Sphagnum- og lyngforsøg på tidligere tørveindvindingsareal i Lille Vildmose

Transkript

1 Sphagnum- og lyngforsøg på tidligere tørveindvindingsareal i Lille Vildmose Foreløbig afrapportering TEKNIK OG MILJØ

2 Udgiver: Nordjyllands Amt Udgivelsesår: 2005 Udarbejdet af: Fotos: Kort: Mette Risager, rådgiver med speciale i højmoser. Copyright Mette Risager Copyright Nordjyllands Amt/ COWI Trykt i 50 eksemplarer Skov- og Naturstyrelsen

3 Indholdsfortegnelse: FORMIDLENDE RESUMÉ... 5 ENGLISH SUMMARY INDLEDNING NATURLIG HØJMOSE Strukturer Højt vandindhold HØJMOSE BEVARING Gunstig bevaringsstatus NATURGENOPRETNINGSMULIGHEDER FORSØGSBESKRIVELSE FORMÅL Spørgsmål som skal afklares i forbindelse med forsøget: UDVÆLGELSE AF FORSØGSAREALER Beskrivelse af forsøgsarealerne Generelt Sphagnum-forsøgsarealet Lyng forsøgsarealet SPHAGNUM-FORSØGET Baggrund Forsøgsopsætning Udvælgelse af Sphagnum-arter Baggrund Egnede arter ved høj vandstand Egnede under mindre gunstige forhold Udvalgte arter Indsamling Sphagnum cuspidatum og S.fallax S.magellanicum og S.rubellum Udspredning Alternative tiltag Birkeris Supplerende Sphagnum forsøg LYNGFORSØGET Baggrund Indsamling af lyng (Calluna vulgaris) Udspredning af lyng FORVENTNINGER SPHAGNUM FORSØGET LYNGFORSØGET EVALUERING AF FORSØGSAREALERNE JUNI KEMISKE ANALYSER OG EVALUERING JUNI ANALYSE AF VANDPRØVER Analyse resultater EVALUERING OBSERVATIONER AF SPHAGNUM VÆKST OPSUMMERING/KONKLUSIONER REFERENCER: Naturkontoret 3

4 Bilagsoversigt: 1. Ordforklaringer 2. Observationer fra andre højmoseområder under naturgenopretning 3. Anbefalinger til overvågningsparametre 4. Tørvedybder og tørveprofil 5. Højmosedefinitioner og termer 6. Generelle erfaringer med kolonisering af udvundne tørvearealer 4 Naturkontoret

5 Formidlende resumé Forsøg med naturgenopretning af tidligere tørveindvindingsområder indgår i pilot projektet Lille Vildmose Nationalpark, som Lille Vildmoserådet/arbejdsgruppen Naturgenopretning har ansvaret for at gennemføre. Tørveindvindingen forgår på drænede og pumpede tidligere højmosearealer. Forskellige tiltag i forbindelse med udnyttelse af arealerne har medført at den naturlige højmosevegetation er fuldstændig fraværende og vandindholdet i tørven er langt under det naturlige vandmættede niveau. Området er ikke mere tørvedannende og fremstår uden plantedække. For at naturgenoprette arealerne er det nødvendigt igen at få etableret et plantedække, som med tiden kan blive tørvedannende. Tørvegravede områder byder på barske betingelser for plantevækst. Temperaturerne kan blive meget høje på en sommerdag og vandstanden kan svinge meget. Det er svært for planter at etablere sig under disse betingelser. De tørvegravede områder i forsøgsområdet fremstår som en mosaik af tørre områder med fugtige lavninger. Der har været mange meninger om mulighederne for at naturgenoprette disse områder, og det er derfor blevet besluttet at gennemføre praktiske forsøg. Ud fra forskellige anbefalinger er der udvalgt to naturgenopretningsmodeller: Naturkontoret 5

6 Lyng-modellen (tørbundsmodellen), hvor den dræning der er etableret i tørveindvindingsområdet opretholdes. Sphagnum-modellen (vådbundsmodellen), hvor drænene afbrydes og der etableres opstemninger for at hæve vandspejlet. Som noget nyt opererer begge modeller med aktivt at tilføre plantemateriale for at få naturgenopretningen til at forløbe over en forholdsvis kort årrække. Modellerne er baseret på meget forskellige forudsætninger, men de vil kunne kombineres hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Lyngmodellen er baseret på erfaringer udviklet af Pindstrup Mosebrug, og sigter mod at etablere plantedække under drænede forhold. Hermed er der plantedække på arealerne, når der bliver mulighed for at hæve vandstanden. Lyng er blevet høstet på hedearealer og udsået på forsøgsarealet (se mere afsnit 2.4). Teorien er at et sammenhængende plantedække af lyng, og en efterfølgende vandstandshævning, vil give bedre forhold for naturlig indvandring af Sphagnum end arealer uden lyngdække vil. Sphagnum-modellen er inspireret af erfaringer fra andre lande og områder, og tilpasset de aktuelle forhold i forsøgsområdet. Sphagnum (tørvemosser) er blevet valgt, da det er den plantegruppe, der har dannet de bortgravde højmosetørvelag i forsøgsområdet. Sphagnum-modellen forudsætter lav stabil vandstand. Lokalt i Lille Vildmose er der blevet indsamlet fire forskellige Sphagnum-arter som er belet udspredt i små stykker (se mere afsnit 2.3). Teorien bag Sphagnum-modellen er at naturlig indvandring af højmoseplanter hæmmes af de afstande der er til naturlig højmose. Aktiv introduktion af Sphagnum vil fremskynde etablering af et tørvedannende plantedække, hvor højmosens naturlige planter med tiden kan etablere sig. Ved at vælge to meget forskellige metoder er det muligt at få dækket et stort spektrum og se hvor de bedste muligheder er. Det er også meget muligt, at det viser sig at der kan være fordele ved at kombinere dem. I første omgang vil det blive demonstreret om det er muligt at etablere lyngdække på den løse tørv, og hvorvidt Sphagnum kan vokse under de næringsberigede forhold på de tørvegravede arealer. I juni 2005 vil den første evaluering af forsøget blive gennemført. 6 Naturkontoret

7 English summary Experiments with restoration of former peat extracted areas are part of the pilot project Lille Vildmose Nationalpark, under the responsibility of Lille Vildmoserådet and the working group for nature restoration. The aims are investigations and demonstrations of the various options for wetland restoration of former peat extraction areas. Experiments are initiated to document the potentials of the substrate as growth medium for peat-mosses - Sphagnum and Heather- Calluna vulgaris. Peat layers in natural bogs are primarily formed by Sphagnum. The plants grow in the upper layer and with the growth the bogs gets thicker as dead accumulated matter forms new peat layers. Peat formation is only occurring under waterlogged conditions, and by drainage peat formation stops. Drainage is always part of peat extraction. Drainage alone or combined with peat extraction destroys or removes the growth layer of the bog, whereby peat formation stops. In order to restore drained and peat extracted areas the goal will be formation of a new peat forming growth layer. As the prime peat Naturkontoret 7

8 former is Sphagnum, a close cover of Sphagnum will be the best indicator of successful restoration. In this experiment active introduction of Sphagnum fragments have been tested, in order to secure a fast colonisation. Four different Sphagnum species are being used, each adapted to different gradients of water and nutrients. An additional experiment aims to establish Calluna vulgaris as a precursor to raising the water level. The Calluna experiment operates within the conditions prevailing in the area with current peat extraction and drainage by pumping water from the areas. The idea is that a closed cover of Calluna will be able to improve growth conditions on the dry peat, and if possible in combination with raising of water level form a matrix for establishment of Sphagnum. Calluna was harvested on a heathland and spread as plant fragments on the experimental site autumn The conditions on the experimental sites are a mix of fen peat, increased nutrient availability, partly mineral substrate, peat only partly in situ, some baulks and potential influence of groundwater. These conditions are markedly different from natural bog, which have given raise to doubts on the possibilities to restore the peat extracted area towards bog. The experiments are to guide current and future decisions makers on possible options for the peat extracted areas when peat extraction stops. Fragments of Sphagnum fallax and S.cuspidatum were spread in December 2004, see section 2.3 for photographs. Dams were established March 2005, and Sphagnum magellanicum and S.rubellum were introduced under straw mulch in April During the summer months the experimental area has suffered significantly from lack of precipitation. The dams were unable to withhold and stabilize the water table. In August 2005 the overall impression of the plot was less optimistic with a lot of white dry Sphagnum fragments. The fragments under straw mulch did remarkably well. Also fragments on the east side of the plot survived the summer and in autumn 2005 they show significant signs of growth. In autumn also fragment thought to be dead in august began to look green again. It is clear that the microclimate is very important, 8 Naturkontoret

9 and variations in a few cm or a little shadow are important factors during establishment. It is clear that Sphagnum can grow in the area, but the large fluctuations in water level are not favourable. In the Calluna experiment a plant cover has not yet formed, but as Calluna seeds have the ability to germinate for many years time conclusions are not yet possible. Naturkontoret 9

10 10 Naturkontoret

11 1. Indledning 1.1. Naturlig højmose Naturlige højmoser er stabile klimaks økosystemer og indeholder tørvelag der er dannet i løbet af tusinder af år Strukturer Uberørte højmoser er omgivet af en ydre lagg-zone, hvor højmosen støder sammen med det øvrige land. Lagg-zonen har oftest karakter af fugtig skov med el, ask, birk m.v. Fra lagg-zonen ind mod højmosen følger en zone som kaldes randen. Ved højmoser i mere kontinentale egne kan randen være meget stejl, så man virkelig får fornemmelse af at gå opad. I Danmark hvor klimaet er mere oceanisk er højmoserne mere flade og randen derfor mindre markant. Randen har ofte små spredte dunbirk. Centrum af en højmose består af det der kaldes højmosefladen. Højmosefladen er opdelt i tuer og høljer. Tuerne er domineret af dværgbuske lyng, klokkelyng, revling m.v. og høljerne er våde med dominans af Sphagnum cuspidatum, en tørvemos der ikke kan tåle at tørre ud Højt vandindhold Højmoser indeholder meget vand, mellem 88 og 97 %, og vandet på højmoser opfører sig stort set som andet overfladevand. Da højmoser ligger højere end omgivelserne er de umiddelbart lette at dræne, og menneskelig udnyttelse af højmoser går i hvert fald tilbage til jernalderen. Naturkontoret 11

12 1.2. Højmose bevaring I Danmark findes der stort set ikke uberørte højmoser mere. De er alle en del af noget, der en gang har været større, og der er derfor brug for naturgenopretning, for at bevare de værdifulde rester Gunstig bevaringsstatus Naturgenopretningen hænger sammen med den forpligtelse Danmark har til at sikre gunstig bevaringsstatus for de tilbageværende højmosepartier. Gunstig bevaringsstatus betyder at man skal sikre eller genoprette strukturer og funktioner. Strukturerne er bl.a. som nævnt lagg-zone, randen og højmosefladen samt tuer og høljer. Funktionerne inkluderer aktiv tørvedannelse, hvilket kræver at vandet ikke drænes væk fra højmosearealerne. På højmosearealer, hvor den oprindelige overflade er til stede, men påvirket af overfladisk dræning, vil man fokusere på at lukke dræn, rydde træer og buske og forsøge at gøre overfladen permanent våd igen. For at man kan sige der er gunstig bevaringsstatus skal Sphagnum (tørvemos) have en dækningsgrad der stort set er 100 %. På højmosearealer hvor hele vækstlaget (akrotelm) er fjernet og der er drænet, står man overfor nye udfordringer. I mange tilfælde ligger de nedbrudte arealer i tilknytning til mere oprindelige højmosearealer, og det kan være vigtigt at skabe sammenhæng for at bevare de oprindelige arealer på langt sigt. Det gælder om at få etableret et plantedække, som kan danne ny tørv, hvorved man kan bevare de tilbageværende tørvelag samt få dannet nye. På naturlige højmoseområder foregår tørvedannelsen i den ca. øverste halve meter tørv, hvor de levende planter vokser. Dette lag kaldes også for akrotelm. Tørven oplagres i det lag der ligger under akrotelm - kaldet katotelm. Tykkelsen af katotelm afhænger af alderen på højmosen og de klimatiske betingelser der har været fremherskende under dannelsen. På tørvegravede arealer er hele akrotelm blevet fjernet, og det drejer sig om at få dannet et nyt vækstlag der kan danne ny tørv (se endvidere bilag 5). 12 Naturkontoret

13 1.3. Naturgenopretningsmuligheder Naturgenopretningspotentiale for Forsøg med naturgenopretning af tidligere tørveindvindingsområder indgår i pilot projektet Lille Vildmose Nationalpark, som Lille Vildmoserådet/arbejdsgruppen Naturgenopretning har ansvaret for at gennemføre. De naturgenopretningszoner der er udlagt i Nordjyllands Amts regionplan kan ses som mulige dele af, hvad der kunne udvikles til en sammenhængende hydrologisk enhed. Udover naturgenopretningszonerne omfatter enheden de resterende 4 højmoserester (Tofte Mose, Portlandmosen, Paraplymosen og Høstemark Mose). Det er de bedste rester af den førhen enorme sammenhængende Lille Vildmose. Den fremherskende tørveindvindingsteknik i forsøgsområdet (fig. 1 og 2) har været klyneskæring, hvilket har efterladt et meget ujævnt overflade-relief med lodrette balke, store bunker løs tørv, og dybe tørvegrave. Flere steder er der kun efterladt et tyndt tørvelag i bunden, stedvis kun løs tørv. Det udgangspunkt man står med, definerer de muligheder man har. Hvor der er gravet tykke lag af den oprindelige højmose kan man naturligvis ikke få gendannet de manglende lag. Strategien er at man på langt sigt kan få dannet nye tørvelag som med tiden vil indgå i en naturlig vandbalance med de oprindelige højmosearealer. Danmark har forpligtet sig til at sørge for at områder med naturlig højmose (EF Habitatdirektivets 7110 *Aktiv højmose) sikres gunstig bevaringsstatus. I den forbindelse kan det være nødvendigt at hæve vandstanden i omgivende områder der er drænet. Det kan derfor være nødvendigt direkte at inddrage dele af naturgenopretningsområderne i bestræbelserne på at sikre gunstig bevaringsstatus. At de to mål kan være forskellige skyldes at det kan være nødvendigt at have en højere vandstand på naboarealer til intakt højmose, end det bl.a. er optimalt for at sikre hurtig etablering af tørvedannende vegetation, domineret af Sphagnum. Hvis det viser sig at være muligt at få genskabt et fungerende tørvedannende vækstlag på de afgravede arealer, er forsøget succesfuldt idet det er sandsynligt at vegetationsudviklingen herefter langsomt vil udvikle sig til mere naturlig højmose. Naturkontoret 13

14 Bilag 1 er en ordliste med en del af de begreber og ord der anvendes i teksten. En del af forsøget har været en gennemgang af noget af den nye litteratur indenfor naturgenopretning af højmoser, og der er derfor en forholdsvis lang litteraturliste, som også er litteraturliste for bilagene. Specielt bilag 2, 3 og 6 indeholder lidt mere fagligt tungt stof omkring forskning i / og praktisk erfaring med naturgenopretning af højmoser. 14 Naturkontoret

15 2. Forsøgsbeskrivelse 2.1. Formål De fleste højmoser har udviklet sig over flere tusind år, men i forbindelse med restaurering forstås processer, som vil forløbe over årtier. Formålet med projektet er at belyse og ikke mindst demonstrere muligheden for genopretning af tidligere tørveindvindingsområder. I pilotprojektperioden vil hovedvægten blive lagt på formidlingen. Forsøgene skal belyse substratets egnethed som vækstmedium for Sphagnum og lyng. Lyngen vil eventuelt senere kunne fungere som matrix for etablering af Sphagnum. Såvel nationale som internationale eksperter anbefaler forsøg da mosegenopretning med vækst af Sphagnum kræver specielle betingelser. Forsøgene skal endelig vejlede nuværende og kommende myndigheder i endelige beslutninger om genopretning på tidligere indvindingsarealer. I hele forsøgsarealet er det aktive vækstlag (akrotelm) bortgravet og fokus er derfor på gendannelse af et nyt vækstlag enten dannet af Sphagnum, eller som muliggør etablering af Sphagnum Spørgsmål som skal afklares i forbindelse med forsøget: Forsøget skal være med til at afklare en lang række parametre som er identificeret i forbindelse med andre naturgenopretningsprojekter, Naturkontoret 15

16 og en række spørgsmål specielt relevante for det aktuelle areal. Det er vigtigt at lære af andres erfaringer, men i praksis er hvert eneste areal specielt. Se bilag 6 for en uddybning af baggrunden for spørgsmålene. Kan den løse tørv flyde, og vil den være et velegnet substrat for kolonisering af Sphagnum? Vil der dannes tilstrækkeligt CO 2 /methan i vandet til at muliggøre flydende Sphagnum vækst? Hvordan er effekten af podning af arealer ift ikke at pode? Hvordan etableres lyngen på løs tørv? Vil Sphagnum ved podning sprede sig i tagrør-dunhammerbevoksningen? Vil brunfarvningen af vandet tillade at Sphagnum vokser submerst? Hvordan vil den vandmættede tørv reagere på frost? Hvordan bliver næringsindholdet i vandet når vandstanden hæves? Bliver ph og indholdet af calcium kritisk? Hvordan virker strådækningen på Sphagnum fragmenterne? Hvilke arter vil vise sig mest egnet? - under hvilke forudsætninger? Er den løse tørv/balkene stabile nok ift til bl.a. at modstå bølger. Bliver den løse tørv suspenderet - rørt op i vandet? Er den løse tørv gennemtrængelig for vand - kan vandstanden stabiliseres mellem balkene? Det vil sige kan balkene holde på vandet? Kan vandstanden stabiliseres på forsøgsarealerne? Hvor forskelligt vil mikro-habitaterne udvikle sig? 2.2. Udvælgelse af forsøgsarealer Forsøgsarealerne stilles til rådighed af Pindstrup Mosebrug og Aage V. Jensens Fonde. Forsøgsarealerne er del af et stort tørveindvindingsområde øst for Portlandmosen. Området har i mange år været anvendt til at skære klyner. Klynerne skæres i august/september, tørrer på balkene og indsamles umiddelbart før de nye klyner skæres det efterfølgende år. Der er udvalgt to lange parallelle tørvegrave, beliggende nær Ny Høstemarksvej lige nord for Lille Sø (se fig 1). 16 Naturkontoret

17 Fig. 1: Luftfoto af forsøgsarealet Forsøgsområdet er delvis udvalgt på grundlag af sin beliggenhed nær offentlig vej. Formidling er en vigtig del af forsøgene og det er derfor vigtigt at sikre adgang. Området anses også for at være repræsentativt for de tørvegravede arealer langs Portlandmosen. Det Naturkontoret 17

18 har dog efterfølgende vist sig at mægtigheden af tilbageværende balke tilsyneladende er mindre i forsøgsarealet end gennemsnittet for hele arealet. Størrelsen på de to overordnede forsøgsarealer er defineret af det areal der ligger mellem de tilbageværende balke, afgrænset af dræn i begge ender Beskrivelse af forsøgsarealerne Generelt Området fremstår i efteråret 2004 med et meget ujævnt relief med tilbagestående balke og mellemliggende tørvegrave, hvor stort set al tørven er udvundet (fig. 2). En stor del af det der umiddelbart antages at være balke er løs tørv som pga. udvindingsmetoderne og afrensning af tørveskæringsfladerne er ophobet mens tørveindvindingen har stået på (fig. 3). I bilag 4 er de resterende tørvelag beskrevet. Fig. 2 foto af det overordnede tørverelief i forsøgsområdet 18 Naturkontoret

19 Fig. 3 foto af sneglen der "producerer" løs tørv Medarbejdere ved Nordjyllands Amt har forestået den fysiske opmåling og opdeling af forsøgsarealet, stået for materialevalg og etableret adgangsvej/plankespang Sphagnum-forsøgsarealet Sphagnum arealet er ca. 540m langt og 21-22m bredt. Før etablering af forsøget fungerede drænene i begge ender af den lange tørvegrav. Fra det sydlige dræn blev vandet pumpet væk via pumpestationen nord for Lille Sø. I forbindelse med etablering af forsøget blev drænene afbrudt. Det var oprindelig planlagt at den fysiske opdeling af arealet skulle være gennemført før projektstart november Det var intentionen at tilbageholde mest muligt af vinterens nedbørsoverskud. I praksis viste det sig at være kompliceret at komme ud i området på grund af en meget regnfuld periode, og begge dæmninger var derfor først færdige i marts Etablering af opstemningerne i november ville hurtigt have kunnet indikere hvor der ville være frit vandspejl, og således muliggjort en Naturkontoret 19

20 mere fokuseret introduktion af plantemateriale i forhold til vandstanden. De to opstemninger afgrænser den centrale del af gravebanen, som udgør det egentlige forsøgsområde. Arealerne nord og syd herfor skal betragtes som 0-parceller eller kontrol. Ud fra litteratur og erfaringer fra andre arealer (se bilag 2 og 6) er det vurderet at en stabil vandstand under 50cm vil give de mest optimale betingelser for etablering af Sphagnum. Det er ikke ønskeligt med bølgedannelse, ligesom udtørring af arealerne skal undgås. De tilbagestående balke skal sikre at der ikke sker bølgedannelse. Derudover er maksimal tørvetykkelse i bunden af tørvegravene ønskeligt, idet tørvelaget er med til at beskytte mod udtørring og sikre forholdsvis næringsfattige betingelser Lyng forsøgsarealet Udgangspunktet for lyngarealet er det samme som for Sphagnum arealet. På lyngarealet er drænene ikke blevet afbrudt, der er ikke etableret fysiske tiltag og vandstanden holdes fortsat lav ved dræning og pumpning. Lyngarealet er ca. 350m langt og ca.18 m bredt Sphagnum-forsøget Baggrund Højmosetørv er hovedsagelig dannet af Sphagnum (tørvemosser). Idet Sphagnum således er den vigtigste tørvedanner på højmose, vil fokus i dette forsøg være etablering af Sphagnum. I de tørvegravede arealer i Lille Vildmose er der forholdsvis langt til det nærmeste areal med naturlig højmosevegetation. Det er derfor sandsynligt at spredningsafstanden er medvirkende til at forsinke naturlig kolonisering af arealerne. 0-parcellerne vil demonstrere om der er tilstrækkelig naturlig spredning af højmoseplanter, til at få en naturlig udvikling i gang, når de hydrologiske betingelser gøres optimale. For hurtigere at få koloniseret de tørvegravede arealer skal forsøget vise om det er muligt at igangsætte en succession mod højmose ved 20 Naturkontoret

21 at udsprede Sphagnum. Sphagnum har ligesom mange andre mosser mulighed for at danne nye planter fra selv ret små dele. For nogle Sphagnum arters vedkommende kan et enkelt blad danne en ny plante. Sphagnum-forsøget skal belyse om podning med Sphagnum er realistisk og praktisk gennemførligt i større skala. Derudover skal forsøget være medvirkende til at identificere hvilke Sphagnum arter der er bedst egnet til formålet, ud fra hvilke arter der er tilgængelige Forsøgsopsætning Udvælgelse af Sphagnum-arter Baggrund Mange anbefaler at bruge en blanding af flere arter (tue, hølje, flade-arter), hvorved tilpasningspotentialet bliver størst muligt. Blandinger er mere tilpasningsdygtige i forhold til klima (f.eks. våd sommer), næringsindhold eller store vandstandssvingninger. I en blanding er der som regel en af arterne, der klarer sig bedre end den anden/de andre. Der er et vist element af tilfældighed som man ikke kan forudsige bl.a. klima (nedbør, temperatur m.v.) Egnede arter ved høj vandstand På store dele af forsøgsarealet kommer der til at stå blankt vand en stor del af året. S.fallax (S. recurvum agg) har en potentielt meget høj vækstrate og stor kapacitet til at danne flader under disse forhold. S.fallax er således med til at sikre hurtig tørvedannelse, og er samtidig tilpasset let forhøjet afsætning af kvælstof. S.cuspidatum har i meget vid udstrækning de samme egenskaber. Derudover kan hængesæk dannet af S.cuspidatum følge eventuelle vandspejlssvingninger og er ved fortykkelse et godt substrat for etablering af tuearter. På lidt længere sigt er S.fallax og S.cuspidatum ikke de bedste til at danne tykke tørvelag, men det er nogle af de bedste til at kolonisere områder med gunstig vandforsyning. Grosvernier et al. (1995, 1995) og Lavoie et al. (2000) fremhæver Sphagnum fallax som pionerplante på udvundne tørvearealer. Alle Sphagnum arter har lettere ved at etablere sig i en Sphagnum-måtte end på steder uden Sphagnum. Selv om Sphagnum fallax ikke er en typisk højmose art muliggør en S.fallax bevoksning etablering af mere højmosetypiske arter med tiden. Naturkontoret 21

22 Egnede under mindre gunstige forhold I Canada arbejdes der meget med den udtørringsresistente Sphagnum fuscum. Det har vist sig at være den bedste på tør bar tørv. I Danmark er det ikke relevant at arbejde med S.fuscum på denne måde, da den er meget sjælden. S.magellanicum og S.capillifolium kan kolonisere vegetationsfrie flader hvor den gennemsnitlige vandstand er -10 cm, hvis de udspredte fragmenter dækkes med strå (se bilag 6). Dækning med strå giver let reducerede vækstrater indtil strålaget er indlejret i det nye Sphagnumlag. Sphagnum molle kunne være en potentiel art i forbindelse med kolonisering. Fra Store Vildmose er den observeret i stort tal på tidligere brændte arealer der var under naturlig regeneration (Risager & Aaby 1997). S.molle er dog ikke til stede i nævneværdig grad i Lille Vildmose området, og den kommer derfor ikke i betragtning i nævneværdig grad i dette forsøg Udvalgte arter Der er udvalgt fire arter til at indgå i forsøget. De er udvalgt ud fra tilgængelighed og muligheder for at etablere sig i området. S.fallax er en typisk ekstremfattigkærs art og forventes at vokse fint under de næringsberigede forhold. S.fallax er også kendt for at være en god kolonisator på fugtige tørvegravede arealer. S.cuspidatum forventes at etablere sig under vanddækkede forhold Forudsat vandet ikke bliver for mørktfarvet og dybt (se mere bilag 6), forventes denne art at kunne klare sig på de vanddækkede dele af arealet. S.fallax og S.cuspidatum spredes i blanding, hvor det antages at der kommer til at stå frit vand, eller arealet holdes fugtigt hele året. Begge arter kan vokse i vandfasen og danne hængesækvegetation fra kanterne af vandflader, såfremt de rette forudsætninger er tilstede (se mere i bilag 6). S.magellanicum vil fortrinsvis blive spredt hvor vandstanden forventes at være omkring niveau med overfladen. S.magellanicum spredes med og uden halmdække. S.rubellum er den af de valgte arter der forventes at kunne etablere sig under de mest tørre forhold. S.rubellum er nært beslægtet med S.capillifolium. S.rubellum vil blive spredt under nogle af de mere 22 Naturkontoret

23 ekstreme betingelser hvor tørven er udtørringstruet dele af året. Udspredningen vil forekomme i kombination med halmdække Indsamling I henhold til indsamlingstilladelsen (Steffensen 2004) indsamles Sphagnum cuspidatum og S.fallax i den sydlige del af grav D (Stoltze 1987), ved Paraplymosen. S.rubellum og S.magellanicum indsamles i mindre udstrækning på et nærmere defineret areal i Portlandmosen. Naturkontoret 23

24 Fig. 4. Luftfoto fra indsamlingstilladelsen 24 Naturkontoret

25 Sphagnum cuspidatum og S.fallax Sphagnum fallax og S.cuspidatum blev indsamlet i grav D (Stoltze 1987) d. 9. og 10. december Indsamlingsområdet er på ca. 400 m 2. Det er det sydøstlige hjørne af en større en tilgroet tørvegrav domineret af lysesiv, med bunddække af S. cuspidatum i det mest våde og S. fallax i kanten. Indsamlingsområdet ligger tæt på en stabil adgangsvej. Det materiale der blev indsamlet og spredt d. 9. december bestod af en blanding af ca. 80 % Sphagnum cuspidatum og ca. 20 % S.fallax. Vandstanden i denne gamle tørvegrav (se mere bilag 2) var på indsamlingstidspunktet ca. 30 cm. I praksis blev de flydende Sphagnum planter klippet med en håndhækklipper ca cm under overfladen (Fig. 5). Herefter blev de indsamlet med en roe-greb, hvorved en stor del af vandet dryppede af (Fig. 6.). Med greben blev planterne samlet op i ladet på en jernhest (Fig. 7). På ladet af jernhesten løb endnu mere vand fra. Det våde materiale er meget tungt og det er vigtigt at indtænke adgangen til indsamlingsarealet, og hvordan man vil komme derfra. Jernhesten var en rigtig god og brugbar løsning i dette tilfælde. På vandmættet tørv i en tidligere tørvegrav er der meget stort sandsynlighed for at sætte sig fast. Indsamlingen fjernede omkring % af planterne i arealet, og det forventes at indgrebet vil være usynligt i løbet af en enkelt vækstsæson, idet Sphagnumplanterne har en meget stor evne til at kolonisere området under de forhold der er fremherskende (Fig. 8). Naturkontoret 25

26 Fig. 5: Klipning med hækklipper 26 Naturkontoret

27 Fig. 6: Opsamling med greb Naturkontoret 27

28 Fig. 7: Jernhesten Fig. 8: Indsamlingsarealet efter indgrebet 28 Naturkontoret

29 S.magellanicum og S.rubellum Sphagnum magellanicum og S.rubellum blev indsamlet på Portlandmosen d. 5. april Omkredsen af indsamlingsarealet blev afmærket med 4 træpæle med rød top. Indsamlingen havde meget lille indflydelse på vegetationen i området, og det antages at de tuer der er blevet klippet fuldstændig er regenereret efter et år. Da der på indsamlingsarealet var en tue med Sphagnum molle, blev der indsamlet materiale nok til at etablere et lille felt også med denne art. Fig 9: Indsamlingsarealet på Portlandmosen Naturkontoret 29

30 Fig. 10 Klippet Sphagnum tue på Portlandmosen Udspredning Sphagnum cuspidatum og S.fallax Før udspredning blev det indsamlede materiale yderligere findelt med hækklippere (Fig. 11). Det er hårdt arbejde og kræver en del bearbejdning at få materialet findelt nok. Vi opnåede ikke en helt optimal findeling. Mange af stykkerne var flere cm lange. Til gengæld skulle dette materiale ikke dækkes med halm, og det var derfor ikke så vigtigt at få fuldstændig dækning med findelt materiale i et enkelt lag. Efter findeling kom materialet i plastsække, med en passende mængde i forhold til det skulle kunne bæres ad plankespang til forsøgsområdet. På forsøgsområdet blev det findelte materiale spredt med hånden på de arealer hvor det blev antaget der ville komme til at stå vand, eller være meget fugtigt. (Fig. 12). Da de to opstemninger endnu ikke var etableret blev spredningen intuitiv efter højde forskelle og fugtige lavninger. Det blev spredt i flere tætheder (Fig. 13) for at muliggøre en optimering af materialeforbrug. 30 Naturkontoret

31 Under udspredningen og bearbejdningen af materiale blev alternative muligheder diskuteret. Det er sandsynligt at man ville kunne findele og sprede materiale samtidig, ved at anvende en kompostkværn eller lignende der kunne blæse materialet ind over arealerne. Dette vurderes til at være en oplagt mulighed i arealer der bliver vanddækkede/fugtige, da det ikke er så vigtigt hvordan materialet fordeles. Fig. 11. Yderligere findeling af Sphagnum materiale Naturkontoret 31

32 Fig. 12 Håndspredning af Sphagnum Fig. 13 Spredning af Sphagnum i to tætheder S.magellanicum og S.rubellum 32 Naturkontoret

33 Før udspredning blev det indsamlede materiale yderligere findelt med en hæksaks, som illustreret fig 11. De halmdækkede felter blev etableret hvor plankespanget slutter i den sydvestlige del af arealet (Fig. 14) Der blev etableret 4 felter S.magellanicum, 4 felter S.rubellum og et lille felt S.molle. De 4 felter er lagt på tværs af plankespanget så der er to felter mod vest og to mod øst af både S.rubellum og S.magellanicum. Det indsamlede S.molle materiale rakte kun til et lille felt. Alle felter blev dækket med havrehalm. Længere mod syd blev etableret to transekter mod det vanddækkede, uden halm (Fig. 16). Ét med S.magellanicum og et med S.rubellum. Felterne er afmærket med gule skilte der fortæller hvilken art der primært er udspredt. Der var lidt S.rubellum til overs som blev spredt nær den sydlige dæmning på den vestlige side. Halmen var af en fin kvalitet, og det var muligt at lægge den over i et tykt luftigt lag. Det var dog meget problematisk at holde det på felterne da det blæste kraftigt. For at halmen ikke skulle flyve helt væk blev der lagt birke- og pileris over. Risene kan fjernes når halmen er faldet helt sammen. Fig. 14 De halmdækkede felter Naturkontoret 33

34 Fig. 15 Udspredt S.magellanicum og S.rubellum inden halmdækning Fig. 16 Transekterne uden halmdækning 34 Naturkontoret

35 Alternative tiltag Birkeris Hvor der i perioder kan forekomme lav vandstand kan det være en fordel at udlægge birkeris. Birkerisene vil skygge i perioder med lav vandstand, hvorved mikroklimaet forbedres. Birkerisene vil også give et skelet Sphagnum kan hægte sig på i forbindelse med meget høj vandstand. Ved høj vandstand er der fare for at planterne synker til bunds, og ikke kommer op, da fotosyntesen hindres i mørkt/sort vand, hvorfor der ikke dannes de ilt-bobler der er nødvendige for at holde planterne flydende. Da vandstanden ikke blev så høj og stabil som forventet, blev der ikke udlagt birkeris Supplerende Sphagnum forsøg Umiddelbart nord for Hegnsvej, tæt på Ny Høstemarksvej er der udspredt små mængder Sphagnum cuspidatum og S.fallax i en tørvegrav der er under kolonisering med bl.a tagrør og dunhammer (fig.13). Dette forsøg skal belyse mulighederne for om Sphagnum kan etablere sig i den vegetation der naturligt har indfundet sig i løbet af en enkelt vækstsæson med forhøjet vandstand. Resultatet heraf vil endvidere belyse den rolle spredningsafstandene kan spille ift. kolonisering med Sphagnum. Fig. 17. Let podning med S.cuspidatum og S.fallax i tørvegrav under tilgroning Naturkontoret 35

36 2.4. Lyngforsøget Baggrund Forsøg med udsåning af hedelyng (Calluna vulgaris) på afgravede vegetationsløse tørvearealer skal belyse om lyngvegetation er en mulig metode til regenerering af mosenatur. Med såning af lyng forventes en hurtigere udvikling mod højmose, end hvis der ikke sås lyng. På grund af den forventede næringsrige jordbund i Lille Vildmose kan der ved såning af lyng, måske undgås en lang periode med rørsump. Metoden med såning af lyng har været introduceret af Pindstrup Mosebrug i Fuglsø Mose på Djursland, men under andre betingelser end i Lille Vildmose. Se bilag 2 for Århus Amts overvågning af forsøget i Fuglsø Mose. Lyngforsøget sigter mod at få etableret en sammenhængende lyngdværgbusk vegetation, der med tiden giver mulighed for at flere af højmosens hjemmehørende planter kan indvandre, bl.a. tørvemosser/sphagnum. Denne tilgangsvinkel er fortrinsvis anvendelig under mere tørre forhold. Lyngen kan muligvis forbedre mikroklimaet på området (nurse-crop) og derved muliggøre indvandring af Sphagnum sp., selv under ret tørre betingelser. I andre lande er der foretaget lidt lignende forsøg, men med hovedvægten på etablering af arter der er mere vådbundsprægede som f.eks. kæruld sp. Efter etablering af plantedække er vandstanden herefter blevet hævet og det gunstige mikroklima planterne har ydet, bidrager til etablering af Sphagnum. Se bilag 6 for betydningen af at etablere plantedække. Lyngforsøget skal afprøve en model udviklet af Pindstrup Mosebrug (Søe 2004). Modellen skitserer hvordan tørveindvinding, fjernelse af næringsrige jordlag og udsåning af hedelyng samt løbende vandspejlskontrol vil sikre hurtigst mulig etablering af aktiv højmose, uden risiko for at arealerne skal gennemgå års uønskede faser som rørsump. Udsåning af hedelyngen skal sikre næringsfattig vegetation under drænede forhold, indtil lyngen har bredt sig. Siden, når det ønskes, at grundvandsspejlet hæves lokalt, vil der uden konkurrence fra næringskrævende arter, uden bølgepåvirkning og uden trivselsproblemer for invaderende Sphagnum arter sikkert og forholdsvist hurtigt kunne dannes områder med højmosevegetation (Søe 2004) 36 Naturkontoret

37 Forsøget skal klarlægge hvordan denne model vil spille sammen med de betingelser der er fremherskende på forsøgsarealet i Lille Vildmose. Ifølge Jens Erik Lindgård ved Århus Amt efterlades stort set ikke tørv i Fuglsø Mose. På forsøgsarealerne i Lille Vildmose efterlades en mosaik af løs tørv som er blandet med sand og overjord. Strukturen er pulveragtig fin når materialet er tørt og det indeholder ukrudstfrø (Søe 2004). Man kan vælge at fjerne de næringsrige lag, men så vil der kun være meget lidt eller ingen tørv tilbage. Forudsat man vælger at fjerne næringsrig overjord og udså lyng der skal brede sig, vil denne fase tage år, hvorefter man kan variere/hæve vandstanden som man finder ønskeligt, med henblik på at lade Sphagnummosserne brede sig over disse arealer. Det forudsættes at der sker naturlig indvandring af Sphagnum (Søe 2004). Lyngforsøget kræver at vandstanden holdes lav på arealerne, da lyng ikke tåler vanddækning en stor del af året. Modellen baseres på at opretholde alle eksisterende frihedsgrader, samt at arealerne når som helst kan sættes under vand, og højmose genoprettes med mindst mulig konkurrence fra næringskrævende plantesamfund. Modellen forudsætter endvidere at områder med naturlig højmose beliggende i tilknytning til arealer der genoprettes efter denne model beskyttes mod dræning (Søe 2004). Arealet holdes tørt i forsøgsperioden, men tørlægningen af tørvegraven til dette forsøg må ikke hindre en senere hævning af vandstanden i forsøgsområdet eller på omgivende arealer Indsamling af lyng (Calluna vulgaris) Lyng blev indsamlet fra. De himmerlandske heder på. lokalitet Lundby/Gundersted hede oktober 2004 på ca. 0,7 ha. Lyngmaterialet blev afslået med grønthøster op i aflæsservogn og deponeret i 2 stk. containere af 30 kubikmeter for videretransport til Lille Vildmose området. Indtil udspredningen blev det indsamlede materiale opbevaret på lagerplads på Ny Høstermarkvej ved Pindstrups spagnumdepot. Udgift til høst og transport af lyng er på ,- kr. Naturkontoret 37

38 Fig. 18 Indsamling af lyng Udspredning af lyng Den indsamlede lyng blev spredt på forsøgsarealet d 21. oktober 2004 på m 2. (? Mangler verificering fra Claus i mosen) Udspredningen foregik med landbrugs gødningsspreder og blev forestået af Pindstrup Mosebrug. Lyngen er udsået på den centrale del af førsøgsområdet. 38 Naturkontoret

39 Fig. 19 Udspredning af lyngen. Fig. 20 Udspredt lyng på forsøgsarealet Naturkontoret 39

40 40 Naturkontoret

41 3. Forventninger 3.1. Sphagnum forsøget Det forventes at der i løbet af 3-5 år er dannet store sammenhængende bevoksninger med Sphagnum, hvor vandstanden er optimal. Optimal vandstand er lavt til fugtigt (0-10 cm) og ikke over 50 cm. På vanddækkede arealer (mindre end 50 cm dybde) skal Sphagnum etableres i vandfasen. Dette kræver tilgængelighed af CO 2 og methan for at planterne kan fotosyntetisere og producere de iltbobler der kræves for at holde sig flydende. Om vinteren hvor fotosyntesen er lav er der fare for at de etablerede Sphagnumplanter synker. Hvis vandet er for dybt eller mørkfarvet vil det ikke være muligt for planterne igen at få gang i fotosyntesen og koloniseringen ad denne vej vil mislykkes (se bilag 6). Skulle det mod forventning ikke lykkes at få etableret hængesæk med det udspredte materiale, er der stadig mulighed for at Sphagnum kan vokse fra bredderne af de vanddækkede arealer og ad denne vej langsomt danne hængesæk. Bølgebevægelse i vandet er kritisk, da det vil slå plantemåtterne i stykker og derved hindre sammenhængende bevoksninger. Sammenhængende bevoksninger vil være i stand til at opfange gasarterne CO 2 og methan, og derved bedre Sphagnummåttens flydeevne. Små stykker og findelt materiale er i større fare for at drukne end større sammenhængende stykker. Naturkontoret 41

42 Egenskaberne i de store mængder løs tørv kan vise sig at være både fordelagtige og problematiske. Fra Holland rapporteres det at flydelag af svagt omsat tørv medfører hurtig kolonisering af tørvegravede arealer, idet Sphagnum kan etablere sig på flydelaget, som hele tiden har optimal vandstand (bilag 6). Det anses dog også for problematisk hvis al den løse tørv kommer i omrøring (suspenderes) i vandet og skaber helt ustabile forhold. Sphagnum udspredt på den løse tørv og dækket med halm vil i løbet af 2-4 vækstsæsoner vise om dette er en farbar vej for kolonisering. Vandtilbage-holdelsesevnen af den løse tørv vil i denne forbindelse være afgørende. Skulle det som forventet vise sig at være forholdsvis nemt at etablere en sammenhængende Sphagnum bevoksning i de fugtige-vanddækkede dele af forsøgsområdet, har man udover et vellykket forsøg et godt udgangspunkt for at udvide den aktive naturgenopretning til andre arealer. I forbindelse med at pode nye arealer kan man anvende det opdyrkede materiale og derved ikke nødvendigvis påvirke andre områder i Lille Vildmose som allerede er under favorabel naturgenopretning. Dvs. at man gradvist kan dyrke den Sphagnum der skal bruges i det videre forløb. Helt generelt forventes det, da overfladen i området er meget ujævn, at vegetationen vil etablere sig på to måder: terrestrialisation, hvilket vil sige at en hængesækvegetation udvikler sig. Med tiden vil tørvedannelse i hængesækken medføre at der bliver kontakt med den underliggende tørvebund/mineral bund. paludifikation: På de fugtige arealer forventes det, efterhånden som plantedække og Sphagnum etablerer sig, at en forsumpning vil finde sted. Som tidligere nævnt er fokus i dette forsøg på Sphagnum. Det anses for at være den vegetationstype, som bedst er i stand til at gendanne højmose, da den er tørvedannende. Sphagnum påvirker endvidere sin omgivelser til fordel for sig selv (se bilag 5) og har man først fået etableret en vegetation domineret af Sphagnum vil udviklingen gå i retning af højmose såfremt de nødvendige vandmængder er til rådighed. Modelberegninger fra naturgenopretningszonerne viser at der er store mængder vand tilgængeligt, såfremt dræning og pumper afbrydes (Rambøll 2003, Cowi 2004). 42 Naturkontoret

43 Udover Sphagnum vil en lang række andre planter etablere sig i området. Forhåbentlig vil højmosens naturlige plantevækst spredes hertil. Da betingelserne de første mange år er markant anderledes end højmose vil også mange andre arter kunne etablere sig. Som man kan se i tørvegrave hvor drænene er blevet afbrudt vil bl.a. tagrør og dunhammer kunne indfinde sig. Dette skyldes flere faktorer, bl.a. at stort set al tørv er gravet væk til det kalkholdige underliggende substrat, og at disse arter har en meget effektiv spredning. Introduktionen af Sphagnum skal være medvirkende til at dette udviklingstrin, hvis alt går rigtig godt, kan springes over, eller i det mindste være forholdsvis kortvarigt. Sphagnum er observeret til at kunne indvandre i temmelig tætte tagrørbevoksninger (Brandsø, Storelung, Draved, Haaksbergerveen, bilag 2) og denne succession er også dokumenteret til at have forekommet naturligt under de fleste højmoser. Etablering af en matrix af kæruld, lysesiv, forskellige star-arter m.v. har mange steder dannet udgangspunkt for etablering af Sphagnum efter hævning af vandstanden Hvis det viser sig at det indenfor en kortere årrække er muligt at få et udbredt Sphagnumdække på de tørvegravede arealer vil dette også kunne være medvirkende til nye overvejelser omkring kortlægning af EF Habitatdirektivets type 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse. Kriterier for denne type er bl.a. at området skal kunne regenerere indenfor en tidshorisont på 30 år. Udbredt eller sammenhængende Sphagnumdække er det vigtigste kriterium for at få genskabt tørvedannelse og få en vegetationsudvikling der går i retning af højmose. Kemiske analyser (bilag 3) og erfaringer fra andre steder (bilag 2 og 6) indikerer at det er overvejende sandsynligt at etablere Sphagnum på arealet. Fra flere sider angives det at man anser regenerationen af højmose/vækst af Sphagnum for mere optimal og hurtig, hvor der er kærtørv eller en vis grundvandspåvirkning (Farrel & Doyle 2000; Wheeler et al. 2000; Åman et al. 2000; Gilmer & Ward 2002; Hans Esselink pers komm. 2004). Den ujævne topografi i området, kombineret med nærings- og vandtilgængelighed vil meget tydeligt blive afspejlet i den vegetation der indfinder sig. I bilag 2, 3 og 6 kan man læse om nogle af de andre muligheder der er blevet anvendt i forbindelse med naturgenopretning af højmo- Naturkontoret 43

44 se andre steder. Der kan være mange forskellige udgangspunkter og meget forskellige metoder. Noget af det der også kunne afprøves forholdsvist omkostningslet er at lade rørskov etablere sig i fugtige tørvegrave før hævning af vandstand. Når vandstanden derefter hæves kan rørene danne skelet for indvandring af Sphagnum. Rørene vil mindske bølgedannelse og gøre fasthæftning af Sphagnum muligt. For at mindske håndteringen af indsamlet Sphagnum kunne man forsøge at indblæse plantedele med kompostkværn eller lignede på arealer, hvor en vandstandshævning vil medføre frit vandspejl. Det er også oplagt at gennemføre forsøg med tilførsel af fosfor (bilag 3) Lyngforsøget Fra tørlagte tørvegravede arealer er erfaringen generelt at det kan være meget svært at få etableret plantedække på løs tør tørv. I tørre perioder bliver bar løs tørv meget varm og tør, og det er de færreste planter der kan overleve det. Hvis det lykkes at etablere lyngdække på den løse tørv vil det være et meget spændende perspektiv på de arealer hvor vandstanden ikke kan hæves. Et plantedække er også gunstigt i forhold til at etablere Sphagnumdække, idet et plantedække kan forbedre mikroklimaet. Det vil sige at de ekstreme udsving der kan være på bar tørv formindskes. I tørre solbeskinnede perioder vil et plantedække formindske opvarmningen af tørven ved at give skygge. I perioder med hård frost kan et plantedække også minimere frostskaderne på tørven. Skulle det være muligt at etablere lyng under de barske omstændigheder kan det give nogle spændende perspektiver ift. at kombinere/vælge naturgenopretningsscenarier. Selv hvis vandstanden hæves i området vil der være områder, hvor vandstanden bliver mindre optimal. Frø fra Hedelyng holder sig levende i mange år og de spirer villigt ved varmepåvirkning og forøget ph. Hvis der er fugtighed nok, spirer Hedelyng bedre på rent sand end på morjord. Spiringen er bedre på et konsolideret organisk substrat end på løs litter (Riis-Nielsen et al. 1991). Lyng sætter op til en million frø pr m 2. Hedelyng er meget lidt fordringsfuld mht jordbundens næringsindhold; den trives udmærket selv på magert sand, men skyer kalkholdig jord. Endvidere er den 44 Naturkontoret

45 meget lidt følsom overfor jordens indhold af vand og trives på det tørreste sand såvel som på fugtige sphagnum moser. Imidlertid ynder den ikke alt for tør luft, og dens udbredelse er tydeligt atlantisk præget (Gram & Jessen 1951) Evaluering af forsøgsarealerne juni 2005 I juni 2005 vil spiringen af lyng og etableringen af Sphagnum blive vurderet. Dette vil være foreløbigt, men det vil være muligt at se om Sphagnum kan vokse og sprede sig under de betingelser der er i det tørvegravede område. Stabil vandstand og minimale udsving vil være det mest optimale for udviklingen af et sammenhængende Sphagnum dække. Etableringsfasen vil være følsom over en årrække indtil Sphagnumdækket er tykt nok til at tåle en vis udtørring i tørre perioder. Selvom Sphagnum etablerer sig vil en del planter som må regnes for ikke hjemmehørende på højmosefladen også etablere sig. Dette er en helt naturlig følge af de næringsberigede forhold. Et lukket Sphagnum dække skal sikre at successionen går i retning af højmose og gøre det sværere for andre planter at etablere sig indtil mere næringsfattige betingelser er fremherskende. Naturkontoret 45

46 46 Naturkontoret

47 4. Kemiske analyser og evaluering juni Analyse af vandprøver Oprindelig var intentionen at få analyseret vand fra hver ende af forsøgsarealet, men på prøvetagningstidspunktet var der meget lav vandstand på arealet. Den ønskede stabilisering af vandstanden har ikke været mulig at opnå på så kort tid. Dette skyldes sandsynligvis en kombination af faktorer. De to opstemninger var ikke færdige før i marts 2005, og det var således ikke muligt at tilbageholde vinternedbøren. April 2005 var der forholdsvis høj vandstand efter udbredt nedbør, men vandspejlet sank alligevel hurtigt. Der er meget der tyder på at vandet tabes ved udsivning gennem balkene, løber af til dræn og lavere liggende tørvegrave og pumpes væk i umiddelbar nærhed af forsøgsarealet. På trods af dette står der blankt vand på en stor del af den sydlige halvdel af forsøgsarealet. 30. maj 2005 blev der udtaget 4 vandprøver på forsøgsarealet. Der blev udtaget 4 enkeltprøver i stedet for at få to prøver dobbeltanalyseret. Vandstanden var meget lav, men for at kunne afslutte afrapporteringen var det nødvendigt at iværksætte analyser af vandprøver alligevel. Naturkontoret 47

48 Vandprøve nr. 1 blev taget ud for skalapælen i østranden syd for halmforsøget. (Fig. 21) Vandprøve nr. 2 blev taget 7 m syd for nr.1. Vandprøve 3 og 4 er taget i østranden ud for halmforsøget med ca. 5 m mellemrum. Fig. 21. Udtagning af vandprøver. I forbindelse med prøvetagningen blev der fanget et nymfestadie af en vandlevende bille (Acilius sulcatus), som hurtigt koloniserer tørvegrave (Fig. 20). 48 Naturkontoret

49 Fig. 22 Nymfestadium af en vandlevende bille (Acilius sulcatus) som har indfundet sig på arealet Analyse resultater Forsøgsområde i Lille Vildmose Vandprøve nr. Gennemsnit Analyseparameter * a n t a g e s Ammonium+ammoniak-N 0,070 0,073 0,077 0,072 0,073 mg/l Nitrit+nitrat-N mg/l 0,051 0,078 0,077 0, Tilgængelig N i alt mg/l 0,121 0,151 0,154 0,129 0,139 Orthophosphat-P mg/l 0,003 0,023* <0.002 <0.002 <0.003 ph 4,9 4,9 4,7 4,7 4,8 Ledningsevne µs/cm Lysgennemtrængelighed 0,196 0,204 0,182 0,191 0,19 E 460 CO 2 µmol/l 61,59 72,73 54,09 58,41 61,71 Calcium mg/l 3,1 3,4 3,1 3,2 3,2 Kalium mg/l 3,4 3,3 3,0 3,2 3,2 Methan mg/l 0,45 0,35 0,18 0,19 0,29 i k *antages ikke repræsentativ forurenet fugleklat eller lignende Tabel 1. Resultater af kemiske analyser af vandprøver udtaget 30/ Naturkontoret 49

50 4.2 Evaluering Da der er kontakt til den underliggende mineralbund er vandet ikke udelukkende regnvandsbaseret, som det er tilfældet på naturlig højmose. Forholdende er tættere på fattigkær - ekstremfattigkær. Dette passer også med at de tørvelag der er tilbage i bunden af arealet ikke er dannet af højmosevegetation men under forskellige kærstadier (rørsump, hængesæk m.v.). For at kunne sammenligne de målte parametre med naturlige forhold hvorunder der normalt vokser Sphagnum er en række værdier fra andre undersøgelser sammenstillet i tabel 2. Analyseparameter Højmose Ekstremfattigkær Ammonium+ammoniak-N mg/l 0,19 3 0,28 4 Nitrit+nitrat-N mg/l 0,008 4 Orthophosphat-P mg/l 0,03-0,07 1 0, ,007 4 ph 3,6 3,9 1 4,0-5,9 2 3,6-4,2 5 5,1 3 5,7 4 Ledningsevne µs/cm Calcium mg/l 0,6 6,2 1 2,7-8,0 2 2,7 3 5,88 4 Kalium mg/l 0,8 3,1 1 3,8 9,1 2 1,60 3 1,56 4 Tabel 2. Sammenstilling af resultater fra kemiske analyser af vandprøver fra højmoser og ekstremfattigkær. 1 Adsersen et al. 1977; 2 Jensen 1980; 3 Rebsdorf 1981; 4 Risager 1991; 5 Risager og Aaby 1996, 1997 Kvælstof Tilgængeligheden af kvælstof er højere end i naturlige fattigkær. Det kan skyldes tidligere tiders gødskning og mergling, men skyldes sandsynligvis den øgede mineralisering i den iltede tørv. Kvælstof indholdet er stadig relativt lavt. Fosfor Fosfor tilgængeligheden svarer til det man ser i naturlige ekstremfattigkær. ph ph ligger indenfor det spektrum andre har observeret for ekstremfattigkær, hvor der ofte vokser en del Sphagnum. 50 Naturkontoret