Lidt for lækkert? Smagen af Edens have
|
|
- Tilde Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/8 Lidt for lækkert? Smagen af Edens have Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Æbler, Syndefaldet, Skriveøvelser Kompetenceområder: Fortolkning, Fremstilling, Bibelske fortællinger Introduktion: Syndefaldet. Adam og Eva. Og slangen. Næsten "urbibelske" figurer og symboler, som er overleveret gennem et hav af generationer. Aktiviteten her forsøger at gøre den gamle fortælling endnu mere sanselig for eleverne, ved at de skal smage på æbler og producere tekster - men ikke BARE smage på æbler og producere tekster; de skal forholde sig til æblernes smag, vurdere smagens karakteristik i forhold til den symbolske betydning (æblet smager godt og sødt) og herefter bruge deres fantasi på at opfinde nye symbolske betydninger for æblet, idet disse fremstilles som tekstproduktioner.
2 Side: 2/8 Aktivitets-overview 1 Indled med, at eleverne lytter til fortællingen om Adam og Eva. Læs den op, fortæl den eller brug indspillet udgave. Alt efter vurdering kan der bruges en kortere eller længere udgave. Eleverne må ikke vide, at det er æblet, der er i centrum, men skal undervejs gætte, hvilken spiselig råvare der er i centrum. Bud skrives individuelt ned, og siges ikke højt. 2 I plenum drøftes, hvilken spiselig råvare det handler om. 3 Vis eleverne billedet af syndefaldet. I plenum diskuteres, hvilken rolle æblet spiller i fortællingen. 4 I plenum brainstormes over, om æblet også indgår i andre religiøse eller litterære tekster, samt hvilken rolle æblet spiller i disse tekster. Se eksempler i den uddybende tekst. 5 Alle elever får nu et æble i hånden. Æblet som symbol drøftes. 6 Drøftelse i plenum af, hvad tro er og hvilken betydning tro og fortællinger har for vores oplevelse af det, vi spiser og for vores motivation for overhovedet at spise det? 7 Øvelse: Eleverne skal skrive en selvvalgt historie om æblet, hvor de giver æblet en særlig symbolsk betydning, som de selv finder på. Hvis de har svært ved at finde på en symbolsk betydning, kan de tage udgangspunkt i en af disse: Spænding, styrke, varme, held, stolthed, kraft, kærlighed, fare, lykke, visdom... 8 Grupper á 4: Elev 1 læser sin fortælling højt, hvorefter alle tager en bid og forestille sig, at de nu får de egenskaber, som historien lægger op til. Gør dette en forskel for smagsoplevelsen? Turen fortsætter til elev 2 og så fremdeles. Alt efter alderstrin og klasse kan organiseringen være anderledes. Eleverne kan fx én for én fortælle deres historie for resten af klassen. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Indled med, at eleverne lytter til fortællingen om Adam og Eva. Læs den op, fortæl den eller brug indspillet udgave. Alt efter vurdering kan der bruges en kortere eller længere udgave.
3 Side: 3/8 Eleverne må ikke vide, at det er æblet, der er i centrum, men skal undervejs gætte, hvilken spiselig råvare der er i centrum. Bud skrives individuelt ned, og siges ikke højt. I skal sætte jer rigtig godt til rette. Sæt jer, hvor I vil på gulvet eller på stolene. Vi skal skrue tiden flere tusinde år tilbage. Til engang, hvor verden så helt anderledes ud. 2 I plenum drøftes, hvilken spiselig råvare det handler om. Ok, nu har I hørt historien. Hvad synes I om den? -> Ja, nogle kendte den måske godt i forvejen -> Hvor stammer historien mon fra? Ved I det? Ja, den stammer nemlig fra Det Gamle Testamente. -> Hvorfor blev Adam og Eva sendt ud af Paradiset? > Ja, det var nemlig, fordi Gud straffede dem, fordi de ikke kunne holde nallerne væk fra æblet men de syntes, det så så lækkert ud -> Kender I godt det? Man synes, noget ser så lækkert ud, at man næsten ikke kan lade være med at spise det? -> Men jeg har tænkt mig, at vi skal koncentrere os om en helt bestemt råvare i dag kan I gætte hvilken? Hvad fik I skrevet ned? > Ja, nogle har skrevet slangen Det kunne det også godt være, for slanger kan man godt spise > Men ja, det er nemlig æblet, vi skal snakke om i dag 3 Vis eleverne billedet af syndefaldet. I plenum diskuteres, hvilken rolle æblet spiller i fortællingen. Eks. på dialogopbygning (der er her ekstra fokus på det Kristendomsfaglige uden at gå i dybden med Det Gamle Testamente, og dette kan naturligvis skæres ned eller udbygges efter behov. Det vigtige er, at eleverne lærer at forholde sig til æblet på et symbolsk niveau): I virkeligheden er det jo lidt underligt hvorfor skulle det mon lige være et æble, der skabte så mange problemer for Adam og Eva? Kunne det ikke lige så godt have været en helt anden slags råvare? -> Ja, et æble er i hvert fald noget, som smager godt. Og hvis vi tænker over det, så er historien om Adam og Eva jo flere tusinde år gammel. Og dengang fandtes der jo ikke lige så mange lækre og fristende råvarer og madvarer, som der gør i dag og i hvert fald var de sjældnere at støde ind i og sværere at få fat i mange steder. Så et æble var faktisk ganske betydningsfuldt. Det var noget, man fik energi af, og det smagte godt. > Man hvad var der så galt i at spise det? Hvorfor var det mon lige præcis et ÆBLE, som Adam og Eva skulle holde sig fra? Hvad var det, de skulle lære, syntes Gud? -> Ja, noget med afholdenhed. Askese. At kunne holde sig fra fristelser ind i mellem. Måske at hæve sig over dyrenes instinkter. At civilisere sig ja, måske. Og at føle skyld, når disse idealer ikke efterleves. -> Der kan være mange tolkninger af Syndefaldet og de værdier, som kan udledes heraf. Men i hvert fald er æblet for mange blevet et symbol på både fristelse og afholdenhed. -> Kender I til det at man kan føle sig fristet af noget? Og at det måske er bedre at lade være? Ja, der er nemlig også noget med konsekvenser, både for en selv og for andre eller for verden. > Hvad kan vi kalde det, når der er noget fx
4 Side: 4/8 madvarer, eller det kan også være andre mennesker som vi har et helt særligt forhold til, og som vi synes, at vi skal behandle på en helt bestemt måde eller helt holde os fra? Ja, det kan vi nemlig kalde værdier. -> Og sådan er det både i forhold til kristne riter og forskellige madkulturer folk gør eller spiser eller behandler bestemte ting på bestemte måder, fordi de er opdraget til det eller på anden måde har lært sig det. Folk har værdier, som styrer dem. Og disse værdier udtrykkes bl.a. gennem kulturelle tekster som fx Biblen, kogebøger eller almindelig gængs litteratur og film. -> Men lad os i denne omgang holde os til æblet, for på en eller anden måde er det indblandet i en masse forskellige tekster i vores samfund. 4 I plenum brainstormes over, om æblet også indgår i andre religiøse eller litterære tekster, samt hvilken rolle æblet spiller i disse tekster. Se eksempler i den uddybende tekst. Eks. på dialogopbygning: Kender I andre historier eller fortællinger, hvor der er æbler med? > Ja, fx Snehvide, nordisk mytologi, Wilhelm Tell -> Hvilken rolle spiller æblerne i de historier/religioner, som I nævner? Hvad er æblet symbol på, I disse eksempler? -> Ja, fx visdom og frugtbarhed i Biblen og ungdom i den nordiske mytologi. Hvorfor er det mon lige præcis et æble, der får denne betydning? Kunne det ikke have været en banan eller et stykke rugbrød? 5 Alle elever får nu et æble i hånden. Æblet som symbol drøftes. Eks. på dialogspørgsmål: Hvad sker der mon med jer, når I tager en bid af dette æble? Bliver I endnu yngre? Bliver I klogere? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad bliver i så? 6 Drøftelse i plenum af, hvad tro er og hvilken betydning tro og fortællinger har for vores oplevelse af det, vi spiser og for vores motivation for overhovedet at spise det? Eks. på dialogopbygning: I dag er der måske ikke så mange, der tror på sådanne religiøse fortællinger men hvad tror folk så på, når de fx spiser et æble? Hvorfor spiser I æbler? -> Ja, fx spiser man æbler, fordi man gerne vil være sund og fordi man helst skal spise 6 stykker frugt/grønt om dagen. Eller fordi æbler smager godt og er nemme at have med i madpakken, uden at de bliver dårlige. Eller fordi æbler kan bruges på mange måder fx både som rå, bagt, stegt, tørret, syltet, presset Men vi spiser altså primært æbler, fordi vi synes, at de smager godt, og fordi vi ved og tror på, at det er sundt for vores krop at spise dem.
5 Side: 5/8 7 Øvelse: Eleverne skal skrive en selvvalgt historie om æblet, hvor de giver æblet en særlig symbolsk betydning, som de selv finder på. Hvis de har svært ved at finde på en symbolsk betydning, kan de tage udgangspunkt i en af disse: Spænding, styrke, varme, held, stolthed, kraft, kærlighed, fare, lykke, visdom... 8 Grupper á 4: Elev 1 læser sin fortælling højt, hvorefter alle tager en bid og forestille sig, at de nu får de egenskaber, som historien lægger op til. Gør dette en forskel for smagsoplevelsen? Turen fortsætter til elev 2 og så fremdeles. Alt efter alderstrin og klasse kan organiseringen være anderledes. Eleverne kan fx én for én fortælle deres historie for resten af klassen. Forberedelser Indkøb af ét æble til hver elev. Skal gemmes i en ikke-gennemsigtig pose, så eleverne ikke med det samme kan gætte, hvilken råvare der skal arbejdes med. Fortællingen om Adam og Eva - evt. på lydbånd. Læringsmål Syndefaldet. Adam og Eva. Og slangen. Næsten "urbibelske" figurer og symboler, som er overleveret gennem hundredvis af generationer. Aktiviteten her forsøger at gøre den gamle fortælling endnu mere sanselig for eleverne, ved at de skal smage på æbler og producere tekster - men ikke BARE smage på æbler og producere tekster; de skal forholde sig til æblernes smag, vurdere smagens karakteristik i forhold til den symbolske betydning (æblet smager godt og sødt) og herefter bruge deres fantasi på at opfinde nye symbolske betydninger for æblet, idet disse fremstilles som tekstproduktioner. Og fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds-og vidensmål (men målene kan sagtens være endnu bredere): Kristendomskundskab - kompetenceområdet Bibelske fortællinger (efter 6. klasse): Eleven kan redegøre for brug af bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund Eleven har viden om de bibelske fortællingers udtryk i kulturen før og nu - kompetenceområdet Bibelske fortællinger (efter 9. klasse):
6 Side: 6/8 Dansk Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv - kompetenceområdet for Fremstilling (efter 6. klasse) Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Eleven kan fremlægge sit produkt for andre - kompetenceområdet for Fortolkning (efter 6. klasse) Eleven har viden om motiv og tema Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid - kompetenceområdet for Fremstilling (efter 9. klasse) Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt - kompetenceområdet for Fortolkning (efter 9. klasse) Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Uddybende Inspirationstekst. Kilde: Mikkel Lassen Æblet er blevet anvendt langt tilbage i historien og er den eneste frugt, der har et navn, som kendes fra de ældste europæiske sprog. Selve ordet æble kommer af germansk apalja, som igen kommer af indoeuropæisk abel. På begge de rekonstruerede sprog betyder ordet frugten æble. Æbler er blevet anvendt i Danmark i flere tusinde år, men førhen var de ikke så søde. De var nærmere små, sure og vilde. Gennem tiden har man forædlet de oprindelige æbler, til dem vi kender i dag. Vi har i dag over 250 æblesorter i Danmark. I gamle dage sagde man, at vorter kunne fjernes ved at gnide et overskåret, surt æble mod vorten. Herefter skulle man grave det ned. Når æblet var rådnet eller væsentlig skrumpet ind, sagde man, at det havde taget vorten med sig. En anden myte gik på, at hvis man skrællede æblet i en lang strimmel og kastede skrællen over skulderen, ville den forme forbogstavet på den, man skulle giftes med. Så overtroiske er vi dog ikke længere, men vi anvender jævnligt et ordsprog,
7 Side: 7/8 som siger: et æble om dagen holder lægen af vejen. Det ved vi nok, ikke er helt sandt, men vi forbinder bestemt et æble med noget sundt. Æbledyrkning i Danmark kendes først fra middelalderen, hvor munkene på de danske klostre begyndte at dyrke og forædle æblesorter. Det fremgår at et skriftligt bevis dateret 1180 fra Abbed Wilhelm, der indskriver podekviste og frø af æbler fra Frankrig på Æbelholt Kloster i Nordsjælland. Senere blev der plantet frugthaver, de såkaldte abildgårde, i hele landet. I 1500-tallet anså man det at spise æbler for fattigmandskost. Rumpolt skriver i sin kogebog fra 1581 om tørrede æbleringe, at det mest var for den gemene mand i landsbyen, som ikke havde så meget at gøre godt med, som en stor herre. Man må derfor sætte tæring efter næring. Æblets rolle i andre religiøse- og/eller litterære tekster og film: Snehvide: Spejlet på væggen fortæller, at snehvide er den skønneste i landet her, men da hendes onde stedmor, dronningen, hører dette, bliver hun rasende. Den onde dronning har magiske kræfter, og hun laver derfor et smukt, dejligt æble, som ser så lækkert ud, at enhver der ser det, vil sætte tænderne i det. Men æblet er forgiftet på den røde side, og den der spiser af det, vil dø øjeblikkeligt. Dronningen forklæder sig som en gammel bondekone og tilbyder æblet til Snehvide. Da snehvide ser, at bondekonen tager en bid af æblet, kan hun ikke modstå det dejlige æble. Hun tager en bid og falder død om. Nordisk mytologi: I den nordiske mytologi er æblerne gyldne og de bliver vogtet af Idun, fordi de kan give aserne udødelighed. Når guderne spiser af æblerne, bliver de unge igen og genvinder deres styrke. Idun opbevarer æblerne i et skrin, og lige meget hvor mange æbler, som guderne spiser, er der altid æbler i skrinet. Wilhelm Tell: Legenden om Wilhelm Tell går på, at Wilhelm fik én chance for at befri sin søn fra fangenskab. Han kunne befri ham ved at skyde til måls efter et æble, som var placeret på sønnens hoved. Adams æbler: I Adams Æbler spiller æblet og æbletræet en yderst vigtig rolle. Æbletræet fungerer som filmens omdrejningspunkt, og Adams vigtigste projekt bliver at bage en æblekage, når æblerne er modnet. Men dette er ikke en let sag, for træet rammes af den ene katastrofe efter den anden, og samtidig udspiller der sig en magtkamp mellem filmens karakterer. Til sidst er der kun ét æble tilbage på træet, som selvfølgelig bliver brugt til en æblekage. Myter om æbler/æblets rolle: 1. Et pudset æble på katederet er en fedtegave til læreren. 2. Isaac Newton opdagede efter sigende tyngdekraften ved at han sad under et træ og fik et æble i
8 Side: 8/ hovedet. Han fandt ud af, at der måtte være en kraft, som træk i æblet, siden det ikke faldt opad. Derfor skrev han tyngdeloven. Adamsæblet: Der går en myte om, at Adam fik dårlig samvittighed over at spise æblets fra kundskabens træ, og derfor fik han æbleskroget galt i halsen derfra stammer mandens adamsæble. I dag er æblet for mange et symbol på Apples produkter. Apple skulle efter sigende være inspireret af myten om Isaac Newton, da de valgte deres navn/logo.
Beskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereStarten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereBørnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereØvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"
Side: 1/5 Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker" Forfattere: Thomas Brahe Faglige temaer: Skriveøvelser, Livretter Kompetenceområder: Fremstilling, Kommunikation, Måltid og madkultur Introduktion:
Læs mereStarten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?
Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereErindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereÆBLET. historien om Adam og Eva.
Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereHvad er det, du siger -3
Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereSmagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen
Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der
Læs mereProjektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.
Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs merePlanter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
Læs mereDen almægtige Gud og menneskets vilje
Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 9. klasse Syndefaldet 1. Fælles gennemgang: Start med at forklare eleverne hvad syndefaldet er, og hvor i biblen det står. (1. mosebog)du kan evt. også snakke
Læs mereINTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:
SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, som også er med i historien altså hun er med når det sker der er også kun hende vi ved hvad tænker Ville
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mere#2 Hvorfor du behøver en frelser
#2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele
Læs mereJa, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereHvad er det, du siger? -3
Hvad er det, du siger? -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Vi opmuntrer børnene til at holde sig til det, som
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN
MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden
Læs mereTHE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs merePrædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016
Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden
Læs mereFortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? Fortæl, om en god film du har set.
Fortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? 3 1 3 1 Fortæl, om en god film du har set. Hvorfor er den god? Hvem så du den sammen med? Hvad vil
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereEn verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave
En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave 29-10-2016 Beskrivelse af forløbet og foto fra aktiviteterne. På stuernes- og naturvejlederens blogs på www.brobækhus.dk kan du se flere beskrivelser
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mere5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs merePrædiken til H3K 08 Slotskirken kl
Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej
Læs merenu titte til hinanden
nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende
Læs mereET ÆBLE I MADKASSEN. Introduktion. Koncept 2. KLASSE
ET ÆBLE I MADKASSEN 2. KLASSE Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens madpakkehånd
Læs mere21. søndag efter trinitatis II
21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers
Læs mereBilledanalyse og portrættering
Billedanalyse og portrættering Titel: Billedanalyse og portrættering et undervisningsforløb med værkstedsarbejde Kort beskrivelse af emnet: I danskfaget indgår billedanalyse på flere klassetrin. I dette
Læs mereBibelstudie: Kvinder i Bibelen
Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det
Læs mereUdfordringen og vejledning hertil
Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang
Læs mereDansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering
Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereÅrsplan 1415 kristendom 1. kl HT
Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge
Læs mereForløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark
Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereOpfind et overgangsritual
Side: 1/8 Opfind et overgangsritual Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Overgangsritual, Fase, Rollespil Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.
side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.
Læs mereKærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården
Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige
Læs mereÅrsplan for kristendom 2011/2012
33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereNicolaj Wibe LÆR AF HUNDEN og andre småsyrede indfald, udfald og udfordringer
Nicolaj Wibe LÆR AF HUNDEN og andre småsyrede indfald, udfald og udfordringer i samarbejde med FORLAG LÆR AF HUNDEN VI har hund. En hvid mini-slædehund. Teddy. Det er nok lidt af en overdrivelse at kalde
Læs mere1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192
1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereHavenisserne flytter ind
Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereKRISTENDOM OG BILLEDKUNST
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres
Læs mereForældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle.
I min barndom skulle man spise op. Hvis man sad med mad på tallerkenen, som man ikke orkede at spise, så sagde forældrene: Tænk på de sultne i Afrika. Jeg spekulerede en del over hvordan vi kunne sende
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mere"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"
GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs merePrædiken søndag d. 5. marts Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Joh 1,1-16 & Salme 36,6-10.
1 af 5 Prædiken søndag d. 5. marts 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Joh 1,1-16 & Salme 36,6-10. I onsdags var der er god flok, som gik fra kirken med et kors af aske malet
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereRelation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen
Læs mereDette hellige evangelium til 1. søndag i fasten står skrevet hos evangelisten Mattæus (Gud være lovet)
Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 17. februar 2013 v/ Brian Christensen. Lemvig Bykirke og Herning Bykirke Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Dette hellige evangelium til 1. søndag i fasten står skrevet
Læs mere