2019 Nordjylland i tal Viden som ramme for strategi og indsats

Transkript

1 2019 Nordjylland i tal Viden som ramme for strateg gi og indsats

2 Strategi og fokus på det nordjyske arbejdsmarked Rådet har udpeget følgende indsatsområder: 1) Kvalificeret arbejdskraftt og 2) Borgere på kantenn / Det rummelige arbejdsmarked. Nedenfor belyses enn række centrale aspekter vedrørende de to indsatsområder og den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i Nordjyllandd i relation til indsatsområderne. Kvalificeret arbejdskraft Det går godt for arbejdsmarkedet og beskæftigelsen har været stigende siden 2014 Det senestee år er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere steget med 1.663/0,8% fra 1. kvt Jobomsætningen har været stigende siden fra ca nye job om året til ca nye job i Det vidner om et arbejdsmarked i vækst og med stigende efterspørgsel. Frem til 4, kvt forventes beskæftigelsen at stige med ca / 1,7% i forhold til 4. kvt En stor del af væksten i beskæftigelsen er realiseret ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft Fra juni stod den udenlandske arbejdskraft for ca. 70% af væksten i beskæftigelsen. I juni 2018 var der ca fuldtidsbeskæftigedee udenlandske arbejdstagere i Nordjylland. Det err ca flere fuldtidspersoner end i samme måned året før. Ledigheden har været faldende siden den toppede i starten af 2010 Fra oktober 2016 kom der en ekstra gruppe af integrationsydelsesmodtagere med i ledighedstallene 1. Det ses som en mindre vækst i antallet af ledige. Langtidsledigheden har ligeledes været faldendee fra starten af 2011 til juli Det seneste år har der været en stigende langtidsledighed på 571 fuldtidspersoner fra juli til et niveau på Ca. 75% af dennee stigning stammer fra indvandrere og efterkommere fra ikke vestligee lande, og der er dermed en sammenhæng til den nye gruppe af integrationsydelsesmodtagere, som kom med i ledighedstallene fra 2016, hvoraf en del er blevet langtidsledige. Dett er desuden blevet muligt at forlænge dagpengeperioden med småjob. Det har betydning for den øvrigee vækst i langtidsledigheden. Væksten i langtidsledigheden er koncentreret omkring gruppen år. 1 Dette skyldes at der pr. 1. oktober 2016 skete en ændringg af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Ændringen betød at væsentlig flere integrationsydelsesmodtagere vurderes jobparate og derved tæller med i ledighedstallene 2

3 Antallet af udenlandskee statsborgere på dagpenge har været stigendee Gruppen er vokset fra ca. 500 i januar 2009 til ca i januar I juni j 2018 varr der ca fuldtidsledige udenlandske statsborgere på dagpenge og ca fuldtidspersoner med dansk statsborgerskab. Fra jun er fuldtidsbeskæftigelsen for udenlandske statsborgere steget fra til , og antallet af udenlandske fuldtidsledige dagpengemodtageree er i sammee periode steget 581 til 905. Der m..a.o. både stigende beskæftigelse ogg stigende ledighed blandt udenlandske statsborgere i Nordjylland. De kommende år forventes ledigheden at falde med ca. 9% / fuldtidspersonerr i fra 4. kvt til et niveau omkring Stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse ogsåå en del ledige fremoverr Efter et historisk fald i arbejdsstyrken fra har arbejdsstyrken været stigendee siden 2015 og den forventes også at stige i de kommende år. Det er bl.a. reformer, der udskyder tilbagetrækningsalderen, og reformer rettet mod borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der bidrager til en øgett arbejdsstyrken. Fra voksede arbejdsstyrken i alderen år med i alt ca Det D dækker over en vækst i aldersgrupperne år og år på hhv. ca og og et fald i aldersgruppen år på ca Det er m.a.o. de unge og de ældre, der øger arbejdsstyrken. Fra forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelsee at stige med omkring I den fremskrivning er der ca arbejdsløse i Udviklingenn i beskæftigelsen, ledigheden og arbejdsstyrken har samlet set stor betydning forr rekrutteringssituationenn og dermedd virksomhedernes adgang til den kvalificerede arbejdskraft. Den stigende arbejdsstyrke er et udtryk for, at arbejdsudbuddet stiger. Den stigende beskæftigelse er udtryk for at efterspørgslen efter arbejdskraft stiger. For at realisere en vækst i beskæftigelsen skal den rette r arbejdskraft være til stede. Den stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft har resulteret i moderat stigende rekrutteringsudfordringer i Nordjylland I foråret 2018 var der et opregnet antal på forgæves rekrutteringer i Nordjylland. Det er 3588 flere end året før. Det er fortrinsvis inden for brancherne: Bygge og anlæg, Handel, Industri, Sundhed og socialvæsen og Videnservice. De repræsentererr et bredt spekter af stillingsbetegnelser og kompetencer, hvor der harr været et mismatch mellem udbud ogg efterspørgsel efter arbejdskraft. 3

4 Inden for de fleste mangel stillingsbetegnelser er der løbende ledige (i mindst m 3 måneder), som er jobsøgendee og som dermed ikke umiddelbart selv har fundet et job. Det kan antages, at en del af disse ledige ikke har alle de kompetencer, virksomhederne efterspørger eftersom de er ledige indenn for et mangelområde og de kan måske profitere af opkvalificering. I august var der ex. 897 ledige (i mindst 3 måneder) med et CV jobønske inden for et mangelområde i Nordjylland og der har de seneste 6 måneder fra marts august 2018 været jobopslag på Jobnet.dk inden for et mangelområde i Nordjylland. Stillingsbetegnelserne i mangel udgør et centralt element som kilde til kurser på Rådets regionale positivliste for derved målrettet m at bidrage til opkvalificering af ledige, så de kommer i job, og samtidig mindsker manglen på arbejdskraft. Opkvalificering for at bidrage til at realisere en vækst i beskæftigelsen retter sig både mod ledige, som kan komme i job og modd beskæftigede, som via opkvalificering kan beholde et job eller få et nyt. Den første del er særligt relevant for de unge, og den sidste del er særligt relevant for de ældre. Det er derfor også en udfordring for VEU indsatsen, at antallet af AMU kursister er halveret i perioden i Nordjylland. Rådets nye VEU V indsats rettet mod særlige s fokusområder er derforr et muligt redskab til at bygge bro mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer for både ledige og beskæftigede på områder, hvor der er et stort behov. Ud over de aktuelle rekrutteringsproblemer kann der blive mere udbredt mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år pga. aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken. Der er mange flere faglærte f i aldersgruppen år, end der er unge i aldersgruppen år. Den skæve aldersprofil er en udfordring inden for mange faggrupper ex. også på SOSU området, som er et branchefokus i En modelfremskrivning af a udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Nordjylland viser en række interessante tendenser. Det fremgår, at der forventes en stigende ledighed for de kortuddannede og for de videregående uddannede, mens der forventes mangel på faglærte og KVU uddannede. Bag tendenserne er der udviklinger i både udbud og efterspørgsel efter e arbejdskraft. For de kortuddannede falder udbuddet af arbejdskraft, men efterspørgslen falder endnu mere. For de faglærte og KVU stiger efterspørgslen, og udbuddet falder. f For dee videregående uddannede stiger både udbud og efterspørgsel, men udbuddet stiger mere end efterspørgslen. 4

5 dataforankring af RAR Nordjyllands strategi for indsatsen i Rådsperioden Den rette kvalificerede arbejdskraft bliver en stigende udfordring i de kommende år. En stor del af den udenlandske arbejdskraft er i dag beskæftiget inden for de samme brancher, som melder om flest rekrutteringsproblemer. Det tyder på, at virksomhederne rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, når de ikke kan få kvalificeret dansk arbejdskraft. Kurserne på den regionale uddannelsespulje i 2. halvår 2018 retter sig især mod det kortuddannede og det faglærte område. En mindre del retter sig mod det videregående område. Puljen bidrager dermed til håndtering af en del af udfordringen. Fremskrivningen på baggrund af økonomi og indenrigsministeriets prognose viser, at der forventes at være omkring fuldtidsledige i Nordjylland ultimo Der er pt. ledige danskere, som er jobsøgende inden for mangelområder. Det er derfor en vigtig opgave at sikre opkvalificering til både de ledige og beskæftigede i retning mod aktuelle mangelområder og mod områder med stigende efterspørgsel og fremtidig mangel på arbejdskraft. Alternativt kan det forventes, at virksomhederne rekrutterer mere udenlandsk arbejdskraft samtidig med, at der fortsat vil være ledige med dansk baggrund, som er jobsøgende inden for områder med stor efterspørgsel. Rådet ønsker at bidrage til en mere kvalificeret arbejdsstyrke, som matcher virksomhedernes behov og bringer flere ledige i job. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Foruden de borgere, der er ledige og umiddelbart kan varetage et arbejde, er der også en gruppe af borgere på kanten, som ikke umiddelbart er i stand til det på grund af forskellige udfordringer ex. fagligt, socialt eller helbredsmæssigt. Der er her tale om borgere, hvor vejen til arbejdsmarkedet er længere end for de, der blot har ledighed som det eneste problem. Gruppen på kanten af arbejdsmarkedet er ikke entydigt defineret 2. Der ligger imidlertid nogle potentielle Ydelsesmodtagere i Nordjylland (fuldtidspersoner) 2. kvt kvt 2018 Udvikling Fleksjob* ,7% Ledighedsydelse ,9% Ressourceforløb ,3% Jobafklaringsforløb ,5% Sygedagpenge ,4% Forrevalidering ,2% Revalidering ,3% Integrationsydelse ikke jobklar ,4% Kontanthjælp ikke jobklar ,3% Uddannelseshjælp ikke jobklar ,3% Ikke jobklare i alt ,2% Kontantydelse ,0% Integrationsydelse jobklar ,7% Kontanthjælp jobklar ,5% Uddannelseshjælp jobklar ,8% A dagpenge ,2% Jobklare i alt ,7% * Personer på fleksjob er teknisk set en del af arbejdsstyrken hvis arbejdstiden er mere end 1 time om ugen, men arbejdet er ikke på normale vilkår. Jobklare Ikke jobklare Uden førtisdpension og efterløn. ressourcer blandt disse borgere, som kan styrkes og mobiliseres, således at flere bliver en varig del af arbejdsstyrken og så vidt muligt en varig del af de beskæftigede. Det er både til gavn for den enkelte og for samfundet, at flere får mulighed for aktivt at bidrage på arbejdsmarkedet. Det er der en række muligheder og udfordringer forbundet med som skitseres nedefor, og nogle grupper er væsentligt længere fra at være jobklare end andre. Oversigten viser alle ydelsesmodtagere (fuldtidspersoner) i Nordjylland i 2. kvt og udviklingen det sidste år. Der er ca fuldtidspersoner, som er klar til at tage et job, og 2 Gruppen på kanten beskrives her ud fra to grupper. Det er 1) De pt. ikke jobklare jf. ovenstående oversigt på ydelsesgrupper, og 2) De aktuelt jobklare som går hen og bliver ikke jobklare efterfølgende. 5

6 de er allerede i arbejdsstyrken. Dernæst er der en stor gruppe på ca , som ikke umiddelbart kan varetage et job på normale vilkår, og de er derfor ikke jobklare. Der er en særlig opdeling af uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse,, fordi disse grupper både kan være jobklare og ikke jobklare. I disse grupper er der ca jobklare fuldtidspersoner og ca ikke jobklare fuldtidspersoner. Siden starten af 2010 har der været et faldende antal jobklare ydelsesmodtagere, mens antallet af ikke jobklare personer har været stigende over perioden fra De seneste par år har der været en afgang fra ikke jobklar til jobklar pga. en ny teknisk klassifikation af integrationsydelsesmodtagerne. Det er en udfordring, at der er blevet færre jobklare og flere ikke jobklare. Grundlaget for at få flere i job er, att så mange som muligt er klar til at tage et job. Derfor er det et centralt element i beskæftigelsespolitikken at bidrage til, at flere bliver jobklare. Selvom om vejen til arbejdsmarkedet ofte er længere for de ikke jobklare, er der evidens for, at det er de virksomhedsrettede indsatser, der har positive effekter for denne målgruppe 3. Det virksomhedsrettede fokus har derfor også været centraltt i flere af dee reformer, der er gennemført for målgrupperne af borgere på kanten. Med en virksomhedsrettet indsats menes primært praktik eller løntilskud på en virksomhed og evt. i kombination med andre indsatser. Senest er der tillige kommet et fokus på ordinære jobs på få timer. Her viser erfaringer fra projektindsatser, at selv få ordinære løntimer ofte kan øge motivationen og troen t på arbejde, hvilket er afgørende for, att borgeren opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Både for de jobklare og de ikke jobklare er der mange bevægelser mellem ydelser og indsatserr i løbet af et år også ind og ud af arbejdsstyrken I juni 2017 var der ikke jobklare ydelsesmodtagere i Nordjylland (antal personer) 4. Der err en lang række indsatser i jobcentre mv. knyttet til at få disse personer tættere på p arbejdsmarkedet ellerr i job. Oversigten nedenfor viser, hvor mange personer der flytter fra at være ikke jobklar til at være jobklar ledig i uddannelsee eller i beskæftigelse i Nordjylland fra juni Det fremgår ex., at der var personer, som var ikke jobklare på uddannelseshjælp i juni Af dem var 947 skiftet s til enten beskæftiget, i uddannelsee eller jobklar ledig et år senere s i juni Det svarer til, at 21,8% 2 af de ikke jobklare uddannelseshjælpsmodtagere er skiftet fra at være på kanten af arbejdsmarkedett til at være en mere aktiv del af arbejdsmarkedet. Den største gruppe på 12,0% er gået i uddannelse. 3 Blandt andet jf. ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsatss for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Nye Vejee til job (2015) 4 Efterløn, før rtidspension og folkepension tæller ikke med her. 6

7 dataforankring af RAR Nordjyllands strategi for indsatsen i Rådsperioden Den største kategori, der skifter fra ikke jobklar er på personer, som kommer i beskæftigelse i løbet af et år. 22,4% af de ikke jobklare er således blevet jobklare og er kommet i job efter et år. Den største enkeltgruppe er personer der har været på sygedagpenge. Her er det 53,5%, der er i job efter et år de fleste i denne gruppe kommer også fra et job, inden de blev syge. Personer i fleksjob er talt med som jobklar mv., da det kan betegnes som en succes for personer i fleksjob at beholde dette job og for ressourceforløbsmodtagere at komme i fleksjob. Startydelse jun Ikke jobklar Der ses i udagngspunktet på alle ydelsemodtagere i juni 2017 som derefter følges et år frem. Der ses på hvor mange personer der fra jun til jun flytter fra at være ikke jobklare til at være enten jobklar ledig, i beskæftigelse eller uddannelse. Samlet set er personer (uden fleksjob) flyttet fra ikke jobklar. Heraf er kommet i ustøttet beskæftigelse, er kommet i uddannelse og er blevet jobklar ledig. Det svarer samlet set til 30,1%. I løbet at et år er der således mange, der bliver jobklare mv. Der er imidlertid også mange bevægelser den modsatte vej, hvor personer går fra at være jobklar til at være ikke jobklar. Nedenfor fremgår det således, at personer gik fra at være jobklar ledig til at være ikke jobklar ledig. Flest kom på sygedagpenge (5,7%) og ikke jobklar på kontanthjælp (3,4%). Det svarer til, at 12,0% af de jobklare ledige er blevet ikke jobklare i løbet at et år. Dernæst fremgår det, at personer, der ikke længere er i gang med en uddannelse, er blevet ikke jobklare. Heraf er flest (4,0%) kommet på uddannelseshjælp som ikke jobklar. På tværs af de to tabeller med jobklare og ikke jobklare i Nordjylland ses det ex., at der i løbet af perioden jun er kommet flere jobklare, som før var ikke jobklare, men samtidig er der kommet den anden vej som er gået fra jobklar til ikke jobklar. Der er kommet i uddannelse som, før var ikke jobklare, men der er kommet fra uddannelse til at være ikke jobklar. Der er et mål at bidrage til, at færre går fra jobklar til ikke jobklar. Der ses i udagngspunktet på alle ydelsemodtagere i juni 2017 som derefter følges et år frem. Der ses på hvor mange personer der fra jun til jun flytter fra at være jobklare til at være "ikke jobklar". (Personer som går fra beskæftiget til "ikke jobklar" tæller ikke med, da der kun ses på ydelsesmodtagere i jun. 2017). Slutydelse jun 2018 (ikke jobklar) Fleksjob Revalidering Startydelse jun Jobklar ledig mv. Jobafklaring Kontanthjælp aktivitetsparat Ledighedsydelse Ressourceforløb Syge dagpenge Uddannelseshjælp (ikke jobklar) Integrationsydelse (ikke jobklar) Andel der skifter til ikke jobklar Antal der skifter til ikke jobklar Antal i alt Slutydelse jun Jobklar mv. Andel i alt der Antal der skifter Antal Ydelsesmodtagere i Nordjylland Beskæftiget Uddannelse Jobklar ledig Fleksjob* skifter til jobklar til jobklar personer Uddhjælp ikke jobkklar 8,3% 12,0% 1,5% 21,8% Kontanthjælp ikke jobklar 4,1% 1,3% 4,0% 9,4% Integrationsydlese ikke jobklar 5,7% 9,2% 25,7% 40,6% Revalidering inkl. Forrevalidering 16,4% 3,0% 5,4% 24,8% Syge dagpenge inkl. barsels dagpenge 53,5% 2,6% 8,2% 64,2% Jobafklaring 9,3% 0,7% 4,0% 14,0% Ressourceforløb 0,6% 0,3% 3,6% 4,6% * Fleksjob 0,3% 93,4% * Andel jobklare, el. i uddannelse 22,4% 2,9% 4,8% Antal personer * I alt jun jobklar el. uddannelse (uden fleksjob) 30,1% I alt jun 2018 jobklar el. uddannelse (med fleksjob) 50,7% * Fleksjob tæller kun med under ressourceforløb og fleksjob Kilde: Dream Jobklar ledig 0,1% 0,1% 0,5% 3,4% 0,0% 0,1% 5,7% 0,7% 1,5% 12,0% Uddannelse 0,0% 0,7% 0,0% 3,5% 4,0% 0,1% 8,4% * Fleksjob 93,4% 0,0% 4,1% 0,0% 0,0% 4,2% Antal ,8% *Kun personer som ikke længere er i uddannesle i jun 2018 Kilde: Dream 7

8 dataforankring af RAR Nordjyllands strategi for indsatsen i Rådsperioden Der er mange forskellige problematikker knyttet til de enkelte grupper, og der er mange forskellige typer af indsatser, som kan hjælpe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Nedenfor er der oversigter over udvalgte primært virksomhedsrettede aktiveringstiltag i Nordjylland og status efter et år fra jun I oversigten viser status et år efter på de udvalgte aktiveringstyper. For de ikke jobklare fremgår det, at 9,7% var i ustøttet beskæftigelse og 5,6% var i uddannelse efter et år, mens 64,0% stadig var ikke jobklar året efter. Det svarer til, at 20,3% af de ikke jobklare, som deltager i de belyste aktiveringsformer, er i job eller jobklar mv. et år efter. Det fremgår også, at den største andel på 50,4% er i beskæftigelse efter at have deltaget i privat løntilskud. Det betyder dog ikke, at 50% af en hvilken som helst gruppe af ikke jobklare der deltager i privat løntilskud kan forventes, at være i beskæftigelse et år efter. Forud for et job med løntilskud er der et valg af den rette person til jobbet og en matchning med virksomhederne mht. hvem der kommer i ex. privat løntilskud. Oversigten vedr. de ikke jobklare borgere på kanten viser, at det er muligt at flytte disse personer mod job eller uddannelse, men at der også er en del udfordringer under vejs. Aktiveringstype i jun Status jun Ikke jobklare efter udvalgte aktiveringstyper Beskæftiget Uddannelse Jobklar ledig Ikke jobklar Fleksjob Øvrig I alt N= Løntilskud, Off. 50,0% 50,0% 100% 6 Løntilskud, Privat 50,4% 6,3% 7,9% 25,2% 2,4% 7,9% 100% 127 Nytteindsats 19,6% 21,4% 5,4% 35,7% 0,0% 17,9% 100% 56 Ordinær uddannelse 12,1% 7,8% 12,0% 61,1% 0,4% 6,5% 100% 939 Vejledning og opkvalificering 7,6% 5,6% 3,3% 70,5% 4,9% 8,0% 100% Virksomhedspraktik, Off. 10,8% 4,8% 4,5% 60,1% 13,5% 6,3% 100% 853 Virksomhedspraktik, Privat 8,7% 4,1% 4,4% 59,5% 18,3% 4,9% 100% Hovedtotal 9,7% 5,6% 5,0% 64,0% 8,8% 6,9% 100% Nedenfor belyses de samme aktiveringstiltag men for jobklare ledige. Det fremgår, at 31,5% var i ustøttet beskæftigelse efter et år, 13,0% var i uddannelse og 36,8% var jobklar ledig. Det svarer til, at 81,3% af de jobklare er i job eller jobklar mv. et år efter aktiveringen. Det er ligeledes den højeste andel i beskæftigelse for de personer som har været aktiveret i privat løntilskud på 64,9% for de jobklare ledige. Tilsvarende kan den samme andel i beskæftigelse ikke forventes for alle grupper af jobklare ledige et år efter aktivering i privat løntilskud. Der er også 11,5% der er ikke jobklare et år efter de i udgangspunktet var jobklare og de er derfor også på kanten af arbejdsmarkedet. Heraf har den største gruppe været aktiveret i nytteindsats. Oversigten vedr. de jobklare ledige viser, at en væsentlig andel på 81,3% på de belyste aktiveringsformer var i job eller jobklar mv., mens en mindre del på 11,5% var ikke jobklar på kanten af arbejdsmarkedet. 5 Der er ikke tale om en egentlig effekt sammenligning mellem indsats og resultat, da mange forhold påvirker hvor en aktiveret ender et år efter aktivering. Der er blot tale om en status et år efter aktivering. 8

9 dataforankring af RAR Nordjyllands strategi for indsatsen i Rådsperioden Aktiveringstype i jun Status jun Jobklare ledige efter udvalgte aktiveringstyper Beskæftiget Uddannelse Jobklar ledig Ikke jobklar Fleksjob Øvrig I alt N= Løntilskud, Off. 41,6% 9,5% 29,9% 11,7% 0,0% 7,3% 100% 137 Løntilskud, Privat 64,9% 5,8% 19,0% 4,7% 0,0% 5,5% 100% 379 Nytteindsats 20,0% 18,2% 32,4% 20,6% 0,6% 8,2% 100% 170 Ordinær uddannelse 26,3% 13,0% 40,3% 12,4% 0,0% 8,0% 100% Vejledning og opkvalificering 26,5% 17,1% 35,6% 13,1% 0,0% 7,6% 100% Virksomhedspraktik, Off. 29,7% 14,0% 38,9% 12,7% 0,0% 4,7% 100% 401 Virksomhedspraktik, Privat 32,7% 10,2% 41,1% 9,0% 0,5% 6,5% 100% 995 Hovedtotal 31,5% 13,0% 36,8% 11,5% 0,1% 7,1% 100% Borgere på kanten af arbejdsmarkedet er en vigtig gruppe at forholde sig til som en ressource, der kan mobiliseres og bringes tættere på eller i et job. Det er vigtigt for arbejdsstyrken og rekrutteringssituationen med et stort udbud af arbejdskraft opkvalificering og virksomhedsrettede indsatser er eksempler på indsatser, der kan bringe personer tættere på beskæftigelse. Det er samtidig vigtigt at have øje for den modsatte bevægelse af personer, der går fra jobklar til ikke jobklar. Overordnet set ønsker Rådet at bidrage til: 1) At flere bliver jobklare og er en del ar arbejdsstyrken med de rette kvalifikationer og 2) At færre bliver ikke jobklare. 9

10 Nordjylland på tværs. Det nordjyske arbejdsmarked har ikke de samme muligheder og udfordringer mellemm de fire arbejdskraftområder. Der kan være overskud aff arbejdskraft/kompetencer et sted i Nordjylland og underskud et andet sted. Rådet arbejder for et dynamisk nordjysk arbejdsmarkedd i kompetencebalance. Beskæftigelsen er samlet set steget det senestee år med / 1,2% fra 2. kvt Dett dækker over variationer, hvor Aalborg har haft den største vækst på 1,9%, og der har været et mindre fald i Thy Mors på 0,2%. I Himmerland og Vendsyssel steg beskæftigelsenn også med hhv. 1,,4% og 0,9%. Antallet af fuldtids bruttoledige er faldet med 964 / 7,7% i Nordjylland fra 2. kvt Det største fald var i Vendsyssel med 12,6% / 521, og det mindste fald har været i Aalborg med 3,2% / 176. I Thy Mors og Vendsyssel og o Himmerland faldt ledigheden også med hhv. 7,8% og 9,5%. Virksomhedernes efterspørgsel i form af job på Jobnet.dk afspejler ligeledes variationer mellem arbejdskraftoplandene. Grafen viser, hvilke job der er efterspurgt på Jobnet.dk over en 6 måneders periode fra marts august 2018 i Nordjylland fordelt på hvert af 4 arbejdskraftoplande. Hvert områdes andel a summerer til 100% %. Det fremgår således, hvor stor en andel af det enkelte arbejdskraftsoplands job, der var i den enkelte erhvervsgruppe. 10

11 Det fremgår ex., at det er en mindre andel af jobbene i Aalborg inden for sundhed (ca. 12%) end i de øvrige områder (ca. 18%). Til gengæld var enn større andel af jobbenee i Aalborg inden for det akademiske arbejdee (ca. 13%) mod ca. 4 6% % i de øvrige områder. Der er også flest job inden for IT området i Aalborg. Thy Mors har en relativ stor andel job indenn for jern og metal (ca. 14%), mens andelen af bygge og anlægsjob ikke er så stor i Thy Mors. Thy Mors har sammen med Himmerland en relativ stor andel job inden for industrienn (ca. 6%). Relativtt mange af jobbene i Himmerland er inden for det pædagogiske område, mens der err færrest job inden for det akademiske område i Himmerland. Vendsyssel har en større andel af job inden for Vagt og sikkerhed med ca. 6% end de øvrige som har under 2%. Hotel og restauration udgør ogsåå en større andel af jobbene i Vendsyssel med ca.. 8% mens området udgør ca. 4 5% af jobbene i de øvrige områder. Der er fleree områder, som kan belyses nærmere som baggrund og orientering i forhold til Rådets fokusområder og udgangspunkt forr initiativer. Rådet overvejer bl.a. følgende områder: Mere viden om hvilke kurser fra Rådets positivliste, der bliver brugt og efterfølgende status for personer, der har været på et aff disse kurser. (Der er en dialog med STAR om muligheden for det) Mere viden om hvilke kompetencer der efterspørges på de konkretee stillingsbetegnelser fra positivlisten (kompetenceværktøjet, som err under vejs fra STAR). Mere viden om det fremtidige kompetenceb behov (jf. branchefokus analyser somm er under vejs) Mere viden om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft påå stillingsbetegnelsesniveau (Crawling af alle elektroniske jobopslag under vejs fra STAR) Pendlingsmæssige sammenhænge i Nordjylland. Hvor kommer de ikke jobklare i job og eksempler på konkrete vellykkede indsatser. Flere forskelle og ligheder kunne tydeliggøres på tværs af Nordjylland. Rådet arbejder på i løbet af 2019, att bidrage til overblik om udfordringer og potentialer i forhold hertil. 111