Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv. Europæiske Fællesskabers
|
|
- Kirsten Rasmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv Europæiske Fællesskabers
2 Bliv grønnere! 1 Indledning 3 Energi 8 Luft 12 Vand 16 Jord Indledning Europe Direct er en service, der giver dig svar på dine spørgsmål om Den Europæiske Union Yderligere oplysninger om EU kan fås på internettet. De ligger på Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2005 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2005 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR Nyt frikaldsnummer: Hvad foregår der? Menneskets aktiviteter i den moderne verden påvirker miljøet. I de sidste 50 år er situationen blevet alvorligt forværret: global opvarmning, tab af biodiversitet, rovdrift på naturressourcer, bjerge af affald, øget anvendelse af kemikalier, der desværre alle belaster miljøet. Har vi nogensinde sat os ned og tænkt over, hvordan det går til? Hvem kan vi drage til ansvar? Som europæiske borgere er vi bekymrede for miljøet, men vi har tendens til at kritisere tredjeparter såsom industrien eller regeringen. Vi glemmer ofte, at vi også selv har stor indflydelse på miljøet - med måden, vi lever på, og med det, vi foretager os. Ved at træffe de rigtige valg i vore daglige gøremål kan vi ændre vores påvirkning af miljøet til en positiv påvirkning. Små ændringer i de daglige vaner kan kollektivt få store og positive miljøvirkninger. Er der nogen, der gør noget ved det? EU's politik har haft gode resultater og reduceret en række miljøbelastninger, og de nationale regeringer har truffet væsentlige foranstaltninger til at gennemføre fællesskabslovgivningen. Miljøbeskyttelse er blevet prioriteret højt på næsten alle politikområder. Industrien er også ved at sætte miljøet højt på dagsordnen og indfører foranstaltninger for at blive mere miljøvenlig, samtidig med at den bliver stadig mere energieffektiv. Ikke kun EU, nationale regeringer og industrien spiller en rolle her. Vigtigst af alt: vi som europæiske borgere har muligheden for at mindske belastningen betydeligt. Hej! Jeg hedder Jiffy. Jeg vil føre dig gennem denne brochure og hjælpe dig med at blive grønnere!
3 Energi 2 3 Hvad kan vi så gøre? De små ting, vi gør hver dag, kan samlet får stor indvirkning på miljøet. Ved at træffe de rigtige valg - hjemme, på arbejde eller i supermarkedet - kan vi yde vores vigtige bidrag til at mindske miljøbelastningen. Derfor at vi oprettet et miljøtoolkit ('Environmental Toolkit') for at hjælpe dig med til at ændre dine vaner, optræde på en miljøvenlig måde og blive grønnere! Hvad er miljøtoolkit? Hvorfor bør jeg bruge den? Hør her: når vi f.eks. vælger at tage bilen fremfor toget, udleder vi gennemsnitlig op til 30 gange flere CO 2 -emissioner. Når vi vælger at lade vore elapparater stå på stand-by fremfor at slukke helt for dem, bruger vi fortsat energi, og elregningen forøges med op til 10 % på et år. Så vi kan gøre noget ved det - ved bare at ændre nogle småvaner i dagligdagen. Det kræver næsten ingen indsats, men får en stor virkning. Hvornår starter jeg så? Siden begyndelsen på det 20. århundrede er jordens temperaturer steget hurtigt - de er i gennemsnit steget med 0,6 C på verdensplan og med 0,95 C i Europa. Den globale opvarmningstakt har nu nået 0,2 C pr. tiår - en meget hurtig ændring efter historiske normer. Virkningerne af denne opvarmning mærkes allerede og forventes at blive større, efterhånden som temperaturerne fortsat stiger. Klimaændring er et fænomen, som vi hører og læser mere og mere om hver dag. Men hvad betyder det egentlig? Og hvorfor ændre vores klima sig? Kan vi i det hele taget gøre noget ved det? CO 2 og andre drivhusgasser (DHG) findes naturligt og hjælper med til at holde jorden varm. Uden dem ville gennemsnitstem peraturen på jorden være omkring 30 lavere. Menneskets aktiviteter, som f.eks. at opvarme huset, se fjernsyn eller køre bil, kræver imidlertid energi, der produceres ved at brænde fossile brændsler, der til gengæld frembringer CO 2. Disse yderligere DHG bevirker, at jorden opvarmes unaturligt, og det er det, vi kalder global opvarmning, og den overordnede virkning er klimaændring. Det bekræftes af langt størstedelen af verdens ledende klimaeksperter. I EU tegner industrien (herunder energiproduktion) sig for 48 % af alle drivhusgasemissioner. Transport tegner sig for 21 % og landbrug for 10 %. De resterende 17 % af drivhusgasemissionerne frembringes faktisk af husholdninger og mindre virksomheder. Vi er imidlertid også ansvarlige for emissionerne fra andre sektorer - husholdninger alene anvender f.ek. 30 % af den elektricitet, der forbruges i EU, og halvdelen af emissionerne fra transportsektoren kommer fra privatbiler! Miljøtoolkit giver tips om, hvordan du kan ændre nogle småvaner, der kan gøre en stor forskel. Miljøtoolkit indeholder Jiffys miljøquiz, der giver dig nogle gode råd om, hvad der er miljøvenligt, og en toolkitdatabase, hvor du kan finde mange flere oplysninger om, hvordan du kan blive mere miljøvenlig hver eneste dag. Du er allerede i gang! Ved at læse denne brochure får du tips til at ændre dine vaner, blive mere miljøvenlig, og du kommer oven i købet til at spare penge! Indledning
4 4 5 Nogle fakta I Europa er det gennemsnitlige antal vejr- og klimarelaterede katastrofer, såsom voldsomt uvej og oversvømmelser, fordoblet i løbet af 90-erne sammenlignet med det foregående tiår. Rundt om Europa er middelvandstanden steget med mellem 0,8 og 3 mm om året i de sidste 100 år, og stigningstakten forventes at blive 2-4 gange så stor i dette århundrede. Snedækkede arealer på den nordlige halvkugle er mindsket med 10 % siden midten af 60'erne. Trefjerdedele af gletcherne i De Sweiziske Alper vil sandsynligvis være forsvundet i Kyoto-protokollen De Forenede Nationers Kyoto-protokol, der er ratificeret af 148 regeringer og trådte i kraft i februar 2005, kræver, at 36 industrilande i de fleste tilfælde skal reducere eller begrænse deres drivhusgasemissioner med mellem 5 og 8 % i forhold til 1990-emissionsniveauerne inden Det europæiske klimaændringsprogram I 2000 lancerede EU det europæiske klimaændringsprogram for at indføre foranstaltninger, der skulle hjælpe medlemsstaterne med at reducere DHG-emissioner på omkostningseffektive måder, for at de kunne overholde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. EU har under dette program udviklet og gennemført en emissionshandelsordning på virksomhedsplan: hver medlemsstat har tildelt et begrænset antal CO 2 -emissioner til deres industrier, som kan købe og sælge disse emissionsk voter indbyrdes for at holde omkostningerne ved overenss temmelse nede. Ordningen dækker næsten halvdelen af EU's CO 2 -emissioner. Programmet indeholder over 40 andre foranstaltninger. F.eks.: mål for øget anvendelse af vedvarende energikilder; energieffek tivitetsnormer for nye bygninger; bilfabrikanter, der sælger privatbiler i EU, har frivilligt indgået forpligtelser om at reducere deres bilers CO 2 -emissioner; osv. Hvordan kan jeg spare energi? Der er mange måder, du kan spare energi på uden at ændre dine vaner drastisk. Jiffy har samlet nogle tips, men du kan finde mange flere under miljøtoolkit: Sluk lyset! Mange af os har derhjemme for vane at lade lyset brænde, når vi forlader et rum. Jo mere el vi forbruger, jo flere fossile brændsler brændes der for at kunne producere den, og jo flere CO 2 -emissioner sendes der ud i luften. Ved bare at slukke for fem lamper derhjemme hver aften i et år vil du gennemsnitligt spare 60 euro på din elregning! Du kan også spare energi ved at købe lavenergipærer - de er fem gange så energieffektive. Lavenergipærer er lidt dyrere, men det opvejes i høj grad ved det mindre forbrug og den længere levetid, gennemsnitlig 10 gange længere. Energibesparende husholdningsapparater! Køleskabe udgør gennemsnitligt 25 % af husholdningernes elforbrug. Vi spilder energi, hver gang vi lader døren stå åben, hvis køleskabet ikke afrimes regelmæssigt, og når vi sætter varm mad i køleskabet. Hvis der f.eks. er 3 mm rimfrost i dit køleskab, forbruger det faktisk op til 30 % mere el. Hvis du køber nyt køleskab, så vælg et med automatisk afrimning. Vær sikker på, at husholdningsapparatet er "A"-mærket ifølge det pligtige europæiske energieffektivitetsmærke. A-mærkede vaskemaskiner bruger halv så megen el som en standardmaskine. Energi Energi
5 6 Tør naturligt! Tørring af tøj efter naturmetoden er langt den bedste måde at gøre det på: det forbruger ingen energi og skader ikke tøjet! Hvis du ikke kan undgå at bruge en tørretumbler, så vær opmærksom på, at alt tøjet er slynget godt inden, og sæt tumbleren på mellemvarm og ikke intens varme. Hvis du over- eller underfylder tørretumbleren, bruger du mere strøm. Tjek filteret regelmæssigt for at opnå den bedste energieffektivitet. Isoler dit hjem! Sørg for at dit hjem er velisoleret. Dobbeltruder kan forebygge op til 20 % varmetab - de betaler sig ind på gennemsnitlig 6 år. Der findes andre simple måder at undgå varmetab på i hjemmet, som f.eks. at trække gardinerne for om aftenen eller lufte ud i et rum i nogle få minutter, som er nok til at forny størstedelen af indeluften. Du kan også let isolere varmtvandsbeholderen ved at indhylde den i en isolerende kappe. Ikke standby - sluk fuldstændigt! Efterlad ikke fjernsynet, videoen, DVD-spilleren, pc'en og sterioanlægget på standby, og lad heller ikke din mobiltelefonoplader sidde i stikket, når du ikke brugen den. Ved at slukke fuldstændigt for dine apparater kan du spare op til 10 % på elregningen. Det samlede standby-forbrug i husholdninger alene svarer næsten til Belgiens samlede årlige energiforbrug! Skru ned på termostatet! Omkring 60 % af de europæiske husholdningers gennemsnitlige energiforbrug går til rumopvarmning. Hvis vi skruer termostatet ned med bare 1 C, vil vi dårligt kunne mærke forskellen, men vi ville spare 7 % på den årlige varmeregning. Læg låg på! Lægger du låg på gryden, når du laver mad, kan du spare op til % af den nødvendige energi til at lave retten. Madlavning i trykkoger reducerre også energiforbruget. Og kog aldrig mere vand til en kop the, end du har brug for. Energi
6 Luft 9 I dag lever næsten 80 % af europæerne i byområder. Storbyens jag og den tunge trafik på veje og motorveje har stor indvirkning på luftkvaliteten og således på vores helbred, for det giver luftvejsproblemer og allergier. Fællesskabslovgivningen og national lovgivning har gjort store fremskridt med at tackle luftforurenende stoffer såsom svovldioxid, bly, kvælstofoxider, carbonmonoxid og benzen. Svovldioxidemissionerne i EU-15 er blevet reduceret med over 60 % siden 1990 og kvælstofoxidemissionerne med 21 %. Luftkvaliteten forårsager dog stadig problemer. De væsentligste forurenende stoffer er partikler og jordnær ozon. Partikler formodes at bevirke, at europæere i år 2000 døde i en for ung alder og på grund af jordnær ozon. Europæernes levetid er i gennemsnit blevet forkortet med 9 måneder. De negative virkninger af luftforurening vil mindskes noget i Europa med de igangværende luftforureningspolitikker, men vil fortsat være omfattende, hvis der ikke gøres en større indsats. Ud over at frembringe CO 2 -emissioner bidrager vejtransport i høj grad til luftforureningen. Selv om bilfabrikanterne har opnået betydelige emissionsreduktioner ved at producere energieffektive biler, er der flere biler på vejene hver dag, der fortsat gør vejtransport til en vigtig forureningskilde. Partikler og ozon Partikler dannes for det meste af forbrændingsrelaterede kilder, men de opstår også fra luftformige forurenende stoffer såsom kvælstofoxider (NO x ) og flygtige organiske forbindelser (VOC). VOC kommer fra kilder som den petrokemiske industri, olie, motortrafik, opløsningsmidler i malinger og mange husholdningsprodukter. Der findes også naturlige VOC-kilder, f.eks. nåletræer. Kvælstofoxider frembringes hovedsagelig ved forbrænding af fossilt brændsel, f.eks. i motorer og kraftværker. Ozon er en luftart, der dannes ved en fotokemisk reaktion mellem to grupper kemikalier, flygtige organiske forbindelser (VOC) og kvælstofoxider under påvirkning af sollys og varme. Derfor har jordnær ozon tendens til at øges om sommeren med skadelige virkninger for helbredet (irritation af hals og øjne, åndenød, navnlig særlig udsatte grupper som astmatikere, børn og ældre). Til gengæld beskytter ozonen i stratosfæren alt levende på jorden mod de farlige UV-stråler. Hvordan kan jeg hjælpe med at rense luften? Det kan godt være, det er svært at forstå, men vi kan hjælpe med at rense luften for partikler og forurenende stoffer, når vi kører til arbejde eller skole, bruger varmen eller luftkonditioneringen, ja selv når vi pudser vinduer. Her har du nogle tips til at gøre det rigtige: Luft Vælg dog de lokale produkter! Godstransport med fly fra den ene ende af verden til den anden frembringer 200 til 400 gange flere DHG end at transportere dem med lastbil over 50 km. Prøv at spise sæsonens lokale produkter: de gør dig sundere, de smager af mere, og der frembringes ikke nær så mange DHG.
7 10 Kør sammen eller tag bussen eller toget! 10 En fantastisk løsning på længere ture er at køre sammen eller benytte de offentlige transportmidler, fordi mange flere kan transporteres i et køretøj. En tur på km i bil vil frembringe den samme mængde CO 2 -emissioner som et tog, der kører en gang rundt om jorden! Hvis du absolut skal tage bilen Hvis du lader bilen varme op, mens den står stille, bruger den op til 50 % mere brændstof. Hvis du straks starter med at køre, vil motoren nå sin driftstemperatur hurtigere. Sørg for altid at have det rette dæktryk: hvis trykket er 0,5 bar for lavt, skal du bruge 5 % mere brændstof, så du forurener også mere. Bruger du luftkonditioneringen, øges forbruget med 30 %; kører du med vinduerne åbne, forøges forbruget kun med 5 %. Kører du med tagbaggage, kan brændstofforbruget øges med %. Det er bedre at hægte cyklerne bag på bilen. 4. og selv 5. gear er de mest økonomiske, hvad brændstofforbrug angår. Overhold hastighedsbegrænsningerne: du vil spare benzin, reducere udstødningsgasser og selvfølgelig køre mere sikkert! Se efter blomsten! Miljømærket er en frivillig ordning, der skal tilskynde erhvervslivet til at markedsføre produkter og tjenesteydelser, der er mere miljøvenlige. Produkter med blomstermærket er VOC-fri og hjælper derfor med til at forbedre indeluften. Se efter blomsten på vaskemidler, toiletpapir og malinger og lakker til indendørs brug. Lad bilen stå tag cyklen! 27 % af de partikler, der udledtes i Europa i 2001, kom fra transport. Gennemsnitligt er hver tredje tur, vi kører i bilen, mindre end 2 km lang. Hvis du tager cyklen, mindsker du ikke kun trafikken, men også emissionerne. Tag cyklen, når du skal hente avisen eller morgenbrødet: det er sundere, og så er det gratis! Luft
8 Vand 13 Globalt set er vand ved at blive en af jordens knappeste naturressourcer: mindre end 1 % af jordens vand er drikkevand, og over 1,2 mia. mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Heldigvis er der nok af vand i Europa, selv om der i nogle områder i Sydeuropa stadig oftere er vandmangel og tørke. Vandmængden på kontinentet er ikke det største problem, men kvaliteten og forvaltningen af vandet er langt fra tilfredsstillende og udsat for betydelig belastning. Drikkevandskvaliteten i Den Europæiske Union er generelt meget god, og det er næsten overalt sikkert at drikke vand fra hanen. Alt vand skal imidlertid behandles, før det er sikkert at drikke, da det kunne være forurenet med stoffer, der udvaskes til grundvand og overfladevand (gødningsstoffer, pesticider, industrielle giftige kemikalier eller bakterier, der kunne være kommet fra menneskers og dyrs afføring). Vandbehandling er en bekostelig og energikrævende proces. Det vil nok overraske dig at få at vide, at industrien - selv om den er ansvarlig for noget af forureningen - ikke anses for at være den største synder. Det er relativt let at lovgive, således at industrien tvinges til at reducere vandforbruget, forbedre effektiviteten og reducere forureningen. De største problemer skyldes anvendelse af gødningsstoffer og pesticider. Da vandet kommer i kontakt med dem, transporteres de til floderne og derefter til havet. Næringsstoffer, hovedsagelig fra gødningsstoffer og afstrømning fra landbruget (gødning fra dyr), er en af hovedårsagerne til overfladevandsforurening. De forårsager fremskyndet algevækst og fremmer andre former for planteliv, der får andre planter og dyr til at mangle ilt, lys og plads. Dette fænomen, der hedder eutrofiering, skader biodiversiteten og forurener overfladevandet. Alt for stor algevækst er det synlige tegn på eutrofiering. Omkring 35 % af det vand, der kommer ud af hanerne, kommer fra overfladevand (søer, floder), hvoraf 20 % er alvorligt truet af forurening. De resterende 65 % kommer fra grundvandet, også kaldet vandårer, der opbevarer det regnvand, der siver ned gennem jorden. Mindskelse af vandforureningen er vigtig, ikke kun fordi vi vil bruge vandet, men også for at beskytte planter og dyr, der lever i vores floder, søer og have. Selv om EU har gjort en masse for at reducere forureningen i de sidste 30 år, skal der stadig gøres en stor indsats, og der kan vi spille en rolle. Hvordan kan jeg bruge vand mere ansvarligt? 7 % af det vand, vi bruger, anvendes gennemsnitligt til drikkevand og madlavning. 22 % anvendes til opvask og tøjvask, 20 % til toiletsystemer, 39 % til karbad og brusebad, og 6 % til bilvask og havevanding. Jiffy giver her nogle gode tips om at bruge vandet på en mere ansvarlig måde: Regn, regn bliv her! Regnvand er det perfekte alternativ til drikkevand. Du kan opsamle regnvand ved at stille tomme spande eller andre beholdere udenfor. Du kan bruge dette vand til at vaske bil eller vande have. Husk nu, at det bedste tidspunkt for havevanding er om aftenen. Vand
9 14 Tjek hanerne! En vandhane, der drypper døgnet rundt, spilder ca. 25 l vand. Hvis vi lukker for hanen, mens vi børster tænder, kan vi spare op til l. Hvis alle europæere lukkede for hanen under tandbørstning, ville det sparede vand på et år kunne fylde olympiske svømmepøler. Et brusebad bruger _ af det vand, et karbad bruger. Tag brusebad, vær miljøvenlig og spar penge på vandregningen! Vent eller brug sparefunktionen Sæt kun vaskemaskinen og opvaskemaskinen i gang, når de er fulde. Eller indstil maskinerne på halv fyldning, når du skal vaske mindre mængder. Denne indstilling gør, at du bruger mindre vand, men også at du sparer på elforbruget. Maling, lak, medicin, olie Hæld ikke kemiske stoffer i vasken - ingen maling, lak, insektmidler eller medicin. Undgå også at hælde olie i vasken - hverken stegeolie eller salatolie, og så sandelig heller ikke maskinolie! Alle disse produkter kan beskadige driften af spildevandsbehandlingen ved at dræbe faunaen eller blokere rørledningerne. Undersøg, om der er indsamlingscentre for medicin og olie i nabolaget, så du kan bringe gamle medicinrester og brugt olie dertil. Tjek hanerne! Et brusebad bruger _ af det vand, et karbad bruger. Tag brusebad, vær miljøvenlig og spar penge på vandregningen! Vand
10 Jord 17 Biodiversitet dækker over mangfoldigheden af liv af alle slags - mangfoldighed af arter, af genetisk variation inden for en art og af økosystemer. Biodiversitet sørger for en lang række livsnødvendige ydelser, såsom føde og rent vand og bestøvning. Den bremser ligeledes klimaændringer, afbøder naturkatastrofer osv. Den økonomiske værdi af de produkter og tjenester, som økosystemerne og arterne giver - ved liv på jorden - er blevet anslået til mia. EUR om året - næsten dobbelt så meget som det, mennesker producerer på et år. Det er blevet anslået, at den aktuelle globale takt for tab af biodiversitet er til gange højere, end takten for den naturlige uddøen. Hovedårsagen til dette tab er intensive produktionssystemer, omdannelse af levesteder til bebyggelse, udvindingsindustrier, rovdrift på naturressourcer gennem fiskeri og jagt, forurening og globale klimaændringer. En europæers økologiske fodaftryk dækker 4,97 ha*. Hvis nutidens 6 mia. mennesker alle levede og forbrugte som europæere, ville vi have brug for næsten 3 kloder. Men vi har kun én! I modsætning til den udbredte mening er hovedproblemet, der frembringes af de nuværende ressourceanvendelsesmønstre, deres miljøvirkninger og ikke den eventuelle knaphed af bestemte ikke vedvarende ressourcer. Den tilsyneladende grænseløse tilgængelighed af fossile brændsler, og følgelig deres udbredte anvendelse til fremstilling af energi, har f.eks. forårsaget nogle af de alvorligste miljøproblemer: luftforurening og global opvarmning. Hvad angår vedvarende ressourcer (planter, fisk, dyr), er knapheden herpå i sig selv et miljøproblem. Bestemte arters uddøen betyder f.eks. tab af biodiversitet, og inddragelse af naturarealer betyder tab af levesteder. Hvert år i Den Europæiske Union alene smider vi 1,3 mia. t affald ud - omkring 40 mio. t af det er farligt affald. Det vil sige ca. 3,5 t fast affald for hver mand, kvinde og barn. Hertil kommer yderligere 700 mio. t landbrugsaffald, og det er klart, at behandling og bortskaffelse af alt dette materiale - uden at skade miljøet - bliver et kæmpeproblem. OECD har anslået, at vi inden 2020 kunne producere 45 % mere affald, end vi gjorde i Desuden bliver det meste af det, vi smider væk, enten brændt i forbrændingsanlæg eller deponeret på lossepladser. Begge affaldsbehandlingsmetoder har negative miljøvirkninger. Affaldet udleder CO 2 og methan til luften, og kemikalier og pesticider havner i jorden og grundvandet. Affaldsproduktion er uundgåelig, men vi kan gøre vores til at reducere vores eget affald. Nogle fakta I Europa er omkring 42 % pattedyr og 45 % sommerfugle truet. 80 % af fiskebestanden er nærmer sig kollaps, eller der er uvished om bestanden på grund af overfiskeri. I Europa er antallet af fugle på almindelig landbrugsjord og i skove faldet med 71 % mellem 1980 og Men 18 % af arealet (EU15) er nu udpeget som bevaringsområder som led i EU's Natura 2000-netværk. Vidste du det? Skjult affald frembragt ved fremstilling af: 1 kg aluminium 5 kg En tandbørste 1.5 kg En kaffemaskine 298 kg En mobiltelefon 75 kg En pc 1,500 kg En guldring 2,000 kg Kilde: Wupperstal Institut ( NB: webstedet repræsenterer ikke Europa-Kommissionen og forvaltes eller ajourføres heller ikke af Europa-Kommissionen. Webstedet er måske ikke tilgængelig på alle EU-sprog. *Find flere oplysninger på: NB: webstedet repræsenterer ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning og forvaltes eller ajourføres heller ikke af Europa-Kommissionen. Ikke alle websteder er tilgængelige på alle EU-sprog. Jord
11 18 19 Hvordan kan jeg frembringe mindre affald? En europæer producerer gennemsnitligt 1 kg affald pr. dag. For at reducere denne store mængde er reglen "reducer - genbrug - genvind": REDUCER Reducer emballaden ved at købe i løs vægt eller køb genavendelige produkter: Køb frugt og grønt i løs vægt i stedet for forpakket Køb koncentrerede produkter, der anvender mindre emballage GENBRUG Prøv at finde andre anvendelser for ting i stedet for at smide dem væk: Ombetræk: giv din sofa et nyt trendy look i stedet for at købe en ny. Reparer: forsål dine sko, så varer de længere. Find nye anvendelser: brug gamle dokumenter som kladde eller plastbeholdere til oplagring. Forær dine ting bort eller sælg dem til genbrug. GENVIND Du kan sortere papir, pap, træ, aluminiumsdåser, plastikflasker, glasflasker og glasbeholdere, elektrisk udstyr, it-udstyr, batterier Der vil dog altid være emballage, du bliver nødt til at købe, og som du ikke kan genbruge. Prøv derfor at vælge genanvendelig emballage og sorter det. Dine gamle papkasser vil blive brugt til at fremstille aviser, dine glasflasker vil blive brugt til at lave nye glasflasker, og dine plastikflasker vil genopstå som ny emballage, byggemateriale, ja måske endda som tøj! Væk med engangsklude! Engangsklude tegner sig for 50 kg affald pr. år i en europæisk gennemsnitshusstand. Hvis hver eneste husstand brugte dem til kropspleje og rengøring, ville den samlede mængde være yderligere 9 mio. t om året! Hvis du i stedet bruger støveklude eller gamle klude til rengøring, undgår du ikke kun alt det affald, men du bruger endnu en gang noget, du ellers ville have smidt væk! Brug genbrugsposer til dine indkøb! Selv sammenlignet med papirsposer af samme størrelse kræver fremstilling af genanvendelige plastikposer 3 gange mindre vand. Der udledes desuden 80 % til 90 % færre DHG og syreholdige luftarter til luften! Hvis alle brugte en indkøbskurv, ville milj øvirkningerne mindskes yderligere. E-affald I betragtning af den teknologiske innovationshastighed bliver mange af os fristet til at få en ny mobiltelefon, et avanceret fjernsyn eller en opvaskemaskine. Elektronikskrotmængden stiger med 3-5 % om året, alle EU-borgere producerer hver især omkring kg e-affald om året, og hidtil er 90 % af dette affald endt på lossepladsen, blevet brændt eller genvundet uden nogen forbehandling. E-affald indeholder stoffer såsom tungmetaller og kemikalier, der kan være yderst skadelige for menneskers sundhed, hvis de ikke bortskaffes med omhu. Fra den 13. august 2005 vil forbrugerne gratis kunne aflevere deres gamle udstyr til forretningen, når de køber nyt i forholdet 1-til-1. Køb genopladelige batterier! Batterier indeholder skadelige kemiske stoffer og metaller og bør derfor bortskaffes med omhu på de dertil indrettede indsamlingssteder i dit område. Som alternativ kunne du jo også bruge genopladelige batterier. Natur og biodiversitet Hvis vi f.eks. er opmærksomme på, hvor de produkter, vi køber, kommer fra, kan vi medvirke til at påvirke virksomhederne til ikke at markedsføre miljøskadelige varer. Ansvarlig turisme kan hjælpe med til at bevare skønheden af de områder, som vi gerne vil besøge. Jord Jord
12 JIFFY s TIPS Jiffy har en hel masse tips, han gerne vil dele ud af. Prøv Jiffys miljøquiz og opdag, hvordan du bliver mere miljøvenlig: TOOLKIT-DATABASEN I toolkit-databasen er der over 140 forskellige websteder fra hele Europa, som du kan besøge. Du kan lede efter et toolkit efter land, tema, sprog, værktøj og/eller brugergruppe (vælg henholdsvis 'country', 'topic', 'language', 'tool' og/eller 'public audience'). Find ud af, hvordan miljøspørgsmål behandles i dit eget land, og hvordan du kan blive mere miljøvenlig hjemme hos dig selv og i byen. GENVIND... Du kan sortere papir, pap, træ, aluminiumsdåser, plastikflasker, glasflasker og glasbeholdere, elektrisk udstyr, it-udstyr, batterier Jord SALG OG ABONNEMENT Publikationer, der er produceret af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (Publikationskontoret) og sælges, kan købes hos vore salgskontorer overalt i verden. Hvordan får jeg fat på en publikation? Når du har fået listen over salgskontorerne, kan du efter eget valg kontakte det, der passer dig bedst, og afgive bestilling. Hvordan får jeg fat på listen over salgskontorerne? Gå ind på Publikationskontorets websted eller bestil den i papirudgave pr. fax på nr. +(352) BEMÆRK: Europa-Kommissionen Bliv grønnere! Forslag til en grønnere verden Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 21 x 21cm ISBN Webstederne i den europæiske 'Toolkit Database', der ligger på Europa-webstedet, repræsenterer ikke Europa-Kommissionens nødvendigvis holdning, forvaltes ikke af den og ajourføres heller ikke af den. Ikke alle websteder er tilgængelige på alle EU-sprog.
13 KH DA-C
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald
Læs mereVand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?
Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange
Læs mereSpar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd
Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt
Læs mereHovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke
Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereSpar vand spar penge. Så skåner du også miljøet
Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereSPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET
SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren
Læs mere»Sådan får De bedre vand-vaner«
»Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke
Læs mereAfgiv et løfte! Europa-Kommissionen
Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører
Læs mereSPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET
SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN
Læs mereSPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET
SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN
Læs mereLÆRERVEJLEDNING SIDE 1
INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereSparerøddernes håndbog
Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereKI-78-09-820-DA-C. Solens Mysterier
KI-78-09-820-DA-C Solens Mysterier Solens Mysterier Publikationskontoret 978-92-79-12490-7 JURIDISK MEDDELELSE Hverken Europa-Kommissionen eller en person, der agerer på vegne af Kommissionen, kan holdes
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereDet bedste vand kommer fra hanen
Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet
Læs mereZA5779. Flash Eurobarometer 344 (Attitudes of Europeans towards Water related Issues) Country Questionnaire Denmark
ZA779 Flash Eurobarometer (Attitudes of Europeans towards Water related Issues) Country Questionnaire Denmark EB FLASH - Water - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99')
Læs mereBedreBolig TJEK. Test dine energivaner og få en bedre bolig. Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2.
BedreBolig TJEK Test dine energivaner og få en bedre bolig Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2 -aftryk Få hjælp til at spare på energien og få en bedre bolig Spar på energien
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereAnn Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?
Energibesparelser i boligen Ann Vikkelsø, energirådgiver. Energitjenesten København Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energirådgiver Energitjek i lejligheder mm. av@energitjenesten.dk
Læs mereObligatoriske krav - Grøn Salon
Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereEuropa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg
14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet
Læs mereForbered jer på at blive eksperter i affald! Din Jr.FLL- udfordring i denne sæson er at:
I 2015 skal Junior FIRST LEGO League holdene lære at indsamling af affald blot er begyndelsen på affaldets spændende rejse. Holdene skal se nærmere på reducering, genbrug og recirkulering, og hvilken betydning
Læs mereBØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia
BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereBLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:
BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereDu kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece
Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens
Læs mereSKÅN SKOVPARKENS MILJØ
SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereSpar op til kr. om året. Spareguide. Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten.
Spar op til 5.000 kr. om året Spareguide Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten. Spar på varmen Sørg for at indstille alle radiatorer ens (f.eks. på
Læs mereHvad gør vi ved affald?
Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereBrugervejledning KT55T2A217W2
Brugervejledning KT55T2A217W2 Læs venligst denne brugervenlighed før brug På grund af produktforbedring, kan det være, at dit køle-/fryseskab ikke er helt i overensstemmelse med denne manual. Generelt:
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereAffaldssortering der er til at forstå
Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide
Læs mereSpørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald
MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald
Læs mereFjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.
Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:
Læs mereFå en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark
Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan
Læs mereN O R D I C W O R K I N G P A P E R S
Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention
Læs mereEnergibesparelser i boligen
Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder
Læs mereKH-47-02-260-DA-C Laksen fra den røde kilde. Europa-Kommissionen
14 16 KH-47-02-260-DA-C Laksen fra den røde kilde Europa-Kommissionen Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den udgives på alle officielle EU-sprog: spansk, dansk, tysk, græsk, engelsk,
Læs mere14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma
14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereRen besked om vand! Europa-Kommissionen
Vandrammedirektivet Ren besked om vand! Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet Vand er kilden til liv Vand er kilden til alt liv på kloden. Hele vores eksistens så vel som vores økonomiske aktiviteter
Læs mereBLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION
BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed
Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og
Læs mereVAND-VIDEN I Kongshvileparken
Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går
Læs mereVores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.
Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at
Læs mereBolius Boligejernes Videnscenter er en uvildig nonprofitorganisation, ejet af Realdania. Bolius har til formål at formidle viden til boligejerne.
Bolius Boligejernes Videnscenter er en uvildig nonprofitorganisation, ejet af Realdania. Bolius har til formål at formidle viden til boligejerne. Vandforbrug Gennemført af YouGov på vegne af Bolius Metodebeskrivelse
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING
KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merepå Tandslet Friskole
på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR
Læs mereByd velkommen til Madam Skrald
Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.
Læs mereJorden brænder! Europa-Kommissionen
Jorden brænder! Europa-Kommissionen Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den udgives på alle officielle EU-sprog. Den findes også på GD for Miljø s Internet-sted for unge og miljøet:
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KLIMAÆNDRINGER Bruxelles, den 15/10/2008 Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret 2008 - EP/EC-undersøgelse
Læs mere5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer
Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår
Læs mereKørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide
KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at
Læs mereOg vinderen er Benny!
Og vinderen er Benny! Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den findes også på GD for Miljøs hjemmeside for unge og miljøet : http://ec.europa.eu/environment/youth/index_da.html Manuskript
Læs mereToget et godt miljøvalg
Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs meressækken højst 25 kg affald i d
ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereKlimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan
Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal
Læs mereGedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning
Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand
Læs mereDet koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild
Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent
Læs mereElectrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner
strøm 19 % mindre strøm vand 35% mindre vand Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner På opdrag af Dansk Energi, er professionelle vaskemaskiner fra fem forskellige leverandører
Læs mereZA4890. Flash Eurobarometer 261 (Flash eurobarometer on water) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4890 Flash Eurobarometer 261 (Flash eurobarometer on water) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 261 WATER Q1. Hvor informeret føler du dig om problemer med søer, floder og kystnære farvande
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereSELV EN KLOAK KAN FÅ NOK
SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark
ZA79 Flash Eurobarometer 60 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark EB FLASH 60 - Attitudes of European towards water related issues - DK D Hvad er din alder? (SKRIV
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereNovember 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere
November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6
Læs mereForsyning. Vandforsyning
Vandforsyning I denne rapport vil jeg komme ind på forskellige problemer angående forsyning i Danmark. Jeg har indkredset mit emne til vandforsyning i husstande. Lars Thomsen klasse 2.4 19-12-2008 Lars
Læs mere