SSP-samrådets årsmøde 2015 Tema: Overgange

Transkript

1 SSP-samrådets årsmøde 2015 Tema: Overgange Arr. SSP Syd- og Sønderjylland Vingsted Centret marts marts 2015

2 Velkommen til SSP-samrådets årsmøde 2015 Overgange i et børne- og ungeliv Årsmødet 2015 har fokus på de mange overgange, børn og unge oplever undervejs på turen til at blive voksne. Vi ved, at overgange kan medføre øget sårbarhed og større risikovillighed, og at nogle af vores børn og unge derfor risikerer at mistrives og komme ud i problemer, når de gennemlever de overgange, deres liv byder på. Derfor synes vi, det er centralt at øge vores viden om forskellige overgange. Lige fra vores tidlige barndom, til vi er på vej ind i voksenlivet, det kan f.eks. være: Fra daginstitution til skole Skoleskift Forældres skilsmisser eller andre potentielt traumatiske begivenheder i familien Livet før og efter, man er kommet på de sociale medier Fra folkeskole til ungdomsuddannelse. og et hav af andre Nogle overgange er fælles for alle, men ikke alle skal gennemleve samme antal, og nogle får måske et meget større antal overgange, som skal forceres. Det er forskelligt hvordan vi fra person til person gennemlever lignende udfordringer. Vi vil belyse fænomenet overgange bredt, og blandt andet lære om de fysiologiske betydninger, overgange kan få for hjernen og dens udvikling, samt de psykologiske og sociologiske perspektiver på emnet. Vi har fået fat på et stærkt hold af oplægsholdere, blandt andre hjerneforskerne Ann E. Knudsen og Kjeld Fredens, samfundsforsker Johannes Andersen og ungdomsforsker Noemi Katznelson, de vil kaste lys over emnet indenfor hver deres specialer. Desuden vil der være mulighed for at vælge sig ind på to af nedenstående temaer: Fra barn til voksen (Unge med psykiske udfordringer) Børn, unge og sorg Fra krig til flygtningelejr til lokal integration Anbragte unges overgang fra anbringelse til voksenliv Fra forbrug til misbrug Fra børnehave til skole så godt for barnet, som muligt Overgangen mellem faserne i Ungdomssanktionen

3 Program Tirsdag d. 17. marts. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kaffe og rundstykker Generalforsamling SSP- Samrådet Frokost SSP årsmødet: Åbning og Velkomst Ikke alle sår er synlige Traumer ændrer hjernen. v. Ann E. Knudsen Pause Hjernen - om at vokse ind i fremtiden v. Kjeld Fredens Pause Aftensmad og networking Onsdag d. 18. marts Kl Kl Kl Kl Kl Morgensvømning/løbetur Morgenmad G morn - praktisk info Digitale skift og skred. v. Kristian Lund Pause Kl Selvvalgt tema 1 Kl Pause Kl Selvvalgt tema 2 Kl Kl Frokost og frisk luft Sønderjysk kaffebord med diskussion

4 Kl Kl Kl Kl Pause Ungdomskultur mellem selvværd og selvtillid v. Johannes Andersen Afrunding af dagen Overraskelse og gallamiddag Torsdag d. 19. marts Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Morgensvømning/løbetur Morgenmad G`morn praktisk info På vej i livet.. v. Jes Dige Pause Ungdomsliv og udsathed anno v. Noemi Katznelson Farvel

5 Indkvartering og tilmelding På Vingsted centret er der 191 værelser. Værelserne fordeles efter først til mølle princippet. Der er ikke nok værelser til at alle kan få enkeltværelse, derfor opfordrer vi til, at man lader sig indkvartere på dobbeltværelse. Der vil være en lille kurv på værelset, til dem der indlogerer sig på dobbeltværelse. Værelses deling angives ved tilmelding. Værelserne på Vingsted fordeles efter først til mølle princippet, dvs. at tilmelder du dig sent er der risiko for, at skulle overnatte ude i byen. Der tilbydes taxaboner. Vil man gerne have værelser tæt på hinanden, er det en god ide man tilmelder sig på samme tid. Ellers tages der ikke specielle hensyn. Ønskes der specialkost, skal det angives ved tilmelding. Deltagerpris 4850,- Tilmelding foretages via dette link: Sidste tilmelding: Lørdag den 28. februar. Ved sygdom, afbud eller kommer man efter på førstedagen skal man give besked: kontakt Anders Kirkegaard på telefon Dukker du op efter kl uden vi har hørt fra dig, kan dit værelse være givet til anden side! Vi håber alle vil få et inspirerende og lærerigt 2015 årsmøde. Evt. spørgsmål kontakt Ole Rasmussen Oras@sonderborg.dk Venlig hilsen Kreds SSP Syd og Sønderjylland

6 Ikke alle sår er synlige Foredrag v. Ann E. Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, forfatter og foredragsholder Traumer ændrer hjernen men det gør relation også! Svigtende koncentration skyldes ofte påtrængende erindringer. Nogle børn er mere sårbare end andre. Nogle gange skyldes det noget neuralt, andre gange er det let at få øje på opvækstvilkårene som begrundelse. Men uanset om det handler om hjerner eller opvækst, så har alle professionelle brug for at vide, både hvordan man skelner disse børn fra andre børn og hvad vi kan gøre for at afhjælpe problemerne. Hvordan påvirker en traumatisk opvækst hjernen og dens udvikling? Er det en stressreaktion når udsatte børn hele tiden kan være i alarmberedskab, klar til kamp eller flugt? Hvordan arbejder vi med samme børns skyld og skam over de følelser de rummer og det faktum, at de kan have svært ved at styre dem? Hvorfor er der forskel på piger og drenges krisereaktioner, hvornår er det for sent at træne empati og endelig hvordan bliver ansvarligt voksne basis for mønsterbrud? Om at vokse ind i fremtiden v. Kjeld Fredens Professor Der findes to typer tankesæt: Det fikserende mindset og det voksende mindset. Denne skelnen kan afgøre, om man udvikler sig eller står stille. Det er det voksende mindset, der fremmer mentale og sociale færdigheder, som ikke mindst handler om tilpasningsevne, selvkontrol, vedholdenhed, robusthed, positive emotioner og kreativitet. Et voksende mindset kan trænes op gennem selvcoaching. Det vil blive belyst med afsæt i bogen Coach dig selv og få hjernen med til en forandring (Fredens & Prehn Gyldendal Business, 2009). Kjeld Fredens, adj. professor ved ReCreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Tidligere læge og hjerneforsker ved Aarhus Universitet. Stifter og redaktør af Kognition & Pædagogik. Seminarierektor ved Skive Seminarium. Udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter. Vismand i Kompetencerådet. Kjeld Fredens er forfatter til en lang række bøger bl.a. Mennesket i Hjernen og Selvcoaching brug hjernen til en forandring.

7 Digitale skift og skred v. Kristian Lund Filosof Vi starter med et overblik over den digitale udvikling vores unge har levet igennem som barndom, langt før de voksne regnede ud at der var ved at ske noget stort. Foredraget gennemgår de skift der er sket i brugen af EDB, nej IT, nej digitale medier blandt især de unge, og hvad det betyder for deres sociale liv at være konstant forbundet. Vigtigere er dog de skift som sker i næsten ethvert børne- og ungdoms-liv: skolestart, det sociale spil i klassen, teenage-årene og afslutningen af folkeskolen - alt sammen påvirket af de sociale medier, hvad enten man kan følge med på dem eller ej. Ikke mindst tager vi fat på de skred i normer og opførsel, som brugen af de sociale medier kan medføre. Eller måske bare tydeliggør? Vi ser på de problemer, kriser og ulovligheder som især de udsatte unge kan rode sig ud i - rent online eller med det digitale som element. Til sidst er der tid til spørgsmål og diskussion af hvad man kan og bør gøre som fagperson og samfund. Kristian er filosof; det er han på grund af, med udgangspunkt i og med altopslugende interesse for, science fiction. Gode historier om hvordan teknologien forandrer, udfordrer og skaber os. Den tid vi lever i, med andre ord: Hvem bestemmer over vores telefoner, vores internet, det vi deler, og den kultur der skabes med alle de nye redskaber? Er det en udvikling der kan påvirkes, og hvem er bedst klædt på til at gøre det? Der er garanti for at få flere og sværere spørgsmål tilbage når man inviterer en filosof - men også mulighed for at opnå en højere grad af forvirring og forståelse. Kristian har arbejdet for Center for Digital Pædagogik i ti år, med formidling af netetik for børn, unge, og de voksne der tager ansvaret for dem. Selvvalgt tema 1: Når Verden Vælter v. Gyrith Karskov Berthelsen Psykolog, Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og Forskningscenter. Oplægget vil handle om, hvordan det påvirker børn og unge, når deres forældre eller søskende bliver alvorligt syge eller dør. Hvordan børn/unge oplever det, hvilke reaktioner der er almindelige i forbindelse med sygdom og død, og hvad børnene/de unge kan have behov for, når de er pårørende til en alvorligt syg forældre eller har mistet en forældre? Og i korte træk om, hvordan forældre og netværk kan støtte barnet/den unge, og hvornår der kan være brug for professionel rådgivning eller behandling?

8 Selvvalgt tema 2: Fra krig til flygtningelejr til lokal integration v. Mads Bentzen Afdelingsleder i Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp. Jeg leder vores øst-/midtjyske afdeling på det psykosociale område. Jeg har været i Integrationsnet siden maj Min baggrund er fra det pædagogiske felt, hvor jeg i mange år har arbejdet med anbragte unge. De sidste tre-fire år før min ansættelse i Integrationsnet arbejdede jeg i Århus Kommune med kontor i Gellerup. Jeg koordinerede den socialpædagogiske indsats for unge, der var idømt ungdomssanktion og førte i den forbindelse det pædagogiske tilsyn med anbringelserne. I dette arbejde mødte jeg en overrepræsentation af drenge, som af mange vil benævnes som indvandrerdrenge eller andengenerationsindvandrere. Jeg blev i dette arbejde meget nysgerrig på en række flygtningespecifikke problemstillinger. Jeg vil i workshoppen beskæftige mig med overgange fra et land til et andet, fra et asylcenter til en kommune og fra barn til voksen i forbindelse med det 18. år. Jeg vil både komme ind på indvandrerdrenge og uledsagede mindreårige flygtninge. Jeg vil i den forbindelse forsøge at stille skarpt på en række fælles risikofaktorer men vil fokusere på at skabe klarhed over forskelle på disse målgrupper. Workshoppen vil give en indføring i traumatisering herunder sekundær traumatisering. Selvvalgt tema 3: På vej mod voksenliv forventninger og udfordringer v. Signe Ravn Sociolog Signe Ravn er sociolog og forsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i København. Hun beskæftiger sig med ungdomsforskning og rusmiddelforskning, og arbejder aktuelt på dels et forskningsprojekt om unge og risikovillig samt tidligere anbragte unges transition til voksenliv. Signe vil i sit oplæg dels præsentere en teoretisk ramme til at forstå overgangen fra ung til voksen og dels knytte dette til et konkret, nystartet forskningsprojekt om tidligere anbragte unges vej mod voksenliv.

9 Selvvalgt tema 4: Når Askepot kommer til byen, har du så en skobutik eller en kniv? v. Flemming W. Licht Misbrugsbehandler Hvis du siger ordet Misbrug hvad er så det næste du tænker på? Korrekt og det er der ikke nogen unge der ønsker at blive associeret med derfor har vi afskaffet ordet misbrug i Helsingung i Helsingør kommune, vi arbejder på at afskaffe det i hele kommunen. Senere tager vi resten af landet.! Den måde du bruger sproget på afspejler din holdning til de unge, når de har læst sproget og dermed læst dig, har de også besluttet om du kan være hjælpsom til at løse deres problemer. Se de forskellige definitioner her: Lidt om vores forskellige digitale tilgange og specielt vores brug af FIT for hele tiden at være sikre på vi er hjælpsomme over for de unge. Misbrug ifølge WHO2 Verdenssundhedsorganisationen WHO fastsætter internationale standarder og normer for sundhed og sygdomsbehandling. Den beskriver misbrug som: Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser. WHO s definition er altså meget bred og dækker over en lang række følger af rusmiddel forbrug, hvis fællesnævner er, at den, der misbruger rusmidler, gør skade på sig selv og/eller andre. Misbrug når sundheden er i fare Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og formidler også information om rusmidler. Den har et sundhedsperspektiv på misbrug af rusmidler altså på rusmidlers virkning og de fysiske følger af at bruge rusmidler. Alle kender for eksempel Sundhedsstyrelsens anbefalinger af, hvor mange genstande mænd og kvinder bør drikke om ugen. Misbrug ifølge psykiatrien Professionelle, der arbejder med en psykiatrisk tilgang til misbrug, har fokus på afhængighed og ser på både fysiske, psykologiske og adfærdsmæssige mønstre, når de stiller en diagnose. For eksempel trang til rusmidler, nedsat evne til at kontrollere indtagelsen og abstinenssymptomer. Få i den danske misbrugsbehandling bruger dog en psykiatrisk definition. Misbrug ifølge juraen Den juridiske definition af misbrug sætter lighedstegn mellem misbrug og ethvert forbrug af rusmidler, der er illegale i lovens forstand som eksempelvis hash, kokain og heroin. Omvendt er brug af lovlige rusmidler som alkohol ikke defineret som misbrug.

10 Selvvalgt tema 5: Fra børnehave til skole, så godt for barnet som muligt v. Karin Villumsen, antropolog og evalueringskonsulent Workshoppen sætter fokus på overgangen fra børnehave til skole - en overgang af stor betydning for børn og forældre. Det er en overgang, der markerer nye sociale positioner, nye relationer og et noget større fokus på struktureret læring. En god start i skolen er vigtig for barnets motivation, glæde og oplevelsen af at kunne lykkes i det nye. Nogle børn er meget utrygge, mens andre glæder sig - og samtidig er spændte på alt det nye. Mange kommuner har udarbejdet politikker eller strategier for at skabe mere kontinuitet og sammenhænge mellem børnehave og dagtilbud. Overgangen skal være lettere! Men hvad er en god overgang? Hvornår starter og slutter den? Og hvad er der på spil for børn og forældre? Selvvalgt tema 6: Overgangen mellem faserne i Ungdomssanktionen v. Anni Gaardsted + praktikere Ungdomssanktionen, som er et alternativt til traditionel ubetinget straf, har nu fungeret siden Hvordan er succesen, især med fokus på overgangen mellem fase II og fase III. En medarbejder fra servicestyrelsen og en erfaren koordinator fortæller om succes og udfordringer Selvvalgt tema 7: Unge med psykiske vanskeligheder - overgang fra barn til voksen v. Charlotte Junggreen Have I samarbejde med socialstyrelsen afslutter 4 kommuner i december 2014 et toårigt projekt, hvor der har været sat fokus på at udvikle en eller flere modeller til at styrke samarbejdet til gavn for unge med psykiske vanskeligheder, i overgangen fra det 17 år til voksen alderen. Kom og hør om de udfordringer det har givet og om de modeller som er blevet udviklet. Sønderjysk kaffebord v. arrangørerne Her på årsmødet er Sønderjysk kaffebord en styret diskussion om relevante emner i hyggelige omgivelser med årsmødets temaer, som omdrejningspunkt.

11 Ungdomskulturer - mellem selvværd og selvtillid v.johannes Andersen Samfundsforsker og lektor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Unge har mange valg. Og en konstant tvivl: Har jeg nu valgt rigtigt? Det betyder at de unge er gode til at tjekke omgivelserne ud, samtidig med at de næres af en grundlæggende sårbarhed. På denne måde går de ud i samfundet, og lærer roller og kompetencer, der afdækker en større og større afstand mellem deres selvtillid og deres selvværd. Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. På vej i livet v.jes Dige. Konsulent Tab og brud er en del af livet. Også for unge. Dødsfald sygdom skilsmisse, er for en stor del af vore unge en påtrængende normalitet, som er svær at dele med andre. Tit og ofte er overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne forbundet med en oplagt chance for at starte på en frisk de unge er ikke selv klar over at deres historie på alle måde klæber sig til deres handlinger. Dermed påfører de sig selv nogle svære hverdagsvilkår i omgangen med jævnaldrene. For en forholdsvis stor gruppe af disse unge betyder det at de undervejs opgiver studierne, eller begynder at vandre fra den ene uddannelse til den anden i en evig søgen. Hvordan tager vi fat om problemets rod, og skaber en nødvendig åbenhedskultur omkring de forskellige overgange ungdomslivet indeholder, og dermed optimere de unges muligheder for at gennemføre deres studier. Ungdomsliv og udsathed anno 2015 v. Noemi Katznelson Lektor, ph.d. og leder af Center for Ungdomsforskning. Center for ungdomsforskning // CeFU Ungdomslivet er fuldt af overgange der rummer mulighed for spændende skift, nye udviklinger og muligheder, men samtidigt også for udfordringer, afveje og barrierer. Oplægget vil zoome ind på disse overgange og forandringer i ungdomslivet generelt og siden på marginalisering og udsathed anno Hvilke udfordringer rejser sig generelt for unge i dag og specifikt for unge der kan karakteriseres som samfundsmæssigt udsatte.

12

13