T E K N I K E R K O N T A K T U D V A L G E T

Transkript

1 REFERAT 2010 T E K N I K E R K O N T A K T U D V A L G E T Dato : Tidspunkt: 09:30 Sted: S-10 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat og meddelelser... 4 Udvalget havde ingen bemærkninger til referat af mødet den 11. juni Temadrøftelse Udfordringer med kollektiv trafik Temadrøftelse: Styring og finansiering af Natura Temadrøftelse: Vandplaner Behandlingssager Energi- og forsyningspolitik Opkrævning af affaldsgebyrer fra erhverv giver problemer Affaldsdirektivet implementeres i miljøbeskyttelsesloven Kommunale udfordringer ved energiplanlægning Planlægning og naturbeskyttelse Processuelle omstruktureringer på planområdet KL planudspil Miljøpolitik Bolig-, byfornyelses- og byggepolitik Potentiale for fælleskommunalt udbud på det tekniske område? Vej- og trafikpolitik Øvrige sager Fælleskommunalt udbud på geodataområdet Orienteringssager Energi- og forsyningspolitik Udredningsarbejde af betalingsreglerne for spildevandsafleding Garantiprovision skal ikke modregnes i bloktilskuddet Planlægning og naturbeskyttelse Miljøpolitik...12 SIDE 2

3 KL undersøgelse af kommunernes administration af jordflytningsbekendtgørelsen Bolig-, byfornyelses- og byggepolitik Vej-, trafik- og transportpolitik Øvrige sager Det fælleskommunale Eventuelt Lukkede sager SIDE 3

4 1. Godkendelse af referat og meddelelser Udvalget havde ingen bemærkninger til referat af mødet den 11. juni SIDE 4

5 2. Temadrøftelse 2.1. Udfordringer med kollektiv trafik SAG NR.: pah Til brug for sekretariatets videre arbejde med revision af loven tilbød Gentofte, at de gerne vil være sparringspartnere. Torben Nøhr tilkendegav, at oplægget var fint, men hvis man skulle adressere nogle af de store knaster, så er det nødvendigt at se på strukturen, idet den er grundlæggende forkert. Endvidere kunne et input til videre overvejelser være, at udfordringerne intercity skulle være et statsanliggende, og at det alene skulle være et kommunalt anliggende med de udfordringer, der er knyttet til udfordringer internt i kommunerne. Carl Aage Nielsen var enig i betragtningen om, at strukturen var forkert, og at det i en ny sammenhæng er nødvendigt at se på forskellige løsninger i relation til forskellige udfordringer rundt om i landet. Kjeld Bussborg tilkendegav, at det var vigtigt at arbejde for stadig mere koordinering og stadig mere indflydelse til kommunerne. Han var ikke afvisende overfor, at dette et stykke hen ad vejen kunne løses ved at kommunerne selv udbygger samarbejdet med egne repræsentanter. Hjalte Aaberg tilkendegav, at han i eget system fornemmede, at der er en modenhed til at se på de mere grundlæggende forudsætninger, idet alle erkender, at den nuværende struktur ikke fungerer. Han supplerede med, at der i en ny struktur kan ses på incitamentsstrukturen og at oplæggets tanker om en strategidel kan suppleres med konkrete værktøjer. Søren Peter Sørensen tilkendegav, at organiseringen ikke er det vigtigste, men at det i arbejdet er vigtigt at se på hvilke løsninger, der er behov for, dernæst kan der tænkes tanker om organisering. Søren Bonde Hansen påpegede, at der kan være den store udfordring med en ændret struktur uden regionerne, om de store kommuner i stedet vil indtage en regionsrolle og en strukturændring vil dermed ikke blive i de mindre kommuners interesse. SIDE 5

6 Med baggrund i Sjællandsprojektet blev det af udvalget også påpeget, at det er vigtigt at tænke trafik og plan sammen Temadrøftelse: Styring og finansiering af Natura 2000 SAG NR.: trr Flemming Lebert Sørensen tilkendegav, at forudsætningerne for det kommunale arbejde med naturprojekterne er ændret. Kommunerne havde oprindelig en forventning om en ren kommunemodel. En af grundene til signalændringer fra staten kan være, at forudsætningen for vandplanerne er, at der er en opfyldelsesdato for de fastsatte mål. Denne deadline gælder ikke for naturplanerne. Søren Peter Sørensen gav som eksempel, at de på en strækning langs Gudenåen har undladt at slå grøde af hensyn til bestemte vandplanter. Strækningen vedr lodsejere. For at kommunen kan håndtere lodsejerne er det nødvendigt med ét samlet projekt. For hydrologiprojekterne er det derfor nødvendigt, at der findes en tilsvarende kommunemodel som for vådområderne. Dette også af hensyn til, at der er en sammenhæng mellem hydrologiprojekterne og vådområdeprojekterne. Eske Groes informerede om, at staten gerne vil en kommunemodel. Derfor er de også ved at se på de juridiske udfordringer. For økonomiens del indgår det formentlig som et element i næste års økonomiske forhandlinger. Et opstartsmøde herom er i efteråret. Der er en udfordring i relation til, at staten som lodsejer gerne vil i dialog med kommunerne om konkrete naturprojekter inden for kort tid, selv om kommunerne ikke har nået at udarbejde kommunale handleplaner. Udvalget tilkendegav klart, at kommunerne naturligvis vil gå i dialog med staten på dette tidlige tidspunkt, men at det derfor også er vigtigt, at der bliver dannet en styregruppe som for vådområdeindsatsen, for ellers bliver det ikke muligt at koordinere, styre og have overblik over projekter i de enkelte naturoplandsområder. Endvidere blev det tilkendegivet, at der i kommunerne også er den faglighed der skal til, for at indgå i dialoger med staten om de kommende naturprojekter. SIDE 6

7 Udvalget tilkendegav også tydeligt, at det ikke var muligt at omprioritere den nuværende naturindsats med den kommende indsats i relation til naturplanerne. Endelig tilkendegav udvalget, at der kan dukke en problemstilling op med, at kommunerne i dag får afgræsset visse områder, som ikke nødvendigvis ligger inden for de kommende udpegninger. Kan landmænd ikke længere få tilskud til afgræsning i de eksisterende områder, vil det betyde, at græsningsaftalerne flyttes til de tilskudsbelagte områder. Kommunen står derfor tilbage med en udgift til pleje af de eksisterende områder, som kan vise sig ikke at være ubetydelig Temadrøftelse: Vandplaner SAG NR.: nis Der har været og vil forsat være en dialog mellem KTC, By- og Landskabsstyrelsen og KL om de kommende vandplaner. Det er blevet aftalt, at der i forbindelse med udsendelsen af vandplanerne til kommuner vil følge tydelig information om indholdet af planerne. Hvordan denne information tilgår kommunerne er endnu ikke aftalt. Der blev spurgt til status for indmeldte vådområdeprojekter. KL kunne meddele, at tilbagemeldinger på de konkrete projekter er på vej til kommunerne. I relation til spildevandet, så er det KL s indtryk, at der ikke har været dialoger mellem miljøcentrene og kommunerne. Dette bekræftede udvalget. Eske Groes refererede også fra et nyligt møde mellem KL, miljøministeren og klima- og energiministeren. Her blev statens ad hoc strategi for spildevand slået fast af begge ministre. Det blev således bekræftet, at kommunerne ikke skal gøre noget særligt i forhold til udskiftning af kloakker andet end at tilpasse de allerede planlagte udskiftninger til de ændrede meldinger om klimaet. SIDE 7

8 Endvidere blev der på mødet tilkendegivet, at staten nu er parat til at udmelde et scenarie, således kommuner, stat og andre ved hvad de skal forholde sig til, når de skal planlægge for nye veje, nye byer osv. Det blev også slået fast, at der er en grænse for, hvad der kan finansieres over taksterne i relation til udarbejdelsen af spildevandsplaner. SIDE 8

9 3. Behandlingssager 3.1. Energi- og forsyningspolitik Opkrævning af affaldsgebyrer fra erhverv giver problemer SAG NR.: ach I Gentofte gør man ikke brug af fritagelsesmulighederne. De indgår i et projekt med de øvrige Vestforbrændingskommuner, hvor de ser på, om det er muligt at harmonisere grundlaget for fritagelserne i deres områder. I Odense er situationen, at over 50 % af de virksomheder, som er blevet opkrævet et gebyr, har ansøgt om fritagelse. Udvalget kunne se udfordringen men havde ikke anvisninger på løsningsforslag Affaldsdirektivet implementeres i miljøbeskyttelsesloven SAG NR.: ach Udvalget tog sagen til orientering Kommunale udfordringer ved energiplanlægning SAG NR.: brh Torben Nøhr kvitterede for det flotte oplæg, som sekretariatet i samarbejde med Energistyrelsen har lavet. Carl Aage Nielsen tilkendegav, at det er vigtigt i sekretariatets videre arbejde at tænke i kommunale virkemidler og tænke i forskellige aktørers roller. SIDE 9

10 3.2. Planlægning og naturbeskyttelse Processuelle omstruktureringer på planområdet SAG NR.: cef Carl Aage Nielsen tilkendegav en opbakning til at se videre på projektet, men at det er vigtigt i den videre proces at se på de forskellige processer i relation til de forskellige typer lokalplaner. Konkret har kommunen tidligere spillet ind med en ændring i planloven, så forslag ikke skal vedtages politisk samt en ændring af grænsen for, hvornår der er lokalplanpligt. Disse forslag vil hjælpe kommunerne meget. Søren Peter Sørensen tilkendegav, at det er vigtigt ved tilrettelæggelsen, at den digitale løsning bliver tænkt ind i projektet fra starten. Hjalte Aaberg udtrykte skepsis i relation til Kombit. Han var usikker på, hvorvidt de var den rette part, som også kunne være med til at løfte nogle af de meget vigtige faglige drøftelser, som projektet vil afføde. Endvidere tilkendegav han, at Københavns Kommune gerne vil tale videre om projektet, men at det er vigtigt, at projektet også kan vise en positiv businesscase. Torben Nøhr tilkendegav, at udvalget gerne ville have en sag på senere i år, når projektet er modnet noget mere. Det er vigtigt i den forbindelse at tydeliggøre, hvilke problemer projektet skal adressere og hvilke effektiviseringer, der kan opnås KL planudspil SAG NR.: bem Udvalget udtrykte opbakning til udspillet. Carl Aage Nielsen tilkendegav, at sekretariatet skulle være særlig opmærksom på at få casen vedr. Lolland verificeret. Det var umiddelbart problematisk, at det var angivet, at de kunne håndtere en VVM på max 6 måneder. SIDE 10

11 3.3. Miljøpolitik 3.4. Bolig-, byfornyelses- og byggepolitik Potentiale for fælleskommunalt udbud på det tekniske område? SAG NR.: amp/ mtr Udvalget tilkendegav, at det foreslåede ikke var relevant Vej- og trafikpolitik 3.6. Øvrige sager Fælleskommunalt udbud på geodataområdet SAG NR.: Det blev fremført, om udbuddet kunne tilrettelægges som et SKI-udbud. Jens Ole Bach svarede, at dele af infrastrukturen muligvis kunne komme i SKI udbud, og at det ville blive undersøgt. Men udbuddets hovedanliggende er at reducere kommunernes brug af kostbare desktop systemer ved at erstatte disse systemer med Web-systemer. Denne del af udbuddet kan næppe lægges i SKI-regi. Udvalget tiltrådte, at invitationen til det fælleskommunale udsendes gennem KTC. SIDE 11

12 4. Orienteringssager 4.1. Energi- og forsyningspolitik Udredningsarbejde af betalingsreglerne for spildevandsafleding SAG NR.: saj Udvalget tog sagen til orientering Garantiprovision skal ikke modregnes i bloktilskuddet SAG NR.: saj Udvalget tog sagen til orientering Planlægning og naturbeskyttelse 4.3. Miljøpolitik KL undersøgelse af kommunernes administration af jordflytningsbekendtgørelsen SAG NR.: cac Udvalget tog sagen til orientering Bolig-, byfornyelses- og byggepolitik 4.5. Vej-, trafik- og transportpolitik 4.6. Øvrige sager Det fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG) SAG NR.: job SIDE 12

13 Søren Peter Sørensen anført, at der findes utallige geodata fora, som medarbejdere bruger en masse tid på. Der er masser af møder og referater. FKG skal være den samlende faktor på geodataområdet, som rydder op i mængden af aktiviteter. Udvalget tilkendegav, at de var enige i Søren Peter Sørensens synspunkt. Jens Ole Bach bemærkede, at en forudsætning for at gøre noget ved denne problematik var, at KTC yder en aktiv støtte. SIDE 13

14 5. Eventuelt SIDE 14

15 6. Lukkede sager SIDE 15