Trafikpolitikken må gå på to ben

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikpolitikken må gå på to ben"

Transkript

1 Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk indsats, der går på to ben: Fortsatte infrastrukturinvesteringer og en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Et toårigt forsøg i Hovedstadsregionen har vist, at transportadfærd kan flyttes. Resultaterne er færre biler på vejen, mindre luftforurening og glade medarbejdere. Er trængsel et problem? Er trængsel overhovedet et problem? Trængsel er jo et resultat af økonomisk dynamik og sociale udfoldelser, som vi alle ønsker. Vi ønsker ikke tomme veje og baner. Vi vil gerne have vækst, regional udvikling og god adgang til jobs og fritidsaktiviteter. Vi vil også gerne have ren luft, plads til natur og mindre trængsel. Vi vil gerne det hele. Og hvordan gør vi så det? Vi må i al fald forholde os til, at Hovedstadsregionens trængsel er stærkt voksende. Nye tal viser, at gennemsnitshastigheden på regionens motorveje i myldretiden falder drastisk. Den er nu nede på 37 km/t på Holbækmotorvejen, og på et år er den faldet fra 60 til 50 km/t på Køge Bugt Motorvejen og fra 70 til 50 km/t på Hillerødmotorvejen. Punktvise vejudbygninger hjælper lokalt, men generelt forudsiger Trafikplan 2003 en fordobling i regionens trængsel i myldretiden de næste 12 år. Trængslen udvikler sig til at blive en bremse på regionens dynamik og vækstmuligheder samt en udgift og et miljømæssigt problem for erhvervslivet, pendlerne og borgerne i øvrigt. Traditionelt har man løst trængselsproblemer i storbyregioner ved at udbygge infrastrukturen. Det er fortsat en del af løsningen i Hovedstadsregionen og andre steder, hvor der er stor belastning af særligt vejnettet. Men vi må erkende, at trafikken stiger mere end de offentlige budgetter, og at det på lidt længere sigt kan blive svært at finde plads til fortsat udbygning i tæt befolkede områder. Skal vi undgå, at trafiksystemet sander til om få år, er der derfor brug for at tænke i nye veje til at sikre mobiliteten. Også befolk- Byens net, plakat. ningens krav til et forbedret miljø fordrer nye veje i trafikplanlægningen. Større kapacitet i det eksisterende transportnet Den kreative tænkning i de kommende års trafikpolitik må især rettes mod spørgsmålet om, hvordan vi kan løsne op og skabe større kapacitet i det eksisterende transportnet en tilgang som kaldes Mobility Management i det meste af Europa og Transport Demand Management (TDM) i USA. Det kan gøres på forskellige måder. En af dem er at erstatte nogle ture med kontakt og kommunikation via virtuelle møder. Videokonferencer og telefonmøder har for eksempel givet store besparelser på rejsebudgettet for den danske afdeling af ABB-koncernen samtidig med, at produktiviteten er steget med 15 procent. En anden tilgang er at gå efter at udnytte den ledige plads i de forskellige transportmidler bedre. Samkørsel er en oplagt mulighed, fordi der i myldretiden som regel er to-tre pladser ledige i bilen. Også i den kollektive trafik er der på mange afgange ledige sæder. Endelig kan man sætte ind på at få bil- og bustrafikken på vejnettet til at glide mere flydende, hvilket både Vejdirektoratet og HUR er engageret i. Det kan f. eks. gøres ved at få medarbejdere til at køre til og fra arbejde uden for myldretiden gennem fleksible arbejdstider og gennem forskellige former for elektronisk trafikledelse som f.eks. signalprioritering for busser og automatisk køvarsling. Mobility Management har lange rødder i først amerikansk og senere europæisk trafikplanlægning. For et par år siden anbefalede OECD, at man i de vestlige landes trafikplanlægning forlader det velkendte predict-and-provide paradigme hvor infrastrukturen til stadighed udbygges ud fra den forventede trafikstigning til fordel for en strategi kaldet anticipateand-manage, hvor der er større fokus på at forebygge trafikvækst eller minimere de 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2004

2 negative effekter heraf. Også Europa- Kommisionen samt bl.a. de britiske, italienske og svenske regeringer bakker stærkt op om Mobility Management ikke bare med retorik, men også med økonomiske midler. I Hovedstadsregionen har der længe været arbejdet med Mobility Management-aktiviteter. Eksempler herpå er bestræbelserne på at fastholde et attraktivt og effektivt busprodukt, der med A- og S- busser som grundstamme sammen med tog og metro udgør Byens net, som et effektivt og hurtigt transporttilbud med høj kvalitet for borgerne. Men også rejseplanen.dk, de senere års indsats for at etablere Parker og Rejs pladser for bilister og cyklister og senest arbejdet med at udvikle et nyt landsdækkende elektronisk rejsekort er gode eksempler. I foråret 2002 besluttede HUR yderligere at styrke og fokusere indsatsen omkring Mobility Management gennem oprettelsen af et Pendlerkontor som et toårigt forsøg. Dette projekt er netop blevet evalueret, og på den baggrund har HUR Rådet besluttet at videreføre arbejdet med Mobility Management som en integreret del af det videre arbejde med Trafikplan En hel palet af forskellige tiltag inden for Mobility Management har de sidste par år været anvendt af Pendlerkontoret i forhold til dét, som er en anden vigtig udfordring i fremtidens trafikpolitik, nemlig spørgsmålet om, hvordan der skabes en frugtbar dialog mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet om, hvordan vi håndterer den stigende trængsel en klar fælles interesse. HUR har de sidste par år haft et meget positivt og nyttigt samarbejde med en række private og offentlige virksomheder i Hovedstadsregionen om håndtering af medarbejdernes daglige pendlingstransport. Erfaringerne er gode. Det er lykkedes både at få mere tilfredse medarbejdere og at reducere bilkørslen i myldretiden til og fra de pågældende virksomheder. Midlerne har været individuelt tilpasset information om kollektiv trafik, rådgivning om samkørsel og kombination af forskellige transportformer samt konkrete services så som mulighed for at låne en cykel fra en nærliggende station eller et stoppested og videre til arbejdspladsen, de såkaldte pendlercykler. Men også mere fleksible arbejdstider, brug af hjemmearbejdspladser, evt. delvist, er metoder, som bringes i anvendelse. De forskellige initiativer er beskrevet i en transportplan, som har fungeret som samlet strategipapir for hele indsatsen. Byens net betyder, at der sjældent er mere end 500 m at gå til et stoppested eller en station. 75,5 Parker og Rejs-anlæg giver let adgang til hyppige og- og busforbindelser. Virksomheder interesseret i Mobility Management Virksomhederne har generelt set initiativet som en del af en bredere personalepolitisk indsats for at fremme medarbejdertilfredsheden, mens vi fra HUR s side særligt har været optaget af trængsels- og miljøeffekter. Motiverne for at arbejde med en transportplan er således lidt forskellige. Helt fint. Det afgørende er, at der har kunnet skabes enighed om konkrete tiltag. HUR s erfaringer viser, at ikke mindst virksomheder, der skulle flytte, var meget motiverede for at gå ind i et samarbejde om en transportplan. HUR har kunnet tilbyde virksomheden hjælp til at komme igennem en vanskelig omstillingsproces ved at give medarbejderne forskellige former for information og rådgivning om transportbehov og transportmuligheder. Evalueringer viser høj tilfredshed blandt de deltagende medarbejdere hos denne type virksomheder. Fremover kan det måske være relevant at integrere Mobility Management i erhvervspolitiske pakkeløsninger rettet mod virksomheder, der overvejer at slå sig ned eller omlokalisere sig i regionen. Konstaterede effekter fra HUR s forsøg Den netop gennemførte evaluering omfattede transportplanerne for 6 meget forskelligartede virksomheder: Sampension, Coop Danmark, Alm. Brand, Politiken, Lægemiddelstyrelsen og DFDS. Men arbejdet med transportplaner fortsætter, der arbejdes for tiden med et projekt i Frede- AUGUST 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 17

3 riksberg kommune og flere kommer til. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har naturligvis også udarbejdet en transportplan for sine egne medarbejdere. Typisk har over halvdelen af virksomhedernes medarbejdere bagefter kendskab til transportplanerne, og blandt de medarbejdere, som har svaret på evalueringernes spørgeskemaer, har op mod halvdelen taget imod konkrete tilbud fra Pendlerkontoret. Til eksempel har de udlånte pendlercykler i forsøgsperioderne været anvendt 4 ud af 5 arbejdsdage, og tilfredsheden og lysten til at forsætte med den nye transportmåde var meget stor. Mellem en tredjedel og halvdelen af bilisterne i de nævnte virksomheder prøvede andre transportformer i den periode, indsatsen dækkede over. Omkring 6% af de hidtidige bilister valgte at reducere deres bilkørsel med i gennemsnit 3 dage om ugen. Der var også visse brugere af andre transportformer, som begyndte at køre mere i bil. Sådan vil det være. Men samlet set kunne der konstateres et fald i bilanvendelsen blandt alle medarbejderne. Formålet med HUR s forsøg med Mobility Management var først og fremmest at høste erfaringer med forskellige tiltag. Men vi har alligevel estimeret, hvilke nettoeffekter, der er kommet ud af arbejdet med transportplaner i de 6 virksomheder, som er blevet evalueret: 25 færre biler pr. dag, færre km pr uge, 59 tons CO 2 mindre pr. år. 2% færre pendlingsture i bil. Tallene i sig selv er små. Men de fortæller en ganske særlig historie: I en tid hvor trafikken de seneste år generelt er steget med 1-2% om året og endda mere på motorvejene, og hvor vi forventer en fordobling i trængslen på vejene de næste 12 år, er det lykkedes at opretholde mobiliteten for de pågældende medarbejdere med mindre belastning af vejnettet og miljøet. Hvilken effekt kunne det ikke give, hvis man lavede en lignende indsats i forhold til en større gruppe virksomheder. Det kunne også være en indsats rettet mod et helt boligområde. Det har man gode erfaringer med i Malmö. Selv små reduktioner i mængden af biler på et overfyldt vejnet kan have meget stor effekt. Det er et velkendt fænomen inden for trafikplanlægning, som kan forklares matematisk, men enhver, der har været ude at køre på en af indfaldsvejene til København i en af skolernes ferieuger, kender til det. Pludselig glider trafikken meget bedre, selvom der faktisk ikke er ret mange færre biler på vejene. Erfaringerne fra årets vinterferie, hvor en del bilister ikke var på arbejde, viser, at ved blot at fjerne 2-10% af bilerne på vejene, falder den tid de øvrige bilister skal sidde og vente i en bilkø med 40-60%. 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2004 Kollektiv trafik som supplement til bilen En ledetråd i samarbejdet mellem HUR og virksomhederne har været at finde frem til de tiltag, som kunne give den enkelte medarbejder større fleksibilitet og flere reelle valgmuligheder i den daglige pendlingstransport. Også dét er et vigtigt tema i Mobility Management. Det handler om at give folk netop de informationer og de konkrete faciliteter, som giver dem forudsætningerne for at vælge andre transportformer, herunder vælge bilen fra, hvis og når de har lyst til det. Som nævnt har det vist sig, at der er et godt potentiale for at motivere bilister til at reducere deres bilkørsel hen over en typisk uge i stedet for et totalt skift fra bil til en anden transportform. Det er en vigtig erkendelse. For mange er bilen uundværlig de dage, hvor der skal handles stort ind, eller børnene skal køres til fodbold. Ifølge Danmarks Statistiks Transportvane-undersøgelse har 2/3 af bolig-arbejdssteds-turene imidlertid ikke noget andet formål undervejs. Så der bør sættes ind dér, hvor mulighederne er. HUR og andre må blive endnu bedre til at tilrettelægge den kollektive trafik, så den fremstår som en attraktiv mulighed for blot nogle dage om ugen eller for en gang imellem at tage fri fra ræset på vejene og i stedet bruge tiden til og fra arbejde på at power-nappe eller få læst avisen i toget eller bussen. Tilsvarende tror jeg, at der er idé i at gøre mere for at fastholde de nuværende kunder i den kollektive trafik. Det handler også om at få fat på de unge, som endnu ikke har fået bil, ved at tilbyde løsninger, som kombinerer brug af kollektiv trafik med nem adgang til en bil i de situationer, hvor den er fantastisk rar at have f.eks. besøg hos familien ude på landet eller den sene aftentur. Gode erfaringer fra Schweiz og en række tyske byer på det område kunne være et godt afsæt for øget integration mellem den kollektive trafik og private delebil-udbydere. På længere sigt kunne man måske bruge det kommende elektroniske rejsekort. Men i første omgang er det vigtigt at få skabt dialogen, der yderligere kan knytte den kollektive trafik sammen med andre transportformer, herunder bilen. Sammenhæng i den samlede rejse En væsentlig forudsætning for at kunne motivere flere til at lade bilen stå en gang imellem og dermed bidrage til at bringe trængslen ned er at alternativerne er næsten lige så hurtige og fleksible som bilen. Alternativerne må derfor sikre, at der er sammenhæng i den samlede rejse. Der har gennem flere år været stort fokus på kombinationen af bil og kollektiv trafik i startfasen af en rejse gennem de såkaldte Parker & Rejs og Kys-og-Kør faciliteter. Men der er også brug for opmærksomhed omkring slutfasen af den samlede rejse, for det er lige så afgørende for valget af transportmiddel både omkring stationer og stoppesteder. Meget taler for, at også cyklen må indarbejdes i de strategier, der skal gøre det realistisk at komme hele vejen fra A til B uden at være afhængig af bilen. Vi har kunnet konstatere, at folk oplever den kobling som noget, der væsentlig øger fleksibiliteten i den samlede rejse. Medarbejderne på Sampension og Lægemiddelstyrelsen har over to omgange haft lejlighed til at låne HUR s såkaldte pendlercykler til brug for turen fra en station/stoppested til virksomheden. Det førte til, at flere bilister fravalgte bilen en eller flere dage om ugen i den periode, de havde adgang til en cykel. Lægemiddelstyrelsen køber nu et antal pendlercykler, som medarbejderne på skift kan låne for at finde ud af, om det er noget for dem. Faktisk har HUR konstateret, at medarbejderne har vist langt den største interesse for alternativer, som inddrager cyklen. Ønskerne drejer sig f eks om lån af cykler, om faciliteter på arbejdspladsen, en rejseplanlægger for cyklister, diverse stianlæg og om P-pladser for cyklister. Vores erfaring er i det hele taget, at trafikanter er meget nøgterne forbrugere, og når de præsenteres for gode alternativer til bilkørsel og incitamenter til at bruge dem, vil de gerne ændre adfærd. Det er værd at bygge videre på. Mobility Management giver god værdi for pengene De fleste Mobility Management tiltag kræver ikke store investeringer, og der går heller ikke 5-10 år, før nytten af indsatsen reelt kan gøres op, som det ofte er tilfældet, når der skal planlægges og udføres et vej- eller baneprojekt. Det betyder, at tiltagene ofte har en god omkostningseffektivitet. Det blev understreget på en konference i juni, arrangeret af HUR, af den amerikanske konsulent, Eric Schreffler, som er ekspert i effektevalueringer af projekter og virkemidler på dette felt. Ikke mindst i USA har der været stor opmærksomhed omkring cost-benefit opgørelser og evalueringer af Mobility Management både omkring specifikke projekter og på det mere overordnede niveau fordi sådanne hårde facts tit afgør, om politikere eller virksomhedsledere vil bruge penge på at forsøge at dreje borgernes transportadfærd i en anden retning. En håndfuld tal kan illustrere, hvad det handler om. Eksempelvis dokumenterede et studie fra starten af 1990 erne bestilt af de amerikanske føderale myndigheder at det koster en virksomhed US$ 1,33 (ca. 8 kr. kr.) pr. reduceret biltur at få en ansat til at skifte til alternativer til solokørsel i bil. Studiet estimerede samtidig, at det koster samfundet US$ 6,75 (ca. 42 kr.) pr. tur at imødekomme et givet trans-

4 Bussernes hastighed falder pga. voksende biltrafik. portbehov, hvis det sker gennem udbygning af vejkapacitet (finansielle og driftsmæssige omkostninger pr. tur pr. dag) og US$ 4,10 (ca. 27 kr.), hvis det sker gennem en ny kollektiv trafik service. Dette har fået nogle amerikanske regioner til direkte at subsidiere brugen af alternative transportformer med incitamenter orienteret mod brugerne. Et nyere studie i Los Angeles opgjorde omkostningerne ved at overføre pendlingstransport til samkørsel til at være US$ 0,82 (ca. 5 kr.), mens det mere generelt blev anslået, at det koster US$ 2,80 (ca. 18 kr.) at overflødiggøre en biltur. Det blev sammenlignet med de kombinerede finansielle og driftsmæssige omkostninger ved en ny sporvognslinie, som blev vurderet til at ligge mellem $9,60 - $10,75 (ca kr.). Sammenlignet med andre typer trafikpolitiske strategier er omkostningseffektiviteten i Mobility Management i stigende grad ved at blive et argument for fortsatte investeringer i strategier til at påvirke transportadfærden. Det er vigtigt også at have blik for konsekvenser, der er vanskeligere fuldt ud at gøre op i tal. Men det er meget væsentligt klart at kunne gøre op, hvad der direkte og konkret kommer ud af en given indsats også på dette område. Partnerskab med erhvervslivet Det har vist sig, at det kan lade sig gøre at skabe forandring i transportadfærden gennem dialog og samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet. Derfor bør vi udnytte de muligheder, det giver for at skabe renere luft og en smidigere trafik i myldretiden. Efter inspiration fra bl.a. Holland, Storbritannien og USA kunne man overveje at skabe egentlige offentlig- Fordobling af trængsel på regionens vejnet de næste 12 år skaber hæmsko for regionens udvikling. AUGUST 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

5 Pendlercykelruter Sampension og Lægemiddelstyrelsen. private partnerskaber om håndteringen af de trafikale problemstillinger. Virksomheder og det offentlige formulerer i fællesskab konkrete mål for samarbejdet og aftaler aktiviteter, rollefordeling og opfølgning. Det fælles mål skal være på én gang at nedbringe trængslen og at sikre tilgængeligheden til virksomheden for kunder, personale og leverandører, som ofte udgør en meget vigtig konkurrenceparameter. Også partnerskab med klynger af virksomheder kan komme på tale. Herved kan bl.a. grundlaget for samkørsel gøres så stort, at det bliver mere attraktivt for medarbejderne. Det vil styrke den økonomiske dynamik, gavne miljøet og skabe grobund for regional udvikling. Gennem årene har der ofte været gravet grøfter i den trafikpolitiske debat. De tider er ved at være overstået. Jeg tror, at der er bred forståelse for, at trafikpolitikken skal gå på to ben: på den ene side fortsatte investeringer i veje, baner og cykelstier, hvor det er relevant, og på den anden side en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Der er ikke nogen modsætning i at satse på begge dele, men der ligger en vigtig opgave i at få de to ben til at gå i takt, så de ikke falder over hinanden. Ambitionen må være at alle borgere og virksomheder får adgang til det, de gerne vil, samtidig med at vi holder hus med skattekronerne, bevarer et attraktivt miljø og skaber flere reelle valgmuligheder for virksomhederne og borgerne i den daglige transportadfærd. Referencer: 1) OECD Road Travel Demand. Meeting the Challenge. 2) Målbare effekter lave omkostninger. Interview med Eric Schreffler I Ligeud nummer 2, juni DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2004

6

Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen

Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen 1/6 Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen Johannes Sloth, adm. direktør, HUR jos@hur.dk Manchet Trængsel medfører store omkostninger for samfundet, for virksomhederne

Læs mere

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002. HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå?

Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå? Oplæg ved Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå? Annette Egetoft, Københavns Kommune Carina Botoft, Hovedstadens Udviklingsråd Mål og krav Kampagne som optakt til Miljøtrafikugen 2002 Kan transportplanlægning

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

SMART MOBILITY IN LOOP CITY

SMART MOBILITY IN LOOP CITY SMART MOBILITY IN LOOP CITY Erhvervsnetværket Øge fremkommeligheden og styrke en effektiv og grøn mobilitet før, under og efter at letbanen etableres langs Ring 3 Fremme alternative og effektive transportformer

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere