Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA. Afgrænsning af BNBO REGION NORDJYLLAND

Transkript

1 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA Afgrænsning af BNBO REGION NORDJYLLAND

2 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA Afgrænsning af BNBO REGION NORDJYLLAND Rekvirent Rådgiver SVANA Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J. Projektnummer / Projektleder Jens Demant Bernth Kvalitetssikring Torben Bøgh Christensen Revisionsnr. 0 Godkendt af Ole Frimodt Pedersen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Faglig følgegruppe RESUMÉ OPGAVELØSNING Kontrol og vurdering af data fra delopgave Beregningsark med inputdata til BNBO beregning Beregning af BNBO Strømningstid Effektiv porøsitet Indvindingsmængde Magasintykkelse Hydraulisk konduktivitet Vandspejlets gradient og strømningsretning Påvirkning af og fra nærliggende vandværksindvindinger Optegning af BNBO Kvalitetssikring Interessentinvolvering AALBORG KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO BRØNDERSLEV KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO FREDERIKSHAVN KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO... 24

4 7. HJØRRING KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO JAMMERBUGT KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO LÆSØ KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO REBILD KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO THISTED KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Resumé af korrespondance med kommunen Præsentation af endelige BNBO OVERSIGT OVER DATA SAMT FILSTRUKTUR REFERENCER... 33

5 BILAGSFORTEGNELSE 1. Kommunevis oversigt over boringer, der er beregnet BNBO for. 2. Kommunevis oversigt over anvendt datagrundlag for BNBO.

6 1. INDLEDNING Siden år 1999 er de danske drikkevandsressourcer blevet kortlagt i regi af grundvandskortlægningen, og der gøres store indsatser i kommunerne og blandt vandværkerne for at sikre, at vi fortsat har rent drikkevand af høj kvalitet. Som et led i udmøntningen af Miljøministeriets ni drikkevandsinitiativer fra 2015, skal der beregnes BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) omkring de almene vandforsyningsboringer, hvor der ikke allerede er afgrænset BNBO. Arbejdet er nu forankret i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og er færdigt i BNBO fastlægges i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007, og efterfølgende præciseringer. Et BNBO er en administrativt fastlagt beskyttelseszone omkring almene vandindvindingsboringer til drikkevandsformål. Inden for BNBO kan risikoen for forurening med f.eks. pesticider være øget, fordi der som følge af oppumpning af grundvand opstår en tragteffekt (sug) omkring vandindvindingsboringen. Rådighedsindskrænkninger i nærområdet til boringerne, f.eks. i et fastlagt BNBO, er et af virkemidlerne til at kommunerne kan forebygge grundvandsforurening fra f.eks. sprøjtemidler og nitrat. Miljøbeskyttelsesloven 24 og 26 a giver mulighed for at give påbud eller nedlægge forbud for at undgå forurening af grundvandet. BNBO-projektet består af to overordnede delopgaver: 1. afklaring af hvilke boringer, der skal beregnes BNBO for samt dataindsamling 2. beregning af BNBO. De to overordnede delopgaver er hver opdelt i fem delprojekter efter landets fem regioner. Naturstyrelsen, nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), har anmodet Orbicon A/S om at udføre alle fem delprojekter under delopgave 2, beregning af BNBO. Nærværende rapport omhandler projektet GKO BNBO-afgrænsning Region Nordjylland. Delopgave 1 for Region Nordjylland er rapporteret i /1/ og danner grundlaget for Orbicons opgaveløsning. Region Nordjylland omfatter i alt 11 kommuner, hvoraf der er beregnet BNBO for nogle eller alle aktive vandværksboringer i følgende kommuner: Aalborg Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune 6 / 33

7 Afgrænsningen af Region Nordjylland og de 11 kommuner er vist på figur 1. Figur 1. Region Nordjylland med tilhørende kommuner. I de følgende kapitler beskrives hvordan arbejdet er udført, samt hvilket datagrundlag og beregningsmetoder, der er anvendt. I rapportens kapitel 3 gennemgås resultaterne kommune for kommune i alfabetisk rækkefølge. Under hver kommune beskrives hvor mange BNBO, der er beregnet, og i Bilag 1 ses hvilke boringer, der er beregnet for. Endelig er der også givet et kortfattet resumé af den i beregningsforløbet gennemførte korrespondance med den enkelte kommune. De endelige optegnede BNBO bliver gjort tilgængelige og kan ses på Miljøportalen inden udgangen af Faglig følgegruppe Ved opstarten af BNBO-projektets del 2 vedrørende beregning af BNBO, nedsatte SVANA en faglig følgegruppe bestående af repræsentanter fra GEUS, DANVA, Danske Regioner, Danske Vandværker, Odense og Vejle Kommuner, som repræsentanter for KTC og KL, Rambøll, Orbicon og SVANA selv. 7 / 33

8 Der har været afholdt 4 møder i følgegruppen, hvor en række emner relateret til projektet har været drøftet, herunder blandt andet opgavens indhold, det faglige grundlag for løsning af opgaven, informationsniveau, interessentinddragelse, afgrænsning af BNBO, så de bliver administrativt brugbare etc. 2. RESUMÉ I Region Nordjylland har Orbicon i denne opgave beregnet BNBO for 460 boringer tilhørende 186 almene vandforsyninger fordelt i 9 kommuner. Tabel 1 viser en samlet oversigt over antallet af almene vandforsyninger, der er beregnet BNBO for, samt antallet af beregnede BNBO i hver kommune. Desuden er det samlede areal af de beregnede BNBO angivet. Kommune Antal almene vandforsyninger Antal BNBO Samlet areal af disse BNBO [ha] Aalborg ,9 Brønderslev ,1 Frederikshavn ,4 Hjørring ,6 Jammerbugt ,8 Læsø ,3 Rebild ,6 Thisted ,8 Vesthimmerlands ,7 Tabel 1. Kommunevis oversigt over antallet af almene vandforsyninger, der er beregnet BNBO for, samt antallet af boringer, der er beregnet BNBO for og det samlede areal af disse. DGU-numre fremgår af Bilag OPGAVELØSNING 3.1. Kontrol og vurdering af data fra delopgave 1 I forbindelse med delopgave 1 er der dels foretaget en afklaring af hvilke boringer, der skal have afgrænset BNBO, dels indsamlet de data, der skal anvendes til beregning af BNBO. Omfanget af indsamlede data og informationer fremgår af /1/. De indsamlede data er overleveret til Orbicon af to omgange, først omfattende 20 % af kommunerne og siden de resterende 80 %. Dataene er overordnet set struktureret i to accessdatabaser, et excelark, en mappestruktur, primært med pdf- og tekstfiler samt GIS. Derudover er der leveret en kommunikationslog i Excel med referat af kommunikation med kommuner og vandværker og en rapport omhandlende det udførte arbejde. 8 / 33

9 For at Orbicon har kunne anvende dataene på den form, som de blev leveret, har det være nødvendigt at udvikle en database, hvori der er indlæst den del af de indsamlede data, der er anvendt i beregningen af BNBO, se afsnit 3.2. Under og efter indlæsningen af data i databasen, er der foretaget en kontrol af, at der er leveret de data, som er nødvendige for beregningen af BNBO, samt at data er trukket korrekt ud af Jupiter-databasen Beregningsark med inputdata til BNBO beregning Ovennævnte data fra dataindsamling /1/ er for hele Region Nordjylland indlæst i den til projektet udviklede Access-database. Hermed er det sikret, at alle relevante baggrundsdata og specifikke data, der er anvendt til BNBO beregningen, er samlet i en database. Figur 2. Oversigt over indtastningsark i Access. Ovenfor ses et eksempel på en færdigindtastet boring. Nedtonede grå felter beregnes automatisk. Detaljer i kassen med gul baggrund er originaldata fra delopgave 1 udført af Rambøll. En del af de data, der skal bruges i BNBO beregningen, kræver en række vurderinger og valg. Der er nærmere redegjort for de forskellige parametervalg i det efterfølgende Beregning af BNBO Beregning af BNBO er foretaget semianalytisk, hvilke vil sige, at der udover indvindingens størrelse, strømningstid, magasinets tykkelse og magasinets effektive porøsitet, som er de parametre, der anvendes ved beregning af det simple cirkulære BNBO, også taget hensyn til magasinets ydeevne (transmissiviteten), gradient på grundvandsspejl og strømningsretning ved beregningen af BNBO. Til den semianalytiske beregning er anvendt programmet WhAEM (Wellhead Analytic Element Method), der er udviklet af de amerikanske miljømyndigheder (USEPA) m.fl. til brug for bl.a. beregning af simple oplande til beskyttelse af drikkevandsboringer. Programmet er udgivet af Haitjema Software ( 9 / 33

10 Programmet beregner og optegner partikelbaner efter en ønsket strømningstid, se eksempel på figur 3. Såfremt strømningstiden angives til mange år, vil der blive beregnet og optegnet partikelbaner svarende til et indvindingsopland. Figur 3. Eksempel på partikelbaner beregnet og optegnet i WhAEM. Der er i det viste eksempel tale om en strømningstid på 1 år. Beregningen og optegningen i WhAEM tager udgangspunkt i følgende ligning /2/: t n Ki r Q 2πKbi ln 1 2πKbi Q r hvor tx = strømningstiden til boringen n = effektiv porøsitet i magasinet Q = indvindingsmængde = magasinets tykkelse K = hydraulisk konduktivitet i = vandspejlets gradient rx = den strækning, som vandpartiklen strømmer til tiden tx For at beregne et BNBO for en given vandværksboring skal der således indsamles og anvendes følgende inputparametre: Strømningstid Effektiv porøsitet Indvindingsmængde Magasintykkelse Hydraulisk konduktivitet (beregnes fra transmissiviteten) Vandspejlets gradient og strømningsretning Der er nedenfor nærmere redegjort for bestemmelsen af de enkelte parametre og de valg, der er truffet i den forbindelse. Det skal nævnes, at der kun i begrænset omfang 10 / 33

11 er indsamlet potentialekort i forbindelse med delopgave 1, og at de anvendte potentialekort til vurdering af vandspejlets gradient og strømningsretning er udleveret af SVANA Strømningstid Den anvendte strømningstid tager udgangspunkt i BNBO vejledningen /3/ og Notat om præcisering af BNBO vejledningen /4/. Jf. BNBO vejledningen anvendes en strømningstid efter kontrolfrekvensen på vandværket for organiske mikroforureninger. Kontrolfrekvensen til bestemmelse af strømningstiden i forhold til BNBO fastsættes efter den tilladte indvindingsmængde jf. /3/ og ikke efter den distribuerede vandmængde, som i drikkevandsbekendtgørelsen /5/. Kontrolfrekvensen og dermed strømningstiden er anført i tabel 2. Indvindingsmængde m 3 / år Kontrolfrekvens Antal dage < < <1,5 mio ,5 mio - <2,66 mio ,66 mio - >3,5 mio. 91 Tabel 2. Tilladt indvindingsmængde og kontrolfrekvens. Fra BNBO vejledningen /3/. De angivne kontrolfrekvenser for organiske mikroforureninger er de normale kontrolfrekvenser for vandværker. BNBO vejledningen og præciseringsnotatet tager ikke hensyn til, at kommunen kan nedsætte kontrolfrekvensen, såfremt flere på hinanden følgende prøveudtagninger har vist ensartede og væsentligt lavere indhold end de angivne kvalitetskrav, og der ikke er kilder til forurening med disse stoffer. Ved beregning af BNBO for vandværker med mere end én boring er der ved bestemmelse af strømningstiden jf. /4/ benyttet den tilladte indvindingsmængde pr. boring, se også afsnit Ved bestemmelse af strømningstiden til beregning af BNBO er der således taget udgangspunkt i den normale kontrolfrekvens jf. tabel 2 for vandværker med en distribueret vandmængde svarende til den tilladte indvindingsmængde pr. boring. Der henvises endvidere til BNBO vejledningens eksempel (Mjolden Vandværk). Det skal bemærkes, at den anvendte metode til fastlæggelse af strømningstid i nogle tilfælde kan give markant forskellige størrelser på BNBO for boringer inden for samme kildeplads. De faste intervaller for den tilladte indvindingsmængde betyder således, at den anvendte strømningstid kan variere op til et år for boringer, der har en tilladt indvindingsmængde umiddelbart over og under en intervalgrænse. F.eks. vil strømningstiden til en boring med en tilladt indvindingsmængde på m 3 blive bestemt til 2 11 / 33

12 år, mens strømningstiden til en boring med en tilladt indvindingsmængde på m 3 vil blive bestemt til 1 år. Den længere beregningstid for boringen med en indvinding på m 3 vil give et noget større BNBO end det, som boringen med en tilladelse på m 3 får. Endvidere er der ikke altid overensstemmelse mellem den anvendte strømningstid for den enkelte boring og den reelle kontrolfrekvens for organiske mikroforureninger på vandværket Effektiv porøsitet Der er generelt stor usikkerhed ved bestemmelse af den effektive porøsitet, hvilket fremgår af nedenstående tabel 3, der angiver det spænd, der er fundet ved sammenligning af effektive porøsiteter, som de er beskrevet i diverse lærebøger. Tabellens data er fra Notat om præcisering af anbefalinger i GeoVejledning 2 /6/. Den effektive porøsitet har en vis betydning for størrelsen af BNBO. Jo højere porøsitet, desto mere vand strømmer igennem magasinet, og dermed bliver BNBO mindre. Omvendt vil der ved en lavere porøsitet kræves vand fra et større område for at yde en given vandmængde, hvilket giver et større BNBO. I enkelte tilfælde kan den effektive porøsitet være bestemt for et givent magasin, men som udgangspunkt er der til beregning af BNBO anvendt den anbefalede effektive porøsitet som angivet i tabel 3. Der er således ikke skelet til eventuelle effektive porøsiteter, som er anvendt i en given grundvandsmodel for et område. Tabel 3. Effektiv porøsitet. Data fra /6/. Hvis den effektive porøsitet ikke er oplyst i forbindelse med dataindsamlingen, er magasinbjergarten, som den er angivet i Jupiter, anvendt som inputdata til bestemmelse af den effektive porøsitet. Boringer som f.eks. er filtersat i smeltevandssand (DS) eller sand (S) tildeles en effektiv porøsitet på 30%. Boringer filtersat i grus (DG) tildeles en effektiv porøsitet på 27% osv. Der er ved bestemmelsen af den effektive porøsitet ikke taget hensyn til hvorvidt sandet i borerapporten er angivet som f.eks. mellemkornet sand eller finsand. For kalkmagasiner er der som udgangspunkt anvendt en effektiv porøsitet på 20%. I de tilfælde, hvor der ikke er angivet en magasinbjergart i Jupiter, 12 / 33

13 er der anvendt en effektiv porøsitet på 17,5%. I tabel 4 er den effektive porøsitet, der er anvendt for en given magasinbjergart, listet. Sand Grus Kalk Øvrige 0,3 0,27 0,2 0,175 s g k hs dg sk ys dz zk ds fg bk qs kg lk es hg kk fs ig pk gs qg ed ks tg ee is yg oq os ps ts Tabel 4. Anvendt effektiv porøsitet for forskellige magasinbjergarter Indvindingsmængde Den indvindingsmængde, der anvendes til beregning af BNBO, er den tilladte indvindingsmængde, som er tildelt det pågældende vandværk. Er der flere boringer tilknyttet vandværket, fordeles den tilladte indvindingsmængde ud på boringerne efter indvindingsfordelingen mellem boringerne, såfremt denne er oplyst, eller efter en ønsket fordeling mellem boringerne angivet af vandforsyningen eller kommunen. Såfremt der ikke er oplysninger om en bestemt fordeling mellem boringer, er den tilladte indvindingsmængde fordelt ligeligt ud på alle boringerne Magasintykkelse Tykkelsen af det magasin, som en given boring er filtersat i, har betydning for størrelsen af BNBO. I et tykt magasin kan der strømme meget vand indenfor den fastsatte strømningstid, dvs. BNBO bliver mindre jo tykkere magasinet er. Ved bestemmelse af magasinets tykkelse tages der udgangspunkt i det lag, hvor boringen er filtersat. Er der tale om et sandmagasin, hvor der i Jupiter både er oplyst magasinbund i form af et underliggende lerlag og en magasintop i form af et overliggende lerlag, er magasintykkelsen veldefineret som tykkelsen af sandlaget mellem de to lerlag. Er der tale om et frit magasin defineres magasinets tykkelse fra toppen af det underliggende lerlag til vandspejlets beliggenhed i sandlaget. 13 / 33

14 Vandspejlets beliggenhed indgår således i vurderingen af hvorvidt, der er tale om et frit magasin. Vandspejlets beliggenhed er bestemt af de pejlinger for den enkelte boring, der er indsamlet i forbindelse med dataindsamlingen /1/. Der er som udgangspunkt ofte tale om seneste rovandspejling fra Jupiter. Det vil sige, at pejlingerne er et indirekte datainput, som ikke direkte indgår i formlen for beregning af BNBO, men som anvendes ved bestemmelse af vandspejlets beliggenhed og dermed magasinets top og magasinets tykkelse. Desværre er de geologiske forhold ikke altid så simple i forhold til at bestemme magasinets tykkelse. Er der eksempelvis et tyndt lerlag (eller evt. flere tynde lerlag), der adskiller to sandlag, vurderes det, om dette lerlag udgør toppen af magasinet, eller om det overliggende sandlag også er en del af magasinet. Ofte er boringerne afsluttet i det sandlag, hvorfra der indvindes, og bunden af sandlaget og dermed bunden af magasinet kendes derfor ikke. Også omkring kalkboringer er der forhold, som gør det vanskeligt at bestemme magasinets tykkelse. Det er således nødvendigt grundigt at vurdere de geologiske lag i en boring og derfra træffe nogle valg. I hvert tilfælde er der tale om en konkret vurdering, men for at sikre en vis ensartethed, er der opstillet en række rettesnore for bestemmelse af magasintykkelsen, som der er taget udgangspunkt i: Hvis magasinet ikke er gennemboret, kan magasinbund estimeres ud fra anden boring på kildepladsen eller nærområdet eller angives som bund af boring. Hvis et lerlag, der adskiller to vandførende lag, er mindre end 3 m, vil der ofte være hydraulisk kontakt mellem de vandførende lag, og magasintop vil derfor som regel kunne bestemmes enten som top af det øverste magasin eller som frit vandspejl. Hvis en boring udelukkende er filtersat i ler, sættes magasintop og magasinbund lig filtertop og filterbund. Hvis boringen er filtersat i et kalkmagasin bestemmes magasinbund som filterbund, hvis denne ligger dybere end 10 meter nede i kalken, ellers angives magasinbunden til 10 meter nede i kalken, da det som udgangspunkt er de øverste 10 m af kalken, der er opsprækket, og kan betragtes som et magasin. Hvis uforet kalkboring med forerør mindre end 5 meter nede i kalken sættes magasinbund til 10 meter nede i kalken. Der tages ikke hensyn til at tykkelsen af den uforede del af boringen, da det er de øverste 10 meter der vurderes mest opsprækket. Hvis uforet kalkboring med forerør dybere end 5 meter nede i kalken sættes magasinbund til 10 meter under forerør. 14 / 33

15 Hvis frit vandspejl i kalkmagasinet, sættes magasinbund til 10 meter under vandspejlet, og magasintop til vandspejl. Hvis spændt kalkmagasin sættes magasintop ved toppen af kalken eller ved top af eventuel overliggende sandlag der vurderes i hydraulisk kontakt med kalken. For boringer, der har flere filtre i forskellige hydraulisk afskilte magasiner, er der beregnet et BNBO pr. filter, der indvindes fra. For tvillingboringer, hvor der er to ens filtre i samme magasin, er der beregnet et samlet BNBO. Endelig er der for boringer med flere filtre på samme stamme beregnet et samlet BNBO. Vurdering af magasintykkelse er håndteret på følgende måde: Magasintop er bestemt ud fra sum af de to magasintykkelser, magasinbund er angivet for det primære af de to magasiner og filterbund er angivet for det primære filter Hydraulisk konduktivitet Ved bestemmelse af den hydrauliske konduktivitet er der taget udgangspunkt i, at den kan bestemmes ud fra transmissiviteten, da transmissiviteten er produktet af den hydrauliske konduktivitet og magasinets tykkelse. Transmissiviteten er i nogle tilfælde indsamlet i forbindelse med den indledende dataindsamling (typisk hvor der har været udført prøvepumpningsforsøg), men ved hovedparten af boringerne, har det været nødvendigt at beregne den ud fra sammenhængen mellem oppumpede vandmængder og vandspejlssænkninger i den pågældende boring enten fra renpumpningen af boringen eller fra en eventuel prøvepumpning. Transmissiviteten kan jf. BNBO vejledningen /3/ bestemmes ved hjælp af Jacobs formel: Hvor T = transmissivitet (m 2 /s) Q = boringens ydelse (m 3 /s) sw = sænkning (m) rw = filterradius (m) S = magasintal T = tid (min) 0, For at bestemme transmissiviteten og dermed den hydrauliske konduktivitet, skal der således anvendes en række yderligere data. Der er tale om: Filterradius: Fremgår ofte af Jupiter. Filterradius er oplyst i den indledende dataindsamling og direkte anvendt herfra. I tilfælde, hvor filterradius ikke fremgår af dataindsamlingen, er der anvendt en defaultværdi: rw = 75 mm. 15 / 33

16 Magasintal: Fremgår sjældent af Jupiter. Der er anvendt standardværdier for frit og spændt magasin på henholdsvis 0,1 og 0,0004. Boringens ydelse: Fremgår ofte af Jupiter. Boringens ydelse er oplyst i den indledende dataindsamling og direkte anvendt herfra. Boringens ydelse er den mængde vand, der er pumpet med i forbindelse med ren- eller prøvepumpningen. Sænkningen: Fremgår ofte af Jupiter. Sænkningen er oplyst i den indledende dataindsamling og direkte anvendt herfra. Sænkningen er den vandspejlssænkning, der er målt ved den anførte oppumpning (jf. boringens ydelse ovenfor). Tiden: Fremgår ofte af Jupiter. Tiden er oplyst i den indledende dataindsamling og direkte anvendt herfra. Tiden er den tid, der er renpumpet eller prøvepumpet. Er der ikke oplyst en pumpetid, er der anvendt en defaultværdi: 0,99 time. Defaultværdien er angivet med 0,99 time for at man kan se, at det er en defaultværdi og forskellen til 1 time er uden praktisk betydning. I tilfælde, hvor der i forbindelse med dataindsamlingen er indsamlet flere sammenhængende datasæt af oppumpning, vandspejlssænkning og pumpetid, er hver enkelt datasæt manuelt gennemgået for at kontrollere, at dataene er korrekt registreret i Jupiter. Dette er gjort, fordi der i en række tilfælde er observeret fejlindtastninger i Jupiter. Dette være sig blandt andet i forbindelse med tredelte renpumpninger, hvor der typisk er pumpet en time med en ydelse, derpå yderligere en time med en større ydelse og derpå atter en time med en endnu højere ydelse. I disse tilfælde er det sikret, at ydelsen og sænkningen efter en time er anvendt. I nogle tilfælde er der hverken opgivet oplysninger om oppumpning, vandspejlssænkning eller pumpetid. I disse tilfælde er transmissiviteten vurderet ud fra nærliggende boringer med samme geologi. I nogle tilfælde er der ingen nærliggende boringer, og transmissiviteten er her angivet som et gennemsnit af transmissiviteter fra boringer i hele kommunen, der er filtersat i samme bjergart. Transmissiviteten er for både spændte og frie magasiner beregnet iterativt med en startværdi for T på 1*10-4. I praksis er startværdiens størrelse uden betydning. Der skal blot angives en startværdi Vandspejlets gradient og strømningsretning Gradienten af vandspejlet er meget betydende for, hvor langstrakt BNBO bliver. Således vil en stejl gradient give et meget langstrakt BNBO, fordi vandet løber hurtigt hen mod boringen. Gradienten er generelt bestemt med udgangspunkt i det nyeste magasinspecifikke potentialekort, som er baseret på faktiske pejlinger for det pågældende område, hvor boringen er beliggende. Det skal dog nævnes, at valg af potentialekort også er foretaget 16 / 33

17 ud fra andre overvejelser, herunder om der er kendskab til hvor potentialekortet stammer fra, hvad datagrundlaget er, potentialekortets alder og dækningsområde m.m. Det er undersøgt, typisk ved opslag i redegørelser for grundvandskortlægningen, hvilket/hvilke magasin et vandværk indvinder fra, for at kunne vælge det bedste potentialekort at vurdere gradient og strømningsretning ud fra. Gradienten er vurderet fra boringen og opstrøms. Gradienten er ikke alene vurderet inde omkring boringen, men er, afhængigt af potentialekurvernes tæthed, vurderet over en afstand af typisk m. Da kvaliteten af potentialekortene er meget varierende, er bestemmelsen af gradienten i nogle tilfælde behæftet med en vis usikkerhed. Ved stejle gradienter bliver BNBO som tidligere nævnt meget langstrakte. Ud fra en konkret vurdering ved den enkelte boring er der i enkelte tilfælde foretaget en konservativ vurdering af gradienten, således at denne ikke forårsager urealistisk lange BNBO. Strømningsretningen på BNBO er bestemt ud fra, at grundvandets strømning er vinkelret på potentialelinjerne. Der er dog også skelet til indvindingsoplandets retning da der gerne skal være en rimelig overensstemmelse mellem retningen af BNBO og indvindingsoplandets retning. I de tilfælde, hvor potentialekortets strømningsretning er forskellig fra indvindingsoplandets strømningsretning er der foretaget en nærmere vurdering af strømningsretningen, og det er vurderet, hvorvidt der er brugt et korrekt potentialekort Påvirkning af og fra nærliggende vandværksindvindinger. Beregningsproceduren for BNBO tager udgangspunkt i, at der beregnes et BNBO til hver indvindingsboring, og ikke et fælles BNBO for de boringer, der ligger på den samme kildeplads. Ved at beregne et BNBO til hver boring, tages der hensyn til både de geologiske og hydrauliske variationer mellem boringerne. Endvidere er det administrativt let at ændre, fjerne eller tilføje et BNBO såfremt indvindingen ændres markant, boringen sløjfes, eller der udføres en ny boring på kildepladsen. Det skal nævnes, at såfremt, der på et senere tidspunkt måtte opstå behov for at genberegne et BNBO, f. eks. som følge af ændret indvindingstilladelse, bør der foretages en fornyet påvirkningsberegning for alle boringer på kildepladsen og dermed også en fornyet beregning af BNBO for alle boringer på kildepladsen. Indvindingen fra boringer, der står tæt på hinanden, påvirker hinandens vandspejl, og resulterer i en større vandspejlssænkning, end hvis boringerne stod langt fra hinanden. Det reelle samlede BNBO omkring boringer, der ligger tæt på hinanden, vil være større end foreningsmængden af de enkelte boringers BNBO, da det samme vand ikke kan indvindes af flere boringer. 17 / 33

18 Der findes ingen enkel eller entydig måde, hvorpå der i BNBO beregningen kan tages højde for overlappende BNBO. For at opretholde grundtanken med et BNBO til hver boring, samtidig med at der tages højde for indvindingsboringers indbyrdes påvirkning af hinanden, er der foretaget en beregning af denne sænkningspåvirkning i hver boring på kildepladsen, og ud fra dette er der optegnet et lidt større BNBO til hver boring, end hvis der ikke var taget højde for sænkningspåvirkningen. Da sænkningen i en boring er proportional med indvindingen fra boringen, kan den beregnede sænkningspåvirkning fra de omkringliggende boringer på kildepladsen omsættes til en fiktiv indvindingsmængde, som svarer til den indvindingsmængde, der skal til for at sænke vandspejlet til det beregnede niveau. Ved at anvende denne fiktive indvindingsmængde i beregningen af BNBO fås et større BNBO, som afspejler det større område, som boringen henter vand fra, på grund af boringernes indbyrdes påvirkning af hinanden. Udover at beregne boringernes indbyrdes påvirkning af hinandens vandspejl, er der også udført påvirkningsberegninger, hvor en eller flere boringer fra en kildeplads ligger nærmere end 600 meter fra en eller flere boringer på en anden kildeplads. Påvirkningsberegningerne er udført ved hjælp af et beregningsmodul baseret på U- graph Waterabstraction, som er et IT-program udviklet af Orbicon til beregning og optimering af indvinding, grundvandssænkning, energiforbrug m.m. på kildepladser. Det anvendte beregningsmodul tager udgangspunkt i Hantush-Jacob lækageløsning /7/ 2 Hvor Q K0 r = flow (m 3 /h) = Besselfunktion 2. art* = boringsradius (m) L = lækagekoefficient (t -1 ) T = transmissivitet (m 2 /s) ½ *) Besselfunktion tilnærmes medpolynomium, hvor a = r/b: 2 0, ,25 0, ln 2 0, , ln 2 0, , ln 2 Dermed indgår pumpetiden og magasintallet ikke i beregningen, idet der regnes på en løsning efter uendelig tid. Dette svarer godt til de strømningstider på f.eks. 365 dage, som de fleste BNBO optegnes efter. Lækagekoefficienten sættes til default-værdien 1*10-9 s -1, og desuden anvendes en boringsvirkningsgrad på 100 %. Beregningsmodulet er ikke særlig følsomt over for lækagekoefficienten, men boringsvirkningsgraden 18 / 33

19 kan derimod have en større betydning på resultatet, men kendes i langt de fleste tilfælde ikke. Transmissiviteten indgår i beregningsmodulet på den måde, at det antages, at alle boringer på en kildeplads tilhører samme magasin, og der anvendes en logaritmisk beregnet middeltransmissivitet indbyrdes mellem boringerne parvis. Transmissiviteten i de andre boringer på en kildeplads indgår således indirekte i beregningen af en given borings BNBO og får således også indirekte en indflydelse på formen af BNBO. Dette vurderes dog ikke at være problematisk, idet transmissiviteten (eller den hydrauliske ledningsevne) i forvejen indgår i beregningen af BNBO, med mindre der blot beregnes et cirkulært BNBO. Derudover vurderes indflydelsen at være minimal i forhold til den indflydelse, som andre parametre har på BNBO. I nogle tilfælde er der ikke overlap mellem BNBO inden for en kildeplads. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være en mindre sænkningspåvirkning boringerne imellem. Beregningsmodulet indregner netop denne påvirkning uden hensyn til størrelsen af BNBO, men udelukkende i forhold til sænkningspåvirkning. I praksis er det imidlertid sådan, at boringer, der ligger langt fra hinanden, ikke påvirker hinanden, og de får dermed heller ikke beregnet BNBO ud fra en korrigeret indvindingsmængde. At anvende beregningsmodulet til at tage højde for indvindingsboringers indbyrdes påvirkning af hinanden, vurderes således at være en fornuftig tilgang, der generelt ikke giver for store BNBO. Tværtimod stemmer vandbalancen typisk bedre overens for BNBO med korrigeret indvinding sammenlignet med et BNBO beregnet analytisk for den samlede kildeplads. I tilfælde af, at boringerne på en kildeplads indvinder fra forskellige lag, er den gensidige påvirkning vanskeligere at bestemme, og kan i princippet kun bestemmes med en numerisk grundvandsmodel og en detaljeret geologisk model Optegning af BNBO Efter ovennævnte databehandling, -vurdering og påvirkningsberegninger, er data indlæst i WhAEM for hver boring for sig, og der er beregnet partikelbaner svarende til BNBO strømningstiden for den enkelte boring. Disse partikelbaner er eksporteret til MapInfo, hvor der er optegnet en omkransende polygon, svarende til et BNBO for hver boring. Der er ikke foretaget en samtidig beregning af BNBO for alle boringer på en kildeplads, da det vil forudsætte, at der angives en fælles gennemsnitsværdi for hver beregningsparameter, herunder også gradient og retning, gældende for alle boringer. Dermed vil den enkelte borings informationer ikke blive brugt direkte i beregningen, og det er vurderet, at det vil være uhensigtsmæssigt. Derfor er BNBO beregnet enkeltvis for hver boring i WhAEM. 19 / 33

20 3.3.9 Kvalitetssikring Der har fra projektets faglige følgegruppes side været et stort fokus på, at de BNBO der beregnes, får en form, som er til at håndtere administrativt i forbindelse med konkret grundvandsbeskyttelse. For i videst mulig omfang at imødekomme dette fokus, samtidig med at de faglige vurderinger af dataene for den enkelte boring skal være rimelige, er der i forbindelse med beregning af BNBO indført to kvalitetssikringsrutiner, der primært har til formål at sikre, at de endelige BNBO bliver administrerbare. Inden optegning af BNBO i MapInfo er der gennemført en indledende kvalitetssikring af BNBO ved at beregne den såkaldte dimensionsløse tid /8/: 2 Hvor = dimensionsløs tid [-] I = gradient [-] T = transmissivitet [L 2 /T] ne = effektiv porøsitet [-] H = effektiv magasintykkelse [L] Q = indvindingsmængde [L 3 /T] Formen på BNBO er afhængig af flere faktorer, men navnlig gradienten og transmissiviteten har betydning i forhold til, hvorvidt BNBO bliver meget langstrakt. Når grundvandshastigheden, det vil sige produktet af gradient og transmissivitet, er stor, bliver BNBO meget langstrakt. Når gradienten I og/eller transmissiviteten T er høje, vil den dimensionsløse tid blive stor, jf. ovenstående formel. Den dimensionsløse tid kan således anvendes til at vurdere, hvorvidt BNBO bliver langstrakt, før beregningen af BNBO foretages. Ved værdier for den dimensionsløse tid på over 20, er datagrundlaget for beregningen af BNBO nærmere gennemgået med henblik på at identificere eventuelle datamæssige svagheder. Blandt andet er gradienten revurderet og i nogle tilfælde nedjusteret. Ligeledes er magasintykkelsen og i enkelte tilfælde transmissiviteten revurderet og sammenholdt med naboboringer for at undersøge, om dataene med rimelighed kan vurderes på en sådan måde, at den dimensionsløse tid bliver mindre. Det skal bemærkes, at ved meget små indvindingsmængder (Q) kan det ikke lade sig gøre at få nedbragt den dimensionsløse tid uden at gradient, transmissivitet og/eller magasintykkelse nedsættes markant. Nedbringelse af den dimensionsløse tid er således kun forsøgt gjort efter en konkret faglig vurdering ved den enkelte boring. Efter denne indledende kvalitetssikring, og i nogle tilfælde revurdering af data, er partikelbanerne beregnet og genereret i WhAEM. BNBO er herefter optegnet i MapInfo, hvor BNBO endelig er afgrænset som polygoner. 20 / 33

21 De optegnede BNBO er herefter kvalitetssikret. Der er dels foretaget en visuel sikring af, at det enkelte BNBO har en rimelig udformning, retning og størrelse, og der er dels foretaget en vurdering af længde-bredde forholdet af det enkelte BNBO. Længdebredde forholdet er på samme måde som den dimensionsløse tid et udtryk for, hvorvidt BNBO er langstrakt eller ej. Når BNBO er meget langstrakt, bliver det administrativt vanskeligt at håndtere, f.eks. i forhold til en hensigtsmæssig grundvandsbeskyttelse. For de BNBO, der ved første optegning har et længde-bredde forhold større end 3, er beregningsgrundlaget igen gennemgået og eventuelt revurderet. Der er således igen set på gradient, magasintykkelse og i enkelte tilfælde også på transmissivitet, og det er vurderet, hvorvidt en eller flere af parametrene med rimelighed kan nedsættes, således at længde-bredde forholdet kan nedbringes. Igen er der tale om en konkret vurdering ved hver boring og f.eks. ved meget små indvindinger har det ofte ikke været muligt at nedbringe længde-bredde forholdet Interessentinvolvering De optegnede BNBO og de grunddata, der er anvendt i BNBO beregningen er sendt til kommentering i de pågældende kommuner. Det har været op til den enkelte kommune at beslutte, om den ville indhente kommentarer fra forsyninger og vandværker. Mange kommuner har haft rettelser til de anvendte indvindingsfordelinger og nogle har også indsendt oplysninger om nye eller sløjfede boringer. Endvidere har en del kommuner oplyst om ændrede indvindingstilladelser. Efter første kommentering er BNBO i en del tilfælde beregnet på ny, og disse er sendt til anden kommentering hos de relevante kommuner. Såfremt der efter anden kommentering er fremkommet yderligere information, er denne i de fleste tilfælde implementeret i datagrundlaget, og BNBO er beregnet igen, men disse er ikke sendt ud til kommunerne endnu en gang. De endelige BNBO er afrapporteret til SVANA, som orienterer kommunerne og placerer BNBO på (Danmarks Miljøportal). 21 / 33

22 4. AALBORG KOMMUNE I Aalborg Kommune er der beregnet BNBO for 72 boringer tilhørende 41 forskellige almene vandforsyninger. De resterende indvindingsboringer tilhørende de øvrige almene vandforsyninger i Aalborg Kommune har tidligere fået beregnet BNBO. To vandværker har boringer, der ligger så tæt, at der er foretaget en påvirkningsbegning samlet for de to vandværkers kildepladser. Det drejer sig om Barmer og Sebbersund Vandværker Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Orbicon har været i dialog med Aalborg Kommune om fordelingen af indvindingstilladelsen på Frejlev Vandværk, Kalmarparken Kildeplads, samt om hvilke boringer, der skal beregnes BNBO for ved Vodskov Vandværk og AKV Voldsted Plantage. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Aalborg Kommune havde rettelser til koordinaterne til én boring, som efterfølgende er rettet, men havde ingen yderligere rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 72 boringer, der er beregnet BNBO for i Aalborg Kommune. Det samlede areal af disse udgør 51,9 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 22 / 33

23 5. BRØNDERSLEV KOMMUNE I Brønderslev Kommune er der beregnet BNBO for 14 boringer tilhørende 7 forskellige almene vandforsyninger. De resterende indvindingsboringer tilhørende de øvrige almene vandforsyninger i Brønderslev Kommune har tidligere fået beregnet BNBO Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Orbicon har været i dialog med Brønderslev Kommune om fordelingen af indvindingstilladelsen på Agersted Vandværk og Brønderslev Vestre Vandværk, samt omkring status på boringerne DGU nr , 9.546, og Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Brønderslev Kommune har ikke fremsendt rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 14 boringer, der er beregnet BNBO for i Brønderslev Kommune. Det samlede areal af disse udgør 27,1 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 23 / 33

24 6. FREDERIKSHAVN KOMMUNE I Frederikshavn Kommune er der beregnet BNBO for 44 boringer tilhørende 3 forskellige almene vandforsyninger. De resterende indvindingsboringer tilhørende de øvrige almene vandforsyninger i Frederikshavn Kommune har tidligere fået beregnet BNBO Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Frederikshavn Kommune havde fundet en indtastningsfejl i indvindingsfordelingen pr. boring tilhørende Skagen Vandværk, som efterfølgende er rettet. Kommunen har derefter ingen yderligere rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 44 boringer, der er beregnet BNBO for i Frederikshavn Kommune. Det samlede areal af disse udgør 116,4 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 24 / 33

25 7. HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune er der beregnet BNBO for 102 boringer tilhørende 15 forskellige almene vandforsyninger. De resterende indvindingsboringer tilhørende de øvrige almene vandforsyninger i Hjørring Kommune har tidligere fået beregnet BNBO Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Orbicon har været i dialog med Hjørring Kommune om vurderingen af frit/spændt magasin i boringerne samt om bl.a. aktive/inaktive boringer og fordelingen af indvindingstilladelsen på vandværkerne. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Hjørring Kommune havde rettelser/kommentarer til vurderingen af frit/spændt magasin. Kommunens kommentarer er vurderet nærmere, og i forståelse med kommunen er der kun foretaget rettelser, såfremt den enkelte borings data berettigede til det. Kommunen har ingen yderligere rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 102 boringer, der er beregnet BNBO for i Hjørring Kommune. Det samlede areal af disse udgør 224,6 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 25 / 33

26 8. JAMMERBUGT KOMMUNE I Jammerbugt Kommune er der beregnet BNBO for 22 boringer tilhørende 8 forskellige almene vandforsyninger. De resterende indvindingsboringer tilhørende de øvrige almene vandforsyninger i Jammerbugt Kommune har tidligere fået beregnet BNBO. Der er vandværker, som har boringer, der ligger så tæt, at der er foretaget en påvirkningsbegning samlet for de tætliggende vandværkers kildepladser. Det drejer sig om Gøttrup Klim Enges Vandværk og Klim Vandværk samt om Thorup Strand Vestre Vandværk og Strandgårdens Vandværk I/S Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Jammerbugt Kommune havde ingen rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 22 boringer, der er beregnet BNBO for i Jammerbugt Kommune. Det samlede areal af disse udgør 43,8 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 26 / 33

27 9. LÆSØ KOMMUNE I Læsø Kommune er der beregnet BNBO for 16 boringer tilhørende øens eneste almene vandforsyning Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningen /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Læsø Kommune havde ingen rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 16 boringer, der er beregnet BNBO for i Læsø Kommune. Det samlede areal af disse udgør 33,3 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring listet efter numerisk orden af DGU numre. 27 / 33

28 10. REBILD KOMMUNE I Rebild Kommune er der beregnet BNBO for 53 boringer tilhørende 34 forskellige almene vandforsyninger. De resterende indvindingsboringer tilhørende de øvrige almene vandforsyninger i Rebild Kommune har tidligere fået beregnet BNBO. To vandværker har boringer, der ligger så tæt, at der er foretaget en samlet påvirkningsbegning for de to vandværkers kildepladser. Det drejer sig om Bradsted Vandværk og Hedens Vandværk I/S Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Orbicon har været i dialog med Rebild Kommune omkring, hvorvidt SVANA beregner BNBO for opsamlingsbrønde til kildevæld, og omkring hvorvidt der findes en aktiv indvindingstilladelse til Lundehusvej Vandværk. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Rebild Kommune havde kommentarer til valget af potentialekort benyttet til bestemmelse af retning og gradient for en række boringer. Endvidere oplyste kommunen, at der, hvilket ikke er oplyst i datamateriale /1/, allerede forefindes BNBO for Blendstrup Vandværk, Terndrup Vandværk og Horsens Vandværk. På denne baggrund er der ikke beregnet BNBO for boringerne tilhørende de tre vandværker. Kommunen oplyste, at Rørbæk Vandværk havde sløjfet en boring og fået etableret en ny indvindingsboring. Kommunens havde ingen yderligere rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 53 boringer, der er beregnet BNBO for i Rebild Kommune. Det samlede areal af disse udgør 70,6 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 28 / 33

29 11. THISTED KOMMUNE I Thisted Kommune er der beregnet BNBO for 27 boringer tilhørende 13 forskellige almene vandforsyninger. De resterende indvindingsboringer tilhørende de øvrige almene vandforsyninger i Thisted Kommune har tidligere fået beregnet BNBO Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Orbicon har været i dialog med Thisted Kommune omkring fordelingen af indvindingstilladelsen på indvindingsboringer tilhørende en række vandværker. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Thisted Kommune havde efterfølgende tilføjet en række vandværker, hvor det tidligere er beregnet BNBO, men hvor tilladelsen er ændret siden da. BNBO for disse er beregnet og Thisted Kommune havde ingen yderligere rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 27 boringer, der er beregnet BNBO for i Thisted Kommune. Det samlede areal af disse udgør 28,8 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 29 / 33

30 12. VESTHIMMERLANDS KOMMUNE I Vesthimmerlands Kommune er der beregnet BNBO for 110 boringer tilhørende 63 forskellige almene vandforsyninger. Vesthimmerlands Kommune har ikke tidligere fået beregnet BNBO Resumé af korrespondance med kommunen I forbindelse med løsningen af delopgave 1 blev der indsamlet supplerende data fra vandforsyningerne /1/. Disse data er gennemgået, og i det omfang de har kunne forbedre beregningsgrundlaget for BNBO, er dataene anvendt. Orbicon har været i dialog med Vesthimmerlands Kommune omkring fordelingen af indvindingstilladelse og boringer på Skivum Vandværk, Vester Hornum Vandværk og Vester Hornum Vandværk - Krogstrup. Et udkast til de beregnede BNBO samt det anvendte datagrundlag har været sendt til kommentering hos kommunen. Vesthimmerlands Kommune havde rettelser til en række vandværker, herunder Rønbjerg Vandværk omkring en boring, som fejlagtigt var registreret som sløjfet i Jupiterdatabasen samt angående opdatering af koordinater til to boringer, der efterfølgende er rettet. Endvidere havde kommunen supplerende data for Engelstrup Vandværk og Ertebølle Vandværk, som er implementeret. Vesthimmerlands Kommune havde ingen yderligere rettelser til datagrundlaget og de beregnede BNBO Præsentation af endelige BNBO I bilag 1 ses en liste over DGU-numre på de 110 boringer, der er beregnet BNBO for i Vesthimmerlands Kommune. Det samlede areal af disse udgør 108,7 ha. Den arealmæssige afgrænsning af BNBO vil fremgå af I bilag 2 ses det anvendte datagrundlag for beregningen af BNBO for hver enkelt boring. Bilaget er opbygget efter alfabetisk orden af vandværker og efter numerisk orden af DGU numre for hvert enkelt vandværk. 30 / 33

31 13. OVERSIGT OVER DATA SAMT FILSTRUKTUR Nedenfor er angivet en oversigt over de afleverede data og filstrukturen, som er leveret videre til SVANA. Fed skrift angiver, at der er tale om en mappe/folder, mens normal skrift er forklarende tekst til indholdet i mapperne. BNBO Beregningsark (Access-database indeholdende data benyttet til beregning af BNBO) o Data_ind_opsamling_80_Ver01.accdb Aalborg Brønderslev Hjørring Jammerbugt Læsø Rebild Vesthimmerlands o Data_ind_opsamlingVer04.accdb Thisted Frederikshavn Endelige BNBO Indeholder GIS-filer (MapInfo (tab-fil) og ArcGIS (shapefil)) med endelige BNBO for hver kommune. Versionsnummerering: XX = Godkendt efter 1. kommentering XX_2 = Godkendt efter 2. kommentering XX_3 = Tilrettet efter 2. kommentering Kommentering o 1. kommentering o Evt. 2. kommentering Folderen kommentering indeholder en folder pr. kommune, og dækker over de informationer vedrørende baggrundsdata, som kommunerne er blevet anmodet om at forholde sig til. Hver kommunefolder indeholder en eller flere mapper fra hver foretaget kommentering (1. kommentering, 2. kommentering osv.). Mapperne indeholder GIS-filer (tab/shp), en samlet datagrundlagsfil og et brev, som beskriver projektet og kommenteringsprocessen. Kommunikation o Kommunikationslogbog_NORD.xlsx Kommunikationsfolderen indeholder en mappe pr. kommune, hvori der er lagret mailkorrespondance med kommunen og andre interessenter gennem projektet. Endvidere indeholder kommunikationsfolderen en kommunikationslogbog (Kommunikationslogbog_NORD.xlsx), hvor et resume af kommunikationen pr. kommune er samlet i et faneblad pr. kommune. Alle kommuner i en region fremgår af 31 / 33