Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RERABOG.
|
|
- Lærke Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RERABOG. Foreløbig udgave. Rapport vedrørende indsamling og udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose. Mette Risager, RisagerConsult Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvorfor udspredning af Sphagnum? Rydning og hævning af vandstand Forsøget Tørbundspodning Baggrund Udvælgelse af område til tørbundsforsøget Indsamling af udspredningsmateriale Findeling af materiale Udspredning Halmdækning Markeringer og koordinater Vådbundspodning Baggrund Indsamling Håndtering af materiale Udspredning Potentielle problemer Evaluering
3 1. Indledning Som beskrevet i Action A.4 i LIFE højmoseprojektet er der blevet initieret forsøg med udspredning af Sphagnum på den ryddede del af Store Økssø Mose, maj Før rydning var Store Økssø Mose stort set trædækket. Dele af arealet lignede ifølge ansatte ved Buderupholm Statsskovdistrikt en svensk skov. Det vil i denne sammenhæng sige at det var en forholdsvis lysåben blanding af birk, rødgran og skovfyr. Andre dele af arealet var tilplantet med sitka. Under sitka bevoksningerne var der stort set intet bunddække, kun et tæt lag nåle. I birkeblandingsskoven var der stedvis en fin bundvegetation af bl.a. blåbær. I de lysåbne dele var der Sphagnum i grøfterne flere steder. Det østligste areal nær den dybe brunvandede tørvegrav havde mest mosepræg. Bl.a. var der fine Sphagnum bevoksninger på vejen ved tørveskæret domineret af tuekæruld Hvorfor udspredning af Sphagnum? Idet der er udpræget mangel på Sphagnum i området, og spredningspotentialet er begrænset er det valgt at etablere en række forsøg, der skal dokumentere effekten af at forsøge at initiere en gunstig succession. Formålet er at finde metoder til hurtigst muligt at få etableret en tørvedannende vegetation på arealet, hvilket er den bedste dokumentation for at det tidligere højmoseareal har en succession i retning af højmose, og at en central funktion som tørvedannelse er genetableret Rydning og hævning af vandstand Arealet fremstår efter rydningen i september 2004 med lange tørvebaner og mellemliggende grøfter. Mod syd, fra vest til øst er arealet afgrænset af en ringkanal, som stort set følger den oprindelige lagg-zone. Mod syd er arealet afgrænset af Store Økssø ( eller stien om søen) og mod sydvest danner hovedafvandingsgrøften skel mod den del af mosen der endnu ikke er ryddet. Lukning af grøfter med vandfast krydsfiner blev påbegyndt sidst i marts 2005, og afsluttet i april Vinteren 2005/06 er der etableret yderligere et antal opstemninger med Plastic Piling, hvor det viste sig at vandstanden blev for høj til de opstemninger der var etableret i foråret. 3
4 Fig Eksempel på opstemning af Plastic Piling. Fig Eksempel på opstemning af krydsfiner. 4
5 2. Forsøget Med det karakteristiske relief af tørvebaner og grøfter er der to fremherskende vækstbetingelser på arealet (se fig 2.0). Dels våde betingelser i de opstemmede grøfter, og dels mere tørre/fugtige betingelser på de mellemliggende tørvebaner. Forsøget er derfor delt op i to dele: Tørbunds-podning på tørvebanerne efter inspiration fra Canada Vådbunds-podning i grøfterne. Fig Det karakteristiske relief på Store Økssø Mose, med vandfyldte grøfter og tørre tørvebaner med stubbe fra den tidligere skovbevoksning. 5
6 2.1. Tørbundspodning Forsøget med genetablering af en tørvedannende vegetation, domineret af Sphagnum er inspireret af en metode der er udviklet i Canada siden 1990 erne. I Lille Vildmose er et lidt lignende forsøg blevet etableret 2004/2004, og i forbindelse hermed er der skrevet en grundig rapport med en detaljeret baggrund for forsøget: Sphagnum og lyngforsøg i Lille Vildmose. Rapporten kan hentes dels på Nordjyllands Amts hjemmeside, dels på på projektets hjemmeside under Download materiale Baggrund Betingelserne på Store Økssø adskiller sig markant fra Lille Vildmoses og fra udgangspunktet for den canadiske metode. Der er ikke i litteraturen beskrevet meget om naturgenopretning af arealer, der har været tilplantet og haft tæt trædække. Dræning og træerne har stort set fortrængt al oprindelig højmosevegetation. Den canadiske metode tager udgangspunkt i store tørvearealer, hvor der har været Sphagnum indvinding efter snusningsmetoden. Herefter efterlades metertykke tørvelag og udgangspunktet for naturgenopretningen er en lys højmose tørv. Størsteparten af arealet ved Store Økssø har ikke været udsat for tørvegravning. Den vestligste del er dog stærkt præget af tørvegravning. Højmosearealet er blevet grøftet af flere omgange. I 1940 erne er området under megen møje og besvær blevet systematisk grøftet og tilplantet, heraf en del med sitka. I 2002 udførte Cowi et nivellement af området, og med lidt god vilje kan resterne af højmosens hvælving ses i den tilbageværende tørv. Tørven er stærkt mineraliseret og nedbudt og de øverste lag er derfor meget mørke og tætte. Der er lidt lysere lag længere ned i tørven. Lys svagt omsat højmosetørv har den største evne til at tilbageholde vand, og forsøget skal dermed også demonstrere den mørke tørvs evne til at tilbageholde og opsuge vand. Den canadiske metode baseres på udspredning af et lag Sphagnum fragmenter på den lyse højmosetørv, hvorefter området dækkes med halm for at skabe et gunstigt mikroklima. Åben mørk tørv opsuger varme og har en meget høj fordampning. Halmen har flere gavnlige effekter. Dels skabes en lysere overflade, der ikke varmes så kraftigt op, hvorved fordampningen nedsættes. Halmen skaber køligere, skyggede forhold for Sphagnum fragmenterne, hvorved et lukket Sphagnum-lag kan dannes i løbet af 3-5 år. Indenfor den samme tidsramme falder halmen sammen, og indbygges i den nydannede tørv. Det er Sphagnum fragmenternes kontakt til den underliggende tørv der er basis for succesen, kombineret med halmen der giver et gunstigt mikroklima for etableringen. På Store Økssø er udgangspunktet ikke bar lys svagt omsat højmosetørv, men en sort stærkt omsat tørv, dækket af et tæt lag af nåle og kviste. Der findes en del af denne type arealer i de danske skove, og potentialet i at udvikle en naturgenopretningsmetode er derfor perspektivrigt. Tørbundsforsøget skal belyse en række spørgsmål, før man gennemfører noget i større stil. 1. Hvordan sikrer man de udspredte Sphagnum fragmenter kontakt til tørven? 2. Skal nåle/grenlaget fjernes først 6
7 3. Kan nåle og grene fungere som gunstigt mikroklima? 4. Kan man lægge halm på fragmenter spredt på nåle og grene og få en god effekt? Det er som altid vigtigt at forholde sig til de aktuelle forhold på arealet, og det er derfor man kun kan lade sig inspirere af andres arbejde. Det er et meget stort og tidskrævende arbejde at fjerne alle kviste/grene, samt rive alle nåle væk, og blotlægge tørven. Det skal derfor afprøves om man med succes kan sprede Sphagnum fragmenter på det substrat der er efterladt efter rydningen. Dette vil blive afprøvet både med og uden halm Udvælgelse af område til tørbundsforsøget I samarbejde med Buderupholm Statsskovdistrikt, er der udvalgt 3 tørvebaner på Store Økssø Mose. For at alle kan være enige om hvilke områder vi taler om er grøfterne på arealet nummereret efter et system valgt af Buderupholm Statsskovdistrikt (se fig ). Grøfterne er nummereret fra vest mod øst, og der er 21 grøfter, indtil grøfterne skifter retning. De første grøfter på det næste stykke går diagonalt på grøft 21. Fortsættes nummereringen herfra mod øst ligger tørbunds forsøget afgrænset af grøft 26 og 29. Luftfoto af arealet med grøftenummereringen indtegnet. Fig Luftfoto af den ryddede del af Store Økssø Mose, med indtegning af grøftenummerering. Tørvebanen mellem grøft 29 og 28, bliver i det følgende refereret til som Kvas, tørvebanen mellem grøft 28 og 27 Ryddet og banen mellem grøft 27 og 26 Kontrol. De 3 baner er mærket med pæle med 2 LIFE-logo mærker i både nord og sydende. De 3 udvalgte tørvebaner (kvas, ryddet og kontrol) har haft tæt sitka skov frem til rydningen. De er endvidere udvalgt udfra et kriterium om tilgængelighed, og de ligger nær den nyetablerede dæmning. Når det er de arealer der tidligere har haft tæt sitka der er udvalgt, frem for den mere lysåbne birkeblandingskov, er det ud fra en betragtning om at den naturlige succession på sitka områderne har de sværeste betingelser. Flere steder i den tidligere birkeblandingsskov ses fine Sphagnum bevoksninger, bl.a. andet flere steder på tørvebanerne øst for de udvalgte baner (fra grøft 29) Indsamling af udspredningsmateriale Ved planlægningen af forsøget blev det overvejet om der skulle testes to arter, nemlig Sphagnum magellanicum og S.rubellum. De er de samme arter som er anvendt i Lille Vildmose, foreløbig med lovende resultater. Undervejs blev det besluttet at anvende en mere praktisk metode, og kalde disse to arter de røde arter. Henrik Palsgård som stod for indsamlingen lærte fint at kende forskel, men det blev vurderet ikke at være nødvendigt at adskille dem. Dels vokser de på indsamlingslokaliteten typisk i blanding, dels kan de stort set det samme. Efter besigtigelse af de potentielle indsamlingslokaliter, var det tydeligt at potentialet var størst på Lille Økssø. Både Sphagnum magellanicum og S.rubellum er således indsamlet på Lille Økssø, fortrinsvis på det lave areal nær hængesækken, der ligger modsat fugletårnet. Det stod dog også klart at det ikke ville være muligt at udføre eksperimenter i tørvebanernes fulde længde, på grund af manglende tilgængelighed af de røde arter. 7
8 Der skal indsamles materiale svarende til 1:10. Det vil sige at for hver indsamlet m 2 kan man udsprede på 10 m 2. Kun de øverste 2-3 cm skal medtages ved indsamlingen, idet kun levende dele af Sphagnum har evne til at regenerere. S.magellanicum forveksles ikke let med andre arter, når den er rød. S.rubellum kan komme til at inkludere S.capillifolium og S.subnitens. Der er dog ikke set meget S.capillifolium på de besøgte lokaliteter. På de tørvebaner der grænser op til forsøgsparcellerne mod øst er der en del flotte bevoksninger med S.capillifolium, men det anbefales ikke at indsamle fra St.Økssø mose, da det gør det svært at vurdere den naturlige genvækst af Sphagnum Findeling af materiale Efter indsamling blev materialet højst opbevaret i murerbaljer i 2-3 dage før udspredning. Inden udspredning blev det findelt. Findelingen var dels med hækkesaks og dels med elektrisk hækklipper. Findelingen er meget tidskrævende, og det er hårdt arbejde at stå og hakke i det. Derfor blev det afprøvet om man kunne opnå det samme med en elektrisk hækklipper. Tilsyneladende var resultatet med maskinklipning lige så fint. For at være sikker på at det ikke giver en stor forskel på resultatet (olierester ell.lign) er det blevet noteret hvor det maskinklippede er spredt ift det håndklippede. 8
9 Fig Findeling af Sphagnum magellanicum og S.rubellum med hæksaks 9
10 Fig Findeling af Sphagnum magellanicum og S.rubellum med elektrisk hækklipper 10
11 Fig Nærbillede af det findelte materiale før udspredning Udspredning Et par steder er der udspredt S.fallax i et hjulspor, da der ellers ikke var materiale nok af de røde arter til at dække felterne. Dette tester også S.fallax evne til at indgå i denne type eksperiment, dog under let mere gunstige betingelser end de røde arter. Sphagnum fragmenterne (S.magellanicum og S.rubellum) er udspredt i et tyndt lag, svarende til 1 fuld murerbalje pr felt (25m 2 ). Det svarede ifølge oplysninger fra indsamlingen fint med at der skulle være indsamlet fra ca 2,5m 2, svarende til de vejledende 1:10. 11
12 Fig Sphagnum udspredning på et af de ryddede felter Fig Sphagnum udspredning på et af de ikke ryddede (kvas) felter 12
13 Fig Nærbillede af de udspredte Sphagnum fragmenter på et ryddet felt Fig Nærbillede af de udspredte Sphagnum fragmenter på et ikke-ryddet felt (kvas) 13
14 Halmdækning Halmdækningen krævede ca 1½ balle halm (små baller) pr felt (25m 2 ). Halmen blev rystet godt og lagt i et luftigt lag på ca cm. Da det blæste kraftigt blev det nødvendigt at lægge få grene over for at holde på halmen. Fig De udspredte Sphagnum fragmenter dækkes med halm 14
15 Fig Et halmdækket felt, med grene til at holde på halmen Markeringer og koordinater På mosen er forsøgsfelterne på 5x5 m 2 markeret med røde træpæle i hjørnerne, som det bl.a. ses på fig og fig Bane Kvas : Der er opmærket 4 felter på 5x5m (25m 2 ). På alle 4 er udspredt Sphagnum fragmenter, men kun 2 er dækket med halm. UTM koordinater for felterne (målt i det sydvestlige hjørne) beskrevet fra nord 2 felter med halm: 1: UTM_E ; UTM_N (±21ft) håndklip 2: UTM_E ; UTM_N (±20ft) maskinklip Felt 2 er ikke fuldstændig dækket, der mangler lidt i kanten. Der er en lille bevoksning Sphagnum capillifolium på kanten af feltet mod nord. 2 felter uden halm: 3: UTM_E ; UTM_N (±15ft) håndklip 4: UTM_E ; UTM_N (±16ft) maskinklip (Der er afmærket to felter hvor der ikke er sket noget, da det var vurderet det var muligt at pode mere med det tilgængelige materiale) 15
16 Bane Ryddet : Der er opmærket 3 felter på 5x5m (25m 2 ). Felterne er ryddet for grene og nåle. I praksis viste det sig ikke at være muligt at totalrydde så meget som oprindeligt aftalt. Når man forsøger at rive nålelaget væk, trækker man en mængde små rødder op som ligger helt i overfladen, hvorved området bliver ujævnt. Dette er ikke ønskeligt og det har derfor kun været muligt at fjerne de løse nåle. Det er stadig et meget tidskrævende og stort arbejde at rydde tørven for det efterladte. UTM koordinater for felterne beskrevet fra dæmningen (fra nord) 1: UTM_E ; UTM_N (±19ft), håndklippet 2: UTM_E ; UTM_N (±17ft), håndklippet (maskinklip??) 3: UTM_E ; UTM_N (±17ft), maskinklippet På felt 2 er der podet med S.fallax i et hjulspor (det nordvestlige hjørne og ind mod midten). På kanten af feltet mod syd og lidt ind i feltet er der en Sphagnum capillifolium bevoksning på ca 1/4m 2 Bane Kontrol. Der er ikke opmærket felter, og hele banen er kontrol i forhold til de markerede felter. I princippet viste det sig ikke at være nødvendigt med en kontrolbane, da det ikke var muligt at arbejde i banerne fulde udstrækning. Områder på de to andre baner udenfor de afmærkede felter kan også anvendes som kontrol Vådbundspodning Baggrund Vådbundspodningen er rettet mod grøfter og eventuelle områder med lav vandstand. En tæt sammenhængende Sphagnum bevoksning i grøfterne vil have en gavnlig effekt på hele området og være medvirkende til at øge vandtilbageholdelseskapaciteten. Med tiden er det ideen at Sphagnum vil være med til at skabe mere hydrologisk gunstige betingelser på kanterne af grøfterne. I princippet kan alle Sphagnum arter vokse hvor der er et lavt stabilt vandspejl, af næringsfattigt vand. På grund af konkurrencemæssige forhold er der dog en lang række arter der er bedre tilpasset denne levevis. Sphagnum fallax er en af de arter man ofte finder på tidligere højmosearealer, hvor hydrologien er blevet restaureret. Sammen med S.fallax findes ofte S.cuspidatum som trives under mere våde forhold. Med baggrund i dette, og tilgængeligheden af materiale er S.fallax blevet valgt som den primære art i forbindelse med podning af grøfter og vanddækkede arealer. S. fallax er vurderet til at ville trives optimalt i grøfterne da den foretrækker svagt forhøjet næringstilstand Indsamling Vurdering af indsamlingspotentiale havde udpeget Luskmose som et oplagt valg for indsamling af Sphagnum fallax. Området er under succession mod højmose og domineret af kæruld med bunddække af S.fallax. Vejen går tæt forbi og det er stort set ikke muligt at forveksle arten med andre arter. På helt åbne centrale dele af Luskmose vokser der S.cuspidatum, men det er langt mere vanskeligt at indsamle herfra end fra bevoksningerne nærmere vejen. 16
17 Idet S.fallax vokser vådt og forholdsvist hurtigt kan der medtages et længere stykke af planten end for S.magellanicum og S.rubellum. Det grønne stykke, som i praksis ofte er omkring 10 cm kan indsamles. Det kan overvejes om man ved senere lejlighed ønsker at anvende S.fallax på fladerne for at få erfaring med anvendelse af denne art. I meget lille skala afprøves den med halmdækning i et par hjulspor i tørbundspodningen. S.fallax er dog fortrinsvis knyttet til det meget fugtige-våde og er en lidt mere næringskrævende art, end typiske højmosearter. Den er karakteristisk for ekstremfattigkær. Den næsten ubegrænsede adgang til S.fallax gør denne art meget interessant i forbindelse med naturgenopretning Håndtering af materiale På grund af den lette adgang til materiale har det ikke været nødvendigt at forsøge at få det til at stække meget langt ved at findele det kraftigt. Findeling er en langsommelig proces, og hårdt arbejde, derfor er materialet kun lettere findelt inden udspredning Udspredning Inden udspredning blev det anbefalet at koncentrere udspredning af S.fallax i de våde dele, dvs grøfter og kommende lagg-zone langs kanten, samt notere på kort hvor udspredning fandt sted. Dette giver mulighed for senere at kunne evaluere om det er værd at pode de våde områder i forhold til områdets naturlige succession. Håndfulde af S.fallax er podet (kastet) på flade arealer langs grøfterne lige i vandkanten. Der er også steder hvor det er kastet ud i de åbne vandflader. Det er blevet rapporteret at materialet sank til bunds flere steder i det åbne vand i lagg-zonen. Ved besigtigelsen d 30 maj 2006 blev der observeret meget lidt podet materiale i grøfter og åbne vandflader. 17
18 Fig Podning med S.fallax i grøfter Der er udspredt S. fallax i det vestlige område i en trekant bestående af grøft 2, ringkanalen og hovedafvandingsgrøften. Indenfor dette område i vandfyldte grøfter. Grøft 8 og 9 er blevet tilført S. fallax. skal verificeres Der er udspredt S. fallax i den trekant der afgrænses af grøft 21, 25 og ringkanalen, samt de grøfter der ligger indenfor området (22,23 og 24). I grøft 21 er der ikke udspredt i grøftens fulde længde. Der blev friholdt flere strækninger mellem de etablerede opstemninger. Når man tæller opstemninger fra nord mod syd, startende med opstemningen af plastic piling som 1, er der ikke udspredt mellem opstemning 4 og 5, 5 og 6 og mellem 9 og 10. Disse tre strækninger er i felten markeret med pæle med LIFE-logo. Da der sidst i maj 2006 var meget stor vandbevægelse på grund af opstemningen fra dæmningen, er det ikke usandsynligt at det tilførte materiale er skyllet ud i Store Økssø, eller i hvert fald blandet i grøften. D. 30 maj 2006 løb vandet over/udenom ved samtlige opstemninger. Fig Kort med udspredningen indtegnet Potentielle problemer De oversvømmelser opstemningen ved dæmningen tidvis forårsager, medfører bl.a. at der forekommer store sammenhængende vandspejl, samt en til tider kraftig vandbevægelse. Da 18
19 oversvømmelserne omfatter områder hvor der er podet kan dette have ikke forudsete effekter på forsøget: Det tilførte materiale går til bunds og drukner Materialet transporteres til andre områder, hvor det muligvis etablerer sig Materialet skylles ud i Store Økssø Materialet aflejres højere oppe på tørvebalken hvorved det kan tørre ud 3. Evaluering Resultater fra forsøgene vil blive evalueret på et senere tidspunkt i projektet. Resultaterne herfra vil indgå i beslutningen om at rydde den resterende halvdel af Store Økssø Mose. Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE 19
Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RERABOG.
Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150 RERABOG. Rapport vedrørende indsamling og udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose. Mette Risager, RisagerConsult Produceret
Læs mereProduceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE
Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE Afrapportering af de første 2½ år efter udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose, Action A.4. i LIFE højmoseprojektet LIFE05
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Basisovervågning Aktion D1 delprojekt 5 og 6. LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Tuemosen delområde 5 og 6
LIFE14 NAT/DK/000012 Basisovervågning Aktion D1 delprojekt 5 og 6 LIFEraisedbogs Tuemosen delområde 5 og 6 Udarbejdet af Randers Kommune, 2016 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som
Læs mereOvervågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150. Af Mette Risager, RisagerConsult.
Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150 Af Mette Risager, RisagerConsult RisagerConsult NORDISK MILJØMÆRKNING LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark
Læs mereRESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs
RESUME Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/000012 LIFE Raised Bogs 3. maj 2017 Indledning Norddjurs Kommune har anmodet rådgivningsfirmaet Bangsgaard & Paludan ApS
Læs mereRestaurering af højmoser i Danmark med nye metoder
Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær
LIFE14 NAT/DK/000012 Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som
Læs mereGrave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2
Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN
Læs mereUdvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose
Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose 1997-2013. BAGGRUND Frøslev Mose er fredet for at sikre og forbedre tilstanden af højmose. Samme målsætning gælder for den tyske del af mosekomplekset (Jardelunder
Læs mereJordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark
Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs, Life14 NAT/DK/000012) Delområde 3 Store Vildmose Aktion A1 Forside Billeder tegnet af Vagn Klitgaard, Jammerbugt Kommune Ansvarsfraskrivelse
Læs mereVurdering af behov for forvaltningstiltag på EU LIFE projektet Østdanske Højmoser, LIFE12 NAT/DK/000183, Aktion A1.
Vurdering af behov for forvaltningstiltag på EU LIFE projektet Østdanske Højmoser, LIFE12 NAT/DK/000183, Aktion A1. RisagerConsult, Mette Risager, juni 2015 Åmosen - Verup og Sandlyng Moser Indholdsfortegnelse
Læs mereSom oplæg til ekskursion har Mariagerfjord og Rebild Kommune udformet et oplæg til ekspertpanelet og et kort med besigtigelsesstederne (bilag 1).
3. august 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Naturstyrelsen - Storstrøm Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Rold Skov Delprojekt nummer: 7 (Mariagerfjord Kommune) og 8 (Rebild kommune) SAC:
Læs mereLIFE+-demonstrationsprojekt i Ll. Vildmose om podning af tidligere højmosearealer (projektområde C11)
Bilag A: Screeningsnotat LIFE+-demonstrationsprojekt i Ll. Vildmose om podning af tidligere højmosearealer (projektområde C11) NST-130-00253 Juli 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereSphagnum- og lyngforsøg på tidligere tørveindvindingsareal i Lille Vildmose
Sphagnum- og lyngforsøg på tidligere tørveindvindingsareal i Lille Vildmose Foreløbig afrapportering TEKNIK OG MILJØ Udgiver: Nordjyllands Amt Udgivelsesår: 2005 Udarbejdet af: Fotos: Kort: Mette Risager,
Læs mereNaturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016
Sorø Kommune Naturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. PROJEKTBESKRIVELSE 3 3. PROJEKTETS KONSEKVENSER 5 1. BAGGRUND Sandlyng Mose er en tidligere
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat
25. maj 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Naturstyrelsen - Storstrøm Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Store Vildmose Delprojekt nummer: 3 (Jammerbugt Kommune) SAC: DK00FX120 Besigtigelsesdato:
Læs mereLIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen
LIFE LILLE VILDMOSE Introduktion til projektområde og delprojekter Roar S. Poulsen Aalborg Kommune LIFE - Lille Vildmose - introduktion til projektområdet Lille Vildmose Rammerne: Oprindelse Udstrækning
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato: 8.
28. januar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato:
Læs mereBiologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm
Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm LIFE14 NAT/DK/000012 Acronym: LIFEraisedbogs Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereGammelmosen i Vangede
Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereBiologiske undersøgelser i Sølsted Mose
Kick-Off seminar LIFE Sølsted Mose LIFE Lille Vildmose, 31. januar 2012 Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose Torben Ebbensgaard, Biolog og projektleder (COWI) 1 Undersøgelsernes formål og indhold 1.
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereBiologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/ Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs)
Biologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/000012 Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs) Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/000012
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereSom oplæg til ekskursion har NK udformet et oplæg (bilag 1) om projektområdet i Gjesing Mose i Løvenholm Skov.
1. april 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Norddjurs Kommune Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Løvenholm Skov Delprojekt nummer: 1 (NK) SAC: DK00DX147 Besigtigelsesdato: 14. marts 2016 Vedlagt
Læs mereFigur 3. Rødgran beplantningen på NST s del af Tuemosen er udlagt til urørt skov, som er under forfald.
22. marts 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Randers Kommune / Naturstyrelsen Kronjylland Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Tuemosen Delprojekt nummer: 5 (RK) og 6 (NST) SAC: DK00EY134 Besigtigelsesdato:
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereNatura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 226 Svanemose Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og
Læs mereOvervågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt
Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereLIFE Lille Vildmose LIFE10 NAT/DK/102
LIFE Lille Vildmose LIFE10 NAT/DK/102 Projektperiode: 01/09/2011-31/12/2016 Budget: 41,7 mio. kr. 13-12-2011 Offentligt møde på Mou Skole 1 Indhold i oplæg Hvad er LIFE? Hvem står bag projektet? Hvorfor
Læs mereLIFE05 NAT/DK/ Genopretning af højmoser I Danmark med nye metoder. (RE- RABOG) Kick off workshop 8. December 2005.
LIFE05 NAT/DK/000150. Genopretning af højmoser I Danmark med nye metoder. (RE- RABOG) Kick off workshop 8. December 2005. På en kold og tåget decemberdag I Sønderjylland, blev der holdt kick off workshop
Læs mereAlmindingen DK186. Aktionsplan. Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen. Sidste revisions dato: 14. maj 2018
Aktionsplan Almindingen DK186 Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen Sidste revisions dato: 14. maj 2018 Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver
Læs merePlejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019 8. oktober 2018 Indledning Pistolsøen er et vandfyldt dødishul omgivet af stejle skrænter bevokset med hedevegetation, og ellers
Læs mereEksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune
Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereNaturforbedring af Verup Mose Projektresumé, LIFE/NAT/DK/ Sorø Kommune Natur og Miljø November 2016
Naturforbedring af Verup Mose Projektresumé, LIFE/NAT/DK/00183 Sorø Kommune Natur og Miljø November 2016 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: 21-11-2016 1. INDLEDNING Verup Mose er en tidligere højmose i den
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereOvervågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereWETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs merePlanterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964
Planterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964 (NNU j.nr. A.9166). Mette Marie Hald 1. Indledning Fra udgravninger i forbindelse med fjernvarmenedlægning langs Skindergade og Niels Hemmingsensgade
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereKalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
NOTAT Projekt Kalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning Projektnummer 3621800119 Kundenavn Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Dato 16. marts 2018 Fra
Læs mereRestaurering af højmoser i Rold Skov
LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov A1 Biologiske og geologiske undersøgelser Rapport August 2016 Side 1 af 50 Forside: Fotos fra Brændemose, maj 2016. Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Læs mereSphagnum-feltguide. Irina Goldberg
Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN
Læs mereEmne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14
Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Langkær Delprojekt nummer: 4 (NST) SAC: DK00DZ153 Besigtigelsesdato: 10.
30. marts 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Naturstyrelsen Søhøjlandet Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Langkær Delprojekt nummer: 4 (NST) SAC: DK00DZ153 Besigtigelsesdato: 10. marts 2016
Læs mereTeknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur
Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:
Læs mereKøbenhavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Foreløbig Rapport Aktion A1 delprojekt 5 og 6. LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark. Tuemosen delområde 5 og 6.
LIFE14 NAT/DK/000012 Foreløbig Rapport Aktion A1 delprojekt 5 og 6. LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark. Tuemosen delområde 5 og 6. Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE
Læs mereOpmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 2-10-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept.
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereBilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S
Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Beskrivelse af grave- og efterbehandlingsplan for Stærhøj Molerindvindingens forløb og efterbehandling af molergravene: Før indvindingen påbegyndes plantes
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereNatura 2000-handleplan 2010-2015
Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område
Læs mereAnmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9
Aalborg Kommune Kopi til: Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Aalborg arealforvaltning J.nr. NST-4160-00001 Ref. bea Den 7. september 2012 Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereHolbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016
Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 11 i siv 1 2-1 12 2-3 2-2 12A 2 2A 13 14 3 7 8 15 4 5 10 9 6 39 33A 40B 41B 34 40 35B 37 33B 32B 35A 32A 32C 31 17 41A 18 38 16 40A 19 30 36 29 Anbefalet
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereAlt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.
Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen
Læs mereNorddjurs Kommune og Naturstyrelsen
Endelig Natura 2000-handleplan for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov Natura 2000-område nr. 47 og Habitatområde H 43 Norddjurs Kommune og Naturstyrelsen - 1 - Endelig Natura 2000-handleplan
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereNOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereReferat, Blomsternes dag i Vettesmose, søndag den 17. juni 2018
Referat, Blomsternes dag i Vettesmose, søndag den 17. juni 2018 Med temaet, højlyngsvegetationen i nutidens Almindingen inviterede Naturhistorisk Forening for Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereGrill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke
Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.
Læs mereBilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper
Bilag 6 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Teknisk notat Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper 10. juni 2014 Vores
Læs mereFARVEPRINT. Dansk Orienterings-Forbund. Værd at vide... FARVEPRINT, OFFSETTRYK - og banepåtryk SILKEBORG NORDSKOV. WOC 2006 model event relay
Værd at vide... FARVEPRINT FARVEPRINT, OFFSETTRYK - og banepåtryk SILKEBORG NORDSKOV Scale 1:10.000 Contour interval 5 metres WOC 2006 model event relay WOC mapping team: Coordinator: Flemming Nørgaard
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereLIFE11 NAT/DK/ Rare Nature. Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark. KICK-OFF Workshop 11. december 2012 AFRAPPORTERING
LIFE11 NAT/DK/000894 Rare Nature Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark KICK-OFF Workshop 11. december 2012 AFRAPPORTERING - 1 - Afrapportering Kick-off workshop LIFE+ Nature LIFE70 Rare
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereUTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97
Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt
Læs mere