Trafikpolitikken må gå på to ben

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikpolitikken må gå på to ben"

Transkript

1 Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk indsats, der går på to ben: Fortsatte infrastrukturinvesteringer og en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Et toårigt forsøg i Hovedstadsregionen har vist, at transportadfærd kan flyttes. Resultaterne er færre biler på vejen, mindre luftforurening og glade medarbejdere. Er trængsel et problem? Er trængsel overhovedet et problem? Trængsel er jo et resultat af økonomisk dynamik og sociale udfoldelser, som vi alle ønsker. Vi ønsker ikke tomme veje og baner. Vi vil gerne have vækst, regional udvikling og god adgang til jobs og fritidsaktiviteter. Vi vil også gerne have ren luft, plads til natur og mindre trængsel. Vi vil gerne det hele. Og hvordan gør vi så det? Vi må i al fald forholde os til, at Hovedstadsregionens trængsel er stærkt voksende. Nye tal viser, at gennemsnitshastigheden på regionens motorveje i myldretiden falder drastisk. Den er nu nede på 37 km/t på Holbækmotorvejen, og på et år er den faldet fra 60 til 50 km/t på Køge Bugt Motorvejen og fra 70 til 50 km/t på Hillerødmotorvejen. Punktvise vejudbygninger hjælper lokalt, men generelt forudsiger Trafikplan 2003 en fordobling i regionens trængsel i myldretiden de næste 12 år. Trængslen udvikler sig til at blive en bremse på regionens dynamik og vækstmuligheder samt en udgift og et miljømæssigt problem for erhvervslivet, pendlerne og borgerne i øvrigt. Traditionelt har man løst trængselsproblemer i storbyregioner ved at udbygge infrastrukturen. Det er fortsat en del af løsningen i Hovedstadsregionen og andre steder, hvor der er stor belastning af særligt vejnettet. Men vi må erkende, at trafikken stiger mere end de offentlige budgetter, og at det på lidt længere sigt kan blive svært at finde plads til fortsat udbygning i tæt befolkede områder. Skal vi undgå, at trafiksystemet sander til om få år, er der derfor brug for at tænke i nye veje til at sikre mobiliteten. Også befolk- Byens net, plakat. ningens krav til et forbedret miljø fordrer nye veje i trafikplanlægningen. Større kapacitet i det eksisterende transportnet Den kreative tænkning i de kommende års trafikpolitik må især rettes mod spørgsmålet om, hvordan vi kan løsne op og skabe større kapacitet i det eksisterende transportnet en tilgang som kaldes Mobility Management i det meste af Europa og Transport Demand Management (TDM) i USA. Det kan gøres på forskellige måder. En af dem er at erstatte nogle ture med kontakt og kommunikation via virtuelle møder. Videokonferencer og telefonmøder har for eksempel givet store besparelser på rejsebudgettet for den danske afdeling af ABB-koncernen samtidig med, at produktiviteten er steget med 15 procent. En anden tilgang er at gå efter at udnytte den ledige plads i de forskellige transportmidler bedre. Samkørsel er en oplagt mulighed, fordi der i myldretiden som regel er to-tre pladser ledige i bilen. Også i den kollektive trafik er der på mange afgange ledige sæder. Endelig kan man sætte ind på at få bil- og bustrafikken på vejnettet til at glide mere flydende, hvilket både Vejdirektoratet og HUR er engageret i. Det kan f. eks. gøres ved at få medarbejdere til at køre til og fra arbejde uden for myldretiden gennem fleksible arbejdstider og gennem forskellige former for elektronisk trafikledelse som f.eks. signalprioritering for busser og automatisk køvarsling. Mobility Management har lange rødder i først amerikansk og senere europæisk trafikplanlægning. For et par år siden anbefalede OECD, at man i de vestlige landes trafikplanlægning forlader det velkendte predict-and-provide paradigme hvor infrastrukturen til stadighed udbygges ud fra den forventede trafikstigning til fordel for en strategi kaldet anticipateand-manage, hvor der er større fokus på at forebygge trafikvækst eller minimere de 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2004

2 negative effekter heraf. Også Europa- Kommisionen samt bl.a. de britiske, italienske og svenske regeringer bakker stærkt op om Mobility Management ikke bare med retorik, men også med økonomiske midler. I Hovedstadsregionen har der længe været arbejdet med Mobility Management-aktiviteter. Eksempler herpå er bestræbelserne på at fastholde et attraktivt og effektivt busprodukt, der med A- og S- busser som grundstamme sammen med tog og metro udgør Byens net, som et effektivt og hurtigt transporttilbud med høj kvalitet for borgerne. Men også rejseplanen.dk, de senere års indsats for at etablere Parker og Rejs pladser for bilister og cyklister og senest arbejdet med at udvikle et nyt landsdækkende elektronisk rejsekort er gode eksempler. I foråret 2002 besluttede HUR yderligere at styrke og fokusere indsatsen omkring Mobility Management gennem oprettelsen af et Pendlerkontor som et toårigt forsøg. Dette projekt er netop blevet evalueret, og på den baggrund har HUR Rådet besluttet at videreføre arbejdet med Mobility Management som en integreret del af det videre arbejde med Trafikplan En hel palet af forskellige tiltag inden for Mobility Management har de sidste par år været anvendt af Pendlerkontoret i forhold til dét, som er en anden vigtig udfordring i fremtidens trafikpolitik, nemlig spørgsmålet om, hvordan der skabes en frugtbar dialog mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet om, hvordan vi håndterer den stigende trængsel en klar fælles interesse. HUR har de sidste par år haft et meget positivt og nyttigt samarbejde med en række private og offentlige virksomheder i Hovedstadsregionen om håndtering af medarbejdernes daglige pendlingstransport. Erfaringerne er gode. Det er lykkedes både at få mere tilfredse medarbejdere og at reducere bilkørslen i myldretiden til og fra de pågældende virksomheder. Midlerne har været individuelt tilpasset information om kollektiv trafik, rådgivning om samkørsel og kombination af forskellige transportformer samt konkrete services så som mulighed for at låne en cykel fra en nærliggende station eller et stoppested og videre til arbejdspladsen, de såkaldte pendlercykler. Men også mere fleksible arbejdstider, brug af hjemmearbejdspladser, evt. delvist, er metoder, som bringes i anvendelse. De forskellige initiativer er beskrevet i en transportplan, som har fungeret som samlet strategipapir for hele indsatsen. Byens net betyder, at der sjældent er mere end 500 m at gå til et stoppested eller en station. 75,5 Parker og Rejs-anlæg giver let adgang til hyppige og- og busforbindelser. Virksomheder interesseret i Mobility Management Virksomhederne har generelt set initiativet som en del af en bredere personalepolitisk indsats for at fremme medarbejdertilfredsheden, mens vi fra HUR s side særligt har været optaget af trængsels- og miljøeffekter. Motiverne for at arbejde med en transportplan er således lidt forskellige. Helt fint. Det afgørende er, at der har kunnet skabes enighed om konkrete tiltag. HUR s erfaringer viser, at ikke mindst virksomheder, der skulle flytte, var meget motiverede for at gå ind i et samarbejde om en transportplan. HUR har kunnet tilbyde virksomheden hjælp til at komme igennem en vanskelig omstillingsproces ved at give medarbejderne forskellige former for information og rådgivning om transportbehov og transportmuligheder. Evalueringer viser høj tilfredshed blandt de deltagende medarbejdere hos denne type virksomheder. Fremover kan det måske være relevant at integrere Mobility Management i erhvervspolitiske pakkeløsninger rettet mod virksomheder, der overvejer at slå sig ned eller omlokalisere sig i regionen. Konstaterede effekter fra HUR s forsøg Den netop gennemførte evaluering omfattede transportplanerne for 6 meget forskelligartede virksomheder: Sampension, Coop Danmark, Alm. Brand, Politiken, Lægemiddelstyrelsen og DFDS. Men arbejdet med transportplaner fortsætter, der arbejdes for tiden med et projekt i Frede- AUGUST 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 17

3 riksberg kommune og flere kommer til. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har naturligvis også udarbejdet en transportplan for sine egne medarbejdere. Typisk har over halvdelen af virksomhedernes medarbejdere bagefter kendskab til transportplanerne, og blandt de medarbejdere, som har svaret på evalueringernes spørgeskemaer, har op mod halvdelen taget imod konkrete tilbud fra Pendlerkontoret. Til eksempel har de udlånte pendlercykler i forsøgsperioderne været anvendt 4 ud af 5 arbejdsdage, og tilfredsheden og lysten til at forsætte med den nye transportmåde var meget stor. Mellem en tredjedel og halvdelen af bilisterne i de nævnte virksomheder prøvede andre transportformer i den periode, indsatsen dækkede over. Omkring 6% af de hidtidige bilister valgte at reducere deres bilkørsel med i gennemsnit 3 dage om ugen. Der var også visse brugere af andre transportformer, som begyndte at køre mere i bil. Sådan vil det være. Men samlet set kunne der konstateres et fald i bilanvendelsen blandt alle medarbejderne. Formålet med HUR s forsøg med Mobility Management var først og fremmest at høste erfaringer med forskellige tiltag. Men vi har alligevel estimeret, hvilke nettoeffekter, der er kommet ud af arbejdet med transportplaner i de 6 virksomheder, som er blevet evalueret: 25 færre biler pr. dag, færre km pr uge, 59 tons CO 2 mindre pr. år. 2% færre pendlingsture i bil. Tallene i sig selv er små. Men de fortæller en ganske særlig historie: I en tid hvor trafikken de seneste år generelt er steget med 1-2% om året og endda mere på motorvejene, og hvor vi forventer en fordobling i trængslen på vejene de næste 12 år, er det lykkedes at opretholde mobiliteten for de pågældende medarbejdere med mindre belastning af vejnettet og miljøet. Hvilken effekt kunne det ikke give, hvis man lavede en lignende indsats i forhold til en større gruppe virksomheder. Det kunne også være en indsats rettet mod et helt boligområde. Det har man gode erfaringer med i Malmö. Selv små reduktioner i mængden af biler på et overfyldt vejnet kan have meget stor effekt. Det er et velkendt fænomen inden for trafikplanlægning, som kan forklares matematisk, men enhver, der har været ude at køre på en af indfaldsvejene til København i en af skolernes ferieuger, kender til det. Pludselig glider trafikken meget bedre, selvom der faktisk ikke er ret mange færre biler på vejene. Erfaringerne fra årets vinterferie, hvor en del bilister ikke var på arbejde, viser, at ved blot at fjerne 2-10% af bilerne på vejene, falder den tid de øvrige bilister skal sidde og vente i en bilkø med 40-60%. 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2004 Kollektiv trafik som supplement til bilen En ledetråd i samarbejdet mellem HUR og virksomhederne har været at finde frem til de tiltag, som kunne give den enkelte medarbejder større fleksibilitet og flere reelle valgmuligheder i den daglige pendlingstransport. Også dét er et vigtigt tema i Mobility Management. Det handler om at give folk netop de informationer og de konkrete faciliteter, som giver dem forudsætningerne for at vælge andre transportformer, herunder vælge bilen fra, hvis og når de har lyst til det. Som nævnt har det vist sig, at der er et godt potentiale for at motivere bilister til at reducere deres bilkørsel hen over en typisk uge i stedet for et totalt skift fra bil til en anden transportform. Det er en vigtig erkendelse. For mange er bilen uundværlig de dage, hvor der skal handles stort ind, eller børnene skal køres til fodbold. Ifølge Danmarks Statistiks Transportvane-undersøgelse har 2/3 af bolig-arbejdssteds-turene imidlertid ikke noget andet formål undervejs. Så der bør sættes ind dér, hvor mulighederne er. HUR og andre må blive endnu bedre til at tilrettelægge den kollektive trafik, så den fremstår som en attraktiv mulighed for blot nogle dage om ugen eller for en gang imellem at tage fri fra ræset på vejene og i stedet bruge tiden til og fra arbejde på at power-nappe eller få læst avisen i toget eller bussen. Tilsvarende tror jeg, at der er idé i at gøre mere for at fastholde de nuværende kunder i den kollektive trafik. Det handler også om at få fat på de unge, som endnu ikke har fået bil, ved at tilbyde løsninger, som kombinerer brug af kollektiv trafik med nem adgang til en bil i de situationer, hvor den er fantastisk rar at have f.eks. besøg hos familien ude på landet eller den sene aftentur. Gode erfaringer fra Schweiz og en række tyske byer på det område kunne være et godt afsæt for øget integration mellem den kollektive trafik og private delebil-udbydere. På længere sigt kunne man måske bruge det kommende elektroniske rejsekort. Men i første omgang er det vigtigt at få skabt dialogen, der yderligere kan knytte den kollektive trafik sammen med andre transportformer, herunder bilen. Sammenhæng i den samlede rejse En væsentlig forudsætning for at kunne motivere flere til at lade bilen stå en gang imellem og dermed bidrage til at bringe trængslen ned er at alternativerne er næsten lige så hurtige og fleksible som bilen. Alternativerne må derfor sikre, at der er sammenhæng i den samlede rejse. Der har gennem flere år været stort fokus på kombinationen af bil og kollektiv trafik i startfasen af en rejse gennem de såkaldte Parker & Rejs og Kys-og-Kør faciliteter. Men der er også brug for opmærksomhed omkring slutfasen af den samlede rejse, for det er lige så afgørende for valget af transportmiddel både omkring stationer og stoppesteder. Meget taler for, at også cyklen må indarbejdes i de strategier, der skal gøre det realistisk at komme hele vejen fra A til B uden at være afhængig af bilen. Vi har kunnet konstatere, at folk oplever den kobling som noget, der væsentlig øger fleksibiliteten i den samlede rejse. Medarbejderne på Sampension og Lægemiddelstyrelsen har over to omgange haft lejlighed til at låne HUR s såkaldte pendlercykler til brug for turen fra en station/stoppested til virksomheden. Det førte til, at flere bilister fravalgte bilen en eller flere dage om ugen i den periode, de havde adgang til en cykel. Lægemiddelstyrelsen køber nu et antal pendlercykler, som medarbejderne på skift kan låne for at finde ud af, om det er noget for dem. Faktisk har HUR konstateret, at medarbejderne har vist langt den største interesse for alternativer, som inddrager cyklen. Ønskerne drejer sig f eks om lån af cykler, om faciliteter på arbejdspladsen, en rejseplanlægger for cyklister, diverse stianlæg og om P-pladser for cyklister. Vores erfaring er i det hele taget, at trafikanter er meget nøgterne forbrugere, og når de præsenteres for gode alternativer til bilkørsel og incitamenter til at bruge dem, vil de gerne ændre adfærd. Det er værd at bygge videre på. Mobility Management giver god værdi for pengene De fleste Mobility Management tiltag kræver ikke store investeringer, og der går heller ikke 5-10 år, før nytten af indsatsen reelt kan gøres op, som det ofte er tilfældet, når der skal planlægges og udføres et vej- eller baneprojekt. Det betyder, at tiltagene ofte har en god omkostningseffektivitet. Det blev understreget på en konference i juni, arrangeret af HUR, af den amerikanske konsulent, Eric Schreffler, som er ekspert i effektevalueringer af projekter og virkemidler på dette felt. Ikke mindst i USA har der været stor opmærksomhed omkring cost-benefit opgørelser og evalueringer af Mobility Management både omkring specifikke projekter og på det mere overordnede niveau fordi sådanne hårde facts tit afgør, om politikere eller virksomhedsledere vil bruge penge på at forsøge at dreje borgernes transportadfærd i en anden retning. En håndfuld tal kan illustrere, hvad det handler om. Eksempelvis dokumenterede et studie fra starten af 1990 erne bestilt af de amerikanske føderale myndigheder at det koster en virksomhed US$ 1,33 (ca. 8 kr. kr.) pr. reduceret biltur at få en ansat til at skifte til alternativer til solokørsel i bil. Studiet estimerede samtidig, at det koster samfundet US$ 6,75 (ca. 42 kr.) pr. tur at imødekomme et givet trans-

4 Bussernes hastighed falder pga. voksende biltrafik. portbehov, hvis det sker gennem udbygning af vejkapacitet (finansielle og driftsmæssige omkostninger pr. tur pr. dag) og US$ 4,10 (ca. 27 kr.), hvis det sker gennem en ny kollektiv trafik service. Dette har fået nogle amerikanske regioner til direkte at subsidiere brugen af alternative transportformer med incitamenter orienteret mod brugerne. Et nyere studie i Los Angeles opgjorde omkostningerne ved at overføre pendlingstransport til samkørsel til at være US$ 0,82 (ca. 5 kr.), mens det mere generelt blev anslået, at det koster US$ 2,80 (ca. 18 kr.) at overflødiggøre en biltur. Det blev sammenlignet med de kombinerede finansielle og driftsmæssige omkostninger ved en ny sporvognslinie, som blev vurderet til at ligge mellem $9,60 - $10,75 (ca kr.). Sammenlignet med andre typer trafikpolitiske strategier er omkostningseffektiviteten i Mobility Management i stigende grad ved at blive et argument for fortsatte investeringer i strategier til at påvirke transportadfærden. Det er vigtigt også at have blik for konsekvenser, der er vanskeligere fuldt ud at gøre op i tal. Men det er meget væsentligt klart at kunne gøre op, hvad der direkte og konkret kommer ud af en given indsats også på dette område. Partnerskab med erhvervslivet Det har vist sig, at det kan lade sig gøre at skabe forandring i transportadfærden gennem dialog og samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet. Derfor bør vi udnytte de muligheder, det giver for at skabe renere luft og en smidigere trafik i myldretiden. Efter inspiration fra bl.a. Holland, Storbritannien og USA kunne man overveje at skabe egentlige offentlig- Fordobling af trængsel på regionens vejnet de næste 12 år skaber hæmsko for regionens udvikling. AUGUST 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

5 Pendlercykelruter Sampension og Lægemiddelstyrelsen. private partnerskaber om håndteringen af de trafikale problemstillinger. Virksomheder og det offentlige formulerer i fællesskab konkrete mål for samarbejdet og aftaler aktiviteter, rollefordeling og opfølgning. Det fælles mål skal være på én gang at nedbringe trængslen og at sikre tilgængeligheden til virksomheden for kunder, personale og leverandører, som ofte udgør en meget vigtig konkurrenceparameter. Også partnerskab med klynger af virksomheder kan komme på tale. Herved kan bl.a. grundlaget for samkørsel gøres så stort, at det bliver mere attraktivt for medarbejderne. Det vil styrke den økonomiske dynamik, gavne miljøet og skabe grobund for regional udvikling. Gennem årene har der ofte været gravet grøfter i den trafikpolitiske debat. De tider er ved at være overstået. Jeg tror, at der er bred forståelse for, at trafikpolitikken skal gå på to ben: på den ene side fortsatte investeringer i veje, baner og cykelstier, hvor det er relevant, og på den anden side en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Der er ikke nogen modsætning i at satse på begge dele, men der ligger en vigtig opgave i at få de to ben til at gå i takt, så de ikke falder over hinanden. Ambitionen må være at alle borgere og virksomheder får adgang til det, de gerne vil, samtidig med at vi holder hus med skattekronerne, bevarer et attraktivt miljø og skaber flere reelle valgmuligheder for virksomhederne og borgerne i den daglige transportadfærd. Referencer: 1) OECD Road Travel Demand. Meeting the Challenge. 2) Målbare effekter lave omkostninger. Interview med Eric Schreffler I Ligeud nummer 2, juni DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2004

6

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

"Kan vi lade bilen stå?"

Kan vi lade bilen stå? Miljøtrafikugen 2002 Hovedstadens Udviklingsråd Københavns Kommune "Kan vi lade bilen stå?" Beskrivelse og evaluering af kampagnen Beskrivelse og evaluering af "Kan vi lade bilen stå?" Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

NORDHAVNEN Udvikling uden trængsel. - Effektiv trafikafvikling via Mobility Management

NORDHAVNEN Udvikling uden trængsel. - Effektiv trafikafvikling via Mobility Management NORDHAVNEN - Effektiv trafikafvikling via Mobility Management September 2005 NORDHAVNEN Effektiv trafikafvikling via Mobility Mamagement Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Gratis offentlig transport

Gratis offentlig transport Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget MPU alm. del - Bilag 110,TRU alm. del - Bilag 126 Offentligt Nr. 232 november 2006 Gratis offentlig transport Københavns trængselsproblemer udfordres af forslag

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION SEPTEMBER 2013 MICROSOFT DANMARK DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION WHITE PAPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 MICROSOFT

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

simplepark Simplepark Cykel DK

simplepark Simplepark Cykel DK Simplepark Cykel DK August 2013 Agenda Kort om Simplepark og Cykel DK samarbejde Præsentation af parkeringskoncept Teknologisk løsning med masser af mulighder 2 Behov for bedre løsning - parkering Trængsel

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

handlingsplan for grøn mobilitet kort version

handlingsplan for grøn mobilitet kort version handlingsplan for grøn mobilitet kort version Trafikken i København skaber i dag problemer med trængsel, forurening og udledning af CO2. Derfor skal vi fremover satse på de transportformer, der gør det

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Forretningsplan 2011-2014

Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 3 Indledning I 2007 udarbejdede Movia sin første forretningsplan. Forretningsplanen udstak målene for, hvad Movia skulle arbejde med i perioden 2008-2010. Planen

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere