Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig samt ansøgning om forsøgsordning Ansøgningsfrist 23. juni INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund for puljen og målgruppe Puljens målgruppe Puljens formål Forventede resultater og virkninger Ansøgerkreds Ansøgningsprocedure vedr. forsøgsordning Projektperiode Støtteegnede projekter Generel model for sociale akuttilbud Ydelser Ledelse Samarbejde Anonymitet Formidling Faglige tilgang og metodisk fundament Den integrerede organisationsmodel Organisering og ledelse Medarbejderressourcer Medarbejdersammensætning og -kompetencer Fysisk placering og indretning Den semi-integrerede organisationsmodel Organisering og ledelse Medarbejderressourcer Medarbejdersammensætning og -kompetencer Fysisk placering og indretning Side 1 af 17

2 9 Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Dokumentation og evaluering Rapportering Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 2 af 17

3 1 Indledning I aftalen om satspuljen på psykiatriområdet for har regeringen sammen med de øvrige satspuljepartier afsat midler til udbredelse af sociale akuttilbud i kommunerne. Derfor udmeldes puljen Sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig i perioden fra oktober 2014 til og med december På baggrund af en ansøgningspulje udvælges op til 20 kommuner, der skal etablere sociale akuttilbud. Der er samlet set afsat i alt 64,4 mio. kr. til fordeling blandt kommunerne. Puljen udmøntes på FL Puljen tager afsæt i et tidligere forsøg med socialpsykiatriske akuttilbud til mennesker med sindslidelser, der blev igangsat i forbindelse med satspuljeaftalen for Med udgangspunkt i de gode erfaringer fra dette forsøg er der med nærværende pulje afsat midler til at udbrede en model for sociale akuttilbud til en større kreds af kommuner, som ikke allerede har et akuttilbud. Med henblik på en systematisk udbredelse i kommunerne samt for at kunne følge op på effekterne af akuttilbuddet, er der indledningsvist udarbejdet en beskrivelse af akuttilbudsmodellen. Kommuner, som tildeles midler fra denne pulje, skal således udbrede den model for sociale akuttilbud, som beskrives i denne vejledning. Da der ikke er hjemmel i serviceloven til oprettelse af sociale akuttilbud, skal projektet godkendes som forsøgsordning efter servicelovens (SEL) 184, jf. afsnit 6. 2 Baggrund for puljen og målgruppe De danske regioner og kommuner har over en årrække haft et stigende fokus på rehabilitering og mindre indgribende indsatser til mennesker med psykiske lidelser. Dette ses bl.a. ved, at et stigende antal borgere får tildelt bostøtte i eget hjem (SEL 85). Denne udvikling øger behovet for mere fleksible tilbud, der kan tilpasses borgernes akutte behov. En del mennesker med psykiske lidelser oplever akutte psykiske kriser eller akut opståede krisesituationer. Akutte kriser er ofte dårligt forenelige med åbningstiderne i de eksisterende socialpsykiatriske tilbud, der normalt ikke er tilgængelige i aften- og nattetimerne. Desuden kræver flertallet af eksisterende tilbud visitation eller forudgående aftale. I tilfælde, hvor en borger med psykisk lidelse oplever en akut psykiske krise, men ikke vurderes at have behov for psykiatrisk behandling, kan et akut socialt tilbud bidrage til at forebygge en unødig optrapning af krisen. En tidlig og akut social indsats kan således medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser i behandlingspsykiatrien. Dette gælder særligt for borgere, der bliver udskrevet fra behandlingspsykiatrien eller flytter fra botilbud til eget hjem, idet der i overgangen til egen bolig er risiko for, at en akut krise kan opstå, eller at borgeren oplever perioder med utryghed. For disse borgere kan adgang til et socialt akuttilbud have stor betydning for muligheden for at kunne opretholde et liv i egen bolig. Et socialt akuttilbud er et døgnåbent og døgnbemandet tilbud, hvor en borger i akut psykisk krise eller med akut behov for støtte og omsorg kan henvende sig uden forudgående visitation eller aftale. Ved henvendelsen i akuttilbuddet modtager borgeren støtte og omsorg, og medarbejderen, der modtager borgeren, forsøger at stabilisere situationen samt skabe tryghed hos borgeren her og nu. Når stabilitet er opnået, modtager borgeren tilbud om korte rådgivningsforløb. Henvendelsen kan ske telefonisk eller ved personligt fremmøde, og borgeren kan som udgangspunkt være anonym. Et socialt akuttilbud har derved såvel et afhjælpende som et forebyggende sigte. Afhjælpende, da det giver mennesker i akut psykisk krise et let tilgængeligt og mindre indgribende tilbud om støtte, omsorg og rådgivning. Forebyggende, da dette styrker borgerens mulighed for at blive i egen bolig og undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. Med udgangspunkt i de gode erfaringer fra forsøget med socialpsykiatriske akutilbud finansieret via satspuljen for 2008 er der med puljen Sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig afsat midler til at udbrede en generel model for sociale akuttilbud til en større kreds af kommuner for at sikre en bred adgang til sociale akuttilbud. Et centralt mål med puljen er desuden at tilvejebringe dokumenteret viden om effekten og den økonomiske bæredygtighed ved sociale akuttilbud. Dette med henblik på at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag for Side 3 af 17

4 forankring af tilbuddet efter projektperioden samt at akuttilbudsmodellen kan udbredes til yderligere kommuner. 2.1 Puljens målgruppe Målgruppen er mennesker med psykiske lidelser, der bor i egen bolig. Målgruppens størrelse er vanskelig at afgrænse, men det skønnes, at pct. af den danske befolkning på et givent tidspunkt har psykiske vanskeligheder i varierende grad, mens 10 pct. af befolkningen derudover i større eller mindre grad er præget af psykisk sårbarhed. Det svarer til, at der i en kommune af medianstørrelse (ca indbyggere) på et givet tidspunkt vil være omkring mennesker med psykiske vanskeligheder, mens omkring derudover vil leve med en psykisk sårbarhed. 1 Målgruppen for puljen afgrænses ud fra følgende punkter: Målgruppen har en psykisk lidelse, eller er psykisk sårbar: Målgruppen omfatter borgere med en psykisk lidelse både med og uden en psykiatrisk diagnose. Målgruppen er både borgere, der er eller tidligere har været i kontakt med social- eller behandlingspsykiatrien samt borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med psykiatrien. Målgruppen bor i egen bolig: Målgruppen omfatter borgere, der bor i egen bolig, enten alene eller samme med andre. Derudover omfatter målgruppen også borgere, der bor i et 107 tilbud, hvor der ikke er døgndækning. Målgruppen oplever en akut psykisk krise: Målgruppen omfatter borgere, der har et akut behov for social støtte og omsorg, men som ikke vurderes at have behov for psykiatrisk behandling. En henvendelse betegnes som akut, når en borger henvender sig til akuttilbuddet på eget initiativ, og borgeren selv oplever situationen som akut. Derudover kan pårørende, samarbejdspartnere eller andre i kontakt med en person i akut psykisk krise også henvende sig til akuttilbuddet, hvorefter akuttilbuddet tager over, hvis borgeren selv ønsker dette. Hvis en borger henvender sig til akuttilbuddet, men vurderes ikke at være del af målgruppen, må borgeren som udgangspunkt aldrig afvises, men hjælpes videre til den rette instans. Målgruppens alder: Målgruppen omfatter borgere i alderen fra 18 år og opefter. Akuttilbuddet kan dog på baggrund af en vurdering af en konkret situation som akut tage imod borgere under 18 år. Ved modtagelse af borgere under 18 år skal akuttilbuddets medarbejdere dog være opmærksomme på, at man er underlagt reglen om skærpet underretningspligt (SEL kap. 27, ) gældende for børn og unge under 18 år jf. vejledningens afsnit Puljens formål Puljens overordnede formål er at borgere med en psykisk lidelse kan opretholde et trygt liv i egen bolig, og derved fastholde sociale relationer og centrale aspekter af hverdagen som f.eks. arbejde og uddannelse. Puljen skal desuden tilvejebringe dokumenteret viden om effekten og den økonomiske bæredygtighed ved sociale akuttilbud med henblik på at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag for forankring af tilbuddet efter projektperioden samt evt. udbredelse af modellen til yderlige kommuner. Puljens overordnede forandringsteori ses i figur 1, hvor puljens overordnede aktiviteter, output og forventede resultater og virkninger er indført. Dette uddybes under afsnit 4. 4 Forventede resultater og virkninger Figur 1 viser sammenhængen mellem udbredelsen af sociale akuttilbud og de forventede resultater og virkninger heraf på borgerniveau. 1 Kilde: Socialstyrelsen (2013): Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatser der virker. Side 4 af 17

5 Figur 1: Puljens overordnede forandringsteori Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger Mål Etablering af sociale akuttilbud i 20 projektkommuner Kompetenceudvikling af medarbejdere Implementering af generel model for sociale akuttilbud Etablering af samarbejder med relevante parter Døgnåben akuttelefon, fremmøde og rådgivning, overnatningsmulighed evt. udkørende funktion Medarbejdere anvender metoderne krisesamtale og krise plan Relevante aktører har kendskab til og samarbejder med akuttilbuddet Borgere i målgruppen har adgang til akut hjælp og støtte hele døgnet Borgere i målgruppen kender til akuttilbuddet og oplever det som et trygt, brugbart og let tilgængeligt tilbud i akutte krisesituationer Borgere i målgruppen får hurtig håndteret akut opståede psykisk krise Flere i målgruppen får mulighed for, og føler sig tryggere ved, at flytte fra et botilbud til egen bolig Færre borgere har behov for at vende tilbage til et botilbud efter udskrivning Flere i målgruppen undgår uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser i behandlingspsykiatrien Borgere i målgruppen kan opretholde et trygt liv i egen bolig, og derved fastholde sociale relationer og centrale aspekter af hverdagen som f.eks. arbejde og uddannelse Akuttilbuddet koordinerer indsatsen med andre tilbud i kommunen når dette er relevant Borgere i målgruppen oplever at akuttilbuddets indsats er koordineret med evt. andre indsatser Flere i målgruppen oplever en nemmere overgang ved udskrivning fra behandlingspsykiatri til egen bolig Forandringsteorien bygger på en antagelse om, at udbredelse af sociale akuttilbud til flere kommuner vil medføre følgende resultater på kort sigt 2 : Borgere i målgruppen har adgang til akut hjælp og støtte hele døgnet. Borgere i målgruppen kender til akuttilbuddet, og oplever det som et trygt, brugbart og let tilgængeligt tilbud i akutte krisesituationer. Borgere i målgruppen får hurtig håndteret en akut opstået psykisk krise. Borgere i målgruppen oplever, at akuttilbuddets indsats er koordineret med eventuelle andre indsatser. Virkningen af disse resultater forventes på længere sigt at være, at flere borgere i målgruppen for sociale akuttilbud 3 : Får mulighed for, og føler sig tryggere ved at flytte fra et botilbud til egen bolig. Undgår uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser i behandlingspsykiatrien, herunder særligt indlæggelser, der kan forebygges gennem akut støtte og omsorg og en stabilisering af situationen Oplever en nemmere overgang med udskrivning fra behandlingspsykiatrien til egen bolig. Færre borgere har behov for at vende tilbage til et botilbud efter udskrivning. 5 Ansøgerkreds Puljen kan søges af alle landets kommuner, hvor der ikke allerede findes et socialpsykiatrisk akuttilbud. Der udvælges op til 20 kommuner. Der gøres opmærksom på, at der forventes en kommunal medfinansiering, jf. Aftale om satspuljen på psykiatriområdet og afsnit 9 i denne vejledning. De øvrige ansøgningskriterier samt krav til beskrivelse af projektet er oplistet under vejledningens afsnit 9. 2 Målt i forhold til målgruppens oplevelse af samme før etableringen af det sociale akuttilbud. 3 Ibid. Side 5 af 17

6 6 Ansøgningsprocedure vedr. forsøgsordning For at ansøge nærværende pulje om midler til oprettelse af et akuttilbud skal kommunen indsende en ansøgning, der er så fyldestgørelse, at der både kan foretages en vurdering af tildeling af midler fra puljen, og om projektet kan godkendes som forsøgsordning efter servicelovens 184. Dette skyldes, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at oprette sociale akuttilbud, som er beskrevet i afsnit 8. En godkendelse af projektet som forsøgsordning efter servicelovens 184 giver hjemmel til at oprette et socialt akut tilbud til personer med psykiske lidelser eller psykisk sårbare personer. Rammerne for akuttilbuddet og dermed forsøgsordningen er beskrevet i denne vejledning, jf. afsnit 8. 7 Projektperiode Projektperioden er fra oktober 2014 til og med december 2017, og således anvendes projektmidlerne i denne periode. 8 Støtteegnede projekter Der tildeles midler til kommuner, som vil udbrede en generel model for sociale akuttilbud til kommunerne. Indhold og ydelser i denne generelle model skal indgå i de sociale akuttilbud, som kommunerne etablerer. Den generelle model for sociale akuttilbud, som kommunerne skal udbrede, er beskrevet under afsnit 8.1. Kommunerne kan vælge mellem to modeller for organisering af den generelle model for det sociale akuttilbud. De to organisationsmodeller er: 1. Integreret organisationsmodel (se afsnit 8.2) eller 2. Semi-integreret organisationsmodel (se afsnit 8.3). Kommunerne skal i ansøgningen angive, hvilken af de to organisationsmodeller (integreret model eller semiintegreret model), kommunen ønsker at udbrede. Den i ansøgningen angivne organisationsmodel er bindende for den samlede projektperiode. 8.1 Generel model for sociale akuttilbud Nedenfor er beskrevet den generelle model for sociale akuttilbud. Det er denne model, som kommuner, der tildeles midler fra puljen Sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig, skal udbrede Ydelser Der er tre kerneydelser, der som minimum skal være til rådighed i de sociale akuttilbud, der tildeles midler fra denne pulje. De tre kerneydelser er: En akuttelefon med åbent for telefoniske henvendelser døgnet rundt alle ugens dage. Mulighed for at borgeren kan møde op i akuttilbuddet uden visitation eller forudgående aftale og modtage akut støtte/omsorg/rådgivning. Mulighed for at borgeren kan overnatte i akuttilbud, hvis borgeren oplever behov herfor. Derudover kan kommunerne vælge at tilbyde: En udkørende funktion, hvor en medarbejder fra akuttilbuddet yder rådgivning og støtte der, hvor borgeren befinder sig. Side 6 af 17

7 Det er centralt, at disse kerneydelser udbredes ensartet i alle kommunerne, så alle borgere i projektet modtager samme tilbud 4. Desuden skal alle akuttilbuddene i kommunerne i deres metodiske og teoretiske tilgang anvende Krisesamtalen og Kriseplanen, som disse er beskrevet i bilag 2 og 3 (se desuden afsnit 8.1.6) Ledelse Der ansættes en leder af akuttilbuddet samt en projektleder for den samlede projektperiode. Lederen af akuttilbuddet og projektlederen kan være samme person, men dette er ikke et krav. Der skal nedsættes en styregruppe for akuttilbuddet bestående af leder/projektleder, en kommunalpolitisk repræsentant og evt. repræsentanter fra relevante samarbejdspartnere. Det skal tilstræbes, at der er en regional repræsentant i styregruppen. Styregruppen mødes minimum to gange årligt i projektperioden f.eks. i forbindelse med statusafrapportering til evalueringen og gerne oftere efter behov. Styregruppen er ansvarlig for at sikre projektets fremdrift, herunder at tidsplanen for implementeringen og de medfølgende aktiviteter følges, at der sker en rettidig indrapportering af data til den samlede evalueringen af akuttilbuddene samt at budgettet overholdes. Styregruppen skal reagere, hvis dette ikke er tilfældet. Desuden bør styregruppen forholde sig til evt. udfordringer i projektet, og til hvorvidt disse fordrer justeringer i projektet. Der kan desuden med fordel nedsættes en følgegruppe, hvor bl.a. øvrige samarbejdspartnere og brugerorganisationer kan indgå Samarbejde Der identificeres en række aktører, som er centrale at indgå i enten formelt eller uformelt samarbejde med i forbindelse med etableringen og driften af et socialt akuttilbud. Der skal i forbindelse med etableringen af akuttilbuddet udarbejdes et samlet overblik over, hvilke relevante samarbejdsparter der findes i henholdsvis kommunen, regionen samt øvrige relevante aktører. Der skal i forlængelse heraf udarbejdes en kommunikationsstrategi, som dels skal være med til at udbrede og vedligeholde kendskabet til akuttilbuddet samt sikrer vedligeholdelse af kontakten til relevante samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører. Der skal desuden, ved etableringen af akuttilbuddet og i forbindelse med udarbejdelse af akuttilbuddets kommunikationsstrategi, udarbejdes en procedure for, hvordan det sikres, at akuttilbuddets indsats koordineres med øvrige indsatser, som borgere der henvender sig hos akuttilbuddet enten modtager, eller kan have behov for, således at det sikres, at borgeren fra akuttilbuddet sendes videre til relevant tilbud eller efterværn (se afsnit vedr. kommunikationsstrategi). Kriseplanen kan desuden bidrage til at sikre, at borgeren modtager en koordineret indsats (se afsnit vedr. kriseplanen) Samarbejde med relevante samarbejdsparter kan desuden ske ved at inddrage relevante parter i akuttilbuddets styregruppe og følgegruppe. Omkringliggende kommuner Der vil i udvælgelsen af kommuner til puljen blive lagt vægt på, at kommunerne indgår formelle samarbejdsaftaler med flere omkringliggende kommuner. Dette skal skabe grundlag for en bred adgang til akuttilbuddet, herunder også for borgere i kommuner, hvor målgruppen er for lille til at oprette et tilbud. Det kan være særlig relevant at indgå samarbejde med omkringliggende kommuner, der har sammenfaldende optageområde for behandlingspsykiatrien som ansøgerkommunen. Det forventes, at et solidt tværkommunalt samarbejde kan være med til at understøtte forankringen af akuttilbuddet efter projektperiodens udløb. Bilag 1 er vedlagt til inspiration som eksempel på en model for en samarbejdsaftale 5. Der vil i udvælgelsen af kommunerne blive lagt vægt på, at de har indgået lignende samarbejdsaftale med flere omkringliggende kommuner. Det er ikke et krav, at samarbejdsaftalen opbygges som modellen i bilag 1, men alle punkter i 4 Indhold af og krav til kerneydelserne er nærmere beskrevet i en uddybet modelbeskrivelse, som alle kommuner modtager ved projektstart. 5 Modellen er udarbejdet med inspiration fra en samarbejdsaftale, der anvendes i Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med kommunens akuttilbud. Side 7 af 17

8 modellen skal som minimum indgå i samarbejdsaftalen. Samarbejdsaftalen skal bl.a. skabe grundlag for en fast aftale med omkringliggende kommuner om finansieringen af disse kommuners borgeres brug af akuttilbuddets ydelser samt aftale om udveksling af oplysninger på borgerniveau. Øvrige kommunale aktører og tilbud Kommunerne forpligter sig på, at akuttilbuddet samarbejder med de øvrige kommunale tilbud til målgruppen, hvis borgerne enten har eller skal have tilbud om en specialiseret indsats f.eks. socialpsykiatriske botilbud (SEL 107 og 108), bostøtte i eget hjem (SEL 85), beskyttet beskæftigelse (SEL 103), aktivitetsog samværstilbud (SEL 104), opsøgende kontakt og støttekontaktpersonsordning (SEL 99) samt mentorstøtteordning (LAB 31 b). Kommunerne skal etablere samarbejde med brugernes bopælskommuner i forhold til at sikre sammenhæng til den kommunale bostøtte eller andre til bud, som borgerne allerede modtager, eller mhp. at bopælskommunen kan vurdere, om borgere skal visiteres til et relevant tilbud. Regionale aktører Der bør i forbindelse med etableringen af akuttilbuddet indgås samarbejde med regionen, herunder behandlingspsykiatrien bl.a. i forbindelse med udskrivning efter indlæggelse eller samarbejde med de regionale ambulante akutteams eller andre regionale akutindsatser, så der sikres en koordinering og sammenhæng i indsatsen for borgeren og undgås overlap tilbuddene. Det kan desuden være relevant for akuttilbuddet at samarbejde med praktiserende læger, vagtlæger og det somatiske behandlingssystem. Øvrige relevante aktører Det bør i forbindelse med etableringen af akuttilbuddet nøje overvejes, hvem det ellers vil være relevant at indgå et systematisk og formelt samarbejde med. Her bør der være særligt fokus på aktører, som kan forventes at møde målgruppen. Særlig relevante aktører kan være pårørende eller andre fra borgeres netværk, bruger- og pårørendeorganisationer, politi, praktiserende læger, viceværter, frivillige foreninger mv Anonymitet Alle borgere i målgruppen har mulighed for at henvende sig anonymt til akuttilbuddet, men ved forløb, der strækker sig over mere end én telefonsamtale, skal cpr-nummer oplyses. Det skyldes for det første, at erfaringer fra det tidligere forsøg med akuttilbud er, at anonymitetsprincippet kan skabe en række udfordringer i forhold til at sikre et sammenhængende forløb for borgeren. Specielt i situationer, hvor borgeren allerede indgår i et andet forløb eller modtager et andet tilbud. For det andet er det i forbindelse med projektet centralt at kunne følge op på effekterne af sociale akuttilbud på borgerniveau, og i den forbindelse er det nødvendigt at kende borgernes cpr-nummer. Derudover er cpr-nummeret nødvendig i forbindelse med at opnå betaling, når akuttilbuddet giver ydelser til borgere fra samarbejdskommuner. Erfaringen er, at selvom borgerne tillægger muligheden for anonymitet stor betydning, så har langt de fleste ikke betænkeligheder ved at give afkald på anonymiteten, når de først føler sig trygge i forhold til akuttilbuddet og når de oplyses om, hvad cpr-nummeret anvendes til. Ved henvendelser fra unge under 18 år er akuttilbuddets medarbejdere underlagt regler om skærpet underretningspligt (SEL kap. 27, ) gældende for børn og unge under 18 år. Det vil sige, at unge under 18 år godt kan henvendes sig anonymt i akuttilbuddet og modtage rådgivning, men at medarbejderne har pligt til at underrette de sociale myndigheder i den unges hjemkommune, hvis medarbejderne får kendskab til, at en ung under 18 år har brug for særlig støtte eller udsættes for vold eller andet overgreb. Som del af den tværgående evaluering af puljen til Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser udarbejdes en fælles procedure for, hvordan cpr-nummer kan indhentes og henvendelser til akuttilbuddet dokumenteres (se afsnit 9.2) Formidling Det sociale akuttilbud skal være synligt og tilgængeligt, så mennesker med psykisk lidelse og deres pårørende kender eksistensen af det, ligesom øvrige relevante aktører, fx praktiserende læger og samarbejdspartnere skal kende til tilbuddet. Side 8 af 17

9 Kendskab kan fx skabes gennem annoncering i lokalaviser, udgivelse af pjecer og postkort, som placeres relevante steder fx hos praktiserede læger, foredrag for lederforum i kommunen, foredrag for interessenter, kontakt og løbende information til samarbejdspartnere, samt igennem en styregruppe samt evt. en følgegruppe. Kommunen skal arbejde systematisk med at synliggøre akuttilbuddet ved udarbejdelse af en kommunikationsstrategi, hvor man i første omgang afdækker mulige samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører. Kommunikationsstrategien skal være med til at udbrede og vedligeholde kendskabet til akuttilbuddet. Kommunikationsstrategien er den køreplan, der sikrer vedligeholdelse af kontakten til relevante samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører. Kommunikationsstrategien bør som minimum give svar på følgende spørgsmål: Hvilke samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører skal prioriteres? Hvilke budskaber er relevante for hvilke samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører? Hvordan kommunikeres der bedst med samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører? Hvor, hvornår og hvor ofte skal der tages kontakt til samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører? Hvordan sikres en koordineret indsats mellem akuttilbuddet og samarbejdspartere om borgerens forløb også når borgeren forlader akuttilbuddet? Faglige tilgang og metodisk fundament Det er et krav til kommunerne, der modtager midler fra puljen Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser, at de arbejder med metoderne Krisesamtale og Kriseplan. Når borgeren henvender sig i akuttilbuddet gennemføres som udgangspunkt altid en krisesamtale ved første kontakt. Efterfølgende tilbydes borgeren som udgangspunkt altid at få udarbejdet en kriseplan med mindre kontakten udelukkende er telefonisk. Krisesamtale og Kriseplan kan derudover suppleres med andre metoder og redskaber alt efter den enkelte borgers behov og den konkrete situation. Der er i tidligere forsøg med akuttilbud gode erfaringer med bl.a. Åben Dialog, Coaching og NADA-terapi. En Krisesamtale er en støttende og afklarende samtale, der kan hjælpe den enkelte borger til at håndtere en akut krise. En krisesamtale skal hjælpe borgeren med at skabe ro på situationen og skabe tryghed (se beskrivelse af Krisesamtale i bilag 2). Kriseplanen er en plan, der lægges sammen med borgeren med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Kriseplanen skal, som Krisesamtalen, hjælpe borgeren med at håndtere den akutte krise og få magt over egen situation (se beskrivelse af Kriseplan i bilag 3). Kriseplanen kan desuden bidrage til at sikre, at borgeren modtager en koordineret indsats jf. afsnit Alle medarbejdere i akuttilbuddet skal have kompetencer til at gennemføre en Krisesamtale og arbejde med Kriseplanen. 8.2 Den integrerede organisationsmodel Organisering og ledelse Akuttilbuddet etableres i fysisk og organisatorisk sammenhæng med et socialpsykiatrisk botilbud (SEL 107 eller 108). Dette muliggør synergieffekt i forbindelse med daglig ledelse og bemanding, idet akuttilbuddet bliver en funktionsudvidelse af botilbuddets opgaver, som varetages af den samlede medarbejdergruppe. Der udarbejdes forud for etableringen af akuttilbuddet et organisationsdiagram, hvoraf det klart fremgår, hvor i kommunen akuttilbuddet organisatorisk forankres, samt hvem der er overordnet ansvarlig for etablering, drift og forankring af akuttilbuddet. Der ansættes en leder af akuttilbuddet samt en projektleder for den samlede projektperiode. Lederen af akuttilbuddet og projektlederen kan være samme person, men dette er ikke et krav. Lederen af akuttilbuddet/projektlederen kan være leder af det tilknyttede botilbud, men dette er heller ikke et krav. Side 9 af 17

10 Der udarbejdes forud for etableringen af akuttilbuddet et organisationsdiagram, hvoraf det klart fremgår, hvem der er henholdsvis projektleder og leder af akutilbuddet, og hvor øvrige funktioner er beskrevet. Akuttilbudslederens opgaver og rolle skal være klart beskrevet og defineret. Rollen som leder af akuttilbuddet skal tydeligt kunne adskilles fra vedkommendes eventuelle opgaver i botilbuddet Medarbejderressourcer Som udgangspunkt bør der altid være mindst én medarbejder i akuttilbuddet døgnet rundt. Årsagen er primært, at der ved behov herfor er mulighed for at tilkalde ekstra assistance fra botilbuddet til akuttilbuddet. Herved sikres det akutte beredskab samtidig med, at medarbejderne, såfremt der ikke er brugere eller opgaver i akuttilbuddet, kan varetage opgaver i botilbuddet. Der gøres opmærksom på, at der alene kan øges tilskud til lønudgifter til medarbejdere i akuttilbuddet og ikke i botilbuddet. Den integrerede model kræver opkvalificering af en større medarbejdergruppe, da en større medarbejdergruppe (fra botilbuddet) vil komme i berøring med akuttilbuddet. Det bør klart fremgå af den enkelte medarbejders arbejdsbeskrivelse, hvorvidt vedkommende er tilknyttet akuttilbuddet, og hvilke konkrete opgaver vedkommende varetager i akuttilbuddet Medarbejdersammensætning og -kompetencer Der bør tilstræbes en tværfaglig sammensætning af personalet i akuttilbuddet fx pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgiver, ergoterapeuter mv. Dette har baggrund i ønsket om at skabe et fleksibelt og bredt tilbud, som kan rumme alle borgere i målgruppen og forskellige typer af henvendelser. Der bør tilstræbes en teambaseret opgaveløsning, så opgaveløsningen ikke er afhængig af, at bestemte medarbejdere er på arbejde. Her kommer flerfagligheden til sin ret, da mange fagligheder har hver deres måde at anskue målgruppen og deres problemstillinger på, hvilket kan være en stor kvalitet. Det kræver selvfølgelig, at faglighederne spiller sammen og trækker i samme retning. Ledere og medarbejdere skal deltage i et uddannelsesforløb med henblik på at udvikle en fælles referenceramme og tilgang til målgruppen, da akutarbejdet kræver en række kompetencer, der ikke nødvendigvis følger med den uddannelsesmæssige baggrund. Uddannelsesforløbet skal give medarbejderne kompetencer til at arbejde med akuttilbuddets to primære metoder (Krisesamtale og Kriseplan), og vil herunder indeholde temaer som fx: Håndtering af et menneske i akut psykisk krise Samtaleteknikker og aktiv lytning I forhold til kompetenceudvikling er der både fordele og ulemper ved den integrerede organisationsmodel. Fordele: Medarbejderne har i forvejen en fælles kultur. Fælles faglig udvikling til alle medarbejdere. Gode muligheder for sparring med medarbejdere i botilbuddet, hvis der er behov for viden, som de aktuelle medarbejdere i akuttilbuddet ikke har. Ulemper: Da medarbejderne går på tværs af botilbud og akuttilbud, kan det være vanskeligt fastholde en forskellig faglig tilgang til de to målgrupper i henholdsvis botilbud og akuttilbud Fysisk placering og indretning Akuttilbuddet etableres i fysisk sammenhæng med et eksisterende botilbud. Der kan dog være behov for ombygning, for når akuttilbuddet etableres i fysisk sammenhæng med et botilbud, er det meget vigtigt, at der rent fysisk tydeligt kan skelnes mellem akuttilbuddet og botilbuddet. Erfaringen viser, at når akuttilbuddet integreres med et eksisterende botilbud, kan det afholde nogle borgere fra målgruppen fra at benytte akuttilbuddet. Det kan enten skyldes frygt for stigmatisering, som kan være forbundet med det eksisterende botilbud, eller skyldes, at de ikke oplever sig selv som en del af målgruppen for akuttilbuddet, fordi de opfatter dette som forbundet med botilbuddet. Dette gør sig særlig gældende for borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med social- eller behandlingspsykiatrien. Akuttilbud og botilbud skal derfor være tydelig fysisk adskilt fra hinanden bl.a. ved forskellige indgange samt lokaler, der sikrer, at borgere, der opsøger akuttilbuddet, ikke kommer i kontakt med botilbuddets faci- Side 10 af 17

11 liteter og ikke færdes i samme lokaler og områder som botilbuddets beboere. Kommunerne afholder selv udgifter til eventuel ombygning i forbindelse med etablering af akuttilbuddet. 8.3 Den semi-integrerede organisationsmodel Organisering og ledelse Akuttilbuddet sammentænkes organisatorisk med øvrige socialpsykiatriske tilbud i kommunen, hvor medarbejdere på skift varetager akutfunktionen. Det kan f.eks. være medarbejderressourcer fra socialpsykiatriske botilbud (SEL 107 og 108), bostøtte i eget hjem (SEL 85), beskyttet beskæftigelse (SEL 103), aktivitets- og samværstilbud (SEL 104), opsøgende kontakt og støttekontaktpersonsordning (SEL 99) eller mentorstøtteordning (LAB 31 b). Der udarbejdes forud for etableringen af akuttilbuddet et organisationsdiagram, hvoraf det klart fremgår, hvor i kommunen akuttilbuddet organisatorisk forankres, samt hvem der er overordnet ansvarlig for etablering, drift og forankring af akuttilbuddet. Der ansættes en leder af akuttilbuddet samt en projektleder for den samlede projektperiode. Lederen af akuttilbuddet og projektlederen kan være samme person, men dette er ikke et krav. Lederen af akuttilbuddet og projektlederen kan også være leder af andre socialpsykiatriske tilbud i kommunen, men dette er heller ikke et krav. Der udarbejdes forud for etableringen af akuttilbuddet et organisationsdiagram, hvoraf det klart fremgår, hvem der er henholdsvis projektleder og leder af akutilbuddet, og hvor øvrige funktioner er beskrevet. Desuden skal akuttilbudslederens opgaver og rolle i forbindelse med akuttilbuddet være klart beskrevet og defineret, og rollen som leder af akuttilbuddet skal tydeligt kunne adskilles fra vedkommendes eventuelle andre opgaver, som lederen måtte have Medarbejderressourcer Som udgangspunkt bør der altid være mindst én medarbejder i akuttilbuddet døgnet rundt. Den semi-integrerede akuttilbudsmodel giver potentiale for udnyttelse af medarbejderressourcer på tværs af kommunens tilbud, idet bemandingen af akuttilbuddet fx kan sammentænkes med bemandingen af andre natåbne tilbud. Dette kan give en væsentlig besparelse af medarbejderressourcer, specielt om natten, hvor der ofte er færre henvendelser i akuttilbuddet. Der gøres opmærksom på, at der alene kan øges tilskud til lønudgifter til medarbejdere i akuttilbuddet og ikke botilbuddet Medarbejdersammensætning og -kompetencer Der bør tilstræbes en tværfaglig sammensætning af personalet i akuttilbuddet fx pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgiver, ergoterapeuter mv. Dette har baggrund i ønsket om at skabe et fleksibelt og bredt tilbud, som kan rumme alle borgere i målgruppen og forskellige typer af henvendelser. Der bør tilstræbes en teambaseret opgaveløsning, så opgaveløsningen ikke er afhængig af, at bestemte medarbejdere er på arbejde. Her kommer flerfagligheden til sin ret, da mange fagligheder har hver deres måde at anskue målgruppen og deres problemstillinger på, hvilket kan være en stor kvalitet. Det kræver selvfølgelig, at faglighederne spiller sammen og trækker i samme retning. Ledere og medarbejdere skal deltage i et uddannelsesforløb med henblik på at udvikle en fælles referenceramme og tilgang til målgruppen, da akutarbejdet kræver en række kompetencer, der ikke nødvendigvis følger med den uddannelsesmæssige baggrund. Uddannelsesforløbet skal give ledere og medarbejdere kompetencer til at arbejde med akuttilbuddets to primære metoder (Krisesamtale og Kriseplan), og vil herunder indeholde temaer som fx: Håndtering af et menneske i akut psykisk krise Samtaleteknikker og aktiv lytning Side 11 af 17

12 I forhold til kompetenceudvikling i den semi-integrerede model, så afhænger fordele og ulemper her af organiseringsformen. Integrerer man mange medarbejdere fra andre tilbud i opgaveløsningen, kan det have følgende fordele og ulemper: Fordele: Der gives et kompetenceløft til en stor gruppe medarbejdere. Der er gode muligheder for sparring med medarbejdere i andre tilbud, da man få kendskab til hinanden og kan gøre brug af hinandens viden. Ulemper: Det kræver større indsats at skabe en fælles kultur. Medarbejderne, som gå på tværs af tilbud, kan have vanskeligt ved at fasthold en forskellig faglig tilgang til de forskellige målgrupper i henholdsvis akuttilbud og øvrige tilbud. Vælger man at organisere sig med et mindre fast team omkring opgaveløsningen i akuttilbuddet, som kun suppleres med ganske få medarbejdere fra andre tilbud, har det modsatrettede konsekvenser Fysisk placering og indretning Akuttilbuddet kan placeres som en selvstændig fysisk enhed eller i sammenhæng med andre socialpsykiatriske tilbud i kommunen. Hvis akuttilbuddet placeres i sammenhæng med andre socialpsykiatriske tilbud, kan der være behov for ombygning, da det er meget vigtigt, at der er en fysisk adskillelse mellem akuttilbud og øvrige tilbud. Erfaringen viser, at nogle borgere afholder sig fra at benytte akuttilbuddet, hvilket enten kan skyldes frygt for stigmatisering, eller at borgerne ikke oplever sig selv som en del af målgruppen for akuttilbuddet, fordi de opfatter dette som forbundet med andre socialpsykiatriske tilbud. Dette gør sig særligt gældende for borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med social- eller behandlingspsykiatrien. Akuttilbud og øvrige socialpsykiatriske tilbud skal derfor være tydelig fysisk adskilte bl.a. ved separate indgange samt lokaler, der sikrer, at borgere, der opsøger akuttilbuddet, ikke kommer i kontakt med øvrige tilbuds faciliteter og ikke færdes i samme lokaler og områder. Kommunerne afholder selv udgifter til eventuel ombygning i forbindelse med etablering af akuttilbuddet. 9 Kriterier for tildeling af støtte Der gælder nedenstående forudsætninger for, at kommunen kan komme i betragtning til puljens midler: Et nyt tilbud i kommunen. Puljen kan søges af kommuner, hvor der ikke allerede eksisterer et socialpsykiatrisk akuttilbud. Kommunen medfinansierer en andel af projektets udgifter. Der er i forbindelse med puljen afsat ca. 64,4 mio. kr. til den samlede projektperiode til fordeling blandt op til 20 projektkommuner. Puljens midler fordeles ligeligt blandt projektkommunerne svarende til ca kr. pr. kommune pr. år (for et fuldt projektår på 12 mdr. og ved deltagelse af 20 kommuner). Til orientering kan oplyses, at den årlige driftsudgift for et socialt akuttilbud i 2013 lå på mellem ca. 1,5 4,9 mio. kr. (ekskl. etableringsomkostninger) beregnet ud fra oplysninger fra fem eksisterende akuttilbud. Der er derved væsentlig variation i driftsudgiften for et akuttilbud fra kommune til kommune. Driftsudgiften afhænger bl.a. af, hvilken organisationsmodel projektkommunen implementerer, eksisterede tilbud og mulige samarbejdsparter i kommunen, kommunens størrelse, målgruppens størrelse mm. Der må derfor også forventes at være variation i graden af projektkommunernes medfinansiering. Det estimeres dog på baggrund af erfaringer fra tidligere forsøg med sociale akuttilbud, at et akuttilbud, ud fra de i denne vejledning beskrevne organisationsmodeller, kræver minimum Side 12 af 17

13 o 2-3 årsværk 6 (leder samt 1-2 fuldtidsansatte). Dvs. at det forventes, at projektkommunerne årligt som minimum skal medfinansiere akuttilbuddet med ca kr. til dækning af lønudgifter (de ca kr. projektkommunerne pr. år, som tildeles fra puljen er svarende til ca. 2,4 årsværk). Dertil kommer udgifter til etablering og daglig drift. En central grund til, at projektkommunerne skal medfinansiere projektet er, at medfinansiering forventes at bidrage til at skabe større ejerskab til akuttilbuddet bl.a. med henblik på at sikre akuttilbuddets forankring efter projektperiodens udløb. Kommunerne skal ved indsendelse af ansøgning til puljen oprette et budget, jf. afsnit I budgettet skal det alene angives, hvor mange midler der ansøges om i nærværende pulje. Således skal det ikke i budgettet, som indsendes sammen med ansøgningen, angives, hvor stor en andel der er kommunal medfinansiering. Kommunen skal dog angive et samlet budget for akuttilbuddet inkl. kommunens medfinansiering i beskrivelsen af projektet samt til brug for evalueringen og arbejdet med at belyse, om akuttilbudsmodellen er økonomisk bæredygtig. Politisk godkendelse af ansøgning. Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at kommunen har politisk godkendelse til at indgå i projektet (godkendelse vedlægges ansøgningen, men kan om nødvendigt eftersendes, såfremt den ikke kan nås indhentet til ansøgningstidspunktet). Projektets formål ligger indenfor puljens formål: Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål. Projektet oprettes som en forsøgsordning, jf. Servicelovens 184. At projektet oprettes som en forsøgsordning efter servicelovens 184. Rammerne for forsøgsordningen er beskrevet i dette dokument. 9.1 Krav til beskrivelse af projektet I følgende afsnit angives, hvilke punkter, der skal beskrives i ansøgningen og som lægges vægt på i vurderingen af ansøgningen. 1. Beskriv projektets formål. Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. 2. Beskrivelse af kommunens organisering af socialpsykiatrien og evt. eksisterende socialpsykiatriske tilbud. Herunder beskrives, hvordan et socialt akuttilbud tænkes placeret i organisationen, samt hvorfor der i kommunen vurderes at være behov for et socialt akuttilbud. 3. Beskrivelse af hvilken af de to organisationsmodeller projektet følger i hele projektperioden, jf. afsnit 8.2. og 8.3. Herunder beskrives også, hvordan det sikres, at akuttilbuddet tænkes sammen med kommunes øvrige tilbud til målgruppen, herunder socialpsykiatriske botilbud (SEL 107 og 108), bostøtte i eget hjem (SEL 85), beskyttet beskæftigelse (SEL 103), aktivitets- og samværstilbud (SEL 104), opsøgende kontakt og støttekontaktpersonsordning (SEL 99) samt mentorstøtteordning (LAB 31 b). 4. Beskriv målgruppen kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen? Hvor mange er (ca.) omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag for akuttilbuddet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte i akuttilbuddet, deres faglige forudsætninger og akuttilbuddets organisatoriske rammer og muligheder). 6 Årsværk er her beregnet ud fra en gennemsnitsårsløn for en socialpædagog (Kilde: fldnet.dk, 2011, PL-reguleret til 2014-tal) Side 13 af 17

14 Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 5. Beskriv mål på brugerniveau. Konkretiser projektets formål og forventede resultater på brugerniveau. 6. Beskrivelse af dokumentation, herunder hvordan vil antal henvendelser til akuttilbuddet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan antal henvendelser systematisk opgøres. 7. Beskriv akuttilbuddets kommunikationsstrategi. Kommunikationsstrategien beskrives jf. afsnit Beskriv en tids- og aktivitetsplan for implementeringen af det sociale akuttilbud. Det skal i planen angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I kan fortsætte projektet. 9. Beskriv projektets organisation og ledelse, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. antal ansatte i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med, jf. afsnit Beskriv hvor stor den kommunale medfinansiering er, og hvad den dækker. 11. Beskriv hvilke omkringliggende kommuner, det vil være sandsynligt, at der kan indgås samarbejdsaftaler med jf. afsnit 8.1.3, og beskriv hvordan det sikres, at der sker samarbejde med regionale aktører samt øvrige relevante aktører, jf. afsnit Beskriv forankring af projektet. Her skal det bl.a. sandsynliggøres, at der er politisk opbakning til forankring af det sociale akuttilbud efter projektperioden såfremt evalueringen af akuttilbuddet viser, at sociale akuttilbud lever op til de opstillede mål og er et økonomisk bæredygtigt tilbud. 13. Ansøger bliver i ansøgningsprocessen desuden anmodet om at angive/forpligte sig til: a. I hvilken kommune, akuttilbuddet er forankret, og hvor tilbuddet fysisk placeres samt at der i denne kommune ikke allerede findes et socialt akuttilbud. Geografisk spredning af tilbuddene vil være et kriterie, som ansøgningerne vurderes på. b. At projektet udbreder og følger den generelle model for sociale akuttilbud, som denne er beskrevet under afsnit 8.1. c. At kommunerne bidrager til den tværgående evaluering af projektet, og i projektperioden følger den faste procedure for indhentning af dokumentation, jf. afsnit 9.2 d. At projektet oprettes som en forsøgsordning efter servicelovens 184. Rammerne for forsøgsordningen er beskrevet i dette dokument. 9.2 Dokumentation og evaluering En vigtig del af projektet er at følge op på effekten af indsatsen, således at det bliver muligt dels at dokumentere, hvorvidt man med udbredelsen af den generelle model for sociale akuttilbud, opnår de ønskede mål for målgruppen (jf. afsnit 4 vedr. puljens overordnende forandringsteori), og dels løbende at kunne justere indsatsen, såfremt de ønskede effekter og mål ikke opnås. Der foretages derfor en samlet tværgående evaluering af modellen for akuttilbud. Evalueringen skal belyse effekterne af indsatsen i sociale akuttilbud og ved de to organisationsmodeller og belyse, hvorvidt akuttilbudsmodellen er økonomisk bæredygtig. Evalueringen gennemføres af ekstern evaluator som en tværgående evaluering. Der vil i forbindelse med evalueringen blive udviklet en fast procedure for indhentning af dokumentation, som kommunerne skal følge i projektperioden ( ). Procedure vil bl.a. indebære: En systematisk tilgang til, hvordan antal og type af henvendelser til akuttilbuddet registreres. En fast procedure for, hvordan og i hvilket omfang personfølsomme oplysninger, herunder cprnummer, på brugerne af akuttilbuddet indhentes og håndteres. En plan for systematisk opfølgning på brugere af akuttilbuddets situation i faste tidsintervaller efter første henvendelse til akuttilbuddet. Side 14 af 17

15 Kommunerne skal bidrage med indhentning af data til dokumentation af ovenstående og forventes desuden at stå til rådighed for interviewes/projektbesøg i løbet af projektperioden samt deltage i netværksmøder og lign. i forbindelse med evalueringen. 9.3 Rapportering Kommunerne skal udover den tværgående evaluering indsende en årlig projekterklæring. Det vil fremgå af tilskudsbrevet, hvornår erklæringerne indsendes. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under her: 10 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, om tilbuddet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Det skal overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Det må også overvejes, om tilbuddets skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om tilbuddet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 11 Tilskudsberettigede udgifter Det bemærkes, at der forventes en kommunal medfinansiering i projektet, jf. afsnit 9. Der kan således alene søges tilskud til at dække omkostninger forbundet med projektet. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet, herunder projektleder, projektmedarbejder, leder af akuttilbuddet mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til aktiviteter i relation til puljen, som fx deltagelse i uddannelsesforløb. 3. Udgifter til formidling/kommunikationsstrategi. 4. Udgifter til lokaler. 5. Revisionsudgifter. 6. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 7. Udgifter til transport i egen bil/offentlig transport. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år. 10. Andre definerede udgifter. 12 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. Side 15 af 17

16 13 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen for puljen er d. 23. juni Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i 3. kvartal Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Socialstyrelsen: Anna Gillett ( agil@socialstyrelsen.dk), mens spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål hertil kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen, og der skal alene udarbejdes et budget for de midler, som der ansøges om. Der skal således ikke indsendes et budget, som omfatter den kommunale medfinansiering. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cir- Side 16 af 17