Islandsk Kvægavl. [Gudjon Gudmundsson: Nautgriparækt vor og nautgripafélogin. R eykjavik 1908.]

Transkript

1 Islandsk Kvægavl. [Gudjon Gudmundsson: Nautgriparækt vor og nautgripafélogin. R eykjavik 1908.] S o m bekendt h a r det islandske L andbrug hidtil befundet sig i en beklagelsesværdig Stagnationstilstand, idet det gennem en Række af A arhundreder er blevet drevet paa ganske sam m e M aade uden m indste Forsøg paa at indføre ny M ethoder eller D riftsm aader. Det befinder sig derfor endnu den Dag i Dag i alt væsentligt paa sam m e Standpunkt som for 1000 Aar siden, navnlig m ed Hensyn til D riftsm aaden. Men iøvrigt er en stor Tilbagegang umiskendelig, thi m an kan baade af Sagaerne og af de gamle Love se, at m an i Sagatiden baade havde en betydelig større Kvægmængde og ligeledes anvendte langt større E nergi paa Jordens D yrkning, Indhegning, O verrisling osv. Der er dog i de sidste Aartier sket ikke ubetydelige F rem sk rid t i denne Henseende, navnlig m ed H ensyn til at frem m e G ræsvæksten ved en forbedret og forøget O p dyrkning, Indhegning, E ngvanding, D ræ ning og deslige. Derimod er der lige til de allersidste Aar intet som helst bleven foretaget for at forbedre selve Kvægracen og at frem skaffe Oplysninger om Forholdet mellem Indtægt og Udgift ved Holdet af de forskellige Arter K reaturer. Ved den begyndende M ejeridrift er dette Spørgsm aal blevet endnu m ere aktuelt end tidligere. Men det er dog først gennem Hr. L andbrugskandidat G u d j 6 n G u d mund s s o n s K onsulentvirksom hed, at det er lykkedes

2 562 at vække Folks Interesse herfor. H an h ar dels ved Rejser og Foredrag, dels ved flere Afhandlinger og vejledende Skem aer søgt at aabne Bøndernes Øjne for disse Spørgsm aals store Betydning for Kvægavlen og overtale dem til at oprette Kvægavlsforeninger m ed faste Tilsynsm ænd. Det er ogsaa lykkedes a t oprette nogle saadanne F o ren in ger (den første i A aret 1903), og skønt den spredte Beboelse lægger betydelige H indringer i Vejen derfor, er deres Antal m ed hvert Aar blevet noget forøget. E ndnu er dog Antallet tem m elig ringe. I den A fhandling, hvis islandske Titel er an fø rt ovenfor, og som oversat paa D ansk lyder:»vor Kvægavl og Kvægforeningerne«, giver H r. G. G udm undsson M eddelelser om disse F oreninger og de af disse opnaaede R esultater i Aarene og , idet han sam tidig giver forskellige Oplysninger om den islandske Kvægavl i F o rtid og N utid og ansliller B etragtninger over dens U d viklingsm uligheder i F rem tiden. H an viser her, at det islandske Kvæg er i høj Grad uensartet, m en forsaavidt m an kan anvende Ordet Race, er dog M alkeracen frem herskende. Fuld voksne Koers Vægt varierer fra , og en lignende V ariation finder m an i Henseende til Farve, Legemsbygning osv. Kvægholdet h a r i tidligere T ider væ ret langt større. H i storikere mene, at i Sagatiden h ar Antallet været om kring eller over 100,000 Stykker. Statistiske Oplysninger h ar m an først fra Aaret Da var Antallet (Køer, Tyre, Kalve) 35,800, 1849: 25,500, 1889: 18,546. Siden den Tid h ar der (med Undtagelse af enkelte Aar) stadig været nogen Stigning, saa at i Aaret 1905 var det samlede Tal blevet 26,847. De sidste 16 Aar h ar Stigningen været 45 pct. (for M alkekøer alene 28 pct.). I de 7 Foreninger, hvorom der gives Beretning for Aaret , h ar det sam lede M edlemsantal været 260 m ed 1035 Køer, eller i Gennem snit for hver Forening 36 M edlemmer med 148 Køer, hvoraf i Gennem snit 119 fuldt m alkende Køer, d. v. s. alle fuldvoksne Koer, som en Gang

3 563 i Løbet af det paagældende Aar have kælvet, sam t Kvier, som for første Gang have kælvet i Løbet af den første M aaned af det paagældende Aar. Til Fodring er der i Gennem snit til hver Ko m edgaaet 2294 Foderenheder, m edens hver Ko i Gennem snit h ar givet 194 Pd. Mælk pr. 100 Foderenheder. N aar Prisen paa 1 Pi. Mælk sættes til Kr og paa hver Foderenhed til Kr. 0.06, bliver Gennem snitsværdien for Mælken fra hver Ko Kr og for Foderet Kr , saa at Differencen bliver Kr N aar m an nu deler de fuldt m alkende Ivøer i to Klasser, dem, der have givet under 4000 Pd. Mælk om Aaret, og dem m ed over 4000 Pd., bliver G ennem snitstallene for de 7 F oreninger følgende: U nder Over 4000 Pd Pd Antal K ø er Mælk i G ennem snit pr. K o... Pd Foderenheder pr. Ko Pd. Mælk pr. 100 F oderenheder M æ lk evæ rd ien... Kr F o d erv æ rd ien Difference eller O v e rsk u d Tager m an 10 pct. af de daarligsle (dem, der give m indst Mælk) af de fuldt m alkende Køer og 10 pct. af de bedste, faar m an følgende G ennem snitstal: I 10 pct. 10 pct. daarligste. hedste. A ntal K ø er Mælk i G ennem snit pr. K o... Pd F'oderenheder pr. K o Pd. Mælk pr. 100 F oderenheder M æ lk evæ rd ien... Kr F o d e rv æ rd ien Difference eller O v e rsk u d I Aaret var Foreningernes Antal steget til 13 m ed 379 M edlem m er og 1669 Koer, h v o ra f 1374 fuldt

4 564 m alkende Køer, eller i Gennem snit for hver Forening 128 Køer, hvoraf 106 fuldt m alkende. Til Fodring m edgik der i Gennem snit til hver Ko 2195 Foderenheder, m edens hver Ko i Gennem snit gav 4432 Pd. Mælk eller 203 Pd. Mælk pr. 100 Foderenheder. Mælkens Gennem snitsværdi for hver Ko viste sig at være Kr og Fodervæ rdien Kr , saa a t D ifferencen eller O verskudet blev Kr Fordeles de fuldt m alkende Køer i to Klasser, under og over 4000 Pd. Mælk pr. Ko, bliver Gennem snitstallene for de 13 F oreninger følgende: U nder Over 4000 Pd Pd. A ntal K ø er Mælk i G ennem snit pr. K o.... Pd F oderenheder pr. Ko Pd. Mælk pr. 100 F oderenheder M æ lkevæ rdien... Kr F o d e rv æ rd ie n Difference eller O v ersk u d F or 10 pct. af de daarligste Køer blev Gennemsnitsoverskudet Kr og for 10 pct. af de bedste Kr Ved at udvælge 10 af de bedste Køer fa ar m an følgende G ennem snitstal: Mælk i G ennem snit pr. Ko.... Pd F oderenheder pr. K o Pd. M ælk pr. 100 F oderenheder M æ lkevæ rdien... Kr F o d e rv æ rd ie n Difference eller O v ersk u d Den bedste af alle de Køer, hvorom Beretningerne melde, har givet 8925 Pd. (eller 4462 Pt.) Mælk og Kr. 275 i A arsudbytte. Om Mælkens Fedtprocent ere O plysningerne noget m angelfulde. Denne varierer fra pct. og synes i G ennem snit for hele L andet at være om kring 3.76 pct. Det sidste Afsnit af H r. Gudm undssons Afhandling h an d ler om den islandske Kvægavls U dviklingsm ulighe-

5 565 der, hvor han paaviser, baade hvordan m an ved fortsat R aceforbedring kan forøge A arsudbyttet, og hvorledes m an skal bære sig ad derm ed uden at behøve at ty til at indføre frem m ede Racer. Ved at udskyde hver tredie af de daarligste Køer og i Stedet for dem anskaffe Køer med en G ennem snitsm æ lk af Pt., vilde A arsudbyttet af hver Ko kunne forøges ined Kr., hvilket for hele L andet vilde andrage 1I3 Million Kr. om Aaret. Delte vilde let kunne opnaas i Løbet af en forholdsvis kort Tid ved kun at opdræ tte de bedre Køers Kalve. Hvis m an paa sam m e M aade kunde bringe G ennem snitsm ælken op til 3000 Pt. som hos 10 pct. af de bedste Køer i F oreningerne, vilde A arsudbyttet for hver Ko i G ennem snit stige m ed 66 Kr. eller 1 Million K roner for hele L a n det. Men dette vilde selvfølgelig tage længere Tid, en M enneskealder eller mere. At det dog kan lade sig gøre, er utvivlsom t. Ved al bringe Fedtprocenten til at stige m ed 1 pct., vilde m an kunne udvinde 51 Pd. Sm ør m ere for hver Ko, selv om Gennem snitsm ælken kun var 2200 Pt. Da G ennem snitsudbyttet af 10 pct. af de bedste Køer for jo var 210 Kr., vilde en Bonde, som havde 10 saadanne Køer, kunne regne m ed et A arsudbytte af 2100 Kr. foruden 1550 Kr. som Vederlag for sit Arbejde for at skaffe Foder til dem ; hertil vilde han kun behøve et T u n (H jem m em ark) paa 30 D agslæ tter*), hvilket i Alm indelighed vilde k u n n e give 72,000 Pd. Hø, og hele A r bejdet ved O pdyrkningen og Indhøstningen vilde han kunne udføre alene m ed sin H ustru og opvoksende Børn og dog have en betydelig Tid tilovers til sin R aadighed. Som m an heraf vil kunne se, ere Udsigterne for den islandske Kvægavl ganske lovende, naar denne drives paa en rationel Maade, og ikke som hidtil ganske planløst og uden Begreb om, hvad der betaler sig, og hvad der m ed fører Tab. H r. K onsulent G udm undssons ihæ rdige Ar- *) En Dagslæt = 8100 Alen. (For Engene og de u d y rkede Arealers V edkom m ende regner m an derim od Al. til 1 Dagslæt.)

6 566 bejde for at bringe Kvægavlen ind i et nyt og bedre Spor m aa derfor betegnes som særdeles fortjenstfuldt, og m an m aa ønske, at det efterh aan d en m aa lykkes ham at in d drage større og større O m raader u n d er sit V irkefelt, hvilket kan blive af uvurderlig Betydning for det islandske L andbrugs Udvikling. V. G. E fter at ovenstaaende Artikel, der har henligget i nogle M aaneder hos Redaktionen, var skreven, er den sørgelige Meddelelse indløben fra Island, at Konsulent G. Gudmundsson er afgaaet ved Døden i Reykjavik, kun 56 Aar gammel. Det islandske L andbrug h ar i ham m istet eu Mand, til hvem m an med Rette nærede gode Forhaabninger. H an havde, først ved Besøg paa et P ar islandske L andbrugsskoler, dernæ st ved S tudium paa L an d b o højskolen, endelig ved R ejser i Norge, E ngland og S kotland erhvervet sig grundige K undskaber, dem han (siden 1902) frugtbargjorte som det islandske Landbrugsselskabs Konsulent. H ans Virksom hed kom specielt H usdyrbruget til Nytte, h an arbejdede for R acernes F orbedring og u d virkede et aarligt Tilskud hertil af Altinget, og paa hans Initiativ blev der dannet nogle Kvægavlsforeninger. Af Landhusholdningsselskabet modtog han i F jor (af Midler fra Julius Skrikes Stiftelse) en Understøttelse til fortsat Studium a f H usdyrracerne i Islands forskellige Egne. F o r Islands L andbrug er hans tidlige Død et sørgeligt Tab.