NESA Kabelnedlægning Arkæologisk overvågning GIM 3532

Transkript

1 NESA Kabelnedlægning 2004 Arkæologisk overvågning GIM 3532 af stud. mag. Kjartan Langsted

2 Billede fra kabelnedlægningen Forfattet af Kjartan Langsted for Gilleleje Museum Vesterbrogade Gilleleje Alle data, billeder og fund der vedrører sagen forekommer på Gilleleje Museum under GIM 3532 Forside billede: Udsigt over Pandehaveå, malet af P.C. Skovgård 2

3 Undersøgelsens forhistorie NESA foretager i disse år en omfattende nedgravning af elkabler, som hidtil har været luftledninger. Siden 2003 har Gilleleje Museum samarbejdet med NESA om overvågning af kabellægningsarbejder i Helsinge og Græsted-Gilleleje kommuner. Efter aftale fremsendte NESA i 2004 oversigtsplaner, hvor den planlagte kabelgravning var indtegnet. Gilleleje Museum udpegede på dette grundlag 11 interesseområder til arkæologisk overvågning (Fig.1). Disse interesseområder blev indtegnet på kort, som blev tilsendt projektlederen, som løbende ville holde museet underrettet om planerne for gravearbejde i interesseområderne. Gilleleje Museum udarbejdede i samråd med NESA et budget for arkæologisk overvågning af kabelgravningen i de 11 interesseområder, som er godkendt af Kulturarvsstyrelsen den 12. maj Undervejs i selve kabelarbejdet ændrede NESA planer, og anlægsområdet blev udvidet til også at omfatte et område ved Hulerød (etape 3). Da der indenfor dette område var oplysninger om flere gravhøje, hvilket øgede risikoen for at støde på jordfaste fortidsminder, blev også dette område udpeget til arkæologisk overvågning. Dette forlængede den arkæologiske arbejdsindsats. 3

4 Undersøgelsens resultater Ved den arkæologiske overvågning af kabelarbejdet i Græsted-Gilleleje Kommune i 2004 blev følgende fortidsminder, som alle er omfattet af museumsloven 27, konstateret og undersøgt: 1. Svinget og Grønvænget i Gilleleje: To bopladsgruber med trækul fra forhistorisk bopladsområde. 2. Lyshøjvangen 1 i Gilleleje: Bopladsgrube med enkelte stykker trækul fra forhistoriske bopladsområde. 3. Bogfinkevej i Dronningmølle: Fossilt markstykke dækket af flyvesand fra perioden ca Fund af hjertemusliger og enkelte blåmuslinger i de dele af sommerhusområdet øst for Pandehave, som ligger under 3-4 m koten o.h. 5. Jydebjergvej 10 i Udsholt: Række af kampesten fra et dige eller en huskonstruktion. Foruden de nævnte fortidsminder blev der på: 6. Dronningmølle Stationsvej fundet en affaldsgrube fra 2. verdenskrig, som bl.a. indeholdt en tysk soldaterhjelm. Når fortidsminder fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde skal arbejdet jf. museumsloven 27, stk. 2 straks standses i det omfang det berører fortidsmindet, og jf. museumsloven 27, stk. 3 skal arbejdet senest kunne genoptages 1 år efter at anmeldelsen er modtaget. Takket være aftalen om løbende arkæologisk overvågning af gravearbejdet og det gode samarbejde mellem gravesjak og arkæologer i forbindelse med NESA s kabelnedlægning i Græsted-Gilleleje Kommune i 2004 blev fortidsminderne imidlertid løbende dokumenteret og undersøgt, således at kabellægningen kunne fortsætte uden afbrydelser. 4

5 Anlægsområdet. Topografiske og arkæologiske vurderinger Kablenedlægningen i 2004 blev foretaget i tre etaper: Etape 1: Bonderup og den østlige del af Gilleleje (omfattede tre delområder) Etape 2: Dronningmølle og Villingebæk Etape 3: Området ved Hulerød Kort over undersøgelsesområdet. Rød: oprindeligt område for kabelnedlægning. Blå: område for udvidelsen af kabelnedlægning. Områderne for etape 1 og etape 2-3 er topografisk meget forskelligartede. Etape 1 med Bonderup og den østlige del af Gilleleje ligger på et højdedrag, som mod nord afgrænses af Kattegat og nset det store mose- og vådbundsområde ved Stæremosen mod syd. Etape 2-3 ved Hulerød, Dronningmølle og Villingebæk ligger mellem de to store fossile stenalderfjorde, som i dag udgår vådbundsområderne lang Esrum Å og Pandehave Å. Der påtræffes kun enkelte højere liggende områder bl.a. ved Hulerød og Femhøj i udkanten af Villingebæk. 5

6 De forskelligartede topografiske forhold virker ind på hvilke typer fortidsminder, man kan forvente at finde i områderne på etape 1 og etape 2-3 Således vil man på etape 1 ved Bonderup og i den østlige del af Gilleleje, kunne forvente at finde spor af gravhøje og bopladsområder. Dette bekræftes af ældre kort og sognebeskrivelsen, hvor der er afmærket og beskrevet flere nu forsvundne gravhøje, og Gilleleje Museums undersøgelser i Stæremosen industriområde, hvor der i de senere år er udgravet flere bopladser fra bronzealderen og fra jernalderen. Fra de højere liggende partier ved etape 2 3 i Hulerød, Villingebæk og Dronningmølle haves ligeledes oplysninger om forsvundne gravhøje, bl.a. storstensgrave fra yngre stenalder. Det der kendetegner området arkæologisk er dog først og fremmest stenalderbopladserne ved de fossile stenalderfjorde. Den bedst kendte af disse bopladser er Villingebækbopladsen, som er delvis arkæologisk undersøgt og dateret til Kongemosekulturen. Et større område langs Pandehave Ådal og Esrum Ådal er derfor udlagt til nationale kulturarvsarealer, hvor der forventes at blive taget særlig hensyn til fortidsminderne i forbindelse med anlægsarbejder. Kort over stenalderbopladser i den nordlige del af Græsted-Gilleleje Kommune. Rød prik: Boplads fra jægerstenalderen. Blå prik: boplads fra bondestenalderen. 6

7 De udvalgte arkæologiske interesseområder Der blev udpeget 11 interesseområder til arkæologisk overvågning i med den planlagte kabelnedgravningen i På nedenstående kort fremgår afgræsningen af de enkelte arkæologiske interesseområder. Ved siden af de nævnte interesseområder blev der foretaget overvågning og undersøgelser i Udsholt landsby og ved Hulerød (etape 3) på grund af pludselige ændringer i NESA s projektplaner. De kun 20 cm brede tracéer, som kabelnedgravningen medfører gør det vanskeligt at påvise større strukturer som f.eks. hustomter. Derimod vil mindre anlæg som f.eks. bopladsgruber, kogestensgruber, ildsteder og kulturlag kunne opdages ved arkæologisk overvågning af anlægsarbejdet. De udvalgte interesseområder er områder, som topografisk og ifølge skriftlige kilder og gamle kort er velegnede for at kunne finde spor af oldtids gravhøje, bopladser og landsbyer fra middelalderen og nyere tid. Flere af interesseområderne lå desuden indenfor nationale kulturarvsarealer, som sætter særlige krav til bevågenhed i forbindelse med anlægsarbejder. Vi har oplysninger om mange stenalderfund fra de eksisterende sommerhusområder ved Villingebæk og Dronningmølle. Det var derfor vigtigt at holde øje med at stenalderbopladser ikke blev berørt af kabelgravningen i

8 Kort over undersøgelsesområdet. Rød: Området for NESA s kabelnedlægning Blå: Udvalgte arkæologiske interesseområder til overvågning. 8

9 Overvågningens forløb, bemanding og metode Der blev foretaget periodevis overvågningen i de udvalgte arkæologiske interesseområder, når der skulle tages jord af. Museet stod løbende i telefonisk kontakt med projektleder Jens Ørum og lederen af de enkelte sjaks. Det var imidlertid vanskeligt at koordinere overvågningen, idet anlægsarbejdets tidsplaner ofte blev ændret med meget kort varsel. Overvågningen blev foretaget i perioden 27/4 til 13/ af stud. mag. Kjartan Langsted og en enkelt dag af cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard. Anlægsarbejdet havde entreprenørfirmaet Nordkysten fået tildelt i entreprise sammen med en række mindre firmaer fra hele Sjælland. Projektleder for området var Jens Ørum fra Nordkysten. Kabelgravningen blev foretaget sideløbende af flere sjak. Der blev anvendt små gravemaskiner med en skovlbredde på ca. 20 cm. I forbindelse med den arkæologiske overvågning blev fortidsminderne løbende markeret på kort samt beskrevet og tegnet i forholdet 1:20. Overvågningen blev fotodokumenteret med digitalkamera. Billeder fra kabellægningen. 9

10 Undersøgelsesresultater i de enkelte arkæologiske interesseområder Interesseområde 1 På hjørnet mellem Svinget og Grønvænget fremkom en to ca. 20 cm dybe bopladsgruber på over 1 meter i diameter. Gruberne fremstod som sorte fyldskifter i den sandede undergrund (anlæg 1 og 2) Da der ikke er fund fra de to gruber kan de ikke dateres nærmere indenfor oldtiden, men det er overvejende sandsynligt at de kan sættes i forbindelse med et større bopladsområde fra jernalderen eller bronzealderen i områder syd gruberne. Interesseområde 2 Placering af anlæg nr. 1 og.2. Nord for Lyshøjvangen 1 blev fundet en grube med enkelte trækulsstykker og brændte sten, som indikerer et bopladsområde i nærheden. Placering af gruben nord for Lyshøjvangen 1 i Gilleleje øst. 10

11 Interesseområde 3 Et par steder i sommerhusområdet øst for Esrum Å blev der fundet et enkelte potteskår fra oldtiden og flint som kan stamme fra fremstilling af flintredskaber på stenalderboplads. Fund af potteskår og flint i sommerhusområdet ved Esrum Ådal. 11

12 I forbindelsen med kablelægningen langs med Dronningmølle Stationsvej blev udfor matrikel 3 bx Dronningmølle i en moderne grube fundet flere større og mindre knogler samt glas. Alt sammen tyder på en aktivitet af nyere dato. Grubens form og udstrækning kunne ikke klarlægges. Det som dog gjorde fundet beskrivelsesværdigt var fundet af en tysk militærhjelm fra anden verdenskrig. Forklaringen på fundet må sandsynligvis søges i, at der ved Nakkehoved, vest for Dronningmølle, var opsat en tysk kanonstilling. Hjemmenes udformning antyder, at den er fra den sidste del af 2. Verdenskrig. Fundsted for hjelm fra 2. verdenskrig. Hjelm fra 2. verdenskrig fundet ved Dronningmølle. 12

13 Interesseområde 7 Flere steder i en kabelgrøft vest for Pandehave Ådal ud for Bogfinkevej 25 kunne man se en mark dækket af et 10 cm tykt lag af flyvesand, som hærgede Nordkysten i tallet. Der blev fundet et glaseret potteskår (nr. 3). Syd for blev fund af tre flintafslag (nr. 4, 5 og 6), som tyder på stenalderbopladser i området. Fund i interesseområde 7. Fund fra interesseområde 7. Nr. 3: Fossil dyrkningsflade. Nr. 4-6: Flintstykker fra stenalderbopladser I sommerhusområdet øst for Pandehave Å er der ved tidligere undersøgelser fundet spor af bopladser fra ældre- og yngre stenalder på Strandkrogen, Pandehavevej og Solbakkevej. Den arkæologiske overvågning gav ikke yderligere oplysninger om disse stenalderbopladser, men på flere kabelstrækninger kunne man observere store koncentrationer af muslinger lige under muldlaget. Muslingerne stammer fra den fossile stenalderfjord. 13

14 Kort over forekomster af muslinger i kabelgrøfterne ved Pandehave Å (røde prikker). Den blå line markerer en mulig grænse for muslingeforekomsterne. 14

15 Udsholt landsby Museet var ikke på forhånd informeret om kabellægningen i Udsholt landsby, men blev kontaktet da man under gravearbejdet stødte på flere store sten ved Jydebjergvej 10. En undersøgelse viste at stenene lå på række. Rækken kunne følges fra det østlige hjørne af ejendommen Jydebjergvej 8 mod øst langs vejen til huset på Jydebjergvej 10, hvor den møder en tværgående stenrække. Stenrækken kan tolkes som et stendige langs med huset, men er snarere syldstensrække til en forsvundet øst-vest liggende længe til det hus, der findes i dag. Stenrække fra dige eller bygning i Udsholt landsby. 15

16 16