Trafikselskabet Movia. Årsrapport 2014

Transkript

1 Trafikselskabet Movia Årsrapport 1. januar december CVR nr Udgivet af Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon Movit

2 1. Indledning Ledelsesberetning Busdrift Flextrafik Fællesudgifter Finansielle poster Tilskud Efterfølgende begivenheder Årsregnskab Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse Omregning mellem Udgifts- og Omkostningsresultatopgørelse Omkostningsbaseret resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Anvendt regnskabspraksis Noter Ledelseserklæring Den uafhængige revisors erklæringer Fordelingsregnskab Anvendt regnskabspraksis - fordelingsregnskab Ledelseserklæring Den uafhængige revisors erklæring Bilag 1. Indberetning til Trafikstyrelsen Bilag 2. Movias miljøregnskab Bilag 3. Movias CSR rapportering /67

3 Tabeloversigt: Tabel 1. Regnskabsopgørelse Tabel 2. Nøgletal for busdrift Tabel 3. Passagerudvikling Flextrafik Tabel 4. Nøgletal for Flextrafik Tabel 5. Tilskudsbehov per Flextrafik ordning Tabel 6. Nøgletal for baner Tabel 7. Omregning mellem Udgifts- og Omkostningsresultatopgørelse Tabel 8. Omkostningsbaseret resultatopgørelse Tabel 9. Balance Tabel 10. Pengestrømsopgørelse Tabel 11. Region Hovedstaden Tabel 12. Region Sjælland Tabel 13. Kommuner Tabel 14. Rutespecifikke udgifter med andre fordelingsnøgler end køreplantimer /67

4 1. Indledning Movia er Danmarks største trafikselskab. Vores opgave er at drive kollektiv trafik i Østdanmark på vegne af to regioner og 45 kommuner. Kommunerne har ansvaret for lokale busruter samt handicaptrafikken, og regionerne har ansvaret for de regionale busruter, lokalbaner samt befordring til sygehusene. Movia rådgiver om trafikløsninger, planlægger i samarbejde med kommuner og regioner ruter og køreplaner og udbyder busdriften og kørselsordninger til private operatører. Desuden varetager Movia kundeservice, billetsystemer med videre og koordinerer den kollektive trafik. Med anlæggelsen af Metrocityringen, Letbanen langs Ring 3 og en ny jernbane til Ringsted via Køge vil der frem mod 2020 ske et betydeligt løft af den kollektive trafik, og det forventes, at den samlede kollektive trafik i 2020 vil betjene 120 mio. ekstra passagerer. Sammen med kommuner og regioner arbejder Movia for, at disse investeringer bliver til fordel for hele den kollektive trafik i Østdanmark. Samtidig ser vi i disse år markante ændringer for bosætning og arbejdspladsplacering, som den kollektive trafik skal kunne honorere, hvis det fortsat skal være muligt at være tilknyttet arbejdsmarkedet, uanset hvor i Østdanmark, man bor. Det vil kræve nye kompetencer, og at vi tænker den kommunale by- og erhvervsudvikling sammen med udviklingen af den kollektive transport. Movia udvikler derfor sine tilbud til kommuner og regioner, så vi kan rådgive om sammenhængende transportløsninger i tæt samspil med den kommunale og regionale planlægning. I 2013 udarbejdede Movia en ny trafikplan efter en tæt dialog med kommuner og regioner. Med Trafikplan 2013 er der skabt et fælles grundlag for arbejdet med at sikre videreudviklingen af et effektivt og sammenhængende trafiktilbud på tværs af kommune- og regionsgrænser før og efter Trafikplanen har mål om øget passagertilgang, flere tilfredse passagerer, grønnere kollektiv trafik og en styrket Flextrafik. Væsentligste økonomiske udviklingstendenser i Movias indtægter kommer fra billetindtægter fra passagerer i bus, tog og Flextrafik samt fra kommuner og regioners betaling for bestilt bus- og togtrafik og kontraktbetaling for kørsel af særlige grupper, eksempelvis børn og voksne med særlige behov og patientkørsel. Tilskudsbehovet, som er forskellen mellem Movias billetindtægter og udgifter, har i de senere år ligget stabilt på 2,7 mia. kroner. De enkelte kommuner og regioners bidrag udregnes efter omfanget af de ydelser, som Movia leverer til dem. I har Movias bestyrelse vedtaget en ny finansieringsmodel til fordeling af udgifter til busdrift og administrationsudgifter mellem kommuner og regioner som følge af Folketingets ændringer af Lov om Trafikselskaber, der træder i kraft den 1. januar Den nye finansieringsmodel er udarbejdet i tæt samarbejde med kommuner og regioner. Movia havde i billetindtægter for i alt 1,9 mia. kroner. Med 1,7 mia. kroner bidrager busdriften til knap 90 procent af indtægterne. Lokalbanen A/S og Regionstog A/S bidrog med 175 mio. kroner for ni pct. af indtægterne, mens Flextrafikprodukter, med lav eller ingen egenbetaling for borgerne, bidrog med 35 mio. kroner, hvilket udgør næsten to pct. af indtægterne. 4/67

5 En opgørelse af indtægterne fordelt på billettype viser, at rejsekort med 24 pct. udgør den næststørste andel af Movias samlede indtægter. I 2015, når papklippekortet udfases, vil indtægtsandelen for rejsekort stige markant. Indtægtsfordeling pr. billettype Ungdomskort 12% Øvrige 10% Klippekort 19% Kontantbilletter 9% Rejsekort 24% Periodekort 26% Anm.: 9% af indtægterne kommer fra mobilappen (fordelt på kontantbilletter, klippekort og periodekort). Kontantbilletter købt på rejsekortudstyr er medtaget under Rejsekort. De samlede omkostninger forbundet med Movias drift udgjorde 4,5 mia. kroner. Langt størstedelen, 92 pct., af udgifterne er relateret til hovedforretningsområderne bus, lokalbaner og Flextrafik. Selvfinansieringsgraden, som er indtægter delt med udgifter, udgør 51 pct. for bus og baner. Til sammenligning ligger selvfinansieringsgraden på landsplan på busområdet på ca. 44 pct. og på lokalbaneområdet på ca. 34 pct. På pendlernettet, som omfatter de cirka 100 vigtigste bus- og lokalbanelinjer i hele Movias område, er selvfinansieringsgraden på 61 pct. Tendensen med mere effektiv udnyttelse af busmateriellet fortsatte i, hvor der med marginalt færre busser er blevet kørt flere timer sammenlignet med året før. Rejsekort I rundede antallet af udstedte rejsekort en million, og antallet af rejser med rejsekort er større end nogensinde. Med en af danmarkshistoriens største dataflytninger kom rejsekort i efteråret over på sin endelige it-platform, og med udfasningen af papklippekortet i hovedstadsområdet er næste skridt i implementeringen af rejsekortet planlagt. Statistik for rejsekort viser, at 99,3 pct. af rejserne i Sydsjælland, 99,1 pct. i Vestsjælland og 98,1 pct. i hovedstadsområdet afsluttes korrekt med check ud. For at gøre rejsekortet lettere at bruge for de mange nye passagerer aftalte Movia i december en handlingsplan med DSB, Metro samt trafikselskaberne i Jylland og på Fyn. Handlingsplanen rummer i alt 17 initiativer til forbedring af rejseoplevelsen. Et af initiativerne i handlingsplanen er en 5/67

6 nedsættelse af forudbetalingen ved rejsens begyndelse. Af andre initiativer kan nævnes intensivering af kommunikationen om check ud samt nedsættelse af afgiften ved glemt check ind ved skift undervejs på rejsen samt forbedring af selvbetjeningsmulighederne på rejsekort.dk. Ny fælles indgang til den kollektive trafik Movia, DSB og Metro arbejder under det fælles navn DOT Din Offentlige Transport på at gøre det lettere at være passager i den kollektive trafik på Sjælland. Beslutningen om at lave et nyt samarbejde er truffet af Folketinget, og DOT åbnede i begyndelsen af 2015 en fælles hjemmeside med blandt andet trafikinformation, priser, billetter og køreplaner. Desuden er der et fælles telefonnummer til kundecenteret. I løbet af 2015 udvikles samarbejdet om passagerrettede aktiviteter mellem DSB, Movia og Metro yderligere. Det gælder for eksempel forbedring af den fælles trafikinformation, fælles markedsføring med videre. Pendlernettet mere kørsel og nye buslinjer Med Pendlernettet bindes Movias stærkeste buskoncepter og lokalbaner sammen med jernbanenettet og metroen. Pendlernettet dækker hele Movias område, og kommuner og regioner har i samarbejde med Movia udpeget nettets buslinjer, som er de linjer, der har størst betydning for pendlerne. Kommuner og regioner har aftalt, at Pendlernettet prioriteres, når kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal tage stilling til serviceniveauet. Det giver stabilitet i Pendlernettet og sikrer, at størstedelen af ressourcerne til busdrift anvendes dér, hvor ressourcerne kommer flest passagerer til gode. 6/67

7 Pendlernettet Antallet af køreplantimer, som er det antal timer busser, lokalbaner og regionstog servicerer passagererne, er øget marginalt de senere år. Der anvendes lidt flere køreplantimer i Pendlernettet og relativt færre køreplantimer på de andre buslinjer. Denne tendens er en naturlig konsekvens af, at kommuner og regioner prioriterer ressourcer til Pendlernettet. 7/67

8 Køreplantimer bus og bane (1.000 timer) Køreplantimer bus og bane Heraf pendlernet Køreplantimerne i Pendlernettet fordeles med 40 pct. til A-busserne, 23 pct. til S-busserne mens andelen til R-nettet, som består af både R-buslinjer og lokale baner, udgør henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af timerne. Endelig har Movias øvrige busprodukter i Pendlernettet 20 pct. af nettets køreplantimer. Kendetegn for A- og S-busser samt R-nettet A- busserne: Det højfrekvente bybusnet, hvor der samtidig er arbejdet med god fremkommelighed, gode stoppesteder og digital trafikinformation både i bussen og ved stoppestederne. Særkendet ved A-busserne er, at de kører så hyppigt at køreplanen mange steder er unødvendig. S- busserne: Hurtige busser, der sammen med S-toget er grundstammen i betjeningen mellem byfingrene. S-busserne forbinder med relativ høj frekvens boligområder, arbejdspladser og indkøbsmuligheder og betjener borgere, der rejser langt. S-bussernes særkende er, at der er længere mellem stoppestederne og attraktiv frekvens. R-nettet: Udgør et samlet regionalt net af R-busser og lokalbaner udenfor Storkøbenhavn. Nettet forbinder større byer og prioriteres ift. at opnå god sammenhæng mellem bus og tog. R-nettets særkende er afgang hver halve time alle hverdage, og timedrift aften/weekend samt god sammenhæng til DSBs jernbanetrafik. Pendlernettet fik i Den Kvikke Vej en strækning ved Nørre Campus i København, hvor busserne har fået deres egen trængselsfri busbane i midten af vejen, Strækningen er den første af sin art i Danmark, og Københavns Kommune har med anlæggelsen af strækningen taget første skridt i implementeringen af Movias højklassede buskoncept +Way. I Nordsjælland åbnede en ny buslinje, Linje 375R, som med direkte linjeføring og hyppigere afgange, har styrket det kollektive trafiktilbud mellem Øresundskysten og Hillerød til gavn for de passagerer, som rejser på tværs af Nordsjælland til blandt andet uddannelsesinstitutioner og arbejde. 8/67

9 I Kalundborg har man i set gode effekter af et nyt busnet, hvor de buslinjer, som betjente flest passagerer fik tilført ressourcer til flere afgange. Her viser antallet af rejser foretaget med rejsekort, at der er sket en stigning på knap 10 pct. Fortsat ambitiøst passagermål Med 220,4 millioner i er passagertallet 0,7 pct. lavere i forhold til sidste år. Movia har sammen med kommuner og regioner et mål om at øge passagertallet med 2,5 pct. om året således, at vi i 2020 har fastholdt vores nuværende passagertal, også selvom åbningen af Metrocityringen forventes at flytte 43 mio. passagerer fra bus til metro. For at nå målet skal antallet af passagerer hvert år øges med otte-ni millioner. Movia vil derfor sammen med kommuner og regioner nytænke mulighederne for at skabe bedre fremkommelighed for busserne samt udbygge den digitale trafikinformation for at gøre det lettere, og dermed mere attraktivt, for passagererne at vælge kollektiv trafik. Ser man alene på fordelingen af passagerer, har Pendlernettet oplevet en stigning på tre millioner passagerer. Det understreger, at det netop er linjerne i Pendlernettet, som har det største potentiale for at øge passagertallet og opnå den bedste driftsøkonomi. Passagerer bus og bane (mio. påstigere) ,6 217,8 219,7 221,9 220, Passagerer bus og bane Heraf pendlernet Movia undersøger hvert år passagertilfredsheden på en række parametre, blandt andet rejsetid, chaufførens service, fremtræden og kørsel samt trafikinformation. I var 95,1 pct. af Movias passagerer tilfredse eller meget tilfredse med deres rejseoplevelse. Målet er fastholde den samlede tilfredshed på 95 pct. og samtidig øge andelen af meget tilfredse passagerer fra det nuværende niveau på 21 pct. til 30 pct. i Movia arbejder målrettet med at digitalisere trafikinformationen. Med nedtællingsmoduler, der viser, hvornår bussen ankommer på mere end af Movias godt stoppesteder og mulighed for at hente aktuel information om buslinjerne via DOTs app, hjemmeside og sms-service, kan passagererne altid få aktuel og opdateret trafikinformation, både før og under rejsen. 9/67

10 Millioner kr. Movia fortsætter i 2015 investeringerne til bedre digital trafikinformation og aktiviteter til hjælp for passagerer, som ikke er it-vante. Passagertilfredshed Meget utilfreds 0,1% Tilfreds 74,3% Utilfreds 0,7% Både og 4,1% Meget tilfreds 20,8% Passagertilfredshedsundersøgelserne bruges også som incitamentsstyring i forhold til busoperatørerne. Movia anvender to bonustyper. Kvalitetsbonus udregnes på baggrund af passagerernes tilfredshed og operatørernes servicegrad, der er et udtryk for andelen af gennemførte ture. Den anden bonustype er passagerincitamentsbonus, hvor operatørerne delvist afregnes efter hvor mange passagerer, der er på de linjer, de kører Bonusudbetalinger fra Movia til operatørerne Kvalitetsbonus Passager incitamentsbonus 10/67

11 Udviklingen i bonusudbetalingerne afspejler blandt andet, at der indgås stadig flere kontrakter med incitamentsstyring, men også at operatørerne byder ind med høj kvalitet, som de leverer på. Movia og miljøet Movia arbejder for en grønnere kollektiv trafik, og vores miljømål gælder for busdrift og administration. Gennem de seneste år har Movia arbejdet målrettet med miljøcertificering, og både administration, trafikservice-enhederne i Herlev og Roskilde, operatører samt Lokalbanen A/S og Regionstog A/S har nu opnået at blive miljøcertificeret. Hvert år gennemføres en revision af miljøcertificeringen, som sikrer, at kravene opfyldes. Bestemmelser om udledninger af CO2- og NOx- og partikeludledninger samt støjniveau fra busserne er en del af de krav, som Movia stiller i sine udbud af busdriften. Der stilles endvidere krav til bussernes brændstofeffektivitet og rækkevidde for elbussernes batterier samt krav til komfort for passagerer og chauffør. Ved at opstille funktionskrav frem for tekniske krav til busmateriellet ønsker Movia at inddrage operatørerne i arbejdet med at finde og afprøve de mest miljøeffektive løsninger. Movia har som mål at reducere udledningen af CO2 med 29 procent samt NOx og partikler med 75 pct i forhold til niveauet i Udviklingen viser, at disse mål med meget stor sandsynlighed bliver nået før I viste et forsøg med elbusser på udvalgte buslinjer positive resultater. Batteriernes ydeevne var markant bedre end først antaget, hvilket betød, at busserne kunne køre 325 km på en opladning. Samtidig var passagererne positive overfor den miljørigtige løsning og bussernes komfort. I sommeren indgik Regeringen sammen med et flertal i Folketinget en aftale, som indebar en bevilling på 71 mio. kr. til renere luft i København ved at eftermontere forureningsbegrænsende udstyr på busserne. Herudover har Københavns og Frederiksberg Kommuner givet Movia henholdsvis 9 mio. kr. og 1 mio. kr., således at puljen til eftermontering i alt er på 81 mio. kr. Movia har derfor i samarbejde med Miljøstyrelsen, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt operatørerne indledt et arbejde med at montere katalysatorer og partikelfiltre på mellem 300 og 500 busser med miljøstandarden Euro 3, 4, 5 og EEV. Monteringen er planlagt til at blive gennemført i Forventningen er, at busser, som får dette udstyr monteret, vil kunne opfylde de høje miljøkrav, som stilles til busser med Euro 6-norm. Euro 6 er i dag lovkravet for nye busser. Udledningen af partikler forventes for de involverede busser at blive reduceret med mellem 95-98%. NOx udledningen forventes at falde med ca. 90%. Flere kommuner med i Flextrafik Flere og flere kommuner beder Movia løse deres kørselsopgaver. Det gælder fx kørsel til læge, speciallæge eller andre kørselsformål, som kommunen visiterer borgerne til. Den store interesse 11/67

12 Kr. Millioner passagerer for at indtræde i ordningen viser, at Movias Flextrafik kan løse kørselsopgaverne med en effektivitet og økonomi, som er attraktiv for kommunerne. Movia gør det således muligt for kommunerne at leve op til kravet om en effektiviseringsgevinst på 430 mio. kroner på området for specialkørsel i Regeringens og KLs økonomiaftale. For at imødekomme interessen for Flextrafik og samtidig sikre kvaliteten i både overgang og eksekvering har Movia opstillet en proces for kommunernes tilslutning til kørselsordningen, herunder et loft over hvor mange kommuner, der kan tilslutte sig ordningen hvert år. I takt med, at flere kommuner tilslutter sig kørselsordningerne, er det muligt at udnytte kørselsvolumen mere effektivt. Samtidig er tilbudspriserne ved udbud af Flextrafik faldet, og de faktorer ses i de stadigt faldende gennemsnitsudgifter per passager. Når nogle kommuner alligevel oplever en stigning i udgifterne til Flextrafik, skal årsagen findes i borgernes interesse for at benytte sig af Flextur, som i oplevede en fordobling af antallet af passagerer. Flextur er en kørselsordning, som især i tyndt befolkede områder eller om aftenen, hvor antallet af passagerer i nogle områder er begrænset, kan være et alternativ til dyre buslinjer med lav selvfinansieringsgrad. For at imødekomme kommunernes behov for både en stærk økonomistyring og en effektiv trafikplanlægning vil Movia fremadrettet tilbyde analyser af borgernes kørselsmønstre Flextrafik ,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 Udgift per. Passager (venstre akse) Passagerer (højre akse) 12/67

13 2. Ledelsesberetning Regnskabet for er tilfredsstillende og udviser et tilskudsbehov på mio. kr. Kommuner og regioner har i indbetalt a conto tilskud på i alt mio. kr., hvilket dermed giver en efterregulering på 1% eller 20 mio. kr. som vil blive afregnet med regioner og kommuner i januar I forhold til budget er tilskudsbehovet 22 mio. kr. større. Det øgede tilskudsbehov kan opgøres per forretningsområde: Bus (3 mio.kr.), Flextrafik (32 mio.kr.) og lokalbaner (11 mio.kr.), mens der er et mindre tilskudsbehov for fællesudgifter (22 mio. kr.) og finansielle poster (2 mio. kr.). En væsentlig del af stigningen i tilskudsbehovet, skyldes øget efterspørgsel af Flextrafik samt anlægsudgifter til lokalbanerne, som begge forbrugsafregnes med kommuner og regioner. De nærmere forklaringer til regnskabet kan læses i underafsnittene til ledelsesberetningen nedenfor. Regnskabsopgørelsen er opdelt på de tre forretningsområder, bus, Flextrafik og lokalbaner samt fællesudgifter, finansielle poster og tilskud. Tabel 1 viser regnskabsopgørelsen for. Fordelingen af regnskabet på kommuner og regioner fremgår af fordelingsregnskabet i afsnit 4. I tabeller og tekst kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. 13/67

14 Tabel 1. Regnskabsopgørelse R2013 B R Forskel R - B Tusinde kr. Pct. Busruter Indtægter ,8 Operatørudgifter ,6 Rutespecifikke udgifter ,9 Bus i alt ,2 Flextrafik Brugerbetaling ,0 Operatørudgifter ,9 Administration ,7 Flextrafik i alt ,9 Lokalbaner Indtægter ,8 Operatørudgifter ,3 Leasingudgifter ,1 Infrastrukturtilskud ,0 Anlæg Lokalbaner i alt ,6 Fællesudgifter Administration og personale ,6 Tjenestemandspensioner ,6 Fællesudgifter i alt ,8 Finansielle poster Renter driftslån og obligationer ,9 Afdrag Driftslån Ydelse Rejsekortlån ,4 Finansielle poster i alt ,6 Tilskudsbehov ,8 Faktureret ,6 Resultat før efterregulering Resultat Anm.:Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud. 14/67

15 Busdrift Tilskudsbehovet for busdriften er 3 mio. kr. højere i forhold til budget, svarende til 0,2%. Udviklingen er sammensat af færre indtægter som følge af færre passagerer, mens der modsat er færre udgifter, fordi de prisindeks, som regulerer operatørudgifterne, har været på et lavere niveau end budgetteret. Endelig er rutespecifikke udgifter lavere end budgetteret; rutespecifikke udgifter er udgifter til driften af busruterne (chaufførlokaler, provision til billetsalgssteder mv.), som ikke afregnes med busoperatørerne. Tabel 2. Nøgletal for busdrift R2013 B R Forskel R - B Pct. Passagerer (mio.) 211,5 216,3 209,9-6,4-3,0 Buslinjer (antal) ,5 Busser (antal) ,2 Timer (1.000) ,9 Indtægt pr. passager (kr.) -7,9-7,9-7,9 0,0 0,2 Udgift pr. passager (kr.) 15,1 15,0 15,3 0,2 1,6 Udgift pr. time (kr.) 761,1 775,3 757,8-17,6-2, Mio. kr Pct. Indtægter , , ,6 47,5-2,8 Operatørudgifter 3.043, , ,8-17,4-0,6 Rutespecifikke udgifter 152,1 171,3 144,1-27,3-15,9 Tilskudsbehov busdrift 1.518, , ,2 2,9 0,2 Passagerindtægterne er 47 mio. kr. eller 3% lavere end i budget. De lavere passagerindtægter skyldes, at passagertallet er 6 mio. eller 3% lavere end i budget. Indtægterne har udviklet sig forskelligt i Movias tre takstområder: På linjerne i Takstområde Hovedstaden er indtægterne 50 mio. kr. lavere end budgettet (3,4%), hvilket skyldes, at passagertallet er 6,5 mio. lavere end budgetteret, svarende til 3,3%. På linjerne i Takstområde Syd er indtægterne 3,0 mio. kr. højere end budgetteret (2,7%), mens passagertallet er 2,8% højere end budgetteret. Indeholdt i indtægtsudviklingen i Takstområde Syd, er der højere indtægter fra overgangsordning for kompensationen til Ungdomskortet, mens der modsat er færre indtægter fra det fælles indtægtsdelingsgrundlag mellem DSB og Movia. På linjerne i Takstområde Vest er både indtægter og passagertal på niveau med budget. Operatørudgifterne er 17 mio. kr. lavere end budgetteret trods flere timers busdrift (0,9%). De lavere operatørudgifter er mulige, fordi indeks for diesel, løn og rente, der bruges i afregningen af busoperatørerne, er lavere i forhold til det budgetterede. Der er i brugt 144 mio. kr. til rutespecifikke udgifter, hvilket er 27 mio. kr. mindre end budget- 15/67

16 teret. Den væsentligste årsag til det lavere forbrug på de rutespecifikke udgifter er lavere rejsekortafgifter som følge af udskydelsen af udfasningen af klippekortet i takstområde H til februar Udfasningen var forventet at ske 1. juni i budgetlægningen, men pga. en forsinkelse af en ny version af rejsekortet, blev det af forsigtighedshensyn besluttet at udskyde udfasningen af klippekort til februar Dette har medført øgede udgifter for Movia til drift af klippekort. Disse udgifter indgår i regnskabet under operatørudgifter. Desuden er forventede besparelser på billetsalg under rutespecifikke udgifter udskudt, ligesom Movia som ejer af Rejsekort A/S har indskudt mere kapital i selskabet. Movia har genforhandlet kontrakten på bussernes tale- og dataradiosystem, så betaling er omlagt fra fast betaling til efter forbrug. Dette har betydet lavere drifsudgifter til systemet i. Derudover har der været færre udgifter end budgetteret til vedligeholdelse af systemet i. 16/67

17 Flextrafik Sidste års markante vækst i Flextrafik er fortsat i. Det gælder ikke mindst ordningen Flextur, men også ordningerne Handicapkørsel, Patientbefordring og Flextrafik Rute har oplevet en pæn vækst. Kommunale ordninger er på niveau med 2013, hvilket er lavere end budgetteret for. Kørselsordningerne i Flextrafik Flextrafik er behovsstyret kollektiv trafik, der planlægges efter borgernes individuelle kørselsbehov. Kørselsordningerne kan være lukkede og kun for visiterede borgere eller åbne for alle. Kørslen kan planlægges som variabel kørsel hvor der køres efter individuelle behov, eller som rutekørsel. I Flextrafik findes følgende fem kørselsordninger: Handicapkørsel (variabel, lukket) er kørsel for svært bevægelseshæmmede borgere til fritidsformål. Borgerne visiteres af bopælskommunen til 104 ture årligt og betaler selv en lille andel af kørslens pris samt et årligt abonnement. Flextur (variabel, åben) er et supplement til den traditionelle kollektive trafik. Borgere kan benytte ordningen mod en egenbetaling. Taksterne for Flextur følger prisen for en kontantbillet med bus/tog til 2 zoner. Grundtaksten dækker kørsel op til 5 km. Herudover betales pr. kørt kilometer. Kommunerne kan vælge at lade grundtaksten gælde for kørsel op til 10 km. Kommunal kørselsordning (variabel, lukket) er kørsel af borgere, der f.eks. skal til læge eller speciallæge og ikke har mulighed for at benytte traditionel kollektiv trafik. Borgeren bliver visiteret til den enkelte kørsel af kommunen. Patientbefordring (varibel, lukket) er en kørselsordning for borgere, der skal til behandling eller undersøgelse på sygehuset og ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. Borgerne visiteres til kørsel af regionen. Flextrafik Rute (rute, lukket) er kørsel af fysisk og psykisk handicappede til dag- og aftentilbud og kørsel af specialskoleelever til/fra hjemmet, skole eller SFO. Kommunerne kan frit vælge, om de vil lade deres kørselsbehov dække af Flextur, Kommunal kørselsordning eller Flextrafik Rute. 17/67

18 Tabel 3. Passagerudvikling Flextrafik R2013 B R Forskel R-B Tusinde passagerer Pct. Handicap ,1 Flextur ,6 Kommunal ordning ,2 Patientbefordring ,5 Variabel Flextrafik i alt ,3 Rute ,2 Passagerer i alt ,6 Anm.: Budget for passagertal for Flextrafik Rute i er estimeret til samme niveau som regnskab Budgettet for Flextrafik er udarbejdet på baggrund af de på budgetteringstidspunktet kendte aftaler med kommunerne. Der er således ikke budgetteret med generelle forventninger om vækst i ordningerne. I estimaterne, der forelægges bestyrelsen 3 gange om året, opdateres forventningerne til året, og tendensen med flere passagerer er estimeret gennem hele. Flextrafik adskiller sig fra bus og lokalbaner ved, at kørselsomfanget planlægges løbende efter bestilling fra passagerer, kommuner og regioner. Udgifterne til Flextrafik afhænger af passagertal, kørselslængder, rejsetider, kørselsmønstre og koordineringsgrad m.v. Når regnskabet viser, at driftsomkostningerne er steget mindre end stigningen i passagerer, er det derfor både et udtryk for lavere priser i nye udbud, men også et udtryk for ændringer i kørselslængder, koordineringsgrad, rejsetider, kørselsmønstre, mv. Det større kørselsomfang har givet bedre koordineringsmuligheder med lavere udgifter pr. rejseminut til følge. Tabel 4. Nøgletal for Flextrafik R2013 B R Forskel R - B Kr Pct. Indtægt/passager a) 53,0 51,2 48,9-2,3-4,5 Operatørudgifter/passager 171,8 180,2 165,3-14,9-8,3 Operatørudgifter/rejseminut 8,3 9,0 8,2-0,8-8,7 Administration/passager b) 17,0 18,5 16,9-1,6-8, Mio. kr Pct. Brugerbetaling -30,3-28,8-36,0-7,2 25,0 Operatørudgifter 439,1 456,5 492,7 36,2 7,9 Administration 43,6 46,9 50,5 3,6 7,7 Flextrafik i alt 452,3 474,6 507,2 32,6 6,9 a. Indtægt/passager er beregnet for handicapkørsel og Flextur, som er de to ordninger hvor der er brugerbetaling b. Administration/passager er beregnet for alle Flextrafik ordninger incl. Flextrafik Rute. Administrationsudgifterne er i 3,6 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Der er gennem de seneste år sket en markant vækst i Flextrafik, som forventes at fortsætte jf. Trafikplan /67

19 Bestyrelsen vedtog på mødet 13. marts som konsekvens heraf, at hæve administrationsbudgettet fra 46,9 mio. kr. til 53,4 mio. kr. De realiserede udgifter er således lavere end forventet i marts. Bestyrelsen vedtog 10. april en økonomisk politik for Movia. For Flextrafik er den økonomiske målsætning en uændret administrationsudgift pr. passager fra budget til budget Regnskab viser, at administrationsudgiften pr. passager er 8% lavere end budgetteret, og det har således været muligt at håndtere stigningen i passagertallet uden en tilsvarende udvikling i de administrative udgifter. Samlet ligger tilskudsbehovet i for Flextrafik 32,6 mio. kr. højere end budgetteret. Da driftsudgifterne løbende afregnes med kommuner og regioner på baggrund af realiseret forbrug, begrænser efterreguleringen for Flextrafik sig til en tilbagebetaling til kommuner og regioner på i alt 5,4 mio. kr. en skyldes primært administrationsomkostninger som opkræves a conto pr. passager. Når antallet af passagerer øges, så øges a conto betalingen tilsvarende. Tabel 5. Tilskudsbehov per Flextrafik ordning R2013 B R Forskel R - B Mio. kr Pct. Handicap 87,9 92,4 88,9-3,5-3,8 Flextur 17,6 17,8 34,8 17,0 95,5 Kommunal ordning 32,5 36,5 34,1-2,4-6,5 Patientbefordring 152,4 151,5 156,9 5,3 3,5 Variabel Flextrafik i alt 290,3 298,2 314,7 16,5 5,5 Rute 162,0 176,3 192,4 16,1 9,1 Flextrafik i alt 452,3 474,6 507,2 32,6 6,9 Tilskudsbehovet for Handicapkørsel er 3,5 mio. kr. svarende til knapt 4% lavere end budgetteret, mens passagertallet er svarende til 6% højere. Det betyder, at udgiften pr. passager er reduceret med ca. 10%. Den væsentligste årsag til dette er, at udbud af variabel kørsel i oktober 2013 og oktober har medført lavere priser for kørslen. Flexturs tilskudsbehov er 17,0 mio. kr. højere end budgetteret. Den primære årsag til dette er, at passagertallet er højere end budgetteret, hvilket svarer til en fordobling af det budgetterede passagertal. Den store vækst i passagertallet skyldes både, at kommuner, der har haft Flextrafik i længere tid, har oplevet en vækst i brugen af Flextur, samt at tre nye kommuner: Helsingør, Rudersdal og Næstved nu også tilbyder Flextur. Tilgangen af de tre nye kommuner står alene for 25% af væksten i passagertallet. Passagertallet for Kommunale ordninger er under budget svarende til 5%. Dette er en lille stigning i forhold til At passagertallet for Kommunale ordninger ikke stiger som forventet kan tyde på, at der sker en substitution mellem Kommunale ordninger, Flextrafik Rute og Flextur. I 2015 er der nye aftaler om kørsel på vej i syv kommuner. Passagertallet for Patientbefordring er højere end budget svarende til 10%. Det skyldes, ud over en generel stigning i visitation til kørselsordningen, at Movia i april 2013 overtog dialysekørsel for Region Hovedstaden, hvilket ikke var indregnet i budgettet. Udgifterne til Patientbefor- 19/67

20 dring er kun 3,5% højere end budget. Den væsentligste årsag til den lave stigning i udgifter i forhold til passagertallet er, at udbud af variabel kørsel i oktober 2013 og oktober har medført lavere priser for kørslen. Passagertallet for Flextrafik Rute er højere end budgetteret svarende til 19%. Tilskudsbehovet er 16,1 mio. kr. svarende til 9% højere end budgetteret. Der har i alle 45 kommuner været opstart af nye ordninger i august 2013, som har givet en øget kørsel. Hertil er der i august startet yderligere kørsel i Holbæk og Odsherred Kommuner. Operatøren, der vandt kørslen i Holbæk Kommune, leverede ikke den aftalte kvalitet. Konsekvensen blev, at kørslen på 5 enheder svarende til ca. halvdelen af kørslen i Holbæk blev genudbudt, med højere priser til følge. I forhold til regnskab 2013 er både passagertal og omkostninger steget med 19% i Flextrafik Rute. Lokalbaner Tilskudsbehovet for lokalbanerne stiger samlet set med 11 mio. kr. i forhold til budgettet. Tilskudsbehovet er før anlægsudgifter 3 mio. kr. lavere end budgetteret. Anlægsudgifterne vedrører hovedsageligt lokalbanerne i Region Hovedstaden. Tabel 6. Nøgletal for baner R2013 B R Forskel R - B Pct. Passagerer (1.000) ,3 0,2 Togkilometer (1.000) ,0-0,1 Tilskud pr. passager (kr.) 29,1 29,2 28,8-0,4-1, Mio. kr Pct. Indtægter -175,7-176,8-175,4 1,4-0,8 Operatørudgifter 477,4 482,9 478,3-4,5-0,9 Tilskudsbehov ex. anlæg 301,7 306,1 302,9-3,2-1,0 Anm.: Anlægsudgifter er ikke medtaget i tabellen da de ikke budgetteres. Lokalbanernes indtægter falder med 1,4 mio. kr. svarende til 0,8% i forhold til budget. Passagertallet er på niveau med budget, mens indtægten pr. passager er lidt lavere. Udgifterne før anlægsudgifter reduceres med 4,5 mio. kr. svarende til 0,9% af udgifterne. Udviklingen er sammensat af en reduktion af leasingudgifterne med 3,6 mio. kr., som overvejende skyldes bortfald af momsudgifter i forbindelse med samregistrering af datterselskaber i Regionstog A/S. Derudover er der en positiv effekt af opdaterede indeksforventninger og færre rejsekort afgifter end forventet i budgettet. Udgifter til passager-, kvalitets- og regularitetsbonus er 3,6 mio. kr. højere end budgetteret, og en mindre post til forsikring af rejsekortstandere øger også omkostningerne i forhold til budgettet. Anlægsudgifter udgør 14,2 mio. kr. og budgetteres ikke, hvorfor der er en tilsvarende afvigelse fra budgettet. Udgiften vedrører hovedsageligt Lokalbanen A/S og afregnes efter forbrug, hvorfor anlægsudgifterne ikke påvirker den forventede efterregulering. 20/67

21 Halvdelen af anlægsudgifterne vedrører et nyt radioanlæg i Lokalbanen. Derudover har Region Hovedstaden bevilliget 6,6 mio. kroner i anlægsmidler til Lokalbanen, til følgende projekter: Projekter i tilknytning til handlingsplanen for Lokalbanens visionsplan (3,0 mio. kr.) Passagerinformationssystem i Nærumbanens tog (1,0 mio. kr.) Energioptimal kørsel på Lokalbanen (max 4,0 mio. kr., heraf 1,6 mio. kr. i ) Rådgivning ifm. ombygning af Hillerød station og etablering af ny station Hillerød Syd (1,0 mio. kr.) Fællesudgifter Fællesudgifter er udgifter til administration, personale og tjenestemandspensioner, og er 22 mio. kr. lavere end budgetteret. Administration og personale er udgifter til trafikrådgivning, -planlægning, -drift, marketing, kundecenter mv. samt støttefunktioner og er 20,6 mio. kr. lavere end budgetteret og 8,6 mio. kr. højere end regnskab Det lavere forbrug hænger hovedsagligt sammen med, at planlagte aktiviteter vedrørende markedsførings- og trafikinformation er udskudt som følge af, at samarbejdet om at skabe en bedre og mere sammenhængende transport på Sjælland, organiseret igennem DOT (Din Offentlige Transport), ikke er kommet så langt som forudsat i budgettet. Hertil kommer, at reserverede midler til iværksættelse af den af Folketinget vedtagne undersøgelse af højklassede buslinjer/brt-net i Storkøbenhavn endnu ikke er igangsat. Udbetalte tjenestemandspensioner er 1,6 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes primært, at udbetalingen per pensionist har været lavere end budgetteret. Finansielle poster De finansielle poster viser i udgifter på 52 mio. kr. hvilket er 2 mio. kr. lavere end budgetteret. Renteindtægter er 2 mio. kr. højere end budgetteret. Det skyldes, at der i starten af er realiseret ikke budgetterede renteindtægter på obligationer. Disse obligationer er afhændet, og Movia ejer ikke ved udgangen af obligationer. Tilskud I er der faktureret mio. kr. til kommuner og regioner. Tilskudsbehovet er opgjort til mio. kr. Samlet giver det en netto tilbagebetaling til kommuner og regioner på 20 mio. kr. Tilbagebetalingen sker i januar 2016, hvor de kommuner og regioner, der har indbetalt for meget i tilskud, får det overskydende beløb retur og modsat for de kommuner og regioner, som har indbetalt for lidt. I alt har 27 kommuner og to regioner indbetalt 48 mio. kr. for meget i tilskud, mens 18 kommuner i alt har indbetalt 28 mio. kr. for lidt. Fordelingen af efterreguleringen på kommuner og regioner er opgjort i afsnit 4 Fordelingsregnskab. 21/67

22 Efterfølgende begivenheder Efter regnskabsafslutningen har voldgiftsretten afgjort en sag om Movias passagertællesystem i hovedstadsområdet. Passagertællesystemet bruges til at fordele indtægter mellem DSB, Metroselskabet og Movia. Sagen stammer tilbage fra før, Movia blev oprettet, og betyder at Movia skal tilbagebetale i alt 161,4 mio. kr. til DSB og Metroselskabet for årene Derudover bliver Movias årlige indtægtsgrundlag fremover reduceret med 24,8 mio. kr. Beløbet på 161,4 mio. kr. for perioden er indregnet i balancen under posterne "Tilgodehavender hos ejere og tilknyttede selskaber" og "Indenlandske kreditorer". Med andre ord indgår beløbet i det omkostningsbaserede regnskab, men ikke i det udgiftsbaserede regnskab. Det er det udgiftsbaserede regnskab, som bruges i afregningen med kommuner og regioner. Beløbet på 161,4 mio. kr. indarbejdes i det udgiftsbaserede regnskab for 2015 med efterregulering i januar Muligheden for at lånefinansiere den uforudsete udgift undersøges i Økonomi- og Indenrigsministeriet. 22/67

23 3. Årsregnskab Movias årsregnskab bygger på både de udgiftsbaserede og de omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Regnskabsopgørelsen er opstillet ud fra udgiftsbaserede regnskabsprincipper og danner grundlag for Movias efterregulering til kommuner og regioner for regnskabsåret. Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse er opstillet ud fra omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Balancen viser bl.a. Movias investeringer i anlægsaktiver og Movias langfristede gældsforpligtelser. 23/67

24 Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse Det udgiftsbaserede regnskab fremgår af tabel 1, på side 14. Regnskabsopgørelsen i tabel 1 viser de enkelte aktiviteters tilskudsbehov. Tilskudsbehovet er defineret som indtægter fratrukket relevante udgiftsposter. De enkelte elementers udvikling i forhold til budgettet for forklares i ledelsesberetningen. Tilskudsbehovet udgør 2.724,9 mio. kr. Omregning mellem Udgifts- og Omkostningsresultatopgørelse Forklaring på sammenhængen mellem regnskabsopgørelsen (Udgiftsbaseret) og resultatopgørelsen (Omkostningsbaseret) kan ses i nedenstående omregningstabel. Regnskabsopgørelsen reguleres med anskaffelser, afskrivninger, leasinggæld og andre reguleringer for at komme frem til resultatopgørelsen. Tabel 7. Omregning mellem Udgifts- og Omkostningsresultatopgørelse Udgifts baseret Regnskabsopgørelse Anskaffelser Afskrivninger Leasinggæld Andre regul. Omk. baseret Resultatopgørelse Tusinde kr. Busruter Indtægter Operatørudgifter Rutespecifikke udgifter Bus i alt Flextrafik i alt Lokalbaner i alt Fællesudgifter Administration og personale Tjenestemandspensioner Fællesudgifter i alt Finansielle poster Renter driftslån og obligationer Ydelse lån Finansielle poster i alt Tilskudsbehov i alt Faktureret Resultat før efterregulering Resultat Anm.: Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud 24/67

25 Resultatopgørelsens indtægter på busdriften er reguleret med 3,7 mio. kr. Reguleringen vedrører årets forskydninger i Movias andel af forudbetalte rejsekort-rejser per 31. december 2013 hos Rejsekort A/S. Fællesudgifter er korrigeret med 42,6 mio. kr. i. Andre reguleringer under administration og personale omfatter regulering af feriepengeforpligtelsen, hensættelse til tab og regulering af kapitalandele. De finansielle poster i regnskabsopgørelsen er korrigeret for renter på leasinggælden, renter på den ansvarlige lånekapital indskudt i Rejsekort A/S, urealiserede renter, urealiserede kursgevinster/tab på Movias obligationsportefølje og afdrag på driftslån. 25/67

26 Omkostningsbaseret resultatopgørelse Den omkostningsbaserede resultatopgørelse viser et underskud på 0,1 mio. kr. Tabel 8. Omkostningsbaseret resultatopgørelse R2013 R Vækst R R Tusinde kr. Pct. Busruter Indtægter ,3 Operatørudgifter ,7 Rutespecifikke udgifter ,3 Bus i alt ,5 Flextrafik Brugerbetaling ,7 Operatørudgifter ,2 Administration ,9 Flextrafik i alt ,1 Lokalbaner Indtægter ,2 Operatørudgifter ,2 Leasingudgifter ,2 Infrastrukturtilskud ,0 Anlæg ,3 Lokalbaner i alt ,1 Fællesudgifter Administration og personale ,0 Årets regulering ,0 Tjenestemandspensioner ,4 Fællesudgifter i alt ,2 Finansielle poster Renter driftslån og obligationer ,7 Renter Rejsekortlån ,3 Finansielle poster i alt ,3 Tilskudsbehov ,7 Faktureret ,7 Resultat før efterregulering Resultat Anm.: Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud 26/67

27 Balance Tabel 9. Balance Noter AKTIVER 1. januar 31. december Tusinde kr. Immaterielle anlæg Grunde og Bygninger Tekniske anlæg og biler Anlæg under udførelse Anlægsaktiver Aktier og kapitalandele Ansvarlig lånekapital Deposita vedr. indgående lejemål Langfristede tilgodehavender Andre tilgodehavender Tilgodehavender ejere og tilknyttede selskaber Periodeafgrænsningsposter Kortfristede tilgodehavender Obligationer Banker Kontante beholdninger Likvide aktiver AKTIVER I ALT PASSIVER (1.000 kr.) Balancekonto Skattefinansierede aktiver Egenkapital Pensionsforpligtelser Hensatte forpligtelser Kommunekredit Leasinggæld Deposita Langfristet gæld Kortfristet del af langfristet gæld Indenlandske kreditorer Gæld ejere og tilknyttede selskaber Forudbetalt rejsekort-rejser Skyldige feriepenge Skyldige omkostninger Kortfristet gæld PASSIVER I ALT Garantiforpligtelse 12 Eventualforpligtelser og -rettigheder 13 Finansiel sikring 14 Modtagne garantier 15 Leje/operationelle leasingaftaler Balancesummen er i øget fra mio. kr. den 1. januar til mio. kr. den 31. december, svarende til 93 mio. kr. 27/67

28 På aktivsiden har de primære ændringer været stigningen af tilgodehavender hos ejere med 175 mio. kr. På passivsiden er de største ændringer en stigning i gæld til kreditorer på 137 mio. kr., at der netto optaget et nye lån hos Kommunekredit på 43 mio.kr. samt at der er sket en reduktion af gæld til ejerkredsen på 84 mio.kr. Pengestrømsopgørelse Tabel 10. Pengestrømsopgørelse R2013 R Tusinde kr. Pengestrømme fra driftsaktiviteter Årets resultat Afskrivninger Kortfristede tilgodehavender Kortfristet gæld, kreditorer og deposita Regulering Kapitalandele, ansvarlige lån og pensionsudbetalinger Pengestrømme fra driftsaktiviteter i alt Pengestrømme fra investeringsaktiviteter Nettoinvesteringer i anlægsaktiver Udvidelse af aktiekapital - Rejsekort A/S Pengestrømme fra investeringsaktiviteter i alt Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter Lån Kommunekredit Afdrag Kommunekredit Afdrag leasinggæld Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter i alt Ændringer i likvide aktiviteter for året Likvide aktiver primo Likvide aktiver ultimo Årets likvide forskydning Anm.: Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af årsregnskabets øvrige bestanddele. 28/67

29 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet for aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og regnskabssystem for Kommuner, tilpasset Movias særlige forhold. Årsregnskabet er aflagt efter samme principper som sidste år. Der er foretaget enkelte reklassifikationer af regnskabsposter. Sammenligningstal er tilpasset. Herudover er der foretaget mindre redaktionelle tilretninger i regnskabspraksis. Årsregnskabet er grundlæggende opbygget således: +Driftens tilskudsbehov - Tilskud faktureret +/- fra/til kommuner/regioner = Resultat Driftens tilskudsbehov finansieres med løbende forbrugs- og a conto indbetalinger fra kommuner/regioner. Difference mellem realiseret tilskudsbehov og forbrugs- og a conto betalinger udgør den efterregulering, som endeligt afregnes over for kommuner og regioner i januar året efter regnskabsaflæggelsen. Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører jf. transaktionsprincippet. Såvel i det udgiftsbaserede som omkostningsbaserede regnskab indregnes efterregulering af den modtagne forbrugsbetaling og a conto tilskud i det regnskabsår, den vedrører. Salgsindtægter og driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omsætning og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for Movia inden udløbet af supplementsperioden. Supplementsperioden kan løbe til og med februar i det nye regnskabsår. Omkostninger til kontraktkørsel er opgjort i forhold til afholdte omkostninger til operatører samt de forventede reguleringer, der i henhold til kontrakterne, vil finde sted. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår, hvori anlægget er anskaffet/endeligt færdigopført og klar til anvendelse. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori anlægget tages i brug. Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse Præsentation af Movias årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af selskabets resultat og præsentation af selskabets væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Omkostningsbaseret resultatopgørelse 29/67

30 Årsregnskabet indeholder overordnet en præsentation af det samlede regnskab opgjort efter de omkostningsbaserede principper, fastlagt i Budget- og regnskabssystem for Kommuner. Formålet med resultatopgørelsen er at specificere årets resultat som indtægter fratrukket årets periodiserede ressourceforbrug. Opstillingsformen vil følge den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse. Balance Anlægsaktiver Aktiver indregnes i balancen, når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, når aktivets værdi kan måles pålideligt, og når aktivet har en værdi, der svarer til eller er højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. Udgifter over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs brugstid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye brugstid. Udgifter til mindre reparationer og lign., som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets brugstid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Finansielt leasede aktiver indregnes og måles på tilsvarende vis som aktiver, der ejes af Movia. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Der optages grupperede aktiver i balancen i det omfang, grupperingen overstiger minimumsbeløbet for aktivering. Immaterielle aktiver Væsentlige udviklingsprojekter aktiveres til anskaffelsespris. Interne udviklingsprojekter udgiftsføres i takt med projektets færdiggørelse. Patenter til stoppesteder værdiansættes ikke. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Udviklingsprojekter Patenter 3-10 år Afskrives ikke Grunde og bygninger Grunde og bygninger anskaffet før 1. januar 1999 måles til den offentlige ejendomsvurdering per 1. januar 2004, mens grunde og bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 optages til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering 30/67

31 af aktivernes forventede brugstider: Grunde Bygninger Indretning af lejede lokaler Afskrives ikke år 10 år Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Materielle anlægsaktiver under opførelse måles til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. For egen fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte udgifter til materialer, komponenter og underleverandører. For rejsekortsystemet omfatter afholdte anlægsomkostninger også renter på lånefinansieringen indtil anlægget tages i brug. Derefter udgiftsføres rentetilskrivningen på lån. Rejsekortsystemet forventes at have en brugstid på 15 år. Afdragsprofilen på lånefinansieringen er tilrettelagt på samme måde. Rejsekort anlægget afskrives over perioden Der foretages lineære afskrivninger i anlæggets brugstid, baseret på den forventede restlevetid. Eftersom hovedaktivitets brugstid er fastsat til år 2027, vurderes det som mest retvisende at eksempelvis en tilgang i fx 2017, afskrives over hovedaktivets resterende brugstid, som til den tid vil være 10 år. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Tekniske anlæg og biler 3-7 år Rejsekort Over perioden Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag for salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes under fællesudgifter. Anlæg under udførsel Anlæg under udførsel er aktiver, som er under opførelse eller konstruktion ved årets slutning. Udgifter afholdt på materielle anlægsaktiver under udførsel, indregnes i takt med, at udgiften afholdes, og når de kan afgrænses og opgøres pålideligt. Ved opførsel af bygninger vil indregningen blive foretaget på baggrund af kostpris eller færdiggørelsesgrad. Når anlægsaktivet under udførsel er afsluttet, skal anlægget aktiveres og afskrivning påbegyndes. Anlæg under udførsel afskrives ikke. 31/67

32 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i selskaber som Movia har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab for selskabet, som svarer til Movias ejerandel ultimo indeværende regnskabsår. Kapitalindskud i selskaberne, der er indskudt efter det seneste foreliggende årsregnskab for selskabet, indregnes i balancen med værdien af kontantindskuddet. Der udarbejdes ikke koncernregnskab for Movia. Omsætningsaktiver Varebeholdninger og forbrugsmaterialer Råvarer, hjælpematerialer og biprodukter samt varer indkøbt til Movias eget brug udgiftsføres i takt med, at udgifterne afholdes. På områder, hvor varebeholdninger udviser væsentlige udsving fra år til år, og hvor værdien er over kr., medtages varebeholdninger i balancen opgjort til kostpris eller dagspris, hvor denne er lavere. Der foretages nedskrivninger for eventuel ukurans. Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og aktivet ikke længere anvendes direkte i produktionen. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til videresalg. Grunde og bygninger til videresalg optages til den offentlige vurdering pr. 1. januar 2004, såfremt anlægget er købt før 1. januar Anlæg købt efter denne dato optages til anskaffelsessum tillagt forbedringer og fradrag for tidligere afskrivninger. Forefindes ingen offentlig vurdering, optages aktiverne til valuar vurdering. Vurderingen foretages af eksterne valuarer. Tilgodehavender Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventet tab, såfremt det vurderes, at der er risiko for, at tilgodehavendet ikke kan betales. I regnskabet vil det fremgå, hvor meget der er udgiftsført som konstaterede tab, samt hvor meget, der er hensat til tab. Eventuelle væsentlige tabsrisici, der ikke kan opgøres, omtales under eventualforpligtelser. Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter 1 år, indregnes som langfristede tilgodehavender under omsætningsaktiver. Værdipapirer Værdipapirer opgøres og indregnes til markedsværdien per 31. december. 32/67

33 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser medtages kun, hvis beløbet er over en bagatelgrænse på kr. Pensionsforpligtelser Et begrænset antal af Movias medarbejdere er tjenestemandsansatte. Movia har endvidere indgået pensionsaftaler med visse personalegrupper. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Regulering af pensionshensættelser, indregnes direkte på egenkapitalen. I regnskabsår, hvor pensionsforpligtelsen ikke beregnes aktuarmæssigt, foretages nedskrivning af pensionsforpligtelsen med den udbetalte pension i regnskabsåret. Andre hensatte forpligtelser Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Omkostninger til miljøforpligtelser og garantiforpligtelser indregnes alene, når Movia som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af Movias økonomiske ressourcer. Langfristede gældsforpligtelser Leasinggæld Finansielt leasede aktiver indregnes i anlægskartoteket og afskrives. Den kapitaliserede leasingforpligtelse indgår under finansielle forpligtelser. Kortfristede gældsforpligtelser Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Forudbetalinger for rejser på rejsekort optages til nominel værdi. Skyldige omkostninger tager udgangspunkt i transaktionsprincippet og omfatter leverede varer eller ydelser, hvor faktura først fremkommer til registrering efter regnskabsårets afslutning, eller betaling først sker efter regnskabsårets afstemning. Feriepengeforpligtelsen vedrørende tjenestemandsansatte, medarbejdere ansat på tjenestemandslignende vilkår og funktionæransatte beregnes af den ferieberettigede løn. 33/67

34 Noter Note 1 Anlægsoversigt Immat. Anlæg Lejede Tekniske anlægs- u. ud- Grunde Bygninger lokaler Biler anlæg aktiver førelse I alt Tusinde kr Kostpris 1. januar Tilgang i året Afgang i året Overførsler Kostpris 31. december Akkumulerede nedog afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Af- og nedskrivninger afhændede aktiver Ned- og afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Anm.: Regnskabsmæssig værdi af leaset udstyr, som indgår i Tekniske anlæg, er afskrevet til 0 kr. per 31. december. Restgæld på leaset udstyr udgør. 513 t. kr. per 31. december. Note 2 Aktier og kapitalandele i tilknyttede selskaber Ejerandel 1. januar Ændringer 31. december Pct Tusinde kr Rejsekort A/S 29, Rejseplanen A/S 21, Lokalbanen A/S 85, Regionstog A/S 68, Total Værdien af Movias aktiebeholdning i selskaberne Rejsekort A/S, Rejseplanen A/S, Lokalbanen A/S og Regionstog A/S er tilpasset som følge af årets resultat for 2013 for selskaberne. Ejerandelene er opgjort per 31. december Movia har i indskudt yderligere aktiekapital i Rejsekort A/S for 47,0 mio. kr. Kapitalbehovet er opstået som følge af manglende aktivitet på rejsekortet, som har betydet færre indtægter i Rejsekort A/S i forhold til budget. Kapitalindskuddet på 47,0 mio. kr., har sammen med Movias andel af årets negative resultat for i Rejsekort A/S på -27,5 mio. kr. bevirket en ændring i den opgjorte aktiekapital hos Rejsekort A/S på 19,5 mio. kr. 34/67

35 Note 3 Ansvarlig lånekapital Rejsekort A/S Movia har i tidligere år indskudt ansvarlig lånekapital i selskabet Rejsekort A/S. I er der tilskrevet 2,8 mio. kr. i renteindtægter på Movias andel af den ansvarlige lånekapital hos Rejsekort A/S. Ultimo er den ansvarlige lånekapital hos Rejsekort A/S på 161,2 mio. kr. 1. januar Ændringer Afdrag 31. december Tusinde kr Rejsekort A/S Total Note 4 Andre tilgodehavender Årets resultat blev påvirket af afskrivninger på debitorer på 2,5 mio. kr. Afskrivninger af enkelte sager over kr. er i på 0,0 mio. kr. De resterende afskrivninger i kan henføres til sager med en værdi under kr., hvoraf 1,9 mio. kr. vedrører kontrolafgifter. Kontrolafgifter afskrives fuldt ud ved overdragelsen til SKAT og indtægtsføres i takt med, at SKAT inddriver de skyldige beløb. Primo januar var 1,7 mio. kr. hensat til tab på debitorer. Dette beløb er i nedjusteret med 1,0 mio. kr., så den samlede hensættelse til tab på debitorer er 0,7 mio. kr. ultimo. Indtægter og udgifter til igangværende puljeprojekter finansieret af Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommuner er indregnet i Andre tilgodehavender. Movias tilgodehavender fra igangværende projekter udgjorde ultimo 19,6 mio. kr. Movia har i modtaget tilskud på i alt 7,5 mio. kr. vedrørende igangværende og afsluttede projekter. Note 5 Tilgodehavender ejere og tilknyttede selskaber 1. januar 31. december Tusinde kr Kommuner Regioner Tilknyttede selskaber Total Stigningen fra 2013 til skyldes hovedsageligt voldgiftsagen (jf. side 22). 35/67

36 Note 6 Likvide aktiver Figur 1. Faktisk likviditet og 365 dages gennemsnit Mio. kr Faktisk likviditet 365 dages gns. Mål (150 mio. kr.) Den gennemsnitlige likvidbeholdning er i reduceret fra 380 mio. kr. til 156 mio. kr., og målsætningen om en 365-dages gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. er således opnået ultimo året. Den væsentligste årsag til reduktionen i likviditeten er udbetaling af efterregulering til kommuner og regioner på 123 mio. kr. for årsregnskab 2012 i januar. Pr. 31. december var likvidbeholdningen 328 mio. kr. I januar 2015 blev udbetalt efterregulering til kommuner og regioner på 136 mio. kr. vedr. årsregnskab Note 7 Udvikling i Egenkapitalen 31. december 31. december 2013 Tusinde kr. Primo Årets resultat Regulering af Pensionsforpligtelser Ultimo Egenkapitalen er negativ med 110 mio. kr. pr. 31. december. Hovedårsagen er årets negative resultat på 0,5 mio. kr., mens genberegning af tjenestemandspensionsforpligtelsen har givet en forøgelse af egenkapitalen med 3,6 mio. kr. 36/67

37 Den negative egenkapital har ingen betydning for Movias muligheder for fortsat drift. Kommunerne og regionerne dækker lovgivningsmæssigt tilskudsbehovet, og Movias økonomi er grundlæggende sund. Note 8 Pensionsforpligtelser Movias pensionsforpligtelse til tjenestemænd er aktuarberegnet pr. 31. december til 618,7 mio. kr. hvilket er 3,6 mio. kr. mindre end den bogførte værdi pr. 31. december 2013, der ligeledes var aktuarberegnet. Note 9 Langfristet gæld Hovedstol Primo Ultimo Udløbsdato Sikring Tusinde kr. Rejsekortlån - variabelt Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt Rejsekortlån - fast Leasinggæld Total Alle Movias lån er optaget hos Kommunekredit. Gæld til Kommunekredit udgør 558,1 mio. kr. Heraf forfalder 55,4 mio. kr. til betaling i Movia har indgået en leasingaftale med Danske Leasing. Aftalen løber til september Af den langfristede leasinggæld på 0,5 mio. kr. forfalder 0,3 mio. kr. til betaling i Note 10 Gæld ejere og tilknyttede selskaber 1. januar 31. december Tusinde kr. Kommuner Regioner Tilknyttede selskaber Total Faldet fra 2013 til skyldes hovedsageligt voldgiftssagen (jf. side 22). 37/67

38 Note 11 Garantiforpligtelse Beløb Udløb Vedrørende - - -Tusinde kr Danske Bank Kassekredit - Lokalbanen A/S Handelsbanken Køb af nye tog - Lokalbanen A/S Handelsbanken Lån optaget af Lokalbanen A/S Note 12 Eventualforpligtelser og -rettigheder Movia har nogle forhold, der kan betegnes som risikoområder og kan betyde tab eller ekstraomkostninger. Med Østre Landsrets dom i sagen Scandlines (SKM ØLR) fremkom ny viden om betalingen af moms ved udlån af tjenestemænd fra en ikke offentlig virksomhed. Dette kan få betydning for Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL A/S), som i forbindelse med overdragelse af driftsaktiviteter til Lokalbanen A/S samtidig har indgået aftale om udlån af tjenestemænd. HL A/S har i perioden juni 2003 august 2005 betalt moms for udlån af tjenestemænd. Hovedstadens Lokalbaner A/S blev i 2009 et datterselskab under Lokalbanen A/S, hvor Movia ejer 85,6% af aktierne. Spørgsmålet er ikke endeligt afklaret i forhold til SKAT. Movia ejede 61,5% af aktierne i HL A/S. Aktieposten er i henhold til Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen overdraget til Movia, som ligeledes har overtaget forpligtelsen. Sagen blev tabt i sommeren 2013 i Østre Landsret, men er anket til Højesteret. Movia forventer, at sagen domsforhandles i Højesteret ultimo De to datterselskaber; Lokalbanen A/S og Regionstog A/S hæfter, hver for sig, over for Danske Privatbaners Forsikringsforening G/S pro rata i forhold til den oprindelige præmie. Der er foretaget genforsikring, således at forsikringshændelser kan udløse en selvrisiko på 10 mio. kr. pr hændelse. Driften af rejsekort er organiseret i Rejsekort A/S, som Movia er medejer af. Indtil alle produkter er indfaset i rejsekortsystemet, kan det blive nødvendigt at øge indtægterne i Rejsekort A/S for at sikre fortsat drift af selskabet. Rejsekort A/S s indtægter kan eksempelvis øges ved at forhøje transaktionsafgifterne. Driften af variabel Flexkørsel er organiseret i forenignen FlexDanmark, som Movia er medlem af. Movia har overfor foreningen garanteret en andel af feriepengeforpligtelsen, svarende til Movias andel af den samlede kørsel. En busoperatør har anlagt sag mod SKAT for at få afprøvet muligheden for at få kompensation for momsen af udgifter til leasede bussers brændstofforbrug. Landsskatteretten afsagde dom medio december 2010 til fordel for operatøren. SKAT har i marts 2011 valgt at anke dommen, hvorfor sagen endnu ikke er afgjort. Sagen vedrører busoperatørernes mulighed for at kunne få refunderet momsen af leasingydelsen på leasede busser i udlandet. Refusionsmuligheden stoppede 31. december Busoperatørerne har kunnet få refunderet moms af den del af leasingydelsen, der vedrører finansiering af busserne og udgifter til reparation og vedligeholdelse mv. af de leasede busser. Det har hidtil ikke været muligt at få refunderet moms af brændstofudgifter til de leasede busser, selvom denne udgift indgik i leasingydelsen. 38/67

39 En busoperatør har fremsat krav mod Movia omkring moms ved busoverdragelse ved kontraktændringer. Busoverdragelserne sker som en virksomhedsoverdragelse ifølge Movias kontrakter med operatørerne og er derfor ikke belastet af moms. Kravet er afvist, men sagen er ikke lukket. En operatør har rejst et krav overfor Movia om erstatning for skader på nogle ruder i busser. Skaderne er opstået på grund af forkert opsætning af helsidereklamer på i alt 22 busser. Movia har påtaget sig ansvaret, og vil eventuelt skulle erstatte et beløb til operatøren, såfremt busserne vil blive solgt med et tab pga. disse forhold ved kontraktudløb i 2017 eller ved 3X2 forlængelser, dvs. i år Størrelsen af et erstatningsbeløb er så usikkert, at dette på nuværende tidspunkt ikke kan værdisættes, men på grund af længden af kontrakten vil der formentligt ikke være tale om et større beløb. Movia har medio 2012 anlagt en erstatningssag som følge af mistanke om besvigelser foretaget af en leverandør. Leverandøren er under sagen gået konkurs, og konkursboet er dømt i overensstemmelse med Movias påstand. Direktøren i selskabet er ved Retten i Lyngby ligeledes dømt til at betale erstatning til Movia. Sagen er endnu ikke blevet forelagt fogedretten, og der er derfor endnu ikke foretaget udlæg hos direktøren. Det forventes at ske i foråret Movia har gjort krav mod en flexoperatør der har misligholdt en indgået kontrakt. Kravets størrelse kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, men først på et senere tidspunkt, når hele kontraktperioden er udløbet, hvilket sker i Sagen er ikke endeligt afklaret. Der pågår drøftelser mellem operatørens advokat og Movia. Der er ikke andre verserende retssager, men i fremtiden kan der opstå miljøkrav vedrørende egne busanlæg. Værdien af eventuelle krav er ikke opgjort. Note 13 Finansiel sikring Movia har indgået nedenstående aftaler om renteswap med det formål at omlægge variable rentebetalinger til en fast rente. Renteswaps reducerer dermed Movias risiko for udgiftsstigning ved stigende renteniveau. Markedsværdi 31. december Handelsdato Udløbsdato Hovedstol Ultimo Rente Tusinde kr Rejsekortlån - variabelt ,5% Rejsekortlån - variabelt ,4% Rejsekortlån - variabelt ,5% Rejsekortlån - variabelt ,5% Rejsekortlån - variabelt ,6% Total Anm.: Alle renteswap-aftaler er indgået med Nordea Bank Finland Plc. Markedsværdi per 31. december af ovenstående renteswaps er negativ med 31,8 mio. kr. Beløbet er ikke indregnet i årsregnskabet i overensstemmelse med gældende regnskabsregler. 39/67

40 Note 14 Modtagne garantier 1. januar 31. december Tusinde kr Kortsalg Kontrakter Flextrafik Andre Total Garantier er i al væsentlighed de garantier, Movias leverandører har stillet i henhold til indgåede kontrakter. Note 15 Leje-/operationelle leasingaftaler Movias leje-/leasingforpligtelse udgjorde 37,1 mio. kr. ultimo. De årlige omkostninger udgør 15,9 mio. kr. 40/67

41 Ledelseserklæring Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december for Trafikselskabet Movia. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner. Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Movias aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december samt af resultatet af Movias aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Movias aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af Movias finansielle stilling. København, den 26. februar 2015 Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør Thomas Gyldal Petersen Per Hovmand John Schmidt Andersen Formand Næstformand Niels E. Bjerrum Poul Erik Ibsen Peter Jacobsen Knud Larsen Jens Mandrup Rasmussen Hans Toft 41/67

42 Den uafhængige revisors erklæringer Til Bestyrelsen i Trafikselskabet Movia Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Trafikselskabet Movia for perioden 1. januar 31. december side Årsregnskabet omfatter udgiftsbaseret regnskabsopgørelse, omkostningsbaseret resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, anvendt regnskabspraksis og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets "Budget- og regnskabssystem for kommuner". Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, bestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt bestemmelserne i revisionsregulativet. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for Movias udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Movias interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, bestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 42/67

43 Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december i alle væsentlige henseender er rigtigt i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget - og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, bestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Budgettal oplyst i årsregnskabet er ikke omfattet af vores revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 26. februar 2015 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Carsten Kjær statsaut. Revisor 43/67

44 4. Fordelingsregnskab Tilskudsbehovet i udgør 2.724,9 mio. kr. Ifølge Lov om Trafikselskaber skal Movias tilskudsbehov dækkes af tilskud fra kommuner og regioner. Kommuner og regioner har i indbetalt 2.744,8 mio. kr. i tilskud. Der vil samlet set ske en tilbagebetaling til kommuner og regioner på 19,9 mio. kr. en vil blive afregnet i januar Regionalt tilskud og efterregulering Regionernes tilskud er i de to nedenstående tabeller fordelt på relevante kategorier for regionerne. Region Hovedstaden skal have en tilbagebetaling på 20 mio. kr. for. Tabel 11. Region Hovedstaden R2013 R Faktureret Tusinde kr Regionale busruter Patientbefordring Lokalbaner Adm. og personaleudgifter ekskl. Flextrafik Tjenestemandspensioner Renter Afdrag driftslån Ydelse rejsekortlån Tilskud i alt Anm.: Et positivt fortegn på efterreguleringen er efterbetaling fra Movia, mens et negativt fortegn er efterbetaling til Movia. Region Sjælland skal have en tilbagebetaling på 9,9 mio. kr. for. Tabel 12. Region Sjælland R2013 R Faktureret Tusinde kr Regionale busruter Patientbefordring Lokalbaner Adm. og personaleudgifter ekskl. Flextrafik Tjenestemandspensioner Renter Afdrag driftslån Ydelser rejsekortlån Tilskud i alt Anm.: Et positivt fortegn på efterregulering er efterbetaling fra Movia, mens et negativt fortegn er efterbetaling til Movia. 44/67

45 Kommunalt tilskud Tabel 13. Kommuner Lokale Handicap- Flex- Kommunale Flextrafik, Rute Afdrag Ydelse busruter kørsel tur ordninger Bruger Elev driftslån rejsekortlån Total København Tusinde kr Regnskab Regnskab Faktureret Frederiksberg Regnskab Regnskab Faktureret Albertslund Regnskab Regnskab Faktureret Ballerup Regnskab Regnskab Faktureret Brøndby Regnskab Regnskab Faktureret Dragør Regnskab Regnskab Faktureret Gentofte Regnskab Regnskab Faktureret /67

46 Lokale Flex- busruter kørsel tur ordninger Bruger Elev Flextrafik, Rute Afdrag Ydelse Handi- cap- Kommunale driftslån rejsekortlån Gladsaxe Tusinde kr Regnskab Regnskab Faktureret Glostrup Regnskab Regnskab Faktureret Herlev Regnskab Regnskab Faktureret Hvidovre Regnskab Regnskab Faktureret Høje-Taastrup Regnskab Regnskab Faktureret Ishøj Regnskab Regnskab Faktureret Egedal Regnskab Regnskab Faktureret Total 46/67

47 Lyngby-Taarbæk Lokale busruter kørsel tur ordninger Flex- Kommunale Flextrafik, Rute Afdrag Ydelse Handi- cap- Bruger Elev driftslån rejsekortlån Total Tusinde kr Regnskab Regnskab Faktureret Rødovre Regnskab Regnskab Faktureret Rudersdal Regnskab Regnskab Faktureret Tårnby Regnskab Regnskab Faktureret Vallensbæk Regnskab Regnskab Faktureret Furesø Regnskab Regnskab Faktureret Allerød Regnskab Regnskab Faktureret /67

48 Lokale Handicap- Flex- Kommunale Flextrafik, Rute Afdrag Ydelse busruter kørsel tur ordninger Bruger Elev driftslån rejsekortlån Total Fredensborg Tusinde kr Regnskab Regnskab Faktureret Frederikssund Regnskab Regnskab Faktureret Halsnæs Regnskab Regnskab Faktureret Gribskov Regnskab Regnskab Faktureret Helsingør Regnskab Regnskab Faktureret Hillerød Regnskab Regnskab Faktureret Hørsholm Regnskab Regnskab Faktureret /67

49 Lokale Handicap- Flex- Kommunale Flextrafik, Rute Afdrag Ydelse busruter kørsel tur ordninger Elev driftslån Bruger rejsekortlån Lejre Tusinde kr Regnskab Regnskab Faktureret Greve Regnskab Regnskab Faktureret Roskilde Regnskab Regnskab Faktureret Køge Regnskab Regnskab Faktureret Solrød Regnskab Regnskab Faktureret Stevns Regnskab Regnskab Faktureret Kalundborg Regnskab Regnskab Faktureret Total 49/67

50 Lokale Handicap- Flex- Kommunale Flextrafik, Rute Afdrag Ydelse busruter kørsel tur ordninger Bruger Elev driftslån rejsekortlån Total Sorø Tusinde kr Regnskab Regnskab Faktureret Odsherred Regnskab Regnskab Faktureret Næstved Regnskab Regnskab Faktureret Slagelse Regnskab Regnskab Faktureret Faxe Regnskab Regnskab Faktureret Holbæk Regnskab Regnskab Faktureret Ringsted Regnskab Regnskab Faktureret /67

51 Lokale Handicap- Flex- busruter kørsel tur ordninger Bruger Elev Flextrafik, Rute Afdrag Ydelse Kommunale driftslån rejsekortlån Lolland Tusinde kr Regnskab Regnskab Faktureret Vordingborg Regnskab Regnskab Faktureret Guldborgsund Regnskab Regnskab Faktureret Total kommuner Regnskab Regnskab Faktureret Anm.: Alle tal er afrundet til hele Der kan derfor være en mindre efterregulering selv om efterreguleringen er angivet til nul. Et positivt fortegn er efterbetaling fra Movia, mens et negativt fortegn er efterbetaling til Movia Total 51/67

52 Anvendt regnskabspraksis - fordelingsregnskab Principper for opgørelse af den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse er udgangspunkt for opgørelse af de poster, der skal finansieres af kommuner og regioner. Alle Movias nettoudgifter skal finansieres af kommuner og regioner. Bestyrelsen kan dog vedtage, at særlige udgifter finansieres af kassebeholdningen og dermed ikke fordeles til tilskud på kommuner og regioner. Regnskabsprincipper for busområdet Der udarbejdes et regnskab for hver buslinje, inden nettotilskuddet fordeles på kommuner/regioner. Billetindtægter opgøres som Movias andel af det samlede billetsalg i de tre takstområder. Heri modregnes eventuelle tab på debitorer. Billetindtægter fordeles på buslinjerne efter relevante fordelingsnøgler. I takstområde Hovedstaden baseres fordelingen af indtægter på buslinjer dels på de to årlige rejsehjemmelundersøgelser, dels på passagertal opregnet fra tællebus-systemet. Billetindtægter i Hovedstadsområdet omfatter også lokalbanerne, som har særligt tælleudstyr. I takstområde Syd fordeles indtægter fra rejsekortet på buslinjer ud fra den registrerede indtægt i rejsekortsystemet. Indtægter fra kontantbilletter fordeles på de buslinjer hvor billetten er solgt. Buslinjernes andel af indtægter for TOG+ rejser, værnepligtiges rejser og takstområdegrænseoverskridende Bus & Tog-rejser samt omsætningen af skolekort, 3. parts subsidierede kort (kort med tilskud fra andre parter f.eks. uddannelsesstyrelsens tilskud til Ungdomskort) og kontantbilletter solgt på DSBs stationer beregnes ud fra billetundersøgelse. Endelig anvendes bus- og lokalbanepassagertal til fordeling af omsætningen på diverse rejsehjemmeltyper, statskompensation for gratis befordring af børn samt afregnede indtægter til DSB for deres befordring af passagerer internt i takstområde Syd. I takstområde Vest baseres fordelingen af billetindtægter på buslinjer dels på billetundersøgelse og dels på manuelle stikprøvetællinger af passagerer udført af buschaufførerne. Andre indtægter, som vedrører busserne, henføres så vidt muligt til den aktuelle buslinje. Indtægter fra kontrolafgifter fordeles på buslinjer efter udskrevne kontrolafgifter. Andre indtægter, der ikke kan henføres direkte til buslinjer, fordeles på alle buslinjer efter køreplantimer i takstområde Hovedstaden, efter fordelingen af billetindtægter i takstområde Vest, og efter billetundersøgelse i takstområde Syd. Udgifter til busoperatører registreres så vidt muligt på kontraktnummer eller direkte på buslinjer. Udgifter registreret på buslinjer fordeles ikke yderligere. Timeafhængige udgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjer i forhold til antal køreplantimer inden for den enkelte kontrakt. Bus- og chaufførafhængige udgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjer i forhold til antal busser inden for den enkelte kontrakt. Opgørelse af busser pr. linje pr. kontrakt tager udgangspunkt i, at myldretidskørsel er driveren for antallet af busser. Der beregnes således ikke en busandel på natbusser. Faste operatørudgifter fordeles på buslinjer i forhold til antal køreplantimer inden for den enkelte kontrakt. Andre operatørudgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjerne efter køreplantimer inden for den enkelte kontrakt. Andre operatørudgifter, der ikke er registreret på kontrakter, fordeles på alle buslinjer efter køreplantimer. 52/67

53 Ud over operatørudgifter fordeles følgende udgifter, kaldet rutespecifikke udgifter, på buslinjer med fordelingsnøgler. Hvor det er muligt, registreres de rutespecifikke udgifter dog direkte på enten buslinje eller kommune, og fordeles dermed ikke efter fordelingsnøgler. Hvis der anvendes fordelingsnøgle, er det som udgangspunkt køreplantimer. Hvor det er relevant foretages en fordeling af udgifterne pr. takstområde. Der er følgende fordelinger, der ikke fordeles med køreplantimer: Tabel 14. Rutespecifikke udgifter med andre fordelingsnøgler end køreplantimer Udgift Rejsekort, rejseafgift Rejsekort, omsætningsafgift Rejsekort, drift Provision Næstved Terminal Rejsehjemmel Billetkontrol Fordelingsnøgle Bus- og banepassagerer Bus- og baneindtægter Busindtægter Busindtægter Køreplantimer for busser der anvender Næstved Terminal Passagerer Udskrevne kontrolafgifter pr. buslinje Tilskudsbehovet for hver buslinje fordeles på kommuner/regioner efter følgende principper: Lokale buslinjer, der kun kører i én kommune, finansieres af denne kommune. Lokale busser, der kører i mere end én kommune, fordeles mellem kommunerne efter Lovmodellen. Lovmodellen er en beregning efter de konkrete beregningsprincipper, der er beskrevet i bemærkningerne til Lov om ændringer af Trafikselskaber, der trådte i kraft den 25. marts Tilskud til en lokal rute, der betjener mere end én kommune, fordeles således, at den del af trafikomfanget, der er lige stort i de berørte kommuner, betales af kommunerne i et forhold, der svarer til den indbyrdes pendling mellem kommunerne. Det overskydende trafikomfang betales af den kommune, hvori det ekstra trafikomfang ligger. Ved tre eller flere kommuner finder fordelingsnøglen tilsvarende anvendelse, idet de kommuner, der har større trafikomfang end de øvrige kommuner, betaler det overskydende trafikomfang og fordeler dette mellem sig i forhold til den indbyrdes pendling. Udgiftsfordelingen beregnes efter følgende princip: For en busrute, som krydser en eller flere kommunegrænser, betaler den enkelte kommune, som ruten passerer bortset fra kommunen med det største kørselsomfang udgifterne til det dobbelte af kørslen i kommunen multipliceret med kommunens andel af den samlede pendling mellem de af ruten betjente kommuner under et. Kommunen med det største kørselsomfang betaler for alle rutens udgifter minus bidragene fra de øvrige kommuner. Regionale busser, der kun kører i én region, finansieres af denne region. Regionale busser, der kører i to regioner, fordeles mellem regionerne efter ovenstående principper for fordeling af tilskud til lokale busser, der kører i mere end én kommune. Hver regions bidrag findes ved at summere den beregnede nettotilskud for de kommuner, der ligger i regionen for den aktuelle buslinje. 53/67

54 Regnskabsprincipper for Flextrafik Indtægter og driftsudgifter i Flextrafik fordeles på kommuner og regioner efter tre forskellige modeller: Driftsudgifter i Flextrafik Rute fordeles efter borgere. Hver borger er tilknyttet en betalingskommune. For Variabel Flextrafik (Handicapkørsel, Flextur, Kommunale ordninger og Patientbefordring) fordeles indtægter og udgifter for hver tur efter fordelingsnøgler, der udtrykker belastningen på de involverede kommuner/regioner. For Handicapkørsel, Kommunale ordninger og Patientbefordring er der en entydig sammenhæng mellem passageren og kommunen/regionen. For Flextur finansieres nettoudgiften af den kommune, hvor turen starter. For en mindre del af udgifter og indtægter vedrørende Variabel Flextrafik, som ikke er tilknyttet en kommune som betalingspart, sker en fordeling på alle kommuner i forhold til antallet af passagerer i alle kommunerne, der får udført Variabel Flextrafik. Administrative udgifter (inkl. løn) til Flextrafik omfatter udgifter afholdt direkte til Flextrafik samt en forholdsmæssig andel af kundecenteret og Trafik- og Plan, som Flextrafik organisatorisk er placeret i. Desuden beregnes et overhead. De administrative udgifter fordeles på kommunerne under Variabel Flextrafik i forhold til antallet af passagerer i ordningen. I Flextrafik Rute fordeles de administrative udgifter i forhold til antal tilmeldte borgere. Regnskabsprincipper for baneområdet Baneområdets indtægter tager udgangspunkt i en fordeling af indtægterne mellem busser og tog for hvert takstområde. I takstområde Hovedstaden foretages en fordeling ud fra passagertællinger i togene og fremskrivning af indtægter på baggrund af data fra I takstområde Syd tildeles lokalbanerne deres respektive andel af kontantbilletomsætningen og indtægter for rejsekortrejser. Lokalbanernes andel af indtægter for TOG+ rejser, værnepligtiges rejser og takstområdegrænseoverskridende Bus & Tog-rejser samt omsætningen af skolekort, 3. parts subsidierede kort og kontantbilletter solgt på DSBs stationer beregnes ud fra en billetundersøgelse. Endelig anvendes bus- og lokalbanepassagertal til fordeling af omsætningen på diverse rejsehjemmeltyper, statskompensation for gratis befordring af børn samt afregnede indtægter til DSB for deres befordring af passagerer internt i takstområde Syd. I takstområde Vest fordeles indtægter mellem bus og tog i henhold til billetundersøgelse samt passagertællinger i busserne og togene. Udgifter på baneområdet registreres direkte pr. region. Regnskabsprincipper for fællesudgifter Administration, personale og renter fordeles mellem de to regioner således, at 50% af udgifterne fordeles på regionerne i forhold til fordelingen af buspassagerer i regionerne, og 50% af udgifterne fordeles i forhold til fordelingen af buskøreplantimer. 54/67

55 Movias tjenestemandspensioner fordeles mellem de to regioner, 50% i forhold til fordelingen af buspassagerer og 50% i forhold til fordelingen af buskøreplantimer. Tjenestemandspensioner, som vedrører pensionerede tjenestemænd fra Lokalbanen A/S, finansieres 100% af Region Hovedstaden. Som en del af fordelingsregnskabet opgøres også investeringer i rejsekortet, som skal finansieres af kommuner/regioner. I det omfang, investeringer er lånefinansierede eller mellemfinansieret over kassebeholdningen, medregnes investeringerne dog først ved betaling af afdrag på lånene. Renteudgifter på rejsekort-lån blev aktiveret i anlægsperioden frem til den 30. juni De aktiverede renteudgifter udgiftsføres i takt med ydelserne på lånene. Fordeling af tilskud til ydelser på rejsekort-lån på kommuner og regioner opdeles i tre dele, alt efter om lånet er anvendt til finansiering af aktieindskud i Rejsekort A/S, indskud af ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S eller Movias egne investeringer i udstyr til rejsekort. Kommunernes og regionernes byrdeandele af de tre låneandele opgøres efter forskellige metoder. Lån til finansiering af ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S tilbagebetales i takt med tilbagebetaling fra Rejsekort A/S og påvirker således ikke kommuners og regioners tilskud til Movia. Tilskud til lån til aktiekapital fordeles årligt på kommuner og regioner efter andel af de seneste fem års tilskud til de lovgivne tilskudsområder (bus, lokalbane og handicapbefordring) i Movia. Tilskud til lånet til egne investeringer fordeles årligt på kommuner og regioner efter seneste års reviderede passagertal på de enkelte buslinjer og lokalbaner. 55/67

56 Ledelseserklæring Fordelingsregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse. Fordelingsregnskabet fordeler Movias nettoudgifter på kommuner og regioner. Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt fordelingsregnskabet for regnskabsåret 1. januar 31. december for Trafikselskabet Movia. Fordelingsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de anvendte regnskabsprincipper i afsnittet Anvendt regnskabspraksis fordelingsregnskab side Det er vores opfattelse, at fordelingsregnskabet indeholder en retvisende regnskabsopgørelse for, opgørelse af regionernes tilskud for og opgørelse af kommunernes tilskud for. København, den 26. februar 2015 Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør Thomas Gyldal Petersen Per Hovmand Niels E. Bjerrum Formand Næstformand John Schmidt Andersen Poul Erik Ibsen Peter Jacobsen Knud Larsen Jens Mandrup Rasmussen Hans Toft 56/67

57 Den uafhængige revisors erklæring Efter aftale med Trafikselskabet Movia har vi erklæret os om hvorvidt Trafikselskabet Movias fordelingsregnskab for perioden 1. januar 31. december side er opgjort i overensstemmelse med principper og metoder anført i afsnittet Anvendt regnskabspraksis - fordelingsregnskab. Ledelsen har ansvaret for, at fordelingsregnskabet er opgjort i overensstemmelse med principper og metoder anført i afsnittet "Anvendte regnskabspraksis fordelingsregnskab. Vores ansvar er på grundlag af vores udførte arbejde at udtrykke en konklusion herom. Erklæringen er alene udarbejdet til brug for bestyrelsen i Trafikselskabet Movia samt til brug for regioner og kommuner på Sjælland og må ikke anvendes til andre formål. Det udførte arbejde Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for vores konklusion. Vi har stikprøvevist gennemgået de anvendte metoder og principper til fordeling af indtægter og udgifter på kommuner/regioner for. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået anvendte metoder til fordeling af udgifter på rutespecifikke udgifter og fællesudgifter. For så vidt angår sidstnævnte har vi stikprøvevist efterregnet fordelingen af fællesudgifter og baneudgifter på regioner. For de fordelingsnøgler der anvendes i fordelingsregnskabet har vi stikprøvevist påset, at der foreligger et grundlag eksempelvis i form af udtræk fra produktionssystemer samt foretaget efterregning af de anvendte fordelingsnøgler. Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Konklusion Ved det udførte arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at Trafikselskabet Movias fordelingsregnskab for perioden 1. januar 31. december side ikke er opgjort i overensstemmelse med principper og metoder anført i afsnittet "Anvendte regnskabspraksis fordelingsregnskab. København, den 26. februar 2015 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Carsten Kjær statsaut. Revisor 57/67

58 Bilag 1. Indberetning til Trafikstyrelsen Movias indberetning af regnskabsdata til Trafikstyrelsen er indarbejdet i årsrapporten, for at gøre årsrapporten sammenlignelig med andre trafikselskabers årsrapporter. R2013 R Vækst R R Busdrift Tusinde kr Pct. Salgsindtægter ,7 Kontraktbetaling ,7 IT-omkostninger ,1 Chaufførlokaler ,2 Billetteringsudstyr ,7 Radioudstyr ,6 Trafiktjeneste inkl. Billetkontrol ,5 Stoppesteder ,0 Driftsudgifter i alt uden kontraktbetaling ,4 Driftsudgifter ,1 Provision ,3 Markedsføring og information inkl. Køreplaner ,6 Rejsehjemmel ,8 Kundecenter ,3 Salg og distribution Drift af busterminaler/rutebilstationer Rejsekort ,1 Afdrag og renter Rejsekortlån ,4 Salgsudgifter ,4 Bygninger og inventar ,1 Konsulenter, revision, advokat ,8 Møder, rejser ,9 IT-omkostninger ,4 Kontor, telefon, mv ,3 Personale og uddannelse ,8 Løn ,2 Renter ,3 Ej specificeret ,3 Administrationsudgifter ,5 Busdrift i alt ,3 Flextrafik Salgsindtægter ,7 Driftsudgifter ,2 Administrationsudgifter ,9 Flextrafik i alt ,1 Lokalbaner 0 Salgsindtægter ,2 Driftsudgifter ,2 Administrationsudgifter ,6 Lokalbaner i alt ,1 Tjenestemandspensioner ,7 Udgift i alt ,6 58/67

59 Bilag 2. Movias miljøregnskab Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger som følge af de iværksatte initiativer. Samlet forbrug/emissioner Total 2013 Busser Lokalbane Flextrafik Total Vækst Vækst i % Mio. liter diesel 1) % Tusind liter benzin 1) % Tusind m3 naturgas 1) % MWh elektricitet 1) 0,196 0,248 0,248 0, % Mio. km 2) % Tons CO2 1) % Tons NOx 1) % Tons partikler 1) % Anm: Miljøregnskabet er udarbejdet efter retningslinjerne i EN/DS og er metodisk kvalitetssikret af Force Technology. Visse tal i miljøregnskabet bygger på et estimat. 1. Dækker rute, tomkørsel, operatørens chauffør- og administrationsbiler, samt infrastrukturkøretøjer for lokalbanernes vedkommende 2: Kun rute. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2011 anvendt 900 mio. liter diesel ved landtransport. Movias drift udgør således 6,6 % af det samlede dieselforbrug i Danmark. Resultat Figuren nedenfor viser mål og faktisk miljøbelastning for udledning af CO2, NOx og PM (partikler). Det fremgår af figuren, at der er et fortsat fald i miljøbelastningen fra busserne per kørt km. Udledningen af CO2 er i perioden faldet med 27 %, mens NOx og PM er faldet med henholdsvis 62 % og 78 %. Forventningen i perioden var et fald på 6 % vedrørende CO2, og et fald på 30 % for både NOx og PM. Fra 2013 til faldt udledningen af CO2 med 3%, mens både NOx og PM faldt henholdsvis 12 % og 9 %. Faldene skyldes hovedsageligt den løbende materieludskiftning i perioden. Der er blevet indfaset 41 Euro 6-busser med meget lavere emissioner til erstatning for busser af lavere Euronorm. 59/67

60 Oversigt over bustyper og grænseværdier Grænseværdier Antal busser Andele Miljønorm Vækst, NOx HC CO PM 2013 Vækst, antal % EURO I 8,00 1,10 4,50 0, % % EURO II 7,00 1,10 4,00 0, % % EURO III 5,00 0,66 2,10 0, % % EURO IV 3,50 0,46 1,50 0, % -3-2 % EURO V 2,00 0,46 1,50 0, % -1-1 % EEV 2,00 0,25 1,50 0, % 14 2 % EURO VI 0,40 0,13 1,50 0, % % Elektricitet % 2 18 % TOTAL % -3 0 % Anm.: Antal busser er inkl. reservebusser. Det forventes, at der i 2015 vil ske fald i udledningerne som følge af en fortsat implementering af Euro 6. Det største fald forventes at ske for udledningen af NOx og partikler. 60/67

61 Bilag 3. Movias CSR rapportering Resume Movias CSR-politik er en samlende model for en række indsatser og måleaktiviteter fordelt i hele organisationen. Ved at skabe en samlet rapportering for CSR kan Movia tydeligere synliggøre sit samfundsansvar. Movia har valgt at rapportere på en række delelementer inden for passageraktiviteter, medarbejderaktiviteter, interessentdialog, miljøaktiviteter samt aktiviteter i leverandørkæden. CSR-politik og model Movia ønsker at kommunikere samfundsansvar både udadtil og internt i organisationen. Det skal være synligt, at selskabet arbejder samfundsansvarligt og efter samme mål overalt i virksomheden, samt at operatører og leverandører, der arbejder for Movia, efterlever selskabets CSR-politik. Derfor har Movia opstillet en model for CSR-politikken, der sammenfatter målinger og politikker om adfærd baseret på syv hovedområder, der bindes sammen af Ledelse, Vision og Værdier. Alle målepunkter er hentet fra delpolitikker i Movia, som tidligere er vurderet både relevante og ambitiøse. I blev målepunkter for CSR leverandørerklæringer og reduktion af sygefravær tilføjet. Antallet af CSR-leverandørerklæringer blev hævet og sygefraværet skulle yderligere reduceres. Yderligere ønskede Movia i fortsat at sætte fokus på samarbejdet med operatører og leverandører. I var et nyt mål at sikre erklæringer for leverandørernes sociale ansvarlighed med henvisning til ILO konventionen nr. 94, der skal sikre løn- og ansættelsesforhold i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser. Bestyrelsen godkendte Movias CSR-målepunkter på mødet i maj. Målepunkterne er dynamiske, hvilket vil sige, at nye målepunkter for 2015 vil blive forelagt bestyrelsen i 1. kvartal 2015 til beslutning. Det beskrives nedenfor, hvordan Movia har omsat sine politikker til handling samt selskabets vurdering af de opnåede resultater. 61/67

62 CSR-område: Kommunikation eksternt CSR-aktivitet Målepunkt Delpolitik Kommunikationspolitik Der er inden udgangen af andet kvartal udarbejdet og vedtaget en kommunikationspolitik, som er forankret i Movias ledelse Kommunikationspolitik Direktionen godkendte i august kommunikationspolitikken. Den blev præsenteret for chefgruppen og Hovedudvalget i september. Implementeringen forberedes i efteråret. Den blev der lanceret et nyt intranet, hvorunder et bedre internt nyhedsflow er implementeret. Presseplanen er optimeret, så den i højere grad understøtter kommunikationsarbejdet. Desuden er der igangsat arbejde vedr. rollefordelingen i forhold til DOT (din offentlige transport). 62/67