Er fødevarevalget blevet supra-komplekst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er fødevarevalget blevet supra-komplekst?"

Transkript

1 No 035 April 2008 Er fødevarevalget blevet supra-komplekst? Bedre cykellåse udløser million-gevinst Pluk fra danske og udenlandske medier DVN vinder udbud Forskrifter Personalenyt Nyt om mærkning

2 Er fødevarevalget blevet supra-komplekst? Af Torben Hansen, professor, Institut for Afsætningsøkonomi, CBS Skåret ind til benet har politikerne to veje at gå, Den ene handler om at gøre forbrugerne klogere på ernæring og sundhed, så de selv er i stand til at træffe beslutninger. Den anden handler om at udlicitere forbrugernes vidensdannelse til staten eller til virksomhederne gennem forskellige mærkningsordninger, skriver Torben Hansen Langt de fleste forbrugere ved udmærket, at et æble er sundere end en chokoladebar, og at cola og kager ikke bør indtages i umådeholdne mængder. Så man skulle tro, at forbrugsvalget for den forbruger, som ønsker at leve sundt, er relativt enkelt. Debatten om differentieret moms tager ligeledes udgangspunkt i denne tilsyneladende enkle sondring imellem dét der er sundt, og dét der ikke er. Problemet er imidlertid, at en meget stor del af forbrugerens fødevarevalg ikke blot kan indplaceres i en af disse to kategorier. Ofte står forbrugeren i stedet over for at skulle foretage valget inden for en produktkategori. Forbrugeren ønsker måske at købe en færdig middagsret, men hvordan finder han/hun frem til den sundeste af disse? Eller forbrugeren ønsker at købe en skærekage, men hvordan findes mon her den mindst usunde kage? Dette valg er for mange forbrugere bestemt ikke enkelt. Faktisk viser undersøgelser fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd på Copenhagen Business School, at ca. to tredjedele af forbrugerne mener, at indkøb af varer som salatdressinger, færdige middagsretter, skærekager og kiks ud fra et sundhedskriterium er en middel til høj kompleks opgave. Det er næppe realistisk, at man kan få forbrugerne til at forsage disse og mange andre lignende varer for i stedet kun at leve af frugt og grønt. Vi må i stedet prøve at forstå forbrugerens faktiske adfærd under forskellige grader af sundhedskompleksitet. Prisen alene er nem nok Figuren til højre repræsenterer et forsøg på at etablere en sådan forståelsesramme. Figurens y-akse angiver i hvilket omfang forbrugeren synes, at valget er komplekst. Kompleksitet er et spørgsmål om, i hvilket omfang forbrugeren rent faktisk forstår de informationer, som denne møder i forbindelse med varevalget. Dvs., kan forbrugeren omdanne information til viden? Kompleksiteten vil stige ved stigende informationsmængder (flere egenskaber) men vil til gengæld falde, hvis forbrugeren får forbedrede kompetencer til at omdanne information om egenskaberne til viden. På x-aksen er angivet, hvor mange egenskaber der faktisk evalueres af forbrugeren. Forbrugsvalget i situation A er ret enkelt. Der er tale om så få forskellige egenskaber, at varerne opfattes som stort set ens. I en sådan situation har forbrugeren kun et valg, nemlig at købe varen dér, hvor den er billigst. Udbydere som konkurrerer på prisen, f.eks. discountbutikker, har naturligt en stor interesse i at få forbrugeren til at opfatte fødevarerne som stort set ensartede. I situation A befinder sig varer, som forbrugeren opfatter som stort set identiske. For sådanne varer vil prisen naturligt have en afgørende betydning for forbrugsvalget. At omdanne informationer til viden Mener forbrugeren derimod, at der er forskel på produkterne, kan forbrugeren ikke alene basere sit valg på prisen, da han/hun også er nødt til at tage i betragtning, hvad man konkret får igen for pengene. Altså en værdibetragtning, hvor såvel kvalitets- som prisforskelle indgår. Værdibetragtningen medfører, at valget nu bliver mere komplekst men det er ikke noget problem, så længe forbrugerens kompetencer kan kompensere for dette, sådan som det sker i situation B. I denne situation baserer forbrugeren f.eks. sit valg på en vurdering og sammenstilling af de enkelte informationer, som findes på varens Varefakta. Forbrugeren er med andre Forbrugsvalget under forskellige grader af kompleksitet Figurens y-akse den lodrette akse angiver i hvilket omfang forbrugeren synes, at valget er komplekst. På x-aksen er angivet, hvor mange egenskaber, der faktisk evalueres af forbrugeren. Opfattet kompleksitet ( antal forskellige tilgængelige redskaber) > D. Økologi, firmamærke, energimærke A. Pris ord i stand til at analysere de enkelte informationer om varens egenskaber - og desuden i stand til at omdanne disse informationer til viden. Varefakta angiver netop en objektiv beskrivelse af varens indhold, og derfor vil ikke mindst forbrugere i situation B formodes at støtte sig til Varefakta ved forbrugsvalget. Man skulle tro, at forbrugsvalget for den forbruger, som ønsker at leve sundt, er relativt enkelt. Forbrugere er ikke ens. Nogle vil have større kompetencer og villighed til at bruge dem end andre. Forbrugere med nedsatte kompetencer vil hurtigere give op over for store informationsmængder, og vil nå situation C hurtigere end andre forbrugere. I situation C er kompleksiteten blevet så høj, at forbrugeren ikke længere selv magter at evaluere de enkelte vareegenskaber. Forbrugeren leder derfor efter surrogater, som kan erstatte den selvstændige evaluering af egenskaberne. Light er et typisk surrogat Et typisk surrogat er her et produktmærke, som af forbrugeren indirekte forbindes med nogle bestemte egenskaber, eller mere direkte sundheds- og ernæringsanprisninger såsom C. Produktmærke, konkrete sundhedsanprisninger B. Varefakta Antal egenskaber, der evalueres af forbrugeren >

3 light, kalorielet osv. I situationerne A-C prøver forbrugeren på forskellig vis at gennemskue de enkelte produkters sundhedsværdi. I situation D er sundhed imidlertid blevet en abstraktion, da sundhed ikke længere blot knyttes til det enkelte produkt, men derimod i mindst lige så høj grad til forbrugerens mentale tilstand og ønsket om at kunne retfærdiggøre sine handlinger. I situation D er der så mange forskellige egenskaber, produktmærker og sundhedsanprisninger at forbrugeren har vanskeligt ved at se skoven for bare træer. Hvis vi farer vild i skoven bliver vi ofte glade, hvis vi ser f.eks. et par gule pæle. Vi har måske ingen anelse om, hvorvidt pælene fører os den rigtige vej tilbage, om der er tale om en lang eller kort rute osv. Men vi bruger alligevel pælene som mentale markører til at retfærdiggøre, at vi går dén vej. I situation D kan vi i forbindelse med fødevarevalget derfor ikke tale om kompleksitet i forhold til produktet, da forbrugerens valg kan ske, uden at forbrugeren får indblik i produktets egenskaber. At hænge sin hat på øko-mærket Forbrugerens valg er nu blevet supra-komplekst. Forbrugeren skal blot finde noget, som denne vil kunne hænge sin hat på. Dette kunne være et ernæringsmærke jf. den megen debat herom eller det kunne være et firmanavn ( corporate branding ), hvor forbrugeren mere handler i tillid til virksomhedens værdisæt, end ud fra en mening om, hvad produktet egentlig indeholder. Økologimærket er for mange forbrugere et andet eksempel. Selvom få forbrugere vel egentlig kender til kravene bag økologimærket, afholder det de færreste fra at konstruere opfyldelsen af værdier som miljørigtighed, dyrevelfærd og sundhed ud fra mærket. Faktisk kan Varefakta også her få en betydning, nemlig ved at forbrugeren i situation D kan opfatte Varefakta som en tryghedsgaranti i form af, at varen er testet af en uafhængig virksomhed. Situationerne A-D angiver ikke blot fire typer af forbrugerbeslutninger. De angiver i lige så høj grad politiske muligheder på sundhedsområdet. Basalt set er der to veje at gå. Den første vej handler om at øge forbrugerens ernæringsog sundhedskompetencer, således at knækket på kurven udsættes og flere forbrugere derved vil kunne findes i situation B. Den anden vej handler om, at give forbrugeren øgede muligheder for at udlicitere sin vidensdannelse til staten (ernæringsmærket) eller virksomhederne (situation D). I overført betydning kan man også sige, at den sidste vej repræsenterer symptombehandlingen (hovedpinepillen), mens den første vej repræsenterer årsagsbehandling (kurere årsagen til hovedpinen).

4 Bedre cykellåse udløser million-gevinst Af Ib Keld Jensen, redaktør Forsikringsselskaberne har sparet over en halv milliard kroner på at kræve Varefakta på alle cykellåse De danske forsikringsselskaber har sparet 600 millioner kroner i udbetalte erstatninger på stjålne cykler, siden branchen for 15 år siden krævede, at alle nye cykler skulle forsynes med en Varefakta-godkendt lås for at udløse erstatning. I 1994 udbetalte forsikringsselskaberne erstatning for 200 mio. kroner, da cykeltyverierne toppede. Siden er antallet af cykeltyverier faldet til omtrent det halve niveau, og erstatningsudbetalingerne er gået samme vej, så erstatningerne nu er på det laveste niveau i 20 år. De seneste tal for 2006 viser, at forsikringsselskaberne udbetalte erstatninger for knapt 133 mio. kroner, til trods for at gennemsnitsprisen per erstattet cykel er steget væsentligt i samme periode. Der ingen tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem nedgangen i antallet af cykeltyverier og de forbedrede låse, som vi indførte med de nye DVN-krav i august Faktisk har vi brugt eksemplet med cyklerne, når folk har spurgt, om vi kan være sikre på, at indførelsen af startspærren er årsag til nedgangen i antallet af biltyverier, fortæller Christian Skødt, der er konsulent i forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring og Pension. Kun en forklaring Han tilføjer, at han ikke kan give anden forklaring på det markante fald i cykeltyverier, end at låsene siden 1993 løbende er blevet udskiftet, og at det i de følgende år er blevet tiltagende vanskeligt at stjæle en cykel, efterhånden som de forbedrede låse med nøgle erstattede de gamle kodelåse. Christian Skødt vurderer, at det i dag praktisk talt er umuligt at brække en cykel op uden værktøj. Han mener, at de cykler, der bliver meldt stjålet i dag, hovedsalig bliver båret væk, hvorefter låsen skæres op med værktøj. Men der er også tilfælde, hvor ejeren glemmer, hvor han eller hun har stillet sin cykel. Endelig er der tilfælde, hvor ejeren glemmer at låse sin cykel eller simpelthen selv smider den væk for at få erstatningen. Tilbage i 1990 erne overvejede forsikringsselskaberne at udskille cyklen af den almindelige husstandsforsikring, fordi cykeltyverierne løb løbsk. Der var overvejelser om, at man skulle tegne en særskilt cykelforsikring, hvis man ønskede sin cykel forsikret, fortæller Christian Skødt. Men det forhindrede de nye DVN-forskrifter for cykellåse altså. Ingen erstatning uden Varefakta I dag udbetaler forsikringsselskaberne fuld erstatning til den aktuelle dagspris på en op til to år gammel cykel, men kun hvis ejeren er i besiddelse af det låsebevis til en DVN-godkendt lås, man får udleveret ved købet. Låsebeviset er et værdipapir, som man skal passe på. Når der er et misforhold mellem antallet af politianmeldte stjålne cykler og antallet af forsikringsudbetalte cykler, så skyldes det blandt andet, at en del cyklister ikke kan finde deres låsebevis, og så falder der ingen erstatning. Ifølge konsulent Knud Knudsen, der er Forsikring og Pensions låsekyndige ekspert, har der været kritik af, at kravene til danske cykellåse var for skrappe. Vi har fået kritik for, at vi var alt for strenge i vores krav, men der er altså en del cyklister, der gennem årene er blevet sparet for mange ærgrelser, fordi låsene er blevet bedre. Cykeltyverier År Anmeldt til Gennem- Anmeldt til Anmeldt til forsikring i % Erstatning snitspoliti forsikring af politital i kr. erstatning Nye DVN-krav 1. august ,1 % ,9 % ,1 % ,0 % ,6 % ,1 % ,0 % ,7 % ,7 % ,7 % ,8 % ,9 % ,9 % ,1 % ,0 % Kilde: Forsikring og Pension

5 Pluk fra danske og udenlandske medier Vildledning eller vejledning med ny mærkning 1 6. januar 2008 Jyllands-Posten skriver, at ernæringseksperter sammen med Forbrugerrådet forudser, at den nye GDA-mærkning, som flere store fødevareproducenter er begyndt at anvende også herhjemme, og som EU-Kommissionen i sit forslag til mærkningsdirektiv lægger op til at blåstemple, gør det svært for forbrugerne at gennemskue, hvor usunde madvarerne egentlig er. GDA-mærkningen er baseret på to elastiske størrelser portionsstørrelser og anbefalet dagligt kaloriebehov, der begge varierer meget både fra produkt til produkt og fra person til person. Nyt nordisk energimærke 9. januar 2008 Dansk Handelsblad skriver, at et nyt nordisk ernæringsmærke skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge sunde og ernæringsrigtige fødevarer på butikshylderne. Derfor indgår Danmark aftale med Sverige og Norge om en fælles mærkning. Det nye ernæringsmærke tager udgangspunkt i det eksisterende svenske nøglehulsmærke og vil formentlig blive en realitet allerede til efteråret. Mærkningen skal i Danmark erstatte det nuværende spis mest mærke. England vil tvinge supermarkeder til fælles mærkning 30. januar 2008 Dansk Handelsblad skriver, at den engelske regering vil have supermarkederne til at etablere et fælles mærkningssystem for at hjælpe kunderne til at nedsætte deres forbrug af fedt, sukker og salt. Flere kæder bruger i dag trafiklyssystemet, men bl.a. Tesco og en række leverandører finder systemet for groft og misvisende. Regeringen har sat fem mia. kroner af til kampen mod fedme. Mærkning på forsiden af fødevarer i EU 9. februar 2008 Dagbladet Køge/Roskilde/Ringsted skriver, at et nyt forslag fra EU-Kommissionen vil gøre næringsdeklarationer på forsiden af produktet obligatoriske. Mængden af energi, fedt, kulhydrater, sukker og salt skal angives per 100 g, 100 ml eller per portion. Hvordan det nærmere skal præsenteres, må virksomhederne eller medlemslandene selv tage stilling til. Der er med forslaget ikke tale om en totalharmonisering af varedeklarationer, men om at indføre en række mindstekrav. Det er en fordel for både producenter, handlende og forbrugere, lyder det fra Kommissionen. Vildledning eller vejledning med ny mærkning februar 2008 I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Hemming Van, direktør for Daloon, som blandt andet fremstiller forårsruller, at han mener fødevareindustriens nye GDA mærkningsordning er et godt redskab for forbrugerne, fordi det er nemt at forstå. Forbrugerne kan se for eksempel hvor meget fedt og sukker, der er i produkterne, og vi kan sammenligne produkterne inden for hver produktkategori såsom havregryn, sodavand etc., skriver han. Jyllands-Posten havde i en tidligere artikel (se Vildledning eller vejledning med ny mærkning 1 ) stillet spørgsmålstegn ved den nye ordning. Fisk skal mærkes med, hvor de kommer fra 19. februar 2008 Ritzau skriver, at fødevareminister Eva Kjer Hansen har foreslået en mærkningsordning for fisk i EU for at bekæmpe ulovligt fiskeri. Mærkningen skal klart vise fiskens oprindelse, så forbrugerne kan undgå at købe ulovligt fangede fisk. EU s fiskerikommissær er interesseret i ideen. Sundhed skal på skoleskemaet 20. februar 2008 Sundhed skal ind i folkeskolen som en fast del af undervisningen, foreslår et panel af eksperter i ny rapport, skriver Nyhedsavisen, der citerer professor og dekan for naturvidenskab ved Københavns Universitet, Nils O. Andersen for at sige: Danmark er som USA for 20 år siden, og vi skal undgå at ende som amerikanerne. Viden om mad og forbrænding skal tidligt ind i folkeskolen, så fedme og antallet af livsstilssygdomme kommer ned. Varedeklarationer på skemaet 1. marts 2008 Madmagasinet Spis Bedre interviewer DVN s direktør Helga Møller, der bliver spurgt til DVN s forbrugerundersøgelse. Undersøgelsen viser, at blot fire procent af danskerne er blevet undervist i, hvordan en varedeklaration skal læses og forstås. Helga Møller kalder tallet for svimlende lavt og konstaterer, at det forklarer, hvorfor så mange danskere har svært ved at bruge oplysningerne. Mærkning af genmanipulerede fødevarer 16. januar 2008 Flensborg Avis skriver, at Fælleslandboforeningen for Sydslesvig hilser det velkommen, at genmanipulerede fødevarer skal mærkes. Loven kan dog hverken give landmænd eller forbrugere 100 procent sikkerhed, ifølge konsulent Dirk Hansen fra Fælleslandboforeningen. Forskellen mellem fødevarer, som bliver fremstillet helt uden eller ved hjælp af genmanipulerede stoffer, vil blive udvandet mere og mere, påpeger han. Flere slags mærkning forvirrer 24. januar 2008 Daily Mail skriver, at supermarkeder i Storbritannien i fremtiden kun skal bruge en slags mærkning for at gøre det nemmere for forbrugerne at finde ud af, hvilke valg er de sundeste. I øjeblikket er der tre forskellige. Et forslag til mærkningen kommer senere på året. Vi ved, at klar, enkel mærkning på forsiden af varerne hjælper forbrugeren med at tage sundere valg. Og det er nødvendigt, hvis vi skal vende den stigende fedmeepidemi, sagde den engelske sundhedsminister Alan Johnson. Forbrugerne skal have hjælp til sunde valg 25. januar 2008 Reuters London skriver, at den engelske sundhedsminister Alan Johnson mindeligt beder fødevareindustrien om at enes om én varedeklaration. Han kan godt forstå, at alle gerne vil fortsætte med deres eget system, men det er vigtigt at gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt. Øl, vin og spiritus skal ikke mærkes 31. januar 2008 The Irish Times skriver, at vin, øl og spiritus går fri, hvis en ny EU lovgivning om mærkning af fødevarer bliver gennemført. Branchernes lobbyister har formået at holde dem udenfor. Varer bliver mærket lidt sundere, end de er 21. februar Canwest News Service skriver, at i følge en undersøgelse, som det amerikanske TerraChoice Environmental Marketing har lavet, bliver 99,9 procent af miljøvenlige produkter mærket som mere naturlige, end de i virkeligheden er. Det er endda blevet et begreb: Produkterne bliver grønvasket.

6 Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Dansk Varefakta Nævn Byleddet Roskilde Tlf Fax DVN vinder udbud DVN har for anden gang vundet udbud om drift af Energimærkningssekretariatet for Produkter. Kontrakten løber i en periode på 4 år og omfatter kontrol af energimærkningen på hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder. Sekretariatets opgaver er bl.a. at kontrollere oplysningerne på energimærket, dvs. om leverandørens oplysninger om produkterne er korrekte. Sekretariatet udvælger og står for udtagning af modeller, der sendes til test på Teknologisk Institut eller for lyskilders vedkommende DELTA. Derefter følger sekretariatet op over for leverandørerne af de modeller, hvor testresultaterne ikke stemmer overens med oplysningerne på energimærket. kontrollere, om der er energimærker på hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i butikkerne, og om mærkningen er korrekt udformet. Sekretariatet udvælger de butikker, der skal have kontrolbesøg og følger op over for butikker, hvor mærkningen ikke er korrekt. kontrollere, om der er energimærkningsoplysninger og om de er korrekt udformet i brochurer og annoncer. Kontrakten omfatter desuden forskellige informationsopgaver, bl.a. udarbejdelse og udsendelse af bladet Mærk & Spar til leverandører og forhandlere af hårde hvidevarer og udvikling og vedligeholdelse af den del af Energistyrelsens hjemmeside, der handler om energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder. Sekretariatet har desuden udarbejdet en 20-siders pjece, der i januar blev distribueret ud til godt forbrugere gennem butikker, der forhandler hårde hvidevarer. Der er med andre ord tale om ret omfattende arbejdsopgaver, der involverer 4 medarbejdere hos DVN. Forskrifter Følgende forskrifter er blevet ajourført eller revideret siden 7. januar 2008: Vat og vatpinde, DVN 7120 Personalenyt Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 7. januar 2008: Orienteringsmøde Smag på grisen, Danish Meat Association 6. nordiske tilsynskonference for ansatte i fødevaretilsynet, Lillehammer, Norge Ny fødevarekonsulent Kemiingeniør Birte Jensen Veilstrup er tiltrådt i en nyoprettet stilling som fødevarekonsulent. Birte kommer fra en stilling som akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen og har dermed bred erfaring i at arbejde med fødevarelovgivningen. Hos DVN arbejder Birte bl.a. med Varefakta på fødevarer for sin egen kundekreds. Direktør Helga Møller har holdt oplæg om at læse og forstå fødevaredeklarationer for Familie og Samfund Skjoldborg- Sjørring Thisted og Odsherred. Nyt om mærkning Fødevarestyrelsen er i forbindelse med den mærknings- og vildledningskampagne, som gennemføres i 2008, fremkommet med en række præciseringer til anprisningsforordningen (nr. 124/2006). De drejer sig bl.a. om anvendelse af anprisningen light og forordningens overgangsbestemmelser. DVN s kunder er orienteret nærmere om disse præciseringer pr. brev. Birte Jensen Veilstrup Mærkning udgives af Dansk Varefakta Nævn ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Ib Keld Jensen Marianne M. Palbo 12. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofoprint Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: 6. marts 2008.

Beretning. GDA-mærkning

Beretning. GDA-mærkning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring

Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring No 046 Maj 2011 Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring Dyrt at undlade beregning af fedtafgift Stor interesse for pjece og videnspil Saltindhold: 1,1 g pr. 100 g Næringsindhold med eller uden lage?

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

DVN går i offensiven. Det har undret os, at en del af vores kunder ikke tydeligere gør opmærksom på, at de

DVN går i offensiven. Det har undret os, at en del af vores kunder ikke tydeligere gør opmærksom på, at de No 044 Juni 2010 DVN går i offensiven Flere gode råd til småbørnsforældrene Nyttige oplysninger i en grill-tid Spiludviklere tog børnepanel med storm Nul tilbagetrækninger med Varefakta Ny varefakta.dk

Læs mere

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Jens Therkel Jensen Souschef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Fødevarestyrelsen 1 Hvorfor er ernæringsmærkning på dagsordenen i indsatsen for at fremme sundere

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk lra@danskerhverv.dk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: jbep@fvst.dk Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 FI: Organisation 229 medlemmer Generalforsamling Bestyrelse (10) Sekretariat (13) Fødevarelovgivning

Læs mere

No 032 September 2007. Vi glæder os til at fortælle mere i næste nummer af Mærkning, som udkommer op til jubilæet.

No 032 September 2007. Vi glæder os til at fortælle mere i næste nummer af Mærkning, som udkommer op til jubilæet. No 032 September 2007 Varedeklarationer skal på skoleskemaet Ministerinterview: Skolebørn skal kunne forstå en varedeklaration Ekspert: Varedeklarationer - det er også for børn! Baby- og småbørnsmesserne

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Hold din ryg fri. Husk at. Produktet skal være sikkert. Du skal udføre et aktivt, forebyggende sikkerhedsarbejde 1. 2.

Hold din ryg fri. Husk at. Produktet skal være sikkert. Du skal udføre et aktivt, forebyggende sikkerhedsarbejde 1. 2. No 031 April 2007 Hold din ryg fri Et misforhold mellem indhold og deklaration kan have en forklaring Forbrugerpanelet: Undersøgelse af forbrugernes optøningsvaner Personalenyt Populær pjece i ny udgave

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Det gode samarbejde. Af Camilla Lærke Mors, Congo Huset

Det gode samarbejde. Af Camilla Lærke Mors, Congo Huset No 033 November 2007 Det gode samarbejde Mor til 10 Kampen om pladsen på forsiderne Kun få har lært at forstå en varedeklaration Ny pjece Nyt layout, fødevarepjece Nyt oplag, Til småbørn Forskrifter Det

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fødevarer

Forslag. Lov om ændring af lov om fødevarer 2008/1 LSF 177 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-23-02665 Fremsat

Læs mere

Indhold i dette nummer:

Indhold i dette nummer: fødevarenyt 19. marts 2010 - nr. 10, 4. årgang Indhold i dette nummer: Vær med til at gøre nyhedsbrevet bedre Ny fødevareminister roser dagligvarehandlens indsats for sundheden Afgift på mættet fedt møder

Læs mere

Deklarationer under lup. Viden mangler Ser forbrugerne disse mærker, læser og forstår de dem, og bruger de dem i deres indkøb? Forbrugerundersøgelser

Deklarationer under lup. Viden mangler Ser forbrugerne disse mærker, læser og forstår de dem, og bruger de dem i deres indkøb? Forbrugerundersøgelser No 040 Juni 2009 Deklarationer under lup Hvor meget er 110.000 hop værd? Saltindhold skjult bag natrium Analyser til korrekt mærkning Emballageregler i ny indpakning DVN foreslår emballage-hotline Personalenyt

Læs mere

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Fødevarenyt, er du velkommen til at kontakte Dansk Erhvervs fødevareteam.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Fødevarenyt, er du velkommen til at kontakte Dansk Erhvervs fødevareteam. fødevarenyt 9. februar 2010 - nr. 1, 4. årgang Indhold i dette nummer: Vær med til at gøre nyhedsbrevet bedre Forbrugerne har taget Nøglehullet til sig Kritik af 13-punktsplan skudt over mål Danskerne

Læs mere

Svensk supermarked underviser børn i sundhed

Svensk supermarked underviser børn i sundhed No 034 Januar 2008 Svensk supermarked underviser børn i sundhed Massiv medieomtale af jubilæumsprojekt DVN i medierne Artikler i Mærkning 2007 Forskrifter Personalenyt Svensk supermarked underviser børn

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

Radioavisen sendte direkte

Radioavisen sendte direkte No 039 April 2009 Radioavisen sendte direkte Nyt pejlemærke til en sundere livsstil Ny quickguide til indkøbsturen Slut med at brug lup New York-restauranter tæller kalorier Dyrt at vente med at sikre

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

En virkelig sød læskedrikhistorie

En virkelig sød læskedrikhistorie No 038 December 2008 En virkelig sød læskedrikhistorie DVN åbner eget nonfoodlaboratorium Billigere at få godkendt røgalarm Undervisningsmateriale tager form DVN i medierne Klip fra udenlandske medier

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Her er listen over snacks, der snyder dig fed

Her er listen over snacks, der snyder dig fed Her er listen over snacks, der snyder dig fed Nogle gange har man lyst til en sund snack, der ikke bryder den slanke linje. Men hvilke snacks opfylder egentlig disse kriterier, og hvilke snyder? Se et

Læs mere

Tre måneder i beskyttelsesrum

Tre måneder i beskyttelsesrum No 042 December 2009 Tre måneder i beskyttelsesrum Farvel til detaljens mester Vær forberedt, når det går galt DVN i medierne Energiberegning af kostfiber Nyt om mærkning Personalenyt Forskrifter Tre måneder

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundhedsudvalget Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af fedme Tid og sted:

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Danmarksmester i cykellåse

Danmarksmester i cykellåse Danmarksmester i cykellåse (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.6.2007 KOM(2007) 368 endelig 2007/0128 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter Kort Nyt Nr. 7 november 2011 1. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter 2. Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen 3. Fransk forbud mod bisphenol A 4. Ny reklameafgift er gift for butikker

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Fødevarenyt. Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande

Fødevarenyt. Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande Fødevarenyt Nr. 1 februar 2012 1. Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande 2. Grænsehandel runder 12 milliarder kr. 3. Ny udvidet sukkerafgift på flere fødevarer 4. Nøglehullet

Læs mere

Årsrapport 2005. Energimærkningssekretariatet for Produkter, December 2006 Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens.

Årsrapport 2005. Energimærkningssekretariatet for Produkter, December 2006 Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens. Årsrapport 2005 Rapport om Energimærkningssekretariatet for Produkters arbejde med kontrol af energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i Danmark. Energimærkningssekretariatet for Produkter,

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Kontrol af energimærkning i danske butikker 2016

Kontrol af energimærkning i danske butikker 2016 Kontrol af energimærkning i danske butikker 2016 Rapporten er udarbejdet af Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter, marts 2017 Introduktion Produkter, der er omfattet af EU s energimærkningsordning,

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Kend dine rettigheder på. flyrejsen

Guide. Foto: Scanpix. Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Kend dine rettigheder på. flyrejsen Foto: Scanpix Guide Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kend dine rettigheder på flyrejsen Kend dine rettigheder INDHOLD: Forsinkelser meldes til politiet...4 Guide: Det har

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af?

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? # 1 Varebetegnelsen er det samme som varens navn. Men det kan være lidt forvirrende, for

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

No 037 September 2008

No 037 September 2008 No 037 September 2008 Produktionsdato bør være standard Undersøgelse: Læserne vil læse om fødevarer Summer of recalls bør mane til eftertanke DVN i medierne Klip fra udenlandske medier Nu kommer varedeklarationer

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Årsrapport 2006. Energimærkningssekretariatet for Produkter Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens.dk

Årsrapport 2006. Energimærkningssekretariatet for Produkter Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens.dk Årsrapport 006 Rapport om Energimærkningssekretariatet for Produkters arbejde med kontrol af energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i Danmark. Energimærkningssekretariatet for Produkter

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere