Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion.

Transkript

1 Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse for alle børn og unge. Det centrale i Salamanca Erklæringen er princippet om, at alle børn har ret til uddannelse, med adgang til det skolesystem og i de skoler, der er etableret for hovedparten af børnene. Det påpeges, at almindelige skoler med en inkluderende orientering er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, til at skabe trygge fællesskaber, bygge det inkluderende samfund og til at realisere uddannelse til alle. I maj 2012 blev det, der i daglig tale kaldes inklusionsloven, vedtaget i Folketinget. Det betyder, at inklusionens hvorvidt ikke længere står til diskussion. Til gengæld er det relevant, til stadighed at argumentere med inklusionens hvorfor, og udmønte dette i inklusionens hvordan. I Skanderborg Kommune fokuseres på meningen med at udvikle bæredygtige fællesskaber, hvor mangfoldighed og forskellighed opleves som en styrke. Dette aflæses umiddelbart i skolernes arbejde for at øge mulighederne for alle elevers tilstedeværelse, oplevelse af at deltage aktivt i mange forskelligartede fællesskaber og mulighed for at få et højt læringsudbytte. På Gyvelhøjskolen vil vi skabe inkluderende læringsmiljøer, som støtter alle elevers læring og udvikling. Der skal således etableres differentierede og varierede pædagogiske miljøer, som tilbyder mange forskellige deltagelsesmuligheder, hvor mangfoldighed værdsættes. Inklusion er et fælles anliggende for de professionelle, for forældre, for elever og for lokalsamfund. Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 1

2 Inklusion handleplan for Gyvelhøjskolen 2013/2015 Fælles værdigrundlag og fælles forståelse Aktiviteter og aktører Resultater Effekt Opfølgning Eksempler/metoder Arbejde med Gyvelhøjskolens Der foreligger dannelsesplan Team evaluerer en gang om Dannelsesplan for alle årgange året Team og ledelse Pæd Råd Alle om Gyvelhøjskolens handleplan for inklusion. Arrangement med drøftelser i café og plenum. Statements omkring inklusion. Team og ledelse Pæd Råd Alle inklusion gennem undervisningsledelse, foredrag med Peter Andersen Ledelse Ingen ansat på Gyvelhøjskolen er i tvivl om målet og retningen i inklusionsindsatsen. Der arbejdes på skolen med mål, evaluering og feedback ift elevernes læring Mål: Elever og lærere kender hvert års målsatte arbejde med alle elevers trivsel. Der kan ses konkrete forbedringer i elevers og klassers trivsel Mål: Indsigt og ejerskab til hele inklusionsindsatsen. Mål: Synlig læring at elevernes læring bliver mere synlig for både elever, lærere og ledelse Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 2 MUS-samtaler, TUS-samtaler, årsplaner og dannelsesplaner - årligt Ledelsen kommer ud i klasser og iagttager elevernes læring. Drøftelser med lærerteam af elevernes læring, og evaluering heraf. Fortløbende. I forbindelse med skoleårets planlægning, sætter hvert klasseteam/årgangsteam mål for årets arbejde med dannelsesplanen. Man tydeliggør for elever og forældre, i klassen og i årsplanen, hvad årets målsætning er, og hvorledes man agter at nå målene. Handleplanen er kendt af skolens pædagogiske personale, og tages af de enkelte i anvendelse i relevante problemstillinger i hverdagen. I MUS-samtaler og TUS-samtaler forpligter ledelsen sig til at bringe relevante elementer på banen. Team sætter fokus på elevernes læring frem for på undervisningens funktionalitet. Man drøfter på teammøder, hvad eleverne skal lære ikke kun hvad de skal lave.

3 Drøfte paradokset/dilemmaet omkring testpræstationer og inklusion Pæd. Udvalg Drøftelse af narrativerne hvordan taler vi om inklusion i de uformelle møder, med forældregruppen, med eleverne. Team, ledelse Tilrettelæggelse af test, så de ikke virker ekskluderende Skærpet opmærksomhed om tid og sted for pædagogiske drøftelser Mål: Alle elever og lærere går til test uden nervøsitet Mål: Uhensigtsmæssige og uetiske formuleringer mindskes Klassekonferencer omkring test og testresultater. Forår Klassekonferencer, kulturundersøgelser, forældremøder, sparringssamtaler m. ledelsen. Fortløbende. Pæd. Udvalg arbejder med at kunne fremlægge ideer til hvorledes testsituationer kan tilrettelægges hensigtsmæssigt, idet man inddrager præstationsaspektet. Ledelse og team noterer sig, hvis man er vidne til eller hører om uhensigtsmæssig sprogbrug blandt elever eller personale. En re-vitalisering af LP; det systemiske sprog Ledelse, LP-koordinator LP opleves og anvendes som teamets pædagogiske arbejdsredskab Mål: Højt trivselsniveau og læringsudbytte. Kvalificering af TS-møderne LP-koordinator, LPtovholdere, Ressourceteam og ledelse. Forår 2014 og fortløbende. Der arbejdes med at arrangere boost-arrangementer og andet. Nedsættelse af 6 arbejdsgrupper i SFO med hvert et emne indenfor inklusion: Sprog som magtfaktor Konflikter i et inkluderende perspektiv Differentierede fælleskaber Trivselskultur Rutinerne Forældresamarbejde Temaerne er valgt af de 4 første vi har haft af sted på diplom i inklusion, så temaerne er centrale på uddannelsen. Arbejdsgrupperne forbereder oplæg til personalemødet generelt om emnet og specifikt, hvad det kan betyde for os. Inklusion er mere en mental holdning end det er en metode eller redskab, så derfor målet at arbejde med forståelse og kultur. Der er ikke aftalt/fastsat nogle effektmål. Overvejes pt. Der er ikke aftalt/fastsat opfølgning. Overvejes pt. Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 3

4 Ledelse og pædagoger i SFO Differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber Aktiviteter og aktører Resultater Effekt Opfølgning Eksempler/metoder Skærpet indsats i klasser Ekstra ressourcer til holddeling, uv-diff., varierede uv-former Fokus på trivsel og læringsudbytte. Ledelsens iagttagelses og sparringsindsats Mål: Alle elever udvikler sig mest muligt, fagligt og socialt Team og ledelse Tvillingeordninger Forældre, team, PPR og ledelse Elever med særligt behov, der skønnes at skulle modtage op til 9 ugentlige støttetimer for at opnå højst mulige læringsmål Mål: Færre elever ekskluderes til læringsmiljøer udenfor almenmiljøet. Flere elever forbliver i distriktets almenmiljø med god trivsel og højt læringsudbytte. SH-samtaler Trivselsmålinger TS-møder PPR-supervision Sparrings-samtaler m. ledelsen. Fortløbende. Årlige statusmøder mellem team, forældre, PPR og skolens ledelse. Når ledelse og team erfarer, at klasser, grupper eller enkeltelever er i mistrivsel eller dårlig faglig udvikling, orienteres forældre, ledelse og Ressourceteam. Herefter besluttes hvilken type intervention, der vil være mest hensigtsmæssig. LP som indgang til at tilrettelægge varierede læringsmiljøer Team og ledelse Grundig analyse af opretholdende faktorer i læringsmiljøet danner baggrund for pædagogiske tiltag, der styrker bæredygtige læringsfællesskaber. Mål: Skolen udvider og tilrettelægger sit repertoire af bæredygtige fællesskaber, med højere trivsel, bedre læringsudbytte og mere inklusion som mål. Klassekonferencer, sparringssamtaler mellem team og ledelse, LPkoordinator, LP-ERFA i Skanderborg Kommune. Fortløbende. LP er den pædagogiske analyse og metode, vi arbejder efter på Gyvelhøjskolen. Den anvendes på teammøder, klassekonferencer, TSmøder, AKT-møder etc. Hvorledes konkret tilrettelægge testsituationer, så de ikke virker Skolen opsamler og videndeler omkring tilgængelige erfaringer omkring Mål: At elever og medarbejdere kan arbejde med diverse test uden Pæd. Udvalg? Vidensindsamling og drøftelser i udvalget Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 4

5 stigmatiserende Pæd. Udvalg tilrettelæggelse af test i andre pædagogiske miljøer/skoler præstationsfrygt Lektiecaféer Team/frivillige Det rammesatte Klassemøde. AKT Inddrag forældre Team, forældre, skolebestyrelse og ledelse Alle elever mestrer at lave lektier Alle elever og lærere kan hhv. deltage i og lede et Klassemøde. Forældre opfordres til på forældremøder at fortælle om deres barns udfordringer, for at skabe tolerance og inkluderende adfærd blandt forældregrupper og børn. Arrangementer omkring inklusion for forældre. Mål: Alle elever lærer mest muligt Mål: Øget trivsel for alle Mål: At der skabes lydhørhed for og engagement i at dyrke fællesskabet, hvor alle børn er med. Skole-hjem-samtaler, teammøder. Fortløbende. Forældremøder, teammøder, AKT. Fortløbende. Skolebestyrelse, klasseforældreråd, teammøder. Fortløbende. Klasselærere og forældre aftaler lektielæsning og giver besked til pæd. Leder, som formidler kontakt til lektiecafébestyrer Klassemødet er en særlig metode til klassens drøftelser af relationelle problemstillinger. Forældre opfordres til på forældremøder at fortælle om deres barns udfordringer, for at skabe tolerance og inkluderende adfærd blandt forældregrupper og børn. Arrangementer omkring inklusion for forældre. Aktiviteter mod mobning Team, forældre, ledelse Der arbejdes i indskolingen med Mobbe-kufferten, et redskab fra Mary-fonden. Mål: Team, elever og forældre i fællesskab tager ansvar for at skabe bevidsthed om mobningens ødelæggende virkning på ofrets trivsel og hele resten af læringsmiljøet. Teammøder, klasseforældreråd. Fortløbende og årligt ifm dannelsesplan. Dette redskab har sin egen metodik se denne andetsteds. Trivsels- og sundhedssamtaler 2 gange årligt med alle børn i indskolingen/sfo. Klassepædagogerne i SFO At kvalificere det pædagogiske arbejde generelt ved at inddrage børnenes perspektiv mere systematisk og specifikt at fremme trivsel, sundhed og motivation hos det enkelte Der er ikke aftalt/fastsat nogle effektmål. Overvejes pt. Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 5 Der er ikke aftalt/fastsat nogle effektmål. Overvejes pt.

6 barn. Samarbejder med ressourcepersoner Aktiviteter og aktører Resultater Effekt Opfølgning Eksempler/metoder PPR deltager i skærpet indsats i klasser PPR, team, forældre og ledelse PPR er en aktiv og synlig del af opgaveløsningen, i samarbejde med team og ledelse. Medarbejdere får nye øjne på konkrete problematikker i klassen, og får skærpet blikket på samspil i klassen frem for individet. Mål: Mere inklusion flere elever i større trivsel og færre elever ekskluderes Klassekonferencer ml team, ledelse og PPR, med evaluering af indsatsen. Fortløbende. Efter møde med forældre, team, ledelse og skolens kontaktpsykolog etableres der iagttagelsessituationer i klassen, hvor psykologen gør notater om samspil mellem elever, og mellem personale og elever. Disse iagttagelser gøres til genstand for drøftelser ved efterfølgende møder eller supervision. Forældre orienteres altid før og efter et afsluttet forløb med kontaktpsykolog. Det drejer sig om iagttagelse af samspil og ikke observation af en enkelt elev, med mindre dette er aftalt med elevens forældre. Konsultative Tværfaglige Samarbejdsmøder-møder med fokus på eleven i fællesskabet TS-mødet ses som et fremadrettet redskab til øget inklusion, hvor blikket løftes fra elevperspektivet til gruppeperspektivet. Mål: Forældre, team og ledelse ser potentialer og ressourcer, i stedet for udelukkende problemer og evt. eksklusion af eleven Sparringsmøder m. ledelse, LPmøder, arbejdsmøder m. PPR og ledelse. TS-møder finder sted på baggrund af henvendelse fra forældre, fra team eller fra PPR. TS-møder finder ikke sted uden forældre Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 6

7 PPR, team, forældre og ledelse Supervision med PPR PPR, ledelse, team Rammesatte refleksionsrum for team Mål: Afklaring af problematikker og opgaver, skærpelse af opmærksomhed og bevidsthed i inklusionsopgaven. Aflastning ifm svære sager Team og ledelse på sparringsmøder, MUS og evt. TUS. Supervision er samtaleformer, udviklet med henblik på at etablere refleksion og evt. handlemuligheder for team eller enkeltpersoner. Disse kan variere. Ressource-team AKT DSA Læsevejleder En del holddeling varetages af skolens ressourceteam. Her underviser lærere, der har indsigt i problemstillinger vedrørende elever med særlige behov. Mål: Fokus på inklusionsopgaven med øget trivsel, læringsudbytte og mere bæredygtige fællesskaber Ressourceteam, team og ledelse på daglig basis. Se under resultater af aktiviteter for at læse om aktiviteten. Mat.vejleder Inklusionsdiplom(ater) SSP Sundhedsplejerske Det kan være elever med læsestave eller matematiske vanskeligheder, elever i adfærdsmæssige eller emotionelle vanskeligheder. Her arbejder også AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Dette team har særlig indsigt i arbejdet omkring trivsel og sociale forhold. AKT- teamet vejleder skolens lærere omkring det sociale samspil i klasser, grupper eller for Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 7

8 enkeltelever. Holddeling bygger på anerkendelse af den enkeltes virkelighed og vanskeligheder. Der arbejdes for at støtte eleven i den faglige og personlige udvikling, så han eller hun hjælpes til at udnytte sine potentialer mest muligt. Der arbejdes med positive forventninger og på at skabe positive relationer et tillidsforhold mellem børn og voksne. Den grundlæggende holdning er: Ligeværd, værdighed og respekt, så Gyvelhøjskolen er et godt sted at være og lære. Der arbejdes typisk med følgende: Forebyggende indsats: Klassetest, Nationale Test Vejledning af lærere Klassekonferencer Læsekonferencer Læseindsats i indskolingen, læsebånd og faglig læsning Indføring i brugen af cd - ord på 2. årgang Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 8

9 VAKS kurser for elever med læse /stave/skrivevanskeligheder Trivselsfremme, fx arbejde med venskaber AKT tilbud til årgangsteam Klassemøder Dannelsesplanens gennemførel denne) Elevplaner Foregribende indsats: LP- analyse (pædagogisk analyse af læringsmiljø/ elevens situation) holddeling/i klassen Tværfagligt Samarbejdsmøde med deltagelse af forældre, skolepsykolog, lærere, ledelse og evt. børnesocialrådgiver Supervision til lærere Læse og matematikvejleder ITSU- indsats (IT- støttet undervisning) Observation af det sociale samspil i klasser med efterfølgende vejledning af læreren og evt. elever. Lektiecafé Indgribende indsats: Kan give elever med særlige behov undervisning indenfor AKT-området, i eller udenfor klassen. Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 9

10 Træde hjælpende til ved akutte konflikter mellem enkeltpersoner eller i gruppen. Etablere kontakt til de elever, som det ikke lykkes kollegerne at etablere kontakt til. Forældregrupper Legegrupper, klassearrangementer, Mål: Øget bevidsthed om, at bæredygtige fællesskaber er en opgave for alle skolens aktører Klasseforældreråd, skolebestyrelse, ledelse, team. Fortløbende og årligt. Klasseforældreråd, skolebestyrelse, ledelse, team Legepatrulje AKT Der etableres velfungerende legepatrulje på skolen Mål: Alle elever har muligheden for at være sammen med nogen i frikvarteret AKT, ledelse. Årligt. Ledelsesopgave deltagelse i forældremøder mhp at motivere/ aktivere forældregruppen Team, ledelse, På de første forældremøder i indskolingen deltager ledelsen, med inklusionstemaet Mål: Alle forældre på skolen er bekendt med inklusionsopgaven og deres rolle i løsningen heraf. Team, ledelse, skolebestyrelse. Årligt og fortløbende. Ledelsen og bestyrelsen aftaler årligt ved skoleårets slutning, hvordan man fordeler sig på årgangenes forældremøder efter sommerferien. Man laver en ensartet forberedelse til disse møder, så skolen fremstår som et hele. Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 10

11 skolebestyrelse Kompetenceudvikling for ledere og personale Aktiviteter og aktører Resultater Effekt Opfølgning Eksempler/metoder Personaler på uddannelse i Social Inklusion Team, medarbejdere, ledelse Flere medarbejdere udvikler kompetencer og viden indenfor inklusionsområdet Mål: Flere medarbejdere kan udvikle egen praksis, samt være kvalificerede sparringspartnere for kolleger MUS-samtaler TUS-samtaler Personale kan søge om kursus i social inklusion. Ledelsen kan opfordre personale til at søge kursus i social inklusion. LP Ledelse Flest mulige ansatte på skolen har LP-uddannelse. Flest mulige ansatte anvender den anerkendende tilgang til problemstillinger og i daglig praksis Mål: Øget trivsel og højere læringsudbytte. Kvalificerede TS-møder LP-koordinator Ledelse. Årligt. Koordinator og ledelse afgør, om der skal opslås flere e- learningsforløb i LP Inklusionsarrangementer Ledelse, PædRådAlle Mere viden, større indsigt, stærkere kompetencer Mål: Fælles forståelse, fælles fodslag og fælles problemløsning på skoleniveau Ledelse, Pæd.Udvalg Årligt. Ledelse og MED-systemet peger på hensigtsmæssigheden i at lave inklusionsarrangementer, og etablerer herefter kontakt til relevante oplægsholdere. Kollegaiagttagelse og kollegial vejledning/sparring Der skabes mulighed for at kollegial iagttagelse og sparring kan finde sted Mål: Øget bevidsthed om egen effekt i undervisningen - fagligt og socialt. Team, ledelse. Fortløbende og årligt. Ledelsen afgør, om kollegaiagttagelse og sparring skal være et indsatsområde Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 11

12 Team, ledelse på skolen, og det drøftes herefter i MED-systemet. Gyvelhøjskolens strategi og handleplan for inklusion Side 12