Kommenteret høringsnotat

Transkript

1 Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler i offentlig høring. Høringsfristen var den 18. juni Ved høringsfristens udløb var der modtaget 11 høringssvar, jf. bilag 1. Hertil kommer et høringssvar modtaget dagen efter fristens udløb. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. ***** Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder og Rigsrevisionen har ikke haft bemærkninger til bekendtgørelsens indhold. 1. Overordnede bemærkninger om bekendtgørelsen Folkehøjskolernes Forening finder, at der overordnet set er tale om positive ændringer i tilknytning til den nye lov. Dansk Privatskoleforening finder, at bestemmelserne i et eller andet omfang gør op med tvindspøgelset og åbner mulighed for, at folkehøjskolerne kan indrette sig på en måde, der i højere grad tager højde for og hensyn til de aktuelle vilkår for skolevirksomheden. 2. Bemærkninger til den almindelige undervisning m.v. Folkehøjskolernes forening foreslår, at præciseringen af, at 1/4 af det samlede lærertimetal skal varetages af forstander og fastansatte lærere, suppleres af en mulighed for på korte kurser at fravige reglen, hvis det i kursets indholdsplan anføres, at det er 1/4 af den enkelte elevs undervisningstid, der vil blive varetaget af skolens forstander og faste lærere. Foreningen anfører, at standardvedtægtens 3, stk. 2, bør afspejle højskolelovenes mulighed for, at skolens egne midler i begrænset omfang kan anvendes til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Foreningen peger på, at der efter lovændringen er behov for at justere flere af de eksisterende vejledninger for folkehøjskoler, og at foreningen gerne deltager i et sådant arbejde. Dok. nr

2 Side 2 Kulturministeriets bemærkninger Bestemmelsen om, at 1/4 af det enkelte kursus samlede undervisning skal varetages af forstanderen og de fastansatte lærere, er en videreførelse af gældende praksis. Det sikrer, at også den færdighedsprægede faglige undervisning på de korte højskolekurser er præget af den pågældende højskoles egenart og undervisningstradition og ikke alene varetages af eksterne lærere, der muligvis ikke er bekendt med højskoleundervisning. Forslaget imødekommer derfor ikke. Ministeriet er enig i, at standardvedtægtens 3, stk. 2, skal afspejle højskolelovens mulighed for folkeoplysende virksomhed, og imødekommer foreningens ønske Ministeriet planlægger at påbegynde justering af vejledningerne i efteråret 2014 og at indkalde foreningen til drøftelser herom. 3. Bemærkninger til specialundervisning og svært handicappede elever Folkehøjskolernes Forening betragter den udvidede beskrivelse af vilkårene for specialundervisning og støtte til svært handicappede elever som en styrkelse. Det er vigtigt for foreningen, at der ikke er tale om en spareøvelse, og foreningen antager, at det fremadskredne tidspunkt for bekendtgørelsen betyder, at eventuelle justeringer af takster og tilskud først vil træde i kraft pr. 1/ Danske Handicaporganisationer frygter, at bestemmelsen om, at højst 50 % af elevtallet på det enkelte kursus kan udløse tilskud til specialundervisning, vil medføre, at der vil være elever, der ikke kan optages på et kursus, og at de som følge af deres svære handicap ofte ikke vil kunne optages på andre højskoler. Organisationerne spørger, hvordan skolen skal afgøre, hvilke elever, der kan optages, når loftet på 50 % nås. Organisationerne finder, at det er et problem, at der alene ydes tilskud til undervisning og ikke også tilskud til pædagogisk tilrettelagt samvær og anden form for samvær, når et højskoleophold omfatter både undervisning og samvær. Danske Handicaporganisationer ønsker, at der kun kan godkendes nye folkehøjskoler, der overholder handicapkonventionens artikel 9.1.a. Organisationerne peger på, at det kan være vanskeligt at fremskaffe dokumentation for elevers behov for specialpædagogisk støtte ved korte kurser, og opfordrer til, at der skelnes mellem korte og lange kurser, når behovet skal dokumenteres. Organisationerne spørger til forståelsen af ordet ekstra i sætningen om, at tilskud til lærertimer ydes til ekstra undervisning

3 Side 3 Djurslands Folkehøjskole finder som Danske Handicaporganisationer, at bestemmelsen om, at kun 50 % af eleverne på det enkelte kursus kan udløse specialundervisning, kan medføre, at skolerne må afvise elever. Højskolen peger ligeledes på det problematiske i, at tilskuddet alene gives til undervisningen og ikke til samværet. Endelig skriver højskolen, at den har oplevet, at Kulturministeriet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ændrer praksis, at sparehensyn kommer før hensynet til at overholde loven, at meldinger om overgangsordninger er forkerte, og at nye regler kommer i sidste øjeblik. Datatilsynet henleder ministeriets opmærksomhed på, at personoplysninger i forbindelse med specialundervisning og svært handicappede elever skal behandles i overensstemmelse med persondataloven. Kulturministeriets bemærkninger: Bestemmelserne i den gældende tilskudsbekendtgørelse er meget generelle og giver mulighed for fortolkninger. Med forslaget til ny bekendtgørelse er der ikke tale om en spareøvelse, men en præcisering af 1) vilkårene for at modtage tilskud til specialundervisning og svært handicappede elever, og 2) hvad midlerne kan anvendes til. Bestemmelserne er fastsat i overensstemmelse med konklusionerne fra en arbejdsgruppe med deltagelse af Folkehøjskolernes Forening, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som administrerer tilskuddet og Kulturministeriet. Selvom bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2014, vil taksterne ikke blive justeret før den 1. januar Af lov om folkehøjskoler, 27, stk. 3, fremgår, at kulturministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus efter stk. 1. I forslaget til bekendtgørelse videreføres gældende bekendtgørelses maksimum på 50 % af elevtallet på det enkelte kursus. Begrænsningen gælder ikke for elever omfattet af lovens 27, stk. 2, og derfor ikke for elever med svære handicap, sådan som det fremgår af svaret fra Danske Handicaporganisationer. Der kan således være mere end 50 % af eleverne på det enkelte kursus, der har svære handicap. Kulturministeriet er dog indstillet på at imødekomme Danske Handicaporganisationer og Djurslands Folkehøjskole ved at afskaffe begrænsningen på 50 % for elever, der udløser tilskud efter lovens 27, stk. 1. Det skyldes, at reglen blev indført for at modvirke, at nogle folkehøjskoler udviklede sig til specialskoler alene for handicappede eller specialundervisningskrævende elever. Men da bestemmelsen alene vedrører specialundervisning og ikke elever med svære handicap, virker den i praksis ikke efter hensigten. Med bekendtgørelsens tydeliggørelse af hvad der forstås ved svære handicap, må det forventes, at nogle elever fremover ikke vil udløse tilskud efter lovens 27, stk. 2, om svært

4 Side 4 handicappede, men efter stk. 1 om specialundervisning. Begrænsningen på 50 % kan derfor virke mod hensigten om, at flere elever vil udløse tilskud efter lovens 27, stk. 1. Kulturministeriet bemærker, at når tilskud efter lovens 27, stk. 2, gives til undervisningstimer, så omfatter det også tilskud til samværet på højskolerne, da tilskuddet omfatter både lærerens undervisning og kostskolearbejde. Ministeriet er dog indstillet på at ændre bekendtgørelsesforslagets 37, stk. 4, så tilskud til praktisk medhjælp og hjælpemidler ikke kun gives til dækning af ekstraudgifter, der knytter sig til skolens undervisning, men også til ekstraudgifter, der knytter sig til det pædagogisk tilrettelagte samvær. Kulturministeriet planægger ikke at begrænse antallet af nye folkehøjskoler ved at stille yderligere krav til nye folkehøjskolers bygninger. Optager folkehøjskoler elever med handicap, skal skolen sikre, at eleverne kan deltage fuldt og helt i opholdet. Kulturministeriet finder ikke behov for at skelne i bekendtgørelsen mellem dokumentationsbehovet for korte og lange kurser. I udformning af nyt ansøgningsmateriale vil det blive overvejet, hvordan dokumentationskravet kan opfyldes så enkelt som muligt. Bestemmelsen om, at tilskud til lærertimer gives til ekstra undervisning, skyldes, at skolen i sit normale driftstilskud modtager tilskud til undervisning svarende til sit elevtal. Tilskud efter bekendtgørelsens 37 vedrører tilskud til den ekstra indsats, skolen iværksætter i form af specialundervisning og støttetimer. For så vidt angår Djursland Folkehøjskoles kritik af Kulturministeriets og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens sagsbehandling bemærker Kulturministeriet, at højskolens påstande ikke er korrekte. Ministeriet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen gennemførte i 2013 et tilsyn med Djurslands Folkehøjskoles forvaltning af tilskud til specialundervisning og svært handicappede elever. Tilsynet medførte kritik af skolens anvendelse af midlerne. På baggrund heraf er der udarbejdet en overgangsordning, der ophører ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Endelig skal ministeriet bemærke, at sagsbehandlingen i både Kulturministerie og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vil foregå i overensstemmelse med persondataloven. 4. Bemærkninger om statstilskuddet Folkehøjskolernes Forening finder, at reduktionen i grundtilskud som følge af store indtægter uden for højskoleloven bør fastsættes i forhold til skolestørrelse. Ligeledes peger foreningen på, at det beløb, som den enkelte skole kan miste i

5 Side 5 grundtilskud, er forøget med den nye højskolelov, da grundtilskuddet fremover inkluderer bygningstilskuddet. FSR - Danske Revisorer finder, at bekendtgørelsen indeholder præciseringer og forbedringer for folkehøjskolerne, men at den forringer skolernes likviditet ved, at grundtilskuddet fremover udbetales månedsvis i stedet for som hidtil kvartalsvis, og ved at reguleringen af nystartede skoler er flyttet fra ultimo finansåret til januar året efter finansåret. Endelig peger revisorerne på en fejl i standardvedtægternes henvisning til loven. Kulturministeriets bemærkninger: Bestemmelsen om reduktion i grundtilskuddet som følge af store indtægter uden for højskoleloven følger gældende regler. Kulturministeriet finder, at en ændring af beregningsmåden, så reduktionen i grundtilskuddet følger skolestørrelse, vil være administrativt besværligt og ikke i praksis medføre særlig store ændringer, da det i forvejen er de store skoler, der ligger inden for grænseværdien. Det er ikke hensigten, at bygningstilskuddets inkludering i grundtilskuddet skal medføre en større reduktion i grundtilskuddet end tidligere. Grænseværdierne herfor fastlægges ikke i bekendtgørelsen, men i Finansloven. Ændringen af grundtilskuddet fra kvartalsvise til månedlige udbetalinger sker af hensyn til statens kreditorrolle. Ved eventuelle konkurser vil det beløb, som skolerne skal tilbagebetale, blive mindre, når skolerne modtager grundtilskuddet månedsvis forud fremfor kvartalsvis forud. Herved reduceres statens tab. Hertil kommer, at månedlige udbetalinger falder sammen med det øvrige driftstilskud, og det vil derved blive lettere at administrere. Vedrørende reguleringen for nye skoler modtager de i praksis først deres tilskud i januar. Med bekendtgørelsen tydeliggøres gældende praksis. Kulturministeriet er enig i, at der i udkastet til standardvedtægt henvises til den forkerte bestemmelse i loven. Det rettes i den endelige bekendtgørelse. 5. Bemærkninger om administrative fællesskaber Folkehøjskolernes Forening skriver, at den nye mulighed for at indgå i administrative fællesskaber er beskrevet detaljeret og rammende i udkastet. Foreningen peger på, at den nye højskolelovs mulighed for at indgå i administrative fællesskaber ikke omfatter kombinerede institutioner, som både skal leve op til højskoleloven og fx lov om frie kostskoler. Foreningen spørger, om det vil være muligt, at kombinerede institutioner kan indgå i administrative fællesskaber uden at være værtsskoler, og foreningen anmoder om, at Kulturministeriet medvirker til, at der på dette område kan blive skabt ens lovvilkår.

6 Side 6 Datatilsynet oplyser, at såfremt der i det administrative fælleskab bliver behandlet personoplysninger, skal reglerne om datasikkerhed i persondataloven iagttages. Kulturministeriets bemærkninger: Kulturministeriet har oversendt foreningens spørgsmål og ønske vedrørende administrative fællesskaber til Undervisningsministeriet med henblik på en udtalelse. Undervisningsministeriet oplyser, at lov om frie kostskoler ikke giver mulighed for, at kombinerede institutioner indgår i administrative fællesskaber, heller ikke selvom de ikke er værtsskoler. Kulturministeriet tilføjer i bekendtgørelsens 25, stk. 4, at den skriftlige samarbejdsaftale mellem skolerne skal være i overensstemmelse med eksisterende regler for behandling af persondata.