Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencepolitisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencepolitisk"

Transkript

1 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencepolitisk udspil Oktober 2012

2 2 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Regeringen ønsker at styrke konkurrencen i hele Danmark. Effektiv konkurrence holder virksomhederne på tæerne og sikrer de bedste produkter til den laveste pris. Lavere priser er til glæde for alle forbrugere. Velfungerende markeder præget af effektiv konkurrence mellem de tilstedeværende virksomheder sikrer, at arbejdskraften og investeringerne søger hen i de dele af økonomien, hvor de største gevinster og bidrag til velstanden skabes. Er konkurrencen derimod utilstrækkelig, tilskyndes virksomhederne i mindre grad til at agere omkostningseffektivt og innovativt i produktionen. Samtidig fremmer konkurrence en høj produktivitet og innovation, og styrker virksomhedernes konkurrenceevne over for udenlandske virksomheder, hvilket er en forudsætning for at skabe nye arbejdspladser. Det gavner de eksportorienterede erhverv. Styrket konkurrence skaber dermed vækst, velstand og arbejdspladser i hele samfundet. Konkurrencen blandt virksomhederne er ikke tilstrækkelig skarp på en række markeder i Danmark, hvilke såvel EU som OECD også har peget på. Det er en af årsagerne til, at forbrugerne i Danmark betaler højere priser end forbrugerne i andre lande. En styrket konkurrence vil kunne sikre forbrugerne lavere priser og bedre valgmuligheder. En styrket konkurrence vil også være vigtig for at imødegå monopoler og styrke den danske produktivitetsudvikling, der især har været svag inden for store dele af de private serviceerhverv og byggeriet siden midten af 1990 erne. I disse brancher har produktivitetsvæksten været væsentlig mindre end i EU15 som helhed og i byggeriet direkte negativ. Det hænger sammen med, at det er erhverv, hvor der er meget få udenlandske virksomheder, hvorfor de afskærmes fra den udenlandske konkurrence som mere internationalt orienterede erhverv automatisk udsættes for. Samtidig tegner de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv og byggeriet sig tilsammen for ca. en tredjedel af den samlede beskæftigelse i Danmark. Den offentlige sektor beskæftiger godt 1/3 af de beskæftigede. Effektiv konkurrence og nemmere samarbejde om løsningen af de offentlige opgaver er derfor vigtig både for det samlede konkurrencepres i økonomien og for at udvikle den offentlige opgaveløsning samt sikre at opgaverne løses bedst muligt og til en lav pris. De danske priser ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet, også når der korrigeres for forskelle i skatter, afgifter og velstand jf. figur1. Danmark er blandt de dårligste i OECD, når det gælder produktivitetsudvikling, som det fremgår af figur 2. Den mangelfulde konkurrence bidrager væsentligt til, at de danske priser er ca. 5 pct. højere på varer og ca. 14 pct. højere på serviceydelser end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, og til en lavere innovation til skade for konkurrenceevnen. Utilstrækkelig konkurrence er derfor også udpeget som et af de vækstvilkår, som Danmark har størst behov for at forbedre jf. regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. Figur 1. Velstandskorrigerede nettopriser i Danmark, Indeks, OECD*= Tjenester I alt Varer OECD* Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD

3 3 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Figur 2. Gennemsnitlig årlig realvækst i produktiviteten, TUR KOR SVK EST POL CZE CHL IRL SVN HUN ISL USA OECD SWE AUT UK FIN GRC PRT JPN ISR ESP NLD FRA DEU CAN AUS DNK 27 (28) NZL BEL MEX NOR ITA 0% 1% 2% 3% 4% 5% Det er derfor regeringens målsætning at styrke konkurrencen, med henblik på, at: - Fremme innovation, vækst og produktivitet - Sikre forbrugerne adgang til bedste produkter til de laveste priser Konkurrence påvirkes af mange forhold, og derfor sætter regeringen målrettet ind på tre områder for at forbedre konkurrencen: I. Styrket konkurrencelovgivning II. Øget konkurrence i hjemmemarkedsorienterede erhverv III. Effektiv konkurrence og nemmere samarbejde om løsningen af de offentlige opgaver. Konkurrenceloven skal sikre, at virksomhederne ikke begrænser konkurrencen på markedet ved fx at lave konkurrencebegrænsende aftaler såsom bindende videresalgspriser. Overtrædelser af konkurrenceloven, fx i form af karteller, har typisk store økonomiske skadevirkninger for forbrugerne og andre virksomheder i form af væsentlige overpriser og dårligere kvalitet og service. Forbrugerne betaler i gennemsnit en overpris på mellem 10 og 50 procent, mens de virksomheder der overholder reglerne, kan blive frosset ud, når der er et kartel på markedet. For økonomien som helhed giver det sig udtryk i svækket innovation, dårligere konkurrenceevne og dermed lavere vækst. Derfor vil regeringen, i lyset af skadevirkningerne som overtrædelserne af konkurrenceloven har, skærpe sanktionerne for dem, der ikke overholder loven. Samtidig vil regeringen styrke informations- og vejledningsindsatsen overfor virksomhederne, så de ved, hvad konkurrenceloven betyder og indebærer. Erhvervs- og vækstministeren vil derfor fremlægge en forebyggelsesstrategi, der skal understøtte denne indsats. Strategien skal styrke virksomhedernes kendskab til og viden om konkurrenceloven. Der er en række markeder og brancher, hvor konkurrencen mellem de private virksomheder i dag er for dårlig. Det er især i de overvejende hjemmemarkedsorienterede dele af økonomien, der ikke udsættes for væsentlig international konkurrence. Dette skyldes i mange tilfælde sektorregulering, der skal sikre sundhed, forsyningssikkerhed, høj kvalitet mv., men som samtidig begrænser virksomhedernes tilskyndelse til og muligheder for at konkurrere. Derfor lægger regeringen op til, at der på baggrund af udvalgsarbejder m.v. tages initiativer for at styrke konkurrencen mellem virksomhederne uden at gå på kompromis med nødvendige beskyttelseshensyn. Regeringen har desuden nedsat Produktivitetskommissionen, der skal analysere den danske produktivitetsudvikling og komme med anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i Danmark. Den offentlige sektor har stor betydning for konkurrencepresset i økonomien som helhed, ligesom den offentlige

4 4 Styrket konkurrence til gavn for Danmark sektor i sig selv udgør et stort, potentielt marked. Effektiv konkurrence og nemmere samarbejde om løsningen af de offentlige opgaver bidrager til at udvikle og effektivisere de offentlige serviceydelser og medvirker derfor til, at de skattefinansierede opgaver løses, så der opnås mest velfærd for pengene, uanset om opgaverne løses af offentlige eller private leverandører. Der har imidlertid været en generel og omfattende kritik af, at udbudsreglerne og det danske klagesystem for udbud udgør en hindring for øget og effektiv konkurrence om de offentlige opgaver. Derfor vil regeringen bl.a. gennem en ny udbudslov skabe mere effektive og fleksible udbudsregler og samtidig effektivisere klagesystemet for udbud med bl.a. kortere sagsbehandlingstid. Samlet iværksætter regeringen 25 initiativer med henblik på at styrke konkurrencen i hele Danmark. Regeringen vil årligt gøre status over fremdriften med at styrke konkurrencen, første gang i juni 2013.

5 5 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Oversigt over initiativer I. Styrket konkurrencelovgivning 1. Hårdere straffe for overtrædelser af konkurrenceloven 2. Modernisering af konkurrenceloven 3. Forstærket indsats for at forebygge overtrædelser af konkurrenceloven II. Øget konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede erhverv 4. Markedet for TV 4.1. Enkeltvis køb af tv-kanaler 4.2. Frit valg af tv-distributør 5. Sundhedsområdet 5.1. Modernisering af apoteksområdet 5.2 Øget konkurrence blandt praktiserende tandlæger og tandplejere 6. Analyse af fremtidens detailhandel 7. Bygge- og anlægsbranchen 7.1. Modernisering af autorisationsordningerne for el, vvs og kloak 7.2. Øget konkurrence på bygge- og anlægsområdet 8. Energi og ressourcer 8.1. Engrosmodellen - øget konkurrence på elmarkedet 8.2. Øget konkurrence i den danske elforsyningssektor 8.3. En mere effektiv og innovativ affaldsforbrænding 8.4. Forbedrede konkurrenceforhold mellem virksomheder, som indvinder råstoffer på havet 9. Øget konkurrence om privatkunder blandt de finansielle virksomheder 10. Ejendomsmæglere og bobestyrere 10.1 Øget gennemsigtighed blandt ejendomsmæglere 10.2 Markedet for bobestyrere 11. Infrastruktur Andre operatører end DSB på lokale banestrækninger Ta x i Analyse af lodsmarkedet 12. Task force om lovregulerede erhverv III. Øget konkurrence og nemmere samarbejde om løsningen af de offentlige opgaver 13. Mere effektive og fleksible udbudsregler 14. Et mere effektivt klagesystem for udbud med kortere sagsbehandlingstid 15. Forenklede regler for levering af hjemmehjælp 16. Lettere samarbejde mellem offentlige og private aktører

6 6 Styrket konkurrence til gavn for Danmark I. Styrket konkurrencelovgivning

7 7 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencelovgivningen skal sikre en effektiv konkurrence på tværs af alle erhverv og skabe klare spilleregler, der gælder alle virksomheder. Konkurrenceloven har indflydelse på konkurrencekulturen ved at opstille de overordnede regler for konkurrencen på markedet og gennem de sanktioner, der er for overtrædelser af loven. Overtrædelser af konkurrenceloven har ofte væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger både for forbrugerne og andre virksomheder. Det er derfor afgørende, at loven håndhæves effektivt, og at sanktionerne for at overtræde loven er tilstrækkeligt afskrækkende. 1. Hårdere straffe for overtrædelser af konkurrenceloven Overtrædelser af konkurrenceloven straffes i dag relativt mildt i forhold til straffen for anden økonomisk kriminalitet begået i virksomhedsregi, såsom bedrageri, momsog skattesvig og piratkopiering, hvor det er muligt at idømme fængselsstraf. Det gælder særligt i forhold til karteller, der typisk har meget betydelige skadevirkninger - og ofte større samfundsøkonomiske skadevirkninger end anden økonomisk kriminalitet. Beregninger viser, at forbrugerne i gennemsnit betaler en overpris på mellem 10 og 50 pct. ved karteller. Alligevel er det ikke muligt at idømme fængselsstraf i kartelsager. En effektiv sanktionering af kartelovertrædelser kræver derfor, at bødeniveauet hæves, og at der indføres mulighed for fængselsstraf. Også for andre overtrædelser af konkurrenceloven er det nødvendigt at skærpe straffen. Det gælder bl.a. i forhold til aftaler om bindende videresalgspriser, hvor leverandøren styrer, hvilken pris forhandlerne skal tage for en given vare samt misbrug af dominerende stilling på markedet, hvor store virksomheder udkonkurrerer deres små konkurrenter med ulovlige midler. Dette skader i høj grad konkurrencen, da det er til hinder for en effektiv priskonkurrence til gavn for forbrugerne. Effektive sanktioner af sådanne typer overtrædelser kræver et hævet bødeniveau. Regeringen vil derfor i efteråret 2012 fremsætte et forslag til ændring af konkurrenceloven med følgende indhold: Fængselsstraf i kartelsager Det foreslås, at straffen for den, der indgår en kartelaftale, kan stige fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. To betingelser skal være opfyldt, for at fængselsstraf kan anvendes. For det første skal den pågældende have haft forsæt til at overtræde loven. For det andet skal overtrædelsen være af grov beskaffenhed, hvilket navnlig kan skyldes overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. Det foreslås endvidere, at straffeloven ændres, så straffen for deltagelse i et kartel ved særligt skærpende omstændigheder kan stige til 6 år. En række andre OECD lande har mulighed for at idømme fængselsstraf til fysiske personer, der har deltaget i karteller. Ud af de 13 lande, som Konkurrencelovsudvalget har undersøgt, har Belgien, Canada, Frankrig, Irland, Italien, Norge, UK og USA mulighed for at idømme fængselsstraf. I Tyskland er der fængselsstraf for den type af karteller, der består af tilbudskoordination. Forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder Det foreslås, at det nuværende bødeniveau for virksomheders overtrædelser af konkurrenceloven forhøjes. Det betyder, at bøderne fremover vil tage udgangspunkt i et grundbeløb på op til 4 mio. kr. for mindre alvorlige overtrædelser (mod nu op til kr.), 4-20 mio. kr. for alvorlige overtrædelser (mod nu kr mio. kr.) og 20 mio. kr. og opefter for de meget alvorlige overtrædelser (mod nu 15 mio. kr. og opefter). De foreslåede forhøjelser skal gælde for alle typer overtrædelser af loven.

8 8 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Forhøjelse af bødeniveauet for fysiske personer Den nugældende lovgivning indeholder ikke retningslinjer for udmåling af bøder til fysiske personer. I retspraksis er ikke set højere bøder end kr., heller ikke ved alvorlige overtrædelser. Det foreslås, at bøder til personer skal udmåles baseret på overtrædelsens grovhed og varighed. Grundbeløbet for bøder til personer fastsættes således til mindst kr. ved mindre alvorlige overtrædelser. Ved alvorlige overtrædelser vil bøden være på mindst kr. og ved meget alvorlige overtrædelser på mindst kr. Tilpasning af reglerne om straflempelse Det foreslås, at de gældende regler i konkurrenceloven om straflempelse for bødestraf til den, der har deltaget i et kartel, og som oplyser myndighederne om kartellets eksistens mv., udvides til også at gælde for fængselsstraf. Det vil sige, at den, der ellers ville komme i fængsel for deltagelse i kartelvirksomhed, kan opnå tiltalefrafald, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. 2. Modernisering af konkurrenceloven Ud over hårdere straffe for overtrædelser af konkurrenceloven vil regeringen også modernisere konkurrenceloven på andre områder. Formålet er at sikre effektiv og smidig håndhævelse af loven. Det drejer sig bl.a. om følgende: - Foreløbige påbud. Konkurrencerådet skal have mulighed for at udstede et foreløbigt påbud, hvis en aftale eller adfærd efter en foreløbig vurdering skønnes at udgøre en overtrædelse af konkurrenceloven, og der skønnes at være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigt indgreb. Det forhindrer, at langvarige markedsundersøgelser f.eks. betyder, at virksomheder, der er ofre for en virksomheds konkurrencebegrænsende adfærd, må lukke, inden myndighederne kan gribe ind. - Ulovlig støtte. Ulovlig støtte fra myndigheder til virksomheder skal undgås. Derfor foreslår regeringen, at ulovlig støtte skal tilbagebetales til statskassen og ikke som hidtil til den, der har ydet den ulovlige støtte. Det skal skabe bedre incitamenter for statslige myndigheder, regioner, kommuner og virksomheder til at sikre sig, at der ikke ydes ulovlig konkurrenceforvridende støtte. - Præciserende påbud. For at det på en hurtigere måde kan sikres, at en virksomhed overholder et påbud, som Konkurrencerådet allerede har udstedt i forbindelse med en indgrebssag, får Konkurrencerådet mulighed for at udstede et præciserende påbud, der angiver, hvorledes det oprindelige påbud skal opfyldes eller forstås. Er virksomheden ikke enig i det præciserende påbud, kan den indbringe afgørelsen for Konkurrenceankenævnet. - Større inddragelse af virksomhederne i sagsprocessen. Sagsprocesserne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ændres, så parterne inddrages i større omfang end hidtil. For det første får sagens parter på et tidligt tidspunkt en meddelelse om styrelsens betænkeligheder ved sagen og har herefter 2 uger til at komme med bemærkninger hertil. For det andet bliver parterne ved afslutningen af undersøgelserne i sagen hørt over en såkaldt klagepunktsmeddelelse, der indeholder en fremstilling af sagen og en foreløbig vurdering af denne. For det tredje bliver parterne hørt på ny, hvis udkastet til afgørelse indeholder nye oplysninger, som parten ikke er bekendt med. Høringsfrist vil her være på 3 uger. 3. Forstærket indsats for at forebygge overtrædelser af konkurrenceloven Langt de fleste virksomheder ønsker at efterleve konkurrenceloven og har en god forståelse for hovedprincipperne bag reglerne. Ikke alle virksomheder kender dog indholdet af alle de væsentligste forbud i konkurrenceloven og deres betydning for virksomheden. De har derfor brug for hjælp til at øge deres kendskab til de klare forbud mod alvorlige overtrædelser af konkurrencereglerne,

9 9 Styrket konkurrence til gavn for Danmark samt deres kendskab til, hvordan de kan identificere, når noget befinder sig i den konkurrenceretlige gråzone. Med henblik på at øge virksomheders evne og vilje til at overholde konkurrenceloven lancerer erhvervs- og vækstministeren derfor en forebyggelsesstrategi. Forebyggelsesstrategien skal sikre, at en skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af konkurrencereglerne ikke kommer til at stå alene, men at der er et tilsvarende fokus på, at virksomheder hjælpes godt på vej. Ikke alene virksomheder, men også offentlige myndigheder, har brug for at øge deres kendskab til konkurrencereglerne. Strategien skal derfor også sikre, at offentlige myndigheders viden om konkurrencereglerne øges, så de kan medvirke til at fremme den positive udvikling i efterlevelsen af konkurrencereglerne. Forebyggelsesstrategien indeholder en række konkrete informationsinitiativer, der er rettet både mod små og mellemstore virksomheder, store virksomheder og offentlige myndigheder. Bl.a. kan nævnes.: - nystartede virksomheder informeres om konkurrencereglerne på Startvaekst.dk, så de får fokus på, at konkurrencereglerne skal overholdes, allerede før de træder ind på markedet. - der gives mulighed for, at virksomheder kan få uformel vejledning om konkurrencereglerne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for derved at øge muligheden for, at virksomheder ved, hvordan de skal forholde sig i gråzonerne. - der indføres en ordning, hvor styrelsen kan afgive generelle vejledende udtalelser om særlige konkurrenceretlige problemstillinger. - der iværksættes initiativer, der har til formål at øge offentlige myndigheders viden om konkurrencereglerne og øge deres viden om, hvordan de kan medvirke til at fremme efterlevelse af reglerne.

10 10 Styrket konkurrence til gavn for Danmark II. Øget konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede erhverv

11 11 Styrket konkurrence til gavn for Danmark På mange markeder er der sektorregulering, der skal sikre sundhed, forsyningssikkerhed, høj kvalitet mv., men som samtidig begrænser virksomhedernes tilskyndelse til og muligheder for at konkurrere. Regulering kan også være en barriere for, at virksomheder fra udlandet etablerer sig i Danmark. Derfor screener regeringen alle nye regler for at minimere evt. konkurrencebegrænsninger, inden reglerne udstedes. Derudover er det på mange områder muligt at modernisere reglerne, så konkurrencen blandt virksomhederne på markederne øges uden at tilsidesætte nødvendige beskyttelseshensyn. Regeringen ønsker at nytænke og styrke konkurrencen. Med det konkurrencepolitiske udspil lægger regeringen op til at analysere forholdene på en række erhvervsområder, hvor konkurrencen kan forbedres. Regeringen vil på baggrund heraf iværksætte konkrete initiativer for at forbedre konkurrencen. Regeringen sætter ind inden for en lang række overvejende hjemmemarkedsorienterede erhverv, der står for over 20 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. fig. 3 (side 12). Det er brancher, hvor regulering og/ eller begrænset konkurrence fra udlandet er med til at dæmpe konkurrencen. Styrket konkurrence og effektivitet inden for så stor en del af den samlede økonomi vil have en mærkbar virkning på den samlede vækst, og vil styrke beskæftigelsen. Dertil kommer, at regeringen løbende og på baggrund af erfaringerne med de analyserede områder vil vurdere behovet for iværksættelse af tiltag på andre områder, ligesom Regeringen har nedsat Produktivitetskommissionen, der skal afrapportere inden udgangen af På denne måde skabes et solidt grundlag for, at regeringen kan tage fat på opgaven med at styrke konkurrencen og forbedre produktiviteten i Danmark.

12 12 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Figur 3. Oversigt over sektorer efter andel af beskæftigelse og produktivitet Værditilvækst pr. time DK K, 2009 priser % % 424 Servicesektorer: Finansielle ydelser Forskning Transport Engroshandel Fremstillingssektorer¹ 277 Offentlig sektor Service-sektorer: 1. Forretningsservice² 2. Bygge- og anlæg 3. Detailhandel 4. Hotel og restauration Primær industri 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Inkluderer også energi, råstofudvikling og vandforsyning 2 Inkluderer IT, Arkitekter, ingeniører, revisorer, advokater, rengøring, markedsføring, forsnking og udvikling mm. Kilde: Danmarks Statestik; McKinsey analyse 4. Markedet for TV Danskerne ser tv i mere end tre timer om dagen og bruger over 2000 kr. om året på tv-kanaler. Forbrugernes udgifter til at modtage tv-kanaler var i 2010 ca. 11,5 mia. kr., hvoraf de 4 mia. kr. var tv-licens og ca. 7,5 mia. kr. abonnementsbetaling til distributører af tv-kanaler og antenne-foreninger. Forbrugernes abonnementsbetaling er steget ca. 40 pct. si-den Det skyldes blandt andet flere tv-kanaler og højere rettighedspriser Enkeltvis køb af tv-kanaler Mange danskere er i dag frustrerede over, at tv-kanaler stort set kun sælges i pakker. De oplever at måtte købe langt flere kanaler, end de reelt ønsker, fordi kanalerne typisk ikke udbydes enkeltvis, og de kan dermed ikke frit vælge de ønskede tv-kanaler ud fra kvalitet og pris. Det betyder, at mange forbrugere køber flere kanaler, end de har behov for, og i nogle tilfælde også betaler for meget, hvilket indebærer, at konkurrencen på markedet for tvkanaler ikke er så effektiv i dag, som den kunne være. Det er vigtigt for regeringen, at der skabes bedre mulighed for, at forbrugerne kan købe tv-programmer enkeltvis som supplement til køb af programmerne i pakker. Det fremgår derfor af medieaftalen af 9. oktober 2012 om mediepolitikken for , at der skal gives bedre mulighed for at købe tv-programmer enkeltvis. Det fremgår videre, at tiden indtil videre ses an, da udviklingen går i den rigtige retning, og at der i løbet af 2013 tages stilling til, om udviklingen på markedet selv i tilstrækkelig

13 13 Styrket konkurrence til gavn for Danmark grad har løst problemerne. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der blive foreslået tiltag, som kan styrke mulighederne for frit valg af enkeltkanaler Frit valg af tv-distributør I almene lejeboliger og andelsboliger træffer et flertal blandt beboerne typisk beslutning om, hvorvidt der ønskes en fælles tv-forsyning og i givet fald hvilken. I private udlejningsejendomme indgår lejeren aftale med udlejer om eventuel levering af tv-forsyning. Set i lyset af den teknologiske udvikling og afskaffelsen af kommunernes adgang til i lokalplaner at fastsætte krav om tilslutning til fællesantenneanlæg i 2011, skal det undersøges, om de gældende ordninger fortsat er hensigtsmæssige, eller om der er behov for via lovgivning at give øget mulighed for individuelt valg af tv-distributør. Initiativet indgår i medieaftalen af 9. oktober 2012 om mediepolitikken for Til brug for en nærmere vurdering af en eventuel ændring af de gældende regler er det nødvendigt nærmere at undersøge de økonomiske konsekvenser af mere frit valg for den enkelte lejer/andelshaver. Det er således en vigtig forudsætning for eventuelle ændringer på området, at tv-forsyning ikke bliver dyrere for den enkelte lejer/andelshaver. Viser det sig, at mere frit valg af tv-forsyning generelt set ikke vil påføre lejerne/andelshaverne større udgifter til tv-forsyning, end de har i dag, nedsætter regeringen et udvalg med repræsentanter fra lejer- og udlejerorganisationerne, andelsboligforeningerne samt tv-distributørerne med henblik på at komme med forslag til konkrete ændringer. Hvis der indføres nye regler om mere frit valg af tv-forsyning, skal det sikres, at ejerne af de eksisterende fællesantenneanlæg ikke kommer økonomisk i klemme som følge heraf, og at det fortsat er muligt at etablere og drive kollektiv tv-forsyning. 5. Sundhedsområdet Sundhedstjenester (apoteker, praktiserende læger, tandlæger, optikere mv.) beskæftigede i 2007 ca personer. Blandt dem sætter regeringen fokus på apotekere og tandlæger Modernisering af apoteksområdet Danmark har det laveste antal af apoteker pr. indbygger i EU, og fx har vi over dobbelt så mange indbyggere pr. apotek som i Sverige og Norge. Ved udgangen af 2010 var der 247 apoteker i Danmark. Fra 2000 til 2010 har det samlede antal af apoteksenheder været faldende. Regeringen ønsker at modernisere apotekersektoren med fokus på tilgængelighed for borgerne, patientsikkerhed og lave priser. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som skal undersøge mulighederne for modernisering af apotekersektoren. I arbejdsgruppen deltager foruden Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen. Konkurrencerådet har i juni 2012 anbefalet bl.a. ophævelse af farmaceutejerskabet, (men ikke kravet om at en farmaceut skal have ansvaret for uddelingen af medicin) og reguleringen af antallet af apoteksenheder, internetapoteker og udbudsmodeller til sikring af apoteker i udkantsområder. Med inddragelse af disse anbefalinger vil arbejdsgruppen skitsere mulige modeller for modernisering af sektoren. Arbejdsgruppen om modernisering af apotekersektoren afrapporterer inden udgangen af 2012, hvorefter regeringen vil fremlægge forslag til en modernisering af sektoren, der fremmer tilgængelighed, patientsikkerhed og lave priser med en styrket incitamentsstruktur, herunder via konkurrence.

14 14 Styrket konkurrence til gavn for Danmark 5.2 Øget konkurrence blandt praktiserende tandlæger og tandplejere De praktiserende tandlæger og tandplejere omsætter for ca. 8 mia. kr. årligt og beskæftiger klinikejere (tandlæger), ansatte tandlæger, 800 tandplejere, klinikassistenter og 800 klinikassistentelever. De danske tandlægepriser er for en række tandlægeydelser højere end priserne for ydelserne i Sverige, fx er gennemsnitsprisen for en tandlægeydelse til 750 kr. (fx plastikfyldning), selv hos de dyre svenske tandlægeklinikker ca. 25 % lavere end de danske gennemsnitspriser. Andre ydelser (fx almindeligt tandlægeeftersyn) har derimod en lavere pris i Danmark end i fx Sverige. Regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge potentialet for skærpet konkurrence, når det gælder praktiserende tandlæger og tandplejere. Overenskomsterne på tandplejeområdet mellem det offentlige og henholdsvis tandlægerne og tandplejerne indeholder i dag restriktioner på, hvem der må eje en praksis, og hvor mange man må eje, som hindrer, at der kan etableres større og formentlig mere effektive enheder. Sammen med faste priser på en række ydelser begrænser det konkurrencen, og kan dermed føre til for høje priser og for lav kvalitet. Regeringen vil derfor undersøge konkurrenceforholdene på området herunder se på mulighederne for at åbne ejerskabsbestemmelserne for tandlæge- og tandplejerpraksis samt for at skabe priskonkurrence uden, at hensynet til kvalitetssikring, princippet om let og lige adgang til sundhedsvæsenet samt udgiftsstyring forringes. 6. Analyse af fremtidens detailhandel Detailhandlen beskæftigede i 2008 ca personer, og sektoren tegner sig for ca. 4 pct. af det samlede BNP i Danmark. Eksempelvis omsætter den danske dagligvarehandel årligt for ca. 105 mia. kr., og gennemsnitligt bruger en dansk husstand ca. 15 pct. af deres samlede forbrug på dagligvarer. Detailhandlen spiller således en central rolle i den danske økonomi. Flere analyser har peget på, at produktivitetsudviklingen igennem en årrække har været lavere end i sammenlignelige lande. Samtidig er der klare indikationer på, at forbrugerpriserne i Danmark er højere end i andre lande. Der vurderes på den baggrund at være et potentiale for øget effektivitet i den danske detailhandel, som både kan bidrage til at styrke den samlede effektivitet i økonomien og til lavere priser. Udfordringerne for detailhandlen kan bl.a. skyldes reguleringsmæssige forhold, strukturelle konkurrenceproblemer og erhvervets evne til løbende at tilpasse sig ændringer i forbrugernes indkøbsmønstre. Derfor vil Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejde en analyse af de tendenser, der forventes at præge detailhandlen i fremtiden. Vi står på tærsklen til et større gennembrud i forhold til handel over nettet. Den øgede nethandel vil lægge et konkurrencepres på den samlede detailhandel. Forbrugerne benytter sig i stigende omfang af handel på nettet fra 2006 til 2010 steg andelen af danskere, der handlede på nettet fra 55 pct. til 68 pct. og alene fra 2010 til 2011 steg handlen på nettet med 15 pct. De internetbaserede butikker kan være i stand til at sælge varerne billigere end de fysiske butikker som følge af lavere omkostninger til butikslokaler m.v. Endvidere vil det blive undersøgt, hvorledes aktørerne i den bagvedliggende værdikæde (producenter, grossister m.v.) påvirker de priser og det vareudvalg, som møder forbrugerne i butikkerne. Som en del af arbejdet med værdikædens aktører, kan der ses nærmere på det konkurrencepres, som udenlandske varer udøver, når de lanceres på det danske marked. Som del af analysen vil der blive foretaget en forbrugerundersøgelse, som skal være med til at belyse, hvordan forbrugernes indkøbsvaner kan tænkes at stille nye krav til detailhandlens aktører i fremtiden.

15 15 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Analysen skal danne grundlag for at få fastlagt de rammer, der sikrer, at detailhandlens aktører agerer, så konkurrencen og produktiviteten i sektoren kan øges. Det af erhvervs- og vækstministeren nedsatte detailhandelsforum vil blive inddraget i forbindelse med analysearbejdet. Det er endvidere forventningen, at Produktivitetskommissionen vil se nærmere på, hvordan produktiviteten i detailhandlen kan forbedres. 7. Bygge- og anlægsbranchen Bygge- og anlægsbranchen beskæftigede knap personer i 2008 og stod for ca. 6 pct. af den samlede værdiskabelse. De seneste årtier har produktiviteten været faldende i branchen, mens væksten har været positiv i sammenlignelige lande. Samtidig er prisniveauet ekskl. afgifter i Danmark ca pct. højere end i sammenlignelige lande. Internationale virksomheders markedsandel udgør kun 2 pct. i Danmark mod eksempelvis 13 pct. i Sverige Modernisering af autorisationsordningerne for el, vvs og kloak Der er i dag en ufleksibel adgang til markedet for installation og service af el, vvs og kloak. Der er allerede taget initiativer til at øge gennemsigtigheden på området (fx hjemmesiden tjek-din-haandvaerker), men regeringen ønsker derudover at modernisere autorisationsordningerne, så der opstår nye markeder, øget konkurrence og færre administrative byrder for virksomhederne, uden at der bliver gået på kompromis med sikkerheden. På el-installationsområdet kunne der bl.a. gives mulighed for at udføre el-arbejde som kompetent virksomhed, så en virksomhed, uden at have en fuld autorisation, kan udføre arbejde på en afgrænset del af en el-installation såsom service på et mindre vedvarende energianlæg. Det kunne desuden være relevant at lempe uddannelsesog praksiskravene, således at eksempelvis en maskinmester, der hidtil har været nødt til at arbejde et år hos en autoriseret el-installatør, gives mulighed for at videreuddanne sig gennem et seks ugers kursus og dermed hurtigere blive i stand til at agere på el-installationsområdet. Regeringen vil derudover overveje muligheden for at afskaffe den personlige autorisation og det personlige strafansvar. Hidtil har der på el-installationsområdet været en gensidig afhængighed mellem virksomhedens autorisation og de ansatte el-installatører med en personlig autorisation. Ved at modernisere autorisationsområdet kan der opnås en større fleksibilitet for både virksomhed og ansatte fx sådan, at virksomheden får det fulde ansvar for udførelsen af arbejdet uden at gå på kompromis med kravene til de faglige kompetencer, så virksomheden fortsat er forpligtet til at dokumentere den faglige kompetence og ajourføring. Endelig kan en modernisering af autorisationsordningerne betyde færre administrative byrder for virksomhederne. Fx kunne kravene til virksomhedernes egenkontrol fremover have fokus på de sikkerhedstekniske aspekter. Derved ville dokumentationskravene til de procedurer, som en fornuftigt drevet virksomhed imødekommer under alle omstændigheder, såsom procedurer for indkøb og indgåelse af aftaler, kunne fjernes. Fremtidens autorisationsordninger vil som hidtil være baseret på faglig kompetence og egenkontrol, men gennem en modernisering kan fleksibiliteten, konkurrencen og produktiviteten øges til gavn for både virksomhederne og forbrugerne. Moderniseringen af de lovfastsatte ordninger vil ske med interessenterne på området Øget konkurrence på bygge- og anlægsområdet Byggebranchen har gennem en årrække været præget af svag konkurrence, som blandt andet viser sig ved et højt dansk prisniveau, en svag produktivitetsudvikling og beskeden innovation. Der er på bygge- og anlægsområ-

16 16 Styrket konkurrence til gavn for Danmark det taget en række initiativer med henblik på at øge konkurrencen. Senest blev det i 2011 gjort lovligt at anvende tyske stikkontakter i Danmark med henblik på at øge udbuddet og konkurrencen, ligesom der er taget initiativ til at effektivisere byggesagsbehandlingen. Klima- Energi- og Bygningsministeriet vil i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet igangsætte en analyse, som skal afdække mulige årsager til den fortsatte utilstrækkelige konkurrence samt andre forhold, der kan hæmme produktiviteten. Der er behov for at se bredt på byggebranchens konkurrencemæssige udfordringer. Analysen skal derfor med udgangspunkt i betydningen af strukturelle forhold som byggeriets organisering, byggetraditioner og overenskomstforhold blandt andet se nærmere på, hvilke faktorer, der kan begrænse adgangen for nye produkter, koncepter og producenter, og hvilke forhold, der kan hindre nye og mere effektive arbejdsgange. Blandt de faktorer, som skal analyseres nærmere, er: - At branchen er præget af mange små udførende virksomheder, som står over for en stærk leverandørside. - En uigennemsigtig prisstruktur i hele byggeriets værdikæde, herunder om der er rabatter, der ikke når ud til forbrugerne, således at byggeriet fordyres unødigt. - Udformning af udbudsmateriale, herunder angivelse af krav til de anvendte materialer, så nye materialer og producenter får svært ved at komme ind på markedet. - Aftaleformerne, herunder om de kan medvirke til en konkurrencemæssig uhensigtsmæssig adfærd hos bygherrer og udførende virksomheder. Analysen vil danne grundlag for et videre arbejde med konkrete initiativer, der kan styrke konkurrencen i byggeriet. Regeringen vil herudover opfordre byggeriets parter til selv at fortsætte indsatsen for at styrke produktivitet og konkurrence i sektoren. 8. Energi og ressourcer Energi og ressourcer (indvinding af grus og sten samt el-, gas- og varmeforsyning) udgjorde ca. 2 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark i Initiativerne på området for energi og ressourcer omfatter brancher, som samlet set beskæftigede ca danskere i I dag sikrer reglerne på området ikke i tilstrækkelig grad incitamenter til grøn omstilling og en effektiv anvendelse af ressourcer Engrosmodellen øget konkurrence på elmarkedet Konkurrencen på elmarkedet har fungeret for de store forbrugere. Men for de godt 3 mio. mindre forbrugere har konkurrencen været meget begrænset, selv om der siden 2003 har været frit forbrugsvalg. Trods en række forskellige initiativer har mobiliteten på markedet været meget lav. På baggrund heraf vedtog Folketinget 18. juni 2012 lov om fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v. Det skal opnås ved indførelse af en engrosmodel, hvor elhandelsvirksomhederne bliver de centrale aktører i forhold til forbrugerne. Modellen indebærer, at elhandelsvirksomhederne køber net- og system ydelser engros af netvirksomhederne og Energinet.dk og sælger leveret el som et samlet produkt til forbrugerne. Loven trådte i kraft den 1. juli 2012 og vil være fuldt implementeret fra den 1. oktober Øget konkurrence i den danske elforsyningssektor Reguleringen af elsektoren har nu med hyppige justeringer af lovgivningen virket i en 12-årig periode, og der er behov for at gøre status og vurdere, om reguleringen af den danske elforsyningssektor sikrer de rette incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. For eksempel skaber forsyningspligten, hvormed el-handelsselskaberne skal sælge el til en fast pris pr. kvartal til de forbrugere, der ikke har skiftet el-handelsselskab, uhensigtsmæssigheder. Den signalerer til markedet, hvad prisen skal være, og er de facto prisnormerende.

17 17 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Derved begrænses priskonkurrencen, og det er svært for nye el-handelsselskaber at komme ind på markedet. I forlængelse af energiaftalen fra marts 2012 nedsætter regeringen derfor et eksternt udvalg, der skal foretage et dybdegående eftersyn af elforsyningssektoren og reguleringen af denne. Elreguleringsudvalget skal analysere, om reguleringen fremadrettet sikrer de rette incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse og samtidig sikrer realisering af effektiviseringsgevinster i elsektoren. Der er navnlig behov for at undersøge og analysere, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer, samtidigt med at et incitament til at investere i forbedringer og vedligeholdelse af nettene fastholdes. Dette skal sikre en nedsættelse af erhvervslivets og forbrugernes omkostninger til elektricitet En mere effektiv og innovativ affaldsforbrænding Kommunerne har i dag ret til at anvise forbrændingsegnet affald til bestemte anlæg, samt pligt til at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til behandling af affaldet. Det betyder, at de fleste kommuner anviser affaldet til egne anlæg, og at der dermed kun konkurreres om affald fra kommuner, som ikke selv ejer et anlæg. Samtidig giver EU s affaldsdirektiv virksomhederne mulighed for at eksportere deres forbrændingsegnede affald til klassificerede nyttiggørelsesanlæg i udlandet, uanset kommunernes anvisning. Disse forhold bevirker, at danske affaldsforbrændingsanlæg ikke har mulighed for at konkurrere på pris og effektivitet indbyrdes, hvilket blokerer for udviklingen af et mere ressourceeffektivt og innovativt marked for affaldsbehandling i Danmark. Samtidig svinger priserne for forbrænding af 1 ton affald i dag mellem ca. 275 og 860 kr. for de forskellige forbrændingsanlæg, hvilket peger på, at der er et vist effektiviseringspotentiale. Regeringen vil i efteråret fremlægge en ressourcestrategi for affaldshåndtering og skabe rammerne for en mere effektiv forbrændingssektor. Omlægningen af forbrændingssektoren skal sikre, at affaldssektoren understøtter genanvendelse, og at affaldet forbrændes på de anlæg, hvor effektiviteten er størst. Det er væsentligt, at affaldssektoren bidrager til grøn omstilling og øget innovation. Affaldsområdet indgår derfor også i arbejdet i Vækstteamet for vand, bio & miljøløsninger, som er nedsat af regeringen, der bl.a. skal se på markedsadgangen og konkurrencen på miljø- og forsyningsområdet. Arbejdet i vækstteamet forventes afsluttet inden udgangen af Forbedrede konkurrenceforhold mellem virksomheder, som indvinder råstoffer på havet Små og mellemstore indvindingsvirksomheder har vanskeligt ved at konkurrere med de to store indvindingsvirksomheder, der indvinder råstoffer (bl.a. sand og sten). Det skyldes, at de ikke har økonomisk kapacitet til at deltage i auktioner om indvindingsområder, der sikrer eneret. De har i stedet adgang til fælles indvindingsområder. Det begrænser konkurrencen. Regeringen vil derfor skabe bedre muligheder for, at eksisterende små og mellemstore indvindingsvirksomheder samt nye aktører kan konkurrere med de store indvindingsvirksomheder. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe bestående af Naturstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal analysere reglerne for råstofindvinding på havet. Analysen vil have fokus på at undersøge mulighederne og konsekvenserne ved at ændre eneretsperioden, således at det bliver mere attraktivt at byde på auktion. Et andet fokus er at undersøge mulighederne og konsekvenserne for provenuneutral omlægning af vederlaget for råstofindvinding på havet, således at det bliver mere attraktivt at gennemføre efterforskning efter nye råstoffer på havet. Et tredje fokus er at undersøge mulighederne og konsekvenserne for etablering af nye fællesområder. Drøftelserne foretages med henblik på at fremsætte et lovforslag til ændring af råstofloven.

18 18 Styrket konkurrence til gavn for Danmark 9. Øget konkurrence om privatkunder blandt de finansielle virksomheder Den finansielle sektor står for ca. 6 pct. af den danske værdiskabelse (BNP) og beskæftiger omkring personer. Heraf stod pengeinstitutterne for knap 3 pct. af værdiskabelsen (BNP) og omkring af de ansatte. Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder kan blive mere effektiv, end det er tilfældet i dag. Det skyldes både, at pengeinstitutterne kan konkurrere mere intensivt, end de gør, og at forbrugerne er meget loyale overfor deres nuværende bank og kan blive mere aktive i at søge efter det bedste tilbud og udfordre bankerne. Kun få forbrugere er aktive på bankmarkedet. Blot hver tiende dansker har skiftet bank inden for de seneste to år. Knap fire ud af fem kontakter kun én bank, når de skal låne penge og de fleste forhandler ikke om pris og vilkår i banken. Flere kan med fordel skifte bank. Det tager ikke så lang tid som mange tror, og de fleste opnår fordele ved et bankskifte. Mere end 40 procent af de personer, der har skiftet bank brugte mindre end to timer på det. Og næsten tre ud af fire forbrugere får en eller flere fordele ved skiftet. Som opfølgning på Konkurrencepakken fra 2011 udarbejder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en analyse af bankområdet for privatkunder. I analysen ses der blandt andet nærmere på hvilke konkurrenceparametre, pengeinstitutterne styrer efter og hvilken betydning det har for konkurrencen på bankmarkedet. Det undersøges også, hvilke udfordringer der eksisterer for, at forbrugerne kan være mere aktive, herunder gennemsigtigheden på bankmarkedet, samt hvilke mulige tiltag, der kan medvirke til at øge konkurrencen. Analysen forventes færdiggjort i november Regeringen vil på baggrund af analysen tage initiativer for at øge konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder. Herudover vil regeringen generelt også se på konkurrencen på andre finansielle områder, hvor regeringen bl.a. vil se på gebyrforholdene og forbrugernes muligheder for at skifte udbyder. Regeringen har derudover som led i Forbrugerpolitisk eftersyn, sat ind i forhold til bedre information om gebyrer i de finansielle virksomheder. 10. Ejendomsmæglere og bobestyrere 10.1 Øget gennemsigtighed blandt ejendomsmæglere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i rapport om Markedet for ejendomsmægling konkluderet, at den omfattende regulering af ejendomsmæglerne er med til at sløre gennemsigtigheden på markedet. Problemet med manglende gennemsigtighed forstærkes af, at forbrugerne ofte kun agerer meget få gange på markedet i deres liv. Den manglende gennemsigtighed er med til at begrænse konkurrencen på markedet, også fordi reguleringen er svær at forstå for branchen selv, hvilket medfører, at innovationen er meget lav. Samtidig kan den omfattende regulering føre til højere priser for forbrugerne. Regeringen ønsker enklere regler på markedet, som skal være med til at fremme gennemsigtigheden og dermed innovationen og konkurrencen. Der iværksættes derfor en analyse med fokus på, hvilke tiltag, som kan være med til at skabe en effektiv konkurrence samtidig med, at den høje forbrugerbeskyttelse fastholdes. Heri indgår en forenkling af ejendomsmæglernes oplysningspligt samt et eftersyn af prisoplysningsreglerne. Ligeledes vil reguleringen af ejendomsmæglere i andre (EU-) lande blive belyst. På baggrund af analysen vil regeringen inden udgangen af 2013 fremsætte et lovforslag Markedet for bobestyrere Konkurrence og Forbrugerstyrelsen vurderede i deres analyse af autorisationsordningen for bobestyrere fra juni 2012, at der er behov for bedre vejledning til arvingerne om, at de som udgangspunkt har fri mulighed for at vælge bobestyrer. Derfor vil regeringen anmode

19 19 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Domstolsstyrelsen om at undersøge, om skifteretternes vejleding af arvingerne kan optimeres med henblik på at styrke konkurrencen mellem de autoriserede bobestyrere og fremme produktiviteten. Dette kan fx ske ved en øget vejledning på domstolenes hjemmesider eller i forbindelse med den mundtlige vejledning, som allerede nu gives af skifteretterne under bobehandlingen. I den aftale, som regeringen og Enhedslisten indgik den 20. november 2011 om finansloven for 2012, er det bl.a. anført, at aftaleparterne ønsker at sikre et solidt grundlag for, at Danmark i fremtiden får endnu bedre og mere effektive domstole. Det er derfor aftalt, at der skal igangsættes et analysearbejde, som bl.a. skal belyse effektiviseringspotentialer, aktivitet og produktivitet i domstolene og afdække mere langsigtede muligheder for bl.a. regelændringer og reformer i domstolssystemet, der understøtter effektiv opgavevaretagelse. 11. Infrastruktur Beskæftigelsen inden for infrastruktur (regional- og fjerntog samt lokaltog, bus og taxa mv.) omfattede ca personer i 2008, og taxabranchen alene omsætter for over 5 mia. kr. årligt Andre operatører end DSB på lokale banestrækninger Med henblik på at opnå effektivitetsforbedringer og øget lokal indflydelse på lokaltrafikken, men med en forudsætning om at opretholde den forsyningssikkerhed, som DSB i dag leverer, vil regeringen gennemføre forsøg med at lade andre operatører end DSB overtage driften på lokale banestrækninger. Målet er en mere sammenhængende lokal kollektiv trafik, hvor lokaltoget og busserne i højere grad kan tilpasses hinanden. Det forventes samtidig, at de lokale trafikselskaber kan drive den lokale banetrafik mere effektivt end DSB. Initiativet forventes i første omgang gennemført på forsøgsbasis i Nordjylland. Her driver Nordjyllands Trafikselskab i forvejen togtrafik på to lokale banestrækninger til Skagen henholdsvis Hirtshals, som støder op til statsbanen mellem Hobro Aalborg Frederikshavn. Der søges indgået en aftale, hvor Nordjyllands Trafikselskab får mulighed for at drive større dele af den rent lokale togtrafik i området. Forsøget kan også omfatte en overdragelse af trafikkøberansvaret for lokaltog fra staten til det regionale trafikselskab Taxi Den eksisterende regulering begrænser konkurrencen på taxaområdet gennem bl.a. geografiske kørselsrestriktioner, antalsbegrænsninger, pligt til at være tilsluttet et bestillingskontor og serviceforpligtelser i form af bl.a. en forpligtelse til at stå til rådighed. Regeringen har derfor nedsat et udvalg, der skal afdække udfordringerne på området, og komme med forslag til, hvordan der kan sikres et højt serviceniveau for forbrugerne og en fleksibel forretningsdrift, der kan skabe et stærkt og effektivt erhverv med fair konkurrence. Forslagene skal også være med til at sikre en ordentlig taxibetjening i landdistrikterne. Forslag der skal undersøges, er blandt andet mulighed for universaltilladelser for taxi, limousine, sygetransport og offentlig servicetrafik, muligheden for en differentiering af maksimaltaksten, samt fremme af konkurrence mellem bestillingskontorerne. På baggrund af udvalgets anbefalinger fremsætter regeringen i Folketingsåret et lovforslag, der skal sikre en bedre og mere effektiv konkurrence i taxibranchen Analyse af lodsmarkedet Et velfungerende og effektivt lodssystem er en vigtig rammebetingelse for de maritime erhverv, og er samtidig en afgørende forudsætning for at sikre sejlads- og miljøsikkerheden i de danske farvande. Hvis ikke lodssystemet er effektivt og skaber den rette incitamentsstruktur er der risiko for, at rederier fravælger at anvende lods med deraf følgende risiko for dansk natur og økonomi.

20 20 Styrket konkurrence til gavn for Danmark Der omsættes årligt for ca. 340 mio. kr. på markedet for lodsydelser i de danske farvande. Lodsmarkedet består dels af markedet for såkaldte gennemsejlingslodsninger - dvs. lodsning af skibe, som sejler gennem danske farvande (Storebælt og Øresund) uden at anløbe en dansk havn. Og dels af såkaldte regionallodsninger, dvs. lodsning af skibe, som påbegynder eller afslutter sejladsen i dansk havn. Af den samlede omsætning på lodsmarkedet udgør gennemsejlingslodsninger i størrelsesorden 3/4 af den samlede omsætning. Markedet for regionallodsninger har siden 2006 været konkurrenceudsat. Der er imidlertid kun etableret få private lodserier, der dækker ca. 25 pct. af den samlede omsætning på dette marked. Det statslige lodsvæsen varetager fortsat langt hovedparten af regionallodsningerne. På markedet for gennemsejlingslodsninger har det statslige lodsvæsen monopol. Regeringen iværksætter en analyse af lodsmarkedet. Analysen vil bl.a. se på, hvordan der kan skabes øget konkurrence på lodsområdet og derigennem et mere effektivt lodsmarked med skarpere priser, så det bliver mere attraktivt at anvende lodser, under hensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. I analysen vil bl.a. indgå de erfaringer med konkurrenceudsættelse af regionallodsninger, der er opnået siden Som led i analysen undersøges, om de eksisterende rammer for konkurrenceudsættelse af regionallodsninger skal justeres, og om der kan ske yderligere konkurrenceudsættelse med bibeholdelse af eksisterende stordriftsfordele på gennemsejlingsområdet. 12. Task force om lovregulerede erhverv Danmark har i dag over 100 erhverv, der er lovregulerede, jf. bilag 1. Listen omfatter en række liberale erhverv som advokater, ejendomsmæglere og apotekere, såvel som erhverv på sikkerhedsområdet, fx brandmænd, dørmænd og elevatormontører, og erhverv inden for håndværk, fx elinstallatører, stilladsmontører og kranførere, samt en række erhverv indenfor sundhed- og veterinære væsnet, landbrug, undervisning, transport m.v. Reguleringen betyder, at der ikke er fri adgang til erhvervet, hvilket begrænser adgangen for nye aktører, både danske og udenlandske. Hermed svækkes konkurrencen for de enkelte erhverv til skade for produktiviteten og forbrugerpriserne. Bl.a. har Europa Kommissionen for nylig påvist, at der er en generel tendens til negativ sammenhæng mellem graden af lovregulerede erhverv og produktiviteten. Det har derfor været en prioritet for regeringen under det danske EU-formandskab at styrke håndhævelsen og implementeringen af retsakter vedrørende det indre marked, herunder servicedirektivet og direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, med henblik på at sikre, at unødige barrierer for virksomhedernes adgang til de forskellige nationale markeder fjernes. I forlængelse heraf vil regeringen iværksætte en gennemgang af lovregulerede erhverv med henblik på en ophævelse af unødvendig regulering. Der skal her undersøges, om ikke adgangen til erhvervet og de beskyttelseshensyn, som oprindeligt dannede baggrund for at lovregulere de enkelte erhverv, kan opnås på en alternativ og mindre byrdefuld måde. Der nedsættes derfor en tværministeriel task force, der skal gennemgå lovregulerede erhverv i Danmark. De involverede myndigheder vil konkret foretage en analyse af de enkelte lovreguleringer blandt andet med kig på andre landes reguleringsmetoder, og med fokus på mulighederne for at sikre det bagvedliggende hensyn på en alternativ, mindre byrdefuld måde. Analyserne skal samlet munde ud i et katalog med konkrete forslag til enklere regler for de lovregulerede erhverv i Danmark.

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område.

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. 8. oktober 2014 Regeringen præsenterede i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder Til: Kopi: Fra: Produktivitetskommissionen Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Ref.: HG/HG E-mail: hg@frinet.dk 22. marts 2013 Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Dansk Forening for Konkurrenceret 18. maj 2015 Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg,

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program November 2014 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

KONKURRENCE, INTERNATIONALISERING OG REGULERING

KONKURRENCE, INTERNATIONALISERING OG REGULERING KONKURRENCE, INTERNATIONALISERING OG REGULERING OM DENNE FOLDER // Denne folder giver en kort version af Produktivitetkommissionens anden analyserapport. Den helt korte version er: Ryd op i unødig regulering

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 15. November 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD SIDE 3 Bedre rammer for vækst og høj forbrugervelfærd 2015 byder på store forandringer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET

SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET 11. marts 2015 REJSEN HELT KORT Kommissorium fra Erhvervs- og Vækstministeriet der satte rammerne for arbejdet med udbudsloven,

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen

Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen Marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...7 1.1 Kommissorium for udvalget...7 1.2 Medlemmerne af udvalget...10 1.3 Udvalgets arbejde...12 1.4 Indholdet

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere