Update. Ringgården. Vi besøger fem ungdomsboligbeboere. Den ukronede formidler af ungdomsboliger. Udsigten fra mit vindue send et foto ind og vind

Transkript

1 Ringgården Update Juni 2013 # 107 Den ukronede formidler af ungdomsboliger Udsigten fra mit vindue send et foto ind og vind Vi besøger fem ungdomsboligbeboere

2 ...Ringgården var nogle af de første, der påtog sig et socialt ansvar ved at bygge ungdomsboliger... Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården Ringgårdens ungdomsboliger Med dette nummer af Ringgården Update har vi valgt at sætte fokus på Ringgårdens ungdomsboliger. Vi bringer en oversigt over samtlige afdelinger med ungdomsboliger, og så har vi været rundt i fem forskellige afdelinger med ungdomsboliger for at lave interview med beboere. Det sociale ansvar Fra midten af 1960 erne skete der en hurtig udvikling af velfærdssamfundet, der blandt meget andet bevirkede, at langt flere unge fik mulighed for en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Som følge heraf opstod der i store uddannelsesbyer som f.eks. Aarhus et markant behov for at skaffe boliger til de mange unge uddannelsessøgende, der flyttede til byen. Men trods den generelle velstandsstigning, der fulgte i kølvandet på velfærdssamfundet, var det dog langt fra alle uddannelsessøgende, der havde mulighed for at finde boliger på det private boligmarked eller ejerboliger, som de kunne betale. For at løse dette behov var Ringgården en af de første boligforeninger i Aarhus, der påtog sig et socialt ansvar ved at bygge boliger for unge under uddannelse. I 1950 tog Ringgården kontakt til Studenternes Boligforening med henblik på at bygge for studenter og unge under uddannelse. Det krævede også et tilsagn fra ministeriet, og i 1953 indviedes afd. 7 på Gustav Wieds Vej, den første deciderede almennyttige afdeling for unge under uddannelse. Der var vel at mærke tale om ordentlige boliger, der dækkede de unges behov i studietiden, og til en husleje de uddannelsessøgende havde mulighed for at betale uanset deres sociale og økonomiske baggrund. Nye ungdomsboliger Aarhus kommune er trods den generelle krise i Danmark inde i en rivende udvikling. Befolkningen vokser støt og især unge studerende valfarter til byens uddannelsesinstitutioner. Som følge heraf er efterspørgslen efter ungdomsboliger da også steget kraftigt i de senere år. For at modsvare dette behov har Aarhus Byråd besluttet, at der i de kommende år skal satses på at bygge ungdomsboliger. Denne satsning sker delvis på bekostning af almene familieboliger, idet kvoterne frem til og med 2014 er yderst begrænsede. Der er meget fornuft i at efterkomme det stigende pres på boliger til unge under uddannelse, og det er da også en udfordring, vi har taget op i Ringgården. Indenfor det sidste halve år har vi færdiggjort to ungdomsbolighuse på havnen med i alt 149 lejligheder afd. 36 & 37. Desuden har vi opført 14 ungdomsboliger i ombyggede børneinstitutioner i afd. 8 og 9. Især når det gælder ungdomsboligerne på havnen har målsætningen været, at opføre fremtidens ungdomsboliger, der modsvarer de krav nutiden unge stiller til beliggenhed, lejlighedernes indretning samt social og miljømæssig bæredygtighed. Men selv om der er tale om meget attraktive boliger, er det stadig til en husleje de uddannelsessøgende har mulighed for at betale. Redaktionen ønsker læserne en god sommer.

3 Indhold Interview Per Juulsen Hvad skal huset hedde? Århus 1969 Aarhus 2013 Oversigt over Ringgårdens ungdomsboliger Besøg hos Toan, afd. 8 Besøg hos Paw, afd. 25 Voxpop Besøg hos Nikolaj, afd. 36 Syv boliger til unge i nedlagt fritidsklub Opslagstavlen Besøg hos Heidi, afd. 7A Asger Koppel 40 års jubilæum i Ringgården Udsigten fra dit vindue HB Zoom Beboerdemokratiet flot fra kaj Besøg hos Bine, afd. 37 Repræsentantskabsmøde Flyttestatistik Voxpop JUBILÆUM Redskaber Afdelingsmøde

4 Interview Flere ungdomsboliger som ligger attraktivt Update har besøgt byens ukronede formidler af boliger til studerende, for at høre om fremtidens ungdomsboligmarked. Der kommer flere studerende, både danske og udenlandske, og der vil blive bygget flere ungdomsboliger i bynære omgivelser, spår Per Juulsen. Per Juulsen er direktør for Kollegiekontoret, som har ca lejemål i og omkring Aarhus. Samtidig samarbejder Kollegiekontoret med de øvrige boligforeninger i byen om udlejningen af byens ca almene ungdomsboliger. Det sker via UngdomsboligAarhus.dk, som Kollegiekontoret administrerer. Man kan altså med rette kalde Per Juulsen den ukronede formidler af boliger til unge under uddannelse i Aarhus og omegn. Derfor er det interessant at høre, hvordan han tror fremtidens ungdomsboligmarked i Aarhus ser ud. Hvad pejler han selv efter, når han bygger og renoverer ungdomsboliger. Det første pejlemærke selvstændige boliger Langt de fleste unge ønsker en selvstændig bolig med eget køkken og bad. Det er ikke bare en tendens her og nu, sådan har billedet tegnet sig i efterhånden mange år, og jeg tror, at det også i de kommende år vil være sådan, siger Per. Efterspørgslen på gangkollegier med fælleskøkkener, samt dubletter (to værelser) med fælles køkken og bad, har været dalende i mange år. Der efterspørges stadig fællesskab, men det skal være et uforpligtende fællesskab, hvor man ikke er afhængig af at lave mad sammen med andre, forklarer Per. Han mener dog ikke, at ændringen i de unges boligønsker skyldes, at de ikke længere vil komme hinanden ved. De har masser af socialt liv. Boligen spiller bare ikke samme rolle i denne sammenhæng, som tidligere. Det andet pejlemærke udenlandske studerende Der er dog især én gruppe, som søger ungdomsboliger med et mere forpligtende fællesskab. Nemlig de mange udenlandske studerende som strømmer til byen. Lige nu er der ca internationale studerende i byen og flertallet af dem bor i almene ungdomsboliger. Der er tale om studerende, som tager en større del eller hele uddannelsen her i byen. Herudover er der mange udvekslingsstudenter, som blot tager et enkelt semester i Aarhus. Alt peger på, at antallet af udenlandske studerende vil vokse i fremtiden, da det er regeringens mål at tiltrække udenlandske studerende, fortæller Per. Men hvor meget tallet stiger, er svært at spå om, og det gør det svært at navigere. Vi vil jo gerne kunne tilpasse os og tilbyde dem velegnede boliger, siger han. Det er en klar tendens, at udlændingene gerne vil bo et sted med et forpligtende fællesskab, da det er et godt udgangspunkt for at skabe netværk, når man kommer til et fremmed land. Vi har lavet undersøgelser, der viser, at både danske og udenlandske studerende foretrækker at være mixet i bebyggelserne, siger Per. For at imødekomme dette ønske kunne det være en mulighed, at modernisere de knapt så efterspurgte gangkollegier. Det tredje pejlemærke bynær beliggenhed Antallet af studerende på byens uddannelsesinstitutioner er støt voksende. Derfor prioriterer kommunen da også kvoten af ungdomsboliger frem til 2016 bygges ca. 250 ungdomsboliger om året. Hvor ungdomsboligerne for år tilbage blev opført ude i forstæderne langt fra uddannelsesinstitutionerne, er tendensen i dag, at boligerne opføres tættere på uddanelsesinstitutionerne og i bynære omgivelser, hvilket også er det, de unge efterspørger. 4 Ringgården Update

5 ...unge gemmes ikke længere af vejen ude i forstaden, da de tilfører en masse til byudviklingen... Ringgården Update 5

6 ...krisen har gjort det muligt at bygge til de unge på bynære og attraktive grunde... Per peger på to forklaringer, dels en holdningsændring, dels krisen. Og hvad der kom først er lidt som historien om hønen og ægget. Der er et tydeligt politisk holdningsskifte. Hvor de unge tidligere blev stuvet af vejen ude i forstæderne, er opfattelsen i dag, at de unge har rigtig meget at tilføre i byudviklingen, siger han. Det ses blandt andet i byudviklingen af de bynære havnearealer, hvor fire ungdomsboligbyggerier, er skudt op, som nogle af de første bebyggelser. Heriblandt Ringgårdens to ungdomsboligbyggerier. Om holdningsændringen er sket på grund af krisen, ved jeg ikke. I hvert fald har krisen betydet, at efterspørgslen på byggegrunde er faldet og dermed også grundpriserne, hvilket har gjort det økonomisk muligt at bygge ungdomsboliger på attraktive og bynære grunde, forklarer han. Hvis krisen fortsætter nogle år endnu, vil der sikkert blive bygget endnu flere ungdomsboliger på super gode beliggenheder, spår Per. Indretning af boligerne ikke så meget nyt i vente Per er med i flere netværk med andre ungdomsboligbyggere, så han ved, hvad der rører sig på markedet, ikke blot i Danmark, men også i Skandinavien. Der er ikke så meget nytænkning i sigte, siger han. Dog så han for nylig noget helt anderledes i Trondheim; et stort internationalt kollegium, som han er spændt på, hvordan kommer til at fungere i praksis. I den enkelte bolig er der ikke noget køkken, men til gengæld ét kæmpestort centralt køkkenområde til de mange beboere. I forbindelse med flere af Kollegiekontorets nybyggerier har man haft unge med i byggeudvalg for at få deres input til indretningen. Men det er ikke de store forandringer af selve boligen, de unge peger på. Der skal stadig være plads til de basale ting, men eksempelvis er skrivebordet forsvundet ud af mange unges bolig. De flytter i stedet rundt med deres bærbare computere. De arbejder hellere ved spisebordet, i sofaen eller en magelig lænestol. En fleksibel bolig, som de enkelte kan præge, er selvfølgelig vigtigt, siger Per. Mobile unge de bor 1,5 år i snit Det handler ikke kun om fleksible boliger, når man udlejer boliger til unge. Vi skal også være fleksible og imødekommende overfor de unge. For mange unge er ungdomsboligen den første bolig altså en læringsproces i at bo alene, siger Per. De unge bor kun i snit 1,5 år i ungdomsboligerne. Endda lidt kortere tid i ungdomsboligerne i periferien. Vi har ikke noget mål om at holde fast i dem. Tværtimod! At de er mobile og fleksible er en helt naturlig del af de unges udvikling, siger Per. I forhold til beboerdemokratiet og de mange komplicerede regler, kan det godt være lidt problematisk, at de unge oftest kun deltager kortvarigt. Til gengæld oplever Per, at de unge er meget engagerede og aktive, når de er med. Ja, vores generelle oplevelse er, at de unge er åbne og gerne vil lære og vores mål er, at hjælpe dem så godt vi kan, slutter formidleren af ungdomsboliger i Aarhus. lulu 6 Ringgården Update

7 Hvad skal huset hedde? Kært barn har mange navne. Allerede i projekt- og byggestadiet fik de to huse på havnen mange navne. Derfor besluttede Ringgården at der skulle afholdes navnekonkurrencer blandt husets beboere. Afd. 36 hedder nu officielt Det Store Havnehus I afdeling 36 blev der afholdt navnekonkurrence i februar måned. Selv om der kom 42 forslag var der ikke ét, som ramte lige i bullseye set med dommerkommitéen øjne. Derfor blev det sikre forslag, Det Store Havnehus, valgt som vinder. Sådan omtaltes huset i forvejen af mange, og dommerkommitéen mente det ville være svært for nogle af de andre navne at få fodfæste. To havde foreslået at huset skulle hedde Det Store Havnehus, så der var lodtrækning. Vinderen begrundede netop sit forslag med at det passer godt til huset, og at det i forvejen omtales sådan af de fleste. Hvad skal afd. 37 hedde konkurrencen skydes i gang Selvfølgelig skal beboerne i afd. 37 også have mulighed for at komme med forslag og chancen for at vinde en ipad. Belært af erfaringerne fra afd. 37, har dommerkommitéen denne gang besluttet, at man ikke må indsende forslaget Det Lille Havnehus. Dommerkommitéen håber på et navn der rammer plet, men kommer det ikke, så vil afdelingens navn blive Det Lille Havnehus. I så fald vil der blive trukket lod om en ipad blandt de tre bedste forslag. Sådan burde fremgangsmåden måske også have været i afd. 36, men også en dommerkommité kan blive klogere. Præmieoverreækkelsen foregik på toppen af Det Store Havnehus, hvor direktør Palle Jørgensen overrakte præmierne til de tre vindere. 1. præmien, en ipad, gik til Mia Nielsen for forslaget Det Store Havnehus. 2. præmien, en biograftur til to, fik Mads An Chan Song for sit forslag OE-huset. 3. præmien, tre flasker vin, fik Mette Vittrup for forslaget Ocean 12. Ringgården Update 7

8 Århus 1969 Aarhus 2013 Af Palle Jørgensen, direktør i Ringgården Det første afdelingsmøde med de unge beboere i det nye havnehus, fik mig en tur ud på Memory Lane, tilbage til 1969, til fest og ballade og et lille klubværelse. I 2013 er der flere krav og mere alvor og bedre boligforhold, heldigvis. Århus Studenteroprørere smed snebolde efter Universitets rektor, i Vejlby Risskov hallen spillede Pink Floyd (25 kr. for at komme ind), Jimi Hendrix og Rolling Stones (rasende dyrt: 60 kr.), i Stakladen var det Grateful Dead og Country Joe & the Fish. Og mange andre. Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash forsøgte at slagte en levende gris i protest mod Vietnamkrigen. Det stoppede vi dog, grisen kunne jo ikke gøre for det. Skolegade kogte hver weekend. Ligeledes Tagskægget og Trinbrædtet. Der var konstant gang i den med koncerter, happenings, øl, skæg og ballade. Billigt og ringe Mit klubværelse på hele 8 m 2 lå på toppen af Jordbrovej, to minutters gang fra Stakladen. Fælles bad og køkken på gangen, 4. sal med udsigt til møntvaskeriet, som jeg aldrig brugte, for vask af mit tøj ordnede mor hjemme i Fredericia. På det andet hjørne lå mejeriudsalget, hvor man kunne få på kridt. Min nabo, den jurastuderende Sten, larmede på sin elektriske guitar, jeg købte en gammel saxofon for at matche hans i grunden udmærkede teknik. Det lykkedes ikke, men jeg lavede lige så meget larm som ham. Værelset kostede 200 dask om måneden, hvilket i kongelig mønt anno 2013 svarer til kr. Det var billigt, men ringe. Kvalitet kostede også den gang. En af mine venner var flyttet ind i det nye boligforeningsbyggeri, Trillegårdskollegiet, fede forhold med eget bad og toilet og et kæmpevindue der kunne skydes til side dejligt at sidde i solen, ryge cigaretter, som kostede et par kroner for 20 stk. og lytte til Leonard Cohen synge Suzanne. Studier? No way! Verden var stor og åben, der var statsgaranterede lån og SU, og vi var alle lige sluppet væk fra mors kødgryder og fars strenge blikke. Det skulle fejres, og det blev det. Alvoren kom senere, men den kom, ubønhørligt. Veteranerne møder de unge Aarhus Byen er pludselig blevet med Aa, men vi er vel alle stadigvæk århusianere. Og vi bliver en masse nye hvert år, netto ca Ringgården har 1. afdelingsmøde i vores lille nye ungdomsboligbyggeri på Aarhus Ø. De mange unge, nye beboere kigger betuttet på Ringgårdens formand Christian og næstformand Preben, der forsøger at forklare beboerdemokratiets mysterier; det lykkedes diplomatisk sagt kun delvist. De unge kigger på de to veteraner som var de aliens fra en fremmed planet. Men der er et gammelt ordsprog, der siger spørg ungdommen for den ved alt, så de unge mennesker lader sig ikke slå ud af gammelmandssnak og ved valget af afdelingsbestyrelsesmedlemmer, ryger hænderne op. Vi vil være med til at bestemme, vi ønsker at deltage, synes parolen at være. Og da det kommer til det mere konkrete, fejler spørge- og kommentarlysten ikke noget. Endnu en gang dejligt at opleve unge positive beboere, der med ildhu kaster sig ud i, at være med til at bestemme over dagligdagen i deres boligafdeling. Livets alvor i ansigterne Men nu om dage er der ikke tid til ret megen fest og ballade. Presset på de unge stiger og stiger; den normerede studietid skal overholdes og SU en er næsten ikke til at leve for. Livets alvor aflæses tydeligt i de unges ansigter. Men så er det godt at tænke på, at deres kommende studietilværelser ikke skal udspille sig i et 8 m 2 hummer, men i rigtige to-rums lejligheder med egne køkkener og badeværel- 8 Ringgården Update

9 Øverst: Den fantastiske udsigt fra afd. 37 s tagterrasse Nederst: Afd. 37 holdt stiftende afdelingsmøde hjemme i det solskinsgule fællesrum der var godt pakket ser. Og med farverige fælles faciliteter i form af overdækkede terrasser med udsigt over lystbådehavn og Risskov. Og det er også godt at tænke på, at det er vi boligforeninger, der bygger dens slags boliger til dem, uden at skulle tjene en øre på det. Så jeg letter på min hat og giver Leonard Cohen en tur mere med Suzanne. Det hele er ikke så ringe endda. Ringgården Update 9

10 Ringgårdens ungdomsboliger 8000 Aarhus C Afd. 4 Silkeborgvej 10 lejemål Afd. 7 Gustav Wieds Vej lejemål 8000 Aarhus Ø Afd. 36 Det Store Havnehus 99 lejemål Afd. 37 Endnu ikke navngivet 50 lejemål 406 ungdomsboliger gennem 60 år Boligforeningen Ringgården var blandt de allerførste boligorganisationer, der byggede boliger for unge under uddannelse. Dengang hed det studenterboliger. Det første ungdomsboligbyggeri, afd. 7 på Gustav Wieds Vej, blev opført i I det næste tiår fulgte afd. 7A på Møl- levangs Allé og afd. 7B på Willemoesgade. Siden da er mange flere kommet til både i Aarhus, Lisbjerg, Højbjerg og Lystrup. Nogle er opført som selvstændige ungdomsboligafdelinger, mens andre er bygget i forbindelse med almindelige afdelinger Aarhus V Afd. 8 Dybedalen 7 lejemål Afd. 6 Paludan Müllers Vej m.fl. 38 lejemål Afd. 7A Møllevangs Allé lejemål 10 Ringgården Update

11 8200 Aarhus N Afd. 7B Willemoesgade lejemål Afd. 9 Bildbjergparken og Byvangen 7 lejemål Afd. 22 Dr. Margrethes Vej 4 lejemål Afd. 24 Præsteager 5 lejemål Afd. 25 Præsteager 18 lejemål Afd. 27 Skelagervej 28 lejemål Afd. 32 Skejbyparken 4 lejemål Sådan søger du en ungdomsbolig Alle ungdomsboliger i Aarhus søges centralt via På hjemmesiden kan du oprette en ansøgning. Når Kollegiekontoret, som administrerer ungdomsboligaarhus.dk har fundet en ledig bolig, giver de besked til os i Ringgården, og så laver vi en kontrakt på samme måde som med vore øvrige boliger Højbjerg Afd. 15A Holme Byvej 4 lejemål 8520 Lystrup Afd. 23 Solbærhaven og Kirsebærhaven 10 lejemål Afd. 26 Bjørnholt 8 lejemål Ringgården Update 11

12 Den meget specielle ungdomsbolig er i to plan eller halvanden, da den øverste etage nok nærmest er en meget stor hems. Badeværelse, indgang, garderobe og køkken og en del af stuen, ligger under hemsen. Mens resten af stuen har dobbelt rumhøjde. Trappen op til hemsen er smal som en hønsestige, og Toan er da også en enkelt gang gledet ned ad trappen. På hemsen er der en indrettet arbejdsplads, hvorfra man har kig ned i stuen. En række garderobeskabe adskiller arbejdspladsen fra et lille soveværelse. Måske mere speciel end egentlig praktisk Toan bor sammen med sin kæreste Mette i en af de syv ungdomsboliger, som er indrettet i en gammel institution i Dybedalen (afd. 8). En spritny og spændende bolig med en beliggenhed der er helt i top, siger Toan. Enhver forestilling om, at en ungdomsbolig er et lille hummer tætpakket med stabler af bøger og sammenbragte møbler forsvinder som dug for solen. Den lejlighed, som Toan har sammen med sin kæreste Mette, er enkelt og stilfuldt indrettet i sort og hvidt. Som skræddersyet til den meget specielle bolig. Boligen er måske mere speciel, end egentlig praktisk, siger Toan. Boligen på 50 m 2 er nemlig i to plan og derfor ikke så fleksibel at indrette, men spændende er den, og så var det dejligt at flytte ind i en spritny bolig. De har boet i boligen siden den var indflytningsklar 1. oktober sidste år. Toan fortæller, at de fik tilbudt boligen allerede én uge efter de oprettede ansøgning på ungdomsboligaarhus.dk. Vi fik vist nok særlige fortrin, fordi vi boede i København, siger Toan. Toan, der har trådt sine barnesko i Odense, læste til maskiningeniør i København. Men da Mette blev optaget på Tandlægehøjskolen i Aarhus, blev det hjem til Aarhus for Mettes vedkommende. Og Toan afslutter sin uddannelse på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han bliver færdig om et år. De er glade for boligen, ikke mindst beliggenheden. Helt perfekt i forhold til både Tandlægehøjskolen og Finlandsgade, hvor Toan har en del af sin undervisning. Og så er der super gode indkøbsmuligheder og fitnesscenter, som vi begge bruger, tæt på. Et andet plus er, at boligerne ligger midt i afdelingen, dejligt afskærmet fra byens støj af de øvrige bygninger og omgivet af grønt på begge sider. Fra stuen er der direkte udgang til en lille vestvendt terrasse. Den kommer vi helt sikkert til at benytte meget til sommer, slutter Toan. lulu 12 Ringgården Update

13 Den gamle institution i afd. 8 er forvandlet til syv ungdomsboliger. Institutionen lå i stueetagen i den lave blok her er nu fem ungdomsboliger. For enden af blokken lå en tilbygning til institutionen, som blev rykket ned, men man brugte fundamentet til at opbygge en ny tilbygning, som rummer to meget specielle ungdomsboliger i to plan. Ringgården Update 13

14 Ungdomsboligens relativt lille køkken er måske ikke helt gearet til beboere der elsker at lave mad og bage brød, som Paw og Rose. Men de er verdensmestre i at udnytte hver en kubikcentimeter af deres bolig. Paw overvejer også, om det kan lade sig gøre at udvide med et ekstra køkkenbord til de kulinariske udfoldelser. Fedt med fred og ro og en skøn natur Paw bor sammen med Rose i afd. 25, Præsteager i Lisbjerg. Fedt med naturen lige udenfor døren, men det kræver mange tasker og rygsække, når der skal købes ind. Vi kommer begge lidt fra landet, måske derfor sætter vi stor pris på at bo uden for byen og tæt på naturen, svarer Paw på spørgsmålet om, hvad det bedste ved boligen på Lisbjerg bakke er. Og så er Anders, varmemesteren, helt genial, tilføjer han. De sagde ja til boligen, mens de var på ferie i Egypten. Men de følte sig straks godt tilpas, da de så boligen, fortæller han. De har nu boet her i 2 1/2 år og har ingen planer om at flytte herfra. Heller ikke selv om de snart bliver tre i boligen, for Rose skal føde meget snart. Vi synes, vi får meget for pengene (ca pr. måned), så vi vil gerne blive boende nogle år endnu, til vi er færdige med at læse, siger Paw hvis det ikke bliver for besværligt med den lille. Paw læser til pædagog på Peter Sabro Seminariet, og Rose er lige nu ved at afslutte en bachelorgrad i psykologi. Det eneste minus ved at bo i Lisbjerg er, at der er frygtelig langt til butikker, især når transporten foregår pr. bus og cykel. Hver 14. dag samler vi sammen, hvad vi har rygsække og tasker, og så tager vi på storindkøb, fortæller Paw. Vi udnytter også altid forældrebesøg til at komme på storindkøb, griner han. Køkkenmaskine, opbevaringsglas med alskens forskellig slags mel og masser af bøtter med krydderier fortæller med al tydelighed, at det ikke er færdigretter, der bliver slæbt hjem i tasker og rygsække. Det lille hjem er næsten klart til at tage imod den lille. I stuen står en flot ny barnevogn og i soveværelset, er babysengen klar. Vi mangler lige at min far får skræddersyet et opklappeligt puslebord over toilettet, Paw viser mig, hvordan det skal indpasses. De holder begge barselsorlov det næste års tid, så der bliver helt sikkert tid til mange ture med barnevognen i Lisbjerg Skoven. lulu 14 Ringgården Update

15 ? Voxpop Hvordan er det at være varmemester i en ungdomsafdeling? Er det anderledes end at være ejendomsfunktionær i en almindelig afdeling? Anders Pedersen: Ejendomsfunktionær i afd. 24 og 25 siden 1997 De unge beboere skal tages på en anden måde end de almindelige lejere. Mange er lige flyttet hjemme fra mors kødgryder, så man skal være obs på deres opførsel fra start. Det kan godt komme til en kammeratlig samtale under fire øjne hos varme- mesteren, hvis der er for meget larm. Men ellers er beboerne gode til selvjustits. Min erfaring er, at når der holdes rent, holder de også rent omkring sig. En del af de unge er glade for at bo på landet, hvor der er fred og ro, og de der flytter er nok festaberne. Ejgil Rasmussen: nu afløser, tidligere ejendomsfunktionær i afd. 7, 7A og 22 siden 1998 Det er rart at være varmemester i en ungdomsboligafdeling. Generelt er de unge søde og rare. Og passer meget sig selv. Der kan være enkelte som roder meget, men så ringer jeg på døren, og beder dem pænt om at rydde op. Jeg var i en periode afløser i de to nye ungdomsboligafdelinger afd. 36 og 37 på havnen der var en del ekstra arbejde på grund af fejl og mangler. Lisbeth Kjær: ejendomsfunktionær i afd. 7B Det er nemt, for de får hjælp af deres forældre til mange ting. De henvender sig kun, når der er noget galt med strømmen eller komfuret. Mange af dem er slet ikke klar over, at de bor i en almen bolig og hvad ejendomsfunktionæren kan hjælpe med. Her i afdelingen har de sauna, og i deres fælleslokaler er der bar / tv-stue/billardrum. De har turnusordning med hensyn til rengøring af fællesrum, vaskehuse, kældergange, cykelkældre m.m. Det klarer de egentlig meget godt. Mogens Brøchner: ejendomsfunktionær i afd. 7, 7A og 22 Er positivt overrasket over der ikke er så meget bøvl med de unge mennesker i forhold til de almindelige boliger. De stiller et spørgsmål, får et svar og så er de tilfredse. Beboerne er også gode til at holde pænt, men det kan godt flyde lidt udenfor men arealet er også en gennemgang for andre afdelinger. Har tidligere været i afd. 23 og 26, hvor de unge ikke var helt så gode til at holde det pænt. Der var også en større udskiftning sikkert på grund af afstand til byen og de ringe busforbindelser. Ringgården Update 15

16 Nikolaj er lidt af en handyman. Han har selv lavet plankebordet af gamle brædder fra sin fasters lejlighed i København, som han var med til at sætte i stand. Han fortæller, at de er fra 1864! Bordpladen hviler på den nederste del af en gammel stige, mens den øverste del står op ad væggen i badeværelset, hvor den fungerer som reol. Nikolaj har også selv skræddersyet en seng med plads til opbevaring underneden, da det kniber lidt med skabspladsen. Vinteren på havnen og sommeren i haven Nikolaj og Rikke bor i Det Store Havnehus, afd. 36 men sådan lidt på halv tid. I vinterhalvåret bor de på 12 etage med en fantastisk udsigt, om sommeren vil de sikkert bo mest i den nye kolonihave. Det er fedt at sige, at man bor på havnen, siger Nikolaj. Jeg fortæller også altid, at det er et 0-energihus, vi bor i, selv om det egentlig ikke noget man tænker så meget over i det daglige. Nikolaj bor sammen med sin kæreste Rikke på øverste etage af højhuset. Med en formidabel udsigt til lystbådehavnen, skoven og byen! Mette læser Nordisk Sprog og litteratur på universitetet, mens Nikolaj læser til bygningskonstruktør på 3. semester. Med sig i bagagen har han en uddannelse som snedker. Jeg synes, det er en fin lejlighed til prisen, med en okay størrelse til et par, siger han. Og så er det en fed beliggenhed, også selv om havnen jo stadig er en byggeplads. På cyklen tager det ingen tid at komme ind til byen, og så er der en lækker gåtur rundt om lystbådehavnen. Det er deres første bolig sammen, så de havde alt for mange ting tilsammen. Vi skilte os af med det unødvendige, så vi kunne indrette boligen, som vi kan li det, forklarer Nikolaj. Selv om boligen er lille, er den faktisk nem at indrette. Det er tydeligt, at lejlighedens beboere går op i indretning og design. Selv om de bor enkelt er det en meget personlig stil ikke mindst på grund af flere ting, som Nikolaj selv har lavet. En ting der også springer i øjnene, er samlingen af whisky-flasker i en af de kubiske reoler. Nikolaj fortæller, at Rikke er ekspert og som en slags studiejob holder hun foredrag og whiskysmagning. Han selv har job i Bauhaus ved siden af studierne. På spørgsmålet om hvordan det sociale liv i højhuset er, må Nikolaj melde pas. Han og Rikke har købt kolonihave i Åbyhøj, hvor de holder rigtig meget af at være. Så det at bo i højhuset bliver sådan lidt på halv tid. Nikolaj er da også bare hjemme for at vaske tøj. Så kontakten med de øvrige beboere foregår primært på Facebook, hvor der næsten er indlæg hver eneste dag. lulu 16 Ringgården Update

17 Syv boliger til unge i nedlagt fritidsklub Hvad gør man, når kommunen meddeler, at den ikke længere har brug for en institution, som har haft til huse i afd. 9 Bildbjergparken siden tidernes morgen. De syv ungdomsboliger ligger på førstesalen og har adgang via udvendige trapper. Det er en problemstilling, som afd. 9 tidligere har stået overfor, nemlig i 2007, hvor kommunen opsagde en børneinstitution i afdelingen. Dengang var løsningen at bygge tre +55 boliger. Men da fritidsklubben lå på førstesalen, skulle der denne gang skulle tænkes i andre baner. Afdelingsbestyrelsen og Ringgårdens tekniske afdeling gik i tænkeboks, og løsningen blev ungdomsboliger. Bygningsmæssige bindinger gjorde det til en lidt besværlig opgave, men 1. april var syv moderne ungdomsboliger klar til indflytning. Desuden var der på etagen nedenunder plads til at den lokale Spar-købmand kunne udvide sin butik betragteligt. lulu Ringgården Update 17

18 HUSK at du for fremtiden, skal du ansøge om boligstøtte hos: Udbetaling Danmark Kongens Vænge Hillerød Telefon: Hjemmeside: Lars Sønderskov Sørensen er ansat som varmemester i afd. 36 og 37. Lars er oprindeligt uddannet automekaniker og har tidligere været beskæftiget 9 år i Favrskov Kommunes Park- og Vejafdeling. Lars S. Sørensen Inden du søger, skal du have en attestation fra os, som vedlægges din ansøgning. Henvend dig i vores udlejningsafdeling. Finn Nissen Finn er ansat i Trigeparken som beskæftigelseskonsulent i Duk op Job som er rettet mod Trige-borgere, der står uden arbejde. Finn hjælper bl.a. med ansøgninger, praktik, og sparring i forhold til en eventuel jobsamtale. Det skulle lige nævnes... Vinderne af julekonkurrencen God sommer! Vi holder ferielukket i uge Den skarpe læser har nok opdaget, at vi har sprunget et blad over, da vi har arbejdet med vores nye hjemmeside derfor har vi slet ikke nævnt de heldige vindere af vores julekonkurrence. Vinderne er: 1. Grethe Carstens 2. Conny Shemtov 3. Jeannette Jensen

19 Velkommen til nye medarbejdere Kim er ansat som varmemester i afd. 7b og 11. Her varetager han beboerservice, og pasning af de grønne arealer m.m. Kim kommer fra et lignende job i Brabrand Boligforening. Redaktion: Christian Mariegaard, ansv. Kirsten Andersen Annie Svejgaard Nielsen Ulla Nielsen Ivan Søndergård Jensen Mette Broager Lauritzen Karina Mulvad Lulu Grønlund Mia Løvkvist Kim R. V. Nielsen Oplag: eksemplarer Forside: Atriet i afdeling 37 Foto: Martin Schubert Layout: Mia Løvkvist Johnny Brokholm Johnny Brokholm er ansat som ejendomsfunktionær i afd. 23 og 26. Han har stor erfaring med arbejdet med mennesker fra tidligere beskæftigelse. Nicolaj Skafsgaard Nicolaj er ansat som ejendomsfunktionærelev og vil derfor være tilknyttet forskellige afdelinger under sit uddannelsesforløb. Tryk: Silkeborg Bogtryk Eftertryk tilladt med kildeangivelse Stof til bladet sendes til: Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1 A 8210 Aarhus V Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning Børnekulturfestival og kagedag i Trige For 5. år i træk arrangerede Helhedsplanen Børnekulturfestival i Trigeparken. Vejret var godt og på scenen var både børn fra Trige og voksne kunstnere til stor glæde for publikum. Martin og Ketil Den 22. maj var der international kagedag i Beboerhuset Oasen i Trigeparken arrangeret af Helhedsplanen. Dagens bedste kage blev kåret af de kagespisende gæster og her vandt Anna- Björgs islandske Skyr-kage. I alt deltog 8 forskellige kvinder fra 8 forskellige lande med lækre kager, og arrangementet blev besøgt af ca. 60 børn og voksne. Vinderen (tv) Anna-Björg

20 På et tidspunkt var det på tale at få rigtige altaner i stedet for den franske altan, fortæller Heidi og Tim. Men idéen blev skudt ned, fordi det betød en huslejeforhøjelse på 500 kr. pr. måned. Selvfølgelig kunne det være dejligt med en altan, men jeg synes, man skal passe på med at stille alt for store krav. Det er jo vigtigt, at beboere har råd til at bo her på en SU, siger Heidi. Det er nemlig muligt med en husleje på kr. inkl. forbrug for en to-værelses bolig. En rigtig to-værelses... Heidi og Tim bor i afd. 7A som er en ungdomsboligafdeling på Møllevangs Allé fra 1957 med i alt 27 boliger. Boligerne bærer præg af alderen, men de er store, billige og ligger helt perfekt. Vi ventede i to år på at få boligen, fordi vi ville have noget der både var større og billigere, end den private udlejningsbolig vi boede i tidligere, fortæller Heidi. Hun er lige kommet hjem fra universitetet, hvor hun læser Ph.d i kemi. Hun er i gang med syvende år ud af otte, som uddannelsen tager. Tim, hendes kæreste er også hjemme. Han arbejder på en maskinfabrik i Hasselager. De har boet fire år i boligen. Temmelig længe set i lyset af at unge i gennemsnit bor 1,5 år i en ungdomsbolig. Heidi og Tim fortæller, at der er en del stabile beboere i afd. 7A. Sikkert på grund af de rimeligt store boliger f.eks. er to-rumsboligerne på 61 kvm. Ja, det er en rigtig to-værelses, med en rigtig entré ikke noget med at gå direkte ind i stuen som man gør i mange ungdomsboliger, siger Heidi. Et andet stort plus ved boligen i afd. 7A er den helt perfekte beliggenhed i forhold til universitet og indkøbsmuligheder Kiwi og Rema 1000 ligger nærmest lige uden for døren og Storcenter Nord lige om hjørnet. Hvis Heidi og Tim skal pege på noget negativt, er det, at der er temmelig lydt i det mere end 50 år gamle byggeri, ligesom boligen bærer præg af alderen. De benyttede sig dog af muligheden for at få nyt køkken umiddelbart efter indflytningen. Til august vil Heidi og Tim se tilbage på gode år i afd. 7A, for de har netop sagt ja til anden bolig. De venter barn og skrev sig derfor op på AARHUSbolig.dk i håbet om at finde en større bolig inden for et års horisont. Men så kom tilbuddet om et af Århus Omegns spritnye rækkehuse i Hasselager og det tilbud var for godt at sige nej til. Så fremover bliver det Tim, som får kort afstand til arbejde. lulu 20 Ringgården Update