FORUNDERSØGELSESRAPPORT

Transkript

1 Egebæksvang S. Lynge-Kronborg H. Stednr Sb. 32 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 Egebæksvang Sogn, Lynge-Kronborg Herred. Stednr Sb. 32 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Helsingør Kommune, Kloaksektionen har planlagt en ny stor regnvandsledning gennem skoven Egebæks Vang. Ledningen skulle lægges i den eksisterende skovvej for at undgå at fælde træer i fredskoven. Gilleleje Museum anbefalede en arkæologisk prøveundersøgelse af tracéet, dels fordi det oprindelige Lokkerup muligvis har ligget nær tracéet, dels fordi tracéet et sted har karakter af mulig hulvej, dels fordi tracéet berører en lokalitet, hvor der af topografiske årsager kan have ligget en vandmølle. Yderligere vil vandledningen mod nord bryde igennem et fredet skovdige. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk prøveundersøgelse af tracéet. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 25/ og af bygherre (Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning, Kloaksektionen v. Niels Holm) i brev af 2/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen med minigraver fandt sted 29/ samt 12/ Registreringen af digegennembruddet fandt sted 6/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Endvidere medvirkede cand. mag. Kjartan Langsted. Undersøgelsen havde tre faser: Første fase var gravning af tre søgegrøfter (se fig. 2). Grøft 1 var et længdesnit af vejen, hvor der muligvis har været en hulvej. Grøft 2 var langs den lille å, hvor der på et plateau muligvis kan have ligget en vandmølle. Grøft 3 var et tværsnit af fortsættelsen af den stenbrolagte vej mod øst, for at se, om denne fortsatte mod øst. Anden fase var gravning af fire søgegrøfter jævnt fordelt på tracéet (se fig. 14) for at kunne vurdere udstrækningen af den brolagte vej og dermed omkostningerne ved en udvidet undersøgelse. Tredje fase var en overvågning af anlægsarbejdet i forbindelse med digegennembruddet mod nord Maskinen til den første fase, en minigraver fra Græsted Entreprenørservice, blev ført af Henrik NN. Minigraveren til den anden fase var fra entreprenørfirmaet Kjell Zillo Andersen A/S og var stillet til rådighed af Helsingør Kommune. Søgegrøfterne blev indtegnet på Teknisk Forvaltnings kort 1:2000. Stenbrolægninger blev opmålt 1:20. Der kom ingen fund fra undersøgelsen. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Undersøgelsen blev beskrevet i Lokalavisen Nordsjælland 30/ (se fig. 24).

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Mulig fortsættelse af brolagt vej 2004 afdækkede en gruppe børn fra Espergærde Fritidscenter i samarbejde med Helsingør Bymuseum en del af den oprindelige brolagte Strandvej (se artikel i Forening og Museum fig. 23). Dette brolagte vejparti ses fritlagt i skovbunden den dag i dag løbende parallelt med den nuværende grusvej. Man ved imidlertid ikke, hvor langt denne brolagte vej fortsætter mod øst. Derfor blev snit 3 (fig. 2 og 4) lagt langs tracéet på det sted, hvor man ville forvente, at den brolagte vej ville komme på tværs. Der blev imidlertid ikke fundet det ringeste spor af brolægning her, så det må konkluderes, at den brolagte vej ikke har fortsat nord for tracéet, med mindre vejen her er gået ind under den nuværende grusvej. Mulig vandmølle Langs skovvejen løber en lille å og i udkanten af skoven ligger et lille plateau hvor en del cm store sten stikker ud af åbrinken (se fig. 3). Der var dermed gunstige topografiske betingelser for en vandmølle på dette sted. Derfor blev der lavet en søgegrøft langs vejen på dette sted (snit 2, fig. 2). Der blev ikke fundet nogen spor af mølle. Til gengæld blev der under vejgruset fundet en fin vejbrolægning af cm store sten. En del af denne brolægning blev afdækket (se fig. 4 og 9), dog kun i den sydlige del af vejen, idet vejen var befærdet af joggere, hundeluftere m.v. En del af vejbrolægningen blev gravet væk for at se, om der var spor af ældre virksomhed herunder. Det var der ikke, idet brolægningen var anlagt direkte oven på undergrunden. Man kunne dog konkludere, at denne skovvej har været brolagt i en ældre fase. Brolagt vej I alt 4 snit blev lagt spredt i vejtracéet for at se, om vejbrolægningen var bevaret også længere op af skovvejen. Det var den. I snit 1 (fig. 2, 8 og 10) ses det tydeligt, at brolægningen har en pæn kantning af større sten (20 cm store) samt at vejbrolægningen er højest på midten og lavest ud mod siderne, hvilket også er naturligt med tanke på afvanding af vejen (se også fig ). Der var ikke nogen klar midterrabat at se, som det f.eks. var at se på den afdækkede gamle strandvej (se fig. 5-6 og 23) og på Nejlinge-vejen (fig. 18). Den mulige hulvej, der først var iagttaget, er snarest ikke nogen hulvej, men virker afgravet i nyere tid. Gennembrud af skovdige Vandledningen skulle mod nord gennembryde det fredede skovdige, der oprindelig har omkranset Egebæks Vang. Gilleleje Museum overvågede gennemgravningen. Det viste sig imidlertid, at diget tidligere har været gennemgravet på dette sted i forbindelse med en ældre vandledning, så der var intet originalt materiale bevaret af skovdiget i snittet. Diget er efter den første gennemgravning retableret og en kantning af to skifter sten er genopsat ind mod skolens fodboldbane. Dvs. man kan ikke tale om et egentligt stendige: det er et jorddige med kantning af sten i den ene side. Profilet blev opmålt (se fig ) og diget vil efterfølgende blive retableret for anden gang.

4 KONKLUSION På undersøgelsen blev ikke fundet spor af fortsættelsen af den gamle strandvej, ej heller spor af en vandmølle eller det oprindelige Lokkerup. Det gennembrudte skovdige mod nord viste sig at have været gennembrudt ved en tidligere lejlighed. Derimod blev det påvist, at skovvejen i vandledningstraceéet havde en meget velbevaret stenbrolægning under det nuværende gruslag. Spørgsmålet er derfor, hvor gammel denne brolægning er. På Original 1-kortet fra 1820 (fig. 17) optræder vejen langs åen ikke. Der er derfor grund til at tro, at den er yngre end dette år. Mængden af undersøgte stenbrolagte veje fra tallet er ikke stor og de typologiske dateringsmuligheder derfor ikke så gode; fra Nordsjælland kan navnlig fremhæves Nejlinge-vejen ved Helsinge (fig. 18) samt vejen ved Hammermøllen i Ålsgårde (fig. 19). Usikkerheden gør, at jeg kan anbefale en afdækning af større partier af vejbrolægningen for at få et samlet billede af brolægningens karakter, evt. suppleret med makrofossilprøver eller C14-dateringer af lag, der kan belyse vejens alder og brug. Gilleleje 16. januar 2009 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rød firkant på kortet til højre. Fig. 1 Prøvegrøfterne er angivet med rødt. Kloaktracéet er angivet med blåt. Fig. 2

6 FOTOS Tv.: Store sten langs å ved snit 2, del af gl. vandmølle på stedet? Fig. 3 Th.: Snit 3 på tværs af den stenlagte vejs mulige fortsættelse mod nordøst. Fig. 4 Tv: Afrenset parti af stenbrolagt vej umiddelbart nord for den nuværende grusvej. Fig. 5 Th: Grusvej langs kanten af skoven med gamle egetræer, der muligvis er rester af en oprindelig egetræsbeplantning langs den stenbrolagte vej. Fig. 6 Herunder: Grusvejen drejer ind i skoven. Set fra NØ. Fig. 7

7 FOTOS Brolagt vejparti afrenset i snit 1. Set fra NØ. Bemærk kantningen af større sten. Fig. 8 Brolagt vejparti afrenset i snit 2. Set fra N Set fra S Fig. 9

8 PLANTEGNINGER Ovenfor: Fremafrenset vejudsnit i grøft 2. Fig. 11 Tv.: Fremafrenset vejudsnit i grøft 1. Fig. 10 Makadamisering på McAdams tid (1820 erne). Vejtyper. Fig. 13 Fig. 12

9 DIV. SNIT AF BROLAGT VEJ Snit af vejbrolægning i undersøgelsens 2. fase v. K. Langsted. Fig. 14 To afrensede partier af brolagt vej i 2. fase af undersøgelsen. Fig

10 GL. KORT OG GL. VEJE Original 1-kort fra Den røde pil markerer, hvor den undersøgte vej skulle befinde sig. Som det fremgår, optræder den ikke på kortet. Fig. 17 Stenlagt vej ved Hammermøllen (Ålsgårde). Nejlinge-vejen (Helsinge). Fig. 18 Fig. 19

11 STENDIGE Nordl. profil, fra S. Fig. 20 Sydlige profil fra N Fig. 21 Nordlige profilsnit, lagbeskrivelse Fig Brungråt, let muldbl. ler (opfyld i kloakbrønd). 1a Som 1. Svarer til retablering af dige efter rørgravning. 2 Stenopbygning i nordside af dige. 3 Kompakt opblandet undergrundsler m. en del 2-5 cm store sten. Har formentlig været opgravet i forbindelse med vandledning.

12 FORENING OG MUSEUM 3, 2004 Artikel af Lone Hvass i Helsingør Bymuseums blad Forening og Museum 3, Fig. 23

13 AVISOMTALE Lokalavisen Nordsjælland 30/9-1/ Fig. 24