I perioden fra 29. juni til 28. august 2018 har følgende bekendtgørelsesudkast været i høring hos 28 eksterne høringsparter.

Transkript

1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: Høringsnotat om bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud, bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler 7. september 2018 Sagsnr.:18/ Indledning I perioden fra 29. juni til 28. august 2018 har følgende bekendtgørelsesudkast været i høring hos 28 eksterne høringsparter. Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler Bekendtgørelsesudkastene er også offentliggjort på Høringsportalen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (herefter styrelsen) har modtaget 12 høringssvar, hvoraf 9 indeholder bemærkninger. Høringssvarene vedlægges som bilag. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, findes til sidst i dette dokument. Nedenfor gennemgås høringssvarenes hovedindhold.

2 2. Høringssvar af relevans for bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud, og bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud De dele af høringssvarene, der har relevans for både bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud, og bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud, behandles under et umiddelbart nedenfor Erklæringen om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. (bekendtgørelsernes bilag 1) og spørgsmålene til initiativkredsen til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet (bekendtgørelsernes bilag 2) Dansk Friskoleforening mener, at en kombination af en erklæring fra hvert enkelt medlem og en række spørgsmål, der skal besvares på vegne af initiativet, kan være en passende måde at screene skoleinitiativet på, og hvis der er reel tvivl om det udfyldte, kan der indhentes yderligere oplysninger. Dansk Friskoleforening finder endvidere, at udformningen af bilag 1 er overskuelig, og foreningen læser erklæringen som en understregning af allerede gældende lov. Danske Skoleelever mener, at det er positivt, at der stilles udførlige krav til de frie grundskolers ophav og dokumentation for, på hvilken måde de agter at uddanne deres elever til frie og demokratiske danske samfundsborgere. Danske Skoleelever finder endvidere, at kravet om elevinddragelse, herunder i forbindelse med udskrivning/bortvisning af elever, bør fremgå endnu tydeligere i bekendtgørelserne. Styrelsen har ved fastlæggelsen af de ni spørgsmål i bekendtgørelsernes bilag 2 nøje fulgt anbefalingerne fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, jf. rapport af 8. maj 2018, og finder ikke anledning til at tilføje yderligere spørgsmål. I tilfælde, hvor initiativkredsens besvarelse af spørgsmålene giver anledning til, at styrelsen opfordrer initiativkredsen til at deltage i en uddybende samtale med henblik på en afklaring af, om folkestyre-kravet og uafhængighedskravet må forventes at blive overholdt, vil styrelsen, hvor dette konkret skønnes relevant, stille initiativkredsen opklarende spørgsmål om, i hvilken udstrækning og på hvilken måde initiativkredsen forventer, at skolen aktivt vil inddrage eleverne, herunder i forbindelse med spørgsmål om udskrivning/bortvisning. 2

3 2.2. Bekendtgørelsernes betydning for muligheden for at starte en skole på religiøst grundlag Danmarks Private Skoler ser en tydelig religiøs bias i proceduren og er bekymret for det fremtidige grundlag for oprettelse og drift af private skoler båret af et religiøst grundlag. Danmarks Private Skoler finder det problematisk, hvis en fri grundskole ikke kan have et religiøst grundlag, og hvis retten til holdningsbaseret undervisning kun gælder for nogen. Foreningen af Kristne Friskoler finder det problematisk, hvis en fri grundskole fremover ikke kan oprettes på et religiøst grundlag. Foreningen finder det ligeledes problematisk, hvis retten til holdningsbaseret undervisning kun gælder for nogen. Foreningen frygter en glidebane frem mod en situation, som vil betyde, at såkaldte kontroversielle holdninger til enhver tid kan forhindre oprettelsen af skoler og betyde lukning af skoler. Fremfor at skabe et sådan holdningspoliti i styrelsen, mener foreningen, at man skal fokusere på, om en skole i sin praksis lever op til den til enhver tid gældende lovgivning. Styrelsen bemærker, at bekendtgørelserne ikke indebærer nogen skærpelse af det eksisterende frihed og folkestyre-krav i friskolelovens 1, stk. 2, 2. pkt. Der vil således som hidtil kunne etableres skoler på et særligt religiøst grundlag (såvel som politisk, filosofisk, pædagogisk m.v.). Alene skoler, om hvilke styrelsen må antage, at de ikke vil overholde det gældende frihed og folkestyre-krav, hvis de bliver en realitet, vil få afslag på godkendelse Retten til i øvrigt at drive holdningsbaserede skoler Foreningen af Kristne Friskoler mener, at spørgsmålene i bilag 2 anfægter den grundlovssikrede ret, som forældre har til at oprette og drive friskoler ud fra deres egen overbevisning, og at man lægger op til at kunne fradømme borgere i Danmark retten til at oprette en fri skole alene på deres holdninger. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at det at drive en skole med et andet indhold end det folkeskolen tilbyder, fx tilknytning til et religiøst samfund, som oftest vil være motivationen for etableringen af en privat skole. Friheden hertil anses for at være et centralt element i beskyttelsen af undervisningsfriheden i grundlovens 76. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at selvom der ikke er ændret i rammebetingelserne for de eksisterende fri- og grundskoler, vil det øgede tilsyn og fokus i praksis kunne få betydning for disse skoler. 3

4 Godkendelsesordningen indebærer ingen skærpelse af frihed og folkestyre-kravets rækkevidde, men har alene til formål at modvirke oprettelsen af skoler, som må antages ikke at ville opfylde det i forvejen gældende frihed og folkestyre-krav. Retten til at drive holdningsbaserede frie grundskoler vil således være uændret i forhold til hidtil, og styrelsen vil under udøvelsen af sit tilsyn med, om en skole opfylder frihed og folkestyre-kravet, ikke lægge større strenghed for dagen end i dag Dekorumkravet Børne- og Kulturchefforeningen finder det dybt kritisabelt, at der stilles krav om, at de berørte skoler ikke må ledes af eller beskæftige personer som offentligt, men udenfor deres arbejdsmæssige sammenhæng, har haft en adfærd eller har ytret sig på en måde, som er uforenelig med frihed og folkestyre. Dette gælder tilsvarende for nuværende eller kommende bestyrelsesmedlemmers adfærd og ytringer udenfor rollen som bestyrelsesmedlem. Børne- og Kulturchefforeningen finder det meget betænkeligt, at der stilles krav om, at dette også skal gælde for adfærd og ytringer udenfor den arbejdsmæssige sammenhæng, hvilket i praksis betyder, at ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer begrænses ganske kraftigt i deres ytringsfrihed og eventuelle politiske handlinger i deres civile liv, selvom dette ikke nødvendigvis har nogen sammenhæng med udførelsen af deres arbejde på skolen. Foreningen mener, at formuleringerne i bilagene kan sammenlignes med sindelagskontrol og synes ikke at handle om en faglig vurdering af en skoles værdiggrundlag og praksis. Derudover anfører Børne- og Kulturchefforeningen, at det vil være særdeles vanskeligt for en skole at sikre eller kontrollere, at medarbejdere, ledere eller bestyrelsesmedlemmer ikke i deres civile liv har en adfærd eller ytrer sig på en måde, som er uforenelig med frihed og folkestyre, og at definitionen heraf vil være vanskeligt at formulere entydigt. Endvidere anfører Børne- og Kulturchefforeningen, at der er tale om klar forskelsbehandling, da lignende krav til bestyrelsesmedlemmers, lederes og medarbejderes adfærd og ytringer i deres civile liv ikke findes i forhold til folkeskolerne eller andre uddannelsesinstitutioner. Dansk Friskoleforening anser dekorumkravet for at være et begreb, der kan føre til ganske vanskelige afgørelser. Dansk Friskoleforening anfører, at der synes at være en konflikt i, at det er en samlet initiativgruppe, der skal svare på spørgsmål om den enkelte persons gøren og laden i dennes private og offentlige virke, og at gruppen synes at være ansvarlige herfor i fællesskab. Foreningen finder, at det bør overvejes, om dette er proportionalt med formålet, og at det er vanskeligt at gennemskue, hvad konsekvensen vil være, hvis det viser sig, at et medlem af initiativgruppen tidligere er blevet straffet for en gerning i strid med frihed og folkestyre- 4

5 kravet, som personen har overstået sin straf for og nu tager afstand fra. Dansk Friskoleforening finder ligeledes, at det er uklart, hvilke konsekvenser det har, hvis en central person i et givent skoleinitiativ under studier, i sin ungdom eller på andre tidspunkter har ytret sig på en uhensigtsmæssig måde eksempelvis på de sociale medier, herunder lukkede grupper. I forhold til spørgsmålet, der vedrører, i hvilken udstrækning kendte eller forventede fremtidige medlemmer af skolens ledelse, bestyrelse eller lærerstab offentligt har undsagt eller på anden måde har modarbejdet grundlæggende principper mener Dansk Friskoleforening, at dette nærmest vil kræve en alvidende initiativkreds, som bl.a. skal have gennemført en grundig ansættelsesproces allerede før den 15. august året før skolen startes. Derudover er det uklart, hvilke konsekvenser skoleinitiativet skal imødese i de tilfælde, hvor enkeltpersoner har en historik, som konflikter med frihed og folkestyre-kravet. Dansk Friskoleforening mener, at det er uhensigtsmæssigt, hvis et skoleinitiativ, der i øvrigt overholder alle krav, udsættes for mistænkeliggørelse på grund af enkeltpersoners tidligere fejltagelser eller berøringsflader. Frie Skolers Lærerforening finder, at dekorumkravet er et voldsomt indgreb i den enkelte persons frihed til at mene og tilkendegive holdninger i en sammenhæng fuldstændig løsrevet fra skolen, og at der er tale om et udemokratisk forsøg på sindelagskontrol og et forsøg på at kontrollere åndsfriheden. Foreningen finder, at det er dybt problematisk at lovlige foreninger o.l., som er tilhængere af andre styreformer eller ideologier end majoriteten i dette land, på den måde ekskluderes fra stillinger i den frie skoleverden. I den forklarende baggrundstekst om friskolelovens 1, stk. 2, 2. pkt., bekendtgørelsens bilag 1, bruges udtrykket Kontroversielle holdninger om det, som har indflydelse på, om en skole kan leve op til dekorumkravet. Foreningen finder, at der er tale om et holdningstyranni, som fremstår absurd set i et historisk lys, da det der i dag er kontroversielt, måske er normen om 10 år. Derudover finder foreningen, at det forhold, at styrelsen på baggrund af enkeltpersoners kontroversielle holdninger kan nægte at godkende en skole, gør styrelsen til en form for holdningspoliti, som samtidig er en domstol uden klageret. KL finder det bekymrende, at der lægges op til at gøre tidligere offentlige ytringer gældende i forhold til at godkende en fri grundskole, og at fokus bør være på skolens drift og virke. KL mener, at initiativtagere, ledere, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte på frie grundskolers tidligere offentlige udtryk ikke bør tillægges den beskrevne vægt, da det vil få konsekvenser for borgeres ytringsfrihed. 5

6 Bekendtgørelsen indebærer ingen skærpelse af det dekorumkrav, som gælder allerede i dag, og som styrelsen som led i sit tilsyn med de frie grundskolers overholdelse af frihed og folkestyre-kravet i friskolelovens 1, stk. 2, 2. pkt., påser, at skolerne overholder. Ved vurderingen af, om de personer, der sætter rammerne for skolens virksomhed, opfylder dekorumkravet, vil styrelsen i lighed med hvad der gælder i styrelsens tilsynspraksis tillægge det betydning, om tilkendegivelser eller anden adfærd af relevans for vurderingen afspejler vedkommendes aktuelle ståsted eller er udtryk for en for længst forladt indstilling. Spørgsmålet om en kommende ledelses og/eller bestyrelses opfyldelse af dekorumkravet vil alene have relevans, i den udstrækning initiativkredsen kan vide eller have en begrundet forventning om, hvem de pågældende personer er. Initiativkredsen vil endvidere ikke blive afkrævet en viden om de pågældende, som den ikke med rimelighed kan antages at besidde. Beskrivelsen af frihed og folkestyre-kravet i den forklarende baggrundstekst i bekendtgørelsernes bilag 1 beskriver gældende ret og er ikke udtryk for en kommende, skærpet retstilstand. Når det anføres, at kontroversielle holdninger blandt de rammesættende personer på en fri grundskole har indflydelse på, om skolen lever op til dekorumkravet, har det ikke været hensigten at formidle det budskab, at en hvilken som helst anskuelse, der efter almindelig udbredt opfattelse kan betragtes som kontroversiel, har negativ indvirkning på, om en rammesættende person på skolen kan antages at opfylde dekorumkravet. Styrelsen er imidlertid opmærksom på, at teksten kan opfattes således og dermed bibringe læseren en videregående opfattelse af dekorumkravets rækkevidde, end det har været hensigten, hvorfor den omhandlede sætning nu er affattet således: Ekstremistiske holdninger hos de personer, som sætter rammerne for skolens virksomhed, vil således indgå i vurderingen af, hvorvidt skolen lever op til frihed og folkestyre-kravet Sagsbehandlingsproceduren Dansk Friskoleforening savner generelt transparens i forhold til proceduren for godkendelse/ikke godkendelse, så skoleinitiativer får en indikation på, hvor lidt eller meget, der skal til for at et skoleinitiativ vurderes ikke at være værdigt. Dansk Friskoleforening opfordrer til, at både processen og afgørelserne bliver så gennemsigtige som muligt i lyset af, at afgørelserne ikke kan indklages. 6

7 Frie Skolers Lærerforening anfører, at klageafskæringen er særlig problematisk, fordi afgørelsen om godkendelse af en fri grundskole efter foreningens opfattelse træffes på grundlag af uklare kriterier. Foreningen påpeger endvidere, at det er bekymrende, at det er overladt til en udelukkende statslig juridisk vurdering, hvorvidt en skoles værdigrundlag flugter med de statslige grænser. Institut for Menneskerettigheder finder, at der er uklarheder i forhold til, hvordan myndighederne vil vurdere den information, der indsamles fra skoleinitiativerne. Institut for Menneskerettigheder anser åbenhed om vurderingen og kriterierne herfor som vigtige i forhold til at sikre, at skoleinitiativerne kan efterleve kravene og for at undgå vilkårlighed i vurderingen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet i en vejledning redegør for de kriterier, der vil blive lagt til grund i vurderingen af friskolers opfyldelse af frihed-, folkestyre- og uafhængighedskravene. I overensstemmelse med anbefaling 3 fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler vil styrelsen som led i sagsbehandlingen underkaste initiativkredsens besvarelse af de skriftlige spørgsmål en kritisk evaluering med henblik på en konkret vurdering af, om svarene giver anledning til bekymring i henseende til spørgsmålet om, hvorvidt skolen kan forventes at ville overholde frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, når den måtte blive en realitet. Finder styrelsen, at initiativkredsens besvarelse af spørgsmålene ikke giver anledning til bekymring i henseende til frihed og folkestyrekravets eller uafhængighedskravets forventede overholdelse, iværksætter styrelsen ikke yderligere foranstaltninger til belysning heraf. Er spørgsmålene omvendt ikke besvaret, eller er svarene i åbenbar modstrid med frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet, vil styrelsen allerede på dette grundlag kunne træffe afgørelse om, at skoleinitiativet ikke godkendes. I tilfælde, hvor besvarelsen af spørgsmålene giver anledning til bekymring uden dog i sig selv at kunne begrunde, at der uden videre meddeles afslag på godkendelse, anmoder styrelsen som udgangspunkt initiativkredsen til at deltage i en uddybende samtale med henblik på en afklaring af, om folkestyre-kravet og uafhængighedskravet må forventes at blive overholdt. Med samtalen får styrelsen adgang til at stille supplerende spørgsmål til den skriftlige besvarelse, herunder mulighed for en kritisk og vedholdende udspørgen i tilfælde, hvor initiativkredsen har afgivet tilsyneladende undvigende, inkonsistente eller på anden måde utroværdige svar. Ligeledes får initiativkredsen mulighed for at uddybe sine svar, herunder rydde eventuelle misforståelser af vejen. 7

8 Ved styrelsens afgørelse om, hvorvidt skoleinitiativet kan godkendes, vil der blive anlagt en konkret helhedsvurdering af skoleinitiativet. Heri ligger, at de oplysninger, som vurderingen bygger på, skal være retvisende, og at en skole ikke kan meddeles afslag på godkendelse på et uproportionalt grundlag, f.eks. pga. mindre forglemmelser, misforståelser eller uklarheder af åbenbart underordnet betydning. Hvis styrelsens sagsbehandling fører til, at et skoleinitiativ ikke kan godkendes, vil styrelsen i overensstemmelse med forvaltningslovens krav herom ledsage sin afgørelse af en begrundelse. Begrundelsen vil indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til, og en angivelse af de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen, herunder en redegørelse for eventuelle faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen. Med henblik på at tilvejebringe størst mulig klarhed, systematik og ensartethed i behandlingen af ansøgninger om godkendelse af frie grundskoler vil styrelsen under inddragelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler og styrelsens egne praktiske erfaringer på tilsynsområdet udarbejde en arbejdsmanual til brug for sagsbehandlingen. Arbejdsmanualen vil blive lagt ud på styrelsens hjemmeside. Vedrørende spørgsmålet om klageafskæring bemærker styrelsen, at det følger af friskolelovens 40 b, at undervisningsministeren i tilfælde, hvor en styrelse under Undervisningsministeriet er bemyndiget til at udøve beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen ikke kan indbringes for ministeren. I arbejdsdelingen mellem Undervisningsministeriets departement og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er det den almindeligt forekommende ordning, at styrelsens afgørelser i tilsynssager ikke kan indbringes for Undervisningsministeriets departement. Styrelsen finder ikke, at der som noget særligt bør gælde en klageadgang i sager om godkendelse af frie grundskoler Kravene til det indsendte materiale Dansk Friskoleforening opfordrer til, at kravet om, hvilke formalia et referat af det stiftende møde skal indeholde, bliver forholdsvist lempeligt og tager hensyn til, hvor langt det pågældende skoleinitiativ er i processen. Der vil ikke blive opstillet særlige formkrav til referatet af et stiftende møde. Ved vurderingen af, om et skoleinitiativ kan godkendes umiddel- 8

9 bart på grundlag af sagens skriftlige materiale, eller om der vil være behov for en uddybende samtale med henblik på en afklaring af, om folkestyre-kravet og uafhængighedskravet må forventes at blive overholdt, vil indholdet af referatet af det stiftende møde efter omstændighederne kunne tillægges betydning. 3. Høringssvar af relevans for bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud Dansk Friskoleforening foreslår, at der fastsættes en tidsfrist for styrelsens seneste tilbagemelding på godkendelsesproceduren i lighed med det faktum, at skoleinitiativerne skal leve op til en række tidsfrister. Det følger af forarbejderne til lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.), at det er hensigten at fastsætte fristerne [for indsendelse af det materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen af ansøgning om godkendelse af en fri grundskole] således, at en fri grundskole, der vil påbegynde sin virksomhed til starten af et nyt skoleår den 1. august, vil kunne have en afgørelse om godkendelse med udgangen af april måned, hvorfor det forventes, at det sidste materiale skal være fremsendt til ministeriet senest i februar måned. Styrelsen har på den baggrund fastsat fristen for indsendelse af det materiale, der er opregnet i bekendtgørelsens 3, stk. 1, til 15. august i året inden forventet skolestart. Styrelsen vurderer, at der derved afsættes tid til en seriøs og grundig sagsbehandling, som kan være afsluttet senest ved udgangen af april måned. Det vurderes også hensigtsmæssigt, at der er sammenfald mellem fristen for indsendelse af det pågældende materiale og fristen for skolens anmeldelse, jf. friskolelovens 8, stk. 2, hvorefter anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. (For skoler anmeldt mellem den 1. maj 2018 og den 15. august 2018, er fristen for indsendelse af materiale efter bekendtgørelsens 3, stk. 1, dog 15. november 2018, jf. overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsens 6, stk. 2). Styrelsen vil lade det fremgå udtrykkeligt af den manual, der vil blive udarbejdet til brug for styrelsens behandling af godkendelsessager vedrørende frie grundskoler, jf. afsnit 2.5 ovenfor, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges således, at en fri grundskole, der vil begynde sin virksomhed ved starten af et nyt skoleår den 1. august, vil kunne have en afgørelse om godkendelse med udgangen af april måned. Endvidere vil manua- 9

10 len angive, hvornår forskellige sagsskridt undervejs i processen kan forventes gennemført, herunder den indledende screening af de modtagne ansøgninger med henblik på, hvilke af disse der kan afgøres med en kort sagsbehandling, og hvilke der vil kræve yderligere sagsoplysning. 4. Ændring af bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler BUPL finder det positivt, at det tydeliggøres i vedtægterne, at skolens formål er skoledrift i henhold til friskoleloven, herunder at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Dansk Friskoleforening bakker op om ændringerne i bekendtgørelsesudkastet. Frie Skolers Lærerforening finder, at det uden betydning, at der indflettes en tekst om skolens demokratiske sigte i skolens vedtægter, da friskoleloven konstituerer den ramme, hvor indenfor skolerne kan udfolde deres vision og virke. Derudover virker det påklistret og slører billedet af skolens egentlige idégrundlag. Styrelsen finder, at et krav om, at frihed og folkestyre-kravet indskrives i en fri grundskoles vedtægter, signalerer vigtigheden af kravets efterlevelse. Styrelsen henviser i den forbindelse til rapport af 8. maj 2018 indeholdende anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, hvori det bl.a. anføres, at skolen derved udtrykkelig gør kravets efterlevelse til en del af sin egen regulering, hvilket må antages at forstærke følelsen af pligt til efterlevelse, og at skolen pålægges at skilte med sin loyale efterlevelse af frihed og folkestyre-kravet, hvilket også må formodes at forstærke følelsen af forpligtelse. 5. Andet Danske Skoleelever ville foretrække, at de frie grundskoler skulle udfylde en erklæring i forbindelse med påbegyndelsen af hvert skoleår, og finder, at der bør oprettes et statsligt eller kommunalt tilsynskorps, der løbende sikrer, at de underskrevne løfter i erklæringen overholdes. Institut for Menneskerettigheder finder, at det i forbindelse med den nye regulering af friskoleområdet bør være muligt for eksisterende skoler at få vurderet de elementer af deres fundats eller virke, som vil kunne være medvirkende til, at deres statsstøtte til en fri- eller grundskole bortfalder eller kræves tilbagebetalt. Det foreslås, at dette eventuelt kan ske på baggrund af en redegørelse fra ministeriet om det nye tilsyns effekt på eksi- 10

11 sterende skoler, ved udstedelse af en vejledning eller i samarbejde med Dansk Friskoleforening. Godkendelsesordningen vedrører frie grundskoler, som påtænkes oprettet, ikke frie grundskoler, som allerede er i drift. Eksisterende frie grundskoler er omfattet af styrelsens tilsyn, herunder med frihed og folkestyre-kravets overholdelse. Styrelsen inddrager en række forskellige forhold i sin vurdering af, om kravet er overholdt, herunder aspekter, som adresseres i de spørgsmål, som initiativkredsen bag en kommende skole skal forholde sig til som led i godkendelsesordningen. Hvis en eksisterende fri grundskole konkret er i tvivl om, hvorvidt forhold på skolen er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet, kan skolen rette henvendelse til styrelsen. 11

12 6. Oversigt over høringssvar Oversigt over høringssvar på ekstern høring af udkast til bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud, bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler. Høringsperiode fra: 29. juni august Styrelsen har modtaget 12 høringssvar. Høringssvar uden bemærkninger til bekendtgørelsernes indhold: Datatilsynet FSR Danske Revisorer Rigsrevisionen Høringssvar med bemærkninger til bekendtgørelsernes indhold: BUPL Børne- og Kulturchefforeningen Danmarks Private Skoler Danske Skoleelever Dansk Friskoleforening Foreningen af Kristne Friskoler Frie Skolers Lærerforening Institut for Menneskerettigheder KL 12