Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats"

Transkript

1 Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats Styring, regulering eller retssikkerhed? John Klausen adjunkt, cand. jur., ph.d. 2010

2 John Klausen Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats - Styring, regulering eller retssikkerhed? Copyright: John Klausen og Socialrådgiveruddannelsen i Århus Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 17 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Udgivet af: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2010 Kan bestilles pr. telefon eller Denne udgave kan også downloades på ner.aspx Pris kr evt. forsendelse.

3 Forord Finansieringen af sociale ydelser er et væsentligt styringsmiddel overfor kommunerne og mulig påvirkning af det sociale arbejde. Denne artikel behandler den retlige styring i form af statslige refusioner til kommunerne. De statslige refusioner har udviklet sig til et langt mere direkte styringsmiddel, hvor det traditionelle forhold mellem retlig regulering og retlig styring er blevet påvirket, hvilket giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser. Med henblik på vurdering af styringselementerne i den nuværende refusionsordning ses i det følgende på udviklingen af refusionen for de enkelte ydelser og de intentioner, der har været bag ændringerne. Dette med henblik på at afklare, hvilke muligheder for påvirkning, der kan være af en given finansiering, herunder også påvirkning, der vil være usaglig og udtryk for finansiel magtfordrejning. Den potentielle mulighed for påvirkning har i sig selv retssikkerhedsmæssig interesse og kan bl.a. påvirke borgerens oplevelse af retssikkerhed (den subjektive retssikkerhed). Århus, august 2010 John Klausen

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Finansiering af sociale ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp og aktivering Visitationstilsyn Sygeopfølgning for kontant og starthjælpsmodtagere Hjælp i særlige tilfælde Aktivering af kontanthjælpsmodtagere Revalidering Fleksjob - ledighedsydelse Førtidspension Det enstrengede system Aktivering af forsikrede ledige Arbejdsløshedsdagpenge Udgifter til anden aktør Styring regulering eller retssikkerhed... 34

6

7 1. Finansiering af sociale ydelser Den aktive beskæftigelsesindsats og sociale udgifter i øvrigt fordeles endeligt på forskellige finansieringskilder, stat, kommuner, arbejdsgivere og forsikrede. I denne artikel vil det kun være fordelingen mellem stat og kommune, der vil være genstand for nærmere analyse. Fordelingen af udgifter mellem stat og kommune sker dels gennem et tilskuds- og udligningssystem og dels gennem statslige refusioner til en række sociale ydelser. Refusionsprocenternes højde afspejler et styrings-/ansvarshensyn, hvor udligningshensynet har et byrdefordelingsmæssigt sigte. Det kommunale tilskuds- og udligningssystem vil også så vidt muligt skulle afbøde utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af ændrede refusionssatser. Finansieringsreglerne er en blandt flere styringsfaktorer. Finansieringsreglerne er normalt indirekte i den forstand, at de skal påvirke grundlaget for beslutninger om fremtidig kapacitet, ressourceanvendelse og metoder m.v. Virkningerne af finansieringsreglerne vil derfor typisk være relativt langsigtede, fordi de skal gøre sig gældende gennem planlægning og ikke direkte indgå i de enkelte beslutninger om visitation, anvendelse og tildeling af givne foranstaltninger. Statslig budgetstyring af kommunalforvaltningen har historisk spillet en stor rolle. Mange af de tjenesteydelser, som kommunalforvaltningen stiller til rådighed, er oprindeligt blevet fremmet og styret ved procentrefusioner. Gennem forhøjelse af refusionssatserne har man fremkaldt en særlig indsats på de områder, som fra centralt hold er blevet tillagt høj prioritet. Siden begyndelsen af 1970 erne er denne form for refusion i vidt omfang blevet erstattet af bloktilskud opgjort på grundlag af objektive kriterier. På det sociale område og primært for forsørgelsesydelserne og den aktive beskæftigelsesindsats spiller procentrefusionerne stadig en central rolle. Bistandsloven erstattede i 1976 en række sociallove med forskellige refusionsordninger og indførte i stedet en generel statsrefusion på 50 pct., der byggede på et neutralitetsprincip. Socialreformkommissionen havde påpeget, at der ved tilrettelæggelsen af finansieringen bør tages hensyn til sammenhængen mellem for- 7

8 skellige sociale og sundhedsmæssige ydelser og til sammenhængen mellem disse ydelser og andre foranstaltninger. Kommissionen formulerede herudfra bl.a. princippet om finansieringssystemets neutralitet. 1 Den ensartede finansiering af kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension blev dog først gennemført med en lovændring i 1991 samtidig med udlægningen af kompetencen til kommunerne til at tilkende de almindelige førtidspensioner, se nedenfor. Regulering er retsmidler, der retter sig mod borgerne. Styring er retsmidler, der retter sig mod forvaltningsorganer/stillinger. En sådan sondring er en udmærket opdeling som angivelse af en formel afgrænsning mellem de økonomiske styringsmidler og de materielle regler for de sociale ydelser. Et retssikkerhedsperspektiv har normalt den borgerrettede regulering som sit udgangspunkt og styringsregler som noget mindre væsentligt. De statslige refusioner har dog udviklet sig til et langt mere direkte styringsmiddel, hvor det traditionelle forhold mellem retlig regulering og retlig styring er blevet påvirket, hvilket giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser. De statslige refusioner er bl.a. også blevet brugt med det direkte formål at fremme retssikkerheden. 1 Socialreformkommissionens 1. betænkning, Det sociale tryghedssystem, Struktur og dagpenge, betænkning nr. 543/1969, s

9 Oversigt over statsrefusion til de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser Sygedagpenge første 4 uger 100 pct. Kontanthjælp/Starthjælp Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse (og kontanthjælp og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob) Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge (udbetales ikke af kommunen, der betales i stedet et bidrag) uge uge efter 52 uger mere end 18 måneder inden for 24 måneder første 4 uger efter 4 uger (kommunerne bidrager ikke til finansieringen af dagpenge for de sammenlagt første 18 uger i 2010, 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012) 50 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 0 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 65 pct. 65 pct. 65/35 pct. (aktiv/passiv) 0 pct. 35 pct. ingen bidrag 25/50 pct. (aktiv/passiv) Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v. 2. Sygedagpenge 2 Arbejdsgiveren afholder som hovedregel udgifterne til sygedagpenge i de første 21 kalenderdage af en fraværsperiode under 2 Reglerne om den statslige refusion af sygedagpenge findes i sygedagpengelovens kap

10 sygdom, dog afholder kommunen for bl.a. nyansatte udgifterne til sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom og 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Fra og med 9. uge og til og med 52. uge afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvis tilbage i arbejde eller i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, afholder staten dog 65 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge. Endvidere indeholder sygedagpengeloven en regel om, at der ikke kan ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til, at følge op (reglen er dog midlertidigt suspenderet se nedenfor). Sygedagpenge blev efter udlægningen fra sygekasserne til kommunerne i 1973 refunderet med 75 pct. af staten. 3 I bemærkningerne til lovforslaget 4 var anført: Kommunerne vil få en væsentlig indflydelse på størrelsen af den dagpengehjælp, der ydes. Kommunerne kan endvidere i visse tilfælde vælge mellem dagpengeydelsen og andre sociale ydelser, hvortil kommunerne yder bidrag. Efter forslaget skal kommunerne derfor selv bære 25 pct. af den samlede udgift til dagpenge. Refusionen blev med virkning fra 1. januar 1992 nedsat til 50 pct. 5 Kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13 uger og udgifterne til barseldagpenge skulle derimod afholdes fuldt ud af staten. Den differentierede refusion var udtryk for sammenhængen mellem økonomisk ansvar og handlemuligheder. I bemærkningerne til lovforslaget kom det direkte til udtryk ved, at hensynet til at fremme de aktiverende og forebyggende foranstaltninger ikke har særlig betydning i forbindelse med udbetaling af 3 Lov nr / FT , tillæg A, sp Lov nr /

11 dagpenge ved kortere sygeperioder og under barsel. 6 Den ændrede refusion for dagpenge skete i sammenhæng med, at kommunerne også blev medfinansierende for førtidspension, se nedenfor. Grundlaget for denne finansieringsordning var en fælles refusionsprocent på 50 for de sociale ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden. Udgifter til sygedagpenge og førtidspension blev derefter refunderet med samme procent som kontanthjælp. Hensigten med dette neutralitetsprincip var også at give en bedre tilskyndelse til at vælge aktive ydelser frem for passive, 7 udgiften til førtidspension blev tidligere refunderet fuldt ud. Dagpengeloven stiller krav om opfølgning med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet, dette skulle tidligere ske senest efter 13 uger og derefter mindst hver 13. uge. Dette blev med virkning fra 1. april 1997 ændret til 8 uger 8 og kravene til selve opfølgningen blev skærpet, bl.a. med krav om personlige samtaler og opfølgningsplaner. Finansieringen blev tilsvarende ændret, således at den statslige refusion blev nedsat til 50 pct. fra 8. til 13. uge, der var dermed direkte sammenhæng mellem det økonomiske ansvar og minimumsreglen for opfølgning. Fra 1. januar 2000 har kommunerne fuldt ud afholdt udgiften til de sygedagpenge, der udbetales i en sammenhængende periode efter den 52. uge i det aktuelle sygefravær. 9 Ændringen var i lovforslaget begrundet med, at en afskaffelse af den statslige medfinansiering af sygedagpengeudgifterne efter den 52. uge vil medvirke til at fremme kommunernes tilskyndelse til så hurtigt som muligt at iværksætte en indsats med henblik på den enkelte sygedagpengemodtagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 10 Sygedagpenge ophører efter 52 uger med mindre kommunen vurderer, at betingelserne i en af lovens forlængelsesregler er opfyldt. 6 Lovforslag nr , bem. til 8. 7 Lovforslag nr , alm. bem. 8 Lov nr / Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. 11

12 Fra 2001 blev regelsættet vedrørende den obligatoriske opfølgning efter 8 uger smidiggjort, og den statslige refusion fra 5. til 8. uge blev nedsat til 50 pct. 11 Ændringen af finansieringen skulle ifølge bemærkningerne til lovforslaget 12 ses i sammenhæng med forslaget om smidigere regler om 8-ugers opfølgningen er begrundet i et ønske om, at kommunerne foretager sygedagpengeopfølgningen på så tidligt et tidspunkt som muligt. Bestemmelsen skal ses som et instrument til at sikre en tidlig kommunal opfølgning. Friheden for kommunen til i højere grad at kunne prioritere og differentiere opfølgningsindsatsen blev forbundet med et øget økonomisk ansvar. Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over 52 uger bl.a., når det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. 13 Denne forlængelsesmulighed var i forarbejderne 14 begrundet med, at dette vil give kommunerne en betydelig tilskyndelse til at iværksætte den fornødne afklarende indsats, mens personen modtager sygedagpenge, idet udgifter til dagpenge efter den 52. uge fuldt ud finansieres af kommunerne. Der vil herved ske en begrænsning i antallet af tilfælde, hvor en person ved ophør af dagpengeudbetalingen skulle overgå til kontanthjælpssystemet. I 2005 blev der indført en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager. 15 Der blev indført visitation til 3 kategorier, med samtale med alle sygemeldte inden udgangen af 8. uge, herefter opfølgning mindst hver 4. uge i risikosager og som hidtil mindst hver 8. uge i øvrige sager, endvidere skal kommunen udarbejde opfølgningsplan senest efter 2. opfølgning. Med det formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, 16 blev der indført en regel 11 Lov nr / Lovforslag nr , bem. til 1, nr Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. 15 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem., pkt

13 om, at manglende kommunal opfølgning medfører, at der ikke udbetales refusion for den periode, hvor kommunen ikke har opfyldt sin pligt til at følge op. Denne ændring af refusionsreglerne var direkte begrundet i den sygemeldtes retssikkerhed (kravet på opfølgning). I 2009 blev der vedtaget en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl. 17 Beskæftigelsesindsatsloven blev ændret, således at kommunerne kan give aktive tilbud til alle sygedagpengemodtagere, tidligere kunne der kun gives tilbud til sygedagpengemodtagere, der deltog i forrevalidering. I tilknytning hertil blev statens refusion fra 4. januar 2010 lagt om og staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge og til 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvist tilbage i arbejde eller i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, afholder staten 65 pct. af udgifterne fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud. I bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion 18 er der fastsat nærmere regler for, hvornår kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge. Tilbuddet skal være på minimum 10 timer om ugen. Timetallet kan dog være mindre, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for den sygemeldte at deltage med et lavere timetal. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget blev refusionen lagt om så jobcenteret får større incitament til at give aktive tilbud. 19 Kommunerne får et økonomisk incitament til at fremme, at flere sygemeldte vender gradvist tilbage i arbejde eller får tilbud om at være aktive, som kan lette vejen tilbage til arbejde. Den tidligere regel om, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op på en sygedagpengesag afbureaukratiseres. Det sker ved at suspendere reglen i en 2-årig periode fra den 1. januar 2010 til den Lov nr / Bekendtgørelse nr. 449 af 28/ Lovforslag nr , alm. bem., pkt

14 december Formålet er at afprøve kommunernes indsats uden reglen 20 Reglen, der havde som formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, jf. ovenfor, er således blevet afbureaukratiseret/afskaffet. Kommunerne havde i forbindelse med afbureaukratiseringsrapporten 21 peget på, at bestemmelsen havde medført, at fokus i opfølgningen har været hæftet mere på rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte. Finansieringen af sygedagpenge medfører, at kommuner i almindelighed har en interesse i at gøre sygedagpengeperioden så kort som mulig og i særdeleshed undgå, at perioden strækker sig ud over 52 uger. Administration finansieres af kommunen, se nedenfor. En opprioritering af opfølgningen i sygedagpengesager og øget administrativt ressourceforbrug vil i højere grad være økonomisk fordelagtigt i sygedagpengesager (over 52 uger) end i eksempelvis langvarige kontanthjælpssager, der kan udspringe af samme sociale begivenhed som sygedagpengesager, bortset fra manglende opfyldelse af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav. Der er tilsvarende også et større incitament til at visitere sygedagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere til fleksjob. En ens refusion af henholdsvis langvarig kontanthjælp og sygedagpenge (efter 52 uger) ville kunne mindske dette problem. Øget aktivering af sygedagpengemodtagere vil være en måde at reducere den kommunale udgift til sygedagpenge og dermed en besparelse. Nogle kommuner har stillet krav om aktivering af alvorligt syge i et sådant omfang, at beskæftigelsesministeren via arbejdsmarkedsstyrelsen har orienteret om, at svært syge ikke skal tvinges i aktivering. 22 I skrivelsen anfører Arbejdsmarkedsstyrelsen: 23 Da det er afgørende, at alvorligt syge personer be- 20 Lovforslag nr , alm. bem., pkt Arbejdsmarkedsstyrelsen: Forenkling af sygeopfølgning i jobcentrene. Afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet, 30. november 2007, s Åbent samråd med beskæftigelsesministeren om langtidssyges samtaler i jobcentrene, 27/ (www.ft.dk). 23 Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 11. maj 2010 om sygedagpengeopfølgning over for alvorligt syge borgere (www.ams.dk). 14

15 handles med respekt og anstændighed og får al den hjælp, de har krav på og brug for, skal Arbejdsmarkedsstyrelsen i denne skrivelse kort præcisere de hensyn, der efter reglerne skal tages ved opfølgning over for alvorligt syge borgere. Arbejdsmarkedsstyrelsen præciserer videre i skrivelsen, at kommunen kan hjemtage 65 pct. i statsrefusion på sygedagpenge, selv når tilbuddet er af meget begrænset omfang i princippet helt ned til 1 time om ugen. Om et sådant tilbud af meget begrænset omfang også har et andet formål, end opnåelse af 65 pct. refusion, fremstår noget uklart. Det fremgår i øvrigt direkte af sygedagpengelovens 16, stk. 6, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. I bemærkningerne til lovforslaget 24 var dette præciseret: Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet. I øvrigt skal et tilbud, som det fremgik af forarbejderne, kunne fremme, at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den faglige vurdering af, om et tilbud i den konkrete situation opfylder formålet synes i visse kommuner at være påvirket af den retlige styring. 3. Kontanthjælp 25 og aktivering 26 Kommunernes udgifter til kontanthjælp har siden bistandslovens indførelse været refunderet med 50 pct. fra staten. Dette blev 24 Lovforslag nr , bem. til 1, nr Reglerne om den statslige refusion til kontant- og starthjælp findes i aktivlovens 100 og 100a. 26 Reglerne om den statslige refusion til kommunens udgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere findes i beskæftigelsesindsatslovens

16 ændret i 2006, 27 så der i stedet for 50 procents refusion ydes 65 pct. statsrefusion, hvis personen er i et aktivt tilbud og 35 pct., hvis personen modtager passiv hjælp. Af bemærkningerne til lovforslaget 28 fremgik, at kommunerne skal belønnes for en aktiv indsats. Derfor bliver refusionssatserne for forsørgelsesudgifter ændret, så udgifter i aktive perioder kontanthjælp og starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under løntilskudsjob refunderes med 65 pct., og udgifter i passive perioder refunderes med 35 pct. Sigtet var, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at alle, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse. Alt for mange kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder indvandrere, går i lang tid passivt på offentlig forsørgelse uden at deltage i aktivering. I dag er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få indvandrere og deres efterkommere i arbejde. Hvis alle kommuner fremover gør som de bedste kommuner, er integrationen godt på vej. Derfor skal gode kommuner belønnes, mens andre kommuner skal have stærkere incitamenter til at gå i de gode kommuners fodspor. Der blev endvidere i aktivlovens 100 indsat en bemyndigelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion, herunder hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. Denne bemyndigelse var begrundet med, 29 at der er behov for at fastsætte regler om, hvilke krav kommunen skal opfylde for at få 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen under aktivering, for at sikre, at aktiveringen har den nødvendige kvalitet. Kravene for, at kommunerne kan få ret til 65 pct. refusion, er ændret i flere omgange, senest pr. 1. januar Det er et krav 27 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem. ad Betænkning til lovforslag nr , bem. til 1, nr Bekendtgørelse nr. 680 af , bekendtgørelse nr. 677 af (kun krav om minimum 10 timer om ugen for 65 pct. refusion) og bekendtgørelse nr af Reglerne er nu i bekendtgørelse nr. 449 af om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og 16

17 for at få 65 pct. refusion af udgifterne til hjælp, at betingelserne for tilbud i beskæftigelsesindsatsloven er opfyldt og tilbuddet i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen. Et tilbud kan dog være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen, hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 35 pct. i refusion. Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og indtil tilbud påbegyndes. Kommunen mister således refusionen for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets længde og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt. Denne brug af refusion som retshåndhævelsesmiddel ses tilsvarende i forbindelse med visitationstilsynet og sygeopfølgning, se nedenfor. Den højere refusion, hvis personen er i aktivt tilbud, har i mange kommuner medført ihærdige bestræbelser på at give tilbud til så mange som muligt. Af en skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til samtlige jobcentre fremgår, at styrelsen er blevet opmærksom på, at en kommune gennemfører et projekt for borgere på kontanthjælp, der ikke har ressourcer til at indgå i aktiveringstilbud uden for hjemmet. De pågældende aktiveres derfor i deres hjem 25 timer om ugen. Styrelsen har over for kommunen præciseret, at aktiviteter i et særligt tilrettelagt forløb forudsætter, at der er kontrol med, at den ledige møder frem og er aktiv i tilbuddet i de fastsatte timer. Denne kontrol er endvidere en forudsætning for, at det er muligt at påse, om den ledige overholder sine forpligtelser, eller om der er grundlag for en sanktion. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor over for kommunen oplyst, at det er styrelsens vurdering, at kontanthjælpen til disse personer ikke kan refunderes med 65 %. 31 starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde. 31 Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse nr af 25/ om særligt tilrettelagte forløb i form af hjemmeaktivering. 17

18 3.1. Visitationstilsyn I 2004 blev der indført tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger og visitation for kontant- og starthjælpsmodtagere. 32 Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed og kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner. Samtidig blev beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommuner, der ikke foretager de foreskrevne sagsbehandlingsskridt mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige. 33 Baggrunden for tilsynet var, at kommunernes visitationspraksis er meget forskellig. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der tilmeldes AF, svinger i et omfang, der ikke alene kan forklares med forskelle i kommunernes befolkningssammensætning. Sigtet med tilsynet er at virke fremadrettet og præventivt. Målet er at sikre, at sagsbehandlingen er professionel og har en høj kvalitet, således at borgerens rettigheder sikres. 34 Det følger af bekendtgørelsen, 35 at arbejdsdirektoratet fører tilsyn med, om kommunen foretager de sagsbehandlingsskridt, som den skal foretage ved kontaktsamtaler. Hvis direktoratet konstaterer, at kommunen ikke har foretaget de foreskrevne sagsbehandlingsskridt på det korrekte tidspunkt, mister den retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp fra den dato, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle være foretaget, og frem til dagen før den har foretaget sagsbehandlingsskridtet. 32 Lov nr / Bemyndigelsen er nu i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 4a, stk. 2, jf. lov / Lovforslag nr , alm. bem., pkt. 2a. 35 Bekendtgørelse nr af 21/ om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne skal foretage ved samtaler i det individuelle kontaktforløb (visitationstilsyn). 18

19 3.2. Sygeopfølgning for kontant og starthjælpsmodtagere I blev der også indført særlige krav til kommunens opfølgning for kontant- og starthjælpsmodtagere, der er sygemeldte, (aktivlovens 12 b). Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om eller modtager hjælp, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Vurderingen skal foretages umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, foretage en sådan vurdering. Samtidig blev det fastsat, at der ikke kan ydes refusion af kommunens udgifter til løbende kontant- eller starthjælp for sygemeldte, hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning af planen. Fratagelsen af retten til refusion sker fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelse af planen eller opfølgningen skulle have været foretaget, og indtil kommunen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen. Målet var ifølge bemærkningerne til lovforslaget, 37 at det skal sikres, at kommunerne lever op til kravene om systematisk opfølgning, og at det har konsekvenser for kommunernes refusion fra staten, hvis kommunerne ikke administrerer reglerne korrekt. Det var også direkte anført, at kommunen skal kunne dokumentere, at den har foretaget en vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan og fulgt op på en eventuel plan. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller starthjælpsmodtagers sag, at der er foretaget en vurdering. Refusionen er afhængig af dokumentationen i den enkelte sag. 36 Lov nr / Lovforslag nr , alm. bem., pkt

20 3.3. Hjælp i særlige tilfælde Udgifter til ydelser efter aktivlovens kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde (rimeligt begrundede enkeltudgifter, sygebehandling, samværsudgifter m.m.) refunderes med 50 pct. Til personer, der modtager starthjælp, ydes der dog ikke statsrefusion. I blev den lavere starthjælp indført, starthjælpen udbetales til personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i mindst 7 år af de sidste 8 år. Refusionen for starthjælp er den samme som for kontanthjælp dog ikke for hjælp i særlige tilfælde. Dette var i bemærkningerne til lovforslaget 39 begrundet med, at de lavere satser for starthjælp kan utilsigtet medføre øget anvendelse af dækning af udgifter i særlige tilfælde... For at imødegå en sådan udvikling foreslås det, at statsrefusionen på 50 pct. af disse kommunale udgifter falder bort, for så vidt angår hjælp til starthjælpsmodtagere. Således vil hjælp i særlige tilfælde fremover være en ren kommunal udgift, når der er tale om personer med starthjælp. Den økonomiske trangsvurdering for hjælp i særlige tilfælde synes dermed påvirkelig af kommunaløkonomiske hensyn, dette savner dog hjemmel i aktivlovens kapitel Aktivering af kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsindsatsen var indtil 1995 kommunalt finansieret med forskellige pulje- og tilskudsordninger. 40 Fra 1. januar har staten inden for et rådighedsbeløb refunderet 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud. Den kommunale udgift til forskellige aktiveringsforanstaltninger vil dog være meget forskellig. Der vi være udgifter til drift/deltagerbetaling ved tilbud om vejledning og opkvalificering, mens dette ikke vil være tilfældet ved virksomhedspraktik. 38 Lov nr / Lovforslag nr , bem. til 1, nr Jf. bl.a. kap. 10 i lov / om kommunal aktivering. 41 Lov nr /

21 Rådighedsbeløbet opgøres pr. år til kr. i 2010, kr. i 2011 og kr. i 2012 og de efterfølgende år (2010- niveau) gange antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender, herunder personer, der er i ansættelse med løntilskud. 42 Kommunen afholder endvidere, efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., 43 udgifter til uddannelse af personer på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet. Taksten beregnes som udgangspunkt på grundlag af antal årselever og studenterårsværk efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner. Hensigten med loven var, at skabe parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar, således at det afgørende ved valget af aktiveringsform ikke bliver, om aktiveringsmyndigheden selv eller andre finansierer aktiveringsforanstaltningen, men relevansen af den konkrete aktivering for den ledige. 44 For så vidt angår udgifter til administration, herunder vejledning og udarbejdelse af skriftlige planer for aktiveringen, gælder, at disse udgifter ikke kan anmeldes til refusion. Der vil være visse afgrænsningsproblemer, idet der i forbindelse med et aktiveringsprojekt foregår vejledning m.m. Der vil være en kommunal interesse i at lade så mange opgaver som muligt udføre som en del af aktiveringen og kun den absolut nødvendige administration og opfølgning som en administrativ udgift. Denne problemstilling er tilsvarende for forrevalideringsprojekter m.m., se nedenfor. Kommunen har en betydelig frihed til at prioritere aktiveringsindsatsen. Der kan derfor være en risiko for, at kontanthjælpsmodtagere med omfattende problemer ud over ledighed bliver nedprioriteret frem for kontanthjælpsmodtagere, der modtager 42 Reglerne om finansieringen af aktivering til kontanthjælpsmodtagere, herunder rådighedsbeløbet, findes i beskæftigelsesindsatslovens Lovbekendtgørelse nr. 606 af 14/ Lovforslag nr , alm. bem. pkt

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser -priser Netto 6.130 6.130 6.130 6.130 6.130 På denne funktion afholdes udgifter til: Undervisning, praktik- og skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser Alle

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

Budget 2012. Udvalget for Job og Arbejdsmarked

Budget 2012. Udvalget for Job og Arbejdsmarked Lejre Kommune Udvalget for Job og Arbejdsmarked Udvalget for Job og Arbejdsmarked 345 Lejre Kommune Bevillingsoversigt (1.000 kr. -priser) overslag 2013 overslag 2014 overslag 2015 5 UDVALGET FOR JOB OG

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget 10. Arbejdsmarkedsudvalget 95 96 10. Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2013 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2013 UU, ungdomsuddannelser U 11.190.200 I -117.800 Tilbud til voksne med særlige

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3.

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 257 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik samt lov om ansvaret for og styringen

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

FORSØRGELSE AF VOKSNE. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet

FORSØRGELSE AF VOKSNE. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet Ændringer siden seneste udgave (August 2014) er understreget og indarbejdet Love Aktivlov: Lov nr. 455 af 10/6 1997 om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13/11 2014 ændret ved:..............................

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Anvendelsen af revalidering er faldet med 40 fra 2005 til 2011. Skyldes det mantraet om den korteste vej til job, at anvendelsen af revalidering er faldet,

Læs mere

6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet

6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet 6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet 6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet Danmark har behov for en effektiv styring på beskæftigelsesområdet,

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

9.1 Overførselsudgifter

9.1 Overførselsudgifter 9.1 Overførselsudgifter Budget 2015 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2015 UU, ungdomsuddannelser U 9.597.500 kr. I -119.400 kr. Tilbud til voksne med særlige behov Bomi beskyttet U 6.728.000

Læs mere

KONTANTE YDELSER (57)

KONTANTE YDELSER (57) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.7 - side 1 Dato: Juli 2014 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 KONTANTE YDELSER (57) 5.57.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter

Læs mere

Oversigt over sagsbehandlingsfrister for Erhvervs- og Borgerservice 2014

Oversigt over sagsbehandlingsfrister for Erhvervs- og Borgerservice 2014 Oversigt over sagsbehandlingsfrister for Erhvervs- og Borgerservice 2014 EMNE Lov om individuel boligstøtte Beboerindskudslån 54-55 Erhvervs- og Borgerservice Borgerservice 1 uge Lov om lån til betaling

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68)

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.9 - side 1 Dato Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 10 Arbejdsmarkedsudvalget.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 10 Arbejdsmarkedsudvalget. 10 Arbejdsmarkedsudvalget. 93 94 10. Arbejdsmarkedsområdet Budget 2014 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2014 UU, ungdomsuddannelser U 10.981.600 I -118.000 Tilbud til voksne med særlige

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere