HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer"

Transkript

1 HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/ Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1

2 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal cancer 2

3 Kaldes NonPolypøs fordi CRC ligner sporadisk CRC i modsætning til FAP Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Hereditær NonPolypøs Colorectal cancer (HNPCC) 3

4 Hvorfor er HNPCC relevant for DSAK? høj risiko for CRC (op til 80% livstidsrisiko) mulighed for forebyggende kontrol (2/3 af CRC undgås, resten findes tidligt) CRC fra 25 års alderen slægtninge har samme risiko og fordel af kontrol mange risikopersoner er ikke er opdaget endnu Vasen et al. Gut 2013 Järvinen et al. Gastroenterol

5 Case A fra speciallægepraksis Henvisning: 55 årig kvinde ondt i maven vekslende afføringsmønster 4-8 uger lillebror på 49 år i behandling for CRC Coloskopi: Intet abnormt Henvise til klinisk genetisk rådgivning? 5

6 Case B fra speciallægepraksis Henvisning: 55 årig mand kummesprøjt af frisk blod i forbindelse med afføring far med CRC som ca. 55 årig Coloskopi: C. recti Henvise til klinisk genetisk rådgivning? 6

7 Case C fra speciallægepraksis Henvisning: 60 årig kvinde postmenopausal gynækologisk blødning GU m/ul og biopsi: C. corporis uteri Supplerende anamnestisk: Mor c. uteri, morbror c. coli Henvise til klinisk genetisk rådgivning? 7

8 HNPCC udgør 13% af alle CRC CRC Med påvist mutation Uden påvist mutation Sporadisk Frank et al. Int J Cancer

9 HNPCC historie 1913 Familiært cancer syndrom CRC og endometrie cancer Dr Warthin 1960 Lynch syndrom CRC uafhængigt af polypose Mutationer i mismatch repair (MMR) generne identificeres som årsag i nogle familier (Lynch familier) Dr Lynch Altonen et al., Science 1993 Yonov et al., Nature

10 MMR generne retter fejl i DNA replikation 3 mia nukleotider i hver celle fejl ved celledeling rettes af MMR-gener skade på fungerende MMR-gen ingen MMR-proteiner ingen fejlretning cancer alle CRC screenes med immunohistokemisk (IHC) farvning for tab af MMR-proteinerne MLH1, MSH2, MSH6 og PMS2 10

11 Risiko for ekstracolonisk cancer ved Lynch 11

12 Kun risiko for CRC i HNPCC uden mutation Lynch Familial colorectal cancer type X Cancer SIR (95% CI) SIR (95% CI) CRC 6,1 (5,2-7,2) Uterus 4,1 (2,9-5,6) Urinveje 9,0 (2,0-18,3) Tyndtarm 7,6 (2,5-13,9) 2,3 (1,7-3,0) 0,8 (0,3-1,6) 2,9 (0,0-9,2) 1,6 (0,0-5,1) SIR, Standardiseret incidens ratio Lindor et al. JAMA

13 HNPCC i Danmark 13

14 Det danske HNPCC register Grundlagt i 1991 Nationalt Styregruppe fra DCCG, DSMG, DSOG, DSKB, DPAS m.fl. Formål: Forbedre prognosen for personer med HNPCC Samler data fra klinisk genetiske afdelinger, laboratorier, skopører og gynækologer Formidler viden til risikopersoner og fagfolk Forsker i HNPCC 14

15 indeholder >5700 familier med HNPCC 5700 Lindberg

16 indeholder >63000 individer med HNPCC total levende 1468 levende med kendt mutation (3,5% af levende) 16

17 Udbytte af urinvejskontroller i Danmark 0,1% af 1,868 screeninger fandt asymptomatisk cancer 1,2% falsk positive sensitivitet 29% kontrol afsluttet i næsten alle familier i 2007 Myrhøj et al. Familial Cancer

18 Udbytte af gynækologiske kontroller i DK Lynch HNPCC uden mutation Cancer IR (n/1000 år) Uterus 6,3 Ovarie 1,8 IR (n/1000 år) 0,5 0,2 sensitivitet 54% for uterus og 33% for ovarie kontrol afsluttet i familier uden mutation i 2013 Ketabi et al. Gynecol Oncol

19 Udbytte af coloskopikontroller i Danmark Mest avancerede neoplasi ved coloskopi Alle N (%) (95% CI) Lynch syndrom n (%) (95% CI) Familiær colorectal cancer n (%) (95% CI) Moderat risiko n (%) (95% CI) Incidens (efterfølgende) coloskopi kontrol CRC 67 (0.8) 53 (2.0) 14 (0.4) 0 (0.0) ( ) ( ) ( ) ( ) Adenomer High risk 28 (0.3) 12 (0.5) 15 (0.4) 1 (0.0) ( ) ( ) ( ) ( ) Intermediate risk 239 (2.7) 83 (3.1) 149 (2.7) 7 (3.9) ( ) ( ) ( ) ( ) Low risk 751 (8.6) 189 (7.1) 535 (9.9) 27 (5.8) ( ) ( ) ( ) ( ) Normal (87.6) (87.3) (86.7) 227 (90.4) ( ) ( ) ( ) ( ) CI, Confidence interval; CRC, Colorectal cancer. Lindberg et al. J Med Genet

20 Risiko for CRC ved Lynch >> HNPCC uden mutation Lindberg et al. In manuscript 20

21 Revurdering af risiko og kontrolprogrammer vedtaget november 2015 Lynch fortsætter uændret hvert 2. år alle andre skal revurderes kan Lynch udelukkes? hvilke fænotypiske kriterier opfyldes? Jeres opgave: at henvise til klinisk genetisk afdeling mhp revurdering (hvis rådgivet < november 2015) 21

22 Nyt navn Definition Program Opstart Lynch Arvelig MMR-defekt Koloskopi GU med UL-scanning Familiær colorektal cancer (FCC) Familieanamnese der tyder på monogen arvelig disposition til CRC Koloskopi 25 år 10 år før yngste afficerede Gyn: 35 år Dog tidligst opstart 25 år og senest 50 år Let øget risiko for KRC Én KRC-pt. < 50 år To førstegradsslægtninge* med KRC, begge 50 år Én koloskopi ved 50 år eller ved første kontakt efter 50 år, derefter befolkningsscreening** 50 år (75 år senest) Afslut Livslangt Livslangt Interval 2 år 5 år Hvem skal i surveillance Uddybende definition Gammelt navn Mutationsbærere I sjældne tilfælde utestede personer, der sandsynligvis er mutationsbærere Arvelig mismatch repair-defekt (MMR-defekt) I få familier lader det sig ikke gøre at påvise en arvelig MMR-defekt Lynch Afficerede (KRC eller adenom med high grade neoplasi / high grade dysplasi / high grade intraepitelial neoplasi) Førstegradsslægtninge Tre slægtninge med KRC; én førstegradsslægtning til de to øvrige To slægtninge med KRC og 1 med adenom med high grade neoplasi / high grade dysplasi / high grade intraepitelial neoplasi, én førstegradsslægtning til de to øvrige Tre slægtninge med KRC; to førstegradsslægtninge, en andengradsslægtning < 50 år To førstegradsslægtninge med KRC; én < 50 år Amsterdam I eller Late onset Amsterdam I-like HNPCC Afficerede (KRC) Førstegradsslægtninge * Indbyrdes førstegradsslægtninge Moderate I (DKS-I) ** Afføringsprøver Moderate II (DKS-II) Bernstein. DCCG

23 Case A fra speciallægepraksis Henvisning: 55 årig kvinde ondt i maven vekslende afføringsmønster 4-8 uger lillebror på 49 år i behandling for CRC Coloskopi: Intet abnormt Henvise til klinisk genetisk rådgivning? 23

24 Case B fra speciallægepraksis Henvisning: 55 årig mand kummesprøjt af frisk blod i forbindelse med afføring far med CRC som ca. 55 årig Coloskopi: C. recti Henvise til klinisk genetisk rådgivning? 24

25 Case C fra speciallægepraksis Henvisning: 60 årig kvinde postmenopausal gynækologisk blødning GU m/ul og biopsi: C. corporis uteri Supplerende anamnestisk: Mor c. uteri, morbror c. coli Henvise til klinisk genetisk rådgivning? 25

26 Henvisningskriterier til klinisk genetisk rådgivning CRC <50 år eller 2 CRC blandt førstegradsslægtninge eller abnorm IHC af MMR-proteiner i cancer eller C. uteri/crc i flere generationer eller revurdering af gammel HNPCC-familie IHC: ImmunoHistoChemical test MMR: Mismatch Repair (MLH1, MSH2, MSH6, PMS2) 26

27 Fremtidige behandlinger ved HNPCC 27

28 Aspirin til Lynch-patienter 600mg dgl i 2 år reducerer risiko for CRC efter 4-5 år IRR 0,37 (0,18 0,78; p=0,008) 100mg, 300mg eller 600mg? ophør ved 75 år (?) af hensyn til bivirkninger Burn et al. The Lancet 2011 Burn et al. Familial Cancer

29 Anti-PD1 terapi lovende forsøg ved MMR-defekt cancer Tarmkræft med defekt MMR (inkl. Lynch syndrom tumorer) 70% af terminale patienter overlevede det 1. år Tarmkræft med normal MMR (inkl. Familiær tarmkræft) Le et al, NEJM

30 Vaccine imod Lynch-cancere er på vej hyppigste mutationer i MMR-defekte cancere identificeret panel af mutationer er lavet syntetisk vaccine testet i raske mennesker uden bivirkninger Lynch syndrom mus er blevet vaccineret genkender mutationer fra vaccinationer aktiverer immunsystemet Knebel Doeberitz

31 HNPCC hjemmeside Årsmøde: Altid torsdag i uge 41 (Gratis) 31

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til: DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem

Læs mere

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein

Læs mere

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold............................................. 3 Indledning...........................................

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure

Læs mere

Genetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik

Genetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Genetisk disposition til gynækologisk cancer Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Arvelig cancer Modelsystem for cancerudvikling Identifikation af høj-risiko grupper Arvelige cancersyndromer Autosomal

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark

Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark Projektbeskrivelse Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark 3. januar 2011 Dansk Colorektal Cancer Gruppe DCCG HNPCC-registret Projektkoordinator Lars Henrik Jensen På vegne af Videnskabeligt

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Familiær kolorektal cancer

Familiær kolorektal cancer 2369 rer risikoen for at få c. ovarii og c. salpinges med mere end 90% [10]. Risikoen for at få peritoneal cancer er dog formentlig uændret med en livstidsrisiko på op til 5% på trods af profylaktisk BSO.

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem bør udføres på alle KRC-patienter mhp identifikation

Læs mere

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser

Læs mere

Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2.

Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Udarbejdet af: Anbefalingerne er udarbejdet som samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi

Læs mere

Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer

Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer Forfattere: Arbejdsgruppe, 1. version, juni 2009: Benny Andreasson, Inge Bernstein, Jan Blaakær (Tovholder), Susanne Christau, Thora Christiansen, Anne-Marie

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Faldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev

Faldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.

Læs mere

Hereditær disposition til ovariecancer, HOC

Hereditær disposition til ovariecancer, HOC Hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan Blaakær 4, udpeget af DSOG. 1: Klinisk

Læs mere

Dokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG.

Dokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG. National guideline for udredning af hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan

Læs mere

Dato for ændring i klinisk klassificering. 1-Lynch, 2-Other pathogenic mutation syndrome

Dato for ændring i klinisk klassificering. 1-Lynch, 2-Other pathogenic mutation syndrome Oversigt over informationer i HNPCC-registret. Version 1. Side 1 af 9 HNPCC registret d. 31-5-2018 Nedenstående oversigt over informationer i HNPCC-registret omfatter de fleste informationer, som er registeret

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

BRCA mutationer og brystkræft

BRCA mutationer og brystkræft BRCA mutationer og brystkræft Anne-Marie Gerdes (formand) 1 Kapitel 19: Opdateringer Henvisningskriterier Klinisk opfølgning i andre kapitler Webgenetik forbedrede data vedr. BRCA-analyser 2 At genetisk

Læs mere

Specialevejledning for klinisk genetik

Specialevejledning for klinisk genetik Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og

Læs mere

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Kræ$pakker - kliniske eksempler Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9 DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9 Incidens og ætiologi Cancer pancreatis (CP) omfatter en række histologiske undergrupper (tabel 1, side #), hvoraf duktalt

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer.

Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer. Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer. Version 1 (februar 2017) Anbefalingerne er udarbejdet som et samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi Gruppe

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation...

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser

Læs mere

Cervix- og corpuscancer

Cervix- og corpuscancer Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

BLØDNINGSFORSTYRRELSER

BLØDNINGSFORSTYRRELSER 22 årig kvinde kommer pga kraftige menstruationer. Hun sygemelder sig 4 dage hver måned. Der er mange mavesmerter samt hovedpine. Hun har PMS gener op til menstruationen. - Vil du lave undersøgelser? -

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (NPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(3) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Udvidelse af behandlingsvinduet

Udvidelse af behandlingsvinduet STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Status på screeningsprogrammer

Status på screeningsprogrammer Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen

Læs mere

Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik Harling Anders Jakobsen Jan Lindebjerg Søren Rafaelsen Hans Rahr Mette Yilmaz

Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik Harling Anders Jakobsen Jan Lindebjerg Søren Rafaelsen Hans Rahr Mette Yilmaz 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik Harling Anders Jakobsen Jan Lindebjerg Søren Rafaelsen Hans Rahr Mette Yilmaz Forfattere DCCG Inge

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Myelodysplastisk syndrom

Myelodysplastisk syndrom Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

MDS. Marianne Bach Treppendahl Læge, PhD Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet

MDS. Marianne Bach Treppendahl Læge, PhD Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet MDS Marianne Bach Treppendahl Læge, PhD Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet LT-HSC ST-HSC MPP Myelodysplastic syndrom (MDS) ~ 250 nye tilfælde per år Median alder ved diagnose~ 65-70 år CMP CLP MEP GMP

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Prostatacancer kort update nye tiltag

Prostatacancer kort update nye tiltag Prostatacancer kort update nye tiltag Udredning og behandling AUH - Horsens /Morten Heebøll Andersen Forløbet (fra jer til os) mcrpc-nyt MR/MR-fusion Prima-studiet epidemiologi Incidens: 4500/år fordoblet

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose,

Læs mere

Génundersøgelse af raske - Redegørelse om præsymptomatisk géndiagnostik

Génundersøgelse af raske - Redegørelse om præsymptomatisk géndiagnostik Top/Bund Génundersøgelse af raske - Redegørelse om præsymptomatisk géndiagnostik Kolofon Titel: Génundersøgelse af raske - Redegørelse om præsymptomatisk géndiagnostik Forfatter: Det Etiske Råd Anden bidragyder:

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning

Læs mere

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015 DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT

BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT 2016 1 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Deltagere udpeget af: Dansk Cardiologisk Selskab: Henrik Kjærulf Jensen, overlæge, klinisk lektor, ph.d.,dr. med., Kardiologisk Afdeling, AUH.

Deltagere udpeget af: Dansk Cardiologisk Selskab: Henrik Kjærulf Jensen, overlæge, klinisk lektor, ph.d.,dr. med., Kardiologisk Afdeling, AUH. Guideline vedrørende prædiktiv gentest 2015 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Godkendt: 01.02.2016 Arbejdsgruppens medlemmer: Deltagere udpeget af DSMG: Ida Vogel, ledende overlæge, ph.d., dr. med.,

Læs mere