Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE
|
|
- Marianne Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE Afrapportering af de første 2½ år efter udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose, Action A.4. i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK af Mette Risager, RisagerConsult, april 2009
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Gennemgang af forsøgsarealerne Tørbundspodning Ryddet, udspredning af fragmenter og dækning med halm, 3 felter: Ingen rydning (kvas), udspredning af fragmenter og dækning med halm Ingen rydning (kvas), udspredning af fragmenter, men ingen dækning med halm Kontrol Vådbundspodning Lidt om græsning: Slitage Blokering af grøfter/hævning af vandstand Evaluering: Tørbundspodning: Vådbundspodning / grøfte podning Græsning/slitage Opstemninger Afsluttende bemærkninger/anbefalinger
3 1. Indledning Tidligt forår 2006 blev der udspredt Sphagnum i felter på en del af den ryddede Store Økssø Mose (se baggrund i: Rapport vedrørende indsamling og udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose, Action A.4. i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RisagerConsult I efteråret 2008 evalueres på de første resultater, dels af tørbundsudspredningen dels podningen i vand. Det er disse resultater der primært beskrives i denne rapport. Andre nøgle elementer for naturgenopretningen, så som blokering af afdræningsstrukturer (grøfter) og græsning, er inddraget i evalueringen. 2. Gennemgang af forsøgsarealerne Siden forsøgsstart har der bl.a. etableret sig et fint dække af hedelyng og kæruld. Det er også tydeligt at opvækst af bl.a. birk og indvandring af blåtop er et potentielt problem. Forår 2008 er dele af arealet blevet græsset. Tørbunds-podningsarealet er blevet frahegnet, og markeres tydeligt af de blomstrende strå af blåtop, se billede 2.1 og
4 2.1. Det karakteristiske relief på Store Økssø Mose, med vandfyldte grøfter og tørre tørvebaner med stubbe fra den tidligere skovbevoksning. tidligt forår Samme areal som 2.1. på Store Økssø Mose, oktober
5 2.1. Tørbundspodning Der blev etableret følgende del-forsøg: Ryddet: Rydning af nåle og kviste/grene, udspredning af fragmenter og halmdækning (3 felter) Kvas: Ingen rydning, udspredning, halmdækning (2 felter) Ingen rydning, udspredning, ingen halm (2 felter) Kontrol: Nærliggende arealer uden efterbehandling fungerer som kontrol. Oprindelige kontrolbane nu i græsning, men det er ikke et problem for evalueringen. Forsøgsfelter gennemgået igen oktober Markeringerne er på et eller andet tidspunkt blevet udskiftet fra de oprindelige træpæle med rød top til jernrør med gul top. UTM koordinater for felterne er angivet for det sydvestlige hjørne. Billeder fra forsøgsstart viser udspredning af fragmenter efter rydning af løse nåle og kviste viser halmdækning og et halmdækket felt med grene til at holde på halmen Felt 1 ryddet. Udspredning af Sphagnum fragmenter
6 Halmdækning af felt 1 ryddet, Et felt er dækket med halm og grene lagt over til at holde på halmen i blæsten,
7 Ryddet, udspredning af fragmenter og dækning med halm, 3 felter: Felt 1 (2006: UTM_E ; UTM_N (±19ft)) 2008: UTM_E ; UTM_N (±4m) Oversigtsfoto af felt, se billede Nærbilleder fra feltet se og Der er meget høj Sphagnum dækningsgrad ~ 80%. Feltet er tydelig afgrænset, udelukkende Sphagnum indenfor feltet. Sphagnumlaget består hovedsagelig af Sphagnum subnitens og noget S.fallax. Hist og her er der S.magellanicum og lidt S.rubellum. Halmen er helt væk, men grenene der holdt på halmen ligger tilbage. Der er nu så fint et vegetationsdække af højere planter at det kan være med til at give den nødvendige skygge på ekstreme solskinsdage, så det vurderes at Sphagnumlaget har god mulighed for at vokse videre uden halm. Sphagnumlaget er nu omkring et par cm tykt. Der er et par få udtørringsskader efter den tørre sommer. Dette felt har den mest optimale Sphagnum dækning i forsøget. Dette skyldes muligvis den kendsgerning at det er det felt der ligger lavest, dvs med den potentielt mest favorable hydrologi. Dette var ikke synligt da eksperimentet blev etableret Oversigtsfoto 2008, felt 1 - ryddet. i forgrunden den markeringspæl koordinaterne er angivet for. 7
8 Felt 1 ryddet. Både S.fallax (grønne tv.) og røde arter (th) har etableret sig. 8
9 Vegetationen i felt 1- ryddet. Sphagnum dækning omkring 80%. Grenene der skulle holde på halmen ligger tilbage. Halmen er kun synlig meget få steder. Felt 2 (2006: UTM_E ; UTM_N (±17ft)) 2008: UTM_E ; UTM_N (±3m) Oversigtsfoto I 2006 blev der podet med S.fallax i et hjulspor (det nordvestlige hjørne og ind mod midten), og S.fallax har etableret sig i dette område. Generelt er Sphagnum dækningen ret lav omkring 25%. Sphagnum er udelukkende udbredt indenfor feltet, billede Halmen er væk og kun grenene ligger tilbage. Den bevoksning der oprindeligt var af S.capillifolium på kanten af feltet er væk. Et dyr har gravet centralt i feltet mellem de 3 stubbe , og området er helt udhulet. Der er meget blåtop og mangel på Sphagnum. Tørven kan tørre fuldstændig ud på grund af hulrummet. Graveriet har uden tvivl en stor del af skylden for den manglende etableringssucces. Måske valgte dyret dette sted på grund af halmen? 9
10 Oversigtsfoto, felt 2 ryddet Et dyr har gravet centralt i feltet så der er store hulrum under rødderne fra de ryddede træer. 10
11 Foto udenfor felt: manglende Sphagnum. Udelukkende små bladmosser og skorpedannelse. Lyngen kommer dog lige fint udenfor felterne som inde i felterne Nærbillede af Sphagnum i felt 2 - ryddet 11
12 Felt 3 Ryddet (2006: UTM_E ; UTM_N (±17ft)) 2008: UTM_E ; UTM_N (±3m) Oversigtsfoto, se billede og Der er høj Sphagnum dækningsgrad omkring 60-70%, se billede oversigt felt 3 - ryddet 12
13 Oversigt felt 3 ryddet Felt 3 ryddet. Høj Sphagnum dækningsgrad. Halm stedvis synlig. 13
14 Ingen rydning (kvas), udspredning af fragmenter og dækning med halm Felt 1 kvas. Sphagnum fragmenter og halm. (2006: UTM_E ; UTM_N (±21ft)) 2008: UTM _E ; UTM_N (±3m) Markeringer på et tidspunkt udskiftet til jernrør m. gul top. En gammel træ-markering ligger efterladt i feltet. Sphagnum dækningen er under 10%. 4-5 små fine Sphagnum bevoksninger og i den nordlige del af feltet et hjulspor m S.fallax. Der er stadig tydelige spor af halm flere steder. Det er muligt at Sphagnum etableringen udelukkende er sket på de steder hvor tørven var blottet, svarende til et ryddet felt. Se billede hvor den blottede tørv er synlig Felt 1 kvas Sphagnum udspredning på et af de ikke ryddede (kvas) felter 14
15 Felt 1 kvas Ikke ryddet, udspredning af fragmenter og halmdækning. 15
16 Felt 1 Kvas. Udspredning af Sphagnum fragmenter og halmdækket. Sphagnum dækning mindre end 10 %. Halm synlig flere steder. Felt 2 Kvas. (2006: UTM_E ; UTM_N (±20ft)) 2008: UTM_E ; UTM_N (±3m) Oversigtsbillede Markeringer med træpæle. Den røde farve er forsvundet. Pælen mod SØ mangler. I nordøst af feltet er Sphagnum fallax tilstede i et hjulspor. Meget få cm 2 Sphagnum på kanten af feltet. Der er fortsat spor af halm. 16
17 Felt 2 kvas m halm Udspredning af fragment og halmdækning Ingen rydning (kvas), udspredning af fragmenter, men ingen dækning med halm Felt 3 Kvas uden halm. Jernpæle med gule markeringer: (2006: UTM_E ; UTM_N (±15ft)) 2008: UTM_E ; UTM_N (±2m) Oversigtsfoto Alle markeringer tilstede. Meget fin etablering af lyng. En del bølget bunke Sphagnum planter på nordkanten af feltet ved et hjulspor, se billede , ellers ingen Sphagnum i feltet. 17
18 oversigtsfoto felt 3 ikke ryddet, udspredning af Sphagnum fragmenter, men ikke halmdækket, Nærbillede fra Felt 3, Få Sphagnum planter (S.fallax) tilstede i kanten af et hjulspor. Ellers ingen Sphagnum i feltet. 18
19 Felt 4 Kvas uden halm. jernpæle med gule markeringer: (2006: UTM_E ; UTM_N (±16ft)) 2008: UTM_E ; UTM_N (±2m) Oversigtsbillede Der blev ikke observeret Sphagnum i Felt 4, Der er ikke observeret Sphagnum i feltet Kontrol Den kontrolbane der blev udpeget i 2006, ligger udenfor det hegnede areal, og der er derfor græsning på arealet. Det er i praksis ikke noget problem da arealer i det hegnede uden behandling fint tjener som kontrol-områder. Hvis de omgivende arealer betragtes som kontrol, kan man sige at Sphagnum ikke er tilstede i kontrolområdet, heller ikke i vandfyldte kørespor. Typisk bundvegetation af bladmosser eller alger, se billede Vådbundspodning Tilsyneladende er der ingen effekt af udspredning af Sphagnum fragmenter i de vanddækkede grøfter. Der er stort set observeret Sphagnum fallax og cuspidatum i alle grøfter. 19
20 For at få koloniseringen af grøfterne til at forløbe hurtigt skal der være en stor tilgængelighed af bl.a. CO 2 i vandet. Denne CO 2 skal komme fra nedbrydning af organisk materiale. Tilsyneladende er nedbrydningen ikke stor nok til at sikre at Sphagnum planterne kan flyde. Sphagnum kan de fleste steder lige holde sig under vandoverfladen, hvilket betegnes som neddykket (inundated- UK), se billederne Det betyder at de har mangel på CO 2, hvilket begrænser fotosyntesen og dermed væksten. Væksten er ikke optimal, men langsomt og sikkert går det den rigtige vej Neddykket Sphagnum (inundated) Ved høj tilførsel af CO 2, methan ell.lign kan man under favorable forhold se at Sphagnum flyder så godt at planterne kan stikke hovedet op og herved bliver CO 2 i luften tilgængeligt. Det sikrer optimal hurtigt vækst, og man vil relativt hurtigt kunne se tykke lag af tørvemosser. Dette sker også under sjapvands-betingelser. Dette kan man se flere steder i lavvandede områder med lav vandbevægelse, se billeder Tørven i Store Økssø var meget mørk og stærkt omsat inden rydningen og genopretningen, og det var derfor heller ikke forventeligt at der ville blive stor CO 2 tilgængelighed i vandet i grøfterne, da der ikke er mere letomsætteligt materiale. Når Sphagnum får adgang til luften fjernes en væsentlig vækstbegrænsende faktor, og tuedannelse kan relativt hurtigt observeres Sphagnum danner store puder under gunstige betingelser. 20
21 Da der tilsyneladende ikke er udspredt Sphagnum i alle grøfter, kan det med rimelig sikkerhed fastslås at Sphagnum er i stand til naturligt at kolonisere de permanent vanddækkede dele af mosen. Vandfyldte hjulspor inde på balkarealerne var i efteråret 2008 stadig kun i meget ringe omfang koloniseret af Sphagnum. Dette skyldes sandsynligvis at de tørrer ud om sommeren. De hjulspor der blev udspredt S.fallax i i forbindelse med tørbundspodningen har fået et Sphagnum lag. Dette viser at kolonisering er et kritisk punkt. I teorien kan vandfyldte hjulspor koloniseres igen og igen, hvis de i kritisk grad udtørrer om sommeren. Til gengæld vil vækstsæsoner, hvor der ikke er udtørring, muligvis kunne facilitere etablering af Sphagnum selv under normalt barske betingelser. 3. Lidt om græsning: Leif Lyngsøe har oplyst: Arealet er blevet græsset af 50 geder fra juni til slutningen af september (2008). Det havde været ønskværdigt at starte før, og næste år vil de forsøge at få græsningen i gang omkring birkens løvspring. Der er tydelig forskel på de arealer der græsses, og de frahegnede arealer, se billeder 3.1. Umiddelbart ser det ud som om der ikke er birk på de græssende arealer, men ved nærmere eftersyn er det tydeligt at der ikke er blade på birkene på de græssede områder birken er ikke væk endnu. Græsningen har holdt blåtop nede og forhindret blomstring, hvilket også er meget synligt Billeder af græsset/ugræsset. Det er tydeligt der er blade på birken og blomstrende blåtop-strå på de ugræssede arealer. Græsningen meget fokuseret og hensigtsmæssig. Der ædes især birk og blåtop, hvilket er helt optimalt. Der er udlagt felter hvor man foretager forskellige forsøg med rydning og græsset ugræsset. Det bliver spændende at følge. Græsningen skal løbende evalueres i forhold til positive og negative effekter. Postive holder birk nede/væk 21
22 holder blåtop nede Negative øget næringsomsætning slitage ved overgange slitage ved opstemninger træder stedvis meget i Sphagnum 3.1. Slitage Der er observeret slitage flere steder på det græssede. Nær dæmningen, som er hovedadgangen til genopretningsarealet, er der kraftigt slid, hvilket er en naturlig følge af at det er her fårene kommer til og fra arealet. Derudover er slitage forholdsvis koncentreret omkring de overgange der er skabt med planker for at sikre fårene kan krydse grøfterne. Hvis det næste år lykkes med en kortere græsningsperiode vil dette slid blive mindre. Derudover kan det måske overvejes at etablere flere overgange, eller flytte dem i løbet af græsningssæsonen. 22
23 Billederne viser den slitage, der kan ses ved de overgange, der er etableret på arealet for, at sikre fårene adgang over grøfterne. Under normale omstændigheder vil slitage som dette på naturlig højmose nemt kunne medføre indvandring af blåtop. Her er dog tale om et meget ufavorabelt udgangspunkt for genopretningen, og der kan derfor være flere hensyn der skal passe sammen. Bl.a er der allerede blåtop på arealet, hvilket skal begrænses, ligesom opvækst af birk er et potentielt meget stort problem. Der er fokus på det er en balance, og at det er vigtigt på længere sigt at der skal etableres et område der ikke kræver græsningspleje, da græsning som regel ikke er foreneligt med den følsomme tørvedannende højmose vegetation Slitage ved overgange 23
24 4. Blokering af grøfter/hævning af vandstand Blokeringerne tjener overordnet deres formål, og det ser generelt fornuftigt ud. Flere steder er de plader der er sat ned ikke tilstrækkeligt forankret i tørvebalken og hæver ikke vandstanden optimalt ift at tvinge overskudsvands ind over de tørre arealer (Pladerne er for korte, og sat for lavt). Den buede plastic piling dæmning, se billede 4.1. og 4.2. er optimal og vandstanden ovenfor opstemningen er 10 cm højere end under opstemningen. Overskydende vand tvinges ind over balkarealet Plastic piling opstemning tidligt forår
25 4.2. Samme sted som ovenfor oktober 2008 Flere steder er krydsfiner opstemningerne ikke brede nok (se billede 4.3. og 4.4.), og der er fare for at vandbevægelse kan grave pladerne ud, se billede 4.5. Når vandet kan passere udenom pladerne bliver vandstandshævningen ikke optimal for de tilstødende balkarealer, hvilket bl.a. fremmer blåtop Eksempel på opstemning af krydsfiner. tidligt forår
26 4.4. Opstemningen er ikke optimal, i dette tilfælde ikke bred nok, og heller ikke høj nok. Krydsfiner pladen er sat så den ikke er vandret og vandet passerer højre om. 26
27 4.5. Hvor de nedsatte krydsfiner er for korte er der fare for at vandet graver pladen ud, og opstemningen har derfor ikke den ønskede effekt. 5. Evaluering: 5.1. Tørbundspodning: Tørbundspodnings forsøgene er inspireret af en canadisk metode, baseret på udspredning af et lag Sphagnum fragmenter på tørven, hvorefter området dækkes med halm for at skabe et gunstigt mikroklima. Se mere i rapporten om udspredningen og forsøgsstart. Intentionen med forsøgene var at belyse en række spørgsmål, før man evt overvejer at anvende denne metode i større stil. Metoden er desuden ikke tidligere afprøvet på et område som ikke er tørvegravet. Dette areal er udelukkende drænet. 1. Hvordan sikrer man de udspredte Sphagnum fragmenter kontakt til tørven? 2. Skal nåle/grenlaget fjernes først 3. Kan nåle og grene fungere som gunstigt mikroklima? 27
28 4. Kan man lægge halm på fragmenter spredt på nåle og grene og få en god effekt? 5. Hvordan er naturligt genindvandring af Sphagnum i området 1. Det er tydeligt fra resultaterne at der skal være kontakt mellem tørven og Sphagnumfragmenterne, og dette opnås kun ved at rydde mest muligt nåle og kvas. 2. Det kan konkluderes at det er vigtigt at fjerne nåle og kvas, da dette lag ellers hindrer de udspredte fragmenters kontakt til tørven. 3. I de ikke ryddede felter blev det testet om det var kontakten til tørven der var essentiel, eller de tilbageliggende nåle og grene evt kunne medvirke til at skabe gunstigt mikroklima. I de ikke ryddede felter uden halm ses ikke Sphagnum på trods af udspredning. Dette vidner om de barske betingelser der er på arealerne for naturlig genindvandring af Sphagnum. 4. Skal der være kontakt til tørven, eller er det halmen alene der sørger for etableringen. I de ikke ryddede arealer med udspredning og halmdækning blev der observeret noget Sphagnum. Det kan dog ikke afvises at det lige præcis er der hvor tørven var blottet denne etablering har fundet sted. Under alle omstændigheder en ret lav dækning med Sphagnum. 5. Der er ikke observeret naturlig genindvandring på de mellemliggende balkarealer, som har fungeret som kontrol. Sphagnum har ikke bredt sig udenfor de områder hvor der er udspredt. Etableringen har uden sammenligning været størst i de arealer der blev ryddet, fragmenter udspredt og dækket med halm. Ud af de 3 felter var der lav succes i felt 2, men det skyldtes ikke metoden, men det faktum at et dyr havde undermineret feltet, muligvis tiltrukket af halmdækningen. I forsøgsopstarten blev det valgt udelukkende at anvende de røde arter, som omfatter Sphagnum magellanicum og flere i acutifolia gruppen (S.rubellum, S.capillifolium og S.subnitens), da de er bedst i stand til at klare en vis udtørring. Det burde have været afprøvet hvordan Sphagnum fallax ville have reageret på metoden. S.fallax er ikke hjemmehørende på højmose, men er kendt for hurtigt at kolonisere tørvegrave og grøfter. I dette forsøg har den etableret sig flere steder på det mellemliggende balk-område, på trods af de forholdsvis barke betingelser. Da adgangen til at høste S.fallax er meget større end for de røde arter bør det overvejes om denne art skal afprøves i fremtiden. Enhver Sphagnum art er bedre end ingen Sphagnum i en etablerings fase, og det er lettere for Sphagnum at indvandre i et Sphagnum lag, end indvandring på et sted uden Sphagnum. I meget lille skala er S.fallax afprøvet i dette forsøg i forbindelse med podning og halmdækning af et par hjulspor. S.fallax er dog fortrinsvis knyttet til det meget fugtige-våde og er en lidt mere næringskrævende art, end typiske højmosearter. Den er karakteristisk for ekstremfattigkær. Den næsten ubegrænsede adgang til S.fallax gør denne art meget interessant i forbindelse med naturgenopretning. Der observeres stort set ikke Sphagnum på de centrale dele af tørvebanerne. Der var allerede Sphagnum tilstede før igangsætning af eksperimentet, men disse små bevoksninger er stort set væk. Rydningen udsætter arealet for udtørring og vind. Konklusionen på tørbunds-podningen må være at rydning, fragmenter og halmdækning gør forskellen. Der er resultater fra Canada der antyder at der indtræder en kritisk periode 3-5 år efter podningen. Det kan være kritisk at halmen forsvinden, hvis der ikke er etableret et vegetationsdække af højere planter. I dette område er der etableret vegetationsdække, og man må derfor håbe at de etablerede Sphagnum bevoksninger er robuste nok til at klare sig. 28
29 5.2. Vådbundspodning / grøfte podning Der er meget høj dækningsgrad af Sphagnum i stort set alle de vandfyldte grøfter, uanset om der er podet eller ej. Det må derfor konkluderes at ved favorable forhold vil Sphagnum naturligt indvandre. Der er ikke tykke tørvelag i grøfterne endnu, bl.a. fordi væksten begrænses af CO 2 (se mere afsnit 2.2.). Der er dog ingen tvivl om at Sphagnum har etableret sig for at blive. Lagg-zonen har meget tidligt haft en fin neddykket population af Sphagnum.Udbredelsen af tilført materiale kan debatteres da kaskade virkningen i de opstemmende grøfter i princippet betyder at den udbredte Sphagnum i LAG-zonen mod nord og vest, kan skylles ned over arealet i grøfterne. Det er håbet at man indenfor en kort årrække vil kunne observere at der dannes store Sphagnum puder og tørvedannelsen øges. Sphagnum i grøfterne er forholdsvis robust da planterne i et vist omfang kan fluktuere med vandstanden Græsning/slitage Græsningen kan være med til at sikre at successionen ikke kommer i en negativ spiral med meget høj blåtop dækning. Dette er ofte forekommende på arealer med svingende vandstand, som er lidt for tørre. Det skal sikres at vegetationen ikke slides så meget, at tørven vedbliver at være blottet. Blottet mørk tørv giver optimale spiringsforhold for birk. Græsning kan i sig selv medvirke til en ond cirkel hvor det virker selvforstærkende og efterfølgende kan græsning ikke ophøre på arealet. Det fremadrettede fokus bør fortsat være at sikre optimale forhold for en tørvedannende vegetation med bunddække domineret af Sphagnum Opstemninger Opstemningerne bør gennemgås og forstærkes, så optimal vandstand sikres. Overordnet ser det fint ud, men selv små øgninger i vandstanden kan være afgørende i tørre perioder. Vegetationen i et område afspejler meget præcis tilgængeligheden af vand Afsluttende bemærkninger/anbefalinger Generelt fin etablering af lyng og kæruld. Etablering af blåtop kan blive problematisk. Den store næringsomsætning efter rydning og omsætningen i nåle-laget er favorabel for etablering af blåtop, som er mere næringskrævende end naturlig højmose vegetation. Svingende vandstand øger også omsætningen og kan således være medvirkende til at blåtop kan brede sig endnu mere. Det er spændende at følge om balancen mellem blåtop og naturlig højmose vegetation tipper til den ene eller anden side, da tæt blåtop kan bringe et areal ind i en selv-forstærkende negativ spiral. Forsøget med at genoprette en tidligere tilplantet højmose tegner rigtig fint, og det må betragtes som overvejende sandsynligt at der i løbet af 30 år kan etableres en vegetation der kan betegnes som 7110 aktiv højmose. Det er den tidshorisont habitatdirektivet opstillet for 7120 nedbrudt højmose med mulighed for naturlig gendannelse. 29
30 Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE 30
Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RERABOG.
Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150 RERABOG. Foreløbig udgave. Rapport vedrørende indsamling og udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose. Mette Risager, RisagerConsult
Læs mereGenopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RERABOG.
Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150 RERABOG. Rapport vedrørende indsamling og udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose. Mette Risager, RisagerConsult Produceret
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereSphagnum- og lyngforsøg på tidligere tørveindvindingsareal i Lille Vildmose
Sphagnum- og lyngforsøg på tidligere tørveindvindingsareal i Lille Vildmose Foreløbig afrapportering TEKNIK OG MILJØ Udgiver: Nordjyllands Amt Udgivelsesår: 2005 Udarbejdet af: Fotos: Kort: Mette Risager,
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Basisovervågning Aktion D1 delprojekt 5 og 6. LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Tuemosen delområde 5 og 6
LIFE14 NAT/DK/000012 Basisovervågning Aktion D1 delprojekt 5 og 6 LIFEraisedbogs Tuemosen delområde 5 og 6 Udarbejdet af Randers Kommune, 2016 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som
Læs mereFrihåndsquiltning på maskine Du kan lære det!
Frihåndsquiltning på maskine Du kan lære det! 10 trin til dig fra BaliQuilt, som hjælper dig på vej til at quilte på maskine. BONUS: Tre øvelser til at komme i gang på. Trin nr. 1 tilbehør Der er tilbehør
Læs mereNotat om belægningstyper på Fodsporet
Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne
Læs mere1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.
1 FORSLAG TIL NY LEGEPLADS O.H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, 2300 Københavns S Tallene herunder henviser til tegn. nr. 1 A dateret 30.03.2013 Eksisterende forhold Rydning Eksisterende småhuse
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereHelios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.
Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mere2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014
Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereNatur Ansgar Anlæg. Alléer
Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender
Læs mereTroldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereDit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Læs mere- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.
Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning
Læs mereØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF
Den Gule Linie Målet og Vejen Tekniktræning og talentudvikling i ØFC ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF 1918 Egedal Teknikmærke Egedal Teknikmærke er et begyndermærke, der i sin grundstruktur svarer til DBU s Bronzemærke,
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereVærkstedsarbejde i matematik i 5. klasse
Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereAnmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9
Aalborg Kommune Kopi til: Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Aalborg arealforvaltning J.nr. NST-4160-00001 Ref. bea Den 7. september 2012 Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereGør både dig og dit hus glad
Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereORANGERI TIL GAMMEL HOLTEGAARDS BAROKHAVE
ORANGERI TIL GAMMEL HOLTEGAARDS BAROKHAVE ARKITEKTUREN - VÆRKET Et orangeri er et rum skabt til havens sarte eksotiske planters overlevelse om vinteren. Om sommeren kan det bruges til ophold for mennesker.
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereGrødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune.
Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. 3 grødearter
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11031
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031 Besigtigelse den: 6. juni 2011 kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereIndhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet
Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereOBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)
OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereRudersdal kommune 22-11-2012. Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.
Hestkøbvænge 4 DK-3460 Birkerød +45 4581 7444 www.fggolf.dk kontor@fggolf.dk Rudersdal kommune 22-11-2012 Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mereVKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)
VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21
Læs mereMateriale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4
Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan
Læs mere