Er fødevarevalget blevet supra-komplekst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er fødevarevalget blevet supra-komplekst?"

Transkript

1 No 035 April 2008 Er fødevarevalget blevet supra-komplekst? Bedre cykellåse udløser million-gevinst Pluk fra danske og udenlandske medier DVN vinder udbud Forskrifter Personalenyt Nyt om mærkning

2 Er fødevarevalget blevet supra-komplekst? Af Torben Hansen, professor, Institut for Afsætningsøkonomi, CBS Skåret ind til benet har politikerne to veje at gå, Den ene handler om at gøre forbrugerne klogere på ernæring og sundhed, så de selv er i stand til at træffe beslutninger. Den anden handler om at udlicitere forbrugernes vidensdannelse til staten eller til virksomhederne gennem forskellige mærkningsordninger, skriver Torben Hansen Langt de fleste forbrugere ved udmærket, at et æble er sundere end en chokoladebar, og at cola og kager ikke bør indtages i umådeholdne mængder. Så man skulle tro, at forbrugsvalget for den forbruger, som ønsker at leve sundt, er relativt enkelt. Debatten om differentieret moms tager ligeledes udgangspunkt i denne tilsyneladende enkle sondring imellem dét der er sundt, og dét der ikke er. Problemet er imidlertid, at en meget stor del af forbrugerens fødevarevalg ikke blot kan indplaceres i en af disse to kategorier. Ofte står forbrugeren i stedet over for at skulle foretage valget inden for en produktkategori. Forbrugeren ønsker måske at købe en færdig middagsret, men hvordan finder han/hun frem til den sundeste af disse? Eller forbrugeren ønsker at købe en skærekage, men hvordan findes mon her den mindst usunde kage? Dette valg er for mange forbrugere bestemt ikke enkelt. Faktisk viser undersøgelser fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd på Copenhagen Business School, at ca. to tredjedele af forbrugerne mener, at indkøb af varer som salatdressinger, færdige middagsretter, skærekager og kiks ud fra et sundhedskriterium er en middel til høj kompleks opgave. Det er næppe realistisk, at man kan få forbrugerne til at forsage disse og mange andre lignende varer for i stedet kun at leve af frugt og grønt. Vi må i stedet prøve at forstå forbrugerens faktiske adfærd under forskellige grader af sundhedskompleksitet. Prisen alene er nem nok Figuren til højre repræsenterer et forsøg på at etablere en sådan forståelsesramme. Figurens y-akse angiver i hvilket omfang forbrugeren synes, at valget er komplekst. Kompleksitet er et spørgsmål om, i hvilket omfang forbrugeren rent faktisk forstår de informationer, som denne møder i forbindelse med varevalget. Dvs., kan forbrugeren omdanne information til viden? Kompleksiteten vil stige ved stigende informationsmængder (flere egenskaber) men vil til gengæld falde, hvis forbrugeren får forbedrede kompetencer til at omdanne information om egenskaberne til viden. På x-aksen er angivet, hvor mange egenskaber der faktisk evalueres af forbrugeren. Forbrugsvalget i situation A er ret enkelt. Der er tale om så få forskellige egenskaber, at varerne opfattes som stort set ens. I en sådan situation har forbrugeren kun et valg, nemlig at købe varen dér, hvor den er billigst. Udbydere som konkurrerer på prisen, f.eks. discountbutikker, har naturligt en stor interesse i at få forbrugeren til at opfatte fødevarerne som stort set ensartede. I situation A befinder sig varer, som forbrugeren opfatter som stort set identiske. For sådanne varer vil prisen naturligt have en afgørende betydning for forbrugsvalget. At omdanne informationer til viden Mener forbrugeren derimod, at der er forskel på produkterne, kan forbrugeren ikke alene basere sit valg på prisen, da han/hun også er nødt til at tage i betragtning, hvad man konkret får igen for pengene. Altså en værdibetragtning, hvor såvel kvalitets- som prisforskelle indgår. Værdibetragtningen medfører, at valget nu bliver mere komplekst men det er ikke noget problem, så længe forbrugerens kompetencer kan kompensere for dette, sådan som det sker i situation B. I denne situation baserer forbrugeren f.eks. sit valg på en vurdering og sammenstilling af de enkelte informationer, som findes på varens Varefakta. Forbrugeren er med andre Forbrugsvalget under forskellige grader af kompleksitet Figurens y-akse den lodrette akse angiver i hvilket omfang forbrugeren synes, at valget er komplekst. På x-aksen er angivet, hvor mange egenskaber, der faktisk evalueres af forbrugeren. Opfattet kompleksitet ( antal forskellige tilgængelige redskaber) > D. Økologi, firmamærke, energimærke A. Pris ord i stand til at analysere de enkelte informationer om varens egenskaber - og desuden i stand til at omdanne disse informationer til viden. Varefakta angiver netop en objektiv beskrivelse af varens indhold, og derfor vil ikke mindst forbrugere i situation B formodes at støtte sig til Varefakta ved forbrugsvalget. Man skulle tro, at forbrugsvalget for den forbruger, som ønsker at leve sundt, er relativt enkelt. Forbrugere er ikke ens. Nogle vil have større kompetencer og villighed til at bruge dem end andre. Forbrugere med nedsatte kompetencer vil hurtigere give op over for store informationsmængder, og vil nå situation C hurtigere end andre forbrugere. I situation C er kompleksiteten blevet så høj, at forbrugeren ikke længere selv magter at evaluere de enkelte vareegenskaber. Forbrugeren leder derfor efter surrogater, som kan erstatte den selvstændige evaluering af egenskaberne. Light er et typisk surrogat Et typisk surrogat er her et produktmærke, som af forbrugeren indirekte forbindes med nogle bestemte egenskaber, eller mere direkte sundheds- og ernæringsanprisninger såsom C. Produktmærke, konkrete sundhedsanprisninger B. Varefakta Antal egenskaber, der evalueres af forbrugeren >

3 light, kalorielet osv. I situationerne A-C prøver forbrugeren på forskellig vis at gennemskue de enkelte produkters sundhedsværdi. I situation D er sundhed imidlertid blevet en abstraktion, da sundhed ikke længere blot knyttes til det enkelte produkt, men derimod i mindst lige så høj grad til forbrugerens mentale tilstand og ønsket om at kunne retfærdiggøre sine handlinger. I situation D er der så mange forskellige egenskaber, produktmærker og sundhedsanprisninger at forbrugeren har vanskeligt ved at se skoven for bare træer. Hvis vi farer vild i skoven bliver vi ofte glade, hvis vi ser f.eks. et par gule pæle. Vi har måske ingen anelse om, hvorvidt pælene fører os den rigtige vej tilbage, om der er tale om en lang eller kort rute osv. Men vi bruger alligevel pælene som mentale markører til at retfærdiggøre, at vi går dén vej. I situation D kan vi i forbindelse med fødevarevalget derfor ikke tale om kompleksitet i forhold til produktet, da forbrugerens valg kan ske, uden at forbrugeren får indblik i produktets egenskaber. At hænge sin hat på øko-mærket Forbrugerens valg er nu blevet supra-komplekst. Forbrugeren skal blot finde noget, som denne vil kunne hænge sin hat på. Dette kunne være et ernæringsmærke jf. den megen debat herom eller det kunne være et firmanavn ( corporate branding ), hvor forbrugeren mere handler i tillid til virksomhedens værdisæt, end ud fra en mening om, hvad produktet egentlig indeholder. Økologimærket er for mange forbrugere et andet eksempel. Selvom få forbrugere vel egentlig kender til kravene bag økologimærket, afholder det de færreste fra at konstruere opfyldelsen af værdier som miljørigtighed, dyrevelfærd og sundhed ud fra mærket. Faktisk kan Varefakta også her få en betydning, nemlig ved at forbrugeren i situation D kan opfatte Varefakta som en tryghedsgaranti i form af, at varen er testet af en uafhængig virksomhed. Situationerne A-D angiver ikke blot fire typer af forbrugerbeslutninger. De angiver i lige så høj grad politiske muligheder på sundhedsområdet. Basalt set er der to veje at gå. Den første vej handler om at øge forbrugerens ernæringsog sundhedskompetencer, således at knækket på kurven udsættes og flere forbrugere derved vil kunne findes i situation B. Den anden vej handler om, at give forbrugeren øgede muligheder for at udlicitere sin vidensdannelse til staten (ernæringsmærket) eller virksomhederne (situation D). I overført betydning kan man også sige, at den sidste vej repræsenterer symptombehandlingen (hovedpinepillen), mens den første vej repræsenterer årsagsbehandling (kurere årsagen til hovedpinen).

4 Bedre cykellåse udløser million-gevinst Af Ib Keld Jensen, redaktør Forsikringsselskaberne har sparet over en halv milliard kroner på at kræve Varefakta på alle cykellåse De danske forsikringsselskaber har sparet 600 millioner kroner i udbetalte erstatninger på stjålne cykler, siden branchen for 15 år siden krævede, at alle nye cykler skulle forsynes med en Varefakta-godkendt lås for at udløse erstatning. I 1994 udbetalte forsikringsselskaberne erstatning for 200 mio. kroner, da cykeltyverierne toppede. Siden er antallet af cykeltyverier faldet til omtrent det halve niveau, og erstatningsudbetalingerne er gået samme vej, så erstatningerne nu er på det laveste niveau i 20 år. De seneste tal for 2006 viser, at forsikringsselskaberne udbetalte erstatninger for knapt 133 mio. kroner, til trods for at gennemsnitsprisen per erstattet cykel er steget væsentligt i samme periode. Der ingen tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem nedgangen i antallet af cykeltyverier og de forbedrede låse, som vi indførte med de nye DVN-krav i august Faktisk har vi brugt eksemplet med cyklerne, når folk har spurgt, om vi kan være sikre på, at indførelsen af startspærren er årsag til nedgangen i antallet af biltyverier, fortæller Christian Skødt, der er konsulent i forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring og Pension. Kun en forklaring Han tilføjer, at han ikke kan give anden forklaring på det markante fald i cykeltyverier, end at låsene siden 1993 løbende er blevet udskiftet, og at det i de følgende år er blevet tiltagende vanskeligt at stjæle en cykel, efterhånden som de forbedrede låse med nøgle erstattede de gamle kodelåse. Christian Skødt vurderer, at det i dag praktisk talt er umuligt at brække en cykel op uden værktøj. Han mener, at de cykler, der bliver meldt stjålet i dag, hovedsalig bliver båret væk, hvorefter låsen skæres op med værktøj. Men der er også tilfælde, hvor ejeren glemmer, hvor han eller hun har stillet sin cykel. Endelig er der tilfælde, hvor ejeren glemmer at låse sin cykel eller simpelthen selv smider den væk for at få erstatningen. Tilbage i 1990 erne overvejede forsikringsselskaberne at udskille cyklen af den almindelige husstandsforsikring, fordi cykeltyverierne løb løbsk. Der var overvejelser om, at man skulle tegne en særskilt cykelforsikring, hvis man ønskede sin cykel forsikret, fortæller Christian Skødt. Men det forhindrede de nye DVN-forskrifter for cykellåse altså. Ingen erstatning uden Varefakta I dag udbetaler forsikringsselskaberne fuld erstatning til den aktuelle dagspris på en op til to år gammel cykel, men kun hvis ejeren er i besiddelse af det låsebevis til en DVN-godkendt lås, man får udleveret ved købet. Låsebeviset er et værdipapir, som man skal passe på. Når der er et misforhold mellem antallet af politianmeldte stjålne cykler og antallet af forsikringsudbetalte cykler, så skyldes det blandt andet, at en del cyklister ikke kan finde deres låsebevis, og så falder der ingen erstatning. Ifølge konsulent Knud Knudsen, der er Forsikring og Pensions låsekyndige ekspert, har der været kritik af, at kravene til danske cykellåse var for skrappe. Vi har fået kritik for, at vi var alt for strenge i vores krav, men der er altså en del cyklister, der gennem årene er blevet sparet for mange ærgrelser, fordi låsene er blevet bedre. Cykeltyverier År Anmeldt til Gennem- Anmeldt til Anmeldt til forsikring i % Erstatning snitspoliti forsikring af politital i kr. erstatning Nye DVN-krav 1. august ,1 % ,9 % ,1 % ,0 % ,6 % ,1 % ,0 % ,7 % ,7 % ,7 % ,8 % ,9 % ,9 % ,1 % ,0 % Kilde: Forsikring og Pension

5 Pluk fra danske og udenlandske medier Vildledning eller vejledning med ny mærkning 1 6. januar 2008 Jyllands-Posten skriver, at ernæringseksperter sammen med Forbrugerrådet forudser, at den nye GDA-mærkning, som flere store fødevareproducenter er begyndt at anvende også herhjemme, og som EU-Kommissionen i sit forslag til mærkningsdirektiv lægger op til at blåstemple, gør det svært for forbrugerne at gennemskue, hvor usunde madvarerne egentlig er. GDA-mærkningen er baseret på to elastiske størrelser portionsstørrelser og anbefalet dagligt kaloriebehov, der begge varierer meget både fra produkt til produkt og fra person til person. Nyt nordisk energimærke 9. januar 2008 Dansk Handelsblad skriver, at et nyt nordisk ernæringsmærke skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge sunde og ernæringsrigtige fødevarer på butikshylderne. Derfor indgår Danmark aftale med Sverige og Norge om en fælles mærkning. Det nye ernæringsmærke tager udgangspunkt i det eksisterende svenske nøglehulsmærke og vil formentlig blive en realitet allerede til efteråret. Mærkningen skal i Danmark erstatte det nuværende spis mest mærke. England vil tvinge supermarkeder til fælles mærkning 30. januar 2008 Dansk Handelsblad skriver, at den engelske regering vil have supermarkederne til at etablere et fælles mærkningssystem for at hjælpe kunderne til at nedsætte deres forbrug af fedt, sukker og salt. Flere kæder bruger i dag trafiklyssystemet, men bl.a. Tesco og en række leverandører finder systemet for groft og misvisende. Regeringen har sat fem mia. kroner af til kampen mod fedme. Mærkning på forsiden af fødevarer i EU 9. februar 2008 Dagbladet Køge/Roskilde/Ringsted skriver, at et nyt forslag fra EU-Kommissionen vil gøre næringsdeklarationer på forsiden af produktet obligatoriske. Mængden af energi, fedt, kulhydrater, sukker og salt skal angives per 100 g, 100 ml eller per portion. Hvordan det nærmere skal præsenteres, må virksomhederne eller medlemslandene selv tage stilling til. Der er med forslaget ikke tale om en totalharmonisering af varedeklarationer, men om at indføre en række mindstekrav. Det er en fordel for både producenter, handlende og forbrugere, lyder det fra Kommissionen. Vildledning eller vejledning med ny mærkning februar 2008 I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Hemming Van, direktør for Daloon, som blandt andet fremstiller forårsruller, at han mener fødevareindustriens nye GDA mærkningsordning er et godt redskab for forbrugerne, fordi det er nemt at forstå. Forbrugerne kan se for eksempel hvor meget fedt og sukker, der er i produkterne, og vi kan sammenligne produkterne inden for hver produktkategori såsom havregryn, sodavand etc., skriver han. Jyllands-Posten havde i en tidligere artikel (se Vildledning eller vejledning med ny mærkning 1 ) stillet spørgsmålstegn ved den nye ordning. Fisk skal mærkes med, hvor de kommer fra 19. februar 2008 Ritzau skriver, at fødevareminister Eva Kjer Hansen har foreslået en mærkningsordning for fisk i EU for at bekæmpe ulovligt fiskeri. Mærkningen skal klart vise fiskens oprindelse, så forbrugerne kan undgå at købe ulovligt fangede fisk. EU s fiskerikommissær er interesseret i ideen. Sundhed skal på skoleskemaet 20. februar 2008 Sundhed skal ind i folkeskolen som en fast del af undervisningen, foreslår et panel af eksperter i ny rapport, skriver Nyhedsavisen, der citerer professor og dekan for naturvidenskab ved Københavns Universitet, Nils O. Andersen for at sige: Danmark er som USA for 20 år siden, og vi skal undgå at ende som amerikanerne. Viden om mad og forbrænding skal tidligt ind i folkeskolen, så fedme og antallet af livsstilssygdomme kommer ned. Varedeklarationer på skemaet 1. marts 2008 Madmagasinet Spis Bedre interviewer DVN s direktør Helga Møller, der bliver spurgt til DVN s forbrugerundersøgelse. Undersøgelsen viser, at blot fire procent af danskerne er blevet undervist i, hvordan en varedeklaration skal læses og forstås. Helga Møller kalder tallet for svimlende lavt og konstaterer, at det forklarer, hvorfor så mange danskere har svært ved at bruge oplysningerne. Mærkning af genmanipulerede fødevarer 16. januar 2008 Flensborg Avis skriver, at Fælleslandboforeningen for Sydslesvig hilser det velkommen, at genmanipulerede fødevarer skal mærkes. Loven kan dog hverken give landmænd eller forbrugere 100 procent sikkerhed, ifølge konsulent Dirk Hansen fra Fælleslandboforeningen. Forskellen mellem fødevarer, som bliver fremstillet helt uden eller ved hjælp af genmanipulerede stoffer, vil blive udvandet mere og mere, påpeger han. Flere slags mærkning forvirrer 24. januar 2008 Daily Mail skriver, at supermarkeder i Storbritannien i fremtiden kun skal bruge en slags mærkning for at gøre det nemmere for forbrugerne at finde ud af, hvilke valg er de sundeste. I øjeblikket er der tre forskellige. Et forslag til mærkningen kommer senere på året. Vi ved, at klar, enkel mærkning på forsiden af varerne hjælper forbrugeren med at tage sundere valg. Og det er nødvendigt, hvis vi skal vende den stigende fedmeepidemi, sagde den engelske sundhedsminister Alan Johnson. Forbrugerne skal have hjælp til sunde valg 25. januar 2008 Reuters London skriver, at den engelske sundhedsminister Alan Johnson mindeligt beder fødevareindustrien om at enes om én varedeklaration. Han kan godt forstå, at alle gerne vil fortsætte med deres eget system, men det er vigtigt at gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt. Øl, vin og spiritus skal ikke mærkes 31. januar 2008 The Irish Times skriver, at vin, øl og spiritus går fri, hvis en ny EU lovgivning om mærkning af fødevarer bliver gennemført. Branchernes lobbyister har formået at holde dem udenfor. Varer bliver mærket lidt sundere, end de er 21. februar Canwest News Service skriver, at i følge en undersøgelse, som det amerikanske TerraChoice Environmental Marketing har lavet, bliver 99,9 procent af miljøvenlige produkter mærket som mere naturlige, end de i virkeligheden er. Det er endda blevet et begreb: Produkterne bliver grønvasket.

6 Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Dansk Varefakta Nævn Byleddet Roskilde Tlf Fax DVN vinder udbud DVN har for anden gang vundet udbud om drift af Energimærkningssekretariatet for Produkter. Kontrakten løber i en periode på 4 år og omfatter kontrol af energimærkningen på hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder. Sekretariatets opgaver er bl.a. at kontrollere oplysningerne på energimærket, dvs. om leverandørens oplysninger om produkterne er korrekte. Sekretariatet udvælger og står for udtagning af modeller, der sendes til test på Teknologisk Institut eller for lyskilders vedkommende DELTA. Derefter følger sekretariatet op over for leverandørerne af de modeller, hvor testresultaterne ikke stemmer overens med oplysningerne på energimærket. kontrollere, om der er energimærker på hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i butikkerne, og om mærkningen er korrekt udformet. Sekretariatet udvælger de butikker, der skal have kontrolbesøg og følger op over for butikker, hvor mærkningen ikke er korrekt. kontrollere, om der er energimærkningsoplysninger og om de er korrekt udformet i brochurer og annoncer. Kontrakten omfatter desuden forskellige informationsopgaver, bl.a. udarbejdelse og udsendelse af bladet Mærk & Spar til leverandører og forhandlere af hårde hvidevarer og udvikling og vedligeholdelse af den del af Energistyrelsens hjemmeside, der handler om energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder. Sekretariatet har desuden udarbejdet en 20-siders pjece, der i januar blev distribueret ud til godt forbrugere gennem butikker, der forhandler hårde hvidevarer. Der er med andre ord tale om ret omfattende arbejdsopgaver, der involverer 4 medarbejdere hos DVN. Forskrifter Følgende forskrifter er blevet ajourført eller revideret siden 7. januar 2008: Vat og vatpinde, DVN 7120 Personalenyt Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 7. januar 2008: Orienteringsmøde Smag på grisen, Danish Meat Association 6. nordiske tilsynskonference for ansatte i fødevaretilsynet, Lillehammer, Norge Ny fødevarekonsulent Kemiingeniør Birte Jensen Veilstrup er tiltrådt i en nyoprettet stilling som fødevarekonsulent. Birte kommer fra en stilling som akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen og har dermed bred erfaring i at arbejde med fødevarelovgivningen. Hos DVN arbejder Birte bl.a. med Varefakta på fødevarer for sin egen kundekreds. Direktør Helga Møller har holdt oplæg om at læse og forstå fødevaredeklarationer for Familie og Samfund Skjoldborg- Sjørring Thisted og Odsherred. Nyt om mærkning Fødevarestyrelsen er i forbindelse med den mærknings- og vildledningskampagne, som gennemføres i 2008, fremkommet med en række præciseringer til anprisningsforordningen (nr. 124/2006). De drejer sig bl.a. om anvendelse af anprisningen light og forordningens overgangsbestemmelser. DVN s kunder er orienteret nærmere om disse præciseringer pr. brev. Birte Jensen Veilstrup Mærkning udgives af Dansk Varefakta Nævn ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Ib Keld Jensen Marianne M. Palbo 12. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofoprint Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: 6. marts 2008.

Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring

Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring No 046 Maj 2011 Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring Dyrt at undlade beregning af fedtafgift Stor interesse for pjece og videnspil Saltindhold: 1,1 g pr. 100 g Næringsindhold med eller uden lage?

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Det gode samarbejde. Af Camilla Lærke Mors, Congo Huset

Det gode samarbejde. Af Camilla Lærke Mors, Congo Huset No 033 November 2007 Det gode samarbejde Mor til 10 Kampen om pladsen på forsiderne Kun få har lært at forstå en varedeklaration Ny pjece Nyt layout, fødevarepjece Nyt oplag, Til småbørn Forskrifter Det

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Tre måneder i beskyttelsesrum

Tre måneder i beskyttelsesrum No 042 December 2009 Tre måneder i beskyttelsesrum Farvel til detaljens mester Vær forberedt, når det går galt DVN i medierne Energiberegning af kostfiber Nyt om mærkning Personalenyt Forskrifter Tre måneder

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter Kort Nyt Nr. 7 november 2011 1. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter 2. Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen 3. Fransk forbud mod bisphenol A 4. Ny reklameafgift er gift for butikker

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af?

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? # 1 Varebetegnelsen er det samme som varens navn. Men det kan være lidt forvirrende, for

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen

Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen For langt de fleste respondenter, er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt; kun for godt en ud af tyve (7%) er det mere

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Nyhedsbrev 3-2010. Indhold

Nyhedsbrev 3-2010. Indhold BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 3-2010 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Såfremt det ønskes i flere eksemplarer, eller ønskes fremsendt pr. mail, bedes I venligst

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel.

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel. REGLER OM OMFANG CYKEL CYSDK2012:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjemforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen og det økonomiske

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

TEMABLOK 1: GDA-MÆRKET

TEMABLOK 1: GDA-MÆRKET Indholdsfortegnelse Program 5 Præsentation af oplægsholdere Thomas Boysen Anker...7 Jens Hartig Danielsen...7 Klaus G. Grunert...7 Ida Husby...7 Ole Linnet Juul...7 Morten Strunge Meyer...8 Flemming Sundø...8

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Spørgsmål: Er det et krav, at der skal være tegnet en erhvervsforsikring for at afgive tilbud?

Spørgsmål: Er det et krav, at der skal være tegnet en erhvervsforsikring for at afgive tilbud? Spørgsmål/svar til udbud rådgivning om naturpleje Er det et krav, at der skal være tegnet en erhvervsforsikring for at afgive tilbud? Nej. Men på tidspunktet for aftaleindgåelse, skal der være tegnet en

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre

Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre 2 Alle vinduer, der er omfattet af ordningen, skal være forsynet med en synlig mærkat med det nye logo. Mærkaten rummer desuden oplysninger om, hvem

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere