T E K N I K - O G M I L J Ø U D V AL G E T

Transkript

1 D AGSORDEN T E K N I K - O G M I L J Ø U D V AL G E T Dato : Tidspunkt: Sted: Skriftlig høring deadline for bemærkninger er torsdag den 6. januar 2011 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Siden sidst Behandlingssager Henvendelse fra Albertslund kommune om herreløst affald Nye gebyrregler om affald - men først fra 1. januar Risiko for at vejafvandingsbidrag modregnes i bloktilskuddet Vandplaner Arbejdsgruppe om indvinding i Hovedstadsområdet Ændring af reglerne om opkrævning og afregning af spildevandsafgifter Ændring af tidspunkt for udvalgets studietur Sager til forventet efterretning Oplæg til politiske temadrøftelser om fællesoffentlig digitalisering Revision af miljøgodkendelser og tilsyn på vej Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat Referat af udvalgsmøde den 2. december 2010 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3

4 2. Siden sidst SIDE 4

5 5. Behandlingssager 5.1. Henvendelse fra Albertslund kommune om herreløst affald SAG.NR.: ach Baggrund Statsforvaltningen Hovedstaden har den 26. august 2010 udtalt sig i en sag om gebyrfinansiering af renholdelse af natur- og parkarealer i Albertslund Kommune. Indstilling Det indstilles, at sekretariatet med bistand fra juridisk kontor, vurderer Statsforvaltningens udtalelse af 26. august 2010 mod Albertslund Kommune nærmere, da udtalelsen kan have store økonomiske konsekvenser for de kommuner, der i dag har lignende ordninger. Sagsfremstilling Statsforvaltningen har meddelt, at Albertslund Kommune ikke kan gebyrfinansiere holdelse af park- og naturarealer over affaldsgebyret. Det vil sige, at kommunen skal skattefinansiere en sådan renholdelse. Statsforvaltningens finder ikke, at der er hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til, at kommunen kan forpligte kommunens husstande til at betale gebyr til dækning af udgifter til bortskaffelse af affald fra natur og parkområder, selvom der er vedtaget et regulativ herom. Statsforvaltningens udtalelse vil få konsekvenser for en række kommuner, der i dag enten har en som Albertslund eller gebyrfinansierer indsamling og håndtering af det affald, der kaldes 'herreløst affald'. Sekretariatet har afholdt et møde om sagen den 25. november 2010 med Gladsaxe, Halsnæs, Hillerød og Albertslund Kommune. De nævnte kommuner finder, at deres respektive ordninger, der har lighedspunkter med Albertslund Kommunes ordning, er lovlige og mener, at sagen har principiel karakter, hvorfor kommunerne beder KL om at se på sagen. Beslutning SIDE 5

6 5.2. Nye gebyrregler om affald - men først fra 1. januar 2012 SAG NR.: ach Baggrund Bekendtgørelse om affald har været i kort fornyet høring fra 7. til 13. december. Det gælder bestemmelserne om genbrugsplads-, betalings- og./. gebyrbestemmelser. Sekretariatet har udarbejdet vedlagte høringssvar. Efter afsendelse af KL s høringssvar er det blevet klart, at der ikke er flertal i folketinget for at gennemføre en ny ordning pr. 1. januar Miljøministeren har på den baggrund uofficielt tilkendegivet, at ordningen først vil træde i kraft 1. januar 2012, og sekretariatet forventer at det først vil ske efter, at en arbejdsgruppe har vurderet ordningen. Indstilling Det indstilles, at udvalget tiltræder KL s høringssvar, idet hovedsynspunkterne hvad angår genbrugspladser er: at KL tager til efterretning, at et flertal i Folketinget ønsker at indføre en tilvalgsordning hvad angår genbrugspladser, men at en ny tilvalgsordning først kan indføres med virkning fra 2012 efter en evaluering af den nuværende ordning og fornøden forberedelse af den nye ordning. Sagsfremstilling Udkastet beskriver kommunalbestyrelsens ret og pligt til at beslutte og etablere en af to ordninger, der skal gælde fra 1. januar En ordning, hvor virksomhederne tilmelder sig og betaler efter eksisterende fordelingsnøgle, eller en ordning, hvor der betales efter art og mængde. Sidstnævnte forudsætter etablering af bom og vægt. Alle centrale høringsparter er enige om, at der er behov for en ny model for virksomhedernes adgang til og betaling for genbrugspladsen. Der peges på, at betalingsreglerne er uretfærdige, ordningen er vanskelig administrerbar, og at den fører til uensartet praksis fra kommune til kommune. Der er dog nogen uenighed om tempoet for gennemførelse af en ny model, og der er mange forskellige bud på, hvilken model, der ønskes i stedet for den nuværende. SIDE 6

7 For KL er det væsentligt med en evaluering i 2011, inden der træffes beslutning om en ny model, og at kommunerne kan få tid til at implementere den nye model. Beslutning 5.3. Risiko for at vejafvandingsbidrag modregnes i bloktilskuddet SAG NR.: saj Baggrund Forsyningssekretariatet har i et nyhedsbrev meldt ud, at der i forbindelse med fastsættelse af kommunernes vejbidrag til spildevandsselskaberne skal afregnes også efter driftsomkostningerne til vejafvanding og ikke alene anlægsomkostningerne efter Lov om betalingsregler for spildevand. En for lav prisfastsættelse vil medfører en modregning i bloktilskuddet efter Stoploven. Denne ændrede fortolkning af reglerne vil medføre øgede udgifter for kommunerne. Indstilling Det indstilles, at KL rejser et DUT-krav overfor Miljøministeriet som følge af Forsyningssekretariatets ændrede fortolkning af reglerne i Lov om betalingsregler for spildevand. Dette med henblik på, at ministeriet enten får løst problemet med fortolkning af reglerne eller yder økonomisk kompensation. Sagsfremstilling Ifølge Lov om betalingsregler for spildevand og Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg skal kommunerne betale spildevandsforsyningerne for at få afledt og renset det regnvand, der falder på de kommunale og private fællesveje. Ifølge reglerne kan kommunerne højst betale 8 pct. af anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene. Efter flere kommuners henvendelse har Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen meldt ud, at der i forbindelse med fastsættelse af vejbidraget på max. 8 pct. kan være en risiko for, at ydelsen prissættes SIDE 7

8 for lavt i forhold til spildevandsforsyningens faktiske omkostninger forbundet med vejafvandingen. Hvis vejbidraget ikke dækker de faktiske omkostninger til vejvandafledning, er det Forsyningssekretariatets vurdering, at underbetalingen vil udgøre en uddeling fra selskabet til kommunen. En uddeling vil efter Stoploven medføre modregning i bloktilskuddet. Problemet er, at Forsyningssekretariatet med denne udmelding ændrer på fortolkningen af reglerne, således at det nu også er driftsomkostningerne til vejvandafledning, der er styrende for bidraget og ikke alene anlægsudgifterne. Denne nyfortolkning af reglerne vil betyde langt større udgifter for kommunerne til vejafledningsbidrag end først antaget. Sekretariatet anbefaler derfor, at KL rejser et DUT-krav overfor Miljøministeriet som følge af Forsyningssekretariatets ændrede fortolkning af reglerne i Lov om betalingsregler for spildevand, medmindre den beskrevne fortolkning taget af bordet. Beslutning 5.4. Vandplaner Arbejdsgruppe om indvinding i Hovedstadsområdet SAG.NR.: GBR Baggrund Der er konflikt mellem indvinding af drikkevand på den ene side og kravene til kvalitet af vandet i vandløbene på den anden side. Konflikten kan løses enten ved at flytte kildepladserne eller ved at pumpe vand op i de vandløb, der har for lav vandføring. Kommunerne skal løse denne konflikt i forlængelse af de kommende vandplaner. Indstilling Det indstilles, at sekretariatet arbejder for at sikre, at der opstilles for kommunerne realistiske scenarier og et bedre beslutningsgrundlag end det, der fremgår af de vandplaner, der er sendt i høring. SIDE 8

9 Sagsfremstilling Den store indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning i Hovedstadsområdet betyder, at vandløb mange steder har en meget lav vandføring, specielt i sommermånederne. Dette betyder at mange vandløbsstrækninger i Hovedstadsområdet ikke vil kunne opnå god økologisk tilstand i 2015 som er kravet i vandplanerne. Der er tale om to indsatser, der kan komme på tale overfor den store indvinding: Flytning af kildepladser/nedsættelse af indvindingen Kompensationsudpumpning af vand til vandløb. Den direkte sammenhæng mellem placering af indvindingsboringer og disses effekt på vandføringen i vandløb kan ikke udledes af kortmaterialet i vandplannerne. Derfor skal det sikres, at der udarbejdes et bedre beslutningsgrundlag for kommunernes sagsbehandling vedrørende udstedelse af nye indvindingstilladelser. Der skal udarbejdes scenarier for, hvilke vandløbsstrækninger der skal i spil i første planperiode. Altså med andre ord, hvilke indvindinger der kan gives nye tilladelser til under hensyntagen til, at disse vandløbsstrækninger kan opfylde miljømålene i Sekretariatet vil arbejde for, at den nedsatte arbejdsgruppe skal sikre, at der kommer et bedre beslutningsgrundlag for kommunerne til at træffe afgørelser ud fra, end det grundlag, der fremgår af de vandplaner, der er sendt i høring. Beslutning 5.5. Ændring af reglerne om opkrævning og afregning af spildevandsafgifter SAG NR.: saj Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har henvendt sig til KL med henblik på at få ændret reglerne om afregning og opkrævning af spildevandsafgifter, da SIDE 9

10 det er problematisk, at kommunerne skal have ansvaret for en opgave, som selskaberne i praksis administrerer. Indstilling Det indstilles, at KL retter henvendelse til Skatteministeren med henblik på at få bekendtgørelse om måling af spildevand ændret, således at det er spildevandsselskaberne som skal afregne og opkræve spildevandsafgifterne i stedet for kommunerne. Sagsfremstilling Ifølge bekendtgørelse om måling af spildevand 7 skal kommunerne afregne afgifterne for spildevand. I praksis er det sådan, at det er spildevandsselskaberne, der forestår alt bogholderi i forbindelse med vandforbruget. Kommunerne har derfor svært ved at kontrollere om tallene er rigtige. Dette er problematisk, idet det er kommunen, som står til ansvar overfor Skat. Skat skal ifølge bekendtgørelsens 8 kontrollere, at kommunernes administration, opkrævning, kontrol og afregning af afgiften sker i overensstemmelse med loven. Derfor foreslår sekretariatet, at KL foranlediget af henvendelsen fra Ringkøbing-Skjern, retter henvendelse til Skatteministeren med henblik på at få bekendtgørelse om måling af spildevand ændret, således at det er spildevandsselskaberne, som skal afregne og opkræve spildevandsafgifterne frem for kommunerne. Beslutning 5.6. Ændring af tidspunkt for udvalgets studietur 2011 SAG NR.: pah Baggrund Teknik- og miljøudvalget besluttede i august at gennemføre en studietur i marts På grund af stor mødeaktivitet i den periode, forslås studieturen flyttet til oktober/november Indstilling Det indstilles, at udvalget beslutter at gennemføre studietur den 30. oktober - 2. november 2011, begge dage inklusiv. SIDE 10

11 Sagsfremstilling Der er tradition for, at de politiske udvalg i KL tager på studietur i den første del af perioden, i udvalget. Teknik- og miljøudvalget besluttede i august at tage på studietur den 6-9. marts Dette tidspunkt ligger imidlertid tæt op ad flere andre arrangementer, der kræver deltagelse af udvalgets medlemmer, KL s årlige politiske topmøde og den årlige konference for teknik- og miljøudvalgene, hvor udvalget også deltager i to dage. Studieturen forslås derfor flyttet til 30. oktober - 2. november 2011 begge dage inklusiv. Studieturen vil gå til et sted i Europa, som endnu ikke er fastlagt og med tilrettelagt indhold, der er relevant for udvalgets fagområde. Sekretariatet vil i foråret fremlægge forslag til program for turen. Beslutning SIDE 11

12 6. Sager til forventet efterretning 6.1. Oplæg til politiske temadrøftelser om fællesoffentlig digitalisering SAG NR.: lpj/pah Baggrund./. KL har i samarbejde med staten og regionerne udarbejdet en såkaldt udfordringspjece, der omhandler de udfordringer, som den kommende, fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes at omhandle. Pjecen skal danne grundlag for politiske temadrøftelser om strategiens indhold i starten af Der skal være politiske temadrøftelser på samtlige fagområder, der behandles i strategien, herunder på miljøområdet med Miljøministeren. KL s bestyrelse behandlede pjecen på sit møde i december 2010 og godkendte pjecen, herunder de udfordringer for digitaliseringsindsatsen, som pjecen skitserer. Bestyrelsen godkendte ligeledes visionen og de overordnede målsætninger for det fremadrettede, fællesoffentlige digitaliseringsarbejde, og at pjecen er udgangspunkt for politiske temadrøftelser om strategiens indhold. Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Sagsfremstilling Som en del af arbejdet med den kommende, fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der blevet udarbejdet en såkaldt udfordringspjece, der skal beskrive de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor, og som søges håndteret med digitalisering. KL har i forberedelsen af udfordringspjecen lagt stor vægt på, at den afstemmes i forhold til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som bestyrelsen vedtog på mødet den 18. november Det er i vid udstrækning lykkedes at få de områder, som kommunerne har prioriteret i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, og som forudsætter et samarbejde med staten (og regionerne), ind i det fællesoffentlige arbejde. Visionen er, at digitalisering skal skabe en smartere offentlig sektor, der er enkel, effektiv og sammenhængende. Målsætningerne er: Lovgivning tilpasset den digitale forvaltning SIDE 12

13 Høj kvalitet i den offentlige sektor via omkostningseffektiv digitalisering De offentlige myndigheders løsninger skal hænge sammen, sådan at borgere, virksomheder og offentligt ansatte oplever en sammenhængende sektor. Disse målsætninger hænger fint sammen med de øvrige udfordringer, som pjecen udpeger: Selvbetjeningsløsninger har for lav kvalitet Datagenbrug er besværligt - både pga. incitamentsstrukturen og barrierer i lovgivningen Lovgivning, der ikke er tilpasset digital forvaltning Økonomisystemerne hænger ikke sammen med fagsystemerne, så styring er svær De digitale selvbetjeningsløsninger bliver ikke brugt nok Digitaliseringsindsatsen er ikke stærkt nok forankret i den service, der ydes på de store velfærdsområder Offentligt ansattes it-værktøjer er ikke gode nok - f.eks. i forhold til tværgående kommunikation Ineffektive digitaliseringsprojekter i det offentlige Manglende koordinering af udvikling og indkøb af it-løsninger De fællesoffentlige fora for koordinering og styring af den fællesoffentlige digitaliseringsindsats mangler egen kompetence, legitimitet og ressourcer. Det er relevante udfordringer, som gør, at pjecen er blevet et fornuftigt udgangspunkt for de kommende politiske drøftelser af strategiens indhold. I starten af 2011 vil fagministerierne invitere til politiske temadrøftelser inden for de særlige, digitale indsatsområder i strategien (beskæftigelse, erhverv, miljø, social, sundhed, undervisning og universiteter). Forventningen er, at KL s udvalgsformænd deltager i disse temadrøftelser. Beslutning SIDE 13

14 6.2. Revision af miljøgodkendelser og tilsyn på vej SAG NR.: saj Baggrund Miljøministeren har netop nedsat Virksomhedsudvalg II. Udvalget leverer anbefalinger til forenklinger og opdateringer af miljøreguleringen af virksomheder herunder også landbrug. Udvalget vil i særdeleshed få konsekvenser for kommunernes miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Indstilling Det indstilles, at sagen tages til forventet efterretning. Sagsfremstilling Undersøgelser af miljøreguleringssystemet Udvalgets kommissorium er bl.a. blevet til på baggrund af de seneste års undersøgelser af miljøreguleringssystemet. Kort fortalt viser undersøgelserne følgende: a. Det differentierede tilsyn anvendes ikke, da kommunerne udelukkende prioriterer efter minimumsaftalen b. Dialog og sparring i tilsynet har værdi for virksomhederne og miljøet især for de mindre virksomheder c. Der er behov for en bagatelgrænse for godkendelses- og tilsynspligtige virksomheder d. Virksomheder oplever, at der i visse situationer er uklarhed om hvem der har myndighedskompetencen mellem stat og kommuner. Udvalgets opgaver 1. Komme med anbefalinger til reduktion af virksomheder der skal miljøgodkendes, og hvordan regler og administrationspraksis kan gøre mere risikobaserede 2. Vurdere om det er hensigtsmæssigt at miljøreguleringssystemet bevæger sig mod flere generelle regler frem for generelle miljøgodkendelser. 3. Komme med anbefalinger til, hvordan man sikrer, at kravene til virksomhederne er baseret på ens minimumskrav og vurdere om der er behov for mere standardisering. 4. Præsentere løsninger til en revideret model for det differentierede tilsyn 5. Komme med anbefalinger til tilpasning til det nye IE-direktiv (industrial emission) SIDE 14

15 6. Komme med anbefalinger til digitaliseringsløsninger på et overordnet plan. De forskellige anbefalinger skal vurderes i forhold til miljø, økonomi, afbureaukratisering og retssikkerhed, men det forudsættes i kommissoriet at udvalgets anbefalinger ikke føre til øgede offentlige udgifter. Udvalgets sammensætning og tidsplan Udover Miljøstyrelsen og KL deltager DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DN, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt de statslige miljøcentre. To arbejdsgrupper om miljøgodkendelser og miljøtilsyn er ved at blive nedsat. Udvalgets forventes at barsle med en rapport ultimo juni Sekretariatet har i samarbejde med KTC nedsat en kommunal følgegruppe, der skal bidrage med input til arbejdet, med repræsentanter fra Ålborg Kommune, Århus Kommune, Fredericia Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune, Vejle Kommune, Nordfyns Kommune og Allerød Kommune. Beslutning SIDE 15

16 7. Eventuelt SIDE 16