Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende
|
|
- Kirsten Beck
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle gode råd om, hvad du kan gøre i de første timer og dage, hvis du kan mærke, at du er ved at blive overvældet af ubehag, følelser og tanker om det, der er sket. Du får også information om mulige reaktioner, der kan vise sig på lidt længere sigt og hvad du kan gøre, hvis du oplever nogle af dem. Pårørende, der er tæt på dig, kan også have det svært efter det, der sket, og de kan være i tvivl om, hvad de skal gøre. På side 5 og 6 er der nogle gode råd særligt henvendt til dem. Vær opmærksom på, hvordan du reagerer Mennesker reagerer forskelligt på alvorlige hændelser. Nogle rammes af en voldsom reaktion med det samme, og hos andre er reaktionen mindre eller den kommer først efter et stykke tid. Vær opmærksom på, hvordan du har det. Stå ved de reaktioner, der melder sig og søg hjælp, hvis du får brug for det. Se, hvor du kan henvende dig, bagerst i pjecen. Gode råd i de første 6 timer efter hændelsen Gør noget, der kan berolige dig. Undgå at sove. Vent med at fortælle i detaljer om det, du har oplevet. Undgå at være alene. Overlad det til andre at følge op på præcis, hvad der er sket. De 5 råd uddybes og forklares i de følgende afsnit. GODE RÅD I DE FØRSTE TIMER Det, du gør, i de allerførste timer efter hændelsen, kan have stor betydning for, hvor dybt ubehagelige minder vil lagre sig i din hukommelse. Det bedste, du kan gøre, er at rette din opmærksomhed mod noget, som kan aflede dine tanker på en god måde. Følg disse råd i de første 6 timer: 1. Gør noget, der kan berolige dig Prøv så vidt muligt at slappe af, så den strøm af følelser, du sikkert er ramt af, kan dæmpes noget. Lav rolige aktiviteter, der er behagelige for dig. Lyt fx til stille musik eller se en film med en rolig handling. Du kan også spille et ukompliceret computerspil, fx Tetris. Sådanne aktiviteter kan være med til at aflede dine tanker fra det, der er sket. Lykkes det at finde lidt ro, dannes der mindre adrenalin i kroppen, og det vil i sig selv være godt for dig. Undgå intensiv fysisk aktivitet, der får pulsen op. Undgå også brug af alkohol. 2. Læg dig ikke til at sove Det kan være fristende at prøve at sove fra det hele, men vent til der er gået mindst 6 timer. Søvn i de første timer vil øge risikoen for, at erindringer om det, du har været udsat for, lagrer sig dybt i din hukommelse. 3. Fortæl ikke detaljeret om det, du har oplevet Gengiv så vidt muligt kun kort, faktuel information om hændelsen i de første timer. Fortæller du i detaljer om det, der er sket, vil det øge risikoen for, at de ubehagelige indtryk og sanseoplevelser lagres dybt i hukommelsen. Det kan medføre, at du senere vil opleve tilbagevendende flashbacks i form af overvældende erindringer eller mareridt. Undgå også at fortælle i detaljer om de følelser eller kropslige reaktioner, hændelsen har fremkaldt. Psykiatri ID-nr. PSYF Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende 21. september af 6
2 4. Tag imod omsorg og vær ikke alene Du bør ikke være alene i de første timer. Det er godt at være omgivet af nogen, der kan give dig omsorg og være der for dig. Hold igen med at tale om det, der er sket mærk hellere efter, hvad der vil føles godt lige nu, fx et tæppe om skulderen, et krus med te, en hånd at holde i. Det vigtige er følelsen af ikke at være alene. Det kan reducere de negative følelsesmæssige indvirkninger på sigt. 5. Få hjælp til at få overblik over, hvad der er sket Er der hjælpepersonale eller andre til stede, så få deres hjælp til at få en form for overblik over, hvad der er sket. Når du ved det, kan det være med til at dæmpe nogle af dine bekymringer og spekulationer. Prøver du selv at stykke en forklaring sammen ud fra det, du umiddelbart kan huske, er der risiko for, at du holder fast på de ubehagelige indtryk, du har fået og det bør du undgå. Stil dig tilfreds med, hvis du i denne fase kan få de store træk i hændelsesforløbet på plads. Senere kan det være nyttigt, hvis du taler med andre, der har været involveret i hændelsen, så I sammen kan prøve at nå frem til beskrivelse af forløbet, der er så sammenhængende og objektiv som mulig. Det at få talt sammen om hændelsen kan reducere en eventuel følelse af ensomhed hos jer hver især. TYPISKE REAKTIONER I DEN FØRSTE TID Mennesker reagerer forskelligt efter en voldsom hændelse. Her er en oversigt over reaktioner, der typisk kan opstå i de første timer og døgn: Det kan føles uvirkeligt nærmest som om alting sker i en drøm. Ændret tidsfornemmelse. Det kan føles, som om tiden står stille eller flyver af sted. Sanseindtryk kan brænde sig fast og sætte sig fast i bevidstheden med en intensitet ud over det sædvanlige, så fx lugte og lyde huskes meget tydeligt. Fysiske reaktioner. Kroppen kan reagere med fx rystelser, hjertebanken, ildebefindende, hovedpine, og man kan skiftevis fryse eller svede. Følelsesmæssige reaktioner. Lige efter den voldsomme hændelse kan sanseindtryk opleves meget pinefulde, fordi de har fæstnet sig i hukommelsen som meget detaljerede billeder. Tankerne kan kredse om fx meningsløshed og død. Ingen reaktion. Ikke alle reagerer følelsesmæssigt på det, de har oplevet og for nogen kan det medføre nogle spekulationer om, hvorvidt det er normalt at være så upåvirket. Acceptér de følelsesmæssige reaktioner, der melder sig, men undgå så vidt muligt at forstærke dem ved at fordybe dig i dem. Andre reaktioner, der kan opstå i den første tid En voldsom oplevelse kan sætte gang i nogle store tanker og følelser, som kan være meget overvældende: Man kan med ét miste troen på, at verden er tryg og forudsigelig. Måske fyldes man af tanker som Hvordan kunne det her ske? og Hvad skal jeg gøre, hvis det sker igen?. Det kan medføre, at man pludselig føler sig magtesløs eller hjælpeløs. Man kan også opleve et tab af kontrol eller at livet nu har mistet sin mening. Tilliden til andre kan blive påvirket fx med tanker som: Hvem kan jeg stole på? eller Der findes ingen Gud, når noget som det her kunne ske. Man kan blive ramt af selvbebrejdelser og en følelse at have svigtet. Jeg burde have forudset, det her ville ske, eller Hvorfor gjorde jeg ikke noget kan være nogle af de tanker, der følger med. 2 af 6
3 Giv slip, hvis du rammes af skyld eller skam Rammes du af tunge tanker om, hvad du skulle og burde have gjort i situationen, så vær ikke for hård ved dig selv. Husk, at vi alle handler i nuet - ud fra det, vi ser og opfatter på det givne tidspunkt. Bagefter, når vi får mere overblik over det, der er sket, kan det vise sig, at noget burde være håndteret anderledes. Den indsigt var dog ikke til rådighed, da hændelsen skete, og derfor giver det ikke mening at bebrejde sig selv, at det ikke blev gjort. Andre reaktioner kan også forekomme: Man kan blive irritabel, vred eller direkte fjendtlig over for omgivelserne. Man kan blive meget vagtsom og/eller mistænksom. Man kan blive indesluttet og selvdestruktiv. Nogle mennesker vil helt miste interessen for det, der sker omkring dem eller det kan føles fjernt, som om de ikke selv er en del af det. Andre er ikke i stand til at føle positive følelser. Mange vil opleve søvnbesvær. REAKTIONER EFTER 4 UGER Psykiske reaktioner har det med at vise sig drypvis. De kan dukke op og forsvinde igen med varierende styrke og gennem kortere eller længere tid. Forløbet vil være forskelligt fra person til person. Nogle kan hurtigt lægge hændelsen bag sig og vende tilbage til den almindelige hverdag, mens andre kan være påvirket i en længere periode. Stærke reaktioner hen over den første måned, behøver dog ikke at betyde, at de vil vare ved i lang tid. Søg hjælp, hvis reaktionerne forstærkes eller varer ved Hvis du efter 4 uger fortsat er meget påvirket, bør du søge professionel hjælp. Begynd med at kontakte din egen læge, der kan vurdere, om du har brug for behandling, fx hos en psykolog. Mulighed for tilskud til psykologhjælp Er du medlem Sygeforsikringen 'Danmark', gruppe 1 eller 2, kan du blive henvist til et forløb med psykologisk krisehjælp. Egen læge eller Lægevagten kan henvise til relevant psykolog. Tilbuddet vil bestå af op til 12 konsultationer, der skal påbegyndes inden 6 måneder og afsluttes senest 12 måneder efter den begivenhed, der har udløst behovet. Du skal ikke klare alt alene Er du en person, der plejer at klare det meste selv, kan du have svært ved at erkende, at du har brug for hjælp. Husk dog på, at det, du har været udsat for, er voldsomt og usædvanligt. Betragt det derfor ikke som et nederlag, hvis du i denne særlige situation har brug for, at nogen hjælper dig. Symptomer, du skal være opmærksom på Hvis du efter de første uger eller måneder fortsat er belastet af de symptomer, der beskrives her, så bør du overveje at søge professionel hjælp: Hændelsen opleves igen og igen. Stærke indtryk har brændt sig fast i erindringen med stærke billeder. De dukker især op, når du skal sove, og det forringer din søvn. Angst og uro. Du kan fx være angst for, at der skal ske noget alvorligt med dig selv eller din familie. Måske føler du dig utryg, urolig og rastløs eller du har eller en stærk følelse af være hjælpeløs eller magtesløs. 3 af 6
4 Fysiske reaktioner i form af spændinger, mavepine, hovedpine, træthed med videre. Følelsesmæssig ubalance i form af fx uforholdsmæssigt stærke reaktioner på små dagligdags problemer. Irritabilitet - og nedsat tålmodighed. Vrede typisk i form af voldsom vrede mod den eller de ansvarlige for hændelsen. Skyld, skam og selvbebrejdelser følelser, der kan opstå, selvom der reelt ikke er grund til det. Tendens til at isolere sig fx en stærk trang til at trække sig fra andres selskab og kun omgås de allernærmeste. Måske oplever du, at du er passiv og uden initiativ, selv i forhold til simple daglige gøremål. Koncentrations- og hukommelsesbesvær fx kan det være svært at holde fokus på arbejdsopgaver eller praktiske gøremål. De daglige opgaver kan opleves ligegyldige. STIL REALISTISKE KRAV TIL DIG SELV OG INVOLVÉR ANDRE I DIN SITUATION De reaktioner, du oplever, kan koste dig mange kræfter, måske gennem længere tid. Hvis du i en periode ikke kan overkomme alt det, du plejer, så acceptér, at det er sådan, det er. Tag eventuelt imod hjælp fra andre, så du kan blive aflastet. Det, du har været udsat for, må ikke komme til at overskygge hele dit liv. Prioritér derfor at være sammen med mennesker, du holder af, og som betyder noget for dig. Gode råd om at vende tilbage til hverdagen Bliv ikke bange for de reaktioner, der melder sig, hverken de følelsesmæssige eller de fysiske. Du reagerer sandsynligvis normalt på en unormal oplevelse. Forsøg ikke at dulme dine reaktioner med medicin, alkohol eller andre rusmidler. Genoptag de daglige gøremål så hurtigt som muligt. Det kan give en form for tryghed at gøre det, du plejer. Det kan også give et pusterum fra den angst, du til tider kan opleve. Kan du ikke præstere det, du plejer, fx på jobbet eller i skolen, så acceptér, at det er sådan, det er og at det er en naturlig reaktion. Prioritér det, der er vigtigst at gøre. Tal med nogen om det, du har været udsat for. Sæt ord på, hvordan du har det, og hvad du går og tænker på. Når du er sammen med familie eller venner, kan du i en tryg atmosfære genopleve det traume, som du er nødt til at lære at leve med. Tag imod hjælp og støtte fra venner og familie. Undgå at isolere dig derhjemme - invitér eventuelt familie og venner på besøg. For nogle kan det være en hjælp at skrive om det, de har været igennem. Vent dog med at gøre det, til der er gået et stykke tid. Giv ikke op Måske har du svært ved at koncentrere dig eller din evne til at føle motivation, lys eller glæde kan være udfordret. Prøv alligevel at gøre noget af det, der plejer at gøre dig glad. Vær opmærksom på, at du måske reagerer anderledes, end du plejer, når du er sammen med andre og acceptér, at det er sådan det er lige nu. 4 af 6
5 Har hændelse medført, at du har svært at se en mening med tilværelsen, kan du overveje at lave en aftale med en præst eller en psykolog. Det er fag-personer, der er vant til at tale om de svære ting i livet. INFORMATION TIL PÅRØRENDE Er du pårørende til en person, der har været udsat for en voldsom hændelse, er det helt naturligt, at det også fremkalder stærke følelser og reaktioner hos dig. Du vil sikkert gøre, hvad du kan for at hjælpe, men vær også opmærksom på, hvordan du selv har det, og hvor mange ressourcer du har at gøre godt med. Sådan kan du hjælpe Her er nogle gode råd om, hvordan du kan hjælpe i den første tid og på lidt længere sigt: Sig, at du er der. I den første, akutte fase er det vigtigt, at den kriseramte ikke føler sig alene. Vær derfor til stede og sig direkte til vedkommende: Du er ikke alene, jeg er her sammen med dig. Giv omsorg lyt, tal og hold om. Lyt og spørg om, hvordan den kriseramte har det. Han eller hun kan have behov for at fortælle om oplevelsen igen og igen, men det er også vigtigt med pauser, så hændelsen eller sorgen ikke kommer til at fylde alt. Flyt fokus. Foreslå at I går en tur eller laver noget andet sammen. Sig, at du gerne vil lytte, men tag også ansvar for, at I taler om andet eller gør noget sammen, der kan aflede fra det, der er svært. Acceptér reaktioner og udbrud. Særligt i den første tid kan den kriseramte gøre eller sige ting, som ikke skal tages for pålydende. Selv personer, som ellers er i balance, kan blive irritable og/eller vrede, og de stærke negative følelser kan blive rettet mod dem, der er nærmest. Vær der for den anden. Vær nærværende og prøv om du kan berolige den kriseramte, hvis der er behov for det. Børn finder typisk ro, hvis de stryges blidt på ryggen mellem skulderbladene. Samme berøring kan lindre, hvis en voksen er meget angst eller græder voldsomt, men må ikke anvendes, hvis en person har været udsat for et fysisk overgreb. Læg i stedet et tæppe rundt om personen - eller foreslå, at I går en tur sammen. Gå langsomt og stop op, hvis der er brug for det. Vær opmærksom og skærp din opmærksomhed, hvis der er tegn på, at personen vil gøre skade på sig selv eller andre. Vær tålmodig. Det tager tid at bearbejde alvorlige hændelser. Vær til rådighed - i det omfang du har mulighed for det. Tilbyd at blive sammen med den kriseramte i de første dage og nætter. Tilbyd også at hjælpe med det praktiske (madlavning, tøjvask med videre). Du kan også hjælpe med det, der skal foregå uden for hjemmet, fx indkøb, men vær opmærksom på, om den kriseramte er på vej til at isolere sig derhjemme. Gør noget sammen. Hjælp hinanden med det praktiske eller lav noget andet sammen. Det at være fælles om noget kan hjælpe med til at reducere en eventuel stærk følelse af ensomhed og smerte hos den kriseramte. Omsorg og hjælp i de første 6 timer Stil ikke for mange spørgsmål om, hvad der er sket. Vis omsorg og hjælp den, der har lidt overlast med at finde ro. Læs mere om, hvad der er vigtigt i de første timer efter hændelsen på side 1 og 2. Hjælp forsigtigt med at bringe personen tilbage til virkeligheden Personer, der har været udsat for en voldsom hændelse, kan være tilbøjelige til at benægte det, der er sket. Det er en ret normalt reaktion, der kan handle om at beskytte sig selv. En variant af denne reaktion er, at personen lukker af for den følelsesmæssige smerte. På sigt kan det medføre problemer, hvis ikke den kriseramte begynder at åbne op og forholde sig til det, der er sket. 5 af 6
6 Det skal du være opmærksom på, når du gerne vil hjælpe og det kan være lidt af en balancegang: Træng dig ikke på, hvis personen ikke er klar til at tale i dybden om det, der er sket. Acceptér, at du kan blive afvist, og tag det ikke personligt. Spørg forsigtigt ind til situationen. Så viser du, at du er parat til at tale om det, selv om det er svært. Det er godt, hvis du prøver at opmuntre og slå en lysere stemning an, men vis også forståelse for, at den kriseramte kan have brug for, at du kan være sammen med ham/hende i smerten. Vær tålmodig og pres kun lidt. Det hjælper ikke at sige tag dig sammen, det vil sandsynligvis forstærke svære følelser hos den berørte, der kan have en oplevelse af, at det hun eller han faktisk prøver at gøre, ikke er godt nok, fordi den følelsesmæssige smerte er så uudholdelig. Foreslå aktiviteter, der midlertidigt kan flytte fokus væk fra den angst og smerte, den kriseramte oplever. Det kan være med til at genopbygge en selvtillid og tro på tingene. Det kan aflede fra de mange svære tanker og grublerier. HUSK: Som pårørende kan din rolle også være at hjælpe den kriseramte til at opsøge professionel hjælp eller rådgivning. Se kontaktmuligheder herefter. Vær opmærksom på din egen begrænsning Som pårørende kan du være en værdifuld støtte. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på dine egne begrænsninger: HVIS DER ER BRUG FOR MERE HJÆLP Både dig, der har været udsat for en voldsom hændelse, og dine pårørende kan få brug for at opsøge professionel hjælp. Her er en oversigt over nogle af de tilbud, I kan gøre brug af: Egen læge kan enten selv hjælpe eller henvise til/skabe kontakt til fx en psykolog eller en rådgivnings gruppe. Lægens telefonnummer står på dit sundhedskort. Lægevagten tlf Uden for egen læges åbningstid kan Lægevagten kontaktes ved akut behov. Lægevagten træffes alle årets dage fra kl Psykiatrisk Skadestue - tlf Skadestuen er åben hele døgnet alle årets dage. Benyttes ved akut behov. Ring gerne i forvejen eller mød op i skadestuen, der findes på psykiatrisk sygehus i Aalborg, Mølleparkvej 10. Ved fremmøde bliver du først tilset af en sygeplejerske. Ved behov vil du blive tilbudt en samtale med en læge. Andre tilbud om telefonrådgivning Offerrådgivningen, tlf , Den Sociale Skadestue, tlf , Landsforeningen Hjælp Voldsofre, tlf , Livslinien, tlf , Fortæl den kriseramte, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter, men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. Vær også opmærksom på, om du selv har brug for at tale med nogen for at få situationen bearbejdet. Det er langt fra usædvanligt, at pårørende får behov for professionel hjælp. Kontakt egen læge, en socialrådgiver eller en psykolog. For nogle kan det også være en hjælp at tale med en præst. 6 af 6
Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. voldsomme hændelser Denne pjece er til personer,
Læs mereINFORMATION TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE SÅDAN KOMMER DU VIDERE. 2. Undgå at sove de første 6 timer efter hændelsen
INFORMATION TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Du har oplevet en voldsom hændelse i form af fx: et pludseligt opstået dødsfald en alvorlig dødelig sygdom eller epidemi vold, voldtægt, overfald, mord eller selvmord
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.
PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereNår vi rammes af en voldsom hændelse
Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereDet er almindeligt at reagere
Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereNår du kommer hjem...
Når du kommer hjem... Indhold Forord... 4 At komme hjem... 5 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 5 Hjemkomsten kræver tilvænning... 5 Reaktioner kræver tid og plads... 6 Mange bække små...
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereKRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk
KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereNormale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5
Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereHVORDAN DU TAKLER TRAUMER
GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.
Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereInformation om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag
Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig
Læs mereDen pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs merev. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard
BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereHvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mere