De Frie Energiselskaber: Energispareordningen er et tagselv-bord

Transkript

1 BILAG: Debat om tilsyn med energispareområdet. Medie: Altinget den 25. april & 30. april 2018 De Frie Energiselskaber: Energispareordningen er et tagselv-bord til millioner Debat 25. april 2018 kl. 3:00 0 kommentarer DEBAT: Energispareordningen er fyldt med huller, som elselskaberne udnytter til egen vinding og forbrugernes ugunst. Det viser en ny skandale, skriver Jette Miller, administrerende direktør i De Frie Energiselskaber. Af Jette Miller Administrerende direktør i De Frie Energiselskaber Som JP Finans skrev tirsdag, har landets største andelsselskab, SEAS NVE Holding, afholdt et udbud af energibesparelser på 170 millioner kroner. Et af deres egne selskaber blev kåret som vinder med en overpris på op mod millioner kroner sammenlignet med et udbud hos Radius. SEAS NVE-koncernens handel med sig selv gav med andre ord selskabet en merindtjening, mens selskabets egne kunder fik en betydelig meropkrævning. Efter interesse fra pressen har SEAS NVE nu trukket udbuddet tilbage. At handlen overhovedet kunne finde sted, afslører, at de politiske aftaler på energiområdet er en åben ladeport for at snyde de almindelige el-kunder. Alt er gået efter bogen Grundlaget for udbuddet er Aftale om Energibesparelser (ESO) til 1,5 milliarder kroner, som elselskaberne har indgået med energiminister Lars Christian Lilleholt (V). Aftalen indebærer, at elselskaberne selv kan bestemme, hvordan de vil indrette sig for at få lavet energibesparelser.

2 Derfor har SEAS NVE i månedsvis fastholdt, at alt er gået efter bogen, at alle har haft mulighed for at byde ind og så videre. Og de har formelt set ret: ESO-aftalen giver nemlig mulighed for, at selskaberne: Skaber grundlag for betydelig koncernintern profit i handlen med sig selv. Stiller sit eget kommercielle selskab bedre i konkurrencen end andre selskaber. Afskærmer markedet for energibesparelser til fordel for eget koncernselskab. Formalia er overholdt. Realiteten er dog, at SEAS NVE afholdt udbuddet i skjul via deres holdingselskab på en norsk udbudsportal, hvor de allerede på udbudslisten kunne se, at deres eget selskab var det eneste energiselskab - og at ingen af de øvrige tidligere havde været på deres leverandørliste. Nu trækker SEAS NVE så tilsyneladende stikket og annullerer deres udbud måneder efter, det er afsluttet. Det er godt for forbrugerne i SEAS NVE-koncernens netområde, der nu i realiteten spares for en millionregning fra deres eget energiselskab. Tag-selv-bordet dokumenteret igen Tilbage står dog, at ESO stadig er et tag-selv-bord til millioner. Fortsat fyldt med huller som elselskaberne er i stand til at udnytte til egen vinding og forbrugernes ugunst. Den helt store skade sker, når særregulering som ESO indgås mellem elsektoren og energiministeren, fordi den tilsidesætter al anden almindelig markedslogik og lovgivning. I det konkrete tilfælde kan Konkurrencestyrelsen eksempelvis ikke gå ind i sagen på grund af særaftalen. Spørgsmålet er ikke, om det her er en enlig svale. Spørgsmålet er, hvornår næste sag dukker op. Sådan er det, fordi adfærden her er en direkte spejling af, hvordan en række elselskaber systematisk har brugt ordningen til koncerninterne gevinster. Konstant og Radius er for tiden de eneste netselskaber, hvor det er muligt at handle direkte som en ekstern aktør. Det er fair og lige konkurrence. Alle andre elselskaber kræver, at salg skal ske til et søsterselskab, hvorefter selskaberne så har mulighed for at afskærme markedet, skabe koncernintern profit og stille sit eget selskab bedre i konkurrencen. ESO er fyldt med huller og dyr for forbrugerne Den konstruktion er ikke ideel for forbrugerne, fordi koncernintern handel åbenlyst gør det dyrere at være kunde. Konstruktionen er heller ikke ideel for tilsynet, fordi det kan være noget nær umuligt at gennemskue selskabernes konstruktioner og avancerede handler.

3 Vi vil på det kraftigste opfordre til, at energiministeren og energipolitisk udvalg handler nu. Her er et par forslag til, hvor man bør tage fat: Skærpet tilsyn: Energitilsynet bør føre skærpet tilsyn med SEAS NVE s ESOforretning, indtil ordningen er afviklet. Markedsmæssighed: Energitilsynet bør igangsætte en gennemgribende kontrol af SEAS NVE's koncerninterne aftaler: Er de indgået på markedsmæssige vilkår? Habilitet: Stram kravene for habilitet, så monopolforretningen reelt bliver upåvirkelig af koncerninterne interesser. Beslutninger i monopolselskabet skal træffes her og ikke af eksempelvis koncernledelsen. Aftalebrud: Konstruktionen af aftalen overlader for meget frirum til selskabernes egen dømmekraft og moral taget de store økonomiske egeninteresser i betragtning. Energiministeren bør opsige ordningen for energibesparelser straks. Vi har brug for stærke elmonopolforretninger, der neutralt og objektivt behandler alle fast, fair og lige. Det behov har både de kommercielle selskaber, der låner monopolernes elnet, men i allerhøjeste grad også de kunder eller ejere, som elnetselskaberne varetager opgaver for. Derfor skal der ryddes op nu, så pengemaskinen stoppes, og unødvendige millionregninger til egne kunder forhindres. Energitilsynet beroliger kritikere: Vi sover ikke i timen Debat 30. april 2018 kl. 1:00 0 kommentarer REPLIK: De Frie Energiselskaber giver i Altinget indtrykket af, at der ikke er nogen kontrol med energispareordningen. Heldigvis kunne intet være mere forkert, skriver Christian Parbøl. Af Christian Parbøl Kontorchef, Energitilsynet Jette Miller fra De Frie Energiselskaber har i Altinget 25. april 2018 forskellige betragtninger om den eksisterende energispareordning og især om tilsynet med ordningen.

4 Det sker i forlængelse af, at Cerius i SEAS-NVE koncernen har trukket et større udbud af energibesparelser tilbage. Jette Miller foreslår blandt andet et skærpet tilsyn fra Energitilsynets side med selskabets energispareforretning og en gennemgribende kontrol af SEAS-NVEs koncerninterne aftaler med videre. CITAT Uanset hvad politikerne forhandler sig frem til i det kommende tid, skal der føres et ordentligt og skarpt tilsyn med den eksisterende energispareordning frem til dens udløb. Energitilsynet kan som tilsynsmyndighed, blandt andet for energispareordningens økonomi, erklære sig enig i behovet for kontrol med ordningen. Uanset hvad politikerne forhandler sig frem til i det kommende tid, skal der føres et ordentligt og skarpt tilsyn med den eksisterende energispareordning frem til dens udløb. Vi er i gang Jette Miller efterlader imidlertid i debatindlægget det indtryk, at der ikke er nogen kontrol med ordningen. Intet kan være mere forkert. Vi kan forsikre Jette Miller og forbrugerne om, at Energitilsynet fører et aktivt tilsyn. Det gælder også i det konkrete tilfælde med Cerius. Vi er nemlig allerede i gang. Der er tilført ekstra midler til tilsynet med ordningen, og Energitilsynet er på banen i forhold til tilsyn med selskabernes omkostninger. Det gælder både i forhold til at se bagud i selskabernes tidligere og eksisterende indkøbsaftaler; men i høj grad også i selskabernes nye og fremadrettede dispositioner. Og her er koncerninterne aftaler, og herunder den konkrete udbudssag fra Cerius, selvfølgelig vigtig. Og derfor er vi allerede gået ind i den. Fair konkurrence er et must Udbud kan være en vej til at få markedspriser på energispareområdet, men der er et men! Energitilsynet ser som udgangspunkt positivt på tendensen hos elnetselskaberne til blandt andet at sende dele af eller hele deres energispareaktiviteter i udbud. Udbud kan være en vej til at markedsgøre aktiviteter og opnå konkurrencedygtige priser for ydelser også i tilfældet med den lidt abstrakte størrelse energibesparelser.

5 Men proces, vilkår og betingelser for et udbud er også afgørende for, om de priser, der opnås, er markedspriser. Og når et koncerninternt selskab vinder et udbud, er der behov for, at tilsynsmyndigheden går ind og vurderer, om der har været tale om en fair og åben proces på vilkår, som er attraktive for markedsaktørerne. Og om man derfor kan sige, at en aftale med en koncernintern vinder af et udbud er udtryk for en markedspris, der svarer til prisen indgået mellem to uafhængige aktører for en sammenlignelig ydelse. En fair og god konkurrence på markedet for energibesparelser giver god samfundsværdi for den eksisterende energispareordning.