K K R M I D T J Y L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2010 K K R M I D T J Y L L A N D Dato: 2. juni 2010 Tidspunkt: Sted: Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Meddelelser Regionalpolitiske sager Udviklingen på det specialiserede socialområde Høringssvar vedrørende Region Midtjyllands strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde Den generelle sundhedsaftale for Effektivisering af det regionale rutenet Europæisk kulturhovedstad Fordeling af flygtningekvote Midtjyllands EU kontor i Bruxelles Status for Væksthusforhandlingerne Udpegninger Udpegning af bestyrelsesmedlem til Væksthus Midtjylland KKR Punkter til næste møde Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jhp Baggrund Referatet fra mødet den 12. marts 2010 i KKR Midtjylland blev udsendt via mail den 25. marts 2010, og er tilgængeligt på Indstilling Det indstilles, 0at KKR Midtjylland godkender referatet. Beslutning SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Meddelelser SAG NR.: jhp/egl Baggrund Orientering til KKR Midtjylland fra formanden. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Møde i KKR Midtjylland den 12. marts 2010 Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2010/2011 KKR Midtjylland besluttede på mødet den 12. marts 2010, at bemyndige KKR formandskabet til at tage stilling til, hvorvidt der skal opnormeres med yderligere 60 pladser på pædagoguddannelserne (hvor udgangspunktet er 1255 pladser, som er inkl. 65 pladser, der er overført til Midtjylland med lukningen af seminariet i Ranum). Det er efterfølgende besluttet, at dimensioneringen for 2010/2011 er på 1255 pladser. Der vedlægges brev til Johannes Flensted Jensen og Jørgen Nørby, medlemmer af VIA s bestyrelse, fra Bent Hansen, regionsrådsformand og Anders G. Christensen, fmd. for KKR-Midtjylland../. Følgende bilag er vedlagt: Brev af 5. maj 2010 til Johannes Flensted Jensen og Jørgen Nørby, medlemmer af VIA s bestyrelse. Tilbagebetaling af overskud fra Region Midtjyllands specialiserede sociale tilbud for perioden På mødet i det Regionale Kontaktudvalg den 16. april 2010 tog kommunerne forbehold over for udbetalingen af et overskud på 40 mio. kr. Begrundelsen for forbeholdet var, at sådanne overskud i henhold til Takstaftalen skal indarbejdes i taksterne. Dertil kommer, at kommunerne modtager refusion på området. Der vil således være uforholdsmæssige store administrative opgaver forbundet med en engangsudbetaling, hvor der skal reguleres i allerede modtagne refusioner. Der arbejdes nu administrativt på at afklare hjemlen til engangsudbetaling såvel som på at finde alternativer, der ikke medfører unødige administrative opgaver for kommunerne. SIDE 4

5 Nyt Dialogforum i Midtjylland KKR formandskabet inviterede til det første møde i det nye regionale Dialogforum mellem KKR, Danske Handicaporganisationer og Skole og Samfund den 17. maj Det nye dialogforum afløser det Regionale Udviklingsråd (RUR), som ophører med at fungere med udgangen af På det første møde vedtog man kommissorium for arbejdet, og det blev aftalt, at der på næste møde fastlægges, hvilke temaer der skal tages op i Dialogforums møder og temaarrangementer../. Følgende bilag er vedlagt: Kommissorium for Dialogforum Midtjylland af 10. maj Beslutning SIDE 5

6 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Udviklingen på det specialiserede socialområde SAG NR.: egl Baggrund Som grundlag for drøftelser af fælles fokusområder på det specialiserede socialområde i 2011og frem, ligger der nu en række anbefalinger i Analyse af udgiftsudviklingen indenfor det specialiserede socialområde i Rammeaftalerne Emnet blev drøftet på KKR Midtjyllands møde den 12. marts 2010, og skal ses i sammenhæng med rammeaftalen for Her fastlægges der dels kapacitet og takster for de enkelte tilbud og dels fælles fokusområder for den videre udvikling på området. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland godkender analysen af udgiftsudviklingen inden for det specialiserede socialområde i rammeaftalerne , at KKR Midtjylland drøfter hvilke fokusområder, der skal fastlægges for den videre udvikling i rammeaftalen for 2011, herunder eventuelt fælles mål for takstudviklingen, og at KKR Midtjylland drøfter eventuelle andre fælles tiltag på området. Sagsfremstilling Baggrundsinformation Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde. Den enkelte kommune kan imidlertid ofte ikke selv etablere tilbud, der passer til alle typer af behov, og kommunerne køber derfor pladser af hinanden. Kommunerne og regionen indgår hvert år en rammeaftale om efterspørgsel og udbud af pladser. Før rammeaftalen indgås, har kommunerne i KKR drøftet fælles krav til rammeaftalen, og i rammeaftalen for 2010 har der været fokus på blandt andet reduktion af taksterne. Det stærkt stigende forventnings- og udgiftspres gør desuden, at alle kommuner har fokus på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. KL har, som konsekvens af denne store fælles udfordring, opstillet en række principper for styringen på området. Udover selve økonomistyringen står tydelighed om serviceniveau og visitation centralt i disse pri n- cipper. SIDE 6

7 Indhold KKR Midtjylland har drøftet udfordringerne flere gange, og senest den 12. marts 2010 under pkt. 2.2, hvor følgende blev drøftet og konkluderet: Der skal følges op på opfordringen til at nedsætte taksterne Varierende belægningsprocenter og hvordan det påvirker mulighederne for at vurdere prisen på et tilbud Bør længerevarende kontrakter overvejes? Fordele ved fælles takstberegningsprincipper Dyrere enkeltforanstaltninger, - alternativer? Det skal være lettere for bestillerne at overskue tilbuddene, og der skal være flere tilbud at vælge imellem Der bør tages udgangspunkt i funktionsevne og ikke i handicap. Der er desuden sat særlig fokus på udgiftsudviklingen i de midtjyske kommuner med udarbejdelsen af Analyse af udgiftsudviklingen indenfor det specialiserede socialområde i Rammeaftalerne Analysen, der blev omtalt på KKR Midtjyllands møde den 12. marts 2010, er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland. I analysen gives en række anbefalinger vedrørende kommunernes samarbejde på takstområdet samt om videndeling og metodeudvikling. Det anbefales, at Takstaftalesystemet fastholdes, at Takstgruppen hvert år efter regnskabets afslutning inden for en kortere frist udarbejder en takstopfølgning. Takstgruppen udarbejder et forslag til en skabelon for dette arbejde, at Takstopfølgningen sker under ledelse af en særlig Takststyregruppe, med deltagelse af en kommunaldirektør (formand), en socialdirektør (begge udpeget af kommunerne) og en direktør fra Region Midtjylland, at der i forbindelse med tillægstakster fortsat anvendes samme formulering, som i rammeaftalen for 2010, nemlig I helt særlige tilfælde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster, at tillægstakster anføres særskilt på alle regninger, at der fastholdes en ensartet overheadtakst for alle kommuner og regionen, at den mellemkommunale videndeling skal styrkes, at prioritere fælles metodeudvikling til i højere grad at lave fælles løsninger frem for dyre enkeltmandsforanstaltninger, at der etableres fælleskommunale kurser for visitatorer, og SIDE 7

8 at der etableres et fælles sprog til at beskrive funktionsniveau og ydelser. Det videre forløb hen mod rammeaftalen ser således ud: Juni/juli: administrativ fase udarbejdelse af udkast til rammeaftale august 2010: KKR Midtjylland drøfter udkast til rammeaftale august 2010: Det regionale kontaktudvalg (RKU) drøfter udkast til rammeaftale 2011 Udkast til rammeaftale 2011 udsendes til kommunernes godkendelse senest den 15. oktober Kommunaldirektør Niels Aalund, Horsens fremlægger på mødet analysens konklusioner og anbefalinger../. Følgende bilag er vedlagt: Analyse af udgiftsudviklingen indenfor det specialiserede socialområde i Rammeaftalerne af 28. april Bilag til analyserapporten såvel som rammeaftalen kan ses på KKR- Midtjyllands hjemmeside: Kommunekontaktrad/KKR-Midtjylland/ KL s styringsprincipper kan ses på KL s hjemmeside: Beslutning 3.2. Høringssvar vedrørende Region Midtjyllands strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde SAG NR.: egl Baggrund Region Midtjylland sendte ved brev af 24. august 2009 udkast til Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde til høring hos kommunerne i regionen. SIDE 8

9 Med henvisning til det fælles analysearbejde blev et egentligt høringssvar udsat og på vegne af kommunerne i regionen sendte KKR Midtjylland den 28. september 2009 et foreløbigt svar. Der foreligger nu et resultat af analysearbejdet, som blandt andet indeholder en række anbefalinger i forhold til at forbedre styringen på området. Med afsæt heri kan der nu afgives høringssvar på vegne af alle kommunerne i regionen. Indstilling KKR Midtjylland godkender udkastet til fælles høringssvar Sagsfremstilling Regionen Midtjylland driver ca. 10 % af tilbuddene indenfor det specialiserede social- og undervisningsmæssige område, og har, som andre driftsherrer, en naturlig interesse i at udvikle sine tilbud. Regionens udkast til strategi for dette, som her er sendt til høring, rummer mange gode elementer, hvilket også påpeges i høringssvaret. Der er imidlertid også en del områder i strategiudkastet, hvor kommunerne ikke kan tilslutte sig strategiens anbefalinger, hvorfor der i høringssvaret gives udtryk for, at kommunerne tager afstand fra anbefalinger af, at regionen alene driver de mest specialiserede tilbud at der sikres gode overgange fra barn til voksen er en kommunal myndighedsopgave at kommunerne ikke ønsker, at regionen etablerer tilbud uden forudgående godkendelse i rammeaftalen at Kommunerne ikke anser behovet for tværgående videndeling for et argument for organisatorisk samling af social- og sundhedsindsats at der efter kommunernes opfattelser, med det nye Dialogforum Midtjylland, ikke er behov for yderligere kontaktfora til brugere, pårørende og deres interesseorganisationer. Endelig lægges der i høringssvaret vægt på, at de styringsmæssige udfordringer på dette område er et fælles ansvar, og at strategiens fokus på de styringsmæssige og økonomiske udfordringer bør øges, og på at strategien bør ses i sammenhæng med rammeaftalen og den dialog, der føres om den hvert år../. Følgende bilag er vedlagt: Udkast til høringssvar vedrørende Region Midtjyllands strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde af 25. maj SIDE 9

10 Udkast til strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland kan ses her: trategi%20for%20udviklingen%20af%20de%20regionalt%20drevne%20socialområ de%20i%20rm.pdf Beslutning 3.3. Den generelle sundhedsaftale for SAG NR.: jhp Baggrund Processen for indgåelse af sundhedsaftaler for perioden er påbegyndt i januar Der er fokuseret meget på det politiske indhold og involvering i arbejdet med sundhedsaftalen, som senest har været til politisk høring i kommunerne. Sundhedskoordinationsudvalget skal færdiggøre den generelle sundhedsaftale den 10. juni 2010, inden den sendes ud igen til kommunerne til bilaterale forhandlinger med regionen. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland drøfter udkastet til den politiske del af sundhedsaftalen og et sammendrag af kommunernes høringssvar til aftalen med henblik på mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 10. juni Sagsfremstilling Baggrundsinformation De formelle rammer om samarbejdet på sundhedsområdet fastlægges i en sundhedsaftale, som regionen og hver enkelt kommunalbestyrelse indgår for hver valgperiode. Aftalen omfatter seks obligatoriske områder: forebyggelse, indlæggelse og udskrivning, genoptræning, psykiatri, hjælpemidler og utilsigtede hændelser. Derudover kan der indgås frivillige a f- taler om fx digital kommunikation, økonomi og dokumentation. Der er mulighed for løbende at ændre eller udarbejde tilføjelser til både den generelle og de bilaterale sundhedsaftaler indenfor valgperioden. Sundhedsaftalerne og dialogen om dem er vigtig, fordi de er med til at sikre, at de borgere, der både får behandling i den kommunale sektor, på sygehus og hos den praktiserende læge, oplever, at der er sammenhæng i SIDE 10

11 behandlingen på tværs af sektorerne. Derfor skal sundhedsaftalerne fungere helt ud i yderste led i kontakten med borgeren. Inden kommunalbestyrelser og region indgår sundhedsaftaler med regionen udarbejder Sundhedskoordinationsudvalget en generel sundhedsaftale, som danner skabelon for de aftaler kommunalbestyrelserne og regionen indgår. I den generelle sundhedsaftale er det vigtigt at få medtaget de emner, der har fælles interesse for kommunerne. Indhold For at få indtryk af, hvilke emner kommunerne prioriterer i sundhedsaftalearbejdet, blev der afholdt et kommunalt temamøde for udvalgsmedlemmer på sundhedsområdet den 25. januar På temamødet definerede man kommunernes formål/interesse i arbejdet med den politiske del af sundhedsaftalen således: at styrke kommunikationen af kommunernes ønsker og behov i forhandlingerne om sundhedsaftalen, så den generelle sundhedsaftale bliver mere fyldestgørende og mindsker behovet for 19 bilaterale og forskellige aftaler, som er vanskelige at omsætte i praksis, at styrke relevansen af den politiske inddragelse i sundhedsaftalen, som i første generation havde sit hovedfokus på sundhedsfaglige og administrative forhold, at styrke implementeringen af sundhedsaftalen, at sikre indflydelse svarende til den andel, kommunerne medfinansierer via den aktivitetsbestemte medfinansiering. Pt. er medmedfinansieringen ca. 15 % - i regeringens Sundhedspakke ønskes det øget til ca. 25 %. Drøftelserne fra temamødet den 25. januar 2010 har siden fungeret som pejlemærker for de kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget og for de kommunale medarbejdere, der har deltaget i udarbejdelsen af den generelle sundhedsaftale. Proces Sundhedskoordinationsudvalget sendte den 13. april 2010 et udkast til den generelle sundhedsaftale til høring i kommunerne frem til den 26. maj Det har været meget vigtigt at få et politisk aftryk i sundhedsaftalerne. Derfor er sundhedsaftalen opdelt i en politisk og en faglig del. Derfor afholdt Sundhedskoordinationsudvalget den 28. april 2010 et temamøde med formændene for de kommunale sundhedsudvalg om udkastet til den politiske del af sundhedsaftalerne. SIDE 11

12 Høringsfristen for den generelle sundhedsaftale udløber den 26. maj Herefter laves der et sammendrag af høringssvarene til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 10. juni 2010, hvor man afslutter arbejdet med den generelle sundhedsaftale. Den generelle sundhedsaftale fungerer derefter som ramme for de bilaterale forhandlinger om sundhedsaftaler mellem kommuner og region, som løber i efteråret 2010 og afsluttes inden januar Hans-Jørgen Hørning, næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget deltager i mødet, og vil drøfte et sammendrag af kommunernes høringssvar med KKR Midtjylland. Sammendraget af høringssvaret fra kommunerne eftersendes til KKR Midtjylland inden mødet den 2. juni /. Følgende bilag er vedlagt: Opsamling af synspunkter fra temamøde den 25. januar 2010 vedlægges som bilag. Udkastet til den politiske del af den generelle sundhedsaftale kan ses her: erelle+aftale Beslutning 3.4. Effektivisering af det regionale rutenet SAG NR.: jhp Baggrund En fælles regional og kommunal styregruppe har udarbejdet et forslag til effektivisering af den regionale bustrafik, som er sendt til politisk behandling i kommunerne og i regionen frem til den 4. juni KKR Midtjylland drøfter forslaget, herunder om man vil sende et høringssvar fra KKR Midtjylland, udover de høringssvar, der sendes fra kommunerne. Indstilling./. Det indstilles, at KKR Midtjylland drøfter vedlagte forslag til høringssvar på trafikstyregruppens forslag til kollektivt rutenet. SIDE 12

13 Sagsfremstilling Baggrundsinformation. Kommunerne ejer og driver i fællesskab med regionen Midttrafik, som står for udbud og drift af den kollektive trafik. Kommunerne finansierer godt 2/3 og regionen ca. 1/3 af udgifterne på omkring 900 mio. kr. (netto) til den kollektive bustrafik i Midtjylland. Kommunerne udpeger hver et kommunalbestyrelsesmedlem til Midttrafiks repræsentantskab. Trafikselskabets bestyrelse består af 9 medlemmer 7 fra kommunerne og 2 fra regionen. Bestyrelsen udpeges af repræsentantskabet. Indhold./. En administrativ styregruppe med repræsentanter fra kommunerne, Region Midtjylland og Midttrafik har udarbejdet et forslag til en effektivisering af det regionale rutenet, som indeholder følgende anbefalinger: at trafikstyregruppens rapport med forslag til ændringer i det regionale rutenet, fremsendes til alle kommuner og Region Midtjylland med henblik på politisk behandling, at der fremtidigt arbejdes med en mere klar rollefordeling mellem Midttrafik og bestillerne med udgangspunkt i de anbefalinger, der fremgår af afsnittet om Forslag til fremtidig rollefordeling mellembestillere og trafikselskabet, således: o at bestillerne fremover angiver deres ønsker til kørsel i overordnede principper og servicekrav samt angiver den økonomiske ramme. Midttrafiks rolle er at omsætte disse overordnede ønsker til konkret køreplanlægning, der koordinerer og tilgodeser alle bestillernes ønsker. Dette arbejde vil ske i tæt samarbejde med den enkelte bestiller, o at der ændres i bestillernes betaling til Midttrafik, så der opkræves betaling fra bestillerne 4 gange årligt, med 30 % af den samlede betaling i første og andet kvartal, og 20 % afbetalingen i 3. og 4. kvartal, o at der arbejdes for, at økonomiske afvigelser, der bliver kendt i løbet af året, kan håndteres i forhold til den enkelte bestiller ved afregningen for 4. kvartal. Desuden har Midttrafik i samarbejde med Region Midtjylland, en række kommunerepræsentanter og en konsulentvirksomhed udarbejdet en samlet beskrivelse af efterspørgsel efter kollektiv trafik i Midtjylland, og sammenholdt dette med det forslag, der nu fremlægges. SIDE 13

14 Den administrative gennemgang af rutenettet resulterer i en besparelse fra og med 2015 på mio. kr. årligt for regionen (jf. rapportens tabel 8, s. 9). Tilbage er der ruter for 25,8 mio. kr. (jf. tabel 10, s. 11), der stadig skal drives ud fra de trafikale drøftelser. Der er ikke taget stilling til, hvem der skal finansiere disse ruter. Proces Den administrative styregruppe blev nedsat efter en drøftelse den 29. august 2008 i Det Regionale Kontaktudvalg (RKU), hvor man drøftede regionsrådets beslutning om at effektivisere det regionale rutenet. Dette betød en regional besparelse af udgifterne på rutenettet på 120 mio. kr. over en fireårig periode ( ) og en nedlæggelse af 58 ud af 120 ruter. Styregruppen fik til opgave at udarbejde et forslag om effektivisering af rutenettet med udgangspunkt i bestillernes økonomiske rammer (og hermed regionsrådets beslutning om at spare på den kollektive bustrafik). Følgende kommissorium blev udarbejdet for trafikstyregruppen: Trafikstyregruppen skal tilrettelægge en koordineret proces således, at der senest 1. april 2009 kan foreligge et forslag, der er koordineret mellem bestillerne med det formål at optimere det kollektive rutenet indenfor bestillernes økonomiske rammer, og er koordineret i forhold til trafikplanen for den kollektive trafik i Midtjylland. Trafikstyregruppen skal således tilrettelægge en proces, der giver bestillerne mulighed for, med bistand fra Midttrafik, at koordinere og vurdere muligheder for at optimere det kollektive rutenet indenfor de økonomiske rammer. Trafikstyregruppen har i relation hertil defineret tre centrale opgaver: Skitsere forslag til tidsplan og proces for gennemførelse af optimeringen At skabe et samlet overblik over de enkelte bestilleres økonomiske rammer for den kollektive trafik Drøfte bestiller- og udfører - roller for henholdsvis kommuner/region og Midttrafik På det første møde i den administrative styregruppe anmodede man Midttrafik om at gennemføre en møderunde med alle kommuner. Møderne tog udgangspunkt regionens forslag til effektivisering og modernisering af det regionale rutenet, men indeholdt også muligheder for at drøfte eventuelle ønsker til effektivisering af det kommunalt finansierede rutenet. Møderunden med kommunerne blev gennemført i december 2008 og i januar SIDE 14

15 Styregruppen afleverede det første udkast i april 2009, som blev drøftet på et møde med regionsrådsformanden og KKR formandskabet. Her blev det besluttet, at man dels ville afvente de centrale økonomiforhandlinger, dels ville have foretaget yderligere økonomiske analyser og analyser af rutenettets sammenhæng med det landsdækkende rutenet og med de større byers bybusnet. De centrale økonomiforhandlinger gav ikke yderligere driftsmidler til den kollektive bustrafik. De efterlyste analyser er efterfølgende indarbejdet i rapporten. Undervejs i arbejdet med rapporten har det økonomiske grundlag for effektiviseringerne gentagne gange været drøftet. Lasse Jakobsen, kommunaldirektør i Viborg kommune og Jens Erik Sørensen, direktør for Midttrafik deltager i KKR mødet og fremlægger arbejdsgruppens rapport../. Følgende bilag er vedlagt: Trafikstyregruppens forslag til kollektiv rutenet af april Udkast til høringssvar af 25. maj 2010 Effektivisering af det regionale rutenet i Midtjylland. Beslutning 3.5. Europæisk kulturhovedstad 2017 SAG NR.: jhp Baggrund Århus Kommune har besluttet at kandidere til titlen Europæisk Kulturhovedstad Der er nedsat en administrativ styregruppe med deltagelse af kommuner og region, som arbejder med en overordnet udviklingsplan for projektet. Projektet er nu fremme ved et punkt, hvor det i løbet af 2010 skal afklares, hvilken model det fremtidige regionale engagement skal struktureres efter (partnerskab/fond for eksempel), og hvordan det skal sammensættes. Indstilling Der indstilles, at KKR Midtjylland orienteres om Århus 2017-projektet, og drøfter forskellige modeller for det fremtidige regionale samarbejde om projektet. SIDE 15

16 Sagsfremstilling I 2017 har en dansk by mulighed for at blive Europæisk Kulturhovedstad og Århus Kommune har besluttet at kandidere til titlen. Århus Byråd har besluttet at undersøge mulighederne for at etablere et regionalt samarbejde omkring satsningen. Med det udgangspunkt er der indledt et formelt samarbejde med Region Midtjylland indtil videre for 2009 og Der er derudover indgået dialog med regionens kommuner, og med afsæt i denne dialog er der nedsat en regional administrativ styregruppe. Styregruppens opdrag er: at sikre en regional dimension i projektets overordnede udviklingsplan, at inddrage relevante regionale kultur -, viden -, og erhvervsorganisationer og netværk i processen, at iværksætte fælles tiltag, som vil gavne de deltagende kommuner, den midtjyske region og Århus 2017 projektet (herunder kortlægninger, seminarer og konferencer) at udarbejde tilhørende budget, og endelig at udarbejde grundlaget for en indstilling til samme kommuner om deltagelse i den endelige ansøgning til EU i Det skal i løbet af 2010 afklares, hvilken model, det fremtidige regionale engagement skal struktureres efter. Nicolai Wammen, borgmester i Århus Kommune orienterer om Århus projektet. Beslutning 3.6. Fordeling af flygtningekvote 2011 SAG NR.: egl Baggrund Udlændingeservice har fastsat en kvote på 591 flygtninge til den midtjyske region i Kommunerne kan aftale en frivillig fordeling frem til 10. september Ellers forventes det, at kvoten fordeles ud fra den matematiske model. Indstilling Det indstilles at KKR Midtjylland anbefaler, at flygtningekvoten for 2011 fordeles ud fra den matematiske model. SIDE 16

17 Sagsfremstilling Baggrundsinformation Udlændingeservice udmelder årligt et antal flygtninge til hvert KKR til fordeling mellem kommunerne i regionen. Kommunerne kan aftale en frivillig fordeling indbyrdes, hvilket der ikke er praksis for i den midtjyske region. Dermed fordeles flygtningene forholdsmæssigt efter en matematisk model udarbejdet af Udlændingeservice. I denne model indgår parametre som befolkningsgrundlag, antal familiesammenførte forrige år samt andel af flygtninge og indvandrere af befolkningen. KKR-sekretariatet informerer kommunerne om den fordeling, der anbefales af KKR og indberetter herefter fordelingen til Udlændingeservice. Indhold I 2001 forventes i alt 2250 flygtninge at skulle have opholdstilladelse i Danmark og heraf 591 til den midtjyske region. Jf. Udlændingeservices matematiske model kan der fastsættes følgende fordeling: Kommune Antal Favrskov 36 Hedensted 36 Herning 49 Holstebro 36 Horsens 26 Ikast-Brande 18 Lemvig 16 Norddjurs 23 Odder 15 Randers 50 Ringkøbing-Skjern 34 Samsø 4 Skanderborg 38 Skive 36 Silkeborg 50 Struer 12 Syddjurs 26 Viborg 62 Århus 24 I alt 591 SIDE 17

18 Beslutning 3.7. Midtjyllands EU kontor i Bruxelles SAG NR.: jhp Baggrund Midtjyllands EU kontor i Bruxelles er ejet af kommunerne og Region Midtjylland i forening. Kontoret har et vidtforgrenet kontaktnet i EU, som kan medvirke til at skabe størst mulig udbytte af EU-samarbejdet for virksomheder, foreninger og borgere i Region Midtjylland. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles (Central Denmark EU Office CDEU) blev etableret den 1. januar 2007 og bygger på Århus Kommunes og Århus Amts EU-kontor, som har eksisteret i Bruxelles siden CDEU er et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen, idet kommunerne finansierer kontoret med 2 kr. pr. indbygger og Region Midtjylland bidrager med et tilsvarende beløb. Herudover medfinansierer bl.a. Aarhus Universitet kontoret. Kontoret er en selvstændig juridisk enhed i form af en forening med en bestyrelse bestående af 3 kommunalpolitikere, 2 regionspolitikere og 2 repræsentanter fra Vækstforum. Martin Merrild, Struer, er pt. formand for bestyrelsen. Kontoret har 5 faste medarbejdere samt 2 praktikanter i Bruxelles. CDEU's formål er at sikre virksomheder, organisationer, institutioner, myndigheder og borgere i Midtjylland størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde. Kontoret arbejder med alle typer af faglige områder, som er relevante i forhold til internationalisering og EU, men fokuserer på følgende områder: Energi og miljø Sundhed Fødevarer Uddannelse Iværksættere og erhvervsfremme herunder oplevelsesøkonomi Internationalisering international strategi og kompetenceopbygning SIDE 18

19 CDEU's arbejde kan sammenfattes i følgende 5 opgavetyper: Medvirke til tiltrækning af EU-midler til Midtjylland Identificere og skabe adgang til internationale samarbejdspartnere og netværk Formidle strategisk information og skabe kontakt til EU-systemet Fungere som internationaliseringscoach Varetage midtjyske interesser overfor EU-systemet og synliggøre Midtjylland i EU Lars Holte Nielsen, direktør for EU kontoret orienterer om Midtjyllands EU kontor i Bruxelles. Beslutning 3.8. Status for Væksthusforhandlingerne 2010 SAG NR.: ljo/jhp Baggrund KL og regeringen har i juni 2009 indgået en aftale om, at kommunerne overtager finansieringsansvaret for væksthusene efter Aftalen fastlægger en styringsmodel, hvor KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet hvert år i oktober/november indgår en national aftale, og KKR hvert år i december indgår regionale aftaler med væksthusene. KL arbejder på, at den nationale aftale indgås allerede i september. Forhandlingerne om den nationale væksthusaftale åbner nu. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling KKR Midtjylland behandlede input til den nationale væksthusaftale på møde den 12. marts De fem KKR s tilbagemeldinger blev drøftet på et møde mellem KL s og KKR s formandskaber den 12. maj 2010, hvor der blev lagt op til, at forhandlingerne om den nationale aftale også kan omhandle disse temaer: Måltal. De nuværende resultatkontrakter mellem staten og væksthusene indeholder en række måltal for væksthusenes produktion. Der måles på antal vejledninger og henvisninger, brugertilfredshed og effekt SIDE 19

20 Statslige tilbud i væksthusenes overbygning. Der var en del af aftalen mellem KL og regeringen, at statslige tilbud til virksomhederne kan tilbydes regionalt via væksthusene Udmøntning af globaliseringsmidlerne. I afsættes årligt 45 mio. kr. fra globaliseringsmidlerne, der skal udmøntes via væksthusene Brede rammevilkår plads til regionale forskelle. Den nationale aftale skal give plads til regionale forskelle Kompetenceudvikling og redskaber til den lokale erhvervsservice. Lokalt efterlyses kompetenceudvikling af den lokale erhvervsservice Nationale mål og initiativer: Blandt andet Danmarks Vækstråds initiativer kan tænkes sammen med indsatsen i væksthusene Ny tidsplan: Den nationale aftale kan fremover indgås fx i foråret. Emner for de regionale aftaler På formandskabsmødet blev det desuden drøftet, at de regionale aftaler mellem KKR og væksthusene kan omhandle følgende emner: Regionalisering af de nationale måltal, antallet af vejledninger kan fx målrettes regionsspecifikke klynger eller brancher i vækst Regionsspecifikke mål særlige aktiviteter, som fx kan være, at væksthuset skal understøtte særlige regionale satsningsområder Samarbejde med aktørerne i regionen, væksthuset kan fx øge samarbejdet med universitetet, private rådgivere, lokale erhvervsservice m.fl. Det lokale niveaus forpligtelser i KKR, aftalen kan også indeholde elementer, hvor kommunerne forpligtes til at levere lokalt. Processen Med henblik på, at KKR kan afslutte de regionale væksthusaftaler i forbindelse med deres møder i november, arbejder KL p.t. på, at den nationale kan indgås i september. Forhandlingerne om den nationale aftale løber derfor i maj, juni og august. KKR s arbejde med at formulere de regionale aftaler foregår sideløbende, og er de fleste steder godt i gang. De kommunale udfordringer Aftalesystemet for væksthusene indeholder to centrale kommunale udfordringer. Den ene er, at kommunernes overtagelse af væksthusene ikke må føre til, at husenes faglighed og den nationale sammenhæng mellem dem udvandes. Den anden er, at kommunerne skal sikre, at virksomhederne reelt oplever en sammenhængende offentlig erhvervsservice af høj kvalitet både lokalt og i væksthusene. Den lokale erhvervsservice er i dag meget forskelligartet både i faglighed og volumen, og det bliver en central opgave at sikre et tæt samspil mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene. SIDE 20

21 KKR Midtjylland afholder den 2. juni 2010 en erhvervspolitisk konference, hvor det drøftes hvilken offentlig erhvervsservice de midtjyske kommuner ønsker i fremtiden../. Følgende bilag er vedlagt: Program for erhvervspolitisk konference den 2. juni Beslutning SIDE 21

22 4. Udpegninger 4.1. Udpegning af bestyrelsesmedlem til Væksthus Midtjylland SAG NR.: jhp Baggrund Borgmester Nicolai Wammen meddelte den 23. marts 2010, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen af Væksthus Midtjylland. KKR Midtjylland skal derfor udpege et nyt medlem til bestyrelsen af Væksthus Midtjylland. Indstilling Det indstilles, at KKR Midtjylland udpeger et nyt medlem til bestyrelsen for Væksthus Midtjylland. Sagsfremstilling Væksthus Midtjylland er ejet og drevet af kommunerne i fællesskab i Region Midtjylland, og har som kerneopgave at vejlede iværksættere og virksomheder med særligt potentiale for vækst. Kommunerne ejer væksthuset via en fond. Den politiske udfordring i indeværende periode er at konsolidere kommunernes ejerskab til Væksthuset og skabe sammenhæng mellem væksthuset og den lokale erhvervsservice. Nedenfor er vist en liste over, hvem der udpeger og hvilke der er udpeget til bestyrelsen for Væksthus Midtjylland. Udpeget af KKR Midtjylland: Flemming Eskildsen, Borgmester, Skive Kommune Henning Jensen Nyhuus, Borgmester, Randers Kommune Iver Enevoldsen, Borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune Nicolai Wammen, Borgmester, Århus Kommune Rikke Ullersted, repræsentant fra erhvervslivet (Made by Makers) Udpeget af regionsrådet i Midtjylland: Viggo Nielsen, Regionsrådsmedlem Udpeget af Erhvervs- og Byggestyrelsen: Pernille von Lillienskjold, Kontorchef SIDE 22

23 Information om Væksthus Midtjyllands aktiviteter m.m. kan ses her: Beslutning SIDE 23

24 5. KKR SIDE 24

25 6. Punkter til næste møde SIDE 25

26 7. Eventuelt SIDE 26