Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
|
|
- Karla Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Eleverne skal tilegne sig viden om de 5 grundsmage, som smagssansen kan registrere. Gennem et vendespil skal de få kendskab til et bredt udvalg af fødevarer ved at smage og diskutere, hvilke grundsmage som fødevarerne repræsenterer. Aktivitets-overview 1 Inddel eleverne i grupper på tre.
2 Side: 2/19 2 Bed eleverne om at diskutere, hvad de 5 grundsmage er. 3 Diskutér smagssansen og de 5 grundsmage i plenum med udgangspunkt i plakaten. Læs mere om smagssansen, smagsløg og de 5 grundsmage under Uddybende. 4 Introducér spillet (se mere under forberedelse og uddybende, hvor reglerne er forklaret). Nedenfor er et eksempel på vendespilskortene - download alle kortene her. 5 Spil. 6 Diskutér spillet. Var der nogle fødevarer, som kunne repræsentere flere forskellige grundsmage? Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Inddel eleverne i grupper på tre. 2 Bed eleverne om at diskutere, hvad de 5 grundsmage er. Forslag til dialogoplæg: Okay, nu vil jeg gerne have jer til at reflektere over og diskutere, hvad De 5 grundsmage er. Måske har nogen af jer hørt om de 5 grundsmage og kender disse? Snak også gerne om, hvilke fødevarer I kender, som har disse smage 3 Diskutér smagssansen og de 5 grundsmage i plenum med udgangspunkt i plakaten. Læs mere om smagssansen, smagsløg og de 5 grundsmage under Uddybende. Forslag til dialogoplæg: Hvordan finder man ud af, om maden smager surt, sødt, salt, bittert eller umami? -> Ja, det er nemlig rigtigt, det kan vi smage på tungen. På tungen sidder smagsløgene, som kan registrere smagen af de 5 grundsmage. Hvis vi nu leger, at I putter et jordbær i munden, hvordan smager det så? -> Ja, det smager nemlig sødt. Og hvad med en citron? -> Ja, den smager surt. Grunden til at vi kan smage disse smage er, at (læs mere under uddybende)
3 Side: 3/19 4 Introducér spillet (se mere under forberedelse og uddybende, hvor reglerne er forklaret). Nedenfor er et eksempel på vendespilskortene - download alle kortene her.
4 Side: 4/19
5 Side: 5/19 5 Spil. 6 Diskutér spillet. Var der nogle fødevarer, som kunne repræsentere flere forskellige grundsmage? Forslag til dialogspørgsmål: Hvordan var jeres oplevelse af at spille grundsmags-vendespillet? Var der nogle af fødevarerne, som I ikke havde smagt på før? Hvilke? Hvilke retter bruger man disse fødevarer i? Var der nogle fødevarer, som I synes, var svære at afgøre grundsmagen af? Hvilke? Hvorfor var det svært? Hvad blev I så enige om i forhold til smagen af disse fødevarer? Forberedelser Print og klip vendespillet (kopiark 1) Indkøb gerne lidt af disse fødevarer til smagsprøver (så eleverne har mulighed for at smage undervejs for at blive bevidste om, hvilke grundsmage, fødevarerne smager af): Mørk chokolade Hasselnødder Grape Valnødder Rucola Kaffe Banan Jordbær Honning Pære Sukker Vanilje Parmesan Soltørrede tomater Kød Svampe Fisk Fiskesovs Ribs
6 Side: 6/19 Citron Lime Eddike Agurkesalat Balsamico Salt Soja Kapers Chips Oliven Røget bacon Læringsmål Eleverne skal tilegne sig viden om de 5 grundsmage, som smagssansen kan registrere. Gennem et vendespil skal de få kendskab til et bredt udvalg af fødevarer ved at smage og diskutere, hvilke grundsmage som fødevarerne repræsenterer. Og fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområdet Madlavning: Smag og tilsmagning: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Uddybende Regler for Grundsmags-vendespil: I dette vendespil skal eleverne, ved at smage og diskuttere smagsoplevelser undervejs i spillet, lære om de 5 grundsmage (surt, sødt, salt, bittert og umami). For at få et stik, skal eleven parre to kort, som viser fødevarer, der repræsenterer den samme grundsmag. Eksempelvis vil banan og honning kunne danne et par, da de begge smager sødt.
7 Side: 7/19 Men bananen kan også danne par med de øvrige fødevarer, som smager sødt (fx jordbær, pære, sukker, vanilje). Når et kort vendes første gang, skal gruppen smage på den fødevare, kortet viser, og blive enige om hvilken grundsmag, fødevaren repræsenterer. NB! Nogle af fødevarerne kan have flere smage, derfor kan eleverne blive enige om, at disse evt. kan danne par med endnu flere forskellige fødevarer. Når eleverne smager, vurder de måske, at parmesan både har en saltet smag og en smag af umami. Hermed vil parmesan derfor kunne danne par med de fødevare, som smager saltet og med fødevarer, som smager af umami. Et stik giver ét ekstra forsøg. Spillet slutter, når der ikke kan dannes flere rigtige stik af de tilbageværende kort. Vinderen er den, der har flest stik. Oversigt over grundsmagene: Bittert: Mørk chokolade Hasselnødder Grape Valnødder Rucola Kaffe Sødt:
8 Side: 8/19 Banan Jordbær Honning Pære Sukker Vanilje Umami: Parmesan Soltørrede tomater Kød Svampe Fisk Fiskesovs Surt: Ribs Citron Lime Eddike Agurkesalat Balsamico Salt: Salt Soja Kapers Chips Oliven Røget bacon Smagssansen på tungen: Vi har hver især ca smagsløg, som er små samlinger af celler, der opfanger smagen. Smagsløgene sidder overvejende på tungen, men der sidder også smagsløg andre steder i mundhulen, bl.a. i ganen og på strubelåget. De kaldes smagsløg, fordi de har form som bittesmå løg. Smagsløgene kan smage fem forskellige smage,
9 Side: 9/19 også kaldet de 5 grundsmage (surt, salt, sødt, bittert og umami). Hvert smagsløg består af ca. 100 celler, som hver især kan genkende smagen af én grundsmag. Men idet der er så mange celler i ét smagsløg, er hvert lille smagsløg på tungen altså i stand til at smage alle de 5 grundsmage. Smagsløgene sender via nervefibre signaler til hjernen, som fortæller, hvordan maden smager. Læs mere i denne artikel, hvor forskerne Mathias Porsmose Clausen og Morten Christensen forklarer om smagsløget. De 5 grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami er de fem såkaldte grundsmage, som opfanges af smagsløgene. Salt: Smagen af salt kommer hovedsageligt fra natrium, som er en del af almindeligt bordsalt (natriumclorid, NaCl). Salt forstærker smagen af de andre grundsmage. Mad, der smager salt, fx skinke, chips og suppe, er ofte blevet tilført salt. Vi kan ikke leve uden salt, og evnen til at smage salt er med til at sikre, at vi får nok af det. Men for meget salt i maden eller drikken kan vi ikke lide tænk blot på en mundfuld havvand. Sød: Slik, honning og solmodne jordbær smager sødt, fordi de indeholder sukker. Sukker findes i forskellige udgaver, og nogle er sødere end andre. Fx er frugtsukker (fruktose) sødere end mælkesukker (laktose), og det kunstige sødestof aspartam langt sødere end frugtsukker. Sukker giver energi til kroppen, og sødt kan vi lide fra fødslen, fordi det er tegn på masser af lettilgængelig energi. Modermælkens sødme får babyen til at opleve velbehag og motiverer til at drikke mere. Sur: Citron, yoghurt og umodne æbler er sure, fordi de indeholder syre. Syrer, fx citronsyre, mælkesyre og eddikesyre, er det, der smager surt. Surt er tit et tegn på, at maden ikke er sikker at spise, fx det sure æble, som ikke er modnet nok og derfor ikke er fyldt med energi (i form a frugtsukker), eller den sure mælk, der er blevet dårlig og risikabel at drikke. Med tiden vænner vi os typisk til den sure smag og lærer at værdsætte den. Sammen med sødt kan surt smage godt, som i appelsin, syltede asier og sur-sød sauce. Bitter: Nyfødte kan ikke lide bitter smag. Hjernen afviser det, der smager bittert, fordi bittert ofte er et signal om, at maden er giftig eller fordærvet. Smagen af bitter kommer fra bitterstoffer i maden. Der
10 Side: 10/19 findes mange slags bitterstoffer, fx glucosinolater i kål og kinin i tonic. Med tiden kan vi vænne os til at værdsætte den bitre smag, når vi oplever den sammen med ting, som kroppen reagerer positivt på, fx koffein i kaffe, alkohol i øl og umami i oliven. Umami: Umami er japansk og betyder "det lækreste af det lækre". Umami kan være svær at sætte ord på og genkende. Umami giver oplevelsen af mundfylde, kødkraft og velsmag. Der er umamismag i fx bacon, ketchup, parmesan, asparges og hønsekødssuppe. Umami er primært smagen af aminosyren glutamat og/eller frie nukleotider (byggesten til RNA og DNA). Smagen af umami er et signal til kroppen om, at maden indeholder protein, som kroppen skal bruge. Der er især meget umamismag i mad, hvor glutamat er tilstede sammen med frie nukleotider, fx lagret parmesan, makrel i tomat, tørret, saltet og røget kød og fisk, og retter, hvor kød og grønsager er kogt sammen. Læs mere i denne artikel, hvor forskerne Mathias Porsmose Clausen og Morten Christensen forklarer om de 5 grundsmage. Kopiark Kopiark: Plaket til aktivitet 1 - Smagsløg.pdf Spillekort til grundsmagsvendespil.pdf
11 Sådan smager vi Sur Umami Salt Sød Bitter Smagsløg Papiller på tungen
12 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/8 Kopiark 1 Kort til vendespillet Skal klippes ud efter udprint Mørk chokolade Hasselnødder Grape Valnød
13 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 2/8 Rucola Kaffe Banan Jordbær
14 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 3/8 Honning Pære Sukker Vanilje
15 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 4/8 Parmesan Soltørrede tomater Kød Svampe
16 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 5/8 Fisk Fiskesovs Ribs Citron
17 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 6/8 Lime Eddike Agurkesalat Balsamico
18 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 7/8 Salt Soja Kapers Chips
19 Forløb: Sanse-kit + De 5 grundsmage Forfatter: Cathrine Terkelsen. Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 8/8 Oliven Røget bacon
Erkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereAd! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d]
Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 1/22 Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Forfattere: Lise
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereSmag smagen Elevmateriale
2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt
Læs mereSmagens yderste grænse
Side 1/2 Smagens yderste grænse Mange børn oplever deres personlige yderste grænse i forbindelse med smag. I forløbet skal eleverne eksperimentere med umamismag og sammenhængen mellem synssansen, lugtesansen
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereIdentificer naturens smagsskatte med alle sanser
Side: 1/7 Identificer naturens smagsskatte med alle sanser Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning, Undersøgelse,
Læs mereVores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed
Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage
Læs mere1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE
1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det
Læs mereSmag smagen Lærervejledning
2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs mereErindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereVi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!
Side: 1/19 Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Forfattere: Majbritt Pless, Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereDen søde juletid er bagetid
Side: 1/12 Den søde juletid er bagetid Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Mikael Schneider er forfatter af artiklen "Derfor smager julen sødt", som du finder i den uddybende tekst.
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereDuften af jul - et memory-spil med julens dufte
Aktivitet: Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin Side: 1/49 Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Forfattere: Cathrine Terkelsen Info: Per Møller
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereFælleskøkkenets madfilosofi. Den gode hverdagsmad
Fælleskøkkenets madfilosofi Den gode hverdagsmad Indhold Køkkenfaglig stolthed 4 Den gode hverdagsmad 6 Den gode måltidsoplevelse 8 Det gode forhold 11 Den gode tallerken 12 Værtskab 13 Smagen i centrum
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereFORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING
ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereDet ideelle morgenmåltid
Side: 1/5 Det ideelle morgenmåltid Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Morgenmad, Kulhydrater, Glukoseindeks Kompetenceområder: Perspektivering Introduktion: I denne
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereKOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN
KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereLynghøjens Store Smagedage
Lynghøjens Store Smagedage Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer. Deres nysgerrighed skal vækkes, og de skal turde springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Det handler om at give børn
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereMorgenmad og smagspræferencer
Forløb: Den store morgenmadstest - sødt, sundt, mættende? Aktivitet: Morgenmad og smagspræferencer Fag: Biologi Klassetrin: Udskoling Side: 1/10 Morgenmad og smagspræferencer Forfattere: Kristine Böhm
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereFuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol
Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereSPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA
SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen,
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs mereMateriale Heartland Smag havet hemmeligheder
Materiale Heartland 2018 Smag havet hemmeligheder Dashi tangsuppe Vi har lavet 3 tangsupper. Den ene er lavet på japansk kombu. Den anden på søl. Den tredje er på kombu og katsuobushi. Smag de tre supper.
Læs mereSmag for Kartoffel. Elevhæfte
Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereFAVORITMENU. UGE 35 - Mandag
UGE 35 - Italiensk rørt farsbrød af kalv (1 stk. pr. person) Serveres i mild basilikumscreme. Hertil pasta sløjfer (1,2,6,11,13,15) Salater med syltede rødløg, croutons, brøndkarse, oliven og feta (6,13,15)
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereSmagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Læs mereDuften af jul - et memory-spil med julens dufte
Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,
Læs mereSMAGSSANSER PÅ JAGT EFTER SMAGEN KORT OG KATEGORIER INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SMAGSSANSER PÅ JAGT EFTER SMAGEN Smag og behag er forskellig, siger vi. Og dog. Måske kan du ikke lide lever eller Gamle Ole, men som dansker spiser du sikkert en skive rugbrød med leverpostej med en vis
Læs mereSMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Læs mereEksperiment med forskellige morgenmadsmåltider
Side: 1/8 Eksperiment med forskellige morgenmadsmåltider Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Blodsukkermåling, Morgenmad, Kulhydrater, Glukoseindeks Kompetenceområder:
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?
Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereBASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER
SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den
Læs mereMasseEksperiment 2015
MasseEksperiment 2015 SMAG DIG FREM LÆRERGUIDE Denne lærerguide indeholder kommentarer til udsnit af hhv. det spørgeskema og baggrundsskema eleverne skal besvare i årets MasseEksperiment. Du kan her finde
Læs mereSmagens Dag 2014 Gem Smagen
Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereTemaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens
Læs mereSmagens Dag 2012 Smag på umami
Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereTegn eller bag en symbolkage
Aktivitet: Tegn eller bag en symbolkage Fag: Dansk Klassetrin: Udskoling Side: 1/12 Tegn eller bag en symbolkage Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER
CASE - OG PROTEINER - Eleverne kan tilegne sig viden om sund mad med vegetabilske proteiner, således at de kan omsætte denne viden til - og træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed på skolen. FORSLAG
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereMåltidsakademiet. MåltidsAkademiet
MåltidsAkademiet MåltidsAkademiet er ramme om medarbejdernes kompetenceudvikling. Her samler og deler vi viden om mad og måltider på tværs af professioner, forvaltninger og sektorer. MåltidsAkademiet er
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami
Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereTIL BRØDET Æggesalat med karry Manag og karse (2,6,11,13) Pastrami med hytteost (6,11) Rullesteg med asier og svesker (11)
MANDAG Chili con carne af skært oksekød med bønner, majs, jalapenos og løg med smag af chokolade og kaffe. Serveres med tortilla (1,6,10,15) Broccoli i spicy marinade med melon, agurk og kerner. Tomat
Læs mereVELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke
M1 DU1+2 VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke ord for typisk dansk mad og - Vendekort (VK) med ordene i Parvis, mindre
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereMenuforklaring aften
Menuforklaring aften Små retter Caprese Bøftomat, mozzeralla kugler mandler, basilikum og rød havesyre på toppen Gratineret Blomkål Blomkål blancheret i andefedt og så gratineret med estragon/citron smør
Læs mereSUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE
SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider
Læs mereØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE
ØL I MAD SIDE 1 AF 5 ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE I Danmark er der blevet brygget øl i tusindvis af år. Vores forfædre har anvendt øl flittigt, både i maden og til maden. Traditionen lever stadig,
Læs mereMENU UGE 4 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING
Mandag Kylling i spicy grøn karry ( stk. pr. person) med svampe, kål og bønner. Toppes med koriander med frisk lime og springløg. Serveres med ris med kokos og peanuts (3,4,4,5) Bitre salater med grønne
Læs mereDesign dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af
Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer
Læs mereSmagens Dag 2009. Smag det sure med det søde
Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen
Læs mereMARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org
MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile
Læs mereVERDEN UGE 42 EKSEMPEL
VERDEN UGE 42 EKSEMPEL Tortilla med ristet svinekød og grøntsager. Hertil salsa 1,2,15. Fennikelsalat med spinat, feta, figner, lys balsamico, olivenolie og sort peber 6,13. Hvis tilkøbt: Kartoffelsalat
Læs mereSmagetest og opstilling af hypoteser
Side: 1/14 Smagetest og opstilling af hypoteser Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Illustration af "forsker": Annette Carlsen Faglige temaer: Morgenmad, Kulhydrater, Glukoseindeks,
Læs mereMANDAG D
MANDAG D. 25-02-2019 Bagte auberginer Melanzana style med mozzarella Allergener: 7 Harissa Syltet fennikel med citron (vegansk) Kikærter med broccoli og grøn tahinsauce (vegansk) Sorte oliven (vegansk)
Læs mereForløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark
Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet
Læs mere