KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. / af

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2012) 4641 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. / af om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Begrundelse og formål Miljøbelastningen i EU fra lyskilder til belysning har et betydeligt omfang, ikke mindst på grund af deres elforbrug i brugsfasen. Det anslås til 344 TWh årligt i 2007, svarende til 138 mio. tons CO 2 -ækvivalenter. For at sætte forbrugerne i stand til at vælge mere energieffektive lyskilder er der fastsat obligatoriske energimærkningskrav til lyskilder til boliger (undtagen retningsbestemte lyskilder) i Kommissionens direktiv 98/11/EF 1, som er vedtaget i medfør af direktiv 92/75/EØF 2, der handler om energimærkning af husholdningsapparater (nu afløst af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU 3 om energimærkning af energirelaterede produkter). Disse krav har betydet, at der er givet standardoplysninger om (ikke-retningsbetemte) husholdningslyskilders energiforbrug ved at indplacere dem på en skala fra A til G. Med Kommissionens forordninger 244/ og 245/ blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF 6 gennemført for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger hhv. lyskilder, der typisk er til erhvervsmæssig brug. Der er også planer om en forordning om miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder. Gennemførelsesbestemmelserne om miljøvenligt design udvider anvendelsesområdet for EU's energieffektivitetspolitik for belysningsprodukter til også at omfatte erhvervsmæssig belysning og retningsbestemte lyskilder, og de fremkalder ændringer på markedet ved at hæve den nedre grænse for belysningsprodukternes energieffektivitet. Derfor bør anvendelsesområdet for energimærkningen af elektriske lyskilder udvides tilsvarende og energimærkningsskalaen revideres. Det indebærer, at Kommissionens direktiv 98/11/EF bør afløses af en delegeret retsakt på grundlag af direktiv 2010/30/EU. Generel baggrund En af de vigtigste grunde til, at der stadig sælges laveffektive lyskilder, er at brugerne beslutter, hvad de vil købe, ud fra anskaffelsesprisen og ikke ud fra varens levetidsomkostninger. Bedre bliver det ikke bedre af, at der i mange tilfælde er enorme prisforskelle mellem sparepærerne og de mindre effektive alternativer. Dertil kommer, at køberne kun for oplysninger om energieffektiviteten for nogle kategorier af lyskilder, og det giver ulige vilkår EUT L 71 af , s. 1. EUT L 297 af , s. 16. EUT L 153 af , s. 1. Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikkeretningsbestemte lyskilder i boliger, EUT L 76 af , s. 3, senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2009, EUT L 247 af , s. 3. Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF, EUT L 76 af , s. 17, senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 347/2010, EUT L 104 af , s. 20. EUT L 285 af , s. 10. DA 2 DA

3 Derfor realiseres forbedringer i mange tilfælde ikke, selvom de ville være omkostningseffektive for slutbrugerne. Et andet problem er de modsatrettede incitamenter for eksempelvis en ejer, der lader sig lede af lave anskaffelsesomkostninger ved køb og installation af lyskilder til erhvervsmæssig belysning og lader lejerne betale den højere elregning. Gennem de sidste 13 år har man delvis søgt at løse dette problem med energimærkningsordningen for husholdningslyskilder i Kommissionens direktiv 98/11/EF. Det har forbedret energieffektiviteten med 10 % mellem 1998 og Selvom den nuværende ordning stadig presser markedet frem mod yderligere forbedringer af energieffektiviteten for lyskilder til boliger, tager mærkningsskalaen ikke hensyn til lyskilder til erhvervsmæssig brug, retningsbestemte lyskilder eller lyskilder med ekstra lav spænding. Den har heller ingen sondring mellem de mest effektive klasse A-produkter, hvor lysdioderne vil hæve barren mere og mere. Den forberedende undersøgelse og konsekvensanalyserne af ikke-retningsbetemte lyskilder til boliger og af retningsbestemte lyskilder har således vist, at den beskedne forbedring af energieffektiviteten, der er opnået (1 % om året), ikke vil stige uden en revision af de nuværende energieffektivitetsklasser. Det skyldes hovedsageligt energimærkets nuværende udformning. Konsekvensanalyserne viser, at den samlede bestand af lyskilder til belysning i 2005 stod for et årligt elforbrug på 344 TWh i EU-27, og at det vil stige til 445 TWh i 2020, hvis der ikke gøres noget (dvs. hvis den nuværende mærkningsordning videreføres uændret). Stigningen skyldes hovedsagelig fortsat stigende salg. Formålet med det foreliggende forslag er at mindske den ellers forventede stigning i energiforbruget fra disse lyskilder. Den samlede reduktion af energiforbruget ved de eksisterende og eventuelle nye krav til miljøvenligt design og den reviderede energimærkningsordning i dette udkast til delegeret forordning anslås til 100 TWh i Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Foruden den mulige gennemførelsesforskrift om miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, findes der følgende forskrifter om elektriske lyskilders miljøpræstationer: Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger. Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil Kommissionens direktiv 98/11/EF af 27. januar 1998 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af husholdningslamper. Kommissionens afgørelse af 6. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til lyskilder 7. 7 EUT L 148 af , s DA 3 DA

4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr 8. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. 9 Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Nye energieffektivitetsklasser vil sammen med de eksisterende og mulige nye krav til miljøvenligt design øge udbredelsen på markedet af energieffektive lyskilder og dermed bidrage til, at det bliver muligt at nå det mål på 20 % energibesparelse i 2020, som handlingsplanen for energieffektivitet (KOM(2006) 545) lægger op til. Gennemførelsen af direktiv 2010/30/EU vil på sin side bidrage til, at det bliver muligt at nå EU s mål om at reducere drivhusgasudledningen med mindst 20 % i Det er i overensstemmelse med Lissabonstrategien og den fornyede strategi for bæredygtig udvikling at fremme udbredelsen af effektive lyskilder på markedet, fordi det vil fremme investeringerne i F&U og gøre konkurrencevilkårene mere lige. Det er også i tråd med handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (KOM(2008) 397). Den europæiske økonomiske genopretningsplan (KOM(2008) 800) fremhæver energieffektivisering som en hovedopgave, herunder navnlig fremme af udbredelsen af produkter med et stort energisparepotentiale som f.eks. lyskilder. Endelig vil de foreslåede forskrifter bidrage til, at det bliver muligt at nå målet om at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbruget, jf. Europa 2020-strategien (KOM(2010) 2020), under flagskibsinitiativet et ressourceeffektivt Europa. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE Interessenthøring Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Helt fra starten på de forberedende undersøgelser har de berørte parter på internationalt plan og i EU og eksperter fra medlemsstaterne været inddraget i høringerne. Energimærkningen har været drøftet i sammenhæng med kravene til miljøvenligt design i det konsultationsforum for miljøvenligt design, der er oprettet i medfør af rammedirektivet om miljøvenligt design, direktiv 2009/125/EF. Konsultationsforummet er sammensat af eksperter fra medlemsstaterne med en afbalanceret deltagelse af repræsentanter for de berørte parter, dvs. ikke-statslige forbruger- og miljøorganisationer, detailhandlere og fremstillingsindustrien. På et møde i konsultationsforummet den 28. marts 2008 forelagde Kommissionens personale et arbejdsdokument om miljøvenligt design af lyskilder til almen belysning (den nuværende forordning 244/2009 om ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger) og annoncerede, at en ajourføring af energimærkningsforskriften for lyskilder (Kommissionens direktiv 98/11/EF) ville blive 8 9 EUT L 37 af , s. 24. EUT L 37 af , s. 19. DA 4 DA

5 drøftet sammen med forskriften om miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder. På forummets møde den 5. juli 2011 forelagde Kommissionens medarbejdere et arbejdsdokument med forslag til krav til miljøvenligt design for retningsbestemte lyskilder og en energieffektivitetsskala for alle lyskilder til belysning. Den 23. september 2011 blev de tekniske detaljer i forordningsudkastene om miljødesignkrav og energimærkning diskuteret i en teknisk undergruppe bestående af forummedlemmer, der havde udtrykt interesse for det. Eksperterne og de berørte parter har fået tilsendt alle relevante arbejdsdokumenter, som også er offentliggjort i Kommissionens CIRCA-system sammen med de parternes skriftlige kommentarer. Desuden er dokumenterne lagt ud på GD Energis hjemmeside på Europaserveren og sendt til Europa-Parlamentet som orientering. Endelig har forslaget været drøftet på mange møder, som medarbejdere i Kommissionen har holdt med interessenter og medlemsstater, men også med internationale partnere som Det Internationale Energiagentur, Australien og USA. Udkastet til delegeret forordning er sendt til Verdenshandelsorganisationen i overensstemmelse med aftalen om tekniske handelshindringer for at sikre, at der ikke opstår handelshindringer. Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem De berørte parter og medlemsstaterne støtter generelt en revideret energimærkningsordning, der omfatter alle elektriske lyskilder på grundlag af det omarbejdede energimærkningsdirektiv. Der indkom følgende reaktioner på forslagets hovedaspekter: Produkter og klassificering De første svar fra producenterne vidnede om tøven over for tanken om at inddrage alle lyskilder til belysning, herunder også lyskilder, der overvejende bruges erhvervsmæssigt. Men alle andre berørte parter bakkede op om udvidelsen, og til sidst gik heller ikke industrien imod. Kommissionens oprindelige forslag om at udvide energimærkningspligten til belysningsarmaturer (ud fra, hvilke lyskilder de kan bruges med) fik støtte fra industrien, men blev enstemmigt afvist af alle andre berørte parter ud fra den opfattelse, at det ville være uforståeligt for forbrugerne. Det blev derfor vedtaget at gøre en undtagelse fra reglen om kun at bruge piktogrammer og i stedet give supplerende oplysninger i tekstform for at gøre det lettere for forbrugerne at forstå, præcis hvad der ligger i mærkningen, herunder en advarsel, hvis armaturet ikke kan bruges sammen med energieffektive lyskilder. Energimærkningsskalaer Oprindelig foreslog flere medlemsstater, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer, at der skulle fastsættes en fælles energimærkningsskala for retningsbestemte og ikkeretningsbestemte lyskilder. Men med en sådan sammenblanding ville man se bort fra, at de to lyskildetyper varetager to forskellige opgaver: at oplyse et helt område (ikke-retningsbestemte lyskilder) eller at fremhæve dele af et område eller bestemte genstande (retningsbestemte lyskilder). Desuden vil det eksisterende lysanlæg normalt bestemme, hvilke lyskilder ejeren vælger ved udskiftning; hvis anlægget eksempelvis består af retningsbestemte lyskilder, vil ejeren kun undersøge og sammenligne retningsbestemte lyskilder. Nogle parter ønskede en omlægning af skalaen på det nuværende mærke for ikkeretningsbestemte lyskilder i stedet for indførelse af nye klasser over klasse A. Kommissionens vurdering er dog, at overgangen fra et glødepære- til et sparepæredomineret marked endnu ikke er gennemført, og at det derfor vil være mere hensigtsmæssigt at tage mærkningsskalaen (der oprindelig er udformet til det glødepæredominerede marked) op til nyvurdering under DA 5 DA

6 den planlagte revision af mærkningsreglerne i Nok er det sandt, at forordningen om ikke-retningsbestemte lyskilder i 2012 gør klasse C til den laveste tilladte energiklasse, så klasse D og E kommer til at stå tomme. Men efter den kommende forordning om miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder vil der indtil 2016 stadig være halogenpærer på markedet, hvor det giver mening at skelne mellem klasse E, D, C og B. Selvom forbrugerne ikke forventes at sammenligne de to skalaer, ville det være forvirrende, hvis halogenpærer alle var i klasse E i en helt revideret mærkningsskala for ikke-retningsbestemte lyskilder, hvor resten af klasserne ville være forbeholdt lysstofrør, lysdioder og højtryksdamplamper, samtidig med at skalaen for retningsbestemte lyskilder havde halogenpærer i klasserne op til B. Lyskilder til belysning under særlige forhold (f.eks. i nødsituationer eller belastende miljøer) undtages fra mindstekravene til miljøvenligt design, men ikke fra mærkningspligten. Det kan stadig være nyttigt mærke dem med de laveste klasser for at vise forbrugerne, at de ikke skal bruge dem til almindelig belysning. Nogle af de berørte parter var uenige i forslaget om at indføre en ny metode til at beregne energieffektivitetsindekset for de kraftigere professionelle lyskilder (mere end lumen), hvilket ville gøre vilkårene lige for de professionelle teknologier (lysdioder, lysstofrør og højtryksdamplamper), hvis effektivitet ikke længere afhænger af effektforbruget, mens den gamle beregningsmetode bibeholdes for lyskilder til boliger, hvor lumenproduktionen er mindre, og som stadig er domineret af glødetrådslyskilder, hvis effektivitet stiger med effektforbruget. Men de parter, der anbefaler alternative muligheder, har endnu ikke forklaret, hvordan de vil modvirke de ulemper ved disse muligheder, som er påvist i Kommissionens forklarende note til konsultationsforummets arbejdsdokument om energimærkning af lyskilder fra juli Det er køs opfattelse, at der ingen perfekte løsninger findes på dette punkt, men at den, der er fremlagt i forordningsudkastet gør mindst skade og giver flest fordele. Oplysninger om andre lyskildeparametre på energimærket Med støtte fra enkelte medlemsstater gik forbrugerorganisationerne ind for at medtage så mange lyskildeparametre som muligt (levetid, antal tænd-sluk-cykler, farvetemperatur, opvarmningstid osv.) i standardiseret grafisk form på selve mærket. De påstod, at det ville gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne lyskilderne, end det er nu, hvor fabrikanterne har lov til at bruge deres egne grafiske symboler for lyskildeparametre hvor som helst på emballagen. I modsætning hertil gik Kommissionens forslag (som fik støtte fra industrien og nogle medlemsstater) ud på kun at anføre lyskildens elforbrug pr timer på mærket som en frivillig tilføjelse til mærkningsskalaen. Indtil videre foreligger der kun anekdotisk evidens for, at producenternes nuværende måde at give produktoplysninger på er utilstrækkelig. Et krav om flere parametre på mærket ville lappe ind over produktinformationskravene i Kommissionens forordning 244/2009 om miljøvenligt design af ikke-retningsbetemte lyskilder i boliger. Den forordning har Kommissionen ingen planer om at ændre før den planmæssige revision i 2014, hvor den skal bringes på linje med eventuelle supplerende parameterkrav i den ajourførte forordning om energimærkning af lyskilder. Dertil kommer ikke mindst, at de meget små lyskildeemballager ikke giver plads til alle parametrene på mærket. Ekspertbistand Bidrag fra videnskabelige eksperter DA 6 DA

7 De tekniske, markedsmæssige og økonomiske analyser, der var nødvendige for at tilrettelægge en revideret energimærkningsordning, er tilvejebragt i en forberedende undersøgelse og en konsekvensanalyse. Disse undersøgelser er udført af eksterne konsulenter på vegne af Kommissionens Generaldirektorat for Energi (GD ENER). De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter Den forberedende undersøgelse blev udført i en åben procedure, hvor der blev taget hensyn til bidrag fra relevante berørte parter, herunder producenter og producentsammenslutninger, miljø-, forbruger- og detailhandelsorganisationer, eksperter fra EU- og EØS-lande og internationale organisationer som Det Internationale Energiagentur (IEA). Udkastet til forskrift er fremsend til Verdenshandelsorganisationen i overensstemmelse med aftalen om tekniske handelshindringer. Sammendrag af indkomne og anvendte udtalelser Der blev ikke peget på potentielt alvorlige risici, som kan gøre uoprettelig skade. Konsekvensanalyse Mærkning skal overvejes i sammenhæng med andre indsatsmuligheder som f.eks. selvregulering eller fastsættelse af mindstekrav til ydeevne (energieffektivitet). Som led i en konsekvensanalyse i henhold til artikel 15, stk. 4, litra b), i direktiv 2009/125/EF, er også energimærkningsmuligheden evalueret. Nedenstående muligheder blev forkastet i en tidlig fase: Ingen EU-indgreb (ingen ændringer af gældende lovgivning, ingen ny lovgivning). Hvis denne mulighed blev valg, ville en stor del af de potentielle forbedringer ikke blive realiseret, da barriererne for elektriske lyskilder med bedre miljøpræstationer fortsat ville bestå. Desuden ville der være risiko for, at medlemsstaterne ville gribe ind hver for sig uden samordning med de andre. Det ville hæmme det indre markeds funktionsevne og pålægge producenterne store administrative byrder og omkostninger i strid med EU-lovgivningens mål. Desuden ville lovgivers mandat ikke blive indfriet. Støtte til en frivillig brancheforpligtelse. Denne mulighed blev forkastet, fordi den ikke blev foreslået af erhvervslivet. Vedtagelse af krav til miljøvenligt design alene. Denne mulighed blev forkastet, fordi den ikke udnytter de ekstra sparemuligheder, der ligger i de mest effektive af de endnu aktuelle teknologier. Forbrugerne ville nemlig ikke få oplysninger om disses energieffektivitet (de fleste af dem ville enten havne i klasse A eller ikke blive mærket). Revision af den eksisterende energimærkningsordning alene (uden krav om miljøvenligt design). Denne mulighed blev forkastet, fordi den ikke ville fremkalde de forventede besparelser. Valget faldt således på en kombination af at indføre krav om miljøvenligt design og at revidere den bestående mærkningsordning, fordi man derved opnår de største besparelser, og fordi det var det, interessenterne foretrak. Derved sikres det: DA 7 DA

8 at de løbende forbedringer af energieffektiviteten fortsætter og fremmes yderligere at loyal konkurrence og produktdifferentiering fortsat virker til fordel for højere energieffektivitet at energiforbruget lander på det niveau, der er omkostningseffektivt at der bliver mere konkurrence i branchen, fordi det indre marked for bæredygtige produkter i EU bliver større at byrderne ikke bliver for store for leverandørerne, herunder de små og mellemstore virksomheder, idet der i overgangsperioderne tages hensyn til den tid, det tager at omdesigne produkterne at beskæftigelsen i EU ikke påvirkes negativt. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Resumé af forslaget Forskriften stiller nye og reviderede obligatoriske energimærkningskrav til leverandører, der bringer elektriske lyskilder i omsætning, og til forhandlere, der udbyder dem til salg på et salgssted eller ved fjernsalg som f.eks. via kataloger eller over internettet. Det eksisterende energimærke kommer også til at gælde for retningsbestemte lyskilder og lyskilder til erhvervsmæssig brug. Men oven i den nuværende klasse A indføres der nye klasser, som gør det muligt at skelne mellem de forskellige mere energieffektive teknologier, og her er det navnlig lysdioderne, der skal fremhæves for deres præstationer frem for de kompaktlysrør, der hidtil har stået øverst på skalaen. Forskriftens anvendelsesområde er så vidt muligt harmoniseret med eksisterende og mulige nye gennemførelsesforskrifter om miljøvenligt design, hvor der stilles mindstekrav om energieffektivitet, funktioner og oplysninger til lyskilder til belysning. Der indføres også et mærke til lysarmaturer. Det viser energieffektivitetsklassen for de lyskilder, der kan bruges i armaturet, og i givet fald på de lyskilder, der leveres med det. Nærmere forklaring af visse bestemmelser Artikel 2 (definitioner): Ved siden af "slutbruger" indføres begrebet "endelig ejer". For lyskilder til erhvervsbrug er det jo ikke slutbrugerne (kontorpersonale, fodgængere osv.), der tager den købsbeslutning, mærkningsklasserne skal øve indflydelse på, men den, der kommer til at stå som ejer af lyskilden længst ude i værdikæden, dvs. ejeren af lysanlægget. Ved boligbelysning er endelig ejer og slutbruger den samme. Artikel 9: Der er brug for en særlig overgangsbestemmelse, fordi den nye mærkningsforordning har et større anvendelsesområde end Kommissionens direktiv 98/11/EF. De lyskilder, der for første gang kommer inden for retsaktens anvendelsesområde, skal først energimærkes et år efter ikrafttrædelsen. Der bør også gives ekstra tid til detailhandlerne, så de kan få fornyet deres lagerbeholdninger, og til armaturproducenterne, så de kan få lavet energimærker til deres produkter. DA 8 DA

9 Bilag V: I denne delegerede forordning er målemetoderne og verifikationsproceduren i forbindelse med markedstilsyn så vidt muligt harmoniseret med dem, der benyttes for de samme parametre i eksisterende eller mulige nye gennemførelsesforskrifter om miljøvenligt design. Bilag VI: Tabellen herunder viser, hvilke lyskildeteknologier der hører til i hvilke klasser som de er afgrænset i tabel 1. Den viser også, om teknologien er under udfasning eller skal udfases i henhold til de parallelle forordninger om miljøvenligt design. Energieffektivitetsklasse A++ (højeste effektivitet) Ikke-retningsbestemte lyskilder Endnu kun visse lavtryksnatriumlamper til gadebelysning. Vil snart indeholde de bedste lysdioder. Retningsbestemte lyskilder Endnu ingen lyskilder, men vil snart indeholde de bedste lysdioder. A+ De bedste lysdioder i 2012, bedste lineære lysstofrør, kompaktlysrør og højtryksdamplamper. Bedste lysdioder i A B C D E (laveste effektivitet) Gennemsnitlige lysdioder i 2012, gennemsnitlige kompaktlysrør og dårlige lineære lysstofrør samt dårlige højtryksdamplamper (udfasning af de to sidstnævnte mellem 2010 og 2017). Dårlige kompaktlysrør og lysdioder (med enkelte undtagelser udfaset i 2009), bedste (IRC-behandlede) halogenpærer Xenon-fyldte halogenpærer til netspænding (udfases i 2016 bortset fra G9- og R7slyskilder). Konventionelle halogenpærer og de bedste glødepærer (fuldstændig udfasning i 2012). Typiske glødepærer (fuldstændig udfasning i 2012). Gennemsnitlige lysdioder i 2012, gennemsnitlige til gode kompaktlysrør og højtryksdamplamper (foreslås udfaset i fase 3 i 2016). Dårlige kompaktlysrør og lysdioder (foreslås udfaset i fase 1 i 2013), bedste halogenreflektorlamper til ekstralav spænding (IRC-behandlede eller med xenon-fyldning). Konventionelle ekstralavspændingshalogenpærer af gennemsnitskvalitet, foreslås udfaset i fase 1 og 2 (2013 og 2014). Dårlige konventionelle halogenpærer til ekstra lav spænding (foreslås udfaset i fase 1 i 2013), halogenpærer til netspænding af god kvalitet (foreslås udfaset i fase 3 i 2016, hvis visse betingelser er til stede). Glødepærer med reflektor og dårlige netspændingshalogenpærer, foreslås udfaset i fase 1 og 2 (2013 og 2014). Tabel 2: For lysstofrør fås nøjagtig det samme totalresultat i klasse A, når der anvendes en kompleks korrektionsfaktor for styreanordninger, som ved anvendelse af den særlige formel i Kommissionens direktiv 98/11/EF. Dermed kan man anvende den samme ballastkorrektionsfaktor i formler, der definerer de nye højeste klasser DA 9 DA

10 A+ og A++, som kan omfatte lysstofrør, og det betyder, at det ikke er nødvendigt at have en særlig kolonne for lysstofrørs EEI i bilag VI. Beregning af referenceeffekt (P ref ) for lyskilder < lm (svarende til traditionelle pæreformede lyskilder i boliger): Fordelen ved at bruge den gamle formel fra direktiv 98/11/EF er, for så vidt angår halogenkategorien, som stadig har stor betydning, at forbrugerne ikke vil blive forledt til at bruge lyskilder med højere spænding, som i sagens natur er mere effektive, men også bruger mere energi, fordi disse lyskilder ikke så let ryger op i klasser for høj effektivitet, som hvis der blev brugt en lineær skala. Samtidig vil folk blive ledt til at bruge lysdioder med lavere spænding, fordi de lette virker mere effektive end lysdioden med højere spænding, som skal opnå en høj virkningsgrad for at komme i samme klasse (selvom de egentlig ikke er mere effektive). Beregning af referenceeffekt (P ref ) for lyskilder > lm (svarende til erhvervsmæssig belysning): Fordelen ved at bruge den nye lineære formel er, at den giver lige vilkår for teknologier, hvor glødetrådslyskilder ikke er dominerende, således at der ikke er megen forbindelse mellem virkningsgrad og lysstrøm. Tabel 3: For retningsbestemte lyskilder ligger det anvendelige lys normalt inden for en strålevinkel på 90, hvad der passer godt med formålet at yde accentuerende belysning. Det ser dog ud til at der er udviklet en produktserie med kompaktlysrør til udskiftning af halogenpærer, der er uhensigtsmæssigt anvendt i nedadrettede indbygningsspots (til oplysning af et helt område). I så fald (og kun da) er lys med en bredere vinkel anvendeligt, men brugerne bør stadig advares mod at installere sådanne kompaktlysrør som accentbelysning. Retsgrundlag Dette udkast til delegeret forordning skal udbygge direktiv 2010/30/EU, særlig artikel 10. Nærhedsprincippet Dette udkast til delegeret forordning skal udbygge direktiv 2010/30/EU, jf. dennes artikel 10. Proportionalitetsprincippet I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er denne foranstaltning ikke mere vidtgående end nødvendigt for at opfylde målet. Denne supplerende forskrift har form af en delegeret forordning og gælder således umiddelbart i alle medlemsstater. Det sikrer, at medlemsstaternes og EU's forvaltninger ikke får omkostninger ved at skulle supplere bestemmelserne i national ret. Hvad overensstemmelsesvurdering angår, er der ingen ekstraomkostninger i forhold til den nuværende situation for lyskilder til boliger, hvor energimærkning allerede er obligatorisk. Ekstraomkostningerne ved at udvide mærkningskravet til professionelle og retningsbestemte lyskilder og lysarmaturer skal bæres af producenterne og DA 10 DA

11 detailhandlerne, og det anslås, at de ikke får nogen væsentlig betydning for produktpriserne. Valg af instrument Foreslået reguleringsmiddel: delegeret forordning. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget har ingen virkninger for EU's budget. SUPPLERENDE OPLYSNINGER Ophævelse af gældende lovgivning Vedtages forslaget, ophæves direktiv 98/11/EF. Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul Forslaget indeholder en klausul om revision. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området. DA 11 DA

12 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. / af om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger 10, særlig artikel 10, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved direktiv 2010/30/EU pålægges Kommissionen at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår mærkning af energirelaterede produkter med et betydeligt energibesparelsespotentiale og en stor spredning i præstationsniveauer på trods af ækvivalente funktionelle egenskaber. (2) I forvejen var der fastsat bestemmelser om energimærkning af husholdningslamper i Kommissionens direktiv 98/11/EF. (3) Elektriske lyskilder tegner sig for en væsentlig del af EU's samlede elforbrug. Oven i de forbedringer af energieffektiviteten, der allerede er opnået, er der stadig store muligheder for at nedbringe energiforbruget i elektriske lyskilder. (4) Kommissionens direktiv 98/11/EF bør ophæves, og der bør ved denne forordning fastsættes nye bestemmelser, som sikrer, at energimærket giver leverandørerne et dynamisk incitament til yderligere at forbedre elektriske lyskilders energieffektivitet, og som fremskynder markedets omstilling til energieffektiv teknologi. Anvendelsesområdet for direktiv 98/11/EF omfatter kun visse teknologier inden for kategorien lyskilder i boliger. For at udnytte mærkningen til at forbedre energieffektiviteten af andre lyskildeteknologier, herunder inden for erhvervsmæssig belysning, bør denne forordning også omfatte retningsbestemte lyskilder, lyskilder med ekstra lav spænding, lysdioder og lyskilder, der mest bruges til erhvervsmæssig belysning, som f.eks. højtryksdamplamper. 10 EUT L 153 af , s. 1. DA 12 DA

13 (5) Lysarmaturer sælges ofte med indbyggede eller medfølgende lyskilder. Denne forordning bør sikre, at forbrugerne informeres om armaturets forenelighed med energibesparende lyskilder og om, hvor energieffektive de lyskilder, der følger med armaturet, er. Samtidig bør denne forordning ikke bebyrde producenter og forhandlere af armaturer med uforholdsmæssigt megen administration og heller ikke diskriminere mellem armaturer, hvad angår pligten til at oplyse forbrugerne om energieffektivitet. (6) Oplysningerne på energimærket bør fremkomme ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, herunder harmoniserede standarder fra de europæiske standardiseringsorganer, når sådanne er vedtaget, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF 11. (7) Denne forordning bør fastsætte ensartede krav til udformning og indhold af energimærket for elektriske lyskilder og lysarmaturer. (8) Derudover bør den fastsætte krav til den tekniske dokumentation for elektriske lyskilder og lysarmaturer og til databladet for elektriske lyskilder, (9) Endelig bør den indeholde krav til, hvilke oplysninger, der skal gives ved enhver form for fjernsalg af elektriske lyskilder og lysarmaturer samt i reklamer og teknisk salgsmateriale. (10) Forordningen bør indeholde en bestemmelse om fornyet gennemgang af forskrifterne i lyset af den teknologiske udvikling. (11) For at lette overgangen fra direktiv 98/11/EF til denne forordning bør lyskilder til boliger, der er energimærket efter reglerne i denne forordning, anses for at opfylde kravene i direktiv 98/11/EF. (12) Direktiv 98/11/EØF bør derfor ophæves VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde 1. Denne forordning stiller krav til mærkningen af elektriske lyskilder og til, hvilke supplerende produktoplysninger der skal leveres om elektriske lyskilder som f.eks.: a) glødetrådslyskilder b) lysstofrør c) højtryksdamplamper d) diodelyskilder og lysdiodemoduler. 11 EFT L 204 af , s. 37. DA 13 DA

14 Forordningen stiller også krav til mærkning af lysarmaturer, der er konstrueret til at fungere med sådanne lyskilder og sælges til slutbrugere, også når armaturerne er indbygget i andre produkter (f.eks. møbler), hvis primære anvendelsesformål ikke kræver energitilførsel. 2. Forordningen finder ikke anvendelse på følgende produkter: a) Lyskilder og lysdiodemoduler, hvis lysstrøm er mindre end 30 lumen. b) Lyskilder og lysdiodemoduler, der sælges til drift med batterier. c) Lyskilder og lysdiodemoduler, der sælges til anvendelser, hvor deres primære formål er et andet end belysning, f.eks.: i) udsendelse af lys som agens i kemiske eller biologiske processer (f.eks. polymerisering, fotodynamisk terapi, havebrug, pasning af husdyr, insektmidler) ii) iii) iv) optagelse og projektion af billeder (f.eks. blitzlamper, fotokopimaskiner og videoprojektorer) opvarmning (f.eks. infrarøde lyskilder) signalgivning (f.eks. landingsbanelys) Disse lyskilder og lysdiodemoduler er ikke undtaget fra forordningen, når de sælges med henblik på belysning. d) Lyskilder og lysdiodemoduler, der sælges som en del af et lysarmatur, som det ikke er meningen, at slutbrugeren skal tage dem ud af; de er dog ikke undtaget fra forordningen, når de særskilt udbydes til salg, leje eller leje med køberet eller udstilles for slutbrugeren, f.eks. som reservedele. e) Lyskilder og lysdiodemoduler, der sælges som en del af et produkt, hvis primære formål ikke er belysning. Hvis de derimod særskilt udbydes til salg, leje eller leje med køberet eller udstilles, f.eks. som reservedele, er de omfattet af denne forordning. f) Lyskilder og lysdiodemoduler, som ikke opfylder de krav, der bliver gældende i 2013 og 2014 i henhold til forordninger om gennemførelse af direktiv 2009/125/EF 12. g) Lysarmaturer, der er konstrueret til udelukkende at fungere med de lyskilder og lysdiodemoduler, der er anført i litra a) til c). 12 EUT L 285 af , s. 10. DA 14 DA

15 Artikel 2 Definitioner Ud over definitionerne i artikel 2 i direktiv 2010/30/EF finder følgende definitioner anvendelse i denne forordning: 1. "lysgiver": En flade eller et objekt, der er konstrueret til at udsende hovedsagelig synlig optisk stråling frembragt ved omsætning af energi. Med udtrykket "synlig" henvises der til en bølgelængde på nm. 2. "belysning": Udsendelse af lys på en sådan måde, at det rammer et sted, genstande eller deres omgivelser, hvorved de bliver synlige for mennesker. 3. "accentuerende belysning": En type belysning, hvor lyset målrettes, så det fremhæver et objekt eller en del af et område. 4. "lyskilde": En enhed, hvis præstationer kan vurderes særskilt, og som består af en eller flere lysgivere. Den kan desuden indeholde komponenter, der er nødvendige til tænding, strømforsyning eller stabil drift af enheden, eller til fordeling, filtrering eller omdannelse af den optiske stråling, hvis disse komponenter ikke kan fjernes uden blivende beskadigelse af enheden. 5. "sokkel": Den del af en lyskilde, som forbinder den til strømkilden via en fatning eller en tilslutning, og som også kan tjene til at fastholde lyskilden i fatningen. 6. "fatning": En anordning, som fastholder lyskilden, oftest ved at soklen indsættes i den, i hvilket tilfælde den også tjener til at slutte lyskilden til strømkilden. 7. "retningsbestemt lyskilde": En lyskilde, som afgiver mindst 80 % af sit lys inden for en rumvinkel på π sr (hvilket svarer til en kegle med topvinkel 120 ). 8. "ikke-retningsbestemt lyskilde": En lyskilde, som ikke er en retningsbestemt lyskilde. 9. "glødetrådslyskilde": En lyskilde, hvori lys frembringes, ved at en trådlignende leder ophedes til glødepunktet af en elektrisk strøm. Lyskilden kan indeholde gasser, der påvirker glødeprocessen. 10. "glødepære": En glødetrådslyskilde, hvori glødetråden er omsluttet af en lufttom glaskolbe eller af en glaskolbe med en inaktiv gas. 11. "halogenpære": En glødetrådslyskilde, hvor glødetråden består af wolfram og er omsluttet af gas, der indeholder halogener eller halogenforbindelser. Halogenpærer kan have indbygget strømforsyning. 12. "udladningslampe": En lyskilde, hvor lyset direkte eller indirekte produceres ved en elektrisk udladning i en gas, en metaldamp eller en blanding af flere gasser og dampe. 13. "lysstofrør": En kviksølv-lavtryksudladningslampe, hvor det meste af lyset udsendes af et eller flere lag lysstof, som rammes af den ultraviolette stråling fra udladningen. Lysstofrør kan leveres med indbygget forkobling. DA 15 DA

16 14. "lysstofrør uden indbygget forkobling": Et lysstofrør med enkelt eller dobbelt sokkel uden indbygget forkobling. 15. "højtryksdamplampe": En elektrisk udladningslampe, hvor lysbuen stabiliseres af vægtemperaturen, og hvor energistrømmen mod og gennem udladningsrørets væg overstiger 3 watt pr. kvadratcentimeter. 16. "lysdiode" eller "LED": En lysgiver bestående af en halvlederanordning med en p-novergang. P-n-overgangen udsender optisk stråling, når den exciteres af en elektrisk strøm. 17. "lysdiodehus": En sammenbygning med én eller flere lysdioder. Den kan have et optisk element og termiske, mekaniske og elektriske grænseflader. 18. "lysdiodemodul": En sammenbygning, uden sokkel, af ét eller flere lysdiodehuse på et trykt kredsløb. Den kan have elektriske, optiske, mekaniske og termiske komponenter, grænseflader og en styreanordning. 19. "diodelyskilde": En lyskilde, der omfatter et eller flere lysdiodemoduler. Lyskilden kan være forsynet med sokkel. 20. "styreanordning": En anordning mellem lysnettilslutningen og en eller flere lyskilder; den varetager en funktion, der vedrører lyskildens drift, idet den f.eks. transformerer forsyningsspændingen, begrænser strømstyrken til den for lyskilden eller lyskilderne krævede størrelse, leverer startspænding og strøm til forvarmning, forhindrer koldstart, korrigerer effektfaktoren eller mindsker radiointerferens. Anordningen kan være udformet sådan, at den skal forbindes med andre styreanordninger, for at disse funktioner skal kunne varetages. Begrebet "styreanordning" omfatter ikke: reguleringsudstyr strømforsyningsudstyr, der omsætter netspændingen til en anden forsyningsspænding, og som er konstrueret til i den samme installation at forsyne både belysningsprodukter og produkter, hvis primære formål ikke er belysning. 21. "reguleringsudstyr": Elektrisk eller mekanisk udstyr til regulering eller overvågning af lyskildens lysstrøm på anden måde end ved effektkonvertering for lyskilden, f.eks. timere, bevægelsessensorer, lyssensorer og anordninger til dagslysstyring. Desuden regnes også fasestyringslysdæmpere for reguleringsudstyr. 22. "ekstern styreanordning": Ikke-indbygget styreanordning, der er konstrueret til installation uden for en lyskildes eller et lysarmaturs indeslutning, eller som kan fjernes fra indeslutningen uden blivende beskadigelse af lyskilden eller lysarmaturet. 23. "forkobling": En styreanordning indsat mellem strømkilden og en eller flere udladningslamper, som hovedsageligt har til formål at begrænse strømstyrken til den krævede værdi ved hjælp af induktans, kapacitans eller en kombination heraf. 24. "styreanordning til halogenpære": En styreanordning, som transformerer netspænding til ekstra lav spænding til halogenpærer. DA 16 DA

17 25. "kompaktlysrør": Et lysstofrør, der indeholder alle nødvendige komponenter til tænding og stabil drift af lyskilden. 26. "lysarmatur": Udstyr, som fordeler, filtrerer eller omdanner lys fra en eller flere lyskilder, og som indeholder alle de nødvendige elementer til at støtte, fastgøre og beskytte lyskilderne og om nødvendigt hjælpeapparatur med tilhørende anordninger til at forbinde dem til strømforsyningen. 27. "salgssted": Et fysisk sted, hvor produktet udstilles eller udbydes til salg, leje eller leje med køberet. 28. "slutbruger": En fysisk person, der køber eller forventes at købe en lyskilde eller et lysarmatur til formål uden forbindelse med dennes professionelle aktivitet inden for handel, håndværk, industri eller liberale erhverv. 29. "endelig ejer": Den person eller enhed, der ejer et produkt i brugsfasen af produktets livscyklus, eller enhver person eller enhed, som handler på vegne af en sådan person eller enhed. Artikel 3 Leverandørernes ansvarsområder 1. Leverandører af elektriske lyskilder, der bringes i omsætning som enkeltprodukter, skal sørge for, at følgende krav opfyldes: a) Der skal stilles et datablad som foreskrevet i bilag II til rådighed. b) Den tekniske dokumentation som foreskrevet i bilag III skal efter anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. c) Energieffektivitetsklassen skal fremgå af enhver reklame, ethvert formelt pristilbud eller tilbud i en udbudsprocedure, som indeholder oplysninger om energi eller pris for en bestemt lyskilde. d) Energieffektivitetsklassen skal fremgå af alle former for teknisk salgsmateriale for en bestemt lyskilde, der indeholder oplysninger om dens specifikke tekniske parametre. e) Hvis det er meningen, at lyskilden skal afsættes via et salgssted, skal et energimærke i det format og med de oplysninger, der er fastsat i bilag I.1, anbringes eller trykkes på eller fastgøres til ydersiden af hver enkelt emballage og uden for energimærket skal emballagen vise lyskildens nominelle effekt. 2. Leverandører af lysarmaturer, der forudsættes afsat til slutbrugere, skal sørge for, at følgende krav opfyldes: a) Den tekniske dokumentation som foreskrevet i bilag III skal efter anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. b) Energimærkets oplysninger som foreskrevet i bilag I.2 skal fremgå: DA 17 DA

18 i) af enhver reklame, ethvert pristilbud eller tilbud i en udbudsprocedure, som indeholder oplysninger om energi eller pris for et bestemt armatur ii) af alt teknisk salgsmateriale om en bestemt lyskilde, hvori dennes specifikke tekniske parametre beskrives. I disse tilfælde er det tilladt at fremlægge oplysningerne i andre former end fastsat i bilag I.2, f.eks. som ren tekst. c) Hvis det er meningen, at armaturet skal afsættes via et salgssted, skal et energimærke i det format og med de oplysninger, der er foreskrevet i bilag I, leveres gratis til forhandlerne i elektronisk form eller på papir. Vælger leverandøren udelukkende at levere energimærker på forhandlernes anmodning, skal de leveres omgående, når anmodningen modtages. d) Hvis armaturet bringes i omsætning i en emballage til slutbrugerne, der også indeholder elektriske lyskilder, som slutbrugeren kan udskifte i armaturet, skal lyskildernes originalemballage leveres med i armaturemballagen. Alternativt kan de oplysninger, som er anført på lyskildens originalemballage, og som skal leveres i henhold til denne forordning og Kommissionens forordninger om krav til miljøvenligt design i medfør af direktiv 2009/125/EF 13, gengives i en anden form på armaturemballagens yder- eller inderside. Når leverandører af lysarmaturer, der forudsættes afsat via et salgssted, leverer de oplysninger, der forlanges i denne forordning, anses de for at have opfyldt deres pligt som distributører hvad angår de krav til produktoplysninger om lyskilder, der er fastsat i Kommissionens forordninger om krav til miljøvenligt design af lyskilder i medfør af direktiv 2009/125/EF. Artikel 4 Forhandlernes ansvarsområder 1. Forhandlere af elektriske lyskilder skal sørge for, at følgende krav opfyldes: a) Hver model, der udbydes til salg, leje eller leje med køberet i situationer, hvor den endelige ejer må formodes ikke at få lejlighed til at se produktet udstillet, skal være ledsaget af de oplysninger, som leverandøren skal give i henhold til bilag IV. b) Energieffektivitetsklassen skal fremgå af enhver reklame, ethvert formelt pristilbud eller tilbud i en udbudsprocedure, som indeholder oplysninger om energi eller pris for en bestemt model. c) Energieffektivitetsklassen skal fremgå af alle former for teknisk salgsmateriale for en bestemt model, der indeholder oplysninger om modellens specifikke tekniske parametre. 13 EUT L 285 af , s. 10. DA 18 DA

19 2. Forhandlere af lysarmaturer, der afsættes til slutbrugere, skal sørge for, at følgende krav opfyldes: a) Energimærkets oplysninger som foreskrevet i bilag I.2 skal fremgå: i) af enhver reklame, ethvert pristilbud eller tilbud i en udbudsprocedure, som indeholder oplysninger om energi eller pris for et bestemt armatur ii) af alt teknisk salgsmateriale om en bestemt lysarmatur, hvori dennes specifikke tekniske parametre beskrives. I disse tilfælde er det tilladt at fremlægge oplysningerne i andre former end fastsat i bilag I.2, f.eks. som ren tekst. b) Alle modeller, der udstilles på et salgssted, skal være ledsaget af energimærket som foreskrevet i bilag I.2. Energimærket skal vises på en af følgende måder eller dem begge: i) tæt på det udstillede lysarmatur på en klart synlig måde og således, at det tydeligt fremgår, at energimærket hører til den pågældende model, uden at det skal være nødvendigt at læse mærkenavn og modelnummer på energimærket ii) som en klart identificerbar ledsageoplysning til de mest iøjnefaldende oplysninger (f.eks. om pris eller teknik) for det udstillede armatur på salgsstedet. c) Hvis lysarmaturet sælges i en emballage til slutbrugerne, der også indeholder elektriske lyskilder, som slutbrugeren kan udskifte i armaturet, skal lyskildernes originalemballage leveres med i armaturemballagen. Alternativt kan de oplysninger, som er anført på lyskildens originalemballage, og som skal leveres i henhold til denne forordning og Kommissionens forordninger om krav til miljøvenligt design i medfør af direktiv 2009/125/EF, gengives i en anden form på armaturemballagens yder- eller inderside. Artikel 5 Målemetoder De i artikel 3 og 4 omhandlede oplysninger skal være fremkommet ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, jf. bilag V. Artikel 6 Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn Medlemsstaterne vurderer overensstemmelsen med oplysningerne om energieffektivitetsklasse og energiforbrug efter proceduren i bilag V. DA 19 DA

20 Artikel 7 Revision Kommissionen tager denne forordning op til revision i lyset af den tekniske udvikling, senest tre år efter at den er trådt i kraft. I denne forbindelse vurderes navnlig verifikationstolerancerne i bilag V. Artikel 8 Ophævelse Kommissionens direktiv 98/11/EF ophæves med virkning fra den 1. september Henvisninger til Kommissionens direktiv 98/11/EØF skal forstås som henvisninger til denne forordning. Henvisninger til direktiv 98/11/EØF, bilag IV, skal forstås som henvisninger til denne forordnings bilag VI. Artikel 9 Overgangsbestemmelser 1. Artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, finder først anvendelse på lysarmaturer fra den 1. marts Artikel 3, stk.1, litra c) og d), og artikel 4, stk. 1, litra a), b) og c), finder ikke anvendelse på trykte reklamer og trykt teknisk salgsmateriale, der er offentliggjort inden den 1. marts Lyskilder som omhandlet i direktiv 98/11/EF, artikel 1, stk. 1 og 2, der er bragt i omsætning før den 1. september 2013, skal opfylde bestemmelserne i direktiv 98/11/EF. 4. Lyskilder som omhandlet i direktiv 98/11/EF, artikel 1, stk. 1 og 2, der opfylder bestemmelserne i denne forordning og bringes i omsætning eller udbydes til salg, leje eller leje med køberet inden den 1. september 2013, anses for at opfylde kravene i direktiv 98/11/EF. Artikel 10 Ikrafttræden og anvendelse 1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 2. Den finder anvendelse fra den 1. september 2013, jf. dog artikel 9. DA 20 DA