Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser"

Transkript

1 Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser

2 Indledning I Dansk Krisekorps har vi siden 1994 ydet psykisk førstehjælp til mennesker, der i deres professionelle virke eller fritid er blevet udsat for psykiske belastninger. Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere for dig at acceptere og godtage dem. Det er også godt, hvis dine kolleger, din familie og dine nærmeste kender til krise reaktioner. Voldsomme hændelser skaber utryghed. Vores sædvanlige måde at løse problemer på slår ikke til og vores opfattelse af tilværelsen, os selv og måske andre mennesker, bliver rystet. Det reagerer vi på og den ramtes reaktioner kan være få eller mange. Det har vist sig at være rigtig hjælpsomt for de skadelidte og pårørende samt kollegaer og ledere at få udleveret denne pjece. Den medvirker til fælles forståelse af, at det er normalt at reagere i en ikke normal situation. Pjecen kan understøtte, hvad der er godt at gøre. Formålet med pjecen er at formidle viden om o Kriser og kriseforløb o Almindelige reaktioner efter voldsomme hændelser o Hjælp til selvhjælp o Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte o Hvornår man bør opsøge professionel hjælp o Hvor og hvordan man kan få professionel hjælp o Generelt om krisehjælp samt organisatorisk rådgivning o Nyttige links Pjecen er udarbejdet og udgivet af Dansk Krisekorps. 7. version er redigeret af Mette Nayberg og Morten Holler, 2015 Læs mere om Dansk Krisekorps på: Mangfoldiggørelse eller gengivelse af denne pjece eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret kun tilladt efter skriftlig aftale med Dansk Krisekorps. Citater og uddrag er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indholdsfortegnelse: Hvad er en krise? Side 4 Krisereaktioner Side 4 Hjælp til selvhjælp Side 7 Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte Side 8 Hvornår bør man søge professionel hjælp? Side 10 Offentligt tilbud om hjælp Side 11 Virksomhedens tilbud om hjælp Side 12 Generelt om krisehjælp samt organisatorisk rådgivning Side 13 Generelle retningslinjer vedr. psykisk førstehjælp og akuthjælp ved ulykker samt overfald af medarbejder Side 14 Generel rådgivning til ledelsen om kriseberedskab Side 16 Konkret forslag til procedure i forbindelse med akutte krisesituationer Side 16 Appendiks: Om Dansk Krisekorps Side 18 Kontakt Dansk Krisekorps Side 21 Nyttige links Side 22 Egne noter Side 23 3

4 Hvad er en krise? Kriser kan være meget forskellige i deres indhold og det forløb, de kan tage. Som oftest indebærer en krise, at der er en fare eller en trussel mod en selv, eller en man holder af. Det kan også være en trussel om at miste noget. Når man er i krise, kan man opleve, at den måde, man plejer at håndtere og mestre tingene på ikke længere slår til. Mange kan opleve dette som udfordrende og føle, at de mister kontrol. Der er en række reaktioner knyttet til en krise, men der er stor variation i reaktionerne, ligesom der også er store individuelle forskelle med hensyn til, hvordan reaktionerne kommer til udtryk. Nogle mennesker oplever, at de ikke reagerer sådan som de havde forventet, mens andre oplever slet ikke at reagere. Derudover kan ens omgivelser forvente, at man skal reagere på en bestemt måde. Dette kan betyde, at man tror, man reagerer forkert. Der er ikke nogen bestemt måde at reagere på og man skal huske, at uanset, hvordan man reagerer, så er reaktionerne som udgangspunkt normale reaktioner på en unormal hændelse. Krisereaktioner Umiddelbare reaktioner I den umiddelbare tid efter en krise ses en række reaktioner, herunder chok. Man kan få en følelse af, at det hele er meget uvirkeligt, som om man er med i en drøm eller en dårlig film. Tidsfornemmelsen kan også blive påvirket, så man enten får oplevelsen af, at tiden står stille eller flyver afsted. Andre kan fornægte, at hændelsen har fundet sted. Ofte ser man også, at mennesker i krise, der reagerer umiddelbart på en voldsom hændelse, kan have svært ved at forstå beskeder, have svært ved at huske og koncentrere sig. Det er heller ikke unormalt, at man oplever stærke fysiske symptomer som svimmelhed, kvalme, hovedpine og mavepine, indre uro og kulde/varmefornemmelser. Der kan være voldsomme følelsesudbrud som fx gråd, men det er ligeså normalt, at der ikke er og at man måske føler sig mere forstenet. Nogle kriser er forbundet med flere på hinanden følgende chok og derfor kan det være svært at sige noget om tidsperspektivet for de umiddelbare reaktioner. 4

5 Efterfølgende reaktioner I tiden efter de umiddelbare reaktioner kan man ofte se reaktioner af hhv. psykisk, fysisk, mental og adfærdsmæssig karakter. Der er tit overlap mellem disse reaktioner og de enkelte reaktioner kan være svære at adskille. Det kan være vigtigt at have tålmodighed med sig selv og tillade sig selv de reaktioner, der dukker op, men det er også vigtigt at man kan tillade sig selv pauser fra krisen/det svære. Psykiske reaktioner Der er almindeligt, at man i den efterfølgende tid mærker afmagt eller magtesløshed i forbindelse med krisen og at man kan føle sig hjælpeløs. Der kan desuden være angst, fx angsten for at miste eller angst for, at det skal gentage sig. Man kan opleve bekymringer og vrede, men også glæde og taknemmelighed over at man er i live, klarede den, eller fik god støtte. Fysiske reaktioner Kroppen reagerer stærkt på en krise. Man er i højt alarmberedskab, hvilket kan gøre det svært at slappe af - man kan føle det som om, man er på vagt hele tiden. Man kan sammenligne de fysiske reaktioner med de symptomer, man kan opleve i forbindelse med stress. Derudover kan man opleve influenzalignende symptomer, såsom hoved- og mavepine, diarré, mærke uro, have diffuse smerter eller generelt føle sig fysisk svækket. Appetit og søvn påvirkes også. Der er normalt, at man ikke kan sove de første par dage og man skal ikke blive bange for, at man aldrig kommer til det igen. Det er normalt og er kroppens måde at reagere og bearbejde det voldsomme, man har været udsat for. Dog kan det være hensigtsmæssigt at tale med egen læge, hvis søvnproblemerne strækker sig over mere end 14 dage og hvis der er vedvarende mareridt. Mentale reaktioner Tænkning påvirkes hurtigt, når man er i krise: Man kan få vanskeligt ved at huske, koncentrere sig og få svært ved at træffe beslutninger. Mange kan miste overblikket og føle sig fortabte, mens andre igen kan opleve, at deres opmærksom på ganske få detaljer skærpes og gør dem handlekraftige. I krisesituationer er ens sanser meget skærpet og man kan opleve stærke fysiske reaktioner i forbindelse med sansemæssige påvirkning (lyde, lugte, berøring). Det er normalt, at man i den efterfølgende tid genoplever krisen eller brudstykker af denne enten i form af flashbacks, mareridt eller påtrængende tanker. Efterfølgende kan også bestemte lyde eller lugte fremkalde stærke erindringer om krisen/traumet igen. 5

6 For nogle mennesker kan en krise påvirke den måde, hvorpå man tænker om sig selv og sine omgivelser og måske ender man med at træffe nye beslutninger eller ændre på den måde, man hidtil har tilrettelagt sit liv på. Adfærdsmæssige reaktioner Gråd og svingende humør er tydelige adfærdsmæssige reaktioner. Nogle oplever i tiden efter en krise at være handlingslammede og fysisk meget udmattede, mens andre har brug for at være aktive og måske engagere sig i aktiviteter. Mange kan opleve det svært at møde andre mennesker og undgår ting eller steder og isolerer sig. Andre kan have stort behov for at være sociale og fortælle om det skete mange gange. Nogle oplever stor gavn af at bruge sit netværk, men nogle oplever også, at deres netværk ikke kan rumme det skete og den enkeltes behov for eks. at tale om det skete. Det er ikke unormalt, at der kan ske ændringer i ens netværk - både at nye kommer til og relationer styrkes, men også at nogen falder fra. Der findes mange reaktioner og ikke alle er listet her. Det er vigtigt, at man respekterer egne reaktioner og finder en måde at mestre det på. Langt de fleste oplever, at symptomer og de efterfølgende reaktioner på en krise aftager i kraft af, at man får større begreb og forståelse af krisen, eks. afklaring og tid til at forholde sig til det skete, både selv og sammen med ens nærmeste omgivelser. Varer reaktionerne ved og man bliver utryg eller synes man ikke kan genkende sig selv, er det vigtigt at søge hjælp. 6

7 Hjælp til selvhjælp Accepter at det er naturligt at reagere Godtag alle følelser, tanker og handlinger også dem du finder skræmmende og mærkelige. Reaktionsmønsteret kan se ud på mange forskellige måder og der er ikke reaktioner, der er mere rigtige end andre. Del dine tanker og følelser med andre Vis din svaghed, så andre ikke tror, du klarer det hele selv. Tag imod andres støtte og omsorg. Har du mulighed for det, er det godt at være sammen med andre, der har oplevet noget lignende. Det er særligt vigtigt at dele oplevelser og erfaringer med de mennesker, der var en del af begivenheden og de mennesker, der er tæt på dig. Bliv ved med at fortælle - også når nyhedens interesse er væk. Find nogle som kan være dine fortrolige. Hver gang du sætter ord på det, du føler, får du sat dele af den svære oplevelse på plads. Undgå at tage hensyn til om andre kan klare at høre på dig - det er deres ansvar. Konfronter dig med virkeligheden - gerne sammen med én du kender og føler dig tryg ved: kig på fotografier; se på de beskadigede eller ødelagte ting; opsøg steder og personer, du forbinder med det skete; vend tilbage til ulykkesstedet; se den afdøde, hvis du har mistet en nærtstående og deltag i begravelsen. Men tag dig den tid, du har brug for og det omfang, du kan overskue. Lad dine omgivelser reagere Lad både dine børn og dine nære give udtryk for deres følelser og tanker, alle vil være påvirket af situationen på hver deres måde. Undgå at være fordømmende, hvis andre reagerer anderledes end dig. Vær respektfuld om den enkeltes reaktioner og tanker. Oprethold dine daglige rutiner Genoptag dit arbejde så snart du synes, du kan klare det. Bed evt. om særordning/ skåne-arbejde, som letter den sværeste tid. Det kan være en god idé at informere dine kolleager om det skete - enten personligt eller i en mail. Pas på dig selv Nye ulykker også færdselsulykker sker oftere efter voldsomme begivenheder. Det er almindeligt ikke at være så opmærksom, som man plejer, fx ved bilkørsel eller andre aktiviteter, der kræver høj grad af koncentration. 7

8 Sørg for at give dig selv gode rammer Gør ting, du holder af at gøre og tag generelt ekstra godt vare på dig selv. Flygt ikke fra problemerne Når livet gør ondt, er det nemt og fristende at bruge flugtveje som medicin, alkohol eller hektisk aktivitet. Det kan måske dulme den umiddelbare smerte, men er en meget uhensigtsmæssig strategi, der kan forhindre din hjernes naturlige bearbejdning og give dig flere problemer. Søg adspredelse Det er meget opslidende at være i det svære hele tiden. Det er legalt at tage pauser fra det skete og tænke på noget andet. Let fysisk aktivitet kan være godt og modvirker stress og kan hjælpe dig til en bedre søvn, hvis din søvn er påvirket. Husk også, at det er legalt også at kunne mærke glæde, selvom man har haft voldsomme oplevelser. Dit netværk som hjælper I langt de fleste tilfælde kan familie, venner og arbejdskollegaer, ved almindelig omsorg være hjælpsomt for dig, men hvis ikke de akutte belastningsreaktioner begynder at aftage inden for de første dage, så skal du søge hjælp. Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte Vær til rådighed Tag kontakt til den kriseramte og vær sammen med ham eller hende. Menneskeligt nærvær er i sig selv meget helende. Giv information Giv relevant information til den kriseramte, så vedkommende kan få en form for overblik over, hvad der er sket. Gentag vigtige informationer. Kriseramte mennesker kan have svært ved at huske, hvad de har fået at vide, da den generelle koncentrationsevne er nedsat. Lyt aktivt Forhold dig åbent og accepterende til den ramtes udlægning af det skete. Lyt til beretninger igen og igen. Lad være med at bagatellisere, overdramatisere eller bortlede den kriseramtes tanker og oplevelser. Undgå også at bruge tomme fraser, det kan den ramte ikke bruge til noget. 8

9 Stil spørgsmål Stil direkte, konkrete og uddybende spørgsmål, der hjælper den kriseramte med at få hold på det, der er sket. Man kan fx sige: Prøv at fortælle mig, hvad der først skete. Hvad gjorde/tænkte du, da det skete? Hvordan har du det nu? Hvad tænker du på nu? Hvad skal der ske nu/og senere? Har du brug for hjælp/støtte? Undgå at spørge hvorfor Undgå at stille hvorfor -spørgsmål, da det kan være svært for den kriseramte at forklare evt. valg og tanker. Hvis du selv kommer i tvivl, så vær ærlig omkring dette og spørg direkte til, hvordan du bedst kan hjælpe. Prøv ikke at fjerne skyldfølelser Når dårlig samvittighed eller skyld bliver mødt med respektfuld lytten og saglig information, kan det virke meget beroligende. Hvis man derimod forsøger at fjerne skyld og evt. skam, kan den kriseramte opleve det som, at man ikke kan rumme at høre om det og at det ikke nytter noget at tale med andre. Insister venligt på kontakten Det kan ske, at den kriseramte ikke ønsker at tale om hændelsen. Bliver du afvist, kan du sige, at det vil gavne at tale om det, der er sket. Hvis vedkommende fortsat ikke ønsker at tale om det, må du forsøge igen på et senere tidspunkt. Tilbyd praktisk hjælp Hjælp den kriseramte med praktiske gøremål, hvis vedkommende har behov for det. Den praktiske hjælp skal dog udelukkende fungere som støtte til den ramte og man skal således ikke overtage ansvaret, da det kan forøge den ramtes oplevelse af hjælpeløshed. Brug netværk Husk at bruge dit eget netværk - det kan være hårdt at skulle rumme og håndtere en andens smerte og svære oplevelser. 9

10 Hvornår bør man søge professionel hjælp? o Hvis man ikke har nogen at tale med om det skete o Hvis man selv er meget bekymret for sin tilstand o Hvis man bliver ved med at føle sig dårligt tilpas o Hvis familie- og arbejdslivet bliver påvirket mere og mere negativt o Hvis man får seksuelle vanskeligheder, plages af vedvarende søvnbesvær eller mareridt o Hvis man uophørligt plages af selvbebrejdelse og skyldfølelse o Hvis man bliver mere og mere irritabel, opfarende og ukoncentreret o Hvis man bliver tiltagende ligeglad med sig selv og sine omgivelser o Hvis man er nødt til at være i konstant aktivitet for ikke at mærke, hvordan man har det o Hvis man udvikler fysiske symptomer o Hvis man er på vej ud i et konstant forbrug af alkohol eller medicin Det er forskelligt hvordan, hvor meget og hvor længe mennesker reagerer på voldsomme oplevelser. Måske forstærkes reaktionen af, at tidligere fortrængte oplevelser er dukket frem i forbindelse med den nuværende svære situation. Et overordnet alarmsignal, som vidner om at der er brug for professionel hjælp, er, at reaktioner varer ved eller ligefrem øges i intensitet. Dine reaktioner er ikke tegn på svaghed, men hvis du flere uger efter det skete oplever din hverdag meget belastende, bør du søge professionel hjælp. 10

11 Offentligt tilbud om hjælp Du kan henvises til psykologhjælp, hvis din praktiserende læge vurderer, at du hører ind under en af nedenstående grupper og derved få økonomisk tilskud fra den offentlige sygesikring: 1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre 2. Trafik- og ulykkesofre 3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5. Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 6. Pårørende ved dødsfald 7. Personer, der har forsøgt selvmord 8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge 9. Personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10. Personer med let til moderat depression fra 18 år 11. Personer med let til moderat angstlidelse herunder OCD mellem 18 og 38 år Henvisning til psykologhjælp kan normalt ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden. Hvis flere i samme gruppe eller familie ønsker at få psykologhjælp, kan man vælge pareller gruppesamtaler. Der ydes tilskud til max. 12 konsultationer. Tilskuddet er på 60 % af psykologens honorar. Personer under kategori 10 eller 11 kan modtage tilskud op til yderligere 12 behandlinger efter henvisning fra praktiserende læger. Medlemmer af sygesikringen Danmark kan yderligere få økonomisk tilskud til psykologhjælp. Psykiatrisk behandling er gratis, når lægen har henvist. 11

12 Virksomhedens tilbud om hjælp Hvis den virksomhed, du er ansat i, er kunde hos Dansk Krisekorps, er der endvidere følgende tilbud om krisehjælp: o Psykisk førstehjælp til de ramte medarbejdere givet af psykologer (se intranet, kontakt nærmeste leder eller kontaktperson) o Krisepsykologisk rådgivning til medarbejder og ledelse i den akutte situation samt vejledning om opfølgende initiativer Eller afhængig af den konkrete aftale, denne hjælp til selvhjælp: o Rådgivning til ledelse om etablering af kriseberedskab på arbejdspladsen o Kurser, workshops og foredrag for personalegrupper om psykisk førstehjælp og kollegial støtte 12

13 Generelt om krisehjælp samt organisatorisk rådgivning Når en voldsom hændelse sker, er det vigtigt, at følgende sættes i værk: 1. Organisationen skal handle Når ulykken eller overgrebet sker, er det vigtigt, at ansvarshavende leder og kolleger ved, hvordan de skal handle. Dette kan sikres ved, at organisationen har et etableret kriseberedskab på arbejdspladsen. Det bør aldrig være op til offeret og øvrige kriseramte selv at skulle bede om hjælp, ganske enkelt fordi vi mennesker i en krisesituation ikke er i stand til at vide, hvad vi har brug for. 2. Den eksterne hjælp skal komme hurtigt Det er vigtigt, at den første samtale med psykologen gennemføres så hurtigt som muligt efter ulykken/situationen er opstået. Mødet er vigtigt for, at psykologen og den/de kriseramte i fællesskab kan afgøre, hvad der videre er behov for. Den psykiske førstehjælp vil bestå i praktisk, psykologisk og organisatorisk støtte med henblik på at understøtte mobilisering af den enkeltes og gruppens ressourcer. 3. Hjælpen skal være kortvarig og effektiv hjælp til selvhjælp Den enkelte skal være indstillet på et forløb på 5 timer med mulighed for variation afhængig af, hvad hændelsen sætter i gang. Idéen i kriseterapi er, at den er effektiv og kortvarig. Hjælpen koncentrerer sig om det skete og er fremtidsorienteret, fordi det som regel er almindeligt velfungerende mennesker, som er kommet ud for en uheldig hændelse, som har forårsaget en akut krise. Hjælpen skal være hjælp til selvhjælp og bygge på de ressourcer personen og gruppen/organisationen samt ledelsen i forvejen er i besiddelse af. De fleste aftaler vil foregå mellem den person fra organisationen, som kontakter Dansk Krisekorps, de kriseramte og den psykolog, der får tildelt opgaven. 4. Der skal foregå erfaringsopsamling Det er vigtigt for organisationens læring og den enkelte medarbejders tryghed, at de nødvendige erfaringer drages ud af hændelsen - fx ved at der foreligger en af alle kendt skriftlig meddelelse/procedure med henblik på forebyggelse eller håndtering af næste gang en lignende situation opstår. 5. Psykologen samarbejder med lederen og/eller kontakt- personen Psykologen samarbejder med organisationen og ledelsen om forskellige anbefalinger vedr. den kriseramtes arbejdssituation som fx tidsbegrænsede skånejobs, hvordan lederen/kontaktpersonen bedst støtter medarbejderen, at ledelsen, kontaktpersonen og personalet holder informationsmøde og udveksler erfaringer om hændelsen eller at sikkerhedsprocedurer ændres. 13

14 Generelle retningslinjer vedrørende psykisk førstehjælp/akuthjælp ved ulykker og psykisk/fysisk overfald af medarbejder fx eksplosioner, brand, kemiske udslip mv. fx overfald, røveri, tyveri, ran, trusler om vold mv. Akut 1. Sørg for at få medarbejderen (de involverede) bragt til et sikkert sted uden forstyrrelser. Sørg for at vedkommende aldrig er alene heller ikke hjemme hos sig selv. 2. Accepter medarbejderens (de involveredes) reaktioner - de er normale i den givne situation. 3. Få oplyst hvad der er sket, spørg til hvordan medarbejderen har det og hold øje med reaktioner. 4. Ring til rette myndighed, fx. politi. 5. Kontakt Dansk Krisekorps på døgnvagt Vagt telefon Psykologen på vagt, skal have oplysninger om, hvem der er involveret, hvad der er sket, hvordan de involverede har det samt deres symptomer. Endvidere hvor ulykken/overgrebet er sket, tidspunktet, navnet på en kontaktperson samt dennes tlf. nummer. Dansk Krisekorps vil herefter etablere kontakt til krisepsykologen. 6. Forklar medarbejderen (de involverede), at der er truffet aftale med en krisepsykolog og at dette er en helt normal procedure i sådanne sager. 14

15 Efterfølgende: 7. Det er vigtigt, at nærmeste leder eller kontaktpersonen støtter medarbejderen (de involverede), så ingen føler sig forkerte. Fx hvis psykologen og lederen eller kontaktpersonen indgår aftaler med medarbejderen, der betyder ændrede vilkår i en periode. 8. Sørg for at der bliver udfyldt skadesanmeldelse samt at medarbejderens læge kontaktes. 9. I forbindelse med ulykken/overgrebet er det vigtigt, at nærmeste leder eller kontaktpersonen holder øje med de involveredes trivsel. 10. Psykologen samarbejder med nærmeste leder eller kontaktpersonen om at opsamle erfaringer i forhold til at vurdere om gældende regler/sikkerhedsprocedurer er tilstrækkelige eller om nye skal udarbejdes. 11. Hvis der efter 1 2 år er tegn på fortsat fysisk påvirkning og/eller psykologiske tegn, som fx fastlåst krise-reaktion, er det vigtigt at medarbejderen tilbydes yderligere psykologhjælp. 12. I mindst et år efter hændelsen er der vigtigt, at nærmeste leder eller kontaktpersonen viser interesse for de involverede medarbejderes fysiske og psykiske trivsel. 15

16 Generel rådgivning til ledelsen om etablering af kriseberedskab Grundlæggende spørgsmål til ledelsen/kontaktpersonen ved opstilling af en handleplan, så der gøres brug af kollegiale ressourcer i kriseforløbet: 1. Hvad skal der ske, når der opstår en krisesituation? 2. Hvad har den enkelte medarbejder ret og pligt til? 3. Hvem har ansvar for, hvad der skal ske samt hvordan hjælpen skal foregå? 4. Hvordan følges der op på såvel individ som organisationsniveau? 5. Medfører hændelsen ændringer i forhold til adfærd, regler, viden samt forståelse/læring? 6. Hvad og hvordan informeres der om ovenstående? Konkret forslag til procedure i forbindelse med akutte krisesituationer Inden en kollega kommer i en krisesituation skal følgende være afklaret og formidlet til alle i organisationen: 1. Hvornår der udløses krisehjælp 2. Hvem der er ansvarlig(e) kontaktperson(er) og som: o kontakter Dansk Krisekorps og dermed psykolog samt evt. politi/lægehjælp o planlægger skånearbejde/aflastning for den skadeslidte samt støtte til nærmeste medarbejdere o holder øje med den skadeslidte i tiden derefter o formidler hændelsen ud i organisationen, bl.a. for at forebygge rygter o sørger for eventuel anmeldelse, kontakt til sikkerhedsrepræsentant mv. 3. Hvordan nærmeste kollegaer skal forholde sig her og nu samt på længere sigt 4. Hvor oplysninger om krisehjælp kan findes samt hvor informationer om ansvarlig leder/kontaktperson og vedkommendes telefonnummer er placeret 5. Hvor, hvor ofte og hvordan den eksisterende sikkerhedsprocedure evalueres 16

17 Når du eller en kollega er i krise, skal følgende procedure træde i kraft 1. Kontakt omgående nærmeste kollega og ansvarlig kontaktperson den/de skadelidte må ikke lades alene. 2. Sørg for at den/de skadelidte bringes til et roligt sted; o udvis omsorg og lyt o accepter de forskellige følelsesmæssige reaktioner o overlad i den akutte situation aldrig den/de skadeslidte til selv o at vurdere, hvad der skal ske 3. Den ansvarlige kontakter Dansk Krisekorps og anmoder om psykologhjælp samt ringer evt. til politi/læge. 4. Alle involverede bliver på stedet, til der er truffet aftale om det videre forløb med psykologen. 5. Den/de skadeslidte må ikke gå hjem/være alene det første døgn med en ubearbejdet hændelse. 6. Den/de skadeslidte, ansvarlig kontaktperson og leder udarbejder dagen efter hændelsen gerne i samarbejde med psykologen en skånsom arbejdsplan for den følgende uge, der så evalueres. 7. Alle medarbejdere i organisationen/afdelingen orienteres om hændelsen samt at der er taget hånd om det skete/de involverede. 17

18 Dansk Krisekorps A/S er et landsdækkende firma med mere end 500 associerede psykologer, ejet og drevet af psykologerne Mette Nayberg og Morten Holler. Dansk Krisekorps yder i dag akut krisehjælp, psykologisk rådgivning, korttidsterapi, og hjælp til stresshåndtering. Vi tilkaldes som konsulenter, når der skal udarbejdes beredskabsplaner. Vi løser coachingopgaver i forhold til ledere og medarbejdere i mange private virksomheder samt offentlige organisationer. Vi tilkaldes, når grupper eller afdelinger har konflikter og samarbejdsvanskeligheder. Vores ydelser og interventioner bygger på mange års erfaringer høstet i krydsfeltet mellem organisatorisk og psykologisk viden. Psykologerne i Dansk Krisekorps er udvalgt på baggrund af kvalifikationer som organisations-psykologer samt terapeutisk- og krise/katastrofe-psykologisk efteruddannelse. For os ejere og daglige ledere er det vigtigt, at psykologerne i Dansk Krisekorps er topkvalificerede. Vi udvikler og gennemfører i samarbejde med relevante fagpersoner, kurser for psykologerne. Og vi superviserer dem på opgaveløsning. Som ledere deltager vi i internationale konferencer og tager internationale efteruddannelser. Dansk Krisekorps har også specialister til opgaver i udlandet. Vores vision At være den gruppe af psykologer i Danmark, hvor kunden får den bedste ydelse til prisen indenfor krisepsykologiske interventioner, korttidsterapi, stressreduktion og coaching samt ved løsningen af konflikter og samarbejdsvanskeligheder. Vores ambition er at tilføre området ny viden samt nye effektive arbejds- og interventionsformer. 18

19 Dansk Krisekorps har gennem mere end 20 år oparbejdet meget forskellig viden og erfaring indenfor psykologien og dens grænseflader og derfor valgt at oprette fagopdelte søjler og forretningsområder. Vores fageksperter indenfor de forskellige søjler er vant til at samarbejde ved opgaver i krydsfeltet mellem de forskellige discipliner, netop for at sikre kunden de bedste vilkår. Se mere om de forskellige forretningsområder på hjemmesiden. Psykologfaglig sparring og udvikling Udvikling af krydsfelter mellem forskellige psykologiske discipliner Uddannelse og supervision af psykologer Gennemførelse af psykologiske samtaler for Dansk Krisekorps kunder Lokalområdets psykologiske partner Individuelle samtaler evt. tre-partssamtaler med organisatorisk læring Fyraftensmøder, foredrag og kurser om stressforebyggelse og håndtering samt behandling Stresspakker til organisationer Ledelse og strategisk stressreduktion Coaching og ledersparring, individuelt og grupper Supervision, test og karriereudvikling Udviklende og forebyggende lederskab Strategisk kompetenceudvikling Innovation og forandringsledelse Kurser og teambuilding 19

20 Som kontraktudbyder er vores grundprincipper o Vi har 24 timers vagt og telefonen er bemandet med psykologer o Kunden betaler kun for faktiske ydelser o Konfrontationstaksten for akutte ydelser er den samme uanset hvornår på døgnet psykologen tilkaldes o Vi ansætter kun psykologer med både organisations- og terapierfaring o Vi yder kortvarig akuthjælp i krisesituationer o Vi yder korttidsterapi, når denne ydelse passer til opgaven o Vi coacher, når kontraktholderen ønsker det o Vi har ekspertviden og mange års erfaring i at løse samarbejdsvanskeligheder og konflikter. Opgaver af denne karakter løses på konsulentbasis i danske erhvervspsykologers regi o Vi arbejder konstant på at have et effektivt og fleksibelt forhold til kunden og er åbne overfor ønsker om ændringer i ydelser eller måder at samarbejde på o Vi giver kunden oplysninger vedrørende egen organisation tilbage o Vi samarbejder altid med kunden om løsningen af opgaverne o Vi medvirker gerne til at forebygge fx ulykker, overfald, røverier samt stressbelastninger via oplysningsmateriale, intranet, beredskabsplaner, foredrag og træning mv. o Vi afvikler foredrag, workshops og træningsbaserede kurser. o Vi indsamler data og genererer ny viden samt udvikler nye mere effektive interventionsformer til anvendelse i fx krisesituationer 20

21 Kontakt Dansk Krisekorps Ønsker man at benytte sig af et eller flere af tilbuddene kontaktes Dansk Krisekorps Kontor Dansk Krisekorps A/S Tlf Hverdage kl Alarm/døgnvagt Dansk Krisekorps A/S Tlf Kontor Sjælland Dansk Krisekorps A/S Holstebrogade København Ø Kontor Jylland Dansk Krisekorps A/S Sødalsvej Brabrand Kontor Fyn Dansk Krisekorps A/S Hunderupvej Odense M Mail: Web: 21

22 Nyttige links På følgende websider kan du i ro og mag søge efter de informationer, du har brug for: Angstforeningen På denne side vil du få kendskab til og forståelse for: angst stress fobi Depressions Foreningen Få mere viden om depression, støttegrupper, temaaftener, forskning og medier. Foreningen Kræftens Bekæmpelse Læs om hvordan du kan få hjælp, hvis du eller dine nære har kræft. Landsforeningen for efterladte På siden kan du se, hvordan du kan få hjælp, når en nærtstående person begår selvmord. Psykiatrifonden På denne side kan du finde information om depression, årsager, behandling mm., læse personlige historier om mødet med depression, få henvisning til mere information om depression m.v. Sundhedsstyrelsen Her kan du læse om de områder styrelsen arbejder med, der berører de fleste og se eksempler på konkrete tiltag. Sundhedsvæsenet på nettet Her kan du nemt og hurtigt får adgang til de informationer, du har brug for som patient, pårørende eller medarbejder i sundhedsvæsenet. 22

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom

Læs mere

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom

Læs mere

Det er almindeligt at reagere

Det er almindeligt at reagere Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. voldsomme hændelser Denne pjece er til personer,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Henvisning til psykolog

Henvisning til psykolog Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Beredskabsplan for personalet

Beredskabsplan for personalet Beredskabsplan for personalet Esbjerg Kommune 2012 Beredskabsplan for personalet Her følger Bofællesskaberne Edelsvejs beredskabsplan ved ulykke, sygdom, dødsfald og tab blandt personalet. KONTAKTPERSONER

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE VOLDSPJECE. Informationspjece for medarbejdere ved

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE VOLDSPJECE. Informationspjece for medarbejdere ved Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Voldspjecen er oprindeligt udarbejdet i 1998-99 af 3 sikkerhedsrepræsentanter ved Krogstenshave : Ayoe Petersen, Anette Ridal og Mette

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

En vejledning til TR i rollen som bisidder for en kollega., Kreds Midtjylland

En vejledning til TR i rollen som bisidder for en kollega., Kreds Midtjylland En vejledning til TR i rollen som bisidder for en kollega, Kreds Midtjylland Bisidderfunktionen Som tillidsrepræsentant (TR) er én af dine opgaver at være bisidder for et DSR-medlem. Formålet med bisidderfunktionen

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Beredskabsplan Revideret

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

Kriser og krisehåndtering

Kriser og krisehåndtering Kriser og krisehåndtering regionsyddanmark.dk Udarbejdet af psykologerne: Morten Holler og Mette Nayberg, Dansk Krisekorps, Edtvar Krogh, HR Region Syddanmark Februar 2009 2 Hvad forstår vi som en krisereaktion?

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole.

Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole. Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole. Gribskov Skoles sorg -og kriseplan bygger på skolens værdier og holdninger. Vores sorg- og kriseplan tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering, som udmønter

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere