Vi gør det nemmere at være idrætsleder i Århus. Årsrapport Paraplyorganisation for århusianske idrætsforeninger

Transkript

1 Vi gør det nemmere at være idrætsleder i Århus Årsrapport Paraplyorganisation for århusianske idrætsforeninger

2 Årsrapport 2007 Idrætssamvirket Århus Idrættens Hus Vest Stadion Allé Århus C. Tlf Fax Åbningstider Mandag torsdag kl Fredag kl Større arrangementer 12. marts 2007 Repræsentantskabsmøde 25. april 2007 DM Fest for ungdom juni 2007 Nordisk ungdomstræf (Reykjavik) september 2007 Dagens Idræt (Århus Festuge) september 2007 RamblaFestival (Århus Festuge) 10. november 2007 Idrætskonference: Idrættens fremtid i Århus Kommune hvor er vi i 2020? 18. december 2007 Presse- og informationsmøde: Hasle Bakker Hædersbevisninger Medlemstal Flerstrengede foreninger 42 Specialforeninger 140 Afdelinger 252 I alt 434 Medlemmer Bestyrelse Nels Møller (Formand) Michael Troelsen (Næstformand) Thomas Ahrentz Ture Bay Sten Ejsing Bent Hviid Jens Peter Schou Nielsen Årets leder Peter C. Larsen Aarhus 1900 Personale Årets idrætsudøver Janick Løwe & Pia Lundanes Århus Sportsdanserforening Årets talent Julie Tolborg Risskov Taekwondo Klub Henrik Stampe Sekretariatsleder Tlf leder@idraetssamvirket.dk Søren Martinussen Økonomiansvarlig Tlf oekonomi@idraetssamvirket.dk Nicolai Blom Idrætskonsulent Tlf konsulent@idraetssamvirket.dk Projekter Birger Christiansen Skole & Fritid Tlf skole@idraetssamvirket.dk Thomas Dahl Idrætsramblaen Tlf rambla@idraetssamvirket.dk Lars J. Jensen Facilitetsundersøgelse Tlf projekt@idraetssamvirket.dk 2 Forsidefoto: Erik Laursen

3 Forord Det årlige repræsentantskabsmøde er en naturlig anledning til at gøre status over Idrætssamvirkets aktiviteter det forgangne år og se fremad i det nye. Denne årsrapport dækker aktiviteterne i 2007 og viser bredden i de opgaver, Idrætssamvirket varetager. Idrætten baserer sig som bekendt på et stort, frivilligt engagement og er afhængig af kommunal finansiering. Budgetforliget i september 2007 gav os mindre forbedringer på anlægssiden, men vi står stadig over for store udfordringer. Hvordan sikrer vi idrættens vilkår på havnen, hvor og hvor mange nye fodboldbaner skal der indgå i den nye masterplan, hvilke nye indendørs faciliteter er der behov for, hvornår får Århus et sportscollege osv.? Der er behov for en langsigtet og strategisk satsning på idrætten i kommunen. Århus Kommune står heldigvis over for at revidere fritidsog idrætspolitikken, og Idrætssamvirket vil naturligvis gå aktivt ind i debatten. Samtidig vil vi opfordre vore medlemsforeninger til at være aktive i den debat, der kommer om idrætspolitikken i løbet af året, så vi i fællesskab kan løfte ambitionsniveauet i Byrådet! Nels Møller Idrætssamvirket har afholdt en konference i 2007 med temaet Idrættens fremtid i Århus Kommune - hvor er vi i 2020?. Det var en udbytterig konference, som gav os vigtige input til de næste års arbejde. På baggrund af tilbagemeldingerne på konferencen har vi nu udarbejdet et visions- og handleprogram. Det er beskrevet nærmere i en artikel i denne beretning. Vi vil fremlægge bestyrelsens Vision 2020 på repræsentantskabsmødet og håber, at den sammen med nærværende årsrapport og den mundtlige beretning på mødet vil give anledning til en fortsat konstruktiv debat om nutidens og fremtidens idrætsvilkår i en by, der har som målsætning at være Danmarks Mest Aktive Idrætsby. På den måde ønsker vi at skabe det bedst mulige fundament for en ny kommunal idrætspolitik og ikke mindst, at der bliver sat handling bag ordene, når den nye idrætspolitik skal udmøntes. Med ønsket om en god og konstruktiv debat siger bestyrelsen: Velkommen til repræsentantskabsmødet. Nels Møller Formand

4 BUDGETFORLIG FOR 2008 Kan man ønske sig mere? Budgetforliget for Århus Kommune i 2008 var til gavn for idrætten. Idrætssamvirket forsøgte målrettet at gøre politikerne opmærksomme på nødvendigheden af at tilføre økonomiske ressourcer til idrætten. Flere af de områder, som Idrætssamvirket pegede på, blev tilgodeset. Anlægspuljen Det har gennem en årrække været nødvendigt at forhøje idrættens anlægspulje. Stigende bygge- og renoveringsomkostninger og behovet for flere og bedre faciliteter er også et vilkår for idrætsforeningerne. En forhøjelse af puljen pr. år på kr. 1 mio. i perioden var tiltrængt. Den samlede sum i 2008 er således kr. 3,2 mio. Kan man ønske sig mere? Behovet for økonomiske midler til idrætten i Århus Kommune er langt større end de bevillinger, som er beskrevet. Flere idrætsforeninger ønsker modernisering af eksisterende anlæg. Behovet for fodboldbaner er der stadig. Etablering af nye fleksible og moderne faciliteter til foreningsidræt og byens øvrige borgere er stadig et udtalt behov. Mange nye idrætsgrene vokser frem og får stadig flere medlemmer. Behovet for faciliteter til disse foreninger er ligeledes stigende. Ja man kan ønske sig mere. Idrætssamvirket vil forsat arbejde for øgede økonomiske ressourcer til idrætten. Fodboldbaner Forligspartierne afsatte i 2008 kr. ca. 2 mio. til etablering af fodboldbaner. Desuden en bevilling på kr i 2008 og kr pr. år i til drift af fodboldbaner. Ro- og dykkerklubber Til Ro- og dykkerklubberne på Lystbåde- Fiskeri- og Træskibshavnen blev der i 2010 afsat kr. 10 mio. til nye klubfaciliteter. Denne bevilling skal ses i sammenhæng med moderniseringen af havnen. Hasle Bakker Foreningslivet, skoler og institutioner fik samlet en bevilling til det videre arbejde med at udvikle det rekreative område omkring Hasle Bakker. Forligspartierne i byrådet afsatte samlet kr. 2 mio. til området. Idrætten i Skødstrup I Skødstrup er et område udlagt til idrætsformål. Området er ikke velegnet til dette, og et salg kan komme på tale. Nettoprovenuet ved et evt. salg reserveres til idrætsformål. 4

5 HASLE BAKKER Så er vi i gang Hasle Bakker er blevet en fast del af Idrætssamvirkets årsrapport. Projektet udvikler sig hele tiden. Nye spændende muligheder opstår, og ideer forkastes. Gennem fire år har vi stået i spidsen for udviklingen af dette fantastiske område. Mountainbike rute som udnytter det varierede terræn. I december måned 2007 blev bakkerne officielt indviet af Magistraten for Teknik og Miljø. Ligeledes offentliggjorde Idrætssamvirket sine planer for området. De økonomiske bevillinger er delvist faldet på plads, og vi kan nu etablere sammenhængende stisystemer, belysning på en del af stisystemet, aktivitets-, idræts- og legeområder. Flad rute. Ruten markeres med blød belægning og belysning. Dog er hele det økonomiske grundlag for opfyldelse af alle vore ønsker ikke helt på plads. Vi arbejder stadig på dette og tror på, at dette falder på plads i Magistraten for Kultur og Borgerservice afd. for Sport og Fritid, Magistraten for Teknik og Miljø Natur og Miljø og Magistraten for Børn og Unge har alle aktivt bidraget med ideer og økonomiske ressourcer. Foreninger og øvrige interessenter er stadig vigtige ressourcer i udviklingen af aktiviteterne. I Idrætssamvirket er vi meget glade for, at der er en bred opbakning til udvikling af området. Distance rute der passerer gennem områdets forskellige landskabstyper. Vi er i tæt dialog med Alexandra Instituttet om udvikling af IT relaterede aktiviteter. Disse aktiviteter forventer vi os meget af. Både i undervisnings- og idrætssammenhæng. Projektet indeholdt fra starten en centerbygning. Denne plan har vi parkeret for en periode, da vi i første omgang har ønsket at udvikle området omkring bakkerne. Styrtløbsbane. Skiløberne vil kunne benytte sig af bakkens stejle hældning. Har du endnu ikke været i området, så kan vi anbefale at tage løbeskoene på, bestige cyklen eller gå en tur. Skulle du få gode ideer, mens du bevæger dig rundt i området, er vi meget interesseret i at dele dem med dig. Se hele projektet på Legeområde med stor variation af muligheder med udfordringsmiljøer skabt af naturens materialer. 5

6 Tarzanland i Vejlby For små tre år siden modtog Idrætssamvirket en mail fra formanden i VIK Gymnastik. Vedhæftet mailen var et Worddokument med navnet Tarzanland. Filen var en projektbeskrivelse, der på små tre sider beskrev foreningens vision om at etablere en gymnastik- og motorikhal i forbindelse med Århus Gymnastik og Trampolin Center. Hallen skulle være Danmarks sjoveste gymnastikhal for 3-10-årige. Bag projektbeskrivelsen stod en arbejdsgruppe på fire personer, der havde arbejdet ét år på projektet og forsigtigt vurderede, at anlægssummen ville være omkring 5 mio. kr. Idrætssamvirkets første vurdering var, at det var et meget ambitiøst projekt med mange gode tanker, men at der var lang vej igen. VIK ønskede at søge den kommunale anlægspulje, hvilket betød, at der var et halvt år til at konkretisere og udvikle projektet. Godt projekt, men desværre Idrætssamvirkets erfaringer fra de mange år, hvor vi har været med til at fordele den kommunale anlægspulje til idrætsbyggeri, er, at store projekter som VIK Gymnastiks kræver en meget gennemarbejdet ansøgning. Projektet skal naturligvis beskrives grundigt, og det skal påvises, at der er et behov. De to vigtigste faktorer er dog, at projektet indeholder et fornuftigt og realiserbart anlægs- og driftsbudget, samt at foreningen har den fornødne egenfinansiering. For et projekt som VIKs kræves der en egenfinansiering på 15%. Hvert år er der rigtig mange gode og spændende projekter, men er der usikkerhed omkring økonomien, bliver projekterne siet fra. Gennem det halve år arbejdede projektgruppen med at opkvalificere projektet. Der var dialog med Lokale- og Anlægsfonden om et muligt anlægstilskud, der var kontakt til arkitekter og entreprenører, så anlægsprisen blev mere realistisk samtidig med, at der løbende var dialog med Århus Kommune og Idrætssamvirket. Ved ansøgningsfristens udløb var projektet nået op på en anlægssum på 10 mio. kr. og det var beskrevet i en 12 siders projektbeskrivelse med både anlægs- og driftsbudget. Fordelingen af midlerne for 2006 faldt desværre ikke ud til VIK Gymnastiks fordel, men det fik nu ikke foreningen til at opgive drømmen. Fokus blev rettet mod at forbedre ansøgningen og søge samme pulje næste år. Desværre faldt fordelingen for 2007 heller ikke ud til VIKs fordel. Vi prøver igen igen De to afslag fik ikke projektgruppen til at give op. Den indkaldte udvalgte interessenter til en brainstorm-aften, hvor målet var at forbedre de nuværende ideer til indretningen af hallen samt skabe nye ideer at arbejde videre med. Gennem dialog med Lokale- og Anlægsfonden modtog foreningen støtte til at få udarbejdet en professionel projektbeskrivelse hos Arkitektfirmaet C.F. Møller. Alt dette betød, at foreningen kunne søge den kommunale anlægspulje i 2008 med et projekt, der var udarbejdet af et anerkendt arkitektfirma. Ligeledes lå der en klar tilkendegivelse fra Lokale- og Anlægsfonden om, at de fandt projektet meget interessant. Fredag d. 18. januar 2008 kom så belønningen for fire års arbejde et bevilling på 2,3 mio. kr. fra Århus Kommune til projektet. Forsat meget arbejde Med bevillingen følger en masse arbejde. Foreningen har en egenfinansiering på minimum 2,8 mio., men 2/3 dele af finansieringen mangler fortsat. Der er forhåbninger om, at Lokale- og Anlægsfonden vil yde et tilskud i omegnen af 30% af anlægssummen, så foreningen har intensiveret samarbejdet med fonden. Restfinansieringen sker via lån. Sideløbende arbejder foreningen med kommunen omkring de juridiske aspekter i projektet byggetilladelse, evt. lokalplansændring mv. Det kommunale tilskud er betinget af, at byrådet godkender projektet, da det overstiger én mio. Foreningen skal ligeledes have afklaret ejerforholdene omkring hallen. Skal der etableres en fond til at drive den, skal den lægges ind under Århus Gymnastik og Trampolin Center, eller skal der vælges en helt tredje løsning? Herudover vil der være en masse andre større og mindre beslutninger, der skal træffes, før projektet er færdigtegnet og kan sendes i udbud. Herefter kommer hele anlægsfasen. Der er rigtig meget arbejde foran foreningen, før de første børn kan tage hallen i brug. Idrætssamvirket vil naturligvis støtte foreningen hele vejen, til hallen er færdig. Vi glæder os til, at Tarzan kommer til Vejlby! 6

7 Foto: C.F. Møller Facade nord Facade syd Facade øst FAKTA OM PROJEKTET Vision Visionen for den nye Gymnastik- og motorikhal er at skabe et unikt bevægelseslandskab for børn i alderen 3-10 år. VIK vil bygge et bevægelseslandskab, hvor læring af motoriske og gymnastiske grundfærdigheder går hånd i hånd med leg og oplevelser. Målgrupperne Førskolegruppen for 3-6-årige. Aktiviteterne for denne gruppe er tilrettelagt med henblik på udvikling af grundmotoriske færdigheder såsom at krybe, kravle, gå, løbe, hoppe og svinge. Aktiviteterne tænkes ind i en fortælling. Fx et Tarzanland, som indeholder abeland, kænguruland med flere. Udover stillingssansen, labyrintsansen og følesansen, som er de primære sanser under bevægelse, stimuleres høre- og synssansen ved lyd og lyseffekter. Indskolingsgruppen for 7-10-årige. Aktiviteterne for denne målgruppe er en videreudvikling af de ovenstående dog med et klart sigte mod gymnastiske grundfærdigheder. Ruller, vægt på armene, afsæt og rotationer udgør således fundamentet for de mere komplekse og færdige gymnastikelementer. 7

8 Et spring til 2020? fremtiden Hvordan ser idrætten i Århus ud i 2020? Det spørgsmål stillede vi til vores konference den 10. november En lang række foreningsmedlemmer og Idrættens Analyseinstitut var mødt op for at give inspirerende input til en håndfuld af byens politikere, embedsmænd og Idrætssamvirkets bestyrelse. Baggrunden for konferencen er, at bestyrelsen har en ambition om at levere de resultater, medlemsforeningerne ønsker, og tager de udfordringer op, som venter forude. Samtidig vil vi gerne samle foreningernes input til en ny idrætspolitik i Århus Kommune. Der var stor lyst til at svare på spørgsmålene. Deltagerne leverede mange og velovervejede input. Efterlyste nye og fleksible faciliteter, gav bud på idrættens rolle i samfundet og viste mod og vilje til at tage ansvar for udviklingen. Væksten i den uorganiserede idræt blev også diskuteret. Men hvad kom der så konkret ud af konferencen? Vi har i første omgang formuleret en vision og en handleplan. I sig selv er arbejdet med vision og handleplaner en rimelig banal øvelse, men det giver et signal om, hvad vi vil og ikke vil. Enhver organisation, kommune eller virksomhed må have nogle pejlepunkter for, hvilken retning den vil bevæge sig i. Det kan man gøre på mange måder. Vi valgte at se ind i fremtiden og beskrive de billeder, der dukkede frem, ved hjælp af de input, vi har fået på konferencen og andre steder. Derefter har vi drøftet, hvad der skal til for at ruste idrætten til fremtidens udfordringer i Århus. På den måde har vi skabt et fælles billede af, hvor vi vil bevæge os hen og nogle pejlemærker for, hvordan vi skal bevæge os derhen. Nu foreligger der en vision og en handleplan, som peger ind i dén fremtid, vi gerne vil være med til at skabe. Et godt udgangspunkt for de kommende års arbejde i Idrætssamvirket! Visionen lyder i al sin enkelthed: Vi vil være den førende netværksorganisation, der udvikler vilkårene for at udøve idræt i Århus Kommune. en vis undren. Men den er ikke ligegyldig. For den signalerer, at vi ønsker at være den førende og samlende organisation for idrætten i byen. Vi vil udvikle for og til idrætten men vi kan ikke gøre det alene. Vores succes afhænger af omverdenen. Vi er en netværks-organisation. Og vi har valgt disse fem indsatsområder Fleksible faciliteter Vi vil sikre tidssvarende og fleksible faciliteter til idrætten, så den kan udvikle sig Foreningsudvikling Vi vil give foreningerne redskaber og ressourcer til at håndtere fremtidens udfordringer Idræt uden for forening Idræt uden for forening er en del af hverdagen. Den skal have plads og muligheder til at udvikle sig i samarbejde med eksisterende foreninger eller som helt nye foreninger Folkesundhed Sunde idrætsvaner skal læres tidligt i livet og vedligeholdes gennem livet. Idrætten løfter folkesundheden - og vil gerne tage et medansvar på de rette vilkår Idrætssamvirkets organisation Idrætssamvirket organisation skal udvikle sig i takt med omverdenen og være på forkant med den idrætspolitiske udvikling. Indsatsområderne afspejler bredden i vores berøringsflader og bredden af de udfordringer, idrætten står over for. Det er både et stort ansvar og en stor opgave at løfte. For at få succes forudsættes dialog og samarbejde mellem klubber og kommune. Heldigvis har vi allerede vigtig erfaring på en række af områderne og et kompetent sekretariat, så vi vil gå til opgaven med krum hals. I løbet af foråret 2008 vil bestyrelsen fremlægge et handlingsprogram med konkrete opgaver og projekter i perioden På den måde vil vi sikre, at vi holder kursen fast på visionen. Hver dag. Michael Troelsen Næstformand Det er en kort vision, som dækker det væsentligste. Og forhåbentlig giver den også anledning til spørgsmål og måske ?

9 Foto: Erik Laursen 9

10 Ny internetbaseret foreningsdatabase Endnu et tiltag, der gør det lettere at være idrætsleder i Århus Lancering med succes Det var selvfølgelig med en del sommerfugle i maven, at vi lancerede det nye system. Selvom systemet var gennemtestet, så frygter man altid, at der er noget, der går galt. Vi var ligeledes spændt på, hvordan foreningerne ville tage det nye system til sig, fortæller konsulent Nicolai Blom. Der var dog ingen grund til bekymring, og lanceringen er gået noget nært perfekt. Eneste mangel i systemet var, at hovedforeninger ikke via hovedforenings-login kunne indberette medlemstal for underafdelingerne. Dette blev dog hurtigt løst. Tidligere har det været en omstændelig affære for foreningerne at indberette medlemstal samt ændre oplysninger, når der skete udskiftninger af formænd, kasserere mv. Vores tidligere foreningsdatabase var placeret internt på Idrætssamvirkets netværk, og foreningerne havde ikke adgang til den. Dette betød, at alle ændringer skulle indberettes til sekretariatet, der så indtastede ændringerne i databasen. Denne procedure var langsommelig, og der var en øget risiko for fejl og langt fra i tråd med vores målsætning om at gøre det lettere at være idrætsleder i Århus. I forhold til de seneste år, er det lykkedes at nedbringe antallet af foreninger, der ikke indberetter medlemstal inden for den fastsatte tidsfrist med 2/3, hvilket vidner om, at foreningerne har taget systemet til sig. For at imødekomme eventuelle problemer var der etableret en udvidet telefonsupport med aftenåbning, men supporten modtog ikke ét eneste opkald i aftenåbningstiden! Der har været ydet support i dagtimerne og på mail, men slet ikke i samme omfang som tidligere år. I 2007 har vi arbejdet målrettet på at konvertere vores gamle foreningsdatabase til et internetbaseret system. D. 7. januar 2008 kunne vi lancere et nyt system, hvor hver enkelt forening har adgang til at indtaste medlemstal og ændre oplysninger om formand, kasserer mv. Foreningerne har adgang til systemet 24 timer i døgnet 365 dage om året og skulle man sidde i USA eller Thailand og have lyst til at opdatere sine foreningsoplysninger, så kan det også lade sig gøre. Alt, hvad der kræves, er at man har adgang til internettet samt har foreningens brugernavn og kodeord. Det kan ikke blive meget lettere. 10

11 Ramblaen Idrætsramblaens vision om et havnemiljø i Århus med plads til idræt, motion og bevægelse kom under Festugen 2007 til udtryk i form af Ramblafestivalen. I dagene 6-8. september blev ældre industriarealer omdannet til bydele med liv og idræt, da over 50 forskellige foreninger, sportsklubber og aktører deltog med knap 100 forskellige aktiviteter til fri afbenyttelse for de besøgende. Det hele blev skudt i gang med en event kaldet Big Splash ud for Europaplads, hvor skiløbere, kajakker, gymnaster og svømmere hoppede i havnen fra en enorm rampe opstillet netop til dette formål. Big splash ved Festugen 2007 ud for Europaplads Et så stort arrangement krævede naturligvis omfattende forarbejde. Hertil gav byens idrætsforeninger en hånd med ved i planlægningsgrupper at samarbejde om koordination af aktiviteter mm. Dette var et af formålene med festivalen, da man var interesseret i erfaring med foreningernes evner til at samarbejde på tværs af fagområder og idrætsgrene. Herudover havde festivalen naturligvis til formål at sprede budskabet om Ramblaen og slå konceptet fast i både borgernes og byplanlæggernes bevidsthed. Ligeledes var det spændende, om det var muligt at trække folk ud fra byens centrum og ned på de åbne arealer ved havnen, Filmbyen mm. Ramblafestivalen gav masser af erfaringer. Blandt andet kan nævnes: Erfaring med kommunikation, deadlines og planlægning med de deltagende foreninger i lyset af foreningslivets struktur, afhængighed af sæson mm. Initiativ fra de deltagende foreninger til at opfordre gæster, venner og medlemmer til at bakke op er centralt for en idrætsfestivals succes og for at trække mennesker til. Det kræver både byplanlægning og aktivitet at trække folk ud til de mindre besøgte dele af byen. Fysisk var Grenå-banen en barriere, der skulle overskrides, da den besværede adgangen til havnearealerne. Et afsporet tog og en trafikprop ved Europaplads gjorde ikke situationen bedre. Fotos: Jette Elkjær Både blandt de deltagende aktører og hos Ramblaens sekretariat har der overordnet været en positiv stemning om festivalens succes. Særligt aktiviteterne på havnen ved Honnørkajen lørdag d. 8. september tiltrak masser af besøgende. Her kunne man overvære opvisninger i gymnastik og kampsport samt prøve at hoppe ud i havnen på ski, gå på slackline samt meget mere. Visse foreninger havde under festivalen også held med at få nye medlemmer. Efter endt evaluering af festivalen ser Idrætsramblaen nu fremad. I 2008 vil der blive fokuseret på yderligere dialog med foreninger, aktører og samarbejdspartnere for at udfolde og konkretisere Danmarks længste promenade for idræt, motion og bevægelse. 11

12 3 skarpe til idrætten i Århus Idrætssamvirket Århus har stillet tre udvalgte foreningsledere tre skarpe spørgsmål om breddeidrætten i Århus Kommune læs deres svar her: Jette Elkjær Navn : Jette Elkjær Forening : AGF Gymnastik Tillidspost : Formand Antal år : 14 år først som kasserer de seneste par år som formand Søren Quist Rasmussen Jens Ørhøj Set med din forenings briller, hvad er så det vigtigste punkt, der skal med i Århus Kommunes nye Fritidsog idrætspolitik? Det er, at der altid skal tænkes idrætsfaciliteter ind i planlægningen af nye bydele og det er underordnet om det er på havnen eller i Mårslet. Og det skal både være til den organiserede og uorganiserede idræt. Derudover er det vigtigt, at der ikke kun bygges kedelige firkantede haller, men i stedet idrætsmekkaer, hvor århusianerne kan dyrke deres sport i fællesskab med andre idrætsudøvere i andre sportsgrene. Det vil være medvirkende til, at der kan opstå en større forståelse blandt udøverne og mulige synergieffekter mellem idrætterne. Se bare på succesen med DGI-huset. Hvordan tror du, at en Multiarena i Århus kommer til at gavne idrætten? Den kan gavne på to måder. Den ene er ved at blive tænkt ind i dagligdagen for idrætsudøverne i Århus, ved at den bliver en del af et større idrætsmekka. Det vil øge mængden af træningsfaciliteterne i Århus. Det er der et stort behov for! Den anden måde er som den er tiltænkt at tiltrække større nationale og internationale sportsstævner som EM og VM til Danmark. Når århusianerne får mulighed for at se topatleter på tæt hold, kan det få dem til at komme op af sofaen og i gang med at dyrke idræt. Det så vi blandt andet, da NRGi Arenaen i efteråret 2006 lagde gulv til Danmarks største idrætsbegivenhed, nemlig VM i Idrætsgymnastik. Men her er det igen vigtigt, at politikerne er fremsynede. For hvis idrætsforeningerne ikke har tidssvarende faciliteter til rådighed, som ligger i nærhed af bolig områderne, kan foreningerne have meget svært ved at optage nye medlemmer. Det ved jeg alt om fra min egen forening, hvor vi har venteliste på stort set alle vores børnehold i gymnastik. Det er for mig meget vigtigt, at Multiarenaen ikke bliver en ubrugt mastodont, der kommer til at ligge dødt hen uden aktiviteter i løbet af ugen. Det får hverken Århus eller idrætten i Århus gavn af. Hvad ser du som den største mulighed for den århusianske foreningsidræt i de kommende ti år? Den største mulighed? Jeg vil hellere sige udfordring. Lige nu står vi over for udfordringen med idrætsudøvere, som er meget individuelle i deres ønsker til at dyrke sport. Mange er ikke interesseret i at være en del af et forpligtende socialt og idrætsfagligt fællesskab, hvilket jo netop er et af kerneelementerne i foreningslivet. De vil i stedet træne, når det passer ind i deres ugekalender. Det er blandt andet derfor, at flere foreninger forsøger sig med foreningsbaserede træningscentre, for ad den vej at bevare medlemmerne i foreningen. Hvordan vi løser denne udfordring har ingen desværre fundet svaret på endnu, men der bliver arbejdet ihærdigt på det i hele Danmark. 12

13 Navn : Søren Quist Rasmussen Forening : KHIF Tillidspost : Formand Antal år : 6 år Set med din forenings briller, hvad er så det vigtigste punkt, der skal med i Århus Kommunes nye Fritidsog idrætspolitik? Det er vigtigt med nytænkning. De nye brugere stiller andre krav til idrætsforeningernes tilbud. Flere politikere, i særdeleshed Nicolai Wammen, har gentagne gange sagt, at Århus skal være Danmarks idrætsby nr. 1. Det er imidlertid ikke nok trivielt at gentage denne udtalelse. Der skal handles. Det viser sig tydeligt, at denne udtalelse fra borgmesteren også bare er varm luft. Der er nu gået to år, og der er absolut ikke vist vilje til at gøre noget ved sagen. Latterlige bevillinger skaber ikke nye resultater. Handling er det absolut vigtigste. Foreningsledere, DGI og idrætssamvirket har masser af gode ideer. De ved eksakt, hvad der skal gøres for at få den brede idræt i Århus til at blomstre. Århus Kommune skal beredvilligt stille anstændige midler til rådighed. Foreningerne er langt de bedste til at finde ud af de tiltag, der skal foretages. Mange af os, der sidder som ledere i foreningerne, er travle forretningsfolk, der trigges ved at skabe resultater og få ting til at udvikle sig. Det er meget vigtigt, at kommunen med bevillinger gør det muligt at skabe resultater. I modsat fald kunne man risikere, at disse igangsættere dropper idrætten til fordel for andre udfordringer. Hvordan tror du, at en Multiarena i Århus kommer til at gavne idrætten? En multiarena kommer overhovedet ikke til at gavne idrætten i Århus. Tværtimod kan man frygte, at driften af en multihal måske tages fra de midler, der skal gives til den brede idræt. Multihallen kommer ikke til at skubbe Århus i retning af idrætsby nr. 1. Prædikatet må betyde, at byen har den største procentdel af befolkningen, der dyrker en eller anden form for idræt. Det sker ikke i en multihal, men i idrætsforeningerne. Hvad ser du som den største mulighed for den århusianske foreningsidræt i de kommende ti år? Den helt store fremgang inden for idræt og bevægelse er fitness. Det er her, de mange nye medlemmer kan hentes. Idrætsforeningerne skal ud og have fat i mange af disse mulige medlemmer, der i dag helt er henvist til de kommercielle fitnesscentre. Det er vigtigt, hvis foreningerne skal overleve, som vi kender dem idag, at de hele tiden får nye medlemmer. Det kan især ske ved, at foreningerne kan tilbyde fitnessfaciliteter. Ved at få fitnessdyrkere ind i foreningerne, er der mulighed for, at disse brugere også får lyst til at dyrke andre idrætsgrene. Der vil i de kommende år blive brugt enorme beløb på at øge sundhedstilstanden hos især de unge mennesker. Det er vigtigt, at en stor del af disse midler er med til at styrke idrætsforeningerne. Uden foreningerne, de frivillige ledere og trænere vil idræt i fremtiden være forbeholdt den mest velstående del af befolkningen. Navn : Jens Ørhøj Forening : Team Århus Floorball Tillidspost : Bestyrelsesmedlem / Sportschef Århus Elite Floorball Antal år : 5 år Set med din forenings briller, hvad er så det vigtigste punkt, der skal med i Århus Kommunes nye Fritidsog idrætspolitik? Overordnet set må det vigtigste punkt være at få så mange mennesker i hallerne så muligt, så vi kan få anvendt faciliteterne bedst muligt. Set såvel fra Team Århus Floorballs side - som floorballsporten generelt på lokalt niveau - er det største problem manglende haltid. Vi står med et stort udyrket potentiale specielt på ungdomssiden men møder en uoverstigelig barriere, når vi som såvel ung forening med kun 13 års levetid og som ny idrætsgren i Danmark med kun 19 års eksistens står over for såvel få haltider i Århus Kommune samt et hævdsprincip der gør, at nye foreninger og idrætter kun tildeles haltider i sene aftentider og oftest i yderkanten af kommunen. Floorball har i kommuner som Frederikshavn og København vist sin appel til en ungdom, der ellers ofte kategoriseres som inaktive og som en IT-generation. Vores håb er, at Århus Kommune vil kigge udover traditions idrætter som håndbold, fodbold og badminton med al respekt for disse - når haltider og projekter skal igangsættes specielt på ungdomsfronten. Hvordan tror du, at en Multiarena i Århus kommer til at gavne idrætten? Det er svært at spå om, hvordan en hal på en sådan størrelse kommer til at få indflydelse på idrætten set i bredt perspektiv. Der er nok ingen tvivl om, at tiltrækning af store internationale idrætsbegivenheder kan blive et plus for byen og idrætten også breddeidrætten. Men hvordan man dagligt vil komme til at mærke en tilstedeværelse af en multiarena, er jeg ikke sikker på, da jeg ikke har indsigt i planerne på den daglige drift af hallen, når der ikke er store begivenheder som koncerter og internationale mesterskaber. Men det er et spændende projekt, som vi følger med nysgerrighed. Hvad ser du som den største mulighed for den århusianske foreningsidræt i de kommende ti år? Århusiansk foreningsidræt har nogle muligheder, der ikke er til stede i mange andre danske byer. Specielt uddannelsesinstitutionerne gør, at man via et bredt samspil mellem idrætten, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne kan udnytte nogle kompetencer, der ikke er til stede mange andre steder i Danmark. Hvis vi i fællesskab kan udnytte de fælles kompetencer, så tror jeg absolut, at Århus kan blive landets førende by for idræt et velfungerende samarbejde mellem eliten, bredden og ungdommen er en afgørende faktor for, om dette skal lykkes. 13

14 Regnskab Idrætssamvirkets omsætning for regnskabsåret 2007 blev på kr. Oprindeligt var der budgetteret med balance mellem indtægter og udgifter men årets resultat viser et mindre underskud på i alt kr. Indtægter kr. Kontingenter Administrationsbidrag Sponsorer Kommunalt tilskud Øvrige indtægter Indtægter i alt Udgifter kr. Administration Lønninger Husleje Kontorudstyr, IT og medlemsdatabase 105,300 Øvrige driftsudgifter Bestyrelsesudgifter Administration i alt Tilskudspuljer Leder- & instruktøruddannelse (eksterne) Leder- & instruktøruddannelse (interne) Dyrt idrætsmateriel Misforhold & urimeligheder Foreningsseminarer Foreningsudvikling på hjemmebane Internationale arrangementer Tilskudspuljer i alt Tilskud til projekter Hasle Bakker Idrætsramblaen Århus i forening Tilskud til projekter ialt Udgifter i alt Underskud i alt

15 Harmonisering af tilskudsregler Idrætssamvirket Århus har en målsætning om at gøre det nemmere at være idrætsleder i Århus. Vi er derfor altid åbne overfor at se på, om tingene kan gøres bedre og smartere. Flere foreninger har gjort opmærksom på, at vores tilskudsregler til leder- og instruktøruddannelse adskiller sig fra mange andre kommuners. Mange kommuner yder et tilskud på en given procentsats af kursets pris dog oftest med en begrænsning på det maksimale tilskud. Gennem mange år har Idrætssamvirket Århus udbetalt tilskud til leder- og instruktøruddannelse på baggrund af, hvor lang tid det pågældende kursus varede. Tilskuddet afhang ikke af, hvor meget kurset kostede, men kun af længden. Eksempelvis fik man et tilskud på 700 kr. for et weekendkursus (fredag-søndag) uanset om kurset kostede 800 kr. eller kr. Vi har foretaget en undersøgelse af tilskudsreglerne i syv større danske kommuner. Det viser sig, at der hersker vidt forskellige tilskudsregler i de forskellige kommuner to yder ikke tilskud til leder- og instruktøruddannelse, mens én enkelt kommune yder tilskud på 85% (her tages penge dog fra Aktivitetsstøtteordningen). Det generelle billede er dog 75% med en begrænsning på tilskud pr. dag eller pr. kursus. De nye tilskudsregler Med baggrund i undersøgelsen har Idrætssamvirket Århus besluttet, at vores nye tilskudssatser for leder- og instruktøruddannelse bliver som følger: Tilskud på 75% af kursusprisen, dog maksimalt 300 kr. pr. kursusdag pr. person Der ændres ikke på, hvilke kurser/uddannelse, vi støtter. Tilskud til transport Der er forskel på, hvordan og hvor meget kommuner yder i tilskud til transport. Nogle yder kun tilskud til offentlige transportmidler, mens andre ligeledes yder tilskud til kørsel i egen bil. Fire kommuner yder slet ikke tilskud til transport. Idrætssamvirket Århus har ønsket at finde en model, hvor der ydes tilskud til transport, og hvor det administrativt er let for foreningerne at få transporttilskud. Vi ønsker en ordning, hvor foreningen slipper for at indsende togbilletter, kørselsbilag og lignende. Erfaringerne fra kommunerne viser, at ganske få foreninger indsender billetter mv., og derfor går mange foreninger glip af transporttilskuddet. Den transportordning, vi har indført for vores medlemsforeninger, tager udgangspunkt i en zoneopdeling af landet. Vi har opdelt landet i seks zoner, hvor der er forskellige takster. Takterne er pr. person. Hvis en forening eksempelvis sender to personer på kursus i Viborg vil transporttilskuddet være 2 x 50 kr. i alt 100 kr. Transporttilskuddet lægges oveni kursustilskuddet på de 75%. Idrætssamvirkets tilskudspuljer 2007 Leder- og instruktøruddannelse - Eksterne kurser kr. - Interne kurser kr. Dyrt idrætsmateriel kr. Foreningsseminarer - Foreningsudvikling på hjemmebane kr. - Andre foreningsseminarer kr. Internationale arrangementer kr. Misforhold og urimeligheder kr. Samlede forbrug på tilskud: I alt kr kr kr kr kr kr kr. 15

16 Idrætssamvirkets idégrundlag At skabe optimale forhold for udøvelse af motions-, bredde- og eliteidræt, herunder at forvalte de til rådighed stillede pengemidler og repræsentere foreninger over for myndigheder og institutioner. Idrættens Hus Vest Stadion Allé Århus Tlf Fax