Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats"

Transkript

1 Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats Styring, regulering eller retssikkerhed? John Klausen adjunkt, cand. jur., ph.d. 2010

2 John Klausen Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats - Styring, regulering eller retssikkerhed? Copyright: John Klausen og Socialrådgiveruddannelsen i Århus Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 17 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Udgivet af: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2010 Kan bestilles pr. telefon eller Denne udgave kan også downloades på ner.aspx Pris kr evt. forsendelse.

3 Forord Finansieringen af sociale ydelser er et væsentligt styringsmiddel overfor kommunerne og mulig påvirkning af det sociale arbejde. Denne artikel behandler den retlige styring i form af statslige refusioner til kommunerne. De statslige refusioner har udviklet sig til et langt mere direkte styringsmiddel, hvor det traditionelle forhold mellem retlig regulering og retlig styring er blevet påvirket, hvilket giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser. Med henblik på vurdering af styringselementerne i den nuværende refusionsordning ses i det følgende på udviklingen af refusionen for de enkelte ydelser og de intentioner, der har været bag ændringerne. Dette med henblik på at afklare, hvilke muligheder for påvirkning, der kan være af en given finansiering, herunder også påvirkning, der vil være usaglig og udtryk for finansiel magtfordrejning. Den potentielle mulighed for påvirkning har i sig selv retssikkerhedsmæssig interesse og kan bl.a. påvirke borgerens oplevelse af retssikkerhed (den subjektive retssikkerhed). Århus, august 2010 John Klausen

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Finansiering af sociale ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp og aktivering Visitationstilsyn Sygeopfølgning for kontant og starthjælpsmodtagere Hjælp i særlige tilfælde Aktivering af kontanthjælpsmodtagere Revalidering Fleksjob - ledighedsydelse Førtidspension Det enstrengede system Aktivering af forsikrede ledige Arbejdsløshedsdagpenge Udgifter til anden aktør Styring regulering eller retssikkerhed... 34

6

7 1. Finansiering af sociale ydelser Den aktive beskæftigelsesindsats og sociale udgifter i øvrigt fordeles endeligt på forskellige finansieringskilder, stat, kommuner, arbejdsgivere og forsikrede. I denne artikel vil det kun være fordelingen mellem stat og kommune, der vil være genstand for nærmere analyse. Fordelingen af udgifter mellem stat og kommune sker dels gennem et tilskuds- og udligningssystem og dels gennem statslige refusioner til en række sociale ydelser. Refusionsprocenternes højde afspejler et styrings-/ansvarshensyn, hvor udligningshensynet har et byrdefordelingsmæssigt sigte. Det kommunale tilskuds- og udligningssystem vil også så vidt muligt skulle afbøde utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af ændrede refusionssatser. Finansieringsreglerne er en blandt flere styringsfaktorer. Finansieringsreglerne er normalt indirekte i den forstand, at de skal påvirke grundlaget for beslutninger om fremtidig kapacitet, ressourceanvendelse og metoder m.v. Virkningerne af finansieringsreglerne vil derfor typisk være relativt langsigtede, fordi de skal gøre sig gældende gennem planlægning og ikke direkte indgå i de enkelte beslutninger om visitation, anvendelse og tildeling af givne foranstaltninger. Statslig budgetstyring af kommunalforvaltningen har historisk spillet en stor rolle. Mange af de tjenesteydelser, som kommunalforvaltningen stiller til rådighed, er oprindeligt blevet fremmet og styret ved procentrefusioner. Gennem forhøjelse af refusionssatserne har man fremkaldt en særlig indsats på de områder, som fra centralt hold er blevet tillagt høj prioritet. Siden begyndelsen af 1970 erne er denne form for refusion i vidt omfang blevet erstattet af bloktilskud opgjort på grundlag af objektive kriterier. På det sociale område og primært for forsørgelsesydelserne og den aktive beskæftigelsesindsats spiller procentrefusionerne stadig en central rolle. Bistandsloven erstattede i 1976 en række sociallove med forskellige refusionsordninger og indførte i stedet en generel statsrefusion på 50 pct., der byggede på et neutralitetsprincip. Socialreformkommissionen havde påpeget, at der ved tilrettelæggelsen af finansieringen bør tages hensyn til sammenhængen mellem for- 7

8 skellige sociale og sundhedsmæssige ydelser og til sammenhængen mellem disse ydelser og andre foranstaltninger. Kommissionen formulerede herudfra bl.a. princippet om finansieringssystemets neutralitet. 1 Den ensartede finansiering af kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension blev dog først gennemført med en lovændring i 1991 samtidig med udlægningen af kompetencen til kommunerne til at tilkende de almindelige førtidspensioner, se nedenfor. Regulering er retsmidler, der retter sig mod borgerne. Styring er retsmidler, der retter sig mod forvaltningsorganer/stillinger. En sådan sondring er en udmærket opdeling som angivelse af en formel afgrænsning mellem de økonomiske styringsmidler og de materielle regler for de sociale ydelser. Et retssikkerhedsperspektiv har normalt den borgerrettede regulering som sit udgangspunkt og styringsregler som noget mindre væsentligt. De statslige refusioner har dog udviklet sig til et langt mere direkte styringsmiddel, hvor det traditionelle forhold mellem retlig regulering og retlig styring er blevet påvirket, hvilket giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser. De statslige refusioner er bl.a. også blevet brugt med det direkte formål at fremme retssikkerheden. 1 Socialreformkommissionens 1. betænkning, Det sociale tryghedssystem, Struktur og dagpenge, betænkning nr. 543/1969, s

9 Oversigt over statsrefusion til de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser Sygedagpenge første 4 uger 100 pct. Kontanthjælp/Starthjælp Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse (og kontanthjælp og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob) Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge (udbetales ikke af kommunen, der betales i stedet et bidrag) uge uge efter 52 uger mere end 18 måneder inden for 24 måneder første 4 uger efter 4 uger (kommunerne bidrager ikke til finansieringen af dagpenge for de sammenlagt første 18 uger i 2010, 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012) 50 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 0 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 65 pct. 65 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 0 pct. 35 pct. ingen bidrag 25/50 pct. (aktiv/passiv) Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v. 2. Sygedagpenge 2 Arbejdsgiveren afholder som hovedregel udgifterne til sygedagpenge i de første 21 kalenderdage af en fraværsperiode under 2 Reglerne om den statslige refusion af sygedagpenge findes i sygedagpengelovens kap

10 sygdom, dog afholder kommunen for bl.a. nyansatte udgifterne til sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom og 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Fra og med 9. uge og til og med 52. uge afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvis tilbage i arbejde eller i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, afholder staten dog 65 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge. Endvidere indeholder sygedagpengeloven en regel om, at der ikke kan ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til, at følge op (reglen er dog midlertidigt suspenderet se nedenfor). Sygedagpenge blev efter udlægningen fra sygekasserne til kommunerne i 1973 refunderet med 75 pct. af staten. 3 I bemærkningerne til lovforslaget 4 var anført: Kommunerne vil få en væsentlig indflydelse på størrelsen af den dagpengehjælp, der ydes. Kommunerne kan endvidere i visse tilfælde vælge mellem dagpengeydelsen og andre sociale ydelser, hvortil kommunerne yder bidrag. Efter forslaget skal kommunerne derfor selv bære 25 pct. af den samlede udgift til dagpenge. Refusionen blev med virkning fra 1. januar 1992 nedsat til 50 pct. 5 Kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13 uger og udgifterne til barseldagpenge skulle derimod afholdes fuldt ud af staten. Den differentierede refusion var udtryk for sammenhængen mellem økonomisk ansvar og handlemuligheder. I bemærkningerne til lovforslaget kom det direkte til udtryk ved, at hensynet til at fremme de aktiverende og forebyggende foranstaltninger ikke har særlig betydning i forbindelse med udbetaling af 3 Lov nr / FT , tillæg A, sp Lov nr /

11 dagpenge ved kortere sygeperioder og under barsel. 6 Den ændrede refusion for dagpenge skete i sammenhæng med, at kommunerne også blev medfinansierende for førtidspension, se nedenfor. Grundlaget for denne finansieringsordning var en fælles refusionsprocent på 50 for de sociale ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden. Udgifter til sygedagpenge og førtidspension blev derefter refunderet med samme procent som kontanthjælp. Hensigten med dette neutralitetsprincip var også at give en bedre tilskyndelse til at vælge aktive ydelser frem for passive, 7 udgiften til førtidspension blev tidligere refunderet fuldt ud. Dagpengeloven stiller krav om opfølgning med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet, dette skulle tidligere ske senest efter 13 uger og derefter mindst hver 13. uge. Dette blev med virkning fra 1. april 1997 ændret til 8 uger 8 og kravene til selve opfølgningen blev skærpet, bl.a. med krav om personlige samtaler og opfølgningsplaner. Finansieringen blev tilsvarende ændret, således at den statslige refusion blev nedsat til 50 pct. fra 8. til 13. uge, der var dermed direkte sammenhæng mellem det økonomiske ansvar og minimumsreglen for opfølgning. Fra 1. januar 2000 har kommunerne fuldt ud afholdt udgiften til de sygedagpenge, der udbetales i en sammenhængende periode efter den 52. uge i det aktuelle sygefravær. 9 Ændringen var i lovforslaget begrundet med, at en afskaffelse af den statslige medfinansiering af sygedagpengeudgifterne efter den 52. uge vil medvirke til at fremme kommunernes tilskyndelse til så hurtigt som muligt at iværksætte en indsats med henblik på den enkelte sygedagpengemodtagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 10 Sygedagpenge ophører efter 52 uger med mindre kommunen vurderer, at betingelserne i en af lovens forlængelsesregler er opfyldt. 6 Lovforslag nr , bem. til 8. 7 Lovforslag nr , alm. bem. 8 Lov nr / Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. 11

12 Fra 2001 blev regelsættet vedrørende den obligatoriske opfølgning efter 8 uger smidiggjort, og den statslige refusion fra 5. til 8. uge blev nedsat til 50 pct. 11 Ændringen af finansieringen skulle ifølge bemærkningerne til lovforslaget 12 ses i sammenhæng med forslaget om smidigere regler om 8-ugers opfølgningen er begrundet i et ønske om, at kommunerne foretager sygedagpengeopfølgningen på så tidligt et tidspunkt som muligt. Bestemmelsen skal ses som et instrument til at sikre en tidlig kommunal opfølgning. Friheden for kommunen til i højere grad at kunne prioritere og differentiere opfølgningsindsatsen blev forbundet med et øget økonomisk ansvar. Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over 52 uger bl.a., når det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. 13 Denne forlængelsesmulighed var i forarbejderne 14 begrundet med, at dette vil give kommunerne en betydelig tilskyndelse til at iværksætte den fornødne afklarende indsats, mens personen modtager sygedagpenge, idet udgifter til dagpenge efter den 52. uge fuldt ud finansieres af kommunerne. Der vil herved ske en begrænsning i antallet af tilfælde, hvor en person ved ophør af dagpengeudbetalingen skulle overgå til kontanthjælpssystemet. I 2005 blev der indført en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager. 15 Der blev indført visitation til 3 kategorier, med samtale med alle sygemeldte inden udgangen af 8. uge, herefter opfølgning mindst hver 4. uge i risikosager og som hidtil mindst hver 8. uge i øvrige sager, endvidere skal kommunen udarbejde opfølgningsplan senest efter 2. opfølgning. Med det formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, 16 blev der indført en regel 11 Lov nr / Lovforslag nr , bem. til 1, nr Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. 15 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem., pkt

13 om, at manglende kommunal opfølgning medfører, at der ikke udbetales refusion for den periode, hvor kommunen ikke har opfyldt sin pligt til at følge op. Denne ændring af refusionsreglerne var direkte begrundet i den sygemeldtes retssikkerhed (kravet på opfølgning). I 2009 blev der vedtaget en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl. 17 Beskæftigelsesindsatsloven blev ændret, således at kommunerne kan give aktive tilbud til alle sygedagpengemodtagere, tidligere kunne der kun gives tilbud til sygedagpengemodtagere, der deltog i forrevalidering. I tilknytning hertil blev statens refusion fra 4. januar 2010 lagt om og staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge og til 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvist tilbage i arbejde eller i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, afholder staten 65 pct. af udgifterne fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud. I bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion 18 er der fastsat nærmere regler for, hvornår kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge. Tilbuddet skal være på minimum 10 timer om ugen. Timetallet kan dog være mindre, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for den sygemeldte at deltage med et lavere timetal. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget blev refusionen lagt om så jobcenteret får større incitament til at give aktive tilbud. 19 Kommunerne får et økonomisk incitament til at fremme, at flere sygemeldte vender gradvist tilbage i arbejde eller får tilbud om at være aktive, som kan lette vejen tilbage til arbejde. Den tidligere regel om, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op på en sygedagpengesag afbureaukratiseres. Det sker ved at suspendere reglen i en 2-årig periode fra den 1. januar 2010 til den Lov nr / Bekendtgørelse nr. 449 af 28/ Lovforslag nr , alm. bem., pkt

14 december Formålet er at afprøve kommunernes indsats uden reglen 20 Reglen, der havde som formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, jf. ovenfor, er således blevet afbureaukratiseret/afskaffet. Kommunerne havde i forbindelse med afbureaukratiseringsrapporten 21 peget på, at bestemmelsen havde medført, at fokus i opfølgningen har været hæftet mere på rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte. Finansieringen af sygedagpenge medfører, at kommuner i almindelighed har en interesse i at gøre sygedagpengeperioden så kort som mulig og i særdeleshed undgå, at perioden strækker sig ud over 52 uger. Administration finansieres af kommunen, se nedenfor. En opprioritering af opfølgningen i sygedagpengesager og øget administrativt ressourceforbrug vil i højere grad være økonomisk fordelagtigt i sygedagpengesager (over 52 uger) end i eksempelvis langvarige kontanthjælpssager, der kan udspringe af samme sociale begivenhed som sygedagpengesager, bortset fra manglende opfyldelse af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav. Der er tilsvarende også et større incitament til at visitere sygedagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere til fleksjob. En ens refusion af henholdsvis langvarig kontanthjælp og sygedagpenge (efter 52 uger) ville kunne mindske dette problem. Øget aktivering af sygedagpengemodtagere vil være en måde at reducere den kommunale udgift til sygedagpenge og dermed en besparelse. Nogle kommuner har stillet krav om aktivering af alvorligt syge i et sådant omfang, at beskæftigelsesministeren via arbejdsmarkedsstyrelsen har orienteret om, at svært syge ikke skal tvinges i aktivering. 22 I skrivelsen anfører Arbejdsmarkedsstyrelsen: 23 Da det er afgørende, at alvorligt syge personer be- 20 Lovforslag nr , alm. bem., pkt Arbejdsmarkedsstyrelsen: Forenkling af sygeopfølgning i jobcentrene. Afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet, 30. november 2007, s Åbent samråd med beskæftigelsesministeren om langtidssyges samtaler i jobcentrene, 27/ (www.ft.dk). 23 Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 11. maj 2010 om sygedagpengeopfølgning over for alvorligt syge borgere (www.ams.dk). 14

15 handles med respekt og anstændighed og får al den hjælp, de har krav på og brug for, skal Arbejdsmarkedsstyrelsen i denne skrivelse kort præcisere de hensyn, der efter reglerne skal tages ved opfølgning over for alvorligt syge borgere. Arbejdsmarkedsstyrelsen præciserer videre i skrivelsen, at kommunen kan hjemtage 65 pct. i statsrefusion på sygedagpenge, selv når tilbuddet er af meget begrænset omfang i princippet helt ned til 1 time om ugen. Om et sådant tilbud af meget begrænset omfang også har et andet formål, end opnåelse af 65 pct. refusion, fremstår noget uklart. Det fremgår i øvrigt direkte af sygedagpengelovens 16, stk. 6, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. I bemærkningerne til lovforslaget 24 var dette præciseret: Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet. I øvrigt skal et tilbud, som det fremgik af forarbejderne, kunne fremme, at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den faglige vurdering af, om et tilbud i den konkrete situation opfylder formålet synes i visse kommuner at være påvirket af den retlige styring. 3. Kontanthjælp 25 og aktivering 26 Kommunernes udgifter til kontanthjælp har siden bistandslovens indførelse været refunderet med 50 pct. fra staten. Dette blev 24 Lovforslag nr , bem. til 1, nr Reglerne om den statslige refusion til kontant- og starthjælp findes i aktivlovens 100 og 100a. 26 Reglerne om den statslige refusion til kommunens udgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere findes i beskæftigelsesindsatslovens

16 ændret i 2006, 27 så der i stedet for 50 procents refusion ydes 65 pct. statsrefusion, hvis personen er i et aktivt tilbud og 35 pct., hvis personen modtager passiv hjælp. Af bemærkningerne til lovforslaget 28 fremgik, at kommunerne skal belønnes for en aktiv indsats. Derfor bliver refusionssatserne for forsørgelsesudgifter ændret, så udgifter i aktive perioder kontanthjælp og starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under løntilskudsjob refunderes med 65 pct., og udgifter i passive perioder refunderes med 35 pct. Sigtet var, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at alle, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse. Alt for mange kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder indvandrere, går i lang tid passivt på offentlig forsørgelse uden at deltage i aktivering. I dag er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få indvandrere og deres efterkommere i arbejde. Hvis alle kommuner fremover gør som de bedste kommuner, er integrationen godt på vej. Derfor skal gode kommuner belønnes, mens andre kommuner skal have stærkere incitamenter til at gå i de gode kommuners fodspor. Der blev endvidere i aktivlovens 100 indsat en bemyndigelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion, herunder hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. Denne bemyndigelse var begrundet med, 29 at der er behov for at fastsætte regler om, hvilke krav kommunen skal opfylde for at få 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen under aktivering, for at sikre, at aktiveringen har den nødvendige kvalitet. Kravene for, at kommunerne kan få ret til 65 pct. refusion, er ændret i flere omgange, senest pr. 1. januar Det er et krav 27 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. ad Betænkning til lovforslag nr , bem. til 1, nr Bekendtgørelse nr. 680 af , bekendtgørelse nr. 677 af (kun krav om minimum 10 timer om ugen for 65 pct. refusion) og bekendtgørelse nr af Reglerne er nu i bekendtgørelse nr. 449 af om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og 16

17 for at få 65 pct. refusion af udgifterne til hjælp, at betingelserne for tilbud i beskæftigelsesindsatsloven er opfyldt og tilbuddet i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen. Et tilbud kan dog være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen, hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 35 pct. i refusion. Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og indtil tilbud påbegyndes. Kommunen mister således refusionen for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets længde og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt. Denne brug af refusion som retshåndhævelsesmiddel ses tilsvarende i forbindelse med visitationstilsynet og sygeopfølgning, se nedenfor. Den højere refusion, hvis personen er i aktivt tilbud, har i mange kommuner medført ihærdige bestræbelser på at give tilbud til så mange som muligt. Af en skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til samtlige jobcentre fremgår, at styrelsen er blevet opmærksom på, at en kommune gennemfører et projekt for borgere på kontanthjælp, der ikke har ressourcer til at indgå i aktiveringstilbud uden for hjemmet. De pågældende aktiveres derfor i deres hjem 25 timer om ugen. Styrelsen har over for kommunen præciseret, at aktiviteter i et særligt tilrettelagt forløb forudsætter, at der er kontrol med, at den ledige møder frem og er aktiv i tilbuddet i de fastsatte timer. Denne kontrol er endvidere en forudsætning for, at det er muligt at påse, om den ledige overholder sine forpligtelser, eller om der er grundlag for en sanktion. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor over for kommunen oplyst, at det er styrelsens vurdering, at kontanthjælpen til disse personer ikke kan refunderes med 65 %. 31 starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde. 31 Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse nr af 25/ om særligt tilrettelagte forløb i form af hjemmeaktivering. 17

18 3.1. Visitationstilsyn I 2004 blev der indført tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger og visitation for kontant- og starthjælpsmodtagere. 32 Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed og kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner. Samtidig blev beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommuner, der ikke foretager de foreskrevne sagsbehandlingsskridt mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige. 33 Baggrunden for tilsynet var, at kommunernes visitationspraksis er meget forskellig. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der tilmeldes AF, svinger i et omfang, der ikke alene kan forklares med forskelle i kommunernes befolkningssammensætning. Sigtet med tilsynet er at virke fremadrettet og præventivt. Målet er at sikre, at sagsbehandlingen er professionel og har en høj kvalitet, således at borgerens rettigheder sikres. 34 Det følger af bekendtgørelsen, 35 at arbejdsdirektoratet fører tilsyn med, om kommunen foretager de sagsbehandlingsskridt, som den skal foretage ved kontaktsamtaler. Hvis direktoratet konstaterer, at kommunen ikke har foretaget de foreskrevne sagsbehandlingsskridt på det korrekte tidspunkt, mister den retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp fra den dato, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle være foretaget, og frem til dagen før den har foretaget sagsbehandlingsskridtet. 32 Lov nr / Bemyndigelsen er nu i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 4a, stk. 2, jf. lov / Lovforslag nr , alm. bem., pkt. 2a. 35 Bekendtgørelse nr af 21/ om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne skal foretage ved samtaler i det individuelle kontaktforløb (visitationstilsyn). 18

19 3.2. Sygeopfølgning for kontant og starthjælpsmodtagere I blev der også indført særlige krav til kommunens opfølgning for kontant- og starthjælpsmodtagere, der er sygemeldte, (aktivlovens 12 b). Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om eller modtager hjælp, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Vurderingen skal foretages umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, foretage en sådan vurdering. Samtidig blev det fastsat, at der ikke kan ydes refusion af kommunens udgifter til løbende kontant- eller starthjælp for sygemeldte, hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning af planen. Fratagelsen af retten til refusion sker fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelse af planen eller opfølgningen skulle have været foretaget, og indtil kommunen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen. Målet var ifølge bemærkningerne til lovforslaget, 37 at det skal sikres, at kommunerne lever op til kravene om systematisk opfølgning, og at det har konsekvenser for kommunernes refusion fra staten, hvis kommunerne ikke administrerer reglerne korrekt. Det var også direkte anført, at kommunen skal kunne dokumentere, at den har foretaget en vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan og fulgt op på en eventuel plan. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller starthjælpsmodtagers sag, at der er foretaget en vurdering. Refusionen er afhængig af dokumentationen i den enkelte sag. 36 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem., pkt

20 3.3. Hjælp i særlige tilfælde Udgifter til ydelser efter aktivlovens kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde (rimeligt begrundede enkeltudgifter, sygebehandling, samværsudgifter m.m.) refunderes med 50 pct. Til personer, der modtager starthjælp, ydes der dog ikke statsrefusion. I blev den lavere starthjælp indført, starthjælpen udbetales til personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i mindst 7 år af de sidste 8 år. Refusionen for starthjælp er den samme som for kontanthjælp dog ikke for hjælp i særlige tilfælde. Dette var i bemærkningerne til lovforslaget 39 begrundet med, at de lavere satser for starthjælp kan utilsigtet medføre øget anvendelse af dækning af udgifter i særlige tilfælde... For at imødegå en sådan udvikling foreslås det, at statsrefusionen på 50 pct. af disse kommunale udgifter falder bort, for så vidt angår hjælp til starthjælpsmodtagere. Således vil hjælp i særlige tilfælde fremover være en ren kommunal udgift, når der er tale om personer med starthjælp. Den økonomiske trangsvurdering for hjælp i særlige tilfælde synes dermed påvirkelig af kommunaløkonomiske hensyn, dette savner dog hjemmel i aktivlovens kapitel Aktivering af kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsindsatsen var indtil 1995 kommunalt finansieret med forskellige pulje- og tilskudsordninger. 40 Fra 1. januar har staten inden for et rådighedsbeløb refunderet 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud. Den kommunale udgift til forskellige aktiveringsforanstaltninger vil dog være meget forskellig. Der vi være udgifter til drift/deltagerbetaling ved tilbud om vejledning og opkvalificering, mens dette ikke vil være tilfældet ved virksomhedspraktik. 38 Lov nr / Lovforslag nr , bem. til 1, nr Jf. bl.a. kap. 10 i lov / om kommunal aktivering. 41 Lov nr /

21 Rådighedsbeløbet opgøres pr. år til kr. i 2010, kr. i 2011 og kr. i 2012 og de efterfølgende år (2010- niveau) gange antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender, herunder personer, der er i ansættelse med løntilskud. 42 Kommunen afholder endvidere, efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., 43 udgifter til uddannelse af personer på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet. Taksten beregnes som udgangspunkt på grundlag af antal årselever og studenterårsværk efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner. Hensigten med loven var, at skabe parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar, således at det afgørende ved valget af aktiveringsform ikke bliver, om aktiveringsmyndigheden selv eller andre finansierer aktiveringsforanstaltningen, men relevansen af den konkrete aktivering for den ledige. 44 For så vidt angår udgifter til administration, herunder vejledning og udarbejdelse af skriftlige planer for aktiveringen, gælder, at disse udgifter ikke kan anmeldes til refusion. Der vil være visse afgrænsningsproblemer, idet der i forbindelse med et aktiveringsprojekt foregår vejledning m.m. Der vil være en kommunal interesse i at lade så mange opgaver som muligt udføre som en del af aktiveringen og kun den absolut nødvendige administration og opfølgning som en administrativ udgift. Denne problemstilling er tilsvarende for forrevalideringsprojekter m.m., se nedenfor. Kommunen har en betydelig frihed til at prioritere aktiveringsindsatsen. Der kan derfor være en risiko for, at kontanthjælpsmodtagere med omfattende problemer ud over ledighed bliver nedprioriteret frem for kontanthjælpsmodtagere, der modtager 42 Reglerne om finansieringen af aktivering til kontanthjælpsmodtagere, herunder rådighedsbeløbet, findes i beskæftigelsesindsatslovens Lovbekendtgørelse nr. 606 af 14/ Lovforslag nr , alm. bem. pkt

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr.

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. Udgifter: 00.32 2.407.000 kr. Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsfaciliteter. Budgettet for 2013 fordeler

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2013 p/l niveau Regnskab 2011 2012 overslag 2013 2014 2015 2016 Arbejdsmarkedsudvalget 411.035 452.895 454.512 461.616 469.910 477.569 Forsørgelsesydelser 299.150 313.250

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Aktivering og beskæftigelse side 1

Aktivering og beskæftigelse side 1 Aktivering og beskæftigelse side 1 Indhold 3.44 Produktionsskoler... 2 5.60 Introduktionsprogram mv. for udlændinge... 3 5.61 Kontanthjælp til udlændinge... 5 5.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere...

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget 1 of 9 Arbejdsmarkedsudvalget 16546 Tilbud til udlændinge 10.132.821 10.132.821 10.132.821 10.132.821 16557 Kontante ydelser 143.178.868 143.916.157 144.911.390 144.911.390 16558 Revalidering 173.316.561

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen den 27.5.2010 Dok.nr. 1908607 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Vækstudvalget/Serviceudgifter 0. Vækstudvalget/Overførselsudgifter Skole- og klubområdet/serviceudgifter 0

Vækstudvalget/Serviceudgifter 0. Vækstudvalget/Overførselsudgifter Skole- og klubområdet/serviceudgifter 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Vækstudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 21 %, lidt mindre end forventet på 25 % Note Område Beløb i 1.000 kr. Vækstudvalget -6.551 Egentlige tillægsbevillinger

Læs mere

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner samt løntilskud til personer i fleksjob og skånejob.

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner samt løntilskud til personer i fleksjob og skånejob. Budget- og regnskabssystem 4.5.5 - side 1 Dato: 20. februar 2004 Ikrafttrædelsesår: Budget 2002 REVALIDERING MV. Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017

BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 1205663 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til relevante høringsparter Sagsnr. 2015-2426 Doknr. 253655 Dato 10-07-2015 Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Den tidligere regering (Socialdemokraterne

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)

Læs mere

FTF-forslag til et nyt refusionssystem

FTF-forslag til et nyt refusionssystem 13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 12 En ny chance til alle 527257 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen 1. at statstilskuddet kroner 769.972 til gennemgang af sager i perioden

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

Refusion. Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71

Refusion. Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71 Refusion Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71 Ændringer i: Sygedagpengeloven Arbejdsløshedsforsikringsloven Aktivloven Beskæftigelsesloven Udligningsloven Wiederquist ApS, 2011 Kontakt:

Læs mere

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Overførselsområdet -1.474-1.474-1.474-1.474 ØU 3.6.14: 1500 5.71 Sygedagpenge

Læs mere

Social- og arbejdsmarked

Social- og arbejdsmarked Social- og arbejdsmarked Social- og arbejdsmarked udgør 9,2 % af de kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Beløb i hele tusinde kr. Budget 2010 Andel i pct. Faste ejendomme 223

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 58.501.368 298.196.931 239.695.563 20-4.760.295 Negative tal = merudgifter 42.311.024 225.573.528

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2011/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015593 Fremsat den 30. november 2011

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Frister for afgørelser på Beskæftigelsesområdet

Frister for afgørelser på Beskæftigelsesområdet Frister for afgørelser på Beskæftigelsesområdet Sagsnr. 10/3027 Resumé Retssikkerhed og Administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) fastsætter, at en kommune skal behandle spørgsmål om hjælp

Læs mere

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D. Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed

Læs mere

Aktivering og beskæftigelse side 1

Aktivering og beskæftigelse side 1 Aktivering og beskæftigelse side 1 Indhold Reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet... 2 3.44 Produktionsskoler... 4 5.60 Introduktionsprogram og introduktionsforløb mv.... 5 5.61

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor. Bilag 2: Oversigt - Frihedsgrader og bindinger på udvalgets område Beskæftigelsesudvalget Politikområdet 06 Arbejdsmarked består af følgende delområder: Midlertidig boligplacering/lejetab fraflytning mv.

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2015 p/l niveau Regnskab 2013 2014 20144 overslag 2016 2017 2018 Arbejdsmarkedsudvalget 456.713 440.708 461.017 460.550 463.580 463.580 Forsørgelsesydelser 331.960 289.862

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 05.46 Tilbud til udlændinge 4.824 4.824 4.824 4.824 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.824 4.824 4.824 4.824 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57 Kontante

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Generelle bemærkninger

Beskæftigelsesudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Generelle bemærkninger Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 00.25.11 Beboelse 81 66 66 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførsel 0 Egentlige tillægsbevillinger 0 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 807

10 Beskæftigelsesindsats/Overførsel 0 Egentlige tillægsbevillinger 0 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 807 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2011 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 17,61 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.11. En del udgifter afholdes imidlertid ikke månedligt,

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Budget 2011. Udvalget for Job og Arbejdsmarked

Budget 2011. Udvalget for Job og Arbejdsmarked Lejre Kommune Udvalget for Job og Arbejdsmarked Udvalget for Job og Arbejdsmarked 380 Lejre Kommune Strukturtekst (1.000 kr. -priser) overslag 2012 overslag 2013 overslag 2014 5 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Økonomi og Aktivitetsrapport 1/2011. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Økonomi og Aktivitetsrapport 1/2011. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Aktivitetsrapport 1/211 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Forord... 3 Økonomirapport... 3... 3 Økonomirapport 1... 5 Økonomirapport 2... 6 Aktivitetsrapport... 7 1 - Kontanthjælp... 7 2 -

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere