GEOLOGISK BESKRIVELSE TIL KARTENE OVER HELGELAND SALTEN OG LOFOTEN VESTERAALEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOLOGISK BESKRIVELSE TIL KARTENE OVER HELGELAND SALTEN OG LOFOTEN VESTERAALEN"

Transkript

1 THOROLF VOGT GEOLOGISK BESKRIVELSE TIL KARTENE OVER HELGELAND SALTEN OG LOFOTEN VESTERAALEN DENmeget GEOLOGISKE arbeide i det UNDERSØKELSE nordlige Norge i de har senere nedlagt aar. Dette arbeide er gaat i flere retninger, som dog er knyttet sammen paa det nøieste. Dels har man utarbeidet geologiske karter og utredet den geologiske bygning av landet, og dels har man foretat undersøkelser av praktisk geologisk natur. Resultatet av det geologiske kartarbeide er samlet paa to store geologiske karter, et over det sydlige av Nordland, nemlig Helgeland og Salten, et andet over Lofoten og Vesteraalen med de indenfor liggende dele av fastlandet. Kartene er sammenklæbet av gradavdelingskartene i maale stok 1 : , vort topografiske hovedkartverk. Den Geo grafiske Opmaaling begyndte at utgi disse karter i midten av 90-aarene; de er fuldt ut moderne og gjennemgaaende sær deles gode. De optoges i den dobbelte maalestok, nemlig 1 :50 000, og disse maalebordsblade er det da geologerne benytter i marken. Før jeg gaar over til at gi en beskrivelse av de to geo logiske karter og av Nordnorges geologi, skal der gives en kort oversigt over hvorledes arbeidet er skredet fremad og hvem der har deltat i det. I tidligere tid blev der foretat

2 et pionerarbeide for at vinde en foreløbig oversigt over de geologiske forhold. Det første geologiske oversigtskart over Nordnorge blev utgit allerede i 1844 av professor B. M. Keilhau i maalestok 1: Det var meget bra for sin tid, men har bare historisk interesse nu. Det næste og ogsaa det nyeste geologiske oversigtskart som omfatter hele Nordnorge blev utgit i 1879 av Tellef Dahll i maalestok 1: Det er av rent foreløbig natur og helt for ældet. Karl Pettersens geologiske kart over Tromsø amt i maalestok 1:400000, utgit i 1890, er et efter forholdene fortrinlig oversigtskart. Disse karter er utarbeidet ved oversigtsreiser med et daarlig topografisk underlag, og de har væsentlig sin betyd ning som en foreløbig orientation over den geologiske fjeld bygning. De er ikke tilstrækkelige hverken til mere ind gaaende teoretiske studier eller for den praktiske bergmand. Da derfor gradavdelingskartene utkom, begyndte et nyt av snit i den geologiske undersøkelse av Nordnorge, idet en mere detaljert og for de forskjellige formaal mere frugtbar kartlægning kunde ta sin begyndelse. Paa det sydlige kart over Helgeland og Salten har pro fessor J. H. L. Vogt drevet geologisk kartlægning og prak tisk geologiske undersøkelser i adskillige aar, og har her under skapt et grundlag for de følgende geologer. Stats geolog Rekstad har indlagt sig store fortjenester av dette kart, idet han i aarenes løp har leveret en serie geologiske karter fra Bindalen til Bodø. Endvidere har statsgeolog Oxaal kartlagt store strækninger i det indre av Nordland, særlig i Ranen og omkring Børgefjeld. Videre har stats geolog Hoel kartlagt i Velfjorden og Okstinderne, G. Holm sen i Hatfjelddalen og Børgefjeld, Marstrander i Svartis- 38

3 fjeldene og desuten enkelte andre medarbeidere mindre dele i forskjellige distrikter. Paa det nordlige blad over Lofoten og Vesteraalen har professor J. H. L. Vogt foretat geologiske oversigtsreiser. Kartlægningen er heroppe væsentlig foretat av nærværende forfatter. Desuten har statsgeolog Foslie arbeidet paa syd siden av Ofotenfjorden. Vi skal i det følgende se hvorledes Nordnorge er blit til, og hvad landet bestaar av heroppe. Nordnorges tidligste forhistorie ligger indhyllet i mørke. Grundfjeldet har vel ligget over havets overflate, og bækker og elver tæret paa det, saa der tilslut antagelig er opstaat et nogenlunde flatt stykke land. Dette blev nu sænket un der havets overflate, og paa havets bund avsatte der sig lag av ler og kalk, det ene skikt paa det andet. Skjønt der ikke er fremfundet fossiler i disse lag, er det sandsynlig at de tilhører kambrium og silur, som hører til de ældste geo logiske perioder. Disse lag blev saa foldet sammen til en stor fjeldkjede, som engang maa ha hat likhet med Alperne og Himalaya. Den har engang strukket sig sammenhængende fra Skotland, gjennem det sydlige Norge og op gjennem Nord norge like til Vestfinmarken. Under foldningen blev lagene omvandlet, leren til glimmerskifer og kalkavsætningerne til marmor, og de forsteninger som antagelig engang fandtes, er utvisket og forsvundet. Samtidig med fjeldkjedefoldningen optraadte der en vulkansk virksomhet. Eruptive bergarter, som granit, syenit, gabbro og olivinsten, trængte sig op fra dypet i smeltet tilstand. De trængte ind mellem lagene, ofte som linseformede masser eller lakkoliter. I de efter følgende lange tidsrum 39 har den nordnorske fjeldkjede ligget

4 over havets overflate den meste tid, og imens har bækker og elver og tilslut istidens bræer bortført mesteparten av dem. Nu har vi bare fjeldkjedens grundvold igjen, og av denne grundvold bestaar Nordnorge fra det Trondhjemske til Vestfinmarken. 40 Helgeland og Salten. Vi skal i det følgende se litt nøiere paa den nordnorske fjeldkjede som den nu ligger for os. Naar man reiser med hurtigruten fra Trondhjem og nordover langs kysten, møter der os først et ensformet kollet granitlandskap med nøkne lave fjelde i Nordre Trondhjems amt. Naar man kommer ind i Nordlands amt, blir landskapet straks mere avveks lende. En av de merkelige øer som først møter os, er Leka, hvis mørkt gulbrune farve man let lægger merke til idet man reiser forbi. Farven skriver sig fra forvitring av øens olivinsten, vel det største sammenhængende felt av denne bergart i Norge. Videre nordover blir fjeldene steilere, med dristige og ofte helt eiendommelige former. Denne topografi har sin forklaring i geologiske forhold. De høieste fjelde bestaar jevnlig av granit, men paa flatlandet omkring gra niten bestaar den faste fjeldgrund av skifer og kalksten. Graniten er en haard bergart som staar bedre mot forvitring end skiferen, og denne er derfor tæret bort i tidernes løp. Paa den maate er de nordlandske granitfjelde præpareret frem. Som eksempel skal jeg her nævne de Syv Søstre paa Alsten øen. De Syv Søstre bestaar av granit, og deres topper hæver sig til en høide av over 1000 m. o. h. Den granitmasse hvorav de Syv Søstre er opbygget, har form som en linse med en længdeutstrækning av 40 km. og en bredde av 5 km.

5 Geologisk kartskisse over Helgeland og Salten 41

6 paa det bredeste; i begge ender smalner den av og kiler tilslut helt ut mellem lagene. De høieste topper findes paa midten, hvor ~lakkoliten" er bredest og som følge derav mest motstandsdyktig, mens fjeldene sænker sig mot lakko litens to ender. Rundt omkring denne linseformede granit masse slynger nu skifrene og kalkstensdragene sine lag paa de flate forland og øer. Fra dampskibsleden ser man gra nitfjeldenes nøkne og lyse topper i rad og række, og foran dem den mørke lave fjeldfot av skifer og kalk, som bærer bjerkeskog og myrer. Undersøker.man nu skiferlagenes stilling, viser det sig at lagene hviler oppe paa graniten paa begge sider av lakkoliten. Det vil med andre ord si, at ~erosionen" har avdækket for os oversiden av en lakkolit. Denne tiltar i tykkelse mot dypet, mens den smalner av opover i luften, og engang har skiferen dækket graniten fuldstændig oventil. Videre nordover har vi flere gode eksempler paa granit lakkoliter, fremfor alt de tre over hinanden ~injicerte" lakko liter ved Svartisen. Den smukkest utviklede av dem er Høgtuva-lakkoliten, der paa kartet sees som en oval granit masse med de høie bræklædte fjelde Høgtuva og Gjerval hatten; den er 30 km. lang og 15 km. bred. Vi kan tænke os denne lakkolit som en bikonveks linse av granit, der lig ger paa skråa mellem lagene, saaledes at den helder svagt mot nordøst. Saavel oversiden som undersiden er blottet. Paa nordøstsiden ligger skiferlagene over, paa sydvestsiden skyter de sig ind under graniten, og rundt omkring smyger de sig med lagflaterne parallel med granitgrænsen. Parallelt med Høgtuva-lakkoliten ligger Svartis-lakkoliten over den i nordøst og Strandtind-lakkoliten under i sydvest, og de har begge en lignende linseform. Imellem de tre 42

7 lakkoliter findes skiferdrag; her gaar da dale langs disse, mens granitfelterne markerer sig som vilde fjeldpartier. Vi skal endvidere omtale en ganske liten granitlakkolit, som paa grund av sin oversigtlighet illustrerer lakkoliternes form og optræden paa en fortrinlig maate. Det er Sjaanæs lakkoliten, som ligger paa sydsiden av Nordranen indenfor Hemnes; den er omtrent 10 km. lang og gjennemgaaende omtrent 1 km. bred. Fra fjorden træder den vakkert frem, idet graniten er lys og nøken og næsten fri for løsmateriale, mens skiferen er mørk og dækket av skog og vegetation. 43 SV Svartis-lcMoli ten Tre granit-lakkoliter i Ranen Sjaanæs-lakkoliten ligger som en linse i fjeldsiden og helder ind under fjeldene paa sydsiden av fjorden. Indover kiler den ut, og et par bække-daler overskjærer den næsten. Det er øiensynlig den nederste snip av en skraatstillet liten lakkolit som er opbevaret. Disse skraatstillede linseformede granitlakkoliter, hvorav der her er nævnt nogen eksempler, er meget hyppige og maa siges at være særlig karakteristiske for de nordlandske kyststrøk. Lakkoliternes længderetning falder hyppigst sam men med fjeldkjeden og med landets retning mot NNO. Naar nu de flytende stenmasser trænger ind mellem skiferlagene, indtræder der en omvandling av disse. Mens skiferne ellers er en løs og let smuldrende bergart, blir den

8 44 gjerne haard og gneisagtig i granitlakkoliternes omgivelser. Granitsmelten presser nemlig en del av sin substans ind i skiferen i form av fint fordelte aarer, som kan synke ned til saa smaa dimensioner, at ~glimmerskifergneisen" ser ut som en homogen bergart. Denne glimmerskifergneis synes ikke at være knyttet til noget bestemt nivåa i lagrækken, om den end oftest forekommer høit oppe, men den er knyttet til granitmassernes omgivelser. Der findes ogsaa andre eruptive bergarter i Helgeland og Salten, men de spiller en helt underordnet rolle i for hold til graniten. Gabbro med amfibolit findes særlig inde i Velfjorden, ved Mosjøen i Vefsen samt ved Sulitelma. De bekjendte kisforekomster ved Sulitelma maa opfattes som utsondringer av gabbroerne heroppe. Kisen er skilt ut fra gabbroen i flytende tilstand og har holdt sig separert fra den omtrent paa samme maate som olje forholder sig til vand. Olivinsten findes paa en række steder, mest som smaa kupper i skifer. Det største felt findes som nævnt paa Leka, andre store felter findes i Hatfjelddalen. Olivinstenen inde holder ofte forekomster av kromjern, som er utskilt av bergarten, om end paa anden maate end tilfælde er med gabbroerne i kisen. Vi har nu betragtet eruptivbergarterne; de findes hoved sagelig i de opdelte kyststrøk med øer og sund og fjorder, dette strøk som er karakterisert ved sine granitlakkoliter med skifer omkring. Kommer man nu fra de uregelmæs sige fjordstrøk ind i det indre av landet, blir granitlakko literne sjeldnere, og skiferne breder sig paa granitens bekost ning. Mens det i kyststrøket er granitfeltene som for en stor del betinger relieffet, blir det skifernes og kalklagenes

9 strøk som angir det i det indre. I hele Nordland søker lagenes strøk at følge fjeldkjedesonens retning, som falder sammen med landets længderetning mot NNO. I kystsonen forstyrres lagstillingerne saa sterkt av granitinjektioner, men i det indre er dette ikke tilfælde, og lagene stryker derfor jevnlig langsefter landet. Og her opstaar da de indre nord landske strøkdale, som er av saadan en gjennemgripende betydning, bl. a. for Nordlandsbanen. Fra Snaasqnvandet føres man til Namdalen, over lave skar videre til Svenning dalen og gjennem Vefsendalen ned til Mosjøen i Vefsen. Længere nord findes vel utviklede strøkdale, nemlig Dunder landsdalen i Ranen som fører over til Saltdalen i Salten. Disse længdedale er gjerne brede og flate, og findes anlagt langs efter mægtige kalkdrag, som træder meget smukt frem f. eks. paa kartet over Dunderlandsdalen. Foruten længdedalene findes ogsaa tverdale, som gaar tvers paa la gene, men de er kortere og trangere. Vi skal her se litt nærmere paa den nordlandske mar mor-skifer-avdeling. Underst har man en mægtig skifer avdeling, som overleires av en marmoretage, og over denne kommer en yngre mægtig skiferavdeling. Denne nordlandske marmoretage har en stor mægtighet, og indtar undertiden ganske særlig vidstrakte arealer, f. eks. i Elsfjorden, Dun derlandsdalen, Beieren og Saltdalen. Nordlandskalkstenen vil sikkerlig før eller senere faa en stor økonomisk betydning for Nordnorge. De nordlandske jernmalmforekomster er end videre knyttet til nogen tynde marmorbænker i den øvre del av marmoretagen. Disse jernmalme ligger oftest som lag paa grænsen mellem kalksten og skifer, og er sandsynligvis dannet ved semendation som disse. Man vil let indse, at den geologiske kartlægning kan være en støtte for under- 45

10 søkelsen av et malmfelt; følger man kalklagene med deres foldninger og uregelmæssigheter, vet man samtidig hvor man skal søke malmen, hvis den findes. De mest kjendte jern malmforekomster i den sydlige del av Nordland ligger i Dunderlandsdalen. 46 Lofoten og Vesteraalen. I Lofoten møter der os et egenartet og karakteristisk landskap, som er forskjellig fra alt man ser i Nordland for øvrig. Lofoten og en stor del av Vesteraalen bestaar nem lig av en særegen række eruptivbergarter, som gir fjeldene et eget præg. Lofotbergarterne er særlig motstandsdygtige mot erosion, og derfor staar Lofoten som en merkelig fjeld kjede ut i havet; de bløtere bergarter rundt omkring er tæret bort, mens Lofoten er blit staaende igen. Engang har Lo foten antagelig været omgit av skifer, men nu findes der bare übetydelige rester av den paa nogen smaa skjær ute i havet. Av Lofotbergarterne kjender man en hel serie, hvorav blot nogen av de vigtigste skal nævnes her. De er ikke brutt frem alle paa en gang, men i en bestemt rækkefølge. I Vestlofoten, hvor forholdene er bedst kjendt, er gabbroerne ældst, derefter kommer labradorsten, syenit og granit, som er yngst. De forskjellige bergarter har ikke faat form som linse formede lakkoliter, men som mer eller mindre uregelmæs sige masser, hvis omgrænsning dog undertiden kan følges i de høie fjelde. Som eksempel kunde nævnes labradorsten feltet ved Refsvik paa Moskenæsøen, som sætter op gjennem gabbro; erosionen har avdækket eruptivmassens overside

11 47 \ for os. Den ene grænseflate er ganske steil, ofte næsten vertikal, mens den anden grænseflate helder med svakt fald nordover. I almindelighet er bergarterne helt friske og fast kornete, men paa enkelte steder har de været utsat for press, som har forandret deres utseende fuldstændig. De blir da løse og skifrige, og forvitrer let. Syeniten, som er den mest utbredte lofotbergart, har en karakteristisk, mørkt brunlig grøn farve paa friskt brudd. Syenitfjeldene er adskillig mørkere end de nøkne granit fjelde i Nordland, og har gjerne en brunlig tone. De er meget glatte og bratte. Lofotbergarterne har utskilt malmforekomster av forskjel lige typer under sin dannelse. Titanrike jernmalme findes i olivingabbroen ved Selvaag i Øksnæs og i labradorstenen ved Andopen paa Flekstadøen i Vestlofoten. Andre slags jernmalme er utskilt av syeniterne, og atter andre av nogle graniter, hvis stilling til Lofotbergarterne dog ikke er endelig fastslaat endnu. I øst støter Lofotens syenit ind til Hindøens svære granit felt, som bestaar av flere forskjellige graniter. Naar man reiser ind Vestfjorden fra Svolvær til Lødingen, passerer man grænsen mellem syeniten og graniterne omtrent ved Øksfjord paa Hindøen. I vest har man da syenitens vilde virvar av skarpe tinder med uregelmæssig takkede egger og kammer, i øst Hindøgraniternes rolige fjeldformer med lyse kollete fjelde og faa mere adskilte tinder. Lødinggraniten, som indtar pladsen langs Tjeldsundet, har vist sig at være en yngre fjeldkjedegranit, likesom ogsaa de svære granitfelter langs kysten videre nordover paa Senjen og Kvaløen. Indenfor kystens sammenhængende belte av eruptivberg arter kommer man over til skifer og marmor paa fastlandet.

12 Heroppe er det endnu mere utpræget end i Helgeland og Salten, hvorledes eruptiverne holder sig til en zone langs kysten. Ind mot kystgraniten ligger lagene i noget uregel mæssige folder, som tildels sender flige ind mellem granit massiverne. Fjerner man sig derimot fra graniten, blir fol dene regelmæssige med svævende lagstillinger og svære skaaler, som er langt enklere end de tildels meget kompli certe folder man træffer i det sydlige av Nordland. Disse svævende lagstillinger synes at være særlig karakteristiske for Tromsø amt. Men fordi lagene ligger saa flatt, ofte henimod horizon talt, faar deres strøkretning mindre betydning for utform ningen av relieffet. Derfor finder man ikke saa utprægede strøkdale i Tromsø amt som i det indre av Nordland. Ved Frostisen paa sydsiden av Ofotenfjorden findes et felt av gabbro, til hvilket der knytter sig kisforekomster (Bjørkaasen) av Sulitelmatypen. Underst i skifer-marmor-avdelingen findes mægtige skifer drag, som overleires av nogen tykke kalkbænker. Over disse kommer en skiferavdeling med en række smale kalkbænker, som fører lagformige jernmalme, t. eks. ved Bogen i Ofoten, og herover leirer der sig igjen en mægtig skiferzone. Saa vel skifrene som marmorlagene er sterkt omvandlet, og for steninger har man ikke fundet i dem. De svarer øiensynlig til skiferne og kalkstenene i Helgeland og Salten, seiv om forbin delsen over Steigen Hammerø etc. endnu ikke er utforsket. 48

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch.

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Pettersens arbeider over Vestfjordens omgivelser. Lo fotens mægtige ørække bestaar, som af kartet sees, væsentlig a f

Læs mere

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

OM STRANDLINJERNES FALD OM KRING GABBROOMRAADER

OM STRANDLINJERNES FALD OM KRING GABBROOMRAADER OM STRANDLINJERNES FALD OM KRING GABBROOMRAADER AV GUNNAR HOLMSEN. amle strandmerker som langs hele vor kyst ovenfor G den nuværende vandflate bærer vidnesbyrd om de nivaaforandringer vort land har været

Læs mere

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.)

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) 1. Den skandinaviske halvøs fjeldmasse skraaner som bekjendt forholdsvis raskt af mod vest. Vi skal -ved denne leilighed

Læs mere

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke.

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. S. A. HOUGLAKD. NNNtt^ll^tt^lfttN VED SANS I RYFYLKE. 33 VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. Af S. A. Hougland. Under et sommerophold i Byfylke i 1882 lagde jeg merke til nozle gange al mørk, finkornet sten,

Læs mere

OM TO ENDEMORÆNE-TRIN I DET NORDLIGE NORGE

OM TO ENDEMORÆNE-TRIN I DET NORDLIGE NORGE OM TO ENDEMORÆNE-TRIN I DET NORDLIGE NORGE SAMT OM ENDEMORÆNERNES STØRRELSE 00 BETYDNING FOR OPDÆMNINO AV J. H. L. VOGT NOROKCEOCOO""'"'""'"T BIND Il, NO. Il. UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. I KRI STIAN

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD AV j. REKST AD MED >ENOLISH SUMMARY,, 00 3 PLANCHER NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 8. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING.

Læs mere

DEN HVITE GRANIT I SOGN,

DEN HVITE GRANIT I SOGN, I. DEN HVITE GRANIT I SOGN, GEOLOGISK OPTRÆDEN OG TEKNISKE EGENSKAPER AV JOHN OXAAL CAND. REAL. MED 4 PLANCHER OG ENGLISH SUMMARY Norges Geol. Unders. Aarhok 1913. I. 1 Somaarbekjendt tiltrukkethar sigden

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

OM DOPPLERIT FRA ANDØEN I VESTERAALEN

OM DOPPLERIT FRA ANDØEN I VESTERAALEN OM DOPPLERIT FRA ANDØEN I VESTERAALEN AV THOROLF VOGT F orleden vinter blev der indsendt en liten prøve av en eien 'dommelig kulsubstans fra den sydlige del av Andøen til raastofkomiteen. Længer mot nord

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

STRANDLINJER OG ST RAN DLINJ EDANN ELSE

STRANDLINJER OG ST RAN DLINJ EDANN ELSE OM STRANDLINJER OG ST RAN DLINJ EDANN ELSE AV J. REKSTAD MEil 5 TEKSTFH;URER 01; SUMMARY NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND Ill, NO. 8. - UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA 1915 A. W. BRØGGERS

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania.

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary. Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. Suldal sfj eldene Af H Kaldhol. Med English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1903. Suldalsfjeldene.

Læs mere

En dag ved Åreskutan.

En dag ved Åreskutan. 22 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. En dag ved Åreskutan. Af Dr. Hans Keusch. JTjLareskirfcan ligger i Jemtland i østsydøstlig retning for Trondhjem. eldet rager kegleformigt op over det omgi vende lavere

Læs mere

SØRFOLDEN-RIKSGRÆNSEN

SØRFOLDEN-RIKSGRÆNSEN \ II. SØRFOLDEN-RIKSGRÆNSEN AV GUNNAR HOLMSEN DR. PHILOS. MED 1 KART OG 4 PLANCHER Norges Geol. Unders. Aarbok 1916. II 1 A /fit geologiske kartlægningsarbeide inden gradavdelings *»*' kartet Sørfolden

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents". I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894.

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents. I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894. i Med An English Suramary of the Contents". ~*S~ Kristiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. 1894. mma^mm^^mmmmmmkmmm^mamm^mmmmmmmmmmm\ E»rJ» 73 øre. BORGES STATSBANER HOV DSJYP T NORDLANDSBANEN Parsel

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Xulforekomsten paa Andaen.

Xulforekomsten paa Andaen. Xulforekomsten paa Andaen. Af dr. Tellef Dal,». Ved den lille elv, som falder ud ved gaarden Eamsaa, nord astligst paa Andøen i Dverberg prestegjæld, blev sandsten med kullag første gang observeret. Siden

Læs mere

(i Ranen, Nordlands amt, lidt søndenfor. Med Resumé in deutscher Sprache" og to plancher. Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co

(i Ranen, Nordlands amt, lidt søndenfor. Med Resumé in deutscher Sprache og to plancher. Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co Dunderlandsdaiens jernmalmfelt (i Ranen, Nordlands amt, lidt søndenfor Med Resumé in deutscher Sprache" og to plancher. Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. 1894. IPri» T& &*?&* "Z - v o jjforges

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Borghilds Strøms poesiebok

Borghilds Strøms poesiebok 1 Borghilds Strøms poesiebok Faadt av tante Anna juleaften 1903 Kjære Borghild Naar midt øie er lukt og min sjel er paa flugt og mit legeme er lagt paa en baare vil du mindes mig da vil du huske saa at

Læs mere

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af de i slutningen af denne afhandling med delte karter,

Læs mere

Lagfølgen på Hardangervidda

Lagfølgen på Hardangervidda Lagfølgen på Hardangervidda Norges geologiske Undersogelse. No. 11/ Lagfølgen På Hardangervidda og den såkaldte høifjeldskvarf s" Af W. C. Brøgger (Med 81 'figurer i texten og et tysk resumé) -&3J&- v

Læs mere

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch.

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch. H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. 15 Mellem Bygdin og Af dr. Hans Reusch. Bang. Indledning. Ved de bekjendte turisthoteller paa Fagernes i Yalders (se nederst paa omstaaende kartskisse) deler dalen sig

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse.

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. 60 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. Af K. O. Bjørlykke. Den yngste formation i det centrale Norge, der af Kjerulf blev benævnt høifjeldskvartsit og skifer eller

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Kjære forældre og søskende!

Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 15. oktober 1912. Cirkulærskrivelse no 6 1912 Cirkulerer til Hans, Kristian, Trygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Mange tak for breve hjemmefra av 19/6 11/7 og 22/7

Læs mere

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH.

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH. NORDLANDSB Parsel Sunnan - s JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) 7 PLANCHER AF HANS REUSCH «o e~ KRISTIAMA I KOMMISSION HOS

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Norges geologiske undersegelses

Norges geologiske undersegelses N. MO Norges geologiske undersegelses udstilling i Bergen 1898. Udgivet 3.f Cand. real. K. O. Bjørlykke, kst. bestyrer. Kristiania I kommission hos H. Aschehoug & Co. NORDLANDSBANE? Parsel Sunnan - Grong

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

NORGES S! Ai SbAN» HOVEDSTYRET

NORGES S! Ai SbAN» HOVEDSTYRET IMORCL; A*!D3B \N'ÉN PareeJ Sunnan - Grong NORGES GEOLOGISKE UNDERSØKELSE. Nr. 95 * ET FORSØK PAA INDDELING AV DET SYD-NORSKE GRUNDFJELD AV ARNE BUGGE MED 1 KART OG ENGLISH SUMMARY 000 KRISTIANIA 1922

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Nr. 56, RENNEBU FJELDBYGNINGEN INDEN REKTANGEL KARTET RENNEBUS OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) HERMED ET GEOLOGISK KART CARL BUGGE MYNTMESTER, KONGSBERG

Nr. 56, RENNEBU FJELDBYGNINGEN INDEN REKTANGEL KARTET RENNEBUS OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) HERMED ET GEOLOGISK KART CARL BUGGE MYNTMESTER, KONGSBERG Nr. 56, RENNEBU FJELDBYGNINGEN INDEN REKTANGEL KARTET RENNEBUS OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) HERMED ET GEOLOGISK KART AF CARL BUGGE MYNTMESTER, KONGSBERG»- KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Møte for lukkede dører i Odelstinget den 26. november 1923 kl Præsident: Spangelo. Dagsorden:

Møte for lukkede dører i Odelstinget den 26. november 1923 kl Præsident: Spangelo. Dagsorden: Møte for lukkede dører i Odelstinget den 26. november 1923 kl. 10.00. Præsident: Spangelo. Dagsorden: Referat: (Ang. behandlingen av den fra Stortinget til Odelstinget oversendte sak: Nikkel-kommissionens

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE /- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

* I nærværende skrift er der væsentlig tænkt paa fiskeværene eller rorværene for torskefiskerierne.

* I nærværende skrift er der væsentlig tænkt paa fiskeværene eller rorværene for torskefiskerierne. -2- Litt om de farer for utbredelse av smitsomme sygdommer navnlig tuberkulose, som de nuværende renlighetsforhold paa fiskeværene*) medfører, samt litt om botemidlene. Av E. S. Rüsing, distriktslæge.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

01019.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01019.00. Fredningen vedrører: Strårup Skov. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01019.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01019.00. Fredningen vedrører: Strårup Skov. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01019.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01019.00 Fredningen vedrører: Strårup Skov Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 04-03-1946 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

OM ISSKILLET I TRAKTEN OMKRING FÆMUND

OM ISSKILLET I TRAKTEN OMKRING FÆMUND 11. OM ISSKILLET I TRAKTEN OMKRING FÆMUND AV O. E. SCHIØTZ MED ENGLISH SUMMARY" Norges Geol. Unders. Aarbok 1913. 11. 1 I en bestemme opsats 1, indlandsisens der utkom bevægelse i 1891, har ogjeg isskillets

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nogle optegnelser fra Andøen Af

Nogle optegnelser fra Andøen Af lillvg Nogle optegnelser fra Andøen Af Hans Reusch. 1. Xulfoltst Fra kulfeltet ved Kamsaa paa Andøen. I forgrunden har man et tislt.nhiq opført over 6i2,m2,ut.dorst. Bagenfor u^dlslisr sig Ramsaamyren,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Salten og Ranen, med særligt hensyn til. de vi^ti^te jernmalm- og svovlkis-kobberkis-forekomster. samt. ~marmorlag.

Salten og Ranen, med særligt hensyn til. de vi^ti^te jernmalm- og svovlkis-kobberkis-forekomster. samt. ~marmorlag. 233 Salten og Ranen, med særligt hensyn til de vi^ti^te jernmalm- og svovlkis-kobberkis-forekomster samt ~marmorlag. Mit einem Resumé in deuteeher Spraehe. Af J. H. L. Vogt. Med 6 plancher og 9 i tex ten

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aagaarden tidl. Skovlyst

Aagaarden tidl. Skovlyst Aagaarden tidl. Skovlyst I 2004 skriver Poul Tibæk følgende om Aagaarden (Rideskolen): Efter landbrugsreformen blev mose- og søområdet i Lille Værløse Overdrev i 1774 opdelt i 14 lodder, der blev tildelt

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU)

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) H Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto Iittp://www.arcliive.org/details/samlededramatisk04lieib SAMLEDE

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Separataftryk. Arehiv. for. Mathematik og Naturvidenskab. Udgivet. Sophus Lie, Worm Miiller og G. 0. Sars. 21...8 i n d. Kristiania.

Separataftryk. Arehiv. for. Mathematik og Naturvidenskab. Udgivet. Sophus Lie, Worm Miiller og G. 0. Sars. 21...8 i n d. Kristiania. b i Sb-, /'v:^ ' nrißsfgirffitii." \ ' Fra Forfatteren. Separataftryk af Arehiv for Mathematik og Naturvidenskab. Udgivet af Sophus Lie, Worm Miiller og G. 0. Sars. 21...8 i n d. Kristiania. Forlagt

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere