Program. Døgnseminar Regions-MEDudvalget juni 2011 Sophiendal Gods Låsbyvej 82, 8600 Skanderborg. Torsdag 16. juni 2011:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Koncern HR Program Døgnseminar Regions-MEDudvalget juni 2011 Sophiendal Gods Låsbyvej 82, 8600 Skanderborg Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel KONCHR@rm.dk Torsdag 16. juni 2011: ( Formøde medarbejdersiden, Riddersalen) Temadrøftelser med deltagelse af RMU og HMU-formandskaberne Bordene vil være stillet op i grupper med plads til 8 personer ved hvert bord, så der vil være mulighed for debat og erfaringsudveksling på tværs af medlemmerne i RMU og HMU-formandskaberne. Der vil i løbet af eftermiddagen være mulighed for løbende at tage kaffe, te, frugt mv. udenfor fællesarealet, som kan tages med ind i mødelokalet, hvor temadrøftelserne foregår. Dato Jakob Olesen Tel Jakob.olesen@stab.rm.dk Rachel Mortensen Tel Rachel.Mortensen@stab.rm.dk Velkomst (Riddersalen) Journal.nr Temadrøftelse om de nye hospitalsbyggerier Oplæg og debat om Det Ny Universitetshospital (DNU) og Det Ny hospital i Vestjylland (DNV) Side 1 Det blev på det konstituerende RMU-møde 1. april 2011 aftalt, at der skulle være en temadrøftelse om DNU på døgnseminaret. Da der er et tæt tværgående samarbejde mellem DNU og DNV er det besluttet også at sætte fokus på DNV i temadrøftelsen. Repræsentanter for hospitalsledelsen og projektdirektør for DNU Frank Skriver vil fortælle om processen og status i forbindelse med DNU. Repræsentanter for hospitalsledelsen og projektchef for DNV Michael Hyldegaard vil fortælle om processen og status for DNV. Kaffepause Efter oplæggene vil der være mulighed for debat med repræsentanter for hospitalsledelser og oplægsholdere. Medarbejdersiden har ønsket, at der i forbindelse med oplæggene og drøftelserne sættes særligt fokus på: 1) Hvilke overvejelser der er om udlicitering og Offentligt Privat Partnerskab (OPP), og hvilke krav der er til et OPP-samarbejde 2) Klima- og miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri 3) Hvad der gøres for at skabe fleksible løsninger, som kan tilpasses krav til fremtidens sundhedsvæsen.

2 Der vil afslutningsvist blive givet en kort status for byggeprojektet på regionshospitalet i Viborg. På et senere møde i RMU vil der være et særskilt tema om byggeprojektet i Viborg../. Vedlagt notat om RMU s involvering i forbindelse med DNU til orientering../. Vedlagt artiklen Den hårde kamp for et supersygehus, Aarhus Stiftstidende, 17. april 2011, til orientering. (link til artiklen: p16,17,18.pdf mere læsevenligt på skærmen)./. Vedlagt notat om DNV til orientering. Til orientering kan det oplyses, at der i tidsskrift for dansk sundhedsvæsen nr. 2 marts 2011 bl.a. blev bragt en artikel om hospitalsbyggerierne i Region Midtjylland. Tidsskriftet findes via følgende link: (Tidsskriftet blev udleveret i papirudgave på mødet mellem RMU og forretningsudvalget 3. maj Der medbringes ekstra eksemplarer på mødet). 2. temadrøftelse om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøredegørelse 2010 Jonna Pedersen, chef for Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø vil kort præsentere arbejdsmiljøredegørelsen for 2010 og trække de væsentligste pointer frem. Arbejdsmiljøredegørelsen 2010 med bilagsdel beskriver status på arbejdsmiljøarbejdet i 2010 for Region Midtjylland og omfatter arbejdsmiljøinitiativer indenfor regionens tre hovedfokusområder ergonomi og forflytninger, sundhed og trivsel samt ulykkesforebyggelse. Arbejdsmiljøredegørelsen beskriver også status vedr. en række andre fokusområder, arbejdspladsvurderinger (APV), afgørelser fra Arbejdstilsynet og ændringer i arbejdsmiljøloven. Der er indarbejdet fire gode historier, og redegørelsen afsluttes med en vurdering af udfordringerne i arbejdsmiljøarbejdet fremover. Der vil på mødet være mulighed for at stille spørgsmål til og drøfte status på arbejdsmiljøområdet inkl. den årlige afrapportering om sager fra Arbejdstilsynet../. Vedlagt opsummering vedr. Arbejdsmiljøredegørelse status over arbejdsmiljøarbejdet for 2010 til orientering../. Vedlagt Arbejdsmiljøredegørelsen 2010 til orientering. Bilaget til redegørelsen 2010 kan ses på Pause Oplæg om PRISME-projektet v/overlæge Henrik Kolstad Side 2

3 PRISME-projektets overordnede formål er at undersøge samspillet mellem psykosociale belastninger i det professionelle arbejde med mennesker og langvarig stress, udbrændthed og depression (PRISME-betegnelsen dækker over: Psykosociale risikofaktorer for langvarig stress, udbrændthed og depression ved det professionelle arbejde med mennesker). Der har været gennemført PRISME-undersøgelser af medarbejdere i Region Midtjylland/Århus Amt og Århus Kommune i henholdsvis 2007, 2009 og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus vil orientere om de foreløbige resultater fra og videre arbejde med PRISME-projektet. Der vil være mulighed for spørgsmål og debat i forbindelse med oplægget. Til orientering kan der findes yderligere oplysninger om PRISME-projektet på Arbejdsmedicinsk Kliniks hjemmeside, Hospitalsenheden Vest: Opsamling på temadrøftelsen og tak for i dag (Der vil blive serveret en sandwich til HMU-deltagerne, inden de tager hjem) Pause og eventuel omklædning Kulturelt arrangement i godsets vinkælder Middag i havestuen og efterfølgende socialt samvær (Der vil blive serveret let natmad sidst på aftenen) Fredag 17. juni Morgenbuffet Formøde ledelsessiden (Riddersalen) Ordinært RMU-møde (Riddersalen) Frokost Side 3

4 Bilagsoversigt til RMU s døgnseminar juni 2011 Punkt Punktets titel Bilag Type Udsendt 1 Temadrøftelse om de nye hospitalsbyggerier - Notat om RMU s involvering i forbindelse med DNU - Artikel Den hårde kamp for et supersygehus Aarhus Stift - Notat om DNV 2 Temadrøftelse om arbejdsmiljø - Opsummering vedr. arbejdsmiljøredegørelse Arbejdsmiljøredegørelsen 2010 Orientering Orientering Orientering Orientering Orientering Region Midtjylland 6. juni 2011 Vedlægges Vedlægges Vedlægges Vedlægges Vedlægges

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19 Pkt. 1c til program Hospitalsenheden Vest Staben Ledelsessekretariatet Projektsekretariatet DNV - Gødstrup Notat Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel post@vest.rm.dk Status for DNV-Gødstrup til brug ved møde med RMU Historik Projektsekretariatet for DNV-Gødstrup er oprettet 1. januar Inden da, er der forestået politiske overvejelser, foretaget undersøgelser af placeringsmuligheder og udarbejdet modeller for placering af et hospital i vest. Dato 30. maj 2011 Kontaktperson Michael Hyllegaard Mobil Michael.hyllegaard@vest.rm.dk Sagsnr. Side 1 Ved projektsekretariatets opstart var det fastlagt, at det nye hospital i vest skulle placeres i Gødstrup. Arbejdstitlen for hospitalsbyggeriet blev derfor DNV-Gødstrup (Det Nye hospital i Vest placeret i Gødstrup). Siden opstart har der været fokuseret på at arbejde med en fælles vision, som kan ses på hjemmesiden. Efterfølgende har der været fokus på lokalplan, opkøb af arealer, infrastruktur og andre tekniske forhold. Ligeledes er der udarbejdet et programgrundlag, som ultimo november 2010 er udsendt til 5 konsortier, med henblik på at finde en totalrådgiver. Programgrundlaget er udarbejdet med ekstern bistand, og i samråd med en etableret intern arbejdsgruppe. Denne gruppe er bestående af et bredt udsnit af det sundhedsfaglige personale - uafhængig af den nuværende afdelingsstruktur. Den interne arbejdsgruppe, eller dele heraf, indkaldes ad hoc i forbindelse med forskellige afklaringer. Den 17. november 2010 er der modtaget foreløbig tilsagn fra regeringen/ekspertudvalg med besked om, at projektet tildeles kr. 3,15 mia. ekskl. psykiatri.

20 Organisering af DNV-Gødstrup Hovedtanken i organisering af DNV-Gødstrup har været at skabe en organisation, som er afstemt med de kommende rådgivers ydelser, og som sikrer, at mulig viden bliver i Region Midtjyllands regi. Dette har udmøntet sig i, at der er igangsat udarbejdelse af aftaler med interne medarbejdere om at bidrage til projektsekretariatet. Dette er indtil nu identificeret indenfor områderne: medicoteknik, arbejdsmiljø, juridiske områder, varelogistik og flow samt bæredygtighed. Herudover tilknyttes der til projektsekretariatet: it-konsulent, sekretærfunktion, driftskoordinator, økonomifunktion og byggerelevant medarbejder. Emner der p.t. arbejdes med Side 2 Nedenstående er oplistet de emner som der p.t. arbejdes med: plan og proces for medarbejderinddragelse logistik for vare, transport udvælgelse af vinder af konkurrencen styringsmanual, økonomi, tid, risikostyring udbud: bygherrerådgiver, nedbrydning, forsikring VVM, hospital, vejanlæg og station digitale byggeri, D&V, nummerering o.a. erfaringsudveksling administrative arbejdspladser Samarbejdet med DNU har stor betydning for DNV-Gødstrups fremdrift. Der kan være beslutninger, som tages i DNU-regi, der direkte kan overføres til eller indirekte kan få betydning for DNV-Gødstrup. Der kan således være emner/beslutninger vedr.dnu som har regionale konsekvenser, hvorfor det er vigtigt at fastholde samarbejdet og erfaringsudvekslingen. Eksempelvis er der samarbejde mellem DNU/DNV-Gødstrup i forbindelse med håndtering af varelogistik og flow. Involvering af aktører og medarbejdere/medsystem I forbindelse med involvering af forskellige parter, er der etableret et brugerpanel. Brugerpanelet består hovedsagelig af patient/patientforeninger, primærsektoren og tilsvarende. Denne proces videreføres i den efterfølgende fase, hvor formålet er inddragelse af eksterne parter og kommende brugere af hospitalet. Medarbejderinvolvering er et væsentligt område. Den klyngestruktur (klyngestrukturen kan sammenlignes med faglige fællesskaber på DNU), som er udarbejdet i programgrundlaget, vil danne grundlag for den kommende medarbejderinddragelse. I første fase, som løber fra

21 juni 2011 til oktober 2011, vil de enkelte klynger bestå af en formand, typisk fra ledelsesstrukturen, og et antal medarbejdere. Disse får til opgave at kvalificere programgrundlagets præmisser ud fra et kommissorium. Den efterfølgende bearbejdelse af projekterne forventes at tage udgangspunkt i klyngerne, hvor der dog kan ske en vis tilpasning efter behov. MED-systemet i Hospitalsenheden Vest har været involveret i forbindelse med tilblivelsen af programgrundlaget, som blandt andet også beskriver klyngestrukturen. I forbindelse med møder i HMU og LMU er har DNV-Gødstrup i muligt omfang været programsat med henblik på drøftelser, beslutninger og løbende orientering om forløbet i processen. Side 3 DNV-Gødstrup vil fortsætte den struktur som er etableret, men er åbne overfor gode ideer som kan medtages i den videre proces. Et eksempel på hvorledes også medarbejdere inddrages i processen er direkte interviews af medarbejdere på arbejdspladsen, med henblik på at opsamle viden. Dette har været brugt i forbindelse med logistikudredningen. Andre tiltag På det klinisk administrative område, er der igangsat en proces med Midtlab om udredning af området. Udredningen skal ses i lyset af den viden som DNU har opsamlet i deres arbejde med kontorarbejdspladser. Endvidere vil der på byggepladsen blive etableret et innovationshus, hvor opstillinger og andre tests i fuld skala er muligt. Der indrettes ca. 800 m2 eksisterende staldbygning til formålet.

22 Program pkt. 2.a Kort opsummering vedr. Arbejdsmiljøredegørelse status over arbejdsmiljøarbejdet for 2010 Ifølge Arbejdsmiljøaftale for Region Midtjylland udarbejdes der hvert år en samlet status på arbejdsmiljøarbejdet til Regions-MEDudvalget. Status i år består af en redegørelse plus en separat bilagsdel. Metoden for dataindsamling fra MED-systemet er væsentligt forenklet, idet det udelukkende er foregået via interview med arbejdsmiljøkoordinatorerne og ikke ved opsamling fra LMU/CMU/HMU. Det vurderes, at det har medført en væsentlig besparelse af tidsforbruget i driftsorganisationen. Der er således tale om en "light" indsamling, men ikke en "light" redegørelse. Arbejdsmiljøredegørelse Bilagsdel indeholder: - Overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser - Eksempler på indsatser i driftsområderne - Tværgående aktiviteter i Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø (nu Koncern HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø) - Ulykkesindsatser med beskrivelse af indsatsområder - Skøn over omkostninger ved arbejdsulykker i 2010 Arbejdsmiljøredegørelse 2010 indeholder status for 2010 på arbejdsmiljøinitiativer indenfor regionens tre hovedfokusområder, der er ergonomi og forflytninger, sundhed og trivsel samt ulykkesforebyggelse. Arbejdsmiljøredegørelsen viser også en status på andre fokusområder. Desuden viser redegørelsen status på arbejdspladsvurdering (APV), afgørelser fra Arbejdstilsynet og ændringer i arbejdsmiljøloven. Der er undervejs indarbejdet fire gode historier, og redegørelsen afsluttes med vurdering af udfordringerne i arbejdsmiljøarbejdet fremover. Dele af Arbejdsmiljøredegørelsen er fremhævet i det følgende. Ergonomi og forflytninger I 2010 har blandt andet indkøb af diverse hjælpemidler som loftlifte til sengestuer samt hjælpemidler til bariatriske patienter og indkøb af senge været i fokus flere steder. En lokal indsats på Hammel Neurocenter har medført fald i ulykker. Der er desuden afsluttet et regionalt projekt omkring bariatri støttet af Forebyggelsesfonden, der er mundet ud i retningslinjer for løft og 6 anbefalinger. Sundhed og trivsel Håndtering af omstillinger og besparelser har været en af de største udfordringer i Rigtig mange steder er kommunikationen på arbejdspladsen et fokuspunkt. Samarbejdet generelt og i grupper har tilsvarende været indsatsområder ofte i kombination med temaer som udvikling, trivsel og arbejdsglæde. Konfliktforebyggelse, -håndtering og løsning er ligeledes et gennemgående indsatsområde på mange arbejdspladser. I en travl hverdag kan kommunikationen og samarbejdet få karakter af forstyrrelser og støj. Der er arbejdet med vold inden for flere af områderne, oftest med fokus på voldspolitik, voldsforebyggelse, selvbeskyttelse og kollegial førstehjælp. Den kollegiale førstehjælp benyttes ikke kun efter voldsepisoder, men også efter andre traumatiske begivenheder eller belastninger i øvrigt. Ulykker Antallet af alle anmeldelser såvel som ulykker med fravær ligger på samme niveau i 2010 som i 2009 med udsving indenfor årsagskategorier. Frekvensen for ulykker med fravær for Region Midtjylland er den samme som i 2009 og 2007 (2008 er atypisk) med lokale udsving. Når der ses på ulykker med fravær dominerer de fysiske ulykker (53 %). Antallet af fysiske ulykker med fravær har været støt stigende fra 2007 til 2010, og frekvensen viser samme tendens.

23 Program pkt. 2.a Ulykkerne med fravær indenfor personforflytning og håndtering er faldet med 22 % siden Indenfor Psykiatri og Social er det ulykker med baggrund i vold, der er dominerende. En ulykkesindsats blev igangsat i 2010 med deltagelse af blandt andet områdernes arbejdsmiljøkoordinatorer og Koncern HR. Der er udarbejdet en skønsmæssig beregning af omkostningerne for Region Midtjyllands ulykker i Et forsigtigt skøn er, at anmeldte arbejdsulykker koster regionen ca. 31 mio. kroner, der primært i direkte eller indirekte form omfatter det ulykkesrelaterede fravær for tilskadekomne og støttepersonale. Sygefravær Det samlede sygefravær i 2010 svarer til 1295 fuldtidsstillinger (1341 fuldtidsstillinger i 2009), og er således 46 fuldtidsstillinger lavere end i Det er ikke muligt at se, hvor stor en del af sygefraværet, der helt præcist skyldes arbejdsmiljøforhold. APV Der er ikke gennemført ny APV kortlægning i I forbindelse med det løbende arbejdsmiljø-arbejde er der registreret problemer i det elektroniske arbejdsmiljøsystem (eapv) i Det tages som udtryk for, at arbejdsmiljøsystemet i stigende omfang anvendes til at arbejde løbende med forebyggelse. Ansatte har i 2010 især registreret forhold indenfor fysisk, psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø.

24

25 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 BAGGRUND... 5 STATUS PÅ ARBEJDSMILJØARBEJDET... 6 ERGONOMI OG FORFLYTNINGER... 6 SUNDHED OG TRIVSEL... 8 ULYKKESFOREBYGGELSE ANDRE FOKUSOMRÅDER ARBEJDSPLADSVURDERING I AFGØRELSER FRA ARBEJDSTILSYNET ÆNDRINGER I ARBEJDSMILJØLOVEN FREMTIDIG FOKUS MED UDGANGSPUNKT I ARBEJDSMILJØ REDEGØRELSEN... 27

26 Resumé Ergonomi og forflytninger I 2010 har blandt andet indkøb af diverse hjælpemidler som loftlifte til sengestuer samt hjælpemidler til bariatriske patienter og indkøb af senge været i fokus flere steder. En lokal indsats på Hammel Neurocenter har medført fald i ulykker. Der er desuden afsluttet et regionalt projekt omkring bariatri støttet af Forebyggelsesfonden, der er mundet ud i retningslinjer for løft og 6 anbefalinger. Sundhed og trivsel Håndtering af omstillinger og besparelser har været en af de største udfordringer i Rigtig mange steder er kommunikationen på arbejdspladsen et fokuspunkt. Samarbejdet generelt og i grupper har tilsvarende været indsatsområder ofte i kombination med temaer som udvikling, trivsel og arbejdsglæde. Konfliktforebyggelse, -håndtering og løsning er ligeledes et gennemgående indsatsområde på mange arbejdspladser. I en travl hverdag kan kommunikationen og samarbejdet få karakter af forstyrrelser og støj. Der er arbejdet med vold inden for flere af områderne, oftest med fokus på voldspolitik, voldsforebyggelse, selvbeskyttelse og kollegial førstehjælp. Den kollegiale førstehjælp benyttes ikke kun efter voldsepisoder, men også efter andre traumatiske begivenheder eller belastninger i øvrigt. Ulykker Antallet af alle anmeldelser såvel som ulykker med fravær ligger på samme niveau i 2010 som i 2009 med udsving indenfor årsagskategorier. Frekvensen for ulykker med fravær for Region Midtjylland er den samme som i 2009 og 2007 (2008 er atypisk) med lokale udsving. Når der ses på ulykker med fravær dominerer de fysiske ulykker (53 %). Antallet af fysiske ulykker med fravær har været støt stigende fra 2007 til 2010, og frekvensen viser samme tendens. Ulykkerne med fravær indenfor personforflytning og håndtering er faldet med 22 % siden Indenfor Psykiatri og Social er det ulykker med baggrund i vold, der er dominerende. En ulykkesindsats blev igangsat i 2010 med deltagelse af blandt andet områdernes arbejdsmiljøkoordinatorer og Koncern HR. Der er udarbejdet en skønsmæssig beregning af omkostningerne for Region Midtjyllands ulykker i Et forsigtigt skøn er, at anmeldte arbejdsulykker koster regionen ca. 31 mio. kroner, der primært i direkte eller indirekte form omfatter det ulykkesrelaterede fravær for tilskadekomne og støttepersonale. Sygefravær Det samlede sygefravær i 2010 svarer til 1295 fuldtidsstillinger (1341 fuldtidsstillinger i 2009), og er således 46 fuldtidsstillinger lavere end i Det er ikke muligt at se, hvor stor en del af sygefraværet, der skyldes arbejdsmiljøforhold. APV Der er ikke gennemført ny APV kortlægning i I forbindelse med det løbende arbejdsmiljø-arbejde er der registreret problemer i det elektroniske arbejdsmiljøsystem (eapv) i Det tages som udtryk for, at arbejdsmiljøsystemet i stigende omfang anvendes til at arbejde løbende med forebyggelse. Ansatte har i 2010 især registreret forhold indenfor fysisk, psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. 3

27 Indledning Arbejdsmiljøet for ansatte i en stor organisation som Region Midtjylland spænder over mange områder, hvilket denne redegørelse også viser. Redegørelsen giver en samlet status på arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland i Redegørelsen er rettet mod samtlige ledere og medarbejdere i Region Midtjylland. Redegørelsen er udarbejdet både med henblik på at være baggrundsmateriale for det videre strategiske arbejdsmiljøarbejde og for at give inspiration til, hvordan regionens medarbejdere kan arbejde med arbejdsmiljøet samt indenfor de enkelte fokusområder. Redegørelsen består af en rapport med hovedkonklusioner i forhold til arbejdsmiljøarbejdet. Særligt interesserede kan som inspiration finde eksempler på initiativer fra de enkelte Hoved- MEDudvalg samt en oversigt over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i 2010 i Region Midtjylland i arbejdsmiljøredegørelsens bilagsdel. Processen vedrørende indhentning af data er forenklet væsentligt i forhold til de foregående år. Strategisk HR-forum besluttede, at de år hvor der ikke gennemføres APV, udformes Arbejdsmiljøredegørelsen som en light-version. På baggrund heraf er dataopsamlingen fra MED-organisationen forenklet og foregår derfor i år primært i Koncern HR samt ved en dialog med arbejdsmiljøkoordinatorerne fra HMU-enhederne. Opsamling af data fra de enkelte driftsområder er således foregået ved fokusgruppeinterviews med arbejdsmiljøkoordinatorerne i de enkelte driftsområder i stedet for via spørgeskemaer til MED-systemet. 4

28 Baggrund I henhold til 5 i Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland skal der én gang årligt udarbejdes en rapport til Regions-MEDudvalget med driftsområdernes status på arbejdsmiljøarbejdet. Statusrapporten skal tage udgangspunkt i arbejdspladsvurdering (APV), andre undersøgelser samt reaktioner fra Arbejdstilsynet. Derudover skal statusrapporten tage udgangspunkt i de fokusområder, der fremgår af Arbejdsmiljøaftalen: Det psykiske arbejdsmiljø Bevægeapparatskader Sygefravær Stress Arbejdsulykker Støj Natarbejde og helbredsundersøgelser Sundhedsfremme for specielt belastede grupper Strategisk HR-Forum pegede i maj 2010 på, at der i Region Midtjylland er brug for få fremadrettede fælles fokusområder og at der skal arbejdes med at formidle arbejdsmiljøarbejdet positivt, så det understøtter, at kulturen i arbejdsmiljøarbejdet bliver mere forebyggende frem for problemløsende. Dette er gjort for at styrke og målrette arbejdsmiljøindsatsen. De 3 fokusområder, der blev valgt, er: Ergonomi og forflytning Sundhed og trivsel Ulykkesforebyggelse Nedenstående status er derfor opbygget med hovedvægt på disse 3 fokusområder, men med en kort status på alle fokuspunkter fra Arbejdsmiljøaftalen. Redegørelsen indeholder - udover hovedkonklusioner fra fokusgruppeinterviews med arbejdsmiljøkoordinatorer fra de enkelte driftsområder et overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser (se bilagsdelens bilag 1) samt overblik over reaktioner fra Arbejdstilsynet til Region Midtjylland i 2010 og udtræk fra eapv (Region Midtjyllands elektronisk system til arbejdspladsvurdering). Derudover findes i bilagsdelens bilag 2 eksempler på initiativer igangsat i de forskellige driftsområder samt tværgående initiativer koordineret af Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø i 2010 (bilagsdelens bilag 3). Endelig findes der i bilagsdelens bilag 4 en beskrivelse af delindsatserne under ulykkesforebyggelses-indsatsen samt et skøn over omkostninger for de anmeldte arbejdsulykker i 2010 (bilagsdelens bilag 5). 5

29 Status på arbejdsmiljøarbejdet På baggrund af fokusgruppeinterviews med arbejdsmiljøkoordinatorerne fra de forskellige driftsområder, kontakt til personalepsykologordningen og en sammenfatning af arbejdsmiljøopgaver, hvor Koncern HR har været involveret, er der udarbejdet en samlet status opbygget omkring de 3 strategiske fokusområder udpeget af Strategisk HR-Forum. Ergonomi og forflytninger Der har været stort fokus på forebyggelse af bevægeapparatskader også i 2010, og der er arbejdet rigtig meget med ergonomi på arbejdspladserne i regionen. Der arbejdes fortsat med forflytningsteknikker samt uddannelse af forflytningsvejledere. Fokus på samspillet mellem ergonomivejleder, forflytningsvejleder og arbejdsmiljøgrupper har givet gode resultater. Eksempler på indsatser i driftsområderne ses i bilagsdelens bilag 2. Se bilagsdelens bilag 3 for yderligere information om tværgående aktiviteter i Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø. Som beskrevet senere i afsnittet om ulykker, er ulykkerne med fravær indenfor personforflytning og håndtering faldet med 22 % siden I 2010 har blandt andet indkøb af diverse hjælpemidler som loftlifte til sengestuer samt hjælpemidler til bariatriske patienter og indkøb af senge været i fokus flere steder. Der er afsluttet et regionalt projekt omkring bariatri, støttet af Forebyggelsesfonden. Projektet har resulteret i en række rapporter med blandt andet anbefalinger omkring pladskrav og hjælpemidler samt formidling og undervisning. Rapporter og materiale fra projektet kan downloades på under Bariatri. Kontorergonomi fylder meget flere steder på grund af indførelse af EPJ, og der er overvejelser om at uddanne kontorvejledere lokalt. I forbindelse med omflytning er der flere steder gode erfaringer med at tænke arbejdsmiljø ind således, at der kan opnås en bedre indretning uden det store behov for ekstra plads. Der er dog stadig mange udfordringer indenfor de ergonomiske områder. 6

30 Bostedet Tangkær Projekt Mulighedernes Land gav arbejdsglæde Tangkær er en boform med døgndækning, der er målrettet borgere med diagnosen Huntingtons Chorea og borgere, der har en kompleks, psykisk lidelse. På Tangkær er målet, at hver enkelt beboers liv skal være så godt som muligt. Alle medarbejdere har deltaget i projektet Mulighedernes Land. Målet har været at skabe en boform, hvor både medarbejdere og beboere oplever trivsel og god stemning. Før vi begyndte på Mulighedernes Land hilste medarbejderne ofte ikke på hinanden. Nu har vi fået en hverdag med masse af arbejdsglæde, hvor medarbejderne har gode relationer og er opmærksomme på hinanden. Vi har for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø haft fokus på måden vi taler sammen på. Vi har også lagt vægt på gode faglige drøftelser, hvor vi nu ikke længere er bange for at bruge hinandens faglighed og byde ind med gode, faglige input til kollegerne. Beboerne kan også mærke, at vi har fået et bedre psykisk arbejdsmiljø. Livsglæden er mere tydelig, og det smitter af på beboerne i deres komplekse liv. De store hjerter på Tangkær er blevet mere synlige og det er legalt at være engageret i beboernes liv. Ann Kirketerp Sørensen, projektleder på Mulighedernes Land, Tangkær Foto: Tonny Foghmar 7

31 Sundhed og Trivsel Der er mange faktorer, der spiller ind på sundhed og trivsel. Det kan være lige fra psykisk arbejdsmiljø til sundhedsfremme, sikkert indkøb og arbejdsmiljørigtigt sygehusbyggeri. Generelt forandringer og nye vinkler Der har i 2010 fra ledelserne, MED-systemet, de lokale stabe og koncernens stabsafdelinger været stort fokus på, at omstillingerne og besparelserne blev håndteret bedst muligt. Det har været en af de største udfordringer og det vil også i 2011 være en udfordring at bevare en god trivsel og tillid i samarbejdet mellem ledelse og medarbejder, især når besparelser og omstillinger skal håndteres meget hurtigt. Et tæt samarbejde i regionens gruppe for omstilling, generelle og lokale drejebøger for håndtering af omstillinger og besparelser har været medvirkende til en professionel håndtering af de vanskelige processer. Sideløbende blev der i 2010 igangsat et arbejde med at skabe et overblik over, hvordan ledere bedst håndterer personalereduktioner i forbindelse med en omstillingsproces - se for mere information. De store omstillinger og besparelser har virket som en dæmper på mange initiativer især henover efteråret. Det har trukket både opmærksomhed og overskud væk fra en del arbejdsmiljøindsatser, og det har nogle steder ramt trivslen. Det psykiske arbejdsmiljø Der er arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø i alle driftsområder. Undertiden med psykisk arbejdsmiljø betragtet bredt, men oftere med fokus rettet på de arbejdsmæssige og samarbejdsmæssige forhold, der kan bidrage til såvel god trivsel som mangel på samme. Rigtig mange steder er kommunikationen på arbejdspladsen et fokuspunkt med eksempelvis tilgange som anerkendende og nærværende kommunikation. Samarbejdet generelt og i grupper har tilsvarende været indsatsområder ofte i kombination med temaer som udvikling, trivsel og arbejdsglæde. Teamsamarbejde, teambuilding og teamledelse er der også blevet arbejdet med. Konfliktforebyggelse, -håndtering og løsning er ligeledes et gennemgående indsatsområde på mange arbejdspladser. I en travl hverdag får kommunikationen og samarbejdet undertiden karakter af forstyrrelser og støj. Som omtalt under afsnittet om støj, har flere arbejdspladser arbejdet for at nedbringe den irriterende forstyrrelse/støj. Region Midtjylland ønsker at forebygge, identificere og håndtere vold, mobning og chikane på samtlige af regionens arbejdspladser. I den forbindelse blev der den 30. marts 2010 i Regions- MEDudvalget (RMU), vedtaget en delpolitik omkring Vold, mobning og chikane herunder seksuel chikane. Delpolitikken er et supplement til Region Midtjylland en attraktiv arbejdsplads og kan findes på intranettet under Personale/Psykisk arbejdsmiljø/vold, mobning og chikane. Til at understøtte arbejdspladsernes indsats omkring vold har Region Midtjylland udarbejdet en arbejdsmappe om voldsforebyggelse. Arbejdsmappen er ment som en inspiration til LMU er og arbejdsmiljøgrupper. Mappens indhold er udarbejdet på baggrund af erfaringer i Viborg Amt og Region Midtjylland. Der er arbejdet med vold inden for flere af områderne, oftest med fokus på voldspolitik, voldsforebyggelse, selvbeskyttelse og kollegial førstehjælp. Den kollegiale førstehjælp benyttes 8

32 ikke kun efter voldsepisoder, men også efter andre traumatiske begivenheder eller belastninger i øvrigt. Som et led i udviklingen af det gode psykiske arbejdsmiljø har flere områder gjort en indsats for at styrke arbejdsmiljørepræsentanternes rolle i forhold til psykisk arbejdsmiljø, blandt andet i forbindelse med omstillingsprocesser. Stress Stress i kombination med trivsel, arbejdsglæde og arbejdstilrettelæggelse har været temaer både for lokale arbejdspladser og for områderne. Personalepsykologordningen I Region Midtjylland tilbydes medarbejderne en anonym psykologhjælp. Psykologerne tilknyttet personalepsykologordningen beskriver, at rigtig mange af henvendelserne til dem har sin primære årsag i stort arbejdspres. Det drejer sig om mængden af opgaver, men nok så meget at man ikke synes, man kan nå at udføre opgaverne tilstrækkeligt godt især ikke i forhold til egne kvalitetskrav. En anden væsentlig årsag til henvendelser er uklarhed omkring krav. Dette gælder både generelt og i forbindelse med forandringer. Forandringerne kan både være omstruktureringer, ændrede opgaver eller ændrede metoder. F.eks. indførelse af nye systemer som EPJ. Uklarheden om kravene hænger sammen med uklarheder i ledelsernes udmeldinger, eller at forandringerne skaber uklarhed i organisationen som sådan. Blandt andre væsentlige henvendelsesårsager kan nævnes konflikter mellem kolleger eller mellem ledere og medarbejdere, vold og trusler fra patienter og beboere samt personlig sygdom (fysisk eller psykisk) og vanskeligheder ved at vende tilbage til jobbet efter sygdom. 9

33 Århus Sygehus Sundhedsfremme varmer i en sparetid I forbindelse med overenskomsterne 2008 blev der sat klare rammer for arbejdet med sundhedsfremme i kommuner og regioner. Århus Sygehus har valgt at arbejde med sundhedsfremme med fokus på kost, motion, trivsel og velvære. Der blev afsat kr. til formålet. Der har været afholdt kurser i blandt andet sund kost, motion og meditation, der er udbudt madlavningsaftener og leaset massagestole og el-cykler til pendlere og til brug mellem hospitalets matrikler. Da vi for alvor gik i gang med projektet, var det lige midt i en stor sparerunde med fyringer, men der kom positive tilbagemeldinger. De ansatte var glade for, at der var fokus på medarbejderne i en sparetid. Når det handler om kost og motion, er vi inde og røre ved et meget privat område, men alt tyder op, at det alligevel ikke har været for privat, for der har været stor efterspørgsel på tilbuddene. Det er kun en lille dråbe i havet, for vi kan ikke nå ud til alle ansatte på Århus Sygehus. På sigt skal vi se på, om der er nogen af tingene, der kan blive permanente tilbud for alle interesserede. Lone Pilgaard Kaiser, arbejdsmiljøkonsulent, Århus Sygehus 10

34 Sundhedsfremme Opgaven omkring sundhedsfremme er forankret i de lokale Hoved-MEDudvalg, og der arbejdes med en mangfoldighed af initiativer. Der arbejdes blandt andet med KRAM-faktorerne (kostrygning-alkohol-motion) mange steder, blandt andet i form af tiltag som kostkurser, motionskurser, zumba, lej en el-cykel, kurser omkring meditation. Initiativer som medarbejderne er glade for og bakker stort op omkring. Der er afholdt en konference målrettet social- og sundhedsassistenter samt teknisk personale med temaet Regionen i bevægelse. Målet var at inspirere til en mere sund levevis. Byggeri Fokus på arbejdsmiljø i planlægningen af et byggeri er højeste grad af forebyggelse i forhold til de fysiske rammer. Der er fokus på netop dette mange steder i Region Midtjylland ved de aktuelle byggerier. Derudover udarbejdes der i et samarbejde mellem Bygningskontoret og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø samt hospitalsfagligt personale designguides for forskellige rumtyper, som inspirationsmateriale til personer involveret i sygehusbyggeri. I 2010 har dette samarbejde resulteret i 2 guides hhv. Somatisk sengestue samt Konceptprogram for de fysiske rammer i Akutafdelingerne. Indkøb I forhold til indkøb er der i takt med, at en større og større andel af indkøbene i Region Midtjylland foregår via obligatoriske indkøbsaftaler, en udfordring i at sikre, at varerne gennemgår en arbejdsmiljøvurdering, inden de udvælges. 11

35 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Antallet af arbejdsskader halveret Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital, der hvert år modtager omkring 700 patienter med pådraget hjerneskade. Selvom der gennem de seneste 10 år er arbejdet målrettet med det gode arbejdsmiljø, oplevede Neurocenteret alligevel en stigning i antallet af arbejdsskader i 2009 i forhold til året før. Derfor blev den forebyggende indsats i klinikkerne intensiveret, og antallet af arbejdsskader blev halveret i løbet af et år. Vi er kendetegnet ved at have mange ildsjæle ansat, der er engagerede og fagligt dygtige og vil gøre deres bedste for patienterne. De er rigtig gode til at tage vare på patienterne, men de har en tendens til at glemme sig selv og deres egen sikkerhed. Arbejdet foregår tæt på og med megen nærhed til patienterne. Derfor er det vigtigt, at vi altid har fokus på ergonomien, så vi kan forebygge de fysiske arbejdsskader. Vi gør også meget ud af, at læse patienterne og situationen og tilrettelægge samværet med en udadreagerende patient, så vi i størst muligt omfang kan forebygge psykiske og fysiske overbelastninger af personalet. Vi sætter det gode arbejdsmiljø i højsædet, for hvis personalet får arbejdsskader, er det ikke til megen hjælp for de patienter, de så gerne vil gøre en forskel for. Ulla Gaarsdal, arbejdsmiljøkoordinator, Hammel Neurocenter 12

36 Ulykkesforebyggelse Overblik over arbejdsulykker - kort På baggrund af tal fra Arbejdstilsynets ulykkesregistreringssystem EASY ses, at både antallet af alle anmeldte arbejdsulykker og antallet af ulykker med fravær i 2010 i Region Midtjylland ligger på et niveau, der stort set er det samme som i Se desuden bilagsdelens bilag 1 Overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Ulykkesfrekvensen for ulykker med fravær for Region Midtjylland er den samme som i Der ses et større fald i ulykkesfrekvensen på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter. Der ses desuden fald på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Viborg, Skive samt Psykiatri- og Socialområdet. Der ses stigninger på Århus Universitetshospital, Skejby, Regionshospitalet Randers, Grenå og en større stigning på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup. Når man ser på alle anmeldelser inden for årsagskategorier, ses der en stigende tendens over de seneste 4 år ( ) indenfor fysisk vold og psykisk vold samt ulykker fysisk. Desuden ses, at antallet af alle anmeldelser indenfor håndtering af værktøj/ting/maskiner svinger op og ned over de 4 år, hvorimod de resterende ligger relativt stabilt. Ses der mere specifikt på ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier (som set nedenfor i illustrationen) ses, at ulykker fysisk er klart dominerende og omfatter 53 % af alle ulykker med fravær i Ulykker indenfor denne kategori er støt stigende over de seneste 4 år, og frekvensen viser samme tendens. Underkategorierne fald og sammenstød er de to væsentligste årsager under ulykker fysisk. Da det ofte ses, at en del af årsagen til en række af disse ulykker angives at være højt tempo, er det sandsynligt, at en del af disse ulykker i et omfang er forårsaget af at skulle løbe hurtigere af forskellige grunde. Årsagskategorien personforflytning og håndtering er faldet til at omfatte 16% af ulykkerne med fravær i 2010, hvor den i perioden har ligget med en % andel. I 2010 blev der givet et mange-påbud af Arbejdstilsynet inden for ergonomi, og der blev derfor igangsat en indsats omkring ergonomi i Region Midtjylland. Som følge heraf har der i 2010 været gennemført en tværgående diskussion af, hvordan effekten af ergonomiindsatsen kan øges. Det er ikke muligt at afgøre, om faldet i antallet af ulykker inden for dette område skyldes det skærpede fokus, men det kan ikke afvises. 13

37 Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier Ulykker kemisk Ulykker fysisk Ikke oplyst Andet Fysisk vold og psykisk vold Ulykker med udsæt. for smitterisiko Håndtering af værktøj/ting/maskin.. Personforflytning og håndtering Afværge af fald (spontan indgriben) I forhold til jobtyper (der er det begreb, der anvendes i det system, som ulykkerne anmeldes i), omfatter social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde 28 % af anmeldelserne og 30 % af ulykkerne med fravær. Sygeplejearbejde omfatter 27 % af anmeldelserne og 18 % af ulykkerne med fravær og er den næstmest udsatte jobtype i Den tredje mest udsatte jobtype er Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner med 10 % af anmeldelserne og 13 % af ulykkerne med fravær. 14

38 Antal Anmeldelserne fordelt på anciennitet år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år år år år år år år år år år år År I løbet af 2010 er der sat øget fokus på sammenhængen mellem ulykker og nyansatte (med 0-1 års anciennitet 1 ). På illustrationen ovenover ses det, at antallet af anmeldelser for nyansatte (0-1 år) er faldet i 2010 sammenlignet med både 2009 og Faldet tillægges den øgede fokus, der har været på ulykker, der involverer nyansatte samt et fald i antallet af nyansatte i 2010 i Region Midtjylland. Tal i Personaleredegørelsen viser at mængden af nyansatte i Region Midtjylland (0-1 års anciennitet) er mindre i 2010 end i de to foregående år. Der ses stigninger i anmeldelser på de efterfølgende 4 anciennitetsgrupper. Konklusionen er at fordelingen af ulykker på anciennitetsgrupper for stadig viser at der her er en særlig udfordring omkring ulykker for de lave anciennitetsgrupper. Fordelingen af ulykker i 0-1 års anciennitetsgruppen på årsagskategorier er stort set den samme som for alle ulykker. Der er lavet en stikprøve på de ulykker med fravær, der involverer 0-1 års anciennitet, der viser, at ca. 90 % af disse ulykker skyldes adfærd, og hvor ca. 10 % ikke skyldes adfærd, men f.eks. teknik (svigt osv.). Disse fund bliver forfulgt yderligere. Udregning på det oplyste forventede fravær forårsaget af arbejdsulykker viser et samlet fravær for alle ulykker i 2010 på 31 årsværk. I 2009 var tallet 35 årsværk. I 2008 var tallet 27 årsværk, hvor antallet af ulykker formodes at være påvirket af strejke. Se bilagsdelens bilag 1 Overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser for yderligere informationer. 1 Nyansatte er i denne forbindelse de ansatte, der har en ansættelsesdato, der ligger inden for 1 år fra skadesdatoen. Data fås via selvvurderet ansættelsesdato i anmeldelsen i EASY, hvor der bedes om Ansættelsesdato og hvor hjælpeteksten siger Angiv den tilskadekomnes ansættelsesdato. 15

39 Indsats over for ulykker Strategisk HR-Forum valgte i 2010 ulykkesforebyggelse som et af fokusområderne. Arbejdstilsynet har derudover i 2010 gennemført en kampagne for at reducere antallet af arbejdsulykker med 20 % i 2010 i forhold til 2008 for virksomheder med mere end 100 indberettede arbejdsulykker. Med den baggrund blev Region Midtjylland udpeget blandt de virksomheder, der over en 3-årig periode skal have særlig fokus på ulykkesforebyggelse med henblik på en reduktion af antallet af arbejdsulykker. Direktionen besluttede på baggrund af ovenstående at igangsætte en ulykkesindsats forankret i Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. Konkret skulle de enkelte hospitaler samt Psykiatri og Social involveres. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmiljøkoordinatorer fra regionens hospitaler og Psykiatri og Social samt Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Ti tværgående delindsatser På baggrund af input fra arbejdsgrupper i ulykkesindsatsen og Strategisk HR-Forums tre fokusområder er der sat en række indsatsområder i gang i Indsatserne kan ses i figuren herunder, og er beskrevet nærmere i bilagsdelens bilag 4. Indsatserne fortsætter i Figur: Indsatser igangsat i 2010 vedrørende ulykkesforebyggelse. De enkelte driftsområder har udover den tværgående indsats igangsat en række initiativer omkring ulykker. Driftsområdernes tilbagemeldinger på ulykker kan ses i bilagsdelens bilag 2. 16

40 Ulykker og omkostninger For første gang har Region Midtjylland gennemført en skønsmæssig beregning af omkostningerne ved arbejdsulykker på baggrund af en rapport, der samler forskning og undersøgelser på området. Der henvises til Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller Øje på arbejdsmiljøet, udgivet af Landsorganisationen i Danmark, nov Der gøres opmærksom på, at det er et groft skøn, som har til hensigt at skærpe opmærksomheden på, at ulykker ud over de meget store menneskelige konsekvenser også kan have en række mere eller mindre tydelige økonomiske følgevirkninger for virksomheden. Målet er således at skærpe opmærksomheden mod forebyggelse generelt. Et groft skøn over de samlede direkte og indirekte omkostninger ved arbejdsulykker i 2010 giver en samlet omkostning på ca. 31 millioner kroner. Samlede omkostninger over arbejdsulykker i 2009 er tidligere skønnet til ca. 33 millioner kroner. Faldet i omkostninger skyldes hovedsageligt et fald i forventet fravær i ulykkesanmeldelserne på alle ulykker med fravær. Begge år er samlet omkostning eksklusive udbetalinger til mén, erhvervsevnetab og evt. mén, ekstern administration, behandlingsudgifter, lægeerklæringer og sagsbehandlingstid i forsikringsselskab. Tabt produktion i form af aflysninger er f.eks. heller ikke med i den udregnede omkostning. Se bilagsdelens bilag 5 Skøn over omkostninger ved arbejdsulykker i 2010 for flere detaljer. Arbejdsbetingede lidelser På baggrund af tal fra Arbejdsskadestyrelsen ses, at antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2010 er faldet, sammenlignet med de to foregående år niveauet svarer til 2007 niveau, og seneste status indikerer, at antallet af anerkendte arbejdsbetingede lidelser også kommer til at svare til 2007 niveau. I både 2010 og 2007 blev anmeldt 166 arbejdsbetingede lidelser. Det er dog for tidligt at tale om, hvorvidt faldet er udtryk for en tendens eller skyldes tilfældig variation. I 2009 blev anmeldt 218 arbejdsbetingede lidelser og 180 i For yderligere og mere detaljerede oplysninger om arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser henvises til bilag 1 Overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Opfølgning på arbejdsbetingede lidelser er generelt ikke noget, som områderne / arbejdspladserne bruger meget tid på. Det skyldes, at procedurer omkring anmeldelse og hele processen oftest er en sag mellem den ansatte, den ansattes egen læge og Arbejdsskadestyrelsen, samt at anmeldelse oftest sker anonymt til egen læge. For at få flere data vedrørende ansattes helbredstilstand er man f.eks. på Regionshospitalet Randers, Grenå begyndt at spørge ind til helbredstilstanden før og efter forebyggende arbejdsmiljøindsatser. 17

41 Børneafsnit B 16, Regionshospitalet Viborg Projekt Nærvær gav større medindflydelse og arbejdsglæde Børneafsnit B 16 fra Regionshospitalet Viborg kom i 2008 med i Projekt Nærvær et landsdækkende projekt, hvor 18 arbejdspladser fra hele landet har deltaget. Formålet har overordnet været at sætte fokus på trivslen på arbejdspladsen og dermed nedbringe sygefraværet. Sygefraværet er fra 2009 til 2010 faldet til omkring det halve. Som en del af projektet var vi rundt og besøge andre børneafdelinger i andre regioner. Det gav inspiration til at gøre nogle ting bedre, og samtidig fandt vi ud af, at vi har en rigtig god afdeling, og vi er mindst lige så dygtige som kollegerne på de andre afdelinger. Vi har også fået mulighed for at få større indflydelse på vagtplanlægningen. Det giver en god følelses af frihed og gør det nemmere at balancere arbejdslivet og privatlivet. Generelt oplever jeg, vi har fået større medindflydelse på arbejdet. Det giver større tilfredshed og arbejdsglæde og det gavner det gode arbejdsmiljø. Susanne Hald, sygeplejerske, Børneafsnit B16, Regionshospitalet Viborg 18

42 Andre fokusområder Natarbejde og helbredsundersøgelser Ansatte med natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol ved ansættelsesstart og derefter regelmæssigt, mindst hver 3. år. Det er arbejdsgiverens pligt at tilbyde og betale undersøgelsen. Det vurderes, at der er tilbud til medarbejdere med natarbejde i alle driftsområder. Der gennemføres ikke mange helbredssamtaler i regionen i forhold til antallet af natarbejdere. I 2010 er der gennemført 82 samtaler og afholdt 6 temamøder. Det er generelt opfattelsen hos arbejdsmiljøkoordinatorerne, at de fleste medarbejdere med natarbejde ikke har behov for helbredsundersøgelser, når den første samtale/undersøgelse er gennemført. Der findes rigtig meget god information omkring natarbejde, og det er deres opfattelse, at det hovedsageligt er medarbejdere, der starter med natarbejde for første gang, der har behov for en helbredsundersøgelse. På Regionshospitalet Viborg, Skive er der igangsat et initiativ, hvor enhver medarbejder med natarbejde kan bestille en helbredssamtale på intranettet, dvs. også om natten. Tilgængelighed er vigtig her, og det har betydet en stigning i antallet af medarbejdere, der ønsker en helbredssamtale. Et centralt tema for mange er arbejdstid og arbejdstidsplanlægning. Mange steder arbejdes med dette på mange forskellige måder. Den gennemgående tendens er, at øget indflydelse på arbejdstid og planlægning har stor betydning for medarbejdernes trivsel. Sygefravær Koncern HR har udarbejdet Sygefraværsstatistik for Det gennemsnitlige sygefravær for ansatte ved Region Midtjylland i perioden kan ses i tabellen herunder Sygedage i gennemsnit pr. medarbejder 12,29 11,82 12,12 11,51 Tabel 1: Sygedage i gennemsnit pr. medarbejder. Det samlede sygefravær i 2010 svarer til 1295 fuldtidsstillinger, hvilket er 46 fuldtidsstillinger lavere end i 2009, hvor det samlede sygefravær svarede til 1341 fuldtidsstillinger. Der er sat mange initiativer i gang i forhold til at nedbringe sygefraværet på regionens arbejdspladser. I samarbejde med Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv har 15 arbejdspladser i Region Midtjylland og 3 arbejdspladser i Region Hovedstaden arbejdet med at øge trivselen og sænke sygefraværet i projekt Nærvær i Arbejdet. Et projekt, som Forebyggelsesfonden har støttet. Projektet afsluttes i løbet af 2011, men foreløbige evalueringer viser en væsentlig nedbringelse af sygefraværet i nogle af delprojekterne fx hos Psykiatrisk Afdeling E1 på Regionshospitalet Herning og på flere afdelinger på Regionshospitalet Viborg. Støj De støjproblemer, der opleves på arbejdspladserne, er generende, men ikke sundhedsskadelig støj. Støjen stammer ofte enten fra forstyrrelser fra kolleger eller forstyrrelser fra f.eks. kaldeanlæg. Støj kan mange steder minimeres ved ændring af simple dagligdagsrutiner, eks. talekulturen på gangene, taleniveauet når der tales i telefon etc. Antallet af forstyrrelser er nedbragt ved brug af Nursefinder på Regionshospitalet Viborg, Skive. Det er erfaringen fra 19

43 Regionshospitalet Randers, Grenå, at når der arbejdes med adfærd, er tidshorisonten længere, inden der spores ændringer. Fremadrettet er der en udfordring i forhold til støj ved ny- og ombygning ved de eksisterende hospitaler. Andre problemstillinger Indeklima og pladsmangel nævnes fortsat som emner, der er i fokus i de forskellige driftsområder. 20

44 Arbejdspladsvurdering i 2010 I Region Midtjylland gennemføres arbejdspladsvurdering (APV) hvert andet år i henhold til Arbejdsmiljøaftalen. Der er ikke gennemført APV i 2010, men i forbindelse med det løbende arbejdsmiljøarbejde er der registreret problemer i det elektroniske arbejdsmiljøsystem (eapv) i Det tages som udtryk for, at arbejdsmiljøsystemet i stigende omfang anvendes til at arbejde løbende med forebyggelse. Nedenstående figur 1 viser fordelingen af de forhold, som ansatte har registreret i eapv som arbejdsmiljøproblemer i Her ses, at ansatte ligesom i 2009 især har registreret forhold indenfor fysisk, psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. Udtræk fra Arbejdsmiljøsystemet vedr. APV i Region Midtjylland 2010 Andre forhold Ergonomiske forhold Fysiske forhold Generelt Hygiejniske forhold Kemiske forhold Psykosociale forhold Sygefravær Ulykkesforebyggelse Figur 1: APV-registreringer for 2010 fordelt på emner. Af de knap registrerede problemer for 2010 er de 2897 registreret som prioritet 1 dvs. som vigtigste kategori problemer var registreret som ingen prioritet, dvs. lavere end prioritet 4. Af alle registrerede problemer er 1910 løst, afsluttet og evalueret i 2010, og af de resterende registrerede problemer er knap 4000 i gang eller løst. Det elektroniske system til APV Strategisk HR-Forum anbefaler, at eapv fremover anvendes til APV og at det tilstræbes at gennemføre TULE og APV samtidig. De første erfaringer hermed foreligger først i

45 På baggrund af tilbagemeldinger fra forskellige brugergrupper om APV i 2009 blev der i 2010 igangsat en videreudvikling af Region Midtjyllands elektroniske APV. Formålet var at gøre den elektroniske APV mere brugervenlig samt at gennemføre en integration til BSK-systemet (BrugerStamdataKatalog). Dette udviklingsarbejde er nu gennemført, og der er foretaget en pilottest på ca. 100 medarbejdere i Koncern HR. Pilottestbrugerne har meldt tilbage, at den nye elektroniske APV er mere brugervenlig end det tidligere. Den nye elektroniske APV er klar til anvendelse i starten af I videreudvikling af den elektroniske APV har der specielt været fokus på følgende: - Forenklet kortlægning - Nyt overskueligt sagsbillede - Nye brugervenlige funktioner - Bedre overblik - Flere samt bedre søgefunktioner Baggrunden for at lave integration til BSK-systemet er at få en metode, der sikrer, at alle ansatte er tilknyttet de korrekte Arbejdsmiljøgrupper. Dette arbejde var i 2009 tidskrævende for regionens IT-afdeling, og det viste sig at være en omfattende opgave for områderne selv at kvalitetssikre alle lister med medarbejdernes tilknytning til arbejdsmiljøgrupper. Ved denne integration kan kvalitetssikringen ske lokalt, hvor de personer, der har kendskab til MED-organisationen, er til stede. 22

46 Afgørelser fra Arbejdstilsynet 2010 Besøg fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har i 2010 gennemført 25 besøg i Region Midtjylland (til sammenligning var der 44 besøg i 2009, 32 besøg i 2008 og 28 besøg i 2007). Der har i perioden været et særligt indsatsområde på døgninstitutioner for børn og unge med fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Besøgene har afstedkommet i alt 17 påbud i 2010 fra Arbejdstilsynet. De resterende besøg resulterede blandt andet i 2 grønne smileys og 13 vejledninger (se figuren herunder). Grønne smileys gives, hvor arbejdsmiljøet er betydeligt bedre, end hvad loven foreskriver. Vejledninger gives, hvor arbejdsmiljøet overholder loven, men hvor man ved at følge vejledningerne kan gøre arbejdsmiljøet en tand bedre. Region Midtjyllands driftsområder har i forvejen, før 2010, fået 1 grøn krone smiley, 17 grønne smileys, 2 gule smileys og 1 rød smiley, der stadig er aktive på Arbejdstilsynets hjemmeside. 2 grønne smileys i gule smileys i rød smiley i 2010 Figur 2: Grønne, gule og røde smileys uddelt af Arbejdstilsynet til Region Midtjylland i I tabel 2 nedenfor fordeles påbuddene på arbejdsmiljøemner. Afgørelser 2007 Afgørelser 2008 Afgørelser 2009 Afgørelser 2010 Påbud fordelt på arbejdsmiljøemner Psykisk arbejdsmiljø Ergonomi Formelle krav Kemiske og biologiske belastninger Ulykkesrisici Hudbelastninger 1 Bygherrer, udbydere mv. 1 Andet og øvrigt 1 3 Støj 4 I alt Tabel 2: Påbud fordelt på emner for perioden I kategorien Psykisk arbejdsmiljø er afgørelserne givet indenfor emnerne voldsrisiko, stort arbejdspres og manglende støtte samt høje følelsesmæssige krav. I kategorien Ergonomi blev påbuddene givet på grund af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og unødige fysiske belastninger, som skyldes løft samt uhensigtsmæssige forflytninger. 23

47 Rådgivningspåbud Region Midtjylland fik i december 2009 et tværgående rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver på det ergonomiske område. Den lovgivningsmæssige baggrund for at påbyde brug af autoriseret rådgiver er, at Region Midtjylland fik 15 påbud inden for en periode på 12 måneder, omhandlende det samme arbejdsmiljøområde. Region Midtjylland blev påbudt at etablere arbejdsgange, der understøttede, at problemer med ergonomisk arbejdsmiljø forebygges og løses på tværs af virksomhedens driftsområder. Der var deadline for at løse påbuddet i juni 2010, og i den forbindelse er der udarbejdet en handleplan for det videre arbejde i Region Midtjylland med forebyggelse af ergonomiske problemstillinger. Hovedpunkterne i handleplanen var følgende: Større fokus på arbejdsmiljøkulturen f.eks. via safety walk og safety talk Ledelsesbevågenhed Strategisk forebyggelse af ergonomiske arbejdsskader, f.eks. uddannelse Mere fokus på arbejdsmiljøvenlige indkøb Større videndeling på tværs vedrørende ergonomiske forebyggelsestiltag. Der vil fortsat være fokus på indsatsområderne. 24

48 Ændringer i arbejdsmiljøloven I 2010 er der blevet vedtaget en række ændringer i arbejdsmiljøloven omhandlende ny organisering af arbejdsmiljøorganisationen. Ændringerne er trådt i kraft den 15. oktober Herunder beskrives de vigtigste ændringer i arbejdsmiljøloven, samt hvilken betydning de har for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland. Sikkerhed erstattes af arbejdsmiljø Ændringerne betyder, at sikkerhedsorganisationen ændres til arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og sikkerhedsrepræsentanter til arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), mens betegnelsen arbejdsleder fortsætter uændret. Kravet om en daglig sikkerhedsleder bortfalder. De daglige sikkerhedsledere i Region Midtjylland har fortsat deres koordinerende rolle jfr. MEDaftalens kapital 1, 2, stk. 9. De omdøbes til Arbejdsmiljøkoordinatorer. Ændringernes betydning for organiseringen og samarbejdet Da der i Region Midtjylland er indgået en aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere (MEDaftalen for Region Midtjylland), vil ændringerne i arbejdsmiljøloven vedrørende organiseringen som udgangspunkt ikke få større betydning. MED-aftalen er for nylig evalueret, og aftalen beskriver, hvordan MED-/arbejdsmiljøorganisationen skal opbygges. Det vil derfor fortsat skulle vurderes i det enkelte driftsområde, afdeling eller institution, om antallet af arbejdsmiljøgrupper er organiseret således, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer effektivt, og om det er muligt, at styrke samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet. Varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v., der er fastsat i bekendtgørelsen om Samarbejde om sikkerhed og sundhed, fortsætter uændret. Der er i den nye arbejdsmiljølov sat fokus på at styrke arbejdsmiljøarbejdet via større fleksibilitet og øget samarbejde med en målretning og tilpasning af arbejdsmiljøarbejdet til virksomhedens behov. I vilkårsaftalerne for arbejdsmiljørepræsentanter vil det være hensigtsmæssigt at drøfte, hvilke fremadrettede opgaver, der er i de respektive arbejdsmiljøgrupper, herunder de forebyggende opgaver inden for Region Midtjyllands 3 strategiske fokusområder. Ved udfærdigelsen af de lokale arbejdsmiljøaftaler drøftes det, hvordan samarbejdet kan foregå, så det understøtter effekt af arbejdsmiljøindsatsen, og om der er afsat den tid, der er behov for i forhold til at løfte de opgaver, der ligger i arbejdsmiljøgruppen. Fleksibilitet og helhedsorientering i ledelsen En af hovedintentionerne i den ændrede arbejdsmiljølov er at skabe større helhedstænkning og fleksibilitet i arbejdsmiljøarbejdet, så det kobles tættere til det øvrige ledelsesarbejde i virksomheden. Det skal være nemmere at integrere arbejdsmiljødrøftelser i drøftelser om budgetter og virksomhedens generelle drift. Der skal tænkes arbejdsmiljø ind i virksomhedens strategi, så arbejdsopgaverne løses på en produktiv og kvalitativ god måde. Arbejdsmiljøarbejdet skal ses som en integreret del af det øvrige arbejde og dermed også ledelsesarbejdet. Der er derfor skabt større fleksibilitet bl.a. i forhold til afholdelse af møder i arbejdsmiljøorganisationen m.v. I Region Midtjylland vil det ikke få praktisk betydning de steder, hvor man har en enstrenget organisering, hvor antallet af møder fastsættes af MEDaftalen. Organisering der passer til struktur og opgaver Den nye arbejdsmiljølov stiller færre formelle krav således, at den enkelte virksomhed (i Region Midtjylland driftsområder/afdelinger/stabe) i højere grad end tidligere selv kan organisere sit arbejdsmiljøarbejde, så det passer til virksomhedens behov, arbejdsmiljøforhold og kultur. Der er i den nye lov lagt vægt på, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de 25

49 øvrige ansatte. Samarbejdet skal skabe rammerne for de strategiske og de operationelle arbejdsmiljøopgaver. Med strategiske menes de overordnede, planlæggende, fremadrettede og koordinerende opgaver. Virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor samarbejdet om sikkerhed og sundhed tilrettelægges, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller. Det skal vurderes, om de foregående års mål for arbejdsmiljøarbejdet er nået, og der skal fastlægges nye mål for det kommende års samarbejde. Det skal over for Arbejdstilsynet kunne dokumenteres, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er ikke et formelt lovkrav, når virksomheden har indgået en aftale (i Region Midtjylland MEDaftalen). Men for at sikre, at der fortsat i arbejdsmiljøorganisationen i Region Midtjylland er fokus på samarbejdet omkring arbejdsmiljøarbejdet, og at målene for arbejdsmiljøarbejdet følges op, anbefales det, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse er en integreret del af Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland. Det vil her være relevant at inddrage data fra arbejdsmiljøredegørelsen i evaluering af årets indsats samt tilrettelæggelse af de fremadrettede aktiviteter. Arbejdsmiljøuddannelse og løbende kompetenceudvikling Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgruppen skal gennemføre den obligatoriske lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på 22 timer (uddannelsen varede 37 timer før lovændringen). Uddannelsen skal være gennemført senest 3 måneder efter valg/udpegning. Derudover skal arbejdsgiveren tilbyde arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter, der har gennemført den obligatoriske uddannelse, supplerende uddannelse svarende til 2 dages varighed i deres første funktionsår. Da Region Midtjylland har en Arbejdsmiljøaftale, medfører den nye arbejdsmiljølovgivning primært sproglige rettelser, som vil blive indarbejdet i denne. 26

50 Fremtidig fokus med udgangspunkt i arbejdsmiljø redegørelsen Arbejdsmiljø redegørelsen for 2010 viser, at de tre strategiske fokusområder, der blev udpeget på baggrund af redegørelsen for 2009, har medført en række målrettede aktiviteter. Der er fortsat fokus på at understøtte, at Region Midtjylland er lovmedholdelig på alle arbejdsmiljøområder og der er sat skærpet fokus på ergonomi og forflytning, ulykkesforebyggelse og sundhed og trivsel. Det vurderes, at light versionen af redegørelsesarbejdet har givet en væsentlig arbejdsbesparelse i driftsområderne, idet de enkelte arbejdsmiljøgrupper og LMU-enheder ikke har skullet rapportere en status på deres arbejdsmiljøarbejde. Det er hensigten at gennemføre dataopsamlingen i en light version hvert 2. år. Hvert 2. år gennemføres der fortsat en opsamling på alle niveauer i MED-organisationen, for at understøtte det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Udfordringer indenfor ergonomi og forflytninger Muskel-skeletskader er en del af Regeringens Handlingsplan 2020 for Arbejdsmiljøindsatsen. Data over såvel arbejdsulykker som arbejdsbetingede lidelser viser, at der fortsat er en række udfordringer. Region Midtjylland fik i slutningen af 2009 et tværgående rådgivningspåbud. Det har givet anledning til øget fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø i Der er igangsat en række lokale tiltag for at styrke forebyggelsen, som supplerer de mange eksisterende initiativer. Det ergonomiske arbejdsmiljø vil fortsat være et meget vigtigt indsatsområde I de kommende år. I forbindelse med det tværgående rådgivningspåbud blev der udarbejdet en handlingsplan for at styrke indsatsen på det ergonomiske område og på at få større effekt af indsatsen. Hovedindsatsområderne i handleplanen er følgende: Større fokus på arbejdsmiljøkulturen f.eks. via safety walk og safety talk Ledelsesbevågenhed Strategisk forebyggelse af ergonomiske arbejdsskader, f.eks. uddannelse Mere fokus på arbejdsmiljøvenlige indkøb Større videndeling på tværs vedrørende ergonomiske forebyggelsestiltag. Der vil fortsat være fokus på indsatsområderne, og strategien for at skabe kontinuitet i den fremtidige forebyggelse bør drøftes. På et hospital med en styrket indsats på forflytninger er der sket et relativt stort fald i antallet af ulykker. Det er dog for tidligt at konstatere, om der er en evident sammenhæng. Indsatsen overfor forflytningsskader bør fastholdes og følges. Der er stigende arbejdsmiljøudfordringer i forhold til bariatriske patienter. Bariatri projektet, som er gennemført i samarbejde mellem driftsenhederne og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, har udarbejdet 6 anbefalinger til styrkelse af forebyggelsen på dette område. Der bør gennemføres drøftelser af disse i forhold til vurdering af, hvordan de kan implementeres. Udfordringer indenfor ulykkesforebyggelse Region Midtjylland igangsatte i 2010 en tværgående ulykkesindsats i samarbejde med Arbejdstilsynet hvor målet var at knække ulykkeskurven og nedbringe antallet af ulykker 27

51 med mindst 20 %. På trods af en række lokale forbedringer er der samlet sket en mindre stigning i antallet af anmeldte ulykker i Der ses ofte en stigning i antallet af anmeldelser i forbindelse med kampagner. Det er for tidligt at afgøre, om stigningen skyldes bedre rapportering eller en reel stigning i antallet af ulykker. Målet om at opnå en reduktion på 20 % er dog langt fra nået, så der skal fortsat sættes ind med interventioner på dette område, og det dialogbaserede samarbejde med Arbejdstilsynet fortsætter. Kulturens betydning og ledelsens signaler i forhold til at påvirke holdninger og adfærd er meget væsentlige parametre, hvis ulykkeskurven skal knækkes og antallet af ulykker skal nedbringes markant. Det bør overvejes, om der kan skabes en tættere kobling til kerneydelsen ved at se på paralleller mellem patientsikkerhed og ulykkesforebyggelse, da der her kan være en mulighed for at skabe effekt uden væsentligt større ressourceforbrug. I 2010 er der sat øget fokus på at højne datakvaliteten blandt andet via den tværgående ulykkesindsats. Der arbejdes på at skabe en mere ensartet anmeldepraksis samt på at udvikle fælles ulykkeskategorier. Det er fortsat et stort ønske, at Arbejdstilsynet integrerer ulykkeskategorierne i EASY, fordi det vil give mere information. Der er sket en række forbedringer på datakvaliteten, men der er fortsat behov for bedre og mere ensartede data. Der er bl.a. et behov for ensartede data om vold og trusler om vold. Der er behov for at finde nye veje for at styrke forebyggelsen i forhold til fysiske ulykker, især indenfor fald og sammenstød. Indsatsområder i den forbindelse er formentlig øget analyse af de bagved liggende årsager, styrket kommunikation fra lederne om sikker adfærd og understøttelse af en kulturudvikling, hvor konsekvenserne af disse ulykker omsættes i mere sikker adfærd i dagligdagen, idet langt størstedelen af ulykkerne er adfærdsbetingede. Igen i år er der en tydelig overhyppighed i anmeldelser af ulykker blandt medarbejdere med kort anciennitet - kun 17 % af ulykkerne blandt nyansatte (0 1 år) i 2010 var dog blandt unge under 25 år. Der er i årets løb igangsat en række lokale aktiviteter for at styrke forebyggelsen på dette område. Der er sket et mindre fald, men det er for tidligt at vurdere effekten af de lokale aktiviteter. Der vil fortsat være fokus på området, herunder om der eventuelt kan skabes bedre data via Region Midtjyllands fraværsregistreringssystem på længere sigt. Udfordringer indenfor sundhed og trivsel Omstillinger og besparelser er fortsat en stor udfordring, der har betydning for trivselen på arbejdspladsen. Her er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne om håndtering og organisering af forandringerne afgørende. I den forbindelse har MED-systemet samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne en vigtig rolle at udfylde i forhold til den enkelte kollega, ledelsen og arbejdspladsen som helhed. Til dette arbejde vil der være støtte at hente fra både den lokale HR afdeling og fra Koncern HR. Sygefraværet i 2010 har været svagt faldende i forhold til Der har været mange aktiviteter i gang, men der er stadig behov for at have fokus på at nedbringe sygefraværet. Øget nærvær er et af de tiltag, der har medvirket til at øge trivselen og givet lokale fald i sygefraværet. Ønsket om mere nærvær er fremherskende i forbindelse med det personalepolitiske indsatsområde for Region Midtjylland Fokus på kerneydelsen. Der er et stort kvalitetsudviklings-, effektiviserings- og trivselspotentiale i at sætte mere fokus på kerneydelsen og koble arbejdsmiljøindsatsen tættere til kerneydelsen. Opfølgningsaktiviteterne på DDKM og TULE/APV vil sammen med et generelt fokus på optimering af arbejdsgange og processer i og på tværs af enheder kunne bidrage til realisering af dette. 28

52 Arbejdsmiljøredegørelsen viser, at der er behov for at sætte ind over for vold, især inden for Psykiatri- og Socialområdet. Her er et af to indsatsområder i perioden at styrke forebyggelsen på dette område i samarbejde med Koncern HR. Der er således igangsat en række initiativer, som det p.t. er for tidligt at vurdere effekten af. Voldsmappen, som blev udviklet af Koncern HR i 2009, er blevet implementeret mange steder i løbet af Med fremtidens sygehusbyggeri bygges også rammerne for fremtidens arbejdsmiljø. Der lægges et stort forebyggende arbejde i at medinddrage medarbejdernes erfaringer og ønsker. Bygningskontoret og Koncern HR har udgivet de første af en række designguides for at formidle den viden, der er om arbejdsmiljørigtigt byggeri i organisationen. Der er ligeledes sat øget fokus på arbejdsmiljørigtige indkøb, hvor brugergruppers erfaringer inddrages, når der foretages udbud, ligesom Koncern HR bidrager i en række af disse vurderinger. Der er fortsat potentiale i at understøtte, at indkøb arbejdsmiljøvurderes - herunder anskaffelse af specialapparatur og andre tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af udbudsreglerne. Der foregår i stor udstrækning lokale sundhedsfremmende aktiviteter. Sundhedsfremme og social kapital forventes at få stigende opmærksomhed i bestræbelserne på at opnå trivsel på arbejdspladsen. Øvrige arbejdsmiljøudfordringer Direktiv om stikskader: D. 1. juni 2010 trådte et nyt EU-direktiv i kraft om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren. Målene for dette direktiv er at opnå det sikrest mulige arbejdsmiljø ved at forebygge skader forårsaget af alle former for spidse eller skarpe instrumenter (herunder kanylestik) og beskytte arbejdstagere, der er udsat for en sådan risiko i sygehus- og sundhedssektoren. Det forventes, at Direktivet vil blive implementeret i dansk lovgivning senest 11. maj Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø vil følge udviklingen på området således at Region Midtjylland kan udforme de nødvendige retningslinjer for at opfylde EU-direktivet. Ny lovgivning om kemiske produkter: Der er trådt nye regler i kraft om kemiske produkter. Der er tale om ny mærkning på produkter og om ny regulering. Mærkningen slår gradvist igennem fra nu og frem til Den nye mærkning implementeres i Regionernes fælles kemidatabase, og forventes kun at give arbejdsmiljøgrupperne en lille forøgelse i det løbende sikkerhedsarbejde. Den primære indsats ligger hos leverandørerne. Den nye regulering vil på sigt øge sikkerhedsniveauet omkring kemiske produkter ved at de farligste stoffer udgår eller begrænses i anvendelsen. Styrkelse af det fælles systematiske arbejdsmiljøarbejde Den årlige arbejdsmiljødrøftelse, der er et krav i den nye Arbejdsmiljølov, er ikke et krav for organisationen i Region Midtjylland, fordi der er indgået en MEDaftale. Det anbefales alligevel at styrke dialogen om arbejdsmiljø ved at gennemføre en årlig drøftelse af arbejdsmiljøindsatsen på alle niveauer i MED-organisationen for at understøtte effekten af arbejdsmiljøindsatsen. Det vil i den forbindelse være relevant at tage afsæt i data fra Arbejdsmiljøredegørelsen, APV og TULE, samt sygefraværsdata. Der foregår meget godt arbejdsmiljøarbejde i regionen og videndeling omkring dette understøttes i en række netværk. Arbejdet med det tværgående rådgivningspåbud og aktiviteterne i ulykkesindsatsen har vist, at der er en stor værdi i at gennemføre tværgående aktiviteter og fælles udviklingstiltag i et tættere samarbejde mellem Koncern HR og de lokale driftsområder/arbejdsmiljøkoordinatorer. Fokuserede samarbejdsindsatser i det enkelte driftsområde eller på tværs af flere driftsområder kan være en ny fælles vej til at skabe 29

53 større effekt af arbejdsmiljøindsatsen, bedre videndeling på tværs af enhederne og styrke, at den viden der opbygges i løsning af de daglige arbejdsmiljøopgaver omsættes mere målrettet. Det kan f.eks. være fokuserede indsatser i forhold til nyansatte, ulykkesforebyggelse, vold eller andre potentielle forebyggelsesområder. For at opnå størst mulig effekt af dette, bør udbredelsen og anvendelsen af de erfaringer der ligger indgå som en del af det fremtidige systematiske arbejdsmiljøarbejde i Region Midtjylland. Det foreslås derfor, at der igangsættes forsøg med fokuserede samarbejdsindsatser i form af f.eks. tematiserede rejsehold, der kan støtte indsatserne lokalt f.eks. ved større periodevis tematiseret aktivitet. Koncern tværgående information og kommunikation omkring arbejdsmiljø er styrket såvel indenfor det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø idet der løbende udsendes nyhedsbreve fra Koncern HR, målrettet ledelsesniveauet og arbejdsmiljøorganisationen. Der er sat fokus på positiv kommunikation af arbejdsmiljøindsatsen, og i MidtNyt, der nu udkommer til alle medarbejdere, bringes ofte indslag om positive resultater af arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdsmiljø vil altid være en faktor, man skal være opmærksom på i ledelsesarbejdet og i HRindsatsen. Gennemgående vurderes det, at Region Midtjylland har et positivt fremadrettet arbejdsmiljøarbejde hvor der fortsat er udfordringer og effekt der skal høstes, men at indsatsen imod dette er øget væsentligt i løbet af

54