Videnskabelig uredelighed

Transkript

1 Videnskabelig uredelighed Ny

2 Videnskabelig uredelighed i Danmark historisk perspektiv 2003 UVVU en del af loven Lomborg-sagen 1992 UVVU etableres 1998 UVVUbekendtgørelsen 1980 s-90 s Int. sager om videnskabelig uredelighed

3 Lomborg-sagen Verdens sande tilstand og Bjørn LomborgsdeltagelseI klimadebatteni 90 erne førtetilenklagetiluvvu. UdvalgenefrikendteLomborgfor uredelighed, men udtaltesamtidigat hanhavdeforbrudtsig mod god videnskabeligpraksis. Lomborgklagedetilministeriet, og siden har UVVU alene taget stilling til egentligvidenskabeliguredelighedog ikkeeventuellefravigelserfragod praksis.

4 Et vakuum i den danske tilgang til brud på forskningsintegriteten God videnskabelig praksis Videnskabelig uredelighed (UVVU) Tvivlsom forskningspraksis

5 Penkowa-sagen

6 Behovet for en dansk kodeks for integritet i forskning Bistå forskere og institutioner i DK Praktisk værktøj for forskere i deres daglige arbejde Tværgående standarder for god praksis Fælles platform som institututionerne kan bygge videre på Øget internationalt fokus på forskningsintegritet Krav fra EU (Horizon2020) og andre udenlandske fundere(fx National Science Foundation iusa) De store danske uredelighedssager FastholdeDK s højestandarderfor forskningsintegritettiltrodsfor prominenteuredelighedssager.

7 Kodeksen og dens one-pager

8 To UVVU-afgørelser indbringes for domstolene I begge sager var landsretten uenig i UVVU skonklusion om videnskabelig uredelighed baseret på lovgivningens definition af begrebet. UVVU s afgørelser blev derfor ophævet.

9 Revision af det danske uredelighedssystem I 2015 nedsatte uddannelses-og forskningsministeren et ekspertudvalg til at foretage et eftersyn af rammerne for UVVU og håndteringen af videnskabelig uredelighed i DK (Oddershedeudvalget) Ekspertudvalget fremsatte 12 anbefalinger til justeringer af systemet, herunder En klarere definition af videnskabelig uredelighed ved at afgrænse området til fabrikering, forfalskning og plagiering (FFP) En større rolle for forskningsinstitutioner Bidrage til oplysning af sager om videnskabelig uredelighed Behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis

10 Den nye danske tilgang til forskningsintegritet Danish Code of Conduct for Research Integrity (god forskningspraksis håndteres i miljøerne) Central myndighed håndterer alle tilfælde af uredelighed (Nævnet for Videnskabelig Uredelighed) Forskningsinstitutionerne er forpligtet til at håndtere tvivlsom forskningspraksis (rammebestemmelseilovenmed pladstilindividuelleinstitutionellesystemer)

11 Definitioner af centrale begreber i loven Videnskabelig uredelighed Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning. Fabrikering: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data. Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende. Plagiering: Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.

12 Definitioner af centrale begreber i loven Tvivlsom forskningspraksis Tvivlsom forskningspraksis: Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning. Nyt med en definition af begrebet i lov svarer til definitionen i den danske kodeks for integritet i forskning

13 Forskningsinstitutionerne inddrages mere i uredelighedssager i det centrale nævn Alle anmeldelser indgives ved den danske forskningsinstitution, hvor forskningen er udført Ingen dansk forskningsinstitution eller institutionen rejser selv sagen = anmeldelse direkte til det centrale nævn Pligt (institution) til at indgive anmeldelse ved begrundet mistanke Forskningsinstitutionen screener anmeldelsen og oversender sager om videnskabelig uredelighed til nævnet Institutionen skal påse, at anmeldelsen indeholder fornødne oplysninger Sagen oversende med en redegørelse over de faktiske omstændigheder

14 Andre centrale elementer i den nye lov Muligheden for at behandle sager om privat forskning ved samtykke fra virksomhed e.l. videreføres Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed erstattes af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed Én central uredelighedsmyndighed bestående af 8-10 anerkendte forskere og en landsdommer som formand Udvidet mulighed for egen drift-sager

15 Andre centrale elementer i den nye lov Mulighed for at nævnet kan orientere tidsskrifter o.l. om artikler m.v., hvor der er konstateret videnskabelig uredelighed Mulighed for at nævnet kan oversende spørgsmål om tvivlsom forskningspraksis til behandling på den relevante forskningsinstitution Årlig beretning fra nævnet om tvivlsom forskningspraksis baseret på afrapportering fra institutionerne

16 Spørgsmål?