Myelodysplastisk syndrom
|
|
- Valdemar Jan Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Myelodysplastisk syndrom LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
2 Hvad er kræft? Arvematerialet Knoglemarven og den normale blodcelledannelse Myelodysplastisk syndrom (MDS) Baggrund og tal Årsager Symptomer Diagnostik Inddeling/Klassifikation Behandlingsprincipper
3 Udvikling af kræft Hanahan D, Weinberg RA. Cell Mar 144(5):646-74
4 Arvematerialet
5 Knoglemarven
6 Dannelsen af blodceller Hæmatopoiesis, græsk haima (blod) + poiein (at lave)
7 MDS I tal: 250 nye tilfælde i Danmark om året Medianalder ved debut 75 år Hyppigst hos mænd (55-70% mænd, 30-45% kvinder) Hvad er MDS? Klonal sygdom i knoglemarvens stamceller med forstyrret celledeling og celle-specialisering Forskelligartede sygdomme, men alle kendetegnet ved: Ineffektiv udvikling af modne blodceller Tiltagende cytopeni(er) for lave niveauer af modne celler i blodet Dysplasi af en eller flere linier (ændret form/udseende i mikroskopet) Variabelt antal blaster (men < 20%) Normal eller abnorm cytogenetik Øget risiko for videreudvikling til akut myeloid leukæmi; prognosen variabel
8 Hvorfor får man MDS? Primær MDS (80%; ukendt årsag) Sekundær MDS - behandlingsrelateret MDS (strålebehandling, kemoterapi mm.) Familiær MDS (arvelig) sjælden CHIP Clonal Hematopoiesis of Indeterminant Potential ICUS Idiopathic Cytopenia of Undetermined Significance American Society of Hematology (ASH) 2015
9
10 Hvad er symptomerne ved MDS? Forpustethed Hjertebanken Brystsmerter Dårlig kondition Træthed Svimmelhed Hovedpine Hyppige og/eller langvarige infektioner Tendens til blå mærker og røde pletter Blodet lang tid om at størkne Blødning fra slimhinder Mangel på røde blodlegemer Mangel på hvide blodlegemer Mangel på blodplader
11 Hvad kan man observere ved MDS?
12 Hvordan stilles diagnosen? Blodprøver + udstrygning af perifert blod Knoglemarvsundersøgelse Udelukkelse af andre årsager til lave blodcelletal og abnorme blodceller Vitaminmangel (vitamin B12, folinsyre) eller anden mangeltilstand (jern) Inflammatoriske sygdomme Anden kræftsygdom Virusinfektioner (HIV, parvovirus B19) Forgiftningstilstande (bly, arsenik, visse medikamenter)
13 Hvordan stilles diagnosen? Tre centrale karakteristika: Uforklaret cytopeni (for få blodceller) i en eller flere blodcellelinier Unormalt udseende af knoglemarvsceller (dysplasia; 10% af forstadier til røde blodlegemer, granulocytter eller megakaryocytter) uden anden forklaring < 20% blaster
14 Knoglemarvsundersøgelse Knoglemarvsaspirat - udstryg og koagel Knogle splint - imprint og snit Perifert blod - udstryg Kromosomundersøgelse Markørundersøgelse 1 cm
15 Normalt blodbillede i mikroskopet
16 MDS i mikroskopet Perifert blod Typiske fund i perifert blod: Røde blodlegemer: Varierende størrelse, store celler, abnorm form (oval, ellipsoid), to cellepopulationer, kerneholdige celler Granulocytter: Nedsat kerne-lobulering, kerner med abnorm form (ringform), kromatinklumper, nedsat antal granula, blastceller Blodplader (trombocytter): Mindre eller større, ændret granulering (dog oftest normale)
17 MDS i mikroskopet Knoglemarv Typiske fund i knoglemarv: Oftest øget cellularitet, ofte mild-moderat fibrose Erythropoiesen: Abnormt store celler, kernefragmentering, flere kerner, vakuoler, ringsideroblaster (pile i figur D) Granulopoiesen: Abnormt store celler, nedsat/øget antal granula, abnorm kerneform Thrombopoiesen: Store megakaryocytter (MKC) med ikke-lobulerede kerner, små MKC, nedsat antal granula i MKC, forandringer af MKCs kerner
18 Kromosomundersøgelse
19 Inddeling af MDS WHO-klassifikation 2008 Inddeling i 7 overordnede typer på baggrund af: Antal dysplastiske cellelinier Procentdel ringsideroblaster af erythroide celler i knoglemarv Procentdel blaster i blod og knoglemarv Kromosomafvigelser WHO-klassifikation 2016 Inddeling i 6 overordnede typer på baggrund af: Antal dysplastiske cellelinier Procentdel ringsideroblaster af erythroide celler i knoglemarv Procentdel blaster i blod og knoglemarv Kromosomafvigelser Antal cytopenier
20
21 Spektrum af mutationer 738 MDS-patienter, 111 gener > 90% har mindst én driver -mutation Papaemmanuil, Blood, 2013
22 Vil ny teknologi gøre det lettere at diagnosticere MDS? Kortlægning (sekventering) af de 20 gener, der hyppigst har genfejl (mutationer) ved erhvervet MDS Gen-panel: DNMT3A, TET2, IDH1, IDH2, EZH2, ASXL1, TP53, NRAS, KRAS, CBL, JAK2, GATA2, CEBPA, RUNX1, SF3B1, U2AF1, SRSF2, ZRSR2, SETBP1, ETV6
23 IPSS-R Overlevelse Transformation til AML
24 IPSS-R Overall survival AML evolution 25% of the population
25 Lav-risiko MDS IPSS Low-risk IPSS Intermediate-1 Høj-risiko MDS IPSS Intermediate-2 IPSS High-risk
26 Swedish INCA; Low-risk + Int-1 vs. Int-2 + High-risk
27 Målet med MDS-behandling Helbredelse - Risikogruppe Alder Andre sygdomme Findes der en donor Forlænge livet Forbedre blodværdierne/mindske symptomer (røde og hvide blodlegemer, blodplader) Forbedre livskvalitet Lindrende behandling
28 Forskellige niveauer af behandling Watch and wait + vaccinationer, rygeophør Understøttende behandling antibiotika, transfusioner med blodprodukter Lav-intensitetsbehandling hæmatopoietiske vækstfaktorer, epigenetisk behandling, immundæmpende behandling, lenalidomid Høj-intensitetsbehandling intensiv kombinations-kemoterapi, knoglemarvstransplantation
29 Behandlingsrespons Stringente kriterier bruges primært i kliniske forskningsprojekter Hæmatologisk respons forlænget levetid? Knoglemarvsrespons forlænget levetid ved komplet remission Cytogenetisk response Stabil sygdom Sygdomsprogression (stigende knoglemarvs blastprocent eller tiltagende cytopeni)
30 Tak for jeres tid! Nyd frokosten, vi ses bagefter.
31 Høj-risiko MDS Høj (> 4,5-6) eller meget høj (> 6) risiko IPSS-R-score
32 Transplantation hvornår? Overlevelse (år) Umiddelbart Transplanteret Transplanteret efter 2 år ved progression transplanteret Low Int Int High From Cutler C, et al. A Decision Analysis of Allogenetic Bone Marrow Transplantation for Myelodysplastic Syndromes: Delayed Transplantation for Low Risk Myelodysplasia is Associated with Improved Outcome. Blood Copyright American Society of Hematology, used with Permission.
33 Azacitidin (Vidaza ) Hypometylerende medikament Potentielle effekter: Forbedret overlevelse, hæmatologisk respons, forbedret livskvalitet Bivirkninger: Marvsuppression, feber, kvalme, reaktioner på indstikssted Dosering: subkutan injektion 100 mg/m2 dgl. i 5 dage / 28 dage
34 Azacitidine (Vidaza ) Høj-risiko MDS Multicenter, internationalt fase III-studie 50.8% 26.2% Fenaux et al. Lancet Oncology 2009
35 Lav-risiko MDS Meget lav ( 1,5), lav (> 1,5-3) eller intermediær (> 3-4,5) risiko IPSS-R-score
36 Vækstfaktorer Erythropoiesis stimulating agent, e.g. erythropoietin (EPO) WHO 2008 subtyper: RA, RARS, RAEB-1 Lav serum-erythropoietin ( 500 mu/ml) Start med EPO alene, tilføj granulocyte-colony stimulating factor (G-CSF) efter 8 uger ved manglende respons Overvej immundæmpende behandling antithymocyt-globulin (ATG) +/- ciclosporin (Sandimmun ) hos yngre patienter (< 60 år, hypoplastisk knoglemarv, HLA-DR15-positive) EPO: f.eks. Darbepoetin 300 µg/uge hver 2. uge G-CSF: Dosis tilpasset neutrofilocyttallet f.eks. Zarzio 60 mio. IE hver 2. uge Jadersten et al. JCO. 2008
37 Immunsuppression i lav-risiko MDS Aktiv RA/RCMD Kort transfusionsafhængighed < 70 år HLA-DR15 Hypoplastisk knoglemarv
38 Jernkelerende behandling Hvilke patienter? Lav-risiko MDS RA, RARS, del(5q) (RCMD, mere fremskreden MDS) Lang forventet levetid Vedvarende transfusionsbehandling Kandidater til knoglemarvstransplantation - forebyggende Serum-jernniveau, der indikerer behandling Ved ~>25 blodtransfusioner eller serum-ferritin g/l Gattermann et al, Hem / Oncol Clinics (Suppl), 2005 Bennett et al, Am J Hematol, 2008 Wells et al, Leuk Res, 2008 Nordic Guidelines 2008 (
39 Jernkelerende midler Deferoxamin (Desferal ), subkutan/iv infusion Subkutan infusion over 8-12 timer 5-7 dage om ugen, alternativt intravenøst via Port-a-Cath (PAC) over 4-5 dage Deferipron (Ferriprox ), oral 3 x dagligt peroralt Neutropeni 1-2% Deferasirox (Exjade ), oral Retrospektive studier viser længere overlevelse i lav-risiko MDS-patienter; dog ingen studier af langtidseffekten 1 x dagligt peroralt doseret efter vægt Maveproblemer Må ikke anvendes ved nedsat nyrefunktion (regelmæssig måling af lever- og nyretal)
40 Lenalidomid (Revlimid ) Immunmodulerende medikament (IMiD) Ældre med IPSS low- and Int-1 risk med 5q- med transfusionsafhængig anæmi, når EPO (+/- G-CSF) ikke har effekt Potentielle effekter: Stigning i hæmoglobin, stigning i antallet af blodplader og neutrofilocytter (mindre hyppigt), genoprettelse af normal karyotype, genoprettelse af normal megakaryocytmorfologi Bivirkninger: Marvsuppression, evt. øget risiko for transformation til AML Dosering: kapsel 10 mg x 1 dgl. i 21 dage / 28 dage (evt. 5 mg x 1 dgl.) Til start skal blodprøver tjekkes ugentligt
41 Fremtidig behandling Navlesnors-stamcelletransplantation Haploidentisk transplantation Nye hypometylerende lægemidler Immun-checkpoint-inhibitor i kombination med hypometylerende lægemidler Behandling rettet mod cancer-stamceller? Skræddersyet behandling
42 Behandling rettet mod cancer-stamceller?
43 Skræddersyet behandling tilpasset den enkelte patient?
Myelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Klinik og behandling LyLe, Svendborg d. 30.09.17 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Hvad er kræft? Arvematerialet Knoglemarven og
Læs mereMDS. Marianne Bach Treppendahl Læge, PhD Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
MDS Marianne Bach Treppendahl Læge, PhD Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet LT-HSC ST-HSC MPP Myelodysplastic syndrom (MDS) ~ 250 nye tilfælde per år Median alder ved diagnose~ 65-70 år CMP CLP MEP GMP
Læs mereMyelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereBehandling af Myelodysplastisk Syndrom. Klas Raaschou-Jensen overlæge Hæmatologisk afdeling Roskilde Sygehus
Behandling af Myelodysplastisk Syndrom Klas Raaschou-Jensen overlæge Hæmatologisk afdeling Roskilde Sygehus Alders relateret forekomst (antal i 5år/per 100.000 borgere) 70 60 50 52 59 61 40 34 30 20 10
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereMyelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog
DANSK Myelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog Sjette Udgave the myelodysplastic syndromes foundation, inc. Udgivet af The Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Myelodysplastiske syndromer:
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereMyelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog
DANSK Myelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog Sjette Udgave the myelodysplastic syndromes foundation, inc. Udgivet af The Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Myelodysplastiske syndromer:
Læs mereMyelodysplastisk Syndrom (MDS)
Titel: Formål: Fremgangsmåde: Myelodysplastisk Syndrom (MDS) Vejledning for diagnosticering og behandling af MDS Definition: Sygdomsgruppen MDS består af en heterogen gruppe af maligne knoglemarvssygdomme
Læs mereHvad laver min knoglemarv? Danish Edition
Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Registreringsvejledning: Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelodysplasi (MDS) Hvilke personer skal registreres?: Alle patienter som diagnosticeres med en myeloproliferativ sygdom eller myelodysplasi
Læs mereMDS En vej med Håb. Information til Patienter og Pårørende som LEVER med MDS. Danish edition. by Sandra Kurtin
Danish edition Information til Patienter og Pårørende som LEVER med MDS by Sandra Kurtin Et globalt MDS Foundation patientstøtte initiativ, som giver et personligt uddannelsesprogram for patienter og pårørende
Læs mereGuideline for diagnosticering og håndtering af patienter med idiopatisk cytopeni af ukendt signifikans (ICUS) 2017
Guideline for diagnosticering og håndtering af patienter med idiopatisk cytopeni af ukendt signifikans (ICUS) 2017 1 Indhold Arbejdsgruppe... 2 Indledning... 3 Udredning af patienter henvist med cytopeni...
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres? Registreringsvejledning: Akut Leukæmi Alle patienter, som diagnosticeres med akut leukæmi og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, er registreringspligtige
Læs mereBlodsygdomme. Cindy Ballhorn 1
Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat
Læs mereHvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Revlimid, kan du læse indlægssedlen eller kontakte din læge eller dit apotek.
EMA/113870/2017 EMEA/H/C/000717 EPAR sammendrag for offentligheden lenalidomid Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede
Læs mereMorfologi ved MDS. Morfologi ved MDS. Morfologi ved MDS. Myelodysplastic/myeloproliferative neoplasms (WHO 2008) Myelodysplastic syndromes (WHO 2008)
Myelodysplastic syndromes (WHO 2008) Refractory cytopenia with uniliniage dysplasia Refractory anaemia with ringed sideroblasts Refractory cytopenia with multiliniage dysplasia Refractory anaemia with
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereGuidelines for diagnose og behandling af myelodysplastisk syndrom. Første udgave, december 2014
Guidelines for diagnose og behandling af myelodysplastisk syndrom Første udgave, december 2014 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppen... 4 2 Evidensniveau og rekommandationsgrad... 5 3 Diagnostik af Myelodysplastisk
Læs mereMyelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus
Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose
Læs mereLymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi
Lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Temamøde om hæmatologisk kræft 29. September 2018, BLOX, København 1 Formål: Opnå kendskab til hvordan (lymfe)kræft og CLL opstår. Lære at forstå de symptomer sygdommen
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereBehandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza
Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din knoglemarvssygdom med lægemidlet Vidaza, der indeholder stoffet azacitidin. Denne pjece kan være en hjælp til at
Læs mereHvilken rolle spiller blodcellerne?
Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid
Læs mereIndstilling om udarbejdelse af udkast til fælles regional behandlingsvejledning for knoglemarvskræft (myelomatose)
Indstilling om udarbejdelse af udkast til fælles regional behandlingsvejledning for knoglemarvskræft (myelomatose) Dato: 26.07.2017 Forelæggelse vedrørende: Indstilling om udarbejdelse af udkast til en
Læs mere12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi
12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut
Læs mereBehandling. Azacitidin (Vidaza ) med. Aarhus Universitetshospital. Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf Mail:
Behandling med Azacitidin (Vidaza ) Sidst revideret: 14.02.2018 Side 1 af 8 Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf. 7845 0000 Mail: www.auh.dk Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Indledning
Læs mereTS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)
TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: hæmatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Forsøgets titel: Dansk Studie af Lav-Dosis Interferon Alpha vs Hydroxyurea i Behandlingen af Ph- Negative Kroniske Myeloide Neoplasier
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereBehandling med Vidaza
Til patienter og pårørende Behandling med Vidaza Hæmatologisk afdeling X Indledning Vi håber denne patientinformation kan være en hjælp til at få et overblik over den behandling vi anbefaler dig. Dine
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereAkut leukæmi og MDS. Når tak bare ikke er godt nok. Kort om akut leukæmi og MDS. Temadag om MDS og akut leukæmi. Stadigt mere skræddersyet behandling
December 2015 Akut leukæmi og MDS Når tak bare ikke er godt nok Kort om akut leukæmi og MDS Temadag om MDS og akut leukæmi Stadigt mere skræddersyet behandling Hvordan medicinalfirmaer udvikler et lægemiddel
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs mereTitel: Donorudvælgelse
Instruksbog 2.1.1 Område: Emne: Donor Titel: Donorudvælgelse Forfatter: Niels Jacobsen Gitte Olesen Godkendt af: Faste læger i allogen transplantationsgruppe Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: April
Læs mereReportager fra en vellykket temadag. LyLe Nyt December 2018
LyLe Nyt December 2018 Reportager fra en vellykket temadag LyLe Nyt Indhold Prognose og livskvalitet skal helst følges ad leder...3 Nysgerrighed er nøglen til fremtidens personlige kræftbehandlinger...4
Læs mereReportager fra en vellykket temadag. LyLe Nyt December 2018
LyLe Nyt December 2018 Reportager fra en vellykket temadag Indhold Prognose og livskvalitet skal helst følges ad leder...3 Nysgerrighed er nøglen til fremtidens personlige kræftbehandlinger...4 LyLe online
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereDSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus
Primær Immun Trombocytopeni (ITP) Sygdomsmekanisme, behandling, trombose- og blødningskomplika@oner DSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus Sif GudbrandsdoMr Hæmatologisk afdeling L, Herlev Hospital
Læs mereMyelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres?
Information til patienten Myelomatose Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Din sygdom kaldes i lægesprog for Myelomatose Sygdommen har ikke noget dansk navn, men det er en kræftsygdom, hvor nogle af
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereBørnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn
i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet
Læs mereBørnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år
i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereEn patients oplevelse
En patients oplevelse af hæmtologisk kræftforskning ved Riget Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Egentlig skulle i nu have hørt Emmas patienthistorie, men hun har desværre ikke kunnet komme.
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereBehandlingsvejledning for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Behandlingsvejledning for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereKombineret cytogenetik og NGS ved maligne hæmatologiske sygdomme. 20. februar 2017
Kombineret cytogenetik og NGS ved maligne hæmatologiske sygdomme 20. februar 2017 Maj Westman * og Mette Klarskov Andersen Kromosomlaboratoriet, Klinisk Genetisk Klinik Rigshospitalet *) Centrum för Molekylär
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose
Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereMedicinsk behandling af lymfekræft med ICE
Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:
Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mere7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )
7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 og 2 grupper 3513601) Mandag d. 16/12 Tirsdag d. 17/12 Onsdag d. 18/12 Torsdag d. 19/12 Fredag d. 20/12 8.15-9.00 15.st
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi
Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereDeltagerinformation Projekt EVITA for dig med CCUS eller lav-risiko MDS eller CMML
Deltagerinformation EVITA_CCUSogMDS_v4_14-02-2018 Deltagerinformation Projekt EVITA for dig med CCUS eller lav-risiko MDS eller CMML De hæmatologiske afdelinger i Danmark gennemfører i øjeblikket forskningsprojektet:
Læs mereDette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.
Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. PATIENTINFORMATION OM DELTAGELSE I VIDENSKABELIGT FORSØG Videnskabelig undersøgelse af
Læs mereDELTAGERINFORMATION 1 & SAMTYKKEERKLÆRING 1
NATIONAL CANCER RESEARCH AML17 INSTITUTE AKUT MYELOID LEUKÆMI - undtagen Akut Promyelocyt Leukæmi FORSØG NR. 17 DELTAGERINFORMATION 1 & SAMTYKKEERKLÆRING 1 Lokale kontakter Hovedansvarlige læge på Odense
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereAkut leukæmi og MDS. Når tak bare ikke er godt nok. Kort om akut leukæmi og MDS. Temadag om MDS og akut leukæmi. Stadigt mere skræddersyet behandling
December 2015 Akut leukæmi og MDS Når tak bare ikke er godt nok Kort om akut leukæmi og MDS Temadag om MDS og akut leukæmi Stadigt mere skræddersyet behandling Hvordan medicinalfirmaer udvikler et lægemiddel
Læs mereHvad laver min knoglemarv? Danish Edition
Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation Inc Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereCase 1: Normal KM LST
Case 1: Normal KM LST Åbn Infinicyt File: open: Case 1_Normal BM LST.fcs Lav populationstræ udvid med nucleated cells, leukocytes osv på CD45/SSC plottet Fjern eosinofile Gate neutrophils Hvor mange %?
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereINDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)
INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mere