STYRELSESVEDTÆGT FOR REGION HOVEDSTADEN

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -1 af 11 1 STYRELSESVEDTÆGT FOR REGION HOVEDSTADEN Kapitel 1 Regionsrådet 1. Regionsrådet består af 41 medlemmer, jfr. 8 i lov om regioner mv., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2017 (i det følgende benævnt regionsloven). 2. Regionsrådet er Region Hovedstadens øverste myndighed, og fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Stk. 2. Regionsrådet har den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, bortset fra de opgaver, som i henhold til loven varetages af forretningsudvalget. Stk. 3. Regionsrådet behandler uden forudgående udvalgsbehandling rapporter fra Region Hovedstadens databeskyttelsesrådgiver om rådgiverens arbejde, ligesom regionsrådet på samme vis behandler andre spørgsmål, som databeskyttelsesrådgiveren forelægger rådet. Stk. 4. Regionsrådet vedtager regionens budget og godkender dens regnskab. Stk. 5. Regionsrådet fastlægger strategi for udviklingen på regionens ansvarsområder og godkender planer og politikker for udviklingen af regionens virksomhed efter indstilling fra de stående udvalg. Stk. 6. Regionsrådet fastlægger efter indstilling fra forretningsudvalget generelle administrative retningslinjer for regionens virksomhed, herunder - Kasse- og regnskabsregulativ - Revisionsregulativ og - Retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale Stk. 7. Regionsrådet godkender aftaler med andre myndigheder. Stk. 8. Regionsrådet vælger medlemmer til de udvalg, råd, nævn m.v., hvor Region Hovedstaden i henhold til lovgivningen eller andre bestemmelser skal være repræsenteret. 3. Regionsrådet vælger en formand og en første og anden næstformand. 4. De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af regionsrådets møder fastsættes i regionsrådets forretningsorden. 5. Regionsrådet kan i henhold til regionsloven, jf. lov om kommunernes styrelse, nedsætte særlige udvalg - 17 stk. 4 udvalg - til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet, forretningsudvalget og de stående udvalg. Regionsrådet bestemmer de særlige

2 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -2 af 11 2 udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Som bilag 1 er vedlagt en oversigt over de pr. januar 2018 nedsatte særlige udvalg. Kapitel 2 Regionsrådsformanden 6. Regionsrådsformanden varetager som øverste daglige leder af regionens samlede administration de funktioner, der fremgår af regionslovens 16, jfr i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Regionsrådsformanden sørger for, at der i fornødent omfang indhentes erklæring fra forretningsudvalget og de stående udvalg, inden regionsrådet træffer beslutning i en sag. Stk. 3. Regionsrådsformanden påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødig forsinkelse. Regionsrådsformanden kan af forretningsudvalget, de stående udvalg og af administrationen forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. Stk. 4. Regionsrådsformanden påser, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og påser, at udgifter og indtægter føres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og regionsrådet fastsatte regler. Finder regionsrådsformanden, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for regionsrådet. Kapitel 3 Forretningsudvalget 7. Forretningsudvalget er regionens økonomiudvalg, der har ansvar for varetagelsen af regionens økonomiske planlægning og forestår regionens samlede planlægningsopgaver, idet udvalget fastlægger de generelle forudsætninger for de stående udvalgs planlægningsopgaver. Forretningsudvalget fungerer desuden som personaleudvalg. Forretningsudvalgets opgaver på økonomiområdet fremgår af regionsloven. Stk. 2 Forretningsudvalgets 15 medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer. Formanden for regionsrådet er født formand for forretningsudvalget. 8. Forretningsudvalget har i henhold til regionsloven, indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder. Det indebærer, at forretningsudvalget har ansvar for de økonomiske og administrative forhold i regionen, og at alle sager, som forelægges for regionsrådet, forelægges gennem forretningsudvalget, når de vedrører økonomi og administration Udvalget har udover de ovenfor nævnte områder også politikudviklende og politikopfølgende opgaver på de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg, herunder bl.a. Fastlæggelse af og opfølgning på driftsmål vedr. akutområdet/akuttelefonen 1813, herunder kvalitetsmål og patienttilfredshed mv. Kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse af regionens medarbejdere Kvalitetsfondsbyggerierne

3 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -3 af Forretningsudvalget fastsætter regler om: indberetninger fra regionens administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, og i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres. Stk. 2. Forretningsudvalget fører tilsyn med at forvaltningen af regionens kasser og regionens regnskabsføring er forsvarlig, at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde, og løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner. Kapitel 4 Stående udvalg De stående udvalg i Region Hovedstaden har ikke som regionsrådet og forretningsudvalget del i den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, herunder af driftsopgaver og anlægsopgaver. De stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder og at påse, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på de vedtagne planer og politikker og at stille forslag om ændringer i fornødent omfang. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan af regionsrådet få tillagt konkret udmøntning af bestemte bevillingsbeløb. De stående udvalg kan endvidere få tillagt umiddelbar forvaltning på bestemte dele af deres ansvarsområde ved delegation fra regionsrådet. De stående udvalg bidrager efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder. Regionsrådet drøfter en gang om året målene for de stående udvalgs og forretningsudvalgets arbejde. 10. Der nedsættes følgende udvalg, der alle har 9 medlemmer, bortset fra Miljø- og klimaudvalget, som har 7 medlemmer og Sundhedsudvalget, der har 11 medlemmer: Sundhedsudvalg Social- og psykiatriudvalg Udvalg for forebyggelse og sammenhæng Erhvervs- og vækst og forskningsudvalg Miljø- og klimaudvalg Trafikudvalg

4 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -4 af 11 4 Stk. 2. De stående udvalg og forretningsudvalget har på det politikudviklende og politikopfølgende område en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, i relevant omfang. 11. Medlemmerne af stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Stk. 2. Udvalgene vælger selv deres formand og næstformand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand og næstformand. Stk. 3. Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Udvalgene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal. Stk. 4. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. Der er udarbejdet en standardforretningsorden med tilhørende regler om foretræde. Stk. 5. Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 12. Hvis et udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af forretningsudvalget og regionsrådets formand. Politikudviklende opgave: Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget skal i sit arbejde med bl.a. hospitalsplanen have fokus på indsatser, der sikrer, at behandlingen på regionens hospitaler leveres til borgeren på et højt fagligt niveau og på en måde, så den fremmer helbredelse og varetagelse af egen sundhed ud fra den enkelte patients situation og behov. Udvalget skal i sin politikformulerende rolle være med til at sikre, at alle borgere skal have lige god behandling uanset, om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Udvalget skal bidrage til sikring af, at alle borgere i regionen kan få hurtig og kompetent hjælp ved akut sygdom. Udvalget skal bidrage til udviklingsarbejdet omkring at skabe en organisation og struktur på fødeområdet, der kan sikre tilstrækkelig kapacitet til den forventede stigning i antal fødsler i regionen. Udvalget skal arbejde med mulighederne for at inddrage pårørende som en ressource i behandlingsforløbet og hvordan hensynet til børn som pårørende kan varetages ved behandling af forældre og søskende. Udvalget skal vurdere yderligere initiativer på palliationsområdet, herunder også vurdere initiativer der kan sikre en værdig død på hospice eller tilbud om støtte i eget hjem eller på hospitalerne også til børn.

5 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -5 af 11 5 Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Driftsmål på sundhedsområdet overholdelse af ventetider og udredningsgaranti Hospitalsplanen 2020 Akutområdet (Akuttelefonen 1813 og de fælles akutmodtagelser), jf. dog 8 Tværpolitisk forhandlingsgruppe tilknyttet Akuttelefonen 1813 Fødeområdet (kapacitet) og udbredelse af kendt jordemoderordning Anbefalingerne fra udvalget for sammenhængende patientforløb Patientansvarlig læge Indsatser i forhold til undersøgelse, behandling og rehabilitering på kræft-, hjerte- og transplantationsområdet Inddragelse af patienternes egne ressourcer i behandlingen Varetage relationerne til Patientinddragelsesudvalget Patientsikkerhed Palliation Kvalitet i servicetilbud og information til patienterne samt ekstern patienttransport Politikudviklende opgave: Social- og psykiatriudvalg Et social- og psykiatriudvalg skal sætte overordnet retning og mål for udviklingen af psykiatrien. Udvalget skal i sit arbejde have et bredt blik på, hvordan den regionale indsats bedst tilrettelægges, så den støtter mennesker med psykiske lidelser. Det gælder både i forhold til at sikre fokus på den behandling og de tilbud patienten modtager på hospitalerne, men også i at sikre hensigtsmæssige overgange gennem inddragelse og bedre samarbejde mellem psykiatri og somatik i forhold til mennesker, der lider af såvel psykiske som fysiske sygdomme. Udvalget skal i sit politikudviklende arbejde med en ny flerårig handleplan for psykiatrien blandt andet arbejde videre med et øget fokus på de pårørende i psykiatrien, og hvordan de kan bruges som en ressource og sikres inddragelse i behandlingsforløbet. Her skal der være speciel fokus på børnene, når det er dem, der er de pårørende. Der skal arbejdes med bedre overgange mellem børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, samt igangsættes initiativer, der skal nedbringe tvang og overdødelighed blandt psykiatriske patienter særligt patienter med et misbrug. Der skal desuden styrkes og videreudvikles på konceptet for Huset for Psykisk Sundhed. Herunder med fokus på nedtrapning af uhensigtsmæssigt medicinbrug hos borgere. Udvalget arbejder med udvikling af den årlige rammeaftale med kommunerne på det sociale område, herunder med henblik på drøftelse af kvalitet og udvikling i de højt specialiserede sociale tilbud.

6 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -6 af 11 6 Udvalget har en løbende dialog med bestyrelser for de selvejende sociale institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med og med regionens egne sociale tilbud, herunder med repræsentanter for brugere og pårørende. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Handleplan for psykiatrien, herunder erfaringsopsamling med ikke medicinske metoder og en helhedsorienteret tilgang til behandling Overgange mellem børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien Indsats for patienter med samtidig psykisk og somatisk sygdom, herunder indsats mod misbrug. Kortlægning af udviklingen i den kommunale og den regionale psykiatriindsats, herunder kommunernes hjemtagelse af færdigbehandlede. Inddragelse af pårørende i psykiatrien Kvalitet i servicetilbud Driftsmål på psykiatriområdet, herunder overholdelse af ventetider, udredningsgaranti og anvendelse af tvang

7 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -7 af 11 7 Politikudviklende rolle: Udvalg for forebyggelse og sammenhæng Nedsættelsen af udvalg for forebyggelse og sammenhæng har til formål at styrke det tværgående samarbejde om borgeren. Den regionale indsats på sundhedsområdet handler ikke kun om den behandling, patienten modtager på hospitalerne, men også om de tilbud vedkommende får derhjemme i samarbejde med kommune, praktiserende læge m.fl. Udvalget har derfor en vigtig opgave i at politikudvikle på, hvad regionen kan gøre for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Samarbejdet med kommunerne omkring det systematiske udviklingsarbejde med forebyggelse vil også være et indsatsområde for udvalget, blandt andet for at undgå unødvendige genindlæggelser. Udvalget skal også arbejde for at forebygge ulighed i sundhed ved blandt andet at opretholde fokus på hjælp til de mest udsatte borgere i regionen eksempelvis psykisk sårbare. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Forebyggelse Ulighed i sundhed Medicinanvendelse Praksissektoren Sundhedsaftalen Sundhedshuse Overgang mellem region og kommune for patienterne Varetage relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget, Regionshandicaprådet og Praksisplansudvalget, Patientinddragelsesudvalget Genindlæggelse Driftsmål på det tværsektorielle område, herunder forebyggelse

8 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -8 af 11 8 Politikudviklende opgave: Erhverv og vækst og forskningsudvalget: Visionen for hovedstadsregionen er at være den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Region Hovedstaden har et politisk mål om at videreudvikle de ekspansive vidensmiljøer, hvor fokus er på at generere ny viden og innovative løsninger, som vises gennem kongeindikatoren Hjemtagning af eksterne midler. For at realisere visionen skal Regionsrådet skal hvert fjerde år formulere en strategi for at skabe vækst og udvikling i regionen. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) handler om at skabe livskvalitet, men også om at skabe gode betingelser for erhvervslivet, så det baner vejen for internationale investeringer, arbejdspladser, fokus på uddannelse, digitalisering og økonomisk vækst i Greater Copenhagen. Udvalget skal i sit politikformulerende arbejde med ReVUS have fokus på, - at Region Hovedstaden fortsætter sin tradition for samarbejde mellem regionen og private aktører. Dette både i forhold til OPP- samarbejde, udlicitering, forskningssamarbejde o. lign. - at der sikres arbejdskraft i regionen bl.a. ved at igangsætte initiativer, der sikrer unge uddannelse specielt i forhold til erhvervsuddannelserne. - at videreudvikle samarbejdet med blandt andet erhvervsskolerne, virksomheder og kommunerne, herunder også tage nye initiativer, der kan øge rekrutteringen. - at sætte en retning for, hvordan digitale løsninger skal bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer i Greater Copenhagen til gavn for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Udvalget vil også fokusere på at skabe gode vilkår for at fremme forskning, som skal udmønte sig i en forskningsstrategi for samarbejde mellem lægepraksis, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og/eller private virksomheder, herunder sundhedspersonalets egne forskningsinitiativer. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) Smart vækst, herunder digital infrastruktur, digitale kompetencer og strategi for den smarte vækst Kreativ vækst, herunder internationale kultur- og sportevents og kreative erhverv Sund vækst, herunder lifescience og understøttelse af klinisk forskning i samarbejde med industrien Kompetent arbejdskraft og internationalisering Uddannelsesplanlægning

9 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -9 af 11 9 Sociale klausuler (løn- og ansættelsesvilkår for byggerier i Region Hovedstaden) Turisme og erhvervsfremme, herunder tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser Sundheds- og velfærdsteknologi Forskningsstrategi for regionen Samarbejde med virksomheder om afprøvning af medicin og teknologi (OPI) Partnerskaber og forskningssamarbejder med universiteter, lægepraksis, hospitaler og virksomheder mv. (OPP mv.) Personlig medicin Brugen af sundhedsdata i samarbejde med eksterne parter Innovation, herunder medarbejderdrevet innovation og innovation I samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Relationer til Greater Copenhagen and Skåne Committee Relationer til Vækstforum Relationer til STRING Politikudviklende opgave: Miljø- og klimaudvalget Miljø- og klimaudvalget skal i sit udviklingsarbejde være med til at realisere visionen om regionen som en grøn og innovativ metropol både i geografien og regionen som egen virksomhed. Miljø- og klimaudvalget skal være med til at sætte fokus på regionens indsats for at mindske miljøbelastning på regionens egne virksomheder og institutioner. Det betyder også, at udvalget skal kigge nærmere på, hvilke løsninger og tiltag, der kan være til gavn for vores miljø samt understøtte grønne indkøb. Udviklingen vises gennem kongeindikatoren CO 2. Udvalget vil blandt andet være med til at holde fokus på, at Region Hovedstadens store byggeopgaver på hospitalerne påvirker klimaet mindst muligt eksempelvis via lavt energiforbrug, fornuftigt valg af byggematerialer, begrænset vandforbrug og ressourcebevidst spildevandshåndtering. Udvalget skal være politikudviklende på det strategiske væksttema i ReVUS om grøn vækst med henblik på erhvervsvækst inden for bl.a. klimatilpasning, cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet, energi, jordforurening og grundvandsbeskyttelse. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Råstofplan Jordforureningsindsats og drikkevandsbeskyttelse Grøn vækst, herunder klima, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Grønne indkøb

10 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -10 af Erfaringsopsamling omkring klima, lavt energiforbrug, byggematerialer og spildevandshåndtering fra nye hospitalsbyggerier og renoveringsprojekter Politikudviklende opgave: Trafikudvalg Trafikudvalget skal være med til at sikre en effektiv og bæredygtig mobilitet i hovedstadsregionen. Trafikudvalget tager i sin politikudviklende opgave afsæt i den fælles trafikplan for Hovedstadsregionen, der blev vedtaget i Udvalget skal i sit arbejde være med til at sikre en velfungerende kollektiv trafik i regionen, der aflaster trængselsproblemer og sikrer mobilitet på tværs af regionen også i tyndt befolkede områder, bl.a. let adgang til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og hospitaler. Udvalget skal bidrage til at fremme indsatsen for bæredygtig og grøn mobilitet for at bidrage til målet om at blive fossilfri i Udvalget kan i den forbindelse inddrage overvejelser om, hvordan man kan nedsætte miljøbelastningen i områder præget af støj og røg på trafikområdet ved nye vejforbindelser ved brug af kollektiv trafik og elbiler. Derudover kan udvalget også være med til at pege på, hvordan man når i mål med at udfase dieselbusser i regionens drift og erstatte dem med el-busser eller lignende frem mod Endelig falder udviklingsarbejdet omkring at udbrede netværket af supercykelstier til hele regionen også ind under udvalgets politikudviklende opgaver. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Kollektiv trafik Strategisk trafikplanlægning, herunder arbejdet for en styrket koordinering af den kollektive trafik Letbanen Nye stationer og trafikale forbindelser Samlet trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen Bæredygtig og grøn mobilitet Supercykelstier Indsats for elbiler og andre grønne drivmidler Relationerne til Movia, Hovedstadens Letbane og DOT

11 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 1 - Side -11 af 11 Bilag 1 til styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden Pr. januar 2018 er følgende særlige udvalg ( 17 stk. 4 udvalg) nedsat: Dialogforum vedr. Sundhedsplatformen nedsat under forretningsudvalget Udvalg vedr. værdibaseret styring - nedsat under forretningsudvalget Herudover der under forretningsudvalget nedsat en række politiske følgegrupper vedr. de store byggerier i Region Hovedstaden: Politisk følgegruppe vedr. Det Nye Rigshospital Politisk følgegruppe vedr. BørneRiget Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Herlev Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Hvidovre Politisk følgegruppe vedr. Ny Retspsykiatri Sct. Hans Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Nordsjælland Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Glostrup

12 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 2 - Side -1 af 7 Konstitueringsaftale for Region Hovedstaden for Tiltrædende aftalen er: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet Denne aftale indeholder de højest prioriterede fokusområder for regionsrådet de næste 4 år og indeholder arbejdsdelingen på fokusområderne mellem udvalg og regionsrådet. Vedlagte aftale forpligter alle partierne sig til at overholde og bakke op om. Eventuelle ændringer eller udvidelser skal derfor ske i enighed efter drøftelse mellem partierne. Visionerne for Region Hovedstaden Partierne er enige om, at Region Hovedstaden skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle, med et stort fokus på hurtig opsporing og diagnosticering, hurtig behandling - også på sundhedsfremme og forebyggelse. Regeringen har i oktober 2017 valgt at suspendere 2 % produktivitetskravet. Det vil have stor værdi for vores personale og vores planlægning. Vi ønsker et sundhedsvæsen, der bliver målt på den værdi, vi skaber for patienterne inden for de økonomiske rammer, vi har. Der er derfor brug for at Region Hovedstaden fremover arbejder for en bredere udbredelse af en mere værdibaseret måling i forhold til hospitalernes effektivitet. Herudover skal der være en tydelig vejledning til patienterne ved retten til det udvidede frie sygehusvalg. Partierne vil arbejde for, at der ikke bliver foretaget unødvendige processer, dokumentationskrav og kontroller i sundhedsvæsenet, og fortsætte arbejdet med afbureaukratisering. Region Hovedstaden indførte i regionens nye it-system - Sundhedsplatformen. Et af hovedargumenterne for at indføre systemet var at sikre bedre patientsikkerhed. Efter at alle hospitalerne er kommet på systemet, har vi måtte konstatere, at den implementeringsplan der var præsenteret, var for optimistisk. Der er behov for, at der arbejdes på løsninger på flere niveauer. Der er behov for dialog og åbenhed med de sundhedsfaglige grupper for at vi kan komme igennem implementeringsperioden. Som politisk ansvarlige for projektets videreførelse vil vi følge udrulningen og optimeringen af systemet tæt i Forretningsudvalget. Der nedsættes derfor en følgegruppe under forretningsudvalget. Dette for at sikre politisk opbakning til de politisk besluttede mål om, at det skal blive lettere at være patient, lettere at være medarbejder. Både i forhold til tekniske ændringer og tilpasninger af systemet i forhold til arbejdsdeling faggrupperne igennem, men i lige så høj grad, at der sættes ind på de enkelte hospitaler for at sikre opbygning og tilpasning af effektive arbejdsgange, der passer de enkelte specialer. Vil vi på baggrund af Rigsrevisions rapport om Sundhedsplatformen følge op på situationen og efterfølgende drage de eventuelle konsekvenser. 1

13 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 2 - Side -2 af 7 Partierne er enige om at et vigtigt mål i perioden er, at der arbejdes videre for at få bedre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer og specialer. Udvalget for Sammenhængende Behandling udarbejdede i september anbefalinger. Der er enighed om, at der skal arbejdes videre med at realisere disse 12 anbefalinger herunder Patientansvarlig Læge. Der skal i perioden arbejdes med FN s verdensmål for bæredygtig udvikling, og hvordan disse kan implementeres i regionens fremtidige arbejde. Mere demokrati Partierne vil arbejde for, at Region Hovedstaden styrkes som demokratisk institution. Derfor skal der arbejdes med øget patient- og borgerdeltagelse herunder forsøg med nye former for borgerinddragelse. Partierne er enige om følgende væsentlige politiske mål i valgperioden Forretningsudvalget: Forretningsudvalget er regionens økonomiudvalg, der forestår den økonomiske planlægning og de samlede planlægningsopgaver i regionen. I perioden er partierne enige om, at de vigtige indsatsområder for udvalget er: - Sundhedsplatformens implementering skal følges, så de politiske mål med systemet om at sikre, at det bliver lettere at være patient, lettere at være medarbejder og at højne kvaliteten og patientsikkerheden nås. Der etableres et dialogforum under Forretningsudvalget med repræsentanter fra hospitalerne, Center for IT, medico og telefoni, medarbejderorganisationer mfl.. - Akutområdet/akuttelefonen, ved at der løbende følges op i forhold til efterlevelse af de fastsatte kvalitetsmål og patienttilfredshed mv. - En ny værdibaseret styring af regionen Medarbejderne i regionen skal have relevant efteruddannelse. Ved at sikre de rigtige kompetencer hos alle personalegrupper understøttes kvaliteten i det arbejde, der udføres. Udvalg for forebyggelse og sammenhæng: Region Hovedstaden anser det som et vigtigt udviklingsmål at arbejde systematisk med forebyggelse sammen med kommunerne for blandt andet at undgå unødvendige genindlæggelser. Region Hovedstaden skal arbejde systematisk med at forebygge ulighed i sundhed. Vi ønsker at opretholde fokus på hjælp til de mest udsatte borgere i regionen eksempelvis psykisk sårbare ved at udbygge og videreudvikle eksisterende indsatser som for eksempel tværfaglige gadeplansteams. Der ønskes en større sammenhæng mellem den regionale og kommunale del af sundhedsvæsenet. Partierne ønsker at regionen får en klar strategi for, hvordan dette skal skabes herunder planer for 2

14 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 2 - Side -3 af 7 etablering af sundhedshuse, der kan tilbyde relevante sundhedsydelser i nærmiljøet. Dette bør ske i regi af den kommende sundhedsaftale. Der er fokus på at forebygge genindlæggelse på grund af forkert medicinering ønskes et fokus på uhensigtsmæssig medicinanvendelse. Miljø og klima udvalget: Der skal i perioden være øget fokus på miljøbelastning fra regionens egne virksomheder og institutioner, samt arbejde på, hvordan denne kan nedbringes til gavn for vores miljø samt understøtte grønne indkøb. Region Hovedstaden skal gennemføre de store byggeopgaver, så de kommende hospitaler påvirker klimaet mindst muligt eksempelvis via lavt energiforbrug, fornuftigt valg af byggematerialer, begrænset vandforbrug og ressourcebevidst spildevandshåndtering. Sundhedsudvalget: Det er målet med Hospitalsplan 2020, at alle borgere skal have lige god behandling uanset, hvor de bor, og om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Forligspartierne ønsker at fastholde princippet om, at både nærhed og kvalitet er vigtig, så patienterne møder den højeste kvalitet i behandlingen så tæt på, hvor de bor som muligt. Partierne bakker desuden op om et enstrenget akutsystem, der skal sikre hurtig hjælp af høj kvalitet. Det skal sikres at alle borgere i regionen kan få hurtig og kompetent hjælp ved akut sygdom. Specielt skal der fokus på akuttelefonen og de nye Fælles Akutmodtagelser, hvor det er vigtigt at få speciallægerne i front. Her skal medarbejderne involveres i forandringsprocessen. Vi ønsker at få løst den nuværende faglige uenighed om organiseringen af akuttelefonen Vi vil nedsætte en tværpolitisk forhandlingsgruppe, der skal genoptage dette arbejde med henblik på at få flere læger med speciale i almen medicin tilknyttet 1813 og snarest muligt at finde et kompromis, der vil tilfredsstille de relevante parter. Partierne er enige om at prioritere det øgede antal fødsler i regionen. Der skal åbnes en ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvis der er fagligt belæg for det. Der skal i perioden arbejdes med at udbredes kendt jordemoder ordning initiativet på flere af regionens fødeafdelinger. Øget fokus på de pårørende og, hvordan de kan bruges som en ressource og sikres inddragelse i behandlingsforløbet. Her skal der være speciel fokus på børnene og de udfordringer de har, når det er dem, der er de pårørende. Der foretages en gennemgang af hospitalernes service til patienterne på tværs af regionen. Dette sker i form af et kvalitetseftersyn blandt tilbud af madordninger til blandt andet underernærede patienter, ekstern patienttransport, telefonisk, fysisk tilgængelighed samt information til patienter og pårørende. Vi arbejder i Region Hovedstaden med at styrke og udbrede brugen af palliativ behandling. Den palliative indsats skal fremme livskvaliteten hos patienter, som er døende, og skal ikke kun være afgrænset til kræftpatienter. Derfor er partierne enige om at se på yderligere initiativer, der kan sikre en værdig død med mulighed for hospicepladser eller tilbud om støtte i eget hjem eller på hospitalerne også til børn. 3

15 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 2 - Side -4 af 7 Der skal ske en yderligere prioritering af indsatser i forhold til kræft, hjerter og transplantation både i forhold til undersøgelser, behandling og rehabilitering. I dette arbejde i det midlertidige udvalg skal involveres klinikere og patienter i tilrettelæggelsen af arbejdet. Region Hovedstaden har den bedste overlevelse på kræft og hjertesygdomme i Danmark. Det fremtidige arbejde skal understøtte den udvikling. Særligt udvalg for værdibaseret styring: Der skal i denne periode arbejdes struktureret i regi af det særlige udvalg for værdibaseret styring med at finde nye veje for at sikre god kvalitet og den behandling, der giver størst værdi for patienterne. Der er allerede igangsat 9 projekter, der alle skal følges op og sikres evaluering i forhold til udbredelse af gode resultater i resten af regionen. Erhverv- og vækst og forskningsudvalget: Region Hovedstaden vil fortsætte sin årelange tradition for samarbejde mellem regionen og private aktører. Dette både i forhold til formelt OPP- samarbejde, udlicitering, forskningssamarbejde o.lign. Der skal sikres arbejdskraft i regionen. Derfor skal der igangsættes initiativer, der sikrer unge uddannelse specielt i forhold til erhvervsuddannelserne, således at erhvervsuddannelserne bliver førstevalg for flere unge. Samarbejdet om Copenhagen Skills med erhvervsskolerne, virksomheder og kommunerne skal videreføres, og der skal tages nye initiativer, der kan øge rekrutteringen. Byggerierne i regionen skal fortsat ske på overenskomstmæssige og socialt ansvarlige løn- og ansættelsesvilkår. Greater Copenhagen skal styrkes i forhold til at tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser. Regionen skal fokusere på at give gode vilkår til at fremme forskning. Vi savner særligt viden om evidens i forhold til medicin til børn og udvikling. Region Hovedstaden er en stærk partner inden for sundhedsforskning. Det er ønsket at bevare denne position og partierne skal arbejde for at understøtte forskningssamarbejder, der udføres i samarbejde mellem lægepraksis, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og/eller private virksomheder. Dette gælder også ved sundhedspersonalets egne forskningsinitiativer. Social og Psykiatriudvalg: Partierne har som mål at styrke psykiatrien i perioden, herunder at sikre sammenhæng i behandlingen for patienter, der lider af såvel psykiske som fysiske sygdomme. Derfor skal der i perioden udarbejdes en ny 3-årig plan for udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden. I det arbejde skal indgå erfaringer med ikke medicinske metoder og en helhedsorienteret tilgang til behandling. Der ønskes et øget fokus på de pårørende i psykiatrien, og hvordan de kan bruges som en ressource og sikres inddragelse i behandlingsforløbet. Her skal der være speciel fokus på børnene, når det er dem, der er de pårørende. Der skal arbejdes med bedre overgange mellem børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, samt igangsættes initiativer, der skal nedbringe tvang og overdødelighed blandt psykiatriske patienter særligt de misbrugende patienter. 4

16 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 2 - Side -5 af 7 Der skal desuden styrkes og videreudvikles på konceptet for Huset for Psykisk Sundhed (et samarbejdsprojekt med Københavns Kommune). Herunder med fokus på nedtrapning af borgere med uhensigtsmæssigt medicinbrug. I perioden skal ske et samarbejde med kommunerne om kortlægning af udviklingen i den kommunale og den regionale psykiatriindsats. Trafikudvalg: Partierne forpligter sig til at arbejde for den fælles trafikplan for Hovedstadsregionen, der blev vedtaget i Vi ønsker at sikre en velfungerende kollektiv trafik i regionen, der aflaster trængselsproblemer og sikrer mobilitet på tværs af regionen også i tyndt befolkede områder, bl.a. let adgang til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og hospitaler. Partierne forpligter sig til at afdække, hvordan man kan nedsætte miljøbelastningen i områder præget af støj, møg og røg på trafikområdet ved nye vejeforbindelser og ved brug af kollektiv trafik og elbiler. Der er enighed om at bakke op om at udfase dieselbusser i regionens drift og erstatte dem med elbussen eller lignende frem mod Vi vil fortsat arbejde for at udbrede netværket af supercykelstier til hele regionen. 5

17 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 2 - Side -6 af 7 Udvalg: Sundhedsudvalg, formandsposten besættes af Konservative Social- og Psykiatriudvalg, formandspost besættes af Socialdemokratiet Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng, formandspost besættes af Alternativet Erhvervs- og vækst og forskningsudvalg, formandspost besættes af Socialdemokratiet Miljø- og Klimaudvalg, formandspost besættes af Socialdemokratiet Trafikudvalg, formandsposten besættes af SF Særligt udvalg: Værdibaseret patientbaseret styring: Radikale Venstre Parterne er enige om at stemme ved det konstituerende regionsrådsmøde således at: Socialdemokratiet besætter Regionsrådsformandsposten 1. Næstformand besættes af Dansk Folkeparti 2. Næstformand besættes af Radikale Venstre Forretningsudvalget sammensættes af 15 medlemmer, Heraf besætter Socialdemokratiet: 5 Heraf besætter De Konservative Folkeparti: 2 Heraf besætter Dansk Folkeparti: 1 Heraf besætter Det Radikale Venstre: 1 Heraf besætter SF: 1 Heraf besætter Å: 1 Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) formand besættes af Socialdemokratiet Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia, besættes af Konservative Formand for Vækstforum i Hovedstaden, besættes af Socialdemokratiet Medlem af Vækstforum i Hovedstaden besættes af Konservative Næstformand i Copenhagen Capacity: Socialdemokratiet Bestyrelsen for Copenhagen Capacity (medlem) besættes af SF, og Konservative Næstformand i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen besættes af Socialdemokratiet 6

18 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 2 - Side -7 af 7 Bestyrelsen for Wonderful Copenhagen (medlem) besættes af Dansk Folkeparti Næstformand i bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S (næstformand), besættes af Dansk Folkeparti Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S (medlem), besættes af SF Bestyrelsen for Gate 21 besættes af Socialdemokratiet Bestyrelsen for Lokaltog A/S besættes af Konservative Bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol, besættes af SF Medlem af Greater Copenhagen and Skåne Komiteen besættes af Socialdemokratiet Fire videnskabsetiske poster: Næstformandspost: Socialdemokratiet Næstformandspost: Dansk Folkeparti (Helst i A) Næstformandspost: Socialdemokratiet Næstformandspost: Konservative Øvrige hverv fordeles som udgangspunkt forholdsmæssigt mellem aftalepartierne. Politiske udvalg: Sundhedsudvalg, næstformandspost besættes af Socialdemokratiet Social- og Psykiatriudvalg, næstformandspost besættes af Alternativet Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng, næstformandspost besættes af Konservative Erhvervs- og vækst og forskningsudvalg, næstformandspost besættes af Radikale Miljø- og Klimaudvalg, næstformandspost besættes af Radikale Trafikudvalg, næstformandspost besættes af Socialdemokratiet Næstformand i særlig udvalg for værdibaseret styring besættes af Socialdemokratiet 7

19 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -1 af 9 1 STYRELSESVEDTÆGT FOR REGION HOVEDSTADEN Kapitel 1 Regionsrådet 1. Regionsrådet består af 41 medlemmer, jfr. 8 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner m.v. (i det følgende kaldet regionsloven). 2. Regionsrådet er Region Hovedstadens øverste myndighed, og fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Stk. 2. Regionsrådet har den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender bortset fra de opgaver, som i henhold til loven varetages af forretningsudvalget. Stk. 3. Regionsrådet vedtager regionens budget og godkender dens regnskab. Stk. 4. Regionsrådet fastlægger strategi for udviklingen på regionens ansvarsområder og vedtager planer og politikker for udviklingen af regionens virksomhed, herunder - Sundhedsplaner - Specialeplaner - Praksisplaner - Sundhedsberedskab og præhospital indsats - Regional vækst- og erhvervsudvikling - Jordforurening og råstofplanlægning - Forskningspolitik - Arbejdsmiljøpolitik - Løn- og personalepolitik - Indkøbspolitik og - Kommunikationspolitik Stk. 5. Regionsrådet fastlægger generelle administrative retningslinjer for regionens virksomhed, herunder - Kasse- og regnskabsregulativ - Revisionsregulativ og - Retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale Stk. 6. Regionsrådet godkender aftaler med andre myndigheder, herunder - Sundhedsaftaler med kommunerne, og - Rammeaftaler med kommunerne på det sociale område

20 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -2 af 9 2 Stk. 7. Regionsrådet vælger medlemmer til de udvalg, råd, nævn m.v., hvor Region Hovedstaden i henhold til lovgivningen eller andre bestemmelser skal være repræsenteret. 3. Regionsrådet vælger en formand og en første og anden næstformand, jfr. regionslovens De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af regionsrådets møder fastsættes i regionsrådets forretningsorden, jfr. regionslovens 3. Kapitel 2 Regionsrådsformanden 5. De nærmere regler om regionsrådsformandens opgaver i forbindelse med regionsrådets mødevirksomhed fastsættes i forretningsordenen, jfr. regionslovens 10 og 16, jfr. 30 i lov om kommunernes styrelse. 6. Regionsrådsformanden varetager som øverste daglige leder af regionens samlede administration de funktioner, der fremgår af regionslovens 16, jfr i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Regionsrådsformanden sørger for, at der i fornødent omfang indhentes erklæring fra forretningsudvalget og de stående udvalg inden regionsrådet træffer beslutning i en sag. Stk. 3. Regionsrådsformanden påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødig forsinkelse. Regionsrådsformanden kan af forretningsudvalget, de stående udvalg og af administrationen forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. Stk. 4. Regionsrådsformanden påser, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og påser, at udgifter og indtægter føres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og regionsrådet fastsatte regler. Finder regionsrådsformanden, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for regionsrådet.

21 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -3 af 9 3 Kapitel 3 Forretningsudvalget 7. Forretningsudvalgets 15 medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer, jfr. regionsloven 13. Formanden for regionsrådet er født formand for forretningsudvalget, jfr. regionsloven 14. Forretningsudvalget udarbejder i henhold til regionslovens 18 og 23 til forelæggelse for regionsrådet forslag til - Regionens årsbudget - Regionens årsregnskab - Regionens kasse- og regnskabsregulativ - Regionens revisionsregulativ 8. Forretningsudvalget har i henhold til 18 stk. 2 4 i lov om kommunernes styrelse, jfr. regionslovens 36, indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges for regionsrådet til beslutning. Stk. 2. Forretningsudvalget udarbejder til forelæggelse for regionsrådet forslag til - retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale. Stk. 3. Forretningsudvalget har ansvar for varetagelse af den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold, og ansvar for varetagelsen af regionens økonomiske planlægning og forestår regionens samlede planlægningsopgaver. 9. Forretningsudvalget fastsætter herudover regler om - indberetninger fra regionens administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, og - i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres. Stk. 2. Forretningsudvalget fører tilsyn med - at forvaltningen af regionens kasser og regionens regnskabsføring er forsvarlig, - at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde, og - løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jfr. regionslovens 37. Stk. 3. Forretningsudvalget varetager rådgivende funktioner - i form af politikformulerende og politikkontrollerende funktioner - over for regionsrådet på de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg, jfr. kapitel 4.

22 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -4 af Der nedsættes følgende udvalg: Sundhedsudvalg Psykiatriudvalg Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Erhvervs- og vækstudvalg Miljø- og trafikudvalg IT- og afbureaukratiseringsudvalg Kapitel 4 Stående udvalg Stk. 2. Udvalgene har en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt. 11. Medlemmerne af stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Stk. 2. Udvalgene vælger selv deres formand og næstformand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand og næstformand. Stk. 3. Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Udvalgene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal. Stk. 4. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. Stk. 5. Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 12. Hvis et udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af forretningsudvalget og regionsrådets formand. 13. Udvalget består af 9 medlemmer. Sundhedsudvalget

23 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -5 af 9 5 Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på det somatiske sundhedsområde som følger: a. Patientforløb b. Kvalitet i hospitalssektor og praksissektor c. Patientsikkerhed i hospitalssektor og praksissektor d. Kapacitet og akutbetjening Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budget inden for de ovennævnte områder. 14. Udvalget består af 9 medlemmer. Psykiatriudvalget Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på det psykiatriske område som følger: a. Patientforløb b. Kvalitet i psykiatri og praksissektor c. Patientsikkerhed i psykiatri og praksissektor d. Recovery og netværksinddragelse e. Tvang f. Psykisk syge med alkohol- og stofmisbrug g. Den Sociale Virksomhed Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budget inden for de ovennævnte områder.

24 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -6 af Udvalget består af 9 medlemmer. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Udvikling af praksissektoren, herunder relationerne til praksisplanudvalg og samarbejdsudvalg b. Samarbejdet med kommunerne c. Relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget d. Relationerne til Patientinddragelsesudvalget e. Ulighed i sundhed Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget forslag til budget inden for de ovennævnte områder. 16. Udvalget består af 9 medlemmer. Erhvervs- og vækstudvalget Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi b. Relationerne til Vækstforum c. Uddannelsesplanlægning d. Samarbejde med beskæftigelsesområdet e. Kulturinitiativer f. Internationalisering, herunder Øresundssamarbejdet g. Forskning og innovation, herunder offentlig- privat innovation og iværksætteri h. Partnerskaber med universiteter, virksomheder m.v. Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget forslag til budget inden for de ovennævnte områder.

25 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -7 af Udvalget består af 9 medlemmer. Miljø- og trafikudvalget Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Jordforurening, herunder beskyttelse af drikkevand, borgernes sundhed samt natur og overfladevand b. Råstoffer c. Klima d. Miljørigtig udvikling af driften inden for regionens virksomhedsområde, herunder Agenda 21 og grønt regnskab (hospitaler, trafik og miljø) e. Infrastruktur, herunder bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi f. Kollektiv trafik og trafikplanlægning g. Relationerne til MOVIA h. Grøn mobilitet Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budgettet inden for de ovennævnte områder. 18. Udvalget består af 9 medlemmer. IT- og afbureaukratiseringsudvalg Stk. 2. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet i form af politikformulerende og politikkontrollerende virksomhed på følgende områder: a. Sundhedsplatformen b. Handlingsplaner og investeringer i IT- og medicoteknologi c. Den regionale og fællesoffentlige sundhedsteknologiske udvikling, herunder digitaliseringsstrategier, herunder medicoteknologi og telemedicin samt brugeranvendelighed i disse forbindelser d. Sundhedsteknologi i kvalitetsfondsbyggerierne e. IT- og datasikkerhed f. Forenkling af - administrative procedurer i IT-systemer, - regionale vejledninger og procedurer, - krav om registrering og dokumentation Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for ovennævnte områder. Udvalget udarbejder, på foranledning af forretningsudvalget, forslag til budget inden for de ovennævnte områder.

26 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -8 af 9 8 Kapitel 5 Øvrige udvalg 19. Regionsrådet etablerer et kontaktudvalg, hvor formanden er regionsrådets formand, og de øvrige medlemmer er borgmestrene for kommunerne i regionen, jfr. regionsloven Regionsrådet kan nedsætte særlige udvalg med henblik på varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet, for stående udvalg, jfr. kapitel 4 eller for forretningsudvalget. Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed jf. regionslovens 13, stk. 6 og lov om kommunernes styrelse 17, stk. 4. Kapitel 6 Stedfortrædere 21. Stedfortrædere for et regionsrådsmedlem indkaldes ved medlemmets forfald af de grunde, der er nævnt i regionslovens 12, jfr. 15, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, uanset hindringens varighed. 22 Stedfortrædere, som indkaldes efter 21 til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, vederlægges i overensstemmelse med reglerne i regionslovens 11, stk. 1, jf. 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse og 7, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv. Kapitel 7 Vederlæggelse 23. Der udbetales i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsatte regler vederlag for varetagelse af hvervet som formand for de stående udvalg nævnt i kapitel 4. Formandsvederlaget udbetales i overensstemmelse med det i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden fastsatte. Kapitel 8 Ændringer og ikrafttrædelse 24. Forslag til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger med mindst 6 dages mellemrum.

27 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 3 - Side -9 af Denne styrelsesvedtægt træder i kraft den 4/ Således vedtaget af regionsrådet den 21/ og den 4/ Denne styrelsesvedtægt træder i kraft den 14/ Således vedtaget af regionsrådet den 17/ og den 14/6-2016

28 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 4 - Side -1 af 1 Sekretariatet NOTAT Direkte Til: Regionsrådets møde den 9. januar 2018 pkt. 1 Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden Dato: 9. januar 2018 Ændringsforslag til pkt. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden Stillet af Enhedslisten Ændringsforslag til 11 stk. 5 i forslag til styrelsesvedtægt: Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed eller til offentlig høring, gives der mulighed for korte mindretalsudtalelser. Den oprindelige tekst: Stk. 5. Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

29 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -1 af 11 1 STYRELSESVEDTÆGT FOR REGION HOVEDSTADEN Kapitel 1 Regionsrådet 1. Regionsrådet består af 41 medlemmer, jfr. 8 i lov om regioner mv., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2017 (i det følgende benævnt regionsloven). 2. Regionsrådet er Region Hovedstadens øverste myndighed, og fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Stk. 2. Regionsrådet har den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, bortset fra de opgaver, som i henhold til loven varetages af forretningsudvalget. Stk. 3. Regionsrådet behandler uden forudgående udvalgsbehandling rapporter fra Region Hovedstadens databeskyttelsesrådgiver om rådgiverens arbejde, ligesom regionsrådet på samme vis behandler andre spørgsmål, som databeskyttelsesrådgiveren forelægger rådet. Stk. 4. Regionsrådet vedtager regionens budget og godkender dens regnskab. Stk. 5. Regionsrådet fastlægger strategi for udviklingen på regionens ansvarsområder og godkender planer og politikker for udviklingen af regionens virksomhed efter indstilling fra de stående udvalg. Stk. 6. Regionsrådet fastlægger efter indstilling fra forretningsudvalget generelle administrative retningslinjer for regionens virksomhed, herunder Kasse og regnskabsregulativ Revisionsregulativ og Retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale Stk. 7. Regionsrådet godkender aftaler med andre myndigheder. Stk. 8. Regionsrådet vælger medlemmer til de udvalg, råd, nævn m.v., hvor Region Hovedstaden i henhold til lovgivningen eller andre bestemmelser skal være repræsenteret. 3. Regionsrådet vælger en formand og en første og anden næstformand. 4. De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af regionsrådets møder fastsættes i regionsrådets forretningsorden. 5. Regionsrådet kan i henhold til regionsloven, jf. lov om kommunernes styrelse, nedsætte særlige udvalg 17 stk. 4 udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet, forretningsudvalget og de stående udvalg. Regionsrådet bestemmer de særlige

30 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -2 af 11 2 udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Som bilag 1 er vedlagt en oversigt over de pr. januar 2018 nedsatte særlige udvalg. Kapitel 2 Regionsrådsformanden 6. Regionsrådsformanden varetager som øverste daglige leder af regionens samlede administration de funktioner, der fremgår af regionslovens 16, jfr i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Regionsrådsformanden sørger for, at der i fornødent omfang indhentes erklæring fra forretningsudvalget og de stående udvalg, inden regionsrådet træffer beslutning i en sag. Stk. 3. Regionsrådsformanden påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødig forsinkelse. Regionsrådsformanden kan af forretningsudvalget, de stående udvalg og af administrationen forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. Stk. 4. Regionsrådsformanden påser, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og påser, at udgifter og indtægter føres i overensstemmelse med de af Økonomi og Indenrigsministeriet og regionsrådet fastsatte regler. Finder regionsrådsformanden, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for regionsrådet. Kapitel 3 Forretningsudvalget 7. Forretningsudvalget er regionens økonomiudvalg, der har ansvar for varetagelsen af regionens økonomiske planlægning og forestår regionens samlede planlægningsopgaver, idet udvalget fastlægger de generelle forudsætninger for de stående udvalgs planlægningsopgaver. Forretningsudvalget fungerer desuden som personaleudvalg. Forretningsudvalgets opgaver på økonomiområdet fremgår af regionsloven. Stk. 2 Forretningsudvalgets 15 medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer. Formanden for regionsrådet er født formand for forretningsudvalget. 8. Forretningsudvalget har i henhold til regionsloven, indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder. Det indebærer, at forretningsudvalget har ansvar for de økonomiske og administrative forhold i regionen, og at alle sager, som forelægges for regionsrådet, forelægges gennem forretningsudvalget, når de vedrører økonomi og administration Udvalget har udover de ovenfor nævnte områder også politikudviklende og politikopfølgende opgaver på de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg, herunder bl.a. Fastlæggelse af og opfølgning på driftsmål vedr. akutområdet/akuttelefonen 1813, herunder kvalitetsmål og patienttilfredshed mv. Kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse af regionens medarbejdere Kvalitetsfondsbyggerierne

31 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -3 af Forretningsudvalget fastsætter regler om: indberetninger fra regionens administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget og bevillingskontrol, og i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres. Stk. 2. Forretningsudvalget fører tilsyn med at forvaltningen af regionens kasser og regionens regnskabsføring er forsvarlig, at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde, og løn og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner. Kapitel 4 Stående udvalg De stående udvalg i Region Hovedstaden har ikke som regionsrådet og forretningsudvalget del i den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, herunder af driftsopgaver og anlægsopgaver. De stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder og at påse, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på de vedtagne planer og politikker og at stille forslag om ændringer i fornødent omfang. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan af regionsrådet få tillagt konkret udmøntning af bestemte bevillingsbeløb. De stående udvalg kan endvidere få tillagt umiddelbar forvaltning på bestemte dele af deres ansvarsområde ved delegation fra regionsrådet. De stående udvalg bidrager efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder. Regionsrådet drøfter en gang om året målene for de stående udvalgs og forretningsudvalgets arbejde. 10. Der nedsættes følgende udvalg, der alle har 9 medlemmer, bortset fra Miljø og klimaudvalget, som har 7 medlemmer og Sundhedsudvalget, der har 11 medlemmer: Sundhedsudvalg Social og psykiatriudvalg Udvalg for forebyggelse og sammenhæng Erhvervs og vækst og forskningsudvalg Miljø og klimaudvalg Trafikudvalg

32 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -4 af 11 4 Stk. 2. De stående udvalg og forretningsudvalget har på det politikudviklende og politikopfølgende område en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, i relevant omfang. 11. Medlemmerne af stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Stk. 2. Udvalgene vælger selv deres formand og næstformand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand og næstformand. Stk. 3. Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Udvalgene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal. Stk. 4. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. Der er udarbejdet en standardforretningsorden med tilhørende regler om foretræde. Stk. 5. Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed eller til offentlig høring, gives der mulighed for korte mindretalsudtalelser. Formateret: Skrifttype: +Brødtekst (Calibri), 11 pkt Formateret: Skrifttype: +Brødtekst (Calibri), 11 pkt Stk. 6. Til formændene for de stående udvalg udbetales et særskilt vederlag svarende til 3 % af regionsrådsformandens årlige vederlag. 12. Hvis et udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af forretningsudvalget og regionsrådets formand. Politikudviklende opgave: Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget skal i sit arbejde med bl.a. hospitalsplanen have fokus på indsatser, der sikrer, at behandlingen på regionens hospitaler leveres til borgeren på et højt fagligt niveau og på en måde, så den fremmer helbredelse og varetagelse af egen sundhed ud fra den enkelte patients situation og behov. Udvalget skal i sin politikformulerende rolle være med til at sikre, at alle borgere skal have lige god behandling uanset, om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Udvalget skal bidrage til sikring af, at alle borgere i regionen kan få hurtig og kompetent hjælp ved akut sygdom. Udvalget skal bidrage til udviklingsarbejdet omkring at skabe en organisation og struktur på fødeområdet, der kan sikre tilstrækkelig kapacitet til den forventede stigning i antal fødsler i regionen.

33 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -5 af 11 5 Udvalget skal arbejde med mulighederne for at inddrage pårørende som en ressource i behandlingsforløbet og hvordan hensynet til børn som pårørende kan varetages ved behandling af forældre og søskende. Udvalget skal vurdere yderligere initiativer på palliationsområdet, herunder også vurdere initiativer der kan sikre en værdig død på hospice eller tilbud om støtte i eget hjem eller på hospitalerne også til børn. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Driftsmål på sundhedsområdet overholdelse af ventetider og udredningsgaranti Hospitalsplanen 2020 Akutområdet (Akuttelefonen 1813 og de fælles akutmodtagelser), jf. dog 8 Tværpolitisk forhandlingsgruppe tilknyttet Akuttelefonen 1813 Fødeområdet (kapacitet) og udbredelse af kendt jordemoderordning Anbefalingerne fra udvalget for sammenhængende patientforløb Patientansvarlig læge Indsatser i forhold til undersøgelse, behandling og rehabilitering på kræft, hjerte og transplantationsområdet Inddragelse af patienternes egne ressourcer i behandlingen Varetage relationerne til Patientinddragelsesudvalget Patientsikkerhed Palliation Kvalitet i servicetilbud og information til patienterne samt ekstern patienttransport Politikudviklende opgave: Social og psykiatriudvalg Et social og psykiatriudvalg skal sætte overordnet retning og mål for udviklingen af psykiatrien. Udvalget skal i sit arbejde have et bredt blik på, hvordan den regionale indsats bedst tilrettelægges, så den støtter mennesker med psykiske lidelser. Det gælder både i forhold til at sikre fokus på den behandling og de tilbud patienten modtager på hospitalerne, men også i at sikre hensigtsmæssige overgange gennem inddragelse og bedre samarbejde mellem psykiatri og somatik i forhold til mennesker, der lider af såvel psykiske som fysiske sygdomme. Udvalget skal i sit politikudviklende arbejde med en ny flerårig handleplan for psykiatrien blandt andet arbejde videre med et øget fokus på de pårørende i psykiatrien, og hvordan de kan bruges som en ressource og sikres inddragelse i behandlingsforløbet. Her skal der være speciel fokus på børnene, når det er dem, der er de pårørende.

34 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -6 af 11 6 Der skal arbejdes med bedre overgange mellem børne og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, samt igangsættes initiativer, der skal nedbringe tvang og overdødelighed blandt psykiatriske patienter særligt patienter med et misbrug. Der skal desuden styrkes og videreudvikles på konceptet for Huset for Psykisk Sundhed. Herunder med fokus på nedtrapning af uhensigtsmæssigt medicinbrug hos borgere. Udvalget arbejder med udvikling af den årlige rammeaftale med kommunerne på det sociale område, herunder med henblik på drøftelse af kvalitet og udvikling i de højt specialiserede sociale tilbud. Udvalget har en løbende dialog med bestyrelser for de selvejende sociale institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med og med regionens egne sociale tilbud, herunder med repræsentanter for brugere og pårørende. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Handleplan for psykiatrien, herunder erfaringsopsamling med ikke medicinske metoder og en helhedsorienteret tilgang til behandling Overgange mellem børne og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien Indsats for patienter med samtidig psykisk og somatisk sygdom, herunder indsats mod misbrug. Kortlægning af udviklingen i den kommunale og den regionale psykiatriindsats, herunder kommunernes hjemtagelse af færdigbehandlede. Inddragelse af pårørende i psykiatrien Kvalitet i servicetilbud Driftsmål på psykiatriområdet, herunder overholdelse af ventetider, udredningsgaranti og anvendelse af tvang

35 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -7 af 11 7 Politikudviklende rolle: Udvalg for forebyggelse og sammenhæng Nedsættelsen af udvalg for forebyggelse og sammenhæng har til formål at styrke det tværgående samarbejde om borgeren. Den regionale indsats på sundhedsområdet handler ikke kun om den behandling, patienten modtager på hospitalerne, men også om de tilbud vedkommende får derhjemme i samarbejde med kommune, praktiserende læge m.fl. Udvalget har derfor en vigtig opgave i at politikudvikle på, hvad regionen kan gøre for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Samarbejdet med kommunerne omkring det systematiske udviklingsarbejde med forebyggelse vil også være et indsatsområde for udvalget, blandt andet for at undgå unødvendige genindlæggelser. Udvalget skal også arbejde for at forebygge ulighed i sundhed ved blandt andet at opretholde fokus på hjælp til de mest udsatte borgere i regionen eksempelvis psykisk sårbare. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Forebyggelse Ulighed i sundhed Medicinanvendelse Praksissektoren Sundhedsaftalen Sundhedshuse Overgang mellem region og kommune for patienterne Varetage relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget, Regionshandicaprådet og Praksisplansudvalget, Patientinddragelsesudvalget Genindlæggelse Driftsmål på det tværsektorielle område, herunder forebyggelse

36 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -8 af 11 8 Politikudviklende opgave: Erhverv og vækst og forskningsudvalget: Visionen for hovedstadsregionen er at være den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Region Hovedstaden har et politisk mål om at videreudvikle de ekspansive vidensmiljøer, hvor fokus er på at generere ny viden og innovative løsninger, som vises gennem kongeindikatoren Hjemtagning af eksterne midler. For at realisere visionen skal Regionsrådet skal hvert fjerde år formulere en strategi for at skabe vækst og udvikling i regionen. Den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) handler om at skabe livskvalitet, men også om at skabe gode betingelser for erhvervslivet, så det baner vejen for internationale investeringer, arbejdspladser, fokus på uddannelse, digitalisering og økonomisk vækst i Greater Copenhagen. Udvalget skal i sit politikformulerende arbejde med ReVUS have fokus på, at Region Hovedstaden fortsætter sin tradition for samarbejde mellem regionen og private aktører. Dette både i forhold til OPP samarbejde, udlicitering, forskningssamarbejde o. lign. at der sikres arbejdskraft i regionen bl.a. ved at igangsætte initiativer, der sikrer unge uddannelse specielt i forhold til erhvervsuddannelserne. at videreudvikle samarbejdet med blandt andet erhvervsskolerne, virksomheder og kommunerne, herunder også tage nye initiativer, der kan øge rekrutteringen. at sætte en retning for, hvordan digitale løsninger skal bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer i Greater Copenhagen til gavn for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Udvalget vil også fokusere på at skabe gode vilkår for at fremme forskning, som skal udmønte sig i en forskningsstrategi for samarbejde mellem lægepraksis, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og/eller private virksomheder, herunder sundhedspersonalets egne forskningsinitiativer. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS) Smart vækst, herunder digital infrastruktur, digitale kompetencer og strategi for den smarte vækst Kreativ vækst, herunder internationale kultur og sportevents og kreative erhverv Sund vækst, herunder lifescience og understøttelse af klinisk forskning i samarbejde med industrien Kompetent arbejdskraft og internationalisering Uddannelsesplanlægning

37 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -9 af 11 9 Sociale klausuler (løn og ansættelsesvilkår for byggerier i Region Hovedstaden) Turisme og erhvervsfremme, herunder tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser Sundheds og velfærdsteknologi Forskningsstrategi for regionen Samarbejde med virksomheder om afprøvning af medicin og teknologi (OPI) Partnerskaber og forskningssamarbejder med universiteter, lægepraksis, hospitaler og virksomheder mv. (OPP mv.) Personlig medicin Brugen af sundhedsdata i samarbejde med eksterne parter Innovation, herunder medarbejderdrevet innovation og innovation I samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Relationer til Greater Copenhagen and Skåne Committee Relationer til Vækstforum Relationer til STRING Miljø og klimaudvalget Politikudviklende opgave: Miljø og klimaudvalget skal i sit udviklingsarbejde være med til at realisere visionen om regionen som en grøn og innovativ metropol både i geografien og regionen som egen virksomhed. Miljø og klimaudvalget skal være med til at sætte fokus på regionens indsats for at mindske miljøbelastning på regionens egne virksomheder og institutioner. Det betyder også, at udvalget skal kigge nærmere på, hvilke løsninger og tiltag, der kan være til gavn for vores miljø samt understøtte grønne indkøb. Udviklingen vises gennem kongeindikatoren CO 2. Udvalget vil blandt andet være med til at holde fokus på, at Region Hovedstadens store byggeopgaver på hospitalerne påvirker klimaet mindst muligt eksempelvis via lavt energiforbrug, fornuftigt valg af byggematerialer, begrænset vandforbrug og ressourcebevidst spildevandshåndtering. Udvalget skal være politikudviklende på det strategiske væksttema i ReVUS om grøn vækst med henblik på erhvervsvækst inden for bl.a. klimatilpasning, cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet, energi, jordforurening og grundvandsbeskyttelse. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Råstofplan Jordforureningsindsats og drikkevandsbeskyttelse Grøn vækst, herunder klima, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Grønne indkøb

38 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -10 af Erfaringsopsamling omkring klima, lavt energiforbrug, byggematerialer og spildevandshåndtering fra nye hospitalsbyggerier og renoveringsprojekter Trafikudvalg Politikudviklende opgave: Trafikudvalget skal være med til at sikre en effektiv og bæredygtig mobilitet i hovedstadsregionen. Trafikudvalget tager i sin politikudviklende opgave afsæt i den fælles trafikplan for Hovedstadsregionen, der blev vedtaget i Udvalget skal i sit arbejde være med til at sikre en velfungerende kollektiv trafik i regionen, der aflaster trængselsproblemer og sikrer mobilitet på tværs af regionen også i tyndt befolkede områder, bl.a. let adgang til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og hospitaler. Udvalget skal bidrage til at fremme indsatsen for bæredygtig og grøn mobilitet for at bidrage til målet om at blive fossilfri i Udvalget kan i den forbindelse inddrage overvejelser om, hvordan man kan nedsætte miljøbelastningen i områder præget af støj og røg på trafikområdet ved nye vejforbindelser ved brug af kollektiv trafik og elbiler. Derudover kan udvalget også være med til at pege på, hvordan man når i mål med at udfase dieselbusser i regionens drift og erstatte dem med el busser eller lignende frem mod Endelig falder udviklingsarbejdet omkring at udbrede netværket af supercykelstier til hele regionen også ind under udvalgets politikudviklende opgaver. Politikopfølgning på flg. opgaveområder: Kollektiv trafik Strategisk trafikplanlægning, herunder arbejdet for en styrket koordinering af den kollektive trafik Letbanen Nye stationer og trafikale forbindelser Samlet trafik og mobilitetsplan for hovedstadsregionen Bæredygtig og grøn mobilitet Supercykelstier Indsats for elbiler og andre grønne drivmidler Relationerne til Movia, Hovedstadens Letbane og DOT

39 Punkt nr. 1 - Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling) Bilag 5 - Side -11 af 11 Bilag 1 til styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden Pr. januar 2018 er følgende særlige udvalg ( 17 stk. 4 udvalg) nedsat: Dialogforum vedr. Sundhedsplatformen nedsat under forretningsudvalget Udvalg vedr. værdibaseret styring - nedsat under forretningsudvalget Herudover der under forretningsudvalget nedsat en række politiske følgegrupper vedr. de store byggerier i Region Hovedstaden: Politisk følgegruppe vedr. Det Nye Rigshospital Politisk følgegruppe vedr. BørneRiget Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Herlev Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Hvidovre Politisk følgegruppe vedr. Ny Retspsykiatri Sct. Hans Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Nordsjælland Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Politisk følgegruppe vedr. Nyt Hospital Glostrup

40 Punkt nr. 2 - Medlemsforslag om medicinsk cannabis, stillet af Enhedslisten, Marianne Frederik Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Kvalitet og Patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød NOTAT Til: Regionsrådet Opgang B Telefon Web regionh@regionh.dk Journal-nr.: Ref.: CPED0329 Dato: 22. januar 2018 Administrationens bemærkninger til medlemsforslag vedr. medicinsk cannabis Forsøgsordningen med medicinsk cannabis I november 2016 indgik regeringen (Venstre) sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Ordningen startede 1. januar 2018 og skal løbe over fire år. Formålet med forsøgsordningen er at etablere en ramme for brug af medicinsk cannabis, således at patienter i konkrete tilfælde kan blive behandlet med medicinsk cannabis ordineret af en læge. Det forventes, at nogle af de patienter, der selvmedicinerer sig med ulovlige produkter, hermed kan få et lovligt alternativ. Forsøgsordningen omfatter læger ansat på hospitaler og privatpraktiserende speciallæger i hele landet. En evaluering af ordningen skal foretages i forsøgsperioden med henblik på politisk stillingtagen til en eventuelt permanent ordning med medicinsk cannabis. Behandling med medicinsk cannabis I december 2018 offentliggjorde Lægemiddelstyrelsen vejledningen om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen. Da medicinsk cannabis ikke er et lægemiddel, og derfor ikke er registreret som et lægemiddel, er medicinske cannabisprodukter ikke er underlagt de samme godkendelsesprocedurer som lægemidler. Det fremgår af vejledningen, at selv om der er en omfattende videnskabelig litteratur om medicinsk cannabis, findes der kun få kontrollerede kliniske forsøg af tilstrækkelig høj kvalitet. Evidensen for virkning og sikkerhed er dermed begrænset og i de fleste tilfælde utilstrækkelig. Læger har således ikke et tilsvarende grundlag for vurdering af mulig behandling med medicinsk cannabis som med lægemidler. Af vejledningen fremgår, at medicinsk cannabis kan være relevant ved behandling af: Kroniske smerter Multipel sklerose

41 Punkt nr. 2 - Medlemsforslag om medicinsk cannabis, stillet af Enhedslisten, Marianne Frederik Bilag 1 - Side -2 af 3 Rygmarvsskader Kvalme og opkastning efter kemoterapi Ifølge vejledningen kan medicinsk cannabis ordineres af enhver læge, herunder hvis der er tale om en smerteindikation. Ved behandling af patienter med multipel sklerose eller rygmarvskade bør ordination foretages af en neurolog, og når der er tale om behandling af kemoterapiinduceret kvalme og opkastning, bør ordination foretages af en hæmatolog, onkolog eller læge på palliativt hospitalsafsnit. I henhold til vejledningen bør godkendte, markedsførte lægemidler være afprøvet, før behandling med medicinsk cannabis forsøges. Alle cannabisprodukter, der er omfattet af forsøgsordningen med medicinsk cannabis, fremgår af en liste, som er offentliggjort af Lægemiddelstyrelsen. Der er indtil videre optaget to cannabisprodukter på listen. Begge produkter er i form af urtete. Holdning blandt læger til medicinsk cannabis Lægeforeningen udsendte i november 2017 en pressemeddelelse, hvor formand Andreas Rudkjøbing udtaler, at en forudsætning for anvendelsen af cannabis i medicinsk behandling er større viden om effekt og bivirkninger. Formanden udtaler desuden, at så længe evidensen for medicinsk cannabis ikke er god nok, er det den enkelte læges egen beslutning, om han eller hun vil tage ansvaret for at ordinere medicinsk cannabis. Da Region Hovedstaden i august 2017 skulle afgive høringssvar over forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis til Sundheds- og Ældreministeriet bidrog Den Regionale Lægemiddelkomité, Region Hovedstadens Apotek og relevante sundhedsfaglige råd. Bidragsyderne udtrykte generelt bekymring om forslaget, bl.a. på grund af den manglende viden om effekt og bivirkninger, herunder risikoen for udvikling af afhængighed og misbrug. Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Anders Beich har i januar 2018 udsendt en nyhed, hvor det fremgår, at DSAM af hensyn til patienternes sikkerhed har frarådet forsøgsordningen, men til gengæld støttet gennemførelse af kliniske forsøg med medicinsk cannabis. DSAM fraråder således de praktiserende læger at tage ansvaret for at udskrive cannabis, ligesom selskabet fraråder læger at overtage ansvaret for receptudskrivning, i tilfælde hvor andre speciallæger har iværksat udskrivning af cannabisprodukter. Den Regionale Lægemiddelkomité vil ultimo februar iværksætte en proces, hvori komitéen i samarbejde med udvalgte specialister på området vil udarbejde en regional vejledning til hospitalsansatte læger om medicinsk cannabis. Administrationen er ikke vidende om, hvor mange læger i Region Hovedstaden der ordinerer medicinsk cannabis. Forsøgsordningen med medicinsk cannabis Side 2

42 Punkt nr. 2 - Medlemsforslag om medicinsk cannabis, stillet af Enhedslisten, Marianne Frederik Bilag 1 - Side -3 af 3 Forskningsprojekter om medicinsk cannabis Med satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for blev der afsat 5 millioner kr. til erfaringsopsamling på forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Lægemiddelstyrelsen indkaldte i oktober 2017 ansøgninger til puljen, og fristen udløb primo januar For at komme i betragtning skal forskningsprojekterne bidrage til at øge det videnskabelige grundlag på området og understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder. Den videnskabelige erfaringsopsamling kan løbe i perioden primo april 2018 til 1. maj Lægemiddelstyrelsen har modtaget 12 ansøgninger, som i alt har ansøgt om midler for ca. 31,5 mio. kr. Administrationen har kendskab til to ansøgninger fra Region Hovedstaden. Det er Lægemiddelstyrelsen forventning, at 1-2 projekter vil kunne opnå støtte. I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for oprettede satspuljeordførerne endnu en pulje på 5 mio. kr. til et eller flere projekter, der på baggrund af registerdata og patientinterviews følger behandlingen af patienter på tværs af behandlingsindikationer. Formålet er at belyse patienternes behandlingsforløb, forbrug af cannabisprodukter i forhold til konventionelle lægemidler, kontakt til sundhedsvæsenet, patientoplevet effekt og kvalitet, f.eks. i forhold til smerter og hverdagsmestring. Puljen forventes at blive slået op primo Forsøgsordningen med medicinsk cannabis Side 3

43 Punkt nr. 4 - Medlemsforslag om udvidet deltagerkreds i SP Dialogforum Bilag 1 - Side -1 af MEDLEMSFORSLAG - FORSLAG OM DIALOGFORUM UNDER FORRETNINGSUDVALGET OM SUNDHEDSPLATFORMEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I medfør af den kommunale styrelseslovs 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsformanden(A) har på vegne af partierne Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet samt Liberal Alliance ved henvendelse den 12. december 2017 anmodet om, at regionsrådet får en sag forelagt vedr. "Forslag om dialogforum under forretningsudvalget om Sundhedsplatformen". INDSTILLING Partiernes forslag: at regionsrådet godkender forslaget om at nedsætte et dialogforum under forretningsudvalget om Sundhedsplatformen, at forummet nedsættes med den foreslåede deltagerkreds, og at regionsrådsformanden udpeges til mødeleder for forummet. Administrationen bemærker, at vedtager regionsrådet at fremme forslaget, kan regionsrådsformand bemyndiges til at modtage navne på de politisk udpegede medlemmer. POLITISK BEHANDLING Regionsrådets beslutning den 19. december 2017: Godkendt. Bodil Kornbek (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Hans Toft (C), Katrine Vendelbo (O) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B) og Christoffer Buster Reinhardt (C). MEDLEMSFORSLAG Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) har ved mail d. 12. december 2017 anmodet om at få en sag på dagsordenen om forslag om dialogforum under forretningsudvalget om Sundhedsplatformen. Anmodningen er på vegne af partiernesocialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet samt Liberal Alliance. Forslaget: "Forslag om dialogforum under forretningsudvalget om Sundhedsplatformen Partierne Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet samt Liberal Alliance har besluttet at nedsætte et dialogforum om Sundhedsplatformen under forretningsudvalget. Det foreslås, at dialogforummet betegnes SP-Dialogforum. Formål og mødeform Af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden fremgår bl.a. følgende: Sundhedsplatformens implementering skal følges, så de politiske mål med systemet om at sikre, at det bliver lettere at være patient, lettere at være medarbejder og at højne kvaliteten og patientsikkerheden, nås. Der etableres et dialogforum under Forretningsudvalget med repræsentanter fra hospitalerne, Center for it, medico og telefoni, medarbejderorganisationer m.fl. Med SP-Dialogforum ønsker partierne at forbedre muligheden for en direkte og mere uformel dialog om Sundhedsplatformen mellem de sundhedsfaglige ledere og medarbejdere og politikerne. Partierne ønsker at fremme åbenheden og debatten om implementeringen af Sundhedsplatformen, arbejdsgange og Side 50 af 117

44 Punkt nr. 4 - Medlemsforslag om udvidet deltagerkreds i SP Dialogforum Bilag 1 - Side -2 af 3 udfordringer for medarbejderne, behandling af og kommunikation med patienterne, den fremadrettede udvikling osv. Der kan ikke træffes formelle beslutninger i SP-Dialogforum. Mødeform: Alle deltagere kan foreslå emner til drøftelse i SP-Dialogforum, dvs. både faste punkter, der aftales på forhånd, og aktuelle emner under punktet aktuelt. Formålet med dette tomme punkt er dels at understøtte den frie og åbne drøftelse mellem klinikere, politikere og administration, dels at sikre aktualiteten i emnerne, dvs. fx at drøfte en dagsaktuel medieomtale, henvendelser el. lign. I det omfang, det er relevant, kan der naturligvis også aftales opfølgning på emner til drøftelse ved et kommende møde. Eksterne deltagere kan i fællesskab inviteres ind til at holde oplæg, bidrage med erfaringer osv. Med afsæt i konstitueringsaftalen er den åbne og tillidsfulde dialog af aktuelle forhold, der er i centrum for SP-Dialogforum. Dette betyder, at deltagerne i SP-Dialogforum er indforstået med, at indholdet på møderne ikke altid er 100 procent fastlagt og kendt på forhånd, og at der heller ikke altid kan gives konkrete svar eller konkluderes entydigt på mødet vedr. et bestemt emne. Som en del af drøftelsen af Sundhedsplatformen skal der være en arbejds- og tidsplan over løsningen af de væsentligste problemer, således at SP-Dialogforum kan følge udviklingen af handlingsplanerne og resultaterne. SP-Dialogforum forankres under forretningsudvalget, som fortsat vil modtage de løbende statusrapporter om Sundhedsplatformen og varetage den konkrete, politiske behandling af sager vedr. Sundhedsplatformen. Det er derfor som udgangspunkt ikke hensigten med SP-Dialogforum, at der fx skal afrapporteres på konkrete emner, som allerede følges i forretningsudvalget. Det foreslås, at regionsrådsformanden varetager posten som fast mødeleder for SP-Dialogforum. Mødelederen fastlægger dagsordenen med input fra de deltagende parter og organisationer i samarbejde med den administrative medarbejder, der varetager sekretariatsbetjeningen af SP-Dialogforum. Referat: Efter hvert møde udsendes et kort beslutningsreferat til alle mødedeltagere. Indkaldelse med dagsorden, eventuelt materiale og referatet lægges desuden på regionens hjemmeside. Det vurderes fra gang til gang, om der også skal kommunikeres eksternt om et af mødets temaer, fx via en fælles pressemeddelelse eller lignende. Deltagerkreds Repræsentanter fra partierne: Hvert parti udpeger en gruppeformand eller medlem af forretningsudvalget samt en suppleant til at repræsentere sig i forummet. I alt 9 politiske medlemmer. Derved er alle partier repræsenteret, og der sikres mulighed for en god formidling videre ud til de øvrige regionsrådsmedlemmer. Repræsentanter fra organisationerne: Via Regionens MED-udvalg (RMU) inviteres Foreningen af Speciallæger (FAS), Yngre Læger (YL), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Jordemoderforeningen, HK og FOA til at deltage med 1-2 hospitalsansatte fra hver faggruppe. Organisationerne afgør selv, om repræsentanterne skal være medlemmer af MED, eller om de inviteres fx direkte via organisationerne. Deltagere fra koncernledelsen, herunder hospitalsdirektionerne: Via koncernledelsen (KL) udpeges tre-fire vicedirektører fra hospitalerne, herunder med fokus på følgende: Vicedirektører med klinisk baggrund, dvs. med sygeplejerske- eller lægebaggrund. Både psykiatri og somatik skal være repræsenteret. Chief Medical Information Officer (CMOI) og vicedirektør på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital Gitte Fangel bør deltage, da hun samtidig er medlem af den klinisk-administrative styregruppe for Side 51 af 117

45 Punkt nr. 4 - Medlemsforslag om udvidet deltagerkreds i SP Dialogforum Bilag 1 - Side -3 af 3 Sundhedsplatformen (KAI-styregruppen). Center for IT, medico og telefoni (CIMT): Vicedirektør Pia Kopke Center for Sundhed (CSU): Centerdirektør Anne Skriver Center for HR (CHR): Centerdirektør Martin Magelund Center for Økonomi (CØK): Datachef Nina Bonnevie (er desuden medlem af KAI-styregruppen) Koncerndirektionen (KD): Regionsdirektør Hjalte Aaberg Yderligere sundhedsfaglige deltagere: For at sikre yderligere repræsentation fra de sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder med Sundhedsplatformen i den daglige, kliniske praksis, foreslås det, at der via afdelingsledelserne på fx tre hospitaler inviteres yderligere en medarbejder. Det foreslås, at det netop er medarbejdere, og ikke ledere, men dog med fokus på, at det er medarbejdere med et godt helhedssyn og tværgående blik. Øvrigt: En repræsentant for Patientinddragelsesudvalget og en repræsentant for Regionshandicaprådet er også inviteret til at deltage. Det bør overvejes, om der derudover kan inviteres andre medarbejdere, ledere, patienter, pårørende eller eksterne parter med til møderne i forbindelse med drøftelse af konkrete emner. For at sikre en bred repræsentation og diversitet i perspektiverne foreslås det, at der udpeges nye medlemmer via medarbejderorganisationerne samt nye repræsentanter fra koncernledelsen og koncerndirektionen hvert år. Sekretariatet varetager sekretariatsbetjeningen af SP-Dialogforum. Mødekadence SP-Dialogforum mødes 4-6 gange årligt med start ca. d. 1. februar Det foreslås, at møderne har en varighed på tre timer og tidsmæssigt placeres sidst på eftermiddagen. De konkrete datoer for dialogmøderne fastlægges i forbindelse med den generelle plan for råds- og udvalgsmøder, som p.t. er under udarbejdelse." ADMINISTRATIONENS BEMÆRKNINGER Der udbetales befordrings- og fraværsgodtgørelse til deltagerne i forummet efter de gældende regler. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges regionsrådet den 19. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER Side 52 af 117

46 Punkt nr. 5 - Ophør med at yde tilskud til drift af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) Bilag 1 - Side -1 af 4

47 Punkt nr. 5 - Ophør med at yde tilskud til drift af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) Bilag 1 - Side -2 af 4

48 Punkt nr. 5 - Ophør med at yde tilskud til drift af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) Bilag 1 - Side -3 af 4

49 Punkt nr. 5 - Ophør med at yde tilskud til drift af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) Bilag 1 - Side -4 af 4

50 Punkt nr. 5 - Ophør med at yde tilskud til drift af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) Bilag 2 - Side -1 af 1

51 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -1 af 68 5/2017 Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger November

52 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -2 af 68 5 / 2017 Beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2017 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i april Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

53 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -3 af 68 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: statsrevisorerne@ft.dk Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls Lager og Logistik Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls.dk Hjemmeside: ISSN ISBN trykt ISBN pdf

54 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -4 af 68 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM FOREBYGGELSE AF HOSPITALS- INFEKTIONER Statens Serum Institut anslår, at 7-10 % af alle indlagte patienter i Danmark, svarende til ca patienter årligt, får en hospitalsinfektion. Hospitalsinfektioner opstår, når patienter bliver smittet med skadelige mikroorganismer, mens patienterne er på hospitalet. Statens Serum Institut vurderer, at det er muligt at nedbringe antallet af hospitalsinfektioner med op til 20 %. Det er ikke muligt at beregne, hvad hospitalsinfektioner koster det danske sundhedsvæsen og samfund, men infektionerne medfører en større belastning i form af forringede og tabte leveår, end fx influenza gør. Dette understreger behovet for en indsats for forebyggelse. I økonomiaftalen for 2013 indgik regeringen og regionerne således en hensigtserklæring om at nedbringe omfanget af hospitalsinfektioner. Beretningen omhandler Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner via mål for reduktion af hospitalsinfektioner, retningslinjer for hygiejne og rationel brug af antibiotika. STATSREVISORERNE, den 15. november 2017 Peder Larsen Henrik Thorup* ) Klaus Frandsen Søren Gade Henrik Sass Larsen Villum Christensen * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner har været utilfredsstillende. Statsrevisorerne finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitalernes egne retningslinjer for hygiejne, fx rene hænder, er så lavt ikke mindst fordi det anses som den mest effektive måde at afbryde smitteveje på. Statsrevisorerne bemærker: At der i perioden ikke har været opstillet specifikke nationale reduktionsmål for hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har dog i dele af perioden haft et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner. At hospitalerne i perioden i 29 % af rengøringskontrollerne ikke levede op til retningslinjerne. For håndhygiejne og uniformshygiejne levede hospitalerne ikke op til retningslinjerne i 54 % og 43 % af kontrollerne. Den manglende overholdelse af retningslinjerne for hygiejne forøger risikoen for infektioner. At udviklingen i brugen af antibiotika på hospitalerne ikke er tilstrækkelig rationel, idet der udskrives for meget og for bredspektret antibiotika. Det skyldes bl.a., at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika. At reduktionsmålet for brugen af antibiotika i den nationale handlingsplan fra 2017 med fordel kan følges op med reduktionsmål for hospitalsinfektioner.

55 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -5 af 68 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning Mål for og overvågning af hospitalsinfektioner Mål for reduktion af hospitalsinfektioner Overvågning af hospitalsinfektioner Efterlevelse af retningslinjer for hygiejne Rengøring Hånd- og uniformshygiejne Brug af antibiotika Mål for brug af antibiotika Udviklingen i forbruget af antibiotika Hospitalernes arbejdsgange for rationel brug af antibiotika 42 Bilag 1. Metodisk tilgang 46 Bilag 2. Mål og resultater fra de 10 hospitaler 50 Bilag 3. Ordliste 62

56 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -6 af 68 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter 2, stk. 1, nr. 1, jf. 3 i rigsrevisorloven. Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter 4, stk. 1, nr. 1, jf. 6 i rigsrevisorloven. Beretningen vedrører finanslovens 16. Sundheds- og Ældreministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Astrid Krag: oktober februar 2014 Nick Hækkerup: februar juni 2015 Sophie Løhde: juni november 2016 Ellen Trane Nørby: november Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

57 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -7 af 68 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. FORMÅL OG KONKLUSION 1. Denne beretning handler om indsatsen for at forebygge hospitalsinfektioner. Hospitalsinfektioner er, når patienter bliver smittet med skadelige mikroorganismer (herefter bakterier), mens patienterne er på hospitalet i forbindelse med diagnostik, behandling og pleje. Nogle hospitalsinfektioner kan behandles med antibiotika. Det er dog med til at øge antibiotikaforbruget, hvilket udvikler, fremmer og holder resistente bakterier i live. Andre hospitalsinfektioner kommer af bakterier, der er resistente over for ét eller flere antibiotika, og som derfor er svære at behandle effektivt. 2. Vi har selv taget initiativ til undersøgelsen i december Baggrunden for undersøgelsen er, at Statens Serum Institut anslår, at 7-10 % af alle indlagte patienter i Danmark, hvilket svarer til ca patienter årligt, får en hospitalsinfektion. Det er samtidig en udfordring, at flere bliver smittet med resistente bakterier. I økonomiaftalen for 2013 indgik regeringen og regionerne en hensigtserklæring om at nedbringe omfanget af hospitalsinfektioner. Derfor er undersøgelsesperioden afgrænset til perioden Det er ikke realistisk at udrydde alle hospitalsinfektioner, men Statens Serum Institut vurderer, at det er muligt at nedbringe antallet med op til 20 %. For at understøtte indsatsen har Statens Serum Institut beskrevet området i det danske infektionskontrolprogram. Programmet redegør for de indsatser, der skal til for at forebygge hospitalsinfektioner. Indsatserne er overvågning, retningslinjer for bl.a. hygiejne og rationel brug af antibiotika. 4. Overvågning af hospitalsinfektioner er en forudsætning for arbejdet med kvalitetsforbedringer. Ifølge internationale sundhedsmyndigheder som European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) giver et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner derudover et tydeligt sigte for indsatsen. Retningslinjer for hygiejne, fx rengøring og rene hænder, anses som det mest effektive til at afbryde smitteveje. Rationel brug af antibiotika betyder, at antibiotika kun bruges, når det er nødvendigt. Antibiotika skal derudover være så smalspektret som muligt, fordi det bidrager mindre til udviklingen af resistente bakterier. MIKROORGANISMER Mikroorganismer er alle vegne. De fleste er gode, mens nogle er skadelige. Mikroorganismer dækker over både bakterier, vira, svampe og parasitter. RESISTENTE BAKTE- RIER Resistente bakterier er bakterier, der ikke er modtagelige over for behandling med én eller flere typer antibiotika, dvs. at behandlingen ikke virker. ANTIBIOTIKA Der findes forskellige typer antibiotika. De smalspektrede antibiotika er målrettet enkelte bakterier, mens de bredspektrede antibiotika rammer bredere og dræber flere forskellige bakterier. De bredspektrede bidrager til større resistensudvikling. Derfor er rationel antibiotikabehandling at bruge så smalspektret et præparat som muligt.

58 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -8 af 68 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION PENICILLIN Penicillin er en form for antibiotika. Penicillin V er én af flere typer penicillin. 5. Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 en vejledning, hvori det fremgår, at brugen af 3 kritisk vigtige typer antibiotika bør reduceres, fordi de bidrager til resistens og samtidig er potentielt livreddende for kritisk syge patienter. Derudover fremgår det af Sundheds- og Ældreministeriets nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker (2017), at brugen af det smalspektrede penicillin V bør fremmes, da dette kun giver ringe anledning til resistens og samtidig virker på mange almindeligt forekommende infektioner. 6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner er tilstrækkelig. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen: Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne gennem mål og overvågning en reduktion af hospitalsinfektioner? Lever hospitalernes hygiejne op til retningslinjerne? Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne rationel brug af antibiotika? KONKLUSION Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner ikke har været tilstrækkelig. Der mangler mål for reduktion af infektioner, og mulighederne for at overvåge udviklingen har ikke været brugt godt nok. Samtidig kan hygiejnen på hospitalerne blive klart bedre og brugen af antibiotika mere rationel. Mål og overvågning er væsentlige led i indsatserne over for infektioner, da det giver retning og indsigt. Undersøgelsen viser dog, at der mangler specifikke mål for reduktion af infektioner. Sundheds- og Ældreministeriet har foretaget halvårlige undersøgelser af forekomsten af infektioner, indtil ministeriet i 2015 etablerede en national database til løbende overvågning. Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad har deltaget i de halvårlige undersøgelser og brugt den nationale database i deres arbejde med at overvåge udviklingen på afdelingerne. Der har dermed manglet overblik over både omfanget og karakteren af hospitalsinfektioner. God hygiejne reducerer risikoen for, at infektioner opstår og smitter på hospitalet, men undersøgelsen viser, at hospitalerne i perioden i 29 % af rengøringskontrollerne ikke levede op til målene. For håndhygiejne og uniformshygiejne levede de i henholdsvis 54 % og 43 % af kontrollerne ikke op til målene. På områderne for hygiejne er der derfor et væsentligt forbedringspotentiale.

59 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -9 af 68 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 Rationel brug af antibiotika forebygger særligt hospitalsinfektioner med resistente bakterier. Undersøgelsen viser, at udviklingen i forbruget ikke har været entydigt rationel, fordi der udskrives for meget og for bredspektret antibiotika. Hospitalernes andel af antibiotikaforbruget steg fra 2013 til De kritisk vigtige antibiotika udgjorde 6 % af det samlede antibiotikaforbrug i sundhedssektoren i 2013 og 5 % i På hospitalerne faldt andelen fra 28 % til 22 %. Faldet er positivt, men kunne ifølge Statens Serum Institut, regionerne og hospitalerne have været større. Det smalspektrede penicillin V udgjorde 25 % af det samlede antibiotikaforbrug i sundhedssektoren i 2013, men faldt til 23 % i 2016, selv om andelen burde stige. Hospitalernes forbrug af penicillin V udgjorde 10 % i både 2013 og Undersøgelsen viser, at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika på grund af mangelfuld screening for MRSA, lang transporttid for prøver og et manglende systematisk overblik over, om det generelle ordinationsmønster er rationelt. Sundheds- og Ældreministeriet har i 2017 sat mål og reduktionsmål for brugen af antibiotika i en national handlingsplan. Det fremgår af handlingsplanen, at målene skal medvirke til at reducere antibiotikaforbruget til mennesker og dermed resistensudviklingen frem mod Det er Rigsrevisionens opfattelse, at udviklingen i antibiotikaforbruget indikerer, at Sundheds- og Ældreministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet reduktionsmål for brug af antibiotika. Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at handlingsplanen bør følges op med reduktionsmål for hospitalsinfektioner, så indsatserne over for disse i højere grad tydeliggøres og samtænkes med udviklingen i forbruget af antibiotika. Sundheds- og Ældreministeriet bør følge resistensudviklingen på en måde, så effekten af den nye handlingsplan kan vurderes BAGGRUND 7. Det skal være trygt at være indlagt på et hospital. Hvis en patient bliver smittet med en infektion under ophold på hospitalet, risikerer patienten foruden øget sygelighed også længere behandlings- og indlæggelsestid. 8. Hospitalsinfektioner opstår, ligesom andre infektioner, når skadelige bakterier trænger ind i kroppen, og immunforsvarets modangreb ikke formår at få kontrol over bakteriernes udvikling. Hospitalsinfektioner kan også opstå af bakterier, som patienten allerede har i sig ved indlæggelsen. I de tilfælde kan der stadig være tale om en hospitalsinfektion, fordi patienten først bliver syg, når bakterien fører til en infektion som en konsekvens af den behandling, patienten får. 9. Bakterier har gode vilkår for at spredes på hospitaler, da hospitaler både huser mange patienter, der smitter, og mange patienter med svækket immunforsvar, der er modtagelige over for smitte. Smittevejene er de forskellige måder, en patient kan blive smittet på, og de angiver bakteriernes vej fra ét sted til et andet. Afbrydelse af smitteveje anses som en af de mest effektive indsatser til at forebygge hospitalsinfektioner og sikres bedst gennem god hygiejne. Der skelnes mellem forskellige typer af smitteveje, hvor kontaktsmitte er den hyppigste især via hænder. Figur 1 viser eksempler på, hvordan bakterier kan smitte ved kontakt og give hospitalsinfektioner.

60 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -10 af 68 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION FIGUR 1 EKSEMPLER PÅ SMITTE VED KONTAKT SMITTEBÆRENDE PATIENT PERSONALE ANDRE PATIENTER INVENTAR UDSTYR BESØGENDE SMITTEMODTAGELIG PATIENT Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren fra Statens Serum Institut, Det fremgår af figur 1, hvordan en patient kan smitte en anden patient ved kontakt. Alle patienter, besøgende og ansatte kan potentielt bære bakterier, som kan føre til en infektion. For at forhindre bakteriernes vej til en patient omfatter forebyggelsesindsatsen derfor et komplekst fokus på stort set alle dele af hospitalsmiljøet, fra rengøring af udstyr og inventar, patientens besøg i spisesalen eller en besøgendes brug af toilettet, til lægens eller sygeplejerskens håndhygiejne imellem 2 undersøgelser.

61 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -11 af 68 INTRODUKTION OG KONKLUSION Foruden afbrydelse af smitteveje udgør antibiotika et vigtigt led i at forebygge og behandle hospitalsinfektioner, da det er den medicin, der bruges til at dræbe og slå de skadelige og smitsomme bakterier ned. Det er derfor nødvendigt at bruge antibiotika i behandlingen af infektioner. Antibiotika skal dog bruges med omhu, da forbruget samtidig hænger sammen med udviklingen af resistente bakterier. Jo mere antibiotika der bruges, des mere modstandsdygtige bliver bakterier over for virkningen af disse, og over tid kan nogle bakterier blive resistente over for visse typer antibiotika, der derfor ikke længere kan bruges i behandlingen. Dette er med til at komplicere behandlingen af patienter og kan i værste fald føre til øget dødelighed. Det er derfor afgørende, at antibiotika bruges rationelt, så resistensudviklingen bremses, og alvorlige infektioner også i fremtiden kan behandles. 11. Når man skal forebygge hospitalsinfektioner påvirker reduktionsmål og overvågning, hygiejne og antibiotikaforbrug hinanden. Overblik over forekomsten af hospitalsinfektioner gør det muligt at handle, hvor behovet er størst, men vil ikke i sig selv vise årsagen til problemet, som kan være mangel på god hygiejne. God hygiejne alene kan ikke forhindre, at en patient efter en antibiotikabehandling udvikler resistente bakterier, ligesom forsøg på at mindske antibiotikaforbruget kan være uden effekt, hvis det ikke bakkes op af hygiejniske tiltag, der medvirker til at afbryde smitteveje. Det er derfor vigtigt, at alle 3 elementer er til stede i forebyggelsesindsatsen. 12. Foruden de personlige sundhedsmæssige konsekvenser for patienten har hospitalsinfektioner også økonomiske konsekvenser for samfundet. Konsekvenserne betoner samlet, at det er afgørende, at hospitaler sikrer en effektiv forebyggelse af hospitalsinfektioner, herunder rationel brug af antibiotika. Udviklingen i antallet af patienter, der smittes 13. Det anslås, at 7-10 % af indlagte patienter i Danmark får en hospitalsinfektion, svarende til ca patienter om året, men den præcise forekomst af hospitalsinfektioner i Danmark kendes ikke. 14. Udviklingen i de typer hospitalsinfektioner, der følges, indikerer, at forekomsten har været stabil i flere år. De seneste nationale målinger, der blev offentliggjort af Sundhedsog Ældreministeriet i juni 2017, viser, at der fra 2015 til 2016 er sket et lille fald i forekomsten af bakteriæmier (blodforgiftninger) og Clostridium difficile-infektioner (CD-tarminfektioner), som er 2 af de mest hyppige hospitalsinfektioner i Danmark. Forekomsten af blodforgiftninger er faldet med 4 %, og forekomsten af CD-tarminfektioner er faldet med 3 %. Statens Serum Institut vurderer dog, at det med den rette indsats er muligt at reducere forekomsten yderligere. CLOSTRIDIUM DIFFI- CILE-INFEKTION (CD- TARMINFEKTION) En Clostridium difficile-infektion er en tarminfektion, der kan medføre et langvarigt og alvorligt sygdomsforløb med en høj dødelighed. 15. Det er ikke muligt at beregne, hvad hospitalsinfektionerne samlet koster det danske sundhedsvæsen og samfund. ECDC estimerede i 2016, at der årligt opstår 2,6 millioner hospitalsinfektioner i Europa. Tilsammen medfører disse infektioner en større belastning i form af forringede og tabte leveår end fx influenza, hvilket understreger konsekvenserne og behovet for en styrket indsats for forebyggelse.

62 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -12 af 68 6 INTRODUKTION OG KONKLUSION MRSA MRSA er stafylokokker, som er resistente over for de antibiotika, der normalt bruges til behandling af stafylokokinfektioner. Stafylokokker kan give en række infektioner fra overfladiske sår til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. Udviklingen i antibiotikaresistens 16. Det vides ikke, hverken hvor mange danskere der samlet set smittes med resistente bakterier, eller hvor mange danskere der dør som følge af infektioner med resistente bakterier. ECDC anslår dog, at der hvert år dør over europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Og antallet stiger hvert år. Samtidig har udviklingen af resistente bakterier overhalet produktionen af nye antibiotika. En af de resistente bakterier, MRSA, blev behandlet i beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa fra oktober Vi skelner i denne beretning ikke mellem forskellige typer af MRSA. Figur 2 viser antallet af registrerede nysmittede personer med MRSA i Danmark i perioden FIGUR 2 ANTAL NYSMITTEDE PERSONER MED MRSA I DANMARK I PERIODEN Kilde: Statens Serum Institut, Det fremgår af figur 2, at antallet af registrerede nysmittede personer med MRSA har været stigende i perioden Fra 2014 til 2015 var antallet stabilt på ca personer. Antallet af nysmittede steg igen fra 2015 til 2016, hvor antallet var over personer. Langt de fleste mennesker bliver ikke smittet med MRSA på hospitaler, men i det øvrige samfund. Man kan være smittet med MRSA uden at få en infektion. MRSA kan spredes på en hospitalsafdeling, og der kan gå lang tid, før udbruddet opdages. Boks 1 beskriver et sådant eksempel.

63 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -13 af 68 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7 BOKS 1 MRSA PÅ EN FØDEAFDELING Et udbrud af MRSA blev påvist på et barselsafsnit. Smittespredningen formodes at være foregået fra januar til maj Mistanken om udbruddet opstod, da man fandt MRSA hos 2 forskellige kvinder samtidig. Kvinderne havde været indlagt i samme periode på føde- og barselsafsnittet. I alt blev 1 ansat og 19 patienter omfattet af udbruddet, heraf 8 barselskvinder og 11 spædbørn. 14 af patienterne havde deciderede infektioner, 5 viste sig blot at være smittebærere. Derudover fik 3 familiemedlemmer påvist MRSA. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra regionerne og hospitalerne. 17. Der findes mange typer resistente bakterier, som kan give infektioner. Hospitalerne oplever foruden MRSA udfordringer med bakterierne VRE, ESBL og CPE, jf. boks 2. BOKS 2 BESKRIVELSE AF VRE, ESBL OG CPE VRE står for vancomycin-resistente enterokokker. Enterokokker kan føre til alvorlige infektioner såsom blodforgiftning, hvor man ofte vil behandle med antibiotikatypen vancomycin. VRE er resistente over for dette antibiotikum. Der findes antibiotika, som kan behandle VRE, men disse stoffer giver oftere bivirkninger for patienterne og er forbundet med yderligere resistensudvikling. Før 2013 blev færre end 50 smittet med VRE årligt i Danmark. I 2016 blev 429 nysmittede registreret. VRE er et stort problem andre steder i Europa. ESBL står for extented spectrum beta-lactamase. ESBL-producerende bakterier er resistente over for en stor gruppe af almindeligt anvendt antibiotika. Behandling kan blive vanskelig, da udvalget af effektive antibiotika er begrænset. Ifølge Statens Serum Institut har forekomsten af ESBL-producerende bakterier de seneste 10 år været stigende i Danmark og på verdensplan. WHO vurderer resistensforekomsten af ESBL-typen som en af de største trusler mod verdenssundheden. CPE står for Carbapenemase-producerende enterobakterier. Det er bakterier, som kan være modstandsdygtige over for en af de vigtigste typer antibiotika: carbapenemerne. CPE giver oftest urinvejsinfektioner, men kan også give infektioner hos patienter med katetre og kan være årsag til blodforgiftninger og meget alvorlige sygdomsforløb. For den enkelte patient kan carbapenem-resistente bakterier blive farlige, da de er særdeles vanskelige at bekæmpe med antibiotika. I de tilfælde må man ofte bruge antibiotika, som man har mindre erfaring med, og som er forbundet med langt flere risici for bivirkninger. Der blev i 2015 registreret 63 patienter, som var smittet med CPE på danske hospitaler. Det er næsten en fordobling i forhold til året før, hvor 36 blev registreret med CPE, mens kun 31 blev registreret i hele perioden Kilde: Statens Serum Institut, 2016.

64 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -14 af 68 8 INTRODUKTION OG KONKLUSION Roller og ansvar 18. Der er ikke én lov eller strategi, som fastsætter krav til forebyggelse og bekæmpelse af hospitalsinfektioner i Danmark, men der er et netværk af sundhedsrelaterede love, retningslinjer, målsætninger og vejledninger, som tilsammen regulerer området. Herudover er der en række love, vejledninger og retningslinjer fra en række andre fagområder, fx arbejdsmiljø- og miljøområdet, som influerer på infektionsforebyggelsen. Sundheds- og Ældreministeriet har det overordnede ansvar for sundhedsområdet. Ministeriet sætter de generelle rammer for overvågning, hygiejne og antibiotikaforbrug. I praksis er det primært Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, der har det overordnede ansvar for disse 3 områder inden for forebyggelse af hospitalsinfektioner. 19. Sundhedsstyrelsen varetager den generelle nationale risikohåndtering på sundhedsområdet. Det indebærer vejledning til sundhedspersonale, regioner og kommuner om forebyggelsesindsatser og udbrudshåndtering. Sundhedsstyrelsen udgiver vejledninger, der fokuserer på sundhedsvæsenets indsats i forhold til at begrænse sygdom og spredning af bl.a. MRSA. HAIBA HAIBA er en ny database til automatiseret overvågning af visse typer hospitalsinfektioner. Statens Serum Institut har tilrettelagt det danske infektionskontrolprogram og varetager den nationale overvågning af infektionssygdomme, herunder hospitalsinfektioner, via HAIBA. Under Statens Serum Institut ligger Central Enhed for Infektionshygiejne, som bl.a. udarbejder retningslinjerne for hygiejne og rådgiver alle dele af sundhedssektoren. Regionerne er repræsenteret i tværregionale arbejdsgrupper, når der udarbejdes retningslinjer. KLINISK MIKROBIO- LOGISKE AFDELINGER De klinisk mikrobiologiske afdelinger betjener hele hospitalet og modtager og undersøger prøver for infektionssygdomme. De rådgiver også hospitalernes afdelinger og praktiserende læger om hygiejne og behandling og forebyggelse af infektioner. Derudover overvåger Statens Serum Institut i samarbejde med Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet udviklingen i forbruget af antibiotika via DANMAP (the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme), der er det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og udvikling i resistente bakterier. De klinisk mikrobiologiske afdelinger på hospitalerne er aktive i denne overvågning og leverer data hertil. 20. Regionerne har ansvaret for driften af hospitalerne, mens det er hospitalerne, der i praksis varetager forebyggelsen af hospitalsinfektioner. På hospitalerne er det i det daglige de enkelte afdelinger, der skal efterleve retningslinjerne og sikre en effektiv forebyggelse af hospitalsinfektioner gennem overvågning, god hygiejne og rationel brug af antibiotika. Overvågning og opstilling af mål for hospitalsinfektioner, hygiejne og rationel brug af antibiotika har derfor både nationalt og regionalt ophæng. I praksis er det Statens Serum Institut, der følger den nationale udvikling, og hospitalernes klinisk mikrobiologiske afdelinger og de infektionshygiejniske enheder, der følger udviklingen på alle 3 områder regionalt og lokalt.

65 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -15 af 68 INTRODUKTION OG KONKLUSION 9 Nationale og fælles regionale initiativer 21. I økonomiaftalen for 2013 indgik regeringen og regionerne for første gang en hensigtserklæring om at nedbringe omfanget af hospitalsinfektioner. Der har både op til og siden været nationale og fælles regionale initiativer for at forebygge hospitalsinfektioner. 22. I finansloven for 2014 blev der afsat en pulje på 17 mio. kr. til forebyggelse af hospitalsinfektioner. På trods af at Sundheds- og Ældreministeriet modtog ansøgninger for i alt 23,6 mio. kr., blev kun ca. 7,8 mio. kr. udmøntet i Årsagen var, at flere af ansøgningerne ikke levede op til puljens kriterier for tildeling og derfor blev afvist af ministeriet. Puljen blev genopslået i 2016, hvor der samtidig blev opslået en ny pulje på 7,5 mio. kr. målrettet antibiotikaforbrug, resistens og forebyggelse af infektioner i primær- og hospitalssektoren. I anden ansøgningsrunde blev alle midler fra begge puljer udmøntet. Pengene er hovedsageligt gået til forskningsprojekter om forskellige tiltag til forebyggelse af hospitalsinfektioner og et optimeret antibiotikaforbrug. Bl.a. er der givet penge til projekter om nudging i hospitalssektoren, projekter om bedre diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner. NUDGING Nudging er påvirkning af adfærd gennem tiltag, der ikke opfattes af det menneske, der nudges. Nudging kan fx bruges til at øge brugen af håndsprit, hvis der er placeret en spritdispenser lige ved indgangen til sengestuen. 23. Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut har på opdrag fra Sundheds- og Ældreministeriet haft ansvaret for at udarbejde og vedligeholde et enstrenget sæt af nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for hele det danske sundhedsvæsen. Retningslinjerne skal tilvejebringe et fælles evidensbaseret vidensgrundlag om god infektionshygiejniske praksis, som regioner og hospitaler kan støtte sig til. NIR skal bidrage til at øge efterlevelsen af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler på hospitaler og derved reducere forekomsten af hospitalsinfektioner. 24. Forebyggelse af infektioner indgik i Den Danske Kvalitetsmodel, der bestod af akkrediteringsstandarder, som de enkelte behandlingssteder skulle leve op til. I regi af kvalitetsmodellen blev der bl.a. udført kontroller af hygiejne på de enkelte hospitalsafdelinger. I 2016 blev regeringen, Danske Regioner og KL enige om Nationale mål for sundhedsvæsenet, der er 8 nye nationale mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet, der erstatter Den Danske Kvalitetsmodel. Et af målene er forbedret patientsikkerhed. Hospitalsinfektioner indgår som en af indikatorerne for forbedret patientsikkerhed, og udviklingen i hospitalserhvervede blodforgiftninger og CD-tarminfektioner følges. 25. Sundhedsstyrelsen udsendte i april 2017 en bekendtgørelse om arbejdsdelingen ved håndtering af infektioner. Bekendtgørelsen er ny og afgrænser Styrelsen for Patientsikkerheds og hospitalsledelsernes ansvar i forhold til hospitalsinfektioner. Derudover angiver bekendtgørelsen også tydeligt, at Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udstede vejledninger om håndtering af infektioner. 26. Der har været flere initiativer til at udvikle en rationel antibiotikapolitik. I 2010 blev Det Nationale Antibiotikaråd nedsat med det formål at fremme rationel brug af antibiotika i Danmark, herunder at nedbringe antibiotikaresistens. Antibiotikarådet fik et nyt kommissorium i begyndelsen af Antibiotikarådet skal bl.a. føde ind til og følge den nationale handlingsplan for antibiotika, som Sundheds- og Ældreministeriet har udgivet i juli 2017.

66 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -16 af INTRODUKTION OG KONKLUSION ONE HEALTH-PERSPEK- TIV One Health-perspektivet går ud på, at indsatsen for at forebygge resistens skal ses som en opgave, der går på tværs af sektorer, fx sundhedsområdet og landbrugsområdet. PATIENTSIKKERT SYGE- HUS Deltagerne i projekt Patientsikkert Sygehus var: Nordsjællands Hospital Næstved Sygehus Kolding Sygehus Hospitalsenheden Horsens Sygehus Thy-Mors. 27. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at Statens Serum Institut og Københavns Universitet fra 2020 sammen skal overtage det veterinære myndighedsberedskab fra DTU. Samlingen af det humane og det veterinære beredskab understøtter regeringens fokus på, at resistensproblematikken skal håndteres i et One Health-perspektiv, der skal gøre det muligt at forudse og forebygge infektioner hos mennesker. 28. Foruden de nationale initiativer har regionerne både fælles og egne initiativer. Sammen med TrygFonden og Danske Regioner stod Dansk Selskab for Patientsikkerhed bag projektet Patientsikkert Sygehus, som blev gennemført på 5 hospitaler i perioden Projektet skulle reducere dødeligheden med 15 % og utilsigtede skader med 30 %. Målene skulle bl.a. nås gennem implementering af 12 kliniske pakker på hospitalerne, hvoraf flere var relevante for forebyggelse og behandling af infektioner. De 12 kliniske pakker i projektet beskrev best practice ud fra en række evidensbaserede elementer. Der var fx en central venekateterpakke og en blærekateterpakke. 29. Hospitalerne har også iværksat lokale indsatser med det formål at forebygge hospitalsinfektioner. Indsatserne er organiseret forskelligt på tværs af regioner og hospitaler REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING Revisionskriterier 30. Undersøgelsens revisionskriterier tager afsæt i de indsatser, der ifølge det danske infektionskontrolprogram forebygger hospitalsinfektioner. Vi har i beretningen særligt fokus på de 3 elementer af infektionskontrolprogrammet, der vedrører mål og overvågning, hygiejne og rationel brug af antibiotika. REDUKTIONSMÅL ER RESULTATMÅL Resultatmål er mål for, hvilket resultat man ønsker, at indsatsen skal føre til. Det kan fx være et mål om at reducere hospitalsinfektioner med 10 %. SMART-MODELLEN SMARTe mål er: specifikke målbare accepterede realistiske tidsbestemte. 31. I kapitel 2 undersøger vi, om en generel reduktion af hospitalsinfektioner er blevet understøttet gennem reduktionsmål og overvågning. Kriterierne i kapitlet bygger på det danske infektionskontrolprogram og på anbefalinger fra WHO og ECDC. Kriterierne for reduktionsmål bygger også på, at målene skal følge SMART-modellen. Vi vurderer, at mål og overvågning er tilstrækkeligt til stede, hvis der nationalt, regionalt og lokalt på hospitalerne arbejdes med specifikke mål for reduktion af hospitalsinfektioner, og der er overblik over forekomsten af infektioner. 32. I kapitel 3 undersøger vi, om retningslinjerne for hygiejnen på hospitalerne efterleves. Kriterierne i kapitlet bygger på nationale retningslinjer for rengøring på hospitalerne og personalets hånd- og uniformshygiejne og de kontroller, der måler efterlevelsen. Til at måle hospitalernes efterlevelse bruger vi hospitalernes egne kontroller, der i vidt omfang er tilvejebragt via standardiserede metoder. Hospitalerne har fx gennem hele undersøgelsesperioden foretaget systematiske kontroller af rengøringen. Vi vurderer, at hygiejniske tiltag forebygger smitte på tilstrækkelig vis, hvis hospitalerne i deres kontroller lever op til krav til rengøring og krav til hånd- og uniformshygiejne.

67 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -17 af 68 INTRODUKTION OG KONKLUSION I kapitel 4 undersøger vi, om rationel brug af antibiotika understøttes og dermed medvirker til forebyggelsen af hospitalsinfektioner. Vi undersøger, om der er sat mål for brugen af antibiotika. Kriterierne i kapitlet bygger desuden på Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika. Vi har særligt fokus på de 3 typer antibiotika, der i vejledningen betragtes som kritisk vigtige, og på brugen af det smalspektrede penicillin V. Vi har derudover fokus på de arbejdsgange på hospitalerne, der skal understøtte, at forbruget er rationelt. Arbejdsgangene skal sikre, at risikopatienter identificeres, at der skabes betingelser for en hurtig diagnose gennem hurtig transport af prøver, og at der følges systematisk op på afdelingernes ordinationsmønster. Vi vurderer, at rationel brug understøttes, hvis der nationalt, regionalt og lokalt på hospitalerne er sat mål for forbruget, hvis reduktionen i de kritisk vigtige antibiotika er tilstrækkelig, og hvis brugen af penicillin V stiger i forhold til de øvrige typer antibiotika. Samtidig skal der på hospitalerne udføres screeninger for MRSA, være kort transporttid for prøver og ske systematiske koblinger af diagnoser og antibiotika. Metode 34. Undersøgelsen er baseret på interviews med og materiale fra Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, de 5 regioner og 2 hospitaler i hver region, herunder 38 hospitalsafdelinger og 8 klinisk mikrobiologiske afdelinger på de 10 hospitaler. I bilag 1 er en oversigt over de 10 hospitaler og 38 hospitalsafdelinger, som indgår i undersøgelsen. Vi har også indhentet materiale fra og interviewet repræsentanter for regionernes kvalitetsafdelinger, lægemiddelkomiteer, hospitalernes hygiejneorganisation og serviceafdelinger. 35. Vi kan i undersøgelsen ikke vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig alene ud fra antallet af patienter, der får hospitalsinfektioner. For det første er der ikke præcise data for, hvor mange patienter der smittes. For det andet dækker data for infektionsforekomsten over en klinisk virkelighed, hvor hospitalsinfektioner ikke fuldstændigt kan undgås. Da hospitalerne har patienter med forskelligartede lidelser, fx fordi de er specialiseret på forskellige områder, er det naturligt, at der er forskel på infektionsforekomsten på tværs af hospitaler. En nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og materiale fremgår af bilag Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf. bilag 1. Afgrænsning 37. Infektionsforebyggelse omfatter, men kan ikke afgrænses til, mål og overvågning, god hygiejne og rationel brug af antibiotika. Det er en grundforståelse i forebyggelse af infektioner, at alle patienter udgør en mulig smittekilde, og at alt udstyr, overflader mv. er en mulig smittevej. Derfor har en undersøgelse af hygiejne på hospitalerne også mange mulige fokusområder. Vi har valgt rengøring og hånd- og uniformshygiejne, fordi alle hospitaler har arbejdet målrettet og systematisk med dette gennem brug af rengøringsstandarder og Den Danske Kvalitetsmodel. Disse elementer dækker samtidig områder af hospitalet, som har betydning for alle patienter. Vi har afgrænset os fra de dele af hygiejnen, der handler om forebyggelse gennem korrekt forberedelse af patienten til operation, steriliserbart udstyr, der bruges ved operationer, målinger af ventilation på operationsstuer mv. 38. Bilag 2 indeholder mål og resultater fra de 10 hospitaler. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

68 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -18 af MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER 2. Mål for og overvågning af hospitalsinfektioner DELKONKLUSION Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne samlet ikke i tilstrækkelig grad understøtter en reduktion af hospitalsinfektioner gennem mål og overvågning. Mål Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne samlet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der arbejdes målrettet for at forebygge infektioner, da der nationalt, regionalt og lokalt på hospitalerne mangler specifikke reduktionsmål for hospitalsinfektioner. Der er ikke et nationalt reduktionsmål. Region Hovedstaden og Region Sjælland har som de eneste regioner i dele af perioden haft et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner. På Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland har hospitalet selv taget initiativ til at sætte et mål. I 2016 blev der opstillet Nationale mål for sundhedsvæsenet, herunder et mål for forbedret patientsikkerhed, hvor hospitalsinfektioner indgår som en af indikatorerne herfor. Der er for disse indikatorer ikke sat specifikke mål, men der er lagt op til, at målene skal forankres lokalt på hospitalerne med lokale delmål. Det er dog kun Region Syddanmark, Region Sjælland og Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland, der har iværksat en proces med at fastsætte lokale mål for begge eller en af de nye indikatorer, som knytter sig til hospitalsinfektioner. Overvågning Undersøgelsen viser, at regionerne og hospitalerne samlet set ikke i tilstrækkelig grad har sikret overvågning af forekomsten af hospitalsinfektioner. Sundheds- og Ældreministeriet har arbejdet med at sætte registreringsrammer for en overvågning af hospitalsinfektioner. Frem til 2014 kunne hospitalerne selv indrapportere data om hospitalsinfektioner, hvilket undersøgelsen viser, at de ikke i tilstrækkelig grad har gjort. Fra 2015 bliver data om hospitalsinfektioner trukket automatisk, men der er lovgivningsmæssige restriktioner, som gør, at hospitalerne mener, at det er vanskeligt at bruge de data, der er tilgængelige. Sundheds- og Ældreministeriet forventer at fremsætte et lovforslag, som skal gøre det muligt at bruge de tilgængelige data bedre i det lokale kvalitetsarbejde. Lovforslaget skulle have været fremsat i oktober 2017, men er udskudt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne i højere grad kunne have gjort brug af de tilgængelige data i et overordnet arbejde med kvalitetsforbedringer.

69 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -19 af 68 MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER Dette kapitel handler om, hvorvidt en reduktion af hospitalsinfektioner er understøttet gennem mål og overvågning. Det fremgår af anbefalinger fra internationale sundhedsmyndigheder som WHO og ECDC samt det danske infektionskontrolprogram, at et væsentligt led i en effektiv forebyggelse af hospitalsinfektioner er at etablere et datagrundlag, der kan overvåge forekomsten og fastsætte mål, som kan sætte et tydeligt sigte for den ønskede udvikling. Anbefalingerne baserer sig på studier, der viser en række fordele ved at kombinere mål og overvågning med konkrete praktiske indsatser, som i vores undersøgelse omhandler god hygiejne og rationel brug af antibiotika MÅL FOR REDUKTION AF HOSPITALSINFEKTIONER 40. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne har sikret, at der arbejdes målrettet ud fra specifikke reduktionsmål i indsatsen for at forebygge hospitalsinfektioner. Nationale mål 41. Der har i undersøgelsesperioden ikke været nogen specifikke nationale reduktionsmål for hospitalsinfektioner. I 2016 blev der opstillet et mål for forbedret patientsikkerhed, hvor hospitalsinfektioner indgår som en af indikatorerne. Det skete i forbindelse med, at Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Danske Regioner og KL etablerede Nationale mål for sundhedsvæsenet. Udviklingen for indikatoren følges ved at måle på udviklingen i hospitalserhvervede blodforgiftninger og CD-tarminfektioner via HAIBA, der er en ny database til overvågning af hospitalsinfektioner, men det vurderes udelukkende, om udviklingen er positiv eller negativ, og hvordan den enkelte region ligger i forhold til landsgennemsnittet. Der er fx ikke taget stilling til, om det nuværende niveau af infektioner er højt eller lavt og dermed er et passende udgangspunkt at bruge som baseline. Der er således fortsat ikke fastsat specifikke nationale reduktionsmål for den ønskede udvikling i hospitalsinfektioner. Lokale mål af undersøgelsens 10 hospitaler har i hele eller dele af perioden arbejdet med udgangspunkt i et specifikt mål for en reduktion af hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden har som den eneste region i undersøgelsen haft et regionalt gældende reduktionsmål for flere typer hospitalsinfektioner, idet regionen ønskede at reducere forekomsten med 50 %. Da regionen senere vurderede, at målet var for ambitiøst, blev det ændret til blot at reducere hospitalsinfektioner uden et specifikt måltal. Region Sjælland har i perioden haft et reduktionsmål for CD-tarminfektioner. Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland har på eget initiativ opstillet et mål for, at maksimalt 8 % af de indlagte patienter må få en hospitalsinfektion.

70 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -20 af MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER PROCESMÅL Fokus i et procesmål er typisk arbejdsgangene. Det kan fx være et mål for, at hospitalet dagligt skal revurdere, om en patient har behov for at have et kateter anlagt, da kateter i sig selv medfører en øget risiko for hospitalsinfektioner. Alle hospitalerne oplyser generelt, at de har procesmål eller mål for indsatser, der har en kendt effekt på forekomsten af hospitalsinfektioner. Hospitalerne måler fx på antallet af kateterdage, da katetre øger risikoen for infektioner betragteligt. Afdelingerne gør dette gennem pakkerne fra Patientsikkert Sygehus. I flere af pakkerne er der ud over procesindhold også resultatindikatorer, fx antal dage siden sidste kateterforårsagede urinvejsinfektion. Regioner, hospitaler og afdelinger oplyser, at deres manglende reduktionsmål for hospitalsinfektioner beror på manglende data for infektionsforekomsten. 43. Nationale mål for sundhedsvæsenet fra 2016 lægger op til, at målene forankres regionalt på hospitalerne med lokale delmål. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at det er de enkelte regioners ansvar at forankre de nationale mål til lokalt definerede, specifikke reduktionsmål på hospitaler og afdelinger. Nogle regioner og hospitaler er i gang med at formulere specifikke mål på baggrund af Nationale mål for sundhedsvæsenet fra 2016, jf. boks 3. BOKS 3 NYE MÅL I REGIONERNE Region Syddanmark har i 2017 udarbejdet en handlingsplan for nedbringelse af hospitalsinfektioner, hvor der bl.a. er fastsat specifikke reduktionsmål for hospitalserhvervede blodforgiftninger og CD-tarminfektioner. I handlingsplanen er der også fastsat et mål om at holde forekomsten af resistente bakterier på det nuværende niveau. Region Sjælland har i dialog med sygehusene taget initiativ til at fastsætte specifikke reduktionsmål for blodforgiftninger og CD-tarminfektioner. Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland har sat et specifikt mål for 2017 om at reducere henholdsvis CVK-infektioner, der udgør en del af de hospitalserhvervede blodforgiftninger, og urinvejsinfektioner med 5 %. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne og hospitalerne. Det er ikke alle regioner, der har iværksat en proces for at fastsætte mål. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at alle regioner bør fastsætte specifikke reduktionsmål for blodforgiftninger og CD-tarminfektioner i overensstemmelse med forventningerne. 44. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Danske Regioner og KL har taget initiativ til, at 2 udvalgte hospitalsinfektioner indgår som indikatorer i tilknytning til forbedret patientsikkerhed, og at udviklingen følges både nationalt og regionalt. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at ministeriet noterer sig, at Rigsrevisionen gerne så et nationalt reduktionsmål, men at formålet med Nationale mål for sundhedsvæsenet fra 2016 er, at de skal forankres regionalt og lokalt. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at ministeriet er enig i Rigsrevisionens kritik af de manglende regionale og lokale delmål og understreger i den forbindelse, at etablering af regionale og lokale delmål er afgørende for en effektiv overvågning af infektionshygiejnen på danske hospitaler.

71 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -21 af 68 MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der også fortsat mangler et specifikt reduktionsmål for udviklingen på landsplan til at konkretisere den ønskede retning for udviklingen og indfri det forbedringspotentiale, der ifølge Statens Serum Institut vurderes at være for at reducere hospitalsinfektioner. RESULTATER Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne samlet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der arbejdes målrettet ud fra specifikke reduktionsmål i indsatsen for at forebygge hospitalsinfektioner. Der er ikke et nationalt reduktionsmål. I Nationale mål for sundhedsvæsenet fra 2016 blev der opstillet et mål for forbedret patientsikkerhed, hvor hospitalserhvervede blodforgiftninger og CD-tarminfektioner indgår som indikatorer. Der er for disse indikatorer ikke et specifikt mål om reduktion, men der er lagt op til, at målene skal forankres lokalt på hospitalerne med lokale delmål. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der også fortsat mangler et specifikt reduktionsmål for udviklingen på landsplan til at konkretisere den ønskede retning for udviklingen og indfri det forbedringspotentiale, der ifølge Statens Serum Institut vurderes at være for at reducere hospitalsinfektioner. Hospitalerne benytter ofte procesmål og ikke reduktionsmål for den samlede forekomst af hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland har haft et specifikt reduktionsmål, som hospitalerne har arbejdet efter. Aalborg Universitetshospital har opsat et specifikt reduktionsmål for 2017 for CVKinfektioner, der udgør en del af de hospitalserhvervede blodforgiftninger, og for urinvejsinfektioner. Det er kun Region Syddanmark og Region Sjælland, der er i gang med at omsætte de nationale indikatorer for både blodforgiftninger og CD-tarminfektioner til specifikke mål for hele regionen. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de øvrige regioner bør fastsætte specifikke reduktionsmål for blodforgiftninger og CD-tarminfektioner i overensstemmelse med forventningerne i Nationale mål for sundhedsvæsenet fra OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER 46. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne har sikret overvågning af forekomsten af hospitalsinfektioner. Systematisk overvågning af hospitalsinfektioner indebærer en række veldokumenterede fordele, fx øger det i sig selv opmærksomheden på at forebygge infektioner. Derudover giver overvågning mulighed for at identificere både udvikling og udbrud af infektioner, og det synliggør derfor også de behov for interventioner, der kan være. Overvågning gør det desuden muligt at måle effekter af interventioner og vurdere de økonomiske konsekvenser af hospitalsinfektioner. Overvågning er derfor en afgørende faktor for arbejdet med kvalitetsforbedringer både nationalt, regionalt og lokalt på hospitaler og de enkelte afdelinger.

72 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -22 af MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER PRÆVALENSUNDER- SØGELSE Ved en prævalensundersøgelse registrerer hospitalet for hver enkelt indlagt patient på en given dag, om patienten har en infektion, der er opstået i forbindelse med indlæggelsen. Statens Serum Institut har lavet prævalensundersøgelser for blodforgiftninger, urinvejsinfektioner, nedre luftvejsinfektioner og dybe sårinfektioner. INCIDENSOVER- VÅGNING Incidensen er det faktisk konstaterede antal nye tilfælde af patienter, der er smittet med en infektion. Opgørelsen kan ikke tage højde for, at nogle patienter har flere hospitalsinfektioner, fx både urinvejsinfektion og blodforgiftning. Disse patienter tæller dobbelt, da de indgår i opgørelsen af begge infektioner. HAIBA viser forekomsten af blodforgiftninger, CD-tarminfektioner, urinvejsinfektioner og udvalgte infektioner efter operationer. BEGRÆNSNINGER VED AUTOMATISK OVER- VÅGNING Ved automatisk overvågning af hospitalsinfektioner opfanges infektioner, der er opstået fra 48 timer efter indlæggelsen og indtil 48 timer efter udskrivelsen. Definitionen er ikke fuldstændig, da en infektion påvist før eller efter dette tidsrum også kan være hospitalserhvervet ligesom en patient, der først testes efter 48 timer, kan have været inficeret allerede ved indlæggelsen. Nationale tiltag 47. Statens Serum Institut står for en national overvågning af hospitalsinfektioner. Seruminstituttet har i undersøgelsesperioden brugt 2 metoder til at indsamle data om hospitalsinfektioner. Den ene metode er prævalensundersøgelser, der er baseret på manuelle gennemgange af patientjournaler. Seruminstituttet har fra 2008 til 2014 koordineret 2 årlige prævalensundersøgelser af forekomsten af udvalgte hospitalsinfektioner, der tilsammen vurderes at udgøre 80 % af alle hospitalsinfektioner. Det var frivilligt for regioner og hospitaler at deltage. Den anden metode er incidensovervågning, der opsamler information om hospitalsinfektioner. I 2015 blev den nationale database HAIBA sat i drift. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at HAIBA internationalt set er et unikt redskab til automatisk at indhente data fra eksisterende databaser til overvågning af hospitalsinfektioner. HAIBA viser udvalgte hospitalsinfektioner, fx blodforgiftninger og CD-tarminfektioner, fra 2010 og frem. Data kan trækkes helt ned på afdelingsniveau, men kan ikke kobles til den enkelte patient. HAIBA er et fællesoffentligt projekt, som regionernes klinisk mikrobiologiske afdelinger har bidraget til, men det er Statens Serum Institut, der i praksis er ansvarlig for udvikling og drift. Data hentes automatisk til HAIBA, og derfor er regioner og hospitaler repræsenteret med tal i HAIBA. Der har dog vist sig at være et arbejde i at sikre, at HAIBA giver et dækkende billede af infektionsforekomsten på tværs af regioner, og for at databasen er retvisende, er den derfor som prævalensundersøgelserne afhængig af hospitalernes deltagelse i validering af data. Statens Serum Institut oplyser, at prævalensundersøgelser og incidensovervågning supplerer hinanden, fordi manuelle tjek er med til at validere data i HAIBA. Hospitalers deltagelse i national overvågning 48. Vores gennemgang af de landsdækkende prævalensundersøgelser fra 2012 til 2014 viser, at antallet af hospitaler, der deltog, faldt fra 32 til 15, og at antallet af patienter, der indgik i undersøgelserne, faldt fra patienter i 2012 til i I 2014 faldt deltagelsen til et punkt, hvor Statens Serum Institut ikke længere anså undersøgelsen for at være repræsentativ. Statens Serum Institut har stillet redskaber til prævalensundersøgelserne til rådighed indtil udgangen af 2016, men af de 10 hospitaler var det kun Hospitalsenheden Vest, Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, som fortsatte med at lave prævalensundersøgelser indtil da. Der er ikke lavet landsdækkende prævalensundersøgelser siden Statens Serum Institut oplyser, at der ikke vil blive lavet flere landsdækkende prævalensundersøgelser, da mange hospitaler ikke er interesserede i at deltage. Rigsrevisionen konstaterer, at Statens Serum Institut og hospitalerne ikke er enige om værdien af prævalensundersøgelser. Seruminstituttet oplyser, at de over for hospitalerne har fremført, at prævalensundersøgelserne bidrager med at tydeliggøre problematikken om hospitalsinfektioner på afdelingerne, understøtter en løbende validering af automatiserede opgørelser i HAIBA og fokuserer på specifikke problemstillinger, som ikke er inkluderet i HAIBA. Statens Serum Institut oplyser videre, at regionerne har medgivet, at brugen af prævalensundersøgelser giver en større synlighed, men at det er arbejdskrævende, og at udbyttet ikke står mål med indsatsen.

73 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -23 af 68 MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER 17 Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der flere steder har manglet en samlet viden om udviklingen i hospitalsinfektioner i perioden, fra hospitalerne ikke længere deltog i prævalensundersøgelser, frem til HAIBA blev taget i brug og valideret. 49. I Danmark er der 11 klinisk mikrobiologiske afdelinger. Den ene ligger i Statens Serum Institut, mens de øvrige er fordelt på landets hospitaler. De klinisk mikrobiologiske afdelinger, der er placeret på hospitalerne, følger forekomsten af udvalgte hospitalsinfektioner og tager kontakt til afdelingerne ved mistanke om uhensigtsmæssigheder. Afdelingerne får input, når det skønnes nødvendigt. De klinisk mikrobiologiske afdelinger har således en dag-til-dag-overvågning af udviklingen på afdelingerne. Overvågningen vedrører alle typer af konstaterede infektioner og handler fx om: at udrede en høj forekomst af blodforgiftninger med en specifik bakterie på en afdeling og efterfølgende bidrage til de nødvendige hygiejniske indsatser at udrede, om diarréepisoder på en afdeling er tilfældige eller giver anledning til mistanke om smitte at vurdere, om en øget forekomst af en infektion med en bestemt bakterie er udtryk for en tilfældig variation, eller den burde have været forhindret. 50. De klinisk mikrobiologiske afdelinger oplyser generelt, at HAIBA-data kan bruges som indikator for forekomsten af hospitalsinfektioner. I 2015 og 2016 har Region Hovedstaden og Region Sjælland haft regional overvågning baseret på HAIBA-data, hvor udviklingstendenserne afrapporteres til hospitalerne. Flere klinisk mikrobiologiske afdelinger oplyser, at HAIBA har gjort dem opmærksomme på indsatsområder i forhold til forekomsten af visse infektioner. Odense Universitetshospital oplyser fx, at de planlægger en indsats i forhold til blodforgiftninger, da de kan se, at hospitalet ligger relativt højt i forhold til andre. Afdelinger og brug af persondata 51. Vi har undersøgt afdelingernes brug af HAIBA, fordi overvågningen giver mulighed for at følge afdelingens udvikling over tid. Fordelen ved at bruge HAIBA, som samler registreringer fra alle hospitaler, er, at det giver en afdeling mulighed for at se afdelingens infektionsforekomst i forhold til tilsvarende afdelinger på andre hospitaler. Undersøgelsen viser, at 35 ud af 38 behandlende afdelinger i undersøgelsen hverken var bekendt med deres egen infektionsforekomst over tid eller deres infektionsforekomst sammenlignet med andre. Kun 3 ud af de 38 afdelinger i undersøgelsen har foretaget opslag i HAIBA. Selv om HAIBA blev etableret i 2015, har afdelingerne således kun i begrænset omfang kendt til og brugt databasen. De klinisk mikrobiologiske afdelinger har fulgt udviklingen, men hospitalerne oplyser, at de afdelinger, der til daglig behandler patienter, har brug for data, der kan kobles direkte til den enkelte patient, bl.a. fordi en afdeling er stor og dækker over flere afsnit. Dette vil give mulighed for at afgøre, om de hospitalsinfektioner, der indfanges i HAIBAs overvågning, stemmer overens med de kliniske vurderinger. Det kan data fra HAIBA ikke. Hospitalerne oplyser, at der har været flere rapporterede fejl i HAIBAs dataopgørelser, som har gjort, at lægerne har sat spørgsmålstegn ved, om HAIBA gav et troværdigt billede af infektionsforekomsten. Fejlene bliver rettet, i takt med at de opdages, men det har forsinket anvendelsen af disse rapporter lokalt.

74 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -24 af MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER 52. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at afdelingerne i højere grad kunne have brugt data fra HAIBA, så afdelingerne var bekendt med udviklingen i deres egen infektionsforekomst og samtidig kunne se, hvordan de lå i forhold til andre afdelinger. Denne viden kunne bruges i forbedringsarbejdet og fx medvirke til, at afdelingerne søgte viden om god praksis hos hinanden. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne selv har et ansvar i forhold til den manglende data i perioden frem til, at HAIBA blev etableret, idet flere hospitaler kunne have deltaget i prævalensundersøgelserne, så data kunne have været anvendt både nationalt, regionalt og lokalt. Fra 2015 har hospitalernes klinisk mikrobiologiske afdelinger brugt de data, som HAIBA stiller til rådighed. Det er derudover Rigsrevisionens opfattelse, at etableringen og brugen af HAIBA giver bedre estimater for forekomsten af hospitalsinfektioner, der fremadrettet kan bruges nationalt, regionalt og lokalt til at formulere et specifikt mål for den ønskede udvikling. 53. Udfordringen med personhenførbare data gælder ikke kun HAIBA, men også andre databaser. I Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har udviklingen af egne lokale databaser til overvågning af hospitalsinfektioner været stoppet eller sat på standby. Region Syddanmark og Region Midtjylland oplyser, at de bl.a. på grund af mangel på personhenførbare data fra HAIBA har genoptaget udviklingen af deres egne databaser, da de forventer, at det snart vil blive afklaret, om de må bruge data på patientniveau. Samtidig vurderer de 2 regioner, at de vil kunne bruge deres egne databaser bedre end HAIBA. 54. Statens Serum Institut oplyser, at de anerkender behovet for at tilgå personhenførbare oplysninger i HAIBA for at få det fulde udbytte. Det er imidlertid ikke umiddelbart foreneligt med lov om behandling af personoplysninger, hvor der bl.a. til visse videregivelsesformål kræves specifik hjemmel. Seruminstituttet har løbende været i dialog med regionerne og departementet om spørgsmålet, og der er aktuelt enighed om, at der godt kan videregives oplysninger på personniveau til brug for fx validering af data, mens der skal skabes mere specifik hjemmel til andre formål. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at ministeriet forventede at fremsætte et lovforslag i oktober 2017, som bl.a. skulle være med til at sikre den nødvendige hjemmel. Fremsættelsen af lovforslaget er imidlertid blevet udskudt, og tidspunktet for en fremsættelse er ukendt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er vigtigt for det fremtidige arbejde med at sikre kvalitetsudvikling, at der arbejdes hen imod en snarlig afklaring af hjemmelsspørgsmålet. 55. Rigsrevisionen finder det positivt, at flere klinisk mikrobiologiske afdelinger har taget initiativ til at udvikle lokale tiltag til overvågning af hospitalsinfektioner, når de har vurderet, at de manglede data. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at det er centralt, at der styringsmæssigt kan skabes en sammenhængende overvågning, hvor vidensbehov på nationalt, regionalt og lokalt niveau understøttes gennem et fælles accepteret datagrundlag. Det bør derfor sikres, at udviklingen af lokale systemer ikke betyder, at valideringen af data i HAIBA nedprioriteres.

75 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -25 af 68 MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER 19 RESULTATER Undersøgelsen viser, at regionerne og hospitalerne samlet set ikke i tilstrækkelig grad har sikret overvågning af forekomsten af hospitalsinfektioner. Sundheds- og Ældreministeriet har understøttet en national overvågning af forekomsten af udvalgte hospitalsinfektioner gennem prævalensundersøgelser og etableringen af HAIBA. Ikke alle regioner og hospitaler har ønsket at deltage i de nationale prævalensundersøgelser og dermed bidrage til at sikre data om udviklingen i hospitalsinfektioner i perioden og frem til etableringen af HAIBA i Statens Serum Institut og de regioner og hospitaler, der ikke har deltaget, har ikke været enige om værdien af data fra prævalensundersøgelserne. Flere regioner og klinisk mikrobiologiske afdelinger har i stedet haft egne overvågninger. Selv om HAIBA blev etableret i 2015, har kun 3 af 38 afdelinger brugt data til at få indsigt i, hvor mange hospitalsinfektioner der pådrages på afdelingen. Data kan ikke personhenføres, hvilket afdelingerne vurderer begrænser deres mulighed for at validere og bruge data i deres kvalitetsarbejde. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at afdelingerne i højere grad kunne have brugt data til at følge udviklingen i afdelingernes egne infektionsforekomster og se, hvordan de lå i forhold til andre afdelinger. Derudover kan HAIBA bruges til at opstille reduktionsmål. Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet forventede at fremsætte et lovforslag i oktober 2017, som bl.a. skulle være med til at sikre den nødvendige hjemmel til, at afdelingerne kan personhenføre data i HAIBA. Fremsættelsen af lovforslaget er imidlertid blevet udskudt, og tidspunktet for en fremsættelse er ukendt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er vigtigt for det fremtidige arbejde med at sikre kvalitetsudvikling, at der arbejdes på en snarlig afklaring af hjemmelsspørgsmålet.

76 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -26 af EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 3. Efterlevelse af retningslinjer for hygiejne DELKONKLUSION Rigsrevisionen vurderer, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad har en hygiejne, der lever op til retningslinjerne. Rengøring Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever retningslinjernes krav til rengøring, så smitteveje minimeres. I perioden levede hospitalerne ikke op til målene i 29 % af rengøringskontrollerne. Der var fra 2013 til 2014 en positiv udvikling, mens udviklingen stagnerede fra 2014 til I 2016 levede hospitalerne ikke op til målene i 20 % af rengøringskontrollerne. I enkelte kontroller var det i 2016 ned til 40 % af operationsstuerne og 62 % af et samlet hospitals lokaler, der blev godkendt. HVEM GØR RENT? Rengøringspersonalet er det personale, der har ansvaret for rengøring. De kan være ansat i en særskilt serviceafdeling eller på de behandlende afdelinger. Sundhedspersonalet eller plejepersonalet er det personale, hvis funktion primært er rettet mod patienten. Sundheds og plejepersonalet har også opgaver, der har betydning for, hvor rent der er på hospitalerne. Det er ikke kun rengøringspersonalet, der har ansvaret for, at der er rent på hospitalet. Vedligeholdelse, inventar og sundhedspersonalets patientnære rengøringsopgaver er også vigtige. Undersøgelsen viser, at der er mange svigt på de områder, hvor det ikke er rengøringspersonalet, der er ansvarligt, men på 5 af de 10 hospitaler indgår rengøringsopgaver, som sundhedspersonalet er ansvarlig for, ikke i bedømmelsen af, om hospitalet lever op til målet i en kontrol af rengøringen eller ej. På ingen af hospitalerne indgår mangelfuld vedligeholdelse af bygninger og indretnings-, design- og materialerelaterede udfordringer i bedømmelsen, selv om disse kan have stor betydning for rengøringskvaliteten og rengøringens mulighed for at afbryde smitteveje. Fordi kontrollerne ofte kun omfatter de områder, hvor det er rengøringspersonalet, der er ansvarligt, kan det derfor ikke altid ses som udtryk for, at et hospital er rent, at hospitalet i en rengøringskontrol lever op til målet. Hånd- og uniformshygiejne Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever retningslinjernes krav til hånd- og uniformshygiejne. I perioden levede hospitalerne ikke op til deres egne mål i 54 % af deres kontroller af over observationer af håndhygiejne, selv om korrekt udførelse af håndhygiejne er den bedste metode til at forebygge smittespredning. Resultaterne viser, at udviklingen i perioden samlet set er forbedret, men at der fortsat er et væsentligt forbedringspotentiale. Hospitalerne levede i 43 % af deres kontroller af over observationer af uniformering ikke op til deres egne mål. Resultaterne viser, at der var en negativ udvikling i perioden Der er for uniformshygiejne fortsat et væsentligt forbedringspotentiale.

77 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -27 af 68 EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE Dette kapitel handler om, hvorvidt hospitalerne har sikret efterlevelse af retningslinjerne for hygiejne, så patienterne ikke udsættes for unødig smitte. Hygiejne anses som den mest effektive indsats til at afbryde smitteveje for de bakterier, der giver infektioner. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren fra 2017 samler krav om og anbefalinger til, hvad der er afgørende for at minimere risikoen for smitteoverførsel. Retningslinjerne fremhæver rengøring, korrekt udførelse af håndhygiejne og korrekt brug af arbejdsuniform som nogle af de vigtigste elementer i god hygiejne. Vi har derfor valgt at afgrænse undersøgelsen til disse 3 hygiejniske områder RENGØRING 57. Rengøring har til formål at minimere bakterier, der samler sig i støv og snavs på overflader rundt omkring på hospitalet, hvorfra de kan spredes til patienter. Rengøring har derfor en vigtig funktion i forhold til at afbryde smitteveje og forebygge smitterisiko. 58. Der er retningslinjer, der beskriver krav til rengøring på hospitalerne. Hospitalerne får udført kontroller af, om rengøringen lever op til kravene. Vi har undersøgt, om kontroller af rengøringen viser, at rengøringen på hospitalerne lever op til kravene og dermed er vurderet som godkendt. Vi baserer vores gennemgang på de 10 hospitalers i alt 56 rengøringskontroller. Figur 3 viser kontroller fordelt på, hvor stor en andel der blev godkendt i perioden Samtidig vises andelen af godkendte kontroller pr. år og andelen af godkendte lokaler i den dårligste og i den bedste kontrol for det enkelte år.

78 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -28 af EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE FIGUR 3 RESULTAT AF KONTROLLER AF RENGØRING Perioden : 40 godkendte kontroller ud af 56 = 71 % godkendt 71 % godkendt 29 % ikke godkendt 2013 Antal kontroller: Antal kontroller: Antal kontroller: Antal kontroller: % GODKENDT 79 % GODKENDT 80 % GODKENDT 80 % GODKENDT Laveste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 56 % Laveste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 54 % Laveste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 69 % Laveste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 62 % Højeste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 100 % Højeste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 100 % Højeste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 100 % Højeste procent godkendte lokaler i en enkelt kontrol: 100 % Note: Figuren omfatter 53 kontroller, der er udført af eksterne kontrollanter og 3 kontroller, der er udført internt på hospitalet. Resultaterne af de 10 hospitalers rengøringskontroller fremgår af tabel A i bilag 2. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes rengøringskontroller. Figur 3 viser det samlede resultatet af de 10 hospitalers rengøringskontroller. Her ses det, at der i perioden i alt var 40 ud af 56 rengøringskontroller, der blev godkendt og dermed levede op til det acceptable kvalitetsniveau, dvs. at hospitalerne samlet i perioden levede op til målene og fik godkendt 71 % af rengøringskontrollerne, mens de i 29 % af rengøringskontrollerne ikke levede op til målene.

79 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -29 af 68 EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 23 Figur 3 viser videre, at der var en markant positiv udvikling fra 2013 til I 2013 var det således kun 42 % af kontrollerne, der levede op til målene, mens det i 2014 var 79 %. Fra 2014 er udviklingen stagneret, idet det i både 2015 og 2016 var 80 % af kontrollerne, der levede op til målene. Alle hospitaler oplyser, at rengøringskontrollerne afdækkede store mangler i rengøringskvaliteten, dengang de blev indført. Der har af den grund været et stort og kontinuerligt fokus og en intensiveret indsats på området. Figur 3 viser desuden, at kontrollen med den laveste andel godkendte lokaler i 2013 havde 56 % lokaler, der levede op til kravene. I 2014 var den laveste andel godkendte lokaler i en kontrol 54 %. I 2015 steg det til 69 %, mens det i 2016 faldt til 62 %. 59. Hospitalerne og de eksterne kontrollanter ser i rengøringskontrollerne også i flere tilfælde særskilt på operationsstuer. På baggrund af vores gennemgang af de 10 hospitalers rengøringskontroller i perioden har det været muligt at opgøre resultaterne af rengøringskontroller på operationsstuer fra 6 hospitaler. Denne gennemgang viser, at der på operationsstuerne har været en positiv udvikling i resultaterne. Særligt på Rigshospitalet og Regionshospital Nordjylland, Hjørring har der været en stor udvikling. I 2013 fik Rigshospitalet godkendt 20 % af deres operationsstuer ved ekstern kontrol mod 100 % i Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring fik i 2013 godkendt 39 % af operationsstuerne mod 94 % i Ved de seneste rengøringskontroller i 2016 lå andelen af godkendte operationsstuer på tværs af de 6 hospitaler dog mellem 40 % og 100 %. 60. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne fra 2013 til 2014 er lykkedes med at skabe forbedringer af rengøringen, men at niveauet i 2013 også var meget lavt. Der er derfor fortsat et væsentligt forbedringspotentiale. I 2014, 2015 og 2016 var det omkring 1/5 af hospitalernes samlede rengøringskontroller, der ikke levede op til målene. I de enkelte kontroller i 2016 var der helt ned til 40 % godkendte operationsstuer og 62 % godkendte lokaler på samlet hospitalsniveau. 61. Region Midtjylland bruger et andet vurderingssystem end de øvrige regioner. Deres rengøringskontroller opgøres ikke efter godkendt/ikke godkendt, men vurderes fra A til D. Rigsrevisionen har foretaget vurderingen af Region Midtjyllands kontroller med det udgangspunkt, at lokaler og kontroller med A-vurdering har betegnelsen tilfredsstillende, hvilket vi sidestiller med, at lokalet eller kontrollen er godkendt. Regionen oplyser, at de ikke er enige i Rigsrevisionens vurdering af, at B-, C- og D-vurderede lokaler og kontroller betragtes som ikke-godkendte. Vi har i figur 3 vurderet, at lokalet eller kontrollen ikke er godkendt, hvis det eller den ikke har fået en A-vurdering. Det har vi gjort, da et lokale eller en kontrol, der opnår B-vurdering eller lavere, jf. Region Midtjyllands rengøringskontroller, får denne vurdering, fordi der som minimum er tale om flere svigt.

80 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -30 af EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE Områder, der ikke er omfattet af kontrollerne 62. Resultaterne af rengøringskontrollerne kan ikke ses som et udtryk for, hvor rent der generelt er på hospitalerne, men for kvaliteten af den rengøring, der udføres af rengøringspersonalet. Kontrollerne vurderer alene resultatet efter endt rengøring, inden lokalet tages i brug. Kontrollerne tager fx ikke højde for, hvor ofte der gøres rent. Derudover er der rengøringsopgaver og områder, som ikke er omfattet af kontrollerne. Ofte vil områder, der ikke er omfattet af kontrollen og dermed ikke tæller med i den samlede bedømmelse, blive beskrevet som indirekte observationer i den rapport, som de eksterne kontrollanter laver til hospitalet. Vores undersøgelse viser, at der konstateres mange rengøringssvigt på de områder, der ikke er omfattet af kontrollen. 63. Alle hospitaler oplyser, at der er retningslinjer for, hvem der skal tage sig af de forskellige rengøringsopgaver. I mange af rengøringskontrollerne er der indirekte observationer af områder, som handler om sundhedspersonalets rengøringsopgaver. På Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Hospitalsenheden Vest, Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, Hjørring vil sådanne svigt ifølge hospitalerne indgå i vurderingen, mens de på de resterende 5 hospitaler ikke indgår. Region Syddanmark oplyser, at sundhedspersonalets rengøringsopgaver indgår i vurderingen fra Et skyllerum er et eksempel på et område, der i høj grad skal holdes rent af sundhedspersonalet. Skyllerummet er der, hvor brugte redskaber rengøres og/eller desinficeres, og hvor der bl.a. håndteres prøver af afføring og urin. I skyllerum er der risiko for kontaktsmitte på grund af sammenblanding af rene og urene procedurer. Derfor er det optimale, at rene og urene opgaver foregår i separate rum. Hvis man alligevel vælger et kombineret rent og urent rum, skal der som minimum være en indretning, der fremmer adskillelse af det rene fra det urene, fx ved opsætning af en skillevæg. I boks 4 er der eksempler fra vores gennemgang af resultaterne fra hospitalernes egne og eksterne kontroller af skyllerum. Hvis der er svigt i sundhedspersonalets udførelse i rengøringen af disse, vil det ikke nødvendigvis have indflydelse på, om hospitalet lever op til målet og får godkendt en rengøringskontrol eller ej.

81 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -31 af 68 EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 25 BOKS 4 RESULTATER VEDRØRENDE SKYLLERUM Der findes urene bækkener (med rester af afføring) i skabet. Urene krykker er placeret tæt på rene redskaber. Bækkenkogeren bliver både brugt til at koge bækkener og til at rengøre instrumenter i. Nogle af disse instrumenter anvendes derefter uden yderligere behandling. Bækkenkogeren fremstår med meget rust og er dermed snavset. Julepynt ligger på en hylde over rene redskaber. Udslagskumme er meget beskidt, og der hænger en geléklump ud af vandhanen. Bækkenvaskere har afføringspletter. Sedler med instruktioner er sat på bækkenvaskere. Disse bør fjernes, da man ikke kan gøre rent på bækkenvaskernes overflader. Ikke alt personale er klar over, hvordan bækkenvaskeren bruges. Urene fade står på papirble sammen med et rent bækken, der er sat til tørring. Bleer skal fjernes fra overflader, for at rengøringen kan komme til. Der skal sikres arbejdsgange, så alle ved, hvor der er uren og ren zone. Kilde: Hospitalernes egne og eksterne kontroller. 65. Undersøgelsen viser, at der på alle 10 hospitaler er forskellige udfordringer med at sikre effektiv rengøring på grund af bygnings-, indretnings-, design- og materialerelaterede udfordringer. Bygningsmæssige udfordringer og manglende vedligeholdelse, fx defekte overflader eller nedslidt materiale, kan være med til at besværliggøre rengøringen og dermed påvirke kvaliteten af denne. I boks 5 er der eksempler på dette fra vores gennemgang af resultaterne fra hospitalernes egne og eksterne kontroller. På ingen hospitaler indgår dette i vurderingen af, om hospitalet lever op til målet og får godkendt en rengøringskontrol eller ej. BOKS 5 EKSEMPLER PÅ MANGELFULD VEDLIGEHOLDELSE På filtre over leje i operationsstuer er der observeret blodpletter, som ikke kan fjernes af rengøringspersonalet. Malingen skaller af flere steder, og inventaret bærer præg af mange års brug og slitage, hvilket kan være en hindring for en optimal rengøring i det daglige. Gelændere af træ langs med gangene. Malingen er flere steder slidt af træet er flere steder direkte skadet. Det er en hindring for god smitteafbrydelse, idet de udgør en fælles kontaktflade i afdelingen, og på grund af slitage kan de ikke desinficeres med klor. Badeværelser og toiletter bruges som rent depot for bækkenstole og badestole. Rengøring af lokalet vanskeliggøres, og der er risiko for at forurene udstyret. Kilde: Hospitalernes egne og eksterne kontroller.

82 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -32 af EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 66. Indretning, der besværliggør rengøring på grund af placering af udstyr eller materiale, indgår heller ikke i rengøringskontrollerne. Afdelingerne i undersøgelsen oplyser, at der særligt er udfordringer med pladsmangel på grund af overbelægning og patienternes hjælpemidler (fx rollator). Stativer, udstyr, løse ledninger mv. gør det svært for rengøringspersonalet at komme til. Derudover er der materialer, som ikke kan aftørres og sprittes af, fx klokkesnore, stofbetræk på møbler og afskærmningsgardiner mellem sengene. I boks 6 er der eksempler fra vores gennemgang af hospitalernes egne og eksterne kontroller vedrørende dårlig indretning. BOKS 6 EKSEMPLER PÅ DÅRLIG INDRETNING Stole med polstret betræk med faste pletter. Klokkesnor er forlænget med bændel på det ene toilet, og denne ligger hen ad gulvet. Bændlet kan ikke rengøres og skal udskiftes til aftørbart materiale. Det er ikke aftalt, hvornår og af hvem klokkesnoren skal rengøres. Afskallede ben på toiletstativer kan ikke rengøres og bør udskiftes. Håndtag, der er ødelagte og forsøgt sat sammen med tape, kan heller ikke rengøres. Vægtæpper i samtalerum og tæppe i venteværelse. Flere senge er gamle og har afskallet maling på især sengeramme og sengehest. Skærme af stof, som fremstår plettede. Stofmateriale som afskærmning mellem patienter på en intensiv afdeling er ikke anbefalelsesværdigt, de bør kasseres. Skraldespande og håndklædeholdere er sat meget tæt ved hinanden. Derved risikerer de rene håndklæder at blive forurenet. Der er kun 2 badeværelser til 32 patienter. Det ene badeværelse er meget lille og fremstår meget snavset på patientnært udstyr, fx sæde. Fliser og vægge er meget tilkalkede. Forhæng er meget snavset. Der er ikke plads til et snavsetøjsstativ. Det større badeværelse anvendes til depot for rene badetaburetter, badestole og meget andet udstyr. Det er desuden svært at gøre badeværelset rent, når det har depotlignende karakter. Badeværelser og toiletter anvendes som rent depot for bækkenstole og badestole. Rengøring af lokaler vanskeliggøres, og der er risiko for at forurene udstyret inden næste brug. Kilde: Hospitalernes egne og eksterne kontroller. 67. Hospitalerne oplyser generelt, at de er i en proces, hvor inventar løbende skiftes ud til mere rengøringsvenlige materialer, og hvor hygiejniske overvejelser i højere grad indgår ved valg af design og indretning. Hospitalerne oplyser, at de ikke har råd til at skifte alt ud på én gang, men at der ved nye indkøb tages højde for rengøringsvenlighed og hygiejne i valg af materialer og design. 68. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at manglende kontrol af rengøringsopgaver, der udføres af sundhedspersonalet, giver et ufuldstændigt billede af rengøringskvaliteten. Dette forhold skærpes af, at alle hospitaler og afdelinger oplyser, at der til trods for klare retningslinjer for arbejdsfordelingen og en løbende indsats for at håndtere gråzoner i praksis kan opstå tvivl om arbejdsfordelingen.

83 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -33 af 68 EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 27 Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at mangelfuld vedligeholdelse af bygninger, udfordringer med indretning, design og materialer ud fra de beskrevne eksempler kan have stor betydning for rengøringskvaliteten og rengøringens muligheder for at afbryde smitteveje i bygningssprækker, stofmøbler o.l., hvor urenheder kan ophobe sig. RESULTATER Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever retningslinjernes krav til rengøring, så smitteveje minimeres. Hospitalerne levede i 29 % af kontrollerne ikke op til målene i perioden Fra 2013 til 2014 skete der en markant forbedring af hospitalernes efterlevelse af retningslinjer for rengøring, mens udviklingen stagnerede fra 2014 til I 2016 blev 80 % af hospitalernes kontroller godkendt, hvormed hospitalerne i 20 % af kontrollerne ikke levede op til målene. Hospitalerne havde i de enkelte kontroller i 2016 helt ned til 40 % godkendte operationsstuer og 62 % godkendte lokaler på samlet hospitalsniveau. Rengøringskontrollerne tager ikke højde for, om hospitalerne sikrer, at der gøres rent ofte nok, og på 5 af de 10 hospitaler indgår rengøringsopgaver, som sundhedspersonalet er ansvarlig for, ikke i bedømmelsen. Undersøgelsen viser, at der i de eksterne rengøringskontroller konstateres og beskrives mange rengøringssvigt på de områder, hvor det er sundhedspersonalet, der har rengøringsopgaven. Rengøringskontrollerne tager ikke højde for mangelfuld vedligeholdelse af bygninger og indretnings-, design- og materialerelaterede udfordringer, selv om disse kan have stor betydning for rengøringskvaliteten og rengøringens muligheder for at afbryde smitteveje. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at manglende kontrol af sundhedspersonalets rengøringsopgaver og forhold af vedligeholdelsesmæssig og indretningsmæssig karakter medfører, at der ikke kan opnås et fyldestgørende billede af rengøringskvaliteten. Det kan derfor ikke altid ses som udtryk for, at et hospital er rent, at hospitalet i en rengøringskontrol lever op til målet HÅND- OG UNIFORMSHYGIEJNE 69. Korrekt udførelse af håndhygiejne er den bedste måde at forebygge smittespredning på. Håndhygiejne består af både håndvask og hånddesinfektion. Hvilken metode, der skal bruges, afhænger af, hvor beskidte og fugtige hænderne er, og om opgaven indeholder rene eller urene procedurer. Ligesom sundhedspersonalets hænder kan uniformen let blive forurenet med bakterier i løbet af en arbejdsdag.

84 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -34 af EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 70. Der er retningslinjer, som beskriver krav til hånd- og uniformshygiejne. Vores undersøgelse viser, at alle 10 hospitaler arbejder med forskellige former for kontroller af hånd- og uniformshygiejne. Kontrollerne foretages gennem forskellige former for interne auditeringer, der har til formål at belyse, om retningslinjerne bliver overholdt og dermed, om medarbejderne har viden om og kan udføre korrekt hånd- og uniformshygiejne. Hospitalerne har forskellige mål, som er vist i tabel B i bilag 2. Hospitalernes resultater for efterlevelse af håndhygiejne 71. Vi har undersøgt, om hospitalerne lever op til de mål, de har sat for efterlevelse af håndhygiejne. Vi har i alt modtaget resultater af kontroller af flere end personers håndhygiejne i perioden Det har været muligt at opgøre målopfyldelsen på hospitalsniveau for 6 af de 10 hospitaler. Figur 4 viser kontroller fordelt på, hvor stor en andel der blev godkendt i perioden Samtidig vises andelen af godkendte kontroller pr. år. FIGUR 4 RESULTAT AF KONTROLLER AF HÅNDHYGIEJNE Perioden : 13 godkendte kontroller ud af 28 = 46 % godkendt 46 % godkendt 54 % ikke godkendt 2013 Antal kontroller: Antal kontroller: Antal kontroller: Antal kontroller: 6 50 % GODKENDT 43 % GODKENDT 29 % GODKENDT 67 % GODKENDT Note: Personalets efterlevelse i de enkelte kontroller og udviklingen i de 6 hospitalers resultater fremgår af tabel C i bilag 2. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes kontroller af håndhygiejne i perioden (hospitalsniveau).

85 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -35 af 68 EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 29 Figur 4 viser det samlede resultat for de 6 hospitaler, der har udført håndhygiejnekontroller for hele hospitalet. Her ses det, at der samlet i perioden i alt var 13 ud af 28 håndhygiejnekontroller, der levede op til hospitalernes egne mål, dvs. at hospitalerne levede op til målene og fik godkendt 46 % af håndhygiejnekontrollerne, mens de ikke levede op til målene i 54 % af kontrollerne. Figur 4 viser videre, at der er tale om en svingende udvikling i undersøgelsesperioden. I 2013 var det således 50 % af kontrollerne på hospitalsniveau, der levede op til egne mål, i 2014 var det 43 %, i 2015 var det 29 %, og endelig i 2016 var det 67 %. Niveauet var således bedre i 2016 end i de foregående år, men der er fortsat et væsentligt forbedringspotentiale for hospitalerne. 72. Da det ikke er alle hospitaler, der har data på hospitalsniveau, har vi også undersøgt håndhygiejnekontroller fra undersøgelsens 38 afdelinger. Resultaterne på afdelingsniveau fremgår af tabel D i bilag 2, og de viser et lidt bedre billede end resultaterne på hospitalsniveau, da afdelingerne levede op til målene i 64 % af deres 145 kontroller, hvormed 36 % af kontrollerne ikke levede op til målene. Vores gennemgang viser, at de typiske forklaringer på manglende efterlevelse af god håndhygiejne er, at personalet ikke spritter af i overensstemmelse med retningslinjerne, fx at der bruges for lidt sprit og for lidt tid til de forskellige procedurer. Afdelingerne i undersøgelsen oplyser generelt, at der er behov for et vedvarende fokus på håndhygiejne, herunder også på patienters og pårørendes håndhygiejne. Flere af hospitalernes egne undersøgelser viser, at patienterne ikke altid er informeret om vigtigheden af at udføre håndhygiejne, ikke får spritservietter med deres madbakker eller ikke har sprit på deres sengebord. I boks 7 er der eksempler fra vores gennemgang af resultaterne fra hospitalernes egne kontroller vedrørende håndhygiejne. BOKS 7 EKSEMPLER PÅ MANGELFULD HÅNDHYGIEJNE I KONTROLLER Tekniker begynder udpakning til det sterile bord ved operation. Der blev ikke udført håndhygiejne på noget tidspunkt i forbindelse med udpakningen, som blev afbrudt 2 gange, da teknikeren kortvarigt forlod stuen. 2 kirurger udførte ikke håndhygiejne efter at have taget deres operationshandsker af. De gik både til tastatur og herefter i kaffestuen. Afsnittene oplyser, at de kommer spritservietter på madbakker. Der observeres 3 madbakker, hvor der ikke er givet spritserviet, dog oplyser en patient i isolation, at hun altid får en spritserviet på bakken. Enkelte kolleger er særdeles sjuskede med håndhygiejnen og har beskidte negle eller går med gennemsigtig neglelak. Kilde: Hospitalernes egne kontroller af håndhygiejne. 73. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultaterne på både hospitals- og afdelingsniveau viser, at der fortsat er væsentlige udfordringer med at sikre efterlevelse af retningslinjerne for håndhygiejne.

86 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -36 af EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE Hospitalernes resultater for efterlevelse af uniformshygiejne 74. Uniformen er den beklædning, sundhedspersonalet skal iføre sig ved arbejdets start inden udførelse af sundhedsydelser, dvs. ofte en kittel. Der er en række krav til uniformen for at forhindre spredning af bakterier. Fx skal uniformen være kortærmet over albueniveau, så der let kan udføres håndhygiejne, og uniformen skal udskiftes dagligt. Derudover indebærer krav til korrekt uniformering, at personalet ikke må bruge neglelak eller bære ure, ringe eller andre smykker på hænder og underarme, som derved gør dem svære at holde rene. Vi har undersøgt, om hospitalerne lever op til de mål, de har sat for efterlevelse af uniformshygiejne. Vi har i alt modtaget resultater for kontroller af flere end personers uniformshygiejne i perioden Det har været muligt at opgøre målopfyldelsen på hospitalsniveau for 6 af de 10 hospitaler. Figur 5 viser kontroller fordelt på, hvor stor en andel der blev godkendt i perioden Samtidig vises andelen af godkendte kontroller pr. år. FIGUR 5 RESULTAT AF KONTROLLER AF UNIFORMSHYGIEJNE Perioden : 12 godkendte kontroller ud af 21 = 57 % godkendt 57 % godkendt 43 % ikke godkendt 2013 Antal kontroller: Antal kontroller: Antal kontroller: Antal kontroller: 5 67 % GODKENDT 60 % GODKENDT 60 % GODKENDT 40 % GODKENDT Note: Personalets efterlevelse i de enkelte kontroller og udviklingen i de 6 hospitalers resultater fremgår af tabel E i bilag 2. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes kontroller af uniformshygiejne i perioden (hospitalsniveau).

87 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -37 af 68 EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE 31 Figur 5 viser det samlede resultat for de 6 hospitaler, der har udført kontroller af uniformshygiejne for hele hospitalet. Her ses det, at der samlet i perioden i alt var 12 ud af 21 uniformshygiejnekontroller, der levede op til hospitalernes egne mål, dvs. at hospitalerne levede op til målene og fik godkendt 57 % af kontrollerne af uniformshygiejne, mens de ikke levede op til målene i 43 % af kontrollerne. Figur 5 viser videre, at der er en negativ udvikling i undersøgelsesperioden. I 2013 var det således 67 % af kontrollerne på hospitalsniveau, der levede op til hospitalernes egne mål, i 2014 og 2015 var det 60 %, og i 2016 var det 40 %. Der er derfor fortsat et væsentligt forbedringspotentiale for hospitalerne. 75. Da det ikke er alle hospitaler, der har data på hospitalsniveau, har vi også undersøgt kontroller af uniformshygiejne fra undersøgelsens 38 afdelinger. Resultaterne fremgår af tabel F i bilag 2, og de viser et lidt bedre billede end resultaterne på hospitalsniveau, da afdelingerne levede op til målene i 75 % af deres 64 kontroller, hvormed 25 % af kontrollerne ikke levede op til målene. Efterlevelsen i de enkelte kontroller er generelt højere for uniformshygiejne, end den er for håndhygiejne. 76. Afdelingerne oplyser, at der er et stort vedvarende fokus på efterlevelsen af retningslinjerne for uniformshygiejne, herunder brug af håndsmykker. 77. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultaterne på både hospitals- og afdelingsniveau viser, at der fortsat er væsentlige udfordringer med at sikre efterlevelse af retningslinjerne for uniformshygiejne. RESULTATER Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad efterlever retningslinjerne for hånd- og uniformshygiejne. På hospitalsniveau blev der i perioden udført 28 kontroller af håndhygiejne, der fordelte sig på 6 hospitaler og flere end ansatte. 15 ud af de 28 håndhygiejnekontroller, svarende til 54 % af de 6 hospitalers kontroller, levede ikke op til hospitalernes egne mål. På afdelingsniveau levede afdelingerne ikke op til hospitalernes egne mål i 36 % af kontrollerne. Udviklingen i resultaterne på hospitalsniveau viser udsving i løbet af perioden, men resultaterne viser samlet set, at udviklingen i perioden er forbedret fra 50 % godkendte kontroller i 2013 til 67 % i Der er dog fortsat et væsentligt forbedringspotentiale for hospitalerne i forhold til at opnå egne mål for efterlevelse af håndhygiejne.

88 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -38 af EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE Der blev på hospitalsniveau i perioden udført 21 kontroller af uniformshygiejne, der fordelte sig på 6 hospitaler og flere end ansatte. 9 af de 21 uniformshygiejnekontroller, svarende til 43 % af de 6 hospitalers kontroller, levede ikke op til hospitalernes egne mål. På afdelingsniveau levede afdelingerne ikke op til hospitalernes egne mål i 25 % af kontrollerne. Udviklingen i resultaterne på hospitalsniveau viser, at der er en negativ udvikling i perioden fra 67 % godkendte kontroller i 2013 til 40 % i Der er fortsat et væsentligt forbedringspotentiale for hospitalerne i forhold til at opnå egne mål for efterlevelse af uniformshygiejne.

89 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -39 af 68 BRUG AF ANTIBIOTIKA Brug af antibiotika DELKONKLUSION Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter rationel brug af antibiotika. Mål for brug af antibiotika Undersøgelsen viser, at Sundhedsstyrelsen i 2012 udgav en national vejledning, der beskrev de generelle regler for brug af antibiotika, fx at der skal behandles med et antibiotikum, der er så smalspektret som muligt, og at brugen af 3 kritisk vigtige antibiotika skal reduceres. Der var i vejledningen ikke konkrete mål for og anvisninger på, hvor meget forbruget af de kritisk vigtige antibiotika skulle reduceres. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark har i undersøgelsesperioden haft egne mål for brug af antibiotika. Sundheds- og Ældreministeriet har i en national handlingsplan fra juli 2017 sat mål og reduktionsmål for antibiotikaforbruget. Samtidig er der beskrevet pejlemærker for infektionsforekomsten og udviklingen i resistens i en One Health-strategi, som Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet sammen med Miljø- og Fødevareministeriet. Forbrug Undersøgelsen viser, at forbruget af antibiotika ikke i tilstrækkelig grad har udviklet sig i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning fra Det samlede forbrug af antibiotika i sundhedssektoren faldt 3 % fra 2013 til 2016, men der udskrives stadig for meget og for bredspektret antibiotika. Hospitalerne har med 24 % en større andel af det samlede forbrug i 2016 end i 2013, hvor hospitalernes andel var 20 %. Den del af antibiotikaforbruget, der består af det smalspektrede penicillin V, burde stige, men andelen faldt for hele sundhedssektoren fra 25 % i 2013 til 23 % i På hospitalerne udgjorde penicillin V 10 % af forbruget både i 2013 og ONE HEALTH- STRATEGI Den nyeste One Health-strategi er udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet i juli One Health betoner behovet for at se sundhed for mennesker, dyr og miljø i en helhed og sikre tværfagligt samarbejde om overvågning og bekæmpelse af sygdomme i en globaliseret verden. Den andel af antibiotikaforbruget, der består af de 3 kritisk vigtige antibiotika, faldt samlet for hele sundhedssektoren fra 6 % i 2013 til 5 % i På hospitalerne udgjorde de kritisk vigtige antibiotika 28 % i 2013 og 22 % i Det er positivt, at forbruget er faldet, men både Statens Serum Institut, regionerne og hospitalerne vurderer, at forbruget af de bredspektrede, men særligt de 3 kritisk vigtige, antibiotika kunne have været reduceret yderligere i perioden

90 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -40 af BRUG AF ANTIBIOTIKA Arbejdsgange Undersøgelsen viser, at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika. Kun 5 af de 10 hospitaler undersøger, om afdelingerne screener i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning for MRSA, der bl.a. skal sikre, at patienter, der bærer resistente bakterier, isoleres rettidigt. Resultaterne fra de 5 hospitaler viser variationer i, hvor stor en andel af patienterne der screenes. Undersøgelsen viser, at op til 10 % af bloddyrkningerne og op til 41 % af urinprøverne i 2016 ikke var fremme på den klinisk mikrobiologiske afdeling inden for 24 timer. Den lange transporttid har betydning for, om patientens diagnose hurtigt fastslås, så patienten kan behandles med det rette antibiotikum. Undersøgelsen viser, at det på hospitalerne kun er muligt at følge brugen af antibiotika ved manuelt at gennemgå den enkelte patients medicin. Der laves ikke sammenkoblinger af data for diagnoser og brug af bestemte typer antibiotika, hvilket ellers ville bidrage til et systematisk overblik over, om det generelle ordinationsmønster er rationelt. 78. Dette kapitel handler om, hvorvidt Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne understøtter rationel brug af antibiotika. Rationel brug af antibiotika vil sige, at antibiotika bruges, når det er nødvendigt, men så smalspektret som muligt. Mål for brug af antibiotika er med til at give et tydeligt sigte for den ønskede udvikling. Når patienten får antibiotika, medfører det en risiko for, at patienten får nye infektioner, fx en CD-tarminfektion, fordi antibiotika påvirker den normale bakterieflora. Derudover kan antibiotikabehandling fremme forekomsten af smitsomme bakterier og medføre, at bakterier udvikler resistens over for den type antibiotika, der behandles med. Hvis det sker, vil patienten selv være bærer af bakterien og risikere at smitte andre med resistente bakterier, der er sværere at behandle effektivt. Når bakterier bliver resistente, mister antibiotika effekten. Behandling med antibiotika kan derfor have alvorlige konsekvenser ikke kun for den enkelte patient, men for hele samfundet, fordi de resistente bakterier vil sprede sig til andre personer på og uden for hospitalet. Det er derfor vigtigt, at forbruget af antibiotika bevæger sig i en retning, hvor andelen, der udgøres af det smalspektrede penicillin V, stiger, og andelen, der udgøres af de 3 kritisk vigtige antibiotika, falder. Denne udvikling er mest rationel. Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier, herunder dem, der giver hospitalsinfektioner. En rettidig brug vil derfor være bedst for patienten og være med til at mindske risikoen for, at en infektion videreføres til andre. Derfor har vi fokus på de arbejdsgange, der skal sikre, at risikopatienter identificeres, at der skabes betingelser for en hurtig diagnose gennem transport af prøver, og at der følges systematisk op på afdelingernes ordinationsmønster.

91 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -41 af 68 BRUG AF ANTIBIOTIKA MÅL FOR BRUG AF ANTIBIOTIKA 79. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne har sat mål for brugen af antibiotika. Mål for antibiotikaforbruget skal give et sigte for den ønskede udvikling og sikre, at forbruget får et hensigtsmæssigt omfang og en hensigtsmæssig karakter. Generelle regler for ordination af antibiotika 80. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en vejledning om ordination af antibiotika. Vejledningen opstiller nogle generelle regler, jf. boks 8. BOKS 8 EKSEMPLER PÅ GENERELLE REGLER FOR ORDINATION AF ANTIBIOTIKA Der skal være udført undersøgelser, der som minimum sandsynliggør, at der er grund til at behandle med antibiotika. Der skal behandles med et antibiotikum, der er så smalspektret som muligt, og som påvirker normalfloraen så lidt som muligt. Behandlingsvarigheden skal være så kort som muligt. Diagnosen skal angives specifikt både på recept og i journal. Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika, Formålet med vejledningen var bl.a. at ændre lægers vaner, når de ordinerer antibiotika, så det bruges mere rationelt. Vejledningen opstiller samtidig 3 typer af antibiotika, som Sundhedsstyrelsen særligt ønsker at målrette og om muligt begrænse brugen af. Disse er Fluorokinoloner, Cephalosporiner og Carbapenemer. De er kritisk vigtige, da de i særlig grad bidrager til udviklingen af resistente bakterier, og samtidig er de særligt vigtige, når en patient skal behandles for en alvorlig infektion eller en infektion, der er forårsaget af resistente bakterier. Vejledningen indeholder principper for, i hvilke situationer de 3 kritisk vigtige antibiotika må bruges, men der er ikke konkrete mål for og anvisninger på, hvor meget forbruget af disse skal reduceres. Handlingsplan for antibiotika 81. Sundheds- og Ældreministeriets opstillede i juli 2017 mål og reduktionsmål for, hvor meget antibiotika der bør bruges i hospitals- og primærsektoren. Målene blev opstillet som følge af, at Danmark, jf. EU-rådskonklusioner af 17. juni 2016, skulle udarbejde en national handlingsplan for bekæmpelse af resistens. Det fremgår af EU-rådskonklusionen, at planen skal indeholde målbare kvantitative og/eller kvalitative mål for at begrænse infektioner, for brugen af antibiotika og for antibiotikaresistens. Der er på den baggrund udarbejdet en plan med mål og reduktionsmål for antibiotika til mennesker for at nedbringe forbruget. I planen opstilles 3 mål for perioden af målene er målrettet primærsektoren, da 90 % af det samlede forbrug udskrives herfra, mens det sidste mål er målrettet hospitalernes forbrug af antibiotika. De nye mål fremgår i boks 9.

92 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -42 af BRUG AF ANTIBIOTIKA BOKS 9 MÅL FOR ANTIBIOTIKA TIL MENNESKER FOR PERIODEN Mål 1 Antallet af indløste recepter på antibiotika bør i primærsektoren reduceres fra 460 recepter pr indbyggere i 2016 til 350 recepter pr indbyggere pr. år frem til Mål 2 Der bør i højere grad behandles med mere smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør således stige fra ca. 31 % i 2016 til 36 % af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren målt i antal recepter pr indbyggere i Mål 3 Hospitalerne bør reducere forbruget af de kritisk vigtige antibiotika med 10 % i 2020 sammenlignet med forbruget i Kilde: National handlingsplan for antibiotika til mennesker, Sundheds- og Ældreministeriet, Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de 3 nationale mål afspejler, at der er et stort potentiale for at reducere forbruget af antibiotika. 82. Samtidig med offentliggørelsen af den nationale handlingsplan for antibiotika lancerede Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Miljø-og Fødevareministeriet One Healthstrategien mod antibiotikaresistens, som sætter overordnede pejlemærker for arbejdet på antibiotikaområdet i Danmark. Pejlemærkerne fremgår af boks 10. BOKS 10 PEJLEMÆRKERNE I ONE HEALTH-STRATEGIEN MOD ANTIBIOTIKA- RESISTENS Det danske forbrug af antibiotika til både mennesker og dyr skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau. Reduktionen i forbruget af antibiotika skal fremadrettet fortsat fokuseres på de bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika med henblik på at fastholde det lave danske niveau for antibiotikaresistens. Antibiotikaforbruget skal mindskes ved at forebygge infektioner hos mennesker og dyr. Forbedret hygiejne og øget brug af vacciner skal bidrage til, at behovet for antibiotika mindskes. Indsatser på antibiotika- og resistensområdet skal bygge på et solidt videnskabeligt grundlag, som til stadighed skal udbygges gennem systematisk overvågning og forskning. Viden om ansvarlig anvendelse af antibiotika og sammenhængen til resistensudvikling skal udbredes. Danmark skal fortsat engagere sig aktivt for at fremme samarbejdet med andre lande om at bekæmpe antibiotikaresistens på globalt plan. Kilde: One Health-strategi mod antibiotikaresistens, Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, 2017.

93 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -43 af 68 BRUG AF ANTIBIOTIKA Rigsrevisionen kan konstatere, at der i handlingsplanen er sat mål og reduktionsmål for antibiotikaforbruget, og at der i strategien er beskrevet pejlemærker for områderne for infektionsforekomst og udvikling i resistens. 84. Vores gennemgang af regionernes og hospitalernes initiativer viser, at det kun er Region Hovedstaden, Region Sjælland og Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark, der har eller har haft specifikke mål for, hvor meget antibiotika der må forbruges. Odense Universitetshospital i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har ikke haft fastsat specifikke reduktionsmål. Regionerne oplyser, at de forventer, at de i løbet af 2017 får specifikke mål for brugen af antibiotika på udvalgte hospitaler eller afdelinger. Regionerne har i 2017 etableret et nationalt lærings- og kvalitetsteam, som skal fokusere på brugen af antibiotika i hospitalssektoren og medvirke til, at der opstilles specifikke mål. SPECIFIKT MÅL Et eksempel på et specifikt mål er Sygehus Lillebælts mål om, at minumum 70 % af antibiotikaforbruget skal udgøres af penicilliner. Penicillinerne er én af flere typer antibiotika og penicillin V er ét af flere penicilliner. Cefalosporiner og Carbapenemer er andre typer antibiotika. RESULTATER Undersøgelsen viser, at Sundhedsstyrelsen i 2012 udgav en national vejledning, der beskrev de generelle regler for brug af antibiotika, fx at der skal behandles med et antibiotikum, der er så smalspektret som muligt. Vejledningen udpegede ligeledes 3 kritisk vigtige antibiotika, men der var ikke i vejledningen konkrete mål for og anvisninger på, hvor meget forbruget af disse skulle reduceres. Sundheds- og Ældreministeriet fastsatte nationale mål og reduktionsmål for antibiotikaforbruget i juli De nye mål og reduktionsmålene blev opstillet som følge af, at Danmark, jf. EU-rådskonklusioner af 17. juni 2016, skulle udarbejde en handlingsplan, der indeholder kvantitative og/eller kvalitative målbare mål for at begrænse infektioner, for brugen af antibiotika og for antibiotikaresistens. Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en One Health-strategi sammen med Miljøog Fødevareministeriet, hvor der er beskrevet pejlemærker for infektionsforekomsten og udviklingen i resistens. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark har eller har haft specifikke mål for antibiotikaforbruget.

94 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -44 af BRUG AF ANTIBIOTIKA 4.2. UDVIKLINGEN I FORBRUGET AF ANTIBIOTIKA 85. Vi har undersøgt udviklingen i mængden af antibiotika, der bliver brugt i sundhedssektoren generelt og særligt på hospitalerne, herunder om forbruget har udviklet sig i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning fra Vi har i den sammenhæng fokus på, at der ifølge vejledningen skal behandles med et antibiotikum, der er så smalspektret som muligt, og at brugen af de 3 kritisk vigtige antibiotika skal begrænses. Der er ifølge Statens Serum Institut enighed om, at brugen af antibiotika skal reduceres. Derudover skal den andel, der udgøres af det smalspektrede penicillin V, øges, da de bidrager til mindst resistensudvikling. Endelig skal den andel, der udgøres af kritisk vigtige antibiotika begrænses, da de bidrager mest til resistensudvikling. Disse 3 indsatsområder er også afspejlet i de 3 mål, der er sat i den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker fra Vi har undersøgt det totale forbrug af antibiotika i sundhedssektoren. Det samlede forbrug af antibiotika i sundhedssektoren består af forbruget fra både hospitaler og primærsektoren. I primærsektoren bliver antibiotika foruden af praktiserende læger og speciallæger også ordineret af hospitalslæger til patienter, der i forbindelse med udskrivelse eller ambulant behandling selv henter deres medicin på apoteket. Vores undersøgelse viser, at sundhedssektorens samlede antibiotikaforbrug er reduceret med 3 % fra 2013 til Hospitalernes andel af det samlede forbrug udgør 11 % i både 2013 og 2016, mens den andel, der er i primærsektoren, men som er ordineret af hospitalslæger til patienter, der selv henter deres medicin på apoteket, er steget fra 9 % af det samlede forbrug i 2013 til 13 % af det samlede forbrug i Samlet står hospitalslæger således for 20 % af forbruget i 2013 mod 24 % af forbruget i Det fremgår af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, at forbruget af antibiotika steg kraftigt fra 2000 til 2011, hvor det siden er stagneret. Det fremgår også af den nationale handlingsplan fra 2017, at der udskrives antibiotika til behandling af virusinfektioner, hvor antibiotika ikke virker, dvs. at forbruget af antibiotika bl.a. kan reduceres ved undgå at bruge det i tilfælde, hvor det ikke har nogen effekt.

95 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -45 af 68 BRUG AF ANTIBIOTIKA 39 Smalspektret penicillin V 87. Vi har opgjort den andel af det samlede antibiotikaforbrug i 2013 og 2016, som bestod af det smalspektrede penicillin V. Andelen bør være steget. Resultatet er vist i figur 6. FIGUR 6 FORBRUG AF SMALSPEKTRET PENICILLIN V I SUNDHEDSSEKTOREN I 2013 OG % % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Smalspektret penicillin V Øvrige antibiotika Note: Forbruget er opgjort som andelen i procent af det samlede forbrug af antibiotika (DDD), der udgøres af penicillin V (ATC J01CE). Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. DDD DDD er defineret daglig dosis og bruges som mål for mængden af antibiotika. Det fremgår af figur 6, at den andel af forbruget, der bestod af det smalspektrede penicillin V, faldt fra 25 % i 2013 til 23 % i For hospitalerne alene udgør penicillin V en mindre andel af antibiotikaforbruget, fordi de patienter, der har brug for penicillin V, ofte behandles i primærsektoren. I både 2013 og 2016 blev 10 % af antibiotikaforbruget i hospitalssektoren udgjort af penicillin V. 88. I den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker fra 2017 fremgår det, at der trods den stagnerede udvikling i den forbrugte mængde antibiotika er en udvikling i retningen af et mere uhensigtsmæssigt brug. Det skyldes, at faldet i forbruget særligt består af et fald i de hensigtsmæssige, smalspektrede antibiotika. Det fremgår derudover, at det faldende forbrug af det smalspektrede penicillin V er bekymrende, da denne type antibiotikum har udmærket effekt på mange almindeligt forekommende infektioner. Samtidig giver penicillin V kun ringe anledning til resistensudvikling i bakterier og bør derfor være det foretrukne antibiotikum til mange infektioner.

96 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -46 af BRUG AF ANTIBIOTIKA De kritisk vigtige antibiotika 89. Vi har opgjort den andel af det samlede antibiotikaforbrug i 2013 og 2016, som bestod af de kritisk vigtige antibiotika. Andelen bør være faldet. Resultatet er vist i figur 7. FIGUR 7 FORBRUG AF KRITISK VIGTIGE ANTIBIOTIKA I SUNDHEDSSEKTOREN I 2013 OG % % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kritisk vigtige antibiotika Øvrige antibiotika Note: Forbruget er opgjort som andelen i procent af det samlede forbrug af antibiotika (DDD), der udgøres af Fluorokinoloner (ATC J01MA), Cephalosporiner (ATC J01DB) og Carbapenemer (ATC J01DH). Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det fremgår af figur 7, at den andel af forbruget, der bestod af de 3 kritisk vigtige antibiotika faldt fra 6 % af det samlede forbrug i 2013 til 5 % i For hospitalerne alene udgør de 3 kritisk vigtige antibiotika en større andel af antibiotikaforbruget, da de patienter, der har brug for de kritisk vigtige antibiotika, er mere syge og derfor ofte behandles på hospitaler. I 2016 udgjorde de 3 kritisk vigtige antibiotika 22 % af antibiotikaforbruget i hospitalssektoren, hvilket er mindre end i 2013, hvor deres andel af forbruget var 28 %. Selv om der er sket et fald i hospitalernes brug af de kritisk vigtige antibiotika, er det ifølge Statens Serum Institut bekymrende, at forbruget ikke er faldet mere i de seneste år. I DAN- MAP-rapporten for 2015 beskrives det som alarmerende, at faldet i det kritisk vigtige antibiotikum, der kaldes Cephalosporiner, ikke har været større de seneste 5 år set i forhold til de initiativer, der har været for at sikre et mere rationelt forbrug af antibiotika på hospitalerne. I den seneste DANMAP-rapport for 2016 (offentliggjort i oktober 2017) fremgår det, at der for de 2 kritisk vigtige antibiotika, Fluorokinoloner og Cephalosporiner, er tale om langsomme, men fortsatte reduktioner. Det 3. kritisk vigtige antibiotikum, Carbapenemer, har haft større udsving over årene med en større reduktion fra 2015 til 2016.

97 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -47 af 68 BRUG AF ANTIBIOTIKA Alle hospitaler i undersøgelsen oplyser, at de ønsker en fortsat reduktion i de 3 kritisk vigtige antibiotika. 8 af de 10 hospitaler i undersøgelsen oplyser, at de fortsat arbejder på en yderligere reduktion, mens Herlev og Gentofte Hospital og Sygehus Lillebælt tilstræber at fortsætte deres nuværende udvikling. 91. Rigsrevisionen konstaterer, at selv om forbruget af de 3 kritisk vigtige antibiotika er reduceret, så viser Statens Serum Instituts, regionernes og hospitalernes egne vurderinger, at der fortsat er potentiale for at reducere forbruget yderligere. 92. I 2016 blev der brugt mere af de 3 kritisk vigtige antibiotika i primærsektoren end på hospitalerne med 182 DDD pr indbyggere mod 164 DDD pr indbyggere. Ca. 1/3 af primærsektorens forbrug af kritisk vigtige antibiotika er ordineret af hospitalslæger til patienter i forbindelse med udskrivelse, som patienten derfor selv henter på et apotek. Forbruget af kritisk vigtige antibiotika uden for hospitalerne bidrager også til udviklingen af resistens, ligesom de patienter, der behandles uden for hospitalerne, senere kan blive indlagt på et hospital med resistente bakterier, der kan sprede sig som hospitalsinfektioner. 93. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal følge målopfyldelsen på de 3 mål for antibiotika. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet bør følge de initiativer, som regionerne og hospitalerne iværksætter, og målopfyldelsen tæt, fordi hidtidige initiativer ikke har ført til en tilstrækkelig reduktion i brugen af de 3 kritisk vigtige antibiotika. RESULTATER Undersøgelsen viser, at forbruget af antibiotika ikke i tilstrækkelig grad har udviklet sig i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika. Antibiotikaforbruget faldt 3 % i den samlede sundhedssektor fra 2013 til 2016, men der udskrives stadig for meget og for bredspektret antibiotika. Hospitalerne har med 24 % en større andel af det samlede forbrug i 2016 end i 2013, hvor hospitalerne udskrev 20 % af den samlede andel af antibiotika til brug på hospitaler, ved udskrivelse eller ved ambulante besøg. Den del af antibiotikaforbruget, der består af det smalspektrede penicillin V, bør stige, men andelen faldt for hele sundhedssektoren fra 25 % i 2013 til 23 % i På hospitalerne udgjorde penicillin V 10 % af forbruget både i 2013 og Den andel af antibiotikaforbruget, der består af de 3 kritisk vigtige antibiotika, faldt samlet for hele sundhedssektoren fra 6 % i 2013 til 5 % i På hospitalerne udgjorde de kritisk vigtige antibiotika 28 % af forbruget i 2013 og 22 % i Det er positivt, at forbruget er faldet, men både Statens Serum Institut, regionerne og hospitalerne vurderer, at forbruget af bredspektrede antibiotika, herunder særligt de 3 kritisk vigtige, kunne have været reduceret yderligere i perioden

98 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -48 af BRUG AF ANTIBIOTIKA I 2016 blev der brugt mere af de 3 kritisk vigtige antibiotika i primærsektoren end i hospitalssektoren. Forbruget af kritisk vigtig antibiotika uden for hospitaler bidrager også til udviklingen af resistens, ligesom de patienter, der behandles uden for hospitalerne, senere kan blive indlagt på et hospital med resistente bakterier, der kan sprede sig som hospitalsinfektioner HOSPITALERNES ARBEJDSGANGE FOR RATIONEL BRUG AF ANTIBIOTIKA 94. Vi har undersøgt, om de 10 hospitaler har organiseret arbejdsgangene, så de har viden om patienter, der kan risikere at smitte andre, hurtigt kan stille en diagnose og følge op på brugen af antibiotika for derved at understøtte rationel brug af antibiotika. Det er afgørende både for at forhindre, at infektioner som MRSA spreder sig, og for at sikre relevant antibiotikabehandling. Screening for MRSA 95. Hospitalerne oplyser generelt, at alle patienter skal betragtes som potentielle smittebærere, og at hygiejnen på hospitalerne derfor skal være så god, at smitte ikke overføres fra én patient til en anden. Et tiltag for yderligere at sikre, at smittebærende patienter isoleres, og at der sendes prøver til mikrobiologisk afdeling, er, at sygeplejersken eller lægen på den modtagende afdelingen foretager en risikovurdering af patienten. En sådan risikovurdering kan fx være, om patienten kan være smittet med MRSA, jf. boks 11. BOKS 11 SUNDHEDSSTYRELSENS VEJLEDNING OM MRSA Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA fra 2006 skal alle patienter screenes for MRSA ved indlæggelse og ved dagkirurgi. Der skal stilles følgende spørgsmål: Har du tidligere haft MRSA? Er du samboende med en person, der er eller har været MRSA-smittet? Kommer du fra udlandet (fx som asylansøger)? Har du været behandlet på et hospital uden for Norden inden for de seneste 6 måneder? Har du haft tæt kontakt med svin de seneste 6 måneder? Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA, 2006 (revideret i 2016). Hvis patienten kan svare ja til ét eller flere af spørgsmålene i boks 11, skal patienten efterfølgende undersøges for MRSA og isoleres. Hvis det viser sig, at patienten er MRSAsmittet, kan det være nødvendigt at ændre en påbegyndt behandling med antibiotika for at sikre, at behandlingen er effektiv.

99 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -49 af 68 BRUG AF ANTIBIOTIKA 43 Uanset om patienten har MRSA eller ej, skal det dokumenteres i patientens journal, at patienten er screenet. Vi har undersøgt, om hospitalerne screener i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning for MRSA. 5 af de 10 hospitaler i undersøgelsen har egne undersøgelser af, om screeninger dokumenteres efter vejledningen. De 5 hospitaler er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Hospitalsenheden Vest, Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland. Vores gennemgang af resultaterne fra de 5 hospitaler viser, at der er store variationer både over tid og mellem hospitalerne i, hvor stor en andel af patienterne der screenes i overensstemmelse med vejledningen. På én afdeling har der været ned til 5 % af patienterne, der blev screenet i overensstemmelse med vejledningen. Transporttid af blod- og urindyrkninger fra patienter 96. Transporttiden er et væsentligt led i at sikre hurtig diagnostik og tilpasning af behandlingen. Jo hurtigere det bliver klart, hvad patienten fejler, des hurtigere kan den behandlende læge blive opmærksom på eventuelle smitterisici og tilpasse behandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika fra 2012 bør der altid tages prøver til mikrobiologisk diagnostik, før en antibiotikabehandling indledes. Og valget af antibiotika bør revurderes, når der foreligger svar på prøven. Ofte vil behandlingen indledes med et bredspektret antibiotikum, som kan ændres til et smalspektret, når man har fået svar på prøven. Vi har derfor undersøgt transporttiden for prøver til blod- og urindyrkning, der er sendt til analyse på en klinisk mikrobiologisk afdeling i perioden Disse prøver vedrører også infektioner, der ikke er hospitalserhvervede. Transporttiderne fremgår af tabel G og H i bilag Der findes ingen standard for, hvor hurtig en transport bør være, blot at prøven skal til mikrobiologisk afdeling hurtigst muligt. Undersøgelsen af transporttiden til de klinisk mikrobiologiske afdelinger viser, at der i 2016 var op til 10 % af prøverne til bloddyrkning og op til 41 % af prøverne til urindyrkning, der var mere end 24 timer om at komme frem til den mikrobiologiske afdeling, som skal fastslå, hvilke bakterier patienten har i blodet eller i urinen. Der er betydelige forskelle på transporttiden på tværs af hospitalerne. Den lange transporttid kan have betydning for, hvor hurtig diagnostik der kan udføres og derfor også for antibiotikaforbruget. 98. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at undersøgelsen af transporttider viser store forskelle, og at der flere steder er tydelige muligheder for at forkorte transporttiden. Opfølgning på forbrugsmønster 99. For at sikre, at antibiotikaforbruget er rationelt både i forhold til den enkelte patient og for at modvirke udviklingen af resistens, bør hospitalerne kontinuerligt gennemgå ordinationer med henblik på at finde uhensigtsmæssigheder Vores gennemgang af hospitalernes initiativer viser, at alle 10 hospitaler i forskelligt omfang følger, om den behandling, den enkelte patient får med antibiotika, er rationel. Alle regioner arbejder med elementer fra et program, som skal fremme rationel brug af antibiotika. Programmet hedder antibiotic stewardship, og heri indgår overvågning af forbruget af antibiotika og udviklingen i resistente bakterier samt uddannelse af læger i at ordinere antibiotika rationelt.

100 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -50 af BRUG AF ANTIBIOTIKA Alle klinisk mikrobiologiske afdelinger har faste konferencer med udvalgte afdelinger, hvor de gennemgår deres forbrug og har en dialog om, hvordan afdelingerne på forskellige måder kan rationalisere deres forbrug af antibiotika. De klinisk mikrobiologiske afdelingers rådgivning er et væsentligt element i at sikre, at de behandlende afdelinger bruger antibiotika rationelt Vores gennemgang viser, at hospitalerne manuelt gennemgår de enkelte behandlinger for at vurdere, om de har været rationelle. Ingen hospitaler i undersøgelsen trækker overordnede data om behandling med antibiotika og kobler det til bestemte diagnoser. Region Midtjylland er den eneste region, som har fået mulighed for at trække oplysninger via deres elektroniske patientjournaler, men bruger ikke muligheden endnu. Region Hovedstaden og Region Sjælland forventer, at de inden for nogle år kan trække oplysninger via Sundhedsplatformen. Region Syddanmark forventer at kunne trække oplysninger inden for nær fremtid. Region Nordjylland arbejder på at kunne identificere antibiotikaforbruget på denne måde Dansk forskning udført på Statens Serum Institut viser, at det ikke altid er journalført, hvad en patient får antibiotika for, selv om det er et krav, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning fra Det ville gøre både national overvågning og regionernes og hospitalernes opfølgning på brug af antibiotika lettere og mere anvendelig. Ofte er det fx anført, at antibiotika er givet mod betændelse eller infektion, men ikke hvilken type Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalernes opfølgning i vid udstrækning er koblet til manuelle gennemgange og lægernes egne konferencer, hvor der hos den enkelte patient tages stilling til antibiotika. Der foretages i mindre grad mere systematiske udtræk, hvor en gruppe af patienter gennemgås. Der udarbejdes ikke egentlig statistik, hvor typen af antibiotika kobles på diagnosen på tværs af læger, afdelinger og hospitaler. RESULTATER Undersøgelsen viser, at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika, ved at hospitalerne har viden om patienter, der kan risikere at smitte andre, at hospitalerne hurtigt kan stille en diagnose, og at hospitalerne følger op på brugen af antibiotika koblet til diagnoser. Det er vigtigt at sikre viden om patienter, der kan risikere at smitte andre, så de rette forholdsregler kan tages for at modvirke, at smitten spredes på hospitalet. Kun 5 af de 10 hospitaler undersøger, om de screener i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning for MRSA. Vores gennemgang af resultaterne fra de 5 hospitaler viser, at der er store variationer over tid og mellem hospitalerne i, hvor stor en andel af patienterne der screenes i overensstemmelse med vejledningen.

101 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -51 af 68 BRUG AF ANTIBIOTIKA 45 Transporttiden er det første væsentlige led i forhold til at sikre, at afdelingen hurtigt kan diagnosticere en patient og igangsætte eller ændre til en rationel behandling. Prøver transporteres ikke alle steder hurtigt til analyse. Der var i 2016 betydelige forskelle på transporttiden. Op til 10 % af bloddyrkningerne og op til 41 % af urindyrkningerne var ikke var fremme til analyse på en klinisk mikrobiologisk afdeling inden for 24 timer. Hospitalerne kan ikke trække data for diagnose og koble dem til en given antibiotikabehandling. Derudover journalføres det heller ikke altid, hvorfor en patient får antibiotika. Det er kun muligt at følge årsagen til brug af antibiotika ved manuelt at gennemgå den enkelte patients medicin. Det betyder, at arbejdsgangene ikke bidrager til et systematisk overblik over, om det generelle ordinationsmønster er rationelt. Rigsrevisionen, den 8. november 2017 Lone Strøm /Claus Vejlø Thomsen

102 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -52 af METODISK TILGANG BILAG 1. METODISK TILGANG Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner er tilstrækkelig. Derfor har vi undersøgt følgende: Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne gennem mål og overvågning en reduktion af hospitalsinfektioner? Lever hospitalernes hygiejne op til retningslinjerne? Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne rationel brug af antibiotika? I undersøgelsen indgår Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Derudover indgår alle 5 regioner og 2 hospitaler i hver region. Nedenfor er en oversigt over de hospitaler og afdelinger, der indgår i undersøgelsen.

103 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -53 af 68 METODISK TILGANG 47 HOSPITALER OG AFDELINGER, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN Hospital Kliniske afdelinger Kirurgisk Gastroentorologisk klinik Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Rigshospitalet Herlev og Gentofte Hospital Sjællands Universitetshospital, Køge Holbæk Sygehus Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt, Kolding Hjertemedicinsk klinik Ortopædkirurgisk klinik Gastroenheden Ortopædkirurgisk afdeling Hjertemedicinsk afdeling Medicinsk afdeling, geriatrien Ortopædkirurgisk afdeling Kirurgisk afdeling Kardiologisk afdeling Medicinsk afdeling, geriatrien Ortopædkirurgisk afdeling Kirurgisk afdeling Hjertemedicinsk afdeling Medicinsk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling. Matrikler i Odense, Svendborg og Nyborg. Kirurgisk afdeling Hjertemedicinsk afdeling Geriatrisk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Afdeling for organkirurgi Afdeling for hjertesygdomme Medicinske sygdomme

104 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -54 af METODISK TILGANG HOSPITALER OG AFDELINGER, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN Hospital Kliniske afdelinger Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenheden Vest, Herning og Holstebro Medicinsk afdeling, geriatrien Kirurgisk afdeling Region Midtjylland Afdeling for hjertesygdomme Ortopædkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Mave-tarm kirurgisk afdeling Afdeling for hjertesygdomme Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland, Hjørring Afdeling for ældresygdomme Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Kirurgi Syd Kardiologisk afdeling Geriatrisk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Kirurgisk afdeling Medicinsk afdeling Kilde: Rigsrevisionen. Kriteriet for udvælgelsen af de 10 hospitaler har været, at der skulle indgå hospitaler af forskellig størrelse og specialiseringsgrad. Kriteriet for udvælgelse af de 38 afdelinger har været at repræsentere bredde i forhold til infektionsmæssige risikofaktorer, da de kan formodes at variere fra afdeling til afdeling. De 38 behandlende afdelinger dækker 4 specialer, nogle med kendte udfordringer på infektionsområdet og andre med færre formodede udfordringer. Afdelingerne har forskellige udfordringer, fordi patienterne har forskellige karakteristika og forskellig indlæggelsestid, og fordi afdelingerne udfører forskellige typer af indgreb. Patienternes karakteristika betyder meget for, hvor udsatte de er i forhold til at blive smittet. Jo ældre og svagere patienterne er, des mere modtagelige er de for at få en hospitalsinfektion. Derfor vil infektionsrisikoen være større på en ældremedicinsk afdeling end på en hjertemedicinsk afdeling. Indlæggelsestiden har betydning, for jo længere en patient er indlagt, des længere vil risikoperioden for at blive smittet med en infektion være. Karakteren af indgrebet har en betydning for infektionsrisikoen og for typen af infektion. Vi har derfor 2 kirurgiske og 2 medicinske specialer med fra hvert hospital i undersøgelsen. Undersøgelsen omhandler perioden , da regeringen og regionerne i økonomiaftalen for 2013 for første gang indgik en hensigtserklæring om at nedbringe omfanget af hospitalsinfektioner.

105 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -55 af 68 METODISK TILGANG 49 Undersøgelsen er baseret på interviews med og materiale fra Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Vi har desuden interviewet og indhentet materiale fra regionerne og 2 hospitaler i hver region, i alt 10 hospitaler. Vi har på de 10 hospitaler interviewet og modtaget materiale fra i alt 38 behandlende afdelinger og derudover 8 klinisk mikrobiologiske afdelinger, repræsentanter for hygiejneorganisation, serviceafdelinger, kvalitetsafdelinger og lægemiddelkomiteer. Vi har desuden undersøgt transporttider til de klinisk mikrobiologiske afdelinger, da det er vigtigt, at prøverne kommer hurtigt frem. Væsentlige dokumenter Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder overordnet materiale fra regionerne om deres initiativer og overvågning af hospitalsinfektioner samt deres initiativer og overvågning af forbruget af antibiotika på både hospitalerne og i primærsektoren. Vi har også indhentet materiale fra de 10 hospitaler om mål, overvågning, rengøringskontroller, retningslinjer og antibiotikapolitik mv. Materialet dækker bl.a. alle rengøringskontroller, der er udført på hospitalerne i perioden Fra de 38 afdelinger har vi indhentet lokale instrukser og kontrolrapporter vedrørende hygiejne. Det dækker bl.a. alle kontroller af håndhygiejne og uniformshygiejne, der er udført i perioden I undersøgelsen har vi desuden indhentet materiale om de nationale initiativer og overvågning fra Sundheds- og Ældreministeriet og Statens Serum Institut. Fra Sundhedsdatastyrelsen har vi indhentet og bearbejdet data om antibiotikaforbruget i perioden Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at vurdere Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsatser og resultater i forhold til mål og overvågning, hygiejne og rationel brug af antibiotika for at forebygge hospitalsinfektioner. Standarderne for offentlig revision Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

106 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -56 af MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER BILAG 2. MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER Resultater af hospitalernes rengøringskontroller Tabel A viser resultaterne af de 10 hospitalers rengøringskontroller, der er opsummeret i figur 3. Vi har som hovedregel kun taget de kontroller med, der er udført af eksterne kontrollanter. Tabellen viser, at der i perioden har været 40 godkendte og 16 ikke-godkendte kontroller på tværs af hospitalerne, dvs. at hospitalerne samlet i perioden fik godkendt 71 % af rengøringskontrollerne, mens de i 29 % ikke levede op til målene. I tabellen er kontroller, der er godkendt, markeret med grøn. Kontroller, der ikke er godkendt, er markeret med rød. Tallet er den procentdel af lokalerne, der levede op til kravene i den enkelte kontrol.

107 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -57 af 68 MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER 51 TABEL A RESULTATER AF RENGØRINGSKONTROLLER I alt godkendt Rigshospitalet 60 % 54 % (lavest i 2014) Herlev og Gentofte Hospital Sjællands Universitetshospital, Køge 1) 94 % 99 % 77 % 100 % 93 % 98 % 95 % 95 % 100 % 100 % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau 4 92 % Kvalitetsniveau % Holbæk Sygehus 1) Kvalitetsniveau 3 83 % Kvalitetsniveau 4 97 % Kvalitetsniveau 5 89 % Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt, Kolding Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau 4 95 % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau 4 97 % Kvalitetsniveau 5 86 % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau 4 97 % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau 3 90 % Kvalitetsniveau 4 90 % Kvalitetsniveau 5 89 % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau 4 94 % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau % Kvalitetsniveau 4 88 % Kvalitetsniveau 5 40 % 86 % 90 % 93 % 94 % 85 % 97 % 95 % 93 % 93 % 99 % 100 % 100 % 100 % 93 % Hospitalsenheden 86(A) 98(A) 94(A) 70(B) Vest, Herning 2) Hospitalsenheden Vest, Holstebro 2) Aarhus Universitetshospital 2) 87(A) 87(A) 92(A) 86(A) 76(B) 80(B) 77(B) 62(B) (lavest i 2016) Skejby 3) % 100 % Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland, Hjørring 4) Antal godkendte kontroller som i figur 3 82 % 96 % 91 % 93 % 56 % (lavest i 2013) 5 ud af 12, svarende til 42 % 70 % 69 % (lavest i 2015) 11 ud af 14, svarende til 79 % 12 ud af 15, svarende til 80 % 96 % 12 ud af 15, svarende til 80 % 40 ud af 56, svarende til 71 % 1) På Sjællands Universitetshospital, Køge, og Holbæk Sygehus har man ikke opgjort godkendelsesprocenten samlet for alle lokaler, men opgjort den pr. kvalitetsniveau. Vi har vurderet, at hospitalerne kun samlet er godkendt, hvis man har fået godkendt alle 3 kvalitetsniveauer det pågældende år. 2) På Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital har man et anderledes vurderingssystem, hvor lokaler ikke vurderes som godkendt eller ikke godkendt, men vurderes ud fra 4 kvalitetsniveauer. Vi har opgjort dem, der i kontrollen opnår vurderingen B, der i 2013 er mindre tilfredsstillende, som ikke-godkendte. 3) Skejby udførte i 2013 og 2014 ikke kontroller efter rengøringsstandarderne DS og NIR for rengøring. 4) Regionshospital Nordjylland, Hjørring fik ikke udført eksterne kontroller af rengøringen fra 2013 til Deres kontroller fra disse år er udført internt. Note: Kontrollerne er opgjort for hele hospitalet, dvs. også for andre matrikler i de tilfælde, hvor vi har haft afdelinger på disse matrikler med i undersøgelsen. Resultatet er opgjort efter, om de opfylder godkendelsesprocenten, der findes i rengøringsstandarden INSTA 800. Målfastsættelsen afhænger af, hvor mange lokaler der er på hospitalet, og hvor stor en andel af disse der udtages til stikprøvekontrol af rengøringskvaliteten. Jo flere lokaler, der indgår i stikprøven, jo højere er målet, der kaldes godkendelsesprocenten. Godkendelsesprocenten angiver den procentvise andel af lokaler, der skal være godkendt i forhold til stikprøvens størrelse. Godkendelsesprocenten svinger mellem 80 % (ved 1-5 lokaler) og 93,3 % (ved lokaler). Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra hospitalerne.

108 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -58 af MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER Foruden Region Midtjylland benytter hospitalerne sig af rengøringsstandarderne INSTA800 og DS og NIR for rengøring til udførelse af kontrol. Vi har valgt kun at medtage de kontroller, der er udført efter rengøringsstandarden DS og NIR for rengøring, da disse er udviklet særligt til sundhedsvæsenet og beskriver krav til rengøring af områder, hvor det er sandsynligt, at smitstof kan forekomme og dermed forårsage direkte eller indirekte smitte. Områder som lofter, gulve, vægge og inventar, der ikke er omfattet af de kritiske risikopunkter, er derfor ikke medtaget i denne standard, men indgår i den generelle rengøringsstandard INSTA800, som også bruges andre steder end i sundhedsvæsenet. På Regionshospital Nordjylland, Hjørring og Aalborg Universitetshospital er resultaterne af rengøringskontrollerne i perioden opgjort samlet for INSTA800 og DS og i 2016 for INSTA800 og NIR for rengøring. Det har derfor ikke været muligt at adskille resultaterne for de 2 typer af rengøringsstandarder, hvilket betyder, at resultaterne fra INSTA800 også indgår i tallene for disse hospitaler. Hospitalernes mål for hånd- og uniformshygiejne Tabel B viser hospitalernes mål for hånd- og uniformshygiejne. Det er de mål, hospitalernes opfyldelse er målt op imod, jf. figur 4 og figur 5. TABEL B MÅL FOR HÅND- OG UNIFORMSHYGIEJNE Håndhygiejne Uniformshygiejne Rigshospitalet Ingen mål Ingen mål Herlev og Gentofte Hospital Ingen mål Ingen mål Sjællands Universitetshospital, Køge 95 % 95 % Holbæk Sygehus 95 % 95 % Odense Universitetshospital I afsnit med 50 eller flere ansatte skal 15 personer kontrolleres. 12 skal være godkendt, for at hele afsnittet kan godkendes. I afsnit med ansatte skal 10 personer kontrolleres. 8 skal være godkendt, for at afsnittet kan godkendes. I afsnit med under 25 ansatte skal 5 personer kontrolleres. 4 skal være godkendt, for at afsnittet kan godkendes. Sygehus Lillebælt 95 % 95 % Hospitalsenheden Vest 95 % 100 % Aarhus Universitetshospital Handsker: 95 % Håndsprit før ren procedure: 85 % Håndsprit efter uren procedure: 85 % Aalborg Universitetshospital 80 % 90 % Regionshospital Nordjylland 80 % 90 % 98 % Note: Målet angiver den andel af det kontrollerede personale, der skal udføre henholdsvis korrekt hånd- og uniformshygiejne, for at kontrollen samlet set er godkendt. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes retningslinjer og kontrol af hånd- og uniformshygiejne.

109 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -59 af 68 MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER 53 Hospitalernes resultater af kontroller af håndhygiejne Tabel C viser resultaterne for hospitalernes kontroller af håndhygiejne i perioden I opgørelsen indgår kun de 6 hospitaler, der har resultater for hele hospitalet samlet. Der har i alt været 13 godkendte og 15 ikke-godkendte resultater på tværs af hospitalerne. Dvs. at hospitalerne samlet i perioden fik godkendt 46 % af kontrollerne af håndhygiejne, mens de i 54 % ikke levede op til målene. I tabellen er kontroller, der er godkendt, markeret med grøn. Kontroller, der ikke er godkendt, er markeret med rød. Tallet er den procentdel af personalet, der levede op til kravene i den enkelte kontrol. TABEL C RESULTATER AF KONTROLLER AF HÅNDHYGIEJNE PÅ HOSPITALSNIVEAU Mål Antal observationer i alt Holbæk Sygehus 95 % 95 % 95 % 93 % 96 % Sygehus Lillebælt, Kolding 95 % 81 % (forår) 87 % (efterår) 86 % 83 % Der er ikke udført kontrol Hospitalsenheden Vest 95 % 85 % 97 % 92 % 98 % 92 % 98 % 78 % 98 % Aarhus Universitetshospital 85 % 80% 82 % 83 % 80 % Aalborg Universitetshospital 80 % 80 % 70 % 74 % 80 % Antal kontrollerede kendes ikke af hospitalet Regionshospital Nordjylland, Hjørring 80 % 91 % 93 % 92 % 97 % Antal kontrollerede kendes ikke af hospitalet Andel godkendte kontroller som i figur 4 4 ud af 8, svarende til 50 % 3 ud af 7, svarende til 43 % 2 ud af 7, svarende til 29 % 4 ud af 6, svarende til 67 % 13 ud af 28, svarende til 46 % 15 ud af 28 er ikke godkendt, svarende til 54 % Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af håndhygiejnekontrol fra hospitalerne.

110 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -60 af MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER Afdelingsniveau Tabel D viser resultaterne af afdelingernes kontroller af håndhygiejne i perioden Der er for hvert hospital angivet, hvor mange kontroller der er udført af håndhygiejne på de afdelinger, der er med i undersøgelsen, og hvor mange af kontrollerne der er godkendt. I procent er angivet spændet mellem kontrollen med den laveste andel godkendte og kontrollen med den højeste andel godkendte. Tabel D viser, at 64 % af alle kontroller på afdelingsniveau levede op til de respektive mål på tværs af hospitalerne. Der har i perioden været en lille, positiv udvikling i hospitalsafdelingernes resultater af håndhygiejnekontrollerne. Udgangspunktet var i 2013, at 25 ud af 42 kontroller, svarende til 60 %, blev godkendt, hvormed 40 % af kontrollerne ikke levede op til de respektive mål på hospitalerne. I 2016 var der fortsat 31 % af kontrollerne, der ikke levede op til hospitalernes interne målsætninger. Samtidig var det ikke alle hospitalsafdelinger, der i perioden oplevede en entydig positiv udvikling, og spændet mellem de laveste og de højeste målopfyldelsesprocenter varierer betydeligt i de enkelte kontroller.

111 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -61 af 68 MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER 55 TABEL D RESULTATER AF KONTROLLER AF HÅNDHYGIEJNE PÅ AFDELINGSNIVEAU Mål Samlet andel godkendte Antal kontroller kontroller Antal observationer i alt Rigshospitalet 1) Ingen mål Herlev og Gentofte Hospital 2) Ingen mål 98 ( %) 106 ( %) 17 ( %) Sjællands Universitetshospital, Køge 95 % 11 ud af 14 ( %) 8 ud af 13 ( %) 11 ud af 12 ( %) 7 ud af 7 ( %) 37 ud af 46, svarende til 80 % Holbæk Sygehus 95 % 4 ud af 6 ( %) 4 ud af 6 ( %) 4 ud af 9 ( %) 5 ud af 9 ( %) 17 ud af 28, svarende til 54 % Odense Universitetshospital 1) 80 % Sygehus Lillebælt, Kolding 95 % 0 ud af 3 (75-92 %) 0 ud af 3 (60-93 %) 1 ud af 2 ( %) 1 ud af 8, svarende til 13 % 129 Hospitalsenheden Vest 3) 95 % 0 ud af 2 (80-86 %) 2 ud af 2 (95-96 %) 0 ud af 2 (90 %) 0 ud af 2 (65-79 %) 2 ud af 8, svarende til 25 % 450 Aarhus Universitetshospital 4) 85 % 2 ud af 4 (75-97 %) 3 ud af 5 ( %) 3 ud af 4 (84-92 %) 2 ud af 4 (72-93 %) 10 ud af 17, svarende til 59 % Aalborg Universitetshospital 80 % 5 ud af 10 (29-97 %) 2 ud af 4 (25-93 %) 5 ud af 7 ( %) 2 ud af 3 ( %) 14 ud af 24, svarende til 58 % 250 Regionshospital Nordjylland, Hjørring 80 % 3 ud af 3 ( %) 3 ud af 3 ( %) 2 ud af 2 (87-91 %) 4 ud af 4 ( %) 12 ud af 12, svarende til 100 % Antal kontrollerede kendes ikke af hospitalet I alt godkendte 25 ud af 42, kontroller svarende til 60 % 22 ud af 36, svarende til 61 % 26 ud af 38, svarende til 68 % 20 ud af 29, svarende til 69 % 93 ud af 145, svarende til 64 % ud af 145 kontroller er ikke godkendt, svarende til 36 % 1) Vi har data for 30 afdelinger i undersøgelsen. Undtaget er 8 afdelinger fordelt på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. På Odense Universitetshospital er der udført kontroller af håndhygiejne, men hospitalet har ikke særskilte data for efterlevelsen. 2) Resultaterne for Herlev og Gentofte Hospital er ikke medtaget i den samlede optælling, da hospitalet ikke har et mål for håndhygiejne, og det er derfor ikke muligt at udlede, hvor stor en andel af kontrollerne der er godkendt. 3) Hospitalsenheden Vest har opdelt indikatorerne for håndhygiejne i korrekt håndvask og korrekt hånddesinfektion, men vi har lagt tallene sammen for disse indikatorer, så tabellens procentsats angiver andelen af medarbejdere, der har udført korrekt håndvask og/eller hånddesinfektion inden for hver kontrol. 4) Aarhus Universitetshospital har opdelt indikatorerne for håndhygiejne i korrekt håndhygiejne før ren procedure og korrekt håndhygiejne efter uren procedure, men vi har lagt tallene sammen for disse indikatorer, så tabellens procentsats angiver andelen af medarbejdere, der har udført korrekt håndhygiejne før ren procedure/efter uren procedure inden for hver kontrol. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af håndhygiejnekontrol på afdelingsniveau blandt de 38 afdelinger, som har indgået i undersøgelsen.

112 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -62 af MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER Hospitalernes resultater af kontroller af uniformshygiejne Tabel E viser resultaterne af hospitalernes kontroller af uniformshygiejne for de 6 hospitaler, der har opgjort resultaterne af uniformshygiejne på hospitalsniveau, i perioden Der har i alt været 12 godkendte og 9 ikke-godkendte resultater på tværs af hospitalerne, dvs. at de 6 hospitaler samlet i perioden levede op til deres respektive mål i 57 % af de kontroller, der er blevet udført af uniformshygiejne, mens hospitalerne ikke levede op til deres mål i 43 % af kontrollerne. I tabellen er kontroller, der er godkendt, markeret med grøn. Kontroller, der ikke er godkendt, er markeret med rød. Tallet er den procentdel af personalet, der levede op til kravene i den enkelte kontrol. TABEL E RESULTATER AF KONTROLLER AF UNIFORMSHYGIEJNE PÅ HOSPITALSNIVEAU Mål Antal observationer i alt Rigshospitalet 1) Ingen mål Der er ikke udført kontrol 90 % 61 % Der er ikke udført kontrol Sygehus Lillebælt, Kolding 95 % 98 % (forår) 98 % 97 % 89 % % (efterår) Hospitalsenheden Vest 100 % 95 % 98 % 98 % 92 % Aarhus Universitetshospital 98 % 92 % 94 % 93 % 95 % Aalborg Universitetshospital 90 % 98 % 99 % 99 % 99 % Regionshospital Nordjylland, Hjørring 90 % 98 % 92 % 96 % 100 % Antal kontrollerede kendes ikke af hospitalet Andel godkendte kontroller som i figur 5 4 ud af 6, svarende til 67 % 3 ud af 5, svarende til 60 % 3 ud af 5, svarende til 60 % 2 ud af 5, svarende til 40 % 12 ud af 21, svarende til 57 % 9 ud af 21 er ikke godkendt, svarende til 43 % 1) For Rigshospitalet indgår der kun data for kontroller udført på operationsstuer. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af uniformshygiejnekontrol fra hospitalerne.

113 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -63 af 68 MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER 57 Afdelingsniveau Tabel F viser resultaterne af afdelingernes kontroller af uniformshygiejne i perioden Der er for hvert hospital angivet, hvor mange kontroller der er udført af uniformshygiejne på de afdelinger, der er med i undersøgelsen, og hvor mange af kontrollerne, der er godkendt. I procent er angivet spændet mellem kontrollen med den laveste andel godkendte og kontrollen med den højeste andel godkendte. Tabel F viser, at i alt 75 % af uniformshygiejnekontrollerne på afdelingerne, der blev udført, levede op til de respektive mål på tværs af hospitalerne. Der har fra 2013 til 2016 været en jævn udvikling i resultaterne, hvor afdelingernes samlede målopfyldelse i 2013 og 2014 var på 75 %, i 2015 steg den til 81 %, mens den i 2016 faldt til 67 %. Spændet mellem de laveste og de højeste målopfyldelsesprocenter varierer i de enkelte kontroller gennem alle årene, hvilket viser et fortsat forbedringspotentiale på enkelte afdelinger.

114 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -64 af MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER TABEL F RESULTATER AF KONTROLLER AF UNIFIORMSHYGIEJNE PÅ AFDELINGSNIVEAU Mål Samlet andel godkendte Antal kontroller kontroller Rigshospitalet 1) Ingen mål Antal observationer i alt Herlev og Gentofte Hospital 1) Sjællands Universitetshospital, Køge 1) Ingen mål % Holbæk Sygehus 1) 95 % ud af 1 (100 %) 1 ud af 1 (100 %) 40 Odense Universitetshospital 1) 80 % Sygehus Lillebælt, Kolding 95 % 3 ud af 3 (100 %) 3 ud af 3 (100 %) 2 ud af 2 (100 %) Hospitalsenheden Vest 100 % 1 ud af 2 ( %) 2 ud af 2 (100 %) 2 ud af 2 (100 %) 1 ud af 2 ( %) 225 Aarhus Universitetshospital 98 % 1 ud af 4 (93-98 %) 1 ud af 5 ( %) 1 ud af 4 ( %) 1 ud af 4 (92-98 %) Aalborg Universitetshospital 90 % 7 ud af 8 ( %) 3 ud af 3 (100 %) 5 ud af 5 (100 %) 1 ud af 1 (100 %) 165 Regionshospital Nordjylland, Hjørring 90 % 3 ud af 3 (100 %) 3 ud af 3 ( %) 2 ud af 2 ( %) 4 ud af 4 (100 %) Antal kontrollerede kendes ikke af hospitalet I alt godkendte kontroller 15 ud af 20, svarende til 75 % 12 ud af 20, svarende til 75 % 13 ud af 16, svarende til 81 % 8 ud af 12, svarende til 67 % 48 ud af 64, svarende til 75 % Note: Vi har data for 22 afdelinger i undersøgelsen. Vi har ikke afdelingsspecifikke tal fra Rigshospitalet, Sjællands Universitetshospital, Køge, og Odense Universitetshospital. Kontroller af uniformshygiejne gennemføres på Sjællands Universitetshospital sammen med kontroller af håndhygiejne, og resultaterne opgøres samlet for hånd- og uniformshygiejne. Der er specificeret en række forhold vedrørende uniformshygiejne, som skal observeres. Resultaterne opgøres samlet for hånd- og uniformshygiejne, hvorfor der ikke opgøres særskilt for uniformshygiejne, men resultaterne vil være kendt i den enkelte afdeling. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af uniformshygiejnekontrol på afdelingsniveau blandt de 38 afdelinger, som har indgået i undersøgelsen.

115 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -65 af 68 MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER 59 Transporttid til klinisk mikrobiologiske afdelinger af prøver til bloddyrkning Tabel G viser, hvor stor en andel af prøverne til bloddyrkning der var fremme inden for henholdsvis 12 og 24 timer i 2013 og Tabellen viser, at % af hospitalernes prøver var fremme inden for 12 timer i 2016 mod 7-61 % i I 2016 var % af hospitalernes prøver fremme inden for 24 timer mod % i TABEL G TRANSPORTTIDER FOR PRØVER TIL BLODDYRKNING Klinisk mikrobiologiske afdelinger Herlev og Gentofte Hospital <12 timer <24 timer <12 timer <24 timer 33 % 65 % 75 % 96 % Rigshospitalet 41 % 92 % 43 % 90 % Region Sjælland 7 % 100 % 42 % 100 % Odense Universitetshospital 61 % 94 % 64 % 96 % Sygehus Lillebælt 52 % 90 % 58 % 97 % Viborg og Herning 37 % 87 % 58 % 98 % Aarhus Universitetshospital 43 % 98 % 45 % 98 % Region Nordjylland 42 % 95 % 43 % 94 % Note: Der tages ikke prøver til bloddyrkning i primærsektoren. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra hospitalerne. Det fremgår af tabel G, at transporttiderne for Herlev og Gentofte Hospital, Region Sjælland, Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt og Viborg og Herning er forbedret fra 2013 til 2016, mens tiderne for Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospitals og Region Nordjylland stort set er uændrede fra 2013 til 2016.

116 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -66 af MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER Transporttid til klinisk mikrobiologiske afdelinger af prøver til urindyrkning Tabel H viser, hvor stor en andel af prøverne til urindyrkning der var fremme inden for henholdsvis 12 og 24 timer i 2013 og Tabellen viser, at % af prøverne fra hospitalerne var fremme inden for 12 timer i 2016 mod % i I 2016 var % af prøverne fremme inden for 24 timer mod % i Fra primærsektoren var % af prøverne fremme inden for 24 timer. TABEL H TRANSPORTTIDER FOR PRØVER TIL URINDYRKNING ) Klinisk mikrobiologiske afdelinger Herlev og Gentofte Hospital <12 timer <24 timer <12 timer <24 timer <24 timer 19 % 56 % 55 % 95 % 67 % Rigshospitalet 44 % 84 % 50 % 88 % - Region Sjælland - 94 % - 95 % 59 % Odense Universitetshospital 72 % 94 % 72 % 96 % 94 % Sygehus Lillebælt 20 % 66 % 50 % 93 % 97 % Viborg og Herning 29 % 80 % 29 % 74 % 65 % Aarhus Universitetshospital 32 % 77 % 37 % 85 % 60 % Region Nordjylland 10 % 44 % 39 % 85 % 87 % 1) Tal for prøver fra alment praktiserende læger. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra hospitalerne. Det fremgår af tabel H, at Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Region Sjælland, Aarhus Universitetshospital, Sygehus Lillebælt og Region Nordjylland har forbedret transporttiden i perioden , så andelen af prøver til urindyrkning, der var fremme inden for henholdsvis 12 og 24 timer er steget. På Odense Universitetshospital er andelen af prøver, der var fremme inden for 12 timer den samme, mens andelen, der var fremme inden for 24 timer, er steget. I Viborg og Herning er andelen af prøver, der var fremme inden for 12 timer den samme, mens andelen, der var fremme inden for 24 timer, er faldet. Tabellen viser, at der også for prøver til urindyrkning er stor forskel på, hvor mange prøver, der var fremme inden for henholdsvis 12 og 24 timer i både 2013 og I 2016 var 72 % af prøverne fremme på Odense Universitetshospital inden for 12 timer og 96 % inden for 24 timer. Tilsvarende var kun 74 % af prøverne i Viborg og Herning fremme inden for 24 timer.

117 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -67 af 68 MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER 61 For prøver til urindyrkning taget i primærsektoren viser tabellen, at der er store variationer på tværs af hospitalerne. 97 % af prøverne var fremme på Sygehus Lillebælt inden for 24 timer. På Odense Universitetshospital var 94 % af prøverne fremme inden for 24 timer. For Herlev og Gentofte Hospital var det 67 %, mens Rigshospitalet ikke får prøver fra alment praktiserende læger. I Region Midtjylland var 65 % af prøverne fremme på mikrobiologisk afdeling i Viborg og Herning inden for 24 timer og 60 % på Aarhus Universitetshospital. I Region Sjælland var 59 % af prøverne fremme inden for 24 timer.

118 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 1 - Side -68 af ORDLISTE BILAG 3. ORDLISTE Antibiotika Clostridium difficileinfektion (CD-tarminfektion) CVK DANMAP DDD ECDC Klinisk mikrobiologiske afdelinger MRSA NIR Primærsektoren Resistente bakterier Er en fælles betegnelse for en lang række forskellige typer medicin, der bekæmper bakterier. Grundlæggende deles antibiotika op i smalspektrede og bredspektrede. De smalspektrede antibiotika er målrettet enkelte bakterier, mens de bredspektrede antibiotika rammer bredere og dræber flere forskellige bakterier. De bredspektrede bidrager til større resistensudvikling. Derfor er rationel antibiotikabehandling at bruge så smalspektret et præparat som muligt, rettet mod netop den eller de få bakterier, der mistænkes eller er påvist som årsag til infektionen. Antibiotikaforbrug måles i døgndoser (DDD). En infektion, der kan medføre et langvarigt og alvorligt sygdomsforløb med en høj dødelighed. Er et centralt venekateter, der er en blød, tynd plastslange, som føres ind i en blodåre ved kravebenet og derfra videre frem til den store vene oven over hjertet. Gennem dette kan der fx gives medicin. Er the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme, der er det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og udvikling i resistente bakterier. DANMAP er et samarbejde mellem Statens Serum Institut, Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet. Er defineret daglig dosis og angiver en standarddosering for det daglige forbrug for hver enkelt type antibiotikum. European Centre for Disease Prevention and Control. Betjener hele hospitalet og modtager og undersøger prøver for infektionssygdomme. De rådgiver også hospitalernes afdelinger og praktiserende læger om hygiejne, behandling og forebyggelse af infektioner. Er stafylokokker, som er resistente over for de antibiotika, der normalt bruges som behandling af stafylokokinfektioner. Stafylokokker kan give en række infektioner fra overfladiske sår til alvorlige infektioner med knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hele det danske sundhedsvæsen. Retningslinjerne skal tilvejebringe et fælles evidensbaseret vidensgrundlag om god infektionshygiejniske praksis, som regioner og hospitaler kan støtte sig til. Primærsektoren omfatter 8 områder: alment praktiserende læger praktiserende speciallæger tandlæger tandplejere fysioterapeuter kiropraktorer psykologer fodterapeuter. Er ikke er modtagelige over for behandling med én eller flere typer antibiotika, dvs. at behandlingen ikke virker.

119 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 2 - Side -1 af 4 Center for Sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed Til sundheds- og ældreministeriet Kongens Vænge Hillerød Opgang B Telefon Journal-nr.: Dato: 15. januar 2018 Udtalelse til Sundheds- og Ændreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Regionsrådet i Region Hovedstaden har behandlet sagen om udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet er blevet bedt om at forholde sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner har været utilfredsstillende. Statsrevisorerne finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitalernes egne retningslinjer for hygiejne, fx rene hænder, er så lavt ikke mindst fordi det anses som den mest effektive måde at afbryde smitteveje på. Statsrevisorerne bemærker: 1) At der i perioden ikke har været opstillet specifikke nationale reduktionsmål for hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har dog i dele af perioden haft et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner. 2) At hospitalerne i perioden i 29 % af rengøringskontrollerne ikke levede op til retningslinjerne. For håndhygiejne og uniformshygiejne levede hospitalerne ikke op til retningslinjerne i 54 % og 43 % af kontrollerne. Den manglende overholdelse af retningslinjerne for hygiejne forøger risikoen for infektioner. 3) At udviklingen i brugen af antibiotika på hospitalerne ikke er tilstrækkelig rationel, idet der udskrives for meget og for bredspektret antibiotika. Det skyldes bl.a., at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika. 4) At reduktionsmålet for brugen af antibiotika i den nationale handlingsplan fra 2017 med fordel kan følges op med reduktionsmål for hospitalsinfektioner. Regionsrådet er enig med Statsrevisorerne i at det er muligt at forbedre forebyggelse af hospitalsinfektioner i forhold til gældende praksis i perioden Dette arbejde har i gennem længere tid været i fokus i regionen, med etablering af Task Force til

120 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 2 - Side -2 af 4 forebyggelse af hospitalsinfektioner i 2012, regionens driftsmål om reduktion af antibiotika, regionens netværk for rationelt antibiotikaforbrug og endelig regionens regionale og lokale hygiejnekomiteer inklusivt lokalt og regionalt samarbejde med rengøringsorganisationerne som de bærende elementer. Hospitalerne arbejder til stadighed på at forbedrer metoder og indsatser. Indenfor rengøringsområdet arbejder lederne med screening af medarbejdere, løbende læring og kompetenceudvikling, og ibrugtagning af teknologiske hjælpemidler. Som eksempel har regionen implementeret brug af apparatur til helrumsdesinfektion som blandt andet anvendes desinficerer patientstuen når en patient med resistente bakterier er blevet udskrevet. Angående rationel anvendelse af antibiotika har Region Hovedstaden siden 2010 været førende i landet. Et regionalt projekt med fokus på reduktion af brug af antibiotika og herunder minimering af meget bredspektret antibiotika er i 2017 konverteret til et nationalt indsatsområde. Ad bemærkning 1) Regionsrådet er enig i bemærkningen. Reduktionsmålet i Region Hovedstaden blev afskaffet i 2015/2016 i forbindelse med ophør med akkreditering. Pr er der i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsteam (LKT) for antibiotika opsat mål for reduktion af det totale forbrug af antibiotika, samt må for reduktion forbrug af de kritisk vigtige antibiotikagrupper i de deltagende klinikker. Ad bemærkning 2) Regionsrådet bemærker, at der for resultater for kontrol af rengøring på Region Hovedstadens hospitaler i perioden , foretaget af ekstern auditør, skete betydelige forbedringer. Den iværksatte indsats har bevirket at der fortsat er en tilfredsstillende kvalitet af rengøring og hygiejne i hht. resultater for ekstern rengøringsauditering. Se venligst grafer nedenfor. Rengøringsorganisationerne arbejder til stadighed med forbedringer af rengøring og hygiejne, og regionens Udvalg for rengøring og hygiejne, som er forankret i den regionale hygiejnekomite, er i proces med at give forslag til en udvidelse af lokaletyper til audit, for således at sætte fokus på de områder, hvor også sundhedspersonalet er ansvarlige for hygiejnen, jf. Rigsrevisionens rapport side 20. Udtalelse til Sundheds- og Ændreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Side 2

121 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 2 - Side -3 af 4 Ift. Statsrevisorens bemærkning vedr. hånd- og uniformshygiejne har Region Hovedstaden ophørt med at opsætte mål for dette i forbindelse med ophør af akkreditering. Årsagen hertil er, at det ud fra et infektionshygiejnisk synspunkt ikke er acceptabelt at sætte målsætningen på under 100%. Imidlertid kan målopfyldelse kun belyses ved hjælp af små stikprøver, hvorfor monitorering af et sådant mål vurderes at være misvisende. Regionalt krav om regelmæssig monitorering af hånd- og uniformshygiejne er derfor indstillet, men der er vedvarende fokus på området, bl.a. gennem obligatorisk e-læringsprogram og fokuserede indsatser, som et naturligt del af infektionsforebyggelsen i sundhedssektoren. I 2018 vil der være specielt fokus på uniformshygiejne, idet regionen erkender at dette område med fordel kan adresseres. Udtalelse til Sundheds- og Ændreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Side 3

122 Punkt nr. 6 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Bilag 2 - Side -4 af 4 Ad bemærkning 3) Region Hovedstaden, har siden 2012 arbejdet rationelt med reduktion af antibiotika. Regionsrådet har været opmærksom på udfordringen siden 2010, hvor den specifikke målsætning om at halvere antallet af hospitalsinfektioner blev formuleret i Region Hovedstadens kvalitetshandlingsplan , som en konkretisering af kvalitetspolitikkens mål om, at behandlingen skal være sikker for patienterne. Hvad angår reduktion af antibiotika, så varetager regionen projektlederrollen for det nationale LKT for antibiotika, hvor målsætningen er en reduktion af det totale forbrug af antibiotika, samt mål for reduktion af forbrug af de kritisk vigtige antibiotikagrupper. Regionens netværk for rationelt antibiotikaforbrug og de deltagende teams i LKT antibiotika mødes i et læringsfællesskab mhp sparring og udvikling, og gør brug af forbedringsvidenskab i arbejdet på forbedring af den kliniske praksis og i forhold til de opstillede mål. Forbedringsarbejdet gør det muligt at fokusere på de processer, som er medvirkende faktorer til en given ordination. Det drejer sig fx om arbejdsgange, lange transporttider for prøver og manglende systematisk overblik, som også er nævnt i Rigsrevisionens rapport på side 3. Ad bemærkning 4) Region Hovedstaden har ikke opsat konkrete reduktionsmål for hospitalsinfektioner men følger den nationale målsætning om faldende tendens af Clostridium Difficile og nosokomiel bakteriæmier. Region Hovedstaden har en række specifikke overvågningsområder: Bakteriæmi CVK-relaterede infektioner MRSA VRE (vancomycinresistente enterokokker) Clostridium difficile Postoperative sårinfektioner Urinvejsinfektioner Derudover overvåger Region Hovedstaden naturligvis forbruget af antibiotika, målt på indkøbsdata fra Region Hovedstadens Apotek. På baggrund af ovenstående igangsatte og kommende tiltag vurderer Region Hovedstaden samlet, at alle væsentlige elementer i Rigsrevisionens rapport og Statsrevisorens kommentarer allerede er eller vil blive imødekommet Udtalelse til Sundheds- og Ændreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner Side 4

123 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -1 af 33 4/2017 Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger November

124 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -2 af 33 4 / 2017 Beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2017 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i februar Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

125 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -3 af 33 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: statsrevisorerne@ft.dk Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls Lager og Logistik Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls.dk Hjemmeside: ISSN ISBN trykt ISBN pdf

126 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -4 af 33 Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM 3 REGIONERS BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG SUNDHEDSDATA Center for Cybersikkerhed vurderer, at offentlige myndigheder i Danmark i stigende grad er truet af cyberangreb. Sundhedssektorens it-systemer er udsat for en specifik trussel. Fx har der i Danmark været flere angreb på sygehuse i Region Syddanmark, som kan have haft konsekvenser for patientbehandlingen. Regionerne har ansvaret for at beskytte sundhedsdata i Danmark. Beretningen handler om, hvordan 3 regioner Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden beskytter adgangen til it-systemer og sundhedsdata. STATSREVISORERNE, den 15. november 2017 Peder Larsen Henrik Thorup* ) Klaus Frandsen Søren Gade Henrik Sass Larsen Villum Christensen Statsrevisorerne finder, at de 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata ikke er tilfredsstillende. Hermed er der risiko for, at følsomme og fortrolige persondata kommer i hænderne på uvedkommende eller ikke er pålidelige og tilgængelige, når der er brug for dem. * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Statsrevisorerne bemærker: At grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb ikke i tilstrækkelig grad er implementeret i nogen af de 3 regioner. Særligt kritisk er det, at medarbejdere i Region Syddanmark har lokaladministratorrettigheder, da det øger risikoen for hackermisbrug. At styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder er mangelfuld i alle 3 regioner, herunder at der er utilstrækkelig begrænsning af muligheder for at tilgå internettet, når der logges på med privilegerede rettigheder. At Region Syddanmark og Region Hovedstaden har passwords til system- og servicekonti, der ikke har været skiftet i lang tid op til 9 år og passwords, der ikke lever op til god praksis. At alle 3 regioners logningstiltag er mangelfulde, hvilket gør det vanskeligt at opdage og opklare hackerangreb og misbrug af rettigheder. Region Midtjylland har ikke implementeret nogen af de undersøgte logningstiltag, selv om regionen har udarbejdet en politik for området.

127 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -5 af 33 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning 5 2. Regionernes beskyttelse af adgangen til it-systemer og data Politik for it-sikkerhed på udvalgte områder Grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb Styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder Styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder Logning af konti med privilegerede rettigheder 19 Bilag 1. Metodisk tilgang 22 Bilag 2. Oversigt over revisionsresultaterne 24 Bilag 3. Ordliste 26

128 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -6 af 33 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter 4, stk. 1, nr. 1, jf. 6 i rigsrevisorloven. Beretningen vedrører finanslovens 16. Sundheds- og Ældreministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Ellen Trane Nørby: november Karen Ellemann: februar maj 2017 (fungerende minister) Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet, Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

129 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -7 af 33 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. FORMÅL OG KONKLUSION 1. Denne beretning handler om, hvad 3 regioner Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden gør for at beskytte adgangen til it-systemer, der indeholder sundhedsdata om borgerne. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen, der bygger på it-revisioner, som Rigsrevisionen har udført i 1. halvår Regionerne har ansvaret for det danske sygehusvæsen. Regionerne har dermed også ansvaret for at beskytte sundhedsdata, der indeholder følsomme persondata om borgernes helbred. Regionerne skal sikre, at disse data er fortrolige, men også at de er tilgængelige og pålidelige, så patienter kan få den rette behandling til den rette tid. Derfor skal regionerne beskytte borgernes sundhedsdata mod at komme i hænderne på uvedkommende. HACKERANGREB Hackerangreb dækker over udefrakommende angreb på digitale systemer eller netværk, der giver hackerne mulighed for at få uautoriseret adgang til it-systemer og data. Hackerangreb omtales også som cyberangreb og sikkerhedshændelser. 3. I takt med den øgede digitalisering i regionerne og samfundet i øvrigt vokser truslen mod regionernes it-systemer og data, hvilket stiller større krav til it-sikkerheden. Regionerne er truet af udefrakommende hackerangreb, ligesom medarbejderne i regionerne kan udgøre en risiko, hvis de bevidst eller ubevidst misbruger deres adgang til it-systemer og data. Derfor bør regionerne dels have etableret grundlæggende sikringstiltag, der beskytter mod hackerangreb, dels styre og kontrollere medarbejdernes adgang til it-systemer og data. Det gælder særligt i forhold til de medarbejdere, der har privilegerede rettigheder og dermed fuld adgang til og kontrol med it-systemerne, idet et hackerangreb mod disse medarbejdere vil give hackeren samme adgang og kontrol. De grundlæggende sikringstiltag kan sammen med styring og kontrol af privilegerede rettigheder i væsentlig grad reducere risikoen for, at regionernes it-systemer og data kompromitteres. 4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de 3 regioner har en tilfredsstillende beskyttelse af adgangen til it-systemer og data, der er med til at sikre fortroligheden, tilgængeligheden og pålideligheden af borgernes sundhedsdata. GRUNDLÆGGENDE SIKRINGSTILTAG Grundlæggende sikringstiltag bruges i denne beretning som en samlet betegnelse for følgende sikringstiltag: begræns download af programmer undgå afvikling af ikke-godkendte programmer sikkerhedsopdatér programmer og styresystemer undgå at give medarbejdere lokaladministratorrettigheder begræns muligheden for, at malware kan sprede sig ubegrænset.

130 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -8 af 33 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION KONKLUSION Det er Rigsrevisionens vurdering, at beskyttelsen af adgangen til it-systemer og sundhedsdata ikke er tilfredsstillende i de 3 regioner. Hermed er der risiko for, at følsomme og fortrolige persondata kommer i hænderne på uvedkommende, og at vigtige sundhedsdata, der indgår i behandlingen af borgere i sygehusvæsenet, ikke er pålidelige eller tilgængelige, når der er brug for dem. På baggrund af undersøgelsens resultater og det nuværende trusselsbillede finder Rigsrevisionen, at de grundlæggende tiltag mod hackerangreb og beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata bør prioriteres højt i alle landets regioner. Der er mangler i regionernes grundlæggende tiltag mod hackerangreb. Rigsrevisionen finder det særligt kritisk, at alle ca medarbejdere i Region Syddanmark er lokaladministratorer. Det øger markant risikoen for, at hackere kan misbruge medarbejdernes rettigheder og dermed kan tiltvinge sig adgang til og kompromittere it-systemer og sundhedsdata. I Region Midtjylland og Region Hovedstaden er der et stort antal computere med forældede styresystemer, der ikke længere bliver sikkerhedsopdateret. Hermed udsætter de 2 regioner sig for en øget risiko for hackerangreb. Rigsrevisionen finder det derudover særligt kritisk, at ledelsen i Region Syddanmark ikke har udstukket helt overordnede rammer for it-sikkerheden på de undersøgte områder. Hermed mangler der en klar retning for, hvordan ledelsen vil prioritere og håndtere it-sikkerheden, så borgernes sundhedsdata beskyttes. God it-sikkerhed kræver forankring og prioritering i topledelsen især i store organisationer som regionerne. De 3 regioner bør generelt være bedre til at styre og kontrollere medarbejdere med privilegerede rettigheder, fx ved løbende kontrol af, hvilke medarbejdere der skal have disse rettigheder. De undersøgte regioner har ikke i tilstrækkelig grad begrænset medarbejdernes mulighed for at tilgå internettet, når de logger på med de privilegerede rettigheder. Når det sammenholdes med, at ingen af de 3 regioner i tilstrækkelig grad begrænser medarbejdernes mulighed for at downloade programmer, medfører det en øget risiko for, at medarbejderne uforvarende henter og åbner skadeligt indhold, der inficerer it-systemerne og udsætter sundhedsdata for fare. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har passwords til system- og servicekonti, der ikke er skiftet i lang tid. Rigsrevisionen fandt således passwords, der er 6-9 år gamle, og som ikke lever op til god praksis for antallet af karakterer i et password. Hermed øges risikoen for internt og eksternt misbrug af adgangen til it-systemer og data. Undersøgelsen viser dog, at alle 3 regioner har et klart fokus på at nedbringe antallet af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder.

131 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -9 af 33 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 De 3 regioners logningstiltag på det undersøgte område er mangelfulde. Manglende logning gør det vanskeligt eller umuligt for regionerne at opdage og opklare hackerangreb og misbrug af rettigheder. Fx har Region Hovedstaden ikke etableret en systematisk gennemgang af logfiler, mens Region Midtjylland ikke har nogen af de undersøgte logningstiltag, selv om regionen har udarbejdet en politik for området. De 3 regioner har oplyst, at de efterfølgende har iværksat konkrete initiativer i forhold til de undersøgte områder, der imødekommer flere af Rigsrevisionens kritikpunkter BAGGRUND 5. De offentlige myndigheder er i stigende grad truet af cyberangreb. Det viser en vurdering af cybertruslen mod Danmark, som er udarbejdet af Center for Cybersikkerhed i februar Det fremgår af vurderingen, at truslen fra cyberangreb mod danske myndigheder er meget høj, og at den er stigende i omfang og kompleksitet. Det fremgår endvidere af vurderingen, at der er en specifik trussel mod sundhedssektorens it-systemer. Det er bl.a. baseret på, at sundhedssektoren i udlandet i stigende grad har været udsat for angreb. I USA, England og Tyskland er der set eksempler på, at hackere har krypteret mails og patientjournaler, hvilket i nogle tilfælde har haft direkte konsekvenser for patientbehandlingen. I Danmark har der været flere angreb mod sygehuse i Region Syddanmark senest i maj og juni 2017, hvor medarbejdere blev låst ude af deres computere. Et af de seneste og hidtil største globale hackerangreb, der ramte i maj 2017, gik blandt andre ud over britiske hospitaler, der måtte aflyse behandlingen af patienter. CENTER FOR CYBER- SIKKERHED Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste under Forsvarsministeriet. Centret er sat i verden for at hjælpe danske myndigheder og virksomheder med at forebygge, imødegå og beskytte sig mod cyberangreb. 6. Danske Regioner har beskrevet nødvendigheden af, at der arbejdes for at styrke regionernes it-sikkerhed og dermed beskyttelsen af borgernes sundhedsdata. Det fremgår af Danske Regioners publikation Regionernes politiske linje for informationssikkerhed fra 2015, at sundhedsdata er personlige, og at der således følger et særligt ansvar med, når regionerne anvender sundhedsdata. 7. Ofte vil det være en kombination af fx svagheder i it-systemer og forkert medarbejderadfærd, der medfører brud på it-sikkerheden og dermed risiko for, at sundhedsdata kompromitteres. Dette er illustreret i figur 1, der viser, at en hacker typisk kan forsøge at udnytte svagheder i it-systemer og indlede et angreb ved at sende en mail til en medarbejder, der uforvarende åbner det skadelige indhold. Hackeren kan på den måde via medarbejderen fortsætte det videre angreb og få adgang til it-systemer og data, så hackeren afslutningsvist fx kan eksportere de ønskede data. Herved er der risiko for, at fortrolige persondata havner i de forkerte hænder, og at data ændres, slettes eller gøres utilgængelige, hvilket vanskeliggør den fortsatte drift og opgavevaretagelse i regionen.

132 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -10 af 33 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION FIGUR 1 ET TYPISK HACKERANGREB INTERNET REGIONENS NETVÆRK IT-SYSTEMER OG DATA HACKER Indledende angreb Videre angreb MEDARBEJDERE Kilde: Rigsrevisionen. Regionerne bør derfor ikke kun have fokus på at sikre it-systemerne mod udefrakommende angreb, fx ved at opdatere systemerne, men også på at styre og kontrollere medarbejdernes adgang til it-systemer og data, så hackere ikke kan udnytte medarbejdernes adgang og rettigheder. Styring og kontrol af adgangen til it-systemer og data reducerer omfanget af og skaderne ved et hackerangreb og begrænser risikoen for, at medarbejdere bevidst eller ubevidst misbruger deres adgang. 8. Rigsrevisionen har tidligere gennemført undersøgelser af it-sikkerhed og beskyttelse af persondata i staten: beretning om forebyggelse af hackerangreb fra 2013, beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder fra 2014 og senest beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver fra Alle 3 undersøgelser viste, at der var utilstrækkelig beskyttelse af it-systemer og fortrolige data i staten.

133 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -11 af 33 INTRODUKTION OG KONKLUSION REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING Revisionskriterier 9. Undersøgelsen er særligt baseret på revisionskriterier, som Rigsrevisionen tidligere har brugt i beretningen om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver, og i beretningen om forebyggelse af hackerangreb. Revisionskriterierne lægger sig tæt op ad vejledninger udarbejdet af Center for Cybersikkerhed. Særlig relevant er vejledningen Cyberforsvar der virker fra januar 2017 (1. version fra 2013). Vejledningen beskriver sikringstiltag, som giver en høj grad af beskyttelse, og som reducerer risikoen for angreb væsentligt. Herudover har Center for Cybersikkerhed udarbejdet en passwordvejledning og en logningsvejledning, der beskriver god praksis for brug af passwords og logning. 10. Undersøgelsen omhandler 4 udvalgte områder, som reducerer risikoen for, at it-systemer og data bliver kompromitteret. Det er vigtigt, at der er udarbejdet en politik for it-sikkerheden, og at den er forankret i topledelsen. Derfor har vi som det første undersøgt, om regionerne har ledelsesforankrede politikker på de 4 områder. En politik sætter de overordnede rammer og bør være udmøntet i konkrete retningslinjer og procedurer i de relevante afdelinger. Derfor har vi også undersøgt, i hvilket omfang regionerne har retningslinjer og procedurer på områderne. De 4 områder er: grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder logning af konti med privilegerede rettigheder. Vi har undersøgt, om regionerne har implementeret grundlæggende sikringstiltag, der i væsentlig grad reducerer risikoen for hackerangreb. De grundlæggende sikringstiltag, fx sikkerhedsopdatering af programmer og operativsystemer og begrænsning af administratorrettigheder, er baseret på anbefalingerne fra Center for Cybersikkerhed og på Rigsrevisionens vurdering af, hvilke tiltag der er grundlæggende for god it-sikkerhed. Hvis de grundlæggende sikringstiltag ikke er på plads, kan øvrige tekniske tiltag og foranstaltninger få reduceret deres virkning. De privilegerede rettigheder giver en omfattende adgang til og kontrol med it-systemer og data. Det er derfor vigtigt, at brugen af privilegerede rettigheder styres og kontrolleres for at undgå misbrug internt og eksternt. De privilegerede rettigheder kan knytte sig til enkelte medarbejdere, men også til system- og servicekonti, som flere medarbejdere typisk kan administrere. Styring og kontrol af privilegerede rettigheder vil derfor blive undersøgt både for medarbejdere og for system- og servicekonti. Herudover har vi undersøgt, om regionerne logger udvalgte handlinger, som udføres af konti med privilegerede rettigheder. Det er vigtigt, fordi logning kan øge regionernes mulighed for at opdage og opklare hackerangreb og misbrug af adgangen til data. SYSTEM- OG SERVICE- KONTI System- og servicekonti anvendes bl.a. til automatiserede kørsler i it-driften. Det kan fx være periodiske overførsler af store mængder data, backupkørsler og overvågning af it-driften. LOGNING Logning øger chancen for at kunne undersøge et angreb til bunds. Alle handlinger på regionens it-systemer genererer et digitalt fingeraftryk, som kan opsamles i en log. Logning af konti med privilegerede rettigheder kan fx vise, om personer har logget sig på it-systemer, og hvad de har brugt rettighederne til.

134 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -12 af 33 6 INTRODUKTION OG KONKLUSION 11. De grundlæggende sikringstiltag giver sammen med styring, kontrol og logning af privilegerede rettigheder en god beskyttelse mod misbrug af adgangen til regionernes it-systemer og data. Rigsrevisionen understreger dog, at revisionskriterierne og de anbefalinger, de har afsæt i, ikke er statiske. Da risikobilledet ændrer sig løbende, vil anbefalinger til god praksis også ændre sig. Opfyldelsen af revisionskriterierne er dermed ikke ensbetydende med et tilstrækkeligt it-sikkerhedsniveau fremover. 12. I undersøgelsen har vi inden for de 4 udvalgte områder vurderet, om regionerne opfylder (grøn), delvist opfylder (gul) eller ikke opfylder (rød) revisionskriterierne. Vi har for revisionskriterierne, der handler om antallet af medarbejdere med permanente privilegerede rettigheder og om system- og servicekonti med privilegerede rettigheder, valgt at fastsætte en grænse på 10. Det er en generel anerkendt anbefaling, at antallet bør begrænses, og på baggrund af vores erfaringer fra it-revisionen generelt har vi vurderet, at grænsen er rimelig. Kriteriet er således efter vores opfattelse udtryk for god praksis på området, hvor regionerne bør bestræbe sig på at have så få medarbejdere og konti med permanente privilegerede rettigheder som muligt. Hvis der er behov for at have et højere antal medarbejdere eller konti med permanente privilegerede rettigheder, bør ledelsen løbende forholde sig til og godkende dette. Metode 13. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 3 udvalgte regioner Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Undersøgelsen dækker hermed de 3 største regioner, som har ansvaret for en væsentlig del af sundhedsvæsenet. Samlet dækker de 3 regioner ca. 4,3 mio. af landets ca. 5,7 mio. borgere. 14. Vurderingen af regionernes it-sikkerhed og beskyttelse mod hackerangreb tager udgangspunkt i den enkelte regions centrale netværk, som giver adgang til de it-systemer og databaser, der indeholder borgernes sundhedsdata. Da indgangen til sundhedsdata går gennem regionens centrale netværk, er det som udgangspunkt det netværk, vi har undersøgt it-sikkerheden på. 15. Vurderingen af regionernes segmentering og brug af logning af konti med privilegerede rettigheder er testet ved hjælp af en gennemgang af udvalgte it-systemer i de 3 regioner. De udvalgte systemer indeholder alle sundhedsdata og er alle koblet op på det centrale netværk i hver region. ACTIVE DIRECTORY Active Directory (AD) er et af de mest anvendte brugeradministrationssystemer, hvori regionen styrer og kontrollerer adgange og rettigheder til it-systemer og data. 16. Medarbejdernes rettigheder styres i brugeradministrationssystemet Active Directory (AD). Vurderingen af, om regionerne i tilstrækkelig grad styrer og kontrollerer de privilegerede rettigheder, tager derfor udgangspunkt i en gennemgang af regionernes AD. 17. Undersøgelsen er baseret på resultaterne af Rigsrevisionens it-revision i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden i 1. halvår Resultaterne afspejler tilstanden i regionerne på revisionstidspunktet. På flere områder har regionerne efter it-revisionens udførelse oplyst, at de har ændret eller taget initiativ til at ændre forholdene. Disse oplysninger er ikke gennemgået og revideret og indgår derfor ikke i Rigsrevisionens vurdering, men oplysningerne er omtalt i gennemgangen af de enkelte områder.

135 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -13 af 33 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7 Afgrænsning 18. De tiltag vedrørende beskyttelse af adgangen til it-systemer og data, som indgår i denne undersøgelse, er væsentlige og effektive, men ikke udtømmende i forhold til god it-sikkerhed. Vi har ikke undersøgt andre supplerende sikringstiltag som fx fysisk sikkerhed eller sikring af brug af mobile enheder og medicoteknisk udstyr. Vi har valgt udelukkende at fokusere på beskyttelsen af adgangen til it-systemer, der indeholder følsomme persondata. Vi har således ikke undersøgt beskyttelsen af regionernes administrative data, fx løndata. Vi har ikke undersøgt, om regionernes behandling af personlige oplysninger følger persondataloven. 19. Revisionen er foretaget med udgangspunkt i regionernes centrale it-afdeling, der har ansvaret for at fastsætte rammerne for it-sikkerheden og for driften og håndteringen af det centrale netværk, som alle sygehuse i den pågældende region er tilkoblet. 20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf. bilag I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. I bilag 2 er en oversigt over resultaterne af it-revisionerne. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

136 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -14 af 33 8 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 2. Regionernes beskyttelse af adgangen til it-systemer og data 2.1. POLITIK FOR IT-SIKKERHED PÅ UDVALGTE OM- RÅDER 22. Vi har undersøgt, om regionerne har en politik for, hvordan it-systemer og data beskyttes gennem konkrete sikringstiltag. Baggrunden herfor er, at ledelsen bør have fastsat overordnede rammer, der gør det tydeligt for de relevante medarbejdere i organisationen, hvordan de skal agere for at imødegå misbrug af og angreb på it-systemer og sundhedsdata. Skriftlige politikker, retningslinjer og procedurer på områderne mindsker også risikoen for, at relevant viden og oplysninger er knyttet til få medarbejdere og dermed kan gå tabt, og kan være med til at sikre en mere ensartet praksis i store organisationer som regionerne. Politikkerne på området skal være godkendt af ledelsen for at sikre, at ledelsens prioritering er tydelig og er med til at understøtte, at der er overensstemmelse mellem det it-sikkerhedsniveau, som regionens ledelse ønsker, og den faktiske it-sikkerhed.

137 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -15 af 33 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA Tabel 1 viser resultatet af vores undersøgelse af, om regionerne har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for it-sikkerheden på de 4 udvalgte områder. TABEL 1 POLITIK, RETNINGSLINJER OG PROCEDURER FOR IT-SIKKERHEDEN PÅ DE 4 UDVALGTE OMRÅDER Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for tildeling af privilegerede rettigheder til medarbejdere Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for system- og servicekonti med privilegerede rettigheder Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for logning af konti med privilegerede rettigheder Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Kilde: Rigsrevisionen. Det fremgår af tabel 1, at niveauet for politikker, retningslinjer og procedurer på området er forskelligt mellem regionerne. Region Hovedstaden har udarbejdet både politik, retningslinjer og procedurer på alle 4 udvalgte områder. Region Midtjylland har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer på næsten alle områder. Regionen har kun i nogen grad udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for system- og servicekonti med privilegerede rettigheder, da der kun er få, overordnede beskrivelser af system- og servicekonti i regionens øvrige politikker og retningslinjer. Regionen har oplyst, at der efterfølgende er udarbejdet retningslinjer for system- og servicekonti. Region Syddanmark har ikke udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer på 3 af områderne. Regionen har kun i nogen grad udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for tildeling af privilegerede rettigheder, da regionen kun har en retningslinje på området, der er udarbejdet af it-afdelingen, og som derved ikke er ledelsesgodkendt. Regionen har oplyst, at regionen efterfølgende har udarbejdet politikker, retningslinjer og procedurer for brugen af privilegerede rettigheder tilknyttet medarbejdere og system- og servicekonti, og at regionen fremadrettet vil sikre yderligere dokumentation og forankring af it-sikkerhedsområdet.

138 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -16 af REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA MALWARE Malware er en sammentrækning af de engelske ord malicious software. Malware er en fællesbetegnelse for ondsindede computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede handlinger på brugerens computer GRUNDLÆGGENDE SIKRINGSTILTAG MOD HACKERANGREB 24. Vi har undersøgt, om regionerne har implementeret grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb. Regionerne skal forhindre, at hackere eller malware kommer ind og spreder sig i it-systemerne. Derfor er det vigtigt, at regionerne implementerer grundlæggende sikringstiltag, da de i væsentlig grad reducerer risikoen for hackerangreb. 25. Tabel 2 viser resultatet af vores undersøgelse af, om regionerne har implementeret grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb. TABEL 2 GRUNDLÆGGENDE SIKRINGSTILTAG MOD HACKERANGREB Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Regionen har begrænset download af programmer Regionen har sikret, at kun godkendte programmer kan afvikles Regionen har sikret, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra producenterne af relevante produkter Regionen har løbende gennemført sikkerhedsopdateringer af relevante produkter, der kan opdateres Regionen har sikret, at ingen medarbejdere har lokaladministratorrettigheder Regionen har etableret tiltag, fx segmenteret netværket, så en inficering i form af hackere eller malware ikke kan sprede sig ubegrænset Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Kilde: Rigsrevisionen. DOWNLOAD kendetegner den proces, hvor et program hentes fra internettet. INSTALLATION kendetegner den proces, hvor et program pakkes ud og klargøres til brug på computeren. Begrænsning af download af programmer 26. Det er muligt at opstille begrænsninger, så medarbejderne ikke selv kan downloade programmer fra internettet. Hermed undgås det, at medarbejderne bevidst eller ubevidst downloader skadelige programmer, fx en hackers program. Vi har derfor undersøgt, om regionerne har implementeret tekniske begrænsninger, så medarbejderne ikke selv kan downloade programmer fra internettet. 27. Det fremgår af tabel 2, at ingen af de 3 regioner i tilstrækkelig grad har begrænset medarbejdernes mulighed for at downloade programmer fra internettet.

139 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -17 af 33 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 11 Region Midtjylland har ikke begrænset download af programmer, men har sikret, at kun godkendte programmer kan afvikles, hvilket mindsker risikoen for, at regionens it-systemer bliver inficeret med malware. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har implementeret en løsning, hvor downloadet materiale undersøges i et begrænset og lukket miljø, inden det afleveres til medarbejderen. I begge regioner viser undersøgelsen dog, at det er muligt at downloade almindelige filtyper, der typisk kan være årsag til, at skadeligt indhold inficerer it-systemer. AFVIKLING kendetegner den proces, hvor et program åbnes og kører på computeren. Der findes programmer, som kan afvikles uden at være installeret. Det er typisk tilfældet for malware altså skadelige programmer, som hackere benytter sig af. Sikring af, at kun godkendte programmer kan afvikles 28. Ved at begrænse medarbejdernes muligheder for at afvikle programmer begrænses hackernes muligheder for at trænge ind i it-systemerne. Det er derfor vigtigt for it-sikkerheden, at regionerne sikrer, at kun godkendte programmer kan afvikles af medarbejderne. Den sikreste model er en såkaldt whitelisting, dvs. en systemunderstøttet liste over godkendte programmer. En sådan liste vil medføre, at de programmer, der ikke er på listen, ikke kan blive afviklet. En anden men mindre sikker model er blacklisting, hvor regionen forhindrer afvikling af en række programmer, som regionen ved er skadelige. Ulempen ved denne model er, at den ikke fanger ukendte, skadelige programmer, og at den kræver høj grad af regelmæssig opdatering for at være virksom. 29. Det fremgår af tabel 2, at det kun er Region Midtjylland, der har implementeret en whitelisting-teknologi, som sikrer, at kun godkendte programmer kan afvikles af medarbejderne. Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden og Region Syddanmark ikke har etableret en whitelisting-løsning, men at de har sikret, at kendte, skadelige programmer ikke kan afvikles (blacklisting). Der er dog stadig en risiko for, at skadelige programmer, som ikke er kendte, afvikles, og dermed øges risikoen for hackerangreb. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen er ved at indføre en whitelisting-løsning. Sikring af, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra producenterne af relevante produkter 30. Hackere kan udnytte svagheder i computerens styresystem. De kan også udnytte svagheder i computerens programmer som fx Adobe Reader, Adobe Flash Player, Java og browsere, der findes på langt størstedelen af alle medarbejderes computere. Disse svagheder kan dog minimeres, hvis programmerne systematisk sikkerhedsopdateres. Producenterne udsender regelmæssigt nye sikkerhedsopdateringer. Hyppigheden afhænger bl.a. af, hvornår producenten bliver opmærksom på en sikkerhedsbrist. Vi har derfor undersøgt, om regionerne systematisk kan hente sikkerhedsopdateringer til udvalgte programmer og operativsystemer. 31. Det fremgår af tabel 2, at det kun er Region Syddanmark, der henter sikkerhedsopdateringer til alle relevante produkter. Region Hovedstaden har ca. 800 computere med Windows XP på netværket, som ikke længere sikkerhedsopdateres. Regionen har oplyst, at computerne er beskyttet bag ekstra firewalls og løbende bliver udfaset, så antallet pr. 1. juli 2017 er reduceret til 497 computere med Windows XP. WINDOWS XP Windows XP er et styresystem, som ikke længere opdateres. I forbindelse med hackerangrebet i maj 2017 udsendte producenten helt ekstraordinært sikkerhedsopdateringer til styresystemet.

140 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -18 af REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA Region Midtjylland har ca computere med Windows XP og ca. 250 servere med et operativsystem, som producenten ikke længere supporterer. Regionen har dog etableret kompenserende foranstaltninger, fx begrænsning af afvikling af programmer, der bidrager til at mindske risikoen for inficering med malware. Regionen har i øvrigt oplyst, at regionen har planer om, at hovedparten af computerne afvikles i løbet af 2017, så regionen har ca. 500 computere med Windows XP tilbage, og at disse vil være skærmet og indkapslet. Løbende gennemførelse af sikkerhedsopdateringer af relevante produkter, der kan opdateres 32. Det er vigtigt, at regionerne løbende gennemfører sikkerhedsopdateringer af relevante programmer og operativsystemer. 33. Det fremgår af tabel 2, at alle 3 regioner løbende gennemfører sikkerhedsopdateringer af de programmer og operativsystemer, der kan sikkerhedsopdateres. Sikring af, at ingen medarbejdere har lokaladministratorrettigheder 34. Regionerne kan opsætte computerne, så medarbejderne er lokaladministratorer og dermed har det højeste niveau af adgang og kontrol over computeren. Ved at overtage lokaladministratorens rettigheder kan en hacker fx lukke antivirusfunktionen og andre funktioner på computeren, der har til formål at begrænse hacking, og bevæge sig videre i regionens it-systemer. Som lokaladministrator kan hackeren desuden installere forskellige skadelige programmer på computeren. Vi har derfor undersøgt, om regionerne har begrænset brugen af lokaladministratorer. 35. Det fremgår af tabel 2, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland har sikret, at medarbejderne ikke er lokaladministratorer på de computere, de har adgang til. I Region Syddanmark har alle ca medarbejdere i regionen lokaladministratorrettigheder. Hermed udsætter regionen sig for en markant øget risiko for, at medarbejdere bevidst eller ubevidst installerer og afvikler skadelige programmer på deres computere, som kan sprede sig og kompromittere regionens netværk. Regionen har oplyst, at regionen har foretaget en række kompenserende handlinger for at reducere de trusler, som adgangen til selv at kunne installere programmer medfører, bl.a. gennem monitorering af al ind- og udgående trafik, hvilket efter regionens opfattelse er en mere moderne tilgang til it-sikkerhed. Regionens kompenserende tiltag vedrørende overvågning og detektering er reaktive og ikke forebyggende. Derfor er det vores opfattelse, at disse tiltag ikke bør stå alene, og at regionen uanset tiltagene bør begrænse brugen af lokaladministratorer, da det er et grundlæggende og forebyggende sikringstiltag. Regionen har endvidere oplyst, at regionen er gået i gang med et projekt, der bl.a. omfatter nedlæggelse af lokaladministratorrettigheder.

141 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -19 af 33 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 13 Etablering af tiltag, fx segmenteret netværket, så en inficering i form af hackere eller malware ikke kan sprede sig ubegrænset 36. Hvis det lykkes en hacker at trænge ind i it-systemerne, er det vigtigt, at skaderne fra hackerangrebet begrænses. Det kan fx opnås ved, at regionerne segmenterer altså adskiller de mest kritiske systemer fra det øvrige netværk. På den måde begrænses hackerens eller malwarens muligheder for at sprede sig i systemerne, og skaderne af et angreb mindskes. 37. Det fremgår af tabel 2, at ingen af de 3 regioner har segmenteret netværket omkring de it-systemer, vi har undersøgt. Region Midtjylland har segmenteret netværket delvist, idet ét af de undersøgte it-systemer er adskilt fra det øvrige netværk. De øvrige undersøgte it-systemer er ikke segmenteret. Regionen har i øvrigt etableret kompenserende foranstaltninger, herunder firewalls, på computerne, der i nogen grad mindsker spredning af skadeligt indhold. SEGMENTERING AF NETVÆRK Segmentering af netværk betyder, at institutionen har opdelt netværket i afgrænsede områder. Det medvirker fx til at sikre, at hackerangreb og malware ikke kan sprede sig til alle it-systemer, men kun rammer en begrænset del af netværket. Region Hovedstaden har ikke adskilt de udvalgte it-systemer, men har etableret kompenserende foranstaltninger, der i en vis udstrækning modvirker, at skadeligt indhold kan sprede sig, fx ved at beskytte computere med avanceret antivirus. Regionen har oplyst, at Sundhedsplatformen er på et segmenteret netværk, og at der er iværksat et projekt, der vil få alle de kritiske systemer på segmenterede netværk. Region Syddanmark har ikke etableret segmentering af regionens netværk, men har etableret kompenserende foranstaltninger, der i en vis udstrækning begrænser kommunikationen mellem computerne i regionens netværk, og som dermed også i nogen grad begrænser spredning af skadeligt indhold STYRING OG KONTROL AF MEDARBEJDERE MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER 38. Vi har undersøgt regionernes kontrol og styring af medarbejdere med privilegerede rettigheder. Medarbejdere med privilegerede rettigheder (typisk betroede it-medarbejdere) har udvidet adgang til og kontrol med it-systemer og data. Det er nødvendigt med sådanne medarbejdere for at vedligeholde og sikre driften af it-systemer og netværk. Det er dog vigtigt for it-sikkerheden, at antallet af disse medarbejdere begrænses, da de er et oplagt mål for hackere, der vil misbruge medarbejdernes rettigheder til at få adgang til it-systemer og data. Hvis det er nemt for en medarbejder med privilegerede rettigheder at bevæge sig rundt i systemerne, er det også nemt for en hacker. Derfor er det også vigtigt at styre og kontrollere de privilegerede rettigheder, da det reducerer omfanget af og skaderne ved et hackerangreb. Herudover mindskes risikoen for, at medarbejdere bevidst eller ubevidst misbruger deres rettigheder.

142 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -20 af REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 39. Figur 2 viser, hvordan medarbejdernes adgang til it-systemer og data er afhængig af tildeling af rettigheder (nøgler) til systemerne. Almindelige medarbejdere får kun adgang (nøgle) til specifikke it-systemer og data. Betroede it-medarbejdere med privilegerede rettigheder har i kraft af deres tildelte rettigheder adgang (nøgler) til mange af regionens itsystemer og data. FIGUR 2 RETTIGHEDER OG ADGANG TIL IT-SYSTEMER OG DATA REGIONENS NETVÆRK IT-MEDARBEJDER MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER System 1 System 2 System 3 System 4 MEDARBEJDERE Kilde: Rigsrevisionen.

143 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -21 af 33 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA Tabel 3 viser resultatet af vores undersøgelse af, hvordan regionerne har styret og kontrolleret medarbejdernes privilegerede rettigheder. TABEL 3 STYRING OG KONTROL AF MEDARBEJDERE MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Regionen har et begrænset antal medarbejdere, der permanent har privilegerede rettigheder Regionen har sikret, at alle medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en personlig administratorkonto Regionen har implementeret en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilegerede adgangsrettigheder Regionen har sikret, at personlige passwords til konti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Kilde: Rigsrevisionen. Begrænsning af antal medarbejdere, der permanent har privilegerede rettigheder 41. Jo flere medarbejdere, der permanent har fået tildelt privilegerede rettigheder, desto større er risikoen for misbrug af rettighederne alt andet lige. Derfor bør regionerne tilstræbe at have så få medarbejdere, der permanent har privilegerede rettigheder, som muligt. På den baggrund har vi undersøgt, om regionerne har et begrænset antal (under 10) betroede it-medarbejdere med permanente, privilegerede rettigheder, medmindre ledelsen har forholdt sig til og godkendt et højere antal. Ledelsens godkendelse bør være en formel, årlig godkendelse fra regionens øverste ledelse, hvoraf det fremgår, hvad der konkret begrunder tildelingen af rettigheder til den enkelte medarbejder. 42. Det fremgår af tabel 3, at det kun er Region Midtjylland, der har færre end 10 medarbejdere med permanente, privilegerede rettigheder. Region Syddanmark havde på undersøgelsestidspunktet 11 medarbejdere med permanente, privilegerede rettigheder. Antallet var dog ikke godkendt af den øverste ledelse, men på et lavere niveau. Regionen har efterfølgende oplyst, at regionen har reduceret antallet til 8.

144 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -22 af REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA Region Hovedstaden har siden 2013 reduceret antallet af medarbejdere med privilegerede rettigheder væsentligt. Regionen har 28 medarbejdere med permanente, privilegerede rettigheder, men antallet er ikke ledelsesgodkendt siden 2013, og der foreligger således ikke nogen aktuel godkendelse. Regionen har oplyst, at ledelsen efterfølgende har godkendt antallet af medarbejdere med permanente privilegerede rettigheder. Sikring af, at alle medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en personlig administratorkonto 43. Det er vigtigt at kunne kontrollere de ændringer, der foretages af medarbejdere med privilegerede rettigheder, så eventuelt misbrug kan spores tilbage til den ansvarlige medarbejder. Derfor er det nødvendigt, at medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en personlig administratorkonto. 44. Det fremgår af tabel 3, at alle 3 regioner har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en personlig administratorkonto, så det sikres, at alle ændringer foretaget af disse medarbejdere er personhenførbare. Implementering af en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilegerede adgangsrettigheder 45. Regionerne bør sikre, at medarbejderne ikke har rettigheder og adgang til flere it-systemer og data, end de har et arbejdsbetinget behov for. Det betyder, at de privilegerede rettigheder bør inddrages, når der ikke længere er behov for dem. Regionerne bør derfor regelmæssigt foretage en dokumenteret kontrol af de tildelte rettigheder. 46. Det fremgår af tabel 3, at ingen af de 3 regioner foretager en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder. Region Hovedstaden og Region Syddanmark fører delvist en regelmæssig kontrol. Undersøgelsen viser dog, at kontrollen i begge tilfælde ikke er fuldstændig. FX omfatter kontrollen ikke alle medarbejdere med udvidede rettigheder. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen har iværksat en systematisk kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder. Region Midtjylland har ikke implementeret en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder. Regionen har oplyst, at regionen fører en uformel kontrol, og at der er iværksat et arbejde med at sikre en regelmæssig kontrol. SYSTEMUNDERSTØT- TELSE AF PASSWORDS Systemunderstøttelse af passwords er en regel i AD, der ikke kan afviges. Hvis institutionen fx har implementeret systemunderstøttelse af en passwordlængde på mindst 9 karakterer, er det ikke muligt at anvende passwords på færre karakterer. Sikring af, at personlige passwords til konti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede 47. Regionerne bør ved hjælp af systemunderstøttelse sikre, at passwords til konti med privilegerede rettigheder følger god praksis for antal karakterer, kompleksitet og regelmæssige skift. Hermed kan regionerne mindske risikoen for, at passwords brydes, og uvedkommende derved kan tiltvinge sig adgang til it-systemer og data. Passwords til personlige konti med privilegerede rettigheder bør have en længde på mindst 9 karakterer, være komplekse, fx små og store bogstaver og tal, og skiftes inden 90 dage. Hvis regionens ledelse har fastsat skærpede krav til passwordkvaliteten, er det disse krav, vi har lagt til grund.

145 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -23 af 33 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA Det fremgår af tabel 3, at det kun er Region Syddanmark, der lever op til passwordkravene. Region Midtjylland følger ikke god praksis for længden af passwords. Derudover følger regionen ikke egne krav til, hvor ofte passwords skal skiftes. Hermed er der risiko for, at sikkerhedsniveauet er lavere, end regionens ledelse har besluttet. Regionen har oplyst, at passwords nu følger god praksis og er systemunderstøttede. Region Hovedstaden har kun en mundtlig aftale om at anvende lange passwords, men denne politik er ikke systemunderstøttet, så rent teknisk er det muligt at bruge kortere passwords. Regionen har oplyst, at regionen efterfølgende har indført systemunderstøttelse, der sikrer, at passwords følger god praksis. Sikring af, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder 49. Hackerangreb kan fx ske via hjemmesider, der er inficeret med malware, som spreder sig til de besøgende på hjemmesiden. Hvis en medarbejder logger på med sine privilegerede rettigheder og tilgår en inficeret hjemmeside, kan hackere overtage rettighederne og få adgang til regionens it-systemer og data. Derfor bør regionerne sikre, at medarbejdere ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med de privilegerede rettigheder. 50. Det fremgår af tabel 3, at Region Midtjylland delvist har forhindret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder, idet halvdelen af regionens medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kunne tilgå internettet. Regionen har oplyst, at det ikke længere er muligt at tilgå internettet med privilegerede rettigheder. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har ingen sikringsforanstaltninger i forhold til at forhindre internetadgangen for medarbejdere med privilegerede rettigheder, når de er logget på med disse rettigheder. Region Syddanmark har oplyst, at regionen arbejder på at etablere denne sikring inden udgangen af året STYRING OG KONTROL AF SYSTEM- OG SERVICE- KONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER 51. Vi har undersøgt regionernes styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder. System- og servicekonti med privilegerede rettigheder giver samme omfattende adgang og beføjelser til it-systemer og data, som de privilegerede rettigheder, der knytter sig til medarbejdere. System- og servicekonti kan i modsætning til personlige administratorkonti typisk administreres af flere medarbejdere og er derfor ikke personhenførbare. Dermed er det også vanskeligere at spore brugen af rettigheder tilbage til konkrete medarbejdere. Regionerne bør derfor ud fra et it-sikkerhedshensyn styre og kontrollere system- og servicekonti med privilegerede rettigheder.

146 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -24 af REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 52. Tabel 4 viser resultatet af vores undersøgelse af, hvordan regionerne har styret og kontrolleret de privilegerede rettigheder, der knytter sig til system- og servicekonti. TABEL 4 STYRING OG KONTROL AF SYSTEM- OG SERVICEKONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Regionen har et begrænset antal system- og servicekonti med privilegerede rettigheder Regionen har sikret, at passwords til system- og servicekonti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Kilde: Rigsrevisionen. Begrænsning af antal system- og servicekonti med privilegerede rettigheder 53. I lighed med de privilegerede rettigheder, der er knyttet til medarbejdere, bør regionerne begrænse antallet af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder. Vi har derfor undersøgt, om regionerne har et begrænset antal (under 10) system- og servicekonti med privilegerede rettigheder, medmindre ledelsen har forholdt sig til og godkendt et højere antal. 54. Det fremgår af tabel 4, at 2 af de 3 regioner har et begrænset antal system- og servicekonti med privilegerede rettigheder. Region Midtjylland og Region Syddanmark havde på undersøgelsestidspunktet begge 3 system- og servicekonti med privilegerede rettigheder. Region Syddanmark har efterfølgende oplyst, at regionen har reduceret antallet fra 3 til 0. Region Hovedstaden har 29 system- og servicekonti med privilegerede rettigheder. Regionen har oplyst, at det skyldes historiske årsager, og at nye system- og servicekonti som udgangspunkt ikke får tildelt disse rettigheder. Undersøgelsen viser, at regionens ledelse i 2013 blev orienteret om og godkendte antallet af system- og servicekonti. Ledelsen er siden regelmæssigt orienteret om antallet af system- og servicekonti. Der har dog ikke været en årlig, formel godkendelse fra ledelsen, hvor det fremgår, hvad der konkret begrunder tildelingen af de privilegerede rettigheder til disse konti. En sådan formel godkendelse foreligger ikke siden Regionen har oplyst, at ledelsen efterfølgende har godkendt antallet af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder.

147 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -25 af 33 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 19 Sikring af, at passwords til system- og servicekonti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede 55. Regionerne bør ved hjælp af systemunderstøttelse sikre, at passwords til system- og servicekonti med privilegerede rettigheder følger god praksis med hensyn til antal karakterer og kompleksitet. Hermed kan regionerne mindske risikoen for, at passwords brydes, og uvedkommende derved kan tiltvinge sig adgang til it-systemer og data. Passwords til system- og servicekonti med privilegerede rettigheder bør have en længde på mindst 15 karakterer og være komplekse, fx små og store bogstaver samt tal. Hvis regionens ledelse har fastsat skærpede krav til passwordkvaliteten, er det disse krav, vi har lagt til grund. 56. Det fremgår af tabel 4, at det kun er Region Midtjylland, der har sikret, at passwords til privilegerede system- og servicekonti lever op til god praksis. Alle regionens passwords til system- og servicekonti er maskingenererede og længere end 15 karakterer. I Region Syddanmark er 2 ud af 3 passwords til system- og servicekonti fra 2008, og de lever ikke op til regionens gældende passwordpolitik, da passwordene kun er på 8 karakterer. Den gældende politik indebærer, at nye passwords til system- og servicekonti genereres automatisk, og at de er komplekse og på minimum 24 karakterer. Autogenererede passwords er typisk komplicerede og lange og er derfor vanskelige at bryde. Regionen har oplyst, at passwordene er blevet ændret og nu lever op til regionens passwordpolitik. Region Hovedstaden har de seneste 3 år autogenereret passwords til system- og servicekonti. Disse passwords er komplekse og på mindst 16 karakterer. Undersøgelsen viser dog, at kun 4 passwords er fra denne periode. De øvrige passwords er primært fra 2010 og 2011, mens et enkelt er fra Regionen har oplyst, at disse passwords som udgangspunkt ikke følger regionens gældende passwordpolitik LOGNING AF KONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIG- HEDER 57. Vi har undersøgt regionernes logning af konti med privilegerede rettigheder. Regionerne kan ikke forvente at forhindre alle angreb. Derfor er det vigtigt, at regionerne er i stand til at opdage sikkerhedshændelser hurtigst muligt, hvilket logning bl.a. bidrager til. Logning kan fx vise, om uvedkommende både interne og eksterne har haft adgang til it-systemer, og hvilke handlinger og ændringer der er foretaget i systemerne. De privilegerede rettigheder giver som nævnt det højeste niveau af rettigheder og adgang til regionernes it-systemer og data. Det er derfor særligt vigtigt, at regionerne sikrer en tilstrækkelig logning af anvendelsen af disse rettigheder med henblik på at kunne opdage og opklare misbrug og sikkerhedshændelser.

148 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -26 af REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 58. Tabel 5 viser resultatet af vores undersøgelse af, om regionerne har sikret logning af konti med privilegerede rettigheder. TABEL 5 LOGNING AF KONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Regionen har sikret, at konti med privilegerede rettigheder logges, når de starter programmer, så sporbarheden sikres Regionen har sikret, at logfiler gennemgås regelmæssigt med henblik på at opdage uautoriserede ændringer eller uhensigtsmæssigheder i it-miljøet Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke har adgang til loggen Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Kilde: Rigsrevisionen. Sikring af, at konti med privilegerede rettigheder logges, når de starter programmer, så sporbarheden sikres 59. Vi har undersøgt, om konti med privilegerede rettigheder bliver logget, når de starter programmer i udvalgte it-systemer, der indeholder følsomme persondata. Det er vigtigt, at regionerne logger konti med privilegerede rettigheder, når de starter et program, fordi det giver mulighed for at se, om der fx er startet programmer, webbrowsere eller andet, som kan have kompromitteret it-systemet. 60. Det fremgår af tabel 5, at ingen af de 3 regioner har sikret, at konti med privilegerede rettigheder logges, når de starter programmer. I Region Hovedstaden logges konti med privilegerede rettigheder, når der logges på og af it-systemerne, men ikke når de starter programmer, dvs. at man ikke kan se, hvis andre programmer er åbnet og brugt. Det er derfor ikke lige så tydeligt, hvad der er foretaget i systemerne. Regionen har oplyst, at regionen har igangsat et arbejde med at etablere logning ved start af programmer, og at denne form for logning er slået til på de nyeste systemer, herunder Sundhedsplatformen. Region Midtjylland har oplyst, at logning ved start af programmer er en del af regionens igangværende logningsprojekt og de tilhørende handlingsplaner. Region Syddanmark har oplyst, at regionen i 2017 vil implementere denne form for logning.

149 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -27 af 33 REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA 21 Sikring af, at logfiler gennemgås regelmæssigt med henblik på at opdage uautoriserede ændringer eller uhensigtsmæssigheder i it-miljøet 61. Regionerne bør gennemgå logfiler regelmæssigt enten via medarbejdere, der er uddannet i at gennemgå logfiler, eller via automatiserede overvågningssystemer. På den måde kan regionerne opdage adfærd og hændelser i it-miljøet, der ikke er, som de bør eller plejer at være. 62. Det fremgår af tabel 5, at 1 af de 3 regioner i tilstrækkelig grad har sikret, at logfiler gennemgås regelmæssigt. I Region Syddanmark bliver logfiler automatisk opsamlet og gennemgået. Region Hovedstaden opsamler og gennemgår logfiler automatisk, men der er kritiske itsystemer, som indgår i vores undersøgelse, som endnu ikke er tilsluttet den automatiske opsamling og gennemgang af logfiler. Regionen har oplyst, at regionen arbejder på at få alle de kritiske systemer sat op til at blive logget. Region Midtjylland gennemgår ikke regelmæssigt logfiler for de systemer, der indgår i vores undersøgelse. Regionen har oplyst, at regionen i forbindelse med et logningsprojekt er i gang med at etablere en løsning, som på sigt vil gøre det muligt at gennemføre central overvågning af logfiler. Sikring af, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke har adgang til loggen 63. Hvis en person enten en medarbejder med privilegerede rettigheder eller en hacker, der har overtaget disse rettigheder har misbrugt it-systemer eller data, vil vedkommende typisk forsøge at sløre eller slette sine spor i logfilerne. Regionerne bør derfor sikre, at der er funktionsadskillelse i loggen, dvs. at privilegerede rettigheder ikke giver adgang til logfilerne. Logfilerne bør hurtigst muligt sikres mod ændringer og sletning, så der opnås de bedste muligheder for opklaring af sikkerhedshændelsen. 64. Det fremgår af tabel 5, at det kun er Region Syddanmark, der i tilstrækkelig grad har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke har adgang til loggen, dvs. har adskilt funktionerne. Region Hovedstaden har delvist adskilt funktionerne, men én medarbejder med privilegerede rettigheder kan i nogle tilfælde tilgå logfilerne. Region Midtjylland har slet ikke sikret funktionsadskillelse i adgangen til loggen, hvilket øger risikoen for, at logfilerne ændres eller slettes, hvis rettighederne er blevet misbrugt. I så fald kan de ikke anvendes til at opklare sikkerhedshændelser. Regionen har oplyst, at funktionsadskillelse vil blive etableret i forbindelse med regionens logningsprojekt. Rigsrevisionen, den 8. november 2017 Lone Strøm /Mads Nyholm Jacobsen

150 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -28 af METODISK TILGANG BILAG 1. METODISK TILGANG Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om 3 udvalgte regioner har en tilfredsstillende beskyttelse af adgangen til it-systemer og data, der er med til at sikre fortroligheden, tilgængeligheden og pålideligheden af borgernes sundhedsdata. Undersøgelsen er baseret på it-revisioner i de 3 regioner, som vi har udført i perioden januar - marts De 3 regioner er Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Undersøgelsen dækker således de 3 største regioner, som har ansvaret for en væsentlig del af sundhedsvæsenet. Samlet dækker de 3 regioner 4,3 millioner af landets 5,6 millioner borgere. I forbindelse med it-revisionen har vi besøgt de 3 regioner. Revisionskriterier Undersøgelsen er baseret på revisionskriterier, som Rigsrevisionen tidligere har brugt i beretningen om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver (2015) og beretningen om forebyggelse af hackerangreb (2013). Revisionskriterierne lægger sig tæt op ad vejledninger udarbejdet af Center for Cybersikkerhed. Særlig relevant er vejledningen Cyberforsvar der virker fra januar 2017 (1. version fra 2013). Vejledningen beskriver sikringstiltag, som giver en høj grad af beskyttelse og reducerer risikoen for angreb væsentligt. Herudover har Center for Cybersikkerhed udarbejdet en passwordvejledning og en logningsvejledning. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 4 udvalgte områder, som reducerer risikoen for, at it-systemer og data bliver kompromitteret: grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder logning af konti med privilegerede rettigheder. Vi understreger, at revisionskriterierne og de anbefalinger, de har afsæt i, ikke er statiske. Da risikobilledet ændrer sig løbende, vil anbefalinger til god praksis også ændre sig. Opfyldelse af revisionskriterierne er dermed ikke ensbetydende med et tilstrækkeligt itsikkerhedsniveau fremover. Gennemgang af it-systemer De it-systemer, der indgår i vurderingen af regionernes it-sikkerhed og beskyttelse mod hackerangreb, tager udgangspunkt i den enkelte regions centrale netværk, som giver adgang til de it-systemer og databaser, der indeholder borgernes sundhedsdata. Da indgangen til sundhedsdata går gennem regionens centrale netværk, er det som udgangspunkt det netværk, vi har undersøgt it-sikkerheden på. Vurderingen af regionernes segmentering og brug af logning af konti med privilegerede rettigheder er baseret på regionernes praksis i forhold til udvalgte it-systemer.

151 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -29 af 33 METODISK TILGANG 23 Udvælgelsen af disse it-systemer er baseret på følgende 4 kriterier: Systemerne er inkluderet på regionernes liste over vigtige systemer. Systemerne er koblet til det centrale netværk. Systemerne indeholder følsomme persondata. Systemerne drives af regionerne selv. Hvor flere it-systemer kvalificerede sig ifølge kriterierne, har vi udvalgt tilfældigt. I forhold til Region Hovedstaden bør det nævnes, at Sundhedsplatformen, der er et omfattende it-projekt med centrale patientdata, ikke er udvalgt til gennemgang, da systemet fortsat var under udrulning på undersøgelsestidspunktet. Vi har undersøgt, om der foretages logning af, om medarbejdere med privilegerede konti starter programmer op, der kan anvendes til at tilgå it-systemerne på uautoriseret vis. Herudover har vi undersøgt, om logningen i forhold til systemerne gennemgås, og om regionerne har segmenteret altså adskilt de udvalgte systemer på netværket, så malware ikke spredes til alle systemer ved et hackerangreb. Formålet har dermed ikke været at foretage en egentlig systemrevision af systemerne. Medarbejdernes rettigheder styres i brugeradministrationssystemet Active Directory (AD). Vurderingen af, om regionerne i tilstrækkelig grad styrer og kontrollerer de privilegerede rettigheder, tager derfor udgangspunkt i AD. Standarderne for offentlig revision Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

152 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -30 af OVERSIGT OVER REVISIONSRESULTATERNE BILAG 2. OVERSIGT OVER REVISIONSRESULTATERNE Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Politik, retningslinjer og procedurer for it-sikkerheden på udvalgte områder Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for tildeling af privilegerede rettigheder til medarbejdere Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for system- og servicekonti med privilegerede rettigheder Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for logning af konti med privilegerede rettigheder Grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb Regionen har begrænset download af programmer Regionen har sikret, at kun godkendte programmer kan afvikles Regionen har sikret, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra producenterne af relevante produkter Regionen har løbende gennemført sikkerhedsopdateringer af relevante produkter, der kan opdateres Regionen har sikret, at ingen medarbejdere har lokaladministratorrettigheder Regionen har etableret tiltag, fx segmenteret netværket, så en inficering i form af hackere eller malware ikke kan sprede sig ubegrænset Styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder Regionen har et begrænset antal medarbejdere, der permanent har privilegerede rettigheder Regionen har sikret, at alle medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en personlig administratorkonto Regionen har implementeret en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilegerede adgangsrettigheder Regionen har sikret, at personlige passwords til konti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt

153 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -31 af 33 OVERSIGT OVER REVISIONSRESULTATERNE 25 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder Regionen har et begrænset antal system- og servicekonti med privilegerede rettigheder Regionen har sikret, at passwords til system- og servicekonti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede Logning af konti med privilegerede rettigheder Regionen har sikret, at konti med privilegerede rettigheder logges, når de starter programmer, så sporbarheden sikres Regionen har sikret, at logfiler gennemgås regelmæssigt med henblik på at opdage uautoriserede ændringer eller uhensigtsmæssigheder i it-miljøet Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke har adgang til loggen Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Kilde: Rigsrevisionen.

154 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -32 af ORDLISTE BILAG 3. ORDLISTE Active Directory (AD) Applikationer Hacker Hackerangreb Logfiler Logning Lokaladministrator Malware Misbrug og kompromittering af it-systemer og data Personhenførbar Privilegerede rettigheder Segmentering af netværk Sikkerhedshændelse Et brugeradministrationssystem, hvori institutionen styrer og kontrollerer adgang og rettigheder til it-systemer og data. Computerprogrammer, der tjener et brugerformål. De mest anvendte applikationer (apps) til kontorbrug er fx tekstbehandlingsprogrammer, regneark og webbrowsere. Betegner i denne beretning en ukendt og uautoriseret person, der foretager en ulovlig handling ved i det skjulte at skaffe sig adgang til og/eller anvende andres it-systemer eller data. Formålet med hacking og de anvendte metoder afhænger af de personer eller organisationer, der står bag, dvs. om det er fremmede stater, kriminelle organisationer eller individer, som på egen hånd misbruger institutionens svagheder. Angreb på digitale systemer eller netværk, der giver hackerne mulighed for at få uautoriseret adgang til it-systemer og data. Et hackerangreb kan fx have til formål at stjæle data og udnytte disse til berigelsesformål, spionage, destruktion eller aktivistiske aktioner. Hackerangreb omtales flere steder som cyberangreb og sikkerhedshændelse. De filer, hvori institutionen gemmer registreringerne af oplysninger om anvendelse af og hændelser i institutionens it-systemer og data. Alle handlinger på regionens it-systemer genererer et digitalt fingeraftryk, som kan opsamles i en log. Logning af konti med privilegerede rettigheder kan fx vise, om personer har logget sig på it-systemer, og hvad de har brugt rettighederne til. Logning øger chancen for at kunne undersøge et angreb til bunds. Tildelingen af rettighed som lokaladministrator giver medarbejderen det højeste niveau af adgang og kontrol over den computer, som medarbejderen arbejder ved. En sammentrækning af de engelske ord malicious software. Malware er en fællesbetegnelse for ondsindede computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede handlinger på brugerens computer. Indebærer, at en person uretmæssigt kan få adgang til en række af institutionens it-systemer og data. Der kan fx være tale om, at personen uretmæssigt afbryder eller ændrer datakørsler, eller at personen uretmæssigt ændrer, sletter eller læser/stjæler data. Det er muligt at se, hvilken bruger der har foretaget en given handling i institutionens it-systemer. Det højeste niveau af rettigheder, adgang og kontrol over institutionens it-systemer og data. Desuden kan de privilegerede rettigheder give mulighed for at omgå institutionens sikringsforanstaltninger. I nogle tilfælde kan de privilegerede rettigheder afhængigt af institutionens systemopbygning også give adgang til andre væsentlige it-systemer og data. Privilegerede rettigheder betegner i denne beretning de it-medarbejdere og/eller system- og servicekonti, der er medlem af Domain Admins-gruppen i AD. Betyder, at institutionen har opdelt netværket i afgrænsede områder. Det medvirker fx til at sikre, at hackerangreb og malware ikke kan sprede sig til alle it-systemer og data, men kun rammer en begrænset del af netværket. En uventet hændelse i it-miljøet, der indikerer, at der er eller kan være noget galt.

155 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 1 - Side -33 af 33 ORDLISTE 27 System- og servicekonti Systemunderstøttelse Anvendes bl.a. til automatiserede kørsler i it-driften. Det kan fx være periodiske overførsler af store mængder data, backupkørsler og overvågning af it-driften. System- og servicekonti har tilknyttet nogle rettigheder, som bestemmer, hvad kontoen kan bruges til. De system- og servicekonti, der er omfattet af undersøgelsen, har privilegerede rettigheder. System- og servicekonti er brugeruafhængige. Hver system- og servicekonto har ét password, som betroede it-medarbejdere typisk har kendskab til. System- og servicekonti anvendes dermed ikke med et personligt password. Al anvendelse af system- og servicekonti, herunder misbrug, er derfor ikke personhenførbar. En regel, der ikke kan afviges. Hvis institutionen fx har implementeret systemunderstøttelse af en passwordlængde på mindst 9 karakterer, er det ikke muligt at formulere passwords på færre karakterer.

156 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for It, Medico og Telefoni Til Sundheds- og Ældreministeriet Journal-nr.: Dato: 9. januar 2018 Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorerne Region Hovedstaden har kontinuerligt fokus på at forbedre og øge it-sikkerheden i takt med udviklingen i trusselsbilledet. Derfor tager Region Hovedstaden også Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes udtalelser meget alvorligt og prioriterer at få løst de problemer, som Rigsrevisionen påpeger. En af de store udfordringer for alle, der arbejder med it-sikkerhed, er, at trusselsbilledet forandrer sig konstant, da der er tale om stigende organiseret cyberkriminalitet samt stadig mere kreative og dygtige hackere. Derfor har Region Hovedstaden blandt andet implementeret systemer, der kan identificere kendte sikkerhedsrisici og minimere risiko for skadelig adfærd. Ligesom der sker monitorering af regionens internetforbindelse døgnet rundt. Region Hovedstaden vurderer og implementerer løbende nye sikkerhedstiltag for at styrke opbygning af en robust it- og sikkerheds-arkitektur. I dette arbejde inddrages regionens sikkerhedspartnere, ligesom der løbende via partnerne sker en afprøvning af sikkerhedstiltag. Regionen videndeler samtidig om cybersikkerhed med lignende organisationer, deltager i erfaringsudvekslingsfora i et regionalt og privat samarbejde samt har et løbende samarbejde med Center for Cybersikkerhed med henblik på at vurdere behovet for tilpasning af vores indsats. Region Hovedstaden har også et stort fokus på medarbejdernes awareness ift. angreb gennem løbende informationstiltag, kampagner m.m. Hospitalernes ledelse og medarbejderne er således helt centrale medspillere ift. at reagere korrekt på eksempelvis phishing-mails, således at der centralt kan iværksættes effektive tiltag for regionen. Konkrete hændelser har vist at opmærksomheden på f.eks. phishing-mails er stor, og at medarbejderne er rigtig gode til at agere med sund skeptisk samt gøre vores Center for It, Medico og Telefoni opmærksom på, når de modtager mistænkelige mails.

157 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 2 - Side -2 af 3 Da Region Hovedstaden også på sikkerhedsområdet skal løse opgaven for de midler, der er til rådighed for området, er vi meget fokuserede på, at vi får prioriteret rigtigt, således at vi får mest mulig sikkerhed for midlerne. Rigsrevisionen vurderer i deres rapport konkret i forhold til Region Hovedstaden, at regionen på følgende tre punkter - ud af de i alt 13 kritikpunkter - ikke har opfyldt Rigsrevisionens krav: 1. At Region Hovedstaden ikke har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan gå på nettet, når de er logget på med deres privilegerede rettigheder 2. At Region Hovedstaden ikke har sikret, at alle system- og servicekonti har autogenererede passwords og at dette er systemunderstøttet 3. At Region Hovedstaden ikke logger, når brugere med privilegerede rettigheder starter programmer, men kun, at de logger af og på. Ad 1) Region Hovedstaden har siden Rigsrevisionens it-revision den 5. januar 2017 arbejdet med en løsning der sikrer, at medarbejderne med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder. Denne løsning forventes færdigimplementeret i første kvartal af Ad 2) Region Hovedstaden kan tilføje, at de system- og servicekonti, der ikke havde systemunderstøttede autogenerede passwords, på tidspunktet for it-revisionen, var til ældre systemer, der fik passwords, inden regionen fik indført et system til at autogenerere passwords. Region Hovedstaden har efterfølgende imødekommet Rigsrevisionens kritik og indført systemunderstøttelse ift. at sikre, at passwords til konti med privilegerede rettigheder følger god praksis. Der udestår dog endnu nogle få gamle konti, hvor det ikke har været muligt at ændre passwords. En række af disse vil blive lukket ned i 2018, og for de øvrige vil rettighederne blive bragt ned til et niveau, så de ikke er privilegerede. Dette arbejde forventes at kunne gøres færdigt i første kvartal af Ad 3) Region Hovedstaden har desuden igangsat en proces ift. at få etableret logning, når medarbejdere med privilegerede rettigheder starter programmer. Det er dog en både kompliceret, dyr og omfattende proces, som det vil tage tid at få allokeret, implementeret og gennemført. Logningsløsningen vil endvidere være omkostningstung at etablere. Systemet er under indkøb og første fase af implementeringen vil være færdig med udgangen af Rigsrevisionen vurderer desuden, at Region Hovedstaden kun delvist har sikret, at regionen modtager sikkerhedsopdateringer fra producenterne af relevante produkter, idet regionen fortsat har pc ere med Windows XP, som producenten ikke leverer sikker- Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorerne Side 2

158 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 2 - Side -3 af 3 hedsopdateringer til mere. Regionen ønsker at tilføje, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra relevante producenter og der er indført faste patchprocedurer for servere og computere. Regionen har desuden afviklet en betydelig del af sine XP-computere. Primo 2016 var det samlede antal XP-computere i Region Hovedstaden således 3500 XP-computere. I ultimo december 2017 var antallet reduceret til cirka 320. XP-computere udgør således under 1 % procent af regionens samlede antal pc ere. De resterende XP-computere udfases hurtigst muligt. Der er dog helt specifikke grunde til, at de sidste pc ere er vanskelige at få afviklet. Herunder har en del af de resterende XP-computere softwareprogrammer installeret, som ikke findes i en udgave der kan afvikles på operativsystemer, der er nyere end Windows XP. Region Hovedstaden er i proces med at sikre de resterende XP-computere bag firewalls, indtil de kan opgraderes eller erstattes af nyere løsninger. Rigsrevisionen påpeger i beretningen også andre punkter, hvor Region Hovedstaden kun delvist opfylder kravene. Som det også fremgår af beretningen, så har Region Hovedstaden siden it-revisionen i januar 2017 dog iværksat en række tiltag for at imødekomme de øvrige kritikpunkter, som Rigsrevisionens beretning påpeger. Region Hovedstaden har, som allerede nævnt, kontinuerligt fokus på at forbedre og øge it-sikkerheden. En god it-sikkerhed er en nødvendighed for at sikre data og stabil drift på systemerne i det daglige arbejde på hospitalerne. Regionen har iværksat indsatser og opfølgning på alle kritikpunkterne fra Rigsrevisionen. Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorerne Side 3

159 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 3 - Side -1 af 4 Center for It, Medico og Telefoni Til Sundheds- og Ældreministeriet Journal-nr.: Dato: 16. januar 2018 Bilag: Status for udbedring af Rigsrevisionens kritik af Region Hovedstaden Kritikpunkt Status Angivet som Ikke opfyldt i Rigsrevisionsrapporten Sikring af, at medarbejdere med privilegerede Under udbedring. rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er Region Hovedstaden arbejder med en løsning der sikrer, at medarbejderne logget på med de rettigheder med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder. Løsningen forventes færdigimplementeret i første Passwords til system- og servicekonti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede Logning af konti med privilegerede rettigheder, når de starter programmer kvartal Delvis udbedret. Rest udestår. De system- og servicekonti, der ikke havde systemunderstøttede autogenerede passwords, på tidspunktet for it-revisionen, var til ældre systemer, der fik passwords, inden regionen fik indført et system til at autogenerere passwords. Region Hovedstaden har efterfølgende imødekommet Rigsrevisionens kritik og indført systemunderstøttelse ift. at sikre, at passwords til konti med privilegerede rettigheder følger god praksis. Der udestår dog endnu nogle få gamle konti, hvor det ikke har været muligt at ændre passwords. En række af disse vil blive lukket ned i 2018, og for de øvrige vil rettighederne blive bragt ned til et stade, så de ikke er privilegerede. Dette arbejde forventes at kunne gøres færdigt i første kvartal af Under udbedring. Systemet til understøttelse af dette er under indkøb. Implementeringen er omfattende og er opdelt i 3 faser. Første fase af implementeringen forventes færdig i udgangen af Side 1

160 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 3 - Side -2 af 4 Kritikpunkt Status Angivet som Delvist opfyldt i Rigsrevisionsrapporten Begrænset download af programmer Delvis opfyldt. Rest under analyse. Det er kun muligt for administratorer at installere software. Derfor vil en almindelig bruger, der f.eks. prøver at opdatere et program der downloader software, blive forhindret i det. Den påpegede risiko er allerede meget minimeret i Region Hovedstaden, idet det alene er den meget begrænsede gruppe af administratorer, der har adgang til pc en der kan installere software. Der pågår en analyse af, hvilke tekniske tiltag der er mulige for at adressere dette, uden at øge risikoen for at nødvendige programmer til patientbehandling ikke kan afvikles korrekt. Kun godkendte programmer kan afvikles Under udbedring / vurdering. Systemet som kan sikre dette er pt. i læringsmode. Vurdering af om systemets whitelisting i praksis kan indføres tages ved udgangen af første kvartal Vurdering omfatter ligeledes vurdering af potentiel øget risiko for at nødvendige programmer til patient behandling ikke kan afvikles korrekt. Regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra Udbedret. producenter af relevante programmer Status er at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra relevante producenter. Der er indført faste patchprocedure for servere og computere. Center for It, Medico og Telefoni Journal-nr.: Dato: 16. januar 2018 Rigsrevisionen vurderer desuden, at Region Hovedstaden kun delvist har sikret, at regionen modtager sikkerhedsopdateringer fra producenterne af relevante produkter, idet regionen fortsat har pc ere med Windows XP, som producenten ikke leverer sikkerhedsopdateringer til mere. Regionen ønsker at tilføje, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra relevante producenter og der er indført faste patchprocedurer for servere og computere. Regionen har desuden afviklet en betydelig del af sine XP-computere. Primo 2016 var det samlede antal XP-computere i Region Hovedstaden således 3500 XP-computere. I ultimo december 2017 var antallet reduceret til cirka 320. XP-computere udgør således under 1 % procent af regionens samlede antal pc ere. Side 2

161 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 3 - Side -3 af 4 Center for It, Medico og Telefoni Etablering af tiltag f.eks. segmenteret netværk, så en inficering i form af hackere eller malware ikke kan sprede sig ubegrænset Begrænset antal medarbejdere, der permanent har privilegerede rettigheder Regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilegerede adgangsrettigheder De resterende XP-computere udfases hurtigst muligt. Der er dog helt specifikke grunde til, at de sidste pc ere er vanskelige at få afviklet. Herunder har en del af de resterende XP-computere softwareprogrammer installeret, som ikke findes i en udgave der kan afvikles på operativsystemer, der er nyere end Windows XP. Region Hovedstaden er i proces med at sikre de resterende XP-computere bag firewalls, indtil de kan opgraderes eller erstattes af nyere løsninger. Forbedret. Status er at der er macro segmentering i datacenteret. Derudover er der IP-segmentering på netværket. Derved vil det være begrænset hvor store områder en hacker kan få adgang til ved et eventuelt brud. Forbedret. Der arbejdes løbende med at minimere antal medarbejdere med privilegere rettigheder. Styregruppen for Informationssikkerhed godkender kvartalsvist antal brugere med privilegerede rettigheder og antal service- og systemkonti til skriftlig godkendelse. Der er inden da foretaget en konkret faglig vurdering af hver brugers rettigheds og relevans i de privilegerede grupper. Brugerne har disse rettigheder for at kunne udføre deres arbejde. Rigsrevisionen har fastlagt, at 10 er et rimeligt antal systemadministratorer uanset forretningens størrelse. Dette antal matcher ikke med Region Hovedstadens størrelse og behov, hvilket vi også har debatteret med Rigsrevisionen. Rigsrevisionens bemærkning hertil er, at så længe ledelsen er informeret og forholder sig til risikoen (hvilket løbende sker i regi af Styregruppen for Informationssikkerhed i CIMT), således at risiko er kendt og behandlet, hvilket anses som mitigerende. Udbedret. Styregruppen for Informationssikkerhed godkender kvartalsvist antal brugere med privilegerede rettigheder og antal service- og systemkonti til skriftlig godkendelse. Journal-nr.: Dato: 16. januar 2018 Side 3

162 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 3 - Side -4 af 4 Center for It, Medico og Telefoni Personlige password til konti med privilegerede rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede Begrænset antal system- og servicekonti Logfiler gennemgås regelmæssigt Medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke har adgang til loggen Der er inden da foretaget en konkret faglig vurdering af hver brugers rettigheds og relevans i de privilegerede grupper. Brugerne har disse rettigheder for at kunne udføre deres arbejde. Der arbejdes løbende på at nedbringe antallet af brugere med privilegerede rettigheder. Dette afrapporteres hver måned i månedens nøgletal. Udbedret. Udbedret. Styregruppen for Informationssikkerhed godkender kvartalsvist antal brugere med privilegerede rettigheder og antal service- og systemkonti til skriftlig godkendelse. Der er inden da foretaget en konkret faglig vurdering af hver brugers rettigheds og relevans i de privilegerede grupper. Brugerne har disse rettigheder for at kunne udføre deres arbejde. Der arbejdes løbende på at nedbringe antallet af brugere med privilegerede rettigheder. Dette afrapporteres hver måned i månedens nøgletal. Forbedret. Der er indført fast procedure for gennemgang af logfiler i SIEM-systemet. Det vurderes løbende hvilke systemer der skal være omfattet og indgår i logfil gennemgangen. Forbedret. For alle systemer, der overfører logs til SIEM-systemet er det ikke muligt for brugerne at redigere i de logs. Journal-nr.: Dato: 16. januar 2018 Side 4

163 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 4 - Side -1 af 2 Center for It, Medico og Telefoni NOTAT Til: Regionsrådet Journal-nr.: Dato: 24. januar 2018 Uddybende forklaring til udkast til udtalelse fra Regionsrådet På Forretningsudvalgets møde den 23. januar 2018 blev der stillet spørgsmål til en række af de beskrevne tiltag og tidspunkterne for deres færdiggørelse. Administrationen kan oplyse følgende uddybende om indholdet: Privilegerede rettigheder Det højeste niveau af rettigheder, adgang og kontrol over organisationens it-systemer og data. Desuden kan de privilegerede rettigheder i særlige tilfælde give mulighed for at omgå institutionens sikringsforanstaltninger. I nogle tilfælde kan de privilegerede rettigheder afhængigt af organisationens systemopbygning også give adgang til andre væsentlige it-systemer og data. Privilegerede rettigheder betegner i denne sammenhæng de it-medarbejdere og/eller system- og servicekonti, der er medlem af Domain Admins-gruppen. System- og servicekonti Anvendes bl.a. til automatiserede kørsler i it-driften. Det kan fx være periodiske overførsler af data, backupkørsler og overvågning af it-driften. System- og servicekonti har tilknyttet nogle rettigheder, som bestemmer, hvad kontoen kan bruges til. Rettighederne for de enkelte system- og servicekonti er normalt stærkt begrænsede til alene at udføre den specifikke opgave. De system- og servicekonti, der beskrives i denne sammenhæng, har privilegerede rettigheder. System- og servicekonti er brugeruafhængige. Hver system- og servicekonto har ét password, som betroede it-medarbejdere typisk har kendskab til. System- og servicekonti anvendes dermed ikke med et personligt password. Al anvendelse af system- og servicekonti, herunder misbrug, er derfor ikke personhenførbar. Logning Alle handlinger på regionens it-systemer genererer et digitalt fingeraftryk, som kan opsamles i en log. Logning af konti med privilegerede rettigheder kan fx ofte vise, om

164 Punkt nr. 7 - Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata Bilag 4 - Side -2 af 2 personer har logget sig på it-systemer, og hvad de har brugt rettighederne til. Logning øger chancen for at kunne undersøge uregelmæssigheder/sikkerhedsbrud til bunds. Idet der er tale om tre forskellige tiltag, er der derfor også tale om tre forskellige tidspunkter for forventet færdigimplementering/delimplementering. Tiltagene relaterer sig til disse tre kritikpunkter: 1. At Region Hovedstaden ikke har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan gå på nettet, når de er logget på med deres privilegerede rettigheder 2. At Region Hovedstaden ikke har sikret, at alle system- og servicekonti har autogenererede passwords og at dette er systemunderstøttet 3. At Region Hovedstaden ikke logger, når brugere med privilegerede rettigheder starter programmer, men kun, at de logger af og på. Der er dermed tale om tre forskellige tiltag: Ad 1) Sikring af, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan gå på nettet, når de er logget på med deres privilegerede rettigheder forventes færdigimplementeret i første kvartal Ad 2) Sikring af, at system- og servicekonti har autogenererede passwords og at dette er systemunderstøttet forventes færdigt i første kvartal Ad 3) Etablering af logning, når brugere med privilegerede rettigheder starter programmer første fase af implementeringen forventes færdig med udgangen af Administrationen har desuden lavet en redaktionel ændring i udkastet til udtalelsen, så det nu fremgår hvilke afsnit på side 2, der henviser til de tre bullets med de væsentligste kritikpunkter. Uddybende forklaring til udkast til udtalelse fra Regionsrådet Side 2

165 LS-X-BEST-M /AMK Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 1 - Side -1 af 2 Til interessenterne i Hovedstadens Letbane: - Transport-, bygnings- og boligministeren - Region Hovedstaden - Lyngby-Taarbæk Kommune - Gladsaxe Kommune - Herlev Kommune - Rødovre Kommune - Glostrup Kommune - Albertslund Kommune - Brøndby Kommune - Høje-Taastrup Kommune - Hvidovre Kommune - Vallensbæk Kommune - Ishøj Kommune Hovedstadens Letbane Metrovej 5 DK-2300 København S dinletbane.dk Indstilling til staten v/transport-, bygnings- og boligministeren, Region Hovedstaden og de 11 kommuner i Hovedstadens Letbane om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af de store kontrakter på letbanen på Ring 3 T E info@dinletbane.dk /. Udbuddet af de otte letbanekontrakter for letbanen på Ring 3 er afsluttet, og revisionsfirmaet EY har gennemført et endeligt kvalitetstjek af projektets risikoregister og reserver. Den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det samlede budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve. I vedlagte Ejergodkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrakterne for letbanen på Ring 3 gives en redegørelse som grundlag for denne godkendelse. Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer svarer til det forventede budget i anlægsloven. Buddene på de egentlige anlægsopgaver ligger 425 mio. kr. (2017-priser) over budget, og en forlængelse af anlægsfasen øger udgifterne med yderligere 300 mio. kr. (2017-priser). Projektets finansieringsomkostninger er derimod 700 mio. kr. (2017-priser) lavere end forventet på grund af renteafdækningen. Dette medfører, at der udestår finansiering af 25 mio. kr.. Beløbet vil blive finansieret via den afsatte anlægsreserve på 1,1 mia. kr. Revionsvirksomheden EY anbefaler et reserveniveau på procent af anlægsomkostningerne. Det svarer til mellem 440 og 880 mio. kr. Hovedstadens Letbane har afsat en reserve på godt 1 mia. kr., svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag. Såfremt indstillingen godkendes, vil ejernes indskud således forblive uændret. 1/2

166 LS-X-BEST-M /AMK Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 1 - Side -2 af 2 Der er opnået en besparelse på 9 mio. kr. på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Beløbet afsættes i en pulje som opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Puljen medfører ikke ændringer i ejernes årlige driftstilskud. Projektets tidsplan fastlægges til andet halvår af Dette sker som følge af ledningsejernes krav om længere tid, udskydelse af ekspropriationerne og drøftelser med tilbudsgiverne og den deraf følgende længere anlægsproces. Tidsplanen fastlægges med forbehold for, at Ekspropriationskommissionens kan gennemføre de tidskritiske ekspropriationer i Hovedstadens Letbane vil i 1. kvartal 2018 give ejerne en status herfor med evt. anbefaling om åbningen. Det indstilles, at staten v/transport-, bygnings- og boligministeren, Region Hovedstaden og de 11 kommuner i Hovedstadens Letbane godkender det økonomiske grundlag for indgåelse af de store kontrakter på letbanen på Ring 3. Med venlig hilsen Birgitte Brinch Madsen Bestyrelsesformand 2/2

167 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -1 af januar 2018 Bestyrelsens indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3 1. Resumé og indstilling Hovedstadens Letbane har afsluttet udbudsprocessen af de otte letbanekontrakter, og revisionsfirmaet EY har gennemført et endeligt kvalitetstjek af projektets risikoregister og reserver. Den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det samlede budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve. Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer svarer til det forventede budget i anlægsloven. Buddene på de egentlige anlægsopgaver ligger 425 mio. kr. over budget, og en forlængelse af anlægsfasen øger udgifterne med yderligere 300 mio. kr. Projektets renteomkostninger er derimod 700 mio. kr. lavere end forventet. Dette medfører, at der udestår finansiering af 25 mio. kr. Beløbet vil blive finansieret via den afsatte anlægsreserve på 1,1 mia. kr. Revionsvirksomheden EY anbefaler et reserveniveau på procent af anlægsomkostningerne. Det svarer til mellem 440 og 880 mio. kr. Hovedstadens Letbane har afsat en reserve på godt 1 mia. kr., svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag. Ejernes indskud vil således forblive uændret, hvis indstillingen godkendes. Der er opnået en besparelse på 9 mio. kr. på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Beløbet afsættes i en pulje som opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Puljen medfører ikke ændringer i ejernes årlige driftstilskud. Projektets tidsplan fastlægges til andet halvår af Dette sker som følge af ledningsejernes krav om længere tid, udskydelse af ekspropriationerne og drøftelser med tilbudsgiverne og den deraf følgende længere anlægsproces. Tidsplanen fastlægges med forbehold for, at Ekspropriationskommissionens kan gennemføre de tidskritiske ekspropriationer i Hovedstadens Letbane vil i 1. kvartal 2018 give ejerne en status herfor med evt. anbefaling om åbningen. LS-X-BEST-M Page 1 of 44

168 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -2 af Lovgrundlag I henhold til Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 forudsætter indgåelse af kontrakter om anlæg og drift og vedligeholdelse af letbanen ejernes forudgående godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbaneprojektet. Inden forelæggelse af en indstilling til ejerne om godkendelse af letbaneprojektets gennemførelse har Hovedstadens Letbane I/S (Hovedstadens Letbane) haft til opgave at gennemføre de forberedende arbejder inden for en ramme på 475 mio. kr. (2013-priser) svarende til 502 mio. kr. (2017-priser). De forberedende arbejder har blandt andet bestået i udarbejdelse af et skitseprojekt og på dette grundlag yde bistand til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets tilvejebringelse af en VVM-vurdering af projektet. VVMvurderingen indgik i Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægsloven) fra maj Hovedstadens Letbane har desuden haft til opgave at forberede ledningsomlægninger, ekspropriationer m.v. samt at gennemføre udbud af anlæg og drift af letbanen. Resultatet af udbuddet foreligger nu og kan danne grundlag for ejernes godkendelse af grundlaget for indgåelse af anlægs-, drifts- og vedligeholdelseskontrakterne og dermed for gennemførelse af letbanen. I de følgende afsnit 2 9 er letbaneprojektets funktionalitet og teknologi samt projektets konsekvenser for naboer, miljø og trafik beskrevet. Endvidere er der redegjort for tilkøb samt for ledningsomlægninger og ekspropriationer. Ligesom der er foretaget en gennemgang af udbudsprincipperne og udbudsprocessen og resultaterne heraf - herunder særlige krav som sociale klausuler og justeringer af kontraktkrav under udbudsprocessen. Endelig er der redegjort for både de anlægsøkonomiske og de driftsøkonomiske konsekvenser for projektet og dermed ejerkredsen og for tidsplanen for anlægsprocessen samt givet forslag til den fremtidige organisering af samarbejdet mellem ejerne og selskabet Overordnet anlægsøkonomi Som resultat af udbuddet af anlægsopgaverne (ombygning af veje, broer m.v. og anlæg af jernbaneinfrastruktur) vil det være nødvendigt at forhøje anlægsbudgettet med 425 mio. kr. (2017-priser) på grund af højere tilbud på ombygning af veje og broer m.v. (CW-kontrakter). Endvidere vurderes det nødvendigt at forhøje anlægsbudgettet med 300 mio. kr. (2017-priser) som følge af den længere anlægsperiode på grund af den ændrede strategi for ledningsomlægninger og deraf følgende udskudte ekspropriationer m.v. LS-X-BEST-M Version: Page 2 of 44

169 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -3 af 44 Samtidig har bestyrelsen efter anbefaling fra Sund & Bælt besluttet at renteafdække op til 2/3 af selskabets maksimale nettogæld med en besparelse på ca. 700 mio. kr. (2017-priser) til følge. På denne baggrund vil der være behov for at anvende ca. 25 mio. kr. (2017-priser) af korrektionsreserven, der samlet er på mio. kr. (2017-priser). Den samlede korrektionsreserve udgør herefter mio. kr. (2017-priser) svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag. Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer er, at der ikke er grundlag for ændringer i dette budget. Det overordnede resultat af udbud og opdatering af det samlede anlægsbudget fremgår af skemaet nedenfor. Hovedstadens Letbanes samlede projektøkonomi Mio. kr priser Omkostninger Finansiel besparelse Reserver Budget Anlægslov/principaftale Tillæg efter udbud +425 Tillæg længere anlægsperiode m.v Renteafdækning -700 Brug af reserve -25 I alt Skemaet viser den samlede anlægsøkonomi for letbanen på Ring 3. Letbaneprojektets anlægsomkostninger er imidlertid opdelt i egentlige anlægsomkostninger (anlægsomkostninger), som finansieres af staten, Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner, og driftsrelaterede anlægsinvesteringer (driftsrelaterede anlægsinvesteringer), som finansieres af Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner som led i finansieringen af driften af letbanen. I afsnit 6. Økonomi, risiko og reserver er der redegjort for anlægsomkostningerne i et selvstændigt afsnit 6.2., mens de driftsrelaterede anlægsinvesteringer indgår i afsnittet om driftsøkonomi, afsnit 6.3. Som det fremgår af skemaet, vil det samlede anlægsbudget kunne fastholdes på det hidtidige niveau med en tilstrækkelig reserve. Udbuddet af de egentlige anlægsopgaver og de driftsrelaterede anlægsopgaver giver således ikke anledning til at ændre ejernes indskud/ betalinger til letbaneprojektets gennemførelse. LS-X-BEST-M Version: Page 3 of 44

170 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -4 af Ekstern kvalitetssikring af projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov Efter anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren har Hovedstadens Letbane bedt revisionsfirmaet EY foretage en ekstern kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det deraf afledte behov for reserver. EY har foretaget en gennemgang af projektets basisoverslag og har gennemgået projektets risikoregister og risikoproces, herunder håndteringen af justeringer af kontraktkravene i udbudsperioden. EY har fundet, at både basisoverslag og risikoregister og risikoproces har et passende niveau på projektets nuværende stade. EY har endvidere gennemgået forudsætningerne for den besluttede renteafdækning og har fundet disse rimelige og realistiske. Letbaneprojektets kvalitetssikrede aggregerede risiko er på 330 mio. kr. (2017- priser). EY er imidlertid af den opfattelse, at reservebehovet bør baseres på en kombination af den aggregerede risiko og en pejling i forhold til Ny Anlægsbudgettering og erfaringerne fra andre tilsvarende projekter på samme stade. EY vurderer på dette grundlag, at letbaneprojektet på det nuværende stade bør have reserver på pct. af basisoverslaget, det vil sige på mellem 440 og 880 mio. kr. (2017-priser). Som det fremgår af skemaet ovenfor, er den resterende reserve efter udbud og opdatering af anlægsbudgettet på mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag Driftsøkonomi Udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer og opdateringen af de dertil knyttede øvrige anlægsomkostninger, herunder bygherreorganisation, er resulteret i lidt lavere omkostninger end budgetteret. Afvigelsen på 9 mio. kr. foreslås indsat i en pulje med henblik på opsparing til fremtidige kapacitetsbehov i forbindelse af driften af letbanen. Udbuddet og opdateringen af budgettet for de driftsrelaterede anlægsinvesteringer giver således ikke anledning til ændring af ejernes årlige driftsindskud. Udbuddet af drift og vedligeholdelse er resulteret i samlede driftsomkostninger, som ligger inden for selskabets langtidsbudget med de usikkerheder, der altid må være knyttet til fremtidige forhold. Det gælder blandt andet de fremtidige passagerindtægter. Driftsøkonomien giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i ejernes årlige driftsindskud. LS-X-BEST-M Version: Page 4 of 44

171 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -5 af Tidsplan I anlægsloven er det forudsat, at letbanen kan åbne for passagerdrift i 2023/24. Heri er indeholdt en forlængelse af anlægsperioden som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger. En række af ledningsejerne har imidlertid tilkendegivet, at de forventer en længere proces for ledningsomlægninger end først antaget. Hertil kommer, at tidskritiske ekspropriationer ikke har kunnet gennemføres, før ejergodkendelsen foreligger. Tidsplanen for gennemførelse af letbanen skal desuden ses i sammenhæng med den udskydelse af udbudsprocessen, som var en følge af den senere vedtagelse af anlægsloven og den eksterne granskning af projektets økonomi, som fandt sted i sommeren og efteråret Endelig har tidsplanen været drøftet med tilbudsgiverne i forbindelse med udbudsprocessen med henblik på at opnå en så realistisk tidsplan for anlægsarbejderne som muligt. Samlet indebærer disse ændringer - ledningsejernes krav om længere tid, udskydelsen af ekspropriationerne og drøftelserne med tilbudsgiverne - at åbningen af letbanen efter den opdaterede tidsplan forventes at finde sted i andet halvår af Det kan tilføjes, at udskydelsen af ejergodkendelsen til begyndelsen af 2018, indebærer en ekstra udfordring, fordi en række tidskritiske ekspropriationer, som er aftalt med Ekspropriationskommissionen, ikke kan gennemføres som planlagt. Som det fremgår af afsnit Tidskritiske ekspropriationer, er det Ekspropriationskommissionen, der afgør, hvornår ekspropriationerne kan gennemføres. Selskabet vil bede kommissionen søge om muligt at tilrettelægge ekspropriationerne, således at åbning af letbanen kan fastholdes til andet halvår Men der består en risiko for, at dette ikke er muligt. Selskabet vil vende tilbage herom i 1. kvartal Økonomiske konsekvenser for ejerkredsen Som det fremgår, vil hverken udbuddet eller opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne give anledning til ændringer af det samlede overordnede budget, herunder vil der kunne fastholdes reserver på mere end det anbefalede niveau. Udbuddet og opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne giver således heller ikke anledning til ændringer i ejernes indskud/betalinger hverken til anlæg eller drift af letbanen Indstilling På denne baggrund indstiller bestyrelsen, at ejerne godkender det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3. Det indstilles, at ejerne herunder godkender, LS-X-BEST-M Version: Page 5 of 44

172 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -6 af 44 - At anlægs- og driftskontrakterne indgås på det foreliggende grundlag - At besparelsen ved renteafdækningen på ca. 700 mio. kr. (2017-priser) anvendes til modregning af de ekstra anlægsomkostninger på ca. 725 mio. kr. (2017-priser) som følge af udbuddet og den længere anlægsperiode - At korrektionsreserven nedskrives med det resterende beløb forventet ca. 25 mio. kr. (2017-priser) til ca mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag - At de afsatte korrektionsreserver således fastholdes og dermed, at ejernes forudsatte indbetalinger til finansiering af anlægsomkostningerne fastholdes på det forudsatte niveau. - At den resterende del af den såkaldte 10 pct. korrektionsreserve ca. 342 mio. kr. (2017-priser) indgår som reserve i selskabets økonomistyring, mens håndteringen af 20 pct. korrektionsreserven fastholdes som hidtil forudsat - At de sparede 9 mio. kr. på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer afsættes i en pulje med henblik på opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Afsættelse af en sådan pulje kan ske uden at ændre ejernes årlige driftsindskud. - At tidsplanen ændres som følge af ledningsejernes krav om længere tid, udskydelsen af ekspropriationerne og drøftelserne med tilbudsgiverne og den deraf følgende længere anlægsproces. På denne baggrund forventes åbningen af Letbanen for passagerdrift at ske i andet halvår af Dette er under forbehold for Ekspropriationskommissionens muligheder for at gennemføre de tidskritiske ekspropriationer i Hovedstadens Letbane vil i 1. kvartal 2018 give ejerne en status herfor med evt. anbefaling om åbningen. LS-X-BEST-M Version: Page 6 of 44

173 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -7 af Aftale- og lovgrundlag 2.2. Letbanen på Ring 3 Letbanen på Ring 3 kommer til at gå igennem 8 kommuner og danne rammen om et udviklings- og vækstområde på den 28 km lange strækning mellem Ishøj og Lyngby. Letbanen vil øge tilgængeligheden til områderne og tiltrække private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af vedvarende og effektiv kollektiv transport. Der er planlagt 29 stationer og letbanen skal gøre det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet og dermed give borgerne i Hovedstadsområdet et højklasset og effektivt kollektivt trafiksystem. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne uden køreplan og vil sammenbinde de fem S-toglinjer, den regionale togtrafik og den overordnede bustrafik og dermed medvirke til at skabe et sammenhængende kollektivt trafiksystem, der vil øge den samlede mobilitet i Hovedstadsområdet til gavn for hele Hovedstadens befolkning. Letbanen kommer samtidig til at betjene boligområder, arbejdspladser, bycentre, offentlige institutioner blandt andet uddannelsesinstitutioner og hospitaler og fritidsaktiviteter såvel som byudviklingsområder. Det vurderes, at letbanen kan generere op mod nye arbejdspladser og op mod nye indbyggere frem mod Hertil kommer direkte og afledte job i anlægsperioden svarende til ca årsværk samt 240 nye permanente job, når letbanen kører Aftale- og lovgrundlag for letbanen på Ring 3 I juni 2011 indgik Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj kommuner en samarbejdsaftale med staten ved transportministeren og Region Hovedstaden om en letbane på Ring 3. Med samarbejdsaftalen forpligtede parterne sig til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for etablering af en letbane. Inden da i april 2011 havde kommunerne forpligtet sig over for hinanden på den indbyrdes fordeling af omkostningerne. Efter tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag indgik de samme parter i juni 2013 en Principaftale, der forpligtede parterne sig til at anlægge en letbane på Ring 3, herunder at igangsætte et udbud af anlægsopgaverne og en række forberedende arbejder samt til at stifte et selskab til at stå for anlæg og drift af letbanen. Som led i Principaftalen indgik, at ejerne skal tage endelig stilling til gennemførelse af projektet, inden de store anlægs- og driftskontrakter indgås. Principaftalen fastlagde letbaneprojektet i den form, parterne var enige om at gennemføre. Parterne aftalte endvidere den indbyrdes fordeling af LS-X-BEST-M Version: Page 7 of 44

174 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -8 af 44 omkostningerne hertil. Principaftalen dannede grundlag for selskabs- og projekteringsloven om letbane på Ring 3, som blev vedtaget af Folketinget i februar Loven giver parterne hjemmel til at stifte et interessentskab, Ring 3 Letbane I/S senere benævnt Hovedstadens Letbane I/S, som blev stiftet i juni Det blev samtidig fastlagt, at indgåelse af kontrakter om anlæg og drift, herunder vedligehold af letbanen på Ring 3, kræver ejernes godkendelse af det økonomiske grundlag for letbanen baseret på resultatet af udbudsprocessen. I maj 2016 vedtog Folketinget en anlægslov for letbanen. Hovedstadens Letbane kan ifølge denne lov - efter gennemførelse af udbud indgå kontakter og anlægge letbanen, såfremt interessenterne godkender det økonomiske grundlag herfor. Det blev samtidig lagt fast, at Hovedstadens Letbane kan anvende 475 mio. kr. (2013-priser) svarende til 502 mio. kr. (2017-priser) til forberedende arbejder frem til ejergodkendelsen fsva. anlægsinvesteringerne. Hertil kommer forberedelsen af de driftsrelaterede udgifter. På baggrund af henvendelser fra en række store ledningsejere indgik det i anlægsloven, at ledningsomlægningerne først kan påbegyndes, når ejergodkendelsen på grundlag af udbuddet foreligger. Det indebærer, at ledningsomlægningerne først kan igangsættes samtidig med anlægsarbejderne og ikke sideløbende med udbudsprocessen, som det er normal praksis og derfor også var forudsat for letbanen. Denne ændring indebærer, dels at letbaneprojektet har fået pålagt en ekstraordinær koordineringsopgave mellem ledningsejerne og anlægsentreprenørerne, som i lovbemærkningerne er omtalt som en risiko for ekstraomkostninger på 100 mio. kr., dels at anlægsperioden er forlænget med 2-3 år, ligeledes med ekstraomkostninger til følge. Den ændrede strategi for ledningsomlægninger har efterfølgende betydet, at ekspropriationerne først kan gennemføres efter ejergodkendelsen. Hertil kommer, at ledningsejerne har krævet længere tid til deres arbejde, samt at selskabet som led i udbudsprocessen har drøftet tidsplanen med tilbudsgiverne med henblik på at opnå en så realistisk tidsplan for anlægsarbejderne som muligt. Dette har yderligere forlænget anlægsperioden, således at Letbanen på baggrund af udbuddet forventes at åbne i andet halvår af Hertil kommer, at en række tidskritiske ekspropriationer hidtil har været planlagt gennemført i begyndelsen af Dette er ikke længere muligt, jf. omtalen under afsnit Tidskritiske ekspropriationer. Endelig indgik det i anlægsloven, at staten ændrede sin repræsentation i bestyrelsen fra tre til fem medlemmer, ligesom det blev aftalt, at alle deltagere i letbaneprojektet skal afsætte en korrektionsreserve på 30 pct. af LS-X-BEST-M Version: Page 8 of 44

175 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -9 af 44 anlægssummen i overensstemmelse med principperne i Ny Anlægsbudgettering. Endelig besluttedes det at gennemføre en ekstern granskning af projektets økonomi, aggregerede risiko og reserver Valg af teknologi Ved fastlæggelsen af de overordnede mål for letbanen på Ring 3 slog ejerkredsen fast, at man ønskede et velafprøvet, driftssikkert standardsystem og ikke et udviklingsprojekt. Det har derfor været klart, at letbanen skulle udbydes som et standard letbanesystem forsynet med strøm fra køreledninger. Med henblik på at sikre, at den valgte teknologi på den ene side er kendt og velafprøvet og på den anden side up to date foretog Hovedstadens Letbane to undersøgelser som led i forberedelsen af udbuddet af letbanen. De to undersøgelser vurderede, om der burde tages højde, dels for førerløs drift, dels for en eventuel udvikling indenfor ledningsfri kørsel. Undersøgelsen om førerløs drift konkluderede, at der ikke på tidspunkt for udbuddet med fordel kunne tages højde for førerløs drift. Det vurderedes således, at førerløse letbaner næppe vil være udviklet til et niveau, som gør dem anvendelige på Ring 3 Letbanen, før det vil være aktuelt at udskifte de tog, som anskaffes ved det nu gennemførte udbud. Indførelse af førerløs teknologi vil derfor formentlig være relevant at inddrage i overvejelserne, når togparken skal udskiftes. Undersøgelsen af udviklingen af ledningsfri kørsel konkluderede, at selv om udviklingen af ledningsfri kørsel synes at gå relativt hurtigt, findes der endnu ikke eksempler på letbanesystemer, der fungerer i praksis under de betingelser, der vil gælde for letbanen på Ring 3. Letbanen på Ring 3 er således karakteriseret ved at skulle køre med en høj gennemsnitshastighed og en høj maksimal hastighed, samt med en høj frekvens. Samtidig udgør letbanen på Ring 3 et relativt stort og udbygget letbanesystem med store afstande mellem en del af stationerne. Hertil kommer, at de klimatiske forhold, hvorunder letbanen på Ring 3 skal fungere, adskiller sig væsentligt fra de forhold, hvorunder sådanne systemer i dag afprøves. Der har således hverken teknologisk, praktisk eller kommercielt (manglende konkurrence på grund af systemspecifikke systemer) været grundlag for at ændre strategi med hensyn til letbanens strømforsyning. Undersøgelsen viste imidlertid også, at de løsninger med ledningsfri kørsel, som synes mest fremgangsrige, er løsninger med batterier på togene, som lades op ved stop på stationerne. Indførelse af et sådant system vil kræve en ændring af togenes teknologi og en udbygning af stationerne med særligt opladningsudstyr. LS-X-BEST-M Version: Page 9 of 44

176 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -10 af 44 Når denne teknologi på et tidspunkt er udviklet til et niveau og en driftspålidelighed, som gør den anvendelig på letbaner som den på Ring 3, vil denne teknologi kunne implementeres på letbanen på Ring 3. Dette vil mest hensigtsmæssigt kunne ske i forbindelse med udskiftning eller renovering af togene. En fornyet undersøgelse foretaget i dette efterår har bekræftet de tidligere undersøgelser. Førerløs drift af et letbanesystem har i den seneste tid været underkastet en test med rangering af tog på et depotområde, det vil sige afskærmet fra den egentlige drift. Men det vurderes fortsat, at førerløs drift vil være en løsning på længere sigt. Til gengæld sker der løbende en udvikling af automatiske systemer til støtte for førerne af letbanetog med henblik på at opnå større sikkerhed ved driften af letbaner, svarende nogenlunde til de udviklinger som sker i bilers sikkerhedsudstyr. Et sådant system til støtte for førerne vil blive indført på Ring 3 letbanen og vil løbende kunne forbedres efterhånden, som denne teknologi udvikles og viser sin funktionsduelighed og pålidelighed i drift. Køreledningsfri drift er indført i Birmingham på en strækning i indre by, ligesom en køreledningsfri letbane er etableret i et uddannelsescenter i Doha. I Newcastle i Australien overvejes der indført ledningsfri kørsel i en del af den centrale by. Men det er fortsat vurderingen, at der er tale om udviklingsprojekter og ikke industrielle standardprodukter, og at disse udviklingsprojekter fortsat ikke er anvendelige under de forhold, som gælder for Ring 3 letbanen. 3. Udbudsstrategi og proces 3.2. Overordnet udbudsstrategi I udredningen om letbanen og dermed Principaftalen var det forudsat, at Letbanen skulle udbydes som tre totalentreprisekontrakter: en Civil Workkontrakt (CW) (ombygning af veje og broer m.v.), en Transportsystem-kontrakt (TS) (tog, kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC) m.v.) og en Drifts- og Vedligeholdelseskontrakt (O&M). Hovedstadens Letbanes bestyrelse vedtog imidlertid i foråret 2015 en ændret udbudsstrategi, som interessenterne efterfølgende godkendte. Formålet med den ændrede udbudsstrategi var primært at sikre de bedst mulige konkurrencevilkår med henblik på at opnå optimale kontraktbetingelser for både kvalitet og pris. Totalentrepriseformen det vil sige udbud på funktionskrav suppleret med enkelte specifikke krav blev fastholdt, dog blev omfanget af specifikke krav udvidet af hensyn til at sikre tilpasningen til krydsningerne med såvel banestrækninger som motorveje. Samtidig blev CW-kontrakten opdelt i fem mindre kontrakter dog med visse kombinationsmuligheder mellem disse LS-X-BEST-M Version: Page 10 of 44

177 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -11 af 44 kontrakter, jf. nedenfor. Endvidere blev TS-kontrakten opdelt i en kontrakt for det egentlige transportsystem, herunder leverance af tog og anlæg af jernbaneinfrastruktur (skinner, køreledninger, transformerstationer m.v.), og en kontrakt for bygningen på CMC, dog i form af en såkaldt nominated subcontractor til TS-kontrakten. Udbuddet blev således sammensat af otte kontrakter: fem CW-kontrakter, en TS-kontrakt, en O&M- kontrakt og en kontrakt for bygningen på CMC. Den ændrede udbudsstrategi med den øgede opdeling i mindre kontrakter og de mere detaljerede krav til udformningen af broer over baner m.v. flyttede en del af omkostningerne til projektering frem til perioden før udbuddet og dermed væk fra entreprenørerne og over til bygherreorganisationen. Omkostningerne til forberedende arbejder, som gennemføres inden ejergodkendelsen blev derfor forhøjet fra 375 mio. kr. til 475 mio. kr. (2013-priser), hvilket blev bekræftet i forbindelse med Folketingets vedtagelse af anlægsloven i maj Ved fremsættelsen af forslaget til anlægslov blev strategien for omlægning af ledninger ændret foranlediget af krav fra en række af de store ledningsejere. Den forudsatte tidsplan, der byggede på erfaringerne fra lignende store infrastrukturprojekter, måtte derfor ændres. På andre lignende projekter omlægges ledningerne samtidig med udbudsprocessen, således at den egentlige anlægsproces kan påbegyndes umiddelbart efter indgåelsen af de store anlægskontrakter. Den ændrede strategi for ledningsomlægninger indebærer en forøgelse af omkostningerne til bygherreorganisationen på grund af en omfattende koordinering af ledningsomlægningerne med de egentlige anlægsarbejder. Dette er i bemærkningerne til anlægsloven omtalt som risiko for ekstraomkostninger på ca. 100 mio. kr. Hertil kommer, at anlægsperioden forlænges med 2-3 år, hvilket medfører ekstraomkostninger både til entreprenører og til opretholdelse af bygherreorganisationen i en længere periode. Disse omkostninger har hidtil indgået i selskabets risikovurdering. I forbindelse med Folketingets behandling af forslaget til anlægslov blev det besluttet, at alle interessenterne, herunder også regionen og kommunerne, skulle afsætte korrektionsreserver på 30 pct. svarende til kravene i statens Ny Anlægsbudgettering. Dette er efterfølgende sket og indarbejdet i selskabets vedtægt. Endvidere blev det som led i vedtagelsen af anlægsloven besluttet, at der skulle gennemføres en ekstern granskning af letbaneprojektets økonomi, risikostyring m.v. Denne granskning blev foretaget af Revisionsfirmaet EY i sommeren og efteråret På grundlag af granskningen vurderede EY, at projektets basisoverslag var velunderbygget, men anbefalede, at bygherreorganisationen LS-X-BEST-M Version: Page 11 of 44

178 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -12 af 44 blev tilført 360 mio. kr. (2013-priser). Dette ville bringe bygherrebudgettet op på ca. 14 pct. af anlægsbudgettet, men dog stadig under de tilsvarende bygherrebudgetter for Aarhus og Odense Letbaner på ca. 20 pct. af de samlede anlægsbudgetter. De af EY anbefalede ekstra 360 mio. kr. til bygherreorganisationen blev indarbejdet i anlægsbudgettet for letbanen, men uden at det samlede budget blev forhøjet, ligesom der ikke blev gjort brug af projektets reserver. Som følge af granskningen blev udbuddet udskudt fra maj til oktober Som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger blev anlægsperioden, jf. ovenfor, forlænget med 2-3 år. Af samme årsag er det senere besluttet, at igangsætning af ekspropriationerne måtte udsættes til efter ejerbeslutningen. Dette indebærer en foreløbig skønnet yderligere forlængelse af anlægsperioden med ca. et halvt år. Hertil kommer, at ledningsejerne har krævet mere tid, og at selskabet under udbudsprocessen har drøftet tidsplanen med tilbudsgiverne med henblik på at opnå så realistisk en tidsplan som muligt. Samlet indebærer dette en udskydelse af åbningen af letbanen til andet halvår af 2024 samt ekstraomkostninger ud over de tidligere vurderede risikobeløb. Disse er indarbejdet i det fremlagte budget. Endelig skal det nævnes, at en række tidskritiske ekspropriationer var planlagt til begyndelsen af 2018, men må udskydes indtil ejergodkendelsen foreligger, jf. afsnit Tidskritiske ekspropriationer Kontraktstruktur Kontrakterne for Letbanen på Ring 3 er udbudt som følger: Kommune Civil Works (CW) CW kombinationmuligheder Transport System inkl. tog (TS) Kontrol- og vedligeholdelse center (CMC) Drift- og vedligeholdelse (O&M) Ishøj Vallensbæk CW-I Brøndby CW-VBG Glostrup Rødovre Herlev CW-RH CW-VBGRH TS CMC O&M Gladsaxe Lyngby-Taarbæk CW-G CW-L CW-GL De i alt 8 kontrakter indeholder nedenstående hovedleverancer: CW kontrakter: Anlægsarbejder, herunder ombygning af veje og broer mv. TS kontrakt: Transport System, herunder skinner, elmaster, styresystemer, stationer, transformere og tog. LS-X-BEST-M Version: Page 12 of 44

179 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -13 af 44 O&M kontrakt: drift og vedligeholdelse i 15 år, herunder rengøring og billettering. Leverandøren på TS kontrakten skal som nedenfor beskrevet vedligeholde tog og visse dele af infrastrukturen. CMC kontrakt: Opførelse af bygning på kontrol- og vedligeholdelsescenter. For at TS-leverandøren har incitament til at sikre, at det leverede transportsystem fungerer tilfredsstillende gennem hele driftsperioden er TSleverandøren underleverandør på vedligeholdelse af transportsystemet for O&M operatøren. Kontrakterne er baseret på ABT93, som er det generelt anvendte regelgrundlag for totalentreprisekontrakter. ABT93 regelgrundlag er suppleret med Særlige Betingelser, som er Hovedstadens Letbanes ændringer/tilpasninger for de konkrete betingelser, som er relevante for anlæg af letbanen. Alle kontrakter indeholder sociale klausuler om arbejdsmarkedsforhold m.v., jf. afsnit 3.7. Særlige Kontraktbestemmelser. Desuden er Hovedstadens Letbanes Code of Conduct implementeret i betingelserne Udbudsprincipper Alle kontrakterne er udbudt efter bestemmelserne i EU Forsyningsvirksomhedsdirektiv med anvendelse af proceduren Udbud med forhandling. Denne procedure giver mulighed for forhandlinger og afgivelse af reviderede tilbud fra alle tilbudsgivere. Alle tilbudsgivere blev indbudt til 2 forhandlinger og har afgivet 2 reviderede tilbud. Tilbudsgiverne havde mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet under udarbejdelsen af tilbud. Der blev stillet ca. 800 spørgsmål, hvoraf ca. 15 % angik kontraktbetingelserne. De resterende spørgsmål angik det tekniske grundlag. Den overvejende del af spørgsmål er stillet fra tilbudsgivere på TS- og O&Mkontrakterne. Spørgsmålene har reduceret mængden af forbehold, således at de endelige tilbud er afgivet uden forbehold. For bygningen på CMC modtog Hovedstadens Letbane ingen tilbud, hvilket stillede selskabet frit til at forhandle med en relevant entreprenør om opgaven. Hovedstadens Letbane har forhandlet med en af de prækvalificerede tilbudsgivere og har som resultat heraf modtaget et relevant tilbud på kontrakten. LS-X-BEST-M Version: Page 13 of 44

180 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -14 af Tidsplan for udbudsprocessen Udbudsprocessen er gennemført som følger: Udbudsprocessens forløb December 2015 Juni 2016 Oktober 2016 Medio november 2016 Ultimo marts 2017 Primo maj 2017 Juni 2017 Primo august 2017 Primo September 2017 Ultimo august 2017 ultimo september 2017 Ultimo september 2017 ultimo oktober 2017 Oktober 2017 November 2017 december 2017 Januar marts 2018 Udbudsbekendtgørelser pr. kontrakt udsendes Prækvalifikation af tilbudsgivere på hver kontrakt Udbudsmateriale udsendes til alle prækvalificerede Project briefing Frist for aflevering af første tilbud Første forhandlinger af O&M, CWkontrakter og TS-kontrakt (heldagsmøder med hver tilbudsgiver) Frist for aflevering af første reviderede tilbud 2. forhandlingsrunde O&M, CWkontrakter og TS-kontrakt (halvdagsmøder med hver tilbudsgiver) Frist for aflevering af andet reviderede tilbud Evaluering af reviderede tilbud Kvalitetssikring af aggregeret risiko og behov for reserver Ejernes godkendelsesproces Bestyrelsen har på sit møde den 10. januar 2018 godkendt udbudsprocessen og dermed de udpegede vindere af de enkelte kontrakter. Resultaterne af udbuddet danner - sammen med resultatet af den eksterne kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det afledte behov for reserver grundlag for nærværende indstilling til ejergodkendelse. Når resultatet af udbuddet er meddelt tilbudsgiverne, har disse mulighed for inden for en frist på 10 dage at klage over udbudsprocessen til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet har herefter 30 dage til at afgøre klagen. Hvis Klagenævnet ikke kan færdigbehandle klagen indenfor fristen, skal nævnet indenfor samme frist afgøre, om klagen skal have opsættende virkning. Der intet til hinder for, at ejernes behandling af indstillingen om ejergodkendelse sker parallelt med LS-X-BEST-M Version: Page 14 of 44

181 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -15 af 44 Klagenævnets behandling af en eventuel klage. Erfaringen viser, at det er meget almindeligt, at der klages i forbindelse med store udbud som udbuddet af letbanen på Ring 3. Dette skete blandt andet i forbindelse med udbuddet af Cityringen. Her afviste Klagenævnet efterfølgende klagen. Det bemærkes, at tilbudsgivernes vedståelse af deres tilbud udløber i slutningen af marts og begyndelsen af april afhængigt af tidspunktet for aflevering af det enkelte tilbud Resultaterne af det gennemførte udbud Antal prækvalificerede og modtagne tilbud Hovedstadens Letbane modtog et stort antal ansøgninger om prækvalifikation. Selskabet prækvalificerede, som forudsat, fire tilbudsgivere på alle kontrakter, bortset fra O&M-kontrakten, hvor der kun var tre ansøgere. Følgende tilbudsgivere har afgivet tilbud på de enkelte kontrakter: Kontrakt TS O&M CMC CW-I Udvalgte tilbudsgivere Konsortium Ansaldo STS, Stadler, Alpiq, GCF Konsortium Colas Rail Danmark A/S - CAF S.A. Konsortium Siemens AG, Siemens A/S and Aarsleff Rail A/S Arriva Danmark A/S Keolis Danmark A/S Første tilbud 1. reviderede tilbud X X X X X X X X X 2. reviderede tilbud X X Afstod X X X Metro Service A/S X X X CG Jensen A/S Afstod, men afgav tilbud iht. Udbudsprincipper MJ Eriksson A/S X X X CG Jensen A/S X X X CW-VBG Per Aarsleff A/S X X X CW-RH CG Jensen A/S X X X LS-X-BEST-M Version: Page 15 of 44

182 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -16 af 44 CW- VBGRH CW-G Per Aarsleff A/S X X X Per Aarsleff A/S X Afstod Per Aarsleff A/S X X X CG Jensen A/S X X X CW-L Per Aarsleff A/S X X X CW-GL Per Aarsleff A/S X Afstod Niveauet for de første og de reviderede tilbud For alle kontrakter gælder, at første tilbud lå over budget, TS tilbuddene dog kun meget lidt. De høje priser er bragt ned ved hjælp af forhandlinger og optimeringer (se nærmere Optimering af tilbud Cost Drivers mv.). En gennemsnitlig nedsættelse af priserne fra første tilbud til andet reviderede tilbud på 10 pct. og op til næsten 30 pct. har vist, at på trods af det begrænsede antal tilbudsgivere på CW-kontrakterne og dermed mindre konkurrence har processen haft positiv effekt på prisudviklingen. Under udbudsprocessen har der været behov for ændringer i omfanget af arbejder, leverancer samt tidsplan, bl.a. tilkøb af en ekstra station i Vallensbæk, fjernelse af P-rampen i Lyngby og overførelse af en del af denne opgave til CWentreprenøren og kombinering af afvandingssystemer i Glostrup og Ishøj samt forlængelse af tidsplan pga. udskudt ekspropriation. Forlængelsen af tidsplanen er formentlig årsag til, at priserne er reduceret mindre end forventet. Der henvises desuden til afsnit Tekniske og juridiske ændringer i udbudsmaterialet. Såvel de første som de reviderede tilbud er af teknisk høj kvalitet om end forskellige Optimering af tilbud Cost Drivers mv. I alle tilbud har tilbudsgiverne været opfordret til at beskrive Cost Drivers og komme med forslag til ændringer, som kunne medføre lavere pris, såfremt ændringerne blev implementeret. Hovedstadens Letbane modtog Cost Drivers fra alle tilbudsgivere, og disse blev drøftet på forhandlingsmøderne. Cost Drivers har været både af teknisk og kommerciel karakter. En betydelig del af de foreslåede Cost Drivers er implementeret helt eller delvist. Herudover blev tilbudsgiverne på forhandlingsmøderne opfordret til at fremkomme med forslag til ændringer, som ville medføre, at tilbudsgiveren kunne udarbejde et bedre tilbud. LS-X-BEST-M Version: Page 16 of 44

183 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -17 af 44 I det omfang, Hovedstadens Letbane besluttede at følge forslagene om ændringer, blev disse indarbejdet i udbudsmaterialet, således at alle tilbudsgiverne kunne anvende dem som grundlag for afgivelsen af reviderede tilbud. Denne proces har optimeret de reviderede tilbud såvel teknisk som kommercielt, og har medført en mere optimal fordeling af risiko mellem entreprenør og bygherre, således at den part, der har bedst mulighed for at minimere risikoen, bærer ansvaret for risikoen. Herudover har den ændrede risikoallokering reduceret tilbudsgivernes risikopræmie Tekniske og juridiske ændringer i udbudsmaterialet Som grundlag for udbuddet og forhandlingerne med tilbudsgiverne om de kommercielle og juridiske betingelser har Hovedstadens Letbane gennem de såkaldte Særlige Betingelser fastsat relativt høje krav til tilbuddene vel vidende, at der normalt vil ske en optimering under forhandlingsprocessen. Formålet er, at risikofordelingen i den sidste ende skal være så hensigtsmæssig som muligt. Denne optimering indebærer blandt andet, at enkelte krav reduceres mod, at selskabet betaler en mindre risikopræmie end i første omgang krævet af entreprenøren. En række af de høje krav, herunder de sociale klausuler, fastholdes dog under alle omstændigheder. Såvel udarbejdelsen af de oprindelige krav, herunder de Særlige Betingelser, som ændringerne i disse krav sker med rådgivning fra en ekstern advokat. Optimeringen af de tekniske krav i udbudsmaterialet har primært haft til formål at sikre den størst mulige konkurrence og den bedst mulige tilpasning af projektet til standarder på det industrielle marked og dermed billiggøre letbanen uden at reducere den forudsatte funktionalitet. Alle ændringer til udbudsmaterialet, herunder optimeringer, jf. ovenstående, er løbende blevet fremsendt til tilbudsgivere enten via Addenda eller rettelsesblade i de perioder, hvor tilbudsgivere har udarbejdet tilbud. De væsentligste ændringer/optimeringer i de kommercielle og juridiske bestemmelser er - Tilpasning af betalinger til entreprenørens produktionsplan (neutralt cash flow) - Ansvarsbegrænsning for entreprenøren (tilpasning til sædvanlige kontraktvilkår) - Indførelse af bagatelgrænse for godkendelse af underleverandører (ændrer ikke kravene i de sociale klausuler) LS-X-BEST-M Version: Page 17 of 44

184 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -18 af 44 - Loft på 7,5 pct. over dagbod for CW-kontrakterne (mere sædvanligt niveau for kontrakter af denne størrelse) - Ændring af CMC-kontrakten fra nominated subcontractor til en almindelig kontrakt (økonomisk neutralt for selskabet) De væsentligste ændringer/optimeringer i de tekniske krav er - Tilpasning af krav for at lette tilbud af standardtog (øget konkurrence) - Tilpasning af krav til transformerstationer til mere simple konstruktioner (billigere konstruktioner) - Køretiden implementeres trinvis over fire år (lidt længere køretid men større driftspålidelighed og sikkerhed) - Tilladelse af reklame på alle tog (besparelse) - CMC bygning optimeret (besparelse) - Forenklet design af nogle broer og tunneller (besparelse) De foretagne ændringer er risikovurderet og indgår i projektets risikoregister, som er kvalitetssikret af EY../. En mere detaljeret gennemgang af de væsentligste ændringer både kommercielle, juridiske og tekniske fremgår af vedlagt notat om Ændring af kommercielle, juridiske krav og tekniske krav Særlige kontraktbestemmelser- arbejdsklausul, arbejdsmiljøklausul og social klausul Kontrakterne indeholder klausuler om løn og ansættelsesforhold, om lærlinge samt arbejdsmiljø. Arbejds- og socialklausulerne bygger på henholdsvis Beskæftigelsesministeriets cirkulære nr af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud fra Klausulen om arbejdsmiljø er udviklet af Hovedstadens Letbane med henblik på at styrke selskabets mulighed for at håndhæve kravene til entreprenøren for så vidt angår arbejdsmiljø og sikkerhed. Klausulen er desuden udviklet med henblik på at sende et klart signal til entreprenørerne om, at selskabet prioriterer sikkerhed og arbejdsmiljø meget højt Arbejdsklausul Den arbejdsklausul Hovedstadens Letbane anvender i kontrakterne er baseret på Beskæftigelsesministeriets cirkulære nr af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. I arbejdsklausulen stilles krav til entreprenøren og dennes eventuelle underentreprenører om at sikre, at de ansatte har løn, arbejdstid og andre LS-X-BEST-M Version: Page 18 of 44

185 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -19 af 44 arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til de relevante kollektive overenskomster. Entreprenøren har endvidere pligt til at sikre, at alle ansatte er oplyst om deres rettigheder i kontrakterne. Kontrol og dokumentation Hovedstadens Letbane har anført, at entreprenøren løbende skal udføre egenkontrol, hvor der anmodes om væsentlige oplysninger i forhold til løn og ansættelsesforhold. Hovedstadens Letbane har som bygherre ret til at kontrollere entreprenørens overholdelse af arbejdsklausulen og bede om yderligere dokumentation, hvis der er mistanke om misligholdelse af kontrakten. Hovedstadens Letbane kan endvidere bede entreprenøren om at indhente en revisor- eller advokaterklæring på, at entreprenøren eller dennes underentreprenør overholder kravene i klausulen. Sanktioner Hvis entreprenøren ikke lever op til kravene i klausulen kan Hovedstadens Letbane lave tilbagehold i entreprisesummen eller pålægge bod. I særligt grelle tilfælde kan selskabet bringe samarbejdet med entreprenøren helt eller delvist til ophør. Hvis entreprenøren har tegnet overenskomst og har foretaget efterbetaling/bodsbetaling for den samme forseelse via det fagretlige system, kan entreprenøren få tilbagebetalt den bod, som Hovedstadens Letbane har pålagt, således at entreprenøren ikke straffes dobbelt for samme forseelse. Indkvartering Med henblik på at kunne indgå i en dialog vedrørende arbejdernes indkvartering, hvis de tilbydes sådanne, har Hovedstadens Letbane stillet krav til, at entreprenøren eller underentreprenøren skal tilbyde de ansatte, som ikke med rimelighed kan pendle på arbejde, indkvartering. Denne skal leve op til gældende danske regler og love på området Social klausul Den sociale klausul stiller krav til entreprenøren om, at denne skal sikre et minimum antal lærlinge-årsværk, der anvendes til at opfylde kontrakten. Antallet udmåles på baggrund af en screening af arbejdets karakter og under hensyntagen til, at lærlingene skal have et udbytterigt uddannelsesforløb. På baggrund af erfaringer fra byggeriet af Cityringen, har Hovedstadens Letbane udviklet en beregningsmodel, der dels tager hensyn til fagområdet, dels sikrer, at uddannelsen for den enkelte lærling bliver så varieret, at praktikmålene i uddannelsen kan opfyldes. Derudover tager selskabets beregningsmodel højde for om, der er en relevant uddannelse inden antallet af lærlinge beregnes på den enkelte kontrakt. LS-X-BEST-M Version: Page 19 of 44

186 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -20 af 44 For Hovedstadens Letbane er det samlede antal lærlinge-årsværk i udførelsesfasen 65. Kravene til lærlinge-årsværk kan bortfalde eller nedjusteres, hvis entreprenøren kan dokumentere, at denne ikke har været i stand til at rekruttere det krævede antal lærlinge. For at indgå i lærlingekontraktkravet skal lærlingene have en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lignende regelsæt udenfor Danmark, enten som en fuld aftale eller som en delaftale som en del af lærlingens uddannelsesforløb. Manglende efterlevelse af lærlingeforpligtigelsen kan udløse en bod på kr. per manglende årsværk, dog reduceres bodsstørrelsen til per manglende årsværk, hvis entreprenøren har levet op til mindst 75 procent af forpligtigelsen. Dette bodsspørgsmål udmåles først efter entreprisernes ophør Arbejdsmiljø I tilfælde af at arbejdsmiljølovgivningen og Hovedstadens Letbanes arbejdsmiljøkrav ikke opfyldes er der i kontrakten som noget nyt implementeret en sanktionstrappe bestående af muligheder for strakshandlinger ved akutte situationer og økonomiske sanktioner (dagbod) og mulighed for hel eller delvis terminering ved kontinuerlige og særligt alvorlige mislighold. Det skal bemærkes, at sanktionerne har et præventivt sigte, og at bygherren ikke forventer at anvende de økonomiske sanktioner hyppigt Beskæftigelseseffekten I samarbejde med bl.a. Hovedstadens Rekrutteringsservice har Hovedstadens Letbane fået COWI til at udarbejde analysen Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen - Sydhavnsmetro, Hovedstadens Letbane og Nyt hospital Nordsjælland. Analysen viser på baggrund af bygherreoverslaget, at den direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til Hovedstadens Letbane skønnes at blive cirka årsværk. Analysen viser endvidere, at cirka 66 procent af arbejdskraftefterspørgslen vil være efter ikke-faglærte arbejdskraft. Den næstmest efterspurgte faggruppe vil være elektrikere. Herefter kommer bl.a. smede, chauffører og teknikere. Analysen viser ydermere, at efterspørgslen forventes størst i 2019, 2020 og Den indirekte beskæftigelseseffekt forventes at svare til cirka årsværk. Den indirekte beskæftigelse vedrører en bred vifte af faggrupper, hvoraf den ufaglærte forventes at være den mest efterspurgte. 4. Andre forhold med indflydelse på anlægs- og driftsomkostningerne samt projektets funktionalitet og udformning 4.2. Tilkøb LS-X-BEST-M Version: Page 20 of 44

187 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -21 af 44 Af Principaftalen fremgår det: at anlæg af letbanen er omfattet af et tilkøbsprincip, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i Udredning om letbane på Ring 3, som det nødvendige og tilstrækkelige. Såfremt staten, kommunerne eller regionen ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet hermed fuldt ud. I det følgende gennemgås ejernes tilkøb Linjeføring gennem DTU I basisløsningen var linjeføringen ved DTU placeret langs Helsingørmotorvejen fra Klampenborgvej og nordpå. Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet at tilkøbe linjeføring gennem DTU. Linjeføringen gennem DTU følger Akademivej, Asmussens Allé og Anker Engelundsvej, har en ekstra station og er ca. en halv km længere end basisløsningen. Med letbanens 3 stationer ved DTU vil størstedelen af DTU blive stationsnært. Letbanens passagertal anslås at være ca højere pr. hverdagsdøgn end i basisløsningen. De forventede ekstra passagerindtægter vurderes at kunne dække de ekstra løbende driftsomkostninger ved den lidt længere linjeføring. Driftsøkonomisk vurderes linjeføring gennem DTU derfor at være neutral. Det er aftalt, DTU forestår og finansierer vejombygningen knyttet til en sideforskydning af Akademivej mod nord forud for letbanens anlægsarbejde Sportyper I basisløsningen er der for hovedparten af letbanestrækningen forudsat ballasteret spor. Rilleskinnespor benyttes på strækninger, hvor letbanen deler areal med vejtrafikken, det vil sige i kryds og på strækningen gennem det centrale Lyngby, hvor busserne skal kunne benytte letbanens tracé. Rilleskinnespor eller betonspor er endvidere valgt på en række andre strækninger af tekniske årsager, herunder klimahensyn. På strækninger med basisløsningen med ballasteret spor er rilleskinnespor eller betonspor derfor et tilkøb. I letbaneprojektet skelnes mellem følgende sportyper: Ballasteret spor (almindelige jernbanespor, som ligger på skærver, og som rager over omgivelserne, således at man ikke kan køre hen over sporene) Betonspor (jernbanespor placeret på beton, og hvor sporene fortsat rager op over omgivelserne, således at man ikke kan køre hen over sporene), Rilleskinnespor nedfældet i beton (spor, som er nedfældet i forhold til omgivelserne, således at den øvrige trafik kan passere hen over eller køre LS-X-BEST-M Version: Page 21 of 44

188 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -22 af 44 ovenpå skinnerne). Rilleskinnespor kan også etableres med græs eller sedum (spor nedfældet i beton med en overbygning af græs eller sedum, hvor man ikke kan køre hen over sporene) Ejerne har mulighed for at tilkøbe de nævnte sporløsninger. På baggrund af udbuddet er tillægsprisen for at ændre ballastspor til en af de nævnte sportyper vist i nedenstående skema. Sportype Tillægspris i mio. kr. pr. km. (2017-priser)./. Rilleskinnespor - nedfældet spor i beton 33,0 Rilleskinnespor - nedfældet spor med græs 29,5 eller andet Betonspor - ikke nedfældet spor på beton 25,5 *Inkl. tillæg for bygherreomkostninger. Det er forudsat, at ejerne beslutter, om de ønsker tilkøb af rilleskinnespor eller betonspor med eller uden græs eller sedum, i forbindelse med ejergodkendelsen af letbanen eller kort tid herefter. Ejerne vil få forelagt et selvstændigt beslutningsoplæg om dette spørgsmål som tillæg til nærværende indstilling, men ejerne vil kunne behandle indstillingen om tilkøb uafhængigt af ejergodkendelsen. Se evt. vedlagt notat om Tilkøb af spor Andre tilkøb Der er aftalt en række tilkøb med ejerne affødt af ønsker om tilpasning af projektet i forhold til en basisløsning. Hovedparten af tilkøbene omfatter vejudformning, adgangsveje for fodgængere og fælles afvandingsløsninger. Ændringer af vejudformningen har primært til formål at forberede vejens kapacitet til den fremtidige forventede byvækst. Adgangsveje for fodgængere knytter sig til stationerne og omfatter en forlænget perrontunnel ved Lyngby st., ekstra elevator ved Herlev st. samt stiadgang ved stationen v/hersted Industripark. De fælles afvandingsløsninger omfatter en række forskellige tiltag afhængig af lokalitet med det formål at forbedre vejens serviceniveau ved regnhændelser. Herved bidrager de fælles afvandingsløsninger til klimasikring af letbanens omgivelser. Herudover har Vallensbæk Kommune besluttet at udnytte muligheden for at tilkøbe den forberedte station Delta Park. Med tilkøbet får letbanen 29 stationer. Med henblik på at sikre det størst mulige passagergrundlag for stationen er det anbefalet, at Vallensbæk Kommune etablerer en stiforbindelse på tværs af Søndre Ringvej, således at boligområderne mod øst får kortest mulig adgang til stationen. LS-X-BEST-M Version: Page 22 of 44

189 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -23 af 44 Endvidere har Region Hovedstaden tilkøbt del af støjskærm ved Den Sociale Virksomhed og Psykiatrisk Center Glostrup, således at der i alt etableres 190 meter støjskærm ved lokaliteten. I 2018 vil Hovedstadens Letbane i dialog med vejmyndighederne belyse mulighederne for at etablere en fælles trafiksignalløsning, der kan optimere trafikafviklingen i driftsfasen. Ekstraomkostningerne herved i forhold til en basisløsning vil i givet fald være et tilkøb Samlet oversigt og økonomi i relation til tilkøb Ejerne har taget stilling til tilkøb på baggrund af en fast anlægspris. I prisen er indeholdt tillæg for projektering, tilsyn og andre bygherrerelaterede omkostninger. Følgende tilkøb er planlagt: Tilkøber Anlægspris, mio. kr. (2017 priser) Alternativ linjeføring ved DTU Forberedelse af vejudvidelse på Anker Engelundsvej Justeret vejforløb på Lundtoftegårdsvej ved Lyngbygårdsvej. Forlængelse af perrontunnel ved Lyngby Rilleskinnespor Engelsborgvej Christian X Allé Lyngby-Taarbæk, Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, Region Hovedstaden 101,3 Lyngby-Taarbæk 1,5 Lyngby-Taarbæk 14,1 Lyngby-Taarbæk 4,9 Lyngby-Taarbæk 4,5 Ekstra frihøjde under bro ved Buddinge st. Udvidelse af Gladsaxe Boulevard Ekstra svingbaner ved Gladsaxevej og Tobaksvejen Gladsaxe 0,5 Gladsaxe 25,1 Gladsaxe 0,5 Nyt vejkryds ved Lyskær Herlev 3,0 LS-X-BEST-M Version: Page 23 of 44

190 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -24 af 44 Ekstra elevator ved Herlev st. Fodgængerovergang ved Hersted Industripark Herlev 3,9 Albertslund 0,9 Sti til Rødkælkevej Glostrup 0,3 afskærmning ved Den Sociale Virksomhed og Psykiatrisk Center Glostrup Region Hovedstaden 1,0 Opgraderet fælles afvandingssystem i Glostrup Kommune Ekstra station v/delta Park Opgraderet fælles afvandingssystem i Ishøj Kommune Glostrup 34,1 Vallensbæk 9,9 Ishøj 1,6 Samlet set beløber tilkøbene sig til ca. 207 mio. kr. Hertil kommer alternativ parkeringsløsning mv. i Lyngby (96 mio. kr.), der finansieres af kommunen efter principperne for tilkøb. Enkelte af tilkøbene kræver ekstra ekspropriation. Det er aftalt, at ekspropriationsomkostningerne betales efter de faktisk konstaterede netto ekspropriationsomkostninger. Finansieringen kan ske efter samme principper som for betaling af anlægsdelen af tilkøbet. Enkelte mindre arbejder udføres af praktiske årsager af kommunerne for letbaneprojektet. I disse tilfælde er aftalt en pris, som afregnes af projektet til de pågældende kommuner Konsekvenser af tilkøb for de enkelte parter Kommunerne og Region Hovedstaden har ønsket at kunne finansiere tilkøb efter samme principper som indskud til finansiering af anlæg. Dette er imødekommet, hvilket indebærer for kommunerne, at et indskud på 15 pct. betales ved aftalens indgåelse, idet tidspunktet et fastlagt under hensyntagen til den kommunale budgetlægningsproces. De resterende 85 pct. betales i perioden frem til For Region Hovedstaden skal indskud på 15 pct. betales senest i 2019 og de resterende 85 pct. frem til LS-X-BEST-M Version: Page 24 of 44

191 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -25 af 44 Det er til enhver tid muligt at betale tidligere, hvis der er ønske herom. I enkelte tilfælde er der aftalt et andet betalingsforløb Cykler i letbanen Letbanetogene er indrettet med særlige åbne flexområder omkring indgangene, således at de kan medtage barnevogne, kørestole og cykler m.v. Der vil under alle omstændigheder skulle være plads til barnevogne og kørestole i flexområderne. Hvorvidt og i hvilket omfang letbanetogene skal medtage cykler, vil der skulle tages stilling til i forbindelse med driften af letbanen Trafikomlægninger i anlægsperioden Trafikken på og omkring Ring 3 vil blive påvirket mærkbart af anlægget af letbanen. Det kan ikke undgås, at et vejarbejde, som strækker sig over 28 kilometer, og som krydser en række af de vigtigste indfaldsveje til København, vil få betydning for den daglige trafikafvikling i korridoren. Samtidig kompliceres trafikafviklingen yderlige af, at det er nødvendigt at håndtere blandet trafik i form af biler, busser, cyklister og fodgængere, ligesom der på strækningen er et særligt hensyn at tage til ambulancer til og fra de to store sygehuse i Glostrup og Herlev. Der blev med ejernes principaftale af 2013, som bygger på Udredning om Letbane på Ring 3, forudsat optimal fremdrift for anlægsprojektet, hvilket indebærer reduceret kapacitet for vejtrafikken på Ring 3 i anlægsperioden, eksempelvis fra fire til to eller ingen spor på delstrækninger for at skabe et tilpas stort arbejdsareal. For at sikre den bedst mulige afvikling af trafikken undervejs i anlægsperioden anvendes tre hovedgreb. For det første har Hovedstadens Letbane stillet en række kontraktkrav til entreprenørerne vedr. trafikafvikling. For det andet vil vejmyndighederne som led i deres myndighedsopgave tilvejebringe trafikinformation til trafikanterne via de platforme, som biltrafikanterne allerede i forvejen benytter. For det tredje har Hovedstadens Letbane etableret et system til monitorering af rejsetider, som giver realtidsinformation om den aktuelle trafiksituation Kontraktkrav vedr. trafikafvikling For så vidt angår kontraktkrav til entreprenørerne vedr. trafikafvikling, så har Hovedstadens Letbane fokus på kryds, idet krydsene er afgørende for fremkommelighed og kapacitet. Hovedstadens Letbane har derfor opstillet en række krav til entreprenørernes tidsplanlægning af arbejderne i form af en begrænsning på, hvilke kryds, der må arbejdes i samtidigt Herigennem sikres det, at trafikanterne har nærliggende omkørselsmuligheder, når der arbejdes i ét kryds, og der sikres tillige adgang til alle lokalområder langs strækningen. Det LS-X-BEST-M Version: Page 25 of 44

192 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -26 af 44 skal i den forbindelse bemærkes, at evt. afværgeforanstaltninger på det tilstødende vejnet skal finansieres af vejmyndighederne. Udover de tidsmæssige begrænsninger på entreprenørernes arbejde er der i kontrakten indarbejdet en række krav vedr. afviklingen af trafikken ved de enkelte arbejdsområder. Disse krav omhandler blandt andet cyklisters og fodgængeres fremkommelighed, og er en udmøntning af de principper, som blev forelagt vejmyndighederne i foråret Under udarbejdelsen af kravene har Hovedstadens Letbane involveret vejmyndighederne i identifikation af løsningerne for de delstrækninger, hvor arbejderne vil have en særligt kompleks karakter. Det drejer sig især om arbejderne i de tætteste byområder, ved krydsning af regionale veje og omkring Vejdirektoratets tilslutningsanlæg ved motorvejene. Kommunerne og Vejdirektoratet har i denne proces medvirket til at finde konkrete løsninger for hver lokalitet og opstille supplerende krav til entreprenørernes arbejde. Tilsvarende har Movia været tæt involveret i arbejdet med planlægningen af trafikafviklingen. På baggrund af arbejdet er der identificeret en række tiltag og stillet supplerende krav til afbødning af den forringede fremkommelighed for busserne under anlægsperioden. I det videre forløb under anlægsarbejderne vil Hovedstadens Letbane lægge vægt på at opnå en tilsvarende fælles forståelse af krav til entreprenørerne og af at muligheder for løsning af trafikafvikling ved arbejderne opretholdes. En fravigelse fra disse vil kunne have både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for færdiggørelsen af letbanen. Entreprenørerne vil hvis ikke andet aftales have ansvar for at gennemføre de nødvendige ændringer af signalanlæggene på strækningen gennem byggefaserne. Disse ændringer vil være begrænset til hvad der er sikkerhedsmæssigt nødvendigt i forhold til den trafikafviklingsplan, som entreprenøren indsender i forbindelse med graveansøgninger. I den seneste tid har der været en række drøftelser mellem kommunerne og Vejdirektoratet som vejmyndighederne på de berørte veje, om fremkommeligheden på vejene i anlægsperioden vil kunne forbedres ved øget brug af trafikstyring, samordning og teknisk overvågning. Hovedstadens Letbane følger vejmyndighedernes overvejelser om signalstyring tæt Trafikinformation God og præcis information om vejarbejder og trafikomlægninger er en forudsætning for, at trafikanterne kan planlægge og tilpasse deres rejse efter de givne omstændigheder. Vejmyndighederne er ansvarlige for som et led i LS-X-BEST-M Version: Page 26 of 44

193 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -27 af 44 myndighedsopgaven at tilvejebringe trafikinformation til trafikanterne. Vejmyndighederne er enige om løbende at informere om aktuelle gravearbejder samt om eventuelle ulykker. Varetagelsen af denne opgave sker i samarbejde med Vejdirektoratet og formidles på Vejdirektoratets platforme og herfra videre til P4 trafikradio, navigationsanlæg, mv. Det betyder, at trafikinformationen vil ske via de kanaler og platforme, som trafikanterne allerede kender og anvender i dag Trafikovervågning Hovedstadens Letbane har etableret et system til monitorering af rejsetider, som giver realtidsinformation om den aktuelle trafiksituation. Flere kommuner har indkøbt supplerende sensorer til dette system, så detaljeringsgraden øges i lokalområderne. Systemet monitorerer fremkommelighed for både biler og blødere trafikanter, og oplysningerne herfra kan bruges til løbende optimering af trafikafviklingen på strækningen og til at kvalificere planlægningen af trafikomlægninger fremadrettet. I anlægsperioden vil Hovedstadens Letbane desuden føre tilsyn med arbejderne og følge, at entreprenørerne får søgt de nødvendige tilladelser til anlægsarbejder og trafikomlægninger hos vejmyndighederne på det rette grundlag og til den rette tid. Vurderingen af de trafikale konsekvenser af trafikomlægninger vil blive baseret på erfaringerne med den faktiske trafikafvikling dokumenteret af rejsetidsmålesystemet, vejmyndighedens ekspertise og lokalkendskab samt det analysearbejde, der ligger til grund for udbuddet Miljøforhold I det følgende gives en kort beskrivelse af VVM-processen og enkelte miljøforhold, der er særligt i fokus i letbaneprojektet: Støj, jord og klima VVM-vurdering Med udgangspunkt i Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 har letbaneprojektet gennemgået en miljøvurdering (VVM). Vurderingen behandler både anlægsperioden og driftsperioden og gennemgår de påvirkninger, projektet vil have på miljøet, herunder støj, vibrationer, landskab og arkitektur, kulturarv, jord, grundvand, afvanding, materialer, luft, natur og overfladevand, befolkning og rekreative interesser m.v. Forslag til VVM-redegørelse, som er udarbejdet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, blev sendt i offentlig høring i maj Som resultat af den offentlige høring blev der foretaget en række ændringer af projektet. I den forbindelse blev der udarbejdet supplerende VVM-redegørelser for Ishøj Kommune og Lyngby Taarbæk Kommune. Den samlede VVM-vurdering blev LS-X-BEST-M Version: Page 27 of 44

194 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -28 af 44 godkendt af Folketinget som led i vedtagelsen af anlægsloven for letbanen i maj Støj Letbanen støjer kun lidt i forhold til biltrafikken. I driftsperioden vil støjen fra Ring 3 de fleste steder blive mindre end uden en letbane. Især vil antallet af særligt støjramte boliger langs Ring 3 blive reduceret. I anlægsperioden vil støjen blive relativt høj, dels om dagen og i kortere perioder også om aftenen og natten. En del af anlægsarbejderne vil nødvendigvis skulle foregå om aftenen og natten under hensyn til fremkommeligheden for trafikken både på Ring 3 og på de tværgående store trafikårer. Dette gælder især ved ombygning af de større signalregulerede kryds. Mellem krydsene vil anlægsarbejdet foregå på begrænsede strækninger og løbende blive flyttet langs letbanelinjen. Dette indebærer, at generne for de omboende vil være koncentreret i perioder af begrænset varighed. Støjen vil blive reguleret gennem kommunale forskrifter og evt. dispensationer fra disse. De enkelte kommuner har bestemt, hvilke støjgrænser og hvilke tidsmæssige rammer, der skal gælde for anlægsarbejderne og fører myndighedstilsyn med arbejderne. Entreprenørerne er desuden kontraktligt forpligtet til at begrænse støj og i øvrigt andre gener mest muligt under hensyn til anlægsarbejdets gennemførelse Jord Hovedstadens Letbane har over for entreprenørerne krav om en hensigtsmæssig og miljøvenlig håndtering af forurenet jord. Hovedstadens Letbane drøfter endvidere indgåelse af en aftale med Albertslund Kommune om anvendelse af overskydende jord i et planlagt støjvolds-, natur- og landskabsprojekt langs motorvejen. Letbanen vil dermed kunne sikre en ressourcebevidst håndtering af overskydende jord. På enkelte lokaliteter er der konstateret eksisterende forureninger under de arealer, hvor letbanen skal placeres. Håndteringen af disse forureninger drøftes med regionen og de berørte kommuner med henblik på om muligt at finde løsninger, der ikke forringer mulighederne for i fremtiden at oprense de pågældende forureninger uden at belaste letbaneprojektet mere end højst nødvendigt. LS-X-BEST-M Version: Page 28 of 44

195 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -29 af Klima Når det gælder sikring af letbanen imod klimarelaterede skader, skelnes der imellem konsekvenser af stormflod og skybrud. I letbanens tilfælde er det kun den sydligste del af strækningen, som berøres af en eventuel stormflod. Specielt den del af banen, som løber ind over Strandengen i Ishøj, er i risiko for oversvømmelse. Da det ikke er muligt at hæve banelegemet til det krævede sikringsniveau, oversvømmes banen på denne del af strækningen i ekstreme tilfælde. Langs hele letbanestrækningen er identificeret såkaldte safe zones, hvor togene kan parkeres uden risiko for oversvømmelse under ekstreme stormfloder og skybrud helt op til 2000 års hændelser. Derved sikres letbanens materiel samt efterfølgende hurtig igangsættelse af driften. I forhold til sikring af letbanen mod skybrud arbejder Hovedstadens Letbane med forskellige sikringsniveauer for forskellige dele af letbanen, hvilket afspejler en vurdering af de tekniske installationers betydning for letbanens drift og levetid. Omformerstationer og kontrol- og vedligeholdelsescentret (CMC) er sikret til en 2000 års-hændelse med en høj klimafaktor, da disse repræsenterer omkostningstunge installationer med stor betydning for drift og levetid. Derudover er identificeret enkelte steder langs strækningen med vand strømmende på tværs af banen, hvor der eksisterer en øget risiko for erodering af anlægget. På disse steder er etableret betonspor eller lignende for at sikre banen bedst muligt mod ekstreme hændelser i hele letbanens levetid. Ovennævnte sikring af letbanens anlæg udgør forudsætningerne for, at letbanen ikke ødelægges, undermineres eller eroderes ved skybrud. Når det gælder sikring af letbanen i forhold til driftsstabilitet skal udfordringerne blandt andet findes i letbanens indpasning i byrummet og sammenhæng med anden trafik. Derudover påvirker serviceniveauet i de enkelte kommuner risikoen for oversvømmelse af letbanestrækningen. I samarbejde med Kommuner og Forsyningsselskaber har Hovedstadens Letbane udarbejdet en fælles afvandingsstrategi. Afvandingsstrategien lægger op til et forbedret og ensartet serviceniveau langs letbanen og tilhørende vejareal indenfor økonomisk og teknisk realistiske rammer. Hovedstadens Letbane har på den baggrund tilpasset letbanens afvandingssystem, så selve letbanen i videst muligt omfang er sikret til et ensartet og forbedret serviceniveau langs hele strækningen, hvilket repræsenterer en 10 års hændelse med en standard klimafaktor 1,3. Afhængigt LS-X-BEST-M Version: Page 29 of 44

196 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -30 af 44 af den enkelte kommunes afvandingsløsning, er det omkringliggende areal langs strækningen sikret til forskellige serviceniveauer Involvering af naboer og kommunikation til omgivelserne i letbanens anlægsfase Anlægget af Hovedstadens Letbane vil komme til at berøre mange tusinde menneskers hverdag, og efterspørgslen på kommunikation fra en række forskellige målgrupper forventes at være høj. Selskabet har således udarbejdet en kommunikationsstrategi for letbanens anlægsfase med input fra ejerkredsen, en lang række interessenter og dataindsamling om virksomheder og borgere i letbanekommunerne. Strategien fastlægger hovedbudskaber og indsatsområder, og har særligt fokus på målgrupperne trafikanter, naboer og virksomheder/handelsdrivende. Naboer defineres som borgere og virksomheder/handelsdrivende, som bor i første eller anden række til byggeriet. Hovedstadens Letbane vil her lægge vægt på at levere information om byggeriet i god tid, så naboerne kan indrette deres hverdag derefter. Hovedstadens Letbane er særegen i forhold til antallet af aktører, herunder 13 politiske ejere, 53 ledningsejere og op til otte entreprenører og deres underleverandører. Strategien udstikker derfor konkrete rammer for ansvarsfordelingen mellem de mange letbaneaktører i kommunikationsarbejdet. Kommunerne har ønsket en fremtrædende rolle i kommunikationen til borgerne og virksomhederne, hvilket strategien afspejler. Formålet med strategien er at sikre målgrupperne et højt serviceniveau med relevant, ensartet og imødekommende kommunikation gennem hele anlægsfasen. Strategien skal samtidig sikre en fornuftig balance i kommunikationen om gener og gevinster ved letbanen, idet begge fortællinger er nødvendige og værdifulde for det samlede billede af projektet Ekspropriationer og ledningsomlægninger Anlægsarbejderne og letbanen i drift kræver, at der gennemføres et omfattende antal ekspropriationer. Der er både nødvendigt med midlertidige og permanente ekspropriationer, herunder ekspropriationer, hvor selskabet erhverver hhv. arealer/ejendomme og rettigheder. Der skal erhverves areal og rettigheder langs linjen, herunder også de steder, hvor letbanen krydser de mange store indfaldsveje til København og eksisterende toglinjer, som letbanen passerer. Ekspropriationerne er en forudsætning for, at ledningsomlægningerne og senere entreprenørerne kan gå i gang, herunder at berørte beboere har haft LS-X-BEST-M Version: Page 30 of 44

197 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -31 af 44 den fornødne varsling til at fraflytte deres boliger, hvilket minimum vil være 6 måneder Ledningsomlægninger Det var i forbindelse med udredningen og vedtagelsen af projekteringsloven forudsat, at forberedelse og igangsætning af ledningsomlægningerne skulle foregå parallelt med udbudsprocessen. De nødvendige ekspropriationer hertil skulle derfor indgå som en del af de forberedende arbejder. I forbindelse med høringsprocessen til anlægsloven blev det klart, at en række væsentlige ledningsejere ikke ønskede at igangsætte de forudsatte ledningsomlægninger. Strategien blev som følge heraf ændret, hvorfor ledningsarbejderne først igangsættes efter ejergodkendelsen. Dette medførte en forlængelse af anlægsperioden, således at åbning af letbanen var forudsat at finde sted i 2023/24. Senere skete der som følge heraf en udskydelse af ekspropriationsforretningerne, således at disse først kan gennemføres efter ejergodkendelsen. Dette medførte en yderligere forlængelse af anlægsperioden med 5 7 måneder, som det har været nødvendigt at indarbejde i tidsplanen for anlægsarbejderne Tidskritiske ekspropriationer Ekspropriationskommissionen kan ikke foretage ekspropriationsforretningerne uden, at der foreligger en ejergodkendelse. Flere af ekspropriationernes gennemførsel er tidskritiske for, at entreprenørerne kan komme i gang som planlagt. Det gælder ekspropriationerne for overtagelse og nedrivning af ejendomme, flere af ledningsomlægningerne, samt ekspropriationer for vej- og broombygninger, herunder tilslutningsanlæggene til indfaldsvejene til København og midlertidige spærringer af togspor. De tidskritiske ekspropriationer har været planlagt over længere tid, og Ekspropriationskommissionen har i deres planlægning fastlagt, at de kan påbegyndes fra og med uge 9 i 2018 og henover 1. halvår Datoerne er fastlagt i kommissionens planlægning sammen med andre offentlige anlægsmyndigheder som Hovedstadens Letbane, der skal have gennemført ekspropriationer, og kommissionens indkaldelse af berørte parter til den første ekspropriation var planlagt til blive sendt ud i uge 4. Idet der ikke, som forudsat da kommissionen lagde planen for 1. halvår 2018 fast, foreligger en ejergodkendelse i uge 4, vil ekspropriationerne skulle rykkes, og tidsplanen ændres. Hovedstadens Letbane har derfor påbegyndt dialogen med Ekspropriationskommissionens sekretariat med henblik på at få re-planlagt LS-X-BEST-M Version: Page 31 of 44

198 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -32 af 44 ekspropriationskommissionens plan for 1. halvår. Idet den fastlagte mødeplan også vedrører ekspropriationer for andre anlægsmyndigheder, og kommissionens medlemmer og dennes eksperters muligheder for at deltage, kan det tage tid, før der er klarhed over, hvornår kommissionen kan finde tid til at foretage de tidskritiske ekspropriationer. Endvidere udestår endelig afklaring af, hvornår ejergodkendelsen, som er en forudsætning for ekspropriationerne, kan forventes at foreligge. Så snart tidspunktet for ejergodkendelsen foreligger, vil selskabet anmode Ekspropriationskommissionen om en endelig afklaring. Det tilstræbes, at tidsplanen med åbning i andet halvår 2024 så vidt muligt kan fastholdes, men der består en risiko for, at dette ikke er muligt Ekspropriationsomkostninger Detaljeringen af letbaneprojektet fra dispositionsforslaget til det endeligt udbudte projekt- herunder de foretagne ændringer, dels som følge af ønsker fra ejerne, dels som følge af trafikale og trafiksikkerhedsmæssige krav har medført ændringer af ekspropriationsbehovet. Der er dels tale om justeringer af indgreb på allerede omfattede ejendomme, dels at der er kommet indgreb til på en række yderligere ejendomme. Disse ændringer er indarbejdet i det reviderede projekt, der danner grundlag for de kontrakter, som skal indgås med entreprenørerne. Samlet har dette betydet en forøgelse af anlægsbudgettet, som indgår i beskrivelsen under afsnittet om anlægsøkonomi. Med vedtagelsen af projekteringsloven i februar 2014 fik de ejere, som berøres særligt indgribende, som har særlige behov, og som ikke kan afhænde deres ejendom på normale vilkår, mulighed for at anmode om at få deres ejendom overtaget ved fremrykket ekspropriation. Der er således gennemført en række fremrykkede ekspropriationer, som indgår i nettoomkostningerne til de forberedende arbejder. 5. Driftsindtægter 5.2. Passagertal Passagertallene (antallet af påstigere) er fastlagt med udgangspunkt i OTM (Ørestad Trafik Model) beregningerne fra Udredning om Letbane på Ring 3 fra marts OTM er en matematisk model, som er udviklet i et samarbejde mellem blandt andet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, en række kommuner og transportselskaber i Hovedstadsområdet og DTU. OTM modellen anvendes til beregning af stort set alle prognoser for den fremtidige udvikling af trafikken i Hovedstadsområdet. OTM modellen er således det bedste nuværende redskab LS-X-BEST-M Version: Page 32 of 44

199 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -33 af 44 til forudsigelse af den fremtidige trafikudvikling ved ændringer i trafikudbuddet som for eksempel etablering af letbanen på Ring 3. Men resultaterne må tages med det forbehold, at der er tale om en matematisk model, som er afhængig af beskrivelsen af den hidtidige udvikling og planlægningsmyndighedernes forventninger til den fremtidige udvikling i befolkning og arbejdspladser m.v. Udgangspunktet for den gældende passagerprognose for letbanen på Ring 3 er således de beregninger, som blev foretaget i forbindelse med udarbejdelse af Udredningen og dermed Principaftalen fra Her ud over er effekten af linjeføringsalternativet gennem DTU inkluderet. Principaftalen er baseret på passager scenariet med høj byvækst. Der er forudsat et trafikalt indsving i de to første driftsår på henholdsvis 85 % og 95 %. Der budgetteres med i alt ca. 11,4 mio. passagerer i det første år med passagerdrift stigende til ca. 19,3 mio. passagerer årligt i 2036 og fremover Passagerindtægter Ved takstforudsætningerne er der taget udgangspunkt i principaftalen fra juni Indtægten pr. påstiger er baseret på forventningerne til takstudviklingen i perioden , jf. udredningen. Indtægten er fremskrevet til 8,81 kr. pr. påstiger i 2024 i 2013-priser. Tilsvarende er gennemsnitsindtægten pr. passager i 2036 beregnet til 10,14 kr. i 2013-priser. Takstindtægten (passagerindtægten) er reguleret til 2017 priser med udgangspunkt i en generel prisfremskrivning på 2 % p.a. Passagerindtægterne er i det første hele driftsår budgetteret til 108 mio. kr. (2017-priser) stigende til 212 mio. kr. årligt i 2036 og fremover (2017-priser) Andre indtægter Ved Letbanens overgang til passagerdrift er indarbejdet et årligt indskud fra kommunerne og Region Hovedstaden til dækning af de årlige driftsomkostninger inkl. driftsrelaterede anlægsinvesteringer modregnet passagerindtægter. Kommunernes samlede indskud udgør 44 mio. kr. (2013-priser) og Region Hovedstadens indskud udgør 34 mio. kr. (2013-priser). Driftsindskuddene er reguleret til 2017-priser med udgangspunkt i en generel fremskrivning på 2 % p.a. Driftsindskuddene er i 2024 og frem årligt budgetteret til henholdsvis 47,6 mio.kr. (2017-priser) vedr. kommunerne og 36,8 mio. kr. (2017-priser) vedr. Region Hovedstaden. LS-X-BEST-M Version: Page 33 of 44

200 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -34 af Økonomi, risiko og reserver 6.1. Hovedstadens Letbanes samlede anlægsøkonomi Hovedstadens Letbane har nu gennemført udbud af anlægs- og driftskontrakterne for letbanen og revurderet selskabets samlede anlægsomkostninger, herunder omkostninger til bygherreorganisationen. Selskabets bestyrelse har samtidig besluttet at foretage en renteafdækning af op til 2/3 af selskabets forudsatte realiserede nettogæld med henblik på at minimere selskabets finansielle risiko. Renteafdækningen forventes at nedbringe selskabets finansieringsomkostninger med ca. 700 mio. kr. (2017-priser). Samlet er anlægsomkostningerne efter udbuddet blevet forhøjet med 725 mio. kr. (2017-priser), men samtidig er omkostningerne til finansiering af anlægsopgaverne, som nævnt, faldet med ca. 700 mio. kr priser, således at der alene vil være behov for anvendelse af 25 mio. kr. (2017-priser) af den afsatte korrektionsreserve på mio. kr. (2017 priser). Den resulterende samlede anlægsøkonomi for Hovedstadens Letbane fremgår af nedenstående skema: Hovedstadens Letbanes samlede projektøkonomi Mio. kr priser Omkostninger Finansiel besparelse Reserver/risiko Budget Anlægslov/principaftale Tillæg efter udbud +425 Tillæg længere anlægsperiode m.v Renteafdækning -700 Brug af reserve -25 I alt Skemaet viser den samlede anlægsøkonomi for letbanen på Ring 3. Letbaneprojektets anlægsomkostninger er imidlertid opdelt i egentlige anlægsomkostninger (anlægsomkostninger), som finansieres af staten, Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner, og driftsrelaterede anlægsinvesteringer (driftsrelaterede anlægsinvesteringer), som finansieres af Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner som led i finansieringen af driften af letbanen. I det følgende er der redegjort for anlægsomkostningerne i et selvstændigt afsnit, mens de driftsrelaterede anlægsinvesteringer indgår i afsnittet om driftsøkonomi. LS-X-BEST-M Version: Page 34 of 44

201 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -35 af Anlægsomkostninger Anlægsomkostningerne finansieres af staten med 40 pct., regionen med 26 pct. og de elleve kommuner i fællesskab med 34 pct. Anlægsomkostningerne omfatter omkostninger til ombygning af veje, broer m.v. CW-kontrakterne omkostninger til anlæg af transportsystemets infrastruktur (skinner, kørestrøm, transformatorstationer m.v.) TS-kontrakten samt omkostninger til ledningsomlægninger, ekspropriationer, bygherreorganisation, mobilisering m.v. På grundlag af det gennemførte udbud er kontraktsummerne nu fastlagt og indarbejdet i anlægsbudgettet. Samtidig er der foretaget en opdatering af de øvrige omkostninger til anlæg af letbanen, herunder omkostningerne til ekspropriationer, bygherreomkostningerne m.v., ligesom projektets risikoregister for anlæg og dermed projektets aggregerede risiko er opdateret. Som led i forberedelse af gennemførelsen af letbanen efter ejergodkendelsen har bestyrelsen desuden efter anbefaling fra selskabets finansieringsrådgiver Sund & Bælt Finans - besluttet at renteafdække op til 2/3 af selskabets forudsatte realiserede nettogæld med henblik på at minimere projektets finansieringsrisiko. Renteafdækningen indebærer en besparelse på de forudsatte finansieringsomkostninger på ca. 700 mio. kr., afhængigt af renteniveauet på tidspunktet for ejergodkendelsen../ Ekstern kvalitetssikring af anlægsprojektets aggregerede risiko og det afledte reservebehov Efter anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren har selskabet bedt revisionsfirmaet EY foretage en kvalitetssikring af projektets aggregerede risiko og på dette grundlag fremkomme med en vurdering af det afledte behov for reserver. EY rapport er vedlagt. EY har gennemgået og opdateret resultaterne af den granskning, som EY foretog af letbaneprojektets økonomi i sommeren/efteråret EY har herunder gennemgået letbaneprojektets opdaterede basisoverslag. På baggrund af denne gennemgang vurderer EY, at det opdaterede basisoverslag giver et retvisende billede af projektets forventede anlægsomkostninger. EY har endvidere gennemgået letbaneprojektets risikoregister og risikoproces. EY har i den forbindelse også gennemgået de justeringer af risikofordelingen mellem entreprenører og selskab, som er sket under udbudsprocessen med henblik på at opnå det optimale resultat af udbuddet, og har vurderet selskabets risikovurdering af disse justeringer. EY har ikke fundet anledning til en anden vurdering end selskabets. Baseret på gennemgangen af risikoregister og risikoproces er det EY vurdering, at Hovedstadens Letbanes risikovurdering er på et passende niveau i forhold til projektets stade. LS-X-BEST-M Version: Page 35 of 44

202 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -36 af 44 Med hensyn til vurdering af reservebehovet tilkendegiver EY, at der ved anvendelse af en kvantitativ risikovurdering altid vil være en vis usikkerhed, som gør, at det er nødvendigt også at sammenholde reservebehovet med, hvad der måtte forventes af projekter med tilsvarende kompleksitet og projektstade. På baggrund af den gennemførte gennemgang af letbaneprojektets basisoverslag, risikoregister og aggregerede risikovurdering samt en pejling i forhold til Ny Anlægsbudgettering og benchmarkingprojekter er det EY vurdering, at letbaneprojektet på sit nuværende projektstade skal have reserver på pct. af basisoverslaget, det vil sige mellem 440 og 880 mio. kr. (2017- priser). Endelig har EY gransket principperne for den praktiske etablering af den af Sund & Bælt anbefalede renteafdækning af op til 2/3 af selskabets forventede maksimale gæld. EY vurderer, at principperne og tilgangen tager udgangspunkt i rimelige og realistiske forudsætninger. Det er EY forståelse, at selskabet forventer, at selskabets gældsudvikling indledningsvis vil blive lidt højere end i det gældende langtidsbudget på grund af det forhøjede anlægsbudget, men at afviklingen af gælden på længere sigt som følge af renteafdækningen vil være tilbage og matche de tidligere forudsætninger for gældsudviklingen. Dermed forventes den samme ydelse og tilbagebetalingsprofil Resultat af udbud og ekstern kvalitetssikring Resultatet af udbud, opdatering af anlægsomkostninger og renteafdækningen fremgår af nedenstående skema. Projektøkonomi - anlægsbudget Mio. kr priser Omkostninger Finansiel besparelse Reserver Budget Anlægsloven Tillæg efter udbud +425 Tillæg anlægsperiode +300 Renteafdækning / Brug af reserve Efter udbud m. v Som det fremgår af skemaet, er det samlede basisbudget fra anlægsloven på mio. kr. Med en korrektionsreserve på mio.kr. udgør dette et samlet anlægsbudget på i alt mio. kr. (2017-priser). LS-X-BEST-M Version: Page 36 of 44

203 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -37 af 44 Som det ligeledes fremgår af skemaet, indebærer indgåelsen af kontrakter efter det gennemførte udbud en forøgelse af anlægsomkostningerne med 425 mio. kr. Forøgelsen skyldes højere priser på CW-kontrakterne, hvilket vurderes at være en følge af høj aktivitet på dette marked og deraf følgende mindre konkurrence. Samtidig ligger tilbuddet på TS-kontrakten lidt lavere end budgetteret. Endvidere vurderes det nødvendigt at opskrive de øvrige anlægsomkostninger med 300 mio. kr. primært som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger, der indebærer ekstraomkostninger til koordineringen mellem ledningsomlægningerne og entreprenørarbejderne og en forlængelse af anlægsperioden, herunder også som følge af udskudt ekspropriation, med ca. 3 år, det vil sige med forventet åbning af letbanen i andet halvår af 2024, dog med forbehold for en række tidskritiske ekspropriationer, jf. afsnit Tidskritiske ekspropriationer. Samtidig vil finansieringsomkostningerne blive reduceret med ca. 700 mio. kr. som følge af den af bestyrelsen besluttede renteafdækning med henblik på at risikominimere projektets finansieringsomkostninger. Samlet indebærer de øgede anlægsomkostninger og de reducerede finansieringsomkostninger, at der vil være behov for at bruge ca. 25 mio. kr. af korrektionsreserven, som derved reduceres til mio. kr. (2017-priser) svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag, det vil sige en større reserve end anbefalet af EY Anvendelse af korrektionsreserve og renteafdækning Det bemærkes, at anvendelsen af reserverne på til sammen mio. kr. (korrektionsreserve på og renteafdækning på 700 mio. kr.) (2017-priser) til dækning af ekstraomkostningerne på 725 mio. kr. (2017-priser) kan fordeles på andre måder end den foreslåede, jf. også EY vurdering af behovet for reserver. Ekstraomkostningerne kan således finansieres enten primært gennem anvendelse af besparelsen ved renteafdækningen, som foreslået, eller gennem anvendelse af en større eller mindre del af korrektionsreserven, som vist i nedenstående skema. LS-X-BEST-M Version: Page 37 of 44

204 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -38 af 44 Finansiering af anlægsbudget resterende reserver Mio. kr priser Korrektionsreserve (forbrug/rest) Renteafdækning (forbrug/rest) Resterende reserve Renteafdækning -25/ / Korrektionsreserven -725/+381-0/ EY 10 pct. reserve -666/ / EY 20 pct. reserve -226/ / Risikoafdækning -776/ /+751* *Teoretisk beregning blot som illustration Skemaets første linje viser den foreslåede finansiering af ekstraomkostningerne, hvor hele besparelsen ved renteafdækningen - suppleret med 25 mio. kr. fra korrektionsreserven anvendes til afdækning af ekstraomkostningerne. Anden linje illustrerer finansiering af ekstraomkostningerne alene ved anvendelse af korrektionsreserven. Tredje og fjerde linje illustrerer den nedre henholdsvis øvre grænse for den af EY anbefalede reserve på pct., såfremt denne reserve alene skulle tages fra korrektionsreserven. Endelig illustrerer den sidste linje den teoretiske situation, at korrektionsreserven alene skulle dække den aggregerede risiko for letbaneprojektet. Som det fremgår af skemaet vil projektet under alle omstændigheder have en anlægsreserve på mio. kr. (2017-priser), med mindre ejerne beslutter at nedsætte deres anlægsindskud Aggregeret risiko, reservebehov og disponering af korrektionsreserve Som nævnt, resulterer opdateringen af letbaneprojektets risikoregister, der er kvalitetssikret af EY, i en aggregeret risiko på 330 mio. kr., der omfatter både risiko for ekstraomkostninger og en kapitaliseret risiko for forsinkelser vurderet på 80 pct. fraktilen. EY har på dette grundlag vurderet, at behovet for reserver vil være på pct. EY vurdering er baseret, dels på projektets aggregerede risiko, dels på pejling i forhold til Ny Anlægsbudgettering og erfaringer fra andre projekter på samme stade som letbaneprojektet. Når der tages hensyn til de forhøjede anlægsomkostninger, svarer dette til mio. kr. Såfremt det af EY vurderede reservebehov på pct. lægges til grund, vil korrektionsreserven kunne nedsættes til , således at der kun vil være behov for at anvende 59 mio. kr. henholdsvis 499 mio. kr. af besparelsen ved renteafdækningen. Det er bestyrelsens opfattelse, at det af forsigtighedsmæssige grunde vil være mest hensigtsmæssigt at fastholde de allerede afsatte korrektionsreserver med fradrag af de omtalte 25 mio. kr. til at sikre det opdaterede anlægsbudget. Bestyrelsen anbefaler derfor, at de afsatte korrektionsreserver fastholdes, og dermed også, at ejernes forudsatte indbetalinger til finansiering af anlægsomkostningerne fastholdes på det forudsatte niveau. I henhold til letbaneloven vil der under alle omstændigheder ved afslutningen af LS-X-BEST-M Version: Page 38 of 44

205 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -39 af 44 anlægsarbejdet og overgangen til drift skulle foretages en vurdering af projektets samlede anlægsøkonomi og dermed af ejernes indbetalinger. Under hensyn til, at projektet er omfattet af Ny Anlægsbudgettering, anbefaler bestyrelsen, at den resterende del af den såkaldte 10 pct. korrektionsreserve som efter fradrag af de ovenfor omtalte 25 mio. kr. er på 342 mio. kr. - indgår i selskabets økonomistyring og således håndteres efter principperne for Ny Anlægsbudgettering. Den resterende del af korrektionsreserven forudsættes ligeledes håndteret efter principperne i Ny Anlægsbudgettering for den såkaldte 20 pct. reserve. Det vil sige, at statens andel indskydes i en central anlægsreserve i statsligt regi, og at kommunernes og regionens andele indbetales til selskabet, men med samme klausuler for frigivelse, som gælder for statens andel Driftsøkonomi Det årlige driftsresultat er sammensat af omkostninger til finansiering af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, takstindtægter fra passagerdriften, driftsomkostninger og ejernes årlige driftsindskud Driftsrelaterede anlægsinvesteringer De driftsrelaterede anlægsinvesteringer, som finansieres af regionen og kommunerne i fælleskab i form af driftsindskud til dækning af de årlige netto driftsomkostninger, omfatter anskaffelse af tog, etablering af et kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC), prøvedrift (Trial Run) m.v. På grundlag af det gennemførte udbud er kontraktsummen nu fastlagt og indarbejdet i budgettet for driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Samtidig er de øvrige omkostninger relateret til de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, herunder bygherreomkostninger, gennemgået. Dette har ikke givet anledning til ændring af det driftsrelaterede anlægsbudget. Samtidig er der foretaget en opdatering af risikoregistret knyttet til de driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Denne del af projektets aggregerede risikoprofil, er efter opdateringen på 38 mio. kr. vurderet på 80 pct. fraktilen. De driftsrelaterede anlægsinvesteringer er ikke omfattet af statens principper for Ny Anlægsbudgettering, og der er således ikke afsat korrektionsreserver til dette formål. Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer fremgår af skemaet nedenfor. LS-X-BEST-M Version: Page 39 of 44

206 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -40 af 44 Budget for driftsrelaterede anlægsinvesteringer Mio. kr priser Driftsrelaterede anlægsinvesteringer *Inklusiv 27 mio. kr. til busløsning på letbanens etape 2 Anlægslov Afvigelse Budget efter udbud * Som det fremgår af skemaet, ligger det vindende tilbud på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer samlet lidt under budgettet, og der er ikke fundet behov for en ændring af den øvrige del af dette budget, herunder af omkostningerne til bygherreorganisationen. Det skal dog nævnes, at tilbudsgiverne på drifts- og vedligeholdelseskontrakten under forhandlingerne har tilkendegivet, at antallet af tog er en udfordring for leveringen af den forudsatte drift med den krævede høje driftsstabilitet og dermed også for letbanens kapacitet på længere sigt. TS-kontrakten forudsætter anskaffelse af 27 letbanetog. Dette svarer til forudsætningen i Principaftalen fra I mellemtiden er det besluttet at ændre linjeføringen ved DTU med en forlængelse af letbanen med ca. 0,5 km og etablering af en ekstra station. Endvidere er det besluttet at etablere en ekstra station ved Delta Park. Ingen af disse udvidelser af letbanen giver i sig selv grundlag for anskaffelse af ekstra tog, men sammen med det fastlagte øgede hensyn til biltrafikkens fremkommelighed, som er indeholdt i anlægsloven, indebærer ændringerne en udfordring for driften af letbanen, således som påpeget af tilbudsgiverne på drifts- og vedligeholdelseskontrakten. På denne baggrund finder bestyrelsen, at de sparede 9 mio. kr. mest hensigtsmæssigt kan afsættes i en pulje med henblik på opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Afsættelse af en sådan pulje kan ske uden at ændre ejernes årlige driftsindskud Drift og vedligeholdelse af letbanen Kontrakten om drift og vedligeholdelse af letbanen har ligeledes været i udbud. Udbuddet omfatter kontrakten om den daglige drift og vedligeholdelse af letbanen. Med henblik på at give leverandøren af transportsystemet incitament til at sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende gennem hele driftsperioden, er TS-leverandøren underleverandør på en del af den tekniske vedligeholdelse af transportsystemet, herunder tog, styresystem m.v. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse er således sammensat af tilbuddene på begge de omtalte kontrakter. Kontrakterne løber i 15 år, hvorefter drift og vedligeholdelse skal genudbydes. For den første 15-års driftsperiode betyder dette årlige driftsomkostninger på ca. 190 mio. kr. i 2017-priser. På baggrund af erfaringerne fra bl.a. Metroen vurderes det, at der efter den første driftsperiode vil være indvundet erfaringer LS-X-BEST-M Version: Page 40 of 44

207 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -41 af 44 med drift og vedligeholdelse af letbanen, som vil reducere kontraktomkostningerne ved genudbuddet efter de første 15 år. Driftsomkostningerne indgår i langtidsbudgettet som en del af det årlige driftsresultat. Langtidsbudgettets årlige driftsresultat er sammensat af takstindtægter fra passagerdriften, driftsomkostninger og ejernes driftsindskud. Resultaterne for de enkelte år omfatter herudover selskabets finansieringsomkostninger. Disse fremtidige omkostninger og indtægter er selvsagt behæftet med usikkerhed i både opadgående og nedadgående retning. Driftsomkostningerne som følge af udbuddet ligger inden for langtidsbudgettets rammer og den dertil knyttede usikkerhed og giver således ikke anledning til ændring af ejernes årlige driftsindskud Ejernes årlige driftsindskud Det årlige driftsindskud, som er aftalt til samlet at udgøre 84,4 mio. kr. (2017- priser) heraf 47,6 mio.kr. fra kommunerne og 36,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden vil således kunne fastholdes. Størstedelen af ejernes driftsindskud vil i de første år medgå til at dække driftsunderskuddet, indtil det forudsatte passagertal på helårsniveau opnås, hvorefter en stadig stigende andel af indskuddet vil gå til nedbringelse og betaling af renter på lån optaget til finansiering af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, jf. nedenstående figur 1. Figur 1: Anvendelse af driftsindskud Det er aftalt, at eventuelle reguleringer af driftsindskuddene som følge af ændrede investeringer i drift og dertil knyttede driftsomkostninger fastlægges endeligt i en betalingsplan senest et år, før letbanen overgår til passagerdrift. LS-X-BEST-M Version: Page 41 of 44

208 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -42 af Konsekvenser for de enkelte ejere Som det fremgår af afsnit 6 Økonomi, risiko og reserver vil konsekvenserne af udbuddet af anlægs- og driftskontrakterne og opdateringen af selskabets anlægs- og driftsbudgetter være, at ejernes forudsatte indskud/indbetalinger til såvel anlæg som drift kan fastholdes på det forudsatte niveau. 8. Tidsplan Med beslutningen i anlægsloven om at ændre strategien for ledningsomlægninger blev anlægsperioden forlænget, således at det forventede åbningstidspunkt for passagerdrift blev sat til 2023 med risiko for Det vil sige en forlængelse med 2-3 år. Samtidig blev udbudsprocessen udskudt med henblik på gennemførelse af en ekstern granskning af letbaneprojektets økonomi i sommeren/efteråret 2016, som blev foretaget af EY. I erkendelse af, at ledningsomlægningerne først kunne gennemføres i marken efter ejergodkendelsen, blev det efterfølgende besluttet, at gennemførelse af ekspropriationerne ligeledes burde afvente ejergodkendelsen. Dette skal ses i sammenhæng med meldinger fra ledningsejerne om behov for længere tid og resultatet af forhandlingerne med tilbudsgiverne med henblik på at sikre en realistisk anlægstidsplan. Samlet indebærer dette, at den samlede forlængelse af anlægsperioden vil være på ca. 3 år, og at åbningen af letbanen for passagerdrift derfor først kan forventes at finde sted i andet halvår af I forbindelse med afslutningen af udbudsprocessen har transport-, bygnings- og boligministeren anmodet selskabet om at få foretaget en ekstern kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det deraf afledte behov for reserver. En sådan kvalitetssikring er foretaget af EY og indgår som grundlag for nærværende indstilling. Dette har imidlertid udskudt ejergodkendelsesprocessen til at finde sted i begyndelsen af Som det fremgår af afsnit 4.7. Ekspropriationer og ledningsomlægninger indebærer dette en risiko for en yderligere forlængelse af tidsplanen, fordi den med Ekspropriationskommissionen aftalte ekspropriationsproces ikke kan gennemføres som planlagt, da kommissionen skal have den nødvendige bemyndigelse til at gennemføre ekspropriationerne ifm. ejergodkendelsen. En yderligere forlængelse af tidsplanen vil blive søgt imødegået i et samarbejde med Ekspropriationskommissionen med henblik på at fastholde åbningen af letbanen til andet halvår af Men der består, som nævnt, en risiko for, at det ikke er muligt for ekspropriationskommissionen at ændre planlægningen af deres aktiviteter. Selskabet er derfor i dialog med kommissionen herom og vil i løbet af foråret 2018 meddele ejerne resultatet af kommissionens planlægning af ekspropriationerne. LS-X-BEST-M Version: Page 42 of 44

209 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -43 af Organisation og tilrettelæggelse af forholdet mellem ejerne og selskabet i anlægsperioden 9.2. Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S I henhold til 6 i lov om letbane på Ring 3 består Hovedstadens Letbanes bestyrelse af 9 medlemmer. Transportministeren udpeger 5 bestyrelsesmedlemmer, Region Hovedstaden udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer og de 11 kommuner udpeger i fællesskab 2 bestyrelsesmedlemmer Grundlaget for Hovedstadens Letbanes nuværende mødestruktur Det følger af bemærkningerne til lov om letbane på Ring 3 samt af principaftalen, at de 11 ejerkommuner etablerer et borgmesterforum til koordinering af kommunernes valg af repræsentanter til bestyrelsen samt afklaring af kommunernes fælles mandat for deltagelse i interessentskabsmøder mv. Borgmesterforum er formelt etableret ved indgåelse af en ejeraftale mellem kommunerne, der er interessenter i Hovedstadens Letbane. Ejeraftalen er tiltrådt af den Danske Stat ved Transport- Bygnings- og Boligministeren og Region Hovedstaden. Formålet med ejeraftalen er at regulere kommunernes indbyrdes forhold i relation til Hovedstadens Letbane således, at kommunerne får mulighed for at kunne tale med én stemme på interessentskabsmøderne mv. og i fællesskab udpege kommunernes to medlemmer af bestyrelsen i Hovedstadens Letbane. I henhold til bemærkningerne til lov om letbane på Ring 3 og ejeraftalen sekretariatsbetjenes borgmesterforum af Hovedstadens Letbane Borgmesterforums arbejde Af hensyn til fremdriften i planlægningen af projektet har Borgmesterforum i hele forberedelsesfasen haft mulighed for at mødes forud for alle bestyrelsesmøder (ca. seks gange årligt) og forud for alle ejermøder (ét årsmøde og tre kvartalsmøder). Dette har bl.a. været meget gunstigt for projektet af hensyn til de mange beslutninger vedrørende projektets mange og ofte lokalt principielle - forhold i kommunerne, som bestyrelsen har skullet tage stilling til i detailplanlægningen. Omvendt har ejermøderne (kvartalsmøder og Interessentskabsmøde) primært haft tilsynspunkter på dagsordenen (økonomiopfølgning og rapportering om projektet), da de større principielle forhold vedrørende letbanen er fastlagt i aftalerne mellem ejerne. Disse forhold forventes, at ændres i anlægsfasen af to primære grunde. For det første har Transport- Bygnings- og Boligministeriet klassificeret Letbanen på Ring 3 som et mega-projekt. Det betyder i hovedsagen, at ministeriet fører et LS-X-BEST-M Version: Page 43 of 44

210 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 2 - Side -44 af 44 ekstraordinært tilsyn med projektet, som ligger ud over det gængse tilsyn med anlægsprojekter. Konkret betyder det, at der skal udarbejdes en særlig rapportering til ejerne til behandling på kvartalsmøderne, hvor rapporteringspunkterne bl.a. er udarbejdet på baggrund af krav fra Rigsrevisionen. Ejernes drøftelser af fremdriften i projektet vil således blive mere udførlige og strategiske på kvartalsmøderne fremadrettet. For det andet vil de mere lokalt principielle forholds betydning også blive ændret, da kommunernes beslutninger om disse, f.eks. vejlukninger, udvidelser af kryds etc., indgår i de relevante kontrakter med entreprenørerne. Derimod vil kommunernes rolle som myndigheder på f.eks. vej-, støj-, og klimaområdet træde mere i forgrunden, og der er derfor etableret et fast mødeforum for kommunernes tekniske direktører, som kan formidle og koordinere samarbejdet om disse forhold mellem Hovedstadens Letbane og kommunerne. På baggrund af ovenstående og især behovet for, at alle ejernes repræsentanter har mulighed for at drøfte rapporteringen om fremdriften i projektet efter retningslinjerne om mega-projekter vil Hovedstadens Letbane i efteråret 2018 forberede en ny arbejdsgang til drøftelse i Borgmesterforum, som sikrer, at alle ejerne, dvs. repræsentanter for kommunerne, ministeriet og regionen, kan mødes til de fire årlige ejermøder. I forslaget, som Borgmesterforum skal drøfte, vil indgå, at Borgmesterforum fortsat skal være det koordinerende forum for kommunerne. Hovedstadens letbane afholder 6 årlige bestyrelsesmøder. Materialet der drøftes på de 4 af bestyrelsesmøderne udgør også materialet til de 4 efterfølgende ejermøder. Forud for disse bestyrelses-/ejermøder afholdes Borgmesterforum. For de to årlige bestyrelsesmøder, som ikke følges af et ejermøde, vil der fortsat være mulighed for at afholde Borgmesterforum forud for bestyrelsesmødet. Borgmesterforums repræsentanter i bestyrelsen vil forud for disse 2 bestyrelsesmøder vurdere, om der er punkter på bestyrelsens dagsorden, som behøver en separat drøftelse i Borgmesterforum, f.eks. fordi drøftelsen i Borgmesterforum kan være et værdifuldt input til bestyrelsens drøftelser. LS-X-BEST-M Version: Page 44 of 44

211 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -1 af 25 Hovedstadens Letbane Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud 22 December 2017 Version 1.0

212 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -2 af 25 Reliance Restricted Hovedstadens Letbane I/S Anne-Grethe Foss Metrovej København S Ernst & Young P/S Osvald Helmuths Vej Frederiksberg CVR: Torben Hartz Partner Transaction Advisory Services T E torben.hartz@dk.ey.com Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud 22 December 2017 EY gennemførte i 2016 en granskning af anlægsbudget og udbudsmateriale for letbanen på Ring 3-projektet (L3-projektet), herunder en kvalitetssikring af projektets risikoregister og reservebehov. Transport-, bygnings- og boligministeren har i et brev af den 13. november 2017 med henvisning til EY s granskning i 2016 bedt Hovedstadens Letbane I/S (HL) om at gennemføre en kvalitetssikret opdatering af projektets risikoregister med henblik på at vurdere projektets samlede aggregerede risiko og det afledte reservebehov efter det gennemførte udbud. HL har på denne baggrund bedt EY medvirke til en kvalitetssikring af projektets risikoregister, som er opdateret på grundlag af resultatet af det gennemførte udbud, og i forlængelse heraf har HL ligeledes bedt EY medvirke til at foretage en vurdering af projektets afledte reservebehov. Metode, analyser og modtagne informationer Vores gennemgang har været baseret på modtaget materiale og interviews med HL s ledelse samt udvalgte rådgivere. EY har således modtaget L3-projektets opdaterede budgetter og tilbudspriser i anonymiseret form. EY har ligeledes gennemgået det seneste risikoregister og har haft adgang til historik i udvikling af risikoregistre samt notater, der beskriver baggrunden for risici i kontrakter og ændringer i risikoregistret. Vores gennemgang er endvidere baseret på interviews med HL s ledelse, herunder selskabets viceadministrerende direktør og projektdirektør for L3-projektet samt risikochef og risikokonsulenter. EY har ikke foretaget verifikation af de modtagne materialer. Da nærværende gennemgang hverken er revision eller review, jf. internationale standarder om revision eller review eller yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, er rapporten ikke et udtryk for en konklusion med sikkerhed om L3-projektets budgetter og risici. EY s gennemgang kan således alene indgå som en gennemgang og overordnet vurdering af L3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud. Havde EY udført revision eller review i overensstemmelse med internationale standarder om revision og review, kunne andre forhold være fundet og rapporteret. EY har forholdt sig til budgetter, estimater og forudsætninger fremlagt af HL s ledelse, og EY kommenterer på disse i vores sammenfatning i resumeet på side 4. Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 2 of 25

213 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Dashboard Bilag Oversigt 3 - Side -3 af 25 Table Indholdsfortegnelse of contents 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Sammenfatning og konklusioner 1 Baggrund for opgaven og overblik over væsentlige konklusioner Page 4 Gennemgang af basisoverslaget 2 Vurdering af budgettets udvikling i forbindelse med udbud og gennemgang af det opdaterede... Page 7 Risiko og reserve 3 Gennemgang og vurdering af restbudget frem til endelig aflevering af byggeriet Page 14 Vurdering af risiko og risiko budgetreserve og... 4 Projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov Page 21 Renteafdækning 5 Beskrivelse af renteafdækning i forbindelse med finansiering af anlægsbudgettet Page 23 Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 3 of 25

214 22 December 2017 Version Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -4 af 25 Sammenfatning og konklusioner Baggrund for opgaven og overblik over væsentlige konklusioner In this section Page Gennemgang af basisoverslaget, projektets aggregerede risiko og samlede... 5 Afgrænsning af granskningen og opbygning af budgettet 6 Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 4 of 25

215 DKK mio. DKK mio. 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 1 Sammenfatning og konklusioner Bilag 3 - Side -5 af 25 Gennemgang af basisoverslaget, projektets aggregerede risiko og samlede reservebehov 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning L3-projektets basisoverslag L3-projektets aggregerede risiko Vurdering af reservebehov HL har opdateret L3-projektets basisoverslag baseret på bindende tilbud på hhv. CW- og TS-entrepriser. Basisoverslaget er i den forbindelse blevet opskrevet fra DKK mio. til DKK mio., dvs. med DKK 725 mio. Det opdaterede basisoverslag er således hovedsageligt estimeret ud fra kendte tilbudspriser og en række bygherreoverslag. På baggrund af EY s gennemgang af basisoverslaget er det EY s vurdering, at det opdaterede basisoverslag giver et retvisende billede af projektets forventede anlægsudgift for L3-projektet. L3-projektets budget opdelt på forbrug, modtagne tilbud og bygherreestimat (2017-priser) Forbrug Modtaget tilbud Resterende budget Forbrug - total Modtaget tilbud - total Basisoverslag HL har løbende opdateret L3-projektets risikoregister. Således ses der i perioden fra EY s granskning i 2016 en udvikling af risikoregistret, som medfører, at risici er opskrevet væsentligt frem til efteråret 2017, hvor bindende tilbud forelå for CW- og TSentrepriserne. På denne baggrund har HL opdateret budgettet og tilsvarende nedskrevet risici, hvorfor projektets samlede aggregerede risiko nu vurderes til DKK 330 mio. på niveau P80. Baseret på EY s gennemgang af HL s risikoproces og L3-projektets risikoregister er det EY s vurdering, at HL s risikovurdering er på et passende niveau i forhold til projektets stade. Dog vil der ved anvendelse af kvantitativ risikovurdering altid være en vis usikkerhed, som gør, at det er nødvendigt at sammenholde reservebehov med, hvad der måtte forventes i projekter med tilsvarende kompleksitet og projektstade. På baggrund af den gennemførte gennemgang af L3-projektets basisoverslag, risikoregister og aggregerede risikovurdering samt en pejling i forhold til ny anlægsbudgettering og benchmarkingprojekter er det EY s vurdering, at L3-projektet på sit nuværende projektstade skal have reserver i intervallet %. Fastholdes reserven, som blev fastsat ved EY s granskning i september 2016, på DKK 666 mio. (svarende til DKK 717 mio. i priser), vil L3-projektet have en reserve svarende til 16 % af basisoverslaget, hvilket vil medføre en stigning i projektets samlede ramme fra DKK mio. til DKK mio. Fastholdes projektets samlede ramme på DKK mio., skal korrektionsreserven reduceres til DKK 381 mio., svarende til ca. 9 % af basisoverslaget. L3-projektets anlægsbudget ved forskellige reservestørrelser (2017-priser) % 9% Oprindeligt anlægsbudget (2017-priser) Opdateret anlægsbudget, fastholdt ramme 16% Opdateret anlægsbudget, EY reserve 100% 80% 60% 40% 20% 0% Resterende budget - total Samlet basisbudget Basisoverslag DKK mio. Korrektionsreserve DKK mio. Reserveandel % Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 5 of 25

216 DKK mio. 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 1 Sammenfatning og konklusioner Bilag 3 - Side -6 af 25 Afgrænsning af granskningen og opbygning af budgettet 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Afgrænsning af granskningen Nærværende granskning er afgrænset til at fokusere på anlægsbudgettet, anlægsbudgetrisici og korrektionsreserven. Dermed afgrænser nærværende rapport sig fra at granske de driftsrelaterede anlægsudgifter og eventuelle risici, som vedrører denne del af det samlede budget for etablering af letbane på Ring 3. Opbygning af anlægsbudgettet Det samlede budget for L3-projektet kan opdeles på et anlægsbudget og driftsrelaterede anlægsudgifter. En oversigt over det samlede budget og budgetopbygning efter granskningen i 2016 fremgår af figur 1. Anlægsbudgettet inkl. korrektionsreserven består af et basisoverslag og en korrektionsreserve. Basisoverslaget omfatter forventede omkostninger til letbanens fysiske infrastruktur som konstruktioner, spor og vejombygninger samt udgifter til projektering, tilsyn og administration m.v. Korrektionsreserven er et tillæg på i alt 30 % af basisoverslaget, som skal dække omkostninger forbundet med projektets risici. Reservens størrelse er fastsat i forbindelse med beslutning om iværksættelse af projektet (fase 2). Foruden anlægsbudgettet består det samlede budget ligeledes af et driftsanlægsoverslag, som omfatter letbanens driftsrelaterede omkostninger, herunder letbanetog og vedligeholdelsesfaciliteter. Der findes desuden en række mulige tilkøb, som ikke er omfattet af det oprindelige anlægsbudget og de driftsrelaterede anlægsudgifter, herunder DTUalternativet, vejudvidelser, elevatorer ved stationer m.v. Disse tilkøb modregnes i det samlede anlægsbudget. Det totale budget for L3-projektet bestod forud for budgetopdateringen afledt af indkomne tilbud af et anlægsbudget inkl. reserver på DKK mio. og de driftsrelaterede anlægsudgifter på DKK mio., svarende til i alt DKK mio. i 2017-priser. Som beskrevet ovenfor er det alene anlægsbudgettet, som er genstand for nærværende granskning. Opbygning af budgettet Figur 1: EY's forslag til budgetopbygning på baggrund af granskningen i 2016 (2017-priser) Budgettets finansieringsmodel L3-projektets anlægsbudget inkl. korrektionsreserven på DKK mio. (2017- priser) er finansieret af Region Hovedstaden og Ringbykommunerne: Lyngby- Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Albertslund Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune samt staten Fokusområde for granskningen Anlægsbudget inkl. korrektionsreserve Kommunerne og regionen finansierer 60 % af anlægsbudgettet, og staten finansierer de resterende 40 %. De driftsrelaterede anlægsudgifter finansieres udelukkende af kommunerne og regionen Driftsrelaterede anlægsbudgetter Total Basisoverslag Korrektionsreserve Driftsrelaterede anlægsudgifter Total Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 6 of 25

217 22 December 2017 Version Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -7 af 25 Gennemgang af basisoverslaget Vurdering af budgettets udvikling i forbindelse med udbud og gennemgang af det opdaterede basisoverslag In this section Page Overblik over udvikling af budget fra granskningen 2016 til granskningen Beskrivelse af ændringer fra anlægsbudgettet forud for de indgående tilbud til senest... 9 Samlet vurdering af basisoverslaget 13 Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 7 of 25

218 DKK mio. 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 2 Gennemgang af basisoverslaget Bilag 3 - Side -8 af 25 Overblik over udvikling af budget fra granskningen 2016 til granskningen Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Udviklingen i anlægsbudgettet fra 2016 til 2017 L3-projektets anlægsbudget, herunder basisoverslag og reserver, har gennemgået en udvikling som vist i figur 2 fra principaftalen i 2015 til det seneste budgetoverslag, som er tilpasset de indkomne tilbud samt forsinkelser i den oprindelige tidsplan grundet en længere anlægsproces end forventet. I anlægslovforslaget var det samlede anlægsbudget på DKK (2013- priser), som på baggrund af aftalen om tilpasning af styremodellen blev ændret til samlet DKK mio., hvilket skyldtes en forøgelse af korrektionsreserven fra DKK 646 mio. til DKK mio. På baggrund EY s granskning i 2016 anbefalede EY at hæve basisoverslaget med DKK 360 mio. til DKK mio. og reducere korrektionsreserven til DKK 666 mio. i 2013-priser (svarende til et basisoverslag på DKK mio. og en korrektionsreserve på ca. DKK 717 mio. i 2017-priser). For at sikre et bedre sammenligningsgrundlag med HL s nuværende budgetter, som er i 2017-priser, har EY fremskrevet tallene fra granskningen i 2016 til 2017-priser i den efterfølgende søjle i figur 2. Figur 2: Udviklingen i anlægsbudgettet fra 2016 til 2017 Sammenlignes EY s tilpassede anlægsbudget fra granskningen i 2016 med HL s anlægsbudget efter EY s granskning, ses det, at der ikke er sket en justering af korrektionsreserven, som derfor er fastholdt på DKK mio. (DKK mio. i 2013-priser). EY har forstået, at der i forbindelse med granskningen i 2016 blev taget en ejerbeslutning om at omfordele budgettet og undlade anvendelse af korrektionsreserven. Forud for nærværende granskning har HL fået tilbud på de store entrepriser for henholdsvis anlægsarbejder (CW-entrepriser) og transportsystemet (TSentreprise). Grundet højere priser end budgetteret har HL hævet basisoverslaget fra DKK mio. til DKK mio. Med en uændret korrektionsreserve bliver det samlede anlægsbudget herved på DKK mio. Fastholdes i stedet et uændret samlet anlægsbudget på DKK mio. vil korrektionsreserven andrage DKK 381 mio priser 2017-priser : Anlægslovforslag, 2015/1 LSF 102 (2013-priser) 2016: Aftale om tilpasning af styringsmodellen (2013-priser) 2016: EY tilpassede anlægsbudget (2013-priser) 2016: EY tilpassede anlægsbudget (2017-priser) 2017: HL's anlægsbudget 2017: Seneste anlægsbudget - opdateret efter EY rapport (2017- inkl. tilbud med fastholdt priser) korrektionsreserve (2017-priser) 2017: Seneste anlægsbudget - inkl. tilbud med fastholdt budgetramme (2017-priser) Basisbudget Korrektionsreserve Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 8 of 25

219 DKK mio. DKK mio. 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 2 Gennemgang af basisoverslaget Bilag 3 - Side -9 af 25 Beskrivelse af ændringer fra basisoverslaget forud for de indgående tilbud til seneste basisoverslag 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Udvikling i basisoverslaget i forbindelse med tilbud Nærværende afsnit beskriver udvikling af basisoverslaget i forbindelse med modtagelse af indkomne tilbud. Projektets risici og korrektionsreserve behandles i efterfølgende afsnit. EY har i samarbejde med HL gennemgået indholdet i de forskellige budgetposter i det seneste anlægsbudget, som HL har tilsendt EY på baggrund af de modtagne tilbud og den forlængede proces- og tidsplan. Det seneste basisoverslag er således opdateret med baggrund i de indkomne tilbud og den seneste forventning til projekttidsplanen. Denne opdatering har medført en ændring af basisoverslaget fra DKK mio. til DKK mio., som svarer til en forøgelse på DKK 725 mio., som fremgår af figur 3 tv. Sammenlignes størrelsen af L3-projektets opdaterede basisoverslag på DKK mio. med EY s justerede basisoverslag efter granskningen i 2016 på DKK mio., ses det, at ændringen er på ca. DKK 336 mio., som fremgår af figur 3 th. Det er således EY s forståelse, at en del af stigningen af basisoverslaget skyldes, at HL fastholdte en korrektionsreserve på DKK mio. følgende EY s granskning i 2016, hvorfor det var nødvendigt at finde besparelser på de forskellige budgetposter frem for at reducere korrektionsreserven. EY vil i nærværende budgetgennemgang tage udgangspunkt i ændringen fra HL s budgetoverslag i 2016 til den seneste opdatering fra december Udvikling i basisoverslaget Figur 3: Udvikling i basisoverslaget som følge af modtagne tilbud og forsinkelser (tv. sammenholdt med HL s basisoverslag fra 2016, th. sammenholdt med EY s justerede basisoverslag fra 2016) Anlægsbudget Øget basisoverslag (pga. modtagne tilbud) Tabel 1: Udvikling i posterne i basisoverslaget 2016: EY s tilpassede basisoverslag (2017-priser) Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 9 of : HL's basisoverslag EY-rapport (2017-priser) EY justeret basisoverslag 2016 (2017-priser) 2017: Seneste basisoverslag inkl. tilbud (2017-priser) 336 Øget basisoverslag ift. EY justeret overslag i Anlægsbudget december 2017 (2017-priser) Difference mellem HL's basisoverslag og seneste basisoverslag Budgetkategori Bygge- og anlægsarb. DKK mio Transportsystem DKK mio (75) Andre arbejder DKK mio Rådgivere DKK mio Byggeledelse, tilsyn m.v. DKK mio Tilkøb DKK mio. (97) (45) (152) (107) Øvrige poster DKK mio Samlet basisoverslag DKK mio * *Afrundinger HL's basisoverslag Øget basisoverslag 2016 (2017-priser) ift. HL budget Anlægsbudget december 2017 (2017-priser)

220 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 2 Gennemgang af basisoverslaget Bilag 3 - Side -10 af 25 Beskrivelse af ændringer fra basisoverslaget forud for de indgående tilbud til seneste basisoverslag 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Budgettets opbygning og bemærkninger L1 Bygge- og anlægsarbejder (tilbudspriser modtaget) L1 omfatter anlægsarbejder i forbindelse med vejanlæg og konstruktioner, hvilket inkluderer omkostninger forbundet med forberedelse af vejanlægget til letbanen, herunder eventuelle meromkostninger til tilkøb samt omkostningerne til de ca. 50 uafhængige konstruktioner, som skal tilpasses letbanen. De forventede omkostninger til bygge- og anlægsarbejder er steget med DKK 611 mio. HL har forklaret til EY, at dette skyldes, at entreprenør- og anlægsbranchen generelt har en god vækst og store ordrebøger, hvorfor priserne på denne del er højere i markedet end forudset. Der er desuden kommet yderligere tilkøb, hvilket dog modregnes i tilkøbsbudgettet. Budget for L1 Bygge- og anlægsarbejder er baseret på bindende tilbud fra den valgte entreprenør, hvorfor budgetsikkerheden er høj for denne budgetpost. L2 Transportsystem (tilbudspriser modtaget) Transportsystemet udgør selve letbanesystemet; dette inkluderer spor, køreledninger, letbaneinfrastrukturens elektriske systemer m.m. Transportsystementreprisen går på tværs af anlægsbudget og det driftsrelaterede anlægsbudget, idet letbanetog også er en del af TSentreprisen. Da det alene er anlægsbudgettet, der indgår i nærværende granskning, er den samlede entreprise større, end hvad der fremgår af anlægsbudgettet. Det ses, at den forventede omkostning til L2 Transportsystem er faldet med DKK 75 mio. Budget for L2 Transportsystem er baseret på bindende tilbud fra den valgte entreprenør, hvorfor budgetsikkerheden er høj. Udvikling i anlægsbudgettet Kategori L1 Bygge- og anlægsarb. Basisoverslag (2017-priser) Opdateret budget (2017-priser) Ændring CW-entrepriser DKK mio Total DKK mio L2 Transportsystem TS-entreprise DKK mio (75) Total DKK mio (75) L4 Andre arbejder Arealer DKK mio Ledningsomlægninger DKK mio (89) Investigations DKK mio Elec. Connection fee DKK mio Øvrige DKK mio Total DKK mio L5 Rådgivere Rådgivere DKK mio Total DKK mio L6 og L7 Byggeledelse, tilsyn m.v. Byggeledelse+bygherreorg. DKK mio Total DKK mio L8 Tilkøb Tilkøb, Anlæg A DKK mio. (206) (206) - Firskovvej DKK mio Total DKK mio. (45) (152) (107) - Basisoverslag DKK mio Korrektionsreserve DKK mio Samlet anlægsoverslag DKK mio Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 10 of 25

221 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 2 Gennemgang af basisoverslaget Bilag 3 - Side -11 af 25 Beskrivelse af ændringer fra basisoverslaget forud for de indgående tilbud til seneste basisoverslag 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Budgettets opbygning og bemærkninger L4 Andre arbejder (bygherreestimat) L5 Rådgivere (bygherreestimat) L4 omfatter omkostninger til arealer, ledningsomlægninger, diverse undersøgelser m.v. Den største post i L4 er arealer, som omfatter fysikestimatet for omkostninger direkte forbundet til arealerhvervelse og erstatninger. De forventede omkostninger til arealer er steget ca. DKK 105 mio. grundet højere ejendomspriser og behov for større arealer end oprindeligt budgetteret. De forventede omkostninger til ledningsomlægninger ligger på samme niveau, som da EY granskede budgettet i Således er ændringen et udtryk for, at videnniveau er forskelligt i forhold til det oprindelige basisoverslag i Samlet set ses dermed ændringer inden for budgetposter omfattet af andre arbejder på ca. DKK 26 mio. Andre arbejder er baseret på bygherreestimater. Med baggrund i projektets nuværende stade, hvor der foreligger et relativt detaljeret vejprojekt, samt planer for ledningsomlægninger er det EY s vurdering, at budgetsikkerheden for poster omfattet af L4 er på et passende niveau i forhold til projektets stade. L5 omfatter omkostninger til totalrådgiver og øvrige rådgivere, primært i forbindelse med projektering og udbud af letbanen, men også i forbindelse med rådgivning i anlægsfasen og ibrugtagning. De forventede udgifter til rådgivere er steget grundet en række forhold, herunder et højere forbrug frem til nuværende fase grundet den ændrede udbudsstrategi, forventninger til yderligere omkostninger tilkøb (som dækkes af en større tilbageførsel i forbindelse med tilkøb), højere forventede udgifter til sikkerhedsgodkendelse og en længere anlægstid. Rådgiverudgifterne er for en stor del kendte på nuværende tidspunkt, idet forbrug udgør DKK 380 mio. af budgettet, svarende til ca. 75 % af den samlede budgetpost. Udvikling i anlægsbudgettet Kategori L1 Bygge- og anlægsarb. Basisoverslag (2017-priser) Opdateret budget (2017-priser) Ændring CW-entrepriser DKK mio Total DKK mio L2 Transportsystem TS-entreprise DKK mio (75) Total DKK mio (75) L4 Andre arbejder Arealer DKK mio Ledningsomlægninger DKK mio (89) Investigations DKK mio Elec. Connection fee DKK mio Øvrige DKK mio Total DKK mio L5 Rådgivere Rådgivere DKK mio Total DKK mio L6 og L7 Byggeledelse, tilsyn m.v. Byggeledelse+bygherreorg. DKK mio Total DKK mio L8 Tilkøb Tilkøb, Anlæg A DKK mio. (206) (206) - Firskovvej DKK mio Total DKK mio. (45) (152) (107) - Basisoverslag DKK mio Korrektionsreserve DKK mio Samlet anlægsoverslag DKK mio Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 11 of 25

222 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 2 Gennemgang af basisoverslaget Bilag 3 - Side -12 af 25 Beskrivelse af ændringer fra basisoverslaget forud for de indgående tilbud til seneste basisoverslag 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Budgettets opbygning og bemærkninger Udvikling i anlægsbudgettet L6 og L7 Byggeledelse og tilsyn (bygherreestimat) L8 Tilkøb L6 og L7 omfatter forventede udgifter til opretholdelse af bygherreorganisation gennem projektforløbet samt bygherres byggeledelse og tilsyn i anlægsfasen. Omkostningerne er baseret på allerede afholdte midler til bygherreorganisation og forventningerne til bygherreorganisationen i projektets resterende faser. Posten er opskrevet i forbindelse med den seneste budgetopdatering. Det er EY s forståelse, at dette primært skyldes to forhold: 1. Budgettet til bygherreorganisation blev ikke øget tilstrækkeligt i forbindelse med budgetopdateringen efter EY s granskning i 2016 grundet ejernes krav om omfordeling af budgettet og som følge heraf en fastholdelse af den fulde korrektionsreserve inden for rammerne af et uændret budget. 2. Tidsplanen er blevet forlænget grundet en ændret strategi for ledningsomlægninger og udskudt ekspropriation og derved længere anlægsperiode. Denne budgetpost er fastsat som et bygherreestimat ud fra en vurdering af personalebehov frem til Budgetposten er således omfattet af nogen usikkerhed, men set i lyset af HL-organisationens erfaring med tilsvarende store anlægsprojekter (erfaringer fra Metroselskabet) samt den anvendte budgetteringsmetode vurderer EY, at den anvendte metode giver et realistisk billede af de forventede omkostninger til bygherreorganisation, byggeledelse og tilsyn. Tilkøb omfatter refusion for meromkostninger til rådgiver og entreprenører i forbindelse med tilkøb fra kommunerne. Der er sket en stigning af tilkøb, som kan videreføres til bl.a. ønske om flere stationer og en løsning, der går gennem DTU. Det er EY s forståelse, at indtægter og udgifter i forbindelse med tilkøb er budgetneutralt i forhold til letbane på Ring 3-projektets budget, hvorfor denne post ikke har betydning for det samlede budgets robusthed. Kategori L1 Bygge- og anlægsarb. Basisoverslag (2017-priser) Opdateret budget (2017-priser) Ændring CW-entrepriser DKK mio Total DKK mio L2 Transportsystem TS-entreprise DKK mio (75) Total DKK mio (75) L4 Andre arbejder Arealer DKK mio Ledningsomlægninger DKK mio (89) Investegations DKK mio Elec. Connection fee DKK mio Øvrige DKK mio Total DKK mio L5 Rådgivere Rådgivere DKK mio Total DKK mio L6 og L7 Byggeledelse, tilsyn m.v. Byggeledelse+bygherreorg. DKK mio Total DKK mio L8 Tilkøb Tilkøb, Anlæg A DKK mio. NA (206) - Firskovvej DKK mio. NA 53 - Total DKK mio. (45) (152) (107) Basisoverslag DKK mio Korrektionsreserve DKK mio Samlet anlægsoverslag DKK mio Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 12 of 25

223 DKK mio. 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 2 Gennemgang af basisoverslaget Bilag 3 - Side -13 af 25 Samlet vurdering af basisoverslaget 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Overordnet vurdering af basisoverslaget Basisoverslaget for L3-projektet består af direkte omkostninger til entrepriser, rådgivere og bygherre i forbindelse med anlæg af projektet. Således indeholder basisoverslaget ikke tillæg til eventuelle uforudsete udgifter, som derimod skal dækkes af korrektionsreserven. Det ses af figur 4, at basisoverslaget i projektets nuværende fase består af et forbrug på ca. DKK 562 mio.*, budgetposter, hvor der ligger bindende tilbud på DKK mio., og et restbudget estimeret ved bygherreoverslag på ca. DKK 861 mio., hvilket svarer til ca. 20 % af det samlede basisoverslag. 80 % af basisoverslaget er således enten afholdte omkostninger eller bindende tilbud fra entreprenører. Budgetsikkerheden i basisoverslaget er stor for hhv. forbrug og de dele af budgettet, hvor der ligger bindende tilbud. De største budgetusikkerheder er derfor forbundet med bygherreestimatet samt risici og usikre omkostninger, der ligger uden for basisoverslaget, men som skal dækkes af reserven. Baseret på gennemgang af budgettet er EY s vurdering, at posterne i basisoverslaget fremstår velunderbygget. Basisoverslaget udgøres således af kendte priser for entrepriserne på CW og TS samt velunderbyggede bygherreestimater for omkostninger med relation til rådgiver, bygherreorganisation og øvrige arbejder. Det er på denne baggrund EY s vurdering, at det opdaterede basisoverslag giver et passende billede af de forventede omkostninger ved projektet forud for vurdering af risici. Udvikling i anlægsbudgettet Figur 4: Status for budgettet efter modtagne tilbud (2017-priser) Forbrug* Modtaget tilbud Resterende budget Basisbudget Forbrug - total Modtaget tilbud - total Resterende budget - total *EY har forstået, at HL er begrænset til et forbrug på DKK 475 mio. frem til endelig ejerbeslutning, svarende til DKK 502 mio. i 2017-priser. Det ses, at forbruget i november 2017 er på DKK 562 mio., hvilket er højere end begrænsningen på DKK 502 mio. Dette skyldes, at HL har afholdt nødvendige udgifter til fremrykkede ekspropriationer. HL har oplyst, at de ved en ejerbeslutning om ikke at gå videre med projektet kan sælge de tidlige ekspropriationer og herigennem forventer en tilbagebetaling på 85 % af det oprindelige ekspropriationsbeløb, hvilket vil medføre, at et samlet forbrug kommer under grænsen på DKK 502 mio. EY har ikke analyseret dette forhold nærmere. Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 13 of 25

224 22 December 2017 Version Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -14 af 25 Risiko og reserve Gennemgang og vurdering af restbudget frem til endelig aflevering af byggeriet In this section Page Udviklingen i letbane på Ring 3-projektets risikoregister fra EY s granskning i septem Projektets største risici 16 Ændring af kommercielle og juridiske krav 17 Vurdering af reservebehov ved pejling mod ny anlægsbudgettering 19 Projektets aggregerede risiko 20 Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 14 of 25

225 Aggregeret risiko (middelværdi DKK mio) 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 3 Risiko og reserve Bilag 3 - Side -15 af 25 Udviklingen i letbane på Ring 3-projektets risikoregister fra EY s granskning i september 2016 til nuværende risikoregister, december Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Figur 5: Udvikling af projektets aggregerede risiko EY granskning - sep Tabel 2: Beskrivelse af væsentlige ændringer Budgettilpasning efter EY-granskning nov (DKK +175 mio.) Intern gennemgang af risici jan (DKK +28 mio.) Budgettilpasning på baggrund af få indkomne tilbud maj 2017 (DKK +237 mio.) Intern gennemgang af risici jul (DKK +9 mio.) Opdatering i forbindelse med budgetopdatering nov (DKK -514 mio.) Budgettilpasning efter EY granskning - nov Intern gennemgang af risici - jan Budgettipasning på baggrund af få indkomne tilbud - maj 2017 Intern gennemgang af risici - jul Opdatering ifbm. budgetopdatering - dec Efter EY-granskningen i september 2016 tilpassede HL L3-projektets bygherrebudget på baggrund af EY s anbefalinger. Da HL ikke kunne anvende korrektionsreserven til at dække disse merudgifter, blev en række af de forventede udgifter overført til risikoregistret. Samlet medførte dette en stigning på ca. DKK 175 mio. HL gennemførte i januar 2017 en intern gennemgang af risici, hvilket medførte mindre justeringer af risikoregistret for at reflektere projektets status. De største ændringer skyldes øgede krav fra ledningsejere og øget vurdering af risiko i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse grundet erfaringer fra andre letbaneprojekter. I maj 2017 blev det klart for HL, at der var få bydende til CW-kontrakterne. Derfor blev risikoregistret opdateret med en markant risiko til at dække forventede merudgifter grundet de få bydende, svarende til en tilpasning på ca. DKK 237 mio. Ligeledes gennemførtes en generel opdatering af risikoregistret, som dog ikke påvirkede den samlede aggregerede risiko nævneværdigt. HL gennemførte i juli 2017 en intern gennemgang af risici, som medførte mindre justeringer af risikoregistret for at reflektere projektets status. I november 2017 har HL tilpasset L3-projektets budget baseret på bindende tilbudspriser for CW- og TS-entrepriserne, hvorfor risici, der relaterer sig til udbudsproces og priser, bortfalder. Dette medfører en markant reduktion af projektrisikoen på ca. DKK 250 mio. I forbindelse med budgetopdateringen overflyttes desuden forventede udgifter til bygherreorganisation fra risikoregistret til budgettet, svarende til ca. DKK 175 mio. Desuden er en række øvrige risici tilpasset baseret på konkrete risikovurderinger som beskrevet på næste side Udvikling i projektets risikoregister L3-projektets risikoregister er opdateret over en række iterationer, fra EY granskede risikovurderingen i september 2016 til det seneste opdaterede risikoregister, som er opdateret med basis i projektets status ultimo Et overblik over udviklingen i den aggregerede risiko og nøgleaktiviteter i perioden fremgår af figur 5 til venstre. Der er i perioden sket opdateringer som del af den normale risikoproces, hvor risici løbende tilpasses projektets aktuelle risikobillede. Herudover har der i perioden været en række markante hændelser, som har medført store ændringer i risikoregister og projektets aggregerede risiko: EY-granskningen i 2016 medførte en ændring i bygherrebudget, som delvist dækkes af risikoreserven. Få bydende på CW-entrepriserne medførte en markant øgning i projektets samlede risiko. Kendte priser på CW- og TS-entrepriser medførte, at usikkerhed vedrørende de endelige priser bortfalder. Baseret på gennemgang af det opdaterede risikoregister samt interviews med projektledelse og projektets risikoledelse er det EY s vurdering, at processen for opdatering af risikoregister i perioden fra september 2016 til december 2017 understøtter vedligeholdelse og opdatering af projektets risikoregister, og at den anvendte metode kan benyttes til identifikation af nye risici, kvantificering af risici samt håndtering af projektets risici. Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 15 of 25

226 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 3 Risiko og reserve Bilag 3 - Side -16 af 25 Projektets største risici 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Gennemgang af de største ændringer i risikoregistret EY har gennemført en overordnet vurdering af projektets største risici ved at gennemgå de 15 største risici med projektets risikoledelse. En oversigt over projektets største risici for hhv. økonomi og forsinkelser kan ses af figur 6 til højre i anonymiseret form. L3-projektets 15 største risici står for ca % af den samlede risiko, hvorfor en sådan gennemgang giver et rimeligt billede af projektets samlede risikoregister og projektets aggregerede risiko. På baggrund af gennemgang af risikoregistret og interviews med nøglepersoner har EY gjort følgende overordnede observationer: De fleste af L3-projektets top 15-risici indgik i risikoregistret ved EY s granskning i september Dog er risici blevet opdateret og tilpasset grundet projektets udvikling. Risici lader fortsat til at være identificeret og kvantificeret på en acceptabel måde. Således fremstår baggrund, beskrivelse og kvantificering af risici i HL s risikoregister veldokumenteret. De fleste risici er kvantificeret ved brug af ekspertvurderinger frem for historiske data, hvilket medfører en vis usikkerhed i kvantificeringen, da denne type kvantificering ikke baseres på gennemskuelige erfaringstal. Risici opdateres løbende, dels ved afholdelse af workshops (november 2017), dels ved gennemgang af risikoregister med risikoejere (jan og jul. 2017). Således identificeres og kvantificeres risici primært ved en bottomup-proces, hvor fagdisciplinledere vurderer risici inden for deres relevante fagområder. Baseret på gennemgangen er det EY s vurdering, at projektets 15 største risici fortsat fremstår velunderbyggede med god sammenhæng mellem risikovurdering og kvantificering. Det er på denne baggrund EY s overordnede vurdering, at risikoregistret har en passende kvalitet i forhold til projektets nuværende stade, dog med den usikkerhed, der er ved primær anvendelse af ekspertvurdering ved risikokvantificering. Projektets største risici Figur 6: Oversigt over projektets 15 største risici målt på direkte økonomisk påvirkning #8 #42 #47 #40 #34 #43 #36 #14 #16 #21 #53 #39 #67 #66 #23 Figur 7: Oversigt over projektets 15 største risici målt på forsinkelsespåvirkning (dage) #40 #47 #67 #8 #39 #53 #59 #19 #41 #95 #43 #11 #42 #57 # WMA (dage) ,5 1,4 1,4 8,2 7,8 7,2 7,1 6,9 6,7 6,7 6,7 6,3 4,2 4,0 3,9 3,7 3,6 3,0 3,0 2,7 2,3 2,3 Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 16 of 25 10,6 10,6 WMA (DKK mio) 14,0 13,7 15,5 9,0 11,9 25,2

227 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 3 Risiko og reserve Bilag 3 - Side -17 af 25 Ændring af kommercielle og juridiske krav 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Gennemgang af de kontraktmæssige ændringer af risici i forbindelse med det gennemførte udbud På baggrund af det gennemførte udbud er der sket en række kontraktmæssige ændringer af risici. EY har på et overordnet niveau gennemgået disse ændringers samledes effekt og anført bemærkninger. Gennemgangen bygger på tilsendt materiale samt dialog med HL. HL har på baggrund af de kontraktmæssige ændringer opdateret risikoregistret og tilføjet to risici (#95 og #97). Den samlede middelværdi for disse risici er ca. DKK 9 mio. I tabellen herunder samt tabellen på den følgende side er de 10 kontraktmæssige ændringer, som vedrører de kommercielle og juridiske krav, beskrevet. Kontraktmæssig ændring Forventet ændring i risici EY-bemærkninger 1 Leverandøren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser i form af en bankgaranti. På grund af den lange kontraktperiode (ca. syv år) er der åbnet mulighed for, at bankgarantien kan opdeles i flere garantier med kortere løbetid, dog forudsat, at HL kan få udbetalt garantien, såfremt ny garantistillelse ikke fremsendes som aftalt. Uændret Denne ændring vurderes umiddelbart at være totaløkonomisk hensigtsmæssig og forringer ikke HL s sikkerhedsstillelse. 2 Betalinger til leverandøren er tilpasset leverandørens produktionsplan, således at leverandøren ikke skal have udlæg og dermed renteudgifter (neutralt cashflow). Uændret Denne ændring vurderes umiddelbart at være hensigtsmæssig for både entreprenøren og for HL, eftersom en eventuel fordel eller ulempe ved forskudte betalinger vil skulle implementeres i projektøkonomien. 3 For at leverandøren kan beregne den økonomiske risiko forbundet med kontrakten, er der indført ansvarsbegrænsning for leverandøren. Denne ansvarsbegrænsning gælder dog kun, hvis leverandøren har varetaget sine forpligtelser på normal vis. Moderat forøgelse Alt andet lige vil en sådan ændring øge HL s risiko. HL har dog vurderet, at det var positivt for konkurrencesituationen i forbindelse med tilbudsgivning. Det er EY s umiddelbare vurdering, at den oplyste ansvarsbegrænsning er markedskonform. 4 HL skal som udgangspunkt godkende alle underentreprenører/underleverandører; dog er der indført en bagatelgrænse, således at underentreprisekontrakter mindre end DKK ikke skal godkendes af HL, dog er leverandørens pligt til at oplyse, hvilke firmaer der arbejder på byggepladserne på månedlig basis, indskærpet (både for CW og TS). Mindre forøgelse Denne mindre forøgelse af risici vurderes totaløkonomisk hensigtsmæssig. 5 Kontrakten for bygningen på CMC er ændret fra at være en nominated subcontractor-kontrakt til en almindelig kontrakt mellem CMC-entreprenøren og HL (både for CW og TS). Mindre reduktion Denne ændring vil øge HL s bygherreopgaver til koordinering. Omvendt medfører ændringen en mere enkel kontraktstruktur, hvilket sænker de samlede snitfladerisici. Mindre reduktion/uændret Mindre/moderat forøgelse Stor forøgelse Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 17 of 25

228 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 3 Risiko og reserve Bilag 3 - Side -18 af 25 Ændring af kommercielle og juridiske krav 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Kontraktmæssig ændring Forventet ændring i risici EY bemærkninger 6 Mulighed for delafleveringer på de enkelte CW-kontrakter, således at risikoovergang for den enkelte aflevering til HL sker på et tidligere tidspunkt end den totale færdiggørelse af de enkelte kontraktstrækninger. Mindre reduktion Denne ændring vil medføre, at HL vil skulle anvende flere ressourcer på tilsyn. Ændringen muliggør dog også en hurtigere aflevering af ombyggede vejstrækninger til kommunerne og mindsker dermed entreprenørens opgaver. 7 Genindførelse af den oprindelige ABT93 46 omhandlende entreprenørens ret til at indbringe en tvist om betaling for Voldgiftsnævnets proces for sagkyndig beslutning, hvor eventuel uenighed om HL s tilbageholdelse af betaling kan behandles. Mindre forøgelse EY er blevet informeret om, at denne ændring er sket for at sikre en bedre konkurrencesituation. HL har fortalt EY, at denne ændring medfører, at kravene følger almindelig praksis. 8 Loftet over entreprenørens betaling af dagbod ved forsinkelser er ændret fra 20 % af den samlede kontraktsum til 7,5 %. Herudover er de enkelte dagbøder nedsat med ca. 30 %. Moderat forøgelse HL har informeret EY om, at denne ændring sikrer, at dagbøderne er på et mere sædvanligt niveau, hvilket har været nødvendigt for at sikre en god konkurrencesituation. Alt andet lige vil denne ændring dog medføre en moderat forøgelse af risici. 9 Eftersom der kun er danske CW-entreprenører, er sprogkravet ændret fra kun engelsk til at omfatte videst muligt dansk, dog under hensyntagen til kommunikation og samarbejde med andre udenlandske entreprenører og leverandører samt i forbindelse med dokumentation. Uændret Ingen bemærkninger. 10 Den enkelte entreprenørs projektorganisation simplificeres således, at flere projektopgaver kan håndteres af en og samme person. Uændret Ingen bemærkninger. Mindre reduktion/uændret Mindre/moderat forøgelse Stor forøgelse Sammenfatning af gennemgang af kontraktuelle ændringer HL har informeret EY om, at kontraktændringerne på et samlet niveau har medført en reduktion i budgettet, mens de samlede risici i risikoregistret er blevet øget. EY s overordnede gennemgang har ikke givet anledning til en anden vurdering. Ændring af tekniske krav Foruden ændringer af de kommercielle og juridiske krav har der også været ændringer i de tekniske krav. Disse ændringer vurderes umiddelbart på et overordnet niveau ikke at have betydning for risici eller projektøkonomi. Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 18 of 25

229 DKK mio. 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 3 Risiko og reserve Bilag 3 - Side -19 af 25 Vurdering af reservebehov ved pejling mod ny anlægsbudgettering 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Pejling i forhold til ny anlægsbudgettering EY gennemførte i granskningen i 2016 en pejling af reserven i forhold til ny anlægsbudgettering, da L3-projektet er underlagt principperne for ny anlægsbudgettering i fastsættelse af reservestørrelsen. I ny anlægsbudgettering stilles krav om en korrektionsreserve på 50 % ved de foreløbige undersøgelser, som nedskrives til 30 % af basisoverslaget i fase 2. Basisoverslaget fastlægges forud for udbud baseret på erfaringsbaserede priser/enhedspriser og mængdeestimater. Et overblik over faserne i ny anlægsbudgettering fremgår af figur 8. Fra fase 2, hvor basisoverslag og korrektionsreserven fastlægges, og i efterfølgende faser, herunder udbud, licitation og anlægsprocessen, opstår en løbende reduktion i budgetreservebehovet, efterhånden som videnniveauet i projektet stiger. Således skal ændringer i priser eller realiserede risici i fase 3-5 principielt dækkes fra korrektionsreserven, som herved nedskrives for at dække budgetoverskridelser af basisoverslaget. Fastholdes budgettet fra fase 2, vil ændringen i budgettet medføre en reduktion i korrektionsreserven fra DKK mio. til DKK 380 mio., svarende til 9 % af basisoverslaget. Figur 8: Fasemodellen for ny anlægsbudgettering (på vejområdet) Reservens størrelse ved overførsel af økonomisk ramme eller fastholdelse af reservestørrelse Hvis reserven fastholdes på det nuværende niveau på DKK mio., vil dette medføre en reduktion af reserven til 25 % af basisoverslaget grundet det højere basisoverslag og medføre en budgetændring på DKK 726 mio. Hvis reserven skal fastholdes på 30 %, vil denne skulle ændres til DKK mio., svarende til en budgetændring på DKK 940 mio. Figur 9: Reservens størrelse ved fastholdelse af budgetramme eller fastholdelse af reserven % Oprindeligt anlægsoverslag (2017-priser) % Opdateret anlægsoverslag, fastholdt ramme 25% Opdateret anlægsoverslag, uændret reserve Basisbudget DKK mio. Korrektionsreserve DKK mio. Reserveandel % 100% 80% 60% 40% 20% 0% Fase 1 Foreløbig undersøgelse Niveau 1 Beslutning Fase 2 Niveau 2 Beslutning Fase 3 Beslutningsgrundlag Detailprojekt Fase 4 Udbud Fase 5 Anlæg og ibrugtagning Indledende basisoverslag Korrektionsreserve fastsættes til 50 % af basisoverslag Beslutning af udarbejdelse af beslutningsgrundlag (Niveau 1) Basisoverslag baseret på enhedspriser og mængdeestimat Korrektionsreserve fastsættes til 30 % af basisoverslag (opdeles i 10 % i anlægsbevilling og 20 % i central anlægsreserve) Beslutningsgrundlag og endelig beslutning (Niveau 2) Fase 3-5 omfatter traditionel projektering, udbud og anlæg af projektet (for totalentrepriser er der et sammenfald mellem faserne, idét en del af projekteringen falder efter udbud). I fase 3-5 fastholdes reserven fastsat i fase 2. Eventuelle ændringer i anlægsøkonomi i forhold til basisoverslaget bør principielt tages fra korrektionsreserven. Der vil i faserne 3-5, efterhånden som projektet realiseres, ske en reduktion i hhv. reserver og risici, efterhånden som risici materialiserer sig, og videnniveauet stiger. Ved ibrugtagning vil der således ikke være yderligere anlægsrisici, og den resterende reserve kan tilbageføres. Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 19 of 25

230 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 3 Risiko og reserve Bilag 3 - Side -20 af 25 Projektets aggregerede risiko 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Kvantitativ risikovurdering HL anvender Monte Carlo-simulering i en kvantitativ risikoanalyse til at pejle projektets aggregerede risiko op mod den samlede reserve. Dette bidrager til at skabe sikkerhed for, om reserven vurderes tilstrækkelig i forhold til den identificerede risiko. HL har gennemført tre simuleringer, hhv. af økonomi, forsinkelser og samlet bidrag. Den økonomiske konsekvens af forsinkelser er vurderet ud fra HL s forventninger til forsinkelsesomkostninger. Den aggregerede risikosandsynlighedsfordeling kan illustreres i et histogram. L3-projektets aggregerede risiko baseret på den samlede simulering af hhv. anlæg og forsinkelser fremgår af figur 10. Det ses således, at L3-projektets approksimerede S-kurve indikerer, at på P80- niveau bidrager risici med påvirkning af anlægsøkonomi med ca. DKK 300 mio. og tidsrisiciene med knap DKK 40 mio. Ved en samlet simulering er P80-niveauet på DKK 330 mio., svarende til ca. 7 % af det opdaterede anlægsbudget. Hvis dette sammenholdes med projektets korrektionsreserve efter budgettilpasningen på DKK 381 mio., ses det, at HL har en passende reserve til at dække projektets risici. EY støtter anvendelse af Monte Carlo-simulering på store infrastrukturprojekter. Ovenstående approksimation skal dog ses i lyset af den usikkerhed, der altid er forbundet med kvantificering af risici. EY bemærker således, at den samlede P80-risikoværdi på 7 % af det EYtilpassede basisoverslag fremstår lavt i forhold til benchmarking*. Sammenholdt med den usikkerhed, der er forbundet med kvantitativ risikovurdering, er det på den baggrund EY s anbefaling, at projektet anvender en reserve på nuværende stade på % af basisoverslaget, svarende til intervallet DKK 440 mio. til DKK 880 mio. *Procedures for Dealing with Optimism Bias in Transport Planning, (COWI, 2004) og Review of Large Public Procurement in the UK, (Mott MacDonald, 2002) indikerer et reservebehov ved projektopstart på 3-44 % inden for normale store anlægsprojekter og 6-66 % inden for specielle store anlægsprojekter. EY vurderede i granskningen i 2016, at L3-projektet har en middel kompleksitet i anlægsbyggeriet, en lav teknisk kompleksitet og en høj kompleksitet i interessentlandskab. Samlet vurderer vi, at L3-projektet er mest HL s approksimerede S-kurver baseret på Monte Carlo-simulering af risikoregistret efter indkomne tilbud (december 2017) Figur 10: Total risiko, anlægsbudget og økonomisk vurdering af forsinkelser sammenligneligt med kategorien store anlægsprojekter og herved har et reservebehov på ca %. I forbindelse med granskningen i 2016 anbefalede EY en korrektionsreserve på 18 %, svarende til DKK 666 mio. i 2013-priser (DKK 717 mio. i 2017-priser). L3-projektet har et kendt kontraktbudget på en stor del af budgettet, hvorfor projektets usikkerhed er reduceret i forhold til opstartsfaserne, hvilket kan afspejles i en lavere reserve end ved projektopstart. Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 20 of 25

231 22 December 2017 Version Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -21 af 25 Vurdering af risiko og reservebehov Projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov In this section Page Samlet vurdering af projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov 22 Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 21 of 25

232 DKK mio. 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -22 af 25 Samlet vurdering af projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov 4 Vurdering af risiko og reservebehov 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning L3-projektets basisoverslag HL har opdateret L3-projektets basisoverslag baseret på bindende tilbud på hhv. CW- og TS-entrepriser. basisoverslaget er i den forbindelse blevet opskrevet fra DKK mio. til DKK mio. Det opdaterede basisoverslag er således hovedsageligt estimeret ud fra kendte tilbudspriser samt en række bygherreoverslag. På baggrund af EY s gennemgang af basisoverslaget er det vores vurdering, at det opdaterede basisoverslag giver et retvisende billede af projektets forventede anlægsudgift for L3-projektet. L3-projektets aggregerede risiko HL har løbende opdateret L3-projektets risikoregister. Således ses der i perioden fra EY s granskning i 2016 en udvikling af risikoregistret, hvor risici er opskrevet væsentligt frem til efteråret 2017, hvor bindende tilbud forelå for CWog TS-entrepriserne. På denne baggrund har HL opdateret budgettet og tilsvarende nedskrevet risici, hvorfor projektets samlede aggregerede risiko nu vurderes til DKK 330 mio. på niveau P80. Baseret på EY s gennemgang af HL s risikoproces og L3-projektets risikoregister er det EY s vurdering, at HL s risikovurdering er på et passende niveau i forhold til projektets stade. Dog vil der ved anvendelse af kvantitativ risikovurdering altid være en vis usikkerhed, som gør, at det er nødvendigt at sammenholde reservebehov med, hvad der måtte forventes i projekter med tilsvarende kompleksitet. Vurdering af reservebehov Fra EY granskede projektet til 2016, er projektets sikkerhed steget på en række områder. Således er tilbudspriser nu kendte, og en række forhold i forbindelse med projektgodkendelser er på et senere stadie end ved EY s granskning i Ændring i projektets sikkerhed er hovedsageligt udslagsgivende på to områder: Budgettet er tilpasset med baggrund i de højere modtagne tilbudspriser, hvorfor der ikke længere er budgetusikkerhed om priser for CW- og TSentrepriserne. Projektets kvantitative risiko ved P80 er reduceret fra DKK 410 mio. til DKK 330 mio., svarende til 7 % af basisoverslaget og 10 % af restbudgettet. På baggrund af den gennemførte gennemgang af L3-projektets basisoverslag, risikoregister og aggregerede risikovurdering samt en pejling i forhold til ny anlægsbudgettering er det EY s vurdering, at L3-projektet på sit nuværende projektstade skal have reserver i intervallet %. Fastholdes reserven, som blev fastsat ved EY s granskning i september 2016, på DKK 666 mio. (svarende til DKK 717 mio. i 2017-priser), vil L3-projektet have en reserve svarende til 16 % af basisoverslaget. Dette vil medføre en stigning i projektets samlede ramme fra DKK mio. til DKK mio., svarende til en stigning på DKK 337 mio. Fastholdes projektets samlede ramme på DKK mio., skal korrektionsreserven reduceres til DKK 380 mio., svarende til ca. 9 % af basisoverslaget. Figur 11: Vurdering af reservebehov % 9% Oprindeligt anlægsbudget (2017- priser) Opdateret anlægsbudget, fastholdt ramme 16% Opdateret anlægsbudget, EY reserve 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Basisoverslag DKK mio. Korrektionsreserve DKK mio. Reserveandel % Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 22 of 25

233 22 December 2017 Version Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -23 af 25 Renteafdækning Beskrivelse af renteafdækning i forbindelse med finansiering af anlægsbudgettet In this section Page Forståelse af principperne for renteafdækning 24 Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 23 of 25

234 22 December 2017 Version 1.0 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -24 af 25 Forståelse af principperne for renteafdækning 5 Renteafdækning 1 Sammenfatning og... 2 Gennemgang af... 3 Risiko og reserve 4 Vurdering af risiko og... 5 Renteafdækning Renteafdækning i HL HL har informeret EY om, at deres finansielle rådgiver Sund & Bælt har anbefalet HL at overveje at afdække en del af renterisikoen i projektet og dermed reducere den samlede projektrisiko. Udgangspunktet for renteafdækningen er det samme som den renteafdækning, der er blevet foretaget i Metroselskabet som led i nedbringelsen af forhøjede anlægsomkostninger som følge af højere priser ved udbuddet end budgetteret for Cityringen samt tilsvarende afdækninger i andre selskaber, hvor Sund & Bælt har ansvar for finansforvaltningen. Som grundlag for at vurdere principperne for renteafdækningen har EY først og fremmest modtaget en indstilling til HL s bestyrelse og et notat fra HL målrettet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Endvidere har EY på et overordnet niveau drøftet principperne med HL på en række møder. Det er EY s forståelse, at principperne for renteafdækningen tager udgangspunkt i forskellen mellem HL s interne realrente på 4 % og det aktuelle realrenteniveau i Danmark på 0-1 %. Ud fra en vurdering af, at det gældende renteniveau vurderes at være attraktivt, ønsker HL at etablere renteafdækninger før gældsopbygningen for på den måde at reducere usikkerheden ved det samlede budget. EY har gransket principperne for den praktiske etablering af renteafdækningen samt metoden til at værdiansætte renteafdækningen, og EY vurderer, at principperne og tilgangen tager udgangspunkt i rimelige og realistiske forudsætninger. HL har estimeret, at nutidsværdien af renteafdækningen forventes at være i størrelsesordenen DKK mio. afhængigt af den nominelle rente på afdækningen. Denne besparelse vedrører ikke anlægsbudgettet eller de driftsrelaterede udgifter, men i stedet langtidsbudgettet for det samlede projekt og er således ikke en del af nærværende granskning. HL s beregning af niveauet for nettogælden og renteafdækningen Figur 12: HL s nettogæld og renteafdækning HL har forklaret EY, at de ønsker at opbygge renteafdækningsaftaler til sikring af ca. to tredjedele af selskabets forventede maksimale gæld, jf. en nutidsværdi på DKK mio. Det er EY s forståelse, at HL forventer, at selskabets gældsudvikling indledningsvis vil blive lidt højere end i det gældende langtidsbudget på grund af det forhøjede anlægsbudget, men at afviklingen af gælden på længere sigt som følge af renteafdækningerne vil være tilbage og matche de tidligere forudsætninger for gældsudviklingen (den grå kurve). Dermed forventes den samme ydelse og også tilbagebetalingsprofil. Hovedstadens Letbane: Vurdering af letbane på Ring 3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud Page 24 of 25

235 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 3 - Side -25 af 25 EY Assurance Tax Transactions Advisory Om EY EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre - for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk company limited by guarantee, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com 2017 Ernst & Young P/S. CVR-nr All Rights Reserved. Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY s rådgivere. ey.com/dk

236 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 4 - Side -1 af 5 Ændring af kommercielle, juridiske krav og tekniske krav 11. januar 2018 Tabel 1: Ændring af kommercielle og juridiske krav Kontrakt TS Ændring Leverandøren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser i form af en bankgaranti. Pga. den lange kontraktperiode (ca. 7 år) er der åbnet mulighed for, at bankgarantien kan opdeles i flere garantier med kortere løbetid, dog forudsat at Hovedstadens Letbane kan få udbetalt garantien, såfremt ny garantistillelse ikke fremsendes som aftalt. Bemærkning: Ændrer ikke selskabets økonomiske stilling Betalinger til leverandøren er tilpasset leverandørens produktionsplan, således at leverandøren ikke skal have udlæg og dermed renteudgifter (neutralt cash flow). Bemærkning: Ændringen vurderes hensigtsmæssigt for både selskab og entreprenør For at leverandøren kan beregne den økonomiske risiko forbundet med kontrakten er der indført ansvarsbegrænsning for leverandøren. Denne ansvarsbegrænsning gælder dog kun, hvis leverandøren har varetaget sine forpligtelser på normal vis. Bemærkning: Ansvarsbegrænsning er normal praksis på store internationale kontrakter Hovedstadens Letbane skal som udgangspunkt godkende alle underentreprenører/underleverandører, dog er der indført en bagatelgrænse, således at underentreprisekontrakter mindre end DKK ,- ikke skal godkendes af Hovedstadens Letbane, dog er leverandørens pligt til at oplyse hvilke firmaer, der arbejder på byggepladserne på månedlig basis indskærpet. Bemærkning: Ændringen begrænser de administrative omkostninger for entreprenørerne men ændrer ikke ved selskabets krav i de særlige kontraktbestemmelser om arbejdsklausul, arbejdsmiljøklausul og social klausul Kontrakten for bygningen på CMC er ændret fra at være en nominated subcontractor kontrakt til en almindelig kontrakt mellem CMC-entreprenøren og Hovedstadens Letbane. Bemærkning: Ændringen øger selskabets bygherreopgaver til koordinering, men forenkler kontraktstrukturen og vurderes derfor samlet at være neutral for selskabet LS-X-BEST-M Page 1 of 5

237 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 4 - Side -2 af 5 CW og CMC Mulighed for del-afleveringer på de enkelte CW-kontrakter, således at risikoovergang for den enkelte aflevering til Hovedstadens Letbane sker på et tidligere tidspunkt end den totale færdiggørelse af de enkelte kontraktstrækninger. Bemærkning: Ændringen muliggør en hurtigere aflevering af ombyggede vejstrækninger til kommunerne (vejmyndighederne) og medfører en mindre begrænsning af entreprenørens opgaver Hovedstadens Letbane skal som udgangspunkt godkende alle underentreprenører/underleverandører, dog er der indført en bagatelgrænse, således at underentreprise/underleverandør kontrakter mindre end DKK ,- ikke skal godkendes af Hovedstadens Letbane, dog er entreprenørens pligt til at oplyse hvilke firmaer, der arbejder på byggepladserne på månedlig basis indskærpet. Bemærkning: Ændringen begrænser de administrative omkostninger for entreprenørerne og ændrer ikke ved selskabets krav i de særlige kontraktbestemmelser om arbejdsklausul, arbejdsmiljøklausul og social klausul Genindførsel af den oprindelige ABT93 46 omhandlende entreprenørens ret til at indbringe en tvist om betaling for Voldgiftsnævnets proces for sagkyndig beslutning, hvor eventuel uenighed om Hovedstadens Letbanes tilbageholdelse af betaling kan behandles. Bemærkning: Ændringen fører kravene tilbage til almindelig praksis Loftet over entreprenørens betaling af dagbod ved forsinkelser er ændret fra 20 % af den samlede kontraktsum til 7,5 %. Herudover er de enkelte dagbøder nedsat med ca. 30 %. Bemærkning: Ændringen bringer loftet over dagbøder ned på et mere sædvanligt niveau. Nedsættelsen af de enkelte dagbøder sikrer, at den forudsatte dagbodsperiode ikke forkortes. Kontrakterne indeholder andre incitamenter, bl.a. betalingsbestemmelserne Eftersom der kun er danske CW-entreprenører er sprogkravet ændret fra kun engelsk til at omfatte videst muligt dansk, dog under hensyntagen til kommunikation og samarbejde med andre udenlandske entreprenører og leverandører samt i forbindelse med dokumentation. Bemærkning: Ændringen har ingen økonomisk betydning for selskabet LS-X-BEST-M Version: Page 2 of 5

238 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 4 - Side -3 af 5 O&M og TS-SUP vedligeholdelse Den enkelte entreprenørs projektorganisation simplificeres således, at flere projektopgaver kan håndteres af en og samme person. Bemærkning: Ændringen sparer ressourcer hos entreprenøren og har ingen økonomisk betydning for selskabet Kontrakten for bygningen på CMC er ændret fra at være en nominated subcontractor kontrakt til en almindelig kontrakt mellem entreprenøren og Hovedstadens Letbane. Bemærkning: Ændringen øger selskabets bygherreopgaver til koordinering, men forenkler kontraktstrukturen og vurderes derfor samlet at være neutral for selskabet Operatøren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser i form af en bankgaranti. Pga. den lange kontraktperiode (23 år) er der mulighed for, at bankgarantien kan opdeles i flere garantier med kortere løbetid, dog forudsat at Hovedstadens Letbane kan få udbetalt garantien, såfremt ny garantistillelse ikke fremsendes som aftalt. Herudover nedsættes bankgarantiens beløb løbende over hele kontraktperioden. Bemærkning: Opdelingen af garantien ændrer ikke selskabets økonomiske stilling. Den løbende nedsættelse af garantien over kontraktperioden vurderes som hensigtsmæssig under hensyn til den lange kontraktperiode For at operatøren kan beregne den økonomiske risiko forbundet med kontrakten er der indført ansvarsbegrænsning for operatøren. Denne ansvarsbegrænsning gælder dog kun, hvis operatøren har varetaget sine forpligtelser på normal vis. Bemærkning: Ansvarsbegrænsning er normal praksis på store internationale kontrakter Fjernelse og udbedring af graffiti og hærværk skal ske af operatøren, men Hovedstadens Letbane betaler for dette i regning. Operatøren skal dog fortsat fjerne og udbedre dette indenfor en fastsat periode for fastholdelse af incitamentet til at sørge for, at dette sker hurtigt. Bemærkning: Ændringen vurderes at medføre en reduktion af de samlede omkostninger til dette formål, idet betalingen til operatøren for at påtage sig den økonomiske risiko var høj LS-X-BEST-M Version: Page 3 of 5

239 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 4 - Side -4 af 5 Tabel 2: Ændring af de tekniske krav Kontrakt TS-SUP O&M Ændring Tilpasning af krav således at tilbudsgivere lettere kunne tilbyde standardtog Bemærkning: Ændringen fastholdt flere tilbudsgivere og forbedrede dermed konkurrencen Idet standardtog, som allerede er i drift i andre byer, kunne tilbydes, bortfaldt krav om testkørsel af første tog på testbane. Bemærkning: Ændringen vurderes at medføre en samlet besparelse for projektet på både økonomi og tid Krav om godkendt første tog inden produktionsstart af togflåden bortfaldet også pga. standardtog Bemærkning: Ændringen vurderes at medføre en samlet besparelse for projektet Lempelse af kravene til transformerstationer, således at der er mulighed at ændre fra bygning til mere simpel konstruktion. Bemærkning: Ændringen medfører mulighed for en besparelse for projektet. Transformerstationerne bliver i givet fald mindre, men får et mere teknisk udseende Lempelse af kravene til standardkomponenter, f.eks. køreledningsmaster og sveller. Bemærkning: Ændringen medfører en besparelse for projektet uden væsentlige ændringer i disse standardelementer Begrænsning af operatørens involvering i projektet de første år op til begyndelsen af testfasen. Bemærkning: Ændringen medfører en besparelse for projektet og giver tilstrækkelig involvering af driftsoperatøren i anlægsfasen Mindre restriktiv opstart af trafikken, således at køretiden implementeres trinvis over fire år. Bemærkning: Ændringen medfører lidt længere køretid (regnet i sekunder) i de første år, men medvirker til at øge driftsstabiliteten og mindske risikoen for ulykker i disse år, som altid udgør en udfordring Operatørens organisation simplificeret, således at en person kan have flere roller. Bemærkning: Ændringen optimerer ressourceanvendelsen og indebærer derfor en besparelse for projektet Kortere tid fra prøvekørslen til start af driften. Bemærkning: Ændringen er en optimering, som medfører besparelser for projektet uden at medføre øget risiko LS-X-BEST-M Version: Page 4 of 5

240 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 4 - Side -5 af 5 CMC CW Tillade reklame på alle 27 tog, oprindeligt var det kun tilladt på 7 tog. Bemærkning: Ændringen medfører besparelser for projektet. Reklamer vil fortsat være omfattet af etiske regler Bygning optimeret i forbindelse med materialevalg, æstetik og statisk konstruktion, f.eks. er konstruktionen ændret fra beton til kombineret beton/stål konstruktion. Bemærkning: Ændringerne medfører betydelige besparelser for projektet og vurderes ikke at ændre på CMC funktionalitet Optimerede afvandingsløsninger. Bemærkning: Ændringen indebærer en optimering af afvandingsløsningerne og har muliggjort aftaler med nogle kommuner om tilkøb af fælles afvandingsløsninger. Leverandørens risiko forbundet med eksisterende strukturer er begrænset. Bemærkning: Ændringen medfører en besparelse for projektet, idet risikopræmien i tilbuddene var høj Forenklet design for nogle broer og tunneler. Bemærkning: Ændringen medfører besparelser for projektet Da parkeringsrampen i Lyngby ikke længere vil blive bygget, er CWentreprenørens opgaver blevet udvidet med strækningen forbi Lyngby Storcenter, herunder ekstra spor underbygning og grænseflader til ledningsejerne. Bemærkning: Ændringen er økonomisk neutral for selskabet Krav i forbindelse med trafikomlægninger under byggefasen er tilpasset efter drøftelser med kommunerne og Vejdirektoratet Bemærkning: Ændringen medfører en optimering af kravene til trafikomlægninger i anlægsfasen på baggrund af et tæt samarbejde med kommuner og Vejdirektorat LS-X-BEST-M Version: Page 5 of 5

241 LS-X-I NT.KORR.OO18/AMK Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 5 - Side -1 af 2 lnteressenterne i Hovedstadens Letbane: - Transport-, Bygnings- og Boligministeren - Region Hovedstaden - Lyngby-Taa rbæk Komm une - Gladsaxe Kommune - Herlev Kommune - Rødovre Kommune - Glostrup Kommune - Albertslund Kommune - Brøndby Kommune - Høje-Taastrup Kommune - Hvidovre Kommune - Vallensbæk Kommune - lshøj Kommune LI Hovedstadens Letbane Metrovej 5 DK-2300 København S dinletbane.dk Anmodning om udvidelse af ejernes budgetbegrænsning Som nævnt i bestyrelsens brev af 15. november 2Ot7 er Hovedstadens Letbane underlagt en budgetmæssig begrænsning af sine omkostninger, indtil ejergodkendelsen af letbaneprojektet foreligger. Selskabets omkostninger i denne periode må således ikke overstige 475 mio. kr. i 2013-priser svarende til 502 mio. kr. i 2OL7 -priser ( undtagen udgift erne ti I de d rift srelaterede a nlægsinveste ringer). T E nfo@dinletbane.dk 20t7-72-2r På baggrund af udskydelsen af udbuddet af letbanen som følge af den eksterne granskning af projektets økonomi i sommeren 201"6 var der i tidsplanen for ud budsprocessen forudsat ejergodkende lse i decem ber 2OL7. Y ed selska bets budgetlægning har det derfor været forudsat, at budgettet på de 502 mio. kr. af forsigtighedsgrunde skulle kunne række til udgangen af januar Såfremt ejergodkendelsen kan gennemføres ijanuar 2018,vi1 budgetbegrænsningen således kunne overholdes. Den af transport-, bygnings- og boligministeren ønskede eksterne kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og vurdering af det heraf afledte behov for reserver, som foretages af revisionsfirmaet EY, forventes at foreligge inden udgangen af 2OL7. Herefter forventer bestyrelsen at kunne færdiggøre sin indstilling til ejergodkendelse i begyndelsen af januar 20L8 og umiddelbart herefter sende den til ejerne. Det er på den baggrund bestyrelsens vurdering, at en ejergodkendelse sandsynligvis vil kunne foreligge indenfor 1". kvartal af 2018, men næppe inden udgangen af januar. Bestyrelsen finder det derfor rigtigst allerede nu at anmode ejerne om en udvidelse af den fastlagte budgetbegrænsning på 502 mio. kr. i 20L7-priser. Bestyrelsen anmoder således om mulighed for udvidelse af den fastlagte budgetbegrænsning med 7-8 mio. kr. pr måned fra udgangen af januar 2018 og frem til, ejergodkendelsen foreligger. De 7-8 mio. kr. er, som tidligere nævnt, de månedlige omkostninger til opretholdelse af basisorganisationen. r/2

242 LS-X- r NT-KO RR-0018/AM K Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 5 - Side -2 af 2 LI Da bestyrelsen forventer, at ejergodkendelsen kan foreligge i 1. kvartal 2018, er det bestyrelsens vurdering, at forbruget - ud over den gældende budgetbegrænsning - vil kunne holdes inden for ca. L5 mio. kr. Bliver perioden frem til ejergodkendelsen længere end forventet, vil der kunne blive behov for en yderligere udvidelse af budgetbegrænsningen. nlig hilsen dsen nd 2/2

243 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 6 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Hovedstadens Letbane Metrovej København S Journal-nr.: Dato: Svar på anmodning om udvidelse af forbrugsbegrænsning I brev af 21. december har Hovedstadens Letbane I/S anmodet interessenterne i selskabet om, at den politisk aftalte forbrugsbegrænsning på 475 mio. kr. (pl 13) svarende til 502 mio. kr. (pl 17) udvides med 15 mio. kr. (pl 17). Baggrunden for anmodningen er, at selskabet vurderer at risikere at overskride den politisk aftalte forbrugsbegrænsning, inden ejerne har truffet endelig beslutning om anlæg af letbanen. Region Hovedstaden tager den seneste økonomiske vurdering fra Hovedstadens Letbane til efterretning, som er; at selskabet vil kunne opretholde den basale organisation inden for den af ejerne fastlagte budgetramme indtil udgangen af februar Region Hovedstaden kan derfor støtte denne anmodning under forudsætning af, at den øvrige ejerkreds støtter forslaget og at projektets samlede udgifter ikke påvirkes. Region Hovedstaden forventer, at selskabet udviser tilbageholdenhed med hensyn til udgiftsafløbet, og at selskabet ikke påtager sig nye udgifter. Med venlig hilsen Christian Bruhn Rieper Konst. direktør, Regional Udvikling

244 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 7 - Side -1 af 1 Bilag 7 Oversigt over regionsrådsgodkendelser af sager vedr. letbanen i valgperioden REGIONSRÅDSMØDE Sag nr. 4. GODKENDELSE AF STIFTELSESDOKUMENTER FOR RING 3 LETBANE I/S REGIONSRÅDSMØDE Sag nr. 7. RING 3 LETBANEN - ÆNDRING AF LINJEFØRING VED DTU REGIONSRÅDSMØDE Sag nr. 9. DISPOSITIONSFORSLAG FOR LETBANEN I RING 3 Sag nr. 10. VVM-REDEGØRELSE FOR LETBANEN I RING 3 Sag nr. 11. RING 3 LETBANE I/S ANBEFALING AF ÆNDRET UDBUDSSTRATEGI OG FREMRYKNING AF ANLÆGSOMKOSTNINGER REGIONSRÅDSMØDE Ekstraordinært møde Sag nr. 1. TILPASNING AF REGIONENS KORREKTIONSRESERVE OG STYRINGSMODELLEN FOR HOVEDSTADENS LETBANE I/S REGIONSRÅDSMØDE Sag nr. 11. HØRING OM NAVNGIVNING AF STATIONER PÅ LETBANEN I RING 3 REGIONSRÅDSMØDE Sag nr. 11. FORSLAG TIL JUSTERING AF BETALINGSAFTALEN MELLEM HOVEDSTADENS LETBANE I/S OG REGION HOVEDSTADEN

245 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 8 - Side -1 af 3 Notat Emne Fra: Til: Besvarelse af spørgsmål fra Region Hovedstaden Hovedstadens Letbane Region Hovedstaden Dato: Spørgsmål 1 Glostrup og Herlev Stationer: I driftsbudgettet har man regnet med, at Glostrup og Herlev Stationer ombygges. I en henvendelse fra de 11 borgmestre til Trafikministeriet er det understreget, at ombygningen af de to stationer er vigtig for den samlede økonomi i letbane-projektet. Jeg har siden i medierne kunne læse, at Herlev og Glostrup kommuner vil betale for denne ombygning, selvom stationerne er ejet af staten. Så langt så godt. Men det er vigtigt for os at vide om de to kommuner har givet endeligt formelt tilsagn om at stå for udgifterne til ombygningerne, eller om der siden er kommet en anden part med finansiering til ombygningerne, fx staten? Såfremt at finansieringen formelt er på plads, hvilket jeg antager, så vil vi gerne vide hvornår arbejdet med ombygningerne forventes påbegyndt. Ligeledes har vi brug for passagerprognoserne med og uden ombygningen af de to stationer samt driftsbudgettet for letbanen med og uden ombygningen. Svar: I bemærkningerne til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægsloven) er det anført, at det som led i politisk aftale af 12. juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler er aftalt, at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for en udbygning af Glostrup Station til et fremtidigt trafikknudepunkt og en flytning af Herlev station til sammenkobling med letbanen. Beslutningsgrundlaget udarbejdes af Banedanmark og indgår ikke som en del af letbaneprojektet. Ved udarbejdelsen af Udredning om en letbane på Ring 3 fra marts 2013 besluttedes det, at prognosen for letbanen skulle indeholde ændringerne af Glostrup og Herlev stationer. Der er ikke udarbejdet en passagerprognose uden disse ændringer. De senere års vækst i byudviklingen langs ring 3 svarer til forventningerne i udregningen, desuden svarer forudsætningerne i passagerprognosen til Danmarks Statistiks forudsætninger om den fremtidige udvikling langs Ring 3. For eksempel forudsættes det i udredningen om en letbane i Ring 3, at befolkningen i de ni Ringby-kommuner i 2020 forventes at være ca indbyggere stigende til ca indbyggere i Med Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2016 Metadata: DocID AT AST Version 4.0 Page 1 of 3

246 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 8 - Side -2 af 3 forventes indbyggertallet i 2025 at være ca indbyggere stigende til ca indbyggere i Forventningen til befolkningsudviklingen er således steget i størrelsesordenen indbyggere i Ring 3-kommunerne. Alt andet lige vil dette også medføre højere passagertal i letbanen. Siden fastlæggelsen af forudsætningerne for passagerprognosen er der desuden besluttet en række ikke-forventede tiltag, som må forventes at medføre udvidelser af passagertallet. Disse er især knyttet til forlængelsen af banen gennem DTU, etablering af en ekstra station i Vallensbæk og fremrykning af byudvikling en række steder, f.eks. ved Glostrup station og Bagsværd Boulevard. Hertil kommer, at prognoser altid vil være forbundet med en række usikkerheder. Det gælder selve modellen, som er en matematisk model baseret på kendte historiske parametre, for eksempel bilejerskab og befolkningens trafikvaner, der kan ændre sig over en længere periode. Det gælder også de forudsætninger om fremtidig udvikling, som lægges ind i modellen ved udarbejdelsen af den konkrete passagerprognose. F.eks. vil befolkningsvækst, økonomiske vækst og den forventede udvikling i områderne omkring det pågældende infrastrukturanlæg have betydning for passagertallet. Det er således selskabets vurdering, at den forventede usikkerhed om passagertallet, i både positiv og negativ retning, fortsat ligger indenfor de økonomiske forudsætninger, der er været knyttet til projektet. Spørgsmål 2 Finansieringen: Jeg kan læse, at finansieringsomkostningerne til letbanen, grundet lavere rente, er 700 mio lavere end oprindeligt budgetteret, og dermed dækker udgiftstigningen. Jeg har dog vanskeligt ved at se hvordan lånet er sammensat, og dermed hvordan besparelsen på de 700 mio er opnået. Hvordan var den oprindelige finansiering sammensat? Lånetype(r) og tilbagebetalingsprofil? Hvordan er sammensætningen af det nye lån? Jeg kan se at 2/3 af lånet er med fast rente, hvilket jeg finder fornuftigt med det nuværende renteniveau. Men hvad med den sidste 1/3, det kan jeg ikke se fremgår nogen steder? Er hele eller dele af lånet (og i så fald hvor meget) sammensat af variabel rente og hvilke finansielle produkter er lånet sammensat af? Er hele eller dele af lånet sammensat af fremmedvaluta, og i så fald hvilke(n) og hvor meget er der tale om? For hvis hele eller dele af lånet er med variabel rente eller i fremmed valuta, så er der jo risiko for at beløbet der skal tilbagebetales bliver større end angivet. Hvordan vil det influere på regionens økonomi, hvis renten ændrer sig med hhv 1,2,3,4,5,10 og 20% (altså forudsat at der er en del af lånet der er med variabel rente)? Svar: I henhold til Lov om letbane på Ring 3 forestår Hovedstadens Letbane I/S finansieringen af anlægsomkostningerne for letbanen gennem optagelse af lån. Statens indbetalinger samt Region Hovedstadens og kommunernes årlige indskud fastlægges i en betalingsplan ved stiftelsen af selskabet. Det er således Hovedstadens Letbane I/S, der bærer ansvaret for finansieringen, mens staten, regionen og kommunerne indbetaler faste årlige indskud, som er fastlagt ved stiftelsen af selskabet. Disse indskud er fastlagt på grundlag af et af interessenterne godkendt langtidsbudget indeholdende såvel anlægs- og driftsomkostninger som finansieringsomkostninger. Regionens årlige indskud er således fastlagt ved stiftelsen af selskabet. Metadata: DocID AT AST Version 4.0 Page 2 of 3

247 Punkt nr. 8 - Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3 Bilag 8 - Side -3 af 3 Lov om letbane på Ring 3 indeholder hjemmel til, at Hovedstadens Letbane kan optage såkaldte genudlån i Danmarks Nationalbank, dvs. lån på samme vilkår som staten. Rammerne for Hovedstadens Letbanes lånoptagelse er derfor fastlagt i en trepartsaftale mellem Finansministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Nationalbanken. Rammerne indeholder blandt andet bestemmelser om låneformer og om, at lån kun kan optages i EUR eller danske kroner, ligesom rammerne fastlægger de finansielle instrumenter, selskabet kan benytte sig af. Hovedstadens Letbane rådgives i finansielle spørgsmål af Sund & Bælt, som også rådgiver broselskaberne og Metroselskabet. Sund & Bælt har anbefalet, at selskabet i forbindelse med indgåelsen af de store anlægs- og driftskontrakter renteafdækker 2/3 af selskabets forventede maksimale nettogæld, mens den sidste 1/3 finansieres ved variabel rente. Dette er en sædvanlig praksis benyttet af såvel broselskaberne som Metroselskabet. Formålet med rentedækningen er at mindske selskabets fremtidige risiko i forbindelse med finansieringen af projektet og således ikke nødvendigvis at opnå den lavest mulige rente. Indgåelse af aftaler om langsigtet renteafdækning indebærer en forpligtelse over en lang årrække. Aftaler herom vil derfor først blive indgået, når den endelig ejergodkendelse foreligger og kontrakterne er indgået. Der er i selskabets økonomi fastsat en forventning på en realrente på 4 pct. samt en inflationsforventning på 2 pct. Denne forventning indgik som grundlag ved ejernes stiftelse af selskabet. Fastlæggelsen af renteniveauet skete efter udmelding fra ministeriet på grundlag af normal praksis for sådanne projekter. Besparelsen på de ca. 700 mio. kr. skyldes, at renteafdækningen sker på et tidspunkt, hvor renterne er lavere end denne forventning. Forudsætningen på den resterende del af lånet, dvs. den sidste 1/3, er således sammenholdt med det nuværende renteniveau - forsigtigt fastlagt til ca. 6 pct. nominelt, som forudsættes også fremover at kunne dække udsving i den variable rente. Såfremt den variable rente fremover gennemsnitligt ligger under de forudsatte ca. 6 pct. nominelt, vil dette være gunstigt for økonomien i Hovedstadens Letbane. Hvis den variable rente gennemsnitligt ligger over dette niveau, vil dette øge selskabets omkostninger. Metadata: DocID AT AST Version 4.0 Page 3 of 3

248 Punkt nr. 9 - Optagekapacitet på de gymnasiale uddannelser 2018 Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Regional Udvikling Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Fremsendt pr. Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 31. januar 2018 Vedr. indberetning af kapacitet for de gymnasiale uddannelser 2018 i Region Hovedstaden Region Hovedstaden fremsender hermed de fra institutionerne modtagne indberetninger af optagekapacitet for Indberetningerne fremgår af den skematiske oversigt vedhæftet som bilag. Regionsrådet er på møde den 30. januar 2018 orienteret om kapaciteten. Optagekapaciteten er opgjort i antal klasser à 28,0 elever og det herefter samlede antal pladser. Den almene studentereksamen og højere forberedelseseksamen I indberetningen af optagekapaciteten i de fire forpligtende samarbejder Nordsjælland, Nord, Vest og Centrum indgår også den samlede optagekapacitet for de respektive geografiske områder. I optagekapaciteten indgår hverken asperger-klasserne på Høje Taastrup Gymnasium og hf eller gymnasiers IB-kapacitet. Det fremgår af indberetningerne om stx-kapaciteten, at følgende offentlige almene gymnasier ændrer deres kapacitet i forhold til indberetningen sidste år: Område og offentligt gymnasium Opskrivning med antal klasser Nedskrivning med antal klasser Nordsjælland Rungsted Gymnasium 1 Vest Hvidovre Gymnasium 1 Centrum Tårnby Gymnasium 1 Tabel 1: Oversigt over ændringer i offentlige institutionernes stx-optagekapacitet i 2018 sammenlignet med indberetningen for Af de private gymnasier nedskriver Nordsjællands Grund- og Gymnasieskole, Johannesskolen samt Københavns Private Gymnasium stx-optagekapaciteten med hver én klasse, mens Niels Steensens Gymnasium øger stx-kapaciteten med én klasse i forhold til indberetningen for Derudover opretter den nye institution Hovedstadens Kristne Gymnasium 2 klasser.