Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 1 - Side -1 af 1

Transkript

1 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 1 - Side -1 af 1 Tlf: roskilde@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr Regionsrådet i Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød 10. sept Vores ref. bte Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Det Nye Rigshospital 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.639,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Herlev 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Herlev 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.692,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 614,4 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 88,2 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 636,3 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 443 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Roskilde, den 10. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

2 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 2 - Side -1 af 3 Den uafhængige revisors erklæring Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Vi har revideret kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2018 (2. kvartal 2018), for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Det Nye Rigshospital (i det følgende kaldet Projektet) udvisende et forbrug på 1.639,9 mio. kr. Kvartalsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystem for regioner, regionens Kasse- og Regnskabsregulativ, sædvanlig regnskabspraksis og Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne. Konklusionen er todelt således, at vores konklusion om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag udtrykkes med høj grad af sikkerhed, og vores konklusion om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), udtrykkes med begrænset sikkerhed. Ved Projektets fremdrift og risici forstås i denne erklæringsopgave, at forventet resterende forbrug (budget) samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug (budget) og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet, vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Erklæringen er udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels Projektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Som følge heraf kan rapporteringen være uegnet til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Sundheds- og Ældreministeriet fastsatte regler. Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af Projektets fremdrift, forventet resterende forbrug (budget) og risici i tilknytning til Projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventet resterende forbrug. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag. Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed om regionens vurdering af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), samt risici knyttet hertil. Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3400 DK, undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger og fremskrivninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til Sygehusbyggeri. Revisionsfirmaet BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR danske revisorers retningslinjer

3 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 2 - Side -2 af 3 for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Vi har udført vores arbejde med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for: - at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender afspejler det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni 2018 i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne - at kvartalsrapporteringens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne Vi har endvidere udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne og i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Dertil har vi påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og regionens risikovurdering i tilknytning til Projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. Vi har endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har inddraget en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Omfanget af de handlinger, vi har udført ved vores gennemgang af Projektets fremdrift og risici, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for vores konklusion om det forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april juni 2018 (2. kvartal 2018) i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske drift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i regnskabet Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Det Nye Rigshospital afsnit 4.1, Status for Det Nye Rigshospital pr. 2. kvartal 2018, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og Ældreministeriet har med virkning fra 1. oktober 2016 valgt at påbegynde et skærpet tilsyn af Projektet. Dette er begrundet med, at SUM vurderer, at der er større potentiel risiko for, at Projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Uden at tage forbehold skal vi endvidere henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Det Nye Rigshospital afsnit 5.1.1, hvor der fremgår følgende vurdering fra DTØ en: I 2. kvartal 2018 er der sket udmøntning af bevilling af den resterende totalramme ud på delprojekterne inkl. fordeling af reserveposterne. Der er med udgangen af 2. kvartal 2018 således ikke længere reserveposter i projektet, som ikke er udmøntet og disponeret til konkrete delprojekter. Ved udgangen af 2. kvartal 2018 vurderes der at være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen for kvalitetsfondsprojektet udover den allerede aftalte mellemfinansiering via IMT-budgettet, som regionen i forbindelse med aflæggelse af endeligt byggeregnskab for kvalitetsfondsprojektet vil være nødsaget til at finansiere med regionale midler. Der er fortsat et stort spænd mellem best og worst case i kapitaliseringen af risikoen for overskridelse af totalrammen, hvorfor risikovurderingen, og det heraf afledte regionale budgetpres, fortsat er behæftet med en væsentlig usikkerhed.

4 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 2 - Side -3 af 3 Fremhævelse af forhold vedrørende projektets fremdrift Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Det Nye Rigshospital afsnit 5.1.1, hvor der fremgår følgende: I forhold til den koordinerende arbejdstidsplan rev. J, som har afslutning 21. december 2018, er der aktuelt en yderligere forsinkelse på 4 uger og byggeledelsen har identificeret en række risiko- og fokuspunkter, som potentiel kan give en yderligere forsinkelse til ultimo februar Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Roskilde, den 6. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor

5 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 3 - Side -13 af DET NYE RIGSHOSPITAL - RISIKOVURDERING 2. KVARTAL RAPPORTGRUNDLAG Nærværende afsnit indeholder en oversigt over de væsentligste materialer, BDO Consulting har haft stillet til rådighed for udarbejdelse af den uafhængige risikovurdering for 2. kvartal Materialet supplerer det materiale, som fremgår af tidligere risikovurderinger for perioden 2. kvartal 2014 til 1. kvartal NRH Kvartalsrapport_K2_2018 DNR v3 NRH Kvartalsrapport_K2_2018 DNR v3 Fortrolig del DTØ_SPM-15818_SVAR _BILAG1 DTØ_SPM-15818_SVAR _BILAG2 DTØ_SPM-15818_SVAR _BILAG3 DTØ_SPM-15818_SVAR _BILAG4 Bilag B_Økonomiskemaer_01_08_2018_rev_ Følgebrev til 3. øje 2. kvartal 2018 NRH_RKB_Månedsrapport 06_2018 Referat HBSG møde RKB_Risikorapport_2Q_2018 Risikolog_2Q2018_RKB Risk report for project Kvalitetsfondsprojektet Risk tabel for project Kvalitetsfondsprojektet Skema_11_supplerende_RKB_Risikoid33_06_2018 RKB Risikolog byggeledelse_juni18_dtø2018k2 FORTROLIGT RKB 12_C_00_NKG_FREMDRIFTSRAPPORT_Udførelse_NR33_April2018 RKB 12_C_00_NKG_FREMDRIFTSRAPPORT_Udførelse_NR33_Maj2018 RKB 12_C_00_NKG_FREMDRIFTSRAPPORT_Udførelse_NR33_Juni2018 RKB_B_00_ECO_STYRENDE_BUDGET_version_10 RKB_B_00_MIN_RISIKOLEDELSE_2018_22_06_revideret_referat_28_06_18.

6 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 3 - Side -14 af 14 KONTAKT BDO CONSULTING e: bygranders@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr FORTROLIGT

7 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Enhed for Byggestyring Center for Økonomi Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -1 af 30 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring KVARTALSRAPPORT KVALITETSFONDSBYGGERIERNE 1. april juni 2018 DET NYE RIGSHOSPITAL

8 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -2 af 30 2

9 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -3 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse godkendte den 31. marts 2014 udbetalingsanmodningen for Det Nye Rigshospital. Efter udbetaling fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet efter fast koncept. 3

10 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -4 af Ledelseserklæring Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr. 30. juni 2018 for Region Hovedstadens igangværende Kvalitetsfondsprojekter (Nyt Hospital Herlev, Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Bispebjerg, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre samt Nyt Hospital Nordsjælland) der alle har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for de enkelte kvalitetsfondsprojekter som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den 25. september Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at: det enkelte projekts kvartalsrapportering giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko vedrørende de igangværende anlægsprojekter finansieret ved kvalitetsfondsmidler kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojekterne med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr. udgangen af kvartalet såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i overensstemmelse med gældende administrative regler såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen vedr. projekterne fremgår af afsnit 3 i det enkelte projekts kvartalsrapportering. Hillerød, september 2018 Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Jens Gordon Clausen Koncerndirektør Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Jens Gordon Clausen Koncerndirektør 4

11 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -5 af Revisionserklæring Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Det Nye Rigshospital i 2. kvartal Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2018 for samtlige af regionens kvalitetsfondsfinansierede projekter. Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået kvartalsrapporten og har den 6. september 2018 fremsendt udkast til revisorerklæring for Det Nye Rigshospital, der såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form, vil blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Erklæringerne er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Uddrag fra revisorerklæring vedrørende Det Nye Rigshospital: Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april juni 2018 (2. kvartal 2018) i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske drift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i regnskabet Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Det Nye Rigshospital afsnit 4.1, Status for Det Nye Rigshospital pr. 2. kvartal 2018, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og Ældreministeriet har med virkning fra 1. oktober 2016 valgt at påbegynde et skærpet tilsyn af Projektet. Dette er begrundet med, at SUM 5

12 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -6 af 30 vurderer, at der er større potentiel risiko for, at Projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Uden at tage forbehold skal vi endvidere henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Det Nye Rigshospital afsnit 5.1.1, hvor der fremgår følgende vurdering fra DTØ en: I 2. kvartal 2018 er der sket udmøntning af bevilling af den resterende totalramme ud på delprojekterne inkl. fordeling af reserveposterne. Der er med udgangen af 2. kvartal 2018 således ikke længere reserveposter i projektet, som ikke er udmøntet og disponeret til konkrete delprojekter. Ved udgangen af 2. kvartal 2018 vurderes der at være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen for kvalitetsfondsprojektet udover den allerede aftalte mellemfinansiering via IMT-budgettet, som regionen i forbindelse med aflæggelse af endeligt byggeregnskab for kvalitetsfondsprojektet vil være nødsaget til at finansiere med regionale midler. Der er fortsat et stort spænd mellem best og worst case i kapitaliseringen af risikoen for overskridelse af totalrammen, hvorfor risikovurderingen, og det heraf afledte regionale budgetpres, fortsat er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Fremhævelse af forhold vedrørende projektets fremdrift Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Det Nye Rigshospital afsnit 5.1.1, hvor der fremgår følgende: I forhold til den koordinerende arbejdstidsplan rev. J, som har afslutning 21. december 2018, er der aktuelt en yderligere forsinkelse på 4 uger og byggeledelsen har identificeret en række risiko- og fokuspunkter, som potentiel kan give en yderligere forsinkelse til ultimo februar Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Revisionserklæringerne fremgår i deres helhed af bilag til mødesagen. 6

13 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -7 af Overblik Som følge af den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, er det administrationens vurdering, at det er overvejende sandsynligt, at de samlede reserver ikke vil kunne modsvare det beløb, der afspejler det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. Dette vil medføre, at regionen for egne midler skal supplere det reserverede beløb til projektet, og skal indarbejdes i investeringsbudgettet for Status for Det Nye Rigshospital pr. 2. kvartal 2018 Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V s Vej på ca m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og NeuroCentret med senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Som en del af kvalitetsfondsprojektet er der færdiggjort et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca m² ud mod Amorparken. Denne bygning indeholder patienthotel med 74 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig er der opført et parkeringshus med ca. 650 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V s Vej og Edel Sauntes Allé. For at få plads til disse delprojekter er der nedrevet flere bygninger på matriklen og det har i den forbindelse været nødvendigt at foretage en omfattende miljøsanering inden selve nedrivningen, særligt med henblik på PCB og bly i malingen. Projektkonkurrencen omfattede alle 3 delprojekter. Totalrådgiver er Aarhus arkitekterne A/S med underrådgivere 3XN, Nickl & Partner, Grontmij og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Bygherrerådgiver er Niras A/S. Sundheds- og Ældreministeriet har 29. august 2016 skriftligt meddelt Region Hovedstaden at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 har valgt at påbegynde et skærpet administrativt tilsyn af projektet. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med at ministeriet på baggrund af tidligere fremsendte kvartalsrapporter, vurderer at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Ministeriets vurdering sker på baggrund af projektets rapportering om netop den risiko. Administrationen er enig i denne vurdering. Regionen har ansvar for at reservere et beløb til det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold samt forventede procesomkostninger, så det afspejler det aktuelle risikobillede. I tilfælde, hvor regionen ved projektets afslutning 7

14 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -8 af 30 vurderer, at det reserverede beløb ikke er tilstrækkeligt og totalrammen allerede er fuldt disponeret, skal regionen for egne midler supplere det reserverede beløb. Regionen har mulighed for at anvende sådanne reserverede midler på tværs af regionens kvalitetsfondsprojekter, Jf. Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri. Nordfløjen Hovedprojekteringen af Nordfløjen blev afsluttet primo Nordfløjen er udbudt i seks storentrepriser, og den syvende (Landskab og terræn) er udbudt og der er indgået kontrakt den 8. juni Byggearbejdet på Nordfløjen er påbegyndt primo 2015 og Nordfløjen forventes ibrugtaget oktober Der er indgået mundtlig aftale om revideret kontrakttidsplan med entreprenørerne for S3 (Elindco), S4 og S5 (Kemp & Lauritzen) med ny afleveringstermin den 23. december 2018, og for S2 pågår forligsdrøftelser med HS Hansen. Kemp & Lauritzen, Elindco og byggeledelsen har afledt heraf, i fællesskab, udarbejdet koordinerende arbejdstidsplan med slutdato den 23.december Den koordinerende arbejdstidsplan vil indgå i den endelige forligstekst med Kemp & Lauritzen samt Elindco. I forhold til den koordinerende arbejdstidsplan rev J med slutdato 23. december 2018 er der en forsinkelse på ca. 4 uger, som hovedsageligt omhandler atrier. På de enkelte længer og etager er der en mindre forsinkelse på 1 uge, dog er der flere steder, hvor der er tilbagegange som risikomæssigt kan give en større forsinkelse. På de ugentlige ledelsesmøder mellem byggeledelsen og entreprenørerne pågår en dialog om, hvordan forsinkelsen kan indhentes. Byggeledelsen rapporterer dog fortsat om utilstrækkelig bemanding hos entreprenørerne. Såfremt udfordringer med manglende bemanding ikke løses, er der risiko for yderligere forsinkelser ved aflevering af byggeriet. Byggeprocessen har siden projektet gik i jorden i 2015 været vanskelig og kendetegnet ved uenighed om kvaliteten af udbudsmaterialet mellem bygherre og rådgiver på den ene side og særligt råhusentreprenøren (NCC) på den anden side. Det har løbende været arbejdet på en løsning af de nævnte uenigheder, der udover at påvirke økonomien også har haft indvirkning på ibrugtagningstidspunktet. NCC har den 5. oktober 2016 indgivet klageskrift til Voldgiftsnævnet og bygherre har indleveret svarskrift den 20. december I 2017 har verseret forløb med afgivelse af replik og duplik. Den 5. januar 2018 afleverede NCC processkrift, og Kammeradvokaten på vegne af projektorganisationen afleverede processkrift A til voldgiftsnævnet 8

15 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -9 af 30 den 17. april Herefter fremsendte Rigshospitalet et forslag til en forligsmæssig afslutning af sagen, og anmodede i samme forbindelse om et møde omkring dette forslag. NCC har som svar herpå meddelt, at NCC ikke ønsker at indgå i en forligsdialog baseret på de af Rigshospitalet skiserede forhold, idet NCC samtidigt oplyser, at en forligsdialog skal være baseret på det mest sandsynlige udfald på sagen. Rigshospitalet har besvaret meddelelsen og hertil oplyst, at såfremt NCC på et senere tidspunkt ønsker at drøfte forlig, er de velkomne til at rette henvendelse og i den forbindelse hører man gerne, hvad NCC anser som det mest sandsynlige udfald. Når denne fase afsluttes kommer sagen til hovedforhandling. Hovedforhandling i voldgiftsretten forventes i 2. kvartal 2019 og med en forventet kendelse 2 måneder senere. Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen, og den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet er løbende blevet orienteret, seneste på mødet den 11. juni 2018, hvor følgegruppen blev forelagt en konkret vurderingen af det mest sandsynlige udfald af voldgiftssagen. Følgegruppen tog på mødet status om økonomien for Nordfløjen til efterretning, og der var enighed om at det forventede merforbrug for projektet skal indarbejdes i budgetforslaget for 2019, samt at FU løbende orienteres via kvartalsrapporterne. Hospitalsbyggestyregruppen for Det Nye Rigshospital godkendte på mødet d. 20. maj 2016, at der hensættes yderligere midler til håndtering af uafklarede forhold med projektets entreprenører. Det blev i den forbindelse besluttet at denne yderligere hensættelse i første omgang skulle tilvejebringes ved nedjustering af anlægsbudgettet til apparaturanskaffelser, den såkaldte IMTpulje, samt at en del af apparaturanskaffelserne kan leasingfinansieres. Finansieringsmodellen ændrer ikke på den samlede minimumsramme til IMT i forhold til tilsagnet, og leasingforpligtigelsen opgøres i forbindelse med byggeregnskabet. Såfremt udfaldet af tvisterne ikke falder ud til regionens fordel, er det nødvendigt for regionen at tilføre midler til projektet. Anskaffelser af apparatur foretages løbende og helt frem mod ibrugtagning, hvorfor valg af finansieringsløsning kan tages i takt med, at midlerne skal disponeres. Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om finansieringsmodellen, og ministeriet har accepteret modellen. Administrationen har fremsendt en revideret effektiviseringsrapport til Sundheds- og Ældreministeriet den 21. december

16 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -10 af 30 Patienthotel og administrationsbygning Miljøsanering og nedrivning af to ældre villaer på byggefeltet til patienthotellet og administrationsbygningen blev afsluttet i Patienthotel/administrationsbygning blev i efteråret 2013 udbudt i tre storentrepriser. De indkomne tilbud lå inden for budgettets rammer, og byggeriet blev igangsat ultimo januar Patienthotel og administrationsbygning blev officielt indviet 21. august Investeringsregnskabet er afsluttet og revideret af BDO. Parkeringshus Miljøsanering og nedrivning af de tidligere funktionærboliger på byggefeltet til parkeringshuset er afsluttet og opførelsen af det nye parkeringshus blev påbegyndt i efteråret Byggeriet er nu tilendebragt og parkeringshuset med plads til 650 biler blev ibrugtaget 15. juli Budgettet for delprojektet er overholdt. 10

17 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -11 af Rapportering I Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter arbejdes der med risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og tilhørende risikomanual. De projektspecifikke udmøntninger af de regionale retningslinjer er beskrevet i de projektspecifikke projekthåndbøger. Der arbejdes i Det Nye Rigshospital målrettet og fokuseret med risikostyring for kvalitetsfondsprojektet. Der er en god risikokultur, samt velfungerende processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og forebyggende handlinger på både niveau 1 og 2. Samtlige kvalitetsfondsfinansierede projekter i Region Hovedstaden fører Risikolog i systemet Exonaut Risk. DTØ anbefaler, at administrationen på porteføljeniveau fastsætter krav for form og indhold af rapporteringen fra delniveau 2 til delniveau 1, således at risikostyring på fra niveau 2 sker på et ensartet grundlag på tværs af kvalitetsfondsprojekterne. Administrationen er enig i behovet for en ensretning, og vil indarbejde retningslinjer for rapporteringen på delniveau 2. i forlængelse af opdateringen af den regionale risikostyringsmodel afledt af opgraderingen af risikostyringssystemet. Administrationen kan oplyse, at der løbende foretages vurderinger af kvaliteten af rapportering på kvalitetsfondsbyggerierne. Der er foretaget en af byggeorganisation ekstern vurdering af risikorapporteringen for projektet, se fortroligt bilag til mødesag Risikorapport kvartalsrapportering for 2. kvartal 2018 for Det Nye Rigshospital Nedenstående risikorapportering for Det Nye Rigshospital for 2. kvartal 2018 er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med totalrådgiver og NIRAS (bygherrerådgiver). Risikoworkshop for 2. kvartal 2018 blev afholdt den 22. juni Projektet styringsmanual er senest opdateret i september Region Hovedstadens vurdering af projektets samlede risikoprofil Region Hovedstaden har foretaget en samlet vurdering af projektets risikoprofil. Vurderingen omfatter risici for at projektet ikke realiseres inden for den fastlagte ramme, med den forventede kvalitet til den aftalte tid. Vurderingen skal ses i sammenhæng med det tredje øjes erklæring om 11

18 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -12 af 30 projektets risikoprofil. Det er påset, at projektet afholder risikoworkshops i henhold til projektets styringsmanual. Ved deltagelse i workshops er konstateret, at der arbejdes systematisk med vurdering af identificerede risici samt identificering af nye risici der kan påvirke projektet fremadrettet under hensyntagen til projektets stade samt udefrakommende faktorer der kan påvirke projektets økonomi, kvalitet og fremdrift. Projektet har afsluttet de væsentligste licitationer for så vidt angår projekter, der relaterer sig til byggeri. Det er Region Hovedstadens samlede vurdering, at projektet arbejder systematisk med projektets risici i henhold til gældende risikostyringsmanual. Af den uafhængige risikovurdering for 2. kvartal 2018 fremgår det at: I 2. kvartal 2018 er der sket udmøntning af bevilling af den resterende totalramme ud på delprojekterne inkl. fordeling af reserveposterne. Der er med udgangen af 2. kvartal 2018 således ikke længere reserveposter i projektet, som ikke er udmøntet og disponeret til konkrete delprojekter. IMT-budgettet indeholder fortsat ikke-disponerede reserver. På byggesagen resterer der ikke disponerede reserver inden for rammen. Ved udgangen af 2. kvartal 2018 vurderes der at være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen for kvalitetsfondsprojektet udover den allerede aftalte mellemfinansiering via IMT-budgettet, som regionen i forbindelse med aflæggelse af endeligt byggeregnskab for kvalitetsfondsprojektet vil være nødsaget til at finansiere med regionale midler. Risikoen håndteres af Center for Økonomi. Der er fortsat et stort spænd mellem best og worst case i kapitalisering af risikoen for overskridelse af totalrammen, hvorfor risikovurderingen, og det heraf afledte regionale budgetpres, fortsat er behæftet med en væsentlig usikkerhed. I relation hertil har DTØ endvidere gjort nedenstående observationer, som kendetegner projektets aktuelle status og underbygger den overordnede vurdering: Der er fortsat på flere områder et udfordret og til dels konfliktfyldt samarbejde mellem bygherreorganisationen og entreprenørerne, som kræver væsentlige ressourcer og økonomi. 12

19 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -13 af 30 Projektets vurderinger af de forventede udgifter, som følge af voldgiftssagen mod NCC har afgørende betydning for vurderingen af projektets samlede risikobillede. Der er fortsat et væsentligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for worst case og det sandsynlige scenarie. I forhold til den koordinerende arbejdstidsplan rev. J, som har afslutning 21. december 2018, er der aktuelt en yderligere forsinkelse på 4 uger og byggeledelsen har identificeret en række risiko- og fokuspunkter, som potentielt kan give en yderligere forsinkelse til ultimo februar Som følge af byggeriets forsinkelse er ibrugtagning for patienter og dermed projektets afslutning, forsat den 6. oktober Der er forsat udfordringer med tilstrækkelig bemanding af apteringsog installationsentrepriserne, som i yderste konsekvens kan påvirke byggeriets forventede afleveringstermin og dermed ibrugtagningen yderligere. Ydermere har DTØ i nærværende rapport haft fokus på den kommende håndtering af aflevering af byggeri til bygherre og i den forbindelse noteret en række konkrete opmærksomhedspunkter. Der er indledt en dialog med Enheden for Byggestyring om videre drøftelser af rammerne for DTØ s fokus på ibrugtagningsprocessen og sammenhængen til projektets overordnede risikostyring, hvor risici relateret til masterplanperioden p.t. indgår i projektets risikolog. Administrationen vurderer, at der er et stort pres på projektets reserver, og det er overvejende sandsynligt, at projektet ikke at kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Der er derfor en væsentlig risiko for, at det kan blive nødvendigt, at regionen for egne midler supplerer det reserverede beløb til projektet. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. NCC har den 5. oktober 2016 indgivet et klageskrift til Voldgiftsnævnet. Voldgiftssagen er nu i en fase, hvor der udarbejdes skriftsvekslinger. NCC har afleveret processkrift 1 den 5. januar Kammeradvokaten har på vegne af projektorganisationen afleveret processkrift A til voldgiftsnævnet 13

20 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -14 af 30 den 17. april Hovedforhandling i voldgiftsretten forventes i 2. kvartal 2019 og med en forventet kendelse 2 måneder senere. Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen, og den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet er løbende blevet orienteret, seneste på mødet den 11. juni 2018, hvor følgegruppen blev forelagt en konkret vurderingen af det mest sandsynlige udfald af voldgiftssagen. Følgegruppen tog på mødet status om økonomien for Nordfløjen til efterretning, og der var enighed om at det forventede merforbrug for projektet skal indarbejdes i budgetforslaget for 2019, samt at FU løbende orienteres via kvartalsrapporterne. Administrationen har uafhængigt af DTØ, vurderet at projektets største enkeltstående udfordring relaterer sig til risiko 33 At reserverne på Nordfløjen er utilstrækkelige, hvorfor der fra administrationens side fortsat er særlig fokus på denne risiko. Administrationen arbejder på, at sikre en samlet budgetoverholdelse samt ibrugtagelse af en fuldt funktionsduelig Nordfløj i oktober De nuværende største identificerede risici fremgår af nedenstående oversigt. Projekt Id Hændelse Dato DNR 33 at reserverne på Nordfløjen er - utilstrækkelige DNR 44 anlæg fejler ved ibrugtagningen DNR 30 at en af entreprenørerne går konkurs DNR 35 Nødvendige projektændringer/udford - ringer/ikke koordinerede grænseflader opdages for sent DNR 55 forsinkede leverancer af it/medico Omkost ning (1000 kr) Kvalitet (R.P) Tid (R.P)

21 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -15 af 30 DNR 54 for funktionsmangler opdages for sent ift. indflytningen af patienter DNR 52 at indreguleringsplanen koliderer med masterplansperioden DNR 46 projektændringer / bygningsændringer som følge af bygherreleverancer, efter overdragelse af bygning og i forbindelse med installation af teknisk udstyr fx køleskabe, opvaskemaskiner mv. DNR 53 Der eren risiko for at mangeludbedring forstyrrer masterplansperioden DNR 51 vandskade når der kommer vand på bygningen DNR 50 utlistrækkelige ressourcer for CIMT DNR 49 forsinkede leverancer af it/medico DNR 25 Arbejdsulykker får stor konsekvens for projektet DNR 31 Tyveri / hærværk fra bygning under udførsel DNR 9 De udbudte arealer til byggeplads viser sig for snævre undervejs i byggeriet DNR 10 Interessenter overses i planlægning af overdragelsesfasen DNR 45 Nordfløjens etape 2 forsinker og fordyrer Nordfløjens etape 1 (RKB projektet)

22 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -16 af 30 DNR 38 Kvaliteten af det udførte arbejde er for dårlig og det opdages /påtales for sent eller slet ikke. DNR 29 Konflikter mellem entreprenører, byggeledelse og byggehere under udførelse på RKB12. DNR 48 gener afledt af hospitalets øvrige projekter DNR 20 TR organisationen kan blive udfordret i udførselsfasen hvis nøglepersoner ikke fortsætter ved projektopfølgning R.P. betyder risikopoint Der foreligger gennemarbejdede handlingsplaner med forebyggende handlinger for samtlige identificerede risici. Risiko 33 I relation til risiko 33, der omhandler risikoen for, at der ikke kan afsættes tilstrækkelige reserver til imødegåelse af alle ekstrakrav i forbindelse med gennemførelsen af Nordfløjen, skal der oplyses at administrationen og bygherre følger reservesituationen meget tæt, og risikoens økonomi opdateres hver måned. Der er afholdt flere møder i hospitalsbyggestyregruppen (HBSG) med det primære formål at drøfte projektets muligheder for at tilvejebringe et hensigtsmæssigt reserveniveau, der sikrer byggeriets fortsatte fremdrift. Endvidere er mulige scenarier, strategier og handleplaner for tilvejebringelse af de nødvendige reserver blevet drøftet. En handlingsplan for den videre proces i relation til risiko 33 blev godkendt af HBSG den 20. maj Den politiske følgegruppe er på møde den 27. juni 2016 efterfølgende blevet orienteret om aktuel status for risiko 33. Status på risiko nr. 33 afrapporteres månedligt til Sundheds- og Ældreministeriet som en del af tilsynsmaterialet. Risiko 44 Byggeledelsen skal udarbejde en indreguleringsplan. 16

23 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -17 af 30 Der afholdes internt møde om indreguleringsplan hos TRG med deltagelse af Martin Bruun, Center for Ejendomme og BH- rådgiver i november Status er at TRG har afholdt internt møde om indreguleringsplan. Planen er at TRG inviterer BHs repræsentant v. Martin Bruun, BH-rådgiver samt en repræsentant fra CEJ (commisioning). Der har været afholdt fælles møde med TRG,BL,CEJ, Projektorganisation. BL har planlagt tre møder med entreprenørerne VVS, Ventilation og el. Resultatet af møderne munder ud i en dagsorden til det første indreguleringsmøde med BH, CEJ, BL og entreprenører den 20.juni Risiko 30 Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af projektet, Kammeradvokaten samt byggeherrerådgiver. Arbejdsgruppens formål er at lede projektet bedst muligt igennem situationen for at mindske tab. Projektet har anmodet om at risikoen løftes til porteføljeniveau. Kammeradvokat har udarbejdet kort notat der beskriver handlingsplan i BH organisation ved en entreprenørkonkurs Risiko 35 Gennemgang af rumskemaer og tegninger for alle standardrum med henblik på hurtig identificering af eventuelle fejl/mangler. På baggrund af gennemgang af rumskemaerne er det vurderingen at næste kvalitetssikring skal ske ved prøverums opsætningen. Gennemgang af aftalte mock-ups af bygherre inden produktion af øvrige rum sættes i gang. Der er udvalgt et repræsentativt udvalg af rum som skal danne prøverum af produktion. Der er fremsendt tidsplan fra totalrådgiver til bygherre i november 2016, tidsplanen skal udbygges. Tidsplan for Mock-up opdateres og fremsendes den 13. november Tidsplanen er et levende dokument som herefter vil blive opdateret hver 2. uge Risiko 55 CIMT skal oplyse hvilke leverancer, der kan være relevante at komme ind tidligere i bygningen. Tidligere leverancer er drøftet med CIMT, det er særligt patientkald, søjler, baser og anden overvårgning. 17

24 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -18 af 30 Risiko 54 Der skal planlægges en skattejagt for personalet, som handler om "find- femoverraskende indretninger". Risiko 52 Samkøring af de to planer for at se mulige koalitioner, herefter udarbejdelse af plan for håndtering. Risiko 46 Der er indkaldt til møde den 21. august 2017 for at udarbejde en plan for tilsyn med installationer, passer de til teknisk udstyr i byggeperioden, har det tekniske udstyr de tilstrækkelige forsyninger, indarbejdelse af opfølgning med installationerne i mastertidsplansperioden. Der er udarbejdet et notat om proces i forbindelse med at det skal sikres at den forberedte plads i byggeriet passer til nyt indkøbt samt overflyttet teknisk inventar, samt at de nødvendige installationer for tilslutning er tilstede og er placeret korrekt. Notatet beskriver forslag til procedure for KS-aktiviteten. Risiko 53 Mastertidsplan tilvejebringer et samlet overblik over hvem som er i rummene. Mangeludbedring skal prioriteres under hensyntagen til dette. Risiko 51 Forebyggende handling skal drøftes på næste risikoworkshop med Center for Ejendomme. Risiko 50 Carsten Nørgaard, vicedirektør CIMT, inviteres med til risikoworkshop Risiko 49 CIMT skal afklare hvilke leverancer og hvilke områder, der kan være relevante at komme ind med før bygningen afleveres, herunder drøfte mulighed for at komme ind i L1 og L2 før samlet aflevering. Udgåede kritiske risici siden seneste kvartalsrapportering Ingen. 5.2 Projekternes økonomi 18

25 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -19 af 30 Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på mødet 18. juni 2013). De nedenstående økonomiske oversigter er baseret på de godkendte satser for pris- og lønfremskrivning, der forelå på rapporteringstidspunktet Det Nye Rigshospital Projektets økonomi Se fortroligt bilag Skema 1 og 2 Se fortroligt bilag 5.3 Byggeriernes økonomiske fremdrift Fremdriften i begge projekter forløber generelt planmæssigt, hvilket også er illustreret i nedenstående figurer. Der forekommer mindre afvigelser. Den oprindelige investeringsprofil svarer til tidspunktet for udbetalingsanmodning. Det Nye Rigshospital 2.500, , , ,0 500,0 0, Oprindelig investeringsprofil Projektets samlede forbrug til dato Revideret investeringsprofil 19

26 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -20 af Kvalitet og indhold Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt de samlede hospitaler, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne. Det Nye Rigshospital Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Det Nye Rigshospital siden udbetalingsanmodningen i marts

27 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -21 af Generelle principper I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger og principper. 6.1 Risikomanual Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts 2013 og indgik som bilag i kvartalsrapporten pr. 2. kvartal Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i Region Hovedstaden siden seneste kvartalsrapport. Reviderede regionale byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual er godkendt af regionsrådet i 2. kvartal Fordelingsprincipper økonomiske grænseflader Det Nye Rigshospital Fordelingsprincipper for udgifter mellem det kvalitetsfondsfinansierede projekt og regionalt finansierede anlægsprojekter på Rigshospitalet er ligeledes uændret siden 2. kvartal Det Nye Rigshospital består af byggerier på tre forskellige byggefelter på Rigshospitalets matrikel. Ved hvert af byggefelterne er der aktiviteter med udførelsesmæssige og finansieringsmæssige grænseflader. Samtlige grænseflader i projektet er godkendt af regionsrådet i Region Hovedstaden og indgik således i materialet til udbetalingsanmodning i marts I nærværende afsnit beskrives de enkelte byggeaktiviteter og principper for de økonomiske grænseflader. Byggefelt II Byggefelt I Byggefelt III 21

28 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -22 af 30 Byggefelt I På Byggefelt I bygges behandlingsbygningen Nordfløjen til NeuroCentret og HovedOrtoCentret. Nordfløjen er en del af Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet. Som en del af byggeriet etableres teknik- og trafiktunnel til det eksisterende Centralkompleks. Tunellen etableres både som følge af nybyggeriet, men også som et led i opgradering og udvidelse af de samlede forsyninger på Rigshospitalet. Der er derfor aftalt, at udgiften til tunellen deles ligeligt mellem Kvalitetsfondsprojektet og af regionale anlægsmidler. Tunellen forventes på nuværende tidspunkt udbudt og udført som en del af en entreprise for Nordfløjen omfattende tunnel, byggegrube og råhus-kælder. Nedrivning i byggefelt I foregår i perioden september 2014 april 2015 Byggeriet af Nordfløjen er påbegyndt i januar 2015 (hovedtidsplan af Rev. U). Byggefelt II På byggefelt II bygges Patienthotel og Administrationsbygning. Byggeriet er en del af Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet. I forbindelse med byggeriet udføres trafiktunnel, der forbinder bygningen med det eksisterende tunnelsystem. Tunellen er ikke afgørende for bygningens funktion, men etableres primært for at gøre det nemmere for de mange onkologiske patienter, der benytter patienthotellet, at komme til Sydfløjen, hvor Finsencentret som varetager den onkologiske behandling er placeret. Tunnelen, der har et budget på ca. 12 mio. kr., finansieres alene af regionale anlægsmidler. Som led i lokalplansarbejdet er der fra Københavns Kommune stillet krav om, at der etableres solceller i forbindelse med nybyggeriet. Dette blandt andet for at patienthotel og administrationsbygningen efterlever de forventede krav til bygningsklasse Det har efter ibrugtagning af parkeringshuset vist sig muligt at etablere flere solceller end der stilles krav om, og Rigshospitalet har derfor besluttet at finansiere etableringen af yderligere solceller på parkeringshuset. Udgiften udgør 1,8 mio. kr. Tunellen er udbudt og udføres som en del af råhus entreprisen for Patienthotel og Administrationsbygning. Byggeriet af Patienthotel og Administrationsbygning blev påbegyndt i januar 2014 og bygningen blev officielt indviet og ibrugtaget d. 21. august Byggefelt III På byggefelt III bygges Parkeringshus og Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Parkeringshuset er en del af Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet, mens sterilcentralen er et rent regionalt finansieret projekt. De to projekter har følgende to grænseflader i forhold til økonomi: 22

29 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -23 af 30 Nedrivningsomkostninger I forbindelse med opførelsen af Parkeringshuset og Regional Sterilcentral Rigshospitalet nedrives alle bygninger på byggefeltet. Udgifterne til nedrivning deles mellem Kvalitetsfondsprojektet og Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Sterilcentralens andel udgør ca. 40 procent af nedrivningsomkostningerne i byggefeltet. Fordelingen er blevet til på baggrund af de to projekters anvendelse af byggefeltet. Udgiftsfordelingen er godkendt af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i forbindelse med godkendelsen af projektforslaget for Nordfløjen. Nedrivningen er udbudt under kvalitetsfondsprojektet som en samlet hovedentreprise omfattende miljøsanering og nedrivning ved byggefelterne II og III. Der indgik i kontrakten om nedrivning i byggefelterne II og III en option på den tilsvarende opgave for byggefelt I. Optionen er sidenhen blevet udnyttet. Nedrivningen i byggefelt I finansieres alene af midler fra kvalitetsfonden. Gennemgangen af de eksisterende bygninger i byggefelterne afslørede nødvendigheden af at foretage en miljøsanering af bygningerne inden nedrivning. Miljøsaneringen finansieres alene af Kvalitetsfondsprojektet. Kælderareal i parkeringshus til sterilcentral og fælles fundament og udvalgte tekniske installationer I forbindelse med projekteringen af P-huset viste der sig pga. fald i terræn mulighed for, til en fordelagtig pris, at udvide kælderarealet. I sterilcentralen ville et øget kælderareal med fordel kunne anvendes blandt andet til opbevaring af transportvogne i lavaktivitetsperioder. Det blev besluttet at projektere P-huset med m2 udvidet kælderareal til sterilcentralen. Efterfølgende viste det sig i dispositionsforslagsfasen af sterilcentralen, af hensyn til arealudnyttelse, hensigtsmæssigt at sammenbygge de to bygninger således, at der er fælles fundament i sammenbygningen samt udvalgte fælles tekniske installationer, hvoraf nogle placeres i P-huset og andre i sterilcentralen. Grænsefladerne er aftalt mellem totalrådgiverne for henholdsvis Kvalitetsfondsprojektet og Regional Sterilcentral Rigshospitalet samt bygherre og bygherrerådgiver. Merudgiften til omprojekteringen finansieres af sterilcentralprojektet. Kælder til sterilcentralen i P-huset samt det fælles fundament og de fælles tekniske installationer, der er placeret i P-huset, vil være indeholdt i den udbudte hovedentreprise for bygningen. Tilsvarende vil de fælles installationer, der er placeret i sterilcentralen, blive udbudt og udført i forbindelse med centralens bygningsarbejder. Byggeriet af P-huset er påbegyndt i oktober 2014 (hovedtidsplan af Rev. U) og blev indviet 15. juli Byggeriet af sterilcentralen er igangsat december Planlagt ibrugtagning er marts

30 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -24 af Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad Det Nye Rigshospital Planlagt færdiggørelsesgrad tager udgangspunkt i grundlaget den gældende styrende tidsplan. For hver af byggesagerne er til budgettet tillagt en procentvis fordeling af udgifterne til Totalrådgivning. Den procentvise fordeling svarer til de afregningsregler (afskrivning af anlæg under udførelse), som er defineret i økonomisystemet. Årsbudgetterne er på baggrund af de styrende aftaler med rådgivere og entreprenører fordelt på måneder i henhold til gældende hovedtidsplan. Den planlagte færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2018 er således beregnet som de planlagte udgifter til og med 30. juni 2018 i forhold til det planlagte jf. gældende styrende budget. Den realiserede færdiggørelsesgrad beregnes som forholdet mellem de gældende styrende budgetter og de realiserede entrepriseudgifter tillagt en procentvis fordeling af de realiserede udgifter til totalrådgivning. Den procentvise fordeling svarer til de afregningsregler (afskrivning af anlæg under udførelse), som er defineret i økonomisystemet. Udgifterne til totalrådgiver betales efter en rateplan, der følger hovedtidsplanen og hvor fordelingen mellem faserne følger kontraktens bestemmelser. For entrepriseudgifterne afregnes hver måned a conto med entreprenørerne i forhold til faktisk fremdrift. Rent praktisk foregår det ved at byggeledelsen hver måned gennemgår alle tilbudslistens poster og fastlægger det aktuelle stade for hver af posterne. Herefter kan udgiften for det faktiske udførte arbejde fastlægges. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2018 er således beregnet som de realiserede udgifter pr. 30. juni 2018 i forhold til det samlede gældende budget pr. 30. juni Reserver til håndtering af krav om betaling af ekstraarbejder Som et led i den daglige styring af reserveniveauet på projektet indgår det at projektets byggeledelse månedligt periodiserer det forventelige reservetræk. På økonomisiden indeholder rapporteringen en opgørelse af periodens godkendte ekstraarbejder samt varslede berettigede krav, som er værdisat med byggeledelsens vurdering af udgiften. Summen af disse udgør periodens forventede udgifter til uforudsete forhold inklusiv vinterforanstaltninger. Byggeledelsen rapporterer endvidere på de af byggeledelsen afviste krav i perioden fremsat af entreprenørerne. Kravene er afvist enten på grund af manglende dokumentation eller fordi kravet vurderes uberettiget. For disse krav giver byggeledelsen en vurdering af den økonomiske risiko, idet uanset at krav er afvist af byggeledelsen pga. manglende dokumentation 24

31 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -25 af 30 eller vurderes uberettiget, kan medføre et økonomisk krav til bygherre. I projektafdelingen samles oplysningerne fra fremdriftsrapporten og suppleres med forventede omkostninger ved risikokataloget for det øverste projektniveau (niveau1 jf. Region Hovedstadens risikomanual). Summen sammenholdes med den aktuelle status for projektets øvrige reserver. Resultatet heraf anvendes som beslutningsgrundlag for projektledelsen i forhold til håndtering af det økonomiske pres herunder eventuel inddragelse af projektstyregruppe og Hospitalsbyggestyregruppe, alt efter udfordringernes størrelse og behov for beslutninger på det pågældende tidspunkt. 25

32 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -26 af 30 Bilag Bilag A: eksterne revisionserklæringer særskilte bilag i mødesag Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Bilag 1: Ekstern risikopåtegning særskilte bilag i mødesag 26

33 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -27 af 30 27

34 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -28 af 30 Bilag B: 28

35 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -29 af 30 Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Det Nye Rigshospital 29

36 Kvartalsrapport Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital Bilag 4 - Side -30 af 30 Bilag D: Økonomisk færdiggørelse 30

37 Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 1 - Side -1 af 1 Tlf: roskilde@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr Regionsrådet i Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød 10. sept Vores ref. bte Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Det Nye Rigshospital 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.639,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Herlev 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Herlev 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.692,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 614,4 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 88,2 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 636,3 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 443 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Roskilde, den 10. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

38 Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 2 - Side -1 af 3 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Vi har revideret kvartalsrapporteringen, for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 (2. kvartal 2018), for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Hvidovre (i det følgende kaldet Projektet), udvisende et forbrug på 636,3 mio. kr. Kvartalsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for regioner, regionens Kasse- og Regnskabsregulativ, sædvanlig regnskabspraksis og Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks, til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne. Konklusionen er todelt således, at vores konklusion om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag udtrykkes med høj grad af sikkerhed, og vores konklusion om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), udtrykkes med begrænset sikkerhed. Ved Projektets fremdrift og risici forstås i denne erklæringsopgave, at forventet resterende forbrug (budget) samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug (budget), og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet, vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Erklæringen er udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels Projektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Som følge heraf kan rapporteringen være uegnet til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Sundheds- og Ældreministeriet fastsatte regler. Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af Projektets fremdrift, forventet resterende forbrug (budget) og risici i tilknytning til Projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventet resterende forbrug. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag. Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed om regionens vurdering af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), samt risici knyttet hertil. Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3400 DK, undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger og fremskrivninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til Sygehusbyggeri. Revisionsfirmaet, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR danske revisorers retningslinjer

39 Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 2 - Side -2 af 3 for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Vi har udført vores arbejde med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for: - at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender afspejler det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni 2018 i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne - at kvartalsrapporteringens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne Vi har endvidere udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne og i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Dertil har vi påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og regionens risikovurdering i tilknytning til Projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. Vi har endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har inddraget en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Omfanget af de handlinger, vi har udført ved vores gennemgang af Projektets fremdrift og risici, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for vores konklusion om det forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen, for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis, er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget), ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i rapporteringen Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på afsnit i kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Hvidovre vedrørende projektets risici pr. 30. juni 2018, hvor der beskrives en række økonomiske risici. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på afsnit i Kvartalsrapporten, hvor der fremgår følgende vurdering fra DTØ en vedr. change request Der er i beskrivelsen af kataloget overordnede elementer og strategier for aktivering af elementer inden for de enkelte delprojekter særligt fremhævet, at ændringsmulighederne inden for rokadeplanen og sengestue ombygninger omhandler beslutning om budgetreduktioner, og ikke, som det er tilfældet for nybyggeriets projekterede elementer. Dette giver dels en større fleksibilitet, fordi de sidste ombygningsarbejder først igangsættes i forlængelse af nybyggeriet, og de forventede besparelsespotentialer må forventes at være højere på elementer, som ikke kræver forudgående forhandling med de relevante entreprenører. Ydermere ligger sluttidspunkt for aktivering af emner under nybyggeriet primært i 1. kvartal 2019, hvor der fortsat ikke kan gives en endelig prognose på reservetrækket i nybyggeriet. Dette kan i yderste konsekvens reducere mulige change request til reduktion af budgettet til it/medicovsvarende. Dette

40 Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 2 - Side -3 af 3 udgør efter DTØ s opfattelse en manglende handlefrihed i projektet slutfase, som bør indgå i vurderingen af hvilke korrigerende forslag, der skal iværksættes for at bringe balance i projektets samlede økonomi. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på afsnit 4.1 om tidsplan, hvor det fremgår, at der er en samlet forsinkelse af det samlede projekt på ca. 2 år og 3 måneder i forhold til ansøgningen til ekspertpanelet. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af Regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af Regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har herudover ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Roskilde, den 5. september 2018 BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Lasse Jensen Statsautoriseret revisor

41 Nyt Hospital Hvidovre - Kvartalsrapport 2. kvartal 2018 Enhed for Byggestyring Center for Økonomi Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -1 af 28 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring KVARTALSRAPPORT KVALITETSFONDSBYGGERI 1. april juni 2018 NYT HOSPITAL HVIDOVRE

42 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -2 af 28 2

43 Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -3 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 22. marts 2018 udbetalingsanmodningen for Nyt Hospital Hvidovre. Efter udbetaling fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet efter fast koncept. På Nyt Hospital Hvidovre er der i forlængelse af kontraktforhandlingerne for nybyggeriet foretaget gennemgribende budgetevalueringer af det samlede projekt, for at sikre at økonomien er tilstrækkelig robust til realiseringen af nybyggeriet samt ombygningerne i en kvalitet, der imødekommer forudsætningerne i tilsagnsskrivelsen. Arbejdet har omfattet en vurdering af budgetforudsætningen for samtlige detailbudgetter samt en vurdering af restreserven i forhold til det aktuelle risikobillede i det samlede projekt. Arbejdet har ført til en beslutning om at trække nogle change requests til en samlet værdi af 31 mio. kr., for at styrke detailposter i delprojekt Fælles, samt styrke den likvide reserve i nybyggeriet. Arbejdet og de deraf følgende indvirkninger på projektets økonomi og det færdige byggeris kvalitet og funktionalitet er detaljeret beskrevet i kvartalsrapporten for 1. kvartal Der er fortsat fokus på evaluering af de nødvendige medicotekniske anskaffelser, således at der i bedste fald kan tilvejebringes yderligere budget til at genetablere de reducerede 3

44 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -4 af 28 budgetter til rokadeplansarbejder mm., alternativt sikre yderligt råderum til brug for styrkelse af de likvide reserver i nybyggeriet. På HBSG mødet i maj 2018 blev det besluttet, at flytte projektøkonomien fra hospitalets omkostningssted til Center for Ejendommes omkostningssted i en til formålet nyoprettet projektnummerstruktur, samt implementere økonomistyringssystemet PPM. Arbejdet med at implementere PPM kræver et omfattende samarbejde i Region Hovedstadens administration. Derudover pågår et tilhørende parallelt implementeringsspor med den eksterne PPM-systemleverandør Captyst, med support af Bygherrerådgiver Cowi og Deloitte. Til dette implementeringsprojekt er udarbejdet en styrende proces og aktivitetsplan. Aktuel status er, at Captyst har fået indrettet deres PPM-system i henhold til Center for Ejendommes ønsker. Aktuelt mangler den nødvendige og relativt omfattende datakonvertering i Region Hovedstaden. Projektnummerstrukturen er blevet afklaret mellem parterne i Region Hovedstaden, og der søges gennemført en masseoprettelse i august, hvorefter data kan læses og anvendes af PPM. Økonomikonverteringen forventes at være tilendebragt i løbet af september Herved vil alle reviderede aktiviteter fra projektets start til og med 31. december 2017 være bogført, dokumenteret og arkiveret på de gamle G numre, mens alle aktiviteter fra 1. jan frem til byggeprojekternes afslutning (inklusive 1 års gennemgang mm.) vil være bogført og dokumenteret på G numrene. Ved ibrugtagningerne aktiveres derved samtlige omkostninger både fra G og G numrene. Dalux-Field anvendes som gennemgået og evalueret af bl.a. DTØ i forbindelse med kvartalsrapporten for 1. kvartal Systemet anvendes systematisk i Nybyggeriet til gennem 7 konkrete aktivitetsspor at styre samarbejde og opfølgninger, afklare tekniske forespørgsler, igangsættelse af ekstraarbejder mv. mellem Entreprenører, TRG, Byggeledelse og Bygherre. 4

45 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -5 af 28 Der blev i juni foretaget en evaluering, som bl.a. omfattede DTØ s forslag, og der er blevet udarbejdet en procesplan for ønskernes implementering af Dalux, samt bedre og mere simple vejledninger til entreprenører. Der er afholdt møde med Dalux ved udviklingsdirektøren herom, hvorigennem flere ønsker allerede efterfølgende er blevet implementeret ved den seneste generelle Dalux systemopdatering primo juli Der arbejdes herudover videre med udvikling af en række af de øvrige features, som Region Hovedstaden efterspørger. For at sikre et effektivt samarbejde med de mange kommende entreprenører, udarbejdes der Pixi-vejledninger til entreprenørerne. 5

46 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -6 af Ledelseserklæring Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr. 30. juni 2018 for Region Hovedstadens igangværende Kvalitetsfondsprojekter (Nyt Hospital Herlev, Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Bispebjerg, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre samt Nyt Hospital Nordsjælland) der alle har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for de enkelte kvalitetsfondsprojekter som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den 25. september Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at: det enkelte projekts kvartalsrapportering giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko vedrørende de igangværende anlægsprojekter finansieret ved kvalitetsfondsmidler kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojekterne med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr. udgangen af kvartalet såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i overensstemmelse med gældende administrative regler såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen vedr. projekterne fremgår af afsnit 3 i det enkelte projekts kvartalsrapportering. Hillerød, september 2018 Sophie Hæstorp Andersen ClausenRegionsrådsformand Jens Gordon Koncerndirektør 6

47 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -7 af Revisionserklæring Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Hvidovre for perioden 1. april 2018 til 30. juni Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2018 for samtlige af regionens kvalitetsfondsfinansierede projekter. Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået kvartalsrapporten, og har den 5. september 2018 fremsendt udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Hvidovre, der såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form, vil blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Erklæringen er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Uddrag af revisorerklæring vedr. Nyt Hospital Hvidovre: Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen, for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis, er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget), ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i rapporteringen Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på afsnit i kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Hvidovre vedrørende projektets risici pr. 30. juni 2018, hvor der beskrives en række økonomiske risici. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på afsnit i Kvartalsrapporten, hvor der fremgår følgende vurdering fra DTØ en vedr. change request Der er i beskrivelsen af kataloget overordnede elementer og strategier for aktivering af elementer inden for de enkelte delprojekter 7

48 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -8 af 28 særligt fremhævet, at ændringsmulighederne inden for rokadeplanen og sengestue ombygninger omhandler beslutning om budgetreduktioner, og ikke, som det er tilfældet for nybyggeriets projekterede elementer. Dette giver dels en større fleksibilitet, fordi de sidste ombygningsarbejder først igangsættes i forlængelse af nybyggeriet, og de forventede besparelsespotentialer må forventes at være højere på elementer, som ikke kræver forudgående forhandling med de relevante entreprenører. Ydermere ligger sluttidspunkt for aktivering af emner under nybyggeriet primært i 1. kvartal 2019, hvor der fortsat ikke kan gives en endelig prognose på reservetrækket i nybyggeriet. Dette kan i yderste konsekvens reducere mulige change request til reduktion af budgettet til it/medicovsvarende. Dette udgør efter DTØ s opfattelse en manglende handlefrihed i projektet slutfase, som bør indgå i vurderingen af hvilke korrigerende forslag, der skal iværksættes for at bringe balance i projektets samlede økonomi. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på afsnit 4.1 om tidsplan, hvor det fremgår, at der er en samlet forsinkelse af det samlede projekt på ca. 2 år og 3 måneder i forhold til ansøgningen til ekspertpanelet. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Revisionserklæringen fremgår i sin helhed af bilag til mødesagen. 8

49 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -9 af Overblik Den overordnede vurdering er, at Nyt Hospital Hvidovre har den fornødne fremdrift. 4.1 Status for Nyt Hospital Hvidovre pr. 2. kvartal 2018 Kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Hvidovre omfatter et nybyggeri på ca kvm., samt ombygninger af ambulatorier og sengestuer i det eksisterende hospital. Nybyggeriet Nybyggeriet indeholder en fælles akutmodtagelse, et barselafsnit, en børneafdeling med neonatalafsnit samt en hjerteafdeling. Byggeriet placeres som tilbygning til det nuværende hospital, hvorved der skabes mulighed for etablering af en ny hovedindgang. Den nye hovedindgang vil skabe bedre og mere direkte adgangs- og tilkørselsforhold til hospitalet. Arbejdet er udbudt i 21 fagentrepriser samt en særskilt entreprise for slutrengøring, der endnu ikke er udbudt. Byggemodningsarbejdet (entreprise 01) blev udbudt særskilt i foråret 2017 og er afsluttet. Råhusentreprisen (entreprise 02) er kontraheret, og råhusentreprenøren påbegyndte i september 2017 udførelsen af råhuset. Ved udgangen af 2. kvartal 2018 er ca. 60% af de planlagte kontraktarbejder gennemført. Arbejdet følger således kontrakt og tidsplan. Der er indgået betingede kontrakter på alle entrepriser med undtagelse af Entreprise 19 (Logistik-system (AGV)) og Entreprise 21 (Slutrengøring). Der er herudover indgået mængdeverificerede allonger på: E03 Facader E04 Tagdækning E06 Stål E08 VVS E09 Sprinkling E11 El E12 Elevator E17 Rørpost til blodprøvetagning E20 Byggeplads Der pågår fortsat afklaring mellem TR og entreprenører vedr. enkelte elementer i mængdelisterne for følgende tre entrepriser: E05 Komplettering E07 Inventar E10 Ventilation 9

50 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -10 af 28 Disse afklaringer forventes at foreligge i løbet af august måned. For fire entrepriser bliver sammenkoblingen til de eksisterende styrings- og forsyningsanlæg i den tekniske drift på det eksisterende Hvidovre Hospital undersøgt, da allongerne skal afspejle sammenhængende systemtekniske løsninger, der virker fra ibrugtagningen. Det drejer sig om følgende: E13 Bygningsautomation E14 Brandsikring E15 Sikring E18 Mediciske Luftarter I forbindelse med byggeledelsens opstarts- og logistikplanlægning med de mange efterfølgende entreprenører (Entreprise 03-19) i maj 2018, konstaterede byggeledelsen på baggrund af drøftelserne med samtlige entreprenører, at den af TR af 18. april 2018 udarbejdede udførelsesplan er logistisk udfordret. Bygherre igangsatte derfor med tilslutning fra TR (herunder Byggeledelsen) i juni en uvildig 3. parts granskning af 3D model, med henblik på at få udarbejdet en lokationsbaseret tidsplan (4D), baseret på en fysisk mængdeverificering og bemandingsplaner på byggepladsens forskellige delområder. Analyseresultaterne foreligger i løbet af august/september måned, med henblik på at kunne iværksætte eventuelle nødvendige tiltag, der kan sikre byggetakten og fremdriften inden 16. oktober 2018, hvor facadeentreprenøren (entreprise 03) påbegynder montagen til at skabe et lukket råhus. Den gældende tidsplan fra maj 2017 forsøges overholdt, således at aflevering vil ske i 2020, med forventet ibrugtagning primo En evt. revurdering heraf vil tidligst kunne foreligge med kvartalsrapporten for 3. kvt. 2018, når analyserne er tilendebragt, og evt. supplerende handlingsplaner kendt og implementeret af de udførende entreprenører. Totalrådgiver (benævnt TRG) på projektet/nybyggeriet er Link Arkitektur, Schmidt, Hammer og Lassen samt Søren Jensen. TRG s Projektledelse i form af Projektchef Henrik Nielsen (Link) og ledende ingeniør Frands Mortensen (Søren Jensen) har i juni 2018 fået ansættelse i andre virksomheder, hvorved de mest erfarne og vidende aktører i TRG teamet har forladt projektet. TRG har efterfølgende etableret en ny ledelse. Byggeledelsesydelsen for nybyggeriet er tildelt TRG som led i en samlet aftale om entrepriseform, budget og byggeledelse. Ved årsskiftet 2017/18 er den forrige byggeledelse fra Søren Jensen erstattet af V2C, der fortsætter på den oprindelige kontrakt med TRG, herunder med det af Bygherre tildelte ansvar for Arbejdsmiljøkoordinering (B). 10

51 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -11 af 28 Rokadeplansarbejder (ombygninger og renoveringer) Rokadeplanen omfatter dele af behandlingsetagen (ambulatorieetagen), indeholdende gastroambulatoriet, gynækologisk ambulatorium, funktions- og billeddiagnostisk enhed, ortopædkirurgisk ambulatorium, medicinsk ambulatorium, infektionsmedicinsk ambulatorium, fødeafdeling, samt sammenbygning med nybyggeriet. Ombygningerne udføres afdelingsvis. Ombygningerne af funktions- og billeddiagnostisk enhed, gastroambulatoriet og centrale operationsafsnit er afsluttet, og de pågældende enheder er idriftsat. Ombygningen af infektionsmedicinsk modtagelse er påbegyndt i februar 2018, og forventes afsluttet i Der pågår projektering af wayfindingsprojektet, som er blevet udvidet til også at omfatte den nye tilbygning. De sidste delprojekter igangsættes i 2021, idet der forudsættes en udflytning af funktioner til det færdiggjorte nybyggeri før arbejderne kan opstartes. Ibrugtagningen forventes i primo Totalrådgiver er CF Møller mens byggeledelsen varetages af Frank Slemming. Sengestue ombygninger (ombygning og renovering) Sengestueombygningerne omfatter ombygning af firesengsstuer på det eksisterende hospital til moderne én- og tosengsstuer. Projektet er opdelt i 3 etaper fordelt på fem underprojekter, hvoraf nogle er færdiggjorte. Ombygning af sengestue 3 Nord er afsluttet og planmæssigt ibrugtaget i sommeren De ombyggede sengestuer i etape 1 og 2, vil indtil nybyggeriet står færdigt blive benyttet som tosengsstuer, hvorefter de benyttes som énsengsstuer. Den sidste etape, etape 3, igangsættes i forlængelse af Nybyggeriet idet ombygningerne ligeledes forudsætter udflytning til Nybyggeriet samt andet nybyggeri i Region Hovedstaden (N-huset i Glostrup). Etapen forventes således igangsat primo 2021, med forventet ibrugtagning primo Arkitektrådgiver er CF Møller, MOE varetager projekteringsledelsen og byggeledelsen varetages af Frank Slemming. 11

52 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -12 af 28 Tidsplan Der er en samlet en forsinkelse af det samlede projekt på ca. 2 år og 3 måneder i forhold til ansøgning til ekspertpanelet. Der er under projekteringen af Nybyggeriet sket en forsinkelse af dette projekt som konsekvens af en nødvendig revision af dispositionsforslaget. Revisionen blev foretaget på baggrund ændrede kapacitetsbehov afledt af blandt andet 1813 samt ajorførte økonomioverslag fra totalrådgiver, der viste kalkulerede overskridelser af det fastlagte byggebudget. Dertil er udførselstidsplan for nybyggeriet forlænget med fire måneder i forbindelse med indgåelse af kontrakter. Forlængelsen skyldes, at der i forbindelse med forhandlingerne vedr. udbuddet af råhuset blev vurderet, at udbudsmaterialets udførselstidsplan var for stram. Konsekvenser af den forlængede udførselstidsplan for råhus er indarbejdet i allonger med de øvrige entreprenører i forbindelse med forhandlinger med disse. På baggrund af den nye Byggeledelses (V2C) tværgående og samlede dialog med entreprenørerne, er der identificeret logistiske udfordringer. Der er med indragelse af uvildig 3. part på Bygherres regning, men TRG s opbakning, igangssat granskning af 3D model i forhold til tids- og bemandingsplaner hos samtlige entreprenører. Siden indsendelse af udbetalingsanmodningen er tidsplanen for projektets samlede afslutning forlænget med tre måneder. Forlængelsen vedrører perioden til ibrugtagning af de sidste Rokadeplans- og Sengestueombygninger, der fejlagtigt ikke har været indarbejdet i den styrende tidsplan for det samlede projekt. 12

53 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -13 af Rapportering I Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter arbejdes der med risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og tilhørende risikomanual. De projektspecifikke udmøntninger af de regionale retningslinjer er beskrevet i de projektspecifikke projekthåndbøger. Samtlige kvalitetsfondsfinansierede projekter i Region Hovedstaden fører Risikolog i systemet Exonaut Risk. Den uafhængige risikovurdering har i tidligere kvartalsrapporter for andre projekter, anbefalet en overordnet gennemgang af systemanvendelsen i forbindelse med sin risikovurdering til kvartalsrapporteringen. Administrationen ved Enhed for byggestyring har nu foretaget den planlagte opgradering af systemet og herefter foretaget den aftalte revurdering. Endvidere anbefaler DTØ at administrationen på porteføljeniveau fastsætter krav for form og indhold af rapporteringen fra delniveau 2 til delniveau 1, således at risikostyring på fra niveau 2 sker på et ensartet grundlag på tværs af kvalitetsfondsprojekterne. Administrationen er enig i behovet for en ensretning, og vil indarbejde retningslinjer for rapporteringen på delniveau 2. i forbindelse med opdateringen af den regionale risikostyringsmanual afledt af opgraderingen af risikostyringssystemet. Administrationen kan oplyse, at der løbende foretages vurderinger af kvaliteten af rapportering på kvalitetsfondsbyggerierne. På foranledning af Det tredje øjes vurderinger i forbindelse med Udbetalingsanmodningen, er der i Nyt Hospital Hvidovre iværksat processer der fremadrettet skal sikre en målrettet og fokuseret risikostyring. Der er således fokus på at skabe en god risikokultur, med velfungerende processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og forebyggende handlinger der skal sikre at projektets risikobeskrivelser er konkrete og forståelige. Administrationen bidrager i denne proces med eksempler på processer samt erfaringer fra Regionens øvrige byggeprojekter. Det er administrationens vurdering at projektet arbejder aktivt på fremadrettet at sikre en høj kvalitet af risikoarbejdet og risikorapporteringen, således at projektet realiseres inden for den fastsatte økonomiske ramme, til den ønskede kvalitet samt uden yderlige forsinkelser. 13

54 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -14 af Risikorapport kvartalsrapportering for 2. kvartal 2018 for Nyt Hospital Hvidovre Region Hovedstadens vurdering af projektets samlede risikoprofil Region Hovedstaden har foretaget en samlet vurdering af projektets risikoprofil. Vurderingen omfatter risici for at projektet ikke realiseres inden for den fastlagte ramme, med den forventede kvalitet til den aftalte tid. Administrationen ved Enhed for Byggestyring, har fulgt arbejdet med budgetevaluering samt tilrettelæggelsen af de fremadrettede administrative opfølgnings og rapporterings rutiner tæt. Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 19. juni 2018 at godkende projektetorganisationens indstilling om brug af change request. Ændringerne betyder omdisponeringer af budget indenfor den samlede budgetramme, og afleder en betydelig reduktion af change requests elementer. Ved beslutningen vil 5% regionsreserven dog være intakt til imødegåelse af en evt. fremtidig forværring af risikobilledet. Beslutning om anvendelse af change requests reducerer dog projektets fremadrettede muligheder for ændringer inden for det samlede projekt betydeligt, hvilket i tilfælde af et stærkt forværret risikobillede, kan betyde at projektet ikke kan overholde ekspertpanelets tilsagnsbetingelser. Det er administrationens vurdering, at projektet med den forelagte økonomi, og med den tilrettelagte styring, har vist, at det håndterer det aktuelle risikobillede og sikrer rettidig reaktion og handlinger i tilfælde af en forværring af risikobilledet. Vurderingen skal ses i sammenhæng med det tredje øjes (DTØ) erklæring om projektets risikoprofil, der konkluderer: Der er i beskrivelsen af kataloget overordnede elementer og strategier for aktivering af elementer inden for de enkelte delprojekter særligt fremhævet, at ændringsmulighederne inden for rokadeplanen og sengestue ombygninger omhandler beslutning om budgetreduktioner, og ikke, som det er tilfældet for nybyggeriets projekterede elementer. Dette giver dels en større fleksibilitet, fordi de sidste ombygningsarbejder først igangsættes i forlængelse af nybyggeriet, og de forventede besparelsespotentialer må forventes at være højere på elementer, som ikke kræver forudgående forhandling med de relevante entreprenører. Ydermere ligger sluttidspunkt for aktivering af emner under nybyggeriet primært i 1. kvartal 2019, hvor der fortsat ikke kan gives en endelig prognose på reservetrækket i nybyggeriet. Dette kan i yderste konsekvens reducere mulige change request til reduktion af budgettet til it/medicovsvarende til plindeksering fra , [beløb udeladt]. Dette udgør efter DTØ s opfattelse en manglende handlefrihed i projektet slutfase, som bør indgå i 14

55 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -15 af 28 vurderingen af hvilke korrigerende forslag der skal iværksættes for at bringe balance i projektets samlede økonomi. Det vurderes samlet set, er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet ved udgangen af 2. kvartal 2018 jf. projektorganisationens risikovurdering og risikolog. Det samlede risikobillede med udgangen af 2. kvartal 2018 vurderes fortsat være lavt sammenlignet med andre tilsvarende projekter, herunder specielt henset til den valgte udbudsstrategi med en lang række fagentrepriser, som medfører en række snitflader og store styringsmæssige behov i udførelsesfasen. DTØ har i forbindelse med risikovurderingen for 2. kvartal 2018 identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i det fremadrettede risikoarbejde. - DTØ anbefaler en mere struktureret gennemgang og vurdering af risiciene i de afholdte risikoworkshops, således det tydeligere fremgår af mødereferaterne, hvilke risici der behandles samt evt. ændringer i risiciene i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sandsynlighed. - Generelt er det DTØ s anbefaling, at der fortsat arbejdes med at gøre risikobeskrivelserne mere konkrete og forståelige. Det gælder både i forhold til beskrivelse af årsager, konsekvenser samt de handlinger som iværksættes til håndtering af de enkelte risici. - At de bemærkninger og anbefalinger som er givet fra DTØ vedr. anvendelsen af Dalux Field, medtages i den forestående evaluering. - Vurdering af forretningsgange for anvendelse af PMI/PMM afventer fortsat projektorganisationens oplæg. Projektet har i 2. kvt afholdt risikoworkshop vedr. sengeombygningerne den 22. maj 2018, og vedr. nybyggeriet og rokaderne den 18. juni På workshopsne blev der enighed om at medtage følgende nye risici: Sengebyg # 15 At behovet for udbudte arealer har ændret sig i forhold til, hvad der fysisk kan etableres. Sengebyg # 16 Projektændringer som fremkommer fra drifts-, serviceafdeling-, CIMT, ESCO og Hospitalet generelt. Risikoen erstatter Sengebyg #9 og #10. Der er enighed om, at disse risici reelt dækker over den samme risiko. De forskellige afdelinger såsom driftsafdelingen, serviceafdelingen, CIMT etc. kan alle påvirke projektet og være med til at sætte ting i gang der skal udføres. 15

56 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -16 af 28 Rokadeplan # 7 Der er en risiko for at der ved det nye rådgiverudbud tilbydes højere priser end de nuværende honorarsatser. Rådgiverydelser for etape 5 og 6 er ikke udbudt. Ved sidste kvartalsrapportering var der fejlagtigt udeladt en risiko. Det drejer sig om Nybyg #17, der vedrører hospitalets drift under byggeriet. Alle kvartalsvise risikoworkshops vil fremadrettet blive afholdt i henhold til projektets styringsmanual. Risikorapportering Nedenstående risikorapportering for Nyt Hospital Hvidovre for 2. kvartal 2018 er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med bygherrerådgiveren. De aktuelle risici fremgår af nedenstående oversigt. Projekt Id Hændelse Dato Nybyg 24 Der er en risiko for ekstraarbejder udover normen Omkostning Kvalitet Tid (RP) (RP) (RP) Senge- 12 Byggeri på Glostrup hospital (N ombyg Huset) forsinkes og dermed - nødvendig forsinkelse af etape 3. Er indbyrdes afhængigt med nybyggeri Nybyg 48 Utydelige grænserflader imellem fagentrepriser Nybyg 29 Tab af nøglemedarbejdere i projektorganisationen Senge- 6 Der ses en risiko for en prisstigning ombyg til etape

57 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -17 af 28 Nybyg 17 Hospitalets drift under byggeriet. Der er en økonomisk og tidsmæssig risko forbundet med grænsefalder mellem nybyggeriet, ombygningsarbejderne og den "aktive" del af hospitalet under byggeriet Nybyg 42 Der er en risiko for manglende kompetencer i projektorganisationen Nybyg 49 Risiko for forsinkelse af materialegodkendelse Senge- 11 Igangsætning af etape 3 kan ikke ombyg ske planmæssigt Senge- 16 Projektændringer som fremkommer ombyg fra drifts-, serviceafdeling-, CIMT, - ESCO og Hospitalet generelt Senge- 1 Støjgener under byggeriet kan ombyg medføre fordyrende foranstaltninger - og forsinkelser Senge- 15 behov i udbudte arealer har ændret ombyg sig ift. hvad der fysisk kan etableres Senge- 13 Ombyggede arealer imødekommer ombyg brugernes behov til efter - udflytningen hvor et sengeafsnit rummer ca. 30 patienter. Indtil udflytning til Nybyg rummer sengeafsnit typisk senge. Senge- 8 større omfang af miljøudfordringer ombyg end ved tidligere miljøanalyser Senge- 3 Brandsikkerheden (flugtveje m.m) ombyg kræver særlige foranstaltninger og - tiltag

58 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -18 af 28 Rokade- 7 Der er en risiko for at der ved det plan nye rådgiverudbud tilbydes højere - priser end de nuværende honorarsatser. Rådgiverydelser for etape 5 og 6 er ikke udbudt. Rokade- 3 Afsnit som skal ombygges som plan sidste etape af Rokadeplanen kan - ikke igangsættes planmæssigt Nybyg 45 Der en risiko for manglende koordinering af bygherreleverancer Nybyg 35 Risiko for at Byggeweb (og Dalux) ikke ajourføres iht. aftaler. Note: RP henviser til antallet af risikopoints Der foreligger gennemarbejdede handlingsplaner med forebyggende handlinger for samtlige identificerede risici. I det følgende er vist handlingsplanerne for de væsentligste risici, dvs. risici markeret med rødt eller gult. Nybyg # 24: Der vil ske et øget fokus på rådgivers performance ifm. byggeprocessen. Der vil være et øget fokus på rådgvers håndtering af besvarelse. Arbejderne er udbudt med forhandling med henblik på at få drøftelse om uafdækket problemer med bygbarhed, eventuelle uklarheder samt at få verificeret mændgdeopmålinger i tilbudslisten inden kontrahering. Der vil under udførslen være et øget fokus på rådgivers håndtering af besvarelser af krav og spørgsmål rettet fra entreprenøren. Endelig er der sket en styrkelse af reserverne som er besluttet på HBSGmøde den 3/5-18. Sengeombygning # 12 Der holdes en tæt kontakt til projektorganisationen for Nyt Hospital Glostrup mhp. at undgå risiko. I fald at dette ikke kan undgås, skal en replanlægning muliggøres. Nybyg # 48 18

59 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -19 af 28 Der skal ske en grundig koordinering og styring af de respektive fagentrepriser for at undgå, at ting falder imellem to stole. Der er allerede igangsat en omfattende koordinering som har haft en positiv effekt, men tiltaget fortsætter indtil alle entrepriser er afsluttede. Nybyg # 29: Der skal genetableres en robust bygherreorganisation. Der skal være fokus på løbende vidensdeling i projektledelsen så sårbarhed begrænses. Der skal være fokus på at få skabt tryghed og ro omkring projektet. Der skal bruges tid og ressourcer på at få skabt en fælles forståelse af projektet og få etableret en ny samarbejdsplatform/kultur. Der har været en indførsel af en ny byggeledelse, V2C, som er blevet godt integreret og fungerer godt i projektet. Sengeombygning # 6 Der skal ske en evaluering af udbudsplan da forhandling kan reducere nye bydendes risikotillæg. Der skal desuden skabes/udvides budgetmæssige fleksibilitet som muliggør pludselige prisstigninger. Endvidere skal der også løbende fokuseres på change request emner som kan træde ind ved behov. Nybyg # 17 Rådgiverteams fra Nybyg og Rokadeplan er blevet sat sammen for at koordinere og planlægge sammenbygningen af nyt og gammelt. Nybyg # 42 Der er fokus på kompetenceafklaring i projektorganisationen. Kompetencesituationen er siden sidste workshop bedret med bla. ny Byggechef og flere nye projektledere, hvilket reducerer den nødvendige treatment. Nybyg # 49 Der skal ske en koordinering af entreprenørernes leverancer mhp. at rettidig levering og materialekvalitet sker. Sengeombygning # 11 Der skal etableres en tæt styring og koordinering med Nybyggeriet så emne kan undgås - i modsat fald skal der indbygges en fleksibilitet i projekt så andre arbejder vil kunne udføres - en replanlægning. 19

60 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -20 af 28 Udgåede kritiske risici siden seneste kvartalsrapport Siden kvartalsrapporten for 1. kvt er følgende risici udgået: Sengebyg # 9, Sengebyg # 10 og Rokadeplan # 6. Risiciene er udgået som følge af, at Sengebyg # 9 og # 10 som nævnt tidligere er sammenlagt i en nyoprettet risiko Sengebyg # 16 som favner de to udgåede. Årsagen til denne sammenlægning og det faktum, at den i dag vurderes som én risiko, er at de to tidligere #9 og #10 havde overlap, og derfor rettelig skulle samles i én ny. Rokadeplan # 6 er gjort inaktiv, da den ikke er vurderet at være relevant mere. Årsagen til dette er, at den omhandlede leverancer som blev forsinket men dette er ikke relevant længere, da det ikke vurderes at der er yderligere udfordringer ved de resterede leverancer. Desuden blev Nybyg # 4 behandlet på workshoppen. Risikoen udgik allerede fra projektet, da licitationen blev afholdt i september Projekternes økonomi Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på mødet 18. juni 2013) Nyt Hospital Hvidovre Projektets økonomi Projektet omfatter opførelsen af et nybyggeri og ombygninger af ambulatorier og sengestuer i det eksisterende hospital. Den samlede budgetramme incl. reserver udgør mio. kr. (09-pl), svarende til 1.694,1 mio. kr. (18-pl) og 1.687,4 mio. kr. (i løbende priser). Heraf er forbrugt 636,3 mio. kr. (løbende priser), svarende til 659,2 mio. kr. (18-pl). Projektet rapporteres i grupperinger omfattende: Delprojekt A. Her indgår fællesomkostninger vedr. de tre delprojekter, dvs. bl.a. omkostninger til totalrådgiver, bygherrerådgiver, byggeledelse, juridisk bistand og lønomkostninger. Desuden indgår kunstpuljen, 5%-reservepuljen samt de it-leverancer, der ikke indgår i entrepriserne. Delprojekt B, som er rokadeplanen Delprojekt C, som er ombygningerne af sengestuerne 20

61 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -21 af 28 Delprojekt D, som består af tre entrepriser vedr. nybyggeriet, byggemodning, råhus og facadelukning Delprojekt E, som består af følgende entrepriser vedr. nybyggeriet: tagdækning, komplettering, stål, fast inventar/skilte/speciel inventar, VVS, sprinkling og ventilation. Delprojekt F, som består af følgende entrepriser vedr. nybyggeriet: el, elevator, bygningsautomation, brandsikring, sikring, landskab og terræn, rørpost, medicinske luftarter, logistikanlæg, byggeplads og rengøring Der var licitation for entrepriserne vedr. nybyggeriet i august/september 2017, og resultatet lå inden for budgettet. Siden har der løbende pågået mængdeverificeringer og tilretninger af kontrakterne, hvoraf de sidste pågår. Budgettet til IMT investeringerne i Nyt Hospital Hvidovre udgør 178,5 mio. kr. (løbende priser), svarende til 155,1 mio. kr. (09-pl), hvilket er i overenstemmelse med ekspertpanelets angivelser i tilsagnsskrivelsen. 5.3 Byggeriernes økonomiske fremdrift Udbetalingsanmodningen blev indsendt i august I december 2017 blev der indsendt en opdateret finansieringsprofil, og denne refereres der til som oprindelig investeringsprofil i nedenstående figur og i bilag D. Siden denne blev indsendt er den forventede byggetakt justeret, som det fremgår af figuren. Finansieringsprofil, mio. kr. løbende priser 1.800, , , , ,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0, Oprindelig investeringsprofil 2017 Revideret investeringsprofil Projektets samlede forbrug til dato 21

62 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -22 af Kvalitet og indhold Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt det samlede hospital, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne. Nyt Hospital Hvidovre Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Nyt Hospital Hvidovre siden udbetalingsanmodningen i august 2017, idet de anførte forudsætninger i ansøgning til ekspertpanelet fortsat forventes at kunne realiseres inden for de reducerede ombygningsbudgetter. 22

63 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -23 af Generelle principper I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger og principper. 6.1 Risikomanual Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts 2013 og indgik som bilag i kvartalsrapporten pr. 2. kvartal Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i Region Hovedstaden siden udbetalingsanmodningen. 6.5 Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad Nyt Hospital Hvidovre De i skema 1 planlagte færdiggørelsesgrader opgøres med udgangspunkt i akkumuleret forbrug primo kvartalet tillagt forrige kvartals forventede forbrug for indeværende kvartal, set i forhold til det korrigerede budget i årets priser. Den realiserede færdiggørelsesgrad i samme skema opgøres som afholdt forbrug i forhold til total budgetsum. Den oprindelige færdiggørelsesgrad i bilag D er opgjort på baggrund af den ajourførte finansieringsprofil fremsendt til SUM i december 2017, der lå til grund for godkendelse af udbetalingsanmodningen. Den reviderede færdiggørelsesgrad er baseret på den finansieringsprofil der ligger til grund for finansieringsprofilen på dato for kvartalsrapporten, under hensyntagen til evt. ændringer i tidsplaner. Der sker løbende justering mellem årene i udgiftsprofilen i forhold til forventningen til arbejdernes fremdrift. Projektet påser, at der alene betales for arbejder der er udført, således, at den økonomiske færdiggørelsesgrad et udtryk for projektets fremdrift. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter dermed den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2018 er således beregnet som de realiserede udgifter pr. 30. juni 2018 i forhold til det samlede gældende budget pr. 30. juni

64 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -24 af 28 Forskellen i færdiggørelsesgraderne imellem bilag D og skema 1 skyldes, at bilag D er færdiggørelsesgraden beregnet ud fra priser i løbende priser, mens færdiggørelsesgraderne i skema 1 er beregnet i 18-pl. 24

65 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -25 af 28 Bilag Bilag A: eksterne revisionserklæringer særskilte bilag i mødesag Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Bilag 1: Uafhængig risikovurdering af projektet, udarbejdet af Det tredje øje - særskilte fortroligt bilag i mødesag Bilag 2: Økonomi skemaer samt reserveniveau - særskilte fortroligt bilag i mødesag 25

66 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -26 af 28 Bilag B: Oversigt over projektspecifikke deponerede midler pr. 30. juni

67 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -27 af 28 Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Nyt Hospital Hvidovre 27

68 Nyt Hospital Hvidovre kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre 2018 Bilag 4 - Side -28 af 28 Bilag D: Økonomisk færdiggørelse 28

69 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 1 - Side -1 af 1 Tlf: roskilde@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr Regionsrådet i Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød 10. sept Vores ref. bte Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Det Nye Rigshospital 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.639,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Herlev 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Herlev 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.692,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 614,4 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 88,2 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 636,3 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 443 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Roskilde, den 10. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

70 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 2 - Side -1 af 3 Den uafhængige revisors erklæring Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Vi har revideret kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 (2. kvartal 2018), for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Nordsjælland (i det følgende kaldet Projektet) udvisende et forbrug på 443 mio. kr. Kvartalsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for regioner, regionens Kasse- og Regnskabsregulativ, sædvanlig regnskabspraksis og Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne. Konklusionen er todelt således, at vores konklusion om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag udtrykkes med høj grad af sikkerhed, og vores konklusion om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget) udtrykkes med begrænset sikkerhed. Ved Projektets fremdrift og risici forstås i denne erklæringsopgave, at forventet resterende forbrug (budget) samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug (budget) og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet, vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Erklæringen er udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels Projektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Som følge heraf kan rapporteringen være uegnet til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Sundheds- og Ældreministeriet fastsatte regler. Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af Projektets fremdrift, forventet resterende forbrug (budget) og risici i tilknytning til Projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventet resterende forbrug. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag. Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed om regionens vurdering af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), samt risici knyttet hertil. Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3400 DK, undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger og fremskrivninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til Sygehusbyggeri. Revisionsfirmaet BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR danske revisorers retningslinjer

71 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 2 - Side -2 af 3 for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Vi har udført vores arbejde med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for: - at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender afspejler det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni 2018 i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne - at kvartalsrapporteringens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne Vi har endvidere udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne og i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Dertil har vi påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og regionens risikovurdering i tilknytning til Projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. Vi har endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har inddraget en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Omfanget af de handlinger, vi har udført ved vores gennemgang af Projektets fremdrift og risici, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for vores konklusion om det forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i regnskabet Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Nordsjælland afsnit vedrørende projektets risici pr. 30. juni 2018, hvor der beskrives en række væsentlige risici. Uden at tage forbehold skal vi endvidere henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Nordsjælland afsnit 5.1.1, hvor der fremgår følgende vurdering fra DTØ en: Der vil dog fortsat være behov for yderligere risikomitigering med henblik på at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkelig til at dække de identificerede risici. Uanset det aktuelle reserveniveau, CR-katalog og mulige supplerende projektoptimeringer vil der fortsat være behov for yderligere risikomitigering med henblik på at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkelig til at dække de identificerede risici. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision.

72 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 2 - Side -3 af 3 Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har herudover ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Roskilde, den 6. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor

73 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Enhed for Byggestyring Center for Økonomi Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -1 af 24 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring KVARTALSRAPPORT KVALITETSFONDSBYGGERIERNE 1. april juni 2018 Nyt Hospital Nordsjælland

74 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -2 af 24 2

75 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -3 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 15. marts 2018 udbetalingsanmodningen for Nyt Hospital Nordsjælland. Efter udbetaling fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet efter fast koncept. 3

76 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -4 af Ledelseserklæring Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr. 30. juni 2018 for Region Hovedstadens igangværende Kvalitetsfondsprojekter (Nyt Hospital Herlev, Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Bispebjerg, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre samt Nyt Hospital Nordsjælland) der alle har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for de enkelte kvalitetsfondsprojekter som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den 25. september Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at: det enkelte projekts kvartalsrapportering giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko vedrørende de igangværende anlægsprojekter finansieret ved kvalitetsfondsmidler kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojekterne med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr. udgangen af kvartalet såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i overensstemmelse med gældende administrative regler såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen vedr. projekterne fremgår af afsnit 3 i det enkelte projekts kvartalsrapportering. Hillerød, september 2018 Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Jens Gordon Clausen Koncerndirektør 4

77 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -5 af Revisionserklæring Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Nordsjælland i 2. kvartal Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2018 for samtlige af regionens kvalitetsfondsfinansierede projekter. Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået kvartalsrapporten og har den 6. september 2018 fremsendt udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Nordsjælland, der såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form, vil blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Erklæringerne er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Uddrag fra revisorerklæring vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland: Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i regnskabet Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Nordsjælland afsnit vedrørende projektets risici pr. 30. juni 2018, hvor der beskrives en række væsentlige risici. Uden at tage forbehold skal vi endvidere henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Nordsjælland afsnit 5.1.1, hvor der fremgår følgende vurdering fra DTØ en: Der vil dog 5

78 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -6 af 24 fortsat være behov for yderligere risikomitigering med henblik på at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkelig til at dække de identificerede risici. Uanset det aktuelle reserveniveau, CR-katalog og mulige supplerende projektoptimeringer vil der fortsat være behov for yderligere risikomitigering med henblik på at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkelig til at dække de identificerede risici. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Revisionserklæringen fremgår i sin helhed i mødesagen. 6

79 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -7 af Overblik 4.1 Status for Nyt Hospital Nordsjælland pr. 2. kvartal 2018 Nyt Hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige kvalitetsfondsbyggerier ved at være et barmarksprojekt, idet der bygges et helt nyt hospital, som opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Regionsrådet godkendte projektforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland i juni Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord og dermed for ca borgere. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Byggeriet har en arealramme på ca m². På det nye hospital vil der være 570 senge, 106 ambulatorierum og 24 operationsstuer. Projektet har et samlet budget på 3,8 mia. kr. (09-pl). Hertil kommer låneoptaget fra energilånepuljen. I forhold til byggetilladelse har projektorganisationen afleveret alt nødvendig information til Hillerød Kommune. Byggetilladelsen forventes på plads i august/september Projektorganisationen har, efter en omfattende markedsdialog, fået afdækket interessen fra både nationale og internationale entreprenørvirksomheder og har fået afdækket markedstendenserne. Med afsæt i markedsdialogen og projektets risikoprofil, er der valgt en udbudsmodel for projektet, hvor hovedentreprenør inddrages tidligt, og hvor entreprenøren binder sig til faste priser gennem de 2 faser i udbuddet. Modellen medfører endvidere, at en del af projektets risici overføres til en kommende hovedentreprenør, herunder en del af byggestyringen. På den måde forventer projektet at kunne nedsætte risikoeksponeringen gennem udbudsfaserne. Desuden forventer projektet at kunne håndtere styringen med en mindre byggeledelse end oprindeligt planlagt. Hovedentreprenøren vil prisfastsætte denne risiko via et øget salær og det vil derfor være en sammenhæng mellem salær og nedsat risikoeksponering. COWI er i gang med at evaluere risikoværdien for projektet. Udbudsstrategien med en 2-faset udbudsmodel er under implementering. Baseret på materialet afleveret af totalrådgiver er projektorganisationen i gang med endelig granskning af materiale og økonomi, herunder 3D model. I henhold til udbudsloven skal alt relevant materiale være klar ved prækvalifikation, hvorfor granskning og tilretning foregår helt frem til selve udsendelse af prækvalifikationen. Forventningen er, at udbuddet igangsættes i september med prækvalifikation af hovedentreprenører. Projektorganisationen arbejder løbende med hovedtidsplanen for projektet. Hovedtidsplanen er sammensat af en detaljeret projekteringstidsplan, en 7

80 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -8 af 24 tidsplan for kravsspecifikation og udbud af bygherreleverancer, en udbudstidsplan for udførelsen af byggeriet samt en plan for ibrugtagning og indflytning i hospitalet. Specielt udbudstidsplanen for udførelsen af byggeriet samt tidsplanen for bygherreleverancer forventes optimeret og tilpasset i forbindelse med kontraktindgåelse med hovedentreprenøren. Nuværende hovedtidsplan er aflevering af byggeriet i 2021 og ibrugtagning i Hovedtidsplanen vil blive opdateret når udbuddet er afsluttet, forventeligt ultimo maj måned 2019, og der foreligger en aftale med en hovedentreprenør Projektet modtog d. 8. juni 2018 udbudsmateriale inklusive et nyt omkostningsestimat fra totalrådgiver. Omkostningsestimatet er ifølge totalrådgiver på budget. Bygherrerådgiver (COWI) har dog sat spørgsmålstegn ved enkelte elementer i kalkulationen, og dette forventes løst inden det endelige udbudsmateriale sendes i markedet. Det skal det bemærkes, at der i kalkulationen er afsat reserver til dækning af licitationsrisikoen. Forskellen er ved at blive afklaret med totalrådgiver. Projektets bygherrerådgiver COWI har vurderet, at der vil kunne opnås budgetsikkerhed via allerede udpegede tiltag på de efterfølgende udbudspakker. Projektet har modtaget et krav fra totalrådgiver som følge af grundvandssagen, hvor der måtte findes optimeringer af projektet, for at fastholde det samlede budget. Kravet går på den ekstra tid der er brug i denne optimeringfase. Kammeradvokaten er inde over sagen, og status er at der afventes syn og skøn. Projektorganisationen bag Nyt Hospital Nordsjælland arbejder med planlægning af infrastruktur samt vandhåndtering. Ligeledes er projektorganisationen løbende i dialog med Byudviklingsselskabet Hillerød Syd/Favrholm og Adept, som ejer en stor del af området mellem det kommende nye hospital og den kommende station. Der afholdes desuden løbende styregruppemøder mellem projektorganisationen, regionen og Hillerød Kommune ligesom, der er dialog med Hillerød Forsyning. Der er et generelt godt samarbejde med projektorganisationens interessenter. Udbetalingsanmodningen til Sundheds- og Ældreministeriet er godkendt i regionsrådet den 19. december

81 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -9 af Rapportering I Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter arbejdes der med risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og tilhørende risikomanual. De projektspecifikke udmøntninger af de regionale retningslinjer er beskrevet i de projektspecifikke projekthåndbøger. Der arbejdes i Nyt Hospital Nordsjælland målrettet og fokuseret med risikostyring for kvalitetsfondsprojektet. Der er en god risikokultur, samt velfungerende processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og forebyggende handlinger på både niveau 1 og 2. Samtlige kvalitetsfondsfinansierede projekter i Region Hovedstaden fører Risikolog i systemet Exonaut Risk. DTØ anbefaler, at administrationen på porteføljeniveau fastsætter krav for form og indhold af rapporteringen fra delniveau 2 til delniveau 1, således at risikostyring på fra niveau 2 sker på et ensartet grundlag på tværs af kvalitetsfondsprojekterne. Administrationen er enig i behovet for en ensretning, og vil indarbejde retningslinjer for rapporteringen på delniveau 2. i forbindelse med opdateringen af den regionale risikostyringsmodel, afledt af opgraderingen af risikostyringssystemet. Administrationen kan oplyse, at der løbende foretages vurderinger af kvaliteten af rapportering på kvalitetsfondsbyggerierne. Der er foretaget en af byggeorganisationen ekstern vurdering af risikorapporteringen for projektet, se fortroligt bilag til mødesag Risikorapport kvartalsrapportering for 2. kvartal 2018 for Nyt Hospital Nordsjælland Nedenstående risikorapportering for Nyt Hospital Nordsjælland for 2. kvartal 2018 er udarbejdet af projektorganisationen. Projektet afholdt ikke Risikoworkshop i 2. kvartal Det skyldes en personaleudskiftning på riskomanagerposten. Udskydelsen forventes ikke at få konsekvenser for projektets risici- eller mitigeringsstrategi. Som det fremgår af projektets styringsmanual sker risikovurdering og -opfølgning løbende i projektet, det har der ikke været ændret på i 2. kvartal. Der blev afholdt risikoworkshop midt i 3. kvartal, den 22. august Projektet har i 2. kvartal iværksat en lang række risikomitigerende tiltag og har bl.a. afholdt risikoworkshop med totalrådgiver og bygherrerådgiver, som 9

82 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -10 af 24 resulterede i en mængde konkrete handlinger i forhold til det forestående udbud. Handlingerne omfatter både 3D-model, kontraktforhold og kommunikationsmæssige dele, der alle er blevet løst og afklaret inden licitationen opstartes. Endvidere har projektorganisationen i foråret 2018, af en ekstern rådgiver, fået udarbejdet en lokationsbaseret tidsplan. Tidsplanen har styrket planlægningen af byghereleveranceprogrammet. Projektet styringsmanual er senest opdateret og godkendt af Hospitalsbyggestyregruppen i august Region Hovedstadens vurdering af projektets samlede risikoprofil Region Hovedstaden har foretaget en samlet vurdering af projektets risikoprofil. Vurderingen omfatter risici for at projektet ikke realiseres inden for den fastlagte ramme, med den forventede kvalitet til den aftalte tid. Vurderingen skal ses i sammenhæng med det tredje øjes erklæring om projektets risikoprofil. Det er påset, at projektet afholder risikoworkshops i henhold til projektets styringsmanual, dog med undtagelse af 2. kvartal jf. ovenfor. Ved deltagelse i workshops er konstateret, at der arbejdes systematisk med vurdering af identificerede risici, samt identificering af nye risici der kan påvirke projektet fremadrettet. Herunder under hensyntagen til projektets stade samt udefrakommende faktorer der kan påvirke projektets økonomi, kvalitet og fremdrift. Projektet har udarbejdet en udbudsstrategi for de kommende byggearbejder. Strategien sikrer, at der er en tidlig involvering af entreprenører, som har til formål dels at teste projektets eksekveringsplan, giver mulighed for at gennemføre optimeringer samt at udnytte entreprenørernes forsyningskæder. Strategien er valgt som direkte årsag til de tre største risici: claims, dårligt licitationsresultat, og knaphed af materialer. Det er Region Hovedstadens samlede vurdering, at projektet arbejder systematisk med projektets risici i henhold til gældende risikostyringsmanual. Af den uafhængige risikovurdering for 2. kvartal 2018 fremgår det at: Projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med Regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag. Fremdriften i projektet forløber gene-relt planmæssigt, med mindre afvigelser. Overordnet er det DTØ s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. 10

83 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -11 af 24 Der vil dog fortsat være behov for yderligere risikomitigering med henblik på at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici. Uanset det aktuelle reserveniveau, CR-katalog og mulige supplerende projektoptimeringer vil der fortsat være behov for yderligere risikomitige-ring med henblik på at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identifice-rede risici. På baggrund af risikovurderingen for 2. kvartal 2018 har DTØ endvidere nedenstående anbefalinger og op-mærksomhedspunkter, som vil indgå i de kommende risikovurderinger: At projektet i forbindelse med næste kvartalsrapport udarbejder en beskrivelse af forventningerne til reduktion af risikoeksponeringen i det samlede udbudsforløb. At ID 9 - Claims fra entreprenører søges opdelt i flere risici, som afspejler faserne i udbudsstrate-gien / udbudsmodellen. Opfølgning på evaluering af risikoværdien ved overdragelse af risici til hovedentreprenøren. Om manglende overensstemmelse mellem forventede ressourceforbrug / bemanding og det fakti-ske projektforløb bør indgå ved vurdering af risici for at Totalrådgiver ikke performer (ID 11). At der tilknyttes bistand til detaljeret lokationsbaseret planlægning og fremdriftsrapportering, som erfaringsmæssigt kan bidrage til bedre byggestyring og omkostningskontrol. DTØ følger op på CR-kataloget, når det foreligger i ny opdateret version, herunder samspillet med udbudsstrategien og den samlede reservestrategi. DTØ følger op på projektets mål om, at projektweb etableres inden der kommer entreprenør på opgaven, således at processer og arbejdsgange kan etableres inden onboarding. Risikolog og reservepuljer sammenstilles i forhold til det videre arbejde med reservestrategi. De nuværende identificerede risici Der er foretaget mindre justeringer i risikologgen siden sidste kvartalsrapport for 1. kvartal For de fleste risici har rettelserne ingen indholdsmæssig betydning. Nedenfor redegøres for de risici, hvor indholdet er ændret. Formålet med ændringerne er at gøre risici mere tydelige og styrke overskueligheden. Der er ændret på 3 ud af 4 kategorinavne (mapper). Mappenavnet Byggestyring fastholdes, men der er ændret navn på følgende 3 mapper: - Projektering kaldes nu Designfase - Håndværkerudgifter kaldes nu Udførelsesfase - Medico, it, inventar kaldes nu IT, medico og logistik 11

84 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -12 af 24 Der var ved sidste rapportering 18 overordnede risici. Der er nu 16, da to er udgået, to er sammenlagt og en ny er kommet til: Risikoen omkring Erhvervelsen af arealerne på programområdet (Før: Grundkøb ID9), herunder påligning af moms fra SKAT er udgået, da det det er afklaret, at den ikke vil få konsekvens for Nyt Hospital Nordsjælland. Risiko for ekstraomkostninger i forbindelse med forsikringspolice (før: Byggestyring, ID22) er udgået. Det er sket efter aftale med Enhed for Byggestyring, da det ikke vil belaste byggeprojektet, såfremt hændelsen indtræffer. To risici er sammenlagt, da de omhandler samme hændelse. Det er risiko Completed design work may be affected by a late instigated change to previously identified IT/Medico equipment (før: Håndværkerudgifter ID 22), og Completed construction work may be affected (før: Medico, it, inventor, ID 3). De er nu samlet under førstnævnte kategori og har nu fået navnet: Sene ændringer til IT-medico udstyr (nu: Udførelsesfasen, ID 22). Værdierne af de to risi er sammenlagt. Der er indsat en ny risiko Entreprenørkonkurs (nu: Udførelsesfasen, ID 30). Risikoen lå tidligere som en del af en større risiko. Baggrunden for udskillelsen er at DTØ ved sidste ved sidste kvartalsrapportering anbefalede, at der bør udarbejdes en strategi for håndtering af entreprenørkonkurs i udførelesfasen. Grundet risikoens relevans er den gjort til en selvstændig risiko. De nuværende identificerede risici fremgår af nedenstående oversigt. På det fortrolige bilag ses de samlede forventede omkostninger, i tilfælde af at de enkelte risici indtræder. Proj./Org. Id Hændelse Dato Omkostning (RP) Kvalitet (RP) Tid (RP) Udførelsesfasen 9 Claims fra entreprenørerne Udførelsesfasen 12 Skuffende licitationsresultat Udførelsesfasen 22 Sene ændringer til IT-medico udstyr Udførelsesfasen 29 Dårlige jordbundsforhold Udførelsesfasen 26 Knaphed af materialer

85 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -13 af 24 Proj./Org. Id Hændelse Dato Omkostning (RP) Kvalitet (RP) Tid (RP) Designfasen 11 Totalrådgiver performer ikke Udførelsesfasen 21 Commissioning / idriftssættelse Udførelsesfasen 30 Entreprenør-konkurs IT-medico og logistik 1 Manglende beslutninger Designfasen 10 Sene afklaringer ITmedico og logistik udstyr Udførelsesfasen 4 Logistik ifm installering af ITML udstyr Byggestyring 18 Nøglepersoner forsvinder Designfasen 3 Mangel på BH beslutninger IT-medico og logistik IT-medico og logistik 4 Installering af ITmedico udstyr 8 Eksisterende ITmedico udstyr kan ikke genanvendes Udførelsesfasen 11 Udvikling af indeks Der foreligger gennemarbejdede handlingsplaner med forebyggende handlinger for samtlige identificerede risici. Handlingsplaner for de væsentligste risici (de røde og gule) er: Risiko 9 Claims fra entreprenørerne Bruge 3D model til at styre: mængder, mangler, grænseflader Byggechef som skal have sat en robost organisation omkring sig Effektiv granskning af hovedprojekt Etablere samarbejdsmodel med entreprenørene. Med åben håndtering af risici, med klart ejerskab Fleksibilitet i tidsplan Fornuftige bonusser og incitamentsordninger Gennemarbejdet proces for projektændringer og håndtering af krav fra entreprenørerne, herunder økonomistyring Konsekvens i håndtering af aftaler. Klar plan for håndtering af tvister - herunder voldgiftssager og dokumentation Klar strategi for entreprenørkonkurs Løbende revision af entreprenørerne - Revisionen vil tage udgangspunkt i en række nøgletal som kan give en fornemmelse af 13

86 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -14 af 24 firmaets finaniselle sundhed Markedsdialog (Fuld opmærksomhed på økonomiske nøgletal ved prækvalifikation) Robust udbudsstrategi - Projektet har engageret Deloitte Canada til bl.a. at lave et review og risikonanalyse af projektets tender program. Strategi for håndtering af licitationsresultater Risiko 12 Skuffende licitationsresultat Juridisk bistand ift. udbudsloven - Løbende dialog med kammeradvokaten Klar plan for brug af Change request Markedsdialog, herunder markedsdialog med udenlandske bydere. Markedsføringskampagne bl.a. gennem afmystificering og overbevisning gennem 3D model Robust udbudsstrategi Videndeling med de resterende KF projekter Workshop med Deloitte vedr. samlet mitigation plan Risiko 29 Dårlige jordbundsforhold De nyeste jordprøver viser et behov for at hæve bygningerne for at modsvare det høje vandspejl. Den foreslåede løsning, omfatter et løft af hovedbygning og servicebygning, en ændring af det projekterede landskab (herunder flere og større damme til vandopsamling), udskiftning af den vandholdige jord samt etablering af underjordiske vandtanke til forsinkelse af vandudledning. Det nye krav til forsinket vandudledning er fremsat af Hillerød Kommune i sommeren Der foreligger en forhåndsaftale med Hillerød Forsyning om en løsning til ca. 10 mio. kr., hvilket vil eliminere behovet for underjordiske vandtanke. Der udeståren endelig tilladelse fra kommunen Finansiering af løsningen vil ske primært ved optimeringer i projektet og anvendelse af TR s egen risikopulje til uforudsete udgifter ved den yderligere detaljering af projektet. NHN har stor fokus på balancen i samarbejdet mellem alle parter i udbudsfasen og under udførelsen er så velfungerende som muligt samtidig med at bygherre skal sikre styring. Risiko 22 Sene ændringer til IT medico udstyr Specifikation af IT / Medico-udstyr vil begynde så tidligt som muligt (under byggeprogramfasen) for at definere de grundlæggende behov for det IT / Medico-udstyr, der skal installeres i bygningen. En omfattende liste over alt IT / Medico udstyr, der påvirker byggeriets opbygning på en væsentlig måde, 14

87 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -15 af 24 vil blive identificeret i drofus, hvor de store tekniske parametre er identificeret (med henblik på yderligere detaljeret præcisering i efterfølgende faser). Der udvikles et designprogram i starten af hver designfase, der identificerer de kritiske datoer for udstyrsspecifikationer, der skal løses, og også en prioriteret liste over hvilket udstyr, der er afgørende for progression, og hvilket udstyr der muliggør senere ændring i installationskrav for at gøre det muligt for design at udvikle sig. Tilsvarende vil der ved begyndelsen af byggeplanen være behov for at identificere de kritiske sidste datoer, hvormed udstyr vil blive valgt til indkøb og efterfølgende installation. Det er afgørende, at konstruktionen af udstyr på områder med stor indflydelse udføres så sent som muligt i byggeplanen for at muliggøre forsinkede ændringer i udstyr (både i form af planlægning, udbud og egentlige byggearbejder). Risiko 26 Knaphed af materialer 2 faset udbudsstrategi der giver mulighed for input fra entreprenørerne ift, forsyning og materialer, herunder færdigprojektering. Risiko 11 Totalrådgiver performer ikke Der er i værksat et projekt med Deloitte som bl.a. skal reviewe TRs leverancer samt samarbejde mellem NHN og TR. Deloitte har en aktiv rolle i at implementere selve udbudsstrategien, dvs. kvalificere incitamentstruktur, tildelingskriteringer mv. Risiko 21 Commissioning / Idriftssættelse Plan for flytteproces i samarbejde med den eksisterende driftsorganisation og CEJ. Der afholdes løbende styregruppemøde i flyttestyregruppen. Der er desuden igangsat proces omkring indvolvering af direktionen samt ledergruppen. Risiko 1 Manglende beslutninger Der holdes løbende workshops for at bryde et område ned til mindre områder således NHN kan arbejde videre uafhængigt af CIMT/CØKs beslutninger, og skabe bedre prioritering. Risiko 10 Sene afklaringer af IT medico og logistik udstyr Robust projekteringstidsplan der tillader omprojektering af IT medico afhængige områder, med fokus på kritisk vej. Fokus på projektering af fleksible løsninger Risiko 4 Logistik ifm installering af ITML udstyr 15

88 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -16 af 24 Behov for delvis overdragelse og accept af bygningselementer. Dette vil undgå duplikering af entreprenør og NHN teams, der arbejder i samme område af bygningen på samme tid. Risiko 18 Nøglepersoner forsvinder fra projektet Generel fokus på trivsel. Der afholdes månedlige trivselmålinger. Desuden udarbejdes MUS funktionsbeskrivelse og der holdes kvartalsvise statussamtaler Risiko 3 Mangel på BH beslutninger Der er iværksat en plan for direktionsindstillinger Q Mock-up og VR studie hjælper til at sikre de nødvendige afklaringer Risiko 4 Installering af IT medico udstyr Snitflader skal kortlægges og prisfastsættes med afsæt i data flow analysen. Udgåede kritiske risici siden seneste kvartalsrapportering Der er ingen. 5.2 Projekternes økonomi Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på mødet 18. juni 2013). De nedenstående økonomiske oversigter er baseret på de godkendte satser for pris- og lønfremskrivning, der forelå på rapporteringstidspunktet Nyt Hospital Nordsjælland Projektets økonomi Se fortroligt bilag Skema 1 og 2 Se fortroligt bilag 5.3 Byggeriernes økonomiske fremdrift 16

89 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -17 af 24 Fremdriften forløber generelt planmæssigt, hvilket også er illustreret i nedenstående figurer. Der forekommer mindre afvigelser. Den oprindelige investeringsprofil svarer til tidspunktet for udbetalingsanmodning. Nyt Hospital Nordsjælland (pl-09) 5.4 Kvalitet og indhold Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt de samlede hospitaler, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne. Nyt Hospital Nordsjælland Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Nyt Hospital Nordsjælland siden udbetalingsanmodningen pr. 30. juni 2017 som blev godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet i marts

90 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -18 af Generelle principper I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger og principper. 6.1 Risikomanual Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i Region Hovedstaden siden udbetalingsanmodningen. Reviderede regionale byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual er godkendt af regionsrådet i 2. kvartal I disponeringsregnskabet fremgår forbrug, disponeret, og forventet resterende forbrug på alle delprojekter og på alle kontrakter. Dette anvendes til at få overblik over projektets økonomiske forpligtelser, samt økonomisk fremdrift og ETC. I nedenstående fremgår hvad de forskellige kategorier indeholder: Forbrug: Forbrug fremkommer ved SAP udtræk, og posteringer på det enkelte delbudget/psp som er sendt til betaling eller betalt. Disponeret: Er aftaleforhold, såvel kontrakter som tillægsarbejder, registreret som forpligtelser på de enkelte delprojekter, som ikke allerede er sendt til betaling/betalt og dermed en del af forbruget. For lønudgifterne estimeres forpligtelsen til 3 måneders løn for projektorganisationen. Derudover indgår fakturaer i flow som en del af det disponerede forbrug. Forventet resterende forbrug: Er et udtryk for resterende beløb der forventes på det konkrete delprojekt/delbudget. Konkret sker administrationen af disponeringen i et internt styringsværktøj (en kobling af SAP, Excel og Power BI) forankret i projektets Finance og Risk afdeling (PMO). I praksis registreres alle aftaleforhold, såvel kontrakter som ATR er og aftalesedler på de enkelte delprojekter, således at der altid er overblik over projektets økonomiske forpligtelser. Med udgangspunkt i de indgåede aftaler og øvrige forbrugsforventninger er de budgetansvarlige projektledere ansvarlige for, at disponeringsregnskabet for eget budget løbende opdateres, således at der kan udarbejdes retvisende likviditetsskøn. 18

91 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -19 af Fordelingsprincipper økonomiske grænseflader Nyt Hospital Nordsjælland I 2014 blev der foretaget ændring af løn allokeringen mellem Nordsjællands Hospital (NOH) og Nyt Hospital Nordsjælland (NHN). Det vedrører følgende to forhold: 1. Overdragelse af innovationsarbejdet på NOH til NHN 2. Projektdirektørs formelle indtrædelse i direktionen på NOH Lønallokering sker i henhold til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggerier pr. juni Overdragelse af innovationsarbejdet på NOH til NHN NHN varetager innovationsarbejdet direkte relateret til den eksisterende drift på NOH, samt innovationsarbejdet i relation til udviklingen af det nye hospital. Den arbejdsmæssige fordeling af medarbejdere der arbejder med både innovationsprojekter og kvalitetsfondsprojektet bliver vurderet løbende for hver medarbejder, og lønfordeling mellem NOH og NHN er justeret svarende til den arbejdsmæssige fordeling. 2. Projektdirektørs formelle indtrædelse i direktionen på NOH NHNs Projektdirektør indtrådte i direktionen på NOH den 01. februar 2014, hvorefter Projektdirektørens arbejdsmæssige fordeling blev vurderet til 80/20 mellem NHN og NOH. På baggrund af ovenstående dækkes 80 pct. af Projektdirektørens lønsum af kvalitetsfondsmidler. 6.3 Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad Nyt Hospital Nordsjælland De i skema 1 planlagte færdiggørelsesgrader opgøres med udgangspunkt i akkumulerede forbrug primo kvartalet tillagt forrige kvartalsrapports bilag B s forventede forbrug for indeværende kvartal, set i forhold til det korrigerede budget. Den realiserede færdiggørelsesgrad i samme skema opgøres som afholdt forbrug i forhold til total budgetsum. Den oprindelige færdiggørelsesgrad i bilag D er opgjort på baggrund af den forventede finansieringsprofil fremsent til SUM i forbindelse med udbetalingsanmodningen. 19

92 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -20 af 24 Den reviderede færdiggørelsesgrad er baseret på den finansieringsprofil, der ligger til grund for finansieringsprofilen på dato for kvartalsrapporten opgjort i løbende priser, under hensyntagen til evt. ændringer tidsplaner. Den realiserede færdiggørelsesgrad forbrug i bilag D er opgjort som de akkumulerede afholdte udgifter for alle delprojekter til og med 2. kvartal 2018 set i forhold til projektets samlede ramme opgjort i løbende priser. Der sker løbende justering af finansieringsprofilen i forhold til forventningen af arbejdernes fremdrift. Projektet påser, at der alene betales for arbejder, der er udført, således, at den økonomiske færdiggørelsesgrad er et udtryk for projektets fremdrift. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2018 er således beregnet som de realiserede udgifter pr. 30. juni 2018 i forhold til det samlede gældende budget pr. 30. juni Forskellen i færdiggørelsesgraderne imellem de to skemaer skyldes, at bilag D er færdiggørelsesgraden at det samlede projekt, mens færdiggørelsesgraderne i skema 1 er angivet på delprojektniveau/underentrepriseniveau. Bilag D er desuden i løbende priser og skema 1 er i 18-pl. 20

93 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -21 af 24 Bilag Bilag A: eksterne revisionserklæringer særskilte bilag i mødesag Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Bilag 1: Ekstern risikopåtegning særskilte bilag i mødesag 21

94 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -22 af 24 Bilag B: Oversigt over projektspecifikke deponerede midler pr. 30. juni 2018 Bilag B Kvartalsvis forbrug af deponerede midler 22

95 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -23 af 24 Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Nyt Hospital Nordsjælland 23

96 Kvartalsrapport Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland Bilag 4 - Side -24 af 24 Bilag D: Økonomisk færdiggørelse År Investeringsprofil ved udbetalingsanmodning, mio. kr. (Lb. priser) Andel af total, pct. Revideret investeringsprofil, mio. kr. (Lb. priser) Andel af total, pct. Forbrug (lb. priser) Andel af total, pct. (akkumuleret forbrug) % 6 0% 6 0% % 35 1% 35 1% % 64 1% 64 1% % 97 2% 97 2% % 172 4% 172 4% % 268 6% 268 6% % 410 9% 409 9% 1. kvt kvt kvt kvt % % % % % % % % % % %

97 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1 Tlf: roskilde@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr Regionsrådet i Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød 10. sept Vores ref. bte Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Det Nye Rigshospital 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.639,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Herlev 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Herlev 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.692,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 614,4 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 88,2 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 636,3 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 443 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Roskilde, den 10. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

98 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 2 - Side -1 af 3 1 Den uafhængige revisors erklæring Til Regionsrådet for Region Hovedstaden Vi har revideret kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 (2. kvartal 2018), for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans (i det følgende kaldet Projektet) udvisende et forbrug på 88,2 mio. kr. Kvartalsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for regioner, regionens Kasse- og Regnskabsregulativ, sædvanlig regnskabspraksis og Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne. Konklusionen er todelt således, at vores konklusion om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag udtrykkes med høj grad af sikkerhed, og behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne. Vores konklusion om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget) udtrykkes med begrænset sikkerhed. Ved Projektets fremdrift og risici forstås i denne erklæringsopgave, at forventet resterende forbrug (budget) samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug (budget) og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet, vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Erklæringen er udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels Projektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Som følge heraf kan rapporteringen være uegnet til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Sundheds- og Ældreministeriets fastsatte regler. Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af Projektets fremdrift, forventet resterende forbrug (budget) og risici i tilknytning til Projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventet resterende forbrug. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag. Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed om regionens vurdering af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), samt risici knyttet hertil. Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3400 DK, undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger og fremskrivninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til Sygehusbyggeri. Revisionsfirmaet BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering.

99 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 2 - Side -2 af 3 2 Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR danske revisorers retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Vi har udført vores arbejde med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for: - at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender afspejler det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni 2018 i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne - at kvartalsrapporteringens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne Vi har endvidere udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne og i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Dertil har vi påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og regionens risikovurdering i tilknytning til Projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. Vi har endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. For så vidt angår risikovurderingen, har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har inddraget en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Omfanget af de handlinger, vi har udført ved vores gennemgang af Projektets fremdrift og risici, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for vores konklusion om det forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 (2. kvartal 2018), i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold vedrørende begrænsning i anvendelse Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet.

100 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 2 - Side -3 af 3 3 I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Roskilde, den 7. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor

101 Ny Retspsykiatri Sct. Hans - Kvartalsrapport 2. kvartal 2018 Enhed for Byggestyring Center for Økonomi Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -1 af 25 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring KVARTALSRAPPORT KVALITETSFONDSBYGGERI 1. april juni 2018 NY RETSPSYKIATRI SCT. HANS

102 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -2 af 25 2

103 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -3 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 6. december 2017 udbetalingsanmodningen for Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Efter udbetaling fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet efter fast koncept. 3

104 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -4 af Ledelseserklæring Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr. 30. juni 2018 for Nyt Hospital Herlev, Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Hvidovre og Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der på nuværende tidspunkt er de af regionens igangværende kvalitetsfondsprojekter der har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for de enkelte kvalitetsfondsprojekter som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den 25. september Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at: kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko vedrørende de igangværende anlægsprojekter på Herlev Hospital, Rigshospitalet, Frederiksberg og Bispebjerg, Hvidovre og Nordsjællands Hospital samt det retspsykiatriske center ved Sct. Hans finansieret ved kvalitetsfondsmidler kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojekterne med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr. udgangen af kvartalet såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i overensstemmelse med gældende administrative regler såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen vedr. Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev, Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Hvidovre og Ny Retspsykiatri Sct. Hans fremgår af afsnit 3 i det enkelte projekts kvartalsrapportering. Hillerød, september 2018 Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Jens Gordon Clausen Koncerndirektør 4

105 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -5 af Revisionserklæring Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans for perioden 1. april 2018 til 30. juni Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2018 for samtlige af regionens kvalitetsfondsfinansierede projekter. Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået kvartalsrapporten, og har den 23. maj 2018 fremsendt udkast til revisorerklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form, vil blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Erklæringen er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Konklusion med forbehold Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Projektets økonomiske forbrug og fremdrift Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2018 til 31. marts 2018 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold vedrørende begrænsning i anvendelse Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 5

106 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -6 af 25 Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Revisionserklæringen fremgår i sin helhed af bilag til mødesagen. 6

107 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -7 af Overblik Den overordnede vurdering er, at Ny Retspsykiatri Sct. Hans har den fornødne fremdrift. 4.1 Status for Ny Retspsykiatri Sct. Hans pr. 2. kvartal 2018 Kvalitetsfondsbyggeriet på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde omfatter opførelse af en ny retspsykiatrisk afdeling på hjørnet af Boserupvej og Lindegårdsparken på Sct. Hans Øst i Roskilde. Nybyggeriet er på ca m2 med 126 retspsykiatriske sengepladser fordelt på fire sengeenheder med alle dertil hørende støttefunktioner, sikkerhedsforanstaltninger, tekniske faciliteter, personalefaciliteter, kontorer, besøgsfaciliteter samt både indendørs og udendørsaktiviteter. De 126 sengepladser indrettes som enestuer med eget toilet og bad. Den nye retspsykiatriske afdeling tager afsæt i Region Hovedstadens Psykiatris visioner for fremtidens psykiatri, hvor patienten er i centrum. De kommende fysiske rammer er stimulerende og motiverende for patienter og personale, og det er hensigten at de nye rammer understøtter tilbud, der imødekommer patientens individuelle behov og samtidig karakteren af den retslige foranstaltning. Af patientrettede aktivitetstilbud kan nævnes et multi/musik rum, et kulturtorv, erhvervsterapi, mulitihal og terapibassin samt en udendørs aktivitetshave. Der er fokus på at anvende de mest optimale tekniske løsninger i forhold til personsikring af personalet, og den ydre sikringsperimeter, som er en betingelse for retspsykiatrisk byggeri, opnås ved bygningskroppene og havemuren i aktivitetshaven uden at signalere indhegning mod omgivelserne. Projektet har et samlet budget på 566 mio. kr. (pl-09), heraf hvor 16 mio. kr. udgør låneoptaget fra energilånepuljen til at opfylde bygningsklasse Totalrådgiver på projektet er KHR arkitekter A/S med Rubow Arkitekter A/S, Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S og Opland Aps Landskabsarkitekter mdl. som underrådgivere. Tidsplan Byggeriet blev igangsat i foråret 2018 og forventes afleveret fra entreprenøren primo 2021 med forventet ibrugtagning af patienter medio I forhold til den oprindelige tidsplan, vil projektet samlet have en forsinkelse på ca. 3 ½ år. Forsinkelsen skyldes først og fremmest langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune om lokalplansindhold, der har 7

108 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -8 af 25 medført en forsinkelse på 2½ år. Den resterende forsinkelse på et år relaterer sig til afrundingen af dispositionsforslag, forlænget granskning af hovedprojekt, herunder indarbejdelse af krav, som kommunen har stillet til projektet. Det har endvidere været væsentligt for projektet at der i udbudsfasen, har været tilstrækkelig tid til at verificere modtagne tilbud med henblik på, at identificere eventuelle fejlberegninger i tilbuddene. Gennemført udbud Projektet blev udbudt i 16 fagentrepriser, og licitationsresultatet blev modtaget i sensommeren Efterfølgende blev der afholdt forhandling og mængdeverificering med de vindende entreprenører, hvorefter at allonger til entreprisekontrakter blev underskrevet medio januar Det samlede entreprisebudget lå under det forventede entreprisebudget, og det overskydende beløb er blevet anvendt til styrkelse af øvrige budgetposter, herunder projektets reserver. Der udestår tre mindre afklaringer i forbindelse med råjord, hvor forhandling er igangværende pr. 30. juni 2018, omfang af VVS hulboringer og en spjældtype i forbindelse med ventilation. Disse afklaringer vil blive behandlet på projektgennemgangsmøder med de respektive entreprenører, når løsninger er identificerede og omfang er kendt. MOE A/S varetager byggeledelsen på projektet. Der er stor fokus på at fastsætte og til stadighed fastholde rammerne for den samlede styring af de 16 fagentrepriser. Byggeledelsen har gennemført en møderække med samtlige entreprenører, hvor blandt andet rammerne for fremtidigt samarbejde er drøftet. Der er ligeledes afholdt opstartsmøder med de entreprenører, der på nuværende tidspunkt har aktiviteter på byggepladsen. Aktiviteter på byggegrund Byggepladsen blev opstartet primo marts 2018 og er etableret. Arbejdstilsynet har jævnligt været til stede på pladsen, da der er skærpet fokus på offentlige byggepladser, og de udtrykker at pladsen er velfungerende og at der er rette fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Råhusentreprenøren er igangværende på pladsen, hvor der siden opstart er arbejdet med jord, fundering, ledninger i terræn og terrændæk. Elementmontage vil foregå fra starten af juli og fremadrettet til afslutning af råhusarbejdet. Endvidere er de teknikentrepriser, der skal koordinere med råhusentreprisen tilstede på pladsen i nødvendigt omfang. 8

109 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -9 af Rapportering I Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter arbejdes der med risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og tilhørende risikomanual. De projektspecifikke udmøntninger af de regionale retningslinjer er beskrevet i de projektspecifikke projekthåndbøger. Der arbejdes i Ny Retspsykiatri Sct. Hans målrettet og fokuseret med risikostyring for kvalitetsfondsprojektet. Der er en god risikokultur, samt velfungerende processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og forebyggende handlinger. Samtlige kvalitetsfondsfinansierede projekter i Region Hovedstaden fører Risikolog i systemet Exonaut Risk. Den uafhængige risikovurdering har i tidligere kvartalsrapporter anbefalet en overordnet gennemgang af systemanvendelsen i forbindelse med sin risikovurdering til kvartalsrapporteringen. Administrationen ved Enhed for byggestyring har nu foretaget den planlagte opgradering af systemet og herefter foretaget den aftalte revurdering. Opgraderingen har været langtrukket idet opgraderingen ikke har kunne indføres pga. IMT fokus på implementeringen af Sundhedsplatformen. Endvidere anbefaler DTØ at administrationen på porteføljeniveau fastsætter krav for form og indhold af rapporteringen fra delniveau 2 til delniveau 1, således at risikostyring på niveau 2 sker på et ensartet grundlag på tværs af kvalitetsfondsprojekterne. Administrationen er enig i behovet for en ensretning, og vil indarbejde retningslinjer for rapporteringen på delniveau 2 i forbindelse med opdateringen af den regionale risikostyringsmanual afledt af opgraderingen af risikostyringssystemet. Administrationen kan oplyse, at der løbende foretages vurderinger af kvaliteten af rapportering på kvalitetsfondsbyggerierne. Der er foretaget en af byggeorganisation ekstern vurdering af risikorapporteringen for projektet, se bilag til mødesag Risikorapport kvartalsrapportering for 2. kvartal 2018 for Ny Retspsykiatri Sct. Hans Region Hovedstadens vurdering af projektets samlede risikoprofil Region Hovedstaden har foretaget en samlet vurdering af projektets risikoprofil. Vurderingen omfatter risici for at projektet ikke realiseres inden for den fastlagte ramme, med den forventede kvalitet til den aftalte tid. 9

110 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -10 af 25 Vurderingen skal ses i sammenhæng med det tredje øjes (DTØ) erklæring om projektets risikoprofil, der konkluderer: "Projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med Regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag. Fremdriften i projektet forløber generelt planmæssigt med mindre afvigelser. Overordnet er det DTØ s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet." "På det overordnede niveau fremstår projektorganisationen velstruktureret og velfungerende, og det vurderes, at de formelle mødefora fungerer og er med til at sikre et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, samt at projektstyringen generelt er betryggende." "Sammenfattende vurderes det, at der med likvide reserver, samlet UFOpulje og mulighed for projektreduktioner via change request kataloget ind til medio 2019 er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Der kan dog være argumenter for et højere reserveniveau grundet projektets entreprisers karakter. DTØ anbefaler, at der tilbageholdes reserver til evt. brug i forbindelse med ibrugtagning, idet der erfaringsmæssigt kan være uhensigtsmæssige forhold og arbejdsgange, der skal tilpasses inden endelig ibrugtagning." Det er påset, at projektet afholder risikoworkshops i henhold til projektets styringsmanual. Ved deltagelse i workshops er konstateret, at der arbejdes systematisk med vurdering af identificerede risici samt identificering af nye risici, der kan påvirke projektet fremadrettet under hensyntagen til projektets stade samt udefrakommende faktorer der kan påvirke projektets økonomi, kvalitet og fremdrift. Det er Administrationens samlede vurdering, at projektet arbejder systematisk med projektets risici i henhold til gældende risikostyringsmanual således at projektet realiseres inden for den fastsatte økonomiske ramme, til den ønskede kvalitet samt uden yderlige forsinkelser, ud over den under projekteringen indtrådte forsinkelse på 3½ år som følge af især Roskilde Kommunes myndighedsbehandling. Risikorapportering Nedenstående risikorapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans for 2. kvartal 2018 er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med MOE (byggeledelsen) og NIRAS (bygherrerådgiver). I 2. kvartal 2018 blev der afholdt risikoworkshop på tværgående operationelt niveau den 26. april I den forbindelse blev der tilføjet tre nye risici: 10

111 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -11 af 25 a) Risiko #29 vedr. materialegodkendelser, hvor der vurderes en risiko på, at materialegodkendelser ikke sker rettidigt og som følge heraf får betydning for tidsplanen. b) Risiko #30 vedr. CIMT ressourcer, hvor der vurderes en risiko for, at der som følge af sammenfald af mange projekter i Region Hovedstaden ikke er tilstrækkelige ressourcer hos CIMT til at styre deres leverancer under udførelsen. c) Risiko #31 vedr. CIMT, PKA og DAS, hvor der vurderes en risiko for krav til etablering af PKA og DAS. Dette vil alene omfatte en risiko for forlængelse af tidsplanen, da det forudsættes, at der vil blive tale om ekstra økonomisk bevilling til etablering. Der er desuden medtaget en ny risiko, # 32 vedr. personsikringsanlæg, der er er udbudt som funktionsudbud i en selvstændig entreprise og er derfor fasemæssigt efter det øvrige projekt, hvilket komplicerer koordinering med det øvrige projekt og dermed øger risikoen for at grænseflader ikke er afstemt. Risikoen vil blive behandlet på næste risikoworkshop, der forventes afholdt den 23. august De nuværende væsentligste risici fremgår af nedenstående oversigt. Id Hændelse Dato 3 Skrånende grund og råhus Omkostning (RP) Kvalitet (RP) Tid (RP) 1 Indeksering - Bevillingsindeksering og byggeomkostningsindeks følges ikke Konflikter med entreprenørerne Entreprisegrænseflader Projektændringer - Tidsplanen er ikke robust i forhold til større ændringer i projektforudsætninger 11 Kompetencer og ressourcer i projektgruppen

112 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -12 af 25 7 Lokalplan og myndighedskrav Overskridelse af tidsplan Materialegodkendelser gennemføres ikke rettidigt Implementering af personsikringsanlægget. Risiko for at der ikke forberedt for føringsveje og indplacering af personanlæggets installationer samt risiko for at anlægget ikke er koordineret i forhold til de øvrige installationer CIMT - Ressourcer BK 2020 opfyldes ikke CIMT - PKA og DAS Brugere - Udvikling og uddannelse Manglende organisationsudvikling og uddannelse af såvel det kliniske personale som driftspersonalet i forhold til at udnytte og drifte nybyggeriet 17 Eksterne interessenter får ikke tilstrækkelig opmærksomhed Note: RP henviser til antallet af risikopoint Der foreligger gennemarbejdede handlingsplaner med forebyggende handlinger for samtlige identificerede risici. 12

113 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -13 af 25 Risiko 3 Lavt liggende terræn i forhold til fremtidigt terrændæk/terræn samt differensspring i det fremtidige terræn kombineret med større mængder af overskudsjord søges optimeret mest muligt økonomisk, ved i størst muligt omfang at anvende overskudsjorden til indbygning. Risiko 1 5% reservepuljen skal optage forskellen, og derudover følges udviklingen. Risiko 16 Byggeledelsen har været indraget under projekteringen og udbuddet, og det er endvidere i forbindelse med opstratsmøder og workshops søgt at danne grundlag for en god samarbejdsrelation mellem byggeledelse og entreprenører. Der vil fortsat være fokus på tiltag som kan have en positiv effekt på samarbejdet. Risiko 24 Byggeledelsen har været involveret under projektering og udbud med henblik på at indtænke grænseflader i såvel projekt som procesmæssig henseende. I forbindelse med projektgennemgangen med fagentreprenørene og koordinering af leverandørprojekteringen er der fokus på koordinering af grænseflader i forhold til såvel projekt som byggeproces. Desuden er hele projektet 3D modeleret og analyseret for at gøre projektet bygbart Risiko 6 Der er kontinuerlig kontakt med brugere og øvrige interessenter. Desuden udviser Centerledelsen forståelse for byggeriets fasemodel og udøver ledelse i forhold til ønsker om ændringer fra brugerne. Risiko 11 Der er tilknyttet en professionel byggeledelse. Byggeledelsen har løbende fokus på om der leveres tilstrækkeligt i forhold til projektopfølgning og fagtilsyn. Der er indkøbt programmet Dalux Field til at administrere projektet. Til den løbende økonomiopfølgning er tilknyttet en intern controller til at følge og afrapportere økonomiske forhold. Endelig vurderes det løbende om der i projektorganisationen forefindes de rigtige kompetencer og resurser, herunder om eksempelvis projektopfølgningen fungerer tilfredsstillende. Risiko 7 Der er kontinuerlig kontakt med planmyndighed og bygningsmyndighed. I udbudet er der desuden angivet og afsat tid til en proces for facademockup en, hvor der også er søgt afsat rimelig tid til en godkendelse hos Roskilde Kommune. 13

114 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -14 af 25 Endelig er der afsat en dedikeret reserve til evt. myndighedskrav i forbindelse med materialevalg og supplerende beplantning. Risiko 25 Bygherre har bekræftet, at entreprenør kan lægge bestilling af betonelementer ind hos leverandør. Der afholdes projektgennemgang med fagentreprenører med grænseflader til elementleverandør og leverandør udarbejder en projekttidsplan for elementprojektering. Endelig arbejdes der med at gøre tidsplanen realistisk for råhusentreprisen, herunder er der endvidere udarbejdet kontraktuelle bestemmelser, som giver mulighed for at parallelforskyde øvrige entreprenørers tidsplaner ved forsinkelse hos særligt råhusentreprenøren. Risiko 29 Der er indarbejdet en proces for materialegodkendelser i BSB s, som der sættes fokus på i forbindelse med projektgennemgangsmøder. Risiko 32 Der afholdes projektkoordineringsmøder med henblik op at koordinere projektet med henblik på at koordinere projektet inden de relevante bygningsdele produceres og indbygges. Risiko 30 CIMT inddrages i forbindelse med bygherremøder og projektgennemgangsmøder med henblik på at CIMT kan være tæt på byggesagen og følge denne, og derved have de bedste muligheder for at priotere og tilpasse bemanding til projektet. Risiko 18 Der har været løbende dialog om beregningsforudsætningerne for energirammeberegningen. Hvis Roskilde Kommune ønsker det afholdes møde om energirammeberegningen. I forhold til udbuddet er der endvidere fokus på at få præciseret kravet til blowerdoor test som liger tidligt samt få defineret grænseflader mellem entrepriserne. Risiko 31 Der holdes løbende kontakt til CIMT for at følge udviklingen i CIMT s krav til PKA og DAS inden for psykiatriområdet, og herunder om kravene får en betydning for projektet. Udgåede kritiske risici siden de seneste kvartalsrapporteringer 14

115 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -15 af 25 Siden indsendelse af kvartalsrapporteringen for 1. kvartal 2018 er følgende risici udgået: Risiko #13 Grænsefladen til CIMT er kompleks. Punktet udgår, idet grænsefladen er blevet afklaret under projekteringen. I stedet tilføjes nye punkter vedr. risiko for tilstrækkelige ressourcer hos CIMT samt for at der skulle introduceres krav om PKA og DAS, som beskrevet tidligere. Risiko #27 Hospitalsledelsen pålægger projektet ekstra lønomkostninger til dækning af administrative omkostninger. Dette forhold er afklaret, da projektet er blevet tilknyttet intern controller med 50% og byggechef med 25% og økonomien for dette er nu kendt. Risiko #11 vil dække over andre ressorcemæssige forhold fremadrettet. Punktet behandles på førstkommende risikoworkshop. Risiko #28 Brandstrategi er udgået, da udestående tvivlsspørgsmål omkring etablering af én hhv. to brandstander er afklaret. Punktet behandles på førstkommende risikoworkshop. Siden indsendelse af kvartalsrapporten for 4. kvartal 2017 er følgende risici udgået: Risiko #2 - ved udbuddet af de specielle installationer/funktioner i forbindelse med retspsykiatri. Risikoen udgår, da udbuddet er afsluttet, og vil blive behandlet på risikoworkshoppen i august I stedet er der oprettet en ny risiko, #32, der specifikt omhandler risici ifm. personsikringsanlæg. Risikoen behandles ligeledes på førstkommende risikoworkshop. Risiko #04 Overskridelse af det styrende budget ved licitation, og risiko #05 mangel på entreprenører/leverandører ved udbud, da licitation har været afholdt, og punkterne derfor ikke længere er aktuelle. Risiciene udgik i forbindelse med kontraktunderskrivelse af allonge i januar 2018, og blev herefter behandlet på risikoworkshop i april Ved en beklagelig fejl blev risiciene ikke nævnt i kvartalsrapporten for 1. kvartal Projekternes økonomi Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på 15

116 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -16 af 25 mødet 18. juni 2013) Ny Retspsykiatri Sct. Hans Projektets økonomi Projektet omfatter opførelsen af en retspsykiatrisk afdeling. Den samlede budgetramme incl. reserver udgør 565,9 mio. kr. (09-pl), svarende til 659,0 mio. kr. i løbende priser. Projektet er udbudt i 16 fagentrepriser. Projektet rapporteres i grupperinger omfattende: 1) Administrative byggeomkostninger. Heri indgår bl.a. omkostninger til totalrådgiver, bygherrerådgiver, byggeledelse, juridisk bistand og lønomkostninger. 2) Entrepriserne vedr. opførelsen af nybyggeriet 3) Omkostninger vedr. overfaldsalarmer, it, telefoni og løst inventar samt omkostninger i forbindelse med nedrivningen af eksisterende bygninger. 4) Kunst 5) En nyoprettet reservepulje som følge af det gunstige licitationsresultat 6) 5 % reservepuljen Byggepladsen blev startet op i marts 2018, og selve udførslen påbegyndtes i april Budgettet til IMT investeringerne i Ny Retspsykiatri Sct. Hans udgør 19,4 mio. kr. (18-pl), svarende til 16,5 mio. kr. (09-pl), hvilket er i overenstemmelse med ekspertpanelets angivelser i tilsagnsskrivelsen. 5.3 Byggeriernes økonomiske fremdrift Siden indsendelsen af udbetalingsanmodningen er det blevet besluttet at udsætte opstarten af byggepladsen med tre måneder til den 1. marts af hensyn til vejrliget. Dette gav samtidig mulighed for at afsætte ekstra tid til mængdeverificeringen, hvilket har vist sig at være hensigtsmæssigt. Udgiftsprofilen er dermed blevet forskubbet, således at de faktiske udgifter i 2017 og de forventede udgifter i 2018 er lavere end hvad der fremgår af den oprindelige investeringsprofil. Den oprindelige investeringsprofil svarer til tidspunktet for udbetalingsanmodningen i september Tidsforskydningerne har ikke ændret ved indflytnings- og ibrugtagningstidspunkterne, da der på forhånd var indlagt plads til forskydningerne i tidsplanen. 16

117 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -17 af 25 Ny Retspsykiatri Sct. Hans, mio. kr., løbende priser 5.4 Kvalitet og indhold Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt de samlede hospitaler, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne. Ny Retspsykiatri Sct. Hans Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Ny Retspsykiatri Sct. Hans siden udbetalingsanmodningen. 17

118 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -18 af Generelle principper I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger og principper. 6.1 Risikomanual Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts 2013 og indgik som bilag i kvartalsrapporten pr. 2. kvartal Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i Region Hovedstaden siden udbetalingsanmodningen. 6.5 Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad Ny Retspsykiatri Sct. Hans De i skema 1 planlagte færdiggørelsesgrader opgøres med udgangspunkt i akkumuleret forbrug primo kvartalet tillagt forrige kvartals forventede forbrug for indeværende kvartal, set i forhold til det korrigerede budget i årets priser. Den realiserede færdiggørelsesgrad i samme skema opgøres som afholdt forbrug i forhold til total budgetsum. Den oprindelige færdiggørelsesgrad i bilag D er opgjort på baggrund af den forventede finansieringsprofil fremsendt til SUM i forbindelse med udbetalingsanmodningen. Den reviderede færdiggørelsesgrad er baseret på den finansieringsprofil der ligger til grund for finansieringsprofilen på dato for kvartalsrapporten, under hensyntagen til evt. ændringer i tidsplaner. Efter indsendelsen af udbetalingsanmodningen er finansieringsprofilen blevet revideret. Det skyldes, at opstarten af byggepladsen er blevet skubbet tre måneder, da det blev besluttet at undgå opstart om vinteren. Byggepladsetableringen blev således udsat til 1. marts. Det gav samtidig rum til at køre en fornuftig mængdeverificering igennem, hvilket var hensigtsmæssigt i forhold til den krævede tid til verificeringen. Der sker løbende justering af finansieringsprofilen i forhold til forventningen af arbejdernes fremdrift. Projektet påser, at der alene betales for arbejder der er udført, således, at den økonomiske færdiggørelsesgrad et udtryk for projektets fremdrift. 18

119 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -19 af 25 Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2018 er således beregnet som de realiserede udgifter pr. 30. juni 2018 i forhold til det samlede gældende budget pr. 30. juni Forskellen i færdiggørelsesgraderne imellem bilag D og skema 1 skyldes, at bilag D er færdiggørelsesgraden beregnet ud fra priser i blandet prisindeks, mens færdiggørelsesgraderne i skema 1 er beregnet i 18-pl. 19

120 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -20 af 25 Bilag Bilag A: eksterne revisionserklæringer særskilte bilag i mødesag Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Bilag 1: Uafhængig risikovurdering af projektet, udarbejdet af Det tredje øje - særskilte fortroligt bilag i mødesag Bilag 2: Økonomi skemaer samt reserveniveau - særskilte fortroligt bilag i mødesag 20

121 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -21 af 25 21

122 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -22 af 25 Bilag B: Oversigt over projektspecifikke deponerede midler pr. 30. juni

123 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -23 af 25 23

124 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -24 af 25 Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Ny Retspsykiatri Sct. Hans 24

125 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sct. Hans kvartalsrapport 2. kvt Punkt nr kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bilag 4 - Side -25 af 25 Bilag D: Økonomisk færdiggørelse 25

126 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 1 - Side -1 af 1 Tlf: roskilde@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr Regionsrådet i Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød 10. sept Vores ref. bte Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Det Nye Rigshospital 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.639,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Herlev 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Herlev 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.692,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 614,4 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 88,2 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 636,3 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 443 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Roskilde, den 10. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

127 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 2 - Side -1 af 4 1 Den uafhængige revisors erklæring Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Vi har revideret kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 (2. kvartal 2018), for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Herlev (i det følgende kaldet Projektet) udvisende et forbrug på 1692,9 mio. kr. Kvartalsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for regioner, regionens Kasse- og Regnskabsregulativ, sædvanlig regnskabspraksis og Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne. Konklusionen er todelt således, at vores konklusion om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag udtrykkes med høj grad af sikkerhed, og vores konklusion om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget) udtrykkes med begrænset sikkerhed. Ved Projektets fremdrift og risici forstås i denne erklæringsopgave, at forventet resterende forbrug (budget) samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug (budget) og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet, vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Erklæringen er udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels Projektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Som følge heraf kan rapporteringen være uegnet til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Sundheds- og Ældreministeriet fastsatte regler. Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af Projektets fremdrift, forventet resterende forbrug (budget) og risici i tilknytning til Projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventet resterende forbrug. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag. Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed om regionens vurdering af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), samt risici knyttet hertil. Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3400 DK, undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger og fremskrivninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til Sygehusbyggeri. Revisionsfirmaet BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR danske revisorers retningslinjer

128 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 2 - Side -2 af 4 2 for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Vi har udført vores arbejde med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for: - at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender afspejler det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni 2018 i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne - at kvartalsrapporteringens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne Vi har endvidere udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne og i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Dertil har vi påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og regionens risikovurdering i tilknytning til Projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. Vi har endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har inddraget en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Omfanget af de handlinger, vi har udført ved vores gennemgang af Projektets fremdrift og risici, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for vores konklusion om det forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i rapporten Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev afsnit 4.1. vedrørende Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, hvor der beskrives overblikket over delprojekterne. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.1 Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, vedrørende delprojekt A, hvoraf det fremgår, at Byggeriet blev i forbindelse med projektering 6 måneder forsinket i forhold til oprindelig plan for igangsætning af udførsel. Frem for at afholde udgifter til forcering, er der for at opretholde kvaliteten i udførslen, i 4. kvartal truffet beslutning om at forlænge udførselstidsplanen. Forlængelsen afleder en forsinkelse i forhold til planlagt aflevering ved byggestart på ca. 3 måneder, hvorfor byggeriet nu forventes afleveret fra entreprenørerne 2. kvartal Herefter opstartes idriftsætningsarbejderne, der omfatter installation og test af IT og medicoteknisk udstyr, rengøring og indretning af bygningen samt sluttræning af personalet i anvendelse af bygningens rammer. Den endelige ibrugtagning forventes i 1. kvartal 2020.

129 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 2 - Side -3 af 4 3 Økonomiske konsekvenser som følge af justeringer i tidsplanen er modtaget vedr. apterings, gulve/murer og malerarbejder, og der udestår forhandling om disse krav. Økonomiske konsekvenser af indtrufne hændelser er ikke fuldt opgjort. Ud over de indtrufne hændelser, konstateres der løbende fejl og mangler i projektet, hvilket afleder ekstrakrav. UFO-rammen er således under pres. Fremhævelse af forhold vedrørende risikologgen Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev, afsnit Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, vedrørende risikolog. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev, afsnit Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, vedrørende risikorapporten. Heraf fremgår det, af rapportens fortrolige del, at den samlede risici anført i nedenstående risikotabel overstiger den samlede likvide reserve med 39 mio. kr. Der er således en øget risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for det resterende budget uden, at der skal træffes beslutning om anvendelse af change request katalogets muligheder. Administrationen og projektet har skærpet fokus på realiseret reservetræk samt arbejdet målrettet på at identificere yderlige ændringer inden for projektet, der kan tilvejebringe råderum i budgettet til imødegåelse af risici. Der er i den angivne risikokapitalisering ikke taget højde for, at såfremt en risiko indtræffer, så kan den have en effekt på de øvrige risici. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet.

130 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 2 - Side -4 af 4 4 Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Roskilde, den 6. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor

131 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Enhed for Byggestyring Center for Økonomi Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -1 af 26 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring KVARTALSRAPPORT KVALITETSFONDSBYGGERI 1. april juni 2018 NYT HOSPITAL HERLEV

132 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -2 af 26 2

133 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -3 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse godkendte den 18. februar 2015 anmodningen for Nyt Hospital Herlev. Efter udbetaling fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet efter fast koncept. 3

134 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -4 af Ledelseserklæring Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr. 30. juni 2018 for Region Hovedstadens igangværende Kvalitetsfondsprojekter (Nyt Hospital Herlev, Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Bispebjerg, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre samt Nyt Hospital Nordsjælland) der alle har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for de enkelte kvalitetsfondsprojekter som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den 25. september Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at: det enkelte projekts kvartalsrapportering giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko vedrørende de igangværende anlægsprojekter finansieret ved kvalitetsfondsmidler kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojekterne med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr. udgangen af kvartalet såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i overensstemmelse med gældende administrative regler såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen vedr. projekterne fremgår af afsnit 3 i det enkelte projekts kvartalsrapportering. Hillerød, september 2018 Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Jens Gordon Clausen Koncerndirektør 4

135 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -5 af Revisionserklæring Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Herlev i 2. kvartal Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2018 for samtlige af regionens kvalitetsfondsfinansierede projekter. Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået kvartalsrapporten og har den 6. septeber 2018 fremsendt udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Herlev, der såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form, vil blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Erklæringerne er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Uddrag fra revisorerklæring vedrørende Nyt Hospital Herlev: Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i rapporten Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev afsnit 4.1. vedrørende Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, hvor der beskrives overblikket over delprojekterne. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.1 Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, vedrørende delprojekt A, hvoraf det fremgår, at Byggeriet blev i forbindelse med projektering 6 måneder forsinket i forhold til oprindelig plan for igangsætning af udførsel. Frem for 5

136 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -6 af 26 at afholde udgifter til forcering, er der for at opretholde kvaliteten i udførslen, i 4. kvartal truffet beslutning om at forlænge udførselstidsplanen. Forlængelsen afleder en forsinkelse i forhold til planlagt aflevering ved byggestart på ca. 3 måneder, hvorfor byggeriet nu forventes afleveret fra entreprenørerne 2. kvartal Herefter opstartes idriftsætningsarbejderne, der omfatter installation og test af IT og medicoteknisk udstyr, rengøring og indretning af bygningen samt sluttræning af personalet i anvendelse af bygningens rammer. Den endelige ibrugtagning forventes i 1. kvartal Økonomiske konsekvenser som følge af justeringer i tidsplanen er modtaget vedr. apterings, gulve/murer og malerarbejder, og der udestår forhandling om disse krav. Økonomiske konsekvenser af indtrufne hændelser er ikke fuldt opgjort. Ud over de indtrufne hændelser, konstateres der løbende fejl og mangler i projektet, hvilket afleder ekstrakrav. UFO-rammen er således under pres. Fremhævelse af forhold vedrørende risikologgen Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev, afsnit Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, vedrørende risikolog. Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Herlev, afsnit Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018, vedrørende risikorapporten. Heraf fremgår det, af rapportens fortrolige del, at den samlede risici anført i nedenstående risikotabel overstiger den samlede likvide reserve med 39 mio. kr. Der er således en øget risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for det resterende budget uden, at der skal træffes beslutning om anvendelse af change request katalogets muligheder. Administrationen og projektet har skærpet fokus på realiseret reservetræk samt arbejdet målrettet på at identificere yderlige ændringer inden for projektet, der kan tilvejebringe råderum i budgettet til imødegåelse af risici. Der er i den angivne risikokapitalisering ikke taget højde for, at såfremt en risiko indtræffer, så kan den have en effekt på de øvrige risici. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Revisionserklæringen fremgår i sin helhed af bilag til mødesagen. 6

137 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -7 af Overblik Der er i Nyt Hospital Herlev indtruffet en mindre forsinkelse i udførslen, hvilket påvirke den endelig ibrugtagningsdato med ca. 5 måneder. Projektet forventes at realiseres inden for den samlede ramme med den planlagte kvalitet. Den forsinkede ibrugtagning vil ikke have indvirkning på den samlede kliniske drift på Herlev og Gentofte Hospital. Der er i perioden indtruffet hændelser i udførslen der udfordre den oprettede udførselstidsplan. Alle projektets parter arbejder dog målrettet på løsninger der kan reducere risikoen for yderlige forsinkelser. jf. kvartalsrapportens afsnit om risici, at der er et forhøjet risikobillede for projektet pr. 2. kvartal Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2018 Kvalitetsfondsbyggeriet på Herlev Hospital omfatter opførelsen af en Kvinde-barn-bygning og en Fælles Akut Modtagelse (delprojekt A). Byggeriet udgør ca m² og placeres syd for de eksisterende hospitalsbygninger. Kvinde-barn-centret skal tilbyde rolige, moderne og familieorienterede rammer. Dertil etableres omkring 900 nye P-pladser, heraf 524 P-pladser i et parkeringshus i den sydlige del af hospitalsområdet, og de resterende ca. 400 P-pladser i terræn. Byggeriet blev i forbindelse med projektering 6 måneder forsinket i forhold til oprindelig plan for igangsætning af udførsel. Frem for at afholde udgifter til forcering, er der for opretholde kvaliteten i udførslen, i 4 kvartal truffet beslutning om at forlænge udførselstidsplanen. Forlængelsen blev officielt meldt ud til entreprenørerne i marts Forlængelsen afleder en forsinkelse i forhold til planlagt aflevering ved byggestart på ca. 3 måneder, hvorfor byggeriet nu forventes afleveret fra entreprenørerne 2. kvartal Herefter opstartets idriftsætningsarbejderne der omfatter installation og test af IT og medicoteknisk udstyr, rengøring og indretning af bygningen samt sluttræning af personalet i anvendelse af bygningens rammer. Den endelige ibrugtagning forventes i 1. kvartal Særskilt delprojekt B omfatter m² udvidelse af servicebygningen med efterfølgende ombygning. Endvidere er kapellet udvidet med 110 m² mens der er foretaget opgradering af centrale teknik- og forsyningsanlæg. Projektet omfatter desuden etablering af spildevandsrensningsanlæg på 530 m². 7

138 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -8 af 26 Projektet omfatter ligeledes medicoteknik, it og inventar, herunder AGVteknologi (automated guided vehicles) hvilket styres i det særskilte delprojekt C. Endeligt styres tværgående emner såsom bygherrens administration, ledelse og bygherrerådgivning i delprojekt E, mens opfølgning på budget til byggeledelsens timer varetages i delprojekt D. Projektet har afsluttet delprojekterne Arkaden og renovering af arkaden der omfattede køb og istandsættelse af den tidligere sygeplejeskole, til brug for administration, forskning mv. I forbindelse med politisk godkendelse af Steno Diabetes Center Copenhagen blev ligeledes godkendt, at Arkadebygningen skulle rives ned for etablering at byggefelt til etablering af SDCC bygningen. Bygningen er fraflyttet i november 2017 og nedrevet i forsommeren Reallokering af funktioner er muliggjort ved en samlet rokade af funktioner fra Arkade bygningen til dels Gentofte matriklen, eksisterende bygninger på samt midlertidige pavillioner på Herlev matriklen. Muligheden for anvendelse af Gentofte matriklen til blandt andet administrative funktioner er muliggjort i forbindelse med fusionen af Herlev Hospital og Gentofte Hospital i Endeligt er delprojekt 103, der omfattede ombygning af det eksisterende sengetårns etage 103 til kardiologiske senge ligeledes afsluttet. Projektet har et samlet budget på mio. kr. i (09-pl). Dertil kommer en udvidelse i investeringsbudgettet på 40 mio. kr., svarende til projektets andel af Statens energilånepulje. Byggeledelse på samtlige byggeprojekter på Herlev Hospital forestås af Sweco A/S (tidligere Grontmij) samt Hou og Partnere, mens projektets bygherrerådgivning varetages af Niras A/S. Delprojekt A - Akuthus og kvindebarn Råhusentreprenøren påbegyndte den 14. december 2015 opførelse af råhus og har afsluttet kontraktarbejderne på hovedbygninger og forbindelsesgange til eksisterende hospital. Projektafdelingen har i juni indgået forlig med råhusentreprenør om fremsendte tidsplanskrav. Anlægsarbejder i lysgårde er i afsluttende fase og etablering af grønne tage er under udførsel. Anlægsarbejder bl.a. i forbindelse med etablering af rundkørsel ved fremtidig indgang fra øst opstartes sommer 2018, anlægsarbejder i nordlig og sydlig shunt opstartes i 1. kvartal Bortkørsel af overskudsjord er opstartet. Der er udsendt justeret tidsplan til entreprenørerne primo marts Tidsplanen indeholder forlænget afleveringsterminen på de to bygninger akutmodtagelsen (blok 4) og kvinde-barn bygningen (blok 3), således at 8

139 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -9 af 26 den samlede aflevering udskydes til maj Dette er vurderet nødvendigt for at fastholde kvalitet i udførselsprocesserne. Installationsarbejderne følges tæt med tydelig tilbagemelding til entreprenør i tilfælde af mangelfuldt udført arbejde. Der er løbende dialog med den spanske direktion om handleplaner for opretning af konstaterede mangler samt reduktion af fremdrettet mangelfuld udførsel. Der konstateres dog fortsat problemer med rettidig komplet aflevering af områder samt forsinkelser i materiale leverancer hvilket påvirker den samlede udførselsplanlægning. Der er i perioden konstateret fejl i udførelsen af forstærkninger på alle baderum. De udførte forstærkninger opfylder ikke kravene til belastning beskrevet i projektet. Der er iværksat syn og skøn og udbedring samt indledt proces der klarklægger ansvar for fejlen. Udbedring af fejlen er igangsat ved særskilt team på byggepladsen således at forsinkelser i øvrige arbejder begrænses. Der er endvidere i perioden konstateret problemstillinger med overholdelse af udbudsmaterialets lydkrav i både sengebygningen og kvinde-barn bygningen (blok 3). For at forhindre forplantning af lyde fra gangarealer til rum, fræses der en fuge i gulv ved væg mellem gang og rum. Der er flere steder konstateret, at fugen ikke er skåret i den aftalte dybde. Dette påvirker overholdelsen af lydkravene. Den indledende vurdering har været, at problemet er meget lille ved sengestuer, men udbredt andre steder i bygningen. Derfor er foretaget en systematisk gennemgang ved lydprøver for at afdække omfanget af problemet. I forbindelse med udbedring af fejlen vedr. lydfuger i blok 3, er flere gulvvarmeslanger skåret over. Sagen er meldt til forsikringen som entreprenør fejl. Konsortiet og Inabensa er bedt om at komme med en plan for udbedring. Der er flere metoder for reperationer, enten en opbrydning af gulvene for udskiftning af slangerne alternativt en opbrydning i de områder hvor overskæring sket for at kunne foretage lokale reperationer. Der afventes svar fra forsikringen i forhold til hvorledes udbedringen af de ødelagte gulvvarmeslanger skal repareres. Der er således risiko for yderlige forsinkelser som konsekvens af de indtrufne hændelser. Alle parter arbejder dog målrettet efter at overholde den oprettede tidsplan. Ud over de konstaterede fejl vurderes entreprenørernes udførte arbejde overordnet at have en tilfredsstillende kvalitet og forcering er fravalgt for at kunne fastholde denne. Ved tilkøb af yderlige byggeledelse, ekstra ressourcer fra totalrådgiver samt ved ekstra fagtilsyn og kontrol, følges der kontinuerligt op på, at kvaliteten af det udførte arbejde er tilfredsstillende. Ved byggemøder påtales mangler straks overfor de udførende. Økonomiske konsekvenser som følge af justeringer i tidsplanen er modtaget vedr. apterings, gulve/murer- og malerarbejder og der udestår forhandling om disse krav. Økonomiske konsekvenser af indtrufne hændelser er ikke fuldt opgjort. 9

140 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -10 af 26 Ud over de indtrufne hændelser, konstateres der løbende fejl og mangler i projektet, hvilket afleder ekstrakrav. UFO-rammen er således under pres. Rådgiver har forsikringsanmeldt nogle af de anmeldte fejl. Der er aftalt skyggevoldgiftssager med installationsentreprenør mens der er indledt voldgiftssag med gulventreprenøren. Skyggevoldgiftssager omhandler fremsendelse og besvarelse af juridiske klageskrifter udenfor voldgiftsretten. Der afholdes hver 14. dag projektopfølgningsmøde med deltagelse af konsortiet, byggeledelse og projektafdeling. Væsentlige projektforhold, tekniske forespørgsler og ændringer med plan for afklaring drøftes. Konsortiets tilsynsindsats er fortsat tilfredsstillende og der er tilkøbt ekstra fagtilsyn på installationsområdet for at kunne udføre tilstrækkelige kontroller af det udførte arbejde. Ligeledes er byggeledelsen tilført flere ressourcer på installationsområdet og der er tilkøbt bygherretilsyn for at få en ekstern vurdering af de udførte installationer. Samarbejdet med konsortiet og byggeledelsen fungerer tilfredsstillende dog har det været udfordret pga. forsinkelser og udfordringer med installationsog apteringsentrepriserne. P-hus med 524 pladser er ibrugtaget primo marts Planlægnings- og koordineringsarbejdet vedr. indflytning i nybyggeriet er igangsat. Der er ansat en projektleder til flyttekoordinering. Koordineringen sker med rådgivning fra den centralt forhandlede flytterådgivningsaftale med det canadiske HCR Der arbejdes på en konkretisering og detailplanlægning af aktiviteter i forbindelse med afprøvning og klargøring af bygninger til klinisk drift. De enkelte aktiviteter omfatter bl.a. installation af udstyr, afprøvning af udstyr og test af IT systemer. Klinisk personale, driftsafdeling og IT/medico-afdeling inddrages således tidligt i processen. Aktiviteterne i forbindelse med klargøring til drift og efterfølgende indflytning indgår i den overordnede tidsplan. Udkast til overordnet tidsplan for indflytning i akuthuset og kvinde/barn-centret er under udarbejdelse og forventes klar i 3. kvartal Arbejdet med hospitalets generalplan pågår fortsat. Generalplanen skal klarlægge den optimale udnyttelse af de fysiske rammer i nybyggeriet og de eksisterende bygninger på både Herlev og Gentofte matriklen. Der forventes ændringer i den regionale hospitalsplan, som vil have indflydelse på hospitalets arbejde med udnyttelsen af de fysiske rammer. Den regionale hospitalsplan forventes vedtaget i løbet af efteråret Sideløbende 10

141 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -11 af 26 arbejdes med konkretisering af effektiviseringsgevinster i samarbejde med hospitalets analyse- og planlægningsenhed. Ibrugtagningen forventes forlænget frem til februar/marts 2020 idet ændret leveranceplan for Sterilcentral Herlev har en afledt effekt på ibrugtagning af FAM. Indkøringsplanen for sterilcentralen er ændret da der er erfaret problemer med fastholdelse af medarbejderne i Sterilcentralen på Gentofte matriklen idet disse har søgt til de nye sterilcentraler. I henhold til oprindelige leveranceplan skulle FAM på Herlev starte med at modtage leverancer fra Herlev sterilcentral, men for at sikre fortsat drift på Gentofte matriklen planlægges de første leverancer fra Herlev sterilcentral således til Gentofte. Totalrådgivning for delprojekt A, varetages af et konsortium med Henning Larsen Architects A/S, Friis og Moltke A/S, Orbicon A/S, NNE Pharmaplan A/S og Norconsult A/S med underrådgivere Brunsgaard & Lauersen Arkitekter ApS og SLA A/S. Delprojekt B - udvidelse og ombygning af servicebygning og kapel Delprojekt B omfatter en udvidelse og ombygning af servicebygningen samt en nu afsluttet udvidelse af kapellet på Herlev Hospitals matrikel. Arbejderne med servicebygningen blev igangsat primo Tilbygningen blev afleveret den 31. august Klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) er flyttet ind i de nye lokaler og det indkøbte automatiseringsudstyr er i drift. Der har været udfordringer med ibrugtagningen af den nye fuldautomatiske varemodtagelse i servicebygningen, hvilket skyldes dels organisations- og personale-udfordringer, dels IT-problemer og dels AGV-robotters følsomhed overfor fysiske ændringer i køreveje samt mere trafik end forudsat i programmeringen. Der pågår fortsat arbejde med fejlrettelser og ændringer, som anses for nødvendige for at varemodtagelsen kan fungere optimalt ved ibrugtagning af den nye akutmodtagelse. Blandt andet har været konstateret fejl i gulve der udsættes for truckkørsel, mens der er konstateret fejl i CTS systemet. Fejlsøgning og dermed ansvar vedr. fejl i CTS systemet pågår fortsat. Ombygning af den eksisterende servicebygning er ændret i forhold til det oprindeligt udbudte projekt. Det har været nødvendigt at udføre ombygningen i 3 etaper, da KMA har skulle skal være i drift. Ombygning af den første etape, som primært er kontorer er afsluttet og personalet er flyttet ind. Ombygningen af 2. etape, som består af 3 mindre delområder er afsluttet i 2. kvartal Der er sket indflytning i delområde 2 primo maj. Således udestår alene ombygning af delområde 3 der blandt andet omfatter etablering 11

142 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -12 af 26 af en ny vareelevator. Den ændrede byggetakt har betydet af de afsluttende ombygningsarbejder ikke længere er afhængige af færdiggørelse af Sterilcentral projektet ved Herlev Hospital, hvorved de samlede ombygningsarbejder forventes afsluttet ultimo 2018, men efterfølgende ibrugtagning primo Aflevering af kølecentraler er udført ultimo februar Det har været nødvendigt at re-designe køleprojektet i forhold til det udbudte pga. ændringer i sterilcentralens kælderniveau, hvor kølecentralerne er placeret. Det ændrede design har medført ændret rørføring med ekstraarbejder til følgende. Ligeledes har en række bygherretilkøb medført mange ekstraarbejder, som har presset DPB s økonomiske ramme. Projektafdelingen er ved at afdække om rådgiver har lavet tilstrækkelig og rettidig koordinering af udførelsen af sterilcentralprojektet og køleentreprisen, herunder ændringer i udbudsmateriale og tegninger. Højspændingsentreprisen er afleveret i april Totalrådgiver i delprojekt B er Niras (tidligere Alectia A/S) med underrådgiver C.F. Møller A/S. Spildevandsprojekt OPI (Offentlig Privat Innovations samarbejde) samarbejde om etablering af nyt spildevandsrensningsanlæg, der delvist har været finansieret af midler fra Kvalitetsfonden er fuldt idriftsat og behandler nu alt spildevand fra hospitalet. Analyser viser, at det rensede spildevand overholder den ønskede rensningsgrad Der pågår fortsat drøftelse med Herlev Kommune og Hovedstadsområdets Forsyningsselskab med henblik på at opnå tilladelse til at udlede det rensede spildevand til Kagsåen i stedet for det nuværende fælleskommunale rensningsanlæg, er endnu ikke afsluttet. Delprojekt C - Medico og inventar anskaffelser Delprojekt C omfatter bygherreleverancer inden for medicoudstyr, IT, telefoni, og inventar til nybyggeriet dvs. både til delprojekt A og B. Indkøb og installation til delprojekt B er afsluttet. Der pågår detailplanlægning vedr. udbud og indkøb af medicoudstyr og inventar til delprojekt A. Planlægningen sker i tæt koordinering med konsortiet, byggeledelse, driftsafdeling og Regions Hovedstadens Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT). 12

143 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -13 af 26 Der afholdes løbende møder med konsortiet og byggeledelse med henblik på koordinering af leverancer, montering, installation samt godkendelse af materialer og installationstyper. Der er dialog med Det Ny Rigshospital om samarbejde vedr. indkøb af løst inventar primært møbler. Der pågår endvidere dialog med Nyt Hospital Bispebjerg om fælles udbud for anskaffelse af scannere til de to projekter. CIMT har analyseret dækning af mobilt netværk i delprojekt A og anvist nødvendig Wi-Fi dækning, så sundhedsplatformen virker alle steder i bygningen. Konsortiet opgraderer installationsprojektet til fuld dækning på CIMT s anvisning. Projekt for etablering af vareforsyning til akuthuset (AGV-etape 2) er igangsat. Relevante interessenter er inddraget: CIMT, hospitalets serviceafdeling, som skal overtage driften af den samlede varemodtagelse samt den regionale logistikafdeling. Arbejdet med fastlæggelse af interessenternes roller, tidsplan med milepæle, vurdering af nødvendige kompetencer og projektets risici pågår. Projektet er forankret hos hospitalsdirektionen og arbejdet med at fastlægge en klar rolle- og opgavefordeling pågår for at sikre en succesfuld implementering og overdragelse til drift. 5. Rapportering I Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter arbejdes der med risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og tilhørende risikomanual. De projektspecifikke udmøntninger af de regionale retningslinjer er beskrevet i de projektspecifikke projekthåndbøger. Der arbejdes I Nyt Hospital Herlev målrettet og fokuseret med risikostyring for kvalitetsfondsprojektet. Der er en god risikokultur, samt velfungerende processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og forebyggende handlinger.. Samtlige kvalitetsfondsfinansierede projekter i Region Hovedstaden fører Risikolog i systemet Exonaut Risk. Administrationen kan oplyse, at der løbende foretages vurderinger af kvaliteten af rapportering på kvalitetsfondsbyggerierne. Der er foretaget en af byggeorganisation ekstern vurdering af risikorapporteringen for projektet, se fortroligt bilag til mødesag. 13

144 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -14 af Risikorapport kvartalsrapportering for 2. kvartal 2018 for Nyt Hospital Herlev Region Hovedstadens vurdering af projektets samlede risikoprofil Region Hovedstaden har foretaget en samlet vurdering af projektets risikoprofil. Vurderingen omfatter risici for at projektet ikke realiseres inden for den fastlagte ramme, med den forventede kvalitet til den aftalte tid. Af rapportens fortrolige del fremgår det, at den samlede sum af risici anført i nedenstående risikotabel overstiger den samlede likvide reserve med 39 mio.kr. Der er således en øget risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for det resterende budget uden at der skal træffes beslutning om anvendelse af change request katalogets muligheder. Administrationen og projektet har skærpet fokus på realiseret reservetræk samt arbejdet målrettet på at identificere yderlige ændringer inden for projektet der kan tilvejebringe råderum i budgettet til imødegåelse af risici. Der er i den angivne risikokapitalisering ikke taget højde for, at såfremt en risiko indtræffer, så kan den have en effekt på de øvrige risici. Vurderingen skal ses i sammenhæng med det tredje øjes (DTØ) erklæring om projektets risikoprofil, der konkluderer: Det vurderes samlet set, at projektets samlede reserver ved udgangen af 2. kvartal 2018 er væsentligt under pres sammenholdt dels med projektets risikolog, henset til længden af den resterende byggerperiode samt de aktuelle udfordringer med håndtering af byggeprocessen og risikoen for tvister med entreprenørerne. Det vil som følge heraf, efter DTØ s vurdering, være nødvendigt, at konkretisere de muligheder der er i projektet for at tilføre yderligere reserer eller besparelsesmuligheder for at kunne modstå eventuelt yderligere reservepres Det er påset, at projektet afholder risikoworkshops i henhold til projektets styringsmanual. Ved deltagelse i workshops er konstateret, at der arbejdes systematisk med vurdering af identificerede risici samt identificering af nye risici der kan påvirke projektet fremadrettet under hensyntagen til projektets stade samt udefrakommende faktorer der kan påvirke projektets økonomi, kvalitet og fremdrift. Projektet har i sit risikoarbejde fokus på de identificerede risicis påvirkning på projektets fremdrift, således at der iværksættes nødvendige tiltag der begrænser risiko for fordyrende stilstand under udførsel. Projektorganisationen og byggeledelsen har fortsat fokus på at sikre, at tekniske forespørgsler besvares rettidigt, således at risiko for nye 14

145 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -15 af 26 tidsplanskrav begrænses. Der sker fortsat løbende evaluering af behovet for styrkelse af byggeledelse og fagtilsyn i forbindelse med udførslen af DPA. Regionen er enig i projektets fokuspunkter samt de iværksatte tiltag. Der er i Region Hovedstaden truffet beslutning om etablering af diabetes centeret Steno på Herlev matriklen (SDCC). Projektledelsen for etableringen af SDCC nybyg er forankret ved Herlev Gentofte Hospital, hvorfor den videre planlægning af byggeriet sker i tæt samarbejde mellem SDCC projektet og Nyt Hospital Herlev. Projektet har forelagt risikovurdering af Steno byggeriets påvirkning på Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev. Administrationen er enig i projektets risikovurdering af snitfladerne mellem de to projekter. Det er Administrationens samlede vurdering, at projektet arbejder systematisk med projektets risici i henhold til gældende risikostyringsmanual således at projektet kan realiseres inden for den fastsatte økonomiske ramme, til den ønskede kvalitet samt uden væsentlige forsinkelser. Risikorapportering Nedenstående risikorapportering for Nyt Hospital Herlev for 2. kvartal 2018 er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med byggeledelsen og NIRAS (bygherrerådgiver). I 2. kvartal 2018 blev der afholdt risikoworkshop den 25. juni Næste planlagte risikoworkshop er afholdes i 3. kvartal Der er i 2. kvartal udgået 3 risici fra loggen. Projektets 7 aktuelle risici fremgår af nedenstående oversigt. Id Event Date Cost Quality Time 36 Der er risiko for at der kommer mange krav om ekstra betaling fra entreprenører under byggefasen. Og risiko for at opdage væsentlige fejl og mangler i projektet Der er risiko for at entreprenørerne ikke leverer de kontraktmæssige ydelser og risiko for at de laver fejl i udførelsen. Risikoen gælder alle entreprenørerer. 43 Der er risiko for at byggeprioden skal forlænges med 3 måneder. 42 Der er risiko for forsinket ibrugtagning af bygninger og forlænget periode til test-og indkøring efter

146 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -16 af 26 Id Event Date Cost Quality Time eller i forbindelse med aflevering. 33 Der er risiko for at projektopfølgning og afklaring under byggefasen er for langsom. Risikoen omfatter både rådgivere og BL og BH på tværs af alle delprojekter. Især forhøjet risiko på installationsfagene sfa. utilstrækkelige ressourcer hos TR. 40 Der er risiko for at der skal indarbejdes brugerønsker i byggefasen. 37 Der er risiko for at en eller flere entreprenører går konkurs. Risikoen er relevant både på projektniveau og på porteføljeniveau Der foreligger gennemarbejdede handlingsplaner med forebyggende handlinger for samtlige identificerede risici. Risiko 36 Før byggestart på nye entrepriser afholdes projektgranskningsmøder, hvor projektet gennemgås detaljeret sammen med entreprenører for at afdække evt. fejl og mangler. Projektet har endvidere udvidet organisationen med en assisterende projektleder til varetagelse af den løbende dialog med byggeledelse og totalrådgiver. For at begrænse sårbarhed ved nøglepersoner, har bygherre-organisationen senest udvidet med yderligere 2 erfarne arkitekter der kan indgå i den løbende dialog og overvågning. Bygherrerådgiver bidrager også aktivt. Der arbejdes struktureret med analyse og årsagsforklaring af identificerede ekstra arbejder. For rettidig identifikation af væsentlige mangler, arbejdes endvidere med strategi for anvendelse af mock-ups af væsentligste rum og områder i byggeriet hvor teknisk afdeling inddrages i den løbende evaluering. Risiko 41 Det er føres skærpet fagtilsyn i forbindelse apteringen og installationsarbejder. Der er tæt opfølgning på arbejdstidsplaner for at påse at der er den fornødne fremdrift. Udførselsplaner er opdelt i intervaller på 14 dage, så rettidig opfølgning sikres. Projektafdelingen har fokus på at sikre, at byggeledelse og fagtilsynet er fysisk til stede på byggepladsen og har faste aftalte mødetider for hurtigt at kunne afklare spørgsmål fra installationsentrepriserne. 16

147 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -17 af 26 Risiko 43 Der er udarbejdet og offentliggjort ny arbejdstidsplan hvor der er indlagt mere tid til alle delprocesser for installationsarbejder. Der foretages fortsat meget tæt opfølgning på alle installationsarbejder, med ekstra tilsyn fra rådgivere såvel som bygherre. Der afholdes hver 14. dag gennemgangsmøder for evaluering af det udførte arbejde med deltagelse af tilsyn, byggeledelse og entreprenør. På møderne gennemgås områderne med dokumentation ved billeder af hvad der skal udbedres eller hvad der mangler, således at de enkelte teams på pladsen får klar besked. Risiko 42 Der arbejdes på at begrænse følgevirkningen af forsinkelser i sterilcentralprojektet samt nødvendig ændret idriftsætning af denne. Yderligere bør det afklares hvilke konsekvenser det får for ibrugtagningen, hvis der sker forsinkelser i etablering af det regionalt finansierede nødstrømsanlæg, og anlægget således ikke er færdigt til åbningen af FAM, herunder muligheden for at gennemføre test særskilt for DPA forud for ibrugtagning. Der er planlagt at ansætte en projektleder hos CIMT, der skal stå for koordinering af flytteopgaven under DPA med nødvendige ressourcer internt hos CIMT og de øvrige regionale byggeprojekter. Tæt koordinering med de involverede parter er nødvendig, der er aftalt månedlige møder med CIMT, konsortiet, og byggeledelsen for at følge op og koordinere ift. byggeprocessen. Byggeledelsens kompetencer inden for tidsplanlægning anvendes for at få overblik over alle aktiviteter og deres indbyrdes afhængigheder, både ved levering af bygherreleverancer og ved test og afprøvning af bygniner. Indkøbsafdelingen inddrages efter behov for at får overblik over udbudsproces og leveringstider på udstyr. Risiko 37 Der er i samarbejde med Kammeradvokaten udarbejdet en konkurskøreplan for DPA. Med udgangspunkt i byggeriets fremdrift planlægges løbende opfølgning på mulige handlemuligheder. Bygherrerådgiver udarbejder desuden vurdering af leverandør med udgangspunkt i konkrete indikatorer for evt. vanskeligheder fx ift. betalinger. Risiko 33 I starten af byggefasen under delprojekt A, Akuthus mv., er indhentet juridisk rådgivning, således at byggeledelse, rådgivere og bygherre har viden om korrekt håndtering af krav fra entreprenører. Endvidere indhentes juridisk rådgivning løbende ved behov. 17

148 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -18 af 26 I takt med at antallet af samtidige entrepriser er steget, er ressourcen hos totalrådgiver og byggeledelse øvet, således at der sker rettidig koordinering og planlægning. Byggepladsen er udvidet, således at totalrådgiver har fast kontor her, og således er tilstedet på pladsen, således at der kan sikres hurtig afklaring af spørgsmål fra entreprenørerne. Der er afholdt opstarts workshop mellem bygherrerådgiver, BL, BH med fokus på udførelse af DPA. Herved er partnerne introduceret for hinanden, for at fastlægge klare retningslinjer for gennemførelse af byggesagen. Efterfølgende afholdes procesplansmøder med deltagelse af byggeledelsen og entreprenørerne, hvor udførselsplan for de enkelte områder gennemgås inden igangsætning. Ved løbende trivselsmåling på byggepladsen, er der fokus på samarbejdsklimaet mellem byggeriets interessenter. I drejebog for DPA, er kommunikationsveje ml. rådgiver, BL og BH fastlagt, herunder hvornår BH skal inddrages i beslutningsprocessen. Udgåede kritiske risici siden seneste kvartalsrapportering Risiko 29 Der er risiko for at der i byggeprocessen rejses mange tekniske spørgsmål afledt af udbudsmaterialet, med behov for klinisk afklaring. Risikoen udgår idet der ikke har været problemer med langsom afklaring af på spørgsmål, der kræver svar/involvering af klinikere. Der har indtil nu kun været få eksempler på denne type spørgsmål og alle har kunnet afklares hurtigt. Risiko 35 Der er risiko for at BOI ligger over den regionale PL-sats. Risikoen er relevant både på projektniveau og på porteføljeniveau. Risikoen udgår af loggen. Udgiften til indeksering er stort estimeret og budget er reserveret under DPA. Risiko 31 Der er risiko for at der opstår forsinkelse og øgede omkostninger for nybyggeriet pga. sammenfaldende byggeri med letbanen. Etableringen af letbanen vurderes ikke længere at udgøre en risiko for NHH. Letbanens tidsplanen er udskudt til efter nybyggeriet er færdigt. Ledningsomlægninger der skal udføres mens NHH bygges, er kendte opgaver der kræver koordinering og kan håndteres inden for UFO og regional bevilling. 5.2 Overordnet ramme for økonomistyring 18

149 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -19 af 26 Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på mødet 18. juni 2013). De udarbejdede samlede budgetter er baseret på de godkendte satser for prisog lønfremskrivning, der forelå på rapporteringstidspunktet Nyt Hospital Herlev Projektets økonomi Projektøkonomien er opdelt i flere mindre projekter. Flere delprojekter er afsluttet, mens nedenstående fortsat er i gang. Delprojekt A omfatter etablering af Akuthus samt mor-barn center. Den samlede projektsum direkte allokeret til entreprise i delprojekt A udgør pr. 30. juni 2018 ca ,50 (09-pl). Projektet er udbudt i 16 fagentrepriser samt en særskilt entreprise vedrørende P-huset. Entrepriserne rapporteres i grupperinger omfattende: 1) Råhus, facadelukning, aptering 2) Installationer, indvendige arbejder (murer/gulv, maler, skiltning, el, elevator, CTS, VVS, ventilation, rørpost) 3) Anlægsarbejder, byggeplads, p-hus (Gartner, byggeplads, skurby, p-hus) 4) Rådgivning, fremskudte anlægsarbejder, kunst, indeksering samt UFO reserver til udførselsfasen. Delprojekt B s budget udgør 349,2 mio. kr. (09PL) Udvidelse er afsluttet med en række ekstraarbejder i den afsluttende fase. Ekstraarbejderne i projektet har dels relateret sig en række bygherretilvalg, nødvendige ændringer i forbindelse med kølecentralen samt ekstra rådgivning afledt heraf. Delprojekt C udgør den tværgående håndtering af IMT investeringer i Nyt Hospital Herlev. Det samlede budget er styrket til 270 mio. kr. i 09-pl, hvilket er 20 mio. kr. højere end ekspertpanelets angivelser i tilsagnsskrivelsen. Budget til delprojekt D (byggeledelse) er fastlagt ud fra forventet timeforbrug på delområderne logistik, råhus, aptering, installationer, mv. Der følges løbende op på timeforbruget i forhold til det budgetterede. I 2018 tilføres der fortsat ekstra ressourcer til byggeleder til installationsentrepriser. Delprojekt E indeholder budget til tværgående udgifter og omkostninger, som ikke er indeholdt i delprojekternes entrepriser fx ledningsomlægninger 19

150 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -20 af 26 og interimsarbejder på byggepladsen. Derudover dækker delprojekt E forarbejder, projektkonkurrence, bygherrens administration, bygherrerådgivning og øvrige eksterne rådgivere og konsulenter. 5.3 Byggeriernes økonomiske fremdrift Fremdriften i begge projekter forløber generelt planmæssigt, hvilket også er illustreret i nedenstående figurer. Der forekommer mindre afvigelser. Den oprindelige investeringsprofil svarer til tidspunktet for udbetalingsanmodning. 5.4 Kvalitet og indhold Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt det samlede hospital, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne. Nyt Hospital Herlev Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Nyt Hospital Herlev siden udbetalingsanmodningen blev godkendt af Regionsrådet i juni

151 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -21 af Generelle principper I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger og principper. 6.1 Risikomanual Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts 2013 og indgik som bilag i kvartalsrapporten pr. 2. kvartal Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i Region Hovedstaden siden seneste kvartalsrapport. Reviderede regionale byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual er godkendt af regionsrådet i 2. kvartal Fordelingsprincipper økonomiske grænseflader Nyt Hospital Herlev Kvalitetsfondens andel af sterilcentral I forbindelse med etablering af henholdsvis Kvalitetsfondsprojekter for Nyt Herlev Hospital, Delprojekt B (udvidelse af eksisterende Servicebygning) og den regionalt finansierede Sterilcentral, placeret på Herlev Hospital (RSH), er der en række aktiviteter, placeret i RSH der vedrører funktionerne i Delprojekt B, hvorfor der er aftalt medfinansiering på 25 mio. kr. finansieret af Delprojekt B s økonomiske ramme. De i RSH planlagt aktiviteter, som direkte er relateret til opgaver der budgetog opgavemæssigt er tilknyttet Delprojekt B omfatter; fælles Elforsyningsarbejder på højspændingsring og transformatorer, forberedende arbejder for tilslutning til eksisterende vest-tunnel af hensyn til overordnet varelevering og AGV-kørsel, etablering af automatiske vognbaner (bufferareal) i niveau 02, som er en del af det automatiske transportanlæg i Delprojekt B samt tværgående shuttlekran til betjening af disse vognbaner. Endvidere er foretaget større udgravningsdybde i RSH som konsekvens af fælles kølecentral, forstærkning af tagflade i RSH hvor tørkølere der alene vedrører delprojekt B er placeret, samt støjskærme relaterende til disse tørkølere. 21

152 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -22 af Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad Nyt Hospital Herlev De i skema 1 planlagte færdiggørelsesgrader opgøres med udgangspunkt i akkumulerede forbrug primo kvartalet tillagt forrige kvartalsrapports bilag B s forventede forbrug for indeværende kvartal, set i forhold til det korrigerede budget i årets priser. Den realiserede færdiggørelsesgrad i samme skema opgøres som afholdt forbrug i forhold til total budgetsum. Den oprindelige færdiggørelsesgrad i bilag D er opgjort på baggrund af den forventede finansieringsprofil fremsent til SUM i forbindelse med udbetalingsanmodningen. Den reviderede færdiggørelsesgrad er baseret på den finansieringsprofil der ligger til grund for finansieringsprofilen på dato for kvartalsrapporten opgjort i løbende priser, under hensyntagen til evt. ændringer tidsplaner. Den realiserede færdiggørelsesgrad forbrug i bilag D er opgjort som de akkumulerede afholdte udgifter for alle delprojekter til og med 1. kvartal 2018 set i forhold til projektets samlede ramme opgjort i løbende priser. Der sker løbende justering af finansieringsprofilen i forhold til forventningen af arbejdernes fremdrift. Idet projektet påser, at der alene betales for arbejder der er udført, således, at den økonomiske færdiggørelsesgrad et udtryk for projektets fremdrift. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2018 er således beregnet som de realiserede udgifter pr. 30. juni 2018 i forhold til det samlede gældende budget pr. 30. juni Forskellen i færdiggørelsesgraderne imellem de to skemaer skyldes, at bilag D er færdiggørelsesgraden beregnet i løbende priser, mens førdiggørelsesgraderne i skema 1 er opgjort i 18 PL. 22

153 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -23 af 26 Bilag Bilag A: eksterne revisionserklæringer særskilte bilag i mødesag Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Bilag 1: Uafhængig risikovurdering af projektet, udarbejdet af Det tredje øje - særskilte fortroligt bilag i mødesag Bilag 2: Økonomi skemaer samt reserveniveau - særskilte fortroligt bilag i mødesag 23

154 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -24 af 26 Bilag B: Oversigt over projektspecifikke deponerede midler pr. 30. juni

155 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -25 af 26 Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Nyt Hospital Herlev 25

156 Nyt Hospital Herlev - HerlevKvartalsrapport 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev Bilag 4 - Side -26 af 26 Bilag D: Økonomisk færdiggørelse 26

157 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 1 - Side -1 af 1 Tlf: roskilde@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde CVR-nr Regionsrådet i Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød 10. sept Vores ref. bte Det Nye Rigshospital 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Det Nye Rigshospital 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.639,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Herlev 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Herlev 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 1.692,9 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 614,4 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 88,2 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 636,3 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal 2018 Vedlagt fremsendes udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Nordsjælland 2. kvartal Såfremt kvartalsrapporten godkendes i sin nuværende form, udvisende forbrug på 443 mio. kr., vil vi afgive vedhæftede erklæring. Roskilde, den 10. september 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

158 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 2 - Side -1 af 3 Den uafhængige revisors erklæring Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Vi har revideret kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 (2. kvartal 2018), for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Bispebjerg (i det følgende kaldet Projektet) udvisende et forbrug på 614,4 mio. kr. Kvartalsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for regioner, regionens Kasse- og Regnskabsregulativ, sædvanlig regnskabspraksis og Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, i det følgende kaldet Regnskabsbestemmelserne. Konklusionen er todelt således, at vores konklusion om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag udtrykkes med høj grad af sikkerhed, og vores konklusion om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget) udtrykkes med begrænset sikkerhed. Ved Projektets fremdrift og risici forstås i denne erklæringsopgave, at forventet resterende forbrug (budget) samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug (budget) og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet, vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Erklæringen er udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels Projektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Som følge heraf kan rapporteringen være uegnet til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Sundheds- og Ældreministeriet fastsatte regler. Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af Projektets fremdrift, forventet resterende forbrug (budget) og risici i tilknytning til Projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventet resterende forbrug. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag. Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed om regionens vurdering af byggeriets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (budget), samt risici knyttet hertil. Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3400 DK, undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger og fremskrivninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til Sygehusbyggeri. Revisionsfirmaet BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR danske revisorers retningslinjer

159 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 2 - Side -2 af 3 for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Vi har udført vores arbejde med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for: - at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender afspejler det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni 2018 i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne - at kvartalsrapporteringens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne Vi har endvidere udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne og i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Dertil har vi påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og regionens risikovurdering i tilknytning til Projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. Vi har endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har inddraget en af Projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til Projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Omfanget af de handlinger, vi har udført ved vores gennemgang af Projektets fremdrift og risici, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for vores konklusion om det forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Fremhævelse af forhold i regnskabet Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Bispebjerg afsnit 5.1, hvor der er oplistet en række økonomiske risici. Fremhævelse af forhold vedrørende projektets fremdrift Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri Nyt Hospital Bispebjerg afsnit 4.1, hvor det fremgår, at I juli er der fra Københavns Kommune modtager meddelelse om, at byggeandragende tidligst forventes politisk behandlet medio november Eventuelle konsekvenser af kommunens behandling kan således først indarbejdes i udarbejdsmaterialet herefter. På baggrund af myndighedernes sene tilbagemelding er der en risiko for, at den samlede tidsplan for Akuthuset kan blive forsinket. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision.

160 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 2 - Side -3 af 3 Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. I tilknytning til vores revision af kvartalsrapporteringen er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af aktiviteterne, der er omfattet af kvartalsrapporteringen. Vi har endvidere påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har herudover ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Roskilde, den 10. september 2018 BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr Lasse Jensen Statsautoriseret revisor

161 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Enhed for Byggestyring Center for Økonomi Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -1 af 32 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring KVARTALSRAPPORT KVALITETSFONDSBYGGERIERNE 1. april juni 2018 NYT HOSPITAL BISPEBJERG

162 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -2 af 32 2

163 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -3 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets opfølgning. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. På regionsrådsmødet d. 31. januar 2017 blev mødesag om udbetalingsanmodning for Nyt Hospital Bispebjerg godkendt. Anmodningen er efterfølgende fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet til behandling. Sundheds- og Ældreministeriet har den 29. august 2017 meddelt regionen, at Økonomi- og Indenrigsministeriets departement fremover varetager behandlingen af sagen vedrørende udbetaling af midler til dette byggeri. Sundhedsministeren vil fortsat være øverste ansvarlige for tilsynet med byggeriet, men al sagsbehandling vil foregå i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 19. december 2017 skriftligt meddelt, at udbetalingsanmodningen er godkendt. 3

164 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -4 af Ledelseserklæring Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr. 30. juni 2018 for Region Hovedstadens igangværende Kvalitetsfondsprojekter (Nyt Hospital Herlev, Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Bispebjerg, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre samt Nyt Hospital Nordsjælland) der alle har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for de enkelte kvalitetsfondsprojekter som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den 25. september Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at: det enkelte projekts kvartalsrapportering giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko vedrørende de igangværende anlægsprojekter finansieret ved kvalitetsfondsmidler kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojekterne med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr. udgangen af kvartalet såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i overensstemmelse med gældende administrative regler såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen vedr. projekterne fremgår af afsnit 3 i det enkelte projekts kvartalsrapportering. Hillerød, september 2018 Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Jens Gordon Clausen Koncerndirektør 4

165 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -5 af Revisionserklæring Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Bispebjerg for perioden 1. april til 30. juni Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget pr. 30.maj 2018 for samtlige af regionens kvalitetsfondsfinansierede projekter. Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået kvartalsrapporten og har den 10. september 2018 fremsendt udkast til revisorerklæring for Nyt Hospital Bispebjerg, der såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form, vil blive fremsendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Erklæringen er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Konklusion Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet Projektets fremdrift og risici, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit. Det er vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 i alle væ-sentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der gi-ver os grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne Fremhævelse af forhold i regnskabet Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyg-geri Nyt Hospital Bispebjerg afsnit 5.1, hvor der er oplistet en række økonomiske risici. Fremhævelse af forhold vedrørende projektets fremdrift Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyg-geri Nyt Hospital Bispebjerg afsnit 4.1, hvor det fremgår, at I juli er der fra Københavns Kommune modtager meddelelse om, at byggeandragende tidligst forventes politisk behandlet medio november Eventuelle konsekvenser af kommunens 5

166 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -6 af 32 behandling kan således først indarbejdes i udarbejdsma-terialet herefter. På baggrund af myndighedernes sene tilbagemelding er der en risiko for, at den sam-lede tidsplan for Akuthuset kan blive forsinket. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Regionen har i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne medtaget budgettal som sammenligningstal i kvartalsrapporteringen. Budgettallene har ikke været underlagt revision Revisionserklæringen fremgår i sin helhed af bilag til mødesagen. 6

167 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -7 af Overblik Projektet har fra Københavns Kommune primo juli modtaget besked om, at myndighedsanddragende for Akuthuset ikke forventes politisk behandlet før november Akuthuset, omfattende såvel Nordblok og Sydblok, var planlagt udbudt i november. Eventuelle krav fra kommunen kan medføre, at der bliver behov for at foretage rettelser i udbudsmaterialet, hvilket kan få indflydelse på den samlede tidsplan. Omkostningen ved en eventuel forsinkelse vurderes at være begrænset, idet forsinkelser først afleder betydelige ekstraudgifter, når projektet er under udførsel. Meddelelsen vurderes ikke at have nogen indflydelse på det samlede risikobillede anført omkring myndighedsforhold i nærværende kvartalsrapport. Under hensyntagen til ovenstående, er det den overordnede vurdering, at Nyt Hospital Bispebjerg har den fornødne fremdrift. På den baggrund vurderer administrationen jf. kvartalsrapportens afsnit om risici, at der er et retvisende risikobillede for projektet pr. 2. kvartal Status for Nyt Hospital Bispebjerg pr. 2. kvartal 2018 Nyt Hospital Bispebjerg omfatter tre nybyggerier, et renoveringsprojekt samt en række understøttende delprojekter, der skal sikre en samlet plan for byggelogistik på Bispebjerg matriklen, herunder en fælles byggeplads samt fælles koordinering af forsyningsinfrastruktur mv. Projekterne gennemføres af en projektafdeling placeret på Bispebjerg Hospital. I projektet er Akuthuset og renoveringer af en række eksisterende bygninger 100 % finansieret af kvalitetsfondsbudgettet, mens P-huset og Laboratorie- og logistikbygningen etableres i fællesskab med Ny Psykiatri Bispebjerg. Der blev d. 9. november 2017 afsagt kendelse i klagesag om projektkonkurrencen anlagt af hhv. C.F. Møller og Cowi. Klagerne fik medhold i en del af de anførte klagepunkter. På baggrund af den kritik, som Klagenævnet for Udbud rejste af den proces, der førte til valg af totalrådgiverprojekt på det nye Akuthus på Bispebjerg Hospital, traf Forretningsudvalget i Region Hovedstaden primo januar 2018 beslutning om at afskedige projektdirektøren. 7

168 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -8 af 32 Der er i forlængelse heraf truffet beslutning om, at Nyt Hospital Bispebjerg fremadrettet skal være organisatorisk forankret under Center for Ejendomme. Nyt Psykiatri Bispebjerg vil fortsat være forankret under Region Hovedstadens Psykiatri. I forbindelse med omorganiseringen er der udarbejdet nye særskilte styringsmanualer for såvel Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg. Endvidere er der udarbejdet samarbejdsaftale mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Nyt Hospital Bispebjerg v. Center for Ejendomme og Ny Psykiatri Bispebjerg v. Region Hovedstadens Psykiatri. Projektets økonomi- og proceschef var konstitueret projektdirektør frem til 31. marts Pr. 1. april 2018 er direktør for Center for Ejendomme indtrådt som konstitueret projektdirektør. Han vil varetage stillingen frem til den er genbesat. Stillingen er i opslag. I forlængelse af kendelsen ændrede CF Møller deres krav fra negativ kontraktsinteresse, dvs. godtgørelse for ressourcer anvendt i forbindelse med konkurrence fasen, til positiv kontraktsinteresse, svarende til den forventede avance der ville kunne opnås, såfremt de havde vundet konkurrencen. COWI fastholdt kravet om godtgørelse for negativ kontraktinteresse. Der er i juni indgået forlig med de to parter. Erstatning på 16,5 mio. kr. er afregnet, og sagen er dermed afsluttet og indgår således ikke i projektets aktuelle risikobillede. Strategi for udbudsform Der blev på Hospitalsbyggestyregruppe den 29. maj 2018 redegjort for forslag til samlet ændret udbudsstrategi. Forslaget omfatter, at såvel Nordblokken og Sydblokken udbydes i én totalentreprise og formentlig i konkurrencepræget dialog. Ændringen reducerer risici med snitflader mellem udførende parter i udførselsfasen samt forenkler håndteringen af de konstruktionsmæssige snitflader mellem de to blokke. Strategien om fortsat at bygge i to faser; Nordblok og Sydblok (fast track) fastholdes. Konsekvensen af den nye udbudsform vil være, at totalrådgivers resterende arbejder i det samlede projekt ændrer sig, idet de ikke længere skal foretage hoved- og detailprojektering. Totalrådgiver skal i stedet udarbejde udbudsmateriale i overensstemmelse med den ændrede strategi om én totalentreprise med en udbudsform, der indeholder dialog formentlig konkurrencepræget dialog. Hospitalsbyggestyregruppen har på mødet den 29. maj 2018 besluttet, at projektet kan arbejde videre med den forelagte ændring af udbudsstrategien. 8

169 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -9 af 32 Den politiske følgegruppe har på mødet den 30. maj 2018 fået forelagt de indledende overvejelser og konsekvensvurderinger i forhold til den ændrede udbudsstrategi. Der blev den 4. juli 2018 indgået allonge med totalrådgiver om, at totalrådgiver stopper den videre projektering, og de skal således ikke udføre hoved- og detailprojektering. I stedet er der indgået aftale om, at totalrådgiver på baggrund af det oprettede projektforslag udarbejder udbudsmateriale til en totalentreprise for Akuthuset. Det er aftalt med totalrådgiver, at udbudsmaterialet skal foreligge i november. For at understøtte de bedst mulige processer i det videre arbejde med udbudsmaterialet, har bygherre foranlediget oprettelse af et midlertidigt projektkontor. På kontoret samarbejder relevante medarbejdere fra totalrådgiver, bygherrerådgiver samt bygherre fra primo juli til udbudsmaterialet er klar. I juli er der fra Københavns Kommune modtaget meddelelse om, at byggeandragende tidligst forventes politisk behandlet medio november Eventuelle konsekvenser af kommunens behandling kan således først indarbejdes i udarbejdsmaterialet herefter. På baggrund af myndighedernes sene tilbagemelding er der en risiko for, at den samlede tidsplan for Akuthuset kan blive forsinket. Den økonomiske konsekvens ved forsinkelsen vurderes meget lille, da der ikke er indgået nogle kontrakter med udførende entreprenør endnu. I byggeandragendet indgår 8 dispensationsansøgninger, og det er administrationens vurdering, at såfremt kommunen skulle afvise nogle eller alle punkter, vil projektet fortsat kunne gennemføres efter en tilpasning. Risikoen ved en manglende adgang til dispensationer vurderes at være, at der kan komme lidt færre sengepladser, og/eller at ønsker ift. nemme adgangsveje kan blive udfordret. Projektets totaløkonomi vurderes ikke at blive udfordret ved delvis eller hel afvisning af dispensationerne. Forretningsudvalget blev 13. marts 2018 orienteret om dispensationsansøgningerne samt risici forbundet med eventuelle afslag. Der vil i denne ændrede udbudsstrategi fortsat være fokus på realiseringen af den forelagte byggetakt, hvor Nordblokken færdiggøres for genhusning af funktioner i bygning 7, mens den røntgensatellit fortsat etableres, således at der sikres billeddiagnostik i tilknytning til akutmodtagelsen, samt bedre adgangsforhold til akutmodtagelsen for brugerne i Akuthusbyggeperioden. I forbindelse med etablering af den midlertidige røngtensatellit er der truffet beslutning om at foretage ændringer i tilknytning til den eksisterende akutmodtagelse, således at der etableres mulighed for, at der kan arbejdes med nye arbejdsgange, der efterfølgende kan implementeres i Akuthuset, det samlede projekt benævnes MARS Midlertidig Akut og Røngten Satellit. 9

170 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -10 af 32 Efter udbud er der i juli 2018 indgået totalentrepriseaftale om opførsel af MARS, der forventes ibrugtaget i foråret Der har i medierne været omtale af omfanget af kollisioner, dvs. clashes (sammenstød) mellem de enkelte fag i 3D modelleringen af projektforslaget. Kollisioner i projekteringsfasen er ikke unormalt, og omfanget af kollisioner kan variere meget i den løbende projektering, ligesom graden af alvorlighed af sammenstødene også kan variere. Bygherre har arbejdet målrettet på at sikre, at totalrådgiver har fokus på at identificere og udrede de kollisioner, der er opstået i forbindelse med opretningen af modellerne i forlængelse af tilpasningerne af projektet efter projektforslagets godkendelse, svarende til projektstadet. Det oprettede projektforslag forventes alene at blive vedlagt udbudsmaterialet som reference til brug for det kommende totalentrepriseudbud. Konsekvens af beslutning om udbud i en samlet totalentreprise er, at der ikke vil ske yderligere projektering hos totalrådgiver idet færdiggørelse af projekteringen skal udføres af den vindende totalentreprenør. Herved vil ansvaret for nedbringelse af kollisioner i den videre projektering overgå til den totalentreprenør, der skal varetage den sidste del af projekteringen og udførslen. Risici forbundet med fejl i materialet afledt af kollisioner i projekteringsmodellerne udgår således fra bygherres risici. Fødeområde på Bispebjerg Hospital Sundhedsudvalget har den 28. august 2018 godkendt at indstille overfor Forretningsudvalget og Regionsrådet at der etableres den nødvendige fødekapacitet med tilhørende funktioner i nybyggeriet ved Bispebjerg. Der forelægges således mødesag på september mødet med denne indstilling. Konsekvenser af en godkendelse af indstillingen fra forretningsudvalget og regionsrådet vil blive behandlet i en efterfølgende kvartalsrapportering. Akuthuset 100 % kvalitetsfondsfinansieret, ca m2 Akuthuset på ca m2 omfatter nybyggeri af en fælles akutmodtagelse (AKM) indeholdende alle nødvendige funktioner samt etableringen af 593 en-sengs stuer fordelt med i alt 551 en-sengsstuer, 17 en-sengs intensivstuer, samt 25 en-sengsstuer med eget toilet og med mulighed for bad til indlæggelser på op til 24 timers varighed placeret i akutmodtagelsen. Hertil er i akutmodtagelsen 12 senge fordelt i 3 mandsstuer samt 15 observationspladser i form af stole, lejer og senge til ophold af 0-12 timers varighed. Endvidere etableres 108 ambulatorierum (behandlingsrum, undersøgelsesrum, patientmøderum), 8 større multifunktionsarealer samt kontorfunktioner. 10

171 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -11 af 32 I projektet indgår endvidere parkeringsfaciliteter i konstruktion samt landskabsarbejder. Nybyggeriet forbindes med tunneller til den eksisterende bygningsmasse, der udgør Bispebjerg Hospital. Dispositionsforslag blev godkendt af Regionsrådet i december 2016, og projektforslagblev godkendt af regionrådet på mødet d. 24. oktober Akuthusprojektet er byggetaktmæssigt opdelt i en Nordblok og en Sydblok, hvor Nordblokken etableres først. Jordentreprisen (byggegruben) for Nordblokken er udbudt i foråret 2018, og forarbejderne forventes færdiggjort i efteråret Bygherrerådgiver er Drees & Sommer A/S, og totalrådgiver er et konsortium bestående af KHR A/S, ARUP og EYP. Somatisk renovering og ombygning 100 % kvalitetsfondsfinansieret I ansøgning til ekspertpanelet omfattede renovering infrastrukturarbejder samt etablering af ambulatorier i de fredede pavillon bygninger samt øvrige mindre renoveringsarbejder. Projektet har afsluttet de planlagte mindre renoveringsarbejder. Projekt vedrørende udvidelse og ombygning af den fælles personalekantine i Lersø kompleksete er afsluttet i efteråret Ved godkendelse af dispositionsforslaget for Akuthuset blev det besluttet, at ambulatoriearealer etableres i nybyggeriet i stedet for ved ombygning af de fredede pavilloner. Herved blev omfanget af renoveringsarbejder i de fredede pavillon bygninger stærkt reduceret. Budget til ombygning og renovering udgør herefter ca. 32 mio. kr. (09) plus delprojektets andel af fællesomkostningerne. De fredede bygninger tænkes fortsat primært anvendt til administration, forskning og for en mindre del ambulatorier. Hospitalsdirektionen har udarbejdet en rokadeplan for anvendelsen af den samlede bygningsmasse til somatisk drift, hvilket også omfatter de fredede bygninger. Rokadeplanen omfatter således ændret anvendelse af bygning 6, der bliver ledig, når Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) er flyttet ind i Laboratorie og logistikbygningen. De planlagte renoveringsarbejder i denne bygning fremrykkes til 2019, hvorfor der i mødesag for RR i september 2018 foreligger ansøgning om bevilling til disse renoveringsarbejder. Det er fortsat forventningen, at de planlagte renoveringsarbejde i de fredede bygninger kan udføres for det resterende budget til renovering. 11

172 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -12 af 32 Laboratorie og logistikbygning 74 % kvalitetsfondsfinansiering, m2 (samlet bygning m2) Sammen med Ny Psykiatri Bispebjerg etableres en fælles laboratorie -og logistikbygning. Bygningen rummer fælles hovedlager og logistik, samt laboratoriefunktioner til forskningsformål. Projektets projektering blev forlænget, idet genudbud efter første licitation blev nødvendig. Entreprisearbejderne blev igangsat i sensommeren 2016 efter gennemførelse af udbud. Entreprenør på projektet er Per Aarsleff A/S. Bygningsarbejder omfattende råhus-, facade- og apteringsarbejder er sket under et byggetelt, der har overdækket nybyggeriet, indtil bygningen var lukket og tæt. Demontering af overdækningen er sket i eftersommeren Som en del af projektet er der etableret en tunnel fra Laboratorie- og Logistikbygningen til den eksisterende tunnel- og bygningsmasse mod syd samt etableret en sprinklertank. Laboratorie- og logistikbygningen er afleveret til bygherre 12, juli Der er indgået aftale om, at nogle enkelte udskudte arbejder, herunder færdiggørelse af varegård og andre udvendige arbejder, færdiggøres efter aflevering. Indflytning af løst inventar, medicoudstyr mv. er påbegyndt De første funktioner har påbegyndt indflytning den 15. august P-hus 36 % kvalitetsfondsfinansieret (ibrugtaget) P-hus projektet omfatter et fælles P-hus på matriklens nordvestlige hjørne indeholdende 600 pladser, som blev udført af 5E Byg i totalentreprise med ibrugtagning i november 2015 samt en overfladeparkering med 100 pladser beliggende på matriklens sydvestlige hjørne, der blev ibrugtaget ultimo Regionen her efterfølgende, efter udbudsforretning, frasolgt en byggeret på et areal svarende til ca. 40 p-pladser i parkeringshusets nederste etage til Dansk Supermarked A/S. I arealet forventes en Nettobutik åbnet ultimo Det frasolgte parkeringsareal reetableres andetsteds på Bispebjergmatriklen. 5. Rapportering I Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter arbejdes der med risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og tilhørende risikomanual. De projektspecifikke udmøntninger af de regionale retningslinjer er beskrevet i de projektspecifikke projekthåndbøger. Der arbejdes i Nyt Hospital Bispebjerg målrettet og fokuseret med risikostyring for kvalitetsfondsprojektet. Der er en god risikokultur, samt velfungerende processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og 12

173 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -13 af 32 forebyggende handlinger. Samtlige kvalitetsfondsfinansierede projekter i Region Hovedstaden fører Risikolog i systemet Exonaut Risk. DTØ anbefaler at administrationen på porteføljeniveau fastsætter krav for form og indhold af rapporteringen fra delniveau 2 til delniveau 1, således at risikostyring på fra niveau 2 sker på et ensartet grundlag på tværs af kvalitetsfondsprojekterne. Administrationen er enig i behovet for en ensretning, og vil indarbejde retningslinjer for rapporteringen på delniveau 2. i forlængelse af opdateringen af den regionale risikostyringsmodel afledt af opgraderingen af risikostyringssystemet. Administrationen kan oplyse, at der løbende foretages vurderinger af kvaliteten af rapportering på kvalitetsfondsbyggerierne. Der er foretaget en af byggeorganisation ekstern vurdering af risikorapporteringen for projektet, se fortroligt bilag til mødesag. 5.1 Risikorapport kvartalsrapportering for 2. kvartal 2018 for Nyt Hospital Bispebjerg Region Hovedstadens vurdering af projektets samlede risikoprofil Region Hovedstaden har foretaget en samlet vurdering af projektets risikoprofil. Vurderingen omfatter risici for at projektet ikke realiseres inden for den fastlagte ramme, med den forventede kvalitet til den aftalte tid. Vurderingen skal ses i sammenhæng med det tredje øjes (DTØ) vurdering af projektets risikoprofil, der konkludere: Det vurderes samlet set, at der med samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til, at hånd-tere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2018 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Det økonomiske risikobillede vedrørende totalrådgivers budget er væsentligt reduceret i løbet af 2. kvartal 2018, og der er fortsat stor bevågenhed omkring kvaliteten af totalrådgivers projektmateriale og kalkulationer. DTØ er informeret om, at der på Hospitalsbyggestyregruppens møde den 29. maj 2018 for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg blev forelagt en plan om endnu en ændring af udbudsstrategien for Akuthuset. Den nye udbudsstrategi indebærer, at Nordblok og Sydblok påtænkes udbudt i én totalentreprise. Strategien om fortsat at bygge i to faser: Nordblok og 13

174 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -14 af 32 Sydblok (fast track) fastholdes. Projektet har i oplægget til den reviderede udbudsstrategi vurderet på de samlede meromkostninger ved udbud i totalentreprise inkl. mulige bespa-relser på andre budgetposter ved en ændring af entrepriseformen. DTØ har noteret sig projektets opfattelse af, at risikobilledet mindskes, som følge af de igangværende bud-getkalkulationer og drøftelser mellem parterne, og at Akuthuset, med de identificerede risici, kan gennemføres som en totalentreprise inden for targetpris og -tid med et tilfredsstillende resultat. Overordnet er det DTØ s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. På det foreliggende grundlag, herunder ny udbudsstrategi for Akuthuset, vil DTØ i 3. kvartal 2018 nøje følge resultatet af de endelige afklaringer i forhold til, om risikobilledet fremadrettet er retvisende og reserverne tilstrækkelige. Endvidere har DTØ noteret sig, at finansieringen af forliget vedrørende projektkonkurrencen for Akuthuset er godkendt tilvejebragt uden for kvalitetsfondsprojektets budget, og således ikke indgår i projektets fremadrettede risikobillede. Det er påset, at projektet afholder risikoworkshops i henhold til projektets styringsmanual. Ved deltagelse i workshops er det konstateret, at der arbejdes systematisk med vurdering af identificerede risici samt identificering af nye risici, der kan påvirke projektet fremadrettet under hensyntagen til projektets stade samt udefrakommende faktorer, der kan påvirke projektets økonomi, kvalitet og fremdrift. Projektet har i sit risikoarbejde fokus på de identificerede risicis påvirkning på projektets fremdrift, således at der iagttages nødvendige tiltag, der begrænser risiko for fordyrende stilstand i projektering og senere udførsel. Det er Administrationens vurdering, at projektet arbejder systematisk med projektets risici i henhold til gældende risikostyringsmanual således at projektet realiseres inden for den fastsatte økonomiske ramme, til den ønskede kvalitet samt uden væsentlige forsinkelser. Risikorapportering Projektet afholder kvartalsvise risiko workshops på alle delprojekter. Der er truffet beslutning om at ophøre med risikoworkshops på tværgående niveau med Ny Psykiatri Bispebjerg, idet der efter afleveringen af Laboratorie- og logistikbygningen alene er Akuthusbyggeriet og Fælles Byggeplads tilbage som større aktive delprojekter heraf vedrører alene Akuthuset byggeaktivitet. Relevante risici fra det tværgående niveau er pr. 30. juni

175 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -15 af 32 indarbejdet i risikologgen for Akuthuset. Risikoworkshops for resten af 2018 er kalendersat. Nedenfor er risikorapporteringen for 2. kvartal Rapporteringen er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med bygherrerådgivere. Risikostyringen for Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bisbjergs fællesprojekter, laboratorie-og logistikbygningen og Fælles Byggeplads, varetages uden hensyn til finansieringen af de enkelte delprojekter. I nedenforstående tabel er der for disse fælles delprojekter sket en forholdmæssig fordeling af delprojekternes kvantificerede risici med udgangspunkt i de beskrevne fordelingsnøgler mellem Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg. Nedenstående risikorapportering for Nyt Hospital Bispebjerg for 2. kvartal 2018 omfatter på baggrund af ovenstående kriterier således alene risici på de enkelte delprojekter, hvor der er hel eller delvis finansiering fra kvalitetsfondsprojektet. Projektets væsentligste (røde og gule) risici fremgår af nedenstående oversigt. Proj ekt Akut hus Akut hus Id Hændelse Dato 22 Sene beslutninger om bygherreydelser på fx it, medico kan medføre øget risiko for ekstraarbejder fra entreprenøren 32 P&L Regulerings satsen udvikler sig markant anderledes end Byggeomkostningsindeks Omkost -ning (RP) Kval itet (RP) Tid (RP) Akut hus Akut hus Akut hus Akut hus Risken vedrører fremtidig forskel i indeks Oprindelig fælles risk nr Dele af projektet fordyres fordi nyeste viden omkring standarder ændres eller ikke forefindes 4 Markedsrisiko: At der ikke er et tilstrækkeligt antal entreprenører, der kan løfte opgaven. 30 Funktioner i det færdige byggeri passer ikke til det endelige optageområde Oprindelig fælles risk nr Manglende overholdelse af milestones i tidsplanen (tidsrisiko)

176 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -16 af 32 Proj ekt Akut hus Akut hus Lab og Log Akut hus Akut hus Akut hus Akut hus Akut hus Akut hus Akut hus Id Hændelse Dato 23 Risiko for at totalrådgivers budget ikke er retvisende ved udbud 8 Klinikkens forventninger/krav til funktionalitet kan ikke efterkommes inden for budgettet Krav fra TR iht. udfordret proces med HE Projektet forsinkes, såfremt bygning 7 ikke kan holdes i fuld drift, mens byggearbejder foregår på det nye akuthus 36 Rådgiver konkurs (under kontrakt) Oprindelig fælles risk nr Rådgiverfusioner Oprindelig fælles risk nr Ibrugtagningsfasen forlænges på grund af manglende indkøringer af nye arbejdsgange Oprindelig fælles risk nr Følgeeffekter af store entreprenørers konkurs (før kontraktindgåelse) (Under kontrakt - AB 92) Oprindelig fælles risk nr Tab af nøglepersoner forsinker projektet Oprindelig fælles risk nr At Københavns Kommune ikke godkender dispensationer i byggeandragendet RP = Risiko point Omkost -ning (RP) Kval itet (RP) Tid (RP) Akuthus - risiko 22 Bygherreydelser for ex. IMT medfører ekstraarbejder fra entreprenørerne Projektet sikrer, at der indsamles information om behov for IT og medico i de enkelte rum. Det aftales med CIMT, hvilke ydelser der skal indgå som bygherreydelser og hvilke, der kan indgå som entrepriseydelser (dog med kravspecifikation fra CIMT). Der er fokus på at sikre klar ansvarsfordeling mellem projektet, CIMT og entreprenørerne. Der er fokus på identificering og rettidig koordinering af øvrige bygherreydelser i projekterne såsom eksempelvis CTS mv. 16

177 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -17 af 32 Akuthus - risiko 32 - PL satsen udvikler sig anderledes end BOI satsen (tidligere fælles risiko 9) Der er inden for den regionale reserve disponeret midler til imødegåelse af risikoen for, at udviklingen i det regionale anlægs P/L (pris og lønindeks) og BOI (Byggeomkostningsindekset) er forskellig. Der er afsat særskilt reserve til imødegåelse af denne forskel. Akuthus - risiko 26 - Dele af projektet fordyres fordi nyeste viden omkring standarder ændres eller ikke forefindes Projektet har fokus på fortsat dialog med Center for Ejendomme og CIMT i forhold til bygningsrelaterede standarder. Der arbejdes med en styret dialogproces med interne interessenter, således at ændringer/ønsker registreres så tidligt som muligt. Dette sker bl.a. med anvendelse af Change Management system. Der er i den fælles projektorganisation i efteråret 2016 opnormeret med tre ressourcer, der har særligt kendskab til tekniske installationer, således at der til stadighed er fokus på nyeste viden på området, og dermed er mulighed for at præge regionens valg af nye standarder samt sikre rettidig beslutning herom. I forhold til ændrede kliniske standarder, arbejdes der på at sikre høj grad af fleksibilitet og robusthed således, at der lettest muligt kan ske justering af bygningsfysikken efter ibrugtagning. Akuthus risiko 4 Der er ikke tilstrækkelige kvalificerede entreprenører Risikoen for overskridelse ved licitation søges begrænset ved kontinuerlig fokus på udbudsformen, således at den så vidt muligt tilpasses det givne entreprisemarked på udbudstidspunktet. Der er det seneste år arbejdet med udbudsstrategi, og såvel Ernst & Young (markedsrådgivning) som Kammeradvokaten er inddraget i processen. Dette med det formål, at der opnås konkurrence om opgaverne. Projektet har stor fokus på at følge markedet, herunder også udbudstidspunkterne for de øvrige kvalitetsfondsprojekter. Der arbejdes proaktivt på at sikre viden om projektet hos både danske og udenlandske entreprenører for at skabe interesse for projektet. I september 2017 afholdt projektet inspirationsmøde for interesserede rådgivere og entreprenører. Der deltog firmaer fra både ind- og udland, og der er også efterfølgende modtaget henvendelser fra interesserede firmaer. 17

178 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -18 af 32 Akuthus risiko 30 Funktioner i det endelige byggeri passer ikke til det endelige optageområde (tidligere fælles risiko 1) Der fokuseres på kontinuerlig opfølgning på HOPP 2020 og løbende genberegninger af de forventede behov for senge, ambulatoriepladser etc. Der fokuseres på fleksibilitet og standardisering i nybyggeriet. Der fokuseres på løbende orientering til koncernen om projektets kapacitet og muligheder. Akuthus risiko 25 Manglende overholdelse af milestones i tidsplanen Milestones i tidsplanen kan blive udfordret af sene bygherrebeslutninger, træg myndighedsbehandling, rådgiverforhold etc., hvilket kan resultere i forsinket udbud, forsinket udførsel og forsinket ibrugtagning For at imødegå denne risiko er det blandt andet valgt at opdele projektet i en Nordblok og en Sydblok, hvilket bl.a.giver fleksibilitet i tidsplanen i forhold til godkendelse af myndighedsandragende, hvor tilladelserne forventes at være opdelt ift. projektets faser. Akuthus - risiko 23 totalrådgivers budget er ikke retvisende For at minimere risiko for manglende transparens, manglende prisafdækning samt udfordringer med fastsættelse af brutto/nettofaktor gennemfører projektet og bygherrerådgiver intern revision af TR's beregninger og udfører supplerende analyser af anlægsøkonomien bl.a. ved inddragelse af eksterne aktører. Der er aftalt 5 D (successiv kalkulation) for at medvirke til detaljeret beregning af anlægsbudgettet. Der er generelt stort fokus på kvalitetssikring af TR s materiale. Akuthus risiko 8 Klinikkens forventninger til funktionalitet kan ikke indfries inden for budget I brugerprocesserneinvolveres BBHs organisationsudviklingskonsulent, således at nytænkning af arbejdsprocesser, implementering af nye arbejdsgange og samarbejdsformer, ny IT og medico indgår som en interegret del af brugerprocesserne. Brugerprocesser med de kliniske brugere er tilrettelagt med udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. OUH og Rigshospitalet. Der afholdes mange brugerworkshops og møder, og der indgås aftaler med brugerne, hvor rammerne for funktionalitet præsenteres. De overordnede funktionalitetsrammer blev fastlagt med klinikken i august Totalrådgiver forventes at komme med input løbende, når der dukker nye krav/forventninger op, således at projektet kan forholde sig til disse og indarbejde eller afvise ønsker. 18

179 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -19 af 32 Lab/Log risiko 30 Krav fra TR iht. udfordret proces med hovedentreprenør Bygherre har oplevet en udfordret proces mellem TR og hovedentreprenør, som hovedentreprenør har begrundet i manglende bygbarhed grundet TRydelsen. Bygherre og Bygherrerådgiver har ageret aktivt for at forhindre, at uenighed mellem parterne ville forsinke færdiggørelse og fordyrelse af byggeriet. Risikoen er reduceret, da bygningen er afleveret til bygherre i juli, og der nu alene udestår færdiggørelse af enkelte udskudte arbejder, primært udvendige arbejder. Risikoen kan lukkes, når de sidste arbejder er afsluttet. Akuthus risiko 16 Bygning 7 kan ikke holdes i fuld drift Funktioner i bygning 7, der ligger midt i Akuthusets byggefelt, skal under hele udførslen være i fuld drift. Som en del af arbejdet med projektforslaget er der arbejdet med at sikre den bedst mulige byggetakt med mindst mulig indvirkning i den kliniske drift i bygning 7, således, at der kan sikres optimal klinisk drift og begrænset risiko for stilstand/forsinkelse i udførslen. I projektforslaget blev Akuthusbyggeriet således opdelt i en Nordblok og en Sydblok. Nordblokken, omfattende operationsstuer og Billeddiagnostik samt midlertidige personale- og patientfunktioner mv., skal gennemføres først. Frem mod foråret 2019 etableres der endvidere en midlertidig akut- og røntgensatellit (MARS) i tilknytning til den eksisterende akutmodtagelse, hvilket netop vil tilgodese udfordringerne med bygning 7. Akuthus risiko 36 Rådgiver konkurs (under kontrakt) (tidligere fælles risiko 23) Der fokuseres på at følge med i udviklingen i byggebranchen. Det er bl.a. registreret, at der pt. sker en del opkøb i branchen. For at minimere følgeomkostninger ved rådgiverkonkurser, er sikret ejerskab af datamateriale i Byggeweb, og alle delprojekter prioriterer løbende kontrol af, at materiale, herunder tegningsmateriale, løbende er opdateret. Materialeopdatering er fast punkt på byggemøder og/eller IKT-møder. Akuthus risiko 37 Rådgiverfunktioner (tidligere fælles risiko 25) Ved fusioner kan der opstå problemstillinger med inhabilitet hos rådgivere. Der arbejdes målrettet på at sikre vidensdeling internt samt sikre de fornødne faglige kompetencer i organisationen. 19

180 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -20 af 32 Akuthus risiko 33 Ibrugtagningsfasen forlænges på grund af manglende indkøring af nye arbejdsgange (tidligere fælles risiko 10) Forud for ibrugtagning sker der undervisning i de nye arbejdsgange i det nye hospital. Der er indledningsvist arbejdet med beskrivelser af de fremtidige arbejdsgange for bl.a. KBA, Logistikenhenden mv. ift. ibrugtagning af Lab og Log. Ved ansættelse af en organisationsudvikler med reference til direktionen kan der arbejdes med processer, der forbereder hospitalsorganisationen til modtagelse af de kommende byggerier, herunder ansvar for at igangsætte etablering og indøvning af nye arbejdsgange som følge af de nye byggerier. Organisationsudvikleren vil i arbejdet prioritere indhentning af erfaringer fra andre færdiggjorte projekter. Der udarbejdes overdragelsesplaner samt budget for drift og vedligehold af bygninger. Der planlægges løbende justering af overdragelsesplaner mm. i god tid før aflevering af delprojekter. Akuthus risiko 34 Følgeeffekter af store entreprenørers konkurs (før kontraktindgåelse) (Under kontrakt - AB 92) (tidligere fælles risiko 18) Dette indebærer bl.a., at man følger med i markedet, herunder hvilke projekter de forskellige entreprenører er i gang med. Der udbydes internationalt, for dermed at nedbringe risikoen. Akuthus risiko 31 Tab af nøglepersoner forsinker projektet (tidligere fælles risiko 5) Organisationen skal sørge for ikke at være for afhængig af meget få personer. Der skal være en organisation, der er af tilstrækkelig størrelse til at kunne tage over, hvor personer stopper. Akuthus risiko 29 At Københavns Kommune ikke godkender dispensationer i byggeandragende I byggeandragendet indgår 8 dispensationsansøgninger, og det er administrationens vurdering, at såfremt kommunen skulle afvise nogle eller alle punkter, da vil projektet fortsat kunne gennemføres efter en tilpasning. Risikoen er, at der kan komme lidt færre sengepladser, og/eller at ønsker ift. nemme adgangsveje kan blive udfordret. Projektets totaløkonomi vurderes ikke at blive udfordret ved delvis eller hel afvisning af dispensationerne. 20

181 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -21 af 32 Væsentlige risici udgået siden sidste rapportering Akuthus risiko 27 Erstatningskrav i forbindelse med klagesagen vedr. projektkonkurrence for Akuthuset Risikoen lukkes, idet der er indgået forlig med C.F.Møller og Cowi. Akuthus risiko 28 Risiko for manglende fremdrift i projekteringen Projektforslaget er oprettet og i balance med det godkendte styrende budget. Der er truffet beslutning om udbud i en samlet totalentreprise. Der er truffet aftale med Totalrådgiver om samarbejde med udarbejdelse af udbudsmateriale til den samlede totalentreprise. For at sikre fremdrift har bygherre oprettet et midlertidigt fælles projektkontor, hvor relevante medarbejdere fra totalrådgiver, bygherrerådgiver og bygherre arbejder fælles om udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Det fælles arbejdesrum sikrer fokus på konstant fremdrift hvorfor risikoen lukkes. Lab/Log risiko 29 Entreprenør kan ikke udføre sine arbejder efter egne planer Risiko omhandler grænseflader mellem den entreprenør, der bygger Laboratorie- og Logistikbygningen, og den entreprenør der bygger tunnel fra den nye bygning til tunnelsystem mod syd. Da såvel bygning som tunnel er afleveret til bygherre i juli, og der nu alene udestår enkelte udskudte arbejder, er denne risiko lukket. 5.2 Overordnet ramme for økonomistyring Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på mødet 18. juni 2013). De udarbejdede samlede budgetter er baseret på de godkendte satser for prisog lønfremskrivning, der forelå på rapporteringstidspunktet Nyt Hospital Bispebjerg Projektøkonomien er opdelt i flere mindre projekter, heraf er projekt vedr. helhedsplan og en række indledende analyser samt etableringen af P-huset afsluttet. Akuthuset omfatter etablering af en fælles akutmodtagelse, operationsfaciliteter, røntgen afdeling, sengestuer samt ambulatorie funktioner. Akuthusprojektet er fortsat i projekteringsfasen. Den samlede projektsum direkte allokeret til Akuthuset udgør incl. reservebudget pr. 30. juni 2018 ca mio.kr (09-pl) Projektsummen afspejler den i 21

182 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -22 af 32 projektforslaget præsenterede entrepriseøkonomi, politisk godkendt den 24. oktober Med udgangspunkt i byggetakt og udbudsstrategi, er der foretaget en opdeling af projektbudgettet for Akuthuset i mindre delbudgetter på op til 400 mio.kr. jf. regnskabsinstruksens anvisninger. Den præsenterede opdeling er opgjort på baggrund af den tidligere udbudsstrategi. Som en del af det videre arbejde frem mod entrepriseudbud vil der ske en yderligere kvalificering af de angivne delbudgetter i henhold til den nye udbudsstrategi. Projektets forventede renovering blev ved dispositionsforslagets godkendelse reduceret, idet ambulatoriefunktioner blev flyttet fra renoverede fredede bygninger til at blive indeholdt i nybyggeriet. Renoveringsarbejderne omfatter således primært udvidelse og ombygning af personalekantinen i Lersø komplekset samt mindre renoveringer i den eksisterende bygningsmasse, primært renovering af administrative områder i de fredede bygninger. Renoveringsbudgettet incl. reserver udgør ca. 32 mio. kr. (09PL) excl. delprojektets andel af fællesomkostninger. Kunst varetages i særskilt budget. Budgettet udgør 28,5 mio. kr. (09PL) excl. projektets andel af fællesomkostninger og ca. 29,5 mio. kr. (09 PL) incl. projektets andel af fællesomkostninger. Heraf er allerede anvendt midler til etablering af kunst i P-hus og en række mindre kunstprojekter på udearealerne. Ekspertpanelets krav til budget til IT og medicoanskaffelser udgør 509 mio. kr. (09PL) incl. reserver men excl. delprojektets andel af fællesomkostninger. Der er i forbindelse med godkendelse af projektforslaget for Akuthuset truffet beslutning om at anvende muligheden for at bygge for værdien af indekseringen fra af IMT puljen, svarende til 38,4 mio. kr. (09 PL), hvorefter det samlede IMT budget herefter udgør ca. 470,6 mio.kr. (09 PL). Projektets andel af den fælles laboratorie- og logistikbygning udgør 74 %, svarende til at budget incl. reserver på ca. 182 mio.kr. (09PL) excl. delprojektets andel af fællesomkostninger. Projektets andel af det afsluttede projekt med etablering af fælles P-hus udgør 36 % svarende til 31,6 mio.kr. (09 PL) Budget til fællesomkostninger incl. bygherreorganisationens lønninger, fælles byggeplads, forsikring, forsyningsinfrastuktur mv. samt reserver hertil udgør ca. 381 mio.kr. (09 PL). 22

183 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -23 af 32 Samlet budget og akkumuleret forbrug Den samlede ramme på mio.kr. (09PL) er udvidet med energilånemidler svarende til 54,4 mio.kr. (09PL) og udgør således i 3.004,4 mio.kr. (09PL) svarende til mio.kr. (18PL). Projektets samlede forbrug udgør 614,4 mio.kr. (lb.priser) i perioden 2010 til og med juni 2018, hvorefter det samlede restbudget udgør mio.kr. (18PL). Det er projektets og administrationens vurdering at restbudgettet er tilstrækkeligt til at realisere projektet i den kvalitet og til den tid der er godkendt i projektforslaget. 5.3 Byggeriernes økonomiske fremdrift Fremdriften i projektet forløber generelt planmæssigt, hvilket også er illustreret i nedenstående figur. Der forekommer mindre afvigelser. Den oprindelige investeringsprofil svarer til tidspunktet for udbetalingsanmodning. Nyt Hospital Bispebjerg 5.4 Kvalitet og indhold Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt de samlede hospitaler, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne. Nyt Hospital Bispebjerg Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Nyt Hospital Bispebjerg siden udbetalingsanmodningen i januar

184 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -24 af Generelle principper I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger og principper. 6.1 Risikomanual Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts 2013 og indgik som bilag i kvartalsrapporten pr. 2. kvartal Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i Region Hovedstaden siden seneste kvartalsrapport. Reviderede regionale byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual er godkendt af regionsrådet i 2. kvartal Fordelingsprincipper økonomiske grænseflader Nyt Hospital Bispebjerg Der er aftalt fordelingsprincipper for udgifter mellem det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg og regionalt finansierede psykiatri projekt Ny Psykiatri Bispebjerg. Det samlede projekt på matriklen benævnes Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg. Byggeprojekterne fordeler sig over 4 forskellige byggefelter på Bispebjerg matriklen samt renovering i eksisterende bygninger. Placeringen af bygningerne samt fordeling af arealer i eksisterende bygninger til hhv. somatiske og psykiatri er fastlagt ved en særskilt helhedsplanskonkurrence, der blev afsluttet i maj Resultatet blev en opdeling af Bispebjerg matriklen i 4 kvarterer, hvor Lersø komplekset, der i dag bl.a. indeholder somatiske senge, fremadrettet primært er planlagt anvendt til psykiatriske ambulatorier. Ligeledes forventes bygning 20, der i dag indeholder primært somatisk administration samt byggeprojektorganisationen, fremadrettet at skulle anvendes til Region Hovedstadens Psykiatris samlede administration. De fredede pavillon bygninger i det historiske kvarter planlægges i fremtiden primært anvendt til somatisk administration og forskning. 24

185 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -25 af 32 Ved hvert byggefelt er der aktiviteter med udførselsmæssige og finansieringsmæssige grænseflader. Grænsefladerne er beskrevet i materialet om udbetalingsanmodningen, der blev forelagt og godkendt af Regionsrådet i januar I nærværende afsnit beskrives de enkelte byggeaktiviteter og principperne for de økonomiske grænseflader. Byggefelterne for nybyg fordeler sig som nedenstående: Laboratorie- og logistik bygning: 26 % psykiatri / 74 % somatik P-hus: 64 % psykiatri /36 % somatik Akuthus: 100 % somatik Ny Psykiatri: 100 % psykiatri 25

186 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -26 af 32 P-huset P-huset finansieres med 64 % fra det regionalt finansierede Ny Psykiatri Bispebjerg og 36 % fra kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg. Nøglen er fastsat på baggrund af de to projekters afsatte budgetter til etablering af p-arealer på den samlede matrikel. Laboratorie- og logistik bygningen Laboratorie- og logistik bygningen finansieres med 26 % fra det regionalt finansierede Ny Psykiatri Bispebjerg og 74 % fra kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg. I forbindelse med byggeriet etableres to tunneller, der forbinder bygningen med det eksisterende tunnel system og Akuthuset, således at vareforsyninger mv. kan fragtes underjordisk til og fra bygningen. Det er alene tunnellen mod syd, der finansieres af budgettet til laboratorie- og logistikbygningen. Akuthuset Akuthuset er 100 % finansieret af kvalitetsfondsprojektet. I forbindelse med byggeriet er bygning 13 nedrevet i 2015/2016, mens bygning 7 vil blive nedrevet senere i projektforløbet. Alle nedrivninger finansieres inden for kvalitetsfondsprojektets samlede afsatte ramme. Ny Psykiatri Ny Psykiatri samler Psykiatrisk Center København på Bispebjerg matriklen. Projektet er 100 % regionalt finansieret. Alle udgifter relaterende til realiseringen af dette projekt afholdes af projektet Ny Psykiatri Bispebjerg. Fælles Byggeplads Budgettet for Fælles Byggeplads, der er opdelt i to faser, er som udgangspunkt fordelt efter hovednøglen 74 % somatik og 26 % psykiatri. Det faktiske forbrug fordeles løbende til de to projekter, og der udarbejdes internt delregnskab, når fase 1 er afsluttet. Det er nyt Hospital Bispebjerg, der varetager projektledelsen af Fælles Byggeplads. Tværgående projekter og funktioner En række medarbejdere i projektorganisationen, gennemgående bygherrerådgivning samt omkostninger forbundet med helhedsplan, lokalplan mv. fordeles efter nøglen 26 % psykiatri og 74 % somatik. 26

187 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -27 af Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad Nyt Hospital Bispebjerg De i skema 1 planlagte færdiggørelsesgrader opgøres med udgangspunkt i akkumulerede forbrug primo kvartalet tillagt forrige kvartalsrapports bilag B s forventede forbrug for indeværende kvartal, set i forhold til det korrigerede budget i årets priser. Den realiserede færdiggørelsesgrad i samme skema opgøres som afholdt forbrug i forhold til total budgetsum. Den oprindelige færdiggørelsesgrad i bilag D er opgjort på baggrund af den forventede finansieringsprofil fremsent til SUM i forbindelse med udbetalingsanmodningen. Den reviderede færdiggørelsesgrad er baseret på den finansieringsprofil, der ligger til grund for finansieringsprofilen på dato for kvartalsrapporten opgjort i løbende priser, under hensyntagen til evt. ændringer i tidsplaner. Den realiserede færdiggørelsesgrad forbrug i bilag D er opgjort som de akkumulerede afholdte udgifter for alle delprojekter til og med 2. kvartal 2018 set i forhold til projektets samlede ramme opgjort i løbende priser. Der sker løbende justering af finansieringsprofilen i forhold til forventningen af arbejdernes fremdrift. Projektet påser, at der alene betales for arbejder, der er udført, således, at den økonomiske færdiggørelsesgrad er et udtryk for projektets fremdrift. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2018 er således beregnet som de realiserede udgifter pr. 30. juni 2018 i forhold til det samlede gældende budget pr. 30. juni Forskellen i færdiggørelsesgraderne imellem de to skemaer skyldes, at bilag D er færdiggørelsesgraden at det samlede projekt, mens færdiggørelsesgraderne i skema 1 er angivet på delprojektniveau/underentrepriseniveau. 6.6 Principper for dispositionsregnskab Nyt Hospital Bispebjerg anvender regionens økonomisystem (SAP) til bilagshåndtering. Projektet har derudover et decentralt projektstyringsværktøjet (PMI), hvori den mere detaljerede budget- og 27

188 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -28 af 32 kontraktstyring foregår. Værktøjet indeholder bl.a. disponeringsregnskab, og det er muligt at registrere aftaleforhold og arkivere de faktiske aftaler i systemet, således at såvel projektledere som ledelse til stadighed har overblik over projektets økonomi, herunder budget, forbrug og disponeringer på såvel kort som lang sigt. Disponeringer defineres som de aftaler, der er indgået med 3. mand, hvortil projektet er forpligtet til at yde betaling. Disponeringer er således udtryk for t aftaleforhold på bl.a. rådgivning, entrepriser mv., såvel hovedkontrakter som aftaler om tillægsarbejder (ATR og aftalesedler) m.v. Aftaleforhold afregnes som udgangspunkt ved aconto faktura i henhold til dokumenteret fremdrift for den leverede ydelse eller efter aftalt betalingsplan. For så vidt angår tillægsarbejder, skal entreprenører og rådgivere sikre, at der foreligger en skriftlig aftale med bygherre om ekstraarbejder forud for opstart af en given opgave/ydelse. Disponeringsregnskabet opgøres på baggrund af de indgåede aftaler og den fakturering, der er registreret i projektet på skæringsdagen. Det er projektledelsen, der har ansvaret for at sikre, at disponeringsregnskabet er retvisende. 28

189 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -29 af 32 Bilag Bilag A: eksterne revisionserklæringer særskilte bilag i mødesag Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Bilag 1: Uafhængig risikovurdering af projektet, udarbejdet af Det tredje øje - særskilte fortroligt bilag i mødesag Bilag 2: Økonomi skemaer samt reserveniveau - særskilte fortroligt bilag i mødesag 29

190 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -30 af 32 Bilag B: Oversigt over projektspecifikke deponerede midler pr. 30. juni

191 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -31 af 32 Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Nyt Hospital Bispebjerg 31

192 Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2018 Punkt nr kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg Bilag 4 - Side -32 af 32 Bilag D: Økonomisk færdiggørelse 32

193 Punkt nr Nyt Hospital Bispebjerg - Rokadeplansarbejder samt udvidelse og ombygning af Akutmodtagelse, teknisk ændring af bevilling til lab/log bygning Bilag 1 - Side -1 af 2 Har du brug for hjælp? Ring til Informationen på tlf A 6A 21 6A Bispebjerg station Vestlig indgang (for gående) 6A 21 Charlotte Muncks vej 6A Bispebjerg Station Peter Rørdams Vej Nordvestlig indkørsel 11B 11A 80A 80B 10 Nielsine Nielsens Vej Fælles Byggeplads Nielsine Nielsens Vej 7G 7H 8 7J F Tuborgvej Byggeplads Elise Sørensens Vej Nielsine Nielsens Vej Nielsine Nielsens Vej 3 Nielsine Nielsens Vej 1 20E 7B 7A 20D 20B 20C Bispebjerg Bakke Ebba Lunds Vej F 21 7C 7D 6 Nordlig indkørsel 9 19A Ebba Lunds Vej 21 19B Ebba Lunds Vej 68 31A 30A Esther Ammundsens Vej Bispebjerg Bakke Emdrup Station 16B Byggeplads 18A 16A 16C 41 17B 17A 16D 17 Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Telefon: Esther Ammundsens Vej V S 18B Østlig indkørsel Gang- og cykelbro 42 Klædemålet N Ø Byggeri på Bispebjerg Frem mod 2025 bygger vi Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg på hospitalets område. Følg med på Opdateret Akutmodtagelse, indgang 7C Informationstavler S-tog Auditorium, indgang 50 og 60 Kapel, indgang 19A TAXI Taxiholdeplads Blodprøvetagning, indgang 60 Kiosk og café, indgang 60 Uddannelsescenter, indgang 50 Busstoppested Klinik for kønssygdomme, indgang 5 Rygning er ikke tilladt på matriklen Direktion, indgang 20D Mammografiscreening, indgang 63 I Parkeringshus, ved indgang 60 og på Bispebjerg Bakke findes ladestandere til EL bil 6 Indkørsler til hospitalet Indgange Information, indgang 60 Patientvejleder, indgang 20C Psykiatrisk akutmodtagelse, indgang 51 Røntgenafdeling, indgang 7A Parkering Der findes både korttids-, langtids- og handicapparkering på hospitalsområdet. Parkeringshuset har 600 gratis p-pladser og er døgnåbent. Det er kun tilladt at parkere på de afmærkede pladser. Husk at sætte p-skiven.

194 A Abdominalcenter K 7A Afdeling for Sammenhængende Patientforløb (ASP) 67 Akutmodtagelse (tidl. Skadestue) 7C Anæstesiafsnit 1 og 2 7A Anæstesiafsnit 3 60 Arbejds -og Miljømedicinsk Afdeling 20F Audiologisk Afdeling 11A B Blodprøvetagning 60 Byggeorganisationen, Bispebjerg Projektet 20C C Café og kiosk 60 Center for It, Medico og Telefoni 24 Center for Ejendomme, Front Desk, Drift & Teknik, Plan & Byg 32 Centralvaskeri 31 D Dagkirurgisk Afsnit K 60 Dantrial 11B Diagnostisk Enhed K 60 Direktion og Sekretariat 20D E Endokrinologisk Ambulatorium IC 60 Endokrinologisk Forskningsenhed (Jod- og Stofskifteundersøgelsen) 11B Endokrinologisk Sengeafsnit I14 60 Endoskopiafsnit K 7J Ergoterapiens Ambulatorium 5 F FM-enheden 30 Forskningsenhed K 8 Fysio- og Ergoterapiafdeling 10 G GCP-enheden (Good Clinical Practice) 51 Geriatrisk Ambulatorium og Sengeafsnit 3 Giftlinjen 20C H Hjerteafdeling, administration 67 Hjerteafdeling, Sengeafsnit Y12, Y21 og Y22 60 Hjertelaboratorium 60 Hjælpemiddeldepot 5 HR og Arbejdsmiljø 20D Hudafdeling, Ambulatorium D40 og D41 4 Hudafdeling, Forskningsafsnit D92 9 Hud- og Sårafdeling, Undervisningsafsnit D91 9 Hudafdeling, Sengeafsnit D21 2 I Afdelinger Punkt nr Nyt Hospital Bispebjerg - Rokadeplansarbejder samt udvidelse og ombygning af Akutmodtagelse, teknisk ændring af bevilling til lab/log bygning Bilag 1 - Side -2 af 2 Indgang Indgang Indgang Idrætskirurgisk Enhed M51 5 Implementeringsenhed 20D Informationen 60 Institut for Idrætsmedicin 8 Intensiv Terapiafsnit 60 K Kapel 19A Kirurgisk Ambulatorium K 60 Kirurgisk Modtageafsnit KMO 7A Kirurgisk Operationsafsnit K 60 Kirurgisk Sengeafsnit K5 7A Klinik for Kønssygdomme (Venereaklinikken) 5 Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) 6 Klinisk Farmakologisk Afdeling 20 C Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling 60 Kommunikation 20D Korttidskirurgisk Ambulatorium og Sengeafsnit K24 60 Kvalitet og Uddannelse 20D Køkken 30 L Levercirroseklinik K 7A Logopædi 11A Lungeinfiltratenhed 60 Lungemedicinsk Ambulatorium 60 Lungemedicinsk Forskningsenhed 66 Lungemedicinsk Sengeafsnit L13 og L23 60 M Mammografiscreening 63 Medicinsk Ambulatorium K 60 Medicinsk Modtageafsnit MMA1 og MMA 2 60 Medicinsk Sengeafsnit K3 7A N Neurofysiologisk Afsnit NEMG/EEG 60 Neurologisk Ambulatorium 60 Neurologisk Apopleksiafsnit N 11 1 Neurologisk Apopleksidaghospital N30 3 Neurologisk Daghospital N16 60 Neurologisk Foniatrisk Afsnit 60 Neurologisk Forskning og Udvikling 11A Neurologisk Modtageafsnit, Akut, N10A 1 Neurologisk Sengeafsnit, N26 60 Neurologisk Subakut Enhed, N10 1 O Opvågning 1 og 2 7A Opvågning 3 60 Ortogeriatrisk Afsnit M2 7A Ortopædkirurgisk Operationsafsnit MOA 1 og MOA 2 7A Ortopædkirurgisk Afsnit M2, M3, M4 og M5 7A Ortopædkirurgisk Afsnit M50 5 Ortopædkirurgisk Ambulatorium M 7D P Pacemaker-ambulatorium 60 Palliativ Medicinsk Afdeling 2 Patientvejleder 20C Perioperativt Afsnit 7A Portører 68 Post 30A Præster 3 11A R Region Hovedstadens Apotek, Reagensafdeling 20D Region Hovedstadens Apotek, Klinisk Farmaceutisk Service 51 Rengøringsafdeling 31C Røntgenafdeling 7A S Senge og linned 62A Smerteklinik 7A Sterilfunktion 1 og 2 7A Sterilfunktion 3 og 4, lager 60 Stereologi og Neurovidenskab 11B Stomiambulatorium 7F Sårheling, Ambulatorium S40 4 Sårheling, Sengeafsnit S21 2 T Tillidsmandskontor 30 Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) 60 U Uddannelsescenter 50 V Vikarkorps Z Zelo, Fase 1-enhed Ø Økonomiafdeling 20C 11B 20D Psykiatrien Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) BUC Centerledelse 16D BUC Centerledelse 51A 52 Psykiatrisk Akutmodtagelse 51A

195 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Økonomi Enhed for Byggestyring Kongens Vænge Hillerød NOTAT Direkte Web Til: Svend Hartling EAN-nr.: CVR/SE-nr.: Dato: 31. maj 2018 Organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen I forbindelse med en opdatering af paradigmet for de store hospitalsbyggerier har koncerndirektionen anmodet Enhed for Byggestyring om at gennemgå organiseringen af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen, med henblik på en forenkling. Den nye organisering skal tage udgangspunkt i den sædvanlige organisering af de store byggerier i regionen: Regionsråd Forretningsudvalg Politisk følgegruppe Koncerndirektion (Projektejer) Center for Økonomi v/enhed for Byggestyring Hospitalsbyggestyregruppe Hospitalsdirektør (Projektansvarlig) Projektstyregruppe Projektledelse Projektorganisation

196 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -2 af 4 Koncerndirektionen varetager projektejerrollen for samtlige hospitalsbyggeprojekter på regionsrådets vegne og sikrer en hensigtsmæssig koordinering på tværs af byggeprojekterne. Hospitalsdirektøren er projektansvarlig for det enkelte projekt. Det enkelte byggeris styregruppe består af en koncerndirektør (formand), hospitalsdirektøren, projektdirektør/-chef, en repræsentant fra Center for Sundhed, en repræsentant fra Center for It, Medico og Telefoni, en repræsentant fra Center for Ejendomme samt enhedschef for regionens centrale byggestyring. Hospitalsbyggestyregrupperne holder møde minimum en gang i kvartalet, og sekretariatsbetjenes af Enhed for Byggestyring. I byggerier, der helt eller delvist er finansieret af donationer fra eksterne fonde, er fondene repræsenteret i styregruppen. Regionsråd Novo Nordisk Fonden Forretningsudvalg Politisk følgegruppe Koncerndirektion (Projektejer) Hospitalsdirektør for Herlev og Gentofte Hospital (Projektansvarlig) Byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen er nu organiseret efter følgende model: Byggeprojektstyregruppe Center for Økonomi v/enhed for Byggestyring Nedrivning og rokadeplan Medico og IT til SDCC SDCC Centerdirektør Projektledelse Byggeri Projektorganisation Medlemmer af byggeprojektstyregruppen Hospitalsdirektør for Herlev og Gentofte Hospital Klaus Lunding (formand) Organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Side 2

197 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -3 af 4 Novo Nordisk Fonden v/ Ulrik Meyer Centerdirektør Allan Flyvbjerg Projektleder for byggeri Anette Madsen Nyt Hospital Herlev v/projektdirektør Connie Barfod Repræsentant for Center for Økonomi Repræsentant for Center for Sundhed Repræsentant for Center for IT, Medico og Telefoni Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev er også følgegruppe for SDCC. Den nuværende organisering af byggeriet er kompleks og giver mange snitflader. Den stiller store krav til koordinering mellem parterne, hvilket forøger det samlede risikobillede i byggeriet væsentligt. Enhed for Byggestyring har derfor i notat af 9. maj 2018 udarbejdet nyt forslag til organisering af byggeriet. Forslaget har været i høring hos byggeriets interessenter og på baggrund af efterfølgende samtaler mellem koncerndirektionen og interessenterne har Enhed for Byggestyring udarbejdet nyt forslag til organisering jf. nedenfor: Regionsråd Novo Nordisk Fonden Forretningsudvalg Politisk følgegruppe Koncerndirektion (Projektejer) Center for Økonomi v/enhed for Byggestryring Hospitalsbyggestyregruppe SDCC Centerdirektør Projektstyregruppe Projektorganisation Byggeri Medico og IT Organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Side 3

198 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -4 af 4 Nedrivning af arkaden er ikke medtaget i den nye organisering, idet dette arbejde er ved sin afslutning. Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev fortsætter som følgegruppe for SDCC. Medlemmer af Hospitalsbyggestyregruppen: Koncerndirektør Svend Hartling (formand) Novo Nordisk Fonden v/ Ulrik Meyer Hospitalsdirektør for Herlev og Gentofte Hospital Klaus Lunding Centerdirektør Allan Flyvbjerg (projektdirektør) Projektleder Anette Madsen Repræsentant for Center for Økonomi Repræsentant for Center for Sundhed Repræsentant for Center for IT, Medico og Telefoni Repræsentant for Center for Ejendomme Hospitalsbyggestyregruppen afholder kvartalsvise møder og sekretariatsbetjenes af Enhed for Byggestyring. Medlemmer af Projektstyregruppen: Centerdirektør Allan Flyvbjerg (formand) Projektleder for byggeri Anette Madsen Repræsentant fra Novo Nordisk Fonden Nyt Hospital Herlev v/projektdirektør Connie Barfod Repræsentant for Center for IT, Medico og Telefoni Projektstyregruppen aftaler selv mødekadence og sekretariatsbetjenes af projektorganisationen. Den overordnede ansvarsfordeling mellem hospitalsbyggestyregruppen, projektstyregruppen og projektlederen følger af Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens Større Byggeprojekter af maj Det foreslås således, at byggeprojektstyregruppen nedlægges, at der i lighed med de øvrige store byggerier i regionen etableres en hospitalsbyggestyregruppe og en projektstyregruppe, at koncerndirektør Svend Hartling bliver formand for hospitalsbyggestyregruppen, hvor Novo Nordisk Fonden er repræsenteret, at centerdirektør for SDCC Allan Flyvbjerg bliver formand for projektstyregruppen, hvor Novo Nordisk Fonden er repræsenteret, at projektlederen og projektorganisationen flyttes over under SDCC med reference til centerdirektør for SDCC Allan Flyvbjerg. Organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Side 4

199 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 2 - Side -1 af 4 Sekretariatet Kongens Vænge Hillerød ALLONGE TIL BYGNINGSAFTALE Telefon Direkte Dato: 22. august 2018 Allonge til Bygningsaftale om støtte til opførelse af ny bygning til Steno Diabetes Center Copenhagen A. Parterne Mellem Novo Nordisk Fonden Tuborg Havnevej Hellerup (Herefter Fonden) Og Region Hovedstaden CVR-nr Kongens Vænge Hillerød (Herefter Regionen) B. Ændringer i Bygningsaftalens afsnit E Allongen medfører en række ændringer i Aftale om opførelse af ny bygning til Steno Diabetes Center Copenhagen på Herlev Hospitals matrikel, indgået den 21. juni 2016 mellem Novo Nordisk Fonden og Region Hovedstaden (herefter Bygningsaftalen). Ændringerne vedrører den i Bygningsaftalen afsnit E beskrevne byggeorganisation. Ændringerne er foranlediget af, at Region Hovedstaden har vedtaget et nyt paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens større byggeprojekter (4. udgave af juni 2018).

200 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 2 - Side -2 af 4 Herudover er det hensigten at forenkle organiseringen af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen med udgangspunkt i den sædvanlige organisering af de store byggerier i regionen, jf. Region Hovedstadens notat af 31. maj 2018 om organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen (vedlagt som bilag). Ændringer i Bygningsaftalens afsnit E. 1. Følgende betegnelser ændres: Styregruppen ændres til Hospitalsbyggestyregruppen. Byggeprojektstyregruppen ændres til Projektstyregruppen. Byggeprojektorganisationen ændres til Projektorganisationen. 2. Byggeprojektlederens organisatoriske reference, jf. Bygningsaftalens punkt E.3., ændres, således at Byggeprojektlederen fremover refererer til centerdirektøren for Steno Diabetes Center Copenhagen (i stedet for som hidtil til hospitalsdirektøren for Herlev og Gentofte Hospital). 3. Bygningsaftalens punkt E.4. ophæves. Ændringen medfører, at bestyrelsen for Steno Diabetes Center Copenhagen ikke længere indgår i byggeorganisationen, jf. Bygningsaftalens afsnit E. Ændringen vedrører ikke bestyrelsens øvrige opgaver, således som de bl.a. fremgår af Drejebogens afsnit 6. Med Drejebogen refereres her til Bygningsaftalens bilag Følgende nyt punkt E.5.aa i indsættes herefter som en del af Bygningsaftalen mellem punkt E.5.a. og E.5.b.: aa. En Hospitalsbyggestyregruppe Medlemmer: Et medlem af koncerndirektion (formand) En repræsentant for Novo Nordisk Fonden Hospitalsdirektøren for Herlev og Gentofte Hospital Centerdirektøren for Steno Diabetes Center Copenhagen Byggeprojektlederen En repræsentant for Regionens Center for Økonomi En repræsentant for Regionens Center for Sundhed En repræsentant for Regionens Center for IT, Medico og Telefoni En repræsentant for Regionens Center for Ejendomme Allonge til Bygningsaftale om støtte til opførelse af ny bygning til Steno Diabetes Center Copenhagen Side 2

201 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 2 - Side -3 af 4 Opgaver: Hospitalsbyggestyregruppen skal overvåge, at den økonomiske ramme, de kvalitative mål og den tidsmæssige ramme for projektet overholdes. Endvidere skal hospitalsbyggestyregruppen tage initiativ til at igangsætte aktiviteter, der kan medvirke til at væsentlige afvigelser i kvalitet, tid og økonomi håndteres. Endelig skal hospitalsbyggestyregruppen sikre, at oplysninger om alle væsentlige ændringer og risici i projektet rettidigt tilgår Novo Nordisk Fonden, den politiske følgegruppe, Region Hovedstadens forretningsudvalg og regionsrådet. Beslutninger i hospitalsbyggestyregruppen søges truffet i enighed mellem Novo Nordisk Fondens og Region Hovedstadens medlemmer. Kan enighed ikke opnås, forelægges spørgsmålet for Regionens koncerndirektion. Reference: Refererer til Region Hovedstadens koncerndirektion. 5. Projektsekretariatet for SDCC-projektet nedlægges. Sekretariatsfunktionen i forbindelse med den politiske følgegruppe, jf. Bygningsaftalens punkt E.5.a. varetages herefter af Regionens centrale byggestyringsenhed. Sekretariatsfunktionen for Projektstyregruppen, jf. Bygningsaftalens punkt E.5.b. varetages herefter af Projektorganisationen. 6. Projektstyregruppens sammensætning, jf. Bygningsaftalens punkt E.5.b, ændres, således at den herefter består af: Centerdirektøren for Steno Diabetes Center (formand) Byggeprojektlederen En repræsentant for Novo Nordisk Fonden Projektdirektøren for Nyt Hospital Herlev En repræsentant for Regionens Center for IT, Medico og Telefoni. 7. I Byggeaftalens punkt E.6. henvises til regionens paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter. Uden at teksten ændres i øvrigt, erstattes henvisningen med en henvisning til Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens Større Byggeprojekter, 4. udgave juni De ændringer af byggeorganisationen for Steno Diabetes Center Copenhagen, som foretages med denne allonge, finder anvendelse i forhold til alle dele af det samlede aftalekompleks, herunder også de beskrivelser af byggeorganisationen, som er indeholdt i Drejebogen (Bygningsaftalens bilag 1) og Beslutningsnotatet (Bygningsaftalens bilag 2). Denne allonge finder i tilfælde af fortolkningstvivl anvendelse forud for alle andre dele af det samlede aftalekompleks. C. Ikrafttræden Allonge til Bygningsaftale om støtte til opførelse af ny bygning til Steno Diabetes Center Copenhagen Side 3

202 Punkt nr Forslag til ny organisering af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 2 - Side -4 af 4 Allongen træder i kraft, når de i punkt A nævnte parter, har underskrevet den. Underskrifter: For Region Hovedstaden Hillerød den Svend Hartling For Novo Nordisk Fonden Hellerup den [Navn] [Navn] Allonge til Bygningsaftale om støtte til opførelse af ny bygning til Steno Diabetes Center Copenhagen Side 4

203 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for It, Medico og Telefoni NOTAT Til: Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 18. september 2018 UDKAST: Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til brug for ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning om Sundhedsplatformen Regionsrådet i Region Hovedstaden har behandlet sagen om udtalelse til Sundhed- og Ældreministeren til brug for ministerens udtalelse til Statsrevisorerne om beretningen om Sundhedsplatformen. Regionsrådet er blevet bedt om at forholde sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Rigsrevisionens konklusion Rigsrevisionen konkluderer, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital på disse områder var utilfredsstillende. Selv om Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på regionens hospitaler. Rigsrevisionens konklusion fremhæver dermed forhold ift. hospitalernes aktivitet, test af system og uddannelse af medarbejderne. Statsrevisorernes bemærkninger Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at forberedelsen af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og kritisabel, samt at regionen tog Sundhedsplatformen i brug uden tilstrækkelige analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet og sundhedspersonalets produktivitet. Statsrevisorerne bemærker endvidere, at faldet i hospitalernes aktivitet har været væsentligt over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen endnu ikke har kunnet realiseres.

204 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -2 af 5 Region Hovedstadens bemærkninger til beretningen Region Hovedstaden er enig med Statsrevisorerne i kritikken og har på den baggrund iværksat en række forbedringstiltag, der prioriterer og afhjælper konstaterede fejl og mangler ved implementeringen af Sundhedsplatformen, herunder også de forhold der kritiseres i Rigsrevisionens beretning. Region Hovedstaden var allerede opmærksom på og har ageret på flere af de forhold, som Rigsrevisionen påpeger i beretningen. Der har løbende været igangsat flere tiltag for at forbedre implementeringsprocesserne på de hospitaler, der lå i de efterfølgende implementeringsforløb. Tilsvarende har der været fokus på at prioritere og afhjælpe konstaterede fejl og mangler. Region Hovedstaden vil arbejde på at omsætte rigsrevisionens konklusioner, så de fremadrettet kan anvendes til læring, som der kan drages nytte af ved fremtidige større/tværgående projekter. Region Hovedstaden konstaterer desuden, at Sundhedsplatformen blev implementeret indenfor de afsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan. Region Hovedstadens bemærkninger til undersøgelsens omfang Rigsrevisionen valgte at afgrænse deres undersøgelse til nogle udvalgte forhold på baggrund af en forundersøgelse, der blev gennemført i Fokus har været på aktivitet, test og uddannelse i forhold til administrativ registrering, ligesom fokus i undersøgelsen blev afgrænset til perioden frem mod "Go Live" på Herlev og Gentofte Hospital. Dette betyder, at Rigsrevisionen i undersøgelsen ikke har haft fokus på alle områder i implementeringen af Sundhedsplatformen og ikke fremhæver, hvor der har været tale om vellykkede forløb samt, hvor der er leveret som planlagt. Region Hovedstaden vurderer, at man ved læsningen af Rigsrevisionens beretning bør have Rigsrevisionens afgrænsning for øje. Det afgrænsede fokus betyder blandt andet, at der i beretningen ikke er en anerkendelse eller vægtning af, at det altafgørende og overordnede fokus i beslutninger og handlinger fra regionens side har været hensynet til patientsikkerheden. I beretningen indgår der ikke en vurdering af, hvilke afledte konsekvenser, der ville have været, hvis regionen undervejs i forløbet havde valgt at fravige tidsplan og implementeringsplanerne, og dermed have en længere periode med forskellige systemer. Beslutningen om at implementere Sundhedsplatformen er blandt andet sket, da der var en lang række utidssvarende systemer, der skulle udskiftes. Desuden havde regionen et ønske om et fremtidigt kvalitetsløft til gavn for patienter og medarbejdere samt en bedre mulighed for et sammenhængende behandlingsforløb. Det snævre tidsmæssige fokus (frem til "Go Live" på Herlev Gentofte Hospital) giver kun begrænset plads til opmærksomhed på de fortløbende forbedringer, der er sket i det samlede implementeringsforløb. Allerede gennemførte tiltag i Region Hovedstaden Sundhedsplatformen skal bidrage til højere kvalitet, øget effektivitet og bedre patientoplevelser. Konkretiseringen heraf er sket via 26 forbedringsmål, som hospitalerne UDKAST: Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til brug for ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning om Sundhedsplatformen Side 2

205 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -3 af 5 skal indfri på 5 år. Samtidig med at Sundhedsplatformen blev implementeret på regionens hospitaler i , har der været fokus på at forbedre implementeringen fra bølge 1 til bølge 4, løbende afhjælpe konstaterede fejl og mangler samt optimere anvendelsen af Sundhedsplatformen. Der er blandt andet gennemført indsatser i forhold til Korrekt registrering: Der har været et vedholdende fokus fra klinikernes og administrationens side på at sikre korrekt registrering, og at data overføres korrekt til Landspatientregistreret (LPR). Der er tilført 22 mio. kr. i 2018 til ansættelse af lægesekretærer til at bistå med at rette op på registreringerne. Der er endvidere gennemført uddannelse i den danske kontaktmodel, som er forudsætningen for forståelsen af registreringsopgaven. Optimeringstiltag: Der er iværksat en række optimeringstiltag, som skal sikre en hensigtsmæssig anvendelse af Sundhedsplatformen. Dette omfatter bl.a. specialebaserede tilpasninger. Kliniske byggere er uddannet og certificeret til at tilpasse del af indhold og redskaber i Sundhedsplatformen. Der er endvidere igangsat en målrettet specialegennemgang, hvor man på de enkelte kliniske specialer adresserer og finder løsninger, som gælder alle hospitaler. Der arbejdes eksempelvis med forenkling af arbejdsgange (Workflow) for ambulante besøg. Medicinering i Sundhedsplatformen: På medicineringsområdet er der iværksat et særskilt projekt, hvor der er identificeret 55 forbedringsønsker. Foreløbigt er knap halvdelen af forbedringsønskerne leveret, en del leveres løbende i efteråret, og resten (de mest omfattende forbedringsønsker) kommer med opgraderingen til SP2018 i februar Forbedringerne omfatter bl.a. automatisering i forbindelse med overførsel af data fra det fælles medicinkort (FMK) til Sundhedsplatformen, bedre medicinoverblik samt reduktion i antallet af klik, som personalet skal udføre ifm. anvendelsen af Sundhedsplatformen. Adgang til data og rapporter: Der arbejdes fortløbende med at sikre, at medarbejderne og ledelsen har de nødvendige adgange til systemet og kan trække rapporter på baggrund af validerede data, så klinikeren kan understøttes bedst muligt ifm. patientbehandlingen. I 2018 blev der udpeget 70 rapportudviklere på hospitalerne i de to regioner, som skal være med til at bygge rapporter, der gør den samlede proces mere smidig og understøtter klinikerne i deres hverdag. Samtidig er mulighederne for løbende at monitorere kræftpakkeforløb og udredningsretten blevet forbedret, hvilket også skyldes indsatserne på registreringsområdet. Anvendelsen af systemet, herunder uddannelse: Der er siden 2016 gennemført flere uddannelsesforløb for klinikerne. Uddannelserne er løbende blevet evalueret, og de efterfølgende forløb er blevet justeret. Samtidig er der sket en række optimeringstiltag som en del af den kliniske hverdag, hvor der er fokuseret på anvendelsen af systemet med udgangspunkt i specialerne. Herudover er der i juni afholdt en stor brugerkonference med ca. 600 deltagere. På konferencen blev der UDKAST: Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til brug for ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning om Sundhedsplatformen Side 3

206 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -4 af 5 udvekslet erfaringer og tips for at forbedre den daglige brug af Sundhedsplatformen. Øget åbenhed om Sundhedsplatformen: I 2018 blev der nedsat et SP Dialogforum, der skal sikre en øget og direkte dialog mellem politikere i regionsrådet og medarbejdere. Endvidere er der blevet gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, der peger på, hvor brugerne ser de største udfordringer, og hvilke personalegrupper som er mindst tilfredse med systemet. Resultatet heraf indgår i det løbende forbedringsarbejde ifm. uddannelse og prioritering af indsatser til at forbedre systemet. Nye indsatsområder i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har som følge af Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik besluttet, at der skal findes ressourcer til at sætte kræfter ind, der hvor de kan løse systemets udfordringer og dermed gøre hverdagen lettere for personalet. På den baggrund er der iværksat følgende tiltag: Region Hovedstadens it-ressourcer omdirigeres til at løse opgaver/problemer i Sundhedsplatformen indenfor fem indsatsområder: 1. Igangsættelse og fremrykning af hospitalernes højest prioriterede videreudviklingsopgaver (reprioritering af porteføljen af udviklingsopgaver) 2. Brugertilpasning læger får i efteråret 2018 mulighed for en personlig opsætning af deres brugergrænseflade 3. Bedre brugeroplevelser ved indmelding af fejl og ændringsønsker (forbedringer, der gør det lettere for brugerne at oprette og følge en sag) 4. Midlertidig indsats for at understøtte kliniske byggere (omdirigering af Sundhedsplatformscertificerede hospitalsansatte til yderligere at styrke arbejdet med den lokale kliniske udvikling af systemet). 5. Midlertidig indsats Problemknusere til akutte problemstillinger (it-faglige medarbejdere skal supplere Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisationens arbejde med håndtering af akutte problemstillinger i Sundhedsplatformen). Der nedsættes en referencegruppe med deltagelse af sundhedsfagligt personale fra hospitalerne for at sikre at det personale, der i det daglige arbejde står med problemerne på medicinområdet, er med til at designe funktionalitet til medicinering. Der nedsættes en taskforce, der skal finde en løsning på, hvordan der kan trækkes validerede data ud fra Sundhedsplatformen til brug for forskning og udvikling, og sikre integration til de nationale kliniske databaser. Der nedsættes en taskforce, der skal fokusere på at forbedre arbejdsgange i ambulatorierne og på baggrund af denne viden se nærmere på arbejdsgange og rollefordeling i forbindelse med anvendelsen af Sundhedsplatformen. UDKAST: Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til brug for ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning om Sundhedsplatformen Side 4

207 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -5 af 5 Der hyres specialister med viden om optimering og forandringsledelse i forbindelse med anvendelse af Epic, samt at Sundhedsplatformens driftsorganisation hyrer specialister med viden om produktionsprocesser, driftsrapportering m.m. Den politiske opfølgning på initiativerne sker gennem kvartalsvis rapportering til Region Hovedstadens forretningsudvalg. Region Hovedstadens Medarbejderudvalg skal bidrage med to spørgsmål, der omhandler medarbejdertilfredshed i forhold til brugen af Sundhedsplatformen/deres IT-løsninger, som kan indarbejdes i de løbende trivselsmålinger. UDKAST: Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til brug for ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning om Sundhedsplatformen Side 5

208 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -1 af 43 17/2017 Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Juni

209 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -2 af / 2017 Beretning om Sundhedsplatformen Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2018 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i december Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

210 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -3 af 43 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: statsrevisorerne@ft.dk Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls Lager og Logistik Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls.dk Hjemmeside: ISSN ISBN trykt ISBN pdf

211 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -4 af 43 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM SUNDHEDSPLATFORMEN Region Hovedstaden og Region Sjællands investering på ca. 2,8 mia. kr. i Sundhedsplatformen er den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen. Formålet med Sundhedsplatformen er at højne kvaliteten i patientbehandlingen og at effektivisere arbejdsgangene på hospitalerne ved at udskifte en række gamle it-systemer med ét samlet it-system. Sundhedsplatformen forudsætter nye arbejdsgange, og at registreringen af patientbehandlingen skal foretages af nye faggrupper. Bl.a. skal lægerne udføre en del af de registreringsopgaver, som tidligere blev udført af lægesekretærer. Sundhedsplatformen er et nyt, komplekst system, som forudsætter store forandringer i den måde, hospitalerne arbejder på. Det er derfor forventeligt, at ibrugtagningen vil påvirke hospitalernes aktivitet og produktivitet i en vis periode. STATSREVISORERNE, den 20. juni 2018 Peder Larsen Henrik Thorup* ) Klaus Frandsen Søren Gade Henrik Sass Larsen Villum Christensen * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Siden Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016 har hospitalerne i Region Hovedstaden haft store problemer med at anvende systemet og registrere patientbehandlingen korrekt samt opretholde aktiviteten, dvs. behandle det samme antal patienter som tidligere. Statsrevisorerne finder, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og kritisabel. Det skyldes, at regionen tog Sundhedsplatformen i brug uden tilstrækkelige analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet og sundhedspersonalets produktivitet. Statsrevisorerne bemærker, at faldet i hospitalernes aktivitet har været væsentligt over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen endnu ikke har kunnet realiseres. Statsrevisorerne fremhæver, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug: Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler. Uden tilstrækkelige tests. Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne. Med mangelfuld planlægning af ibrugtagningen.

212 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens STATSREVISORERNES BEMÆRKNING beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -5 af 43 Med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten. Regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger, men der var 1½ år efter ibrugtagningen fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler. Med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet. 2 år efter ibrugtagningen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering. Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang mv. Statsrevisorerne finder det relevant, at Region Hovedstadens regionsråd har bedt om de langsigtede konsekvenser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

213 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -6 af 43 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning 7 2. Forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen Region Hovedstadens vurdering af Sundhedsplatformens påvirkning af hospitalernes aktivitet Region Hovedstadens testindsats Region Hovedstadens uddannelsesindsats 24 Bilag 1. Metodisk tilgang 32 Bilag 2. Ordliste 35

214 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -7 af 43 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter 2, stk. 1, nr. 1, jf. 3 i rigsrevisorloven. Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter 4, stk. 1, nr. 1, jf. 6 i rigsrevisorloven. Beretningen vedrører finanslovens 16. Sundheds- og Ældreministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Astrid Krag: oktober februar 2014 Nick Hækkerup: februar juni 2015 Sophie Løhde: juni november 2016 Ellen Trane Nørby: november Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet og Region Hovedstaden, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

215 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -8 af 43 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. FORMÅL OG KONKLUSION 1. Denne beretning handler om Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. 2. Sundhedsplatformen er en fælles investering for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Med samlede investeringsomkostninger på ca. 2,8 mia. kr. for de 2 regioner er det den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen. Formålet med Sundhedsplatformen er at erstatte en række gamle it-systemer med ét it-system, der samler tidstro informationer om patienterne for at sikre højere kvalitet i behandlingen. Sundhedsplatformen skal derudover effektivisere arbejdsgangene for hospitalernes medarbejdere. Sundhedsplatformen er baseret på et system, der anvendes på hospitaler i udlandet. Dog skulle den del af systemet, der anvendes til den administrative registrering af patientbehandlingen, udvikles og tilpasses særligt til de administrative regler og krav i det danske sundhedsvæsen. Med Sundhedsplatformen har lægerne overtaget en del af lægesekretærernes registreringsopgave. Lægerne skal dermed også sørge for at registrere oplysningerne, så de indberettes korrekt til Landspatientregisteret (LPR). Før Sundhedsplatformen indtalte lægerne typisk oplysninger om patienten og behandlingen på en diktafon, og lægesekretærerne indtastede efterfølgende oplysningerne i patientjournalen. Ved overgangen til Sundhedsplatformen skal registrering af patientbehandlingen således udføres af nye faggrupper, med nye arbejdsgange og i et nyt system, der ikke tidligere har været afprøvet i forhold til registrering i overensstemmelse med danske administrative regler og krav. 3. De enkelte hospitaler i Region Hovedstaden har, efter de tog Sundhedsplatformen i brug, haft problemer med at behandle det samme antal patienter som tidligere. Hospitalerne har således haft et fald i aktiviteten. Der er imidlertid ikke overblik over, hvor stort faldet reelt er. Det skyldes, at hospitalerne har haft markante problemer med at registrere aktiviteten korrekt efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. LANDSPATIENT- REGISTERET I Landspatientregisteret (LPR) registrerer hospitalerne en række oplysninger om patientens kontakt med hospitalet, fx patientens diagnoser og behandlinger. LPR kan dermed bruges til at følge udviklingen i hospitalernes behandling af patienter, herunder politisk prioriterede områder som udredningsret og kræftpakker. HOSPITALERNES AKTIVITET Aktivitet dækker over det samlede antal undersøgelser, behandlinger og operationer, der udføres på hospitalerne.

216 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -9 af 43 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION 4. På baggrund af de konstaterede problemer med at opretholde og registrere aktiviteten på de enkelte hospitaler i Region Hovedstaden har vi undersøgt, hvordan regionen havde forberedt sig, før regionen første gang tog Sundhedsplatformen i brug på Herlev og Gentofte Hospital. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden har haft en tilfredsstillende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til følgende spørgsmål: Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet? Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet? Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november KONKLUSION Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital på disse områder var utilfredsstillende. Selv om Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på regionens hospitaler. For det første viser undersøgelsen, at Region Hovedstadens forventninger til nedgangen i hospitalernes aktivitet og de planlagte gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange var baseret på et utilstrækkeligt grundlag. Det skyldes bl.a., at regionen ikke har udarbejdet beregninger eller analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke medarbejdernes produktivitet og hospitalernes aktivitet. Ca. 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen blev de samme mangler i regionens arbejde med gevinster påpeget i en konsulentanalyse, uden at det gav regionen anledning til at ændre tilgangen til arbejdet med gevinstrealisering. Det utilstrækkelige grundlag kan gøre det vanskeligt for regionen fremadrettet at koble gevinstrealisering med egentlige effektiviseringer som følge af Sundhedsplatformen. 1½ år efter, at Sundhedsplatformen blev taget i brug, vurderede Region Hovedstaden, at der fortsat var nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler. Dermed har der været en nedgang i hospitalernes aktivitet i væsentligt længere tid end de 3 uger, som regionen forventede. Regionen har indtil nu ikke kunnet realisere de økonomiske gevinster i samme takt som forventet i businesscasen, og 2 år efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.

217 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -10 af 43 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 For det andet viser undersøgelsen, at Region Hovedstadens test- og uddannelsesindsats blev presset sammen op til den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen, især på grund af et ufærdigt system. Tests blev forsinket, udført parallelt og i utilstrækkelig kvalitet. Dette medvirkede til, at Sundhedsplatformen blev taget i brug med en række fejl og mangler, der har gjort det vanskeligt at registrere aktiviteten på hospitalerne. Uddannelsen af medarbejderne blev gennemført i et ufærdigt system, og de oplevede derfor, at der var forskel på det system, de blev uddannet i, og det endelige system, som blev taget i brug. Endelig viser undersøgelsen, at Region Hovedstaden ikke gennemførte særskilte brugertests, der kunne afdække, om medarbejderne var i stand til at anvende Sundhedsplatformen til registrering af aktivitet. Regionen gennemførte heller ikke uddannelse med dette fokus, selv om registrering af aktivitet skulle udføres af nye faggrupper, med nye arbejdsgange og i et nyt system BAGGRUND 5. Region Hovedstaden og Region Sjælland indgik i december 2013 en kontrakt med leverandøren Epic om levering af Sundhedsplatformen. De 2 regioner havde fælles programorganisation, men hver deres businesscase. I Region Hovedstaden erstatter Sundhedsplatformen en række gamle it-systemer og samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal. Sundhedsplatformen skal betjene ca brugere og 1,8 millioner borgere i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens andel af de totale investeringsomkostninger er 2,1 mia. kr. Ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har fulgt udrulningsplanen, og systemet blev første gang taget i brug i maj 2016 på Herlev og Gentofte Hospital. Region Hovedstaden har efterfølgende taget systemet i brug på alle regionens hospitaler frem til maj Region Sjælland tog systemet i brug på alle regionens hospitaler i november Region Hovedstaden har oplyst, at implementeringen var baseret på leverandørens model, og at der efter ibrugtagningen på Herlev og Gentofte Hospital blev arbejdet på at forbedre Sundhedsplatformen mellem hver ibrugtagning. Figur 1 viser, hvordan udrulningen af Sundhedsplatformen er foregået i de 2 regioner.

218 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -11 af 43 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION FIGUR 1 UDRULNING AF SUNDHEDSPLATFORMEN I REGION HOVEDSTADEN OG REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND MAJ 2016 NOVEMBER 2016 MARTS 2017 MAJ 2017 NOVEMBER 2017 Herlev og Gentofte Hospital Rigshospitalet Glostrup Nordsjællands Hospital Amager og Hvidovre Hospital Bornholms Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Nykøbing F. Sygehus Sjællands Universitetshospital HolbækSygehus Psykiatrien Region Sjælland Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

219 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -12 af 43 INTRODUKTION OG KONKLUSION 5 6. Én af de væsentligste ændringer med Sundhedsplatformen er, at systemet arbejder med tidstro data, dvs. at lægerne skal sørge for at registrere oplysninger om patientbehandlingen under eller umiddelbart efter behandlingen af patienten. Formålet er at give sundhedspersonalet et hurtigt overblik over patientens behandling med tidstro og strukturerede data og dermed opnå et mere sammenhængende behandlingsforløb og bedre patientinddragelse. Før Sundhedsplatformen indtalte lægerne typisk oplysninger om patienten og behandlingen på en diktafon. Det var herefter lægesekretærerne, der indtastede oplysningerne i patientjournalen og registrerede en del af oplysningerne med koder, så oplysningerne blev indberettet til LPR. Med Sundhedsplatformen har lægerne overtaget en del af lægesekretærernes registreringsopgave og skal dermed også sørge for at registrere oplysningerne med de rigtige koder, så de indberettes korrekt til LPR. Udvikling i hospitalernes aktivitet efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen 7. Alle hospitalerne i Region Hovedstaden har haft et fald i den indberettede aktivitet til LPR, efter de tog Sundhedsplatformen i brug. Det viser Sundhedsdatastyrelsens analyse af indberetninger i Region Hovedstaden fra maj Ifølge analysen ses det største fald for ambulante patienter. Indberetningerne for ambulante patienter faldt med ca. 34 % på Herlev og Gentofte Hospital og med ca. 37 % på Rigshospitalet Glostrup, umiddelbart efter hospitalerne tog Sundhedsplatformen i brug. Ifølge analysen er flere af hospitalerne kommet tilbage på samme indberetningsniveau som før Sundhedsplatformen, når det gælder indlagte patienter, men når det gælder ambulante patienter, er der ingen af hospitalerne, der er tilbage på samme niveau. Indberetningsniveauet i LPR ser for de ambulante patienter ud til at stabilisere sig på et niveau, der er ca % lavere end før Sundhedsplatformen. Det fremgår desuden af analysen, at udviklingen i den indberettede aktivitet også kan være påvirket af andre forhold end Sundhedsplatformen. 8. De primære årsager til faldet i den indberettede aktivitet til LPR skyldes dels reel nedgang, fordi hospitalerne har svært ved at behandle samme antal patienter som tidligere, dels problemer med at registrere hospitalernes aktivitet, så den indberettes korrekt til LPR. Det er derfor uklart, i hvilket omfang faldet er et udtryk for en reel nedgang i aktiviteten, og i hvilket omfang det er et udtryk for manglende eller fejlbehæftet registrering af aktiviteten. Det har fået nogle af hospitalerne i Region Hovedstaden til at bruge supplerende metoder til at understøtte vurderingen af den faktiske aktivitet, jf. boks 1.

220 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -13 af 43 6 INTRODUKTION OG KONKLUSION BOKS 1 SUPPLERENDE OPGØRELSESMETODER Herlev og Gentofte Hospital gennemførte medio 2017 en rundspørge blandt hospitalernes afdelinger for at få et overblik over, hvordan den planlagte ambulante aktivitet har udviklet sig efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Rigshospitalet Glostrup har i løbet af 2017 brugt supplerende indikatorer som fx forbrug af sengetøj og medicin for at få et billede af aktivitetsnedgangen på hospitalet. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden. Region Hovedstaden vurderede i november 2017 ca. 1½ år efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen at selv om det går bedre med at registrere udførte behandlinger korrekt til LPR, og selv om det går bedre med at nå at behandle flere patienter, er der stadig tale om en nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler. Ifølge hospitalerne har den faldende aktivitet bl.a. betydet, at det har været nødvendigt at udvide åbningstiderne og indsætte ekstra personale for at overholde ventetiderne. Det har også betydet, at det har været nødvendigt at udskyde kontrolforløb og behandling af mindre hastende patienter. 9. Forkert eller manglende registrering til LPR medfører en række konsekvenser, bl.a. for hospitalernes afregning, jf. boks 2. BOKS 2 KONSEKVENSER AF MANGLENDE/FORKERT REGISTRERING TIL LPR Når hospitalerne skal registrere en patientkontakt til LPR, er der nogle fast definerede krav til, hvordan registreringen skal udføres, dvs. at der skal indtastes en række koder, for at registrering og indberetning kan gennemføres korrekt. Hvis registreringen ikke udføres korrekt eller mangler, har det følgende konsekvenser: forkert afregning af regionerne, da regionernes og hospitalernes finansiering bl.a. er baseret på den registrerede aktivitet forringet mulighed for at følge udviklingen i hospitalernes aktivitet forringet mulighed for overvågning af udviklingen i sygdomme og behandlinger, herunder overvågning af politisk prioriterede områder som udredningsret og kræftpakker forringet kvalitet af data til forskning og de nationale sundhedsregistre. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen.

221 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -14 af 43 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7 I juni 2017 skrev Region Hovedstaden, at udfordringer med korrekt og dækkende indberetning fra Sundhedsplatformen er det største driftsmæssige problem for regionen, fordi det har konsekvenser for hospitalernes afregning. Regionen kunne ikke leve op til det statslige krav om at producere 2 % flere behandlinger i Ifølge regionen blev konsekvensen, at regionen skal tilbagebetale 53,7 mio. kr. (ca. 13 %) af regionens andel af den statslige aktivitetsafhængige pulje. Derudover forventer regionen manglende indtægter på op mod 230 mio. kr., fordi hospitalerne behandlede færre patienter fra andre regioner. I 2016 var der ifølge indberetningerne til LPR en aktivitetsnedgang på de hospitaler, der havde taget Sundhedsplatformen i brug. Region Hovedstaden fik dog finansiering fra den statslige aktivitetsafhængige pulje for Regionen manglede i samme år ca. 100 mio. kr. i indtægter fra behandling af patienter fra andre regioner, hvilket ifølge regionen især skyldtes aktivitetsnedgang i forbindelse med ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. DEN STATSLIGE AKTI- VITETSAFHÆNGIGE PULJE Den statslige aktivitetsafhængige pulje udgør ca. 5 % af regionernes finansiering af sundhedsområdet. Puljen udbetales til regionerne på baggrund af aktiviteten i sygehusvæsenet. Princippet i puljen er, at regionerne får del i puljen, hvis aktiviteten opgjort i DRG-værdi når højere op end et fastlagt aktivitetsniveau REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING Revisionskriterier 10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden har haft en tilfredsstillende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til følgende spørgsmål: Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet? Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet? 11. Det første spørgsmål handler om, hvorvidt Region Hovedstaden har vurderet, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet. For at besvare spørgsmålet har vi undersøgt, om regionen har vurderet omfanget og varigheden af den forventede aktivitetsnedgang som følge af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, og hvad denne vurdering var baseret på. I forlængelse heraf har vi undersøgt, om regionen har opgjort de forventede økonomiske gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange som følge af Sundhedsplatformen, og hvad gevinsterne var baseret på. Vi har fx undersøgt, om regionen har udarbejdet arbejdsgangsanalyser og start- og slutscenarier for de arbejdsgange, der ændres med det nye system. Vi lægger til grund, at Sundhedsplatformen er et nyt, komplekst system, der medfører store ændringer i sundhedspersonalets arbejdsgange. På den baggrund er det forventeligt, at ibrugtagningen af Sundhedsplatformen påvirker det enkelte hospitals aktivitet med en nedgang i et vist omfang og med en vis varighed. Samtidig er det Region Hovedstadens forventning, at Sundhedsplatformen vil medføre store økonomiske besparelser vedrørende mere effektive arbejdsgange. Vurderingen af den forventede aktivitetsnedgang og de forventede gevinster er væsentlig for at få et billede af, hvilke konsekvenser ibrugtagningen af Sundhedsplatformen forventes at få for hospitalernes aktivitet, herunder hvor lang tid der må påregnes lavere aktivitet, og med hvilken hastighed gevinsterne vedrørende mere effektive arbejdsgange forventes at kunne realiseres. RAPPORTER Rapporterne skal fx vise status for belægningsprocent, ventetider, kræftpakker mv. Rapporterne er baseret på en lang række data i Sundhedsplatformen, som skal give hospitalernes medarbejdere bedre og lettere overblik og beslutningsstøtte i behandlingen af patienterne.

222 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -15 af 43 8 INTRODUKTION OG KONKLUSION Hvis Region Hovedstaden efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen skal kunne følge op på, om hospitalernes aktivitet udvikler sig som forventet, og om gevinsterne kan realiseres i takt med det forventede, er det nødvendigt, at hospitalernes aktivitet bliver registreret korrekt, så aktiviteten kan opgøres, og udviklingen i aktiviteten kan følges. Dette leder frem til det andet spørgsmål i undersøgelsen. 12. Det andet spørgsmål handler om, hvorvidt Region Hovedstaden har gennemført test og uddannelse med henblik på at sikre, at det efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen er muligt at følge hospitalernes aktivitet. Med dette forstår vi, at regionen gennem tests og uddannelse har sikret, at systemet kan anvendes til at registrere aktiviteten, og at brugerne kan anvende systemet til at registrere aktiviteten korrekt med de rigtige koder, så oplysningerne kan indberettes til LPR. Herudover forstår vi, at regionen gennem tests og uddannelse har sikret, at der kan anvendes rapporter i systemet til at følge patientbehandlingen i den daglige drift på hospitalerne. UDREDNINGSRET Udredningsretten fremgår af sundhedsloven og betyder, at en patient har ret til at blive udredt senest 30 dage efter, at hospitalet har modtaget en henvisning. KRÆFTPAKKER En kræftpakke er et standard udrednings- og behandlingsforløb for patienter med en begrundet mistanke om kræft. Fristerne i kræftpakkeforløb er servicemål og ikke lovpligtige. Uanset om der er tilrettelagt et pakkeforløb for en kræftsygdom eller ej, gælder reglerne om maksimale ventetider for behandling af kræft fortsat. MAKSIMALE VENTE- TIDER Maksimale ventetider gælder for visse livstruende hjerte- og kræftsygdomme. Reglerne for maksimale ventetider er fastsat i en bekendtgørelse og skal sikre, at patienter, der er alvorligt, livstruende syge, kommer hurtigt i behandling. Vi har i forhold til Region Hovedstadens testindsats undersøgt, om regionen har planlagt og i overensstemmelse med planen gennemført tekniske tests, der afprøver systemets funktionelle egenskaber, og brugertests, der afprøver systemets anvendelighed for brugerne. Vi har undersøgt, om testindsatsen er gennemført med henblik på at sikre korrekt registrering af aktivitet og mulighed for at anvende rapporter til at følge aktiviteten. Da registrering af aktivitet sker på tværs af Sundhedsplatformen og ikke ét bestemt sted i systemet, omfatter vores vurdering af regionens testindsats både test af enkelte dele af systemet og test på tværs af systemet. I forhold til Region Hovedstadens uddannelsesindsats har vi undersøgt, om regionens indsats generelt har fulgt tidsplanerne. Dernæst har vi undersøgt, om regionen forud for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har gennemført uddannelse, der gør brugerne i stand til at løse de nye arbejdsopgaver med at registrere aktivitet korrekt og anvende rapporter i den daglige drift på hospitalerne til at følge aktiviteten med det nye system. Vi har endvidere undersøgt, om regionen efterfølgende har målt kvaliteten af uddannelsesindsatsen. Vi har i forhold til brugertest og uddannelse undersøgt Region Hovedstadens indsats specifikt i forhold til at sikre, at det er muligt at følge udviklingen i udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Det har vi gjort, fordi det er politisk prioriterede områder med helt særlige lovkrav og servicemål, som hospitalerne skal behandle patienterne inden for. Dermed er det vigtigt, at regionen gennem sin indsats med brugertest og uddannelse har sikret, at brugerne kan registrere korrekt og trække oplysninger på disse områder, så det er muligt at monitorere, om regionen lever op til kravene og målene for patientbehandlingen. Vi lægger til grund, at en grundig afprøvning af systemet og uddannelse af brugerne i at anvende det nye system er nødvendigt for en sikker og succesfuld implementering. Vi lægger endvidere til grund, at Sundhedsplatformen er et standardsystem, som ikke er udviklet til danske forhold. Derfor skulle leverandøren udvikle systemet til registrering i overensstemmelse med danske regler og principper. Herudover skulle opgaven med at registrere hospitalernes aktivitet omlægges mellem faggrupper, hvilket medførte, at medarbejderne fik nye arbejdsopgaver, med nye arbejdsgange og i et nyt system.

223 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -16 af 43 INTRODUKTION OG KONKLUSION 9 Medarbejdere på Gentofte Hospital anvender Sundhedsplatformen. Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling Metode 13. Undersøgelsens resultater er primært baseret på en gennemgang af skriftligt materiale fra Region Hovedstaden, herunder programorganisationen for Sundhedsplatformen og hospitalerne i regionen, og fra Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen. Vi har bl.a. gennemgået centrale programdokumenter som styregruppereferater, businesscase, gevinstrealiseringsplaner, risikoregister, testplaner, testrapporter, uddannelsesplaner samt relevante redegørelser og notater fra ministeriet, regionen og hospitalerne. På den baggrund har vi vurderet, om regionens indsats opfylder kriterierne i vores undersøgelse. Herudover er der gennemført interviews med medarbejdere fra Region Hovedstaden, programorganisationen, hospitalerne og Sundheds- og Ældreministeriet i forhold til de undersøgte områder. 14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf. bilag 1. Afgrænsning 15. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Region Hovedstadens indsats forud for den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen i regionen. Dermed har undersøgelsen fokus på regionens forberedelse fra programmets start til første ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital i maj Undersøgelsen omfatter derfor ikke, hvordan regionen har håndteret problemerne efter den første ibrugtagning og i udrulningen i resten af regionen. Beretningen indeholder på udvalgte områder beskrivelser af udviklingen og regionens opfølgende tiltag efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Disse beskrivelser er alene baseret på regionens oplysninger.

224 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -17 af INTRODUKTION OG KONKLUSION Undersøgelsen omfatter kun Region Hovedstadens indsats og ikke Region Sjællands, da afsættet for undersøgelsen er de konstaterede problemer, der har været efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. De 2 regioner har derudover hver deres businesscase og planer for gevinstrealisering. Undersøgelsens formål er ikke at fastslå omfanget af eller de præcise årsager til aktivitetsnedgangen. Undersøgelsen har primært fokus på regionens arbejde med effektiviseringsgevinster og ikke på kvalitative gevinster ved Sundhedsplatformen. Endelig har undersøgelsen ikke til formål at vurdere Region Hovedstadens valg af leverandør til Sundhedsplatformen. 16. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

225 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -18 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN Forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen 2.1. REGION HOVEDSTADENS VURDERING AF SUND- HEDSPLATFORMENS PÅVIRKNING AF HOSPITALERNES AKTIVITET 17. Vi har undersøgt, om Region Hovedstaden forud for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i tilstrækkelig grad har vurderet, hvordan systemet ville påvirke hospitalernes aktivitet. For at besvare dette har vi undersøgt regionens vurdering af den forventede aktivitetsnedgang og regionens arbejde med gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange. Forventet aktivitetsnedgang Plan for aktivitetsnedgang 18. Det fremgår af en orientering til Region Hovedstadens It- og afbureaukratiseringsudvalg, at regionen forventede en nedgang i aktiviteten for planlagte patienter med en varighed på op til 3 uger efter den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital. Figur 2 viser den forventede nedgang i aktiviteten.

226 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -19 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN FIGUR 2 FORVENTET AKTIVITETSNEDGANG VED FØRSTE IBRUGTAGNING AF SUNDHEDSPLATFORMEN IBRUGTAGNING 1. og 2. UGE EFTER 3. UGE EFTER 50 % Nedgang 25 % Nedgang 716 Færre indlæggelser Færre ambulante besøg Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden. DRG-SYSTEMET DRG-systemet bruges til at udregne takster, som bl.a. anvendes i den økonomiske styring af de offentlige sygehuse. Taksterne beregnes bl.a. på baggrund af hospitalernes indberettede aktivitet til LPR. Det fremgår af figur 2, at Region Hovedstaden forventede en aktivitetsnedgang på 50 % de første 2 uger og på 25 % i den 3. uge efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital. Nedgangen i de 3 uger svarer ifølge regionen til 716 færre indlæggelser og færre ambulante besøg, svarende til 82,6 mio. kr. baseret på takster i DRG-systemet. 19. Ifølge Region Hovedstaden var de 3 ugers aktivitetsnedgang baseret på erfaringerne med at implementere samme system på et hollandsk hospital i Det fremgår også af et notat fra Herlev og Gentofte Hospital, at erfaringerne fra Holland viste, at der gik ca. 1 år, før driften var oppe på normalt niveau. Region Hovedstaden har oplyst, at disse erfaringer ikke vedrørte aktivitetsnedgang isoleret set, men spørgsmålet om, hvornår lægerne havde vænnet sig til systemet. Det fremgår dog af et svar på et politikerspørgsmål fra maj 2016 vedrørende produktionstab efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, at erfaringer [fra det hollandske hospital] tilsiger, at der kommer efterdønninger, hvor der sandsynligvis vil gå en rum tid, før hospitalet er oppe på den samme aktivitet som før implementeringen af Sundhedsplatformen. Det fremgår endvidere af svaret, at disse erfaringer ikke er medtaget i Region Hovedstadens plan for aktivitetsnedgang.

227 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -20 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 13 Region Hovedstaden har oplyst, at ledelsen i regionen af strategiske årsager valgte at fastholde en forventning om, at aktiviteten kunne opretholdes. Det skyldtes et ønske om at fastholde et pres på organisationen for at sikre, at aktiviteten kom op på normalt niveau. Disse strategiske overvejelser er ikke dokumenteret. 20. Region Hovedstaden har endvidere oplyst, at regionen i modsætning til hospitalet i Holland er en større organisation, som driver flere hospitaler. Det betyder, at patienter med udgangspunkt i udrednings- og behandlingsgarantien kan behandles på andre hospitaler i regionen, på hospitaler i andre regioner eller på private hospitaler. Rigsrevisionen har på den baggrund bedt om Region Hovedstadens forventning til aktivitetsnedgangen samlet for regionen, herunder hvordan aktiviteten på de enkelte hospitaler forventedes at udvikle sig i takt med udrulningen af Sundhedsplatformen i hele regionen. Regionen har oplyst, at der ikke er udarbejdet en plan for de forventede aktivitetsændringer samlet for regionens hospitaler. Region Hovedstaden har ikke udarbejdet analyser eller beregninger, der bidrager til at belyse, om den planlagte nedgang i aktiviteten var realistisk for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Regionen vurderede i november 2017 ca. 1½ år efter ibrugtagningen at der stadig var en nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler. Dermed har der efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen været en længerevarende nedgang i hospitalernes aktivitet, som rækker væsentligt ud over de 3 uger, der var planlagt. Businesscasen for Sundhedsplatformen 21. Vores gennemgang af Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen viser, at den ikke indeholder forventninger til aktivitetsnedgang, hverken for det enkelte hospital eller for regionen som helhed. Dermed er der heller ikke indregnet omkostninger eller mindreindtægter i forbindelse med aktivitetsnedgang. Region Hovedstaden udarbejdede i oktober 2012 i samarbejde med et konsulentfirma et første udkast til en businesscase for Sundhedsplatformen, der indeholder et særskilt afsnit om aktivitetsnedgang. Det fremgår af udkastet, at erfaringer fra andre regioner i Danmark viser, at man bør forvente en aktivitetsnedgang på ca. 1 % på hospitalet i det år, hvor ibrugtagningen af en elektronisk patientjournal finder sted. På den baggrund estimeres der i udkastet til businesscasen med 1-2 % aktivitetsnedgang i det år, hvor ibrugtagningen skulle finde sted. Vores undersøgelse viser, at disse estimater ikke er beskrevet eller indregnet i regionens endelige businesscase for Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden har oplyst, at samarbejdet med konsulentfirmaet ophørte på grund af manglende kvalitet i arbejdet. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionens endelige businesscase burde have afspejlet regionens forventninger til omkostninger eller mindreindtægter i forbindelse med aktivitetsnedgang som følge af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

228 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -21 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN Gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange 22. Det fremgår af Region Hovedstadens businesscase, at Sundhedsplatformen ud over en række kvalitative gevinster skal bidrage til mere effektive arbejdsgange, som vil frigøre kapacitet og dermed også give en økonomisk gevinst. Gevinsterne vedrørende mere effektive arbejdsgange udgør ifølge businesscasen ca. 86 % af den samlede økonomiske gevinst. De resterende økonomiske gevinster vedrører mere effektiv it-drift og vedligeholdelse samt bedre behandling og patientforløb. De økonomiske gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange fordeler sig på 3 underområder, jf. tabel 1. TABEL 1 GEVINSTER I BUSINESSCASEN VEDRØRENDE MERE EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE I PERIODEN (Mio. kr.) Minimumgevinst Maksimumgevinst Mere effektive kliniske processer 1.750, ,3 Mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning 3.903, ,3 Mere effektiv administration og resurseudnyttelse 73,2 146,2 I alt 5.726, ,8 Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen fra Det fremgår af tabel 1, at der forventes minimum ca. 5,7 mia. kr. og maksimum ca. 9 mia. kr. (samlet i perioden ) i gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange i Region Hovedstadens businesscase. 23. Undersøgelsen viser, at der ikke foreligger beregninger eller analyser, der er med til at dokumentere forudsætningerne og antagelserne bag de planlagte gevinster i Region Hovedstadens businesscase. Regionen har fx ikke udarbejdet analyser eller målinger for ændrede arbejdsgange, der beskriver udgangspunktet og det forventede slutscenarie, og som dermed danner grundlag for at estimere gevinsterne. Det er derfor uklart, hvad der ligger til grund for de gevinstestimater, der er indregnet i businesscasen. Det ses fx i regionens arbejde med at beregne konsekvenserne af omlægningen af arbejdsopgaver fra lægesekretærer til læger. Ifølge regionen var baggrunden for omlægningen, at regionen ønskede at sikre tidstro og strukturerede data, og at lægerne derfor ikke længere skulle anvende diktering, da det gav ustrukturerede og ikke tidstro data og var tidskrævende for lægesekretærerne. En væsentlig del af lægesekretærernes opgave med at registrere skulle således flyttes til lægerne. Region Hovedstaden har data fra et dikteringssystem, der viser, hvor meget tid lægerne brugte på at diktere. Regionen har på den måde opgjort den tid, der kunne spares på at diktere. Regionen har ikke udarbejdet beregninger af, hvordan omlægningen af arbejdsopgaverne i øvrigt forventedes at påvirke medarbejdernes tidsforbrug, fx hvilke konsekvenser det ville få for lægernes produktivitet, at de skulle registrere i systemet.

229 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -22 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 15 Der er således ikke udarbejdet analyser og førmålinger af lægernes og lægesekretærernes arbejdsgange og produktivitet før Sundhedsplatformen, målt op imod lægernes og lægesekretærernes forventede arbejdsgange og produktivitet efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Hermed er det uklart, hvordan omlægningen forventedes at påvirke medarbejdernes produktivitet, og i hvilket omfang omlægningen forventedes at medføre en økonomisk gevinst, når man ikke ser isoleret på bortfaldet af den tid, lægerne brugte på at diktere. 24. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de manglende beregninger og analyser af gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange gør det vanskeligt for Region Hovedstaden at følge op på, om der med implementeringen af Sundhedsplatformen er grundlag for at realisere de planlagte økonomiske gevinster i det omfang og med den forventede hastighed, som fremgår af businesscasen. Region Hovedstaden har oplyst, at hospitalerne er komplekse størrelser med mange og meget differentierede arbejdsgange. Derfor er det ifølge regionen meget komplekst at udarbejde meningsfulde og totale målinger af alle arbejdsgange omfattet af Sundhedsplatformen. Rigsrevisionen er enig med Region Hovedstaden i, at det kan være vanskeligt at udarbejde fuldstændige og sikre målinger til at opgøre gevinsterne ved at implementere Sundhedsplatformen. Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at regionen bør kunne dokumentere og undervejs opdatere forudsætningerne bag de planlagte gevinster, som fremgår af businesscasen, da de udgør grundlaget for at opgøre gevinsterne. Ekstern risikoanalyse 25. Undersøgelsen viser, at der i en ekstern risikoanalyse af Sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden fik udarbejdet i april 2015, blev påpeget nogle af de samme mangler i regionens arbejde med gevinster. Et udpluk af risikoanalysens resultater og anbefalinger fremgår af boks 3. BOKS 3 EKSTERN RISIKOANALYSE VEDRØRENDE GEVINSTREALISERING Hvis der ikke er et fælles billede af slutprodukt og slutbrugerscenariet, bliver det en ekstra stor udfordring at arbejde med gevinstpotentialer og gevinstrealisering. For at rejsen fra et startpunkt på hospitalerne til en slutdestination kan identificeres og måles, skal der være udarbejdet arbejdsgangsanalyser og besluttet gevinster, som skal indgå i implementeringen og forandringsledelsen.

230 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -23 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN Undersøgelsen viser, at resultaterne af den eksterne risikoanalyse ikke gav Region Hovedstaden anledning til at ændre tilgangen til arbejdet med gevinstrealisering. Dette til trods for, at resultaterne af risikoanalysen forelå over 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, og at regionen derfor havde mulighed for at inddrage resultaterne og anbefalingerne i det videre arbejde med gevinstrealisering i relation til Sundhedsplatformen. Regionen har oplyst, at rapporten blev præsenteret for programstyregruppen i maj Efterfølgende blev programstyregruppen orienteret om, at rapporten var et udkast, og at den endelige rapport ville blive fremlagt og drøftet på næste programstyregruppemøde. Regionen har oplyst, at det senere blev besluttet, at der ikke skulle arbejdes videre med udkastet til rapporten, men at regionen ikke kan dokumentere denne beslutning. Region Hovedstadens opfølgning på gevinster 26. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen følger op på en række indikatorer, der kan vise, om implementeringen af de nye arbejdsgange, der udløser gevinster, forløber, som den skal. Regionen har til brug herfor udarbejdet et driftsmålskatalog for gevinstrealisering med 26 driftsmål. Undersøgelsen viser, at der er baseline for 6 af de 26 driftsmål. Region Hovedstaden har oplyst, at den manglende baseline for de øvrige 20 driftsmål enten skyldes, at regionen ikke systematisk fulgte op på målene før Sundhedsplatformen, eller at der er tale om ny funktionalitet med Sundhedsplatformen. Efter Rigsrevisionens opfattelse er det uklart, hvordan en udvikling i indikatorerne kan vise en gevinst, der kan henføres til Sundhedsplatformen, når der ikke er baselinedata til at belyse udgangspunktet. Det betyder, at driftsmålene uden baseline kun i begrænset omfang kan bruges i regionens arbejde med at følge op på de planlagte gevinster med Sundhedsplatformen. I maj 2017 besluttede Region Hovedstaden at sætte opfølgningen på driftsmålene i bero. Årsagen var, at der var mangel på valide data og rapporter i Sundhedsplatformen, der skulle gøre det muligt at følge op på målene. Regionen har oplyst, at opfølgningen ikke er genoptaget, da der endnu ikke er validerede data om målene i et sådant omfang, at regionen er i stand til at følge op. 27. I august 2017 besluttede forretningsudvalget i Region Hovedstaden, at businesscasen for Sundhedsplatformen ikke skulle vedligeholdes yderligere. Dermed skulle businesscasen ikke fremadrettet bruges til konkret at styre gevinsterne i Sundhedsplatformen, men kun bruges som ramme for gevinstrealisering. Regionsrådsformanden udtalte i den forbindelse, at det fortsat var ambitionen at realisere gevinsterne med Sundhedsplatformen, men ikke i samme takt som beskrevet i businesscasen. Regionen besluttede at realisere gevinster med Sundhedsplatformen i 2018 og har løbende tilført midler til tilpasningen af Sundhedsplatformen, jf. boks 4.

231 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -24 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 17 BOKS 4 REALISEREDE GEVINSTER OG TILFØRTE MIDLER I Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen er de samlede gevinster opgjort til mio. kr. i 2016, mio. kr. i 2017 og mio. kr. i Regionen besluttede i forbindelse med budgettet for 2018 at realisere de første gevinster med Sundhedsplatformen på ca. 100 mio. kr., der primært hentes ved at reducere antallet af lægesekretærer. Regionen har dog ultimo november 2017 meldt ud, at der skal afskediges færre lægesekretærer end forudsat. Region Hovedstaden har løbende tilført flere midler til tilpasning af Sundhedsplatformen: 23 mio. kr. til bl.a. overarbejde i forbindelse med implementering og justering af systemet (2016) 8 mio. kr. til bl.a. uddannelse af superbrugere og kliniske byggere (2017) 42 mio. kr. til at håndtere den faldende aktivitet, heraf 22 mio. kr. til lægesekretærer (2017) 10 mio. kr. til udvikling af Sundhedsplatformen og til kliniske byggere (2018). Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen fra 2015, Region Hovedstadens budget for og Sundheds- og Ældreministeriets orientering til Sundhedsudvalget fra december 2017 om status på udrulningen af Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden har oplyst, at det ikke har været intentionen, at gevinsterne i businesscasen skulle realiseres 1:1. Regionen har endvidere oplyst, at regionsrådet har fået forelagt et resumé af businesscasen, hvoraf det fremgår, at der ikke var taget stilling til, hvornår og i hvilket omfang gevinsterne skulle realiseres. RESULTATER Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har vurderet, hvordan Sundhedsplatformen forventedes at påvirke hospitalernes aktivitet. Regionen forventede en nedgang i aktiviteten i 3 uger efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på det første hospital i regionen. Forventningen var baseret på erfaringer med at implementere samme system på et hollandsk hospital. Ifølge regionen viste erfaringerne fra Holland også, at der ville gå en rum tid efter ibrugtagningen, før aktiviteten ville være oppe på samme niveau som før. Disse erfaringer valgte regionen ikke at medtage i den planlagte aktivitetsnedgang, ligesom regionen ikke inddrog erfaringer om, at der må forventes en nedgang på ca. 1 % i det år, hvor man implementerer et nyt elektronisk patientjournalsystem.

232 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -25 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN Region Hovedstaden har ikke udarbejdet analyser eller beregninger, der bidrager til at belyse, om den planlagte nedgang i aktiviteten var realistisk for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. 1½ år efter ibrugtagningen vurderede regionen, at der fortsat var nedgang i aktiviteten på flere af hospitalerne i regionen. Dermed har der været en nedgang i hospitalernes aktivitet i væsentligt længere tid end de 3 planlagte uger. Regionens businesscase indeholder ikke forventninger til omfanget og varigheden af aktivitetsnedgangen efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Undersøgelsen viser desuden, at Region Hovedstaden ikke har gjort sig i stand til at opgøre effektiviseringsgevinsterne ved Sundhedsplatformen. Der foreligger ikke beregninger eller analyser, der er med til at dokumentere forudsætningerne og antagelserne bag de planlagte gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange i regionens businesscase. Regionen har fx ikke vurderet, hvordan omlægningen af arbejdsgange med Sundhedsplatformen ville påvirke medarbejdernes produktivitet. Herudover blev der i en konsulentanalyse ca. 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen påpeget mangler i regionens arbejde med gevinster, uden at det gav regionen anledning til at ændre tilgang til arbejdet med gevinstrealisering. Regionen har ikke kunnet realisere gevinsterne med Sundhedsplatformen i samme takt som forventet i businesscasen, og 2 år efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen kan regionen fortsat ikke følge op på driftsmålene for gevinstrealisering. Det kan derfor blive vanskeligt for regionen fremadrettet at koble gevinstrealisering med egentlige effektiviseringer som følge af Sundhedsplatformen REGION HOVEDSTADENS TESTINDSATS 28. Vi har undersøgt, om Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad har testet Sundhedsplatformen for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet efter ibrugtagningen af systemet. For at besvare dette har vi undersøgt regionens indsats i forhold til tekniske tests, brugertests og test af rapporter. Tekniske tests Planlægning af tekniske tests 29. Det fremgår af Region Hovedstadens teststrategi, at systemet skulle testes så tidligt som muligt, og at der skulle anvendes en risikobaseret tilgang. Det betyder, at regionen prioriterede at teste nyudvikling, arbejdsgange og opsætninger i systemet snarere end at teste al funktionalitet. Endelig prioriterede regionen at teste bl.a. patientadministrativ funktionalitet og afregningsfunktionalitet. Patientadministrativ funktionalitet og afregningsfunktionalitet har en direkte relation til registrering af aktivitet. Hvis der ikke sker korrekt registrering af aktivitet, vil den patientadministrative funktionalitet og afregningsfunktionaliteten være baseret på fejlbehæftede aktivitetsdata. Gennemførelse af tekniske tests 30. Vores gennemgang viser, at de tekniske tests, der vedrører registrering af aktivitet, ikke blev gennemført i overensstemmelse med Region Hovedstadens teststrategi eller testplan. Regionen besluttede at udskyde de tekniske tests. Dette er vist i figur 3.

233 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -26 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 19 FIGUR 3 AFSLUTNINGEN AF TEKNISKE TESTS VEDRØRENDE REGISTRERING AF AKTIVITET IBRUGTAGNING ÅR MÅNED TEKNISKE TESTS Application Workflow Test Iterativ Parameter Test PRCT-test Integrationstest Systemregressionstest November December Januar Februar Marts April Maj 2. november november august 2015 IBRUGTAGNING MÅNED DAG TEKNISKE TESTS Application Workflow Test Iterativ Parameter Test PRCT-test Integrationstest Systemregressionstest Maj Planlagt tidspunkt for afsluttet test Tidspunkt for afsluttet test Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens testrapporter. Det fremgår af figur 3, at udskydelserne medførte, at flere tests blev udført parallelt, og at flere tests først blev afsluttet i den uge, hvor Sundhedsplatformen blev taget i brug. Årsagen til udskydelserne var ifølge Region Hovedstaden forsinkede leverancer fra leverandøren. De forsinkede leverancer var bl.a. relateret til specifikke danske forhold, herunder patientadministrativ funktionalitet, medicinmodul, modul til registrering af udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider, LPR og oversættelse af systemets brugergrænseflade til dansk.

234 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -27 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 31. Vores gennemgang af testrapporterne fra disse tests viser, at den forsinkede udvikling af systemet og Region Hovedstadens beslutning om at udføre testene parallelt skabte problemer for testforløbet. Ifølge testrapporterne betød problemerne, at testene måtte gennemføres under hensyn til kendte fejl, at testene reproducerede tidligere fundne fejl, som endnu ikke var rettet, og at testene blev gennemført med udgangspunkt i ufærdige arbejdsgange. 32. PRCT-testen og systemregressionstesten var de sidste 2 tests, der blev afsluttet inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. I det følgende gennemgår vi de 2 tests, der giver et billede af systemets tilstand umiddelbart før den første ibrugtagning. Begge tests er relevante for registrering af aktivitet. PRCT-testen var den sidste test af systemet og blev afsluttet dagen inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Testen havde til formål at teste, om data fra Sundhedsplatformen til bl.a. LPR svarede til data fra de gamle systemer. Testrapporten viser, at der var en række mangler, bl.a. i forhold til registrering af aktivitet og afregning, jf. boks 5. BOKS 5 UDDRAG FRA TESTRAPPORTEN FOR PRCT-TESTEN PRCT testen har været udfordret af mange af de samme problemer, som vi også er stødt på i forbindelse med udførelse af [tidligere test]. Bl.a. problemer med den ambulante afregning, forkert producerende enhed, manglende aktionsdiagnose, manglende procedurekoder mv.. PRCT testen er ikke sammenholdt med [det eksisterende systems] output, idet fokus for testen ændrede sig gennem testforløbet til at fokusere på at gennemføre testen i højere grad end at sammenligne afregnings output med de gamle systemer. Region Hovedstaden har oplyst, at PRCT-testen var meget vanskelig at gennemføre, og at testen baseret på erfaringerne efterfølgende blev erstattet af en ny testtype, der blev anvendt ved udrulningen af Sundhedsplatformen på regionens øvrige hospitaler. Systemregressionstesten blev afsluttet 3 dage før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Formålet med denne test var at sikre, at rettelser til systemet ikke havde medført nye fejl. Testen blev introduceret som en ekstra foranstaltning, fordi der havde været så mange parallelle testaktiviteter sent i forløbet og sene leverancer. Region Hovedstaden har oplyst, at årsagen til den sene afslutning af testen var, at systemet skulle testes igen inden ibrugtagning. Testen afslørede 20 fejl inden for fejlkategorierne kritisk og alvorlig. Det fremgår af Region Hovedstadens kontrakt med leverandøren, at regionen kunne vælge at afbryde testen, mens leverandøren udbedrede fejlen, hvis bare én fejl blev identificeret i disse fejlkategorier. Vores undersøgelse viser, at regionen godkendte testens resultat inden ibrugtagningen. Region Hovedstaden har oplyst, at 9 af de 20 fejl blev lukket inden for 1 uge efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i maj Yderligere 2 fejl blev lukket i september De resterende 9 fejl medvirkede til, at en funktionalitet i Sundhedsplatformen først blev taget i brug i juni 2017.

235 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -28 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN Boks 6 viser en risiko fra Region Hovedstadens risikoregister. Risikoen omhandler problemer med at få testet PAS (Patient Administrativt System) tilstrækkeligt på grund af forsinket udvikling af systemet. PAS er centralt i forhold til registrering af aktivitet. BOKS 6 RISIKO VEDRØRENDE MANGLER I TEST AF PAS Beskrivelse af risikoen Tiden til at teste PAS er reduceret, fordi byg er udskudt ( ). Endvidere er det kun planlagt, at testen skal udføres af AC ere. Udvalgt behandling af risikoen 8. maj 2016 På grund af den sene levering af udvikling og fejlrettelser, det meget sene tidspunkt for test af konvertering og LPR, så er der stadig stor risiko for, at systemet ikke er testet tilstrækkeligt til go-live. Risikoen er derfor stadig høj og kan ikke sættes ned. 19. juni 2016 [Efter ibrugtagningen den 21. maj 2016, red.] Systemet var på flere måder ikke testet godt nok ( ). Risiko lukkes, da systemet er gået i luften. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens risikoregister. Behandlingen af risikoen viser, at Region Hovedstaden havde problemer med at teste PAS, og at det ikke var testet godt nok, før Sundhedsplatformen blev taget i brug. 34. Region Hovedstaden har oplyst, at beslutningen om at tage Sundhedsplatformen i brug i maj 2016 blev truffet på et styregruppemøde i februar Efter denne beslutning var det kun såkaldte go-live-kritiske leverancer, dvs. leverancer, som regionen vurderede som afgørende for at fastholde den planlagte dato for ibrugtagningen, der kunne medføre en udskydelse. At beslutningen skulle træffes ca. 3 måneder før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, skyldtes ifølge regionen, at uddannelsen af personalet på Herlev og Gentofte Hospital skulle igangsættes. En udskydelse kunne bl.a. medføre genuddannelse af personalet, hvilket ville være omkostningsfyldt. Den funktionelle kravtest 35. Det fremgår af Region Hovedstadens kontrakt med leverandøren, at formålet med den funktionelle kravtest er at teste, om systemet opfylder regionens funktionelle krav til systemet, og om de enkelte funktionelle krav er testet. Ifølge materiale udarbejdet af Region Hovedstaden i januar 2016 var testen en forudsætning for at kunne acceptere leverancen og succesfuldt idriftsætte Sundhedsplatformen. Hvis testen ikke blev gennemført, var der ifølge regionen en risiko for, at Sundhedsplatformen blev taget i brug med mangelfuldt testede områder, hvilket i yderste konsekvens kunne kompromittere drifts- og patientsikkerheden.

236 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -29 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden besluttede ikke at færdiggøre den funktionelle kravtest inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Beslutningen skyldtes ifølge testrapporten for den funktionelle kravtest mangel på resurser. Ifølge samme testrapport blev færdiggørelsen af den funktionelle kravtest udskudt ad 2 omgange til oktober 2016, dvs. 5 måneder efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Testen afdækkede 196 mangler i systemet, herunder 40 mangler relateret til afregning og 21 mangler relateret til brugervenlighed. Regionen har oplyst, at flere af manglerne skyldtes manglende bevis for, at kravene var opfyldt. Dette bevis kunne leverandøren i mange tilfælde hjælpe med at frembringe, og manglen kunne lukkes. Regionen har endvidere oplyst, at 74 % af alle krav var gennemgået på tidspunktet for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Gennemgangen af de udestående krav viser, at der også udestod krav vedrørende registrering og afregning. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er store risici forbundet med at udskyde en test af denne karakter, fordi det dermed er usikkert, om systemet lever op til de fastsatte krav, og om de enkelte funktionelle krav er testet. Hvis testresultaterne havde været kendt inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, kunne Region Hovedstaden have iværksat mitigerende handlinger mv. inden ibrugtagningen. Brugertests Planlægning af brugertests 36. Region Hovedstaden har oplyst, at der ikke var planlagt særskilte brugertests i forhold til korrekt registrering af aktivitet til LPR. Dermed var der ikke planlagt brugertests med det formål at afdække, om brugerne var i stand til at anvende Sundhedsplatformen til de nye opgaver og arbejdsgange med registrering af aktivitet, herunder registrering i forhold til udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider. Regionen havde planlagt brugertests, hvori registreringen af aktivitet indgik som en del af den samlede arbejdsgang. På den baggrund har Rigsrevisionen undersøgt Region Hovedstadens samlede brugertestindsats. Gennemførelse af brugertests 37. Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden har gennemført 14 brugertests på forskellige dele af systemet inden ibrugtagningen. Den sidste brugertest blev afsluttet, før den første af de tekniske tests, som er relevant for registrering af aktivitet, blev afsluttet. Brugertestene blev derfor gennemført på et system, der rummede flere mangler, som blev afdækket i de efterfølgende tekniske tests. Regionen har oplyst, at brugertestene havde forskellige formål, og at de derfor skulle gennemføres på forskellige tidpunkter, både tidligt og sent i forløbet. Undersøgelsen af testresultaterne fra de gennemførte brugertests viser udfordringer med at gennemføre testene, fordi systemet ikke var færdigudviklet. Eksempler på dette fremgår af boks 7.

237 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -30 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 23 BOKS 7 UDDRAG FRA TESTRAPPORTER FOR BRUGERTESTS På grund af ufærdigt byg blev medicineringsprocessen ikke afprøvet. Dette gør, at simulationen ikke kan sige noget om kvaliteten af arbejdsgangene omkring medicinering. (testrapport fra klinisk simulation af pædiatri) Mange [områder red.] var ikke færdigbygget og/eller var fejlbehæftede ved simulationerne. Dette gjorde det ligeledes svært for brugerne at navigere naturligt i systemet og fjernede realisme fra afprøvningen. Dette påvirker resultaternes gyldighed i forhold til at give et samlet billede af systemets performance. (testrapport fra klinisk simulation af operation og anæstesi) De gennemførte brugertests videregav mange forbedringspunkter og fejl til projektet, fx 221 forbedringspunkter fra Shadow Charting Anæstesi og 84 fejl, mangler og forbedringsønsker fra Workflow Dress Rehearsal. Disse 2 tests var de sidste brugertests inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Test af rapporter Planlægning af test af rapporter 38. Det fremgår ikke af Region Hovedstadens teststrategi, hvor mange rapporter der skulle testes, eller hvordan de planlagte rapporter skulle testes. Region Hovedstaden besluttede i januar 2016, at der ved ibrugtagningen skulle være ca. 750 rapporter i Sundhedsplatformen. Regionen har oplyst, at den planlagte testindsats bestod af 2 tekniske tests og 1 brugertest. Gennemførelse af test af rapporter 39. Region Hovedstaden har ikke dokumentation for den gennemførte testindsats af rapporterne. Regionen har dog oplyst, at 563 af de planlagte 750 rapporter (75 %) var testet og klar til brug senest 1 uge efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Regionen har også oplyst, at bl.a. rapporter vedrørende udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider ikke var klar, da Sundhedsplatformen blev taget i brug, på grund af forsinkede leverancer. Region Hovedstadens brugertest af rapporterne bestod ifølge regionen i, at den enkelte rapport blev gennemgået af medarbejdere fra programorganisationen. Da disse brugertests således ikke er foretaget med egentlige brugere, er det Rigsrevisionens opfattelse, at testresultaterne vil have begrænset værdi i forhold til at teste, om egentlige brugere kan anvende rapporterne. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen valgte at lukke for adgangen til ca. 350 rapporter igen i september Regionen har oplyst, at dette skyldtes, at rapporterne ikke var valide i en dansk kontekst, hvorfor indholdet ikke gav mening for sundhedspersonalet. Regionen har endvidere oplyst, at der primo 2018 stadig udestår et arbejde med at få alle relevante rapporter valideret.

238 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -31 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN RESULTATER Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har gennemført test for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet. Regionens testforløb blev ikke afviklet i overensstemmelse med tidsplanen og var generelt presset op til ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Årsagen var primært forsinkede leverancer, hvilket forringede kvaliteten af de gennemførte tests. Region Hovedstaden var fra testforløbet bekendt med, at systemet rummede fejl, der ville forringe registreringen af aktivitet og derfor også kvaliteten af aktivitetsdata i Sundhedsplatformen. Det klareste eksempel på dette er resultaterne fra PRCT-testen, som dagen inden ibrugtagningen tydeliggjorde flere forhold, der kunne resultere i fejlbehæftede registreringer. Regionen valgte at tage Sundhedsplatformen i brug med mangler, som flere tests havde afdækket kort tid forinden. Undersøgelsen viser desuden, at den funktionelle kravtest ikke var færdiggjort inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden havde derfor ikke et fuldstændigt overblik over systemets mangler eller mangelfuldt testede områder, da Sundhedsplatformen blev taget i brug. Regionens beslutning om at udskyde testen har forringet regionens muligheder for at reagere på testresultaterne. Hvis testresultaterne havde været kendt inden ibrugtagningen, havde det givet regionen bedre muligheder for at iværksætte mitigerende handlinger mv. Undersøgelsen viser endvidere, at Region Hovedstaden ikke har gennemført særskilte brugertests, der kunne afdække, om brugerne var i stand til at anvende Sundhedsplatformen til at registrere aktivitet. Endelig viser undersøgelsen, at regionen ikke har dokumentation for den gennemførte testindsats på rapportområdet. Regionen har oplyst, at bl.a. rapporter vedrørende udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider ikke var klar ved ibrugtagningen af Sundhedsplatformen REGION HOVEDSTADENS UDDANNELSESINDSATS 40. Vi har undersøgt, om Region Hovedstaden forud for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i tilstrækkelig grad har gennemført uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet. For at besvare dette har vi undersøgt regionens planer for uddannelse, uddannelse i registrering i aktivitet og anvendelse af rapporter samt evaluering af uddannelsesindsatsen.

239 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -32 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 25 Planer for uddannelse 41. Ifølge Region Hovedstaden skulle uddannelsesplanen være klar 6 måneder før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Regionen har oplyst, at uddannelsesplanen lå klar ultimo december 2015, dvs. 5 måneder inden ibrugtagningen. Region Hovedstaden har oplyst, at uddannelsen i Sundhedsplatformen var tilrettelagt, så der skulle uddannes certificerede undervisere først. Derefter skulle de undervise ledere og superbrugere og til sidst slutbrugere. Figur 4 viser opbygningen af uddannelsen. FIGUR 4 OPBYGNING AF UDDANNELSEN I SUNDHEDSPLATFORMEN UGER IBRUGTAGNING CERTIFICEREDE UNDERVISERE 16 uger før ibrugtagning (40-65 timer) LEDERE 10 uger før ibrugtagning (12-37 timer) SUPERBRUGERE 10 uger før ibrugtagning (10-35 timer) SLUTBRUGERE 8 uger før ibrugtagning (8-33 timer) Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden. Det fremgår af figur 4, at det var planen, at uddannelsen af slutbrugerne skulle igangsættes 8 uger inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Det fremgår af en række notater fra Region Hovedstaden, at uddannelsen af slutbrugerne blev presset sammen, så den blev udført på 6 uger i stedet for de planlagte 8 uger.

240 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -33 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 42. Vores gennemgang af Region Hovedstadens risikoregister viser, at regionen i efteråret 2015 identificerede en risiko vedrørende undervisningsmateriale. Risikoen er beskrevet i boks 8. BOKS 8 RISIKO VEDRØRENDE FORSINKET UNDERVISNINGSMATERIALE Risiko Deadline for udvikling af undervisningsmateriale ( ) er overskredet. Beskrivelse Udvikling af undervisningsmaterialet er forsinket. Flere undervisningsansvarlige er udfordret på at kunne levere til deadline. Dette er meget afhængigt af rettidige leverancer fra build teams. Ifølge risikoregistret er risikoen accepteret og lukket. Det fremgår endvidere af et styregruppereferat fra februar 2016, at én af de største udfordringer var, at der blev uddannet med et ufærdigt undervisningsmateriale. Det fremgår af et notat til styregruppen i februar 2016, at forsinkelser i udviklingen af systemet betød, at det bl.a. ikke var muligt at færdiggøre alt undervisningsmateriale og teste det i uddannelsesmiljøet. Det medførte ifølge Region Hovedstaden, at undervisningen af de certificerede undervisere ikke foregik under optimale vilkår forud for første ibrugtagning af Sundhedsplatformen. 43. Undersøgelsen viser dermed, at Region Hovedstadens uddannelsesindsats har været præget af forsinkelser, bl.a. på grund af forsinkelser i udviklingen af systemet. Dette gælder både i forhold til at udarbejde uddannelsesplan, uddanne slutbrugere og udarbejde undervisningsmateriale. Det fremgår desuden ikke klart af regionens planer for uddannelse, om der var planlagt uddannelse i forhold til registrering af aktivitet og anvendelse af rapporter, som gør det muligt at følge hospitalernes aktivitet, herunder udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider.

241 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -34 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 27 Undervisning i Sundhedsplatformen på Gentofte Hospital. Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling Uddannelse i registrering af aktivitet 44. Region Hovedstaden har oplyst, at registrering til LPR indgik overordnet i undervisningen, og at undervisning i den danske kontaktmodel var med i et vist omfang. Det begrænsede omfang af uddannelse på dette område var bl.a. baseret på, at regionen ikke havde en forventning om, at registrering ville udgøre så stor en udfordring, som det viste sig efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Regionen har endvidere oplyst, at der ikke blev gennemført uddannelse med særligt fokus på registrering af udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider forud for første ibrugtagning af Sundhedsplatformen. DEN DANSKE KONTAKTMODEL Kontaktmodellen er en model for, hvordan patientens kontakt med hospitalet skal registreres og indberettes til LPR. Der har efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Region Hovedstadens hospitaler været problemer med korrekt registrering, herunder registrering af udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider. Det har bl.a. vanskeliggjort monitoreringen af, om regionen efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen lever op til de lovbestemte krav og servicemål for patientbehandling. Fx skrev Herlev og Gentofte Hospital i en redegørelse fra april 2017, at styring af og opfølgning på kræftpakker generelt var vanskeliggjort efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen på baggrund af problemerne med at registrere aktivitet korrekt, herunder udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider, iværksatte uddannelsestiltag efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital og i forbindelse med, at systemet blev taget i brug på regionens øvrige hospitaler. Regionen har oplyst, at der blev afholdt workshops vedrørende kræftpakker og udredningsret i efteråret 2016, gennemført uddannelse i registrering på kræftområdet i sommeren 2017 og uddannelse i registrering af udredningsretten i efteråret Herudover blev der tilbudt uddannelse i den danske kontaktmodel. Regionen har endvidere oplyst, at registreringen af kræftpakker og udredningsret i 4. kvartal 2017 viste, at regionen er tilbage på næsten samme niveau som før Sundhedsplatformen.

242 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -35 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 45. Region Hovedstaden opdaterede i august 2016 efter første ibrugtagning af Sundhedsplatformen risikoregistret med, at manglende viden om koder til registrering af aktivitet i systemet øger risikoen for dårlig kvalitet af registrering. Herefter iværksatte regionen en indsats for at løse problemet, der bl.a. bestod af ugentlige møder med gennemgang af en handlingsplan. Figur 5 viser indsatsen, som er beskrevet i risikoregistret. FIGUR 5 REGION HOVEDSTADENS INDSATS FOR AT LØSE REGISTRERINGSPROBLEMET DEN DANSKE KONTAKT- MODEL REGI- STRERING KODER? REGI- STRERING SEPTEMBER 2016 JANUAR 2017 MARTS 2017 JUNI 2017 DECEMBER 2017 Regionen etablerer projektet Registrering i hus med fokus på oprydning og korrekt brug af koder. Regionen arbejder fortsat med optimering af arbejdsgange og forankring af viden vedrørende registrering. Regionen arbejder på at forbedre arbejdsgange ved at opstille barrierer i systemet mod forkert registrering. Regionen har et efterslæb af registreringer i 2017 og vurderer, at fortsat indsats er nødvendig. Regionen lukker risikoen, da det trods stor indsats ikke er lykkedes at sikre, at lægerne indtaster de korrekte koder. Problemet overdrages til driftsorganisationen. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens risikoregister. Det fremgår af figur 5, at indsatsen for at løse problemet med registrering ikke virkede tilstrækkeligt, og at problemet derfor blev overdraget til driftsorganisationen ved udgangen af 2017, da programorganisationen blev lukket. Region Hovedstaden har oplyst, at driftsorganisationen i 2018 arbejder videre med at løse registreringsproblemet. Uddannelse i rapporter vedrørende aktivitet 46. Region Hovedstaden har oplyst, at afdelingsledere fik tilbudt uddannelse i rapporternes generelle funktionalitet, og at brugerne blev tilbudt et e-læringskursus i at anvende rapporter. Regionen har oplyst, at der således blev undervist i, hvordan man tilgår rapporter, og hvilke rapporteringsmuligheder systemet har, men ikke i indholdet af specifikke rapporter, fx rapporter vedrørende maksimale ventetider. Regionen har i øvrigt oplyst, at flere af de planlagte rapporter, herunder rapporter vedrørende maksimale ventetider, på grund af manglende leverancer ikke var færdigudviklet, testet og valideret forud for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital.

243 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -36 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 29 Undersøgelsen viser således, at der kun i begrænset omfang blev gennemført uddannelse i at anvende rapporter til at følge aktiviteten, og at brugerne ikke blev uddannet i at anvende specifikke rapporter, fx rapporter til at overvåge, om kræftpatienter blev behandlet inden for de maksimale ventetider. Region Hovedstaden har oplyst, at nogen viden vedrørende Sundhedsplatformen først kunne tilegnes, efter slutbrugerne havde fået en erfaringsbaseret kontekst, dvs. efter ibrugtagningen. Regionen har oplyst, at det således var et bevidst valg, at den detaljerede viden om anvendelse af specifikke rapporter eller indhold i systemet først blev introduceret mere indgående efter ibrugtagningen. 47. Da rapporter i Sundhedsplatformen er baseret på registreringer, som viste sig at være fejlbehæftede eller manglende, var rapporterne kun i begrænset omfang mulige at anvende efter ibrugtagningen. Det betød fx, at hospitalerne i Region Hovedstaden blev nødt til at benytte de hidtidige manuelle løsninger til at overvåge, om patienterne bliver behandlet inden for de maksimale ventetider. Til dette formål anvender hospitalerne ikke-teknologiske redskaber såsom tavler, papirlister og kalendere. Primo 2018 er det fortsat disse redskaber, hospitalerne bruger. I Region Hovedstaden var der 40 sager i maj og april 2017, hvor patienter ikke blev behandlet inden for de maksimale ventetider, jf. boks 9. BOKS 9 40 SAGER, HVOR MAKSIMALE VENTETIDER IKKE VAR OVERHOLDT Region Hovedstaden blev opmærksom på 40 sager fra april og maj 2017, hvor patienter ikke var behandlet inden for de maksimale ventetider. Det var en specifik pressesag, der fik regionen til at gennemgå patientjournaler på relevante afdelinger for at undersøge, om der var sket overskridelser. De 40 sager fordelte sig på 3 hospitaler: Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital samt Nordsjællands Hospital. Ifølge Rigshospitalet medvirkede den dårlige kvalitet af Sundhedsplatformens rapporter til det manglende overblik over, om patienter blev behandlet inden for de maksimale ventetider i april og maj Efterfølgende begyndte alle hospitalerne at monitorere maksimale ventetider med egne manuelle systemer. Region Hovedstaden iværksatte et arbejde med at finjustere funktionaliteten til at registrere i Sundhedsplatformen og undervise medarbejderne. I september 2017 besluttede regionen at lukke ca. 350 rapporter i Sundhedsplatformen, som ikke var valide, herunder rapporter vedrørende maksimale ventetider. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

244 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -37 af FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN Region Hovedstadens evaluering af uddannelsesindsatsen 48. Det var målet, at 80 % af det adspurgte sundhedspersonale 1 måned efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen skulle angive, om den tilbudte træning og uddannelse i tilstrækkelig grad havde rustet dem til at tage Sundhedsplatformen i brug. Dette fremgår af Region Hovedstadens evaluering af uddannelsesindsatsen forud for den første ibrugtagning. Sundhedspersonalet blev bedt om at angive på en skala fra 1 til 10, i hvilken grad den forudgående træning og uddannelse frem mod ibrugtagningen havde rustet dem til at tage Sundhedsplatformen i brug. Resultatet er vist i figur 6. FIGUR 6 REGION HOVEDSTADENS EVALUERING AF UDDANNELSESINDSATSEN "I tilstrækkelig grad" "I overvejende grad" "Slet ikke" Antal respondenter (N=149) Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens evaluering. Det fremgår af figur 6, at brugerne vurderede, at den tilbudte træning og uddannelse i meget ringe grad rustede dem til at ibrugtage Sundhedsplatformen med en gennemsnitlige score på 3. Der var kun 1 ud af 149 respondenter, som følte sig tilstrækkeligt rustet til at tage Sundhedsplatformen i brug. Dermed var der under 1 %, som følte sig tilstrækkeligt rustet, mod de 80 %, der var målet. Det fremgår af evalueringen, at respondenterne som årsag til den lave score bl.a. angav, at træningsmiljøet ikke afspejlede Sundhedsplatformen, hvilket betød, at der var mange ting, som fungerede anderledes og skulle læres på ny efter ibrugtagning. Samme problem er omtalt i et referat fra styregruppemødet i maj 2016, umiddelbart før første ibrugtagning af Sundhedsplatformen. Ifølge Herlev og Gentofte Hospital skabte det bekymring, at mange oplevede et stærkt ændret system siden uddannelsen, fordi så mange elementer var blevet rettet til.

245 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -38 af 43 FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN 31 RESULTATER Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden forud for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen ikke i tilstrækkelig grad har gennemført uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet. Regionens uddannelse var præget af forsinkelser i forhold til at udarbejde uddannelsesplan, uddannelsesmateriale og gennemføre uddannelse af slutbrugerne. Årsagen var bl.a., at der var forsinkelser i udviklingen af systemet. Forsinkelserne betød også, at den version af systemet, som brugerne blev uddannet i, var væsentligt anderledes end det system, de endte med at tage i brug. Derfor skulle de lære ting på ny. Dette var én af grundene til, at brugerne efterfølgende vurderede uddannelsen til kun i ringe grad at have rustet dem til at tage Sundhedsplatformen i brug. Undersøgelsen viser desuden, at Region Hovedstaden ikke har gennemført uddannelse med særligt fokus på at lære brugerne, hvordan de skulle registrere oplysninger om aktivitet i Sundhedsplatformen, selv om registrering af aktivitet skulle udføres af nye faggrupper, med nye arbejdsgange og i et nyt system. Regionen har heller ikke forud for den første ibrugtagning gennemført uddannelse for brugerne i forhold til registrering af udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider. Regionen har oplyst, at der efterfølgende er gennemført uddannelse særligt med dette formål. Endelig viser undersøgelsen, at Region Hovedstaden kun i begrænset omfang gennemførte uddannelse i at anvende rapporter til at følge hospitalernes aktivitet. En del af rapporterne, fx vedrørende maksimale ventetider, var ikke klar ved den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen, og data til rapporterne var af så dårlig kvalitet, at rapporterne i stort omfang ikke kunne anvendes. Det har fx betydet, at hospitalerne er nødt til overvåge, om patienter bliver behandlet inden for de maksimale ventetider, ved hjælp af egne manuelle løsninger og ikke i Sundhedsplatformen, som det var hensigten. Selv om Sundhedsplatformen blev taget i brug i 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på Region Hovedstadens hospitaler. Rigsrevisionen, den 13. juni 2018 Lone Strøm /Mads Nyholm Jacobsen

246 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -39 af METODISK TILGANG BILAG 1. METODISK TILGANG Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden har haft en tilfredsstillende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til følgende spørgsmål: Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet? Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet? Analyse For at besvare det første spørgsmål har vi anmodet Region Hovedstaden om at fremsende businesscasen og dens underliggende dokumenter samt data og analyser, der ligger til grund herfor, bl.a. analyser bag gevinstantagelser, arbejdsgangsanalyser, før- og eftermålinger, dokumentation for løbende opfølgning på gevinstmål og inddragelse af erfaringer fra lignende implementeringer i Danmark og i udlandet. Derudover har vi bedt om øvrig dokumentation af forventede aktivitetsændringer på hospitalerne som følge af Sundhedsplatformen, herunder aktivitetsændringernes varighed og omfang. Vi har endvidere bedt regionen fremsende eventuelt yderligere materiale af relevans for undersøgelsens formål. For at besvare det andet spørgsmål har vi i forhold til testindsatsen anmodet Region Hovedstaden om at fremsende teststrategi og testplan. På baggrund af teststrategien og testplanen har vi udvalgt en række tests, der er relevante for kvaliteten af data om hospitalernes aktivitet af enten tekniske eller brugerrelaterede årsager. Der er tale om tests, som afprøver registrering af aktivitet, afprøver videresendelsen af aktivitetsdata (integrationer), formidler aktivitetsdata (rapporter) og/eller afprøver relevante arbejdsgange på tværs af systemet. Udvælgelsen af tests er kvalitetssikret med regionen. For de udvalgte tests har vi bedt regionen fremsende testrapporter og eventuel øvrig relevant dokumentation relateret til tests og gennemførelsen af disse. På baggrund af det modtagne materiale, regionens oplysninger og de gennemførte interviews har vi vurderet, om regionens testindsats har levet op til revisionskriterierne. For at besvare spørgsmålet i forhold til Region Hovedstadens uddannelsesindsats har vi bedt regionen om at fremsende uddannelsesplan og -strategi, relevante redegørelser, indstillinger, evaluering mv. På baggrund af det modtagne materiale, regionens oplysninger og de gennemførte interviews har vi vurderet, om regionens uddannelse har levet op til revisionskriterierne.

247 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -40 af 43 METODISK TILGANG 33 Interviews Vi har i undersøgelsen interviewet følgende myndigheder: Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden, herunder Sundhedsplatformens programorganisation, Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet Glostrup. Interviewene har haft flere formål. I den indledende del af undersøgelsen har vi gennemført interviews med institutioner og medarbejdere for at kunne danne os et overblik over Sundhedsplatformens omfang, indhold og relevante problemområder. Løbende i undersøgelsen har vi foretaget interviews med Region Hovedstaden og programorganisationen. Disse interviews har bl.a. haft til formål at få afklaret vores materialebehov og få uddybet faktuelle forhold. Interviewene med regionen og programorganisationen har bl.a. omhandlet følgende områder: businesscase og gevinster registrering og kodning af aktivitet utilsigtede hændelser og patientsikkerhed testindsats uddannelsesindsats risikostyring rapporter i Sundhedsplatformen. Interviewene med Sundheds- og Ældreministeriet og underliggende styrelser har omhandlet analyser af faldet i indberetninger fra Region Hovedstaden til LPR efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen og anvendelsen af de data, Sundhedsplatformen indberetter til LPR. Herudover har interviewene omhandlet patientsikkerhed og monitorering af udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider. Interviewene med Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet Glostrup er primært holdt med medarbejdere fra hospitalerne for at afdække forskellige problemområder med Sundhedsplatformen, særligt vedrørende nedgang i og registrering af aktivitet, herunder monitorering af områderne vedrørende udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider. Vi har desuden interviewet Lægeforeningen og en professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet. Undersøgelsens resultater og konklusion er alene baseret på analyse af den fremsendte dokumentation og skriftlige oplysninger fra Region Hovedstaden. Interviewene har derfor ikke karakter af revisionsbevis, men har bidraget til afklaring af relevant dokumentation og forståelse af denne.

248 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -41 af METODISK TILGANG Proces og høring Undersøgelsens resultater har været i høring i Sundheds- og Ældreministeriet og i Region Hovedstaden ad flere omgange. Høringerne har omfattet skriftlige høringssvar fra myndighederne og uddybende møder. I høringerne har myndighederne haft mulighed for at rette faktuelle fejl, stille spørgsmål og komme med nye oplysninger. Høringerne har haft til formål at afdække behovet for nye oplysninger og korrektion af eventuelle forkert beskrevne faktuelle forhold. Sundheds- og Ældreministeriets og Region Hovedstadens høringssvar er afspejlet i beretningen. Standarderne for offentlig revision Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

249 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -42 af 43 ORDLISTE 35 BILAG 2. ORDLISTE Aktivitet Aktivitetsnedgang Ambulante patienter Brugertest Den danske kontaktmodel Den statslige aktivitetsafhængige pulje Diktering DRG-systemet Funktionel kravtest Go-live Indlagte patienter Kliniske byggere Kræftpakker LPR (Landspatientregisteret) Samlebetegnelse for hospitalernes patientvendte ydelser, som registreres i systemet. Aktivitet dækker over det samlede antal undersøgelser, behandlinger og operationer, der udføres på hospitalerne. Fald eller nedgang i den samlede aktivitet på et hospital. Ambulante patienter behandles i hospitalets ambulatorier, hvor indlæggelse ikke er nødvendig. Ambulant behandling kan fx finde sted, fordi patienten er blevet henvist af egen læge, eller hvis patienten har været indlagt og har brug for, at der bliver fulgt op på patientens sygdom. En test af, om et system kan anvendes af en slutbruger. Brugertesten er en test af samspillet mellem den tekniske løsning og den bruger, der skal anvende systemet. Brugertesten kan udføres både tidligt i processen til design og til løbende såvel som afsluttende afdækning af mangler og problemer i det færdige system. En model for, hvordan patientens kontakt med hospitalet skal registreres og indberettes til LPR. Puljen udgør ca. 5 % af regionernes finansiering af sundhedsområdet. Puljen udbetales til regionerne på baggrund af aktiviteten i sygehusvæsenet. Princippet i puljen er, at regionerne får del i puljen, hvis aktiviteten opgjort i DRG-værdi når højere op end et fastlagt aktivitetsniveau. Arbejdsgang for journalisering og registrering, hvor en lægesekretær indtaster information i systemer på baggrund af dikterede notater fra en læge. DRG-systemet bruges til at udregne takster, som bl.a. anvendes i den økonomiske styring af de offentlige sygehuse. Taksterne beregnes bl.a. på baggrund af hospitalernes indberettede aktivitet til LPR. Teknisk test af et system for at sikre, at hvert enkelt af kontraktens krav er imødekommet af leverandøren. Ibrugtagning af fx et it-system. Indlagte patienter behandles på hospitalernes sengeafsnit. Byggere er erfarne medarbejdere fra hospitalerne (fx klinikere), der har modtaget uddannelse til at tilpasse Sundhedsplatformens tekniske løsning til arbejdsgangene på hospitalerne, både lokalt og centralt. Standard udrednings- og behandlingsforløb for patienter med en begrundet mistanke om kræft. Fristerne i kræftpakkeforløb er servicemål og ikke lovpligtige. Uanset om der er tilrettelagt et pakkeforløb for en kræftsygdom eller ej, gælder reglerne om maksimale ventetider for behandling af kræft fortsat. LPR er statens centrale register for kontakter mellem patienter og sundhedsvæsenet. I LPR registrerer hospitalerne en række oplysninger om patientens kontakt med hospitalet, fx hvornår og hvor patienten er blevet indlagt og patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger og operationer. Data fra LPR bliver bl.a. anvendt som datagrundlag for flere af de nationale sundhedsregistre, til forskning, til overvågning af sygdomme og behandlinger, til at følge aktiviteten på det enkelte sygehus og til at opgøre det samlede sygehusforbrug for regioner og kommuner. LPR administreres af Sundhedsdatastyrelsen.

250 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -43 af ORDLISTE Maksimale ventetider Nationale sundhedsregistre PRCT-test (Parallel Revenue Cycle Test) Rapporter Systemregressionstest Teknisk test Udredningsret Maksimale ventetider gælder for visse livstruende hjerte- og kræftsygdomme. Reglerne for maksimale ventetider er fastsat i en bekendtgørelse og skal sikre, at patienter, der er alvorligt, livstruende syge, kommer hurtigt i behandling. 18 registre, som indeholder data, der relaterer sig til den samlede befolknings sundhed og sundhedsvæsenets ydelser. Registrene bliver brugt i forbindelse med administration og forskning på sundhedsområdet. Registrene omhandler bl.a. sygdomme, lægemidler, behandlinger, graviditet, fødsler, børn, dødsårsager, biologisk materiale, sundhedsøkonomi og -finansiering, personoplysninger og sundhedsfaglig beskæftigelse. Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for registrene. En test af det nye afregningssystem. Den samme information indtastes parallelt i nye og gamle systemer for at sikre, at output er ensartet. Rapporterne skal fx vise status for belægningsprocent, ventetider, kræftpakker mv. Rapporterne er baseret på en lang række data i Sundhedsplatformen, som skal give hospitalernes medarbejdere bedre og lettere overblik og beslutningsstøtte i behandlingen af patienterne. Test på udførte systemændringer med det sigte at identificere fejl, som er opstået med systemændringer. Overordnet betegnelse for test af systemets tekniske funktionalitet, dvs. om systemerne virker efter hensigten. Udredningsretten fremgår af sundhedsloven og betyder, at en patient har ret til at blive udredt senest 30 dage efter, at hospitalet har modtaget en henvisning.

251 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -1 af 14 BESLUTNINGER Ekstraordinært Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H2 MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Kim Rockhill Flemming Pless Lars Gaardhøj Karin Friis Bach Per Tærsbøl Christoffer Buster Reinhardt Jens Mandrup Henrik Thorup Martin Geertsen Anne Ehrenreich Randi Mondorf Marianne Frederik Martin Schepelern Deltog Deltog Afbud Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Side 1 af 15

252 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -2 af 14 INDHOLDSLISTE 1. Orientering om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen 2. Eventuelt Side 2 af 15

253 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag ORIENTERING Side -3 af 14 OM RIGSREVISIONENS BERETNING OM SUNDHEDSPLATFORMEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Formålet med undersøgelsen Rigsrevisionen har siden efteråret 2017 gennemført en undersøgelse af Region Hovedstadens forberedelse og implementering af Sundhedsplatformen. Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af en forundersøgelse, der blev igangsat i juni Regionsrådet blev orienteret om igangsættelsen af undersøgelsen i november Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om regionen har haft en tilfredsstillende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til følgende spørgsmål: Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet? Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet? Beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger Rigsrevisionen har medio juni 2018 afgivet beretning til Statsrevisorerne, der behandlede og afgav deres bemærkninger til beretningen den 20. juni Rigsrevisionen konkluderer, at "Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital på disse områder var utilfredsstillende. Selv om Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på regionens hospitaler." Den samlede konklusion fremgår af beretningen siden 2-3. Beretningen er vedlagt som bilag og rummer statsrevisorernes bemærkninger på de indledende sider. På baggrund af Rigsrevisionens beretning finder statsrevisorerne, at forberedelsen af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og kritisabel, samt at regionen tog Sundhedsplatformen i brug uden tilstrækkelige analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet og sundhedspersonalets produktivitet. Statsrevisorerne bemærker endvidere, at faldet i hospitalernes aktivitet har været væsentligt over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen endnu ikke har kunnet realiseres. Beretningen med Statsrevisorernes bemærkninger er offentliggjort den 20. juni efter Statsrevisorernes møde, og beretningen er udsendt til regionsrådet samme dag. Nedenfor gennemgås hovedlinjerne i beretningen sammen med administrationens bemærkninger hertil. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: at godkende, at administrationen arbejder videre med forbedringstiltag, der prioriterer og afhjælper konstaterede fejl og mangler ved implementeringen af Sundhedsplatformen, herunder også de forhold der kritiseres i Rigsrevisionens beretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 28. juni 2018: Side 3 af 15

254 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -4 af 14 Niels Høiby (I) deltog i første del af mødepunktet, hvor sagen oplystes. Der blev foretaget afstemning i udvalget om, hvorvidt Niels Høiby (I) kunne deltage med henblik på sagens oplysning. For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 13. Imod stemte: O (1), i alt 1. Undlod at stemme: 0. I alt 14. Finanschef Hanne Lindholm fra Center for Økonomi deltog under sagens oplysning. Præsentationen er vedlagt som bilag 3. Der blev stillet følgende ændringsforslag fra Det Radikale Venstre (B) bilag 4: Det foreslås, at Region Hovedstadens direktør, hvis stilling udløber d. 31. december 2018, fritstilles så snart det kan effektueres, på baggrund af Rigsrevisionens kritik af planlægningen frem mod den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen. Løn og fratrædelsesordning forbliver uændret. Formanden satte ændringsforslaget til afstemning: For stemte: B (1). Imod stemte: A (4), F (1), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 11. Undlod at stemme: C (2.) I alt 14. Ændringsforslaget var herefter bortfaldet. Der blev stillet følgende ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti (C) bilag 5: Det foreslås, 1. at Svend Hartling ikke længere skal have ansvaret for implementering og vedligehold af Sundhedsplatformen, men i øvrigt fortsætter med sine hidtidige opgaver. 2. at der i samarbejde med uvildige eksterne øjne vurderes om Sundhedsplatformen kan komme til at leve op til de krav som brugergrupperne og andre interessenter stiller til Sundhedsplatformen. Kommissorium for dette skal fremlægges på Forretningsudvalgets møde i august. Formanden satte ændringsforslagets punkt 1 til afstemning: For stemte: C (2), F (1) og O (1), i alt 4. Mod stemte: A (4), B (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 10. Undlod at stemme: 0. I alt 14. Ændringsforslagets punkt 1 var herefter bortfaldet. Formanden satte ændringsforslagets punkt 2 til afstemning For stemte: C (2), i alt 2. Mod stemte: A (4), B (1), F (1), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 12. Undlod at stemme: 0. I alt 14. Ændringsforslagets punkt 2 var herefter bortfaldet. Enhedslisten (Ø) trak det forslag, som var publiceret på forhånd, vedlagt som bilag 2. Det Radikale Venstre (B) havde yderligere et ændringsforslag bilag 6, men det blev trukket, idet indholdet blev indarbejdet i forslaget fra Socialdemokratiet (A). På baggrund af forretningsudvalgets drøftelser af ændringsforslag blev der stillet følgende samlede ændringsforslag bilag 7: Det forslås, at indstillingen i sagen ændres til følgende punkter: Side 4 af 15

255 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -5 af at forretningsudvalget tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik meget alvorligt og handler herefter, 2. at forretningsudvalget arbejder for at finde ressourcer til at sætte kræfterne ind, der hvor de kan løse systemets udfordringer og dermed gøre hverdagen lettere for personalet, og 3. at forretningsudvalget pålægger administrationen at udarbejde et oplæg med klare deadlines til behandling på forretningsudvalgets møde 14. august og regionsrådets møde den 21. august, om: a) at administrationen tager ansvaret for at sikre en god fremdrift mod opgraderingen til SP18 og ibrugtagningen af det nye LPR3, b) at regionens IT-ressourcer skal omdirigeres til at løse opgaver/problemer i Sundhedsplatformen med fuld kraft, og at administrationen redegør for, hvordan de omlægger IT-kompetencer til at løse SP-problemerne, c) at de problemer, som klinikere oplever med Medicinmodulet løses, inden årets udgang, d) at der nedsættes en taskforce med deltagelse af førende kliniske forskere i Region Hovedstaden, der sammen med Center for Økonomi, Center for IT, Medico og Tele og udvalgte lægelige vicedirektører kan finde en løsning på, hvordan der kan trækkes validerede data ud fra Sundhedsplatformen til brug for forskning og udvikling, og sikre integration til de nationale kliniske databaser, e) at der ligeledes nedsættes en taskforce med deltagelse af klinikere, hvis opgave er at se på, hvordan der kan frigøres mere tid til patienterne i ambulatorierne, f) at der kigges på, om arbejdsgangene i forhold til SP kan tilrettelægges bedre, herunder rollefordelingen i systemet, og g) at der hyres specialister fra Cambridge og/eller Epic community og indhentes specialistviden fra Statens IT-råd, hvor de har erfaringer med implementering af store IT-systemer. Det samlede ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning. Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Overordnet set finder administrationen Rigsrevisionens konklusioner relevante og berettigede. Det er i den forbindelse væsentligt at nævne, at flere af de forhold, som Rigsrevisionen påpeger i beretningen, er forhold, som regionen allerede var opmærksom på og har ageret på. Der har løbende været igangsat flere tiltag for at forbedre implementeringsprocesserne på de hospitaler, der lå i de efterfølgende implementeringsforløb. Tilsvarende har der været fokus på at prioritere og afhjælpe konstaterede fejl og mangler. Administrationen vil arbejde på at omsætte rigsrevisionens konklusioner, så de fremadrettet kan anvendes til læring, som der kan drages nytte af ved fremtidige større/tværgående projekter. Undersøgelsens omfang På baggrund af en forundersøgelse, der blev gennemført i 2017, valgte Rigsrevisionen at afgrænse deres undersøgelse til nogle udvalgte forhold. Fokus har været på aktivitet, test og uddannelse ifht. administrativ registrering, ligesom fokus i undersøgelsen blev afgrænset til perioden frem mod "Go Live" på Herlev og Gentofte Hospital. Dette betyder, at Rigsrevisionen i undersøgelsen ikke har haft fokus på alle områder i implementeringen af Sundhedsplatformen og ikke fremhæver, hvor der har været tale om vellykkede forløb samt, hvor der er leveret som planlagt. Administrationen vurderer, at man ved læsningen af Rigsrevisionens beretning bør have Rigsrevisionens afgrænsning for øje. Det afgrænsede fokus betyder blandt andet, at der i beretningen ikke er en anerkendelse eller vægtning af, at det altafgørende og overordnede fokus i beslutninger og handlinger fra regionens side har været hensynet til patientsikkerheden. I beretningen indgår der ikke en vurdering af, hvilke afledte konsekvenser, der ville have været, hvis regionen undervejs i forløbet havde valgt at fravige tidsplan og implementeringsplanerne. Beslutningen om at implementere Sundhedsplatformen er bl.a. sket, da der var en lang række utidssvarende systemer, der skulle udskiftes. Desuden havde regionen et ønske om et fremtidigt kvalitetsløft til gavn for patienter og medarbejdere samt en bedre mulighed for et sammenhængende Side 5 af 15

256 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -6 af 14 behandlingsforløb. Det snævre tidsmæssige fokus (frem til "Go Live" på Herlev Gentofte Hospital) giver kun begrænset plads til opmærksomhed på de fortløbende forbedringer, der er sket i det samlede implementeringsforløb. De forbedringer, der har ligget mellem de forskellige implementeringsforløb, har fra starten været en bevidst valgt implementeringsstrategi, hvor man har haft fokus på at minimere opstartsproblemer fra første hospital til de efterfølgende hospitaler. Tilgangen betyder også, at regionens samlede indsats for at løse de problemstillinger, som man har mødt undervejs, bliver beskrevet i fragmenter i beretningen, da indsatserne også er sket i de efterfølgende implementeringsforløb. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af Rigsrevisionens beretning og konkrete bemærkninger hertil. Rigsrevisionens konklusion Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover mener Rigsrevisionen, at regionens test af systemet og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet var utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital var utilfredsstillende på disse områder. Rigsrevisionen skriver videre i konklusionen, at selv om Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på regionens hospitaler. Rigsrevisionens konklusion fremhæver dermed forhold ift. hospitalernes aktivitet, test af system og uddannelse af medarbejderne. Statsrevisorernes bemærkninger Statsrevisorerne afgav den 20. juni 2018 bemærkning til beretningen, hvor de anførte, at de fandt regionens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital uprofessionel og kritisabel. De vurderede, at Sundhedsplatformen var taget i brug uden tilstrækkelige analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet og sundhedspersonalets produktivitet. Endvidere fandt statsrevisorerne det relevant, at Region Hovedstadens regionsråd har bedt om de langsigtede konsekvenser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Statsrevisorerne fremhævede, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug: Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler. Uden tilstrækkelige tests. Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne. Med mangelfuld planlægning af ibrugtagningen. Med for optimistiske forventninger til hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten. Regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger, men der var - 1½ år efter ibrugtagningen - fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler. Med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet. 2 år efter ibrugtagningen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering. Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang mv. Statsrevisorernes samlede bemærkninger fremgår af beretningen, der er vedlagt som bilag. Aktivitet Rigsrevisionen skriver i beretningen, at undersøgelsen viser, at regionen ikke i tilstrækkelig grad har vurderet, hvordan Sundhedsplatformen forventedes at påvirke hospitalernes aktivitet, herunder at regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Dette selvom erfaringer fra et hollandsk hospital viste, at der ville gå længere tid, før man kunne forvente at Side 6 af 15

257 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -7 af 14 være tilbage på et normalt aktivitetsniveau. Administrationen bemærker hertil, at det er korrekt, at faldet i aktivitet var over en længere periode, end det var forventet, da Sundhedsplatformen blev implementeret på Herlev og Gentofte Hospital. Det er vigtigt at understrege, at implementeringen på Herlev og Gentofte Hospital ikke kan ses isoleret. Regionen har haft mulighed for at sende patienter videre på andre hospitaler i regionen, hvilket også har bevirket, at regionen i 2016 levede op til det krav, der blev stillet fra regeringen i forhold til aktivitet, og at regionen derfor opnåede fuld finansiering. Businesscase Rigsrevisionen anfører i beretningen, at businesscasen for Sundhedsplatformen ikke indeholder forventninger til aktivitetsnedgang og dermed heller ikke en vurdering af forventede mindreindtægter, som følge af aktivitetsnedgang. Rigsrevisionen nævner i den sammenhæng, at regionen sammen med et konsulentfirma i 2012 udarbejdede et udkast til businesscase for Sundhedsplatformen. Heri fremgår det, at der bør forventes en aktivitetsnedgang på 1-2% i det år, hvor ibrugtagningen finder sted, hvilket ikke blev indarbejdet i den endelige businesscase. Administrationen anerkender, at det ville have været en god ide, at estimere de forventede mindreindtægter på baggrund af aktivitetsnedgang i businesscasen, selvom vurderingen ville have været meget usikker. Administrationen bemærker, at der i regionen var en forventning om, at aktiviteten ret hurtigt ville normaliseres, og at der derfor ikke ville være væsentlige mindreindtægter forbundet med implementeringen. Denne forventning blev vurderet realistisk, da regionen har et velfungerende samarbejde hospitalerne imellem, hvor øvrige hospitaler afhjælper de hospitaler, som er presset på aktiviteten, i en periode efter "Go Live". Regionen har indtil videre manglet finansiering fra den statslige aktivitetspulje på 54 mio. kr. og har mistet indtægter for 320 mio. kr. for behandling af patienter fra andre regioner, siden Sundhedsplatformen gik live på Herlev og Gentofte Hospital i De mistede indtægter skyldes til dels Sundhedsplatformen - men ikke udelukkende. Beløbet er samlet set en meget lille del af regionens samlede budget i de ca. 2 år, som regionen indtil videre har været på Sundhedsplatformen. Vurdering af gevinster Rigsrevisionen skriver i beretningen, at der ikke foreligger beregninger eller analyser, der er med til at dokumentere forudsætningerne og antagelserne bag de planlagte gevinster i regionens businesscase. Ligeledes skriver Rigsrevisionen, at regionen ikke har udarbejdet analyser eller målinger for ændrede arbejdsgange, som beskriver udgangspunktet og det forventede slutscenarie, og som dermed danner grundlag for at estimere gevinsterne. Rigsrevisionen mener derfor, at det er uklart, hvad der ligger til grund for de gevinstestimater, der er indregnet i businesscasen. Administrationen bemærker, at der blev taget en ledelsesmæssig beslutning om at basere forventninger til gevinstrealiseringer på vurderinger fra ledende fagpersoner ud fra det, der blev præsenteret af nye muligheder, som kom med Sundhedsplatformen. Disse vurderinger har vist sig ikke at være tilstrækkeligt præcise og for optimistiske. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er vurderingen, at andre tilgange til gevinstrealisering ikke ville have været bedre, da regionen ikke havde datakilder, der kunne udgøre et fornuftigt udgangspunkt. Da mange af funktionaliteterne i Sundhedsplatformen er nye, ville det ikke have været muligt at lave en baselinemåling. Derudover er arbejdsgangene på afdelingerne så forskellige, at en baselinemåling på en afdeling ikke ville afspejle arbejdsgangene på andre afdelinger. Tekniske tests Rigsrevisionen anfører en række bemærkninger til regionens tekniske testindsats, herunder at: Regionen ikke i tilstrækkelig grad har gennemført test for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet. Testforløbet ikke blev afviklet i overensstemmelse med tidsplanen og generelt var forløbet for tidspresset op til ibrugtagning af Sundhedsplatformen. Regionen - på baggrund af testforløbet - var bekendt med, at Sundhedsplatformen rummede fejl, Side 7 af 15

258 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -8 af 14 der ville forringe registreringen af aktivitet og derfor også kvaliteten af aktivitetsdata i Sundhedsplatformen. Systemregressionstesten umiddelbart før "Go Live" viste 20 kritiske og alvorlige fejl, og at regionen godkendte testen inden "Go Live". Administrationen er ikke enig med Rigsrevisionen i store dele af bemærkningerne til de tekniske tests og mener ikke, at Rigsrevisionen har forstået det fulde test-setup omkring Sundhedsplatformen. Helt grundlæggende mener administrationen ikke, at Rigsrevisionen har belæg for at anføre, at regionen traf den endelig beslutning om ibrugtagning af Sundhedsplatformen på et tidspunkt, hvor testområdet var udfordret, og hvor størstedelen af de tekniske tests ikke var afsluttet. Ud af de omtalte 20 kritiske og alvorlige fejl ved systemregressionstesten, vedrørte 9 af fejlene en del af integrationen til radiologisystemet. Denne funktionalitet blev først ibrugtaget den 22. juli 2017 blandt andet på baggrund af de fejl, der blev afdækket i testen. Af de resterende 11 kritiske fejl, blev 9 lukket inden for 1 uge efter "Go Live" og de 2 sidste blev lukket i september Brugertests Rigsrevisionen anfører, at Region Hovedstaden ikke har gennemført særskilte brugertests, der kunne afdække, om brugerne var i stand til at anvende Sundhedsplatformen til de nye opgaver og arbejdsgange med registrering af aktivitet, herunder registrering i forhold til udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider. Derudover anfører Rigsrevisionen, at brugertests blev udført inden de tekniske tests var udført, og at testresultaterne fra de gennemførte brugertests viser udfordringer med at gennemføre testene, fordi systemet ikke var færdigudviklet. Administrationen anerkender, at med den viden, der er i dag, skulle der have været gennemført særlige tests af registreringsopgaven. Da udfordringerne med registrering blev kendt, blev der lavet et nyt uddannelsestilbud i den danske kontraktmodel til de efterfølgende implementeringer. Uddannelse i kræftpakker kom i juni 2017, og uddannelse i udredningsret kom i september Indsatserne kom først i henholdsvis juni og september 2017, da det viste sig, at funktionaliteten ikke fungerede korrekt på Herlev og Gentofte Hospital samt på Rigshospitalet. Funktionaliteten blev derfor tilrettet og testet og herefter blev der udarbejdet undervisningsmateriale. Uddannelse af brugere Rigsrevisionen anfører, at undersøgelsen viser, at regionen forud for ibrugtagning af Sundhedsplatformen ikke i tilstrækkelig grad har gennemført uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet. Rigsrevisionen skriver videre, at regionens uddannelse var præget af forsinkelser i forhold til at udarbejde uddannelsesplan, uddannelsesmateriale og at gennemføre uddannelsen, samt at uddannelsen blev gennemført i et ikke færdigt system. Administrationen er enig med Rigsrevisionen i, at uddannelsen af brugerne ikke forløb optimalt. Der var meget travlt op til Go Live, og uddannelsesindsatsen ift. registreringsopgaven blev desværre ikke prioriteret højt nok. Det skal dertil bemærkes, at det ikke var forventningen, at der ville være udfordringer med registrering af aktivitet, hvorfor der ikke var særskilt fokus på det i uddannelsesforløbet. Det er en del af den læring, som administrationen tager med til senere projekter. Uddannelse i brug af rapporter vedrørende aktivitet Rigsrevisionen skriver i beretningen, at regionen kun i begrænset omfang har gennemført uddannelse i at anvende rapporter til at følge hospitalernes aktivitet. Det har fx betydet, at hospitalerne er nødt til at overvåge, om patienter bliver behandlet inden for de maksimale ventetider ved hjælp af egne manuelle løsninger og ikke i Sundhedsplatformen, som det var hensigten. Derudover skriver Rigsrevisionen, at selvom Sundhedsplatformen blev taget i brug i 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på Region Hovedstaden. Administrationen bemærker hertil, at Sundhedsplatformen på sigt vil give et bedre overblik, da patientoplysningerne i langt højere grad samles som struktureret data. Men mulighederne er endnu ikke indfriet. Der er i 2018 lavet dækkende rapportering i forhold til kræftpakkeforløb og udredningsretten, Side 8 af 15

259 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -9 af 14 som giver mulighed for løbende opfølgning samt, at målrette indsatserne efter hvor der er behov. Tilsvarende er på vej for så vidt angår de maksimale ventetider. Hvilke tiltag er allerede gennemført Sundhedsplatformen skal bidrage til højere kvalitet, øget effektivitet og bedre patientoplevelser. Konkretiseringen heraf er sket via 26 forbedringsmål, som hospitalerne skal indfri på 5 år. Samtidig med at Sundhedsplatformen blev implementeret på regionens hospitaler i , har der været fokus på at forbedre implementeringen fra bølge 1 til bølge 4, løbende afhjælpe konstaterede fejl og mangler samt optimere anvendelsen af Sundhedsplatformen. For at styrke denne proces, blev der i 2018 afsat 22 mio. kr. til lægesekretærer, og 10 mio. kr. til udvikling og kliniske byggere. Der er bl.a. gennemført indsatser ift.: Korrekt registrering Der har været et vedholdende fokus fra klinikernes og administrationens side på at sikre korrekt registrering, og at data overføres korrekt til Landspatientregistreret (LPR). Der er tilført 22 mio. kr. i 2018 til ansættelse af lægesekretærer til at bistå med at rette op på registreringerne. Der er endvidere gennemført uddannelse i den danske kontaktmodel, som er forudsætningen for forståelsen af registreringsopgaven. Optimeringstiltag Der er iværksat en række optimeringstiltag, som skal sikre en hensigtsmæssig anvendelse af Sundhedsplatformen. Dette omfatter bl.a. specialebaserede tilpasninger. Kliniske byggere er uddannet og certificeret til at tilpasse del af indhold og redskaber i Sundhedsplatformen. Der er endvidere igangsat en målrettet specialegennemgang, hvor man på de enkelte kliniske specialer adresserer og finder løsninger, som gælder alle hospitaler. Der arbejdes eksempelvis med forenkling af arbejdsgange (Workflow) for ambulante besøg. Medicinering i Sundhedsplatformen På medicineringsområdet er der iværksat et særskilt projekt, hvor der er identificeret 55 forbedringsønsker. Foreløbigt er knap halvdelen af forbedringsønskerne leveret, en del leveres løbende i efteråret, og resten (de mest omfattende forbedringsønsker) kommer med opgraderingen til SP2018 den 3. november Forbedringen omfatter bl.a. automatisering i forbindelse med overførsel af data fra det fælles medicinkort (FMK) til Sundhedsplatformen, bedre medicinoverblik samt reduktion i antallet af klik, som personalet skal udføre ifm. anvendelsen af Sundhedsplatformen. Adgang til data og rapporter Der arbejdes fortløbende med at sikre, at medarbejderne og ledelsen har de nødvendige adgange til systemet og kan trække rapporter på baggrund af validerede data, så klinikeren kan understøttes bedst muligt ifm. patientbehandlingen. I 2018 blev der udpeget 70 rapportudviklere på hospitalerne i de to regioner, som skal være med til at bygge rapporter, der gør den samlede proces mere smidig og understøtter klinikerne i deres hverdag. Samtidig er mulighederne for løbende at monitorere kræftpakkeforløb og udredningsretten blevet forbedret, hvilket også skyldes indsatserne på registreringsområdet. Anvendelsen af systemet, herunder uddannelse Der er siden 2016 gennemført flere uddannelsesforløb for klinikerne. Uddannelserne er løbende blevet evalueret, og de efterfølgende forløb er blevet justeret. Samtidig er der sket en række optimeringstiltag som en del af den kliniske hverdag, hvor der er fokuseret på anvendelsen af systemet med udgangspunkt i specialerne. Herudover er der i juni afholdt en stor brugerkonference med ca. 600 deltagere. På konferencen blev der udvekslet erfaringer og tips for at forbedre den daglige brug af Sundhedsplatformen. Side 9 af 15

260 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -10 af 14 Øget åbenhed om Sundhedsplatformen I 2018 blev der nedsat et SP dialogforum, der skal sikre en øget og direkte dialog mellem politikere i regionsrådet og medarbejdere. Endvidere er der blevet gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, der peger på, hvor brugerne ser de største udfordringer, og hvilke personalegrupper som er mindst tilfredse med systemet. Resultatet heraf indgår i det løbende forbedringsarbejde ifm. uddannelse og prioritering af indsatser til at forbedre systemet. Opsamling og videre forløb Administrationen er opmærksom på, at læringen og erfaringer fra implementeringen af Sundhedsplatformen skal indgå meget konkret ved fremtidige større projekter, herunder også i forhold til overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) og ny version af Epic (SP2018) pr. 3. november Det skal endvidere bemærkes, at forretningsudvalget i forbindelse med de forberedende budgetdrøftelser har fået forelagt en række mulige tiltag, som kan medvirke til at forbedre Sundhedsplatformen for medarbejderne. Disse forslag vil indgå i budgetforhandlingerne til september KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er udsendt en pressemeddelelse efter offentliggørelsen af beretningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt yderligere kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. juni og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Buch Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. beretning om-sundhedsplatformen 2. Ændringsforslag fra Enhedslisten 3. 1_3 Slides til FU vedr SP opd _4 første ændringsforslag til sag 1 fra Radikale Venstre 5. 1_5 Ændringsforslag til sag 1 fra Konservative Folkeparti 6. 1_6 andet ændringsforslag til sag 1 fra Radikale Venstre 7. Det samlede ændringsforslag til sag 1 Side 10 af 15

261 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag EVENTUELT Side -11 af 14 Side 11 af 15

262 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 3 - Side -12 af 14 INDHOLDSLISTE 1. Aktuelle Orienteringer: 2. Konferencer mv.: Side 13 af 15

263 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag AKTUELLE Side -13 af 14ORIENTERINGER: Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer: Orientering om nuanceret billede af udviklingen i antallet af forskellige grupper af medarbejdere i Region Hovedstaden Orientering til rådet om beretning om Sundhedsplatformen. Side 14 af 15

264 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag KONFERENCER Side -14 af 14 MV.: Invitation til indvielse af byggeriet til behandling af voksne med spiseforstyrrelser, onsdag den 27. juni kl på Psykiatrisk Center Ballerup. Invitation til lancering af de fire nye Clinical Academic Groups (CAG) i Copenhagen Health Science Partners, torsdag den 28. juni kl i Mærsk Tårnet. Invitation til oplæg om og med det regionale Madpanel, tirsdag den 21. august 2018 kl i lokale H2 på regionsgården i Hillerød. Invitation til ENCORE-konference september 2018, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning. Side 15 af 15

265 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning BESLUTNINGER om Sundhedsplatformen REGION HOVEDSTADEN Bilag 4 - Side -1 af 61 REGIONSRÅDET Tirsdag den 21. august 2018 Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen Møde nr. 8 Medlemmer: Sophie Hæstorp Andersen (A) Karin Friis Bach (B) Martin Geertsen (V) Leila Lindén (A) Stinus Lindgreen (B) Carsten Scheibye (V) Kim Rockhill (A) Annette Randløv (B) Anne Ehrenreich (V) Hanne Andersen (A) Hans Toft (C) Randi Mondorf (V) Özkan Kocak (A) Per Tærsbøl (C) Peter Frederiksen (V) Erik R. Gregersen (A) Christoffer B. Reinhardt (C) Christine Dal (V) Flemming Pless (A) Karsten Skawbo-Jensen (C) Marianne Frederik (Ø) Susanne Due Kristensen (A) Line Ervolder (C) Tormod Olsen (Ø) Jesper Clausson (A) Jens Mandrup (F) Annie Hagel (Ø) Lars Gaardhøj (A) Peter Westermann (F) Torben Kjær (Ø) Martin Baden (A) Karoline Vind (F) Qasam Nazir Ahmad (Å) Charlotte Holtermann (A) Niels Høiby (I) Martin Schepelern (Å) Maria Gudme (A) Jacob Rosenberg (I) Henrik Thorup (O) Finn Rudaizky (O) Freja Södergran (O) Mødet sluttede kl. 21:30 Afbud: Fraværende: Charlotte Holtermann (A) stedfortræder Bodil Kornbek (A) Line Ervolder (C) ved sag 1-17 Hans Toft (C) stedfortræder Erik Lund (C) Annette Randløv (B) ved sag 3 og 4 Niels Høiby (I) stedfortræder May-Britt Kattrup (I) Henrik Thorup (O) ved sag 7 Freja Södergran (O) ved sag 7-17 Peter Westermann (F) ved sag 8 Peter Frederiksen (V) ved sag 8 Per Tærsbøl (C) ved sag 12

266 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -2 af 61 INDHOLDSLISTE 1. Forslag til budget Endeligt regnskab 2017 for Region Hovedstaden og revisionsberetning Regnskab 2017 fra Amgros 4. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet vedr. Statsrevisorernes beretning nr.12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser 5. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv Orientering om scenarievalg vedrørende LPR3 og SP Initiativer til forbedring af Sundhedsplatformen (jf. forretningsudvalgets beslutning ved møde d. 28. juni 2018) 8. Sammenligning af elektroniske patientjournalsystemer i Region Hovedstaden og Region Syddanmark 9. Ekstern undersøgelse af den rådgivende funktion ved Akuttelefonen Aftale om strategisk samarbejde om hospitalsbehandling mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland 11. Udkast til høringssvar vedr. forslag til lovændringer som følge af aftale om forenklet erhvervsfremmeindsats 12. Bevillinger til åben ansøgningsrunde Vækstforum Hovedstaden 13. Revision af råstofplan på baggrund af offentlig høring 14. Indberetning om jordforurening 2017 til Miljøstyrelsen 15. Vedtægtsændringer i Movia 16. FORTROLIG Salg af Mørkhøj Bygade FORTROLIG Salg af regionens sygehusejendom i Esbønderup Side 3 af 64

267 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag FORSLAG Side -3 af 61 TIL BUDGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at forretningsudvalget fremlægger budgetforslaget for for regionsrådet til førstebehandling. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Formanden satte administrationens indstilling under afstemning: For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3) og Å (1), i alt 14. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: Ø (1). I alt 15. Indstillingen var herefter anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Formanden satte indstillingen under afstemning: For stemte: A (13), B (3), C (4), F (3), I (2), O (3), V (6) og Å (2), i alt 36. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: Ø (4). I alt 40. Indstillingen var herefter godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 40,0 mia. kr. På sundhedsområdet udgør nettodriftsudgifterne 36,1 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag. Det samlede udgiftsniveau (brutto) på socialområdet er 0,9 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne. Det samlede udgiftsniveau (brutto) for regional udvikling er i budgetforslaget 1,0 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 135 kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger. Det indgår i økonomiaftalen for 2019, at regionernes samlede ramme reduceres med 600 mio. kr. vedr. opgaverne om erhvervsfremme, svarende til 195 mio. kr. i Region Hovedstaden. Da lovgivningen først kommer på plads til efteråret, er beløbet foreløbigt reserveret under Øvrig regional udvikling i budgetforslaget. På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens ramme udvides med 271 mio. kr. Dertil kommer 40 mio. kr., som vedrører midler som følge af ny lovgivning, dvs. i alt 311 mio. kr. Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 311 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1. Side 4 af 64

268 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -4 af 61 Der er nærmere redegjort for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 3. Som det fremgår, er der indarbejdet en pulje til politisk prioriteringspulje på 85 mio. kr. Derudover arbejder administrationen på, at der kan tilvejebringes yderligere 15 mio. kr. ved nedbringelse af forbruget på privathospitaler. Et notat med redegørelse herfor vil blive fremlagt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det skal fremhæves, at det indgår i budgetforslaget, at der vil være et samlet råderum til renovering af regionens bygninger på ca. 160 mio. kr. i Derudover skal bemærkes, at bevillingsreglerne er justeret med henblik på at tage højde for, at statens økonomiske styring er skiftet fra aktivitetsafhængig finansiering til nærhedsfinansiering. På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget en pulje til politisk prioritering i 2019 på 84,7 mio. kr. Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for udgifterne i 2019, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter. For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægsloftet 4,8 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på mio. kr. For øvrige projekter udgør loftet 2,45 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 804 mio. kr., inkl. afsatte midler vedr. Kræftplan IV. For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der indregnes i den kommunale takstbetaling. I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå resultaterne af de stående udvalgs budgetdrøftelser, som fremgår af bilag 2 og 3. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces. KONSEKVENSER Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges en kommunikations- og presseindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter forretningsudvalgets behandling d. 14. august 2018 forelægges budgetforslaget for regionsrådet d. 21. august Side 5 af 64

269 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -5 af 61 Der afholdes budgetseminar for regionsrådet d. 14. august 2018 med præsentation af budgetforslaget. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet d. 25. september 2018: 23. august 2018: Møde mellem FU og RMU 28. august 2018: Orienteringsmøde for regionsrådet om de indsendte spareforslag 30. august 2018: Frist for fremsættelse af budgetspørgsmål Ultimo august/primo september: Politiske forhandlinger 18. september 2018: Andenbehandling i forretningsudvalget 20. september 2018: Frist for fremsættelse af ændringsforslag kl. 12 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forslag til budget SAMLET Sundhedsområdet - Budgetforslag SAMLET Regional udvikling - Budgetforslag Side 6 af 64

270 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag ENDELIGT Side -6 af 61REGNSKAB 2017 FOR REGION HOVEDSTADEN OG REVISIONSBERETNING 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har på mødet den 17. april 2018 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for I henhold til lov om regioner mv. 23 blev årsregnskabet herefter overdraget til regionens eksterne revisor, BDO. Regionen har den 15. juni 2018 modtaget BDOs revisionsberetning. Beretningen blev den 22. juni 2018 fremsendt til regionsrådets medlemmer. Beretningen skal - sammen med det reviderede årsregnskab og de særskilte investeringsregnskaber - fremlægges med henblik på regionsrådets godkendelse. Partner, chef for Offentlig Revision Steen Andersen og partner, statsautoriseret revisor Per Lund fra BDO vil efter sædvanlig praksis deltage i forretningsudvalgets møde under behandlingen af dagsordenspunktet og vil gennemgå beretningen i hovedtræk. Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at endeligt regnskab 2017 godkendes, og 2. at fem revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Partner og chef for Offentlig Revision, Steen Andersen og partner og statsautoriseret revisor, Per Lund fra BDO deltog under sagens behandling. Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2017 Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 15. juni 2018 fremsendt revisionsberetning nr. 18 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret Beretningen omhandler også revision af det sociale område, der er omfattet af statsrefusion for Regionsrådet besluttede på mødet den 17. april 2018 at overdrage årsregnskabet for 2017 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægsog investeringsarbejder skal forelægges regionsrådet på mødet i august. Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag. Justeringer ift. det tidligere præsenterede årsregnskab i april I forhold til det årsregnskab, der i april måned blev overdraget til revisionen, er der i det vedlagte endelige regnskab for 2017 foretaget en række korrektioner som følge af mindre fejl og manglende indre sammenhænge i regnskabet. Disse korrektioner er foretaget på baggrund af administrationens drøftelser med BDO. Den statslige aktivitetspulje for 2017 blev af Sundhedsdatastyrelsen udmeldt den 14. juni Det Side 7 af 64

271 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -7 af 61 regnskab, som administrationen forelagde i april 2018, og som blev overdraget til revisionen, var baseret på administrationens seneste skøn i marts Skønnet udgjorde 178 mio. kr. Dette skøn var 198 mio. kr. lavere end den aktivitet, der endte med at blive registreret og opgjort for 2017, nemlig 376 mio. kr. Det betyder, at der er foretaget en markant regnskabsmæssig forbedring af de bogførte indtægter vedrørende finansieringen af den statslige meraktivitet på sundhedsområdet på 198 mio. kr. ift. det tidligere præsenterede regnskab. De afledte virkninger af denne regnskabsmæssige forbedring er ligeledes indarbejdet. Reguleringen har dog ikke betydet nogle ændringer ift. det udgiftsbaserede resultat eller regionens overholdelse af udgiftsrammen for driftsområdet. Årsregnskabets resultat og revisionens påtegning Årsregnskabet for der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper - udviser et samlet overskud på 632,7 mio. kr., der fremgår af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger, og har ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2017 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2017 skal være positiv. Den samlede egenkapital udgjorde ultimo ,0 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2017, svarende til en forbedring på 1.468,8 mio. kr. i forhold til ultimo I overensstemmelse med styrelseslovens regler, blev de af BDO fremsendte revisionsberetninger (beretning nr. 17 og 18) sendt til regionsrådets medlemmer den 22. juni Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2017 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger. Bemærkning fra 2015 om anlægsaktiver er afsluttet Tilbage ved revisionen af regnskabet for 2015 indeholdt revisionsberetningen en revisionsbemærkning vedr. manglende afgangsføring (som følge af salg eller skrotning af anlægsaktiver) og tilstedeværelseskontrol af regionens anlægsaktiver i anlægskartoteket. Denne bemærkning blev fastholdt ved revisionen af regnskabet for I forbindelse med årsrevisionen for 2017 anser revisionen dog bemærkningen for afsluttet, da eventuelle mangler vurderes at være uvæsentlige for regionens regnskabsaflæggelse. Investeringsregnskaber over 10 mio. kr. I forbindelse med overdragelsen af årsregnskabet til revisionen i april 2018 blev det besluttet, at investeringsregnskaberne vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skulle forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2018 med henblik på endelig godkendelse. Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt i bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet. Med denne sag forelægges i alt fem revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse. Regnskaberne omhandler en bevilling til ny akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital, en samlet bevilling til hhv. renovering af sydfløjen og ombygninger/etableringsudgifter i forbindelse med indflytning af urologien i sydfløjen på Gentofte Hospital, en bevilling til anskaffelse af en CT-scanner finansieret af en fondsdonation på Herlev Hospital, en bevilling til Center for Kommunikation til implementering af regionens udendørs skilteprogram samt en bevilling til køb af Skansegården under Den Sociale Virksomhed. Investeringsregnskaberne giver ikke anledning til forebehold eller bemærkninger fra revisionens side. Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag. KONSEKVENSER Side 8 af 64

272 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -8 af 61 En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Regnskabet er tilgængeligt på regionens hjemmeside. Regnskabet, revisionsberetningen og de afgørelser regionsrådet har truffet i forbindelse hermed sendes af administrationen til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) senest den 31. august TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 14. august 2018 og regionsrådet tirsdag den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Jens Buch Nielsen / Hanne Lindholm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Samlet revisionsberetning_ Årsregnskab 2017_version 13 august 2018_endeligt regnskab 3. Ordliste til FU regnskab 2017_august BOH Ny Akutmodtagelse 5. HGH Sydfløjen 6. HGH CT-scanner fondsdonation 7. CKO Udendørs skiltning 8. DSV Skansegården Side 9 af 64

273 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag REGNSKAB Side -9 af FRA AMGROS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab for 2017 til godkendelse. I følge regnskabsresultatet er der et driftsoverskud på 88,1 mio. kr. hvilket er et betydeligt bedre resultat end i Driftsoverskudet er således steget med 13,2 mio. kr., en stigning på 18 % i forhold til Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2017 og foreslår, at 84,0 mio. kr af overskuddet udloddes til interessenterne, og de resterende 4,1 mio. kr. overføres til øvrige lovpligtige reserver. Region Hovedstadens andel heraf udgør ca. 31,3 mio. kr. Det bemærkes, at der ikke, som tidligere år, foreslås henlæggelse til den "Uafhængige forskningspulje". Udlodningen af et overskud på 31,3 mio. kr. er en forbedring på 3,6 mio. kr. i forhold til den forventede indtægt afsat i regionens budget på 27,7 mio. kr. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at regnskabet for Amgros I/S godkendes. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Der var eftersendt supplerende materiale til sagen (bilag 3). Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Annette Randløv (B), Line Ervolder (C), Hans Toft (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May- Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING I 2017 endte Amgros' omsætning af lægemidler på 8,4 mia. kr., hvilket er 700 mio. kr. mere end tilsvarende i 2016, svarende til en stigning på 9 %. På høreapparatområdet solgte AMGROS I/S for 173 mio. kr., hvilket er 4 mio. kr. mindre end i I følge resultatopgørelsen er der et driftsoverskud på 88,1 mio. kr., hvilket er et betydeligt bedre resultat end i Driftsoverskudet er således steget med 13,2 mio. kr. hvilket er en stigning på 18 % i forhold til Omsætningen i 2017 blev væsentlig højere end budgetteret, hvilket primært skyldes: Mængderne målt i definerede døgndoser steg med 8,5 mio. enheder til i alt 175 mio. enheder. En meget stor del af denne stigning var på omkostningstunge gigt og kræftlægemidler. Introduktionen af visse nye meget omkostningstunge lægemidler som Darzalex - et lægemiddel, der kan forbedre standardbehandlingen af patienter med knoglemarvskræft - er forløbet hurtigere end forventet. Patentudløb og introduktion af biosimilær medicin (et biologisk lægemiddel, der er identisk med et eksisterende biologisk lægemiddel - "referencelægemidlet") - har ikke givet så store besparelser som forventet. At der på budgetteringstidspunktet i efteråret 2016 var en ret lav vækst i de første 7 måneder, hvilket viste sig ikke at være retvisende for årsomsætningen. AMGROS I/S indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat i Side 10 af 64

274 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -10 af 61 forhold til Apotekets indkøbspris (AIP). Den opnåede rabat voksede på en række væsentlige lægemidler samtidig med, at kun få lægemidler blev købt til fuld AIP. Således steg den gennemsnitlige rabat i 2017 på den samlede omsætning til 27,2 %, mens rabatprocenten for 2016 var 26,3 %. Bestyrelsen har foreslået, at overskuddet på 84,0 mio. kr. udloddes til interessenterne jf. nedenstående oversigt. Samt at de resterende på 4,1 mio. kr. overføres til øvrige lovpligtige reserver. Udlodning af overskud fra Amgros I/S Sygehusapotek Omsætning i kr. Omsætning fordelt i % Udlodning Region Nordjylland , Region Midtjylland , Region Syddanmark , Region Sjælland , Region Hovedstaden , Samlet lægemiddelomsætning i Amgros i kr , Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2017 vedrørende lægemidler udgør 37,23 %, hvilket svarer til 31,3 mio. kr. KONSEKVENSER Region Hovedstaden tilføres 31,3 mio. kr. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER I regionens budget for 2018 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 27,7 mio. kr. Der er ikke, som i de foregående år, afsat beløb til en uafhængig forskningspulje på medicinområdet, som varetages i regi af Amgros I/S. En godkendelse af regnskabet vil således indebære en forbedring på 3,6 mio. kr. for regionen. Konsekvenserne af regnskabsresultatet fra Amgros I/S er allerede indarbejdet i 2. økonomirapport KOMMUNIKATION Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Regnskab Amgros 2017 m. underskrift 2. Udbytteberegning 3. Bilag 3 - Amgros regnskab Notat om Den uafhængige forskningspulje til RR den 21. august 2018 Side 11 af 64

275 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag UDTALELSE Side -11 af 61 TIL SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET VEDR. STATSREVISORERNES BERETNING NR.12/2017 OM MYNDIGHEDERNES BRUG AF TOLKEYDELSER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundheds- og Ældreministeren har bedt om en udtalelse fra regionsrådet om Statsrevisorernes beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1. Rigsrevisionen har udarbejdet en beretning om myndighedernes brug af tolke, der er afgivet til Statsrevisorerne (beretning nr. 12/2017). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde d. 21. marts 2018, og efterfølgende afgav Statsrevisorernes deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 21. marts INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at regionsrådet godkender udkast til rådets udtalelse (jf. bilag 1). POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Annette Randløv (B), Line Ervolder (C), Hans Toft (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May- Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 12/2017 blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven 18, stk 2. Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens a8 stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet. I nedenstående fremhæves Statsrevisorernes kritikpunkter og administrationens bemærkninger til disse. Selve udkastet til udtalelsen til Sundheds- og Ældreministeren fremhæver de initiativer, som finansloven for 2018 giver mulighed for i forhold til tolkeområdet samt en sammenfatning af de forklaringer, som administrationen har fremsat overfor Rigsrevisionen i forhold til deres kritik af regionens tilsyn på området. Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at de finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Statsrevisorerne peger på, at mangelfuld tolkning giver problemer for retssikkerheden og patientsikkerheden, ligesom det giver øgede samfundsøkonomiske omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling mv. Statsrevisorerne peger endeligt på, at der er et uudnyttet potentiale i øget samarbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, fx udbredelse af certificeringsordningen for Side 12 af 64

276 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -12 af 61 tolke, fælles krav til kvalitet og kvalifikationer mv. Statsrevisorerne baserer dette på bl.a. følgende resultater i undersøgelsen: at dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplever, at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har en uhensigtsmæssig adfærd. at størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeoversigt ikke lever op til Justitsministeriets egne krav til optagelse, jf. Rigsrevisionens stikprøvegennemgang. at Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser fra tolkebureauer og selvstændige tolke. at Rigspolitiet ikke systematisk fjerner tolke fra oversigten, hvis de ikke længere lever op til kravene, fx kravet om en ren straffeattest. at det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar om, at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af tolkeydelser. at ministeriernes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene er baseret på opfølgning af klager. Administrationen er enig med Statsrevisorerne i, at der er et uudnyttet potentiale i forhold til et samarbejde på tværs af fagområderne. Administrationen har gjort Rigsrevisionen opmærksom på, at en sådan opgave bør forankres på ministerielt niveau, da det ligger uden for regionernes kompetence. I 2016 gennemførte alle regionerne et fællesudbud af tolkeydelser. Forud for udbuddet blev der gennemført et større innovativt projekt med støtte fra Markedsmodningsfonden, som havde til formål at øge kvaliteten af tolkningerne, modne markedet samt opnå effektiviseringer og besparelser. Projektet indebar bl.a. brugerinddragelse, øget dialog med markedet og en mere åben udbudsproces. Der har været tidsmæssigt sammenfald mellem Rigsrevisionens udsendte spørgeskemaer og implementeringen af den nye aftale. Administrationen vurderer, at beretningens konklusioner dermed er mere kritiske end berettiget. Aftalen trådte i kraft i 2017 og adresserede nogle af udfordringerne på området, så der i højere grad stilles krav til kvaliteten af tolkningen, herunder tolkenes kompetencer og bureauernes leveringssikkerhed. Det er dog vanskeligt at sikre dokumentation for tolkenes kompetencer uden en egentlig tolkeuddannelse. Administrationen påskønner derfor, at der i finansloven for 2018 er medtaget initiativer som Fællesregionalt center for akut videotolkning og Certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet, da det eksempelvis vil bidrage positivt til krav ved fremtidige udbud. Administrationen er uenig med Statsrevisorerne i, at det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar om at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af tolkeydelser. Administrationen har flere gange gjort Rigsrevisionen opmærksom på, at man som bruger af Region Hovedstadens booking- og klagesystem har mulighed for at bestille tolkning på et bestemt sprog, bestille tolke af et bestemt køn og ligeledes mulighed for at bestille en navngiven tolk, som myndighedspersonen har gode erfaringer med. Regionerne har gennem udbuddet etableret et grundlag for at systematisere modtagne klager og løbende følge op på dem og sikre kvaliteten, dermed er der mulighed for at klage, hvis patienter eller medarbejdere er utilfredse med den tolkning, de har modtaget. Der følges op på klagerne af både administrationen og leverandøren. Der er løbende dialog med leverandøren vedrørende hospitalernes oplevelser med både tolke og booking- og klagesystemet, endvidere etableres møder med relevante afdelinger og leverandør for at få løst konkrete udfordringer. I forhold til Rigsrevisionens ønske om tilsyn, har administrationen overfor Rigsrevisionen gentagne gange anført, at opbygningen af et administrativt tilsyn, som skal kunne dække 86 sprog og ca. 400 daglige tolkninger, vil kræve uhensigtsmæssigt mange ressourcer, også set fra et sundhedsfagligt perspektiv. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet. Side 13 af 64

277 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -13 af 61 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i forbindelse med sagen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Jens Buch Nielsen / Jens Brøndberg JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionsrådets udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet vedr. Statsrevisorernes bemærkninger om myndighedernes brug af tolkeydelser 2. Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser Side 14 af 64

278 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag REGION Side -14 af HOVEDSTADENS 61 REDEGØRELSE VEDRØRENDE INDBERETTET AKTIVITET, AKTIVITETSBESTEMTE TILSKUD MV BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal senest 1. september afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til Sundhedsministeren og kommunalbestyrelserne i regionen. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2017 (bilag 1) godkendes. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Efter cirkulære om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2017 til regionernes sygehusvæsen mv. og bekendtgørelse om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, skal regionsrådene senest 1. september efter ydelsesåret afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til Sundhedsministeren og kommunalbestyrelserne i regionen. Af redegørelsen (bilag 1) fremgår, at året 2017 som 2016 har været præget af den fortsatte implementering af Sundhedsplatformen, og at kvalitetssikringsinitiativer altovervejende har været knyttet hertil. Fra maj 2017 er alle Region Hovedstadens hospitaler på Sundhedsplatformen. Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, der ligger bag opgørelse af den statslige meraktivitetsordning og opkrævning af aktivitetsbestemte kommunale bidrag. Af redegørelsen fremgår supplerende: at Region Hovedstaden fra puljen vedrørende den statslige meraktivitetsordning på 429,9 mio. kr. har modtaget 376,2 mio. kr. at Region Hovedstaden fra kommunerne har modtaget kommunale aktivitetsbestemte bidrag på 5,4 mia. kr. fordelt med 5,3 mia. kr. på medfinansieringsområdet og 0,1 mia. kr. på finansieringsområdet. Det regionale indtægtsloft for medfinansieringsområdet er nået for Det skal bemærkes, at der efter udarbejdelse af redegørelsen er sket en regulering af den bogførte indtægt vedrørende finansieringen af den statslige meraktivitetsordning på sundhedsområdet på 198 mio. kr. mere i det endelige og nu foreliggende regnskab, såldes at regnskabet nu viser den faktiske indtægt fra den statslige meraktivitetsordning på 376,2 mio. kr. Dermed bortfalder redegørelsens bemærkninger i afsnit 6, sidste afsnit. Revisionen har afgivet Beretning nr. 17 "Vedrørende revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2017 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på Sundhedsområdet for 2017" (bilag 2). Revisionen konkluderer bl.a. Side 15 af 64

279 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -15 af 61 Det er vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med den fortsatte proces med implementering af Sundhedsplatformen, etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2017, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering har været underlagt tilstrækkelige kontroller. (side 595). Revisionen konstaterer dog, at den planlagte ajourføring af forretningsgang for kvalitetssikring af den patientadministrative registrering, ikke har fundet sted som forventet og anbefaler, at dette sker, så den har virkning fra Forretningsgangen forventes at være klar inden udgangen af 3. kvartal Herudover har revisionen ingen yderligere kommentarer. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Redegørelse aktivitetsbestemte tilskud mv Revisionsberetning nr. 17 Side 16 af 64

280 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag ORIENTERING Side -16 af 61 OM SCENARIEVALG VEDRØRENDE LPR3 OG SP2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I juni 2017 igangsatte Region Hovedstaden og Region Sjælland et projekt, som skulle sikre, at de to regioner ville være i stand til at indberette oplysninger til det nye Landspatientregister (LPR3) fra november jf. Aftale om den kommunale og regionale økonomi. Det blev tidligt i projektet besluttet, at tilpasningen til LPR3 skulle leveres samtidig med opgraderingen af Sundhedsplatformen til version 2018 (SP2018). Baggrunden for denne beslutning var, at tilpasningerne til LPR3 skulle indbygges i så mange arbejdsgange, at arbejdet med fordel kunne foretages i en kommende frem for en eksisterende version af SP. I juni 2018 var både det nationale LPR3 projekt og regionernes LPR3 projekter imidlertid så pressede, at Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner aftalte at udskyde overgangen til LPR3. Overgangen kan nu tidligst ske 1. februar 2019 og ikke senere end 1. marts Derfor har de to regioner foretaget en vurdering af fordele, konsekvenser og risici af hhv. 1) fastholde integration til LPR3 og opgraderingen til SP2018 som et samlet projekt og dermed udskyde det samlet, eller 2) udelukkende udskyde LPR3 og bibeholde datoen for opgraderingen til SP 2018 i november Bestyrelsen for Sundhedsplatformen, som går på tværs af de to regioner, har på den baggrund besluttet at integration til LPR3 og opgradering til SP2018 fastholdes som et samlet projekt med implementering primo februar INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at støtte op om SP-bestyrelsens beslutning om, at opgradering til SP2018 og implementering af LPR3 fastholdes som et samlet projekt med implementering primo februar 2019 POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Direktør Torben Dalgaard og vicedirektør Pia Kopke, begge fra Center for IT, Medico og Telefoni, deltog i sagens behandling. Præsentation til sagen vedlagt som bilag 2. Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Der var eftersendt supplerende materiale til sagen (bilag 3). Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Den 3. november 2018 skulle Sundhedsplatformen opgraderes fra version 2015 til version 2018 (SP2018). Samme dato skulle Sundhedsplatformen opgraderes til at levere data til det nye Landspatientregister (LPR3). Projektets seneste statusrapport viste, at tidsplanen for byg, test og undervisning var yderst presset, men realistisk. Samme billede tegnede sig i såvel Sundhedsdatastyrelsens og andre regioners LPR3 projekter. Den 6. juli 2018 aftalte Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner imidlertid, at datoen for idriftsættelse af LPR3 udskydes til 2019, dog senest den 1. marts. Region Hovedstaden og Region Sjælland har derfor undersøgt, hvilke konsekvenser det bør have for Side 17 af 64

281 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -17 af 61 overgangen til SP2018. Sigtet har været at få ny funktionalitet hurtigt ud til klinikerne og samtidig gennemføre en implementering af høj kvalitet, hvor byg, test og fejlrettelser er gennemført, inden uddannelse af slutbrugerne påbegyndes. Undersøgelsen har være forelagt bestyrelsen for Sundhedsplatformen, som går på tværs af de to regioner, og den er vedlagt som bilag 1. Da det ikke længere er muligt at tage LPR3 i brug i november, er den eneste mulighed for at få SP2018 forbedringerne hurtigt ud til klinikerne at splitte SP2018 funktionaliteten fra LPR3 funktionaliteten. Analysen har vist, at det teknisk set er muligt at splitte SP2018 funktionaliteten fra LPR3 funktionaliteten, men at det vil forudsætte etablering af flere testmiljøer, så der parallelt kan arbejdes med: SP2018 og indberetning til det eksisterende Landspatientregister (LPR2) og SP2018 og indberetning til det nye Landspatientregister (LPR3). Analysen har afdækket en række risici ved at splitte de to implementeringer op på dette sene tidspunkt i forløbet. De største konsekvenser for klinikerne vil være, at test og fejlrettelser ikke kan være gennemført, inden slutbrugeruddannelsen igangsættes. Det giver risiko for at uddannelsesforløb ikke afspejler den funktionalitet, som klinikerne ser i forbindelse med implementeringen. Derudover er tiden til at bygge og teste de mange komplekse integrationer til både SP2018/LPR2 og SP2018/LPR3 knap. Det skaber risiko for, at en del fejl først opdages efter implementeringen på de to regioners hospitaler og sygehuse. Endelig vil opgaverne med at splitte SP2018 og LPR3 fordyre programmet, da der skal tilføres ressourcer til at løfte ekstraarbejdet samt økonomi til at etablere en række ekstra testmiljøer til SP2018/LPR2. En fastholdelse af det eksisterende program, hvor SP2018 forbedringerne implementeres sammen med LPR3 funktionaliteten, er sammenholdt med split scenariet. Dette samlede scenarie er det hidtil planlagte. Det vil naturligvis give en større implementering fremfor to mindre. Den samlede udskydelse giver mere tid til byg, test og fejlrettelser, og sammen med programmets styregruppe vil det blive vurderet, om der er mulighed for at udvide antallet af forbedringer. En samlet implementering af SP2018 og LPR3 for hospitaler og sygehuse vil også betyde bedre tid til oprydningen og afregning af 2018, og oprydningen vil foregå inden opgraderingen i velkendte skærmbilleder i LPR2 versionen. Ved begge scenarier skal undervisnings- og implementeringsaktiviteter replanlægges i både programmet og på hospitaler/sygehuse. Der er således udgifter i forbindelse med ny vagtplanlægning, idet det vil være nødvendigt at udskyde undervisningen. Ved splitscenariet er der en særlig udfordring, da den samlede tid, de enkelte faggrupper skal undervises vil stige for alle faggrupper, og det kan være nødvendigt at inddrage efterårsferie i uge 42 til undervisning. Derudover skal der ved opsplitning af implementeringer allokeres ressourcer fra hospitalerne/sygehusene og økonomifunktioner til IT-organisationerne med byggekompetencer m.m. indenfor afregning. Det drejer sig om 6-8 årsværk. Det er fortsat målet ikke at forsinke SP forbedringerne unødigt, og bestyrelsen for Sundhedsplatformen har derfor besluttet, at der arbejdes efter en implementering i starten af februar Den konkrete dato skal analyseres nærmere og aftales med Sundhedsdatastyrelsen (SDS). En samlet SP2018/LPR3 implementering i februar 2019 vil give mulighed for yderligere involvering af slutbrugere i test af den nye funktionalitet og sikre, at de mange komplekse integrationer til blandt andet laboratoriesystemer er grundigt testet inden slutbrugeruddannelsen iværksættes. Desuden vurderes der med en udskydelse at være ressourcer til løbende at levere forbedringer, der ligger ud over de forbedringer opgraderingen indeholder. Det kan fx være forstærket specialeoptimering og personliggørelse af skærm-setup. Det er under afklaring hvor stort rådighedsrummet er, og hvad der skal prioriteres. Ulempen ved at udskyde implementeringen til februar 2019 er, at nogle af de planlagte forbedringer på Side 18 af 64

282 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -18 af 61 medicineringsområdet forsinkes tre måneder. Det er derfor undersøgt, om forbedringerne kan bygges i den eksisterende version. Leverandøren har oplyst, at det ikke er muligt, blandt andet som følge af, at design, udvikling, byg og test næppe kan gennemføres inden februar Til gengæld kommer der andre 14 forbedringer i oktober 2018 uafhængig af opgraderingen (fx stoppes unødige misvisende advarsler og forbedringer på scanning af medicin). Der er 17 forbedringer, der udskydes til februar Ydermere leveres 5 forbedringer i løbet af KONSEKVENSER Forbedringerne ved SP opgraderingen til 2018 udskydes i tre måneder. RISIKOVURDERING Analysen er gennemført på tre uger i en sommerferieperiode, og den kvalificering, som finder sted i de kommende uger i samarbejde med programmets styregruppe, vil give anledning til præcisering og mindre justeringer. Scenariet hvor SP2018 og LPR3 implementeringen sammenholdes giver en risiko for yderligere forsinkelser af forbedringer, såfremt det nationale LPR3 forsinkes yderligere. Risikoen for yderligere forsinkelse af det nationale LPR3 projekt vurderes lille, da langt størstedelen af leverancerne allerede er leveret. Skulle risikoen dog indtræffe, vil det tage op til seks måneder at gennemføre opsplitning af de to implementeringer. Administrationen vil være i tæt dialog med Sundhedsdatastyrelsen (SDS) for at sikre, at tidsplanen for LPR3 fastholdes. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Forlængelse af programmet med tre måneder medfører behov for yderligere økonomi til blandt andet forlængelse af ekstern bistand til programmet. De foreløbige estimater peger på, at programøkonomien stiger med ca mio. kr, men der er behov for at kvalificere estimatet, da analysen er gennemført på kort tid. KOMMUNIKATION Beslutningerne kommunikeres til hospitaler og sygehuse. Derudover tages kontakt til SDS for at aftale den konkrete implementeringsdato. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og efterfølgende regionsrådet den 21. august I Region Sjælland bliver sagen forelagt forretningsudvalget den 13. august DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. SP bestyrelsessag 2. Oplæg - Præsentation af FU sag om udskydelse af LPR3 3. Orientering vedr. tidsforløbet for udskydelse af implementeringen af LPR3 - samlet med tidslinje Side 19 af 64

283 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag INITIATIVER Side -19 af 61 TIL FORBEDRING AF SUNDHEDSPLATFORMEN (JF. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING VED MØDE D. 28. JUNI 2018) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Rigsrevisionen har medio juni 2018 udsendt beretning vedrørende Region Hovedstadens implementering af Sundhedsplatformen (SP) på Herlev Gentofte Hospital, Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen. Beretningen er efterfølgende blevet behandlet af Statsrevisorerne, som har udtalt kritik af Region Hovedstaden. Forretningsudvalget drøftede Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen på møde d. 28. juni I den forbindelse besluttede forretningsudvalget, 1. at forretningsudvalget tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik meget alvorligt og handler herefter, 2. at forretningsudvalget arbejder for at finde ressourcer til at sætte kræfterne ind, der hvor de kan løse systemets udfordringer og dermed gøre hverdagen lettere for personalet, og 3. at forretningsudvalget pålægger administrationen at udarbejde et oplæg med klare deadlines til behandling på forretningsudvalgets møde d. 14. august og regionsrådets møde d. 21. august 2018, om: a) at administrationen tager ansvaret for at sikre en god fremdrift mod opgraderingen til SP18 og ibrugtagningen af det nye LPR3, b) at regionens IT-ressourcer skal omdirigeres til at løse opgaver/problemer i Sundhedsplatformen med fuld kraft, og at administrationen redegør for, hvordan de omlægger IT-kompetencer til at løse SP-problemerne, c) at de problemer, som klinikere oplever med Medicinmodulet løses, inden årets udgang, d) at der nedsættes en taskforce med deltagelse af førende kliniske forskere i Region Hovedstaden, der sammen med Center for Økonomi, Center for IT, Medico og Telefoni og udvalgte lægelige vicedirektører kan finde en løsning på, hvordan der kan trækkes validerede data ud fra Sundhedsplatformen til brug for forskning og udvikling, og sikre integration til de nationale kliniske databaser, e) at der ligeledes nedsættes en taskforce med deltagelse af klinikere, hvis opgave er at se på, hvordan der kan frigøres mere tid til patienterne i ambulatorierne, f) at der kigges på, om arbejdsgangene i forhold til SP kan tilrettelægges bedre, herunder rollefordelingen i systemet, og g) at der hyres specialister fra Cambridge og/eller Epic community og indhentes specialistviden fra Statens IT-råd, hvor de har erfaringer med implementering af store ITsystemer. På den baggrund foreslår administrationen en række initiativer, som nærmere beskrives i denne sag. Vedrørende punkt 3.a) Dette punkt behandles som en selvstændig sag på forretningsudvalgets møde d. 14. august 2018, idet Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner d. 6. juli 2018 er blevet enige om, at ibrugtagningen af LPR3 kan udskydes i op til fire måneder. Der er behov for en selvstændig vurdering af risici, konsekvenser og afhængigheder forbundet med denne udskydelse, særligt set i forhold til Rigsrevisionens bemærkninger. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at godkende, at administrationen i forbindelse med 3. økonomirapport tilvejebringer en ramme på 22,2 mio. kr. til finansiering af indsatserne (jf. pkt 2 ovenfor), 2. at godkende fem initiativer ift. at omdirigere ressourcer til at løse opgaver/problemer i Sundhedsplatformen (jf. pkt 3b ovenfor), Side 20 af 64

284 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -20 af at godkende, at alle medicineringsproblemer ikke kan løses inden årets udgang, men at der nedsættes en klinisk referencegruppe med henblik på yderligere klinisk involvering i design af funktionalitet til medicinering (jf. pkt 3c ovenfor), og at de forbedringer til medicineringsmodulet, som klinikere har været med til at planlægge og prioritere i 2018, skal være indarbejdet i første kvartal 2019, 4. at godkende initiativ til nedsættelse af taskforce for ud-data, og at det videre arbejde med kliniske databaser varetages af den allerede nedsatte arbejdsgruppe (jf. pkt 3d ovenfor), 5. at godkende initiativ til nedsættelse af en taskforce, som i første omgang fokuserer på at forbedre arbejdsgange i ambulatorierne og på baggrund af denne viden ser nærmere på arbejdsgange og rollefordeling i forbindelse med anvendelsen af Sundhedsplatformen (jf. pkt 3e og 3f ovenfor), 6. at godkende initiativ om at SP Vicedirektørforum hyrer specialister med viden om optimering og forandringsledelse i forbindelse med anvendelse af Epic, samt at SP driftsorganisationen hyrer specialister med viden om produktionsprocesser, driftsrapportering m.m. (jf. pkt 3g ovenfor), 7. at den politiske opfølgning på ovenstående initiativer sker gennem den kvartalsvise SP rapportering til forretningsudvalget, 8. at godkende at administrationen til brug for budgetforhandlingerne i august justerer det af forretningsudvalget udarbejdede budgetinitiativ til forbedringer af Sundhedsplatformen, 9. at godkende, at Regionens Medarbejderudvalg (RMU) bliver bedt om at komme med forslag til max 2 spørgsmål, der omhandler medarbejdertilfredshed i forhold til brugen af Sundhedsplatformen/deres IT-løsninger, som kan indarbejdes i de løbende trivselsmålinger. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Vicedirektør Pia Kopke, fra Center for IT, Medico og Telefoni, deltog i sagens behandling. Præsentation til sagen vedlagt som bilag 6. Formanden satte indstillingspunkterne 1, 2 og 4-8 under afstemning: For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 15. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: 0. I alt 15. Indstillingspunkterne 1, 2 og 4-8 var herefter anbefalet. Indstillingspunkt 3 blev anbefalet, idet forretningsudvalget bemærker, at de forbedringer til medicineringsmodulet, som klinikere har været med til at planlægge og prioritere i 2018, skal være indarbejdet i første kvartal Forretningsudvalget anbefaler endvidere over for regionsrådet et nyt indstillingspunkt nr. 9: at godkende, at Regionens Medarbejderudvalg (RMU) bliver bedt om at komme med forslag til max 2 spørgsmål, der omhandler medarbejdertilfredshed i forhold til brugen af Sundhedsplatformen/deres IT-løsninger, som kan indarbejdes i de løbende trivselsmålinger. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Sundhedsplatformen er et betydeligt arbejdsredskab for langt de fleste klinikere, og det er af stor vigtighed, at systemet fungerer optimalt. Det har vist sig sværere end forventet at sikre, at systemet for alle opleves som brugervenligt. Regionsrådet besluttede i 2017 at etablere en samlet SP drifts- og udviklingsorganisation på i alt ca. 450 årsværk fordelt med ca. 100 årsværk i Korncern IT i Region Sjælland (KIT) og ca. 350 i CIMT i Region Hovedstaden. Ved nedlukning af SP programmet valgte en del medarbejdere at returnere til deres job på hospitalerne, og i 2018 har det således været nødvendigt at rekruttere og certificere nye SP medarbejdere. Side 21 af 64

285 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -21 af 61 SP drifts- og udviklingsorganisationen har kompetencemæssigt endnu ikke den fulde kapacitet. Dette, sammenholdt med at der i starten af 2018 var en backlog (uløste sager vedrørende fejl eller ændringsønsker) på SP sager og et komplekst opgraderingsprojekt til LPR3 gør, at 2018 må forventes at adskille sig fra et normalt år med SP i drift. De mange ønsker om videre udvikling af SP er blevet prioriteret i Sundhedsplatformens Vicedirektørforum (tværregionalt administrativt forum), hvor alle hospitaler er repræsenteret. På baggrund af beslutningerne har SP drifts- og udviklingsorganisationen siden 1. januar 2018 arbejdet med blandt andet følgende forbedringer: Optimering af udvalgte specialer: Ortopædkirurgi (led- og knogle), Gastrokirurgi (mave-tarm), Neurokirurgi (hjerne-nerver), Urologi (urinveje) samt Neurologi (hjerne-nerver). Aktuelt Plastikkirurgi samt Ryg og Reumatologi (gigt). Forbedring af samarbejdet med kliniske byggere. Etableret link fra 1813 til SP, så 1813 får adgang til relevante informationer om patienten. Startet oprydning i SP backlog og samtidig håndtering af ca indmeldte sager. SP backloggen er i dag på ca sager. Gennemført 25 forbedringer vedrørende medicinering. Siden juni 2017 er anvendelsen af FMK steget. For indlagte patienter er ajourføring af FMK steget fra 62% til 84%, og for ambulante patienter er ajourføring af FMK steget fra 63% til 70%. De nationale mål er 95% ajourføring. For yderligere information om status på SP henvises til den kvartalsvise FU rapportering. I det følgende beskrives administrationens initiativer til en ekstraindsats, og der er i sagsfremstillingen taget udgangspunkt i punkt 2 og 3, som forretningsudvalget besluttede ved mødet d. 28. juni Initiativerne vil være kort beskrevet i selve sagen og i nogle tilfælde mere uddybende i de tilhørende bilag. Ad 2.: at forretningsudvalget arbejder for at finde ressourcer til at sætte kræfterne ind, der hvor de kan løse systemets udfordringer og dermed gøre hverdagen lettere for personalet: Denne sag indeholder en række konkrete initiativer, som udspringer af forretningsudvalgets beslutning d. 28. juni Disse initiativer er opsummeret i nedenstående skema. Udgift Indsats Mio. kr. Omdirigering af ressourceanvendelsen Prioriterede SP temaer (udviklingsopgaver) 2,7 Brugertilpasning 12,2 Bedre brugeroplevelse ved indmelding af fejl og 8,7 ændringsønsker Midlertidig indsats for at understøtte kliniske byggere 1,5 Midlertidig indsats - Problemknusere til akutte 3,6 problemstillinger Medicinmodulet *) Taskforce med henblik på validerede data til forskning og **) udvikling Taskforce med henblik på bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange i forhold til SP og frigøre mere tid til patienterne i **) ambulatorierne Indhente specialistviden fra Cambridge, Epic Community etc. 2,5 I alt 31,2 Noter: *) Der er vedr. udvikling af medicinmodulet afsat midler i 2018, men der er behov for midler til den fortsatte udvikling efter Der foreligger fra VDF en indstilling om, at der afsættes 4 mio. kr. i 2019, og som indgår i SP's bestyrelsens prioritering af de afsatte udviklingsmidler i **) Eventuelt afledte udgifter må håndteres i regionens budget 2019 prioritering. Side 22 af 64

286 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -22 af 61 Samlet set ligger der i de konkrete initiativer udgifter for i alt 31,2 mio. kr. Hertil kommer eventuelle afledte udgifter af eksempelvis anbefalinger fra de to taskforces, som nedsættes. De samlede udgifter består af følgende elementer: Omdirigering af anvendelsen af personaleressourcer i CIMT i alt 12,0 mio. kr. Udgifter til frikøb af personaleressourcer på hospitalerne i alt 13,5 mio. kr. Anskaffelser og specialistviden i alt 5,7 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at den samlede interne omprioritering af personaleressourcerne i CIMT er så omfattende, at det anbefales, at der afsættes en ramme til vikarer, som aflastning på kritiske områder. Det foreslås, at finansieringen tilvejebringes i forbindelse med 3. økonomirapport 2018, hvor der tilvejebringes en ramme på 22,2 mio. kr., som anvendes til finansiering af frikøb på hospitalerne (13,5 mio. kr.), anskaffelser og specialistviden (5,7 mio. kr.) samt 3,0 mio. kr. til finansiering af vikarer i CIMT. I regi af budgetprocessen for 2019 foreligger der fra forretningsudvalget et budgetinitiativ, som omfatter en række forbedringsindsatser i forhold til SP, som kan indgå i budgetforhandlingerne. I lyset af den nu besluttede indsats kan der være behov for en justering af disse initiativer, herunder at der afsættes midler til opfølgning på anbefalinger fra de nedsatte taskforce. Administrationen er i dialog med Region Sjælland omkring økonomi i forhold til de initiativer, som kommer begge regioner til gode. Ad 3.a): at administrationen tager ansvaret for at sikre en god fremdrift mod opgraderingen til SP18 og ibrugtagningen af det nye LPR3 Punkt 3a behandles som selvstændig sag. Ad 3.b): at regionens IT-ressourcer skal omdirigeres til at løse opgaver/problemer i Sundhedsplatformen med fuld kraft, og at administrationen redegør for, hvordan de omlægger IT-kompetencer til at løse SP-problemerne Forretningsudvalget ønsker en omdirigering af IT-ressourcer til at løse SP-relaterede opgaver. Nedenfor følger fem initiativer til omdirigering af IT-ressourcer vedrørende: 1. Prioriterede SP temaer (udviklingsopgaver) 2. Brugertilpasning 3. Bedre brugeroplevelse ved indmelding af fejl og ændringsønsker 4. Midlertidig styrket indsats for at understøtte kliniske byggere 5. Midlertidig indsats problemknusere til akutte problemstillinger Initiativerne skal konkretiseres yderligere og drøftes i SP governance (tre tværregionale administrative fora for beslutninger vedrørende driften og udviklingen af Sundhedsplatformen) samt i Forum for IT og Sundhedsteknologi (FIT), der består af repræsentanter fra hospitaler og centre. Indsatsområde 1: Prioriterede SP temaer (udviklingsopgaver) Sundhedsplatformens Vicedirektørforum (VDF) har på baggrund af forretningsudvalgets ønsker ændret prioriteringen af SP temaerne (udviklingsopgaver i Sundhedsplatformen). VDF har prioriteret ti temaer, hvoraf de syv er nærmere beskrevet i bilag 1. De øvrige tre temaer afspejler forretningsudvalgets beslutninger om at nedsætte taskforces for fokuserede områder og er beskrevet under de respektive punkter i planen. VDF har for hvert tema udpeget en ansvarlig vice- eller centerdirektør. Milepæle vedr. indsatsområde 1: Side 23 af 64

287 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -23 af oktober 2018: 9 temaer igangsat Leverance af Cytostatika v/vicedirektør Steen Werner Hansen (se bilag 1) Pilotprojekt på integration til infusionspumper v/vicedirektør Susanne Poulsen (se bilag 1) Rationel anvendelse af antibiotika v/centerdirektør Bettina Lundgreen (se bilag 1) Oversigtsskærme Epic Monitor v/vicedirektør Trine Holgersen (se bilag 1) Gennemgang af rapporteringsindikatorer i SP v/vicedirektør Janne Elsborg (se bilag 1) Automatisering af SER (automatisk og hurtigere oprettelse af SP rettigheder) v/vicedirektør Inge Paamejer (se bilag 1) Taskforce for ud-data fra SP v/vicedirektør Beth Lilja og Centerchef Jannick Brennum (se bilag 3) Analyse af kliniske kvalitetsdatabaser v/vicedirektør Annemarie Hellebæk (se bilag 3) Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier v/vicedirektør Peter Mandrup (se bilag 4) 30. december 2018: 3 af de 9 temaer afsluttet Leverance af Cytostatika (se bilag 1) Pilotprojekt på integration til infusionspumper (se bilag 1) Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier (se bilag 4) Det er umiddelbart forventningen at de resterende temaer er afsluttet i løbet af Følgende temaer vil blive igangsat i 2019: Analyse af max dosis på kemoterapi for onkologiske protokoller v/vicedirektør Susanne Poulsen Udover ovenstående temaer gøres opmærksom på de allerede igangværende temaer, som fremgår af de løbende SP rapporteringer til FU. I den forbindelse gøres opmærksom på temaet specialegennemgang, som fortsætter året ud. En udskydelse af SP18 til februar 2019 vil give mulighed for at besøge yderligere et antal specialer i Den konkrete planlægning pågår og fremlægges for VDF i september Indsatsområde 2: Brugertilpasning Individuel bistand til brugertilpasning har vist sig som en meget effektiv metode til at forbedre anvendelsen og oplevelsen af Sundhedsplatformen. Brugertilpasning består i at tage nogle af de smarte funktioner i SP i brug, som gør det muligt at specialdesigne brugergrænsefladen til den enkelte klinikers behov. Brugertilpasning er allerede en del af den igangværende indsats med specialegennemgang og på baggrund af de positive tilbagemeldinger fra lægerne foreslås det yderligere at fremme brugertilpasning af SP - særligt for lægerne. På den korte bane tilbydes regionens læger en times bistand til brugertilpasning, hvilket bl.a. vil kunne omfatte tilpasning og opdatering af brugergrænseflade, opsætning af best.ord.-set og præferenceliste mv. Initiativet er nærmere beskrevet i bilag 2. På den lange bane foreslås det at tilføje en rolle som 'brugertilpasningsansvarlig' på hver afdeling, som løbende kan hjælpe kolleger med brugertilpasning. De brugertilpasningsansvarlige skal uddannes til at forestå og koordinere den lokale brugertilpasning på afdelingerne. Det skal bemærkes, at denne ændring kræver ledelsesmæssig opbakning på den enkelte afdeling, så de brugertilpasningsansvarlige får tid og mulighed for at hjælpe deres kolleger. Det foreslås, at der afsættes en pulje svarende til frikøb af op til 200 klinikere én dag om ugen frem til 1. marts 2019 for at kickstarte rollen som brugertilpasningsansvarlig. Indsatsen er nærmere beskrevet i bilag 1. Milepæle vedr. indsatsområde 2: Den kortsigtede indsats: Side 24 af 64

288 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -24 af september 2018: Alle læger tilbydes bistand til brugertilpasning 30. december 2018: Indsatsen er afsluttet Den langsigtede indsats: 1. oktober 2018: Brugertilpasningsansvarlige udpeget på alle afdelinger 1. november 2018: 80% af alle brugertilpasningsansvarlige har gennemført uddannelse i rollen Indsatsområde 3: Bedre brugeroplevelse ved indmelding af fejl og ændringsønsker Hospitalerne oplever mangelfuld support, transparens og samarbejde vedrørende indmelding af fejl, behov for brugerhjælp og forbedringsforslag. Der igangsættes derfor en række forbedringer, som gør det lettere for brugerne at oprette og følge en sag. Indsatsen skal samlet set sikre, at brugerne og hospitalerne oplever bedre indblik i og kontrol over håndteringen af deres indmeldinger af fejl og ændringsønsker. Dele af indsatsen skal endvidere sikre, at kritiske sager og sager vedrørende organisationsændringer løses hurtigere end i dag. Håndtering af organisationsændringer kræver deltagelse fra hospitalerne, og det foreslås, at hospitalerne hver især prioriterer, hvorvidt de vil deltage, men at der kan ske frikøb af de ressourcer, som hospitalerne bidrager med. Frikøb betyder i denne sammenhæng (og tilsvarende i resten af denne sagsfremstilling og bilag), at hospitalerne får lønkroner for de medarbejdere (typisk SP nøglepersoner), som de stiller til rådighed for SP drifts- og udviklingsorganisationen. Endelig opkvalificeres supportere i CIMTs almindelige supportfunktion til at aflaste SPs drifts- og udviklingsorganisation. Indsatsen kan styrkes yderligere ved at give mulighed for at hyre vikarer til mindre uddannelsestunge dele af supporten. Indsatsen er nærmere beskrevet i bilag 1. Milepæle vedr. indsatsområde 3: 15. september 2018: CIMT serviceportal opdateret 15. september 2018: SP-nøglepersoner har adgang til overblik over indmeldinger 30. december 2018: Hovedparten af ventende organisationsændringer håndteret 1. januar 2019: CIMT-supportere oplært til at varetage standard SP-support Indsatsområde 4: Midlertidig indsats for at understøtte kliniske byggere Kliniske byggere er primært læger og sygeplejersker, der er uddannet i at opsætte udvalgte typer klinisk/administrativt indhold i Sundhedsplatformen. De kliniske byggeres viden om det medicinsk-faglige område og de lokale forhold gør, at de hurtigt kan tilpasse SP til specialet og de konkrete lokale behov. CIMT har tidligere styrket samarbejdet med de kliniske byggere, men der er behov for yderligere ressourcer til at understøtte kliniske byggere og sikre en hurtig idriftsættelse af lokale byg. Det anbefales derfor at omdirigere SP certificerede hospitalsansatte til yderligere at styrke arbejdet med det lokale kliniske byg. Parallelt hermed pågår en allerede planlagt analyse af klinisk byg, som kan medføre yderligere forslag til forbedringer. Analysen forelægges VDF i efteråret Indsatsen er nærmere beskrevet i bilag 1. Milepæle vedr. indsatsområde 4: 15. september 2018: Klinikere med relevante byggekompetencer allokeret 1. december 2018: Antal byggeønsker, der ikke er godkendt, er nedbragt Indsatsområde 5: Midlertidig indsats - Problemknusere til akutte problemstillinger Ved at lukke ned for andre it-aktiviteter kan CIMT allokere en pulje af medarbejdere, som ikke har SP kompetencer men derimod spidskompetencer inden for mere generelle it-faglige discipliner som fx brugerstyring, integrationer eller arkitektur. Medarbejderne kan anvendes til at supplere SP drifts- og Side 25 af 64

289 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -25 af 61 udviklingsorganisationens arbejde med håndtering af akutte SP problemstillinger. Puljen forventes maksimalt at udgøre timer indtil SPs drifts- og udviklingsorganisation er i normal drift efter implementeringen af LPR3. Konsekvenserne af at allokere yderligere ressourcer til SP og lukke andre it-aktiviteter vil blive forelagt FIT med henblik på at sikre, at de for hospitalerne vigtigste itaktiviteter videreføres. Puljen er ikke fast tilknyttet konkrete SP-relaterede opgaver, og der opstilles derfor ej heller konkrete milepæle for arbejdet. Endvidere iværksættes ultimo 2018 en evaluering af SP drifts- og udviklingsorganisationens dimensionering, roller og kompetencer med henblik på at optimere kompetencesammensætningen og kapaciteten til de faktiske behov. Ad 3c: at de problemer, som klinikere oplever med Medicinmodulet løses, inden årets udgang Overgangen til SP har betydet, at klinikere arbejder med medicinering på nye måder. I SP er der ikke ét isoleret medicineringsmodul/system, som det tidligere Elektroniske Patient Medicineringssystem (EPM). Derimod er medicineringsprocesserne indlejret i de øvrige arbejdsprocesser til understøttelse af bestillinger, ordinationer og øvrig patientdokumentation. Forskellige visninger og funktioner tilbydes afhængigt af arbejdsproces. Denne indlejring har imidlertid været og er fortsat én af de store udfordringer i såvel tilpasningen af SP til fx Fælles Medicinkort (FMK) som i uddannelsen af brugere til systemet. Således oplever mange klinikere, at det fortsat er vanskeligt at få et samlet overblik over medicineringen. Primo 2018 igangsatte administrationen et medicineringsprojekt til optimering og tilpasning af medicineringsfunktionerne. Projektet har involveret klinikere i at fastlægge og prioritere forbedringerne og næsten halvdelen af de planlagte forbedringer er allerede leveret til klinikerne, hvilket blandt andet har givet mere flydende arbejdsgange og færre pop-ups og klik. Af de resterende planlagte forbedringer leveres en stor del ved opgraderingen til SP18, da leverandøren har "indbygget" udvikling indenfor medicineringsområdet i 2018-versionen. Disse forbedringer omfatter bl.a. sygeplejerskernes arbejdsgange og sammenhængen mellem medicineringen i FMK og Sundhedsplatformen. To forbedringer, som skulle have været leveret som en del af opgraderingen til november, er udskudt til første Epic-opgradering i Det drejer sig om mindre og lavere prioriterede områder, hvor designet grundet den lavere prioritering ikke nåede at blive fastlagt inden deadline. Udskydelsen er godkendt af den administrative styregruppe for Medicinprojektet. En forbedring vedrørende pausering af medicin under indlæggelse, som ligeledes er blevet udskudt, har leverandøren taget ind som en del af sit globale standardsystem. Det betyder, at regionerne ikke betaler for denne funktion, men at regionerne til gengæld ikke længere kan beslutte leveringsdato bilateralt med leverandøren. Grundet især afhængigheden af leverandøren og dato for opgraderingen til SP18 vurderes det, at handlemulighederne er udtømt i forhold til at levere yderligere funktionelle forbedringer ved udvikling i 2018 end som redegjort for. Det er derfor ikke muligt fuldt ud at opfylde forretningsudvalgets ønske, om at alle problemer med medicineringsmodulet løses inden årets udgang. Administrationen arbejder dog fokuseret på yderligere forbedringer og en bredere involvering af klinikere i udbedring af de problemer, som klinikerne oplever i forbindelse med medicineringsfunktionaliteten. Der nedsættes en referencegruppe bestående af læger/sygeplejersker, som i samarbejde med medicineringsprojektet og dennes styregruppe vil udarbejde en prioriteret liste over yderligere forbedringer for medicinering. Prioriteringen gennemføres i september 2018 og i november 2018 forventes leverandøren at have udarbejdet designforslag. Udover ovenstående arbejdes der med at tilpasse og forbedre information og undervisning som en del af implementeringsindsatsen i medicineringsprojektet. Initiativet er nærmere beskrevet i bilag 2. Side 26 af 64

290 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -26 af 61 Milepæle vedr. forbedringer for medicinering: Primo september 2018: Referencegruppe etableret. Ultimo september 2018: Liste af prioriterede medicineringsforbedringer til levering i 2019 godkendt Ultimo november 2018: Designforslag på forbedringer i 2019 modtaget fra leverandøren 3. november 2018 eller februar 2019: Ved implementering af SP2018 leveres yderligere 17 forbedringer Løbende juli til oktober 2018: Levering af 14 forbedringer i 2015 versionen Løbende i 2019: Leverance af yderligere forbedringer jf. liste der godkendes d. 11. september 2018 samt fem forsinkede forbedringer fra Medicineringsprojektet 2018, heraf to der leveres som del af Epics standardfunktionalitet. Ad 3d: at der nedsættes en taskforce med deltagelse af førende kliniske forskere i Region Hovedstaden, der sammen med Center for Økonomi, Center for IT, Medico og Tele og udvalgte lægelige vicedirektører kan finde en løsning på, hvordan der kan trækkes validerede data ud fra Sundhedsplatformen til brug for forskning og udvikling, og sikre integration til de nationale kliniske databaser. Udfordringen med at trække validerede data ud af Sundhedsplatformen fordeler sig på hhv. uddata (trække data ud) og data til de nationale kliniske databaser. For uddata gør det sig gældende, at det skal bruges i forskning, udvikling og understøttelse af hospitalsdriften. For de kliniske databaser er problemstillingen større end blot spørgsmålet om uddata, da det også kan have betydning for konfiguration af arbejdsgangene i SP. Dertil er man afhængige af at den kliniske kvalitetsdatabase kan modtage data automatisk. Der er allerede sat en række initiativer på data området i gang. Der er således ca. 400 validerede rapporter tilgængelige i SP i dag samt ca. 680 validerede indikatorer, som vises i dashboards (oversigtsbillede), og de dækker 25 indikatorområder. Der blev i starten af året udpeget 70 rapportudviklere på de to regioners hospitaler, som kan bygge rapporter indenfor en række områder, som pt er følgende: Aktivitet og registrering Operationer Kræftpakker Maksimale ventetider og udredningsret Detaljerapportering til de indikatorer, der vises i dashboards i SP Hver rapportudvikler skal årligt bygge tre rapporter, som er prioriteret i de to regioner, og herudover kan de udforme rapporter, som er ønsket på eget hospital. Vicedirektørforum (VDF) har besluttet, at der nedsættes en "Taskforce for uddata", med formålet at finde løsning(er) på, hvordan der kan arbejdes med data fra Sundhedsplatformen til brug for forskning, udvikling og understøttelse af hospitalsdriften. VDF har udpeget Vicedirektør Beth Lilja, Sjællands Universitetshospital og Centerchef Jannick Brennum, Rigshospitalet til at lede taskforcens arbejdet. Taskforcen vil indledningsvis fokusere på at afdække de tekniske løsningsmuligheder for, hvordan der kan arbejdes med data fra SP generelt, og hvordan der kan leveres uddata fra SP til forskning indenfor sundheds- og databeskyttelseslovens rammer. Lovhjemlen til at arbejde med data afhænger af, hvilket formål der er med dataanalyserne, og derfor kan det være, at der skal findes forskellige løsninger til de forskellige formål. Det er målet, at taskforcens arbejde kan sætte retningen for, hvordan der skal arbejdes med data fra SP på den lange bane. Der nedsættes desuden en arbejdsgruppe, som kan bistå taskforcen med afdækning af de tekniske løsningsmuligheder, og den bemandes fra ultimo august Udkast til kommissorium er vedlagt som bilag 3. Side 27 af 64

291 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -27 af 61 Hvad angår sikring af integration til de nationale kliniske kvalitetsdatabaser håndteres denne indsats i regi af en allerede nedsat arbejdsgruppe, som refererer til SP Vicedirektørforum (VDF). VDF har godkendt strategi for det videre arbejde med kliniske kvalitetsdatabaser, herunder en model til prioritering af kliniske kvalitetsdatabaser, med henblik på at indstille navngivne kliniske kvalitetsdatabaser til integration. Arbejdet er i gang og første milepæl er etablering af en short-liste på 15 kliniske kvalitetsdatabaser, som forventes færdig ultimo september For at sikre koordination i arbejdet er overlæge Bo Hempel Sparsø, Center for Sundhed, repræsenteret i både Taskforce for uddata og Arbejdsgruppen for kliniske kvalitetsdatabaser. Ad 3e: at der ligeledes nedsættes en taskforce med deltagelse af klinikere, hvis opgave er at se på, hvordan der kan frigøres mere tid til patienterne i ambulatorierne og Ad 3f: at der kigges på, om arbejdsgangene i forhold til SP kan tilrettelægges bedre, herunder rollefordelingen i systemet SP Vicedirektørforum (VDF) har besluttet at nedsætte en taskforce, som favner både punkt e og f, da indsatsen med at frigøre mere tid i ambulatorierne er tæt forbundet med tilrettelæggelsen af arbejdsgange. VDF har udpeget vicedirektør Peter Mandrup, Nordsjællands Hospital til at lede taskforcens arbejde. Taskforcen vil indledningsvis fokusere på at forbedre arbejdsgange i ambulatorierne - herunder at sikre mere tid til patienterne i ambulatoriet. Afgrænsningen til ambulatorier er valgt, da de nuværende erfaringer viser, at arbejdet i ambulatoriet er mere sammenligneligt på tværs af sygehuse og hospitaler, hvorimod der på fx sengeafsnit ikke er samme mængde fællesnævnere. Taskforcens arbejde vil omfatte både udvikling af SP og harmonisering samt forbedringer af arbejdsgange. Arbejdet organiseres i fire projektspor med hver sin projektgruppe. Projektgrupperne bemandes fra ultimo august Projektspor 1: Analyse af identificerede Best Cases Projektspor 2: Behov for udvikling af Sundhedsplatformens funktionalitet Projektspor 3: Arbejdsgangsanalyser, data og rollefordeling Projektspor 4: Koordination, sammenhæng, implementering og kommunikation Den konkrete plan for taskforcens arbejde er fortsat i proces. Det første udkast til kommissorium er vedlagt som bilag 4. Ad 3g: at der hyres specialister fra Cambridge og/eller Epic community og indhentes specialistviden fra Statens IT-råd, hvor de har erfaringer med implementering af store ITsystemer. Region Hovedstaden har allerede ad flere omgange været i dialog med Cambridge University Hospitals for at høre om deres erfaringer med implementering af et Epic system. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra hospitaler og CIMT i det årlige Epic brugergruppemøde, hvor der er rig mulighed for at lære af andre Epic hospitaler og etablere kontakter til kolleger på de øvrige Epic hospitaler. Formandskabet for VDF har endvidere planlagt et møde med en repræsentant fra Epic Emeritus program i august Epic Emeritus program består af sundhedsfaglige topledere, som har erfaring med implementering af et Epic system, og som rådgiver andre Epic kunder særligt ift. organisering. Mødet skal bl.a. bruges til at drøfte klinikernes parathed og engagement ift. at ibrugtage et nyt system. VDF formandskabet er endvidere i dialog med Epic om undervisning af hospitalernes sundhedsfaglige vicedirektører, idet disse har tilkendegivet, at de er interesseret i løbende at blive opdateret af Epic. Administrationen vurderer, at det yderligere kan være gavnligt at indhente supplerende rådgivning og Side 28 af 64

292 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -28 af 61 specialistviden vedr. opbygningen af drifts- og udviklingsorganisationen i forhold til: Produktionsprocesser og mulighed for automatisering Dimensionering, kompetencebehov og bemanding Test Management Samarbejde og dialog med fagområder Driftsrapportering Code review (fx med henblik på at kortlægge hvor meget der er standard hhv. egenudvikling) Kommunikation og implementering af de løbende forbedringer i Sundhedsplatformen Forslagene ovenfor vil blive drøftet på førstkommende møde i det tværregionale administrative Strategiske Driftsledelsesforum (SDL) med henblik på prioritering og drøftelse af egnede specialister på området. Administrationen anser særligt andre Epic kunder fra eksempelvis Cambridge University Hospitals og hospitaler i Holland, som relevante at indhente erfaringer og viden fra. Administrationen er i dialog med Cambridge University Hospitals, og administrationen tager ligeledes kontakt til Statens It-råd primo august Milepæle vedr. rådgivning og specialistviden: 1. oktober 2018: Aftaler om rådgivning og specialistbistand indgået 30. december 2018: Anbefalinger pba. rådgivning og specialistbistand udarbejdet KONSEKVENSER Det bemærkes, at der er afhængighed mellem denne sag og udskydelse af opgradering til SP18 og implementering af LPR3 (jf. selvstændig sag). Sagen her forudsætter en tre måneders udskydelse af opgraderingsprojektet. Det skal yderligere bemærkes, at alle initiativerne vil have afledte konsekvenser til øvrige aktiviteter i CIMT og tilsvarende på hospitalerne, som anmodes om at frigøre SP certificerede medarbejdere. De mere konkrete konsekvenser skal afklares nærmere i samarbejde med CØK. RISIKOVURDERING Administrationen vurderer, at SP drifts- og udviklingsorganisation allerede er presset, og at det er forbundet med risiko for kvalitetstab at øge presset på organisationen i form af særligt gennemførelsen af flere ændringer af Sundhedsplatformen. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER De bevillingsmæssige konsekvenser vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport KOMMUNIKATION Beslutningerne kommunikeres til alle berørte medarbejdere. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august Sagen og derved den fremførte tidsplan er udarbejdet i sommerferieperioden hvorved den kommende kvalificering og dialog med VDF kan give anledning til justeringer af planen. DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 29 af 64

293 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -29 af Bilag 1 - Omdirigering af IT-ressourcer 2. Bilag 2 - Forbedring af medicinering i Sundhedsplatformen 3. Bilag 3 - Taskforce for ud-data fra SP og arbejdsgruppe for kliniske kvalitetsdatabaser 4. Bilag 4 - Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier 5. Præsentation af FU sag om initiativer til forbedring af Sundhedsplatformen 6. Oplæg - Præsentation af FU sag om SP_FU d. 14. august Side 30 af 64

294 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag SAMMENLIGNING Side -30 af 61 AF ELEKTRONISKE PATIENTJOURNALSYSTEMER I REGION HOVEDSTADEN OG REGION SYDDANMARK BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte på møde d. 15. maj 2018 et medlemsforslag fra Konservative om, at "få en sag forelagt vedr. prisforskel i indkøb af EPJ-systemer", herunder "hvordan det kan lade sig gøre, at prisen i Region Syddanmark er så markant lavere end den vi har måtte betale for et nyt EPJ-system, herunder hvilke funktioner i EPIC-systemet som måtte retfærdiggøre den markante prisforskel". I nærværende sag gennemgås i hovedtræk økonomien forbundet med de to løsninger samt de overordnede forskelle i funktionalitet. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at tage redegørelsen til orientering POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Direktør Torben Dalgaard og vicedirektør Pia Kopke, begge fra Center for IT, Medico og Telefoni, deltog i sagens behandling. Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Der var eftersendt supplerende materiale til sagen (bilag 4). Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Peter Westermann (F), Niels Høiby (I), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING På baggrund af medlemsforslaget har administrationen rettet henvendelse til Region Syddanmark, der har overleveret oplysninger til brug for sammenligningen. Region Syddanmark er relativt tidligt i projektforløbet vedrørende implementering af den nye løsning (EPJ SYD) og har derfor på nuværende tidspunkt ikke fuldt overblik over den præcise fremadrettede økonomi og ressourcetræk vedrørende EPJ SYD. I tillæg til dette er der en række kommercielle hensyn, der bevirker, at regionen på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse samtlige økonomiske detaljer omkring projektet. Samlet set betyder dette, at nærværende sammenligning af økonomien forbundet med henholdsvis EPJ SYD og Sundhedsplatformen er lavet på et relativt begrænset datagrundlag. Indledningsvist bemærkes, at en fuldstændig sammenligning af indholdet i de to løsninger vil være en meget omfattende opgave. Til eksempel er der i Region Hovedstadens kontrakt med EPIC ca krav. En fuldstændig sammenligning af de to løsninger ville også kræve en analyse af den kontrakt, Region Syddanmark har indgået med Systematic. Dette har af ovennævnte kommercielle og tidsmæssige grunde ikke været muligt. Nedenfor er der derfor tale om en meget overordnet sammenligning, der er behæftet med usikkerhed. Det bemærkes endvidere, at den løsning, der er indeholdt i Regions Syddanmarks kontrakt med Systematic, ikke svarer til den løsning eller de omkostninger og vilkår der var forbundet med det tilbud, som Systematic afgav i Region Hovedstadens og Region Sjællands udbud af Sundhedsplatformen, og som EPIC vandt. Side 31 af 64

295 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -31 af 61 De to regioner har valgt meget forskellige tilgange i forhold til EPJ-løsningen De to regioner har haft de samme overordnede hensyn i anskaffelsen af en ny EPJ-løsning, herunder især patientsikkerhed, effektivitet og patienten i centrum. Der er dog stor forskel på bredden og dybden af EPJ-løsninger samt i hvilken grad, de leverer automatiserede workflows (fx rekvisitioner og bestilling), alarmer mv. og dermed påvirker arbejdsgange. Det åbner op for væsentligt forskellige tilgange til anskaffelse og anvendelse af EPJ-løsninger. Disse tilgange vil oftest være afspejlet i de kriterier, der lægges til grund for afgørelsen af det udbud, som løsningen anskaffes igennem samt kriteriernes indbyrdes vægtning (fx vægtningen mellem funktionalitet/kvalitet og pris). I Region Hovedstadens udbud var det overordnede kriterium Det økonomisk mest fordelagtige tilbud og under dette vægtede underkriteriet Funktionalitet med 40%, Økonomi vægtede med 25%, Implementering og løbende samarbejde med 24% og Teknik med 11%. Dette afspejler, at regionen vægtede bred og dyb funktionalitet og anvendelsesmuligheder højest, mens prisen vægtede en del lavere. Det bemærkes, at såfremt Funktionalitet havde vægtet med 36% og Økonomi med 35% havde EPIC stadig haft det økonomisk mest fordelagtige tilbud og vundet udbuddet. I Region Syddanmark var det overordnede kriterium også Det økonomisk mest fordelagtige men med underkriterierne: Pris (40%), Løsningskvalitet (35%), Implementeringskvalitet (15%) samt Strategisk samarbejde og fremtidssikring (10%). I Region Syddanmark prioriteredes Økonomi/pris således højere end Løsningskvalitet og væsentligt højere end Økonomi/pris blev vægtet i Region Hovedstadens udbud. I administrationens dialog med Region Syddanmark er det blevet klart, at de to regioner har haft både meget forskellige bevæggrunde og strategier for overgangen til ny EPJ-løsning. I Region Syddanmark anvender man i dag en EPJ-løsning kaldet COSMIC. Løsningen blev anskaffet i Fyns Amts tid og valgt som regionsløsning i november 2009 og færdigimplementeret i 2015, men da kontrakten stod til at udløbe var det nødvendigt at sende opgaven i udbud igen. Et udbud som Systematic endte med at vinde. For undgå et større udviklingsprojekt og for at kunne sikre en hurtig overgang (bl.a. af hensyn til omstillingen forbundet med nye hospitalsbyggerier og kontraktudløbet på COSMIC) er der valgt en tilgang, hvor regionen i vid udstrækning 1:1 erstatter COSMIC med en ny tilsvarende løsning (EPJ SYD). Det betyder, at der er valgt en forholdsvis smal EPJ/PAS-løsning (jf. bilag 1, side 1) og en meget stor del af den øvrige eksisterende, tilknyttede systemportefølje bibeholdes. En effekt af dette er, at omfanget af ændringer i forhold til arbejdsgange, opgavefordeling mellem personalegrupper mv. forventes at være begrænset. Der udvides dog med funktionalitet til patientinddragelse, som ikke er understøttet i nuværende løsning. Derudover opnås der ikke væsentlige funktionalitetsmæssige udvidelser i første omgang, idet den videre udvikling af løsningen sker henover en årrække efter afsluttet implementering. Region Syddanmark har som eksempel her fremadrettet vægtet muligheden for yderligere understøttelse af mobilitet og patientinddragelse, hvilket er en del af det anskaffede. EPJ SYD forventes ibrugtaget i I Region Hovedstaden var situationen en anden. Den daværende H-EPJ var et tungt og ustabilt it-system, der ofte blev ramt af nedbrud og yderligere kunne H-EPJ ikke på tilfredsstillende vis understøtte arbejdsgangene i et moderne sundhedsvæsen. Det var bl.a. besvær med at logge på, lange svartider, dobbeltregistrering og manglende overblik over patientens journal, da systemerne ikke "snakkede" sammen. Som konsekvens heraf kunne patienterne risikere at opleve et dårligt informeret sundhedspersonale, unødvendig ventetid mellem behandlinger, utilsigtede hændelser og irritation ved at skulle gentage samme oplysninger flere gange. En ny Sundhedsplatform ansås således som en væsentlig forudsætning for at sikre en stabil og sammenhængende klinisk it-arbejdsplads. Samlet set faldt valget derfor på at anskaffe en sammenhængende platformsløsning, der kunne erstatte et større antal eksisterende, aldrende systemer og i højere grad understøtte sammenhængende, tværgående arbejdsgange og patientforløb. Det medfører både et it-mæssigt mere omfattende projekt og introducerer væsentligt flere forandringer hos brugerne. Til gengæld var vurderingen, at tilgangen over tid ville give et markant klinisk fagligt løft og skabe grundlag for bedre tværgående patientforløb samtidig med, at patientsikkerheden blev øget ved Side 32 af 64

296 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -32 af 61 dokumentation af en højere kvalitet. De to tilgange er illustreret nedenfor i form af hhv. grad af it-system forandring og forretningsproces forandring. Som ses heraf, er Sundhedsplatformen karakteriseret ved fuld systemudskiftning og udbygning samt ændringer af processer og arbejdsgange, mens EPJ SYD er karakteriseret ved delvis systemudskiftning og udbygning samt i mindre grad justering af arbejdsgange i eksisterende forretningsprocesser. Det skal bemærkes, at der altid vil være betydelige ændringer i arbejdsgange ved indførelse af nye itsystemer ligesom illustrationen ikke tager højde for, at der er forskel på udgangssituationen i de to regioner. Illustration 1: Overordnede forskelle i tilgange: Sammenligning af de to løsninger På grund af den store kompleksitet i at skulle sammenligne to så omfattende it-systemer og den begrænsede mulighed der har været for at inddrage eksperter på den korte tid, der har været til rådighed, kan der kun laves en overordnet beskrivelse af indholdet og forskellene mellem de to løsninger. Denne sammenligning er udarbejdet med input fra Region Syddanmark, men ingen af leverandørerne har været inddraget i dette arbejde. Region Syddanmark har udelukkende kunne tage udgangspunkt i, hvad deres kontrakt angiver om løsningen og har ikke praktiske erfaringer, da løsningen pt. ikke er implementeret. Begge løsninger indeholder naturligvis de grundlæggende elementer, der er nødvendige for funktionen af et EPJ system. I tabellen nedenfor er opstillet en oversigt over funktioner, som understøttes i begge systemer. Tabel 1: Grundlæggende elementer i begge EPJ løsninger: Side 33 af 64

297 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -33 af 61 Selvom de grundlæggende funktioner kan løses i begge systemer, er der tale om to forskellige løsninger. Sundhedsplatformen er indkøbt og konfigureret til at understøtte specifikke arbejdsprocesser på hospitalerne, og understøttelsen er forskellig alt afhængig af klinisk speciale. Sundhedsplatformen rummer således specialespecifikke moduler til understøttelse af bl.a. anæstesi, akutmedicin, onkologi og fødselsafdelinger. Herudover varierer procesunderstøttelsen alt afhængig af om patienten er indlagt eller i ambulant forløb eller på operationsgangen. Derudover kan alt klinisk dokumentation konfigureres specialespecifikt i en meget høj detaljeringsgrad (helt ned til procedureniveau) samt brugertilpasning af klinikerens journalopsætning, således at det mest relevante i klinikerens arbejdsgang er let tilgængeligt. Til eksempel kan fremhæves, at Epic som udgangspunkt leverer funktionalitet, som understøtter: Anæstesi med skemaer, som understøtter forskellige anæstesiformer og direkte integration til væskeskema og medicinskema Onkologi og hæmatologi med ca forskellige behandlingsprotokoller inkl. børneprotokoller, herunder forsøgsprotokoller, alle med direkte integration til væskeskema, medicinskema, bestilling og svar m.m. Invasiv og non-invasiv kardiologi med direkte integration til Ekko m.m. Fødeområdet med særlig overbliksfunktion til den enkelte fødeafdeling, samt integration til vemåler m.m. Akutområdet med særlig overbliksfunktion over patienter i forskellige specialer, herunder rekvisition og svar m.m. Så vidt oplyst fra Region Syddanmark vil EPJ SYD ikke indeholde de ovenfor beskrevne "skræddersyede" løsninger til specifikke patientforløb. Endelig er det oplyst, at løsningen fra Systematic kun i delvist omfang indeholder samme funktionalitet som Sundhedsplatformen indenfor kræftområdet. EPJ SYD består af 5 kerneelementer: Journalhåndtering, medicinering, rekvisition og svar fra laboratorieog billedsystemer, patientadministration og booking. Kerneelementerne understøtter som udgangspunkt alle specialer og der findes derfor ikke optioner eller moduler vedrørende understøttelse af enkelte specialer som f.eks. kardiologi. Der er således i højere grad tale om en mere "ens-for-alle" løsning, hvor der dog efter behov kan laves særlig konfiguration til de specialespecifikke områder og data kan sammenstilles i en overbliksfunktion. I forhold til patientinddragelse kan patienter via MinSundhedsplatform tilgå journalnotater og prøvesvar på sundhed.dk og slipper således for at skulle bruge to løsninger. Dette vil ikke være muligt i den kommende EPJ Syd. Side 34 af 64

298 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -34 af 61 I forhold til klinisk logistik indeholder Sundhedsplatformen oversigtstavler til akutområdet, sengeafdeling, operation, ambulatorier, obstetrik og kardiologi. Dette er ikke indeholdt i Region Syddanmarks kommende løsning fra Systematic. Region Syddanmark har dog overblikstavler, men det er en funktion, som er understøttet af et andet system og derfor et eksempel på et område hvor det nuværende system bibeholdes og der i stedet konfigureres integrationer til EPJ-systemet, således at systemerne kan tale sammen. Endelig tilbyder Sundhedsplatformen er lang række muligheder for videreudvikling f.eks. i form af nye moduler til særlige specialer. Et eksempel herpå er et øjenmodul med mulighed for integration til øjenscreeningsapparater. Overordnede forskelle i pris på EPJ SYD og Sundhedsplatformen I medlemsforslaget spørges der til prisforskelle mellem de to løsninger. Administrationen har på den baggrund forespurgt Region Syddanmark om budget for implementering af EPJ SYD. I Region Hovedstaden udgjorde de samlede anskaffelses- og implementeringsomkostninger for Sundhedsplatformen ca. 2 mia. kr. (se også sag til Regionsrådsmøde 22. august 2017). Projektbevillingen udgjorde ca. 1 mia. kr. med ca. 670 mio. kr. i anlæg, hvoraf de 520 mio. kr. var anskaffelses- og implementeringsvederlag til EPIC og ca. 150 mio. kr. til øvrig teknik samt implementering en driftsramme på ca. 325 mio. kr. til programomkostninger. Udover projektbevillingen på ca. 1 mia. kr., har der været medgåede personaleomkostninger svarende til ca. 800 mio. kr. ca. 200 mio. kr. anvendt på afledte omkostninger, herunder især anskaffelse af en applikationsvirtualiseringsløsning samt indkøb af hardware på hospitalerne i forbindelse med Sundhedsplatformens implementering. Sidstnævnte aktiviteter faldt tidsmæssigt sammen med Sundhedsplatformens implementering, men skulle være afholdt uanset, som en del af den løbende teknologiske udvikling. Den pris, der er relevant for sammenligningen, er prisen på henholdsvis Systematics løsning og EPICs, det vil sige de kontraktuelle forpligtede vederlag til de to leverandører for henholdsvis anskaffelse og implementering samt vedligehold af løsningen (se bilag 3). De øvrige projektomkostninger er ikke indeholdt i sammenligningen. Dels er de ikke umiddelbart mulige at sammenligne, da omkostningerne i materialet fra Region Syddanmark ikke er brudt ned på disse komponenter, og dels er de ikke alle fuldt tilgængelige endnu. Derudover er de øvrige omkostninger også en afspejling af en række andre faktorer, herunder standen på det øvrige it-miljø, antallet af integrationer, omfanget af ressourcer, der prioriteres allokeret til projektet, omfanget af ekstern bistand mv. En række af disse omkostninger vil således i sagens natur være forskellige fra region til region. Som nævnt ovenfor er oplysningerne vedrørende de nærmere detaljer i prisen på Systematics løsning (EPJ SYD) begrænsede. I Region Syddanmarks materiale (bilag 1 og 2) angives en samlet implementeringsomkostning på 252,8 mio. kr. Det kan udledes af materialet, at vederlaget til Systematic for anskaffelse og implementering udgør ca. 170 mio. kr. I Region Hovedstaden udgjorde anskaffelsesog implementeringsvederlaget til EPIC ca. 520 mio. kr. Med Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden og Region Sjælland kunne afhænde en række andre it-systemer. Omkostninger forbundet med disse er derfor også bortfaldet. I EPJ SYD har man bevaret en række andre systemer, som fortsat vedligeholdes og til hvis leverandører, der betales vederlag. Oplysninger om dette er ikke indhentet som en del af denne sag og vurderes at være en større opgave, som kræver indgående kendskab til forskelle og ligheder i de to regioners itsystemporteføljer. En sammenligning alene af de to EPJ systemers vederlag giver derfor ikke mening, ligesom der vil skulle korrigeres for bl.a. antal brugere og antal matrikler, som systemerne skal være tilgængelig på. Region Hovedstaden har således ca. 1,5 gange flere brugere end Region Syddanmark. Udover omkostninger til leverandøren er der en række yderligere omkostninger forbundet med de to løsninger, herunder: Side 35 af 64

299 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -35 af Afledte it-omkostninger fx omkostninger til integrationer til andre systemer 2. Personaleomkostninger til drift Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at sammenligne disse på vederhæftig vis. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv afledte konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges en kommunikations- og presseindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. FORTROLIG - Bilag 1 - Besvarelse af henvendelse fra Region Hovedstaden FORTROLIG - Bilag 2 - Anskaffelse af EPJ SYD - LUKKET SAG 3. FORTROLIG - Bilag 3 - vedligholdelsesomkostninger EPJ SYD og SP 4. Notat vedr. orientering af regionrådsformanden om option i Region Syddanmarks EPJ inkl bilag og spml. Side 36 af 64

300 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag EKSTERN Side -36 af UNDERSØGELSE 61 AF DEN RÅDGIVENDE FUNKTION VED AKUTTELEFONEN 1813 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I oktober 2017 anmodede regionrådsformanden administrationen om at igangsætte en ekstern undersøgelse af kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger ved Akuttelefonen Konsulentbureauet Implement Consulting Group har forestået undersøgelsen og afleveret den endelige rapport til Region Hovedstaden i august Forretningsudvalget skal drøfte og godkende den videre proces for de udviklingspotentialer, som rapporten præsenterer. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at den eksterne undersøgelse af kompetenceniveauet for lægerne ved den rådgivende funktion tages til efteretning, 2. at administrationen styrker kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger med afsæt i udviklingspotentialerne, der fremstilles i rapporten. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May- Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING I begyndelsen af 2017 døde to unge drenge på tragisk vis af meningitis. I forlængelse af de tragiske dødsfald blev der igangsat en tværgående analyse, som udmundede i en række handleplaner, der er ved at blive implementeret for at forebygge fejl i akuthjælpen fremadrettet. I efteråret 2017 var der to yderligere meningitissager, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af visitation ved Akuttelefonen For at sikre kvaliteten ved Akuttelefonen 1813 anmodede regionrådsformanden administrationen om at igangsætte en ekstern undersøgelse af kompetenceniveauet blandt rådgivende læger ved Akuttelefonen Administrationen har tildelt opgaven til konsulentfirmaet Implement Consulting Group (Implement), der også var involveret i forbindelse med den tværgående meningitisanalyse. Undersøgelsen er udarbejdet i løbet af foråret 2018 og blev afsluttet med en skriftlig afrapportering i august Rapporten offentliggøres via en pressemeddelelse den 8. august Styrelsen for Patientsikkerhed var oprindeligt blevet anmodet om at forestå undersøgelsen, men de afslog med begyndelsen, at det kunne medføre tvivl om deres rolle som uvildig, tilsynsførende myndighed. Beskrivelse af den rådgivende funktion ved Akuttelefonen 1813: Den rådgivende funktion består af to læger pr. vagt, som vagtlederen udpeger. De rådgivende læger tager ikke selv opkald fra borgere, men sidder klar til at rådgive visiterende sygeplejersker og læger. De rådgivende læger er fysisk placeret i samme rum som de visiterende sygeplejersker og læger samt vagtlederen. Når en sygeplejerske eller læge har brug for rådgivning ift. et opkald fra en borger, spørger vedkommende den rådgivende læge til råds. Foruden rådgivning om visitation af borgere varetager de rådgivende læger også andre funktioner bl.a. i relation til læger i hoveduddannelsesforløb, rekvirering af ambulancer og rådgivning og koordination af Side 37 af 64

301 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -37 af 61 hjemmebesøg hos borgere. Overordnede konklusioner fra undersøgelsen: I forhold til kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 konkluderer Implement følgende i afrapporteringen: Analysen viser, at man i 1813 har en rådgivende funktion, der generelt er bemandet med de læger, der har lang lægefaglig erfaring og lang anciennitet i Det er overvejende almene medicinere, der dækker funktionen, men læger med andre specialer har også vagter i funktionen. Langt flertallet af lægerne har relevant øvrig erfaring, der supplerer deres lægefaglige speciallægeuddannelse og gør dem kompetente til at varetage funktionens kerneopgaver. De læger, der hovedsageligt varetager den rådgivende funktion, har typisk erfaring som fx vagtlæge, akut erfaring og medicinsk erfaring. (Se bilag 1, side 1). Derudover konkluderer Implement, at det er lykkedes Akuttelefonen 1813 at implementere den rådgivende funktion som et ekstra lægefagligt element, som medvirker til øget kvalitet i visitationen, særligt ved vanskelige og uklare opkald. Funktionen bidrager til uddannelse af kørende læger, der tilser patienter i eget hjem samt lægefaglig støtte til vagtlederen. Dertil bidrager funktionen generelt til at skabe tryghed for det visiterende personale gennem sundhedsfaglig sparring. Undersøgelsens metode og forslag til udviklingspotentialer: Implement har foretaget en række interviews med rådgivende læger, visiterende læger og sygeplejersker samt ledelsen ved Akuttelefonen Derudover er der blevet foretaget deltagerobservationer på forskellige tidspunkter af døgnet på hverdage og på weekenddage. Implement har også anvendt kvantitative data, fx HR-data og data for aktivitet ved den rådgivende funktion til at analysere kompetenceniveauet. Implement har på baggrund heraf opstillet fem parametre for kompetenceniveauet blandt lægerne, der varetager den rådgivende funktion. Disse er: 1. Relevant lægefaglig kompetence er grundlæggende forudsætning for en effektiv og relevant rådgivende funktion. 2. Anciennitet og erfaring ved Akuttelefonen 1813 understøtter medarbejdernes evne til at varetage den rådgivende funktion. 3. Øvrigt erfaringsgrundlag, der understøtter evnen til at varetage den rådgivende funktion (at bringe faglig viden i spil). 4. Personlige og relationelle kompetencer har væsentlig betydning for evnen til at varetage den rådgivende funktion 5. Samarbejdsrelationer og mønstre ved tværfagligt samarbejde er en potentiel barriere for den rådgivende funktion. For at øge kvaliteten af den rådgivende funktion fremadrettet peger Implement på en række udviklingspotentialer for de fem parametre, som opsumeres i den nedenstående: 1. De lægefaglige kompetencer kan styrkes ved at ensarte sammensætningen af de rådgivende læger ift. speciallægeuddannelse. Implement peger på, at de mest oplagte specialer er almen medicin og pædiatri. 2. I forhold til Anciennitet og erfaring ved Akuttelefonen 1813 foreslår Implement et defineret minimumskrav til erfaring som kørende og visiterende læge ved Akuttelefonen 1813, før den rådgivende funktion kan varetages. 3. Øvrigt erfaringsgrundlag som fx tidligere erfaring som vagtlæge med telefonvisitation og rådgivning bør indgå systematisk i udvælgelsen af læger til den rådgivende funktion. Det foreslås derudover, at de rådgivende læger kommer i praktik på regionens akutmodtagelser eller -klinikker for at styrke kvaliteten af deres rådgivning om visitation af borgere. 4. De rådgivende lægers personlige og relationelle kompetencer kan styrkes gennem fælles og ensartede krav til lægernes kommunikative evner. Derudover bør Akuttelefonen 1813 arbejde på, at skabe en fælles forståelse for forventninger til rollen som rådgivende læge. Side 38 af 64

302 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -38 af Samarbejdsrelationer og mønstre kan forbedres ved tværfaglige udviklingsworkshops, som kan medvirke til øget tillid mellem de rådgivende læger og de visiterende læger og sygeplejersker. Det tværfaglige samarbejde kan forbedres ved øget brug af standardiserede kommunikationsformer. Udviklingspotentialerne er præsenteret samlet i figur 14, som kan findes på side 32 i rapporten. Administrationens forslag til den videre proces: Region Hovedstadens Akutberedskab har allerede fokus på at forbedre kvaliteten af den rådgivende funktion. Der arbejdes allerede med konkrete initiativer inden for områderne kompetenceudvikling, ledelse af den rådgivende funktion og de rådgivende lægers adgang til sundhedsdata. Der vil i løbet af efteråret 2018 blive arbejdet videre med rapportens udviklingspotentialer med henblik på at sikre, at kvaliteten i funktionen forbedres. Administrationen lægger op til, at forretningsudvalget får en status på arbejdet omkring årsskiftet. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører, at administrationen i efteråret 2018 arbejder på at styrke kompetencerne for rådgivende læger ved Akuttelefonen Hensigten er at forbedre kvaliteten i den rådgivende funktion ved akuttelefonen RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere ricici end det i sagen heviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Administrationen planlægger at offentliggøre rapporten via en pressemeddelelse medio august TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver Andersen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1: Rapport - Ekstern undersøgelse af kompetenceniveau for rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 Side 39 af 64

303 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag AFTALE Side -39 af OM 61 STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOSPITALSBEHANDLING MELLEM REGION HOVEDSTADEN OG REGION SJÆLLAND BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der forelægges en ny samarbejdsaftale med Region Sjælland om "Visioner for strategisk samarbejde om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark. Grundlaget for samarbejdet og aftalen er forhandlet mellem de to regionsrådsformænd. Der er udarbejdet et udkast til en aftale, som forelægges forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at godkende aftale om strategisk samarbejde om hospitalsbehandling mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Martin Geertsen(V) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Der var eftersendt supplerende materiale til sagen (bilag 4). Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May- Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Der er allerede et tæt og godt samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland om hospitalsbehandling. Det gælder fx samarbejde om højt specialiseret hospitalsbehandling, hvor Region Hovedstaden inden for en række områder behandler patienter fra Region Sjælland, som ikke kan behandles i egen region, fordi behandlingen ikke varetages der. Det gælder også fx samarbejdet om Sundhedsplatformen, som har skabet et unikt grundlag for et styrket samarbejde om patienter på tværs af de to regioner, idet patientoplysninger kan deles. I de to regioner er der et ønske om at knytte endnu tættere bånd, og der er derfor udarbejdet en aftale om et strategisk samarbejde om hospitalsbehandlingen i Østdanmark. Aftalen vil være til gavn for patienter i Østdanmark, som får adgang til behandling på højt fagligt niveau, og for medarbejderne på hospitalerne, som får gode rammer og vilkår for det faglige arbejde og udvikling. Aftalen handler om den specialiserede hospitalsbehandling og indebærer et udbygget og forpligtende samarbejde om kapacitet, faglig udvikling, kompetenceudvikling m.m. Et kerneelement i aftalen er, at der er en forpligtende aftale om dialog mellem regionerne om opgavevaretagelsen. Det betyder bl.a., at patienter fra Region Sjælland på det specialiserede område, som ikke kan blive behandlet i Region Sjælland, som udgangspunkt altid skal behandles i Region Hovedstaden. Det giver et mere sikkert driftsgrundlag for den specialiserede hospitalsbehandling i Region Hovedstaden. Samtidig skal Region Hovedstaden understøtte og bistå Region Sjælland i opbygningen af en række specialiserede hospitalsbehandlinger, som patienter i Region Sjælland i dag ikke kan blive behandlet for i deres egen region. Aftalen indeholder også principper og rammer for økonomien i samarbejdet mellem de to regioner. Side 40 af 64

304 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -40 af 61 I 2012 indgik de to regioner en aftale om patientbehandling på regions- og hovedfunktionsniveau mellem de to parter afregnes til 90 procent af DRG-taksten. Denne ordning videreføres, men Region Sjælland har haft ønske om en tilsvarende afregningsmodel for så vidt angår patienter på det højt specialiserede område, som behandles i Region Hovedstaden. Med aftalen foreslås, at der for det højt specialiserede område afregnes til 90 procent af taksten på det højt specialiserede område for omsætning, som overstiger 1,3 mia. kr. Denne model understøtter aftalens intentioner om et strategisk og forpligtende samarbejde mellem de to regioner. Samtidigt giver det en incitamentsstruktur, som tilskynder Region Sjælland til at sende patienter med behov for behandling på højt specialiseret niveau til hospitaler i Region Hovedstaden. Baseline for omsætningen på 1,3 mia. kr. svarer til niveauet for Region Sjællands omsætning med Region Hovedstaden i Hvis omsætningen kommer op på niveauet for 2015, vil det betyde, at Region Hovedstaden giver Region Sjælland en prisreduktion på 15 mio. kr. Region Hovedstadens interesser tilgodeses således med en større sikkerhed for at kapaciteten på hospitalerne kan opretholdes. Region Hovedstaden har fra 2017 besluttet at gå over på en ny takstberegningsmodel for det højt specialiserede område. Dette indebærer, at Region Hovedstaden på linje med de øvrige regioner overgår til en såkaldt mark-up model, hvor taksterne på det højt specialiserede område opgøres og afregnes efter DRG-takster med et tillæg (mark-up). For overgangsåret 2017 kompenseres Region Sjælland med en engangsbetaling på 8 mio. kr. svarende til den merudgift, som overgangen til afregning efter DRG med mark-up indebærer. Enighed om afregning for patienter i psykiatrien Med aftalen håndteres endvidere den uenighed der har været mellem parterne omkring afregning for patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans (beliggende i Roskilde Kommune i Region Sjælland) gennem flere år. Region Hovedstadens Psykiatri påbegyndte i 2014/2015 en oprydning i patientdata i forbindelse med forberedelser til Sundhedsplatformen og strammede samtidigt op i forhold til at efterleve lovgivningen omkring folkeregisteradresse. Dette har betydet, at en stor del af patienterne på Psykiatrisk Center Sct. Hans har fået folkeregisteradresse på Sct. Hans. Dermed påhviler betalingsforpligtelsen for patienterne i henhold til lovgivningen Region Sjælland uanset, hvem der har henvist patienterne. Denne omlægning betyder, at Region Hovedstaden i en periode har sendt regninger til Region Sjælland for patienter, hvor Region Hovedstaden ellers tidligere har betalt. Dette gælder eksempelvis hjemløse patienter, som har opholdt sig i København, hvor der er mange hjemløse. Region Hovedstadens opkrævninger til Region Sjælland har dermed været stærkt stigende i perioden fra 2015 og frem. For årene før 2014 fik Region Sjælland i gennemsnit regninger for ca. 30 mio. kr. årligt, mens der for perioden fra 2014 og frem i gennemsnit årligt er fremsendt regninger ca. 60 mio. kr. Region Sjælland har påpeget det urimelige ved situationen og har i konsekvens heraf undladt at betale for en del patienter. Lovgivningen omkring betalingsforpligtelse og behandlingspsykiatrien har ikke forholdt sig til den særlige situation, der foreligger hvor en region driver et behandlingstilbud, som er beliggende i en anden region, og de urimeligheder, der kan ligge heri. Det er inden for lovgivningsrammer muligt, at to regioner kan indgå aftale om afvigelse fra de generelle betalingsregler. Med aftalen er der fastlagt klare rammer for, hvem der har betalingsforpligtelsen for forskellige patienter. Herunder er det aftalt, at betalingen for patienter i en gråzone, bl.a. hjemløse patienter, fordeles efter en nøgle med 1/3 til Region Sjælland og 2/3 til Region Hovedstaden. Aftalen betyder, at Region Sjælland skal betale 26,1 mio. kr. vedr. perioden frem til og med 2017, og at betalingen fordeles over to år. Med denne betaling vil Region Sjællands betaling for den omstridte Side 41 af 64

305 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -41 af 61 periode komme til at ligge på niveau med den årlige betaling før Den ændrede faktureringspraksis fra Region Hovedstadens Psykiatri har som nævnt ovenfor, betydet at der i en årrække er fremsendt afregninger, som har været dobbelt så store som tidligere. Med udgangen af 2017 ligger der fremsendte regninger på i alt 130 mio. kr., som ikke er betalt. Med aftalen følger, at Region Sjælland betaler 26,1 mio. kr. af disse regninger. Regionens indtægter kommer således tilbage på niveau fra før omlægningen af opkrævningen. Region Hovedstadens tab for perioden før 2018 udgør reelt set 56 mio. kr., da der allerede er tabsført i alt 48 mio. kr. i regnskaberne 2016 og De økonomiske konsekvenser af aftalen er indarbejdet i budgetforslag Der vil herudover i 2019 være en økonomisk lettelse på 13 mio. kr. som følge af, at Region Sjælland betaler psykiatriregningen over to år. KONSEKVENSER Aftalen vil medføre, at samarbejdet mellem de to regioner styrkes. Region Hovedstaden vil få et bedre planlægningsgrundlag,fordi der bliver en klarere aftale om, hvilke patienter fra Region Sjælland med behov for specialiseret behandling, der skal varetages i Region Hovedstaden. Samtidig forpligter Region Hovedstaden sig til at bistå Region Sjælland med hjemtagning af specialiserede behandlinger, som regionen aktuelt ikke varetager. Aftalen vil være til gavn for patienter i Østdanmark, fordi den vil styrke patientforløb og den specialiserede behandling. Aftalen vil endvidere betyde, at uenighed om betalinger vedr. Psykiatrisk Center Sct. Hans kan afsluttes. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Konsekvenser af aftalen for perioden frem til om med 2018 indarbejdes i 3. økonomriapport Der er for så vidt angår 2019 indarbejdet konsekvenser af aftalen i budgetforslaget , som førstebehandles på forretningsudvalgets møde den 14. august og på regionsrådets møde den 21. august KOMMUNIKATION Når aftalen er godkendt i regionsrådene i de to regioner, inviteres pressen til et arrangement, hvor aftalen underskrives af de to regionsrådsformænd. Aftalen lægges på hjemmesiden med en nyhed, og der udsendes evt. en pressemeddelelse. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august I Region Sjælland bliver sagen forelagt forretningsudvalget den 13. august 2018 og regionsrådet den 20. august DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Aftale om samarbejde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden - FINAL 2. Bilag 1 - Hjemtagning RegH og RegSj FINAL 3. Bilag 2 økonomiske rammer for samarbejdet FINAL 4. Bilag 4 Notat - opfølgning efter FU 14. august 2018 til RR den 21. august 2018 rev Side 42 af 64

306 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag UDKAST Side -42 af TIL 61 HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOVÆNDRINGER SOM FØLGE AF AFTALE OM FORENKLET ERHVERVSFREMMEINDSATS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringen har 2. juli 2018 udsendt forslag til lovændringer, som implementerer konsekvenserne af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af d. 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Erhversstyrelsen og Udenrigsministeriet har sat frist for høringssvar d. 13. august 2018 samt forslag fra Kommissionen til ændrede forordninger vedr. Interreg med høringsfrist 10. august 2018 (bilag 6-12). Der er af hensyn til disse frister afsendt høringssvar med forbehold for regionsrådets godkendelse. Som følge af den korte høringsfrist, har det ikke været muligt at behandle høringssvarene i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget. Regionsrådet er tidligere blevet orienteret om aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet samt konsekvenser heraf ved mail den 24. maj 2018, formandsmeddelelse på forretningsudvalgsmøde d. 8. maj og på møder i miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget samt erhvevs-, vækst-og forskningsudvalget d. 21. juni INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at godkende udkast til høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. lovforslag om lov om erhvervsfremme (bilag 1 og 2) 2. at godkende udkast til høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. lovforslag om dansk turisme (bilag 3 og 4), og 3. at godkende udkast til høringsvar fra Region Hovedstaden vedr. Kommissionens udkast til forordninger vedr. Interreg (bilag 5) POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Der var eftersendt supplerende materiale til sagen (bilag 13). Formanden satte indstillingen under afstemning: For stemte: A (13), B (3), C (3), F (3), O (2), V (6), Ø (4) og Å (2), i alt 37. Imod stemte: I (2). Undlod at stemme: 0. I alt 39. Indstillingen var herefter godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May- Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Lovforslagene implementerer aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor regionernes opgaver vedr. erhvervsfremme og turisme bortfalder. Regionen er høringspart og har derfor mulighed for at afgive bemærkninger til ministeriets forslag. Høringssvarenes hovedpointer fremgår nedenfor: Vedr. lov om erhvervsfremme (bilag 1 og 2) Høringssvarene fokuserer primært på regionens fremtidige rolle på det regionale udviklingsområde og Side 43 af 64

307 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -43 af 61 sikring af den gode overgang til det nye erhvervsfremmesystem: Regionens fremtidige rolle Bekymring omkring fremtidig involvering af regionerne i arbejdet vedr. erhvervsfremme, der fremover skal varetages i statsligt regi. Et ønske om en klar definition af det fremtidige regionale udviklingsområde og de opgaver og potentialer, området rummer, herunder mulighederne inden for en regional udviklingsstrategi. Bekymringer for at regionernes muligheder for at lave værdiskabende arbejde på tværs af grænser indskrænkes, herunder rammerne for at fortsætte arbejdet i Greater Copenhagen og Copenhagen EU Office Påpegning af, at regionen spiller en vigtig rolle i at bringe nøgleaktører sammen inden for life science klyngen, og opfordring at gode samarbejder med nøgleaktører kan fortsætte. Den gode overgang Bekymringer for, om der sikres den rette overgang til det nye system, herunder om der er risiko for at tabe vigtige opgaver på gulvet pga. en for hurtig ikrafttrædelse af loven (1. januar 2019). Afklaring af økonomi i forbindelse med overdragelse af projekter til staten, og bekymring for at den fremtidige statslige fordeling af regionale udviklingsmidler vil betyde færre midler, der går til Region Hovedstadens geografiske område. Vedr. lov om dansk turisme (bilag 3 og 4) Høringssvarene fokuserer primært på at sikre synergier mellem regionens fremtidige arbejde og turismearbejdet: Opfordring til at se sammenhænge mellem regionernes arbejde med regional udvikling som en vigtig del af at skabe en attraktiv region at besøge og leve i. Opfordring til at fastholde mulighed for at arbejde med turismefremmende indsatser i Greater Copenhagen-regi. Vedr. Kommissionens forslag til nye forordninger vedr. Interreg (bilag 5) Høringssvaret fokuserer på fortsættelse af de geografiske dækninger: Bekymring over at opdele grænseoverskridende arbejde fra maritimt arbejde, hvilket er problematisk for Greater Copenhagen området, der både har grænser over vand og på land (mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland). Opfordring til, at de nuværende geografiske dækninger for grænseoverskridende samarbejdsprogrammer fortsætter uændret, således at der skabes én programgeografi for Greater Copenhagen (Hovedstaden, Sjælland og Skåne) og ikke for to overlappende geografier (én for København og Malmø og én for en større geografi). KONSEKVENSER Administrationen har af hensyn til tidsfristen afsendt høringssvarene med forbehold for regionsrådets godkendelse. Ved regionsrådets godkendelse af sagen vil forbeholdet blive ophævet. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser af aftalen er en reduktion af det regionale udviklingsområde på næsten 200 mio. kr., som blev aftalt i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og danske regioner om regionernes økonomi for KOMMUNIKATION I forbindelse med høringsfasen planlægges et debatindlæg fra regionsrådsformanden i tråd med budskaberne i høringssvarene. Side 44 af 64

308 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -44 af 61 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget d. 14. august 2018 og regionsrådet 21. august Foruden ændringerne i lov om erhvervsfremme og dansk turisme ændres også loven om administration af strukturfondsmidler, idet administrationen overgår fra Vækstforum til Erhvervsstyrelsen. Vækstforum afgiver derfor høringssvar vedr. denne lovændring samt til lov om erhvervsfremme. Vækstforums udkast til høringssvar er i skriftlig høring blandt medlemmerne af Vækstforum indtil d. 15. august. Eventuelle bemærkninger fra Vækstforum eftersendes til brug for regionsrådets behandling af sagen. DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Høringssvar vedr. lov om erhvervsfremme fra formanden 2. Bilag 2 Uddybende notat om høringssvar vedr. lov om erhvervsfremme fra Region Hovedstaden 3. Bilag 3 Høringssvar vedr. lov om dansk turisme fra formanden 4. Bilag 4 Uddybende notat om høringssvar vedr. lov om dansk turisme fra Region Hovedstaden 5. Bilag 5 Høringssvar om Interreg fra regionsrådsformand 6. Bilag 6 Høringsbrev - Lov om erhvervsfremme fra ERST (til orientering) 7. Bilag 7 Forslag til lov om erhvervsfremme fra ERST (til orientering) 8. Bilag 8 Høringsliste - Lov om erhvervsfremme fra ERST (til orientering) 9. Bilag 9 Høringsbrev - Lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark fra Erhvervsstyrelsen (til orientering) 10. Bilag 10 Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme fra Erhvervsstyrelsen (til orientering) 11. Bilag 11 Høringsliste - Lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark fra Erhvervsstyrelsen (til orientering) 12. Bilag 12 Høringsmateriale vedr. Kommissionens forslag til nye forordninger for samhørighedspolitikken - links (til orientering) 13. Bilag 13 Bemærkninger fra Vækstforum Side 45 af 64

309 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag BEVILLINGER Side -45 af 61 TIL ÅBEN ANSØGNINGSRUNDE VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden har gennemført én ansøgningsrunde i foråret De regionale vækstfora afgiver efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål. Vækstforum Hovedstaden indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at regionsrådet godkender seks bevillinger for i alt mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for Bevillingerne vedrørende de regionale udviklingsmidler til erhvervsformål tages fra budget Det strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), som blev godkendt i oktober INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at godkende, at der bevilges kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet "VIS - Innovative Vandløsninger" 2. at godkende, at der bevilges kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet "Flere vækstvirksomheder - sund vækst" 3. at godkende, at der bevilges kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet "Grøn vækst via grønne forretningsmodeller" 4. at godkende, at der bevilges kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet "Fremtidens maritime håndværker" 5. at godkende, at der bevilges kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet "Business Training". 6. at godkende, at der bevilges kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til "Early Warning". POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning den 18. juni 2018 Vækstforum Hovedstaden har godkendt indstillingen af de seks projekter til regionsrådet. Vækstforum har bemærkninger til godkendelsen af ansøgning 4 og 5: Ad.4. Fremtidens maritime håndværker (ansøgning om forlængelse) Det præciseres i tilsagnet, at projektet skal tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, så den samlede mængde af elever stiger, og ikke således, at de maritime uddannelser går på hugst efter elever på andre erhvervsuddannelser. Ad.5. Business Training Det præciseres i tilsagnet, at projektet skal udbrede deres erfaringer til flere kommuner. Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Forretningsudvalget erklærede Karin Friis Bach (B) for inhabil ved indstillingspunkt 5, og hun forlod mødelokalet under indstillingspunktets behandling. Anbefalet. Side 46 af 64

310 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -46 af 61 Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Regionsrådet erklærede Karin Friis Bach (B) og Erik Lund (C) for inhabile og de forlod mødelokalet under sagens behandling. Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Per Tærsbøl (C), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING I den åbne ansøgningsrunde blev der annonceret efter ansøgninger, som skulle sætte fokus på: udmøntning af indsatser under vækstpartnerskabsaftalen opfølgning på seneste rundbord om 'Faglært til vækst" at eksisterende gode indsatser inden for de fire væksttemaer kan søge om forlængelse op til max 2 år, samt nye indsatser under de fire væksttemaer. Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august Nemlig: bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) vækst og/eller jobskabelse samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer projektstørrelse og levedygtighed regionale løsninger på regionale udfordringer Vækstforumsekretariatet modtog i alt 10 ansøgninger til den åbne ansøgningsrunde. To ansøgninger trak sig og dermed blev i alt otte ansøgninger forelagt til behandling i Vækstforum. Én ansøgning fik afslag og én ansøgning søgte udelukkende socialfondsmidler, og de ansøgninger forelægges derfor ikke forretningsudvalget og regionsrådet. Der forelægges derfor i alt seks projekter til godkendelse. Det giver en samlet disponering på mio. kr. af de regionale udviklingsmidler i KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG TILSAGN 1. VIS - Innovative vandløsninger Ansøger: DTU Formål: Projektets formål er at understøtte udvikling af nye innovative løsninger inden for vand-området baseret på samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder og forskere på DTU. Der tages udgangspunkt i udfordringen i at sikre bæredygtigt brug og håndtering af vand i urbane, industrielle og naturlige sammenhænge, hvilket kræver innovative løsninger inden for fx vandteknologi, sensorteknologi, smarte styringssystemer m.m. Ansøgningen om tilskud til projektets forlængelse skal bidrage til, at der i projektet gennemføres yderligere 16 forløb for virksomheder i projektet. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra EU's Regionalfond samt kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: kr. fra EU's Regionalfond samt kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Projektet har hidtil leveret gode resultater, og en forlængelse vil bidrage til, at flere virksomheder kan gennemføre et innovationsforløb inden for vandområdet, hvilket vil understøtte det grønne væksttema. Efterspørgslen dokumenteres af en række virksomheder på venteliste til innovationsforløb. Derudover vurderes en forlængelse at kunne spille positivt ind i den kommende Side 47 af 64

311 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -47 af 61 verdenskonference for vandløsninger, som planlægges afholdt i oktober 2020 i Region Hovedstaden. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. 2. Flere Vækstvirksomheder - sund vækst Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Formål: Projektet har til formål at skabe vækst i virksomheder, der arbejder i eller omkring den offentlige sektors indsats inden for pleje af ældre, behandling af patienter samt forskellige former for service til borgere og syge. Formålet søges opfyldt ved at bistå virksomhederne med at udvikle vækstplaner. Ansøgningen om forlængelse skal sikre, at yderligere 24 virksomheder får en ambitiøs vækstplan, og at der herigennem skabes grundlag for yderligere 20 vækstvirksomheder. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra EU's Regionalfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: kr. fra EU's Regionalfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Det vurderes, at en forlængelse af projektet understøtter mål i ReVUS om, at regionen skal være et af de 5 mest fortrukne steder til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked. Projektet forventes at bidrage til flere vækstvirksomheder inden for sund vækst - yderligere 141 fuldtidsbeskæftigede og en meromsætning på ca. 141 mio. kr. En tidlig men også lidt usikker - undersøgelse synes at underbygge jobskabelsen hos de deltagende virksomheder. Det vurderes positivt og understøtter efterspørgslen, at de deltagende virksomheder bidrager med en investering af en vis størrelse i form af dels timer og kontant betaling. Projektet vurderes at være i god fremdrift og er veldrevet. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. 3. Grøn vækst via grønne forretningsmodeller Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Formål: Projektet henvender sig til SMV er med miljøvenlige produkter, services og/eller forretningsmodeller - eller med planer herom - der har potentiale til at blive vækstvirksomheder med den rette støtte. Formålet med projektet er at understøtte de 24 deltagende virksomheder i udviklingen af en ambitiøs vækstplan. 18 virksomheder forventes at udvikle vækstplaner, iflg. hvilke virksomhederne forventes at vækste med 20 % tre år i træk. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra EU's Regionalfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: kr. fra EU's Regionalfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Med en forlængelse vil yderligere 18 virksomheder inden for det grønne væksttema få mulighed for at udvikle ambitiøse vækstplaner. Forlængelsen vil dermed bidrage til de regionale mål om vækst inden for denne sektor. En øget efterspørgsel efter grønne produkter og services vil samtidig bidrage med en miljøgevinst i takt med, at de nye produkter tages i brug. Det vurderes som positivt, at de deltagende virksomheder hver investerer ressourcer i udviklingsforløbet. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. 4. Fremtidens Maritime Håndværker Ansøger: Maritime Development Center Formål: Formålet med projektet er at afhjælpe udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft i den maritime industri. Det gælder især de tekniske områder som elektrikere, industriteknikere, smede og automatikteknikere. Projektet vil derfor udvikle nye maritime uddannelsesforløb på erhvervsskolerne og gennem en virksomhedsopsøgende indsats skabe flere praktikpladser i den maritime branche. Samlet budget: kr. (inkl. forventet restmidler på 2,1 mio. kr.) Ansøgt beløb: kr. fra EU's Socialfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: kr. fra EU's Socialfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Det er sekretariatets vurdering, at projektet med en forlængelse kan bidrage med gode resultater i form af yderligere 250 deltagere i forskellige forløb på erhvervsuddannelserne, 75 flere praktikpladser samt en ret markant informationsindsats, der understøtter tiltrækning til de maritime Side 48 af 64

312 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -48 af 61 erhverv. Indsatsen understøtter ReVUS mål om, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. 5. Business Training Ansøger: Integrationsnetværk, Dansk Flygtningehjælp Formål: Projektet har til formål at inkludere udsatte flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet i et tæt samarbejde med virksomhederne i Region Hovedstaden. I projektet vil flygtningene deltage i forløb, hvor de bl.a. lærer at mestre egne udfordringer og bliver opkvalificeret til at varetage opgaver på virksomheder. Samlet budget: ,56 kr. Ansøgt beløb: kr. fra EU's Socialfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: kr. fra EU's Socialfond samt kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Projektet støtter op om ReVUS-målet om øget inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. På trods af at projektet kun i begrænset omfang imødekommer efterspørgsel på arbejdskraft blandt regionens virksomheder, vurderes det at have en samfundsmæssig gevinst på både kort og længere sigt. Projektets erfaringer og metoder vil kunne bruges som inspiration i den fremadrettede beskæftigelsesindsats for udsatte borgere. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. 6. Early Warning Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Formål: Projektet skal begrænse tab i virksomheder ved truende konkurs og sikre, at de levedygtige forretningsområder udskilles og videreføres. Der er tale om at samarbejde mellem væksthusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland om at videreføre og udvikle en forankring af projektet Early Warning. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Det er sekretariatets vurdering, at projekt Early Warning er en fornuftig ordning ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Endvidere er et samarbejde mellem de to væksthuse om Early Warning et konkret bidrag til at styrke en fælles erhvervsfremmeindsats i Greater Copenhagen geografien. Det er positivt, at der i forlængelsen arbejdes med at finde en mere permanent finansiering af ordningen. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. 7. Vækst gennem udenlandsk højtuddannede Ansøger: Copenhagen Capacity Formål: Projektets formål er at sikre virksomheder adgang til udenlandske højtuddannede i virksomheder og inden for sektorer, hvor der ikke er ledig dansk arbejdskraft. Projektet imødekommer dette behov ved at øge antallet af højtkvalificerede udenlandske medarbejdere i regionen gennem to hovedaktiviteter: 1) fastholdelse via målrettede uddannelses- og karriereforløb for internationale studerende og match med virksomheder og 2) efterspørgselsdrevet tiltrækning af højtuddannede fra udlandet i samarbejde med virksomheder. En forlængelse af projektet vil bidrage til, at 160 udenlandske højt-uddannede opnår ansættelse i regionens virksomheder samt 120 studiejobs. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra EU's Socialfond. Sekretariatets indstilling: kr. fra EU's Socialfond. Begrundelse: Det er sekretariatets vurdering, at projektet er meget relevant i forhold til de regionale udfordringer om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomheder i regionen. Med en forlængelse af projektet kan der nås yderligere resultater inden for de to spor i projektet. Projektet og forlængelsen indgår og supplerer aktiviteterne i et fyrtårnsprojekt i ReVUS-handlingsplan På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. AFSLAG 8. SIKA Sammen om integration på kommunale arbejdspladser Ansøger: Foreningen Nydansker Side 49 af 64

313 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -49 af 61 Formål: Projektet har til formål at udvikle og styrke indsatsen for etablering af IGU-aftaler (integrationsgrunduddannelse) på kommunale arbejdspladser i seks kommuner i Region Hovedstaden. Projektet bygger videre på og læner sig op af det eksisterende samarbejde i projektet Sammen om Virksomhedsrettet Integration (SOVI), som regionen har givet tilskud til i 2017, som del af udmøntningen af det strategiske rundbord Faglært til vækst Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: Indstilles til afslag. Begrundelse: Projektet retter sig mod en relevant problematik om at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet herunder også på kommunale arbejdspladser. Men projektet duplikerer i høj grad et andet projekt, som regionsrådet i 2017 har bevilget tilskud til. Dette projekt handler om at integrere flygtninge på arbejdspladser i virksomheder. En stor del at partnerkredsen er også sammenfaldende, og der er derfor risiko for både dobbeltorganisering og dobbeltadministration. Da kommunerne iflg. projektets egne oplysninger opnår væsentlige besparelser for hver flygtning, som starter et IGU-forløb, så bør kommunerne have tilstrækkeligt incitament til finansiering af projektet uden regionalt tilskud. Ansøgningen indstilles derfor til afslag. Næste ansøgningsrunde i 2018 Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en politisk aftale om at nedlægge de regionale vækstfora fra den 1. januar 2019, og en ny erhvervsfremme lov forventes fremsat i folketinget i oktober Der vil i andet halvår 2018 yderligere være én ansøgningsrunde, som skal behandles i regionsrådet. KONSEKVENSER Såfremt indstillingerne tiltrædes, udmøntes de regionale erhvervsudviklingsmidler for RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Referat fra VF møde den 18. juni 2018 Side 50 af 64

314 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag REVISION Side -50 af 61AF RÅSTOFPLAN PÅ BAGGRUND AF OFFENTLIG HØRING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I følge råstofloven skal regionrådet hvert fjerde år gennemgå regionens råstofplan for at vurdere, om der er behov for revision. Administrationen har udarbejdet en redegørelse for revision af Råstofplan 2016 (bilag 1), som har været i offentlig høring i 8 uger. På baggrund af denne redegørelse for revision af Råstofplan 2016 og de indkomne høringssvar til redegørelsen, skal regionsrådet beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en ny Råstofplan Råstofplan Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan, skal regionsrådet godkende, at indkaldelse af idéer og forslag samt debatoplæg (bilag 3) kan udsendes i offentlig høring i 8 uger. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at godkende at Råstofplan 2016 skal revideres, og at der således skal udarbejdes en Råstofplan 2020, og 2. at indkaldelse af idéer og forslag samt debatoplægget med hovedspørgsmålene godkendes til offentlig høring i 8 uger. POLITISK BEHANDLING Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. juni 2018: Indstillingens pkt. 1 og 2 blev anbefalet. Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Forretningsudvalget erklærede Karin Friis Bach (B) for inhabil, og hun forlod mødelokalet under sagens behandling. Anbefalet. Martin Geertsen(V) deltog ikke under sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Regionsrådet erklærede Karin Friis Bach (B) for inhabil og hun forlod mødelokalet under sagens behandling. Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I), Freja Södergran (O) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May-Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Redegørelsen for Råstofplan 2016 Administrationen har udarbejdet en redegørelse, hvori der blandt andet gøres rede for status på området, restressourcen i de eksisterende graveområder og det forventede forbrug af råstoffer i de kommende år. Redegørelsen har været i offentlig høring i 8 uger forud for regionsrådets beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en revision af Råstofplan Råstofplan Redegørelsen er vedlagt som bilag 1. I redegørelsens afsnit om vurdering af behovet for revidering af den gældende Råstofplan 2016 og udarbejdelsen af en ny Råstofplan 2020 beskrives en række forhold, der har betydning for, om der bør udarbejdes en ny råstofplan. Ressourceprognosen Regionerne har i 2014 i fællesskab fået udarbejdet en fremskrivning af det forventede råstofforbrug for Side 51 af 64

315 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -51 af Det er denne fremskrivning, der refereres i redegørelsen. Fremskrivningen baserer sig på, at der er en høj statistisk sammenhæng mellem antallet af beskæftigede i bygge- og anlægssektoren og forbruget af råstoffer. Region Hovedstaden har efter offentliggørelsen af redegørelsen modtaget en ny fremskrivning af råstofforbruget, som omfatter perioden Fremskrivningen er ligesom den tidligere udarbejdet i fællesskab med de øvrige regioner. Resultaterne af fremskrivningen af råstofforbruget viser et støt stigende forbrug hen over perioden fra ca. 7,2 mio. m3 i 2015 (beregnet på baggrund af det nationale råstofforbrug i 2015) til 11,4 mio. m3 i Fremskrivningen viser, at den årlige stigning i råstofforbruget er mest markant frem mod 2022, hvor der forventes et årligt råstofforbrug på knap 10 mio. m3 i Region Hovedstaden. Dette er 0,7 mio. m3 mere end, hvad fremskrivningen fra 2013 forudsagde. Opjusteringen skal især ses i lyset af en forbedret dansk økonomi og en deraf følgende forventning om en markant stigning i bygge- og anlægsbeskæftigelsen frem mod I fremskrivningen er der foretaget en følsomhedsberegning af effekten af en lavere/højere prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen på fremskrivningen for råstofforbruget. Af denne fremgår det, at en +/- 5 % ændring i beskæftigelsen vil betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 0,8 mio. m3, og en +/- 10 % ændring i beskæftigelsen vil betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 1,6 mio. m3. Resultaterne af fremskrivningen er behæftet med nogen usikkerhed, særligt på lang sigt. På kort sigt er tallene mere troværdige. Usikkerheden er primært knyttet til fremskrivningen af antal af ansatte i byggeog anlægssektoren. Det vil være fornuftigt at anlægge et konservativt skøn for antal ansatte i bygge- og anlægssektoren, når det omhandler de år, der ligger ud over de kommende 4 år. Ellers vil det anslåede råstofforbrug overstige det historisk set meget høje niveau i 2007 (ca. 9,2 mio. m3) umiddelbart før den økonomiske krise, hvilket ikke virker så realistisk. Et konservativt skøn vil være ca. 10 % færre ansatte, end det skøn fremskrivningen bygger på. Administrationen vurderer, at fremskrivningens resultat med et råstofforbrug på knapt 10 mio. m3 i 2022 er realistisk, hvis den økonomiske udvikling fortsætter uændret. Udlæg af nye grave- og interesseområder og revidering af retningslinjerne I Råstofplan 2016 er der kun udlagt ressourcer til 13,1 års forbrug, og idet råstofforbruget er stigende, er det nødvendigt at erstatte de ressourcer, der er indvundet siden udarbejdelsen af den sidste plan. Der er derfor behov for udlæg af nye graveområder med en ny råstofplan. Endvidere er der behov for justering af allerede udlagte graveområder. Herudover skal de interesseområder, der ændrer status på baggrund af kortlægning, erstattes af nye. Endeligt vil det være formålstjeneligt med en revidering af retningslinjerne i Råstofplan 2016 samt eventuelt tilføjelse af nye. Høringssvar til redegørelsen Der er modtaget ialt 52 høringssvar. Af disse udgør forhold omkring Dronningmølle interesseområde 38 af svarene, herunder en underskriftsindsamling med 834 underskrifter. Kroppedal Museum og Slots- og Kulturstyrelsen har fremsendt høringssvar, hvor der gøres rede for varetagelse af hensynet til arkæologiske værdier i forbindelse med råstofplanlægning og den efterfølgende administration. Energinetdk har fremsendt høringssvar, hvor der gøres rede for selskabets interesser som ledningsejer og hvilke forhold, der skal iagttages med hensyn til disse interesser. HOFOR har fremsendt et høringssvar, hvor de kvitterer for, at hensynet til grundvandet er indarbejdet i Råstofplan 2016, men hvor HOFOR også har en række anbefalinger til udarbejdelse af en kommende Råstofplan 2020 med henblik på bedre beskyttelse af grundvandet. Side 52 af 64

316 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -52 af 61 Region Sjælland har fremsendt et høringssvar, hvor det gode samarbejde, der er mellem de to regioner, fremhæves. Det pointeres, at Sjælland (øen) ret beset udgør ét stort indvindingsområde, der forsyner de to regioner. Men Region Sjælland lægger i sit høringssvar også vægt på, at Region Hovedstaden øger sin selvforsyningsgrad med råstoffer, med henblik på at reducere de gener ved råstofindvinding som borgerne i Region Sjælland oplever. Herudover lægger Region Sjælland op til samarbejde med Region Hovedstaden og de øvrige regioner om at komme i mål med ønsket om, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi. Hillerød og Gribskov kommune er fremkommet med høringssvar, hvor der særligt lægges vægt på ønsket om samarbejde vedrørende en eventuel kommende råstofplan. Furesø Kommune har ingen råstofgraveområder, og udtrykker skepsis i forhold til de kortlægningsundersøgelser, regionen foretager i kommunen. Af interesseorganisationer har Danmarks Naturfredningsforening fremkommet med høringssvar fra lokalafdelingerne i Gribskov, Helsingør, Høje-Taastrup og Halsnæs. DN's lokalafdelinger har i deres høringssvar i ret høj grad forholdt sig til enkeltområder. Friluftsrådet har bidraget med et høringssvar, hvor der udtrykkes ønske om samarbejde og hvor der formuleres en række anbefalinger til ændringer og nye tiltag på råstofområdet, både regionalt og nationalt. De fremsendte høringssvar er sammenfattet i en hvidbog, hvor svarene er opdelt emnevis. Hvidbogen er vedlagt som bilag 2. Indkaldelse af idéer og forslag samt debatoplæg med hovedspørgsmål Proces for indkaldelse af idéer og forslag og den politiske behandling Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan, skal regionsrådet foretage en offentlig indkaldelse af idéer og forslag til den kommende plan. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. I forbindelse med denne indkaldelse skal regionen i henhold til råstofloven fremsætte en række hovedspørgsmål vedrørende udarbejdelsen af den kommende plan. Derfor er der udarbejdet et debatoplæg (bilag 3), hvor baggrunden for hovedspørgsmålene præsenteres. Når høringen er gennemført og høringssvarene er indkommet, vil de blive forelagt miljø- og klimaudvalget til drøftelse af, hvorledes høringssvarene skal inddrages i det videre arbejde med Råstofplan Det overordnede spørgsmål i debatoplægget "Hvad gør vi i fremtiden?" I debatoplægget lægges fokus på, at der på landsplan og særligt i Region Hovedstaden er en begrænset mængde råstoffer tilbage, og at presset på arealressourcen er stigende. Der lægges derfor op til en debat om, hvordan regionen får den bedst mulige udnyttelse af de begrænsede ressourcer, og hvordan regionen kan imødegå en mangelsituation ved at indfase mere genbrug og genanvendelse. Med henblik på at få udnyttet ressourcerne fuldt ud i de udlagte graveområder har alle regionerne i Råstofplan 2012 og 2016 lagt op til en øget indvinding af råstoffer under grundvand. Regionerne bliver dog fra offentligheden og vandindvindingsselskaber mødt med en generel bekymring for beskyttelsen af grundvandsressourcen. For at imødegå denne bekymring stiller regionen i debatoplægget et hovedspørgsmål om, hvilke forhold der bør belyses ved behandling af en ansøgning om råstofindvinding under grundvand, sådan at regionen måske kan opnå en fælles forståelse af grundvandshensyn med kommunale myndigheder, forsyningsselskaber m.fl. Arealer som ressource er en anden udfordring. Der lægges op til en debat af, om det er muligt at planlægge for råstofindvinding forud for eksempelvis byudvikling eller skovrejsning under hensyntagen til den fremtidige arealanvendelse. På den måde vil både areal- og råstofressourcen blive udnyttet så optimalt som muligt. Det vil betyde, at der i meget højere grad skal sammentænkes arealanvendelse på tværs af myndigheder. Den kommende mangelsituation betyder, at regionen bør have en bedre husholdning med råstofferne. Det gælder både de primære råstoffer, der graves op i forbindelse med råstofindvinding og de sekundære råstoffer, der udgøres af byggeaffald og af den overskudsjord, der produceres i forbindelse med anlægsarbejder. Derfor er der i debatoplægget formuleret et hovedspørgsmål vedr. cirkulær økonomi og Side 53 af 64

317 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -53 af 61 genanvendelse, der drejer sig om, hvorvidt regionen kan iværksætte yderligere tiltag, der kan understøtte genanvendelse af sekundære råstoffer og overskudsjord. Endeligt lægges der op til en debat af indholdet i en evt. kommende national råstofstrategi, hvor problematikkerne om den kommende mangelsituation adresseres med en række forskellige tiltag. Det gælder f.eks. inddragelse af råstoffer indvundet på havet i den samlede råstofressourceopgørelse, genanvendelse og cirkulær økonomi, sikring af at de forskellige råstofkvaliteter bruges til rette formål m.v. Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg foregår digitalt Hvis regionsrådets beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan vil indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg er vedlagt som pdf i bilag 3. Oversigt over planprocessen vedlægges som bilag 4. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen vil processen for udarbejdelse af Råstofplan 2020 igangsættes i overensstemmelse med vedlagte procesplan. 1. trin i denne proces er igangsættelse af den offentlige indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra den 22. august til den 17. oktober RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg vil blive annonceret på regionens hjemmeside i høringsperioden (22. august oktober 2018) og orientering om høringen vil blive fremsendt som mail til myndigheder, interessenter og interesseorganisationer. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Redegørelse for revision af Råstofplan Hvidbog for høring af redegørelsen for Råstofplan Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg til Råstofplan Procesplan 5. Pkt. 2 - Oplæg om redegørelsen for revision af Råstofplan 2016 Side 54 af 64

318 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag INDBERETNING Side -54 af 61 OM JORDFORURENING 2017 TIL MILJØSTYRELSEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen over de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det foregående år. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats det kommende år. Region Hovedstadens indberetningen for 2017 forelægges hermed til politisk behandling. Oversigten over den planlagte indsats i 2018 har været behandlet på mødet i Miljø- og Klimaudvalget den 22. maj 2018 og er efterfølgende politisk vedtaget af Regionsrådet den 19. juni Prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet gennemføres i henhold til Region Hovedstadens Jordplan Vejen til ren jord og rent vand, hvor fokus er rettet mod beskyttelse af grundvandet. Status for Jordplanen fire år efter vedtagelsen vil blive forelagt i efteråret INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at Region Hovedstadens Indberetning om jordforurening 2017 (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2-4) godkendes og sendes til Miljøstyrelsen. POLITISK BEHANDLING Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. juni 2018: Anbefalet. Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May- Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for indsatsen overfor jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og natur. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger kun de forureninger eller den del af forureningen, som udgør en risiko. Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning. Kortlægning og overblik over forurening I 2017 har administrationen fortsat kortlægningen af forurenede og muligt forurenede grunde på Vestegnen. Ved udgangen af 2017 er kortlægningen af muligt forurenede grunde afsluttet i Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I 2018 afsluttes kortlægningen i Albertslund, Ballerup og Hvidovre kommuner. I 2018 vil administrationen desuden igangsætte de sidste indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer på Vestegnen. Side 55 af 64

319 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -55 af 61 Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed I 2017 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget 744 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand og borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening. Indsatsen i forhold til grundvandet sker som en helhedsorienteret tilgang. Det vil sige, at administrationen udfører undersøgelser og afhjælpende tiltag, fx oprensning, på grunde forurenet med stoffer, der udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der udgør den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler kan desuden fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke luften inde i boligen (indeluften). Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker i henhold til Jordplanen overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening. Indsatsen behandles og prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året (den prioriterede liste) og godkendes endeligt af regionsrådet. Store jordforureninger Som en del af indberetningen skal administrationen hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger. En stor jordforurening er alene defineret ved at koste mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. At det koster mange millioner kroner at håndtere en stor jordforurening betyder ikke nødvendigvis, at forureningen udgør en større risiko end en forurening, som koster mindre at rense op. I 2017 har administrationen haft aktiviteter på 43 af de 65 store jordforureninger, der indtil videre er kendskab til i hovedstadsregionen. Bilag 2 indeholder en oversigt over de 65 store jordforurening, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af de store jordforureninger. Innovation og gode vækstvilkår Administrationen deltager aktivt i udvikling af ny teknologi, som kan støtte en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning af opgaverne på jordforureningsområdet. Arbejdet med innovation og teknologiudvikling tager udgangspunkt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og er med til at understøtte målsætningen om en væsentlig vækst hos virksomhederne inden for den grønne sektor. Region Hovedstadens teknologiudviklingsprojekter er med til at ruste de danske entreprenører til at klare sig bedre i konkurrencen, når de byder på jordforureningsopgaver på udenlandske markeder. Ligesom danske virksomheder har givet udtryk for, at Region Hovedstadens engagement i Kina har været afgørende for at åbne døre for de danske virksomheder. Det giver stor legitimitet at optræde sammen med Region Hovedstaden som myndighed. I 2017 har administrationen indgået et partnerskab med de svenske statslige aktører på jordforureningsområdet. Partnerskabet er bl.a. lykkedes med at få midler fra EU s Interreg-program til et treårigt udviklingsprojekt af en ny metode til bæredygtig jordoprensning. Region Hovedstaden driver 2 testgrunde for jordforurening: Innovationsgaragen i Skovlunde og Collstrop-grunden ved Hillerød. I 2017 har testgrundene primært været brugt som ramme for forskningsog studieprojekter på bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Bilag 4 indeholder en beskrivelse af de udviklingsprojekter, administrationen har arbejdet med i Samarbejde og service overfor borgerne Sammen med kommunerne har administrationen i 2017 behandlet 214 tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, hvilket er på niveau med de foregående år. Administrationen har behandlet næsten forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jordforurening. Det er 200 flere end året før. Derudover har administrationen behandlet aktindsigter og besvaret mere end forespørgsler om jordforurening; heraf 60 % via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Siden 2008 har antallet af aktindsigter og forespørgsler stort set været stigende hvert år. I 2008 behandlede administrationen knap 400 aktindsigter, i 2017 er tallet steget til Antallet af forespørgsler er tilsvarende steget fra i 2008 til de i Side 56 af 64

320 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -56 af 61 Oversigt over sager og økonomi i 2017 I tabellen er indsatsen i 2017 opgjort på de fire hovedområder, administrationen indberetter til Miljøstyrelsen. De fire hovedområder svarer til regionens overordnede opgaver på jordforureningsområdet: Kortlægning opsporing, kortlægning og undersøgelse af forurenede grunde med henblik på at finde de forureninger, som udgør en risiko for borgernes sundhed, det grundvand, der bruges til drikkevand og vandmiljøet i vandløb, søer og havet. Oprensning videregående undersøgelser som afdækker den konkrete risiko fra forureningen, herunder om forureningen skal oprenses eller ej. Oprensning af forureningen, hvis der er risiko for borgernes sundhed, grundvand eller vandmiljøet. Oprensningen kan ende med drift af et anlæg til sikring af indeluften eller grundvand. Borgerrettede opgaver borgerservice, råd og vejledning, godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer, tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, besvarelse af forespørgsler fra borgere og ejendomsmæglere om konkret forurening og kommunikation. IT, ledelse og planlægning licenser til it-systemer, udvikling af systemer, herunder database til at holde styr på oplysninger om de mange forurenede grunde, indberetning af forureningsoplysninger til Danmarks Miljøportal, juridisk sagsbehandling, bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, planlægning og ledelse. Hovedområde Aktivitet Antal sager Opsporing af grunde, der kan være forurenet 544 Bearbejdet screening af forurenede grunde i forhold til risiko for overfladevand (i alt) 430 Kortlægning Undersøgelser af muligt forurenede grunde i forhold til grundvand og borgernes sundhed, heraf 157 undersøgelser af muligt forurenede boliggrunde efter 392 anmodning fra boligejere Videregående undersøgelser med henblik på at vurdere behovet for oprensning 105 Oprensning Oprensninger 32 Drift af tekniske oprensningsanlæg 116 Overvågning af forurening 99 Udvikling af nye metoder og teknikker / partnerskaber 14 Behandling af undersøgelser og oprensninger udført og betalt af private grundejere og bygherrer Behandling af tilladelser fra kommunerne om byggeri og Borgerrettede 214 ændret anvendelse af forurenede grunde opgaver Besvarelse af forespørgsler om konkret forurening Besvarelse af aktindsigter Kommunikation IT, ledelse og IT, miljødata, planlægning og ledelse planlægning I alt Økonomi (procent af driftsmidler) 33,7 mio. kr. (23 %) 104,1 mio. kr. (71 %) 1,3 mio. kr. (1 %) 7,5 mio. kr. (5 %) 146,6 mio. kr. (100 %) Aktiviteterne og antallet af behandlede forureningssager i forbindelse med hovedområderne kortlægning og oprensning ligger på niveau med året før, mens antallet af sager i forbindelse med borgerrettede opgaver generelt ligger højere end sidste år. Den procentvise fordeling af økonomien til de 4 hovedområder er på niveau med tidligere år. Indsatsen i 2017 er nærmere beskrevet i Indberetning om jordforurening 2017, som findes i bilag 1. Bilag til indberetningen er vedlagt som bilag 2-4 til denne mødesag. I 2017 har alle 5 regioner tilsammen brugt 288 mio. kr. i driftsmidler til indsatsen på jordforureningsområdet. Region Hovedstaden tegner sig for mere end halvdelen af økonomien og for en Side 57 af 64

321 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -57 af 61 væsentlig del af indsatsen på jordforureningsområdet både i forhold til den offentlige indsats og i forhold til den privatfinansierede indsats, hvor grundejere og private bygherrer selv betaler for at undersøge og rense op. Senere på året præsenteres miljø- og klimaudvalget for en række nøgletal fra regionernes fælles redegørelse om jordforureningsområdet i KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingens godkendes Region Hovedstadens Indberetning om jordforurening 2017 med tilhørende bilag og sendes til Miljøstyrelsen. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats, idet den planlagte indsats for 2018 har været i offentlig høring tidligere på året. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 14. august 2018 og af regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Indberetning om jordforurening Oversigt over de store jordforureninger 3. Beskrivelse af status for de store jordforureninger 4. Oversigt over regionens udviklingsprojekter i Pkt. 3 - Indberetning om jordforurening 2017_MKU 21 juni 2018 Side 58 af 64

322 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag VEDTÆGTSÆNDRINGER Side -58 af 61 I MOVIA BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som konsekvens af arbejdet med en ny trafikbestillingsproces, hvor kommuner og regioner bestiller kollektiv trafik hos Movia i september/oktober, skal regionsrådet behandle en ændring af Movias vedtægt, der muliggør vedtagelse af Movias budget senest d. 15. december frem for i dag d. 15. september. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at godkende ændringen af Movias vedtægt, således at datoen for den endelige vedtagelse af Movias budget rykkes fra den 15. september til den 15. december. POLITISK BEHANDLING Trafikudvalgets beslutning den 21. juni 2018: Anbefalet. Anne Ehrenreich (V), Martin Baden (A) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 14. august 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 21. august 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Line Ervolder (C), Hans Toft (C), Niels Høiby (I) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A), Erik Lund (C) og May- Britt Kattrup (I). SAGSFREMSTILLING Baggrund Da Region Hovedstaden valgte at ændre trafikbestillingstidspunktet fra maj til oktober, så der kunne blive direkte sammenhæng med vedtagelse af regionens budget, opstod et behov for at beskrive en ny proces for bestilling af trafik hos Movia for alle bestillere. Administrationen har deltaget i arbejdet med at beskrive en ny trafikbestillingsproces. En ny trafikbestillingsproces er foreløbig godkendt af Movias bestyrelse, idet bestyrelsen dermed satte et arbejde i gang, der blandt andet skulle muliggøre den nødvendige vedtægtsændring. Som konsekvens af, at alle kommuner og de to regioner i den nye trafikbestillingsproces bestiller busser og tog hos Movia i oktober måned, flyttes den endelige vedtagelse af Movias budget til senest 15. december. Dermed kan konsekvenserne af trafikbestillingerne indregnes i Movias budget. Tidligere blev Movias budget vedtaget senest 15. september, og kunne dermed indgå med endelige tal i kommuners og regioners budget. Tidspunktet for endelig godkendelse af Movias budget er fastsat i Movias vedtægt som konsekvens af en ufravigelig del af Transport-, Bygge- og Boligministeriets standardvedtægt. Efter regionernes evt. godkendelse af ændringen af Movias vedtægt, skal ændringen godkendes af økonomi- og indenrigsministeren samt Transport-, Bygnings- og Boligministeren for at vedtægtsændringen kan gennemføres (se bilag 1). Konsekvenser af vedtægtsændring Vedtægtsændringen muliggør en ny trafikbestillingsproces, hvor kommuner og regioner bestiller på samme tid og i sammenhæng med budgetvedtagelserne - samtidig med at Movia får bedre arbejdsgange og en effektiv administration i forbindelse med trafikbestillingen. Det hænger bl.a. også sammen med, at ændringer i trafikken og køreplaner fremover kun vil ske to gange om året, nemlig i juli, hvor trafikbestillingerne implementeres og i december, hvor køreplanerne tilpasses det internationale togkøreplanskift. Side 59 af 64

323 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag 4 - Side -59 af 61 Region Hovedstaden har siden 2016 (med undtagelse af 2018) fastlagt bestillingen af kollektiv trafik i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret. Den nye trafikbestillingsproces påvirker således ikke den praksis. Budgetforhandlingerne tog - hvad angår kollektiv trafik - udgangspunkt i 1. behandling af Movias budget, som fortsat vil blive behandlet af Movias bestyrelse i juni måned. Regionens endelige budget var opdateret med Movias endelige budget vedtaget d. 15. september. Fremover vil regionens endelige budget omvendt blive grundlag for Movias endelige budget som vedtages senest d. 15. december. Foreløbig skitse over økonomiprocessen i den nye trafikbestillingsproces ses i bilag 2. Movia orienterer senest den 16. december regioner og kommuner om det kommende års acontobeløb. For at sikre overensstemmelse mellem regionens vedtagne budget til trafikbestillingen (september) og acontobeløbet, der fastlægger regionens betaling (december), er anbefalingen fra samarbejdet om en ny trafikbestillingsproces, at at de eneste budgetforudsætninger, der ændres mellem Movias 1. behandling (juni) og 2. behandling af budgettet (december), er eventuelle bestillinger fra kommuner eller regioner. Priserne fra Movias 1. behandling af budgettet vil nemlig fremover danne grundlag for regionens budget og trafikbestilling. Movia agter at beskrive den nye trafikbestillingsproces i detaljer, når en evt. godkendelse af vedtægtsændringen er på plads. Administrationen anbefaler derfor, at vedtægtsændringen godkendes. KONSEKVENSER Ved godkendelse af vedtægtsændringen muliggøres en ny fælles trafikbestillingsproces for Movia, regionerne og kommunerne i Movias område. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. august 2018 og regionsrådet den 21. august DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Godkendelse af ændring af Movias vedtægt (Region Hovedstaden) 2. Foreløbig skitse over ny trafikbestillingsproces Side 60 af 64

324 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag FORTROLIG Side -60 af 61 - SALG AF MØRKHØJ BYGADE 30 Sagen er alene udsendt til regionsrådets medlemmer. FORTROLIGT

325 Punkt nr Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen Bilag FORTROLIG Side -61 af 61 - SALG AF REGIONENS SYGEHUSEJENDOM I ESBØNDERUP Sagen er alene udsendt til regionsrådets medlemmer. FORTROLIGT

326 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -1 af 3 Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Att.: Regionsrådet Høring af regionsrådet (regionens sagsnr ) 27. august 2018 Region Hovedstaden har den 9. juli 2018 sendt en klage over en afgørelse om aktindsigt til Ankestyrelsen. J.nr Ankestyrelsen fører tilsynet med regionerne. Det følger af regionslovens Ankestyrelsen 7998 Statsservice Ankestyrelsen skal i den anledning anmode regionsrådet i Region Hovedstaden om en redegørelse. Vi henviser til det, vi har skrevet nedenfor. Sagens baggrund Det fremgår af sagen, at journalist Hans Drachmann den 30. januar 2018 har anmodet Region Sjælland og Region Hovedstaden om aktindsigt i nogle konkrete oplysninger vedrørende Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden har den 9. marts 2018 sendt en afgørelse om aktindsigt til journalisten. Tel ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: Åbningstid: man-fre kl I afgørelsen er det anført, at der er tale om et samlet svar fra Region Hovedstaden og Region Sjælland på aktindsigtsanmodningen af 30. januar Af klagevejledningen fremgår det, at hvis journalisten ønsker at klage over afgørelserne, skal dette meddeles til Region Hovedstaden og Region Sjælland. Regionerne vil i så fald revurdere afgørelserne, og hvis afgørelserne fastholdes videresende klagen til Ankestyrelsen. Afgørelsen er afsendt fra mailadressen center-for-it-medico-ogtelefoni@regionh.dk. Direktionssekretariatet i Region Hovedstaden står som afsender nederst i afgørelsen. Det fremgår ikke i øvrigt, hvem der er afsender af afgørelsen.

327 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -2 af 3 Det fremgår af sagen, at journalisten den 15. marts 2018 har sendt en klage over afgørelsen om aktindsigt af 9. marts 2018 til Region Hovedstaden. Af klagen fremgår, at idet Region Hovedstaden har svaret på begge regioners vegne, angår klagen begge svar. Region Hovedstaden har den 17. april 2018 orienteret journalisten om, at regionen er i gang med at foretage en revurdering af afgørelsen. Region Hovedstaden har den 15. juni 2018 revurdereret afgørelsen om aktindsigt af 9. marts Regionen har sendt sagen til Ankestyrelsen den 9. juli Ankestyrelsen anmoder om en redegørelse Det fremgår Forvaltningsret af Niels Fenger, 1. udgave 2018, side 142 f., at det må antages, at delegation til og fra en region som udgangspunkt kræver lovhjemmel, idet regionerne ikke indgår i et almindeligt hierarki, og at regionerne derfor ikke har en fælles overordnet myndighed. Hertil kommer, at der skal være hjemmel i lovgivningen for, at en region kan udføre en opgave for en anden region. Af forvaltningsloven 32 b fremgår det, at i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Ankestyrelsen skal anmode regionsrådet i Region Hovedstaden om en redegørelse med henblik på Ankestyrelsens overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at rejse en sag i medfør af den kommunale styrelseslov, jf. regionslovens 31. Regionsrådet i Region Hovedstaden bedes herunder redegøre nærmere for, hvorledes Region Hovedstaden og Region Sjælland har samarbejdet om sagen, herunder om et samlet svar i sagen. Regionsrådet bedes desuden forholde sig til, at det ikke af afgørelsen fremgår, hvilken medarbejder der har afsendt afgørelsen. Vi skal desuden bede regionsrådet om at komme ind på sagsbehandlingstiden i den konkrete sag. Vi henviser til sagsbehandlingsfristerne i offentlighedslovens 36, stk. 2, og 37, stk. 2, jf. 38, stk. 1. Vi beder om at modtage redegørelsen senest den 1. oktober

328 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -3 af 3 Vi har i dag ligeledes anmodet regionsrådet i Region Sjælland om en udtalelse til sagen. Vi sender en kopi af dette brev og regionsrådets udtalelse til journalist Hans Drachmann. Venlig hilsen Cecilie Smistrup 3

329 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -1 af 8 FRA REGIONSRÅDET TIL ANKESTYRELSEN Regionsrådets redegørelse i anledning af Ankestyrelsens høring af 27. august 2018 I. Baggrunden for Ankestyrelsens høring af 27. august 2018 II. Indholdet af Ankestyrelsens høring af 27. august 2018 III. Svar på Ankestyrelsens høring af 27. august 2018 IV. Resumé V. Konklusion regionsrådets svar til Ankestyrelsen I. Baggrunden for Ankestyrelsens høring af 27. august 2018 Det fremgår af Ankestyrelsens høringsbrev af 27. august 2018, at styrelsen retter henvendelse til regionsrådet i Region Hovedstaden i anledning af en klage af 15. marts 2018 fra journalist Hans Drachmann (HD). Klagen vedrører regionens afgørelse om aktindsigt af 9. marts 2018 i anledning af HDs anmodning om aktindsigt af 30. januar Afgørelsen var ikke underskrevet. Region Hovedstaden betegner afgørelsen af 9. marts 2018, i hvilken der er foretaget udeladelse af oplysninger af hensyn til både personlige forhold og forretningsforhold, som en fælles afgørelse fra hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland i anledning af HDs anmodninger om aktindsigt sendt til begge regioner.

330 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -2 af 8 Det fremgår videre af Region Hovedstadens afgørelse af 9. marts 2018, at en eventuel klage skal sendes til både Region Hovedstaden og Region Sjælland, der så vil anlægge en samlet vurdering af klagen. I sin klage af 15. marts 2018 klager HD over, dels at der i Region Hovedstadens afgørelse er taget for vidtgående hensyn til personlige forhold og forretningsforhold, dels at Region Hovedstaden har svaret på vegne af Region Sjælland. Det bemærkes, at Ankestyrelsen i sin høring ikke omtaler HDs genfremsendelse den 6. juli 2018 af sin klage af 15. marts I genfremsendelsen af 6. juli 2018 fremkommer HD med nye klagepunkter. HDs klage af 6. juli 2018 fremsendes i anledning af Region Hovedstadens svar af 15. juni 2018 på HDs klage af 15. marts I Region Hovedstadens svar af 15. juni 2018 oplyser regionen, at man nu har revurderet sit svar af 9. marts 2018 til HD, og nu under henvisning til svaret på et politikerspørgsmål finder at kunne give aktindsigt i alle de ønskede oplysninger. I sin klage af 6. juli 2018 klager HD over hhv. sagsbehandlingstiden i Region Hovedstaden samt det forhold, at regionen med sin afgørelse af 15. juni 2018 har undladt at sende den del af HDs klage af 15. marts 2018, som ikke er besvaret med regionens afgørelse af 15. juni 2018, videre til behandling i Ankestyrelsen trods HDs specifikke anmodning om dette. Region Hovedstaden har den 9. juli 2018 videresendt begge klager til Ankestyrelsen. Der resterer herefter følgende klagepunkter, som HD endnu ikke har fået svar på: a) Region Hovedstadens overskridelse af offentlighedslovens regler om tidsfrister for færdigbehandling af hhv. anmodninger om aktindsigt og klager over afgørelser om aktindsigt. b) Det forhold, at Region Hovedstaden besvarer HDs anmodning om aktindsigter til begge regioner på vegne af Region Sjælland. Side 2

331 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -3 af 8 Det bemærkes ad litra b), at Region Sjælland med afgørelse af 23. februar 2018 selvstændigt har besvaret pkt. 1 af 5 i HDs anmodning om aktindsigt af 30. januar 2018 til begge regioner. I Region Sjællands afgørelse henvises der derimod fsva. pkt. 1-4 i anmodningen om aktindsigt til Region Hovedstaden, som qua en samarbejdsaftale imellem de 2 regioner initialt har afholdt udgifter af den art, som HD beder om oplysninger om. II. Indholdet af Ankestyrelsens høring af 27. august 2018 Ankestyrelsen anmoder i sit høringsbrev af 27. august 2018 regionsrådet om følgende: 1. En redegørelse for, hvordan Region Hovedstaden og Region Sjælland har samarbejdet om sagen, herunder om et samlet svar i sagen. 2. En stillingtagen til det forhold, at det ikke fremgår af Region Hovedstadens afgørelse af 9. marts 2018, hvilken medarbejder der har afsendt afgørelsen. 3. En stillingtagen til sagsbehandlingstiden i den konkrete sag. Ankestyrelsen vil tage udgangspunkt i regionsrådets redegørelse i forbindelse med styrelsens overvejelser om, hvorvidt der måtte være anledning til at rejse tilsynssag imod Region Hovedstaden for manglende overholdelse af lovgivningen. Ankestyrelsen har bedt om at måtte modtage svar fra regionsrådet senest den 1. oktober III. Svar på Ankestyrelsens høring af 27. august Ad pkt. II.1: Region Hovedstaden har med sit svar af 9. marts 2018 ikke haft til hensigt at træffe afgørelse på vegne af Region Sjælland, men har alene villet lade sit svar være en naturlig følge på Region Sjællands henvisning i sin afgørelse af 23. februar 2018 til en besvarelse v/ Region Hovedstaden. Dette underbygges af det forhold, at det af klagevejledningen i Region Hovedstadens afgørelse fremgår, at en eventuel klage skal sendes til både Region Side 3

332 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -4 af 8 Sjælland og Region Hovedstaden, hvorefter begge regioner vil revurdere afgørelserne. Når HD derfor alene sender sin klage over regionernes to afgørelser i sagen til Region Hovedstaden, er dette dermed ikke i overensstemmelse med den af Region Hovedstaden meddelte klagevejledning. Oplysningen i Region Hovedstadens afgørelse om, at der er tale om en fælles afgørelse, kan således betegnes som en skriftlig fortalelse. En bedre formulering ville have været, at der er tale om, at Region Hovedstaden træffer afgørelse i relation til sin del af HDs anmodning om aktindsigt som forudsat af Region Sjælland i denne regions afgørelse. delkonklusion Region Hovedstaden har med sit svar af 9. marts 2018 ikke haft til hensigt at træffe afgørelse på vegne af Region Sjælland. Region Hovedstaden har alene villet lade sit svar være en naturlig følge på Region Sjællands henvisning i sin afgørelse af 23. februar 2018 til en besvarelse v/ Region Hovedstaden af de dele af anmodningen om aktindsigt, som Region Hovedstaden er kompetent til at svare på. Region Hovedstaden har på det pågældende tidspunkt endvidere været enig med Region Sjælland i dennes afvisning af HDs ønske om aktindsigt i interne dokumenter og korrespondance vedr. de overordnede indledende analyser af markedet for elektroniske patientjournalløsninger. Region Hovedstaden har derfor på det pågældende tidspunkt ikke fundet det formålstjenligt for modtageren af afgørelsen om aktindsigt, såfremt Region Hovedstaden traf afgørelse og fremsendte dokumenter vedr. det samme spørgsmål. Region Hovedstaden er enig i, at der i det foreliggende tilfælde ikke har kunnet træffes en fælles afgørelse for både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det bemærkes i denne forbindelse, at det af 3, stk. 2, i de to regioners Samarbejdsaftale om drift, vedligeholdelse og udvikling af Sundhedsplatformen, som vedhæftes, fremgår, at hver af regionerne repræsenterer sig selv i forhold til andre myndigheder. Side 4

333 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -5 af 8 Region Hovedstaden vil adressere dette aspekt i forbindelse med iværksættelse af en fornyet orientering af regionens administration om offentlighedslovens regler om aktindsigt. - Ad pkt. II.2: Det fremgår af forvaltningsloven ( 32 b), at en myndigheds dokumenter, hvorved der træffes en afgørelse, skal være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Region Hovedstadens afgørelse af 9. marts 2018 er ved en fejl ikke forsynet med en personlig underskrift. Der er tale om en enkeltstående fejl. Den pågældende enhed i Region Hovedstaden har dog for en sikkerheds skyld efterfølgende specificeret de korrekte sagsbehandlingsprocedurer for det administrative arbejde i enheden. delkonklusion Der har i den konkrete sag været tale om manglende overholdelse af forvaltningslovens regler om identifikation, hvilket ikke kan accepteres. Region Hovedstaden vil i denne anledning snarest iværksætte orientering af regionens administration om forvaltningslovens regler om identifikation. - Ad pkt. II.3: Det følger af offentlighedsloven ( 36, stk. 2), at en anmodning om aktindsigt skal behandles så hurtigt som muligt af den modtagende myndighed, og at en anmodning om aktindsigt som udgangspunkt skal færdigbehandles inden forløbet af 7 dage efter modtagelsen af anmodningen. Ved overskridelse af fristen skal den, der har anmodet om aktindsigt, underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Det følger videre af offentlighedsloven ( 37, stk. 2, og 38, stk. 1), at også en klage over en afgørelse om aktindsigt skal behandles så hurtigt som muligt af den modtagende myndighed, og at klagen, hvis myndigheden ønsker at fastholde sin afgørelse, skal videresendes til klageinstansen (i det foreliggende Side 5

334 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -6 af 8 tilfælde Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed) inden forløbet af 7 dage efter myndighedens modtagelse af klagen. Region Hovedstaden besvarer først HDs anmodning om aktindsigt af 30. januar 2018 den 9. marts I mellemtiden har HD ved mail af 5. marts 2018 efterspurgt en afgørelse på sin anmodning af 30. januar 2018, og Region Hovedstaden har ved mail af 6. marts 2018 beklaget, at HD endnu ikke har modtaget svar, og stillet HD i udsigt, at han vil modtage svar i løbet af den pågældende uge. Region Hovedstaden træffer herefter afgørelse i sagen den 9. marts Region Hovedstadens manglende orientering af HD i februar måned 2018 om årsagen til overskridelse af svarfristen samt om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet, er et udtryk for manglende efterlevelse af reglerne i offentlighedsloven. Den 15. marts 2018 fremsender HD en klage over afgørelsen til Region Hovedstaden. Det forhold, at Region Hovedstaden først den 15. juni 2018 sender HD et svar på dennes klage af 15. marts 2018 ganske vist med en orientering til HD af 17. april 2018 om, at Region Hovedstaden endnu ikke har afsluttet behandlingen af klagen er et udtryk for manglende efterlevelse af reglerne i offentlighedsloven, som også i relation til den gældende remonstrationsordning indeholder et udgangspunkt om en 7-dagesfrist for en færdigbehandling af klagesagen. Den 6. juli 2018 genfremsender HD sin klage af 15. marts 2018 til Region Hovedstaden med tilføjelse af nye klagepunkter. Region Hovedstaden har videresendt de to klager til Ankestyrelsen den 9. juli delkonklusion Der har i den konkrete sag været tale om overskridelser af offentlighedslovens fristregler, hvilket ikke kan accepteres. Side 6

335 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -7 af 8 Region Hovedstaden vil i denne anledning snarest iværksætte en fornyet orientering af regionens administration om offentlighedslovens regler om aktindsigt. IV. Resumé I anledning af en klage over en afgørelse fra Region Hovedstaden om aktindsigt i oplysninger vedr. Sundhedsplatformen fra Region Hovedstaden (CIMT) har Ankestyrelsen den 27. august 2018 bedt om senest den 1. oktober 2018 at måtte modtage følgende fra regionsrådet: 1. En redegørelse for, hvordan Region Hovedstaden og Region Sjælland har samarbejdet om den pågældende aktindsigtssag, herunder om et samlet svar i sagen. 2. En stillingtagen til det forhold, at det ikke fremgår af Region Hovedstadens afgørelse af 9. marts 2018, hvilken medarbejder der har afsendt afgørelsen. 3. En stillingtagen til sagsbehandlingstiden i den konkrete sag. Ankestyrelsen vil tage udgangspunkt i regionsrådets redegørelse i forbindelse med styrelsens overvejelser om, hvorvidt der måtte være anledning til at rejse tilsynssag imod Region Hovedstaden for manglende overholdelse af lovgivningen. V. Konklusion forslag til regionsrådets svar til Ankestyrelsen Det foreslås, at Ankestyrelsen - sammen med nærværende udførlige redegørelse - meddeles følgende svar på sin høring af 27. august 2018: - Ad pkt. 1: Region Hovedstaden er enig med Ankestyrelsen i, at Region Hovedstaden i det foreliggende tilfælde ikke har kunnet træffe en fælles afgørelse for både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Region Hovedstaden således med sit svar af 9. marts 2018 heller ikke haft til hensigt at træffe afgørelse på vegne af Region Sjælland, men har alene villet lade sit svar være en naturlig følge på Region Sjællands henvisning i sin afgørelse af 23. februar 2018 til en besvarelse v/ Region Hovedstaden af de dele af anmodningen om aktindsigt, som Region Hovedstaden har mulighed for at svare på. Det bemærkes i denne forbindelse, at det af 3, stk. 2, i de to regioners Samarbejdsaftale om drift, vedligeholdelse og udvikling af Sundhedsplatformen fra 2017, som vedhæftes, fremgår, at hver af regionerne repræsenterer sig selv i forhold til andre myndigheder. Side 7

336 Punkt nr Redegørelse fra regionsrådet til Ankestyrelsen om behandling af sag om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -8 af 8 Regionsrådet beklager sagsbehandlingsfejlen, og Region Hovedstaden vil adressere aspektet i forbindelse med iværksættelse af en fornyet orientering af regionens administration om offentlighedslovens regler om aktindsigt. - Ad pkt. 2 og 3: De gældende regler om underskrift af afgørelser og besvarelse eller orientering af anmodere om aktindsigt om forsinkelser af besvarelser på deres anmodninger er overtrådt, hvilket regionsrådet beklager. Region Hovedstaden vil i denne anledning iværksætte fornøden orientering af regionens administration om relevante forvaltningsretlige krav. Side 8

337 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Psykiatrisk center Bilag 1 - Side -1 af 2 Gribskov PC Nordsjælland Helsingør Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Nord Hillerød Hørsholm Allerød Frederikssund Rudersdal Midt Psykoterapeutisk Center Stolpegård Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte PC Ballerup Ballerup Herlev Gladsaxe Byen Albertslund Glostrup Rødovre PC Amager PC Sct. Hans Høje-Taastrup Brøndby Glostrup Valby Hvidovre Vesterbro Amager Øst PC Glostrup og Hvidovre Ishøj Vallensbæk Hvidovre Amager Vest Tårnby Syd Dragør Bornholm Byen Bornholm PC København PC Bornholm Brønshøj- Husum Bispebjerg Østerbro Bornholm Vanløse Nørrebro Frederiksberg Indre by

338 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Akutmodtagelse Bilag 1 - Side -2 af 2 Akutklinik, hospital Akutklinik, sundhedshus Traumecenter Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Nord Nordsjællands Hospital Hillerød Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Herlev og Gentofte Hospital Midt Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Herlev Gladsaxe Gentofte Ballerup Herlev Byen Rigshospitalet (Glostrup) Høje-Taastrup Ishøj Albertslund Vallensbæk Glostrup Rødovre Brøndby Glostrup Hvidovre Vesterbro Valby Hvidovre Amager Vest Amager Øst Amager og Hvidovre Hospital Amager Tårnby Syd Dragør Bornholm Byen Bornholm Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Bornholm Brønshøj- Husum Rigshospitalet (Blegdamsvej) Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Bispebjerg Østerbro Blegdamsvej Indre by

339 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -1 af 10 Side 1

340 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -2 af 10

341 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -3 af 10

342 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -4 af 10

343 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -5 af 10

344 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -6 af 10

345 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -7 af 10

346 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -8 af 10

347 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -9 af 10

348 Punkt nr Principper for ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -10 af 10

349 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte Journal-nr.: Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital fra efteråret 2022, skal der ske en tilpasning af de nuværende optageområder. Der er mange hensyn, der skal tages i betragtning, når optageområderne skal fastsættes. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at lave en tilstrækkelig grundig analyse af optageområderne. Nedenstående er derfor kun et eksempel på, hvordan optageområderne kan fastlægges. Det må i den nærmere analyse afklares præcist, hvilke optageområder inden for obstetrik og pædiatri, der bør høre til hvilket hospital, og sammenhængen til gynækologi bør også afklares, idet gynækologi, obstetrik og pædiatri i dag følges ad. Det vurderes fagligt vigtigt, at i hvert fald pædiatri og obstetrik følges ad. Aktuelt adskiller optageområdefordelingen sig inden for gynækologi, obstetrik og pædiatri fra den øvrige optageområdefordeling på hospitalerne. Sådan vil det også være fremadrettet, da det planlægningsmæssigt ikke lader sig gøre at have helt ens optageområder på tværs af alle specialer, men det vil være hensigtsmæssigt at skele til de øvrige optageområder, så fordelingen inden for gynækologi, obstetrik og pædiatri ikke adskiller sig mere end nødvendigt fra de øvrige optageområder, så der i videst mulig udstrækning sikres et samlet populationsansvar. Tabel 1 viser fordelingen af borgere i eksempel på nyt optageområde i henholdsvis 2023 og De nye optageområder sammenholdes med antallet af borgere i de nuværende kvinde-barn optageområder. Tabel 1: Antal borgere i eksempel på nye optagerområder Antal borgere i eksempel på nyt optageområde - prognose Antal borgere i nuværende optageområder Hvidovre Hospital Herlev Hospital Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital I alt

350 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 1 - Side -2 af 6 Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Side 2

351 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 1 - Side -3 af 6 Forskellen mellem de nuværende optageområder og ovenstående eksempel fremgår af følgende tabel: Tabel 2: Eksempel på nye optageområder samt nuværende optageområder Eksempel på optageområde Nuværende optageområde Høje-Taastrup Ishøj Vallensbæk Brøndby Hvidovre Valby Vesterbro Amager Øst Tårnby Dragør Albertslund Glostrup Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Brønshøj-Husum Vanløse Furesø Lyngby-Taarbæk Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Rudersdal Hvidovre Hospital Høje-Taastrup Ishøj Vallensbæk Brøndby Hvidovre Valby Vesterbro Amager Øst Tårnby Dragør Albertslund Glostrup Amager Vest Herlev Hospital Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Brønshøj-Husum Vanløse Frederiksberg Bispebjerg Nordsjællands Hospital Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Rudersdal Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Side 3

352 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 1 - Side -4 af 6 Egedal Allerød Frederikssund Østerbro Indre By Amager Vest Bispebjerg Hospital Bispebjerg Nørrebro Frederiksberg Bornholm Egedal Allerød Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Rigshospitalet Østerbro Indre By Nørrebro Bornholm Bornholm Tabel 3: Prognose for antal fødsler pr. fødested samt faktiske antal i 2017 Antal fødsler (hvor højtspecialiserede fødsler er visiteret til Rigshospitalet) - prognose Faktiske antal fødsler - nuværende optageområder s Hvidovre Hospital Herlev Hospital Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital I alt Med ovenstående optageområder får Bispebjerg Hospital lidt for mange fødsler ift. de forudsatte fødsler. Dette er dog udelukkende et eksempel, hvor det ikke har været muligt at ramme de præcise størrelser. Endvidere vil der i lighed med i dag være mulighed for, at den centrale visitation for fødsler omfordeler fødsler, så det svarer til den aftalte fordeling mellem fødestederne. I dette eksempel på planområder får Bispebjerg Hospital et optageområde på ca borgere i Bispebjerg Hospital vurderer, at der ideelt set er behov for et Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Side 4

353 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 1 - Side -5 af 6 optageområde på min for at understøtte en pædiatrisk afdeling. Modsat vil så stort et optageområde medføre for stor en obstetrisk aktivitet. Dette er blandt de dilemmaer, der er undersøges nærmere forinden de endelige optageområder fastlægges. Med udgangspunkt i eksemplet vil Bispebjerg Hospitals optageområde bestå af Bispebjerg, Frederiksberg og Nørrebro. Bispebjerg og Frederiksberg hører i dag til Herlevs optageområde og Nørrebro hører til Rigshospitalet. Der lægges i eksemplet også op til en flytning af Lyngby-Taarbæk og Furesø kommuner fra Nordsjællands Hospital til Herlev Hospitals optageområde. Disse to kommuner hører i dag i forvejen til akut-optageområderne for Herlev Hospital, hvilket vil give øget mulighed for et populationsansvar. Tabel 4: Prognose: Stigning i antallet af fødsler i kommuner i Region Hovedstaden Kommuner/områder i nuværende planområder Stigning Byen Østerbro 23% Indre By 20% Nørrebro 9% Bornholm Bornholm 1% Planområde Midt Bispebjerg 9% Frederiksberg 20% Ballerup 15% Brønshøj-Husum 24% Gentofte 16% Gladsaxe 19% Herlev 24% Rødovre 19% Vanløse 14% Planområde Nord Lyngby-Taarbæk 18% Furesø 21% Allerød 18% Egedal 18% Fredensborg 13% Frederikssund 16% Gribskov 12% Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Side 5

354 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 1 - Side -6 af 6 Halsnæs 11% Helsingør 18% Hillerød 20% Hørsholm 19% Rudersdal 17% Optageområde Syd Amager Vest 40% Glostrup 17% Amager Øst 25% Albertslund 13% Brøndby 19% Dragør 17% Hvidovre 20% Høje-Taastrup 19% Ishøj 16% Tårnby 20% Valby 23% Vallensbæk 17% Vesterbro/Kongens Enghave 29% Hovedtotal 20% Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående tabel viser den forventede udvikling i antallet af fødsler på kommuneniveau i Region Hovedstaden. Tabellen bygger på data fra Danmarks Statistik. Tabellen bygger på antallet af 0-årige i kommunerne. Den prognose, som administrationen har brugt i fødeanalyse II, tager højde for flere faktorer end Danmark Statistiks fremskrivning. Derfor er de to fremskrivningen ikke fuldstændig ens. Administrationens fremskrivning er foretaget på regionsniveau og ikke på kommuneniveau. Hvis det besluttes, at der skal oprettes et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil forslag til nye optageområder blive politisk forelagt sundhedsudvalg, forretningsudvalg og regionsråd. Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Side 6

355 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -1 af 22 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Gentofte Hospital, Opgang 10B, lokale 5, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup MEDLEMMER Christoffer Buster Reinhardt Leila Lindén Annie Hagel Christine Dal Finn Rudaizky Jesper Clausson Karin Friis Bach Karoline Vind Lars Gaardhøj Line Ervolder Niels Høiby Formand Næstformand Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Side 1 af 43

356 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -2 af BESLUTNING: ETABLERING AF KVINDE-BARN CENTER PÅ BISPEBJERG HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Af konstitueringsaftalen fra november 2017 fremgår det, at regionsrådet bakker op om, at der skal åbnes en ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvis der er fagligt belæg for det. En eventuel ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital vil skulle indgå i en revideret hospitalsplan for regionens hospitalsvæsen. Denne sag uddyber sagen om øget kapacitet på fødeområdet, som sundhedsudvalget drøftede på sit møde den 19. marts Udvalget ønskede svar på en række spørgsmål om konsekvenserne ved etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg forinden stillingstagen. Desuden besvares med sagen udvalgets konkrete spørgsmål, se bilag 1. Med sagen lægges der op til en principbeslutning om, hvorvidt der skal etableres et kvindebarn-center på Bispebjerg Hospital. Der vil efterfølgende blive forelagt en sag med en mere detaljeret plan for de fremtidige optageområder for obstetrik, pædiatri, inkl. neonatologi, og gynækologi. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: At godkende, at der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, der kan stå klar i efteråret Kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital skal indeholde: Fødeafdeling (obstetrisk afdeling) med plads til fødsler/årligt, Børneafdeling (pædiatrisk afdeling) og neonatologiske senge, Funktion for kvindesygdomme (gynækologisk funktion). POLITISK BEHANDLING Sagen blev drøftet og udskudt til behandling på næste møde i sundhedsudvalget den 23. maj Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Formålet med etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital er at fremtidssikre hospitalsstrukturen i Region Hovedstaden samt øge kapaciteten på det obstetriske område, da der forventes en betydelig stigning i antallet af fødsler i de kommende år svarende til 22 %, dvs ekstra fødsler årligt, i I forbindelse med hospitalsbyggeriet på Bispebjerg Hospital er de fysiske rammer til stede, og de afledte fysiske justeringer kan håndteres inden for rammerne af kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg. Rammen for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden Region Hovedstadens hospitaler er organiseret i fire optageområder (også kaldet planlægningsområder), hvor der er ét akuthospital i hvert planlægningsområde - Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital. Opdelingen i planlægningsområder sikrer, at borgere kan blive behandlet for de mest almindeligt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl og giver samtidig hospitalerne den nødvendige befolkningsmæssige tyngde i forhold til diagnostik og behandling af patienterne på højt fagligt niveau. Med et akuthospital i hvert planlægningsområde løfter hvert akuthospital i vid udstrækning populationsansvaret. Med populationsansvar menes sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger i tæt samarbejde med kommuner og almen praksis for befolkningen i det pågældende planlægningsområde. Hvert akuthospital har således til opgave at holde befolkningen rask. Fremskrivninger peger på, at der bliver stadigt flere borgere i Region Hovedstaden, særligt i planlægningsområde Byen og Syd, og dermed bliver det særligt vigtigt med ligeværdige og solide akuthospitaler i hvert planlægningsområde. Det vil også være med til at sikre, at patienter i højere grad får samme mulighed for et sammenhængende patientforløb. Og endelig giver det et bedre grundlag for et godt tværsektoriel samarbejde med de kommuner og almen praksis, der ligger inden for Side 17 af 43

357 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -3 af 22 planlægningsområdet, og hvor der allerede er et etableret samarbejde. Rigshospitalet er både landets og regionens højtspecialiserede hospital, men varetager fortsat hovedfunktioner på en række områder, herunder på kvinde-barn områder. Rigshospitalet har et generelt ønske om, at tyngden på hospitalet i stadigt stigende omfang er på den specialiserede behandling, hvilket også er i tråd med hospitalsplanen. Når der planlægges ændringer i hospitalsstrukturen, sker det derfor med afsæt heri. Fødesteder i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er der fem fødesteder - Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og et mindre fødested på Bornholms Hospital. Kvindebarn området omfatter gynækologi-obstetrik og pædiatri og varetages som udgangspunkt ved akuthospitalerne i hvert af de fire planlægningsområder. Dog varetager Rigshospitalet hovedfunktioner på dette område for dele af planlægningsområde Byen, da Bispebjerg Hospital i dag ikke råder over disse specialer. Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan stå klar i efteråret 2022 og skal indeholde: Fødeafdeling (obstetrisk afdeling) med plads til fødsler/årligt, Børneafdeling (pædiatrisk afdeling) og neonatologiske senge, Funktion for kvindesygdomme (gynækologisk funktion) i samarbejde med Rigshospitalet. Formålet hermed er at sikre, at hvert akuthospital kan løfte populationsansvaret for sine borgere og sikre et tæt tværsektorielt samarbejde til almen praksis og kommuner. Det er et krav fra Sundhedsstyrelsens side, at hospitaler med et fødested ligeledes har adgang til pædiatri med kompetence i neonatologi. Få fødesteder i Danmark har ikke adgang til pædiatri og neonatologi. Det drejer sig om Horsens Sygehus og Thy/Mors sygehus, der dog begge er betydeligt mindre hospitaler end Bispebjerg. Horsens har ca fødsler/år og Thy/Mors 550 fødsler/år. I et regionalt perspektiv vil et fødested med en volumen på fødsler/år blive den mindste fødeafdeling, men i et nationalt perspektiv vil et fødested af denne størrelse placere sig mellem nr. 6 og 8 blandt landets 20 fødeafdelinger. Det vil således være en fødeafdeling af en betydelig størrelse. Den optimale størrelse for et fødested kendes ikke. Der er formentlig en sammenhæng mellem høj kvalitet og et fødested af en vis størrelse. Det vides ikke, om et fødested kan blive for stort, men nogle peger på, at et meget stort fødested kan give rekrutteringsvanskeligheder og et vanskeligt arbejdsmiljø, særligt i forhold til jordemødre. Et alternativ til et nyt fødested på Bispebjerg Hospital er en udbygning af kapaciteten på de nuværende fødesteder. De nuværende fødesteder vurderer, at de har mulighed for at rumme det stigende antal fødsler i eget optageområde ved at udvide kapaciteten i takt med det stigende antal fødsler både som en midlertidig eller en permanent kapacitetsudvidelse som led i de igangværende kvalitetsfondsbyggerier. Der vil dog være behov for ændringer i såvel de eksisterende fysiske rammer som i de nuværende fødesteder. Optageområder Hvis der etableres et nyt fødested på Bispebjerg Hospital, vil optageområderne skulle tilpasses. I dag følges optageområderne på pædiatri, gynækologi og obstetrik på hovedfunktionsniveau ad. Det er hensigtsmæssigt, at især pædiatri og obstetrik følges ad, så familier kan få deres børn, og børnene kan blive behandlet på samme akuthospital i nærområdet. Det er også hensigtsmæssigt, at kvinder kan blive vurderet og behandlet for nogle af de almindeligt forekommende kvindesygdomme på samme hospital. Samtidig skal der i planlægningen af fordelingen af sygdomsområder og planlægningsområder indgå, at der er modsatrettede hensyn inden for specialerne. Der forventes en betydelig vækst inden for det obstetriske område og også en vækst på det pædiatriske område, mens der på det gynækologiske område ikke forventes samme vækst i aktiviteten. Side 18 af 43

358 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -4 af 22 Der er behov for en nærmere analyse af, præcis hvilke sygdomsområder og planlægningsområder der hensigtsmæssigt bør være på Bispebjerg Hospital. Det kræver et grundigt forarbejde, som ikke har kunnet gennemføres endnu. Administrationen vil gennemføre analysen i tæt samarbejde med hospitalerne. Der er dog på nuværende tidspunkt nogle forskellige overvejelser om, hvordan det kunne gøres. - En overvejelse er, at Bispebjerg Hospital overtager de dele af planområde Byen for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik, som Rigshospitalet har aktuelt. Det vil betyde, at Rigshospitalet ikke har eget optageområde, men varetager patienter, som aktivt vælger Rigshospitalet ved at bruge det frie sygehusvalg. Ved den løsning styrkes desuden Rigshospitalet specialiserede profil, og det må bemærkes, at der med stigningen i fødsler og børn også vil blive behov for mere specialiseret behandling. - En anden overvejelse er, om yderligere dele af planområde Byen end Rigshospitalets del også bør indgå som del af Bispebjerg Hospitals optageområde for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik som følge af den tætte geografiske placering. I dag hører Frederiksberg og resten af Byen til Herlev Hospitals optageområde. I dette tilfælde vil Herlev Hospital evt. i et vist omfang skulle overtage optageområder fra andre hospitaler. - En tredje overvejelse er, at Rigshospitalet bevarer en del af planområde Byen for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik. Det vil betyde, at driften af fødsler på hovedfunktionsniveau bliver mere sikker end hvis det alene er fritvalgspatienter, men det må overvejes nøje, hvordan det kan planlægges i lyset af den korte afstand mellem Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Befolkningstætheden i området kunne dog tale for, at det kan være en mulighed. - En fjerde overvejelse er, at Rigshospitalet skal have et optageområde for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik svarende til indre by samt de dele af Amager, der hører under Københavns Kommune. Dette er i dag dele af Hvidovre Hospitals optageområde. Dette kan overvejes, da der forventes at ske en betydelig vækst i Planområde Syd, som hører til Hvidovre Hospital, samtidig med at der er forholdsvist kort afstand til Rigshospitalet. Den Centrale Visitation for Fødsler (CVF) er med at sikre en optimal fordeling af gravide mellem de fire store fødesteder efter faglige kriterier, optageområder, kapacitet og frit valg. Det vil den også skulle fremadrettet. Den Centrale Visitation sikrer fordelingen af fødsler mellem hospitalerne, der i dag er 32 % til Amager og Hvidovre Hospital, 25 % til Rigshospitalet, 25 % til Herlev og Gentofte Hospital samt 18 % til Nordsjællands Hospital. Der er stor tilfredshed med den Centrale Visitation for Fødsler, der har skabt bedre samarbejde på tværs mellem fødestederne i forhold til fordeling, antallet af klager er faldet, og flere gravide gives frit valg. Hvis der oprettes et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital skal den procentvise fordeling af fødsler, der reguleres dels via optageområder dels via den Centrale Visitation for Fødsler, tilpasses afhængigt af, hvordan det besluttes, at fordelingen mellem hospitalerne bør være. Konsekvenser på det obstetriske område Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital vil skulle håndtere fødsler årligt på hovedfunktionsniveau. Rigshospitalet Rigshospitalet vil tage sig af de højtspecialiserede fødsler. Hertil kommer fødsler på regionsfunktion fra Bispebjergs optageområde. De højtspecialiserede fødsler udgør i dag ca. 900 fødsler ud af i alt fødsler årligt på Rigshospitalet. Hvis Rigshospitalet fremadrettet ikke skal have eget optageområde, vil der foruden de specialiserede fødsler være plads til at imødekomme flere af de gravide, der via det frie sygehusvalg ønsker at føde på Rigshospitalet. Dette kan reguleres via den Centrale Visitiation for Fødsler. Rigshospitalet mener, at det er muligt at sikre tilstrækkeligt med fødsler, selvom Rigshospitalet ikke har eget optageområde, da mange gravide gerne vil have mulighed for at føde på Rigshospitalet. Det må dog undersøges nærmere, hvorvidt det er realistisk, at Righospitalet kan have ca fødsler ved, at kvinderne benytter det frie sygehusvalg, eller om Rigshospitalet skal bevare en del af Byen som sit optageområde. Side 19 af 43

359 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -5 af 22 De øvrige fødesteder Kvinde-barn-centeret på Bispebjerg kan stå færdigt i efteråret Der forventes en betydelig stigning i antallet af fødsler frem til 2022 svarende til en stigning på 14 %. Herefter forventes en yderligere stigning fra 2022 til 2030 på 7 %. De nuværende fødesteder skal udvide kapaciteten i takt med det stigende antal fødsler, herunder ansætte ekstra personale fremtil kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital. En del af dette personale vil kunne flyttes til Bispebjerg Hospital, når kvinde-barn centeret står klar i Med den forventede stigning i antallet af fødsler vil ingen af de nuværende fødesteder blive mindre, end de er i dag, selvom der etableres et kvindebarn-center på Bispebjerg Hospital. Frem mod 2030 vil alle fødesteder vil blive lidt større end i dag. Eneste undtagelse herfor er Rigshospitalet, som med ændringen vil få en mere specialiseret profil, i tråd med hospitalers strategi. Det kan få betydning for Herlev Hospital, hvis det vælges, at planområde Byen flyttes til Bispebjerg Hospital, ligesom det kan få betydning for Hvidovre Hospital, hvis det vælges, at dele af Amager i Københavns Kommune flyttes til Bispebjerg. Det må iøvrigt afklares, hvorvidt planområderne skal justeres også ift. de øvrige hospitaler. Konsekvenser på det pædiatriske og neonatologiske område Det forventede stigende antal børn vil også medføre et stigende behov for neonatale og pædiatriske ydelser. Aktiviteten på det pædiatriske område må forventes at stige i takt med antallet af fødsler med en kort forsinkelse, da størsteparten af den pædiatriske aktivitet ligger i barnets første leveår. Fremskrivninger for Region Hovedstaden viser, at der samlet set for det pædiatriske område 0-18 årige må forventes en stigning på ca. 10 % fra 2016 til For de 0-2 årige må forventes en stigning på godt 20 %. De 0-2 årige er særligt interessant, da det er denne gruppe, der oftest er syg, og som fylder på de pædiatriske afdelinger. Fremskrivningen på det pædiatriske område er beregningsteknisk behæftet med en del usikkerhed, bl.a. fordi at det ikke er muligt at udskille voksne, der er indlagte sammen med deres børn. Bispebjerg Hospital Ligesom for fødslerne må det overvejes, om Bispebjerg Hospital skal overtage Rigshospitalets nuværende optageområde for hovedfunktionspatienterne på det pædiatriske og neonatologiske område samt evt. dele af Herlevs optageområde fra den der resterende del af Byen. Det skal afklares nærmere, hvilke dele af pædiatrien på Righospitalet, der kan flyttes til Bispebjerg Hospital. Udgangspunktet vil være almenpædiatrien på hovedfunktionsniveau, evt. yderligere pædiatri på hovedfunktionsniveau. I dag behandler Bispebjerg Hospital allerede børn med akutte ukomplicerede problemstillinger på hverdage fra kl og i weekenden fra kl Behandlingen forestages af to pædiatere, som kommer fra Rigshospitalet. Børn uden for disse tidsrum visiteres i dag til børnemodtagelserne på enten Rigshospitalet eller Hvidovre Hospital afhængig af bopæl. Hvis Bispebjerg Hospital får en pædiatrisk afdeling, vil disse børn kunne behandles på Bispebjerg Hospital hele døgnet. Neonatalafsnittet vil blive en del af den pædiatriske afdeling, i lighed med organiseringen på de øvrige akuthospitaler. Erfaringsmæssigt har 10 % af alle nyfødte behov for neonatalbehandling. Det organisatoriske neonatale set-up skal svare til det, der i dag findes på de øvrige akuthospitaler. Et meget for tidligt født barn vil blive overført til Rigshospitalet, der har den højt specialiserede funktion. Når barnet ikke længere har behov for den højtspecialiserede behandling på Righospitalet overføres til Bispebjerg Hospitals neonatalafsnit, indtil barnet er så stort, at det kan udskrives. Dette er den praksis, der allerede i dag anvendes for de øvrige akuthospitaler i regionen. Dog har de fire store fødesteder i regionen regionsfunktion i neonatologi, der betyder, at de kan varetage intial behandling af for tidligt fødte børn (+28 uger). Det må overvejes, om Bispebjerg Hospital også skal have regionsfunktionen. Alternativt vil de gravide i Bispebjergs optageområde, der går i fødsel mellem uge 28-32, blive visiteret til fødsel på Rigshospitalet. Rigshospitalet Rigshospitalet vil på det pædiatriske område blive et højtspecialiseret hospital, der har fokus på at Side 20 af 43

360 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -6 af 22 behandle de mest syge og komplicerede børn fra både Region Hovedstaden og resten af landet. Rigshospitalet ser dette som en god løsning, der understøtter strategien om at blive et tydeligere højtspecialiseret hospital. Rigshospitalet ser ikke fagligt et problem i at flytte de børn i pædiatrien, hospitalet behandler på hovedfunktion, til Bispebjerg Hospital. Udfordringen består i, at der for Rigshospitalet er en stordriftsfordel at have både hovedfunktion og højt specialiseret funktion sammen, og Rigshospitalet er bekymret for, at den højt specialiserede pædiatriske funktion kan opretholdes på tilstrækkeligt højt fagligt niveau, hvis Rigshospitalet mister en økonomisk fordel ved flytningen. Selvom hovedfunktionen overføres til Bispebjerg Hospital, er der således behov for at styrke vagtlaget på Rigshospitalet, da det er nødvendigt ift. varetagelse af den højtspecialiserede funktion. Flytningen vil således betyde en merudgift for at opretholde det faglige niveau på begge hospitaler. Rigshospitalet vil fortsat varetage den højtspecialiserede neonatale behandling af børn fra hele regionen i lighed med i dag. I takt med et stigende antal fødsler fremadrettet må der ligeledes forventes et øget behov for højtspecialiseret neonatologi. Herudover skal Rigshospitalet varetage den nødvendige neonatale behandling af de fødsler, som hospitalet varetager på hovedfunktionsniveau. Dvs. i lighed med den organisering, der er i dag. Men dog med færre neonatale børn. De øvrige hospitaler Det kan få betydning for Herlev Hospital, hvis det vælges, at planområde Byen flyttes til Bispebjerg Hospital, ligesom det kan få betydning for Hvidovre Hospital, hvis det vælges, at dele af Amager i Københavns Kommune flyttes til Bispebjerg. Det må iøvrigt afklares, hvorvidt planområderne skal justeres også ift. de øvrige hospitaler. Konsekvenser på det gynækologiske område Bispebjerg Hospital Der lægges som udgangspunkt ikke op til et egentlig gynækologisk sengeafsnit. Gynækologien kan i stigende grad, og især på hovedfunktionsniveau, varetages i ambulante forløb. Der vil være en gynækologisk funktion bestående af et mindre antal gynækologer, hvor kvinder med akutte gynækologiske problemstillinger kan få den akutte behandling på Bispebjerg Hospital. Det vil give kvinderne bedre patientforløb end i dag, hvor kvinder med akutte gynækologiske problemstillinger overflyttes til Rigshospitalet og for nogle patienters vedkommende efterfølgende sendes retur til Bispebjerg Hospital igen. Afgrænsningen af hvilke gynækologiske sygdomme, der kan varetages på Bispebjerg Hospital, vil skulle afklares nærmere i et samarbejde med Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Der vil blive etableret et formaliseret samarbejde med Rigshospitalet, så gynækologerne på de to hospitaler samarbejder tæt om faglig udvikling, uddannelse m.m., evt. også om vagtfunktioner. Det kan overvejes, om der skal være delt ansættelse mellem Bispebjerg og Rigshospitalet for at sikre en god faglig synergi. Rigshospitalet Rigshospitalet vil fortsat skulle behandle ikke-akutte hovedfunktionspatienter i optageområdet samt højtspecialiserede patienter fra hele regionen, og dermed forventes justeringen ikke at få stor betydning for Rigshospitalet. Der vil blive visisteret færre kvinder fra Bispebjerg til Rigshospitalet, og der vil skulle rekrutteres speciallæger til Bispebjerg Hospital, som ligger tæt på Rigshospitalet, med mindre der bliver tale om delt ansættelser. De øvrige hospitaler På det gynækologiske område forventes det ikke, at oprettelsen af et kvinde-barn center vil få væsentlige konsekvenser for de øvrige hospitaler. Økonomi Vækst i obstetrik Det er vurderingen, at væksten i antallet af fødsler i årene vil koste i gennemsnit 18 mio. kr. årligt. Frem mod 2029 vil der ske en vækst svarende til yderligere udgifter på i størrelsesordenen 9 mio. Side 21 af 43

361 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -7 af 22 kr. årligt. Med en udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder vil der i 2029 formentlig skulle anvendes i størrelsesordenen 154 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017-niveauet. Denne øgede udgift er uomgængelig og er minimumsomkostningen, uanset hvilken organisationsform der vælges, da den alene er knyttet til det stigende antal fødsler, som vil skulle finansieres under alle omstændigheder. Vækst i pædiatri Den forventede vækst i pædiatrien vurderes at være på ca. 10 % fra Ved anvendelse af en standardberegningsmodel får hospitalerne 50 % af DRG-værdien for øget aktivitet. Hvis denne model anvendes, må det forventes at medføre et udgiftspres på i størrelsesordenen mio. kr. i perioden svarende til 4-5 mio. kr. årligt. Dette merudgift vil skulle finansieres under alle omstændigheder. Etablering af kvindebarn-center på Bispebjerg Hospital Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital er isoleret set estimeret til at koste forventeligt mio. kr. mere i årlige driftsudgifter sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Beregningerne er foretaget med afsæt i, at kvindebarn-centret skal ligne kvindebarn-centret på Nordsjællands Hospital. Da det endnu er uafklaret, præcis hvilke pædiatriske funktioner der skal indgå i centret på Bispebjerg Hospital, må der dog tages forbehold for beregningen. Den fysiske etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital forventes at kunne finansieres inden for rammerne af det igangværende kvalitetsfondsbyggeri, og det er stadig muligt at tilpasse byggeriet til et nyt kvinde-barn-center. Hvis Rigshospitalet på det pædiatriske område skal afgive hovedfunktionen til Bispebjerg Hospital for at blive et mere specialiseret hospital, vil Rigshospitalet have behov for at styrke vagtstrukturen for at kunne varetage den højtspecialiserede behandling, fordi der mistes en stordriftsfordel. Ekstraudgiften hertil forventes at være i størrelsesordenen ca mio. kr. Det er endnu uafklaret, hvorvidt det vil påvirke beregningerne, hvis pædiatrien på Bispebjerg Hospital også skal omfatte noget af pædiatrien, som aktuelt hører til Herlev Hospital og/eller Hvidovre Hospital. KONSEKVENSER Sundhedsudvalgets besluttede på sit møde den 19. marts 2018 at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet, at der oprettes fire in-house fødeklinikker på de nuværende fødesteder (fraset Bornholm). In-house klinikkerne er en serviceopgradering i forhold til de nuværende tilbud, men er ikke en udvidelse af kapaciteten. Herudover tog sundhedsudvalget til efterretning, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler frem til efteråret Ved tiltrædelse af indstillingspunktet går administrationen i samarbejde med Bispebjerg Hospital i gang med at tilpasse nybyggeriet på Bispebjerg Hospital med henblik på etablering af nyt kvinde-barn-center. Oprettelse af et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan være med til at sikre den nødvendige kapacitet på fødeområdet fremadrettet. Sideløbende hermed arbejdes der videre med HR-indsatser på fødeområdet. De nye hospitalsbyggerier er i gang eller under planlægning, herunder også de nye kvinde-barn-centre. Planerne for byggerierne er lagt, men er i nogen udstrækning endnu fleksible. En beslutning om et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil skulle træffes nu, fordi det endnu er muligt at tilpasse byggeriet. Træffes der først beslutning senere, må det forventes at være vanskeligt at tilpasse byggeriet, og det må forventes at være dyrt. Ved etablering af et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil flere fødende kvinder fra planområde Byen få kortere afstand til fødestedet end i dag, da alle fødende kvinder fra Byen i dag ikke føder på Rigshospitalet. Dertil kommer, at Bispebjerg Hospital vil få en mere komplet akutprofil, som vil styrke kvinder og børns mulighed for at få akut behandling for almindelige sygdomme på det nærmeste akuthospital. Side 22 af 43

362 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 2 - Side -8 af 22 RISIKOVURDERING Prognosen for fremskrivningen af fødsler er behæftet med usikkerhed. På nuværende tidspunkt er der dog ingen fremskrivningsmodeller, der ikke forventer en vækst i antallet af fødsler. Hvorvidt antallet af fødsler vil falde igen efter 2030, vides ikke. Fødestederne oplever allerede i dag mangel på jordemødre, specialister i ultralyd (sonografer), fødselslæger (obstetrikere) m.v. Der er derfor en risko for, at det ikke er muligt at sikre tilstrækkeligt med personale. Administrationen arbejder med løsningsmodeller på området. De beregninger, der er angivet i sagen er overslag. Det kræver en mere dybdegående analyse ift. optageområder m.v. at få mere præcise beregninger. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Hvis indstillingspunkterne tiltrædes, vil de økonomiske konsekvenser vedrørende 2018 blive indarbejdet i en økonomirapport, og de økonomiske konsekvenser vedrørende 2019 og frem blive håndteret i forbindelse med budgetlægningen. KOMMUNIKATION Der planlægges udsendt en pressemeddelelse om sundhedsudvalgets beslutning. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES I forlængelse af sundhedsudvalgets behandling skal sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet. Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes. Administrationen ønsker med denne sag, at der træffes en principbeslutning om etablering af et kvindebarn center på Bispebjerg Hospital. Administrationen vil efterfølgende forelægge en sag for sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet med en mere detaljeret plan for de fremtidige optageområder for obstetrik, pædiatri, inkl. neonatologi, og gynækologi. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Spørgsmål fra sundhedsudvalgets medlemmer i forlængelse af behandling af fødesag 19. marts 2018.docx Side 23 af 43

363 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side -1-9 af Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning NOTAT Direkte Journal-nr.: Ref.: CLUN Dato: 12. april 2018 Spørgsmål til fødeanalysen fra sundhedsudvalgets medlemmer i forlængelse af sundhedsudvalgsmødet den 19. marts Begrebsafklaring hvad er forskellen på en afdeling og en funktion?: En afdeling har en selvstændig ledelse, typisk bestående af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. En funktion er ikke en egentlig afdeling og kan etableres i et samarbejde med anden afdeling eller et andet hospital. Typisk vil det være sådan, at hvis der er senge, så har det karakter af en afdeling, og hvis der er tale om ambulant aktivitet, så har det karakter af en funktion. Der lægges i sagen til sundhedsudvalget op til etablering af en obstetrisk afdeling, en pædiatrisk afdeling og en gynækologisk funktion på Bispebjerg Hospital. Med en gynækologisk funktion på Bispebjerg Hospital menes en funktion, der fx vil blive etableret i et samarbejde med Rigshospitalet, så der etableres et tæt og formaliseret samarbejde om faglig udvikling, uddannelse m.m., evt. også vagtforhold. Det kan overvejes om der på det gynækologiske område skal ske en delt ansættelse mellem Bispebjerg og Rigshospitalet for at sikre en god faglig synergi. 2. Speciale-spørgsmål: Hvad betyder det for specialerne, hvis der etableres et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg? Er der et tilstrækkeligt patientgrundlag? Bliver det for tyndt? De generelle tendenser går i retning af øget urbanisering og vedvarende tilflytning til Region Hovedstaden. Ifølge regionens fremskrivning af befolkningsunderlaget, forventes antallet af borgere at stige fra ca. 1,8 mio. borgere i 2018 til 1,95 mio. borgere i 2025, mens befolkningen i 2030 forventes at stige til op mod 2 mio. borgere. Den største stigning ses i Planområde Syd, men også i Planområde Midt og Byen, ses en væsentlig befolkningstilvækst jf. nedenstående figur. Optageområderne i Region Hovedstaden er generelt væsentligt større end i landets øvrige regioner. Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

364 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 Befolkningsfremskrivning fordelt på planområder Befolkningsfremskriving fordelt på planområder Bornholm Planlægningsområde Byen Planlægningsområde Midt Planlægningsområde Nord Planlægningsområde Syd Obstetrik Der er ifølge prognosen et tilstrækkeligt patientunderlag til at oprette et til fødested i regionen. Med fødsler vil en fødeafdeling på Bispebjerg Hospital blive den største fødeafdeling i Danmark. De øvrige fire store fødesteder i regionen vil være på top fem i Danmark målt på størrelse. Prognose for antal fødsler i Region Hovedstaden i tal fordelt på optageområder Rigshospitalet Amager og Hvidovre Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Bornholms Hospital I alt År Pædiatri Fremskrivninger for Region Hovedstaden viser, at der samlet set for det pædiatriske område 0-18 årige må forventes en stigning på ca. 11 procent fra 2016 til For de 0-2 årige må forventes en stigning på godt 20 procent. De 0-2 årige er særligt interessant, da det er denne gruppe, der oftest er syg og som fylder på de pædiatriske afdelinger. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 2 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

365 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 En fordeling som beskrevet i svar på spørgsmål 3 kan overvejes. Gynækologi Udviklingen på det gynækologiske område går i retning af stadig mere sammedagskirurgi og ambulant behandling. Især i den non-maligne (dvs. ikke kræft) gynækologi Derfor lægges der ikke op til at oprette en gynækologisk afdeling. Der lægges op til at oprette en gynækologisk funktion. En funktion kan dække ambulante funktioner og indgreb, der overvejende foretages som dagkirurgi. 3. Ændringer for pædiatri: Hvordan skal optageområderne for pædiatri se ud, hvis der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital? Hvad vil et kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital betyde for Rigshospitalets optageområde ift. pædiatri? Hvad vil det betyde for øvrige hospitalers pædiatri? Hvis der etableres et nyt fødested på Bispebjerg Hospital, vil optageområderne skulle tilpasses. I dag følges optageområderne på pædiatri, gynækologi og obstetrik på hovedfunktionsniveau ad. Det er hensigtsmæssigt, at især pædiatri og obstetrik følges ad, så familier kan få deres børn, og børnene kan blive behandlet på samme akuthospital i nærområdet. Det er også hensigtsmæssigt, at kvinder kan blive vurderet og behandlet for nogle af de almindeligt forekommende kvindesygdomme på samme hospital. Samtidig skal der i planlægningen af fordelingen af sygdomsområder og planlægningsområder indgå, at der er modsatrettede hensyn inden for specialerne. Der forventes en betydelig vækst inden for det obstetriske område og også en vækst på det pædiatriske område, mens der på det gynækologiske område ikke forventes samme vækst i aktiviteten. Der er behov for en nærmere analyse af, præcis hvilke sygdomsområder og planlægningsområder der hensigtsmæssigt bør være på Bispebjerg Hospital. Det kræver et grundigt forarbejde, som ikke har kunnet gennemføres endnu. Administrationen vil gennemføre analysen i tæt samarbejde med hospitalerne. Der er dog på nuværende tidspunkt nogle forskellige overvejelser om, hvordan det kunne gøres. - En overvejelse er, at Bispebjerg Hospital overtager de dele af planområde Byen for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik, som Rigshospitalet har aktuelt. Det vil betyde, at Rigshospitalet ikke har eget optageområde, men varetager patienter, som aktivt vælger Rigshospitalet ved at bruge det frie sygehusvalg. Ved den løsning styrkes desuden Rigshospitalet specialiserede profil, og det må bemærkes, at der med stigningen i fødsler og børn også vil blive behov for mere specialiseret behandling. - En anden overvejelse er, om yderligere dele af planområde Byen end Rigshospitalets del også bør indgå som del af Bispebjerg Hospitals optageområde for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik som følge af den tætte geografiske placering. I dag hører Frederiksberg og resten af Byen til Herlev Hospitals optageområde. I dette tilfælde vil Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 3 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

366 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 Herlev Hospital evt. i et vist omfang skulle overtage optageområder fra andre hospitaler. - En tredje overvejelse er, at Rigshospitalet bevarer en del af planområde Byen for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik. Det vil betyde, at driften af fødsler på hovedfunktionsniveau bliver mere sikker end hvis det alene er fritvalgspatienter, men det må overvejes nøje, hvordan det kan planlægges i lyset af den korte afstand mellem Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Befolkningstætheden i området kunne dog tale for, at det kan være en mulighed. - En fjerde overvejelse er, at Rigshospitalet skal have et optageområde for pædiatri, herunder neonatologi, og obstetrik svarende til indre by samt de dele af Amager, der hører under Københavns Kommune. Dette er i dag dele af Hvidovre Hospitals optageområde. Dette kan overvejes, da der forventes at ske en betydelig vækst i Planområde Syd, som hører til Hvidovre Hospital, samtidig med at der er forholdsvist kort afstand til Rigshospitalet. Den Centrale Visitation for Fødsler (CVF) er med at sikre en optimal fordeling af gravide mellem de fire store fødesteder efter faglige kriterier, optageområder, kapacitet og frit valg. Det vil den også skulle fremadrettet. Den Centrale Visitation sikrer fordelingen af fødsler mellem hospitalerne, der i dag er 32 % til Amager og Hvidovre Hospital, 25 % til Rigshospitalet, 25 % til Herlev og Gentofte Hospital samt 18 % til Nordsjællands Hospital. Der er stor tilfredshed med den Centrale Visitation for Fødsler, der har skabt bedre samarbejde på tværs mellem fødestederne i forhold til fordeling, antallet af klager er faldet, og flere gravide gives frit valg. Hvis der oprettes et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital skal den procentvise fordeling af fødsler, der reguleres dels via optageområder dels via den Centrale Visitation for Fødsler, tilpasses afhængigt af, hvordan det besluttes, at fordelingen mellem hospitalerne bør være. Rigshospitalet støtter, at Bispebjerg Hospital får hovedfunktion i pædiatri for planområde Byen. Det skyldes Rigshospitalets ønske om en styrket højt specialiseret profil, ønske om et styrket populationsansvar, og da Rigshospitalet anser det for uhensigtsmæssigt at have to hovedfunktioner med tre km. afstand mellem Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Kan forskning opretholdes på Rigshospitalet, hvor der etableres en pædiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital? Forskning inden for de højt specialiserede funktioner vil ikke påvirkes. Barnealderen er præget af hyppige, akutte infektioner med hundredtusinder af kontakter hvert år til praktiserende læge, 1813 og børneafdelingerne. Infektionerne dækker et kontinuum fra banale ikke-behandlingskrævende luftvejsinfektioner, der rammer alle børn, til sjældnere, Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 4 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

367 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 livstruende infektioner (fx sepsis, meningitis). Arbejdet med at udvikle bedre diagnostik og behandling, med deraf følgende færre komplikationer og mindre samfundsøkonomiske omkostninger, styrkes af, at et højt antal akutte infektioner varetages af Rigshospitalets BørneUngeKlinik med det stærke faglige og forskningsmæssige profil. Rigshospitalets spiller en central rolle for hele regionens pædiatriske samarbejde for udredning og behandling af akut infektioner. Det skal overvejes nøje, hvordan denne interaktion mellem almenpædiatri og de højt specialiserede fagområder kan bevares, hvis Rigshospitalets optageområde for almen pædiatri flyttes til Bispebjerg Hospital. 4. Personale: Kan vi skaffe nok jordemødre, pædiatere, gynækologer m.m., hvis der oprettes kvindebarn center på BBH? De aktuelle og fremtidige rekrutteringsudfordringer på personaleområdet forstærkes af det stigende fødselstal og kommende pensions-turnover. Udover jordemødrene omhandler udfordringer særligt faggrupperne sonografer, føtalmedicinere, neonatologer og sygeplejersker på neonatalafdelinger. Oprettelse af endnu et fødested vil forventeligt i en vis udstrækning forstærke de kommende rekrutteringsudfordringer på de omtalte fagområder, da det vil kræve yderligere vagtbemanding og ledelse. Det er administrationen vurdering - ud fra det nuværende kendskab - at en fremtidig sikring af tilstrækkelige personaleressourcer på fødeområdet under alle omstændigheder peger på et behov for igangsættelse af supplerende uddannelses- og rekrutteringsinitiativer for de ovennævnte faggrupper. Administration vurderer ligeledes, at der er behov for nytænkning både organisatorisk og uddannelsesmæssigt. Der lægges bl.a. et budgetforslag frem i Sundhedsudvalget, som omhandler allerede nu at prioritere uddannelse af flere neonatologer. Er det realistisk med de tiltag HR har opridset i fødeanalysen at sikre nok personale? Etableringen af et nyt fødested vil kræve flere hænder, end hvis der ikke etableres et nyt fødested, fordi der er behov for flere vagtlag. De igangsatte tiltag der er opridset i fødeanalyse II omhandler fortrinsvist jordemødre, herunder øget optag på jordemoderuddannelsen, etablering af internt vikarbureau, nyansættelser på fuld tid, forbedret driftsplanlægning. Vi mangler endnu at se effekterne af disse initiativer, men det er forventeligt, at de vil være med til at sikre flere jordemoderårsværk fremadrettet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 5 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

368 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 Derudover er der fortsat et arbejde med at konkretisere og kvalificere de øvrige initiativer nævnt i fødeanalysen. Administration har planlagt en fælles regional workshop med vicedirektører og ledelser fra fødeafdelingerne i Region Hovedstaden, der afholdes i starten af maj måned Her vil det blive drøftet, hvilke øvrige tværgående tiltag der er behov for på området. Administration forventer, at der vil blive igangsat en række tværregionale organisatoriske tiltag, der skal øge samarbejdet og fleksibiliteten på tværs, styrke arbejdsglæden samt sikre virksomhedernes muligheder for at opretholde bemandingen, både ift. jordemødre og de øvrige faggrupper. Administration er opmærksom på, at det formentlig vil kræve nytænkning både organisatorisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt. 5. Midlertidig udvidelse af kapacitet: Hvad skal der til for at udvide kapaciteten på de nuværende fødesteder? På kort sigt? Og på lang sigt (som alternativ til kvinde-barn center på BBH)? Kort sigt: Jf. Fødeanalyse II side vil udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder til at håndtere væksten frem til 2022 kræve ombygning for ca. 7,2 mio. kr. og ekstra ca. 91 mio. kr. i årlige udgifter til drift af føde- og neonatalafdelingerne. Det svarer til en stigning på 18 mio. kr. årligt i takt med den løbende aktivitetsstigning som følge af det stigende antal fødsler. Udbygning af den samlede kapacitet til at håndtere væksten inklusiv etablering af fødeklinikker vil kræve ombygning for ca. 8,5 mio. kr. og ekstra ca. 103 mio. kr. i årlige udgifter til drift af føde- og neonatalafdelingerne. Etablering af fødeklinikker på alle eksisterende fødesteder vil isoleret set kræve en merinvestering til ombygning på 1,2 mio. kr. samt ekstra årlige udgifter til driften på 12,3 mio. kr. Udgifter til vækst i fødsler og neonatologi - kort sigt 2022 Driftsudgifter kr Driftsudgifter Antal fødsler I alt Pr. forløb Engangs Eksisterende set-up , Med fødeklinik 4 matrikler Aktivitet (produktionsværdi) Etableringsudgifter Merudgifter Driftsudgifter Driftsudgifter Etableringsudgifter pr. klinik Merudgifter fødeklinik Lang sigt: Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 6 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

369 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 Efter 2022 er der to scenarier for udbygning af kapaciteten - enten at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller udbygge kapaciteten på eksisterende matrikler. Antallet af fødsler pr. år ventes at toppe omkring 2029 med ca fødsler, hvilket er 22 % mere end i Med en udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder vil der i 2029 skulle anvendes ca. 154 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017 niveauet. Hvis der også prioriteres fire fødeklinikker, vil der skulle anvendes 166 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017 niveauet. Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital vil koste yderligere mio. kr. i årlige driftsudgifter, sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Der skal således anvendes i alt 201 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i 2029 i forhold til 2017, hvis der ikke etableres fødeklinikker, og 213 mio. kr. hvis både fire fødeklinikker og fødested på Bispebjerg prioriteres. Dertil kommer 8-10 mio. kr. årligt til et løft af den højt specialiserede pædiatri på Rigshospitalet, hvis pædiatrien på hovedfunktionsniveau flyttes fra Rigshospitalet til Bispebjerg Hospital. Denne merudgift opstår, fordi Rigshospitalet mister en stordriftsfordel ved kun at opretholde den højt specialiserede indsats. Udgifter til vækst i fødsler og neonatologi - langt sigt 2029 Driftsudgifter Aktivitet Driftsudgifter Driftsudgifter kr pr. forløb Antal fødsler Eksisterende set-up ,6 Inkl. Bispebjerg Med fødeklinik 4 matrikler Merudgifter Driftsudgifter Driftsudgifter pr. klinik Merudgifter Bispebjerg Merudgifter fødeklinik Alle fødeafdelingerne på de eksisterende matrikler skal i de kommende år flytte i nye Kvinde-Barn Centre. Nybyggerierne på de nuværende fødesteder er generelt ikke dimensioneret til den forventede vækst, men er relativt fleksible og vil således kunne tilpasses. Det er dog uafklaret, om indflytningen vil medføre nye etableringsomkostninger. Mister man ikke en stordriftsfordel, hvis der laves et nyt kvinde-barn center? Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 7 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

370 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 Jo, et nyt kvindebarn-center vil være en investering i en solid og fremtidssikret akutstruktur med ligeværdige akuthospitaler med mulighed for at løfte et ens populationsansvar. Men det er en investering, som er dyrere end ellers, fordi hospitalerne vil miste nogle stordriftsfordele. Det er årsagen til, at etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital vil koste yderligere mio. kr. i årlige driftsudgifter, sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Pædiatrien på Rigshospitalet mister sin stordriftsfordel, hvis hovedfunktionen afgives til Bispebjerg Hospital. Rigshospitalet ser dette som en fagligt god løsning, men Rigshospitalet har behov for at få et løft til at opretholde den nuværende vagtstruktur for at kunne varetage den højtspecialiserede pædiatri. Ekstraudgiften hertil forventes at være i størrelsesordenen ca mio. kr. årligt. Hvor meget skal rulles tilbage på de nuværende obstetriske, pædiatriske og gynækologiske afdelinger, hvis et kvinde-barn center på Bispebjerg tages i brug i 2022? Uanset hvilken løsning der vælges, vil der bliver opbygget kapacitet midlertidigt på de nuværende fødesteder. Det skyldes, at alle fødesteder med de nye hospitalsbyggerier vil skulle flytte ind i nybyggeri successivt. Det betyder, at fysisk kapacitetsudvidelse på fødestederne ikke vil være permanent uanset hvad. Hvor meget aktivitet, der skal flyttes fra de nuværende fødesteder og til Bispebjerg Hospital, når Bispebjerg Hospitals kvinde-barn center står klart, vil være afhængig af de konkrete funktioner, der skal være på Bispebjerg Hospital. Dette er endnu ikke fuldt afklaret. Beregningerne i sagen er foretaget med afsæt i et set-up, der ligner Nordsjællands Hospital, dvs. med fuld gynækologisk-obstetrisk og pædiatrisk afdeling. I dette set-up vil der skulle flyttes aktivitet på ca. 242 mio. kr. fra de eksisterende fødesteder, når Bispebjerg Hospital skal til at varetage en del af patienterne i regionen. Der lægges dog konkret ikke op til, at der skal være en fuld gynækologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, men i stedet en gynækologisk funktion, som er mindre omfattende end en afdeling. Det betyder, at det vil være færre patienter inden for gynækologien - og dermed mindre aktivitet - der skal flyttes. I forhold til personale, når man vurderer personalesituationen, både jordemødre og øvrige tilstødende personale, så skal vi jo sikre, at en fødeafdeling på BBH ikke kannibalaserer på de eksisterende fødeafdelinger. Men er der i den udvidelse af kapaciteten vi har vedtaget på de eksisterende afdelinger medregnet et øget antal indlæggelser på f.eks. neonantal-afsnittene? Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 8 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

371 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af af 1422 Det er forudsat, at 10 % af væksten i antallet af fødsler medfører øget aktivitet på neonatalafsnittene. Dette skøn er baseret på den beregningsnøgle, der almindeligvis bruges, hvor det antages, at 10 % af alle nyfødte har behov for neonatalbehandling. 6. Nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital: Hvordan skal ledelsesstrukturen være? Der vil blive etableret en samlet ledelse af fødeafdelingen og børneafdelingen på Bispebjerg Hospital. Denne ledelse vil skulle indgå i et tæt samarbejde med ledelsen af Akutafdelingen med henblik på at skabe gode forløb for alle akut syge børn på Bispebjerg Hospital. Tager det ikke lang tid at opbygge en ny kultur på i et nyt center? Det tager selvfølgelig tid at få oparbejdet en ny kultur i et nyt center. Men det er samtidig en unik mulighed at skabe en ny afdeling og den kultur, der skal kendetegne afdelingen. Kan kvinde-barn centeret etableres uden lokalplansændring i Københavns Kommune? Der er ikke behov for ændringer i lokalplanerne byggeriet kan i sin nuværende udformning rumme de tiltænkte funktioner. 7. Obstetrik: Hvad er den optimale størrelse for en fødeafdeling? Hvor store er fødeafdelingerne fx i Region Midtjylland? Den optimale størrelse for et fødested kendes ikke. Der er formentlig en sammenhæng mellem høj kvalitet og et fødested af en vis størrelse. Det vides ikke, om et fødested kan blive for stort, men nogle peger på, at et meget stort fødested kan give rekrutteringsvanskeligheder og et vanskeligt arbejdsmiljø, særligt i forhold til jordemødre. Størrelsen på samtlige fødeafdelinger i Danmark fremgår af nedenstående tabel. Region Hovedstadens fire store fødesteder indtager 1. 2., 3. og 5. pladsen. I et regionalt perspektiv vil et fødested med en volumen på fødsler/år blive den mindste fødeafdeling, men i et nationalt perspektiv vil et fødested af denne størrelse placere sig mellem nr. 6 og 8 blandt landets 20 fødeafdelinger. Det vil således være en fødeafdeling af en betydelig størrelse. Fødesteder i Danmark rangeret efter størrelse (2016) Hospital Antal fødsler i 2016 Optageområde 1. Hvidovre Rigshospitalet Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 9 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

372 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af Herlev Aarhus Hillerød Odense/Svendborg Aalborg Kolding Herning/Holstebro Viborg Horsens Randers Esbjerg Næstved Roskilde Aabenraa/Sønderborg Holbæk Vendsyssel Nykøbing F Thy/Mors Bornholm Kilde: Sundhedsfagligt råd for fødsler i Region Hovedstaden og Dansk Kvalitetsdatabase for fødsler for øvrige regioner. 8. Akutområdet: Hvad er alternativet for akutområdet, hvis BBH-fødeafdeling IKKE dannes? Kan vi ikke bare fortsætte som hidtil? Ja, vi kan godt fortsætte som hidtil. Men det vil betyde, at vi fortsat ikke har en entydig og ligeværdig struktur på vores akuthospitaler, hvor hospitalerne kan tilbyde det samme til borgerne i deres planområder. Konkret betyder det, at der også fremover vil være flere patientforløb, hvor patienten overføres mellem hospitaler. Etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital handler i høj grad om at fremtidssikre den akutte hospitalsstrukturen i Region Hovedstaden i form af fire ligeværdige akuthospitaler med ensartede tilbud til de største grupper og hyppigst forekommende tilstande nu og i de næste mange årtier. Hvis vi fortsætter som hidtil vil borgere i Bispebjerg Hospitals optageområde fortsat være stort set de eneste borgere i landet, som ikke kan få vurdering og behandling for børne- og kvindesygdomme på deres akuthospital i nærområdet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 10 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

373 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af Af nedenstående oversigt fremgår hvilke specialer akuthospitalerne i Danmark har. Oversigt over akuthospitaler i Danmark Hospital Optageområde Gyn. Obs. Neo. Pæd.Kir. Orto. Kard. Endo. Lung. Gas. Neu. Uro. 1. Hvidovre X X X X X X X X X X 2. Bispebjerg X X X X X X X 3. Herlev X X X X X X X X X X X X 4. Odense X X X X X X X X X X X X 5. Aarhus X X X X X X X X X X X X 6. Hillerød X X X X X X X X X X X 7. Kolding X X X X X X X X X X X 8. Herning/Holstebro X X X X X X X X X X X X 9. Aalborg X X X X X X X X X X X X 10. Roskilde/Køge X X X X X X X X X X X X 11. Esbjerg X X X X X X X X X X X X 12. Aabenraa/Sønderborg X X X X X X X X X X X X 13. Viborg X X X X X X X X X X X X 14. Randers X X X X X X X X X X 15. Horsens X X X X X X X X 16. Holbæk X X X X X X X X X X 17. Næstved/Slagelse X X X X X X X X X X X 18. Vendsyssel X X X X X X X X X X 19. Nykøbing F X X X X X X X X X X 20. Thy/Mors X X X X X X X X X 21. Bornholm (X) (X) X X X X X X X Ny BBH-afdeling: Er det korrekt forstået, at argumentet for at danne denne afdeling alene bunder i organisatoriske forhold altså at BBH gerne skulle blive et fuldt funktionsdygtigt akuthospital og ikke i øget faglighed i forhold til fødslerne? Hvis man kun tænker på, hvor fødslerne kan varetages bedst muligt, kunne løsningen lige så godt have været at udvide de 4 eksisterende afdelinger? Formålet med etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital er at fremtidssikre den akutte hospitalsstruktur i Region Hovedstaden samt øge kapaciteten på Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 11 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

374 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af det obstetriske område, da der forventes en betydelig stigning i antallet af fødsler i de kommende år svarende til 22 %, dvs ekstra fødsler årligt, i I forbindelse med hospitalsbyggeriet på Bispebjerg Hospital er de fysiske rammer til stede, og de afledte fysiske justeringer kan håndteres inden for rammerne af kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg. Herudover er formålet, at Region Hovedstaden med fire ligeværdige akuthospitaler kan styrke det tværsektorielle samarbejde i form af sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger i tæt samarbejde med kommuner og almen praksis for befolkningen i de fire planlægningsområder. Det er korrekt, at fødslerne kvalitetsmæssigt kan varetages lige så godt ved at udvide kapaciteten på de fire eksisterende afdelinger, og det er muligt at udvide kapaciteten på de fire eksisterende afdelinger. Der kan være et hensyn til arbejdsmiljø, hvor der har været peget på, at arbejdsmiljøet på store fødesteder kan være udfordret, især for jordemødrene. Omvendt vil etablering af et nyt fødested kræve flere hænder, og det kan derfor ikke siges entydigt, om rekrutteringsudfordringen bliver større eller mindre for jordemødrene. Hvis argumentet for den nye fødeafdeling udelukkende er, at BBH skal blive et bedre akuthospital, hvorfor er det nødvendigt, når Rigshospitalet ligger så tæt på? Region Hovedstadens hospitaler er organiseret i fire optageområder (også kaldet planlægningsområder), hvor der er ét akuthospital i hvert planlægningsområde - Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital. Opdelingen i planlægningsområder sikrer, at borgere kan blive behandlet for de mest almindeligt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl og giver samtidig hospitalerne den nødvendige befolkningsmæssige tyngde i forhold til diagnostik og behandling af patienterne på højt fagligt niveau. Rigshospitalet er ikke et akuthospital som de øvrige. Rigshospitalet er både landets og regionens højtspecialiserede hospital, men varetager fortsat hovedfunktioner på en række områder, herunder på kvinde-barn områder. Rigshospitalet har et generelt ønske om, at tyngden på hospitalet i stadigt stigende omfang er på den specialiserede behandling, hvilket også er i tråd med hospitalsplanen. Rigshospitalet skal primært skal håndtere højtspecialiseret behandling og kun på udvalgte områder varetager akutbehandling. Trods nærheden, og et i øvrigt godt samarbejde mellem de to hospitaler, er det ikke kun Rigshospitalet, men i høj grad også Hvidovre Hospital, der involveres i den akutte behandling af akutte patienter, der ikke kan varetages på Bispebjerg Hospital i den nuværende struktur. I dag behandler Bispebjerg Hospital allerede børn med akutte ukomplicerede problemstillinger på hverdage fra kl og i weekenden fra kl Behandlingen foretages af to pædiatere, som Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 12 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

375 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af kommer fra Rigshospitalet. Børn uden for disse tidsrum visiteres i dag til børnemodtagelserne på enten Rigshospitalet eller Hvidovre Hospital afhængig af bopæl. Hvis Bispebjerg Hospital får en pædiatrisk afdeling, vil disse børn kunne behandles på Bispebjerg Hospital hele døgnet, og der kan undgås overflytninger til anden lokalitet. 9. Erfaring fra andre regioner: Som jeg forstår de faglige input, at der bekymring for, at en fødeafdeling mere vil gøre det vanskeligt, at 1) sikre tilstrækkeligt med personale samt 2) sikre høj nok kvalitet, idet der så ikke er "børn nok" til specialerne (gynækologi, obstetrik, neonatologi og pædiatri). Det undrer mig al den stund, at når man ser på fx Region Midtjylland er der 6 fødeafdelinger og i Region Sjælland er der 4 fødeafdelinger - altså langt færre fødsler pr. fødeafdeling end hos os - og mit spørgsmål er derfor, om man i Midt og Sjælland oplever problemer med at rekruttere personale? og om de har anderledes opsætning på fødeafdelingerne? Her tænker jeg både på om der er neonatal, pædiatri osv. på alle fødeafdelinger? og hvis ikke hvilken konsekvens har det så? I Region Midtjylland er der fem fødesteder Århus med fødsler, Herning/Holstebro med fødsler og Viborg, Horsens og Randers Sygehuse med hver ca fødsler årligt. Horsens Sygehus har fødsler, men ikke pædiatri og neonatologi og er eneste undtagelse i Region Midtjylland. Horsens har på den måde det samme set-up, som der er på Bornholms Hospital. I Region Sjælland er der fire fødesteder. Næstved sygehus ca fødsler/år og Roskilde sygehus ca fødsler årligt. Holbæk Sygehus har fødsler og Nykøbing F sygehus har knapt 800 fødsler årligt. Alle råder over pædiatri og neonatologi. Administrationen i Region Midtjylland oplyser, at Region Midtjylland ikke oplever problemer med at rekruttere jordemødre, og administrationen i Region Sjælland oplyser, at i Region Sjælland er problemerne med at rekruttere jordemødre langt mindre end i Region Hovedstaden. Se tillige oversigt over fødesteder i Danmark rangeret efter størrelse (2016) under svar på spørgsmål 7, og oversigt over akuthospitaler i Danmark under svar spørgsmål 8. I sundhedsstyrelsens lægeprognose fremgår det, at der uddannes flere læger, og at der kan forventes en positiv udvikling i antallet af speciallæger. Prognosen viser følgende udvikling for antal speciallæger i gynækologi-obstetrik og pædiatri. Hvorvidt og hvornår dette kan få en positiv indvirkning for den mangel på speciallæger, der allerede opleves i dag, må indgå i det arbejde, som Administration er i gang med. Sundhedsstyrelsens lægeprognose for gynækologi/obstetrik og pædiatri Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 13 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

376 Punkt nr Beslutning: Etablering Etablering af kvinde-barn af kvinde-barn center på Bispebjerg center på Bispebjerg Hospital Hospital Bilag 12 - Side af Vækst Gyn./obs % Pædiatri % Kilde: Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger, Sundhedsstyrelsen 2016 Herudover er rekruttering ligeledes et nationalt fokusområde, som der arbejdes med, i regi af Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet. 10. Øvrige spørgsmål: De fagfolk fra andre specialer (pædiatri og gynækologi), som besøgte os på sidste sundhedsudvalgsmøde, anbefalede at man IKKE splittede deres afdelinger yderligere op ved at danne nye afdelinger på BBH. Hvad er administrationens vurdering af disse advarsler? Der er mange hensyn, der skal tages i betragtning i forhold til overvejelserne om etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Det er en vanskelig beslutning, og der er nogle forhold, som taler for, og andre som taler imod. Det er administrationens holdning, at etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan være med til at fremtidssikre hospitalsstrukturen i Region Hovedstaden samt øge kapaciteten på det obstetriske område jf. den forventede stigning i antallet af fødsler. Rent fagligt vurderer administrationen, at etableringen af et kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital er en god løsning, og at det fagligt også vil være acceptabelt ift. de andre hospitaler, idet det vil være nødvendigt med en investering, så fagligheden stadig sikres det ses konkret i forslaget om et løft af fagligheden på Rigshospitalets pædiatriske afdeling for fortsat at sikre tilstrækkeligt højt niveau og vagtfunktioner. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 14 Møde i Sundhedsudvalget Forretningsudvalget d. d

377 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -1 af 51 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Rigshospitalet, Juliane Maries Vej 18, 4. sal, 2100 København Ø / Administrationsbygningen, Direktionens mødelokale MEDLEMMER Christoffer Buster Reinhardt Leila Lindén Annie Hagel Christine Dal Finn Rudaizky Jesper Clausson Karin Friis Bach Karoline Vind Lars Gaardhøj Line Ervolder Niels Høiby Formand Næstformand Medlem Medlem Deltog ikke under punkterne 4, 5, 6 Medlem og 7. Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Side 1 af 40

378 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -2 af BESLUTNING: ØGET KAPACITET PÅ FØDEOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet besluttede i marts 2017, at der skal ses på, om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres, herunder om der fremadrettet skal være hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler, samt om Region Hovedstaden skal tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering i lighed med det tilbud, der er i Region Sjælland. Den videre behandling blev henvist til sundhedsudvalget, som drøftede administrationens analyse den 20. juni Af konstitueringsaftalen fra november 2017 fremgår det, at regionsrådet bakker op om, at der skal åbnes en ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvis der er fagligt belæg for det. En eventuel ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital vil skulle indgå i en revideret hospitalsplan for regionens hospitalsvæsen. Sundhedsudvalget havde på sit møde den 31. januar 2018 en temadrøftelse om fødeområdet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. At drøfte, hvorvidt der skal etableres ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen fra 2019, 2. At godkende, at der ikke etableres en privat fødeklinik, 3. At godkende, at der etableres én fælles regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler med fødeafdelinger via den centrale visitation for fødsler, 4. At godkende, at der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, der kan stå klar i efteråret Kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital skal indeholde: Fødeafdeling (obstetrisk afdeling) med plads til fødsler/årligt, Børneafdeling (pædiatrisk afdeling) og funktion for nyfødte (neonatologisk funktion), Funktion for kvindesygdomme (gynækologisk funktion). 5. At godkende, at der sker en faglig høring af MED-udvalg fra de hospitaler, der skal afgive personale til et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, 6. At tage til efterretning, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler frem til efteråret 2022, hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 7. At økonomien i forbindelse med etablering af fire in-house-fødeklinikker - afhængig af sundhedsudvalgets drøftelse - vil blive indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2019 og frem svarende til ca. 12 mio. kr. i ekstra årlig driftsudgift og ekstra etableringsomkostninger på ca. 1,2 mio. kr., 8. At de økonomiske konsekvenser af det stigende antal fødsler i 2018 indarbejdes i en økonomirapport og fra 2019 i budgetlægningen svarende til etableringsomkostninger på ca. 7,2 mio. kr. og yderligere gennemsnitlig årlig vækst i driftsudgifter i i forhold til 2017-niveauet på 18 mio. kr. samt yderligere gennemsnitlig årlig vækst på 9 mio. kr. i forhold til 2017-niveauet i årene herefter, det vil sige en samlet driftsudgift i 2029 på ca. 154 mio. kr. mere end 2017-niveauet, 9. At der i forbindelse med budgetlægningen arbejdes videre med afklaringen og håndteringen af de økonomiske konsekvenser af etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital estimeret til ca mio. kr. yderligere oveni de ca. 154 mio. kr. i driftsudgift til væksten i antallet af fødsler. Side 4 af 40

379 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -3 af 51 POLITISK BEHANDLING 1. Drøftet med følgende bemærkning, at der etableres fire in-house fødeklinikker. 2. Indstillingen blev sat til afstemning: Anbefalet: A (3), F (1), Ø (1) = i alt 5 Ikke anbefalet: C (2), B (1), V ( 1), O (1) og I (1) = i alt 6 Det blev hermed ikke anbefalet, idet Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance ønsker, at der arbejdes hen imod en aftale om privat fødselsordning for 200 kvinder. Mindretalsudtalelse: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten lægger vægt på de meget klare og helt entydige faglige råd, vi har fået fra såvel fødselslæger, obstetrikere, jordemødre m.fl. om ikke at etablere private fødeklinikker. Vi ønsker at udvikle inhouse fødeklinikker samt den fælles regionale hjemmefødselsordning frem for at gå imod den faglige rådgivning og oprette et privat tilbud. 3. Anbefalet 4. Punktet udsættes til næste møde, idet udvalget afventer svar på yderligere spørgsmål, bl.a. om pædiatrien. 5. Som konsekvens af udsættelse af punkt 4, udsættes punkt Taget til efterretning med følgende bemærkning at den sidste del af sidste sætning slettes: hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug. Udvalget havde derudover flg. bemærkning til sagen, at der ses på ordningen kendt jordemoder og hvordan den kan etableres. SAGSFREMSTILLING Fødesteder i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er der fem fødesteder - Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og et mindre fødested på Bornholms Hospital. Prognose viser et stigende antal fødsler I 2016 var der fødsler i Region Hovedstaden. Udviklingen i antallet af fødsler har været varierende hen over de seneste årtier, men der forudses en væsentlig stigning, som vil få betydning for organiseringen af fødeområdet i Region Hovedstaden. Den samlede stigning fra 2016 til 2030 forventes at være på 22% svarende til en stigning på ekstra fødsler årligt i Mulige løsningsforslag Administrationen har udarbejdet en fødeanalyse, der ser på mulighederne for at rumme det stigende antal fødsler. Nogle af løsningsforslagene anbefales af administrationen, andre anbefales ikke. For uddybning af de enkelte løsningsmuligheder henvises til analysen, der er vedlagt som bilag 1 og 2. Bilag 3 er Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende fødeområdet i Region Hovedstaden. Nedenfor beskrives de muligheder, der er belyst i fødeanalysen. Fødeklinik på hospital (in-house fødeklinik) En in-house fødeklinik er placeret på et hospital med fødeafdeling. Det betyder, at der ved behov for akut hjælp kan tilkaldes kliniske back-up-funktioner i form af gynækologi/obstetrik, pædiatri, herunder neontatologi og anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse). In-house klinkken er fysisk adskilt fra fødegangen for at give mere rolige rammer for den fødende og for Side 5 af 40

380 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -4 af 51 de ansatte. En in-house fødeklinik er for gravide med forventet ukompliceret fødsel og er en serviceopgradering i forhold til de nuværende tilbud. Det er administrationens vurdering, at en in-house fødeklinik vil mindske presset på den samlede fødeafdeling, da opsplitning i in-house klinik og fødegang betyder, at tilrettelæggelsen af fødslerne sker adskilt. En in-house fødeklinik vil kunne skabe nogle mere rolige rammer for den fødende og vil eventuelt kunne tiltrække flere jordemødre. Alle fødesteder (fraset Bornholm) har mulighed for at oprette en inhouse fødeklinik. Det er generelt hospitalerne og klinikernes ønske, at der enten bør etableres ingen eller fire fødeklinikker. Hvis der alene etableres fødeklinik på ét hospital og ikke de andre, er der en risiko for, at det skævvrider balancen til fordel for det fødested, der får en fødeklinik. Det skyldes, at det forventes at være et attraktivt arbejdssted for jordemødrene og et attraktivt fødselstilbud til de fødende kvinder. Det er administrationens vurdering, at de igangsatte HR-indsatser (se afsnit længere nede) vil bidrage til en forbedret rekrutterings- og fastholdelsessituation på fødestederne. Tilsvarende kan den regionale hjemmefødselsordning ses som et element heri. Administrationen lægger op til, at det politisk drøftes, om der ønskes ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen. Pris Det er dyrere at varetage fødsler i in-house fødeklinikker end på fødeafdelingerne, fordi der er behov for ekstra jordemoderbemanding på grund af fødeklinikkernes fysiske adskillelse fra fødeafdelingerne. Hvis der prioriteres fire fødeklinikker (en på hvert fødested), vil der være en ekstra årlig driftsudgift på 12 mio. kr. Der vil uanset model være behov for etableringsomkostninger til udvidelse af kapaciteten til det stigende antal fødsler på ca. 7,2 mio. kr. Hvis der etableres fire fødeklinikker vil der være en merudgift til etablering på ca. 1,2 mio. kr. Fødeklinik uden for hospital (privat fødeklinik) En privat fødeklinik placeret uden for et hospital er bemandet med jordemødre, men har ikke kliniske back-up-funktioner i form af gynækologi/obstetrik og pædiatri, herunder neontatologi, samt anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse). På den baggrund sammenligner Sundhedsstyrelsen fødsel på en privat klinik med en hjemmefødsel i forhold til mulighed for assistance og risiko for overflytning ved komplikationer under fødslen, jf. Sundhedsstyrelsens rådgivning. En privat fødeklinik er for gravide med forventede ukomplicerede fødsler. Hvis der opstår komplikationer i enten graviditeten eller under fødslen overflyttes den gravide til et offentligt hospital. En jordemoder fra en privat fødeklinik kan ikke fortsætte fødslen på et offentligt hospital ved overflytning, da jordemoderen ikke har et ansættelsesforhold i regionen og dermed ikke har et behandlingsansvar relateret til Region Hovedstaden, adgang til regionens it-systemer m.v. Erfaringen fra Region Sjællands private fødeklinik er, at 36% af kvinderne blev overflyttet til hospital i forbindelse med fødslen. En privat fødeklinik forventes at tiltale fødende kvinder, der ønsker at føde i ikke-hospitalslignende omgivelser. En privat fødeklinik forventes ikke at kunne aflaste fødestederne væsentligt i forhold til det stigende antal fødsler, og prisen for en fødsel på en privat fødeklinik forventes at være dyrere end en fødsel på offentligt hospital. Pris På baggrund af erfaringerne fra Region Sjælland, må der påregnes en omkostning på ca kr. pr. gennemført fødsel i privat regi. Etablering af en fælles regional hjemmefødselsordning Region Hovedstaden har de seneste par år oplevet en stigning i antallet af hjemmefødsler på niveau med resten af landet. Således ligger regionens samlede hjemmefødsler nu på ca. 3%, hvilket svarer til ca. 700 Side 6 af 40

381 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -5 af 51 fødsler årligt. Etablering af én regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler, forventes at give god kvalitet i hjemmefødselsordningen og mindske vagtbelastningen på fødestederne. Herudover forventes ordningen af være attraktiv for jordemødrene. Pris Finansieringen af 7,5 mio. kr. til etablering af en fælles regional hjemmefødselsordning forventes at kunne ske inden for rammerne af de udgifter, der under alle omstændigheder skal afsættes til det stigende antal fødsler, og der skal således ikke flyttes midler fra fødeafdelingerne. Udvidelse af kapacitet på de nuværende fødesteder Med en forventet stigning på 22% i antallet af fødsler frem til 2030 er der behov for en udvidelse af den nuværende kapacitet på fødeområdet. Et nyt kvinde-barn center kan først stå klar fra 2022, hvor der allerede forventes at være sket en vækst i antallet af fødsler på 14%. Indtil 2022 må det stigende antal fødsler håndteres på de nuværende fødesteder. Efter 2022 er der to scenarier for udbygning af kapaciteten - enten at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller udbygge kapaciteten på eksisterende matrikler. Alle fødeafdelingerne på de eksisterende matrikler skal i de kommende år flytte i nye kvinde-barn centre. Uanset løsning vil væksten i antallet af fødsler i en periode skulle klares med en udbygning af de nuværende fødesteder, selvom fødeafdelingerne skal flytte i nye bygninger sidenhen. Hospitalerne har tilkendegivet, at de alle vil kunne rumme deres nuværende optageområdes forventede vækst i fødsler, uanset om der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller ej, men det vil kræve fysiske udvidelser/tilpasninger både på de nuværende fysiske fødesteder og på de nye kvinde-barn centre, når de er bygget. Nybyggerierne på de nuværende fødesteder er generelt ikke dimensioneret til den forventede vækst, men er relativt fleksible og vil således kunne tilpasses. Det er dog uafklaret, om indflytningen vil medføre nye etableringsomkostninger, men omfanget er også afhængig af beslutningen om, hvorvidt der skal etableres en afdeling på Bispebjerg Hospital. Pris I 2018 vil der skulle ske ombygning på de eksisterende fødesteder, hvor udgiften er opgjort til 7,2 mio. kr. Dertil kommer, at væksten i antal fødsler i 2018 vil skulle finansieres via de i budgettet afsatte midler til kapacitetsudvidelser. Det er vurderingen, at væksten i vil koste i gennemsnit 18 mio. kr. årligt. Frem mod 2029 vil der ske en vækst svarende til yderligere udgifter på 9 mio. kr. årligt. Med en udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder vil der i 2029 skulle anvendes 154 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017-niveauet. Denne øgede udgift er uomgængelig og er minimumsomkostningen, uanset hvilken organisationsform der vælges, da den alene er knyttet til det stigende antal fødsler, som vil skulle finansieres under alle omstændigheder. Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital er landets næststørste akuthospital. Samtidig er det dét akuthospital, der har de færreste akutte specialer, hvilket betyder, at profilen som akuthospital aktuelt fagligt set ikke er optimal, fordi hospitalet ikke har mulighed for at varetage det samlede populationsansvar for patienterne i området. Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital har således to formål: For det første vil det sikre hospitalet den samme overordnede profil som regionens og landets øvrige akuthospitaler, hvor almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nær borgeren med fokus på sammenhængende forløb uden unødvendige overflytninger. Dermed vil hospitalet i højere grad end i dag få et samlet populationsansvar for borgerne i området, hvor også kvinder og børn kan behandles akut for alle almindeligt forekommende sygdomme. Hospitalsledelserne bakker op om, at Bispebjerg Hospitals Side 7 af 40

382 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -6 af 51 faglige profil skal styrkes, så akuthospitalet, i lighed med øvrige akuthospitaler, kan varetage de mest almindeligt forekommende sundhedsydelser for optageområdets borgere, herunder være fødested og behandle børn. For det andet vil etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital være et bidrag til den fælles regionale håndtering af den kapacitetsudvidelse, der skal sikre, at regionen kan varetage det sigende antal fødsler, der forventes fremadrettet. Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan stå klar i efteråret 2022 og skal indeholde: Fødeafdeling (obstetrisk afdeling) med plads til fødsler/årligt, Børneafdeling (pædiatrisk afdeling) og funktion for nyfødte (neonatologisk funktion), Funktion for kvindesygdomme (gynækologisk funktion) i samarbejde med Rigshospitalet. Det er vurderingen, at der er behov for en særskilt kapacitetsanalyse af det pædiatriske område for at kunne organisere specialet hensigtsmæssigt. Besluttes det at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil der inden for det pædiatriske og det gynækologiske område i et vist omfang skulle flyttes medarbejdere fra de nuværende funktioner til funktionen på Bispebjerg Hospital. Det er endnu ikke klart, hvorvidt der forventes en vækst i aktiviteten inden for gynækologi og pædiatri, og det indgår derfor ikke i beregningerne i sagen. Der vil være behov for yderligere rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på alle fødesteder. Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil kunne rumme fødsler pr. år, og fremskrivningen viser, at antallet af fødsler, når det er højest, forventes at stige med fødsler. Det betyder, at ingen af de nuværende fødesteder forventes at blive mindre end i 2016, selvom der etableres et ekstra fødested i regionen. Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes her. Pris Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital er isoleret set estimeret til at koste mio. kr. mere i årlige driftsudgifter sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Den fysiske etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital forventes at kunne finansieres inden for rammerne af det igangværende kvalitetsfondsbyggeri, og det ér stadig muligt at tilpasse byggeriet til et nyt kvinde-barncenter. Mulige løsninger vedr. manglende personaleressourcer Den forventede stigning i fødselstallet i Region Hovedstaden og den forventede generelle befolkningsudvikling vil lægge yderligere pres på rekrutteringssituationen, uanset om den nødvendige ekstra kapacitet tilvejebringes på Bispebjerg Hospital eller ved en udvidelse af de eksisterende fødesteder og børne/unge-funktioner. Det stigende fødetal/børnetal i regionen vil sandsynligvis udløse behov for etablering af yderligere vagtlag på flere af de obstetriske afdelinger de kommende år. Derfor bliver rekruttering af et tilstrækkeligt antal jordemødre, fødselslæger (obstetrikere), pædiatere (børnelæger), specialuddannede sygeplejersker m.m. en udfordring, der skal håndteres uanset fremtidig model. Etablering af et ekstra kvinde-barn center i regionen vil forstærke rekrutteringsudfordringer på kort sigt. Administrationen er i gang med at arbejde med mulige løsninger på manglende personaleressourcer på fødeområdet. Manglen på jordemødre er på nuværende tidspunkt den største og mest akutte personaleudfordring. Administrationen ser bl.a. på muligheden for at øge optaget af jordemødre på professionshøjskolen Metropol, bedre vagtplanlægning, oprettelse af et internt vikarkorps for jordemødre m.v. I foråret 2018 er det planen at kortlægge og vurdere behovet for særlige tiltag i forhold til de øvrige faggrupper på fødeområdet, herunder speciallæger i fødsler (obstetrikere), kvindesygdomme Side 8 af 40

383 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -7 af 51 (gynækologer), fostre (føtalmedicinere) og nyfødte (neonatologier) samt sygeplejersker og specialister i ultralyd (sonografer). KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne går administrationen i samarbejde med hospitalerne i gang med følgende: At arbejde videre med eventuel etablering af fødeklinikker afhængigt af den politiske behandling af sagen, At tilrettelægge og etablere én fælles regional hjemmefødselsordning, At tilrettelægge en løbende midlertidig udvidelse af den kapaciteten på de nuværende fødesteder, herunder afklare finansiering af væksten i antal fødsler, At tilpasse nybyggeriet på Bispebjerg Hospital med henblik på etablering af nyt kvinde-barn-center. Sideløbende hermed arbejdes der videre med HR-indsatser på fødeområdet. De nye hospitalsbyggerier er i gang eller under planlægning, herunder også de nye kvinde-barn-centre. Planerne for byggerierne er lagt, men er i nogen udstrækning endnu fleksible. En beslutning om et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil skulle træffes nu, fordi det endnu er muligt at tilpasse byggeriet. Træffes der først beslutning senere, må det forventes at være vanskeligt at tilpasse byggeriet, og det må forventes at være dyrt. Tiltrædes indstillingspunkterne, forventes indsatserne at bidrage til øget kapacitet på fødeområdet i tråd med den forventede stigning i antallet af fødsler, ligesom der opnås en styrket hjemmefødselsordning, som kan give mere ro på fødeafdelingerne og en attraktiv jobprofil for jordemødrene. Afhængigt af udvalgets drøftelser vedr. in-house fødeklinikker vil viften af fødetilbud i regionen eventuelt blive udvidet. Ved etablering af et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil flere fødende kvinder fra planområde Byen få kortere afstand til fødestedet end i dag, da alle fødende kvinder fra Byen i dag ikke føder på Rigshospitalet. Dertil kommer, at Bispebjerg Hospital vil få en mere komplet akutprofil, som vil styrke kvinder og børns mulighed for at få akut behandling for almindelige sygdomme på det nærmeste akuthospital. RISIKOVURDERING Prognosen for fremskrivningen af fødsler er behæftet med usikkerhed. På nuværende tidspunkt er der dog ingen fremskrivningsmodeller, der ikke forventer en vækst i antallet af fødsler. Hvorvidt antallet af fødsler vil falde igen efter 2030, vides ikke. Fødestederne oplever allerede i dag mangel på jordemødre, specialister i ultralyd (sonografer), fødselslæger (obstetrikere) m.v. Der er derfor en risko for, at det ikke er muligt at sikre tilstrækkeligt med personale. Administrationen arbejder med løsningsmodeller på området. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Hvis indstillingspunkterne tiltrædes, vil de økonomiske konsekvenser vedrørende 2018 blive indarbejdet i en økonomirapport, og de økonomiske konsekvenser vedrørende 2019 og frem blive håndteret i forbindelse med budgetlægningen. KOMMUNIKATION Der planlægges udsendt en pressemeddelelse om sundhedsudvalgets beslutning. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES I forlængelse af sundhedsudvalgets behandling skal sagen behandles i forretningsudvalget og i regionsrådet. Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i Side 9 af 40

384 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -8 af 51 MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fødeanalyse del II marts 2018.pol.udvalg 2. Bilag 1 til Fødeanalyse del II_06. marts 2018_pol. udvalg 3. Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. fødeområdet i Region Hovedstaden Side 10 af 40

385 Region Hovedstaden Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side -9-1 af Region Hovedstaden Fødeanalyse II Center for Sundhed Marts 2018 Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

386 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af 3451 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og opdrag Sammenfatning og anbefalinger Plangrundlaget for fødeområdet... 5 Organisering af fødsler i Region Hovedstaden... 5 Prognose for udvikling på fødeområdet... 6 Fødsler og befolkningsfremskrivning Håndtering af de personalerelaterede udfordringer på fødeområdet... 9 Analyse af de personalerelaterede udfordringer... 9 Indsatsområder og initiativer siden efteråret Fødeklinikker Fødeklinik uden for hospitalet (Privat fødeklinik) Overvejelser Økonomi Administrationens anbefaling Fødeklinik på hospitalet (In-house fødeklinik) Overvejelser Økonomi Administrationens anbefaling Etablering af fælles regional hjemmefødselsordning Overvejelser Økonomi Administrationens anbefaling Udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødestederne Overvejelser Økonomien Administrationens anbefaling Etablering af kvinde-barn center i Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg Funktioner og faglige rammer for Kvinde-barn center på Nyt Hospital Bispebjerg Ændring af optageområder Overvejelser Økonomi Administrationens anbefaling Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

387 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af Baggrund og opdrag Regionsrådet besluttede i marts 2017, at der skal ses på, om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres, herunder om der fremadrettet skal være hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler, samt om Region Hovedstaden skal tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering i lighed med det tilbud, der er i Region Sjælland. Den videre behandling blev henvist til sundhedsudvalget. Administrationen udarbejdede på den baggrund en analyse af fødeområdet, som sundhedsudvalget drøftede i juni Sundhedsudvalget besluttede, at administrationen skulle arbejde videre med følgende: 1. Analysens anbefalinger om mulige løsninger på manglende personaleressourcer på fødeområdet. Udvalget ønsker særlig fokus på mulighederne for opgaveflytning mellem faggrupper. 2. En analyse af etablering og drift af et nyt fødested på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, Bispebjergmatriklen, der kan stå klar efteråret 2022 med plads til fødsler årligt, og som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fødesteder, herunder med gynækologi/obstetrik, pædiatri og neonatologi. 3. Midlertidige løsninger for at udvide kapaciteten på de nuværende fødesteder, herunder at administrationen undersøger mulighederne for, at der etableres 1-2 fødeklinikker for ukomplicerede fødsler som et 3-årigt pilotprojekt fra på en eller flere af regionens fødeafdelinger med henblik på at indsamle erfaringer om denne organisationsform 4. Potentialet i at etablere en samlet regional hjemmefødselsordning, hvor jordemødre fra de store fødesteder indgår, undersøges nærmere. 5. Undersøge muligheden for forsøgsordning med en privat fødeklinik i Region Hovedstaden, såfremt det kan sikres, at såvel den faglige kvalitet som prisen per fødsel er på niveau med, hvad Region Hovedstaden i øvrigt tilbyder. Herudover er det en forudsætning, at der indgår kontrolbud fra regionen ved en kommende udbudsproces. I forlængelse af sundhedsudvalgets beslutning er det nye regionsråd i konstitueringsaftalen fra november 2017 enige om at prioritere det stigende antal fødsler i regionen. Regionsrådet bakker i aftalen op om, at der skal åbnes en ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvis der er fagligt belæg for det. 2. Sammenfatning og anbefalinger Region Hovedstadens fremskrivning af det forventede antal fødsler viser, at der forventes en stigning i antallet af fødsler fra 2016 til 2030 på 22 % svarende til ca fødsler. Der er derfor behov for at finde løsninger for, hvordan der skabes den nødvendige kapacitetsudvidelse i regionen. Fødeområdet i regionen er karakteriseret ved høj kvalitet og meget lav spædbørnsdødelighed. Den høje faglige kvalitet kan skyldes mange forhold, hvor en af de væsentligste formentlig er uddannelse i CTG, der er registrering af kvindens veer og fostrets hjerterytme. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

388 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af 3451 Fødestederne i regionen oplever travlhed og mindre tid til den enkelte kvinde og fødsel, samtidig med at flere fødesteder oplever mangel på personaleressourcer. Det gælder både jordemødre, obstetrikere/gynækologer, sygeplejersker, neonatologer, føtalmedicinere og sonografer. Samtidig med at kvinderne efterspørger en sikker fødsel og høj kvalitet, ses også en stigende efterspørgsel efter individuelt tilpassede tilbud. Udover de nedenfor nævnte fokusområder arbejder Center for HR på mulige løsninger på manglende personaleressourcer på fødeområdet. Manglen på jordemødre er på nuværende tidspunkt den største og mest akutte personaleudfordring på fødeområdet. Herudover er der ligeledes mangel på obstetrikere/gynækologer, specialuddannede sygeplejersker, neonatologer, føtalmedicinere og sonografer. Nedenfor sammenfattes administrationens anbefalinger. De enkelte indsatsområder uddybes i den følgende del af analysen. Fødeklinik uden for hospitalet (privat fødeklinik) Det er administrationens anbefaling, at der ikke indgås aftale med en privat fødeklinik i Region Hovedstaden. En privat fødeklinik forventes ikke volumenmæssigt at kunne aflaste fødestederne, og det vil ikke være et billigere alternativ end fødsel på hospital. Sundhedsstyrelsen betegner en fødsel på en fødeklinik uden for hospitalet som en hjemmefødsel, fordi det ikke er muligt at få assistance fra relevante speciallæger, og der vil være risiko for overflytning ved komplikationer under fødslen. Ved en fødsel på privat fødeklinik vil jordemoderen ikke kunne følge med den fødende ind på det offentlige fødested, hvis kvinden skal overflyttes undervejs i fødslen, ligesom en regionalt ansat jordemoderen vil kunne det ved en hjemmefødsel, hvor kvinden må overflyttes. Pris: Prisen på private fødeklinikker ventes at ligge over omkostningen ved en modsvarende udbygning af kapaciteten på regionens egne fødesteder. På baggrund af erfaringerne fra Region Sjælland må der påregnes en omkostning på ca kr. pr. gennemført fødsel i privat regi. Fødeklinik på hospitalet (in-house fødeklinik) Det er administrationens vurdering, at in-house fødeklinikker vil mindske presset på den samlede fødeafdeling, da opsplitning i in-house klinik og fødegang kræver to jordemodervagtlag og dermed mindsker vagtbelastningen på både fødegang og in-house fødeklinikken. Det er dog en dyrere løsning end en udbygning af de eksisterende fødeafdelinger, idet der er tale om en organisatorisk omlægning, der kræver større fremmøde af jordemødre og dermed en ekstra udgift. Administrationen lægger op til, at det politisk drøftes, om der ønskes ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen, idet der henvises til, at en eller to in-house fødeklinikker kan forventes at skævvride hospitalernes rekrutteringsmuligheder og fødetilbuddene til de fødende kvinder. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

389 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af 3451 Pris: Etablering af fire in-house fødeklinikker vil medføre en ekstra årlig driftsudgift på 12 mio. kr. I etableringsomkostninger vil hospitalerne skulle anvende ca. 7,2 mio. kr. på udbygning af de fysiske rammer, uanset om det er til brug for øget kapacitet på fødeafdelingerne eller til fødeklinikker, og etableringsomkostningen til de fire fødeklinikker vil således isoleret set være ca. 1,2 mio. kr. Fælles regional hjemmefødselsordning Der er administrationens anbefaling, at der etableres én central hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler med fødeafdelinger via den centrale visitation for fødsler, da det forventes at give en god kvalitet i hjemmefødselsordningen, mindske vagtbelastningen på fødestederne, samt skabe bedre mulighed for at tilrettelægge de daglige fødsler på fødestederne. Bornholms Hospital vil på grund af de geografiske afstande ikke være en del af den fælles ordning. Pris: Udgifterne til en central hjemmefødselsordning anslås at udgøre 7,5 mio. kr. årligt. Økonomien i ordningen er dog afhængig af, hvilken overenskomst der kan forhandles på plads med den faglige organisation. Udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder Administrationen anbefaler, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler frem til efteråret 2022, hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug. Pris: Udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder til at håndtere væksten frem til 2022 vil kræve ombygning for 7,2 mio. kr. og ekstra 91 mio. kr. i årlige udgifter til drift af føde- og neonatalafdelingerne. Det svarer til en stigning på 18 mio. kr. årligt i takt med den løbende aktivitetsstigning som følge af det stigende antal fødsler. Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Administrationen anbefaler, at der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, der kan stå klar i efteråret Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital har to formål. For det første vil det sikre hospitalet den samme overordnede profil som regionens og landets øvrige akuthospitaler, hvor almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nær borgeren med fokus på sammenhængende forløb uden unødvendige overflytninger. For det andet vil etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital være et bidrag til den fælles regionale håndtering af den kapacitetsudvidelse, der skal sikre, at regionen kan varetage det sigende antal fødsler, der forventes fremadrettet. Kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital skal indeholde: Obstetrisk afdeling med plads til fødsler/årligt. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

390 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af 3451 Pædiatrisk afdeling (hovedfunktionspatienter) og neonatologisk funktion (regionsfunktion for at kunne håndtere spædbørn fra uge 28+). Gynækologisk funktion (evt. i en samarbejdsfunktion med Rigshospitalet, også om uddannelse). Rammerne herfor skal afklares nærmere. Administrationen anbefaler endvidere, at der laves en særskilt analyse af det pædiatriske område for at kunne organisere specialet hensigtsmæssigt. Pris: Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital vil isoleret set koste mio. kr. mere i årlige driftsudgifter, sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. 3. Plangrundlaget for fødeområdet Fødselshjælpen i Region Hovedstaden og i resten af landet har over de seneste årtier udviklet sig markant således, at kvaliteten i fødselshjælpen målt på de parametre, som der internationalt vurderes fødselshjælp efter, ligger i den absolutte top. Blandt de faktorer, som kan have haft betydning for løftet i kvaliteten kan nævnes Etableringen af en grundlæggende hensigtsmæssig struktur på fødeområdet med større og robuste fødeafdelinger med tilknyttet neonatal service. Svangreomsorgen, er differentieret efter individuelle behov, og fanger opståede komplikationer i graviditeten tidligt, så de bliver håndteret og behandlet rettidigt, inden det medfører alvorlige konsekvenser. Dette tilbud er gratis og ens for alle borgere. Regionens tilbud, der følger sundhedsstyrelsens anbefalinger, er fastlagt i Region Hovedstadens fødeplan. Sundhedsstyrelsen arbejder på nye anbefalinger, og regionens fødeplan skal dermed justeres forventeligt i Danmark er førende, hvad angår prænatal screening, idet alle gravide tilbydes screening for en række forskellige sygdomme og misdannelser. I Danmark er der desuden en mere offensiv praksis overfor kvinder, som går over terminen, således at det i dag sikres, at fødslen finder sted, inden den gravide når 42 uger. Endelig sker der konstant uddannelse i CTG, der er registrering af kvindens veer og fostrets hjerterytme. På den baggrund er der flere objektive parametre, der understøtter den grundlæggende struktur for svangreomsorg og fødselshjælp, og som bekræfter, at hovedlinjerne i organiseringen på fødeområdet har været hensigtsmæssig. Hovedlinjerne bør således fortsat understøttes i det videre planlægningsarbejde. Organisering af fødsler i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er der fem fødesteder på Bornholms Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Bornholms Hospital indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold. På trods af et lille optageområde varetages fødsler og behandling af kvindesygdomme og børn. Hospitalet indgår dog ikke i denne analyse. Hospitalerne varetager i udgangspunktet et optageområde, som fremgår af kortet nedenfor. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

391 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af 3451 Figur 1: Optageområder i Region Hovedstaden på kvinde-barn området Fødestederne har desuden lokale jordemoderkonsultationer placeret i nærområdet. I marts 2015 blev der etableret en fælles visitation for fødsler (CVF) i Region Hovedstaden. Derfor sender den praktiserende læge kvindens svangre journal til den fælles visitation. Dog er Bornholm ikke omfattet af den fælles visitation. Den fælles visitation for fødsler visiterer i udgangspunktet kvinden efter faglige kriterier fx om kvinden har særlige sygdomme. Herefter visiteres kvinderne efter det optageområde, kvinden er bosiddende i samt ønsker om frit valg. Endelig har regionsrådet en hensigtserklæring om i videst muligt omfang at efterleve kvindernes individuelle ønsker om eksempelvis at føde sit andet barn samme sted som det første eller at føde på et hospital, der geografisk er tæt på ens bopæl. Den fælles visitation søger således i det omfang, det er muligt at imødekomme den gravides ønsker til fødested. Prognose for udvikling på fødeområdet Udviklingen i antallet af fødsler har været varierende hen over de seneste årtier. Som beskrevet i Region Hovedstadens analyse af fødeområdet (juni 2017) forventes fremadrettet en væsentlig stigning i antallet af fødsler. Det udfordrer fødestederne i regionen og har givet anledning til politiske overvejelser i forhold til organiseringen af fødeområdet i Region Hovedstaden. Som planlægningsgrundlag for fødeområdet har administrationen lavet en fremskrivning af forventet antal fødsler de kommende 15 år. For at beskrive det mere langsigtede perspektiv, vises endvidere Danmarks Statistiks fremskrivning af fødsler, der fremskriver forventede fødsler frem til Danmarks Statistiks fremskrivningsmetode ligner metodemæssigt regionens, men bygger på et lidt andet datagrundlag. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

392 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af 3451 Fælles for begge modeller er, at der er en betydelig usikkerhed i fremskrivningen af fødsler de enkelte år. Figur 2: Prognose for antal fødsler i Region Hovedstaden Tabel 1: Prognose for antal fødsler i Region Hovedstaden i tal fordelt på optageområder Rigshospitalet Amager og Hvidovre Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Bornholms Hospital I alt År Den fulde prognose er vedlagt i bilag 1. Figuren viser, at der fra 2011 til 2013 var et fald i antallet af fødsler med laveste antal i 2013 på fødsler. Derefter steg antal fødsler til i 2016, og prognosen viser en forventet markant stigning i antal fødsler på 14 % fra 2016 til Samt en yderligere stigning fra 2022 til 2030 på yderligere 7 %. Den samlede stigning fra 2016 til 2030 forventes at være på 22 % i alt, om end den største vækst ses i de kommende frem mod 2025, og derefter flader den ud. De generelle tendenser går i retning af øget urbanisering og vedvarende tilflytning til Region Hovedstaden. Det ser dog ud til, at væksten i 2017 er uændret i forhold til 2016, samt at væksten Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

393 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af af 3451 i 2018 vil være på mellem 1,5 % 2 %, hvilket tyder på at fremskrivningen overestimerer væksten. Det kan skyldes, at der er stor variation fra år til år. Der er ingen fremskrivningsmodeller, der ikke fremskriver en vækst. Fødsler og befolkningsfremskrivning Der forventes en stigning i befolkningsstørrelsen for hele landet i perioden , men stigningen er klart størst i Region Hovedstaden. Betydningen af nytilkomne indvandrer og flygtninge udgør en lille procent, og har ikke ret stor betydning for udviklingen i fødselstallet. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan indvandringen forløber, det afhænger af krige og andre ting i verden, dog forventer Danmarks Statistik en reduceret indvandring. Befolkningsunderlaget for regionen forventes at stige fra ca. 1,8 mio. borgere i 2018 til 1,95 mio. borgere i 2025, mens befolkningsunderlaget i 2030 forventes at stige til op mod 2 mio. borgere. Den største stigning ses i Planområde Syd, men også i Planområde Midt og Byen, ses en væsentlig befolkningstilvækst jf. nedenstående figur. Figur 3: Befolkningsfremskrivning fordelt på planområder Befolkningsfremskriving fordelt på planområder Bornholm Planlægningsområde Byen Planlægningsområde Midt Planlægningsområde Nord Planlægningsområde Syd Den forventede befolkningstilvækst ses i alle aldersgrupper, men stigningen er størst i regionen i aldersgruppen 60+ årige, der forventes at stige med ca borgere frem til 2025 og borgere frem til Aldersgrupperne 0-29 år og år forventes at stige med henholdsvis og borgere frem til 2025 og for begge aldersgrupper frem til Den forventede udvikling i aldersfordelingen for Region Hovedstaden adskiller sig fra de andre regioner ved, at der forventes en stigning på ca. 6 % i aldersgrupperne 0-29 årige og årige, hvilket er aldersgrupper i den fødedygtige alder. I planområde Nord forventes befolkningsunderlaget for aldersgrupperne 0-29 årige og årige at blive reduceret med samlet henholdsvis ca og borgere. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

394 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af I planområde Midt forventes befolkningsunderlaget for aldersgrupperne 0-29 årige at stige med henholdsvis ca og borgere frem til 2025 og For de årige forventes en stigning på ca borgere frem til 2025, men et fald frem til 2030 på ca borgere. I planområde Byen forventes befolkningsunderlaget at stige med ca borgere frem mod 2025 og borger frem mod Befolkningstilvæksten ses i alle aldersgrupper, dog er stigningen frem til 2025 størst i aldersgruppen årige, der forventes at udgøre ca. halvdelen af den forventede stigning. Herefter flader stigningen ud, mens stigningen for de 60+ årige forsætter frem mod I planområde syd forventes befolkningsunderlaget at stige med ca borgere frem mod 2025 og borger frem mod 2030, og befolkningstilvæksten ses i alle aldersgrupper. Som det fremgår forventes den største stigning i befolkningsunderlaget at ske i planområderne Syd og Byen. Der er således intet, der tyder på, at Rigshospitalet skulle få færre fødsler end i dag heller ikke med et nyt fødested på Bispebjerg Hospital. Tendensen i disse år er, at de unge flytter til København, får et eller to børn, og så vælger nogle at flytte uden for byen, når børnene er små. Om det er en tendens, der forsætter, er svær at spå om. 4. Håndtering af de personalerelaterede udfordringer på fødeområdet Fødeområdet involverer mange personalegrupper. Manglen på jordemødre er på nuværende tidspunkt den største og mest akutte personaleudfordring. Derfor har Center for HR i samarbejde med fødeafdelingerne besluttet, at det er mest afgørende med fokus på disse områder. I foråret 2018 er det planen at kortlægge og vurdere behovet for særlige tiltag for de øvrige faggrupper jf. nedenfor. Analyse af de personalerelaterede udfordringer Med afsæt i fødeanalyse I har Center for HR med bistand fra hospitalerne, følgegruppen og en række eksterne interessenter i efteråret 2017 arbejdet på en uddybende analyse af de personalerelaterede problemstillinger skitseret i fødeanalyse I fra juni Der peges på følgende personalemæssige udfordringer på fødeområdet ud fra den nuværende viden om ansatte, udvikling i fødsler m.v.: Stigende behov for jordemødre: Fødselstallet stiger i de kommende år. Fra 2016 og frem til 2025 (formentlig til 2030) får Region Hovedstaden derfor behov for minimum 64 ekstra fuldtidsjordemødre i Region Hovedstaden. Jordemødrene varetager ikke kun fødsler: I dag er kun 315 ud af over 500 jordemoderårsværk i Region Hovedstaden beskæftiget direkte med fødsler på fødegangen (de opgaver der relaterer sig til graviditets-, fødsels- og barselsforløb), da jordemødre har overtaget opgaver fra sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Rekrutteringsudfordringer og ubesatte stillinger: Det er i stigende grad svært at rekruttere jordemødre, og på både Herlev og Hvidovre er der ubesatte stillinger (på Hvid- Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

395 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af ovre er hele 30% af stillingerne ubesatte). En stor del af jordemødrene er på barsel, hvilket skaber mange midlertidige stillinger, som det i særlig grad er svært/umuligt at besætte. Mange på deltid: 2/3 af jordemødrene i Region Hovedstaden er ansat på deltid (de har typisk timer ugentligt). Mange tager samtidig overarbejde, merarbejde eller ekstravagter i vikarbureauer. Jordemødrenes overarbejde udgør i Region Hovedstaden omkring timer (ca. 13 årsværk). Større rekrutteringsbehov end rekrutteringsgrundlag: Det anslåede rekrutteringsbehov i Region Hovedstaden i de kommende 6 måneder er 40 faste jordemødre vikariater, men kun 24 jordemødre dimitterede fra Professionshøjskolen Metropol i februar 2018 og 34 forventes at dimittere i juni, En ukendt andel heraf forventes at søge ansættelse andre steder end i Region Hovedstaden. Arbejdsløsheden blandt jordemødre er minimal i hele landet. Det ser således ud til, at der trods stigende antal uddannelsespladser (10 ekstra optagne studerende fra 2016) stadigt uddannes for få jordemødre. Utilfreds faggruppe: Jordemødrene er blandt de mest utilfredse faggrupper på tværs af alle regioner, når det gælder trivselsforhold. Det er ligeledes afspejlet i Region Hovedstadens trivselsmåling (TrivselOp) for både 2011, 2014, Jordmoderjobbet opleves af mange jordemødre som et job med stort arbejdspres, ganske vagttungt og ikke fleksibelt (fx ift. ønsker om sammenhængende sommerferie). Vikarbureauer, hvor eksterne er interne : Anvendelse af eksterne vikarbureauer fastholder eller forværrer rekrutteringsproblemerne. En del af de eksterne vikarer er deltidsansatte i Region Hovedstaden, der tager ekstravagter i et bureau. 40% af midlerne til eksterne jordemodervikarer, går til folk, der i forvejen er ansat i Region Hovedstaden (disse ansatte har altså to jobs). Indsatsområder og initiativer siden efteråret 2017 I det foreløbige arbejde siden sidste sommer med personaleplaner for fødeområdet har hovedvægten dels været at få uddybet grundlagt for en rekrutterings- og udviklingsindsats for de kommende år, dels at iværksætte en række konkrete tiltag i forhold til uddannelsesindsats og fælles rekrutteringsprincipper. Initiativerne omfatter derfor både tiltag med et kortsigtet perspektiv (fx optimering af vagtplanlægningen) og et begyndende arbejde med tiltag, der har et lidt længere perspektiv. Der er i januar udarbejdet en status til hospitalernes fødeafdelinger på den aktuelle mangel vedrørende jordemødre for første halvdel af Den forventede mangel afhænger af en række forhold udvikling i antallet af fødsler, personaleomsætning, nye barsler, om nye jordemødre er fuldtidsansatte eller deltidsbeskæftigede, omfanget af brugen af vikarer etc. Som fremhævet ovenfor, så vurderer Center for HR, ud fra det nuværende kendskab, at der fra begyndelsen af 2018 skulle ansættes ca. 40 nye jordemødre samt en række vikarer i løbet af de første 6 måneder for at dække regionens behov. Hovedparten af disse nye ansatte skal rekrutteres fra de 24 dimittender, der færdiggjorde uddannelsen i februar, og fra de 34 nyuddannede jordemødre, der forventes færdige til juni. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

396 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Det er fortsat svært og muligvis stigende svært at rekruttere nye jordemødre til regionens fødeafdelinger, og der er løbende ubesatte stillinger. Manglen på jordemødre vil bestå i en længere periode, og skal løses ved en række forskellige tiltag. Fødeafdelingerne har ud over jordemødre, også anmodet om, at der gennemføres nærmere undersøgelse af udfordringer med rekruttering og bemanding inden for øvrige faggrupper på området. Det er obstetrikere, sonografer, føtalmedicinere og neonatologer samt sygeplejersker inden for sygeplejersker inden for det obstetriske og neonatale område. Det vil ske i de kommende måneder. I forlængelse af fødeanalyse I fra juni 2017 er der igangsat en dialog med Professionshøjskolen Metropol om øget optag på jordemoderuddannelse. Ultimo februar har Region Hovedstaden bedt om et meroptag på 30 nye studerende pr. september Det bakkes op af regionens fire chefjordmødre, og er godkendt i Forum for Ledelse og Uddannelse. Anmodningen er indsendt til Professionshøjskolen ultimo februar måned. Ønsket bakkes også op af Region Sjælland, som også aftager studerende fra Professionshøjskolen København, men Region Sjælland ønsker ikke i denne omgang selv at bede om ekstra studerende. Center for HR er i dialog med professionshøjskolen og chefjordemødrene om at håndtere den kliniske del af uddannelserne bedst muligt. Center for HR er endvidere i en igangværende forhandling med Jordemoderkredsen for Hovedstaden om indgåelse af vilkår for interne vikaransatte. Hensigten er at aftale vilkår for interne timelønnede og opbygge et internt vikarbureau fra forsommeren Efterfølgende vil regionen ophæve brugen af eksterne vikarer efter sommeren 2018, således at en større del af regionens jordemoderopgaver løses af internt ansatte. Aftalen med jordemoderkredsen forventes indgået omkring påske. Det kommende interne vikarbureau ventes placeret og driftet fra Herlev- Gentofte Hospital, der har plads og en passende geografisk placering i regionen. I forlængelse af disse tiltag arbejder hospitalerne på at hæve den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad (arbejdstid) for gruppen af jordemødre. Derfor sigter man på, at nyuddannede jordemødre som hovedregel ansættes på fuld tid, og en større andel af samtlige ny ansættelser fremover sker på fuld tid. Disse ambitioner for de kommende rekrutteringer er iværksat, og der vil være en løbende dialog mellem hospitalerne om denne målopfyldelse. Der arbejdes også på at få en optimeret arbejdstidsplanlægning og en endnu bedre driftsafvikling på fødeområdet. Center for HR vil her bistå med støtte til optimering og forbedret arbejdstidsplanlægning for afdelingsledelserne, og der planlægges med fælles undervisning i april 2018 for de vagtplansansvarlige på fødeenhederne. I løbet af foråret planlægges der afholdt en fælles regional workshop med udvalgte ledere og medarbejdere fra fødeafdelingerne. Hensigten er at drøfte mulighederne for og udarbejde yderligere tiltag på personaleområdet for de kommende år, for at hospitalerne kan styrke rekrutteringen og forbedre personaleudviklingen, og således af denne vej opnå bedre sikring af de nødvendige personalekompetencer også for de kommende år. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

397 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Fødeklinikker Fødeklinikker er er for lavrisikofødende. Det vil sige kvinder, der er sunde og raske, og som eventuelt tidligere har født normalt, og hvor fødslen forventes at være uden komplikationer. Det er vurderingen, at denne gruppe udgør ca. 40 % af alle fødende, og det vil være den gruppe, der primært kan visiteres til en fødeklinik. En fødeklinik kan organisatorisk være placeret på et hospital med fødeafdeling eller være placeret uden for hospitalet, hvilket medfører nogle betydelige forskelle for den fødende. De væsentligste gennemgås nedenfor Fødeklinik uden for hospitalet (Privat fødeklinik) En privat fødeklinik uden for hospitalet er bemandet med jordemødre og er et tilbud rettet mod kvinder med en forventet ukompliceret fødsel. Der findes i Danmark ingen offentlige fødeklinikker uden for hospitalet, men Region Sjælland har indgået aftale med den private fødeklinik Storkereden, der har tre klinikker i regionen placeret i henholdsvis Slagelse, Roskilde og Holbæk. Fødsel på en fødeklinik uden for hospital er en ambulant fødsel. Det vil sige, at den fødende går hjem 4-6 timer efter fødslen. Jordemoderen besøger familien i hjemmet dagen efter fødslen, og der er desuden mulighed for telefonisk kontakt med jordemoderen i en uge efter fødslen. En fødsel på en klinik uden for hospitalet betyder, at der ikke er mulighed for at få assistance fra speciallæger i gynækologi/obstetrik, anæstesiologi og pædiatri. Hvis der under fødslen opstår komplikationer er det derfor nødvendigt at overflytte den fødende til et offentlig hospital med en fødeafdeling. Ved større omlægninger skal regionen indhente en faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens samlede rådgivning til Region Hovedstaden på fødeområdet af 6. november 2017 er vedlagt i bilag. Sundhedsstyrelsen finder generelt, at fødsel på en jordemoderbemandet fødeklinik udenfor sygehus, hvor der ikke er mulighed for assistance fra speciallæger i gynækologi/obstetrik, anæstesiologi og pædiatri, fagligt er at sammenligne med en hjemmefødsel. Både med hensyn til mulighed for assistance og risiko for overflytning ved komplikationer under fødslen. Fødsel på en klinik uden for hospital vurderes således ikke fagligt at være på niveau med eksisterende fødetilbud i regionen, fordi der ikke er adgang til back-up-funktioner, hvor der opstår komplikationer. Sundhedsstyrelsen finder, at der ved utilstrækkelig information om rammerne for en fødsel udenfor sygehus, kan opstå en falsk tryghed i forhold til klinikfødsel fremfor fødsel i eget hjem. Der er således en skærpet informationsforpligtelse ved private kliniktilbud, da de fødende ved fødsler på en fødeklinik med hospitalslignende indretning eventuelt kan komme til at forvente, at sikkerheden ved fødeklinikken er bedre end ved en fødsel i eget hjem. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

398 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Region Sjælland offentliggjorde i foråret 2017 en evaluering af regionens forsøgsordning med Storkereden. Den viser, at de private fødeklinikker har udgjort et tilfredsstillende fagligt tilbud for Region Sjælland. Regionen vurderer, at Storkereden generelt opfylder kontraktens krav om aktivitet, kvalitet og patientsikkerhed, men at regionen anbefaler større fokus på monitorering af kvalitetsindikatorer. Herudover har Region Sjælland noteret betænkeligheder ved Storkeredens praksis for omvisiteringer. De er af så alvorlig grad, er der er behov for yderligere afdækning af praksis. Region Sjælland har endelig betænkeligheder ved, at Storkereden ikke konsekvent afgiver ansvaret for den gravide ved omvisitering til fødeafdeling. Overvejelser Det må forudsættes, at hvis der skal etableres en fødeklinik uden for hospitalet i Region Hovedstaden, vil det i lighed med i Region Sjælland være en privat fødeklinik. Placeringen af en fødeklinik uden for hospitalet giver mulighed for at skabe en hjemlig, ikkehospitalslignende atmosfære. Det forudsættes endvidere, at der ved etablering af en privat fødeklinik i Region Hovedstaden vil gælde de samme vilkår og udgifter som for Region Sjælland. Det vil som udgangspunkt være regionens offentlige fødesteder, der skal varetage nakkefold-, ultralyd- og misdannelsesskanning på de gravide kvinder, der vælger at føde på den private klinik. Ligeledes skal der opretholdes et beredskab til håndtering af fødende, der omvisiteres og overflyttes enten før eller under fødsel fra de private klinikker. Der vil ikke på en privat fødeklinik være kliniske back-up-funktioner som på et hospital. Fødsler er et af de mest akutte specialer, og der kan ske ændringer på få minutter, som ikke kan forudses fx ved navlesnorsfremfald, løsning af moderkagen, fastsiddende skuldre eller kraftig blødning efter fødslen. I 2017 var der til og med 3. kvartal 285 indskrevne gravide på de tre fødeklinikker, der hører under Storkereden, i Region Sjælland, og der var 57 omvisiteringer i graviditeten. Det betyder, at ud af de 285 indskrevne gravide var der 228 fødsler, der blev startet på klinikken. Heraf blev 81 gravide overflyttet i forbindelse med fødslen, således at der var 147 fødsler på klinikken. Det betyder, at 48 % af de gravide, der blev indskrevet på klinikken blev omvisiteret i løbet af graviditeten eller overflyttet til hospital i forbindelse med fødslen. Af de fødsler der blev startet på klinikken fødte 64 % på klinikken og 36 % blev overflyttet under selve fødslen. Kvinder fra andre regioner har siden september 2016 haft mulighed for via det frie sygehusvalg at føde på Storkeredens klinikker i Region Sjælland. I 2017 var der til og med 3. kvartal 47 indskrevne gravide fra Region Hovedstaden på Storkeredens klinikker i Region Sjælland. Heraf Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

399 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af fødte 25 på klinikken, 8 blev omvisiteret i graviditeten, mens 14 blev overflyttet i fødselsforløbet. Det svarer til, at af de gravide der startede fødslen på klinikken, der fødte 64 % på klinikken og 36 % blev overflyttet i fødselsforløbet til en fødeafdeling på et hospital. Aftalen for storkereden medfører, at hvis en gravid omvisiteres inden uge 25, så får den private fødeklinik intet honorar. Omvisiteres den gravide mellem uge 25+0 og uge 35+6 får fødeklinikken halvt honorar. Overflyttes den gravide fra uge 36+0, så får fødeklinikken fuldt honorar. Hertil skal lægges udgiften til den del af graviditetsforløbet og/eller fødslen, der foretages på den offentlige fødeafdeling. Det må forventes, at en overflytning til hospital medfører uro for den fødende. Hvis en fødeklinik uden for hospitalet er en privat klinik må jordemødrene ikke fortsætte med at forestå fødslen ved overflytning til hospital, da klinikkens jordemoderen ikke har et ansættelsesforhold med regionen og dermed ikke har et behandlingsansvar relateret til Region Hovedstaden, adgang til regionens it-systemer m.v. En privat fødeklinik forventes ikke volumenmæssigt at kunne aflaste de nuværende fødesteder endsige være et billigere alternativ til fødsel på hospital. Det kan være et tilbud, der forventes at appellere til kvinder, der ønsker at føde i ikke hospitalslignende omgivelser, og som lægger vægt på at kende den jordemoder, som de skal føde med. Det har været foreslået om der kan etableres en privat fødeklinik på et hospital, der i forvejen varetager fødsler. Udfordringerne i et sådan organisatorisk set up vil langt hen af vejen være de samme, som hvis den private fødeklinik var placeret uden for hospitalet. Hvis kvinden skal overflyttes til fødegangen må jordemoderen fra den private klinik ikke fortsætte fødslen på det offentlige hospital, da hun ikke har et ansættelsesforhold. Herudover vil der ved overflytning skulle betales fuldt honorar (alt efter tidspunkt i graviditeten) til den privat fødeklinik, ligesom der vil være en udgift til at fortsætte forløbet/fødslen i offentligt regi. En fordel vil være, at der vil være mulighed for en hurtige overflytning til fødegang, hvis den private fødeklinik er på hospitalet, hvilket kan sikre en hurtig intervention. På baggrund af ovenstående overvejelser har administrationen ikke arbejdet videre med denne model. Økonomi Det må antages, at udgifterne til en privat fødeklinik i Region Hovedstaden vil være tilsvarende den aftale Region Sjælland har indgået med Storkereden, som medfører, at den faktiske gennemsnitlige afregning pr. gennemført fødsel i 2016 er kr. Hertil kommer udgifter til nakkefold-, ultralyd- og misdannelsesskanning, samt eventuel undersøgelse hos speciallæge på det offentlige hospital. Endelig vil der være udgifter til de fødselsforløb, der enten omvisiteres eller overflyttes til hospitalet. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

400 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Den tilsvarende produktionsværdi i 2017 for et fødselsforløb på et offentligt hospital anslås til for førstegangsfødende og for flergangsfødende inkl. ni jordemoderkonsultationer. På den baggrund synes en fødsel på Storkereden umiddelbart at være billigere end en tilsvarende fødsel på et offentligt hospital. Men overflytninger medfører merudgifter for de offentlige hospitaler, idet der skal afholdes udgifter til såvel den private fødeklinik som til fødeafdelingen på hospitalet. Samtidig skal de offentlige hospitaler sikre et beredskab, så gravide og fødende kvinder ved uforudsete komplikationer kan modtages på hospitalet. Det er dog vanskeligt at vurdere merudgiften til beredskabet. Endelig har de offentlige hospitaler en uddannelsesforpligtelse af læger, jordemødre med flere. Udgiften hertil er ligeledes vanskelig at opgøre. Ved sammenligning med omkostningen for udvidelse af kapaciteten på fødeområdet de kommende år, kan prisen for udvidelse anslås. Der påregnes en merudgift på ca. 65% af DRGtaksten svarende til de direkte udgifter for afdelingen til at udbygge kapaciteten. Omkostningen til udvidelse af fødselskapaciteten på egne hospitaler anslås derved til ca for førstegangsfødende og ca kr. for flergangsfødende, hvilket er lavere end Region Sjællands betaling til private fødeordninger. Der er således samlet set ikke grundlag for at antage, at det er et billigere alternativ til at håndtere væksten. Administrationens anbefaling Det er administrationens anbefaling, at der ikke oprettes en privat fødeklinik i Region Hovedstaden. En privat fødeklinik vurderes ikke fagligt at være på niveau med eksisterende fødetilbud i regionen, fordi der ikke er adgang til back-up-funktioner, hvis der opstår komplikationer. En privat fødeklinik kan ikke aflaste fødestederne væsentligt ift. det stigende antal fødsler, og det vil ikke være et billigere alternativ end fødsel på hospital, når alle udgifter ved det enkelte patientforløb medregnes Fødeklinik på hospitalet (In-house fødeklinik) En in-house fødeklinik er en offentlig klinik for kvinder, som forventes at have en ukompliceret fødsel. Fødeklinikken er placeret på et eksisterende fødested. Klinikken er primært bemandet af jordemødre, men ved behov for akut hjælp af en speciallæge (obstetriker, neonatolog eller anæstesiolog) er der mulighed for umiddelbar intervention. Den hurtige intervention sikrer den bedst mulige patientsikkerhed for både mor og barn, idet fødsler (obstetrik) i sagens natur er akutte. Der har tidligere været in-house fødeklinikker på Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Klinikkerne blev nedlagt som følge af besparelser. Det er forventningen, at ca. 10 % af de kvinder, der er visiteret til en in-house fødeklinik under graviditeten, skal omvisiteres til fødegangen som følge af komplikationer. Det er samtidig erfaringen, at mellem % skal overflyttes til fødegangen eller operationsgangen, fordi der opstår komplikationer under fødslen eller fordi, der skal foretages kejsersnit. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

401 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Fødestuerne på in-house klinik indrettes efter de fødendes behov med adgang til hjælpemidler, bad og toilet samt kapacitet til at håndtere undersøgelser og lettere indgreb ved lettere komplikationer. Der er fuld adgang til fosterovervågning og til diverse former for smertelindring herunder anlæggelse af epidural bedøvelse (bedøvelse i rygmarv). En in-house klinik vil blive skærmet fra den traditionelle fødegang, og bemandet med jordemødre og social- og sundhedsassistenter samt i begrænset omfang speciallæger. Da klinikken er placeret på hospitalet, er der adgang til specialkompetencer, så kvinden ikke oplever en forsinkende og uhensigtsmæssig patientsikkerhedsmæssig overflytning, hvis der opstår behov for overflytning til fødegangen. For fødende i målgruppen er der sket en forudgående visitation til in-house fødeklinikken, og under graviditeten går de hos de jordemødre, der er tilknyttet klinikken. Fødsel på klinikken sker som ambulant fødsel med udskrivning 4-6 timer efter fødslen med mindre, der er forhold som medfører, at kvinden ikke kan udskrives. Der er ikke kendt jordemoderordning, men som på regionens øvrige fødesteder søges det, at det er den samme jordemoder eller en mindre gruppe af jordemødre, der følger kvinden. Igennem graviditeten sker der en tydelig forventningsafstemning med den gravide, således at hun ved, at en planlagt visitation kan ændres ved ankomsten til hospitalet, hvis der opstår uventede komplikationer, hvor kvinden overflyttes til den traditionelle fødegang herunder skal have foretaget kejsersnit. Endelig vil kvinder, der føder på in-house klinik, modtage samme efterfødselstilbud, som tilbydes de kvinder, der føder på den traditionelle fødegang, og som regionsrådet har vedtaget med regionens fødeplan. Sundhedsstyrelsen bemærker, at i regionens situation, hvor udgangspunktet for kvalitet og tilfredshed er yderst tilfredsstillende, skal man være varsom med at eksperimentere med nye rammer uden et stærkt vidensgrundlag. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at regionen i højere grad bør fokusere på organisatoriske og faglige tiltag indenfor de nuværende rammer. Der kan ses på opdeling af store fødeafdelinger i parallelle og ligeværdige afsnit, styrket indsats med fx kendt jordemor, styrket hjemmefødselsordning eller prioritering af ressourcer til området. Overvejelser Miljøet vil på in-house klinik være et andet og mindre intensivt end på fødegangen, fordi der ikke er kvinder med komplicerede fødsler. I en in-house fødeklinik er det muligt at imødekomme nogle kvinders ønske om mere ro om fødslen samtidig med en oplevelse af at føde naturligt, men i rammer hvor der er specialkompetencer nær på, hvis det kræves. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

402 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Med in-house fødeklinik forventes en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet for jordemødrene, da der er mindre forhold og færre kollegaer, hvilket forventes at øge muligheden for rekruttering og fastholdelse til faget. Dette gælder både på in-house klinikken og på fødegangen. Jordemødrene kan udvikle sig fagligt, da det vil være muligt at rokere mellem klinikken og den specialiserede fødeafdeling. Det er fødestedernes vurdering, at en in-house fødeklinik vil være en positiv løsning for de gravide kvinder og for personalet. En mulig ulempe ved en in-house klinik kan være, hvis der ikke sker en reel adskillelse fra den traditionelle fødegang, og at forskellen fra den specialiserede fødegang forsvinder. En opdeling af fødslerne i en in-house fødeklinik og en fødegang vil medføre øgede personalemæssige udgifter til jordemødre, da det medfører behov for større fremmøde af jordemødre. Endelig vil der forventeligt opstå rekrutteringsproblemer, hvis der kun etableres en klinik i regionen, idet en del jordemødre vil søge til en sådan klinik. Samtidig kan der forventes skuffede forventninger fra kvinder i regionen, som ikke har mulighed for at føde på en sådan klinik, da der vil være begrænset kapacitet. Økonomi Erfaringer fra tidligere har vist, at en opdeling af fødeafdelingen i en in-house fødeklinik og en specialiseret fødegang kræver øget jordemoder normering, da der er behov for vagtberedskab til fødegang og større fremmøde af jordemødre til fødeklinik. Der er mulighed for at etablere in-house fødeklinik på de fire store fødesteder. Jf. skemaet nedenfor er der variationer mellem fødestuer, antal fødende, etableringsudgifter og årlige driftsudgifter, som følge af forskelle i de fysiske rammer. Tabel 2: Mulige scenarier for etablering af in-house fødeklinikker Herlev Hospital* Hvidovre Hospital Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Antal fødestuer 4 (5) Kapacitetsudvidelse 4 (0) med antal fødestuer Antal fødende i klinik 2.000(2.500) Etableringsudgift 1,754 (0,220) 3,250 0,825 2,400 mio.kr. Årlig driftsudgift mio.kr. 3,000 2,645 3,150 3,500 *Anm: Kapacitetsudvidelsen kan først etableres ved indflytning i det nye Kvinde Barn Center medio Tallene i () er i eksisterende rammer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en in-house fødeklinik er en organisatorisk ændring af tilrettelæggelsen for fødende, og der er omkostninger forbundet med etablering heraf. Det er så at sige en udvidelse af servicetilbuddet. Hertil kommer udgifter til udvidelse af kapaciteten til det stigende antal fødsler. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

403 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Som det fremgår af tabellen, vil etablering af fire in-house fødeklinikker medføre en ekstra årlig driftsudgift på 12 mio. kr. I etableringsomkostninger vil hospitalerne skulle anvende ca. 7,2 mio. kr. på udbygning af de fysiske rammer, uanset om det er til brug for øget kapacitet på fødeafdelingerne eller til fødeklinikker, og etableringsomkostningen til de fire fødeklinikker vil således være ca. 1,2 mio. kr. Det i tabellen angivne antal fødsler er ikke alene yderligere eller nye fødsler, idet der også indgår fødsler, som ville have været varetaget på fødeafdelingen. Det betyder, at hele stigningen i antallet af fødsler således ikke kan håndteres ved etablering af fødeklinikker alene. Administrationens anbefaling Det er administrationens vurdering, at in-house fødeklinikker vil mindske presset på den samlede fødeafdeling, da opsplitning i in-house klinik og fødegang betyder, at tilrettelæggelsen af fødslerne sker adskilt. In-house fødeklinikker vil kunne skabe nogle mere rolige rammer for den fødende og vil eventuelt kunne tiltrække flere jordemødre. En opsplitning kræver større fremmøde af jordemødre, og det er således en dyrere løsning, end hvis kapaciteten udbygges på fødeafdelingerne. Det er administrationens vurdering, at de igangsatte HR-indsatser (tidligere beskrevet) vil bidrage til en forbedret rekrutterings- og fastholdelsessituation på fødestederne. Tilsvarende kan den regionale hjemmefødselsordning ses som et element heri. Administrationen lægger op til, at det politisk drøftes, om der ønskes ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen, idet der henvises til, at en eller to in-house fødeklinikker kan forventes at skævvride hospitalernes rekrutteringsmuligheder og fødetilbuddene til de fødende kvinder. 6. Etablering af fælles regional hjemmefødselsordning Region Hovedstaden har de seneste par år oplevet en stigning i antallet af hjemmefødsler på niveau med resten af landet. Således ligger regionens samlede hjemmefødsler nu på ca. 3 %, hvilket svarer til ca. 700 fødsler årligt. Dette skal holdes op imod, at der indtil for 10 år siden var et stabilt niveau af hjemmefødsler på godt 100 hjemmefødsler årligt. Når kvinden vælger at føde hjemme, kommer jordemoderen tidligt i fødselsforløbet, og er der til to timer efter fødslen. På fødegangen kan det ved travlhed være nødvendigt, at jordemoderen må se til andre fødende undervejs i en fødsel. I medfør af lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, har kvinder adgang til vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Den fødende har således krav på jordemoderbistand, og hospitalet kan ikke afvise at stille en jordemoder til rådighed heller ikke, hvis der er faglige forhold, der taler imod, at kvinden føder i hjemmet. De fire store fødesteder i Region Hovedstaden varetager i dag de hjemmefødsler, der hører til deres eget optageområde. Selve organiseringen af hjemmefødejordemødrene kan variere på det enkelte fødested. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

404 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Det gælder for alle fødestederne, at den jordemoder, der skal varetage en hjemmefødsel, er en del af det fremmøde, der er planlagt med på afdelingen. Det betyder, at vagtberedskabet udtyndes, når jordemoderen forlader afdelingen for at tage ud til en hjemmefødsel. Det stigende antal hjemmefødsler medfører, at en jordemoder oftere end før må forlade fødegangen for at betjene en hjemmefødende. De jordemødre, der varetager hjemmefødsler, har typisk stor erfaring og kompetencer med hjemmefødsler. Det betyder, at fødegangen på hospitalet både har færre tilbageværende jordemødre i vagt, men også har mangel på erfaring og kompetencer. Det medfører samtidig ulighed i behandlingen af fødende kvinder, idet der flyttes ressourcer fra de syge fødende, som skal være på fødegangen, til de raske fødende i hjemmet. For at imødegå de nævnte udfordringer forslås det at centralisere hjemmefødslerne i én fælles hjemmefødselsordning for hele regionen. Det skal afklares nærmere, om det er mest hensigtsmæssigt at forankre ordningen et eller to steder i regionen på grund af geografiske afstande. Driften af hjemmefødselsordningen skal ske som i den centrale visitation for fødsler med repræsentanter fra alle fire fødesteder. Den daglige drift forankres i den centrale visitation for fødsler. Hjemmefødselsordningen skal rumme et antal jordemødre svarende til ca. 700 hjemmefødsler, og dermed skal der ansættes jordemødre svarende til cirka 11,5 årsværk. Hjemmefødselsordningen bemandes med de jordemødre, der ønsker det fra de fire fødesteder. Hjemmefødselsjordemødrene varetager funktionen i en given periode, hvorefter de rokerer til fødeafdelingen, således at de kan opretholde de specialiserede kompetencer. Som i dag vil det med én regional hjemmefødselsordning være muligt for jordemoderen at følge med den fødende kvinde ind til fødestedet, hvis det er nødvendigt med overflytning til hospitalet. De jordemødre, der indgår i hjemmefødselsordningen, vil skulle introduceres til de fire fødesteder således, at det skaber god mulighed for at imødekomme overflytning, som i princippet kan ske til alle fire fødesteder. Når en gravid kvinde vælger at føde hjemme, skal hun visiteres til hjemmefødselsordningen, som følger kvinden i graviditeten, ved fødslen og i barslen. Det sikrer, at de ressourcer der allokeres til hjemmefødselsordningen udnyttes optimalt. I nogle områder i regionen kan hjemmefødselsjordemødrene køre i biler, i andre områder er det ikke muligt på grund af parkeringsforhold, hvorfor kørsel skal ske med taxa. Der skal således være et antal biler i ordningen og en specialordning med taxa, så der altid er biler til rådighed. Overvejelser Det er en fordel, at der er en selvstændig ordning for hjemmefødsler, som er adskilt fra og ikke trækker på det beredskab, der skal være på fødestedet på hospitalet. Ordningen vil blive bemandet med jordemødre, der er erfarne i hjemmefødsler og som er trygge ved at stå med den fødende alene i hjemmet. Ved behov for overflytning kan jordemoderen tage med den fødende ind på fødeafdelingen. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

405 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Regionen kan sikre, at de jordemødre der varetager fødslerne i hjemmet løbende gennemgår relevant træning og efteruddannelse for at være rustet til at håndtere eventuelle vanskelige situationer ved en hjemmefødsel. En central regional hjemmefødselsordning vil være en dyrere løsning end i dag. På den anden side bliver der ikke trukket ressourcer fra de fødende på fødegangen inde på hospitalet, og dermed opnås der lighed mellem hospitalsfødende og hjemmefødende. Økonomi Udgifterne til en central hjemmefødselsordning anslås at udgøre 7,5 mio. kr. årligt. Økonomien i ordningen er dog afhængig af, hvilke overenskomst der kan forhandles på plads med den faglige organisation. Det er forventningen, at udgifterne til en fælles regional hjemmefødselsordning kan finansieres indenfor rammerne af de driftsudgifter, der skal afsættes til den generelle opdrift i antallet af fødsler. Dermed er der ikke behov for at omfordele ressourcer mellem fødeafdelingerne og hjemmefødselsordningen, men i stedet vil der ske en ændring i opgavevaretagelsen mellem de to funktioner. Administrationens anbefaling Der er administrationens anbefaling, at der etableres én fælles regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler via den centrale visitation for fødsler, da det forventes at give en god kvalitet i hjemmefødselsordningen og samtidig mindske vagtbelastningen på fødestederne. Den nærmere organisering og økonomien af en central hjemmefødselsordning vil skulle beskrives nærmere. 7. Udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødestederne De nuværende fødesteder vurderer, at de har mulighed for at rumme det stigende antal fødsler i eget optageområde ved at udvide kapaciteten i takt med det stigende antal fødsler både som en midlertidig eller en permanent kapacitetsudvidelse som led i de igangværende kvalitetsfondsbyggerier. Der vil dog være behov for ændringer i såvel de eksisterende fysiske rammer som i de nuværende fødestuer, fx også til brug for andre patientgrupper. Hvis det besluttes at etablere et nyt fødested på Bispebjerg Hospital er der behov for at etablere en midlertidig kapacitetsudvidelse på de nuværende fødesteder, idet fremskrivningen viser en forventet stigning i antallet af fødsler på 14 % frem mod efteråret 2022, hvor et nyt fødested på Bispebjerg Hospital kan tages i brug. Det medfører samtidig, at den kapacitetsudvidelse som fødestederne etablerer i takt med det stigende antal fødsler skal reduceres i 2022, hvis der åbnes et nyt fødested på Bispebjerg Hospital. Det må forventes, at personale, der er ansat som led i den midlertidige kapacitetsudvidelse, kan overflyttes til den nye funktion på Bispebjerg. Personaleflytninger skal dog under alle omstændigheder følge regionens personalepolitiske retningslinjer. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

406 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Overvejelser Det er nødvendigt at foretage løbende udvidelser i kapaciteten i de kommende år for, at regionen kan varetage det stigende antal fødsler. Alle de nuværende fødesteder vurderer, at de har mulighed for at etablere den nødvendige kapacitet, både som en midlertidig eller permanent kapacitetsudvidelse. Fremskrivningen i antallet af fødsler i et længere perspektiv er behæftet med store usikkerheder. Hvis kapacitetsudvidelsen af fødsler sker på de nuværende fødesteder, vil det være lettere at tilpasse kapaciteten i nedadgående retning, hvis antallet af fødsler på et tidspunkt skulle falde. Endelig er der nogle mere politiske og ideologiske overvejelser om, der ønskes få og store fødesteder eller flere og lidt mindre fødesteder, samt om der ønskes mere ligeværdige akuthospitaler i regionen. Nedenstående tabel viser et eksempel på, hvordan det forventede antal fødsler i 2025 kan fordeles mellem de nuværende fødesteder og hvis der etableres et ekstra fødested på Bispebjerg Hospital. Fordelingen viser, at ingen af de nuværende fødesteder forventes at blive mindre end i 2016 selvom der etableres et ekstra fødested i regionen. Tabel 3: Fremadrettet fordeling af fødsler Antal fødsler 2016 fordelt pr. fødested Antal fødsler i 2022 fordelt pr. fødested Forventede antal fødsler 2025 fordelt med nuværende fordelingsnøgle på nuværende fødesteder Eksempel på forventede antal fødsler 2025 fordelt på nuværende fødesteder + Bispebjerg Rigshospitalet Hvidovre Herlev Nordsjælland Bornholm Bispebjerg I alt Økonomien Økonomien beskrives samlet under afsnittet om etablering af kvinde-barn center i Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg. Administrationens anbefaling Administrationen anbefaler, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler frem til efteråret 2022, hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

407 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Etablering af kvinde-barn center i Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er landets næststørste akuthospital. Samtidig er det dét akuthospital, der har de færreste akutte specialer. Det giver hospitalet en række udfordringer i forhold til at tilbyde patienterne i optageområdet, uanset køn og alder, den bedst mulige behandling og sikre sammenhængende patientforløb. Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil være en ændring til den nuværende hospitalsplan og har to formål. Etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil sikre den samme overordnede profil som regionens og landets øvrige akuthospitaler, hvor almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nær borgeren (uanset køn og alder) med fokus på sammenhængende forløb uden unødvendige overflytninger. Ved etableringen af et kvinde-barn center vil Bispebjerg Hospital få en profil, der indbefatter gynækologi og obstetrik samt pædiatri (børnesygdomme) inkl. neonatalogi. Det vil bringe Bispebjerg Hospital på niveau med 19 af landets øvrige 20 akuthospitaler (Horsens Sygehus har fødsler men ikke pædiatri og er eneste undtagelse). Bispebjerg Hospital får derved mulighed for, i modsætning til situationen i dag, at levere den fulde service og sammenhængende patientforløb i forhold til håndtering af akut sygdom for børn samt kvinder i den fertile alder. Bispebjerg Hospital får med de påtænkte justeringer muligheden for at løfte et populationsansvar for optageområdets borgere, hvilket vil skabe rammer for at varetage helbredsudfordringerne for alle borgere i optageområdet, fra vugge til grav, så der kan skabes sammenhængende patientforløb og tværsektoriel sammenhængskraft med kommunerne og almen praksis. Tabel 4: Oversigt over akuthospitaler i Danmark Hospital Optageområde Gyn. Obs. Neo. Pæd.Kir. Orto. Kard.Endo. Lung. Gas. Neu. Uro. 1. Hvidovre X X X X X X X X X X 2. Bispebjerg X X X X X X X 3. Herlev X X X X X X X X X X X X 4. Odense X X X X X X X X X X X X 5. Aarhus X X X X X X X X X X X X 6. Hillerød X X X X X X X X X X X 7. Kolding X X X X X X X X X X X 8. Herning/Holstebro X X X X X X X X X X X X 9. Aalborg X X X X X X X X X X X X 10. Roskilde/Køge X X X X X X X X X X X X 11. Esbjerg X X X X X X X X X X X X Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

408 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Aabenraa/Sønderborg X X X X X X X X X X X X 13. Viborg X X X X X X X X X X X X 14. Randers X X X X X X X X X X 15. Horsens X X X X X X X X 16. Holbæk X X X X X X X X X X 17. Næstved/Slagelse X X X X X X X X X X X 18. Vendsyssel X X X X X X X X X X 19. Nykøbing F X X X X X X X X X X 20. Thy/Mors X X X X X X X X X 21. Bornholm (X) (X) X X X X X X X Akuthospitalerne i Region Hovedstaden er store i en national kontekst. Amager og Hvidovre Hospital har et optageområde på , Frederiksberg og Bispebjerg Hospital på , Herlev og Gentofte Hospital på og er dermed landets tre største akuthospitaler. Kun syv akuthospitaler i Danmark har optageområder over Kvinder og børn behandles allerede i dag på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvilket yderligere understreger uhensigtsmæssigheden i, at førnævnte specialer ikke er til stede på hospitalet. På børneområdet havde Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i indlæggelser samt ambulante besøg, mens der var børn igennem akutmodtagelsen. Børn, hvor der ved undersøgelse i akutmodtagelsen findes behov for længevarende behandling (eksempelvis kirurgisk behandling) eller observation, overflyttes til andet akut hospital, normalt Hvidovre eller Herlev Hospital. Hovedparten af disse indlæggelser vil kunne håndteres på et pædiatrisk sengeafsnit, hvis det etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. De fleste ambulante besøg, der i dag er på Bispebjerg Hospital, vil i et kvinde-barn center kunne foretages af samme speciale/speciallæge som i dag, men som en del af et børneambulatorium. Børnene i akutmodtagelsen ville blive håndteret i en separat børnemodtagelse, hvis Bispebjerg Hospital havde en pædiatrisk funktion. På det gynækologiske område sendes der dagligt kvinder fra Akut Modtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til gynækologisk tilsyn på Rigshospitalet. Dette giver uhensigtsmæssige afbrudte patientforløb. Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil være et bidrag til den fælles regionale håndtering af den kapacitetsudvidelse, der skal sikre, at regionen kan varetage det stigende antal fødsler, der forventes fremadrettet. De fysiske rammer er til stede og de afledte ju- Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

409 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af steringer kan håndteres inden for rammerne af kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg. Nyt Bispebjerg Hospital vil således i den nuværende udformning kunne rumme alle de ovenfor beskrevne funktioner. Hvorledes fødselstallet vil udvikle sig på sigt (efter 2030) er mindre sikkert, men prognoser peger i retning af yderligere befolkningstilvækst generelt i regionen, ligesom flere af Bispebjerg Hospitals nærområder i relation til aldersfordeling har den højeste andel af børn og unge i såvel regionalt som nationalt perspektiv. Bispebjerg Hospital vil kunne håndtere fødsler om året. Frem mod 2030 forventes en stigning på ca fødsler årligt svarende til en stigning på 22 pct. fra I et regionalt perspektiv vil et fødested med en volumen på fødsler/år blive den mindste fødeafdeling, men i et nationalt perspektiv vil det placere sig mellem nr. 6 og 8 blandt landets 20 fødeafdelinger. Det vil således blive en fødeafdeling af en betydelig størrelse i et nationalt perspektiv. Tabel 5: Fødesteder i Danmark rangeret efter størrelse (2016) Hospital Antal fødsler i 2016 Optageområde 1. Hvidovre Rigshospitalet Herlev Aarhus Hillerød Odense/Svendborg Aalborg Kolding Herning/Holstebro Viborg Horsens* Randers Esbjerg Næstved Roskilde Aabenraa/Sønderborg Holbæk Vendsyssel Nykøbing F Thy/Mors* Bornholm* Kilde: Sundhedsfagligt råd for fødsler i Region Hovedstaden og Dansk Kvalitetsdatabase for fødsler for øvrige regioner. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

410 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Funktioner og faglige rammer for Kvinde-barn center på Nyt Hospital Bispebjerg Et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil kræve en ændring af regionens hospitalsplan og skal leve op til Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, der bl.a. er beskrevet i specialevejledningerne for de enkelte lægefaglige specialer. Hvis det besluttes at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital skal organisatoriske snitflader drøftes med de relevante faglige miljøer. Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Nyt Hospital Bispebjerg Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Nyt Bispebjerg skal kunne varetage akutte funktioner, som primært er fødsler, akutte problemer i den tidlige graviditet (truende abort, graviditet uden for livmoderen, cyster og smerter), blødninger og infektioner. Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler vil samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger særligt Afdeling for Børn og Unge, Akutafdelingen og Kirurgisk Afdeling. Der vil ligeledes være et tæt samarbejde med almen praksis og kommunerne i optageområdet. Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler vil være inddelt i tre afsnit: Fødeafdeling Barselsafdeling Ambulatorium for gravide. Fødeafdelingen vil skulle rumme fødsler årligt og bestå af 8-10 fødestuer samt to operationsstuer til kejsersnit. Gynækologi I udgangspunktet tænkes ikke etablering af et egentligt gynækologisk sengeafsnit. Gynækologien kan generelt i stigende grad, og især på hovedfunktionsniveau, varetages i ambulante forløb. Derudover præges gynækologien ikke af de samme kapacitetsudfordringer som eksempelvis obstetrikken. Det må overvejes, om der bør være ambulante hovedfunktioner, inklusiv mindre dagkirurgiske indgreb på det gynækologiske område, men det vurderes ikke afgørende for etableringen af et kvinde-barn center. De akutte gynækologiske opgaver, primært vurdering af kvinder med mulige akutte problemstillinger kan varetages af de obstetriske vagthold, der jf. ovenstående bemandes med speciallæge(r) i gynækologi og obstetrik. Ved behov for kortvarig observation af kvinder med akutte gynækologiske problemstillinger eller mindre indgreb (eksempelvis udskrabning ved blødning eller tilgrundegået graviditet) kan det varetages lokalt på Bispebjerg Hospital, mens alle større/komplekse problemstillinger vil kunne visiteres til specialafdeling (Rigshospitalet). Børn og Unge Afdeling på Nyt Hospital Bispebjerg En børn- og unge funktion på Nyt Bispebjerg skal kunne varetage pædiatri på hovedfunktionsniveau og målrettes mod at varetage akutte opgaver, dvs. akutte kontakter og indlæggelser for Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

411 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af mindre komplicerede tilstande og ofte af kortere varighed. Den ambulante funktion skal støtte op om afdelingens akutte funktioner og kunne varetage de hyppigst forekommende sygdomme hos børn og unge. Børn- og Unge Afdelingen vil samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger samt med almen praksis og med kommunerne i optageområdet for at give børnene den bedst mulige behandling ud fra et helhedssyn. Børn og Unge Afdelingen vil være inddelt i fire afsnit, og det estimeres, at der vil være 4000 indlæggelser og ambulante besøg: Børn- og unge Modtagelse Børn- og unge Afsnit, senge Børn- og unge Ambulatorie Afsnit for syge nyfødte. Ændring af optageområder Ved etablering af et nyt fødested på Bispebjerg Hospital vil der være behov for en rokade mellem optageområder for specialerne gynækologi, obstetrik og pædiatri. Det er tidligere besluttet at ensrette optageområderne pr. 1. januar 2017 for de tre specialer, således at der kan gives et samlet tilbud til borgere inden for kvinde-barn specialerne på det enkelte hospital, og at fødsler visiteres på baggrund af en aftalt fordelingsnøgle mellem hospitalerne. Det forventes, at de nuværende fødesteder kan bevare godt og vel samme volumen som i 2017, og at den aktivitetsudvidelse, der etableres på Bispebjerg Hospital, svarer til fødsler ud af en stigning på fødsler frem mod 2029 (som vist i nedenstående tabel). Udgangspunktet for fastlæggelse af optageområder vil på den baggrund være: At optageområderne for gynækologi, obstetrik og pædiatri er det samme med henblik på at give et samlet tilbud til borgerne inden for kvinde-barn specialerne på hospitalerne. Optageområderne for kvinde-barn specialerne blev ensrettet pr. 1. januar At optageområdet for kvinde-barn specialerne for Bispebjerg Hospital som udgangspunkt skal være inden for hospitalets nærområde. At fordeling af fødsler på baggrund af optageområde og fordelingsnøgle i den centrale visitation for fødsler fortsætter. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

412 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Tabel 6: Eksempel på ny fordelingsnøgle af fødsler, hvor Bispebjerg Hospital får ca fødsler Hospital Forslag til fremtidig fordeling af andel af fødsler 2025 Nuværende andel af fødsler jf. den centrale visitiation for fødsler (CVF) 2017 Bispebjerg ~ 13,5 % fødsler 0 0 Hospital Nordsjællands ~ 16 % fødsler 18 % Hospital Herlev Hospital ~ 21,5 % fødsler 25 % Rigshospital ~ 21,5 % fødsler 25 % Hvidovre ~ 27,5 % fødsler 32 % Hospital I alt 100 % fødsler 100 % Tabellen medregner udelukkende fødsler i den centrale visitation for fødslers (CVF) optageområder, dvs. at fødsler på Bornholms Hospital ikke er medregnet. Overvejelser Det forventede stigende antal fødsler vil medføre en aktivitetsstigning på de obstetriske afdelinger. Det stigende antal børn vil også medføre et stigende behov for neonatale og pædiatriske ydelser. Aktiviteten på det pædiatriske område må forventes at stige i takt med antallet af fødsler (ca. 20 %), med en kort forsinkelse, da størsteparten af den pædiatriske aktivitet ligger i barnets første leveår. Der kan ikke forventes samme udvikling på det gynækologiske område. Her vil oprettelsen af en til funktion medføre, at den nuværende aktivitet skal fordeles mellem de nuværende og den nye funktion. På de nuværende gynækologiske-obstetriske og de pædiatriske afdelinger i regionen er der en bekymring om overvejelserne om etablering af et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Bekymringen vedrører økonomi, bemanding, rekruttering og uddannelse og specialernes robusthed, hvis de deles ud på en til matrikel. I det følgende opsummeres centrale pointer, fordele og ulemper. Pædiatri inkl. neonatologi Den faglige udvikling på det pædiatriske område går i retning af, at flere børn behandles hjemme i stedet for at ligge i en seng på hospitalet. Det betyder, at der fremadrettet må forventes behov for færre pædiatriske sengepladser på hospitalet. Herudover sker der en stadig øget sub-specialisering inden for specialet. Der er en bekymring for, at det bliver vanskeligt at varetage alle sub-specialerne inden for pædiatri, hvis antallet af pædiatere skal fordeles over flere hospitaler. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

413 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Der kan være bekymring for, at den faglige robusthed i afdelingerne kan blive sat under pres, hvis der bliver etableret en ekstra pædiatrisk afdeling. På den anden side må aktiviteten på det pædiatriske område forventes at stige i takt med stigningen i antallet af fødsler, dog med et par års forskydning. Prognoser peger på, at der vil være flere pædiatere om nogle år, idet der aktuelt uddannes flere end tidligere, se Sundhedsstyrelsens lægeprognose nedenfor. Det har i forbindelse med denne analyse ikke været muligt at beskrive de pædiatriske følgevirkninger til fulde, der vil være, hvis det besluttes at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. På den baggrund vil der blive lavet en særskilt analyse på det pædiatriske område for at kunne organisere specialet hensigtsmæssigt. Gynækologi Udviklingen inden for det gynækologiske speciale er gået i retning af stadig færre invasive behandlinger, og en større del af aktiviteten udføres som sammedagskirurgi. Derfor er der behov for stadig færre gynækologiske senge på hospitalerne. På det gynækologiske område kan der ikke forventes samme aktivitetsstigning som der forventes på det obstetriske område. Det betyder, at aktiviteten skal fordeles mellem de nuværende afdelinger og den ekstra funktion i kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital. Dette er ligeledes en af årsagerne til, at der ikke påtænkes etableret en egentlig gynækologisk afdeling, men kun en gynækologisk funktion. Der er på den baggrund bekymring blandt de obstetriske-gynækologiske afdelinger for, om der er et tilstrækkeligt patientgrundlag til at dele aktiviteten ud på flere hospitaler end i dag. Obstetrik Det stigende antal fødsler vil skabe en forventet kapacitetsudvidelse på 22 % frem mod Region Hovedstadens nuværende fødesteder (fraset Bornholm) ligger i top fem målt på størrelse blandt de danske fødesteder. Region Hovedstadens fødesteder er således store set i en national kontekst. Internationalt er der dog erfaringer med endnu større fødesteder. De nuværende fødesteder mener derfor ikke, at der fagligt set er nogen hindringer for, at regionens nuværende fødesteder bliver større, om end der heller ikke er vægtige argumenter herfor. Som fremskrivningen viser vil en betydelig del af væksten i antallet af fødsler ske inden, at et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan stå klar. Det betyder, at de nuværende fødesteder skal foretage en (midlertidig) kapacitetsopbygning for at kunne rumme det stigende antal fødsler på den korte bane. Hvis der etableres et ekstra fødested på Bispebjerg Hospital vil det kunne rumme hovedparten af den forventede stigning, mens de nuværende fødesteder vil kunne bevare det eksisterende kapacitetsniveau samt en mindre stigning. Der vil være behov for at få uddannet flere neonatologer og specialuddannede sygeplejersker på området. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

414 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Fastholdelse og rekruttering af personale Der er blandt de gynækologiske-obstetriske og pædiatriske afdelinger bekymring for, hvilke implikationer etablering af et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil have i forhold til rekruttering og fastholdelse af personale på de eksisterende fødesteder. Der er særligt tre områder, hvor der rekrutteringsmæssigt opleves særlige udfordringer allerede i dag i Region Hovedstaden: o o o Jordemødre Speciallæger (især inden for obstetrik og pædiatri) Sonografer (læger, sygeplejersker/jordemødre). Den forventede stigning i fødselstallet i Region Hovedstaden og den forventede generelle befolkningsudvikling vil lægge yderligere pres på rekrutteringssituationen, uanset om den nødvendige ekstra kapacitet tilvejebringes på Bispebjerg Hospital eller ved en udvidelse af de eksisterende fødesteder og børne/unge funktioner. Det stigende fødetal/børnetal i regionen vil sandsynligvis udløse behov for etablering af yderligere vagtlag på flere af de obstetriske afdelinger de kommende år. Derfor bliver rekruttering af et tilstrækkeligt antal jordemødre, obstetrikere, pædiater, specialuddannede sygeplejersker m.m. en udfordring, der skal håndteres uanset fremtidig model. Etablering af et ekstra kvinde-barn center i regionen vil forstærke rekrutteringsudfordringer på kort sigt. Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital indebærer oprettelse af stillinger, med hovedvægt på sygeplejersker, jordemødre og læger. Da der frem mod etablering af et nyt kvinde-barn center vil være behov for en udvidelse af de nuværende fødesteder vil der ved åbning af funktionen på Bispebjerg Hospital være mulighed for at flytte de stillinger, der er knyttet til den løbende kapacitetsudvidelse fra de nuværende fødesteder til Bispebjerg Hospital. Det vil ske i overensstemmelse med regionens personalepolitiske retningslinjer. Inden for gynækologi og pædiatri, hvor der ikke forventes den samme opdrift i aktiviteten, vil etableringen af funktionerne på Bispebjerg Hospital medføre en kapacitetstilpasning, så funktionerne på regionens andre hospitaler bliver mindre end de er i dag. Udfordringerne om manglende personaleressourcer er beskrevet i regionens fødeanalyse (juni 2017). Som tidligere beskrevet arbejder Center for HR på at konkretisere mulige løsningsforslag i forhold til manglende personaleressourcer. I sundhedsstyrelsens lægeprognose fremgår det, at der uddannes flere læger, og at der kan forventes en positiv udvikling i antallet af speciallæger. Prognosen viser følgende udvikling for antal speciallæger i gynækologi-obstetrik og pædiatri. Hvorvidt og hvornår dette kan få en positiv indvirkning for den mangel på speciallæger, der allerede opleves i dag, må indgå i det arbejde, som Center for HR er i gang med. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

415 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Tabel 7: Sundhedsstyrelsens lægeprognose for gynækologi/obstetrik og pædiatri Vækst Gyn./obs % Pædiatri % Kilde: Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger, Sundhedsstyrelsen 2016 Herudover er rekruttering ligeledes et nationalt fokusområde, som der arbejdes med, i regi af Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet. Økonomi Region Hovedstaden står over for en betydelig vækst på fødselsområdet, der betyder, at yderligere midler skal anvendes på området, uanset hvilket scenarie der vælges. Væksten kan ikke håndteres inden for den nuværende økonomisk ramme. I dette afsnit er de økonomiske konsekvenser af scenarierne beskrevet som merudgifter i forhold til 2017-niveau ved de forskellige alternativer. Det afspejler således ikke totalomkostningerne på fødeområdet, men de midler der skal tilføres området ved de aktuelle valg. Prognoserne for væksten i antal fødsler i Region Hovedstaden viser, at der frem til 2022 er en årlig vækst på ca. 500 fødsler. Hvis det besluttes at etablere et nyt fødested på Bispebjerg Hospital, vil dette først kunne stå færdig i efteråret I den mellemliggende periode vil det være de eksisterende fire fødesteder og tilhørende neonatologi, der skal håndtere og rumme væksten. Det er ikke muligt for fødeafdelingerne mv. at rumme væksten indenfor de eksisterende økonomiske og fysiske rammer, hvilket betyder, at der er behov for tilførsel af driftsmidler til fødeafdelingerne samt investering i udvidelse af den fysiske kapacitet. Den forventede vækst betyder, at der hvert år er behov for at tilføre området ca. 18 mio. kr. ekstra for at klare væksten i nuværende organisering. I 2022 forventes således, at der samlet skal anvendes 91 mio. kr. mere pr år i driftsudgifter i forhold til 2017 niveauet. Etablering af fødeklinikker vil herudover medføre yderligere driftsudgifter, da disse giver øget behov for jordemodernormering. Oprettelse af en fødeklinik betyder, at der skal være større fremmøde af jordemødre, fordi der skal være tilstrækkeligt beredskab til henholdsvis fødegang og fødeklinik. Større fremmøde af jordemødre koster omkring 3 mio. kr. pr. matrikel, hvor der oprettes fødeklinik. Væksten kan ikke håndteres uden tilpasning af de fysiske rammer på fødestederne. Der vil derfor skulle afsættes midler til at udbygge den fysiske kapacitet frem mod indflytning i de nye byggerier. Ombygningerne vil skulle iværksættes i og medfører engangsudgifter på mellem 7,2 og 8,5 mio. kr. afhængig af, hvilke løsninger der vælges, særligt i forhold til oprettelse af fødeklinikker. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

416 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Driftsudgifterne i 2022 samt etableringsudgifter til håndtering af væksten i antallet af fødsler frem til 2022 ses i nedenstående tabel. Udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder til at håndtere væksten vil kræve ombygning for 7,2 mio. kr. og ekstra 91 mio. kr. i årlige udgifter til drift af føde- og neonatalafdelingerne. Det svarer til en stigning på 18 mio. kr. årligt i takt med den løbende aktivitetsstigning som følge af det stigende antal fødsler. Udbygning af den samlede kapacitet til at håndtere væksten inklusiv etablering af fødeklinikker vil kræve ombygning for 8,5 mio. kr. og ekstra 103 mio. kr. i årlige udgifter til drift af føde- og neonatalafdelingerne. Etablering af fødeklinikker på alle eksisterende fødesteder vil isoleret set kræve en merinvestering til ombygning på 1,2 mio. kr. samt ekstra årlige udgifter til driften på 12,3 mio. kr. Antal fødsler I alt Pr. forløb Engangs Eksisterende set-up , Med fødeklinik 4 matrikler Tabel 8: Udgifter til vækst i fødsler og neonatologi - kort sigt 2022 Aktivitet Driftsudgifter (produktionsværdi) Driftsudgifter kr Etableringsudgifter Merudgifter Driftsudgifter Driftsudgifter Etableringsudgifter pr. klinik Merudgifter fødeklinik Efter 2022 er der to scenarier for udbygning af kapaciteten - enten at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller udbygge kapaciteten på eksisterende matrikler. Alle fødeafdelingerne på de eksisterende matrikler skal i de kommende år flytte i nye Kvinde- Barn Centre. Uanset løsning vil væksten i antallet af fødsler i en periode skulle klares med en udbygning i de nuværende fødesteders aktuelle bygninger, selvom fødeafdelingerne skal flytte i nye bygninger sidenhen. Hospitalerne har tilkendegivet, at de alle vil kunne rumme deres nuværende optageområdes vækst i fødsler, uanset om der etableres en afdeling på Bispebjerg Hospital eller ej. Hospitalsledelserne bakker op om, at Bispebjerg Hospitals faglige profil skal styrkes, så akuthospitalet, i lighed med øvrige akuthospitaler, kan varetage de mest almindeligt forekommende sundhedsydelser for optageområdets borgere, herunder være fødested og behandle børn. Nybyggerierne på de nuværende fødesteder er generelt ikke dimensioneret til den forventede vækst, men er relativt fleksible og vil således kunne tilpasses. Det er dog uafklaret, om indflytningen vil medføre nye etableringsomkostninger, men omfanget er også afhængig af beslutningen om, hvorvidt der skal etableres en afdeling på Bispebjerg Hospital. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

417 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Antallet af fødsler pr. år ventes at toppe omkring 2029 med ca fødsler, hvilket er 22% mere end i Med en udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder vil der i 2029 skulle anvendes 154 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017 niveauet. Hvis der også prioriteres fire fødeklinikker, vil der skulle anvendes 166 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017 niveauet. Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital vil koste yderligere mio. kr. i årlige driftsudgifter, sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Der skal således anvendes i alt 201 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i 2029 i forhold til 2017, hvis der ikke etableres fødeklinikker, og 213 mio. kr. hvis både fire fødeklinikker og fødested på Bispebjerg prioriteres. Tabel 9: Udgifter til vækst i fødsler og neonatologi - langt sigt 2029 Driftsudgifter Aktivitet Driftsudgifter Driftsudgifter kr pr. forløb Antal fødsler Eksisterende set-up ,6 Inkl. Bispebjerg Med fødeklinik 4 matrikler Merudgifter Driftsudgifter Driftsudgifter pr. klinik Merudgifter Bispebjerg Merudgifter fødeklinik I ovenstående beregninger er det forudsat, at aktiviteten i pædiatrien og gynækologi, eksklusiv neonatologi vil være uændret i forhold til 2017 niveau. Det betyder, at en beslutning om at opbygge kapacitet på Bispebjergmatriklen vil medføre, at der skal reduceres i og flyttes driftsmidler fra den kapacitet, der er på de eksisterende matrikler. Der er i beregningerne forudsat, at de hospitaler, der skal afgive pædiatri og gynækologi, skal reduceres i driftsudgifter svarende til 50 % af produktionsværdien (DRG). Det er yderligere forudsat, at der samlet set ikke skal tilvejebringes yderligere driftsmidler til pædiatri og gynækologi, men at der alene vil ske en omfordeling mellem hospitalerne. En eventuel vækst inden for de to specialer vil skulle håndteres særskilt. Administrationens anbefaling Administrationen anbefaler, at der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, der kan stå klar i efteråret Kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital skal indeholde: Obstetrisk afdeling med plads til fødsler/årligt. Pædiatrisk afdeling (hovedfunktionspatienter) og neonatologisk funktion (regionsfunktion for at kunne håndtere fra uge 28+) Gynækologisk funktion (i en samarbejdsfunktion med Rigshospitalet, også ift. uddannelse). Rammerne herfor skal afklares nærmere. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

418 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 31 - Side af Administrationen anbefaler endvidere, at der laves en særskilt analyse af det pædiatriske område for at kunne organisere specialet hensigtsmæssigt. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

419 Punkt nr Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -43 af 51 Punkt nr. 2 - Beslutning: Øget kapacitet på fødeområdet Bilag 2 - Side -1 af 1 Bilag 1: Prognose for antal fødsler i Region Hovedstaden i tal fordelt på optageområder År Rigshospitalet Amager og Hvidovre Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Bornholms Hospital I alt Møde i Sundhedsudvalget d

420 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side af af 851 Region Hovedstaden, Enhed for Hospitalsplanlægning Att. Enhedschef Charlotte Hosbond Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. fødeområdet i Region Hovedstaden Region Hovedstaden udbad sig med henvendelse af 22. september 2017 Sundhedsstyrelsens faglige rådgivning til regionens overvejelser af muligheder vedr. udvidelse af kapaciteten og tilrettelæggelsen af fødeområdet, forud for den videre politiske proces. 6. november 2017 Sagsnr /1 Reference PLAN T E plan@sst.dk Vi kan i den forbindelse anføre, at vores rådgivning gives i medfør af Sundhedslovens 214 stk. 2, idet vi samtidig bemærker, at såfremt man i den videre politiske proces ønsker at gå videre med nogle af de beskrevne overvejelser, så vil det være at betragte som en væsentlig ændring af regionens sundhedsplan, hvorfor regionsrådet forud for endelig politisk behandling skal indhente ny rådgivning fra os jfr. Sundhedslovens 206 stk. 4. Udgangspunktet for vores rådgivning er bl.a. det generelle planlægningsprincip om, at øvelse gør mester, samt de generelle principper om lighed i adgang til sundhedsydelser, høj kvalitet i behandling, sammenhæng mellem ydelser, valgfrihed og let adgang til information, jfr. sundhedslovens 2. Fsva. hjemmefødsler noteres regionens pligt til at yde jordemoderhjælp jfr. sundhedslovens 83. Som grundlag for vores rådgivning gælder desuden den netop reviderede specialeplan, herunder særligt de gældende specialevejledninger i gynækologi/obstetrik og i pædiatri, samt vores publikationer Anbefalinger for Svangreomsorgen (2013, under revision) og Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007, under revision). I nærværende rådgivning har vi inddraget regionens egne analyser som fremlagt for Sundhedsudvalget d. 20. juni Endeligt bemærkes det, at vi tidligere har ydet rådgivning vedr. fødeområdet i Region Hovedstaden, herunder til sundhedsplaner i 2009 og 2013 samt forslag til fødeplan i Vi kan henvise til disse svar i deres helhed, ligesom vi også kan henvise til vores rådgivning til Region Sjælland vedr. private fødeklinikker jfr. breve af 25. februar 2012, 6. juli 2012 og 22. august Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

421 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side af af 851 Det skal desuden indledningsvist bemærkes, at uanset type af fødested, er der tale om et behandlingssted, som er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn. Sundhedsstyrelsens generelle kommentarer: Siden årstusindeskiftet er der sket en generel og betydelig faglig forbedring på fødselsområdet. Der er således en udstrakt anvendelse af tværfaglige og evidensbaserede kliniske retningslinjer, hvor særligt det obstetriske område har været pionerer i Danmark, ligesom der har været en række succesfulde kvalitetsprojekter som bl.a. Sikre Fødsler, samt uddannelse og certificering af personale i føtalmedicinske undersøgelser, overvågning af fødsler, operativ forløsning, håndtering af fødselsbristninger m.v. Endelig har der på området været en udstrakt brug af kvalitetsdatabaser og andre monitoreringer. Sundhedsstyrelsen har bidraget hertil, bl.a. med udarbejdelse af ovenstående anbefalinger, samt Nationale Kliniske Retningslinjer om dystoci og fosterdiagnostik. Det bemærkes også at Danmark, sammenlignet med andre lande, generelt er gode til at sikre hurtig og lige implementering af nye faglige tiltag på fødeområdet som f.eks. kliniske retningslinjer, fosterdiagnostik m.v. Samtidig med at der strukturelt er sket en samling og specialisering af både de obstetriske, føtalmedicinske og pædiatriske funktioner, som følge af bl.a. strukturreformen og specialeplanlægningen, er der fagligt sket en betydelig udvikling med bl.a. styrkede tilbud om føtaldiagnostik, opsporing af diabetes og andre lidelser hos den gravide, igangsættelse ved overbåren graviditet, bedre overvågning af fødslen, systematisk træning af personalet m.v. Det generelle og betydelige kvalitetsløft på fødeområdet i Danmark afspejles bl.a. i den faldende spædbarnsdødelighed samtidig med, at raten af kejsersnit er faldet, og ved at fastholde en lav rate af bristninger m.v. Samtidig noteres generelt en stor tilfredshed blandt de fødende, hvilket bl.a. afspejles i resultaterne af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) på fødeområdet. I Sundhedsstyrelsen anerkender vi samtidig, at fødeområdet udfordres af bl.a. det stigende fødselstal, som vil forventes at stige yderligere i takt med, at de store fødselsårgange fra 1990 erne selv får børn. I det lys anerkender vi, at Region Hovedstaden kan have nogle særlige udfordringer på fødeområdet, som den største region med de største fødesteder, også set i lyset af mulig øget urbanisering af unge børnefamilier. Vi anerkender i den forbindelse regionens behov for at overveje hvordan den øgede efterspørgsel imødekommes og herunder overveje forskellige organisatoriske modeller for fødetilbud i regionen. Vi finder dog samtidigt, at i en situation hvor udgangspunktet for kvalitet og tilfredshed er yderst tilfredsstillende, bør man være varsom med at eksperimentere med nye rammer uden et stærkt vidensgrundlag. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 2

422 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side af af 851 I den forbindelse savner vi generelt i regionens aktuelle overvejelser, at man i højere grad inddrager evalueringer af tidligere erfaringer i både egen og andre regioner, herunder særligt de forskelligartede faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige erfaringer fra de fødeklinikker, der i nyere tid har eksisteret på hospitalerne i bl.a. Glostrup, Herlev, og Hvidovre samt på Rigshospitalet. Tilsvarende bør regionen i højere grad inddrage andre regioners erfaringer, herunder bl.a. organiseringen med sideordnede fødeafsnit på et stort fødested som Skejby Sygehus, Region Sjællands erfaringer med en fællesregional hjemmefødselsordning samt regionernes forskellige gode erfaringer med Kendt Jordemoder m.v. Samlet set finder vi således, at regionen i meget højere grad bør fokusere på overvejelser vedr. organisatoriske og faglige tiltag indenfor eksisterende rammer med hhv. fødsel på fødegang eller tilbud om jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet, herunder f.eks. opdeling af store fødeafdelinger i flere parallelle ligeværdige afsnit, styrket indsats for kontinuitet med f.eks. kendt jordemoder - ordning, styrket hjemmefødselsordning, prioritering af ressourcer til området m.v. I regionens aktuelle overvejelser savner vi samtidigt et klarere fokus på den fagligt bedste anvendelse af ressourcerne på fødeområdet. Det er i den forbindelse bl.a. vigtigt at skelne mellem førstegangsfødende, flergangsfødende med tidligere kompliceret fødsel og flergangsfødende med tidligere ukompliceret fødsel. Generelt bør der sikres et betydeligt fokus på, at sikre den førstegangsfødende en god første fødsel, og for de fleste førstegangsfødende vil det med den nuværende organisering af fødeområdet i Danmark, være en god og tryg fødsel på en fødegang. Det er tilsvarende meget vigtigt, at der etableres en god information til den fødende om valg af fødested, med en stringent og fagligt baseret visitation, således, at de fødende får det tilbud og den fødselshjælp, der passer bedst til dem, under hensyntagen til paritet, komplikationer mv. Ved overvejelser om øget brug af tilbud om fødsel uden for fødegang, herunder både ved styrket hjemmefødselsordning, og ved oprettelse af fødeklinikker i eller udenfor sygehuse, skal regionen have et særligt fokus på de risici og ulemper, kvinden og hendes partner kan opleve i forbindelse med overflytning under eller efter fødslen. Selv med en optimal visitation og selektion af gravide og fødende vil der kunne opstå uventede komplikationer i alle faser af fødselsforløbet. Generelt må man forvente en høj overflytningsfrekvens, særligt for førstegangsfødende, for alle fødsler der ikke finder sted på en fødegang. I forlængelse heraf skal regionen have særligt fokus på de krav, som overflytninger stiller til kompetencer i det præhospitale beredskab, og de øgede ressourcer det kan være nødvendigt at tilføre de præhospitale område. Endelig skal regionen være opmærksom på, at en udflytning af fødsler fra fødegangene dels kan bevirke en udtynding og kompe- Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 3

423 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side -47 af af 851 tencetab ift. håndtering af ukomplicerede fødsler på fødegangene, og dels kan medføre et samlet øget ressourceforbrug, da der skal opretholdes kapacitet til håndtering af overflyttede fødende med komplikationer. En overflytning til fødegang fra enten eget hjem eller fra fødeklinik under eller efter en fødsel kan i sig selv være et betydeligt og belastende traume for den fødende, hendes partner og deres barn, samtidigt med at der ofte vil være risiko for tab af kontinuitet mellem de involverede fagpersoner. Generelt vedr. vidensgrundlaget på området Generelt er der ikke stærk evidens på området vedr. de faglige rammer for forskellige tilbud om fødselshjælp. Den videnskabelige evidens på området er bl.a. blevet resumeret af det britiske National Institute of Health and Care Excellence (NICE). Med baggrund i den gennemgang kan det konstateres, at der ikke findes robust evidens fra store, veltilrettelagte randomiserede og kontrollerede studier (RCT), og at det nok heller ikke er realistisk, at det kommer på dette område. Der foreligger en række kohortestudier, der overvejende er retrospektive, og bortset fra enkelte er det studier som sammenligner hjemmefødsel med fødsel på fødegang under specialafdeling på sygehus. Der er derfor et sparsomt vidensgrundlag for anbefalinger vedr. fødsel på fødeklinik på sygehus med fødegang. I gennemgangen fra NICE er evidensen generelt vurderet som very low ud fra en række forhold. Et af de større og mere omtalte studier, der indgår i gennemgangen fra NICE, er det store Birthplace England studie. Vi finder, at man generelt bør have en række forbehold ved at udlede meget håndfaste konklusioner af dette, og andre studier, på området. Studierne kan være forbundet med en vis skævvridning, bl.a. som følge af selvselektion (f.eks. at fødende, der måtte ønske smertelindring ved rygmarvsbedøvelse, forhåndsvælger en sygehusfødsel), ligesom der er betydelige socioøkonomiske forskelle mellem de kvinder, der vælger fødsel på fødegang henholdsvis fødsel i eget hjem eller på klinik. Endeligt bemærkes det, at datamaterialet fra Birthplace England er selektivt, idet kun få procent i perioden ikke var sygehusfødsler, ligesom der kan være forhold ved organiseringen i det britiske sundhedsvæsen, som ikke kan sammenlignes med danske forhold, herunder øget brug af forløsning med tang, forskelle i opgavedeling mellem jordemoder og læge, større lægeinvolvering i normale sygehusfødsler m.v. Med disse forbehold finder vi dog at man på baggrund af den foreliggende evidens kan konkludere: - at det generelt er sikkert at føde under forhold sammenlignelige med vores - at der er ca. dobbelt risiko for alvorlige medicinske problemer med barnet hvis førstegangsfødende føder hjemme; der er tale om en lille øgning i absolutte tal, men samtidig er det risici som både forældre og fagpersoner generelt vil opfatte som alvorlige Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 4

424 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side af af at planlagt fødsel udenfor fødegang kan være forbundet med færre indgreb i fødsel, som dog negativt kompenseres ved en højere risiko for overflytning under eller efter fødsel, særligt for førstegangsfødende. Sundhedsstyrelsens kommentarer til de enkelte fødetilbud Fødsel på fødeklinik på sygehus med fødegang, sygehusklinikfødsler Sundhedsstyrelsen noterer sig, at dette er en type klinik der tidligere har eksisteret i en årrække i regionen. Vi efterlyser således, at regionen i forbindelse med overvejelser omkring genetablering af tilbuddet kortlægger de tidligere erfaringer med denne type fødetilbud, herunder hvilke organisatoriske, faglige og ledelsesmæssige udfordringer der kan være ved at have både en fødeklinik og en fødeafdeling på samme matrikel, herunder med udfordringer vedr. forskellige kulturer, skævheder i rekruttering samt udfordringer med at sikre faglig sparring og kontinuitet for de fødende i deres fødselsforløb m.v. Generelt finder vi, at det er uhensigtsmæssigt at arbejde med beskrivelser som fødeklinikker for ukomplicerede fødsler : selvom man godt kan sikre meget faste rammer for, at der ikke må foretages indgreb på klinikkerne (selv ikke akutte indgreb som f.eks. kopforløsning ved dårlig hjertelyd), så vil dette blot forskyde mod flere overflytninger til fødegangen, og man vil aldrig kunne sikre den enkelte kvinde et ukompliceret fødselsforløb. Såfremt regionen ønsker at arbejde videre med sådanne modeller finder vi bl.a. at man bør beskrive følgende: Fødeklinikkens beliggenhed ift. fødegang, under hensyntagen til behov for hurtig overflytning m.v. samt sikring af tilstrækkelig og stabil bemanding af begge fødesteder. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at opretholde beredskab på fødeafdelingen/matriklen, som skal kunne varetage alle overflytningerne fra fødeklinikken (både obstetrikberedskab samt anæstesi- og pædiatriberedskab). Der bør endvidere beskrives hvordan man vil sikre kompetenceudvikling af jordemødre mv. på både fødeafdeling og fødeklinik, eksempelvis ved en rotationsordning, der desuden kan fremme faglig udveksling og undgå silodannelse mellem fødegang og fødeklinik. Sundhedsstyrelsen forventer, at en fødeklinik placeret på et sygehus vil følge fælles faglige retningslinjer med fødegangen, og at regionens samlede fødetilbud har ensartet faglig kvalitet. Der bør således beskrives hvordan man vil sikre retningslinjer for visitation, der omfatter hele forløbet for den gravide, både den primære visitation når kvinden bliver gravid, undervejs i graviditeten og under selve fødslen. Sundhedsstyrelsen finder det væsentligt, at Region Hovedstaden i det videre forløb med udvikling af fødetilbud afdækker både fordele og ulemper ved denne konstruktion herunder de organisatoriske og ressourcemæssige forudsæt- Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 5

425 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side af af 851 ninger - for derved at sikre, at tilbuddet reelt vil højne kvaliteten for de fødende i forhold til de allerede eksisterende fødetilbud. Fødsel på fødeklinik uden for sygehus Generelt finder vi at fødsel på en jordemoderbemandet fødeklinik udenfor sygehus uanset om den er privat eller regional hvor der ikke er mulighed for assistance fra speciallæger i gynækologi/obstetrik, anæstesiologi og pædiatri, fagligt er at sammenligne med en hjemmefødsel mht. mulighed for assistance og risiko for overflytning ved komplikationer under fødslen. Vi finder i den forbindelse, at der ved utilstrækkelig information om rammerne for en fødsel udenfor sygehus, kan opstå en falsk tryghed ift. klinikfødsel fremfor fødsel i eget hjem. Vi finder derfor, at regionen såfremt man vil arbejde videre med modeller for klinikfødsler udenfor sygehus bør have et særligt fokus på at beskrive, hvordan man vil sikre, at den fødende og hendes partner informeres om fordele og ulemper ved de forskellige tilbud, herunder risiko for overflyttelse under eller efter fødsel, og manglende mulighed for relevant lægeassistance udover det præhospitale tilbud m.v. Denne skærpede informationsforpligtelse er ekstra vigtig ved denne type tilbud, da de fødende ved fødsler på en fødeklinik med hospitalslignende indretning eventuelt kan komme til at forvente, at sikkerheden ved fødeklinikken er bedre end ved en fødsel i eget hjem. Regionen bør sikre sig, at der foreligger klare visitationsretningslinjer, som nøje tager stilling til, hvem dette tilbud er relevant for, blandt andet med opmærksomhed på, at en undersøgelse peger på meget høj overflytningsrate for førstegangsfødende på op mod 36 %. Det er vigtigt, at man tilstræber at sikre sammenhængende forløb, blandt andet ved etablere en overflytningsordning, og regionen bør udarbejde klare retningslinjer for overflytning af fødende med komplikationer fra denne type fødeklinikker til fødeafdeling. Eftersom der er tale om overflytninger med komplikationer, stilles der som før nævnt, særlige krav til det præhospitale beredskab der skal sikre assistance til den fødende og/eller barnet under overflytningen. Regionen bør således sikre de nødvendige ressourcer og kompetencer i det præhospitale beredskab for at imødegå den forventede høje overflytningsrate. I vurderingen af om regionen ønsker brug af private fødeklinikker, bør der sikres et tæt formaliseret samarbejde med alle relevante parter. Regionen bør sikre, at også private fødeklinikker, hvis dette planlægges inkluderet i de regionale fødetilbud, har den nødvendige kvalitet. Etablering af en samlet regional hjemmefødselsordning Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 6

426 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side af af 851 Regionen skal jfr. sundhedslovens 83 yde jordemoderhjælp til kvinder, der ønsker at føde i eget hjem, selvfølgelig under hensyntagen til øvrige lovkrav om faglig omhu og samvittighedsfuldhed m.v. Vi anerkender, at en samlet regional hjemmefødselsordning vil kunne medføre en mere stabil organisering, som kan sikre, at bemandingen på den enkelte fødeafdeling oplever mindre belastning af vagtberedskabet grundet mindre fravær af jordmødre. Vi finder i den forbindelse at det er vigtigt, at sikre relevant efteruddannelse og løbende kompetenceudvikling af de jordemødre, der deltager i en sådan ordning, f.eks. ved at etablere ordningen med en rotation så jordemødrene kan vedligeholde kompetencer ved jævnligt at være på en fødeafdeling. Da setuppet ved en hjemmefødsel adskiller sig væsentligt fra fødsel på en fødegang, kan det med fordel være jordemødre med en interesse for feltet samt erfaring, der arbejder i ordningen. Vi finder, at regionen skal sikre visitationsretningslinjer, der nøje tager stilling til, hvilke fødende dette tilbud er særligt relevant for, herunder at en undersøgelse peger på en øget risiko for alvorlige komplikationer for barnet og en meget høj overflytningsrate på op mod 45 % for førstegangsfødende. Dette med henblik på at yde den mest hensigtsmæssige information og rådgivning til den gravide, så hun kan træffe et informeret valg. Det er vigtigt, at regionen sikrer klare retningslinjer for overflytning af fødende med komplikationer fra en hjemmefødsel til fødeafdeling. Eftersom der er tale om overflytninger med komplikationer, stilles der som før nævnt særlige krav til det præhospitale beredskab, der skal sikre assistance til den fødende eller barnet under overflytningen. Sundhedsstyrelsen skal også her tilføje, at regionen ved fødselstilbud uden tilknytning til fødeafdelinger bør sikre, at borgerne er indgående informeret om det begrænsede tilbud, hvad angår umiddelbar assistance fra relevante speciallæger udover det præhospitale beredskab. Nyt fødested på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital Vi noterer os, at regionen med sin henvendelse af 22. september 2017, blot ønsker at orientere os om overvejelserne vedr. etablering af et nyt sygehusbaseret fødested, med tilhørende gynækologisk og pædiatrisk sygehusafdeling, på Bispebjerg Hospital, og derfor ikke specifikt beder om rådgivning hertil på nuværende tidspunkt. Som anført indledningsvist anerkender vi, at regionen kan have særlige demografiske udfordringer som kan begrunde disse overvejelser, herunder ikke blot det stigende fødselstal, men også den øvrige demografiske udvikling med flere børn og unge. Vi anerkender samtidigt, at overvejelserne samtidigt tager sigte på en generel styrkelse af Bisbjerg Hospital som akutsygehus, herunder med muligheder for generel gynækologisk og pædiatrisk akutbetjening af hospitalets optageområde, der rækker udover funktioner relateret til fødeområdet. Vi note- Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 7

427 Punkt nr Beslutning: Etablering Øget af kvinde-barn kapacitet på center fødeområdet på Bispebjerg Hospital Bilag 3 - Side af af 851 rer os dog samtidigt, at der kan være udfordringer med at sikre et tilstrækkeligt volumen af gynækologiske og ikke-neonatologiske pædiatriske funktioner, ligesom der kan være rekrutteringsmæssige udfordringer ved etablering af disse specialafdelinger, herunder afledte konsekvenser for naboregionen. Vi noterer os, at udgangspunktet for regionens overvejelser er at der ikke blot etableres et sygehusbaseret fødested, men også tilhørende gynækologisk/obstetrisk afdeling samt børneafdeling med tilhørende neonatologisk funktion. Vi har noteret os, at der generelt sigtes mod varetagelse af hovedfunktionsydelser, men regionen bør alligevel være opmærksom på specialevejledningerne for gynækologi og obstetrik samt pædiatri, herunder krav til samarbejde ved varetagelse af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen bemærker desuden, at planerne om denne organisering potentielt er en større ændring til hele Hovedstadens Hospitalsplan 2020 (HOPP2020), som ikke kun vedrører fødeområdet, men også pædiatri og gynækologi og obstetrik, og regionen skal derfor være opmærksom på at indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning i forbindelse hermed, såfremt det bliver aktuelt. Sundhedsstyrelsen stiller sig afslutningsvis til rådighed ved behov for uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Janet M. Samuel Enhedschef, Planlægning Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 8