Refusion. Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71

Transkript

1 Refusion Lovbog om refusion Fra december 2010: L 67, L 69, L 71 Ændringer i: Sygedagpengeloven Arbejdsløshedsforsikringsloven Aktivloven Beskæftigelsesloven Udligningsloven Wiederquist ApS, 2011 Kontakt: susanne@wiederquist.dk eller telefon Samlet og redigeret af cand.jur. Susanne Wiederquist og ba.jur. Karina Engelst

2 2

3 Indholdsfortegnelse Brugervejledning DEL: INDLEDNING Nye rammer for sygefraværsindsatsen... 9 Fremsættelsestale til L Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse Fremsættelsestale til L En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker Fremsættelsestale til L DEL: YDELSEN Sygedagpengeloven (L 67) o Ændring af refusionssatser Arbejdsløshedsforsikringsloven (L 71) o Finansiering af udgifterne til dagpenge o Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension Aktivloven (L 71) o Refusion af kontant- og starthjælp, ledighedsydelse m.v o Refusion af revalideringsydelse og udgifter til boligtilskud o Refusion af udgifter efter lovens 74d-74i Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (L 71) DEL: INDSATSEN Beskæftigelsesloven (L 69) o Prisloft på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere o Prisloft på selvvalgt uddannelse for fleksjobvisiterede Beskæftigelsesloven (L 71) o Vejledning og opkvalificering o Statens refusion til kommunerne Lov nr. 482 af 12. juni 2009 (L 71) o Kommunernes bidrag til finansieringen af arbejdsløshedsdagpenge DEL: KOMMUNAL UDLIGNING Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (L 71) o Budgetgaranti o Beskæftigelsestilskuddet DEL: WIEDERQUIST-MODELLER Refusionssatser på sygedagpenge Refusionssatser på revalidering

4 Refusionssatser på særlig ydelse Refusionssatser på kontant- og starthjælp Refusionssatser på ledighedsydelse Refusionssatser for forsikrede ledige DEL: BILAG Bekendtgørelse nr. 14 af 3, januar Bekendtgørelse nr. 316 af 6. april Bekendtgørelse nr. 482 af 19. maj

5 Brugervejledning Før du går i gang med at anvende dit nye værktøj, vil vi anbefale dig at læse denne vejledning igennem. Vejledningen beskriver lovbogens opbygning, og giver forhåbentlig et overblik over, hvordan du får mest mulig ud af bogen. Lovbogen er delt ind i 5 hovedafsnit samt et bilagsafsnit: Indledning afsnittet indeholder aftaleteksterne, der ligger bag lovgivningen og fremsættelsestalerne til de tre vedtagne lovforslag L 67, L 690 og L 71. Ydelsen afsnittet indeholder de ændringer fra L 67 og L 71, der vedrører ydelsen Indsatsen afsnittet indeholder de ændringer fra L 69 og L 71, der vedrører indsatsen Kommunal udligning afsnittet indeholder ændringer til udligningsloven fra L 71 Modelafsnit afsnittet indeholder oversigter udarbejdet af Wiederquist ApS til bedre forståelse af reglerne og lettere anvendelse af reglerne i det daglige arbejde De tre lovforslag gennemgås detaljeret med hver enkelt bestemmelse for sig, inddelt efter hvilken lov, der ændres i. Ændringerne gennemgås efter nedenstående punkter: Emne Ikrafttrædelsesdato o I forhold til ikrafttrædelsesbestemmelserne til ændringerne i L 71 ønsker vi at gøre opmærksom på, at der er tilknyttet en række overgangsbestemmelser. Disse overgangsbestemmelser er placeret til sidst i DEL 2: Ydelsen, da de primært vedrører ændringerne i Arbejdsløshedsforsikringsloven, hvis ændringer også beskrives i denne del. Lovtekst hvad er lige præcis ændret i denne bestemmelse Hele bestemmelsens nye ordlyd med fed markering af det, der er ændret Almindelige bemærkninger generelle betragtninger omkring baggrunden for bestemmelsens ændring Specielle bemærkninger specifikke bemærkninger, der retter sig direkte mod anvendelsen af den nye bestemmelse hvordan man tackler det nye i praksis Henvisninger til bekendtgørelser, der er med i bogen som bilag, i de tilfælde, hvor vi føler, det vil lette forståelse og anvendelsen af ændringerne Vi håber du får glæde af din nye lovbog og modtager gerne ris, ros, kommentarer m.v., så vi kan optimere kommende udgaver af vort koncept. Kommentarer kan sendes til susanne@wiederquist.dk God fornøjelse! Susanne Wiederquist Præstø, Juni

6 6

7 DEL 1: INDLEDNING 7

8 8

9 Nye rammer for sygefraværsindsatsen 5. november

10 Aftaletekst til Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat skal ydes en aktiv indsats over for sygemeldte. Målet for sygefraværsindsatsen er, at sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage på arbejdsmarkedet. For mange sygemeldte borgere får i dag standardkurser og projekter, der ikke hjælper den sygemeldte tilbage i job. Det skal være slut med at sende sygemeldte på standardkurser. Sygemeldte skal i stedet have en indsats, der er individuelt tilpasset og har fokus på, at den sygemeldte vender tilbage i job eller kommer ud på en virksomhed og løser opgaver i et kollegialt fællesskab. Kommunerne skal derfor kun give aktive tilbud, hvis det kan hjælpe den sygemeldte med at blive på arbejdsmarkedet. Aftalepartierne er også enige om, at kommunerne kun skal yde en aktiv indsats over for de sygemeldte, der har behov for en indsats. Derfor skal alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet, fritages for aktive tilbud og møder i jobcenteret. Aftalepartierne er derfor enige om en justeret sygefraværsindsats, der består af følgende elementer: En ny og effektiv refusionsmodel I dag hjemtager kommunerne lav refusion i perioder med passiv forsørgelse og høj refusion i aktive perioder uanset aktiveringstypen. Refusionssatserne på sygedagpengeområdet er 35/65. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere uden loft over udgifterne. De nuværende refusionsprocenter giver en for stærk tilskyndelse til at give aktive tilbud uden hensynstagen til, hvorfor, hvor meget og hvordan der aktiveres. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at kommunerne fremover kan hjemtage 50 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne i perioder med gradvis tilbagevenden (delvis raskmelding), virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) eller ordinær uddannelse, og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering eller passiv forsørgelse. Et fælles rådighedsloft Refusionen af kommunernes driftsudgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere har været i markant vækst og er ikke underlagt et driftsloft i dag. Driftsudgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere i 2010 vil således væsentligt overstige det forudsatte niveau i sygefraværsaftalen. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at kommunernes styring forenkles og effektiviseres ved, at der etableres ét fælles driftsloft på kr. pr. helårsperson for driftsudgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere. Loftet omfatter også ledighedsydelsesmodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, forsikrede ledige, samt deltagere i 6 ugers selvvalgt uddannelse. 10

11 Refusion for timer i aktive tilbud Aftalepartierne er enige om på et senere tidspunkt at drøfte mulighederne for, at der indføres en automatisk time-for-time beregning for aktive tilbud til personer på sygedagpenge, så der gives høj refusion for det faktiske antal timer, de er i aktive tilbud. I den forbindelse drøftes mulighederne for kombinerede forløb, fx virksomhedsrettede forløb kombineret med psykologbistand eller fysioterapi. Grupper af syge fritages fra aktive tilbud og samtaler Det er afgørende, at alvorligt syge ikke belastes af sygedagpengeopfølgningen. Sygemeldte som er meget tæt på en raskmelding, skal ikke have aktive tilbud eller kontaktes unødvendigt. Det er centralt, at kommunernes ressourcer anvendes på de sager, hvor opfølgning og aktiv indsats gør en forskel. Aftaleparterne er enige om en række initiativer, der skal sikre en tilpasset indsats for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet. Aktive tilbud skal derfor kun anvendes, hvis det kan hjælpe den enkelte med at blive på arbejdet eller vende hurtigere tilbage. Derudover skal sygemeldte med en klar diagnose, og som forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger, ikke kunne få nye aktive tilbud. For at sikre at meget syge ikke kontaktes af jobcentret eller mødes af krav om aktive tilbud, fritages meget syge mennesker for aktive tilbud og møder i jobcentret. Der udarbejdes en liste med diagnoser til jobcentrene, der anvendes til standbyordningen. Ud over ovenstående ændringer af beskæftigelsesindsatsen, er aftalepartierne enige om at drøfte en afbureaukratisering af reglerne på sygedagpengeområdet, når der ligger endelige forslag som følge af rapporten afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. Høringssvar og evaluering Høringssvarene til det kommende lovforslag sendes til forligskredsen med henblik på en drøftelse. Der er enighed om, at forligskredsen samles igen i forbindelse med den endelige evaluering af sygefraværsaftalen medio Bilag En ny og effektiv refusionsmodel Refusionssystemet skal målrettes, så kommunerne fremover får en større tilskyndelse til at give sygemeldte borgere en individuelt tilrettelagt indsats rettet mod job. Der skal ryddes op i standardkurser og de kommunale projekter: Refusionssatserne justeres og nedsættes, så den høje refusionssats bliver 50 pct. og den lave bliver 30 pct. Høj refusion gives, når en sygedagpengemodtager er gradvist tilbagevendt i job (delvist raskmeldt) får et aktivt tilbud på en virksomhed (løntilskud eller virksomhedspraktik) eller er i ordinær uddannelse, mens der gives lav refusion ved øvrig vejledning og opkvalificering (som bl.a. dækker over kurser og kommunale projekter), og i passive perioder. Ordinær uddannelse med høj refusion afgrænses 11

12 således: o der skal være tale om en uddannelse, som har hjemmel i lov o der skal være tale om en uddannelse, som udbydes generelt til alle o som hovedregel skal uddannelsen være direkte rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet som undtagelse hertil kan være visse forberedende uddannelser. Initiativet træder i kraft 1. januar Et fælles rådighedsloft Kommunernes styring forenkles ved, at der etableres ét fælles rådighedsloft for driftsudgifter til aktivering på kr. pr. helårsperson for følgende målgrupper: revalidender, kontant- og starthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, sygedagpengeog ledighedsydelsesmodtagere samt deltagere i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Som en konsekvens af etableringen af et fælles rådighedsloft omfattes kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige samt udgifterne til seks ugers selvvalgt uddannelse og til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere af budgetgarantien. Kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige udgår således af det særlige beskæftigelsestilskud. Initiativet træder i kraft 1. januar Grupper af syge fritages fra aktive tilbud og samtaler Det fremgår af lovgivningen, at indsatsen over for syge altid skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov, samt helbredstilstand og ressourcer. Kommunen skal kun give tilbud, hvis det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen, og tilbud må under ingen omstændigheder modvirke helbredelsen. Hvis kommunen eller den sygemeldte er i tvivl om et tilbud er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslæge for at drøfte indsatsen. Der foreslås 11 initiativer til en tilpasset indsats for alvorligt syge og sygemeldte, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet: 1. Aktive tilbud kan kun gives, hvis det tjener tilbagevenden til arbejdet Det præciseres i lovgivningen, at aktive tilbud kun kan iværksættes, hvis det kan fremme hurtigere tilbagevenden til arbejdet. 2. De mindst syge sygemeldte skal ikke have aktive tilbud Sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding, skal ikke have unødvendige aktive tilbud. Sygemeldte, der er i ansættelsesforhold, som: har en klar diagnose, og hvor det er realistisk med en fuld raskmelding inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan ikke få nye aktive tilbud. Jobcentrets indsats består i støtte til kontakt med virksomheden og gradvis tilbagevenden. 3. Fritagelse/standby for de mest syge For at sikre at meget syge ikke kontaktes af jobcentret eller mødes af krav om aktive tilbud, fritages meget syge mennesker for aktive tilbud og møder i jobcentret. For at sikre at fritagelse/standby-ordning omfatter alle relevante patientgrupper udarbejder 12

13 Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med bl.a. Lægeforeningen og større patientforeninger en liste til jobcentrene med diagnoser, der anvendes til standbyordningen. Hvis der er tale om en diagnose, som findes på listen, informerer kommunen den sygemeldte eller en pårørende om muligheden for at iværksætte en standby-ordning. Den sygemeldte tager herefter stilling til, om vedkommende ønskes omfattet af standby-ordningen. Der tages i arbejdet udgangspunkt i reglerne om udbetaling og beskatning af forsikringer i forbindelse med kritiske og livstruende sygdomme. 4. Ikke krav om samtale ved fremmøde, hvis snarlig tilbagevenden til job Sygemeldte, der forudsættes at vende fuldt ud tilbage i arbejde inden for de første 13 ugers sygefravær, skal ikke indkaldes til samtale med fysisk fremmøde på jobcentret. Opfølgningen kan ske ved telefonsamtale, digitalt eller ved brev. 5. Ikke krav om samtale ved fremmøde, hvis der ventes på operation Sygemeldte, der skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, skal ikke indkaldes til samtale med fysisk fremmøde på jobcentret. Opfølgningen kan ske ved telefonsamtale, digitalt eller ved brev. 6. Præcisering af at gradvis tilbagevenden altid går forud for aktive tilbud Med henblik på at styrke sygemeldtes tilbagevenden til arbejde frem for meningsløs aktivering præciseres det i lovgivningen, at gradvis tilbagevenden altid går forud for aktive tilbud. Det betyder, at der ikke kan iværksættes aktive tilbud, hvis der kan ske gradvis tilbagevenden til arbejde. Det skal dog stadig være muligt at iværksætte tilbud i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden. 7. Fleksibel kontakt til arbejdsgivere i tilknytning til første opfølgning Det er ikke i alle sager relevant, at jobcentret kontakter arbejdsgiveren i tilknytning til 1. samtale. Kontakten gøres fleksibel, så der ikke skal være kontakt, hvis personen står enten umiddelbart forud for tilbagevenden eller er meget alvorligt syg. Konkret foreslås det, at der ikke skal være kontakt: Hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og der er sikkerhed for tilbagevenden på fuld tid inden for 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle finde sted. Hvis sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb. Der er tale om sygemeldte, der vurderes at have så alvorlig en sygdom, at de ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i et aktivt tilbud (kategori 3). 8. Inspirationsmateriale til god kommunikation til sygemeldte Arbejdsmarkedsstyrelsen skal i samarbejde med KL og eksempelvis Kræftens Bekæmpelse udarbejde materiale til kommunerne, som de kan bruge som inspiration til deres breve til sygemeldte. Det er væsentligt, at brevene har et menneskeligt ansigt, så fx alvorligt syge ikke oplever brevene som krænkende. 9. Information til jobcentrene om standby-ordningen Der er behov for at understøtte standby-ordningen (opfølgning uden kontakt), hvor der ikke følges op over for den syge, fordi sygdommen forhindrer enhver form for kontakt. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder informationsmateriale i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, KL og evt. andre patientorganisationer. 13

14 10. Oplysningsskema skal give information om alvorlig sygdom Når kommunen får en sygemelding udsendes straks et oplysningsskema til den sygemeldte, hvor der svares på en række spørgsmål af betydning for sygedagpengeopfølgningen, herunder spørgsmål om forventet raskmelding, sygdommen og arbejdets karakter mv. Det nuværende skema giver ikke altid kommunen de rigtige oplysninger om sygdommens karakter. Derfor kan kommunen i en række situationer ikke vurdere, om opfølgning er uhensigtsmæssig i de tilfælde, hvor den sygemeldte står i en situation med meget alvorlig sygdom. Arbejdsmarkedsstyrelsen sikrer, at oplysningsskemaet fremover vil kunne give kommunen bedre informationer til at vurdere, om en sygemeldt skal omfattes af standbyordningen. Det giver også mulighed for, at der straks kan indhentes lægelige oplysninger til vurdering af sagen. 11. Et forbedret samarbejde med lægerne vil styrke jobcentrenes opfølgning I sager hvor det er kompliceret at få afdækket arbejdsevnen og behovet for at forbedre arbejdsevnen, er samarbejdet med lægerne helt afgørende for, at syge kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsen kortlægger i samarbejde med KL og Lægeforeningen, hvordan samarbejdet kan forbedres og udsender efterfølgende helt klare spilleregler for, hvornår der skal være samarbejde, hvorfor og hvordan der skal samarbejdes. Spillereglerne må dog ikke have karakter af yderligere procesregulering. Initiativerne træder i kraft i løbet af

15 Fremsættelsestale til L november

16 Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs tale Lovforslaget udmønter aftalen om nye rammer for sygefraværsindsatsen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance fra den 5. november. I lovforslaget udmøntes aftalens element om en ny og effektiv refusionsmodel, så refusionssystemet målrettes med henblik på, at kommunerne fremover får en større tilskyndelse til at give sygemeldte borgere en individuelt tilrettelagt indsats rettet mod job. I dag afholder staten i sygeuge 35 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i perioder med passiv forsørgelse og 65 pct. i perioder med aktive tilbud - uanset hvilken type af aktive tilbud, kommunen giver. For at øge kommunernes tilskyndelse til at fremme gradvis tilbagevenden til arbejde (delvis raskmelding), samt til at give virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller tilbud om ordinær uddannelse foreslås det, at refusionssatserne for sygedagpenge ændres. Det foreslås, at kommunerne fremover kan hjemtage 50 procents refusion af forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge i perioder med gradvis tilbagevenden eller virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller tilbud om ordinær uddannelse, og 30 procents refusion i perioder med tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering eller passiv forsørgelse. Der er fortsat et krav om 10 timers aktivitet for, at kommunerne kan få 50 procents statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge. Fremover vil det imidlertid som følge af den foreslåede refusionsmodel, der øger incitamentet til jobfokus i den aktive indsats, være et krav, at de 10 timer skal bestå i gradvis tilbagevenden, virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud eller tilbud om vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse. Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering berettiger ikke til den høje refusion og indgår derfor ikke i timetallet. Timetallet kan dog fortsat være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation og helbredstilstand i en periode kun er muligt for den sygemeldte at deltage i et lavere timetal. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet mv.). I dette lovforslag udmøntes sygefraværsaftalens forslag om et fælles rådighedsloft. 16

17 Samlet set er lovforslaget udgiftsneutralt for det offentlige. Det dækker over modsatrettede konsekvenser for stat og kommuner. I 2011 indebærer lovforslaget en merudgift for kommunerne på 754,5 mio. kr. og tilsvarende en mindreudgift for staten på 754,5 mio. kr. I FFL11 er endvidere indbudgetteret en nedbringelse af driftsudgifterne til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere til 69,6 mio. kr., som er det niveau, der blev aftalt i Aftale om nedbringelse af sygefravær fra november Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar

18 18

19 Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse 8. november

20 Uddrag af aftaletekst fra En sund offentlig økonomi Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at sikre et solidt fundament for en sund offentlig økonomi. Forligspartierne er derfor enige om, at den samlede aftale om finansloven for 2011 holdes inden for rammerne af genopretningsaftalen, så de offentlige underskud bringes ned, og henstillingen fra EU indfries. Forligspartierne er således enige om at finansiere merudgifter i forhold til regeringens finanslovforslag for En helt central målsætning i genopretningsaftalen er, at de offentlige udgifter holdes i ro over de kommende år. De økonomiske vismænd, IMF og andre uafhængige institutioner har bakket op om konsolideringen i genopretningsaftalen og har blandt andet understreget behovet for en stram udgiftsstyring i de kommende år. Hovedparten af lovforslagene, der udmønter Aftale om genopretning af dansk økonomi, er fremsat og vedtaget i Folketinget. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre den udestående lovgivning. Som led i genopretningsaftalen er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om at udvide sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode fra de nuværende 3 uger til 4 uger og 2 kalenderdage med virkning fra den 1. januar Det indebærer offentlige mindreudgifter på 760 mio. kr. årligt fra 2012 og frem, og som forudsat i genopretningsaftalen tilvejebringes dermed et provenu på ¾ mia. kr. årligt fra og med Forligspartierne er herudover enige om en række yderligere initiativer, som bidrager til at fastholde en sund offentlig økonomi. [ ] Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse Udgiften pr. årselev i 6 ugers selvvalgt uddannelse er steget fra ca kr. i 2007 til knap kr. i Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er derfor enige om at indføre et prisloft på kr. pr. årselev. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse bliver ikke berørt. Loftet skønnes at indebære samlede offentlige mindreudgifter på 389 mio. kr. årligt. Forligspartierne er endvidere enige om at reducere en række puljer på Beskæftigelsesministeriets område med 86 mio. kr. i 2011 med henblik på at prioritere og målrette indsatsen. [ ] 20

21 Fremsættelsestale til L november

22 Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs tale Lovforslaget udmønter aftalen om indførelse af et prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse, som blev indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den 8. november Aftalen indgår i den samlede aftale om finansloven for Lovforslaget indeholder følgende element: Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Lovforslaget indeholder et prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse på kr. eksklusiv moms pr. årselev. Dette svarer til en kursuspris på kr. for en uge med uddannelse på fuld tid. Der foreslås i overgangsbestemmelsen, at personer, der er i gang med selvvalgt uddannelse ved lovens ikrafttræden, fortsætter med uddannelsen efter de hidtidige regler. Selve retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse er uændret. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) og lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser). Lovforslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på ca. 393 mio. kr. årligt i perioden Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar

23 En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker 5. november

24 Aftaletekst til En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker Aftalepartierne er enige om, at den jobrettede aktive indsats for at hjælpe ledige tilbage i job har været en succes. Aftalepartierne er derfor enige om at fortsætte med en jobrettet aktiv beskæftigelsespolitik. Samtidig konstaterer aftalepartierne, at de kommunale jobcentre i dag sender for mange ledige på kurser og i projekter uden tilstrækkeligt jobsigte og effekt. Erfaringerne viser, at de kommunale projekter og kurser ofte er den nemmeste løsning for kommunen, men ofte ikke den løsning, der hjælper ledige hurtigst tilbage i job. De ledige risikerer at blive fastholdt i offentlig forsørgelse. Det skal være slut med at sende ledige på kurser og i projekter uden tilstrækkelig jobfokus. De ledige skal i stedet have en indsats på det ordinære arbejdsmarked. Mange undersøgelser har vist, at den bedste vej tilbage i job er, når den ledige på offentlige og private arbejdspladser løser opgaver i et kollegialt fællesskab. Derfor er aftalepartierne enige om at iværksætte initiativer, der sikrer, at flere ledige får en individuelt tilrettelagt hjælp på det ordinære arbejdsmarked og i tilbud med ordinær uddannelse. Initiativerne vil både give ledige en mere jobrettet aktiv indsats og bedre chancer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og samtidig spare det offentlige omkring ½ mia. kr. årligt. Udover nedenstående ændringer af beskæftigelsesindsatsen er aftalepartierne enige om i en anden fase at drøfte en forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet, når der ligger endelige forslag som følge af rapporten Afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen fra oktober Aftalepartierne er enige om at påbegynde drøftelserne inden udgangen af Initiativer Et mere effektivt refusionssystem En ny og effektiv refusionsmodel I dag hjemtager kommunerne høj refusion i aktive perioder uanset aktiveringstypen og lav refusion i perioder med passiv forsørgelse. Refusionssatserne på dagpengeområdet er 75/50 pct. og 65/35 pct. på kontanthjælps-, ledighedsydelses- og sygedagpengeområdet. Refusionssatsen for revalidering er 65 pct. De nuværende refusionsprocenter giver en for stærk tilskyndelse for kommunerne til aktivering uden hensynstagen til hvorfor, hvor meget og hvordan der aktiveres. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at kommunerne fremover hjemtager 50 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne i perioder med virksomhedsrettet aktivering 24

25 (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) samt ordinær uddannelse og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, seks ugers selvvalgt uddannelse eller passiv forsørgelse. Refusion for timer i aktive tilbud Aftalepartierne er enige om på et senere tidspunkt at drøfte med de relevante forligskredse mulighederne for, at der indføres en automatisk time-for-time beregning af aktivering af personer på sygedagpenge, ledighedsydelse, kontant- og starthjælp samt revalidering, så der gives høj refusion for det faktiske antal timer, som de er i aktivering. Refusionsberegningen findes allerede på dagpengeområdet. I forbindelse med drøftelserne inddrages også mulighederne for kombinerede forløb. Et fælles driftsloft Prioriteringen, styringen og administrationen af beskæftigelsesindsatsen er i dag unødvendig kompliceret som følge af, at kommunernes driftsudgifter til aktivering er underlagt to forskellige rådighedsbeløb afhængigt af målgruppe: ét for forsikrede ledige og ét for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. Samtidig har refusionen af kommunernes driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere samt til køb af seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige været i markant vækst og er ikke underlagt et driftsloft i dag. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at kommunernes styring forenkles og effektiviseres ved, at der etableres ét fælles driftsloft på kr. pr. helårsperson for driftsudgifter til aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, forsikrede ledige, sygedagpenge- samt ledighedsydelsesmodtagere samt deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering inden for loftet. Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører Finansieringsreglerne for administrationsudgifter er forskellige afhængigt af, om indsatsen gennemføres af jobcentret eller af anden aktør. Kommunerne får, når andre aktører varetager opgaven, op til 50 pct. af udgifterne dækket, uanset om der er tale om driftsudgifter til aktivering eller udgifter til administrative opgaver. Når kommunen selv varetager opgaven, kan kun driftsudgifterne til aktivering anmeldes til refusion, mens der ikke er refusion for de administrative udgifter. Aftalepartierne er enige om, at der fremover kun skal være 50 pct. refusion for driftsudgifterne til aktivering, mens udgifterne til administrative opgaver fremover ikke skal være refusionsberettigede. Finansieringsreglerne bliver dermed de samme uanset, om indsatsen gennemføres af anden aktør eller jobcentret og uanset målgruppe. Bilag 25

26 1. Initiativer Et mere effektivt refusionssystem En ny og effektiv refusionsmodel Refusionssystemet skal målrettes, så kommunerne fremover får en større tilskyndelse til at give den enkelte en individuelt tilrettelagt indsats rettet mod job. Der skal ryddes op i standardkurser og de kommunale projekter. Refusionssatserne justeres og nedsættes, så den høje refusionssats bliver 50 pct. og den lave bliver 30 pct. Høj refusion gives, når en ydelsesmodtager (modtager af dagpenge, kontant- /starthjælp (inkl. særlig støtte), revalideringsydelse og ledighedsydelse (inkl. Særlig ydelse)) får et aktivt tilbud på en virksomhed (løntilskud eller virksomhedspraktik), er i ordinær uddannelse, mens der gives lav refusion ved øvrig vejledning og opkvalificering (som bl.a. dækker over kurser og kommunale projekter), ved deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse (uddannelsesydelse) og ved passive perioder. Refusionen af driftsudgifter under selvvalgt uddannelse harmoniseres til satsen for øvrige målgrupper (50 pct. inden for et fælles driftsloft). Refusion for boligtilskud til revalidender fastsættes ligeledes til 50 pct. Forslaget omfatter ikke revalidender i virksomhedsrevalidering med revalideringsydelse (her gælder fortsat 65 pct.). Refusion for ledighedsydelse under ferie harmoniseres til 30 pct. Ordinær uddannelse med høj refusion afgrænses således: 1) der skal være tale om en uddannelse, som har hjemmel i lov, 2) der skal være tale om en uddannelse, som udbydes generelt til alle, 3) som hovedregel skal uddannelsen være direkte rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet som undtagelse hertil kan være visse forberedende uddannelser. Der indføres en overgangsordning i 2011 for kommuner med et tab på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget for virkninger ud over 0,1 pct. Initiativet træder i kraft 1. januar Med ovenstående ændringer af refusionssystemet forventes den virksomhedsrettede indsats opprioriteret. På den baggrund er aftalepartierne enige om, at det skal evalueres, om rammerne for de virksomhedsrettede tilbud, herunder løntilskud og virksomhedspraktik, fungerer optimalt. Når evalueringen foreligger, vil aftaleparterne drøfte evalueringen. Evalueringen skal gennemføres i Et fælles driftsloft Kommunernes styring forenkles ved, at der etableres ét fælles driftsloft for driftsudgifter til aktivering på kr. pr. helårsperson for følgende målgrupper: revalidender, kontantog starthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere samt deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. 26

27 Som en konsekvens af etableringen af et fælles driftsloft omfattes kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige samt udgifterne til seks ugers selvvalgt uddannelse og til aktivering af sygedagpengemodtagere af budgetgarantien. Kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige udgår således af det særlige beskæftigelsestilskud. Initiativet træder i kraft 1. januar Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører Kommunerne kan ikke længere hjemtage refusion for andre aktørers administrationsudgifter. Initiativet træder i kraft 1. januar Økonomi Pakken medfører offentlige besparelser til drift i størrelsesordenen 525 mio. kr. i 2011 og årene efter. Omlægningen af refusionssystemet indebærer, at kommunerne får mindre i direkte statslig refusion og mere i det generelle bloktilskud. Kommunerne under ét kompenseres fuldt ud via budgetgarantien og det særlige beskæftigelsestilskud. Der forventes dog at blive tale om visse forskydninger i de enkelte kommuners økonomi. På den baggrund indføres en overgangsordning i 2011, der kompenserer de kommuner, der får et tab på mere end 0,1 pct. af deres beskatningsgrundlag. Derudover vil de fordelingsmæssige virkninger i kommunerne af de ændrede finansieringsregler blive inddraget i det arbejde, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg gennemfører vedrørende eventuelle tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet. Der afsættes 8 mio. kr. til tilpasning af IT-systemer (langt overvejende de kommunale systemer) og 2 mio. kr. årligt til drift heraf samt 2 mio. kr. til evaluering. 27

28 28

29 Fremsættelsestale til L november

30 Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs tale Lovforslaget udmønter aftalen om En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker, som blev indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 5. november Aftalen indgår i den samlede aftale om finansloven for Lovforslaget indeholder følgende elementer: En ny og effektiv refusionsmodel Et fælles driftsloft Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører. Lovforslaget indeholder tillige en tilpasning af den kommunale udligningsordning og konsekvensændringer af reglerne i 85 c om finansiering af ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge som følge af ændringerne af de kommunale medfinansieringsregler for arbejdsløshedsdagpenge m.v., som led i den nye refusionsmodel. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser) og forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse). Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre offentlige mindreudgifter på 732,4 mio. kr. Heraf skønnes merudgifter (netto) for kommunerne på 7.340,6 mio. kr. og mindreudgifter (netto) for staten på 8.073,0 mio. kr. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar

31 DEL 2: YDELSEN 31

32 32

33 Sygedagpengeloven (L 67) I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 480 af 12. juni 2009 og senest ved 2 i lov nr. 701 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer: 33

34 Ændring af refusionssatser Ikrafttrædelse: 1. januar 2011 Ændringerne gælder for ydelser, der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden. Lovtekst: Der sker flere ændringer i 62, så bestemmelsen ser fremover således ud: 62. Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. 61. Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Stk. 3. Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Er den sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3, vendt gradvis tilbage i arbejde, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejdet gradvist. Stk. 5. Deltager den sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3, i tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i tilbud efter kapitel 11 og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder tilbud. Stk. 6. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge. Stk. 7. Der kan ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 8. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter 53, stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk Almindelige bemærkninger: I dag hjemtager kommunerne lav refusion af udgifterne til sygedagpenge i perioder med passiv forsørgelse og høj refusion i perioder med aktive tilbud - uanset typen af aktive tilbud. Refusionssatserne på sygedagpengeområdet er i sygeuge 35 pct. i passive perioder og 65 pct. i aktive perioder. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere uden loft over udgifterne. De nuværende refusionsprocenter giver en for stærk tilskyndelse til at give aktive tilbud uden hensynstagen til, hvorfor, hvor meget og hvordan der gives tilbud. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at kommunerne fremover kan hjemtage 50 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne i perioder med gradvis tilbagevenden (delvis 34

35 raskmelding), virksomhedsrettede aktive tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller tilbud om ordinær uddannelse, og 30 pct. i perioder med tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering eller passiv forsørgelse. For at øge kommunernes tilskyndelse til at fremme gradvis tilbagevenden til arbejde (delvis raskmelding), samt til at give virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ordinær uddannelse foreslås det, at refusionssatserne for sygedagpenge ændres. Det foreslås således, at staten fremover afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktive tilbud. Det foreslås endvidere, at staten fremover afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. når den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i virksomhedsrettede tilbud eller tilbud om ordinær uddannelse. Det foreslås, således at staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i perioder, hvor det efter kap. 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives tilbud om anden vejledning og opkvalificering end ordinær uddannelse. Ved ordinære uddannelser forstås uddannelser, der er afgrænset efter den foreslåede ændring af 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet mv.). Der er fortsat et krav om 10 timers aktivitet for, at kommunerne kan få 50 procents statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge. Fremover vil det imidlertid som følge af den foreslåede refusionsmodel, der øger incitamentet til jobfokus i den aktive indsats, være et krav, at de 10 timer skal bestå i gradvis tilbagevenden, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller tilbud om vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse. Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering berettiger ikke til den høje refusion og indgår derfor ikke i timetallet. Timetallet kan dog fortsat være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation og helbredstilstand kun er muligt for den sygemeldte at deltage i et lavere timetal. Reglerne i bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde vil blive justeret i overensstemmelse hermed. 35

36 Specielle bemærkninger: Til stk. 3-5: Efter gældende regler afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvist tilbage i arbejde eller i aktiv tilbud efter kap i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud. Det foreslås i stk. 3, at staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Det foreslås i stk. 4, at hvis den sygemeldte i perioden fra 9. uge til 52. uge regnet fra 1. sygedag er vendt gradvis tilbage i arbejde, så afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejdet gradvist. Det foreslås i stk. 5, at hvis den sygemeldte i perioden fra 9. uge til 52. uge regnet fra 1. sygedag deltager i tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (ordinær uddannelse) eller i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), eller kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder tilbud. Til stk. 8: Ændringen er en konsekvensændring som følge af 1, nr. 2. Til stk. 9: Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr af 16. dec om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde. Det er i denne bekendtgørelse fastsat, at det er et krav for, at kommunerne kan få 65 procents statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge, at den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktive tilbud i minimum 10 timer om ugen. Timetallet kan dog være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation og helbredstilstand kun er muligt for den sygemeldte at deltage i et lavere timetal. 36

37 Det foreslås, at der fortsat er et krav om 10 timers aktivitet for, at kommunerne kan få den høje refusion på 50 procents statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge. Det foreslås endvidere, at det fremover som følge af den foreslåede refusionsmodel vil være et krav, at de 10 timer alene kan bestå i gradvis tilbagevenden, virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller tilbud om vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse. Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering berettiger ikke til den høje refusion og indgår derfor ikke i timetallet. Det foreslås herudover, at timetallet dog fortsat kan være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation og helbredstilstand kun er muligt at deltage i et lavere timetal. Bekendtgørelsen vil blive justeret i overensstemmelse med den nye refusionsmodel. 37

38 38

39 Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (L 71) I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 og senest ved lov nr. 912 af 13. juli 2010, foretages følgende ændringer: 39

40 Finansiering af udgifterne til dagpenge Ikrafttrædelse: 1. januar Se dog overgangsbestemmelserne på side 53 Lovtekst: I 82 a indsættes der nyt i stk. 1, 4 og 5. Derudover ændres stk. 3. Bestemmelsen ser fremover således ud: 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge, jf. 52 a og 52 e og 55, stk. 1 og 2, og til uddannelsesydelse, jf. 52 g. Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge eller uddannelsesydelse. Under deltagelse i tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til dagpenge. Hvis tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100pct. Af udgifterne til dagpenge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Stk. 4. Kommunen bidrager ikke til finansieringen af dagpenge og uddannelsesydelse, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. 53 og 54. Perioden opgøres på grundlag af de uger, hvori der er udbetalt dagpenge eller uddannelsesydelse. Stk. 5. Udgifterne til dagpenge og uddannelsesydelse opgøres før skat, men efter fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed, om regnskab og revision samt om betingelser og dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag. Almindelige bemærkninger: Det foreslås, at kommunerne fremover også skal medfinansiere udgifterne til uddannelsesydelse under deltagelse i selvvalgt uddannelse, jf. 52 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det foreslås videre, at størrelsen af medfinansieringsprocenterne justeres således, at incitamentet for kommunerne til at give borgerne aktivering med jobsigte øges. Konkret foreslås det, at kommunerne som udgangspunkt medfinansierer 70 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesydelse ved deltagelse i vejledning og opkvalificering, ved deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse (med uddannelsesydelse) og i perioder, hvor den ledige ikke deltager i tilbud (passive perioder). 40

41 Deltager en ledig derimod i ordinær uddannelse efter 32, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lovforslagets 1, nr. 1, eller i virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør kommunernes medfinansieringsbidrag kun 50 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. De øvrige regler om den kommunale medfinansiering, herunder reglerne om 100 pct. medfinansiering og karensperioder, er uændrede. Specielle bemærkninger: Til 82 a, stk. 1 Efter gældende 82 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medfinansierer kommunerne udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til unge under 25 år, jf. 52 a og 52 e, og arbejdsløshedsdagpenge efter 55, stk. 1 og 2, jf. 82 a, stk. 1. Andre ydelser efter loven (uddannelsesydelse, efterløn og feriedagpenge samt dagpenge til personer omfattet af artikel 64 og 65 i forordning (EF) 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger) er ikke omfattet af medfinansieringspligten. Det foreslås, at kommunerne fremover skal medfinansiere udgifterne til uddannelsesydelse under deltagelse i selvvalgt uddannelse, jf. 52 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til 82 a, stk. 3 Efter gældende lovs 82 a, stk. 3, finansierer kommunerne udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige med 50 pct. Under tilbud omfattet af kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 25 pct. af udgifterne til dagpenge. Det foreslås, at størrelsen af medfinansieringsprocenterne justeres således, at incitamentet for kommunerne til at give borgerne aktivering med jobsigte, øges. Konkret foreslås det, at kommunerne som udgangspunkt medfinansierer 70 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesydelse ved deltagelse i vejledning og opkvalificering, ved deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse (med uddannelsesydelse) og i perioder, hvor den ledige ikke deltagere i tilbud (passive perioder). Deltager en ledig derimod i ordinær uddannelse efter 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, eller i virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør kommunernes medfinansieringsbidrag kun 50 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Til 82 a, stk. 4 Efter gældende lovs 82 a, stk. 4, bidrager kommunerne ikke til finansieringen af arbejdsløshedsdagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplacering i en dagpengeperiode. Perioden opgøres på grundlag af uger, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. 41

42 Som en konsekvens af forslaget i 2, nr. 1, hvorefter kommunerne også skal medfinansiere udgifterne til udannelsesydelse, foreslås 82 a, stk. 4, ændret i overensstemmelse hermed. Se også bekendtgørelse nr. 316 af 6. april 2011, bilag 2, side 131 Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension Ikrafttrædelse: 1. januar 2011 Lovtekst: I 85 c ændres i stk. 3 og 5, så bestemmelsen fremover ser således ud: 85 c. For medlemmer, som modtager dagpenge efter loven, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksenog efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter 15, stk. 1, sammenholdt med 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge eller uddannelsesydelse for. Stk. 3. ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3, 1) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 70 pct. af dagpengeudgiften, jf. 82 a, stk. 3, 1. pkt, jf. dog stk. 5., 2) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 100 pct. af dagpengeudgiften, jf. 82 a, stk. 3, 3. pkt., samt 3) hvor kommunen ikke bidrager til finansieringen af dagpenge, jf. 82 a, stk. 4. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en tredjedel. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 5. ATP-bidraget for dagpengemodtagere, hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. 82 a, stk. 3, 2. pkt., og for dagpengemodtagere, der deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betales af dagpengemodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 6. ATP-bidraget for medlemmer, der deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, og som modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, betales af ydelsesmodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. 42