Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats
|
|
- Karl Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats Styring, regulering eller retssikkerhed? John Klausen adjunkt, cand. jur., ph.d. 2010
2 John Klausen Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats - Styring, regulering eller retssikkerhed? Copyright: John Klausen og Socialrådgiveruddannelsen i Århus Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 17 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Udgivet af: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2010 Kan bestilles pr. telefon eller socia@viauc.dk Denne udgave kan også downloades på ner.aspx Pris kr evt. forsendelse.
3 Forord Finansieringen af sociale ydelser er et væsentligt styringsmiddel overfor kommunerne og mulig påvirkning af det sociale arbejde. Denne artikel behandler den retlige styring i form af statslige refusioner til kommunerne. De statslige refusioner har udviklet sig til et langt mere direkte styringsmiddel, hvor det traditionelle forhold mellem retlig regulering og retlig styring er blevet påvirket, hvilket giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser. Med henblik på vurdering af styringselementerne i den nuværende refusionsordning ses i det følgende på udviklingen af refusionen for de enkelte ydelser og de intentioner, der har været bag ændringerne. Dette med henblik på at afklare, hvilke muligheder for påvirkning, der kan være af en given finansiering, herunder også påvirkning, der vil være usaglig og udtryk for finansiel magtfordrejning. Den potentielle mulighed for påvirkning har i sig selv retssikkerhedsmæssig interesse og kan bl.a. påvirke borgerens oplevelse af retssikkerhed (den subjektive retssikkerhed). Århus, august 2010 John Klausen
4
5 Indholdsfortegnelse 1. Finansiering af sociale ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp og aktivering Visitationstilsyn Sygeopfølgning for kontant og starthjælpsmodtagere Hjælp i særlige tilfælde Aktivering af kontanthjælpsmodtagere Revalidering Fleksjob - ledighedsydelse Førtidspension Det enstrengede system Aktivering af forsikrede ledige Arbejdsløshedsdagpenge Udgifter til anden aktør Styring regulering eller retssikkerhed... 34
6
7 1. Finansiering af sociale ydelser Den aktive beskæftigelsesindsats og sociale udgifter i øvrigt fordeles endeligt på forskellige finansieringskilder, stat, kommuner, arbejdsgivere og forsikrede. I denne artikel vil det kun være fordelingen mellem stat og kommune, der vil være genstand for nærmere analyse. Fordelingen af udgifter mellem stat og kommune sker dels gennem et tilskuds- og udligningssystem og dels gennem statslige refusioner til en række sociale ydelser. Refusionsprocenternes højde afspejler et styrings-/ansvarshensyn, hvor udligningshensynet har et byrdefordelingsmæssigt sigte. Det kommunale tilskuds- og udligningssystem vil også så vidt muligt skulle afbøde utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af ændrede refusionssatser. Finansieringsreglerne er en blandt flere styringsfaktorer. Finansieringsreglerne er normalt indirekte i den forstand, at de skal påvirke grundlaget for beslutninger om fremtidig kapacitet, ressourceanvendelse og metoder m.v. Virkningerne af finansieringsreglerne vil derfor typisk være relativt langsigtede, fordi de skal gøre sig gældende gennem planlægning og ikke direkte indgå i de enkelte beslutninger om visitation, anvendelse og tildeling af givne foranstaltninger. Statslig budgetstyring af kommunalforvaltningen har historisk spillet en stor rolle. Mange af de tjenesteydelser, som kommunalforvaltningen stiller til rådighed, er oprindeligt blevet fremmet og styret ved procentrefusioner. Gennem forhøjelse af refusionssatserne har man fremkaldt en særlig indsats på de områder, som fra centralt hold er blevet tillagt høj prioritet. Siden begyndelsen af 1970 erne er denne form for refusion i vidt omfang blevet erstattet af bloktilskud opgjort på grundlag af objektive kriterier. På det sociale område og primært for forsørgelsesydelserne og den aktive beskæftigelsesindsats spiller procentrefusionerne stadig en central rolle. Bistandsloven erstattede i 1976 en række sociallove med forskellige refusionsordninger og indførte i stedet en generel statsrefusion på 50 pct., der byggede på et neutralitetsprincip. Socialreformkommissionen havde påpeget, at der ved tilrettelæggelsen af finansieringen bør tages hensyn til sammenhængen mellem for- 7
8 skellige sociale og sundhedsmæssige ydelser og til sammenhængen mellem disse ydelser og andre foranstaltninger. Kommissionen formulerede herudfra bl.a. princippet om finansieringssystemets neutralitet. 1 Den ensartede finansiering af kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension blev dog først gennemført med en lovændring i 1991 samtidig med udlægningen af kompetencen til kommunerne til at tilkende de almindelige førtidspensioner, se nedenfor. Regulering er retsmidler, der retter sig mod borgerne. Styring er retsmidler, der retter sig mod forvaltningsorganer/stillinger. En sådan sondring er en udmærket opdeling som angivelse af en formel afgrænsning mellem de økonomiske styringsmidler og de materielle regler for de sociale ydelser. Et retssikkerhedsperspektiv har normalt den borgerrettede regulering som sit udgangspunkt og styringsregler som noget mindre væsentligt. De statslige refusioner har dog udviklet sig til et langt mere direkte styringsmiddel, hvor det traditionelle forhold mellem retlig regulering og retlig styring er blevet påvirket, hvilket giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser. De statslige refusioner er bl.a. også blevet brugt med det direkte formål at fremme retssikkerheden. 1 Socialreformkommissionens 1. betænkning, Det sociale tryghedssystem, Struktur og dagpenge, betænkning nr. 543/1969, s
9 Oversigt over statsrefusion til de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser Sygedagpenge første 4 uger 100 pct. Kontanthjælp/Starthjælp Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse (og kontanthjælp og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob) Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge (udbetales ikke af kommunen, der betales i stedet et bidrag) uge uge efter 52 uger mere end 18 måneder inden for 24 måneder første 4 uger efter 4 uger (kommunerne bidrager ikke til finansieringen af dagpenge for de sammenlagt første 18 uger i 2010, 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012) 50 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 0 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 65 pct. 65 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 0 pct. 35 pct. ingen bidrag 25/50 pct. (aktiv/passiv) Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v. 2. Sygedagpenge 2 Arbejdsgiveren afholder som hovedregel udgifterne til sygedagpenge i de første 21 kalenderdage af en fraværsperiode under 2 Reglerne om den statslige refusion af sygedagpenge findes i sygedagpengelovens kap
10 sygdom, dog afholder kommunen for bl.a. nyansatte udgifterne til sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom og 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Fra og med 9. uge og til og med 52. uge afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvis tilbage i arbejde eller i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, afholder staten dog 65 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge. Endvidere indeholder sygedagpengeloven en regel om, at der ikke kan ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til, at følge op (reglen er dog midlertidigt suspenderet se nedenfor). Sygedagpenge blev efter udlægningen fra sygekasserne til kommunerne i 1973 refunderet med 75 pct. af staten. 3 I bemærkningerne til lovforslaget 4 var anført: Kommunerne vil få en væsentlig indflydelse på størrelsen af den dagpengehjælp, der ydes. Kommunerne kan endvidere i visse tilfælde vælge mellem dagpengeydelsen og andre sociale ydelser, hvortil kommunerne yder bidrag. Efter forslaget skal kommunerne derfor selv bære 25 pct. af den samlede udgift til dagpenge. Refusionen blev med virkning fra 1. januar 1992 nedsat til 50 pct. 5 Kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13 uger og udgifterne til barseldagpenge skulle derimod afholdes fuldt ud af staten. Den differentierede refusion var udtryk for sammenhængen mellem økonomisk ansvar og handlemuligheder. I bemærkningerne til lovforslaget kom det direkte til udtryk ved, at hensynet til at fremme de aktiverende og forebyggende foranstaltninger ikke har særlig betydning i forbindelse med udbetaling af 3 Lov nr / FT , tillæg A, sp Lov nr /
11 dagpenge ved kortere sygeperioder og under barsel. 6 Den ændrede refusion for dagpenge skete i sammenhæng med, at kommunerne også blev medfinansierende for førtidspension, se nedenfor. Grundlaget for denne finansieringsordning var en fælles refusionsprocent på 50 for de sociale ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden. Udgifter til sygedagpenge og førtidspension blev derefter refunderet med samme procent som kontanthjælp. Hensigten med dette neutralitetsprincip var også at give en bedre tilskyndelse til at vælge aktive ydelser frem for passive, 7 udgiften til førtidspension blev tidligere refunderet fuldt ud. Dagpengeloven stiller krav om opfølgning med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet, dette skulle tidligere ske senest efter 13 uger og derefter mindst hver 13. uge. Dette blev med virkning fra 1. april 1997 ændret til 8 uger 8 og kravene til selve opfølgningen blev skærpet, bl.a. med krav om personlige samtaler og opfølgningsplaner. Finansieringen blev tilsvarende ændret, således at den statslige refusion blev nedsat til 50 pct. fra 8. til 13. uge, der var dermed direkte sammenhæng mellem det økonomiske ansvar og minimumsreglen for opfølgning. Fra 1. januar 2000 har kommunerne fuldt ud afholdt udgiften til de sygedagpenge, der udbetales i en sammenhængende periode efter den 52. uge i det aktuelle sygefravær. 9 Ændringen var i lovforslaget begrundet med, at en afskaffelse af den statslige medfinansiering af sygedagpengeudgifterne efter den 52. uge vil medvirke til at fremme kommunernes tilskyndelse til så hurtigt som muligt at iværksætte en indsats med henblik på den enkelte sygedagpengemodtagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 10 Sygedagpenge ophører efter 52 uger med mindre kommunen vurderer, at betingelserne i en af lovens forlængelsesregler er opfyldt. 6 Lovforslag nr , bem. til 8. 7 Lovforslag nr , alm. bem. 8 Lov nr / Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. 11
12 Fra 2001 blev regelsættet vedrørende den obligatoriske opfølgning efter 8 uger smidiggjort, og den statslige refusion fra 5. til 8. uge blev nedsat til 50 pct. 11 Ændringen af finansieringen skulle ifølge bemærkningerne til lovforslaget 12 ses i sammenhæng med forslaget om smidigere regler om 8-ugers opfølgningen er begrundet i et ønske om, at kommunerne foretager sygedagpengeopfølgningen på så tidligt et tidspunkt som muligt. Bestemmelsen skal ses som et instrument til at sikre en tidlig kommunal opfølgning. Friheden for kommunen til i højere grad at kunne prioritere og differentiere opfølgningsindsatsen blev forbundet med et øget økonomisk ansvar. Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over 52 uger bl.a., når det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. 13 Denne forlængelsesmulighed var i forarbejderne 14 begrundet med, at dette vil give kommunerne en betydelig tilskyndelse til at iværksætte den fornødne afklarende indsats, mens personen modtager sygedagpenge, idet udgifter til dagpenge efter den 52. uge fuldt ud finansieres af kommunerne. Der vil herved ske en begrænsning i antallet af tilfælde, hvor en person ved ophør af dagpengeudbetalingen skulle overgå til kontanthjælpssystemet. I 2005 blev der indført en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager. 15 Der blev indført visitation til 3 kategorier, med samtale med alle sygemeldte inden udgangen af 8. uge, herefter opfølgning mindst hver 4. uge i risikosager og som hidtil mindst hver 8. uge i øvrige sager, endvidere skal kommunen udarbejde opfølgningsplan senest efter 2. opfølgning. Med det formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, 16 blev der indført en regel 11 Lov nr / Lovforslag nr , bem. til 1, nr Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. 15 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem., pkt
13 om, at manglende kommunal opfølgning medfører, at der ikke udbetales refusion for den periode, hvor kommunen ikke har opfyldt sin pligt til at følge op. Denne ændring af refusionsreglerne var direkte begrundet i den sygemeldtes retssikkerhed (kravet på opfølgning). I 2009 blev der vedtaget en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl. 17 Beskæftigelsesindsatsloven blev ændret, således at kommunerne kan give aktive tilbud til alle sygedagpengemodtagere, tidligere kunne der kun gives tilbud til sygedagpengemodtagere, der deltog i forrevalidering. I tilknytning hertil blev statens refusion fra 4. januar 2010 lagt om og staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge og til 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvist tilbage i arbejde eller i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, afholder staten 65 pct. af udgifterne fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud. I bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion 18 er der fastsat nærmere regler for, hvornår kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge. Tilbuddet skal være på minimum 10 timer om ugen. Timetallet kan dog være mindre, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for den sygemeldte at deltage med et lavere timetal. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget blev refusionen lagt om så jobcenteret får større incitament til at give aktive tilbud. 19 Kommunerne får et økonomisk incitament til at fremme, at flere sygemeldte vender gradvist tilbage i arbejde eller får tilbud om at være aktive, som kan lette vejen tilbage til arbejde. Den tidligere regel om, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op på en sygedagpengesag afbureaukratiseres. Det sker ved at suspendere reglen i en 2-årig periode fra den 1. januar 2010 til den Lov nr / Bekendtgørelse nr. 449 af 28/ Lovforslag nr , alm. bem., pkt
14 december Formålet er at afprøve kommunernes indsats uden reglen 20 Reglen, der havde som formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, jf. ovenfor, er således blevet afbureaukratiseret/afskaffet. Kommunerne havde i forbindelse med afbureaukratiseringsrapporten 21 peget på, at bestemmelsen havde medført, at fokus i opfølgningen har været hæftet mere på rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte. Finansieringen af sygedagpenge medfører, at kommuner i almindelighed har en interesse i at gøre sygedagpengeperioden så kort som mulig og i særdeleshed undgå, at perioden strækker sig ud over 52 uger. Administration finansieres af kommunen, se nedenfor. En opprioritering af opfølgningen i sygedagpengesager og øget administrativt ressourceforbrug vil i højere grad være økonomisk fordelagtigt i sygedagpengesager (over 52 uger) end i eksempelvis langvarige kontanthjælpssager, der kan udspringe af samme sociale begivenhed som sygedagpengesager, bortset fra manglende opfyldelse af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav. Der er tilsvarende også et større incitament til at visitere sygedagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere til fleksjob. En ens refusion af henholdsvis langvarig kontanthjælp og sygedagpenge (efter 52 uger) ville kunne mindske dette problem. Øget aktivering af sygedagpengemodtagere vil være en måde at reducere den kommunale udgift til sygedagpenge og dermed en besparelse. Nogle kommuner har stillet krav om aktivering af alvorligt syge i et sådant omfang, at beskæftigelsesministeren via arbejdsmarkedsstyrelsen har orienteret om, at svært syge ikke skal tvinges i aktivering. 22 I skrivelsen anfører Arbejdsmarkedsstyrelsen: 23 Da det er afgørende, at alvorligt syge personer be- 20 Lovforslag nr , alm. bem., pkt Arbejdsmarkedsstyrelsen: Forenkling af sygeopfølgning i jobcentrene. Afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet, 30. november 2007, s Åbent samråd med beskæftigelsesministeren om langtidssyges samtaler i jobcentrene, 27/ ( 23 Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 11. maj 2010 om sygedagpengeopfølgning over for alvorligt syge borgere ( 14
15 handles med respekt og anstændighed og får al den hjælp, de har krav på og brug for, skal Arbejdsmarkedsstyrelsen i denne skrivelse kort præcisere de hensyn, der efter reglerne skal tages ved opfølgning over for alvorligt syge borgere. Arbejdsmarkedsstyrelsen præciserer videre i skrivelsen, at kommunen kan hjemtage 65 pct. i statsrefusion på sygedagpenge, selv når tilbuddet er af meget begrænset omfang i princippet helt ned til 1 time om ugen. Om et sådant tilbud af meget begrænset omfang også har et andet formål, end opnåelse af 65 pct. refusion, fremstår noget uklart. Det fremgår i øvrigt direkte af sygedagpengelovens 16, stk. 6, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. I bemærkningerne til lovforslaget 24 var dette præciseret: Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet. I øvrigt skal et tilbud, som det fremgik af forarbejderne, kunne fremme, at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den faglige vurdering af, om et tilbud i den konkrete situation opfylder formålet synes i visse kommuner at være påvirket af den retlige styring. 3. Kontanthjælp 25 og aktivering 26 Kommunernes udgifter til kontanthjælp har siden bistandslovens indførelse været refunderet med 50 pct. fra staten. Dette blev 24 Lovforslag nr , bem. til 1, nr Reglerne om den statslige refusion til kontant- og starthjælp findes i aktivlovens 100 og 100a. 26 Reglerne om den statslige refusion til kommunens udgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere findes i beskæftigelsesindsatslovens
16 ændret i 2006, 27 så der i stedet for 50 procents refusion ydes 65 pct. statsrefusion, hvis personen er i et aktivt tilbud og 35 pct., hvis personen modtager passiv hjælp. Af bemærkningerne til lovforslaget 28 fremgik, at kommunerne skal belønnes for en aktiv indsats. Derfor bliver refusionssatserne for forsørgelsesudgifter ændret, så udgifter i aktive perioder kontanthjælp og starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under løntilskudsjob refunderes med 65 pct., og udgifter i passive perioder refunderes med 35 pct. Sigtet var, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at alle, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse. Alt for mange kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder indvandrere, går i lang tid passivt på offentlig forsørgelse uden at deltage i aktivering. I dag er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få indvandrere og deres efterkommere i arbejde. Hvis alle kommuner fremover gør som de bedste kommuner, er integrationen godt på vej. Derfor skal gode kommuner belønnes, mens andre kommuner skal have stærkere incitamenter til at gå i de gode kommuners fodspor. Der blev endvidere i aktivlovens 100 indsat en bemyndigelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion, herunder hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. Denne bemyndigelse var begrundet med, 29 at der er behov for at fastsætte regler om, hvilke krav kommunen skal opfylde for at få 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen under aktivering, for at sikre, at aktiveringen har den nødvendige kvalitet. Kravene for, at kommunerne kan få ret til 65 pct. refusion, er ændret i flere omgange, senest pr. 1. januar Det er et krav 27 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. ad Betænkning til lovforslag nr , bem. til 1, nr Bekendtgørelse nr. 680 af , bekendtgørelse nr. 677 af (kun krav om minimum 10 timer om ugen for 65 pct. refusion) og bekendtgørelse nr af Reglerne er nu i bekendtgørelse nr. 449 af om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og 16
17 for at få 65 pct. refusion af udgifterne til hjælp, at betingelserne for tilbud i beskæftigelsesindsatsloven er opfyldt og tilbuddet i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen. Et tilbud kan dog være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen, hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 35 pct. i refusion. Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og indtil tilbud påbegyndes. Kommunen mister således refusionen for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets længde og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt. Denne brug af refusion som retshåndhævelsesmiddel ses tilsvarende i forbindelse med visitationstilsynet og sygeopfølgning, se nedenfor. Den højere refusion, hvis personen er i aktivt tilbud, har i mange kommuner medført ihærdige bestræbelser på at give tilbud til så mange som muligt. Af en skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til samtlige jobcentre fremgår, at styrelsen er blevet opmærksom på, at en kommune gennemfører et projekt for borgere på kontanthjælp, der ikke har ressourcer til at indgå i aktiveringstilbud uden for hjemmet. De pågældende aktiveres derfor i deres hjem 25 timer om ugen. Styrelsen har over for kommunen præciseret, at aktiviteter i et særligt tilrettelagt forløb forudsætter, at der er kontrol med, at den ledige møder frem og er aktiv i tilbuddet i de fastsatte timer. Denne kontrol er endvidere en forudsætning for, at det er muligt at påse, om den ledige overholder sine forpligtelser, eller om der er grundlag for en sanktion. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor over for kommunen oplyst, at det er styrelsens vurdering, at kontanthjælpen til disse personer ikke kan refunderes med 65 %. 31 starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde. 31 Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse nr af 25/ om særligt tilrettelagte forløb i form af hjemmeaktivering. 17
18 3.1. Visitationstilsyn I 2004 blev der indført tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger og visitation for kontant- og starthjælpsmodtagere. 32 Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed og kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner. Samtidig blev beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommuner, der ikke foretager de foreskrevne sagsbehandlingsskridt mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige. 33 Baggrunden for tilsynet var, at kommunernes visitationspraksis er meget forskellig. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der tilmeldes AF, svinger i et omfang, der ikke alene kan forklares med forskelle i kommunernes befolkningssammensætning. Sigtet med tilsynet er at virke fremadrettet og præventivt. Målet er at sikre, at sagsbehandlingen er professionel og har en høj kvalitet, således at borgerens rettigheder sikres. 34 Det følger af bekendtgørelsen, 35 at arbejdsdirektoratet fører tilsyn med, om kommunen foretager de sagsbehandlingsskridt, som den skal foretage ved kontaktsamtaler. Hvis direktoratet konstaterer, at kommunen ikke har foretaget de foreskrevne sagsbehandlingsskridt på det korrekte tidspunkt, mister den retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp fra den dato, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle være foretaget, og frem til dagen før den har foretaget sagsbehandlingsskridtet. 32 Lov nr / Bemyndigelsen er nu i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 4a, stk. 2, jf. lov / Lovforslag nr , alm. bem., pkt. 2a. 35 Bekendtgørelse nr af 21/ om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne skal foretage ved samtaler i det individuelle kontaktforløb (visitationstilsyn). 18
19 3.2. Sygeopfølgning for kontant og starthjælpsmodtagere I blev der også indført særlige krav til kommunens opfølgning for kontant- og starthjælpsmodtagere, der er sygemeldte, (aktivlovens 12 b). Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om eller modtager hjælp, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Vurderingen skal foretages umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, foretage en sådan vurdering. Samtidig blev det fastsat, at der ikke kan ydes refusion af kommunens udgifter til løbende kontant- eller starthjælp for sygemeldte, hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning af planen. Fratagelsen af retten til refusion sker fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelse af planen eller opfølgningen skulle have været foretaget, og indtil kommunen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen. Målet var ifølge bemærkningerne til lovforslaget, 37 at det skal sikres, at kommunerne lever op til kravene om systematisk opfølgning, og at det har konsekvenser for kommunernes refusion fra staten, hvis kommunerne ikke administrerer reglerne korrekt. Det var også direkte anført, at kommunen skal kunne dokumentere, at den har foretaget en vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan og fulgt op på en eventuel plan. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller starthjælpsmodtagers sag, at der er foretaget en vurdering. Refusionen er afhængig af dokumentationen i den enkelte sag. 36 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem., pkt
20 3.3. Hjælp i særlige tilfælde Udgifter til ydelser efter aktivlovens kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde (rimeligt begrundede enkeltudgifter, sygebehandling, samværsudgifter m.m.) refunderes med 50 pct. Til personer, der modtager starthjælp, ydes der dog ikke statsrefusion. I blev den lavere starthjælp indført, starthjælpen udbetales til personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i mindst 7 år af de sidste 8 år. Refusionen for starthjælp er den samme som for kontanthjælp dog ikke for hjælp i særlige tilfælde. Dette var i bemærkningerne til lovforslaget 39 begrundet med, at de lavere satser for starthjælp kan utilsigtet medføre øget anvendelse af dækning af udgifter i særlige tilfælde... For at imødegå en sådan udvikling foreslås det, at statsrefusionen på 50 pct. af disse kommunale udgifter falder bort, for så vidt angår hjælp til starthjælpsmodtagere. Således vil hjælp i særlige tilfælde fremover være en ren kommunal udgift, når der er tale om personer med starthjælp. Den økonomiske trangsvurdering for hjælp i særlige tilfælde synes dermed påvirkelig af kommunaløkonomiske hensyn, dette savner dog hjemmel i aktivlovens kapitel Aktivering af kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsindsatsen var indtil 1995 kommunalt finansieret med forskellige pulje- og tilskudsordninger. 40 Fra 1. januar har staten inden for et rådighedsbeløb refunderet 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud. Den kommunale udgift til forskellige aktiveringsforanstaltninger vil dog være meget forskellig. Der vi være udgifter til drift/deltagerbetaling ved tilbud om vejledning og opkvalificering, mens dette ikke vil være tilfældet ved virksomhedspraktik. 38 Lov nr / Lovforslag nr , bem. til 1, nr Jf. bl.a. kap. 10 i lov / om kommunal aktivering. 41 Lov nr /
21 Rådighedsbeløbet opgøres pr. år til kr. i 2010, kr. i 2011 og kr. i 2012 og de efterfølgende år (2010- niveau) gange antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender, herunder personer, der er i ansættelse med løntilskud. 42 Kommunen afholder endvidere, efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., 43 udgifter til uddannelse af personer på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet. Taksten beregnes som udgangspunkt på grundlag af antal årselever og studenterårsværk efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner. Hensigten med loven var, at skabe parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar, således at det afgørende ved valget af aktiveringsform ikke bliver, om aktiveringsmyndigheden selv eller andre finansierer aktiveringsforanstaltningen, men relevansen af den konkrete aktivering for den ledige. 44 For så vidt angår udgifter til administration, herunder vejledning og udarbejdelse af skriftlige planer for aktiveringen, gælder, at disse udgifter ikke kan anmeldes til refusion. Der vil være visse afgrænsningsproblemer, idet der i forbindelse med et aktiveringsprojekt foregår vejledning m.m. Der vil være en kommunal interesse i at lade så mange opgaver som muligt udføre som en del af aktiveringen og kun den absolut nødvendige administration og opfølgning som en administrativ udgift. Denne problemstilling er tilsvarende for forrevalideringsprojekter m.m., se nedenfor. Kommunen har en betydelig frihed til at prioritere aktiveringsindsatsen. Der kan derfor være en risiko for, at kontanthjælpsmodtagere med omfattende problemer ud over ledighed bliver nedprioriteret frem for kontanthjælpsmodtagere, der modtager 42 Reglerne om finansieringen af aktivering til kontanthjælpsmodtagere, herunder rådighedsbeløbet, findes i beskæftigelsesindsatslovens Lovbekendtgørelse nr. 606 af 14/ Lovforslag nr , alm. bem. pkt
Reglerne på det sociale område
Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til
Læs mere10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget
Læs mereI 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.
Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler
Læs mere2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr.
Udgifter: 00.32 2.407.000 kr. Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsfaciliteter. Budgettet for 2013 fordeler
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280
Læs mere5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion
Læs mereNye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslag nr. L 44 Folketinget
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2012-13 Fremsat den 26. oktober af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af
Læs mere10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 19,44 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.12. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget
Læs mereUDKAST 14/08-12. Forslag. til
UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende
Læs mereArbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.
Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter
Læs mereSagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet
Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du
Læs mereSocial sikring side 1
Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70
Læs mereI dette notat opridses ændringerne i refusionssystemet kort. Desuden beskrives de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.
NOTAT Dato: 1. december 2010 Journal nr.: 10/40876 Init.: ejcjbl/spijek mail: ejcjbl@svendborg Dir. tlf.: 6223 3917 Aftale om nyt refusionssystem V, K, DF, LA og KD har indgået aftale om at ændre refusionssystemet
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mere8. Arbejdsmarkedsudvalget
8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2013 p/l niveau Regnskab 2011 2012 overslag 2013 2014 2015 2016 Arbejdsmarkedsudvalget 411.035 452.895 454.512 461.616 469.910 477.569 Forsørgelsesydelser 299.150 313.250
Læs mereNotat. Udarbejdet af Job & Velfærd Sekretariatet, beskæftigelse
Notat Lovforslag vedrørende kommunernes overtagelse af den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene samt forsørgelsesudgifterne til forsikrede ledige. Udarbejdet af Job & Velfærd Sekretariatet, beskæftigelse
Læs mereBudget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune
1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereRevalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i
Læs mere10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0
Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 67,26 %, lidt mindre end forventet på 75 % pr. 30.09.11. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget
Læs mereDen samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:
Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57
Læs mereBeskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats
DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.
Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereBeregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen
N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger
Læs mereLOV nr 1602 af 22/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.
LOV nr 1602 af 22/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2010-0017996 Senere ændringer
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning
Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Læs mereAktiveringsstrategi 2011
sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-
Læs mereBruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,
Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker
Læs mereBEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017
BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2013-08556 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:
Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereAktivering og beskæftigelse side 1
Aktivering og beskæftigelse side 1 Indhold 3.44 Produktionsskoler... 2 5.60 Introduktionsprogram mv. for udlændinge... 3 5.61 Kontanthjælp til udlændinge... 5 5.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere...
Læs mereRevalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres
Læs mere13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?
B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
1 of 9 Arbejdsmarkedsudvalget 16546 Tilbud til udlændinge 10.132.821 10.132.821 10.132.821 10.132.821 16557 Kontante ydelser 143.178.868 143.916.157 144.911.390 144.911.390 16558 Revalidering 173.316.561
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereUnder denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner samt løntilskud til personer i fleksjob og skånejob.
Budget- og regnskabssystem 4.5.5 - side 1 Dato: 20. februar 2004 Ikrafttrædelsesår: Budget 2002 REVALIDERING MV. Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner
Læs mereLov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik
LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges
Læs mereVedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78
Læs mereAftale om justering af fleksjobordningen
7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat
Læs mere(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til
(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.
Læs mereVækstudvalget/Serviceudgifter 0. Vækstudvalget/Overførselsudgifter Skole- og klubområdet/serviceudgifter 0
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Vækstudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 21 %, lidt mindre end forventet på 25 % Note Område Beløb i 1.000 kr. Vækstudvalget -6.551 Egentlige tillægsbevillinger
Læs mereUDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til
UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)
Læs mereBudgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 3 I 1.000 kr. - 2017-priser Korrigeret Budget 2017 Forventet regnskab 2017
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereBudgetforslag 2018 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetforslag 2018 Økonomiudvalget /overførselsområdet August 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. - 2017-priser Regnskab 2016 Oprindeligt Budget 2017 Basisbudget 2018 BF 2018
Læs mereMin Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:
Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.
Læs mereHøring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner
Til relevante høringsparter Sagsnr. 2015-2426 Doknr. 253655 Dato 10-07-2015 Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Den tidligere regering (Socialdemokraterne
Læs mereBekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet
BEK nr 1485 af 16/12/2013 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2013-0015245 Senere ændringer til forskriften
Læs mereOrientering om kontobro samt ændringer m.v. af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 38. omgang rettelsessider
Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 6. oktober 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 38. omgang Orientering om kontobro samt ændringer m.v. af Budget- og regnskabssystem for kommuner
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereBEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017
BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 1205663 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereForsøg med frikommuner
Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør
Læs mereLovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af
Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under
Læs mereRegeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats
08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen
Læs mereOmlægningen af refusionssystemet pr. 1. januar Oplæg, Jobcentre fra BREG Nordjylland, den 16. februar 2011
Omlægningen af refusionssystemet pr. 1. januar 2011 Oplæg, Jobcentre fra BREG Nordjylland, den 16. februar 2011 Refusionsomlægningen part II De økonomiske konsekvenser - 2011 De byrdefordelingsmæssige
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen den 27.5.2010 Dok.nr. 1908607 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004
Læs mereBekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet
UDKAST Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 554 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.ansvaret for og styringen af den
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08-2017 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereBilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.
Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mereBilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.
Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 58.501.368 298.196.931 239.695.563 20-4.760.295 Negative tal = merudgifter 42.311.024 225.573.528
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereIndarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018
Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Overførselsområdet -1.474-1.474-1.474-1.474 ØU 3.6.14: 1500 5.71 Sygedagpenge
Læs mereRefusion. Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71
Refusion Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71 Ændringer i: Sygedagpengeloven Arbejdsløshedsforsikringsloven Aktivloven Beskæftigelsesloven Udligningsloven Wiederquist ApS, 2011 Kontakt:
Læs mereSocial- og arbejdsmarked
Social- og arbejdsmarked Social- og arbejdsmarked udgør 9,2 % af de kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Beløb i hele tusinde kr. Budget 2010 Andel i pct. Faste ejendomme 223
Læs mereGrundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 2. kvartal 21 NOTAT Dato 16. august 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereIndstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 12 En ny chance til alle 527257 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen 1. at statstilskuddet kroner 769.972 til gennemgang af sager i perioden
Læs mereBudget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362
Læs mereØkonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen
Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereBudgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 1 I 1.000 kr. - 2017-priser Regnskab 2016 Korr. Budget 2017 Forventet regnskab
Læs mereBekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet
Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i
Læs mereBudget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)
for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter
Læs mereNotat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør
Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen
Læs mereUDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER
HORSENS KOMMUNE BUDGET 2017 1 BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER Hovedoversigt 1.328.302.922kr. Politikområde Integration, forsørgelse Sygedagpenge, forsørgelse Kontanthjælp og revalidering, forsørgelse
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Læs mereOrienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner
Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: Juni.2003 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2003-2544-5 Sagsbeh.: JSN Fil-navn: Orientering.juni Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for
Læs mereNOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet
ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform
Læs mereAnvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden
N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.
Læs mereFor hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.
Bilag 2: Oversigt - Frihedsgrader og bindinger på udvalgets område Beskæftigelsesudvalget Politikområdet 06 Arbejdsmarked består af følgende delområder: Midlertidig boligplacering/lejetab fraflytning mv.
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.035,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mereBudgetforslag 2017 Økonomiudvalget /overførselsområdet. August 2016 version 2
Budgetforslag 2017 Økonomiudvalget /overførselsområdet August 2016 version 2 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. - 2016-priser Regnskab 2015 (15-pl) Opr. Budget 2016 Basisbudget
Læs mereFTF-forslag til et nyt refusionssystem
13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats
Læs mere