Energispareordningen Overhørte advarsler og et system der lukker sig om sig selv

Transkript

1 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 109 Offentligt Energispareordningen Overhørte advarsler og et system der lukker sig om sig selv Foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 12. januar 2017 v/adm.dir. Je,e Miller De Frie Energiselskaber

2 Konklusion 1. Økonomi: Elnetselskabernes omkostninger er løbet løbsk 2. Sparemål: Elnetselskaberne har intet problem med at nå sparemål 3. Opgaveløsning: Elnetselskaberne løser ingen opgaver 4. Løsning: Fuld stop nu

3 Økonomi - Eksempel 1: Adm-omkostningernes andel af samlede omkostninger (2015). 30% 25% 20% Ingen skalafordele 1 elselskab bruger 1/3 af alle elselskabers adm-omkostninger (11 mio. kr.) Når selskabernes dømmekrae svigte,r så skal Hlsynet træde Hl i rollen som vogter pva. forbrugerne og samfundet 15% 10% 5% 0%

4 Økonomi - Eksempel 2: Alle omkostninger er energibesparelser eller er det salg- og markedsføringsak8viteter? Omkostninger Hl gennemførelse af kampagner Udarbejdelse af arhkler Brochurer Eksterne personaleomkostninger Interne personaleomkostninger Printmaterialer, demolokaler osv. Anden informahonsindsats, der informerer om ordningen. Gebyrer KonHngenter KonHngenter Hl brancheforeninger er ikke energibesparelser. KonHngenterne Hl elbranchen er flere millioner dyrere end for de øvrige brancher. Hvorfor skal forbrugerne overhovedet finansiere millionkon>ngenter >l monopolselskabernes interessevaretagelse?

5 Sparemål Eksempel 1. Ingen problemer med sparemål (2015). 3 pct. mere end sparemål (2015). Syd Energi Net (SE) Leverer 52 pct. mere end sparemål. (Opgiver alt >l Energi>lsynet). SEAS-NVE Net Leverer 220 pct. mere end sparemål. (Opgiver kun 49 pct. mere >l Energi>lsynet). EnergiMidt Net Leverer 40 pct. mere end sparemål. (Opgiver kun 11 pct. mere >l Energi>lsynet)..Alligevel reduceres sparemålene med begrundelsen, at de lavthængende frugter er plukket?

6 Sparemål. Eksempel 2: Ikke politkerne men branchen der bestemmer Den 1. marts modtog energi-, forsynings- og klimaministeren et godt 8lbud fra el-, gas- og Gernvarmebranchen. Et 8lbud som ministeren kan acceptere eller afslå ikke et 8lbud 8l forhandling. Dansk Energi, 1. marts 2016 Elnetselskaberne og ikke politkerne bestemmer, hvor mange besparelser Danmark skal lave. Når det eneste spareforslag Tl at få styr på løbske omkostninger hos politkernes modpart (elnetmonopolerne) er at sænke målet, men samhdig fastholde samtlige privilegier, så skal alarmklokkerne ringe for hvis interesse varetages her? Elnetmonopolerne har selv været med Tl at skrive awalen, de sæxer selv prisen og bestemmer konkurrentens, de bestemmer også over kontrol og sankhoner - herunder, at der ingen sankhoner skal være for fejl, mangler, huller i regnskaber osv. Det er her årsagen Tl de dyre besparelser skal findes.

7 Sparemål. Eksempel 3. Kan bruges Tl markedsafskærmning

8 Opgaveløsning. Eksempel 1. Hvem løser opgaverne i dag? 100 pct. af selskaberne har en koncernintern løsning på energibesparelser: o I 50 pct. af selskaberne løses energibesparelser og elhandel i samme selskab o I 50 pct. af selskaberne løses energibesparelser i koncernforbundet selskab o 0 pct. af selskaberne varetages helt af eksterne aktører. Det er intet problem, at selskaberne handler internt, hvis de sikrer sig som aealen foreskriver, at det sker bedst og billigst. Men essensen er, at det gør de ikke: Deloi^e (2015: 97): Resultaterne viser, at gruppe 2, får udført energispareindsatsen af koncernforbundne, er cirka 5 øre/kwh dyrere end gruppe 3, det vil sige selskaber, der får udført indsatsen af eksterne. Resultatet er signifikant med over 95 procent sikkerhed. => Det er dokumenteret, at den koncerninterne handel er giw for en billigste løsning for forbrugerne, og at vi får flest mulige energibesparelser for de øremærkede midler.

9 Opgaveløsning: Eksempel 2. Elnetselskaberne skriver kun under Elnetselskaberne er ikke længere den garant for energibesparelser, som her hele fundamentet for ordningens ansvarsplacering hos dem. Hele opgaven befinder sig i dag udenfor monopolselskabet. Elnetselskabernes engagement er begrænset Hl at skrive under på en aeale, hvoreeer hele opgaven med dokumentahon, kvalitetssikring, egenkontrol, opbevaring og realisering gives væk/outsources Hl søsterselskab eller tredjepart. De^e er i strid med aealen. GennemsigTgheden og enhver kontrol for tredjepart er væk 17 ud af 17 elnetselskaber oplyser, at de ikke har dokumentatonen. Mail 3. december 2016 fra Energistyrelsen:

10 Løsning Fuld stop nu Der skal straks lukkes ned for det sorte marked, hvor selskaberne handler med sig selv. Det er urimeligt, at forbrugernes milliardindbetalinger fortsat kan forvaltes så lemfældigt. Der er behov for fuld stop nu for gennem revision at få styr på omkostninger, indberetninger, addihonalitet, Hlsyn og kontrol. Elementer i fremadrexet løsning 1. Ansvaret flyxes helt væk fra energikoncernerne. 2. Tilskudsordningen reguleres på lovsniveau ikke med en awale. 3. En ny model skal være i overensstemmelse med EU-lovgivning; må ikke skævvride konkurrencen - og den skal opfylde de polihsk fastsa^e sparemål på en samfundsefficient måde.