Værdigrundlag Sneslev Landbørnehus

Transkript

1 1 Værdigrundlag Sneslev Landbørnehus Formålet med værdigrundlaget er at synliggøre, hvem vi er og hvad vi står for. Desuden er det et udviklingsredskab, der skal vise, hvor er vi nu, - og hvor er vi på vej hen. Giv børn ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der hvor børn Kan føle sig trygge, gror det, de gamle kaldte for lykke. Carl Scharnberg Kort institutionsbeskrivelse. Sneslev Landbørnehus ligger i en landsby. Vi har til huse i den ældste del af Sneslev skole. Til institutionen hører en stor naturgrund med stald og hønsegård, hvor vi har høns, kaniner, katte og geder. Institutionen blev oprettet som en 70 institution i 1991, da skolen blev nedlagt, men overgik i 1995 til at være en kommunal børnehave. (Digtet her under er givet/var intentionen bag en af de forældre der oprettede institutionen tilbage i 91). Vi er nu en lille 0-6 årsinstitution der lægger vi vægt på, at børnene opnår nære relationer til hinanden og til de voksne. Forældrebestyrelsens opgaver er bl.a.: Forældrebestyrelsen: At fastsætte de overordnede mål, rammer og pædagogiske principper for institutionen Deltage i ansættelsessamtaler. Diverse udtalelser og høringssvar til Ringsted Kommune Drøftelse af dagligdagen i børnehaven.

2 2 Fastlægge principper for anvendelse af budgetramme. Drøfte indhold til forældremøder og deltage i forældremøde med nye børns forældre. Være ansvarlig i forhold til orientering og dialog med den øvrige forældregruppe. Bestyrelsen kan via den dialog, der foregår, være et med -og modspil, der er med til at fremme en fortsat udvikling af institutionen Det er børnehavens formål at skabe et trygt miljø, hvor det enkelte barn trives og gives mulighed for at udvikle evner og selvværd. Mål Det er væsentligt, at barnet føler sig ligeværdigt og har lyst til at deltage og påtage sig ansvar i et aktivt fællesskab, hvor leg og medbestemmelse er i fokus. Delmål Vi skal nære omsorg for barnet ved at forsøge at se barnet fra børnehøjde. dvs. indleve os i, og prøve at forstå barnet,- være nærværende, tålmodig og åben overfor at møde barnet der, hvor det er lige nu og være opmærksom på de signaler barnet sender. Vi skal styrke barnets selvværd blandt andet ved at have tillid og tro på, at det godt selv kan og tør. Vi skal behandle barnet ligeværdigt, vise respekt og forsøge at bevare dets særpræg, spontanitet og glæde. Vi skal give barnet medbestemmelse under ansvar og hensyntagen til andre. Vi skal give barnet mulighed for at vælge og dyrke venskaber - også på tværs af alder. Vi vil give barnet mulighed for at opleve fordybelse og begejstring ved aktiv deltagelse omkring vores dyr, og ved musiske og kreative aktiviteter. Vi skal gennem samarbejde skabe et fællesskab, der bygger på samhørighed og fælles oplevelser. Et fællesskab, hvor barnet tør involvere sig, hvor der er kreativitet, begejstring og glæde og hvor man tør vise følelser. Som voksne skal vi turde vise, hvem vi er. Børnene må godt mærke, at der er forskel på os. Principper for det pædagogiske arbejde. Trivsel og tryghed er nøglebegreber og grundlaget for udvikling. Rammerne skal være synlige for børnene og der skal være få og forståelige regler.

3 3 Børnene skal vide, hvor de har de voksne, - at de kan få hjælp / anerkendelse, hvis de har brug for det. - at de kan få et knus, ikke kun hvis de er kede af det, men også et skulderklap for at vise at du er god nok- det er godt, det du gør, hvis man kan mærke at barnet synes, at noget er svært eller trænger til lidt ekstra opmærksomhed/kontakt. Det betyder, at vi bl.a. arbejder udfra følgende punkter: Børnene skal vide, at de kan vælge til og fra. Børn har ret til at kede sig. Vi skal give os tid til at lytte til og høre, hvad det enkelte barn har på hjerte. Vi giver børnene mulighed for, at have et tilhørsforhold i en mindre gruppe. Vi skal være opmærksomme på, hvis det enkelte barn ikke trives og har det godt med sig selv og med andre børn i institutionen, ved at skærpe vores opmærksomhed, iagttage og foranstalte hurtig indsats. Vi skal være opmærksomme på at barnet føler sig velkommen - sige goddag, vinke m.v., snakke med forældrene, når de henter og bringer. At vi kan se glade børn, der udfolder sig og tør vise hvem de er. At vi kan se børn, der er åbne og tør kontakte de voksne for at få hjælp og få lov. At vi kan se børn, der måske i perioder ikke har det så godt, komme videre Leg er livets salt og venskaber er guld. Børnene skal have mulighed for at lege med få afbrydelser. Det er grundlaget for, i det hele taget at skabe en god leg. De skal frit kunne vælge venner på tværs af alder/køn. Det betyder, at vi bl.a. arbejder udfra følgende punkter : At de skal have mulighed for, at sige nej til andre aktiviteter. Vente med at spise. Hvis et barn vil være med i en leg, der er i gang, skal disse børn have lov til at sige nej til at tage flere børn med. Vi må så støtte det afviste barn i at acceptere afvisningen samtidig med, at vi kan fortælle barnet om evt. andre muligheder og støtte det i dets nye valg. Der skal være legerum uden voksne. Legen må godt være grænseoverskridende og lidt farlig, så barnet mærker suset, f.eks. hvis det pludselig tør klatre højere op i et træ eller gynge højt.

4 4 At vi ser børn der sætter lege i gang og kan udvikle legen Når vi ser børn have dialog, og klare konflikter selv. At vi kan se børnene benytte de muligheder der er. Selvværd og fællesskab. At børn føler selvværd og opøver selvstændighed, er for os en forudsætning for, at de kan indgå i sociale relationer og deltage i et forpligtende fællesskab med gensidig respekt og hensyntagen. Vi skal tage udgangspunkt i, hvor det enkelte barn er lige nu og vi skal give barnet mod og mulighed for at lære nye ting. Det betyder, at vi bl.a. arbejder ud fra følgende punkter: f.eks. at tage tøj af og på hjælp til at prøve at komme med i en leg sige fra overfor et andet barn at kunne støtte barnet i at udtrykke sig, og lytte til deres argumenter. øve sig på konkrete færdigheder opfordre til at prøve nye ting og rose små fremskridt. Det skal være sjovt at lave noget sammen og at kunne mærke glæden ved at være sammen med andre. Vi laver et stort årligt projekt eksempelvis teater eller cirkus, hvor hele Institutionen er sammen og har det sjovt, mens vi laver et stykke arbejde sammen som skal udmunde i et fælles resultat. Ved måltiderne i børnehaven skal der være en god atmosfære, hvor man kan sidde og snakke sammen. Børnene får mulighed for at opnå en tæt tilknytning i den mindre gruppe, når de tager på ture, er i gymnastiksalen m.v. Når vi ser børn der er stolte over at kunne og turde nye ting. Når vi ser børn der viser glæde ved at være/ lave ting sammen Når vi ser børn hjælpe hinanden. Når vi hører børn sætte ord på ting de kan/ er gode til. Sproglig opmærksomhed.

5 5 Det er meget vigtigt, at vi taler til/med børnene på en ordentlig måde. Vi skal give barnet mulighed for, erfaringer med sproget og opfordre til at bruge sproget på mange forskellige måder Det betyder, at vi bl.a. arbejder udfra følgende punkter : Lytte til barnet og give os tid til at høre, hvad det har på hjertet. Svare på barnets mange spørgsmål og derved motiverer det til at bruge sproget. Give barnet gode rammer og mulighed for leg og rollelege, hvor de lærer at bruge sproget til f.eks. at udtrykke fantasi, hvad skal vi lege, løse konflikter, sætte ord på handling osv. Fortælle eventyr og læse historie. Leg med sproget i rim og remser og vrøvlevers. Synge Specielt opmærksom på at knytte ord og handling sammen - i forhold til de mindste og de sprogsvage børn. Have et sjovt og udviklende materiale i et nysgerrighedshjørne Gøre skriftsproget mere synligt Lege med lydene i sproget. Laver egne bøger af virkelige hændelser (digitalkamera ) Når vi hører velformulerede børn, børn der tør bruge og lege med sproget. Når børn løser konflikter med ord. Når vi hører børn der sprudler og bygger videre på sproget med sang, rim og remser. Når børnene af sig selv legeskriver Når børnene selv leger med lydene i ordene og sproget. Når vi ser sprogsvage børn i større grad bruge sproget til at kommunikere med. Motorisk udvikling. Børn i 3-6 års alderen har brug for at røre sig,- bruge deres krop, for det er gennem kroppen, de oplever og sanser verden. Det betyder, at vi bl.a. arbejder ud fra følgende punkter: Være opmærksom på at for meget og for hurtig hjælp, hindrer barnet i selv at få erfaringer og lyst til selv at prøve/ kunne

6 6 Vi skal indrette institutionen så der er plads til at røre sig,- det vil sige gulvplads og så få borde og stole som muligt. Vi skal give børnene mulighed for at være ude og inde, når de selv har lyst. Opfordre til bevægelseslege, - især for de børn, der måske ikke rigtig tør, og som sidder meget stille. Rytmik, leg og idræt er en fast del af vores aktiviteter, da vi har mulighed for at benytte gymnastiksal. Give børnene mulighed for aktiviteter eks. tegne, klippe, male. Give ro og tid til at tage tøj af og på. Udvikle legepladsen med flere motoriske udfordringer og muligheder. Være opmærksom på børn der bliver hæmmet i deres deltagelse i en leg pga. manglende motorisk kunnen. Når vi ser aktive børn der har lyst til og er glade for at bevæge sig. ( Ude / inde og i gymnastiksalen) Når vi ser børn tør prøve noget nyt/ pludselig kan noget nyt. Når vi ser mere stille siddende børn blive mere fysisk aktive. Når vi ser meget fysisk aktive børn også kunne sidde stille og fordybe sig med saks og farver m.m. Udeliv Vi vil udvide legepladsen til et børne/voksen aktivitetsrum, for derigennem at skærpe deres nysgerrighed over for naturen, og styrke deres motoriske udvikling. Legepladsen blev forbedret, i forbindelse med vi havde motorik som insatsmål. Vi vil arbejde ud fra følgende: Prioritere vores dyr højt. Give børnene mulighed for at vælge udendørsaktiviteter på ligefod med indendørs. Skærpe børnenes nysgerrighed om naturen, ved at udvide vores udvalg af materialer og bøger og lave små forsøg. Konkret vil vi f.eks.: snitte, bygge pilehytter, lave bålmad.

7 7 Børnene bliver mere glade for at være ude. At de selv vælger at være mere ude. At de i større grad er aktive og nysgerrige. Værdigrundlag for dyrehold i institutionen Vi vil styrke og udvikle børns følelsesmæssige relationer gennem omgang med dyr Vi vil i perioder skabe ro ved børns omgang med dyr, som samtidig vil lære børn betydningen af nærvær. Vi vil give børn et naturligt forhold til dyr Vi vil give børn en forståelse for vores naturlige omgivelser og ansvar for disse Vi vil give børn en forståelse for livets naturlige udvikling, fødsel, opvækst og død Når børn hygger sig med at fodre dyr og f.eks hente æg. Når børnene i en rolig stund, kæler med en kat der faktisk bliver fordi det er hyggeligt. Når børnene viser de har en konkret viden omkring dyrene. Når børnene fortæller deres forældre, hvis de har haft en oplevelse med nogle dyr. Det Fysiske Rum. Indretning af institutionen er en vigtig del af vores pædagogik. Vi skal indrette rummene ( incl. legepladsen), så de er fleksible og giver gode udfoldelsesmuligheder for børnene. Der skal være voksenfrie rum., hvor børnene kan lege så uforstyrret som muligt. Der skal være rum, hvor der er voksne til f.eks. historielæsning, værkstedsaktiviteter, og bare at være. Stille og støjende aktiviteter er adskilte. Børnene bestemmer selv, hvor de vil være- i hvilke rum, ude/inde, men det er også vigtigt, at vi lærer dem at være ansvarlige i forhold til tingene og til hinanden.

8 8 Måltiderne i børnehaven foregår i køkkenet, hvor 1 voksen spiser sammen med ca 8 børn ad gangen, og hvor hvert barn efter at have spist færdig går ud og henter et andet barn. Frokost er ca. kl til og eftermiddagsmåltidet ca og i det tidsrum skal alle børn have spist. Der er mulighed for at spise en mad inden kl. 10 og sidst på eftermiddagen. Når vi har valgt denne form for spisning og frugt er det fordi: Det giver et rart måltid i en god atmosfære Børnene kan inden for rammerne (ca. 1 ½ time) vælge, om de vil spise først eller sidst. Vi spiser i køkkenet, hvilket betyder, at legen kan fortsætte uforstyrret i resten af børnehaven og huset skal ikke ryddes op på grund af spisning. Større fleksibilitet i forhold til aktiviteter - f.eks. kan den ene gruppe godt have rytmik eller lignende, selv om kl. er Så spiser de bare til sidst den dag. Forældresamarbejde. Det er vigtigt for os at have et godt forældresamarbejde. Det skal vi først og fremmest have for det enkelte barns skyld. Hvis barnet mærker, at far og mor er velkomne og har det godt med at komme i institutionenen, at de snakker og har det rart med os, tror vi, at barnet føler sig mere trygt og føler større sammenhæng i hverdagen. Samarbejde om det enkelte barn. Vi skal huske på, at de børn, vi har i børnehaven er blevet betroet os. Det er en tillidserklæring fra forældrene, som kræver stor respekt i vores arbejde,- og ikke mindst samarbejde med forældrene. Vi skal lytte til forældrene. De ved mere og andre ting om deres børn, end vi gør. Vi håber så, at de også lytter, til det vi har at sige om deres børn, som for de flestes vedkommende tilbringer mange timer i institutionen. Det skal helst være en naturlig ting, at vi taler om børnene og vi skal tage det alvorligt, når forældrene kommer med et problem, de gerne vil drøfte. Den daglige snak er vigtig, men vi snakker selvfølgelig ikke med alle forældre hver dag.

9 9 Vi gør opmærksom på, når barnet starter i børnehaven, at forældrene også har et ansvar for at spørge om og fortælle vigtige ting, som vedrører barnet. Vi har tilbud om 2 forældresamtaler i den tid, barnet er hos os. 1. gang efter ca. ½ år 2. gang omkring barnets indskrivning til skole. Derudover kan forældrene eller vi bede om en samtale efter behov. Det er vigtigt, at det reelt er en samtale - en ligeværdig dialog, der tager udgangspunkt i barnets hele liv. De gruppeansvarlige afholder samtalen efter dialog om barnet i hele personalegruppen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan lederen deltage. Information, dialog og fællesskab. En anden del af forældresamarbejdet omhandler mere generel information/dialog om institutionen og forældresamvær - at forældrene kan mødes med andre forældre til de børn, som deres barn leger med. Det er vores oplevelse, at forældrene generelt har et godt netværk, men vi vil selvfølgelig gennem de arrangementer vi laver, være med til at støtte op om fællesskabet. For at forældrene skal føle sig trygge ved, - og kunne forholde sig til Institutionen, er det vigtigt, at de kender den pædagogiske linie og de holdninger, der ligger bag. I efteråret holder vi et forældremøde. Vi fortæller om Institutionen og baggrunden for, hvorfor vi gør, som vi gør.- og der er mulighed for diskussion. De øvrige forældremøder kan ofte være et aktuelt tema eller det kan være om institutionens/børnenes liv i institutionen Flere gange årligt holder vi fælles arrangementer, hvor forældre, børn og personale kan være sammen, spise, have det rart og få nogle gode fællesoplevelser. Den daglige information foregår via en bog, hvor vi skriver hver dag. En opslagstavle til orientering om ture m.v. Vi har en traditionsårsplan, hvor forældrene kan få overblik over året.- og så er der selvfølgelig den almindelige daglige snak