MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :15. Mødelokale på regionsgården H4. Kræftudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Mette Abildgaard Formand Afbud Niels Høiby Finn Rudaizky Annie Hagel Side 1 af 24

2 INDHOLDSLISTE 1. TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 2. BESLUTNINGSSAG: Etablering af palliativ vagtordning 3. BESLUTNINGSSAG: Implementering af initiativer på kræftområdet fra sundhedsstrategien (tidligere "Jo før - jo bedre") 4. ORIENTERINGSSAG: 3. Kvartalsafrapportering på driftsmålstyring for Kræftudvalget 5. Eventuelt Side 2 af 24

3 1. TEMADRØFTELSE: UDVIKLING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftudvalget har tidligere besluttet, at der skulle ses nærmere på udviklingen af det palliative område, og at Sundhedsudvalget samt Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde inviteres til en fælles temadrøftelse. Der er derfor planlagt et fælles temamøde, som har til formål at skabe nogle fælles politiske sigtelinier for, hvilket retning området skal udvikle sig i. Temamødet indledes af en oplægsholder fra hhv. almen praksis og en specialiseret palliativ enhed. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at udvalgene drøfter det vedlagte politiske oplæg om den fremtidige udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden. 2. at Sundhedsudvalget samt Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde bemyndiger Kræftudvalget til at godkende, at det endelige politiske oplæg sendes til godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udviklingen af det palliative område blev drøftet. Drøftelsen foregik i to grupper, som var sammensat af udvalgsmedlemmerne på tværs af de tre udvalg. Det blev besluttet, at udvalgene til det kommende møde får forelagt en opsummering af drøftelserne. Mette Abildgaard (C) deltog ikke i behandlingen af sagen. SAGSFREMSTILLING Administrationen har i tæt samarbejde med repræsentanter fra det Sundhedsfaglige Råd for Palliativion udarbejdet et politisk oplæg, som indeholder en række udvalgte emner til drøftelse i udvalgene. Gruppen af patienter, som får brug for palliative tilbud, er stigende som følge af, at flere bliver ældre, og der løbende udvikles nye former for palliative tilbud, som er tilpasset andre patientgrupper end kræftpatienter (fx dialyse, KOL mv.). Dertil kommer, at der i stigende grad er fokus på, at den palliative indsats kan gøre en stor forskel for patienter med livstruende sygdomme - ikke kun i den afsluttende fase af livet, men allerede tidligere i sygdomsforløbet. Ved løbende at sætte fokus på patientens palliative behov, er der ofte mulighed for at iværksætte en indsats tidligere i patientforløbet og forebygge komplicerede indlæggelsesforløb samt øge livskvaliteten for den enkelte patient. Palliation er ikke blot smertelindring til patienter med livstruende sygdom, men derimod en helhedsorienteret lindrende indsats, som omfatter fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger. På baggrund af ovenstående er der behov for at drøfte, hvordan det palliative område skal udvikle sig i Region Hovedstaden, så den fremtidige efterspørgsel kan imødekommes. Vedlagte notat indeholder ikke en udtømmende liste over de mange emner, som udvalgene kan drøfte indenfor det palliative område. Der er i notatet beskrevet en række centrale udfordringer, som der er behov for, at der findes løsninger på. En række af disse er: Hvordan imødekommes den stigende efterspørgsel efter palliative tilbud, som ikke kun kommer som følge af flere kræftpatienter, men også skyldes udbredelse af palliation til andre patientgrupper med livstruende sygdomme? Side 3 af 24

4 Hvordan sikres det, at der er de nødvendige faglige ressourcer fremover både på det specialiserede niveau (palliative enheder og hospice) og det basale niveau (stamafdelinger, almen praksis og kommuner)? Hvordan understøttes et ensartet højt kvalitetsniveau i den palliative indsats? Hvordan sikres tydelig opgave- og ansvarsdeling på tværs af sektorer og specialiseringsniveauer? Hvordan kan visitationen indrettes på sigt, så der skabes en større gennemsigtighed over kapaciteten og en bedre ressourceudnyttelse? På baggrund af udvalgenes drøftelser udarbejder administrationen et mere konkretiseret oplæg. Det foreslås, at det konkretiserede oplæg efterfølgende godkendes i Kræftudvalget, således at Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde bemyndiger, at Kræftudvalget godkender det ændrede notat og herefter indstiller det til godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. Forudsat at Kræftudvalget bemyndiges til at godkende det ændrede notat, vil det blive behandlet i Kræftudvalget den 24. november 2015, og herefter i Firretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december Til temadrøftelsen er inviteret to oplægsholdere: Overlæge Henrik Larsen fra Rigshospitalet, næstformand for SFR Palliation Praktiserende læge Annette Denker, medlem af SFR Palliation ØKONOMISKE KONSEKVENSER En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Denne sag slutter i Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. DIREKTØRPÅTEGNING Vicecenterdirektør Else Hjortsø/ Enhedschef Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Den palliative indsats i Region Hovedstaden_politisk oplæg_ Fakta_den palliative organisering i Region Hovedstaden Side 4 af 24

5 2. BESLUTNINGSSAG: ETABLERING AF PALLIATIV VAGTORDNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med budgetaftalen for 2013 blev det i Region Hovedstaden vedtaget, at der afsættes 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en fælles palliativ døgnvagt. Det viste sig vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt mange specialister til etablering af en døgnvagt, og på baggrund af erfaringer fra nogle af de øvrige regioner har administrationen arbejdet videre med at undersøge mulighederne for etablering af en palliativ vagtordning, som ikke er døgndækkende. Kræftudvalget forelægges hermed forslag til en overordnet model for organiseringen af en vagtordning. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Kræftudvalget overfor Forretningsudvalget og Regionsrådet anbefaler, 1. at der etableres en palliativ vagtordning i Region Hovedstaden i overensstemmelse med den i sagen beskrevne model for organisering og finansiering, 2. at Region Hovedstaden indgår aftale med FAS om honorering af en palliativ vagtordning ud fra de beskrevne rammer. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: 1. Godkendt 2. Godkendt Mette Abildgaard (C) deltog ikke i behandling af sagen. Forretningsudvalgets beslutning: Regionsrådets beslutning: SAGSFREMSTILLING I forbindelse med Kræftplan III blev det politisk besluttet at styrke den palliative indsats for kræftpatienter samt andre patienter med en livstruende sygdom. Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for den palliative indsats fra 2011 fremgår det, at regionerne skal sikre, at det basale palliative niveau har adgang til rådgivning fra det specialiserede niveau hele døgnet. På budgetaftale 2013 blev der afsat 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en fælles palliativ døgnvagt i Region Hovedstaden. Udmøntning af midlerne skal styrke den palliative indsats og er samtidig i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Region Hovedstaden har tidligere arbejdet på at lave en model for en palliativ vagtordning med døgndækning, men det viste sig vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt antal læger med specialistkompetence til at indgå i en sådan vagtordning. Administrationen har derfor arbejdet videre med mulighederne for at etablere en palliativ vagtordning, som ikke er døgndækkende. Der er i 2013 og 2014 etableret palliative telefonvagtordninger i henholdsvis Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. I udarbejdelsen af nedenstående model for en palliativ vagtordning i Region Hovedstaden er inddraget erfaringer fra de øvrige regioner vedrørende bl.a. organiseringen og anvendelsen af de palliative telefonvagtordninger. Organisering af en palliativ vagtordning Det foreslås, at vagtordningen skal være en rådgivende læge til læge ordning, hvor enhver læge fra det Side 5 af 24

6 basale niveau skal kunne kontakte en specialist vedrørende akutte problemstillinger og palliative indsatser til konkrete patienter. Vagtordningen kan anvendes af henholdsvis læger på akuttelefonen 1813, læger ansat på hospitalerne (basale niveau, vagtbesøg i akutmodtagelsen etc.), praktiserende læger samt praktiserende speciallæger. I modsætning til flere af de øvrige regioner har de 4 hospices i Region Hovedstaden selv ansat specialiserede palliative læger, og da formålet med vagtordningen er at sikre det basale niveau bedre adgang til specialisteret rådgivning, er det vurderingen, at hospice ikke har behov for adgang til vagten. Erfaringerne fra de øvrige regioner viser, at der generelt er en begrænset anvendelse af de palliative vagtordninger, samt at disse anvendes mest i weekender og helligdage og mindst i tidsrummet fra kl En opgørelse fra Region Midjylland viser, at blot 4,8 procent af opkaldene til vagtordningen blev foretaget i tidsrummet fra kl (svarende til 35 opkald i hele 2014). For at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt og af hensyn til patienterne, foreslås det derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke laves en døgnvagt, men i stedet en vagtordning, hvor læger har mulighed for at få palliativ rådgivning på hverdage fra kl samt i weekender og helligdage fra kl I dagstid på hverdage fra kl skal de specialiserede enheder og afsnit varetage den rådgivende funktion. På hverdage fra kl (hvor efterspørgslen forventes at være størst) samt i weekender og helligdage fra kl , vil funktionen blive varetaget af en vagt (læge ansat på en af de palliative enheder/afsnit). Vagtordning etableres som en frivillig konsulentordning. Der skal være én specialiseret palliativ læge på vagt, og det vil være regionens egne læger, som varetager vagterne. Finansiering af vagtordningen og aftale mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Region Hovedstaden De afsatte budgetmidler anvendes til finansiering af den samlede vagtordning. Der skal blandt andet indgås aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om honorering af vagtordningen. Aftalen vil blive forhandlet ud fra hensyntagen til vagtbelastningen. Derudover skal midlerne bruges til de specialiserede palliative enheder og afsnit, som skal varetage den rådgivende funktion i dagstid. Vagtordningen igangsættes snarest muligt og afhænger af forhandlingerne og indgåelse af aftale med FAS. Evaluering I forbindelse med implementeringen af vagtordningen bør der være fokus på at sikre en god monitorering, således at vagtordningen kan evalueres efter et år. I den forbindelse vil opkaldenes karakter, relevans og varighed blive evalueret, ligesom der kan laves brugerundersøgelser af de henvisende lægers vurdering af vagtordningens kvalitet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er på budgetaftalen for 2013 afsat 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en palliativ vagtordning. Den nærmere anvendelse og fordeling af midlerne fastlægges efterfølgende, når der blandt andet er indgået aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om honorering af den palliative vagtordning. KOMMUNIKATION Der planlægges en kommunikationsindsats til de potentielle brugere forinden ibrugtagning af vagtordningen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 9. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 6 af 24

7 BILAGSFORTEGNELSE 1. Palliativ vagtordning Region Hovedstaden_august 2015 Side 7 af 24

8 3. BESLUTNINGSSAG: IMPLEMENTERING AF INITIATIVER PÅ KRÆFTOMRÅDET FRA SUNDHEDSSTRATEGIEN (TIDLIGERE "JO FØR - JO BEDRE") BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med den forrige regeringens flerårige sundhedsstrategi Jo før - jo bedre, nu kendt som sundhedsstrategien, er der i afsat 1,1 milliard kr. til et løft af kræftindsatsen. Heraf er Region Hovedstadens andel 59,9 mio. kr. årligt fra Regionen tilføres yderligere 53,5 mio. kr. årligt fra 2017 (varige driftsmidler). Det fremgår af udmøntningsplanen, som er indgået mellem Danske Regioner og den forrige regering i februar 2015 (bilag 1), at midlerne er øremærket en række initiativer og overordnede emner. Med afsæt i de krav til anvendelsen af midlerne, som er fastlagt i udmøntningsplanen fra februar 2015, har administrationen udarbejdet forslag til en yderligere konkretiseret af, hvordan midlerne udmøntes i Region Hovedstaden. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Kræftudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, 1. at Koncerndirektionen bemyndiges til at udmønte Region Hovedstadens andel af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi til kræftområdet på i alt 59,9 mio. kr. årligt til, a. initiativer, der understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser og nyeste viden om tidlig opsporing og effektive forløb, b. etablering af rådgivningsfunktion for almen praksis, c. etablering af en direkte adgang for almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af abdomen og thorax, d. etablering af øget diagnostisk kapacitet på hospitalerne efter de beskrevne principper, e. initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder, f. etablering af en styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Anbefalet. Udvalget ønsker, at relevante udvalg, fx Sundhedsudvalget, forelægges en status for etablering af direkte adgang til almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af thorax og abdomen i 2. halvår Mette Abildgaard (C) deltog ikke i behandling af sagen. Forretningsudvalgets beslutning: Regionsrådets beslutning: SAGSFREMSTILLING Regionerne har endnu ikke modtaget endelige oplysninger om, hvordan midlerne afsat til kræftområdet med sundhedsstrategien, kan og må anvendes i regionerne. Administrationens forslag til anvendelse af midlerne, som er beskrevet i nærværende sag, forudsætter derfor, at den nuværende regering ikke ændrer kravene til anvendelsen af midlerne. Side 8 af 24

9 Administrationen vurderer dog, at regeringen ikke vil ændre ved de udmøntningskrav, som den forrige regering har fastlagt i udmøntningsplanen fra februar Samtidig er det vurderingen, at når regionerne modtager endeligt tilsagn fra regeringen, så vil der med tilsagnet følge et krav om, at midlerne udmøntes til konkrete initiativer meget hurtigt. Fx er det i udmøntningsplanen beskrevet, at en række af initiativerne skal implementeres i 2. halvår Dette bliver vanskeligt - og for nogle initiativers vedkommende umuligt at nå, når det endelige tilsagn endnu ikke foreligger, men det indikerer med hvilken hastighed og indenfor hvilken tidsramme regionerne forventes at igangsætte implementering af initiativerne. Derfor anbefaler administrationen, at denne sag forelægges Forretningsudvalget samt Regionsrådet nu, således at administrationen kan igangsætte implementeringen af initiativerne og være forberedt bedst muligt, når det endelige tilsagn foreligger. Konkretisering af krav og midler til Region Hovedstaden Der har i foråret 2015 pågået drøftelser mellem Danske Regioner, regionerne, Sundhedsstyrelsen og indenfor nogle områder også de faglige selskaber om, hvordan midlerne til kræftområdet fra Jo før jo bedre udmøntes mest hensigtsmæssigt samt i overensstemmelse med de krav, der er beskrevet i udmøntningsplanen fra februar Et vigtigt element i drøftelserne har været, at regionerne indenfor rammen af aftalen skal tilstræbe at implementere tilbud, som understøtter ensartethed på tværs af regionerne. Det er nationalt et ønske, at kræftpatienter skal sikres de samme vilkår og tilbud om hurtig behandling, uanset, hvor i landet man bor. Administrationen har været i tæt dialog med både hospitalsdirektioner og fagfolk i Region Hovedstaden, som har bidraget med forslag til, hvordan midlerne anvendes bedst muligt i Region Hovedstaden. Nærværende sag beskriver administrationens forslag til, hvordan midlerne, som er afsat fra 2015 (i alt 59,9 mio. kr.), udmøntes i Region Hovedstaden for 2015 og frem. Nærværende sagsfremstilling adresserer ikke udmøntningen af de ekstra midler, som regionen tilføres fra 2017 og frem. Se tabel 1 for uddybning af fordelingen af midler til Region Hovedstaden. Sagsfremstillingen er opdelt i seks underoverskrifter (A-F), som beskriver de initiativer/emner, administrationen foreslår, midlerne udmøntes til. A: Initiativer, som understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser og nyeste viden om tidlig opsporing og effektive forløb Det fremgår af udmøntningsplanen, at almen praksis skal sikres bedre redskaber til at opdage kræft. Der skal således iværksættes initiativer, som giver de praktiserende læger bedre redskaber til at udrede patienter med uklare symptomer og understøtte de praktiserende læger i at tilegne sig den nyeste viden om tidlig opsporing af kræft og effektive udredningsforløb. Region Hovedstaden har de forløbene år gennemført en række uddannelses-/oplysningstilbud for almen praksis om symptomer på kræft, kendskab til henvisningsprocedurer og diagnostiske muligheder og diagnostiske enheder. Uddannelsestilbuddene (bl.a. gå-hjem møder) har været velbesøgte, og data viser, at de har haft en tydelig effekt på antallet af henvisninger til de diagnostiske enheder. Der er allerede planlagt en række yderligere initiativer indenfor området i 2015 og Det er administrationens vurdering, at der fortsat skal etableres initiativer, som understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser. Det er vigtigt at fastholde fokus på området og vedvarende sikre, at der er tilbud til almen praksis, som understøtter dette. Det er administrationens vurdering, at det løbende skal vurderes hvilke initiativer, det er mest hensigtsmæssige at iværksætte. Fx afholder hospitalerne jævnligt møder med repræsentanter fra praksissektoren i deres optageområder, hvor det kan drøftes. B: Styrkelse af den faglige specialist rådgivning ved at etablere rådgivnings/sparrings-funktion indenfor udvalgte organspecifikke kræftsygdomme Side 9 af 24

10 Det fremgår af udmøntningsplanen, at den faglige specialistrådgivning fra hospitalerne til almen praksis skal styrkes, fx ved at almen praksis har let og hurtig adgang til en dialog med hospitalsspecialister om, hvordan en given patient udredes og behandles bedst muligt. Region Hovedstaden har de forløbne år arbejdet målrettet med at sikre hurtige og sammenhængende patientforløb mellem sektorerne. Der har særligt været fokus på overgangen mellem almen praksis og hospitalerne ved mistanke om kræftsygdom. Der findes i dag mulighed for at kontakte alle regionens udredende og behandlende afdelinger telefonisk for rådgivning og vejledning. Alle afdelingernes kontaktnumre er tilgængelig på relevante hjemmesider mv. Men den telefoniske konktakt er ikke formaliseret, og det er således ikke sikkert, at en praktiserende læge hurtigt får den nødvendige specialistvejledning og sparring. Administrationen foreslår, at almen praksis sikres let og hurtig adgang til specialistsparring på hospitalerne, både for at understøtte sammenhæng i patientforløbene og for at sikre, at patienter med mistanke om alvorlig sygdom, som kan være kræft, får den relevante udredning hurtigst muligt. Dette gøres ved at etablere en formaliseret rådgivnings/sparrings-funktion indenfor en række organspecifikke kræftsygdomme. Rådgivningsfunktionen har åbningstid (telefonisk kontakttid) alle hverdage kl (fredag kl. 8-15), dvs. i udgangspunktet indenfor det samme tidsrum, som den praktiserende læge har konsultationstid. Hvis en praktiserende læge kontakter rådgivningstelefonen, skal lægen sikres kontakt til en relevant specialist indenfor kort tid. Rådgivnings- og sparrings-funktionen er primært tiltænkt almen praksis, men kan også benyttes af fx hospitalslæger. Det er forventningen, at etablering af en rådgivningsfunktion af denne art, vil øge dialogen mellem almen praksis og de erfarne speciallæger på hospitalerne, hvilket både kan sikre øget kendskab til kræftsymptomer og henvisning til kræftpakkeforløb hos almen praksis, forbedre samarbejdet om patienterne og samtidig også medfører, at der henvises flere patienter til de rigtige kræftpakker på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Rådgivningsfunktionen forankres på en relevant hospitalsafdeling i overensstemmelse med opgavevaretagelsen i Hospitalsplan Til at implementere initiativer nævnt i ad. A og ad. B er der i udmøntningsplanen afsat ca. 12,6 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden. Heraf forudsættes det, at nogle af midlerne også anvendes til at etablere udvidet adgang til direkte henvisning til diagnostiske undersøgelser på et hospital for almen praksis (jf. ad. C, som beskrives nedenfor). C: Etablering af en direkte adgang for almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af abdomen og thorax Det fremgår af udmøntningsplanen, at almen praksis skal sikres udvidet adgang til diagnostiske undersøgelser på hospitalerne. Adgangen skal særligt samle op på de patienter, som ikke kan henvises til eksisterende pakkeforløb eller diagnostiske enheder, men hvor praktiserende læge alligevel finder et behov for en hurtig billeddiagnostisk undersøgelse i daglig tale har initiativet været omtalt som ja/nejklinikker. Det har været drøftet nationalt med Sundhedsstyrelsen (SST), Danske Regioner (DR), Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) hvilke diagnostiske undersøgelser, der skal sikres direkte adgang til. Det har i den henseende været bragt op, at flere af de øvrige regioner allerede har etableret direkte adgang til billeddiagnostiske undersøgelser, som eksempelvis undersøgelser (CT eller ultralyd) af thorax og abdomen (billeddiagnostik af maven og brystkassen). Erfaringer fra de regioner, som har tilbuddet, viser, at der er en efterspørgsel på tilbuddet fra almen praksis. Der er derfor administrativt enighed blandt regionerne om at anbefale, at der etableres direkte adgang til billeddiagnostiske undersøgelse af thorax og abdomen i alle regioner, og de regioner, som kun har tilbuddet for dele af regionen, skal sikre fuld implementering af tilbuddet. Af hensyn til nærhedsprincippet bør dette tilbud etableres i alle planlægningsområder i Region Side 10 af 24

11 Hovedstaden. Men det er administrationens vurdering, at den økonomiske ramme og det apparatur, der er til rådighed, ikke indledningsvist gør det muligt at etablere funktionen i alle planlægningsområder. Tildeling af midlerne forudsætter, at regionen selv stiller det fornødne apparatur/anlæg til rådighed. Det anbefales derfor, at tilbuddet etableres på én afdeling (på én matrikel) for hele regionen. Tilbuddet vil blive etableret på en matrikel, hvor der er det nødvendige apparatur til rådighed. I forhold til en regional implementering af tilbuddet udestår en endelig afklaring mellem Sundhedsstyrelsen (SST), Danske Regioner (DR), Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) om initiativet. Finansieringen af dette initiativ skal, ifølge udmøntningsaftalen, finansieres af midlerne beskrevet under ad. B og midlerne beskrevet under ad. D. D: Etablering af øget diagnostisk kapacitet på hospitalerne Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at understøtte kortere ventetid til udredning og diagnostik af kræftpatienter ved at udvide kapaciteten på hospitalerne. Den øgede kapacitet skal ses i sammenhæng med muligheden for direkte henvisning fra almen praksis samt den styrkede opmærksomhed hos almen praksis på symptomer på kræft (jf. ad A og B). Monitoreringsdata viser, at Region Hovedstaden indenfor en række kræftpakker har en relativ lav målopfyldelse. Midlerne som tildeles dette område forventes at kunne gøre en mærkbar (og målbar) forskel i forhold til at sikre patienterne hurtig udredning, hvilket understøttes af, at hospitalerne har budt ind med forslag til, hvordan midlerne kan anvendes, for i alt ca. 80. mio. kr., hertil kommer et større beløb til apparatur og anlæg. Da der indenfor den økonomiske ramme, som er til rådighed til initiativer indenfor dette område ikke er mulighed for at imødekomme alle forslag, er der behov for, at der foretages en prioritering. Hertil kommer, at hvis det skal sikres, at patienter både diagnosticeres hurtigt og herefter modtager hurtig behandling i overensstemmelse med de nationale pakkeforløbsanbefalinger, så er det også nødvendigt, at behandlingskapaciteten tilpasses. I forhold til at prioritere, hvordan midlerne udmøntes i Region Hovedstaden, har Kræftudvalget tidligere fastlagt følgende principper for udmøntning af midlerne (jf. sag 3, møde den 22. juni 2015): Der skal sikres en øget målopfyldelse af de fem kræftformer, som Kræftudvalget har særligt fokus på, dvs. lungekræft, hovedhalskræft, brystkræft, prostatakræft og tarmkræft. Der skal således udmøntes midler til initiativer, som kan understøtte dette. Der skal generelt sikres en opnormering af den diagnostiske kapacitet indenfor patologi, diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt klinisk biokemi. Midler der udmøntes hertil forventes at understøtte hurtig udredning af kræftpatienter indenfor mange kræftsygdomme, samt understøtte praktiserende lægers adgang til hurtig diagnostik. Der skal sikres en øget målopfyldelse af de gynækologiske kræftpakker, tarmkræftmetastaser og kræft i blære- og nyre. Inden for disse kræftformer har Region Hovedstaden i 2014 og 1. halvår 2015 haft en relativ lav målopfyldelse. Der udmøntes kun i meget begrænset omfang midler til apparatur. Der blev i februar 2015 udmøntet 25 mio. kr. til kræftapparatur. Der var på daværende tidspunkt ikke mulighed for at understøtte apparaturbevillingerne med driftsmidler. Driftsmidler til kræftapparatur vil derfor blive prioriteret. Det apparatur, der er til rådighed på regionens hospitaler, skal anvendes bedst muligt, og derfor vil der i den endelige udmøntning blive prioriteret initiativer, som understøtter øget 'åbningstid' på fx. CT-skannere og andet kræftapparatur. Side 11 af 24

12 Der er udfordringer med at sikre specialiserede læger til at foretage den ofte komplicerede udredning og behandling af kræftpatienter. Aktuelt er der fx. ikke tilstrækkeligt med speciallæger inden for urologi (varetager primært udredning og behandling af patienter med kræft i prostata, blære og nyre). Der prioriteres derfor midler til ansættelse af yderligere personale indenfor de specialer, hvor der er særligt stort behov for at sikre specialistkompetencerne både nu og fremadrettet. Administrationen anbefaler, at de midler, der er til rådighed indenfor dette spor, udmøntes i overensstemmelse med de skitserede principper. Ved at udmønte midlerne i overensstemmelse hermed sikres en udvidelse af den diagnostiske kapacitet, som både vil giver hurtig adgang til udredning og diagnostik ved mistanke om kræft, samt at almen praksis får øget adgang til undersøgelser. Hvis der viser sig behov for i 2016 og fremadrettet at indkøb relevant apparatur, kan dette anskaffes via regionens apparaturpulje.' Til at implementere initiativer i relation til ad. D er der i udmøntningsplanen afsat ca. 34,8 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden. Heraf forudsættes det, at nogle af midlerne også anvendes til at etablere udvidet adgang til direkte henvisning på hospital for almen praksis (jf. ad. C). E: Initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at sikre øget anvendelse af skånsom kirurgi til konkrete behandlingsområder, hvor det er dokumenteret, at nye eller mere skånsomme operative metoder kan forbedre overlevelsen eller livskvaliteten for patienterne. Det fremgår af udmøntningsplanen, at initiativer skal konkretiseres i dialog mellem regionerne, Sundhedsstyrelsen og de faglige miljøer (DMCG erne). De tre nævnte parter har i fællesskab udarbejdet et fagligt oplæg, som midlerne skal udmøntes på baggrund af. Oplægget definerer ikke endeligt, hvilke områder (kræftformer) midlerne skal anvendes indenfor. Der er derfor indenfor rammerne af oplægget behov for, at der foretages en regional prioritering af, hvordan midlerne udmøntes. Implementering af skånsomme operative metoder er ofte omkostningstungt. Både fordi det kræver oplæring (efteruddannelse) af kirurger, fx sidemandsoplæring eller fokuserede ophold på andre klinikker, der bruger metoden, men også fordi skånsom kirurgi ofte er mere tidskrævende end fx åben traditionel kirurgi. Derfor er det administrationens vurdering, at midler til området giver mulighed for, at Region Hovedstaden kan implementere nye skånsomme operative metoder, som det ellers ikke havde været muligt at implementere indenfor den eksisterende budgetramme. Dette understøttes også af, at administrationen har modtaget over 20 konkrete forslag til (fra de relevante sundhedsfaglige råd), hvordan midlerne anvendes bedst muligt. Med afsæt i det faglige oplæg, en MTV-rapport om robotassisteret kirurgi, der netop er offentliggjort, samt de nyeste monitoreringsresultater for kræftområdet, er det administrationens vurdering, at midlerne primært skal anvendes til øget skånsom operativ kapacitet inden for kræft i urinvejene (nyre) og de gynækologiske kræftformer (livmoder). Det er endvidere også nogle af de kræftformer, hvor regionen ofte har vanskeligt ved at tilbyde operation (behandling) indenfor de anbefalede forløbstider i pakkeforløbene, da den nuværende kapacitet er meget sårbar overfor udsving i henvisningsmønstret. Udover de nævnte kræftformer er der indenfor andre områder, fx kræft i hovedhalsregionen og øvre mave/tarm området, en forventning om, at øget anvendelse af skånsom operativ behandling har en effekt på overlevelsesmulighederne, og initiativer indenfor disse områder kan derfor også komme i betragtning ved udmøntningen. De nævnte kræftformer behandles alene på Rigshospitalet (Blegdamsvej) samt Herlev og Gentofte Hospital (Herlev). Det foreslås derfor, at midler til initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder udmøntes til hhv. Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital. Til at implementere initiativer i relation til ad. E er der i udmøntningsplanen afsat ca. 7,8 mio. kr. årligt til Side 12 af 24

13 Region Hovedstaden. F: Etablering af en styrket s palliativ (smertelindrende) indsats for uhelbredeligt syge børn Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at forbedre den udgående indsats til behandling af børn med livstruende sygdom i eget hjem. Indsatsen skal koncentrere sig om at styrke de udgående palliative teams på hospitalerne, som er specialiseret i børns behov. Rigshospitalet varetager i dag den specialiserede behandling af alvorligt syge børn for hele regionen samt for nogle sygdomme også for børn bosiddende i Region Sjælland. Hospitalet har i dag tilbud om hjemmebehandling af børn med kræft, men hospitalet har ikke et tilbud, som bredt dækker smertelindrende behandling for uhelbredeligt syge børn. Det er administrationens vurdering, at et tilbud som styrker den palliative behandling vil medføre et kvalitetsløft for uhelbredeligt syge børn og samtidig understøtte muligheden for, at uhelbredeligt syge børn kan fastholde en dagligdag med tilknytning til hjemmet og familien. Det er administrationens indstilling, at der etableres et team på Rigshospitalet, som skal varetage opgaven. Teamet skal bestå af specialister indenfor både pædiatri og palliation. Til at implementere initiativet er der i udmøntningsplanen afsat ca. 4,7 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden. Den videre proces Implementering af initiativer for midlerne vil blive koordineret og fulgt tæt af administrationen, idet der for en række initiativers vedkommende skal sikres ensartethed og en samlet udmelding om, hvornår tilbuddet træder i kræft, fx skal rådgivningstelefonerne etableres og lanceres samlet. Administrationen vil også løbende følge op på implementeringen af de nævnte initiativer for at sikre, at de har den forventede effekt. Midlerne, som tilføres regionen i 2017, skal anvendes bedst muligt, og et forslag til udmøntning af disse afventer derfor en vurdering af effekten af midlerne udmøntet i 2015 og ØKONOMISKE KONSEKVENSER Midlerne er udmøntet til Region Hovedstaden som en del af bloktilskuddet i forbindelse med midtvejsreguleringen for Midler udmøntes med delårseffekt for 2015 i 4. økonomirapport Region Hovedstaden har endnu ikke modtaget endelige oplysninger fra regeringen om, hvordan pengene må og skal anvendes. Pengene udmøntes ikke til de beskrevne initiativer, før der foreligger nærmere oplysninger om de indholdsmæssige krav til anvendelsen af midlerne. KOMMUNIKATION Der planlægges ingen særskilte kommunikationsindsatser på nuværende tidspunkt. I takt med, at de forskellige initiativer implementeres, vil der blive planlagt en kommunikationsindsats overfor relevante interessenter, særligt over for almen praksis og speciallæge praksis vil der blive planlagt en grundig informationsindsats om nye initiativer. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Denne sag forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Regionsdirektør Hjalte Aaberg / Koncerndirektør Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 13 af 24

14 1. BIlag 1 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før - jo bedre feb Side 14 af 24

15 4. ORIENTERINGSSAG: 3. KVARTALSAFRAPPORTERING PÅ DRIFTSMÅLSTYRING FOR KRÆFTUDVALGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden har fire politiske målsætninger og en række konkrete driftsmål. I relation til de politiske målsætninger er der etableret "kongeindikatorer" således, at der løbende kan følges op på virkeliggørelsen af målsætningerne. Hvert kvartal afrapporteres på kongeindikatorerne og driftsmålene til regionsrådet, de stående udvalg og Kræftudvalget. Regionsrådet drøftede den 15. september 2015 tredje afrapportering på driftsmålene. Den kvartalsvise afrapportering vedrørende driftsmålsstyring indgår som en integreret del af udvalgenes politikopfølgende opgave i at følge op på de politisk vedtagne mål. Dersom udvalgene ønsker det, kan der tages politiske initiativer på baggrund af afrapporteringerne. Den politikopfølgende rolle udfyldes således ved, at de stående udvalg og kræftudvalget kan beslutte at lægge en sag op til regionsrådet (bede administrationen om at udarbejde et beslutningsoplæg), ved at tage et emne op i forbindelse med budgetprocessen eller ved at vælge at følge et område tæt i udvalget i en periode. Til kræftudvalgets drøftelse forelægges her alene det driftsmål, der ligger inden for udvalgets ressortområde. INDSTILLING Administrationen indstiller: at kræftudvalget tager afrapporteringen om regionens driftsmål til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Orienteringen tages til efterretning. Idet udvalget præciserer, at driftsmålene er et internt arbejdsredskab. Mette Abildgaard (C) deltog ikke i behandling af sagen. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden har fire politiske målsætninger og en række konkrete driftsmål. I relation til de politiske målsætninger er der etableret "kongeindikatorer" således, at der løbende kan følges op på virkeliggørelsen af målsætningerne. Arbejdet med driftsmålstyring i administrationen Direktørkredsens månedlige tavlemøde er omdrejningspunktet for administrationens arbejde med de fastsatte regionale driftsmål. Til disse møder foreligger et samlet datasæt, der viser udviklingen på driftsmålene. Med udgangspunkt i datasættet drøftes udviklingen, og der lægges særlig vægt på driftsmål, hvor: Der er sket en væsentlig positiv eller negativ udvikling siden seneste tavlemøde. Der er en væsentlig fravigelse fra ambitionsniveauet. Der af andre årsager skønnes behov for særlig bevågenhed. Drøftelserne noteres kort i en såkaldt log, hvor det beskrives hvilke initiativer, der er aftalt samt hvem, der er ansvarlig for det videre arbejde. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og det vurderes i hvilket omfang, gennemførte initiativer kan ses på de fremlagte data (for uddybning henvises til regionsrådssagen af 15. september 2015). Side 15 af 24

16 Afrapportering Nedenfor rapporteres på baggrund af administrationens drøftelser af de indsamlede data. Opmærksomheden henledes på, at der ikke rapporteres på faste kvartaler. Ved rapporteringen fire gange om året lægges der vægt på en tidsmæssig koordination med økonomirapporterne. Desuden lægges der vægt på at forelægge de seneste opdaterede data. I rapporteringen fremlægges driftsmål, der har været drøftet samt de tiltag, der er initieret på denne baggrund. Der nævnes nedenfor kun de driftsmål, der har været genstand for administrationens drøftelser. Rapporteringen skal lægge op til en politisk drøftelse. Monitorering af regionens driftsmål på kræftområdet På kræftområdet er der fastlagt et regionalt driftsmål, som er, at 90 pct. af kræftpakkeforløbene skal gennemføres inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider. Data fra regionens ledelsesinformationssystem, som har været forelagt Forretningsudvalget og Regionsrådet, viser, at det i maj var 74 pct. af alle kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden, der blev gennemført inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider. Målopfyldelsen for maj 2015 er således bedre end målopfyldelsen for april, men den ligger fortsat under målsætningen på 90 pct. Data fra regionens ledelsesinformationssystem er ikke sammenlignelige med de nationale monitoreringsdata. Se uddybende beskrivelse af forskellen mellem de to monitoreringssystemer og data afslutningsvist i denne sagsfremstilling. Følges udviklingen af målopfyldelsen fra starten af 2015 til juni 2015, som er de nyeste data (skema 1) fremgår det, at den positive udvikling i målopfyldelsen fra april til maj ikke har kunnet fastholdes fra maj til juni. Der er der imod en mindre tilbagegang i målopfyldelsen. Der tegner sig således fortsat et billede af, at 2. kvartal generelt har en lavenere målopfyldelse end 1. kvartal. En tendens der er også afspejler sig i monitoreringer af kræftområdet fra forudgående år. Skema 1: Driftsindikator - Forløbstider for kræftpatienter Måned/år jan-15 feb-15 mar-15apr. 15 maj-15 jun-15 Målopfyldelse Målopfyldelsen - og udviklingen heraf - følges tæt af administrationen (jf. sagen forelagt Regionsrådet den 15. september 2015), og det vurderes løbende, om der er behov og mulighed for at iværksætte yderligere initiativer, som kan understøtte en forbedring af målopfyldelsen, samt om udsving i målopfyldelsen er et udtryk for en generel tilbagegang, eller at der i en måned har været særlige vilkår, der har gjort sig gældende og har påvirket målopfyldelsen negativt. Det er administrationens vurdering, at udsvinget i 2. kvartal 2015 i høj grad er et udtryk for, at påsken og helligdagene i foråret har medført længere ventetider. Det forventes, at målopfyldelsen for 3. kvartal 2015 (dvs. juli - sept.) generelt vil være bedre. Der er iværksæt en administrativ udredning af, hvorfor målopfyldelsen for 2. kv generelt er lavere. Redegørelsen skal fremsendes til Sundhedsstyrelsen og sendes også til Kræftudvalget til orientering. Det er på denne baggrund administrationens vurdering, at der ikke er behov for at tage særskilte politiske initiativer på området på nuværende tidspunkt. Det skal tilføjes, at en målopfyldelse på under 90 pct. ikke anses for tilfredsstillende. Administrativt arbejdes der derfor løbende med at sikre en forbedring af målopfyldelsen inden for de givne økonomiske og organisatoriske rammer (jf. tidligere sager, som er forelagt for Kræftudvalget) samt med en opfølgning på de handleplaner, som er udarbejdet af Kræftudvalget. Det er den overordnede vurdering, at hvis målopfyldelsen skal hæves markant, forudsætter det en tilførsel af ressourcer til området, og hvis udsving i målopfyldelsen skal forebygges, kræver det tilførelse af yderligere ressourcer til kræftområdet, bl.a. til etablering af bufferkapacitet. Den nationale monitorering af kræftområdet Kræftudvalget får fire gange årligt forelagt monitoreringsdata på kræftområdet (baseret på kvartaler), som udgives af Statens Serum Institut, jf. sag nr. 4 til møde i Kræftudvalget den 1. september Kræftudvalget vil fremadrettet få forelagt kvartalsvise afrapporteringer for det vedtagne driftsmål, der Side 16 af 24

17 vedrører Kræftudvalget, og fortsat også få forelagt de kvartalsvise afrapporteringer fra Statens Serum Institut. For gennemgang af de nyeste date fra Statens Serum Institut (dækker 2. kvartal 2015) henvises til sag nr. 4 fra møde i Kræftudvalget den 1. september Forskel på de to monitoreringsmodeller Monitoreringsdata fra regionens ledelsesinformationssystem og fra Statens Seruminstitut er ikke direkte sammenlignelige. Monitoreringsdata er i begge tilfælde baseret på indberetninger til landspatientregistret. Der anvendes derfor de samme grunddata til de to monitoreringer, men Statens Serum Institut medtager et patientforløb i den måned, hvor patienten bliver henvist til udredning (med mistanke om kræft), hvorimod Region Hovedstadens ledelsesinformationssystem medtager et patientforløb i den måned, patienterne får registreret deres behandlingsstart. Det betyder i praksis, at regionens ledelsesinformationssystem i højere grad end den nationale monitorering medtager de potentielt lange forløb. De potentielt meget lange forløb medtages også i den nationale monitorering, men vil i nogle situationer først blive medtaget, når årsrapporten udgives og vil dermed ikke indgå i den kvartalsvise afrapportering. Det regionale ledelsesinformationssystem med månedlige afrapporteringer til de lokale ledelser muliggør i højere grad en tæt driftsopfølgning, hvorimod den nationale monitorering af kræftområdet giver mulighed for sammenligning af monitoreringsresultaterne på tværs af regionerne. Begge monitoreringsmodeller giver mulighed for at følge udviklingen over tid. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af sagens indstilling indebærer ingen økonomisk konsekvens. KOMMUNIKATION Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Denne sag slutter i Kræftudvalget. DIREKTØRPÅTEGNING Vicecenterdirektør Else Hjortsø / Enhedschef Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. BIlag 3. Afrapoortering til RR driftsmål BIlag Kongeindikator 3. Bilag Driftsmål på sundhed Side 17 af 24

18 5. EVENTUELT EVENTUELT Anne Skriver orienterede om, at der er søgt aktindsigt i regionens månedlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen i forhold til overskridelse af de maksimale ventetider på kræftområdet. Mette Abildgaard (C) deltog ikke i behandling af sagen. Side 18 af 24

19 BESLUTNINGER Kræftudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Mette Abildgaard Formand Afbud Niels Høiby Finn Rudaizky Annie Hagel Side 19 af 24

20 INDHOLDSLISTE 1. Siden sidst 2. Kræftudvalgets arbejdsplan 3. Status for etablering af én indgang for henviste med mistanke om bivirkninger efter HPV vaccination 4. "Ideriget" og projektet om hjemmekemobehandling har vundet European Public Sector Award (EIPA Award) Side 20 af 24

21 1. SIDEN SIDST MEDDELELSER Meddelelser og orienteringer udsendt pr. mail til Kræftudvalget: Orientering om opstarten af partikelterapi på Skandion Klinikken, Uppsala (udsendt pr. mail den 1. september 2015) Orientering om invitation til Sundhedsudvalget om at deltage i Kræftudvalgets dialogmøde den 29. oktober 2015 (udsendt pr mail den 4. september 2015) Region Hovedstadens indberetning til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for de livstruende sygdomme for august 2015 (orientering er udsendt pr. mail den 9. september 2015). Orientering om, at DR Kontant har søgt aktindsigt i sagen om forsinkelse i mammografiscreeningen i regionen (orientering er udsendt pr. mail den 16. september 2015). Supplerende oplysninger (svar på spørgsmål fra DR) er fremsendt til orientering den 18. september JOURNALNUMMER Side 21 af 24

22 2. KRÆFTUDVALGETS ARBEJDSPLAN MEDDELELSER Kræftudvalget har besluttet, at Udvalgets arbejdsplan er et dynamisk dokument, som løbende kan revideres. En opdateret arbejdsplan vedlægges alle dagsordener som en meddelelse. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kræftudvalget_ arbejdsplan_ Side 22 af 24

23 3. STATUS FOR ETABLERING AF ÉN INDGANG FOR HENVISTE MED MISTANKE OM BIVIRKNINGER EFTER HPV VACCINATION MEDDELELSER Sundheds- og Ældreministeriet har ved brev af 26. august 2015 anmodet Danske Regioner om indhentning af oplysninger vedrørende arbejdet i de fem indgange i regionerne for patienter, som er blevet HPV (human papillomavirus) -vaccineret, og hvor der kan være mistanke om bivirkninger. Det skal understreges, at det ikke er for nuværende er påvist, om der er en sammenhæng mellem vaccinationen og og de symptomer, de henviste oplever. Region Hovedstaden har udarbejdet vedlagte statusbeskrivelse for første kvartal til Danske Regioner med organiseringen Én indgang i Synkopecenteret. Statusbeskrivelsen er fremsendt den 9. september 2015 til Danske Regioner. Danske Regioner sammenskriver de regionale beskrivelser til en samlet status, som fremsendes til Ministeriet. Statusbeskrivelsen er sendt ud til mailorientering den 10. september 2015 til hhv. Sundhedsudvalget, Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde samt Kræftudvalget. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Status vedr. HPV til Sundheds- og Ældreministeriet - fra Region H Side 23 af 24

24 4. "IDERIGET" OG PROJEKTET OM HJEMMEKEMOBEHANDLING HAR VUNDET EUROPEAN PUBLIC SECTOR AWARD (EIPA AWARD) MEDDELELSER I budget 2015 er afsat 2 mio. kr. til fortsatte forsøg med kemoterapi i hjemmet. Kræftudvalget har i foråret 2015 udmøntet pengene til at fortsætte og udvidde et allerede igangsat projekt om hjemmekemo på Hæmatologisk Klinik og Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. Projektet med kemoterapi i hjemmet på Hæmatologisk Klinik er oprindeligt fremkommet i forbindelse med Rigshospitalets projekt "Ideriget". "Ideriget" er Rigshospitalets udviklings- og innovationsprojekt, hvor medarbejdere har mulighed for at modtage støtte fra Rigshospitalet til at udvikle og implementere en ny ide i klinikken. Udgangspunktet er, at medarbejdere skal være i forreste frontlinje som opfindere. IdéRiget har netop vundet et EIPA Award. ( European Public Sector Award ). Prisen uddeles af The European Institute of Public Administration, som er et EU institut beliggende i Maastricht i Holland. Prisen er tildelt Rigshospitalet og "Ideriget" på grund af kombinationen af: IdéRiget som en procesmodel til hurtig fremtagning af nye løsninger fra medarbejderne, Muligheden for kemohjemmebehandling ved hjælp af en bærbar digital pumpe. Læs mere om tildelingen af prisen i vedhæftede bilag. Projektet, om kemobehandling af patienter i hjemmet, forventes afsluttet i foråret Som et led i projektet vil totalomkostningerne blive belyst, hvilket inkluderer en redegørelse af besparelser på eksempelvis sengedage og sygepleje. For en uddybning af projektet og bevillingen se sag nr 3. fra Kræftudvalgets møde den 17. februar JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. RH_nyhedsbrev_nr. 9_final2_EPSA Side 24 af 24

25 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: LHOE/CLIN Dato: 17. september 2015 Den palliative indsats i Region Hovedstaden Baggrund I forbindelse med den seneste revision af Hospitals- og Psykiatriplanen 2020 (HOP 2020) blev det vurderet, at der ikke bør foretages ændringer i selve organiseringen af den palliative behandling i Region Hovedstaden. Der er dog flere udviklingstendenser på det palliative område, som indikerer, at der er behov for at sætte fokus på palliation og overveje, hvilken retning området skal udvikle sig i også organisatorisk. Det forventes, at der fremover vil ske en betydelig udvidelse af den målgruppe, som vil få behov for palliativ behandling. Der har hidtil været størst fokus på at tilbyde palliativ behandling til kræftpatienter, men med Kræftplan III blev det besluttet, at den palliative indsats skal udvides til ikke kun at omfatte uhelbredeligt syge kræftpatienter men alle patienter med livstruende sygdom uanset grundsygdom. Undersøgelser peger på, at flere end halvdelen af danskerne ønsker at dø i eget hjem, selvom det i en undersøgelse foretaget af PAVI (Videnscenter for Rehabilitering og Palliation) anslås, at knap 50 % af danskere dør på hospitalet eller på hospice, mens knap 22 % dør i eget hjem. Der er således stort forskel på, hvor danskerne ønsker at dø, og hvor de reelt dør, hvilket peger på, at der er grund til at overveje, om den palliative indsats i eget hjem kan understøttes bedre. Den palliative indsats varetages på forskellige specialiseringsniveau afhængig af, hvor komplekst behandlingsbehovet er. Den palliative indsats er opdelt i hhv. basal og specialiseret palliation. Den basale palliative behandling varetages af patientens behandlende stamafdeling (fx onkologisk, lungemedicinsk mv.) samt af patientens egen læge og hjemmesygeplejersken. Den specialiserede behandling varetages af de palliative enheder på hospitalerne, på hospice samt af de udgående teams fra disse. Både hospice og de palliative enheder har læger ansat med specialiserede kompetencer indenfor palliation.

26 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 6 Patienterne modtager palliativ behandling på forskellige stadier i sygdomsforløbet. Udviklingen viser, at flere kan have glæde af en palliativ indsats allerede tidligt i deres sygdomsforløb, imens man tidligere har forbeholdt palliativ behandling til patienternes sidste levetid. Behovene er forskellige hvad enten det drejer som om psykosociale forhold, fysiske symptomer m.v., og der er derfor behov for en individuel indsats. Fælles er derimod, at patienterne ofte er i kontakt med både egen læge, hjemmeplejen og hospitalet og behovet for koordinering og samarbejde om indsatsen både internt og på tværs af sektorer er derfor stort. Der er aktuelt meget begrænsede faglige ressourcer inden for det palliative område, idet antallet af speciallæger med ekspertise i fagområdet er få. Samtidig er det varierende, hvor stort fokus lægerne på stamafdelingerne såvel som i praksis har på patienternes palliative behov. Der er derfor behov for at tilrettelægge arbejdet så læger med specialiserede kompetencer involveres i de patientforløb, hvor der reelt er behov for specialiseret behandling. Det forudsætter, at rammerne understøtter, at både almen praksis og stamafdelingerne kan løfte opgaven på et ensartet og højt kvalitetsniveau. Samlet set er der fremover brug for løsninger, der dels tager højde for den stigende efterspørgsel, dels imødekommer patienternes individuelle ønsker samt udnytter de tilstedeværende kompetencer optimalt. Større patientgruppe og nye opgaver Hidtil har det hovedsageligt været kræftpatienter, som har fået tilbudt palliativ behandling. Der er imidlertid en stor gruppe patienter med andre diagnoser, som har behov for både basal og specialiseret palliation. Som led i udbredelsen af palliative tilbud til de nonmaligne patientgrupper er der i Region Hovedstaden udarbejdet fælles kriterier for, hvornår patienter kan henvises til specialiseret palliativ behandling. De indebærer, at det fremover vil være alle patienter med livstruende sygdom, der kan henvises til de palliative enheder i regionen, hvilket er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det indgår allerede i dag som en del af aftalen med de enkelte hospices, at tilbuddet gælder alle patientgrupper, og der samarbejdes derfor tæt med de berørte specialer. De andre store grupper af patienter, som har behov for palliativ behandling er fx patienter med KOL, demens, nyresvigt, svær Parkinson, hovedtraumer m.m. Der er på nuværende tidspunkt ikke igangsat et systematisk arbejde omkring udvikling af palliative tilbud til de non-maligne patienter, men i praksis opstår der løbende initiativer inden for de enkelte sygdomsområder, som bidrager til at opbygge erfaring på området. Parallelt hermed er flere af de faglige selskaber på Sundhedsstyrelsens opfordring i gang med at afklare, hvordan patienter med palliative behov bedst varetages. Der kan således være grund til at drøfte, hvordan det fortsat understøttes, at Region Hovedstaden bidrager til at generere ny viden om effekten af den palliative indsats på det nonmaligne område, indtil der foreligger egentlige anbefalinger fra de relevante faglige selskaber. Side 2

27 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 6 Selvom der foregår flere velplanlagte initiativer inden for nonmaligne patientgrupper, er det ofte tilfældigt og afhængig af den enkelte klinikers fokus på palliation, om patienterne får afdækket behovet for en palliativ indsats. Undersøgelser tyder på, at der er stor social ulighed i forhold til, hvilke patienter der får vurderet deres palliative behov, hvilket kan påvirke både sygdomsforløb og livskvalitet. Det kan overvejes at undersøge, hvilke initiativer der kan sikre, at alle patientgrupper uanset grundsygdom og social status får afdækket deres palliative behov. Rekrutteringsvanskeligheder og behov for faglig robusthed I takt med at flere patienter har behov for palliativ behandling er der brug for, at fagpersonalet på både det basale og specialiserede niveau har de rette kompetencer til at varetage palliative behov og problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at udviklingen styres over en årrække, så der sikres en faglig robusthed såvel på det basale niveau som på de specialiserede enheder og hospice. En meget væsentlig udfordring for udvikling af det palliative område er, at den specialiserede indsats er baseret på nogle relativt små hospitalsenheder og hospices. Samlet set er det en lille gruppe af læger, som har specialiseret sig inden for palliation, og området er derfor ganske sårbart. En strategi for det palliative område skal derfor tage højde for de til en hver tid tilstedeværende faglige ressourcer. Palliativ medicin er ikke et lægeligt speciale, men et anerkendt fagområde. Der er ca. 30 specialister indenfor fagområdet i Danmark, hvoraf ca. 9 er ansat i Region Hovedstaden. Udfordringerne med den begrænsede faglige robusthed på det specialiserede niveau er, at den faglige udvikling, implementering af nye initiativer samt supervision og oplæring af nye kolleger skal varetages at få personer, som samtidig skal sørge for den daglige patientbehandling. Rekrutteringsudfordringerne kan hænge sammen med et begrænset kendskab til fagområdet palliation. Det kan derfor overvejes, om der skal arbejdes for, at palliation kommer til at indgå som et element i den lægelige videreuddannelse. På det basale niveau er der hvad enten det gælder stamafdelinger, almen praksis eller kommunerne stor variation i kompetenceniveauet inden for palliation, og der er således grund til at overveje, hvordan det basale niveau kan styrkes, så almen praksis i samarbejde med kommunerne selvstændigt kan varetage så stor en opgave som muligt i ensartet høj kvalitet og ved, hvornår de har mulighed for at henvise eller få faglig bistand fra enten patientens stamafdeling eller de specialiserede enheder. I andre europæiske lande, som eksempelvis Holland, har de praktiserende læger formel palliativ træning samt mulighed for at konferere med en specialist både i hverdage og weekender. Den palliative indsats igangsættes typisk tidligere end i Danmark, og Side 3

28 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af 6 der prioriteres en tæt opfølgning med patienten. Selvom landende er forskellige, kan man med fordel lade sig inspirere og overveje, om der er behov for yderligere efteruddannelse på området. Den palliative indsats er tværfaglig, og der vil derfor ligeledes være behov for at sætte fokus på området indenfor andre faggrupper enten i grunduddannelserne eller via strukturerede uddannelsesforløb, som kan være med til at skabe interesse for og viden om palliation samt understøtte muligheden for opgaveflytning mellem faggrupper. Det bør drøftes, hvordan det sikres, at de nødvendige kompetencer indenfor palliativ behandling er til stede inden for de enkelte faggrupper både på det specialiserede og basale niveau. Det kan ligeledes være relevant at drøfte muligheden for opgaveflytning dels fra det specialiserede til det basale niveau, dels på tværs af faggrupper. Rettidig indsats hos almen praksis med den nødvendige specialiserede støtte En undersøgelse fra en palliativ forskningsgruppe i Aarhus viser, at % af alle dage i det palliative forløb tilbringes i eget hjem uanset endeligt dødssted. De alment praktiserende læger spiller derfor i samarbejde med hjemmeplejen en afgørende rolle, hvis patienterne skal tilbydes den nødvendige palliative behandling. Hollandske erfaringer viser, at almen praksis i samarbejde med hjemmesygeplejen, kan varetage en stor og større del af den palliative behandling i borgerens eget hjem. Den stigende efterspørgsel efter pallitative tilbud tydeliggør behovet for, at så stor en del af den palliative indsats som muligt håndteres af patientens egen læge i samarbejde med hjemmeplejen. Det vil dels understøtte, at patienterne ikke behandles på højere specialistniveau end nødvendigt, dels sikre at de patienter, som har komplicerede forløb, kan få adgang til specialiseret behandling. En forudsætning for den rette palliative behandling er, at både almen praksis og hjemmesygeplejen har kompetence til at vurdere, hvornår der er behov for palliativ behandling. Ofte identificeres behovet først i den terminale fase, men en tidligere indsats vil i mange tilfælde kunne øge patientens livskvalitet betydeligt og forebygge en del af de komplekse og dyre forløb, som kræver indlæggelse og specialiseret behandling. Det kan således være relevant at drøfte, hvordan det understøttes, at der er opmærksomhed på behovet for palliativ indsats i hele patientforløbet hos alle patienter med livstruende sygdomme, så det sikres, at der altid gives en rettidig indsats. Når patientens tilstand forværres, kan der være behov for tæt dialog mellem almen praksis og den behandlende stamafdeling for i fællesskab at vurdere, hvordan den rette palliative indsats tilrettelægges i overgangsperioden, indtil en evt. specialiseret indsats kommer på tale. Side 4

29 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af 6 Det kan derfor være relevant at drøfte, hvordan kommunikationen mellem den praktiserende læge og stamafdelingen kan understøttes, så beslutning om den videre indsats kan kvalificeres bedst muligt. Der arbejdes aktuelt på at etablere en palliativ vagtordning på de specialiserede palliative enheder, som har til formål at sikre mulighed for hurtigt svar til både de praktiserende læger og stamafdelingerne. Opgavedeling Det er en vigtig forudsætning for et vellykket samarbejde mellem det basale og specialiserede niveau, at der kommunikeres løbende om patientens situation. Patienten vil typisk være tilknyttet en stamafdeling, som står for kræftbehandlingen, og kontakten til egen læge kan derfor i perioder være meget begrænset. Dette kan til tider forstærkes af, at størstedelen af de patienter, der henvises til de specialiserede enheder, henvises fra stamafdelingen til den palliative enhed uden at gå via almen praksis. Dermed er det ikke givet, at egen læge bliver involveret rettidigt. Da palliation ikke kun er relevant i den terminale fase, vil der være patienter, som kun periodisk får behov for specialiseret behandling. Det er derfor vigtigt, at disse patienter afsluttes til egen læge, så ressourcerne anvendes bedst muligt. En optimal udnyttelse af ressourcerne forudsætter faglig konsensus om, hvilken kvalitet, der skal leveres på hhv. det basale og det specialiserede niveau, samt hvilken rolle den enkelte spiller i forløbet. Der er løbende iværksat forskellige initiativer, som skal understøtte den palliative indsats på tværs af sektorer og ensarte kvalitetsniveauet. Med afsæt i Kræftplan III er der bl.a. udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Programmet har til formål at beskrive den faglige indsats samt opgavedelingen og organisering af indsatsen. Forløbsprogrammet er udarbejdet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og de enkelte kommuner. Dansk Selskab for Almen Medicin har udarbejdet en klinisk vejleding, der sammen med regionernes forløbesprogram kan bidrage til at praktiserende læge inddrages i de forskellige faser af det palliative forløb. Det kan derfor overvejes, om disse bør danne afsæt for en fælles forståelse af, hvilken form for palliativ behandling der varetages på tværs af sektorer med henblik på at sikre et samlet højt kvalitetsniveau. Det kan i den forbindelse drøftes, hvordan forløbsprogrammet implementeres i alle sektorer, således at der sikres klar og tydelig ansvars- og opgavefordeling. I Region Hovedstaden er der bl.a. indgået aftale med de praktiserende læger om en særlig ydelseshonorering for hjemmebesøg til patienter med behov for en palliativ Side 5

30 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af 6 indsats i den terminale fase. Derudover er der iværksat forskellige kompetenceudviklingstiltag på tværs af sektorer. Fælles visitation De gældende henvisningsprocedurer til palliative enheder og hospice indebærer, at patienterne kan vælge at blive skrevet op til flere steder samtidig. For patienterne kan det skabe uigennemsigtighed i forhold til, hvor lang ventetiden kan forventes at være, men derudover mangler der overblik over det reelle pladsbehov, fordi samme patient figurerer på flere ventelister. Den nuværende henvisningsprocedure betyder ligeledes, at det kan være svært at sikre, at patienterne henvises og får tildelt plads efter ens kriterier som fx sværhedsgraden af deres symptomer. De nuværende procedurer skaber udfordringer med at sikre, at kapaciteten udnyttes optimalt på tværs af regionen. Derudover findes der ikke i dag procedurer, der systematisk sikrer, at de udgående teams udnyttes optimalt på tværs af afdelinger og hospice. Foruden at sikre en bedre ressourceudnyttelse vil central visitation af patienter med palliative behov kunne understøtte, at patienter visiteres efter sværhedsgraden af deres symptomer, og dermed sikre mindst mulig ventetid for de dårlige patienter. I udarbejdelse af en løsning skal der tages højde for de forskellige faglige forudsætninger på de enkelte enheder, så patienterne fordeles hensigtsmæssigt. Med de forandringer, som området står overfor i forhold til en udvidelse af målgruppen for specialiseret palliativ behandling samt evt. beslutning om at vurdere alle henviste patienter, vil der blive skabt vigtige erfaringer i forhold til den mest hensigtsmæssige visitation af patienterne. Det bør drøftes, hvordan det nøje kan undersøges, hvilke muligheder der er for etablering af fælles visitation af patienter med palliative behov, som både tager højde for den enkeltes sygdomssituation og sikre et samlet overblik over regionens kapacitet på området (både udgående teams og sengepladser). Der kan desuden være behov for at undersøge nærmere, hvordan området kan organiseres, så alle henviste patienter får vurderet deres palliative behov af det specialiserede niveau inden for få dage for dermed at sikre optimal brug af ressourcerne og øget gennemsigtighed i ventelisterne. Side 6

31 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: LHOE/CLIN Dato: 17. september 2015 Fakta om den palliative organisering i Region Hovedstaden Palliativ behandling har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som har problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Målgruppen for palliativ behandling er således alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov. Ifølge WHO s definition af palliation er målet at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative indsats er rettet mod at lindre patienten som supplement til behandling af grundsygdommen. Målet er i høj grad at sikre en symptomkontrol, hvilket ofte er komplekst, og indsatsen kan derfor kræve tværfaglighed (læge, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, præst etc.), mens det tidligt i forløbet oftest kan klares af egen læge, hjemmesygepleje og den behandlende stamafdeling. Smertebehandling og lindring af andre symptomer som eksempelvis træthed, kvalme, opkast og angst er en del af den palliative behandling. Den palliative indsats inddeles helt overordnet i basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliation leveres i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Den specialiserede palliative indsats varetages derimod af palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice, som alle har palliation som hovedopgave. Der skelnes mellem tre faser i den palliative indsats. Den tidlige fase kan vare år, hvor patienten kan være i målrettet livsforlængende behandling, mens den sene fase typisk varer måneder og den aktive sygdomsrettede behandling ophører. Endelig er der den terminale fase, hvor patienten er uafvendeligt døende, og denne fase varer typisk fra dage til uger. Nuværende organisering af den palliative indsats Den basale palliation Den basale palliative indsats foregår i primær- og praksissektoren (praktiserende læger, kommunale hjemmesygeplejersker, fysioterapeuter m.m.), samt på de hospitalsaf-

32 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -2 af 3 delinger, som ikke har palliation som hovedopgave det er bl.a. onkologiske, medicinske, kirurgiske, intensive afdelinger. Almen praksis har som patientens egen læge typisk kendskab og kontakt til patient og dennes familie, og har til opgave at sørge for basal palliation samt tage kontakt til det specialiserede niveau, når der er behov fx for rådgivning, besøg i hjemmet af udgående teams eller indlæggelse. Egen læge samarbejder ligeledes bl.a. med kommunens plejepersonale omkring håndtering af patienten. Den specialiserede palliation Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt 5 hospitalsbaserede palliative enheder/afsnit, som alle har palliation som hovedopgave og derfor tilbyder en specialiseret palliativ behandling. Derudover har Bornholms Hospital et mindre palliativt afsnit under det medicinske sengeafsnit. Endelig har regionen driftsoverenskomst med fire hospices, som også alle leverer specialiseret palliativ behandling jf. nedenstående oversigt. Institution specialiseret palliativ indsats Sengeafsnit Ambulatorie Udgående team Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital x x x Palliativ enhed, Nordsjællands Hospital x x x Palliativ enhed, Herlev Hospital x x x Palliativ enhed, Hvidovre Hospital x x x Palliativt afsnit, Rigshospitalet x x Palliativt afsnit under medicinsk afd., Bornholms x Hospital Sankt Lukas Hospice x x Hospice Søndergård x x Diakonissestiftelsens Hospice x x Arresødal Hospice x x På de fire specialiserede palliative enheder, som er placeret på regionens akuthospitaler, er der både tilknyttet senge, ambulatorie og et udgående team. Det palliative afsnit på Rigshospitalet har, udover en ambulatoriefunktion og et udgående team, en tilsynsfunktion i forhold til hospitalets specialiserede sengeafdelinger. På de specialiserede palliative enheder (undtagelse af Rigshospitalet) og hospice kan patienter indlægges til specialiseret palliativ behandling, hvis der er behov for at følge en patient tæt i en periode. En indlæggelse vil oftest være med henblik på at justere pleje og behandling, så patienten om muligt kan udskrives til enten hjemmet, andre afdelinger eller kommunale plejetilbud. På hospice kan patienterne ligeledes indlægges til et midlertidigt ophold, når det er muligt at bedre patientens tilstand fx gennem symptombehandling, der giver øget appetit og dermed større energi og livskvalitet. Det typiske billede er dog, at patienter, der får plads på hospice, er uhelbredeligt syge og terminale patienter, som ønsker at leve den sidste tid på hospice, hvis det er muligt. På de specialiserede hospitalsenheder er der tilknyttet en ambulatoriefunktion, hvor patienterne har mulighed for at komme til et ambulant besøg hos eksempelvis en læge, Side 2

33 Punkt nr. 1 - TEMADRØFTELSE: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -3 af 3 sygeplejerske, psykolog, præst m.m. Nogle af de palliative enheder varetager derudover tilsyn efter behov på alle kliniske afdelinger. Da Rigshospitalets palliative afsnit ikke har tilknyttet senge og mulighed for at indlægge patienterne, fylder tilsynsdelen særligt meget hos dem. De specialiserede palliative enheder har ud over den egentlige patientkontakt en betydelig opgave at understøtte uddannelse af nye læger, bistå med supervision og generel sparring om patienter med det basale niveau og andre specialiserede enheder. Palliativ behandling i hjemmet ved udgående teams De specialiserede hospitalsenheder og hospices har alle udgående palliative teams til hjemmebesøg hos patienter, som er tilknyttet teamet. Det betyder, at patienterne bor hjemme, i plejebolig eller på aflastningsophold samtidig med, at de er tilknyttet en palliativ enhed eller et hospice. Patienterne får besøg af læge og/eller sygeplejerske efter behov. Der er dog ikke udgående palliative teams på Bornholm. Side 3

34 Punkt nr. 2 - BESLUTNINGSSAG: Etablering af palliativ vagtordning Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: clin Dato: August 2015 Den palliative vagtordning i Region Hovedstaden Baggrund I forbindelse med Kræftplan III blev det politisk besluttet at styrke den palliative indsats for kræftpatienter, samt for alle patienter med en livstruende sygdom. Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for den palliative indsats fra 2011 fremgår det, at regionerne i henhold til udmøntningsaftalen for Kræftplan III skal sikre, at det basale palliative niveau har adgang til rådgivning fra det specialiserede niveau hele døgnet. Formålet med rådgivningen er at understøtte og løfte kvaliteten i den palliative indsats på basisniveauet. Rådgivningen fra det specialiserede niveau vedrører den palliative indsats til konkrete patienter. I forbindelse med budgetaftalen for 2013 er det politisk besluttet i Region Hovedstaden, at der afsættes 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en fælles palliativ døgnvagt. Etablering af ordningen vil være med til at styrke den palliative indsats i Region Hovedstaden og sikre, at patienterne tilbydes en palliativ indsats af høj kvalitet i alle faser den tidlige, sene og terminale palliative fase. Erfaringer fra de øvrige regioner Tre af de øvrige regioner har i hhv. september 2013 (Region Midt) og april 2014 (Region Syddanmark og Region Sjælland) etableret telefonvagtordninger, som alle er organiseret lidt forskelligt af hensyn til den enkelte regions organisering af den specialiserede palliative behandling på hhv. hospitalerne og hospices. Det varierer derfor også, hvilke fagfolk, som kan ringe til vagten. Generelt viser erfaringerne fra de øvrige regioner, at der er en klar tendens til, at vagtordningen bruges mest i weekender og helligdage og mindst i tidsrummet fra kl Region Midt har lavet en årsopgørelse for 2014 af den palliative vagtordning og den viser, at der gennemsnitligt har været 2,0 kontakter pr. dag i hele regionen. Det er

35 Punkt nr. 2 - BESLUTNINGSSAG: Etablering af palliativ vagtordning Bilag 1 - Side -2 af 4 overvejende hospices, som har brugt ordningen i Region Midt, idet 71 % af opkaldene var fra hospice. Det gennemsnitlige tidsforbrug var 21 minutter pr. opkald i 2014, men langt de fleste opkald (67 %) kunne klares inden for 15 minutter. Organisering af vagtordningen i Region Hovedstaden Region Hovedstaden ønsker at løfte det basale niveau, som det også er beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats fra Vagtordningen skal være en rådgivende læge til læge ordning, hvor enhver læge fra det basale niveau skal kunne kontakte en specialist vedrørende den palliative indsats til konkrete patienter. I Region Hovedstaden har de 4 hospices, som regionen har driftsoverenskomst med, ansat deres egne specialiserede palliative læger, og hospices skal derfor ikke have adgang til vagtordningen. Med erfaringerne fra de øvrige regioner og særligt fra Region Midtjyllands evaluering og årsopgørelse for 2014, foreslås det, at der i første omgang ikke etableres en døgnvagt, men en vagtordning i weekend- og helligdage samt i eftermiddags- og aftentimerne på hverdage. Det er vurderingen, at dette på nuværende tidspunkt vil være til mest mulig gavn for patienterne og give den mest optimale ressourceudnyttelse. Det vil altid være den læge, der aktuelt har kontakt til den enkelte patient, og som har søgt rådgivningen, som har ansvaret for en evt. ordination til patienten. Hverdage I dagtiden fra kl varetager de specialiserede enheder og afsnit den rådgivende funktion og kan kontaktes på et direkte nummer. Om aftenen vil der være en vagt fra kl , da det forventes at være i dette tidsrum, der vil være størst efterspørgsel. Weekend- og helligdage På weekend- og helligdage vil der være en vagt fra kl Administration af vagtordningen Den fælles regionale vagtordningen fra kl på hverdage og kl på weekendog helligdage etableres som en konsulentordning. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg-matriklen har tidligere tilkendegivet, at de gerne vil varetage administration af vagtordningen. Hvem kan bruge aftalen? - Læger på akuttelefonen Læger ansat på hospitalerne (basale niveau, vagtbesøg i akutmodtagelsen etc.) - Praktiserende læger - Praktiserende speciallæger Opgaver tiltænkt vagtordningen Side 2

36 Punkt nr. 2 - BESLUTNINGSSAG: Etablering af palliativ vagtordning Bilag 1 - Side -3 af 4 Opkald til vagten skal vedrøre akutte palliative problemer, som kræver specialiseret palliativ vurdering. Vagtordningen er således ikke beregnet til opkald, som umiddelbart kan vente til næste hverdag. Registrering og evaluering af vagtordningen I forbindelse med implementeringen af den palliative vagtordning bør der være en tæt monitorering af brugen med henblik på at foretage en første evaluering af vagtordningen efter et år. I den første evaluering bør opkaldenes karakter og relevans vurderes sammen med bl.a. tidsforbruget. For at kunne foretage en grundig evaluering og målrette efteruddannelse af brugerne af ordningen, er det derfor nødvendigt, at der ved hvert opkald til vagten foretages de fornødne registreringer. Den læge, som har vagten, skal derfor registrere følgende: - Henvendende læge og hvorfra denne kommer - Om patienten er kendt af den henvendende læge - Tidspunktet for henvendelsen - Tidsforbruget - Årsagen til henvendelsen - Hvilken indsats der blev gennemført for patienten (hvilket råd el. ordination) Endelig vil det være relevant at foretage en brugerundersøgelse (de henvendende læger) efter det første år med vagtordningen, da dette vil kunne være med til at vurdere kvaliteten af ordningen. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse vil med fordel kunne foretage evalueringen og brugerundersøgelsen med henblik på vurdering af vagtordningens kvalitet, samt henvendelsernes relevans for at kunne forbedre ordningen og sikre målrettet efteruddannelse. Aftale mellem regionen og Foreningen af Speciallæger Der indgås en aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om honorering af vagtordningen. Denne aftale vil blive forhandlet ud fra et hensyntagen til vagtbelastningen. De øvrige regioners erfaringer og evalueringer vil også blive inddraget i denne sammenhæng. Økonomi - udgifter til vagtordningen og tilførsel af midler til driftsoptimering Tidligere har udgifterne til etablering af en døgnvagt i Region Hovedstaden været beregnet til 2,7 mio. kr. som også er afsat i budgettet. Da vagtordningen i første omgang ikke etableres som en døgnvagt, må det forventes, at der vil være mulighed for at tildele de specialiserede palliative enheder og afsnit i regionen midler, idet det forventes, at de varetager den rådgivende funktion i dagtiden. Læger fra det basale niveau vil således også i dagtiden have adgang til specialiseret rådgivning, og de praktiserende læger vil kunne komme i kontakt med en specialist under deres konsultationer med patienterne. Side 3

37 Punkt nr. 2 - BESLUTNINGSSAG: Etablering af palliativ vagtordning Bilag 1 - Side -4 af 4 De palliative enheder skal have et direkte kontaktnummer som de praktiserende læger i et planområde kan benytte i dagtiden. Derudover vil det ligeledes understøtte lægerne fra det basale niveaus mulighed for rådgivning af en specialist fra en af de palliative enheder eller det palliative afsnit på Rigshospitalet. Der bør desuden foregå en registrering af henvendelserne i dagtiden, således at relevansen af disse opkald kan indgå i en samlet vurdering og evaluering af hhv. den fælles regionale vagtordning og funktionen i dagtiden. De nærmere forhold omkring økonomien, til både den fælles regionale vagtordning og til funktionen i dagtiden på de palliative enheder, skal afklares nærmere. Der skal ligeledes sikres ressourcer til den foreslåede evaluering. Side 4

38 Punkt nr. 3 - BESLUTNINGSSAG: Implementering af initiativer på kræftområdet fra sundhedsstrategien (tidligere "Jo før - jo bedre") Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag Danske 1 Regioner - Side -1 af 5 Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen om finansloven for 2015, prioriteres 1,1 mia. kr. til et løft af kræftindsatsen over de næste fire år. Som en del af strategien indgår samtidig et mål om, at tre ud af fire kræftpatienter i 2025 skal være i live fem år efter, at diagnosen er stillet. Midlerne er som udgangspunkt forudsat fordelt med 200 mio. kr. til bedre redskaber i praksissektoren, 840 mio. kr. til øget kapacitet til udredning og behandling, samt 60 mio. kr. til den palliative indsats for uhelbredeligt syge børn. Nedenfor fremgår planen for udmøntningen af de enkelte initiativer. 1. Bedre redskaber til at opdage kræft i almen praksis Formålet er at give de praktiserende læger bedre redskaber til udredning af patienter med uklare symptomer. Formålet er endvidere at bibringe de praktiserende læger den nyeste viden om tidlig opsporing af kræft og effektive udredningsforløb, herunder om kriterier for henvisning til pakkeforløb og den nye adgang til direkte henvisning, jf. punkt 2. Det skal sikres, at de praktiserende læger i hele landet opnår et ensartet kompetenceniveau i forhold til tidlig opsporing af kræft. Rammerne for indsatsen fastlægges derfor centralt og med inddragelse Sundhedsstyrelsen, PLO og DSAM i 1. halvår Den konkrete implementering af initiativerne forankres i de regionale praksisplanudvalg med henblik på indfasning af initiativerne fra 2. halvår Initiativerne skal styrke kompetencerne i almen praksis til tidlig opsporing af kræft gennem faglig sparring, vejledning og uddannelse. Indsatsen skal ses i sammenhæng med det regionale arbejde, der har pågået i 2013 og 2014 med undervisning af de praktiserende læger i symptomer på kræft og henvisning til pakkeforløb med midler fra Kræftplan III. Dette arbejde videreføres med kurser i 2015 og Der forudsættes prioriteret en bred uddannelsesindsats, som sigter mod at styrke både den faglige og organisatoriske viden i almen praksis samt understøtter dialog og sparring mellem almen praksis og sygehusene. Det kan udover den klassiske efteruddannelse også være i form af fælles undervisningsprojekter, besøg, vejledninger, faglig sparring, styrkelse af sygehusenes praksiskonsulenter mv. Der kan her trækkes på regionale erfaringer som fx Cancer i praksis i Region Midtjylland. Uddannelsesindsatsen skal samtidig opgradere almen praksis til det nye setup med lettere adgang til diagnostiske undersøgelser, og ses i sammenhæng hermed. Det forudsættes, at parterne indfaser de konkrete initiativer fra 2. halvår 2015 parallelt med at regionerne gearer den diagnostiske kapacitet jf. punkt 3. Der kan herudover prioriteres en styrket faglig specialistrådgivning fra sygehusene til almen praksis. Specialistrådgivningen kan fx indebære en styrket (telefonisk eller anden elektronisk) rådgivning fra speciallæger på sygehuset, herunder fx at den praktiserende læge og sygehuslægen kan drøfte, hvilken udredning der er relevant

39 Punkt nr. 3 - BESLUTNINGSSAG: Implementering af initiativer på kræftområdet fra sundhedsstrategien (tidligere "Jo før - jo bedre") Bilag 1 - Side -2 af 5 Side 2 for en given patient, og hvordan vejledningerne om henvisning til diagnostisk undersøgelse skal anvendes, jf. punkt 2. De overordnede rammer herfor aftales centralt, med henblik på at sikre ensartethed i tilbuddene på tværs af regioner. Tilsvarende kan prioriteres initiativer vedr. bedre IT-understøttelse (fx dynamisk henvisning eller evt. forsøg med direkte booking). Dette skal ses i sammenhæng med eksisterende initiativer på området, herunder den nationale digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet og projekter i regi af Medcom. Midlerne forudsættes udmøntet via det regionale bloktilskud på baggrund af de centralt fastlagte rammer i form af en implementeringsaftale med mål og milepæle for udrulningen, med inddragelse af de relevante parter. Parallelt kan der sættes ekstra fokus på at sikre deltagelse fra de praktiserende læger og evt. klinikpersonale i relevante kurser i forhold til tidlig opsporing af kræft, jf. de afsatte midler til systematisk efteruddannelse i regi af overenskomsten med PLO, der trådte i kraft i september Den konkrete prioritering heraf beror på en drøftelse mellem Danske Regioner og PLO. Den videre udmøntningsproces af midlerne fra Jo før jo bedre til kompetencestyrkelse skal således ses i sammenhæng hermed. 2. Udvidet adgang til direkte henvisning til undersøgelse på sygehuset Formålet er at give de praktiserende læger udvidet adgang til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgelser på sygehuset. Adgangen skal særligt samle op på de patienter, som ikke kan henvises til de eksisterende pakkeforløb for kræft eller alvorlig sygdom. Den praktiserende læge er stadig tovholder og har ansvaret for patienten. Patienten bliver ikke omfattet af udredningsretten, da der er tale om en diagnostisk undersøgelse til brug for den praktiserende læges videre udredning af patienten. Det skal sikres, at de praktiserende læger i hele landet som udgangspunkt har de samme muligheder for at få undersøgt deres patienter. Derfor udarbejdes der fælles nationale faglige vejledninger for direkte henvisning til udredning på sygehus, som efterfølgende udmøntes i lokale aftaler mellem de praktiserende læger, regioner og sygehuse i regi af praksisplanudvalgene. Arbejdet med faglige vejledninger håndteres centralt i et samarbejde mellem regionerne, PLO og DSAM og med inddragelse af Sundhedsstyrelsen. Det kan bl.a. ske med inspiration fra eksisterende ordninger om direkte henvisning fra almen praksis til diagnostiske undersøgelser på fx Vejle Sygehus eller i Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Bilag 1 indeholder en bruttoliste med forslag til undersøgelser, der som udgangspunkt kan indgå. Initiativet skal ses i sammenhæng med den øgede kapacitet til udredning på sygehuse eller de diagnostiske centre. Det forudsættes, at parterne indfaser ordningen fra 2. halvår 2015 parallelt med, at regionerne gearer den diagnostiske kapacitet, jf. punkt 3, og rådgivningsstøtten fra sygehusene, jf. punkt 1.

40 Punkt nr. 3 - BESLUTNINGSSAG: Implementering af initiativer på kræftområdet fra sundhedsstrategien (tidligere "Jo før - jo bedre") Bilag 1 - Side -3 af 5 Side 3 3. Øget kapacitet til udredning af kræft For at understøtte kort ventetid til udredning og diagnostik af kræftpatienter udvides kapaciteten på sygehusene eller på de diagnostiske centre, hvor læger i tæt samarbejde med almen praksis og på tværs af specialer kan sikre hurtige udredningsforløb. Den øgede kapacitet skal ses i sammenhæng med muligheden for direkte henvisning fra almen praksis samt den styrkede opmærksomhed hos de praktiserende læger på symptomer på kræft jf. punkt 1-2, herunder imødekomme et evt. afledt behov for øget diagnostik på sygehusene generelt til kræftområdet. Der forudsættes øget kapacitet fra 2. halvår 2015, og at der som grundlag herfor i tæt samarbejde udarbejdes en samlet plan for kapacitetsudbygningen inkl. tilhørende milepæle for den faktiske kapacitetsudvidelse, med gradvis udbygning i takt med den økonomiske prioritering frem mod fuld indfasning fra primo Kapacitetsudbygningsplanen danner grundlag for udmøntning af de økonomiske midler, der sker via det regionale bloktilskud. Det forudsættes, at tilførslen af midler ved fuld indfasning vil svare til en stigning i kapacitet til udredning af kræft på ca pct. i forhold til det nuværende niveau, jf. figur 1. Figur 1. Forudsat stigning i udgifter til kræftudredning Anm.: De anslåede udgifter til kræftudredning i 2013 fastholdes i de kommende år. De anslåede udgifter er baseret på opgørelsesmæssige forudsætninger. Der bruges en lang række diagnostiske undersøgelser i udredningen af kræftpatienter, eksempelvis billediagnostik, laboratorie- og patologundersøgelser mv. Hvis andelen af midlerne til de enkelte undersøgelser forudsættes uændret fremover, vil der med det nuværende takstniveau alt andet lige i 2016 eksempelvis kunne foretages ca ekstra CT-skanninger og ca ekstra ultralydsundersøgelser, jf. figur 2.

41 Punkt nr. 3 - BESLUTNINGSSAG: Implementering af initiativer på kræftområdet fra sundhedsstrategien (tidligere "Jo før - jo bedre") Bilag 1 - Side -4 af 5 Side 4 Figur 2. Stigning i antal CT-scanninger og ultralydsundersøgelser Anm.: Andelen af de nævnte undersøgelser til kræftudredning i 2013 fastholdes i de kommende år. Stigningen er baseret på opgørelsesmæssige forudsætninger. 4. Øget kapacitet til mere skånsom operativ behandling Formålet er at prioritere midler til konkrete behandlingsområder, hvor det er dokumenteret, at nye eller mere skånsomme former for kirurgiske indgreb kan forbedre overlevelsen og livskvaliteten for patienten, fx inden for mave-tarm, hoved-hals, urologi eller lunge. Der kan i udmøntningen lægges vægt på, at funktionen er kliniknær og arbejder med det mål at bringe området i kirurgisk topklasse. Det forudsættes, at sygehuset i øvrigt prioriterer området med de nødvendige faciliteter og ressourcer. Initiativet skal konkretiseres i dialog mellem regioner og de faglige selskaber og miljøer (DMCG) i 1. halvår Sundhedsstyrelsen inddrages i arbejdet, så der bl.a. sikres sammenhæng til specialeplanlægningen samt evt. en arbejdsdeling af indsatsområder på tværs af regioner. Det kan fx være gennem nedsættelse af en ekspertgruppe med repræsentanter fra regionerne og de faglige miljøer. Arbejdet kan også orientere sig mod internationale erfaringer. Initiativet skal endvidere sikre national udbredelse af den øgede kapacitet og kvalitet i behandlingen. Der forudsættes øget kapacitet fra 2. halvår 2015, og at der som grundlag herfor med afsæt i et fagligt oplæg udarbejdes en plan for kapacitetsudbygningen inkl. tilhørende milepæle for den faktiske kapacitetsudvidelse med gradvis udbygning i takt med den økonomiske prioritering frem mod fuld indfasning fra primo Udmøntning af de økonomiske midler sker via det regionale bloktilskud. 5. Styrket smertelindrende (palliativ) indsats for uhelbredeligt syge børn Formålet er at forbedre den udgående indsats til behandling af børn med livstruende sygdom i eget hjem. Indsatsen skal koncentrere sig om at styrke de udgående