Sct. Norberts Børnehave Vestre Engvej Vejle

Transkript

1 Sct. Norberts Børnehave Vestre Engvej Vejle Virksomhedsplan 2015 Åbningstider: mandag-torsdag: fredag:

2 Indhold Om børnehaven... 3 Ledelse... 3 Personalemøder... 3 Personalesamarbejde... 4 Børnehavens personale... 4 Normering... 5 Budget... 5 Hverdagen... 5 Uddrag af årets traditioner... 6 Forældresamarbejde... 6 Bestyrelsen... 7 Madordning... 8 Af med bleen hvordan og hvornår Samarbejde med Sct. Norberts Kirke Sprogstimulering Trafik Hvem var Sct. Norbert? Temaer i de pædagogiske læreplaner Retningslinjer vedr. fødselsdage Retningslinjer vedr. medbragt legetøj Samarbejde med Tværfagligt Center for Børn og Unge (TCBU) Bekymringsbørn Dokumentation og evaluering

3 Om børnehaven Sct. Norberts Børnehave er en privatinstitution under Sct. Norberts Skole. Børnehaven blev oprettet 1. juli 2009 i bygningerne på Vestre Engvej 42 i Vejle efter Mariasøstrenes børnehave blev afviklet 30. juni Institutionen administreres af Sct. Norberts Skole og drives efter friskolelovens 36B Der er for personalets vedkommende underskrevet overenskomst med BUPL. Børnehaven bygger hele sit virke på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn og har som sit særlige kendetegn til formål at skabe et værdibaseret pædagogisk miljø, hvor Evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende. Derfor er institutionens miljø præget af værdier som: Hvert menneske er enestående, værdifuldt og ligeværdigt. Børn og voksne tager hensyn til hinanden og drager omsorg for hinanden. Der vises ansvar for omgivelserne og for hinanden. Der handles næstekærligt. Det er samtidigt vigtigt, at vores traditioner og fortællinger sætter ord på det kristne budskab. Morgensang og fortællinger om de kristne højtiders betydning, engagement og deltagelse i børnegudstjenester er en naturlig del af børnehavens rytme og årets traditioner. Ledelse Det er afdelingslederens opgave at lede børnehaven efter dens målsætning samt formidle institutionens værdigrundlag i ord og gerning til ansatte, forældre og børn også i samtaler med nuværende og kommende forældre. Afdelingslederen skal sørge for grundig information til både forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen om børnehavens dagligdag og drift. Afdelingslederen skal bestræbe sig på at være synlig og have fingeren på pulsen i forhold til børn og ansatte. Virksomhedsplanen er den enkelte medarbejders arbejdsredskab. Det forventes, at den enkelte medarbejder tager ejerskab af virksomhedsplanen. Dette sker blandt andet gennem personalemøder, stuemøder, medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og gruppeudviklingssamtaler (GRUS) Personalemøder Med undtagelse af december afholdes der personalemøder en gang hver måned á to timers varighed på skiftende hverdage. Derudover er der skiftevis stuemøde hver tirsdag kl

4 Personalesamarbejde De voksne er forbilleder for børnene og overfor hinanden. Det er derfor en forudsætning, at de ansatte er positive og loyale overfor børnehavens formål. Følgende værdier er vigtige: Åbenhed, tillid og respekt Kunne give ros og kunne modtage konstruktiv kritik Loyalitet Faglig udvikling Ansvar for at være en del af en helhed Børnehaven har i perioder studerende, praktikanter og vikarer i huset og det forventes ligeledes, at disse personer har kendskab til børnehavens virksomhedsplan og er loyal overfor virksomhedsplanen. Børnehavens personale Afdelingsleder Klaus Kühne Musvitstuen Pædagog Pædagog Pædagogmedh. Pædagogmedh. Bodil Dupont Lone Lund Jensen Inga Tode Celia Klausen Svalestuen Pædagog Sidse Leszcynski Pædagog Leif Østermark (indtil 23/12-15) Pædagogmedh. Delia Buhl Ørneborgen Pædagog/sous. Anne Lund Sørensen Pædagog Tanja Møllebæk Knudsen Pædagog Inge Blicher (barsel indtil 31/3-16) Pædagog ass. Patricia Bernberg Øvrige Pedel Carl Schou 4

5 Normering Børnehaven er normeret til 63 børn. I perioder vil der dog være flere børn, da vi bestræber os på at tilgodese de forældre som ønsker at have deres barn i børnehaven. Vi har i perioden august og frem til april en særskilt gruppe med de ældste børn. Overordnet set forsøger vi at tilpasse personaletimerne i forhold til vores børneantal. Budget Budgettet for børnehaven udarbejdes mellem skolelederen og afdelingslederen. Budgettet for de børnerelaterede aktiviteter forelægges forældrebestyrelsen i januareller aprilkvartalet. Hverdagen Gennem en forudsigelig hverdag med nærværende, omsorgsfulde og tydelige voksne skaber vi et miljø, hvor børnene oplever: Omsorg og tryghed. Tid og rum til leg og fordybelse og til at etablere venskaber. Aktiviteter i større og mindre grupper. Emnerelaterede aktiviteter, hvor vi fordyber os i ca. 1-4 uger. At de aktivt bliver inddraget i dagligdagen og lærer at tage et medansvar for sig selv og den gruppe de er i. At de er i et miljø, hvor der er plads til initiativer, ideer og fantasi. Vores pædagogiske miljø skal skabe rammer for børnenes udvikling af sprog, motorik, sociale færdigheder, intellekt og kreativitet. Der skal være plads til, at børnene gør deres egne erfaringer, så de kan skabe helheder i oplevelser, som giver dem selvtillid og lyst til at lære nyt. Børnene skal opleve, at deres følelser, deres forskelligheder og vaner bliver respekteret. De skal opleve, at deres indsats i det daglige er værdifuld hvad enten det f.eks. er at hjælpe til med borddækning eller selv tage støvler på eller få en god ide til en leg. I praksis handler det om, at møde børnene og samtidig være en rummelig og tydelig voksen, der påtager sig ansvaret for sin voksenrolle f.eks. i gennemførelsen og tydeliggørelsen af den daglige struktur, som er den fælles ramme for både børn og voksne. 5

6 Vi vægter værdier som: Respekt for det enkelte barn. Gøre plads til venskaber og leg. At de voksne viser gensidig respekt og opmuntrer børnene til at hjælpe hinanden og vise hensyn. Vi vil have fokus på barnets positive egenskaber og se udviklingsmuligheder. Vi vil skabe rammer, der giver børnene de bedste muligheder for at øve sig og gøre deres egne erfaringer. Vi vil give børnene mulighederne for at bruge deres krop både inde - og udenfor. Vi vil afprøve nye ideer, realisere dem, opdage at noget ikke kan lade sig gøre og finde nye løsninger. At kommunikere og finde løsninger sammen, indgå kompromisser, og at lære, at konflikter kan løses i fællesskab. At hver enkelt er en vigtig del af fællesskabet, yder noget og betyder noget for de andre. At det er sjovt at lære, og at det er sjovt at være i et fællesskab gennem udvikling af sociale kompetencer. Uddrag af årets traditioner Fastelavnsfest Høstgudstjeneste og høstfest Bedsteforældredage Motionsløb Sommerfest Diverse temaer i løbet af året Fotografering Lucia Julearrangement Julegudstjeneste og krybbespil i Sct. Norberts kirke Forældresamarbejde Samarbejdet mellem forældre og medarbejdere er en forudsætning for, at det bliver en god oplevelse at have sit barn i børnehaven. Sammen med forældrene har vi ansvaret for børnenes trivsel og udvikling. Forældrene er naturligvis de hovedansvarlige for børnenes opvækst. 6

7 Vi forventer en positiv dialog også i forbindelse med eventuelle uoverensstemmelser og vi vil yde vores bedste for et godt samarbejde. Vi tilbyder følgende: Rundvisning og en uforpligtende snak til de forældre, som måtte ønske det. Samtaler med forældrene, før barnet begynder i børnehaven. Når barnet er startet, har vi samtaler med forældrene efter behov. Desuden er den daglige kontakt ved aflevering og afhentning vigtig til varetagelse af stort og småt. Tilbud om 3 mdr. samtale, hvor der blandt andet drøftes barnets opstart, trivsel, udvikling andre væsentlige områder. Et årligt forældremøde, hvor der blandt andet er valg til forældrebestyrelsen. Udviklingssamtaler før barnet skal starte i skole. Desuden kan der afholdes samtaler, hvis det i fællesskab vurderes at der er behov for det. Bestyrelsen Institutionen har et to-strenget system: Institutionsbestyrelsen består af 6 medlemmer: To medlemmer er udpeget af Sct. Norberts Stiftelse, to medlemmer er udpeget af Sct. Norberts Menighed og 2 forældrevalgte medlemmer fra skolens forældrekreds. Forældrebestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf de 3 er valgt af forældrene, 2 er udpeget af Sct. Norbert Stiftelse samt 1 medarbejderrepræsentant. Den sidste har ikke stemmeret. Der afholdes ca. 4 bestyrelsesmøder årligt. Bestyrelsesarbejdet er med til at give medlemmerne et bredt indblik i børnehavens hverdag. Bestyrelsen arbejder loyalt udfra institutionens formål som ifølge vedtægternes 2 stk. 2 lyder således: Institutionens målsætning er udfra et kristent livs- og menneskesyn gennem et pædagogisk og socialt arbejde at medvirke til at give hvert barn de bedste udviklingsbetingelser for dets personlighed. Denne målsætning danner grundlag for det pædagogiske arbejde i dagligdagen. Institutionen tilbyder et kristent miljø, hvor fællesskab, næstekærlighed, respekt for det enkelte menneske og omsorgen for naturen er bærende værdier. 7

8 Forældrebestyrelsens opgave er blandt andet: At godkende institutionens virksomhedsplan At fastlægge principper for anvendelsen af en budgetramme At foretage indstilling i forbindelse med ansættelse af fastansat personale At komme med indstilling til institutionsbestyrelsen om godkendelse af budget og regnskab, placering af den daglige åbningstid og eventuel ferielukkedage Institutionsbestyrelsen består af: Michael Köllner (formand) Edwin Groothuis (næstformand) Anton Dorph-Petersen Thi Nghia Nguyen Flemming Meng Frank Marker Forældrebestyrelsen består af: Tatiana Gomez, forældrevalgt (på valg i 2016) Dorte søndermølle, forældrevalgt (på valg i 2017) Lizzie Aarup, forældrevalgt (på valg i 2017) Michael Köllner, udpeget af institutionsbestyrelsen Linda Schmidt udpeget af institutionsbestyrelsen Sidse Leszczynski (medarbejderrep.) Suppleanter: Christina Ousen, Henriette Hansen Afdelingslederen og skoleleder Henrik Bech deltager i forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen. Madordning Madordningen er en flertalsbeslutning blandt forældrene i børnehaven. Afstemningen foregår skriftligt hvert andet år (i lige år) og den foregår som et aktivt fravalg. Undlader man således at stemme, vil det blive opfattet som tilfredshed med den eksisterende ordning. Prisen for mad er inkluderet i forældrebetalingen og maden tilberedes i skolens kantinekøkken. Det er endvidere køkkenpersonalet, som varetager håndteringen af maden i børnehaven. 8

9 Kostpolitikken er udarbejdet af Køkkenlederen, afd.lederen og personalet og er godkendt af forældrebestyrelsen i Sct. Norberts Børnehave. Mål: At skabe glade og aktive børn, som trives både psykisk og fysisk. At give børnene nærende og varieret kost. Hvordan: Kl til 7 30 får børnene tilbudt rugbrød, havregryn og corn flakes med skummetmælk. Kl får børnene tilbudt rugbrød til vores morgensamling. Kl får børnene middagsmad. 3 dage om ugen får børnene rugbrød, pålæg m.m. samt lidt lunt (fisk, kylling eller lign.). 2 dage om ugen får børnene varm mad i form af eks. grov pasta, kødsauce, kartofler, fisk og lign. Kl får børnene tilbudt eftermiddagsmad f. eks. grovboller, frugt, grønt, knækbrød eller lign. Til middagsmaden får børnene skummetmælk og vand. Børnene har desuden adgang til vand i løbet af dagen. Madpakker: Forældrene er velkommen til at give børnene supplerende madpakker med. Indholdet af madpakkerne er forældrenes ansvar. Efter beslutning i forældrebestyrelsen må madpakkerne ikke indeholde slik, mælkesnitter, chokoladepålæg, kage og lign. samt sukkerholdige læskedrikke og drikkedunke. I tilfælde af at børnene har det med, vil vi kontakte de enkelte forældre. Vi anbefaler, at madpakkerne bl.a. kan indeholde frugt, grov kiks/brød, nødder, ost, figenpålæg. Derudover henviser vi til nedenstående links

10 Af med bleen hvordan og hvornår Når børn er ca. 2½ år gamle, vil de som oftest begynde, at få en fornemmelse af blærens og tarmens lukkemuskler. De fleste børn øver sig i at blive renlige i dagtimerne og først senere vil barnet blive renlig om natten. Barnet skal have positiv opbakning fra forældre og personale. Det er vigtigt at det foregår i barnets eget tempo og i gensidigt samarbejde mellem forældre og personale. Barnets parathed og signaler kan inddeles i 3 faser: - I første fase vil barnet sige til, når det har tisset eller haft afføring i bleen. - I anden fase siger barnet til, når det tisser eller har afføring i bleen. - I tredje fase siger barnet til, inden det skal tisse eller have afføring og bevidst kan holde igen. Børn lærer ofte af at se, hvordan andre børn øver sig i at blive renlige. Hvordan? Det er et fælles forældre -og personaleansvar at hjælpe barnet. Det gør du ved at være opmærksom på barnets signaler og parathed. Giv barnet tryghed, ro og tid til at mestre situationen. Hjælp barnet til faste toiletbesøg hver time. Præsentation af potte eller toilet skal foregå som en naturlig del af dagligdagen. Accepter, at barnet ikke vil sidde på potte eller toilet og prøv igen senere. Undgå tvang og magtkampe. Undgå overdreven ros, da det kan skabe et pres hos barnet om at skulle lykkes. Det er vigtigt, at du lærer barnet at vaske hænder, når det har været på toilettet. Hvad gør vi? Her i børnehaven sætter vi fokus på toiletbesøg ved at: Vi snakker med børnene i løbet af dagen om toiletbesøg. Vi læser bøger om at gå på toilettet Vi tager løbende børnene med, hvor de skal prøve at sidde ned på toilettet. Hvor lang tid tager det at blive renlig? Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, inden dit barn bliver renligt. I starten er det naturligt at der sker uheld. Derfor er det vigtigt, at du giver dit barn skiftetøj med, tøj der er let tilgængelig for barnet (f.eks. bukser med elastik i taljen og sko uden snørebånd). Kilde: Aksos + Kragh-Müller, G (2003) Ka selv vil selv men du må hjælpe mig aschenhoug 10

11 Samarbejde med Sct. Norberts Kirke Børnehaven har et tæt samarbejde med Sct. Norberts Kirke og pastor Jan Ophoff. Vi har bl.a. arrangementer i forbindelse med jul, påske og høst. Sprogstimulering Børns grundlæggende sproglige stimulering finder sted i hverdagen med nærværende og lydhøre voksne. Med kreativ og udfordrende sprogstimulering kan vi styrke udviklingen af et varieret og korrekt sprog med et stort ordforråd. Når de voksne er lyttende og fører meningsfulde samtaler med børnene, lærer børnene dialogformen, og de lærer at forstå og have kontakt med deres omverden. Efterhånden som børnene lærer gensidig lydhørhed og forståelse, kan de også lære, hvordan sproget kan bruges til blandt andet konfliktløsning. Aktiviteter som højtlæsning, sanglege, rim og remser lægger op til leg med sproget og derigennem at give børnene en større forståelse for ordenes betydning. Leg med ord vil ofte betyde, at børn bliver sprogligt opmærksomme. Vi bestræber os på, at tilbyde ekstra sprogstimulering. Dette tilbud er til de børn, som pædagogerne i samråd med den sprogansvarlige pædagog og forældrene, vurderer at have et behov. Børnehaven inddrager forældrene i processen og får afstemt forventningerne for indsatsen. Trafik For at hjælpe forældrene med at gøre deres børn trafiksikre, har vi trafiktræning i en periode hvert år. De ældste børn slutter denne periode med en gå-prøve og når det er muligt er politiet er med til vores trafikfest med overrækkelse af gå-prøve-beviser På gåturene er børnene iført trafikveste og vi benytter gå-ven. 11

12 Solpolitik 12

13 Forældreoplysninger Ferie og fridage Hvis barnet holder en fridag eller holder ferie, skal vi have besked. Sygdom Børnehaven modtager ikke syge børn. Hvis et barn bliver syg i børnehaven, kontaktes en af forældrene. Fødselsdag Barnets fødselsdag fejrer vi på den enkelte stue. Hvis forældrene ønsker at barnet skal dele noget ud på stuen, vil vi gerne vide det et par dage i forvejen. Vi tager gerne hjem til fødselsdag, hvis det kan lade sig gøre. Skal der deles invitationer ud til enkelte i gruppen, bedes dette gjort til dennes private adresse og ikke i børnehaven. (Se s.20 ) Påklædning Børnene er både inde og ude i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt, at børnene har medbragt skiftetøj/overtøj og fodtøj, der passer til vejrforholdene. Husk også hjemmesko. Det er vigtigt, at tøj og fodtøj er mærket med navn. Hver fredag skal barnets rum tømmes af hensyn til rengøringen. Vi skal have besked Hvis barnet bliver hentet af en anden voksen end det på forhånd aftalte Hvis barnet er syg Hvis der er væsentlige ændringer i barnets liv eller familie 13

14 Hvem var Sct. Norbert? Den lille bronzefigur af Sct. Norbert er lavet af kunstneren Nis Schmidt. Norbert blev født i Gennep i nærheden af Xanten ca Han bliver kannik i Xanten i I 1115 bliver Norbert præsteviet og tager ophold i benediktinerklosteret i Siegburg. Senere bliver han omvandrende fredsprædikant. I 1118 mødes han med pave Gelasius II og året efter med pave Kallixt II og biskop Bartolomæus af Laon. Julenat i 1121 aflægger de første medbrødre deres ordensløfter i byen Prémontré. Herved er præmonstratenserordenen stiftet. Norbert valgte den hellige Augustins regel som klosterregel. I 1126 bliver Norbert ærkebiskop af Magdeburg. Den 6. juni 1134 dør Norbert, ca. 55 år gammel. Han bisættes i domkirken i Magdeburg. Samme år grundlægges abbediet i Averbode i Belgien, hvor præsterne ved Sct. Norberts Kirke kommer fra. Norbert bliver helligkåret i I 1627 bliver Sct. Norberts jordiske rester overført til abbediet Strahov i Prag, hvor hans sarkofag står den dag i dag. I 1905 opretter præmonstratenserordenen Sct. Norberts Skole i Vejle. I 1911 henter præsterne Mariasøstrene til Vejle fra deres kloster i Beerlaar i Belgien. Søstrene underviser på skolen indtil slutningen af 1960 erne. 14

15 Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Målet er at barnet. - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen - Bliver selvhjulpent og kender egne grænser - Indgår i relationer med andre børn og i et socialt fællesskab Barnets alsidige personlige udvikling Hvordan når vi målet? Det gør vi når pædagogerne og medhjælperne.. - Værdsætter og behandler det enkelte barn som unikt og med respekt - Skaber rammerne så barnet kan udforske og udvikle sig - Anerkender, benævner og sætter ord på barnets følelser og adfærd - Er omsorgsfulde og tydelige i kommunikation og adfærd - Stiller passende krav i forhold til alder og modenhedsniveau - Skaber mulighederne for at barnet kan indgå i alders- og kønsopdelte grupper samt kombinerede grupper - Guider og vejleder i forhold til samspillet med andre børn Eksempler fra hverdagen. - Vi hilser og giver hånd til børnene når de kommer i børnehaven og når de går hjem - Den gode modtagelse hvor vi har faste procedurer for modtagelse af nye børn - Trin for Trin, hvor børnene får indblik i egne og andres oplevelser og følelser - Ved morgensang, frokostbordet, i leg m.m. lytter vi til ønsker og handler på dem når det er muligt - Børnene skal selv prøve at tage sko, overtøj og lign. af og på samt hjælpe med borddækning m.m. - Skabe hyggelige og gode stunder for børnene gennem hele dagen og især når vi er samlet: morgensang, aktiviteter, frokost, leg Dokumentation: Foto, plancher, nyhedsbreve, skrive på whiteboardtavler, intern iagttagelsesskema, intern kommunikationsskema, 3. mdrs. samtaler, sprogvurdering efter behov, udviklingssamtaler, referater fra personalet Evaluering: Stue og personalemøder, forældrebestyre og institutionsbestyrelsesmøder 15

16 Barnets sociale kompetence Målet er at barnet. - Må opleve sig anerkendt og - respekteret for det unikke individ det er - Er en del af et fællesskab og opleve at høre til i børnehaven - Opbygger legerelationer og venskaber i børnehaven og privat - Oplever tryghed og tillid i sine relationer til både børn og voksne - Ikke bliver holdt udenfor og oplever drillerier og mobning - Lærer at samarbejde med andre og være aktiv deltagende i demokratiske processer Hvordan når vi målet? Det gør vi når de voksne.. - Prøver at se, høre og forstå barnet og dets reaktioner - Skaber tid til spontane lege og strukturerede aktiviteter - Er imødekommende og rummelige i deres adfærd og er bevidste om at være rollemodeller - Støtter op om venskaber og skaber forudsætningerne for nye relationer - Er tydelige i deres kommunikation og der er overensstemmelse mellem ord og kropssprog - Sætter ord på børnenes følelser og adfærd i konfliktsituationer og handler på dem - Danner børnegrupper hvor der introduceres i grundlæggende spilleregler Eksempler fra hverdagen. - Vi lytter til børnene når de gerne vil lege sammen og følger deres initiativer - Ture ud af huset hvor vi både har fælles, alders og kønsopdelte ture - Trin for Trin, hvor børnene får indblik i egne og andres oplevelser og følelser - Morgensamling hvor børnene kan ytre sig og de andre skal lære at lytte og vente på tur - Legepladsen hvor børnene selv vælger hvem de vil lege med - Dialog med forældrene om hvem deres børn leger med i børnehaven og udveksle telefonlister - Fællesarrangementer, Fælleslege og fælles sanglege Dokumentation: Foto, plancher, nyhedsbreve, skrive på whiteboardtavler, intern iagttagelsesskema, intern kommunikationsskema, 3. mdrs. samtaler, sprogvurdering efter behov, udviklingssamtaler, referater fra personalet Evaluering: Stuemøder, personalemøder, forældrebestyrelsesmøder, institutionsbestyrelsesmøder 16

17 Sprog Målet er at barnet. - Må udvikle sit sprog i børnehaven - Tilegner sig et passende ordforråd og udtale i forhold til alder, udviklingsniveau og formåen - Bliver bevidst om sine forskellige udtryksformer og er nysgerrig på at udvikle kendskab til sprog, tegn, symboler, tal, bogstaver, farver m.m. - Kender børnehavens normer omkring sprogbrug - Har adgang til forskellige kommunikationsmidler såsom IT, musik og billeder. - Mestre at ytre sig i små og store grupper - Er bevidste om og tydelige i deres kommunikation med hinanden og børnene er gode rollemodeller Hvordan når vi målet? Det gør vi når de voksne.. - Lytter og lader barnet tale færdigt - Understøtter barnet når det snakker, leger, læser, tegner, rim og remser, synger og spiller spil - Benævner, fortæller og gentager ord og handlinger. - Arrangerer forskellige aktiviteter hvor børnene bruger sproget i dialog med andre - Danner store/ små grupper og på tværs af alder, køn og udvikling så børnene kan lære af hinanden Eksempler fra hverdagen. - Vi er i dialog med børnene i løbet af dagen, hvor vi blandt andet udfylder kommunikationsskema er - Vi har morgensamling, rundkreds i større og mindre grupper hvor vi er i tæt dialog med børnene og samtidig respektere når børnene i perioder ikke vil sige noget. - Vi bruger ikke bandeord i vores kommunikation med hinanden eller børnene - Emneuger om blandt andet farver, tal og bogstaver hvor alle kan fordybe sig i emnet - Sprogstimulering med en pædagog til de børn som har et særligt behov for støtte. Dokumentation: Foto, plancher, nyhedsbreve, skrive på whiteboardtavler, intern iagttagelsesskema, intern kommunikationsskema, 3. mdrs. samtaler, sprogvurdering efter behov, udviklingssamtaler, referater fra personalet Evaluering: Stuemøder, personalemøder, forældrebestyrelsesmøder, institutionsbestyrelsesmøder 17

18 Målet er at barnet. - Oplever glæde ved at være i bevægelse og er fysisk aktiv - Øger sin kropsbevidsthed - Styrker sin fin- og grovmotoriske udvikling - Øger sit kendskab til kroppens funktioner, muligheder og begrænsninger - Udvikler respekt for egen og andres kropslighed - Opnår kendskab til sund kost, ernæring, god hygiejne og vigtigheden af frisk luft Krop og bevægelse Hvordan når vi målet? Det gør vi når de voksne.. - Skaber mulighed for fysisk udfoldelse inde og ude - Planlægger aktiviteter som tilgodeser børnenes individuelle udviklingsniveau. - Snakker om forskellen på drenge og piger - Er i dialog med barnet når det viser interesse og er nysgerrig på egen krop - Er gode rollemodeller ved at deltage og udstråle glæde ved fysiske og kreative aktiviteter - Støtter og hjælper de børn som ikke selv tager initiativ - Er bevidste om forebyggelse af overvægt - Støtter barnet med gode toiletvaner og god håndhygiejne Eksempler fra hverdagen. - Vi har en fast turdag i løbet af ugen hvor børnene selv går ifølge med voksne - Børnene kommer ned i børnehavens sal hvor de kan lege frit, har bold/sang lege og komme igennem forhindringsbane m.m. - Kreative aktiviteter såsom klippe, male, tegne, sætte perler på perleplade eller snor. - Vi bruger dagligt børnehavens legepladser så børnene kan udfolde sig og mærke årstiderne skifter - Børnene vasker hænder efter de har været på toilet, legepladsen og inden frokost. - Vi har bevægelsesaktiviteter og afholder et årligt motionsløb Dokumentation: Foto, plancher, nyhedsbreve, skrive på whiteboardtavler, intern iagttagelsesskema, intern kommunikationsskemaer, 3. mdrs. samtaler, sprogvurdering efter behov, udviklingssamtaler, referater fra personalet Evaluering: Stuemøder, personalemøder, forældrebestyrelsesmøder, institutionsbestyrelsesmøder 18

19 Målet er at barnet. - Udviser respekt for naturen, miljøet, dyr og mennesker - Glædes ved naturen og udvikler sin fantasi igennem leg og opleve naturens muligheder - Får gode og positive erfaringer med at opholde sig og bevæge sig i naturen - Får styrket sine sanser herunder se, føle, lugte, smage m.m. - Øget kendskab til naturens opbygning og de forandringer der sker i naturen Natur og naturfænomener Hvordan når vi målet? Det gør vi når de voksne.. - Giver kendskab til grund elementerne i naturen luft, vand, jord og ild - Guider børnene i god og dårlig brug af naturen. F. eks. ikke at smide affald i naturen. - Skaber rammerne for at børnene kan udvikle deres fantasi og gøre deres egne erfaringer - Formidler deres viden om naturens udvikling, årstiderne, planter og dyr Eksempler fra hverdagen. - Kan følge børnene når de viser interesse og følge deres initiativer - Vi har en fast turdag i løbet af ugen hvor børnene kommer ud til bl.a. legepladser, skove, dyr og vand - Vi er dagligt udenfor på børnehavens legepladser og omkringliggende grønne område, hvor børnene mærker og oplever naturen - Laver mad på bål og spiser udenfor - Har aktiviteter og emneuger hvor vand, ild, jord indgår og finder ting i naturen som kan bruges i børnehaven - Opsøger litteratur, besøger en naturvejleder eller lign. Dokumentation: Foto, plancher, nyhedsbreve, skrive på whiteboardtavler, intern iagttagelsesskema, intern kommunikationsskemaer, 3. mdrs. samtaler, sprogvurdering efter behov, udviklingssamtaler, referater fra personalet Evaluering: Stuemøder, personalemøder, forældrebestyrelsesmøder, institutionsbestyrelsesmøder 19

20 Kulturelle udtryksformer og værdier Målet er at barnet. - Glædes ved sang, musik, dans, bevægelse og socialt fællesskab - Udvikler sin fantasi og personlighed igennem leg, positive erfaringer og fællesskab - Får en større viden om kultur, demokrati og børnehavens traditioner og værdier - Oplever forskellige kulturelle og værdibaserede traditioner. - Får mulighed for at udtrykke sig på forskellige måder Hvordan når vi målet? Det gør vi når de voksne.. - Tilrettelægger hverdagen så børnene får mulighed for at deltage i børnehavens traditioner - Anerkender børnenes forskellighed og handler derpå - Giver børnene mulighed for at tilegne sig viden og gøre egne erfaringer - Giver børnene mulighed for at bruge pædagogiske materialer, bøger, computerspil m.m. - Er nysgerrige og fordomsfrie overfor børnene - Vi fastholder forskellige traditioner i børnehaven såsom: Julegudstjeneste, Høstfest, Luciaoptog o.a. Eksempler fra hverdagen. - Vi har dagligt morgensamling, hvor vi synger, snakker, leger - Børnefødselsdage i børnehaven eller i hjemmet - Laver kunstudstillinger i forbindelse med vores emneuger - De ældste børn er samlet og klipper, tegner, maler og har en åben dialog omkring tro, skabelse, liv/død, sorg og lign. - Vi besøger biblioteket, museum, Økolariet og lign. Dokumentation: Foto, plancher, nyhedsbreve, skrive på whiteboardtavler, intern iagttagelsesskema, intern kommunikationsskemaer, 3. mdrs. samtaler, sprogscreening, udviklingssamtaler, referater fra personalet Evaluering: Stuemøder, personalemøder, forældrebestyrelsesmøder, institutionsbestyrelsesmøder 20

21 Retningslinjer vedr. fødselsdage Fødselsdage Vi ved, at fødselsdage er noget særligt for børnene og der er tre måder at fejre dem på: 1. Fødselsdagen holdes i børnehaven, hvor forældrene i samarbejde med børnehavens personale aftaler, hvad der skal ske og hvad der eventuelt skal medbringes af mad (se kostpolitik). Fødselsdagen bliver oftest fejret i forbindelse med vores morgensamling kl og det er op til forældrene om de ønsker at deltage. 2. Fødselsdagen holdes i hjemmet, hvor børnehaven tager hjem til fødselsdagsbarnet. Forældrene aftaler i god tid (ca. 1 måned før) med børnehavens personale de praktiske ting såsom dato, tidspunkt og forløbet omkring afviklingen af fødselsdagen. 3. Fødselsdagen holdes i hjemmet uden børnehavens deltagelse, hvor forældrene selv afvikler dagen. Ønsker man at invitere alle børnene, må foældrene gerne dele invitationen ud her i børnehaven. Ønsker man derimod kun at invitere nogle af børnene, sendes eller uddeles invitationerne privat og ikke i børnehaven. Dette er af hensyn til de børn, som ikke skal deltage i fødselsdagen. 21

22 Retningslinjer vedr. medbragt legetøj Retningslinjer vedr. medbragt legetøj Svale- og Musvitstuen: Børnene må gerne medbringe legetøj i børnehaven med visse undtagelser såsom legetøjsvåben, spillekonsoller og lign. Det er forældrenes ansvar og beslutning hvad, og om børnene skal have legetøj med. Vi vil gerne have, at legetøjet ikke er for stort, således det kan være i børnenes rum, når de ikke leger med det. Børnene skal lære at passe på tingene, da børnehaven ikke er ansvarlig for ting, som bliver væk eller går i stykker. Vi begrænser ikke børnene i, hvor de må lege med legetøjet, så vi opfordrer Jer til, at legetøjet må benyttes inde og ude. Ørneborgen: Har legetøjsdag om fredagen. Det er børnenes ansvar at passe på tingene og forældrenes beslutning, hvad de har med. I Ørneborgen må børnene dog ikke medbringe legetøjsvåben og legetøj med lyd. 22

23 Samarbejde med Tværfagligt Center for Børn og Unge (TCBU) Børnehaven samarbejder med Tværfagligt Center som primært består af psykologer, talepædagoger, sprogpædagoger og fysioterapeuter m.v. Børnehaven har konsultative møder, hvor der primært er fokus på personalets tilgang til børnene. Er der behov for yderligere undersøgelser af et barn vil dette ikke foregå uden, at der først er indhentet accept fra forældrene. Forældrene og børnehaven har også mulighed for at lave indstilling på barnet. Bekymringsbørn Har vi bekymring for et barn, vil vi dele den med forældrene. Vi laver iagttagelser og beskrivelser, så vi i fællesskab kan fokusere på indsatsområdet hvad har barnet sværere ved end sine jævnaldrende? hvad er barnets stærke sider? Vi vil afdække børnehavens muligheder for at yde den bedst mulige indsats, og evt. inddrage andre faggrupper. Vi prioriterer forældresamarbejdet således, at vi kan skabe en helhed i indsatsen og dermed en bedre hjælp til gavn for barnet. Vi samarbejder med Tværfagligt Center i Vejle. I de situationer, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb, vold og vanrøgt kontaktes Familieafdelingen uden orientering fra børnehaven. 23

24 Dokumentation og evaluering Vi vil løbende dokumentere vores aktiviteter i forhold til de pædagogiske læreplaner ved hjælp af digitale fotorammer, opslagstavler, whiteboards, udstillingsrammer udstillinger og lign. Det er meget vigtigt, at dokumentationen ikke kun er de voksnes oplevelse af en aktivitet det er også børnenes oplevelse af aktiviteten, der bliver deres egen dokumentation, en del af deres egen historie Kan du huske dengang da? Evalueringen foregår med jævne mellemrum, hvor vi også inddrager børnene. Vi kigger sammen på dokumentationsmaterialet og får en dialog i gang omkring de forskellige aktiviteter og snakker om hvad man bedst husker, hvad var det sværeste, letteste, mest kedelige, sjoveste, mest spændende osv. Denne evaluering med børnene indgår i planlægningen, så børnene er aktive deltagere af deres egen læring. Læreplanerne evalueres en gang årligt af de tilstedeværende medlemmer af forældrebestyrelsen. Fokusområder i 2015: Sprog: I gennem hele året vil børnenes sprogudvikling være et tema. Vi arbejder ud fra 10 understøttende strategier, hvor personalet der igennem skaber rammerne for børnene. Vi vil have et særligt fokus på sprogstimulering i form af dialogisk læsning med mere. Fri For Mobberi : Vi har øget fokus på at forhindre mobning og vi vil arbejde på at få konceptet integreret i hverdagen. Læreplanstemaer om krop og bevægelse, natur og naturfænomener og personlig udvikling. 24