Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?
|
|
- Troels Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende fra University College Copenhagen Carlsberg. Forfatterne har undervejs sparret og samarbejdet med Majbritt Pless, Mathias Skovmand-Larsen og Peter Brodersen. Faglige temaer: Råvarekendskab, Løg Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed Introduktion: Eleverne skal aktivere deres forforståelse i forhold til løg, forskellige slags løg samt løgenes anvendelsesmuligheder i madlavning.
2 Side: 2/20 Aktivitets-overview 1 Individuelt: Eleverne læser introduktionsteksten (kopiark 1). 2 Fælles: Tal om teksten i plenum og introducer læringsmålene samt forløbet
3 Side: 3/20 Smagen af løg. 3 Individuel hurtigskrivning: Eleverne skriver og tegner i 5 min på kopiark 2 for at aktivere deres forforståelse. Hvilke løg kender I?
4 Side: 4/20 4 Fælles: Del jeres viden om løg med klassen. Hæng plakaten Løget op i klassen og gennemgå de forskellige løg. 5 Gruppearbejde: Diskussion og udfyldelse af kopiark 3. Hvornår bruges de forskellige løg i madlavningen? Nævn de retter, I kender, hvor løget indgår!
5 Side: 5/20 Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Individuelt: Eleverne læser introduktionsteksten (kopiark 1).
6 Side: 6/20
7 Side: 7/20 2 Fælles: Tal om teksten i plenum og introducer læringsmålene samt forløbet Smagen af løg. 3 Individuel hurtigskrivning: Eleverne skriver og tegner i 5 min på kopiark 2 for at aktivere deres forforståelse. Hvilke løg kender I?
8 Side: 8/20
9 Side: 9/20 4 Fælles: Del jeres viden om løg med klassen. Hæng plakaten Løget op i klassen og gennemgå de forskellige løg.
10 Side: 10/20 5 Gruppearbejde: Diskussion og udfyldelse af kopiark 3. Hvornår bruges de forskellige løg i madlavningen? Nævn de retter, I kender, hvor løget indgår!
11 Side: 11/20
12 Side: 12/20 Forberedelser Indkøb forskellige løg (hvidløg, skalotteløg, forårsløg og zittauerløg), der kan inspirere eleverne. Men vent med at lægge dem frem, til eleverne skal løse opgaven på kopiark 3. Elevark: Disse kan evt. også samles til et elevhæfte. Kopiark 3 skal udfyldes i grupper. Kopiark 1 Introduktion Kopiark 2 Hvilke løg kender I? Kopiark 3 De forskellige løgn Plakater til klassen: Plakat Løg(n) eller latin Plakat Løget Plakat Rødløget Læringsmål At du mundtlig og skriftligt kan formidle din viden om løg og løgets anvendelsesmuligheder. Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål: Fra kompetenceområdet Fødevarebevidsthed: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Uddybende
13 Side: 13/20 Introduktion til løget Løget er en central fødevare, som de fleste kan relatere sig til. Det ligger ofte i bunden af køleskabet eller i løgkrukken i vindueskarmen. Ifølge senest tilgængelige måling fra 2006 spiser vi danskere i gennemsnit 10,6 kg løg om året, hvor det ofte indgår som tilbehør til det kolde frokostbord eller som grundingrediens i mange varme retter. Derudover spises der store mængder løg gennem præ- eller helfabrikeret mad. Løg kan virkelig smage forskelligt. Derfor er løget også oplagt at benytte som udgangspunkt for undervisning i/formidling af smag. Undervisningen i, hvordan tilberedningsformer påvirker aromastofferne, der får løg til at smage forskelligt. Hvorfor er løgets smag skarp og intens, når vi spiser det råt? Kontra den søde og umamilignende smag, det har, når det bliver bagt? Undervisning i løgets fysisk-kemiske egenskaber må kobles til smagningen, hvilket kalder på en formidling af løgets umiddelbare stærke følelse, og hvad der sker, når varme eller syre tilføres. Derudover lægger løget op til fortællinger. Fortællinger om dets oprindelse og fragt fra Centralasien til Europa. Om forskellene mellem de forskellige løg og deres funktioner. Om løgenes forskellige former, størrelser og farver. Fortællinger om dyrkningsmetoder, høst og sankning. Løget er nærmest sagnomspundet, og er en fødevare, de fleste mennesker i Danmark har et forhold til. Inden for de seneste årtier er vi som forbrugere blevet mere bevidste om brugen af andre løgsorter. Forskellige Allium-arter har gjort sit indtog i køkkenerne, fra brugen af hvidløget, henover skalotteløget og til sidst ramsløgets genopdagelse i nye nordiske køkken. Samtidig er løget forblevet en billig og let tilgængelig råvare, der ofte er lige ved hånden i de fleste hjem. Løg må summeres op som en enestående, historisk forankret fødevare i dets forskelligartede udformninger, smage, konsistenser og fortællinger.
14 Side: 14/20 Kopiark Kopiark: Introduktion (kopiark).pdf Hvilke løg kender I (Kopiark).pdf De forskellige løg (kopiark).pdf Løget (plakat).pdf Løgn eller latin (plakat).pdf Rødløget (plakat).pdf
15 Forfatter: Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen Side: 1/1 Introduktion Læs denne introduktionstekst til forløbet Smagen af løg. Okay, fortæl? De findes i runde, tynde, ovale og tykke former. I hvide, røde, grønne og brune farver. Med forskelligartede smage og med forskelligartede muligheder til brug i køkkenet. Ja, ja men hvorfor skal vi lære om løg? Alle har nok hørt om løg i mere eller mindre grad, men hvor mange slags findes der egentlig? Hvilken forskel er der på de forskellige løg? Smager de forskelligt? Hvordan kan man tilberede dem? Igennem tusinder af år, har løget haft sin sejrsgang. Løg er blandt andet nævnt i biblen, og bliver brugt i køkkener verden over. Der findes mellem arter, men i dette undervisningsforløb dykker vi ned i enkelte af dem. Prøv at tænk på, hvor mange forskellige løg du kender? Jeps, nu har jeg tænkt, så hvad skal der nu ske? I dette undervisningsmateriale vil du undersøge og analysere forskellige løgs historie, madtekniske egenskaber og smage. Du skal eksperimentere med løget i forbindelse med forskellige grundteknikker og du vil skulle lave forskellige retter, hvor løget er en central ingrediens og smagsgiver. Du vil også skulle uden for madkundskabslokalet og samle ramsløg, der vokser vildt lige udenfor. God fornøjelse med løgets verden.
16 Forfatter: Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen Side: 1/1 Hvilke løg kender I? Prøv at beskrive de løg, du kender. Hvordan ser de ud? Hvordan dufter de? Hvordan smager de? Måske ved du også, hvad de forskellige løg hedder? Du må også gerne tegne dem. Løg: Løg: Løg: Løg:
17 Forfatter: Martha Freja Andreasen & Rasmus Petersen Side: 1/1 De forskellige løg Hvornår bruges de forskellige løg i madlavningen? Nævn de retter, I kender, hvor løget indgår! Zittauerløget Hvidløg Skalotteløg Forårsløg
18 Løget (på latin: Allium) Spiseløgene er alle i familie med hinanden, nemlig Alliumfamilien. I alt er der mere end 600 medlemmer af alliumfamilien. Allium cepa (også kaldet kepaløg) er den mest udbredte art hvorunder brune løg, salatløg, rødløg og gule løg alle er forskellige Allium cepa sorter. Men der findes mange løg, som smager meget forskelligt! ZITTAUERLØG/ GULE LØG HVIDLØG SKALOTTELØG (Allium sativum) (Allium aggregatum) RAMSLØG PORRE (Allium cepa) RØDLØG (Allium cepa) SALATLØG (Allium cepa) (Allium ursunum) (Allium porrum)
19 Løg(n) eller latin? Man skal ikke tro på alt, hvad man hører, men derfor kan det godt være gode historier! Løg har mange sagnomspundne historier omkring sig. Tjek de små historier nedenfor, der er hentet fra nær og fjern! Et gammelt husmorråd, til at afhjælpe børns hoste, er at stille et overskåret løg ved siden af deres seng om natten. Det skulle efter sigende være enormt effektivt! Løget er ofte blevet brugt i litteraturen. Her ses løgets mange lag som et symbol på fortidens oplevelser. Derudover benyttes løgets lag også som metafor for en persons identitet, der ikke har en fast kerne, men derimod er bygget op som lag, der ligger ovenpå hinanden! Spis råt løg, og sov så godt. Løgs beroligende evner er overset! Er du blevet stukket af en hveps? Skær et løg halvt over, og gnid snittefladen mod stikket. Det skulle efter sigende tage svien! Løg er meget brugt i Ungarn, hvor et ordsprog blandt andet siges at være: Den, der spiser mange løg, kender ikke til lægens husnummer I Middelalderen var løg så vigtig fødekilde, at man ofte brugte den til at betale husleje med eller gav den væk som gave!
20 Hvorfor er rødløget rødt? Rødløgets farve skyldes et stof i løget, der hedder cyanidin. Dette stof finder man også i andre røde frugter og grøntsager, som hindbær og rødkål.
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereSMAGEN AF LØG MARTHA FREJA ANDREASSEN & RASMUS PETERSEN. SMAG # skriftserie om smag
SMAGEN AF LØG MARTHA FREJA ANDREASSEN & RASMUS PETERSEN SMAG #07 2018 skriftserie om smag SMAGEN AF LØG Et undervisningsforløb til grundskolens madkundskab Af Martha Freja Andreassen Rasmus Petersen SMAG
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereIdentificer naturens smagsskatte med alle sanser
Side: 1/7 Identificer naturens smagsskatte med alle sanser Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning, Undersøgelse,
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER
CASE - OG PROTEINER - Eleverne kan tilegne sig viden om sund mad med vegetabilske proteiner, således at de kan omsætte denne viden til - og træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed på skolen. FORSLAG
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereVi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!
Side: 1/19 Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Forfattere: Majbritt Pless, Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereKampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning
Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereVarekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter
Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 3 Materialet er udarbejdet af Madkulturen
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Materialet er udarbejdet af Madkulturen med bidrag fra madkundskabslærere i Roskilde kommune.
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data
Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning
Læs mereHvad er værtskab? Aktivitets-overview
Side: 1/20 Hvad er værtskab? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Værtskab, Smagsoplevelser, Måltider Kompetenceområder: Måltid og madkultur
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereSylvester Andersen. Spiselige blomster. muusmann FORLAG
Sylvester Andersen Spiselige blomster muusmann FORLAG 2 3 Forord 4 5 Blomster. En raffineret tilføjelse til maden, der efterhånden er flittigt brugt i det professionelle køkken, ikke mindst på de finere
Læs mereÅrsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.
Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for
Læs mereMadplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat
Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat
Læs mereDuften af jul - et memory-spil med julens dufte
Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen), Christine Bendix, madkundskabslærer
Læs mereLøgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College
Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund
Læs mereANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist
ANDEBRYST OG MORKLER 67251858 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist Morkler med kyllingefars: 40 friske/tørret morkler 1 kyllingebryst 20 g salt 150 g fløde 100 g æggehvider Hakket morkler 2
Læs mereKøkken revolution. Mere. fra Umahro 100 fantastiske opskrifter til dig, der vil lave nem og nærende mad
Oscar Umahro Cadogan med fotos af line thit klein Mere$køkkenrevolution$fra$Umahro $Oscar$Umahro$Cadogan$og$Pretty$Ink/Rosinante&Co,$København$2009 1.$udgave,$1.$oplag,$2009 Forlagsredaktion:$Anne$Matthiesen
Læs mereMadplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat
Madværkstedets Juli 1 Fisk i fad med fennikel salat Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat Utraditionel kyllinge tærte med frisk salat Juli 1 Dag 1 Fisk i fad med fennikelsalat Dag 2 Flanksteak
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereSMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Læs mereMiniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs mereÅrsplan i dansk 6. A 2013/2014
Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat
Læs mereHillerødmesterskaber i madkundskab 2014
Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereSom hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:
Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30
Læs mererestaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereHvad er en flygtning?
Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 3 Lærervejledning Introduktion I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG
HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber
Læs mereLidt for lækkert? Smagen af Edens have
Side: 1/8 Lidt for lækkert? Smagen af Edens have Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Æbler, Syndefaldet, Skriveøvelser Kompetenceområder: Fortolkning, Fremstilling, Bibelske
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereHar du sommerfugle i maven? - et forløb om ordsprog og talemåder
Har du sommerfugle i maven? - et forløb om ordsprog og talemåder 1 Har du sommerfugle i maven? - et forløb om ordsprog og talemåder Klassetrin Varighed Fag Pris 4.-6. klasse 1½ timer Dansk og Dansk som
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereOpskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens
Sommerfrikadeller 600 g hakket skinkekød 1 tsk salt ¼ tsk. peber 1 æg 1 lille løg 2 dl mælk eller vand 1 dl hvedemel 2 spsk. purløg 2 spsk. dild ¼- ½ rød peberfrugt 1 fed hvidløg evt. lidt Tabascosauce
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereMånedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november
Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Smag på skikke og traditioner Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en ret eller i et
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereDen moderne jul - En nyfortolkning af julen
1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereMAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING
MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereIntroduktion til kønsroller og mandeidealer
Side: 1/8 Introduktion til kønsroller og mandeidealer Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Kønsroller, Kritisk refleksion, Medier, Magt Kompetenceområder: Sociale og kulturelle
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs mereOPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 13 MESTERSLAGTERENS
SPAGHETTI MED KØDSOVS 600 g hakket oksekød 2 spsk. olivenolie 50 g god røget bacon 3 kviste frisk timian (eller 1 1/2 tsk. tørret) 2 fed hvidløg, finthakket 2 løg, finthakket 2 glas rødvin 100 g finthakkede
Læs mereBilledtekster og overskrifter
Månestenen #27 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Billedtekster og overskrifter Billedtekster er meget vigtigere, end mange tænker. Børnenes Egen U-landskalender består grundlæggende af
Læs mereDen søde juletid er bagetid
Side: 1/12 Den søde juletid er bagetid Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Mikael Schneider er forfatter af artiklen "Derfor smager julen sødt", som du finder i den uddybende tekst.
Læs mere