Kommunalbestyrelsen. Referat. 5. oktober 2017 kl. 17:00. Kommunalbestyrelsens mødesal. Indkaldelse

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen Referat 5. oktober 2017 kl. 17:00 Kommunalbestyrelsens mødesal Indkaldelse Hanne Agersnap Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Finn Riber Rasmussen Dorthe la Cour Søren P. Rasmussen Curt Købsted Henrik Brade Johansen Henriette Breum Simon Pihl Sørensen Henrik Bang Jan Kaspersen Karsten Lomholt Mette Hoff Ib Carlsen Anne Jeremiassen Jakob Engel-Schmidt Sofia Osmani Dorete Dandanell Aase Steffensen Birgitte Hannibal Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende.

2 Derudover deltog: Søren Hansen Pernille Holmgaard Bjarne Holm Markussen Lene Magnussen Charlotte Bidsted Jacob Holm Hansen Birger Kjer Hansen Rene Rasmussen Lene Stangerup (referent) 2

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 LAB, afd. Lystoftevænge - godkendelse af finansiering og lejeforhøjelse (Beslutning) 4 2 Grøn klimainvesteringspulje frigivelse af anlægsbevilling (Beslutning) 6 3 Letbanens økonomi herunder de afledte udgifter - status august 2017 (Orientering) 8 4 Påtrængende renoveringstiltag på kommunens skoler (Drøftelse) 12 5 Lindegårdsskolen, udearealer 3 scenarier (Beslutning) 18 6 Etablering af to skoledistrikter (beslutning) 22 7 Principper for skoleindskrivning (Beslutning) 24 8 Klassefordelingsplan (Beslutning) 28 9 Ændringer af lovgivning om antimobbeindsats (Beslutning) Revision af regulativ for husholdningsaffald (Beslutning) 34 Fælles høringssvar fra Loop City-kommunerne til revision af Fingerplan (Beslutning) Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Firskovvejs forlængelse (Beslutning) 38 Genforelæggelse: Forhøring Firskovvej m.fl. - behandling af høringssvar og 13 plangrundlag (Beslutning) Genforelæggelse: Principskitse Firskovvej (Beslutning) 48 Hjortekærvej/Klampenborgvej - Klampenborgvej/Trongårdsparken/Hvidegårdsparken trafikløsninger (Beslutning) 16 Forslag til anvendelse af værdighedsmilliarden i 2018 (Beslutning) 57 Revidering af driftsoverenskomst mellem OK-Fonden og Lyngby-Taarbæk Kommune 17 om Plejecenter Lystoftebakken (Beslutning) Udpegning til Taxinævn Hovedstaden (Beslutning) Valg og indstilling til udvalg, råd og nævn efter Kommunalvalget (Beslutning) Fortsat digitalisering af kommunalbestyrelsesarbejdet (Beslutning) Mødekalender 2018 (Beslutning) Flagning på kommunale bygninger (Drøftelse) 70 Anmodning fra Kommunalbestyrelsesmedlem Jakob Engel-Schmidt om varig 23 udtræden af Kommunalbestyrelsen (Beslutning) Lukket punkt: Fælleskommunalt samarbejde (Beslutning) Lukket punkt: Bygningsrenovering (Beslutning) Lukket punkt: Ejendomssalg 75 3

4 Punkt 1 LAB, afd. Lystoftevænge - godkendelse af finansiering og lejeforhøjelse (Beslutning) Resumé Ansøgning fra LAB, afd, Lystoftevængert om godkendelse af finansieringsmodel og huslejeforhøjelse som følge af individuel udvidelse af etagedækket i afdelingens store lejlighedstyper. Indstilling Forvaltningen foreslår, at det ansøgte godkendes. Sagsfremstilling DAB har i brev af 20. juli 2017 på vegne af Lyngby almennyttige Boligselskab, afdeling Lystoftevænget anmodet om godkendelse af finansiering og lejeforhøjelse som følge af individuel udvidelse af etagedækket i de store lejlighedstyper på 83 m2 i afdelingen. En udnyttelse af etagedækket vil forøge den enkelte boligs areal med 12 m2, således at boligen bliver på i alt 95 m2. Såfremt afdelingens likviditet tillader det, vil projekterne blive finansieret ved midlertidig udlæg af afdelingens egne midler. Lånene bliver givet som 10-årige lån med en samlet ydelsesprocent på 10,80. Lejeforhøjelsen bortfalder for den enkelte lejer efter 10 år. Hvis en lejer fraflytter, inden projektet er "afskrevet", vil den nye lejer overtage ydelsen på lånet, indtil dette er afviklet. Såfremt afdelingen ikke har likviditet, vil der blive optaget 10-årige realkreditlån. Den nuværende leje 983 kr. pr. m2 årligt vil stige med ca. 91 kr., således at den fremtidige årlige m2-leje kommer til at udgøre kr., svarende til en månedlig leje på ca kr. Afdelingen kan maksimalt finansiere op til kr. (marts 2015). Beløbet opskrives hvert år i takt med udviklingen i pristallet. Udgifter herudover betales kontat af lejer, inden arbejdet iværksættes. Beboerne har på et afdelingsmøde den 10. marts 2015 godkendt finansieringen af projekterne og de dermed forbundne huslejestigninger, som tillige er godkendt af boligorganisationens bestyrelsen den 8. juni Det er telefonisk oplyst, at ingen i afdelingen hidtil har ønsket at gøre brug af ordningen. Lovgrundlag Lov om almene boliger. Økonomi Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) 4

5 Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Ansøgning - Lystoftevænget 5

6 Punkt 2 Grøn klimainvesteringspulje frigivelse af anlægsbevilling (Beslutning) Resumé Forvaltningen beskriver påtænkte energitiltag på en række af kommunens bygninger. Formålet er at spare på kommunens energiforbrug og udledning af CO2. Energitiltagene foreslås finansieret af Grøn Klimainvesteringspulje for Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på 3,327 mio. kr. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på kr. til klimainvesteringer 2017, som finansieres af rådighedsbeløb på "Grøn klimainvesteringspulje". Sagsfremstilling I 2017 påtænkes klimapuljen benyttet til at gennemføre de energitiltag, der vurderes at være mest driftøkonomisk rentable baseret på de udarbejdede energimærkninger. Følgende ejendomme (bygninger) vil være genstand for energioptimering i Virum Skole, Skolebakken 9 får udskiftet 5 ventilationsanlæg. Arbejdet beløber sig til 2,2 mio. kr. El- og varmebesparelsen er tilsammen beregnet til kwh/år. Samlet besparet beløb er kr. svarende til en tilbagebetalingstid af investeringen på 19,1 år. Trongårdsskolens Boldhal, Trongårdsvej 50 får monteret strålevarme og ny belysning. Arbejdet vil beløbe sig til 1,127 mio. kr. og giver en besparelse på kwh/år. Samlet besparet beløb er kr. svarende til en tilbagebetalingstid af investeringen på 20,0 år. Den samlede CO2-besparelse vurderes at udgøre kg CO2/år. Den beregnede besparelse på ialt kr. giver med en samlet investering på kr. en tilbagebetaligstid på 19,4 år. Den lange tilbagebetalingstid er et udtryk for, at de mest økonomisk rentable energitiltag er udført. I budgetaftalen for budget 2016 blev der indarbejdet et årligt besparelsesmål for klimainvesteringerne på kr. Startende med kr. i 2016 stigende til kr. i I den nedenstående tabel vises en opsummering af klimainvesteringer og de tilhørende besparelser siden 2015 (hvor beslutningen om besparelsen blev vedtaget). 6

7 Note: i 2017-priser. betyder besparelse eller mer-besparelse og + betyder udgift eller mindrebesparelse. Det akkumulerede besparelseskrav betyder, at der fra 2018 skal realiseres en besparelse på kr. pr. år, og de beregnede besparelser vil give en besparelse på kr. pr. år. Lovgrundlag Kommunalefuldmagten. Økonomi Energibesparelsen ved de anførte energitiltag estimeres at udgøre ca kr. årligt. Da arbejderne udføres hen over året 2017, vil en energibesparelse kun delvis realiseres i 2017, og kan derfor først realiseres fuldt ud i budgettet for Budgetbesparelsen, der er vist i ovenstående tabel, er indarbejdet i budgettet som følge af budgetaftale for Klimapuljen på anlægsområdet udgør normalt i størrelsesordenen 3,222 mio. kr./år (2017- prisniveau). Når rådighedsbeløbet i 2017 korrigeret budget udgør 8,327 mio. kr., skyldes det en budgetforhøjelse på 5,0 mio. kr. i 2017 besluttet i sammenhæng med beslutninger omkring gældsafvikling (jf. Kommunalbestyrelsen den 22. december 2016, sag 2). Derudover indgår overført uforbrugt budget på 0,105 mio. kr. fra klimapuljen i Når der alene peges på klimatiltag til et beløb på i alt 3,327 mio. kr., skyldes det, at der af de resterende 5,0 mio. kr. af Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 er besluttet disponeret 4,839 mio.kr. til dækning af budgetmæssige udfordringer på projekt med udbygning og modernisering af Lindegårdsskolen og samling af Den kommunale Tandpleje. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget, den 24. august 2017 Udsat. Hanne Agersnap (F) var fraværende. I stedet deltog Dorete Dandanell (F). Supplerende sagsfremstilling: På baggrund af spørgsmål rejst på Økonomiudvalgets møde den 24. august 2017 er der udarbejdet supplerende bilag til sagen. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag notat-redegørelse for CO2 og klimainvesteringer 7

8 Punkt 3 Letbanens økonomi herunder de afledte udgifter - status august 2017 (Orientering) Resumé Der gives et samlet overblik over udgifterne i forbindelse med letbaneprojektet på både kort og lang sigt. Indstilling Forvaltningen foreslår, at status for udgifter i forbindelse med letbaneprojektet tages til efterretning. Sagsfremstilling Denne sag giver et overblik over udgifterne i forbindelse med letbaneprojektet på både kort og lang sigt. En status på letbaneprojektets økonomi blev sidst fremlagt i august 2016, siden da er der ikke besluttet ændring af budgettet. Anlæg og drift af letbanen er blevet udbudt og Hovedstadens Letbane forhandler i øjeblikket med de relevante entreprenører. Det forventes, at omkostningerne ved projektet kan forelægges ejerkredsen i december 2017, således at der kan træffes beslutning om igangsætning af anlæg ultimo Nedenfor ses de udgifter, som allerede er godkendte. For hovedparten af udgifterne er der tale om foreløbige skøn, men grundet beløbenes størrelse er de estimerede beløb allerede indarbejdet i budget 2017 og overslagsårene Forvaltningen vil løbende revurdere de estimerede beløb - herunder fordeling på de enkelte budgetår - og fremlægge justeringer til de fremadrettede udgifter til godkendelse i takt med, at der opnås større indsigt i opgaver i forbindelse med letbanen og dennes følgeprojekter. Indskud til letbaneprojektet: Lyngby-Taarbæk Kommunes indskud i letbaneprojektet, som ses nedenfor, er uændret. Mio. kr. (2017-priser) (årligt) Indskud til letbaneprojektet 14,0 14,3 14,3 Tilkøbsydelser: Letbaneprojektet består endvidere af en række tilkøbsydelser. I tabellen nedenfor ses de på nuværende tidspunkt godkendte tilkøbsydelser i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er indgået aftaler omkring tilkøbsydelserne med Hovedstadens Letbane, herunder at ydelserne lånefinansieres over 40 år. Mio. kr. (løbende priser) (årligt) Rilleskinnespor på Buddingevej 0,09 0,09 0,09 DTU-alternativet 0,39 0,39 0,39 Anker Engelunds Vej (sideudvidelse) 0,02 0,02 0,02 Tiltag på parkeringssøgeringen 0,62 0,62 0,62 Ny parkeringskonstruktion syd for Lyngby Torv 2,18 2,18 2,18 I alt 3,30 3,30 3,30 Herudover etableres en forlængelse af stitunnel på Lyngby Station til Lehwaldsvej (2,441 mio. kr. i 2021). Denne anlægges i forbindelse med letbaneprojektet, og derfor indgås tilkøbsaftale men uden lånefinansiering. Afledte anlægs- og driftsudgifter: Nedenstående henholdsvis afledte anlægs- og driftsudgifter er indarbejdet: Mio. kr. (2017-priser) - Anlæg Trafiksignaler 2,58 2,37 2,07 2,06 8

9 Etablering af omgivelser og cykelparkering mm ved letbanestationer Lukning af Klampenborgvej - nyt byrum Forberedende arbejder forlængelse 4,00-4,00 af Firskovvej til Jægerborgvej Forberedende arbejder 2,00-2,00 parkeringssøgering og parkeringsrampe I alt 6,0-3,42 5,16 5,01 5,09 5,09 2,37 2,07 12,31 10,10 - Mio. kr. (2017-priser) - Drift Nye stationer. der skal udarbejdes 0,50 skitseprojektering af forpladser og omgivelser til 5 nye stationer Med letbanens placering på vejareal 0,50 tværs gennem Lyngby er der behov for rådgiverydelser til overordnede vurderinger af diverse trafikale konsekvenser mv. Foreløbige vurderinger og analyser af 1,00 1,00 allerede lokaliserede lokale trafikproblemer Loop City- samarbejdet - tilskud til 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 projektleder hos Loop City Koordinering i forbindelse med grave- 0,50 0,50 0,30 og ledningsarbejde Styring, koordinering, 2,10 2,10 2,10 2,10 2,10 2,10 0,70 myndighedsbehandling (byg, vej, miljø mm) Projektledelse Busdrift (omlægninger og 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 passagertab) Stationsomgivelser. Drift hvert år fra 0, (renhold, snerydning, saltning, vedligehold, beplantning, affald, belægninger mv.) I alt 3,80 4,80 4,60 3,30 3,30 3,30 2,40 Lovgrundlag Anlægslov for letbane på Ring 3 blev vedtaget i Folketinget i maj Økonomi Nedenfor ses akkumulerede opgørelser over ovenstående tabeller: Mio. kr. (2017-priser) Indskud til letbaneprojektet 14,02 14,30 14,30 14,30 14,30 14,30 14,30* Tilkøbsydelser (15 pct. "up 15,90 front") Tilkøbsydelser 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30** Afledte anlægsudgifter 6,0-3,42 2,37 2,07 12,31 10,10 - Afledte driftsudgifter 3,80 4,80 4,60 3,30 3,30 3,30 2,40 9

10 *14,3 mio. kr. årligt (2018-priser) ** 3,30 mio. kr. årligt (årenes priser) Driftstilskud korrigeret for busbesparelser Kommunernes samlede andel af indskuddet til dækning af de årlige driftsomkostninger, inklusiv de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, modregnet passagerindtægterne, er på det nu kendte grundlag 44 mio. kr. årligt i 2013-priser. I beløbet indgår ikke effekten af kommunernes tilpasning af busdriften efter åbning af letbanen. Med en busbesparelse på ca. 10% reduceres beløbet til ca. 28 mio. kr. Lyngby-Taarbæk Kommunes andel er knap 9,7 mio. kr. (ekskl. busbesparelser) og 6,2 mio. kr. (inkl. busbesparelser), såfremt anlægslovens fordelingsnøgle anvendes (svarende til 22% for Lyngby-Taarbæk Kommune). Driftsomkostningerne er forbundet med stor usikkerhed og afhænger bl.a. af kommende passagertal og mulige busbesparelser. Det forventes, at der i 2018 foreligger et opdateret estimat på de kommende driftsomkostninger fra Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget, den 16. august 2017 Anbefalet. Birgitte Hannibal (UP) var fraværende. Økonomiudvalget, den 24. august 2017 Anbefalet. Hanne Agersnap (F) var fraværende. I stedet deltog Dorete Dandanell (F). Kommunalbestyrelsen, den 31. august 2017 Udsat. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V). Supplerende sagsfremstilling: På baggrund af en række spørgsmål under Økonomiudvalgets behandling den 24. august 2017, kan forvaltningen supplerende oplyse: Allerede under arbejdet med udredningen af Letbanen blev der foretaget en følsomhedsberegning af at udelade flytning af Herlev Station. Beregningen viser et samlet fald i Letbanens passagertal på ca. 6,5 pct. Der er i anden sammenhæng lavet tilsvarende vurderinger af at udelade etablering af regionaltogsperron ved Glostrup Station der viser, at Letbanens passagertal vil blive reduceret i størrelsesorden 7-10 pct. Det samlede indtægtstab er tidligere vurderet i størrelsesordenen mio. kr. (2013-priser) årligt, hvis begge projekter ikke gennemføres. På nuværende tidspunkt forventes Lyngby-Taarbæk Kommunes andel af driftsøkonomien at blive lavere end 20 pct. Fordelene ved disse to projekter skønnes at være meget store. Der er således politisk opbakning til at arbejde videre med projekterne. 10

11 Det kan nævnes, at der i starten af 2017 (10. februar) blev indgået aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv trafik på i alt 762 mio. kr. i Folketinget. Heri indgik Herlev Station som en del af en puljen, jf. nedenstående: Forligskredsen ønsker at bidrage til en markant bedre S-togsdrift i hovedstadsområdet, og afsætter derfor 155 mio. kr. til at støtte: 1) Vendespor ved Carlsberg station, som er en forudsætning for 10 minutters drift på Frederikssundbanen. 2) Flytning af Herlev station, så der opnås et optimalt samspil med den kommende letbane samt. 3) Ombygning af stationen i Hillerød og en opgradering af stationen i Favrholm, der vil sikre god adgang til det nye supersygehus og et godt samspil mellem S-bane og nærbane i Nordsjælland. Flere af disse projekter forudsætter også lokal eller regional medfinansiering. Forligspartierne vil derfor i løbet af 2017 tage endelig stilling til den specifikke udmøntning af puljen i forhold til de tre projekter. For Glostrup Stations vedkommende er Banedanmark pt. i gang med at udarbejde et beslutningsgrundlag. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. For stemte: 5 (A (2), F (1), B (1) og V(1)) Imod stemte: 1 (I) C (3) tog forbehold. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Taget til efterretning. For stemte: 14 (A (5), V (4), F (2), B (1), Ø (1) og Birgitte Hannibal (UP)) Imod stemte: I (1) C (5) undlod at stemme. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Notat Prisangivelse for letbaneprojektet 11

12 Punkt 4 Påtrængende renoveringstiltag på kommunens skoler (Drøftelse) Resumé Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2017, at forvaltningen udarbejder en oversigt over større påtrængende bygningsrenoveringstiltag på kommunens skoler, som kan gennemføres uafhængigt af de forestående arealoptimeringsprojekter. Forvaltningen har nu i samarbejde med skolerne kortlagt større påtrængende renoveringsbehov, der omfatter faglokaler, toiletter og omklædningsrum. Kortlægningen viser, at knap 1/4 af toiletterne er vanskelige at gøre rene og trænger til at blive renoveret. Omklædningsfaciliteterne er generelt utidssvarende i indretningen, og stort set alle omklædningsrum trænger til mindre eller større renoveringer. Hertil kommer et særskilt behov for mere omklædningskapacitet på Hummeltofteskolen. Mange faglokaler trænger tilsvarende til at blive renoveret, ligesom der er behov for bygningsmæssige ændringer for at understøtte undervisningen i det nye fag Håndværk og Design (Folkeskolereformen i 2013). Indstilling Forvaltningen foreslår, at kortlægningen af større påtrængende renoveringsbehov på skolerne drøftes. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2017 en ny rækkefølge for gennemførelse af arealoptimeringsprojekter på kommunens skoler. Flere af arealoptimeringsprojekterne har en forholdsvis lang tidshorisont. Derfor vil det være vanskeligt at imødekomme påtrængende renoveringsbehov på skolerne, hvis renoveringer først kan ske via et arealoptimeringsprojekt. Kommunalbestyrelsen besluttede på den baggrund, at forvaltningen skal udarbejde en oversigt over større påtrængende bygningsrenoveringsbehov, som med fordel kan fremrykkes og gennemføres uafhængigt og forud for de besluttede arealoptimeringsprojekter. Forvaltningen har i samarbejde med skolelederne og teknisk servicepersonale på skolerne kortlagt større påtrængende renoveringsbehov i forhold til faglokaler, toiletforhold og omklædningsfaciliteter. Kortlægningen er sket ud fra to overordnede kriterier: påtrængende renoveringsbehov, som understøtter løsningen af skolernes kerneopgave påtrængende renoveringsbehov set ud fra en byggeteknisk vurdering Lundtofte Skole - som er en del af projektet Liv i Lundtofte - og Lindegaardsskolen har ikke været omfattet af kortlægningen, da begge skoler er omfattet af en totalrenovering. Dog indgår data om toiletter og omklædningsfaciliteter på disse to skoler i de samlede antalsopgørelser, men ikke en vurdering af renoveringsbehov. Hovedresultatet af kortlægningen er sammenfattet nedenfor. Skolernes toiletforhold: Påtrængende renoveringsbehov Der er optalt 481 toiletter på kommunens 11 skoler, og antal elever pr. toilet varierer mellem 4 på Sorgenfriskolen og 23 på Fuglsanggårdsskolen, jf. tabel nedenfor. Der er ingen lovgivning om antal elever pr. toilet, men anbefalingen er ét toilet pr. klasse (dvs. op til 28 elever pr. toilet). Ved nybyggeri anbefaler Københavns Kommune 1,5 toilet pr. klasse. Skole Elever pr. toilet Engelsborgskolen 18 Fuglsanggårdsskolen 23 Heldagsskolen (ask10a) 5 Hummeltofteskolen 16 Kongevejens Skole 20 12

13 Lindegårdsskolen 18 Lundtofte Skole 12 Sorgenfriskolen 4 Taarbæk Skole 11 Trongårdsskolen 19 Virum Skole 13 Optællingen af elever pr. toilet indikerer, at der er tilstrækkelig toiletkapacitet på kommunens skoler. Der er dog områder på nogle af skolerne, hvor den fysiske placering af toiletterne betyder, at der er væsentligt flere elever, der bruger samme toilet, end gennemsnittet antyder. Det gælder eksempelvis på Hummeltofteskolen, hvor der i A bygningen er 400 elever til 6 toiletter (67 elever pr. toilet), og i B bygningen er 200 elever til 2 toiletter. Skolernes tekniske servicepersonale samt det rengøringsfirma, som kommunen har en serviceaftale med, har bidraget med vurderinger af toiletternes tilstand. Det tekniske servicepersonale og rengøringsfirmaet vurderer, at der er 109 ud af de 481 toiletter på kommunens skoler, der ikke kan gøres ordentligt rent grundet byggetekniske forhold som eksempelvis revnede fliser og furer. Flere skoleledere påpeger derudover, at standarden på skolernes toiletter er så dårlig, at de oplever, at flere børn ikke har lyst til at gå på toilettet. Forvaltningen har ikke beregnet eksakte priser for renovering af de 109 toiletter, men ud fra erfaringstal vurderes, at det koster mellem kr. pr. toilet for en fuld renovering af gulv og vægge. Såfremt alle 109 toiletter skal omfattes af en fuld renovering, vil det således koste op til ca. 10 mio. kr. Skolernes omklædningsrum: Påtrængende renoveringsbehov Der er på kommunens 10 skoler (Heldagsskolen benytter Fuglsanggårdsskolens hal og omklædning) 20 omklædningsrum ligeligt fordelt på drenge- og pigeomklædning. Bortset fra omklædningsrum på Kongevejens Skole er ingen omklædningsrum fuldt renoveret siden, at de blev bygget i 1950erne. Udover standarden, er skoleledernes tilbagemelding, at selve indretningen af omklædningsrummene ikke er tidssvarende set i forhold til nutidens elevers badeadfærd. Mange elever har således ikke lyst til at tage bad, da der ikke er afskærmede brusekabiner. Forvaltningen vurderer: En totalrenovering (som Kongevejens Skole) af omklædningsrummene på 4 skoler (Engelsborgsskolen, Fuglsanggårdsskolen, Trongårdsskolen samt Taarbæk Skole) er mest påtrængende. Baseret på erfaringstal skønner forvaltningen en samlet pris på ca. 13 mio. kr. En mindre renovering af omklædningsrummene på På Virum Skole og Sorgenfriskolen er påtrængende. Baseret på erfaringstal skønner forvaltningen en samlet pris på ca kr. En totalrenovering (som Kongevejens skole) af omklædningsrummene på 6 skoler (Engelsborgsskolen, Fuglsanggårdsskolen, Trongårdsskolen, Taarbæk Skole, Virum Skole og Sorgenfriskolen) skønner forvaltningen baseret på erfaringstal til en samlet pris på ca. 18 mio. kr. Herudover vurderer forvaltningen, at omklædningskapaciteten på Hummeltofteskolen er for lille, og at de eksisterende omklædningsrum trænger til en totalrenovering. Der er i dag omklædningsrum dimensioneret til én klasse på 25 elever, men de bliver brugt af tre klasser ad gangen. Det betyder, at elever må klæde om ude på gangarealer og ofte springer bad over. For at tilvejebringe tilstrækkelig omklædningskapacitet er der behov for etablering af mellem 160 m2 og 240 m2 ekstra omklædningsfaciliteter via nybyggeri, så tre klasser kan klæde om samtidigt. Baseret på erfaringstal skønner forvaltningen en samlet pris for totalrenovering af 13

14 eksisterende omklædningsrum og etablering af nye omklædningsrum på Hummeltofteskolen på ca. 10 mio. kr. Skolernes faglokaler: Påtrængende renoveringsbehov Forvaltningen har i dialog med skolederne vurderet faglokaler til fysik, kemi, natur og teknik, biologi, madlavning, sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik samt gymnastik. Skolelederne har vurderet faglokalernes kvalitet set i forhold til at honorere læringsmål i de enkelte fag, herunder bl.a. i Folkeskolereformens nye fag Håndværk og Design. Desuden har forvaltningen afdækket de byggetekniske forhold og vurderet faglokalerne ud fra tre kategorier: behov for let opgradering, behov for istandsættelse og behov for totalrenovering. Skolelederne vurderer, at der ikke er indrettet og udstyret faglokaler til undervisning i det nye fag Håndværk og Design. Faget Håndværk og Design ligger op til, at der undervises mere i designproces, innovation og entreprenørskab. Det betyder, at der skal være et mere flydende og dynamisk samspil mellem undervisning i teori om processer og design af modeller. Det betyder også, at der skal anvendes flere forskellige materialer, end der traditionelt har været anvendt i undervisningen i håndarbejde og sløjd. Undervisningen i det nye fag sker i dag ved at benytte de nuværende sløjd- og håndarbejdslokaler på traditionel vis. Lokalerne ligger typisk langt fra hinanden eller i separate bygninger. Skolelederne vurderer desuden, at der er små utidssvarende madlavningslokaler på flere skoler. På eksempelvis Fuglsanggårdsskolen, Engelsborgskolen og Hummeltofteskolen er der ikke arbejdsstationer nok til, at en hel klasse kan undervises samtidigt. På Heldagsskolen trænger madlavningslokalet til en renovering. Der er ønske om at samle naturfagslokalerne på Virum Skole og Kongevejens Skole. Forvaltningens vurdering af faglokalerne er ud fra byggetekniske forhold, at Trongårdsskolens sløjdlokale trænger til en totalrenovering. Lokaler til fysik og kemi på Fuglsanggårdsskolen og til fysik på Hummeltofteskolen trænger til en istandsættelse. Hjemkundskabslokalet på Virum Skole, Fuglsanggårdskolen, Taarbæk Skole og Heldagsskolen trænger til en istandsættelse. Natur- og tekniklokalet samt biologilokalet på Hummelftofteskolen trænger også til en istandsættelse. Forvaltningen peger ud fra dialogen med skolelederne på, at der bør være et prioriteret fokus på faglokaler til faget Håndværk og Design. Derfor er opgjort økonomiske estimater på etablering af lokaler målrettet Håndværk og Design samt som alternativ renovering af faglokaler til sløjd og håndarbejde, jf. tre mulige løsningsmodeller nedenfor. Økonomiske estimater for opgradering af øvrige faglokaler er ikke opgjort. Løsningsforslag 1: Et sløjdlokale totalrenoveres, og for øvrige faglokaler til sløjd og håndarbejde foretages en mindre, men nødvendig bygningsrenovering på 8 skoler Trongårdsskolens sløjdlokale totalrenoveres ud fra byggeteknisk vurderet behov. Mindre bygningsrenovering med den nuværende opdeling af lokalerne til fagene sløjd og håndarbejde gennemføres på otte skoler (Virum Skole, Fuglsanggårdsskolen, Engelsborgsskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole, Trongaardsskolen, Sorgenfriskolen og Taarbæk Skole - i alt 16 lokaler). Heldagsskolen undtaget, da skolen benytter Fuglsanggårdsskolens faglokaler. Forvaltningen vurderer, forslaget vil koste ca. 4,6 mio. kr. Løsningsforslag 2: Bygningsrenovering og lokalerokade af lokalerne sløjd og håndværk, så der etableres faglokaler målrettet Håndværk og Design på 4 skoler Lokalerokaden sikrer, modsat lokalernes placering i dag, at lokaler vil komme til at ligge ved siden af hinanden til faget Håndværk og Design på Fuglsanggårdsskolen, Engelsborgskolen, 14

15 Hummeltofteskolen og Virum Skole - i alt 8 lokaler. Forvaltningen vurderer, at forslaget vil koste ca. 13 mio. kr. Løsningsforslag 3: Bygningsrenovering og lokalerokade af lokalerne sløjd og håndværk, så der etableres faglokaler målrettet Håndværk og Design på 8 skoler Lokalerokaden sikrer, modsat lokalernes placering i dag, at lokaler vil komme til at ligge ved siden af hinanden til faget Håndværk og Design på Hummeltofte Skole, Fuglsanggårdskolen, Virum Skole, Engelsborgsskolen, Kongevejens Skole, Trongårdsskolen, Sorgenfriskolen, Taarbæk Skole (Heldagsskolen undtaget) - i alt 16 lokaler. Forvaltningen vurderer, at forslaget vil koste ca. 21 mio. kr. Øvrige tiltag - herunder en bygningsmæssig økonomisk besparelse ved sammenlægning af funktioner på Virum skole Virum Skole har i dag SFO i omkostningstunge pavilloner. Lejeudgiften udgør kr. pr. år. Skolen vurderer, at SFO funktionerne kan flyttes ind på skolen ved at flytte nogle aktiviteter rundt på skolen. Dermed kan lejeaftalen af pavillonerne opsiges. Aftalen skal opsiges senest 15. oktober 2017, da lejeaftalen ellers forlænges automatisk til og med april Såfremt opsigelsen sker pr. 15. oktober 2017, skal lejemålet været fraflyttet i marts Alternativt kan aftalen opsiges 15. oktober 2018, hvor lejemålet først skal være fraflyttet i marts Projektet er endnu ikke klarlagt af forvaltningen i forhold til økonomi, tidsplan og gennemførelse. Øvrige tiltag - herunder en bygningsmæssig og personalemæssig optimering ved Flytning af klubben V2 ind på Fuglsanggårdsskolen Skolen vurderer, at ved at fritidsklubben V2 flytter ind på Fuglsanggårdskolens sideliggende bygning Annekset, vil der være en bedre udnyttelse af medarbejderressourcer og lokalekapaciteten i dag- og aftentimer. Desuden, da Annekset er i en selvstændig bygning, vil det være med til at skabe et særligt værested for de unge. Fritidsklubben V2 er i dag placeret meter fra Fuglsanggårdsskolen. Dog har fritidsklubben i dag 340 m2 klub, hvor Annekset kun er ca. 100 m2, hvorfor en tilbygning og modernisering af Annekset er nødvendig. Et eventuelt salg af fritidsklubben V2 vil kunne bidrage til projektøkonomien. Projektet er endnu ikke klarlagt af forvaltningen i forhold til økonomi, tidsplan og gennemførelse. Anbefalinger På baggrund af dialog med skolelederne og de byggetekniske vurderinger af renoveringsbehov anbefaler forvaltningen som udgangspunkt gennemførelse af de opgjorte påtrængende bygningsrenoveringsbehov på skolerne, der omfatter renovering af 109 toiletter, nybygning og renovering af omklædningsfaciliteter på Hummeltofte, totalrenovering af omklædningsrum på 8 skoler, lokalerokade og etablering af faglokaler målrettet Håndværk og Design på 8 skoler. Samlet estimat for pris hertil på 60,5 mio. kr. Hertil kommer opgjorte behov for renoveringer af øvrige faglokaler, som ikke er prissat. Er den tilgængelige budgetramme mindre, anbefaler forvaltningen følgende prioriteringsrækkefølge: 1. prioritering (pkt. 1 i økonomitabel) - Totalrenovering og udbygning af omklædningsrum på Hummeltofte Skole 10 mio. kr. 2. prioritering (pkt. 5 i økonomitabel) - Totalrenovering af lokaler målrettet Håndværk og Design på 4 skoler: 13 mio. kr. 3. prioritering (pkt. 8 i økonomitabel) - Renovering af toiletter prioriteret efter hvilke toiletter, der har størst behov: 5 mio. kr. 4. prioritering (pkt. 6 i økonomitabel) - Totalrenovering af lokaler målrettet Håndværk og Design på yderligere 4 skoler: 8 mio. kr. 5. prioritering (pkt. 9 i økonomitabel) - Renovering af resterende toiletter i samlede pulje på 109 toiletter: 10 mio. kr. 15

16 6. prioritering (pkt. 2 i økonomitabel) - Totalrenovering af omklædningsrum på 4 skoler: 13 mio. kr. 7. prioritering (pkt. 4 i økonomitabel) - Mindre renovering af omklædningsrum på 2 skoler: 0,5 mio. kr. 8. prioritering (pkt. 3 i økonomitabel) - Totalrenovering af omklædningsrum på 2 skoler (frem for mindre renovering, jf. 7. prioritering): 6,5 mio. kr. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi I tabellen er opsummeret de afledte økonomiske konsekvenser af de forskellige bygningsrenoveringstiltag. De økonomiske vurderinger hviler på erfaringstal og er ikke specifikt opgjort for det enkelte lokale. Heldagsskolen er kun med under toiletter, da Heldagsskolen benytter Fuglsanggårdsskolens faglokaler. Punkt Emne 1 Omklædningsrum - kan vælges uafhængigt (1-4) 2 Omklædningsrum - kan vælges uafhængigt (1-4) 3 Omklædningsrum - kan vælges uafhængigt (1-4) 4 Omklædningsrum - kan vælges uafhængigt (1-4) 5 Faglokale "Håndværk og Design" - kan vælges enten eller (5-7) 6 Faglokale "Håndværk og Design" - kan vælges uafhængigt (5-6) 7 Faglokale "Håndværk og Design" - kan vælges enten eller (5-7) 8 Toiletforhold - kan vælges enten eller (8-9) Forvaltningens vurdering Mest påtrængende behov Påtrængende behov Påtrængende behov Beskrivelse Skole Estimeret anlægsøkonomi T-REN + HUM 10,0 mio. kr. NYBYG T-REN på 4 skoler T-REN på yderligere 2 skoler Behov REN på 2 skoler Påtrængende behov Behov Behov Påtrængende behov T-REN og LOK på 4 skoler. T-REN på yderligere 4 skoler (uden LOK) REN af faglokalerne sløjd og håndarbejde, som lokalerne er i dag på 8 skoler. Prioriteret REN+T-REN af eksisterende toiletter i forhold til ENG, FUGL, TRON, TAA VIR og SOR VIR og SOR HUM, FUGL, VIR og ENG KON, TRON, SOR, TAA HUM, FUGL, VIR, ENG, KON, TRON, SOR, TAA Indsats prioriteres efter hvor behovet er størst. 13,0 mio. kr. 6,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 13,0 mio. kr. 8,0 mio. kr. 4,6 mio. kr. 5,0 mio. kr. 16

17 9 Toiletforhold - kan vælges enten eller (8-9) hvor behovet er størst. Behov T-REN af 109 eksisterende toiletter på 9 af kommunens skoler. Indsats prioriteres efter hvor behovet er størst. 10,0 mio. kr. Note: Ordforklaring til skema: T-REN (Total renovering af lokalet), REN (Mindre renovering af lokalet), LOR (rokering internt af lokaler på skolen), NYBYG (Nybyggeri af lokaler til skolen) HUM (Hummeltofte skolen), FUGL (Fuglsanggårdskolen), VIR (Virum skole), ENG (Engelsborgskolen), TRON (Trongårdsskolen), KON (Kongevejens skole), TAA (Taarbæk skole), SOR (Sorgenfri skolen) Der er ikke afsat anlægsmidler øremærket til ovennævnte påtrængende behov for bygningsrenoveringer på skolerne. Der resterer til gennemførelse af kommende arealoptimeringsprojekter knap 22 mio. kr. i puljen genopretning af kommunale ejendomme via arealoptimering. Såfremt midler fra denne pulje prioriteres til nogle af de beskrevne behov, så vil der være behov for ny finansiering, når de enkelte arealoptimeringsprojekter iværksættes og konkretiseres. Afledt driftsafgift for etablering af ekstra omklædningsrum på Hummeltofteskolen, har forvaltningen vurderet til et årlig ekstra budget på 0,4 mio. kr. For de øvrige ovenstående tiltag på kommunens skoler vurderer forvaltningen ikke på nuværende tidspunkt, at der vil blive afledte driftsudgifter. Dog er de øvrige tiltag endnu ikke endeligt fuld klarlagt, og såfremt der kommer yderligere afledt driftsafgift på godkendte projekter, vil forvaltningen vende tilbage. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget, den 21. september 2017 Drøftet, idet der henvises til budgetforlig for 2018, og at der i den forbindelse er afsat midler til omklædningsrum på Hummeltofteskolen. Derudover henvises til, at der afsat midler til renovering af faglokaler, håndværk og design og renovering af toiletter i aftalen omkring anvendelsen af midler fra den særlige salgspulje. Karsten Lomholt (C) var fraværende. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Drøftet. Børne- og Ungdomsudvalgets protokollat af 21. september 2017 anbefalet. V (1) tog forbehold. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Børne- og Ungdomsudvalgets protokollat af 21. september 2017 godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. 17

18 Punkt 5 Lindegårdsskolen, udearealer 3 scenarier (Beslutning) Resumé Forvaltningen orienterede i august 2017 Børne- og Ungdomsudvalget samt Økonomiudvalget om, at skolebestyrelsen på Lindegårdsskolen har rettet henvendelse til Børne- og Ungdomsudvalget om en række forhold omkring byggeriet på skolen, herunder manglende indretning af og faciliteter på udearealerne. I det besluttede om- og tilbygningsprojekt indgår ikke budgetmidler til forbedring af udearealer, men alene til reetablering efter endte byggearbejder. Forvaltningen forelægger på den baggrund en kort beskrivelse af hvilke arbejder, der indgår i reetableringen af udearealer, samt tre forskellige scenarier for forbedring af udearealerne samt afledte økonomiske konsekvenser heraf. Scenarierne hviler på et idekatalog, som er udarbejdet i en workshop med repræsentanter for brugerne. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. til udførelse af det mellemstore scenarie B i 2018, som finansieres af rådighedsbeløb fra "pulje til genopretning og modernisering via arealoptimering". Sagsfremstilling Om- og tilbygningen af Lindegårdsskolen forventes at være færdig til vinter 2017, hvorefter der skal ske en reetablering af udearealerne mv. Anlægsprojektet omfatter alene budget til reetablering af udearealerne samt anlæggelse af parkeringsareal ved tandklinikken, jf. "0- løsningen" nedenfor. Der er således ingen planlagte forbedringer af udearealerne. Skolebestyrelsen har et ønske om, at den renoverede og moderniserede skole også tilsvarende har et udeareal, der i tråd med skolens vision er attraktivt og inspirerende at benytte til både undervisning, leg og bevægelse samt som rekreativt område til glæde og gavn for alle, herunder beboere i området. Skolebestyrelsen og skoleledelsen har ved inddragelse af medarbejdere, forældre, elever og naboer udarbejdet et idekatalog med forslag til forbedringer af udearealerne. I indretningen af udearealerne ønsker skolen et særligt fokus på: Naturvidenskabelig læring og aktivitet (STEAM) Attraktivt ungemiljø Åbenhed og samarbejde med lokalområdet (Vidensby, naboer) Skolen har ikke ledige budgetmidler til selv at finansiere forbedringer af udearealerne, og skolebestyrelsen har derfor arbejdet med mulighed for ekstern fondsfinansiering, herunder eksempelvis gennem Realdania. Fondsfinansiering fordrer imidlertid typisk en vis egenfinansiering, at projektet omfatter nyskabende elementer o.l. Derfor er fondsfinansiering ikke vurderet umiddelbart realistisk at opnå. Skolebestyrelsen har på den baggrund rettet henvendelse til Børne- og Ungdomsudvalget og påpeget den manglende indretning af og faciliteter på udearealerne. Forvaltningen beskriver nedenfor kortfattet "0-løsningen" samt tre mulige forbedringsløsninger i scenarierne A, B og C (bilag). Scenarierne kan ses som faser og kan udføres successivt. "0-løsning": Der udføres landskabsarbejder i henhold til besluttet anlægsprojekt Denne løsning omfatter følgende hovedemner: Etablering af nye faste belægninger (asfalt) langs tilbygningerne, inkl. facadebelysning. Gentablering af ødelagte faste belægninger ved hovedindgangen og skurby. Etablering af støttemur med tilhørende asfalt bag skolen og tandklinikken. Delvis terrænregulering og delvis græssåning, hvor byggepladsen, køreveje og pavilloner har stået. Nedrivning af bygning, nyt parkeringspladsanlæg samt tilgængelighedssti inklusive belysning ved den nye tandklinik. 18

19 "0-løsningen" vil betyde et udeareal, som helt primært vil bestå af ujævn og uensartede græs, hårde belægninger og intet lege- og bevægelsesudstyr. Scenarie A: Mindre forbedringer af landskabsarbejder Denne "lille" løsning kan for eksempel omfatte: Der udføres landskabsarbejder, som indeholdt i anlægsprojekt ("0-løsningen"). Der gennemføres yderligere tiltag, herunder: o Jordbearbejdning, udjævning og etablering af rullegræs. o Etablering af nye legeredskaber til indskolingen. o Genetablering af jordbakke på matriklen. Scenarie B: Mellemstore forbedringer af landskabsarbejder Denne "mellemstore" løsning kan for eksempel omfatte: Der udføres landskabsarbejder som indeholdt i scenarie A. Der gennemføres yderligere tiltag, herunder: o Maling af cykelskure ved hovedindgangen. o Opgradering af asfalt på legeområdet. o Indretning af multibane. o Indretning af naturlegepladsområde. Scenarie C: Større forbedringer af landskabsarbejder Denne løsning kan for eksempel omfatte: Der udføres landskabsarbejder som indeholdt i scenarie B. Der gennemføres yderligere tiltag, herunder: o Anlæggelse af forbindelsessti (superkile), som kan bruges til passage, løberute og cykelrute igennem området. o Anlæggelse af atletikbane. o Anlæggelse af udendørsscene ved tandklinikken. Set ud fra en pædagogisk og skolefaglig tilgang vil forbedringer af udearealet understøtte et sammenhængende udendørs- og indendørs lærings- og fritidsmiljø, hvor elevernerne får langt bedre muligheder for at styrke indlæringsevne, sundhed gennem bevægelse, motorik, livsglæde og sociale kompetencer. Henset til en afvejning af forskellige hensyn, herunder økonomi og lærings- og fritidsmiljø, peger forvaltningen på valg af scenarie B. Næste skridt ved eventuelt valg af scenarie A, B eller C Såfremt et af scenarierne A, B eller C besluttes af Kommunalbestyrelsen, anbefaler forvaltningen, at der bliver indgået aftale med en ekstern landskabsarkitekt om en nærmere programmering og projektering, således at projektet efterfølgende kan konkurrenceudsættes i form af indbudt licitation, hvor 3 til 5 entreprenører inviteres til at afgive bud. I programmering vil forvaltningen inddrage repræsentanter for medarbejdere, forældre, elever og naboer med det formål at prioritere og vælge de forskellige tiltag og dermed projektets løsninger. Forvaltningen vurderer, at alle arbejder kan udføres i løbet af Lovgrundlag Bygningsreglement Legepladser skal overholde sikkerhedsnormerne i Dansk standard DS/EN 1176 og DS/EN Økonomi 19

20 Forvaltningen har vurderet afledt økonomi ved valg af scenarie A, B og C. Afledte udgifter vil omfatte gartner- og håndværkerudgifter, indkøb af udstyr (afhængig af scenarie), uforudsete udgifter -og rådgiverhonorar. "0-løsning": Udgifter afholdes indenfor den nuværende anlægsbevilling. Scenarie A: Anlægsudgifter er estimeret til ca. 1,2 mio. kr. Scenarie B: Anlægsudgifter er estimeret til ca. 4,1 mio. kr. Scenarie C: Anlægsudgifter er estimeret til ca. 7,1 mio. kr. Scenarie C vil medføre øgede driftsudgifter, som det er for tidligt at estimere. De forøgede driftsudgifter vil skulle klarlægges i det videre arbejde og efterfølgende indarbejdes i driftsbudgetterne. Forvaltningen kan ikke pege på finansiering indenfor rammerne af det afsatte anlægsbudget til gennemførelsen af renovering af og tilbygning på Lindegårdsskolen. Finansiering skal derfor i givet fald ske ved ændret anvendelse af øvrige afsatte anlægsbudgetter eller af kassebeholdningen. Inden for øvrige afsatte anlægsbudgetter kan forvaltningen pege på finansiering af "pulje til genopretning og modernisering via arealoptimering". Puljen er reserveret til fremtidige arealoptimeringsprojekter på kommunens folkeskoler, og er derfor endnu ikke udmøntet til konkrete projekter. Finansiering af denne pulje vil derfor mest sandsynligt forudsætte fornyet finansiering af de kommende arealoptimeringsprojekter. I renoverings- og tilbygningsprojektet på Lindegårdsskolen indgår også arealoptimering i forhold til delt anvendelse af lokaler til klub og skole, og forbedringer af udearealerne vil kunne medvirke til at understøtte den delte anvendelse positivt. Der resterer før en eventuel finansiering af nærværende projekt knap 22 mio. kr. i puljen genopretning af kommunale ejendomme via arealoptimering. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget, den 21. september 2017 Anbefalet med henvisning til, at der i budgetaftalen er afsat 4,1 mio kr. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) 20

21 Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Landskabsplan Landskabsplan 0 løsning Landskabsplan scenarie C Landskabsplan scenarie B Landskabsplan scenarie A 21

22 Punkt 6 Etablering af to skoledistrikter (beslutning) Resumé Formålet med denne sag er udvalget skal beslutte, hvorvidt der skal etableres to skoledistrikter i Lyngby-Taarbæk Kommune pr. 1. august 2018 i lyset af, at skolebestyrelsen på Engelsborgsskolen ikke kan tilslutte sig ét skoledistrikt. To skoledistrikter kan etableres inden for rammerne af Undervisningsministeriets godkendelse af Lyngby-Taarbæk Kommunes forsøg med skoledistrikter. Det ene skoledistrikt rummer Engelsborgskolen. Det andet skoledistrikt - det fælles skoledistrikt - rummer samtlige andre almene folkeskoler i kommunen. Indstilling Forvaltningen foreslår, 1. at der etableres to skoledistrikter i Lyngby-Taarbæk Kommune i skoleåret 2018/19: Et fælles skoledistrikt og et skoledistrikt omkring Engelsborgskolen 2. at vedhæftede forslag til distriktsinddeling godkendes 3. at forslaget til distriktsgrænse sendes i høring i Engelsborgskolens bestyrelse med høringsfrist den 4. oktober 2017 Sagsfremstilling I september 2017 godkendte Undervisningsministeriet Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om at forlænge forsøget med et stort skoledistrikt, alternativt to eller tre distrikter. En betingelse var, at samtlige skolebestyrelser gav deres tilslutning til forsøget. Med undtagelse af skolebestyrelsen på Engelsborgskolen har samtlige skolebestyrelser givet deres tilslutning til et fælles skoledistrikt. På den baggrund foreslås i denne sag, at der oprettes et selvstændigt distrikt omkring Engelsborgskolen, og et fælles skoledistrikt for skolens andre almene folkeskoler. Distriktets afgrænsning skal sendes i høring i skolebestyrelsen. Det foreslås, at høringsfristen fastsættes til 4. oktober, da bestyrelsen har planlagt møde på denne dato og bestyrelsens svar dermed kan indgå i Kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Distriktet omkring Engelsborgskolen optegnes, så aktuelt 82 børn, der fylder 6 år i 2018 (og dermed bliver undervisningspligtige), får ret til at blive optaget på skolen. Fire spor giver ved klassedannelse kapacitet til 96 elever. 82 børn svarer derfor til lidt over tre spor. Udvalget besluttede den 27. september 2017, at skolen skal have fire 0.-klasser ved skolestart 2018/2019. Det fjerde spor på skolen kan efterfølgende fyldes op med elever fra det fælles skoledistrikt, som via det frie skolevalg ønsker at komme på Engelsborgskolen, og som gennem de gældende principper ift. bl.a. afstand og kapacitet kan komme på skolen. Der foreslås et lille distrikt omkring skolen for at sikre, at det ikke på sigt bliver nødvendigt at oprette fem spor på Engelsborgskolen grundet antallet af elever bosiddende i distriktet, som har retskrav på at blive optaget på skolen. Der udsendes i forbindelse med beslutningen en pressemeddelelse om den nye distriktsinddeling. Derudover laves separate og tilpassede forældrebreve til forældre til kommende skolebørn i de to distrikter. Daginstitutionerne i området vil ligeledes blive klædt på til at kunne svar på spørgsmål fra forældrene. Tidsplanen i forbindelse med skoleindskrivningen kan fortsat følges. Lovgrundlag Dispensationen til at fravige bestemmelserne i 36, stk. 2 vedrørende skoledistrikter er givet i henhold til 55, stk. 3 i folkeskoleloven vedr. kommunernes forsøgsvirksomhed. Dispensationen forudsætter tilslutning fra samtlige berørte skolebestyrelser. 22

23 Økonomi Ikke relevant, idet den foreslåede model ventes at medføre det samme antal planlagte klasser som forudsat i budgetaftalen Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget, den 2. oktober 2017 Ad 1) Anbefales. Ad 2) Anbefales. Ad 3) Godkendt. Karsten Lomholt var fraværende. I stedet deltog Sofia Osmani. Mette Hoff var fraværende. I stedet deltog Simon Pihl Sørensen. Henriette Breum var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-2) Godkendt. V (4) undlod at stemme. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Skoledistrikt for Engelsborgskolen ENG høringssvar Engelsborgskolens distrikt

24 Punkt 7 Principper for skoleindskrivning (Beslutning) Resumé Formålet med sagen er, at udvalget godkender principperne for skoleindskrivning i det fælles skoledistrikt for skoleåret 2018/2019. Der er foretaget enkelte justeringer ift. de tidligere principper. Justeringerne har til formål at sikre, at flere elever tildeles en skole tæt på deres bopæl, en mere jævn fordeling af elever til kommunens skoler og dermed en bedre udnyttelse af skolernes kapacitet. Der afventes fortsat svar på den fremsendte ansøgning til Undervisningsministeriet om forlængelse af forsøget med et fælles distrikt (jf. Kommunalbestyrelsen den 10. maj 2017). Såfremt dispensationen ikke gives, vil indskrivningen i stedet foregå efter reglerne om skoledistrikter. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget 1. godkender principperne for skoleindskrivning i skoleåret 2018/19 2. godkender at kriterierne sendes i høring i skolebestyrelserne. Sagsfremstilling På baggrund af erfaringerne med indskrivning i det fælles distrikt i de første to år, foreslås her nogle justeringer af principperne. Justeringerne vedrører nærhedsprincippet regler for indskrivning af tilflyttere pladser til elever efter længere udenlandsophold. Justeringerne sker med henblik på at imødekomme nogle af uhensigtsmæssigheder, som skolerne og forvaltningen har oplevet de første to år med et fælles distrikt. Justeringen af nærhedsprincippet sker for i højere grad at sikre, at eleverne får en skole tæt på deres bopæl, og samtidig vurderes det, at forældreønsker i højere grad vil blive opfyldt. Ift. tilflyttere giver justeringen bedre mulighed for at sikre mere jævne klassekvotienter. Sidst justeres reglerne ift. udenlandsophold, idet skolerne har oplevet den tidligere regel som for stram og ufleksibel ift. forældrenes behov. I styrelsesvedtægtens (bilag) hvor principperne er beskrevet, fremgår de foreslåede ændringer med grønt. Derudover er der foretaget rettelser med henblik på at øge forståeligheden og læsbarheden. Fordelingsprincipper til 0. klasse Ved indskrivning til 0. klasse kan forældre ønske en hvilken som helst af kommunens folkeskoler, og fordelingen af elever tager udgangspunkt i forældrenes to prioriterede ønsker. Det kan ikke garanteres, at alle elever får plads på en af de ønskede skoler, men det tilstræbes så vidt muligt. Derudover afgøres optagelse på den enkelte skole inden for nedenstående rammer: søskendekriteriet. Børn med søskende på en skole har ret til en plads på den pågældende skole, hvis forældrene ønsker det (søskendegaranti) nærhedsprincippet. Hvis ikke der er plads til alle dem, der har ønsket en skole, tildeles pladserne som udgangspunkt til de elever, som har længst til en anden skole alle børn tildeles så vidt muligt en plads på en skole inden for 2,5 km, med mindre forældrene ønsker noget andet (frit skolevalg). I tilfælde hvor det ikke er muligt at tilbyde en elev en plads inden for 2,5 km fra bopælen, kan eleven anvises en skole længere væk end 2,5 km, hvormed eleven tilbydes befordring til skole. 24

25 Den væsentligste ændring er, at fordelingen af elever tager udgangspunkt i elevens bopæl fremfor skolen. Konkret vil det betyde, at de børn, som tildeles plads på en skole, er dem med længest til en anden skole. Tilbydes eleven ikke den ønskede skole, kan eleven fortsat komme på en interesseliste. Tilflyttere Tilflyttere anvises så vidt muligt en plads inden for de afstandsbestemmelser, der er fastsat i styrelsesvedtægten. Ellers kan eleven tilbydes transport til en skole, som ligger uden for afstandsbestemmelserne. Søskende, der sammen tilflytter kommunen, tilbydes en plads på samme skole, så vidt muligt inden for afstandsbestemmelserne. Udenlandsophold Ved hjemvendelse fra udenlandsophold af længere varighed tilbydes eleven så vidt muligt en plads på samme skole og i samme klasse. I de tidligere principper kunne orlov kun godkendes ved udlandsophold i op til seks måneder. Det er forvaltningens vurdering, at de nye principper samlet set vil sikre, at eleverne får kortere skoleveje og imødekommer forældrenes skoleønsker. Derudover vil justeringerne sikre en mere jævn fordeling af elever på kommunens skoler og dermed en mere ensartet klassekvotient. Høring (Ad 2) De overordnede principper for skoleindskrivning fremgår af bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt (bilag). Principperne sendes i høring blandt skolebestyrelserne den 21. august september 2017 sammen med klassefordelingsplanen. Derefter forelægges udvalget og Kommunalbstyrelsen sagen til godkendelse (hhv. d. 27. september og 5. oktober 2017). Lovgrundlag Principperne for skoleindskrivning er bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, og skal derfor sendes i høring blandt skolebestyrelserne. Dispensationen til det fælles skoledistrikt vil i tilfælde af en forlængelse blive givet i henhold til 55, stk. 3 i folkeskoleloven ift. at fravige bestemmelserne i 36, stk. 2 vedrørende skoledistrikter. Undervisningsministeriet har i godkendelsen af forsøget i skoleårene 2016/17 og 2017/18 forudsat, at eleverne fordeles på kommunens skoler efter objektive kriterier, som sikrer størst mulig forældretilfredshed og kortest mulig afstand til skole. Det er forvaltningens vurdering, at de justerede principper lever op forudsætningerne. Jf. Styrelsesvedtægten, og på baggrund af befordringsbekendtgørelsen for folkeskoleelever 1 samt Folkeskolelovens 26, skal Kommunalbestyrelsen sørge for befordring til skolelever, som er anvist en skole længere væk end 2,5 km i klasse, 6 km i klasse og 7 km i klasse. Økonomi Med udgangspunkt i befolkningsprognosen 2017 forventes det, at 602 børn vil starte i børnehaveklasse i Lyngby-Taarbæk Kommunes folkeskoler skoleåret 2018/2019. Ud fra princippet om ét skoledistrikt og en gennemsnitlig klassedannelse med 23,5 elever pr. klasse - jf. Budgetaftalen forventes det, at der dannes 26 børnehaveklasser i 2018/

26 Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget, 17. august 2017 Ad 1) Anbefalet, dog at forældrene ved indskrivning til 0. klasse skal angive tre forskellige skoleønsker i stedet for to i prioriteret rækkefølge. Derudover fastsættes det gennemsnitlige elevtal til 24,5 i stedet for 25 jf. sag 8 på Kommunalbestyrelsens dagsorden den 26. januar Ad 2) Anbefalet. Kommunalbestyrelsen den 31. august 2017 Udsat. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V). Supplerende sagsfremstilling Forslag til principper for skoleindskrivning har været i høring blandt skolebestyrelserne fra d. 21. august september Høringssvarene og forklæde til høringssvarene er vedlagt dagsordenen (bilag). Følgende skoler tilslutter sig ændringerne i indskrivningsprincipperne uden ændringsforslag: Fuglsanggårdsskolen, Lundtofte Skole, Trongårdsskolen, Taarbæk Skole og Virum Skole. Engelsborgskolen og Hummeltofteskolen bakker ikke op om forslaget om, at elever kan skoleplaceres længere væk end afstandsbestemmelserne. Forvaltningen fastholder ændringsforslaget, idet formålet dels er at imødegå risikoen for klassedelinger, og dels bedre at opnå formålet med det fælles skoledistrikt om en mere jævn klassekvotient på tværs af kommunens skoler. Tilflyttere vil derudover efter de nye regler blive placeret så tæt som muligt på bopæl, ud fra en samlet vurdering af den konkrete situation. Desuden har Engelsborgskolen foreslået, at tilflyttere behandles som "ikke-tilflyttere" frem til 1. maj. Forvaltningen vurderer ikke, at det vil være mere trygt for forældrene at indføre flere frister. Engelsborgskolen har derudover anmodet om en præcisering af, hvem der evt. kan placeres på en skole uden for afstandsbestemmelserne. Forvaltningen har præciseret det ved nedenstående formulering: "I tilfælde, hvor det ikke er muligt indenfor det fastsatte antal klasser og de gældende regler for elevtal i klasserne at tilbyde et barn en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, kan barnet tildeles en plads på en skole længere væk end 2,5 km, hvormed eleven tillige tilbydes befordring til skole". Desuden er Kongevejens Skole, Lindegårdsskolen og Hummeltofteskolen kommet med bemærkninger til principperne, som fremgår af det vedlagte forklæde til høringssvarene. Børne- og Ungdomsudvalget, den 27. september 2017 Udsat. Henrik Bang (Ø) var fraværende. Supplerende sagsfremstilling Efter høringsperioden er principperne blevet yderligere justeret som følge af, at Engelsborgsskolens bestyrelse ikke bakker op om det fælles skoledistrikt. 26

27 Ændringer i principperne som følge af etableringen af to skoledistrikter er markeret tydeligt i vedlagte principper (nyt bilag). Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Taget af dagsordenen. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Børne- og Ungdomsudvalget den 2. oktober 2017 Ad 1-2) Anbefalet. Karsten Lomholt var fraværende. I stedet deltog Sofia Osmani. Mette Hoff var fraværende. I stedet deltog Simon Pihl Sørensen. Henriette Breum var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-2) Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Principper for skoleindskrivning To skoledistrikter Principper for skoleindskrivning

28 Punkt 8 Klassefordelingsplan (Beslutning) Resumé Sagen indeholder forslag til placering af de forventede 26 nye 0. klasser i skoleåret 2018/19 og den forventede tidsplan for klassedannelsen 2018/19. Sagens formål er at skabe en tidlig afklaring omkring den administrative proces for klassedannelsen i december og januar, samt at sikre den rette bygningsmæssige kapacitet til fordeling af de kommende skoleelever. Det er en forudsætning for den foreslåede klassefordeling, at ansøgningen til Undervisningsministeriet om forlængelse af forsøget med ét fælles skoledistrikt (Kommunalbestyrelsen 10. maj 2017) imødekommes. Såfremt dispensationen ikke gives, forelægges hurtigst muligt en sag om tilpasning af skoledistrikter samt en ny tidsplan. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. planen for klassefordeling i skoleåret 2018/19 godkendes klasserne dannes med 25 elever, undtagen på Engelsborgskolen og Virum Skole, hvor de dannes med 24 elever 3. beslutningspunkterne 1-2 sendes i høring i skolebestyrelserne 4. tidsplanen for skoleindskrivning 2018/19 tages til efterretning. Punkt 1 er under forudsætning af, at der gives dispensation til at fortsætte med det fælles skoledistrikt. Sagsfremstilling Forventet klassefordelingsplan 2018/19 (Ad 1) Ifølge kommunens elevtalsprognose 2017 forventes det, at der i skoleåret 2018/19 bliver behov for at oprette 26 nye 0. klasser. Af hensyn til den administrative proces omkring fordeling af eleverne, som allerede starter ved indskrivningen i oktober, gives her et forslag til placering af de 26 klasser. Klasserne foreslås fordelt som vist nedenfor. Forslaget bygger på en samlet vurdering af prognoserne for børn, der fylder 6 år i løbet af 2018 og hvor de er bosat. Forvaltningen har justeret for, hvor mange elever der forventes at vælge privatskole, baseret på de seneste års privatskoleandele. Det endelige elevgrundlag for folkeskolens 0. klasser afhænger af blandt andet til- og fraflytninger, privatskoleandel, visitation til specialskole, skoleudsættelser, omgængere m.v. Skole Planlagt antal spor jf. styrelsesvedtægten Foreslået antal spor i 18/19 Antal elever per klasse 18/19 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Trongårdsskolen Taarbæk Skole Virum Skole Ift. det fastsatte antal spor i skolernes styrelsesvedtægt, foreslås følgende ændringer et ekstra spor på Lindegårdsskolen: Det samlede antal børn, der fylder 6 år i 2018 og er bosat omkring Engelsborgskolen og Lindegårdsskolen, er så højt, at der forventes at 28

29 være behov for 7 spor tilsammen på de to skoler. Det foreslås på denne baggrund, at der oprettes et ekstra spor på Lindegårdsskolen. kun to spor på Trongårdsskolen: Med udgangspunkt i antallet af børn, der bor omkring Trongårdsskolen og fylder 6 år i 2018, fratrukket den forventede priavtskolefrekvens og for at sikre en jævn klassekvotient, vurderes det at være muligt kun at oprette to spor på Trongårdsskolen. Det er et spor mindre end normalt, hvor der oprettes tre 0. klasser på skolen. Hvis der bliver behov for en 27. klasse, vurderes det mest sandsynligt, at denne klasse vil skulle oprettes på Trongårdsskolen. Det bemærkes, at det i henhold til reglerne om fælles skoledistrikt og under hensyntagen til reglerne for befordring, formentlig vil være muligt at fastholde den 26. klasse på Trongårdsskolen fremfor på Lindegårdsskolen. Det må dog forventes at have den konsekvens, at et stort antal forældre ikke imødekommes på deres skoleønsker. Antal elever i klasserne (Ad 2) Det foreslås, at der fastholdes en klassekvotient på 25 elever i klassedannelsen, med undtagelse af Engelsborgskolen og Virum Skole. På Engelsborgsskolen og Virum Skole foreslås en klassekvotient på 24, idet der erfaringsmæssigt er en stor tilflytning til områderne efter indskrivningsperioden. Høring (Ad 3) Beslutningen om antallet af klasser og klassekvotienter sendes efter Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 17. august i høring hos skolebestyrelserne i perioden 21. august september, sammen med de tilpassede kriterier for indskrivning (jf. sag nr. 3 på Børne- og Ungdomsudvalget den 17. august 2017). Sagen genforelægges Børne- og Ungdomsudvalget på et ekstraordinært møde den 27. september og Kommunalbestyrelsen den 5. oktober, med henblik på at der træffes endelig beslutning ud fra høringssvarene. Derefter opstartes skoleindskrivningen i oktober jf. tidsplanen. Forventet tidsplan for skoleindskrivning 2018/19 (Ad 4) Der planlægges efter følgende tidsplan: Uge Indskrivning Uge Rykkerperiode Uge 49 Afklaring af afgørelser om udsat skolegang, specialtilbud og omgængere Uge 50-2/3 Fordeling af elever Besked til forældre i februar Lovgrundlag Der afventes svar fra Undervisningsministeriet på ansøgningen om dispensation (i henhold til 55, stk. 3 i folkeskoleloven) til at fravige bestemmelserne i 36, stk. 2 vedrørende skoledistrikter. Jf. Folkeskoleloven 40, stk. 2, punkt 5, fastsætter Kommunalbestyrelsen rammerne for klassedannelsen. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Principper for fordeling af elever til børnehaveklasse er fastsat i skolernes styrelsesvedtægt bilag 1, afsnit 9.2 og 9.3, og skal dermed i høring blandt skolebestyrelserne. Økonomi Med udgangspunkt i befolkningsprognosen 2017 forventes det, at 602 børn vil starte i børnehaveklasse i Lyngby-Taarbæk Kommunes folkeskoler skoleåret 2018/

30 Ud fra princippet om ét skoledistrikt og en gennemsnitlig klassedannelse med 23,5 elever pr. klasse - jf. Budgetaftalen forventes det, at der dannes 26 børnehaveklasser i 2018/2019. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget, den 17. august 2017 Ad 1) Anbefalet. Ad 2) Anbefalet, dog at 0. klasserne jf. sag 3 i gennemsnit dannes med 24,5 elever på nær Engelsborgskolen og Virum skole, hvor klasserne dannes med 24 elever. Ad 3) Anbefalet. Ad 4) Anbefalet. Kommunalbestyrelsen den 31. august 2017 Udsat. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V). Supplerende sagsfremstilling Forslag til klassefordelingsplan har været sendt i høring blandt skolebestyrelserne i perioden 21. august september Samtlige skoler tilslutter sig den foreslåede fordeling. Tre skoler har udtrykt en opmærksomhed i forhold til oplægget, som dog ikke har medført nogle ændringer i forslaget. Trongårdsskolens bestyrelse udtrykker en stor bekymring og ærgrelse over, at der ikke oprettes tre spor på skolen i det fælles distrikt. Lindegårdsskolen gør opmærksom på, at de ikke har fysisk kapacitet til at blive en fuldt tre-sporet skole, og dermed kun kan rumme tre spor på nogle årgange. Engelsborgskolens bestyrelse udtrykker, at de ikke ønsker, at skolen skiftevis skal have fire og fem spor. Skolernes høringssvar samt et forklæde til høringssvarene er vedlagt dagsordenen (bilag). Børne- og Ungdomsudvalget, den 27. september 2017 Ad 1) Anbefalet. Ad 2) Anbefalet, dog at 0. klasserne i gennemsnit dannes med 24,5 elever på nær Engelsborgskolen og Virum skole, hvor klasserne dannes med 24 elever. Ad 4) Anbefalet. Henrik Bang (Ø) var fraværende. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Børne-og Ungdomsudvalgets protokollat af 27. september 2017 anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-4) Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) 30

31 Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Forklæde Høringssvar om principper for skoleindskrivning 1819 Engelsborgskomen Høringssvar principper Fuglsanggårdsskolen Høringsvar principper Hummeltofteskolen Høringssvar principper Kongevejens Skoler Høringssvar principper Lindegårdsskolen Høringssvar principper Lundtofte Skole høringssvar indskrivningsprincipper Trongårdsskolen Høringssvar principper Virum Skole Høringssvar Principper Principper for skoleindskrivning

32 Punkt 9 Ændringer af lovgivning om antimobbeindsats (Beslutning) Resumé Folkeskoleloven og undervisningsmiljøloven er ændret med det formål at styrke indsatsen mod mobning i skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Formålet med denne sag er at fastlægge kompetencen til at behandle klager fra elever og forældre over folkeskolers indsats imod mobning. Indstilling Forvaltningen foreslår, 1. at kompetencen til at behandle klager fra elever og forældre over folkeskolers antimobbeindsats delegeres til forvaltningen 2. at udvalget forelægges en kort redegørelse, når loven har været gældende i et år Sagsfremstilling Undervisningsministeriet sendte den 30. juni 2017 til Kommunalbestyrelsen en orientering om ændringer af folkeskoleloven og undervisningsmiljøloven (bilag). Én af ændringerne vedrører skolers indsats imod mobning. I tillæg til den antimobbestrategi, som folkeskoler i dag er forpligtet til at udarbejde, pålægges skolerne med den nye lovændring at udarbejde en handlingsplan, hvor der er konkrete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, inden for en frist på 10 arbejdsdage. Ledelsen skal endvidere straks træffe de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede problemer. Lovændringen indebærer også oprettelse af en klageinstans og et tilsyn. Elever og forældre får adgang til at klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvis skolen ikke har en antimobbestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved konkrete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. I første omgang skal skolens øverste instans se på klagen og vurdere, om den er enig i skolelederens handlinger. Det vil for folkeskoler og andre kommunale skoler sige Kommunalbestyrelsen. Giver kommunalbestyrelsen ikke klageren fuldt ud medhold, skal klagen sendes videre til behandling ved DCUM. DCUM vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist. Det anbefales, at kompetencen til at vurdere klager af denne type delegeres til forvaltningen. Da skolerne har et stærkt fokus på at forebygge mobning og arbejde med problemerne, når de opstår, forventes antallet af klager at være lavt. Det anbefales endvidere, at udvalget, når loven har været gældende i et år, forelægges en kort redegørelse, der beskriver antallet af klager, klagepunkternes karakter, forvaltningens afgørelser og den opfølgende indsats på skolen med at retablere god trivsel for de berørte børn. DCUM får med lovændringen en tilsynsfunktion til at påse undervisningsmiljølovens overholdelse. Det gælder både i forhold til de nye antimobbebestemmelser og i forhold til generelle bestemmelser om undervisningsmiljø og undervisningsmiljøvurderinger. Lovændringen træder i kraft den 1. august Børne- og Ungdomsudvalget modtog på møderne 23. februar og 27. april 2017 meddelelser om skolernes indsatser ift. mobning. Heraf fremgik det, at skolerne alle har antimobbestrategier, som løbende revideres og drøftes i skolebestyrelserne. Skolerne har særligt fokus på forebyggende indsatser, fx i opfølgningen på de årlige trivselsmålinger. Fælleselevrådet har i forbindelse med den nye lovgivning drøftet skolernes indsatser ift. 32

33 mobning og har givet udtryk for, at skolerne tager godt hånd om mobning og arbejder godt med antimobbestrategierne. I juni besluttede udvalget, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe ift. digital dannelse. Det øgede fokus på og det konkrete arbejde med digital dannelse forventes at mindske og forebygge digital mobning. Arbejdsgruppen kan blandt andet se på, hvordan skoler og SSP kan arbejde med indsatser ift. digital mobning. Lovgrundlag Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen nr. 311 af 4. april 2017 Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget, den 21. september 2017 Ad 1-2) Anbefalet Karsten Lomholt (C) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-2) Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Orientering om ændring af folkeskoleloven 33

34 Punkt 10 Revision af regulativ for husholdningsaffald (Beslutning) Resumé Regulativ for husholdningsaffald har været i høring. Der er ikke modtaget kommentarer eller forslag i høringsperioden. Indstilling Forvaltningen foreslår, at regulativet godkendes endeligt. Sagsfremstilling Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 31. maj 2017 regulativ for husholdningsaffald med henblik på fire ugers offentlig høring. Ved høringsperiodens udløb havde forvaltningen ikke modtaget nogen former for kommentarer eller forslag i relation til det nye regulativ. Forvaltningen sender derfor regulativet til endelig godkendelse. Det bemærkes, at enkelte ændringer ikke var medtaget i det udkast til regulativ, som blev forelagt udvalget den 31. maj Ændringerne var dog beskrevet i oversigten over ændringsforslag, som var vedlagt sagen som bilag. Der var tale om følgende ændringer til regulativet: I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 45 stk. 4 skal regulativet indeholde forskrifter om, at meddelelser til kommunen skal indgives via digital selvbetjening. Dette er derfor skrevet ind i regulativets 9.3, 10.3, 11.3, 12.3, 13.3, 14.3, 18.8, 22.3 og 23.3 Det er i 9.7 specificeret, at en dagrenovationssæk maksimalt må veje 15 kg. Forslag til regulativ for husholdningsaffald samt oversigt over ændringsforslag til regulativet er vedlagt (bilag). Lovgrundlag Det er bestemt i Affaldsbekendtgørelsen, at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage et regulativ, som beskriver kommunens affaldsordninger for husholdninger. Økonomi Vedr. indsamling af farligt affald ved etageboliger Lyngby-Taarbæk Forsyning vil afsætte kr. årligt til en løbende udrulning af ordningen. Udgifterne dækker dels indkøb af miljøskabe, kurser for viceværter i håndtering af farligt affald, informationsmateriale og eventuelle andre udgifter til opstart af ordningen, og dels driftsudgifter til tømning af miljøskabene. Både udgifter til opstart og drift vil blive dækket af affaldsgebyr for husholdninger (grundgebyr). Gebyrstigningen vil være på ca. 15 kr. per husstand. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget, den 20. september 2017 Anbefalet. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Søren P. Rasmussen (V). Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende. 34

35 Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Udkast til Regulativ for husholdningsaffald Oversigt over ændringer i regulativ for husholdningsaffald 35

36 Punkt 11 Fælles høringssvar fra Loop City-kommunerne til revision af Fingerplan 2017 (Beslutning) Resumé Kommunerne i Hovedstadsområdet kan frem til den 15. oktober 2017 fremsætte ændringsforslag til Fingerplan Det foreslås, at Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig et fælles høringssvar fra Loop City-kommunerne. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig det fælles høringssvar fra Loop City-kommunerne. Sagsfremstilling Regeringen har igangsat en revision af Fingerplanen, der sætter rammerne for den fysiske planlægning i Hovedstadsområdet. Revisionen foregår i to spor. Spor 1 vedrører afgrænsede ændringer, der aktuelt trænger sig på. Spor 1 er afsluttet med vedtagelsen af Fingerplan 2017, der trådte i kraft 26. juni Fingerplan 2017 indeholder ikke grundlæggende ændringer i forhold til Fingerplan 2013, jf. BY 26/4 2017, punkt 16: "Høring om forslag til Fingerplan 2017 (Orientering)". Spor 2 vedrører bl.a. Fingerplanens mere overordnede principper og bestemmelser. Spor 2 er igangsat medio 2017 med henblik på, at en revideret Fingerplan og et revideret Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet kan udstedes senest i 4. kvartal Processen for spor 2 omfatter indledningsvis en periode frem til 15. oktober 2017, hvor kommuner kan fremsætte ændringsforslag på en internetportal under Erhvervsstyrelsen. Høringssvar til Fingerplan 2017 Efter opfordring fra Erhvervsstyrelsen har Loop City-kommunerne i sommeren 2017 samarbejdet om et fælles høringssvar til Fingerplanen. De 10 kommuner - Albertslund, Brønsby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk og Lyngby- Taarbæk - har drøftet potentialer og udfordringer ved den aktuelle Fingerplan Alle kommunerne er grundlæggende enige i de nuværende principper i Fingerplanen om bl.a. stationsnærhed og grønne kiler, men mange kommuner kan berette om konkrete steder, hvor de oplever, at Fingerplanen begrænser deres muligheder for at facilitere vækst, fx hvor de grønne kiler lægger sig op til en letbanestation og dermed forhindrer den fulde udnyttelse af stationens potentiale. Kommunerne har i samarbejde søgt at tematisere emnerne, så de ikke omhandler enkelte kommuners konkrete sager, men rejser nogle udfordringer, som Erhvervsstyrelsen med fordel kan overveje i den kommende revision. Gennem denne proces er de 10 kommuners drøftelser sammenfattet i et følgebrev (bilag) samt 7 konkrete forslag, som er formuleret efter skabelonen på Erhvervsstyrelsens høringsportal (7 bilag). Forslagene er vedlagt i den form, som er fremsendt til borgmestermødet den 13/9, og de er derfor ikke endelige. Forslagene er refereret på en oversigt (bilag). Høringssvaret har været behandlet på den seneste møderække i Loop City-regi, dvs. direktørforum den 31/8, kommunaldirektørernes møde den 7/9 og borgmestrenes møde den 13/9. Sagen forelægges nu politisk parallelt i alle kommuner mhp. fælles indsendelse. Forvaltningen foreslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig det fælles høringssvar fra Loop City-kommunerne, der sendes til Erhvervsstyrelsen. Forvaltningens forslag til høringssvar fra Lyngby-Taarbæk Kommune om konkrete kortbilag og lignende forelægges i separat sag i oktober

37 Alle bilag til sagen er efter Byplanudvalgets møde d. 20/9 ført ajour i forhold til de besluttede ændringer der blev truffet enighed om på borgmestrenes møde d. 13/9, herunder at forslag 5 er udgået. Der er således nu 6 konkrete forslag. Lovgrundlag Planloven. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Byplanudvalget, 20. september 2017 Anbefalet, idet de sidste justeringer fra borgmestermødet også anbefales, herunder at forslag 5 udgår. Udvalget noterer sig, at forslagene bygger oven på allerede vedtaget anlægslov omkring letbanen. Udvalget ønsker desuden større offentlighed og borgerinddragelse om emnerne. Imod stemte: C (3) idet C ikke ønsker yderligere fremtidig skinnebåren trafik i regionen. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Byplanudvalgets protokollat af 20. september 2017 godkendt. For stemte: 14 (A (5), V (4), F (2), B (1), Ø (1) og Birgitte Hannibal (UP)) Imod stemte 6 (C (5) og I (1)). Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Følgebrev ( ) Forslag 1 Mulighed for stationsnær byudvikling ( ) Forslag 2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter ( ) Forslag 3 Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder ( ) Forslag 4 Justering af areal forbeholdt virksomheder m særlige beliggenhedskrav (VSB)-Avedøre Holme( ) Forslag 5 Nye stationsnære områder ( ) Forslag 6 Justering af afgrænsning af de grønne kiler og samlet planl. for anvendelsen af kilerne ( ) Oversigt over enkeltforslag ( ) 37

38 Punkt 12 Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Firskovvejs forlængelse (Beslutning) Resumé I forbindelse med projektet om Firskovvejs forlængelse har Lyngby-Taarbæk Kommune gennemført en forhøring vedrørende indholdet af den kommende miljøkonsekvensrapport. Forvaltningen foreslår, at resultatet af forhøringen tages til efterretning, idet de foreslåede anbefalinger til indhold i miljøkonsekvensrapporten godkendes. Godkendelsen sker under forudsætning af, at berørte myndigheder ikke har væsentlige bemærkninger. Forvaltningen foreslår endvidere, at en alternativ linjeføring for Firskovvejs forlængelse ikke indgår i den videre proces. I det eksisterende skitseprojekt er det muligt at parallelforskyde vejen, så der kan bevares et grønt bælte ind mod lokalbanen, samtidig med at det er muligt evt. at opsætte et støjværn. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. høringsnotatet og de foreslåede anbefalinger til indhold i miljøkonsekvensrapporten godkendes, 2. miljøkonsekvensrapporten for Firskovvejs forlængelse afgrænses som beskrevet i Cowi's rapport under forudsætning af, at berørte myndigheder ikke har væsentlige bemærkninger, 3. en alternativ linjeføring for forlængelse af Firskovvej udgår af den videre proces som beskrevet nedenfor. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 3. september 2015 at forlænge Firskovvej frem til Jægersborgvej som led i godkendelsen af letbanens linjeføring. Efterfølgende besluttede Folketinget at indarbejde dette i anlægsloven for letbanen. Anlægsloven blev vedtaget i Folketinget den 31. maj Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2017 at igangsætte en VVM-proces og en forhøring for Firskovvejs forlængelse. Som led i VVM-processen skal Lyngby-Taarbæk Kommune afgive en såkaldt afgrænsningsudtalelse, hvor der stilles krav til indholdet i miljøkonsekvensrapporten (VVMredegørelsen). Denne udtalelse vil basere sig dels på synspunkter fra forhøringsperioden, dels på en afgrænsningsrapport. I COWIs udkast til afgrænsningsrapport (bilag) er vejprojektets sandsynlige påvirkninger på miljøet gennemgået og vurderet se skema nedenfor. Miljøfaktorer, hvor der vurderes at være en væsentlig påvirkning, eller hvor en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, foreslås belyst i miljøkonsekvensrapporten. Luftkvalitet, hvor der kan være en mindre påvirkning, foreslås også belyst. Miljøfaktor Påvirkning Væsentlighed Befolkning og menneskers sundhed - Støj fra trafik - Støj og gener fra anlægsfase - Rekreative interesser - En væsentlig påvirkning kan ikke udelukkes - Begrænset varighed/ikke væsentlig - Ikke væsentlige Biologisk mangfoldighed, naturtyper og arter - Naturværdier - En væsentlig påvirkning kan ikke udelukkes 38

39 Jordarealer/jordbund - Beslaglæggelse af byzonejord - Håndtering af forurenet jord - Ikke væsentligt omfang - Kan ikke udelukkes Vand - Håndtering af vejvand - Ikke væsentligt omfang Luft og Klima Materielle goder Kulturarv - Påvirkning af lokal luftkvalitet - Påvirkning af klima - Støj og visuelle påvirkninger - værdiændringer - Påvirkning på fredning, beskyttede diger, arkæologi - I mindre omfang - Kan udelukkes - Væsentlig påvirkning kan ikke udelukkes - Kan udelukkes Landskab - Visuel påvirkning - En væsentlig påvirkning kan ikke udelukkes Den offentlige forhøring blev gennemført fra den august I forbindelse med høringen blev der afholdt borgermøde den 21. august 2017 (bilag). I høringsperioden indkom 25 høringssvar, der er sammenfattet i høringsnotat (bilag). Hovedpunkterne fra forhøringens borgermøde og de modtagne høringssvar er følgende: bekymring for øget trafikbelastning, dårligere fremkommelighed og flere trafikuheld, bekymring for øget trafikstøj, forslag om støjværn/støjafskærmning, bekymring for lys- og luftgener, ønske om, at der indtænkes sikre skoleveje, ønske om, at nuværende beplantning langs lokalbanen bevares som afskærmning, ønske om at stien til Stenrødgård bevares. Af høringsnotatet fremgår, at ovenstående forhold allerede indgår i afgrænsningsrapporten (og vil dermed blive belyst i miljøkonsekvensrapporten) eller indgår i det videre arbejde under detailprojektet. I høringsbrevene rejses også emner, som forvaltningen anbefaler, ikke vurderes yderligere (se høringsnotatet). Dette gælder bl.a. arkæologiske forhold, idet arealet ikke rummer kulturhistorisk eller arkæologiske interesser. Endvidere medtages vejbump og restriktioner mod tung trafik ikke i det videre arbejde, idet vejen er planlagt som primær offentlig vej, der således skal lede trafik, også tung trafik. Endelig anbefaler forvaltningen ikke yderligere visualiseringer fra private grunde langs Lyngholmsvej mv., idet beplantningsbæltet langs den nye vejføring bliver bevaret. Miljøvurderingsrapporten vil indeholde visualiseringer fra offentligt tilgængelige områder langs den nye vej, hvor flest borgere bliver påvirket. Det bemærkes, at der i det videre arbejde er valgt at bevare det grønne plantebælte og det er muligt at sikre mod støj, hvis det viser sig nødvendigt. I henhold til vejregler er der endvidere krav til belysning af vejen sker med mindst mulig gene for naboer. Disse besvarelser er uddybet i høringsnotatet. På dette grundlag anbefaler forvaltningen, at afgrænsningsrapporten godkendes under forudsætning af, at berørte myndigheder ikke har væsentlige bemærkninger. 39

40 Vurdering af alternativ vejføring På borgermødet den 21. august 2017 gav en række borgere udtryk for, at de var nervøse for øget trafikstøj og forurening (lys og luft) som følge af Firskovvejs forlængelse. De anmodede derfor om, at kommunen også ser på en alternativ linjeføring, f.eks. langs Helsingørmotorvejen. Der blev også anmodet om at skåne det grønne areal. Forvaltningen har nu kigget på en alternativ linjeføring (bilag), hvor vejen føres så langt ud mod Helsingørmotorvejen som muligt. Imidlertid vil vejen stadig skulle forbindes til Jægersborgvej ved det oprindelig planlagte kryds, idet der er krav (fra Vejdirektoratet) om respektafstand fra motorvejsrampesignalerne. Der er herudover en række krav til indretning af vejen, når den munder ud i et signalreguleret kryds og samtidig skal have ekstra kørebaner for at optage trafikken fra Jægersborgvejsiden. Det betyder, at der under alle omstændigheder vil være en del af den forlængede Firskovvej, som uanset vejens øvrige linjeføring, vil ligge tæt på Nærumbanen. Den vil også få samme tilknytning til den eksisterende Firskovvej for at sikre såvel driftsplads som ridecenter. En alternativ linjeføring vil få et buet forløb og opdele området i mindre arealer. Dette vil være uhensigtsmæssigt uanset arealets nuværende eller fremtidige anvendelse. Vejen vil samtidig få et længere forløb og dermed være mere omkostningsfuld at anlægge og vedligeholde. I forhold til trafikstøj og luftforurening vil en alternativ linjeføring fortsat skulle forbindes med Jægersborgvej tæt ved Nærumbanen, idet der som angivet ovenfor, skal være respektafstand til motorvejsrampesignalerne. Som følge af driftsplads og ridecenter vil vejen også skulle være uforandret ved tilknytningen til den eksisterende Firskovvej. På væsentlige dele af strækningen vil gener fra evt. trafikstøj og luftforurening således ikke adskille sig fra den allerede foreslåede linjeføring. I det nuværende projekt for forlængelse af Firskovvej vil der som minimum blive bevaret et 3 meter grønt bælte på begge sider af nærumbanen. I detailprojekteringen vil der kunne ske en mindre parallelforskydning af vejen, hvis dette ønskes, eller hvis miljøkonsekvensrapporten peger på, at det vil være hensigtsmæssigt. Det bemærkes endvidere, at der i det nuværende skitseprojekt er indlagt en 2 meter bred rabat på den vestlige side af vejen, der muliggør en eventuel opsætning af støjskærm, hvis dette viser sig nødvendigt eller ønskes, bl.a. som følge af miljøkonsekvensrapporten. Forvaltningen anbefaler, at der på nuværende tidspunkt ikke iværksættes yderligere undersøgelser af en alternativ linjeføring, men at man afventer miljøkonsekvensrapporten, og herefter tager stilling forskydning af vejen, evt. støjværn mv. Videre proces Miljøkonsekvensrapporten forventes udarbejdet parallelt med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Det sikres, at elementer og/eller anbefalinger fra miljøkonsekvensrapporten indarbejdes i forslag til kommune- og lokalplan. Det samlede materiale sendes i en lovpligtig 8-ugers offentlig høring, som planlægges afholdt omkring årsskiftet Efter høringen af planprodukter og miljøkonsekvensrapport samt behandling af høringssvar beslutter Kommunalbestyrelsen, om anlægget kan tillades. Afgørelse om at tillade anlægget offentliggøres sammen med en miljøkonsekvenstilladelse med de betingelser, der eventuelt er knyttet til den. Miljøkonsekvenstilladelsen må først meddeles, når det nødvendige plangrundlag er gældende efter planloven. Lovgrundlag Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Økonomi Forslaget finansieres inden for rammen. 40

41 Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Sagen forelægges Byplanudvalget til orientering, idet delegationsplanen er ændret (jf. Kommunalbestyrelsen den 31. august 2017), og det nu er Teknik- og Miljøudvalget, der som fagudvalg forholder sig til spørgsmål om miljøkonsekvenser (VVM). Beslutning Byplanudvalget, den 20. september 2017 Ad 1-3) Taget til efterretning idet udvalget anbefaler, at muligheden for krydsudformning ved tilslutning af Jægersborgvej udformes på en måde, så vejforlængelsen over Firskovvej fremtræder som primær adgangsvej til Lyngby centrum. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. Teknik- og Miljøudvalget, den 20. september 2017 Ad 1-3) Anbefalet, idet udvalget gerne ser, at vejen rykkes lidt mod øst af hensyn til bevarelse af træbæltet ved Nærumbanen. Udvalget anmoder til brug for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen om et notat, der belyser konsekvensen af at medtage muligheden for krydsudformning ved tilslutning af Jægersborgvej udformes på en måde, så vejforlængelsen over Firskovvej fremtræder som primær adgangsvej til Lyngby centrum. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Søren P. Rasmussen (V). Supplerende sagsfremstilling Vedlagte supplerende notat belyser konsekvenser af at medtage mulighed for krydsudformning ved tilslutning af Jægersborgvej hvor tilslultningen udformes på en sådan måde, at vejforlængelsen over Firskovvej fremtræder som primær adgangsvej til Lyngby centrum (bilag). Teknik- og Miljøudvalget, den 28. september 2017 Ad 1-3) Anbefalet. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Ad 1-3) Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-3) Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Afgrænsningsningsrapport Referat borgermøde Høringsnotat Firskovvejs forlængelse 41

42 Alternativ linjeføring Supplerende notat om Krydset Jægersborgvej-Firskovvej - udformning 42

43 Punkt 13 Genforelæggelse: Forhøring Firskovvej m.fl. - behandling af høringssvar og plangrundlag (Beslutning) Resumé FOG ønsker at etablere et nyt byggecenter, der samler dele af virksomhedens aktiviteter på Firskovvej og Nørgaardsvej 40. Det er en forudsætning for en realisering af projektet, at der udarbejdes et nyt plangrundlag. Kommunalbestyrelsen vedtog den 6. april 2017 at sende et forhøringsmateriale i 4 ugers offentlig høring. Denne sag indeholder et overblik over de indkomne høringssvar, og forvaltningens forslag til plangrundlag for kommende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. høringsnotatet og de foreslåede anbefalinger til det videre planarbejde godkendes, 2. plangrundlag for kommuneplantillæg og lokalplanen godkendes. Supplerende indstilling Byplanudvalget og Kommunalbestyrelsen den 5. oktober Plangrundlaget suppleres med bilag til grundlagsmateriale af 28. september Plangrundlaget suppleres med mulighed for boliger i kommuneplanramme A. Sagsfremstilling Kommunen har modtaget en ansøgning fra FOG, som ønsker at etablere et nyt byggemarked, der samler dele af virksomhedens aktiviteter på Firskovvej (matr. 5 sm m.fl. Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby) og Nørgaardsvej 40 (matr. 5 pq Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby). Projektet omfatter etablering af et moderne byggemarked med Drive-in og salg af udvalgsvarer/særligt pladskrævende varegrupper samt mulighed for at etablere kontorer og evt boliger. Byggeriet ønskes etableret som en kombination af bevaring af eksisterende bygninger og etablering af ny bebyggelse. Derudover ønsker FOG mulighed for at opføre en ny, bynær boligbebyggelse med mulighed for en mindre andel kontorerhverv på Nørgaardsvej 40 i tilknytning til de eksisterende boliger på Nørgaardsvej 34A-G samt kontor- og undervisningsfaciliteter på Nørgaardsvej Ændringerne forudsætter udarbejdelse af et en nyt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for området. Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 6. april 2017 forhøringsmateriale, som efterfølgende har været sendt i 4 ugers høring fra den 7. april til den 5. maj Der er i løbet af høringen indkommet 10 forskellige høringssvar, heraf ét høringssvar underskrevet af 26 husstande i boligområdet syd for projektområdet. Høringssvarene er refereret og kommenteret i høringsnotatet (bilag). Kommunen har endvidere modtaget ét høringssvar efter fristens udløb, som er medtaget i notatet. Høringssvar - Hovedpunkterne Hovedparten af høringssvarene kommer fra beboere i de tilstødende boligområder syd for projektområdet. Beboerne er bekymrede for, at den kommende bebyggelse vil opleves for højt og massivt i forhold til de omkringliggende boligområder, og at der vil være indbliks- og skyggegener fra det nye byggeri til den eksisterende villabebyggelse. Beboerne ønsker at friholde det rekreative, grønne moseareal øst for området for bebyggelse. Enkelte ytrer ønsker om at bevare de eksisterende træer og beplantning mellem villaerne og lokalplanområdet. Endelig er enkelte bekymrede for, at der som følge af en fortætning og omdannelse af området kan komme øget parkeringspres på villaområdets veje. Enkelte beklager, at der ikke er lavet en samlet strategi for, hvordan hele Firskovvej skal udvikle sig som grundlag for lokalplanarbejdet. Andre ser lokalplanen som en kick-starter for en kommende helhedsplan for området, og ser frem til at indgå i det videre arbejde med helhedsplanen. 43

44 Kommunen har også modtaget et høringssvar fra Hovedstadens Lokalbane, som omhandler hegning, afvanding, frirumsprofil, lys og støj i forhold til den fremtidige jernbanedrift. Se i øvrigt høringsnotatet (bilag), som indeholder et kort resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger samt anbefalinger til det videre arbejde med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Plangrundlag - kommuneplantillæg Forvaltningen foreslår, at det kommende kommuneplantillæg udlægger to nye rammer, i det kommende beskrevet som A og B (bilag). Den ene af de nye kommuneplanrammer, A, vil omfatte en del af ramme (Firskovvej 14-20), samt en del af ramme (den del af Nørgaardsvej 40, som fortsat skal indeholde byggemarked mv.) samt det grønne moseområde øst for lokalplanområdet. Forvaltningen foreslår, at anvendelsen fastlægges til butikker med udvalgsvarer/særligt pladskrævende varer, kontorerhverv, offentlig service og mulighed for anden publikumsorienteret service i form af café, kiosk, restaurant eller lignende i forbindelse med stationen ved Nørgaardsvej. Forvaltningen foreslår en bebyggelsesprocent for området på op til 200 % og et etageantal på op til 6 etager, punktvis op til 9 etager ved Nørgaardsvej Station, derudover mulighed for opholdsarealer på tagarealerne. Ny bebyggelse må maksimalt gives en højde på 30 m inkl evt. teknik samt værn om opholdsarealer. Forvaltningen foreslår, at det som udgangspunkt er de gældende parkeringsnormer, som finder anvendelse. Samtidig foreslås det, at kommuneplantillægget og lokalplan fastsætter en parkeringsnorm på 1/40 for butikker med særligt pladskrævende varegrupper, mens der for "drive-in" arealer i byggemarked/tømmerhandel ikke skal etableres særskilte parkeringspladser. Forvaltningen forslår desuden, at der kan arbejdes med en dobbeltudnyttelse omkring parkeringspladser f.eks. mellem bolig og kontorbyggeri, og at omfang og principper for dette fastlægges i lokalplanen. Den anden ramme, B, vil omfatte den resterende del af Nørgaardsvej 40, og forvaltningen foreslår at fastlægge anvendelsen til blandet bolig og kontorerhverv. Denne ramme foreslår en bebyggelsesprocent på 200 % og et etageantal op til 6 etager og punktvis op til 9 etager ved Nørgaardsvej station, derudover mulighed for opholdsarealer på tagarealerne. Det foreslåes at bebyggelsen skal trappes ned mod villaområdet syd for området, så der nærmest naboerne kan bygges i højst 2 etager, derudover evt. mulighed for ophold på tagarealerne. Ny bebyggelse må maksimalt gives en højde på 30 m (inkl evt. teknik og værn om opholdsarealer). Forvaltningen foreslår, at de gældende parkeringsnormer i kommuneplanen finder anvendelse, men at der kan arbejdes med en dobbeltudnyttelse omkring parkeringspladser f.eks. mellem bolig og kontorbyggeri, og at omfang og principper for dette fastlægges i lokalplanen. Forvaltningen foreslår videre, at kommuneplantillægget skal indeholde en ændring af retningslinjerne for detailhandel for Kgs. Lyngby Bymidte og området til butikker med særligt pladskrævende varer på Firskovvej. Ændringen vil bestå i, at Kgs. Lyngby Bymidte udvides til også at omfatte Firskovvej 14-20, så hele projektområdet vil indgå i bymidten. Der vil i den nye ramme, A, i bymidten, være mulighed for både almindelige udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varer, men ikke dagligvarebutikker. Det foreslåes desuden, at der bliver mulighed for en udvalgsvarebutik på op til m² i området. Øvrige retningslinjer fastholdes, og der ændres ikke yderligere i retningslinjer for detailhandel for Kgs. Lyngby Bymidte og Firskovvej, idet dette afventer detailhandelsanalyse. Plangrundlag - lokalplan 44

45 Forvaltningen foreslår, at lokalplanen afgrænses som vist på vedlagte kort (bilag), og at hele Nørgaardsvej 40 dermed inddrages i lokalplanen. Det foreslås, at den del af Nørgaardsvej 40 som skal indeholde boliger, evt. kombineret med kontorerhverv, får et særskilt delområde, og at der skal udarbejdes supplerende lokalplan for boligbyggeriet inden der kan udstedes en byggetilladelse. Lokalplanens formål er at give mulighed for bebyggelse til butikker med særligt pladskrævende varer (byggemarked mm) og udvalgsvarer, samt erhvervs- og boligformål og offentlige formål, så som undervisningsfaciliteter. Den nye bebyggelse skal være af høj arkitektonisk kvalitet med variation i bygningsvolumener og udformning og tilpasses omgivelserne. Lokalplanens formål er også at sikre mulighed for opførelse af ny bebyggelse til boliger og erhvervsformål på den del af Nørgaardsvej 40 som ligger i tilknytning til eksisterende boliger på Nørgaardsvej 34A-G. Endelig skal lokalplanen fastlægge principper for disponering af arealer, beplantning, ubebyggede arealer, bebyggelsens udseende, adgangsveje, parkering mv. Projektet (bilag) Forslaget til det nye byggecenter og den nye boligbebyggelse forholder sig til områdets karakterer, ligesom det understøtter Lyngby-Taarbæk Kommunes overordnede vision for Firskovvej. Den samlede bebyggelse tilpasses således skalamæssigt omkringliggende blivende bebyggelser og fremstår mod Firskovvej med et levende og fortættet facadeforløb af forskudte bygninger. En komposition af gavlhuse med forskellige husbredder og taghældninger danner en dynamisk helhed og bearbejdes med en rig variation af facadeåbninger samt detaljering i høj arkitektonisk kvalitet. Arealerne mellem den nye bebyggelse og Firskovvej fremstår med befæstede og grønne opholdsflader, suppleret af en gennemgående trærække der, sammen med de forskudte gavlhuse, understreger Firskovvejs buede forløb. Mod Nørgaardsvej skaber bebyggelsen og stationspladsen et nyt urbant byrum - en overgang til Lyngby bymidte. Byrummene mod Firskovvej og Nørgaardsvej kvalificeres yderligere i forbindelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes udarbejdelse af helhedsplan for det fremtidige Firskovvej. Input fra høringssvarene fra forhøringen (bilag) vil indgå i det videre arbejde med lokalplanen, herunder: Mulighed for bevaring af de eksisterende træer og beplantning mellem villaerne og lokalplanområdet skal vurderes. Høringssvar fra Hovedstadens Lokalbane, herunder vurdering af hegning og ny bebyggelses placering samt belysning i området, set i forhold til jernbane-driften. Overvejelser om placering, omfang og anvendelse af ny bebyggelse. Miljørapport Forvaltningen har udarbejdet en screening af de miljømæssige konsekvenser ved projektet. På baggrund af screeningen vurderer forvaltningen, at der i forbindelse med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg skal udarbejdes en miljørapport. Screeningsskemaet har været sendt i høring hos de berørte myndigheder. Miljørapporten forventes at behandle følgende emner: Støjforhold (trafikstøj, støj og rystelser fra lokalbanen samt virksomhedsstøj fra byggemarked/trælasthandel) De trafikale forhold (trafiksikkerhed og trafikmønstre) Bymiljø (herunder lys og skyggeforhold, visuel påvirkning af bymiljø og landskab) Jordforurening (herunder jordbundsforhold og grundvand) Som følge af høringssvarene uddybes følgende emner i miljørapporten. Støjforhold og støjpåvirkninger i området Påvirkning af bymiljøet i forhold til visuelle indvirkninger også i forhold til landskabet, 45

46 Trafikafvikling og trafikpåvirkninger i området. Sammenhæng til helhedsplan for Firskovvej Sideløbende med forarbejdet til det kommende lokalplanforslag, har forvaltningen taget hul på et indledende arbejde med en helhedsplan for hele Firskovvej-området. Helhedsplanen og lokalplanen understøtter den vedtagne kommuneplanstrategi GRØNT LYS+ og Kommuneplan Her står, at det er hensigten, at området skal udvikles til et attraktivt, fleksibelt og robust område med en bymæssig karakter og moderne identitet med bygninger og byrum af høj arkitektonisk kvalitet. Lokalplanen forventes at kick-starte udviklingen af Firskovvej. Forvaltningen vil derfor løbende koordinere med helhedsplanarbejdet for at sikre sammenhæng til de omkringliggende områder og funktioner, stiforbindelser mellem boligområdet syd for Firsskovej og til Fæstningskanalen nord for, samt for at sikre gode og spændende byrum. Input fra forhøringen, som omhandler helhedsplanen, tages med i det videre arbejde med helhedsplanen, som vil ske i dialog med grundejere og andre relevante aktører i området. Lovgrundlag Lov om planlægning Økonomi Forslaget finansieres inden for aktivitetsområdet administration. Bygherre forventes at bidrage med materiale til planprocessen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen for så vidt angår punkt 1. Byplanudvalget for så vidt angår punkt 2. Beslutning Byplanudvalget, den 16. august 2017 Ad 1-2) udsat mhp. uddybning af udvalgets spørgsmål til visualiseringerne. Supplerende sagsfremstilling, september 2017: Bilaget "Grundlagsmateriale for ny lokalplan" er tilrettet efter bemærkningerne på byplanudvalgsmødet den 16/ I det opdaterede bilag indgår simple visualiseringer af forholdet mellem den eksisterende boligbebyggelse og det foreslåede projekt. Forvaltningen vil på Byplanudvalgets møde den 20. september præsentere et oplæg om planmæssige forudsætninger og sammenhæng til øvrige initiativer på Firskovvej, herunder arbejdet med helhedsplanen. Byplanudvalget, den 20. september 2017 Ad 1-2) Udsat mhp. yderligere belysning. Simon Pihl Simonsen (A) var fraværende. Supplerende sagfremstilling, den 5. oktober 2017 Sagen er efter behandlingen på Byplanudvalgets møde den 20/ suppleret med et nyt bilag (bilag), som tydeliggør de bæredygtige ideer i projektet og den forventede materialitet. Bygherre har desuden overvejet mulighederne for at omfordele bebyggelsen, så den maksimale højde nedsættes, hvilket også illustreres i det nye bilag. Forvaltningen foreslår desuden, at anvendelsesmulighederne for Kommuneplanramme A ændres, så indpasning af boliger omkring Nørgaardsvej Station bliver en mulighed. Byplanudvalget, den 5. oktober

47 Ad 1-4) Anbefalet, idet den maksimale bygningshøjde, jf. det supplerende bilag, bliver 27 meter. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. Henrik Bang (Ø) var fraværende. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Sofia Osmani (C). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Byplanudvalgets protokollat af 5. oktober 2017 godkendt. Imod stemte Ø (1). Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Høringsnotat til forhøring vedr. Firskovvej samt Nørgaardsvej 40 Afgrænsning af kommuneplanrammer Grundlagsmateriale for ny lokalplan Grundlagsmateriale for ny lokalplan - Rev Bilag til grundlagsmateriale af 28. september

48 Punkt 14 Genforelæggelse: Principskitse Firskovvej (Beslutning) Resumé Kommunalbestyrelsen har den 31. maj 2016 godkendt iværksættelse af arbejdet med forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Skitseprojektet er nu udarbejdet og fremlægges til godkendelse, herunder at der indgås aftale med entreprenør til anlæg af vejen i foråret Da Firskovvej finansieres af Hovedstadens Letbane er anlæg af vejen under forudsætning af, at ejerkredsen beslutter sig for at gennemføre letbaneprojektet. Der skal endvidere afsættes midler til den fremtidige drift. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. skitseprojektet for forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej godkendes 2. forvaltningen bemyndiges til at indgå aftale med entreprenør, på betingelse af, at det fremlagte anlægsoverslag overholdes, herunder at ejerkredsen godkender letbaneprojektet 3. der afsættes midler til de kommende driftsudgifter fra og med 2019 på 0,450 mio. kr. årligt under aktivitetsområde Trafik, som indarbejdes i budgetgrundlaget for Sagsfremstilling I forbindelse med letbaneprojektet besluttede Kommunalbestyrelsen den 3. september 2015 en række følgeprojekter for at sikre en acceptabel trafikafvikling i Lyngby. Et af følgeprojekterne var en forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Kommunalbestyrelsen godkendte efterfølgende, den 31. maj 2017, at forlængelse af Firskovvej blev gennemført efter principperne for en trafikvej med fortov, cykelsti og de fornødne svingbaner for at forhindre opstuvning på Firskovvej. Forvaltningen har nu i samarbejde rådgiver udarbejdet et skitseprojekt samt anlægsoverslag for tilslutning til den eksisterende Firskovvej, forlængelsen til Jægersborgvej samt tilslutningen til Jægersborgvej. Teknisk notat og tegninger er vedlagt (bilag). Skitseprojekt (bilag) Det har i projektet vist sig mest fordelagtigt at udføre tilslutningen til eksisterende Firskovvej som rundkørsel, hvor bl.a. adgangsvej til eksisterende/kommende materielplads er indtænkt. Den endelige placering afklares dog først i forbindelse med projekt for materielgården. Ved løsning med rundkørsel sikres trafiksikkerheden og -afviklingen for både bilister, den tunge trafik samt de lette trafikanter. Der er desuden i det nye kryds en uensartet trafikstrøm, hvorfor et signalanlæg vil fungere dårligere til at afvikle trafikken. Løsning med rundkørsel skal tilpasses i anden etape af projektet, hvor det analyseres, hvordan eksisterende del af Firskovvej skal ændres. Ved tilslutningen til Jægersborgvej foreslår forvaltningen i samarbejde med Vejdirektoratet et nyt signalanlæg, der samordnes med signalanlægget ved det eksisterende rampeanlæg ved Motorring 3. Der er valgt løsning med signalanlæg grundet den begrænsede plads, samt den korte afstand til de eksisterende signalanlæg ved mortorring 3. Der er i denne løsning medtænkt adgang til Jægersborgvej Der skal i den forbindelse gennemføres dialog med den private grundejer for afklaring af krydsets udformning i forhold til ejendommen. Krydset udformes, så afviklingen og fremkommeligheden for cyklister på supercykelstien langs Helsingørmotorvejen sikres. Herudover udformes krydset med to højresvingsbaner til Firskovvej for at fremtidssikre anlægget til de trafikmængder, som trængselsanalyser viser. Krydset er opbygget i en størrelse så det dels kan afhjælpe trafikafviklingen i perioden for anlæg af letbanen, dels kan afvikle trafikken i 2024, når letbanen sættes i drift, og dels kan håndtere den fremtidige trafik i forbindelse med udviklingsprojekter i området. Signalanlægget vil signalteknisk kunne styres i forhold til de forskellige mængder af trafik. 48

49 Ved forlængelse af Firskovvej vil der opstå et behov for en ny adgangsvej til bl.a. Lyngby- Taarbæk rideklub, Stenrødgaard, beliggende på Jægersborgvej 53, der i dag benytter vejen parallelt med Motorring 3. Der er i skitseprojektet indarbejdet ny adgangsvej og dermed sørget for at bl.a. brugerne af rideklubben sikkert kan komme dertil. Den eksisterende adgangsvej til Jægersborgvej 53 kan ikke opretholdes i det nye kryds, da denne vil mindske kapaciteten og sikkerheden ved motorvejsramperne og i det nye kryds ved Firskovvej. Den endelige placering af adgangsvejen til Jægersborgvej 53, skal afklares i forbindelse med projektet for indretning af kommunens materialgårdsplads på Firskovvej. Terrænforskelle i det grønne område langs lokalbanen håndteres i skitseprojektet og i anlægsoverslaget, og for at minimere jordarbejdet er det valgt, at den nye vej følger eksisterende terræn mest muligt. Da et delområde ved den eksisterende materielplads er forurenet vil der være behov for håndtering af jorden fra dette område. Der er på nuværende tidspunkt igangsat en proces med udarbejdelse af VVM-redegørelse, lokalplan og kommuneplantillæg samt tillæg til Spildevandsplanen for arealerne, der skal anvendes ved forlængelsen af Firskovvej. Planerne skal i offentlig høring, og eventuelle ændringsforslag til projektet vil blive forelagt politisk. Næste fase vil indeholde udarbejdelse af forslag til optimering/tilpasning af den eksisterende Firskovvej. Dette skal ske i sammenhæng med de øvrige udviklingsprojekter, der pågår eller er planlagt i området omkring Firskovvej, og vil indeholde forslag til, hvordan bl.a. parkeringen i området kan håndteres. Tidsplan Detailprojektering og udbud: august marts 2018 Ejerkredsbeslutning om letbaneprojektet: november-december 2017 Kontraktindgåelse med entreprenør: april 2018 Anlæg: maj november 2018 Af økonomiafsnittet fremgår de årlige udgifter til den fremtidige drift. Lovgrundlag Lov om offentlige veje. Økonomi Anlægsoverslag: Rådgiverydelser, analyser samt tekniske undersøgelser: 5 mio. kr. Anlæg af vejen: 25 mio. kr. Supplerende tiltag bl.a. nedrivning, frikøb af Københavnerjord mm.: 5 mio. kr. Optimering af den eksisterende Firskovvej inkl. rådgiverydelser: 15 mio. kr. I alt: 50 mio. kr. Der blev på økonomiudvalgsmødet 31. marts 2016 bevilliget 2,0 mio. kr. til igangsætning af foranalyser og projektering af forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej og en tilsvarende indtægtsbevilling i 2018, når/hvis ejerkredsen træffer endelig beslutning om letbanen. Hvis de indkomne tilbud fra entreprenørerne holdes indenfor den beskrevne anlægsramme, indgås kontrakt i forhold til det mest fordelagtige tilbud. Forlængelse af Firskovvej samt optimering af den eksisterende vej finansieres med 50 mio. kr. af letbaneprojektet. Det er dog kommunen, der anlægger vejen, og foretager udlæg i den forbindelse. Disse forventes afholdt på en mellemregningskonto, der løbende udlignes af Hovedstadens Letbane. Der skal derfor ikke frigives yderligere midler fra kommunens budget. 49

50 Årlige driftsudgifter fra og med 2019 anslås til kr., når Firskovvej er forlænget, og der er etableret en ny adgangsvej til Stenrødgård (afvanding, belysning, signalanlæg, skilte, vintervedligeholdelse, beplantning m.v.) (bilag). Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget, den 16. august 2017 Ad 1-3) Anbefalet. Birgitte Hannibal (UP) var fraværende. Økonomiudvalget, den 24. august 2017 Oversendt til Teknik- og Miljøudvalget. Hanne Agersnap (F) var fraværende. I stedet deltog Dorete Dandanell (F). Teknik- og Miljøudvalget, den 20. september 2017 Ad 1-3) Anbefalet idet udvalget gerne ser, at vejen rykkes lidt mod øst af hensyn til bevarelse af træbæltet ved Nærumbanen og jf. desuden protokollat for sag nr. 1 på dagsordenen vedrørende afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Firskovvejs forlængelse, som lyder: Udvalget anmoder til brug for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen om et notat, der belyser konsekvensen af at medtage muligheden for krydsudformning ved tilslutning af Jægersborgvej udformes på en måde, så vejforlængelsen over Firskovvej fremtræder som primær adgangsvej til Lyngby centrum. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Søren P. Rasmussen (V). Supplerende sagsfremstilling På Teknik- og Miljøudvalgets møde 20. september 2017 anmoder udvalget til brug for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen om et notat, der belyser konsekvensen af at medtage muligheden for krydsudformningen ved tilslutning af Jægersborgvej udformes på en måde, så vejforlængelsen over Firskovvej fremtræder som primær adgangsvej til Lyngby centrum. Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et notat, der belyser krydset Jægersborgvej- Firskovvejs fremtidige funktion og udformning (bilag). Hovedstrømmen gennem krydset bliver mellem Jægersborgvej øst og Firskovvej. Derfor sikres afviklingen af denne trafikstrøm med ekstra svingbaner og signalteknisk med de længste grønttider. Dette afspejles også i den vejstruktur, der er indarbejdet i Kommuneplanen, hvor Firskovvej er en overordnet trafikvej, mens Jægersborgvej er en primær trafikvej. Hermed finder forvaltningen at udvalgets ønske allerede er imødekommet i skitseforslaget for projektet. Teknik- og Miljøudvalget, den 28. september 2017 Ad 1-3) Anbefalet. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Oversendt til Kommunalbestyrelsen. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober

51 Taget af dagsordenen. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Vejtegninger Oversigtsplan Teknisk notat Overslag på afledte driftsomkostninger Krydset Jægersborgvej-Firskovvej - udformning Vejforbindelse mellem Firskovvej og Stenrødgård (002) 51

52 Punkt 15 Hjortekærvej/Klampenborgvej - Klampenborgvej/Trongårdsparken/Hvidegårdsparken - trafikløsninger (Beslutning) Resumé På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. september 2017 er forvaltningen blevet anmodet om at vurdere de trafikale og tidsmæssige rækkefølger i forbindelse med trafiksikring af krydset Hjortekærsvej/Klampenborgvej samt arbejdet i og omkring Trongårdens Byområde. Indstilling Forvaltningen anbefaler, at 1. fortsætte arbejdet med sikring af krydset Hjortkærsvej/Klampenborgvej samt at følge planen for åbning af krydset Klampenborgvej/Hvidegårdsparken/Trongårdsparken 2. gennemføre en evaluering af krydset Hjortkærsvej/Klampenborgvej senest 12 måneder efter ibrugtagning. Sagsfremstilling Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 20. september 2017 at undersøge muligheden for at udskyde indsnævringen af Hjortekærvej ved Klampenborgvej, indtil det signalregulerede kryds ved Hvidegårdsparken/Klampenborgvej er åbent i alle retninger - eller at finde en løsning, der muliggør udkørsel direkte fra Trongårdsparken til Klampenborgvej, også i byggeperioden på Trongårdsarealet, jf. anmodningssag herom. Forvaltningen anbefaler at fastholde den tidligere trufte beslutning om at indsnævre Hjortekærvej ved Klampenborgvej. Såfremt anbefaling om at fastholde planen ikke imødekommes, vil det have tidsmæssige, økonomiske og evt. erstatningsansvarlige konsekvenser jf. afsnit om økonomi. Tidligere beslutninger Den 6. april 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen at udskyde etableringen af signalregulering af Hjortekær/Klampenborgvejskrydset, idet man vil afvente udviklingen af trafikken. I stedet vedtog man at etablere trafiksikkerhedsmæssige tiltag i krydset. Samtidig bemærkede Kommunalbestyrelsen, at etablering af signalkryds i Trongårdsparken/Klampenborgvej/Hvidegårdsparken igangsættes. På grund af arbejdskørsel til byudviklingsområdet vil der af trafiksikkerhedsmæssige hensyn muligvis ikke kunne gives adgang for almindelig trafik fra Trongårdsparken til signalkrydset, men der blev anmodet om, at forvaltningen løbende arbejder på at muliggøre dette. Krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej På grund af påkørsel af cyklister var krydset udpeget som uheldsbelastet kryds i kommunens "Trafiksikkerhedsplan ". Det blev derfor vedtaget, at krydset skulle indgå i de trafikforbedrende foranstaltninger i forbindelse med udbygning af Dyrehavegårds jorde. Der er et meget entydigt uheldsbillede i krydset. I perioden har politiet registreret 5 uheld, hvor bilister, der svinger ud fra Hjortekær rammer cyklister. Alene i 2017 er dette uheldsbillede forøget, idet der på nuværende tidspunkt allerede er registret 3 lignende uheld samtidig med, at der også har været ét uheld mellem to biler. Uheldene sker typisk, når der holder 2 biler på Hjortekærsvej, som vil ud på Klampenborgvej i hver sin retning. Hermed kommer de til at begrænse hinandens synsfelt. For at sikre cyklister og trafikafviklingen i krydset har forvaltningen tidligere anbefalet at etablere signalregulering. Da dette bl.a. vil medføre lukning af vejen "Ved Fortunen" har Kommunalbestyrelsen udskudt denne beslutning, og afventer i stedet udvikling i trafikken jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 6.april Der er herudover vurderet forslag om anlæg af rundkørsel i krydset, hvor Ved Fortunen indgår som 5. ben. Dette vil imidlertid kræve 52

53 ekspropriation af ejendomme, og rundkørslen ville samtidig skulle signalreguleres for at styre trafikken hensigtsmæssigt. Der var tale om en meget dyr løsning, og derfor er det valgt ikke at arbejde videre med denne løsning. Som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning af 6. april 2017 udføres nu mindre trafiksikkerhedsmæssig tiltag i krydset for at undgå påkørsel af cyklister. Tiltag sker i form af indsnævring af Hjortekærsvej, så der kun kan køre en bil ud af gangen. I forbindelse med denne beslutning forelå endvidere et notat (bilag) om konsekvenser for trafikken ved denne beslutning. Notatet viser, at den gennemsnitlige forsinkelse fra Hjortekærsvej i morgenspidstimen er ca. 35 sek., hvilket svarer til et serviceniveau D, som tilstræbes som minimum i nye signalanlæg, og som ofte er en præmis og ikke usædvanligt i byer. Den gennemsnitlige kølængde er beregnet til 32 m, og maksimale kølængde er på op til 227 m. (næsten tilbage til Trongårdsvej). Værdien fortæller ikke om den maksimale kølængde optræder en eller flere gange i en spidstime, hvilket kræver yderligere undersøgelser. Hjortekærsvej er en primær trafikvej, som skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. Det er her trafikken i området skal afvikles, og i spidsbelastningsperioder må der derfor forventes kødannelser og ventetider. Borgerne vil løbende kunne indstille sig på de perioder, hvor der kan være længere kø og ventetider, og dermed tilpasse deres kørevaner herefter. På baggrund af ovenstående kan forvaltningen ikke anbefale at stoppe arbejdet med trafiksikringen af krydset. Da arbejdet er igangsat, vil der herudover skulle ske reetablering af allerede udført arbejde i det eksisterende kryds. Der vil endvidere være en række kontraktlige forpligtigelser, jf. økonomiafsnittet. Krydset Klampenborgvej/Hvidegårdsparken/Trongårdsparken Det er indgået en række kontrakter i området, f.eks. om etablering af signalanlæg i krydset (Klampenborgvej/Hvidegårdsparken/Trongårdsparken), om at anlægge minirundkørsel mellem Trongårdsparken og Trongårdsvej, at fartdæmpe Trongårdsvej ved Trongårdsskolen samt at dreje eksisterende parkeringsplads. Disse anlægsarbejder udføres henholdsvis forår og sommer I samme periode skal der køres jord væk fra støjvolden langs Helsingørmotorvejen. Adgangsvejen til Trongårdens byområde skal anlægges som byggepladsvej. Dette anlægsarbejde vil blive udført i 2018, hvilket er inden lokalplaner for området bliver godkendt og køber overtager arealet. Ud over disse anlægsarbejder, der skal udføres i 2018, skal den resterende del af Trongårdsparken også ombygges. Af hensyn til udførsel af alle de nævnte anlægsarbejder, planlægges Trongårdsparkens ombygning at ske i 2019, for at koordinere projekterne hensigtsmæssigt i forhold til tid. Anlægsarbejder i området og tilknyttede anlægstidspunkter er vist på oversigtskort (bilag). Trongårdsvej og Trongårdsparken er i øvrigt lokalveje, der betjener de lokale områder og de enkelte boliger og institutioner. Her accepteres gennemkørende trafik til eget område. Det er en af grundene til at fartdæmpe Trongårdsvej, og derfor anbefales det ikke at planlægge for, at disse veje skal aflaste den primære trafikvej Hjortkærsvej samtidig med, at der sker anlægsarbejde i området, og samtidig med at der ikke kan ske en hensigtsmæssig adskillelse mellem de forskellige trafikarter. Trongårdsvej og Trongårdsparken er adgangsvej til skolen og til fritidsaktiviteter, og trafik til og fra området sker derfor på forskellige tidspunkter. Det er uhensigtsmæssigt at blande byggepladstrafik med almindelig kørsel, herunder skoletrafik. For at kunne åbne Trongårdsparken op for trafikken til og fra skolen, er det nødvendigt at den resterende del af Trongårdsparken er ombygget med enkeltrettede cykelstier på hele 53

54 strækningen, hvilket er planlagt til sommerferien På dette tidspunkt vil man kunne overveje, om det er trafiksikkert at åbne op for almindelig trafik. Krydset skal senest være åbent for almindelig trafik sommer 2020, hvor H.C Ørsted Gymnasium og de første ejendomme på Trongårdens Byområde forventes at være indflytningsklare. Der vil være byggeaktivitet på Trongårdens byområde frem til sommer 2023, hvor de sidste ejendomme forventes færdig. Af hensyn til sikkerheden for skoleelever anbefales det at holde byggepladstrafik og den almindelige trafik, herunder skolevejstrafik, adskilt så længe som muligt. Krydset vil kunne åbnes op i efteråret 2019 for almindelig trafik, men forinden dette sker, anbefales det at vurdere trafiksikkerheden. Vedlagt er brev fra Trongårdsparkens Grundejerforening af om fastholdelse af Kommunalbestyrelsens tidligere beslutning (bilag). Lovgrundlag Lov om offentlige veje 8 Økonomi Der er tidligere foretaget følgende vurderinger af anlægsoverslag ved forskellige trafikale løsninger, som er forelagt udvalget men blevet fravalgt. De skønsmæssige anlægsoverslag ville have skullet specificeres yderligeres, hvis Kommunalbestyrelsen havde valgt at arbejde videre med disse løsninger. anlæg af signalreguleret rundkørsel i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej - 12 mio. kr. ekskl. arealerhvervelse anlæg af signalregulering i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej - 2,3 mio kr. Det valgte trafiksikkerhedsmæssige tiltag i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej indgår i flere samlede udbud med entreprenør, rådgiver og bygherrreleverancer. Beløbsmæssigt udgør arbejdet samlet set følgende for indsnævring af Hjortekærsvej til 1 spor - 0,5 mio. kr. Forvaltningen har undersøgt muligheder for at udskyde indsnævning i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej. Der er anvendt 0,05 mio. kr. til indledende advokatundersøgelser, der er forbundet med den igangværende klarlæggelse af konsekvenser. Økonomiske konsekvenser af at udskyde indsnævning i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej Lyngby Taarbæk Kommune har udbudt alle anlægsprojekter på Dyrehavegårds Jord, som et samlet udbud den 10. maj 2017, og har underskrevet kontrakt den 29. juni 2017 med Arkil A/S. Derudover har kommunen underskrevet en kontrakt med Dong Energy den 30. juni 2017 for belysning og anden kontrakt med Swarco den 30. juni 2017 for signaludstyr. Der er tillige indgået rådgiverkontrakt med viatrafik. Der er to mulige løsninger der imødekommer " at udskyde indsnævning" at arbejder sættes i bero og genoptages at arbejder udtages af kontrakt Ændringer i arbejdets omfang skal aftales med entreprenør indenfor rammerne af aftalen og AB92. Ændringer kan have konsekvenser for økonomi samt for tidsplan for det samlede arbejde. Konsekvenser af at udtage arbejder af entreprisekontrakt er vurderet af ekstern advokat Dandersmore, men kan ikke på forhånd opgøres. Forvaltningen har på den baggrund 54

55 estimeret den økonomiske risiko, som er behæftet med usikkerhed. Forvaltningen har vurderet konsekvenser af at sætte arbejder i bero, det kan ligeledes ikke opgøres på forhånd. Ændringer kan have konsekvenser for rådgiveraftalen med viatrafik. Kontrakt med Dong Energy og Swarco kan sandsynligvis ændres uden konsekvenser, idet der vil være tale om justeringer indenfor aftalen om bygherreleverancer. Ændringer i kontrakter med viatrafik. Kontrakt med Dong Energy og Swarco er ikke vurderet af uvildig advokat. Arbejdet er planlagt til udførelse inden vinter 2017/2018. Dersom arbejdet sættes i bero i en periode, kan arbejdet sættes i gang igen, men der bliver øget risiko for at arbejdet vil blive udført med dårligt vejrlig, hvilket kan medføre lavere kvalitet. Der er tillige risiko for, at den samlede tidsplan forøges, hvilket kan medføre krav om godtgørelse af ekstraomkostninger til byggeplads, vinterforanstaltninger. Dette er ikke vurderet. Konsekvenser for at arbejder sættes i bero og genoptages i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej Konsekvens af, at arbejde sættes i bero i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej, vil medføre ekstraudgifter for vinterforanstaltninger og byggepladsen. Byggepladsen vurderes af forvaltningen til 0,4 mio.kr. per måned. Ekstraomkostninger til vinterforanstaltninger er ikke vurderet af forvaltningen. Derudover kommer udgifter til advokat, som afhænger af sagsforløb, men ikke estimeres at udgøre mindre end 0,1 mio. kr. Arbejdet er planlagt til udførelse inden vinter. Dersom arbejdet udskydes en kortere periode, kan arbejdet sættes i gang igen, men der bliver øget risiko for at arbejdet vil blive udført med dårligt vejrlig, hvilket kan medføre lavere kvalitet. Juridisk og økonomisk konsekvens af at arbejde i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej udtages af entreprisekontrakten For tidspunktet for udtagelse af arbejderne vil der være resterende arbejder under krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej der beløbsmæssigt udgør 0,09-0,18 mio. kr. for så vidt angår entreprisekontrakten med Arkil A/S. Dette vurderes ikke at have juridisk eller økonomiske konsekvenser for Lyngby-Taarbæk Kommune i henhold til aftale med Arkil A/S eller AB92. Dog vil udførte arbejder beløbsmæssigt udgøre 0,18-0,27 mio. kr., som vil skulle betales. Entreprenøren har igangsat arbejdet, og asfalten er således skåret op, og krydset forventes at blive færdigt i løbet af oktober Hvis arbejder sættes i bero/udtages af entreprisekontrakternkontrakterne vil der skulle ske reetablering af de udførte arbejder, vil dette medføre ekstraudgifter til vinterforanstaltninger, afmærkninger og byggeplads i størrelsesordene, der estimeres beløbsmæssigt at udgøre 0,10-0,15 mio. kr. Dersom arbejdes skal udføres i dårligt vejrlig kan det medføre ekstraudgifter til vinterforanstaltninger. Ændringen i entreprisearbejdet kan medføre krav om tillægsaftale til rådigverkonkrakten. Omfanget af tillægsydelsen kan kun vanskeligt estimeres, da det afhænger af ændringens karakter. Som minimum vurderes det sandsynligt, at ændringen vil medføre et krav om ekstrahonorar på 0,10 mio. kr. Derudover kommer udgifter til advokat, som afhænger af sagsforløb, men ikke estimeres at udgøre mindre end 0,1 mio. kr. Samlet vurderes det, at de økonomiskkonsekvenser af at arbejde udtages af entreprisekontrakten beløbsmæssigt at udgøre minimum 0,48-0,62 mio. kr. 55

56 For en god ordens skyld bemærkes det, at forvaltningen ikke har haft mulighed for at afdække risikoen for, at Kommunalbestyrelsens medlemmer kan ifalde personligt erstatningskrav dersom den tidligere trufte beslutning om vejindsnævring omgøres. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Teknik- og Miljøudvalget, den 28. september 2017 Ad 1) Anbefalet, idet udvalget har noteret sig de faldne bemærkninger på dialogmødet den 26. september 2017 samt har noteret sig de seneste oplysninger om uheldsbilledet i krydset. Ad 2) Anbefalet. Forvaltningen anmodes om i den besluttede periode at indsamle data fra det ombyggede kryds og at belyse fordele og ulemper for den trafikale afvikling i området ved en eventuel signalregulering af krydset Klampenborgvej/ Ermelundsvej. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Ad 1) Teknik- og Miljøudvalgets protokollat af 28. september 2017 anbefalet, idet Økonomiudvalget bemærker, at det på nuværende tidspunkt er den økonomiske mest rentable løsning at færdiggøre arbejdet, også selv om der evt. efterfølgende etableres et lyskryds. Ad 2) Teknik- og Miljøudvalgets protokollat af 28. september 2017 anbefalet. Forvaltningen giver en foreløbig status på trafikafviklingen efter 6 måneder. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-2) Økonomiudvalgets protokollat af 28. september 2017 godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Planlagte anlægsarbejder i Trongårdens Byområde - bilag til TMU Klampenborgvej - Hjortekærsvej Anmodningssag indsigelse 56

57 Punkt 16 Forslag til anvendelse af værdighedsmilliarden i 2018 (Beslutning) Resumé Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget henholdsvis 11,6 mio. kr. i 2016 og 11,3 mio. kr. i 2017 i ordinært tilskud af Værdighedsmilliarden. Midlerne fordeles mellem kommunerne ud fra en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Kommunen har ikke på nuværende tidspunkt kunnet få en præcis udmelding på det ordinære tilskud i 2018, men er samtidig nødt til at behandle sagen politisk for at overholde fristen for indsendelse af budget 2018 til ministeriet senest 1. november. Forvaltningen forventer et mindre fald i det ordinære tilskud som følge af et fald i andelen af ældre i kommunen. Forvaltningen har anslået det ordinære tilskud til 11,0 mio. kr. Kommunalbestyrelsen skal godkende forslag til anvendelsen af midlerne i Indstilling Forvaltningen foreslår, at forslag til anvendelse af midler i 2018 godkendes. Sagsfremstilling Lyngby-Taarbæk Kommune forventer at modtage 11,0 mio. kr. i 2018 af Værdighedsmilliarden. Kommunen skal senest 1. november 2017 indsende redegørelse for anvendelse af midlerne i 2018 til Sundheds- og Ældreministeriet (bilag). Anvendelse af midlerne i 2018 Størstedelen af de besluttede indsatser i 2016 og 2017 er som udgangspunkt varige og fortsætter derfor i 2018 med budgetter, som er justeret i forhold til pris- og lønfremskrivningen og det besluttede serviceniveau. Budgetterne er endvidere tilpasset det nu erfarede behov for den enkelte indsats. Med de besluttede og igangværende indsatser, som fortsætter i 2018, er der disponeret 10,5 mio.kr. af de forventede 11,0 mio. kr. af Værdighedsmilliarden. De allerede besluttede og igangværende indsatser, der fortsætter i 2018, fremgår af nedenstående tabel. 57

58 Af de allerede besluttede og igangværende indsatser udgør andelen til lønudgifter eksklusiv administration og revision ca. 90 % af det samlede disponerede budget på 10,5 mio. kr. Igangværende indsatser, som ophører i 2017 Nogle igangværende indsatser ophører i 2017, fordi de er eller vil blive afsluttet i indeværende år eller ikke fremadrettet skal finansieres af kommunens andel af Værdighedsmilliarden. Her ud over er der en enkelt indsats, der er taget ud grundet politisk beslutning om ikke at igangsætte indsatsen (madservice til hjemmeboende). Indsatser, der ophører/afsluttes i 2017: Anlæggelse af udemiljø på Plejecenter Baunehøj og sansehaver på Plejecenter Virumgård og Plejecenter Solgården (gennemført) Indkøb af vægte til lifte og brede senge (gennemført) Projekt "Sund mund" (gennemført) Projekt "Nye spor" (ikke gennemført, idet Altzheimerforeningen ikke etablerer en lokalafdeling i Lyngby-Taarbæk) Samarbejde mellem plejecentre og højskoler (gennemført) Ældreugen 2017 (gennemført) 58

59 Kompetenceudvikling af personale indenfor psykiatrien samt personale med dansk som andet sprog (gennemført) Mad fra det kommunale køkken til hjemmeboende (ikke gennemført) Musikterapi (gennemført) Forslag til øvrige indsatser i 2018 Forvaltningen har følgende forslag til anvendelsen af de resterende midler i 2018: 1) Fortsættelse af musikterapi på plejecentrene (fra 2018 og frem) Der har i 2017 været afsat éngangsmidler til denne indsats. Forvaltningen foreslår, at den videreføres. Musikterapi er en effektiv behandlingsform, som er videnskabeligt funderet og kan afhjælpe både fysiske, psykiske, sociale, kognitive og kommunikative problematikker. Musikken kan centrere opmærksomheden i nuet, vække gode minder, give rum til svære følelser, opløfte humøret, berolige og skabe mulighed for klare øjeblikke. I efteråret 2017 er påbegyndt individuelle forløb og enkelte gruppeforløb for nogle af de borgere, der især kunne have glæde af musikterapi. Pårørende og medarbejdere inddrages, får introduceret musikalske værktøjer og små fif til, hvordan de selv kan bruge musikken i relationen. 2) Introduktionssamtaler for borgere og pårørende i hjemmeplejen (fra 2018 og frem) Formålet med forventningssamtalen er, at nye borgere og dennes pårørende oplever bedst mulig støtte fra hjemmeplejen til at mestre og håndtere borgerens nuværende livssituation. Her ud over er det afgørende, at de pårørende anerkendes som en vigtig ressource og oplever at blive understøttet i rollen. Endelig skal forventningssamtalerne modvirke psykisk udbrændhed, isolation og ensomhed blandt de pårørende. Der kan være tale om en eller flere samtaler, idet der kan være behov for opfølgende samtaler. Såfremt det bevilgede beløb ved udmelding fra ministeriet viser sig at afvige i op- eller nedadgående retning med +/ kr., foreslår forvaltningen, at der op til dette beløb tilpasses på posten til de ekstra aftenvagter på pleje- og træningscentre. Såfremt beløbet justeres i nedadgående retning, kan det opjusteres igen til behovet i forbindelse med overførselssagen (anvendelse af mindreforbrug fra 2017) senere på året. Opsamlende Med ovenstående indsatser er der disponeret for 11,0 mio. kr., som forvaltningen forventer vil være ca. det beløb, som Lyngby-Taarbæk Kommune tildeles af Værdighedsmilliarden i Orientering om forventet mindreforbrug i 2017 Til orientering forventer forvaltningen på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr., som overføres fra 2017 til Det forventede mindreforbrug stammer dels fra det ordinære tilskud i 2017 samt de midler, der blev overført fra 2016 til Midlerne, som overføres fra 2017 til 2018, er éngangsmidler. De væsentligste årsager til det forventede mindreforug i budget 2017 er: velfærdsteknologiske hjælpemidler, hvor budgetbehovet har vist sig mindre end forventet løft af aftenvagterne i hverdagene (to hverdage), idet det tog nogle måneder, før nye medarbejdere var rekrutteret mindreudgifter til gennemførelse af kompetenceløft af personalet indenfor psykiatrien 59

60 bortfald af tilbud om mad til hjemmeboende fra Den Kommunale Madservice. Forvaltningen anbefaler, at det forventede mindreforbrug anvendes til at videreføre løft af aftenvagt i hverdagene, idet der i 2017 kun var afsat éngangsmidler til dette. Dette vil blive forelagt i en særskilt sag senere på året, når et mere præcist skøn over det forventede mindreforbrug er kendt. Formålet med at ansætte aftenvagter på plejecentrene er at få mere tid til at imødekomme den enkeltes behov og skabe nogle rare aftentimer for de borgere, der bor på plejecentrene. Som en del af det varige budget for Værdighedsmilliarden er aftenvagterne ansat 3 timer fredag til søndag i timerne omkring aftenmåltidet. Det forventede mindreforbrug gør det endvidere muligt, at fastholde personalet 3 timer i 2 hverdage - ligeledes i forbindelse med aftenmåltidet. Høring af sagen CenterMED fra Center for Sundhed og Omsorg har den 5. september 2017 drøftet forslaget til anvendelse af midler finansieret af Værdighedsmilliarden CenterMED er enige i at fortsætte de indsatser, der allerede er igangsat. CenterMED tilslutter sig endvidere forslaget om, at forventet mindreforbrug fra 2017 anvendes til fortsættelse af aftenvagter i hverdagene i CenterMED havde også et ønske om, at der også bliver afsat midler til aktivitetsmedarbejdere på plejecentrene med fokus på tværgående indsatser. Seniorrådet drøfter sagen den 14. september. Eventuelle bemærkninger eftersendes. Lovgrundlag Lov om Social Service, Værdighedspolitikker for Ældreplejen. Økonomi Lyngby-Taarbæk Kommune forventer i 2018 at modtage 11 mio. kr. af Værdighedsmilliarden. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19. september 2017 Anbefalet, idet det bemærkes, at introsamtaler i hjemmeplejen er en ny indsats. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Skema til redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig æld. Høringssvar vedr forslag til anvendelse af værdighedsmilliarden

61 Punkt 17 Revidering af driftsoverenskomst mellem OK-Fonden og Lyngby-Taarbæk Kommune om Plejecenter Lystoftebakken (Beslutning) Resumé På Social-og Sundhedsudvalgsmødet den 15. august 2017 godkendte udvalget et forslag om en ny budgetmodel for beskyttede boliger på Plejecenter Lystoftebakken. Beslutningen betyder, at driftsoverenskomsten mellem OK-Fonden og Lyngby-Taarbæk Kommune om Plejecenter Lystoftebakken skal revideres i forhold til den del, der vedrører de beskyttede boliger. Social- og Sundhedsudvalget præsenteres i sagen for en revideret driftsoverenskomst med henblik på godkendelse. Beslutning. Forvaltningen foreslår, at revideringen af driftsoverenskomsten godkendes. Sagsfremstilling En ny afregningsmodel for de beskyttede boliger kræver en revidering af driftsoverenskomsten mellem OK-Fonden og Lyngby-Taarbæk Kommune om Plejecenter Lystoftebakken. Forvaltningen præsenterer et udkast til en revideret driftsoverenskomst (bilag). Ændringerne består primært af en præcisering af den samlede budgettildeling til Plejecenter Lystoftebakken. Budgettildelingen består af følgende elementer: Generelle tilskud til plejehjemsdriften Særlige tilskud, der udspringer af Lystoftebakkens status som selvejende institution Budget til afholdelse af udgifter forbundet med ejendomsdrift Budget vedrørende beboere i de beskyttede boliger Der er endvidere indarbejdet en nærmere beskrivelse af budgetmodellen for de beskyttede boliger, herunder den løbende aktivitetsafregning baseret på samme principper som afregningen af de kommunale leverandører på fritvalgområdet. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 40. Økonomi Den nye budgetmodel vil som udgangspunkt ikke kræve højere budgetramme. De konkrete udgifter til personlig og praktisk hjælp i de beskyttede boliger vil dog afhænge af den til enhver tid aktuelle plejetyngde i forhold til beboerne i de 63 beskyttede boliger. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget, den 19. september 2017 Anbefalet. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. 61

62 Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Driftsoverenskomst - puljer og beskyttede boliger v3_

63 Punkt 18 Udpegning til Taxinævn Hovedstaden (Beslutning) Resumé Taxinævnet i Region Hovedstanden er en fælles kommunal myndighed for kommunerne i Region Hovedstaden. Taxinævnet består af 13 medlemmer, hvoraf otte medlemmerne koordineres via KKR Hovedstaden. Der skal udpeges en ny repræsentant for Jens Jørgen Nygaard, der er afgået ved døden. KKR Hovedstaden peger på Borgmester Morten Slotved, Hørsholm Kommune. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen tiltræder udpegning af Morten Slotven (C) til Taxinævnets bestyrelse. Sagsfremstilling Taxinævnet i Region Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed for kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune). Taxiområdet er reguleret af lovgivningen, hvori det betragtes som en form for offentlig transport. Det er Taxinævnets opgave at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Region Hovedstaden. Af vedtægterne til taxinævnet fremgår det, at nævnet skal bestå af 13 medlemmer: Tre medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation Et medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse Et medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs Otte medlemmer udpeges af de resterende 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune). Udpegningen af de otte medlemmer koordineres via KKR Hovedstaden. I forbindelse med at tidligere 1. viceborgmester Jens Jørgen Nygaard er afgået ved døden, skal der udpeges et nyt medlem til Taxinævnets bestyrelse. KKR Hovedstaden indstiller Borgmester Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune som repræsentant til Taxinævnet. Lovgrundlag Taxinævnet er et 60-selskab. Økonomi Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser forbundet med sagen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Godkendelse af udpegning til Taxinævn Hovedstaden september 2017 (003) 63

64 Punkt 19 Valg og indstilling til udvalg, råd og nævn efter Kommunalvalget (Beslutning) Resumé Forud for konstitueringen af den nye Kommunalbestyrelsen i december måned 2017 skal Kommunalbestyrelsen træffer en række principielle beslutninger for så vidt angår den fremadrettede kommunale repræsentation i diverse bestyrelser, råd og nævn. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. Kommunalbestyrelsen fra 1. januar 2018 ikke er repræsenteret i bestyrelserne for de almennyttige boliger og i Lyngby-Taarbæk Musikskole 2. Handicaprådet fra 1. januar 2018 består af seks medlemmer, hvoraf to udpeges blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer og et medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen, mens handicaporganisationerne udpeger de øvrige tre medlemmer 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der fortsat skal nedsættes et Integrationsråd, ligesom Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om størrelsen på dette. Sagsfremstilling På det konstituerende møde skal den nye Kommunalbestyrelse, ud over valg af borgmester og viceborgmester, vælge medlemmer af Økonomiudvalget og de stående udvalg samt medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser o. lign., hvori Kommunalbestyrelsen eller kommunen i henhold til andre bestemmelser, end bestemmelserne i styrelsesloven skal være repræsenteret. Valgene har som udgangspunkt virkning for hele Kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Om kommunen skal være repræsenteret i et konkret organ afhænger af, om der er tale om et organ, hvis virksomhed og sammensætning beror på lov eller anden bindende retsforskrift, eller om Kommunalbestyrelsen har pligt til at være repræsenteret efter en bindende aftale, f.eks. en fællesskabsaftale eller en vedtægt. Vedhæftede oversigt (bilag) viser hvilke bestyrelser/råd/nævn ect. Lyngby-Taarbæk Kommune i dag er repræsenteret i. Som det fremgår af listen, hviler langt de fleste udpegninger på lov eller anden bindende forskrift, som Kommunalbestyrelsen enten ikke kan, eller ikke har interesse i at ændre. Den kommunale repræsentation skal sikre, at kommunens interesser varetages i det pågældende organ. I ca. halvdelen af hvervene er det et krav, at udpegningen sker blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer, og i halvdelen kan også personer uden for Kommunalbestyrelsen udpeges til at repræsentere kommunen i det givne organ. Kommunalbestyrelsens medlemmer har pligt til at varetage de hverv, som Kommunalbestyrelsen måtte tildele dem. For andre af kommunens borgere gælder - som alt overvejende hovedregel - at de ikke kan udpeges til kommunale hverv, medmindre de er villige hertil. Valgene foregår efter reglerne i styrelsesloven, dvs. som flertalsvalg, hvor alene en enkelt post (eventuelt med personlig suppleant) i et bestemt organ skal besættes, og som forholdstalsvalg, når der skal besættes flere poster (eventuelt med personlige suppleanter) i det samme organ, jf. nærmere styrelseslovens Hvis der er enighed om det i Kommunalbestyrelsen, kan disse regler dog fraviges, og i praksis er konstitueringen ofte sket på grundlag af politiske aftaler mellem kommunalbestyrelsens grupper. Indstillinger af flere personer som medlemmer i samme organ forudsætter ikke forholdstalsvalg, hvis indstillingen ikke er bindende for den modtagende myndighed m.v. (som f.eks. indstilligen til formand for huslejenævn og beboerklagenævn). I praksis anvendes denne valgmetode dog også ofte i sådanne situationer på grundlag af enighed i kommunalbestyrelsen. 64

65 På baggrund af de seneste års erfaringer med håndtering af råd/nævn, foreslår forvaltningen, at Kommunalbestyrelsen træffer en række principielle valg for så vidt angår den fremadrettede kommunale repræsentation: Almene boligorganisationer: Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke lader sig repræsentere i de almene boligorganisationers bestyrelser. Bevæggrunden for denne anbefaling er, at kommunen allerede har det kommunale tilsyn med boligorganisationerne efter almenboliglovens kap. 13. Kommunalbestyrelsen er efter dette regelsæt forpligtet til at føre et tæt tilsyn med de almene boligorganisationer, og der skal styringsdialog i form af årlige møder. Kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift, ligesom kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration. Endeligt skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med byggeri i anlægsfasen, og føre tilsyn med, at vedligeholdelsespligt på ejendommene overholdes. Hertil kommer, at de udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer kan komme i en situation, hvor de er inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedr. organisationerne. Dette kan ske, når der er tale om, at kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til boligorganisationen efter ovenstående regelsæt, eller såfremt Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem. Handicaprådet: Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at reducere handicaprådets medlemstal fra otte til seks. I henhold til retssikkerhedsloven 37a skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et Handicapråd. Handicaprådet sammensættes af tre-syv medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og tre-syv medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Et antal af de medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen, skal være medlem af Kommunalbestyrelsen, mens de øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt de ansatte i kommunen, eller ansatte for private leverandører. Handicaprådet består p.t. af fire Kommunalbestyrelsesmedlemmer og fire medlemmer udpeget af handicaporganisationerne. Forvaltningen foreslår, at størrelsen på Handicaprådet reduceres til seks medlemmer, således at rådets størrelse bringes i overensstemmelse med størrelsen på øvrige råd i kommunen. Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen fremadrettet udpeger to medlemmer til Handicaprådet blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer og et medlem fra forvaltningen. Handicaporganisationerne udpeger to medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer mens et medlem kan indstilles enten af Danske Handicaporganisationer eller af en lokal handicaporganisation, der ikke er medlem af Danske Handicaporganisationer. Integrationsrådet: Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal nedsættes et Integrationsråd i den nye valgperiode. I fald der fortsat skal nedsættes et integrationsråd træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om størrelsen på dette, og om hvorvidt Kommunalbestyrelsen i givet fald selv vil være repræsenteret i rådet. I henhold til integrationslovens 42 kan Kommunalbestyrelsen beslutte at oprette et integrationsråd. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller 65

66 flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommune har haft et integrationsråd siden 2012, og i dag består rådet af 20 medlemmer, hvoraf to medlemmer er Kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer er udpeget af Kommunalbestyrelsen. Musikskolen: Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke lader sig repræsentere i Musikskolens bestyrelse. Der er pr. 1. januar 2014 ikke længere noget lovkrav om, at Kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i Musikskolernes bestyrelser. Ifølge vedtægten for Lyngby-Taarbæk Musikskole består musikskolens bestyrelse af ni medlemmer, hvoraf to medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen, heraf et medlem blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Forvaltningen foreslår, at vedtægten ændres, således at Kommunalbestyrelsen - på lige fod med skole- og daginstitutionsbestyrelser - ikke fremadrettet er repræsenteret i bestyrelsen. Musikskolen er i dag den eneste kommunale institution med kommunalbestyrelsesmedlem i brugerbestyrelsen. Lovgrundlag Styrelseslovens 17 og Økonomi Håndteres inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Ad 1) Anbefalet, idet der dog fortsat skal være politisk repræsentation i Lyngby Boligselskab, Lyngby Almennyttige Boligselskab samt Boligselskabet Taarbækhøj. Ad 2) Anbefalet. Ad 3) Anbefalet, idet sammensætning af og formål for rådet revideres og fremlægges i særskilt sag. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-2) Godkendt. Ad 3) Godkendt, idet det præciseres, at der oprettes et Integrationsråd i næste valgperiode, men at formål og sammensætning af rådet revurderes. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Hvervsliste 66

67 Punkt 20 Fortsat digitalisering af kommunalbestyrelsesarbejdet (Beslutning) Resumé I dag formidles alt mødemateriale mellem forvaltningen og Kommunalbestyrelsen elektronisk. Forvaltningen foreslår, at denne ordning fortsætter i næste valgperiode. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. kommunalbestyrelsens samlede virke fra 1. januar 2018 alene baseres på information og kommunikation på udleverede ipads og Iphones 2. de samlede omkostninger over hele perioden finansieres af mindreforbrug i forbindelse med WAN II-projekt og herudover af administrationens egen ramme. Sagsfremstilling Siden 1. januar 2014 har forvaltningen formidlet alt materiale til Kommunalbestyrelsen elektronisk, idet medlemmerne har fået stillet telefon og Ipads eller PC er til rådighed af kommunen. Forvaltningen foreslår, at dette serviceniveau opretholdes for den nye Kommunalbestyrelse, der tiltræder 1. januar 2018, dog således, at det ikke længere bliver muligt at vælge mellem ipads og bærbare PC er. Forvaltningen ønsker at levere en ensartet og sammenhængende løsning til kommunalbestyrelsesmedlemmerne - såvel udstyrsmæssigt (hardware) som systemmæssigt (software). Dette såvel af sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til anvendelsen af administrative ressourcer samt af hensyn til at kunne anvende gunstige indkøbsordninger. Langt størstedelen af den information der formidles fra forvaltningens side sker via First Agenda i form af dagsordensmateriale. First Agenda er udviklet til Ipad og ikke til PC, hvorfor ikke alle funktionaliteterne virker optimalt på PC-løsningen. Forvaltningen foreslår derfor, at Kommunalbestyrelsen fremadrettet udelukkende serviceres med Ipads og Iphones. Lovgrundlag Det følger af styrelseslovens 8a, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at materiale, som skal være tilgængeligt for Kommunalbestyrelsen, kun formidles elektronisk. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal ikke selv afholde omkostningerne til det fornødne udstyr. Økonomi Forslaget finansieres delvist af mindreforbrug i forbindelse med WAN II-projekt (Sag nr. 8 på Økonomiudvalgets dagsorden den 24. august 2017) og dels indenfor administrationens samlede ramme over de 4 år. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet, idet muligheden for virtuelle møder undersøges. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) 67

68 Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag FAQ -Kommunalbestyrelsens IT-udstyr 68

69 Punkt 21 Mødekalender 2018 (Beslutning) Resumé Der fremlægges udkast til mødekalender 2018 til Økonomiudvalgets godkendelse. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udkast til mødekalender 2018 godkendes. Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet oplæg til mødekalender Grundet kommunalvalget og den afledte usikkerhed omkring konstitueringen og nedsættelse af fagudvalg, er fagudvalgene ikke navngivet eller tidsfastsat på nogen måde. Det forudsættes dog, at møderne mest hensigtsmæssigt skal placeres såvel morgen og eftermiddag på tre mødedage (tirsdag - torsdag). I tidligere år har fagudvalgene i september måned anbefalet til Økonomiudvalget hvilket dag/tidspunkt de ønsker at afholde fagudvalgsmøde på. Forvaltningen foreslår, at dag/tidspunkt fastlægges administrativt, hvorefter de nye fagudvalg kan tage stilling til evt. ændring i forbindelse med konstitueringen. Økonomi Ingen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget, den 24. august 2017 Mødekalender 2018 fremlægges igen på førstkommende Økonomiudvalgsmøde. Det konstituerende møde 2017 anbefales flyttet til den 1. december kl Hanne Agersnap (F) var fraværende. I stedet deltog Dorete Dandanell (F). Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag Politisk kalender

70 Punkt 22 Flagning på kommunale bygninger (Drøftelse) Resumé Kommunalbestyrelsen vedtog i 2003 et flagregulativ. Forvaltningen anbefaler, at Lyngby- Taarbæk Kommune fremadrettet flager efter de til enhver tid gældende udmeldte officielle flagdage fra Justitsministeriet, ligesom der flages på Nordens dag, Europadagen samt FN dagen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune flager på de af justitsministeriet udmeldte officielle flagdage, på Nordens dag, Europadagen og FN dagen. Borgmesteren har herudover kompetence til at beslutte flagning i øvrige tilfælde. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har sidst i 2003 vedtaget et flagregulativ (bilag). Idet flagdage skifter, bl.a. som følge af ændringer i kongehuset, flages der i dag i praksis på de af Justitsministeriet udmeldte officielle flagdage, der varierer år for år. Som bilag vedhæftes flagdage 2017 (Bilag). Herudover flages der I Lyngby-Taarbæk Kommune på Nordens dag den 23. marts, Europadagen den 9. maj samt FN-dagen den 24. oktober. Der flages på Rådhuset, skoler og områdecentre. Såfremt andre kommunale institutioner har flagstang, og de pågældende dage er arbejdsdage, flages der ligeledes fra disse institutioner. Ifølge det gældende flagregulativet har borgmesteren kompetence til at træffe beslutning om flagning i øvrige tilfælde. Sidstnævnte kompetence bliver kun sjældent anvendt. På baggrund af flagningen med regnbueflaget den 19. august 2017 drøftes de fremadrettede kriterier for flagning. Lovgrundlag Reglerne om flagning fremgår ikke af en samlet lov, men findes derimod i en række forskrifter, som det er velanset at følge. Justitsministeriet udsteder hvert år liste over de officielle flagdage gældende for det pågældende år. Økonomi Afholdes inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilag officielle flagdage

71 Flagregulativ

72 Punkt 23 Anmodning fra Kommunalbestyrelsesmedlem Jakob Engel-Schmidt om varig udtræden af Kommunalbestyrelsen (Beslutning) Resumé Kommunalbestyrelsesmedlem Jakob Engel-Schmidt har meddelt, at han af arbejdsmæssige årsager ønsker at udtræde af Kommunalbestyrelsen pr. 5. oktober 2017 og resten af funktionsperioden. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Jakob Engel-Schmidt s anmodning. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til anmodningen, og - såfremt anmodningen godkendes - 1. stedfortræder Jørn Moos godkendes som medlem af Kommunalbestyrelsen for resten af funktionsperioden. Sagsfremstilling Jakob Engel-Schmidt har meddelt, at han af arbejdsmæssige årsager ønsker at udtræde af Kommunalbestyrelsen. Medlemskab af Kommunalbestyrelsen er et borgerligt ombud. Kommunalbestyrelsen har kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt en anmodning om udtræden skal efterkommes. Jakob Engel-Schmidt besidder følgende udvalgsposter: Medlem af Teknik- og Miljøudvalget Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Venstre har oplyst, at Jørn Moos indtræder i Teknik- Miljøudvalget. Søren P. Rasmussen indtræder i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, mens Jørn Moos indtræder i Social- og Sundhedsudvalget i stedet for Søren P. Rasmussen. Lovgrundlag Det følger af Lov om kommunale og regionale valg 103, at et medlem kan fritages for sit medlemskab af Kommunalbestyrelsen, såfremt medlemmet grundet sine forretninger har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelse herom træffes af Kommunalbestyrelsen. Økonomi Sagen har ikke nogen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. 72

73 Punkt 24 Lukket punkt: Fælleskommunalt samarbejde (Beslutning) Indstilling Forvaltningen foreslår, at muligheden ikke afsøges nærmere på nuværende tidspunkt. Social- og Sundhedsudvalget, den 19. september 2017 Anbefalet. Karsten Lomholt (C) var fraværende. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende Dorthe la Cour (C) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. 73

74 Punkt 25 Lukket punkt: Bygningsrenovering (Beslutning) Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen godkendes. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende Dorthe la Cour (C) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. 74

75 Punkt 26 Lukket punkt: Ejendomssalg Indstilling Forvaltningen foreslår, at punkt 1-3 godkendes. Økonomiudvalget, den 28. september 2017 Ad 1-3) Anbefalet. Mette Hoff (A) var fraværende. I stedet deltog Bodil Kornbek (A) Henriette Breum (V) var fraværende Dorthe la Cour (C) var fraværende. Kommunalbestyrelsen, den 5. oktober 2017 Ad 1-3) Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. I stedet deltog Kasper Langberg (B) Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V) Aase Steffensen (C) var fraværende. I stedet deltog Charlotte Biskub (C) Jan Kaspersen (C) var fraværende. I stedet deltog Christine Bernt Henriksen (C) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. 75

76 Lyngby almennyttige Boligselskab LYSTOFTEVÆNGET Lyngby-Taarbæk Kommune Tilsynet med almene boliger Rådhuset Rådhustorvet 2800 Kgs. Lyngby Att. Jacob Lundgaard DAB mrk. ASG LZS Direkte tlf Dato 20. juli / Lejer Mulighed for tredje etages pulterhems over stort værelse (store lejemålstyper) Matr. nr. Kgs. Lyngby By, Lundtofte 6AG beliggende Lystoftevænget Kgs. Lyngby Som administrator for ovennævnte bebyggelse anmoder vi herved om godkendelse af lejeforhøjelse af nedenstående projekt. Bebyggelsen består af 94 boliger beliggende i rækkehusbebyggelse. Afdeling Lystoftevænget har på afdelingsmødet den 10. marts 2015 godkendt, at modellen Tredje etages pulterhems over stort værelse, der i forvejen forefindes i afdelingens råderetskatalog som individuel råderet, også skal danne grundlag for en kollektiv råderet i de store lejemål således, at etableringsudgiften til ovennævnte finansieres mod en lejeforhøjelse. Vilkår for arbejdets gennemførelse: Afdelingen styrer byggesagen Bestilling af arbejdet foretages gennem ejendomskontoret. Ejendomskontoret og DAB foretager en samlet bestilling og styrer forløbet med nedrivning, opsætning og gennemgang af fejl og mangler. Arbejdet igangsættes individuelt efter beboernes ønske. Administration: DAB Toftebæksvej 21, st Kgs. Lyngby CVR nr.: Telefon: Internet: dabbolig.dk dab@dabbolig.dk Åbningstid: man - fre

77 Udgifterne finansieres på vilkår svarende til et 10 årigt kreditforeningslån med en årlig rente på 1,01% svarende til en ydelsesprocent på 10,80 (marts 2015). Hvis det er muligt under hensyntagen til likviditeten i afdelingen, finansieres udgiften ved et midlertidig udlæg i afdelingens egne midler, men uanset faktisk finansiering, beregnes lejeforhøjelsen ens overfor alle beboere. Afdelingen kan maksimalt finansiere kr Beløbet opskrives hvert år i takt med udviklingen i pristallet. Udgifter herudover betales kontant af lejer, inden arbejdet igangsættes. Ved brug af det maksimale beløb bliver forhøjelsen på ca. kr. 630 pr. måned. Forhøjelsen bortfalder efter 10 år. Den nuværende leje udgør kr. 983 pr. m2 pr. år. Arbejderne i det enkelte lejemål vil ikke blive igangsat, før beboeren har godkendt huslejeforhøjelsen, som følge af forbedringsarbejdet. Dette sker ved et tillæg til den oprindelige lejekontrakt og underskrives af både beboer og udlejer. Der skønnes ikke at blive udlejningsvanskeligheder, som følge af den højere husleje i de moderniserede lejligheder. Selskabets bestyrelse har på møde den 8. juni 2015 godkendt projektet. Såfremt I måtte have brug for yderligere oplysninger til brug ved sagens behandling, er I velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Lene Z. Suntum Bestyrelseskonsulent Administrationsafdeling 2 Side

78 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arealer og Ejendomme Bygge & anlæg Journalnr.: S Dato: Notat om Redegørelse for udregning af CO2 og vurdering af klimainvesteringer Hvordan udregnes CO2 gevinsten? CO2 gevinsten for tiltagene i klimainvesteringspuljen udregnes ved at gange den beregnede energibesparelse i MWh (MWh = Megawattimer) med CO2 faktoren (kg CO2/MWh) for den energikilde (el, fjernvarme, kraft-varme og Naturgas), der spares på. LTK benytter sig af energileverandørernes CO2 faktorer. Værdierne hentes hos LTK s leverandører af forsyning: HMN, Vestforbrændingen, EON og Dong/Energinet. For 2017 benyttes flg. CO2 faktorer for el, fjernvarme, kraft-varme og naturgas: El: 256 kg CO2/MWh Fjernvarme: 100 kg CO2/MWh Kraft-varme: 225 kg CO2/MWh N-gas: 200 kg CO2/MWh Vurdering af, om det er mere hensigtsmæssigt med andre klimainvesteringer: I forbindelse med udfærdigelse af den grønne klimainvesteringspulje er en vurdering af de mest hensigtsmæssige klimainvesteringer foretaget ud fra følgende parametre: 1. Mulige energisparetiltag på klimaskærm og tekniske anlæg på LTK s ejendomme er fundet og energibesparelsen på disse er beregnet. 2. Vurdering af CO2 besparelsen på disse tiltag er foretaget 3. En vurdering af energisparetiltagenes kompleksitet i forhold til bygningens brug og evt. følgearbejder, hvis tiltaget skal udføres, er foretaget. De valgte tiltag i klimainvesteringspuljen er valgt ud fra at de både giver en energi- og CO2 besparelse, at de kan udføres uden at lukke for bygningens funktion under udførelse og ikke kræver yderligere bygningsændringer. Totaløkonomisk vil nogle umiddelbart gode energisparetiltag ikke være rentable, fordi tiltaget kun kan udføres sammen med større ombygninger/reno-

79 veringer, som kræver særskilt finansiering. Dette er f.eks. tilfældet på Stadsbiblioteket, hvor de eksisterende ventilationsanlæg er nedslidte og unødigt energiforbrugende, men hvor en energirenovering kræver større bygningsmæssige ændringer. En energirenovering skal derfor udføres sammen med en større ombygning af stadsbiblioteket. Ved større ombygninger/renoveringer er der fokus på at indarbejde mulige energisparetiltag. 2

80 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Vej Journalnr. : Dato : Skrevet af : MHLC/HELLJ N O T A T om Prisangivelse for letbaneprojektet På Økonomiudvalgsmøde den 28. september 2017 blev forvaltningen anmodet om at redegøre for renteestimaterne for letbaneprojektet, herunder for tilkøbsaftaler forbundet hermed. Der blev herudover spurgt til om der mangler et beløb i skemaet under projektledelse. Redegørelse for renter Af dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet den 19. maj 2016, hvori der redegøres for styringsmodellen for letbaneprojektet på Ring 3 fremgår, at rentefoden er 4,63 % for letbanens grundprojekt. Med hensyn til tilkøbsaftaler har forvaltningen hidtil beregnet disse til en rente på 2 %, idet dette skønnes at være et mere retvisende billede af den markedsrente, som vil gælde, når der optages lån til tilkøbsaftalerne. Redegørelse for projektledelse Der mangler ikke et beløb under projektledelse. Der gøres opmærksom på, at skemaet på dette område er identisk med det skema, der blev forelagt for Kommunalbestyrelsen den 15. september I dette skema kunne ses, at der var afsat 0,7 mio. kr. til projektledelse i 2016, og at der ikke fremgik beløb isoleret for dette område for de efterfølgende år. Dette skyldes, at de afsatte 0,7 mio. kr. til projektledelse fra og med 2017 indgår i skemaet under Styring, koordinering, myndighedsbehandling (byg, vej, miljø mm), såvel i forelæggelsen for Kommunalbestyrelsen i 2016 som i Side 1 af 1

81 OVERSIGTSKORT OVER LINDEGÅRDSSKOLEN FØR TIL- OG OMBYGNING SFO CARLSHØJ CYKLER P FRITIDSKLUB CARLSVOGNEN SKOLEGÅRD/BYGGEFELT INSPEKTØR BOLIG FUNKTION OVERVEJES IDRÆT/BOLDBANE IDRÆT/BOLDBANE SFO TOFTEN

82 LINDEGÅRDSSKOLEN UDEAREALER - LTK CAE FREMTIDIGE FORHOLD "0-løsning": INKLUDERET: ETABLERING AF NYE FASTE BELÆGNINGER (ASFALT) LANGS TILBYGNINGERNE, INKL. FACADEBELYSNING REETABLERING AF FASTE BELÆGNINGER VED HOVEDINDGANGEN OG SKURBY ETABLERING AF STØTTEMUR MED TILHØRENDE ASFALT BAG SKOLEN OG TANDKLINIKKEN DELVIS TERRÆNREGULERING OG DELVIS GRÆSSÅNING, HVOR BYGGEPLADSEN, KØREVJE OG PAVILLONER HAR STÅET NEDRIVNING AF KUBBENS BYGNING NY PARKERINGSPLADS SAM TILGÆNGELIGHEDSSTI INKLUSIVE BELYSNING VED TANDKLINIKKEN IKKE INKLUDERET: JORDBEARBEJDNING, UDJÆVNING OG ETABLERING AF RULLEGRÆS LEGEREDSKABER INKL. FALDUNDERLAG TIL INDSKOLINGEN GENETABLERING AFJORDBAKKE PÅ MATRIKLEN "0 LØSNING " INDGANG ASFALT GRÆS (IKKE RULLEGRÆS) NY STØTTEMUR PARKERING NUVÆRENDE FORHOLD TILGÆNGELIGHEDSSTI MED BELYSNING REETABLERING FASTE BELÆGNINGER KLUB FODBOLDBANE OVERSKUDSJORD PAVILION

83 LINDEGÅRDSSKOLEN UDEAREALER LTK CAE SCENARIE C PROCES: A INDGANG ASFALT GRÆS NY BAKKE LEGEREDSKABER FOR INDSKOLING CYKELSKURE MALES OG ISTANDSÆTTETS. NATURVIDENSKABELIG LEGEPLADS "VAND, BRØND, PUMPE" ESTIMERET PRIS CA. 7,1 MIO. KR. BRUGERINDRAGELSESPROCES DER UDARBEJDES ET LANDSKABS PROJEKT PROJEKTET SENDES HEREFTER I OFFENLIGT UDBUD. B DEL AF LÆSKURE RIVES NED BEPLANTING KUNSTGRÆSBANE 10 * 20 M MED BOLDBUR NATURLEGEPLADS ATLETIK C UDENDØRS SCENE OMRÅDE MED LEGEREDSKABER FOR DE MINDSTE NATURVIDENSKABELIG LÆRING OG AKTIVITET SAND, FALDUNDERLAG, ASFALT M.M. FORBINDELESESTI "SUPERKILE"

84 LINDEGÅRDSSKOLEN UDEAREALER LTK CAE A B SCENARIE B INDGANG ASFALT RULLEGRÆS NY BAKKE LEGEREDSKABER FOR INDSKOLING NATURVIDENSKABELIG LEGEPLADS "VAND, BRØND, PUMPE" DEL AF LÆSKURE RIVES NED BEPLANTING PROCES: ESTIMERET PRIS CA. 4.1 MIO. KR. BRUGERINDRAGELSESPROCES DER UDARBEJDES ET LANDSKABS PROJEKT PROJEKTET SENDES HEREFTER I ENTREPRISE UDBUD. KUNSTGRÆSBANE 10 * 20 M MED BOLDBUR BEPLANTNING PÅ SKRÆNT CYKELSKURE MALES OG ISTANDSÆTTES

85 LINDEGÅRDSSKOLEN UDEAREALER - LTK CAE SCENARIE A PROCES: ESTIMERET PRIS CA. 1,2 MIO. KR. TIL ENSARTET RULLEGRÆS SOM LEVER OP TIL FORMÅLET, LEGEREDSKABER FOR DE MINDSTE A INDGANG ASFALT RULLEGRÆS NY BAKKE LEGEREDSKABER FOR INDSKOLING AFTALE INDGÅS MED EKSTERN LANDSKABSARKITEKT INDBUDT LICITATION TIL ANLÆGSGARTNER

86 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Uddannelse og Pædagogik Administrativ Afdeling Journalnr. : A Dato : Skrevet af : LISBB N O T A T om Skoledistrikt for Engelsborgskolen Skoledistrikt for Engelsborgskolen Forvaltningen anbefaler, at der foretages nedenstående afgrænsning af Engelsborgskolens distrikt. Hensigten med afgrænsningen er at sikre, at der kun oprettes 4 spor i 0. kl på EN i 2018/19 og at mindske risikoen for klassedeling på andre klassetrin. Den foreslåede afgrænsning vil ud fra aktuelle befolkningstal i området medføre, at 82 børn har retskrav på en plads på Engelsborgskolen. De øvrige 14 pladser (ved dannelse af fire klasser á 24 elever) vil der blive visiteret børn til fra det fælles skoledistrikt i overensstemmelse med indskrivningsprincipperne. Kortudsnittet illustrerer distriktsgrænsen (orange streg). Distriktet omfatter boliger på de nedenfor oplistede veje/vejnumre. Side 1 af 2

87 Engelsborgskolens distrikt vil dermed omfatte følgende veje/adresser: Agermånevej Amundsensvej Bagsværdvej Bagsværdvej 66 96C Birkedal Birkhøjvej Buddingevej 69A 87E Buddingevej 68A 90E Chr. X s Alle Chr. X s Alle Egevænget Ellehøjvej Ellevænget Engelsborgvej Enighedsvej Fort Alle Fyrhøjvej Gedvad 10B - 10 E Gl. Bagsværdvej Gl. Bagsværdvej Glaciset Granhøjvej Hartmannsvej Holger Drachmanns vej Holmelins Tværvej Holmelinsvej Irmelinsvej Kikkerthøjen Nybrovej Nybrovej Pilehøjvej Pilevænget Plantagevej Prinsessevej S. Schandorphs Vej S. Schandorphs Vej Skelhøjvej Skeltoftevej 2 94 Skeltoftevej 3A 97 Solvænget Sophus Bauditz Vej Stengaards Alle 1 33G Stengaards Alle 2 38D Side 2 af 2

88 Lyngby 04. oktober 2017 Høringssvar om Engelsborgskolens distrikt 2018/2019 Vi takker for muligheden for at fremkomme med høringssvar vedr. strukturen for skoledistrikter i Lyngby Taarbæk kommune, som vi har behandlet på et skolebestyrelsesmøde den 4. oktober Engelsborgskolens skolebestyrelse tilslutter sig forslaget om to skoledistrikter i Lyngby Taarbæk kommune i skoleåret 2018/2019: et fælles skoledistrikt og selvstændigt skoledistrikt omkring Engelsborgskolen. Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen anerkender og takker for, at Børne- og Ungeudvalget nu vil sikre, at Engelsborgskolen ikke på nogle årgange skal være firesporet og femsporet på andre. Vi minder om, at vi sagde nej til forlængelse af forsøget med ét stort skoledistrikt, fordi der fra politisk hold ikke blev udvist det fornødne mod til at efterleve konsekvenserne af ét stort skoledistrikt, der netop skulle fordele eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune på en hensigtsmæssig måde. Således blev Engelsborgskolen bragt i en situation som elastikskole, hvor skolen kom til at svinge mellem fire og fem spor på de forskellige årgange, uden en langsigtet bæredygtig løsning, som kunne sikre den fornødne kvalitet for vores børn og skolens ansatte. Det afgørende for skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen har hele tiden været, at Engelsborgskolen ikke bliver en elastikskole, hvor vi ét år har fire spor og næste år fem spor og så videre. Det giver som nævnt tidligere alt for store logistiske, lokale-, personale- og ledelsesmæssige udfordringer. Vi tilslutter os forslaget om et selvstændigt skoledistrikt omkring Engelsborgskolen under forudsætning af, at der fortsat er søskendegaranti for børn, der har søskende på Engelsborgskolen. Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen ser i øvrigt frem til samarbejdet om en bæredygtig løsning for Lyngby Taabæks samlede skolevæsen, idet vi finder det yderst vigtigt, at vi udnytter kapaciteten i vores skolevæsen på bedst mulige måde. Vi vil se frem til et konstruktivt samarbejde med forvaltningen og politikerne i kommunen. På vegne af skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen Julie Kock Clausen, formand for skolebestyrelsen 1

89 Principper for skoleindskrivning og -optagelse Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september Senest opdateret: 21. juni 2017 I høring blandt skolebestyrelserne i perioden 21. august 18. september De relevante ændringer foreslået i sagen er markeret med grønt.

90 9 Skolerne og deres omfang 9.1 Skolestruktur Et fælles skoledistrikt i skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19 Lyngby-Taarbæk Kommune har ni almene folkeskoler og to specialskoler. Som en forsøgsordning samles skoledistrikterne for kommunens almene skoler i skoleårene 2016/17 til 2018/19, således at der etableres et fælles skoledistrikt. Det betyder, at elever i det fælles distrikt ikke hører til en bestemt skole. I stedet baseres optagelse på en skole på forældrenes ønsker og skolernes kapacitet. I skoleåret 2018/19 etableres et særskilt skoledistrikt for Engelsborgskolen. Specialskolerne og 10. klasse er undtaget fra de to distrikter, da de optager elever fra hele kommunen. Antal klasser og klassekvotient på skolerne Skemaet viser udgangspunktet for skolernes antal spor. Antallet af spor og antal elever i klasserne kan dog ændres fra år til år, idet Kommunalbestyrelsen årligt fastsætter den enkelte skoles maksimale kapacitet i 0. klasserne i form af antal elever i klasserne og antal spor. Skole Skoletype Skolekode Klassetrin Antal spor Engelsborgskolen Almenskole klasse 4 spor Fuglsanggårdsskolen Almenskole klasse 3 spor Hummeltofteskolen Almenskole klasse 3 spor Kongevejens Skole Almenskole klasse 3 spor Lindegårdsskolen Almenskole klasse 2 spor Lundtofte Skole Almenskole klasse 3 spor Taarbæk Skole Almenskole klasse 1 spor Trongårdsskolen Almenskole klasse 3 spor Virum Skole Almenskole klasse 4 spor Taarbæk Skole tilbyder undervisning på 0. til 6. klassetrin. Elever, der afslutter 6. kl. på Taarbæk Skole, kan fortsætte skolegangen i 7. klasse på Trongårdsskolen. Udover almenskolerne har kommunen to specialskoler, som der visiteres særskilt til: Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen. 9.2 Indskrivning til og optagelse i 0. klasse Skolestart og undervisningspligt Undervisningspligten indtræder 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Alle undervisningspligtige børn bosat i kommunen har ret til at blive optaget på én af kommunens ni folkeskoler. Forældre til børn, der i kommende kalenderår bliver undervisningspligtige, modtager i efteråret digital information om indskrivning og optagelse i 0. klasse. Derudover inviteres forældrene til orienteringsmøder på kommunens skoler. Indskrivning til 0. klasse sker digitalt via kommunens selvbetjeningsløsning. Selve optagelsen på en skole sker efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte kriterier for fordeling af elever. Efter barnet er optaget på en skole, kan barnet elektronisk tilmeldes skolefritidsordning.

91 Tidlig skolestart eller udsat undervisningspligt Forældrene kan ansøge om, at deres barn optages i 0. klasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder fem år, hvis barnet må antages at kunne følge undervisningen. Forældre kan ligeledes, med begrundelse i deres barns udvikling, søge om udsat undervisningspligt for barnet. Såvel henvendelse om tidlig skolestart som henvendelse om udsat undervisningspligt sker enten til ledelsen på nærmeste skole eller til barnets institution. Skolelederen har beslutningskompetencen vedrørende begge forhold. Principper for indskrivning til 0. klasse Ved indskrivning til 0. klasse kan forældre ønske en hvilken som helst af kommunens folkeskoler. Optagelse på den enkelte skole baserer sig på skolernes kapacitet samt på kriterierne for optagelse, som beskrives i det følgende. Skolesøgende børn bosat i Engelsborgskolens distrikt har retskrav på optagelse på Engelsborgskolen. Ved indskrivning til 0. klasse angiver forældrene maksimalt tre skoleønsker i prioriteret rækkefølge. Fordelingen af børn til 0. klasse i det fælles skoledistrikt sker med udgangspunkt i forældrenes ønske om en skole. Det kan ikke garanteres, at alle børn får plads på en af de ønskede skoler, men det tilstræbes så vidt muligt. Derudover afgøres optagelse på den enkelte skole inden for rammerne af nedenstående kriterier: Søskendekriteriet. Børn med søskende på en skole har ret til en plads på den pågældende skole, hvis forældrene ønsker det (søskendegaranti) Nærhedskriteriet. Hvis der på en skole ikke er plads til alle dem, der har ønsket skolen, tildeles pladserne som udgangspunkt til de børn, som har længst til en anden skole. De børn, der ikke får plads på skolen, er dermed med forbehold for opfyldelse af afstandskriteriet dem med kortest afstand til en anden skole Afstandskriteriet. Alle børn tildeles så vidt muligt en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km fra folkeregisteradressen, med mindre forældrene ønsker noget andet (frit skolevalg) I helt særlige tilfælde kan forvaltningen, i samråd med skolelederen, fravige kriterierne af hensyn til barnets tarv. Uddybning af søskendekriteriet Børn, som ved indskrivning til 0. klasse har søskende på en skole, har i indskrivningsperioden ret til at blive optaget på den pågældende skole. Søskendekriteriet gælder udelukkende ved indskrivning til 0. klasse og udelukkende for børn bosiddende i kommunen. Søskendekriteriet gælder tilsvarende for sammenbragte børn med fælles folkeregisteradresse. Søskendekriteriet gælder ikke for specialundervisningstilbud eller andre tilbud om specialpædagogisk bistand.

92 Uddybning af nærhedskriteriet Afstanden til skole opmåles fra folkeregisteradressen (hjemmets udkørsel) til midt på skolens matrikel/skolegård. Målingen baseres på kommunens egen opgørelse ud fra nærmeste og korteste offentlige veje og stier, som barnet kan færdes på til fods eller på cykel. Uddybning af afstandskriteriet Alle børn tildeles så vidt muligt en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, med mindre forældrene ønsker noget andet (frit skolevalg). Ønskes en skole længere væk end 2,5 km, selvom barnet har andre skoler inden for en afstand af 2,5 km, tildeles en plads på den ønskede skole, såfremt der er ledig kapacitet. Afstanden til skole opmåles som anført under uddybning af nærhedskriteriet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt indenfor det fastsatte antal klasser og de gældende regler for elevtal i klasserne at tilbyde et barn en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, kan barnet tildeles en plads på en skole længere væk end 2,5 km, hvormed eleven tillige tilbydes befordring til skole. Optagelse af børn bosat uden for kommunen Børn med folkeregisteradresse uden for kommunen, som ønsker optagelse i 0. klasse på en folkeskole i Lyngby- Taarbæk Kommune, kan optages, hvis der er ledig kapacitet. Der er ledig kapacitet i en 0. klasse, hvis der er færre end 23 elever i klassen. Af disse udenbys børn optages først søskendebørn og dernæst børn efter korteste afstand fra folkeregisteradressen til den ønskede skole. Endelig optagelse på en skole Når alle børn er fordelt på skolerne, udsendes breve til forældrene med oplysning om, hvilken skole deres barn har fået plads på. Datoen for udsendelse af tilsagnsbrevet er den gældende skæringsdato for, hvornår tilsagnet om en plads er bindende. Efter denne dato behandles nye skoleønsker efter reglerne om skoleskift efter det frie skolevalg. Interesseliste Forældre, hvis skoleønske ikke kan opfyldes ved indskrivningen til 0. klasse, kan få deres barn skrevet på en interesseliste til den ønskede skole. Børn på interesselisten kan blive tilbudt plads på den ønskede skole, såfremt der opstår ledig plads på skolen inden skolestart. Interesselisten oprettes udelukkende i forbindelse med dannelsen af 0. klasser og er gældende frem til skolestart. Efter dette tidspunkt eksisterer der hverken interesse- eller ventelister til nogen af kommunens skoler. Tilflytning i og efter indskrivningsperioden Mod fremvisning af en gyldig købskontrakt, lejekontrakt eller logiværtserklæring i indskrivningsperioden til 0. klasse kan et tilflyttende barn indskrives på samme vilkår som kommunens børn. Sker henvendelsen om tilflytning efter indskrivningsperiodens udløb, tilbydes barnet en plads efter reglerne om tilflytning under afsnit 9.3, når fordelingen af børn til de kommende 0. klasser er afsluttet.

93 Ønske om optagelse på privatskole Hvis forældre har indskrevet deres barn både på en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune og på en privat skole eller en udenbys folkeskole, har de pligt til senest d. 30. april at tilkendegive, hvorvidt de ønsker at anvende pladsen på folkeskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. I tilfælde, hvor forældrene efterfølgende ombestemmer sig og alligevel ønsker at gøre brug af en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune, tilbydes barnet en plads efter reglerne om skoleskift under afsnit 9.3, når fordelingen af børn til de kommende 0. klasser er afsluttet. 9.3 Optagelse af elever i løbet af skoleåret (på alle klassetrin) Ved opstart på en ny skole er det skolelederens afgørelse, hvilken klasse eleven skal starte i. Tilflytning og ændring af bopæl inden for kommunen Elever, der tilflytter kommunen, eller som flytter adresse inden for kommunen og af den grund ønsker et skoleskift, kan få plads på en hvilken som helst ønsket skole i kommunen, hvor det gennemsnitlige elevtal på klassetrinnet er lavere end 25 (dog 24 elever i 0. klasse på Engelsborgskolen og Virum Skole). Skolesøgende børn bosat i Engelsborgskolens distrikt har retskrav på optagelse på Engelsborgskolen. Hvis den eller de ønskede skoler er en del af det fælles distrikt, og har et gennemsnitligt elevtal på klassetrinnet på 25 eller derover, tilbydes eleven en plads så tæt som muligt på bopælen. Der tilbydes befordring til skoleelever, som anvises en skole længere væk end 2,5 km i klasse, 6 km i klasse og 7 km i klasse. Med udgangspunkt i fremvisning af en gyldig købskontrakt, lejekontrakt eller logiværtserklæring kan der søges om indskrivning på en skole i op til seks måneder før tilflytning. Søskende, der sammen tilflytter kommunens fælles distrikt, tilbydes en plads på samme skole: Pladserne tilbydes så vidt muligt inden for afstandsbestemmelserne og på den skole, der samlet set har bedst kapacitet på de relevante klassetrin. Indskrivning af elever efter det frie skolevalg Med loven om frit skolevalg kan alle med bopæl i Danmark ønske en hvilken som helst skole i landet efter den enkelte kommunes indskrivningsregler. I Lyngby-Taarbæk Kommune kan udenbys elever benytte det frie skolevalg på skoler, hvor det gennemsnitlige elevtal på det pågældende klassetrin er lavere end 23. Elever bosiddende i kommunen kan gøre brug af det frie skolevalg enten på skoler, hvor det gennemsnitlige elevtal på det pågældende klassetrin er lavere end 23, eller hvis det vurderes at være barnets tarv i den konkrete situation. Vurderingen sker i et samarbejde mellem de involverede skoler, forældrene og forvaltningen. Fraflytning En elev, der er optaget i en skole, har ved bopælsændring ret til at fortsætte skolegangen på denne skole. Dette gælder tillige elever, der fraflytter kommunen i skoleforløbet.

94 Udenlandsophold I forbindelse med hjemvendelse efter længere udenlandsophold, forsøges så vidt muligt at tilbyde en plads på samme skole og i samme klasse som før udenlandsopholdet. Ønskes dette, skal forældrene give skolen besked herom senest 7 dage inden udrejse, og der skal gives besked til skolen om forventet hjemkomst senest 3 mdr. inden den forventede skolestart igen. Hvis eleven har yngre søskende, som kommer i den undervisningspligtige alder under et udenlandsophold, skal der gives besked til skolen herom med samme frister som ovenfor.

95 Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september Senest opdateret: 21. juni 2017 Bilag til BUU d. 17. august 2017 De relevante ændringer foreslået i sagen er markeret med grønt.

96 9 Skolerne og deres omfang 9.1 Skolestruktur Et fælles skoledistrikt i skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19 Lyngby-Taarbæk Kommune har ni almene folkeskoler og to specialskoler. Som en forsøgsordning samles skoledistrikterne for de ni almene skoler i skoleårene 2016/17 til 2018/19, således at kommunen er ét stort skoledistrikt. Det betyder, at nye elever ikke hører til en bestemt skole. I stedet baseres optagelse på en skole på forældrenes ønsker og skolernes kapacitet. Specialskolerne og 10. klasse er undtaget fra det fælles distrikt, da de optager elever fra hele kommunen. Antal klasser og klassekvotient på skolerne Skemaet viser udgangspunktet for skolernes antal spor. Antallet af spor og antal elever i klasserne kan dog ændres fra år til år, idet Kommunalbestyrelsen årligt fastsætter den enkelte skoles maksimale kapacitet i 0. klasserne i form af antal elever i klasserne og antal spor. Skole Skoletype Skolekode Klassetrin Antal spor Engelsborgskolen Almenskole klasse 4 spor Fuglsanggårdsskolen Almenskole klasse 3 spor Hummeltofteskolen Almenskole klasse 3 spor Kongevejens Skole Almenskole klasse 3 spor Lindegårdsskolen Almenskole klasse 2 spor Lundtofte Skole Almenskole klasse 3 spor Taarbæk Skole Almenskole klasse 1 spor Trongårdsskolen Almenskole klasse 3 spor Virum Skole Almenskole klasse 4 spor Taarbæk Skole tilbyder undervisning på 0. til 6. klassetrin. Elever, der afslutter 6. kl. på Taarbæk Skole, kan fortsætte skolegangen i 7. klasse på Trongårdsskolen. Udover almenskolerne har kommunen to specialskoler, som der visiteres særskilt til: Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen. 9.2 Indskrivning til og optagelse i 0. klasse Skolestart og undervisningspligt Undervisningspligten indtræder 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Alle undervisningspligtige børn bosat i kommunen har ret til at blive optaget på én af kommunens ni folkeskoler. Forældre til børn, der i kommende kalenderår bliver undervisningspligtige, modtager i efteråret digital information om indskrivning og optagelse i 0. klasse. Derudover inviteres forældrene til orienteringsmøder på kommunens skoler. Indskrivning til 0. klasse sker digitalt via kommunens selvbetjeningsløsning. Selve optagelsen på en skole sker efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte kriterier for fordeling af elever. Efter barnet er optaget på en skole, kan barnet elektronisk tilmeldes skolefritidsordning.

97 Tidlig skolestart eller udsat undervisningspligt Forældrene kan ansøge om, at deres barn optages i 0. klasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder fem år, hvis barnet må antages at kunne følge undervisningen. Forældre kan ligeledes, med begrundelse i deres barns udvikling, søge om udsat undervisningspligt for barnet. Såvel henvendelse om tidlig skolestart som henvendelse om udsat undervisningspligt sker enten til ledelsen på nærmeste skole eller til barnets institution. Skolelederen har beslutningskompetencen vedrørende begge forhold. Principper for indskrivning til 0. klasse Ved indskrivning til 0. klasse kan forældre ønske en hvilken som helst af kommunens folkeskoler. Optagelse på den enkelte skole baserer sig på skolernes kapacitet samt på kriterierne for optagelse, som beskrives i det følgende. Ved indskrivning til 0. klasse angiver forældrene maksimalt to skoleønsker i prioriteret rækkefølge. Fordelingen af børn til 0. klasse sker med udgangspunkt i forældrenes ønske om en skole. Det kan ikke garanteres, at alle børn får plads på en af de ønskede skoler, men det tilstræbes så vidt muligt. Derudover afgøres optagelse på den enkelte skole inden for rammerne af nedenstående kriterier: Søskendekriteriet. Børn med søskende på en skole har ret til en plads på den pågældende skole, hvis forældrene ønsker det (søskendegaranti) Nærhedskriteriet. Hvis der på en skole ikke er plads til alle dem, der har ønsket skolen, tildeles pladserne som udgangspunkt til de børn, som har længst til en anden skole. De børn, der ikke får plads på skolen, er dermed med forbehold for opfyldelse af afstandskriteriet dem med kortest afstand til en anden skole Afstandskriteriet. Alle børn tildeles så vidt muligt en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, med mindre forældrene ønsker noget andet (frit skolevalg) I helt særlige tilfælde kan forvaltningen, i samråd med skolelederen, fravige kriterierne af hensyn til barnets tarv. Uddybning af søskendekriteriet Børn, som ved indskrivning til 0. klasse har søskende på en skole, har i indskrivningsperioden ret til at blive optaget på den pågældende skole. Søskendekriteriet gælder udelukkende ved indskrivning til 0. klasse og udelukkende for børn bosiddende i kommunen. Søskendekriteriet gælder tilsvarende for sammenbragte børn med fælles folkeregisteradresse. Søskendekriteriet gælder ikke for specialundervisningstilbud eller andre tilbud om specialpædagogisk bistand. Uddybning af nærhedskriteriet Afstanden til skole opmåles fra folkeregisteradressen (hjemmets udkørsel) til midt på skolens matrikel/skolegård. Målingen baseres på kommunens egen opgørelse ud fra nærmeste og korteste offentlige veje og stier, som barnet kan færdes på til fods eller på cykel.

98 Uddybning af afstandskriteriet Afstanden til skole opmåles som anført under uddybning af nærhedskriteriet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilbyde et barn en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, kan barnet tildeles en plads på en skole længere væk end 2,5 km, hvormed eleven tillige tilbydes befordring til skole. Ønskes en skole længere væk end 2,5 km, selvom barnet har andre skoler inden for en afstand af 2,5 km, tildeles en plads på den ønskede skole, såfremt der er ledig kapacitet. Optagelse af børn bosat uden for kommunen Børn med folkeregisteradresse uden for kommunen, som ønsker optagelse i 0. klasse på en folkeskole i Lyngby- Taarbæk Kommune, kan optages, hvis der er ledig kapacitet. Der er ledig kapacitet i en 0. klasse, hvis der er færre end 23 elever i klassen. Af disse udenbys børn optages først søskendebørn og dernæst børn efter korteste afstand fra folkeregisteradressen til den ønskede skole. Endelig optagelse på en skole Når alle børn er fordelt på skolerne, udsendes breve til forældrene med oplysning om, hvilken skole deres barn har fået plads på. Datoen for udsendelse af tilsagnsbrevet er den gældende skæringsdato for, hvornår tilsagnet om en plads er bindende. Efter denne dato behandles nye skoleønsker efter reglerne om skoleskift. Interesseliste Forældre, hvis skoleønske ikke kan opfyldes ved indskrivningen til 0. klasse, kan få deres barn skrevet på en interesseliste til den ønskede skole. Børn på interesselisten kan blive tilbudt plads på den ønskede skole, såfremt der opstår ledig plads på skolen inden skolestart. Interesselisten oprettes udelukkende i forbindelse med dannelsen af 0. klasser og er gældende frem til skolestart. Efter dette tidspunkt eksisterer der hverken interesse- eller ventelister til nogen af kommunens skoler. Tilflytning i og efter indskrivningsperioden Mod fremvisning af en gyldig købskontrakt, lejekontrakt eller logiværtserklæring i indskrivningsperioden til 0. klasse kan et tilflyttende barn indskrives på samme vilkår som kommunens børn. Sker henvendelsen om tilflytning efter indskrivningsperiodens udløb, tilbydes barnet en plads efter reglerne om tilflytning under afsnit 9.3, når fordelingen af børn til de kommende 0. klasser er afsluttet. Ønske om optagelse på privatskole Hvis forældre har indskrevet deres barn både på en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune og på en privat skole eller en udenbys folkeskole, har de pligt til senest d. 30. april at tilkendegive, hvorvidt de ønsker at anvende pladsen på folkeskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. I tilfælde, hvor forældrene efterfølgende ombestemmer sig og alligevel ønsker at gøre brug af en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune, tilbydes barnet en plads efter reglerne om tilflytning under afsnit 9.3, når fordelingen af børn til de kommende 0. klasser er afsluttet.

99 9.3 Optagelse af elever i løbet af skoleåret (på alle klassetrin) Ved opstart på en ny skole er det skolelederens afgørelse, hvilken klasse eleven skal starte i. Tilflytning og ændring af bopæl inden for kommunen Elever, der tilflytter kommunen, eller som flytter adresse inden for kommunen og af den grund ønsker et skoleskift, kan få plads på en hvilken som helst ønsket skole i kommunen, hvor det gennemsnitlige elevtal på klassetrinnet er lavere end 25 (dog 24 elever i 0. klasse på Engelsborgskolen og Virum Skole). Hvis den eller de ønskede skoler har et gennemsnitligt elevtal på klassetrinnet på 25 eller derover, tilbydes eleven en plads så tæt som muligt på bopælen. Der tilbydes befordring til skoleelever, som anvises en skole længere væk end 2,5 km i klasse, 6 km i klasse og 7 km i klasse. Med udgangspunkt i fremvisning af en gyldig købskontrakt, lejekontrakt eller logiværtserklæring kan der søges om indskrivning på en skole i op til seks måneder før tilflytning. Søskende, der sammen tilflytter kommunen, tilbydes en plads på samme skole: Pladserne tilbydes så vidt muligt inden for afstandsbestemmelserne og på den skole, der samlet set har bedst kapacitet på de relevante klassetrin. Indskrivning af elever efter det frie skolevalg Med loven om frit skolevalg kan alle med bopæl i Danmark ønske en hvilken som helst skole i landet efter den enkelte kommunes indskrivningsregler. I Lyngby-Taarbæk Kommune kan udenbys elever benytte det frie skolevalg på skoler, hvor det gennemsnitlige elevtal på det pågældende klassetrin er lavere end 23. Elever bosiddende i kommunen kan gøre brug af det frie skolevalg enten på skoler, hvor det gennemsnitlige elevtal på det pågældende klassetrin er lavere end 23, eller hvis det vurderes at være barnets tarv i den konkrete situation. Vurderingen sker i et samarbejde mellem de involverede skoler, forældrene og forvaltningen. Fraflytning En elev, der er optaget i en skole, har ved bopælsændring ret til at fortsætte skolegangen på denne skole. Dette gælder tillige elever, der fraflytter kommunen i skoleforløbet. Udenlandsophold I forbindelse med hjemvendelse efter længere udenlandsophold, forsøges så vidt muligt at tilbyde en plads på samme skole og i samme klasse som før udenlandsopholdet. Ønskes dette, skal forældrene give skolen besked herom senest 7 dage inden udrejse, og der skal gives besked til skolen om forventet hjemkomst senest 3 mdr. inden den forventede skolestart igen. Hvis eleven har yngre søskende, som kommer i den undervisningspligtige alder under et udenlandsophold, skal der gives besked til skolen herom med samme frister som ovenfor.

100 Lyngby-Taarbæk Kommune September 2017 Forklæde til skolebestyrelsernes høringssvar vedr. klassefordeling og indskrivningsprincipper for skoleåret 2018/19 Forslag til klassefordelingsplan og principperne for skoleindskrivning i det fælles skoledistrikt for skoleåret 2018/19 var i høring blandt skolebestyrelserne i perioden d. 21. august 18. september Der er indkommet høringssvar fra alle de berørte skoler. Nedenfor vises en oversigt over de overordnede tilbagemeldinger i hvert høringssvar vedr. sagen om klassefordeling og indskrivningsprincipper, samt eventuelle bemærkninger til svaret fra forvaltningen. Skole Hovedpointer i høringssvar Forvaltningens bemærkning til høringssvar Engelsborgskolen 1) Skolebestyrelsen på Engelsborgskolen fremhæver et ønske om ikke at være elastikskole og dermed have en varierende størrelse fra år til år. 1) Det foreslås i sagen om klassefordeling op til, at Engelsborgskolen fastholdes på 4. spor 2) Derudover bakker bestyrelsen ikke op om, at elever kan blive placeret på en skole uden for afstandsbestemmelserne. Bestyrelsen mener, at en elev enten skal tilbydes plads på enten nærmeste eller næst-nærmeste skole. 2) Forvaltningen foreslår ændringerne vedr. afstandsbestemmelserne dels for at imødegå risikoen for klassedelinger, og dels for bedre at opnå formålet med det fælles skoledistrikt om en mere jævn klassekvotient på tværs af kommunens skoler. Tilflyttere vil derudover efter de nye regler blive placeret så tæt som muligt på bopæl, ud fra en samlet vurdering af den konkrete situation. Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen 3) Bestyrelsen foreslår konkret, at tilflyttere behandles som ikke-tilflyttere frem til 1. maj. Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen tilslutter sig høringsudspillet. Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen har en særlig opmærksomhed ift. afstandskriteriet: Bestyrelsen mener, at afstandskriteriet bør holdes således, at intet barn har over 2,5 km til skole. Det Engelsborgskolen henviser endvidere i høringssvar af d. 19. september vedr. det fælles distrikt til, at det er uklart hvornår en elev tilbydes befordring. Dette er forsøgt præciseret i principperne for indskrivning under afsnittet om afstandsprincippet. 3) Forvaltningen vurderer ikke, at det vil være mere trygt for forældrene at indføre flere frister. Forvaltningen foreslår ændringerne vedr. afstandsbestemmelserne dels for at imødegå risikoen for klassedelinger, og dels for bedre at opnå formålet med det fælles skoledistrikt om en

101 Lyngby-Taarbæk Kommune September 2017 ses som en stor fordel for den enkelte elev nemt at kunne transportere sig til og fra skole. De opfordrer til, at det tydeliggøres, hvad der menes med, at der stilles befordring til rådighed for de børn, der ikke tilbydes en skole inden for afstandskriteriet. Kongevejens Skole Skolebestyrelsen anbefaler at man i dannelsen af 0. klasser ser på både antal elever i den enkelte klasse, og skolens samlede størrelse. Hvis der fx er særligt mange klasser i indskolingen, bør elevantallet i den enkelte klasse være lavere. Lindegårdsskolen Skolebestyrelsen på Lindegårdsskolen tilslutter sig høringsudspillet, men ønsker at der i fordeling af elever kan tages hensyn til elevsammensætningen, herunder køn og sproglig baggrund. mere jævn klassekvotient på tværs af kommunens skoler. Elever tilbydes befordring efter de gældende principper for befordring Dette vurderer forvaltningen sikres gennem klassekvotienterne på samtlige klassetrin, som sætter et loft for det samlede elevantal. Endvidere foreslås i sagen om klassefordeling, at Kongevejens Skole fastholdes på tre spor. Forvaltningen vurderer ikke, at man inden for lovens rammer kan fordele elever på baggrund af køn. Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole Derudover gør skolebestyrelsen opmærksom på, at der ikke er kapacitet til, at Lindegårdsskolen bliver en fuld tresporet skole, men at der er mulighed for tre spor på nogle årgange. Skolebestyrelsen på Lundtofte Skole bakker op om forslagene. Bestyrelsen tilføjer en særlig opmærksomhed på, at de ønsker, at man lykkes med at nå en højere klassekvotient på Lundtofte Skole. Skolebestyrelsen på Taarbæk Skole tilslutter sig. Skolebestyrelsen på Trongårdsskolen tilslutter sig, men udtrykker en ærgrelse over, at fordelingen af elever i kommunen ikke hidtil er lykkedes bedre og at de fremadrettet kun vil have to spor Skolebestyrelsen på Virum Skole tilslutter sig og fremhæver det positive i en større fleksibilitet ift. udstationerede familier. Skolebestyrelsen ønsker et fokus på, at eleverne kommer på nærmeste skole. Der er pt. to årgange med tre spor på Lindegårdsskolen.

102 Lyngby 17. september 2018 Høringssvar vedr. klassefordelingsplan og principper for skoleindskrivning i skoleåret 2018/19 Vi takker for muligheden for at fremkomme med høringssvar til Lyngby-Taarbæk Kommunes klassefordelingsplan og principper for skoleindskrivning i skoleåret 2018/19, jf. forvaltningens brev af 21. august Indledningsvis finder vi anledning til særligt at fremhæve, at det vigtigste for Engelsborgskolen er, at vi ikke ønsker en elastikskole, hvor vi ét år har 4 spor og næste år 5 spor og så videre. Det giver alt for store logistiske og ledelsesmæssige udfordringer. Baggrunden for, at et flertal i skolebestyrelsen i sin tid støttede forsøget med ét fælles skoledistrikt var blandt andet for at undgå risikoen for elastikskole. Ét fælles skoledistrikt skal hvile på en række grundprincipper som fx bølgeeffekt (jf. nedenfor), søskendegaranti og en ensartet behandling af borgerne. Den foreslåede formulering vedrørende afstandskriteriet medfører, at kommunen frit kan befordre et barn, der ikke blev plads til på Engelsborgskolen, til en vilkårlig skole i kommunen. Vi mener, at det enkelte barn skal have en ret til den ønskede skole eller alternativt nærmeste skole. Dette er særligt vigtigt af hensyn til sociale relationer i nærområdet, sports- og fritidsaktiviteter mv. Det må derfor være en klar forudsætning, at der med ét fælles skoledistrikt finder en bølgeeffekt sted, således at skoledistrikterne bevæger sig mod skoler med større kapacitet. Det var også klart det billede, vi havde, da vi accepterede kommunens forslag om ét fælles skoledistrikt. Søskendegaranti, hvor søskende alle indskrives samme skole, må ligeledes være en klar forudsætning. Den foreslåede metode for indskrivning medfører, at en tilflytter kan blive fanget af den tilfældige dato kommunen har valgt at udsende breve til forældre om skoleoptag. Såfremt tilflytningen sker efter denne tilfældige dato, bliver tilflytteren betragtet som ny og kommer bagest i køen. Det bør være således, at tilflytning inden 1. maj medfører en status som ikke-tilflytter. 1

103 Vi er derfor helt uenige i og kan ikke acceptere procedurerne for indskrivning, da det kan medføre vilkårlighed og forskelsbehandling af i øvrigt ens stillede familier. Det er helt i strid med principper, som burde være en selvfølge ved ét fælles skoledistrikt. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen Julie Kock Clausen formand På vegne af skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen Julie Kock Clausen, formand for skolebestyrelsen 2

104 September 2017 Høringsvar vedr. klassefordelingsplaner- og skoleindskrivninger Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen har behandlet det fremsendte materiale for planer og principper for klassefordelinger og skoleindskrivninger. Vi konstaterer positivt at der er arbejdet med at tilrette principperne, så de modsvarer de situationer, vi som skole kan blive mødt med. Vi mener at de oplistede principper og deres prioritering fortsat er de mest hensigtsmæssige. Vi erklærer os således enige i høringsudspillet med de tilføjelser, der er angivet. Med venlig hilsen Morten Frouvne Vincentz Formand for skolebestyrelsen Fuglsanggårdsskolen Askevænget Virum Tlf Fax fuglsanggaard@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune

105 Den 14. september 2017 Høring om klassefordelingsplan og principper for skoleindskrivning i skoleåret 2018/19 Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen har med interesse læst og diskuteret det fra kommunen tilsendte forslag om Principper for skoleindskrivning og optagelse i et fælles skoledistrikt I skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen ser vi, at fordelen i det tilsendte forslag er, at man ved at samle skoleindskrivning og optagelse i et fælles skoledistrikt bedre kan styre antallet af klasser og antallet af elever i de enkelte klasser på hver af kommunens skoler. På Hummeltofteskolen betyder det, at vi kan holde skolen på 3 klasser pr årgang, og det er hvad skolen i sine nuværende fysiske rammer kan rumme. Vi ønsker en stabilitet på klassekvotienten og antallet af klasser, så vi tilbyder vores personale de bedst mulige vilkår og udnytter bygningsmassen optimalt. Uagtet dette er toilet- og omklædningsforhold på skolen elendige. Kommunen bør være specielt opmærksomme på den generelle befolkningsudvikling i de enkelte områder i kommunen i særdeleshed i forhold til nybyggeri. Vi mener, at afstandskriteriet bør holdes således, at intet barn har over 2.5 km til skole. Vi ser det som en stor fordel for den enkelte elev nemt at kunne transportere sig til og fra skole. Kommunen bør gøre det tydeligt, hvad de mener med, at de stiller befordring til rådighed for de børn, der ikke tilbydes en skole inden for afstandskriteriet. Er det at tilbyde et klippekort? Eller en skolebus? Den del af forslaget ser vi ikke som gennemarbejdet. I gruppeordningen på Hummeltofteskolen har vi meget dårlige erfaringer med en skolebusordning, der var alt for ustabil. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum Tlf Mail: Hummeltofte@ltk.dk

106 Virum, 14. september 2017 Skolebestyrelsens høringssvar vedr. klassefordelingsplan og principper for skoleindskrivning 2018/2019 Vi har blot en enkelt bemærkning til klassefordelingsplanen og principper for skoleindskrivning 2018/2019: I referatet fra senest BUU møde i august fremgår det, at antal elever på størstedelen af kommunens skoler vil være 25 elever. Herudover fremgår det, hvad det forventede antal klasser på skolerne vil være i 2018/2019. Hvis Kongevejens skole forventes at skulle etablere mere end 3 spor i kommende år, jf. prognosen, finder vi det problematisk, at klassekvotienten er på 24,5 elever. Vi indstiller således til, at der skeles til det samlede elevtal i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling set i relation til fysisk kapactitet. På vegne af skolebestyrelsen, Pia F. Warming Formand

107 Høringssvar vedr. Principper for skoleindskrivning og optagelse i et fælles skoledistrikt 3 spor på Lindegårdsskolen Lindegårdsskolen er bygget til at være en 2-sporet skole. Det er dog muligt at have enkelte årgange med 3 spor. Den ombyggede skole er dog ombygget i forhold til to spor og der er ikke afsat lokaler til en tre sporet skole hele vejen igennem. Skal Lindegårdsskolen være tre sporet hele vejen igennem vil dette kræve endnu en udbygning af Lindegårdsskolen. To-sprogs børn Vi ser en bekymring omkring Lindegårdsskolens høje to-sprogsprocent. Vi mener det er meget vigtigt, at der skelnes til hvilke børn, der placeres på Lindegårdsskolen, så vi ikke ender med en massiv høj to-sprogsprocent. I Vores nuværende 1. klasser ligger to-sprogsprocenten over 30 procent og i vores nuværende 0. klasser ligger to-sprogsprocenten på over 40 procent. Hvis denne stigning i procent viser sig at være en generel tendens, ønsker vi at der sættes kriterier op, så andelen af to-sprogede børn fordeles ligeligt på kommunens skoler. Kønsfordeling Derudover mener vi også at der bør skelnes til kønsfordelingen. Lindegårdsskolen har i år en fornuftig fordeling af piger og drenge, men for skoleåret 2016/2017 var kønsfordelingen i 0. Årgang på 33 drenge og 17 piger. Vi ser på denne fordeling med bekymring, da det er vores erfaring, at klasser med en skæv kønsfordeling er mere udsatte i forhold til udfordringer med dynamik og læringsmiljø. MVH Skolebestyrelsen Lindegårdsskolen

108 Lyngby-Taarbæk Kommune Børne- og Ungeudvalget Lundtofte d. 07. september Høring om klassefordelingsplan og principper for skoleindskrivning i skoleåret 2018/19. Skolebestyrelsen ved Lundtofte Skole har haft sagsfremstillingen vedrørende dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2018/19 i høring og har flg. bemærkninger: Ifølge forslaget oprettes der på Lundtofte Skole tre klasser med en klassekvotient på 24,5 elever. Skolebestyrelsen bakker op om tre spor, idet det giver en god dynamik samt en god økonomisk ramme jfr. resursetildelingsmodellen. I indeværende skoleår blev der på Lundtofte Skole oprettet tre klasser på henholdsvis 19,19 og 20 elever. Det anser skolebestyrelsen for uheldigt i forhold til både klassedynamik og den økonomi som budgetmodellen udløser. Vi ser frem til at der oprettes tre klasser med den foreslåede klassekvotient. Hvis det ikke er muligt at fordele eleverne på kommunens skoler i forhold til styrelsesvedtægten, bør man politisk se på, om det har uhensigtsmæssige konsekvenser for den økonomiske ramme, der tildeles skoler med lav klassekvotient. På skolebestyrelsens vegne Søren Juel Witt Formand

109 Fra: Pernille Schøller Larsen Til: Christina Wille Jørgensen Cc: Stine Arnfred Sendt dato: :44 Modtaget Dato: :44 Vedrørende: Høringssvar - ét skoledistrikt samt skoleindskrivningen Kære Center for Uddannelse og Pædagogik Att. Christina Wille Jørgensen Hermed kombineret høringssvar for ét skoledistrikt samt skoleindskrivningen fra Trongårdsskolen. Jeg skal beklage den sene fremsendelse på dagen. Bestyrelsen på Trongårdsskolen kan som udgangspunkt godt fortsat tilslutte sig forlængelsen af forsøgsordningen med ét skoledistrikt ud fra de samme argumenter som blev fremført i det oprindelige høringssvar i november 2015:.. Skolebestyrelsen for Trongårdsskolen tilslutter sig de fremlagte principper for optagelse og fordelinge af elever på kommunens folkeskoler. Skolebestyrelsen vil gerne pege på, at skoleindskrivning især i overgangsperioden så vidt muligt bør forsøge at respektere de forventninger som nuværende forældre havde til et forventet skoledistrikt, da det for skolebestyrelse er vigtigt at pege på at netop en klar forventningsafstemning vil være et vigtigt led i en sådan ordning. De fremlagte principper bør administreres med gennemsigtighed og god dialog Bestyrelsen har løbende siden ikrafttrædelsen af forsøgsordningen undret sig over de klassedannelser som har været præsenteret for de efterfølgende skoleår, da få eller ingen af intentionerne bag ét skoledistrikt reelt kom til udtryk, når klasseoprettelserne på skolerne herunder de nyoprettelse som var pointen at undgå alligevel blev valgt politisk. Trongårdsskolen kommenterede senest i januar 2017 på høring om klassedannelse at det var bekymrende at der alligevel ikke syntes at være politisk vilje til at tage konsekvenserne bag ét skoledistrikt. Det er dermed med stigende bekymring for Trongårdsskolens optag at det til det kommende skoleår ikke synes vilje til at sikre de 3 spor på skolen via redskaberne i ét skoledistrikt, men også hvornår denne manglende implementering af modellen reelt får effekt via andre rammebesparelser på området. Bestyrelserne blev oprindelige i november 2015 motiveret til deres opbakning til ét skoledistrikt i alternativet om massive rammebesparelser på skoleområdet hvis ét distrikt ikke kunne anvendes til strukturelle besparelser. Forældregrupper og bestyrelserne har med deres opbakning til modeller gjort deres del af opgaven, mens det fra politisk hold synes at mangle modet til at tage konsekvensen af egne beslutninger og modeller. Alligevel søges der nu om forlængelse af modellen. Og samtidigt fremlægges der en model for skoleåret 18/19 som på få/ingen forhold anvender modellen om ét skoledistrikt. Det giver ikke megen mening og vil for bestyrelserne være rigtig svært at fremlægge for forældregrupperne. /Pernille Med venlig hilsen Pernille Schøller Larsen Formand skolebestyrelsen, Trongårdsskolen Pernille.S.Larsen@skat.dk Mobil: (+45)

110 Center for Uddannelse og Pædagogik Virum den 15. september 2017 Høringssvar vedrørende klassefordelingsplan og indskrivningsprincipper 18/19 Virum Skoles bestyrelse drøftede på ordinært bestyrelsesmøde den 28. august 2017 klassefordelingsplan og principper for skoleindskrivning 18/19. Bestyrelsen er glad for at det så vidt som overhovedet muligt kan lade sig gøre, at elever kan komme tilbage til samme skole efter udlandsophold med familien. at søskende tilbydes samme skole ved tilflytning til kommunen. Bestyrelsen mener desuden, at der bør arbejdes mere på, at elever kan komme på nærmeste skole, da det at være en del af lokalmiljøet og skole betyder meget. I forhold til forlængelsen af forsøget med ét skoledistrikt er bestyrelsen enig i, at det kan fortsætte for skoleåret 2018/19, det fremskredne tidspunkt taget i betragtning. Venlig hilsen Susanne Hjernøe Skolebestyrelsesformand Virum Skole Skolebakken Virum Tlf virum@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune

111 Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september Senest opdateret: 21. juni 2017 I høring blandt skolebestyrelserne i perioden 21. august 18. september De relevante ændringer foreslået i sagen er markeret med grønt.

112 9 Skolerne og deres omfang 9.1 Skolestruktur Et fælles skoledistrikt i skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19 Lyngby-Taarbæk Kommune har ni almene folkeskoler og to specialskoler. Som en forsøgsordning samles skoledistrikterne for de ni almene skoler i skoleårene 2016/17 til 2018/19, således at kommunen er ét stort skoledistrikt. Det betyder, at nye elever ikke hører til en bestemt skole. I stedet baseres optagelse på en skole på forældrenes ønsker og skolernes kapacitet. Specialskolerne og 10. klasse er undtaget fra det fælles distrikt, da de optager elever fra hele kommunen. Antal klasser og klassekvotient på skolerne Skemaet viser udgangspunktet for skolernes antal spor. Antallet af spor og antal elever i klasserne kan dog ændres fra år til år, idet Kommunalbestyrelsen årligt fastsætter den enkelte skoles maksimale kapacitet i 0. klasserne i form af antal elever i klasserne og antal spor. Skole Skoletype Skolekode Klassetrin Antal spor Engelsborgskolen Almenskole klasse 4 spor Fuglsanggårdsskolen Almenskole klasse 3 spor Hummeltofteskolen Almenskole klasse 3 spor Kongevejens Skole Almenskole klasse 3 spor Lindegårdsskolen Almenskole klasse 2 spor Lundtofte Skole Almenskole klasse 3 spor Taarbæk Skole Almenskole klasse 1 spor Trongårdsskolen Almenskole klasse 3 spor Virum Skole Almenskole klasse 4 spor Taarbæk Skole tilbyder undervisning på 0. til 6. klassetrin. Elever, der afslutter 6. kl. på Taarbæk Skole, kan fortsætte skolegangen i 7. klasse på Trongårdsskolen. Udover almenskolerne har kommunen to specialskoler, som der visiteres særskilt til: Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen. 9.2 Indskrivning til og optagelse i 0. klasse Skolestart og undervisningspligt Undervisningspligten indtræder 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Alle undervisningspligtige børn bosat i kommunen har ret til at blive optaget på én af kommunens ni folkeskoler. Forældre til børn, der i kommende kalenderår bliver undervisningspligtige, modtager i efteråret digital information om indskrivning og optagelse i 0. klasse. Derudover inviteres forældrene til orienteringsmøder på kommunens skoler. Indskrivning til 0. klasse sker digitalt via kommunens selvbetjeningsløsning. Selve optagelsen på en skole sker efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte kriterier for fordeling af elever. Efter barnet er optaget på en skole, kan barnet elektronisk tilmeldes skolefritidsordning.

113 Tidlig skolestart eller udsat undervisningspligt Forældrene kan ansøge om, at deres barn optages i 0. klasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder fem år, hvis barnet må antages at kunne følge undervisningen. Forældre kan ligeledes, med begrundelse i deres barns udvikling, søge om udsat undervisningspligt for barnet. Såvel henvendelse om tidlig skolestart som henvendelse om udsat undervisningspligt sker enten til ledelsen på nærmeste skole eller til barnets institution. Skolelederen har beslutningskompetencen vedrørende begge forhold. Principper for indskrivning til 0. klasse Ved indskrivning til 0. klasse kan forældre ønske en hvilken som helst af kommunens folkeskoler. Optagelse på den enkelte skole baserer sig på skolernes kapacitet samt på kriterierne for optagelse, som beskrives i det følgende. Ved indskrivning til 0. klasse angiver forældrene maksimalt tre skoleønsker i prioriteret rækkefølge. Fordelingen af børn til 0. klasse sker med udgangspunkt i forældrenes ønske om en skole. Det kan ikke garanteres, at alle børn får plads på en af de ønskede skoler, men det tilstræbes så vidt muligt. Derudover afgøres optagelse på den enkelte skole inden for rammerne af nedenstående kriterier: Søskendekriteriet. Børn med søskende på en skole har ret til en plads på den pågældende skole, hvis forældrene ønsker det (søskendegaranti) Nærhedskriteriet. Hvis der på en skole ikke er plads til alle dem, der har ønsket skolen, tildeles pladserne som udgangspunkt til de børn, som har længst til en anden skole. De børn, der ikke får plads på skolen, er dermed med forbehold for opfyldelse af afstandskriteriet dem med kortest afstand til en anden skole Afstandskriteriet. Alle børn tildeles så vidt muligt en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, med mindre forældrene ønsker noget andet (frit skolevalg) I helt særlige tilfælde kan forvaltningen, i samråd med skolelederen, fravige kriterierne af hensyn til barnets tarv. Uddybning af søskendekriteriet Børn, som ved indskrivning til 0. klasse har søskende på en skole, har i indskrivningsperioden ret til at blive optaget på den pågældende skole. Søskendekriteriet gælder udelukkende ved indskrivning til 0. klasse og udelukkende for børn bosiddende i kommunen. Søskendekriteriet gælder tilsvarende for sammenbragte børn med fælles folkeregisteradresse. Søskendekriteriet gælder ikke for specialundervisningstilbud eller andre tilbud om specialpædagogisk bistand. Uddybning af nærhedskriteriet Afstanden til skole opmåles fra folkeregisteradressen (hjemmets udkørsel) til midt på skolens matrikel/skolegård. Målingen baseres på kommunens egen opgørelse ud fra nærmeste og korteste offentlige veje og stier, som barnet kan færdes på til fods eller på cykel.

114 Uddybning af afstandskriteriet Alle børn tildeles så vidt muligt en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, med mindre forældrene ønsker noget andet (frit skolevalg). Ønskes en skole længere væk end 2,5 km, selvom barnet har andre skoler inden for en afstand af 2,5 km, tildeles en plads på den ønskede skole, såfremt der er ledig kapacitet. Afstanden til skole opmåles som anført under uddybning af nærhedskriteriet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt indenfor det fastsatte antal klasser og de gældende regler for elevtal i klasserne at tilbyde et barn en plads på en skole inden for en afstand af 2,5 km, kan barnet tildeles en plads på en skole længere væk end 2,5 km, hvormed eleven tillige tilbydes befordring til skole. Optagelse af børn bosat uden for kommunen Børn med folkeregisteradresse uden for kommunen, som ønsker optagelse i 0. klasse på en folkeskole i Lyngby- Taarbæk Kommune, kan optages, hvis der er ledig kapacitet. Der er ledig kapacitet i en 0. klasse, hvis der er færre end 23 elever i klassen. Af disse udenbys børn optages først søskendebørn og dernæst børn efter korteste afstand fra folkeregisteradressen til den ønskede skole. Endelig optagelse på en skole Når alle børn er fordelt på skolerne, udsendes breve til forældrene med oplysning om, hvilken skole deres barn har fået plads på. Datoen for udsendelse af tilsagnsbrevet er den gældende skæringsdato for, hvornår tilsagnet om en plads er bindende. Efter denne dato behandles nye skoleønsker efter reglerne om skoleskift efter det frie skolevalg. Interesseliste Forældre, hvis skoleønske ikke kan opfyldes ved indskrivningen til 0. klasse, kan få deres barn skrevet på en interesseliste til den ønskede skole. Børn på interesselisten kan blive tilbudt plads på den ønskede skole, såfremt der opstår ledig plads på skolen inden skolestart. Interesselisten oprettes udelukkende i forbindelse med dannelsen af 0. klasser og er gældende frem til skolestart. Efter dette tidspunkt eksisterer der hverken interesse- eller ventelister til nogen af kommunens skoler. Tilflytning i og efter indskrivningsperioden Mod fremvisning af en gyldig købskontrakt, lejekontrakt eller logiværtserklæring i indskrivningsperioden til 0. klasse kan et tilflyttende barn indskrives på samme vilkår som kommunens børn. Sker henvendelsen om tilflytning efter indskrivningsperiodens udløb, tilbydes barnet en plads efter reglerne om tilflytning under afsnit 9.3, når fordelingen af børn til de kommende 0. klasser er afsluttet. Ønske om optagelse på privatskole Hvis forældre har indskrevet deres barn både på en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune og på en privat skole eller en udenbys folkeskole, har de pligt til senest d. 30. april at tilkendegive, hvorvidt de ønsker at anvende pladsen på folkeskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. I tilfælde, hvor

115 forældrene efterfølgende ombestemmer sig og alligevel ønsker at gøre brug af en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune, tilbydes barnet en plads efter reglerne om skoleskift under afsnit 9.3, når fordelingen af børn til de kommende 0. klasser er afsluttet. 9.3 Optagelse af elever i løbet af skoleåret (på alle klassetrin) Ved opstart på en ny skole er det skolelederens afgørelse, hvilken klasse eleven skal starte i. Tilflytning og ændring af bopæl inden for kommunen Elever, der tilflytter kommunen, eller som flytter adresse inden for kommunen og af den grund ønsker et skoleskift, kan få plads på en hvilken som helst ønsket skole i kommunen, hvor det gennemsnitlige elevtal på klassetrinnet er lavere end 24,5 (dog 24 elever i 0. klasse på Engelsborgskolen og Virum Skole). Hvis den eller de ønskede skoler har et gennemsnitligt elevtal på klassetrinnet på 24,5 eller derover, tilbydes eleven en plads så tæt som muligt på bopælen. Der tilbydes befordring til skoleelever, som anvises en skole længere væk end 2,5 km i klasse, 6 km i klasse og 7 km i klasse. Med udgangspunkt i fremvisning af en gyldig købskontrakt, lejekontrakt eller logiværtserklæring kan der søges om indskrivning på en skole i op til seks måneder før tilflytning. Søskende, der sammen tilflytter kommunen, tilbydes en plads på samme skole: Pladserne tilbydes så vidt muligt inden for afstandsbestemmelserne og på den skole, der samlet set har bedst kapacitet på de relevante klassetrin. Indskrivning af elever efter det frie skolevalg Med loven om frit skolevalg kan alle med bopæl i Danmark ønske en hvilken som helst skole i landet efter den enkelte kommunes indskrivningsregler. I Lyngby-Taarbæk Kommune kan udenbys elever benytte det frie skolevalg på skoler, hvor det gennemsnitlige elevtal på det pågældende klassetrin er lavere end 23. Elever bosiddende i kommunen kan gøre brug af det frie skolevalg enten på skoler, hvor det gennemsnitlige elevtal på det pågældende klassetrin er lavere end 23, eller hvis det vurderes at være barnets tarv i den konkrete situation. Vurderingen sker i et samarbejde mellem de involverede skoler, forældrene og forvaltningen. Fraflytning En elev, der er optaget i en skole, har ved bopælsændring ret til at fortsætte skolegangen på denne skole. Dette gælder tillige elever, der fraflytter kommunen i skoleforløbet. Udenlandsophold I forbindelse med hjemvendelse efter længere udenlandsophold, forsøges så vidt muligt at tilbyde en plads på samme skole og i samme klasse som før udenlandsopholdet. Ønskes dette, skal forældrene give skolen besked herom senest 7 dage inden udrejse, og der skal gives besked til skolen om forventet hjemkomst senest 3 mdr. inden den forventede skolestart igen.

116 Hvis eleven har yngre søskende, som kommer i den undervisningspligtige alder under et udenlandsophold, skal der gives besked til skolen herom med samme frister som ovenfor.

117 Til kommunalbestyrelsen i samtlige kommuner Orientering om ændringer af folkeskoleloven - opfølgning på trepartsaftale mm. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: juni 2017 Sags nr.:17/08728 Folkeskoleloven er ændret som følge af nedenstående lovændringer. Enkelte af ændringerne er allerede trådt i kraft, mens størsteparten træder i kraft 1. august Informationen omhandler primært den seneste lovændring - lov nr. 906 af 9. juni 2017 opfølgning på trepartsaftale (nr. 4. nedenfor). Desuden er i punktform nævnt de væsentligste ændringer som følge af tre andre lovændringer (nr. 1-3 nedenfor). Der er indsat link til lovændringerne, hvorunder også kan findes de til loven tilhørende lovforslag med bemærkninger. 1. Lov nr af 27/12/2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) Folkeskoleændringerne fremgår af lovens 13 og omhandler bl.a.: Indførelse af folkeskolens afgangseksamen med tilhørende beståkrav. Link til lovændringen: 2. Lov nr. 192 af 27. februar 2017om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på folkeskolereformen m.v.)

118 Hovedændringerne er: I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår skal skolens leder forelægge det kommende skoleårs skemaer og rammerne for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom (trådte i kraft 1. marts 2017). Udvidet adgang til at inddrage eksterne undervisere. Adgangen til at lade andre end skolens undervisende personale varetage undervisningsopgaver på skolen udvides til også at omfatte undervisere fra uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., som folkeskolen har etableret et samarbejde med om et afgrænset læringsforløb. Forældre får retskrav på en ordblindetest af deres barn én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin. Det bliver tydeligere, at folkeskolens undervisning skal tilrettelægges, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber. Lærernes mulighed for at blive fritaget for at undervise i faget kristendomskundskab ophæves. Styrelsen for Forskning og Uddannelses kompetence til at godkende udenlandske pædagoger lovfæstes. Den gældende praksis for brug af vikarer uden lærer- eller pædagoguddannelse er lovfæstet. Link til lovændringen og nyhed herom: 3. Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen nr. 311 af 4. april 2017 (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.) Med ændringen af lov om undervisningsmiljø bliver det et krav for alle uddannelsessteder med grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser at fastsætte en antimobbestrategi, herunder om digital mobning. Loven indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsessteders ledelse i konkrete tilfælde af problemer med mobning e.l. inden for en frist vil skulle udarbejde en handlingsplan. Loven indeholder endvidere nye regler om tilsyn og klageadgang for elever og forældre, hvis uddannelsesstedet ikke har en antimobbestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved konkrete tilfælde af problemer med mobning e.l. 2

119 Folkeskolelovændringerne fremgår af lovens 2 og omhandler primært: Genindførelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at behandle skolelederens beslutninger om mobning i folkeskolen. Link til lovændringen og nyhed herom: Lov nr. 706 af 9. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v). Folkeskolelovsændringerne fremgår af lovens 3. Lovændringerne er et led i udmøntningen af "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser, som i august 2016 blev indgået mellem den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter." Ændringerne vedrører: Skolernes forpligtelse til at samarbejde med lokalsamfundets kulturtilbud m.v. udvides til at omfatte samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler. (Folkeskolelovens 3, stk. 4, og 5): Virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilføjet i oplistningen i folkeskolelovens 3, stk. 4, af hvilke parter folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder med. Samarbejder med virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal ske inden for de gældende rammer for skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idrætsog foreningsliv m.v. Det betyder bl.a., at samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Som følge af, at virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremover indgår i oplistningen af samarbejdsparter i folkeskolelovens 3, stk. 4, vil skolens leder i henhold til 3, stk. 5, kunne beslutte, at personer herfra i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den understøttende undervisning. Det vil fortsat være en betingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at varetage de pågældende undervisningsopgaver. Om de øgede muligheder for at bruge eksterne undervisere (folkeskolelovens 3, stk. 5) henvises i øvrigt til lov nr. 192 af 27. februar 2017, jf. nr. 2 ovenfor. 3

120 Med lov nr. 192 er adgangen til at lade andre end skolens undervisende personale varetage undervisningsopgaver på skolen udvidet til også at omfatte medarbejdere og frivillige fra uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., som folkeskolen har etableret et samarbejde med om et afgrænset læringsforløb i undervisningen. Mulighed for at tilbyde erhvervspraktik også i 6. og 7. klasse (folkeskolelovens 9, stk. 3): Foruden den hidtil gældende mulighed for at tilbyde erhvervspraktik i 8. og 9. klasse kan skolens leder nu tilbyde erhvervspraktik allerede i 6. og 7. klasse. Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleverne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugspraktik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner. Reglerne om brobygning i 9. klasse er ændret, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (folkeskolelovens 7 a): Reglerne er ændret, så det ikke længere er et krav for ikkeuddannelsesparate elever at deltage i brobygning i 9. klasse. Desuden kan der nu også tilbydes brobygning til elever, der er vurderet uddannelsesparate, men har behov for afklaring af uddannelsesvalg. Link til lovændringen: Link til hjemmesiden om trepart. Der vil løbende følge mere information. Med venlig hilsen Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Grundskolen Direkte tlf Lone.Basse@stukuvm.dk 4

121 Lyngby-Taarbæk Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

122 Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Gebyrer 2 5 Klage m.v. 2 6 Overtrædelse og straf 2 7 Bemyndigelse 3 8 Ikrafttrædelse 3 9 Ordning for dagrenovation 3 10 Ordning for papiraffald 8 11 Ordning for papaffald Ordning for glasemballageaffald Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald Ordning for genbrugspladsen(-erne) Ordning for PVC-affald Ordning for imprægneret træ Ordning for farligt affald Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer Ordning for bygge- og anlægsaffald Ordning for storskrald Ordning for haveaffald Ordning for forsøg 42

123 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. Adgangsvej: Vejen fra det sted, hvor renovationsbilen kan holde, til det sted, hvor opsamlingsmateriel er placeret. Side 1

124 Opsamlingsmateriel: Samlebetegnelse for renovationsstativer med sække, 2- og 4-hjulede beholdere samt større containere til affaldsopsamling. 4 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside. 5 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 6 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde. Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Side 2

125 7 Bemyndigelse 1. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ for så vidt angår de umiddelbare myndighedsopgaver, jf. Styrelsesvedtægt for Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Center for Miljø og Plan til at være myndighed på affaldsområdet. 3. Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Lyngby-Taarbæk Forsyning til at vejlede og træffe beslutninger i forhold til driften på affaldsområdet. 8 Ikrafttrædelse Regulativet træder i kraft den Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Lyngby-Taarbæk Kommunes "Regulativ for husholdningsaffald ". Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den Borgmester Sofia Osmani Direktør Bjarne Holm Markussen 9 Ordning for dagrenovation Side 3

126 9.1 Hvad er dagrenovation Dagrenovation er affald, der er defineret som dagrenovation i affaldsbekendtgørelsen. 9.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, hvor borgeren frembringer dagrenovation. 9.3 Beskrivelse af ordningen Ordningen er en henteordning. Kompostering på egen matrikel Det er tilladt husholdninger at kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende jf. affaldsbekendtgørelsens 25, stk. 4, såfremt det ikke giver anledning til miljø- eller sundhedsmæssige gener. Ved komposteringsegnet, vegetabilsk dagrenovation forstås ikke-tilberedte madvarer som f.eks: Affald fra grøntsager Blomster Frugt Kaffegrums og teblade inkl. papirfilter Kartoffelskræller og andre skræller Skaller fra f.eks. nødder Andet utilberedt vegetabilsk affald Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Side 4

127 Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening. 9.4 Beholdere Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til dagrenovation. Der skal benyttes renovationsstativer, der er beregnet til papirsække med et volumen på 125 l, og som opfylder Arbejdstilsynets gældende forskrifter. Renovationsstativer kan købes og leveres af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Papirsække leveres ved Lyngby-Taarbæk Forsynings foranstaltning, som en integreret del af dagrenovationsordningen. Alternativt kan benyttes 140 l beholdere, som købes hos og leveres af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Hvor forholdene taler for det og efter nærmere aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning, kan det tillades at benytte containere til opsamling af dagrenovation. 660 l plast-containere stilles til rådighed, renholdes og vedligeholdes ved Lyngby-Taarbæk Forsynings foranstaltning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan kræve plastforing ilagt for brugerens regning, såfremt dette skønnes nødvendigt af hygiejniske hensyn. Containere, som bortkommer eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren. Andre containerstørrelser og -typer kan anvendes efter nærmere aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Sådanne containere anskaffes, renholdes og vedligeholdes af ejer og skal være tilpasset det til enhver tid anvendte kørselsmateriel. 9.5 Kapacitet for beholdere Generelt gælder, at der på enhver ejendom skal være tilstrækkelig opsamlingskapacitet, så overfyldning mellem to tømninger ikke forekommer. Hvis der i enkeltstående tilfælde sker overfyldning, påhviler det grundejeren at træffe aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning om afhentning af de overskydende mængder. Side 5

128 Ekstrasække mærket Ekstra til lejlighedsvis forekommende ekstra dagrenovation kan rekvireres ved henvendelse til Lyngby-Taarbæk Forsyning. Fyldte ekstrasække stilles til afhentning ved siden af renovationsstativet senest kl på afhentningsdagen, dog tidligst aftenen før. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan Lyngby-Taarbæk Forsyning pålægge grundejeren at øge opsamlingskapaciteten, således at overfyldning undgås. 9.6 Anbringelse af beholdere Grundejer skal placere opsamlingsmateriel, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (ikke f.eks. græs, småsten eller chaussesten, men befæstet med f.eks. fliser eller asfalt). På standpladsen og adgangsvejen til beholder/stativ skal der være fri gennemgangs- og arbejdshøjde overalt på mindst 2 m i højden og 1 meter i bredden. Den fri plads foran beholderen/stativet skal være tilstrækkelig til, at en hensigtsmæssig afhentning af beholderen/sækken kan finde sted. Der må ikke forekomme niveauforskelle mellem den fri plads og standpladsen. Låger/døre skal kunne fastholdes i åben stilling og skal let og ubesværet kunne åbnes og lukkes af én person i oprejst stilling. Standpladsen og adgangsvejen til beholder/stativ skal til enhver tid holdes fuldstændig rene og fri for henkastet affald, og skal til stadighed være let tilgængelige. I vinterperioden skal adgangsvejen være ryddet for sne og saltet/gruset, ligesom sne og is på og ved beholder/stativ skal være fjernet, således at låget let kan betjenes. Særligt for parcel- og rækkehuse med egne stativer/beholdere Beholdere/stativer skal placeres på matriklen. Standpladsen anbefales etableret med kortest mulig gangafstand fra farbar kørevej. Såfremt anbringelsen af beholder/stativ eller adgangsvejen ikke kan overholde ovennævnte forhold skal grundejer stille beholder/sæk frem til fortov for tømning på afhentningsdagen inden kl Beholdere skal efterfølgende bringes tilbage til standpladsen ved grundejerens foranstaltning. Affaldet må ikke spærre fortovet. Særligt for ejendomme med fælles opsamlingsmateriel Side 6

129 Renovationsbilen skal kunne køre hen til beholderne, så der sikres den kortest mulige gangafstand fra farbar kørevej. Der kan ved anvendelse af containere, eller i særlige tilfælde, forlanges en gennemgangsbredde større end ovennævnte 1 meter. I etageejendomme med affaldsrum og lukkede depotrum i kælderniveau, skal beholdere/sække anbringes i terrænniveau inden afhentning. 9.7 Anvendelse og fyldning af beholdere Affaldssække må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Beholdere og containere må ikke fyldes mere end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen/containeren. Varm aske og gløder må ikke anbringes i opsamlingsmateriellet. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende og vådt affald skal være forsvarligt emballeret inden det placeres i opsamlingsmateriel, så der hverken kan ske skade på personer eller på opsamlingsmateriel. 9.8 Renholdelse af beholdere Grundejeren er ansvarlig for renholdelse og vedligeholdelse af opsamlingsmateriellet. Vedligeholdelse af de 660 l containere, der er stillet til rådighed, sker dog som led i ordningen. Grundejer kan rekvirere vask af 660 l containere op til to gange årligt. 9.9 Afhentning af dagrenovation Dagrenovation afhentes en gang ugentlig på en fast ugedag. Lyngby-Taarbæk Forsyning fastsætter tømmedage for afhentning af dagrenovation. Afhentning sker normalt i tidsrummet kl Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige situationer, eller for særlige lokaliteter, dispensere fra de anførte tidspunkter. Side 7

130 I forbindelse med helligdage foretages afhentning i et sådant omfang, at det ugentlige antal afhentninger opretholdes. Der kan forekomme tømninger på helligdage, der falder på ugedagene mandag til fredag. Hvor lokale forhold taler for det, kan der med Lyngby-Taarbæk Forsyning aftales hyppigere tømning. Parcel- og rækkehuse med egne stativer/beholdere kan vælge at få afhentet dagrenovation hver 14. dag. Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt dagrenovation ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde Tilmelding/afmelding Til- og afmelding foretages til kommunalbestyrelsen. Alle husstande skal være tilmeldt ordningen for dagrenovation. Grundejer er ansvarlig for til- og afmelding, som foretages skriftligt til Lyngby-Taarbæk Forsyning. Ændringer af beholderkapacitet og/eller tømningshyppighed for allerede tilmeldte ejendomme træder i kraft tidligst en uge efter henvendelsen. Ved nye tilmeldinger til ordningen (fx nybyggeri) træder ændringen i kraft umiddelbart efter henvendelsen til Lyngby-Taarbæk Forsyning. Ordningen kan kun afmeldes for ejendomme, der er ubeboede i mere end 6 måneder samt for tomme grunde, mod fremsendelse af fornøden dokumentation. Grundejer er forpligtiget til at kontrollere rigtigheden af de opkrævede affaldsgebyrer. Fejl i opkrævningen skal meddeles til Lyngby-Taarbæk Forsyning umiddelbart. 10 Ordning for papiraffald Side 8

131 10.1 Hvad er papiraffald Papiraffald omfatter alt rent og tørt papir, der er egnet til genanvendelse, som eksempelvis aviser, ugeblade, reklamer og andre tryksager af enhver art, brevpapir, papirkuverter og telefonbøger Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Ordningen omfatter alt kildesorteret papiraffald. Ordningen er en indsamlingsordning i form af en henteordning, hvor papiraffaldet opsamles i beholdere på matriklen. Papiraffald kan desuden afleveres via bringeordninger, se Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening Beholdere Side 9

132 Ved parcel- og rækkehuse benyttes 4-delte beholdere til opsamling af papir. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges beholdertypen efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Beholdere stilles til rådighed og vedligeholdes af Lyngby-Taarbæk Forsyning, med mindre andet er aftalt med den enkelte grundejer. Beholdere, som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren Kapacitet for beholdere Generelt gælder, at der på enhver ejendom skal være tilstrækkelig opsamlingskapacitet, så overfyldning mellem to tømninger ikke forekommer. Hvis der i enkeltstående tilfælde sker overfyldning, påhviler det grundejeren at sørge for bortskaffelse af de overskydende mængder via de øvrige ordninger jf Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, påhviler det grundejeren at træffe aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning om at øge opsamlingskapaciteten på ejendommen Anbringelse af beholdere Grundejer skal placere beholderen, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (ikke f.eks. græs, småsten eller chaussesten, men befæstet med f.eks. fliser eller asfalt). På standpladsen og adgangsvejen til beholderen skal der være fri gennemgangs- og arbejdshøjde overalt på mindst 2 m i højden og 1 meter i bredden. Den fri plads foran beholderen skal være tilstrækkelig til, at en hensigtsmæssig afhentning af beholderen kan finde sted. Der må ikke forekomme niveauforskelle mellem den fri plads og standpladsen. Låger/døre skal kunne fastholdes i åben stilling og skal let og ubesværet kunne åbnes og lukkes af én person i oprejst stilling. Standpladsen og adgangsvejen til beholdere skal til enhver tid holdes fuldstændig rene og fri for henkastet affald, og skal til stadighed være let tilgængelige. Side 10

133 I vinterperioden skal adgangsvejen være ryddet for sne og saltet/gruset, ligesom sne og is på og ved beholderen skal være fjernet, således at låget let kan betjenes. Særligt for parcel- og rækkehuse med egne beholdere Beholderen skal placeres på matriklen. Standpladsen anbefales etableret med kortest mulig gangafstand fra farbar kørevej. Såfremt anbringelsen af beholderen eller adgangsvejen ikke kan overholde ovennævnte forhold skal beholderen på afhentningsdagen inden kl stilles frem til fortov (eller et sted på ejendommen, hvor forholdene er opfyldt) for tømning og efterfølgende bringes tilbage til standpladsen ved grundejerens foranstaltning. Affaldet må ikke spærre fortovet. Særligt for ejendomme med fælles beholdere Renovationsbilen skal kunne køre hen til beholderne, så der sikres den kortest mulige gangafstand fra farbar kørevej. Der kan ved anvendelse af containere, eller i særlige tilfælde, forlanges en gennemgangsbredde større end ovennævnte 1 meter. I etageejendomme med affaldsrum og lukkede depotrum i kælderniveau, skal beholdere anbringes i terrænniveau inden afhentning Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen Renholdelse af beholdere Grundejeren er ansvarlig for renholdelse af beholdere Afhentning af papiraffald Side 11

134 Beholdere tømmes normalt i tidsrummet kl Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige situationer, eller for særlige lokaliteter, dispensere fra de anførte tidspunkter. Lyngby-Taarbæk Forsyning fastsætter frekvens og tømmedage for afhentning af papiraffald. Papiraffaldet afhentes på en fast ugedag. Der kan forekomme tømninger på helligdage, der falder på ugedagene mandag til fredag. Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt papiraffald ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde Øvrige ordninger Borgere og grundejere, der ikke benytter henteordningen, skal i stedet benytte en bringeordning, dvs. at papiraffaldet skal afleveres i de offentligt opstillede genbrugsbeholdere (kuber) eller på genbrugspladsen jf Ordning for papaffald 11.1 Hvad er papaffald Papaffald omfatter alt rent og tørt pap, der er egnet til genanvendelse, som eksempelvis papkasser, karton, bølgepap, paprør og æggebakker Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Side 12

135 11.3 Beskrivelse af ordningen Ordningen omfatter alt kildesorteret papaffald. Ordningen er en indsamlingsordning i form af en henteordning. Ved parcel- og rækkehuse afhentes papaffald i storskraldsordningen, jf. 22. Ved ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, opsamles papaffald i beholdere på matriklen. Papaffald kan endvidere afleveres på genbrugspladsen, jf. 15. Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening Beholdere Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges beholdertypen efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Beholdere stilles til rådighed og vedligeholdes af Lyngby-Taarbæk Forsyning, med mindre andet er aftalt med den enkelte grundejer. Beholdere, som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren Kapacitet for beholdere Generelt gælder, at der på enhver ejendom skal være tilstrækkelig opsamlingskapacitet, så Side 13

136 overfyldning mellem to tømninger ikke forekommer. Hvis der i enkeltstående tilfælde sker overfyldning, påhviler det grundejeren at sørge for bortskaffelse af de overskydende mængder via de øvrige ordninger jf Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, påhviler det grundejeren at træffe aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning om at øge opsamlingskapaciteten på ejendommen Anbringelse af beholdere Grundejer skal placere beholderen, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (ikke f.eks. græs, småsten eller chaussesten, men befæstet med f.eks. fliser eller asfalt). På standpladsen og adgangsvejen til beholderen skal der være fri gennemgangs- og arbejdshøjde overalt på mindst 2 m i højden og 1 meter i bredden. Den fri plads foran beholderen skal være tilstrækkelig til, at en hensigtsmæssig afhentning af beholderen kan finde sted. Der må ikke forekomme niveauforskelle mellem den fri plads og standpladsen. Låger/døre skal kunne fastholdes i åben stilling og skal let og ubesværet kunne åbnes og lukkes af én person i oprejst stilling. Standpladsen og adgangsvejen til beholdere skal til enhver tid holdes fuldstændig rene og fri for henkastet affald, og skal til stadighed være let tilgængelige. I vinterperioden skal adgangsvejen være ryddet for sne og saltet/gruset, ligesom sne og is på og ved beholderen skal være fjernet, således at låget let kan betjenes. Renovationsbilen skal kunne køre hen til beholderne, så der sikres den kortest mulige gangafstand fra farbar kørevej. Der kan ved anvendelse af containere, eller i særlige tilfælde, forlanges en gennemgangsbredde større end ovennævnte 1 meter. I etageejendomme med affaldsrum og lukkede depotrum i kælderniveau, skal beholdere anbringes i terrænniveau inden afhentning. Side 14

137 11.7 Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen Renholdelse af beholdere Grundejeren er ansvarlig for renholdelse af beholdere Afhentning af papaffald Beholdere tømmes normalt i tidsrummet kl Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige situationer, eller for særlige lokaliteter, dispensere fra de anførte tidspunkter. Lyngby-Taarbæk Forsyning fastsætter frekvens og tømmedage for afhentning af papaffald. Papaffaldet afhentes på en fast ugedag. Der kan forekomme tømninger på helligdage, der falder på ugedagene mandag til fredag. Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt papaffald ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde Øvrige ordninger Borgere og grundejere, der ikke benytter henteordningen, skal i stedet aflevere papaffald på genbrugspladsen jf. 15. Side 15

138 12 Ordning for glasemballageaffald 12.1 Hvad er glasemballageaffald Glasemballageaffald er emballageaffald af glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald i emballagebekendtgørelsen. Glasemballageaffald omfatter eksempelvis tomme glasflasker og glas, hvori der har været opbevaret madvarer og lign Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Ordningen omfatter alt kildesorteret glasemballageaffald. Glasemballage skal være tømt for indhold og rengjort (skyllet) inden bortskaffelsen. Ordningen er en indsamlingsordning i form af en henteordning, hvor glasemballage opsamles i beholdere på matriklen. Glasemballage kan desuden afleveres via bringeordninger, se Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Side 16

139 Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening Beholdere Ved parcel- og rækkehuse benyttes 4-delte beholdere til opsamling af glasemballage. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges beholdertypen efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Beholdere stilles til rådighed og vedligeholdes af Lyngby-Taarbæk Forsyning, med mindre andet er aftalt med den enkelte grundejer. Beholdere, som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren Kapacitet for beholdere Generelt gælder, at der på enhver ejendom skal være tilstrækkelig opsamlingskapacitet, så overfyldning mellem to tømninger ikke forekommer. Hvis der i enkeltstående tilfælde sker overfyldning, påhviler det grundejeren at sørge for bortskaffelse af de overskydende mængder via de øvrige ordninger jf Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, påhviler det grundejeren at træffe aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning om at øge opsamlingskapaciteten på ejendommen Anbringelse af beholdere Grundejer skal placere beholderen, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (ikke f.eks. græs, småsten eller chaussesten, men befæstet med f.eks. fliser eller asfalt). Side 17

140 På standpladsen og adgangsvejen til beholderen skal der være fri gennemgangs- og arbejdshøjde overalt på mindst 2 m i højden og 1 meter i bredden. Den fri plads foran beholderen skal være tilstrækkelig til, at en hensigtsmæssig afhentning af beholderen kan finde sted. Der må ikke forekomme niveauforskelle mellem den fri plads og standpladsen. Låger/døre skal kunne fastholdes i åben stilling og skal let og ubesværet kunne åbnes og lukkes af én person i oprejst stilling. Standpladsen og adgangsvejen til beholdere skal til enhver tid holdes fuldstændig rene og fri for henkastet affald, og skal til stadighed være let tilgængelige. I vinterperioden skal adgangsvejen være ryddet for sne og saltet/gruset, ligesom sne og is på og ved beholderen skal være fjernet, således at låget let kan betjenes. Særligt for parcel- og rækkehuse med egne beholdere Beholderen skal placeres på matriklen. Standpladsen anbefales etableret med kortest mulig gangafstand fra farbar kørevej. Såfremt anbringelsen af beholderen eller adgangsvejen ikke kan overholde ovennævnte forhold skal beholderen på afhentningsdagen inden kl stilles frem til fortov (eller et sted på ejendommen, hvor forholdene er opfyldt) for tømning og efterfølgende bringes tilbage til standpladsen ved grundejerens foranstaltning. Affaldet må ikke spærre fortovet. Særligt for ejendomme med fælles beholdere Renovationsbilen skal kunne køre hen til beholderne, så der sikres den kortest mulige gangafstand fra farbar kørevej. Der kan ved anvendelse af containere, eller i særlige tilfælde, forlanges en gennemgangsbredde større end ovennævnte 1 meter. I etageejendomme med affaldsrum og lukkede depotrum i kælderniveau, skal beholdere anbringes i terrænniveau inden afhentning Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Side 18

141 12.8 Renholdelse af beholdere Grundejeren er ansvarlig for renholdelse af beholdere Afhentning af glasemballageaffald Beholdere tømmes normalt i tidsrummet kl Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige situationer, eller for særlige lokaliteter, dispensere fra de anførte tidspunkter. Lyngby-Taarbæk Forsyning fastsætter frekvens og tømmedage for afhentning af glasemballage. Glasemballage afhentes på en fast ugedag. Der kan forekomme tømninger på helligdage, der falder på ugedagene mandag til fredag. Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt glasemballageaffald ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde Øvrige ordninger Borgere og grundejere, der ikke benytter henteordningen, skal i stedet benytte en bringeordning, dvs. at glasemballage skal afleveres i de offentligt opstillede genbrugsbeholdere (kuber) eller på genbrugspladsen jf Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald 13.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald Side 19

142 Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. Metalemballageaffald omfatter eksempelvis tomme aluminiumsdåser, konservesdåser og lign. Andet småt metalaffald omfatter eksempelvis kapsler, søm/skruer/beslag, bestik og metallet fra fyrfadlys Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Ordningen omfatter kildesorteret metalemballageaffald samt andet småt metalaffald. Metalemballage skal være tømt for indhold og rengjort (skyllet) inden bortskaffelsen. Ordningen er en indsamlingsordning i form af en henteordning, hvor metalemballage og andet småt metalaffald opsamles i beholdere på matriklen. Metalemballage og andet metalaffald kan desuden afleveres via bringeordninger, se Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening Beholdere Side 20

143 Ved parcel- og rækkehuse benyttes 4-delte beholdere til opsamling af metalemballage. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges beholdertypen efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Beholdere stilles til rådighed og vedligeholdes af Lyngby-Taarbæk Forsyning, med mindre andet er aftalt med den enkelte grundejer. Beholdere, som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren Kapacitet for beholdere Generelt gælder, at der på enhver ejendom skal være tilstrækkelig opsamlingskapacitet, så overfyldning mellem to tømninger ikke forekommer. Hvis der i enkeltstående tilfælde sker overfyldning, påhviler det grundejeren at sørge for bortskaffelse af de overskydende mængder via de øvrige ordninger jf Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, påhviler det grundejeren at træffe aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning om at øge opsamlingskapaciteten på ejendommen Anbringelse af beholdere Grundejer skal placere beholderen, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (ikke f.eks. græs, småsten eller chaussesten, men befæstet med f.eks. fliser eller asfalt). På standpladsen og adgangsvejen til beholderen skal der være fri gennemgangs- og arbejdshøjde overalt på mindst 2 m i højden og 1 meter i bredden. Den fri plads foran beholderen skal være tilstrækkelig til, at en hensigtsmæssig afhentning af beholderen kan finde sted. Der må ikke forekomme niveauforskelle mellem den fri plads og standpladsen. Låger/døre skal kunne fastholdes i åben stilling og skal let og ubesværet kunne åbnes og lukkes af én person i oprejst stilling. Side 21

144 Standpladsen og adgangsvejen til beholdere skal til enhver tid holdes fuldstændig rene og fri for henkastet affald, og skal til stadighed være let tilgængelige. I vinterperioden skal adgangsvejen være ryddet for sne og saltet/gruset, ligesom sne og is på og ved beholderen skal være fjernet, således at låget let kan betjenes. Særligt for parcel- og rækkehuse med egne beholdere Beholderen skal placeres på matriklen. Standpladsen anbefales etableret med kortest mulig gangafstand fra farbar kørevej. Såfremt anbringelsen af beholderen eller adgangsvejen ikke kan overholde ovennævnte forhold skal beholderen på afhentningsdagen inden kl stilles frem til fortov (eller et sted på ejendommen, hvor forholdene er opfyldt) for tømning og efterfølgende bringes tilbage til standpladsen ved grundejerens foranstaltning. Affaldet må ikke spærre fortovet. Særligt for ejendomme med fælles beholdere Renovationsbilen skal kunne køre hen til beholderne, så der sikres den kortest mulige gangafstand fra farbar kørevej. Der kan ved anvendelse af containere, eller i særlige tilfælde, forlanges en gennemgangsbredde større end ovennævnte 1 meter. I etageejendomme med affaldsrum og lukkede depotrum i kælderniveau, skal beholdere anbringes i terrænniveau inden afhentning Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen Renholdelse af beholdere Grundejeren er ansvarlig for renholdelse af beholdere Afhentning af genanvendeligt metalemballageaffald Side 22

145 Beholdere tømmes normalt i tidsrummet kl Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige situationer, eller for særlige lokaliteter, dispensere fra de anførte tidspunkter. Lyngby-Taarbæk Forsyning fastsætter frekvens og tømmedage for afhentning af metalemballage. Metalemballage afhentes på en fast ugedag. Der kan forekomme tømninger på helligdage, der falder på ugedagene mandag til fredag. Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt metalemballageaffald ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde Øvrige ordninger Borgere og grundejere, der ikke benytter henteordningen, skal i stedet aflevere metalemballage og andet småt metalaffald på genbrugspladsen, jf Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald 14.1 Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald Plastemballageaffald er emballageaffald af plast, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. Plastemballageaffald omfatter eksempelvis plastflasker og plastdunke. Side 23

146 14.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Ordningen omfatter alt kildesorteret plastemballage. Ordningen er en indsamlingsordning i form af en henteordning, hvor plastemballage opsamles i beholdere på matriklen. Plastemballage kan desuden afleveres via bringeordninger, se Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening Beholdere Ved parcel- og rækkehuse benyttes 4-delte beholdere til opsamling af plastemballage. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges beholdertypen efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Beholdere stilles til rådighed og vedligeholdes af Lyngby-Taarbæk Forsyning, med mindre andet er aftalt med den enkelte grundejer. Beholdere, som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren. Side 24

147 14.5 Kapacitet for beholdere Generelt gælder, at der på enhver ejendom skal være tilstrækkelig opsamlingskapacitet, så overfyldning mellem to tømninger ikke forekommer. Hvis der i enkeltstående tilfælde sker overfyldning, påhviler det grundejeren at sørge for bortskaffelse af de overskydende mængder via de øvrige ordninger jf Ved parcel- og rækkehuse med 4-delte beholdere, kan ekstra plastemballage sættes ved siden af den 4-delte beholder i en klar plastsæk. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, påhviler det grundejeren at træffe aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning om at øge opsamlingskapaciteten på ejendommen Anbringelse af beholdere Grundejer skal placere beholderen, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (ikke f.eks. græs, småsten eller chaussesten, men befæstet med f.eks. fliser eller asfalt). På standpladsen og adgangsvejen til beholderen skal der være fri gennemgangs- og arbejdshøjde overalt på mindst 2 m i højden og 1 meter i bredden. Den fri plads foran beholderen skal være tilstrækkelig til, at en hensigtsmæssig afhentning af beholderen kan finde sted. Der må ikke forekomme niveauforskelle mellem den fri plads og standpladsen. Låger/døre skal kunne fastholdes i åben stilling og skal let og ubesværet kunne åbnes og lukkes af én person i oprejst stilling. Standpladsen og adgangsvejen til beholdere skal til enhver tid holdes fuldstændig rene og fri for henkastet affald, og skal til stadighed være let tilgængelige. I vinterperioden skal adgangsvejen være ryddet for sne og saltet/gruset, ligesom sne og is på og ved beholderen skal være fjernet, således at låget let kan betjenes. Særligt for parcel- og rækkehuse med egne beholdere Beholderen skal placeres på matriklen. Standpladsen anbefales etableret med kortest mulig gangafstand fra farbar kørevej. Såfremt anbringelsen af beholderen eller adgangsvejen ikke kan overholde ovennævnte Side 25

148 forhold skal beholderen på afhentningsdagen inden kl stilles frem til fortov (eller et sted på ejendommen, hvor forholdene er opfyldt) for tømning og efterfølgende bringes tilbage til standpladsen ved grundejerens foranstaltning. Affaldet må ikke spærre fortovet. Særligt for ejendomme med fælles beholdere Renovationsbilen skal kunne køre hen til beholderne, så der sikres den kortest mulige gangafstand fra farbar kørevej. Der kan ved anvendelse af containere, eller i særlige tilfælde, forlanges en gennemgangsbredde større end ovennævnte 1 meter. I etageejendomme med affaldsrum og lukkede depotrum i kælderniveau, skal beholdere anbringes i terrænniveau inden afhentning Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen Renholdelse af beholdere Grundejeren er ansvarlig for renholdelse af beholdere Afhentning af genanvendeligt plastemballageaffald Beholdere tømmes normalt i tidsrummet kl Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige situationer, eller for særlige lokaliteter, dispensere fra de anførte tidspunkter. Lyngby-Taarbæk Forsyning fastsætter frekvens og tømmedage for afhentning af plastemballage. Plastemballage afhentes på en fast ugedag. Der kan forekomme tømninger på helligdage, der falder på ugedagene mandag til fredag. Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal Side 26

149 afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt plastemballageaffald ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde Øvrige ordninger Borgere og grundejere, der ikke benytter henteordningen, skal i stedet aflevere plastemballage på genbrugspladsen jf Ordning for genbrugspladsen(-erne) Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til en genbrugsplads til modtagelse af affald Hvem gælder ordningen for Genbrugspladsen er forbeholdt borgere, grundejere, institutioner og virksomheder i Vestforbrændings interessentkommuner. Borgere, grundejere, institutioner og virksomheder hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk Kommune har tilsvarende adgang til øvrige genbrugspladser i Vestforbrændings interessentkommuner Adgang til genbrugspladsen(-erne) Forud for benyttelse af genbrugspladsen skal borgeren eller grundejeren, hvis pladspersonalet anmoder om det, dokumentere, at denne er bosiddende eller grundejer i en af Side 27

150 Vestforbrændings interessentkommuner, hvilket eksempelvis kan ske ved forevisning af sygesikringsbevis el.lign. Køretøjer (med en tilladt totalvægt på maksimalt kg) med tilhørende trailer har adgang til genbrugspladsen Sortering på genbrugspladsen(-erne) På genbrugspladsen kan borgeren og grundejere aflevere alle former for eget, sorteret affald. Undtaget herfra er dog: Dagrenovation (køkken-/madaffald) og andet let fordærveligt affald Radioaktivt affald Eksplosivt affald Klinisk risikoaffald Medicinaffald Støvende asbest Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugspladsen. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladsen, skal der efter affaldsbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladsen. Ordensreglementet for genbrugspladsen skal følges. Ikke-støvende, hele eternittagplader kan afleveres i mindre mængder (ca. 10 tagplader) på genbrugspladsen. Tagpladerne skal være forsvarligt emballeret i klare plastsække eller lignende. 16 Ordning for PVC-affald Side 28

151 16.1 Hvad er PVC-affald PVC-affald opdeles i to forskellige typer: "Genanvendelig/hård PVC" og "Ikkegenanvendelig/blød PVC". Genanvendelig/hård PVC er f.eks. vandrør, tagrender, nedløbsrør, elektrikerrør og kabelbakker m.v. Ikke-genanvendelig/blød PVC er f.eks. vinylgulve, regntøj, voksduge, tagfolie, badebolde, persienner, kælke, altankasser og haveslanger m.v Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Ordning for PVC-affald er en bringeordning. PVC-affald skal afleveres på genbrugspladsen jf Ordning for imprægneret træ 17.1 Hvad er imprægneret træ Imprægneret træ er træ, der er behandlet med imprægneringsmidler indeholdende f.eks. krom, kobber, arsen (CCA), tin og kreosot Hvem gælder ordningen for Side 29

152 Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på behandling. Ordningen for imprægneret træ er en bringeordning. Affald af imprægneret træ skal afleveres på genbrugspladsen jf Ordning for farligt affald 18.1 Hvad er farligt affald Farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder), og som udviser egenskaber som angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. Ved farligt affald forstås eksempelvis: Maling Trykfarver Klæbestoffer Lim Spraydåser Trykflasker Midler til bekæmpelse af planter og skadedyr Olie- og benzinprodukter Vaske- og rengøringsmidler Syrer Baser Opløsningsmidler Kviksølvholdigt affald Side 30

153 Det påhviler den enkelte borger at håndtere og opbevare farligt affald, så det ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Farligt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt og må ikke hældes i kloakken eller blandes med ikke-farligt affald. Farligt affald skal emballeres forsvarligt og mærkes tydeligt med indholdets art. Ved forsvarlig emballering forstås, at beholderen skal være modstandsdygtig over for affaldets påvirkning samt så stærk og tæt, at beholderen kan tåle normale påvirkninger under transport. De forskellige typer af farligt affald må ikke sammenblandes og skal så vidt muligt afleveres i den originale emballage Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Ordningen er en indsamlingsordning, i form af en henteordning, hvor farligt affald opsamles i beholdere på matriklen. Farligt affald kan desuden afleveres via bringeordninger, se Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening Beholdere Side 31

154 Ved parcel- og rækkehuse benyttes miljøbokse til opsamling af farligt affald. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges indsamlingsløsningen (f.eks. miljøskabe) efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Miljøbokse og øvrige indsamlingsløsninger stilles til rådighed af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Miljøbokse og indsamlingsløsninger som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren Kapacitet for beholdere Ved parcel- og rækkehuse benyttes miljøbokse på 42 liter. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel tilpasses kapaciteten til den konkrete ejendom Anbringelse af beholdere Miljøboksen bør mellem afhentningerne så vidt muligt opbevares, så den er beskyttet mod sol, regn og frost. Når miljøboksen er fyldt anbringes den på eller ved siden af stativ/beholder til dagrenovation, hvorefter den vil blive ombyttet til en tom miljøboks i forbindelse med afhentningen af dagrenovationen. Placering af opsamlingsmateriel for etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning Anvendelse og fyldning af beholdere Miljøboksen må ikke fyldes mere end at låget kan påføres uden problemer. Den udleverede foringspose skal benyttes. Miljøboksen må ikke veje mere end 8 kg når den stilles ud til afhentning. Side 32

155 Følgende må ikke komme i miljøboksen: Klinisk risikoaffald (f.eks. medicin og kanyler) Trykflasker Eksplosivt affald Oxiderende og reaktivt affald Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel skal den indsamlingsløsning (f.eks. miljøskab) som stilles til rådighed, benyttes efter anvisning fra Lyngby-Taarbæk Forsyning Renholdelse af beholdere Grundejer er ansvarlig for renholdelse af opsamlingsmateriel Afhentning af farligt affald Miljøboksen afhentes efter behov i forbindelse med afhentning af dagrenovation. Tømning af indsamlingsløsninger for etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning Øvrige ordninger Apotekerne modtager defekte kviksølvtermometre og brugte kviksølvbatterier fra høreapparater samt medicinrester. Endvidere udleverer apotekerne gratis kanylebokse og modtager dem fyldte retur til destruktion. Farvehandlere modtager rester af maling og opløsningsmidler emballeret på forsvarlig måde. Desuden modtages rester af ukrudts- og insektbekæmpelsesmidler samt rester af andre kemikalier, som normalt forhandles af disse forretninger. Farligt affald kan endvidere afleveres på genbrugspladsen jf. 15. Elektronikaffald (herunder lyskilder) afleveres i henhold til 19. Side 33

156 Bærbare batterier og akkumulatorer afleveres i henhold til Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) 19.1 Hvad er WEEE WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og er defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning. WEEE skal udsorteres i følgende fraktioner: 1. Store husholdningsapparater 2. Kølemøbler 3. Små husholdningsapparater 4. Skærme & monitorer 5. Lyskilder Ved parcel- og rækkehuse indsamles småt WEEE via miljøboksen, se 18. Side 34

157 19.10 Øvrige ordninger WEEE, undtagen lyskilder, afhentes på ejendommen som led i storskraldsordningen, jf. 22. WEEE kan endvidere afleveres på genbrugspladsen, jf. 15. Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at modtage affaldet. 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer 20.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer Bærbare batterier og akkumulatorer er efter batteribekendtgørelsen defineretet som ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Side 35

158 Ved parcel- og rækkehuse indsamles udtjente bærbare batterier og akkumulatorer via miljøboksen, jf. 18. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel indsamles udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i miljøskab eller anden indsamlingsløsning for farligt affald, jf. 18. Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer kan desuden afleveres i de batteribeholdere, der er opsat ved de offentligt opstillede genbrugsbeholdere til papir- og glasemballage. Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer kan ligeledes afleveres på genbrugspladsen, jf Ordning for bygge- og anlægsaffald 21.1 Hvad er bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald er affald beskrevet ved EAK-kode 17 i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder) Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle, der producerer bygge- og anlægsaffald i Lyngby-Taarbæk Kommune Beskrivelse af ordningen Ordningen omfatter arbejder, der vedrører mere end 10 m2 af en bygning/anlæg, eller hvis der frembringes mere end 1 ton affald. Udskiftning af termoruder fra perioden er altid omfattet af ordningen. Bygherre skal anmelde alt bygge- og anlægsaffald til kommunen. Anmeldelse skal ske Side 36

159 mindst 2 uger før nedrivning/renovering påbegyndes. For byggerier opført/renoveret i perioden gælder desuden særlige forpligtigelser for bygherre. Ved renovering menes også malingsarbejde udført i perioden. Omfatter nedrivningen/renoveringen flere bygninger/etaper, skal byggearbejdet vurderes under ét. Affaldsproducenten skal, på forlangende, kunne dokumentere over for kommunen, hvilke farlige stoffer og koncentrationer heraf, bygge- og anlægsaffaldet indeholder. Bygge- og anlægsaffaldet skal sorteres og bortskaffes i henhold til kommunens klassificering og anvisning gældende for den enkelte sag. Det er bygherres ansvar, eller den, der er ansvarlig for forholdet, at sikre, at kommunens klassificering og anvisning bliver fulgt. Visse typer bygge- og anlægsaffald kan i mindre mængder afleveres på genbrugspladsen, jf Ordning for storskrald 22.1 Hvad er storskrald Storskrald er affald, der forekommer i en almindelig husholdning - undtagen dagrenovation og bygge- og anlægsaffald. Indsamlingsordningen omfatter: Stort brændbart, over 1 m, herunder kasserede møbler og lign. Småt brændbart, mindre end 1 m Tæpper, skåret i mindre stykker af max 10 kg. Bundtet pap Jern og metal (større emner) Køle- og frysemøbler WEEE Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr Alt andet storskrald skal afleveres på genbrugspladsen, jf Hvem gælder ordningen for Side 37

160 Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Storskrald, omfattet af indsamlingsordningen, indsamles hver fjerde uge. Ved parcel- og rækkehuse stilles det sorterede og i fornødent omfang emballerede/bundtede storskrald ud til afhentning på fortovet, således at dette fortsat er passabelt, tidligst dagen før afhentningen og senest kl på afhentningsdagen. For etageejendomme og andre bebyggelser med fælles affaldsopsamling skal der forud for afhentningen være indgået en aftale mellem ejendommen og Lyngby-Taarbæk Forsyning om afhentningssted for storskrald. Det skal være muligt for renovationsbilen at køre uhindret helt hen til afhentningsstedet. Det sorterede og i fornødent omfang emballerede/bundtede storskrald skal stilles til afhentning tidligst dagen før afhentningen og senest kl på afhentningsdagen. Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening Afhentning af storskrald Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Storskraldet søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt storskrald ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Side 38

161 23 Ordning for haveaffald 23.1 Hvad er haveaffald Haveaffald omfatter eksempelvis: grene, buske og stauder afklippet græs og blade ukrudt nedfaldsfrugt Alt andet haveaffald, herunder jord, sten, større stammer og stød kan afleveres på Genbrugspladsen, jf. 15, eller håndteres efter nærmere anvisning fra Lyngby-Taarbæk Kommune Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Haveaffald skal bortskaffes ved: kompostering af eget haveaffald på egen grund aflevering på kommunens genbrugsplads, jf. 15 afhentning ved den kommunale abonnementsordning Kompostering på egen grund Kompostering kan ske som fri (åben) kompostering eller som kompostering i lukkede beholdere. Rester af blomster, friske frugter og grøntsager fra husholdningen kan bortskaffes ved kompostering sammen med haveaffald. Side 39

162 Kommunen kan påbyde, at kompostering skal foregå i lukkede beholdere, når åben kompostering f.eks. som følge af ejendommens størrelse eller områdets karakter efter kommunens skøn er til væsentlig gene for omkringboende. Aflevering på kommunens genbrugsplads Haveaffald og nedfaldsfrugt i begrænsede mængder - kan endvidere afleveres på genbrugspladsen. Ved aflevering på genbrugspladsen skal der foretages en sortering af affaldet efter de til enhver tid gældende regler og anvisninger på pladsen, jf. 15. Afhentning ved den kommunale abonnementsordning Et abonnement omfatter afhentning af 1 stk. haveaffaldscontainer à 140 l, der tømmes 1 gang ugentlig i perioden 1. marts til 30. november. Etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel kan tegne abonnement på afhentning af haveaffald i 660 l containere, der der tømmes 1 gang ugentlig i perioden 1. marts til 30. november. Tegning af abonnement skal ske skriftligt til Lyngby-Taarbæk Forsyning, og abonnementet er bindende indtil det opsiges. Digital selvbetjening Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening. Vedrørende afbrænding på egen grund Det er IKKE tilladt at afbrænde haveaffald på private ejendomme. Under overholdelse af brandsikkerhedsmæssige forskrifter er det dog tilladt: 1. at afbrænde haveaffald Sankt Hans aften 2. at brænde rent, tørt træ til rekreative formål på særligt indrettede, mindre bålpladser, som ikke har karakter af affaldsforbrænding. Bål må ikke være til gene for omgivelserne. De sikkerhedsmæssige forhold, herunder afstandskrav, skal være overholdt. Vejledning herom kan findes på Beredskab Østs hjemmeside. Side 40

163 23.4 Beholdere Haveaffaldscontainer anskaffes, renholdes og vedligeholdes af abonnenten og skal være på hjul og tilpasset det til enhver tid anvendte kørselsmateriel. Haveaffaldscontaineren kan købes og leveres af Lyngby-Taarbæk Forsyning Anbringelse af beholdere Haveaffaldscontaineren skal senest på afhentningsdagen kl være placeret synligt umiddelbart inden for ejendommens indgang fra vej for afhentning, tømning og returnering Anvendelse og fyldning af beholdere Beholderen må ikke være tungere end, at den kan håndteres forsvarligt og må med indhold ikke veje mere end 25 kg (140 l beholder), og låget skal kunne lukkes Renholdelse af beholdere Haveaffaldscontaineren renholdes og vedligeholdes af abonnenten Afhentning af haveaffald Haveaffald afhentes 1 gang ugentligt i perioden 1. marts til 30. november. Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Side 41

164 Såfremt haveaffald ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. 24 Ordning for forsøg 24.1 Hvad er forsøg Ved forsøg forstås afprøvning af indsamling af nye fraktioner, nye indsamlingsmetoder eller nyt materiel Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Kommunen kan gennemføre forsøgsordninger med henblik på at udvikle og forbedre ordningerne i kommunen. Hvis der i forbindelse med en forsøgsordning opstilles særskilt indsamlingsmateriel, skal borgere og grundejere i det omfattede forsøgsområde benytte dette, ligesom evt. retningslinjer for benyttelsen skal følges. Det påhviler grundejere i forsøgsområder at sikre mulighed for anbringelse af det nødvendige indsamlingsmateriel. Ved forsøg med nye indsamlingsordninger kan kommunen fastsætte særlige bestemmelser for hele Lyngby-Taarbæk Kommune, udvalgte geografiske dele af kommunen eller udvalgte brugergrupper. Side 42

165 Information til kommuner om kontaktperson: Navn: Iben Langgaard Tlf. nr.:

166 Oversigt over ændringer i forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald Paragraf Nuværende formulering Ny formulering Årsag til ændring 3 Adgangsvej: Vejen fra det sted, hvor renovationsbilen kan holde, til det sted, hvor opsamlingsmateriel er placeret. Det er specificeret, hvad der menes med de to begreber. Opsamlingsmateriel: Samlebetegnelse for renovationsstativer med sække, 2- og 4-hjulede beholdere samt større containere til affaldsopsamling. 9.3, 10.3, 11.3, 12.3, 13.3, 14.3, 18.8, 22.3 og Der skal som hovedregel benyttes renovationsstativer, der er beregnet til papirsække med et volumen på 125 l, og som opfylder Arbejdstilsynets gældende forskrifter. 9.5 Ekstrasække mærket Ekstra til lejlighedsvis forekommende ekstra dagrenovation kan fås ved henvendelse til Lyngby- Taarbæk Forsyning. Fyldte ekstrasække stilles til afhentning ved siden af renovationsstativet. Meddelelser vedrørende manglende afhentning af affald, tilmelding og afmelding, samt bestilling af opsamlingsmateriel skal indgives til Lyngby-Taarbæk Forsyning via digital selvbetjening på Meddelelser om andre forhold end de ovenfor nævnte skal indgives skriftligt til Lyngby-Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning kan i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening. Der skal benyttes renovationsstativer, der er beregnet til papirsække med et volumen på 125 l, og som opfylder Arbejdstilsynets gældende forskrifter. Alternativt kan benyttes 140 l beholdere, som købes hos og leveres af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Ekstrasække mærket Ekstra til lejlighedsvis forekommende ekstra dagrenovation kan rekvireres ved henvendelse til Lyngby-Taarbæk Forsyning. Fyldte ekstrasække stilles til afhentning ved siden af renovationsstativet senest kl på afhentningsdagen, dog tidligst aftenen før. Det er lovbestemt (Miljøbeskyttelsesloven 45, stk. 4) at regulativet skal indeholde forskrift om, at meddelelser skal indgives digitalt, samt at kommunen i helt ekstraordinære tilfælde kan undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Det er specificeret, at det er muligt at benytte 140 l beholder som alternativ til sækkestativ. Det er specificeret, hvornår ekstrasækken skal stilles ud til afhentning.

167 9.6, 10.6, 11.6, 12.6, 13.6 og 14.6 Opsamlingsmateriel skal placeres, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Grundejer skal placere opsamlingsmateriel, så det er muligt for renovatøren at hente affaldet. Det er specificeret, at ansvar for placering af opsamlingsmateriel ligger hos grundejer. 9.6, 10.6, 11.6, 12.6, 13.6 og 14.6 Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (befæstet med f.eks. fliser, asfalt eller lignende). Adgangsvejen skal være jævn (ingen bump, trapper eller trin og ingen stigninger på mere end 10 %), og med fast underlag (ikke f.eks. græs, småsten eller chaussesten, men befæstet med f.eks. fliser eller asfalt). Det er specificeret, hvad der menes med fast underlag. 9.6 Alternativt skal der aftales særafhentning med Lyngby- Taarbæk Forsyning. 9.7 Affaldssække må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. 9.8 Ren- og vedligeholdelse af de 660 l containere, der er stillet til rådighed, sker dog ved kommunalbestyrelsens foranstaltning, som led i ordningen. (udgår) Affaldssække må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg, og må på afhentningstidspunktet maksimalt veje 15 kg. Vedligeholdelse af de 660 l containere, der er stillet til rådighed, sker dog som led i ordningen. Grundejer kan rekvirere vask af 660 l containere op til to gange årligt. Bestemmelsen benyttes ikke, og vurderes ikke at være relevant. Vægtgrænse er specificeret. Bestemmelsen er præciseret. 9.9 Parcel- og rækkehuse med egne stativer/beholdere kan vælge at få afhentet dagrenovation hver 14. dag. Muligheden for 14-dages tømning er tilføjet (vedtaget af KMB den 19. marts 2015). 9.9, 10.9, 11.9, 12.9, 13.9, 14.9, 22.9 og 23.9 Særlige situationer med vejrlig, strejker og lignende kan medføre, at det fastsatte antal afhentninger ikke kan gennemføres. Det fastsatte volumen søges indsamlet hurtigst muligt. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne tilfælde. Såfremt dagrenovation ikke er afhentet som følge af en fejl fra renovatørens side, søges det fastsatte volumen indsamlet hurtigst muligt efter, at Lyngby- Taarbæk Forsyning er blevet gjort opmærksom herpå. Der ydes ikke godtgørelse over for grundejer i sådanne situationer. Det er specificeret, at der ikke gives refusion ved forsinket tømning.

168 9.10 Alle husstande skal være tilmeldt ordningen for dagrenovation Grundejer er forpligtiget til at kontrollere rigtigheden af de opkrævede affaldsgebyrer. Fejl i opkrævningen skal meddeles til Lyngby-Taarbæk Forsyning umiddelbart. Specificering af hovedregel. Det er tilføjet, at grundejer har et ansvar for at gøre opmærksom på fejl i en opkrævning. 10.3, 12.3, 13.3 og 14.3 Henteordningen vil blive implementeret løbende fra (udgår) Teksten er ikke længere relevant (samt tilsvarende afsnit i 12.4, 13.4 og 14.4) 10.4 (og tilsvarende afsnit i 11.4, 12.4, 13.4 og 14.4) (samt tilsvarende afsnit i 12.10, og 14.10) Ved parcel- og rækkehuse benyttes 240 liters 4-delte beholdere til opsamling af papir. Ved etageboliger og andre bebyggelser, hvor der etableres fælles opsamling af papiraffald, fastlægges beholdertypen efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Bundtet papiraffald afhentes på ejendommen som et led i storskraldsordningen, se 22. Afhentning af papiraffald i storskraldsordningen ophører i løbet af Ordningen omfatter alt kildesorteret papaffald, jf. affaldsbekendtgørelsens 39. Papaffald afhentes på ejendommen som et led i storskraldsordningen, jf. 22. Ved parcel- og rækkehuse benyttes 4-delte beholdere til opsamling af papir. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges beholdertypen efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. (Udgår) Ordningen omfatter alt kildesorteret papaffald. Ordningen er en indsamlingsordning i form af en henteordning. Ved parcel- og rækkehuse afhentes papaffald i storskraldsordningen, jf. 22. Ved ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, opsamles papaffald i beholdere på matriklen. Ændringen betyder, at der kan tilbydes andre størrelser 4-delte beholdere. Teksten er omformuleret, men betydningen er den samme. Teksten er ikke længere relevant. Det er præciseret, at papaffald fra etageboliger indsamles på samme måde som papir, plast mv. (øvrige afsnit i 11 er desuden tilføjet, så de svarer til 10, 12, 13 og 14) Ved parcel- og rækkehuse med 4- delte beholdere, kan ekstra plastemballage sættes ved siden af den 4-delte beholder i en klar plastsæk. Ved nogle husstande er kapaciteten til plast i den 4- delte beholder for lille. Muligheden for at aflevere ekstra plast er indføjet.

169 18.3 Ordningen for farligt affald er en bringeordning. Farligt affald skal afleveres på genbrugspladsen jf. 15. Henteordning for parcel- og rækkehuse Ordningen er en indsamlingsordning, i form af en henteordning, som vil blive implementeret i løbet af Den enkelte husstand vil få udleveret en miljøboks til farligt affald og småt elektronik (herunder sparepærer og batterier). Ordningen er en indsamlingsordning, i form af en henteordning, hvor farligt affald opsamles i beholdere på matriklen. Tekst om implementering udgår, da den ikke længere er relevant. Det er præciseret, at der er tale om en henteordning. Henvisningen til genbrugspladsen er flyttet til Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel, fastlægges indsamlingsløsningen (f.eks. miljøskabe) efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Miljøbokse og øvrige indsamlingsløsninger stilles til rådighed og vedligeholdes af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Miljøbokse og indsamlingsløsninger som bortkommer eller beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren Ved parcel- og rækkehuse benyttes miljøbokse på 42 liter. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel tilpasses kapaciteten til den konkrete ejendom Placering af opsamlingsmateriel for etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Indsamling fra etageboliger er tilføjet. Ejerskab til materiel, herunder ansvar for vedligehold mv. er præciseret. Indsamling fra etageboliger er tilføjet. Indsamling fra etageboliger er tilføjet Miljøboksen må ikke veje mere end 12 kg når den stilles ud til afhentning. Den udleverede foringspose skal benyttes. Miljøboksen må ikke veje mere end 8 kg når den stilles ud til afhentning. Specificering omkring brug af foringspose, samt rettelse af vægtgrænse.

170 Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel skal den indsamlingsløsning (f.eks. miljøskab) som stilles til rådighed, benyttes efter anvisning fra Lyngby-Taarbæk Forsyning Grundejer er ansvarlig for renholdelse af opsamlingsmateriel Miljøboksen afhentes efter behov i forbindelse med afhentning af dagrenovation. Indsamling fra etageboliger er tilføjet. Specificering af ansvar. Indsamling fra etageboliger er tilføjet Miljøboks Småt WEEE indsamles via miljøboksen, se 18. Poseordning Småt WEEE anbringes af borger/grundejer i klar plastpose af ca. 4 liter oven på låget af borgerens/grundejerens beholder/stativ til dagrenovation, eller anbringes efter nærmere aftale i direkte forbindelse med opsamlingsmateriellet for dagrenovation. Poseordningen ophører i løbet af Miljøboks Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer indsamles via miljøboksen, jf. 18. Poseordning Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer anbringes af borger/grundejer i klar plastpose af ca. 4 liter ovenpå låget af borgerens/grundejerens beholder eller sækkestativ til dagrenovation, eller anbringes efter nærmere aftale i direkte Tømning af indsamlingsløsninger for etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Ved parcel- og rækkehuse indsamles småt WEEE via miljøboksen, se 18. Ved parcel- og rækkehuse indsamles udtjente bærbare batterier og akkumulatorer via miljøboksen, jf. 18. Ved etageboliger og andre ejendomme med fælles opsamlingsmateriel indsamles udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i miljøskab eller anden indsamlingsløsning for farligt affald, jf. 18. Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer kan desuden Tekst om poseordning udgår, da ordningen er ophørt og erstattet af miljøboksen. Indsamling fra etageboliger er tilføjet. Tekst om poseordning udgår, da ordningen er ophørt og erstattet af miljøboksen.

171 forbindelse med opsamlingsmateriellet for dagrenovation. Poseordningen ophører i løbet af I en overgangsperiode afhentes ligeledes nedenstående affaldstyper i storskraldsordningen. Afhentningen af disse affaldstyper ophører i løbet af 2016, når de i 10, 12, 13 og 14 nævnte henteordninger for parcel- og rækkehuse er implementeret. Bundtet papir Rengjort glasemballage i plastposer, f.eks. indkøbsposer eller størrelsesmæssigt tilsvarende Rengjort plastemballage, emballeret i klare plastsække Rengjort metalemballage og andet småt metal, emballeret i klare plastsække 22.3 I en overgangsperiode, indtil de i 10, 12, 13 og 14 nævnte henteordninger for parcel- og rækkehuse er implementeret, indsamles storskrald hver anden uge Papaffald kan efter aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning opsamles i 660 l containere Ved parcel- og rækkehuse stilles de sorterede og i fornødent omfang emballerede/bundtede fraktioner ud til afhentning på fortovet, således at dette fortsat er passabelt, tidligst dagen før afhentningen og senest kl på afhentningsdagen. For etageejendomme og andre bebyggelser med fælles afleveres i de batteribeholdere, der er opsat ved de offentligt opstillede genbrugsbeholdere til papir- og glasemballage. (udgår) (udgår) (udgår) Ved parcel- og rækkehuse stilles det sorterede og i fornødent omfang emballerede/bundtede storskrald ud til afhentning på fortovet, således at dette fortsat er passabelt, tidligst dagen før afhentningen og senest kl på afhentningsdagen. For etageejendomme og andre bebyggelser med fælles Teksten er ikke længere relevant. Teksten er ikke længere relevant. Bestemmelser om papaffald er samlet i 11. Der er foretaget sproglige justeringer. Det er præciseret, at storskrald tidligst må sættes ud dagen før afhentningen finder sted.

172 affaldsopsamling skal der forud for afhentningen være indgået en aftale mellem ejendommen og Lyngby-Taarbæk Forsyning om placering, hvor uhindret tilkørsel med renovationsbil er mulig, og hvor det sorterede og i fornødent omfang emballerede/bundtede storskrald er stillet til afhentning senest på afhentningsdagen kl Vejledning herom kan findes på Lyngby-Taarbæk Brandvæsens hjemmeside. affaldsopsamling skal der forud for afhentningen være indgået en aftale mellem ejendommen og Lyngby-Taarbæk Forsyning om afhentningssted for storskrald. Det skal være muligt for renovationsbilen at køre uhindret helt hen til afhentningsstedet. Det sorterede og i fornødent omfang emballerede/bundtede storskrald skal stilles til afhentning tidligst dagen før afhentningen og senest kl på afhentningsdagen. Vejledning herom kan findes på Beredskab Østs hjemmeside. Opdatering af navn.

173 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 15. september 2017 Modtager: Erhvervsstyrelsen Dato 15. september 2017 Følgebrev til høringssvar om revision af Fingerplan spor 2 I lyset af en modernisering af planloven og ressortomlægningen fra Miljøministeriet til Erhvervsministeriet, ser LOOP CITY kommunerne gerne, at Fingerplanen med udgangspunkt i de nuværende principper formuleres med den nødvendige fleksibilitet til den konkrete planlægning. Vi ser gerne en tydeligere sammenhæng mellem den politiske vision for hovedstaden og Fingerplanens regulering. For os er Fingerplanen et vigtigt instrument til at understøtte en hensigtsmæssig byudvikling i Hovedstadsområdet. Staten har naturligt en central rolle i at fastlægge de overordnede principper og sikre et fælles administrationsgrundlag, der går på tværs af kommunerne. For at sikre gode vækstvilkår i Hovedstadsområdet finder vi, at det er vigtigt at fastholde Fingerplanens grundlæggende principper om at koordinere byudvikling med højklassede kollektive trafiksystemer, og dermed udvikle en storbyregion med høj grad af mobilitet for både arbejdskraft og varer. LOOP CITY kommunerne ønsker således, at udviklingen i Hovedstadsområdet skal ske med udgangspunkt i Fingerbystrukturen. Stationsnærhedsprincippet skal være det bærende grundprincip i Fingerplanen. Det betyder, at byudvikling overvejende skal ske i tilknytning til den trafikale infrastruktur og dermed sikre et tilstrækkeligt kundegrundlag for den kollektive trafik og modvirke trængsel på vejnettet. Dernæst kommer princippet om at fastholde de grønne kiler som arealer, der anvendes i et aktivt idræts- og friluftsliv og dermed friholdes for bymæssige bebyggelse. Vi ser gerne, at Fingerplanen tænkes tættere sammen med Greater Copenhagens erhvervspolitiske arbejde mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Sydsverige og dermed understøtter tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter. Den sammenhængende storby Et udgangspunkt for Fingerplanen i 1947 var, at en stor del af befolkningen boede i forstæderne og rejste med S-toget til centrum for at arbejde. Det mønster er forsat gældende, men i dag er der også en stor del af befolkningen, der pendler på tværs af byfingrene og ud af byen til arbejde uden for København. Det byområde, som borgere oplever som værende Storkøbenhavn, er vokset, og grænsen har flyttet sig gradvist fra Københavns Kommune til også at omfatte forstæderne. Forholdet mellem centrum og forstaden har ændret sig, så det funktionsblandede, sammenhængende storbyområde, der betegnes Håndfladen er blevet større. Et udtryk for dette kan ses i, hvordan udpendlingen fordeler sig i LOOP CITY kommunerne, hvor gennemsnitlig knap 40 % pendler til centrum, ca. 30 % til de øvrige LOOP CITY kommuner og ca. 30 % til de øvrige kommuner i landet. Mange forstadskommuner oplever en øget tilflytning, da ejendomspriserne her er overkommelige i forhold til København. Her er der nærhed til naturen og en passende afstand i tid til arbejdspladser og fritidsaktiviteter. Kommunerne i Hovedstadsregionen er i høj grad indbyrdes afhængige og udgør et samlet byområde for fremtidig lokalisering af boliger, erhverv m.v. Side 1

174 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 15. september 2017 LOOP CITY kommunerne ønsker derfor at fastholde Fingerplanen som overordnet planlægningsredskab for hovedstadsregionen. Fingerplanen skal være det fælles grundlag for tværkommunalt samarbejde, herunder koordineret erhvervsudvikling. Vi ønsker, at Fingerplanen skal fastlægge, hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der er skal prioriteres til transportog logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder; Vi opfordrer til, at der i forbindelse med revision af Fingerplanen udarbejdes en erhvervsanalyse, særligt med henblik på at identificere, om udbuddet af erhvervsarealer svarer til det forventede behov, og herunder om der er et overudbud af erhvervsområder til nogle erhvervstyper. De grønne kiler og rekreative værdier LOOP CITY ser gerne, at der i forlængelse af revision af Fingerplanen sker en tværkommunal kortlægning og planlægning af de udpegede kiler. Kortlægningen skal vise kilernes anvendelse til naturområder, idrætsanlæg, landbrugsjord og infrastrukturanlæg samt andre tekniske anlæg m.v. En sammenfattende tværkommunal kortlægning kan danne grundlag for en dialog om, hvordan målene for kilerne bedst kan opfyldes, herunder i hvilken udstrækning nye og eksisterende anlæg kan udvikles og eventuelt udbygges for at understøtte idræts- og friluftslivet. Vi vil gerne støtte op om regeringens mål om, at 75% af befolkningen skal være idrætsaktive, blandt andet ved at kunne tilbyde borgerne tilstrækkelige og tidssvarende idrætsfaciliteter Samtidig kan kortlægningen danne udgangspunkt for en udpegning af arealer, hvor der er særlige kvaliteter, der skal bevares, og hvor der er potentiale for at styrke naturkvaliteten og tilgængelighed med stiforbindelser, samt hvor der er behov for en indsats vedrørende støjdæmpning for at øge den rekreative værdi af kilerne. Vi er bange for at planlovens landzonebestemmelser, særligt de øgede umiddelbare rettigheder kan underminere mange års arbejde med at friholde de grønne kiler for yderligere byggeri og anlæg, uden kommunerne kan forhindre det. Opsamling LOOP CITY kommunerne mener at der er et behov for at revurdere, hvordan Fingerplanen skal regulere den fysiske arealanvendelse i hovedstaden. Særligt hvor detaljeret Fingerplanen skal regulere den fysiske arealanvendelse. En storby er under konstant forandring, og der er derfor løbende behov for justeringer og ændringer i de fysiske rammer. Fingerplanen er oprindelig tegnet med bred pensel på et papirkort: I dag har digitaliseringen af de overordnede principper betydet, at stregerne nu er fastsat med få centimeters nøjagtighed. De grønne kilers formål om nærhed og tilgængelighed til rekreative landskaber bliver til skarpt optrukne grænser uden hensyn til de fysiske forhold, rekreative kvaliteter, eller hvordan befolkningen i 2017 ønsker at anvende de rekreative arealer. Det er afgørende, at Fingerplanen ikke hindrer en hensigtsmæssig udvikling. LOOP CITY kommunerne ønsker en konstruktiv dialog, når bestemmelser udfordres og viser sig at være uhensigtsmæssige, og mener, at der bør gives et kommunalt råderum til mindre ændringer og justeringer, der ikke er i strid med de overordnede principper. Side 2

175 15. september Titel på forslag 1. Byudvikling på stationsnære arealer. Forslaget kort (259 ud af 300) For at sikre det bedst mulige afkast ved investeringer i skinnebåren kollektiv trafik, skal Fingerplanen åbne mulighed for at byudvikle de stationsnære kerneområder. Herunder arealer der er omfattet af grøn kile og andre ikke intensive arealreservationer. Beskrivelse af forslag (1273 ud af 3000) Stationsnærhedsprincippet og de grønne kiler er Fingerplanens fundament. Fingrene er fastlagt ud fra placeringen af den kollektive trafik, og selve byområdet defineres af muligheden for effektiv trafikbetjening. LOOP CITY finder, at princippet om intensiv byudvikling i de stationsnære kerneområder, bør træde forud for anden anvendelse. Kerneområderne vil dog fortsat være beskyttet af anden lovgivning. Vi tror på, at hvis planlægning af infrastruktur, stationsnær byudvikling og beskyttelse af kilerne ses i sammenhæng, vil alle tre områder kunne optimeres. Flere steder omkring de kommende letbanestationer er der arealer, som der i dag ikke er mulighed for at udnytte intensivt. Det betyder, at det ikke er muligt at udnytte det fulde potentiale af letbanen. Der er eksempler på stationer, der ligger umiddelbart op til en kile, i disse randområder bliver både den stationsnære byudvikling og beskyttelse af kilerne udfordret. Andre steder ligger der i dag kolonihaver, som forhindrer en intensiv udnyttelse. Hvis der kan argumenteres for, at der er konkrete arealer i Kilen, der ligger i stationært kerneområde, som grænser op til eksisterende by, og hvor byudvikling på dette sted, vil kunne gavne væksten i LOOP CITY, ønskes det, at der i Fingerplanen gives mulighed for byudvikling på disse konkrete arealer. Motivering af forslag (758 ud af 2000) Når der planlægges for- og investeres i infrastruktur og kollektiv trafik, er det vigtigt at medtænke adgang til kilerne, kolonihaveområder m.v., så det bliver let at komme ud i rekreative områder. Etablering af en station er imidlertid en stor investering, og LOOP CITY finder, at en sådan investering kan være uforholdsmæssig stor, hvis der ikke medfølger en mulighed for en tættere byudvikling i tilknytning til stationen. Hvis stationsnærhedsprincippet på denne måde forstærkes som princip for byens udvikling, vil vi i højere grad få hensigtsmæssig byudvikling. Det vil have betydning i forhold til at modvirke den urbane spredning, binde hovedstadsområdet bedre sammen, reducere pendling i bil og få flere til at benytte offentlig transport. Vurdering af forslag i forhold til planlov (330 ud af 1000) Planlovens 5 j, stk. 3 Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i området som helhed. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med planlovens 5 i og 5 j stk. 1 og 2.

176 Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (478 ud af 1000) Ved en uhensigtsmæssig infrastrukturel byudvikling risikerer vi, at forstærke tendensen, til at der kommer mere og mere biltrafik. Det kan på sigt medføre en uønsket, men nødvendig inddragelse af de grønne kiler og sammenhængende grønne områder til anlæggelse af nye veje. Forslaget om at kunne udnytte kileudsnit beliggende stationsnært i byzone, vil give mulighed for byudvikling af høj rekreativ værdi, der understøtter kollektiv transport og modvirker vækst i biltrafikken. Supplerende oplysninger I henhold til kolonihaveloven er der begrænsede muligheder for at flytte eksisterende kolonihaver. Flere Kommuner oplever i dag, at kolonihaveloven er en barriere for stationsnær byudvikling langs letbanen i Ring 3. I ønsket om at fremme bæredygtig vækst, henstiller LOOP CITY derfor til, at styrelsen kigger på kolonihaveloven, og ser på muligheden for at nedlægge kolonihaver i stationsnære områder, hvor den kommunale planlægning giver ønske om dette. Bekræftelse af politisk godkendelse Det bekræftes, at forslag er politisk godkendt i forslagsstillende kommune(r). Ja/Nej Bilag Kortbilag med arealer

177 15. september. Titel på forslag 2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter Forslaget kort (321 ud af 300 tegn) Definitionen af byfunktioner af regional karakter (Fingerplan , stk. 3 og 11, stk. 3) ændres, så det i det indre byområde og i den inderste del af det ydre byområde ikke er spørgsmålet om, hvorvidt funktionen har et opland, der rækker udover kommunegrænsen, der afgør, om der er tale om en regional funktion. Beskrivelse af forslag (1.473 ud af tegn) Fingerplanen fastsætter, at byfunktioner af regional karakter fortrinsvist skal lokaliseres stationsnært ved knudepunktsstationer. Byfunktioner af regional karakter dækker over byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønstre har en intensiv karakter, som henvender sig til et regionalt opland, dvs. et opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne. Fingerplanens definition af, hvornår en byfunktion har regional karakter, afgøres dermed af administrative grænser. Kommunegrænserne i indre og ydre storbyområde er dog ikke retvisende parametre for at afgøre, om en byfunktion er af regional karakter. LOOP CITY støtter Fingerplanens bestemmelse om, at byfunktioner af regional karakter koordineres med den kollektive trafikbetjening. Det er med til at sikre en hensigtsmæssig byudvikling, modvirke trængsel og understøtte investeringerne i den kollektive trafik. De 34 Fingerplan kommuner har dog meget forskellige arealstørrelser, befolkningstætheder og kollektiv trafikbetjening. LOOP CITY foreslår, at begrebet byfunktioner der henvender sig til et regionalt opland udgår af bestemmelserne i indre og ydre storbyområde og erstattes af bestemmelser, der fastsætter, at kommunerne i indre og ydre storbyområde fortrinsvis ved knudepunktstationerne eller allerede eksisterende centre må planlægge for byfunktioner, der genererer meget store trafikmængder. Derudover foreslås det, at tæt boligbebyggelse udgår som byfunktioner, der kan henvende sig til et regionalt opland. Motivering af forslag (1.147 ud af tegn) Næsten al byudvikling og fortætning i LOOP CITY kommunerne vil have en større eller mindre påvirkning uden for kommunegrænsen. En større byomdannelse i Københavns Kommune og i LOOP CITY forgår i begge situationer i eksisterende tæt bymæssigt bebyggelse, ofte med tilsvarende infrastruktur, afstand til detailhandel og kollektiv trafik m.m. Hvor det i Københavns Kommune ikke vil have større virkning udenfor kommunen og nabokommunerne, vil det i en forstadskommune kunne mærkes over nabokommunegrænsen, fordi kommunerne geografisk er meget små. Stationsnærhedsprincippet er det bærende grundlag for Fingerplanen, og det har kommunegrænserne meget lidt at gøre med. Byfunktioner, der trafikbelaster i et omfang, som nødvendiggør en placering ved en knudepunktstation, vil have en væsentlig miljøpåvirkning og dermed være omfattet af lov om miljøvurdering.

178 Miljøkonsekvensrapporten vil kunne anvendes til at afgøre, hvorvidt et planlagt byggeri medfører trængsel. Rapporten vil hermed beskrive, om en planlægning for et projekt er i overensstemmelse med Fingerplanens grundlæggende princip om at koordinere byudvikling med kollektiv trafikbetjening. Vurdering af forslag i forhold til planloven (200 ud af tegn) Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med planloven 5 i, stk. 1, samt 5 j, stk. 1 og stk. 3, da der alene er tale om en ændring i bestemmelsernes begreber og ikke bestemmelsernes virkning. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (0 ud af tegn) Forslaget vurderes at være neutralt i forhold til påvirkning af natur og miljø. Supplerende oplysninger Bekræftelse af politisk godkendelse Bilag

179 21. august Titel på forslag 3. Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder Forslaget kort (223 ud af 300 tegn) Fingerplanen skal fastlægge hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Udpegning skal ske i tæt dialog med de respektive kommuner. Beskrivelse af forslag (2.952 ud af tegn) I LOOP CITY kommunerne ligger en meget stor andel af erhvervsområderne motorvejsnært. Der vil ikke være behov for at prioritere alle arealer til transport og logistikvirksomheder, da det må forventes, at arealerne langt vil overstige det forventede behov for arealer. Hertil kommer at en del af arealerne ikke vil være attraktive for disse virksomheder, da erhvervsområderne ligger omgivet af bymæssig bebyggelse og tæt befolkede områder. Endelig ligger en del af de motorvejsnære erhvervsarealer inden for de stationsnære områder til de kommende letbanestationer og har dermed store omdannelsespotentialer. LOOP CITY kommunerne ønsker, at kommunerne skal kunne udarbejde nyt plangrundlag i denne type områder til andre formål end det, der ligger inden for de nuværende kommuneplanrammer. Formålet med forslaget er at sikre klare rammer for kommunernes planlægning og give virksomhederne investeringssikkerhed samt sikre et kommunalt råderum til at planlægge for de anvendelser, der er efterspurgt og egnet i de konkrete erhvervsområder. Da areal, særligt i hovedstadsområdet, er en begrænset ressource, bør det sikres, at byzonearealerne udnyttes bedst muligt. Det er ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke hensigtsmæssigt, at fastholde et ældre industriområde med en lav udnyttelsesgrad, hvis området ligger stationsnært og har et stort omdannelses- eller fortætningspotentiale, når der er efterspørgsel på arealer til byudvikling. Det er vigtigt, at der findes velbeliggende erhvervsområder til den mangfoldighed af erhvervsvirksomheder, som er nødvendige for storbyens udvikling og konkurrenceevne. Da hovedstadskommunerne fungerer som et samlet arbejdsmarked og arbejdskraftopland, bør udpegning af arealer til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder ske på de bedst egnede arealer uden skelen til kommunegrænser. Kommunerne i den nordlige del af LOOP CITY er udbygget tidligere end kommunerne i den sydlige del og har generelt erhvervsområderne placeret i funktionsblandede byområder. De sydlige kommuner, der overvejende er udbygget som funktionsopdelte byer, kan i højere grad sikre transport- og logistikvirksomheder gode vækst- og udviklingsmuligheder, og erhvervsområderne er bedre placeret i forhold til motorvejsnettet. Høje-Taastrup, Hvidovre og Ishøj kommuner har de seneste år arbejdet for at tiltrække transport- og distributionserhverv samt produktionsvirksomheder. Lyngby-Taarbæk Kommune har i højere grad målrettet sin planlægning mod videnserhverv, og Gladsaxe Kommune planlægger efter både at kunne fastholde sine produktionsvirksomheder og samtidig give mulighed for byfortætning med kontorerhverv. Der er således i forhold til erhvervslokalisering en arbejdsdeling mellem LOOP CITY kommunerne, der er styret af virksomhedernes generelle lokaliseringsbehov, herunder adgang til infrastruktur, arbejdskraftopland og de generelle markedskræfter. Dette forhold skal afspejles i Fingerplanen. Motivering af forslag (1.140 ud af tegn)

180 Vi ønsker, at Greater Copenhagens vækst- og udviklingspotentialer bliver godt udnyttet, og at byudviklingen i hovedstadsområdets kommuner ses som en helhed. Kommunerne er indbyrdes forbundet i mange sammenhænge og er derfor helt afhængige af, at der er de optimale fysiske rammer for vækst og udvikling i hele hovedstadsområdet uafhængigt af kommunegrænserne. LOOP CITY har en vision om en fælles tilgang til erhvervslivet, og at den gode infrastruktur og de mange og økonomiske attraktive erhvervsgrunde gør det interessant at etablere og drive virksomhed i området. Ligesom LOOP CITY bringer erhvervsklyngerne og virksomhederne tættere sammen til alles bedste. Vi ønsker at fastholde og udvikle erhverv, der er afhængig af god adgang til motorvejsnettet, ved at give mulighed for at forbeholde arealer med tæt adgang til motorvejsnettet, vest for København til transportog distributionserhverv. Vestegnen ligger samtidig hensigtsmæssigt i forhold til omlastning af gods fra større lastbiler til mindre, der har slutdestination i København. Erhvervsområderne i LOOP CITY s nordlige kommuner kan i højere grad anvendes til andre typer erhverv. Vurdering af forslag i forhold til planloven (989 ud af tegn) Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med 5 i, stk. 1 samt 5 j, stk. 1 og stk. 3. Opmærksomheden henledes til planloven 11 b, stk. 1, nr. 14 samt Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017 at: Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås at lede godstransport gennem tætbefolkede områder i byen. I tilfælde, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befolket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik således betyde, at erhvervsområder prioriteres til andet end transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsområdet, som samtidig er udpeget som stationsnære områder, vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fingerplanen. Endvidere vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så længe det kan ske inden for de nuværende kommuneplanrammer. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (1.w000 ud af tegn) Transport- og distributionserhverv påvirker miljøet med bl.a. andet støj og luftforurening. Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det at: ifølge WHO kan støj medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme. I den danske vejstøjstrategi fra 2003 er det forsigtigt vurderet, at danskere hvert år dør for tidligt som følge af vejstøj. Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker, og udgør især et problem for folk, der i forvejen har problemer med vejrtrækning eller blodkredsløbet. Hvor farlig forureningen er, afhænger både af hvilke stoffer, der er i luften, og hvor store mængder der er. Af hensyn til menneskers sundhed er der derfor god grund til ikke at placere disse typer virksomheder i bymæssig bebyggelse og tætbefolkede områder. Også af hensyn til trafiksikkerheden og vejnetskapaciteten er det mest hensigtsmæssigt, hvis nyudlæg til transport- og distributionserhverv fortrinsvis placeres på Vestegnen.

181 31. august Titel på forslag 4. Udtagelse af Avedøre Holme som areal forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB) Forslaget kort (233 ud af 300 tegn) LOOP CITY ønsker at udpegningen af Avedøre Holme til VSB udgår af Fingerplanens 11, stk. 5 samt kortbilag I, således at erhvervsområdet overgår til en bred vifte af produktionsvirksomheder samt transport- og distributionserhverv. Beskrivelse af forslag (2.994 ud af tegn) Avedøre Holme i Hvidovre er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav samt virksomheder inden for transport- og distributionserhverv. Kommunen har siden 2004 ikke haft henvendelser fra virksomheder med særlige beliggenhedskrav, der ønskede at lokalisere sig på Avedøre Holme. LOOP CITY støtter derfor Hvidovre Kommunes ønske om et øget kommunalt råderum til at planlægge for produktionsvirksomheder samt transport- og distributionserhverv i området. Avedøre Holme har et samlet areal på 320 ha og LOOP CITY anser at dette arealudlæg langt overstiger behovet for lokalisering til VSB i denne del af hovedstaden. Der er således behov for at fjerne eller som minimum at justere udpegningen på baggrund af en analyse af behovet for VSB arealer i hovedstaden. Hvis VSB fastholdes for Avedøre Holme, opfordrer vi Erhvervsstyrelsen at dokumentere behovet for udlægget. Begrebet VSB dækker samtidig over en meget bred vifte af virksomhedstyper, uden dog at være entydigt defineret hverken i planloven eller i Fingerplanen. Vejledningen til Fingerplanens definerer VSB bredt som værende virksomheder der påvirker omgivelserne med forskellige former for forurening, har større udendørs oplagsarealer, er transporttunge eller har et højt ressourceforbrug. Derudover henvises i bestemmelserne til miljøklasse 6 og 7 som defineret i Håndbog i miljø og planlægning, hvilket omfatter virksomhedstyper som f.eks. akkumulator- og papirfabrikker, skibsværfter og stålvalseværker, der har krav om en afstand på m til nærmeste bolig. Håndbogen peger dog på at: Klassifikationen af virksomhederne må ikke betragtes statisk. En virksomhed kan ændre sig over tid, og to forskellige virksomheder inden for den samme branche kan sagtens give anledning til så forskellig en miljøbelastning. LOOP CITY støtter Fingerplanens intention om at sikre arealer til virksomheder, der har behov for en vis afstand til miljøfølsomarealanvendelse og her er Avedøre Holme velegnet. Begrebet VSB er dog for ufleksibel i forhold til planlægning for moderne virksomheder. Som beskrevet i vejledningen til Fingerplanen 2017 vil mange virksomheder, som tidligere havde behov for en særlig beliggenhed, nu kunne lokaliseres i almindelige erhvervsområder. Særligt sammenholdt med planlovens nye muligheder for beskyttelse af produktionserhvervet finder LOOP CITY det ikke velbegrundet at udpege hele Avedøre Holme til VSB i miljøklasse 6 og 7. Virksomheder, der forurener, skal desuden jævnfør miljøbeskyttelsesloven begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker, BAT (Best Available Techniques). LOOP CITY ønsker en sammenhængende tværkommunal planlægning for produktionserhverv samt transport- og distributionserhverv i den sydlige del af LOOP CITY, og der er behov for, at Avedøre Holme indgår i denne planlægning på linje med de øvrige erhvervsområder langs Køge Bugt Motorvejen. Fingerplanen begrænser det kommunale råderum til at foretage en hensigtsmæssig planlægning og zonering.

182 Motivering af forslag (1.936 ud af tegn) Den gældende lokalplan for Avedøre Holme er forældet og hæmmende for vækst og udviklingsmuligheder i området, da der kun tillades industri-, værksteds- og lagervirksomhed. Trods dette har kommunen ikke ønsket at lave en ny lokalplan, da en planlægning udelukkende til miljøklasse 6 eller 7 virksomheder vil begrænse produktionsvirksomheder i at lokalisere sig på Avedøre Holme, da moderne produktionsvirksomheder ikke forurener nok til at kunne betegnes som miljøklasse 6 eller 7 virksomheder. Herudover vil de eksisterende mere end 700 virksomheder i området, der ikke er VSB, være forhindret i at kunne udvide. Konsekvensen vil være, at de må flytte eller undlade at udvide, hvis man ikke kan afhænde ejendommen. Samtidig oplever Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner en meget stor efterspørgsel på erhvervsarealer særligt til transport- og distributionserhverv tæt på Københavns Centrum. I takt med omdannelse af erhvervsområder i andre dele af hovedstadsområdet, er der behov for lokaliseringsmuligheder for produktionsvirksomhederne andetsteds. Avedøre Holme er meget velegnet til produktionserhverv samt transport- og distributionserhverv. Moderne produktionsvirksomheders manglende mulighed for at placere sig på Avedøre Holme påvirker hele hovedstadsområdet negativt, og der er behov for at sikre et opdateret plangrundlag, der er tilpasset virksomhedernes behov. LOOP CITY ønsker at sikre gode vækst og udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder samt transport- og distributionserhverv og dermed hindre at disse typer virksomheder flytter til mere fjernt beliggende erhvervsområder, med de negative konsekvenser det vil have for beskæftigelsen og væksten. Hvidovre Kommune foretog i 2014 en analyse af mulighederne for ny lokalplan for Avedøre Holme, hvor kommunen var i kontakt med de kommuner, som i Fingerplan 2013 havde arealer udlagt til VSB. Rundspørgen viste, at der ikke havde været efterspørgsel efter arealer til VSB. Vurdering af forslag i forhold til planloven (462 ud af tegn) Muligheden for at placere såvel almindelige produktionsvirksomheder som VSB på Avedøre Holme vil ikke påvirke den eksisterende og besluttede infrastruktur, lige som det ikke vil påvirke overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i området som helhed. LOOP CITY vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med 5 i, stk. 1, samt 5 j, stk. 1 og stk. 3. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (491 ud af tegn) Da der er tale om videreførelse af et eksisterende erhvervsområde vurderer LOOP CITY, at forslaget er neutralt i forhold til påvirkning af natur og miljø i området.

183 13. august Titel på forslag 5. Nye stationsnære områder Forslaget kort (73 ud af 300) Yderligere udbygning af den kollektive trafik med flere letbaner og metro Beskrivelse af forslag (889 ud af 3000) LOOP CITY kommunerne finder, at der skal udvikles en bedre offentlig transport, hvor kollektiv pendling ikke tænkes lineært (S-baner), men mere som et netværk eksempelvis i form af mange kombinerede løsninger: Metro, letbaner og andre skinnebårne transportformer. Det er vigtigt at afsøge de muligheder, der vil give bedst trafikbetjening set i forhold til en given anlægsinvestering, så områder, der i dag er svært tilgængelige med kollektiv trafik, bliver bedre trafikbetjent. Der tænkes her primært på eksisterende sorte pletter i den offentlige trafik som Rødovre Centrum, Hvidovre Hospital, Brøndby Stadion og tilsvarende. LOOP CITY ønsker, at Staten/Fingerplanen fastlægger udbygningsmuligheder for kollektiv skinnebåren trafik. Det vil give et bedre grundlag for byudvikling og en væsentlig forbedret mobilitet, hvis Hovedstadsområdets kollektive trafik på den måde kunne styrkes. Motivering af forslag (742 ud af 2000) Ud fra en samfundsmæssig betragtning ønskes en mere effektiv mobilitet med bedre offentlig transport, mindre tidsforbrug og mindre ressourceforbrug. Der er et væsentligt trivsels-, tids- og væksttab forbundet med den nuværende pressede mobilitet. Den kollektive betjening af Hovedstadsområdet skal i højere grad udvikles som et netværk og den nuværende stjernependling (S-banerne) i højere grad suppleres af andre linjer eksempelvis i form at kombinerede løsninger: Metro, letbaner og andre skinnebårne kollektive trafikarter. Det vil være vigtigt at afsøge de muligheder, der vil give bedst trafikbetjening set i forhold til en given anlægsinvestering, så områder, der er svært tilgængelige med kollektiv trafik bliver bedre trafikbetjent. Vurdering af forslag i forhold til planlov (873 ud af 1000) Planlovens 5 i stk. 1. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Planlovens 5 j stk. 1. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre, at 1) byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening, 3) de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Det vurderes, at forslaget i høj grad fremmer planlovens 5 i. Forslaget vurderes herud over at være i overensstemmelse med planlovens 5 j. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (70 ud af 1000) En mere effektiv kollektiv trafik vil modvirke vækst i biltrafikken. Supplerende oplysninger

184 Bekræftelse af politisk godkendelse Det bekræftes, at forslag er politisk godkendt i forslagsstillende kommune(r). Ja/Nej Bilag

185 Titel på forslag 6. Samlet planlægning for anvendelsen af de grønne kiler og justering af afgrænsningen 15. september Forslaget kort (275 ud af 300 tegn) LOOP CITY kommunerne ønsker en dialog i forbindelse med Spor 2 i Fingerplanen om udarbejdelse af en samlet planlægning og overordnet administrationsgrundlag for de grønne kiler som grundlag for at præcisere anvendelsen af kilerne og justere afgrænsningen af de grønne kiler. Beskrivelse af forslag (2.572 ud af tegn) En samlet planlægning skal betragte kilerne som en helhed, og med udgangspunkt i det, opstille forslag til den konkrete afgrænsning af kilerne. Planlægningen skal omfatte den overordnede arealanvendelse, herunder fritidsanlæg, dyrkede områder, naturområder, forbindelser og udpegning af muligheder for nye støttepunkter. Der skal samtidig tages stilling til, i hvilken udstrækning eksisterende anlæg kan fornyes og udvikles. En særlig problemstilling knytter sig til støj fra trafikken. Mange steder er kilerne afgrænset af eller gennemskæres af motorveje og andre store infrastrukturanlæg, der støjer og dermed reducerer anvendeligheden af de grønne kiler til rekreative formål. Der er behov for i fællesskab at se på muligheden for at reducere støjen med volde eller andre foranstaltninger, og på hvordan der kan skærmes på en måde, så den rekreative værdi øges. De mange infrastrukturanlæg i kilerne skaber restarealer, hvor værdien af arealerne er kraftigt reduceret og ofte også uden sammenhæng med det øvrige kileområde. Der er flere steder ligeledes ringe adgangsforhold. Der bør gives mulighed for friere udnyttelse af sådanne restarealer til eksempelvis fritidsanlæg og andre fælles anlæg, der ikke er støjfølsomme. Tidligere eksisterede der kilesamarbejder mellem Københavns Amt og beliggenhedskommunerne. Her udførtes planlægning, der på den ene side dannede grundlag for amtslige investeringer i stianlæg m.v. og på den anden side fungerede som grundlag for planlægning og administration af aktiviteter og anlæg i kilerne, som kunne understøtte friluftslivet. Kilerne har altid og vil altid være udsat for et pres fra de omkringliggende byområder. Det er essentielt, at der ikke blot gives los for nye anlæg i kilerne. Omvendt sker der en udvikling af infrastrukturen og byområderne omkring kilerne, der betyder, at anvendelsen og afgrænsningen af kilerne visse steder forekommer uhensigtsmæssig eller lige frem uforståelig. Samtidig er der sket en udvikling af idræts- og friluftslivet, som betyder, at den uorganiserede idræt fylder meget mere end tidligere - ikke mindst de former for idræt, som foregår i det fri: gang, cykling, mountainbike, rulleski, skateboard m.v. har vundet frem. Kommunerne har derfor fokus på, hvordan den uorganiserede idræt kan understøttes. Byområderne omkring kilerne er mange steder fuldt udbyggede, og det er derfor vanskeligt at finde plads til støttepunkter for friluftslivet, som ligger hensigtsmæssigt. Der er brug for at genoplive de tidligere samarbejder omkring kilerne med henblik på i fællesskab at revurdere kilernes afgrænsning og muligheden for at understøtte den rekreative anvendelse af kilerne. Motivering af forslag (1.907 ud af tegn) LOOP CITY understøtter fingerplanens strukturerende kvaliteter, hvor fingerbyens byområder fletter fingre med de grønne kiler og skaber forbindelse mellem de blå og grønne områder fra nord til syd. Større grønne

186 sammenhænge og gode forbindelser på tværs af ringbyens fingre er afgørende for byudviklingen langs Ring 3. I kilerne skal der være plads til både natur- og fritidsoplevelser, uden at de kommer i konflikt med hinanden. Der skal være plads til både områder med stilhed og områder til aktivitet. Kilerne rummer i dag i forskellig grad både natur og fritidsoplevelser. En samlet planlægning kan understøtte de kvaliteter, som kilerne skal rumme. Kilerne er forskellige, og der er forskel på i hvilken grad de i dag er beskyttet gennem fredninger og lignende. Derfor skal der ses differentieret på kilerne og de metoder til planlægningen, der er relevante. Visse steder vil brug af landskabskaraktermetoden være et godt instrument til at beskrive naturgrundlaget, arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold, så vi forstår kilerne som sammenhængende landskaber med forskellige naturoplevelser for hele storbyen. Andre steder giver dette måske mindre mening. Indbyggertallet i København og flere af omegnskommunerne er voksende, og for tiden oplever flere kommuner et stigende pres for nye boliger. Med flere borgere øges presset på de eksisterende arealer til fritidsformål. Kommunerne har derfor brug for at gentænke arealer til fritidsformål og afsøge mulighederne for at udvide og nyudvikle anlæg til fritidsformål. De grønne kiler er kontrasten til byen og et vigtigt supplement til byens muligheder. I kilerne er der mulighed for de store grønne og blå oplevelser, som der ikke er plads til i byen. Og der er plads til de store grønne fritidsanlæg. God tilgængelighed til kilerne og grønne forbindelser er attraktivt ved lokalisering af både erhverv og boliger, men også i forhold til sundhed. Vurdering af forslag i forhold til planloven (1.039 ud af tegn) Grønt Danmarkskort udpeges efter Planlovens 11 a, stk. 2. Disse arealer vil være del af Fingerplanens grønne kiler. Planlovens kapitel 2c er grundlaget for fingerplanens bestemmelser. Her fastlægges, at de grønne kiler ikke må inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Men Planloven differentierer ikke mellem indre og ydre grønne kiler begrebet bykiler er heller ikke fastlagt gennem Planloven. Det er derfor muligt at tilpasse Fingerplanens bestemmelser om de grønne kiler uden, at det kolliderer med Planloven. Anvendelsesmulighederne står i Fingerplanens kapitel 5. De er reelt mere indskrænkende end Planlovens muligheder for landzone. Det er et problem, da kommunerne ikke kan begrænse grundejernes rettigheder uden hjemmel i Planloven. Dette kan løses ved, at der udpeges særlige naturområder i kilerne, som kommunerne administrerer som alle andre naturområder, og mens andre områder administreres efter landzoneadministrationen, hvor der skal tages hensyn til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (61 ud af tegn) Forslaget er generelt neutralt i forhold til natur og miljø. Supplerende oplysninger (386 ud af tegn) Med den seneste ændring af planloven udgør landzonebestemmelserne og de umiddelbare rettigheder en udfordring i forhold til opretholdelse af de grønne kiler, idet landzonetilladelserne kan underminere mange års arbejde med at friholde kilerne for yderligere byggeri og anlæg. Der er derfor brug for i fællesskab at vurdere, hvordan det åbne opdyrkede land i kilerne kan sikres fremover. Bekræftelse af politisk godkendelse Ja/Nej

187 Bilag

188 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 20. september 2017 Oversigt over enkeltforslag Revision af Fingerplanens spor 2 Plads til voksende befolkning og ændret livsstil: 1. Mulighed for stationsnær byudvikling For at sikre det bedst mulige afkast ved investeringer i skinnebåren kollektiv trafik, ønsker LOOP CITY mulighed for at gå i dialog med Erhvervsstyrelsen om muligheden for at byudvikle i stationsnære kileudsnit i byzone, hvis kilens herlighedsværdi i forvejen er udfordret. 2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter Byfunktioner af regional karakter betegnes som byfunktioner der henvender sig til et regionalt opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne. Kommunegrænsen i indre og ydre storbyområde er dog ikke et retvisende parameter for at afgøre om en byfunktion er af regional karakter. Erhvervslokalisering: 3. Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder Fingerplanen skal fastlægge hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der er skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder jævnfør planlovens krav herom. Udpegning skal ske i tæt dialog med de respektive kommuner. 4. Udtagelse af Avedøre Holme som areal forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB) LOOP CITY ønsker at udpegningen af Avedøre Holme til VSB skal justeres i Fingerplanens kortbilag I således erhvervsområder overgår til primært almindelige produktionsvirksomheder samt transportog distributionserhverv. Effektiv mobilitet for personer og varer: 5. Nye stationsnære områder Yderligere udbygning af den kollektive trafik med flere letbaner og metro Grønne kiler: 6. Justering af afgrænsning af de grønne kiler og samlet planlægning for anvendelsen af kilerne. Der ønskes en udvidet dialog med Erhvervsstyrelsen i forbindelse med implementering af Spor 2 i Fingerplanen for at drøfte afgrænsning af de grønne kiler samt drøftelse af et muligt nyt dialogprojekt for udarbejdelse af en samlet planlægning og overordnet administrationsgrundlag for hver af de grønne kiler. Side 1

189 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AFGRÆNSNINGSRAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Projektbeskrivelse 2 3 Afgrænsning og miljøkonsekvensvurdering Afgrænsning i hovedtræk Offentlig inddragelse i afgrænsningen Metode Sandsynlige væsentlige påvirkninger Evalueringskriterier, indikatorer og databehov 12 1 Indledning Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet at etablere en ny vejforbindelse mellem Jægersborgvej og Klampenborgvej. Vejen vil forløbe fra Jægersborgvej langs jernbanen (Nærumbanen) og op til Firskovvej, hvor den nye vej tilsluttes den eksisterende Firskovvej med en rundkørsel. Fra den nye Firskovvej vil der desuden blive anlagt en vejforbindelse til den eksisterende stikvej på Jægersborgvej til Stenrødgård, den sydlige del af den eksisterende stikvej vil blive sløjfet. Kommuneplanstrategi GRØNT LYS+ samt Kommuneplan 2013 beskriver muligheden for at ændre på planforholdene i Firskovvej-området og for at forlænge Firskovvej til Jægersborgvej. Der er drøftet, besluttet og igangsat en række byudviklings- og infrastrukturprojekter omkring Firskovvej. I forlængelse med dette har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der i forbindelse PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT September 2017 Afgrænsning af projekt ASTH/JOKC UKJ/FLJO JOKC C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

190 2 AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ med letbaneprojektet skal etableres en forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Vejforlængelsen skal være med til at sikre, at vejen kan benyttes til trafikafvikling og aflastning af byens centrum i den periode, hvor letbanen etableres, og når en del af Klampenborgvej lukkes for biltrafik, som følge af letbanens linjeføring. Samtidig vil vejforlængelsen have betydning, hvis det senere besluttes, at Firskovvejområdet skal byudvikles. 2 Projektbeskrivelse Der etableres en ny vejforbindelse ved at Firskovvej forlænges og tilsluttes Jægersborgvej. Den nye vej bliver ca. 500 meter lang og udføres som en tosporet vej med cykelsti og fortov langs begge sider af vejen. Vejen indrettes med græs rabatter i venstre side og i midten af vejen. Derudover vil der blive etableret mindre skråningsanlæg langs vejen som beplantes med græs. Midterrabatten afløses tre steder af venstresvingsbaner ved henholdsvis tilslutningen til Jægersborgvej, ved Jægersborgvej til nr. 53a og b (stikvejen til Stenrødgård) og ved indkørsel til Nærumbanens arealer. Herudover bliver Jægersborgvej omlagt så udkørslen til Jægersborgvej fra Jægersborgvej nr. 53a og 53b sløjfes og i stedet vejtilsluttes de to ejendomme den nye del af Firskovvej. Det ligger dog endnu ikke fast hvor på den nye del af Firskovvej vejtilslutningen etableres, på Figur 1 er vist et forslag. Den nye vej vil blive tilsluttet den eksisterende Firskovvej via en rundkørsel der også forventes at få en østlig afkørsel til kommunens materielplads. Den eksisterende Firskovvej bliver delvist omlagt ved tilslutningen til rundkørslen. Det ligger endnu ikke fast hvorledes den eksisterende del af Firskovvej vil blive omlagt, og hvor mange parkeringspladser som vil blive nedlagt i forbindelse med omlægningen, et forslag er vist på Figur 1. I det viste forslag nedlægges ca. 60 parkeringspladser. Jægersborgvej vil, i krydset til den nye del af Firskovvej, blive omlagt med nye svingbaner og fodgængerfelter. Cyklister vil kunne forsætte i separat cykelbane fra Jægersborgvej ad den nye Firskovvej. Den eksisterende vejforbindelse (stikvejen til Stenrødgård) vil lukkes for bil- og cykeltrafik, men vil endnu kunne anvendes som gangsti. Det meste af området ligger i ukloakeret område. Der skal udarbejdes et tillæg til Lyngby-Taarbæk Kommunes spildevandsplan, der fastlægger hvorledes vand fra den nye vej skal håndteres. Forud for etablering af vejforbindelsen opbrydes eksisterende belægninger, beplantning ryddes og bygninger nedrives. Der fjernes to bygninger på Firskovvej 40 og en mur. Herudover nedrives en villa på Jægersborgvej 47. Der fjernes ligeledes 4 nedgravede olietanke. Under anlægsarbejdet etableres der anstillingsplads til opbevaring af materialer, maskiner og skurby til mandskab under anlægsarbejdet. Det ligger endnu ikke fast, hvor denne plads etableres, men det vil forventeligt blive ud mod Jægersborgvej på Jægersborgvej 47 og 49 (matrikel 2oa og 2ob, Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby) Placeringen fremgår af Figur 1. C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

191 AFGRÆNSNINGS AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ 3 Figur 1 Projektet vist på ortofoto. 3 Afgrænsning og miljøkonsekvensvurdering 3.1 Afgrænsning i hovedtræk En afgrænsning (tidligere kaldet scoping) er en tidlig fastlæggelse af, hvad miljøkonsekvensrapporten (tidligere VVM-redegørelsen) forventes at indeholde, samt rapportens fokus og detaljeringsgrad. Afgrænsningsrapporten er en vigtig forudsætning for, at kunne igangsætte en god VVM-proces. Lyngby-Taarbæk Kommune er myndighed for miljøkonsekvensrapporten for projektet på Firskovvej. C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

192 4 AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ Afgrænsningen og afgrænsningsudtalelsen er den kompetente myndigheds krav til indholdet i ansøgers miljøkonsekvensrapport. Her fastlægges omfang af undersøgelser og vurderinger, ansøger skal gennemføre, for at kunne vurdere anlæggets miljømæssige konsekvenser. Det fastlægges endvidere hvilke metoder ansøger skal anvende til undersøgelserne og vurderingerne. I afgrænsningen er videns- og datagrundlaget desuden beskrevet, og eventuelt behov for tilvejebringelse af yderligere data for at kunne vurdere påvirkningerne på miljøet. Endelig indeholder afgrænsningen en beskrivelse af det geografiske område, undersøgelserne og vurderingerne som minimum skal dække. Denne afgrænsning er udarbejdet med henblik på, at afgrænse miljøkonsekvensrapportens omfang og fastlægge dens detaljeringsgrad, herunder en identifikation af: De miljøpåvirkninger, som bliver en konsekvens direkte eller indirekte af projektet Fastlægge den overordnede vurderingsmetode for miljøkonsekvensrapporten Afgrænsning af miljøemner, hvor der med nuværende viden om projektet vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning. Fastlæggelse af databehov og metode for de enkelte miljøemner I Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er der krav om, at miljøvurderingen bør omfatte følgende faktorer: Befolkningen og menneskers sundhed Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima Materielle goder, kulturarv og landskab Samspillet mellem ovenstående faktorer Der er sideløbende med denne afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en afgrænsningsrapport for miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget. Miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensvurderingen af projektet foretages i en selvstændig rapport. 3.2 Offentlig inddragelse i afgrænsningen Offentligheden er blevet inddraget i afgrænsningen af miljøkonsekvensvurderingen gennem den indledende foroffentlighedsfase i august, hvor offentligheden er blevet bedt om, at komme med idéer og forslag til miljøkonsekvensvurderingen. Der er blevet afholdt borgermøde d. 21. august på Lyngby- Taarbæk Rådhus. I miljøkonsekvensrapporten vil de indkomne høringssvar der C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

193 AFGRÆNSNINGS AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ 5 er indkommet under foroffentlighedsfasen blive overordnet beskrevet, og det vil blive beskrevet i hvilket omfang de bliver inddraget i rapporten. 3.3 Metode I miljøkonsekvensvurderingerne vil der blive anvendt følgende metode for vurderingerne: Ingen/ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der er ingen eller kun en ubetydelig påvirkning af miljøet. Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige. Lille påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af kort varighed, i et lille område eller uden særlige interesser. Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige. Middel påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af en vis varighed, i et område af en vis størrelse eller med særlige interesser. Afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger overvejes. Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af lang varighed, i et stort område eller med væsentlige interesser. Det vil blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre projektet, mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan kompenseres for påvirkningen. Varigheden af en påvirkning samt størrelsen af det påvirkede område, vurderes individuelt for hvert miljøemne Vurdering af miljøkonsekvenser De sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger vil blive beskrevet og vurderet ved at karakterisere en miljøpåvirkning i tekst. I det omfang det er muligt vil illustrationer, kort, m.v. også blive inddraget i beskrivelsen af indvirkninger på miljøet. Miljøpåvirkningerne vil blive beskrevet med udgangspunkt i projektets påvirkning af hver af de identificerede miljøfaktorer set både for hver enkelt miljøfaktor og på tværs. Miljøpåvirkningen vil blive beskrevet ud fra ovenstående kriterier med beskrivelse ud fra kriterierne ingen/ubetydelig, lille påvirkning, middel påvirkning eller væsentlig påvirkning. 3.4 Sandsynlige væsentlige påvirkninger I dette afsnit gennemgås påvirkningen på de enkelte miljøfaktorer, som følge af projektet. I Tabel 1 ses en den umiddelbare gennemgang af miljøemnerne. Emnerne er uddybet og screeningen er forklaret i gennemgangen i kapitel til C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

194 6 AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ Tabel 1 Screening af miljøfaktorer Miljøfaktor Påvirkning Væsentlighed Befolkning og menneskers sundhed Biologisk mangfoldighed, naturtyper og arter Støj fra trafik Støj og gener fra anlægsfase Rekreative interesser En væsentlig påvirkning kan ikke udelukkes Begrænset varighed/ikke væsentlig Ikke væsentlige Naturværdier En væsentlig påvirkning kan ikke udelukkes Jordarealer/jordbund Beslaglæggelse af byzonejord Håndtering af forurenet jord Ikke væsentligt omfang Kan ikke udelukkes Vand Håndtering af vejvand Ikke væsentligt omfang Luft og klima Påvirkning af lokal luftkvalitet I mindre omfang Påvirkning af klima Kan udelukkes Materielle goder Støj og visuelle påvirkninger Væsentlig påvirkning kan - værdiændrin- ikke udelukkes ger. Kulturarv Påvirkning på fredning, Kan udelukkes beskyttede diger, arkæologi Landskab Visuel påvirkning En væsentlig påvirkning kan ikke udelukkes Befolkningen og menneskers sundhed Problemafgrænsning Under anlægsfasen vil anlægsaktiviteterne medføre støj i nærområdet. Støj fra anlægsaktiviteterne vil dog ikke indgå i miljømiljøkonsekvensvurderingen, da anlægsfasen vil være af relativt kort varighed, og der vurderes ikke at skulle udføres væsentlige støjende arbejder som spunsning, pælefundering eller lignende. Støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder 1, som foreskriver at bygge- og anlægsarbejde kan udføres hverdage mandag til fredag kl og lørdage kl. 7-14, uden for dette tidsrum skal arbejderne anmeldes. 1 Forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune, 22. februar C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

195 AFGRÆNSNINGS AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ 7 Etablering af vejprojektet vil betyde, at området vil belastes af trafik langs den nye strækning samt en stigning i trafikken på den eksisterende strækning af Firskovvej. Trafikken stiger fordi Klampenborgvej lukkes for almindelig trafik på strækningen mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej, når den kommende letbane anlægges. Der vil tilsvarende være et fald i trafikken på Jægersborgvej mellem den nye vejforbindelse og Lyngby centrum. Trafik vil blive vurderet i et selvstændigt kapitel. Den primære trafik vil være biltrafik (ca ÅDT) og der vil opstå ændrede støjmæssige forhold i naboområderne, som skal vurderes. Støjbelastningen fra den nye trafik på de nærmeste boliger vil derfor blive vurderet i miljøkonsekvensvurderingen, på baggrund af støjberegninger. Støjbelastningen vil blive vurderet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Støj vil blive vurderet i et selvstændigt kapitel. Vejstrækningen vil få vejbelysning. Lyspåvirkningen fra vejstrækningen og bilernes lys vil blive vurderet i afsnit om visuelle påvirkninger Projektet vil inddrage en del af et areal, som i kommuneplanen er udpeget som rekreativt område. Arealet som inddrages, er et privatejet areal som ikke aktuelt anvendes til rekreative aktiviteter. Området er indhegnet og græsses periodisk af heste. Der fjernes kun en mindre del af det grønne område, og græsningen vil fortsat kunne finde sted på de resterende arealer. De øvrige aktiviteter på rideskolen, Lyngby Taarbæk Rideklub, vil ikke blive påvirket, som følge af en gennemførelse af projektet. Rekreative interesser vil derfor ikke indgå i miljøkonsekvensvurderingen. Stiforbindelsen vurderes under trafik. Befolkningen og menneskers sundhed vil blive vurderet i miljøkonsekvensvurderingen. Emnet deles op i to selvstændige kapitler med følgende fokus: Støj: Støjbelastning af de nærmeste boliger som følge af et ændret trafikmønster Trafik: Trafikpåvirkningens belastning af den nye strækning Firskovvej og det omkringliggende vejnet. Metode Vurdering af de trafikale forhold vil ske på baggrund af en trafikberegning for vejnettet omkring Firskovvej. Støjpåvirkningerne som følge af ændringer i det trafikale netværk vil blive beregnet ud fra eksisterende trafikberegninger. Dette vil blive belyst i et scenarie, før vejens etableres (2016) og i et fremskrevet scenarie hvor vejen står færdigt i Til udregning af trafikstøjen vil programmet SoundPlan blive anvendes. C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

196 8 AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ Kilder Eksisterende trafikmodel Biologisk mangfoldighed, naturtyper og arter Problemafgrænsning Den nye vejstrækning mellem Jægerborgvej og Firskovvej anlægges op ad jernbanen (Nærumbanen). På denne strækning etableres vejen umiddelbart op ad et overdrev, som i den vejledende udpegning er vist som beskyttet af naturbeskyttelseslovens 2 3, dog gælder beskyttelsen kun til ændring til landbrugsformål da området har ligget i byzone før den 1. juli Da området som minimum vil blive påvirket under anlæg af vejen, kan en påvirkning af overdrevet ikke udelukkes. Der vil desuden være en del træer, som skal fældes forud for etablering af vejen. Træerne kan være levested for flagermus og fugle. Alle arter af flagermus er listet på habitatdirektivets bilag IV, og er derfor strengt beskyttet. Biologisk mangfoldighed vil derfor vurderes i miljøkonsekvensvurderingen med følgende fokus: Biologisk overdrev som påvirkes af vejforlægningen. Træer med potentiale som levested (yngle- og/eller rasteområde) for flagermus, som fældes i anlægsfasen for at gøre plads til vejen. Påvirkning på nærmeste Natura 2000-område Metode Overdrevet registreres ved en feltregistrering. Her kortlægges vegetationen og områdeafgrænsningen af overdrevet. Feltregistreringen er foretaget i juli Træerne i området vil blive undersøgt for hulheder og sprækker. Træerne vil samtidig blive undersøgt for fuglereder. Der foretages ikke lytning af flagermus i området, da området ikke vurderes at være kærneområde, og da funktionen af området som fourageringssted ikke forventes påvirket af projektet. Kilder Danmark Miljøportal Fugleognatur.dk DOF-basen Håndbog i dyrearter på habitatdirektivets bilag IV-arter Forvaltningsplan for flagermus 2 Bekendtgørelse nr. 121 af 26. januar 2017 af lov om naturbeskyttelse C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

197 AFGRÆNSNINGS AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ Jordarealer og jordbund Problemafgrænsning Etablering af vejforløbet vil medføre, at der skal inddrages arealer, som er udpege som byzoneareal. Arealet er beliggende langs den østlige del af Nærum lokalbane. Arealet som inddrages er et mindre areal. Byzonejord klassificeret som diffust forurenet jord med krav om analyser af forureningen. Planområdet er i den nordlige del ved erhvervsområdet omkring den eksisterende del af Firskovvej kortlagt som V2 forurenet. Den øvrige del af planområdet er områdeklassificeret med krav om analyser. Ved etablering af en ny vejforbindelse og opgradering af en eksisterende vejforbindelse vil der være store mængder jord der skal håndteres under anlæg af vejen. Jordforurening vil derfor blive vurderet i miljøkonsekvensvurderingen med følgende fokus: Jordforurening i området Mængder af forurenet jord, som skal håndteres Krav til deponering og tilladelser for håndteringen Metode Jordforureningen vil blive kortlagt på de arealer, hvor der skal ske gravearbejder. På de arealer, hvor jordforureningen kendes anvendes eksisterende viden. Krav til jordhåndtering, tilladelser og deponering vil blive beskrevet. Kilder Danmarks Miljøportal Region Hovedstaden forureningsdata Vand Problemafgrænsning Etablering af den nye vejforbindelse vil resultere i krav til håndteringen af regnvand/vejvand. Projektområdet er beliggende inden for et område, som er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Spildevandsledningerne vil blive etableret under vejforløbet. Et kommende tillæg til Lyngby-Taarbæk Kommunes spildevandsplan vil fastlægge, hvorledes vandet kan bortledes, og vil fastlægge eventuelle renseforanstaltninger og krav om forsinkelse. Den hydrologiske påvirkning af dette vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelse af spildevandstillægget. Der er ikke andre forventede påvirkninger af vand. Vand vil derfor ikke blive vurderet i miljøkonsekvensvurderingen. C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

198 10 AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ Luft og klima Problemafgrænsning Den nye vej vil blive benyttet af op til (ca biler i forventet ÅDT). Etablering af en vej med så høj trafikbelastning kan påvirke luftkvaliteten lokalt i mindre grad Det forventes, at denne påvirkning af luftkvaliteten ikke kan skelnes fra den eksisterede påvirkning af den lokale luftkvalitet fra de omkringliggende store trafikårer, især Helsingørmotorvejen og Motorringvej III. Dette vil blive nærmere belyst. Anlægsfasen vil ligeledes give en påvirkning af luftkvaliteten. Anlægsarbejdet vil dog være af begrænset varighed i de enkelte områder og endvidere forventes påvirkningen af luftkvaliteten fra f.eks. støv reduceret ved anvendelse af almindelige afværgeforanstaltninger. Det vurderes på den baggrund, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen, og emnet vil derfor ikke blive vurderet yderligere. Vejen vurderes ikke at medføre øget udledning af drivhusgasser og/eller luftforurening. Dette skyldes, at biltrafikken lægges om fra Jægersborgvej/Klampenborgvej til den nye vejforbindelse Ligeledes indebærer etablering af vejen ikke væsentlige nye befæstede arealer. Luft inddrages derfor i miljøkonsekvensrapporten mens og klimatiske faktorer ikke vurderes nærmere. Metode Påvirkning af luftkvaliteten i driftsfasen vil vurderes kvalitativt på basis af trafikmængde, spredningsforhold langs strækningen og nærhed til beboelse og andre sårbare recipienter. I vurderingen vil indgå projektet og de strækninger der forventes at blive aflastet som følge af projektet. Der vil ikke blive lavet spredningsberegninger. I stedet vil trafikmængde, spredningsforhold mv. blive sammenlignet med andre undersøgelser af luftkvalitet langs veje. Kilder The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for Materielle goder Problemafgrænsning Etableringen af en vej vil medføre, at en række ændringer for de nærliggende boliger. Byggeri af en vej inden for planområdet vil betyde, at der skal ryddes beplantning langs den østlige side af jernbanen (Nærum lokalbane). Dette kombineret med etablering af en ny vejforbindelse vil medføre visuelle ændringer lokalområdet. Etableringen af vejen vil medføre, at området tilføres en væsentlig trafikal belastning. Dette skyldes at Klampenborgvej lukkes på en del af strækningen og at Firskovvej vil være den nye primære adgangsvej. C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

199 AFGRÆNSNINGS AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ 11 Påvirkninger forbundet med forandringer i visuelle forhold og påvirkninger fra trafikale ændringer i form af trafik og støj vil blive vurderet under kapitlerne støj og trafik. Materielle goder vil derfor ikke blive vurderet selvstændigt Kulturarv og arkæologi Problemafgrænsning Projektområdet rummer ikke arealer af kulturhistorisk eller arkæologisk interesse, fredninger, kendte fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger. Ermelundskilen mod nord er fredet, men ligger uden for projektområdet. Der findes ligeledes ingen kirker eller beskyttelseslinjer inden for projektområdet. På baggrund af dette, vurderes kulturarv og arkæologi ikke at være en væsentligt påvirkning og vurderes derfor ikke yderligere. Kroppedal Museum har foretaget en arkivalsk kontrol for at afdække behovet for arkæologiske forundersøgelser. Det er museets vurdering, at der kan være væsentlige fortidsminder inden for området. Der skal derfor gennemføres en arkæologisk prøvegravning (søgegrøfter) inden anlægsarbejderne igangsættes gennemføres med det formål, at finde eventuelle spor efter forhistoriske anlæg Landskab Problemafgrænsning Etableringen af den nye vej vil medføre, at områdets visuelle udtryk ændres. Dette skyldes, at der skal ryddes beplantning langs den østlige side af jernbanen og at vejen etableres i et åbent areal. Områdets arealanvendelse vil generelt ændres som følge af vejen, herudover vil der ske belysning af vejen og der vil være lyspåvirkninger fra bilernes lygter. Landskab vurderes derfor i miljøkonsekvensvurderingen. Landskab behandles sammen med visuelle forhold, da der ikke udarbejdes en særskilt beskrivelse af de landskabelige forhold, men i højere grad en vurdering af de visuelle ændringer på baggrund af visualiseringer. Der vil være følgende fokus: Den visuelle ændring fra vejforløbet vurderes. Metode Der vil blive anvendt visualiseringer af det kommende scenarie til at vurdere påvirkningen fra vejforløbet. Visualiseringerne vil blive vurderet i forhold til det eksisterende landskab. Der vil ikke blive lavet en landskabelig analyse, da der er tale om et lille areal. Den visuelle påvirkning i forhold til byrummet vil derimod blive beskrevet. Visuel påvirkning i anlægsfasen vil ikke blive vurderet da der er tale om en kortvarig påvirkning. Der vil blive udarbejdet fire visualiseringer fra området. Kilder Fotos fra området 3D studio max C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

200 12 AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSVURDERING FOR FIRSKOVVEJ - VEJFORLÆGNING TIL JÆGERSBORGVEJ Adobe Photoshop 3.5 Evalueringskriterier, indikatorer og databehov I nedenstående tabel er der foreslået en række kriterier og indikatorer til brug for vurderingen af de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, der er identificeret i kapitel til Tabel 2: Vurderingskriterier og indikatorer som vil indgå i miljøvurderingen. Miljøfaktorer Befolkning og menneskers sundhed Problemafgrænsning/fokus Støjpåvirkning fra vej Trafikal afvikling ved ny vej Indikatorer Metode Datagrundlag Overskridelse af vejledende grænseværdier Nye trafiktal og omfang SoundPlanberegning Trafikberegninger Trafiktal og støjberegning Trafikberegning Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Væsentlig påvirkning af 3- beskyttet natur Fældning af flagermuseg- Omfanget af arealinddragelse af 3-område Omfanget af flagermusegnede Feltundersøgelse og desktop study Kortlægning af 3- område Kortlægning af træer eg- nede træer træer som ind- nede for fla- drages germus Jordarealer/jordb und Miljøpåvirkning fra håndtering af forurenet Omfang og karakter af forurening Anvende indsamlet viden Eksisterende viden om jordforurenin- jord gerne Luftforurening Lokal påvirkning af luftkva- Ændring i luftkvaliteten Kvalitativ Eksisterende viden om lig- liteten nende projekter Visuelle forhold Visuelle ændringer Omfanget af visuel påvirkning 3D studio max, fotos fra Visualiseringer fra områ- (landskab) herunder fældning af træer og området og photoshop det ændring af arealanvendelse C:\Users\odm\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\ODBO8FH4\Afgrænsning projekt Firskovvej_0.2_ docx

201 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr.... : G Dato... : Ref.... : EVAML/BOHEL/ODM/TRYBJ Mødedato... : Mødenr.... : 1 R E F E R A T af møde om «VVM forhøring - Forlængelse af Firskovvej , kl » Velkomst v. formand for Byplanudvalget, Simon Pihl Sørensen: Simon bød velkommen og fortalte kort om baggrund og program for dagens borgermøde. Han fortalte bl.a., at visionen om at forlænge Firskovvej til Jægersborgvej har indgået i kommunens overordnede planlægning gennem flere år, og at der er sammenhæng mellem tidsplanen for forlængelse af Firskovvej og for letbaneprojektet. Præsentation af vejprojektet v. afdelingsleder for Vej, Mads Christiansen: Mads gennemgik det skitseprojekt for vejforlængelsen, som kommunen har fået udarbejdet, inkl. et nyt kryds Jægersborgvej/Firskovvej og en rundkørsel mellem den eksisterende Firskovvej og den nye forlængelse af Firskovvej. Han viste også et tværsnit med to fortove, to cykelstier og to kørebaner samt midterrabat. Miljøkonsekvensvurdering (VVM) v. sektionsleder i Cowi, Jonas Klinck: Jonas gennemgik de lovmæssige emner, der skal vurderes i en miljøkonsekvensvurdering. Han gennemgik derefter, hvilke emner COWI og kommunen umiddelbart peger på, skal belyses i nærværende miljøkonsekvensvurdering. Tidsplanen for projektet blev gennemgået, herunder tidspunkter for de høringsperioder og borgermøder, der forventes i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering, lokalplan og kommuneplantillæg. Spørgsmål fra borgere: Efter den indledende præsentation gav Simon ordet frit. Der var bl.a. spørgsmål om skoleveje, cykeltrafikken omkring rideklubben, luftforurening grundet øget kødannelse og om fodgængeres/cyklisters krydsningsmuligheder af den nye vejforbindelse. Visualisering af vejforlængelsen set fra Lyngholmsvej blev efterspurgt. Blandt de konkrete spørgsmål kan refereres: Anne-Sofie, Jægersborgvej Foreslår, at man i stedet for forlængelse af Firskovvej fører den eksisterende Firskovvej direkte ud på motorvejen med to ramper. I den forbindelse berøres rideklubben og kommunens materielgård, men det er nødvendigt at tænke stort og langsigtet. Kommunen: Det foreslåede projekt vil være af en hel anden økonomisk størrelse. Endvidere ligger Vejdirektoratets ramper i Lyngby forholdsvis tæt, og af hensyn til bl.a. fremkommelighed og sikkerhed på motorvejen ønsker Vejdirektoratet ikke flere ramper. Borgeren mener, at der opstår yderligere opstuvning på Jægersborgvej ved at etablere et ekstra trafiksignal til Firskovvejs forlængelse. Kommunen orienterer om, at den samlede trafikmodel er under opdatering. Denne vil give et indtryk af, hvordan trafikken i området vil være efter en forlængelse af Firskovvej. Ud fra foreløbige vurderinger forventes vejforlængelsen at give mindre trafik på Jægersborgvej. Alice, Lyngholmsvej Kunne man udvide den eksisterende vej Jægersborgvej 53A-B, så denne bliver den nye forlængelse af Firskovvej? Borgeren ønsker at få forlængelsen af Firskovvej så langt væk fra boligområdet som muligt. Side 1 af 5

202 Morten, Lyngholmsvej Foreslår at krumme vejen, så den er placeret langt fra Lyngholmsvej, men ender i Jægersborgvej, hvor det er vist i projektet. Kommunen: Vejdirektoratet stiller krav om, at tilslutningen til Jægersborgvej skal så langt væk fra deres rampekryds som muligt. Desuden har vi prøvet at skitsere et simpelt vejforløb, men alternativer vil blive overvejet. Niels Peter, Snerlevej Ønsker svar på hvilken trafikstrøm den nye vej skal kunne klare. Er kommunen bevidst om, hvor meget opstuvning der sker på motorvejen i dag? Trafikken fra syd kan ikke komme væk fra motorvejen. Henviser til et tidligere fremsendt vejprojekt. Kommunen orienterer om, at en samlet trafikmodel er under opdatering. Kommunen kender til opstuvningsproblematikken på motorvejen og er i dialog med Vejdirektoratet om at få optimeret rampekrydsene m.v. Borgeren ønsker desuden luftkvalitet med i VVM-vurderingen. Foreslår i stedet for Firskovvejs forlængelse, at der etableres en ny afkørsel fra Lyngby Omfartsvej til Jernbanepladsen, og henviser til et tidligere fremsendt projekt. Morten Andersen, Birkholmvej Kommer der støjværn ind mod villakvarteret? Allerede i dag er der behov for støjværn grundet støjen fra motorvejen. Kan en stor gruppe mennesker samlet påvirke, at der kommer en støjskærm? Kommunen: Vi er opmærksomme på støj fra motorvejen. Ønsket om støjskærm medtages i den videre proces. Kommer der yderligere tung trafik på forlængelse af Firskovvej? COWI: Den kommende trafikmodel medtager forventet andel af tung trafik. Tanja, Jægersborgvej En samlet trafikanalyse for hele byen med alle udviklingsprojekter ønskes udsendt. Kommunen: De foreliggende analyser vil blive placeret på hjemmesiden sammen med vejprojektet og referatet af borgermødet. Christian, Lyngholmsvej Hvor langt i processen er vejprojektet, - er det allerede fastlagt? Kommunen: Projektet er ikke fastlagt, - vi er her for at I kan komme med input til det videre arbejde. Mads Blaabjerg, Peter Rørdamsvej Kan man af visuelle og støjmæssige årsager overveje at lade beplantning ved lokalbanen stå? Kommunen: En alternativ placering, hvor der tages mere hensyn til eksisterende træer, vil indgå som alternativ i den videre proces. Den kommende miljøkonsekvensvurdering vil vise, hvordan vejforløbet vil påvirke beplantningen og hvilke afværgetiltag, der evt. kan gennemføres. Der er rødlistearter og vandsalamander i mosen bliver der lavet en miljømæssig vurdering af det? Kommunen: Dette er noteret og tages med i miljøkonsekvensvurderingen. Hvad er formålet med rundkørslen? - kan stedet ikke bare udformes som et normalt kryds? Kommunen: En rundkørsel vurderes pt. at give den bedste trafikafvikling på stedet, men en alternativ udformning i forhold til rundkørsel overvejes i det videre projektarbejde. Vil trafikken fra eksempelvis Engelsborgvej på sigt komme ind på forlængelsen af Firskovvej? Det er ikke planen, at denne trafik kommer ind i dette område. Dorte, Peter Rørdamsvej Vil det blive sværere at komme ud på Jægersborgsvej fra sidevejene? Kommunen: Det forventes at Jægersborgvej bliver aflastet af den nye vej. Trafikmodellen, der er under udarbejdelse, vil kunne vise dette. Er det overvejet, at skolevejen til Lindegårdsskolen bliver endnu mere utryg og farlig? Side 2 af 5

203 Kommunen: Skoleveje vil blive medtaget i det videre arbejde, herunder de konkrete spørgsmål om krydsning af Jægersborgvej og den nye Firskovvej. Hvordan kommer krydset Klampenborgvej/Firskovvej til at se ud? Kommunen: Dette er en del af den kommende helhedsplan for Firskovvejsområdet og er ikke en del af nærværende projekt. Ivi Andersen, Peter Rørdamsvej Hvorfor er projektet ikke sendt ud i forbindelse med høringsfolderen? Kommunen: Projektet vil sammen med referatet blive lagt på kommunens hjemmeside. Kasper Olsen, Lyngholmsvej Hvem ejer Stenrødgård, og er den fredet? Kommunen ejer Stenrødgård, som ikke er fredet. Kan vejen flyttes mere mod øst? Og det grønne areal bevares? Kommunen: Mødet giver anledning til, at vi overvejer alternativer, hvor linjeføringen er flyttet længere mod øst. Kirsten Christensen, Lyngholmvej Skolevejen til Trongårdsskolen, som i dag er forholdsvis god og tryg, ser ud til at blive forringet af projektet. COWI: Rådgiver vil i forbindelse med trafikanalyse se på, hvordan skoleveje sikres. Heidi, Jægersborgvej Er glad for, at der sker noget for at mindske trafikken på Jægersborgvej. Dog ønskes der incitamenter for bilister til at bruge den nye vej og sende trafikken den rigtige vej rundt. Kommunen: Tages med i den videre proces. Trafiksikkerhed i det nye kryds ved Jægersborgvej skal undersøges nærmere for at forbedre trafiksikkerheden. Dette medtages i den videre proces. Einar Feldager, Virum og aktiv i Cyklistforbundet Hvordan med den resterende del af Firskovvej og den manglende cykelsti? Kommunen: Det ser vi på i et kommende projekt for den del af vejen. Vi forventer at arbejde med planlægning af den eksisterende Firskovvej i 2018, herunder om ombygning m.v. Cykelstien ved Stenrødgård, hvorfor laves der ikke tunnel under Jægersborgvej? Kommunen: Det er et forslag, men det forudsætter finansiering. Niels Wellendorf, Cyklistforbundet Er optaget af konsekvenser for den eksisterende Firskovvej og Cyklister. Kan ikke forstå, at man deler op i to projekter (eksisterende Firskovvej og forlængelsen)? Hvordan færdes cyklister (særligt venstresvingende) i det nye kryds Jægersborgvej/Firskovvej? Kommunen: Cyklisters rute vil blive medtaget i den videre detaljering af krydset. Peter, Lyngholmvej Der er i dag problemer i krydset Jægersborgvej/Jægersborgvej 53a-B og konflikter mellem heste og cykler ved rideskolen. Ønsker, at der ses på mulighederne for at undgå disse konflikter. Ønsker desuden, at den nye vej flyttes længere mod motorvejen, og at der etableres støjskærm. Kommunen: Dette input medtages i vurdering af en alternativ linjeføring og den videre planlægning. Per Ludvigsen, Tjørnevej Hvorfor har Kommunen opkøbt ejendom på Jægersborgvej, hvis linjeføringen ikke er fastlagt? Er det ikke en fortielse, når kommunen allerede har købt ejendomme? Kommunen: Nej, opkøb sker af forskellige årsager, og i nogle tilfælde ender det med, at kommunen alligevel ikke at benytter matriklen. Ejendommen ved Jægersborgvej er benyttet til midlertidige flygtningeboliger. Christian Obel, Lyngholmsvej Hvordan er man sikker på, at ens høringssvar bliver hørt? Side 3 af 5

204 Kommunen: Vi plejer at lave meget detaljerede gengivelser af høringssvaret. Når man sender noget ind, så skal man også kunne se, at ens svar bliver behandlet. Dorte Bay, Peter Rørdamsvej Medtages redningskøretøjers færdsel/ventetid i denne miljøvurdering? COWI: Ja, redningskøretøjer vil indgå. Tanja, Jægersborgvej - Hvordan kan kommunen lægge sig fast på vejføring, inden trafikmodellen er klar? Kommunen: Det har i lang tid været omtalt i kommuneplanen, at Firskovvej kan forlænges i forbindelse med en udvikling af området. Vejforlængelsen er aktualiseret af letbaneprojektet. Der har tidligere været gennemført beregninger af trafikken. Hans, Jægersborgvej Er tanken at lave vejføring og byudvikling hele vejen op til Lundtoftegårdsvej? Kommunen: Nej. Ermelundskilen er fredet. Kirsten Christensen, Lyngholmsvej Tidsplanen virker optimistisk/stram. Hvor er tiden til at skitsere på alternativer? Simon: Vi tager et ekstra udvalgsmøde, hvis det bliver nødvendigt, og lader projektet løbe f.eks. en måned mere. Det er vigtigt, at jeres input indgår i arbejdet. Hvorfor er vejen ikke flyttet længere mod øst, - er det BILKA, der spøger? Vejen ligner en forberedelse på noget mere i området. Sofia: Nej, Bilka er ikke en mulighed. Den skitserede vejplacering påvirker de rekreative arealer omkring Stenrødgård mindst muligt. Niels Peter, Snerlevej Der ønskes en større analyse af hele byudviklingen. Den vil sandsynligvis vise, at der ikke er behov for at forlænge Firskovvej. Christian Obel, Lyngholmsvej Hvad gøres der i forhold til parkering og de parkeringspladser, der sløjfes? Der er i dag mange biler, som parkerer på nabovejene. Kommunen: Det tager vi med i det videre arbejde. Morten Hvad er anlægsbudgettet for vejforlængelsen? Kommunen: Anlægsbudgettet er omkring 30 mio. kr. Hans, Jægersborgvej Ønsker, at der ses alternative linjeføringer. Rideskolen bør ikke være en stopklods i den forbindelse. Kommunen: Der vil blive set på alternative linjeføringer. Einar Feldager, Cyklistforbundet - Er forlængelse af Firskovvej en del af en samlet ringvej rundt om Lyngby? Kommunen: Nej, det er svært at forestille sig en fuldstændig ringvej. Målet er at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling, også med letbane, byudvikling og stigende trafikmængder. Christian Obel, Lyngholmsvej Kan højspændingsledningerne i det grønne område skabe problem for forlængelse af Firskovvej? Kommunen: Dette er umiddelbart ikke et problem. Kan eksisterende adgangsvej til Stenrødgård bibeholdes som gangsti? Kommunen: I princippet ja, men Vejdirektoratet ønsker at undgå forbindelser tæt på motorvejsramperne. Afrunding v. Simon Pihl Sørensen: Simon afrundede mødet og takkede for de mange input. Han mindede om høringsfristen den 31. august og opfordrede alle til at skrive til: vvm-forhoering-firskovvej@ltk.dk Side 4 af 5

205 Eller Lyngby-Taarbæk Kommune Rådhuset Lyngby Torv Kgs. Lyngby - Mærkes: VVM for Firskovvej - forudgående høring. Side 5 af 5

206 Høringsnotat for ideer og forslag til miljøkonsekvensrapport for forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej Kommunalbestyrelsen vedtog den 3. september 2015 at forlænge Firskovvej frem til Jægersborgvej som led i godkendelsen af letbanens linjeføring. Efterfølgende besluttede Folketinget at indarbejde dette i anlægsloven for letbanen. Dette blev vedtaget i Folketinget den 31. maj Som led i VVM-processen har der været offentlig høring fra den 8. til den 31. august Kommunen har modtaget 25 høringssvar. Politikerne kan læse de indkomne høringssvar i deres fulde længde på PolWeb I skemaet nedenfor kan du læse resume af høringssvarene sammen med forvaltningens kommentarer. Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: Henrik Lind, beboer i kvarteret Den nye vej vil øge miljøbelastningen i et i forvejen belastet område. Frygter øget trafikbelastning på Jægersborgvej, som allerede nu er meget svær for fodgængere og cyklister at krydse i myldretiden. Vejen vil give endnu større kaos i myldretiden på motorvejsramperne. Fristedet omkring Stenrødgård vil blive belastet yderligere, da man jo i forvejen har motorvejen på den anden side af gården. 1.1 Kommunen peger i afgørelsen om VVM-pligt på, at trafik, støj, lys og luftforurening er miljøparametre, der skal kortlægges, og de indgår dermed. Forvaltningen vurderer, at flere miljøparametre skal belyses yderligere og dermed indgå i miljøkonsekvensrapporten. Det drejer sig bl.a. om naturværdier og visuelle forhold. 1.2 Forlængelsen af Firskovvej vurderes ikke at medføre øget trafik på Jægersborgvej, da forlængelse af Firskovvej er en omlægning af trafikken. Tidligere trafikanalyser viser, at en lukning af Klampenborgvej og forlængelse af Firskovvej medfører en reduktion i trafikken på Jægersborgvej mellem motorvejsramperne og Hovedgaden. Der gennemføres yderligere trafikanalyser ifm. vejprojektet for at kunne beskrive den helt lokale trafikafvikling samt de kommende miljøpåvirkninger. Trafikbelastning indgår dermed i miljøkonsekvensvurderingsrapporten. 1.3 Der er på nuværende tidspunkt en dialog i gang mellem Lyngby- 1.4 Rekreative interesser indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

207 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: Taarbæk Kommune og Vejdirektoratet omkring kapacitet og trafikafvikling på Jægersborgvej og på motorvejsramperne. Dette samarbejde fortsættes i detailprojektering af forlængelse af Firskovvej for netop at sikre, at krydsene har den nødvendige kapacitet og udformes hertil. Trafikbelastning indgår i miljøkonsekvensvurderingsrapporten. 1.4 Projektet vil inddrage en del af et areal, som i kommuneplanen er udpeget som rekreativt område. Arealet som inddrages, er et kommunalt ejet areal. Området er indhegnet og græsses periodisk af heste. Der fjernes kun en mindre del af det grønne område, og græsningen vil fortsat kunne finde sted på de resterende arealer. De øvrige aktiviteter på rideskolen, Lyngby Taarbæk Rideklub vil ikke blive påvirket, som følge af en gennemførelse af projektet. Rekreative interesser vil derfor ikke indgå i miljøkonsekvensvurderingen. Jesper Jensen, Peter Rørdamsvej Foreslår en dybere trafikal analyse af, hvordan vejprojektet vil påvirke frakørselsramperne fra Helsingørmotorvejen til Jægersborgvej i både nord- og sydlig retning. 2.1 Se punkt 1.3 Bjarne Vig Jørgensen, Lyngholmvej Foreslår at den nye vej alene anlægges til biltrafik, og at cyklister og gående henvises til den eksisterende vej til rideskolen. Baggrunden er at Klampenborgvej ikke lukkes for bløde trafikanter, og at disse derfor ikke vil 3.1 Kapacitetsberegninger på Jægersborgvej viser, at den eksisterende sti til Stenrødgård ikke kan opretholdes, hverken for bilister eller cyklister ved åbning af forlængelse af Firskovvej. Der er allerede i dag kapacitetsproblemer Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

208 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: anvende den nye vej. Forslaget begrundes desuden med, at det eksisterende læhegn mod jernbanen vil kunne bevares, at støjgenerne mod Lyngholmsvej derved reduceres, at ved motorvejsramperne og for at mindske disse og indpasse en ny vejtilslutning skal den eksisterende vej nedlægges. Trafikbelastning indgår i miljøkonsekvensvurderingen. reduktionen af de rekreative arealer mindskes, at bløde trafikanter separeres 3.2 Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er en trafikmodel under fra biltrafikken, og at anlægsomkostningerne reduceres. udarbejdelse. Se yderligere punkt Efterlyser forventede trafiktal for den nye vej. Mads Blaabjerg, Peter Rørdamsvej Er positiv over for letbaneprojektet, men bekymret for især støjgenerne fra vejforlængelsen. Peger på at det vil være naturligt at trække vejforløbet ud til motorvejen. Foreslår at de eksisterende læbælter, der i dag skærmer villakvarteret, bevares af støjmæssige årsager. Spørger om der planlægges støjvolde eller støjskærme i forbindelse med projektet. Spørger om VVM-undersøgelsen vil afklare projektets påvirkning på flora og fauna. Spørger til forventede trafiktal for strækningen, og om disse tager højde for omlægningen af indfaldstrafik, der tidligere har kørt via Buddingevej. Spørger om udbygningen af Firskovvej er en del af en større plan for at føre trafikken uden om Lyngby centrum. 4.1 Støjbelastning af de nærmeste boliger som følge af forlængelse af Firskovvej vurderes af forvaltningen at skulle undersøges nærmere og vil derfor indgå i miljøkonsekvensrapporten. 4.2 Der er efter afholdelse af borgermøde den 21. august 2017 udarbejdet en alternativ linjeføring, der fremlægges for kommunalbestyrelsen i september Denne linjeføring anbefales dog ikke af forvaltningen, da den vil opdele området i mindre arealer, hvilket er uhensigtsmæssigt uanset områdets nuværende eller fremtidige anvendelse. Desuden vil vejen få et længere forløb og dermed være mere omkostningsfuld at anlægge og vedligeholde. I detailprojekteringen for forlængelse af Firskovvej vil en mindre parallelforskydning af vejen kunne ske, hvis miljøkonsekvensrapporten eller kommunalbestyrelsen i øvrigt peger på dette. 4.3 Se punkt Alternativ linjeføring indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

209 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: 4.4 Se punkt 4.1, støjgener vil blive belyst i miljøkonsekvensvurdering og herunder eventuelle afværgeforanstaltninger. 4.5 Forvaltningen vurderer, at den biologiske mangfoldighed skal vurderes, og dette vil derfor indgå i miljøkonsekvensvurderingen, som beskrevet i afgørelsen om VVMpligt. 4.6 Se punkt Forlængelse af Firskovvej er del af en samlet trafikplan for Lyngby og sker i sammenhæng med lukningen af Klampenborgvej samt tiltag på parkeringssøgeringen. Kommunalbestyrelsen vedtog den 3. september 2015 at forlænge Firskovvej frem til Jægersborgvej som led i godkendelsen af letbanens linjeføring. Efterfølgende besluttede Folketinget at indarbejde dette i anlægsloven for letbanen. Dette blev vedtaget i Folketinget den 31. maj Raymond Levi og Sofie Nørgaard, Lyngholmsvej Mener at vejforbindelsen er en dårlig idé, og er desuden bekymret ved planerne om at udvikle Firskovvejområdet. Hvis kommunen vælger at gå videre med vejprojektet, ønskes dels forbud mod at varevogne, lastbiler og anden erhvervsmæssig biltrafik kan benytte vejen, dels at vejen forsynes med mange bump, så det ikke kan betale sig at køre igennem. 5.1 Det har gennem en længere periode været ønsket at udvikle Firskovvejområdet. Området har en attraktiv beliggenhed og et godt potentiale for udvikling, fornyelse og fortætning. Intentionen er, at området skal udvikles til et attraktivt erhvervsområde med bymæssig karakter og moderne identitet. Udviklingen skal ske på baggrund af en helhedsplan udarbejdet i dialog med grundejerne og andre interessenter. Arbejdet med helhedsplanen forventes Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

210 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: påbegyndt primo Vejen planlægges som offentlig vej, og vil derved have status som dette. Det betyder, at alle må benytte vejen. Vejen vil klassificeres som primær trafikvej, hvorfor der ikke kan etableres bump på vejen. Emma, 1 år Birgitte Borgen Marcussen, Carlshøjvej 56, st. th. Forstander for Medieskolen, Firskovvej Foreslår at der plantes suttetræer langs hele strækningen og etableres puslepladser. Desuden en høj bakke, hvor man kan kælke. 7.1 Peger på at stien forbi Stenrødgård indgår i et opstået stisystem, hvor det går ud på at cykle ad grønne ruter uden kørende trafik. Friluftsfolkene har brug for stiforbindelsen og ikke, at den nye vejforbindelse æder sig ind på det grønne område mod øst Er bekymret over den øgede trafikmængde på Firskovvej, der vil give mere støj og luftforurening og øge risikoen for trafikuheld. Foreslår at Firskovvej får en hastighedsgrænse på 40 km/t. Spørger om de eksisterende p-pladser langs Firskovvej fra Klampenborgvej skal inddrages til vejudvidelse. Nævner at et par af pladserne ligger på Medieskolens grund og indgår i beregningen af p-pladser til personalet. 6.1 Beplantning er en del af detailprojekt for forlængelse af Firskovvej. For kælkebakke og pusleplads gælder, at de ikke er en del af nærværende projekt. 7.1 Der vil ved forlængelse af Firskovvej stadig være stiforbindelse forbi Stenrødgård. Påvirkning forbundet med forandringer i visuelle forhold og påvirkning fra trafikale ændringer i form af trafik vurderer forvaltningen skal undersøges nærmere, som beskrevet, og medtages i miljøkonsekvensrapporten. 8.1 Forvaltningen vurderer, at luftforurening skal undersøges nærmere, som beskrevet i afgørelsen om VVM-pligt, og dette indgår derfor i miljøkonsekvensrapporten. For støj se punkt 4.1. Der vil i forbindelse med detailprojekt for forlængelse af Firskovvej blive udført en trafiksikkerhedsrevision, der skal sørge for, at vejen anlægges, så den er trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig. 8.2 Vejen planlægges som en primær trafikvej, hvilket betyder en hastighed på 50km/t. 8.3 Ændringer på den eksisterende del Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

211 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: af Firskovvej ventes at ske på baggrund af en helhedsplan for området. Helhedsplanen ventes påbegyndt primo Lokaltog A/S, Nordre Jernbanevej 31, Hillerød Grundejerforeningen Birkholmsvej, Søndre Del Cyklistforbundets lokalafdeling for Lyngby- Taarbæk og Rudersdal Ser generelt positivt på den nye vej, så længe de nuværende forhold for Nærumbanen og dens remiseområde ikke ændres. Stiller en række vilkår for anlæggelsen og afvandingen af vejen, herunder jordforhold, terrænregulering, støjafskærmning og vejbelysning Peger på de allerede eksisterende støjproblemer i området. Anser etablering af støjværn (der falder naturligt ind i miljøet og eksisterende beplantning) som en integreret del af projektet Ønsker konsekvenserne af den øgede trafikbelastning behandlet i miljøkonsekvensrapporten både i forhold til luftforurening og kødannelser på og omkring motorvejsramperne Ønsker at der tages størst muligt hensyn til eksisterende beplantning langs den nye vej. Mener at vejen godt kan anlægges, uden at de eksisterende træer langs Nærumbanen fjernes Foreslår nyplantning af træer langs den nye vej (evt. i midterrabat) Konsekvenserne for den nuværende del af Firskovvej bør indgå i miljøkonsekvensrapporten, herunder at det vil være nødvendigt at etablere cykelstier både på den eksisterende Firskovvej og på Nørgaardsvej mellem Firskovvej og Kanalvej. 9.1 Der sker ingen ændringer på Lokaltogs private grund i forbindelse med forlængelse af Firskovvej. 9.2 Dette medtages i detailprojekt for forlængelse af Firskovvej. Påvirkning i forhold til støj og belysning vurderer Forvaltningen skal indgå i beskrivelse af miljøkonsekvenserne, som beskrevet i afgørelsen om VVMpligt Se punkt Se punkt 8.1 samt Se punkt Ved skitseprojekt for forlængelse af Firskovvej er der medtaget træer i midterrabat Ændringer på den eksisterende del af Firskovvej ventes at ske på baggrund af en helhedsplan for området. Helhedsplanen ventes påbegyndt primo Se punkt Der vil i detailprojekt ske en Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

212 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: Foreslår at det fortsat skal være muligt at køre fra Jægersborgvej ad den nuværende vej mod Stenrødgård, så man undgår omvejen ad Firskovvej. Hvis man vil undgå, at vejen bruges i retning mod Jægersborgvej, kan der evt. opsættes bomme, så man må stå af og trække over fodgængerfeltet. Beskriver konkrete forslag, der kan forbedre cyklisters passage af krydsene Firskovvej/Jægersborgvej og Firskovvej/vej til Stenrødgård. trafiksikkerhedsrevision af hele projektet, denne skal sikre at bl.a. lette trafikanter ikke overses i projektet Heidi og Knud Winkler, Peter Rørdams Vej Det egentlige formål med vejforlængelsen er uklart. Har kommunen overvejet i stedet at gøre hhv. tilkørselsforhold/sammenfletning til Helsingørmotorvejen fra Jægersborgvej og frakørselsforholdene fra Helsingørmotorvejen mere hensigtsmæssige? Ved anlæggelsen af den nye vej bør der tages hensyn til sikring af skolevejen mod Lindgårdsskolen. Bl.a. passerer mange elever dagligt krydset Firskovvej/Klampenborgvej. Uklart hvilke støjgener projektet vil medføre for beboerne i Peter Rørdamskvarteret. Støjværn bør naturligvis indtænkes i projektet Se punkt 4.7 For forhold på motorvejsanlægget se punkt Dette medtages i detailprojekt for forlængelse af Firskovvej. I forhold til krydset Firskovvej/Klampenborgvej vil dette medtages i forbindelse med etablering af letbane på Klampenborgvej samt i helhedsplanen for Firskovvejsområdet, men indgår ikke i dette projekt Se punkt 4.1 og 4.4 David og Pernille Welner, Lyngholmsvej Den planlagte vej vil medføre støjgener for beboerne på Lyngholmsvej. Et støjværn bør derfor indarbejdes i projektet. Foreslår at vejen anlægges så langt fra Nærumbanen, at der bliver plads til et effektivt støjværn samt beplantning, så området fortsat virker rekreativt Se punkt 4.1 og punkt Se punkt 10.3 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

213 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: Peter Clausen og Anja Kirmanen, Lyngholmsvej Primært ønskes en linjeføring, der ligger så langt fra ejendommene på Lyngholmsvej som muligt af hensyn til støj, lys og luftgener. Sekundært at træerne langs Nærumbanen bevares, at der opføres støjværn mod de private ejendomme, at vejbelysningen afstemmes, så der ikke opstår lysforurening mod Lyngholmsvej, at gangsti mod rideskolen bibeholdes, og at der undersøges et alternativ, hvor cykelstien føres nord om rideskolen, så cyklister og ridefolk ikke mødes. Der ønskes en vurdering af konsekvenser for dels udrykningskørsel, dels miljøet i aften- og nattetimer, hvor forskellige former for uønsket aktivitet kan opstå i et øde område. Endelig ønskes en uddybning af konkrete formuleringer i teksten til vejprojektet Se punkt 4.2 og 10.3 for linjeføring. Forvaltningen vurderer, at støj, lys og luftforurening skal indgå i miljøkonsekvensrapporten, som beskrevet i afgørelsen om VVMpligt Se punkt 10.3 samt for eksisterende adgangsvej til Stenrødgård se punkt Udrykningskørsel er en del af trafikafviklingen af området og vil derfor indgå i miljøkonsekvensvurderingen. Forvaltningen vurderer, at uønsket aktivitet ikke er et emne, der bør indgå i miljøkonsekvensvurderingen Beskrivelse af vejprojektet indgår som forudsætning for miljøkonsekvensvurderingen Uønsket aktivitet indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten. Tina Høyer, Lyngholmsvej Vigtigt at der etableres et effektivt støjværn vest for vejen, da beboerne allerede i dag er støjplagede. De eksisterende høje træer langs Nærumbanen ønskes bevaret helt ned til sammenkoblingen med Firskovvej. Kommende vejbelysning skal udformes, så den ikke generer beboerne på Lyngholmsvej. Krydset Jægersborgvej/Firskovvej skal reguleres, så det er muligt at komme at komme ud på Jægersborgvej fra sidevejene. Eksisterende parkeringspladser, der nedlægges på Jægersborgvej, skal 15.1 Se punkt Se punkt Områdets arealanvendelse vil generelt ændres som følge af vejen, herudover vil der ske belysning af vejen og der vil være lyspåvirkninger fra bilernes lygter. Dette vil indgå i miljøkonsekvensrapporten, som beskrevet i afgørelsen om VVMpligt Se punkt Parkeringspladserne på Jægersborgvej er offentlige pladser og ikke en del af en aftale med privathospitalet Vejen indrettes efter 50km/t. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

214 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: erstattes for at opfylde parkeringsbehovet for privathospitalet m.v. Hastigheden på den nye vej skal være 15.7 Se punkt maks. 50 km/t. Den nuværende vej til rideskolen bør bevares som gang- og evt. cykelsti. Alice og Poul Nersting, Lyngholmsvej Behovet for den nye vej er uklart. Mener ikke at vejen vil bidrage til at løse trafikproblemerne i byen. På borgermødet kom der ikke nye argumenter for vejens berettigelse. Hvis kommunen alligevel fastholder vejforbindelsen, bør den flyttes så langt mod øst som muligt under hensyntagen til andre interesser (rideskolen). Som minimum bør vejen flyttes så langt, at træerne langs Nærumbanen fra banens remise til Jægersborgvej kan bevares. Vejbelysningen bør indrettes, så den ikke generer omgivelserne. Stiller spørgsmålstegn ved rundkørslen, herunder om der planlægges flere veje i området Se punkt Se punkt Se punkt En rundkørsel vurderes at skabe den bedste trafiksikkerhed og afvikling i det pågældende kryds. Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om yderligere veje i området. Linda og Christian Obel, Lyngholmsvej Miljøkonsekvensrapporten skal afdække og dokumentere, om der er et reelt behov for den nye vej. I miljøkonsekvensrapporten bør det vurderes, hvordan udviklingen i danskernes handelsmønstre kommer til at påvirke infrastrukturbehovet i kommunen med henblik på trafikkens udvikling i Lyngby og konkret på den nye vejstrækning. Stiller spørgsmålstegn ved, om de arkæologiske interesser kan bagatelliseres pga. nærhed til gravhøj, 17.1 Se punkt Byudvikling i Lyngby indgår i de løbende trafikanalyser og dermed i de trafikmængder, der inddrages i miljøkonsekvensvurderingen Projektområdet rummer ikke arealer af kulturhistorisk eller arkæologisk interesse, fredninger, kendte fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger. Der findes ligeledes ingen kirker eller beskyttelseslinjer inden for projektområdet. På baggrund af 17.3 Kulturarv og arkæologi indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

215 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: og hvis jorden på Stenrødgårds marker er uforstyrret. Uanset Vejdirektoratets holdning skal dette vurderes kulturarv og arkæologi ikke at være en væsentligt påvirkning og vurderes 17.4 miljøkonsekvensrapporten omfatte en løsning, hvor Firskovvej følger den eksisterende vej fra Jægersborgvej til Stenrødgård. Desuden skal miljøkonsekvensrapporten derfor ikke yderligere på nuværende tidspunkt. Men i øvrigt følges museumsloven, som sikrer eventuelle fund under anlægsarbejdet vurdere en løsning, hvor den 17.4 Se punkt 3.1 og 4.2 eksisterende beplantning langs 17.5 Se punkt 10.3 Nærumbanen bevares. Miljøkonsekvensrapporten skal 17.6 Anvendelse af det grønne areal langs vejforlængelsen er ikke en del 17.6 endvidere tage højde for en rekreativ af dette projekt, og derfor indgår anvendelse af arealet den dag det ikke i vurderingerne. ridecentret ikke længere benytter det. Familien Munch-Petersen og Christensen, Lyngholmsvej Følgende bør særligt behandles i miljøkonsekvensrapporten: Mennesker levevilkår og sundhed: støjluft- og lysforurening for de omkringboende Landskab: Vejens påvirkning af det grønne område Kulturarv: Eventuelle arkæologiske interesser Trafikale konsekvenser og trafiksikkerhed: Helhedsorienteret trafikprognose, trafiksikkerhed og skoleveje Konsekvensvurderinger af trafikafvikling Uanset løsningsforslag bør miljøkonsekvensrapporten redegøre for afværgeforanstaltninger for støj, lys, luft, naturgenopretning og i sammenhæng også lade indgå visualiseringer fra Lyngholmsvej mod nord og øst, både sommer- og 18.1 Forvaltningen vurderer at støj, lys og luft skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen som beskrevet i afgørelse om VVM-pligt. Forvaltningen vurderer at påvirkning af landskab skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen som beskrevet i afgørelse om VVM-pligt. Se punkt 17.3 Se punkt Dette medtages i detailprojekt for forlængelse af Firskovvej. Se punkt 3.2 og For støj, lys, luft og natur se punkt Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes visualiseringer, der illustrerer vejens visuelle konsekvenser set fra offentligt tilgængelige områder, hvor de 18.2 visualisering fra privat grund indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

216 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: vinterversioner. visuelle påvirkninger vil være til 18.3 Der bør udarbejdes et nyt vejforslag, der sikrer en sikker adgang for gående til f.eks. Trongårdsskolen, at biltrafikken kan afvikles med færrest mulige stede for flest borgere. Ved en visualisering fra Lyngholmsvej vil fokus være, i hvilken grad beplantningen skjuler vejen. forstyrrelser/opbremsninger, at Visualiseringer vil ikke vise vejen, beplantningsbæltet langs banen ikke da det eksisterende beplantningsbælte på vestsiden af Nærumbanen påvirkes af vejforløbet, at der fortsat vil danne en grøn væg. indarbejdes forslag til effektivt og 18.3 Se punkt Indretning af vejen komplet støjhegn, at der indarbejdes beskrives som forudsætning for vejbelysning, der ikke generer de miljøkonsekvensvurderingen, berørte borgere, og at der overvejes et herunder at der er fortov, cykelsti separat forløb for gående og cyklister samt beplantning langs vejen. adskilt fra vej. Agnete B. Møller, Peter Rørdams Vej 12 Anne-Sophie Haagensen, Jægersborgvej Synes ikke om etableringen af vejforbindelsen, da den vil medføre gener for beboerne på Lyngholmsvej i form af støj, lys og bilos. Er desuden modstander af at lukke Stenrødgårdstien, da den bl.a. er en sikker skolevej til Trongårdsskolen. Foreslår at vejprojektet droppes, da det er skæmmende for området, generende for beboerne, uden ambitioner om fremtidssikring, medvirkende til at lede trafikken tilbage til Lyngby i stedet for væk, uden klart formål, uden sammenhæng til den samlede trafikstrategi for Lyngby og ikke børnevenlig. Savner svar på hvilken trafik, man ønsker at afvikle på vejforlængelsen. Spørger hvorfor der skal opfindes nye veje vil det ikke være bedre at udbygge og forbedre eksisterende veje, herunder Klampenborgvej? Er bekymret for, at den nye vej og 19.1 Forvaltningen vurderer, at støj, lys og luft skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen som beskrevet i afgørelse om VVM-pligt Se punkt Forlængelse af Firskovvej er vedtaget i anlægsloven for letbanen og indgår i en samlet trafikplan for Lyngby. Se punkt Se punkt Se punkt Se punkt Forvaltningen vurderer at denne løsning er radikalt dyrere og ikke kan rummes indenfor projektets rammer. Det skal desuden bemærkes, at der i forvejen er mange ramper på motorvejen indenfor forholdsvis kort afstand, hvorfor en ekstra ikke er at foretrække Alternativ linjeføring indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

217 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: endnu et lyskryds på Jægersborg vil øge de eksisterende trafikproblemer i området Hvis det ikke er muligt at droppe projektet om at forlænge Firskovvej, foreslås en alternativ og mere fremtidssikret løsning, hvor Firskovvej føres direkte ud på motorvejen, uanset at dette medfører nedrivning eller flytning af rideskolen. Nils Peter Astrupgaard, Snerlevej Finder at forlængelsen af Firskovvej er visionsløs, og at der ikke er behov for vejen, der blot vil medføre trafikalt kaos, da motorvejsramperne allerede i dag overbelastet og ikke vil kunne håndtere de fremtidige udfordringer. Gør opmærksom på, at der ikke er opdaterede trafikanalyser for Lyngby Centrum, og at der derfor mangler svar på, hvilken trafikstrøm vejforlængelsen skal kunne håndtere. Et overordnet billede af visioner for fremtidig trafik er nødvendig for at afgøre, om vejforlængelsen er nødvendig. Gør opmærksom på, at venstresving fra Motorringvejen ad Buddingevej mod Lyngby planlægges lukket, når letbanen kommer. Det vil medføre langt flere biler på Jægersborgvejrampen, der i forvejen er overbelastet. Køproblemerne ved Jægersborgvejs krydsning med motorvejen vil øge støjog luftforureningen i området, hvilket skal undersøges i miljøvurderingen. Cykelstiløsningerne er dårlige, idet der er tendens til at give cyklisterne længere transportveje. Der er ingen 21.1 Se punkt Se punkt Se punkt Forvaltningen vurderer, at støj og luft skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen som beskrevet i afgørelse om VVM-pligt Se punkt Se punkt 4.7. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

218 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: grund til at ændre på det eksisterende vejforløb for cykler via Stenrødgård, da der fort vil være fodgængerovergang ved Jægersborgvej/ramperne til og fra motorvejen. At etablere cykelsti langs motorvejens østlige side vil være spild af penge I stedet for at forlænge Firskovvej foreslås et mere intelligent projekt indeholdende en ny vejtilslutning fra Lyngby Omfartsvej til en kommende parkeringskælder under Jernbanepladsen og med forbindelse til parkeringskældrene ved Cowi og Danica (skitse af forslaget vedlagt). Einar Feldager Hansen, Virum Foreslår at Firskovvejs forlængelse flyttes mod øst, så der gøres plads til, at Nærumbanen kan udvides til to spor ved en eventuel ombygning til letbane. Foreslår at der bygges en støjskærm, der forhindrer lysindfald fra vejtrafikken mod Nærumbanens tog, og at køretøjer ved et uheld kommer i kontakt med Nærumbanens spor. Vejbelysning kan indbygges i støjskærmen, så lyset ikke generer naboerne på Lyngholmsvej. Foreslår i krydset Firskovvej/Jægersborgvej at ligeud-cyklende og højresvingende trafik adskilles, så de ikke kommer i konflikt med hinanden Forslag om arealreservation til fremtidig udvidelse af banearealet indgår ikke i udbygningsplanerne for den kollektive transport i hovedstadsområdet eller i Lyngby- Taarbæk Kommunes planlægning Se punkt Forvaltningen vurderer, at lys skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen som beskrevet i afgørelse om VVMpligt Vurderes i forbindelse med detailprojekt for forlængelse af Firskovvej. Kasper Olsen, Lyngholmsvej Er stor modstander af vejforlængelsen, der vil ødelægge det grønne område og genere naboerne både synsmæssigt og støjmæssigt. Hvis vejen skal etableres, bør den 23.1 Forvaltningen vurderer, at natur og støj skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen som beskrevet i afgørelse om VVM-pligt Se punkt 10.3 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

219 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: placeres langs motorvejen. Det levende hegn og de skrå kanter ned mod jernbanen skal bevares af æstetiske og støjmæssige årsager. Tanja Sonne Keys, Jægersborgvej Helene Egholm Kommunen opfordres til straks at få lavet overordnede trafikale undersøgelser for hele Lyngby Centrum, der tager højde for alle projekter og den reelle nuværende trafik. Processen vedr. vejforlængelsen bør afvente dette, så beslutninger ikke tages på antagelser. Vejbredden på 22 m er overdimensioneret, og den fordyrende rundkørsel er unødvendig. Da motorvejsramperne ved Jægersborgvej allerede er overbelastede, må vejforlængelsen forudsætte en markant udvidelse af disse. Der bør tages dialog med Vejdirektoratet omkring en direkte tilslutning af Firskovvej til motorvejen. Hvis det er nødvendigt at forlænge Firskovvej, bør det ske mod nord til Lundtoftegårdsvej (trods fredningen). Henviser bl.a. til sag om letbanen på Teknik- og Miljøudvalgets møde den og spørger i den forbindelse, hvad der ligger til grund for at forcere den ny vejforbindelse igennem i Spørger til hvilke nuværende og fremskrevne trafiktællinger, der ligger til grund for synspunktet om, at en forbindelse mellem Firskovvej og Jægersborgvej vil afhjælpe lukningen af Klampenborgvej for almindelig trafik mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej. Hvis vejen bygges, bør den af hensyn til sikker færdsel for børn skærmes med et 24.1 Der er en trafikanalyse under udarbejdelse. Se yderligere punkt Vejen er planlagt som en primær trafikvej og er dimensioneret efter dette Se punkt Se punkt På baggrund af tidligere trafikanalyser for Lyngby indgår dette ikke som en del af projektet Vejforbindelsen etableres ikke i 2017, men forventes anlagt i Det skal bemærkes, at forlængelse af Firskovvej er vedtaget i anlægsloven i forbindelse med anlæggelse af letbanen Tidligere trafikanalyser for Lyngby er forlagt for Kommunalbestyrelsen bl.a. 3. september 2015 i forbindelse med drøftelsen af letbanens linjeføring Dette vurderes ifm. detailprojektering for forlængelse af Firskovvej Se punkt 10.3 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

220 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag: højt hegn langs Nærumbanen, så der ikke er adgang til skråningen. Foreslår et grønt bælte af træer på 25.5 Se punkt mindst 5 m mellem Nærumbanen og fortov. Bæltet vil være med til at skærme beboerne på Lyngholmsvej for støj og lys. Foreslår at der udarbejdes flere 25.5 løsningsforslag for placering af vejen, også selv om det får betydning for rideskolens fremtid. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /15

221 500 N Firskovvej 1003 Jæ gersborgvej Lyngholmsvej Evt. fremtidige udkørsel fra matrikel 5sg Genstand op af jord 0 Granitskærve sti langs hus Belægningsten/fliser Belægningsten/fliser Granitskærve sti langs hus Fortov Cykelsti Kørespor Midterrabat Kørespor Cykelsti Fortov Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG Rampe til Motoring Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Forslag til alternativ linjeføring 1003 Projektnr.: Udført: MGA Kontrol: KME Godkendt: KME Mål: 1:1000 Dato: Motoring 3 Rampe fra Motoring MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg 250 T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1003.dgn

222 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Vej og Parkering Journalnr. : G Dato : Skrevet af : HELLJ N O T A T om Vejstatus - Jægersborgvej På Teknik- og Miljøudvalgets møde 20. september 2017 anmoder udvalget til brug for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen om et notat, der belyser konsekvensen af at medtage muligheden for krydsudformningen ved tilslutning af Jægersborgvej udformes på en måde, så vejforlængelsen over Firskovvej fremtræder som primær adgangsvej til Lyngby centrum. Efter dialog med Vejdirektoratet er det konkluderet, at det nye kryds skal udformes som et fir-benet signalreguleret kryds. Denne udformning skal sikre, at trafikken kan styres og samordnes med de eksisterende signaler ved motorvejsrampeanlæg. I krydset vil to vejtilslutninger få mindre prioritet overkørslen til Jægersborgvej og Jægersborgvej (vest). I disse vejben vil der ikke anlægges svingbaner, da trafikstrømmen vurderes som værende meget mindre end på henholdsvis Firskovvej og Jægersborgvej (øst). I skitseprojektet for forlængelsen af Firskovvej er krydset Jægersborgvej-Firskovvej indrettet så trafikstrømmen mellem Jægersborgvej øst (Motorvejsramper og Gentofte) og Firskovvej prioriteres se røde pile på tegning nedenfor. Dette gøres med indretningen af krydset, hvor to højresvingsbane føres næsten udenom krydset og venstresvingsbanen på Firskovvej får ekstra længde. Signalteknisk kan højresvingsbanerne på Jægersborgvej have grønt med undtagelse af, når der skal afvikles for cyklister og fodgængere langs Jægersborgvej. Dette betyder, at denne trafikstrøm bliver den primære gennem krydset og prioriteres højst muligt, for at sikre en smidig afvikling af den forventelige primær strøm gennem krydset. Den sekundær strøm bliver det ene ligeud-spor på Jægersborgvej. Denne indretning og prioritering af trafikstrømmen fra Jægersborgvej øst mod Firskovvej medfører, at trafikanter, der har ærinde i det nord- eller vestlige Lyngby med stor sandsynlighed benytter Firskovvej. Hermed skabes en adgang til Klampenborgvej og parkeringssøgeringens nordlige del og hermed til parkeringsrampen til parkeringskældrene under henholdsvis Lyngby Storcenter og det tidligere kulturhus. Side 1 af 3

223 Firskovvej Jægersborgvej Baggrunden for udformningen af krydset Jægersborgvej-Firskovvej er herudover kommunens vejstruktur, hvor Jægersborgvej er en primær trafikvej, mens den nye Firskovvej bliver en overordnet trafikvej. Se kort nedenfor. (kort fra Kommuneplan forslag) Side 2 af 3

224 Jægersborgvejs funktion som primær trafikvej: Jægersborgvej er en trafiksaneret primær trafikvej, som sammen med Lyngby Hovedgade er forbindelsen øst-vest gennem Lyngby. Vejen kobler kommunens vejnet med motorvejsramper på henholdsvis Helsingørmotorvejen, Motorring 3 og Omfartsvejen. Herudover skaber vejen adgang til byens parkeringssøgeringen og Lyngby station fra øst. Det er således en vej med primær betydning for trafikken. Firskovvejs funktion som overordnet trafikvej Med forlængelsen af Firskovvej er den i forslaget til ny kommuneplan beskrevet som en overordnet trafikvej. Det betyder, at vejen skal afvikle trafikken rundt om Lyngby centrum og dermed danne forbindelse mellem Jægersborgvej og Klampenborgvej (nord øst). Vejen skal dermed sikre at parkeringssøgeringen aflastes for de trafikanter, der ikke har ærinde i centrum. Vejen bliver indrettet med tilstrækkeligt kapacitet, herunder de nødvendige svingbaner, cykelstier mm. Side 3 af 3

225 Høringsnotat til Forhøring for Firskovvej og Nørgaardsvej 40 Forhøring vedrørende Firskovvej samt Nørgaardsvej 40 har været sendt i offentlig høring fra den 7. april til den 5. maj Kommunen har modtaget 11 høringssvar i forbindelse med forhøringen. Politikerne kan læse de indkomne høringssvar i deres fulde længde på PolWeb. I skemaet nedenfor kan du læse et resumé af høringssvarene sammen med forvaltningens kommentarer og forslag til videre behandling. Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: Nr. 1 Sofie og Raymond Levi Lyngholmsvej Der udtrykkes bekymring for, om en del af moseområdet skal bebygges, da området er velbesøgt af børnefamilier, hundeluftere samt gangsti for beboere og en sikker skolevej for børn. Det omtalte moseområde er et beskyttet naturområde efter naturbeskyttelseslovens 3. Der må derfor ikke ske ændringer i områdets tilstand, herunder gælder også at området ikke må bebygges. Det er ikke en del af det foreslåede projekt at inddrage dette grønne området til nogen form for bebyggelse. Området er medtaget i kommuneplantillægget, af kommuneplantekniske årsager. Forvaltningen undersøger dog sideløbende med dette projekt, muligheden for at etablere offentlig stiforbindelse på tværs af jernbanen og Firskovvejområdet, for at binde området og de grønne arealer i Ermelundskilen bedre sammen med den eksisterende by Der udtrykkes bekymring for forslaget om at kunne bygge i mere end 2 etager. Det vil medføre en forringelse af deres ejendoms beliggenhed, attraktivitet, haveanvendelse, herlighedsværdi og handelsværdi for grundejer. Der udtrykkes forundring over, at kommunen ikke kan nøjes med at øge bebyggelsesprocenten. I såvel tidligere som i den gældende kommuneplan og kommuneplanstrategi er der lagt op til, at der kan ske en fortætning af Firskovvejsområdet og dele af Nørgaardsvej. I den gældende kommuneplanramme for Nørgaardsvej 40 er der allerede i dag mulighed for at bygge i optil 4 etager punktvis op til 6 for kontorbebyggelse. Det ligger dermed i tråd med den vedtagne kommuneplanstrategi at foreslå en fortætning af bebyggelsen i form af en forøgelse af etageantal og en forhøjelse af Forvaltningen foreslår, at der for det nye rammeområde for Firskovvej samt den del af Nørgaardsvej som fortsat skal være byggemarked mv, arbejdes videre med en bebyggelsesprocent på 200 % og et etageantal på optil 6 etager, punktvis op til 9 omkring Nørgaardsvejstationen, derudover mulighed for opholdsarealer på tagarealerne. Ny bebyggelse må maksimalt Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

226 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: bebyggelsesprocenten for området. Forvaltningen har fokus på at opnå en god bebyggelsesplan med attraktive byrum, friarealer mv for det foreslåede projekt i sig selv, men også i forhold til omgivelserne. Det er derfor relevant at se på, hvordan den samlede bebyggelse kan placeres på området, så man opnår de ønskede udviklingsmuligheder, samtidig med at man tager hensyn til de omkringliggende boligområder. Det vil derfor i den kommende proces blive overvejet præcis hvor ny bebyggelse skal placeres i området, herunder også hvilke højder, der kan arbejdes med i de forskellige områder. gives en højde på 30 m inkl evt. teknik samt værn om opholdsarealer. Overvejelser omkring den præcise placering og omfang af ny bebyggelse vil blive fastlagt i det videre lokalplanarbejde. 1.3 Der udtrykkes forundring over processen omkring og tidspunktet for udsendelse af forhøringen. Det giver anledning til yderligere bekymring for de kommende planforslag og processen her om. Bekymring over, om kommunen varetager borgernes interesser i sagen. Det er normal praksis at udsendelser af høringer er koordineret, så udsendelsen sker hurtigst muligt efter kommunalbestyrelsens møde. I april lå mødet torsdag før påskeugen hvorfor materialet blev udsendt fredag den 7/4. Reglerne for forhøringen er bestemt efter planlovens 23c. Der er i planloven ikke fastlagt en bestemt varighed på offentlige høringer efter planloven 23c, (men vejledende praksis og afgørelser på området fastslår, at under 2 uger er for kort tid til en forhøring). Da høringen løb hen over påsken, blev det besluttet at udsende materialet i 4 ugers høring. Alle indkomne høringssvar bliver behandlet politisk efter høringen er afsluttet og indgår i det videre arbejde med udarbejdelse af et forslag til lokalplan. Det er kommenens opgave af afveje de forskellige interesser blandt kommunens borgere og interessenter i forbindelse med udarbejdelse af planer for den fysiske udvikling - Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

227 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: af byen, herunder både de eksisterende boligområder og de erhvervsdrivende i Firskovvejsområdet. Alle overvejelserne og bemærkningerne fra denne forhøring indgår i den videre behandling af sagen. Nr. 2 Michael Pedersen Birkholmsvej Der udtrykkes bekymring for en højdeforskel i terræn på mindst 2 meter mellem siderne på (brand)muren mellem Johannes Fog og ejendommene beliggende på Birkholmsvej. Fjernes muren uden at tage højde herfor, er der risiko for, at det tilstødende hus styrter sammen. Forholdet ønskes indarbejdet i en evt. kommende lokalplan. I Henhold til byggelovens 12 skal der ved fundering, udgravning og lignende træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af en hver art. Såfremt den bebyggelse som skal sikres, ikke overholder bygningsreglementet, skal ejerne selv afholde dele af eller hele omkostningen af sikringen. Bygherre gøres opmærksom på problematikken. Der stilles endvidere i 12 stk. 4 krav om minimum 14 dages skriftlig varsel af de forestående arbejders art, omfang og tidspunkt for påbegyndelse. Nr. 3 Grundejerforeningen Frem V/ formand Helle Jørgensen Frem Ingen bemærkninger til forslaget. - - Nr. 4 Sofie og Raymond Levi Lyngholmsvej Ønsker, at der ikke gives mulighed for at byggeri i mere end 2 etager og spørger til, om man ikke i stedet kan øge bebyggelsesprocenten. De stiller endvidere spørgsmålstegn ved, om kommunen lovligt kan tillade højere bebyggelse end de 2 etager. Se kommentar til 1.2 I henhold til lov om planlægning kan kommunalbestyrelsen ændre planforholdene i et område ud fra nærmere fastsatte regler for udførsel og høring af berørte borgere, foreninger og myndigheder. Det er dermed fuldt lovligt for kommunen at ændre den gældende planlægning for et område. Se forslag fra 1.2 For det område, der ligger syd for lokalbanen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

228 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: er det allerede i den nuværende ramme tilladt at bygge i op til 4 etager punktvis op til 6. I den gældende kommuneplanstrategi er der lagt op til, at der kan ske en udvikling og fortætning af Firskovvejsområdet. 4.2 Er bekymrede for at en kommende plan ikke bliver detaljeret nok til at regulere den kommende bebyggelse. 4.3 Er bekymrede for, at der gives mulighed for bebyggelse i det grønne areal, som indeholder en mindre mose, Den blå trekant. Der spørges til ejerforhold i området og efterspørges garanti for, at der aldrig kommer bebyggelse. Endvidere ønsker de ikke høj bebyggelse i nærheden af dette grønne areal. En lokalplan skal være tilstrækkelig præcis til, at man kan opfylde planens formål for at kunne danne grundlag for en byggetilladelse. Det vil sige, at det skal være muligt at danne sig et relativt tydeligt billede af, hvad der kan lade sig gøre efter en vedtagelse af en lokalplan. Lokalplanen forventer bl.a. at indeholde bestemmelser der regulerer: Formål, områdets anvendelse, vej, sti og parkering (herunder normer for parkering og vejadgange til området), bebyggelsens omfang og placering (herunder bebyggelsesprocenter, højder og placering af byggefelter mv), bebyggelsens udseende (bl.a. i forhold til materialer, placering af vinder og skiltning på bygninger mv.), de ubebyggede arealer (herunder beplantning mv). Se 1.1 i forhold til bebyggelse i det grønne moseareal. I forhold til ejerforhold kan det oplyses at matr. 171 er ejet af kommunen og indeholder en mose, som er beskyttet efter naturlovens 3, den tilstødende matrikel 2 sk er privatejet. Matrikel 7000s er vejareal, og er udlagt som sti. De to matrikler 171 og 7000s indgår ikke i den aktuelle lokalplanlægning, men vil af Se forslag fra Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

229 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: kommuneplantekniske årsager indgå i den kommende kommuneplanramme. For det område, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, forventes der ikke at ske ændringer. Den privatejede matrikel indgår hverken i den aktuelle lokalplan- eller kommuneplanlægning. For denne matrikel gælder kommuneplanramme , som også er gældende for det øvrige boligområde syd for projektområdet. Med hensyn til høj bebyggelse se pkt Der stilles følgende forslag til punkter som foreslås sikret i planlægningen - Ingen boliger op mod skinnerne - Kun byggeri på nordsiden af skinnerne - Ingen vinduer eller altaner mod syd - Fastholdelse af 2 etager dog 3 i området længst mod vest nord for skinnerne. - Lempeligere bebyggelsesprocent. - Ønske om, at områderne tættest på villaområderne forbliver erhverv, og at der kun tillades boliger nord for skinnerne mod vest. Vedhæftet er desuden denne illustration af opdeling af området i 4 områder. - Område 1 Moseområdet forslås friholdt fra bebyggelse - Område 2 og 3 Her foreslås det, at Det vil i den videre planlægning blive overvejet, hvor ny bebyggelse skal placeres i forhold til de omkring liggende områder, også i forhold til indbliks- og skyggegener til den eksisterende åben-lav bebyggelse. I den eksisterende kommuneplanramme for området syd for banen er der allerede i dag mulighed for at bygge etageboliger og kontorerhverv i op til 4 etager punktvis op til 6. Se forslag 1.2 I forbindelse med det videre lokalplanarbejde vil der også blive udarbejdet en miljørapport, som blandt andet vil indeholde vurdering af ny bebyggelses påvirkning af bymiljøet. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

230 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: nuværende bygningshøjde bevares, men med en højere bebyggelsesprocent, anvendelse skal fortsat være erhverv. - Område 4 Højere bebyggelsesprocent og højere byggehøjde, evt. 3 etager foreslås som mulig placering af boliger. 4.5 Afslutningsvis spørger de til 1. kommunens interesse og mulighed for at ændre den gældende planlægning, og om ikke kommunen har et ansvar overfor beskyttelsen af de eksisterende boliger i området. 2. Hvilke procedurer og lovgivning der er gældende på området. 3. Hvilke indvendingsmuligheder og dialogmuligheder de har som borgere i forhold til kommunen og lokalpolitikerne. 4. om de har mulighed for juridisk bistand fra kommunen, eller om de selv skal stå for det. Ad 1: Kommunen har i en årrække arbejdet med muligheden for udvikling og fortætning af Firskovvej området samt dele af Nørgaardsvej området. Denne forhøring ligger dermed i tråd med den gældende kommuneplanstrategi, som er vedtaget i Strategien indeholder et ønske om at udvikle Lyngby-Taarbæk Kommune (i tråd med vidensby-strategien), som en attraktiv videns kommune, men også et ønske om at udvikle/omdanne nogle af de eksisterende bynære erhvervsområder. Ad 2 og 3. Denne forhørning/indkaldelse af ideer og forslag er gennemført i henhold til Lov om Planlægning 23c, som fastlægger at der - Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

231 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: skal indkaldes ideer og forslag forud for væsentlige ændringer af kommuneplanen, der ikke er beskrevet i en strategi. Hørringsvar i forbindelse med forhøringen vil blive præsenteret for politikerne og vil indgå i det videre arbejde. Lov om planlægning er også grundlaget for udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg og indeholder en række procedurer, som skal følges i forbindelse med høring af planforslag. Det vil sige at når der er udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, vil disse blive udsendt i 8 ugers offentlig høring. I løbet af høringsperioden er der igen mulighed for at komme med bemærkninger og ændringsforslag til planforslagene. Der vil i løbet af høringsperioden blive afholdt et borgermøde, hvor man kan høre nærmere om planforslagene samt stille spørgsmål til planerne. Det vil i forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne blive overvejet om de indkomne bemærkninger og forslag til planerne giver anledning til ændringer af planerne. Alle indkomne bemærkninger og forslag vil blive forelagt politisk i forbindelse med en endelige vedtagelse af planerne. I forbindelse med hvert ordinære kommunalbestyrelsesmøde er der indlagt mulighed for at stille spørgsmål direkte til kommunalbestyrelsen (spørgetid). Ad 4. Kommunen stiller ikke juridisk bistand til rådighed i forbindelse med plansager, hvis man ønsker dette, må borgeren selv opsøge det. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

232 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: Nr. 5 Lokaltog A/S v/tobias Høiagaard 5.1 Finder forslaget interessant, og ser gerne, at der bygges i god harmoni med banen og evt. nye adgangsveje til den nuværende Nørgaardsvej Station Hegn. Lokaltog stiller krav om, at ejer af ejendommene langs banens etablerer og vedligeholder passagerhindrende hegn i min. 140 cm højde mod banen, såfremt det før eller siden viser sig nødvendigt at forhindre færdsel over sporene. Hegnet skal placeres uden for Lokaltogs matrikel, og Lokaltog skal godkende hegnets placering og udformning inden opsættelse. Det er væsentligt, at den trafikale sikkerhed omkring projektet er i orden, derfor er det også væsentligt, at der sikres forsvarlig afskærmning mod lokalbanen, som krydser midt igennem projektområdet. Hegning mod lokalbanen vil derfor indgå i det kommende lokalplanarbejde. 5.3 Afvanding. Kræver, at der ikke må foretages afvanding fra ejendommene til lokaltogs arealer eller banegrøfter. Det skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen skulle tages stilling til, hvordan man afvander området forsvarligt. Afvanding vil indgå i det kommende lokalplanarbejde. 5.4 Frirumsprofil. Den til enhver tid værende ejer af ejendommene skal respektere den til enhver tid gældende frirumsprofil ved lokaltog. Afvandingen skal indrettes med separatsystem og alt regnvand skal forsinkes inden det tilsluttes Lyngby-Taarbæk Forsynings hovedkloakledninger i området, jf spildevandsplanen. I der videre arbejde med lokalplanen vil den nærmere placering og omfang af ny bebyggelse også indgå. Der vil i den forbindelse indgå overvejelser om frirumsprofilet i forhold til lokalbanen. Overvejelser omkring placering og omfang af ny bebyggelse i forhold til frirumsprofilet for lokalbanen vil indgå i det videre arbejde. 5.5 Lys. Den til enhver tid værende ejer af ejendommen skal respektere krav i forbindelse med belysning langs jernbanen, som kan være til gene for togdriften. Belysning af området vil blive overvejet i forbindelse med det videre lokalplanarbejde. Overvejes i forbindelse med lokalplanarbejdet. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

233 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: 5.6 Jernbanetrafik. Ejer af ejendommene og andre rettighedshavere over disse skal tåle jernbanetrafikken, som den er eller måtte blive. Der kan ikke rejses krav mod Lokaltog eller jernbanevirksomheder, der operer på banen, i anledning af skade eller ulempe, som jernbanetrafikken måtte tilføje ejendommene. Det forventes, at der i forbindelse med lokalplanen bliver udarbejdet en miljørapport som blandt andet skal belyse forhold omkring støj mv også i forhold til lokalbanen ny bebyggelse til støjfølsomme anvendelser i område vil skulle overholde de vejledende grænser fra miljøstyrelsen omkring støj og rystelser. Ny bebyggelse vil ikke være til gene for lokalbanens fremtidige virke. Overvejelse om hvordan man kan mindste eventuelle støjgener vil indgå i det videre arbejde. Undersøgelser omkring støjforhold i området vil indgå i arbejdet med lokalplan og miljørapport for projektet. Nr Grundejere Birkholmsvej/Lyngholmsvej v. Hanne Borchersen 6.1 Først fremsendte brev den 4. maj blev tilbagekaldt. Endeligt brev fremsendt den 5.maj. Afsenderne har begæret aktindsigt i sagen for at få et bedre indblik i, hvad sagen handler om Der udtrykkes bekymring for, at en ændring i området vil betyde mere støj og larm på området også om aftenen. Se kommentar til 5.6. En kommende miljørapport vil indeholde en undersøgelse af de fremtidige støjforhold i området. Her under også støj fra virksomheder i området Der udtrykkes bekymring for, at det nye byggeri giver indblik til beboernes haver og boliger. Se kommentar 4.4 Der vil i forbindelse med lokalplanen blive udarbejdet en miljørapport, som blandt andet skal belyse det kommende byggeris påvirkning af bymiljøet, her under også i forhold til indbliksog skyggegener. Se forslag 4.4 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

234 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: 6.4 Der udtrykkes bekymring for en højdeforskel på mindst 2 meter i terræn mellem siderne på (brand)muren mellem Johannes Fog og ejendommene beliggende på Birkholmsvej. Fjernes muren uden at tage højde herfor, er der risiko for, at det tilstødende hus styrter sammen. Forholdet ønskes indarbejdet i evt. ændringer til lokalplanen. Se kommentar til Der udtrykkes bekymring over, om mosetrekanten, der i dag bruges af mange børnefamilier, tænkes inddraget i projektet, og om den er medtaget i forhøringen med henblik på salg for at øge byggeretten på de tilstødende ejendomme. Se kommentar til 1.1 og 4.3. Moseområdet vil ikke indgå i en evt. kommende lokalplan. Der foreligger ingen planer om at sælge arealet på nuværende tidspunkt Der udtrykkes bekymring for, at bebyggelsesprocenten hæves til 220%, som virker for tæt, højt og foruroligende massivt i forhold til de omkringliggende områder. 6.7 Der udtrykkes bekymring for, hvad kommunens intention er, ved ikke at inddrage det kommende boligområde i planlægningen nu, men at skyde det til et senere tidspunkt. Se kommentar til 1.2, 4.4 og 6.3. Det er forvaltningens vurdering, at der på Firskovvej kan lægges op til en fortætning af området. Det skal dog sikres, at der fortsat kan skabes gode rammer (såsom friarealer og parkeringsmuligheder) for den nye bebyggelse og at der sikres god sammenhæng med den eksisterende by. Forvaltningen ser udvidelsen af byggemarkedet mv. på Firskovvej samt dele af Nørgaardsvej og ny boligbebyggelse på den resterende del af Nørgaardsvej 40, som to forskellige projekter og har derfor i forhøringen foreslået dem adskilt. Forvaltningen anerkender dog behovet for, at der allerede nu fastlægges en overordnet ramme for et kommende boligprojekt på Se forslag for 1.2 og 4.4 (6.3) Forvaltningen foreslår, at der med det kommende kommuneplantillæg udlægges to nye rammer en for det kommende område med boliger på Nørgaardsvej 40 med en bebyggelsesprocent på 200 % og et etageantal på 2-6 etager og punktvis op til 9. Den anden ramme for det område som fortsat blandt andet skal indeholde Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

235 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: Nørgaardsvej 40. Forvaltningen foreslår derfor, at der bliver udlagt en ny kommuneplanramme for det kommende boligområde på Nørgaardsvej 40, så der fastsættes en overordnet ramme for det kommende byggeri, samt at området inddrages i den kommende lokalplan for Firskovvej samt Nørgaardsvej 40. byggemarked, trælasthandel samt erhverv, med bebyggelsesprocent er beskrevet i kommentarer og forslag 6.6 i dette notat. Forvaltningen foreslår desuden, at området til boliger på Nørgaardsvej 40 inddrages i den kommende lokalplan, så der fastlægges overordnede retningslinjer for et kommende byggeri, men at der skal udarbejdes supplerende lokalplan for et boligbyggeri, før der kan udstedes en byggetilladelse. 6.8 Der udtrykkes bekymring over en ukoordineret byggeproces, som kan medføre en risiko for de tilstødende grunde. Se Foreslår, at bebyggelse med vinduer mod syd trækkes så langt væk fra villaerne mod syd, så de flugter med de eksisterende boliger på Nørgaardsvej 34 A-G. Se kommentar 6.3 Det vil indgå i de videre overvejelser i forbindelse med lokalplanarbejdet, hvor den kommende bebyggelse skal placeres, herunder hensyntagen til skygge- og indbliksgener. Se forslag 1.2 og Foreslår, at der foran bolig og kontorbyggeri syd for banen etableres grønt areal mod villabebyggelsen, som på Nørgaardsvej 34 A- G Er der til gengæld tale om lagerbygninger mv. uden vinduer og i højde med brandmuren, foreslår de, at disse etableres mod Birkholmsvej. Der foreslås også en form for terrasseret Der skal i en kommende lokalplan fastlægges, hvor på arealerne der kan bebygges. Det vil i forbindelse med lokalplanarbejdet bliver overvejet, hvordan man kan placere ny bebyggelse, så det indpasser sig i bymiljøet. Se forslag 1.2 og 4.4 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

236 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: bebyggelse, så det laveste placeres mod syd mod villa områderne. Dette for at begrænse indbliksgener Foreslår, at de eksisterende træer mv. i skel bevares og at muligheden for yderligere begrønning i skel mellem villaerne og den nye bebyggelse sikres Foreslår, at den nye bolig-bebyggelse trafikbetjenes fra Nørgaardsvej, lige som de eksisterende etageboliger, og at det sikres, at der etableres et tilstrækkeligt antal p-pladser til byggeriet, så der ikke kommer yderligere parkeringsbelastning af villaområdet. Der er ikke i det foreliggende projekt planer om, at de eksisterende træer skal fjernes. Der vil i det videre arbejde med lokalplanen indgå overvejelser om, hvordan områdets ubebyggede arealer skal indrettes, herunder også evt. placering af beplantning mod naboarealerne. Forvaltningen lægger op til, at det foreslåede projekt skal trafikbetjenes fra Nørgaardsvej i forhold til det kommende boligprojekt og fra Firskovvej i forhold til det øvrige område. Området vil ikke blive trafikbetjent fra villaområdet. Det foreslås at der som udgangspunkt etableres parkeringspladser svarende til de gældende parkeringsnormer i kommuneplanen. Forvaltningen foreslår dog, at det i det videre arbejde med lokalplanen undersøges, om der kan arbejdes med en dobbeltudnyttelse af nye parkeringspladser i projektområdet. En evt. dobbeltudnyttelse skal overvejes i forhold til p- pladsernes indbyrdes placering og de forskellige anvendelsers parkeringsbehov hen over døgnet, så der etableres tilstrækkeligt med p-pladser samtidig med at p-pladserne udnyttes bedst muligt. Det vil i den videre planlægning blive overvejet hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Forvaltningen foreslår, at der i den videre planlægning bliver stillet krav om parkering i henhold til de gældende parkeringsnormer i kommuneplanen, men at der kan arbejdes med en dobbeltudnyttelse omkring parkeringspladser f.eks. mellem bolig og kontorbyggeri, og at omfang og principper for dette fastlægges i lokalplanen Opfordrer til, at der i det nye byggeri sikres, at Der vil i forbindelse med lokalplanen blive stillet - Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

237 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: der er tilstrækkelig kapacitet til at lede regnvand væk, så der ikke opstår oversvømmelser ved kraftige regnskyl på naboejendommene. krav om, at projektet overholder de gældende krav i forhold til afvanding af området. Kravene er fastlagt i spildevandsplanen. Se også 5.3. Nr 7 PenSam Liv Forsikringsaktieselvskab v/ Peter E. Jørgensen 7.1 Er positiv overfor udviklingen af området, men ønsker, at det sker i respekt for deres lejere i ejendommen Nørgaardsvej 34 A-G, herunder at man i forbindelse med øget bebyggelsesprocent og etageantal (4-5 etager) tager højde for larm, skyggepåvirkning mv. Se kommentar 6.3 Se forslag 1.2 og Ønsker også, at der ved placering af erhverv i området tages hensyn beboerne i forhold til larm og øvrige gener så som f.eks. varelevering mv. 7.3 Forventer, at PenSam Liv samt deres beboere i ejendommen Nørgaardsvej 34 A-G ikke stilles ringere som følge af ændringerne i kommuneplanen. Se kommentar 5.6 Miljørapporten forventes ud over støj og bymiljø også at belyse de kommende trafikale forhold. Der vil med udvikling af området til blandt andet boliger på Nørgaardsvej ske en forøgelse af trafikmængden på den del af Nørgaardsvej, som fungerer som adgangsvej til bebyggelsen Nørgaardsvej 34A-G samt til det foreslåede kommende boligbyggeri. Lokalplanen forventes at sikre en sammenhæng i området, så der optil de eksisterende boliger på Nørgaardsvej også placeres boliger, så karakteren af boligområder sikres. Samtidig forventes lokalplanen også at lægger op til at stationspladesen ved Nørgaardsvej station bliver et attraktivt byrum. Se forslag Miljørapporten forventes ud over støj og bymiljø også at belyse de kommende trafikale forhold. Se forslag 7.2 Nr 8. Tina Høyer Lyngholmsvej Foreslår, at Forbindelsesstien mellem Birkholmsvej og Lyngholmsvej for enden af Lyngholmsvej bibeholdes. Se kommentar 1.1 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

238 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: 8.2 Foreslår, at området syd for banen alene anvendes til lager ifm. erhvervsområdet med mulighed for butikker med særlig pladskrævende vare i lighed med i dag. 8.3 Foreslår, at der ikke etableres adgangsvej til erhvervsområdet via villaområder mod syd Det foreslås, at bibeholde de eksisterende adgangsforhold. 8.4 Foreslår, at der etableres støjværn mod boligområdet beliggende vest for lokalbanen, når Firskovvej forlænges til jægersborgvej, da det vil medføre yderligere støj. Inviterer kommunalbestyrelsen til at komme forbi en dag med østenvind og høre støjniveauet selv. Se kommentar 4.4 og For at danne en overgang mellem etageboligerne og kontorbyggeriet på Nørgaardsvej 34 og til området med særligpladskrævende varer mener forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt, at der etableres boligbebyggelse på Nørgaardsvej 40 tættest på den eksisterende boliger og erhvervsbebyggelse på Nørgaardsvej og 34. Placeringen af boliger på dette sted ligger også i tråd med placeringen tæt på Nørgaardsvej Station og området kan nemt trafikbetjenes via Nørgaardsvejs stikvej, der også er adgangsvej for Nørgaardsvej samt 34 A-G. Området er i den gældende kommuneplanramme udlagt til blandet bolig og erhverv. Se kommentar til Støjforhold for eksisterende boligområder i forbindelse med den kommende forlængelse af Firskovvej er ikke en del af dette projekt. Det forventes derfor heller ikke, at der i dette projekt lægges op til en etablering af støjafskærmning i forbindelse med den videre planlægning af forlængelsen af Firskovvej. Bemærkningen videreformidles til kommunens vejafdeling, som beskæftiger sig med forlængelsen af Firskovvej. Invitationen til at kommer forbi haven i østligt vejr videre formidles til projektgruppen for lokalplanen for Firskovvejs forlængelse. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

239 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: Forvaltningen kan oplyse, at der på nuværende tidspunkt er en VVM proces i gang for forlængelse af Firskovvej, denne vil arbejde med bl.a. støj kommende fra forlængelse af Firskovvej og vil afgøre om hvorvidt der skal etableres støjskærm. Der er i projektet medtaget areal til støjskærm. Nr 9 Danmarks Naturfredningsforening V/ Hans Nielsen 9.1 DN har ingen indvendinger imod, at Johannes Fog A/S får mulighed for at udvide deres byggemarked og trælasthandel på Firskovvej og Nørgaardsvej. 9.2 DN mener derimod ikke, at der bør tillades boliger, kontorbyggeri eller offentlig service i området, da de ikke mener dette høre hjemme i et erhvervsområde, og at der ikke i forbindelse med boliger kan etableres tilstrækkelige grønne områder. - - Se kommentar 1.2 og 4.5 ad 1 om kommuneplanstrategi, samt 4.1 om kommunens planlægningsret. Der vil i en evt. kommende lokalplan blive stillet krav om friarealer i forbindelse med udlægning af arealer til boliger. Se forslag 1.2 og DM mener, at hvis Firskovvej skal opgraderes til blandet bolig og erhverv, så bør det ske som følge af en helhedsplan og ikke igennem en række mindre lokalplaner, uden overordnet styring. Der er sideløbende med et forarbejde til den kommende lokalplan taget hul på et indledende arbejde om en helhedsplan for hele Firskovvej området. Det vil sige, at dette områdes mulige byudvikling er tænkt ind i en helhed i forhold til en evt. kommende helhedsplan. Denne lokalplan understøtter det vedtagne kommuneplanstrategi om at udvikle og fortætte Firskovvej området, og vil være en kick-starter for den videre udvikling af området. Det videre arbejde med en helhedsplan vil foregå sideløbende med lokalplanarbejdet, og de to projekter vil være tæt koordineret. - Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

240 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: 9.4 DN protesterer imod at der i et evt. kommuneplantillæg tillades boligbyggeri, uden at der i kommuneplanen er fastlagt en ramme for, hvordan hele området kan udvikle sig. 9.5 DN protesterer også imod, at etageantallet sættes op til 4-5 etager, da det vil påvirke de omkringliggende natur- og boligområders landskabelige værdier negativt især hvis der dannes præcedens for etageantallet i hele Firskovvej området. Se kommentar til Se kommentar 1.2 og 4.4 Projektet ligger i tråd med den gældende kommuneplanstrategi om at udvikle og fortætte Firskovvej området. Der vil i forbindelse med det videre arbejde med en lokalplan for projektet blive udarbejdet en miljørapport som blandt andet skal belyse projektets påvirkning af bymiljøet, herunder også i forhold til de nærliggende natur- og boligområder. Jf. kommentar til 9.3 arbejdes der sideløbende med dette projekt også på et arbejde i forbindelse med en helhedsplan for området. Herunder indgår også overvejelser om højder og bebyggelses tætheder. Se forslag 1.2 og 4.4 Nr. 10 Baltzer ejendomme A/S v/ Thorkild Baltzer Firskovvej 25 A Støtter forslaget i håb om at det også kan fremme en ny lokalplan for den resterende del af Firskovvej, som er længe ventet Ser med glæde, at forlængelsen af Firskovvej blive en realitet, men henleder opmærksomheden på, at der skal afsættes tilstrækkelig med plads på Nørgaardsvej til evt. kommende ændringer i vejforløbet som følge af den øgede trafikmængde på vejen. Se kommentar til I forbindelse med det indledende arbejde til lokalplanen samt helhedsplan for Firskovvej området indgår også overvejelser omkring den kommende trafikbetjening af området, når Firskovvej forlænges, herunder også en overvejelse af nødvendige vejbyggelinje mv. i forhold til både Nørgaardsvej og Firskovvej. I det igangværende projekt for Firskovvejs forlængelse indgår der ikke en udvidelse af den Vejbyggelinjer mv. vil blive overvejet i forbindelse med den videre lokalplanlægning for området. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

241 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens vurdering: Forvaltningens forslag til/ Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer af planforslaget og/eller opfølgende handlinger: eksisterende Firskovvej og Nørgaardsvej, der vil dog i den kommende lokalplan blive indarbejdet byggelinjer som kan sikre en evt. udvidelse af Firskovvej og Nørgaardsvej på længere sigt. Nr 11 (Modtaget 8/5 efter høringsfristen den 5/5) Alm. Brand Ejendomsinvest Ejer af Firskovvej v/ Carsten Møller 11.1 Støtter forslaget til ændringerne i området Ser udviklingen for denne ejendom pege i Se kommentar til retning af en revision af anvendelseskriterierne for ejendommene Forvaltningen er opmærksom på de ønsker til generelt på Firskovvej, og ser frem til at dette udvikling af Firsskovvej som kan være med til at fremme den udvikling som Grundejerforeningen tidligere har indsendt i Grundejerforeningen Firskovvej længe har forbindelse med forskellige strategier for arbejdet for. området. Forvaltningen forventer, at helhedsplanen vil sætte en retning for udnyttelse af området også i forhold til anvendelseskriterierne for ejendommene. Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Miljø og Plan, , P /17

242 LO LB KA AN EN FI NØ RS RG AA RD KO VV EJ SVE J FIRS KOVV A EJ FIRS KOVV Nye kommuneplanrammer B EJ FREM BIRKHO LMSVEJ LO KA LB AN FREM EN PETER RØRD AMS V EJ Afgrænsning af kommuneplanrammer Lokalplan afgrænsning Ramme A for byggecenter mv Ramme B for bolig og evt. kontorerhverv Bilag til sag om plangrundlag august 2017

243 Lokalbane Birkholmsvej olehagen arkitekter Firskovvej Lokalbane GRUNDLAGSMATERIALE FOR NY LOKALPLAN NYT BYGGECENTER OG NY BOLIGBEBYGGELSE_FOG A/S, FIRSKOVVEJ Nørgaardsvej Ny stationsplads dato rev. dato

244 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse s. 3 Nye bygningsvolumener s. 4 Tilpasning & skalering s. 5 Helhed & variation s. 6 Liv & detaljering s. 7 Anvendelse & fleksibilitet s. 8 Trafikafvikling & parkering s. 9 Byrum & stiforbindelser s. 10 Facadeudtryk & referencer s. 11 Arealer & parkering s. 13 Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 2

245 Projektbeskrivelse Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har imødekommet en anmodning fra FOG om udarbejdelse af ny lokalplan, med henblik på etablering af et nyt byggecenter, der skal fremtidssikre FOGs aktiviteter og som vil henvende sig til såvel private som professionelle kunder. Lokalplanområdet omfatter et areal gennemskåret af Nærumbanen og som støder op til erhvervsområdet Firskovvej samt boligområderne på Nørgaardsvej og Birkholmsvej. Det nuværende byggemarked er delvist omfattet af lokalplan 52 fra marts 1984, der forholder sig til daværende regler for detailhandel. En ny lokalplan, der tager udgangspunkt i visionerne for et fremtidigt Lyngby, vil give mulighed for at udvikle FOGs aktiviteter ved opførelse af et fremtidssikret byggecenter med Drive-in og salg af særligt pladskrævende varegrupper. Tilvejebringelse af ny lokalplan for et moderne byggecenter og en ny boligbebyggelse vil supplere og understøtte det eksisterende Lyngby som handelsby, ligesom det vil medvirke til at styrke bymidten som bosætningsområde. Det overordnede greb Forslaget til det nye byggecenter og den nye boligbebyggelse forholder sig til lokalområdets karakterer, ligesom det understøtter Lyngby-Taarbæk Kommunes overordnede vision for Firskovvej. Den samlede bebyggelse tilpasses skalamæssigt omkringliggende blivende bebyggelser og fremstår mod Firskovvej med et levende og fortættet facadeforløb af forskudte bygninger. En komposition af gavlhuse med forskellige husbredder og taghældninger danner en dynamisk helhed der fremadrettet bearbejdes med henblik på at opnå stor variation i facadeåbninger samt detaljering og materialevalg i høj arkitektonisk kvalitet. Arealerne mellem den nye bebyggelse og Firskovvej fremstår med befæstede og grønne opholdsflader, suppleret af en gennemgående trærække der, sammen med de forskudte gavlhuse, understreger Firskovvejs buede forløb. Mod Nørgaardsvej skaber bebyggelsen og stationspladsen et nyt urbant byrum - en overgang til Lyngby bymidte. Byrummene mod Firskovvej og Nørgaardsvej kvalificeres yderligere i forbindelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes kommende helhedsplan for det fremtidige Firskovvej. Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 3

246 Nye bygningsvoluminer De fremtidige arealer for FOG byggemarked og den nye boligbebyggelse udlægges på grundstykket og der sikres forbindelse tværs over eksisterende lokalbane. Birkholmsvej Lokalbane D m 2 C m 2 B m m 2 (eksist.) F m 2 E m 2 Firskovvej A m 2 Ny stationsplads Nørgaardsvej N Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 4

247 Tilpasning & skalering Længehusene tilpasses grundens irregulære form og skaleres i højde og bredde under hensyn til omkringliggende nabobebyggelse. Birkholmsvej Lokalbane Lav bebyggelse 12m 23m 5m 12m Byggelinie mod boliger er 13m 8.5m 23m Firskovvej 23m 5m 5m Høj bebyggelse 30m 23m 25m 30m Lokalbane 11m Ny stationsplads Nørgaardsvej Maks. bygningshøjde N Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 5

248 Helhed & variation De nye bygninger tilføres saddeltage som eksisterende bygninger for at skabe arkitektonisk sammenhæng, med områdets boligbebyggelse. Bygningerne fremstår med forskellige husbredder og taghældninger for at skabe varieret udtryk ligesom saddeltagmotivet giver associationer til den klassiske trælasttypologi. Birkholmsvej Lokalbane Firskovvej Lokalbane Ny stationsplads Nørgaardsvej N Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 6

249 Liv & detaljering Den nye bebyggelse tilføres menneskelig skala ved etablering af åbninger i facaderne til ind-/udgange og eksponering af bygningernes funktioner. Der etableres store opholdsarealer på tagflader som rekreative friarealer og aktive funktioner for daglige brugere og offentlighed. Lokalbane Birkholmsvej Firskovvej Lokalbane Ny stationsplads Nørgaardsvej N Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 7

250 Anvendelse & fleksibilitet Den fremtidige bebyggelse fremstår varieret med forskellige funktionsarealer. Arealerne tilvejebringes så de rummer fleksibilitet i fremtidige anvendelser. F Drive-In/lager D Kontor/lager/butik C B E Firskovvej A C Drive-In/lager Parkering/lager B Parkering/lager E Boliger Privat parkering A Byggemarked Prof. byggemarked Kontorer Café/kantine/kiosk Kontorer/undervisning Nørgaardsvej N Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 8

251 ing Trafikafvikling & parkering Det nye byggecenter forsynes af én vejadgang der kobler sig til Firskovvej med ud- og indkørsel for vareindlevering og kundetrafik. Bløde trafikanter færdes primært i og omkring bebyggelsen mod Nørgaardsvej og sikres i forhold til øvrige trafikanter ved afmærkninger eller belægningsskifte. Vejadgang til ny boligbebyggelse etableres som forlængelse af eksisterende stikvej for Nørgaardsvej. Der etableres bil- og cykelparkeringspladser i henhold til gældende normer for bolig- og kontorfunktioner. Projektet tager udgangspunkt i at de samlede parkeringsarealer for bolig- og kontorfunktioner optimeres, gennem en øget belægningsgrad, der udnytter p-pladserne hele døgnet alle ugens dage. Normer for parkering til særligt pladskrævende detailhandel, samt retningslinjer for dobbelt udnyttelse af parkeringsfaciliteter, er fastlagt i samråd med Lyngby-Taarbæk Kommune, på baggrund af sammenlignelige referenceprojekter. (Se parkeringsopgørelse side 13) Køretøjer Nørgaardsvej E 50p. P-kælder, boliger 80 p. + cykelpark. 50p. Byggemarked 30p. 20p. Drive- In A 50p. 55p. 50p. F Drive- In P-hus 320 p. 15p. B Firskovvej C Drive-In 26p. 15p. D Udlej. bygn. 30p. nter Brandvej Lokalbane Bløde trafikanter Cykelparkering Birkholmsvej N Parkering Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 9

252 Byrum & stiforbindelser De nye forskudte bygninger langs opdeler det lange facadeforløb og fremhæver, sammen med trærækken, det buede vejforløbet der kendetegner Firskovvej og Nørgaardsvej. Byrummet mellem den nye bebyggelse og vejmatrikel bearbejdes med grønne lommer til friarealer, cykelparkering mm. Stiforbindelserne fra Birkholmsvej og Lyngholmsvej forbindes eventuelt med nye stiforløb ligesom nye over- og underføringer vil gøre det muligt at krydse Lokalbanen, der gennemskærer området. Dette vil kunne sikre at der i fremtiden skabes sammenhænge i områdets offentlige stisystem fra villabebyggelsen og etageejendommene mod syd til stationspladsen, Firskovvej og videre til Ermelund mod nord. Nørgaardsvej Sti til Ermelund Sti til Nørgaardsvej Sti til bymidten Stationsplads Firskovvej Evt. forbindelse langs Firskovvej (stikvej) Bymidte Evt. broforbindelse til 1.sal P-hus Firskovvej (stikvej) evt. forbindelse over FOG område Dynamisk gadeforløb/byrum Pladsdannelser ved byggemarked Birkholmsvej Evt. broforbindelse/ underføring Eksisterende stiforbindelser N Mulige stiforbindelser Sti til Lyngholmsvej Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 10

253 Facadeudtryk & referencer KOMPOSITION AF FORSKUDTE SADDELTAGSHUSE MED VARIERENDE TAGHÆLDNING, HØJDER OG BREDDER FIRMANAVN OG LOGO INTEGRERET I TRÆBE- KLÆDNING LISTEBEKLÆDNING SOM DOBBELTFACADE GIVER MU- LIGHED FOR VARIATION I BEARBEJDNING AF FACADE- HULLER. TAGHÆLDNING GRADER GØR DET MULIGT AT ETABLERE SEDUMTAGE FOR SÆNKNING AF REGNVAND 30m 23m 23m 25m TRANSPARENT TRÆBEKLÆDNING OG DESIGNINTEGREREDE FACADEÅBNINGER LISTEBEKLÆDNING SOM INTEGRERET SOLAFSKÆRMNING DER KAN REGULERES. MULIGHED FOR AT ÅBNE STØRRE OG MINDRE DELE AF FACADEN FX. IND TIL BAGVEDLIGGENDE TERRASSE. ÅBEN LISTEBEKLÆDNING AFSLØRER BYGNINGERNES LIV EFTER MØRKEST FREMBRUD BYGGERIET REJSER SIG OG DANNER ANSIGT MOD STATIONSPLADSEN OG LYNGBY BYMIDTE Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 11

254 23m OPKØRSEL P-HUS TRAFIKPLADS IND-/UDKØRSEL 30m 25m NØRGAARDSVEJ STATIONSPLADS Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 12

255 Arealer & parkering Område A Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering FOG Ind-/udgang 500m² 1/40m² 12,5 375m² 1/100m² Café/kantine FOG 500m² 1/40m² 12,5 375m² 1/100m² Butiksudstilling FOG 500m² 1/40m² 12,5 375m² 1/100m² Byggemarked FOG 2000m² 1/40m² m² 1/100m² Prof. Byggemarked FOG 1000m² 1/40m² m² 1/100m² Adm./kundeservice FOG 2000m² 1/50m² m² 1/50m² Kontor/undervisning 7500m² 1/50m² m² 1/50m² Total m² - 302,5 9075m² 235 Område B Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering P-Hus 8000m² Område C Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Drive-In FOG 3000m² ingen Lager FOG /P-Hus 3000m² ingen Total 6000 m² Område D Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Udlejning, udv. butik m. lager 2500m² 1/35m² 71-1/40m² Udlejning, kontor 5500m² 1/50m² 110-1/50m² Total 8000m² m² 173 Område E Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Boliger (157 stk.) m² 1,5/storrum m² 2,5/bolig 1/smårum m² 2,5/bolig Total m² m² 490 Område F Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Drive-In, eksist. FOG 1200m² ingen Drive-In, nye bygninger FOG 2300m² ingen Total 3500m² Matrikel (matr. nr. afventer) Grundstykke Bebyggelse (forslag) Bebyggelsesgrad (forslag) Byggeret (iht. ny LP) Nyt byggecenter m² m² 146% m²/200% Ny boligbebyggelse 6575m² m² 197% m²/200% Samlet etageareal til særligt pladskrævende varer for FOG (FOG) udgør m². Øvrige etagearealer for detailhandel udgør pt. i projekt op til 8000m². Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 13

256 NYT BYGGECENTER FOR FOG I LYNGBY NÆRVÆRENDE GRUNDLAGSMATERIALE FOR NY LOKALPLAN ER UDARBEJDET AF OLE HAGEN ARKITEKTER I SAMARBEJDE MED LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE - FOG A/S - STRINGENT-CPH Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg

257 GRUNDLAGSMATERIALE FOR NY LOKALPLAN NYT BYGGECENTER OG NY BOLIGBEBYGGELSE_FOG A/S, FIRSKOVVEJ dato rev. dato olehagen arkitekter

258 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse s. 3 Nye bygningsvoluminer s. 4 Tilpasning & skalering s. 5 Helhed & variation s. 6 Liv & detaljering s. 7 Anvendelse & fleksibilitet s. 8 Trafikafvikling & parkering s. 9 Byrum & stiforbindelser s. 10 Skyggediagrammer s. 11 Landskabssnit s. 14 Facadeudtryk & referencer s. 15 Visualiseringer s. 17 Arealer & parkering s. 20 Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 2

259 Projektbeskrivelse Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har imødekommet en anmodning fra FOG om udarbejdelse af ny lokalplan, med henblik på etablering af en ny boligbebyggelse og et nyt byggecenter, der skal fremtidssikre FOGs aktiviteter og som vil henvende sig til såvel private som professionelle kunder. Lokalplanområdet omfatter et areal gennemskåret af Nærumbanen og som støder op til erhvervsområdet Firskovvej samt boligområderne på Nørgaardsvej og Birkholmsvej. Det nuværende byggemarked er delvist omfattet af lokalplan 52 fra marts 1984, der forholder sig til daværende regler for detailhandel. En ny lokalplan, der tager udgangspunkt i visionerne for et fremtidigt Lyngby, vil give mulighed for at udvikle FOGs aktiviteter ved opførelse af et fremtidssikret byggecenter med Drive-in og salg af særligt pladskrævende varegrupper. Tilvejebringelse af ny lokalplan for et moderne byggecenter og en ny boligbebyggelse vil supplere og understøtte det eksisterende Lyngby som handelsby, ligesom det vil medvirke til at styrke bymidten som bosætningsområde. Det overordnede greb Forslaget til det nye byggecenter og den nye boligbebyggelse forholder sig til lokalområdets karakterer, ligesom det understøtter Lyngby-Taarbæk Kommunes overordnede vision for Firskovvej. Den samlede bebyggelse tilpasses skalamæssigt omkringliggende blivende bebyggelser og fremstår mod Firskovvej med et levende og fortættet facadeforløb af forskudte bygninger. En komposition af gavlhuse med forskellige husbredder og taghældninger danner en dynamisk helhed der fremadrettet bearbejdes med henblik på at opnå stor variation i facadeåbninger samt detaljering og materialevalg i høj arkitektonisk kvalitet. Arealerne mellem den nye bebyggelse og Firskovvej fremstår med befæstede og grønne opholdsflader, suppleret af en gennemgående trærække der, sammen med de forskudte gavlhuse, understreger Firskovvejs buede forløb. Mod Nørgaardsvej skaber bebyggelsen og stationspladsen et nyt urbant byrum - en overgang til Lyngby bymidte. Byrummene mod Firskovvej og Nørgaardsvej kvalificeres yderligere i forbindelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes kommende helhedsplan for det fremtidige Firskovvejområdet. Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 3

260 Nye bygningsvoluminer De fremtidige arealer for FOG byggemarked og den nye boligbebyggelse udlægges på grundstykket og der sikres forbindelse tværs over eksisterende lokalbane. Nørgaardsvej A m 2 E m 2 F m 2 Forbindelse over lokalbane Lokalbane B m 2 C Firskovvej m 2 D m m 2 (eksist.) N Birkholmsvej Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 4

261 Tilpasning & skalering Længehusene tilpasses grundens irregulære form og skaleres i højde og bredde under hensyn til omkringliggende nabobebyggelse. Nørgaardsvej 30m 25m 23m 30m 18m Ny stationsplads 30m 25m 23m 23m 23m Firskovvej 15m 21m 18m 12m 23m 18m 8,5m 12m Lokalbane 12m 8,5m 12m 18m 12m 12m 23m Maks. bygningshøjde N Birkholmsvej Tilpasning af bygningsvoluminer Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 5

262 Helhed & variation De nye bygninger tilføres saddeltage der fremstår med forskellige husbredder og taghældninger for at skabe varieret udtryk, ligesom saddeltagmotivet giver associationer til den klassiske trælasttypologi. Nørgaardsvej Ny stationsplads Firskovvej Lokalbane N Birkholmsvej Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 6

263 Liv & detaljering Den nye bebyggelse tilføres menneskelig skala ved etablering af åbninger i facaderne til ind-/udgange og eksponering af bygningernes funktioner. Der etableres store opholdsarealer på tagflader som rekreative friarealer og aktive funktioner for daglige brugere og offentlighed. Nørgaardsvej Ny stationsplads Firskovvej Lokalbane Princip for udskæringer i bygninger N Birkholmsvej Princip for opholdsarealer på tagflader Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 7

264 Anvendelse & fleksibilitet Den fremtidige bebyggelse fremstår varieret med forskellige funktionsarealer. Arealerne tilvejebringes så de rummer fleksibilitet i fremtidige anvendelser. E Boliger Privat parkering A Kontor/undervisning Café/kantine/kiosk Kontor Byggemarked Prof. byggemarked B Parkering/lager C Parkering/lager Drive-In/lager F Drive-In/lager D Kontor/lager/butik N Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 8

265 Trafikafvikling & parkering Det nye byggecenter forsynes af én vejadgang der kobler sig til Firskovvej med ud- og indkørsel for vareindlevering og kundetrafik. Bløde trafikanter færdes primært i og omkring bebyggelsen mod Nørgaardsvej og sikres i forhold til øvrige trafikanter ved afmærkninger eller belægningsskifte. Vejadgang til ny boligbebyggelse etableres som forlængelse af eksisterende stikvej for Nørgaardsvej. Der etableres bil- og cykelparkeringspladser i henhold til gældende normer for bolig-, kontor- og udvalgsvarefunktioner. Projektet tager udgangspunkt i at de samlede parkeringsarealer for bolig- og kontorfunktioner optimeres, gennem en øget belægningsgrad, der udnytter p-pladserne hele døgnet alle ugens dage. Normer for parkering til særligt pladskrævende detailhandel, samt retningslinjer for dobbelt udnyttelse af parkeringsfaciliteter, fastlægges i samråd med Lyngby-Taarbæk Kommune, på baggrund af sammenlignelige referenceprojekter. (Se parkeringsopgørelse side 20) Køretøjer Nørgaardsvej E P-kælder, boliger + cykelpark. 50p. 50p. Byggemarked 30p. 20p. Drive- In A 50p. 55p. 50p. F 15p. Drive- In B P-hus Firskovvej C Drive-In 26p. Udlej. bygn. 15p. D 30p. Brandvej Lokalbane Bløde trafikanter Cykelparkering Birkholmsvej N Parkering Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 9

266 Byrum & stiforbindelser De nye forskudte bygninger langs Firskovvej opdeler det lange facadeforløb og fremhæver, sammen med trærækken, det buede vejforløb der kendetegner Firskovvej og Nørgaardsvej. Byrummet mellem den nye bebyggelse og vejmatrikel bearbejdes med grønne lommer til friarealer, cykelparkering mm. Stiforbindelserne fra Birkholmsvej og Lyngholmsvej forbindes eventuelt med nye stiforløb, ligesom nye over- og underføringer vil gøre det muligt at krydse Lokalbanen, der gennemskærer området. Dette vil kunne sikre at der i fremtiden skabes sammenhænge i områdets offentlige stisystem fra villabebyggelsen og etageejendommene mod syd til stationspladsen, Firskovvej og videre til Ermelund mod nord. Sti til Nørgaardsvej Sti til bymidten Nørgaardsvej Stationsplads Firskovvej Sti til Ermelund Evt. forbindelse langs Firskovvej (stikvej) Bymidte Evt. broforbindelse til 1.sal P-hus Firskovvej (stikvej) Dynamisk gadeforløb/byrum Pladsdannelser ved byggemarked Birkholmsvej Evt. broforbindelse/ underføring Eksisterende stiforbindelser Mulige stiforbindelser Sti til Lyngholmsvej Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 10 N

267 Skyggediagrammer_marts/september 21. marts/september, kl marts/september, kl marts/september, kl marts/september, kl. 18 Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 11

268 Skyggediagrammer_juni 21. juni, kl juni, kl juni, kl juni, kl. 18 Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 12

269 Skyggediagrammer_december 21. december, kl december, kl december, kl december, kl. 18 Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 13

270 Landskabssnit B A A SNIT AA_1:1000 B SNIT BB_1:1000 Max. bygningshøjde Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 14

271 Facadeudtryk & referencer, FOG Byggecenter KOMPOSITION AF FORSKUDTE SADDELTAGSHUSE MED VARIERENDE TAGHÆLDNING, HØJDER OG BREDDER FIRMANAVN OG LOGO INTEGRERET I TRÆBE- KLÆDNING LISTEBEKLÆDNING SOM DOBBELTFACADE GIVER MU- LIGHED FOR VARIATION I BEARBEJDNING AF FACADE- HULLER. TAGHÆLDNING GRADER GØR DET MULIGT AT ETABLERE SEDUMTAGE FOR SÆNKNING AF REGNVAND 30m 23m 23m 25m TRANSPARENT TRÆBEKLÆDNING OG DESIGNINTEGREREDE FACADEÅBNINGER LISTEBEKLÆDNING SOM INTEGRERET SOLAFSKÆRMNING DER KAN REGULERES. MULIGHED FOR AT ÅBNE STØRRE OG MINDRE DELE AF FACADEN FX. IND TIL BAGVEDLIGGENDE TERRASSE. ÅBEN LISTEBEKLÆDNING AFSLØRER BYGNINGERNES LIV EFTER MØRKEST FREMBRUD BYGGERIET REJSER SIG OG DANNER ANSIGT MOD STATIONSPLADSEN OG LYNGBY BYMIDTE Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 15

272 23m OPKØRSEL P-HUS TRAFIKPLADS IND-/UDKØRSEL 30m 25m NØRGAARDSVEJ STATIONSPLADS Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 16

273 Visualisering af bygningsvoluminer Placering A, Nørgaardsvej Eksisterende forhold Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 17

274 Visualisering af bygningsvoluminer Placering B, gangsti Eksisterende forhold Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 18

275 Visualisering af bygningsvoluminer Placering C, Birkholmsvej Eksisterende forhold Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 19

276 Arealer & parkering Område A Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering FOG Ind-/udgang 500m² 1/40m² 12,5 375m² 1/100m² Café/kantine FOG 500m² 1/40m² 12,5 375m² 1/100m² Butiksudstilling FOG 500m² 1/40m² 12,5 375m² 1/100m² Byggemarked FOG 2000m² 1/40m² m² 1/100m² Prof. Byggemarked FOG 1000m² 1/40m² m² 1/100m² Adm./kundeservice FOG 2000m² 1/50m² m² 1/50m² Kontor/undervisning 7500m² 1/50m² m² 1/50m² Total m² - 302,5 9075m² 235 Område B Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering P-Hus m² Område C Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Drive-In FOG 3000m² ingen Lager FOG /P-Hus 3000m² ingen Total 6000 m² Område D Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Udlejning, udv. butik m. lager 2500m² 1/35m² 71-1/40m² Udlejning, kontor 5500m² 1/50m² 110-1/50m² Total 8000m² m² 173 Område E Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Boliger (158 stk.) m² 1,5/storrum m² 2,5/bolig 1/smårum m² 2,5/bolig Total m² m² 495 Område F Areal P-norm Antal P-areal Cykelparkering Drive-In, eksist. FOG 1200m² ingen Drive-In, nye bygninger FOG 2300m² ingen Total 3500m² Matrikel (matr. nr. afventer) Grundstykke Bebyggelse (forslag) Bebyggelsesgrad (forslag) Byggeret (iht. ny LP) Nyt byggecenter m² m² 153% m²/200% Ny boligbebyggelse 6575m² m² 199% m²/200% Samlet etageareal til særligt pladskrævende varer for FOG (FOG) udgør m². Øvrige etagearealer for detailhandel udgør pt. i projekt op til 8000m². Ole Hagen arkitekter Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 20

277 NYT BYGGECENTER OG NY BOLIGBEBYGGELSE FOR FOG I LYNGBY NÆRVÆRENDE GRUNDLAGSMATERIALE FOR NY LOKALPLAN ER UDARBEJDET AF OLE HAGEN ARKITEKTER I SAMARBEJDE MED LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FOG A/S STRINGENT-CPH

278 BILAG TIL GRUNDLAGSMATERIALE NYT BYGGECENTER OG NY BOLIGBEBYGGELSE_FOG A/S, FIRSKOVVEJ

279 Indholdsfortegnelse Bebyggelsens omfang s. 3 Byggecenter_Materialeholdning og referencer s. 4 Boligbebyggelse_Materialeholdning og referencer s. 7 Bæredygtighedstiltag s. 9 Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 2

280 Bebyggelsens omfang Bebyggelsens højeste bygninger, på hver side af lokalbanen, reduceres med én etage svarende til ca. 3m. Dermed vil der, i disse byggefelter, kunne bygges op til 27m svarende til 8 etager. Reduceret bygning Forhøjet bygning Nørgaardsvej 18m 30m 30m Ny stationsplads 30m 25m 25m Nørgaardsvej 18m 27m 27m Ny stationsplads 27m 25m 25m 23m 23m 15m 21m 18m 15m 24m 18m 12m 12m 18m 18m 8,5m 8,5m 12m 12m 12m 12m 8,5m 12m 8,5m 12m 12m 12m De højeste bygninger mod ny stationsplads reduceres med én etage. Bygning mod lokalbane hæves med én etage. Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 3

281 Byggecenter_Materialeholdning & referencer Facader Byggecenteret fremstår som en komposition af sammenstillede saddeltagsbygninger med varierende højder, dybder og taghældninger. Saddeltagsmotivet gør det muligt at nedbryde det samlede bygningsvoluminen til selvstændige enheder, der forholder sig til den omkringliggende bygningsskala. Den samlede bebyggelse fremstår dynamisk og varieret med forskydninger og lys- og skyggevirkninger i facadeforløbet. Bygningsfacader mod veje og nabobebyggelser beklædes med trælister i naturlook. Øvrige facader fremstår delvist med trælister og delvist andet facademateriale. Nordiske materialer og facadeudtryk Facadedetaljering Forskudte og varierende bygningsvoluminer Livet i bygningerne i dag- og aftentimer Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 4

282 Byggecenter_Materialeholdning & referencer Tagflader Byggecenterets tagflader fremstår begrønnet med sedum og integrerede solcellepaneler. Tagterrasser skæres ud af bygningsvoluminerne og bearbejdes som grønne rekreative uderum. P-husets øverste etage udføres som kombination af parkeringsareal og sportsplads. Det vil dermed være muligt for byens borgere at bruge toppen af P-huset til basket, hockey, skaterbane mm. Tekniske installationer og aggregater integreres og skjules i bygningernes tagvoluminer. Saddeltag med sedum og solceller Grøn sedum sedum og solceller integreret i tagflade Aktive tagflader Rekreative tagterrasser Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 5

283 Byggecenter_Materialeholdning & referencer Regnvandshåndtering I henhold til den gældende spildevandsplan må tag- og overfladevand ikke nedsives på egen grund. Udover sedumtage, der forsinker og øger fordampning af regnvand, etableres forsinkelsesbassiner i form af grønne regnbede og grøfter samt lukkede underjordiske bassiner. Gang- og kørelinjer markeres tydeligt af hensyn til wayfinding og trafiksikkerhed. Byrumsinventar understøtter ophold og sikrer bløde trafikanter og udsatte facader. Bymøbler til ophold og zoneinddeling Regnvandskanal til overfladevand Markering af gang- og kørelinjer Regnvand og grønne arealer Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 6

284 Boligbebyggelse_Materialeholdning & referencer Facader Boligbebyggelsen udføres, i lighed med nabobebyggelser på Nørgaardsvej, som teglbyggeri. Dette materialevalg sikrer et slægtsskab og arkitektonisk kvalitet. De murede bygninger bearbejdes med murdetaljer og partier i listebeklædning der skaber en helhed sammen med byggecentret. Boligbebyggelsen opføres evt. i en lys blødstrøgen genbrugssten for at bidrage til æstetik og bæredygtighed. Patinerede genbrugssten Træpartier - slægtsskab med byggecentret Boligbebyggelse med høj arkitektonisk kvalitet Murværksdetaljering Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 7

285 Boligbebyggelse_Materialeholdning & referencer Tagflader Tagflader på boligbebyggelsen udføres med mulighed for at etablere fælles nytte- og prydhaver, aktive arealer, solterrasser mm. Fællesområderne på tagflader vil dermed være forbeholdt bebyggelsens beboere, mens de rekreative arealer på terræn vil have en mere inviterende karakter. De store rekreative tagflader vil bidrage til områdets biodiversitet og nye grønne karakter. Det vil være muligt at opsætte solceller på dele af tagfladerne såfremt de ikke kan ses fra terræn. Rekreative tagflader Grønt energitilskud Beboernes egne afgrøder Fælleshus og nyttehaver Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 8

286 Bæredygtighedstiltag 1. Synergi Skabe sammenhænge med Lyngby bymidte gennem rekreative og handelsmæssige tilbud. 2. Rekreative tilbud Etablering af streetsportsbane, stationsplads, bylommer og taghaver bidrager til oplevelsen af en levende bebyggelse. Videreførelse af rekreative stiforbindelser knytter bymidten og nabovillakvarterer med det store rekreative Ermelunden. 3. Grøn projektudvikling Bæredygtig projektudvikling fra projektering til udførelse og drift. 4. Lokalt medejerskab Involvering af lokale streetsportudøvere og foreninger i udvikling af sportsbane på P-hus. 5. Miljørigtig transport Samlede P-hus giver mulighed for dobbeltudnyttelse og reducerer behovet for parkering på terræn. Opgradering af cyklist- og fodgængerforhold i området styrker brugen af miljørigtig transport og skaber tryghed for bløde trafikanter. Etablering af ny stationsplads med læ og indkøbsmuligheder understøtter brug af offentlig transport. 6. Energi og materialer Bygninger med lavt energiforbrug der opfylder krav til BR20 og lavenergiklasse Elproducerende solceller til eltrucks m.m. Bæredygtighedscertificerede materialer - træfacader, sedumtage samt evt. hel eller delvis brug af genbrugstegl. 7. Brugerdiversitet og tryghed Blandet anvendelse giver social interaktion, liv og tryghed i området hele døgnet - hele ugen. Adgang for udefrakommende til P-hus, konferencefaciliteter og rekreative arealer, styrker områdets identitet som et åbent og levende sted. 8. Fortætning Samling af aktiviteter ved fortætning giver et fremtidssikret byggemarked med fokus på multifunktionalitet. Et logistisk veldisponeret byggeri giver mindre befæstede arealer med mindre behov for vedligehold, snerydning og saltning. 9. Regnvandshåndtering Sedum på alle tage sikrer overfladefordampning og forsinket afledning af regnvand til kloak. Etablering af forsinkelsesbassiner, åbne og lukkede, der sikre overholdelse af afvandingsretten. Grønne flader og beplant og åbne bassiner sikrer naturlig fordampning. 10. Beplantning Grønne flader og træbeplantning på terræn og tagterrasser skaber et imødekommende område med biodiversitet og læforhold. Ole Hagen arkitekter - Kong Georgs Vej Frederiksberg s. 9

287 NYT BYGGECENTER OG NY BOLIGBEBYGGELSE FOR FOG I LYNGBY BILAGSMATERIALET ER UDARBEJDET AF OLE HAGEN ARKITEKTER I SAMARBEJDE MED LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FOG A/S STRINGENT-CPH

288 NOTE: 1101 Koordinatsystem / kotesystem: DkTM3 / DVR90 Eksisterende forhold er nedtonede. Lyngholm svej Rampe fra Motorring 3 N SIGNATURER: Eksisterende skel Fremtidigt skel Kantsten, kl. granit Kantsten, kl. granit, sænket Eksisterende sti fjernes Jægersborgvej D15,3 N43 0 D15,3 Cykelstativ Rampe til Motorring 3 Motorring 3 Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Jægersborgvej Geometri- og afmærkningsplan 1101 Projektnr.: Udført: MGA Kontrol: KME Godkendt: KME Mål: 1:250 Dato: MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1101.dgn

289 0 100 D15,3 NOTE: 1102 Koordinatsystem / kotesystem: DkTM3 / DVR90 Eksisterende forhold er nedtonede SIGNATURER: Rabat Jæ gersborgvej 2.50 Eksisterende skel D15,3 326 R Fortov Cykelsti Kørespor Midterabat 200 Fremtidigt skel Kantsten, kl. granit Kantsten, kl. granit, sænket 3.50 D15,3 Kørespor Krydsende cyklister A21 UA21, Cykelsti 2.50 Fortov 150 R Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG N Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Firskovvej st Geometri- og afmærkningsplan 1102 E16,1,2 Projektnr.: Udført: LGJ Kontrol: MGA Godkendt: KME Mål: 1:250 Dato: N43 MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1102.dgn

290 UD21,2 Krydsende cyklister B11 R 6 D15,3 400 N NOTE: 1103 Koordinatsystem / kotesystem: DkTM3 / DVR90 Eksisterende forhold er nedtonede og skel er vist i blå farve. Ubenævnte kantstensradier er 1 m. Evt. fremtidige udkørsel fra matrikel 5sg SIGNATURER: Eksisterende skel Fremtidigt skel B11 R6 R6 Kantsten, kl. granit Kantsten, kl. granit, sænket R 6 6 R Krydsende cyklister A21 UA21,1 Rabat Fortov Cykelsti 2.50 R 220 R R 23 R 30 Kørespor 3.50 R R 200 R R R R 23 Midterrabat R D15,3 D15,3 Kørespor Cykelsti 2.50 R 6 Fortov 2.50 Krydsende cyklister A21 UA21,1 UD21,1 D21 A16 B11 A21 UA21,1 R6 R6 B11 Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG UD21,2 Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Firskovvej st Geometri- og afmærkningsplan 1103 UD21,1 D21 B11 Projektnr.: Udført: LGJ Kontrol: KME Godkendt: KME Mål: 1:250 Dato: Grøft fader ud MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1103.dgn

291 Var. R115 B11 10 R90 NOTE: 1104 Koordinatsystem / kotesystem: DkTM3 / DVR90 Eksisterende forhold er nedtonede. Ubenævnte kantstensradier er 1 m. Foreløbigt forslag til geometri er vist i rød farve og afmærkning i gul farve. B11 B11 SIGNATURER: R90 R10 Eksisterende skel Fremtidigt skel R 10 Kantsten, kl. granit Kantsten, kl. granit, sænket D15,3 Foreløbigt forslag til kantsten ved tilslutning til eksisterende Firskovvej Rabat R 90 R 2.50 Fortov R 10 D11, Cykelsti R 90 D15,3 R Kørespor D11,3 D11,3 R Midterrabat R 115 B R13.5 R Kørespor R Cykelsti R R R 2.50 Fortov 30 R10 A16 Asfalt R 10 R10 R R10 R56 B11 Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Firskovvej st Geometri- og afmærkningsplan 1104 Projektnr.: Udført: LGJ Kontrol: KME Godkendt: KME Mål: 1:250 Dato: N MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1104.dgn

292 Krydsende cyklister UA21,1 A21 NOTE: 1105,3 Koordinatsystem / kotesystem: DkTM3 / DVR90 Eksisterende forhold er nedtonede. SIGNATURER: Eksisterende skel Fremtidigt skel N Kantsten, kl. granit Kantsten, kl. granit, sænket Eksisterende sti fjernes R6 6 R 6 B R A21 UA21,1 cyklister Krydsende R6 B11 UD21,1 D21 B11 B11 UD21,2 Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Ny tilslutningsvej Geometri- og afmærkningsplan 1105 Projektnr.: Udført: LGJ Kontrol: MGA Godkendt: KME Mål: 1:200 Dato: MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1105.dgn

293 R 18.5 R 16 R R R 115 NOTE: 1106 Koordinatsystem / kotesystem: DkTM3 / DVR90 Eksisterende forhold er nedtonede. Ubenævnte kantstensradier er 1 m. Foreløbigt forslag til geometri er vist i rød farve og afmærkning i gul farve. SIGNATURER: Eksisterende skel Fremtidigt skel Kantsten, kl. granit Kantsten, kl. granit, sænket B11 Foreløbigt forslag til kantsten ved tilslutning til eksisterende Firskovvej R 10 R 10 R 56 D15, R R R 10 R R R R R D11,5 D15,3 D11,3 C12 B11 D11,2 D11,3 D11,3 A16 C11,1 B11 D11,3 A18 D15,3 R30 R10 R90 R N Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Firskovvej st R30 Geometri- og afmærkningsplan Midlertidig tilslutning 1106 R115 Projektnr.: Udført: LGJ Kontrol: KME Godkendt: KME Mål: 1:250 Dato: B11 B11 MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1106.dgn

294 Granitskærve sti langs hus Ind/udløb ifbm. grøft findes her N Firskovvej NOTE: 1001 Eksisterende forhold er nedtonede P P Jæ gersborgvej Lyngholmsvej P P SIGNATURER: Kørebane Cykelsti Fortov Rabat Skråning Chausséstensbelægning P Eksisterende sti fjernes Eksisterende skel P Nyt skel Genstand op af jord Cykelstativ Granitskærve sti langs hus Belægningsten/fliser Belægningsten/fliser Transformer station Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FIRSKOVVEJ, ETAPE 1 - PROJEKTFORSLAG Rampe til Motoring 3 Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Oversigtsplan 1001 Projektnr.: Udført: LGJ Kontrol: MGA Godkendt: KME Mål: 1:1000 Dato: Motoring 3 Rampe fra Motoring 3 MOE A/S Buddingevej 272 DK Søborg T: CVR nr.: Fil: J:\ \ \06 Design\06-03 MIC\ Anlæg\1_Projektforslag\1001.dgn

295 Firskovvej Etape 1, Ny vej mellem Firskovvej og Jægersborgvej Projektforslagsbeskrivelse

296 Udarbejdet af: Karsten Melson Kontrolleret af: Torben A. Vognsen Godkendt af: Karsten Melson Dato: Version: 01 Projekt nr.: J:\ \ \07 Beskrivelser\07-02 Anlæg\Projektforslag Etape 1\Projektbeskrivelse.docx MOE A/S Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

297 Firskovvej Indholdsfortegnelse 1 Indledning Grundlag Teknisk beskrivelse Projektomfang Vejgeometri Linjeføring Kotering og længdeprofil Tværprofil Jægersborgvej Interne vejtilslutninger Tilslutning til eksisterende Firskovvej Signalregulering af krydset Jægersborgvej-Firskovvej Vejafvanding Dimensioneringskriterier Materialer Vejbelysning Ledningsomlægninger Arealerhvervelse Anlægsoverslag Tidsmæssige forhold Bilag Side 3 af 12

298 Firskovvej 1 Indledning Denne rapport indeholder en verbal beskrivelse af projektforslaget for en ny vej mellem østenden af eksisterende Firskovvej og Jægersborgvej i Lyngby-Taarbæk Kommune. Rapporten er et supplement til projektforslagets tegninger som anført på tegningsliste dateret Rapporten er inddelt i afsnittene Grundlag, Teknisk beskrivelse, Tidsplan og Økonomi. 2 Grundlag Projektforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i de tekniske bilag til Lyngby-Taarbæk Kommunes udbud af rådgivningsopgaven, herunder især Notat Trafikmodel, Opdatering af model og udpegning af trængselspletter, Via Trafik den Notat Trafikanalyse af kryds på stats- og kommuneveje som følge af byudvikling og anlæg af Letbane, Trængselspletanalyse for Jægersborgvej, Via Trafik den Notat Forlængelse af Firskovvej, COWI den Ved start af projektforslagsfasen er gennemført følgende supplerende undersøgelser med betydning for projektet: Opmåling af projektområdet Geoteknisk forundersøgelse, afrapporteret i rapporten Orienterende geoteknisk undersøgelse for opførelse af ny vejstrækning, MOE den Den geotekniske forundersøgelse beskriver belægnings- og muldtykkelser, funderingsforudsætninger for vejbelægningen, muligheder for nedsivning af overfladevand samt overordnet billede af jordens forureningstilstand. Med baggrund i den geotekniske rapport er det anbefalet at søge nærmere oplysninger om påtruffet fyld-/lossepladsmateriale samt at gennemføre en forklassificering af forureningstilstanden af den jord, som i henhold til projektforslaget skal bortskaffes i vejanlægget. Sideløbende med den videre projekteringsproces, men uden for projektets omfang, gennemfører bygherren, Lyngby-Taarbæk Kommune, den nødvendige ændring i plangrundlaget (kommuneplan, lokalplan, VVM-redegørelse og spildevandsplantillæg) til fastlæggelse af projektets endelige grundlag. Side 4 af 12

299 Firskovvej 3 Teknisk beskrivelse 3.1 Projektomfang Projektet omfatter udførelse af ny trafikvej mellem den østlige ende af nuværende Firskovvej ved indkørsel til kommunens materielgård og Jægersborgvej umiddelbart øst for Lokalbanens krydsning med denne. Endvidere omfatter projektet ombygning/udvidelse af Jægersborgvej med henblik på at etablere signalreguleret kryds med ny Firskovvej, herunder anlæg af 2 højresvingsspor i nordsiden af Jægersborgvej (mod ny Firskovvej), ombygning af indkørsel til Jægersborgvej nr til sidevejstilslutning som 4. ben i det signalregulerede kryds samt udførelse af selve signalreguleringen. Endelig omfatter projektet udførelse af ny adgangsvej mellem den nye Firskovvej og eksisterende adgangsvej/supercykelsti (Helsingør-ruten) til Stenrødgård rideklub, Jægersborgvej 53-55, idet den eksisterende adgangsvej mellem ny adgangsvej og Jægersborgvej lukkes for at sikre trafikafvikling, kapacitet og sikkerhed i rampekryds samt nyt kryds. Projektet omfatter ikke følgende, som gennemføres inden eller samtidig med anlæg af nærværende vejprojekt: Nedrivning og rydning for inventar af bygninger på Jægersborgvej og Firskovvej (Materialegården) Ændring af eksisterende og etablering af ny vejbelysning (ejes af DONG) Nedlægning/ombygning til gangsti af eksisterende adgangsvej til Stenrødgård rideklub (Jægersborgvej 53-55) mellem Jægersborgvej og ny adgangsvej (anlægsoverslaget har dog medregnet et beløb hertil) Omlægning og nylægning af ledningsanlæg koordineringen heraf med vejprojekt og dettes udførelse er dog indeholdt 3.2 Vejgeometri Linjeføring Projektets geometriske udformning fremgår af plantegningerne. Vejens linjeføring er bestemt ud fra ønsket om at placere vejen så tæt som muligt op mod Lokalbanen samt den private ejendom Firskovvej nr. 36 samt krav fra Vejdirektoratet om, at vejen etableres så langt væk fra rampekrydset som muligt. Ved bestemmelse af horisontalkurver er anvendt dimensionsgivende hastighed på 50 km/time Kotering og længdeprofil Vejens vertikale placering er fastlagt ud fra ønsket om at skulle regulere mindst muligt på terræn ved top af afgravningsskråning mod Lokalbanen og ved skel mod Firskovvej nr Side 5 af 12

300 Firskovvej Tværprofil Det generelle tværsnit i ny Firskovvej og ny adgangsvej fremgår af tværsnitstegning, hvor også bredden af de enkelte tværsnitselementer er anført, alt i overensstemmelse med grundlagsnotaterne. På ny Firskovvej anvendes et gennemgående tværsnit på i alt min. 22,25 m, bestående af min. 2,0 m yderrabat, 2 x fortov á 2,50 m, 2 x cykelsti á 2,50 m, 2 x ligeudspor á 3,50 m samt midterareal på 3,25 m til venstresvingsspor / midterrabat. Den disponible samlede bredde af ubefæstet rabat er placeret samlet i vejens vestside, således at der vil kunne etableres en støjskærm her til støjdæmpning mod de vestlige naboer, dersom VVMredegørelsen peger på et sådant behov. Da der er tale om en lav dimensioneringshastighed (50 km/time) og korte horisontalkurvelængder, er det besluttet ikke at udføre overhøjder i tværprofilet. Kørebanebefæstelsen er dimensioneret med Vejdirektoratets dimensioneringsprogram Mmopp, idet der efter konsultation af geotekniker er anvendt et bundmodul på 30 MPa og trafikklasse T5 ( lastbiler pr. døgn). På ny adgangsvej til Stenrødgård rideklub anvendes et tværsnit på i alt 10,00 m, bestående af en kørebanebredde på 6,00 m og 2 yderrabatter på 2,00 m. Kørebanebefæstelsen er her fastlagt ved anvendelse af normalbefæstelse for trafikklasse T2 (1 75 lastbiler pr. døgn) og underbundsmodul 30 MPa Jægersborgvej Det signalregulerede kryds på Jægersborgvej er placeret så tæt på broen over Lokalbanen som muligt, uden at denne skal ombygges. For at kunne afvikle den dimensionsgivende trafik fra øst (motorvejene) mod Firskovvej er udført 2 højresvingsspor i nordsiden af Jægersborgvej samt en kort strækning af Firskovvej med 2 nordgående spor. For at minimere omveje for gående og cykler i nordsiden af Jægersborgvej på tværs af Firskovvej er anvendt en fangeø-løsning, hvor fodgængere og cyklister krydser de 2 højresvingsspor og selve Firskovvej-vejgrenen separat. Herved fås også den sikreste udformning Interne vejtilslutninger Vejtilslutning mellem ny Firskovvej og ny adgangsvej til Stenrødgård rideklub i ca. st. 265 Tilslutningen er udformet som et almindeligt T-kryds med venstresvingsspor på Firskovvej. Da adgangsvejen indgår i supercykelsti-systemet, er cyklistkrydsningen af Firskovvej udformet som en lokal dobbeltrettet sti øst for Firskovvej og krydsningshul i Firskovvejs midterrabat lige syd for krydset. Indkørsel til Lokalbanen i ca. st. 415 Tilslutningen er udformet som en almindelig indkørsel, men forberedt, så der kan anlægges venstresvingsspor på Firskovvej. Vejbredden i indkørslen er sat til 6,0 m. Side 6 af 12

301 Firskovvej Tilslutning til eksisterende Firskovvej Den nye vej tilsluttes vinkelret på eksisterende Firskovvej. Udformning bestående af en horisontalkurve på vejforløbet er forkastet, da pladsforholdene ikke tillader en kurve med den nødvendige minimumsradius. Udformning som signalreguleret vejkryds er forkastet på grund af den store uensartethed af trafikstrømmene i vejgrenene (3. og evt. 4. gren i krydset vil alene være adgange til materielgården). Der er herefter valgt en udformning som en rundkørsel. Ved den geometriske dimensionering er anvendt 13,7 m bus som dimensionsgivende køretøj (der skal kunne afvikles offentlige busruter ad Firskovvej) og sættevognstog som tilgængelighedskrævende køretøj. Placeringen af rundkørslen er sket ud fra, at ejendommen Firskovvej 36 ikke berøres og at flugt af nordskel eksisterende Firskovvej heller ikke berøres. Placeringen vil kunne ændre sig, når udformning af omprofileringen af den eksisterende Firskovvej ligger fast i etape 2 af det samlede projekt. Det forventes, at eksisterende udkørsel fra Firskovvej 36 vil kunne bevares med mindre justeringer. 3.3 Signalregulering af krydset Jægersborgvej-Firskovvej Der etableres trafiksignal i krydset Jægersborgvej Firskovvej. Der henvises til særlig beskrivelse heraf med tilhørende tegninger, alle vedlagt som bilag til nærværende rapport. Det skal understreges, at dimensionsgivende trafiktal er revurderet i forhold til projektgrundlaget efter aftale med bygherren. Endvidere skal gøres opmærksom på, at disse nye trafiktal ikke er meddelt til eller diskuteret med Vejdirektoratet med henblik på at sikre samordning af signalanlæggene ved motorvejsramperne og det nye anlæg ved Firskovvej. Denne koordinering forventes optaget med Vejdirektoratet ved start af detailprojekteringen. 3.4 Vejafvanding Foreløbigt forslag til håndtering af vejafvandingen Vejafvandingen udføres som et simpelt afvandingssystem med kantopsamling af overfladevand via vejbrønde placeret langs kantsten mellem vejbane og cykelsti. Fra vejbrøndene afledes vandet til hovedledninger, som afleder vandet ved gravitation til laveste punkt på vejen omkring station 350. Brønde placeres i midten af køresporet. Ved Jægersborgvej og ved tilslutning til eksisterende Firskovvej, forventes det, at vejbrønde kan tilsluttes de eksisterende afvandingsledninger i vejene. I hver side af vejen etableres langsgående vejdræn, som aflastes ved tilslutning til vejbrønde. Ny adgangsvej til Stenhøjgård rideklub, som er uden kantopsamling, afvandes vha. dræn i hver rabat, som via drænrensebrønd med sandfang ledes i lukket ledning i Firskovvej. Side 7 af 12

302 Firskovvej Da det endnu er uvist, hvor til vandet skal afledes, afklares dette først på et senere tidspunkt. Det forventes at der etableres en udløbsledning frem til et forsinkelsesbassin med dykket udløb inden afledning til en recipient. Endelig afklaring af vejafvandingen afventer udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen Dimensioneringskriterier Afvandingssystemet er dimensioneret iht. Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan nærmere bestemt bilag 3 Serviceniveau og designkriterier. Beregninger er på nuværende tidspunkt udført ved brug af den rationelle metode med nedenstående dimensioneringskriterier: Der dimensioneres for en 1 års regn (separatkloakeret fuldtløbende rør) Der benyttes en 10 min. regn med en regnintensitet på 102 l/s/ha Klimafaktor = 1,3 Fortætning (faktor) = 1,1 Samlet sikkerhedsfaktor = 1,43 Dimensionerende regnintensitet (1,43 x 102 l/s/ha) = 146 l/s/ha Afløbskoefficient for vej, fortov og cykelsti er sat til 1,0. Ved bassindimensionering benyttes en 5 års regn, og det forventes, at der kan udledes 1-2 l/s/ha til recipient (kraftigt hydraulisk belastet). Det antages ved beregning af overslag, at fæstningskanalen benyttes som recipient. Afløb fra vejen dybdepunkt, bassin og udløb til fæstningskanalen er ikke projekteret eller medtaget på tegninger, da forholdene ikke er afklaret Materialer Brønde på hovedledninger etableres som ø600 PP brønde eller 1250 bt, hvor der er behov for en større brønd. Vejbrønde udføres som ø425 PP brønde med 70 l sandfang. Ledninger udføres som ø160 PP 315 PP. Ved ledninger fra ø400 og opefter, benyttes beton af hensyn til pris. Alle stikledninger fra vejbrønde etableres om ø160 PP. Dræn udføres som fuldslidsede PE-ledninger ø113/ Vejbelysning Projektering og udførelse af ændringer i vejbelysningen på Jægersborgvej og eksisterende Firskovvej samt af ny vejbelysning på ny Firskovvej og adgangsvej er ikke indeholdt i nærværende projektforslag. Denne opgave løses af DONG Energy for Lyngby-Taarbæk Kommune. I den videre projektering skal DONG s projekt tilpasses og koordineres med vejprojektet og udbudsmaterialet for dette, ligesom udførelsen af belysningen skal koordineres med vejentreprenørens udførelse. Side 8 af 12

303 Firskovvej 3.6 Ledningsomlægninger I forbindelse med projektforslaget er indhentet oplysninger om eksisterende ledninger i ledningsejerregistret (LER). På baggrund heraf må det forventes, at der generelt skal omlægges ledninger i nordsiden af Jægersborgvej samt i begrænset omfang i eksisterende Firskovvejs østende. Endvidere skal lokale ledninger og stikledninger både ved Jægersborgvej og på Materialegården (Firskovvej 40-42) annulleres eller omlægges dette forventes udført i forbindelse med nedrivning af bygningerne på de anførte adresser. Ved start af detailprojekteringen vil der blive afholdt møde med ledningsejerne, hvor omfanget af nødvendige omlægninger fastlægges, ligesom ledningsejerne vil få lejlighed til at melde, om de er interesseret i at få etableret ledningstracéer i den nye Firskovvej. 3.7 Arealerhvervelse Projektet ligger på arealer, som allerede i dag ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune. Side 9 af 12

304 Firskovvej 4 Anlægsoverslag Nedenstående anlægsoverslag er anført i 2017-priser ekskl. moms og afrundet til hele kr ,00. Overslaget indeholder ikke udgifter til: Ændring af eksisterende og etablering af ny vejbelysning Nedrivningsarbejder og rydning af oplagrede materialer og materiel Eventuel støjmur Vinterforanstaltninger (da udførelsesfasen forudsættes til at være uden for vinterperioden) I overslaget er medtaget udgifter til håndtering af forurenet jord og forbedring af blød bunds forekomster, vurderet efter de forundersøgelser, som er gennemført. Disse anlægsudgiftsbidrag vil selvsagt kunne variere temmelig meget. Endvidere er i anlægsoverslaget medtaget et groft skønnet beløb til forsinkelse og udledning af vejvand til recipient, idet udformning og placering af dette ikke er afklaret på indeværende tidspunkt. Anlægsudgifterne fremkommer således: Jordarbejder inkl. rydning og blødbundsudskiftning kr ,00 Afvanding kr ,00 Bundsikring kr ,00 Stabilt grus kr ,00 Asfalt kr ,00 Brolægning kr ,00 Kørebaneafmærkning og udstyr kr ,00 Signalregulering Jægersborgvej kr ,00 Beplantning kr ,00 Subtotal kr ,00 Tillæg for arbejdsplads og færdselsregulerende foranstaltninger ca. 10 % kr ,00 Tillæg for uforudseelige ca. 30 % kr ,00 Samlet anlægsudgift kr ,00 Af ovennævnte beløb udgør fjernelse af asfalt på nuværende indkørsel til Stenrødgård rideklub og udlægning af muld ca. kr ,00. Anlægsoverslaget er specificeret nærmere i et regneark, som vedlægges som bilag til denne beskrivelse. Side 10 af 12

305 Firskovvej 5 Tidsmæssige forhold Godkendelse af nærværende projektforslag forudsættes at foreligge primo september I så fald vil godkendt detailprojekt og udbudsmateriale kunne foreligge til udbud primo februar 2018, og entreprenørkontrakt kunne foreligge primo marts Arbejdet vil herefter kunne udføres i marken i perioden primo april ultimo september 2018, eventuelt med asfaltslidlag og endelig afstribning i foråret Ovennævnte terminer er ikke afstemt med tidsplanerne for planlægningsopgaverne kommuneplantillæg, lokalplan, VVM-redegørelse og spildevandstillæg samt udførelse af nedrivningsarbejderne, som forudsættes gennemført inden opstart af anlægsarbejderne for vejanlægget. Side 11 af 12

306 Firskovvej Bilag Orienterende geoteknisk undersøgelse for opførelse af ny vejstrækning, MOE den Tegninger som anført på tegningsliste dateret Notat Etablering af nyt kryds og signalanlæg, Trafikbelastning og udformning, Projektforslag, nctrafik, dateret 1. juni 2017 Tegningerne nr , , og , nctrafik, dateret Kalkulationsark for anlægsoverslag, dateret Side 12 af 12

307 Firskovvejs forlængelse driftsoverslag pr. år: Elementer Enhed Anslået enheder Enhedspris Anslået pris Bemærkninger Vejbane 3,5 m. i bredden lbm , ,00 Midterrabbat 3,25 m. i bredden kvm , ,50 Siderabat 2 m. i bredden kvm , ,00 Fortov 2,5 m. i bredden kvm ,00 Cykelsti 2,5 m. i bredden lbm , ,00 Træer afstand ca. 8 m. stk ,00 inklusive vanding 6 gange pr. sæson Afvandingsbrønde afstand ca. 35 m. stk ,00 4 gange om året Vejbelysning stk ,00 Signalanlæg stk ,00 Skilte stk ,00 Drift i alt ,50 Firskovvejs forlængelse vinterbekæmpelse: Vintervedligeholdelse vejbane stk Vintervedligeholdelse fortov lbm Vintervedligeholdelse cykelsti lbm Saltbeskyttelse træer 2,5 x 4 meter lbm I alt vinter Der er ikke indregnet vagt andel Overslag i alt ,50 Forudsætninger for beregningerne er, at anlægget er udført korrekt og i de bedste materialer og det bliver en meget trafikkeret vej. Træerne skal været plantet korrekt med en opbygning af gartnermakedam, vandingsanlæg og den bedste jord. Kantbegrænsningerne er sat i granit og ikke i beton Anslået antal skilte er brugt til beregningen, er derfor meget udsikkert

308 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Vej og Parkering Journalnr. : G Dato : Skrevet af : HELLJ N O T A T om Vejstatus - Jægersborgvej På Teknik- og Miljøudvalgets møde 20. september 2017 anmoder udvalget til brug for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen om et notat, der belyser konsekvensen af at medtage muligheden for krydsudformningen ved tilslutning af Jægersborgvej udformes på en måde, så vejforlængelsen over Firskovvej fremtræder som primær adgangsvej til Lyngby centrum. Efter dialog med Vejdirektoratet er det konkluderet, at det nye kryds skal udformes som et fir-benet signalreguleret kryds. Denne udformning skal sikre, at trafikken kan styres og samordnes med de eksisterende signaler ved motorvejsrampeanlæg. I krydset vil to vejtilslutninger få mindre prioritet overkørslen til Jægersborgvej og Jægersborgvej (vest). I disse vejben vil der ikke anlægges svingbaner, da trafikstrømmen vurderes som værende meget mindre end på henholdsvis Firskovvej og Jægersborgvej (øst). I skitseprojektet for forlængelsen af Firskovvej er krydset Jægersborgvej-Firskovvej indrettet så trafikstrømmen mellem Jægersborgvej øst (Motorvejsramper og Gentofte) og Firskovvej prioriteres se røde pile på tegning nedenfor. Dette gøres med indretningen af krydset, hvor to højresvingsbane føres næsten udenom krydset og venstresvingsbanen på Firskovvej får ekstra længde. Signalteknisk kan højresvingsbanerne på Jægersborgvej have grønt med undtagelse af, når der skal afvikles for cyklister og fodgængere langs Jægersborgvej. Dette betyder, at denne trafikstrøm bliver den primære gennem krydset og prioriteres højst muligt, for at sikre en smidig afvikling af den forventelige primær strøm gennem krydset. Den sekundær strøm bliver det ene ligeud-spor på Jægersborgvej. Denne indretning og prioritering af trafikstrømmen fra Jægersborgvej øst mod Firskovvej medfører, at trafikanter, der har ærinde i det nord- eller vestlige Lyngby med stor sandsynlighed benytter Firskovvej. Hermed skabes en adgang til Klampenborgvej og parkeringssøgeringens nordlige del og hermed til parkeringsrampen til parkeringskældrene under henholdsvis Lyngby Storcenter og det tidligere kulturhus. Side 1 af 3

309 Firskovvej Jægersborgvej Baggrunden for udformningen af krydset Jægersborgvej-Firskovvej er herudover kommunens vejstruktur, hvor Jægersborgvej er en primær trafikvej, mens den nye Firskovvej bliver en overordnet trafikvej. Se kort nedenfor. (kort fra Kommuneplan forslag) Side 2 af 3

310 Jægersborgvejs funktion som primær trafikvej: Jægersborgvej er en trafiksaneret primær trafikvej, som sammen med Lyngby Hovedgade er forbindelsen øst-vest gennem Lyngby. Vejen kobler kommunens vejnet med motorvejsramper på henholdsvis Helsingørmotorvejen, Motorring 3 og Omfartsvejen. Herudover skaber vejen adgang til byens parkeringssøgeringen og Lyngby station fra øst. Det er således en vej med primær betydning for trafikken. Firskovvejs funktion som overordnet trafikvej Med forlængelsen af Firskovvej er den i forslaget til ny kommuneplan beskrevet som en overordnet trafikvej. Det betyder, at vejen skal afvikle trafikken rundt om Lyngby centrum og dermed danne forbindelse mellem Jægersborgvej og Klampenborgvej (nord øst). Vejen skal dermed sikre at parkeringssøgeringen aflastes for de trafikanter, der ikke har ærinde i centrum. Vejen bliver indrettet med tilstrækkeligt kapacitet, herunder de nødvendige svingbaner, cykelstier mm. Side 3 af 3

311 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Vej og Parkering Journalnr. : G Dato : Skrevet af : HELLJ/DO/MT N O T A T Om Vejforbindelse mellem Firskovvej og Stenrødgård På Økonomiudvalgets møde 28. september 2017 blev der stillet spørgsmål til placering af vejen mellem Firskovvejs forlængelse og Stenrødgaard. Der blev spurgt, om adgangen til Stenrødgaard fremadrettet kan ske fra rundkørslen via driftspladsens areal eventuelt ved hjælp af en nøgleordning for trafikanter med ærinde på Stenrødgaard, og adgang til kommunens parkeringspladser. Forvaltningen belyser spørgsmålet, ved at svare på følgende punkter: 1.1 Økonomiudvalget ønsker at få klarlagt, hvorfor der fortsat er planlagt en vej over de grønne arealer til Stenrødgaard. 1.2 Kan det ikke klares med adgang via rundkørslen og nøgleordning for borgere m.v. med ærinde på Stenrødgaard. 1.3 Forvaltningen anmodes om at afklare, hvorvidt en sådan nøgleordning vil være generende for den daglige drift af pladsen 1.4 Kan der etableres parkering vest for Stenrødgaard på kommunens p-plads og forpagter/ leverancer i øvrigt til gården via nøgleordning. Vil forslaget om at undlade vej hen over græsmarkerne gøre projektet billigere Forvaltningens besvarelse 1.1 Hvorfor er der planlagt en vej over de grønne arealer til Stenrødgaard? På nuværende tidspunkt er der politisk forelagt et skitseprojekt for Firskovvejs forlængelse og herunder forslag til placering af en ny vejadgang til Stenrødgaard. I skitseforslaget er den ny vejadgang til Stenrødgaard placeret lige syd for driftspladsens areal. Som beskrevet i sagen for skitseprojektet kan den offentlige høring ifm. VVM-redegørelsen og lokalplanen bibringe, at der efterfølgende træffes politisk beslutning om ændring af projektet og dermed vejens placering. Der skal ifølge udstykningsloven sikres vejadgang til alle ejendomme og dermed også til Stenrødgaard. Derfor er der i forbindelse med vejprojektet peget på en ændring af vejen til Stenrødgaard fra Jægersborgvej til den fremtidige forlængelse af Firskovvej. Brand, beredskab mm.: Enhver ejendom skal have vejadgang for bl.a. at sikre adgang for brand- og redningskørsel, post, renovation, øvrige serviceydelser samt i dette tilfælde til gæster til Stenrødgaard. Vejen skal have en vis størrelse for at sikre fremkommeligheden for driftspladsens køretøjer samt for at skabe sikkerhed og tryghed for bl.a. de lette trafikanters færden i området. Det må forventes, at der vil være cyklister til Stenrødgaard, så længe arealet forpagtes til det nuværende formål som ridecenter. Men der vil også være andre lette trafikanter i lokalområdet, som fremadrettet skal benytte vejen som giver adgang til kommunens overordnede stinet til og fra Lyngby centrum, DTU, rekreative områder i Ermelundskilen samt øst for Helsingørmotorvejen. Side 1 af 3

312 Hvis der kun er adgang til Stenrødgaard via rundkørsel over driftspladsen, skal det sikres, at renovation herunder også afhentning fra dyrehold kan foregå i henhold til miljøkrav. Den nuværende placering af stikvejen til Stenrødgaard på bilag 2 i Økonomiudvalgets sag 18 på mødet den 28.september skal medvirke til at sikre en fornuftig arealdisponering til eventuelle flytninger/ udvidelsesbehov for såvel kommunens fremtidige samlede driftsaktiviteter som eventuelle behov for omlægning af de nuværende aktiviteter på Stenrødgaard. 1.2 Adgang via nøgleordning En vejadgang kan kun ske, hvis der udskilles vejareal. Adgang via rundkørsel og nøgleordning for borgere mv. med ærinde på Stenrødgaard er dermed ikke en mulig løsning, og den kan ydermere ikke anbefales på grund af følgende forhold: Personsikkerhed: Driftspladsen er en arbejdsplads med krav til anvendelse af værnemidler i form af sikkerhedssko og tøj med reflekser samt hjelm ved løftearbejde. Der pågår arbejde af interne og eksterne medarbejdere på driftspladsen dagligt også i døgnets mørke timer, specielt i vinterperioden. I denne periode vil der også være mange medarbejdere, der kun deltager i vintertjenesten, og derfor ikke har detaljeret kendskab til pladsens daglige drift og infrastruktur. Der er derfor en sikkerhedsrisiko forbundet med, at adgang til Stenrødgaard finder sted gennem driftspladsen. Det betyder, at hvis der fremadrettet ønskes vejadgang fra rundkørslen henover den nuværende driftsplads, skal dele af driftspladsen udskilles til vejareal (enten kommunalvej eller privat fællesvej). Dette vil medføre, at driftspladsen deles i to områder adskilt af en tværgående vej. 1.3 Beskrivelse af gener for den daglige drift af pladsen, såfremt der gives mulighed for offentlighedens adgang over pladsen I forbindelse med Firskovvejs forlængelse nedrives og inddrages en stor del af den nuværende driftsplads til rundkørsel/vej. Driftspladsen skal derfor gentænkes således, at der kan etableres en velkonstrueret, effektiv og pladsbesparende driftsplads. Jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen den 5. april 2017 for Etablering af fælles driftsplads på Firskovvej. I sagen blev det anført, at såfremt behovet for udvidelse af driftspladsen blev en realitet, kunne der indtænkes kommunalt areal, der i dag tilhører Stenrødgaard. Idet der endnu ikke er udført disponering af arealet til den kommende fælles driftsplads, kan det ikke udelukkes, at der vil være behov for at inddrage arealerne vest og syd for Stenrødgaard. Hvis der etableres en adgang fra den planlagte rundkørsel til Stenrødgaard, vil det indebære, at driftspladsen opdeles med en delvis afspærret og indhegnet vej. Dette vil medføre, at det disponible areal til driftspladsen yderligere begrænses og at kørende trafik på driftspladsen skal krydse adgangsvejen, hvorved privat og arbejdskørsel blandes uhensigtsmæssigt på vejarealet. Idet der er tale om tung trafik med store lastbiler, læssemaskiner og vejmateriel, Side 2 af 3

313 kræves der store venderadier og god infrastruktur på pladsen. Det er derfor tvivlsomt, om der kan opnås en velkonstrueret, effektiv og pladsbesparende driftsplads, hvis der etableres vejadgang over driftspladsens areal. 1.4 Parkering vest for Stenrødgaard på kommunens P -plads Der er i dag ikke kommunale parkeringsarealer på driftspladsens nuværende areal. Det vil ikke være hensigtsmæssigt fremadrettet at etablere offentlige parkeringspladser på driftspladsens areal jf. ovenstående argumentation om personsikkerhed. Der er derimod en række offentlige parkeringspladser på Firskovvej. I forbindelse med helhedsplanen for Firskovvej vil disse pladser indgå i vejprojektets etape Kan forslaget gøre projektet billigere? Nuværende anlægsomkostninger for stikvej er indeholdt i det godkendte projektforslag fra juni Anlægsomkostninger for vejadgang i udskilt vejareal på driftspladsens areal er ikke vurderet. Konklusion: Det er ikke muligt at give nøgleadgang, fordi vejadgang kun kan ske hvis der udskilles vejareal til formålet. Det frarådes et etablere en adgangsvej til Stenrødgaard fra rundkørslen over driftspladsens areal, fordi dette er en hindring for, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan få en velkonstrueret, effektiv og pladsbesparende driftsplads. Udstykning til adgangsvej vil reducere driftspladsens areal, og opdeling af driftspladsen vil give daglig gene for driftspladsens logistik og effektivitet, da arbejdskørsel og færdsel vil kræve ekstra opmærksomhed overfor almindelige borgere, der passerer på vejen. Side 3 af 3

314 Anlæg af minirundkørsel og fartdæmpning af Trongårdsvej samt drejning af parkeringspladsen i perioden I henhold til entreprisekontrakt Anlæg af adgangsvej til Trongårdens område som byggepladsvej samt midlertidig byggepladsvej udføres sommer/efterår Trongårdsparken Resterende del af vejen forventes ombygget sommerferien 2019 Fjernelse af jord fra støjvolden forventes udført sommerferien Jordkørsel skal ske med adgang fra krydset Klampenborgvej/Trongårdsparken Der etableres signalreguleret kryds Klampenborgvej/Hvidegårdspark en/trongårdsparken og sydligste del af Trongårdsparken ombygges i perioden i henhold til entreprisekontrakt Planlagte anlægsarbejder Trongårdens Byområde

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325 Bemærkninger vedrørende trafikale tiltag i - og omkring Trongårdens Byområde, Trongårdsparken og Hjortekærsvej Med henvisning til LTK s Teknik- og Miljøudvalgsmøde afholdt d. 20. sept. 2017, pkt. 8 Anmodningssag - planlægning af trafikale ændringer ved Hjortekærsvej/Klampenborg versus Hvidegårdsparken/Klampenborgvej/Trongårdsparken, har Trongårdparkens Grundejerforening følgende bemærkninger som angivet under pkt : Sagsfremstilling: Mette Schmidt Olsen (C) og Bodil Kornbek (A) har den 13. september 2017 anmodet om at følgende sag optages på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden: "Idet vi forudser at uhensigtsmæssig planlægning af rækkefølgen i arbejderne vedr. de trafikale ændringer hhv. ved Hjortekærsvej/Klampenborg og kun delvis åbning af det nye signalregulerede kryds Hvidegårdsparken/Klampenborgvej/Trongårdsparken vil medføre kødannelse særligt i morgentimerne på Hjortekærsvej ved Klampenborgvej, anmoder vi udvalget om enten at udskyde indsnævringen af Hjortekærsvej/Klampenborgvej til krydset Hvidegårdsparken/Klampenborgvej/Trongårdsparken er åbent i alle retninger - eller at finde en løsning der muliggør udkørsel direkte fra Trongårdsparken til Klampenborgvej også i byggeperioden på Trongårdsarealet." 01. Sikker skolevej 01 Udkørsel direkte fra Trongårdsparken til Klampenborgvej også i byggeperioden på Trongårdsarealet jf forslag fremsat på møde d. 20. sept., anser Trongårdparkens Grundejerforening (herefter TGP) for værende stærkt bekymrende hvis der er tale om anden kørsel end byggepladsrelateret kørsel. TGP har tidligere fået tilsagn fra Lyngby Taarbæk Kommune (LTK) om, at al byggepladstrafik vil ske direkte fra Klampeborgvej til Trongårdens kommende byområde (da vi på ingen måde ønsker byggepladstrafik via den eksisterende bebyggelse) og samtidig fysisk adskilt fra skoletrafik der kommer fra samme retning via Klampenborgvej. Vi har en klar forventning om, at dette overholdes og at den sikre skolevej opretholdes i hele udbygningsperioden. En sammenblanding af disse meget forskellige former for trafik (byggepladstrafik = meget tung trafik og skolebørn = meget blød trafik) er yderst risikabel og ikke mindst lovstridig jfr. Arbejdstilsynets retningslinjer for dels indretning af fra - og tilkørselsforhold til byggepladser. Muligheden for at almindelig trafik (almindelig bilisme) i de indledende byggefaser kan køre direkte fra Trongårdsparken til Klampenborgvej, vil blot kunne forværre sikkerheden. Lyskryds fra Trongårdsparken mod Klampenborgvej må først åbnes, når de første etaper af Trongårdens Byområde (herunder HC. Ørsteds Gymnasium) åbner og tages i brug. Til den tid må byggepladstilkørsel anvises således at denne ikke konflikter med øvrig trafik og skoletrafik. Ved åbning af lyskryds lukkes Trongårdparkens Stamvej (øst-vest) mod vest, som allerede vedtaget. Vi vil gerne bede om en skriftlig tilkendegivelse fra LTK / forvaltningen om, at dette forhold (adskilt trafik / sikker skolevej fra Klampenborgvej) stadig er gældende. 02. Sikker skolevej 02 TGP har ligeledes tidligere fået positivt tilsagn fra LTK om tiltag, der vil gavne trafiksikkerheden på Trongårdsvej som sikker skolevej (øst-vestlig retning) på den del af vejen der går fra Hjortekærsvej hen til skoleområdet / Trongårdens marker. Der er givet tilsagn om hastighedsreduktion ned til 30/40 km/t, samt anbringelse af fartdæmpere (min. 3 stk.) i form af trapezdump eller lignende tiltag. Dette er TGP overbevist om vil gavne trafiksikkerheden for såvel de mindste skolebørn som gymnasieelever der færdes i området. Fartdæmpere må placeres så disse generer eksisterende udkørsler mindst muligt. TGP vil anmode om, at samme forhold kommer til at gælde alléen der løber parallelt med Trongårdens marker (Trongårdsparken nord-syd), da denne efter anbringelse af til- og frakørsel til Klampenborgvej, vil få samme funktion som sikker skolevej (nord-sydlig retning). TGP ønsker de samme hastighedsregulerende tiltag i form af hastighedsnedsættelse til 30/40 km/t, samt anbringelse af fartdæmpere i et jævnt interval. Fartdæmpere må ligeledes placeres, så de generer eksisterende udkørsler mindst muligt. Vi vil gerne bede om skriftlig tilkendegivelse fra LTK / forvaltningen på at dette forhold (trafikregulerende tiltag på Trongårdvej) stadig står ved magt, og at disse forhold danner præcedens for alléen (Trongårdsparken nord-syd) der vil få samme funktion som sikker skolevej.

326 03. Nye lyskryds / trafikreguleringer Der er i forbindelse med udbygning af det kommende Trongårdens marker besluttet at udføre et nyt lysregulerende kryds ved Trongårdsparken/ Hvidegårdsparken med gennemkørende trafik på Klampenborgvej. Dette tiltag hilsner såvel TGP som Hvidegårdsparken velkomment, da det fremmer skolebørns sikkerhed på skolevejen ved krydsning af Klampenborgvej fra Hvidegårdsparken. Endvidere er dette med til at fremme mobiliteten ved udkørsel fra Hvidegårdsparken. TGP har en forventning om kommende gennemkørende skoletrafik i begge retninger (Trongårdsvej og allé), foruden trafik fra beboere i området. Øvrig trafik fra bilister, der ikke har noget ærinde i området, ønskes derimod ikke. Den nuværende proces med indsnævring af kørebane til 1-kørespor ved krydset Hjortekærsvej / Klampenborgvej må, som Teknik- og Miljøudvalget har fremsat, forventes at kunne komme til at skabe ophobning af trafik i omtalte kryds med kødannelse som resultat. En uønsket følge af dette kunne være en øget gennemkørende trafik igennem Trongårdsvej via alléen langs Trongårdens marker hen til nyt anlagt lyskryds ved Trongårdsparken / Hvidegårdsparken (som en slags smutvej for bl.a. Hjortekærs beboere og Novozymes ansatte). Dette er absolut uønsket af TGP, da Trongårdvej og alléen ikke er bygget til at aflaste Hjortekærsvej. Vejene er opført uden midterstriber, og er i det hele taget ikke dimensioneret til at tage den primære trafik i området. Det er Hjortekærsvej derimod, hvorfor vi må anmode om, at den nuværende proces med indsnævring sættes i bero indtil der er besluttet en holdbar løsning på udfordringen ikke blot i omtalte kryds, men på hele Hjortekærsvej. TGP anbefaler i denne sammenhæng LTK, at vende tilbage til den oprindelige plan (dato: 22. december 2016) om anlæggelse af nyt lysregulerende kryds ved Hjortekærsvej / Klampenborgvej. Vi er overbeviste om, at dette er den rigtige løsning både hvad angår sikkerhed og muligheder for at regulere ind- / til- og frakørsel mellem Hjortekærsvej og Klampenborgvej. For at genere Grundejerforeningen for Fortunen og nærmeste omegn mindst muligt ville en alternativ placering af et lyskryds givetvis kunne anbringes ved Ermelundsvej / Klampenborgvej efter et nærmere trafikstudie. TGP vil ikke kunne acceptere en halvgjort løsning, hvor vi sidder tilbage med aben i form af langvarige byggearbejder (flerårig byggeperiode) med de lyd og støvgener dette medfører, OG samtidig en meget forringet beboelseskvalitet med øget trafik fra et nyt beboelsesområde og evt. gennemkørende trafik fra Hjortekær. TGP anmoder derfor LTK om at tage hensyn til vores ønsker og imødese vores bekymringer. 04. Om proces og tidsplan for de trafikale tiltag i området Indledningsvis vil vi godt rose og takke for et fint samarbejde med LTK vedrørende de kommende udbygningsplaner for Trongårdens marker. Vi håber på et fortsat åbent og gensidigt respekterende samarbejde mellem vores Grundejerforening og LTK. Ikke desto mindre er der en række ubesvarede spørgsmål som vi meget gerne vil have besvaret. LTK bør (må) fremlægge en helhedsplan for den overordnede trafik både i byggeperioden, - og helt frem til Trongårdens Byområde inkl. Nyt HC. Ørsteds Gymnasium er fuldt udbygget: Hvor skal byggepladstrafikken køre og afvikles (?). Dette gælder også set i forhold til en etapeopdelt byggeperiode. Hvordan sikrer vi en sikker skolevej i hele byggeperioden (?) Hvordan vil man afvikle trafikken fra nyt HC. Ørsteds Gymnasium, når dette står færdig (?), medens der stadig er byggeri på øvrige dele af Trongårdens Byområde (?) Hvordan sikres et naturligt flow til og fra Hjortekærsvej fra Klampenborgvej uden at denne finder smutvejen igennem Trongårdsparkens område (?), og hvordan opstilles vejnettet i primære og sekundære veje i det fremtidige Hjortekær (?) Hvornår etableres fartdæmpere på Trongårdsvej (herunder også omfang og lokalitet?), - og hvor vil disse kunne anbringes på alléen (?). TGP vil ligeledes gerne bede om, og præsenteres for, en overordnet tidsplan for såvel udbygning af Trongårdens Byområde; herunder nyt HC. Ørsteds Gymnasium og endelig alle de trafikale ændringer, der er igangsat og /eller er i LTK s støbeske. Denne tidsplan har vi en klar forventning om findes (om end den ikke er endelig) og vi ønsker denne fremsendt, så vi kan have en rettidig konstruktiv dialog også fremover.

327 05. Lokalplansarbejde / øvrige planer Afslutningsvis anmodes om en åben dialog i den verserende lokalplans proces for Trongårdens Byområde. Vi håber på en rettidig nabohøring (ikke at forveksle med en nabo orientering), så integration mellem nyt og eksisterende får muligheder for at spire. TGP vil gerne præsenteres for, og bede om, fremsendte målsatte tegninger af kommende lyskryds: Trongårdsparken / Hvidegårdsparken / Klampenborgvej. TGP vil gerne præsenteres for, og bede om, fremsendte målsatte tegninger af kommende vejkryds (meget gerne et lyskryds) ved Hjortekær / Klampenborgvej. TGP vil gerne præsenteres for, og bede om, fremsendte målsatte tegninger af kommende aflukning af Trongårdparkens stamvej. TGP vil gerne præsenteres for, og bede om, fremsendte målsatte tegninger af vejføringer / - herunder beplantnings strategier for det kommende Trongårdsparken byområde. På vegne af Trongårdsparkens Grundejerforening Jan Hansen Formand for bestyrelsen Tor Kristian Korsnes Næstformand for bestyrelsen Kgs. Lyngby, dato: 25. sept. 2017

328 Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018 Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune Tilskud: Link til værdighedspolitik: ds/politik/politikker-strategierplaner/politikker/vaerdighedspolitik_final_ pdf Tabel 1. Budget for 2018 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring 0 En værdig død Andet ( ) 0 Dialog og administration mv Udmøntning i alt Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager. Specificer hvis posten Andet benyttes BOKS 1. Hvorledes understøtter den valgte udmøntning kommunens værdighedspolitik i 2018 Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet en ambitiøs værdighedspolitik, som giver kommunen mulighed for at formidle de værdier, vi arbejder ud fra i ældreplejen, sygeplejen og også inden for træningsområdet. Værdighedspolitikken er med til at give indsigt i udviklingsområder på ældre- og sundhedsområdet. Værdighedspolitikken vil blive brugt som en levende retning, der blandt andet udgør rammen om kommunens ældrestrategi. Lyngby-Taarbæk Kommune har arbejdet målrettet med forslag til indsatser, der understøtter udmøntningen af kommunens værdighedspolitik. Værdighedspolitikken er opdelt i fokusområderne Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt En værdig død. Det er inden for de 5 fokusområder, at de konkrete indsatser fordeler sig. Af konkrete indsatser kan nævnes:

329 Livskvalitet: Omsorgspakker til nye boliger Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at understøtte borgernes livskvalitet, aktiviteter og selvhjulpenhed i hverdagen. For målgruppen af hjemmehjælpsmodtagere med udfordringer som angst/utryghed og tendens til isolation/ensomhed er der opført en ny type ældrebolig, en såkaldt omsorgsbolig centralt beliggende med kort afstand til gode handelsmuligheder, et rigt kultur- og naturliv samt foreninger og aktiviteter. Den bærende idé er, at beboerne oplever tryghed og omsorg på daglig basis, på hverdage såvel som i weekender, gennem omsorg, tryghed, nærvær og fælles aktiviteter. Den personlige pleje og praktiske hjælp varetages af hjemmeplejen. Det nye element er en Omsorgspakke, hvor der er personale i tidsrummet fra frokost til aftensmad, kl , med aktiviteter i perioden derimellem. Pakken består af følgende elementer: Omsorg i form af fællesskab, samvær og netværk beboerne imellem og fra personale som dagligt er til stede og initiere dialog, omsorg og aktiviteter i hverdage, weekender og ferier. Tryghed og nærvær ved den løbende og kontakt, herunder støtte til kontakt til pårørende Mad- og måltidsmiljø med afsæt i fællesskab omkring frokost, eftermiddagsmad og aftensmad Tilgængelighed og aktiviteter omkring måltiderne og i eftermiddagstimerne, også understøttet af en bus, der letter mulighederne for sammen at få nogle oplevelser. De interne aktiviteter vil være en kombination af systematiserede forløb, enkeltstående oplevelser, mere dagligdags gøremål og uformelt samvær. Samarbejde med omkringliggende institutioner, nærmiljø, frivillige og pårørende udvikles. Aktivitetsmedarbejdere 1 deltidsansatte af gangen i tidsrummet kl Formålet er at understøtte beboernes livskvalitet og selvbestemmelse, således at flest muligt kan klare sig godt med nedsat funktionsevne, uden at udvikle behov for plejebolig. Løft af aftenvagt Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at prioritere flere personaletimer i aftentimerne hen over weekenden (hvor normeringerne typisk er lavere) ved at ansætte yderligere plejemedarbejdere (f.eks. studerende) 3 timer pr. dag fredag søndag på alle afsnit på pleje- og træningscentre (52 afsnit). Plejemedarbejderne får som deres primære opgave at varetage praktiske opgaver, således at det øvrige personale har mere tid til at understøtte de ældre i aftentimerne. 2

330 Formålet med at ansætte yderligere personale i aftentimerne skal bidrage til en personcentreret omsorg bl.a. ved mere tid til, at personalet kan være mere fleksibelt i forhold til beboernes individuelle behov, understøtte, at de øvrige medarbejdere ikke har en for stor mængde af praktiske opgaver, når der skal være fokus på at sikre nogle rare aftentimer for beboerne. Personalet kan være mere tilstede i det direkte samvær og dialogen med beboere og pårørende Yderligere aflastning til pårørende til hjemmeboende borgere med demens: Kommunen tilbyder aflastning af samboende pårørende til borgere med en demenssygdom. Med midler fra værdighedsmilliarden opjusteres med 6 timer om måneden til i alt 12 timers aflastning pr. måned. Formålet er at forebygge nedslidning og bevare trivslen hos pårørende til borgere med demens. Uvisiterede tilbud til hjemmeboende og beboere på plejecentre: Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at åbne aktivitetscentre og plejecentre, så at borgere kan komme uvisiteret og deltage i forskellige aktiviteter. Med de uvisiterede tilbud er det hensigten at understøtte borgerens livskvalitet gennem fokus på det sociale samvær i aktiviteterne. Aktiviteterne vil blive igangsat af medarbejdere fra kommunen, men det er planen, at aktiviteterne bliver selvkørende på den måde, at brugerne som udgangspunkt selv planlægger og driver aktiviteterne med lidt understøttelse. 1 Åbne cafeer Åbne cafeer kan dels være med til at sikre god ernæringsstatus hos de ældre ved at spise frisk og nærende mad tilberedt fra bunden, dels forebygge ensomhed idet dét at spise sammen med andre gør, at der dannes fællesskaber. For at motivere borgerne til at benytte cafeerne, kan det være en ide med nogle underholdende aktiviteter i forbindelse med cafeåbent, særligt i weekenden (hyggepianist, foredrag og lignende). Målgruppen for cafeåbent og de underholdende aktiviteter er både hjemmeboende ældre borgere, plejehjemsbeboere og deres pårørende. 2 Juleaften Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at tilbyde et antal primært hjemmeboende ældre borgere at holde juleaften i eftermiddags/aftentimerne i cafeen/aktivitetscentret på et af plejecentrene. Et juleaftenarrangement vil understøtte socialt samvær, livskvalitet og forebygge en ensomhedsfølelse i højtiden. 3.Motionsaktiviteter Nogle af de uvisiterede motionsaktiviteter, der tidligere er sat i gang, kører videre i frivilligt regi. Der er brug for at understøtte disse frivillige initiativer, så de holdes i gang og bevarer kvaliteten. Det anbefales desuden, at der ved oprettelse af nye uvisiterede aktiviteter fra en start tænkes i forankring ved 3

331 hjælp af frivillige. Dette for at sikre, at aktiviteterne kan fortsætte på sigt med mindst mulig støtte fra kommunen. Disse aktiviteter er primært målrettet hjemmeboende borgere, der ikke er i målgruppen for visiterede aktivitetstilbud. Aktivitetsmedarbejdere på kommunens træningscentre: Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at understøtte borgernes livskvalitet, aktiviteter og selvhjulpenhed i hverdagen. Ansættelse af en aktivitetsmedarbejder på hver af kommunens to træningscentre skal bidrage til at sikre det fornødne nærvær i forhold til de svageste borgere, således at der planlægges gåture, små aktiviteter for borgerne i huset osv. Ældrevejleder og vejleder til borgere uden netværk: For at understøtte en øget livskvalitet blandt de ældre borgere er der ansat en ældrevejleder (deltid), som udover vejledning m.m. også skal give støtte til borgere uden netværk. Der gives råd og vejledning af mange sagsbehandlere hver dag. Nogle borgere har brug for en mere generel vejledning, hjælp til at bevare overblikket over muligheder, tilbud m.m. Samtidig møder forvaltningen en del borgere uden netværk. Det kan være meget værdifuldt for de pågældende borgere, at der kobles en vejleder på borgeren. Målgruppen er borgere i vanskelige overgange, fx borgere, der ansøger om en plejebolig eller ældrebolig, værgemåls-ansøgninger eller indlæggelser/ flytning. Det kan være borgere med dobbeltdiagnoser med behov for særlige aktivitetstilbud. Grøn Puls 65+: Grøn Puls 65+ er et udendørs træningstilbud med en ugentlig træningsdag for borgeren fra 65 år og op. Træningen omfatter fælles opvarmning, styrke-, puls- og balancetræning, leg, og kropslig kontakt. Projektet drives af en medarbejder i samarbejde med en mindre gruppe af frivillige. Tilbuddet har til formål at 1) skabe bæredygtige sociale fællesskaber, der fungerer året rundt, 2) forebygge sygdomme, 3) tilbyde differentieret træning målrettet de enkelte deltagere, selv om træningen foregår på et samlet hold, 4) udnytte det tilbud, som naturen og årstidernes skiften giver, som fælles referenceramme Formålet er at understøtte beboernes livskvalitet igennem fysisk og mentalt træning, som kan være med til at nedsætte risikoen for en lang række sygdomme. Derudover kan Grøn Puls 65+ understøtte borgernes livskvalitet igennem socialt samvær omkring træningen. Omsorgsbesøg i hjemmeplejen: Ofte oplever hjemmeplejens personale, at en borger gerne vil tale over en kop kaffe, kan være lidt trist, har lyst til at gå en tur, gerne vil vise billeder af familien i et andet land o.l. Dette ønske vil personalet kunne indfri med et omsorgsbesøg. Et omsorgsbesøg skal ikke planlægges i serier, men skal være en enkelt ydelse, som vurderes fagligt af hjemmeplejen selv løbende. Medarbejderen skal derfor være opmærksomme på tegn fra borgeren, og i samarbejde med borgeren vurdere, hvilke tiltag, der vil være passende og hvor lang tid, der skal bruges på omsorgsbesøget. Omsorgsbesøget skal ikke bruges til at øge den visiterede ydelsestid eller til at udføre tillægsopgaver i hjemmet, men udelukkende til aktiviteter af social karakter. 4

332 Musikterapi Musikterapi er en effektiv behandlingsform, som er videnskabeligt funderet og kan afhjælpe både fysiske, psykiske, sociale, kognitive og kommunikative problematikker. Musikken kan centrere opmærksomheden i nuet, vække gode minder, give rum til svære følelser, opløfte humøret, berolige og skabe mulighed for klare øjeblikke. I efteråret 2017 er der via midler under værdighedsmilliarden påbegyndt individuelle forløb og enkelte gruppeforløb for nogle af de borgere, der især kunne have glæde af musikterapi. Pårørende og medarbejdere inddrages, får introduceret musikalske værktøjer og små fif til, hvordan de selv kan bruge musikken i relationen. Forventningssamtaler med borgere og pårørende i hjemmeplejen: Formålet med forventningssamtalen er, at nye borgere og dennes pårørende oplever bedst mulig støtte fra hjemmeplejen til at mestre og håndtere borgerens nuværende livssituation. Her ud over er det afgørende, at de pårørende anerkendes som en vigtig ressource og oplever at blive understøttet i rollen. Endelig skal forventningssamtalerne modvirke psykisk udbrændhed, isolation og ensomhed blandt de pårørende. Der kan være tale om en eller flere samtaler, idet der kan være behov for en opfølgende samtale. Selvbestemmelse: Velfærdsteknologi: Det strategiske fokus er på, at borgerne skal opleve forbedret livskvalitet gennem værdig ældrepleje, øget selvhjulpenhed og øget tryghed. Der er fokus på teknologier, der gør borgerne i stand til delvist eller helt at klare opgaverne selv. Der er i 2016 og 2017 indkøbt forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler, der kan understøtte indsatserne omkring selvhjulpenhed. Det gælder f.eks. velfærdsteknologiske toiletter, intelligente bleer, balanceveste, elektroniske kalendre mv. Der er fremadrettet behov for dels at kunne supplere med indkøb til borgere med nye behov for vellfærdsteknologiske hjælpemidler og dels opkvalificering af personalet i brugen af hjælpemidlerne. Icura Velfærdsteknologisk træningsindsats ICURA er en velfærdsteknologisk træningsindsats, hvor borgere, der fx har fået indopereret ny hofte eller nyt knæ benytter sig af såkaldte trænings-pads til genoptræning. Træning finder sted i borgerens eget hjem. Indsatsen er gennemført til stor gavn for borgerne, som er meget tilfredse med denne form for træning, som medfører at de i højere grad kan træne hjemme. Fra 2017 og frem ligger der en udgift til licenser til firmaet, som har udviklet disse trænings-pads svarende til for årligt. 5

333 Kvalitet og sammenhæng i plejen: Bedre overgange I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdes der målrettet med at sikre koordinerede sammenhængende borgerforløb internt for at overføre og fastholde borgerens funktionsniveau og træningsindsats til borgerens hverdagsliv. Bedre overgange er ligeledes med til at højne patientsikkerheden. Arbejdet med forløbsprogrammer mellem region og kommune har peget på betydningen af overgange. I den forbindelse er det tydeligt at ydelserne i kommunen er siloopdelt. Fremtiden fordrer et styrket samarbejde på tværs af de kommunale ydelser, så borgerne oplever en helhedsorienteret indsats. Arbejdet med en rehabiliterende tilgang har været med til at sætte fokus på overførsel af træning til borgernes hverdagsliv, bl.a. ved at etablere tværfaglige samarbejdsstrukturer mellem hjemmeplejen, træning og visitation. Disse indsatser skal ses i en sammenhæng med arbejdet med at kvalitetssikre overgangen fra midlertidig plads eller genoptræningsplads til hjemmet eller til plejebolig samt overgangen fra hjemmet til plejebolig. Blandt andet er det målet, at der i forvaltningen skal udarbejdes og implementeres instrukser og arbejdsgange for bedre interne overgange. Derudover er der fokus på dokumentationen ift. at styrke information vedr. borgerforløb i overgangene og nedbringe antallet af utilsigtede hændelser i de interne overgange. Dette skal være med til at skabe kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i borgernes forløb. Hjerneskadekoordinator for de +65-årige Lyngby-Taarbæk kommune har siden 2012 haft en hjerneskadekoordinatorfunktion for borgere i den erhvervsaktive alder. Med midler fra værdighedsmilliarden er den kommunale hjerneskadekoordinatorfunktion udvidet til også at omfatte ældre ikke erhvervsaktive borgere, hvor der er komplekse problemstillinger, som kalder på ekstra koordination, indsats og neurofaglig viden. Opgaverne har i disse tilfælde omhandlet adskillige samtaler med kriseramte pårørende, kontakt og koordinering til eksterne samarbejdspartnere som Kommunikationscenter, læger, boligselskaber, socialpsykiatri osv. samt deltagelse i møder i forbindelse med udskrivning fra Fortunen og overgang til anden type hjælp. Ansættelse af yderligere en demenskontaktperson For at løfte den ambitiøse handlingsplan for demensområdet har Lyngby- Taarbæk Kommune ansat en demens-kontaktperson mere. Kontaktpersonen samarbejder (ligesom de andre demenskontaktpersoner) med borgere med demenssygdomme og deres pårørende fra sygdommen opdages og udredes og hele vejen gennem sygdomsforløbet. Derudover står demenskontaktpersonerne bl.a. for deltagelse i arrangementer med pårørende og temadage. Demenskontaktpersonernes hovedopgaver er således at vejlede og rådgive borgere med en demenssygdom og deres pårørende gennem hele sygdomsforløbet, være ressourceperson for kommunens øvrige medarbejdere samt undervise og formidle viden om demens i kommunen. 6

334 En værdig død Forebyggende hjemmebesøg efter mistet ægtefælle Lyngby-Taarbæk Kommune har et team, som udfører de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos de 75-årige og over 80-årige. For midler under værdighedsmilliarden har dette team udvidet deres indsatsområde med at tilbyde hjemmebesøg til borgere over 65 år, som er blevet alene eller hvor ægtefælle er flyttet på plejehjem. Der kan være tale om et eller flere hjemmebesøg, hvor der ydes støtte til at genfinde et værdigt liv. Det forebyggende teams opgave er således at rådgive og vejlede borgeren, som er blevet alene, i den nye livssituation og skabe tryghed i forhold til at genetablere kontakt ud af til. Tabel 2. Budget 2018 fordelt på udgifter Kr. Samlet beløb Lønudgifter (mere personale mhp flere varme hænder) Kompetenceudvikling af personale Anskaffelser Andet (licenser og indsatser rettet mod de pårørende) 7

335 Dialog og administration mv Udmøntning i alt Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager. Specificer hvis posten Andet benyttes. Posten anskaffelser specificeres også, hvis relevant BOKS 2 Bekræftelse redegørelse Det bekræftes, at tabel 1 og 2 angiver det forventede X forbrug af værdighedsmidlerne, og at midlerne anvendes til en mere værdig ældrepleje i 2018 (Sæt kryds) 8

336 Høringssvar af 14. september 2017 Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende forslag til anvendelse af værdighedsmilliarden. Seniorrådet synes, at der er nogle gode forslag til anvendelse af værdighedsmilliarden, og vi fremhæver især løft af aftenvagten, ældrevejleder til borgere uden netværk, omsorgsbesøg i hjemmeplejen samt musikterapi. På Seniorrådets vegne Tommy Wedel Ordinært møde i Seniorrådet den XX. XX XXXX 1

337 Driftsoverenskomst* mellem Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og den selvejende institution Plejecenter Lystoftebakken om drift og administration af plejeboliger og beskyttede boliger for borgere anvist af kommunen 1. Parterne Denne driftsoverenskomst er indgået mellem Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune (herefter kommunen) og bestyrelsen for den selvejende institution Lystoftebakken. 2. Forudsætninger for driftsoverenskomsten Driftsoverenskomsten er udformet med udgangspunkt i bl.a. lov om social service og sundhedsloven. Det indgår som forudsætning, at Lystoftebakken arbejder ud fra og efterlever såvel relevant lovgivning som de af kommunen vedtagne budgetter og politikker på social-, sundheds- og ældreområdet. Kommunen kan til enhver tid træffe afgørelser, der har betydning for de anførte forudsætninger i form af budgetter og politikker m.v., som driftsoverenskomsten hviler på. Supplerende aftaler om nærmere enkeltheder om driften af plejeboliger og beskyttede boliger kan reguleres ved tillæg til driftsoverenskomsten indgået mellem kommunen og Lystoftebakkens bestyrelse, herunder f.eks. fastsættelse af de under pkt. 4 og 8 nævnte bestemmelser om antal pladser og målgruppen. Parterne kan med to måneders varsel anmode om genforhandling af disse forhold. Ved uenighed mellem parterne er det altid kommunens afgørelse, der er gældende. 3. Fysiske rammer Lystoftebakken, der er etableret som en selvejende institution, har til huse i ejendommen Caroline Amalievej , 2800 Kongens Lyngby. 4. Aktivitet og kapacitet Driftsoverenskomsten omfatter 61 plejeboliger oprettet i henhold til Servicelovens 192. Derudover 63 beskyttede boliger beregnet til borgere med mindre behov for personlig hjælp og pleje end borgere visiteret til plejeboliger, jf. kommunens kvalitetsstandarder og visitationskriterier. Lystoftebakken driver desuden en åben cafe samt et aktivitetscenter. Aktivitetscentret indgår som en integreret del af driften. 5. Kommunikation og samarbejde Centerchefen for Center Sundhed og Omsorg og lederen af Lystoftebakken er forpligtet til gensidigt at informere hinanden, hvis der sker væsentlige ændringer i ovennævnte forudsætninger eller andre forhold, der på væsentlig måde ændrer mulighederne for at overholde driftsoverenskomsten. Vedrørende drift, udvikling og ledelse af institutionen refererer lederen af Lystoftebakken til institutionens bestyrelse, jf. pkt. 12. Lystoftebakken indgår i løbende drøftelser med kommunen vedrørende nærværende driftsoverenskomst, og om behovet for ændringer i tilbuddet, herunder målgruppen. Lystoftebakken er forpligtiget til at levere alt materiale om forhold vedrørende institutionen og dens drift, som kommunen efterspørger inden for rimelig tid. Lyngby-Taarbæk Kommune skal have mulighed for at få udleveret interne referater. 6. Dokumentation * Der henvises i øvrigt til Konkurrencestyrelsens orienteringsbrev af 2. februar 2010 om In-house -begrebet.

338 Side 2/6 Lystoftebakken forpligter sig til at benytte det omsorgs- og dokumentationssystem samt hjælpemiddelsystem, kommunen anvender. Lyngby-Taarbæk Kommune forpligter sig til at stille systemerne til rådighed og varetage den løbende support samt kompetenceudvikling af superbrugere. Lystoftebakken kan efter eget ønske og behov supplere med anden IT i institutionen til brug for videndeling, hjemmeside, kompetenceudvikling m.v. 7. Tilsyn Kommunen fører tilsyn med plejeboliger og beskyttede boliger og den måde, hvorpå opgaverne løses, jf. 16 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunens anvisninger eller pålæg i denne sammenhæng skal følges. Tilsynet er en del af det løbende samarbejde mellem kommunen og Lystoftebakken. Der aflægges som udgangspunkt tilsynsbesøg 1 gang årligt jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Yderligere tilsynsbesøg kan finde sted, hvis det skønnes nødvendigt. De myndigheder, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal føre tilsyn med institutionen, skal have adgang til når som helst at bese institutionen og tale med beboerne og personalet. Institutionen skal følge tilsynets anvisninger. 8. Målgruppe a. Plejeboliger. Der henvises her til Lyngby-Taarbæk Kommunes kvalitetsstandarder og visitationskriterier for plejeboliger. b. Beskyttede boliger. Der henvises her til Lyngby-Taarbæk Kommunes kvalitetsstandarder og visitationskriterier for beskyttede boliger. c. Aktivitetscentret er åbent for alle Lystoftebakkens beboere. d. Brugerne af den åbne cafe er primært beboerne fra de beskyttede boliger, men beboere fra plejecenteret og andre borgere i kommunen kan også bruge cafeen. 9. Visitation Visitation til plejebolig og de beskyttede boliger sker alene gennem Lyngby-Taarbæk Kommunes visitationsudvalg. 10. Udvikling Der afholdes årligt to statusmøder mellem lederen af Lystoftebakken og centerchefen for Center for Sundhed og Omsorg. Ved første statusmøde drøftes budget og regnskab, og der udarbejdes en årlig allonge til driftsoverenskomsten med beskrivelse af opnåelse af mål og indsatser for året, der gik, samt mål og indsatser for det kommende år. 11. Ledelse Lystoftebakkens ledelse varetager under ansvar over for bestyrelsen den daglige sundheds- og sygeplejefaglige og administrative ledelse af plejeboligerne, beskyttede boliger og de øvrige aktiviteter. 12. Ansættelse/afskedigelse Lystoftebakken ansætter og afskediger selv sit personale inden for de rammer, der er fastsat i det godkendte budget. Bestyrelsen forestår ansættelse af lederen.

339 Side 3/6 Forinden der indgås endelig aftale om ansættelse, orienteres Lyngby-Taarbæk kommune om valg af kandidat. Bestyrelsen forestår afskedigelse af lederen. I forbindelse med partshøring orienteres Lyngby-Taarbæk Kommune. 13. Løn- og øvrige ansættelsesvilkår Lønvilkår og andre ansættelsesvilkår for Lystoftebakkens personale skal fastsættes efter forhandling med de respektive faglige organisationer. Lønadministration, personalejura m.m. varetages af Lystoftebakken. 14. Medarbejderinddragelse Lystoftebakken er ikke en del af den kommunale MED-struktur. Bestyrelsen har ansvar for, at der på Lystoftebakken etableres egen MED-organisation, der sikrer den nødvendige og ønskede dialog mellem ledelse og medarbejdere. 15. Budget Kommunen tildeler budgettet efter de retningslinjer, der til enhver tid er fastsat herfor af kommunen. Budgettet består af følgende elementer: Generelle tilskud til plejehjemsdriften. De generelle tilskud dækker udgifter til plejepersonale, øvrige driftsudgifter knyttet til plejen, aktivitetscenter, terapeuter samt ledelse og administration. De generelle tilskud opgøres efter samme principper som budgettildelingen til de kommunale plejecentre. Særlige tilskud. De særlige tilskud dækker de særlige udgifter, der udspringer af Lystoftebakkens status som selvejende institution. Kommunen og Lystoftebakken fastsætter i samarbejde budget hertil. Ejendomsdrift. Der afsættes et særskilt budget til afholdelse af udgifter forbundet med ejendomsdrift, jf. pkt. 21. Budget vedrørende beboere i beskyttede boliger. Der afsættes et fast budget, der dækker udgifter til ledelse, administration, linned, inkontinens, sygeplejeartikler og nødkald. Der afsættes endvidere et fast budget til caféaktiviteter samt terapeutydelser. De øvrige ydelser til beboerne i de beskyttede boliger afregnes på timebasis efter samme principper som de kommunale leverandører på fritvalgsområdet, jf. pkt. 16. Derudover har Lystoftbakken andel i en række centrale puljer i kommunen på samme vilkår som kommunens øvrige plejecentre og hjemmeplejeleverandører. Det drejer sig dels om puljer, hvorfra der reserveres en fast andel til Lystoftebakkens disposition, dels puljer der udmøntes efter ansøgning eller hvor Lystoftebakken indgår i den kommunale planlægning og gennemførelse. Der udarbejdes løbende en liste over de aktuelle centrale puljer, hvori Lystoftebakken har andel. Lystoftebakken og dennes bestyrelse forpligter sig til nøje at overholde det af kommunen godkendte budget samt i øvrigt at følge de af kommunen vedtagne bevillingsregler. 16. Budgetmodel for de beskyttede boliger Lystoftebakkens ydelser til beboerne i de beskyttede boliger afregnes i lighed med de kommunale leverandører på fritvalgsområdet. Modellen består af en budgetdel afsat til faste omkostninger og en variabel del, som er afsat til omkostninger til udekørende medarbejdere. Den variable budgetdel udmøntes som en pulje til aktivitetsafregning som ligger under myndighedsområdet, hvorfra der foretages månedlige afregninger efter antallet af planlagte timer. Der afregnes for timer i borgerens hjem i flere kategorier (praktisk hjælp, personlig pleje, sy-

340 Side 4/6 gepleje, rehabilitering). Afregning af ikke-komplekse sygeplejeopgaver 1, som typisk varetages af sosu-personale afregnes efter personlig pleje taksten. Ledsagelse til spisning visiteres af visitationen finansieres af puljen til aktivitetsafregning. Der afregnes månedligt fra puljen til aktivitetsbaseret afregning på baggrund af planlagte besøg i omsorgssystemet KMD Nexus. Der kan efter nærmere aftale aftales en model for a conto betaling af likviditetsmæssige hensyn. Afregningen for udekørende medarbejdere fastsættes via timeprisen for de kommunale leverandører i hjemmeplejen. Timepriserne fastsættes i forbindelse med vedtagelsen af budgettet og justeres kun undtagelsesvist i løbet af et budgetår. 17. Udbetaling til Lystoftebakken På grundlag af det fastlagte budget og regnskab yder kommunen betaling til Lystoftebakken i form af a conto tilskud efter nærmere aftale. Den endelige fastsættelse af kommunens betaling sker på grundlag af Lystoftebakkens årsregnskab. 18. Regnskab Bogholderi og regnskabsførelse varetages af Lystoftebakken. Bestyrelsen skal indsende Lystoftebakkens regnskab til kommunens godkendelse inden for en af kommunen fastsat frist. Regnskabet udarbejdes efter de til enhver tid fastsatte retningslinjer fra kommunen og revision samt almindelig god regnskabsførelse. Regnskabet skal være revideret af en af bestyrelsen godkendt statsautoriseret revisor. 19. Overførselsadgang Lystoftebakken følger de til en hver tid gældende regler for overførselsadgang i kommunen. Eventuelle overskydende beløb herudover skal tilbagebetales til kommunen. Der er dog ikke overførselsadgang på budgetposter vedrørende ejendomsudgifter. Hvis institutionen opløses, skal kommunalbestyrelsen godkende anvendelsen af en evt. formue inden for rammerne af det i vedtægterne for Lystoftebakken nævnte formål. 20. Ekstraordinære udgifter Indgåelse af aftaler, der medfører ekstraordinære udgifter, f.eks. til udvidelse eller forbedringer, ekstraordinær vedligeholdelse, ekstraordinært indkøb af inventar eller andre usædvanlige udgifter, kræver forudgående godkendelse fra kommunen. 21. Ejendomsdrift Kommunen afholder samtlige omkostninger, en ejer normalt har til ejendommens drift, som f.eks. ejendomsskatter, renovationsbidrag, forsikring, renholdelse, vedligeholdelse og fornøden fornyelse af bygningerne såvel udendørs som indendørs, samt andre udgifter ved at eje ejendommen, herunder udgifterne til ejendommens prioriteter og oprindelige anlægsindskud overfor EGV, således som disse udgifter er fastlagt i lejekontrakt mellem EGV og Lystoftebakken af 4. januar 1980 og det tilhørende tillæg, benævnt "aftale om fortolkning af lejekontrakt" af 19. februar 2013 med tilhørende bilag. Dette sker inden for det budget, der er afsat til ejendomsdrift på Lystoftebakken. 1 kompressionsstrømper, medicingivning, smøring med creme, vejning og øjendrypning pr

341 Side 5/6 Kommunen afholder desuden udgifterne til ejendommens forsyning med el, varme og vand mv., som angivet i den ovenfor angivne lejekontrakt. Dette sker inden for det budget, der er afsat til ejendomsdrift på Lystoftebakken. Kommunen afholder endeligt også udgifterne til betaling af reducerede kapitaludgifter til EGV for udamortiserede prioriteter, som angivet i det ovenfor angivne lejekontrakt. Enhver ændring af lejekontrakten om ejendommen skal godkendes af kommunen. Indgåelse af aftaler, som medfører ekstraordinære udgifter, eller som ligger uden for lejekontraktens indhold, kræver ligeledes forudgående godkendelse fra kommunen, jf. pkt Indkøb Lystoftebakken er som selvejende institution i Lyngby-Taarbæk Kommune omfattet af kommunens indkøbsaftaler, hvis købet betales direkte af kommunen. Plejecenter Lystoftebakken kan herudover tilslutte sig kommunens indkøbsaftaler. 23. Optagelse af lån Lystoftebakken kan ikke uden kommunens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån, ej heller ved mellemregning med andre institutioner, eller ændringer i lånevilkår, forpligte sig ved kautioner eller anden økonomisk garanti eller foretage ændringer af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende. Lystoftebakken hæfter efter gældende dansk rets almindelige regler med sin kapital for alle institutionen påhvilende forpligtelser. 24. Vedtægter Den selvejende institution Lystoftebakken driver plejeboliger og beskyttede boliger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vedtægter, som er godkendt af kommunen. 25. Gældende love og overenskomster Lystoftebakken skal til enhver tid overholde gældende love og bekendtgørelser m.v. Da der er tale om en opgave, som kommunen overlader til en ikke offentlig myndighed, er Lystoftebakken omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. 26. Opsigelse Nærværende driftsoverenskomst kan af begge parter opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned. I tilfælde af misligholdelse fra Lystoftebakkens side kan aftalen ophæves uden varsel. Nærværende driftsoverenskomst træder i kraft, når tiltrædelse fra kommunalbestyrelsen i kommunen og Lystoftebakken bestyrelse foreligger og erstatter overenskomsten af 9. januar For det selvejende plejecenter Lystoftebakken For Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen Den 2016 Den 2016

342 Side 6/

343 Godkendelse af udpegning til Taxinævn Hovedstaden september 2017 Kære Borgmestre, Taxinævnet i Region Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed for kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune). Taxiområdet er reguleret af lovgivningen, hvori det betragtes som en form for offentlig transport. Det er Taxinævnets opgave, at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Region Hovedstaden. Af vedtægterne til taxinævnet fremgår det, at nævnet skal bestå af 13 medlemmer hvoraf otte medlemmer udpeges af 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden i fællesskab. Udpegningen koordineres via KKR Hovedstaden. Der skal udpeges en ny repræsentant for Jens Jørgen Nygaard og KKR Hovedstaden har på møde den 1. september 2017 indstillet borgmester Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune som repræsentant til Taxinævnet. Dato: 25. september 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: AFP@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 1 KKR Hovedstaden skal bede om, at kommunalbestyrelserne behandler udpegningen af nyt medlem til taxinævnets bestyrelse senest den 3. november Det skal understreges, at taxinævnet er et 60 selskab og udpegning til bestyrelsen skal derfor godkendes af kommunalbestyrelsen. Det er ikke muligt at delegere beslutningen til eksempelvis økonomiudvalget. Besked om behandling og godkendelse bedes meldt tilbage til KKR Hovedstadens sekretariat (mail: afp@kl.dk). Med venlig hilsen Anne-Sofie Fischer Petersen KKR Hovedstaden

344 Kategori: Råd, nævn og kommissioner Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) 1 Beboerklagenævnet (almene boliger) I henhold til lov om almene boliger skal der nedsættes et beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter lov om almene boliger. Beboerklagenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra Kommunalbestyrelsen. Der skal indstilles et medlem og en suppleant. Begge skal være cand Jur. De to øvrige medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de almene boligorganisationer. Hvervslisten Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Lovpligtig indstilling Nej I indeværende periode har Simon Pihl Sørensen været besikket som formand og Dorthe la Cour som suppleant. Såfremt der ikke er to egnede kandidater i Kommunalbestyrelsen indstilles der uden for kredsen, evt. fra administrationen. Lov om leje af almene boliger 96. Vederlag Formandsvederlag kr. 2 Beredskabskommission I henhold til beredskabslovens 9-10 er Kommunalbestyrelsen ansvarlig for beredskabskommissionen. Der er etableret fælles beredskab med Ballerup, Herlev, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommuner og selskabets dækningsområde ligger i både Nordsjællands og Vestegnens politikreds. Beredskabskommissionen består af borgmestrene i de fem kommuner, politidirektøren for Nordsjællands Politi og politidirektøren for Vestegnens Politi. Lovpligtig udpegning Ja, Borgmesteren

345 Kategori: Råd, nævn og kommissioner Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) 3 Bevillingsnævn I henhold til restaurationslovens 10, stk. 3, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til kommunalbestyrelsen. Bevillingsnævnet består af politidirektøren og indtil 6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af nævnet. Der er nedsat et bevillingsnævn i Lyngby-Taarbæk Kommune. I henhold til forretningsordenen består nævnet af borgmestere, politidirektøren og 4 øvrige medlemmer. Hvervslisten Der er tale om en "kan"- opgave. Hvis der ikke er et bevillingsnævn ligger opgaverne efter restaurationsloven hos Kommunalbestyrelsen Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Ja, Borgmesteren som formand for bevillingsnævnet I dag to politisk udpegede medlemmer samt et medlem indstillet af HORESTA og et medlem indstillet af Restaurationsbranchens Forbund Vederlag 4 Børn og Unge-udvalget I henhold til retssikkerhedslovens 19, skal der nedsættes et Børn og unge-udvalg. Udvalget består af: 1) 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, 2) byretsdommeren i retskredsen, og 3) 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen. Der skal endvidere vælges og udpeges en stedfortræder for hvert medlem. 5 Fredningsnævnet for København I henhold til Naturbeskyttelseslovens 35 skal der nedsættes 2-3 fredningsnævn i hver region. Der skal udpeges 1 medlem og 1 suppleant. Fredningsnævnet træder i funktion ved fredninger af arealer, som er beliggende i hver enkelt kommune. Lovpligtig opgave Ja (2 samt 2 suppleanter) Lovpligtig udpegning Nej Sagernes karakter bevirker, at de udpegede skal være relativt "hårdføre". Ja, del af konstitueringen.

346 Hvervslisten Kategori: Råd, nævn og kommissioner Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) 6 Grundlisteudvalget for Lyngby-Taarbæk Kommune iht. Lov om rettens pleje Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej I henhold til Retsplejelovens 72 skal der nedsættes et grundlisteudvalg, der varetager opgaven med at udtage kandidater til grundlisten. Der skal udpeges 5 medlemmer. Lovpligtig udpegning Nej Træder kun sammen hver 4. år. Vederlag 7 Handicaprådet I henhold til retssikkerhedsloven 37a skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et Handicapråd. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Et antal af de medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen, skal være medlem af Kommunalbestyrelsen. De øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt ansatte i kommunen eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet. Lovpligtig udpegning Ja Det skal besluttes, hvor mange medlemmer KMB vil udpege blandt sin midte. I dag er der udpeget 4 Kommunalbestyrelsesmedlemmer. Forvaltningen anbefaler en "slankning". Obs. Også personlige stedfortrædere. 8 Hegnsynet I henhold til hegnslovens 27 skal der nedsættes et hegnssyn bestående af 3 medlemmer. Mindst en skal være plantningssagkyndig og en skal være bygningssagkyndig. Endvidere 3 suppleanter. Ingen, der har opnået en alder af 60 år og derover, er forpligtet til at modtage beskikkelse. Lovpligtig udpegning Nej OBS på at finde kandidater, med rette faglige profil. Formandshonorar på 774 kr. og medlemshonorar på 516 kr. for hver gennemført hegnssynsforretning

347 Hvervslisten Kategori: Råd, nævn og kommissioner Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) 9 Huslejenævn I henhold til boligreguleringslovens 36, skal der nedsættes et huslejenævn. Huslejenævnet består af 3 medlemmer, hvoraf formanden skal være jurist. Formanden beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen. De to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Pt er Simon Pihl Sørensen beskikket som formand. Dorthe la Cour er suppleant. Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Lovpligtig indstilling Nej obs på at de foreslåede kandidater skal være uddannet Cand. Jur. Vederlag Formandsvederlag kr. 10 Integrationsrådet I henhold til integrationslovens 42 kan Kommunalbestyrelsen beslutte at oprette et integrationsråd. Integrationsrådet består af mindst 7 medlemmer. Medlemmerne udpeges af Kommunalbestyrelsen. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Består i dag af 20 medlemmer, heraf 4 udpeget af KMB. Der er tale om en "kan"- opgave. Nej Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man ønsker at nedsætte et Integrationsudvalg samt fastsætte medlemstallet. Herunder træffe beslutning om hvorvidt Kommunalbestyrelsen selv vil være repræsenteret i rådet.

348 Hvervslisten Kategori: Råd, nævn og kommissioner Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) 11 Mark- og Vejfrednings vurderingsmænd iht. Mark- og Vejfredsloven I henhold til Mark- og Vejfredningslovens 21, skal der beskikkes 3 vurderingsmænd. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, hvem der skal være formand. Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Lovpligtig udpegning Nej Obs: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at opgaven overdrages til Hegnssynet Vederlag 12 Overtaksationskommmis sionen I henhold til lov om offentlige veje 106 nedsætter Trafikministeren en overtaksationskommission til at efterprøve taksationskommissionens afgørelser. Kommunalbestyrelsen skal udpege 1 person, der optages på en liste. Overtaksationskommissionen udpeger i hver enkelt sag 2 personer fra den kommunale liste, der skal træde til ved realitetsbehandling af den konkrete sag. Lovpligtig udpegning Nej 13 Skatteankenævn (Der skal ikke ske udpegning på det konstituerende møde) Obs: Lovændring betyder, at de fælles skatte- og vurderingsankenævn opløses og erstattes af et antal separate skatteankenævn. I den forbindelse har de nuværende medlemmer fået forlænget deres funktionsperiode et år. 14 Vurderingsankenævnet - Obs: Lovændring betyder, at de fælles skatte- og vurderingsankenævn opløses og erstattes af et antal separate skatteankenævn. I den forbindelse har de nuværende medlemmer fået forlænget deres funktionsperiode et år. Lovpligtig udpegning Nej Obs: Lovændring betyder, at de fælles skatte- og vurderingsankenævn opløses og erstattes af et antal separate skatteankenævn. I den forbindelse har de nuværende medlemmer fået forlænget deres funktionsperiode et år. Lovpligtig udpegning Nej Obs: Lovændring betyder, at de fælles skatte- og vurderingsankenævn opløses og erstattes af et antal separate skatteankenævn. I den forbindelse har de nuværende medlemmer fået forlænget deres funktionsperiode et år. formandshonorar: kr. Næstformand kr. Medlem: kr. Formandshonorar: Næstformand kr. Medlem: kr.

349 Kategori: Råd, nævn og kommissioner Hvervslisten Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) 15 Taksationskommissione n (fast ejendom) 16 Ekspropriationskommiss ionen (fast ejendom) I henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom 7, nedsætter Transportministeren en eller flere taksationskommissioner. Taksationskommissionerne efterprøver ekspropriationskommissionernes kendelser vedrørende erstatning i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom. OBS: Ej samme person i ekspropriationskommissionene eller overtaksationskommissionen. I henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom udpeger Transportministeren en eller flere ekspropriationskommissioner. I hver kommune udpeger Kommunalbestyrelsen 1 person, der optages på en liste svarende til kommissaiernes forretningsområder. Den pågældende skal have behørig indsigt i vurdering af fast ejendom. Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Lovpligtig udpegning Nej OBS: Ej samme person i ekspropriationskommissionene eller overtaksationskommissionen. Lovpligtig udpegning Nej OBS: Ej samme person i ekspropriationskommission eller overtaksationskommissionen. Vederlag 17 Taksationskommissione n (off. Veje) I henhold til Lov om offentlige veje 105 nedsætter transportministeren takssationskommissionen. I hver kommune udpeges 2 medlemmer, der optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som kommunen er omfattet af. Lovpligtig udpegning Nej Lov om offentlige veje 105

350 Hvervslisten Kategori: Råd, nævn og kommissioner Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Vederlag 18 Overtaksationskommmis sionen (Offentlige veje) I henhold til Lov om offentlige veje 105 nedsætter transportministeren takssationskommissionen. I hver kommune udpeges 1 medlem der optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som kommunen er omfattet af. 19 Valgbestyrelser Der vælges 5 Kommunalbestyrelsesmedlemmer samt 5 stedfortrædere til valgbestyrelsen, jf. Lov om kommunale valg 13-15, Lov om valg til Folketinget og Lov om valg af danske repræsentanter til Europa- Parlamentet 16 Valgbestyrelsen varetager opgaver i forbindelse med folketingsvalg, kommunalvalg, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger. Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen. Formandens plads regnes som den ene af de pladser, der tilkommer den gruppe, hvortil formanden hører jf. styrelseslovens 25, stk. 2. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Lovpligtig udpegning Nej Lov om offentlige veje 106 Obs ej samme person, som er udpeget til taksationskommissionen. Lovpligtig udpegning Ja 5 KMB medlemmer samt 5 suppleanter. Borgmester født formand. Formandens plads regnes som den ene af de pladser, der tilkommer den gruppe, hvortil formanden hører.

351 Kategori: Råd, nævn og kommissioner 20 Hovedstadens Letbanes bestyrelse I henhold til Lov om Letbane på Ring 3 5, ledes selskabet af en direktion og en bestyrelse Bestyrelsen i Ring 3 Letbane I/S består af 7 medlemmer. Transportministeren udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer, Region Hovedstaden udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer, og de 11 kommuner, jf. 1, stk. 1, udpeger i fællesskab 2 bestyrelsesmedlemmer. B Hvervslisten Krav om udpegning af Særlige bemærkninger Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Lovpligtig udpegning. Ja Pkt. 8 i Hovedstadens Letbanes kompendium for god selskabsledelse. Ikke noget kompetencekrav til bestyrelsesmedlemmerne. Kommunerepræsentanten udpeges af Borgmesterforum (sammensat af borgmestrene for de deltagende kommuner). Ifølge pkt. 8.5 gives vederlag. Formanden: , Næstformænd: , Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Vederlag Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skaludpegning) Næstformandsvederlag: kr. årligt. Bestyrelsesveder-lag: kr. årligt. Borgmesterforum udpeger en næstformand.

352 Hvervslisten Kategori: KL, KKR og Kredsråd Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesmedlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 1 Kommunekontaktrådet (KKR - Hovedstaden) 2 Kommunekontaktudvalget (KKR - Region Hovedstaden) 3 Kommunernes Landsforening - Delegeretmødet I henhold til 14 i "KL`s love" har "Lovpligtig udpegning" ved Kommunekontaktrådene til formål at medlemskab af KL. arbejde for at fremme kommunernes fælles interesser i forhold til regionerne samt at varetager opgaver med fælleskommunale interesser. Ifølge 15 er borgmestrene medlem af kommunekontaktrådet i hver region. Ifølge forretningsordenen for Kommunekontaktudvalget er Kommunekontaktudvalget centrum for det politiske samarbejde, der foregår imellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. I henhold til 4 i "KL`s love" vælges en stemmeberettiget delegeret for hver påbegyndt indbyggere i kommunen. (7 delegerede og 7 suppleanter). "Lovpligtig udpegning" ved medlemskab af KL "Lovpligtig udpegning" ved medlemskab af KL Ja, Borgmesteren. 1. viceborgmesteren er suppleant. Ja, Borgmesteren. 1. viceborgmesteren er suppleant. Ja, 7 delegerede og 7 suppleanter Forholdsvalgmåden. 4 Kommunernes Landsforening - Repræsentantskabet I henhold til 12 i "KL`s love" er repræsentantskabet rådgivende organ for bestyrelsen. I henhold til 13 består repræsentantskabet af borgmestrene i medlemskommunerne. Kommunalbestyrelsen skal udpege en suppleant. I henhold til 13, stk. 2 vælges der på førskommende delegeretmøde efter kommunalvalget yderligere medlemmer til repræsentantskabet. "Lovpligtig udpegning" ved medlemskab af KL Borgmesteren født medlem. Kommunalbestyrelsen skal vælge en suppleant

353 Hvervslisten Kategori: Organisationer med tværgående kommunal interesse mv. Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 1 I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Sø under afvikling Der er udpeget medlem fra forvaltningen. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne Nej Interessentskabet er under afvikling Nej 2 Fonden Danmarks Rostadion Bagsværd Sø I henhold til vedtægten for Fonden Bagsværd Rostadion pkt. 8 ledes fonden af en bestyrelse på 4 medlemmer. Lyngby-Taarbæk Kommune udpeger 1 medlem. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne for Rostadion Nej Obs på vedtægt om bestyrelsessammens ætning. Der er et særligt krav til kompetencesammen sætningen. (Jura og Økonomi, håndtering af store entrepriseprojekter samt viden og erfaring som bygherre. Ja, bestyrelseshonorar på kr. årligt 3 Bellevue Strandpark I/S Det følger af vedtægterne for Bellevue Strandpark I/S at selskabet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf Lyngby- Taarbæk Kommune vælger 1 bestyrelsesmedlem samt en suppleant. 4 Bådfartsudvalget, det Fælleskommunale Det følger af samarbejdsaftalen vedr. bådfarten på Lyngby Sø m.fl. 6, at der udpeges et Bådfartsudvalg, der har den overordnede kompetence på kommunernes vegne. Bådfartsudvalget består af et kommunalbestyrelsesmedlem fra hver kommune. Desuden deltager en embedsmand fra hver kommune i udvalgsmøderne. Vedkommende har ikke stemmeret. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne for Bellevue Strandpark I/S. Evt. udtræden skal meddeles med et års varsel, og skal godkendes af Indenrigsministeren. Ikke lovpligtig men følger af vedtægterne. Der kan udtrædes af udvalget ved udgangen af en sæson. Nej Ja. Hviler på samarbejdsaftale mellem Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Furesø kommuner. Der kan vælges en suppleant, men i praksis opereres der ikke med suppleanter. Nej Nej

354 Hvervslisten Kategori: Organisationer med tværgående kommunal interesse mv. Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 5 Forsyningsselskaberne Det følger af vedtægterne for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, at den generalforsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af 5-8 medlemmer. Da Forsyningsselskaberne er 100 % kommunalt ejet, kan Kommunalbestyrelsen stille forslag om, hvem der på selskabernes generalforsamling vælges til bestyrelserene for en 4 årig periode. Ikke lovpligtigt. Da selskabet er 100 % kommunalt ejet, er der en væsentlig kommunal interesse i driften. Nej. I denne valgperiode valgt 2 Kommunalbestyrelses medlemmer Ja, Formandsvederlag : kr. Næstformandsvederlag: kr. Bestyrelsesvederlag: kr. 6 Frilandsmuseets Grundkøbsfond Frilandsmuseets Grundkøbsfond har til formål at sikre udvidelse af Frilandsmuseets grundareal. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 personer. Ikke lovbestemt, men krav om udpegning følger af fondens vedtægter Nej. I denne valgsperiode har borgmesteren varetaget hvervet Nej 7 Fuursø Møllestrøms Interessentskab Der er tale om snart 300 år gamle vedtægter. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne Nej. Der er i vedtægterne intet krav om, at det skal være borgmester eller kommunalbestyrelses medlem. Men praksis for, at borgmesteren varetager hvervet. Væsentlig kommunal interesse. Nej 8 Foreningen Lyngby- Taarbæk Vidensby Det følger af vedtægterne for Lyngby-Taarbæk Vidensby 6, at foreningen ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer. 4 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen blandt kommunalpolitikerne. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne Ja. Der kan vælges suppleanter Nej

355 Hvervslisten Kategori: Organisationer med tværgående kommunal interesse mv. Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 9 Handelsskolen Knord Det følger af vedtægternes 4, at institutionen ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer. 1 medlem udpeges blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne Ja. Nej 10 Hjemmeværnets Distriksudvalg Ifølge cirkulære om hjemmeværnets distriktsudvalg, træffer distriksudvalgene afgørelse om optagelse som frivillig i hjemmeværnet. Det følger af 3, stk. 2, at distriksudvalgets medlemmer udpeges af Forsvarsministeriet efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser. 11 HMN Naturgas I/S Repræsentantskabet er selskabets øverste myndighed. Der henvises til vedtægternes 6. Hver interessent udpeger forlods 1 repræsentant, mens resten udpeges af interessenterne ved forholdstalsvalg efter d Hondts metode i forhold til interessenternes ejerandele fastlagt i bilag til vedtægterne. Lyngby- Taarbæk Kommune skal herefter udpge 2 medlemmer samt 2 suppleanter. Ja Nej Funktionsperiode på 4 år, startende den 1. september 2018 Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne. Ja, incl. 2 suppleanter Der er indgået principaftale om statslig overtagelse af distributionsvirksom heden Mindre honorar (mindre end 5000 kr. ) Diæter

356 Hvervslisten Kategori: Organisationer med tværgående kommunal interesse mv. Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 12 Skov- og Naturstyrelsen Hovedstaden (Brugerråd) Der nedsættes et brugerråd for hvert Statsskovdistrik. Der er fast repeæsentation af et medlem udpeget af hver kommune i distriktet. Ikke lovpligtigt, men følger af retningslinier for brugerråd under Skov- og Naturstyrelsen Nej 13 Kredsrådet for Nordsjællands Politi Efter Retsplejelovens at der i hver politikreds oprettes et kredsråd vedr. politiets virksomhed. Borgmesteren er født medlem. Ja Ja, Borgmesteren. Der skal vælges en suppleant blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer. 14 BIOFOS Det følger af ejeraftalens pkt , at bestyrelsen for Holdingselskabet, rensningsselskaberne og Serviceselskabet er en enhedsbestyrelse. Hver ejerkommune indstiller et bestyrelsesmedlem, som ejerne er forpligtet til at stemme for på generalforsamlingen. Nej, men pligten til at indstille et bestyrelsesmedlem følger af ejeraftalen. Ja Bestyrelsesmedlem mer vælges for en 4- årig periode. Ny bestyrelse tiltræder efter generalforsamling i maj måned Godt kr. 15 Mølleåværket A/S Det følger af vedtægternes pkt. 4.2, at Lyngby-Taarbæk Kommune indstiller 3 bestyrelsesmedlemmer. Lyngby-Taarbæk Kommune har indstillingsretten til formandsposten for bestyrelsen. Endvidere 2 personlige suppleanter. Der skal ikke indstilles suppleant for forslag til bestyrelsesformand. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne. Nej Formandshonorar: kr. Bestyrelseshonorar kr.

357 Hvervslisten Kategori: Organisationer med tværgående kommunal interesse mv. Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesm edlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 16 Trafikselskabet Movia (repræsentantskabet) Det følger af vedtægtens 6, at repræsentantskabet består af 1 medlem fra hver kommune, der udpeges af og blandt de deltagende komuners kommunalbestyrelser. Der skal på samme vis vælges en suppleant. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne. Ja, incl. En suppleant Nej 17 Taarbæk Havn Ifølge vedtægterne ledes Taarbæk Havn af en bestyrelse på 5 medlemmer. " bestyrelsesmedlemmer udpeges af Lyngby-Taarbæk Kommune. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne. Nej Funktionsperiode løber fra 1. havnemøde efter kommunalvalget og 4 år frem. 18 Vandindvinding ved Sjælsø mm., fællesudvalget for Det følger af overenskomstens 2, at overenskomsten administreres af Fællesudvalget for vandindvindig ved Sjælsø. Fællesudvalget består af 2 repræsentanter fra hver af medlemskommunernes kommunalbestyrelser. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne. Ja, incl. Suppleanter 19 Vestforbrænding I/S Det følger af vedtægtens 10, at hver af de deltagende kommuner vælger et medlem til bestyrelsen tillige med en personlig suppleant. Udpegningen sker blandt Kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne. Ja, incl. En suppelant Forvaltningen anbefaler, at posten varetages af borgmesteren Vedlag ca kr.

358 Kategori: Bestyrelser Hvervslisten Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesmedlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 1 Virum Gymnasium Det følger af vedtægtens 4, at Virum Gymnasium ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. 1 bestyrelsesmedlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. 2 Medieskolen Lyngby Det følger af vedtægtens 3, at bestyrelsen betår af 7 medlemmer med stemmeret, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Lyngby- Taarbæk Kommunes kommunalbestyrelsen. 3 Musikskole, Lyngby- Taarbæk Det følger af vedtægtens 4, at bestyrelsen består af 9 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen. Heraf 1 medlem blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. 4 Nettet S/I NETTET`s ledelse varetages af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Kommunen skal så vidt muligt være repræsenteret. Der kan være 1-2 repræsentanter for Lyngby- Taarbæk Kommune Ikke lovpligtigt, men følger af vedtægterne Nej Valgperiode løber fra 1. maj efter kommunalbestyrelsesval g. Direktør Lene Magnussen er udpeget af grundskolesektoren. Ja Nej Bestyrelsesvederl ag på kr. årligt Ja ja, Det ene medlem skal være medlem af kommunalbestyrelsen. Overvejes om der er grundlag for kommunal repræsentation. Nej Nej Politisk besluttet at driftsoversenskomst med Nettet ikke automatisk forlænges. Se vedtægtens 4 "Kommunen skal så vidt muligt være repræsenteret".

359 Kategori: Bestyrelser Hvervslisten Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesmedlem ja/nej Særlige bemærkninger Vederlag 5 VUC Lyngby Det følger af vedtægtens 4, at institutionen ledes af en bestyrelse på 7 personer. 1. medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Ja Nej Obs på, alderskrav <70 år. Obs på koordination med de øvrige kommuner i regionen. Funktionsperioden er 4 år løbende fra 1. maj efter kommunalbestyrelsesvalg.

360 Kategori: Private Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) 1 Boligselskabet Taarbækhøj Almennyttig boligorganisation omfattet af lov om almene boliger. Ikke noget lovkrav om politisk repræsentation i bestyrelsen. Udpeget et Kommunalbestyrelsesmedlem samt en suppleant i denne valgperiode Hvervslisten Ikke noget lovkrav, men politisk repræsentation af 1 medlem følger af vedtægt Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesmedlem ja/nej Ja. Det politiske medlem må dog ikke være borgmester eller formand for tilsynsførende udvalg. Særlige bemærkninger Generel stillingtagen til, hvorvidt der fortsat ønskes kommunal repræsentation i de almennyttige boligselskaber. Vederlag 2 Boligselskabet "Hybenvænget" Almennyttig boligorganisation omfattet af lov om almene boliger. Ikke noget lovkrav om politisk repræsentation i bestyrelsen. Udpeget et medlem i denne valgperiode Ikke noget lovkrav, men muligheden for at udpege en politisk repræsentation følger af vedtægt. Nej Generel stillingtagen til, hvorvidt der fortsat ønskes kommunal repræsentation i de almennyttige boligselskaber. Bestyrelsesvederl ag på 665,47 kr. årligt 3 Funktionærenes boligselskab i Lyngby- Taarbæk Kommune Almennyttig boligorganisation omfattet af lov om almene boliger. Ikke noget lovkrav om politisk repræsentation i bestyrelsen. Udpeget et medlem samt en suppleant i denne valgperiode Ikke noget lovkrav, men politisk repræsentation af 1 medlem følger af vedtægt. Nej Generel stillingtagen til, hvorvidt der fortsat ønskes kommunal repræsentation i de almennyttige boligselskaber. 4 Lyngby Almennyttige Boligselskab Almennyttig boligorganisation omfattet af lov om almene boliger. Ikke noget lovkrav om politisk repræsentation i bestyrelsen. Udpeget to kommunalbestyrelsesmedlemmer og to suppleanter (uden for Kommunalbestyrelsen) i denne valgperiode. Ikke noget lovkrav, men politisk repræsentation af 2 medlemmer følger af vedtægt. Ja. Generel stillingtagen til, hvorvidt der fortsat ønskes kommunal repræsentation i de almennyttige boligselskaber. Bestyrelsesvederl ag på kr. årligt

361 Kategori: Private Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) 5 Lyngby Boligselskab Almennyttig boligorganisation omfattet af lov om almene boliger. Ikke noget lovkrav om politisk repræsentation i bestyrelsen. Udpeget to medlemmer og to suppleanter i denne valgperiode. Hvervslisten Ikke noget lovkrav, men muligheden for at udpege en politisk repræsentation følger af vedtægt. Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesmedlem ja/nej Nej Særlige bemærkninger Obs på, at der i vedtægten er taget højde for den situation, at LTK ikke ønsker at udpege medlem til bestyrelsen, se 10. Vederlag Bestyrelsesvederl ag på kr. årligt 6 Lyngby-Taarbæk ældreboligselskab 7 S/I Kollektivhusene Virumgaard - under Lyngby Almennyttige Boligsselskab (LAB) Almennyttig boligorganisation omfattet af lov om almene boliger. Ikke noget lovkrav om politisk repræsentation i bestyrelsen. Udpeget to medlemmer og to suppleanter i denne valgperiode. Selvejende institution, der driver boliger boliger for ældre borgere i kommunen. Udpeget 3 bestyrelsesmedlemmer i denne valgperiode, heraf to medlemmer af Kommunalbestyrelsen Ikke noget lovkrav, men politisk repræsentation af 1 medlem følger af vedtægt. Ikke noget lovkrav, men politisk repræsentation af 3 medlemmer følger af vedtægt. Nej Obs på vedtægtens 11. Der er særlige krav til, hvem der ikke må sidde i bestyrelsen. Nej LTK en klar kommunal interesse i sin repræsentation. 8 Polyteknisk Almene Boligselskab (William Demant Kollegiet) Almennyttig boligorganisation omfattet af lov om almene boliger. Ikke noget lovkrav om politisk repræsentation i bestyrelsen. Udpeget et medlem og to suppleanter i denne valgperiode Ikke noget lovkrav, men politisk repræsentation af 1 medlem følger af vedtægt. Nej Generel stillingtagen til, hvorvidt der fortsat ønskes kommunal repræsentation i de almennyttige boligselskaber. Obs. Den evt. kommunale udpegede må ikke være studerende

362 Kategori: Private Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) 9 Kampsaxkollegiet Kampsaxkollegiet er omfattet af bekg. Om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte. Kommunalbestyrelsen udpeger bestyrelsesmedlemmer. Den ene tredjedel udpeges direkte af kommunalbestyrelsen. Den anden tredjedel udpeges efter indstilling fra beboerne. Den sidste tredjedel udpeges efter indstilling fra ledelsen for de relevante uddannelsesinstitutioner. Hvervslisten Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesmedlem ja/nej Særlige bemærkninger Ja Nej 2 medlemmer og 2 suppleanter. Der henvises til vedtægtens 4. Vederlag 10 Professor Ostenfeld Kollegiet (DTU) Professor Ostenfeld Kollegiet er omfattet af bekg. om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte. Kommunalbestyrelsen udpeger bestyrelsesmedlemmer. Den ene tredjedel udpeges direkte af kommunalbestyrelsen. Den anden tredjedel udpeges efter indstilling fra beboerne. Den sidste tredjedel udpeges efter indstilling fra ledelsen for de relevante uddannelsesinstitutioner. Ja Nej 2 medlemmer og 2 suppleanter. Der henvises til vedtægtens 4.

363 Kategori: Private Navn: Hjemmel Lovpligtig opgave eller lokal beslutning (Kan/Skal-udpegning) 11 Villum Kann Rasmussen Kollegiet (DTU) Villum Kann Rasmussen Kollegiet er omfattet af bekg. om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte. Kommunalbestyrelsen udpeger bestyrelsesmedlemmer. Den ene tredjedel udpeges direkte af kommunalbestyrelsen. Den anden tredjedel udpeges efter indstilling fra beboerne. Den sidste tredjedel udpeges efter indstilling fra ledelsen for de relevante uddannelsesinstitutioner. Hvervslisten Krav om udpegning af Kommunalbestyrelsesmedlem ja/nej Særlige bemærkninger Ja Nej 2 medlemmer og 2 suppleanter. Der henvises til vedtægtens 4. Vederlag

364 Spørgsmål og svar om Kommunalbestyrelsens nuværende og kommende IT og kommunikationsudstyr. Spørgsmål 1: Hvad skal der ske med vores nuværende udstyr? Svar: De bærbare computere der er udleveret i perioden til skal af licens- og sikkerhedsmæssige årsager returneres til IT afdelingen inden udgangen af januar Udleverede mobiltelefoner kan frikøbes til privat brug mod betaling af den nedskrevne værdi. Det samme gør sig gældende for så vidt angår udleverede ipads. SIM kortene (tele abonnementerne) skal flyttes til de nye telefoner for de medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der fortsætter i den kommende periode. For medlemmer der stopper i kommunalbestyrelsen, skal kontakter m.v. typisk overføres til deres nye private mobiltelefon. Det hjælper IT Servicedesk gerne med. Tele- og dataabonnementer vil for de afgående Kommunalbestyrelsesmedlemmer blive opsagt til udgangen af januar 2018, med mindre det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem inden udgangen af 2017, kontakter IT Servicedesk for nærmere aftale om flytning af telefonnummer til et privat abonnement Spørgsmål 2: Hvorfor skifter vi ipads og iphones? Svar: Nye programmer og stigende sikkerhedskrav betyder, at IT-udstyr i dag ofte kun holder 2-3 år. Samtidig er nye enheder lettere, hurtigere, har bedre skærmopløsning, flere funktioner, højere sikkerhed og ikke mindst en længere batterilevetid. Derfor udskiftes alle enheder hvert 2. år. Desuden ligestilles alle KMB medlemmer fra starten af valgperioden, uanset om man er nyvalgt eller genvalgt. Spørgsmål 3: Hvem erstatter tabte, stjålne eller ødelagte enheder? Svar: Det gør kommunen. Spørgsmål 4: Kan man få udleveret en printer til sin ipad? Svar: Det er besluttet af kommunalbestyrelsen, at alt kommunikation foregår digitalt og der på den baggrund ikke er brug for print. Alle politiske sager behandles digitalt via ipad/iphone og First agenda Forvaltningen vil i enkelte tilfælde være behjælpelig med print af særligt materiale (større tegningsmateriale, udvalgte brochurer e.l.) Spørgsmål 5: Kan man få betalt faste telefon og internetforbindelser? Svar: Nej. Men det er muligt via både iphone og ipad og tilgå internettet i hele Danmark. Spørgsmål 6: Kan jeg få undervisning i brugen af udstyret og systemerne Svar: Ja. Forvaltningen vil undervise i brug af ipad, iphone, First agenda og Skype. Nærmere oplysninger om undervisningen følger. Spørgsmål 7: Jeg har allerede en kalender på en enhed fra mit arbejde kan jeg køre kalenderoplysninger sammen på en enhed? Svar: Som udgangspunkt er svaret ja, men der er undtagelser. Offentlige myndigheder, herunder Lyngby- Taarbæk Kommune, prioriterer informationssikkerhed højt og lægger ofte nogle barrierer ind i enhederne, så enhederne ikke kan tilgås udefra. Det betyder bl.a. at kalenderoplysninger fra en ipad udleveret fra Folketinget eller Regionen, ikke kan komme ind på en ipad fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

365 Spørgsmål 8: Kan jeg få kommunen til at gemme informationer om mine password og hvad gør jeg hvis jeg glemmer dem? Svar: Nej. Dine passwords er personlige og det er derfor kun dig der kender dine passwords. Udvalgte personer i IT Servicedesk kan nulstille dit kodeord til f.eks. Outlook. Mens det kun er dig selv, der kun nulstille øvrige passwords! Spørgsmål 9: Kan kommunen kigge i mine s? Svar: Ingen medarbejdere har automatisk adgang til andre medarbejdere eller politikernes og kalender. I support situationer kan der over telefonen gives eksplicit accept af at IT medarbejdere får midlertidig adgang til indholdet i Outlook. IT-enheden har enkelte administratorer på Outlook, som kan være behjælpelig med at søge s på politikernes konto dog kun efter eksplicit anmodning fra en politiker. Spørgsmål 10: Opretter kommunen et Apple-adgangskode til iphones og ipads? Svar: Nej, kommunen opretter ikke et Apple-ID til iphones og ipads. Ny teknologi tillader at man kan installere apps, uden brug af Apple-ID og kreditkort. Det vil stadig være muligt at benytte eget Apple-ID til at downloade private apps. Spørgsmål 11: Betaler kommunen for mine køb på bl.a. itunes? Svar: Kommunen afholder udgifter til fælles indkøbte og relevante apps. Disse apps distribueres automatisk. Privat indkøbte apps betales og installeres manuelt af det enkelte Kommunalbestyrelsesmedlem. Spørgsmål 12: Hvad hedder det trådløse netværk på rådhuset og hvordan virker det? Svar: Fra efteråret 2017 vil det ikke længere være nødvendigt manuelt at logge på det trådløse netværk i Kommunen. Alle LTK godkendte og udleverede enheder vil automatisk logge på LTK s trådløse netværk når det er inden for rækkevidde. Man kan fra private enheder logge på det trådløse netværk LTKAIR, med sit almindelige brugernavn og adgangskode, ved hjælp af en SMS kode eller ved brug af NEM-ID. Spørgsmål 13: I min politiske gruppe på rådhuset vil vi gerne holde video-møder via vores ipads kan man det og hvordan? Svar: Ja, det er muligt via Skype for Business, at afvikle både tele- og videomøder fra ipad, iphone e.l. Nærmere information og undervisning gives ved henvendelse til IT Servicedesk. Spørgsmål 14: Min ipad er gået helt i sort en sen aften udenfor servicedeskens åbningstid hvad gør jeg? Svar: Udenfor åbningstiden kan IT vagten kontaktes på: I er altid velkommen til at komme forbi Servicedesk i åbningstiden, som er : Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Telefon i åbningstiden:

366 Spørgsmål 15: Jeg har glemt min ipad hjemme til et politisk møde kan jeg låne en ipad? Svar: Ja. Sekretariatet på 1.sal har en ekstra ipad til udlån. Denne ipad har FirstAgenda installeret og og kalender data kan tilgås via webmail. Spørgsmål 16: Kan I fjernstyre min ipad? Ja, hvis du giver os lov til det vil vi midlertidigt få adgang til at fjernstyre din ipad og se dine aktiviteter. Derudover vil vi automatisk skubbe opdateringer ud til både selve ipad en og til de programmer (First agenda, Outlook m.v.) der er installeret af LTK inden ipad en udleveres.

367 FORSLAG 4 - Politisk kalender 2018 JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ M 1 Nytårsdag T 1 KL Børn & Unge Topmøde T 1 ØK S 1 Påskedag T 1 Virksomhedslukket F 1 ( ) 2018 JUNI T 2 1 F 2 KL B&U Topmøde F 2 M 2 2. påskedag 14 O 2 L 2 O 3 L 3 L 3 T 3 T 3 ØK S 3 T 4 Fagudvalgsmøder S 4 S 4 O 4 F 4 M 4 23 F 5 M 5 6 M 5 10 T 5 ØK L 5 T 5 Grundlovsdag L 6 T 6 Fagudvalgsmøder T 6 F 6 S 6 O 6 Evt. eks. udvalgs-/temamøde etc. S 7 O 7 Fagudvalgsmøder O 7 / Formøder L 7 M 7 Evt. ekstraordinært ØK 19 T 7 Fagudvalgsmøder M 8 2 T 8 Fagudvalgsmøder T 8 KL Kommunalpol. Topmøde S 8 T 8 KMB F 8 Evt. ekstraordinært udvalgs- T 9 Fagudvalgsmøder F 9 F 9 KL Kommunalpol. Topmøde M 9 15 O 9 /temamøde etc. L 9 O 10 Fagudvalgsmøder L 10 L 10 T 10 T 10 Kristi himmelfartsdag S 10 Evt. ekstraordinært udvalgs- T 11 KL Kommunaløk. Forum S 11 S 11 O 11 /temamøde etc. F 11 Virksomhedslukket M F 12 KL Kommunaløk. Forum M 12 7 M 12 Formøder 11 T 12 KMB L 12 T 12 Fagudvalgsmøder L 13 T 13 T 13 Evt. ekstraordinært ØK F 13 S 13 O 13 Fagudvalgsmøder S 14 O 14 Valentinsdag O 14 L 14 M T 14 Folkemødet Bornholm M 15 3 T 15 T 15 KMB S 15 T 15 F 15 Folkemødet Bornholm T 16 KL Sundhedskonference F 16 F 16 M O 16 L 16 Folkemødet Bornholm Evt. ekstraordinært udvalgs- O 17 /temamøde etc. L 17 L 17 T 17 Evt. ekstraordinært ØK T 17 KL Soc. - og Su.Pol. Forum S 17 Folkemødet Bornholm KL Soc. - og Su.Pol. Forum T 18 ØK S 18 S 18 O 18 F 18 /Formøder M F 19 M 19 8 M T 19 L 19 T 19 Fagudvalgsmøder /KL Konf. for Evt. ekstraordinært udvalgs- L 20 T 20 T 20 udsatte børn og unge F 20 Formøder S 20 Pinsedag O 20 /temamøde etc. S 21 O 21 O 21 Fagudvalgsmøder L 21 M pinsedag 21 T 21 ØK M 22 4 T 22 T 22 Fagudvalgsmøder S 22 T 22 Formøder F 22 Formøder T 23 Evt. ekstraordinært ØK F 23 F 23 M 23 Formøder 17 O 23 L 23 O 24 L 24 L 24 Påskeferie T 24 Fagudvalgsmøder T 24 Budgetorienteringsmøde S 24 Sankt Hans T 25 KMB S 25 S 25 Palmesøndag / Sommertid O 25 Fagudvalgsmøder F 25 M 25 Formøder 26 F 26 Formøder M 26 9 M T 26 Fagudvalgsmøder L 26 T 26 Evt. ekstraordinært ØK L 27 T 27 KL Beskæftigelestræf T 27 F 27 Store Bededag S 27 O 27 S 28 O 28 O 28 L 28 M T 28 KMB M 29 Formøder 5 T 29 Skærtorsdag S 29 T 29 F 29 T 30 F 30 Langfredag M O 30 L 30 O 31 L 31 T 31 KMB - Torsdage 17.00

368 FORSLAG 4 - Politisk kalender 2018 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER S 1 O 1 L 1 M 1 Formøder 40 T 1 KMB L 1 M 2 Sommerferie 27 T 2 S 2 T 2 Evt. ekstraordinært ØK F 2 S 2 T 3 F 3 M 3 36 O 3 L 3 M 3 49 O 4 L 4 T 4 T 4 KMB / KMB 2. beh. budget S 4 T 4 Fagudvalgsmøder T 5 S 5 O 5 F 5 M 5 45 O 5 Fagudvalgsmøder ØK 1. beh. budget/1. møde budgetforhandling/ F 6 M 6 32 T 6 KMB 1. beh.budget L 6 T 6 Fagudvalgsmøder T 6 Fagudvalgsmøder L 7 T 7 F 7 Formøder S 7 O 7 Fagudvalgsmøder F 7 S 8 O 8 L 8 M 8 41 T 8 Fagudvalgsmøder L 8 M 9 28 T 9 S 9 T 9 Fagudvalgsmøder F 9 S 9 T 10 F 10 M 10 Formøder 37 O 10 Fagudvalgsmøder L 10 Mortens aften M F 13 M T 13 ØK. 2. møde budgetforhandling L 13 T 13 T 13 ØK Evt. ekstraordinært udvalgs- L 14 T 14 Fagudvalgsmøder F 14 S 14 O 14 /temamøde etc. F 14 Formøder S 15 O 15 Fagudvalgsmøder L 15 M 15 Efterårsferie 42 T 15 ØK L 15 M T 16 Fagudvalgsmøder S 16 T 16 F 16 S 16 T 17 F 17 M 17 ØK. 3. møde budgetforh. 38 O 17 L 17 M 17 Formøder 51 O 18 L 18 T 18 Fagudvalgsmøder T 18 S 18 T 18 Evt. ekstraordinært ØK T 19 S 19 O 19 Fagudvalgsmøder F 19 M O 19 F 20 M T 20 Fagudvalgsmøder L 20 T 20 Evt. ekstraordinært ØK T 20 KMB L 21 T 21 F 21 S 21 O 21 F 21 Evt. ekstraordinært udvalgs- S 22 O 22 /temamøde etc. L 22 M T 22 KMB L 22 M T 23 ØK S 23 T 23 F 23 Formøder S 23 Evt. ekstraordinært udvalgs- T 24 F 24 M O 24 /temamøde etc. L 24 M 24 Juleaften O 25 L 25 T 25 ØK 4. møde budgetforhandling T 25 ØK S 25 T 25 Juledag 52 Evt. ekstraordinært udvalgs- T 26 S 26 O 26 /temamøde etc. F 26 Formøder M 26 Formøder 48 O juledag F 27 M T 27 ØK / ØK 2. beh.budget L 27 T 27 T 27 Virksomhedslukket L 28 T 28 Evt. ekstraordinært ØK F 28 Formøder S 28 Vintertid O 28 F 28 Virksomhedslukket S 29 O 29 L 29 M 29 Formøder 44 T 29 L 29 M T 30 KMB S 30 T 30 Evt. ekstraordinært ØK F 30 S 30 T 31 F 31 O 31 M 31 Nytårsaften KMB - Torsdage ( ) 2018 O 11 L 11 T 11 T 11 Fagudvalgsmøder S 11 T 11 Evt. ekstraordinært udvalgs- T 12 S 12 O 12 F 12 M O 12 /temamøde etc.

369 Lovafdelingen Dato: 7. december 2016 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsnr.: Dok.: Officielle flagdage januar Nytårsdag. 5. februar Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys fødselsdag. 6. februar Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag. 9. april Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12:00, herefter på hel stang. 14. april Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen. 16. april Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag og påskedag. 29. april Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag. 5. maj Befrielsesdagen. 25. maj Kristi Himmelfartsdag. 26. maj Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag. Slotsholmsgade København K. T F jm@jm.dk