CYKELSTI DØNNEVÆLDE- HELSINGE GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 CYKELSTI DØNNEVÆLDE- HELSINGE FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 CYKELSTI DØNNEVÆLDE-HELSINGE FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Kommune Team Vej og Park anlægger en ny cykelsti fra Dønnevælde til Helsinge. Gilleleje Museum ønskede at overvåge anlægsarbejdet i muldafrømningsfasen, idet en stor del af anlægsområdet var hidtil uomgravet terræn og der var derfor risiko for, at arbejdet ville berøre hidtil ukendte fortidsminder. Overvågningen fandt sted løbende gennem anlægsarbejdet (jfr. overvågningsrapport). På seks områder af cykelsti-tracéet blev der påtruffet fortidsminder, der krævede en udvidet undersøgelse. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en samlet undersøgelse af disse fortidsminder. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 4/ og af bygherre (Gribskov Kommune v. Torsten Forsberg) i mail af 11/ Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 14/ og af bygherre (Gribskov Kommune v. Torsten Forsberg) i mail af 3/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden 25/ til 3/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, lejlighedsvis afløst af cand. mag. Kjartan Langsted. Ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen blev ført af bygherres entreprenør, som for den sydlige stræknings vedkommende var entreprenørfirmaet Flemming W. Sørensen og på den nordlige strækning var to forskellige firmaer. Gilleleje Museum var i løbende telefonisk kontakt med entreprenørerne, så det kunne afklares hvilke dage og tidspunkter der blev rømmet muld af, så Museet kun behøvede at være til stede, når der var en reel mulighed for at støde på fortidsminder. Således var det i vidt omfang muligt at undgå gold ventetid/spildtid, idet arkæologen i de mellemliggende perioder kunne varetage andre opgaver på Museet. Det blev på forhånd aftalt med entreprenørerne, hvilke strækninger Museet var interesseret i at følge. Lavtliggende områder, som udgjorde ca. 25% af det samlede anlægstracé, blev nedprioriteret, idet risikoen for fortidsminder blev vurderet lav. Disse lavtliggende strækninger blev afgrænset med landmålerstokke, så entreprenøren vidste, hvor han ikke behøvede museal deltagelse. Overvågningen søgte i videst muligt omfang at blande sig udenom den egentlige arbejdsgang. Dog stod Museets arkæolog iflg. aftale med bygherre under muldafrømningen foran maskinen og styrede fladeafrensningen, som af iagttagelsesmæssige årsager må være mere omhyggelig end det normalt er nødvendigt ved anlægsarbejder. Endvidere blev der nogle steder gravet 5-10 cm mere muld af, end entreprenøren ellers ville have gjort, for at nå toppen af råjorden, uden hvilken man ikke kan udtale sig med sikkerhed, om der er fortidsminder eller ej.

3 Områder med fortidsminder blev opmålt enten med totalstation eller manuelt 1:100 i forhold til de stationsnumre, der af landmåleren var skrevet på nedbankede pæle langs tracéet. Opmålingerne blev efterfølgende digitaliseret. Der blev ikke udvidet uden om påtrufne fortidsminder al undersøgelse foregik inden for cykelstiens tracé. Påtrufne anlæg blev bogstavnummereret (a, b, c.. o.s.v.). Der blev i alt påtruffet 6 områder med væsentlige fortidsminder. Disse områder blev efterfølgende undersøgt som dele af en egentlig udgravning (se udgravningsrapport). Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. ANLÆGSBESKRIVELSER Oversigtskortet fig. 2 viser de 6 områder, hvor der blev konstateret væsentlige fortidsminder: Område 1 Grube med brændt organisk materiale i toppen (anl. a). Område 2 Stolpehuller (anl. i og j m.fl.), mulig kogestensgrube (anl. h) samt ovnlugnende anlæg (anl. o). Område 3 Stolpehuller (anl. v og w m.fl.), gruber (anl. p, q m.fl.) Område 4 Kogestensgruber (anl. c-f) samt mulig kogestensgrube med tilknyttet keramikkoncentration. Område 5 To områder med kogestensgruber (anl. g, æ og ø). Område 6 Grube med trækul i bunden (kogestensgrube?) (anl. å).

4 KONKLUSION På overvågningen af muldafrømningen på cykelstitracéet fandtes 6 områder med væsentlige fortidsminder i form af kogestensgruber, gruber og stolpehuller fra forhistorisk tid. Jeg kan anbefale en udvidet undersøgelse af disse fortidsminder med naturvidenskabelig datering af udvalgte anlæg. Gilleleje 3. juli 2012 Tim Grønnegaard Gilleleje Museum

5 CYKELSTI DØNNEVÆLDE-HELSINGE OVERSIGTSKORT Cykelstitracéet er indsat på et topografisk kort. Fig. 1

6 CYKELSTI DØNNEVÆLDE-HELSINGE OVERSIGT UNDERSØGELSESOMRÅDER Områderne med fortidsminder er indrammet med rødt på luftfotoet. Fig. 2