Datoer for godkendelser og offentliggørelser ses af nedenstående tabeller.

Transkript

1 SKOVREJSNING i Vejle Kommune T I L L Æ G N R. 3 0 TIL KOMMUNEPLAN Endelig vedtaget den Bekendtgjort den Følgebrev Tillæg nr 30 - skovrejsning i Vejle Kommune er en sammenskrivning af to kommuneplantillægsforslag om skovrejsning: Mere skov i Vejle Kommune og Ændringsforslag til tillæg nr 30 - skovrejsning. De to forslag har hver især været i offentlig høring og er efterfølgende sammenskrevet til Tillæg nr 30. Med Tillæg nr 30 - Skovrejsning i Vejle Kommune optages 36 nye r / 608 ha som skovrejsningsr. Datoer for godkendelser og offentliggørelser ses af nedenstående tabeller. Første forslag (30a) består i PlansystemDK af rne med Plannr Y og andet forslag (30b) består i PlansystemDK af rne med plannr Z. Klagevejledning og fremlæggelsessteder fremgår af annonce på næste side. Første forslag : Mere skov i Vejle Kommune Forslag godkendt i Byrådet den Offentligt fremlagt fra den Indsigelsesfrist den Andet forslag : Ændringsforslag til tillæg nr 30 Forslag godkendt i Byrådet den Offentligt fremlagt fra den Indsigelsesfrist den Tillæg nr 30 Endelig vedtaget den Bekendtgjort den (se annonce på næste side)

2 Landzonetilladelse Planlovens 35, stk. 1: Tilbygning Ulbækhusvej 86, Engum Opførelse af tilbygning til eksisterende enfamiliehus, matr.nr. 36b Assendrup By, Engum. Tilladelsen kan ses på Klagevejledning Afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af alle med retlig interesse i sagen og landsdækkende foreninger. Klage sendes til teknikogmiljo@vejle.dk eller Teknik og Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle senest 4 uger efter offentliggørelsen og har opsættende virkning. Klagegebyr se Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder. Annonceret i VAF og ugeaviserne den 5. oktober 2011 Kommuneplantillæg nr. 30 om skovrejsning Byrådet har den 21. september 2011 vedtaget kommuneplantillæg nr. 30. Formålet med planen er at give mulighed for at rejse statsstøttet skov i 36 nye r i alt 608 ha. Kommuneplantillægget er gældende fra vedtagelsesdatoen. Offentlig debat Tillægget er en sammenskrivning af to forslag, som har været i offentlig høring i perioden hhv 16. dec feb.2011 samt 25. maj-20. juli I det endelige tillæg er der vedtaget følgende ændringer: Arealerne er tilpasset ift beskyttelsesinteresserne. Et fra første forslag er ikke medtaget. Her kan du se planen mv. Kommunens hjemmeside i borgerservicecentrene eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling samt i Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. Planen kan købes for 100 kr ved henvendelse i Teknik & Miljø. Klagevejledning Du kan klage over retlige spørgsmål i forbindelse med planen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være fremme hos Rentemestervej 8, 2400 København NV eller nmkn@nmkn.dk senest 4 uger efter offentliggørelsen. Klagegebyr se Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

3 SKOVREJSNING i Vejle Kommune T I L L Æ G N R. 3 0 TIL KOMMUNEPLAN Endelig vedtaget den Bekendtgjort den

4 i n d h o l d Indhold Forord 3 Kommuneplan : Mål og redegørelse for skovrejsningsr 4 Kommuneplan : Retningslinjer og redegørelse for skovrejsningsr 4 Kommuneplan : Retningslinje og redegørelse for r med skovrejsning uønsket 6 Kommuneplan : Det vil vi 6 Sammenfatning af Kommuneplantillæg nr 30 - skovrejsning 7 Oversigt over skovrejsningsr 9 Oversigtskort 11 Beskrivelse og redegørelse af de enkelte skovrejsningsr Screening i forhold til miljøvurdering af skovrejsningsrne Generelle vurderinger i forhold til skovrejsningsrne som helhed Læsevejledning til kommuneplantillægget På denne side beskrives processen for tillæggets udarbejdelse og retsvirkninger. Tillægget indledes med en redegørelse, der beskriver baggrunden for tillægget. Derefter følger en beskrivelse af de r, som gennem dette tillæg udlægges til skovrejsning. Hvad er et kommuneplantillæg? Planloven indeholder bestemmelser om Byrådets ret og pligt til at udarbejde en kommuneplan. Kommuneplanen er den sammenfattende fysiske plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i en kommune, og skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner er udformning af byr, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne r. Et kommuneplantillæg kan udarbejdes til den gældende kommuneplan. Hvordan behandles et kommuneplantillæg? En tillæg skal behandles efter lov om planlægning. Bl.a. skal borgerne kunne tage stilling til tillægget og komme med indsigelser og ændringsforslag. Efter indsigelsesfristens udløb skal Byrådet tage endelig stilling til forslaget, herunder eventuelle indsigelser og ændringsforslag fra borgere og myndigheder. Disse kan medføre ændringer i forslaget. Når tillægget er endeligt vedtaget, bekendtgøres dette i dagspressen. Hvorfor udarbejdes et kommuneplantillæg? Ønsker Byrådet at ændre i den gældende kommuneplan, skal der udarbejdes et tillæg. 4 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

5 F o r o r d Forord Med dette kommuneplantillæg nr 30 kan 33 nye skovrejsningsr optages i kommuneplanen. Vejle Kommune anvender den fleksible skovrejsningsmodel i forhold til at udpege nye skovrejsningsr for privat skovrejsning. Det indebærer, at nye skovrejsningsr udpeges der, hvor ejeren har en aktuel interesse i at rejse skov på egen ejendom. Den fleksible skovrejsning har været en stor succes for etablering af nye skove og nye naturr i Vejle Kommune. Der er p. t. optaget mere end 100 frivillige skovrejsningsr i Vejle Kommune, og mere end 1000 ha. ny skov og naturr er dermed på vej i Vejle Kommune. Den fleksible skovrejsning er således et vigtigt bidrag til den nationale skovrejsningsstrategi. Samtidig er de nye skove og de mange nye naturarealer, der kommer til sammen med de nye skove, et vigtigt bidrag til kampen for en større mangfoldighed i det naturlige dyre- og planteliv. Endelig er de nye skove og naturr vigtige bidrag til kampen for et bedre klima, da skovene og naturarealerne opsamler store mængder CO2. Mange af de nye skove ligger i drikkevandsr og bidrager således også til en bedre beskyttelse af befolkningens drikkevand. Dette tillæg samler op på to forslag til kommuneplantillæg om skovrejsning, som var offentliggjort hhv. 16. december 2010 til 16. februar 2011 samt 25. maj til 20. juli. Det endelige tillæg er en sammenskrivning af de to forslag. Der er foretaget enkelte tilretninger, som har reduceret arealomfanget af udpegede skovrejsningsr i forhold til de indkomne bemærkninger i offentlighedsfaserne. Derudover er et (akt nr 9) fjernet fra planen, efter ansøgerens ønsker om at få samme areal udpeget som vindmølle. Vejle, september 2011 Med venlig hilsen Arne Sigtenbjerggård Borgmester Niels Ågesen Kommunaldirektør TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN forord 5

6 Mere skov i Vejle Kommune Den fleksible skovrejsningsplanlægning, som Vejle Kommune anvender som grundlag for dette tillæg, sker inden for rammerne af Vejle Kommunes kommuneplan I det følgende bringes et uddrag af kommuneplanens tekst om skovrejsning. Mål: Skovrejsningen skal fremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og miljøbeskyttelse Skovrejsningen skal bl.a. ske som bynær, rekreativ skov. Skovrejsningen skal bidrage til opfyldelse af det nationale mål om at øge det samlede skovareal til 20-25% inden år til mål Kommuneplanen skal efter planloven udpege r til skovrejsning og r, hvor skovtilplantning er uønsket samt optage retningslinjer herfor. Folketinget besluttede i 1988 aktivt at støtte etableringen af ny skov på landbrugsarealer, så skovarealet kan fordobles i løbet af ca år (svarer til en trægeneration). I 2000 var ca. 11,3 % af Danmarks areal dækket af skov, og i Trekantt udgjorde skov omkring 12,5 %. Retningslinje for skovrejsningsr Omfang og beliggenhed af skovrejsningsr fremgår af kortbilag. I Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner gælder særligt, at r udpeget til skovrejsningsr skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Skovene er et vigtigt grønt kerneelement i den åbne, grønne storby, og i Trekantt lægges stor vægt på at fremme skovrejsning for at forbedre miljøet og livsbetingelserne for borgerne, dyrene og planterne. Der er udpeget r til skovrejsning ud fra følgende fire hovedformål: behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsr samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser fremme bynære friluftsmæssige kvaliteter mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer. Derudover vil mere skov binde mere CO2. 6 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

7 Eksisterende skovrejsningsr, der er udpeget til sikring af væsentlige grundvandsinteresser, skal fastholdes, indtil de statslige vandplaner foreligger. Derefter kan der ske en revision. Nye skovrejsningsudpegninger skal koordineres i forhold til den kommende udpegning for vindmøller. For at fremme skovrejsningen mest muligt har det været praksis at benytte den fleksible skovrejsningsmodel, hvor der ud over at udpege skovrejsningsr af offentlig interesse også udpeges r de steder, hvor der er privat interesse i at rejse ny skov (fleksibel skovrejsning, se også planstrategien). Skoven er med til at beskytte dyrelivet omkring den lille skovsø Foto: Bert Wiklund TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 7

8 Retningslinje for r med skovrejsning uønsket Omfang og beliggenhed af r, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortbilag. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn, f.eks.; Arealer, der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller fremtidige veje. Landskabsværdier. Det kan fx. være værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, specifikke landskabstræk fx større landskabsfredninger samt geologiske værdier. Arealer, hvor skovrejsning kan give lævirkninger i forhold til større vindmøller. Lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer. Bevarelsen af en række specifikke naturværdier (f.eks. udpegede potentielle vådr eller dele af potentiel natur) og beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.) Bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser/ kirkebeskyttelseszoner, de nationale kulturarvsarealer og kulturhistoriske værdier f.eks. arkæologiske eller særlige bevaringsværdige landsbyejerlav. Arealer i eller i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesr med forekomst af arter, der er sårbare overfor skovrejsning (som f.eks. engfugle, vadefugle, m.m.) Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til de højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring de offentlige flyvepladser Billund Lufthavn og Kolding/Vamdrup Flyveplads skal respekteres. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt. Det vil vi Udpege nye skovrejsningsr, så de forbinder eksisterende natur og skovarealer for at skabe og styrke grønne netværk og understøtte visionen om den åbne grønne storby. Øge skovarealet ved hjælp af en fleksibel skovrejsning og aktivt efterlyse lodsejere med ønsker om skovrejsning. 8 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

9 Sammenfatning af kommuneplantillæg nr 30 - skovrejsning Dette kommuneplantillæg samler to kommuneplantillægsforslag, som hver især rummede hhv 25 og 9 skovrejsningsr. Det første forslag Mere Skov i Vejle Kommune var i offentlig høring i 8 uger i perioden 16. december 2010 til 16. februar Det andet forslag Ændringsforslag - Tillæg nr 30 - Skovrejsning i Vejle Kommune var i offentlig høring i perioden 25. maj 2011 til 20. juli Ændringsforslaget var et bidrag til det første forslag, og rne i de to forslag er samlet i dette tillæg nr 30. Individuelle vurderinger Alle skovrejsningsrne er undersøgt og vurderet i forhold til egnethed for at blive udpeget som skovrejsnings. I den gennemgang er der taget hensyn til de forskellige interesser i det åbne land, som eventuelt kan lægge begrænsninger ind i forhold til udpegning til skovrejsnings. Hensyn til fx natur og kulturbeskyttelseskrav, drikkevand, tekniske anlæg (vindmøller, højspændings- og gasledninger), dyretæthed m.m. har indgået i vurderingen og medført eventuelle beskæringer af arealudpegningen i det enkelte skovrejsnings i forhold til hele ejendommen eller det ansøgte. Karakteren af ønskerne Der er for det meste tale om mindre landbrugsejendomme, hvoraf nogle er SFL-r (særlig følsom landbrugs). SFL-r er specielt følsomme for intensiv landbrugsdrift. Mange af de aktuelle skovplaner omfatter kun 5-10 ha. Betragtes planerne Som skoven vokser til giver den grundlag for dejlige oplevelser og rekreativ udfoldelse. Foto: Bert Wiklund TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 9

10 med traditionelle produktionsbriller, vil de nye skove kun have begrænset produktionsmæssig værdi. En del af de nye skove grænser dog umiddelbart op til eksisterende skove og supplerer således skovarealet i t. Det er overvejende andre motiver end tømmer- og vedproduktion, der ligger bag de fleste ansøgninger. Typisk anføres det, at ansøger ønsker at anlægge skoven ud fra oplevelsesmæssige motiver, landskabsæstetiske motiver eller ud fra en naturforbedrende tankegang, evt. suppleret af jagtmotiver. Sammenfattende kan det konstateres, at Vejle Kommune i de kommende år ikke blot beriges med en lang række nye, mindre skove, der i sig selv repræsenterer meget værdifulde skovbiotoper i det åbne land, men samtidig får en række meget sammensatte og varierede naturbiotoper, der vil være særdeles værdifulde for det naturlige dyre- og planteliv, og som i øvrigt vil give såvel ejere som øvrige brugere af skovene meget værdifulde rekreative oplevelser. Alle rne vurderes at være velegnede til at blive udpeget som skovrejsningsr og hermed prioriteres højt i skovrejsningsordningens støttetildeling. I ansøgningerne er der ikke blot tale om skovplantning, men i vid udstrækning tale om retablering af fine naturlokaliteter som skovenge, søer og moser. Foto: Bert Wiklund 10 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

11 Oversigt over skovrejsningsr Akt Matr.nr: Ansøgers adresse: Ejendom (ha) Ansøgt skov (ha) Udpeget (ha) 1 3ø, 4b, 4s og 4v Lindet by, Vester Sejrupvej 29, 7323 Give 54,9 ha 5,2 ha 47,2 ha 2 1b og 8 Førstballe By, Nørup Førstballevej 28, 7321 Gadbjerg 21,6 ha 5 ha 15,7 ha 3 23a Sødover By, Nørup Bredsten landevej 9, 7182 Bredsten 22,4 16,0 ha 20,3 ha 4 1h Oksenbjerge By, Øster Nykirke Oksenbjergvej 29, 7323 Give 10,5 ha 5,0 ha 9,7 ha 5 21a Sødover By, Nørup Gammelbyvej 20, 7182 Bredsten 15,3 5,2 ha 14,3 ha 6 1c Spjarup By, Egtved. 2d Nordbæk, Egtved og 2y Guldbergsminde, Randbøl Ølgårdvej 25, 6040 Egtved 21,9 ha 3 ha 15,6 ha 7 2a, 2r, 2t, 2u, 2v og 2z Guldbergsminde, Randbøl Hærvejen 11, 7183 Randbøl 60,6 ha 36 ha 60 ha 8 12a Rue By, Skibet Ruevej 176, 7100 Vejle 6,7 ha 2-3 ha 2,9 ha 10 6f Nr. Vilstrup By, Skibet Skibetvej 43, 7100 Vejle 11,6 ha 5,0 ha 10,2 ha 11 5a, 5h og 5z Haugstrup By, Øster Nykirke Haugstrupvej 4, 7173 Vonge 80,8 ha 30 ha 47,1 ha 12 7a Jennum By, Skibet Rugballevej 73, 7100 Vejle ,3 ha 13 4h, 10a, 10aa, 10r, 10s, 10u, 17e og 20c Nr. Vilstrup By, Skibet Sandagervej 27, 7100 Vejle ,8 ha 14 2f, 7l og 8f Balle By, Bredsten Ballevej 85, 7182 Bredsten 6,1 5 5,2 ha 15 2d Balle By, Bredsten Ballevej 83, 7182 Bredsten 5,3 5 4,3 ha 16 3a og 3e Ravning By, Bredsten Bredstenlundvej 19, 7182 Bredsten 30, ,1 ha 17 9q Vorslunde, Give Vorslundevej 48, 7323 Give 27,6 7 17,2 ha 18 3af, 3b, 4c og 4t Gammelby, Ringive Diagonalvejen 102, 7323 Give ,1 ha TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 11

12 Oversigt over skovrejsningsr Akt Matr.nr: Ansøgers adresse: Ejendom (ha) Ansøgt skov (ha) Udpeget (ha) 19 10y, 22, 26a og 32 Assendrup By, Engum Skibsholtvej 66, Vejle Ø. 24,4 5 20,5 ha 20 2q, 8g, 8h, 12f og 12i Vandel By, Randbøl Kastanievej 51, 7184 Vandel 11,2 5 10,6 ha 21 3a og 13t Lihme By, Nørup Rodalvej 54, 7183 Randbøl 27,7 15,6 20,2 ha 22 1b, 1p, 1q, 1t, 4c, 4f og 30a Ollerup By, Bredsten Ballevej 102, 7182 Bredsten 35,2 5,3 33,9 ha 23 3e og 9d Førstballe By, Nørup Holmsgårdvej 2, 7321 Gadbjerg 8,4 2,6 8,1 ha 24 1c Rostrup By, Gadbjerg Nørupvej 17, 7321 Gadbjerg 31,1 6 23,1 ha 25 1c Karlskovgård, Ringive Jægersprisvej 4, 7190 Billund 37,9 11,1 35,1 ha 26 Del af 1h, 13a og 13m Tiufkær By, Smidstrup Agernshavevej 114, 7000 Fredericia 7,9 ha 5,6 ha 42 1au Bølling By, Egtved Bølling Tværvej 1, 6040 Egtved 5,8 ha 4,5 ha 5,1 ha 43 1av Bølling By, Egtved Bølling Tværvej 3, 6040 Egtved 5,9 ha 4,0 ha 4,1 ha 44 9h Bølling By, Egtved Bølling Tværvej 7, 6040 Egtved 5,5 ha 3,0 ha 3,5 ha 45 4l, 8c og 10a Bøllund, Give Hestlundvej 1, 7323 Give 45 ha 8 ha 36,2 ha 46 21b, 28a, 28d og 28c Tornvadshavevej 109, 15,2 5 ha 5,2 ha Børkop By, Gauerslund 7080 Børkop ha 47 1ag og 1n Sdr. Langelund, Ringgive Bredsten Landevej 171, 7323 Give 36,5 ha 25 ha 28,4 ha 48 1b Birkebæk, Givskud og 10i og 28d Tofthøj By, Gadbjerg Birkebækvej 50, 7321 Gadbjerg 8,8 ha 6 ha 8,3 ha 49 17a Givskud By, Givskud Tofthøj Møllevej 57, 7323 Give 23,8 5,7 ha 11 ha 12 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

13 Oversigtskort Thyregod Give 18 Givskud Gadbjerg Grejs Jelling Vandel Nørup Vejle Jerlev Brejning Ny Højen Børkop 7 6 Gårslev Egtved Smidstrup TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 13

14 Akt nr. 1 Matrikel nr: 3ø, 4b, 4s og 4v Lindet by, Vester Ejer: Karl Johan Laursen Adresse: Sejrupvej 29, 7323 Give Ansøger: Skovdyrkerforeningen Syd Ejendommens samlede størrelse: 54,9 ha. Ønsket skovrejnings: 5,2 ha. Udpeget skovrejsnings: 47,2 ha. Størstedelen af ejendommen udpeges til skovrejsnings. Størstedelen af ejendommen er udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og en del er udpeget som nitratfølsomt. Skovrejsning på ejendommen vil derfor være med til at beskytte ts grundvand. Et mindre areal på den sydvestligste del af matr. nr. 3ø, ca m2, er beskyttet hede. Dette areal må ikke tilplantes og der skal holdes en planteafstand på 20 meter til det beskyttede hedeareal. En mindre del af matr. nr. 3ø og 4s er udpeget som lavbunds og potentiel våd. Disse arealer skal friholdes for tilplantning. Området øst for skovrejsningst har mange gravhøje og er udpeget som kulturmiljø, der ikke må tilplantes. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8 1,0 DE/ha. 14 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

15 Akt nr. 2 Matrikel nr: 1b og 8 Førstballe By, Nørup Ejer: Peter og Gitte Kristensen Adresse: Førstballevej 28, 7321 Gadbjerg Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 21,6 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 15,7 ha. Størstedelen af ejendommen udpeges som skovrejsnings. Skovbevoksning på ejendommen vil medvirke til en bedre sammenhæng i ts skovbiotoper vest og øst for ejendommen. De beskyttede jord- eller stendiger på nord-, øst og sydsiden af ejendommen må ikke berøres af tilplantningen, og der skal holdes en planteafstand på minimum 7 meter fra digerne. En del af ejendommen, omkring et mindre vandløb, er beskyttet eng. Engarealet må under ingen omstændigheder berøres af tilplantningen, og der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til engarealet. Området øst for skovrejsningsarealet har mange gravhøje og er udpeget som kulturmiljø, der ikke må tilplantes. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8 1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 15

16 Akt nr. 3 Matrikel nr: 23a Sødover By, Nørup Ejer: Conni og Ole Mortensen Adresse: Bredsten landevej 9, 7182 Bredsten Ansøger: Ejer Ejendommens samlede størrelse: 22,4 ha. Ønsket skovrejsnings: 16,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 20,3 ha Hovedparten af ejendommen udpeges til skovrejsnings. Størstedelen af ejendommen er udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Skovbevoksning på ejendommen er derfor en god beskyttelse af ts grundvand. Skovbevoksning på ejendommen vil også være en forbedring af sammenhængen i ts skovbiotoper. På ejendommen ligger to beskyttede mosearealer. Disse arealer må ikke berøres af beplantning og en planteafstand på minimum 20 meter skal holdes til de beskyttede arealer. Sydøst for ejendommens bygninger ligger også en mindre sø, som skal beskyttes mod beplantning med 20 meters planteafstand. I ejendommens østskel ligger et beskyttet jord- eller stendige. Dette må ikke berøres af tilplantning og en planteafstand på 7 meter skal holdes til diget. Ejendommens nordlige del er omfattet af søbeskyttelseszonen fra Tøsby Mose og Sø. Såfremt der ønskes tilplantning inden for søbeskyttelsest, skal der søges om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 hos Vejle Kommune. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8 1,0 DE/ha. 16 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

17 Akt nr. 4 Matrikel nr: 1h Oksenbjerge By, Øster Nykirke Ejer: Søren Lillesand Adresse: Oksenbjergvej 29, 7323 Give Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 10,5 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 9,6 ha. Størstedelen af ejendommen udpeges til skovrejsnings. Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Skovbevoksning på ejendommen vil derfor være en god beskyttelse af ts grundvand. Skovbevoksning på ejendommen øger det samlede skovareal i tilknytning til Oksenbjerge Skov. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8 1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 17

18 Akt nr. 5 Matrikel nr: 21a Sødover By, Nørup Ejer: Lars Jespersen Adresse: Gammelbyvej 20, 7182 Bredsten Ansøger: Skovdyrkerforeningen Syd Ejendommens samlede størrelse: 15,3 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,2 ha. Udpeget skovrejsnings: 14,3 ha Hovedparten af ejendommen udpeges til skovrejsnings. Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Skovbevoksning på ejendommen vil derfor være en god beskyttelse af ts grundvand. Skovbevoksning på ejendommen øger ts naturarealer i et i øvrigt agrart domineret. I en del af ejendommens nordskel ligger et beskyttet sten- eller jorddige. Diget må ikke berøres af tilplantning og en planteafstand på minimum 7 meter skal opretholdes til diget. I ejendommens sydvestlige del ligger en mindre beskyttet sø og mose. Beplantningen må ikke berøre det beskyttede areal og en planteafstand på minimum 20 meter til sø og mose skal opretholdes. I ejendommens sydøstlige del berøres et mindre areal af en beskyttelseszone omkring en gravhøj. Såfremt der ønskes tilplantning indenfor beskyttelseszonen, skal der søges om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 18 hos Vejle Kommune. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8 1,0 DE/ha. 18 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

19 Akt nr. 6 Matrikel nr: 1c Spjarup By, Egtved. 2d Nordbæk, Egtved og 2y Guldbergsminde, Randbøl Ejer: Claus Sten Rasmussen Adresse: Ølgårdvej 25, 6040 Egtved Ansøger: Ejer Ejendommens samlede størrelse: 21,9 ha. Ønsket skovrejsnings: 3,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 15,6 ha Ejendommen udpeges som skovrejsnings. Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige drikkevandsinteresser. Skovbevoksning på ejendommen er derfor en god beskyttelse af ts grundvand. En stor del af ejendommen er allerede skovbevokset. Ansøger har tilkøbt et areal umiddelbart vest for ejendommen (matr.nr 2y Nordbæk, Egtved) på godt 3 ha, hvoraf ca. 2,5 ha ønskes tilplantet. Der ud over tilplantes ca. 0,5 ha yderligere på ejendommen. Syd for skovrejsningst er der en beskyttet eng og sø. Dette areal må under ingen omstændigheder berøres af tilplantningen og der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til engen og søen. Dele af ejendommen (den sydlige og den østlige del) er udpeget som lavbundsjord og våd. Disse arealer er allerede udpeget som skovrejsning uønsket og må ikke tilplantes. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 19

20 Akt nr. 7 Matrikel nr: 2a, 2r, 2t, 2u, 2v og 2z Guldbergsminde, Randbøl Ejer: Flemming Hansen Adresse: Hærvejen 11, 7183 Randbøl Ansøger: Silva Estate Ejendommens samlede størrelse: 60,6 ha. Ønsket skovrejsnings: 36,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 60 ha Ejendommen er udpeget som skovrejsnings. Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige drikkevandsinteresser. Skovbevoksning på ejendommen er derfor en god beskyttelse af ts grundvand. Ejendommen er naboejendom til skovrejsningst på aktstykke nr. 6. Samlet bliver der tale om en betydelig skovbiotop og meget ny natur. Midt i skovrejsningst er der et beskyttet sten- eller jorddige, som ikke må berøres af tilplantningen. En planteafstand på 7 meter skal respekteres til diget. Hærvejen, som løber gennem ejendommen, er udpeget som kulturspor. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,4 0,6 DE/ha. 20 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

21 Akt nr. 8 Matrikel nr: 12a Rue By, Skibet Ejer: Hans Jørgen Rasmussen Adresse: Ruevej 176, 7100 Vejle Ansøger: Landbrugsrådgivning Syd Ejendommens samlede størrelse: 6,7 ha. Ønsket skovrejsnings: 2-3,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 2,9 ha Del af ejendommen udpeges som skovrejsnings. Ejendommens nordligste halvdel, som grænser til Vejle Å, er beskyttet mod skovrejsning af Naturbeskyttelseslovens 16 - åbeskyttelseslinjen. Såfremt der ønskes tilplantning indenfor beskyttelseszonen, skal der søges om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 hos Vejle Kommune. Den nordlige halvdel af ejendommen er ligeledes udpeget som lavbundsareal og potentielt våd. Disse arealer må ikke tilplantes, men kan omdannes til våd. Hele ejendommen er omfattet af Kommuneplanens retningslinjer for Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesr (Vejle Å Tunneldal), som forskriver, at beplantning som kan sløre de karakteristiske landskabstræk skal undgås. Der er andre små skræntskove indenfor denne udpegning, så skovrejsning indenfor skovrejsningst vil ikke sløre Vejle Å Tunneldals karakteristiske landskabstræk. De arealer, som påtænkes tilplantet, udgør næppe mere end 2-3 ha. Der kan ikke opnås statsligt tilskud på så små arealer. Der skal tilplantes minimum 5 ha. I ejendommens øst- og sydskel ligger et beskyttet sten- eller jorddige. Diget må ikke berøres af tilplantning og en planteafstand på minimum 7 meter til diget skal opretholdes. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,4 0,6 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 21

22 Akt nr. 10 Matrikel nr: 6f Nr. Vilstrup By, Skibet Ejer: Søren Ellemann Nielsen Adresse: Skibetvej 43, 7100 Vejle Ansøger: Claus Hemmingsen Ejendommens samlede størrelse: 11,6 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 10,2 ha Matriklen udpeges til skovrejsnings. Knap halvdelen af ejendommen ligger i med særlige drikkevandsinteresser. Skovrejsning på ejendommen vil derfor beskytte ts grundvand. Ejendommen grænser op til Haraldskær Skov. Skovrejsning vil derfor bidrage til en større samlet skovbiotop i t og bidrage til mere natur i t. Der er flere beskyttede sten- eller jorddiger i ejendommens skel. Disse diger må ikke berøres af skovrejsningen og der skal holdes en planteafstand på minimum 7 meter til digerne. Der er tre mindre beskyttede søer, som ikke må berøres af skovrejsningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til søerne. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8-1,0 DE/ha. 22 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

23 Akt nr. 11 Matrikel nr: 5a, 5h og 5z Haugstrup By, Øster Nykirke Ejer: Poul Viggo Poulsen Adresse: Haugstrupvej 4, 7173 Vonge Ansøger: Claus Hemmingsen Ejendommens samlede størrelse: 80,8 ha. Ønsket skovrejsnings: 30,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 47,1 ha En stor del af ejendommen udpeges som skovrejsnings. Skovrejsningst støder op til en del beskyttede jord- eller stendiger, bl. a. mod øst mod den tidligere Haugstrup Sø. Digerne må ikke berøres af tilplantningen og der skal holdes en planteafstand på 7 meter til digerne. Området omkring Haugstrup Sø og Gudenåen (øst for skovrejsnignsarealet) er et fredet kulturmiljø- og Habitat (store Vanskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat), som ikke må berøres af tilplantningen. Her ligger et beskyttet overdrev, moser og engarealer, som ikke må berøres af tilplantning. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til de beskyttede naturarealer. Der er lavbundsarealer og potentielle vådr mod øst og syd. Disse arealer må ikke tilplantes. I den nordligste del af ejendommen ligger en mindre beskyttet sø. Den må ikke berøres af tilplantning og der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til søen. Også skoven i den nordlige del af ejendommen er fredet. Disse arealer er derfor ikke udpeget til skovrejsning. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8 1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 23

24 Akt nr. 12 Matrikel nr: 7a Jennum By, Skibet Ejer: Hans Oluf Nielsen Adresse: Rugballevej 73, 7100 Vejle Ansøger: Claus Hemmingsen Ejendommens samlede størrelse: 24,0 ha. Ønsket skovrejsnings: 15,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 23,3 ha Ejendommens hovedmatrikel 7a Jennum By, Skibet på ca. 24 ha. udpeges i sin helhed som skovrejsnings. I hovedmatriklens vest- og sydskel ligger beskyttede jord- eller stendiger, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 7 meter til digerne. Der går en højspændingsledning på tværs af ejendommen. Der må ikke plantes skov under højspændingsledningen. En mindre del af ejendommen, (sydvestligste hjørne) er udpeget til med særlige drikkevandsinteresser (indvindingsopland til vandværk). Skovrejsning på ejendommen vil derfor være et bidrag til beskyttelse af ts grundvand. Skovrejsning på ejendommen vil blive en vigtig forlængelse af Jennum Skov mod nord ind i et i øvrigt agrart landskab. Og bidrage til udvidelse af ts naturr. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,4 0,6 DE/ha. 24 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

25 Akt nr. 13 Matrikel nr: 4h, 10a, 10aa, 10r, 10s, 10u, 17e og 20c Nr. Vilstrup By, Skibet Ejer: Jørgen Henrik Jespersen Adresse: Sandagervej 27, 7100 Vejle Ansøger: Claus Hemmingsen Ejendommens samlede størrelse: 18,0 ha. Ønsket skovrejsnings: 10,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 16,8 ha Ejendommen udpeges i sin helhed som skovrejsnings. Ejendommen grænser mod nord til Vilstrup Skov og skovbevoksning på ejendommen vil derfor blive en vigtig supplering af skovarealerne ind i et overvejende agrart. Der er i nord- og østskellet beskyttede jord- eller stendiger, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal opretholdes en planteafstand på minimum 7 meter til digerne. Der er en mindre, beskyttet sø ved ejendommens vestskel. Søen må ikke berøres af tilplantningen og der skal opretholdes en planteafstand på minimum 20 meter til søen. Skovrejsningsts nordlige del er omfattet af Kommuneplanens retningslinjer for Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesr (Vejle Å Tunneldal), som forskriver, at beplantning som kan sløre de karakteristiske landskabstræk skal undgås. Skovrejsning i skovrejsnignst slører ikke de karakteristiske landskabstræk, da det kommer til at fungere som en del af den eksisterende skræntskov. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8 1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 25

26 Akt nr. 14 Matrikel nr: 2f, 7l og 8f Balle By, Bredsten Ejer: Ciano Bjerrum Mejer Adresse: Ballevej 85, 7182 Bredsten Ansøger: PrimeNature Ejendommens samlede størrelse: 6,1 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 5,2 ha Hovedparten af ejendommen udpeges som skovrejsnings. Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt, hvorfor skovrejsning vil være vigtigt for beskyttelsen af ts drikkevand. Ejendommen er i Region Syddanmarks råstofplan udpeget som interesse for råstoffer, og der kan derfor ikke rejses blivende skov, før der er gravet råstoffer. I matr.nr 7l sydlige del ligger en beskyttet sø omgivet af mose og lavbundsareal, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til søen og mosen. Lavbundsarealerne gennem skovrejsningst skal ligeledes friholdes for beplantning, men kan med fordel bruges til at skabe ny natur og økologiske forbindelseslinjer som det er udpeget til i kommuneplanen. Skovrejsningen sker i sammenhæng med den umiddelbart syd herfor beliggende ejendom (se akt 15), hvorved der skabes en fin sammenhæng med Højbjerg Skov. Den ny skovbiotop er vigtig i et ellers overvejende agrart landskab. Det anbefales, at skovrejsningen på de to ejendomme (Akt 14 og 15) planlægges som en helhed. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,6-0,8 DE/ha. 26 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

27 Akt nr. 15 Matrikel nr: 2d Balle By, Bredsten Ejer: Henrik og Lotte Kvist Duve Adresse: Ballevej 83, 7182 Bredsten Ansøger: PrimeNature Ejendommens samlede størrelse: 5,3 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 4,3 ha Ejendommen udpeges i sin helhed som skovrejsnings. I ejendommens nordvestligste del ligger en beskyttet sø og mose samt et lavbundsareal, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til søen og mosen. Der er i nyere tid anlagt en mindre sø på ejendommen, som ligeledes ikke må berøres af tilplantningen. Også her skal der holdes en planteafstand af minimum 20 meter til søen. Ejendommen er udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt, hvorfor skovrejsning på ejendommen er vigtig for beskyttelsen af ts drikkevand. Ejendommen er i Region Syddanmarks råstofplan udpeget som interesse for råstoffer, og der kan derfor ikke rejses blivende skov, før der er gravet råstoffer. Ved skovrejsning på ejendommen og den nord herfor beliggende ejendom (akt 14) skabes der en fin sammenhæng med Højbjerg Skov syd for ejendommen. Det anbefales, at skovrejsningen på de to ejendomme (Akt 14 og 15) planlægges som en helhed. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,6-0,8 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 27

28 Akt nr. 16 Matrikel nr: 3a og 3e Ravning By, Bredsten Ejer: Birger Duve Adresse: Bredstenlundvej 19, 7182 Bredsten Ansøger: Primenature Ejendommens samlede størrelse: 30,4 ha. Ønsket skovrejsnings: 15, 0 ha. Udpeget skovrejsnings: 21,1 ha Skovrejsningst består af to af ejendommens matrikler. I den nordøstlige del af matr.nr 3a ligger en beskyttet sø og mose, som ikke må berøres af tilplantning. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til sø og mose. Der er beskyttede sten- eller jorddiger i sydskellet til matr.nr 3a og omkring matr.nr 3e. Digerne må ikke berøres af tilplantning og en planteafstand på 7 meter til digerne skal opretholdes. Matr.nr 3e er delvis skovbevokset, men udpeges som 3a til skovrejsnings. Matr.nr 3e nordlige del berøres af en beskyttelseszone omkring en gravhøj. Såfremt der ønskes tilplantning indenfor beskyttelseszonen, skal der søges om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 18 hos Vejle Kommune. Skovrejsningsrne er beliggende i Randbøl ejerlav, der i sin helhed er udpeget som kulturmiljø. Området er ikke sårbart for skovrejsning. Størstedelen af 3a er udpeget som med særlige grundvandsinteresser og nitratfølsomt. Skovbevoksning på ejendommen vil derfor bidrage til beskyttelse af ts drikkevand. Skovrejsning på ejendommens matrikler 3a og 3e er vigtige udvidelser af skovbiotoper i t, der i øvrigt er overvejende agrart. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,6-0,8 DE/ha. 28 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

29 Akt nr. 17 Matrikel nr: 9q Vorslunde, Give Ejer: Annette Madsen Adresse: Vorslundevej 48, 7323 Give Ansøger: PrimeNature Ejendommens samlede størrelse: 27,6 ha. Ønsket skovrejsnings: 7,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 17,2 ha Ejendommen består af fire matrikler, 1c, 1g, 1n og 9q Vorslunde By, Give. Hovedmatriklen matr.nr 9q udpeges som skovrejsnings. Ejendommen er udpeget som en del af kulturmiljø Vorslunde og Øgelud - et råstofmiljø. Det fremgår ikke af kulturmiljøudpegningen, at t er sårbart overfor skovrejsning. Den nordlige del af matr.nr 9q er udpeget som lavbundsareal og potentielt våd. Denne del må ikke tilplantes, men kan gøres til våd i forbindelse med skovrejsningen. Her ligger en beskyttet sø, som ikke må berøres af tilplantning. Skovrejsning på ejendommen vil være et vigtigt bidrag til skovbiotoper i t, som er overvejende agrart. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8-1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 29

30 Akt nr. 18 Matrikel nr: 3af, 3b, 4c og 4t Gammelby, Ringive Ejer: Gerhard Andersen Adresse: Diagonalvejen 102, 7323 Give Ansøger: Kurt Boldrup Ejendommens samlede størrelse: 19,0 ha. Ønsket skovrejsnings: 10,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 18,1 ha Hele ejendommen udpeges stort set som skovrejsnings. I ejendommens nordligste del er udpeget beskyttet mose og lavbundsjord. Mosen må ikke berøres af tilplantning og der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til mosen. Lavbundsjorden skal også friholdes for tilplantning, men kan gøres til våd. På naboejendommen ligger en beskyttet hede. Der skal holdes en planteafstand til heden på minimum 20 meter. Størstedelen af ejendommen er udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt (ses på kortet herover), hvorfor skovrejsning på ejendommen vil være vigtig for at beskytte ts drikkevand. Skovrejsningen på ejendommen grænser op til skovbevoksning øst for ejendommen og skaber hermed forbindelse også til skovbevoksning på vestsiden. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. 30 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

31 Akt nr. 19 Matrikel nr: 10y, 22, 26a og 32 Assendrup By, Engum Ejer: Gunnar Skibsholt Adresse: Skibsholtvej 66, Vejle Ø. Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 24,4 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 20,5 ha Ejendommen udpeges som skovrejsnings. Ejendommen grænser i flere skel op til allerede skovbevoksede r. Skovbevoksning på ejendommen vil derfor være en vigtig udvidelse af ts skovbiotoper. I flere af ejendommens skel findes beskyttede sten- eller jorddiger, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 7 meter til digerne. Flere steder på ejendommen er der udpeget lavbundsarealer og potentielle vådr. Disse r må ikke tilplantes. I skellet mellem matriklerne 22 og 32 ligger et rørlagt vandløb i det udpegede lavbundsormåde. Dette må ikke tilplantes og der skal holdes en planteafstand på 20 meter til det rørlagte vandløb. Vandløbet kan med fordel frilægges og gensnoes. Der går en højspændingsledning på tværs af ejendommen. Der må ikke plantes skov under højspændingsledningen. NRGI s retningslinjer vedrørende beplantning under højspændingsledninger skal respekteres. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,6-0,8 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 31

32 Akt nr. 20 Matrikel nr: 2q, 8g, 8h, 12f og 12i Vandel By, Randbøl Ejer: Stig Nilsson Adresse: Kastanievej 51, 7184 Vandel Ansøger: Skovdyrkerforeningen Ejendommens samlede størrelse: 11,2 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 10,6 ha Hovedparten af ejendommen udpeges som skovrejsnings. I ejendommens østskel er der et beskyttet sten- eller jorddige, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på 7 meter til diget. Skovrejsningst er beliggende umiddelbart nord for Hovedlandsvej 363 / Rute 28, som er pålagt en parallelvejbyggelinje på 25 meter. Indenfor det vejbyggelinjepålagte areal inklusiv et såkaldt højdeog passagetillæg kræver etabering af skov Vejdirektoratets dispensation fra vejbyggelinjen. Skovbevoksning på ejendommen er værdifuld, idet skovbevoksning vil skabe forbedrede sammenhænge i ts eksisterende skove syd og øst for ejendommen. Ejendommen er i Region Syddanmarks råstofplan udpeget som en del af grusgrav Vandel Øst, og der kan derfor ikke rejses blivende skov, før der er gravet råstoffer. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,4-0,6 DE/ha. 32 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

33 Akt nr. 21 Matrikel nr: 3a og 13t Lihme By, Nørup Ejer: Aage B. Andersen Adresse: Rodalvej 54, 7183 Randbøl Ansøger: Skovdyrkerforeningen Ejendommens samlede størrelse: 27,7 ha. Ønsket skovrejsnings: 15,6 ha. Udpeget skovrejsnings: 20,2 ha Ejendommen består af flere matrikler. Hovedparcellen 3a og den nordøstligt beliggende parcel 13t udpeges som skovrejsnings. Skovplantning på ejendommen skaber en vigtig ny skovbiotop, som også forbedrer sammenhængen i de eksisterende skove i t. Den nordligste del af 13t ligger lige syd for rute 28 forlægning syd om Ny Nørup. Hovedlandsvej 363 / Rute 28 er pålagt en parallelvejbyggelinje på 25 meter. Indenfor det vejbyggelinjepålagte areal inklusiv et såkaldt højde- og passagetillæg kræver etabering af skov Vejdirektoratets dispensation fra vejbyggelinjen. I 3a s nordskel ligger et beskyttet sten- eller jorddige, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 7 meter til diget. På naboejendommen øst for 3a ligger et beskyttet fortidsminde, som afkaster en beskyttelseszone på en mindre del af skovrejsningsormådet. Såfremt der ønskes tilplantning indenfor beskyttelseszonen, skal der søges om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 18 hos Vejle Kommune. På 13t ligger en lille beskyttet sø, som ikke må berøres af eventuel tilplantning. En planteafstand på minimum 20 meter til søen skal opretholdes. Arealerne umiddelbart ved Randbøldal ligger i med husdyrtryk 0,4-0,6 DE/ha, det øvrige areal i med husdyrtryk 0,8-1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 33

34 Akt nr. 22 Matrikel nr: 1b, 1p, 1q, 1t, 4c, 4f og 30a Ollerup By, Bredsten Ejer: Troels Bjerggård Christensen Adresse: Ballevej 102, 7182 Bredsten Ansøger: PrimeNature Ejendommens samlede størrelse: 35,2 ha. Ønsket skovrejsnings:5,3 ha. Udpeget skovrejsnings: 33,9 ha Hovedparten af ejendommens matrikler udpeges som skovrejsnings. Skovrejsning på ejendommen vil skabe en meget vigtig skovbiotop i t, som ellers overvejende er agrart. Hele ejendommen er udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og som nitratfølsomt, hvorfor skovrejsning på ejendommen er væsentlig for beskyttelsen af ts drikkevand. Der er flere steder på ejendommen beskyttede sten- eller jorddiger, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 7 meter til digerne. Der er tre mindre, beskyttede søer på ejendommen, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til søerne. Der findes en 60 kv luftledning og en 10 kv jordledning på ejendommen. Begge ledninger er deklarerede af elselskabet VOS. Deklarationerne skal overholdes. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,6-0,8 DE/ha. 34 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

35 Akt nr. 23 Matrikel nr: 3e og 9d Førstballe By, Nørup Ejer: Helge og Kirja Kongsbak Adresse: Holmsgårdvej 2, 7321 Gadbjerg Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 8,4 ha. Ønsket skovrejsnings: 2,6 ha. Udpeget skovrejsnings: 8,1 ha Ejendommen udpeges som skovrejsnings på nær et lille i det sydøstlige hjørne, der er udpeget som lavbundsareal og potenrtielt våd. Dette areal må ikke udnyttes til skovrejsning. Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og som nitratfølsomt, hvorfor skovrejsning på ejendommen vil være vigtig for beskyttelsen af ts drikkevand. Skovrejsningen ligger i direkte sammenhæng med eksisterende skove vest, syd og øst for ejendommen. Skovrejsning på ejendommen vil derfor være en vigtig udbygning af ts skovbiotoper. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 35

36 Akt nr. 24 Matrikel nr: 1c Rostrup By, Gadbjerg Ejer: Hans Jørn Olsen Adresse: Nørupvej 17, 7321 Gadbjerg Ansøger: PrimeNature Ejendommens samlede størrelse:31,1 ha. Ønsket skovrejsnings: 6,0 ha. Udpeget skovrejsnings: 23,1 ha Størstedelen af ejendommen er udpeget som med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor skovrejsning på ejendommen er vigtig for beskyttelsen af ts drikkevand. Skovrejsning på ejendommen vil på væsentlig vis supplere ts eksisterende skove og indebærer en vigtig udvidelse af ts skovbiotoper. Dele af ejendommen er allerede skovbevoksede. De beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen og langs dets sydskel må ikke berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 7 meter til digerne. Der ligger tre mindre, beskyttede søer på ejendommen, som ikke må berøres af tilplantningen. En planteafstand på minimum 20 meter til søerne skal opretholdes. I ejendommens nordøstlige del ligger et udpeget lavbundsareal og potentielt våd (Nørup Mose). Dette areal må ikke tilplantes, men kan med fordel udlægges som våd. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. 36 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

37 Akt nr. 25 Matrikel nr: 1c Karlskovgård, Ringive Ejer: Egon Christian Madsen Adresse: Jægersprisvej 4, 7190 Billund Ansøger: PrimeNature Ejendommens samlede størrelse: 37,9 ha. Ønsket skovrejsnings: 11,1 ha. Udpeget skovrejsnings: 35,1 ha Ejendommen kan i sin helhed udpeges som skovrejsnings. Skovrejsning på ejendommen er væsentlig i t, som overvejende er agrart. Ejendommens sydvestlige hjørne er udpeget som lavbundsareal, der ikke må tilplantes. I det er der også en beskyttet sø og mose, som ikke må berøres af tilplantning. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til mosen og søen. Midt på matriklen ligger en anden beskyttet sø, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 20 meter til søen. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 37

38 Akt nr. 26 Matr. nr: 1h, 13a og 13m Tiufkær By, Smidstrup. Ejer: Jan Erik Lange Adresse: Agernhavevej 114, 7000 Fredericia Ansøger: Skovdyrkerforeningen Syd Ønsket skovrejsnings: 7,9 ha Udpeget skovrejsnings: 5,6 ha Området udpeges til skovrejsning. Det er kun vurderet i forhold til det ansøgte skovrejsnings, som består af en del af de pågældende tre matrikler. Omfanget af det ønskede skovrejsningsareal inklusiv mose og eng udgør 7,9 ha, men på grund af nedenstående naturinteresser er arealudpegningen afgrænset til ca 5,7 ha. Nordligste del af matrikel 1h er beliggende inden for et med særlige drikkevandsinteresser. Resten af skovrejsningst er ligger inden for et med almindelige drikkevandsinteresser. Skovrejsning anses for at være en et plus for grundvandsbeskyttelsen på r med drikkevandsinteresser. På det ønskede areal er der registreret 3 mindre vandhuller, der alle er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Der skal opretholdes en planteafstand på mindst 20 meter til vandhullerne. Der er kendskab til løvfrøer i vandhullerne, men hvis der opretholdes en 20 meters planteafstand til vandhullerne, er der stadig tale om lysåbne vandhuller, så løvfrøens levesteder tilgodeses. Den østligste del af matrikel 1h er udpeget som beskyttet eng der skal opretholdes en planteafstand på mindst 20 meter. Matriklerne 1h, 13a og 13m afgrænses mod øst af et beskyttet vandløb, som der også skal opretholdes en planteafstand på 20 meter til. Syd for matrikel 13a er der et beskyttet dige. Planteafstanden til diget skal være mindst 7 meter, og diget må ikke berøres af skovrejsningen. Størstedelen af det ansøgte er udpeget som særlig økologisk forbindelseslinje, hvilket stemmer godt over ens med udpegning som skovrejsnings. Arealerne er SFL-r med tildelt 15 års genopdyrkningsret uden særlige restriktioner i forhold til skovrejsning. Området gennemskæres af en olieledning. Inden for ét 10 m bredt bælte omkring olieledningens midte må der ikke beplantes med træer med dybtgående rødder. På arealer, der senere måtte blive belagt med fredskovspligt, eller arealer, der senere udlægges som skov eller plantage, kan der foretages beplantning med dybtgående rødder indtil 2 m s afstand fra ledningsmidten, forudsat at der opnås særlig tilladelse fra ledningsejeren. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8-1,0 DE/ha. 38 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

39 Akt nr. 42 Ejendommens matr. nr. : 1 au Bølling By, Egtved Ejer: Hannah og Jakob Meyer Adresse: Bølling Tværvej 1, 6040 Egtved Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 5,8 ha Ønsket skovrejsnings: 4,5 ha Udpeget skovrejsnings: 5,1 ha Ejendommen udpeges til skovrejsning. Ejendommen ligger i sin helhed i med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor skovrejsning matcher godt til beskyttelsen af ts drikkevandsressource. Den sydligste kuperede del af ejendommen, der grænser til Bølling Bæk, er udpeget som lavbunds og beskyttet overdrev, hvor skovrejsning ikke må finde sted. Der skal foretages en konkret vurdering af, om det registrerede overdrevsareal skal tilrettes de faktiske forhold før en konkret tilplantning, idet overdrevet skal beskyttes. I sammenhæng med to naboejendomme, som også har søgt om at blive udpeget til skovrejsnings, vil skovrejsningen på de tre ejendomme skabe en god sammenhængende skovbiotop, som vil skabe en god forbindelse mellem Bølling Bæk-t og den nordvest for ejendommene liggende Fuglsang Skov. Samlet vil den ny skov på de tre ejendomme udgøre ca ha. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 39

40 Akt nr. 43 Ejendommens matr. nr: 1 av Bølling By, Egtved Ejer: Thomas Larsen Adresse: Bølling Tværvej 3, 6040 Egtved Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 5,9 ha Ønsket skovrejsnings: 4 ha Udpeget skovrejsnings: 4,1 ha Ejendommen udpeges til skovrejsning. Ejendommen ligger i sin helhed i med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor skovrejsning matcher godt til beskyttelsen af ts drikkevandsressource. Den sydligste kuperede del af ejendommen, der grænser til Bølling Bæk, er delvis udpeget som lavbunds og beskyttet overdrev, hvor skovrejsning ikke må finde sted. Der skal foretages en konkret vurdering af, om det registrerede overdrevsareal skal tilrettes de faktiske forhold før en konkret tilplantning kan iværksættes, idet overdrevet skal beskyttes. En mindre del af ejendommens nordskel (jf. orange streg i nordskellet på luftfotoet) består af et beskyttet sten- eller jorddige. Dette må ikke berøres af tilplantningen og en planteafstand på min. 7 m til diget skal holdes. Ansøger har søgt om og fået tilladelse til at etablere en ny sø midt på matriklen. I tilladelsen til søen er der sikret en planteafstand i forhold til efterfølgende skovrejsning. I sammenhæng med to naboejendomme, som også har søgt om at blive udpeget til skovrejsnings, vil skovrejsningen på de tre ejendomme skabe en god sammenhængende skovbiotop, som vil skabe en god forbindelse mellem Bølling Bæk-t og den nordvest for ejendommene liggende Fuglsang Skov. Samlet vil den ny skov på de tre ejendomme udgøre ca ha. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8-1,0 DE/ha. 40 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

41 Akt nr. 44 Ejendommens matr. nr: 9h Bølling By, Egtved Ejer: Karsten Knudsen Adresse: Bølling Tværvej 7, 6040 Egtved Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 5,5 ha Ønsket skovrejsnings: 3 ha Udpeget skovrejsnings: 3,5 ha Ejendommen udpeges til skovrejsning. Ejendommen ligger i sin helhed i med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor skovrejsning matcher godt til beskyttelsen af ts drikkevandsressource. Ejendommens vestlige del er delvis udpeget som lavbunds, hvor skovrejsning ikke må finde sted. Ejendommens sydøstlige skel (jf. orange streg i skellet på luftfotoet) består af et beskyttet sten- eller jorddige. Dette må ikke berøres af tilplantningen og en planteafstand på min. 7 m til diget skal holdes. I sammenhæng med to naboejendomme, som også har søgt om at blive udpeget til skovrejsnings, vil skovrejsningen på de tre ejendomme skabe en god sammenhængende skovbiotop, som vil skabe en god forbindelse mellem Bølling Bæk-t og den nordvest for ejendommene liggende Fuglsang Skov. Samlet vil den ny skov på de tre ejendomme udgøre ca ha. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8-1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 41

42 Akt nr. 45 Ejendommens matr. nr.: 8c og 10a Bøllund, Give samt 4l Ullerup By, Give Ejer: Dorthe Thomsen Adresse: Hestlundvej 1, 7323 Give Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 45 ha. Ønsket skovrejsnings: 8 ha. Udpeget skovrejsnings: 36,2 ha. Størstedelen af ejendommen udpeges som skovrejsnings. Skovrejsningst består af matriklerne 8c og 10a Bøllund, Give samt 4l Ullerup By, Give. Skovrejsning med blandet løvtræsbevoksning på denne ejendom vil skabe en god økologisk sammenhæng mellem ts naturarealer. Der er i udpegningsarealet taget hensyn til, at matr. nr. 4l s østligste del er beskyttet hede. Der ligger desuden et beskyttet fortidsminde, hvis beskyttelses heller ikke må anvendes til skovrejsning. Mindre dele af 4l og 8c berøres perifert af fortidsmindebeskyttelseslinjer. Der skal søges om dispensation til plantning indenfor beskyttelseslinjerne. Der løber en hovedgasledning nord - syd vest for ejendommen, som afkaster en 200 meters observationszone. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8-1,0 DE/ha. heraf er ca. 1,9 ha SFL-. 42 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

43 Akt nr. 46 Ejendommens matr. nr: 21b, 28a, 28c og 28d Børkop By, Gauerslund Ejer: Sven Eric Rasmussen Adresse: Tornvadshavevej 109, 7080 Børkop Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 15,2 Ønsket skovrejsnings: 5 ha Udpeget skovrejsnings: 5,2 ha. Store dele af denne ejendom er allerede skovbevokset, så disse dele omfattes ikke af udpegningen. Resten udpeges som skovrejsnings. Ejendommen grænser op til den bynære og rekreativt vigtige Børkop Skov. Ved skovrejsning på ejendommen vil Børkop Skov således blive forøget med værdifulde arealer. Hele ejendommen ligger i med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor det også af drikkevandshensyn er værdifuldt, at der rejses skov på ejendommen. Skovrejsningsudpegningen er sikret en planteafstand til et mindre vandløb i udpegningens sydvestlige skel. Vandløbet må ikke berøres af skovrejsningen, og der skal holdes en planteafstand på 20 m til vandløbet. I ejendommens østlige skel ligger et beskyttet jord- eller stendige. Diget må ikke berøres af skovrejsningen, og der skal holdes en afstand på minimum 7 m til diget. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 0,8-1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 43

44 Akt nr. 47 Ejendommens matr. nr.: 1ag og 1n Sdr. Langelund, Ringive Ejer: Torben Damgaard Nissen Adresse: Bredsten Landevej 171, 7323 Give Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 36,5 ha Ønsket skovrejsnings: 25 ha Udpeget skovrejsnings: 28,4 ha Størstedelen af ejendommen udpeges til skovrejsnings. Det drejer sig om matriklerne 1ag og 1n Sdr. Langelund, Give. De to matrikler anvendes i overvejende grad til landbrugsdrift. En mindre del af 1ag er skovbevokset. Sydligste del af 1n er beskyttet hedeareal. Dette areal udgør en del af den værdifulde natur i tilknytning til Ringive Plantage, som er udpeget som Natura Denne del af ejendommen må ikke gøres til genstand for skovrejsning og udpeges ikke. Ejendommen grænser op til Ringive Plantage, der som sagt er udpeget til Natura Skovrejsning på ejendommen vurderes som positivt i forhold til Natura 2000-ts udpegningsgrundlag, idet skovrejsning vil nedsætte ts næringsstofbelastning. En del af ejendommens østskel er beskyttet jord- eller stendige. Diget må ikke berøres af tilplantningen, og der skal holdes en planteafstand på min. 7 m til diget. Den ny skov vil i øvrigt skabe en værdifuld sammenhæng mellem Omme Å-t, som ejendommen grænser til mod nord og Ringive Plantage. En del af t er værdifuld landskab. Ådalen er årsagen til landskabsudpegningen det pågældende sted, og det er den udpegningen som værdifuldt landskab søger at beskytte. Landevejen fremstår i dette tilfælde som et tydeligt skel mellem de to landskabstyper. Terrænforskellene og dalsiderne er på nordsiden af vejen, mens markerne på sydsiden er flade. En skovrejsning på markerne syd for landevejen vil ikke forringe oplevelsen af ådalens landskab. Det vil nærmere forstærke oplevelsen af ådalen. Området gennemskæres af en 50kV højspændingsledning, som afkaster et bælte, hvor der ikke må rejses skov. Ledningsejeren skal høres i forhold til konkret skovrejsning. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. 13,3 ha af det udpegede skovrejsnings er SFL-. 44 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

45 Akt nr. 48 Ejendommens matr. nr: 1b Birkebæk, Givskud samt 10i og 28d Tofthøj By, Gadbjerg Ejer: Sven Eric Sørensen Adresse: Birkebækvej 50, 7321 Gadbjerg Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 8,8 ha. Ønsket skovrejsnings: 6 ha Udpeget skovrejsnings: 8,3 ha Ejendommen udpeges som skovrejsnings. Ejendommen grænser mod øst og syd op til en større skov, og skovrejsning på ejendommen vil således bidrage til ts skovnatur. Ejendommen ligger umiddelbart nord for tilløb til Omme Å, og skovrejsningen vil derfor bidrage til den økologiske forbindelse fra t omkring åen og t nord herfor. Mindre dele af ejendommen er skovbevoksede i dag. Midt på ejendommen ligger en beskyttet sø, som ikke må berøres af skovrejsningen. Der er i udpegningen sikret en planteafstand på minimum 20 m omkring søen. I ejendommens vestskel ligger et beskyttet jord- eller stendige. Diget må ikke berøres af skovrejsningen, og der er i udpegningen sikret en afstand på minimum 7 m til diget. En mindre del af ejendommens sydvestligste hjørne er omfattet af beskyttelseslinje omkring åen. Skovrejsning her vil forudsætte dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Ejendommen støder op mod beskyttet eng i det sydvestlige hjørne. Der skal holdes en planteafstand på 20 meter til engen. Tilsvarende er ejendommens sydvestlige del udpeget som særligt værdifuldt landskab. Skovrejsningen på ejendommen ses ikke at være i strid med denne udpegning, da Å-dalen har forholdsvis flade sider og er tilvokset med høje læhegn og skov på den å-dalsside, der vender mod det ønskede skovrejsnings. Denne del af Birkebækvej er en grusvej, der fører til to private huse og en gård. Skovrejsning på det ønskede vil ikke få nogen betydning for oplevelsen af det værdifulde landskab langs ådalen, da det i forvejen er tilvokset med begrænset indsyn til følge. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 45

46 Akt nr. 49 Ejendommens matr. nr: 17a Givskud By, Givskud Ejer: Jeppe Pedersen Adresse: Tofthøj Møllevej 57, 7323 Give Ansøger: HedeDanmark Ejendommens samlede størrelse: 23,8 ha. Ønsket skovrejsnings: 5,7 ha Udpeget skovrejsnings: 11 ha Matriklen udpeges som skovrejsnings. En anden stor del af ejendommen er inden for de seneste år gjort til genstand for skovrejsning. Det aktuelle skovrejsningsønske gælder den østlige del af matriklen. Ejendommen er i sin helhed beliggende inden for med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomt. Skovrejsning er derfor meget værdifuld her for beskyttelse af drikkevandsressourcen. Der er i arealudpegningen taget hensyn til ejendommens beskyttede jord- eller stendiger, der ligger stort set hele vejen rundt langs skellet. Diget må ikke berøres af beplantningen, og der skal holdes en afstand på minimum 7 m til diget. Skovrejsning på ejendommen er værdifuld, idet den ny skovbiotop skaber en god økologisk forbindelse mellem t omkring Birkebækken i syd og skov- og naturr vest og nord for ejendommen. Mod nord grænser ejendommen op til et andet eksisterende skovrejsnings. Skovrejsningst ligger i med et husdyrtryk på 1,0-1,1 DE/ha. 46 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

47 Screening i forhold til miljøvurdering af skovrejsningsrne Akt og matr.nr.: Forhenværende ramme Ny ramme Er der årsag til miljøvurdering - ja/nej Akt nr 1. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Størstedelen Matr.nr: 3ø, af ejendommen er udpeget som med særlige drik- 4b, 4s og. kevandsinteresser og en del er udpeget som nitratfølsomt 4v Lindet. Skovrejsning på ejendommen vil derfor være med til by, Vester at beskytte ts grundvand. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikker- hedsafstand og friholdelse til de naturr og -interesser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. Akt nr 2. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 1b og 8 Skov på ejendommen vil medvirke til en bedre sammenhæng Førstballe. i ts skovbiotoper vest og øst for ejendommen. By, Nørup Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- kerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. Akt nr 3. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Størstedelen af ejendommen er udpeget som med 23a Sødover By,. særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Skov- Nørup bevoksning på ejendommen vil derfor være en god beskyttelse af ts grundvand. Skovbevoksning på ejendommen vil også være en forbedring af sammenhængen i ts skovbiotoper. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. Akt nr 4. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige 1h Oksenbjerge. drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Skovbevoks- By, Øster ning på ejendommen vil derfor være en god beskyttelse af Nykirke ts grundvand. Skovbevoksning på ejendommen øger det samlede skovareal i tilknytning til Oksenbjerge Skov. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 47

48 Akt nr 5. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige 21a Sødover By, drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Skovbevoks- Nørup ning på ejendommen vil derfor være en god beskyttelse af ts grundvand. Skovbevoksning på ejendommen øger ts naturarealer i et i øvrigt agrart domineret. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. Akt nr 6. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige 1c Spjarup drikkevandsinteresser. Skovbevoksning på ejendommen er By, Egtved. derfor en god beskyttelse af ts grundvand. 2d Nordbæk, Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- Egtved og 2y kerhedsafstand og friholdelse til de naturinteresser, som er Guldbergs- registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. minde, Randbøl I med husdyrtryk 1,0 1,1 DE/ha Akt nr 7. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 2a, 2r, Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige 2t, 2u, 2v og 2z drikkevandsinteresser. Skovbevoksning på ejendommen er Guldbergsminde, derfor en god beskyttelse af ts grundvand. Randbøl Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikker- hedsafstand til de kultur- og naturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal I med husdyrtryk 0,4 0,6 DE/ha Akt nr 8. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 12a Rue Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- By, Skibet kerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,4 0,6 DE/ha. Akt nr 10. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 6f Nr. Vil- Knap halvdelen af ejendommen ligger i med særlige strup By, Skibet drikkevandsinteresser. Skovrejsning på ejendommen vil derfor beskytte ts grundvand. Ejendommen grænser op til Haraldskær Skov. Skovrejsning vil derfor bidrage til en større samlet skovbiotop i t og bidrage til mere natur i t. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. 48 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

49 Akt nr 11. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 5a, 5h Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- og 5z kerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, Haugstrup By, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. Øster Nykirke I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. Akt nr 12. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. M a t r. n r : 7 a En mindre del af ejendommen, (sydvestligste hjørne) er udpeget J e n n u m B y, til med særlige drikkevandsinteresser (indvindings- Skibet opland til vandværk). Skovrejsning på ejendommen vil derfor være et bidrag til beskyttelse af ts grundvand. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- kerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,4 0,6 DE/ha Akt nr 13. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Ejendommen grænser mod nord til Vilstrup Skov og skovbe- 4h, 10a, voksning på ejendommen vil derfor blive en vigtig supplering 10aa, 10r, af skovarealerne ind i et overvejende agrart. 10s, 10u, Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- 17e og 20c kerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, Nr. Vilstrup By, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. Skibet I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. Akt nr 14. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Ejendommen er Matr.nr: 2f, 7l og i sin helhed udpeget som med særlige drikkevands- 8f interesser og nitratfølsomt, hvorfor skovrejsning vil Balle By, Bred- være vigtigt for beskyttelsen af ts drikkevand. Den ny sten skovbiotop er vigtig i et ellers overvejende agrart landskab. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- kerhedsafstand og friholdelse til de naturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,6 0,8 DE/ha. Akt nr 15. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Ejendommen er Matr.nr: 2d Balle udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og By, Bredsten nitratfølsomt, hvorfor skovrejsning på ejendommen er vigtig for beskyttelsen af ts drikkevand. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- kerhedsafstand og friholdelse til de naturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,6 0,8 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 49

50 Akt nr 16. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 3a og Størstedelen af 3a er udpeget som med særlige grund- 3e Ravning By, vandsinteresser og nitratfølsomt. Skovbevoksning på Bredsten ejendommen vil derfor bidrage til beskyttelse af ts drik- kevand. Skovrejsningen er vigtige udvidelser af skovbiotoper i t, der i øvrigt er overvejende agrart. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,6 0,8 DE/ha. Akt nr 17. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 9q Vors- Skovrejsningen vil være et vigtigt bidrag til skovbiotoper i lunde, Give t, som er overvejende agrart. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- kerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8 1,0 DE/ha. Akt nr 18. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Størstedelen af ejendommen er udpeget som med 3af, 3b, 4c og 4t særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt, hvorfor Gammelby, Rin- skovrejsning på ejendommen vil være vigtig for at beskytte give ts drikkevand. Arealudpegningen af skov t er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de naturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 1,0 1,1 DE/ha. Akt nr 19. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- 10y, 22, kerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, 26a og 32 som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. Assendrup By, I med husdyrtryk 0,6 0,8 DE/ha. Engum Akt nr 20. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: Skovbevoksning på ejendommen vil skabe forbedrede sam- 2q, 8g, 8h, 12f menhænge i ts eksisterende skove syd og øst for og 12i ejendommen. Arealudpegningen af skovrejsningst Vandel By, Rand- er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og bøl kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,4 0,6 DE/ha. 50 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

51 Akt nr 21. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 3a og Skovplantning på ejendommen skaber en vigtig ny skovbiotop, 13t som forbedrer sammenhængen i de eksisterende skove i områ- Lihme By, Nørup det. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteres- ser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. Arealerne umiddelbart ved Randbøldal i med husdyrtryk 0,4-0,6 DE/ha, det øvrige areal i med husdyrtryk 0,8-1,0 DE/ha. Akt nr 22. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 1b, 1p, Skovrejsning på ejendommen vil skabe en meget vigtig skov- 1q, 1t, 4c, 4f og biotop i t, som ellers overvejende er agrart. 30a Hele ejendommen er udpeget som med særlige drik- Ollerup By, Bred- kevandsinteresser og som nitratfølsomt, hvorfor sten skovrejsning på ejendommen er væsentlig for beskyttelsen af ts drikkevand. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,6 0,8 DE/ha. Akt nr 23. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Matr.nr: 3e og 9d Ejendommen er i sin helhed udpeget som med særlige Førstballe drikkevandsinteresser og som nitratfølsomt, hvorfor By, Nørup skovrejsning på ejendommen vil være vigtig for beskyttel- sen af ts drikkevand. Skovrejsningen ligger i direkte sammenhæng med eksisterende skove vest, syd og øst for ejendommen. Skovrejsning på ejendommen vil derfor være en vigtig udbygning af ts skovbiotoper. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de naturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 1,0 1,1 DE/ha. Akt nr 24. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. M a t r. n r : 1 c Størstedelen af ejendommen er udpeget som med Rostrup By, Gad- særlige drikkevandsinteresser, hvorfor skovrejsning på ejen- bjerg dommen er vigtig for beskyttelsen af ts drikkevand. Skovrejsning på ejendommen vil på væsentlig vis supplere ts eksisterende skove og indebærer en vigtig udvidelse af ts skovbiotoper. Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sikkerhedsafstand og friholdelse til de natur- og kulturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 1,0 1,1 DE/ha. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 51

52 Akt nr 25. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. M a t r. n r 1 c Skovrejsning på ejendommen er væsentlig i t, som K a r l s kovgår d, overvejende er agrart. Ringive Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en sik- kerhedsafstand og friholdelse til de naturinteresser, som er registreret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 1,0 1,1 DE/ha. Akt nr. 26. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Skov vil bidrage Del af 1h, 13a og til at beskytte drikkevandsressourcerne, da t har drik- 13m Tiufkær By, kevandsinteresse / særlig drikkevandsinteresse. Smidstrup med SFL- Arealudpegningen af skovrejsningst er sikret en afstand status. på 20 meter til de naturr og -interesser, som er regi- streret indenfor det ønskede skovrejsningsareal. I med husdyrtryk 0,8-1,0 DE/ha Akt nr 42. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Skov vil bidrage 1 au Bølling til at beskytte drikkevandsressourcerne, da t har særlig By, drikkevandsinteresse. Egtved Lavbundsarealet syd for t er ikke medtaget rejsnings. I med husdyrtryk 1,0-1,1DE/ha Akt nr 43. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. 1 av Bølling By, Skov vil bidrage til at beskytte drikkevandsressourcerne, da Egtved t har særlig drikkevandsinteresse. Det udpegede lavbundsareal og beskyttede overdrev syd / øst for skovrejsningst er ikke medtaget til skovrejsning. I tilfælde af at der er beskyttet overdrev indenfor udpegningen, må dette ikke tilplantes. Der er i udpegningen sikret en afstand på 7 meter til det beskyttede dige ved matriklens nordskel. Diget må ikke berøres. I med husdyrtryk 0,8-1,0 DE/ha Akt nr 44. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Skov vil bidrage 9h Bølling By, til at beskytte drikkevandsressourcerne, da t har særlig Egtved drikkevandsinteresse. Lavbundsarealet syd for t er ikke medtaget rejsnings. Der er sikret en afstand på 7 meter til det beskyttede dige ved det sydøstlige skel. Diget må ikke berøres. I med husdyrtryk 0,8-1,0 DE/ha 52 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

53 Akt nr 45. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Skov 8c og 10a t berører beskyttelseslinjer fra tre fortidsminder. B ø llund, G i ve Skovrejsning indenfor beskyttelseslinjen kræver dispensation samt 4l Ullerup med lille fra Naturbeskyttelseslovens 18. By, Give I med husdyrtryk 0,8-1,0 DE/ha med SFL- status Akt nr 46. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Skov vil bidrage 21b, 28a, 28d og til at beskytte drikkevandsressourcer, da t har særlig 28c Børkop By, drikkevandsinteresse. Gauerslund I udpegningen er der sikret en afstand på 7 meter til det beskyt- tede dige ved det sydøstlige skel og 20 meter til vandløbet i det sydøstlige skel. Diget må ikke berøres. I med husdyrtryk 0,8-1,0 DE/ha Akt nr 47. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Skovrejsning 1ag og 1n Sdr. vil mindske næringsstofbelastningen til Natura2000-t Langelund, på nabomatriklen. Det beskyttede hedeareal syd for t Ringgive (ca. halv- er ikke medtaget som skovrejsnings. Der er sikret en delen har afstand på 7 meter til det beskyttede dige ved det østlige skel. SFL-status) Diget må ikke berøres. Skovrejsningst gennemskæres af en 50kV højspændingsledning. Den afkaster et bælte, hvor der ikke kan rejses skov. Ledningsejeren skal høres. I med husdyrtryk 1,0-1,1DE/ha Akt nr 48. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Der er sikret en 1b B i r ke b æ k, planteafstand på 20 meter til ejendommens beskyttede sø og Givskud og 10i 7 meter til det beskyttede dige ved det vestlige skel. Diget må og 28d Tofthøj med SFL- ikke berøres. En lille del af skovrejsningst er indenfor By, Gadbjerg status en åbeskyttelseslinje. Skovrejsning indenfor beskyttelseslinjen kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16. Skovrejsning på t vurderes ikke at være i strid med udpegningen som værdifuldt landskab. I med husdyrtryk 1,0-1,1DE/ha. Akt nr 49. Nej. Skovrejsning vil påvirke miljøet positivt. Skov vil bidrage 17a Givskud til at beskytte drikkevandsressourcer, da t har særlig By, Givskud drikkevandsinteresse. med SFL- Der er sikret en planteafstand på 7 meter til det beskyttede dige status rundt langs skellet. Diget må ikke berøres af skovrejsningen. I med husdyrtryk 1,0-1,1 DE/ ha TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 53

54 Konklusion i forhold til miljøvurdering Der er foretaget ovenstående screening af tillægget og dets indvirkning på miljøet jævnfør miljøvurderingsloven, og det er vurderet, at tillægget ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. 54 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

55 Generelle vurderinger i forhold til skovrejsningsrne som helhed Skovrejsning og miljøet Skovrejsningens effekter på miljøet (luft, vand og jord) er helt entydigt positive. Skoven binder og omdanner kuldioxid, en problematisk drivhusgas, og producerer ilt. I det aktuelle tillæg, som kan resultere i ca. 110 ha ny skov i løbet af de nærmeste år, kan det beregnes, at CO2-bindingen vil være i størrelsesordenen tons permanent bundet CO2 i de nye skove. Størrelsen af tallet er afhængigt af en række faktorer, som kan variere fra skov til skov. Samtidig ophører den landbrugsmæssige drift på de skovrejste jorder, hvilket også betyder et mindre energiforbrug og dermed en mindskelse af CO2-udslippet. Skoven stabiliserer således klimaet, bremser jordfygning og uheldig udtørring af jord. Det er påvist, at der i de første år efter skovrejsning på tidligere landbrugsjord kan være en betydelig udvaskning af kvæstofforbindelser til grundvandet, men denne udvaskning stabiliseres efter få år og reduceres herefter over årene til et minimum, hvorfor skovrejsning er en velegnet arealanvendelse i forbindelse med særlige bestræbelser for beskyttelse af grundvand mod udvaskning af nitrat og pesticider. Vores energiforbrug påvirker atmosfæren. Skovrejsning binder CO2 og er således et vigtigt redskab i kampen for at hindre temperaturstigning på jorden. Foto: Bert Wiklund Skovrejsning og naturen Hvor skovrejsning finder sted på tidligere dyrket landbrugsjord har skovrejsning en positiv effekt på naturen. Skoven skaber et stabilt, modent økosystem, hvor en meget stor artsrigdom efterhånden kan udvikle sig. Skovens miljøstabiliserende effekt indvirker positivt på sårbare arters overlevelsesmuligheder og er dermed et vigtigt bidrag til en bedre biodiversitet. Når skovrejsningen kombineres med etablering af nye søer, vandløb, vådr, skovenge og mange meter bryn, har skovrejsningen en overordentlig positiv indflydelse på naturens plante- og dyreliv. På mange af de vurderede ejendomme forefindes der værdifulde, lovbeskyttede naturarealer (enge, moser, søer, hede m.m.). Sådanne arealer må ikke indgå i tilplantningen, og der er i arealudpegnignen for det enkelte skovrejsnings sikret en passende planteafstand til naturt (20 meters afstand til sårbare naturr og 7 meter til diger). Vejle Kommune har i forbindelse med den konkrete vurdering af hvert ønske specifikt vurderet, om der forekommer arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV inden for de nyudlagte skovrejsningsr. På baggrund af de eksisterende data for disse arter vurderes det, at der med dette tillæg ikke rejses skov, der kan udløse forringede levevilkår for disse arter. Hvor sådanne arter forekommer i tilknytning til de nye skovrejsningsr er der taget specifikke hensyn til arternes levevilkår. Det er tilsvarende vurderet, at skovrejsningen ikke får negative konsekvenser for arter, der indgår i grundlaget for udpegningen af Natura 2000 r. Sammenfattende er det vurderingen, at skovrejsningen producerer et bedre, mangfoldigere og mere stabilt naturindhold i det åbne land. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 55

56 De nye skove giver os alle nye oplevelser i naturen Foto: Bert Wiklund Skovrejsning og landskabet Skovrejsning kan i forhold til de landskabelige værdier have såvel positive som negative effekter. Hvor nye skove rejser sig i ellers skovfattige r kan de ny skove være med til at berige landskabsoplevelsen. Nye positive effekter af skovrejsningen begrænser sig ikke alene til de åbne, monotone landskaber. Også i kuperede landskaber og i tilknytning til ådals- og fjordlandskaber, som Vejle Kommune besidder særdeles værdifulde eksempler på, kan skove placeret med omtanke på dal- og fjordsidens skrænter være med til at forstærke oplevelsen af dal og fjord. Det kan eksemplificeres med oplevelsen af Vejle Ådal, hvor skove på siderne veksler med overdrev, eller ved Vejle Fjord, hvor skove som Munkebjergskoven og Staksrode Skov forøger skønheden ved fjordlandskabet. Omvendt kan skove placeret uden omtanke for landskab og udsigt også betyde ødelæggelse af bestemte værdier ved landskabsoplevelsen. Skove i ådalenes bund, eller totalt tætsluttende skove på ådalenes sider kan lukke landskabet inde og hæmme oplevelsen af ådalen. Det er forhold, der er stor opmærksomhed på i forbindelse med bedømmelse af de konkrete skovrejsningsønsker. Kommuneplan 09s udpegningen af landskaber med stor klassisk æstetisk værdi - Værdifulde landskaber, medfører ikke længere i sig selv, at skovrejsning i sådanne r vurderes som uønsket. Skovrejsning i sådanne r kan i mindre omfang være uden væsentlig indflydelse på oplevelsen af landskabet, og kan i nogle tilfælde være direkte befordrende for oplevelsen af landskabet. Kontrasten mellem skovens lukkede rum og det åbne landskab er en del af den typiske landskabsoplevelse i Danmark Foto: Bert Wiklund 56 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

57 Skovrejsning og kulturmiljøet Det er kun et enkelt nyt skovrejsnings, som er omfattet af en kulturmiljøudpegning i Kommuneplan 09. Den konkrete udpegning vurderes ikke at være problematisk i forhold til udpegningsgrundlaget. I nogle tilfælde kan kulturværdierne være sårbare over for skovrejsning. Det kan være i sådanne tilfælde, hvor det drejer sig om at beskytte en given synlig kultursammenhæng. I nogle tilfælde drejer det sig om sårbarhed af arkæologisk karakter, hvor beskyttelseshensynet enten drejer sig om at bevare synet af gravhøje eller andre fortidsminder i det åbne land, eller hensynet retter sig mod en eventuel ødelæggelse af arkæologiske værdier i forbindelse med selve tilplantningen (dyb jordbehandling ved grubning, reolpløjning eller lignende). I sådanne tilfælde kan Vejle Kulturhistoriske Museum vurdere skovrejsningen i forhold til de kulturhistoriske interesser. Det kan resultere i friholdelse af tilplantning ved overpløjede gravhøje, andre skjulte arkæologiske spor m. m. Var solvognen blevet udsat for dybdegrubning er det mere end tvivlsomt om en rekonstruktion havde været mulig. Foto: National Museet Helt generelt anbefaler Kommunen, at der af hensyn til beskyttelsen af arkæologiske værdier i jorden ikke benyttes jordbearbejdning, som kan ødelægge disse værdier. I visse situationer kan skovrejsning også betragtes positivt i forhold til kulturværdierne i det åbne land, idet skovrejsning kan være med til atter at etablere et tidligere kulturbillede, ( rydningslandskabet eller tilgroningslandskabet, urskovslandskabet ). Skovrejsning og velfærd Et væsentligt element i befolkningens velfærd er muligheden for at kunne få adgang til oplevelser i det åbne land (kulturhistorie, landskab, natur, rekreation). Sammen med strandene er skovene de mest besøgte landskabs- og naturelementer, vi har i Danmark. Af samme grund er der med bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven givet offentligheden en relativt vidtgående ret til adgang og ophold i landets skove, også de privatejede. Skovrejsning i det åbne land vil udbygge de muligheder for adgang og ophold, som befolkningens velfærd kan nyde godt af. Det er klart, at mange af de skove, der er vist interesse for at rejse i sammenhæng med dette kommuneplantillæg, primært er en fordel for de pågældende lodsejere. Men dels er der indtil flere eksempler TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 57

58 på, at også private skovejere giver andre skovgæster adgang til deres skov ud over, hvad Naturbeskyttelsesloven åbner mulighed for, dels er der en klar forventning om, at skovrejsning på én ejendom ofte vil give anledning til skovrejsning på nabo- eller nærtliggende ejendomme. Efterhånden vil der derfor mange steder opstå større skove, hvortil der er givet offentligheden adgang. Mange af de ny skove opføres endelig i fysisk tilknytning til eksisterende skove. Også oplevelsen af skovene og de sammensatte landskaber, hvor skov og mark veksler, og af de dyr og fugle, der er knyttet til skovene, er naturligvis til glæde og gavn for befolkningen. Skovrejsning og produktion og økonomi og og landbrugsinteresserne Skovrejsning kan stort set kun finde sted på eksisterende landbrugsjord, hvorfor skovrejsningen principielt er med til at øge konkurrencen om jordressourcen. Det kan forringe landbrugets udviklingsmuligheder og være medvirkende årsag til, at prisen på landbrugsjord øges. Skovrejsningsrne er udpeget i r med dyretæthed mellem 0,4 1,1, hvor 0,4 vurderes at være et meget lavt husdyrtryk, og 1,1 kan karakteriseres som et middelstort husdyrtryk. Husdyrtrykket er et udtryk for antallet af dyreenheder pr ha. Opgørelsen af husdyrtrykket er opgjort af Statsforvaltningen Nordjylland, og beregningerne er foretaget i forhold til afstemningsr. Skovrejsningsrne vurderes dog ikke at begrænse nærliggende landbrugsejendommes udvidelsesmuligheder, da der hovedsageligt er tale om små arealer, og udpegning af skovrejsningsr handler om at give lodsejerne mulighed for at opnå større støtte til etablering af skov - det er ikke en pligt til at rejse skov. Nødvendige driftsbygninger er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens skovbyggelinjer, så de nye skove er ikke til hindre for udviddelser af ekstisterende bedrifter. Derudover Der går ikke mange år efter plantning og god pasning før træerne har nået en højde, der giver en fornemmelse af skovtur. Foto: Bert Wiklund 58 TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN

59 vurderes der at være mulighed for at finde tilstrækkelige arealer til udbringning i de r, hvor de nye skovrejsningsr er ønsket, alternativt kan der indgås aftaler om afsætning til biogasanlæg. Landbruget i Vejle Kommune har udtrykt stor sympati for den fleksible skovrejsningsplan, Vejle Kommune anvender, fordi den bygger på frivillighedsprincippet for så vidt angår den private skovrejsning. Staten har opsat det nationale mål at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af en skovgeneration ( år), hvilket vil sige, at ca % af Danmark i år 2070 skal have karakter af skov. Dette mål er i øjeblikket langt fra nået, idet skovrejsningstempoet hidtil har været markant lavere end nødvendigt. Den fleksible skovrejsningsudpegning er begrundet dels med at søge tempoet øget, dels med at gøre det til en mere benyttet frivillig ordning og højne kvaliteten af den private skovrejsning. Som situationen for dansk skovbrug er i dag, er det begrænset, hvor god en økonomi der er i produktion af træ. Imidlertid er der også andre måder at betragte økonomien i danske skove på. Der er andre indtægter forbundet med skovene end blot skovning af træ. Indtjening ved for eksempel jagtudlejning er åbenlys. Nye energiformer som biobrændsler kan også i vid udstrækning inden længe tænkes at påvirke prisen på produkter fra skovene i gunstig retning. I de senere år er der i forbindelse med en række offentlige skovrejsningsprojekter gennemført undersøgelser, der godtgør, at priserne på private ejendomme i vid udstrækning påvirkes af deres afstand til skove. Disse undersøgelser har vist så markante prispåvirkninger (op til 25%), at kommunernes efterspørgsel efter jord til boligudstykninger op til skove i de senere år er steget markant. I de seneste år har træhuset vundet frem overalt. Det kan være med til at fremme interessen for skovbrug og forbedre skovens økonomi. Konklusion På baggrund af de forhold, der er diskuteret i ovenstående tematiske afsnit, kan det konkluderes, at de samlede samfundsmæssige effekter af skovrejsningen er helt overvejende positive. Det gælder i forhold til miljø, natur, landskab og velfærd og dermed i forhold til en lang række af de mål, som kommuneplanen for Vejle Kommune har opstillet. TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG 59