Arbejdsretten og Tjenestemandsretternes

Transkript

1 Arbejdsretten og Tjenestemandsretternes Årsberetning

2 Indholdsfortegnelse Forord Arbejdsretten Kompetence Sammensætning Regelsættet Arbejdsrettens formandskab Arbejdsrettens faglige dommere Retsmøder Retssagerne Udviklingen i sagstallet De modtagne sager Afsluttede sager Sagernes karakter Sagsbehandlingstiden Verserende sager Dommernes arbejdsbyrde Andre opgaver Udpegning af opmænd Indstilling af forligsmænd og mæglingsmænd Udpegning af mæglingsmænd i henhold til funktionærloven Tjenestemandsretterne Kompetence Retternes sammensætning Regelsættene Tjenestemandsretternes formandskab Landsdommerne De ministerudnævnte dommere Retssagerne Sekretariatet Lokaler Medarbejdere Sekretariatet Sekretariatslederen Dommerfuldmægtigene Informationsvirksomhed Hjemmeside Årsberetning Besøg Internationalt samarbejde Aktuelle spørgsmål Implementering af håndhævelsesdirektivets artikel Bilag

3 Oversigt over samt resuméer af årets arbejdsretsdomme. Dommene kan ses på 27 Bilag Oversigt over samt resuméer af tjenemandsretlige domme. Dommene kan ses på 40 Bilag Oversigt over årets faglige voldgiftsafgørelser. Afgørelsernes fulde tekst kan ses på

4 Forord Årsberetningen for 2016 omfatter såvel Arbejdsretten som Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret. Den indeholder redegørelser for de 3 retters organisation, opgørelser over modtagne, afsluttede og verserende sager, omtale af nogle aktuelle spørgsmål, orientering om retternes informationsvirksomhed og deltagelse i internationalt samarbejde samt resuméer af de afsagte domme og en oversigt over afgørelser fra faglige voldgiftsretter. Nogle af informationerne, en udførlig beskrivelse af sagsbehandlingen, oplysning om berammede hovedforhandlinger samt de afsagte domme og nævnte voldgiftsafgørelser i fuld tekst findes på Orientering om retternes virksomhed fås også i den elektroniske publikation Arbejdsretsportalen (Schultz). For perioden indtil november 2016 kan endvidere henvises til Nyt om Kollektiv Arbejdsret, som ikke længere udgives, men som sekretariatet tidligere 2 gange om året indlagde på såvel Arbejdsrettens som Dansk Forening for Arbejdsrets hjemmesider. København, den 15. maj 2017 Lene Pagter Kristensen / Tine Vuust / Marianne Bjørnshauge 4

5 1. Arbejdsretten Reglerne om retten findes i lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Loven og dens baggrund er nærmere omtalt i årsberetning 2007 afsnit 4.1 samt for så vidt angår enkelte ændringer i årsberetning 2011 afsnit 5, årsberetning 2013 afsnit 1 og årsberetning 2014 afsnit Kompetence Efter arbejdsretslovens 9, stk. 1, behandler retten tvister om a) overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler og -overenskomster (nr. 1) b) overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold (nr. 2) c) hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst (nr. 4) d) lovligheden af varslede kollektive kampskridt (nr. 3), også på områder uden overenskomstdækning (nr. 5) e) forligsmændenes kompetence (nr. 6) f) hvorvidt der foreligger og i givet fald fortolkningen af en aftale om faglig voldgift (nr.7) g) vægring mod at lade en sag behandle ved faglig voldgift (nr.8) h) hvorvidt de i 3, stk. 5, i lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. (vikarloven) anførte betingelser er opfyldt (nr. 9) Efter 9, stk. 3, er det for så vidt angår sager efter stk. 1, nr. 1-3, en forudsætning, at overtrædelsen er foretaget eller kampskridtet varslet eller iværksat af en arbejdsgiverorganisation, flere medlemmer af en sådan, en enkeltvirksomhed, en lønmodtagerorganisation eller medlemmer af en sådan i fællesskab, og at overenskomsten ikke indeholder bestemmelser i modsat retning. Ud over sagerne nævnt i 9, stk. 1, kan også andre sager om uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, herunder sager, der henhører under faglig voldgift, indbringes efter 9, stk. 4, når retten billiger det, og det er aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation eller enkeltvirksomhed og en lønmodtagerorganisation. Er en vikar medlem af en faglig organisation, kan den faglige organisation efter 9, stk. 5, indbringe sager om vikarbureauets overholdelse af ligebehandlingsprincippet i vikarlovens 3, stk. 1, for Arbejdsretten. Efter 9, stk. 6, kan sager efter stk. 1, nr. 9, indbringes for Arbejdsretten af en vikar, vikarens lønmodtagerorganisation, et vikarbureau eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den pågældende sag. De af 1, nr. 9, omhandlede sager angår, hvorvidt der skal ske fravigelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip som følge af, at vikarbureauet omfattes af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som opfylder betingelserne i vikarlovens 3, stk. 5. Hvis en af parterne ønsker det, behandler retten endvidere i henhold til virksomhedsoverdragelseslovens 4 a, stk. 2, sager om tilsidesættelse af lønmodtageres individuelle rettigheder og pligter i henhold til kollektiv overenskomst i tilfælde, hvor erhververen rettidigt har frasagt sig den overdragne virksomheds overenskomst. 5

6 Sager, der hører under Arbejdsretten, kan efter arbejdsretslovens 11 som udgangspunkt ikke anlægges ved de almindelige domstole. Efter arbejdsretslovens 34 a, som i 2016 er indsat i arbejdsretsloven som led i implementeringen af håndhævelsesdirektivet (dir. 2014/67/EU), kan Arbejdsretten påtegne afgørelser truffet af og forlig indgået for de faglige voldgiftsretter, herunder afskedigelsesnævn, og ved mæglingsorganisations- og fællesmøder som officielt bekræftede dokumenter. Bestemmelsen har til formål at sikre, at sådanne afgørelser og forlig, der efter arbejdsretslovens 34 er umiddelbart eksigible i Danmark, også kan tvangsinddrives i andre EU-lande efter Bruxelles I-forordningen og således effektivisere inddrivelsen af løntilgodehavender mv. hos udenlandske virksomheder, der har medarbejdere udstationeret i Danmark. Bestemmelsen blev indsat i arbejdsretslovens ved lov nr. 626 af 8. juni 2016 og er nærmere omtalt nedenfor i afsnit Sammensætning Regelsættet Efter lovens 2 består Arbejdsretten af 12 ordinære dommere og suppleanter for disse samt en formand og 5 næstformænd. De faglige dommere beskikkes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt offentlige myndigheder og organisationer med arbejdsgiverfunktioner. Formandskabets 6 medlemmer, der skal opfylde de almindelige betingelser for at være dommer, beskikkes af ministeren efter indstilling fra rettens ordinære dommere Arbejdsrettens formandskab Ved årsberetningens afgivelse består formandsskabet af følgende dommere: Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen (formand) Højesteretsdommer Jytte Scharling (næstformand) Højesteretsdommer Poul Dahl Jensen (næstformand) Højesteretsdommer Lars Hjortnæs (næstformand) Højesteretsdommer Oliver Talevski (næstformand) Højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen (næstformand, fra 1. februar 2017) Højesteretsdommer Thomas Rørdam var næstformand indtil udgangen af januar 2017, hvor han blev udnævnt til højesteretspræsident. Beskikkelsen for formandskabets medlemmer gælder indtil udløbet af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år Arbejdsrettens faglige dommere Den seneste beskikkelse fandt sted pr. 1. januar 2013 og gælder for 5 år. I tilfælde, hvor en faglig dommer afgår, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. 6

7 Ved årsberetningens afgivelse har Arbejdsretten følgende faglige dommere: Beskikket efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening Viceadministrerende direktør Pernille Knudsen (ordinær dommer) Viceadministrerende direktør Kim Graugaard (ordinær dommer) Branchedirektør Nils Juhl Andreasen (suppleant) Advokat Henrik Dahl (suppleant) Advokat Poul Flemming Hansen (suppleant) Underdirektør Erik Kjærgaard (suppleant) Advokat Henrik Lind (suppleant) Underdirektør Morten Schønning Madsen (suppleant) Advokat Tina Reissmann (suppleant) Direktør Laurits Rønn (suppleant) Administrerende direktør Thomas Rønnow (suppleant) Underdirektør Sanne Claudius Stadil (suppleant) Direktør Peter Stenholm (suppleant) Underdirektør Anders Søndergaard Larsen (suppleant) Beskikket efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening Administrerende direktør Marianne Dissing (ordinær dommer) Koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen (suppleant) Direktør Stig Ellkier-Pedersen (suppleant) Fhv. bankdirektør Jørn Kristian Jensen (suppleant) Beskikket efter fælles indstilling af Finansministeriet, Danske Regioner og KL Kontorchef Carl Erik Johansen (ordinær dommer) Juridisk chef Pernille Christensen (ordinær dommer) Chefkonsulent Anne Færge Bork (suppleant) Specialkonsulent Louise Koldby Dalager (suppleant) Kontorchef Carsten Holm (suppleant) Forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen (suppleant) Beskikket efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark Formand Lizette Risgaard (ordinær dommer) Advokat Benny Rosberg (ordinær dommer) Advokat Nicolai Westergaard (ordinær dommer) Forbundsformand Kim Simonsen (ordinær dommer) Gruppeformand Mads Andersen, (suppleant) Næstformand Tage Arentoft, (suppleant) Næstformand Arne Grevsen (suppleant) Advokat Ulla Jacobsen (suppleant) Forbundsformand Claus Jensen, (suppleant) Gruppeformand Tina Møller Madsen (suppleant) Advokat Asger Tue Pedersen (suppleant) Organisationssekretær Arne Sørensen, (suppleant) Sektorformand Simon Tøgern, (suppleant) Gruppeformand Jan Villadsen, (suppleant) 7

8 Direktør Mads Øland, (suppleant) Gruppeformand Ellen K. Lykkegård (suppleant) Beskikket efter fælles indstilling af FTF, Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation Formand Bente Sorgenfrey (ordinær dommer) Formand Finn R. Larsen (ordinær dommer) Direktør Svend Askær (suppleant) Advokat Helle Hjorth Bentz (suppleant) Afdelingschef Jens Harboe (suppleant) Direktør Torkild Justesen (suppleant) Forhandlingsdirektør Sofie Nilsson (suppleant) Forhandlings- og relationschef Bo Vistisen (suppleant) 1.3. Retsmøder I verserende sager afholdes forberedende retsmøder som udgangspunkt hver torsdag kl I hastende tilfælde afholdes ordinære retsmøder dog også om mandagen og undtagelsesvis i meget hastende tilfælde tillige på andre dage. Retsmøderne er lukkede. Hovedforhandlinger, der normalt er offentligt tilgængelige, begynder sædvanligvis kl De ledes af et medlem af formandskabet, men retten kan i principielle sager efter arbejdsretslovens 8, stk. 1, sættes med 3 medlemmer af formandskabet. Ved hovedforhandlinger består retten som udgangspunkt desuden af 6 faglige dommere, hvoraf 3 er udpeget blandt de, der er beskikket efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer eller offentlige myndigheder og organisationer med arbejdsgiverfunktioner, og 3 blandt de, der er beskikket efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. De faglige dommere, der skal deltage i de enkelte sager, udpeges af rettens sekretariat. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fremkommer dog i overensstemmelse med mangeårig praksis selv med forslag til dommere. En part, der ikke er tilknyttet nogen af de organisationer, som kan afgive indstilling om beskikkelse af dommere, kan efter arbejdsretslovens 8, stk. 2, kræve, at sagen behandles uden medvirken af faglige dommere. Det vil sige, at sager i sådanne tilfælde kan og normalt også faktisk behandles af et eller eventuelt 3 medlemmer af formandskabet alene. Rettens domme offentliggøres umiddelbart efter afsigelsen på Retssagerne Udviklingen i sagstallet Antallet af sager, der indbringes for Arbejdsretten, har stabiliseret sig på et lavere niveau end for en del år siden Det skyldes formentlig bl.a., at nogle fagforbund nu lægger sager om især uorganiserede arbejdsgiveres manglende betaling af bidrag til forskellige uddannelsesfonde sammen. 8

9 Herunder ses en opgørelse over udviklingen i sagstallet gennem de senere år: År Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager De modtagne sager Langt den største del af sagerne blev indbragt af lønmodtagerorganisationer: År LO Andre Herunder ses en opgørelse over modtagne sager indbragt af arbejdsgiverorganisationer og enkeltarbejdsgivere: År DA Andre Afsluttede sager Af de 615 sager, der blev afsluttet ved Arbejdsretten i 2016, bortfaldt 223 uden, at der var afholdt retsmøde. 199 sager blev afsluttet med udeblivelsesdom, undertiden efter et enkelt eller nogle få forberedende retsmøder. 99 sager blev afsluttet ved forlig mellem parterne efter et eller flere retsmøder. Kun 111 af sagerne blev således undergivet egentlig retslig behandling. Langt de fleste af disse, 94, blev med parternes samtykke i henhold til arbejdsretslovens 16, stk. 3, afsluttet på almindelige eller normalt udvidet forberedende retsmøder af et af formandskabets medlemmer eller sekretariatslederen. I ganske mange tilfælde skete det efter bevisførelse, bl.a. i form af parts- og vidneforklaringer, samt normalt også en kort procedure. En del af afgørelserne er med parternes indforståelse truffet ved beslutning, mens andre indeholder en vis sagsfremstilling og en sædvanligvis koncentreret skriftlig begrundelse. Der blev afsluttet 17 sager ved dom. I 2 af disse sager medvirkede der ikke faglige dommere. 9

10 År Dom Retsformandsafgørelse Udeblivelses dom Forligt Bortfaldet (4) (3) (7) (5) (2) (4) (4) (1) (1) (1) (2) Antal domme dækker over antal hovedforhandlinger. Tallene i parentes viser antallet af domme afsagt med udvidet formandskab. Resuméer af årets domme er optaget som bilag 1 til denne beretning Sagernes karakter 25 af de sager, Arbejdsretten modtog i 2016, oprettedes som hastesager og drejede sig om påstået overenskomststridige arbejdsnedlæggelser eller lignende. De fleste hastesager var rettet mod Landsorganisationen i Danmark for medlemmer af en række fagforbund. Er der tale om igangværende arbejdsnedlæggelser, behandles sagerne af et af formandskabets medlemmer, normalt på førstkommende ordinære retsmøde eller efter særlig anmodning førstkommende mandag. Lønmodtagerorganisationerne må i de fleste tilfælde erkende, at arbejdsnedlæggelsen er udtryk for et overenskomstbrud, og pålægger derfor de pågældende at gå i arbejde. Dette tilslutter retsformanden sig, og sagen udsættes herefter på parternes udenretlige forligsforhandlinger om bodsspørgsmålet. Da der er faste takster på området og praksis for at give bodsrabat, jf. herved afsnit 4.3. i årsberetning 2008, er det sjældent, at sagerne indbringes på ny. En betydelig del af de sager, Arbejdsretten modtog i 2016, 455 eller godt 68%, er rettet mod uorganiserede arbejdsgivere. Mange drejede sig om underbetaling i forhold til overenskomsten eller manglende betaling af bidrag til pensionsordninger og forskellige uddannelsesfonde. I en del tilfælde betalte arbejdsgiveren, inden retsmøde blev afholdt, eller undlod at svare på klageskriftet med den følge, at sagerne enten bortfaldt eller afsluttedes med udeblivelsesdom. Som det fremgår af ovennævnte afsnit i årsberetning 2008, er der også her forholdsvis faste retningslinjer for bodsudmålingen. 10

11 Til belysning af sagernes karakter i øvrigt henvises til resuméerne nedenfor i bilag 1 samt til linket til Arbejdsrettens afgørelser på Arbejdsrettens hjemmeside hvor afgørelserne kan findes i fuld tekst Sagsbehandlingstiden I 2016 var de gennemsnitlige behandlingstider for sager, der blev afsluttet med en afgørelse, følgende: 110 dage for 199 sager afgjort ved udeblivelsesdom. 298 dage for 94 sager overladt til retsformandens/sekretariatslederens afgørelse. 431 dage for 17 sager afgjort ved dom. Herunder er årets gennemløbstider sammenlignet med tidligere år (angivet i dage): ÅR U-domme Retsformandsafgørelser Dom Verserende sager Med udgangen af 2016 var der 561 sager under behandling ved Arbejdsretten (mod 511 med udgangen af 2015) Dommernes arbejdsbyrde I 2016 blev der afholdt 147 retsmøder i Arbejdsretten (mod 148 i 2015). Medlemmerne af formandskabet har fordelt arbejdet således mellem sig, at retsformændene efter tur har vagt en uge ad gangen og i den forbindelse beklæder retten under de forberedende møder, der som udgangspunkt afholdes på den ordinære retsdag om torsdagen. På de ordinære retsdage blev i 2016 sædvanligvis behandlet ca. 14 sager. 11

12 De nye sager, retsformændene får berammet, behandler de normalt til ende, således at de både afholder yderligere almindelige forberedende retsmøder og udvidede retsmøder med henblik på, at parterne overlader sagens afgørelse til retsformanden, samt leder eventuelle hovedforhandlinger og møder til domsvedtagelse. Sekretariatslederen tager sig af hovedparten af de sager, der er rettet mod uorganiserede arbejdsgivere, og afholder i den forbindelse almindelige og udvidet forberedende retsmøder, for de almindelige møders vedkommende oftest pr. telefon. Dom Retsformandsafgørelser Forlig Udeblivelsesdom Lene Pagter Kristensen (1) 8 17 Thomas Rørdam Jytte Scharling 2 (1) Poul Dahl Jensen 6 (1) Lars Hjortnæs 2 (1) 10 7 Oliver Talevski Jørn Andersen Tine Vuust Tallene i parentes henviser til hovedforhandlinger med udvidet formandskab. 2 sager blev hovedforhandlet uden sidedommere heraf 1 med udvidet formandskab. Der deltager faglige dommere i hovedforhandlinger, medmindre det i henhold til arbejdsretslovens 8, stk. 2, er besluttet, at sagen skal behandles af et (eller flere) medlem(mer) af formandskabet alene. Arbejdsgiverindstillede Antal domme Nils Juhl Andreasen 1 Henrik Dahl 5 Poul Flemming Hansen 4 Henrik Lind 4 Sanne Stadil 2 Erik Kjærgaard 4 Anders Søndergaard Larsen 2 Kim Graugaard 1 Thomas Rønnow 11 Peter Stenholm 7 Carsten Holm 2 Carl Erik Johansen 1 Tina Reissmann 2 12

13 Morten Schønning-Madsen 1 Louise Dalager 1 Mariane Dissing 2 Kim Bruhn-Petersen 1 Lønmodtagerindstillede Antal domme Arne Grevsen 4 Tage Arentoft 7 Ulla Jacobsen 1 Asger Tue Pedersen 6 Benny Rosberg 3 Sofie Nilsson 1 Arne Sørensen 2 Sine Sunesen 1 Bo Vistisen 2 Nicolai Westergaard 6 Mads Øland 5 Martin Teilmann 4 Simon Tøgern 3 Tina Møller Madsen 1 Svend Askær 3 Torkild Justesen Andre opgaver Udpegning af opmænd Spørgsmål om fortolkning af kollektive overenskomster og visse andre spørgsmål afgøres normalt af faglige voldgiftsretter nedsat til behandling af den enkelte sag, jf. nærmere kapitel 2 i loven om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter samt Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisation i Danmarks regler for behandling af faglig strid (2006-normen), der er optaget som bilag 4 til årsberetning De faglige voldgiftsretter består som oftest af 4 medlemmer, hvoraf hver overenskomstpart vælger 2, samt en opmand, der nu i henhold til lovens 27 udpeges af Arbejdsrettens formand, jf. herved årsberetning 2007 afsnit I 2016 blev der udpeget opmænd i 207 sager mod 224 i Udpegning af opmænd sker som udgangspunkt ud fra en liste, der er fastlagt efter indstilling fra de organisationer og myndigheder, der også afgiver indstilling om beskikkelse af faglige dommere til Arbejdsretten i samarbejde med rettens formandskab. 13

14 Ved afgivelsen af denne årsberetning var følgende optaget på listen, som løbende føres á jour på Lene Pagter Kristensen, højesteretsdommer, formand for Arbejdsretten Jytte Scharling, højesteretsdommer, næstformand i Arbejdsretten Poul Dahl Jensen, højesteretsdommer, næstformand i Arbejdsretten Lars Hjortnæs, højesteretsdommer, næstformand i Arbejdsretten Oliver Talevski, højesteretsdommer, næstformand i Arbejdsretten Marianne Højgaard Petersen, højesteretsdommer, næstformand i Arbejdsretten Børge Dahl, fhv. højesteretspræsident Poul Søgaard, fhv. højesteretspræsident Poul Sørensen, fhv. højesteretsdommer Niels Waage, fhv. retspræsident Helle Bertung, retspræsident ved retten i Viborg, Birger Stein Christensen, fhv. ankechef Mette Christensen, fhv. vicepræsident i Sø- og Handelsretten Inge Neergaard Jessen, landsdommer Ulrik Jørgensen, byretsdommer Jens Kristiansen, professor, dr. jur. Marianne Levy, fhv. landsdommer Lars Lindencrone Petersen, advokat Vibeke Rønne, højesteretsdommer Hanne Schmidt, højesteretsdommer Jon Stokholm, højesteretsdommer Tine Vuust, landsdommer Lotte Wetterling, vicepræsident i Sø- og Handelsretten En oversigt over de opmandskendelser og -tilkendegivelser, Arbejdsretten har modtaget kopi af i årets løb, er optaget som bilag 3 til årsberetningen. Afgørelserne kan i deres helhed ses på Indstilling af forligsmænd og mæglingsmænd I henhold til loven om mægling i arbejdsstridigheder afgiver Arbejdsretten indstilling til beskæftigelsesministeren om udnævnelse af forligsmænd og mæglingsmænd. Under et særligt retsmøde 23. november 2016 foretog rettens formand og de ordinære dommere indstilling om genudnævnelse af kommitteret Torsten Hesselbjerg som forligsmand for en 3-årig periode. Ligeledes indstilledes fhv. direktør for Folketinget Ole Stig Andersen, landsdommer Ejler Bruun, statsadvokat Lennart Lindblom og fhv. landsdommer Bent Østerborg til genudnævnelse som mæglingsmænd for en 3-årig periode, dog således at fhv. direktør for Folketinget Ole Stig Andersen fratræder med udgangen af Udpegning af mæglingsmænd i henhold til funktionærloven Efter 10 i loven om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer har ethvert personale, uanset størrelsen, ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår. Såfremt der ikke opnås enighed under forhandlingerne, eller en part 14

15 unddrager sig forhandling, har hver part ret til at foranledige forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand, som ifølge loven 11 beskikkes for den enkelte sag, i København og på Frederiksberg af Arbejdsretten, og i det øvrige land af direktøren for statsforvaltningen i den region, hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit hjemsted. Arbejdsretten har i 2016 ikke udpeget mæglingsmænd i henhold til disse bestemmelser. 2. Tjenestemandsretterne Kompetence Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret behandler efter henholdsvis tjenestemandslovens 53, stk. 1, og 2, stk.1-2, i loven om en kommunal og regional tjenestemandsret sager om overtrædelse og fortolkning af indgåede aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår eller bestemmelser, der træder i stedet for sådanne aftaler, samt om kollektiv overtrædelse af (bestemmelser svarende til) tjenestemandslovens 10, hvorefter tjenestemanden samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, stillingen kræver. Sager, der hører under tjenestemandsretterne, kan efter henholdsvis 53, stk. 3-4, og 2, stk. 6-7, i de respektive love ikke behandles efter reglerne om disciplinærforfølgning og som udgangspunkt heller ikke indbringes for de almindelige domstole. En beskrivelse af baggrunden for oprettelsen af tjenestemandsretterne og deres virksomhed findes i årsberetning 2006 afsnit Retternes sammensætning Regelsættene Efter tjenestemandslovens 52 består den statslige ret af en formand og en stedfortræder for denne samt 10 andre dommere og stedfortrædere for disse, mens Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret efter 1 i loven herom består af en formand og 6 andre dommere samt stedfortrædere for disse. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af præsidenten for Højesteret blandt rettens dommere, mens 2 af de øvrige dommere og disses stedfortrædere udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt denne rets dommere. De pågældende er medlemmer af både Tjenestemandsretten og Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret. Den statslige ret består desuden af 8 andre dommere og stedfortrædere for disse. Heraf beskikker finansministeren umiddelbart 4 dommere og disses stedfortrædere, mens de resterende 4 dommere og disses stedfortrædere beskikkes af ministeren efter indstilling af de centralorganisationer, der er indgået hovedaftale med. Den kommunale og regionale ret består desuden af 4 andre dommere og stedfortrædere for disse, der beskikkes af indenrigsministeren (nu indenrigs- og socialministeren). Beskikkelsen sker for så vidt angår de 2 og disses stedfortrædere efter fælles indstilling af KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner. For så vidt angår de 2 andre og disses stedfortrædere sker 15

16 beskikkelse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede organisationer for tjenestemænd og reglementsansat personale på området. Beskikkelsen af de ministerudnævnte dommere gælder for 5 år, mens beskikkelsen for formandskabets medlemmer og landsdommerne gælder indtil udløbet af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges Tjenestemandsretternes formandskab Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen (formand) Højesteretsdommer Poul Dahl Jensen (stedfortræder, fra 1. februar 2017) Landsdommerne Landsdommer Mikael Sjöberg Landsdommer Kåre Mønsted (stedfortræder) Landsdommer Tuk Bagger Landsdommer Jannie Christoffersen (stedfortræder) De ministerudnævnte dommere Ved årsberetningens afgivelse har Tjenestemandsretten følgende faglige dommere, der er beskikket for en 5-årig periode med virkning fra den 1. juli 2014: Beskikket af finansministeren: Kontorchef Carl Erik Johansen, Moderniseringsstyrelsen Politidirektør Lene Frank, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (stedfortræder) Kontorchef Jesper Schaumburg-Müller, Moderniseringsstyrelsen HR-chef Erling Wulff, Transport- og Bygningsministeriet Kontorchef Carsten Holm, Moderniseringsstyrelsen Chefkonsulent Eva Hoff Sonne, Moderniseringsstyrelsen (stedfortræder) Kontorchef Grith Sandst Poulsen, Forsvarsministeriet Forhandlingschef Anne Kathrine Braad, Rigspolitiet (stedfortræder) Beskikket af finansministeren efter fælles indstilling fra tjenestemændenes centralorganisationer: Formand Anders Bondo Christensen, Lærernes Centralorganisation Vicesekretariatschef Henrik Højrup, Lærernes Centralorganisation (stedfortræder) Formand Jesper Korsgaard Hansen, CO10 Centralorganisationen af 2010 Vicesekretariatschef Henrik Højrup, CO10 Centralorganisationen af 2010 (stedfortræder) Formand Lars Qvistgaard, Akademikerne Formand Niels Henrik Tønning, Akademikerne (stedfortræder) Sekretariatschef Janus Broe Malm, Offentligt Ansattes Organisationer Konsulent Dan Richardsen, Offentligt Ansattes Organisationer (stedfortræder) Ved årsberetningens afgivelse har Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret følgende faglige dommere, der ligeledes er beskikket for 5 år med virkning fra den 1. juli 2014: 16

17 Beskikket af indenrigs- og socialministeren efter indstilling af henholdsvis de forhandlingsberettigede organisationer, KL og Danske Regioner: Chefkonsulent Ettie Trier Petersen, FOA Chefkonsulent Tine Holst, Akademikerne (stedfortræder) Konsulent Pernille Olsen, Forhandlingsfællesskabet Advokat Marianne Borker, Sundhedskartellet (stedfortræder) Juridisk chef Pernille Christensen, KL Kontorchef Louise Koldby Dalager, KL (stedfortræder) Chefrådgiver Ulla Fehrenkamp, Danske Regioner Chefkonsulent Anne Færge Bork, KL (stedfortræder) 2.3. Retssagerne Modtagne sager Statslig Kommunal Afsluttede sager Forlig Overladt Dom 2 (2) 2 (2) 2 (1) (1) 2 (1) (1) 2 (1) (1) statslig (2) kommunal Resuméer af Tjenestemandsrettens 2 domme er optaget som bilag 2 til årsberetningen. Afgørelserne kan i deres helhed ses på 3. Sekretariatet 3.1. Lokaler Arbejds- og tjenestemandsretternes retssale og sekretariat findes på adressen Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, tlf , aretten@arbejdsretten.dk, hjemmeside Medarbejdere Der er ved årsberetningens afgivelse knyttet følgende til sekretariatet: Sekretariatet 17

18 Sekretariatsleder, landsdommer Tine Vuust Ekspeditionssekretær Marianne Bjørnshauge Kontorfunktionær Jette Rasmussen Stud.jur. Emma Lassen Betjentformand Steen Jensen Dommerfuldmægtig Sandra Bodilsen Dommerfuldmægtig Diane Svanholm Kvist Dommerfuldmægtig Lise Troelsen Dommerfuldmægtig Mads Pedersen Sekretariatslederen Det overordnede ansvar for retterne påhviler sekretariatsleder Tine Vuust, der som krævet i arbejdsretsloven opfylder de almindelige betingelser for at være dommer. Baggrunden for dette er, at sekretariatslederen i henhold til arbejdsretslovens 16, stk. 2 og 3, beklæder retten under en del forberedende møder og i den forbindelse tager stilling til et antal sager ved udeblivelses- og erkendelsesdomme samt i øvrigt, når parterne samtykker i det Dommerfuldmægtigene Dommerfuldmægtigene virker som protokolførere ved hovedforhandlinger og nogle af de udvidede forberedende møder, der afholdes med henblik på, at sager afgøres af medlemmer af formandskabet, samt enkelte ordinære retsmøder. Under dommernes votering efter hovedforhandlingerne fører fuldmægtigene selvstændigt den voteringsprotokol, hvoraf de enkelte deltagende dommeres standpunkter fremgår, ligesom de efter aftale med vedkommende retsformand skriver udkast til domme og andre afgørelser. Dommerfuldmægtigene udarbejder endvidere bl.a. resumeer af domme og andre afgørelser til retternes hjemmeside. 4. Informationsvirksomhed 4.1. Hjemmeside De kollektive arbejdsretters fælles hjemmeside, indeholder en udførlig beskrivelse af sagsgangen ved Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret. Herudover indeholder den bl.a. oplysning om berammede hovedforhandlinger og domsafsigelser samt de seneste års domme og afgørelser fra faglige voldgiftsretter. Sekretariatet udgav indtil november 2016 et nyhedsbrev Nyt om kollektiv Arbejdsret 2 gange om året, som indeholdt resuméer af alle domme afsagt af Arbejdsretterne og tjenestemandsretterne samt udvalgte retsformandsafgørelser, udvalgte domme fra de almindelige og internationale 18

19 domstole, notitser om ny lovgivning og andre aktuelle emner samt omtale af ny litteratur på det arbejds- og ansættelsesretlige område. De udgivne nyhedsbreve kan ses på og Da der er tale om oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige, og da udgivelsen af nyhedsbrevet var tidkrævende, er det efter drøftelse i bestyrelsen for Dansk Forening for Arbejdsretsret blevet besluttet, at Nyt om Kollektiv Arbejdsret ikke længere skal udgives Årsberetning De kollektive arbejdsretter udgiver hvert år en beretning med redegørelse for retternes organisation, opgørelser over modtagne, afsluttede og verserende sager samt i skiftende omfang omtale af aktuelle spørgsmål, orientering om deltagelse i internationalt samarbejde mv. og oversigter over årets domme og afgørelser ved faglige voldgiftsretter. Årsberetningerne kan ses på Besøg Der er offentlig adgang til hovedforhandlinger uden forudgående aftale, og de kollektive arbejdsretters sekretariat modtager meget gerne besøgende til rundvisning og foredrag om Arbejdsrettens virke og arbejdsform og om palæets over 200 årige historie og tidligere beboere. I 2016 og begyndelsen af 2017 har Marianne Bjørnshauge, Steen Jensen og Jette Rasmussen således modtaget en række besøgende til foredrag og rundvisning. 5. Internationalt samarbejde Det 11. nordiske arbejdsretsdommermøde blev afholdt den 27. og 28. maj 2016 i Helsingfors til drøftelse af aktuelle og andre spørgsmål af fælles interesse. Formanden, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen samt næstformændene, højesteretsdommer Poul Dahl Jensen, højesteretsdommer Lars Hjortnæs og højesteretsdommer Thomas Rørdam, deltog. Det 20. møde i European Association of Labour Court Judges blev afholdt i Amsterdam den 10. og 11. juni Fhv. sekretariatsleder Jørn Andersen deltog i drøftelserne om Too Young or Too Old? : Protecting Working Conditions for the New Age. 6. Aktuelle spørgsmål 6.1 Implementering af håndhævelsesdirektivets artikel Fondsløsning i stedet for underkontrahentansvar Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67 EU ( håndhævelsesdirektivet ), som bl.a. har til formål at sikre bedre håndhævelse af de regler, som følger af direktiv 96/71/EF ( udstationeringsdirektivet ), giver i artikel 12, stk. 1, medlemsstaterne mulighed for at indføre bestemmelser om underkontrahentansvar, også kaldet kædeansvar. Medlemsstaterne kan efter bestemmelsen på en ikke diskriminerende og forholdsmæssig måde træffe foranstaltninger til sikring af, at den kontrahent, som arbejdsgiveren (tjenesteyderen) er direkte underkontrahent i forhold til, sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren kan holdes ansvarlig af den udstationerede arbejdstager for så vidt angår nettoløntilgodehavender svarende til mindstelønnen og/eller bidrag til 19

20 fælles fonde eller arbejdsmarkedsinstitutioner, i det omfang tilgodehavenderne er omfattet af artikel 3 i udstationeringsdirektivet. Er der tale om aktiviteter som omhandlet i bilaget til udstationeringsdirektivet dvs. aktiviteter inden for byggeriet skal medlemsstaterne som udgangspunkt træffe sådanne foranstaltninger som nævnt i artikel 12, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 2, men direktivets artikel 12, stk. 6, hjemler dog en medlemsstat mulighed for at implementere en alternativ model til sikring af udstationerede lønmodtageres rettigheder, såfremt medlemsstaten ikke ønsker at indføre det underkontrahentansvar, der følger af håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2. Danmark har ikke som de fleste andre EU-lande lovbestemt mindsteløn eller almengjorte overenskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system, og DA og LO har i en fælles hensigtserklæring af 2. september 2015 om den danske model på det private arbejdsmarked udtalt bl.a., at Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive overenskomster eller lovgive om kædeansvar. I Danmark har man derfor i stedet for at lovgive om underkontrahentansvar valgt at implementere en alternativ model til sikring af udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender i form af oprettelse af en fond Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede som har til formål at sikre, at lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land, kan få dækket et løntilgodehavende baseret på en kollektiv overenskomst, når lønmodtagerens arbejdsgiver ikke har betalt dette i overensstemmelse med en afgørelse truffet i det fagretlige system. 2. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede Fonden er oprettet ved lov nr. 613 af 8. juni 2016 og finansieres af ordinære bidrag fra alle ATPpligtige arbejdsgivere og alle udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Danmark. Udenlandske arbejdsgivere, der har givet anledning til udbetaling fra fonden, vil derudover blive pålagt ekstraordinære bidrag, og det samme gælder den hvervgiver, som er den første danske hvervgiver i forbindelse med leveringen, hvis arbejdsgiveren ikke betaler et pålignet ekstraordinært bidrag, jf. lovens 4. Fonden dækker løntilgodehavender, som er fastslået ved fagretlig behandling, når lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land i forbindelse med levering af en tjenesteydelse, såfremt arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet trods påkrav herom fra lønmodtageren eller den faglige organisation, og løntilgodehavendet ikke er forældet. Det er en betingelse, at lønkravet er baseret på en kollektiv overenskomst, som den udenlandske udstationerende virksomhed er forpligtet til at overholde, og afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling skal være påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i andre EU-lande eller EØS-lande, se herom neden for under afsnit 3 og 4. De nærmere betingelser for, at fonden betaler lønkravet, findes i lovens 2 og i bekendtgørelse nr. 984 af 29. juni 2016, der er udstedt i medfør af lovens 2, stk. 6. Af bekendtgørelsens 7, stk. 3, fremgår, at anmeldelse til fonden skal være indgivet inden en frist på 4 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor kravet er fastslået ved dom eller forlig i Arbejdsretten, eller hvor den fagretlige afgørelse eller forliget er påtegnet af Arbejdsretten. Fonden kan gøre undtagelse fra denne frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. bekendtgørelsens 7, stk

21 Efter anmeldelsen til fonden indtræder fonden i kravet mod arbejdsgiveren og overtager inddrivelsesprocessen. Betaler arbejdsgiveren ikke fonden efter den første henvendelse fra fonden, udbetaler fonden et beløb til lønmodtageren eller til den faglige organisation i overensstemmelse med den fagretlige afgørelse. Fonden kan efter anmodning fra den faglige organisation også inddrive en eventuel bod, som er tilkendt denne i forbindelse med den fagretlige sag, jf. lovens 5, stk Betingelserne for at opnå eksigibilitet i EU- og EØS-lande Fondens inddrivelse af kravet mod den udenlandske arbejdsgiver sker i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for Danmark i medfør af lov nr af 20. december 2006 og ændringslov nr. 518 af 28. maj 2013 (gennemførelse af den omarbejdede Bruxelles I-forordning). Arbejdsretten er en ret, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 2, litra a), og rettens domme samt afgørelser truffet i medfør af arbejdsretslovens 16, stk. 3, er dermed omfattet af forordningens artikel 36 og artikel 39. Da afgørelserne er eksigible i Danmark, jf. arbejdsretslovens 34, stk. 1, er de herefter også eksigible i andre EU- og EØS-lande, uden at der stilles krav om erklæring om eksigibilitet, jf. forordningens artikel 39. Afgørelsernes rigtighed kan ikke efterprøves med hensyn til sagens realitet i den stat, som anmodningen er rettet til, jf. forordningens artikel 52, men denne stat kan nægte at anerkende afgørelsen, hvis der foreligger en situation som nævnt i artikel 45. Arbejdsretten skal på begæring af enhver berettiget part udstede en attest om afgørelsens eksigibilitet i Danmark ved brug af formularen i bilag I til forordningen, jf. forordningens artikel 53. Forlig indgået for Arbejdsretten er omfattet af forordningens artikel 59, og da de er eksigible i Danmark, jf. arbejdsretslovens 34, stk. 2, kan de herefter fuldbyrdes i de andre medlemsstater på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter, se herom nedenfor. Hvad angår forlig indgået for og afgørelser truffet ved mæglings-, organisations- og fællesmøder samt af faglige voldgiftsretter, herunder afskedigelsesnævn, tillægger arbejdsretslovens 34 også sådanne afgørelser og forlig umiddelbar eksigibilitet her i landet, men dette er efter Bruxelles I- forordningen ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at afgørelserne umiddelbart vil kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i andre EU- og EØS-lande. Afgørelserne vil imidlertid kunne blive umiddelbart eksigible i disse lande, såfremt de kan gøres til officielt bekræftede dokumenter som defineret i forordningens artikel 2, litra c. Det følger nemlig af forordningens artikel 58, at et officielt bekræftet dokument, som er eksigibelt i domsstaten, også er eksigibelt i de andre medlemsstater uden krav om erklæring om eksigibilitet og kun kan blive nægtet fuldbyrdelse, hvis en sådan åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, som anmodningen rettes til. Et officielt bekræftet dokument er i artikel 2, litra c, defineret således: officielt bekræftet dokument: et dokument, der er udstedt eller registreret som et officielt bekræftet dokument i domsstaten, og hvor den officielle bekræftelse : i) vedrører underskriften og dokumentets indhold, og ii) er foretaget af en offentlig myndighed eller et andet organ, der er bemyndiget hertil Med henblik på at gøre det lettere at opnå eksigibilitet i udlandet af fagretlige afgørelser og forlig og dermed effektivisere inddrivelsen af løntilgodehavender mv. hos de udenlandske virksomheder 21

22 er der herefter ved lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af bl.a. lov om Arbejdsretten blevet indsat en ny 34 a i arbejdsretsloven, hvorefter Arbejdsretten bemyndiges til at påtegne afgørelser og forlig fra en faglig voldgiftsret, herunder afskedigelsesnævn, samt fra mæglings-, organisationsog fællesmøder som officielt bekræftede dokumenter. 4. Arbejdsrettens påtegninger i henhold til Arbejdsretslovens 34 a Der er i lovforarbejderne til 34 a (bemærkningerne til ændringslovens 2) anført bl.a. følgende herom: Det foreslås, at der indsættes en ny 34 a i Arbejdsretsloven, hvorefter Arbejdsretten bemyndiges til at påtegne afgørelse og forlig fra en faglig voldgiftsret, herunder afskedigelsesnævn, samt fra mæglings-, organisations- og fællesmøder som officielt bekræftede dokumenter efter Bruxelles I-forordningens artikel 58. Herved tilvejebringes et hjemmelsgrundlag for at påtegne afgørelser og forlig fra det fagretlige system. Påtegningen angår afgørelsen, jf. definitionen i Bruxelles I-forordningens artikel 2, litra c,. Dette vil bl.a. have betydning for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationeredes tvangsinddrivelse af krav i andre EU-lande, når fonden har dækket en udstationeret lønmodtagers krav. Arbejdsretten vil herefter ligeledes kunne udstede attester efter Bruxelles I-forordningens bilag II, jf. forordningens artikel 60 om det officielt bekræftede dokument. Adgangen til at udstede attester om det officielt bekræftede dokument vil herefter følge af 1, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2007 om visse spørgsmål vedrørende gennemførelse af parallelaftale om Bruxelles I-forordningen. De afgørelser og forlig fra de fagretlige instanser, som efterfølgende ønskes attesteret, skal indeholde de nødvendige oplysninger med henblik på, at Arbejdsretten på anmodning vil kunne udstede en attest efter Bruxelles I-forordningens artikel 60. Artikel 60 henviser til forordningens bilag II, der indeholder en række punkter, der skal oplyses om, herunder sagens parter, kravets størrelse, betalingsfrister, rentekrav, m.v. Det følger af Arbejdsretsloven, at de faglige voldgiftsretter behandler sager om fortolkning og forståelse af kollektive overenskomster. Parterne i sager for faglig voldgift er de overenskomstbærende organisationer eller overenskomstbærende organisationer og enkeltvirksomheder.. LO og DA har udformet en vejledning til brug for udformning af afgørelser fra mæglingsmøder, fællesmøder og organisationsmøder, der skal sikre, at de nødvendige oplysninger tilgår Arbejdsretten i forbindelse med en anmodning om attestation af en afgørelse fra det fagretlige system. Konfliktløsningen på det danske arbejdsmarked er fastlagt i Arbejdsretsloven og i Regler for behandling af faglig strid, som er indgået af DA og LO. Under den fagretlige behandling gælder de sædvanlige regler om organisationsfuldmagten, dvs. organisationers adgang til at forpligte deres medlemmer vedrørende overholdelsen af overenskomster. 22

23 I relation til Arbejdsrettens påtegning af afgørelser eller forlig fra mæglingsmøder, organisationsmøder eller fællesmøder m.v. som officielt bekræftede dokumenter bemærkes, at når der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver, der er medlem af en dansk arbejdsgiverorganisation, skal Arbejdsretten alene bekræfte underskriften vedrørende arbejdsgiverorganisationen og lønmodtagerorganisationen på grundlag af afgørelsen eller forliget. Det bemærkes, at der i situationer, der involverer en uorganiseret udenlandsk arbejdsgiver er tungtvejende hensyn i forhold til, at inddrivelsesgrundlaget ikke efterfølgende mødes med indsigelser. I de situationer, hvor der er tale om en uorganiseret udenlandsk arbejdsgiver, som således ikke kan være repræsenteret af en dansk arbejdsgiverorganisation under den fagretlige behandling, forudsættes den fagretlige sag at skulle føres ved en faglig voldgift eller i Arbejdsretten i overensstemmelse med Arbejdsretslovens regler, hvis den faglige organisation ønsker en påtegning fra Arbejdsretten efter den foreslåede bestemmelse. Hvor der således er tale om en uorganiseret arbejdsgiver, vil der være tale om, at Arbejdsretten bekræfter den faglige voldgiftsafgørelse som officielt bekræftet dokument. Opmænd i faglige voldgiftsretter udpeges af Arbejdsretten, jf. Arbejdsretslovens 27. Arbejdsrettens påtegning af en afgørelse eller forlig som et officielt bekræftet dokument sker således ved at udstede en attest ved brug af formularen i bilag II til forordningen indeholdende et sammendrag af den eksigible forpligtelse i det officielt bekræftede dokument eller af aftalen mellem parterne i retsforliget, jf. forordningens artikel 60. Det fremgår af bilag II, at attesten skal indeholde oplysning om, at det er Arbejdsretten, som har udstedt attesten. Er det en afgørelse, som skal attesteres, skal bl.a. fremgå navnet og adressen på det fagretlige organ, som har truffet afgørelsen, og afgørelsens sagsnummer. Er det et fagretligt forlig, som skal attesteres, skal fremgå navn og adresse på det organ, som har godkendt forliget, og forligets sagsnummer. Endvidere skal angives en række identifikationsoplysninger vedrørende parterne. Det skal bekræftes, at afgørelsen eller forliget er eksigibelt efter dansk ret, og der skal besvares en række spørgsmål vedrørende sagens genstand. Det er den organisation, som ønsker Arbejdsrettens påtegning på en afgørelse eller et forlig, som skal sørge for at forsyne Arbejdsretten med de nødvendige oplysninger. Den vejledning herom fra DA og LO, som er omtalt i forarbejderne til 34 a, er et udkast, som er sålydende: Vejledning for fagretlige afgørelser og fagretlige forlig, som skal kunne inddrives i udlandet efter påtegning af Arbejdsretten i henhold til Bruxelles I-forordningen 1. Indledende beskrivelse af baggrunden for mødet, redegørelse for klagers påstand med henvisning til dokumenter, s etc. 2. Faglig organisations navn, adresse, cvr-nr. (fordringshaver). 3. Lønmodtagernes navn, adresse, fødselsdato, identifikationsnummer (cpr-nummer eller lignende, hvis afgørelsen vedrører konkrete og identificerede lønmodtagere). 4. Arbejdsgiverorganisationens navn, adresse, cvr-nr. (virksomheden). 23

24 5. Virksomhedens navn, adresse i udlandet, identifikationsnummer eller registreringsnummer i udlandet og kontaktoplysninger. 6. Afgørelse/forlig: Opgørelse af skyldige beløb, og herunder med angivelse af: beløb (evt. opdelt på enkelte poster for hver lønmodtager) valuta til hvem betaling skal ske hvem skal betale (debitor) betalingstermin, betalingsform (engangs- eller ratebetaling), betalingsvaluta evt. renter, beløb, dvs. hovedstol/andet beløb, som renter skal beregnes af, samt hvilken procentsats renter beregnes af 7. Beløb, som skal kunne dækkes af Arbejdsmarkedets fond til sikring af udstationerede lønmodtageres lønkrav, skal være udspecificerede og kunne identificeres i forhold til den konkrete lønmodtager. 8. Sted og dato. 9. Underskrift af faglig organisation (navnet på den underskrivende repræsentant skal tillige fremgå med blokbogstaver) 10. Underskrift af arbejdsgiverorganisation (navnet på den underskrivende repræsentant skal tillige fremgå med blokbogstaver). Evt. underskrift af involverede lønmodtagere (hvis til stede og vedrører individuelle lønmodtagere) skal tillige fremgå med blokbogstaver). Evt. virksomhedens underskrift (hvis der er tale om et forlig) (navnet på den underskrivende repræsentant skal tillige fremgå med blokbogstaver). Opmænd i faglige voldgiftsretter må, hvor arbejdsgiveren er en udenlandsk virksomhed, være opmærksom på, at voldgiftsafgørelsen eller et forlig indgået for voldgiftsretten indeholder de fornødne oplysninger til, at Arbejdsretten kan attestere afgørelsen eller forliget ved brug af Bruxelles I-forordningens formular II. 5. Specielt om fuldbyrdelse af afgørelser og forlig vedrørende organiserede udenlandske arbejdsgivere Afgørelser fra faglige voldgifter, mæglingsmøder mv. og forlig i det fagretlige system vedrørende en organiseret udenlandsk arbejdsgiver vil med en påtegning fra Arbejdsretten som et bekræftet officielt dokument kunne fuldbyrdes efter reglerne i Bruxelles 1-forordningen. Den kollektive arbejdsret bygger i Danmark på et princip om, at det er organisationerne, som har status som parter i det fagretlige system, og at det er organisationerne, som har alle partsbeføjelserne, herunder adgangen til at frafalde krav og forlige sager. Det følger heraf, at afgørelser eller forlig, som organisationerne har truffet eller indgået på mæglings- eller 24