Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9

Transkript

1 Aalborg Kommune Kopi til: Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Aalborg arealforvaltning J.nr. NST Ref. bea Den 7. september 2012 Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9 Naturstyrelsen Himmerland anmelder hermed Life-projekt projektområde C2, C3, C4 og C9 i Lille Vildmose jf. 2 stk. 1 i bekendtgørelse 1510 af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Baggrund Med støtte fra LIFE+ Nature gennemfører Aage V. Jensen Naturfond, Aalborg Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab et stort genopretningsprojekt i Lille Vildmose. Projektet startede i 2011 og fortsætter til 31. december Målet er at sikre de bevarede højmoseområder for fremtiden og samtidig skabe forudsætninger for, at nedbrudte dele af højmosen kan gendannes. Partnerne har et budget på 41 millioner kroner til rådighed i projektet. Højmosen er i EU-sammenhæng en prioriteret naturtype. Projektet Genopretningsprojektet finder sted inden for Danmarks hidtil største fredede landområde på 76 km 2. Lille Vildmose, Nordvesteuropas største intakte lavlands-højmose, er også værdifuld i europæisk sammenhæng. Derfor er området udpeget til Natura 2000, og Danmark er internationalt forpligtet til at tage vare på det. Formålet med projektet er blandt andet ved vandstandshævning at beskytte den prioriterede højmose; Tofte Mose. Den centrale del af Lille Vildmose er i fokus i dette projekt. Alle arealer, som indgår i projektet, er udpeget til naturgenopretning gennem fredningen. LIFE+ projektet består af flere delprojekter forskellige steder i mosen. Projektområderne fremgår af vedlagte bilag A, som udgør en foreløbig projektbeskrivelse. Der har i forbindelse med afklaring af myndighedsforhold været afholdt besigtigelser i området den 17. november 2011 og den 6. marts 2012 med deltagelse af NST Himmerland (tidligere: Aalborg Arealdrift), Naturstyrelsen Aalborg - Natur, Naturstyrelsen Naturstyrelsen Møldrupvej Skørping Tlf Fax CVR EAN aaf@nst.dk

2 Aarhus - Fysisk Planlægning og VVM (nu Tværgående Planlægning), Naturstyrelsen København JURA og Aalborg kommune. På baggrund af besigtigelserne har Naturstyrelsen Tværgående Planlægning udarbejdet et notat af 7. september 2012, hvoraf det fremgår, at delprojekterne C2, C3, C4 og C9 i relation til VVM reglerne skal betragtes som ét samlet projekt, og at Naturstyrelsen Tværgående Planlægning vurderes at være VVM-myndighed for projektet jf. VVM-bekendtgørelsens 11 stk. 6. På baggrund af en vurdering af den indbyrdes sammenhæng mellem delprojekterne omfatter nærværende anmeldte projekt efter VVM-reglerne: C2 Genopretning af Birke Sø, 150 ha Bygherre: NST Himmerland Birke Sø blev afvandet til landbrugsformål i Planen er at genskabe søens oprindelige vandspejl på ca ha. Vandstandshævningen vil også bidrage til at mindske udtørring fra Tofte Moses nordkant. Vejen, som i dag går gennem søen, flyttes til en placering udenfor søen. C3 Vandstandshævning i Smidiefenner, 110 ha Bygherre: Aalborg Kommune Formålet er at beskytte Nordkanten af Tofte Mose mod yderligere udtørring, samt starte genopretning af højmose. Desuden vil fragmentering af moserne i Tofte og Portlandmosen blive standset og give spredningsmuligheder for arter som sommerfuglen Mose Randøje, trane og soldug. C4 Vandstandshævning i Purkerfenner, 165 ha Bygherre: Aalborg Kommune Genopretning af højmose og sikring af spredningsmuligheder. Naturlig hydrologisk samspil med Birkesø. C9 Sikring af nordøstlige del af Tofte Mose mod udtørring Bygherre: Aalborg Kommune Ved placering af en vandtæt membran i kanten af mosen vil udsivning af vand fra mosens kant standses på et areal svarende til ca. 10 ha. Anlæggets placering Projektområdet er beliggende i Aalborg Kommune, syd for Limfjorden nær Kattegat-kysten. Projektområdet udgør en del af det samlede Vildmoseareal, som rummer Nordvest Europas største tilbageværende lavlands højmose og omfatter mere end halvdelen af det totale højmoseareal i Danmark. Vildmose-området er udpeget som Natura 2000-område indenfor et areal på 7824 ha. 2

3 Projektområdet ligger indenfor Natura 2000-område nr. 17, Habitatområde H18, Fuglebeskyttelsesområde F7 og er omfattet af Natura 2000-plan , Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, som har særligt fokus på, at bevare og udvide højmose. Af vigtige naturtyper findes i området: Højmoser, Nedbrudt højmose, Søer Af vigtige arter kan nævnes: Kronvildt, Odder, Flagermus, Kongeørn, Trane, Skarv. Der er ligeledes sandsynlighed for ynglende Sort Stork og Blå Kærhøg. Området er omfattet af landets største (7600 ha) og dyreste fredning (57,5 mio. kr.). Formålet med fredningen er at bevare og sikre områdets naturværdier ved blandt andet pleje og naturgenopretning. Som et led i fredningen er råstofgravning bragt til ophør. Området er omfattet af retningslinjer for blandt andet natur- og landskabsværdier i Aalborg Kommuneplan. Den største lodsejer er Aage V. Jensen Naturfond. Derudover er en række private lodsejere og Naturstyrelsen (150 ha). Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede. Med venlig hilsen Bendt Egede Andersen Skovrider Naturstyrelsen Himmerland Vedlagt: Bilag A 3

4 [Forside] LIFE+ Lille Vildmose Naturgenopretning af højmose [Side 2 på ydersiden af det foldede a3, synlig efter man har foldet flap og forside ud, men inden a3-papiret foldes ud] Naturgenopretning i Lille Vildmose Lille Vildmose er en naturperle i særklasse. Mere end halvdelen af Danmarks samlede areal med naturtypen højmose findes i Lille Vildmose. Efter årtiers intensiv råstofindvinding og landbrugsdrift er situationen i den centrale del af området dog langt fra optimal. Med støtte fra LIFE+ Nature gennemfører Aage V. Jensen Naturfond, Aalborg Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab et stort genopretningsprojekt i Lille Vildmose. Projektet startede i 2011 og fortsætter til 31. december Målet er at sikre de bevarede højmoseområder for fremtiden og samtidig skabe forudsætninger for, at nedbrudte dele af højmosen kan gendannes. Partnerne har et budget på 41 millioner kroner til rådighed i projektet. Da højmosen er en højt prioriteret naturtype i Natura 2000, er tilskuddet fra LIFE+ Nature ikke som normalt 50 % af udgifterne i projektet, men i stedet hele 75 %. Når LIFE+ projektet er afsluttet i år 2016, er målet, at Birkesø er genskabt som en lavvandet sø på 130 ha. vandstanden er hævet på ca. 900 ha. mindst 50 krondyr er sat ud i Mellemområdet. 200 ha. er ryddet for træer og buske. rovdyrene mårhund, mink og ræv er en mindre trussel mod ynglende fugle. der er opsat 2 udsigtsplatforme og 8 informationsområder. Projektområdet Genopretningsprojektet finder sted inden for Danmarks hidtil største fredede landområde på 76 km 2.. Lille Vildmose, Nordvesteuropas største intakte lavlands-højmose, er også værdifuld i europæisk sammenhæng. Derfor er området udpeget til Natura 2000, og Danmark er internationalt forpligtet til at tage vare på det. Den centrale del af Lille Vildmose, kendt som Mellemområdet, er i fokus i dette projekt. Alle arealer, som indgår i projektet, er udpeget til naturgenopretning gennem fredningen. Hvad skal der ske og hvornår? LIFE+ projektet består af flere delprojekter rundt om i mosen. De er markeret på kortet i denne folder. Der sker også en øget overvågning af naturens udvikling, og bestandene af rovdyr reguleres. Til de besøgende bliver der bl.a. sat nye udsigtstårne og infotavler op. Et projekt som dette kræver meget forberedelse. I 2012 og 2013 arbejder partnerne med den detaljerede planlægning, og derfor bliver de fleste aktiviteter først gennemført i sidste del af de 5 år, projektet varer. På projektets hjemmeside kan du følge med i, hvad der sker i mosen lige nu.

5 [Side 3 øverst inde i folderen] Hvordan er Lille Vildmose dannet? Højmosen i Lille Vildmose er dannet i en tidligere lagune med sump af tagrør. Ca år før nu indvandrer sphagnum (tørvemos) til sumpen. Sphagnum holder på vandet som en svamp og har samtidig en særlig evne til at gøre miljøet surt. De sure og iltfattige forhold, der opstår i sumpen, bremser nedbrydningen af døde planter, som i stedet ophobes. På et tidspunkt er der ophobet så meget plantemateriale, at de levende planter i overfladen mister kontakt til grundvandet og må klare sig kun med det sure og næringsfattige regnvand. Det er et vigtigt kendetegn ved en højmose. Planter i højmosen Modsat de fleste danske naturtyper er en højmose naturligt træfri. Kun i højmosens kant kan træerne overleve. De planter, som trives i højmosen, er tilpasset det sure, våde og næringsfattige miljø. Ud over sphagnum er det for eksempel: rundbladet, langbladet og liden soldug tranebær smalbladet kæruld hedelyng, klokkelyng og rosmarinlyng Højmosens tykke tørvelag En højmose er et såkaldt klimaks-samfund, som er det stabile slutstadium i den udvikling, et naturområde gennemgår. Uforstyrrede klimaks-samfund ændrer sig stort set ikke. Så længe højmosen ikke forstyrres, fortsætter ophobningen af dødt sphagnum som tørv. I løbet af 1500 år er tørvelaget i Lille Vildmose blevet op til 5 meter tykt. Lille Vildmoses ressourcer Lille Vildmose er stabil og uforstyrret frem til år 1759, hvor udnyttelsen af højmosens ressourcer begynder. I 1760 erne afvander greve Adam Moltke højmosens fire søer for at bruge arealerne til landbrug. Tørvegravningen starter op i mosens yderområder. I 1937 begynder en omfattende afvanding af Mellemområdet med det formål at få mere landbrugsjord. På mindre end 4 år bliver der gravet 200 km. grøfter. Også tørvegravningen intensiveres frem mod 2. Verdenskrig. Under krigen er tørven en vigtig kilde til brændsel. Efter krigen bliver tørven i stigende grad anvendt til jordforbedring. Hvad sker der, når en højmose afvandes? Når vandet forsvinder fra en højmose, starter en nedbrydning af tørven. Næringsstoffer frigives, og jorden bliver mindre sur. Birk og andre træer begynder at vokse, og de udtørrer mosen endnu mere. Konsekvensen er, at tørven synker sammen, og at den særlige højmose-vegetation bliver undertrykt af nye arter, som trives bedre i det forandrede miljø. En lysere fremtid for mosen Indvindingen af tørv i Lille Vildmose er ophørt i 2011, men 250 år med afvanding har sat sine spor. Af de oprindelige 55 km 2 højmose er kun 20 km 2 bevaret. Dette LIFE+ projekt skal både sikre den bevarede højmose og skabe forudsætninger for, at nedbrudt højmose kan gendannes.

6 Højmosens gendannelse er en langsommelig proces. I de kommende år bliver områderne vådere, og vegetationen ændrer sig. Alligevel kan der gå århundreder, før der er dannet aktiv højmose i naturlig balance. Det, LIFE+ projektet kan gøre, er at forbedre forudsætningerne for højmosens gendannelse. [Side 4 nederst inde i folderen] [overskrift på hele siden:] Hvad skal der ske i Lille Vildmose i projektperioden? [kort-materiale] [1] Vandstandshævning Hvor: Smidiefenner, Purkerfenner og sydlige Moufenner samt Paraplymosen og Høstemark Mose Hvorfor: Når vandstanden hæves i fennerne, som er påvirkede af tørvegravning og græsning, kan sphagnum bedre indvandre. Den bevarede højmose i Paraplymosen og Høstemark Mose får det også bedre. Vandstanden hæves ved at lukke grøfter og kanaler med spunsvægge og mindre dæmninger. I nogle tilfælde tætnes de med membraner. [2] Fældning af træer og buske Hvor: Portlandmosen og Paraplymosen Hvorfor: Træer og buske fældes, fordi de dræner højmosen. For at sikre at nye skud ikke vokser sig store, gentages fældningen efter en periode. [3] Forsøg med udspredning af sphagnum Hvor: Mellemområdet Hvorfor: Et forsøg skal vise, om det er muligt at udsprede levende sphagnum i områder, hvor der har været indvundet tørv. Målet er at undersøge, om det kan fremskynde højmosens gendannelse. [4] Kronvildt sættes ud i nyt hegn Hvor: Mellemområdet Hvorfor: Græssende kronvildt er en naturlig og skånsom måde at holde træer og buske nede. For at undgå, at kronvildtet forlader området, rejser partnerne 22 km. hegn. Det ændrer ikke adgangsforholdene. Biler og besøgende kan fortsat uhindret komme ind i området og færdes på veje og stier. [5] Genopretning af Birkesø Hvor: Tidligere Birkesø, nord for Tofte Sø. Hvorfor: Genopretningen af Birkesø, som blev tørlagt i 1761, vil mindske dræningen fra Tofte Moses nordlige kant. Den lavvandede sø kan også tiltrække et rigt fugleliv. Der bliver lavet en platform til besøgende og en ny adgangsvej til Tofte Sø. [6] Sikring af Tofte Moses kanter Hvor: Tofte Moses kanter mod nordøst og nordvest Hvorfor: Tofte Mose drænes pga. højdeforskelle i landskabet, og der er risiko for, at kanterne skrider ud. Derfor etableres to diger med vandtæt membran, som standser udsivningen af vand og forhindrer kollaps.

7 [Side 1 omslag] [Flap] Hvad er Natura 2000? Natura 2000 er et netværk af værdifulde naturområder i EU, som bliver beskyttet for at bevare mangfoldigheden af planter, dyr og naturtyper i Europa. Hvad er LIFE+ Nature? LIFE+ Nature er EU s tilskudsordning til konkrete projekter, som er rettet mod naturbeskyttelse og naturgenopretning i Natura 2000 områder. [bagside] Partnere [logoer] Kontakt Søren Kjær (projektleder), Naturstyrelsen Aalborg Telefon: skn@nst.dk Roar S. Poulsen, Aalborg Kommune Telefon: rsp-teknik@aalborg.dk Jacob P. Andersen, Aage V. Jensen Naturfond Telefon: jpa@avjf.dk Øvrige projektdeltagere Lille Vildmose Naturfond Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland Vildmoseforeningen Vil du vide mere? På projektets hjemmeside kan du læse mere om projektet og se, hvad der sker i mosen lige nu.

8 Kort beskrivelse af LIFE Lille Vildmose projektet Beskrivelse af projektområdet Lille Vildmose - Beliggende i Østhimmerland, Syd for Limfjorden nær Kattegat-kysten - Fortrinsvis i Aalborg Kommune, mindre del i Mariagerfjord og Rebild Kommuner - Rummer Nordvest Europas største tilbageværende lavlands højmose, som omfatter mere end halvdelen af det totale højmoseareal i Danmark - Udpeget som Natura 2000-område med 7824 ha. Natura 2000-plan med særlige fokus på, at bevare og udvide højmose. - Vigtige natyrtyper: Højmoser, Nedbrudt højmose, Søer - Vigtige arter: Kronvildt, Odder, Flagermus, Kongeørn, Trane, Skarv. Sandsynlighed for ynglende Sort Stork og Blå Kærhøg. - Omfattet af landets største (7600 ha) og dyreste fredning (57,5 mio. kr.). Formålet med fredningen er at bevare og sikre områdets naturværdier ved blandt andet pleje og naturgenopretning. Som et led i fredningen er råstofgravning bragt til ophør. - Den største lodsejer er Aage V. Jensen Naturfond. Derudover er en række private lodsejer og Naturstyrelsen (150 ha). Formål med projektet At sikre og genoprette højmosearealer i Lille Vildmose Projektperiode Start: 1. september Slut 31. december (næsten 5½ år) Konkrete aktiviteter - Forhandle med lodsejere og indhente tilladelser f.eks. naturbeskyttelseslove, vandløbsloven, fredningskendelse og VVM. - Vandstandshævning ved lukning af grøftet og stoppe pumpning - Ved spunsning at stoppe udsivning fra højmoser i Tofte og Høstemark - Sammenbinding af naturarealer som i dag er fragmenterede og derved skabe forudsætning for spredning af arter og forbedre den landskabelige helhed. - Igangsætte naturpleje i området Mellemområdet (mellem Tofte og Høstemark) ved hegning og udsætning af kronvildt fra de eksisterende dyrehaver i området. - Bekæmpe invasive arter som Mårhund og Mink, samt regulering af ræv som spiser fugleunger og æg. - Sprede kendskabet til højmosers økologi i almindelighed og informere om de konkrete aktiviteter i Lille Vildmose ved guidede turer, informationsstandere og udsigtstårne. - Demonstrationsprojekt med forsøg på gendannelse af aktiv højmose ved afrømning af næringsrigt overjord og udsåning af sphagnum. - Gennemfører måling af effekterne af naturgenopretning Forventede resultater - Vandstandshævning på 900 ha hvoraf 200 ha vil være som åbne vandflader og fremstå som søer. - 6,0 km kant af højmoserne i Høstemark og Tofte sikres mod dræning af vand - Der etableres ved udsætning af ca. 60 krondyr en bestand på op 160 krondyr i et hegnet område på ca ha.

9 - Næsten 200 ha bevokset højmose ryddes for træer og buske - Næsten 100 grøfter lukkes - Forsøg med at genså sphagnum etableres på ca. 20 ha. - Mårhund, mink og ræv væsentlig reducerede i antal så de ikke længere skader den naturlige bestand af jordrugende fugle væsentligt - Der etableres 2 udsigtsplatforme og 8 informationsområder - Der vil årligt blive afholdt offentlige ture og andre informationsmøder rettet både mod lodsejere, borgere og andre interesserede. Projekts organisering Partnerskab mellem Aalborg Kommune (partner), Aage V. Jensen Naturfond (partner) og Naturstyrelsen (ansvarlig støttemodtager). Inddragelse af Lille Vildmose Naturfond (tilskudsgiver), DOF (frivilligt arbejde) og Lille Vildmoseforeningen (frivilligt arbejde). Økonomi Samlet projektsum på 41,7 mio. kr. hvoraf EU medfinansiere 75 % svarende til 31,2 mio. kr. Normalt er medfinansieringsandelen kun 50 % men i særlige tilfælde hvor der er tale om meget konkret naturgenopretning rettet mod særlige prioriterede naturtyper (som højmoser) kan der bevilliges op til 75 %. Den nationale finansiering på 10,5 mio. kr. tilvejebringes i fællesskab af partnerne bag projektet: Aalborg Kommune, Aage V. Jensen Naturfond og Naturstyrelsen, samt et bidrag fra Lille Vildmose Naturfond. Kontaktpersoner i projektet Styregruppe: Bendt Egede Andersen, skovrider i Naturstyrelsen Aalborg, Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune, Anders Skov, direktør i Aage V. Jensen Naturfond, Projektdeltager: Søren Kjær, Naturstyrelsen, Jacob P. Andersen, Aage V. Jensen Naturfond, Roar S. Poulsen, Aalborg Kommune, Støttegrupper Thorkild Lund, DOF Nordjylland, Martin Sloth-Andersen, Lille Vildmoseforeningen, Anders Skov, Lille Vildmose Naturfond,

10 3

11 Kort beskrivelse af aktiviteterne knyttet til nummerering på kortet Hegning af mellemområdet (rød stiplet linie): Bygherre: Aalborg Kommune Genopretning af højmose er en meget langsigtet proces og indtil mosearealerne er i naturlig balance som lysåben natur er der stor risiko for arealerne gro til med træer og buske. For at begrænse tilgroning udsættes der kronvildt fra de 2 eksisterende dyrehaver i Høstemark Skov og Tofte Skov. C2 Genopretning af Birke Sø, 150 ha Bygherre: NST Aalborg Birke Sø blev afvandet til landbrugsformål i Planen er at genskab søens oprindelige vandspejl på ca ha. Vandstandshævningen vil også mindske udtørring fra Tofte Moses nordkant. Vejen som i dag går gennem søen flyttes til en placering vest for søen. C3 Vandstandshævning i Smidiefenner, 110 ha Bygherre: Aalborg Kommune Formålet er at beskytte Nordkanten af Tofte Mose mod yderligere udtørring, samt genopretning af højmose. Desuden vil fragmentering af moserne i Tofte og Portlandmosen blive standset og give spredningsmuligheder for arter som sommerfuglen Mose Randøje, traner og soldug. C4 Vandstandshævning i Purkerfenner, 165 ha Bygherre: Aalborg Kommune Genopretning af højmose og sikring af spredningsmuligheder. Naturlig hydrologisk sammenspil med Birkesø. C5 Vandstandshævning i sydlige del af Moufenner, 170 ha Genopretning af højmose, levested for vandfugle. Bygherre: Aalborg Kommune C6 Vandstandshævning i Paraplymosen, 225 Bygherre: Aalborg Kommune Sikring af eksisterende højmose og genopretning af nedbrudt højmose. C7 Vandstandshævning i Høstemark Fenner, 80 ha Bygherre: Aalborg Kommune Sikring mod udtørring af sydlige kant af Høstemark Mose. Genopretning af højmose, levested for vandfugle. C8 Rydning af træer og buske i Portlandmosen, 170 ha Bygherre: Aalborg Kommune Mosen har tidligere været ryddet, men genvækst af træerne forekommer. En intensiv indsats ved hyppige nedskæring vil begrænse yderligere genvækst. C9 Sikring af nordøstlige del af Tofte Mose mod udtørring Bygherre: Aalborg Kommune Ved placering af en vandtæt membran i kanten af mosen vil udsivning af vand fra mosens kant standses på et areal svarende til ca. 10 ha. C10 Bekæmpelse af invasive rovdyr (Mårhund og Mink), samt ræv (hele projektområdet) Bygherre: Aage V. Jensen Naturfond Prædation af de jordrugende fugle i de nye naturområder vil blive for høj, hvis ikke bestanden af rovdyr reguleres. Der opsættes fælder til fangst af dyrene. C11 Forsøg med udspredning af Sphagnum-mosser, 20 ha Bygherre: NST Aalborg Formålet er at undersøge og demonstrere hvordan mulighederne for at fremskynde processen med at få sphagnum til at etablere sig på dyrkede marker og afgravede arealer. 4