National handlingsplan for den ældre medicinske patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National handlingsplan for den ældre medicinske patient"

Transkript

1 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne har i Aftale om udmøntning af satspuljen 2012 afsat 200,4 mio. kr. i perioden til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient skal særligt føre til at: reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Mange af de ældre medicinske patienter har kontakt til både almen praksis, den kommunale sektor og regionernes sygehuse. For et godt og sammenhængende forløb er det derfor centralt, at samarbejdet på tværs af sektorerne fungerer. Dette samarbejde ønsker regeringen og satspuljepartierne at understøtte med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Der er allerede iværksat en række initiativer i regioner og kommuner med henblik på at styrke sammenhængen i patientforløbet for ældre medicinske patienter. Initiativerne er i en vis udstrækning spredte og uensartede rundt om i landet. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient skal derfor bidrage til at kickstarte og understøtte processen og sikre et generelt kvalitetsløft for den ældre medicinske patient. Herudover skal handlingsplanen bidrage til, at den ældre medicinske patient oplever en tryg sammenhængende indsats og høj kvalitet i hele forløbet fra kontakt til egen læge over indlæggelse og i den videre indsats i eget hjem. Den konkrete udmøntning af en række af initiativerne vil regeringen drøfte nærmere med Danske Regioner og KL. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient bygger bl.a. på Sundhedsstyrelsens oplæg Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan. I forlængelse af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient vil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejde en udmøntningsplan for de konkrete initiativer i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL. I udmøntningsplanen vil der blive fastlagt milepæle og konkrete målsætninger for de enkelte initiativer, som alle parterne er forpligtede til at overholde. Udmøntningen af de enkelte initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient vil blive fulgt nøje af Styregruppen for den ældre medicinske patient. Hvem er den ældre medicinske patient? Over de næste årtier ændres befolkningssammensætningen med stadigt flere ældre mennesker og relativt færre personer i den erhvervsdygtige alder.

2 Side 2 Andelen af befolkningen i aldersgruppen over 65 år forventes således at stige fra 16 pct. i 2008 til godt 24 pct. i Alene i løbet af det næste tiår bliver der yderligere over 65 år. Bl.a. derfor har EU s ministerråd og Europaparlamentet foreslået, at 2012 bliver europæisk år for aktiv aldring og for solidaritet mellem generationerne. Året skal bl.a. bruges til at sætte fokus på den demografiske udfordring og på løsninger til at imødegå den demografiske udfordring på arbejdsmarkedet og på social- og sundhedsområdet, hvor aktiv aldring handler om at undgå sygdom og funktionsnedsættelser. At være så rask og selvhjulpen som muligt så lang tid som muligt betyder livskvalitet for den enkelte og har værdi for samfundet. Aktiv aldring handler derfor bl.a. om at fremme mulighederne for, at ældre, som har fået konstateret kronisk sygdom eller anden sygdom, bliver i stand til at håndtere og leve med deres sygdom, herunder undgå, udskyde og begrænse følgerne og komplikationerne af sygdommen. For at kunne målrette indsatsen i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er der behov for en nærmere afgrænsning af målgruppen den ældre medicinske patient. Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer: Svær sygdom Flere samtidige sygdomme (komordbiditet) Nedsat funktionsniveau fysisk og/ eller kognitivt Begrænset egenomsorgskapacitet Multimedicinering (polyfarmaci) og Behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser Ovennævnte karakteristik skal differentiere den ældre medicinske patient fra de ældre borgere, som har et højt funktionsniveau, velbehandlet kronisk sygdom, god egenomsorgskapacitet og et stort socialt netværk. Antallet af kontakter til almen praksis og hjemmeplejen stiger med alderen. Ifølge Sundhedsstyrelsens oplæg Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan, vil en patient henvist fra almen praksis til sygehus i de følgende år gennemsnitligt have kontakter årligt til almen praksis. En del af disse ældre patienter har kroniske sygdomme og er derfor også målgruppe for de forløbsprogrammer, som regioner og kommuner er i fuld gang med at udvikle og implementere. Men gruppen af ældre medicinske patienter er på mange måder også en differentieret gruppe. Jo flere faktorer, der er i spil hos den enkelte patient, og jo sværere den enkelte faktor er påvirket, jo større er sandsynligheden for, at der er behov for en differentieret, tværfaglig og sammenhængende indsats fra hele sundhedsvæsenet. Dette er illustreret i nedenstående figur, hvor pilene illustrerer de forskellige faktorer: Sygdom, komorbiditet, fysisk og psykisk funktionsniveau, egenomsorgskapacitet, multimedicinering, stort behov for indlæggelse og kommunal hjælp. Jo større påvirkning af den enkelte faktor, jo højere bevæger man sig op ad pilen. Hvis alle faktorerne er påvirket i svær grad vil patienten med stor sandsynlighed befinde sig i

3 Side 3 den øverste trekant. Det er særligt den øverste del af trekanten, der er målgruppen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Figur 1: Den ældre medicinske patient opdelt efter kompleksitet Udviklingen af det danske sundhedsvæsen og betydningen heraf for den ældre medicinske patient Det danske sundhedsvæsen gennemgår i disse år betydelige forandringer såvel kommunalt, regionalt som nationalt med betydning for den ældre medicinske patient. I den nye sygehusstruktur og med den nye specialeplanlægning samles den specialiserede behandling og den akutte behandling i løbet af de kommende år på færre sygehuse. Sidstnævnte betyder, at patienterne mødes af en bredere vifte af forskellige specialer i de fælles akutmodtagelser, hvilket vil bidrage til at sikre, at patienten tilbydes hurtigere udredning og udskrivelse. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen skal ske i samspil hermed, herunder er der særligt behov for samarbejde mellem primær sektor og sekundær sektor. Målsætningen er, at de nære sundhedstilbud kan håndtere de mange sygdomstilfælde og skader, hvor det ikke er nødvendigt at tage til et specialiseret sygehus med fælles akutmodtagelse. Der sker i disse år en udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder etablering af en række lægehuse/sundheds- og akuthuse finansieret af de statslige akutmidler. Den ældre medicinske patient har ofte behov for tilbud på tværs af sektorer og lægefaglige specialer. Der er derfor behov for initiativer, der kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng i patientforløbene. Det er særligt påkrævet, fordi tilbud og organisering ofte tager udgangspunkt i sektorer, institutioner og faggrænser med risiko for, at patienten tabes mellem sektorer eller specialer, at information går tabt, og der derfor ikke gives det rette tilbud på det rette niveau. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom og obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommuner og

4 Side 4 regioner er nogle af de tiltag, der de seneste år er taget i brug for at skabe sammenhæng på tværs af sektorer. Fx er der i sundhedsaftalerne krav om, at aftalen skal beskrive, hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Forebyggelse af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser er et centralt fokusområde i den nationale handlingsplan. Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner er et vigtigt og nyttigt redskab til at sikre samarbejde og koordination på tværs af kommuner, regioner og almen praksis. Derfor foreslås en række af handlingsplanens initiativer forankret i sundhedsaftalerne. Regeringen og satspuljepartierne vil samtidig understrege betydningen af, at der sker en fortsat udvikling af sundhedsaftalerne. Patienter og pårørende møder sundhedsvæsenet med forskellige forventninger og behov og har forskellig viden, ressourcer og værdier, som bør inddrages og tilgodeses for at sikre et optimalt forløb for den enkelte patient. Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt, at den enkelte patient og pårørende inddrages i behandlingen. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient skal ses i sammenhæng med finanslovsaftalen for 2012, hvor regeringen og Enhedslisten har afsat 20 mio. kr. årligt i perioden til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Kliniske retningslinjer betyder systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper baseret på evidens for virkningen og bedre praksis. Formålet er at sikre patienterne samme gode behandling, uanset hvor i landet patienten bliver behandlet. Der vil derfor over de kommende år blive udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for en lang række behandlingsområder, herunder behandlingsområder som i særlig grad vedrører den ældre medicinske patient. Tilsvarende skal handlingsplanen ses i sammenhæng med, at regeringen arbejder for en mere sammenhængende satsning på telemedicin. Telemedicin er et vigtigt redskab i tilrettelæggelsen af fremtidens patientbehandling, særligt for patienter med en kronisk sygdom, herunder mange ældre medicinske patienter. Fordelene ved telemedicinsk behandling er, at patienten berøres mindst muligt af sin sygdom ved, at han eller hun så vidt muligt er derhjemme og slipper for turen til sygehuset. Ved at patienten i højere grad inddrages, så han eller hun er i stand til at tage bedre vare på sin sygdom, reduceres samtidig risikoen for komplikationer og indlæggelser. Sundheds-it (NSI) er i færd med at udarbejde en national strategi for telemedicin. Formålet med strategien er bl.a. at sætte rammerne for en øget national udbredelse af tværsektoriel telemedicin.

5 Side 5 FOREBYGGENDE INITIATIVER, DER KAN REDUCERE ANTALLET AF (GEN)INDLÆGGELSER Fokus på multimedicinering Der er i den ældre del af befolkningen en stor gruppe af patienter, der er karakteriseret ved at have en eller flere samtidige kroniske sygdomme (komorbiditet). Det er veldokumenteret, at problemer i medicineringen kan være årsag til øget sygelighed, indlæggelse og død. Disse problemer vurderes i vid udstrækning at kunne forebygges ved et øget fokus på rationel farmakoterapi. Mange samtidige sygdomme (komorbiditet) hos den enkelte patient fører ofte til brug af megen forskellig medicin (polyfamaci). Medicin til denne patientgruppe udskrives i vid udstrækning både i regi af almen praksis og på sygehus (under indlæggelse og ved ambulant besøg). Det kan være en stor udfordring, fordi der mangler klar dokumentation for såvel effekt som bivirkninger, når flere præparater gives samtidigt til patienter med høj alder. På et tidspunkt kan det blive vanskeligt at skelne symptomer på ny sygdom fra medicinbivirkninger. Initiativ 1: Styrkelse af rationel farmakoterapi i regionerne (lægemiddelenhed) Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til at styrke de regionale lægemiddelenheder for derigennem at sikre en styrket indsats i forhold til arbejdet med medicingennemgang til patienter, der er i behandling med mere end 6 lægemidler. Lægemiddelenheden skal hjælpe både almen praksis og interne medicinske afdelinger. Enhederne skal være en del af de eksisterende medicinfunktioner/lægemiddelenheder i regionerne og bør i øvrigt samarbejde med relevante parter i regionerne, herunder særligt de kliniske farmakologiske enheder på sygehusene. Lægemiddelenhederne skal bl.a. løse følgende opgaver: Udsende statistikmateriale, der kan give de praktiserende læger overblik over deres patienters medicinering, samt give overblik over andelen af polyfarmacipatienter i lægens praksis sammenholdt med andre praksis i regionen. Foretage konsulentbesøg hos almen praksis Udbrede kendskabet til redskaber og ydelser, der kan anvendes til medicingennemgang Udbrede kendskabet til mulighederne i det fælles medicinkort Initiativet er udtryk for et ønske om at systematisere og accelerere allerede eksisterende initiativer på tværs af regionerne. Initiativet vurderes dels at erstatte spredte og ukoordinerede initiativer på området, dels at have betydelige gevinster for både regioner og kommuner i form af sparede omkostninger til (gen)indlæggelser. Endvidere forventes initiativet at indeholde et læringspotentiale særligt for alment praktiserende læger vedr. polyfarmaci og rationel farmakologi. Initiativet skal ses i sammenhæng med udrulningen af Det Fælles Medicinkort (FMK). Regionerne er forpligtet til at udrulle FMK på alle sygehuse inden udgangen af Fuld konsolidering af FMK i sygehusenes medicinhåndteringssystemer forventes afsluttet i løbet af 2012 i takt med udrulningen af konsoliderede elektroniske patientjournaler. Tilsvarende er der indgået aftale med kommunerne om udrulning af FMK i hjemmeplejen. Endelig er det i overenskomstaftaler med alment

6 Side 6 praktiserende læger og praktiserende speciallæger fastsat, at lægerne inden udgangen af 2011 skal tage FMK i anvendelse, dog i takt med sygehusenes ibrugtagning. Det Fælles Medicinkort Med indførelse af Det Fælles Medicinkort (FMK) får læger og andre fagprofessionelle, der har adgang til FMK, mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over patientens aktuelle medicin og sikre en korrekt og sikker medicineringsproces. Udover de sundhedsprofessionelle vil patienten også få adgang til sit eget elektroniske medicinkort via internettet. FMK giver overblik på en nem og sikker måde og er med til at sikre en korrekt medicin til patienten, fx i forbindelse med indlæggelse eller udskrivning fra sygehuset og i situationer, hvor flere læger udskriver medicin til den samme patient. Det Fælles Medicinkort kan med fordel forbedres med beslutningsstøtte for elektronisk medicinordination. Denne type værktøj giver lægen et bedre beslutningsgrundlag ved at give information eller gøre lægen opmærksom på forhold, som skal tages med i betragtning ved medicineringen af patienten fx at lægen er ved at ordinere et lægemiddel, som patienten er allergisk overfor, eller at et nyt lægemiddel interagerer med et allerede givet lægemiddel. Andre services som fx advarsler ved risikolægemidler eller for høj dosis af et ordineret lægemiddel, vil kunne udvikles og placeres på samme centrale platform. Denne type beslutningsstøtteværktøjer har i mange videnskabelige undersøgelser vist sig at være effektive til at reducere medicineringsfejl. Beslutningsstøtte er efterspurgt af både klinikere og patienter, da det vil understøtte både kvalitet og effektivitet i klinikernes arbejde, og patienterne vil få øget patientsikkerhed, da klinikerne får støtte til et godt beslutningsgrundlag ved ordination. Beslutningsstøtteværktøjet skal udarbejdes i samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og National Sundheds IT (NSI). De relevante faglige miljøer inddrages i arbejdet ligesom Regioners Sundheds IT for at sikre en hensigtsmæssig implementering på sygehuse og i almen praksis. Regionernes Sundheds IT skal involveres for at sikre, at de praktiserende læger informeres om muligheden af at bruge systemet. Initiativ 2: Supplerende elektronisk beslutningsstøtte til det fælles medicinkort Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 12 mio. kr. til at iværksætte en udbygning af de elektroniske medicineringssystemer og Det Fælles Medicinkort med beslutningsstøtte samt et centralt CAVE-register (allergiregister) med henblik på at øge patientsikkerheden. Det er forventningen, at beslutningsstøttefunktionaliteten vil medvirke til et reducere medicineringsfejl og dermed reducere antallet af medicinrelaterede indlæggelser.

7 Side 7 Opfølgende hjemmebesøg Ældre medicinske patienter med fx mange kontakter i sundhedsvæsenet, polyfarmaci og/eller dårlige sociale netværk kan have behov for, at der ydes en ekstra indsats med opfølgning kort tid efter udskrivelse fra sygehus med henblik på at forebygge genindlæggelser, sikre sammenhæng i patientforløbet og en systematisk medicinafstemning. Undersøgelser har vist, at opfølgende hjemmebesøg fra almen praksis og hjemmesygeplejerske til ældre medicinske patienter kan være en gevinst for både den enkelte patient og for samfundet. I en undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut fra foråret 2011 konkluderes det, at opfølgende hjemmebesøg medfører en besparelse for samfundet som følge af en reduktion i forbruget af kommunale ydelser til ældre borgere, der får tilbudt opfølgende hjemmebesøg, i forhold til ældre borgerne som udskrives uden tilbuddet. Den ældre borger vinder også ved initiativet, da ældre borgere, som modtager opfølgende hjemmebesøg ikke genindlægges i det efterfølgende halve år i samme udstrækning som patienter, der ikke modtager et opfølgende besøg. Derudover kan de opfølgende hjemmebesøg også bidrage til at sikre en øget inddragelse af den enkelte borger. Initiativ 3: Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 45 mio. kr. til at fremme, at der systematisk og over hele landet tilbydes opfølgende hjemmebesøg af praktiserende læge og hjemmesygeplejerske til ældre medicinske patienter med fx mange kontakter i sundhedsvæsenet, polyfarmaci og/eller dårlige sociale netværk. Formålet er at sikre et kontinuerligt forløb efter udskrivelse fra sygehus og en systematisk medicinafstemning med henblik på forebyggelse af genindlæggelser. Den konkrete udmøntning af initiativet vil skulle drøftes med regioner og kommuner. Subakutte/akutte tilbud til den ældre medicinske patient Flere kommuner har etableret subakutte/akutte kommunale tilbud for særligt ældre med behov for observation og pleje, men som ikke kræver sygehusets muligheder for udredning og behandling - og flere kommuner er i gang med at etablere sådanne subakutte/akutte tilbud. For at de kommunale tilbud udnyttes bedst muligt, er der behov for, at de praktiserende læger og vagtlæger har let adgang til at danne sig et overblik over disse kommunale tilbud i den enkelte kommune. Herudover er det en forudsætning, at regionerne fortsat har fokus på omlægning til akut/subakut ambulant behandling. Initiativ 4: Lægers overblik over lokale subakutte/akutte kommunale tilbud Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at kommunerne bør sikre let tilgængelige og overskuelige elektroniske oversigter (fx på sundhed.dk) over de lokale subakutte/akutte kommunale tilbud.

8 Side 8 Initiativet vurderes at kunne indgå som del af kommunernes almindelige opgavevaretagelse. Initiativet forankres i de obligatoriske sundhedsaftaler, der indgås mellem regioner og kommuner. Der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om, hvilke initiativer der har den bedste effekt. Der er derfor behov for at afprøve forskellige projekter og opsamle og sprede den viden, projekterne giver. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at afprøve nye samarbejdsprojekter, fx hvor sygehuse og kommuner samarbejder om at sikre borgeren en kortvarig behandling/afklaring med henblik på en fortsat varetagelse af plejeopgaven i kommunalt regi. Erfaringer fra disse projekter samt erfaringer fra eksisterende initiativer sammenfattes efterfølgende i et idékatalog. Initiativ 5: Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte/akutte tilbud Regeringen og satspuljepartierne er enige om at afsætte 20 mio. kr. til en pulje til afprøvning og udvikling af nye samarbejdsformer, hvor regioner, kommuner og almen praksis i højere grad samarbejder om subakutte/akutte tilbud fx i tilknytning til akutstuer eller sundheds- og akuthuse. Den konkrete udmøntning af initiativet vil skulle drøftes med regioner og kommuner. Initiativ 6: Idékatalog om subakutte/akutte tilbud Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 0,5 mio. kr. til et idékatalog over gode subakutte/akutte tilbud. Kataloget udarbejdes på baggrund af erfaringer fra projekter fra ovennævnte pulje om nye samarbejdsformer om subakutte/akutte tilbud, samt suppleres med allerede eksisterende best practice initiativer på området i regioner og kommuner. Tidlig opsporing Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser af ældre og svage medicinske patienter vil være til gavn for patienterne, der slipper for akutte og stressende indlæggelser på sygehuset. Det er derfor vigtigt, at de fagpersoner i hjemmeplejen og i almen praksis, der møder den ældre i hverdagen, har de rette værktøjer til at identificere ændringer i den ældres fysiske funktionsniveau, ernæringstilstand m.v., så de nødvendige tiltag kan tages i tide. Det vil være med til at sikre patientens livskvalitet og forebygge akutte indlæggelser m.v. Initiativ 7: Værktøjer til identifikation af nedsat funktionsniveau, underernæring og sygdomstegn i kommuner og almen praksis Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 0,5 mio. kr. til, at det i regi af Sundhedsstyrelsen, i samarbejde med relevante parter (herunder kommunerne) og faglige miljøer, vurderes, hvilke validerede systematiske værktøjer, der bør anvendes i kommuner og almen praksis som led i den almindelige kontakt med den ældre medicinske patient til systematisk identifikation af:

9 Side 9 nedsat fysisk funktionsniveau ernæringstilstanden (underernæring) tidlig opsporing af sygdomstegn (fx forstoppelse, væskemangel, begyndende ny sygdom, forværring af kronisk sygdom mv.). Regeringen og satspuljepartierne er desuden enige om, at der afsættes 3 mio. kr. til, at der efterfølgende sikres information om værktøjerne med henblik på at fremme anvendelsen af værktøjerne. Forebyggelse af tryksår Tryksår, populært kaldet liggesår, er et hyppigt problem i sygehusvæsenet og i kommunale plejetilbud. Tryksår kan opstå under indlæggelse eller patienten kan være indlagt med tryksåret. Tryksår inddeles i grader efter alvorlighed. Udover de store menneskelige, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser udgør tryksår tillige en betydelig økonomisk belastning. Patientsikkert Sygehus er et eksempel på et forbedringsprojekt, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udarbejdet og i øjeblikket gennemfører. Her arbejder fem sygehuse med at implementere en række evidensbaserede pakker bl.a. en pakke om forebyggelse af tryksår. Den nuværende tryksårspakke i Patientsikkert Sygehus er fokuseret på indsatsen på sygehuse. Der er behov for en tilpasning af den eksisterende tryksårspakke i Patientsikkert Sygehus, så den også målrettes den kommunale sektor. Initiativ 8: Forebyggelse af tryksår Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 0,1 mio. kr. til en tilpasning af den eksisterende tryksårspakke i Patientsikkert Sygehus, så den også målrettes den kommunale sektor, med henblik på forebyggelse af tryksår. Regeringen og satspuljepartierne er desuden enige om, at der afsættes 2 mio. kr. til information om behovet for forebyggelse af tryksår og udbredelse af kendskab til tryksårspakken i kommunerne. STYRKELSE AF SAMMENHÆNG i OG KOORDINATION AF PATIENT- FORLØBET Der har gennem flere år været fokus på omlægning af indlæggelser til ambulant aktivitet i sygehusvæsenet. En stor del af de ældre medicinske patienter, der indlægges akut, bliver udskrevet dagen efter, og generelt har udviklingen bevæget sig mod hurtigere udredning og behandling i forbindelse med indlæggelse. Således er der akutmodtagelser, som udskriver omkring 50 % af de indlagte patienter direkte til hjemmet. En indlæggelse kan for nogle af disse patienter være udtryk for, at de kortvarigt har brug for sygehusets muligheder for behandling, fx en patient med kraftig opblussen i en kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

10 Side 10 Det er vigtigt, at indlæggelse ikke kun er begrundet i, at det fx giver hurtigere adgang til specielle undersøgelser og behandling. I forlængelse heraf kan der være uhensigtsmæssige indlæggelser, som kunne have været undgået bl.a. ved bedre rådgivning af almen praksis. Det er allerede i dag et krav, at regioner og kommuner i sundhedsaftalerne beskriver, hvordan de vil medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Regeringen og satspuljepartierne ønsker med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient at sætte fokus på, hvordan sygehusene i samarbejde med almen praksis og kommunerne kan være med til at reducere uhensigtsmæssige indlæggelser. Fx kan de alment praktiserende lægers/lægevagts nuværende adgang til faglig rådgivning fra speciallæge på sygehus anvendes mere systematisk og målrettet end i dag. En mere systematisk og målrettet faglig rådgivning til alment praktiserende læger/lægevagt er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. vagtforhold på de fælles akutmodtagelser samt Sundhedsstyrelsens anbefaling af, at man kun modtager visiterede medicinske patienter på sygehus uden fælles akutmodtagelse. Det vurderes at være en fordel for de ældre medicinske patienter, der i nogle tilfælde vil kunne undgå en akutindlæggelse og i stedet for eventuelt henvises til en akut/subakut ambulatorietid på sygehus eller helt undgå sygehuskontakt. Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner En særlig svækket del af de ældre medicinske patienter (defineret som øverste del af trekanten i figur 1) er karakteriserede ved at have komplekse udrednings- og behandlingsforløb, der medfører, at de er i tæt og hyppig kontakt med både kommune, almen praksis og sygehus. Denne patientgruppe har ofte vanskeligt ved selv at have overblik over de behandlingsindsatser, der ydes på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt at understøtte intensive, tværgående og sammenhængende forløb for denne patientgruppe. Internationalt er der positive erfaringer med en målrettet indsats for at sikre en koordineret indsats, herunder brug af forløbskoordinatorer. Formålet med en forløbskoordinator til særligt svækkede medicinske patienter er at sikre sammenhæng i behandlingsindsatsen. Særligt svækkede ældre medicinske patienter kan have behov for koordinerende støtte, der ligger udover det, som naturligt varetages af sundhedspersonalet, pårørende og andre aktører, som er involveret i patientforløbet. Der er enighed om, at der er behov for øget samarbejde mellem regioner og kommuner, især når det drejer sig om særligt svækkede ældre medicinske patienter. Det vurderes, at en fælles, samfinansieret indsats vil bidrage til at styrke dette. På den baggrund oprettes fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner, der skal bestå af forløbskoordinatorer, som skal sikre, at den særligt svækkede ældre medicinske patients forløb koordineres mest hensigtsmæssigt på sygehuset, ved overgang fra indlæggelse til udskrivning samt efter hjemkost i egen bolig.

11 Side 11 De fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner skal samle og supplere de forskellige forløbskoordinationstiltag, der i dag allerede er i regioner og kommuner fx i form af casemanagers, tovholdere, forløbskoordinatorer, sundhedskoordinatorer, kontaktpersoner m.v. Vi har i Danmark ingen sikker viden om, hvordan forløbskoordination bedst tilrettelægges og varetages i forhold til den enkelte patient. Den fælles regionalekommunale forløbskoordinatorfunktion er således et udviklingsområde og bør derfor evalueres. Initiativ 9: Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 97,4 mio. kr. til oprettelse af fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner med forløbskoordinatorer til særligt svækkede ældre medicinske patienter. Initiativet skal sikre intensiveret, personlig tilpasset koordinerende støtte til, at patienten får et sammenhængende og trygt forløb på tværs af primær- og sekundær sektor. Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 2 mio. kr. til en løbende evaluering af den fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorordning fra , således at evalueringen bliver en integreret del af initiativet. Initiativet forankres i sundhedsaftalerne, der indgås mellem regioner og kommuner. Den konkrete udmøntning vil skulle drøftes med regioner og kommuner. Individuelle forløbsplaner Individuelle forløbsplaner kan være et værktøj til tværsektoriel planlægning og koordinering. En individuel forløbsplan har til formål at sikre, at patienten får et sammenhængende og koordineret forløb, tilpasset den enkeltes behov og mål. Via forløbsplanen skal der endvidere sikres en klar ansvars- og rollefordeling, således at der altid er en aktør, som har hovedansvaret for at koordinere og følge op på indsatsen til patienten. Udarbejdelse af den individuelle forløbsplan sker i dialog mellem de fagprofessionelle, patienten og eventuelt pårørende. Individuelle forløbsplaner i forbindelse med patientforløbet ved de ældre medicinske patienter, herunder med henblik på sammenspil med øvrige tiltag, der har fokus på at skabe sammenhængende og koordinerede forløb med fokus på den enkeltes behov og mål, skal afklares. Initiativ 10: Afklaring af individuelle forløbsplaner Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 0,4 mio. kr. til, at der i regi af Sundhedsstyrelsen igangsættes en afklaring af individuelle forløbsplaner. I afklaringen skal inddrages erfaringer fra kronikerprojekterne (forløbsprogrammer m.v.), den fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktion mv. Initiativet igangsættes og afsluttes i 2015.

12 Side 12 ANALYSE AF DE MEDICINSKE AFDELINGER Analyse af de medicinske afdelinger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemførte i efteråret 2009 en analyse af ældre medicinske patienters forløb på tværs af kommuner og regioner, der viste, at der er betydelige variationer kommunerne og regionerne imellem på korte indlæggelser, genindlæggelser, gennemsnitlige liggetider m.v. Analysen viste bl.a.: Andelen af korte indlæggelser ud af det samlede antal indlæggelser af ældre medicinske patienter varierer ganske betydeligt på tværs af kommuner. Tilsvarende er der betydelig variation på tværs af kommuner i andelen af genindlæggelser. På kommuneniveau er der ikke nogen sammenhæng mellem borgernes gennemsnitlige liggetid og gennemsnitlige genindlæggelsesfrekvens. Der er betydelig variation i de gennemsnitlige liggetider på de medicinske afdelinger på hospitalerne. Der er stor variation på tværs af sygehuse med hensyn til den gennemsnitlige liggetid og forekomsten af lange indlæggelser på 9 dage eller derover for ældre medicinske patienter. Regeringen og satspuljepartierne er derfor enige om, at der er behov for at se nærmere på de medicinske afdelinger med henblik på, at vi fremadrettet sikrer den bedst mulige anvendelse af de medicinske sengepladser. Der skal derfor udarbejdes en analyse af de medicinske afdelinger, som bl.a. skal vurdere om de medicinske sengepladser anvendes bedst muligt, herunder kvaliteten af henvisningerne fra almen praksis, det vil sige afdække om indlæggelse var det rigtige tilbud. Initiativ 11: Analyse af de medicinske afdelinger Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 2,5 mio. kr. til et analysearbejde vedr. de medicinske afdelinger bl.a. med henblik på vurdering af om de medicinske sengepladser anvendes bedst muligt, herunder kvaliteten af henvisningerne fra almen praksis med henblik på at sikre, at det er den rette patient, der ligger i den rette seng på det rette tidspunkt. Regeringen vil drøfte det nærmere analyseindhold med Danske Regioner.

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient

Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner KL Sundhedsstyrelsen NSI 6. juni 2012 Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Side 2 1. Indledning

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

8. møde i Styregruppen for Den ældre medicinske patient

8. møde i Styregruppen for Den ældre medicinske patient REFERAT Emne 8. møde i Styregruppen for Den ældre medicinske patient Mødedato Fredag den 27. april 2012 kl. 12.00 14.30 Sted, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale 501 5. sal Deltagere Jean Hald

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient

Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 17. november 2016 Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 1. Indledning Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale og Praksisplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Kontraktbilag K Beskrivelse af særlige faglige indsatser overfor den ældre medicinske borger

Kontraktbilag K Beskrivelse af særlige faglige indsatser overfor den ældre medicinske borger Kontraktbilag K Beskrivelse af særlige faglige indsatser overfor den ældre medicinske borger Side 1 af 18 Bilag vedrørende indsatser med den ældre medicinske borger i Center for Ældre, Næstved Kommune

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere