Årsrapport Investeringsforeningen Sydinvest

Transkript

1 Årsrapport 2012 Investeringsforeningen Sydinvest

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORENINGSOPLYSNINGER 2 LEDELSENS BERETNING 3 SÅDAN GIK DET DE FINANSIELLE MARKEDER I ÅRETS RESULTATER 7 FORMUEUDVIKLING I MARKEDSFORVENTNINGER TIL FORRETNINGSUDVIKLING 10 RISICI 14 VÆSENTLIGE AFTALER 17 BESTYRELSE OG DIREKTION 18 LEDELSESPÅTEGNING 19 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER 20 PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKAB 20 UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN 20 AFDELINGSBERETNINGER OG ÅRSREGNSKABER SYDINVEST DANRENTE 22 SYDINVEST FONDE 28 SYDINVEST DANNEBROG 34 SYDINVEST DANNEBROG AKKUMULERENDE 40 SYDINVEST VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER IG 45 SYDINVEST INDEKSOBLIGATIONER 51 SYDINVEST INTERNATIONAL 57 SYDINVEST HØJRENTELANDE LONG/SHORT AKKUMULERENDE 63 SYDINVEST HØJRENTELANDE VALUTA 69 SYDINVEST HØJRENTELANDE LOKAL VALUTA 75 SYDINVEST HØJRENTELANDE MIX 81 SYDINVEST HØJRENTELANDE 87 SYDINVEST HØJRENTELANDE AKKUMULERENDE 94 SYDINVEST VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER HY 100 SYDINVEST VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER HY AKKUMULERENDE 106 SYDINVEST EUROPA 112 SYDINVEST VERDEN 118 SYDINVEST DANMARK 124 SYDINVEST SCANDI 130 SYDINVEST TYSKLAND 136 SYDINVEST USA 142 SYDINVEST KLIMA & MILJØ 148 SYDINVEST IT 154 SYDINVEST FJERNØSTEN 160 SYDINVEST FJERNØSTEN AKKUMULERENDE 166 SYDINVEST AFRIKA & MELLEMØSTEN 172 SYDINVEST BRIK 178 SYDINVEST BRIK AKKUMULERENDE 184 SYDINVEST LATINAMERIKA 190 FÆLLESNOTER 196 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 196 HONORERING AF REVISION, BESTYRELSE OG DIREKTION 200 ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 1

3 Foreningsoplysninger Investeringsforeningen Sydinvest Peberlyk 4, 6200 Aabenraa Hjemmeside Reg.nr.(Finanstilsynet) CVR-nummer Bestyrelse Direktør Hans Lindum Møller (Formand) Direktør Niels Therkelsen (Næstformand) Vicedirektør Hanne Harmsen Direktør Peter Christian Jørgensen Direktør Svend Erik Kriby Daglig ledelse Direktør Eskild Bak Kristensen Investeringsforvaltningsselskab Sydinvest Administration A/S Peberlyk Aabenraa Depotselskab Sydbank A/S Peberlyk Aabenraa Revision Deloitte Statsaut. Revisionspartnerselskab ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 2

4 Ledelsens beretning Ledelsens beretning gælder for hele Investeringsforeningen Sydinvest og for alle afdelingerne i foreningen. Ledelsens beretning omfatter desuden alle kommentarer til porteføljerne, som kan læses ved hver enkelt afdeling på afdelingsoversigterne sammen med regnskabstallene, som fremgår af de enkelte afdelingsregnskaber. Sådan gik det de finansielle markeder i 2012 Lav vækst og store gældsproblemer prægede som ventet den vestlige verden i Tiltag fra verdens centralbanker gav optimisme på finansmarkederne. Krise i Europa 2012 udviklede sig værst for Europa, hvor aktiviteten i eurozonen vurderes at være faldet med 0,4 % i Det fik den europæiske ledighed til at stige til en ny rekord på hele 11,8 % ved udgangen af 2012, jf. figur 1. Udviklingen var dramatisk specielt i Sydeuropa. Grækenland fik i foråret restruktureret sin gæld, og i løbet af sommeren måtte EU yde hjælp til de spanske banker for at hindre en krise, der truede hele eurozonens økonomi. Figur 1: Udvikling i ledigheden i USA og EU EU USA USA et lyspunkt I USA gik det noget bedre. Den økonomiske vækst vurderes faktisk at være steget fra 1,8 % i 2011 til 2,3 % i 2012, og ledigheden faldt. Dog opgiver flere at finde arbejde og trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Men det amerikanske boligmarked viste nu efter en stor tilbagegang igen fremgang i USA har desværre også store problemer med en for stor statsgæld, og det kan på sigt dæmpe mulighederne for at fremme væksten i økonomien. Svag udvikling i Japan, men ny fremgang på vej i Kina I Fjernøsten var den økonomiske udvikling skuffende i I Japan voksede økonomien godt nok i 1. halvår 2012, men det skyldes i vid udstrækning genopbygningen efter natur- og atomkatastrofen i Fukushima i De økonomiske nøgletal i 2. halvår viser nu tilbagegang, da Japan blev ramt af vigende eksport bl.a. pga. territoriale stridigheder med Kina og en meget stærk yen. I Kina faldt væksten fra 9,3 % i 2011 til ca. 7,7 % i Denne udvikling var i høj grad tilsigtet af de kinesiske beslutningstagere, da kinesisk økonomi i 2010 og 2011 var overophedet med al for høj inflation til følge. Den stramme økonomiske politik er nu tilendebragt. Inflationen er under kontrol, og den økonomiske politik bliver nu langsomt løsnet igen. Der er igen fokus på vækst, og det kunne allerede spores i industriproduktionen og detailsalget sidst i ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 3

5 Lavere vækst i Emerging Markets-landene De sydamerikanske lande og andre Emerging Markets-lande mærkede også nedgangen i verdensøkonomien i Efterspørgslen og priserne faldt på råvarer i 2012, jf. tabel 1. De fleste Emerging Markets-lande klarede sig på trods af dette dog relativt godt i 2012, da Emerging Markets-landene ikke har gældsproblemer i nær samme størrelsesorden som de modne økonomier. Flere Emerging Markets-lande er ligesom Kina begyndt at stimulere økonomien igen. Fx har Brasilien nedsat styringsrenten markant i Tabel 1: Udvikling i råvarepriser i 2012 i dollar Kurs Ændring siden Brent olie pr. tønde 111,94 4,1 % CRB råvareindeks 295,01-3,4 % Guld pr. ounce 1.682,00 7,6 % Centralbankerne: økonomiernes redningsplanke Den amerikanske forbundsbank, FED, og Den Europæiske Centralbank, ECB, agerede redningsplanke for verdensøkonomien i Centralbankerne i de modne lande har i lang tid ført en meget stimulerende pengepolitik med meget lave styringsrenter, jf. tabel 2, og i 2012 har mange Emerging Markets-lande fulgt trop. I 2012 nedsatte ECB renten med 0,25 % -point. Danmarks Nationalbank nedsatte udlånsrenten til rekordlave 0,2 %, og indlånsrenten til en uhørt negativ rente på -0,2 %. Tabel 2: Udvikling i centralbankernes styringsrenter i 2012 Land USA 0,25 % 0,25 % Euroland 0,75 % 1,00 % Japan 0,10 % 0,10 % England 0,50 % 0,50 % Sverige 1,00 % 1,75 % Danmark 0,20 % 0,70 % Da styringsrenter i de modne lande ikke kunne nedsættes mere, måtte centralbankerne i 2012 tage ekstraordinære redskaber i brug i form af store opkøb i obligationsmarkedet og tilførsel af store mængder likviditet til finansmarkederne. I USA har FED gennemført såkaldte kvantitative lempelser. I sommeren 2012 medførte et stort pres på de spanske renter og på euroen, at chefen for ECB, Mario Draghi, tilkendegav, at ECB ville gøre alt for at redde eurosamarbejdet. Konkret udmøntede det sig i såkaldte Outright Monetary Transactions, OMT, der kan gennemføres, hvis et land opfylder visse stramme økonomiske betingelser. I praksis vil det sige, at ECB kan foretage støtteopkøb fx af korte obligationer direkte i markedet for at presse de korte obligationsrenter ned. Flotte kursstigninger på aktiemarkederne Centralbankernes lempelser og redningsaktioner havde meget stor betydning for finansmarkederne i Investorerne vurderer nu risikoen for et eurosammenbrud som meget lille. ECB s tiltag er nærmest et sikkerhedsnet under europæisk økonomi. Det gav, som ventet ved udgangen af 2011, optimisme på aktiemarkederne i 2012, så verdensindekset steg 14,5 % målt i kr., jf. tabel 3. Kursstigningerne blev understøttet af, at virksomhederne generelt formåede at opretholde en god indtjening gennem effektiviseringer og besparelser på trods af lav vækst i økonomierne. I USA og Europa er der gode muligheder for, at de meget lave internationale renter kan skabe fornyet optimisme hos forbrugerne og virksomhederne, så væksten i verdensøkonomien vender tilbage i I 2012 gik det efter pæne aktiekursstigninger i 4. kvartal bedst i Fjernøsten med kursstigninger på 21,0 %. Det japanske aktiemarked steg dog kun beskedent med 6,9 %. Aktiemarkederne i Europa og USA gav pæne kursstigninger på hhv. 17,7 og 14,0 %. Aktiemarkederne i Latinamerika var de mindst positive i 2012 ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 4

6 med kursstigninger på 7,4 %. Det danske og tyske aktiemarked var nogle af de bedste i 2012 år med kursstigninger på mere end 23,8 %. Det var især de indekstunge aktier som Novo og Carlsberg, der klarede sig bedst. Tabel 3: Udvikling på aktiemarkederne i 2012 Land Ændring i % (1) i lokal valuta i kroner Danmark (2) 23,8 % 23,8 % Sverige 15,7 % 20,6 % England 10,2 % 13,9 % Tyskland 28,9 % 29,4 % Frankrig 19,4 % 19,9 % Holland 18,7 % 19,2 % Italien 10,8 % 11,2 % Spanien 1,4 % 1,8 % Schweiz 17,8 % 19,0 % Rusland 9,0 % 12,3 % USA 15,3 % 14,0 % Mexico 20,1 % 27,6 % Brasilien 9,8 % -1,1 % Japan 21,6 % 6,9 % Hongkong 28,0 % 26,8 % Kina 22,5 % 21,3 % Indien 30,0 % 24,5 % Singapore 23,5 % 29,3 % Europa 17,7 % Verden 14,5 % (1) MSCI indeks (inkl. nettoudbytte) (2) OMXC Capped (totalafkast) Konjunkturfølsomme aktier klarede sig bedst I 2012 klarede de konjunkturfølsomme sektorer finans og cyklisk forbrug sig bedst i forventning om højere vækst i Modsat gav de mere defensive sektorer forsyning og energi de laveste afkast, jf. tabel 4. Tabel 4: Brancheudvikling i 2012 Branche I kroner Energi -1,7 % Basis Industri 7,7 % Kapitalgoder 12,2 % Cyklisk forbrug 20,9 % Stabilt forbrug 9,5 % Sundhed 13,7 % Finans 24,2 % IT 12,0 % Telekommunikation 0,5 % Forsyning -3,0 % ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 5

7 Lavere obligationsrenter Lave styringsrenter, lav inflation og lav vækst førte i 2012 til rekordlave renter på 10-årige statsobligationer i de modne lande, jf. tabel 5, så den ventede rentestigning i 2012 udeblev. I Spanien steg renten, da investorerne stadig tvivlede på landets betalingsevne. Renten faldt dog også her en del i 4. kvartal. Tabel 5: Renten på 10-årige statsobligationer Land Danmark 1,0 % 1,6 % Sverige 1,5 % 1,6 % England 1,8 % 2,0 % Tyskland 1,3 % 1,8 % Italien 4,5 % 7,0 % Spanien 5,2 % 5,0 % Polen 3,7 % 5,9 % USA 1,8 % 1,9 % Canada 1,8 % 1,9 % Australien 3,3 % 3,7 % Japan 0,8 % 1,0 % Sydkorea i $ 3,2 % 3,8 % Brasilien i $ 2,5 % 3,3 % Mexico i $ 2,5 % 3,4 % God udvikling på højrente- og virksomhedsobligationer Højere risikovillighed, lavere styringsrenter og meget lave internationale renter gav stor efterspørgsel efter højrenteobligationer og medførte en meget positiv udvikling på højrente- og virksomhedsobligationer i Flere Emerging Markets-lande opnåede desuden bedre kreditvurdering, og det øgede sammen med en god betalingsevne hos virksomhederne tilliden til markederne for højrenteobligationer i Svag yen og stærkere højrentevalutaer Den relativt svage udvikling i japansk økonomi og forventninger om en endnu mere lempelig pengepolitik svækkede yennen i 2012, jf. tabel 6. Omvendt gav stigende risikovillighed og jagt på højere rente stigninger på mange højrentevalutaer. Tabel 6: Valutakursudviklingen mod danske kroner i 2012 Valuta Kurs Ændring siden Norske kroner 101,69 6,0 % Svenske kroner 86,99 4,2 % Engelske pund 919,89 3,4 % Euro 746,10 0,4 % Schweizerfranc 618,24 1,0 % US-dollar 565,91-1,2 % Mexicanske peso 43,58 6,2 % Brasilianske real 276,39-10,0 % Canadiske dollar 568,35 1,1 % Japanske yen 6,54-12,0 % Hong Kong-dollar 73,01-1,0 % Australske dollar 587,53 0,1 % ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 6

8 Årets resultater Centralbankernes tiltag, lave renter og stigende risikovillighed hos investorerne gav gode afkast i aktieafdelingerne, flotte afkast på højrenteobligationer og fornuftige afkast på basisobligationer i Regnskabsmæssigt resultat Det samlede regnskabsmæssige resultat for 2012 blev mio. kr. mod mio. kr. i Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at foreningen for 2012 i alt udbetaler udbytter for mio. kr. til medlemmerne. For 2011 var beløbet mio. kr. Afkast og udbytteprocenter for de enkelte afdelinger fremgår af efterstående tabel. Udbytterne er som sædvanlig opgjort efter reglerne i skattelovgivningen og prospektet. Opgørelsen af udbytterne er vist i en note i regnskaberne for de enkelte afdelinger. Gode afkast i næsten alle Sydinvests aktieafdelinger Verdensindekset viste store udsving i 2012, men steg samlet med 14,5 % til gavn for næsten alle vores aktieafdelinger. De bedste afdelinger gav afkast på mere end 21 %, flere afdelinger opnåede afkast på 9 17 %, mens en enkelt afdeling haltede lidt bagefter. Flot udvikling i Tyskland og Danmark Det gik bedst for Sydinvest Tyskland og Sydinvest Danmark med afkast på hhv. 28,3 % og 23,1 %. Afkastene er hhv. en smule efter og på niveau med det generelle markedsafkast i år. Det var de cykliske og eksportorienterede tyske selskaber fx bilaktier, der steg mest i Aktiemarkedet nød desuden godt af, at tysk økonomi klarede sig relativt godt i 2012, selvom den europæiske krise godt kunne mærkes specielt sidst på året. I Danmark gik det bedst for de defensive aktier Novo, Chr. Hansen, Coloplast og Carlsberg og for de finansielle aktier fx Danske Bank og Topdanmark. Dansk økonomi og det danske aktiemarked var i 2012 en slags sikker havn for udenlandske investorer. Stærk slutspurt i Fjernøsten Aktiemarkederne i Fjernøsten sluttede året meget stærkt, efter at der kom tegn på fornyet vækst i kinesisk økonomi, og den nyvalgte politiske ledelse meddelte, at der ville komme nye initiativer for at fremme væksten i de kommende år. Sydinvests to afdelinger med aktier fra Fjernøsten opnåede afkast på omkring 22 % i Afkastene var lidt højere end det generelle markedsafkast i 2012, da afdelingerne havde relativt mange aktier fra Filippinerne og Thailand, som klarede sig godt og relativt få aktier fra Korea og Taiwan, som ikke klarede sig helt så godt som markedsudviklingen i Pæn udvikling for de øvrige Emerging Markets-afdelinger Sydinvest Afrika & Mellemøsten opnåede et afkast på 17,4 %. Det var bedre end den generelle markedsudvikling pga. en positiv udvikling på aktiemarkedet i Egypten. Endvidere havde afdelingen en høj andel af bankaktier fra Nigeria, som steg meget i Sydinvest Latinamerika opnåede et afkast på 11,0 % i Det var meget tilfredsstilende, da det var en del højere end det generelle markedsafkast. Det skyldes en relativ høj andel af aktier fra Mexico og en relativ lav andel fra Brasilien. Valutaerne betød en stor forskel. Mexico havde en stærk valuta i 2012, mens Brasilien havde en svag. Væksten i Brasilien blev betydeligt lavere end ventet i Sydinvest BRIK sluttede også året godt med et afkast på lidt mere end 14 %. Det var på niveau med markedsafkastene i Afdelingen nød godt af den stærke udvikling i Fjernøsten sidst på året, mens det brasilianske aktiemarked trak ned i det samlede afkast i Det indiske aktiemarked bidrog mest til det samlede afkast i De indiske politikere fik i 2012 gennemført reformer til gavn for infrastrukturen, forsyningsselskaberne og aktiemarkedet. Væksten faldt i 2012 til ca. 5,3 %, men virksomhederne formåede at opretholde en fornuftig indtjening. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 7

9 Sydinvests øvrige vækstaktier Sydinvest IT gav et afkast på 10,8 % - lidt lavere end benchmarkets afkast i Afkastet faldt tilbage i 2. halvår pga. en svagere dollar og et tilbagefald i kursen på it-selskabet Apple. Aktien steg dog 31,4 % i 2012, og bidrog væsentligt til Sydinvest IT s afkast i Sydinvest Klima & Miljø skuffede i 2012 med et afkast på 2,0 %. Aktier inden for sol- og vindenergi havde et meget svært år pga. afhængigheden af offentlig støtte og aktier relateret til atomkraft pga. Fukushimaulykken. Til gengæld gik det godt inden for energiefficiens samt vand- og affaldshåndtering, der ikke er afhængig af offentlig støtte eller præget af overkapacitet. Solide afkast på basisaktier Sydinvest SCANDI gav 17,5 % i Afkastet er pænt, men lidt skuffende, da det var lavere end benchmarkets afkast i Afdelingens små selskaber steg ikke helt så meget som de store aktier, og afdelingen havde for få aktier i sundhedssektoren i Sydinvest Europa klarede sig pænt i 2012 især i 2. halvår. Der var større tiltro til, at de europæiske politikere og ECB har gældskrisen i Europa under kontrol. Afkastet blev på 15,0 % i En defensiv investeringsstrategi betød dog et lavere afkast end den generelle markedsudvikling i Sydinvest Verden og Sydinvest USA gav afkast på hhv. 12,1 % og 8,9 % i Det var lavere end markedsafkastet, da de store selskaber klarede sig bedst og valueselskaberne haltede efter. Begge afdelinger følger en ligevægt- og valuestrategi. Flotte afkast på højrentelande-obligationer Højrentelande-obligationer var særdeles fordelagtige i Stor efterspørgsel, bedre kreditværdighed, fald i renten på statsobligationer og et markant fald i merrenten på ca. 1,3 % -point i 2012 gav flotte afkast i Sydinvests afdelinger med højrentelande-obligationer i Afkastene var endnu stærkere, end vi forventede ved indgangen til De højeste afkast på mere end 17 % blev opnået i afdelingerne med valutaafdækning, men Sydinvest Højrentelande Lokal Valuta var ikke langt bagefter. Sydinvest HøjrenteLande Valuta halter lidt bagefter med et afkast på 9,4 %. Denne afdeling er kendetegnet ved en lav renterisiko. Afkastene i afdelingerne uden valutarisiko var generelt bedre end markedsafkastene i 2012, mens afdelingerne med valutarisiko opnåede afkast lidt lavere end benchmark. Sydinvest HøjrenteLande Long/Short, som har en speciel investeringsstrategi, præsterede i 2012 et afkast på 8,4 %, og det var meget bedre end afdelingens målsætning. Og flotte afkast på virksomhedsobligationer Afdelingerne med virksomhedsobligationer med lav kreditværdighed gav afkast på mere end 17 % i Det var på niveau med det globale, men lavere end det europæiske markedsafkast. God indtjening øgede virksomhedernes betalingsevne og fik merrenten på globale virksomhedsobligationer til at falde betydeligt i Sydinvest Virksomhedsobligationer IG, som investerer i obligationer med høj kreditvurdering, har siden afdelingens etablering i marts 2012 opnået et flot afkast på 9,2 %. Det var en del bedre end markedsafkastet. Fornuftige afkast i afdelingerne med basisobligationer I betragtning af det lave danske renteniveau gav basisafdelingerne med danske obligationer fornuftige afkast på mellem 1,8 % og 3,3 %. Afkastene var en del bedre end markedsafkastene i Stort plus i Sydinvest International Sydinvest International gav et afkast på 10,7 %. Det var meget højere end markedsafkastet i Afdelingen nød godt af, at flere af afdelingens investeringsvalutaer steg betydeligt over for kronen i Sydinvest Indeksobligationer blev etableret i september og opnåede et afkast på 2,0 %. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 8

10 Indre værdi, samlet værditilvækst og udbytte pr. 31. december 2012 Afdeling Regnskabsmæssig indre værdi Afkast i procent Udbytte for regnskabsåret 1) 1 år 3 år 5 år 7 år 10 år Basisobligationer Danrente 102,64 1,76 % 7,89 % 18,97 % 25,08 % 34,69 % 4,25 1,75 2,00 Fonde 95,96 3,45 % 14,19 % 28,03 % 31,38 % - 5,00 4,00 3,25 Dannebrog 101,85 3,44 % 15,16 % 29,49 % 32,65 % 48,78 % 7,25 2,75 2,75 Dannebrog Akk. 110,19 3,29 % Virksomhedsobligationer IG 2) 109,18 9,18 % ,75 Indeksobligationer 3) 101,95 1,95 % ,00 International 124,96 10,65 % 31,32 % 44,90 % 41,68 % 62,00 % 7,00 4,75 5,75 Højrenteobligationer HøjrenteLande Long/Short Akk. 111,12 8,42 % HøjrenteLande Valuta 124,01 9,39 % 31,05 % 39,57 % 57,02 % - 17,50 3,00 8,50 HøjrenteLande Lokal Valuta 131,09 14,48 % 47,91 % 54,09 % 68,77 % - 15,00 7,75 11,75 HøjrenteLande Mix 120,89 17,16 % 43,32 % 52,65 % 66,90 % - 5,50 6,00 12,25 HøjrenteLande 122,01 17,99 % 47,13 % 52,02 % 68,18 % 179,33 % 9,75 5,75 12,25 HøjrenteLande Akk. 173,62 17,74 % 46,38 % 53,75 % 69,08 % Virksomhedsobligationer HY 88,10 17,11 % 40,44 % 32,78 % 44,16 % 105,63 % 7,25 4,00 6,50 Virksomhedsobligationer HY Akk. 134,86 17,90 % 41,88 % 38,02 % Basisaktier Europa 53,36 15,02 % 15,18 % -16,87 % -2,59 % 46,18 % 1,25 1,25 1,50 Verden 76,29 12,13 % 33,72 % 1,74 % 3,37 % 46,64 % 1,50 1,25 1,25 Danmark 198,80 23,06 % 23,06 % -2,79 % 33,47 % 201,87 % 19,00 6,00 3,25 SCANDI 86,17 17,48 % 32,23 % 0,31 % - - 2,00 1,75 1,75 Tyskland 86,23 28,30 % 19,89 % -20,48 % -3,78 % - 1,25 1,00 1,50 USA 21,56 8,88 % 46,52 % 1,50 % -11,03 % 75,17 % 0,00 0,00 0,00 Vækstaktier Klima & Miljø 45,62 1,96 % -8,60 % ,25 1,00 1,00 IT 12,62 10,79 % 23,63 % 10,48 % 6,79 % 44,99 % 0,00 0,00 0,00 Fjernøsten 146,76 22,20 % 30,63 % -0,72 % 70,76 % 349,20 % 1,25 0,00 2,50 Fjernøsten Akk. 157,22 21,70 % 28,43 % -1,96 % 57,22 % Afrika & Mellemøsten 77,81 17,35 % 25,71 % -25,58 % -0,01 % - 4,25 3,50 2,75 BRIK 158,94 14,50 % 3,60 % -10,58 % 77,96 % - 27,25 0,00 3,25 BRIK Akk. 189,11 14,25 % 3,68 % -11,28 % 76,91 % Latinamerika 339,70 10,95 % 18,37 % 32,10 % 135,90 % 705,40 % 29,75 20,00 27,75 1) Foreslået udbytte 2) Etableringsdato: 5. marts ) Etableringsdato: 17. september 2012 Formueudvikling i 2012 Optimismen på de finansielle markeder betød, at de danske investorer igen viste stor interesse for at investere gennem Sydinvest i Foreningen kunne byde flere end nye medlemmer velkommen, så det samlede antal investorer ved udgangen af året nåede op på flere end Den større interesse og den positive udvikling på de finansielle markedet medførte, at foreningens samlede formue steg med 6,3 mia. kr. i 2012 til 42,1 mia. kr. Herudover har Sydinvest udbetalt 1,1 mia. kr. i udlodninger i Interessen for aktieafdelingerne var vigende. Den forvaltede formue investeret i aktier steg med 9,1 %, mens formuen investeret i obligationer steg med 20,2 %. I 2012 købte investorerne nye beviser for 2,9 mia. kr. netto, og dermed fortsatte den positive udvikling fra Investorerne købte i 2012 flest beviser i afdelingerne med obligationer fra højrentelandene, i virksomhedsobligationer og i enkelte aktieafdelinger. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 9

11 Ved udgangen af 2012 udgjorde højrenteafdelingerne 36,2 % af den samlede formue i foreningen. De øvrige obligationsafdelinger udgør nu 41,5 % mod 44,4 % i Aktieafdelingerne faldt til 22,4 % fra 24,3 % i I aktieafdelingerne var der i 2012 størst interesse for at investere i Sydinvest USA, mens der var dalende interesse for at investere i de fleste øvrige afdelinger dog mest i Sydinvest Fjernøsten og Sydinvest BRIK. I obligationsafdelingerne var der meget stor interesse for afdelingerne med obligationer fra højrentelandene og for afdelingerne med virksomhedsobligationer. Den ny afdeling Sydinvest Virksomhedsobligationer IG var meget efterspurgt og havde ultimo 2012 en formue på 1,6 mia. kr. Det meget lave danske renteniveau betød, at der var vigende interesse for at investere i danske obligationer gennem Sydinvest i 2012, dog var der fremgang for Sydinvest Dannebrog Akkumulerende og for Sydinvest Fonde. Der var større interesse for at investere i internationale obligationer gennem Sydinvest i Den ny afdeling Sydinvest Indeksobligationer blev også godt modtaget og havde ultimo 2012 en formue på 140,3 mio. kr. Væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens økonomiske stilling. Markedsforventninger til 2013 Ved udgangen af 2012 står verden stadig over for svage konjunkturer og store gældsproblemer i den vestlige verden. Vi er behersket optimistisk for finansmarkederne i 2013, da centralbankerne stadig vil agere redningsplanke for verdensøkonomien. I 2013 forventer vi: - At den økonomiske vækst i verdensøkonomien bunder ud og langsomt begynder at stige igen. Europa vil nok stadig halte bagefter de andre verdensdele. - At verdens centralbanker vil blive ved med at føre en meget lempelig pengepolitik til gavn for væksten i verdensøkonomien. - At politikerne i USA får indrettet den økonomiske politik, så et stort tilbageslag i økonomien undgås i At man i Kina vil føre en mere vækstfremmende politik. For de finansielle markeder vil det sandsynligvis betyde: - At aktiemarkederne opretholder optimismen. Virksomhedernes indtjening er stadig god, og aktiemarkederne er ikke dyrt prisfastsatte. Vækstaktierne vil nok klare sig bedst. - At obligationsrenterne på de mest sikre markeder fx Danmark, Tyskland og USA vil stige lidt fra de nuværende meget lave niveauer. - At højrenteobligationerne igen vil præstere gode afkast, men ikke så høje som i Den største risiko for, at vore forventninger ikke bliver opfyldt, er, at investorerne mister tilliden til, at politikerne og centralbankerne i USA og Europa har gældssituationen under kontrol. Dette kan føre til rentestigninger og store udsving på både valutamarkedet og tilbagefald på aktiemarkederne samt på markederne for højrenteobligationer. Forretningsudvikling Mission, vision og samarbejde Et rigere liv for investorerne er missionen i Sydinvest. Et rigere liv er det begreb, vi ønsker skal kendetegne foreningen. Ikke kun i forbindelse med de kontante afkast, men også på den måde vi tænker på og agerer på over for medlemmerne og de øvrige interessenter, vi er i berøring med. Med missionen om et rigere liv for medlemmerne er det vores vision, at Sydinvest skal være et af de foretrukne valg, når investorerne vælger at investere gennem investeringsforeninger. Det skal gennemføres ved at udbyde de produkter, som investorerne efterspørger, og skabe konkurrencedygtige afkast samt sikre, at produkterne er på hylderne hos rådgiverne, der formidler investeringsbeviserne. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 10

12 Samarbejde med formidlere af investeringsbeviser, konkurrencedygtige afkast og en målrettet markedsføring af Sydinvest har været medvirkende til, at antallet af medlemmer i 2012 på ny satte rekord med medlemmer. God selskabsledelse Drøftelserne i Sydinvests bestyrelse af god selskabsledelse er en vedvarende proces, der skal sikre, at Sydinvest løbende forholder sig til udviklingen inden for god selskabsledelse. Sydinvest følger således de anbefalinger, som brancheforeningen InvesteringsForeningsRådet har givet og giver vedrørende Fund Governance. Fund Governance anbefaler, at bestyrelsens medlemmer ikke vælges for en længere periode end et år ad gangen, og at der skal gælde et maksimalt antal valgperioder for bestyrelsesformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer. På disse punkter fraviger selskabsledelsen i Sydinvest, idet bestyrelsens medlemmer vælges for en periode på to år ad gangen. Endvidere er der ikke fastsat et maksimalt antal valgperioder. Disse fravigelser er valgt for at sikre en større kontinuitet i bestyrelsen. Informations- og kommunikationspolitik I Sydinvest prioriterer vi relevant og rettidig information til investorer og rådgivere højt. For at sikre dette benytter vi os af flere medier. Hjemmesiden opdaterer vi dagligt med aktuelle kurser og informationer, som har betydning for medlemmerne, der har investeret i Sydinvest. Vi udgiver medlemsbladet Horisont tre gange årligt. Her er det vores mål gennem temabaserede artikler at gøre det spændende for investorerne at læse om opsparing i værdipapirer samtidig med, at vi også giver detaljerede informationer om investeringerne i de enkelte afdelinger i Sydinvest. I den brede markedsføring arbejder vi på at øge det generelle kendskab til Sydinvest. Vi søger at skabe en profil, som gør, at flere investorer og rådgivere bliver interesserede i at bruge Sydinvest, og som også inspirerer vores nuværende investorer til at bruge os mere. Med ca medlemmer har vi valgt ikke selv at yde investeringsrådgivning. Rådgivningen går derfor gennem samarbejdspartnernes rådgivere, der typisk er investeringsrådgivere i pengeinstitutter. Af samme grund lægger vi stor vægt på at informere rådgiverne så godt, at de kan yde kompetent rådgivning til deres kunder om at investere gennem Sydinvest. Derfor holder vi også årligt et investeringsseminar for rådgiverne hos vores samarbejdspartnere, hvor nye tiltag i Sydinvest og vores forventninger til det fremtidige investeringsmarked bliver bearbejdet. Vi lægger også stor vægt på selv at møde investorerne i det omfang, det er muligt. Derfor indbyder vi hvert efterår medlemmerne og andre interesserede til at deltage i vores investormøder. På møderne fortæller vi om investeringer og om Sydinvest og slutter af med en oplevelse til medlemmerne. I 2012 mødte vi på denne måde ca af vores medlemmer fordelt på otte investormøder rundt om i landet. Den samlede markedsføringsindsats medvirker til at bevare og udbygge stordriftsfordelene og giver os mulighed for at sætte flere kræfter ind på porteføljeplejen med det mål at skabe endnu bedre afkast. Administrationsselskab Investeringsforeningen Sydinvest administreres af Investeringsforvaltningsselskabet Sydinvest Administration A/S, som ejes af de investeringsforeninger, selskabet administrerer, og det er her, alle medarbejderne er ansat. Her har de til opgave at investere opsparingen i Sydinvest. Desuden skal de sørge for en effektiv administration samt markedsføre Sydinvest. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 11

13 Politik for samfundsansvar Generelt Sydinvest udøver sit samfundsansvar primært gennem måden, hvorpå vi forvalter formuen i de forskellige afdelinger. I tilrettelæggelsen af forvaltningen af formuen i afdelingerne i Sydinvest lægger vi vægt på, at den lever op til FN s principper vedrørende ansvarlige investeringer UNPRI. Det indebærer bl.a.: at områder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, som internationalt går under betegnelsen ESG (Environment, Social og Corporate Governance), indgår i investeringsbeslutningerne at vi anvender en engagementstilgang i relation til påvirkning af de selskaber, som vi investerer i, der ikke til fulde lever op til vores forventninger i relation til ESG. På denne måde søger vi globalt at påvirke de selskaber, som vi har investeret i, til i stigende grad at bidrage til en globalt bæredygtig udvikling og stigende social ansvarlighed. Sydinvest skrev i 2010 under på UNPRI. Sydinvest har i 2012 videreført den række af tiltag, som er etableret i de foregående år, til i øget omfang at inddrage samfundsansvar i formueforvaltningen og udbrede kendskabet hertil blandt medlemmer og distributører af vore afdelinger. Sydinvest Administration A/S har i 2012 for første gang rapporteret til PRI-sekretariatet om vore aktiviteter i relation til UNPRI. Resultatet af rapporteringen kan findes via linket Sydinvest indledte i 2009 et samarbejde med konsulentvirksomheden GES Investment Services (GES), som i praksis foretager screeninger af vore investeringer i selskaber, som enten har udstedt aktier eller obligationer. Resultatet af screeningerne udgør udgangspunktet for den engagement indsats, som GES udøver på vegne af Sydinvest og andre investorer over for selskaber, som har forbrudt sig mod bredt internationale konventioner og normer. På forhånd har Sydinvest ekskluderet selskaber, som har aktiviteter inden for atomvåben og klyngebomber. På de udviklede markeder har GES på vegne af Sydinvest drevet aktivt engagement over for 19 selskaber. Fokus har udelukkende været på selskaber, som har overtrådt bredt anerkendte internationale konventioner og normer vedrørende miljø og sociale forhold. De nye markeder De nye markeder udgør en stor udfordring i forbindelse med ansvarlige investeringer. De nye markeder er pr. definition ikke på samme udviklingsstadie som eksempelvis Danmark, og derfor kan ansvarlige investeringer ikke direkte overføres til disse markeder. Ved investeringer i disse lande eller i selskaber, der arbejder i disse lande, kommer vi som investorer ofte i et dilemma. Skal vi forsøge at fremme den økonomiske vækst og dermed velfærden ved at foretage investeringerne, selv om vi er klar over, at der er forhold, som ikke vil blive tolereret i en virksomhed, der opererer i Danmark? Eller skal vi stille krav om, at selskaberne altid skal leve op til de standarder, vi kender fra de modne markeder? Vores svar på dette spørgsmål er, at ved at tilbyde deltagelse i den økonomiske udvikling gennem investeringer kan vi fremme den økonomiske udvikling og samtidig medvirke til at forbedre forholdene i virksomhederne. Derfor er vi også villige til at acceptere, at forholdene ikke altid er, som vi kunne ønske. Det er også baggrunden for, at samarbejdet med GES omfatter en udvidet bearbejdning af selskaber fra Emerging Markets. Det har i 2012 ført til 76 besøg og godt 40 conference calls med virksomheder i Afrika, Mellemøsten, Fjernøsten og Latinamerika. De samme steder er der foretaget et betydeligt antal henvendelser via telefon og mail. Responsen har i flere tilfælde været god, men vi må også konstatere, at der har været flere tilfælde med dårlig eller ingen respons. Det vil fremadrettet føre til større fokus på de pågældende selskaber. Fokus i engagement aktiviteten er primært været rettet mod selskaber, som har overtrådt bredt anerkendte internationale konventioner og normer vedrørende miljø og sociale forhold, og selskaber, som kan forbindes med en meget høj miljømæssig og social risiko, samtidig med at de har et meget lavt beredskab til at håndtere disse risici. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 12

14 Investeringsfilosofi Sydinvest investeringsfilosofi er gennem en aktiv investeringsstrategi karakteriseret ved stor risikospredning at skabe konkurrencedygtige afkast. Porteføljerne er således karakteriseret ved at indeholde et stort antal forskellige værdipapirer for at reducere de specifikke aktie- og obligationsrisici. Er der fastsat et benchmark for afdelingen, tilpasses markedsrisikoen løbende aktivt i forhold til dette benchmark. Det er foreningens strategi at varetage medlemmernes interesser først og fremmest gennem løbende tilpasning af porteføljerne i form af køb eller salg af værdipapirer. Men interesserne kan også varetages gennem etablering af dialog med selskaber, som på den ene eller anden måde kan være problematiske eller gennem afgivelse af stemmer på selskabernes generalforsamlinger. Disse tiltag vil blive intensiveret i 2013, idet Sydinvest i slutningen af 2012 har indgået et samarbejde med Manifest. Manifest er specialist i facilitering af proxy voting. Herved får Sydinvest mulighed for på en let og struktureret måde at stemme på generalforsamlinger for på forhånd udvalgte virksomheder. Sydinvest investerer i en lang række forskellige lande og selskaber. Der er stor forskel på landenes økonomiske udviklingstrin og tilsvarende også på, hvordan etiske forhold som eksempelvis menneskerettigheder, forurening og korruption behandles i de enkelte lande. Det er derfor en overordentlig stor opgave at overvåge, om investeringerne kan leve op til de etiske retningslinjer, vi har fastsat i Sydinvest. Screeningen af porteføljerne for problematiske selskaber er et vigtigt værktøj i denne sammenhæng. Hvis en investering vurderes ikke at leve op til den ønskede etiske standard, og der endvidere ikke er udsigt til at kunne påvirke selskabet i den ønskede retning, vil investeringen blive revurderet og eventuelt afviklet. Ved denne vurdering bliver der taget hensyn til de lokale forhold i de lande, hvor virksomhederne opererer samt til, om virksomheden er lydhør overfor de ønsker og krav, som bl.a. Sydinvest stiller gennem samarbejdet med GES Investment Services. Produktudvikling Før vi lancerer en ny afdeling, skal tre forudsætninger være opfyldt. For det første skal vi have en tydelig tilkendegivelse af, at investorerne og deres rådgivere i pengeinstitutterne har interesse for og tillid til det nye investeringsområde. For det andet skal vi tro på, at der er interessante afkastmuligheder for investorerne på langt sigt. For det tredje skal vi kunne sikre en kompetent pleje af formuen. Det er ikke afgørende, om vi internt i Sydinvest har kompetencen til at foretage investeringerne. Har vi ikke selv kompetencen, har vi mulighed for at indgå rådgivningsaftaler eller porteføljeplejeaftaler med andre, som har kompetencen. Den løbende tilpasning af produktpaletten resulterede i, at bestyrelsen på generalforsamlingen den 17. april havde fremsat forslag om en skattepligtig fusion af afdelingerne Europa og Euroland med afdeling Europa som den fortsættende afdeling. Fusionsforslaget blev begrundet med, at forskellen mellem de to afdelinger først og fremmest bestod i det geografiske område. Denne forskel var gradvist blevet mindre i takt med, at flere lande havde indført euroen. Der var imidlertid ikke mødt tilstrækkelig mange medlemmer af afdelingerne op til at forslaget kunne vedtages endeligt på generalforsamlingen. Derfor blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget blev endeligt vedtaget. Fusionen er efterfølgende blevet godkendt af Finanstilsynet. Ombytningsforholdet blev beregnet per 28. august og selve ombytningen af beviserne blev foretaget i Værdipapircentralen den 5. september. Obligationsrenten i Danmark og en række andre markeder kom i 2012 ned på rekordlave niveauer. Dette førte til, at investorerne begyndte at se sig om efter alternative muligheder på obligationssiden. En af de muligheder, der var størst interesse for, var virksomhedsobligationer med en god kreditkvalitet, også kaldet Investment Grade. Derfor introducerede vi i starten af marts en ny obligationsafdeling Sydinvest Virksomhedsobligationer IG, der investerer i investment grade virksomhedsobligationer globalt. Der blev taget godt imod afdelingen, der ved udgangen af 2012 havde en formue på lidt over 1,6 mia. kr. En anden mulighed, som vi tilbød investorerne i september 2012, var muligheden for at investere i indeksobligationer globalt. Indeksobligationer reguleres i takt med inflationen i de udstedende lande og giver på den måde mulighed for at inflationssikre obligationsinvesteringerne. Afdelingen er således især rettet mod investorer, der ser risikoen for inflation som en udfordring. Afdelingen havde ved udgangen af 2012 en formue på lidt over 140 mio. kr. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 13

15 Omkostninger Ved opsparing i værdipapirer løber der omkostninger på til køb, salg og pleje af investeringerne. Det gælder både for den private investor, som selv vælger sine aktier og obligationer, og for Sydinvest. Foreningen har indgået en administrationsaftale med Sydinvest Administration A/S. Omkostningerne herfra fordeles mellem afdelingerne og kaldes fællesomkostninger i regnskabet. Desuden har de enkelte afdelinger direkte omkostninger, som dækker betaling for investeringsrådgivning, depotbankfunktion, market-makerfunktion og rådgivning af investorerne. De vigtigste aftaler, Sydinvest har indgået for at dække disse områder, kan ses på side 17. De danske obligationsafdelinger har som ventet de laveste administrationsomkostninger. Derimod er omkostningerne noget højere i afdelinger med aktier og højrenteobligationer, som har større udgifter til rådgivning og til at pleje opsparingen. Omkostningerne fremgår af de enkelte afdelingers regnskaber. Foreningen køber og sælger værdipapirer med det formål at pleje opsparingen bedst muligt, og ligesom for alle andre investorer koster det at handle. Beløbene fremgår af regnskaberne for de enkelte afdelinger. En af de vigtigste opgaver i foreningen er at sikre, at omkostningerne holdes på så lavt et niveau som muligt, uden at det får konsekvenser for kvaliteten af de ydelser, vi modtager til gengæld. Alle de nævnte omkostninger fremgår af de enkelte afdelingers regnskaber, og her fremgår det også, om omkostningsprocenten eller ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er steget eller faldet for den enkelte afdeling. Sammenlignet med andre investeringsforeninger, udenlandske såvel som danske, ligger omkostningerne i Sydinvest på et meget konkurrencedygtigt niveau. Honorering af revision, bestyrelse og direktion Det tilstræbes, at honoreringen ligger på et konkurrencedygtigt og rimeligt niveau, som gør det muligt at fastholde og tiltrække kvalificerede bestyrelsesmedlemmer og en kvalificeret direktion. Hvert bestyrelsesmedlem modtager et fast årligt honorar og får ikke tilbudt bonusordninger. Bestyrelsens honorar godkendes i forbindelse med godkendelse af årsrapporten på generalforsamlingen. Direktionens honorar fastlægges af bestyrelsen og forhandles af formandskabet. Der er et opsigelsesvarsel på henholdsvis 6 og 12 måneder for direktør og Sydinvest Administration A/S. Ved fratrædelse foranlediget af Sydinvest Administration A/S er direktøren berettiget til at modtage en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn. Foreningens honorar til bestyrelsen i 2012 androg 824 tkr. (708 tkr. i 2011). Udgifterne til direktionens honorar udgjorde tkr. (1.626 tkr. i 2011). Revisionshonoraret for 2012 udgjorde 597 tkr. (604 tkr. i 2011). Valg af bestyrelse og revisorer På foreningens generalforsamling den 17. april 2012 havde bestyrelsen foreslået genvalg af direktør Hans Lindum Møller, direktør Svend Erik Kriby og vicedirektør Hanne Harmsen. Alle foreslåede kandidater blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Hans Lindum Møller som formand og Niels Therkelsen som næstformand. Ethvert medlem af bestyrelsen afgår senest på generalforsamlingen efter udløbet af det regnskabsår, hvori vedkommende fylder 65 år. Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som foreningens revisorer. Risici Særlige risici Foreningens og afdelingernes væsentligste forretningsmæssige og finansielle risici er knyttet til typen af værdipapirer, der investeres i, samt til udviklingen på de finansielle markeder, som værdipapirerne er udstedt på. Med hensyn til usikkerhed ved indregning og måling af de enkelte aktiver henvises til afsnittet i anvendt regnskabspraksis. Herunder er foretaget en opdeling og nærmere beskrivelse af de enkelte risikoelementer i foreningen: Risici knyttet til investors valg af afdeling Risici i relation til investeringsmarkederne Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Risici i relation til drift af foreningerne Risici i relation til markedsføring ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 14

16 Risici knyttet til investors valg af afdeling Inden investor beslutter sig for at investere, er det vigtigt at få fastlagt en investeringsprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra den enkelte investors behov og forventninger. Desuden er det afgørende, at investor er bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko investor ønsker at løbe med sin investering, og hvor lang tidshorisonten for investeringen er. Ønsker investor f.eks. en meget stabil udvikling i sine beviser i en forening, bør man som udgangspunkt ikke investere i en afdeling med høj risiko (altså afdelinger, der er markeret med 6 eller 7 på risikoskalaen). Af den enkelte afdelings regnskab fremgår dens risikoklassifikation målt med risikoindikatoren fra dokumentet Central investorinformation. Risikoen udtrykkes ved et tal mellem 1 og 7, hvor»1«udtrykker laveste risiko og»7«højeste risiko. Kategorien»1«udtrykker ikke en risikofri investering. En afdelings placering på risikoskalaen er bestemt af størrelsen af udsvingene i afdelingens afkast gennem de seneste fem år. Store udsving fører til en høj placering på risikoskalaen og små udsving til en lav placering. Det bemærkes dog, at de historiske data, der ligger bag indplaceringen i en risikoklasse ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af den fremtidige risikoprofil. Har en afdeling ikke eksisteret i fem år, kombineres den tilgængelige historik med en relevant repræsentativ portefølje eller en portefølje med en aktivsammensætning svarende til afdelingens mål eller et benchmark for den periode, hvor afdelingen ikke har historiske data. Risici i relation til investeringsmarkederne Risici i relation til markederne kan typisk opdeles i markedsmæssige risici, som eksempelvis påvirkning fra konjunkturer, politiske risici, valuta, renter m.v., som stammer fra den enkelte investering. Sydinvest håndterer disse risici indenfor de givne rammer på de enkelte markeder. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingernes investeringspolitik, interne kontrolprocedurer samt lovgivningens krav om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Investeringsbeslutninger i de aktivt styrede afdelinger er baseret på egen og rådgiveres forventninger til fremtiden. Sydinvest forsøger at opstille et realistisk fremtidsbillede af eksempelvis renteudvikling og konjunkturer m.v. Ud fra disse forventede fremtidsbilleder foretages investeringerne. Denne type beslutninger er altid forbundet med usikkerhed. Der er altid risiko for, at virkeligheden udvikler sig anderledes end forventet uanset hvor gode analyser, der foretages. I forbindelse med handel med værdipapirer sker der levering mod kontanter. Risikoen for, at det ikke sker, kaldes handelsrisiko. Denne risiko er afdækket gennem depotbanken. Sydinvests depotbank er Sydbank. Risici i forbindelse med drift af foreningen Forvaltningen af Sydinvest sker ud fra princippet om en effektiv og sikker drift af foreningen. Der er indgået en aftale med Sydinvest Administration A/S, der har udarbejdet en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange for at imødegå risici i forbindelse med driften. Sydinvest Administration A/S har investeret betydeligt i IT-udstyr, som sikrer en høj grad af data- og systemsikkerhed, ligesom der er udarbejdet nødplaner og procedurer, som gør, at data og systemer kan genskabes i tilfælde af evt. nedbrud. Administrationsselskabet anvender desuden betydelige ressourcer på at sikre den mest korrekte prisfastsættelse på de aktier, obligationer og andre instrumenter, som indgår i afdelingernes porteføljer. Foreningen sikrer sig også løbende, at den medarbejderstab, som udfører opgaverne i selskabet, er tilstrækkelig, veluddannet og erfaren. Det generelle sikkerhedsniveau tilrettelægges og følges løbende af bestyrelsen. ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 15

17 Sydinvest er underlagt kontrol af Finanstilsynet og en lovpligtig revision. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. Revisionen fremlægger konklusionen på deres gennemgange for bestyrelsen og har pligt til at skrive om væsentlige svagheder. Risici i relation til markedsføring Den væsentligste risiko i forbindelse med markedsføring vurderes at være, at markedsføringsmaterialet bliver bedømt til ikke på retmæssig vis at beskrive det underliggende produkt, nemlig afdelingerne i foreningen. Utilstrækkelig information i markedsføringsmaterialet kan indebære både en økonomisk risiko og en risiko for skade på omdømmet. Foreningen forsøger at minimere denne risiko ved en meget grundig procedure for udarbejdelse og godkendelse af markedsføringsmateriale. Generelle risikofaktorer Enkeltlande Ved investering i værdipapirer i et enkelt land pådrager investor sig den specifikke risiko for, at netop dette land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil de specielle markedsmæssige og økonomiske forhold i netop dette land, herunder eventuelt også valutakursudviklingen, have stor indvirkning på investeringens værdi. Disse landespecifikke risici kan reduceres ved at investere i afdelinger, der investerer bredt i flere lande. Valuta Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod bevægelser i valutakurserne. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af, hvor meget der er investeret i udenlandske værdipapirer og udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Ved investering i danske aktier er der ofte en indirekte valutarisiko, idet danske selskaber ofte konkurrerer med udenlandske selskaber. I afdelinger, hvor vi kurssikrer mod danske kroner, er der kun en begrænset valutarisiko. Selskabsspecifikke forhold Sydinvest spreder investeringerne på mange forskellige værdipapirer for at mindske afhængigheden af kursudviklingen på et enkelt selskab. Alligevel vil selskabsspecifikke forhold som eksempelvis konkurser påvirke afkastet, bl.a. også fordi det er muligt for den enkelte afdeling at eje op til 10 % af formuen i et enkelt selskab. Nye markeder (Emerging Markets) Nye markeder omfatter stort set alle lande i Latinamerika, mange lande i Asien, Østeuropa og Afrika. Landene er typisk mere politisk ustabile. Finansmarkederne er ikke så godt organiserede som på de modne markeder, og den økonomiske udvikling kan svinge betydeligt. Dette indebærer, at investeringer i disse områder har en højere risiko end de modne markeder. For investorer kan det eksempelvis give sig udslag i en større risiko for nationaliseringer, indførsel af valutarestriktioner eller voldelige politiske omvæltninger. Alle faktorer, der på det givne tidspunkt kan forringe værdien af investeringen og i perioder føre til, at der ikke kan handles på de pågældende markeder. Særlige risici ved obligationsinvesteringer Obligationsmarkedet Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af investeringerne. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, som eksempelvis renteudviklingen, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko Når renten ændres påvirker det værdien af obligationerne. Hvordan værdien påvirkes afhænger af den enkelte obligations egenskaber. Det har således stor betydning, om det er en fastforrentet, en variabelt forrentet eller måske en indeksobligation, der er tale om. Ved at beregne obligationens varighed får man et ÅRSRAPPORT 2012 Investeringsforeningen Sydinvest Side 16